dingbat

d i n g b a t9 7 8 8 7 9 1 4 1 8 0 8 2

ISBN: 87-91418-08-9

K A S P E R E . N I E L S E N

FRANKENSTEIN A/SVIRKELIGHEDENS VANVITTIGE VIDENSKABSMÆND

Dingbat

Af Kasper E. Nielsen

Frankenstein A/SVirkelighedens vanvittige videnskabsmænd

© Kasper E. Nielsen 2006Omslagslayout: Jakob Hjort / www.jakobhjort.dk

Bogen er sat med OptimaPrinted in Latvia 2006ISBN 87-91418-08-9

Forlaget DingbatForlagsgruppen Bindslev ApS

www.dingbat.dk

Til min far

Udgiveren har forsøgt at finde frem til alle rettighedshavere i forbindelse med brug af billeder. Skulle enkelte mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive betalt billedhonorar, som om aftale var indgået.

INDHOLD

FORORD

OpFINDELSER Og DERES OpFINDERENikola Teslas drøm – Store planer med planetenManden der elskede kernevåben – Bombemanden fra UngarnOpfinderen af hjulet – ”Anordning der letter transport af varer”Kattepote-problemet – Husk at installere PawSense™RoboCop vs. Grizzly – Exoskelet i syv generationer Søges: evighedsmaskinen – Opfindere og fupmagere

MySTISKE STRåLER”Dødsstråle”-Matthews – Opfinderen der fejledeHutchison-effekten – Grove brud på fysikkens loveDe mystiske N-stråler – Strålerne der forsvandtDen radioaktive dreng – Spejderen der byggede en atomreaktor

SæRE EKSpERIMENTERZimbardos fangelejr – Psykologiforsøget der løb løbskForbandede hvedekorn! – Potselui mou zhopy perdoon stary

6

101625283039

48586468

7484

Kold fusion i hønsegården – Oliearbejderne der ikke eksploderedeSirup eller vand? – Svaret på Isaac Newtons vandede gåde

Murphys lov – Hvorfor lander brødet med smørsiden nedad?

på SpORET AF SjæLEN21 gram – Lægen der vejede sjælen

Sjælen dufter af uld – Psyko-osmologi og kannibalismeSnapshots af sjælen – Vi har alle en aura

Gud i maskinen – Spiritisten der konstruerede Den Nye Messias

FORSøg MED DyRBizarre transplantationer – Hils på det levende hoved

Den hemmelige race – Humanzee: Stalins superstærke abemenneskerFlipper i skudlinien – Flådens rekrutter på dybt vandArabella og Anita – De første edderkopper i rummet

Græshoppen og TIE fighteren – Hvad har det med trafikuheld at gøre?Mider i øret – Dyrlægen der smittede sig selv

TEORIER FRA OvERDREvETAntikrist afsløret – 2.000 år gammel gåde løst

-1 × -1 = 1 er ondt! – Tiden er firkantet og i er alle nogle dumme svinProjekt Mentifex – Verdens mest irriterende nørd

869092

100104110114

122128132 135138139

144146151

EN LægE OM DAgENFri os fra slim – Manden der ville leve uden madMænd med små fødder – Det er ikke størrelsen …Doktor Død – Lægen du ikke ønsker at konsultereDyrisk magnetisme – Alternativ behandling i dyre domme

KEMISKE KOMpLIKATIONERBarbecue på tre sekunder – ”Jeg ville bare have en hurtig burger”Truslen fra polyvand – En dråbe lægger Jorden ødeEn storm i et glas vand – Historien om kold fusion

Find links til Frankenstein A/S på www.dingbat.dk

156164166167

174178181

6

FORORD

I den første filmatisering af Mary Shelleys roman Frankenstein kan videnskabsmanden af samme navn ikke holde et hoverende udbrud til-bage, da hans skabning kommer til live: ”Nu ved jeg, hvordan det føles at være Gud!”

Replikken var lidt for skrap kost for censuren i 1931 og blev klip-pet ud af den færdige film. Men

bortset fra det diabolske overmod var det en fuldt færdigeksponeret arketype, der dengang trådte frem i biografmørket – komplet med dystert laboratorium, østeuropæisk herkomst og et projekt, der eksploderer imellem hænderne på ham. Og siden da har popu-lærkulturen vrimlet med vanvittige videnskabsmænd som Dr. No, Dr. Strangelove, Dr. Benway og Dr. To-tenkopf.

Men Frankenstein & Co. er ikke kun en fiktiv kon-struktion. Den gale videnskabsmand lever i bedste vel-gående blandt os, og i mange tilfælde giver han sine

Hvis der er en bagtanke med denne

bog, er det at hylde den vanvittige

videnskabsmand og hans skøre

teorier. Vi har brug for folk til at rydde

overflødigt tankegods af vejen, og skal

man absolut fejle, kan man lige så

godt gøre det så storslået som muligt.

7

fiktive fætre kamp til stregen i disciplinerne opfind-somhed, gåpåmod og tossede teorier.

Både den fiktive og den virkelige ”mad scientist” fin-der vi fortrinsvis inden for hårde videnskabelige felter som fysik, kemi og biologi. At tæmme universets kræf-ter, konstruere dødsstråler eller klone aber og menne-sker er det, der interesserer ham. Langt vanskeligere er det at forestille sig en vanvittig økonom eller en split-tergal sprogforsker.

Typisk for den gale videnskabsmand er også, at han satser på et pludseligt, epokegørende gennembrud og blæser på det faktum, at langt de fleste videnskabelige fremskridt skyldes små hop oven på andre små hop. Den gale videnskabsmand har ganske enkelt ikke tål-modighed til at følge standardiserede videnskabelige procedurer. Står han langt om længe med en lovende mikstur i sin kolbe, er der kun én vej fremad: selv at sluge den bitre drik. Af og til koster det ham livet eller førligheden, men det vidner om et engagement, som man kun kan beundre.

Hvis der er en bagtanke med denne bog, er det at hylde den vanvittige videnskabsmand og hans skøre teorier. Vi har brug for folk til at rydde overflødigt tan-kegods af vejen, og skal man absolut fejle, kan man lige så godt gøre det så storslået som muligt.

Man kan også more sig med at lede efter paralleller mellem virkelighedens og fiktionens skøre videnskabs-folk i bogens 35 historier. Her er et par eksempler til inspiration:

”Dødsstråle”-Matthews (se side 48) opfandt blandt andet en ”skyprojektor”, som han i 1930 demonstre-rede over London. Kendere af tegneserien Batman vil øjeblikkeligt genkende Matthews’ projektor som det lysanlæg, politikommissæren i Gotham City bruger, når han tilkalder byens kappeklædte forbryderjæger.

Omvendt forholder det sig med den kemiske sub-stans polyvand (se side 178), der tilsyneladende truede vores allesammens eksistens i slutningen af 1960erne. Allerede i 1963 skrev den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut i romanen Da verden gik under om stoffet is-9, der havde nogle af de samme foruroligende egen-skaber som polyvand.

God fornøjelse!

Kasper E. NielsenOktober 2006

OpFINDELSER Og DERES OpFINDERE

»En lille smule viden er en farlig ting.

Det samme er meget.«

– Albert Einstein

10

NIKOLA TESLAS DRøMSTORE PLANER MED PLANETEN

Nikola Tesla er blevet kaldt ”Manden,

der opfandt det 20. århundrede.” Hans

betydning kan ikke undervurderes,

men efter hans død blev hans mest

visionære idéer beslaglagt af FBI. Tesla

ville forvandle Jordkloden til et enormt

batteri og levere trådløs energi til alle

mennesker i verden.

En dag i 1898 forbandt den serbisk-amerikanske videnskabsmand Ni-kola Tesla en lille mekanisk oscil-lator til en svær jernstolpe, der gik fra loftet og ned igennem den bygning på East Houston Street på Manhattan, hvor han havde sit la-boratorium. En oscillator frembrin-ger svingninger med en bestemt frekvens, og indstillet på den rig-tige måde kan svingningerne brin-

ges til at forstærke hinanden i det uendelige.Nikola Tesla satte sig til rette i en lænestol ved siden

af jernstolpen for at se, om der ville ske noget usæd-vanligt. Normalt planlagde han sine eksperimenter ned til mindste detalje, men dette var mest af alt en plud-selig indskydelse. Og for en gang skyld havde han ikke forudset udfaldet.

Vibrationerne forblev ikke i jernstolpen, men for-plantede sig til ejendommens fundament og videre ud i Manhattans undergrund. Med langsomt voksende kraft

11

begyndte bygninger rundt om Teslas laboratorium at vib-rere, vinduer gik itu, og glas faldt ned blandt fodgæn-gere, der forskræmte kiggede på hinanden og op imod himlen efter en forklaring på det sælsomme jordskælv.

Da det på den nærliggende politistation blev klart, at rystelserne kun berørte denne del af byen, blev to betjente sendt op til Nikola Tesla. Den vanvittige viden-skabsmand havde tidligere skræmt sine naboer med larmende og røgfyldte eksperimenter (og tre år tidligere var hans laboratorium på Fifth Avenue eksploderet og hele bygningen brændt ned). I samme øjeblik de to be-tjente trådte ind gennem videnskabsmandens dør, øde-lagde han oscillatoren med en forhammer. ”For sent, mine herrer,” fastslog han venligt. ”Jeg fandt det nød-vendigt at afbryde mit lille eksperiment før tiden …”

Opfinderen af det 20. århundredeNikola Tesla er selve prototypen på den gale viden-skabsmand. Han havde en fotografisk hukommelse og en intuitiv forståelse for kræfter, som stadig ikke er ud-forsket til bunds i dag. Han var også manisk besat af tallet 3, panisk angst for bakterier og nærede en sand afsky for øreringe. I de sidste år af sit liv forelskede han sig i en due og levede stort set kun af varm mælk.

Listen over opfindelser og principper, som Tesla står bag, er imponerende og det er ikke uden grund, han

Nikola Tesla (1856-1943).

12

er blevet kaldt ”Manden, der opfandt det 20. århund-rede.” Spørg en hvilken som helst ingeniør, hvordan verden ville se ud, hvis vi ikke havde vekselstrøm og hele den parade af apparater, der drives af induktions-motoren. Fjern så opfindelser som radioen, radar, neon-lys og det logiske AND-kredsløb og se, hvordan hele det 20. århundrede smuldrer for øjnene af dig. Og så har vi ikke engang nævnt de frembringelser, som Tesla udviklede teorier for, længe inden de blev til virkelig-hed: Elektriske køretøjer, fjernstyring, solceller, inter-planetarisk kommunikation, torpedobåde ...

”jeg kan ødelægge planeten”Adskillige år efter sit dristige eksperiment med oscil-latoren betroede Nikola Tesla avisredaktøren Allan L. Benson, at han havde gjort andre forsøg i samme stil. Udelukkende ved hjælp af en lille oscillator på størrelse med et vækkeur fik han en halv meter lang stålblok til at vride og vende sig for til sidst at knække over i to. Ved en anden lejlighed anbragte han apparatet på en 10 etager høj stålbygning, der var under konstruktion på Wall Street. Efter et par minutter var vibrationerne så voldsomme, at bygningen rystede, og stilladsarbejderne panikslagne strømmede ned på gaden. Da politiet duk-kede op, afmonterede Tesla stille og roligt det lille in-strument, puttede det i lommen og slentrede væk igen.

Nikola Tesla omgav sig med imponerende teknologi og gav gerne opvisninger til venner og

besøgende. Hans gode ven Mark Twain har blandt andet bevidnet,

hvordan Tesla kunne holde en mystisk flamme i de bare hænder

uden at brænde sig.

13

”Hvis jeg ønskede det, kunne jeg ødelægge Brook-lyn Broen eller Empire State Building på mindre end en time,” sagde Tesla til Benson og fortsatte med at cho-kere redaktøren ved at fortælle, hvordan han var i stand til at destruere selve jordkloden ved at sprænge enorme mængder dynamit synkront med klodens frekvens, som han havde beregnet til at være 1 time og 49 minutter.

Enhver anden opfinder, der ved 1900-tallets begyn-delse hævdede at kunne sprænge Jorden i stumper og stykker, var der ingen grund til at tage alvorligt. Til alt held korrigerede Tesla senere sig selv: Princippet var der ikke noget i vejen med, men i praksis ville det være umuligt at opnå perfekt resonans med jordkloden.

Og under alle omstændigheder havde han helt an-dre planer med planeten.

Trådløs energiNikola Teslas mest visionære projekt var at overføre energi trådløst til hele verden. Hans idé var så storla-den, at kun de færreste af hans samtidige kunne følge ham, men Tesla var overbevist om, at det lod sig gøre at skabe enorme elektromagnetiske bølger, der løb frem og tilbage mellem en elektrisk nord- og sydpol. Når det først var bragt i orden, ville husstande hvor som helst i verden kunne hente strøm ned fra luften med en antenne og et jordstik.

Da Nikola Tesla rejste til USA i 1884, begyndte han at arbejde for opfinderen Thomas Edison. Da Tesla senere opfandt vekselstrømmen, som var Edisons jævnstrøm overlegen, blev de to videnskabsmænd bitre konkurrenter. Krigen mellem de to strømformater varede i adskillige år og kostede blandt andet elefanten Topsy livet. Topsy var voldelig og skulle aflives. Edison foreslog, at dyret blev slået ihjel med Teslas vekselstrøm og optog en propagandafilm af henrettelsen, der skulle vise hvor farlig Teslas opfindelse var.

14

Ikke alene kunne systemet forsyne hele verden med energi, man ville også kunne kontrollere vejret ved eksempelvis at trække fugt fra Middelhavet ind over Sahara og skabe kunstige regnskyl over ørkenen. Tesla havde selv oplevet, at fjerne skyer blev trukket ind i hans laboratorium som en tæt tåge, når han arbejdede med højfrekvent stærkstrøm.

En tredje af Teslas visioner var at oplyse hele byer ved at ionisere atmosfærens øverste luftlag.

For at prøve sine teorier af i praksis byggede han et laboratorium i Colorado, som i det væsentlige var en enorm lynmaskine. Første gang han tændte for an-lægget, mørklagde han byen Colorado Springs. For at komme videre med sit arbejde var han nødt til af egen lomme at betale et hold ingeniører for at reparere by-ens kraftværk, som var brudt i brand, i samme øjeblik lynene begyndte at springe fra hans maskiner.

Dødsstråler og fremtidsvisionerMange af Nikola Teslas opfindelser og idéer er forsvun-det. Efter hans død i 1943 beslaglagde FBI alle hans pa-pirer, og den dag i dag er en ukendt del af dem stemplet som tophemmelige. En af årsagerne kan være, at Teslas sidste store projekt var et batteri af dødsstrålekanoner placeret ved USAs kyster. Kanonerne ville gøre det mu-ligt ”at skyde en eskadrille på 10.000 fjendtlige fly ned

Efter sine eksperimenter i Colorado byggede Nikola Tesla det imponerende laboratorium

Wardenclyffe på Long Island, hvor han ville fortsætte sine eksperimenter med trådløs

energioverførsel. Tårnlaboratoriet bragte ham på fallittens rand og

blev aldrig bygget færdigt. I 1917 blev det revet ned.

på en afstand af 300 kilometer,” fortalte han til New York Times den 11. juli 1934.

Andre opfindere havde tidligere forsøgt sig med dødsstråler (se side 48) men der er grund til at tro, at Nikola Tesla mente, hvad han sagde. I hvert fald er det et faktum, at han har arbejdet med ioniserede gasser og ved flere lejligheder demonstreret, at han var i stand til at fabrikere kunstige kuglelyn i sine laboratorier.

Nikola Teslas visioner var for store til den tid, han levede i, og det lykkedes ham aldrig at finde opbak-ning til sin trådløse energiforsyning. I 1908 skrev han en artikel til bogen Wireless Telegraphy & Telephony, hvori han beskrev, hvordan hans teknologi kunne for-andre verden:

”Det vil være muligt for en forretningsmand i New York at diktere en tekst og med det samme få den prin-tet ud i sit kontor i London. Han vil uden videre kunne ringe op fra sin telefon til en hvilken som helst abon-nent på kloden. Et billigt instrument, ikke større end et ur, vil give ejeren mulighed for overalt at høre musik, politiske taler, foredrag eller gudstjenester fra hvor som helst i verden. På samme måde vil ethvert billede og enhver tekst øjeblikkeligt kunne overføres fra et sted til et andet.”

Lyder det ikke, som om Nikola Tesla kunne føle sig ganske godt hjemme i 2006?

16

Edward Teller blev født i Budapest i 1908 af jødiske forældre. I lang tid var familien nervøs for, at lille Edward var retarderet, men da han langt om længe begyndte at tale, formulerede han sig i lange hel-støbte sætninger. Senere benyttede han sig flittigt af sit særlige talent for at dyppe velvalgte ord i sukker og byde dem til de rigtige mennesker.

Teller forlod Østrig-Ungarn som 26-årig og læste videre i Tyskland.

Et biluheld i Budapest havde kostet ham det ene ben og forsynet ham med en livslang halten. Som jøde og handicappet så han ikke nogen gylden fremtid for sig, da Adolf Hitler kom til magten, så i starten af 1930erne flygtede han til England. Efter et kort ophold i London flyttede han til København og arbejdede et års tid på Niels Bohr Instituttet. I 1936 blev han professor i fy-sik på George Washington University i USA og her vendte han gradvist sine forskerøjne mod kernekraft og

BOMBEMANDEN FRA UNgARNFYSIKEREN DER ELSKEDE KERNEVÅBEN

Blandt de 130.000 videnskabsfolk, der

under Anden Verdenskrig tog del i ar-

bejdet med at fremstille verdens første

atombombe, var der én mand, der ke-

dede sig bravt. Allerede mens bomben

kun var på tegnebrættet, fantaserede

den ungarske atomfysiker Edward Tel-

ler om at bruge den som tændsats til et

endnu større kernevåben.

17

krigsmateriel. Blandt andet var han med til at udvikle en teori om chokbølgers udbredelse, som senere viste sig nyttig ved udvikling af missiler. I 1942 blev han af den amerikanske atomfysiker Robert Oppenheimer in-viteret til at deltage i Manhattan Projektet – kodeordet for de engelsktalende landes forsøg på at udvikle en atombombe.

Drømmen om ”Super”Blandt videnskabshistorikere hersker der tvivl om, hvorvidt Edward Teller ydede noget som helst væsent-ligt bidrag til arbejdet. Hans forskerkollegaer i Los Ala-mos i New Mexico klagede over, at han ofte spillede klaver midt om natten, og at han trodsigt nægtede at foretage vigtige beregninger.

Edward Teller var ganske vist blevet forbigået som direktør for projektets teoretiske afdeling, men årsa-gen til hans kontrære facon i de tre år, han arbejdede på Manhattan Projektet, var først og fremmest, at han drømte om en bombe, der var 100 gange kraftigere end den, der var på tegnebrættet. Han kaldte den ”Su-per” og pressede på for at vende Manhattan Projektet i retning af en fusionsbombe. Dog uden succes. ”Super” skulle bringes til sprængning af en lille atombombe, og så længe den endnu ikke var færdigudviklet, ville det være det rene vanvid at ofre tid og energi på Edward

Edward Teller (1908-2003) blev kendt som ”Brintbombens far,” selv om han snarere var jordemoderen, der hjalp den til verden.

18

Tellers drømmebombe. Mente blandt andre Robert Oppenheimer.

Men Teller gav ikke op, og i årene efter Anden Ver-denskrig opdyrkede han kontakter til generaler, kon-gresmedlemmer og andre indflydelsesrige politikere, der kunne hjælpe med at bane vejen for hans bombe. Da Sovjetunionen i 1949 udførte deres første prøve-sprængning af en atombombe, var stemningen vendt, og Præsident Truman gav ordre til udviklingen af ”Su-per” – der senere blev kendt som brintbomben.

En risiko værd at tageI 1950 vendte Edward Teller tilbage til Los Alamos for at arbejde på projektet, og endnu engang lykkedes det ham at lægge sig ud med sine kollegaer. Han angreb de øvrige forskere for at mangle fantasi og fostrede selv det ene dødfødte konstruktionsforslag efter det andet. Desuden lod han hånt om advarsler fra en række af de videnskabsfolk, der havde udviklet atombomben: in-gen vidste hvad der ville ske, hvis en brintbombe blev bragt til sprængning. Måske ville den udvikle varme nok til at antænde selve Jordens atmosfære og starte en kædereaktion, der kunne forvandle planeten til slag-ger.

Det anså Teller for at være en risiko, der var værd at tage. Heller ikke de moralske implikationer ved at

Tilskuerne til verdens første atomprøvesprængning i New Mexico den 16. juli 1945 fik

strenge ordrer om at vende ryggen til eksplosionen. Det var en ordre, Edward Teller nægtede

at følge. Han satte et ekstra sæt mørkt glas i sine solbriller,

smurte sit ansigt ind i solcreme og stirrede direkte ind i bomben,

da den gik af.

19

påtvinge verden endnu et masseødelæggelsesvåben anfægtede ham. Tværtimod var han ”chokeret” over den moralske tone, som blandt andre Oppenheimer anlagde, når han kommenterede brintbombens poten-tielle ødelæggelseskraft. Allerede i 1945 nægtede Ed-ward Teller at deltage i en underskriftsindsamling imod brug af kernevåben mod civile. Hans begrundelse var, at ”jeg nærer intet håb om at rense min samvittighed. De ting, vi arbejder med, er så forfærdelige, at intet mål af protest vil redde vores sjæle.”

Brintbombens farDen 1. november 1952 blev verdens første brintbombe bragt til sprængning i Stillehavet. Teller følte sig ikke velkommen ved testsprængningen og fulgte i stedet den skelsættende begivenhed på en seismograf i Berkeley.

Til mange af sine kollegaers utilfredshed tog han ikke desto mindre æren for hele arbejdet, og i medi-erne blev han snart kendt som ”Brintbombens far.” Hårdt presset udgav han i midten af 1950erne en arti-kel med titlen ”Mange menneskers arbejde,” hvori han understregede, at han ikke havde været alene om ar-bejdet. Men i sine erindringer skifter han igen mening. Her hedder det, at han stak en løgn i den pågældende artikel – han havde skam udviklet brintbomben helt alene.

20

processen mod OppenheimerHvis Edward Teller havde irriteret sine kollegaer un-der arbejdet med atom- og brintbomben, var det intet imod den bølge af had, der skyllede ind over ham, da han i 1954 vidnede for den amerikanske atomener-gikommission imod sin tidligere chef Robert Oppen-heimer. Sagen var blot en af mange imod formodede tidligere kommunister i 1950erne, men i det viden-skabelige samfund blev processen imod Oppenheimer fulgt tæt.

På spørgsmålet om hvorvidt Edward Teller mente, at Oppenheimer udgjorde en sikkerhedsrisiko, svarede han med diplomatisk snilde: ”Jeg har været voldsomt uenig med ham på en række punkter, og hans handlin-ger fandt jeg ærlig talt forvirrende og indviklede. I den udstrækning kunne jeg ønske mig, at dette lands mest vitale interesser var lagt i hænder, som jeg bedre forstår og derfor stoler mere på.”

Edward Teller sagde aldrig direkte, at Oppenheimer var en sikkerhedsrisiko, men hans antydninger var så anmassende, at Oppenheimer fik frataget sin adgang til klassificerede oplysninger. Selv påstod Edward Tel-ler, at han aldrig havde haft til hensigt at skade Oppen-heimer. Tværtimod var det hans hensigt at rense hans navn. Imidlertid havde han så sent som få dage før hø-ringen tilbudt en ansat ved atomenergikommissionen

Robert Oppenheimer (1904-1967).

21

at uddybe sine anklager til også at omfatte Oppenhei-mers modstand mod hans elskede brintbombe.

projekt Stridsvogn, Operation plovskærEdward Teller var nu en paria i den videnskabelige ver-den, og han genoptog sin pardans med regeringen og militæret, hvor der var mere forståelse for hans kærlig-hed til kernevåben i alle afskygninger. I 1957 foreslog han eksempelvis, at man bombede Månen med atom-våben i håb om at gøre ”alle mulige videnskabelige observationer.” Han var en varm fortaler for ikke-mi-litær brug af kernevåben og foreslog i ramme alvor, at man brugte en håndfuld brintbomber til at grave en enorm kunstig havn ved Point Hope i Alaska. Atom-energikommissionen accepterede hans forslag i 1958 og gav det kodenavnet Projekt Stridsvogn. Først i 1962 blev projektet endeligt skrinlagt.

Operation Plovskær, som var den amerikanske rege-rings samlende kodenavn for fredelig brug af atomvå-ben, inkluderede også udgravningen af en ny Panama-kanal. Efter Edward Tellers mening var den daværende præsident Kennedy alt for sløv i optrækket, og i en samtale i Det Hvide Hus om Panama-planerne svarede Teller aggressivt på præsidentens spørgsmål: ”Det vil tage os kortere tid at grave kanalen, end det tager dig at beslutte den.”

Skitse til Projekt Stridsvogn.