CULES.DK

Side 1 af 3

Franco &

Real Madrid

Skrevet af Thomas Jensen

Den 4. December 1892, blev lille Francisco

Paulino Hermenegildo Teódulo Franco y

Bahamonde Salgado Pardo født. Han er bedre

kendt som Francisco Franco. I sportens verden,

kender man ham mest fra hans tid i Real Madrid,

hvor han havde meget indflydelse, og var skyld i

megen af deres succes. Men hvad fik ham til at gå

ind i fodboldens ædle verden? Jo, Franco fandt ud

af at, fodboldspillet kunne give ham mere

popularitet i politikkens verden. Det samme vidste

Mussolini, der også udnyttede sportens fineste

kunst, fodbold, af politiske årsager.

Lad os starte med at se hvad Real Madrid

præsterede i den periode Franco havde indflydelse

i klubben. Jeg har fundet frem til at det var i

1950’erne at han første gang gjorde sig bemærket

som Real Madrid fan, og hans indflydelse

stoppede først da han døde, i 1975:

13 Spanske mesterskaber

1954, 1955, 1957, 1958, 1961, 1962, 1963, 1964,

1965, 1967, 1968, 1969, 1972

Real Madrid vandt også i 1975, men Franco døde

inden sæsonen sluttede.

3 Copa del Rey triumfer

1962, 1970, 1974

Igen vandt Real Madrid også i 1975, men Franco

døde inden sæsonen sluttede. Desuden, kan man

tydeligt se at Cope del Rey blev nedprioriteret

ligesom den stadig gøres den dag i dag.

Franco bragte liv i pokalskabet.

6 Europa Cup titler

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966

Europa tilhørte nærmest Real Madrid i denne

periode. De vandt alt, hvad der var værd at vinde.

1 Cup winners cup titel

1971

Real Madrid var ikke altid med i det fineste

selskab. I 1971 vandt de Pokalvindernes cup, som

denne cup hedder på dansk. Den eksisterer i øvrigt

ikke mere.

1 Inter-Continental cup triumf

1960

I 1960 beviste Real Madrid at det var verdens

bedste hold, ved at vinde denne turnering. Det er

nemlig den turnering som vi kender som VM for

klubhold.

Nogen vil måske mene, at dette var normalt for

Real Madrid. Men faktisk så havde de ikke vundet

det spanske mesterskab siden 1933, så det er jo

klart at han nogle steder bliver betegnet som en

’helt’. Men langt de fleste synes ikke han var en

helt, men en skurk.

Rivaliseringen mellem FC Barcelona, og Real

Madrid

Rivaliseringen i mellem Real Madrid og

Barcelona er legendarisk. I årene 1915-16 lagde

man, for første gang, mærke til det exceptionelle

had. Det skete i en pokalkamp, hvor der egentligt

kun skulle have været to kampe, men udviklede

sig til 4 hektiske kamp. Barcelona tabte, men de

anklagede Real Madrid, for at have bestukket

dommeren. Det var således dette man mente, var

startskuddet til hadet, og dermed til de

legendariske FC Barcelona - Real Madrid kampe.

En kamp begge hader at tabe.

CULES.DK

Side 2 af 3

Hadet mellem Barcelona og Real Madrid, var,

som sagt, allerede stort inden Franco fik

indflydelse i Real Madrid, men det var ligesom

om, at Franco satte en ny betydning af had

igennem disse klubber. Først forbød han det

catalanske sprog offentligt. Altså man måtte ikke

tale catalansk på tv. Samtidig blev catalanske

bøger brændt, heriblandt skolebøger osv. Dette

havde intet med fodbold at gøre, men som stolte

catalonier blev Barcelona spillerne, meget stødt

over dette.

Dette blev dog meget værre, for Barcelona, inden

for det sportslige. I 1939 den 1. april, får Franco al

magten over Spanien, som følge af borgerkrigen.

En borgerkrig, der havde ødelagt hele 1938-39

sæsonen. Da Franco nu havde magt, kunne han

næsten gøre hvad han ville. Efter en mindre krise,

finder Barcelona endelig formen i sæsonen 1942-

43. FC Barcelona havde spillet sig hele vejen til

semifinalen i Copa del Rey, hvor de skulle møde

ingen ringere end Real Madrid. Barcelona vandt

den første kamp 3-0, og mange mente at de ville

gå sikkert videre. Men før kickoff til den næste

kamp, aflagde Francos styrker et besøg hos

dommeren, og Barcelonas spillere, samt træner.

De fortalte dem, at hvis Real Madrid tabte

kampen, ville der ske ubehagelige ting. Barcelona

spillerne gik på banen, og tabte hele 11-1. Dermed

var Real Madrid klar til finalen, og som du kan se

længere oppe, så tabte de den. Det skyldes i høj

grad at pokalturneringen var meget nedprioriteret

blandt tophold, hvilket den stadig er den dag i

dag. Dette var dog blot en af få episoder, som der

har været i mellem Real Madrid, og Barcelona

under Francos styre. Det er derfor, at denne kamp

er en af de mægtigste kampe overhovedet.

Men den mest kendte episode med Franco, var

uden tvivl den måde han kaprede Alfredo di

Stefano på. Det skete i sæsonen 1952/53.

Barcelona var meget interesseret i at købe di

Stefano, men Real Madrid var ligeledes

interesseret. På det tidspunkt var han ejet af to

klubber; Argentinske River Plate, og

colombianske Millionarios. Real Madrid havde

inviteret Alfredo di Stefano, og resten af

Millionarios holdet på besøg, til deres 50 års

jubilæum. Det var her at Barcelona folkene fik

øjnene op for den 30-årige Stefano.

Desværre for Real Madrid, trak Barcelona det

længste strå, og sikrede sig di Stefano’s

underskrift. Efter at han havde underskrevet, tog

Barcelona til Venezuela for at spille en

venskabskamp. Men deres direktør, som var Enric

Marti, tog det catalanske flag med, og viste det

offentligt. I første omgang fik det ikke

konsekvenser, og Barcelona spillede kampen. Det

var først da de landede i en spansk lufthavn, at der

skete noget. Enric Marti, blev kørt over til det

spanske fodboldforbund, som mere eller mindre

var styret af Franco. De krævede at Stefano skulle

spille i Barcelona i to år, og herefter 2 år i Real

Madrid. Dette var bestemt noget Enric Marti ikke

gad. Derfor sagde han: ”Værsgo! Di Stefano er

jeres kylling.” I dag, over 50 år senere kender man

Alfredo di Stefano særlig godt. Han er nemlig en

af klubbens største, hvis ikke den største,

legender.

Sovjet – Spanien

Det var ikke kun i Real Madrid at Franco havde

en del indflydelse. Da Franco havde overtaget

Spanien, den 1. April 1939, som resultatet af

borgerkrigen, fik han også indflydelse på

landsholdet. Han gjorde nu ikke det store væsen af

sig, men der var nogle få episoder, omkring ham

Franco.

I 1960 Lev Jasijn var der EM i Frankrig, det var

desuden det første EM nogensinde, og Spanien

deltog. Spanien spillede ganske godt, og slog

Polen i kvalifikationen. Men EM foregik på en

anden måde dengang. I selve turneringen var der

kun 4 hold med, og Spanien var ikke et af dem.

De røg ud lige inden, at de skulle møde Sovjet,

der havde den legendariske målmand Lev Jasjin

på mål. Spanien røg dog ikke ud fordi de var

sportsligt dårligere end Sovjet, men simpelthen

fordi Franco trak holdet ud af turneringen, fordi

Sovejtunionen var kommunister, mens han selv

var fascist. Sovjet gik dermed til turneringen,

uden nogle problemer, og det endte med at de

vandt. I finalen stod de overfor Jugoslavien, som

blev slået med 2-1, takket være storspil fra Lev

Jasjin.

CULES.DK

Side 3 af 3

Ved det næste EM, 4 år senere i Spanien, var

Spanien endnu en gang med. Denne gang kom de

helt ind i turneringen, hvor Ungarn, Sovjetunionen

og Danmark også var at finde. Spanien slog

Ungarn, og var klar til finalen, hvor de skulle

møde Sovjetunionen som slog Danmark 3-0.

Franco valgte dog at lade Spanien blive i

turneringen. Finalen blev spillet i et voldsomt

regnvejr, men Spanien trak sig alligevel ud af

kampen som vindere. De vandt 2-1, og kunne

dermed lade sig hylde som Europamestre. Dette er

Spaniens eneste titel i EM sammenhæng indtil nu.

Franco dør

Den 20 november 1975 dør Franco. På dette

tidspunkt var han 82 år gammel. ”Verdens mest

ubegrædte lig” skrev aviserne i dagene efter hans

død. Franco sad altså på magten i 36 år, og havde

endda valgt sin egen afløser., nemlig Kong Juan

Carlos som overtog tronen den 22. november,

altså to dage efter Francos død. Det var helt

sikkert at det nuværende styre ikke kunne

fortsætte, hvilket Juan Carlos var klar over. Derfor

fandt han mange folk, til at starte det nye

reformarbejde i Spanien. Alle de fanger der var

blevet sat i spjældet, grundet politik blev nu

løsladt. Politiske partier blev tilladt,

ytringsfriheden blev genindført, baskerne og

catalonierne fik et bedre forhold til resten af

Spanien, og det spanske kongehus kom tilbage til

magten.

Det var hermed slut på Franco. Den sidste, af de

tre store diktatorer, var død. Hitler og Mussolini

døde begge i 1945, mens der skulle gå hele 30 år,

før Franco døde.