32
fred & frihed Årgang 91 nr. 2, 2013 Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

fred & frihed Årgang 91 nr. 2, 2013

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Page 2: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

2

FormålsparagrafKvindernes Internationale Liga forFred og Frihed (KILFF) er den dan-ske sektion af Women’s InternationalLeague for Peace and Freedom(WILPF).

Kvindernes Internationale Liga forFred og Frihed er uafhængig af poli-tiske og religiøse tilhørsforhold oginteresser.

Arbejdet i den danske sektion fore-går i overensstemmelse med organi-sationens internationale vedtægter ogbeslutninger vedtaget af kongressenog den internationale hovedstyrelse.

Vores vision er at fremme strukturel-le ændringer af samfundet, der skalgøre det muligt at opnå social, øko-nomisk og politisk lighed for alle u-den diskrimination på grund af alder,køn, race, religion, seksuelt tilhørs-forhold eller andet, og at fremme enudvikling fra en patriarkalsk krigs-kultur til en feministisk fredskultur.

WILPF InternationalWomen’s International Leaguefor Peace and Freedom1. rue de VarembéCase Postale 281211 Geneva 20SwitzerlandTlf: +41 22 919 70 [email protected]

LEDER

Til statsminister Helle Thorning-SchmidtTil udenrigsminister Villy SøvndalTil forsvarsminister Nicolai Wammen

10.9.13

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, dansk sektionaf WILPF, Women’s International League for Peace andFreedom, tager på det skarpeste afstand fra regeringens aggres-sive og militaristiske holdning til at følge USA i en eventuelkommende militær intervention i Syrien.

Kvindefredsligaen ser med den dybeste alvor og bekymring påUSA’s præsident Barack Obamas forsøg på at retfærdiggøreUSA’s eventuelle militære angreb ved at betegne det som enstraffeaktion mod det syriske regime for dets mulige brug af ke-miske våben mod civilbefolkningen. Al erfaring fra militære in-terventioner viser, at det netop er civilbefolkningen, herunderkvinder og børn, der rammes hårdest ved militære angreb. Yder-ligere vold fra det internationale samfunds side vil blot forværreden fortvivlede situation for det syriske folk.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon advarede så sent som den6.9. G 20-lederne, samlet til møde i Skt. Petersborg, om de tragi-ske konsekvenser, som en militær aktion i Syrien vil få, og appel-lerede om en fornyet international indsats for forhandling.

Politiske forhandlinger er den eneste vej frem for at stoppe ka-tastrofen i Syrien. Varig fred kan ikke bygges på yderligerevoldsanvendelse.

Vi henstiller derfor indtrængende til den danske regering om istedet for at følge USA i endnu en krig at gå ind i en funktionsom konfliktløser og fredsmægler og dermed aktivt gå ind i ind-satsen for at realisere FN’s appel om fornyede forhandlinger.

Vi henviser i øvrigt også til WILPF’s ” Syria, ChemicalWeapons, and Avoiding Military Intervention”, sewww.wilpfinternational.org.

For Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Aase Albæk, Ida Harsløf og Tove Krag

Page 3: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

3

fred & frihedKvindernes Internationale Ligafor Fred og FrihedVesterbrogade 10, 2.1620 København V

Tlf: +45 3323 [email protected]:1551 - 3668000622

Kollektiv ledelseAase Albæk (Kasserer)Tlf: +45 5687 [email protected]

Ida HarsløfTlf: +45 5614 [email protected]

Tove KragTlf: +45 3535 [email protected]

RedaktionLisbeth AlgreenTlf: +45 3918 [email protected]

Gerd GottliebTlf: +45 4541 [email protected]

Tove KragSe ovenfor

Toni LiversageTlf: +45 4542 [email protected]

LayoutIda HarsløfSe ovenfor

ISSN 0902-9273

Medlem af Foreningen afDanske Kulturtidsskrifter

eller ring, 3323 1097

Husstand kr. 350Enkeltmedlem kr. 300Arbejdsløs, pensionisteller studerende kr. 210

Abonnement påfred & frihed kr. 125

Abonnementet er inkluderet ikontingentet

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri

Webmaster: Barfoed&Barfoed

Medlemskab: Se hjemmesidenwww.wilpf.dk

Indholdsfortegnelse

Leder 2

”Her er plads”Lisbeth Algreen 4

Når uret bliver ret, bliver modstand en pligtIngeborg Gimbel 5

Tale ved demonstration for ”Her er plads!”foran Justitsministeriet den 4. maj 2013Knud Vilby 6

Kvindelige militærnægtereMajken Jul Sørensen 7

Til kamp mod madspildMaren Urban Swart 10

Undtagelsens karakter – en rapport omhumanitær opholdstilladelseInge Lynge 13

Folkemødet på Bornholm – for eliten eller for folket?Toni Liversage 16

Den danske au pair-ordningAnika Liversage 18

”Vi er fattige, men ikke til salg”Malene Fenger-Grøndahl 22

KVINFO styrker ligestilling og kvinders rettigheder iMellemøsten og NordafrikaMai Rasmussen 27

En usædvanlig form for kvindekampToni Liversage 30

Kort NytTove Krag 31

Kalender 32

Bagside: Farvel til Bornholm ogFolkemødetFoto: Ida Harsløf

Forside: SyrienFoto: WILPF’s Hjemmeside

Page 4: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

4

”Her er plads”

På grund af samarbejdetmed nogle af asylansø-gerne kender gruppenmange af de udviste oghar kontakt med demogså efter tvangshjem-sendelserne, hvor de be-retter om deres skæbne ihjemlandet, der absolutikke lever op til de løf-ter, de danske myndig-heder gav dem om mod-tagelsen i Afghanistanog den almene situationi landet.

Her er plads-netværkethar samtidigt udsendt enopfordring til alle om atsende et foto til Her erplads-facebooksidenhvor indsenderen ses ieller uden for sit hjemmed et skilt, der siger:Her er plads. Mangemennesker i alle aldreog fra vidt forskellige

hjem i hele landet har fulgt opfordringen.(se www.hererplads.wordpress.com) Den lille gruppearbejder stadig aktivt med nye idéer til aktioner, blandtandet havde de den sidste uge i juli igen inviteret til enrække aktioner. Programmet kan ses på facebooksiden.

Her er plads skriver selv om fremtiden:”— Vores fremtidsplaner kan skabe et større solidarisknetværk, hvori der ligger en opfordring til at skabe enkultur, der også giver plads til folk uden papirer — Vo-res planer er også mere pres på flyselskabet TurkishAirlines på grund af deres medvirken til udvisningerne.— Hold øje og deltag i fremtidige aktioner — Vi vil op-fordre folk til at skabe plads, hvor de er — Så gør opmed dig selv derhjemme, på arbejdet, der hvor du hæn-ger ud — Ville du kunne have plads til en person, derlever under jorden?”

Selv om interessen for asylpolitikken ikke viser sig idet daglige mediebillede, er det opmuntrende, at derstadig opstår nye grupper, der aktivt viser deres vrede,gør hvad de kan for at orientere befolkningen og ikkestopper med at bearbejde politikerne.

Følg gruppen på www.hererplads.wordpress.com

Af Lisbeth Algreen

Man kan ikke påstå,at asyldebatten fyldermeget i dagspresseneller offentligheden,til gengæld er dergennem årene opståetrigtig mange græs-rodsnetværk medasylpolitikken somomdrejningspunkt,som klart viser, atmange danskere føl-ger politikernes inhu-mane udlændinge-politik og harmes.

Et af de seneste skudpå stammen kaldersig Her er plads.Gruppen består afbåde asylansøgere ilejrene og folk udenfor lejrene og manmødes skiftevis hoshinanden, i Køben-havn blandt andet i det brugerstyrede kulturhusTrampolinhuset. På møderne diskuteres både den ak-tuelle situation og fremtidige aktioner. Men man nø-jes ikke med at snakke. Gruppen har især sat fokus påtvangsudvisningerne af de 415 afviste afghanskeasylansøgere, som i marts 2013 stod til udvisning (pånuværende tidspunkt er en del af dem alleredetvangshjemsendt).

Den første aktion fandt sted den 25. marts i år, hvorde første afghanere blev udvist. Medlemmer af grup-pen mødte op i Kastrup lufthavn, hvor de henvendtesig til de passagerer, der skulle med det pågældendefly fra Turkish Airlines, og gjorde dem opmærksompå, at der ville være tvangsudviste passagerer medflyet. Passagererne blev opfordret til at kræve atkomme til at tale med piloten, der har ansvaret forflyet, og få ham til at bekræfte, at der var tvangs-udviste om bord, og forsøge at få ham til at nægte attage dem med. Det lykkedes ikke, men siden har derværet flere lignende aktioner i lufthavnen, blandt an-det rettet mod Turkish Airlines. I artiklen Når uretbliver ret, bliver modstand en pligt på side 5 i dettenummer, beskriver Ingeborg Gimbel fra Bedsteforæl-dre for Asyl sine oplevelser fra en tilsvarende aktion.

Foto: Gerd Gottlieb

Page 5: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

5Når uret bliver ret,bliver modstand en pligt

Ingeborg Gimbel

Referat af oplevelser i Kastrup Lufthavn den 8.april 2013 mellem klokken 15.25 og 17.30Jeg gik hen til indtjekningsskrankerne for Turkish Air-lines og bar ikke banner, badges o. lign., men var al-mindelig rejseklædt. Destinationen er Istanbul, menmaskinen flyver videre! Her stod jeg i godt en time ogønskede passagererne god rejse nogenlunde sådan:„Jeg hedder Ingeborg, må jeg ønske dig god rejse?Hvor skal du hen?“ De svarede enten Istanbul,Bagdad, Teheran eller Kabul. „Du skal vide, at dermed dit fly tvangshjemsendes flygtninge fra Afghani-stan, hvoraf mange har været i Danmark i 6 - 8 år. Dekan have lænker på fødder og hænder, og der er politimed. Det betyder ikke noget for din sikkerhed, men dukan jo spørge ved indtjekning, om der skal tvangs-hjemsendes flygtninge med dit fly“. Enkelte spurgte ved skranken og blev henvist tilTurkish Airlines kontor, der ligger lige over for ind-tjekningen. Enkelte kom tilbage og ville have mere in-formation og spurgte bl.a., hvor jeg kom fra, og jegfortalte: „Bedsteforældre for Asyl“. Enkelte fik mitkort med navn og adresse, mail og telefonnummer. Nogle fik et nummer af gratisavisen Metroxpress fraden 8.4., hvor der stod en beretning om en deporta-tionstruet stærkt traumatiseret kvinde, som skulle skil-

Foto: Jørgen Gimbel

Af Ingeborg Gimbel, Bedsteforældre for Asyl

Efter to måneders pause fra Danmark kom jeg hjem ogblev opmærksom på, at den danske regering var ved atmasseudsende flygtninge fra Afghanistan. Det var tak-ket være den græsrodsorganisation af unge, der kaldersig „Her er plads“. De havde igangsat en kampagne,hvori de bad familier eller enkeltpersoner om at ståmed et skilt ved deres bolig med dette budskab og ladesig fotografere. De samlede disse fotos på deres hjem-meside og på Facebook. Dette for med fredelige mid-ler at gøre offentligheden opmærksom på, hvad derforegik. Pressen har som helhed været larmende tavs. De un-ge havde prøvet at komme igennem alle de store avi-ser, og Politikens svar var, at der ikke var nogen nyhedi det.

Det var for meget!

Tænk, at man sender flygtninge hjem til Afghanistan,på et tidspunkt, hvor danske soldater trækkes hjem fraden mislykkede mission og efterlader et land i opløs-ning uden nogen form for sikkerhed for flygtninge, derher vil være ekstra truede af Taliban, fordi de har væ-ret flygtet til fjendeland i Vesteuropa. Mange har værether i landet 6 – 8 år.

Tænk, at begrundelsen er, at man ikke har plads til deca. 450 mennesker i dagens Danmark.

Tænk, at de hentes og fængsles administrativt uden lovog dom, nogle i flere uger før de sendes hjem, hvis po-litiet ikke i mellemtiden har fået dem presset til at skri-ve under på, at de vil rejse frivilligt.

Tænk, at man handler sådan i det skjulte uden at dendanske offentlighed får noget at vide.

Min harme over disse uretfærdigheder og umenneske-ligheder blev for stor. Jeg var nødt til at handle. Jeg undersøgte hvilket flyselskab, der stod for hjem-sendelserne. Det var Turkish Airlines, der også frag-tede irakiske flygtninge hjem på samme måde i 2010. Da Bedsteforældre for Asyl også ønskede at prote-stere til luftfartselskabet, og min mand og jeg er med idenne bevægelse, skrev vi på deres vegne en skrivelse,som jeg ville aflevere på kontoret i Kastrup Lufthavnden 8. april, hvor vi vidste, at næste hjemsendelseskulle finde sted om eftermiddagen ca. kl. 16.

Page 6: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

6

I fredags bragte Politiken en artikel om Ali. Han komtil Danmark på flugt fra Afghanistan som 15-årig fortre år siden. Han har mistet begge forældre og en sto-resøster, og en magtfuld farbror der ville stjæle famili-ens jord fik Ali kidnappet og dele af hans fingre skåretaf. En morbror der prøvede at hjælpe ham måtte selvflygte.

De danske myndigheder betvivler tilsyneladende ikkehans historie, men de mener ikke han er politisk for-fulgt. Det han har været udsat for er kriminalitet, ogdet giver ikke asyl. Derfor har man i alle instanser sagtnej til hans asylansøgning, og nu står han til udvis-ning. Til et Afghanistan i krig og uden forældre elleren familie, der kan støtte ham.

Tale af Knud Vilby ved demonstration for „Her er plads!“

foran Justitsministeriet den 4. maj 2013

Historien om Ali var ikke skrevet af en journalist, menaf en dansk finansmand, Torben Helstrup, der har væ-ret bisidder for det uledsagede flygtningebarn Ali. Hanslutter sin debatartikel af med ordene: „Jeg tror efterti-den vil være hård ved vores håndtering af visse af demennesker, der i disse år søger asyl hos os.“

Torben Helstrup er et eksempel på en af de alminde-lige fredsommelige danskere, der bliver rystet over aterfare virkeligheden i Danmarks håndtering af nogleaf asylsagerne. Vi er trods alt vænnet til at tro, at syste-met har en vis medmenneskelighed, at man ikke sen-der børn og unge ud til en fuldstændig usikkerskæbne.I april er der gennemført en række tvangsudvisninger

les fra sin søn ved dennes hjemsendelse. Jeg fik ikketalt med alle, men det rygtedes i køen af rejsende.

Klokken 16.21 kom to ganske unge betjente gåendefra den vestlige indgang af Terminal 2. De var bevæb-net med knipler og maskinpistoler, som de bar foransig. De stillede op overfor indtjekningskøen i magt-positur med skrævende ben og højtidelige miner. Dajeg havde været forbi dem et par gange og set på ud-styret, sagde jeg, at det så dog ret farligt ud. Passage-rerne ved indtjekningen overfor var synligt usikre ognogle var bange. Betjentene sagde, at sådan var detblevet her til lands, og de skulle garantere sikkerhe-den. Jeg fortalte, at sådan blev man altså ikke engangmodtaget i lufthavne i andre demokratier ude i verdenfx i Mexico og Peru. De spurgte om mit ærinde, og jegfortalte, at jeg havde læst i avisen, at der skulle tvangs-hjemsendes afghanere netop her og i dag. „Mon I stårder på grund af det?“ De nævnede at „de skulle se ef-ter om der stod grupper“, og jeg kunne så pege på endel rejsende, der stod og skulle til London. De tabtelige autoriteten i et splitsekund, og sagde så, at de ud-viste skulle ud, sådan var loven. De henviste til ira-kerne i Brorsonkirken, der, som de sagde, „var lutterkriminelle og voldtægtsforbrydere!!“

Så stoppede dialogen, og vi konstaterede, at vi såforskelligt på den ting. Jeg sluttede med at sige, at jeghavde ondt af dem, fordi deres arbejde var at sendemennesker af sted måske til død eller tortur. Det sva-rede de ikke på men fik netop en telefonordre til at gå.Det var på det tidspunkt, hvor seks betjente ad en an-den indgang kom med de tre unge afghanere, derskulle sendes af sted.

Jeg står stadig med det store spørgsmål: Hvad havdede to betjente tænkt at gøre, hvis der havde været enflok unge fredelige aktivister? Ville de skyde? Nej,nok ikke. Men hvorfor sender politiledelsen de to afsted med den bevæbning? Det og den dobbelte mands-opdækning er jo helt ude af proportioner!

Jeg var glad for at have set dette optrin med egne øjne.Det skete parallelt den næste dag. Det var bare en ungpige, der blev bortvist efter 20 minutter.

Brevet til Turkish Airlines blev afleveret den 8. aprilkl. 16, og umiddelbart efter sendte min mand en kopipr. mail, hvori der blev gjort opmærksom på at en kopigik til Politikens debatredaktion. Herfra har vi fåetmail om, at man ikke havde plads i avisen.

Page 7: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

7

til Afghanistan. Der har været protester – også moddet flyselskab, Turkish Airlines, der er blevet brugt afpolitiet til deportationerne. Men udvisningerne er gen-nemført med den magt, politiet nu engang kan opbyde.

Og flere hundrede afghanere står fortsat til udvisning.

Vi kender ikke deres historie, og vi ved ikke hvilkenskæbne, der venter dem.

Men hvad der næsten er endnu værre i en dansk sam-menhæng er at vi – forstået som det store flertal afdanskere – og også af politikere og medier – hellerikke er interesseret i at vide det. De fleste har det bedstmed ikke at vide for meget. Med ikke at se. Og medikke at høre.

Tvangsudvisningerne bliver ikke dækket af de storemedier, hverken de trykte eller radio eller tv, og det ertypisk, at vi kun får historien om Ali, fordi en frivilligbisidder, der ikke kan holde det ud, har sat sig til ta-sterne for at skrive Alis historie.

Vi kender alle argumentet, at Danmark ikke kan reddehele verden. Vi kan ikke bare sige ja til alle. Men deter der heller ingen, der mener vi bør.

Spørgsmålet er et andet. Det er om Danmark ikke sta-dig har et ansvar i forhold til nødlidende mennesker påflugt, og om vi ikke har et særligt moralsk og juridiskansvar når det gælder flygtninge fra lande som Afgha-nistan, hvor vi selv har et medansvar for krig.

Knud Vilby er journalist og forfatter

Kvindelige militærnægtere

Af Majken Jul Sørensen

Kan kvinder være militærnægtere selvom de ikke bli-ver indkaldt til nogen form for militærtjeneste? „Selv-følgelig ikke“, vil de fleste mennesker svare. Mennogle kvinder er uenige. Vi betragter os selv sommilitærnægtere selv om ingen har krævet at vi skalblive soldater. Hvorfor gør vi det? Fordi militarismeinvaderer vores liv lige så meget som soldaternes liv,og vi afviser militariseringen af vores samfund. Solda-terne er måske det første offer for militarismen ogkonsekvenserne umiddelbart mest synlige for dem,men vi bliver ikke mindre påvirket så længe soldaternepåstår at de gør deres beskidte arbejde i vores navn ogfor at „beskytte“ os. At erklære at „jeg er militærnæg-ter“ er for mig en måde at personliggøre mit ansvar forat afvise den militarisme som gennemsyrer mit liv selvom jeg er civil og har været pacifist hele mit voksneliv.

MysterietDa jeg først mødte kvinder som kaldte sig selv mili-tærnægtere selv om de ikke blev indkaldt til militær-tjeneste syntes jeg også det var lidt mærkeligt. Detskete for nogle år siden da jeg indsamlede artikler tilbogen Women Conscientious Objectors – AnAnthology1) sammen med Ellen Elster2). Hvorfor vardet ikke nok for dem at identificere sig som fredsar-bejdere eller krigsmodstandere? Svaret afhænger na-

turligvis af hvem du spørger eftersom kvindelige mili-tærnægtere som ikke bliver indkaldt bor på så forskel-lige steder som Tyrkiet og Colombia. Men da Ellen Elster og jeg kiggede på de forskelligeforklaringer lagde vi mærke til et mønster. Det virkedesom om det var kvinder som havde bestemt sig for atarbejde i grupper som inkluderede både mænd ogkvinder som traf dette valg, ikke kvinder som deltog igrupper som i hovedsagen var forbeholdt kvinder.Nogle af kvinderne skrev direkte at de tog dette skridtfordi de følte sig marginaliserede i deres egne grupper.De ville synliggøre at de også blev påvirket af milita-rismen og tog afstand fra „bare“ at blive opfattet sommændenes støttepiller. For latinamerikanske kvinder iColombia og Paraguay er militærnægtelse en måde atgøre modstand mod den voldskultur, machismo og pa-triarkat som militæret fremmer.

Brede og smalle forståelser af militærnægtelseDer findes mange opfattelser af hvad militærnægtelseer og de eksisterer side om side i både tid og sted. Påden ene side findes der en „juridisk“ opfattelse som istor grad er knyttet til hvem myndighederne godken-der som militærnægtere, og også mange aktivister ogorganisationer taler kun om disse som militærnægtere.De som ikke opfylder de betingelser som politikerehar fastsat i love bliver benævnt med andre begreber.

Page 8: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

8

Majken Jul Sørensen holder oplæg om ikkevold og konfliktløsning i fredsministerium.dk´s telt på Folkemødet på Bornholm 2013

Foto:Gerd Gottlieb

Men for andre, som mig, ermilitærnægtelse noget som gårmeget længere. Vi forholder osikke til juristers og politikeres de-finitioner men til hvordan vi bedstkan udtrykke vores modstandmod militarisme. I denne „aktivi-stiske“ betydning betragtesmilitærnægtelse som en strategimod militarisme. Men betyder detat alle som deltager i fredsbevæ-gelsen er militærnægtere? Over-hovedet ikke. De som kun arbejder mod enbestemt krig eller nægter en be-stemt form for tjeneste bliver al-drig militærnægtere i denne be-tydning. Selvom jeg har opgivetat definere klart hvor min militær-nægtelse slutter og resten af mitfredsarbejde begynder så menerjeg at for at være militærnægter iden aktivistiske betydning, så skaldu gøre to ting samtidigt: Du skalpersonliggøre din modstand gen-nem at sige „jeg er militærnæg-ter“ samtidig med at du koblerdette til en afvisning af alt hvadmilitarismen indebærer. Mangemennesker, både mænd og kvin-der, som er juridisk accepteretsom militærnægtere er også militærnægtere i den akti-vistiske betydning, men ikke alle. Der findes en goddel mennesker som bliver juridisk anerkendt sommilitærnægtere for at redde deres egen sjæl eller slippe„lettere“ gennem tjenesten, men aldrig gør noget andetfor at bekæmpe militarismen og gøre det personligevalg til et politisk engagement.

Der kan være mange grunde til at både mænd og kvin-der, uanset hvad de kalder sig selv, aldrig bliver invol-veret i fredsbevægelsen, også selv om de deler voressynspunkter. Alle som på en eller anden måde unddra-ger sig militærtjeneste bidrager til at underminere mi-litæret som institution, både de som „bare“ er juridi-ske militærnægtere og de som bevidst forsøger at bliveerklæret uegnet til tjeneste af fysiske eller psykiske år-sager fordi det virker mindre belastende end at blive„stemplet“ som militærnægter. De bidrager ikke destomindre til at der bliver færre mennesker til rådighedsom soldater. Men en aktivistisk militærnægter nøjesikke med at undgå selv at få blod på hænderne. Huneller han føler som militærnægter et stort ansvar for atsige nej til alle krige og al krigsforberedelse og bringedette perspektiv ind i de aktiviteter, vedkommendeeltager i for at bekæmpe al militarisme i samfundet.

På nogle områder er den juridiske definition af mili-tærnægtere mere omfattende end den aktivistiske, formed den kan man i en del lande relativt enkelt blivemilitærnægter. På andre områder er den aktivistiskedefinition af militærnægtere smallere end den juridi-ske, fordi den kræver mere. På den anden side så harden potentialet til at inkludere mange flere menne-sker, fordi den er helt uafhængig af hvad politikere ogembedsmænd træffer for beslutninger om militær-nægtere.

Værnepligt i ligestillingens navnKvinder i Israel og Eritrea er længe blevet indkaldt tilmilitærtjeneste i ligestillingens navn. Fra 2015 indfø-res der såkaldt „kønsneutral“ værnepligt i Norge.Disse kvinder kan derfor både være juridiske og akti-vistiske militærnægtere. I lande hvis militære syste-mer er baseret på professionelle soldater går kvinderind i det militære system mere eller mindre frivilligt,men ender op i situationer som er langt fra hvad deforventede sig. De bliver beordret til at gøre ting deikke havde forestillet sig indgik i jobbet da de lod sighverve for at tjene deres land. De bliver militær-nægtere mens de gør tjeneste, men opdager at det ermeget sværere at komme ud af militæret end ind i det,

Page 9: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

9

noget som naturligvis også gælder for mænd. Der her-sker ingen tvivl om at kvinder kan være gode soldatersom kan lære at dræbe på ordre lige så effektivt somnogen mand, men alle som går ind for ligestillingburde spørge sig selv hvorfor i al verden ligestillingmellem kønnene skal være på mænds præmisser?

En anden slags kvindelige militærnægtere nægter ogsåat gennemføre „civile“ tjenester som ikke involverertræning i våbenbrug og som officielt set ikke er en delaf de militære systemer. De er kvindelige totalnægteresom argumenterer for at civiltjeneste er en del af detmilitære system og forberedelse til krig uanset hvilkenmyndighed som er ansvarlig for den praktiske organi-sering.

Modstand mod krig og krigsforberedelseEn interessant sag om en kvinde som nægtede civil-tjeneste i fredstid er Barbro Alving (1909 – 1987), ensvensk journalist og forfatter med pseudonymet„Bang“. Hun tilbragte en måned i fængsel i 1956 for atnægte at deltage i luftforsvarets civiltjeneste i 1954.Hun var et kendt navn i den svenske offentlighed eftersine reportager fra den spanske borgerkrig i 1936.Alving betragtede sig selv som en radikal pacifist heltfra hun i 1935 som ung kvinde deltog i en aktion mednavnet „The Womens Unarmed Uprising AgainstWar“. Hendes sag er fascinerende fordi hendes stand-punkt var så radikalt, også sammenlignet med mangeaf nutidens kvindelige militærnægtere. Barbro Alvingsmilitærnægtelse fandt sted i efterdønningerne af andenverdenskrig og mens truslen om atomkrig hang tungtover alles hoveder. Både i 1930’erne og igen i1950’erne turde hun tale højt om krigens totalitet. Medatomkrig ville der ikke være nogen forskel på „civile“og „soldater“ og derfor følte hun sig som civil forplig-tet til at udtale sig om det vanvid hun var vidne til. Da hun nægtede at deltage i den „civile“ træningskabte det en god del offentligt spektakel fordi hun varså berømt, og kort tid efter blev denne civilforsvars-træning for kvinder ophævet. Alving var dog megetskuffet over at hendes handling alene ledte til debatom hvorvidt individer som hende skulle få lov til atblive betragtet som militærnægtere eller ikke. Det hunhavde håbet på var en debat om krig og forsvar oghvordan man kunne skabe tryghed for alle. Hun talteikke eksplicit om feminisme i denne sammenhæng,men det virker som om hendes identitet som mor ogkvinde spillede en vigtig rolle for hendes beslutningog ræsonnement om emnet.

Nogle få år før Barbro Alvings nægtelse var der mangebritiske kvinder som nægtede at gennemføre pligter devar udkommanderet til under krigen, og en god del afdem tilbragte også en tid i fængsel for denne beslut-ning. De fleste af disse kvinder havde deltaget i freds-

bevægelsen allerede inden krigen.

At udfordre militarisme fra et feministiskståstedKvindelige militærnægtere tager ofte udgangspunkt ifeminisme når de kritiserer og gør modstand mod mili-tarisme. Vi opfatter den militære institutions blotte ek-sistens som en modsætning til feministiske værdiersom lighed, solidaritet og ikkevold. Selvom vi forstårlogikken bag argumentet er vi overrasket over at no-gen kan opfatte værnepligt for kvinder som et skridtfremad for ligestilling. For at forklare dette vil jeg ci-terer Idan Halilli, en israelsk kvinde som var den før-ste som krævede at blive fritaget fra militærtjenesteudelukkende på grundlag af sin identitet som feminist.Selvom hun nu betragter sig selv som pacifist så vardet hendes feminisme som bragte hende til denne kon-klusion. Da hun klagede over mandschauvinismen ihæren foreslog folk at i stedet for at blive militærnæg-ter så burde hun gå ind i militæret. På denne mådemente de at hun kunne arbejde indefra for at gøre kul-turen mere inkluderende. Men Idan Halilli mener detteer absurd og siger: „Det er ikke rigtig klart for mighvordan det at blive en del af den mest chauvinistiskeorganisation i landet kan være en feministisk handling.(…) bare i militæret finder vi sådan en ekstrem kombi-nation af så mange undertrykkende elementer. Og barei militæret er disse elementer så vitale for organisatio-nens essens. Et ikke-hierarkisk, ikke-autoritært ogikke-voldeligt militær ville slet ikke være et militær.“

Selvom Idan Halilli gjorde modstand mod sin militær-tjeneste og kæmpede for at blive juridisk anerkendtsom militærnægter så kobler hendes analyse den indi-viduelle modstand sammen med en afvisning af alsamfundets militarisme. Derfor tror jeg at hun giverudtryk for hvad mange kvindelige militærnægtere afden „aktivistiske“ type, som ikke selv bliver indkaldt,mener.

Et andet tema som Idan Halilli diskuterer i sin tekst erogså en bekymring for tyrkiske kvindelige militær-nægtere. Hvordan skal man håndtere det faktum atmilitærnægtere som sættes i fængsel bliver fredsbe-vægelsens helte og får højere status end andre aktivi-ster? Dette er trods alt en reproduktion af machoop-fattelser om opofring som har deres oprindelse i mili-tæret. Idan Halilli mener at billedet af den „heroiskkæmpende“ bliver byttet ud med billedet af den „he-roiske militærnægter“. Idan Halilli fik ikke sit femini-stiske nægtergrundlag godkendt, og valgte derfor at af-tjene en fængselsstraf hellere end at tilpasse sin forkla-ring eller gå ind i militæret. Men i 2005 godtog hun atblive fritaget fra militærtjeneste på betingelser som varacceptable indenfor den militære terminologi. Hunville hellere betragtes som „uegnet til militærtjeneste“

Page 10: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

10

en rejse til Australien. Her skulle de venner, hun boedehos, ud at skralde til en grillfest.

”Det lød som et spændende fænomen, men udtrykketdumpster diving lød også en smule klamt. Det gav etbillede af, at de rent faktisk dykkede ned i skraldet,men det gjorde de jo ikke i praksis. Da jeg så, hvor me-get mad, de havde med hjem, og hvor lækkert det var,fik jeg øjnene op for, hvilke potentialer der var i det,”siger den 23-årige arkitektstuderende.

De fleste danskere hiver deres fødevarer ned fra hyl-derne i supermarkederne, men en lille gruppe finderdem i butikkernes containere. Ikke fordi de er nødsa-get til det, men fordi de går under fællesbetegnelsenskraldere. Livia Haaland er en af dem.

Af Maren Urban Swart, journalist

Første gang Livia Haaland hørte udtrykket dumpsterdiving (det engelske udtryk for at skralde) var under

Til kamp mod madspild

Del af Livia Haarlands første fangst Foto: Livia Haaland

end at ofre sin mentale sundhed gennem gentagnefængslinger. Efter hendes mening behøvede hun ikkemilitærets godkendelse af feminisme som et fritagel-sesgrundlag for at blive militærnægter.Da vi redigerede Women Conscientious Objectors -An Anthology lagde Ellen Elster og jeg mærke til attemaet om kvindelige militærnægtere dukker op nuog da forskellige steder i verden under forskelligeomstændigheder. Allerede i 1980 skrev en gruppekvinder fra War Resisters’ International udtalelsen To-tal Resistance to Military Service som giver udtrykfor tilsvarende synspunkter som dem jeg her skriversom min personlige mening. Ikke desto mindre virkerdet altid som om kvindelige militærnægtere er en mi-noritet, både i samfundet som helhed, men også in-denfor freds- og kvindebevægelserne. For mig er detet mysterium at ikke flere kvinder betragter sig selvsom militærnægtere. Skridtet fra feministiske værdiertil at se behovet for at konfrontere militarismen erikke specielt stort, og hvorfor ikke give udtryk fordette syn ud fra en personlig synsvinkel? Men når altkommer til alt så betyder det ikke så meget om dukalder dig krigsmodstander, en stolt desertør, freds-

arbejder eller militærnægter så længe det fører til enaktiv konfrontation med militariseringen af vores sam-fund.Majken Jul Sørensen har været aktiv i War Resisters’International gennem en årrække. Hun er forfatter tilbogen „På barrikaderne for fred – inspirerende histo-rier om ikkevold“ (Irene Publishing, 2013) og skriver iøjeblikket sin ph.d. om humor og politisk aktivisme vedUniversity of Wollongong i Australien. Sammen medEllen Elster redigerede hun „Women ConscientiousObjectors – An Anthology“ (War Resisters’ Internatio-nal, 2010), som kan købes fra forlaget. Denne artikeler en let omarbejdet udgave af en tekst som først blevtrykt på tysk i tidsskriftet „Friedensforum“ nr. 1 2011.(Endnotes)

1)Ellen Elster and Majken Jul Sørensen, eds.,Women Conscientious Objectors - An Anthology (War Resisters’ International,2010).

2)Ellen Elster er mangeårig norsk fredsaktivist og harhaft en række hverv i War Resisters´ International.

Page 11: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

11

Der skulle dog gå tre år, før Livia Haaland selv for før-ste gang løftede låget på en container i Danmark.

”Jeg var ikke klar over, at vi havde den samme grad afmadspild i Danmark, men da jeg blev opmærksom pådet i medierne og blandt bekendte, der skraldede iDanmark og Sverige, blev jeg nysgerrig efter at se,hvad der gemte sig i skraldet ved mit lokale supermar-ked” siger Livia Haaland.

GrænseoverskridendeContaineren, der blev udvalgt som destination forLivias skraldedebut, havde hun udset sig under en ind-købstur, hvor den så ud til at rumme et godt udbytte ogvar nemt tilgængelig.

”Første gang var spændende og grænseoverskridende.Inden vi begav os ud, havde jeg undersøgt, om det varfuldt lovligt, så jeg vidste, hvordan vi stod juridisk,hvis nogen opdagede det. Jeg fandt ud af, at supermar-kederne ved udsmidning frasiger sig ejendomsretten,men så længe affaldscontainerne er offentligt tilgænge-lige, er det lovligt,” fortæller Livia Haaland.

En fyldt kasse med et mekka af tomater, salat, kartof-ler, fennikel, blomkål, peberfrugt, rugbrød og lyst brødstod på Livias køkkenbord efter hendes første skralde-togt. Alt lignede til forveksling det, man kan finde påden anden side af supermarkedets mur, hvor kundernebetaler penge for det.

”De fleste fødevarer ligger i affaldssække, hvor de eropdelt efter varegrupper, så der eksempelvis kun er sa-later i den. Eller der kan ligge en kasse fyldt med spi-selige bananer. Når man har fundet det, man vil have,skal man gøre op med sig selv, hvor meget man harbrug for. Der er jo ingen grund til at slæbe en massemed hjem, som i sidste ende ryger ud i ens egen skral-despand,” fortæller Livia Haaland.

Ryd opEn af hovedreglerne er, at man skal efterlade stedet,som det så ud, da man kom. Tager man skraldeposerop, skal man ikke rive hul på dem, men binde knudenop og i igen, når man er færdig, så det ikke bliverklamt og lokker rotter til. Og man skal gøre det sådæmpet som muligt og respektere, hvis der er nogen,der siger, at man skal gå.

”Nogle steder er ikke tilgængelige efter lukketid, såhvis man gør det i åbningstiden, og personalet bederén om at gå, så bør man respektere det. Personligt bry-der jeg mig ikke om at blive set, mens jeg skralder.Mange folk er så småborgerlige eller uvidende, at dekan opleve det som ubehageligt eller utrygt, hvis de serén stå og rode i en container. Derfor er det bedre, hvis

det sker uset, så folk ikke laver et stort nummer ud afdet. Men omvendt står jeg jo 100 % inde for at skralde- det er hverken ulovligt eller klamt men derimod etopgør mod, at mad går til spilde”, forklarer LiviaHaaland.

Omvendt er der også rift om ”guldet” i butikkernescontainere, så man skal ikke tøve med at tage ud di-rekte efter lukketid, hvis man vil have del i det.

”Man er ikke i tvivl om, at der er andre aktive skrald-ere derude. Efter lukketid kan man finde en massegode sager, men hvis man først dukker op om natten,så har der allerede været andre forbi,” siger LiviaHaaland.

Hold jer vækDet er dog ikke alle supermarkeder, der er lige begej-strede for, at folk går på opdagelse i deres containere.Nogle steder knuser man de madvarer, man smider ud,andre steder putter man klorin i containerne med denbegrundelse, at det skal holde dem rene, men det gørsamtidigt maden uspiselig, og er i virkeligheden grun-den til, at de gør det.

”Jeg har hørt om, at man et sted i Sverige havde puttetgift i de kasserede madvarer , fordi man syntes, at detvar et problem, at folk tog det. Men man oplyste ikkeordentligt om det, så folk blev syge af det mad, dehavde skraldet,” fortæller Livia Haaland.

Skraldernes skattekortAt skralderne er et aktivt folkefærd, kan man se pånettet, hvor der ligger et kort over, hvor det er godt atskralde. Kortet bliver ofte opdateret med nye skralde-skatkister. Er man ny skralder, kan det være en idé atkigge på kortet, så man ved, hvor der er noget at kom-me efter.

”Det er også smart at være to. Nogle gange er detnogle store containere, der står der. Er man to, kan denene løfte låget, mens den anden tager tingene. Hvisman ligesom jeg ikke er så høj, så er det også smart athave noget med, man kan stå på, så man kan nå ned tiltingene. Jeg har tit rulleskøjter på,” fortæller LiviaHaaland.

Hun anbefaler også, at man tager gummihandskerpå og har noget med, som man kan fragte tingene medhjem i.

Forkælet adfærdMens nogle skralder ud fra en politisk overbevisningom ikke at ville være en del af forbrugersamfundet,gør Livia Haaland ligesom mange andre det, fordi huner nysgerrig, for at spare penge og for at begrænsemadspild.

Page 12: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

12

”Jeg er ikke madfattig eller på randen af fattigdom,men det er sjovere at bruge pengene på en koncertbil-let eller en bytur end på at købe mad i supermarkedet,som jeg kan finde gratis i deres container. Hvorforikke udnytte den mad, der ellers vil gå spilde i stedetfor at støtte overproduktion med mine penge? Jeg kangodt blive forarget over supermarkedernes valg af,hvad der ikke er salgbart, men også over danskernesindkøbsvaner,” siger Livia Haaland og fortsætter:

”Når man handler ind, går man typisk efter det friske-ste. Mange har lært fra barnsben, at vi skal tage denmælk, der står bagerst, hvor de nyeste står. Og det gørman, selv om man skal hjem og lave risengrød af densamme aften. Man går udenom de små meloner, nårman betaler stykpris og skubber pakkerne med krølletemballage til side. Man kunne undgå en stor del afmadspildet, hvis vi som forbrugere var mindre forkæ-lede.”

Ikke alt kan skraldesLivia Haaland vil dog heller ikke selv købe de brunebananer, hvis hun kan få de gule eller købe brød, derer tæt på udløbsdato, fordi hun ikke ville kunne nå atspise det. Men hun ville ikke smide det ud, hvis det låhjemme hos hende, og derfor går hun heller ikke udenom det, når det ligger i supermarkedets container.

”Jeg tager det med, når jeg skralder. Brødet kan ristes,og bananerne kan fryses ned og bruges til smoothies,”fortæller hun.

På turen rundt til de københavnske madcontainere harLivia Haaland primært fundet frugt og grøntsager ogbrød, der er holdbart op til et par dage efter. Det erhovedsagligt om vinteren, at Livia Haaland tager rulle-skøjterne på og går på opdagelse i containerne, fordide på den årstid fungerer som et køleskab.

”Jeg har kun en enkelt gang fundet leverpostej. Så må-ske ender kød og pålæg et andet sted. Men jeg harogså som hovedregel, at jeg aldrig går efter køleskabs-ting om sommeren,” fortæller Livia Haaland.

Frivillig i FødevarebankenVed siden af at skralde laver Livia Haaland byhaver,arbejder på cafe og er frivillig hos Fødevarebanken,der henter overskudsmad på supermarkeders, grossis-ters og fødevareproducenters lagre og deler dem ud tilværesteder og opholdssteder for flygtninge og socialtudsatte.

I Fødevarebanken arbejder der en del folk, som har enbaggrund i fødevarebranchen. Så selvom de kun delermad ud, som ikke har overskredet holdbarhedsdatoen,har Livia Haaland lært, hvornår en vare kan spises, oghvor længe over holdbarhedsdatoen, at den er ok.

”Holdbarhedsdatoen er jo sat på, fordi der ikke læn-gere er så mange, der bruger størstedelen af deres dagi køkkenet. Derfor kan man ikke forvente, at folk selvkan vurdere, hvornår en fødevare er for gammel. Menman kan jo godt lugte, om en mælk kan bruges, selvom den er to dage over holdbarhedsdatoen – og såhedder det jo også mindst holdbar til” siger LiviaHaaland.

Spis opI stedet for at smide fødevarer ud, som stadig er hold-bare, bør flere supermarkeder begynde at have enudsalgshylde, hvor de sælger de mindre friske varerbilligere. Samtidigt bør de sælge deres grøntsager ogfrugt efter vægt, så eksempelvis også de små melonerryger i indkøbskurven i stedet for i skraldespanden.Livia Haaland opfordrer også alle til at tænke sig enekstra gang om, inden de handler ind og smider ud.

”Min veninde bor på 5. sal og gider ikke atbruge kræfter på først at bære varer op i enindkøbspose, for så at bære dem ned igen ien affaldspose. Så hun gør meget for atspise sine ting op og først købe ind, nårder ikke er mere tilbage. Sådan burde vialle sammen tænke. Det ville være til gavnfor både vores pengepung og forbæredygtigheden” siger Livia Haaland.

Skraldernes „skattekort“hentet ned fra nettet. Herkan man yderligere findeog udveksle råd og beskri-velser i forbindelse med deafmærkede skraldesteder

Page 13: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

13

Det anslås, at 303.000 ton spiselige fødevarerhvert år kasseres i den danske fødevaresektor.Fra danske husholdninger kasseres 237.000ton. Det samlede årlige madspild i Danmark eranslået til 540.000 ton.

Værdien af det samlede danske madspildvurderes til mindst 8,4 milliarder kroner omåret i følge Fødevareøkonomisk Institutssamfundsøkonomiske beregning (uden momsog afgifter og kun omfattende 3/4 af dansker-nes madforbrug). Madspild koster danskehusholdninger 16 milliarder kroner om året(Landbrug & Fødevarers beregning af hvadmadspild reelt koster for forbrugere, medregnetmoms og afgifter).

Danskernes madspild svarer til 20% af deressamlede udgifter til mad. Madspildet villekunne brødføde omkring en million danskere.

Undtagelsens karakter –en rapport om humanitær opholdstilladelse

syn af humanitær karakter, der fik den daværende re-gering til at indføre bestemmelsen. De humanitærehensyn var ikke skarpt definerede, men forhold som’alder, helbred og personlig frygt for at vende tilbage’er nævnt som kriterier. Efterfølgende er der sketmange ændringer af bestemmelserne, senest en stram-ning under den tidligere regering i 2010. De væsent-lige hensyn af humanitær karakter er fortsat omtalt,men anvendes nu ikke længere i praksis. Kriteriet ’me-get alvorlig sygdom uden behandlingsmulighed ihjemlandet’ er det afgørende. Sagsbehandlingen gen-nemgås. Det er ansøgerens ansvar, at alle nødvendigedokumenter fremskaffes, herunder at lægeerklæringenindeholder svar på en række punkter. Kun bestemteWHO-diagnosekoder, nemlig ICD-10 1) er omfattet afsygdomskriterierne for HO. De læger, der behandleransøgerne i asylsystemet, får ikke honorar for og erikke forpligtet til at udstede erklæringer. En tid mentenogle endda, at de ikke måtte. Det påhviler ansøgerenat skaffe penge til betalingen eller forlade sig på læ-gers gratis bistand. Når ansøgningen er indsendt, gårder mange, sædvanligvis 7 måneder, før den bliver be-

Af Inge Lynge

I regeringsgrundlaget fra november 2011 varsles det,at reglerne for humanitært ophold skal underlægges engennemgang, idet særligt meget syge mennesker, somloven er tiltænkt, kan have svært ved at få humanitæropholdstilladelse.

Det er således rettidig omhu, at Michala Clante Ben-dixen, Refugees Welcome, har skrevet en rapport omhumanitært ophold (HO). Ifølge bagsideteksten er detden første samlede gennemgang af emnet. Først gen-nemgås retsgrundlaget, de første regler og de mangeændringer på området. Nugældende praksis ses iPraksisnotat af 1. august 2010. Derefter følger en be-skrivelse af de praktiske forhold, hvem kan søge, oghvordan behandles ansøgningerne. Det er Justitsmini-steren, der afgør sagen, og der er ingen klageadgang.Kun hvis „nye oplysninger af så væsentlig betydning,at der er en vis sandsynlighed for at sagen ville havefået et andet resultat, hvis oplysningerne havde fore-ligget ved den oprindelige afgørelse i sagen“ kan dengenoptages.

Ved lovens indførelse i 1985 var det væsentlige hen-

Kilder: Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet,CONCITO, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fraFødevareministeriets konference ‘Det skjulte madspild’ i2011 samt beregning af Torben Møller, Danmarks Radio -tal fra 2010.

Se også : http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html

Page 14: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

14

handlet, og det første der sker, er, at sagsbehandlerenmed 14 dages varsel kræver en ny erklæring om den ak-tuelle tilstand, igen uhonoreret af det offentlige.

Lægernes rolle i sagen er altså meget vigtig. Sagerne be-handles af Justitsministeriets embedsmænd, uden læge-faglig ekspertise. Ministeriet kræver svar fra en læge påer række konkrete spørgsmål vedrørende diagnose, be-handling og konsekvenser af en eventuel behandlings-afbrydelse. Det vil som regel være nødvendigt at få ud-færdiget en længere attest fra ansøgers speciallæge, fxpsykiater. Asylansøgere kan ikke frit vælge læge og måikke have en indkomst, og er således afskåret fra at søge,hvis deres læge/specialist ikke har lyst til at skrive gratisattester i sin fritid, eller hvis ikke en anden speciallægeaf humanitære grunde gør det. I det seneste praksisnotatfra 2010 er yderligere anført ’En erklæring fra en læge,hvori lægen har engageret sig personligt i sagen på en så-dan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklærin-gen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerenshelbredstilstand, kan dog ikke lægges til grund’. Dennebestemmelse udtrykker ifølge både læger og juristermanglende respekt for lægers professionalisme, ligesomden kan opfattes som en indskrænkning i lægers ytrings-frihed.

Hvorvidt alvorlig sygdom kan give humanitært opholdafhænger af, om nødvendig behandling kan gives i hjem-landet. Dette afklares ved at spørge ambassaden i det på-gældende land, eller ambassaden i et naboland, såfremtDanmark ikke har diplomatisk forbindelse med landet.Sådanne oplysninger er ikke altid pålidelige. Mens mantidligere overvejede om behandlingen reelt var tilgænge-lig for ansøgeren, skal den nu kun være formelt tilgæng-elig, uanset om den kun fås langt fra hjemstedet eller erså dyr, at ansøgeren umuligt kan betale den. Det bliverheller ikke vurderet om anden behandling end den medi-kamentelle er nødvendig og tilgængelig.

Et særligt kapitel omhandler børnenes forhold. Børn kanhave meget alvorlige psykiske lidelser som følge afsvære traumer før under og efter flugten, faktisk oftestefter mange års svært belastende ophold i asylcentrene.Men på grund af de rigide diagnostiske kriterier, kanbørns psykiske lidelser ikke udløse HO. De har andrediagnoser end de voksenpsykiatriske og falder dermeduden for systemet. Børn vurderes heller ikke selvstæn-digt for asylmotiv, men får opholdstilladelse eller afslagsom direkte konsekvens af afgørelsen i forældrenes sag.Rapporten minder os om at Børnekonventionens artikel 6kræver, at barnets overlevelse og udvikling sikres. Dissefaktorer indgår slet ikke i lovtekst eller praksisnotateromkring HO i Danmark.

Rapporten gennemgår de andre kriterier, der kunne giveHO, men som så godt som aldrig gør det. I det officielle

praksisnotat er bl.a. nævnt familier med mindrebørn, der kommer fra et land i krig. Selv om detskulle være et klart kriterium, har forfatteren ikkefundet blot et enkelt eksempel herpå. Ej heller krite-riet alvorlig subjektiv frygt for at vende tilbage tilhjemlandet har ifl. forfatterens gennemgang af man-ge sager, på noget tidspunkt givet HO. Enlige kvin-der, med eller uden små børn, uden mandlige fami-liemedlemmer eller socialt netværk i Afghanistan,har efter loven adgang til HO. Selv om det er glæde-ligt at ministeriet anerkender kvindernes situationved at give dem HO, så er der dog ifølge forfatterentale om en meget forkert sammenblanding af begre-berne i denne bestemmelse og dens anvendelse. Forhvis en kvinde er i fare i sit hjemland og ikke kansøge myndighedernes beskyttelse, bør hun have asylog ikke HO.

Et andet problem knyttet til tilkendelse af HO er, atopholdstilladelsen er tidsbegrænset. Et halvt, et helteller højst 2 år. Derefter skal man søge på ny indentilladelsen udløber og igen vente længe på en afgø-relse. Såfremt en psykisk lidelse er udløst af bela-stende forhold, især frygt for tvangshjemsendelse, erdet svært at få den nødvendige ro og tryghed til be-handlingen. Hvis ydermere hele familiens opholds-grundlag er, at moderen eller faderen er syg, er si-tuationen fastlåst. Til sammenligning får man i Sve-rige opholdstilladelse uden tidsbegrænsning.

Mange af de i bogen omtalte problemer illustreresmed cases, både eksempler på tilladelse og afslag ogendnu uafgjorte cases. Der er mange statistiske op-lysninger, der viser udviklingen gennem årene, ogder sammenlignes med forholdene i andre lande,især de nordiske. Der er også en del citater af kriti-ske fagpersoner og NGO’er.

Det afsluttende kapitel hedder ”Hvad kan gøresbedre?” Det indeholder følgende anbefalinger:

Der bør være to former for HO:1. Humanitære hensyn bør have særskilt behand-

ling og vurderes af Udlændingestyrelsen

2. Sygdom/handicap: Der bør ikke være en listeover anerkendte diagnoser. Et lægefagligt ud-valg skal bedømme om sygdommen eller han-dicappet er meget alvorligt og kræver behand-ling. Behandlingen skal reelt være til stede forden pågældende i hjemlandet, for at der kan gi-ves afslag. Opholdstilladelsen bør i første om-gang være minimum 2 år og derefter uden tids-begrænsning, hvis der fortsat er behov.

Adgangen til automatisk vurdering for alle børindgå i asylsagsbehandlingen i første instans under

Page 15: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

15

Udlændingestyrelsen – denne må antages at besiddeden nødvendige kompetence til vurdering af, hvorvidtansøgeren opfylder kriterierne for de humanitære hen-syn. Hvad angår sygdomskriteriet, så tilbydes allenyankomne allerede i dag en lægeundersøgelse. Hvisdenne tyder på, at ansøgeren muligvis opfylder kriteri-erne for ophold pga. sygdom/handicap, skal ansøgerenhave ret til grundigere undersøgelse og udtalelse fraspeciallæge. Denne indsendes til et lægefagligt udvalgsom foretager en vurdering. Således vil man have ethurtigt screeningssystem, som vil nedbringe både ud-gifter og ventetider. Alle vil have samme adgang til atbelyse sin sag, og afgørelserne vil være fagligt funde-rede.

Endelig foreslås klageadgang lagt ind under det nyeudlændingenævn.

Det er kompliceret stof og ikke helt nemt at få over-

blik over emnet, hvis man intet kender til det på for-hånd. Mange indslag med citater af kendte personerfanger opmærksomheden, men man mister let over-blikket.

Men det er en vigtig bog, som forhåbentlig vil blivelæst af mange, ikke mindst af politikerne, som har an-svar for et område, der bygger på skøn og er præget afsvigtende retssikkerhed. Den indeholder velbegrun-dede og realistiske anbefalinger til forbedringer. Mendisse kan ikke stå alene. Børnenes forhold er velbe-skrevet i rapporten, men jeg savner en udmøntning ikonkrete anbefalinger til forbedring af dem. Selv omregeringsgrundlaget kun taler om ’særligt meget sygemennesker’, så anerkendes det også at udlændingelo-ven skal være i overensstemmelse med FN’s konven-tion om barnets rettigheder.

1) ICD-10 er WHO’s (Verdens-sundhedsorganisationens)officielle klassifikation af sygdomme.Sagsbehandlerne i Integrations-ministeriet er ikke lægelige fagfolk.De støtter sig udelukkende til selvediagnosen for at afgøre, om en an-søgning falder inden for kriteriernefor HO. Men en diagnosekode sigerikke alt om en patients funktions-niveau. For eksempel kan flere syg-domme, som hver for sig ikke er såalvorlige, være det, når de optrædersammen. Dette skal der lægefagligekspertise til at vurdere.

Michala Clante Bendixen:Undtagelsens karakter – en rapportom humanitær opholdstilladelse.Refugees Welcome/Flygtninge underJorden, 2013, 62 sider, 50 kr.

Rapporten kan bestilles ved henven-delse [email protected] ellerdownloades i dansk/engelsk PDF-version på www.refugeeswelcome.dk

Inge Lynge er dr. med., tidligereoverlæge i psykiatri i Grønland ogmed i Bedsteforældre for Asyl.

En kronik om samme emne, men medsærlig vægt på de lægelige proble-mer har været bragt i Kristeligt Dag-blad den 2.8.2013.

Page 16: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

16

Om Folkemødet på Bornholm 13. – 16. juni 2013 hvorKvinder i Sort og Kvindefredsligaen deltog for andengang

Af Toni Liversage

I forbindelse med det tredje folkemøde på Bornholmkunne man i medierne se det synspunkt fremført, atmødet i virkeligheden kun var for eliten og ikke forfolket, men efter selv at have deltaget sammen medandre kvinder fra Kvinder i Sort og fra Kvindefreds-ligaen, kan jeg imidlertid afkræfte – ud fra de oplevel-ser, vi havde – at det forholder sig sådan.

For her havde såkaldt almindelige mennesker riglejlighed til at sætte præg på den politiske debat i di-rekte diskussion med politikere, fagforeninger, forret-ningsfolk og alle mulige andre. Der var et broget lebenog summen og intens stemning af, at her blev der af-prøvet synspunkter og sat ting i gang, som givetvis vilsætte sig spor – også efter Folkemødet.

Vi var otte kvinder, der boede sammen lidt udenforAllinge, og som hver dag demonstrerede på Cirkus-pladsen i forbindelse med, at de forskellige partifor-mænd holdt deres hovedtaler, og hvor vores bannereog løbesedler fokuserede på situationen for Afghani-stans kvinder, især efter at de danske tropper har for-ladt landet.

Men vi optrådte også på Speakers Corner, hvorGerd Gottlieb som repræsentant for Kvindefredsligaen

Folkemødet på Bornholm – foreliten eller for folket?

talte om situationen for de enlige afghanske kvinder ide danske asylcentre og nødvendigheden af, at de fårasyl. Senere talte Tove Krag for Kvinder i Sort om,hvor vigtigt det er, at Danmark som krigsførende landi Afghanistan påtager sig sit ansvar, når det gælderkvinderne - også når soldaterne er rejst hjem.

Socialdemokraterne havde også et møde om Afgha-nistan, der foregik på Den Gamle Brandstation, hvorforsvarsminister Nick Hækkerup skulle tale om”Fremtidens Afghanistan” sammen med professorMikkel Vedby Rasmussen, leder af Center for MilitæreStudier. Teksten i programmet for Folkemødet lød:

”Ved udgangen af 2014 skal alle danske tropperhave forladt Afghanistan. Men hvordan sikres de re-sultater, der er opnået i Afghanistan gennem de sidste10 år bedst muligt, og hvordan kan vi støtte Afghani-stan i at blive i stand til at tage vare på fremtiden?”

Inden selve mødet startede, stod vi ved brandstatio-nen med vores bannere ud mod vejen og gik derefter -da mødet begyndte – ind for at lytte til Nick Hækkerupog Mikkel Vedby Rasmussen, og her var det karakteri-stisk, at mens Hækkerup så ret lyst på fremtiden, teg-nede Mikkel Vedby er noget mørkere billede.

Foto: Gerd Gottlieb

Demonstration foran Den gamle Brandstation indenSocialdemokraternes møde om Afghanistan går i gang

Page 17: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

17

I den efterfølgende diskussion lykkedes det os fraKvindefredsligaen at få stillet hele fire spørgsmål tilforsvarsministeren om situationen for kvinderne, efterat de danske tropper er trukket ud, men han blev ossvar skyldig.

Bedsteforældre for Asyl var – sammen med andreasylnetværk – nemlig Trampolinhuset, RefugeesWelcome og Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk(DFUNK) - også meget aktive på Folkemødet og hav-de en række arrangementer om asylsituationen i Dan-mark. Et af dem fandt sted på skonnerten ”Brita Leth”og havde titlen ”Afviste asylansøgere med årelangeophold i asylsystemet”.

Her deltog asylchef i Dansk Røde Kors Anne laCour Vågen, forkvinde i Refugees Welcome MichalaClante Bendixen, overlæge i Røde Kors Ebbe MunkAndersen, juraprofessor Eva Smith samt JohanneSchmidt-Nielsen fra Enhedslisten; Jørn Nerup fra Bed-steforældre for Asyl var ordstyrer. Mødet indledtes iøvrigt med en alvorlig og indtrængende tak til Bedste-forældre for Asyl fra Anne Marie Helger.

Dagen efter var der desuden en debat om asylbørne-nes situation med udgangspunkt i Børnekonventionen,

hvor professor Eva Smith og speciallæge i børne- ogungdomspsykiatri Bente Rich deltog med forhenvæ-rende minister Ole Espersen som dirigent.

Fredsministerium.dk, som Kvinder i Sort og Kvin-defredsligaen sammen med andre organisationer er endel af, havde ligesom sidste år organiseret et fredstelt,hvor vi havde vagter, og hvor vi kunne præsentere vo-res materialer.

Her blev der også afholdt en række møder og debat-ter, bl.a. med fredsforsker Majken Jul Sørensen, hvisbog På barrikaderne for fred blev anmeldt i sidstenummer af fred & frihed. Hun talte her om ”Humor ipolitisk aktivisme – forandring gennem latter” og se-nere om ”Ikkevold og konfliktløsning”.

Man havde jo kun mulighed for at deltage i en brøkdelaf de forskellige arrangementer, der foregik i løbet afde fire dage, Folkemødet varede, men blot dette at gårundt mellem de mange telte med de meget forskellig-artede tilbud og en summen af diskussioner var enovervældende oplevelse, og der er efter min meningingen tvivl om, at det bornholmske Folkemøde i al sinbrogede mangfoldighed for alvor har slået rødder …

Foto: Gerd Gottlieb

Fra Bedsteforældre for Asyls møde på skonnerten „Brita Leth“, hvor Anne Marie Helger uventet dukkede op

Page 18: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

18

Globale arbejdere og tidsklemtefamilierAu pair-ordningen blev indført i Danmark istarten af 1970’erne. Dengang var dentænkt som en ramme om kulturel udveks-ling mellem familien og en ung europæer,som mod husly og lommepenge kunne gåtil hånde i hjemmet. Af ordningen fremgårdet, at en au pair skal udføre huslige pligter(der ikke betragtes som arbejde) til gengældfor kost og logi. En au pair skal være mel-lem 18 og 30 år, være ugift og barnløs oghave et vist minimum af uddannelse ogsprogkundskaber (fx engelsk). En værts-familie skal have børn under 18 år og kunnegive au pairen sit eget værelse. Et au pair-ophold varer normalt to år, og hvis værts-familien opsiger kontrakten før tid, må aupairen rejse hjem, med mindre hun finderen anden familie at arbejde for. For ophol-det gælder endvidere, at de „huslige pligter“maksimalt må udgøre 30 timer om ugen, atder skal være mindst én ugentlig fridag, atau pairen har ret til ferie, at de månedligelommepenge i dag skal udgøre mindst3.200 kr., og at værtsfamilien skal betale aupairens hjemrejsebillet til lande uden forEuropa.

Flere tidligere undersøgelser af den danskeau pair-ordning påpeger, at den måde, som

værtsfamilier og au pairer praktiserer ordningen på idag, ikke stemmer overens med intentionerne bag ord-ningen. Frem for ønsker om kulturel udveksling synesophold i dag i højere grad at være motiveret af aupairers behov for indtjening og visse børnefamiliersbehov for assistance til husligt arbejde. Hertil kommer,at antallet af ansøgninger til ophold som au pair i Dan-mark er steget markant henover de seneste 10 - 15 år.Dermed er et au pair-ophold i Danmark i dag oftest etmøde mellem en ung kvinde fra den fattige del af ver-den, og en velhavende, dansk familie. Således kommerfire ud af fem danske au pairer i dag fra Filippinerne,og – da husarbejde stadig i høj grad anses for „kvinde-arbejde“ – er langt de fleste kvinder. De er rejst frahjemlandet for at tjene penge på det globale arbejds-marked, og en del af dem har tidligere arbejdet i Sin-gapore, Hong Kong eller Mellemøsten som „domesticworkers“. Mange af kvinderne sender således en (stor)del af deres „lommepenge“ videre til familien i hjem-landet.

Værtsfamilien er på deres side havnet i det, der kaldesen „tidsklemme“: De har ofte krævende karrierejobseller egen virksomhed, de har små børn og et stort hus,og de har brug for praktisk hjælp for at få hverdagen

Flere tusinde unge kvinder fra især Filippinerne kom-mer hvert år til Danmark for at arbejde som au pairerhos velstillede, danske familier. De løser praktiske op-gaver i hjemmet og bør – ifølge ordningen - indgå somen del af familien. Det er dog langt fra altid, at dettesker, da au pair-ophold kan udfolde sig meget forskel-ligt

Af Anika Liversage, Det Nationale forsknings-center for Velfærd, SFI

„Det var virkelig svært i starten. Hun ville jo kaldemig ’ma’am’! Altså, kald mig Marie! Jeg er jo ikkeover hende, vi er jo lige – sådan er man jo i Danmark“.

Sådan fortæller Marie om sit første møde med famili-ens filippinske au pair. Hun og hendes mand er blandtde ca. 30 familier, som forskere fra SFI – Det Natio-nale Forskningscenter for Velfærd – har interviewet tilen undersøgelse af au pair-ordningen for Beskæftigel-sesministeriet. Et tilsvarende antal au pairer deltager irapporten, og resultatet er blevet et sjældent blik ind iet stykke dansk hverdag, hvor værtsfamilierne skal øvesig på rollen som global arbejdsgiver – og au pairerneskal lære at sige fra på den særlige, danske måde.

Den danskeau pair-ordning

Foto: Edith Marie Rosenmeier

Page 19: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

19

til at hænge sammen. Seks ud af ti danske familiermed au pair bor i boliger på over 175 kvadratmeter, ogen tredjedel bor i Gentofte eller Rudersdal kommuner.De tjener ofte godt – således har ca. 70 pct. af mænde-ne i parfamilierne og 33 pct. af kvinderne i parfamili-erne en årlig erhvervsindkomst på mindst 500.000 kr.Sammenlignet hermed tjener kun 15 procent af alle 35- 44 årige så meget. Hver 10. au pair-vært er enlig, ogaf disse tjener knap halvdelen mindst en halv millionom året.

Lige og ulige relationerMellem au pairen og værtsfamilien udvikler der sig enrelation, der kan gå i mange forskellige retninger. Fornogen er der tale om et rent bytteforhold af ydelsermod penge, mens andre udvikler et varmt og familiærtforhold. Fra starten er relationen præget af et para-doks. På den ene side er relationen ulige, fordi der ertale om en rig familie, som hyrer en ofte fattig kvindetil at løse nogle opgaver for en betaling, der liggerlangt under en dansk løn – og som kan sende deres aupair hjem igen, hvis de er utilfredse med hende. På denanden side kan det blive en meget tæt relation, fordi aupairen bor hos familien og udfører opgaver, der egent-lig er meget intime – det snavsede vasketøj, de trættebørn, og måske madlavningen. Samtidig ligger det iordningen, at relationen også skal være „lige“ – selveordet au pair betyder „på lige fod“ – og at au pairenskal indgå i familien. Så det kan være komplekst at na-vigere i for både familien og au pairen.

Au pairen og værtsfamilien kan her gå ind i de to års„bofællesskab“ med meget forskellige forventninger irygsækken. Og konflikterne bliver derefter: De aupairer, der forventer at blive budt velkommen som endel af familien, men havner hos familier, der primærtvil have så meget hjælp i huset som muligt, bliver na-turligt frustrerede. Det samme gælder, når familiengerne vil samværet og den kulturelle udveksling, mensau pairen mest betragter familien som arbejdsgiver. Enværtsmor fortæller, at hun gerne ville have, at au pai-ren var „et familiemedlem“, men det ville au pairenikke: „Hun ville ikke engang spise med os, hun villespise på sit eget værelse. Man kom næsten til at følesig sådan lidt tyrannisk.“

Og så er der de familier, hvor det går godt. Her bru-ger de interviewede ofte familiære termer om hinan-den. Au pairen er „som en datter“ – og omvendt, atværtsmor virkelig bliver „som en mor“, for en ungkvinde, der måske for første gang i sit liv er megetlangt hjemmefra.

Modsatrettede krav i familierneEt af de steder, hvor den dobbelte rolle som arbejdsta-ger og familiemedlem for alvor støder sammen, er un-der familiens måltider. Det fælles måltid er et vigtigt

samlingspunkt i børnefamilierne. Her bliver nogle aupairer betragtet som tjenere, der skal servere, dækkebord og rydde af, mens andre forventes at sidde ned ogsnakke med som en del af familien. Også hvilket sprogman taler, har betydning. Mange familier har jo småbørn, der ikke kan engelsk mens au pairen ikke kandansk, så en af de to parter vil være holdt udenforsamtalen. Nogle familier navigerer igennem det, mensandre vælger at købe en kogeplade til au pairens væ-relse og spise hver for sig.

Et andet område er pasning af familiens børn. Nogleau pairer har faste pligter i den retning, fx at hente bør-nene fra institution. I andre familier trækker man kunpå au pairen til børnepasning i akutte tilfælde, fx hvisbørnene er syge eller forældrene skal ud, og i de til-fælde er der forskellige tolkninger af, om det kan be-tragtes som „arbejdstid“. Forældrenes behov for fleksi-bilitet kan her gå ud over au pairen. For når man borunder samme tag, kan en au pair opleve det, som omhun skal være på „tilkaldevagt“ i et tidsrum, som langtoverskrider de 30 timers „arbejdstid“, som står i kon-trakten. Men samtidig kan det være meget svært atsige nej, hvis man bliver bedt om at træde til – dels pågrund af de følelsesmæssige bånd, der opstår, og delspå grund af au pairens grundlæggende afhængighed.

Relationer mellem værtsfamilie og au pairRelationen imellem au pairen og værtsfamilien hardermed central betydning for, hvordan en au pairs op-hold i Danmark spænder af. I hvilken grad den struk-turelle ulighed i praksis bliver problematisk, afhængerdels af værtsfamiliens indstilling til og motiver bag detat have en au pair på ophold, dels af au pairens formålmed at være i Danmark, herunder i hvilket omfang aupairen selv – eller andre – er afhængige af de lomme-penge, der modtages.

For på grund af deres afhængighed fortæller flere aupairer, at de som udgangspunkt „ikke kan sige nej“ tilderes værtsfamilier. Dermed kan de befinde sig i situa-tioner, som de måske finder kritisable eller krænkende,uden at de dog kommunikerer om dette. En del inter-viewede værtsfamilier er meget opmærksomme pådette ulige forhold og søger selv at sikre sig imod, atderes au pair fx bruger for mange timer på pligter ellerpåtager sig uønskede opgaver i stedet for at sige fra. Iandre tilfælde hører vi om familier, som udnytter deresstyrkeposition til egen fordel, eller som blot vender detblinde øje til, at au pairen ikke trækker sine egnegrænser.

Når au pairer oplever urimeligheder hos værtsfami-lier, er nogle i stand til at bringe situationen til ophør, ien del tilfælde ved at skifte til en anden værtsfamilie.Andre au pairer – hyppigt au pairer med få ressourcerog et hårdt økonomisk pres hjemmefra – vil i stedetforblive, hvor de er.

Page 20: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

20

Sådanne forskelle imellem forskellige værtsfamilier ogforskellige au pairer ligger til grund for modellenovenfor som skematiserer fire forskellige typer af aupair-ophold i Danmark. Disse ophold er opdelt efter,om opholdet handler om henholdsvis husarbejde (forværtsfamilien) og penge (for au pairen), eller om op-holdet også handler om mere end det, hvilket er af storbetydning for, om de to parter konstruktivt engagerersig i deres fælles relation under opholdet. Denne mo-del er naturligvis en forenkling af en kompleks virke-lighed, men kan udgøre en forståelsesramme for, hvor-for au pair-ophold kan opleves som så vidt forskelligeaf forskellige respondenter. Ligeledes kan au pair-op-hold udvikle sig undervejs, og dermed skifte karakter.

I felt A kan såvel værtsfamilier som au pairer engageresig positivt i deres gensidige relation. I forbindelsemed sådanne ophold anvender interviewpersoner fami-lie-metaforer for hinanden. Au pairer fra sådanne op-hold fortæller om at blive mødt med såvel omsorg sommenneskelig respekt. I forhold til måltider i sådanneværtsfamilier hører vi fx om, at man her ofte spiser af-tensmad sammen og sætter pris på at tale sammen.

I felt B kan værtsfamilier, der forventer en familielig-nende relation med deres au pair, skuffes ved at op-leve, at au pairen ikke, fra deres perspektiv, engagerer

sig i familien. Her kan værtsfamilier ende med fx atstille krav til au pairen om deltagelse i det fælles af-tensmåltid eller forsøge at „opdrage“ deres au pair tilstørre individuel selvstændighed for dermed bedre atkunne indgå i familiens hverdag. Flere værtsfamilierfortæller også, at au pairers „underdanige“ adfærd kanvære vanskelig for dem at håndtere. Dette skal ses isammenhæng med en dansk kontekst, hvor lighed oftesom udgangspunkt værdsættes, og hvor man undgårfor store og åbenlyse statusforskelle.

Omvendt kan au pairer i disse familier opleve kravenetil deres engagement som anstrengende, da opholdetfor dem reelt ikke drejer sig om at lære en dansk fami-lie godt at kende, men om at kunne sende penge hjem.I sådanne tilfælde kan værtsfamilier anvende metaforersom, at au pairen mere er som „en karl på en gård“, el-ler „en logerende“. I forhold til måltider kan der herske det, at au pairer i høj grad spiser på deres værelse.Værtsfamilier kan støtte dem i muligheden herfor vedfx at muliggøre egen madlavning. Dermed indbyggesen distance i forholdet, som ikke er intentionen i aupair-ordningen, som den er formuleret i dag, men sombegge involverede parter kan opleve som en pragma-tisk tilpasning til virkeligheden.

I både felt C og D oplever au pairer, at deres værts-

Page 21: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

21

familier primært ønsker sig deres arbejdskraft til hus-lige pligter, og at de befinder sig nederst i en hierarkiskrelation, hvor de ikke behandles respektfuldt. Her an-vender au pairer betegnelser som, at de føler sig somen „tjenestepige“, „billig arbejdskraft“, „robot“, eller„slave“. Her kan au pairer fx opleve, at værtsfamiliertruer med at smide dem ud, hvis de ikke accepterer,hvad der kræves af dem.

Ophold i felt C ender ofte med, at au pairer reagererimod de dårlige forhold ved at forlade værtsfamilien.Dette kræver et vist mål af ressourcer og mod, og kanfx hænge sammen med, at sådanne au pairer ikke er såøkonomisk bundet op på deres ophold i Danmark somandre.

Ophold i felt D udgøres af au pairer, der ikke forladerværtsfamilier trods dårlige forhold, fx at have formange timers pligter om ugen, og blive nedladende be-handlet. Dette vil ofte dreje sig om au pairer der, lige-som i felt B, er økonomisk motiverede til opholdet og

har stærke forpligtelser i hjemlandet. En anden faktor,der kan medvirke til, at de ikke, som au pairerne i feltC, forlader værtsfamilien, er manglende kendskab tilreglerne og frygt for konsekvenserne, hvis de siger fraeller klager over værtsfamiliens adfærd.

SFI’s undersøgelse giver naturligvis ikke grundlag forat afgøre, hvor store andele af de danske au pair-op-hold, der befinder sig i hvert af disse fire felter, hvisafgrænsning endvidere er ganske subjektiv. Derimodkan modellen øge forståelsen af de meget store for-skelle, der kan være imellem forskellige au pair-op-hold i Danmark i dag.

Rapporten „Den danske au pair-ordning – en kvalita-tiv og kvantitativ undersøgelse“ er lavet af AnikaLiversage, Vibeke Jakobsen og Rebekka Bille. Denkan downloades gratis på www.sfi.dk, søg under udgi-velser

Anika Liversage er seniorforsker på SFI.

Foto: Edith Marie Rosenmeier Foto: Edith Marie Rosenmeier

Page 22: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

22

Beograd, en ngo, der blev etableret i 1998 med det for-mål at styrke romakvinder ved at oplyse dem om deresrettigheder og give dem viden, selvværd og mulighe-der for uddannelse. På det tidspunkt boede KatarinaPejovic i en af de fattige roma-bebyggelser i udkantenaf Serbiens hovedstad, Beograd, og hun var gift oghjemmegående, sådan som det gælder de fleste afkvinderne i de fattige roma-miljøer. „Jeg er vokset op ien traditionel patriarkalsk familie, og jeg blev taget udaf skolen, før jeg havde færdiggjort grundskolens æld-ste klasser. Det eneste usædvanlige ved min ungdomvar, at jeg først blev gift som 22-årig. Jeg har en 14 årældre søster, som blev gift som 16-årig og fik sit førstebarn som 17-årig, og den fejltagelse havde jeg ikkelyst til at gentage. Så jeg trak tiden med at blive gift,“fortæller Katarina.

Hun har invitereret inden for i Bibijas lokaler i detcentrale Beograd. Det er en lille lejlighed i en slidt eta-geejendom, og Bibija deler lejligheden med et par an-dre ngo’er. På væggene hænger plakater om antiracis-me og kvinderettigheder, og en gammel stationær com-puter står og summer på et skrivebord. Der er koldt her-inde, for det er omkring frysepunktet udenfor, og Bibijahar ikke råd til at varme kontoret op. „Vores organisa-tion er ikke statsfinansieret; vi finansierer vores ar-bejde ved at søge penge fra fonde og søge forskellige

Serbiens romakvinder har taget kampen op mod fattig-dom, tidlige ægteskaber og vold i hjemmet. De førsteskridt var svære at tage, men nu begynder de at se re-sultater af deres arbejde. Rapport fra et besøg i Beo-grad og det nordlige Serbien.

Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist ogforfatter

„Da jeg kom med i arbejdet i Bibija, var jeg alleredegift, og min mand var bestemt ikke begejstret. Men ef-terhånden fandt jeg ud af, at han ikke kunne forhindremig i at gøre det, jeg vil. Nu har han vænnet sig til, atjeg rejser, arbejder og er meget væk hjemmefra. Haner endda blevet stolt af mig. Da en stor avis skrev etportræt af mig, var han meget stolt.“ Katarina Pejovicsmiler, mens hun fortæller om sin personlige oplevelseaf den proces, som tusindvis af romakvinder i Serbienhar oplevet de seneste 10 - 15 år: at de har fået videnom deres rettigheder, større selvtillid og mere indfly-delse på deres eget liv. Det er en positiv historie, menogså en historie om, hvor meget det kræver at ændrepå de vilkår, som roma-kvinderne i Serbien lever un-der.

Katarinas kvindekampKatarina Pejovic er ansat i romakvinde-ngo’en Bibija i

“Vi er fattige, men ikke til salg“

Foto: Malene Fenger-GrøndahlFrontkæmpere i Novi Becej

Page 23: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

23

puljer til vores projekter,“ forklarer Katarina. Hun harmed tiden fået erfaring i både at skrive ansøgninger, ar-rangere workshops og skabe kontakt mellem myndighe-derne og de ofte meget isolerede kvinder i roma-bebyg-gelserne. Med Bibijas støtte har hun gennemført singrundskoleuddannelse, og så har hun som mange andreromakvinder opnået en række uformelle kompetencer.„Romakvinder har ofte ingen uddannelse, men de flestehar mange evner og kompetencer, de er nysgerrige oggode til at suge viden til sig,“ siger hun.

Opfatter vold som normaltKatarinas egen historie med Bibija begyndte, da organi-sationens folk begyndte at arbejde i den bebyggelse,hvor hun er vokset op. Hun blev fanget af aktivisternesbudskab om kvinders rettigheder, deres ret til selvbe-stemmelse og deres muligheder for selv at få indflydelsepå deres liv. Hurtigt gik hun fra at være deltager til atblive arrangør af de workshops, Bibija stadig arrangereri bebyggelserne.

„En vigtig del af vores arbejde er at arrangere work-shops, hvor vi informerer kvinderne om deres rettighe-der. Samtidig forsøger vi at skabe et rum, hvor kvindernekan tale frit om de ting, de ellers ikke har givet udtrykfor. Om den vold og undertrykkelse, mange af dem erudsat for. Vi tilbyder psykosocial støtte og juridisk råd-givning, og vi tilbyder at ledsage kvinderne til møder iretten, på socialkontoret eller hos lægen,“ forklarer Kata-rina og uddyber:

„Kvinderne bliver diskrimineret, fordi de ikke kenderderes rettigheder, fordi de bliver undertrykt i familierne,og fordi de bliver undertrykt af det omgivende samfund.Oplevelsen af diskrimination får dem til at lave en murmellem sig selv og samfundet. De føler sig ydmyget, ogmange er blevet diskrimineret i så mange år, at de ikkelængere tænker over det. Når de møder vold, reagerer deikke. De opfatter det som normalt.“

Bibijas aktivister og ansatte fandt hurtigt ud af, at det varnødvendigt at arbejde med kvinderne på mange fronter.„Vi arbejder med forebyggelse af vold, for at forbedrekvindernes sundhed og med at skabe økonomisk em-powerment – bl.a. ved at uddanne kvinderne på kurser,der fungerer som supplement til deres ofte meget be-grænsede skolegang. Vi betaler for kurset, for transportog for bøger og andre materialer. Deres udfordring er, atde skal lære at møde op. Vi sørger for, at alle andre for-hindringer er ryddet af vejen,“ siger Katarina. Alene detat møde op er dog en udfordring for mange af kvinderne,som dels ikke er skolevante, dels er omgivet af en fami-lie, der er præget af patriarkalske normer og traditioner.For at sætte gang i en holdningsændring tager Bibija al-ternative metoder i brug, bl.a. forumteater, hvor skue-spillerne går i dialog med tilskuerne om tabubelagte em-ner som vold i hjemmet og trafficking.

Sælges til ægteskab„Vi sætter kvindens rolle og status til debat og for-søger at sætte spørgsmålstegn ved de traditioner,som er med til at undertrykke kvinderne. Det gælderfor eksempel traditionen for, at familierne sælger de-res døtre til ægteskab,“ forklarer Katarina.

„Vi har set nogle få eksempler på, at kvinderne bli-ver tvunget til prostitution. Men det er mest detvungne ægteskaber, der er problemet. Det er almin-deligt, at pigerne bliver taget ud af skolen, når dekommer i puberteten, og så bliver de gift. Drengenefår typisk lov at færdiggøre grundskolen. Det er al-mindeligt, at piger bliver gift, når de er 13 - 14 år,enkelte først når de er 17 - 18 år; det afhænger af,hvor tidligt de kommer i pubertet. Drengene blivertypisk gift, når de er 14 - 15 år,“ fortæller Katarina.

Ægteskaberne bliver som regel indgået ved, at de tofamilier indgår en aftale, uafhængig af de unges egetønske. Aftalen omfatter en pris, som drengens fami-lie skal give til gengæld for deres søns ægteskabmed pigen. Prisen afhænger af, hvor smuk pigenvurderes at være, og hvor rige familierne er. „Ensmuk pige med lys hud er i høj kurs. Prisen kanligge på 1.000 - 20.000 euro. Det sker, at romaer fraudlandet kommer til Serbien og køber en pige og ta-ger hende med til udlandet,“ siger Katarina.

Katarina vurderer, at mændene generelt er glade forordningen med tvungne ægteskaber og er stolte, hvisdet lykkes dem at få en høj pris for deres datter.Mødrene skammer sig ikke, for de er vokset op medtraditionen og opfatter praksissen omkring ægte-skabsindgåelsen som normal. Men ofte er mødrenekede af den skæbne, deres datter får, og det skerogså, at pigerne protesterer eller forsøger at stikkeaf. „Vi har været involveret i en sag, hvor en ungpige blev solgt til en familie i udlandet. De tog hen-de med, men to år senere dukkede hun op hjemmehos sin egen familie igen. Hun var stukket af frasvigerfamilien og havde klaret at komme tilbage tilBeograd uden pas eller andre papirer. Hendes fami-lie måtte betale pengene tilbage til drengens fami-lie.“ Også hvis en pige viser sig ikke at være jomfruved ægteskabets indgåelse, skal pigens familie be-tale beløbet, de har modtaget fra drengens familie,tilbage.

Traditionerne omkring indgåelse af ægteskab er van-skelige at ændre på. Der er små holdningsændringerpå vej, men der er lang vej igen, før traditionen erbrudt. „Vi har arbejdet med problemet fra mangefronter. Vi har fx arbejdet meget med myndigheder-ne for at få dem til at tage problemet alvorligt, og nukan vi se, at politiet begynder at gå ind i problemet.

Page 24: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

24

I en af forstæderne til Beograd har vi fået et rigtig godtsamarbejde med myndighederne. Vi samarbejder medskoler og socialcentre, så skolen reagerer, hvis en pigeikke kommer i skole i lang tid,“ siger Katarina. „Mennu er der opstået det problem, at familierne skjulerægteskaberne. De holder det hemmeligt for os, fordide ved, at vi er imod det, og de ved, at hvis vi får nysom det, er vi nødt til at involvere myndighederne. Deter en balance, for det er også vigtigt, at familien ikkemister tilliden til os.“

Truet med politietNetop opbygningen af tillid har været hårdt arbejdefor Bibija. Især mændene var i begyndelsen fjendtligtindstillet over for ngo’ens aktiviteter i bebyggelserne,fortæller Katarina:

„Når vi kom ud i bosættelserne og ville tale medkvinderne, forsøgte mændene at skræmme os væk.Nogle steder tilkaldte de ligefrem politiet og sagde tilpolitiet, at de skulle fjerne os. De sagde til politiet, atvi tilhørte en farlig sekt. Mændene var vrede over, atde ikke kunne deltage i vores workshops og følge medi, hvad der foregik. Men for os var det vigtigt at skabeet rum, hvor kvinderne kunne tale frit. Konflikten medmændene forsøgte vi at løse ved at give kvinderne, derdeltog i workshoppen, nogle pakker med førstehjælps-udstyr, som vi fik doneret. Kvinderne kom hjem mednoget brugbart, som mændene kunne se en værdi af,og på den måde kunne kvinderne legitimere deres del-tagelse i workshoppen.“

Efter 15 års arbejde er Bibija godt etableret og kan be-gynde at se resultater af arbejdet. „Det er traditioner,der er det primære problem, og de er svære at ændre.Men vi kan se, at der sker små forandringer. På voresworkshops bliver kvinderne mere oplyste og får ind-sigt i andre dele af tilværelsen og samfundet. Kvin-derne får større selvtillid. De tør tage til lægen for før-ste gang i deres liv. Eller de får mod til at sige fra overfor deres mand, og de begynder at se nye muligheder.De finder sig ikke længere i vold i hjemmet, og de be-gynder at gå i skole. Måske ændrer deres eget liv sigikke radikalt, men de giver deres nye viden videre tilderes børn. De støtter deres døtre i at fortsætte i sko-len,“ siger Katarina.

Drømmer om cateringserviceKatarina mener, at økonomisk empowerment er altaf-gørende, og det kræver, at kvinderne får mere uddan-nelse, så de har bedre mulighed for at bidrage til fami-liens indtægt og dermed får større indflydelse og magti familien. „Romakvinders jobmuligheder er ikke gode. De fle-ste kan kun få rengøringsarbejde, uanset om de er ud-dannede eller ej. Min drøm er, at romakvinderne fårbedre jobs, og jeg har en drøm om at lave et jobanvis-

ningskontor for romakvinder. Jeg har tænkt på at laveen cateringservice, hvor kvinderne kan levere mad ogkager til fester, firmaer osv. Jeg er uddannet inden forkonditorfaget og vil gerne bruge det til at hjælpe an-dre. Men lige nu tør jeg ikke sætte alle mine penge indpå det. Med økonomisk krise er det svært at få denstartkapital, som er nødvendig. Men det er min storedrøm, og jeg vil ikke opgive den.“

Frontkæmpere i Novi BecejAt fortsætte kampen på trods af hårde odds er karakte-ristisk for Katarina og de øvrige kvinder i Bibija, ogdet er også et kendetegn for kvinderne i en romakvin-de-ngo i Novi Becej i Vojvodina i det nordlige Ser-bien. Også denne ngo har oplevet modstand fra fleresider, men kvinderne har siden ngo’ens grundlæggelsei 2000 arbejdet målrettet på at forebygge og bekæmpevold mod børn og kvinder samt stoppe diskriminationaf romaer og andre minoritetsgrupper. På organisatio-nens lille kontor, indrettet i et forfaldent hus i udkan-ten af byen, er der plakater med antiracistiske sloganspå væggene, og der ligger foldere fremme om entelefonlinje for voldsramte kvinder, om romakvindersrettigheder og om LGBT-rettigheder (rettigheder forlesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle). Det erikke hverdagskost i et land, hvor den dominerendekirke, den serbisk-ortodokse, har en meget fjendtligindstilling til homoseksuelle, og hvor romaerne sam-men med albanerne er den mest forhadte gruppeblandt det store serbiske flertal. Samtidig har spørgs-målet om minoritetsrettigheder dog større plads pådagsordenen her end i det centrale Serbien, ikkemindst på grund af det store ungarske mindretal i om-rådet.

„Vi er den eneste SOS-linje (telefonrådgivning,red.) i Serbien, som tilbyder rådgivning på tre sprog:serbisk, ungarsk og romani. Kvinderne ringer typiskpå grund af vold i hjemmet, og vi kan rådgive dem ju-ridisk og ledsage dem til retsmøder og sørge for, at dekan vidne på romani. Men desværre mangler vi tilbudtil romakvinderne, fordi de typisk ikke tør opsøge detlokale herberg for voldsramte kvinder, fordi det er do-mineret af serbiske kvinder, og de bliver desuden af-vist ved døren, hvis de har deres børn med,“ forklarerDanica Jovanovic, som er leder af ngo’en.

Alene mod racismenDanica har netop været til et møde med nogle sam-arbejdspartnere i Beograd og er ilet tilbage til NoviBecej for at mødes med de danske besøgende. „Visamarbejder med et netværk af organisationer, som ar-bejder med kvinderettigheder og minoritetsrettigheder,og det samarbejde er meget vigtigt for os, for vi følerofte, at vi står meget alene i et land, hvor demokratietikke for alvor er rodfæstet, og hvor racisme stadig er etstort problem,“ siger hun.

Page 25: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

25

Hun henviser til en tragisk hændelse omkring enuge tidligere i den nærliggende by Becej, hvor en 17-årig dreng blev fundet død i en vandpyt. Han var ble-vet tæsket og efterladt i vandpytten og var død afdrukning. Politiets efterforskning tydede på, at hanvar blevet udsat for racistisk vold begået af en gruppeskinheads. „Fordommene mod romaer er stadig vold-somme, og det får mange romaer til at isolere sig.Kvinderne er dobbelt marginaliserede, fordi de ogsåbliver udsat for undertrykkelse i hjemmet,“ forklarerhun.

Tunge traditionerLigesom Katarina Pejovic i Beograd oplever DanicaJovanovic, at traditionen for tidlige ægteskaber er ethovedproblem, som er svært at bekæmpe, fordi re-spekten for traditionerne vejer tungt i roma-miljøerne.

Ikke mindst mændene har været og er til dels stadignegativt indstillet over for aktivisternes arbejde blandtkvinderne. Men der er dog også flere mandlige aktivi-ster i ngo’en, og i det hele taget oplever Danica og deandre aktivister stigende støtte og respekt for deres ar-bejde.

„Myndighederne bakker os ikke for alvor op, mender er lokale politikere, som støtter os, og i det mind-ste ved alle politikerne i byrådet nu, at de må regnemed os,“ siger Danica og understreger ligesom Kata-rina Pejovic, at samarbejde med de lokale myndighe-der er altafgørende.

Også samarbejdet med roma- og kvindeorganisationeri udlandet er af stor betydning for at få inspiration ogmotivation til at fortsætte arbejde, understreger Danica.„For nylig var jeg til en konference i London, hvorromakvinders situation i forskellige lande var på dags-ordenen. Det var en kæmpe oplevelse for mig. Dethele var meget professionelt, og jeg fik kontakter medkvinder i andre lande, som kæmper for det samme,som vi gør,“ siger Danica.

Borkas karriere som aktivistOgså for Borka Vasic i Beograd er kontakten til ud-landet afgørende. Borka er 61 år og har det meste afsit liv levet i forskellige romabebyggelser under me-get primitive forhold. De seneste mange år i en slum-bebyggelse, Belville, under en jernbanebro i NoviBeograd. Myndighederne i Beograd besluttede i 2009,at Belville skulle fjernes, da byen skulle være vært forden 25. Universiade, en sportsbegivenhed hvor over10.000 universitetsatleter fra hele verden mødes for atkonkurrere i over 20 discipliner. Da Amnesty Interna-tional lavede en rapport 1) om forholdene i Belville ogmyndighedernes planer om at tvangsflytte beboerne,kom Borka Vasic tilfældigt i kontakt med en afAmnesty International’s researchere, og det blev be-gyndelsen på hendes ’karriere som aktivist’.

„Jeg oplevede, hvordan myndighederne fjernede deleaf Belville med tvang. Politiet brugte magt, og nogle afhusene blev fjernet med bulldozere. Midt i det hele varder en mor med et spædbarn, der blev ramt af en bull-dozer. Jeg så, at politichefen græd, men han vendte sigbare bort og sagde, at aktionen skulle fortsætte. Den natflyttede folk ud, og politiet satte hegn op omkring om-rådet og patruljerede udenfor med hunde. De bevogtedeos, mens de byggede faciliteterne til universitets-olym-piaden, og vi måtte ikke gå ud og samle pap og papir,som vi ellers lever af,“ fortæller Borka.

Kort efter sagde hun ja til at blive interviewet til en lo-kal avis, og så gik det stærkt. Borka blev opsøgt afjournalister både fra Serbien og andre lande, og hun harsiden været kontaktperson for bl.a. Helsinki Komitéen.„Undervejs gav folkene fra Amnesty International miget print af menneskerettighederne, og jeg begyndte atforstå, at vi har rettigheder, som ikke må krænkes. Detforsøger jeg at få andre romaer til at forstå,“ sigerBorka.

Uddannelse mod undertrykkelseSom en af de få romaer bor Borka stadig i Belville,mens hun venter på at få en ny bolig i en bebyggelseomkring 15 km fra Beograd centrum. Borka har væretmed i en gruppe, som har kæmpet for, at den nye be-byggelse skal have moderne faciliteter, og at myndig-hederne skal sikre, at børnene får transport til skolen.

Borka Vasic Foto: Malene Fenger-Grøndahl

Page 26: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

26

Hun mener, at uddannelse er altafgørende for, atromaerne kan få bedre levevilkår i Serbien.

„Der findes 130 bebyggelser som Belville i Serbien,og min erfaring siger mig, at politikerne ikke ønsker,at vi får bedre forhold. Det passer dem fint, at vi erundertrykte og fattige, så vi arbejder for en ussel lønuden at stille spørgsmål. Men hvis vi får uddannelse,kan de ikke længere gøre med os, som de vil,“ sigerhun.

Roma udnytter romaerHun tilføjer, at romaerne ikke kun er ofre for myndig-hedernes undertrykkelse, men også for andre romaersmisbrug og udnyttelse. Hun har set eksempler på, aten roma-bagmand i Beograd har lokket fattige familierfra det sydlige Serbien til Beograd med løfter om bo-lig og arbejde. I realiteten har de blot fået et lille skurog et mindre beløb og er med trusler og løfter om flerepenge blevet tvunget til at ringe til deres slægtningefor også at lokke dem til Beograd. Her bliver tilflytter-ne registreret, og myndighederne kan herefter få udbe-talt penge fra EU til at flytte romaerne væk fra slum-områderne.

„De familier, der lader sig lokke, er fattige og de-sperate, så de tager en hvilken som helst chance.Hvis de var bedre uddannet, ville det ikke ske,“ me-ner Borka.

Hun arrangerer derfor sammen med andre roma-akti-vister workshops for romaer i det sydlige Serbien. Deinformerer romaerne om deres rettigheder og om betyd-ningen af skolegang, og resultatet er ifølge Borka, atder allerede er sket en betydelig stigning i antallet afromabørn, der går i skole.

„Min vision er, at den næste generation af romaerbliver uddannet og får gode jobs. Serbien er voresland, og jeg vil ikke forlade det. Mine forældre og bed-steforældre er begravet her,“ forklarer Borka.

Hun vil dog hellere end gerne have kontakt med aktivi-ster i udlandet og har bl.a. været i Tyskland og Belgienfor at tale romaernes sag. „Jeg vil fortsætte som akti-vist, så længe jeg kan. Jeg vil dokumentere, hvad derforegår, så romaer ved, hvem de kan stole på, og hvemde ikke kan stole på. Siden 2009 har jeg lært mangeting for at overleve. Jeg prøver at give min viden videre,men det er hårdt arbejde at få romaernes tillid, for de fø-ler sig forrådt og er vant til, at folk vil udnytte dem.“

1) Home is more than a roof over your head. Romadenied adequate housing in Serbia. Amnesty Interna-tional 2011

Se også fred & frihed nr.1, 2012: „At leve „under bro-erne“ – om romaernes vilkår i Serbien

Foto: Malene Fenger-GrøndahlBorka Vasic foran sin bolig i slumbebyggelsen Belville i Novi Beograd

Page 27: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

27

KVINFO styrker ligestilling og kvindersrettigheder i Mellemøsten og Nordafrika

Tæt samarbejde mellem KVINFO og organisationer iDanmark, Mellemøsten og Nordafrika fremmer lige-stillingen mellem kønnene

Af Mai Rasmussen

En gruppe tunesiske kvinder med seriøse, politiskeambitioner har hver fået en mentor, som er medlem afFolketinget i Danmark, og som fremover giver en kol-lega i syd sparring og gode råd.

I Egypten, Libanon og Jordan har blandt andre me-dier, forskere og konferencearrangører fået lettere vedat finde kvindelige eksperter, fordi databaserne Who isShe giver nem og online adgang til kvinder med særligekspertise indenfor en lang række fag.

Voldsramte kvinder i Marokko og Jordan kan søgesikkerhed på hemmelige adresser, hvor professionelleer parat til at hjælpe dem videre i livet.

Dette er tre eksempler på konkrete resultater afKVINFOs arbejde i Mellemøsten og Nordafrika(MENA).

KVINFOs afdeling for Mellemøsten og Nordafrikaåbnede i 2006. Den varetager ligestillings-komponen-ten i Det arabiske Initiativ, som siden 2003 har væretUdenrigsministeriets indsats til støtte af reform- og de-mokratiseringsprocesser i regionen og dialog mellemlandene dér og Danmark.

KVINFO arbejder både helt konkret og håndgribe-ligt – som beskrevet ovenfor – og mere strategisk ogpolitikorienteret i seks lande i Mellemøsten og Nord-afrika: Marokko, Tunesien, Egypten, Jordan, Yemenog Libanon.

DialogDe centrale begreber i arbejdet er ligestilling, kvindersrettigheder og dialog. Det sidste først: Dialogarbejdetgår blandt andet ud på at skabe muligheder for samar-bejde, erfaringsudveksling og vidensdeling både i re-gionen og mellem Danmark og landene i regionen.Det gør KVINFO ved for eksempel at skabe forbindel-ser og samarbejder mellem organisationer, institutio-ner og personer i regionen og i Danmark, og ved atholde workshops, konferencer, seminarer og offentligemøder i Mellemøsten, Nordafrika og Danmark.

I MENA regionen har KVINFO for eksempel støttetdet samarbejde mellem enkeltpersoner og eksisterendekvindeorganisationer, som førte til dannelsen af denlibyske kvindeorganisation Amazonat. Kvinderne iAmazonat har blandt andet trukket på erfaringerne fraJordanian Women’s Union (JWU), da de skulle skriveudkast til vedtægter, formulere mål og strategi ogholde den stiftende generalforsamling. På den måde

fungerer dialog som et værktøj både til at støtte for-skellige ligestillingsinitiativer og til at styrke organisa-tioner, der arbejder for ligestilling og kvinders rettig-heder.

I Danmark inviterer KVINFOs afdeling for Mellem-østen og Nordafrika til offentlige møder og konferen-cer, ligesom afdelingen bidrager til andre institutionersog organisationers arrangementer og er del af det ef-terhånden brede, danske arbejde med at fremme demo-krati og rettigheder i Mellemøsten og Nordafrika.

I november 2013 samarbejder KVINFO med blandtandre Kvinderådet og Dansk Institut for Partier og De-mokrati (DIPD) om at invitere en lang række kvinde-lige politikere fra MENA regionen til Danmark i for-bindelse med kommunalvalget.

Besøget har et dobbelt formål: Gæsterne skal delsopleve et lokalvalg på disse nordlige breddegrader ogstifte bekendtskab med det danske – forholdsvis inklu-derende – valgsystem, dels skal de møde danske kolle-ger og udveksle idéer og erfaringer med dem.

Og samtidig kommer gæsterne til at deltage i offent-lige møder rundt om i landet, hvor de skal fortælle omderes vilkår, arbejde og viden om og syn på blandt an-det demokrati og ligestilling.

Dialogarbejdet i KVINFOs MENA-afdeling har så-ledes også til formål at højne dansk viden om situatio-nen og udviklingen i regionen for kvinder og ligestil-ling. Målet med dette arbejde er at udfordre stereoty-per og misforståelser – som for eksempel den ganskeudbredte opfattelse at alle kvinder i Mellemøsten ogNordafrika er undertrykte og mishandlede stakler – ogskabe forståelse og grobund for øget samarbejde mel-lem Danmark og landene i regionen.

Ligestilling og lige rettighederI internationale målinger og opgørelser scorer landenei Mellemøsten og Nordafrika lavt indenfor både lige-stilling og kvinders rettigheder. Hvad angår ligestillinger kvinder for eksempel langt sjældnere repræsentereti politik, lokalt såvel som nationalt, end i mange andredele af verden.

Ligesådan er kvinders andel af arbejdsstyrken lav.Kun i Marokko, Tunesien og Israel optager kvinder ogmænd en nogenlunde lige store del af arbejdsmarke-det. I et land som Yemen er kvinders andel af arbejds-markedet nede på 26 procent, i Irak er tallet 17 pro-cent, og i Saudi Arabien er det helt nede på fem pro-cent.

KVINFO arbejder i flere lande for at øge kvindersmuligheder for at deltage i politik og for at kunne ar-bejde og avancere på arbejdspladserne. Et eksempel er

Page 28: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

28

samarbejdet med Business Development Centre i Jor-dan. Det går ud på at støtte virksomheder i at formulerederes egne ligestillingspolitikker og således gøre detnemmere for flere kvinder at komme ind på arbejds-markedet eller at gøre karriere i deres nuværende stil-linger.

Nogle lande i regionen har udmærket lovgivning tilsikring af kvinders rettigheder. Blandt foregangsland-ene er Tunesien, der siden midten af forrige århundredehar gennemført lovgivning, som i vid udstrækning gi-ver mænd og kvinder lige rettigheder. Dette kan dog,muligvis, ændre sig. Tuneserne er – som en følge afomvæltningerne, der begyndte i 2011 – i gang med atrevidere landets grundlov. Det bliver blandt andet dis-kuteret, om den frie abort skal afskaffes, og om kvinderog mænd i fremtiden i grundloven skal beskrives som‘komplementære’, altså netop ikke som ‘ens’ menne-sker der blot er af forskelligt køn.

Marokko gennemførte i 2004 en ny familielovgiv-ning, den kaldes Moudawana, som ligestillede kvinderog mænd, gav kvinder ret til skilsmisse og hævedegiftealderen fra 15 til 18 år. KVINFO har nu i en år-række samarbejdet med blandt andet Justitsministeriet,dommeruddannelsen og flere organisationer i Marokkoog med blandt andet Statsforvaltningen, KøbenhavnsByret og Retshjælpen i København for at sikre, atMoudawana’en reelt gennemføres og bliver brugt.

Arbejdet går blandt andet ud på gøre det muligt forkvinder overhovedet at få adgang til - og bruge - rets-

systemet, hvis deres rettigheder bliver krænket. Detsker eksempelvis ved at styrke kvinders kendskab tillovgivningen. Ligesådan har KVINFO støttet arbejdetmed at indføre mægling som metode til at løse kon-flikter i en familie.

Det er ikke kun i Marokko, at udmærket lovgivningikke nødvendigvis afspejles i virkeligheden. I flertal-let af landene i Mellemøsten og Nordafrika er 18 årmindstealderen for, hvornår man kan blive gift. Alli-gevel bliver piger især i landområder gift tidligere. Inogle lande er det ikke ulovligt, for en dommer kanbeslutte, at ægteskab kan indgås, selvom den ene afparterne er yngre end 18 år. Et ofte brugt argumentfor at overbevise dommeren er ganske simpelt, at pi-gen har sagt ja.

Hen over sommeren i år har KVINFO i samarbejdemed Jordanian Women’s Union og det danske teater-projekt C:NTACT sat barnebrude til diskussion i Jor-dan. Det er sket med teaterforestillingen Mothers andDaughters, hvor unge, voksne og gamle kvinder for-tæller deres egne historier om at blive giftet bort udenat blive hørt, om at blive gift tidligt og om at blivemishandlet i ægteskabet.

Teaterstykket bidrager til en debat, som pågår iflere lande i regionen: Spørgsmålet om at ændremindstealderen for giftemål. Her bliver der trukket ito retninger: Konservative kræfter arbejder for at fåmindstealderen sat ned, så den afspejler virkelighe-den, mens rettighedsorganisationer ønsker mindste-alderen fastholdt eller sat op og at domstole og em-bedsværket reelt gennemfører lovens ord.

Vold mod kvinderKønsbaseret vold er et problem i store dele af verden,og således også i landene i Mellemøsten og Nord-afrika. Tallene varierer og er ligesom i resten af ver-den belagt med fejl og tabu.

KVINFO har siden begyndelsen af sit engagementarbejdet for at stoppe og forhindre kønsbaseret vold.

Det sker konkret ved for eksempel at støtte kvinde-krisecentre, hvor voldsramte kvinder kan søge tilflugtog sikkerhed. I Marokko og Jordan samarbejderKVINFO med på den ene side danske Danner ogLOKK (Landsorganisationen for Kvindekrisecentre)

I Jordan arbejder KVINFO sammen med blandtandre Jordanian Women’s Union (JWU). Organisa-tionen driver et krisecenter for voldsramte kvinder oger den eneste i Jordan, der åbner sine døre forkvinder, der ikke har jordansk statsborgerskab. Iaugust i år var en større dansk delegation på besøg ikvindekrisecentret for at høre om arbejdet og behovetfor dette arbejde. Kronprinsesse Mary og Udviklings-minister Christian Friis Bach fik lejlighed til at mødeen gruppe kvinder fra Bangladesh, der har søgtsikkerhed på centret efter at være blevet mishandlet afde mennesker, de arbejdede i huset for.

Foto: KVINFO

Page 29: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

29

og på den anden side lokale organisationer om at ud-vikle arbejdet med at yde beskyttelse til voldsofre ogtilbyde juridisk bistand og kurser i for eksempel IT ogmadlavning, som kan give kvinderne mulighed for attjene deres egne penge og på den måde gøre det min-dre vanskeligt for dem at bryde ud af et voldeligt for-hold.

Og det sker på strategisk niveau ved at støtte orga-nisationer i regionen, der arbejder for at påvirke lov-givningen i positiv retning. Et gennemgående pro-blem i lovgivningen i regionen er, at vold mellem æg-tefolk eller i familien ikke er strafbart. Landenes straf-felove forbyder vold, men er der tale om, at en mandslår, voldtager eller på anden måde mishandler sinkone, så betragtes det som en privat sag, der falderudenfor straffelovens område.

KønsforskningI Danmark er KVINFO kendt for at informere omforskning i køn og ligestilling. Den ekspertise er tagetmed i arbejdet i Mellemøsten og Nordafrika. I Yemener KVINFO sammen med RUC involveret i et centerfor køn og ligestilling på universitetet i hovedstadenSana’a, der som det eneste tilbyder en akademisk ud-dannelse indenfor køn og udvikling. Ligesådan bidra-ger KVINFO med sin mangeårige viden om at op-bygge og drive et forskningsbibliotek. Det kommercentrets bibliotek for køn og udvikling til gode.

Også på tværs af landene i regionen arbejderKVINFO for at styrke kønsforskning. I Nordic-ArabNetwork of Research on Women’s Empowerment,Gender and Politics bliver der organiseret seminarerfor ph.d.-studerende, der bliver knyttet kontakter mel-lem forskere og forskningsinstitutioner i Norden,Mellemøsten og Nordafrika, ligesom teorier, metoderog resultater bliver udvekslet.

Som med størstedelen af KVINFOs arbejde i Mel-lemøsten og Nordafrika er også arbejdet med køns-forskning et samarbejde mellem flere forskellige part-nere, og det sigter imod at ikke kun mellemøstlige ognordafrikanske men også danske deltagere kan få nyviden og udbytte af arbejdet.

Partnerskaber‘Samarbejde’, ‘partner’ og ‘partnerskab’ er tre ord,som bliver sagt igen og igen i KVINFOs afdeling forMellemøsten og Nordafrika.

Arbejdet i afdelingen er struktureret sådan, atKVINFO stort set aldrig på egen hånd formulerer enproblemstilling eller et projekt. Det gør KVINFOderimod sammen med institutioner eller organisatio-ner i Mellemøsten og Nordafrika, og som oftest erogså danske organisationer med i arbejdet.

De tætte partnerskaber er valgt som metode ogprincip ud fra ideen om, at lokale mennesker som of-test er bedst til at få øje på lokale problemer og foran-

Fem udvalgte indsatsområderKVINFO arbejder inden for fem områdermed ligestilling og kvinders rettigheder iMellemøsten og Nordafrika:

Adgang til retssystemet (Access tojustice)

Kvinders økonomiske myndiggørelse(Women’s economic empowerment)

Kvinders politiske myndiggørelse(Women’s political empowerment)

Kønsforskning og dokumentation(Gender research and documentation)

Kønsbaseret vold (Gender basedviolence)

Søg penge til ligestillingsarbejdeKVINFOs afdeling for Mellemøsten ogNordafrika administrerer en pulje, der støtterdanske foreninger og organisationer, somarbejder eller gerne vil arbejde med ligestil-ling i regionen i samarbejde med partner dér.Puljen råder over 3,5 millioner kroner omåret.Læs mere om puljen og ansøgningsvilkår påwww.womendialogue.org.

KVINFO er Danmarks nationale videncenterog forskningsbibliotek for køn, ligestilling ogmangfoldighed. Historien begynder i 1964, daforfatter og kvindesagsforkæmper NynneKoch som ansat på Det Kongelige Bibliotekbegynder at specialregistrere kvinderelevantlitteratur og dermed skaber en unik forsknings-oversigt. Da KVINFO bliver skabt i 1982 erNynne Kochs oversigt en grundsten i bibliote-ket.

Mai Rasmussen er program- og kommunikations-medarbejder i KVINFOs afdeling for Mellemøstenog Nordafrika

dringsmuligheder. Og samtidig i erkendelse af, at detsom regel er en rigtig god idé at finde eksperterne på etgivent område og samarbejde med dem i stedet for selvat gøre alt.

En anden vigtig tanke bag partnerskaberne er, at denform for samarbejde giver alle parter plads og vægt iforhold både til at udføre det konkrete arbejde og til atformulere strategier og mål. Den arbejdsform fremmeralle parters følelse af ejerskab i forhold til en given op-gave, sådan at de ofte langvarige samarbejder bærerfrugt.

Page 30: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

30

I april i år kom det frem, at Bank of England planlag-de at erstatte Elizabeth Frys billede på 5-punds sedlenmed et billede af Winston Churchill. Elizabeth Fry ar-bejdede i 1800-tallet som socialreformator af de en-gelske fængsler, og denne ændring ville betyde, at dernu ikke længere optrådte nogen kvinder på pengesed-lerne overhovedet – bortset fra dronning Elizabeth,hvilket jo i sagens natur ikke skyldes hendes person-lige fortjenester.

Nyheden vakte omfattende protester og betød blandtandet, at journalisten Caroline Criado-Perez med detsamme igangsatte en underskriftsindsamling, hvorman krævede mere ligestilling mellem kønnene – og-så når det gjaldt pengesedlerne.

I slutningen af juli kom så nyheden om, at den engel-ske forfatter Jane Austen (1775 - 1817) fra 2017 vilerstatte Charles Darwin til stor glæde for de mange,der havde bakket op om protesten, og hvor nogle afdem var mødt op foran Bank of England klædt somkendte kvinder fra Englands historie som for eksem-pel suffragetten Emmeline Pankhurst, forfatteren

En usædvanlig form for kvindekampEn usædvanlig form for kvindekampEn usædvanlig form for kvindekampEn usædvanlig form for kvindekampEn usædvanlig form for kvindekampJane Austen erstatter Charles DarwinJane Austen erstatter Charles DarwinJane Austen erstatter Charles DarwinJane Austen erstatter Charles DarwinJane Austen erstatter Charles Darwin

på ny engelsk 10-pundsseddelpå ny engelsk 10-pundsseddelpå ny engelsk 10-pundsseddelpå ny engelsk 10-pundsseddelpå ny engelsk 10-pundsseddel

George Eliot m.fl. Og Caroline Criado-Perez’ kom-mentar lød, da nyheden kom, at ”uden denne kam-pagne, uden de 35.000, der skrev under, ville Bank ofEngland have retoucheret kvinderne ud af historien …”

Hele dette forløb har imidlertid fået nogle uhyggeligekonsekvenser for dem, der har stået bag kampagnen.Caroline Criado-Peres modtog for eksempel i løbet af12 timer omkring 50 trusler om voldtægt og groteskvold, og det samme gjaldt for parlamentsmedlemStella Creasy, der havde støttet kampagnen.

Begge kvinder meldte truslerne til politiet, og det harsenere ført til arrestationen af en 25-årig mand. Twitter-chef Tony Wang har desuden set sig nødsagettil at give kvinderne en undskyldning og lovet, at derbliver strammet op, så det for fremtiden bliver sværereat true og chikanere andre Twitter-brugere.

”Det er godt, at Twitter nu - efter en global reaktion pådisse forhold - har valgt at tage sagen alvorligt”, varCaroline Criado-Perez’ kommentar.

Toni Liversage

Page 31: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

31

Kort Nyt

Af Tove Krag

Landsmødet i KvindefredsligaenLørdag den 13. april afholdt Kvindefredsligaen sit år-lige landsmøde i København. Referatet fra landsmødetkan fås ved henvendelse til Kvindefredsligaens kontorpr. mail [email protected] eller telefon 3323 1097.

16 nye danske statsborgere sagsøger DanskFolkeparti for æreskrænkelse685 kommende nye danskere stod med navns nævnelsei den annonce, som DF i slutningen af maj indrykkedei flere aviser under overskriften „Én på listen er til farefor Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker …“.

„Vi byder 685 nye danskere velkommen. Til glædefor Danmarks fremtid“ lød det få dage efter fra 2.800navngivne danskere – heriblandt også Kvindefreds-ligaen – i en „modannonce“.

16 af de nye statsborgere har efterfølgende via for-svarsadvokat Thorkild Høyer sagsøgt Dansk Folkepartifor æreskrænkelse. „Problemet i annoncen er, at DFsammenholder navnene med en beskyldning om ter-ror“, siger Thorkild Høyer, som mener, at partiet der-med overtræder straffelovens § 267 om æreskrænkelse.Eksempelvis vil annoncen dukke op på skærmen, hvisman søger på de enkelte navne, som er nævnt i den,hvilket kan komme den enkelte til skade ved fx job-ansøgninger.

Retssagen er endnu ikke berammet.www.sameksistens.dk 12.9.13

Natcaféen Café Klare, Vesterbros eneste over-natningstilbud til hjemløse kvinder, overleverI caféen i Lyrskovsgade på Vesterbro i København,som har 20 overnatningspladser, kan kvinderne fåmad, et bad og rent tøj. Der er desuden mulighed forrådgivning og støtte til brugerne, som ofte har psyki-ske sygdomme eller er misbrugere.

Caféens aftale med Københavns Kommune udløbertil nytår, hvor caféen stod til at lukke, men aftalen ernu forlænget til 2015 i den nye budgetaftale for Kø-benhavns Kommune.

Vesterbro Bladet 18.9.13og www.cafeklare-natcafe.dk

Phumzile Mlambo-Ngcuka fra Sydafrika er nyeksekutivdirektør for UN WomenI august fik UN Women, FN’s centrale organisation forligestilling og forbedring af kvinders forhold, ny ekse-kutivdirektør: Phumzile Mlambo-Ngcuka fra Sydafrika.Hun har en lang politisk karriere bag sig som blandt an-det vicepræsident og minister, og hun afløser Chiles tid-ligere præsident Michelle Bachelet på posten.

UN Women har siden juni i år haft sit nordiske for-bindelseskontor i FN-byen på Marmormolen i Nord-havnen i København, hvorfra kontoret skal stå for in-formationsvirksomhed i de nordiske lande samt væreUN Women’s forbindelseskontor til de vigtigste nor-diske donorer.

Udenrigsministeriets magasin Udvikling,2013.3.

Phumzile Mlambo-Ngcuka,UN Women’s nye eksekutivdirektør

Voldtægtsdomme i Indien13. september blev der afsagt dødsdomme til 4 af deanklagede i den grusomme gruppevoldtægtssag fraNew Delhi, som udløste demonstrationer og massivekrav om respekt for kvinders rettigheder - og nu se-nest en heftig debat om den fortsatte brug af hen-rettelser i det indiske retssystem.

I den forbindelse peger forfatteren Nilanjana Roy iet avisindlæg på, at diskussionen om henrettelserbortleder opmærksomheden fra spørgsmålet om,hvorfor så mange indiske piger og kvinder overhove-det udsættes for overgreb, der oftest begås af familie-medlemmer og bekendte. Hun beder læserne fore-stille sig, at alle voldtægtsmænd blev hængt: „Detville hvert år tage livet af 10.000 naboer, lærere, bed-stefædre, fædre og brødre“, skriver hun.

Politiken 14.9.13

Den iranske advokat og menneskerets-forkæmper Nasrin Sotoudeh er blevet frigivetfra det berygtede Evin-fængsel i TeheranFå dage inden Irans nye præsident Hassan Rouhanirejste til USA for at deltage i FN’s generalforsam-ling, løslod styret i Iran 11 politiske fanger, blandtdem Nasrin Sotoudeh, som i 2010 blev anklaget forat have modarbejdet Irans nationale sikkerhed ogidømt 6 års fængsel. Fra officiel iransk side har derikke været kommentarer til frigivelsen af NasrinSotoudeh, som i sin fængselsperiode blandt andet harsultestrejket i protest mod forholdene i fængslet ogmod repressalierne mod hendes familie. I 2012 mod-tog hun Europa-Parlamentets ”Sakharov-Pris fortankefrihed”.

BBC News Middle East 18.9.13

Page 32: fred frihed - Kvindefredsligakvindefredsliga.dk/wp-content/uploads/2014/05/fred_frihed_Nr2_2013.pdf · Maren Urban Swart 10 Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse

32

Kalender 2013 nr. 2

5. oktober kl. 12:30 – 22 Fredsfestival i Århus med tema „EU skaber krig – ikke fred“kombineret med demonstration fra Rådhuspladsen i Århus kl. 12:30. Arrangør: Folkebevægelsenmod EU i Århus og Århus mod Krig og Terror. Sted: Sølystgades Beboerhus, Sølystgade 30 i Århus.

9. oktober kl. 19:30 Studiekreds „Kvinder, fred og sikkerhed“.Arrangør: Kvindefredsligaens Skive-Kreds. Sted: Resen Sognehus, Kirkevej 25 i Skive.

22. oktober kl. 19:30 Studiekreds „Kvinder, fred og sikkerhed“.Arrangør: Kvindefredsligaens Skive-Kreds. Sted: Resen Sognehus, Kirkevej 25 i Skive.

29. oktober kl. 19:30 Offentligt møde i forbindelse med studiekredsen „Kvinder, fred og sikkerhed“.Arrangør: Kvindefredsligaens Skive-Kreds. Sted: Resen Sognehus, Kirkevej 25 i Skive.

30. oktober „De stærke kvinder i Iran“, et foredrag ved Rosida Ahmadian.Arrangør: FOF. Sted: Bispegården, Fredensgade 36 i Århus. Entré 130,-,tilmelding på www.fof.dk.

9. november Krystalnatten. Se nærmere om arrangementer i København og Skive på www.kvinderisort.dk

12. november kl. 19:30 Studiekreds „Kvinder, fred og sikkerhed“.Arrangør: Kvindefredsligaens Skive-Kreds. Sted: Resen Sognehus, Kirkevej 25 i Skive.

23. november Hovedstyrelsesmøde i København i Kvindefredsligaen.Kontakt kontoret for nærmere oplysninger.

23. november Debatmøde om de mange udvisninger, som viser, at Danmarks asylpolitik ikkeer ændret trods en ny regering.Arrangør: Et anstændigt Danmark i samarbejde med Bedsteforældre for Asyl og SOS mod Racisme.Sted: Studenternes Hus i Århus. Se nærmere på www.bedsteforaeldreforasyl.dk

25. november kl. 11 – 15 „Hvad kan arbejdspladsen gøre for at forebygge vold i hjemmet?“ –et arrangement i anledning af FN’s mærkedag til bekæmpelse af vold mod kvinder. Arrangør: FIU-Ligestilling.Sted: 3F, Kampmannsgade 4 på Vesterbro i København. Deltagelse er gratis, kontakt [email protected].

26. november kl. 19:30 Julemøde med julesange, lotteri, gløgg og æbleskiver, hvor alle er velkomne. Arrangør:Kvindefredsligaens Skive-Kreds. Sted: Resen Sognehus, Kirkevej 25 i Skive.

Kvinder i Sort demonstrerer den første fredag i måneden. Tidspunktet er ændret til kl. 15. Se nærmere om tema og sted– også for Kvinder i Sort i Skive - på www.kvinderisort.dk eller på Facebook

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer foran asylcentrene Kongelunden og Sandholm samt på Grønttorvet i Odense. Senærmere på www.bedsteforaeldreforasyl.dk

Afsender: Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Vesterbrogade 10,2. 1620 København V