2013-2014

med

Region Sjlland

2Hvordan ser din fremtid ud? Har du masser af drmme og planer eller vakler du og er lidt i tvivl om, hvilken du skal vlge? Forestiller du dig selv fem, ti eller tyve r frem i tiden? I Fremtidsparat kan du finde inspiration til din videre vej.

Uanset hvad kommer du hjst sandsynligt ikke meget videre uden uddan-nelse. Du er sikkert ddtrt af at hre det, men det er sandheden. Uden uddannelse ender de fleste veje blindt.

Den danske regering har en mlstning om, at 95 procent af hver ungdomsrgang skal igennem en ungdomsuddannelse - og der er masser af jer, der sger ind. Isr p det almene gymnasium, men ogs p de mange andre muligheder, der efterhnden findes. Det betyder dog ikke, at mlst-ningen er net - for rigtig mange af jer springer fra igen. Og mange kommer aldrig tilbage til uddannelsessystemet, nr de frst er faldet fra.

Derfor er det ogs utrolig vigtigt at vlge rigtigt. 3-4 r kan vre uoverskuelig lang tid, hvis hver dag er en pine at komme igennem. S du skal finde den ungdomsuddannelse, der passer til dig. Her kan din UU vejleder hjlpe dig. Tal med din vejleder, drft dine interesser og muligheder. Men njes ikke med det. Diskuter det med dine forldre og venner, deltag i brobygning og besg de uddannelsessteder, der interesserer dig. Gr forarbejdet. Alt for mange vlger det almene gymnasium ud fra en betragtning om, at det er den eneste rigtige ungdomsuddannelse. Sdan var det for mange r siden. Sdan er det bestemt ikke mere.

Uanset hvilken ungdomsuddannelse, du vlger, er der ikke ret mange dre, der lukker sig. Rigtig mange elever er i dag nd til at supplere, inden de kan g videre, og det kan du gre, om du er blevet frdig med STX, HTX, HHX eller en af de andre uddannelser.

Fremtidsparat er blevet til i samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjlland og Uddannelsesavisen. I UU delen kan du se alle fakta om dine muligheder. Du kan vende tilbage til den del igen og igen. I Uddannelsesavisens del har vi prvet at give dig inspiration til dit valg. Husk at du kan vlge nsten alle ungdomsuddannelser. Mange byer i nrheden af dig tilbyder de muligheder, vi nvner her.

Vi har ikke kunne omtale alle uddannelser p alle institutioner, men har prvet at give dig et overblik over nogle af de muligheder, du fr, nr du vlger. Vi hber, at vi kan hjlpe dig bare en lille smule p vej mod den fremtid, du drmmer om.

Bde Uddannelsesavisen og Ungdommens Uddannelsesvejledning nsker dig held og lykke.

Parat til fremtiden med Fremtidsparat?

Indhold

Side 4-5 Bjarke Christiansen er tidliger

e

elev p Selandia, og han mener, at alle

burde have en erhvervsuddannelse. I en

alder af 28 r er han byggeleder og

medejer af et totalentreprenrfirma.

Side 12-13 Mange unge har et sjovt r p

efterskole. Samtidig bliver de mere modne og klar til ungdomsuddannelserne.

Side 15-16 For bare et par r siden, s fremtiden for 22-rige Casper ikke srlig lys ud, med stoffer og kriminalitet i hverdagen. I dag er han godt p vej mod fastansttelse i Kge Kommune, har kreste og barn og ikke mindst et positiv syn p livet.

Side 3 Skraldespand er bare et af af de negative mrkater. Men erhvervsuddannelsernes drlige image er undvendigt og ufortjent, mener Sren Vikkels, direktr for ungdomsud-dannelserne p CELF i Nykbing Falster.

Side 18-19 Ungdomsuddan-nelsen EUX, som kombinerer erhvervsuddannelsen og en gymnasial uddannelse, har nu to r p bagen p EUC Sjlland. Kendskabet til uddannelsen stiger stt og erhvervslivet vil gerne aftage de unge.

Side 21-22 Nr man str i 9. klasse og skal vlge hvilken ungdomsuddannelse, man skal sge ind p, kan det vre overvldende. Vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning gr, hvad de kan for at gre valget lettere, og indsatsen starter allerede i 6. klasse.

UdgIVErKim IngwersenForlaget KSI A/SFndediget 1A, 2. salPostbox 293DK- 4600 KgeTelefon: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 29ua@ua.dkwww.ua.dk

rEdaKtIoNAnsvarshavende redaktr: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 44christina@ua.dk

aNNoNCEr Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

opLag30.000 eks.

LayoUtJan Haste

tryKTrykNet

Fotos i den anden del af dette hfte: Jrgen Bentzen, UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjlland

Christina Qvistgaard

3P Handelsgymnasiet har vi store planer for dig og den spndende studietid, der venter. Og vi tr godt garantere dig en helt speciel periode i dit liv, for du kommer til at arbejde sammen med mange som dig, der har ambitioner og vil knytte ttte relationer. Du bliver undervist af engagerede gymnasielrere i et dynamisk studiemilj og fr en studentereksamen, der giver dig den bedste ballast til succes i din videre uddannelse og i dit arbejdsliv. Uanset om du vil gre karriere i Danmark eller i udlandet.

Ls mere om HHX p rhs.dk

Det er da fedt at have et ambitist ml og s blive taget serist

Kontakt os p88 52 32 00

Sdan siger Sren Vikkels, direktr for ungdomsuddannelserne p CELF i Nykbing Falster, med henvisning til den evige og ofte meget lidt flatterende debat omkring erhvervsuddannelserne. Skraldespand er bare et af de negative mrkater. Men erhvervs-uddannelsernes drlige image er undvendigt og ufortjent, mener direktren.

:: Af Christina Qvistgaard :: foto Patrick KirkbyAlle har en mening om erhvervsuddannelserne, men faktum er, at vi i Danmark ikke kan leve af kun at vre et videnssamfund. Vi skal have en produktion af en eller anden art, fastslr Sren Vikkels. Der bliver behov for hndvrkere og flere end, der er i dag. P sigt vil en hndvrker eller n, der leverer en serviceydelse kunne komme til at tjene rigtig gode penge.

Ja, erhvervsuddannelserne har nogle udfordringer, siger Sren Vikkels, men langt de fleste problemer skal lses politisk. For nr det handler om uddannelsernes kvalitet, duer mrkaterne skralde- spand eller endestation i hvert fald ikke.

Selvom man ikke fortstter med sit fag, er det en utrolig god start. Bde p at lse videre eller p at avancere i en virksomhed. Virksomheder, der skal tjene p et produkt vil gerne anstte, dem der har forstand p de hndvrksmssige sider af en produktion, fortller Sren Vikkels, der selv har en baggrund som tmrer.

RollemodellerSren Vikkels mener, det er vigtigt at stte strre fokus p de mange erhvervsuddannede, der i dag sidder i store stillinger rundt omkring p virksomheder og i institutioner. Og p de mange

hndvrkere, der klarer sig godt i deres fag. Jeg har selv en erhvervsuddannelse, og mange ting har vret nemmere for mig netop af den grund, siger han. Jeg har kunnet gre brug, ikke kun af det faglige, men af de samarbejdsevner og den ansvarsflelse, der ogs er en del af uddannelsen.

Og der er masser af muligheder for at lse videre. Da jeg var frdig som tmrer, arbejdede jeg et stykke tid, og derefter lste jeg videre til byggetekniker. S fik jeg job p kommunen og tog en merkonom. Da jeg siden startede som faglrer, manglede jeg noget pdagogik og i dag sidder jeg her, fortller Sren Vikkels.

Hvis erhvervsskolernes image skal have et lft er det ndven-digt, at alle yder en indsats, fastslr Sren Vikkels. Det glder for eksempel i vejledningsprocessen i folkeskoletiden, hvor der ofte bliver vejledt lidt for ihrdigt til de gymnasiale uddannelser. Isr for de dygtige elevers vedkommende.

Der er meget f vejledere som selv har en erhvervsmssig baggrund og der skal man mske have en bredere sammenst-ning. Vejledernes kendskab til erhvervsuddannelserne er mange gange for lille, mener Sren Vikkels. Men vigtigst af alt er dog den politiske tilgang til udfordringerne. Der skal uddannelses- og praktikpladsgarantier p bordet og det skal vre nemmere og mindre bureaukratisk for virksomhederne at anstte lrlinge. Her peger Sren Vikkels p den skaldte brik- eller klyngemodel, hvor virksomheder deles om en elev, som en mulig lsning. Praktikcentre kan ogs afhjlpe manglen p lrepladser, i hvert fald p kort sigt.

Problemerne med praktikpladser ligger ikke hos erhvervssko-lerne. Det er et politisk problem, og det er der, der skal gres noget, slutter Sren Vikkels.

Alle har en mening om erhvervsuddannelserne

4bent hus den 16. januar 2014Ls om alle fortrinene ved MKT HG p

KHs.dK/MKT

Merkantil HG Ungdom1-rig erhvervsuddannelse med fokus p:

IvrkstteriInternational

DesignIdrt

Lreplads?Karriere?

Ivrkstter?

Lyngvej 19 | 4600 Kge | TeL. 5667 0400 | Khs@Khs.dK | www.Khs.dK

:: Af Ida Marie Mrch ::Bjarke Christiansen har get p privatskolen Dyhrs Skole i Slagelse indtil 9. klasse. Han var den eneste fra de tre klasser p hele rgangen, som fik en hndvrksmssig uddannelse. I dag er han ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige for ham. Som kun 28-rig har han et lederjob og er medejer af en virksomhed, der omstter for 200 millioner rligt.

Ting i livet er tit ret tilfldige, og at jeg blev tmrer, bunder ogs i en tilfldighed. Jeg var ude at hjlpe naboen med lidt arbejde, og han var tmrer, s her fik jeg indsigt i en ny og spndende verden, fortller Bjarke Christiansen.

Havde han ikke vret ude at hjlpe naboen en efterrsdag i 8. klasse, s havde han i dag stet et helt andet sted, og, som strste-delen af de unge i dag, taget en studentereksamen.

Hvorfor tage en erhvervsuddannelse?En hndvrksmssig uddannelse er rigtig rigtig god p mange punkter, og alle unge burde have n, mener Bjarke Christiansen.

Man modnes utrolig meget ved at tage en erhvervsuddannelse. Som 16-rig skulle jeg tage ansvar, vise mit vrd, selv finde en praktikplads, st op klokken halv fem om morgenen og begynde at skabe et netvrk. Mine tidligere klassekammerater, som var i gang med en studentereksamen, havde tre r mere til at finde ud af, hvad de ville. Derfor skal man bestemt ikke undervurdere en erhvervsud-

dannelse snarere tvrtimod. Det giver uendelig mange mulig- heder, forklarer han.

Bjarke Christiansen var i tvivl, da han stod over for at skulle vlge ungdomsuddannelse, men fik ved en tilfldighed kendskab til et hndvrkerfag og kunne derefter med lethed tage det rigtige valg. Da han var frdiguddannet tmrer, var han ude at arbejde i et halvt r, men fandt hurtigt ud af, at han havde brug for mere viden inden for faget. I 2008 kunne han skrive bygningskonstruktr p sit CV.

Jeg tror ikke, at jeg var kommet s langt i dag, hvis jeg havde valgt en anden uddannelse, fortller Bjarke Christian-sen. Der er s mange muligheder for at videreuddanne sig ogs inden for hndvrkerfagene, men det er de frreste, der ved det.

Flid og ansvarsflelse frem for 12-tallerBjarke Christiansen stod med et job, fr han overhovedet var frdiguddannet som bygningskonstruktr.

Jeg fik ikke ti- og 12-taller som nogle af de andre p uddannel-sen, men syvtaller og alligevel var det mig, som fik jobbene.

Man skal ikke vre nervs for, om man kan klare uddannel-

Bjarke Christiansen er tidligere elev p Selandia, og han mener, at alle burde have en erhvervsuddannelse. I en alder af 28 r er han byggeleder og medejer af et totalentreprenrfirma.

Alle burde have en eRHveRvSuddAnnelSe

5HTX HHX HG

MEKANIKER

KONDITORBAGER

ELEKTRONIK-DATA-IT

URMAGER

zbc.dk

Sammenhold og faglige udfordringer

zealand business college

Handelsskolevej 34700 NstvedTlf. 5578 8888

Chr. Richardtsvej 434760 VordingborgTlf. 5578 8888

Ahorn All 3-54100 RingstedTlf. 5768 2500

RingstedNstved

Vordingborg

Nstebent Hus

lrdag den 25. jan.kl. 10-12

Md os

p

Faceboo

k

sen. Det er heller ikke karakterbogen, der bliver taget op af lommen, nr man skal ud og sge job. Det er personligheden, engagementet, drivet og ihrdig heden, som frer til de gode job.

Bjarke Christiansen mener selv, at grunden til hans succes bunder i hans ihrdighed. Han knokler, og s er han dygtig til sit arbejde.

Jeg er dygtig, og jeg tager mit job og min funktion serist. Som bygge leder har jeg ansvar

for, at ting kommer til at ske. Det skal vre kvalitet og samtidig vre frdigt til tiden. Jeg er en, man kan regne med, og det giver point i bogen bde hos arbejdsgivere og kunder.

Som menneske er Bjarke Christiansen ogs ligetil. For ham er en skovl en skovl og en spade en spade. Selvom han til tider kan blive upopulr p grund af sin direkte facon, s giver folk udtryk for, at det virkelig er rart, at de ved, hvor de har ham. Og det ved man

med Bjarke Christiansen.

Sdan fr man succesI en alder af blot 28 r str Bjarke Christiansen rigtig strkt. Han har en god robust uddannelse og nogle frdigheder, som der uden tvivl er og forsat vil vre behov for. Han er byggeleder hos totalentreprenrfirmaet V8 Constructions, som han ogs selv er

medejer af. De omstter rligt for omkring 200 millioner kroner og har vret involveret i en lang rkke store og spndende boligprojekter.

nsker man succes her i tilvrelsen, skal man ikke regne med, at den bliver serveret p et slvfad en sndag morgen. Der skal arbejdes hrdt, men det kommer altid tilbage til n i sidste ende, siger Bjarke Christiansen.

Uanset uddannelse og erhverv skal man prve at f det bedste ud af tingene. Ting er til tider hrde, og s m man knokle. Det er et livsvilkr. Det virker bare ikke altid som om, det er get op for de unge.

Bjarke Christiansen mener, at mange unge i dag giver for let op. Alle mder modstand, men s er det i de perioder, der skal arbejdes endnu hrdere, siger han og giver et eksempel:

Vi havde ansat en nyuddannet ingenir i firmaet, og han kom stormende, som om han vidste alt, men han var nyuddannet og havde stadig meget at lre. Nr man stillede uddybende og opklarende sprgsml, blev han utilpas. Han var kun meget kort tid i firmaet. Han stoppede, fordi han syntes, det var for hrdt.

Efter Bjarke Christiansens mening var det simpelthen hans forklede indstilling til tilvrelsen, der gjorde, at han ikke kunne klare det. Han var en af dem, som fik et kmpe chok ved at komme ud i det virkelige arbejdsliv efter at have siddet p skolebnken i revis. Havde han frst taget en erhvervsuddannelse og prvet at vre ude i den virkelige verden, s havde han vret en langt mere kompetent ingenir.

Der er ogs en grund til, at der siden dengang er syv fra min rgang p Dyhrs skole, der i dag har taget en hndvrksmssig uddannelse, pointerer Bjarke Christiansen.

At 73 % af de unge i 2013 vlger en almen gymnasial ungdoms-uddannelse, synes Bjarke Christiansen, er synd. Der er s mange muligheder ved at tage en erhvervsuddannelse, og samtidig bliver man ogs mere moden ved at starte en reel uddannelse som 16- rig frem for at tage en studentereksamen.

6I december sidste r blev tallene fra den skaldte profilmodel 2011 offentliggjort. Modellen viser, hvordan de unge, der afsluttede 9. klasse i 2011, forventes at ville uddanne sig i lbet af de nste 25 r. De resultater er nu ogs tilgngelige p kommunalt plan. Iflge beregningerne vil 71 kommuner opleve, at flere afgangselever i 9. klasse fra rgang 2011 vil opn mindst en ungdomsuddannelse sammenlignet med ret fr. For 21 kommuner er andelen stort set undret, mens kun seks kommuner m forvente nedgang fra 2010 til 2011.

Profilmodellen 2011 viser ogs, at forskellen p, hvordan de unge forventes at uddanne sig, bliver mindre fra kommune til kommune. Spndet ligger mellem 87 og 96 procent af de unge, som forventes at gennemfre mindst en ungdomsuddannelse. Det vil sige en forskel p ni procentpoint. For ungdomsrgang 2010 var spndet mellem kommunerne p 11 procentpoint, mens tallet for 2009-rgangen var 14 procentpoint.

Regeringen har som mlstning, at 95 procent eller mere i 2015 skal gennemfre mindst en ungdomsuddannelse. Derfor vkker fremgangen og den faldende forskel p kommunerne glde hos brne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Det er rigtig godt at se, at forskellen mellem kommunerne bliver mindre, og at der er fremskridt i langt de fleste af dem. Men vi skal have de sidste med, for det skal ikke afhnge af

forldrenes baggrund, eller hvor man bor, om man fr en ungdomsuddan-nelse eller ej, siger Christine Antorini.

Ti kommuner har en andel p 95 procent eller derover, som forventes at opn mindst en ungdomsuddannelse.

Det er srligt kommunerne nord for Kbenhavn og nogle kommuner i Region Midtjylland samt Syddanmark,

der har en hj andel af unge, som forventes at opn mindst en ungdomsuddannelse.

Modsat er andelen lav for isr Kbenhavns Kommune, blandt forstadskommuner til Kbenhavn og yderkom-muner p Sjlland.

Et stort flertal af kommunerne oplever en stigning i andelen af unge, der forventes at opn mindst en ungdomsuddannelse. Samtidig bliver forskellen mellem kommunerne stadig mindre. Det viser fremskrivninger i profilmodellen fordelt p kommuner.

uddAnnelSeSFRemgAng i langt de fleste kommuner

FAktAprofilmodellen 2011 viser, hvordan den ungdomsrgang, der afsluttede 9. klasse i 2011, forventes at uddanne sig i lbet af de kommende 25 r, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfrd i fremskrivnings-perioden er som i de to r, hvor de unge gik i 8. og 9. klasse.

profilmodellens resultater er ikke et udtryk for det generelle uddannelses-niveau i kommunerne, men kun for de elever i 9. klasse, som har get i kommunens skoler.

7dk

P CELF kan du det hele!Tekniske uddannelser: Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Mad til mennesker Produktion og udvikling Strm, styring og it Sundhed, omsorg og pdagogik Transport og logistik CELF ung

Gymnasier: Handelsgymnasium (hhx) Teknisk gymnasium (htx)

Handelsskoleuddannelser: Hg Sundhedsservicesekretr

CELF har afdelinger i Nakskov, Maribo og Nykbing F.

54 888 888 www.celf.dk

8Greve GymnasiumVi udvikler hele mennesker, der er rustet til livet

En uddannelse p Greve Gymnasium er en investering i fremtiden.

Du kommer med engagement og hrdt arbejde, til gengld fr du sammen-hold, kvalitet og alsidighed.

Med en ungdomsuddannelse fra Greve Gymnasium er alle dre bne.

Greve Gymnasium Rdhusholmen 12 2670 Greve www.greve-gym.dk

:: Af Christina Qvistgaard ::Der er kun f dage tilbage til afgangseksamenerne gr i gang, da Fremtidsparat mder de 3 gymnasieelever til en snak om valg og forventninger. Alle tre kan snart kalde sig studenter fra Cph West, men bndet p deres huer fr forskellige farver.

Mikkels bliver lysebl. Han er p vej mod en fremtid som arkitekt efter 3 r p HTX design og kommunikationslinjen. Og det var drmmen om arkitekturen, der fik Mikkel, 19 r, til at rette sgelyset mod HTX.

Man vlger HTX, fordi man har en drm om at arbejde inden for de videnskabelige fag eller de kreative, for der er mere kreativitet p HTX end man umiddelbart skulle tro, fastslr Mikkel. Det er rigtigt, at mange vil vre ingenirer, men der er s mange linjer, at der er plads til mange andre drmme.

At Mikkel endte med en HTX p Cph West handler om grundigt forarbejde. Han tog til bent hus arrangementer og fik p den mde en indsigt i, hvad der interesserede ham mest. Alligevel begyndte han sin uddannelse uden de store forventninger til, hvad de 3 r ville byde p.

Jeg havde ingen forventninger, da jeg startede, men jeg har altid vidst, at jeg vil vre arkitekt. Det har fungeret rigtig godt for

mig, mest pga. design fagene, fordi der ogs er en masse arkitektur indbygget. De tekniske fag har ogs vret rigtig gode og engelsk, mest fordi jeg godt kan lide sproget, fortller han.

usikkerhed18-rige Seda Yukseli kan snart stte den klassiske hue med det rde bnd p hovedet. Hun er nsten igennem sin STX og hun tver ikke med at anbefale sit gymnasium til dem, der ikke er helt sikre p deres fremtid.

man skal tage et AnSvAR for sin egen uddAnnelSeI dag vlger op mod 80 procent af en ungdomsrgang en gymnasial uddannelse. Og langt de fleste af dem vlger det almene gymnasium STX. Men det tekniske gymnasium HTX og handelsgymnasiet HHX vejer lige s tungt, nr man skal videre i uddannelsessystemet. Og uanset hvilken retning, man vlger, handler det om at tage et ansvar for sit valg, fortller STX-elev Seda Yukseli, HTX-elev Mikkel Lux Larsen og HHX-elev Amanda Josephine Penter.

9KlarParat

Fremtid

bliv en dygtig

Mekaniker T

mrer Mur

er

Maler Stru

ktr Stenhu

gger

Stukkatr V

VSer Servi

ceassistent

Sikkerhedsv

agt Frisr

Smed

Energiteknik

er Elektrik

er

IT-supporter

Tandklinika

ssistent

eller Chauff

r!

Uddannelses garanti

en god Fremtid ... er ikke kun noget man lser sig til!

Med erhvervserfaring fra dag t, er et hndvrk det sikre karrierevalg man kan bygge videre p hele livet.

Vlg en erhvervsuddannelse!

videre UddannelseoPstart

5. aUgUst21. oKtober

14. janUar9. aPril

vi ses!

Jeg vil anbefale STX til dem, der har svrt ved at gennemskue prcis, hvad de skal i fremtiden der er jo mange, der ikke er sikre, siger Seda, der har valgt den samfundsvidenskabelige linje. Der er rigtig mange muligheder, nr man har taget STX, og man kommer omkring rigtig mange fag.

For Seda var studenterhuen nsten en ambition i sig selv. Med tre ldre sskende, der alle er lrere, har det ikke skortet p gode rollemodeller alligevel var hun nervs for om hun kunne klare det, da hun for 3 r siden startede sin gymnasieuddannelse.

For mig har det altid vret drmmen at blive til noget. Gymnasiet var nsten en drm i sig selv og det har bnet op for rigtig mange muligheder, fortller hun. Men jeg troede ogs, der ville vre opgaveafleveringer hver dag, og at lrerne ville vre meget strenge. Men man blev taget godt imod, og man lrte hinanden at kende. Det var ogs godt at starte blidt med grundforlbet, s man fik et indblik i, hvad det hele handlede om.

De tre r p STX har givet Seda en klar retning p fremtiden. Hun er klar til at arbejde videre mod en karriere inden for psykologi.

Jeg synes, det er s spndende det skal ikke vre noget andet, fastslr hun.

Fra skuespiller til forretningskvindeAmanda Josephine Penter fr huen, som fr alle til at stille sprgsml. Farverige flag pynter hele bndet hun kan snart kalde sig student fra den internationale HHX-linje.

Jeg valgte HHX ved et tilflde. Jeg spillede meget teater i 9. klasse og syntes, jeg skulle vre skuespiller, fortller hun. Men min mor s en hue med en masse flag og det synes jeg s

spndende ud, s jeg endte her.Til trods for tilfldighedernes spil mener

Amanda, 18 r, at hun har truffet det helt rigtige valg og er klar til at lse videre p CBS.

Jeg kan rigtig godt lide alle fagene. Mange fra- vlger HHX, fordi de er bange for matematikken. Men virksomhedskonomi fx ligger meget langt fra det matematik, man lavede i folkeskolen. Og jeg har ogs haft rigtig meget om markedsfring og reklame, forklarer Amanda.

Den internationale linje byder p mange rejseop- levelser, og det ryster eleverne rigtig godt sammen. Men har man behov for et endnu strre netvrk, kan man med fordel kaste sig ud i alle de sociale oplevel- ser, gymnasietiden byder p, opfordrer Amanda.

bent husUanset hvilket gymnasium, man vlger, skal man vlge ud fra sine interesser og grundig research, mener de 3 elever. Det er ikke nok at lytte til venner og familie, man skal gre forarbejdet.

Man skal tage et ansvar for sin egen uddannelse, lyder det samstemmende fra de 3. Det er vigtigt at g til bent hus arrangementer, s man ved, hvorfor man vlger, som man gr. Alle kan tage forldre og venner i hnden og tage af sted.

Og et sidste godt rd fra Mikkel, Selma og Amanda: Man skal stole p sig selv og sine interesser.

man skal tage et AnSvAR for sin egen uddAnnelSe

man skal tage et ansvar for sin egen uddannelse. det er vigtigt at g til bent hus arrangementer, s man ved, hvorfor man vlger som man gr.

Alle kan tage forldre og venner i hnden og tage af sted.

10

Idrtsefterskolen Grnsund

Tag 9. ell.10. klasse p idrtsefterskoleP Bog

Boglig idrtsefterskole med masser af sportSe mere p ieg.dk

Hndbold

Gymnastik

Ridning

Volleyball

Badminton

Rytmisk

Fodbold

Sejlsport

Tennis

Bordtennis

Start p et

GRUNDFORLBP SOSU SJLLAND

BlivSOSU-hjlperSOSU-assistentPdagogisk assistent

Din vej tilSygeplejestudietPdagoguddannelsenArbejde med plejeog omsorgArbejde med brnArbejde i psykiatrienOg meget mere

Frdig med folkes

kolen og i gang

med din ungdomsu

ddannelse?

SE MERE OM GRUNDFORLB

WWW.SOSUSJ.DK/GF

Tlf. 57 68 01 00Scan og se vejen til videregendeuddannelser

Greve Slagelse Ringsted Holbk Nstved

P Osted fri- og efterskole bliver det fra starten af det kommende skoler muligt at g i 8. klasse. Derved bryder skolen den tendens, der gennem de seneste r har hrget p Sjlland, hvor flere og flere efterskoler har lukket ned for 8. klassetrin og dermed henvist elever med lyst til eller behov for miljskifte i 8. klasse til jyske efterskoler eller i vrste fald et spildt skoler. P Osted fri- og efterskole i Lejre har man - af hensyn til sjllandske elever med mod p nye udfordringer - valgt at g mod strmmen og tilbyde 8. klasse. Allerede fra det kommende skolers begyndelse bliver det nye klassetrin en realitet, og skolens nye ledelse er ikke et jeblik i tvivl om behovet for den ekstra rgang p efterskolen.

P Sjlland er der desvrre ikke mange efterskoler tilbage, som tilbyder eleverne 8. klasse, og det er et problem i en alder, hvor rigtig mange skoleelever har behov for et miljskifte. Ofte har de s valget mellem at blive i folkeskolen eller at rejse til den anden ende af landet for at komme p efterskole, forklarer forstander p Osted fri- og efterskole Kim Thavi Albrecht, som er bevidst om, at det srligt for 8. klasse-elever kan vre grnseoverskridende at skulle rejse s langt hjemmefra.

nye udfordringer motivererBlandt dem, der kan have godt af at starte p en frisk og blive del af et nyt milj i 8. klasse, er de elever, der higer efter udfordringer, og som mske ikke er super-motiverede for at g i skole. Og over for de elever har efterskolerne isr meget at byde p.

Efter mange r p den samme skole og blandt de samme mennesker er der rigtig mange elever, der mister motivationen og fr brug for, at der sker noget nyt i hverdagen. Og som regel handler det ikke om, at de ikke kan flge med fagligt, men om at de simpelt- hen har brug for nye udfordringer og nye omgivelser efter at have vret i den samme klasse siden allerfrste skoledag, siger Kim Thavi Albrecht og understreger: Fr den type elever ikke den ndvendige luftforandring og motivation, risikerer de i yderste konsekvens at spilde et helt r af deres liv uden hverken glde eller lring.

Rummelighed p efterskolenP Osted fri- og efterskole er der plads til alle, der har lyst til et eller to r p efterskole. Og netop det, at der skal vre plads til alle, er helt centralt for den nye ledelse p Osted fri- og efterskole, der ser det som skolens samfundsmssige ansvar at kunne tilbyde noget relevant til skoleeleverne ogs dem i 8. klasse. Iflge skolens nye forstander er udgangspunktet benhed, tolerance og respekt:

Nr alderen p eleverne spnder bredt, gr skolen det ogs. P den mde fr vi en mere rummelig skole. Eleverne skal i hjere grad end p almindelige folkeskoler tage hensyn til andre end sig selv, og de respekterer hinanden p trods af forskelligheder. Det er simpelt- hen mere rummelige elever, der kommer ud p den anden side.

Stabilitet med ny ledelseOsted fri- og efterskole har fet ny ledelse inklusiv ny forstander. P grund af en uafklaret periode har skolen savnet klare retnings-linjer og visioner, men nu er der igen kommet fokus p skolens udvikling. Der er blevet lagt en fremadrettet plan for skolen, og det er med til at skabe ro og stabilitet for svel lrere som elever.

efterskole trodser tendensen

SAtSeR P 8. klASSe

11

12

PA ART ARBEJDER DU MED

BILLEDERSOM KOMMUNIKATIONSFORM

VI SER PAKUNSTENS ROLLE I

SAMFUNDET OGFORDYBER OS I EGNE

PROJEKTER

flakkebjergefterskole.dk

Annoncer.indd 1 6/24/2013 8:00:33 PM

Er du skoletrt? - eller har du bare brug for en tnkepause?Klemmenstrupgrd tilbyder udvikling, og lring p en anden og lidt anderledes mde. Du arbejder p et vrksted, med ting som skal bruges i den virkelige verden, bde pog udenfor Klemmenstrupgrd.VVi tror p, at alle mennesker er unikke og derfor behander vi alle elever ens - p en forskellig mde. Se mere p klemmenstrupgaard.dk

Klemmenstrupgrd. Klemmenstrupvej 25, 4600 Kge.Produktionshjskole - EGU - STU - PBE. Tlf: 5663 3700

:: Af Torben Elsig-Pedersen. Foto: Hanne Loop ::Jeg var lidt bange for, om efterskolen var noget for mig, for jeg var bange for at skulle vk hjemmefra, erkender 17-rige Jens Adam Bgild Blochman, der gik p efterskole sidste r. Men jeg glemte hurtigt at have hjemv, fordi jeg blev bare s optaget af livet p skolen ogfaldt om i sengen omaftenen.

Jens Adam Bgild Blochman tog i 10. Klasse p efterskole. Som mange andre af de mere end 27.000 unge, der hvert r vlger at g p efterskole i 8., 9. eller 10. klasse, var starten af opholdet for Jens Adam Bgild Blochman forbundet med lidt kriller i maven og hjemve.

Men ret har vist sig at vre forbundet med store oplevelser i et tt fllesskab.

Jeg har lrt, at det ikke nytter noget at tro, andre klarer problemer-ne.Jeg er blevet mere ansvarlig og tnker over, hvad de andre tnker. Jeg fler et ansvar over for mine kammerater nu, siger han.

Kendetegnende for mange af de unge, der hvert r tager p efterskole, er ligele- des, at de tager et pnt fagligt spring og fr en modenhed, der gr, at de klarer sig godt i deres videre ungdomsuddannelse. Gymnasierektor Lars Ebbensgaard er glad for den ballast, efterskoleeleverne har, nr de kommer til gymnasiet.

efterskole giver et godt afst for videre uddannelse

Mange unge har et sjovt r p

efterskole. Samtidig bliver de mere modne og klar

til ungdoms-uddannelserne

13

Ring til os p 57830102

Ls mere om os p shskole.

dk

Parat til Job & liv/StU

viden, venskaberfrdigheder og

erfaring

Linjen er for dig, som har

brug for at f styrket dine

boglige og praktiske fr-

digheder, fr du skal flytte

hjemmefra og mske skal

i gang med eller er i gang

med en srlig tilrettelagt

ungdomsuddannelse (STU).

Linjen for dig med interesse

for gastronomi eller design.

Bliv parat til gymnasiet eller

en erhvervsuddannelse med

10. klasseprver i dansk, en-

gelsk og matematik.

10. klaSSeMad/deSign

lev, lr og vr

sammen 24 / 7

Linjen er et mlrettet til-

bud til dig, der brnder for

tekstil og materiel design,

og som gerne vil videre i n

af de mange erhvervsud-

dannelser inden for design,

merkantil, produktion og

udvikling.

Parat til

deSign et basisforlb

Linjen er et mlrettet tilbud

til dig, der gerne vil arbejde

med mad og gastronomi, og

som nsker en plads p en

af de mange erhvervsud-

dannelser inden for mad til

mennesker.

Parat til et basisforlbMad

De unge fra efterskolerne er parate til at st p en scene og bidrage til det sociale liv fra dag t p gymnasiet. Det er vigtige kompetencer at have med, for de falder hurtigt til og trives i deres ungdomsuddan-nelse. Det har efterskoleopholdet

rustet dem til, siger Lars Ebbens-gaard, som samtidig pointerer, at eleverne p hans eget gymnasium, der har overtal af tidligere efterskoleelever, ligger hjt i karakter-mlingerne p landsplan.

lrer at tage ansvarEfterskolen lrer de unge at tage ansvar og st p egne ben. De fler et ejerskab for skolen. Vi oplever for eksempel ikke megen mobning eller hrvrk, for det er mit indtryk, at de unge har vret igennem et syrebad p efterskolen, hvor de har fet vsentlige vrdier med i bagagen, siger rektoren.

Statistikken taler ogs sit tydelig sprog. Undersgelser viser, at unge, der har vret p efterskole, klarer sig godt p ungdomsud-dannelserne. De har mindre frafald end vrige unge, og nr de kommer p de videregende uddannelser, gennemfrer de i hjere grad p den normerede tid.

ministerens brn p efterskoleOgs undervisningsminister Christine Antorini har som mor oplevet efterskolerne p tt hold. Hun mener ligeledes, det er et r, hvor de unge fr mulighed for afklaring, inden de gr igang med en ungdomsuddannelse.

Min sn lrte at st p egne ben, s den modenhed, han fik med sig fra efterskolen, har vret meget vigtig for ham, siger Christine Antorini om snnen Thor, der i dag lser til pdagog. Det var en lidt skoletrt sn, undervisningsministeren dengang sendte afsted p efterskole.

Han fik lysten til at lre tilbage, fordi der er mulighed for at orga- nisere undervisningen p andre mder p en efterskole. Som forldre oplevede vi, at vi sendte en umoden dreng afsted, men fik en ung mand hjem, siger Christine Antorini. Ogs ministerens datter har vret p efterskole.

tro p sig selv16-rlige Jesper Steen Christensen kan skrive under p, at man fr mere tro p dig selv i lbet af ret p efterskole.

Jeg er blevet mere moden og tager tingene positivt. Jeg har fet mere g-p-mod og angriber opgaverne. Jeg er vant til, der skal ske noget. Jeg var meget genert i starten, men nu kan jeg snakke med folk uden at kende dem. Jeg er blevet meget ben og udadvendt, siger han.

Mange unge tager et r p efterskole for at blive bedre fagligt og for at f mulighed for at udfolde sig i kreative fag som musik, idrt, design eller noget helt fjerde. Det er et bredt udsnit af unge, der kommer p efterskolerne, og en del af eleverne bruger ret til at f en ny start, hvis de er krt fast i skolesystemet eller har sociale problemer.

For et r siden var alt kaos for 17-rige Christoffer Kier Chod- klay. Han pjkkede fra den kbenhavnske folkeskole, hvor han gik, og var begyndt at hnge ud med kammeraterne om natten. Men han har fet modet tilbage efter ophold p en jysk efterskole.

Hjemme i Kbenhavn har jeg venner, der ryger en del hash. Det er ikke noget for mig, men jeg er bange for, at jeg havde siddet p Christiana og rget nu, hvis ikke jeg var kommet i gang p efterskolen, lyder den ngterne konstatering fra den 17-rige kbenhavnerdreng, som har mdt et helt andet milj med faste rammer p den jyske efterskole.

Han er er sledes et levende eksempel p, at mange unge laver mnsterbrud og fr en helt ny start, mens de er p efterskole.

Mens tusindvis af unge hvert r tilegner sig frdigheder i at leve tt sammen 24 timer i dgnet og samtidig bliver bedre i skolefagene, gr langt de fleste fra efterskolerne med en oplevelse af, at det er deres hidtil bedste r i deres liv. De oplever nemlig et meget strkt kammeratskab med andre unge, og s fr de mulighed for at dyrke deres helt specielle interesser i de mange profilfag, som de 260 efterskoler tilbyder.

efterskole giver et godt afst for videre uddannelse

14

RoskildeTekniskeSkole

Bil, fly og andre transportmidler

MedieproduktionDyr, planter og natur

Strm, styring og it

Eux erhvervsuddannelse med gymnasiefag

Htx teknisk gymnasium

Produktion og udvikling

Bygge og anlg

Md os p

www.rts.dk og til bent hus

lrdag den 18. januar 2014

kl. 10-14

15

Ta 10. klasse i Sor

Hos os fr dudin egen iPad

nye kammerateren fed tur til Berlin

& engagerede lrere

som brnder for dig

Sor 10. klassecenter / Alleen 8 / 4180 Sor / soroe10kl.dk / Midt i Sor - lige ved busterminalen!

:: Af Christina Qvistgaard ::Ikke alle kan g den slagne gang gennem uddannelsessystemet og for mange af dem, der har svrt ved at tilpasse sig det ordinre system, kan den lidt oversete uddannelse EGU blive en rednings-planke. Lige som den har vret for Casper.

Jeg stod og balancerede p en knivsg, fortller han. Hvis jeg havde taget et andet valg, havde jeg siddet i fngsel nu. Jeg har lavet en masse lort fr i tiden.

Men Casper tog det rigtige og svre valg. Han valgte uddan-nelse fremfor et liv med stoffer, kriminalitet og ture ind og ud af fngslet. Gennem familie fik han kontakt til rdhusbetjentene p Kge Rdhus, som i frste omgang tilbd en mneds praktik arrangeret gennem Jobcentret. Det blev en succesoplevelse af de helt store for Casper, der fr har kmpet hrdt med bde ordblind-hed og en ADHD diagnose. Og siden gik det slag i slag. Hans indi- viduelle EGU plan blev sat op, og s fulgte 6 mneders praktik. Nu foregr Caspers arbejdsdag p Holmebkskolen i Herflge.

Jeg oplevede, at de var glade for mig. Og de tog s godt imod mig selvom, jeg har mine vanskeligheder. Jeg fr meget ros, og jeg kan mrke, at de mener det, fastslr Casper. Jeg har aldrig vret vant til at f ros, men det er sknt. Man bliver glad og stolt og fr mere selvtillid.

AnsvarsflelseNr man tager de rigtige valg og oplever, at der flger ros og respekt med i klvandet, vokser man endnu mere indvendigt, og ansvarsf-lelsen for jobbet og dem omkring en stiger, fortller Casper.

Jeg har fet stor ansvarsflelse, siger han. For 3 mneder siden fik jeg en sn og skiftede min gamle egoistbil ud med en

Opel Astra stationcar. Jeg er ogs startet til fitness, for det giver mere energi og gr mig frisk. Samtidig slipper man af med stress og aggressioner.

For bare et par r siden s fremtiden for 22-rige Casper Leander stergaard ikke srlig lys ud. Han tog stoffer og rodede sig ud i kriminalitet flere gange. I dag er han godt p vej mod fastansttelse i Kge Kommune, har kreste og en 3 mneder gammel sn og ikke mindst et positivt syn p livet

Hvis ikke jeg havde valgt egu, havde jeg siddet i fngsel

16

I det hele taget er Casper p ret kurs og han tver ikke med at anbefale EGU til andre i samme situation.

Hvis jeg skal rde andre, der er p vej ud i noget skidt eller ikke er kommet i gang med noget, vil jeg sige, at de skal droppe det og f sig en uddannelse eller et job, siger Casper. Min gevinst ved at gre det rigtige er en normal hverdag. Fr var jeg s stresset i mit liv.

mange mulighederCaspers chef p Holmebkskolen er en af 7 teamledere underlagt driftschefen i Kge Kommune. S selvom rdhuset er skiftet ud med skolen, er det stadig Kge Kommune, der har stillet praktik-pladsen til rdighed.

Bde arbejdet p rdhuset og skolen har vret perfekte for Casper. Han er i fuld gang med at tage kurser med relevans til jobbet. Men det bedste er nu at komme udenfor og bruge kroppen, fortller han.

Det har vret s fedt at komme her. Vi kommer ud og roder og bruger hnderne, og dagene er aldrig ens. Kurserne giver mig mere viden og praktisk kunnen, og jo flere, jeg tager, jo strre er chancen for at f job bagefter. Det er en god uddannelse med mange muligheder og jeg hber at blive fastansat, nr jeg er frdig, slr Casper fast.

Ros til kommunenCaspers EGU vejleder hedder Kenneth Nrrgaard. Han og hans kollegaer dkker omrdet Kge, Faxe og Stevns. Og fra deres side kunne man godt tnke sig mere opmrksomhed omkring EGU. For netop den uddannelse kan vre et srligt godt hjlpemiddel for mange af de unge, der med diverse politiske reformer er kommet ekstra i fokus.

EGU er til dem, der har svrt ved at tilpasse sig det ordinre uddannelsessystem, forklarer han. Det kan vre drengene, der ikke kan sidde stille, det kan vre de ordblinde eller dem, der er blevet overset i systemet. Det er en bred mlgruppe.

Vi ved ogs, at mange drenge mellem 19 og 23 har det svrt i uddannelsessystemet, og EGU er den uddannelse, der faktisk formr at holde fast i dem. Jeg kan se, at nogle af dem, der har vret grundigt trtte af det hele, fr gnist i jnene, nr de har vret i gang i nogle uger, siger Kenneth Nrrgaard.

Hvis EGU skal vokse sig endnu strre, krver det flere praktik- pladser og kommunal velvilje. Og velvilje mrker vejlederne i hj grad fra Kge Kommune, fortller Kenneth Nrrgaard.

P HG-Festival lrer du praktikken og teorien bag det store arbejde, der ligger i at arrangere events, festivaler, koncerter og sportsstvner. Du udvikler dig selv og din interesse og fr samtidig en god grunduddannelse. Er der dig, der en dag skal arrangere en stor festival?

Ls mere om HG-Festival p rhs.dk

Drmmer du om at arrangere events, festivaler og koncerter?

Interesserer du dig for mode, trends, sundhed, kost og en aktiv livstil? Forestiller du dig en fremtid inden for mode, motion eller sundhed? Md andre med samme interesse, og g en spndende fremtid i mde med HG-Fashion og Fitness.

Ls mere om HG-Fashion og Fitness p rhs.dk

Kunne du tnke dig at leve et liv med mode, sundhed og livstil?

Kontakt os p88 52 32 00

Kontakt os p88 52 32 00

HvAd eR egu?Egu er en 2-rig uddannelse med stor vgt p praktik. Egu er for unge under 30 r.Uddannelsen er bygget op omkring arbejde. Hovedparten af uddannelsen foregr p en eller flere arbejdspladser, og kun en lille del i skole. derfor er egu ogs for unge, der foretrkker arbejde frem for skole. Hver egu-elev fr sin egen personlige uddannelse. det er egu-vejlederen, der sammen med egu-eleven srger for, at uddannelsen passer til elevens nsker, behov og kompetencer. Uddannelsens grundlag er en 2-rig fleksibel plan med mest tid i praktik og mindre i skole.

Skoletiden varer mindst 20 og hjst 40 uger. Man kan bde komme i praktik og i skole flere forskellige steder under uddannelsen. Egu er en rigtig uddannelse. Nr man har gennemfrt bde skole og praktik tilfredsstillende, fr man et uddannelsesbevis. Egu kvalificerer ogs til at starte p en anden uddannelse, for eksempel som EUd-elev. Egu-elever fr elevln i praktiktiden og skoleydelse under diverse skole- og uddannelsesforlb.

Kilde: www.egu.dk

17

High School 2014/15Begrnset antal pladser ti lmeld dig et grati s interview i god ti d!

- 18 spndende lande du kan vlge mellem se vores hjemmeside. - Nyhed i USA: Nu hele 5 dages Soft Landing Camp i New York og 3 dages

Year End Camp i Washington DC inkluderet i prisen!- Tryghed i top! Hos os bliver du ikke bare et nummer i okken du fr

din egen kontaktperson i bde Danmark og i vrtslandet.

Explorius Danmark - Tlf.: 70 26 20 02 - www.explorius.dk

Begrnset antal pladser ti lmeld dig et grati s interview i god ti d!

TAG TIL USA

I

ET HELT SKO

LER

63.950 KR

INKL. CAMP

& FLY

18

:: Af Christina Qvistgaard ::Uddannelsen er blevet mere kendt, fastslr Ivan Hansen. Der er flere, der har fet jnene op for den, og vi er en af de skoler, der er vokset mest p EUX. Det skyldes samarbejdet med UU.

Pionereleverne, som var med til at starte uddannelsen op p EUC Sjlland i august 2011, vender snart tilbage til skolen for at starte p deres hovedforlb. Frste r gik med grundforlb og gymnasiale fag, hvorefter eleverne har brugt et rs tid i praktik. Og eleverne vender tilbage med ros og nsket om flere af samme slags fra hndvrkermestrene, siger Ivan Hansen:

Vi har helt klart indtryk af, at mestrene er glade for eleverne. Bare forleden var jeg til reception hos en mester, som har haft to af vores elever og han er helt klar til to til.

Det er nogle gode elever. De skal jo kunne det samme som de almindelige hndvrkere, men de er ogs dygtige til at tnke i helheder og til at overskue projekter, fortller Ivan Hansen.

Hvis man som elev vlger at sge optagelse p EUX, skal man dog gre sig klart, at det er benhrdt arbejde. Til gengld er der masser af fordele ved at kunne kombinere 2 uddannelser.

Det er hrdt, pointerer Ivan Hansen. Det er 2 jobs p samme tid. Men man skal tage uddannelsen som en gave, hvis man bde er praktisk sammensat, men ogs har en drm om at lse videre.

noget at falde tilbage pEn af de elever EUX passer perfekt er 22-rige Steffen Jensen. Han drmmer om en fremtid som politibetjent, men for at sge ind p politiuddannelsen krves det, at man enten har en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse suppleret med boglige fag.

EUX kombinationen er derfor velkommen for Steffen. Samtidig giver den ham noget at falde tilbage p, hvis politidrmmen glipper, af en eller anden rsag.

Hvis jeg nu ikke kommer ind p politiuddannelsen, har jeg noget at falde tilbage p med den her uddannelse, forklarer han.

bent hus den 16. januar 2014Ls om alle fortrinene ved HHX p

kHs.dk/HHX

...at du er gearet til morgendagens behov for viden ...atdu kan analysere og forst verden af i dag - og fange fremtiden ...at du kan anvende matematik, konomi, international forstelse og sprog i praksis ...at du er

kldt p til karriere p det globale marked ...at du kan anvende fremmedsprog p professionelt niveau...

En HHX-studenterhuebetyder blandt andet...

og s er vi frst lige begyndt.

Lyngvej 19 | 4600 Kge | TeL. 5667 0400 | Khs@Khs.dK | www.Khs.dK

f en trdesten og bliv

parat tilerhvervsuddannelse et nyt koncept, der gr dig klar

til at komme videre

10. klasse Mad til mennesker Mennesker (bl.a. SOSU)

Du bliver undervist i hndbrksmssige fag og kommer

helt tt p det, du vil uddanne dig inden for.

Parat til erhvervsuddannelse hvis du overvejer en erhvervsuddannels

e eller

drmmer om et erhvervsfagligt job, og har behov for at prve krfter m

ed faget.

Linjerne giver faglig kompetenceudvikling p srlige omrder og mulig

hed for

afklarende erhvervspraktik.

Violvej 3A4760 Vordingborg

T: 5536 0636

www.vordingborgskolen.dk

man har altid en plan BUngdomsuddannelsen EUX, som kombinerer erhvervsuddannelsen og en gymnasialuddannelse, har nu to r p bagen p EUC Sjlland. Kendskabet til uddannelsen stiger stt og erhvervslivet vil gerne aftage de unge, forklarer EUX koordinator Ivan Hansen

19

Man har altid en plan B med den her uddannelse, for man kan jo g direkte ud i et hndvrkerjob, eller man kan lse videre.

Det boglige fylder en del p det frste r, fortller Steffen

Jensen. Men p den fede mde!Man skal ikke tage uddannel-sen, hvis man er bange for bger, men man skal fx ikke skrive danske stile,

siger han.

S vidt som muligt har det skriftlige arbejde noget at gre med det fag, vi har valgt. Og matematikken bruger vi jo hele tiden for at regne ud, hvordan tingene skal skres.

Hans klassekammerat Christian Albrechtsen, 16 r, er enig. Det gode er, at man hele tiden kan se, hvad man skal bruge informationerne til, fastslr han. Der er en relevans til faget.

Bde Christian og Steffen gr opmrksom p, at man skal tage tingene serist, hvis man vlger EUX. Man har travlt, og det gr strkt.

Man skal gre sig klart, at man skal tage det serist. Det er hrdt, men til gengld for man bde en gymnasial og erhvervsud-dannelse p kun 4 r, forklarer de.

For Christian, som drmmer om en fremtid som arkitekt eller ingenir, har der vret en ekstra bonus. Han hbede at lre noget om bredygtighed og det bliver der lagt stor vgt p, p EUC Sjlland.

hej@friefagskoler.dk

FIND DIN DRMMEUDDANNELSEF en oplevelse en genvej til job og uddannelse og et kammeratskab ud over det sdvanlige.Hos os kan du forberede dig til en erhvervsuddannelse, du kan vlge en praktisk-kreativ 10. klasseog samtidig forberede dig til at ytte hjemmefra. Er du mere til det praktiske end til det boglige, s vlg en af de frie fagskoler vi er din praktiske vej til uddannelse.

Den praktiske vej

DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE & LIV

MODERNEFAGSKOLE

man har altid en plan BUngdomsuddannelsen EUX, som kombinerer erhvervsuddannelsen og en gymnasialuddannelse, har nu to r p bagen p EUC Sjlland. Kendskabet til uddannelsen stiger stt og erhvervslivet vil gerne aftage de unge, forklarer EUX koordinator Ivan Hansen

20

10. klasse Vild med gastronomi Musiker p 1 r Tj, Trend & Tilskring Teater-linien Etrhjemmefra

Fllesskab Fartplivet Oplevelser

Musicaluge Studieture Musikfestival Restaurantaftner Teaterturnmv.

Skolen for Gastronomi, Musik & DesignTlf.75858012Hjskolevej97100Vejle

info@skolenfor.dk

P efterskole? prv en husholdningsskole

alt det du drmmer om!

www.skolenfor.dk

21

:: Af Christina Qvistgaard ::Alle UU centre arbejder efter nogle definerede rammer og en flles mlstning om, at 95% af en ungdomsrgang skal gennem-fre en ungdomsuddannelse. Og selvom metoderne kan variere, har alle vejledere det samme ml: at give folkeskoleeleverne de bedste vrktjer til at foretage et godt valg for fremtiden.

Vejleder Susanne K. Andersen pendler mellem tre forskellige skoler i Kge Bugt omrdet. Allerede fra 6. klasse vil eleverne p Susannes tre skoler stifte bekendtskab med vrktjerne, der skal sikre dem fremover.

Vi starter blidt op i lbet af 6. klasse, forklarer Susanne. Jeg bruger fx et kompetencespil, der handler om at lege lidt med den viden, de har og giver mig en chance for at f hilst p eleverne.

I 7. klasse fokuserer jeg endnu mere p kompetencer, men p et niveau, hvor alle kan vre med. Det handler om, hvad de er gode til hver isr, hvad de godt kan lide, og om de har en drm.

det vigtigste rI 8. klasse gr indsatsen for alvor i gang. For nr eleverne kommer i 9. klasse, skal de mere eller mindre vre klare til at vlge.

8. klasse er det vigtigste r set fra en UU vejleders synspunkt, fastslr Susanne. Eleverne skal vide noget om uddannelsessyste-met. Vi bruger fx ug.dk, det er et krav, at de unge lrer den hjem- meside at kende. Nogle vejledere bruger opgaver i forbindelse med at oplyse om hjemmesiden.

Nr man str i 9. klasse og skal vlge hvilken ungdomsuddannelse, man skal sge ind p kan det vre overvldende. Men vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning gr, hvad de kan for at gre valget lettere.

Indsatsen for at oplyse de unge bedst muligt starter allerede i 6. klasse

Rejsen mod fremtiden

10. klasse Vild med gastronomi Musiker p 1 r Tj, Trend & Tilskring Teater-linien Etrhjemmefra

Fllesskab Fartplivet Oplevelser

Musicaluge Studieture Musikfestival Restaurantaftner Teaterturnmv.

Skolen for Gastronomi, Musik & DesignTlf.75858012Hjskolevej97100Vejle

info@skolenfor.dk

P efterskole? prv en husholdningsskole

alt det du drmmer om!

www.skolenfor.dk

22

Tjek os ud

p facebook

ring og

aftal et

besg!

eller

Men du behver ikke vente s lnge...

Mandag 20/1-2014 kl. 19 -

21

Holbkvej 59, 4000 RoskildeTelefon: 4635 1891post@rks-gym.dkwww.roskildekatedralskole.dkfacebook.com/RoskildeKatedralskole

Tirsdag 21/1-2014 kl. 19 -

21

Domkirkepladsen, 4000 RoskildeTelefon: 4635 3444mail@roskilde-gym.dk www.roskilde-gymnasium.dkfacebook.com/RoskildeGym

bent Hus i januar 2014

Onsdag 22/1-2014 kl. 19 - 2

1

Herregrdsvej 30, 4000 RoskildeTelefon: 4675 7444himgym@himgym.dkwww.himmelev-gymnasium.dkfacebook.com/HimmelevGymnasium

Nr uddannelsessystemet er gennemget, skal eleverne have lavet uddannelsesplaner, der fungerer som en vrktjskasse for elever og klasselrere i det nste rs tid.

Elevernes ambitioner eller ideer for fremtiden bliver skrevet ned, og vi beder eleverne om, med flueben i deres kommende uddannelsesplan, at angive hvor de vil vre i 9. klasse, om de ptnker 10.klasse og hvilken form for ungdomsuddannelse, de pt. ptnker. Med den viden in mente gennemgs klassen med klasselreren, og elevernes uddannelsesparathed diskuteres. Der er jo stadig tid til at rette op, hvis nsker og aktuel udvikling ikke passer sammen.

Ved hjlp af den plan, kan jeg forventningsafstemme med deres klasselrer, s nr lreren skal have en snak med eleven om fremtiden, kan de tage afst i planen, siger Susanne K. Andersen. Det er dog altid min forventning, at planen ndrer sig i lbet af ret.

Alle eleverne kommer ogs igennem introkurser p ungdoms-uddannelserne. De skal vlge 2 forskellige steder. I lbet af en uge bruger eleverne 2x2 hverdage p introforlb og n dag p at evaluere og bearbejde deres oplevelser ved at skrive en dagbog og en artikel. De skriftlige opgaver er en stor hjlp for vejlederne. For de giver en mulighed for at se, hvilke oplevelser, der interesserede eleverne mest. Opgaverne giver ogs et hint, om der er nogle elever, man skal have en snak med.

I slutningen af 8. klasse stter vejlederen sig ned og gennemgr igen hver enkelt klasse med klasselreren for at se, hvorledes forventninger og faglige, personlige og sociale kompetencer stemmer overens. Der kan vre sket meget for de unge i lbet af et r. Dette er endnu en vurdering af uddannelsesparathed.

klar til optagelseNr vejledningsforlbet rammer 9. klasse, skal der til at trffes beslutninger. Mange elever skal i branchepraktik, hvor de selv skal ud og sge praktikplads. Uddannelsessystemet bliver drftet igen, og planerne gennemgs nok engang.

Vi har ogs rollemodeller fra ungdomsuddannelserne, der kommer og fortller, hvorfor de har valgt, som de har, og hvad de drmmer, fortller Susanne K. Andersen. Det rykker rigtig meget.

I januar mned skal eleverne vre klare til at sge optagelse p deres valgte ungdomsuddannelse. Det glder for de elever, som kan g den slagne gang igennem systemet. Men der findes ogs dem, der har brug for lidt mere hjlp, understreger Susanne. Og de bliver ikke overladt til sig selv.

I UUV Kge Bugt har vi naturligvis flere elever, som vi bruger mere tid p. Vi mdes flere gange i lbet af en 3 mneders tid, og mange af dem blomstrer rigtig meget op, fortller hun.

Et af vores meget populre tiltag er Tjek p Fremtiden en uddannelsesmesse med stande og oplg i henholdsvis Greve og i Kge. Her er alle elever og deres forldre i vrigt inviterede. Sidste r havde vi knap 1.000 gster p hvert sted.

Vi har ogs erhvervsklassen, der er et tilbud for de elever, som har brug for en mere praktisk tilgang. Her starter de i 8. klasse. De fr undervisning 2 dage om ugen og er i praktik 2 dage om ugen og vejledningsaktiviteter 1 dag. For at vre med skal man vre praktik- parat, siger Susanne. Virksomhederne giver dem en stor chance.

FlittighedUanset om de unges umiddelbare fremtid indebrer en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er det vigtigste, at de kommer i gang, fastslr Susanne K. Andersen. For man lrer altid noget, man kan tage med sig videre frem. Og s skal man huske, at man selv med udfordringer og drlige forudstninger kan n langt med hrdt arbejde.

Uddannelse er en rejse. Vi kender ikke ndvendigvis slutmlet, men rejsen i sig selv er vigtig, siger Susanne. Og hvis man virkelig vil, kommer man ogs frem til mlet. Flittighed er lidt undervur-deret. Man kan sagtens f noget godt ud af det med imdekom-menhed, flittighed og engagement. Det er ogs vigtigt at tage ejerskab og ansvar for sin egen uddannelse.

23

HVOR TROR DU FREM-TIDENS JOB LIGGER?

www.sceu.dk

SELANDIA.UDDANNELSER TIL ERHVERVSLIVET.

selandia210x297+3mm.indd 1 11/06/13 17.03

24flakkebjergefterskole.dk

PERFORMANCEER FOR DIG DER VIL

UDTRYKKEDIG GENNEM

KROPPEN OG SPROGET I BADE KLASSISK OG MODERNE

TEATER

Annoncer.indd 2 6/24/2013 8:00:33 PM

Er du ikke parat til uddannelse?Produktionshjskolen i Brndby er en anden mde at starte p.

Du arbejder med opgaver i praksis. Du er med til at skabe en produktion, som andre har glde af. Du oplever samarbejde og godt sammenhold. Du udvikler dig bde personligt, fagligt og socialt og bliver klar til at starte i en ungdomsuddannelse.

Sammen med vores vejledere finder du ud af prcis, hvilken vej DU skal g. Vi har lbende optag, s du kan starte, nr du har lavet en mlgruppevurdering sammen med din UU-vejleder.

Vores linjer:CafKkken & kantineMusik & dramaFilm, TV & medieFoto, grafik & kommunikation

Krop, stil & modeHndvrk, natur & dyreholdFormidling, brn & aktiviteterSundhed, omsorg & pdagogik

Vi tilbyder ogs Srlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU).

Produktionshjskolen i BrndbyNykr 44, 2605 Brndby - Tlf: 36 75 24 43www.phsbrondby.dk

:: Af Christina Qvistgaard ::Det er hrdt og det er ikke en dans p roser. Man skal vre parat til at knokle rven ud af bukserne, fortller tjenerelev Sara Hjaarsaas og kokkeelev Raphael Mnch.

Bde Sara, 22 r, og Raphael, 21 r, har fet tilbuddet om at vre en del af Grand Cru forlbet p CELF. De vil lidt mere end de fleste og er indstillede p at yde det, der skal til.

Sara blev interesseret i tjenerfaget, da hun begyndte at arbejde p en restaurant. Hendes fremtidsdrmme kredser ogs om restaurationslivet og udlandet og netop derfor passede profilen p Grand Cru forlbet godt til hende

Jeg valgte den her linje, fordi man kommer en mned til udlandet, og fordi vi har fag som innovation og ivrkstteri, fortller hun. Nr jeg er frdiguddannet, regner jeg med at arbejde for at f mere erfaring. Og senere vil jeg gerne have mit eget. Eller mske arbejde i England.

Hverken faget eller uddannelsen er for svage sjle, advarer Sara dog. Det krver sin mand eller kvinde at gennemfre. Man skal mde til tiden hver dag. Der er ikke noget, der hedder pjk, fastslr hun. Man skal virkelig ville det. Ellers er der ingen pointe i at vre her.

Sara brnder for kundekontakten. At kunne betjene gsterne p den bedste mde og lre om vine er hendes ngleord. Netop derfor blev i hvert fald halvdelen af hendes internationale praktikophold en stor succes. Sara brugte fire uger i Tyskland. Halvdelen p en buffetrestaurant og de sidste to uger p en Michelinrestaurant.

kokke og tjenere I elIteklASSen

Grand Cru er en fransk betegnelse for vine af topkvalitet. Topkvalitet er ogs det man p CELF i Nykbing Falster sigter efter, nr man uddanner kokke og tjenere. Derfor har man oprettet et srligt elitegrundforlb p kokke- og tjeneruddan- nelsen. Her fr eleverne ekstra mange udfordringer og der stilles store krav. Blandt andet skal eleverne p et mnedlangt praktikophold i udlandet

25

www.uug.dkAlle elever i de forhndstilmeldte klasser vilendvidere modtage en messeavis 14 dagefr messen, og vi byder p frokost/aften-buffet til de ledsagende lrere.

Udover at yde tilskud til transporten, vilder fremover vre et srskilt omrde p messen med Gymnasie-forberedendeskoler, Efterskoler og Erhvervsgrundud-dannelser (EGU).

Her kan eleverne komme i kontakt med10. klasser/Efterskoler, Landbrugs- og

Husholdningsskoler, Design og Hndarbejds-skoler samt Erhvervsskoler og TekniskeSkoler.

Transporttilskuddet ydes i begrnsetomfang og tidsrum.

Klik ind p www.uug.dk og ls mere omtransporttilskud.

Her kan du ogs finde information omUddannelse Uden Grnser som uddannel-sesplan-projekt for afgangsklasser.

Elever i 9. og 10. klasse samt efterskoler kan dragestor nytte af et besg p Uddannelse Uden Grnser.Vi ved, at skolernes konomi er presset og tilbyderderfor et transporttilskud for hele klasser, der for-hndstilmelder deres besg p messen.

Transporttilskud til 9., 10. klasser samtefterskoler p UUG

2014

Kr. 25,- pr. elev hvor afstand fra skole til messecenter er under 40 km.

Kr. 35,- pr. elev hvor afstand fra skole til messecenter er over 40 km.

Aalborg

Herning Odense

Kbenhavn rhus

Michelinrestauranten var det sjoveste, for der kommer man ud og taler med gsterne, siger Sara. Efter at have

vret i Michelin-

restauranten har jeg fundet ud af, at det er det, jeg vil. Jeg fik tilbuddet om at komme tilbage til Tyskland og vre der i 1 r. Men jeg har lreplads p Hotel Pr-stekilde. Nu hber jeg, at det bliver muligt at skifte mellem de to steder.

det personlige prgRaphaels tilgang til kokkefaget handlede i starten mere om manglen p kulinariske evner end drmmen om at blive stjerne-kok.

Jeg flyttede i egen lejlighed og var ikke s god til at lave mad. Det har min mor altid gjort, forklarer han. S jeg startede p kokkegrundforlbet og var nsten frdig, men s fik jeg tilbudt Grand Cru og skiftede. Og jeg synes, det er sjovt. Jeg kan godt lide det med at stte mit personlige prg p maden.

Raphaels praktik foregik p et af Radisson Blus hoteller i Riga i Letland. Og selvom han blev lidt skrmt af de mange kilo

grnsager, der skulle skrlles og skres hver dag, har han ikke helt opgivet tanken om et liv som kok. Han har dog nogle helt klare prferencer:

En a la carte restau- rant er mere personlig, og man kan stte sit eget prg p maden, forklarer han.

Nu har jeg vret i praktik p et hotel. Det fede ved det er, at man kan arbejde hvor som helst i verden, nr man er ansat hos en kde. Men man skal ogs tnke sig om. Man skal ville det liv 100 procent.

Uanset hvad er Raphael glad for, at han gennem sit praktikop-hold har fet en reel indsigt i, hvad det liv indebrer. Han ved, hvad han gr ind til: Jeg tnder lidt p tanken om at f min egen restaurant en dag, siger han.

26

BRUG FOR AFKLARING?

Kkken Ejendomsservice Bygge/Anlg Auto Pdagogik/Kreativ Mediegrafisk Almen

undervisningEGU STU

PFFU Skuldelevvej 24 4050 SkibbyRing 3038 7700 eller 3038 7718

Et ophold p PFFU gr dig klar til uddannelse

uddannelsesparatheds-vurderinger

nye tal for

Nye tal for 2013 viser, at der er et fald i andelen af unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, som alligevel bliver optaget p ungdomsuddannelserne, fordi uddannelses- stedet omstder vurderingen fra Ungdommens Uddannelses- vejledning.

Fr elever fra 9. og 10. klasse kan optages p en erhvervsuddan-nelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, skal de have vurderet deres uddannelsesparathed.

I 2013 blev 62.307 elever uddannelsesparathedsvurderet. Heraf blev 52.537 uddannelsesparathedsvurderet til en gymnasial uddannelse, mens 12.901 blev uddannelsesparathedsvurderet til en erhvervsuddannelse.

Af de mange uddannelsesparathedsvurderede blev i alt 62.307 vurderet uddannelsesparate, mens 3.131 mod forldrenes nske blev vurderet ikke-uddannelsesparate af deres vejledere. I alt 1.292 af disse vurderinger blev senere omstdt af de modtagende institutioner.

Den nye opgrelse for 2013, viser et fald i andelen af de unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, som alligevel bliver

optaget p ungdomsuddannelserne, fordi uddannelsesstedet omstder vurderingen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Uddannelsesparathedsvurderingen blev indfrt i 2011, og her blev 59.829 elever vurderet uddannelsesparate, mens 2.738 blev vurderes ikke-uddannelsesparate af deres vejledere.

Uddannelsesparathedsvurderingerne p de to ungdomsuddan-nelser ser sledes ud i henholdsvis 2011, 2012 og 2013.

uddannelse Antal unge 2011 2012 2013

I alt

Uddannelsesparat 59.829 62.748 62.307

Ikke-uddannelsesparat 2.738 3.164 3.131

Omstdt 1.428 1.366 1.292

gymnasiale uddannelser

Uddannelsesparat 45.265 45.835 49.632

Ikke-uddannelsesparat 2.578 2.965 2.905

Omstdt 1.352 1.267 1.179

Erhvervs- uddannelser

Uddannelsesparat 14.564 13.743 12.675

Ikke-uddannelsesparat 160 199 226

Omstdt 76 99 113

27

28

GYMNASIEUDDANNELSER

Handelsgymnasium (hhx)

Teknisk Gymnasium (htx)

MERKANTILE ERHVERVS-UDDANNELSER

Hg

Hg for studenter (hgs)

Sundhedsservicesekretr

SVENDEBREV OG STUDENTERHUE

Eux

TEKNISKE ERHVERVS-UDDANNELSER

Bygningsmaler

Elektriker

Glarmester

Industrioperatr

Industritekniker

Lageroperatr

Murer

Personvognsmekaniker

Procesoperatr

Pdagogisk assistent

Smed

Social- og Sundhedshjlper

Struktr

Tandklinikassistent

Tagdkker

Teknisk isolatr

Tmrer

KOM TIL BENT HUS 2013Torsdag den 19. september kl. 9-14Til bent hus har du mulighed for at besge skolens forskellige uddannelser og p egen krop mrke energien og miljet, der er p EUC Nordvestsjlland.

Kom til bent hus og f et indtryk af hvordan det er at g p et erhvervsuddannelses-center, og hvor mange forskellige typer af elever vi har.

29

UNGDOMSHJSKOLEN VED RIBEUNGDOMSHJSKOLEN VED RIBE

Skole All 1, Vester Vedsted6760 RibeT: 7544 5004kontoret@uhr.dk www.uhr.dk

Hjskolen for 16 - 19 rigeHjskolen for 16 - 19 rige

Tnk - at kunne spille musik hver dag, hele ugen

Op til 13 timer om ugen p musiklinjen. Soloundervisning

og samspil. Undervisningen forbereder dig til MGK.

Studiestart: JANUAR og AUGUST

Hjskolen for 16 - 19 rige

Drmmer du om at klatre op ad en stejl klippevg, styre kajakken ned gen-

nem en brusende elv eller over natte i en snehule?

Du fr det hele p vores linjefagStudiestart: JANUAR og AUGUST

Tnk - at kunne spille musik Drmmer du om at klatre op ad en stejl klippevg, styre kajakken ned gen-

nem en brusende elv eller

Du fr det hele p vores linjefagStudiestart:

Tnk - at kunne lave din

kunst hver dag, hele ugen

Vil du bruge et halvt r, hvor du

fordyber dig, udvikler dit udtryk

og forbereder dig til at blive

optaget p en kunstuddannelse?

Studiestart: JANUAR og AUGUST

Sdan gr viVi er en hjskole. Du bor p skolen, du har ikke nogen almindelige skolefag og heller ikke nogen eksamener. Du har dit linjefag og valgfag.Det, der driver vores elever, er lyst og engagement. Det er let at nde motivationen, nr man bliver undervist i noget, som man synes er vigtigt og spndende. Og nr motivationen er der, lrer man allermest.

Maria Holst og Louise Behrens gr begge p Handelsskolen p Selandia og er nu blevet ivrksttere med al deres faglige viden i bagagen. De har lavet en hjemmeside, der slger miljvenlige industrirengringsprodukter til alle.

Iden stammer fra tidligere erhvervserfaring, hvor bde Louise Behrens og Maria Holst har arbejdet indenfor rengring. I arbejdet med professionelle rengringsprodukter har de selv erfaret, hvordan de forskellige produkter gr rent.

Med renehjemnu.dk vil de nu give venner, bekendte og andre almindelige danskere og sm virksomheder adgang til de effektive industrirengringsprodukter, som ellers kun slges i store mngder primrt til virksomheder.

Nr man frst har prvet at gre rent med industriprodukter, s er det tydeligt, at de almindelige rengringsprodukter i butikkerne ikke gr ordentligt rent. Man betaler ikke kun for rengringsprodukterne, men bruger ogs meget tid p at gre rent, og s skal det bare vre godt, nr man er frdig, siger Maria Holst.

vi hldte fra de store beholdere over i sm beholdereDet startede med, at Maria Holst og Louise Behrens selv begyndte at bruge industriprodukterne privat. De kbte de store industribe-holdere hjem og delte indholdet mellem sig.

Det resulterede selvflgelig i, at vennerne gerne ville prve produkterne selv. S vi begyndte at hlde rengringsmidler fra de store industribeholdere op i mindre beholdere og gav til venner. Det mtte vi simpelthen kunne systematisere og lave en forretning ud af det, tnkte vi, fortller Louise Behrens.

nr uddannelsen bliver levebrdTo elever fra Handelsskolen p Selandia har netop gjort brug af deres faglige viden og lanceret en ny virksomhed.

Mens de passer resten af deres uddannelse, skal de drive hjemme- siden renehjemnu.dk, hvor de slger miljrigtige industriren-gringsprodukter til private og sm virksomheder. Kunderne er allerede p trapperne, s de to ivrksttere har travlt.

30

Louise Behrens og Maria Holst har derfor oplevet en eftersprgsel p industriprodukterne i en del r. Men nu er det blevet starten p renehjemnu.dk, som slger miljvenlige industrirengringspro-dukter til alle. Hjemmesiden gik i luften den 21. maj 2013.

Fra id til virkelighed Louise Behrens og Maria Holst har brugt mange af de fag, de har haft i uddannelsen p Handelsskolen, i deres arbejde med virksomheden. Erhvervsko-nomi og salg og service har dannet grundlag for budget og forretningsplan. It har givet erfaring med hjemmesider, og samfunds-fag bnet deres jne for social ansvarlig-hed, hvilket har medvirket til deres valg af leverandr.

I vores valg af leverandr var det vigtigt, at det var en dansk leverandr. P den mde vil vi sikre, at vores virksomhed sttter dansk konomi. Udover budget og forretningsplan lavede vi ogs det, vi kalder en visionstavle, hvor vi forsgte at forestille os, hvordan fremtiden ville se ud.

Vi lgger mange planer i det daglige, og for os var det naturligt at have en plan, som vi kan navigere ud fra p lang sigt, fortller Louise Behrens.

Dertil kommer bankgodkendelser, prisfastlggelse, lager, hjemmeside, logo og meget mere. Men de to kvinder er gode til at samarbejde, og rollerne er meget ligeligt fordelt.

Set fra den konomiske side har vi faktisk ikke lagt s mange penge i virksomheden fr start. Vi har et godt og tt samarbejde med vores leverandr Jysk Kemi, som slger rengringsprodukter til b.la. hospitaler, plejehjem osv. De kan levere hurtigt, s vi har ikke behov for at opkbe og vedligeholde et stort lager.

De produkter, vi har p lager, er dem, der bliver solgt flest af, og de vrige produkter kan skaffes hurtigt. Hjemmesiden har vi selv lavet. Vi har lagt vgt p at alt er lavet i hj kvalitet med sm omkostninger.

miljvenlighed og velgrenhedUdover det forretningsmssige har Louise

Behrens og Maria Holst ogs klare visioner for virksomhedens vrdier,

som en del af deres visionstavle. Bde miljet og velgrenhed er

vigtigt for dem begge, og det har klart styret deres valg af virksomhedsstruktur.

Det vigtigste for os er, at vi har det godt og er i gang med at skabe noget stort. Vi synes, det er utroligt fedt at se noget, vi selv har skabt fra bunden. Og s vil vi gerne give noget igen.

Vores ml p lngere sigt er, at vi ogs kan sttte

velgrende forml, siger Louise Behrens og Maria Holst fortstter:Flere af vores produkter er

Svanemrket, og det har vret vores strategi fra starten. Vi tror p, at det er

vejen frem at gre noget godt for naturen. Det ligger meget dybt i os selv, s det ville stride mod vores

egne vrdier, hvis vores produkter ikke var miljvenlige.

Nysted Efterskole er en praktisk efterskole, der retter sig mod dig, der nsker at g i skole p en anden mde.Vil du vre tmrer, sundhedshjlper, skovarbejder, mekaniker eller andet hndvrk, og har du mske lidt svrt ved de boglige fag, s er Nysted Efterskole nok lige noget for dig!

Skolens vrksteder og bygninger ligger p et 30 tnder land stort omrde. Vrkstederne er delt op i to hovedlinjer: Bl og Grn.

Hvis du nsker at tilmelde dig skolen, kan du besge os p en af vores optagelsesdage. Her kan du se hele skolen og f svar p dine sprgsml. Du kan ogs altid ringe.

Velkommen! Nysted Efterskole Skansevej 22 4880 Nysted Tlf: 54 87 11 78 info@nysted-efterskole.dk

www.nysted-efterskole.dk

31

Faglig fordybelse Det bedste studiemilj

www.vordingborg-gym.dk

benhed og dialog Kreativ udfoldelse

32

14 studieretninger

og 26 valgfag

STX og HF

Du og dit valg er i centrum

Besg os i brobygningen eller kom til vores orienteringsaften den 27. januar 2014 kl. 19.

Ls mere p www.slagelse-gym.dk

140 lrere

Fokus p

faglighed

og

fordybelse

plads t

il fritid

og fest

1300 elever

Vlg Slagelse Gymnasium

:: Af Christina Qvistgaard ::De to elever forklarer industriteknikeruddannelsen som en sammensmeltning af flere forskellige uddannelser. Der er elementer af automekaniker og smed for bare at nvne to, forklarer de.

Som industritekni-ker arbejder man med maskiner. Man lrer at fremstille dem, reparere dem, man lrer at svejse og computere spiller en stor rolle, nr maskinerne skal programmeres.

Christians vej til uddannelsen gik gennem en drm om at blive mekaniker. Biler det er mig, fastslr han. Men det er ikke nemt at finde lrepladser inden for det fag, s han startede p skorstens-fejeruddannelsen i stedet. Det var ikke sagen!

nye udfordringer

hver dag

Industriteknikeruddannelsen er en af de mindre kendte erhvervsuddannelser og det er en skam, mener Anja Hansen og Christian Nielsen, der begge er godt p vej gennem hovedforlbet af uddannelsen p Roskilde Tekniske Skole. De er begge blevet bidt af faget

33

Industriteknikeruddannelsen havde han aldrig hrt om, men i dag er Christian, 21 r, bidt af en gal industritekniker.

Jeg anede intet om den her uddannelse, fr jeg talte med min UU vejleder, fortller han. Det er et af de mere usynlige fag, for man ser ikke industriteknikerens arbejde til dagligt p samme mde, som man ser en tmrers eller en VVS mands arbejde.

Men, da jeg fandt ud af, hvad uddannelsen gik ud p, blev jeg helt vild med det, siger Christian, der er i gang med 2. hovedfor-lb. Han fandt hurtigt en lreplads p en virksomhed, der bygger, designer og producerer maskiner til Novo. Og Christian elsker hvert jeblik.

Min uddannelse betyder, at jeg fx kan fortlle designeren om hans tegninger rent faktisk kan produceres. Jeg hber at blive s dyg- tig som muligt, for jeg brnder virkelig for faget, understreger han.

mandehrm? Intet problem!22-rige Anja Hansen er den eneste hne i kurven p industritek-nikeruddannelsen, men det generer hende ikke det fjerneste. Tvrtimod.

Jeg har altid interesseret mig for drengefag. Det boglige bliver for kedeligt, og jeg gider ikke tsefnidder. Mandehrm er mere hyggelig, siger Anja, som er i gang med 4. hovedforlb og derfor snart kan kalde sig frdiguddannet.

At vre kvinde i et mandefag har ikke givet Anja de store problemer. Selvom mestrene kiggede en ekstra gang, da hun var ude og sge lreplads. Men lrepladsen kom i hus. Anjas virksomhed producerer robotter til store firmaer som Lego og Novo. Og der er nok at se til, fortller hun.

Arbejdssituationen ser rigtig god ud, siger Anja, som oprindeligt startede p smedeuddannelsen. Vi har meget travlt i min virksomhed. Det er en lettere situation, end i s mange andre fag. Og man fr lov til at prve noget nyt hver dag. Hver dag, nye udfordringer.

Flles for Anja og Christian er, at det boglige er et ndvendigt onde for uddannelsen. Det er det praktiske, der trkker.

Der er selvflgelig noget bogligt. Man skal kunne noget matematik og noget engelsk. Og s skal man lre at tegne i nogle computerprogrammer, s der er nogle tekniske ting. Vores fag er lidt en sammensmeltning af andre fag og det er ogs med til at gre det interessant, forklarer de.

Begge anbefaler gerne erhvervsuddannelsesvejen til andre. Specielt til dem, der har svrt ved at sidde stille s lnge ad gangen. Og s er der lige en ekstra bonus, mener de:

Der er mange, der har get p gymnasiet og s ikke ved, hvad de skal. De er under alle omstndigheder nd til at lse videre. Vi kan g direkte ud i job, nr vi er frdige med vores ungdomsud-dannelse, pointerer de.

34

BASE 4000 Roskilde Produktionsskole er et praktisk undervisningstilbud, hvor du kan prve dig selv af inden for forskel-lige fagomrder. Lringen sker imens du arbejder med det fag, der interesserer dig. Du lrer bde af dine kammerater og af din lrer.

Du vil mde engagerede lrere, der lytter og hjlper, men samtidig stiller krav om orden, hjlpsomhed og gode vaner. Du har ogs mulighed for at komme i praktik hos virksomheder og p relevante uddannelser.

Vi laver nemlig sammen med dig en plan for dit forlb p skolen.

Vi afholder informationsmder hver torsdag kl. 8.15, hvor du er inviteret til at besge vores vrksteder og f en samtale med vores vejledere Kirsten og Pernille, som du ogs er velkommen til at kontakte, hvis du vil vide mere om skolen.

Skolen har flgende vrksteder/linjer:

Byg og Service

Kkken/kantine

Medie/grafisk vrksted

Teater- og musikvrksted

Pdagogvrksted

IT-teknik og elektronik

Anlgsgartner/naturpleje

Maritim linje/Tr, reb og sejl

Kom til bent Hus:03.09.2013

25.02.2014

:: Af Christina Qvistgaard ::P alle de Frie Fagskoler er mlet at gre eleverne klar til en erhvervsuddannelse, fortller Grethe Hovertoft, der er forstander p Sor Husholdningsskole en af de 12 Frie Fagskoler. Vi prver at lfte og forberede dem rent fagligt. Det, vi kan, er at fange dem, der typisk ville falde fra en erhvervsuddannelse, hvis de kom direkte dertil.

I takt med, at kokkeuddannelsen er blevet mere og mere populr, har mange drenge fundet vej til Sor Husholdningsskole. P sigt vil de Frie Fagskoler gerne kunne tilbyde forberedelse til alle erhvervsskolernes indgange s de i endnu hjere grad kan tiltrkke drengene, forklarer Grethe Hovertoft.

Men p Sor Husholdningsskole ligger fokus p mad og design.Vi har altid vret meget mlrettede omkring mad til menne-

sker. I dag tilbyder vi indgangene Parat til Mad og Parat til Design og s har vi STU linjen Parat til Liv og Job. Man kan ogs vlge 10. klasse, hvor eleverne har fokus p mad eller design. Og vi kan se, at det er et godt valg at tage en 10. klasse med en bestemt retning, fortller forstanderen. En stor del af undervisningen p alle linjerne er alment dannende det skal den vre. Vi fokuserer ogs meget p at give dem kundskaber inden for IT og forbrug.

Praktisk undervisningDet helt centrale i de Frie Fagskolers tilgang til undervisning er hovedvgten p det praktiske. Mange af eleverne er ikke bogligt orienterede og har vanskeligt ved traditionel uddannelse. Derfor er mlgruppen heller ikke de elever, der skal p gymnasiet.

Praktisk FoRBeRedelSe til en succesfuld eRHveRvSuddAnnelSeTolv af Danmarks traditionsrige kostskoler har slet sig sammen i foreningen Frie Fagskoler og har udviklet konceptet Parat til Erhvervs- uddannelse. Skolerne henvender sig til elever, der lrer bedst p en praktisk mde, men som har brug for en trdesten p deres vej til en egentlig erhvervsuddannelse.

Derudover kan alle de Frie Fagskoler ogs tilbyde STU forlb og 10. klasse for dem, der lrer bedst med hnderne

35

Har du afsluttet 9. eller 10. klasse med gode resultater, og har du ambitioner om at komme hurtigt i gang med en karriere i erhvervslivet, s vlg HG-Business og f hje faglige niveauer og mange muligheder.

Ls mere om HG-Business p rhs.dk

Har du ambitioner om en karriere i erhvervslivet?

En uddannelse inden for kontor, handel og butik er din vej ind p arbejdsmarkedet. Praktikken i uddannelsen giver dig et forspring med to rs erhvervserfaring,du kan skrive p dit cv, nr du starter din karriere i erhvervslivet.

Ls mere om HG-Basis p rhs.dk

Skal din fremtid vre inden for butik, handel og kontor?

Kontakt os p88 52 32 00

Kontakt os p88 52 32 00

Praktisk FoRBeRedelSe til en succesfuld eRHveRvSuddAnnelSe

De meget mlrettede elever kommer ikke her, siger Grethe Hovertoft. Vi er gode for dem, der er uafklarede eller har haft nogle drlige oplevelser i folkeskolen. Og de trives med det praktiske. De skal motiveres. Rent socialt lfter de sig ogs her.

De fler sig ikke marginaliserede. Mange af vores elever har vret meget ensomme, men her har de en plads. De forandrer sig, mens de er her. De bliver mere selvstndige og lrer at tage ansvar.

Sor Husholdningsskole har gode erfaringer med at sende eleverne videre ud i erhvervsuddannelse, nr de frst har fundet sig selv gennem et forlb p skolen. Samarbejde med de aftagende erhvervsuddannelser er derfor ogs et vigtigt element.

Vi tilbyder eleverne kurser i brandbekmpelse og frstehjlp, og de kan f hygiejnebevis. Hvis de senere starter p fx Hotel og Restaurantskolen, er begreberne ikke nye for dem. De mister ikke overblikket, fordi de har vret igennem alt det praktiske. Og det gr dem godt, fastslr Grethe Hovertoft.

lftFordi skolen tilbyder bde erhvervsskoleindgange og STU og eleverne blander sig p de forskellige hold, kan nogle endda lfte sig mere end forventet.

Idet at vi tilbyder forskellige linjer, har eleverne mulighed for at videreudvikle sig her p skolen, siger Grethe Hovertoft.

De starter mske p STU, og nogle vil s kunne g videre til Parat til Mad og derefter en erhvervsuddannelse.

En af de elever, der har nydt godt af sit r p Sor Hushold-ningsskole, er 17-rige Fie Hyldegaard Mortensen. Den praktiske undervisning har vret det helt rigtige for hende. Og hun er nu klar til at starte p kokkeuddannelsen p Selandia.

I min folkeskole var tingene meget boglige. Her er det meget praktisk, og det er rigtig godt. Jeg er ogs blevet mere voksen og tager nogle bedre valg. Nu fler jeg mig klar til at springe ud i erhvervsuddannelse, siger Fie. I folkeskolen er det meget en lrer, der str og fortller. Men her bliver vi kastet ud i tingene. Vi ser, hvordan teorien fungerer i praksis.

Fie fremhver ogs det sociale som en af hovedrsagerne til hendes begejstring for skolen.

Det har givet mig et sammenhold med en masse mennesker. Alle sttter hinanden, hvis der er svre tider. Jeg vil helt klart anbefale at komme her, fastslr hun.

36

Hvader dumest til?

Her bor viGlamsdalens IdrtsefterskoleLangbygrdsvej 145620 GlamsbjergTlf: 64 72 36 60

...Ja, her er meget idrt!Flles for vores elever er lysten til idrt. Dit niveau er ikke afgrende, men her er alle muligheder for at blive bedre. Du fr ogs rig mulighed for at prve krfter med det, du ikke har prvet fr.

www.glamsdalen.dk

Md os p

Facebook

Race

Skitur

Spring/parkour

Dans

Fodbold

Spaz

Kajakpolo

Badminton

Volleyball

!*##? :-)

Vandpolo

Havkajak Hndbold

37

Hvader dumest til?

Her bor viGlamsdalens IdrtsefterskoleLangbygrdsvej 145620 GlamsbjergTlf: 64 72 36 60

...Ja, her er meget idrt!Flles for vores elever er lysten til idrt. Dit niveau er ikke afgrende, men her er alle muligheder for at blive bedre. Du fr ogs rig mulighed for at prve krfter med det, du ikke har prvet fr.

www.glamsdalen.dk

Md os p

Facebook

Race

Skitur

Spring/parkour

Dans

Fodbold

Spaz

Kajakpolo

Badminton

Volleyball

!*##? :-)

Vandpolo

Havkajak Hndbold

Svrt ved at lse og skrive?VUC Roskilde har afdelinger i Kge, Greve ogRoskilde, hvor du kan blive testet, om du er ordblind.Vi kan tilbyde dig ordblindeundervisning i dansk,engelsk, matematik og IT.

Ordblindeundervisning p VUC er gratis.

Se mere p www.vucroskilde.dk

:: Af Christina Qvistgaard ::Hverken Cecilie Lorentsen eller Frederik Dahl har den store erhvervserfaring. Derfor var grundforlbet p SOSU Sjlland i Greve det helt rigtige valg for dem.

De drmmer begge om en fremtid, hvor de kan komme til at arbejde med mennesker og betyde en positiv forskel i deres liv.

18-rige Cecilie gik i gang med gymnasiet, efter hun var frdig med folkeskolen, men det var ikke det rigtige for hende, s hun endte med at afbryde sin uddannelse, og var bange for ikke at komme i gang igen.

Jeg havde ikke rigtig noget at lave, fortller hun. Men s ringede min vejleder og spurgte, om jeg ville med p et kursus for unge, der var get i st. I lbet af det kursus, s jeg muligheden for at blive ambulanceredder, og det var lige noget for mig. Man kan bare ikke sge ind fr man fylder 21 r. Jeg undersgte det nrmere og fandt ud af, at det er en god ide at starte med SOSU uddannelsen.

Selvom Cecilie regner med, at fremtiden byder p en karriere som ambulanceredder, befinder hun sig godt i SOSU universet.

Nr man ikke har s meget erhvervserfaring, er grundforlbet godt. Vi har haft nogle gode fag og lrer ogs om problemlsning, kost og pleje og frstehjlp, forklarer Cecilie.

Hun regner da ogs med at fortstte p hovedforlbet og har allerede en lreplads p et plejecenter i hus. Og tanken om den personlige pleje af ldre medborgere skal ikke afholde nogen fra at sge ind p SOSU, mener Cecilie.

det Fede er at kunnegRe en FoRSkel

Hvis man drmmer om et arbejdsliv, hvor man er i direkte kontakt med en masse mennesker, og hvor man kan gre en forskel med det samme, er grundforlbet til SOSU hjlper eller pdagogisk assistent mske et godt sted at starte.

Bde Frederik og Cecilie drmmer om at arbejde med mennesker. De vil

gerne hjlpe andre til et bedre liv.

38

Man skal kunne krydse nogle grnser, siger hun. Men det handler ikke kun om at gre ldre mennesker rene. Det fede ved det er at hjlpe og kunne gre en forskel.

krudt bagiFor 18-rige Frederik Dahl var det tanken om at arbejde med brn, der

fik ham til at sge ind p grundforlbet. Han satser p at komme videre med uddannelsen til pdagogisk assistent og har en kommuneaftale om praktik.

Jeg har dyrket rigtig meget sport, og for 3 r siden blev jeg tilbudt at trne et brnehold. S fandt jeg ud af, at det er sjovt at vre sammen med brn, fortller Frederik. Brnene kunne godt

lide at vre sammen med mig. Drengene har jo krudt bagi ligesom mig selv og kan godt lide at lege. Det blev jeg

helt forelsket i.Frederiks fremtidsdrm er at komme til at

arbejde med brn, der har vret udsat for svigt og p den mde komme til at gre en forskel.

Bde Cecilie og Frederik er enige om, at grundforlbet er fedt. Det boglige er til at overskue, og man fr lov til at arbejde selvstndigt og udfordre sig selv.

Hvis man gerne vil sidde p et kontor, kan man godt gre det, men vi kommer ud

omkring og er sammen med brn og ldre. Og vi kommer i job med det samme og kan f succes

fra starten af, pointerer de.

Er samarbejde, kommunikation og teambuilding lige noget for dig? Er du til fysisk trning, disciplin og korpsnd? P HG-Uniform bliver du rustet til en fremtidig uddannelse inden for politi, forsvar og andre omrder med uniform og fllesskab.

Ls mere om HG-Uniform p rhs.dk

Er du til uniform, teambuilding og parat til at hjlpe andre?

Er it og web-kommunikation din store interesse, og tnker du p, hvordan du kombinerer dine it-evner med en karriere inden for butiksliv, p kontor eller inden for handel? S kan HG-Digital Handel vre svaret for dig.

Ls mere om HG-Digital Handel p rhs.dk

Kan du se it, e-handelog web-kommunikation som en karrierevej?

Kontakt os p88 52 32 00

Kontakt os p88 52 32 00

SoSu gRundFoRlBet

grundforlbet er for dig, der kommer fra

9. eller 10. klasse

og ikke har erhvervserfaring inden for pl

eje- eller omsorgs-

omrdet. du vil efter grundforlbet kunn

e svare p

1. Hvordan pvirker opdragelsen os?

2. Hvordan holder vi os sunde (fysisk og

psykisk)?

3. Hvordan er det at vre anderledes, f

x handicappet?

4. Hvilke oplevelser og aktiviteter for a

ndre kan du stte igang?

5. Er en uddannelse inden for sundhed,

omsorg og pdagogik

noget for mig?

Efter grundforlbet kan du sge ind p h

ovedforlb enten pdagogisk

assistenuddannelse eller social- og sund

hedshjlperuddannelsen.

www.sosusj.dk

39

40

nsker du at kombinere din sport med din uddannelse?nsker du at vre en del af det fantastiske efterskole-fllesskab? Brndby IE tilbyder unikke rammer og hjt-kvalificerede lrere og trnere. Brndby IE samarbejder med lokale klubber og nationale forbund under DIF.

Det blev et par travle dage for Camille Emili Rosenbck Johansen, der ellers er vant til fritidsjob i butik.

Selv om 16-rige Camille Emili Rosenbck Johansen ikke er helt ny i supermarkedet, s er det alligevel anderledes at st med ansvaret for driften sammen med de andre elever. Ved siden af sin hg-uddannelse p ZBC har hun nemlig fritidsjob i Kvicklys tekstilafdeling, hvor hun hnger tj p plads. Men det her er noget helt andet, konstaterer hun, mens hun ekspederer i kiosken, hvor opgaver med returvarer og indlsning af lottokuponer har givet nye udfordringer.

Her er meget mere kundekontakt, end jeg er vant til, og lidt andre situationer, fordi jeg nu str ved kassen. I starten var jeg lidt bekymret for lottokuponerne og andre gevinster, der skal indlses. Der er mange forskellige sedler, der skal holdes styr p, og skrabe-

20 handelsskoleelever overtog Kvickly i Haslev, mens de ansatte var p kursus

CAmIlle StyReR kIoSken

41

lodder, lotto og tips behandles helt forskelligt. Nogle gange skal de klipses, andre gange smides ud og andre igen skal bare scannes i kassen, s det har taget lidt tid at f styr p, men det sidder nu. Alene i dag har vi haft ti stykker med sm gevinster p lotto, og det er get meget godt. Men jeg ver mig stadig p, nr vi skal tage varer retur og lave ny pris - den sidder ikke helt fast endnu, smiler