Sam

virke • ja

nuar 2008

Mad: Torskeceremoni

Fotoreportage: Mørketid

Interview med Laue Trabjerg Smidt

Fri os fra traditionen Danskerne vil løsne båndet mellem stat og kirke

Januar • 1 • 2008

2 BILLIGE MÅDER AT FÅ VARMEN PÅ:

Som FDB-medlem sparer du masser af penge, når du handler fyringsolie hos OK. Med dit FDB-kort ved hånden får du 165 kr.* i bonus, hver gang du køber 1.000 liter fyringsolie. Og er du ny kunde, sparer du op til 940 kr. ved første levering.Bestil nu på 70 10 20 33 eller på www.ok.dk.

2.ELLER BRUG FDB-KORTET, OG SPAR 165 KR.

PR. 1.000 LITER OK FYRINGSOLIE

1.GÅ TUR MED NABOENS GRAND DANOIS

MED OK PRISLOFT® UNDGÅR DU PRISCHOKTegner du en aftale om OK PrisLoft®, er du sikret mod uforudsete prisstigninger på op til 5.000 liter fyringsolie pr. år. Det giver tryghed og overblik over varmebudgettet.

* Dette gælder ikke medejere af OK

ALTID BILLIG ENERGI

Abonnement: Telefon 43 86 20 20. E-mail: medlemsservice@fdb.dk. Pris: FDB-medlemmer 69 kr. Ikke FDB-medlemmer 360 kr. Europa, Færøerne og Grønland 576 kr. Resten af verden 726 kr. Artikelforslag: samvirke.redaktionen@fdb.dk eller Fanøgade 15, 2100 København Ø. Send en synops først. Klassesæt til undervisningsbrug: Telefon 39 47 00 00. Annoncesalg: FrontMedia, Høgevej 5 D, 3400 Hillerød. Telefon (0045) 48 22 44 50, Telefax (0045) 48 24 43 47, e-mail: samvirke@frontmedia.dk. www.frontmedia.dk. Redaktion: Flemming Jørgensen (ansvarshavende chefredaktør), Pia Thorsen Jacobsen (redaktionschef), Lotte Malmgren, Didde Rishøj og Lars Aarup (redaktører), Inger Abildgaard, Kristian Herlufsen, Signe Gry Braad og Therese Christensen (journalister), Kim Kragh-Møller og Christel Frydkjær (layout), Pernille Kristensen og Dorthe (sekretariat), Henrik Thorvald Rasmussen (marketing), Kirsten Grenaa (korrektur). Adresse: Fanøgade 15, 2100 København Ø, Telefon 39 47 00 00 kl 9-15, Telefax 39 47 00 01, samvirke@fdb.dk. Tryk: Broschek Tiefdruck, ISO 14001-certificeret. Papir: My Brite fra Myllykoski/MD Plattling, ISO 14001- og EMAS-certificeret. Annoncer indrykket i Samvirke udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Udgives af FDB. ISSN 0036-3944. Forside: Nils Lund Pedersen

SIDE 96-97MEDLEMSFORDELE

Tradition står for faldSå har det været jul igen. Vi har gentaget alle ritualerne endnu en gang. Juletræet, gaverne

og måske den obligatoriske tur i kirken. For mange af os er folkekirken en kulturel tradition

på linje med julen. Men nogle traditioner står for fald.

Et flertal af folkekirkens egne medlemmer ønsker, ifølge en analyse Samvirke har lavet,

at kirken skal slippe nogle af sine traditionsbundne og flere hundrede år gamle opgaver og

overlade dem til staten. I det hele taget tyder Samvirkes undersøgelse på, at danskerne –

både medlemmer af folkekirken og de, der har valgt at stå

udenfor – er klar til at løsne på de bånd, der i Danmark er

bundet mellem stat og kirke.

83 procent af danskerne er medlem af folkekirken. Det

taler for, at vi generelt er tilfredse med den ramme, kirken

tilbyder. Hvad enten det skyldes religiøs overbevisning el-

ler bunder i, at mange danskere efterspørger en kulisse

ved vigtige lejligheder. Men måske er det høje medlemstal

også et tegn på, at mange er medlem per tradition, og ikke

aktivt har sat sig ind i de nuværende omstændigheder og

dermed ikke har truffet et oplyst valg?

I hvert fald kan man konstatere, at når kirkens økonomi, opgaver og forhold til staten –

som i Samvirkes analyse – beskrives konkret, så er der stor skepsis blandt både medlemmer

og ikke-medlemmer. Hvor mange ved for eksempel, at vi alle uanset tro eller ikke-tro over

skatten betaler knap en milliard kroner direkte til folkekirken. Udover hvad medlemmerne

betaler via kirkeskatten.

Vi har en grundlov, som sikrer retten til at tro på, hvad man vil. I selv

samme grundlov er den evangelisk-lutherske kirke sikret særstatus.

Det passer skidt med vores selvopfattelse som en tolerant og moderne

nation. Mange er da også optagede af at sikre, at andre trossamfund

ikke diskrimineres hverken af lovgivning eller i praksis. Men hvad er der

egentlig blevet af retten til at vælge at være helt fri for religion?

»Hvad er der

egentlig blevet

af retten til at

vælge at være

helt fri for

religion?«

Didde Rishøj, redaktør

Bonus på fyringsolie

krydstogt på donau 2% Bonus

Så’ det svært at være i skidt humør!

I år får du en række nye medlemsfordele i Coops medlemsbutikker

28 Torskeceremoni Kom med indenfor hos Skellerup Torskespise Laug på Fyn og hør om

ritualerne i den lille verden, hvor kvinder ikke har adgang

NDHOLD 8 Fri os fra traditionen Danskerne vil løsne båndet mellem kirke og stat

20 Den ultimative spareguide – giver dig råd til bøffer og rødvin

26 Madnoter

36 Knap så fantastisk plastik Kan man konservere plastik?

40 Asiens søde forbandelse Inderne får sukkersyge af Vestens madvaner

44 Synspunkt Lektier er spild af tid, mener professor

54 Brevkasse

56 Børnenes ven Interview med Laue Traberg Smidt

62 Mørketid På Svalbard skinner solen ikke i fire måneder

70 Læserbreve

78 Forbrugernoter

80 Politiske partier tur/retur Fremtidens vælgere vil have »fuzzy logic« – blød logik

86 Læserbreve

88 Æseløret Om hemmelige huler og rum

92 Krydsord & sudoku

94 Siden sidst

98 Samvirke næste gang – og for længe siden

6 Samvirke fylder 80 år 17. januar 1928 udkom Samvirke første

gang under navnet Brugsforenings-Bladet

72 Novelle: Mord med hagesmæk

Tag en serviet i hånden, og lad

forfatteren Jørgen Sonnergaard

motionere dit mundvand

6 Samvirke fylder 80 år 17. januar 1928 udkom Samvirke første

gang under navnet Brugsforenings-Bladet

For 80 år siden – 17. januar 1928 – kom Samvirke for første gang på gaden. Dengang hed

bladet Brugsforenings-Bladet og udkom på sort/hvidt avispapir uden billeder.

Under Anden Verdenskrig var bladet underlagt nazisternes censur og skrev derfor mest

om hverdagsproblemer for familien Danmark, dog ofte med tilføjelser om de »svære« eller

»mørke« tider.

i 1945 skiftede bladet navn til Samvirke, der er en oversættelse af det internationale ord for

brugsbevægelse, cooperation. I de første mange år med tilføjelsen: »Af folket – For folket«.

eFter krigens AFslUtning drejede den redaktionelle linje i retning af det, vi kender i dag.

Et folkeoplysende, kulturelt og samfundsdebatterende blad i andelsbevægelsens ånd, som

også kommer til udtryk i højskole- og aftenskolebevægelserne.

sAmVirke har i dag en million læsere og bliver trykt i et oplag på 375.000 eksemplarer.

tillykke FrA hele redAktionen!

Fy

lder

80

Lotte Malmgren(redaktør)

Henrik Thorvald Rasmussen (marketing)

Flemming Jørgensen(ansvarshavende chefredaktør)

Dorte Kirsa Ringgaard Busk (sekretær)

Pernille Kristensen(sekretær)

Lars Aarup(redaktør)

Therese Christensen(journalistpraktikant)

Signe Gry Braad(journalistpraktikant)

Kristian Herlufsen(journalist)

Inger Abildgaard(madredaktør)

Christel Frydkjær og Kim Kragh-Møller(layoutere)

Didde Rishøj(redaktør)

Pia Thorsen Jacobsen (redaktionschef)

5169_Annonce 205x276.indd 1 08/10/07 9:39:13

I dag skal alle danskere gå til det lo-

kale kirkekontor, når familien har fået

en nyfødt, et familiemedlem er afgå-

et ved døden, eller hvis man ønsker at

skifte navn. Her registrerer en præst

eller kordegn fra folkekirken nemlig

oplysningerne direkte i cpr-registret.

Turen forbi kirkekontoret gælder alle

danskere – også selv om man er ka-

tolik, jøde, muslim eller ateist. Eneste

undtagelse er borgerne i det tidlige-

re Sønderjyllands Amt. De skal – efter

gammel tysk skik – henvende sig på

kommunekontoret.

Men opgaven, der kaldes personre-

gistrering, bør tages fra kirken, mener

et flertal på knap to tredjedele af fol-

kekirkens medlemmer. De mener, at

opgaven i stedet bør løses af kommu-

nerne, viser en spørgeundersøgelse

blandt medlemmerne af folkekirken,

som Samvirke har lavet.

Blandt de danskere, der ikke er med-

lem af folkekirken, ønsker endnu flere

at tage opgaven fra folkekirken. Hele

81 procent af dem, der har valgt at stå

uden for folkekirken, mener, at kommu-

nen er den rette myndighed, når dan-

skerne skal registrere nyfødte, navn-

givning, dødsfald og navneskift.

To kommentarer går igen hos de

adspurgte danskere, som ønsker, at

kommunerne fremover skal løse opga-

ven. Det er hensynet til de borgere, der

ikke er medlemmer af folkekirken, og

at det er mest praktisk og naturligt, at

kommunen løser opgaven, fordi den i

forvejen ligger inde med en masse per-

sonlige oplysninger om borgerne.

»Det er – fra borgernes synspunkt –

en uheldig alliance. Staten holder fast

i en gammel måde at fordele opgaver-

ne på. Borgerne er vant til at henven-

de sig til de nye, store kommuner og

accepterer ikke længere forklaringen

om, at det er rationelt, at kirken har

opgaven med personregistrering,« si-

ger Hans Raun Iversen, der er lektor i

praktisk teologi ved Københavns Uni-

versitet.

knAp en milliArd i tilskUd. Der er

også sket et skred i danskernes hold-

ninger, når det kommer til folkekirkens

økonomiske afhængighed af den dan-

ske stat. Hvert år modtager folkekirken

et tilskud fra den danske stat. I 2007

udgjorde statstilskuddet 842,7 millio-

ner kroner, det svarer til 12 procent af

kirkens samlede indtægter.

Samvirkes undersøgelse viser, at

blandt medlemmerne af folkekirken

ønsker knap 20 procent, at staten helt

afskaffer sit årlige tilskud til folkekir-

ken på en milliard. Blandt ikke-med-

lemmerne er det over halvdelen, der

vil afskaffe de økonomiske bånd. Og

det peger på, at borgerne ønsker orden

i forholdet mellem kirke og stat, siger

Hans Raun Iversen:

»Bare fordi der er to parter i et ægte-

skab, behøver man ikke have en fælles

konto. Borgerne vil kunne se, hvad pen-

gene bruges til, og det er blevet svære-

re at acceptere, at staten giver tilskud

til præsternes løn.«

I det hele taget er mange danske-

re indstillede på at ændre på forhol-

det mellem kirke og stat. Halvdelen

af ikke-medlemmerne og hver femte

af medlemmerne siger ifølge under-

søgelsen ja til, at folkekirken fremover

skal regulere og administrere sig selv

og på den måde få et løsere forhold til

staten. n

www.samvirke.dk

Kirken skal ikke registrere nyfødteEt flertal af folkekirkens medlemmer vil gøre op med en tradition, der bestemmer, at nyfødte, navneskift og dødsfald skal registreres på det lokale kirkekontor

Tekst: Didde Rishøj og Kristian Herlufsen Foto: Nils Lund Pedersen

sådAn hAr Vi gJort:

Analyseinstituttet Zapera har gen-

nemført undersøgelsen for Samvir-

ke. Der er i alt gennemført 1500 CA-

WI-interview med et repræsentativt

udvalg af danskere mellem 15 og 74 år

i perioden mellem 23. og 28. novem-

ber 2007.

9Samvirke januar 2008

Siden 1645 har landets præster

været pålagt at registrere

borgerne i deres sogn i hovedmi-

nisterialbøger – bedre kendt

som kirkebøger

www.samvirke.dk

Stat og kirke

Postboks 217 i Nykøbing Falster er et

forsøg på et kompromis. I postboksen

dumper breve ind fra de danskere, som

ikke har lyst til at henvende sig til de-

res lokale sogn og dermed den danske

folkekirke, når de skal anmelde føds-

len af et barn.

Kirkeministeriet har opfundet post-

boksen for at komme de kritikere i

møde, som mener, at det er diskrimi-

nerende for ikke- eller anderledes tro-

ende, at de skal opsøge den kristne fol-

kekirke for at få løst en opgave, som

er et rent civilt anliggende. Men opfin-

delsen løser kun halvt problemet, for

når brevene er havnet i postboks 217,

bliver de omadresseret til det sogn, af-

senderen hører til, og havner på den

måde – blot ad omveje – stadig på fol-

kekirkens bord. Her ligger også alle

henvendelser fra borgere, der ønsker

at navngive et barn, skifte navn eller

som pårørende anmelde et dødsfald.

For det er også folkekirken, som regi-

strerer den slags ændringer og agerer

myndighed på statens vegne.

»Jeg forstår ikke, hvorfor staten

ikke tager hensyn til mindretallet og

fjerner den anstødssten. Hvordan ville

danskerne have det, hvis de skulle hen-

vende sig til et muslimsk trossamfund

for at få registreret deres nyfødte barn

eller skifte navn?« spørger Jørn Arpe

Munksgaard, lektor og talsmand for

foreningen Katolikker for Lighed mel-

lem Trossamfund i Danmark.

Foreningen tabte i november 2007

en retssag i Højesteret, hvor forenin-

gen anklagede den danske stat for uri-

melig forskelsbehandling, blandt an-

det fordi folkekirken løser opgaven

med personregistrering for staten. Det

andet anklagepunkt var statens øko-

nomiske tilskud til folkekirken. Tilskud-

det gives over finansloven og finansie-

rer kirken ud over den kirkeskat, som

medlemmerne betaler. Tilskuddet var

i 2007 på 842,7 millioner kroner. Den

største andel af beløbet går til Kirke-

ministeriet og tilskud til præster, prov-

ster og biskoppers løn og pension. For

eksempel betaler staten 40 procent af

præsternes løn.

»Det kan man jo undre sig over fin-

der sted, når grundlovens paragraf 68

siger, at ingen borgere er tvunget til at

betale til et trossamfund, som de ikke

tilhører. Men eftersom man ikke kan

slippe for at betale skat, gælder para-

graffen åbenbart ikke for de borgere,

der ikke er medlem af folkekirken,« si-

ger Jørn Arpe Munksgaard.

præsten er tJenestemAnd. Højeste-

ret afviste anklagen med den forkla-

ring, at staten har ret til at uddelegere

en forvaltningsopgave som personre-

gistreringen til hvem, den ønsker. Og

eftersom der ikke er tale om en religi-

øs handling, er der ikke tale om religi-

øs diskrimination. Præsten skal altså

ikke ses som en religiøs person, når

han registrerer navne, men som tjene-

stemand for staten. Og så har staten i

øvrigt ret til at fordele den opkrævede

skat til de områder, staten ønsker.

Katolikkerne og deres advokat læser

stadig på dommens præmisser, men

deres klare intention er at gå videre

med anklagen til Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol.

»Jeg kan godt forstå, at det kan være

svært for borgerne at se bort fra præ-

stekraven, som præsten i sin rolle som

statens tjenestemand, ifølge dommen,

tilfældigvis har på. Centraladministra-

tionen laver et juridisk skel, som måske

ikke er sådan, borgerne ser på det

En stat af Guds nådeI Danmark er stat og kirke filtret sammen i grundlov, i tankegang og i praksis. Et udtryk for tradition, kultur og en praktisk løsning, siger fortalere. Kritikere mener, det er helt unødvendigt og diskriminerende for andre trossamfund og ikke-troende

Tekst: Didde Rishøj og Kristian Herlufsen Foto: Nils Lund Pedersen

»Allerede der, hvor dronningen er udpeget

af Guds nåde og ikke af vælgerne, begynder

sammenfiltringen af kirke og stat«

»Religion er en privat sag, og der skal staten ikke

blande sig. Uanset om man tror på Buddha, Allah

eller Gud – eller slet ikke tror på noget. At én

bestemt religion har særstatus, er diskrimination,«

mener Jesper Vind, formand for Ateistisk Selskab

www.samvirke.dk

Stat og kirke

ude i den virkelige verden,« siger Lisbet

Christoffersen, jurist og ekspert i kirke-

ret på Københavns Universitet.

Hans Raun Iversen, der er lektor i

praktisk teologi på Københavns Uni-

versitet, mener, at Højesteret har læst

grundloven for traditionelt:

»Selv om der i 1849 kun var ganske

få, der ikke var medlemmer af folkekir-

ken, har grundlovsfædrene helt klart

ment det alvorligt, når de har talt om

religionsfrihed. Dommen mod kato-

likkerne er slet ikke i den oprindelige

grundlovs ånd.«

Det er karakteristisk for europæiske

lande, at der er en flertalskirke, som

har særstatus. Men i dag er det kun i

Finland og Danmark, at kirker og tros-

samfund registrerer personer, og i

Finland registrerer de kun egne med-

lemmer. Danmark står altså temmelig

alene og kan ikke henvise til, at andre

europæiske lande gør det samme. Og

alt efter hvordan juraen tolkes, kan ka-

tolikkerne godt ende med at få med-

hold i dét spørgsmål ved Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol

eller i FN-systemet, vurderer Lisbet

Christoffersen.

»Den europæiske model er efterhån-

den blevet, at staten holder sig religi-

øst neutral og skal sørge for religiøs

pluralisme. En del lande gør det ved

at støtte flertalskirken og sikre min-

dretalsreligionernes retsforhold. Hvis

man ønsker at opretholde en statskir-

ke, er udfordringen at undgå at sam-

menblande stat og kirke. Og at staten

hverken diskriminerer andre trossam-

fund, eller at de slet ikke er til at få øje

på,« siger Lisbet Christoffersen.

Netop fordi økonomisk støtte til

flertalskirken også er praksis i andre

europæiske lande, mener hun ikke, at

katolikkerne vil få noget ud af at gå til

menneskerettighedsdomstolen med

statens tilskud til kirken.

»Men det ændrer ikke på det fak-

tum, at den danske stat via sit tilskud

til folkekirken er med til at finansiere

forkyndelse – og det kan man godt po-

litisk ændre på,« siger Lisbet Christof-

fersen.

sæt kirken på kontrAkt. Bånd-

ene mellem stat og kirke er nedfæl-

det i grundloven fra 1849, og det er et

naturligt og historisk bånd, som man

ikke skal bryde, men godt kan regulere

med nogle gennemskuelige kontrak-

ter, mener Kaj Bollmann, generalsekre-

tær i Kirkefondet, som er en uafhæn-

gig institution inden for folkekirken.

Det skal i fremtiden være meget klart,

hvilke opgaver staten løser for kirken

og omvendt.

»Folkekirken skal styrkes og have

en bestyrelse eller et styreråd. Det

kunne være en driftsoverenskomst af

samme model som Post Danmark el-

ler DSB. Staten kan knytte de interes-

serede trossamfund lige tæt til sig og

på den måde skabe religionslighed,«

siger Kaj Bollmann.

Han peger på, at mange præster ger-

ne vil af med opgaven med at registre-

re navne, fordi det også gør kirken til

et offentligt kontor. Staten bør derfor

sende opgaven i udbud og samtidig

afskaffe sit tilskud til præsternes løn.

Pengene kan bedre bruges til at bevare

historiske kirkebyggerier.

»Vi kan ikke frasige os, at den dan-

ske historie bygger på den kristne kir-

ke, men staten bør ikke i et moderne

samfund betale en del af lønnen til

forkynderne. Det bør i stedet finan-

sieres af medlemsgebyret. Så kunne

man have samme kontrakt med alle

trossamfund, for om 100 år skal vi må-

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni

1953 indeholder syv bestemmelser

om den danske folkekirke og om

religion i øvrigt.

§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke

er den danske folkekirke og

understøttes som sådan af staten.

§ 6. Kongen skal høre til den

evangelisk-lutherske kirke.

§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes

ved lov.

§ 67. Borgerne har ret til at forene

sig i samfund for at dyrke Gud

på den måde, der stemmer med

deres overbevisning, dog at

intet læres eller foretages, som

strider mod sædeligheden eller

den offentlige orden.

§ 68. Ingen er pligtig at yde

personlige bidrag til nogen

anden gudsdyrkelse end den,

som er hans egen.

§ 69. De fra folkekirken afvigende

trossamfunds forhold ordnes

nærmere ved lov.

§ 70. Ingen kan på grund af

sin trosbekendelse eller

afstamning berøves adgang til

den fulde nydelse af borgerlige

og politiske rettigheder eller

unddrage sig opfyldelsen af

nogen almindelig

borgerpligt.

Kilde: Folkekirken.dk

Folkekirken i grUndloVen

13Samvirke januar 2008

ske bevare historiske katolske, jødiske

eller muslimske bygninger,« siger Kaj

Bollmann.

Under overskriften »En moderne fol-

kekirke« har regeringen sat en række

mål for kirken i sit nye regeringsgrund-

lag. Regeringen ønsker ikke at ændre

på dens særstatus, men blandt andet

skal biskopperne være ansat i en be-

grænset periode og ikke som tidligere

automatisk til pensionsalderen, og så

vil regeringen ændre statens direkte

tilskud til præsternes løn, så det frem-

over bliver betalt som et generelt blok-

tilskud – dog uden at ændre på belø-

bets størrelse.

»At tilskuddet skal betales som blok-

tilskud, betyder, at staten er nødt til

at gøre sig helt klart, hvem der præcis

skal modtage det. Og det vil medfø-

re, at det bliver mere gennemskueligt,

hvem der er kirke, og hvem der er stat,«

mener Lisbet Christoffersen.

Adskil kirke og stAt. Måske kan op-

rydningen i statens sammenfiltrede

forhold til kirken også pille ved nog-

le af de forhold, som sjældent bliver

nævnt i debatten. Et par eksempler:

De to teologiske fakulteter på Køben-

havns og Aarhus universiteter uddan-

ner teologer, som for langt hoved-

partens vedkommende senere bliver

præster i folkekirken. Uddannelserne

er gratis, og de studerende har ret til

at modtage SU. Andre trossamfund må

selv sørge for at uddanne deres forkyn-

dere, og det sker uden SU.

Og så er der selve opkrævningen af

medlemskontingentet til den danske

folkekirke. Det hedder i Danmark kir-

keskat og opkræves via skatten, det vil

sige, at den danske stat stiller sit skat-

tesystem til rådighed for kirken, uden

betaling. Til sammenligning sender

andre trossamfund selv girokort ud

til deres medlemmer. Den katolske

kirke har søgt om, at den også får mu-

lighed for at opkræve medlemskontin-

gent via kirkeskatten. Det behandles i

øjeblikket.

»I et demokratisk samfund skal det

være sådan, at alle er lige for loven. Så-

dan er det ikke med vores grundlov i

dag. Her har den luthersk-evangeliske

kirke en fortrinsret, som vi bør gøre op

med. Det kan ikke gå hurtigt nok med

at skille kirke og stat,« mener Jesper

Vind, formand for Ateistisk Selskab.

Foreningen kritiserer, at Danmark

er et af de lande i verden, hvor forhol-

det mellem stat og kirke er stærkest,

og det ændrer nogle reformer ikke ved.

Religionen skal helt ud af staten,

Folkekirkens økonomi:

Folkekirken har indtægter og udgif-

ter for godt seks milliarder kroner

om året.

Kirkens indtægter i 2006:

4,985 milliarder kroner – eller cirka

81 procent af de samlede indtægter –

indbringer kirkeskatten.

734 millioner kroner – eller 12 pro-

cent – kommer i tilskud fra staten.

433 millioner kroner – eller syv pro-

cent – har kirken som indtægter fra

blandt andet renter, husleje i tjene-

steboliger og drift af kirkegårde.

Folkekirkens medlemmer:

83 procent af danskerne er medlem

af folkekirken (2006).

I 2004 blev 75,1 procent af nyfødte

børn døbt.

I 2005 blev 72 procent af unge i kon-

firmationsalderen konfirmeret.

Samme år stod kirken for 17.378 viel-

ser eller velsignelser og 49.674 kirke-

lige begravelser.

Undgå kirken:

På www.personregistrering.dk kan

du finde en række relevante blanket-

ter, hvis du for eksempel skal skifte

navn, anmelde et dødsfald eller er

blevet forælder.

En fødsel kan anmeldes til en post-

boks i Nykøbing F. Herfra sendes

blanketten til det relevante sogn.

Er du træt af dit for- eller efternavn,

kan du søge om et nyt med en digi-

talsignatur på nettet.

Alt andet skal du anmelde til det lo-

kale sogn.

81%

7%

12%

kirkeskAt

Betalt af folkekirkens medlemmer

81 procent

tilskUd FrA stAten

12 procent

Andre indtægter

(kirkegårde, renteindtægter osv.)

7 procent

www.samvirke.dk

Stat og kirke

101 millioner kroner koster det om året

Kirkeministeriet, at landets præster og

kordegne holder styr på fødsler, døds-

fald og navneændringer.

Kirken har siden 1645 løst opgaven

for staten, og forholdet har inden for

bare de sidste 10 år været debatteret

adskillige gange i Folketinget. Et af ar-

gumenterne for at bevare ordningen

som i dag er, at kirken er en billig løs-

ning.

I Sønderjylland har kommunerne

siden genforeningen i 1920 stået for

registreringen. Det skyldes, at områ-

det under det tyske herredømme fra

1864 til 1920 indførte tysk praksis –

og beholdt den efter genforeningen.

I dag er der fire kommuner, der regi-

strerer alle borgerne. Samvirke har

fået tre af dem – Aabenraa, Tønder

og Haderslev – til at regne ud, hvad

det koster dem.

En række af udregningerne er base-

ret på skøn fra både Kirkeministerium

og kommuner, da det for eksempel er

svært at sige, præcis hvor mange man-

detimer der bruges på opgaven i hen-

holdsvis borgerservicecentret og kir-

kekontoret. Udregningen er derfor en

forholdsvis grov beregning.

De tre kommuner bruger i gennem-

snit 11,12 kroner pr. borger. Ganger man

det op med hele Danmarks befolkning,

bliver kommunernes udgift på 60,6 mil-

lioner kroner. Det indikerer altså, at

kommunerne – baseret på de tre kom-

muners tal – kan løse opgaven for godt

40 millioner kroner mindre, end kirken

gør det i dag. n

Kommunen er billigereLad kommunen registrere fødsler, dødsfald og navne, og spar 40 millioner kroner om året

Tekst: Didde Rishøj og Kristian Herlufsen

og det betyder, at ingen form for reli-

gion skal have særstatus eller nævnes

i grundloven.

»Religion er en privat sag, og der skal

staten ikke blande sig. Uanset om man

tror på Buddha, Gud eller Allah – eller

slet ikke tror på noget. At én bestemt

religion har særstatus, er diskrimina-

tion,« siger Jesper Vind.

Og danskerne er parate til at løsne

båndene mellem kirke og stat, mener

Hans Raun Iversen:

»Regeringen prøver at fremmane et

enhedssamfund ved at fastholde det

gamle forhold mellem stat og kirke. Be-

folkningens flertal mener, vi er forskel-

lige, så det er rimeligst, at vi kan vælge

mellem ligestillede trossamfund.«

løsere bånd på VeJ. En mere selv-

stændig kirke, der bliver fri for Kirke-

ministeriet og i stedet får et overord-

net organ, der kan tale på hele kirkens

vegne, kan give kirken en meget mere

klar profil både i offentligheden og i

dens internationale samarbejde. Men

en mere fri kirke kan også miste noget

af sin rummelighed, så der ikke længe-

re er plads til alle kirkelige retninger in-

den for folkekirken. For staten kan en

adskillelse betyde, at den kan komme

af med sit problematiske image som

undertrykker af andre trossamfund.

»I øjeblikket er sammenfiltringen et

kæmpe problem for statsministeren,

når han siger, vi har trosfrihed, og vi

så samtidig har en kirke med særsta-

tus. Det er at tale med to tunger, eller

i hvert fald virker det sådan set ude-

fra. Og trossamfundene uden for fol-

kekirken kan ikke undgå at føle sig dis-

krimineret,« siger Ole Riis, professor i

religionssociologi ved Høgskolen i Ag-

der i Norge.

Han mener dog, at en fuldstændig

adskillelse vil være meget svær at lave,

fordi selve konstruktionen af vores de-

mokratiske monarki er baseret på tæt-

te forbindelser mellem kirke og stat.

»Allerede der, hvor dronningen er ud-

peget af Guds nåde og ikke af vælger-

ne, bliver stat og kirke filtret sammen.

Det vil kræve en afklaring af forholdet,

før man kan lave en adskillelse,« me-

ner Ole Riis.

Svenskerne har både haft debatten,

er blevet afklaret og har fået lavet en

adskillelse, og i Norge er debatten og

processen i gang. I Danmark er debat-

ten endnu ikke rigtig begyndt.

»Hvis Danmark følger den internati-

onale udvikling, så kommer det før eller

siden. Men hvis vi følger den sædvan-

lige vej, så tager vi det skridt for skridt i

små forsigtige kompromiser,« siger Ole

Riis. n

FDB Helbredssikring udbydes i samarbejde med Skandia. For at tegne forsikring på medlemsvilkår skal du være medlem af FDB eller en brugsforening.

Du skal da også kunne komme til med det samme, selvom du ikke er

én af de 740.000 heldige

Op mod 740.000 danskere har en helbredsforsikring, som giver adgang til behandling på privat-hospital. Ofte er det arbejdsgiveren der betaler. Men hvad med dig der ikke er så heldig? Du kan få samme muligheder med en helbredssikring gennem FDB Forsikring. Med 1,6 mio. medlemmer i ryggen kan vi nemlig give de bedste forsikringsvilkår i landet.

Tjek om DU bliver ordentligt behandlet på www.fdb-forsikring.dk

FDB HELBREDSSIKRING

1336_203x273_ventevaerelse_02.indd 1 19/11/07 16:02:49

www.samvirke.dk

Stat og kirke

De ti kvinder i korlokalet sludrer ivrigt

i de sidste minutter, inden sangtræ-

ningen går i gang. Gennem vinduerne

kan man ane den mange hundrede år

gamle, hvidkalkede Vellinge Kirke, som

kvinderne skal optræde i under guds-

tjenesten på søndag. Hverken Vellinge

Kirke eller kvindernes forhold til den

har ændret sig, siden den svenske rege-

ring i 2000 gennemførte en omfatten-

de reform, der gjorde op med den gam-

le statskirke og dens mange privilegier.

Formålet var at ligestille Sveriges for-

skellige religioner og frikirker.

»Vi mærker overhovedet ikke, at bån-

dene mellem staten og kirken ikke er så

stærke længere,« siger sangerinderne

samstemmigt. Og ifølge meningsmå-

linger har de fleste svenskere – både

medlemmer og ikke medlemmer af

den svenske kirke – samme holdning.

Men noget er der altså sket i Sverige,

siden en flere årtier lang og heftig de-

bat om den svenske statskirke i 2000

endte i et kompromis, der skiller den

svenske kirke fra staten på vigtige om-

råder. Den første mærkbare ændring

som følge af reformen var, at personre-

gistret flyttede fra kirken til nu at være

statens ansvarsområde.

Det er mange år siden, at et egentligt

kirkeministerium blev nedlagt. I ste-

det udpegede regeringen de biskop-

per, der stod i spidsen for den sven-

ske kirke. Biskopperne udpeges nu af

kirken selv og tegner stadig kirkens te-

ologiske linje, men reformen har lagt

en stor del af det daglige ansvar ud til

de enkelte forsamlinger, der svarer til

danske sogne.

»Der er selvfølgelig sket nogle helt

konkrete ændringer i arbejdsopgaver,

der ikke længere ligger hos den sven-

ske kirke. Men min dagligdag som

præst har ikke ændret sig, og primært

tror jeg, at forandringen er mental.

Derfor fylder kirkereformen ikke så

meget hos den enkelte svensker. Vo-

res samfund har udviklet sig til at være

et multikulturelt samfund, og derfor er

det naturligt, at den svenske kirke føl-

ger med,« siger 33-årige Ola Fornling,

der er præst i Vellinge-Månstorps for-

samling, hvor de ti sangglade korkvin-

der denne mandag aften øver sig.

100 procents adskillelse mellem stat

og kirke kunne der ikke samles flertal

for i den svenske Rigsdag, så den sven-

ske kirke har beholdt nogle privilegi-

er. Blandt andet modtager den fortsat

økonomisk støtte fra staten til vedlige-

holdelse af kirkebygningerne, fordi de

anses for at være en vigtig kulturarv.

Statens pengekasse er altså ikke helt

smækket i, selv om kirken selv ejer byg-

ningerne. Den svenske kirke har også

en enestående juridisk magt i forbin-

delse med vielser. I mange andre lan-

de – blandt andet i Holland og Belgien

– er det nødvendigt for brudeparrene

at gennemføre en borgerlig og juridisk

bindende vielse på rådhuset, inden de

eventuelt går op ad kirkegulvet og si-

ger »ja« til at leve sammen i medgang

og modgang over for Gud. I Sverige er

turen i kirken nok.

mere religionslighed. Carl Rein-

hold Bråkenhielm er professor ved det

teologiske fakultet på Uppsala Univer-

sitet, og han har fulgt den mangeårige

debat fra sidelinjen.

»Det helt centrale i diskussionen har

været, om man kan have religionsfri-

hed i et land, hvor stat og den evange-

lisk-lutherske kirke hænger så tæt sam-

men, som det var tilfældet i Sverige før

reformen,« fortæller Bråkenhielm og

fortsætter:

»Til sidst kom man frem til, at hvis

de forskellige religioner, der er repræ-

senteret i Sverige, skulle ligestilles, så

duede det ikke, at den svenske kirke

beholdt sin beskatningsret. Ingen an-

dre religioner i landet kunne jo ind-

drive medlemskontingent via skatte-

sedlen.«

Tidligere betalte alle medlemmer af

den svenske kirke en vis procentdel af

deres indkomst i kirkeskat – nøjagtigt

som i Danmark. Nu er skatten ændret

til en lokal afgift. Det vil sige, at kir-

Folkekirke på svenskSvenskerne har gennemført en reform, der på væsentlige områder adskiller kirke og stat – uden at navlestrengen dog er helt kappet. Mere ligestilling mellem religionerne og en mere politisk kirke er nogle af resultaterne

Tekst: Lotte Juul Martini Foto: Nils Lund Pedersen

17Samvirke januar 2008

Den svenske stat betaler stadig for

vedligeholdelse af de svenske kirker. Og

bliver stadig kritiseret for det

www.samvirke.dk

Stat og kirke

den sVenske kirke i tAl:

• I 2005 blev 68 procent af alle nyfød-

te døbt.

• I 2005 blev halvdelen af alle vielser

foretaget i den svenske kirke.

• I 2005 blev 86 procent af alle begra-

velser gennemført i den svenske

kirke.

• I 2005 blev 37 procent af de 15-årige

konfirmeret.

kirkereForm:

Kirke og stat adskilt:

• Kirkeskatten er ændret til en kirke-

afgift, der går direkte til den lokale

kirkeforsamling.

• Staten tilbyder nu at hjælpe alle

trossamfund med at indsamle

medlemskontingent via skatten.

• Personregistret er ikke længere

den svenske kirkes område, men

bliver i stedet styret af staten.

• De enkelte forsamlinger – sogne –

har langt mere selvbestemmelse,

og biskoppen er ikke længere præ-

sternes arbejdsgiver, men står ude-

lukkende for at fastlægge den teo-

logiske linje.

bånd mellem kirke og stAt:

• Den svenske kirke har juridisk magt

ved vielser.

• Staten bidrager økonomisk til vedli-

geholdelse af kirkebygningerne.

• Den svenske kirke er stadig nævnt

i den svenske lovgivning og har

fået en kort lov, der fastslår de

grundlæggende principper for kir-

ken.

stAten bidrAger til kUltUrArV:

Staten betaler i 2007 omkring 300

millioner svenske kroner til den

svenske kirke til bevarelse af

kulturarv, det vil sige kirkebygnin-

ger.

Beløbet stiger hvert år indtil 2009,

hvor aftalen genforhandles. I alt vil

staten fra 2002 til 2009 have bidra-

get med 1,9 milliarder svenske kro-

ner.

keafgiften fra borgerne i Vellinge går

direkte til Vellinge-Månstorps forsam-

ling, der så aflønner præsten Ola Forn-

ling og kirkens øvrige ansatte. Afgiften

har både før og efter reformen ligget

på omkring en procent af indkomsten.

Så reelt mærker det enkelte medlem in-

gen forskel, for staten indsamler fort-

sat pengene for kirken via skatten.

Men også på dette område er der

sket en modernisering. Andre religio-

ner og frikirker kan nu også få skatte-

væsenet til at indsamle medlemskon-

tingent, så den service er ikke længere

forbeholdt den svenske kirke. Carl Rein-

hold Bråkenhielm forklarer, at selv om

ligestillingen mellem religionerne på

visse områder er nået et stort skridt, så

er blandt andet det faktum, at staten

hvert år bidrager til vedligeholdelse af

kirkerne, et konstant kritikpunkt.

medlemstAllet FAlder. »Den æn-

dring, jeg tror, har været tydeligst for

medlemmerne, er, at kirkeafgiften nu

bliver udspecificeret på skattesedlen,

så man kan se, præcist hvor stort et

beløb der bliver trukket til kirken. Det

har helt sikkert fået nogle til at over-

veje deres medlemskab af den svenske

kirke, når de sort på hvidt kan se, præ-

cis hvor meget de betaler til noget, de

ikke bruger,« fortæller generalsekre-

tær i Svenska Kyrkan, Lars Friedner. Og

kommer dermed med en sandsynlig

forklaring på, hvorfor kirken i gennem-

snit har mistet omkring en procent af

sine medlemmer hvert år siden 2000.

75 procent af svenskerne – cirka 6,9 mil-

lioner – i dag er medlem af den sven-

ske kirke.

»Det er svært at tegne et præcist bil-

lede af, hvem der melder sig ud. Men

meget tyder på, at det er indbyggere i

de store byer, der ikke længere har en

personlig tilknytning til den lokale kir-

ke,« forklarer Lars Friedner.

Han håber, at mere synlighed fra kir-

kens side kan standse medlemsflugten.

Afstand til staten har nemlig givet kir-

ken en ny mulighed for at deltage ak-

tivt i samfundsdebatter og herigen-

nem komme ud med de værdier, som

den kristne tro bygger på. For eksempel

har kirken kritiseret staten for dens be-

handling af børn på asylcentrene. Og ef-

ter tsunamien i december 2004 var den

svenske kirke en aktiv sjælesørger.

Netop nu diskuterer den svenske kir-

Kirken skal vælge, om den vil være for en lille

eksklusiv skare af »hellige svenskere«, eller om den

fortsat vil være en folkekirke og favne bredt

19Samvirke januar 2008

ke intenst sin holdning til, om homo-

seksuelle skal kunne blive kirkeligt viet.

Ligesom i Danmark er reglerne nu, at

homoseksuelle kan få en kirkelig vel-

signelse, men altså ikke en egentlig vi-

else, og det er op til den enkelte præst

at vurdere, hvad han kan stå inde for.

En sådan diskussion kan skabe splid

mellem de forskellige retninger, der ek-

sisteret inden for kirken, mener Carl

Reinhold Bråkenhielm.

»Kirken skal vælge, om den vil være

for en lille eksklusiv skare af »hellige

svenskere«, eller om den fortsat vil

være en folkekirke og favne bredt og

give plads til mangfoldighed,« siger

Carl Reinhold Bråkenhielm.

længere FrA stAten. Hos Ola Forn-

ling i Vellinge-Månstorps forsamling

er medlemmerne trofaste og konkur-

rencen fra andre religioner meget lille

i forhold til den multinationale nabo-

by Malmø.

»Mit gæt er, at vi inden for en over-

skuelig årrække vil se en yderligere ad-

skillelse fra staten. I Stockholm er der

allerede flere forskellige borgerlige al-

ternativer til den kirkelige begravelses-

ceremoni, og det bliver også allerede

diskuteret, om den svenske kirke skal

have frataget den juridiske magt i for-

bindelse med bryllupper,« fortæller Ola

Fornling.

Mange svenske skoler har også gjort

op med en meget gammel og stærk tra-

dition for, at skoleafslutningen inden

jule- og sommerferien foregår i kirken.

Men som de fleste andre præster vil Ola

Fornling gerne have flere svenskere til

at se, hvad de kan bruge kirken til. Og

her har korsanger Majvi Månsson et

godt råd:

»For de fleste svenskere er kirken

bryllupper, begravelser og tsunami.

Men kirken kan bruges til så meget

andet. Hvis de mange svenskere, der

lider af udbrændthed og stress, søg-

te ro i vores fine kirker, så tror jeg, at

de ville få det meget bedre,« siger den

59-årige Majvi, inden hun synger vide-

re. n

»Vi mærker overhovedet ikke, at båndene

mellem stat og kirke ikke er så stærke

længere, « siger de syngende folkekirke-

medlemmer fra Vellinge i skåne

20 www.samvirke.dk

Traditionelt set lægger januar op til smalhans. Men man får ikke ret mange flere penge på kontoen ved blot at spare lidt på husholdningsbudgettet. Så her er en spareguide, der batter noget

Tekst: Rie Jerichow

spareDen ultimative

guideNår januar melder sig i al sin gru med

dage så tunge og sjælsforladte som

grå betonklodser, bidrager det ikke li-

gefrem til den gode stemning, hvis øko-

nomien samtidig er lettere anstrengt

efter endnu en overdådig jul. Traditio-

nen tro skal der spares.

Men hvorfor skal det være så surt? Be-

høver rødvinen og romainesalaten at bli-

ve vraget til fordel for vand og kinakål?

Nej, er svaret. Her er ikke brug for løf-

tede pegefingre, askese eller afsavn i

hverdagen. Der er meget større be-

sparelser andre steder end i indkøbs-

kurven.

21Samvirke januar 2008

guide

Medmindre man har en udsøgt for-

nøjelse ved at betale mere end højst

nødvendigt, er det en rigtig god idé at

sammenligne priserne i flere forsik-

ringsselskaber.

»Hvis man tager en helt almindelig

familie, tror jeg, at mange kan spare

op til 1000 kroner om måneden – eller

12.000 kroner om året – alene på bilfor-

sikringen og familiens basisforsikring,«

siger jurist Anne Dehn Jeppesen fra For-

brugerrådet.

Det er såre enkelt at tjekke. Man ta-

ster blot sit forsikringsbehov ind på

www.forsikringsguide.dk og får lyn-

hurtigt en oversigt over pris og dæk-

ning i andre selskaber.

»Ved en bilforsikring taster man for

eksempel bilens mærke og alder ind.

Hvor meget man er interesseret i at be-

tale i selvrisiko, hvad forsikringssum-

men skal være – og eventuelt bilens

nyværdi, hvis man som tillæg ønsker

at tegne en nyværdiforsikring. Her kan

der være op til 7000 kroner mellem den

billigste og dyreste forsikring med næ-

sten samme dækning,« fortæller hun.

Hun opfordrer forbrugerne til at op-

fatte prissammenligningsportalen

som et værktøj, man med fordel kan

benytte en gang om året.

Men prisen er ikke alt. Det er også

et spørgsmål om kvalitet, og den kan

være svær at gennemskue. Man kan få

en fornemmelse af forsikringsselska-

bernes imødekommenhed over for

kunderne ved at tjekke selskaberne

på www.ankeforsikring.dk.

Her kan man inden for de forskellige

forsikringstyper se, i hvilke selskaber

forbrugerne typisk får medhold eller

afslag på deres klage

»Et selskab som Fair er billigt, men

det boner altså også ud i klagestatistik-

ken. Omvendt kan man ikke være sikker

på det modsatte ved at vælge et dyrt

selskab. Et selskab som Tryg, der har

høje præmier, har for eksempel også

en høj klageprocent, når det gælder

ejerskifteforsikringer,« fortæller Anne

Dehn Jeppesen.

Spar flere tusinde forsikringskroner

tjek forsikringspriser og -dæk-

ning på www.forsikringsgui-

den.dk. portalen er blevet

til i et samarbejde mellem

»Forsikring&pension« og For-

brugerrådet

tjek ankesager og deres udfald

på www.ankeforsikring.dk

22 www.samvirke.dk

Literprisen for det reneste postevand

er ikke meget mere end et par øre – til

gengæld bruger vi rigtig meget af det,

og med små justeringer i dagligdagen

er der flere hundrede kroner at hente

på vandregningen.

»Jeg vil ikke påstå, at det drejer sig

om markant store penge, men med lidt

omtanke kan man sikkert godt spare

10 procent af sit vandforbrug. For en fa-

milie på fire kan det blive til 800 kroner

om året,« fortæller Allan Broløs, sekti-

onsleder i Københavns Energi.

I mange familier kan besparelserne

dog ligge i en helt anden størrelsesor-

den.

»Hvis man har et toilet, der løber, el-

ler en vandhane, der drypper, er vi ovre

i noget helt andet. Selv et toilet, der lø-

ber så lidt, at man knap kan se det, kan

stille og roligt bruge 100 kubikmeter

vand om året og betyde en ekstraud-

gift på 4000 kroner,« fortæller han.

De fleste får stoppet vandspildet, før

det koster dyrt, men ikke alle.

»Vi har eksempler på husejere, der

først opdager det, når vandregningen

kommer. Så det er lidt smart at holde

øje med sin vandmåler. Her skal man

først sikre sig, at alle vandhaner er

lukket, og derefter kan man tjekke, at

vandmåleren står helt stille. På den

måde kan man også opdage skjulte

utætheder,« fortæller Allan Broløs.

spar på vandet

• Hold øje med, om toilettet løber.

• Udskift pakningerne på vandhaner,

der drypper.

• Tag brusebad i stedet for karbad. Du

bruger cirka 35 liter vand til et bruse-

bad i modsætning til cirka 200 liter i

et karbad.

• Vælg vandhaner med ét greb i stedet

for vandhaner med to greb. Det spa-

rer vand.

• Installer vandbesparere på brusere

og vandhaner, eller skift til en moder-

ne bruser. En sparebruser bruger seks

til ni liter i minuttet, mens en almin-

delig bruser bruger fra 15 til 20 liter i

minuttet.

• Anskaf en tønde til opsamling af regn-

vand, og vand haven med opsamlet

regnvand.

Den ultimative spareguide

Vandspild koster kassen

Ældre toiletter kan snildt bruge

ni liter på ét skyl. Hvis en familie

på fire i stedet får installeret et

toilet med dobbeltskyl, kan der

spares op til 64 liter i døgnet el-

ler 23 kubikmeter om året. Med

en kubikmeterpris på 40 kroner

svarer det til en årlig besparel-

se på cirka 1.000 kroner – efter

skat.

kilde: københavns energi

Link:

sammenlign dit vandforbrug

med andre, og få gode råd til be-

sparelser på: www.ke.dk – søg

på »tjek dit vandforbrug«

vandHane

Langsomme dryp – syv m³ vand 280 kroner

Hurtige dryp – 30 m³ vand 1.200 kroner

Løber konstant –100 m³ vand 4.000 kroner

toiLet

Løber, så det er svært at se – 100 m³ vand 4.000 kroner

Løber, så det ses – 200 m³ vand 8.000 kroner

Løber med uro på overfladen – 400 m³ vand 16.000 kroner

Beregningerne er foretaget af københavns energi baseret på en vandpris

på 40 kroner pr. m³ – som er tæt på gennemsnitsprisen for hele landet.

kilde: københavns energi

penge at spare

med nye toiletter

så Meget koster vandspild på årsbasis:

23Samvirke januar 2008

Mens de fleste mennesker efterhån-

den er meget prisbevidste, når det dre-

jer sig om dagligvarer og forbrugsgo-

der, gælder det ikke bankforretninger.

Men det kan godt betale sig at tjekke

priserne andre steder.

»Når man skal købe en ny vaske-

maskine, ville man jo aldrig købe den

i den første den bedste hårdehvide-

vare-butik. De fleste ville undersøge

markedet. Men folk bliver i deres bank,

selv om penge er en vare helt på linje

med vaskemaskiner,« siger Elisabeth

Arendt, partner og medstifter af my-

banker.dk.

Den kontante besparelse ved at

skifte bank udregnes problemfrit på

mybankers hjemmeside og hurtigere,

end det tager at gå i Bilka for at købe

tre liter mælk på tilbud.

»Man taster sit eget engagement

ind med diverse renter og gebyrer og

får lynhurtigt et overblik over, hvilke

andre muligheder der er ude i den sto-

re, vide verden. Beregningerne kan

man tage med ned i sin bank

som et forhandlings-

grundlag,« siger hun.

Det er ikke van-

skeligt at skifte

bank, men

de færreste udnytter mulighederne,

selv om de fleste banker tilbyder gra-

tis bankskifte, så man slipper for at

skulle betale oprettelsesgebyrer på

ny.

»Den modtagende bank klarer det

hele. Banken sørger for nye betalings-

kort, for at overføre PBS-indbetalin-

ger og for at oprette en ny NEM-konto.

Men jeg tror, at folk har fået råbt øre-

ne fulde af, at det er besværligt. Og så

er der måske lidt den samme skræk for

bankrådgivere, som der er for læger.

Men her er det vigtig at huske på, at

der findes ikke bankrådgivere; der fin-

des kun banksælgere. Så det er godt

at ruste sig med en naturlig skepsis,

når man snakker med banken,« siger

Elisabeth Arendt.

Hvor stor en besparelse der kan bli-

ve tale om, er naturligvis meget indi-

viduelt og afhængigt af, hvor mange

forretninger man har i banken.

Beregn din besparelse ved at skifte

bank: www.mybanker.dk/bank/

skift_bank/

Kontante BespareLser i banken

www.mybanker.dk/

tjek Mybanker, før du skal ud

på lånemarkedet eller ønsker at

skifte bank. Her findes sammen-

ligninger af omkostningerne på

forskellige konkrete lån og kre-

ditkort og tips om, hvad der er

værd at vide, når du henvender

dig til banken.

www.pengepriser.dk/

frontpage.html

sammenlign pengeinstitutter-

nes priser på portalen, der giver

dig oplysning om priserne i dan-

ske banker, spare- og andelskas-

ser. du kan sammenligne priser

på et enkelt produkt eller priser

for en husstands samlede pro-

dukter.

www.forbrug.dk/test/priser/

bankpriser/

Forbrugerstyrelsens og Myban-

kers top-ti liste med de billig-

ste satser inden for: kreditkort,

indlån, udlån, billån og forbrugs-

lån.

w3.penge.dk/

cm/1.885?super=5

penge & privatøkonomis guide

om banker med gode råd om,

hvordan man får styr på privat-

økonomien. i bankguiden får

du blandt andet tips om renter,

banklån og om, hvordan du skif-

ter bank.

gode Links til kontante besparelser

24 www.samvirke.dk

Den ultimative spareguide

En familie på fire kan uden større be-

svær spare over 1000 kroner på elreg-

ningen ved for eksempel at fylde vaske-

maskinen helt, når de vasker, ved at gå

over til elsparepærer og ved at slukke

helt for diverse apparater, som ellers

ville stå og bruge strøm på en standby-

funktion til ingen verdens nytte.

»Mellem 10 og 15 procent af elregnin-

gen bruges på at holde diverse elpro-

dukter på vågeblus. Vi regner med, at

hver person i et parcelhus i gennemsnit

bruger omkring 1500 kWh pr. år – eller

hvad der svarer til 2600 kroner, så ale-

ne på den post kan der spares et par

hundrede kroner pr. person i husstan-

den,« fortæller Birgitte Brange, projekt-

leder i Elsparefonden.

Men det er slet ikke urealistisk at

bringe årsforbruget ned på 1000 kWh

pr. person – og så bliver besparelsen

meget større.

»Det kan godt lade sig gøre uden at

lægge livet helt om, men det kræver

nok nogle investeringer – for eksem-

pel til et nyt køleskab, en ny cirkulati-

onspumpe eller en ny fladskærm. Hvis

man har et gammel køleskab, som man

udskifter med et nyt, energirigtigt A++-

køleskab, kan man alene på den post

spare 500 kroner om året,« fortæller

hun.

Beregn din mulige elbesparelse på ét

minut på www.elsparefonden.dk/hur-

tigberegner eller på www.forbrug.dk/

raad/bolig/elspar/ n

styr på elregningen

www.sundoekonomi.dk

www.spare-grisen.dk

www.sparenergi.dk

FLere sparerådFind

ti spAreråd FrA

ForbrUgerstyrelsen og

elspAreFonden:

• Vælg bærbare computere og compu-

ter-fladskærme.

• Skift til A-pærer.

• Brug kun halogen til spotbelysning,

og sluk på kontakten til transforme-

ren.

• Køb A-mærkede hårde hvidevarer, A+

og A++ for køleskabe og frysere.

• Køb elspareskinner til din computer

og dit tv.

• Brug apparater med et standby-for-

brug på under 1 W, eller sluk på kon-

takten.

• Vælg en A-mærket cirkulationspumpe

til centralvarmeanlægget.

• Brug dagslysstyring og bevægelses-

meldere til lamper.

• Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt

op, og vask tøjet ved 30 grader i ste-

det for 40 grader.

• Hæng tøjet til tørre i stedet for at bru-

ge tørretumbler.

Martin ZahnAlsace

fra Cave Vinicole de Ribeauvillé- distriktets bedste kooperativ

Alsace-vine er med deres tørhed og sprøde smag velegnet til følgende retter:Riesling d’Alsace: Fiske- og skaldyrsretter, lyse kødretter – eller som aperitif.

Pinot Gris d’Alsace: Røget kødretter og fede fiskeretter.Gewurztraminer d’Alsace: Krydrede forretter af fjerkræ og lyst kød – og især asiatiske retter.

Pinot Noir Rose d’Alsace: Stegte fiske- og fjerkræsretter og grøntsagstærter.

6 FLASKERFRIT VALG

kr.249.-Ltr.-pris 55,33

Tilbudet gælder fra

mandag d. 31. dec. 2007 til og

med lørdag d. 19. januar 2008

SPAR OP TIL 104,70

Alsace Samvirke 22/11/07 11:37 Side 1

26 www.samvirke.dk

MADNOTER

De sundeste grøntsager er økologiskeØkologisk frugt, grøntsager og mælk er sundere end ikke økologiske. Det fastslår

en gruppe forskere fra Newcastle University, der har gennemført den største

undersøgelse nogensinde af økologiske fødevarer. Forskerne har offentliggjort,

at økologisk frugt, grøntsager og mælk indeholder op til 40-60 procent flere anti-

oxidanter og næringsstoffer end de konventionelt dyrkede. Ifølge forskerne kan

den britiske kampagne for fem stykker frugt og grønt om dagen (den vi kalder 6

om dagen) godt erstattes med fire om dagen, hvis bare de er økologiske.

Tilbage til bøffen

Bøffen er kommet på mode igen på de fineste amerikanske

restauranter, og restaurationsbranchen gætter på, at bøf-

bølgen snart vil nå de danske kyster. Den nye bøfmode bre-

der sig nu fra USA til England og Frankrig.

I en lang periode kunne det ikke blive sofistikeret, bio-

dynamisk og lavkolesterolagtigt nok på de trendsættende

restauranter. Modtrenden har nu vist sig i form af solide

bøffer på restauranter, der ligner kødtempler, og hvor der

er fokus på fedtmarmorering og lang modningstid frem for

sundhed og fine finesser.

Der er omkring

1200 vinbønder i

Danmark, og der fin-

des flere end 1000 forskel-

lige vinsorter, men kun om-

kring 35 af dem er godkendt

til de danske marker.

Vidste

du...

e 901 biVoks Bivoks bruges til at over-

fladebehandle slik, tabletter og forskel-

lig former for frugt for at give en blank

overflade. Bivok-

sen bliver frem-

stillet ved at rense

bikagerne, efter

at honningen er slynget. Det er ikke un-

dersøgt, om bivoks kan give allergi. Ryg-

tet vil vide, at det i visse kredse er »in«

at spise slik, hvor

E 901 er deklare-

ret. Det påstås

nemlig, at lige netop dette stof skul-

le kunne give en speed-påvirkning, så

man kan holde sig gående hele natten.

Det er med beklagelse, at vi må punkte-

re denne myte. Kilde: E-nummerbogen Må

ne

de

ns

E-n

um

me

r

27Samvirke januar 2008

Eksklusiv lyd klædt i luksusm – mikrohøreapparater til en ny tid

m er det luksuriøse høreapparat for den aktive individualist,

som sætter sin frihed højt. Vil du have frihed til at vælge, frihed

til at skjule, men også frihed til at vise dine høreapparater?

m tilbyder det hele: et stort udvalg af innovative topklassehøre appa-

rater i en af de mindste høreapparatskaller, du kan fi nde – og i

en rig variation af smarte farver til at afspejle din personlighed.

Hvis god hørelse er vigtig for god kommunikation,

er velvære vigtigt for selve livet.

For yderligere information

kontakt os på tlf. 4435 5600.

Skolebørn vælger økomælk

Danske skoleelever er vilde med

økologisk mælk til madpakken i

spisefrikvarteret. 42 procent af de

mælkedrikkende elever vælger nu

økomælk, og det er det højeste tal

nogensinde, viser nye tal fra Meje-

riforeningen. På bare et halvt år er

andelen vokset med fem procent-

point. To tredjedele af landets sko-

ler og godt 136.000 elever er med i

skolemælksordningen.

Bogen om

Danmarks historieSamvirkes bog om Danmarks Historie kan nu købes hos boghandlerne og i Kvickly og Kvickly Xtra. Bogen giver et indblik i vores fælles historie fra oldtid til nutid – fra gravhøj til globalisering. Vejl. udsalgspris: 249 kr.

28 www.samvirke.dk

Kvinder har ingen adgang, og mænd får bøde, hvis de ikke møder op med slips, når 58 medlemmer af Skellerup Sogns Torskespise Laug mødes to gange om året til kogt torsk

Tekst: Inger Abildgaard Foto: Nils Lund Pedersen Opskrift: Jens Rasmussen

Torskeceremoni

29Samvirke januar 2008

»Så skyller vi tænderne,« lyder det, før

snapsen glider ned. For 32. gang er der

torsk kun for mænd i forsamlingshuset

30 www.samvirke.dk

Torske ceremoni

»Vi vil sgu’tte have børn med – eller

kvinder. Vi vil være os selv.«

Stifteren af det østfynske Skellerup

Sogns Torskespise Laug har bundet sit

reglementerede blå slips med torske-

logo, skægget gror stridt og fundamen-

talistisk. Han gør rede for konceptet i

foreningen, hvor voksne mænd over

30 spiser torsk på den gammeldags

måde to gange om året og uden ind-

blanding.

Knud Jacobsen har været tække-

mand i Refsvindinge igennem 35 år. I

dag er han kirkegårdsgraver. Ideen til

torskespiselavet fik han, engang han

havde set tv. På Kolding-kanten flyt-

tede en klub af mænd et orgel rundt på

skift hos medlemmerne. Ingen af dem

kunne traktere instrumentet, men de

spiste en god frokost, hver gang orge-

let skulle flyttes. Knud Jacobsen fik

lyst til at etablere et tilsvarende fæl-

lesskab i Skellerup med fisk som om-

drejningspunkt.

God, klassisk, kogt torsk med kras

sennepssovs, hakkede hårdkogte æg,

flæsketerninger, hakkede rødbeder,

høvlet peberrod og asier. Torskespi-

selavet blev stiftet for den eksklu-

sive kreds af mænd over 30 med bo-

pæl i Skellerup sogn. Det var i foråret

1992.

Det er den første lørdag i novem-

ber. Den 32. torskespiseaften er un-

der forberedelse. Gruset foran Skelle-

rup Bygades oplyste forsamlingshus

knaser under taxaer, der én efter én

lettes for tre-fire af lavets medlem-

mer.

Koner sætter servilt deres mænd af

på gruset foran forsamlingshuset og

forsvinder lige så hastigt som taxaer-

ne ud i mørket. Ikke en bil må ses for-

an forsamlingshuset fra ceremoniens

begyndelse klokken præcis 17.17 til

afslutning klokken 00.17. Ved enhver

forseelse imod reglementet vanker

der bøde. Mulkten er fast: En halv fla-

ske snaps. Den udmåles for fravær af

det reglementerede slips, for at bringe

kvinder ind i forsamlingen, for at

torsk til fire personer:

4 kg torsk

(det er rigeligt. et almindeligt selskab

på fire kan evt. nøjes med 2 kg renset

torsk)

kogelage: 2 l vand – skal dække fi-

sken

2-3 spsk. salt

10 peberkorn

2-3 laurbærblade

1 dl eddike

Fisken lægges i kogende vand tilsat

salt, eddike, laurbærblade og peber-

korn, og bringes i kog. (Den må ikke

bulderkoge, så splittes fisken ad). Når

gryden er fjernet fra varmen, skal den

stå med tætsluttende låg i 8-10 minut-

ter. Man kan forsigtigt trække i fiskens

rygben og se, om det er løsnet. Så er

fisken klar.

Serveres med kogte kartofler, høvlet

peberrod, hakkede hårdkogte æg, hak-

ket syltet rødbede, asier, ristet røget

spæk i terninger (kan ristes i ovn ved

200 grader), ristede baconterninger, fi-

skesennep og sennepssovs.

Torsk a la Skellerup

Sennepssovs

50 g smør

3 spsk. mel

5 dl siet fiskesuppe

Fiskesennep

Smelt smørret i en gryde, tilsæt melet,

og pisk godt, så det samler sig.

Hæld derefter 1 dl af fiskesuppen i

gryden, pisk igen, til sovsen bliver

jævn, og gentag, indtil suppen er

brugt. Kog sovsen ved svag varme i

5 minutter, smag til med sennep og

salt.

Torsken, der spises i Skellerup Sogns Torskespise Laug, er kogt på den klassiske måde. Efter kokken Jens Rasmussens

mening serveres der mere forskelligt tilbehør, end nogen dansk tradition foreskriver, men sådan vil mændene have det.

Ved sidste generalforsamling blev det for eksempel vedtaget, at der både skal serveres røget spæk i terninger og ba-

conterninger til torsken.

31Samvirke januar 2008

Knud Jacobsen med det

kraftige skæg fik ideen

til Skellerup Torskespise

Laug, da han havde set

tv om mænd, der spiste

frokost omkring et orgel

Kok Jens Rasmussen

(tv) har kogt torsken

samtlige 32 gange

i Skellerup Forsam-

lingshus. Mændene

stemte for nylig både

spæk og bacon ind som

tilbehør til torsken,

fortæller han

32 www.samvirke.dk

Medlemmer af bestyrelsen bliver ikke pampere,

men tjenere. Det er dem, der serverer torsken,

og bestyrelsesposterne går på omgang til alle.

Bemærk det blå slips med torskelogo

33Samvirke januar 2008

34 www.samvirke.dk

Torske ceremoni

komme for sent, for ikke at hilse med

håndtryk, for at røbe hemmeligheder

fra den lukkede kreds. Der skal falde

en halv Rød Aalborg per overskridel-

se af vedtægterne. Det er enkelt og

til at forstå.

Forsamlingshuset med gardinkap-

perne af teaktræ og glaslampetter på

træpanelerne har godt af at blive fyldt

med liv, forklarer Knud Jacobsen. Hu-

set holder sammen på foreningerne,

som holder sammen på byen. En til-

flytter fra Odense, varmemester Kim

Bøgely, nævner nogle af de mange for-

eninger, man kan være medlem af. Det

er nok de færreste, der ikke er med i et

eller andet: Fodboldklubben, antenne-

lavet eller torskespiselavet. Det bliver

meget lettere at spørge om lov til at

låne genboens hækkesaks, når man

har siddet og skålet ved samme tor-

skebord. Sådan noget ville ikke kunne

lade sig gøre inde i Odense. Gammel-

dags torsk ville simpelthen ikke være

fint nok, mener han.

De torsketrængende trækker num-

re, så de kan finde deres stol ved de tre

langborde, der er samlet i hestesko-

form. Nummertrækningen er en foran-

staltning mod klikedannelser, ellers

ville man bare placere sig i klumper

sammen med dem, man kender bedst.

55 (der er tre afbud) får i aften num-

meret i hånden og spejder efter de-

res stol ved de pyntede borde med

hvid papirdug. Staniol er svøbt om

urtepotterne med »Brændende kær-

lighed« og om 12 halve flasker bræn-

devin. Det er aftenens bødehøst, alle

nu får glæde af.

Den seks mand store bestyrelse har

fast sæde i centrum af hesteskoen og

Tre gange torsk, så ost, og så er vi ved at være der. Bagefter skal der

spilles kort, L'hombre og Ligeud

35Samvirke januar 2008

ankommer senest til bordet. Bestyrel-

sen må gå til hånde hos den hyrede

kok i køkkenet og har købt torsk ind

(et kilo per mand) og de halve flasker

Rød Aalborg og pilsnerne fra Albani,

der kan købes i baren. På generalfor-

samlingen den første lørdag i marts er

bestyrelsesposterne gået på omgang

ved lodtrækning. Nu iler bestyrelses-

medlemmerne med skåle og fade mel-

lem sal og køkken igen og igen. Ende-

lig lyder det forløsende: »Velbekomme

Jer« fra Brian Hansen, der er årets stor-

torsk og lavets formand. Torskefadene

er båret ind til den første runde ved

bordene.

»Så skyller vi tænderne!«

Rød Aalborg skænkes beredvilligt af

ældre og rutinerede lavsmedlemmer.

Årets uprøvede 30-årige debutanter

tøver en kende over for både torsk og

snaps. Det forlyder, at én af de kontin-

gentbetalende mænd i virkeligheden

ikke ynder fisken, men dækker over sin

mangel ved at spise sig mæt i det rige-

lige tilbehør. Ellers er lavets 58 betalen-

de medlemmer erklærede torskeelskere,

og de udgør næsten halvdelen af sog-

nets hankønsvæsener over 30. En im-

ponerende torskekvote i et land, hvor

forbruget af fisk per indbygger er på un-

der 100 gram om ugen inklusive dåse-

tun, makrel i tomat og marinerede sild.

»Tre gange torsk og en ostemad, så er

vi ved at være der,« lyder det før tredje

og sidste servering af torsken.

Bagefter er der ost, kaffe og kortspil

til klokken 00.17. Også det ligger fast.

Der spilles L’hombre og Ligeud, lige til

taxaerne og konerne med bilerne igen

drejer op foran forsamlingshuset i Skel-

lerup Bygade. n

Klokken 00.17 præcis slutter ceremonien. Skellerup Sogns Torskespise Laug mødes igen den

første lørdag i marts, spiser torsk og holder generalforsamling

Plastik er lavet til at holde 5-10 år, og bliver plastmaterialerne for gamle, krakelerer de eller udskiller ødelæggende syre og gasser

så fantastiskKNAPPLASTIK

Opbevarer du skøder, gamle eksamens-

papirer, dåbsattester og andre vigtige

papirer i plastikcharteks? Eller hvad med

billederne af børnene, da de var små – lig-

ger de ordnet i diasmapper eller fotolommer?

Hvis svaret er ja, er de muligvis blevet ødelagt

af den plastik, de er gemt i.

Kun de færreste skænker nedbrydningen af

plastmaterialer en tanke, når de pakker vigtige

værdipapirer, gammelt legetøj og tøj ned i opbeva-

ringskasser af plastik. Men det bør man. Plastik er

fremstillet med det formål for øje, at det skal kunne

holde i 5-10 år. Derefter begynder den så småt at krake-

lere, klistre eller udskille syre og gasser, alt efter hvilken

plast der er tale om. Især PVC er problematisk.

»Opfindelsen af PVC er, set fra en konservators synsvin-

kel, en katastrofe. Polymeren, som materialet består af, har

i sig selv ikke mange gode egenskaber. Materialet er hårdt,

og for at man kan bearbejde og forme det, er man nødt til at

tilsætte en masse phtalater, bedre kendt som blødgøre-

re. Med tiden udskilles disse blødgørere i form af

syre. Opbevarer man papirer i plastikcharteks

af PVC, vil blækket med tiden blive opløst. På

samme vis bliver fotos og diasbilleder øde-

lagt,« fortæller Yvonne Shashoua, seniorfor-

sker på Nationalmuseets Bevaringsafdeling.

PVC blev uhyre populært, da det blev

kommercialiseret i 1920’erne. Det bli-

ver stadig i dag brugt til kunstlæ-

der, el-ledninger, gulvbe-

lægninger, legetøj

og blandt andet

charteks og fotolommer. I den hårde udgave – det vil sige.

uden blødgører – bliver PVC brugt til tagrender og vindues-

profiler.

stiVe regnFrAkker. Yvonne Shashoua er den eneste i Dan-

mark, der forsker i, hvordan man bedst bevarer plastmate-

rialer. De fleste er mere interesserede i, om plastikken

er hundrede procent nedbrydelig, og om den kan

indgå i naturens kredsløb.

»Jeg har mødt rigtig mange ingeniører,

der griner, når jeg fortæller, hvad jeg la-

ver. De synes, at det er sådan lidt ekso-

tisk. Men industrien har taget pla-

stikken til sig. Det har en stor del

af den moderne kunst også.

Hvis vi ønsker for eksem-

pel at bevare nogle af

de nutidige kunstvær-

ker, er det nødvendigt,

at vi får en større viden

om, hvordan vi bedst op-

bevarer og restaurerer ting,

der er lavet af plastmaterialer,«

siger Yvonne Shashoua.

Bliver man stillet opgaven at nævne

fem ting, der indeholder plastik, vil langt de

fleste med garanti stamme fra køkkenregio-

nen. Men der bliver brugt plastik alle veg-

ne. Kun de færreste tænker på, at også

tekstiler kan være imprægneret med

forskellige plastikmaterialer, for ek-

sempel gummi og PVC.

Tekst: Gitte Willumsen Foto: Nationalmuseet

36

lineal fra 1940’erne . har været i

kontakt med vand og er krakeleret

knivens plasthåndtag har dannet

syre, som har spist køkkenrullen og

korroderet metallet

Frakke i fuplæder – pVC – fra 1970’erne

du

kken

er

af p

VC

og

ha

r fr

a p

rod

uk

tio

nen

vok

s p

å a

rme

og

ben

. Fra

196

0’er

ne

Fotolommen af pVC har dannet

syrekrystaller efter bare fem år

Tekst: Gitte Willumsen Foto: Nationalmuseet

37

Knap så fantastisk plastik

På Tøjhusmuseet findes en stor samling

af uniformer fra forskellige tidsperioder,

hvor regntøjet er fremstillet af imprægne-

rede natur- eller plastikmaterialer.

»Mange af disse uniformer var for nogle år

siden i rigtig dårlig stand. Nogle var stivnet til

uformelighed og var begyndt at smuldre, andre

var klæbrige,« fortæller Irene Skals, som er kon-

serveringstekniker på Nationalmuseet.

Konservatorerne stod på bar bund, fordi de ikke

vidste, hvordan de skulle udbedre skaderne. En del

plastiktyper tåler hverken lys eller luft, hvor andre

igen skal luftes.

»Vi analyserede os frem til, hvilke materialer der var

brugt, og planlagde ud fra det, hvordan dragterne bedst

kunne opbevares fremover,« fortæller Irene Skals.

den lille Forskel. I dag opbevares uniformer og regn-

tøj imprægneret med gummi i lufttæt forseglet plast af en

type, man ved, er stabil. Men det er ikke al plast, der skal i

lufttætte kasser. For nogle typer vil den form for opbevaring

være katastrofal.

»Hvis de tidligste plastmaterialer som cellu-

losenitrat (celluloid) og celluloseacetat opbe-

vares i hermetisk lukkede kasser, gør man mere

skade end gavn, for materialet frigiver syre-

dampe, der speeder nedbrydningsprocessen op. Det forhol-

der sig stik modsat med de senere plastmaterialer som po-

lyetylen og polypropylen. De nedbrydes ved kontakt med

luft og opbevares bedst i lukkede poser med et materiale,

der ekskluderer ilten,« forklarer Yvonne Shashoua.

Rundt om på landets museer og arkiver er man så småt

begyndt at gennemgå de arkiverede dokumenter og foto-

materialer og er opmærksom på, hvad det er for en type

plastmaterialer, tingene bliver gemt i. Gamle PVC-charteks

bliver skiftet ud med andre typer. Det bør almindelige for-

brugere, efter Yvonne Shashouas mening, også gøre.

»Beslutter du dig for at skifte dine gamle charteks ud,

skal du gå efter dem, der bærer bogstavsymbolerne PP eller

PET. Det sidste står for eksempel i bunden af nogle colafla-

sker. Symbolerne kan være ledsaget af en trekant – det be-

tyder, at det kan genbruges,« fortæller Yvonne Shashoua.

PP står for polypropylen, og PET står for polyester. Beg-

ge plastmaterialer er kemisk stabile, relativt fleksible og

gennemsigtige. Egenskaber, der gør dem til fremragende

materialer at opbevare ting i. Til gengæld er de forholds-

mæssigt dyre.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt de plastikcharteks, man

har sine gamle fotos og eksamenspapirer liggende i, indehol-

der PVC, er det nemt at lave en lille hjemmetest (se boks). Ofte

vil plastikmapper og charteks til discountpriser være lavet af

PVC. n

test dine plAstikChArteks

Risikoen for at dokumenter, fotos og lysbilleder bli-

ver ødelagt, er temmelig stor, hvis de opbevares i PVC-

plastikcharteks i mere end fem år. Ældre og/eller bil-

lige charteks er som regel lavet af PVC. Er du i tvivl, er

det let at udføre denne lille hjemmetest.

Det skal du bruge:

En kobbertråd. Den kan eventuelt skæres ud af en

rest ledning, du har liggende. Noget at fæstne kob-

bertråden i, da den bliver meget varm (for eksempel

en korkprop). En gasflamme – enten fra gaskomfur

eller en lighter.

Fremgangsmåde:

Hold kobbertråden ind i flammen, indtil den bliver

rødglødende. Sæt den derefter på det plastmateriale,

du vil kontrollere. Når kobbertråden har mistet sin

glød, føres den igen ind i gasflammen. Hvis flammen

er grøn (se billede), indeholder plastmaterialet PVC.

moderne kUnst Volder problemer

Mange nutidskunstnere bruger plastma-

terialer i deres værker. Det giver konser-

vatorerne på kunstmuseerne problemer,

fordi plastikken begynder at blive ned-

brudt allerede efter 10-15 år. Nogle typer

skumgummi holder eksempelvis kun i 25

år.

Både Claus Carlsens »Æterlegeme« og

Christian Lemmerz’ værk »afasi« er ek-

sempler på kunstværker, der har voldt

Statens Museum for Kunst problemer.

Begge værker er lavet af skumgummi, der

nu er begyndt at gå i opløsning. Når skum-

gummi bliver gammelt, bliver det klistret

eller begynder at smuldre. Den klistrede

overflade tiltrækker støv og smuds og

ødelægger på den måde værkets oprin-

delige farver. Begge værker kan ses på Sta-

tens Museum for Kunst.

38

MEDLEMS- OG BETALINGSKORT

Medlemskort på 1. klasse

Søg på www.fdb-betalingskort.dk eller hent et ansøgningsskema i butikkerne

Nu bliver det muligt at bruge FDB medlemskortet som betalingskort i Coop butikkerne og alle steder som tager imod MasterCard. FDB tilbyder nemlig medlemmerne et gebyrfrit MasterCard, som både fungerer som medlems- og betalingskort.

• Årligt gebyr: 0 kr.• Op til 52 dages rentefri kredit • Brug det i medlemsbutikkerne• Brug det alle steder som tager imod MasterCard• Mulighed for afbetaling (ÅOP før skat 17,2 %)

Opgradér dit medlemskort med

et GEBYRFRIT MasterCard

1008_samvirke_ann_tema_1kl_02.in1 1 18/06/07 12:39:31

Chennai, Indien

Året er 1993. 25-årige Natrajan er net-

op blevet gift med Shanthi. De venter

deres første datter, og Indien ligger for

deres fødder.

Et par år senere får Natrajan kon-

stateret diabetes, efter at han på kort

tid har tabt sig 20 kilo. Den lille fami-

lie kender intet til sygdommen, men

Natrajan tager pligtskyldig de tablet-

ter, lægen har ordineret – i to år. Så

stopper han.

Udgifterne til medicinen tærer for

hårdt på familiens økonomi, og da

Natrajan tre år senere igen bliver dår-

lig, opsøger han et af byens offentlige

hospitaler, hvor de udskriver nogle bil-

ligere piller.

I dag sidder Natrajan og Shanthi på

det private MV Hospital for Diabetes.

Der er gået seks måneder siden opera-

tionen, som kostede Natrajan to tæer

på højre fod. Familien har været nødt

til at sælge sin tobaksforretning for at

skaffe de 18.000 rupies – cirka 2.700

kroner – til operationen.

»Diabetes har taget mine tæer og min

shop. Nu er det svært for os at få økono-

mien til at hænge sammen,« siger han

og remser familiens budget op: Insuli-

nen, tabletterne og de seks årlige kon-

trolbesøg, som hver gang kan betyde

endnu en operation. Den ene datter er

også blevet til tre – på 11, 12 og 13 år.

Indien ligger ikke længere for Natra-

jans og Shanthis fødder.

Han er fortsat overbevist om, at dia-

betes er kommet, fordi han har spist

for gammel ris. Hun nøjes med at kon-

statere:

»Jeg er stadig bange for, hvad der

kan ske. Men hvis bare hans fod vil

være i orden, skal vi nok klare os. Og

børn er Guds skabning, så han skal nok

tage sig godt af dem.«

Vi er nu fremme ved det punkt i histo-

rien, hvor rulletekster akkompagneret

af klagende sang i bedste Bollywood-

stil burde afslutte den gribende histo-

rie om Natrajan og Shanthi.

en kAtAstroFe For indien. Men der

kommer ingen sang – for der er ingen

grund til at filmatisere hverdag. Indien

gemmer nemlig på millioner af fortæl-

linger som denne.

Diabetes udvikler sig i disse år til

en af det 21. århundredes forbandel-

ser – og en af de største epidemier i

nyere tid.

Alene i Indien har 40 millioner men-

nesker i dag diabetes – om 20 år ven-

tes antallet at være mere end fordob-

let. Samme udvikling finder sted i Kina,

i Malaysia, Vietnam og andre vækst-

økonomier på vej ud af årtiers fattig-

dom. Og lidelsen rammer også unge

mennesker – op til 15 år tidligere i livet

end i Vesten.

40 www.samvirke.dk

asiens søde forbandelseDiabetes er ikke længere kun en lidelse for gamle mænd, men en velfærds-epidemi, som de næste årtier vil kræve millioner af liv. Antallet af amputa-tioner bliver enormt, fordi epidemien ofte rammer mennesker uden penge - og lande uden ordentlige sundhedsprogrammer. Værst ramt er Indien

Tekst og foto: Tommy Brandi Krog

Samvirke december 2007

»Diabetes får katastrofale konse-

kvenser for Indien – både menneske-

ligt og økonomisk. Ikke mindst fordi

den i høj grad rammer de millioner af

unge, som vi skal leve af i fremtiden.«

Forudsigelsen kommer fra profes-

sor A. Ramachandran, der er direktør

på MV Hospital for Diabetes og en af

verdens største kapaciteter i kampen

mod sygdommen.

Havde Natrajan boet i Danmark, var

hans diabetes sandsynligvis kommet

for dagen på et tidligere stadie, for-

di han ville have opsøgt sin praktise-

rende, og gratis, læge, der ville forstå

symptomerne. Han ville også være

kommet under offentlig behandling –

og have råd til sin medicin.

Men i Indien er det offentlige sund-

hedssystem ikke gearet til at håndtere

diabetes – og private klinikker koster

mere, end mange mennesker kan beta-

le. Oveni kommer, at mange læger ved

så lidt om sygdommen,

at de ikke er i stand til

at stille diagnosen, selv

om de står med symp-

tomerne i hånden.

Det paradoksale i ud-

viklingen er, at epidemien

i virkeligheden skyldes de bedre

levevilkår, som asiatiske landes

kraftige vækst har skabt – en øko-

nomisk succeshistorie, som har

hjulpet millioner ud af fattigdom.

genetisk sVAghed For diAbetes.

Indiens nye rolle som verdens ser-

vicecenter – og Kinas og Vietnams

rolle som globale fabrikshaller – har

skabt en hidtil uset økonomisk og ma-

teriel fremgang. Middelklasser opstår,

og millioner strømmer ind til byerne,

får gode job og råd til fjernsyn, biler

og mad.

Men den glædelige udvikling har

41

42 www.samvirke.dk

en bagside. For med den stigende velstand følger også min-

dre motion, federe mad, stress – og diabetes.

I perioden 1971 til 2000 er udbredelsen af diabetes blandt

Indiens bybefolkning steget fra 1,2 til godt 12 procent. I Dan-

mark er tallet på landsplan cirka tre procent.

Og ifølge en undersøgelse fra 2006 blev antallet af

overvægtige teenagere i Indiens hovedstad Delhi næ-

sten fordoblet på to år – fra 16 procent i 2004 til 28 pro-

cent i 2006.

Det er tal som disse, der får forskere verden over til at

slå alarm.

»Diabetes er den pris, vi betaler for fremgang,« siger pro-

fessor Ramachandran.

Problemerne med fed kost og manglende motion er kun

alt for velkendt i Vesten. Men i Asien er der endnu en fak-

tor på spil.

Forskning gennem de seneste 20 år har nemlig vist, at in-

dere – og med stor sandsynlighed også kinesere, malayer og

andre asiater – har en genetisk svaghed for diabetes.

Tesen er, at hungersnød gennem tiderne har vænnet in-

dernes kroppe til at ophobe og gemme fedt til brug for hår-

de tider – fedtprocenten i en inders krop er simpelthen hø-

jere end vores.

Men hvor denne tilpasning før i tiden måtte have reddet

liv, risikerer den nu i stedet at koste liv. Den højere fedtpro-

cent giver nemlig inderne diabetes ved et lavere BMI (Body

Mass Index) og ved mindre ændringer i kostvaner og moti-

on end hos os i Vesten.

Det er en af grundene til, at indere i gennemsnit får diabetes,

og dens følgesygdomme, op mod 15 år tidligere i livet, end vi

gør. The Indian Task Force on Diabetes Care, en gruppe af 300

læger, ridser i et skriftligt nødråb problemet således op:

»Det foruroligende er ikke alene, at antallet af diabetikere

stiger, men at mennesker bliver ramt helt ned i 20-30-års al-

deren, og at komplikationerne kommer tidligere og udvikler

sig langt hurtigere, end vi tidligere har set.«

hård kritik AF regeringen. En anden væ-

sentlig årsag til de alvorlige konsekvenser i

Indien er, at diagnosen ofte bliver stillet i et

langt mere fremskredent stadie.

»Fire ud af 10 finder først ud af, at de har dia-

betes, når de får komplikationer som hjerte-

anfald og fodinfektioner. Og selv i de tilfælde

bliver en del ikke testet for diabetes,« fortæl-

ler professor Ramachandran og inviterer mig

med på stuegang.

Her får jeg ved selvsyn lov at opleve konse-

kvenserne af forkert behandlet diabetes. På

en af stuerne ligger en mand fra Kerala i det

sydlige Indien, som netop har fået amputeret

tæerne på den ene fod. På næste stue ligger en

kvinde, der er holdt op med at tage sine piller

for type 2-diabetes og nu er ved at udvikle den

insulinkrævende – og dyrere – type 1.

Stue for stue fortsætter beretningerne om

mennesker, der er mærket for livet, men som

alligevel er blandt de heldige, fordi de overhovedet er kom-

met ind på det private hospital.

Langt værre ser det nemlig ud for de fattige – den halv-

del af Indiens diabetespatienter, som tjener mindre end en

dollar om dagen:

»Mange af dem bliver aldrig testet. Og de, som gør, har

ofte udskudt testen, selv om de tydeligt mærker sympto-

merne. For de har hverken råd til at undvære deres løn for

at tage til læge – eller til den behandling, de har brug for,«

fortæller professor Ramachandran.

En fattig familie med diabetes hos blot ét medlem skal

således bruge op mod 35 procent af den samlede husstands-

indkomst på medicin.

Asiens søde forbandelse

Natrajan og hans kone Shanthi blev nødt til at sælge deres tobaksforretning for at

skaffe 18.000 rupies – cirka 2.700 kroner – til en operation, hvor han fik fjernet to

tæer som følge af sin sukkersyge

43Samvirke januar 2008

Alle disse forhold lagt sammen tegner billedet af en luren-

de katastrofe. For diabetes koster dyrt – både for den enkel-

te patient og for de ramte samfund. WHO vurderer således,

at diabetes og dens følgesygdomme over de næste 10 år vil

koste Kina over 3000 milliarder kroner i tabt BNP.

Og mens omfanget af diabetesepidemien bliver stadigt

tydeligere i disse år, gør de asiatiske regeringers manglende

indsats over for problemet det desværre også.

Listen over pengekrævende opgaver for et land som In-

dien er alenlang: Infrastrukturen, der er fundamentet for

fortsat økonomisk vækst, er elendig. Fattigdom, et plaget

miljø og manglende uddannelse er andre store udfordrin-

ger. Og dertil kommer sundhedssystemet, som primært er

indrettet til at løse akutte problemer – ikke til at forebygge

og behandle livsstilssygdomme.

Indien bruger i dag knap en procent af BNP på sundheds-

sektoren – mod det dobbelte i mange andre udviklingsøko-

nomier og ni procent i Danmark. Og kritikken fra indiske læ-

ger og internationale organisationer er da også hård:

»Den indiske regering har tydeligvis ikke forstået proble-

mets omfang og de konsekvenser, diabetes vil få for Indien.

I 2006 gav de fem millioner rupies (cirka 750.000 kroner, red.)

til bekæmpelse. Men vi har brug for tusinder af millioner ru-

pies,« siger professor Ramachandran. Lignende toner lyder

fra Diabetes in India og WHO.

oplysning er VeJen Frem. Men hvad skal der så ske, den

dag pengene måtte være der?

»Det vigtigste er at øge befolkningens og sundhedssyste-

mets viden om diabetes og om, hvordan risikoen for at blive

ramt mindskes. Dernæst skal vi have fødevareindustrien til

at oplyse ordentligt om deres produkter og om vigtigheden

af at spise ordentligt,« siger professoren.

Læger og organisationer har i årevis efterlyst et natio-

nalt program til bekæmpelse af diabetes. Men opgaven er

enorm, for det er ikke muligt blot at importere et eksiste-

rende program, forklarer præsidenten for Diabetes India,

doktor Shaukat Sadikot:

»Indien er alt for stort og heterogent et land til, at vi kan

kopiere nogle af de eksisterende programmer. Tænk blot på,

at vi har 18 sprog med mere end 200 dialekter. Dertil kom-

mer alle de etniske og religiøse forskelle.«

Mens regeringen tøver, har læger og hospitaler i både

Nord- og Sydindien på eget initiativ indledt regionale oplys-

ningskampagner og uddannelse af sundhedspersonale.

I Delhi skal et program, med støtte fra World Diabetes

Foundation (WDF), over tre år undervise 50.000 skolebørn

og 10.000 forældre i betydningen af sund kost og tilstræk-

kelig motion.

Og i Chennai har MV Hospital, igen med støtte fra WDF,

de seneste år uddannet næsten 3000 læger i at kunne diag-

nosticere diabetes på et tidligt stadie.

Men uanset hvor gavnlige sådanne initiativer måtte være,

rækker de kun ud til en brøkdel af de godt 1,1 milliard indere.

Og imens breder epidemien sig dag for dag og ødelægger

fremtiden for unge mænd som Natrajan. n

Diabetes er en sygdom, som forhindrer kroppen i

at producere tilstrækkeligt insulin eller effektivt

bruge det, der er. Insulin er et hormon, der trans-

porterer sukker ud til kroppens celler og sikrer

den rigtige forbrænding af mad og drikke. I mod-

sat fald stiger blodsukkeret, hvilket på sigt kan

skade blandt andet hjerte, øjne og nyrer.

De vigtigste årsager til diabetes er overvægt og

fed mad, manglende motion, rygning og stress.

Diabetes findes i to varianter. Type 1, som kræver

tilførsel af insulin, fordi kroppen ikke selv kan pro-

ducere nok. Og type 2, der skyldes, at kroppen ikke

effektivt kan udnytte det insulin, den selv produ-

cerer. Her består behandlingen – ud over motion

og sund mad – oftere af tabletter end af insulin.

Ni ud af 10 diabetikere på verdensplan lider af

type 2. Symptomerne er mildere end ved type 1,

og mange opdager derfor først sygdommen, når

de bliver ramt af følgeskader. Blandt de alvorlig-

ste er nyre- og hjertesygdomme, slagtilfælde,

infektioner, amputationer og nedsat syn eller

blindhed.

I 2005 kostede diabetes officielt 1,1 million men-

nesker livet, men ifølge WHO kan det reelle tal

være op til tre gange højere. 80 procent af døds-

faldene sker i udviklingslande.

På verdensplan ventes antallet af diabetikere at

stige fra 171 millioner i år 2000 til 380 millioner

i 2030.

Læs mere på Diabetesforeningens hjemmeside:

www.diabetes.dk

44 www.samvirke.dk

Lektier er spild af tid. De bør omgåen-

de afskaffes.

Eleverne lærer nemlig ikke mere, når

de har lektier for, end hvis de ikke har.

De fleste elever er sikkert enige i, at

det er træls at lave lektier, for at sige

det på jysk. Mange forældre har sam-

me oplevelse: Det koster ofte tid og

psykisk energi fra forældrenes side,

hvis man skal have børnene til at lave

deres lektier. Hvis det virkelig er kor-

rekt, at det er spild af tid, mener jeg na-

turligvis, at vi skal sløjfe lektierne.

En række nye undersøgelser i udlan-

det, særligt USA, tyder på, at eleverne

ikke lærer mere, når de har lektier for,

end hvis de ikke har. Undersøgelserne

er opsamlet og formidlet af Alfi Kohn

i bogen The Homework Myth (Lektie-

myten). Konklusionen er, at lektier er

et overgreb på børn og forældre, og at

lektierne øjeblikkeligt bør afskaffes.

I Danmark er vi ikke vant til at sætte

spørgsmålstegn ved værdien af lekti-

er. Det er en århundredgammel traditi-

on, at eleverne har lektier for, og vi har

for vane at sætte lighedstegn mellem

mange lektier og et højt fagligt niveau.

Da emnet blev diskuteret i danske me-

dier i efteråret, var konservative poli-

tikere og pædagoger straks ude med

forsvar for lektierne. Tilsyneladende

uden større interesse for, om de virker

eller ej, men med det argument, at det

beviseligt giver højere karakterer at

arbejde effektivt videre med tingene

hjemme. Men der står intet i folkesko-

leloven om, at elever skal have lektier

for. Ja, der står end ikke noget om, at

skolen har ret til at give eleverne lek-

tier for. I loven og tilhørende bekendt-

gørelser står der, at eleverne skal un-

dervises i de og de fag i så og så mange

timer. Når skolerne derudover pålæg-

ger eleverne hjemmearbejde, sker det

faktisk uden hjemmel i loven.

Ganske vist kan man i de store klas-

ser få noget fornuftigt ud af lektier, hvis

man altså bruger dem rigtigt. Lektier i

folkeskolens første klasser er derimod

under alle omstændigheder spild af tid.

Ja, lektier er måske ligefrem skadelige,

fordi de ødelægger elevernes lyst til

at lære. Det øger også uligheden mel-

lem de børn, hvis forældre kan og vil

hjælpe, og dem, der er mindre heldigt

stillet. Det betyder, at Rosa med akade-

mikerforældrene næsten får for meget

hjælp, mens Annas mor, der er enlig og

arbejder på skiftehold, er for træt til at

hjælpe Anna, når hun har fri.

At lektier ikke virker, er ikke det sam-

me, som at det er overflødigt at træ-

ne og øve sig, når man skal lære no-

get. Tværtimod, værdien af øvelse og

træning er meget grundigt dokumen-

teret, og vi har i den danske folkesko-

le haft for lidt respekt for værdien af

træning.

Men træningen bør foregå på skolen

og ikke i hjemmet. Kan man ikke nå det

hele i de almindelige undervisningsti-

mer, bør man gøre lektierne til et fast

indslag i SFO’erne og lave lektiecafe-

er på skolen. Hvis der er faste rammer,

og hvis der er voksne til rådighed med

hjælp og støtte, får eleverne mere ud

af træningen.

Hvad med de østasiatiske lande og

Finland, som ligger i toppen af PISA-

ranglisten, når unges skolefærdighe-

der måles og sammenlignes?

I disse lande laver eleverne masser

af lektier. Beviser det ikke deres værdi?

Nej, ikke uden videre.

Det er nemlig afgørende, hvordan

eleverne og deres forældre ser på lek-

tierne. Hvis de vitterlig er præstations-

orienterede og disciplinerede, kan de

godt få noget ud af det.

Hvis det derimod kniber med moti-

vationen, og lektierne bliver set som

en uoverkommelig belastning for både

forældre og elever, bliver udbyttet rin-

ge.

Ifølge Alfi Kohn er det problemet i

USA, og det er grunden til, at han fore-

slår, at lektierne helt afskaffes.

Hvis eleverne ikke får noget ud af

at sidde og svede over bøgerne der-

hjemme, som flere undersøgelser viser,

mener jeg derfor, at vi lige så godt kan

tage konsekvensen og droppe dem.

I alt fald i de små klasser. n

»Lektier i folkeskolens

første klasser er under

alle omstændigheder

spild af tid«

Drop lektierne

Sy

NS

Pu

NK

T

Eleverne lærer ikke

mere, når de har lektier

for, end hvis de ikke

har. Derfor kan vi

lige så godt droppe

lektierne, mener

per Fibæk laursen.

Han er professor ved

Danmarks Pædagogiske

universitet og en

af landets førende

eksperter inden for

undervisning og

udvikling af folkeskolen

Gælder fra mandag den 31. december til og med den 31. januar 2008 - så længe lager haves

BEMÆRK ENKELTE MEDLEMSTILBUD KUN GÆLDER EN UGE.

JanuarMEDLEMSTILBUD

Acer bærbar PC • Intel Celeron M 540 Santa Rosa (1,86 Ghz) • 1024 MB DDR2 ram (2x512) • Intel Media Accelerator X3100 optil

256 MB delt ram • 15,4” WXGA CrystalBrite TFT 1280 x 800 pixel • 120GB 5400RPM • DVD+/-RW double-layer og DVD-RAM brænder• Trådløst 802.11 b/g Wi-Fi CERTIFIED• 0,3 Megapixel Crystal Eye • 2 indbygget stereo højttalere (2 watt) • Software: Windows Vista Home Premium,

60 dage Microsoft Offi ce 2007, Norton Antivirus inkl 90 dages gratis opdatering og Adobe Reader

Model: Aspire AS5315 101G12Mi

Læs mere på www.nettorvet.dk

Få medlemsrabatten straks og op til 52 dages rentefri kredit- læs mere side 2

1,86 GHz processor og

indbygget webcam

Medlemsrabat 1500,-

Din medlemspris 3495,-Pris ikke medlemmer 4995,-

DETTEMEDLEMSTILBUD

Gælder til og med SØNDAG den 6. januar- så længe lager haves

Bestil på NETtorvet - gratis levering til butikken- hent og betal i butikken.

*Nu kan du betale alledaglige indkøb medmedlemskortet

Nu er det muligt at bruge FDB medlemskortet som betalingskort. FDB tilbyder nemlig medlemmerne et gebyrfrit MasterCard, som både fungerer som medlems- ogbetalingskort.

• Årligt gebyr: 0 kr.• Op til 52 dages rentefri kredit• Brug det i medlemsbutikkerne eller de steder, som tager imod MasterCard• Mulighed for afbetaling (ÅOP før skat 17,2 %)

Læs mere på www.fdb-betalingskort.dkEller hent et ansøgningsskema i butikkerne

Kan købes i Kvickly xtra

Kan købes i Kvickly

Kan købes i SuperBrugsen

Kan købes i Dagli’Brugsen

Kan købes i LokalBrugsen

Kan bestilles på www.nettorvet.dkDu vælger selv hvilken butik, varen skal leveres til.

Du kan altid bestille et medlemstilbud i butikken. Hvis medlemstilbuddet ikke er mærket med din lokale butik, kan butikken bestille det hjem – så længe lager haves.

Mærkerne her viser i hvilke butikker, du kan købe de enkelte medlemstilbud.

Vis dit medlemskort og få medlemsrabatten straks.

HVER MÅNED

VIND1 million kr.

Konkurrence for

medlemmer2008

Nu kan du blive Medlemsmillionær, når du handler.

Hver måned i 2008 trækker vi lod om 1 million kr. blandt alle, der i løbet af måneden har fået scannet deres medlemskort i en af Coops medlemsbutikker.

Lodtrækningen sker i starten af den efterfølgende måned og vinderen får direkte besked.

Du kan højst få et lod om dagen - også selv om du handler fl ere gange. Du behøver ikke nødvendigvis købe noget.

Få blot scannet dit medlemskort i butikken for at få et lod.

Medlemsrabat 1000,-Din medlemspris

5995,-Pris ikke medlemmer 6995,-

Acer bærbar pc• AMD Athlon 1.8GHz processor • 2048MB ram(2*1024)DDR2 • 250GB harddisk - 8x DVD Super • Multi double layer drev • Trådløst netværk 802.11b/g • 5-i-1 kortlæser • 17” WXGA CrystalBrite 1440 x 900 pixel • NVIDIA GeForce 7000 grafi kkort • Windows Vista Home PremiumModel acer AS7520-6A2G25Mi Læs mere på www.nettorvet.dk

PC Hugo Classic 1-8 Hugo er en af de absolut mest succesfulde børneserier til PC gennem tiden. Vælg mellem 8 klassiske titler.

Medlemsrabat 50,-Din medlemspris

4995Pris ikke medlemmer 9995

Frit valg

Mobiltelefon uden abonnement• Farve LCD skærm • 40 polyfoniske ringetoner • Standby tid op til 200 timer• 900/1800 Dual Band • Vægt 70 g Model LG KG110

Medlemsrabat 200,-Din medlemspris

349,-Pris ikke medlemmer 549,-

Ikke sim låst

Træbriketter 5 pakkerI emballeret plastpose. Består af pressede spåner, trærester og savsmuld 10 kg plastpose.Brændværdi ca 4600 kcal

Begrænset mængde

Max 20 poser pr kunde

Askebrænde1 tårn indeholder 2,1 stablede rummeter som svarer til 3 skovrum-meter træ.

Tekniske data Brændværdi (Effektiv) ca 4100 kcal/kg. Brændelængde ca 30 cm. Vandindhold ca 20%. Pallemål i cm L 100 x B 120 x H 200 cm. Pallens vægt ca 1000 kg.

Leveringstiden er maks 10 arbejdsdage fra vi har modtaget din bestilling.

*Vi leverer til hele landet, dog ikke til øer uden broforbindelse. Det er et krav, at der er fast underlag

Op til52 DAGES

KREDITpå dit

FDB MasterCard** Læs mere

på side 2

Asgård 6 brændeovn Funktionel konvektions-brænde- ovn med skjulte hængsler og askeskuffe skjult bag lågen. Lågen er forstærket med buk og der er støbejernsrist i bunden af brændkammeret. Luften kan reguleres således at optimal forbrænding opnås. Indbygget rude-skylleluft der holder ruden fri for sod. Tager brændestykker på op til 35 cm. Partikeludslip på under 5g pr indfyret træ (tørvægt). DS-plus godkendt. Glasplade medfølger ikke.

Læs mere på www.nettorvet.dk

Deltag ved at vise dit medlemskort - max 1 lod pr. dag- læs mere på www.nettorvet.dk

DETTEMEDLEMSTILBUD

Gælder fra SØNDAG den 6. januar, til og med

søndag den 13. januar- så længe lager haves

Medlemsrabat 800,-Din medlemspris

3195,-Pris ikke medlemmer 3995,-

2 tårne med ask

Din medlemspris

3395,-Medlemsrabat 595,-

Pris ikke medlemmer 3990,-

Din medlemspris

1795,-Medlemsrabat 200,-

1 tårn med ask

Pris ikke medlemmer 1995,-

Medlemsrabat 11475

Din medlemspris 50,-Pris ikke medlemmer 16475

5 pakker

Tagboks Ideel til skiferien. Universal monteringsbeslag for nem og hurtig montering. Boksene åbnes langs siden hvilket giver god adgang når der skal pakkes. Med lås og frontlukkebeslag.Lastholder medfølger ikke, kan købes separat. Se mere på www.NETtorvet.dk

SelepudeMed helbetræk som giver god siddekomfort. Løfter barnet op, så det kan bruge bilens 3-punktssele. Til børn fra 15-36 kg. Betrækket er af tageligt og kan vaskes ved 30 grader. ECE R 44/3 godkendt.

AutostolAnbefales til børn fra ca. 9 mdr. op til ca. 4 årGodkendt i gruppe 1-2-3 Udstyret med 5-punktsele og hvile beslag for ekstra komfort. Monteres ved hjælp af bilens 3-punktssele ECE R 44/04 godkendt. Model Star Max.

AutostolBehagelig autostol i luksusklassen. Anbefales til børn fra ca. 9 mdr. op til ca. 4 år.Godkendt i gruppe 0-1-2-3. Stolen er med 5-punktsele og sove/hvile siddestilling - central selestrammer. Kan justeres både i bredden samt højden på nakke-puden ECE R 44/04 godkendt. Model Mega Max Plus.

Din medlemspris

795,-Medlemsrabat 300,-

Mål 320 ltr - 132 x 78 x 36 cm

Pris ikke medlemmer 1095,-

Din medlemspris

1195,-Medlemsrabat 500,-

Mål 430 ltr - 180 x 78 x 36 cm

Pris ikke medlemmer 1695,-

OK Optima olie Optima Super Plus er en exceptionel fuldsyntetisk motorolie fra OK.Sikrer perfekt smøring, selv i de mest moderne biler, hvor der anbefales fuldsyntetisk motorolie. OK Optima 5W/40 4 liter.

Delsyntetisk motorolie fra OK i topkvalitet.Rigtig god motorolie, der foruden høje ACEA og API specifi cationer, opfyl-der hårde krav fra europæiske bilproducenter. OK Optima 10W/40, 4 liter.

OK Optima 5W/40 4 liter.

Medlemsrabat 130,-Din medlemspris

18995Pris ikke medlemmer 31995

OK Optima 10W/40, 4 liter.

Medlemsrabat 80,-Din medlemspris

16995Pris ikke medlemmer 24995

Model Star Max

Medlemsrabat 29905

Din medlemspris

49995Pris ikke medlemmer 799,-

Model Mega Max Plus

Medlemsrabat 396,-Din medlemspris

699,-Pris ikke medlemmer 1095,-

Medlemsrabat 70,-Din medlemspris

7995Pris ikke medlemmer 14995

Børne DVD markedVælg mellem Turtles, Care bears, Jordbær Marie, Morten Skildpadde eller Traktor Tom

Medlemsrabat 2495

Din medlemspris

25,-Pris ikke medlemmer 4995

Frit valg

Kostguide med kalorietabellerSlank med omtanke. Hjælp til planlægning af indkøb.Gode råd til sunde og kaloriefat-tige måltider med det rigtige næringsindhold. Introduktion til sammensætning af sund hver-dagskost og slankekure. 240 sider illustreret.

Sofi e barnevognMed lift, taske, 2 madrasser og varekurv. Liggemål 95 x 40 cm. Knækstyr (styrhøjde 88-105 cm). Letløbende lufthjul med bremse for og bag. Vandafvisende og ånd-bart stof. Sort. Testet og godkendt efter EN-1888 standarden samt til-læg. Ståbrædt, 299,95 kan bestilles i butik, eller på www.nettorvet.dk

Carl Lewis løbebånd med computerHastighed 0-16 km/t. 1,75 HK motor.Løbefl ade B 45 x L 1282 cm. Med computer der viser puls, distance, kalorier, tid og hastighed. 12 programmer til manuel træning. Motoriseret indstilling til op ad bakke (10% stigning). Kontrol af hastighed via håndbevægelse. Kan foldes sammen. 2 års garanti - evt. reparation udføres hos kunden.

Levering direkte til din adresse

Rocky City cykel Model Broadway Two. 3 Spectro T3 navgear.Drejeskifter i håndtag. Fodbremse på baghjulet og aluminium V-bremse på forhjulet. Hjulstr 28“ aluminiumsfælge

Stelstr Herre 55 cmDame 51 cm Stålstel Sort 90% samlet

VIND 1 million kr. - se side 2

Medlemsrabat 50,-Din medlemspris

9995Pris ikke medlemmer 14995

Medlemsrabat 2500,-Din medlemspris

4495,-Pris ikke medlemmer 6995,-

Medlemsrabat 596,-Din medlemspris

999,-Pris ikke medlemmer 1595,-

Medlemsrabat 600,-Din medlemspris

1695,-Pris ikke medlemmer 2295,-

Medlemsrabat 8000

Din medlemspris

4995Pris ikke medlemmer 12995

Skøn mad med Weight Watchers Den nyeste bog i serien fra Weight Watchers.Foruden lækre og sunde opskrifter, får du nogle enkle madlavnings-medtoder og tips, der kan gøre det lettere at gå i køkkenet. Opskrifterne er samlet i temaer så du let kan fi nde den type mad der passer dig.

Opgradér dit medlemskort til GEBYRFRIT MasterCard*- læs mere side 2

Op til

52 DAGES KREDIT

på dit FDB MasterCard*

5 nøgler Milano strikkegarn30% mohair/70% acryl. Nøgle med 50 g løbelængde ca 190 mtr. Et moderne garn i fl ere modefarver.

5 nøgler Firenze strikkegarn45% bomuld/45% acryl/10% polyamid.Nøgle med 50 g løbelængde ca 115 mtr. Et fl ot garn med en enkelt blank tråd spundet ind i. Flere fl otte forårsfarver.

Skrivebord og stol I ahornmelamin L 110 x B 60 x H 74 cm. Bordplade samt ramme er 32 mm. Kontorstol med gråt stof.

NanoLotus® nanoteknologi til badeværelset..NanoLotus® Bad & Sanitet Forsegling/Rens er et specielt designet nanoteknologisk produkt som beskytter dit badeværelse med en usynlig nano-forsegling.Overfl ader vil afvise vand- og olieholdige væsker. Daglig rengøring lettes væsentligt, da snavs og skidt ikke længere kan hæfte på en nano-behandlet overfl ade.

Nano-sættet indeholder:1 x Bad & Sanitet Forsegling1 x Bad & Sanitet Rens3 x Nano Svampe2 x Fiberklude

Få en opskrift i butikken eller på

en af kædernes hjemmesider

3 stk fotoalbum Med plads til 300 billeder i hvert album. I str 10 x 15 cm. Vælg mellem sort, rød eller blå.

Læs meget mere om nano-teknologi og

produkterne på www.NETtorvet.dk

5 nøgler

Medlemsrabat 2475

Din medlemspris

5000Pris ikke medlemmer 7475

Medlemsrabat 300,-Din medlemspris

499,-Pris ikke medlemmer 799,-

Medlemsrabat 100,-Din medlemspris

19995Pris ikke medlemmer 29995

Stockholm lænestol med skammel Med spaltlæder på siddefl aderog kunstlæder på bagsiden.Stel i lakeret birketræ.Med hvilefunktion.Hvileindstilling er 112 cm.Stolen kan dreje rundt.Stol H98/89 x B 74 x D 86 cm.

Medlemsrabat 500,-Din medlemspris

499,-Pris ikke medlemmer 999,-

3 stk fotoalbum

Medlemsrabat 6985

Din medlemspris

50,-Pris ikke medlemmer 11985

Hele sættet

Få en opskrift i butikken eller på

en af kædernes hjemmesider

5 nøgler

Medlemsrabat 3475

Din medlemspris

10000Pris ikke medlemmer 13475

3 album med plads til 900 billeder

– Gør det med et smil...

Medlemstilbuddene er kun et begrænset parti. De annoncerede priser gælder ikke for Færøerne og Grønland. Der tages forbehold for trykfejl, rente- og afgiftsændringer.

Boheme spisebord med 4 stole Sort eller hvidlakeret. MDF- og fyrretræ.Bordmål L 150 x B 100 x H 74 cm

KøkkenvognFSC-mærket hvidlakereteucalyptustræ.Stor skuffe med håndtag irustfrit stål.Bordplade i rustfrit stål.Mål L 70 x B 40 x H 82 cm.

Torino bordlampe Opal hvid. 3 mtr hvid ledning. H 180 mm. Max 60 watt. E27 fatning. Uden skærm. Designet af Michael Bang.Fås også i 250 mm til medlemspris 695,-

Medlemsrabat 1000,-Din medlemspris

3995,-Pris ikke medlemmer 4995,-

Medlemsrabat 300,-Din medlemspris

595,-Pris ikke medlemmer 895,-

Medlemsrabat 696,-Din medlemspris

999,-Pris ikke medlemmer 1695,-

Medlemsrabat 130,-

Mythos pendel Opal hvid. 3 mtr hvid ledning. H 240 mm x B 350 mm. Max 60 watt. E27 fatning. Desginet af Sidse Werner. Fås også i 450 mm til medlemspris 1395,-

Medlemsrabat 600,-Din medlemspris

1195,-Pris ikke medlemmer 1795,-

VaskemaskineKapacitet 5 kg. 1400 omdr/min. 30 cm stor luge med 140 grader åbningsvinkel. Programstatus vises via lysdioder. AquaSpar-system.Mål 850 x 600 x 590 mm. Tilslutningseffekt 2300 watt. Energiforbrug 0,95 kWh. Vandforbrug 49 liter.Model WAA28161SN.

Medlemsrabat 1000,-Din medlemspris

3495,-Pris ikke medlemmer 4495-

Kondenstørretumler Kapacitet 6 kg. Duo-Tronic. Indikering for tørringsforløg, rensning af fi lter og tømning af kondensbeholder. TouchControl taster: start/stop, skåne. Mål 842 x 598 x 625 mm. Model WTE 84160 SK.

Kombiovn Med varmluft, grill og mikrofunktion 4 effekttrin. Kapacitet 21 ltr. Optøningsfunktion. Børnesikring, ur og timer. Max temperatur 200 grader. Mikroeffekt 800 watt.Grilleffekt 1200 watt. Varmluftseffekt 1200 watt. Mål H 28x D 41 x B 48,5 cm. Model Fortunella.

Medlemsrabat 426,-Din medlemspris

569,-Pris ikke medlemmer 995,-

Din medlemspris

36995Pris ikke medlemmer 49995

4 stk. Torino havestole med hynder

Hvidmalet aluminium.Naturfarvede hynder.

Sædehøjde 40 cmStolhøjde 87,5 D 62,5 B 46 cm

Pris ekskl. bord

800,-

- du henter og betaler i butikkenTilbuddene gælder fra fredag den 28. december til og med den 31. januar – så længe lager haves.

Vi tager forebeholdt for trykfejl, manglende leverencer, afgiftsændringer samt udsoglte varer.

Start det nye år på NETtorvet

Teleskop fl agstang med fl ag

I aluminium og 6 mtr høj Består af 4 stænger af 1

mm tykkelse som trækkes ud Inkl fl ag 90 x 150 cm

14995

Postkasse 6000 Antracit I skandinavisk klassisk design. Fremstillet i 1 mm antracit lakeret galvaniseret stål. Monteret med cylinderlås med mulighed for at udskifte til rukolås. Mål: 48,5x34,5x17,0 cm

44995

Elektrisk sneslynge3 indstillings muligheder for hjul

Snekaste højde max 2,5 m. Max sne højde 18 cm.

Justerbar sneudkast 10-15 grader. Overbelastningssikring.

Bredde: 31,5 cm 1960 omdr/min. 800W, 50Hz

49900

Terracotta krukkesætmed 2 krukkerVælg mellem rundeller fi rkantet medmosaik på siden.Rund:Stor: H40 x Ø 39 cmLille: H30 x Ø18 cmFirkantet:Stor: H32 x Ø 38 cmLille: H25 x Ø30 cm

15995

HALV PRIS

LANGT UNDER HALV PRIS

SPAR 1500,-449500

Epson Projektor 2200 ANSI Lumens XGA (1024x768). Kontrast 400:1 E-TORL pære fra Epson holder i op til 4000 timer. Sikkerhedsfunktionerne omfatter en robust spærre, lås og adgangskodebeskytter. Nem at bruge med opstart på 5 sekunder og nedlukning på 1 sekund. Taske medfølger ikke. Model: EMP X52

SPAR 150,-

SPAR 150,-

SPAR 70,-

SPAR 1596,-SPAR 400,-

www.nettorvet.dk

Digital Videokamera - Digital SD kort videokamera - Mpeg2 optagelse ( dvd kvalitet ) - Water Resistance - Shokproof op til 1,2 m - 10 x optisk zoom - 2,7” Wide LCD skærm model: SDR-S10E-K

319500

De 5 Gaarde kyllinger Dybfrost Frijsenborg Herregårdskylling fra De 5 Gaarde er dansk salmonellafri kylling, som er fodret med en specialudviklet foder-blanding baseret på majs og hvede. Dette giver en saftig og smagfuld kvalitets-kylling.

Pakken indeholder: 4 X 600 g over-/underlår i alubakke 4 x 500 g brystfi let 4 x 600 g bryststeg i alubakke

kg-pris 51,54

34995

INKL. 2 GB SD KORT

Digital KameraOpløsning : 6 megapixel Lumix optik Optisk billedstabillisering 3 x optisk zoom 4 x digital zoom 2” LCD skærm model: DMC-LS60EGMS

99900

kg-pris 99,38

795,-

6800 g

SPAR 50,-

kg-pris 51,54

49995

Den daglige kødpakke 3 x 500 g hk svinekød 16-22% 3 x 500 g hk oksekød 8-12% 2 x 500 g fadkoteletter 2 x 600 g nakkekoteletter 2 x 500 g svinebryst i skiver 2 x 500 g skinkekød i tern 1 x 500 g oksekød i tern 1 x 500 g venøsteaks 3 x 500 g medister Dybfrost

9700 g

8000 g

Postkasse 2400Klassisk postkasse, fremstillet i galvaniseret stål, kombineret med plast sider. 100% rustfri materialer. Monteret med cylinderlås.Mål: 470 x 350 x 170

27995

Postkasse LT150Enkel og robust postkasse, fremstillet i galvaniseret stål eller hvid. Monteret med cylinderlås.Mål: 330 x 390 x 150Frit valg

19995

INKL. 1 GB SD KORT

Kalvekødspakke1 x ca 1000 g kalvspidsbryst 1 x ca 600 g kalvecuvette 3 x 300 g wienerschnitzel 1 x 1000 g kalvesteg “kuglegrill” af inderlår eller klump 2 x 500 g kalvestrimler 2 x 300 g fl anksteak 1 x 1000 g kalvebaconsteg af tykkam 4 x 500 g hakket kalvekød 10% Dybfrost

54 www.samvirke.dk

hVAd er groFt brød?

Susanne Togeby, Aalborg:

n Et af de officielle kostråd lyder, at

man skal spise groft brød. Men hvad

er egentlig definitionen på groft brød?

Er det et spørgsmål om fiberindholdet

alene, eller er der andre forhold? Det er

desværre kun på få pakker, at fiberind-

holdet er angivet.

svar fra Per Brændgaard:

Hjerteforeningen definerer groft hve-

debrød som brød med mindst fem

gram kostfibre og højst fem gram fedt

per 100 gram. Det kan du bruge som

en tommelfingerregel for lyse brød-

typer.

Retningslinjen for rugbrød er, at det

bør indeholde mindst otte gram kost-

fibre og højst otte gram fedt per 100

gram. Tallene er højere for rugbrød,

fordi det har en meget høj fuldkorns-

procent og dermed højere fiberind-

hold, og fordi nogle rugbrød indehol-

der mere fedt på grund af indholdet

af sunde, olieholdige kerner. Du bør

også vurdere, hvor stor andel af kor-

net eller melet der er fuldkorn i for-

hold til raffineret mel. Jo tættere på

100 procent, jo bedre. Fuldkorn er

hele kerner, knækkede kerner og fuld-

kornsmel, for eksempel grahamsmel.

I raffineret mel, eksempelvis almin-

delig lyst hvedemel, er kornets klid

og kim sigtet fra. Mange brødprodu-

center er begyndt at deklarere fuld-

kornsprocenten på pakken, så det er

muligt at sammenligne fuldkornspro-

centen mellem forskellige grovbrød.

Mindst 50 procent af kornet i et brød

bør være fuldkorn. Det er ikke nok at

se på fiberprocenten. Kostfibre er kun

ét af flere sundhedsfremmende stof-

fer i fuldkorn, så fibre bør ikke erstat-

te fuldkorn.

når Chili »brændes AF«

Jan Bacher, Kirke Hyllinge:

n Jeg har igennem mange år brugt

frisk chili i madlavningen. Jeg »afbræn-

der« chilien og får styr på den stærke

smag.

Hvad sker der, når man »brænder

af«?

Når jeg ikke har frisk chili, har jeg be-

nyttet tørret chili og et tørret produkt,

som kaldes piri-piri. Det indeholder til-

syneladende alle delene fra chili – kød,

frø m.v. Men her kan jeg ikke mildne det

stærke ved at brænde det af. Hvad er

forklaringen på det?

Er der noget ernæringsmæssigt godt

ved brug af chili i maden?

sUsAnne knøChel

er professor i mikrobio-

logisk fødevaresikker-

hed ved Institut for Fø-

devarevidenskab ved

Københavns Universi-

tet. Susanne Knøchel

forsker i bakterier i fø-

devarer.

leiF skibsted

er professor i fødeva-

rekemi ved Institut for

Fødevarevidenskab ved

Københavns Universi-

tet og medlem af Moti-

ons- og Ernæringsrådet.

Han er ekspert i mole-

kylær gastronomi.

per brændgAArd

er cand.scient. i human er-

næring og har sin grund-

uddannelse fra Ankerhus

Seminarium. Han er til-

knyttet CVU Sjælland, An-

kerhus Seminarium og er

ekspert i madens betyd-

ning for sundheden.

Winnie From thesbøl

er cand.pæd. i ernæring

og hjemkundskab og

professionsbachelor i er-

næring og sundhed. Hun

arbejder som videncen-

terkonsulent ved Viden-

centeret, CVU Sjælland,

og er tilknyttet Ankerhus

Seminarium i Sorø.

inger AbildgAArd

er madredaktør på

Samvirke, hvor hun si-

den 1994 har skrevet

og redigeret bladets

madsider. Til brevkas-

sen kan hun desuden

trække på FDBs egne

eksperter.

KASSENBREV

55Samvirke januar 2008

svar fra Leif Skibsted:

Retter med chili giver en anderledes og

tidligere mæthedsfornemmelse og kan

derfor være med til at forhindre over-

spisning. Flere og flere undersøgelser

tyder også på, at chili øger kroppens

forbrænding. Chili kan dermed være

med til at forhindre overvægt. Chi-

li har et højt indhold af carotenoider

og i frisk tilstand også af C-vitamin, så

det er yderst positivt, at chili i dag er

det mest anvendte krydderi i verden.

Stoffet, der giver chili den skarpe smag,

hedder capsaicin. De mange forskellige

typer chili har højst forskelligt indhold

af capsaicin, derfor kræver madlavning

med chili omhu. Friske chili indeholder

60 procent vand. Ved kraftig opvarm-

ning (afbrænding) nedbrydes capsaicin

i vandfasen delvist til ikke-skarpe stof-

fer, og enzymer, der ellers fortsat dan-

ner capsaicin, bliver inaktive. I tørret

chili er denne nedbrydning og inakti-

vering allerede sket under produktets

tørring. Opvarmning af tørret chili i lidt

olie eller tørt i forbindelse med mad-

lavning formindsker derfor ikke mæng-

den af capsaicin yderligere. Brug derfor

mindre af den tørrede chili eller brug et

mildere produkt.

kemien i FArsen

Gerd Have, Greve:

n Min oldemor lærte mig, at hakket

kød altid som det første skal »røres sejt

med salt«, for at en færdig farsret hæn-

ger ordentligt sammen. Det virker. Og

når jeg drysser groft salt på kødet og

rører med en ske med hul, ændres både

struktur og farve i løbet af kort tid.

Det hakkede kød samler sig i en

klump, og farven ændres mod det mere

transparente og rødlige. Hvis kødet in-

deholder meget fedt, sætter fedtet sig

på »hullet« og kan skrabes væk.

Hvis der tilsættes andet end saltet,

sker der ingenting, så det er ikke selve

røringen, der gør udslaget.

Nu vil jeg gerne vide, hvad der sker

rent kemisk.

svar fra Leif Skibsted:

Salt gør nogle af køds proteiner mere

opløselige i vand. Når kød til fars så-

ledes »ansaltes«, som det ofte kaldes,

indeholder vandet i farsen efterføl-

gende mere opløst protein. Det oplø-

ste protein er en god emulgator, der

gør, at fedt og vand forenes bedre, da

proteinet lægger sig i grænselaget mel-

lem fedt og vand i farsen. Derfor hæn-

ger en farsret bedre sammen, når far-

sen først røres med salt og får lov til

at hvile, så de opløste proteiner kan

nå at finde på plads. En »ansaltet« fars

kan imidlertid udskille fedt, hvis den

røres for kraftigt eller for længe i en

proces, der minder om smørkærning.

Ved smørkærning udskilles mælkefedt

fra fløde – der også er en blanding med

opløste proteiner i grænselaget – og

samles som smør.

slem soFAlUgt

n Hvad gør man med en sofa, der lug-

ter? spurgte Dora Friis Nielsen i Sam-

virke juni. Bank den let, og anbring en

svamp dyppet i eddike- eller salmiak-

vand i en skål, og stil den et diskret

sted i rummet, svarede Winnie From

Thesbøl. Gerd Have, Greve skriver:

Jeg har fjernet røglugt fra arvede

møbler og tæpper med en ozonmaski-

ne, som ilter al organisk lugt væk.

Jeg puttede et møbel ad gangen ind i

en meget stor og tyk plasticpose sam-

men med apparatet ude i carporten,

for at undgå ulykker med at indånde

ozonen. Efter et døgn var al ilde lugt

væk.

Hvis man af sikkerhedsmæssige

grunde ikke kan leje apparatet, kan

møblet sendes til et firma. Se under

»Skadeservice«.

svar fra Winnie From Thesbøl:

Tak for oplysningen. Man skal naturlig-

vis have den fornødne udenomsplads

til selve processen og huske, at ma-

skinen kræver en grundig indføring i,

hvordan den skal håndteres.

Send dit spørgsmål til

Samvirkes eksperter:

Samvirke, Fanøgade 15,

2100 København Ø

mærk kuverten »Brevkassen«

– eller på en mail til

brevkassen@fdb.dk

Kun et spørgsmål ad gangen!

Alle offentliggjorte spørgsmål til

brevkassen belønnes med et ek-

semplar af Sølvskeen. Madbiblen

har mere end 2000 af de allerbedste

opskrifter fra det italienske køkken.

Sølvskeen er for italienerne, hvad

Frøken Jensens kogebog er for dan-

skerne. Sølvskeen indeholder også

23 menuer kreeret af berømte ita-

lienske kokke , bl.a. Era Oras Fabio

Donadoni og Leonardo Battain fra

L’Altro antiristorante – begge fra Kø-

benhavn.

56 www.samvirke.dk

En regning på 40.000 kroner fra en pa-

risisk natklub blev for meget for Red

Barnet. Laue Traberg Smidt blev fyret

som generalsekretær trods sin forkla-

ring om, at han ville bevise, han kunne

finde en 11-12-årig luder. I dag er Laue

Traberg Smidt indvandreradvokat på

det mørkeste Nørrebro i København.

»Hver gang jeg ikke kan finde på

andet, bliver jeg advokat,« fortæller

han.

Højt oppe i betonsiloen skiltes med

advokatkontoret på dansk og arabisk.

Fra vinduerne ses toppen af Mjølner-

parkens røde bygninger, og på gade-

plan opvises alle grader af religiøs

tilsløring. Det er omgivelser, Laue Tra-

berg Smidt befinder sig godt i.

»Nørrebro er nutidens. Det er her,

det sner, her sker alt det, jeg skal leve

af, når jeg bliver gammel,« siger han og

lufter sin bekymring for, at Danmark

skal gro til i indeklemt selvtilstrække-

lighed. Blanding af generne har altid

været naturlig i vort område, mener

han og henleder opmærksomheden

på sit eget røde hår og den, han kan

takke for det:

»En ilanddreven sømand, som vade-

de op og bosatte sig et sted i nærheden

af Holstebro. Irer, ja.«

Laue Traberg Smidt har indrettet sig

efter sit klientel. »Den arabiske stue«,

som han benævner sit kontor, er ud-

styret med korpulente, mørke læder-

sofaer, han har hentet i Syrien. Møde-

bord findes ikke.

»Der kommer mange her, hvis barn

lige er fængslet. De kommer ikke for at

sige, at ih, hvor går det godt. De kom-

mer her med problemer, og problemer

løses bedst i knæhøjde,« siger han og

graver en nævefuld M&M’s fra sofabor-

dets fyldige slikskål. Nu står den frem-

me igen. Under ramadanen var den na-

turligvis fjernet.

»Da jeg sidst blev fyret, blev jeg enig

med mig selv om, at nu måtte jeg hel-

lere være min egen arbejdsgiver i frivil-

ligt integrationsarbejde. Jeg har jo kun-

net se, hvordan advokatkolleger ikke

kunne læse det her miljø, så jeg place-

rede mig midt i det,« siger advokaten,

der har specialiseret sig i straffesager

og menneskeret og fortæller, at han

har hentet 50 bortførte børn hjem fra

lande i Mellemøsten.

Efter fyringen fra Red Barnet i 2000

måtte han betale de godt 40.000 kro-

ner fra parisiske natklubber tilbage

til Red Barnet. Han fortryder ikke den

regning.

Man skal videre. Det er kernen, han

holder fast i. Bliver man træt af sin ar-

bejdsplads, finder man en ny, og når

man ikke kan finde flere til at ansætte

sig, ansætter man sig selv.

Ville ikke tAle om pædoFile. En ly-

sende komet. Sådan var Laue Traberg

Smidt kendt, da han som 30-årig di-

rektør løftede håndværksmestrenes

gamle organisation ud af glemselen og

gav Håndværksrådet en klar stemme i

samfundsdebatten. Valget faldt na-

Tekst: Inger Abildgaard Foto: Jasper Carlberg og Polfoto

VendepUnkter: For nogle mennesker tager tilværelsen pludselig en drejning. Én bestemt begivenhed vender op og ned på alting.

I denne serie fortæller en række mennesker om sådanne vendepunkter

Laue Traberg Smidt var en lysende komet, da han blev generalsekretær for Red Barnet, men stjernen dalede brat, da han havde brugt 40.000 kroner på en parisisk natklub

Børnenes ven

57

Laue Traberg Smidt blev fyret fra Red Barnet og vendte tilbage til advokatfaget. »Hver gang jeg ikke kan finde på andet, bliver jeg advokat,« siger han

Samvirke januar 2008

laue traberg smidt har åbnet sit

advokatkontor på det mørkeste

nørrebro. han er minoriteternes

advokat, og så bliver man hængt ud.

»min famlie kan blive ked af det, men

klienterne vælter ind,« siger han

60

turligt på ham, da Red Barnet i 1998

havde brug for en topfigur, som kunne

profilere organisationen, men glæden

blev kort, og Paris-regningen blev en

skandale af dimensioner.

»De havde et behov for at hænge

mig ud. De fleste var enige i mit syn

på børneprostitution. Men til de fine

middagsselskaber skal man ikke smide

sådan noget på bordet. Det gjorde jeg.

Kunsten at behage mestrer jeg ikke,«

siger han.

Berøringsangst og uvilje mod at tale

om penible problemer blokerer for

hjælpen til børnene, mener han.

»Jeg syntes, jeg gjorde meget. Men

Red Barnet kunne ikke snuppe kon-

frontationerne. Nu taler man meget

om pædofili. Dengang var de ikke til

at trække i gang. Specielt ikke, da jeg

foreslog, at bestyrelsen skulle pædofi-

litestes. Jeg mener, at man ikke i nogen

organisation bør arbejde som udsendt

med børn uden at have været screenet

af en psykolog.«

Efter 1960’ernes seksuelle frigørel-

se er bornertheden vendt tilbage. Vi

trænger til en ny seksuel revolution, så

vi kan tale åbent, mener Laue Traberg

Smidt. En socialrådgiver på Nørrebro

vil aldrig tale med et barn om noget

seksuelt, uden at tre pædagoger er til

stede, siger han.

»Der er et kæmpe felt imellem vold-

tægtscenteret på Rigshospitalet og så

den lærer, der er for nærgående over

for en pubertetspige, der måske har

spillet op med sine spirende bryster.

Man kan jo ikke engang sige: Så dæk

dig da lidt til. I stedet får vi sager, hvor

den stakkels lærer bliver hængt ud, og

pigen betragtet som en skøge.«

Det er helt overfladisk symptombe-

handling, at man afslører en pædofi-

liring en gang imellem. Man kan be-

gynde med at lave FN’s

børnekonvention til lov,

så man kan få børnene

ud af de danske fængs-

ler. Respekterer man

først børn for at være

børn, er det lettere at

fortælle voksne, at de

skal lade deres seksu-

alitet gå ud over andre

voksne, mener han.

elsker iVærksættere.

Et malet portræt af

Laue Traberg Smidts

bedstefar, advokaten

Jens Traberg, hænger

på væggen som kontorets soloislæt

af den borgerlige soliditet, han er run-

det af.

Han er født ind i en advokatfamilie

og venstrefamilie fra Store Heddinge.

Advokaten, der end ikke har leget med

tanken om at stemme på et andet parti

end Venstre, udtaler stadig det bløde

sjællandske d i »kreds«. Dengang star-

tede han et stilskrivningsbureau og et

skoleblad.

»Der er ikke den store forskel på, hvad

jeg har lavet i gymnasiet, og hvad jeg la-

ver i dag med hele tiden at sætte ting på

spidsen og gå til kanten og tage de øre-

tæver, der følger med,« siger han.

Den senere Europa-kommissær,

Henning Christophersen, og industri-

minister i Anker Jørgensen-regeringen

Erling Jensen trak i trådene og fik den

nyuddannede jurist placeret i det hen-

sygnende Håndværksråd. Det blev et

vendepunkt. Han tolkede håndvær-

kerkultur som iværksætterkultur, og

iværksætterkultur blev Laue Traberg

Smidts evangelium til de krisetunge

70’ere og begyndende fattigfirsere.

Han så sig selv som sælger af budska-

bet »Small is beautiful«. Arbejdsfor-

men blev provokation og konfronta-

tion, fortæller han.

Bag egne vægge fik de arkitektteg-

nede Kærholmmøbler lov at stå, men

direktøren rev ledelsespyramider ned,

afskaffede mellemledere og fyldte gul-

vet med projektmedarbejdere, før or-

det projektledelse endnu kunne udta-

les på dansk. Organisationstalent efter

organisationstalent blev forløst. Tre

ud af fire var unge kvinder, der var i

gang med en akademisk uddannelse.

Mænd stilede mod de største organisa-

tioner, og Laue Traberg Smidt tog glad

imod kvinderne.

»Jeg deltager ikke i det med, at der

er for få kvinder i bestyrelser. Det er

fuldstændig ligegyldigt. Men jeg sæt-

ter min lid til kvinderne, de kan bygge

konkurrencedygtige virksomheder op,

fordi de kan lave sig om. Mænd indser

først for sent, at virkeligheden uden-

om har ændret sig.«.

I medierne fremførte han flittigt sit

iværksætterbudskab sammen med

nye analyser og overdøvede Dansk Ar-

bejdsgiverforening og Industrirådet.

»Journalisten på Information, Niels

Ufer, lærte mig det. Han var en af ven-

nerne, jeg var formand for hans besty-

www.samvirke.dk

Børnenes ven

Laue Trabjerg Smidt ankommer i 2001 til Københavns lufthavn i

Kastrup med Ahmed, Rami og Jones, som han har hentet i Marokko.

Børnene bor på Nørrebro, han møder dem stadig, fortæller han

61

relse på det satiriske blad Corsaren.

Han ringede fra arbejde en søndag klok-

ken fire. Avisen var tom. Det var nemt at

komme på. Den teknik overførte jeg til

de andre aviser. De var skandaløst ukri-

tiske. Det er de i øvrigt stadig.«

Small er stadig beautiful. I et flyma-

gasin har han netop læst om Randers-

familien bag pedalspanden Vipp.

ȁh, jeg elsker den familie. Selv om

jeg aldrig har mødt dem. Og jeg sæt-

ter min lid til, at kvinderne redder

Danmark med en underskov af nye

virksomheder, for mændene er så

snobbede. De er konventionelle, det

største skældsord, jeg kender.«

Antihelt. Laue Traberg Smidt var

medlem af Folketinget i to år fra 1988

til 90. Under Tamilsagen var han den

ubøjelige venstremand, der var med

til at trække tæppet væk under Erik

Ninn-Hansen. Hans nærmeste for-

bundsfælle i Tamilsagen var SF’eren

Margrete Auken, som han var tæt

på menneskeligt og i spørgsmål om

miljø, uddannelse og kirkens pligt

til at blande sig i medmenneskelige

spørgsmål.

»Havde jeg villet behage, var jeg ble-

vet, og så var jeg på et tidspunkt ble-

vet boligminister, men jeg blev træt af

det pres, der lå på os i Tamilsagen, hvor

vi ikke måtte stemme imod Erik Ninn-

Hansens genvalg som Folketingets for-

mand,« siger han.

I Håndværksrådet var han begyndt

at kede sig, et par stilfærdige direktør-

poster fulgte. Først i den nystiftede

Byggeriets Arbejdsgivere. Inden Red

Barnet var han i kort tid direktør for

Dansk Oplysnings Forbund.

Dønningerne fra Red Barnet havde

dårligt lagt sig, da tusindvis af tv-see-

re i 2001 så den 56-årige Laue Traberg

Smidt hente tre drenge hjem fra Ma-

rokko. Børnene var blevet bortført af

deres yemenitiske far, som senere fik

en dom på ni måneders fængsel.

Helt eller antihelt? Efter en kort be-

gejstringsrus begyndte spekulationer-

ne. Var redningsaktionen i virkelighe-

den et selviscenesat mediecomeback

efter Red Barnet-fyringen?

Man bliver hængt ud, når man er ad-

vokat for minoriteter, mener han.

»Til gengæld vælter klienterne ind,

hver gang jeg bliver hængt ud i pres-

sen. Det generer min familie, at der bli-

ver skrevet negativt om mig, men jeg

er ligeglad. Det hænder, at folk klager

over mig, og nogle gange får de sikkert

også ret. Men det er aldrig kunder, der

klager. Mine klienter elsker mig.«

På advokatkontoret er børn et højt

prioriteret område. Hvis et barn er i

klemme, bliver alle andre møder af-

lyst.

»Forleden, da jeg var på vej til pøl-

sevognen, kom én af de yemenitiske

drenge, nu er han stor, og trykkede

mig i hånden. Han har sikkert glemt

omstændighederne omkring bortfø-

relsen, men han kan huske mig.«

Laue Traberg Smidt bruger sit net-

værk af familier og klaner i Mellem-

østen. Han kan leve sig ind i sagerne,

forstå den kulturelle ballast og den

klemme, bortføreren er i. Man skal

ikke se den »dumme arabiske mand«,

siger han.

»Hiver man så hans familie ind i sofa-

erne her, og de opdager, at man respek-

terer dem, selv om de har gjort noget,

som er forfærdeligt for nogle børn. Så

er man enormt langt i retning af en løs-

ning. Kun to sager, en i Algeriet og en i

Libanon, er ikke lykkedes endnu.«

Børnesagerne rører ham hver gang.

De er det hele værd.

»Man skal ikke have nogen illusioner,

børn har glemt en på tre måneder, på

nær de der yemenitiske børn, som jeg

møder jævnligt, de bor ikke så langt

væk herfra.«

Laue Traberg Smidt fortryder ikke

noget.

»Den økonomiske faktor for mig er

at beskæftige mig med det, der sker

nu. Jeg ser aldrig tilbage. Psykologer-

ne og terapeuterne på Lokalcentret i

Griffenfeldtsgade siger, at det er me-

get vigtigt, at man får bearbejdet sine

oplevelser. Tit bliver resultatet, at man

bearbejder og kigger så meget tilbage,

at man lever sit liv baglæns. Se frem.

Det råd giver jeg altid andre,« siger han

og tilføjer så, at skulle han endelig leve

sit liv om, ville han være højskolefor-

stander.

»En højskole for iværksættere – det

mangler vi. Uden eksamen og karakte-

rer.« n

Laue Traberg Smidt

Født i København 1944

Direktør for Håndværksrådet

1970-1990

Medlem af Folketinget for Ven-

stre 1988-1990

Tidligere direktør for Byggeri-

ets Arbejdsgivere og Dansk Op-

lysnings Forbund

Generalsekretær for Red Barnet

1998-2000

Advokat fra 2000

Tre gange idømt bøde af Advo-

katnævnet for uetisk adfærd

Samvirke januar 2008

»Kunsten at behage mestrer jeg ikke«

Mørketid26. oktober gemmer solen sine livgivende stråler væk bag Svalbards snedækkede

toppe – for først at sprede lys igen fire måneder senere. Mørketiden er kommet til den lille norske ø langt mod nord. Men selv om fire måneder i

evig nat kan synes som lang tid, så går livet ikke i stå på Svalbard

Tekst og foto: Jeppe Carlsen

Kold, mørk, faldefærdig og trist. Men for byens 150 russiske og ukrainske arbejdere, der alle har forladt familie og venner for at grave sort guld op fra undergrunden, er dette deres tilholdssted for en stund. Og for Jura, Tatjana og deres venner Vladimir og Tatjana har Barentsburgs gamle, faldefærdige træhuse været deres hjem de sidste fire år

SvalbardDannet af et virvar af småøer, med Spitsbergen som den største, og

med en beliggenhed i Nordishavet mellem 74 og 81 nordlig bredde og 10 og 35 østlig længde – 1000 km væk fra Norges kyst, er Svalbard

den nordligste befolkede ø i verden. Klimaet er hårdt året rundt, og i vintermånederne er minus 30 - 40 grader ikke unormalt. Det er også på Spitsbergen, at man finder Svalbards bosættelser – Longyearbyen, Svea

og den russiske bosættelse Barentsburg. Mørketiden rammer Svalbard 26. oktober og lader først solen stråle igen 15. februar

Grønne, smukke birketræer med smuk blå himmelvælving. Gadekunsten i Barentsburg står i skarp kontrast til mørket,

den trykkende lugt af svovl og de kulsnavsede gader, der løber mellem byens utætte træhuse

Snak, dans og masser af vodka. Der er ikke meget at tage sig til i Barentsburg, så når Viktor kigger forbi med sin harmonika og spreder hygge i det lille hjem, fortrænges mørket

og det hårde arbejde i minen for en stund

L ÆSERBRE VE

www.samvirke.dk

lAndsbydød

Kirsten Willadsen, Lokalrådet for Branderup sogn:

n Vi har her i Branderup læst jeres artikel i Samvirke

vedr. landsbydød. Og det har vi selvfølgelig ikke i sin-

de at lade ske. Vi har lige udarbejdet borgernes udvik-

lingsplan for Branderup. Planen er nu ved at blive fær-

diggjort, den sendes ud i høring fra 24/11 til 17/1 2008,

hvor den endelig godkendes på et stort borgermøde.

Samtidig er Branderup med i et EU-projekt om landsbypla-

ner, hvor vi arbejder sammen med landsbyer i Holland, Sve-

rige og Irland. Vi skal have besøg her fra 20/11 til 24/11, hvor

vi præsenterer Branderup og vores udviklingsplan.

økologiske dAnske kyllinger?

Jens Juhl, København:

n Jeg læser med stor interesse artiklen i Samvirke 12.2007, at

vi bliver truet på fødevaresikkerheden af udenlandsk kød.

Interessant læsning og godt at vide, men i virkeligheden har

mange af os ikke noget valg. Man kan faktisk ikke opdrive en

dansk økologisk kylling. Indimellem kan man købe en svensk,

men skal man have danske økologiske kyllinger, skal man

godt nok være om sig, og i hvertfald ikke gå i Coops butik-

ker. Så må man ud i gårdbutikkerne.

Problemet er jo, at det ikke er muligt at få slagtet økolo-

giske kyllinger i Danmark. Det ville klæde FDB og Coop at

gå ind i et projekt, som sikrer økologiske, danske kyllinger

i butikkerne, så vil vi begynde at købe en del mere i Super-

Brugsen. Det er også i tråd med, at I til næste år vil lancere

økologiske medlemstilbud.

opFindelser

I sidste måned måned skrev Kaj Simonsen, Hjortshøj, i en

kommentar til artiklen om opfindelser: »Fra clips til Skype«,

at Carl Benz’s datter hed Mercedes – det samme som bilen i

dag. Og det har fået Jens Christensen fra Års til tasterne:

n Mercedes var ikke datter af Karl Benz. Hendes far var tysk,

født i Leipzig, udvandret til Wien og blev senere den østrigsk-

ungarske konsul i Tanger i Nordafrika. Senere bosatte han

sig i Nice i Frankrig, hvor han havde succes med import af

nordafrikanske produkter og skabte sig en formue. Datteren

Mercedes blev født i 1889, hendes franskfødte mor døde, da

hun var fire år gammel. Emil Jellinek, som faderen hed, blev

en succesfuld Daimler-Benz-forhandler i kraft af sine gode

forbindelser til aristokratiet. (I år 1900 solgte han 29 vogne!)

Emil Jellinek var også væddeløbskører, og som pseudonym

brugte han datterens navn, Mercedes. Hun kom således til

at lægge navn til det kendte bilmærke, efter sigende også

som følge af en økonomisk hjælp til »Daimler-Benz«, altså

»noget for noget«.

Vi hAr brUg For FællesskAb

Lars Lerche (far til fire), lektor, Peter Sabroe Seminariet:

n Dorte Quortrup-Geisling forsøger med sit synspunkt i

Samvirke december at lægge ansvaret for, at der af og til

er lidt ræs på i julemåneden, på »alle med blot en snert af

pædagogisk uddannelse«. Havde journalisten gjort sig den

ulejlighed at opsøge et seminarium, skulle jeg hilse og sige

(har været ansat i knap 10 år), at det næppe er her, pæda-

gogerne er indoktrineret med kronisk mani for at invitere

til klippe og klistrekomsammen i julemåneden. Hvorfor så?

Kunne man tænke den tanke, at det måske var, fordi der var

nogle, der i denne tid følte et behov for at komme hinanden

lidt ved? Og at pædagogerne havde identificeret dette behov,

og handler på det? Kunne selv en veluddannet, selvstændig

kvinde som klummejournalisten nå frem dertil, at der måske

ikke er særligt meget at være sammen om i dagens Danmark,

derfor holder vi måske endnu mere fast i de lejligheder, der

byder sig, travlhed eller ej. Kunne man forestille sig, at der, i

forsamlingen af klippe-klistrende medsøstre og -brødre, sad

en enkelt eller to, der kunne have det på en anden måde end

dig? Gør du dig overvejelser over, at f.eks. ensomhed er et

af samfundets største problemer? Det er ikke, fordi jeg har

ondt af, at du siger fra, det er din ret og pligt at vurdere og

disponere. Men hvorfor skal vi allesammen indvies i, hvor-

dan du føler i forhold til banale forhold vedr. hverdagsliv,

hvad er budskabet? Jeg, som troede, SAM-virke betød noget,

man kunne sammen!

Og fri – det kan jeg love dig, du bliver – helt fri –den dag

kommer helt af sig selv – måske før end du aner!

når ret skAl Være ret – 2

I Samvirke 12/07 skrev Tuk Jørgen-Jensen, at LEGO klodsen

oprindeligt blev opfundet af en engelsk snedker, og at LEGO

i 1980’erne efter en retssag betale en symbolsk sum til sned-

kerens arvinger. Men den historie er LEGO uenig i, og således

skriver Jette Orduna, LEGO Idé Huset, Billund:

n Ole Kirk Kristiansen begyndte i 1932 at fremstille træle-

getøj, men efter Anden Verdenskrig kneb det med at skaffe

træ fra Sverige til produktionen. Ole Kirk var på udkig efter

nye råvarer, og han var derfor meget modtagelig, da en le-

verandør fra Hull i England i 1947 besøgte Billund for at de-

monstrere en plastsprøjtemaskine. Med sig i lommen havde

70

Samvirke januar 2008

han plastikklodser fra det engelske firma Kiddicraft, som

han foreslog som en mulighed.

Det var Ole Kirk, der så mulighederne i klodserne: »Kan I

da ikke se, at hvis vi gør det rigtigt, kan vi sælge disse klodser

til børn i hele verden?« Sammen med sin søn Godtfred Kirk

Christiansen (GKC) ændrede han udformningen af klodser-

ne og fik fremstillet støbeværktøjer i København. De første

LEGOklodser blev lanceret i 1949 under navnet »Automatic

Binding Bricks«. Navnet blev ændret til »LEGO Mursten« i

1953, men klodserne udgjorde kun en meget lille del af le-

getøjssortimentet.

Klodserne var hule og havde ingen klemkraft, og da GKC

i 1954 besluttede, at virksomhedens fremtid lå i LEGOklod-

serne, gik der et intensivt arbejde i gang med at finde en

løsning på den manglende klemkraft.

Løsningen kom i 1957, og 28. januar 1958 søgte og fik GKC

patent på et byggestystem, hvor LEGOklodsen havde klem-

kraft. Klemkraften blev opnået ved hjælp af indvendige rør

og knopper.

Siden da er LEGOklodsen og det unikke LEGOsystem, hvor

alle elementer passer sammen, blevet verdensberømt.

Med til historien hører, at LEGO Koncernen i slutningen

af 1950 erne tog kontakt til Kiddicraft og spurgte, om de

havde nogen indsigelse mod LEGOklodsen. Det havde de

ikke – tværtimod ønskede de os held og lykke, for Kiddicraft-

klodserne havde ikke været en salgssucces.

I 1981 købte LEGO Koncernen rettighederne til Kiddicraft-

klodserne af Hilary Fisher Pages familie.

retUrret

Poul Kristoffersen, Værløse:

n Der er prisværdigt, at Samvirke i december tager sagen

om ombytningsret op til behandling. Man må blot være op-

mærksom på, at når en forretning giver ombytnings- og re-

turret, er det undertiden ledsaget af forbehold, som ikke er

direkte overskuelige. Vi købte et par sko i Billing Sko i Lyng-

by Storcenter. De havde kun et par, som var et nummer for

store. Vi håbede at kunne klare det med en indlægssål, men

det gik bare ikke, så vi henvendte os et par dage efter til for-

retningen og bad om at få handlen omgjort.

Det kunne vi imidlertid ikke, for vi havde fået skoene ud-

leveret i en af forretningens standardposer, og de havde

den klausul, at skoene skulle returneres i den æske, hvori

skoene var blevet opbevaret på lageret.

Denne klausul havde ekspedienten gjort opmærksom

på, påstod forretningens leder. Dette benægtede vi, hvor-

på den pågældende leder af forretningen skreg: »Påstår du,

at jeg lyver?« – uden tanke for, at hun jo netop beskyldte

os for at lyve.

En klage til Forbrugerklagenævnet resulterede i en afvis-

ning med begrundelsen: »En afklaring heraf kræver afhøring

af parter og vidner, hvilket ikke kan finde sted ved Forbru-

gerklagenævnet.« Men i Forbrugerklagenævnets skrift om

Returret-Ombytningsret hedder det blandt andet, at hvis

der stilles klausuler som den nævnte, skal det tydeligt oply-

ses inden aftalens indgåelse. Er det tydeligt oplyst, når der

opstår juridisk uenighed om, hvad der er blevet sagt og ikke

sagt, og der i juridisk forstand skal en afhøring af parter og

vidner til for at få det afgjort?

svar fra administrerende direktør i Billing Sko Thomas Bak:

Vi har med interesse læst hr. Poul Kristoffersens indlæg.

Hvad hr. Kristoffersen undlader at fortælle, er, at Forbrugerkla-

genævnet hæfter sig ved, at det på den ved købet modtagne

kassebon klart fremgår, at varer ikke byttes uden emballage.

Derfor blev hr. Kristoffersens klage til Forbrugerklagenæv-

net afvist. Forbrugerklagenævnet valgte at henvise til lov

om forbrugerklager §14, hvor det i stk. 3 fremgår, at »Nævnet

kan afvise at behandle en klage, hvis det må anses for åben-

bart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen.«

Vore medarbejdere er uddannede til at gøre deres yderste

for at sikre, at vore kunder har en god oplevelse, når de hand-

ler hos Billing. Vore medarbejdere ville meget gerne have

hjulpet fru Kristoffersen. Det forpurrede hr. Kristoffersen

med sin højrøstede og ubehagelige adfærd i butikken.

Vælg selV din el

Jan de Place Hansen, Kokkedal:

n I artiklen »Vælg selv din el« (Samvirke 10/2007) viser en

figur de forskellige dele, som en elregning består af i dag. I

skriver i artiklen, at en overvejende del af beløbet på elreg-

ningen er fast og ikke vil blive påvirket af ens forbrug. Det er

korrekt, at kun en lille del af beløbet går til produktion af el,

men faktisk kan vi påvirke en ganske stor del af beløbet på

elregningen via vores forbrug. Jeg er godt klar over, at I med

artiklen ønsker at belyse mulighederne for at vælge mellem

forskellige leverandører af el og forskellige grader af miljø-

venlighed af den leverede el, men de fleste forbrugere vil

kunne tjene langt flere penge ved at være bevidst om deres

elforbrug, og på den måde samtidig skåne miljøet.

Flere breve side 86

71

Da magister i litteraturvidenskab Johan Pind fyldte 60 år,

besluttede han at tage en længere pause fra sine kære bø-

ger. De havde hidtil givet hans ungkarletilværelse mangfol-

dige glæder, men nu fandt han det utilfredsstillende kun at

læse om andres oplevelser og så i øjnene, at hans livs mid-

dagshøjde var passeret. Skulle han have noget ud af de re-

sterende år, måtte han sprænge visse tilvante rammer.

Efter at have opsagt stillingen som anmelder i en af lan-

dets største morgenaviser solgte han villaen, hvor han var

blevet boende efter moderens død, og købte i stedet en

lille lejlighed i den indre by. Her kunne han dyrke en liden-

skab, som han selv spøgefuldt kaldte sin hemmelige last:

Gastronomien!

Johans gamle mor havde altid sagt, at vejen til mandens

hjerte går gennem maven, og bevist det med sin kogekunst.

Desværre var hun mere til borgerlige retter som fyldt hvid-

kålshoved, krebinetter og kærnemælkssuppe, og indtil den

aften hun drog sit sidste suk over en hakkebøf med bløde

løg og spejlæg, var han forment adgang til køkkenet.

Nu var det ham, der herskede over komfur, gryder og

skummeske, og ham, der bestemte menuen. De bøger, han

fra nu af slog op i, havde titler som Smagens Fysiologi

72 www.samvirke.dk

Mord med hagesmækNovelle: Jørgen Sonnergaard Illustration: Erik Petri

ungkarlen Johan Pinds last og lidenskab er gastronomi og gode vine. Ved en vinsmagning møder han den lidt fyldige, midaldrende blondine, Gurli Thygesen, som viser sig at blive et drabeligt bekendtskab

73Samvirke januar 2008

74 www.samvirke.dk

af Brillat-Savarin, eller Le Guide Culinaire af mesterkokken

Auguste Escoffier. Og den viden, han ikke kunne læse sig

til, erhvervede han som deltager på kurser i finere mad-

lavning.

Johans laksetatar med østers i safranbouillon blev vidt

berømmet af de madglade bekendte fra blad- og forlags-

verdenen, der kom i hans nye hjem. Til forretten serverede

han enten et glas riesling eller – hvis menuen var inspireret

af bourgogne – en chablis grand cru. I så fald kunne hoved-

retten være braiseret vildand med savojkål og bacon, serve-

ret med jordskokkekompot i champignonafkog. Hertil nød

han og gæsterne gerne en

kraftig rødvin fra Hospi-

ces de Beaune, eller en

Châteauneuf-du Pape.

Og det sagde næsten

sig selv, at hans cho-

kolade-parfait med

syltede brombær og

moccasauce blev led-

saget af et glas vintage

portvin.

Det var selvfølgelig uund-

gåeligt, at Johans sans for gastro-

nomien satte deres spor på hans tidli-

gere så magre skikkelse. Og behovet for dét

krydderi, som kvindeligt selskab kunne give ham,

voksede med omfanget af hans nyerhvervede topmave.Der-

for blev Gurli Thygesen for en tid svaret på Johans drømme

og behov. Hun var en lidt fyldig, midaldrende blondine, og

han traf hende en eftermiddag ved en vinsmagning af år-

gangsvine fra Saint-Emilion. Mens den sidste grand cru blev

holdt op mod lyset og roterede et par omgange i glasset,

så farven og bouqueten kunne holdes op mod hinanden,

inden man nåede frem til smagskarakteren, spurgte han

forsigtigt, om hun kunne tænke sig at spise middag sam-

men med ham bagefter på en af byens førende restauran-

ter, som Morgenbladets prøvespiser for nylig havde tildelt

fem hagesmække.

Gurli svarede tøvende ja tak, og til alt held var der et ledigt

bord. De fik hvidvinsdampede jomfruhummerhaler i spinat-

pasta som forret og derefter vildand i trøffel-madeirasauce.

Eller rettere sagt, Johan fik det, for Gurli betroede ham, at

hun var på diæt og bare ville have en omelet. Hun var dog

ikke mere fanatisk, end at hun lod sig overtale til at smage

på hummerhalerne og andebrystet. Hun smagte så grundigt,

at han med skam at melde gik småsulten derfra.

En uge senere indtog de en lige så flot og velkomponeret

menu på en anden af byens gode restauranter, og Gurli blev

en anelse beruset af den Gevrey-Chambertin, som han valg-

te fra det velforsynede vinkort. Inden de tog afsked, aftalte

de, at det næste måltid skulle foregå hjemme hos ham.

Desværre blev Johans middag lidt af en fiasko. Det

skyldtes ingenlunde Malakoffsuppen (tilberedt

på smørdampede porrer, nye kartof-

ler og tomater, befriet for ker-

ner, det hele kogt i en kraftig,

lys bouillon), den peberfar-

serede poussin og til slut

frugtisen, der var over-

hældt med blommebræn-

devin. Gurli ville absolut

intet have og henviste til

sin diæt.

»Bare en lille mund-

smag af suppen?« lokke-

de Johan.

»Nå, så en lillebitte ske-

fuld, da,« sagde hun og smagte med sin ske fra

hans portion. »Uhm, den er virkelig lækker, men min kur,

du ved ... Lad mig lige smage én gang til ... Nej, bær det ud,

inden jeg fristes over evne.«

Lige så trist gik det med hovedretten. Johan kunne ikke tvin-

ge en bid ned, når de brune, lidende øjne mødte hans. Hendes

tallerken forblev tom, og han måtte gå sulten i seng efter at

have fulgt Gurli hjem i en taxi, for peberfarseret poussin er

trist som kold, og frugtisen var smeltet. Men det var måske

sundt med en fastedag ind imellem, trøstede han sig selv.

Det gik også skævt den søndag, da han besøgte Gurli i

hendes store villa, som prydedes af antikke møbler, dyre

malerier og smukke tæpper på gulvene. Ægtemanden hav-

de været så hensynsfuld at dø og efterlade en formue, der

Mord med hagesmæk

75Samvirke januar 2008

– som det hed i profilerne på nettet – gjorde hende økono-

misk uafhængig.

Selv om udenomsværkerne syntes ideelle, faldt det Johan

svært at sige noget positivt om måltidet. Ord som slanke-

kost, når den er værst, faldt ham ind, mens han gnavede sig

igennem de rå blomkålsstykker og kørvelen, der garnerede

den tynde, tørstegte skive kokød.

Men sundudsigten og det smukke indbo gav ham styr-

ke til at skåle med hende i mineralvand. Og da han om-

sider kom hjem til sin lille lejlighed, svor han ved Paul

Bocuse, at han fra nu af altid ville have rugbrød og

spegepølse i huset, når han havde dineret med Gurli.

Det blev forår, og som dagene længtes, voksede Johans for-

ventninger om at dele seng og bord med Gurli. Mest det før-

ste, for desværre gik det skidt med deres gastronomiske

fællesskab. Hun holdt stadig af at besøge byens førende re-

stauranter, men når de sad i skæret af levende lys og holdt

hinanden i hånden, mistede hun appetitten. Faktisk væmme-

des hun ved synet af tjenere, der udskar chateaubriant på

egetræsplanker ved nabobordene, og som flamberede des-

serter og fyldte de omkringsiddendes glas op med rødvin.

Så længe hun var på en diæt, der syntes at trække ud, tur-

de Johan knap nok bestille en beskeden wienerschnitzel, når

hendes sårede blik hvilede på ham. Selv nøjedes hun med

en portion dampet spinat eller – hvis det gik højt – tre kina-

rejer til et halvt stykke ristet brød uden smør plus hvad hun

listede over til sig selv fra hans tallerken.

Johans topmave skrumpede ind. Tog han sig endelig sam-

men til at bestille dagens ret, skulle hun altid lige smage og

jage sin gaffel ned i hans portion, mens hun højlydt bebrej-

dede sig selv udskejelserne. Og havde han bestilt en flaske

rødvin til sig selv sammen med postevand til hende, endte

det tit med, at det var ham, der skulle køre bilen hjem, fordi

hun følte sig en smule beruset.

»Vi har godt af at spæge os,« sagde hun altid, hver gang de

sad med et fristende menukort foran sig. »Vi bliver begge

to kønnere og mere ungdommelige, når vi kommer et par

kilo ned i vægt.«

»Jeg elsker andebryst med figner og ingefærsauce,« støn-

nede han. »Og et enkelt glas rødvin feder næsten ikke...«

»Så bestil det til dig selv,« sagde hun fast og ville kun have

et vagtelæg på spinatblade. Men når retterne kom på bor-

det, fortrød hun og bad om at smage hos ham.

»Uhm, du har ret, vinen er dejlig. Men der er piskefløde

i saucen! Nej, Johan, du må ikke lokke mig sådan – alle de

ofre, jeg bærer for at holde min figur, skal ikke spoleres af

et øjebliks letsind.«

De kilo, Johan tabte, vandt Gurli, skønt hun ved hvert mål-

tid sad med en næsten tom tallerken. Hun næredes af de

småbidder, hun listede fra ham, og han holdt op med at pro-

testere. Villaen med de smukke møbler og gabende tomme

reoler, hvor der var plads til hans bøger, og kælderen, der

var ideel til opbevaring af årgangsvine, fik ham til at over-

høre en lille alarmklokke, som ringede et sted bagi hans

Behovet for dét krydderi, som kvindeligt selskab kunne give ham, voksede med

omfanget af hans nyerhvervede topmave

76 www.samvirke.dk

Mord med hagesmæk

hoved. Han hørte kun dét, han ville høre, og overså, hvad

der skilte dem.

Han solgte ejerlejligheden og fik en stor pose penge oven

i handlen, så aftenen inden de flyttede sammen, ønskede

han at fejre begivenheden med et suverænt måltid. Forret-

ten skulle bestå af hummerfricassée med kaviar og creme

fraiche. Til hovedretten bad han slagteren flække og afpud-

se en lammeryg, så der kun var filet’erne med rygben tilbage.

De skulle trække i en senneps-dressing tilsat krydderurter

og brunes på panden, inden de fik fem minutter i ovnen ved

200 graders varme. Tilbehøret krævede ligeledes en del for-

arbejde, men ville være umagen værd: Honningsauterede

rabarber, spinatpakker med løg og svampe samt små kar-

toffelpandekager.

For ikke at friste Gurli med en fed dessert købte han et

sortiment delikate franske oste og gik så i sving med de for-

nødne gryder, kasseroller, potter og pander. Allerede ved

forretten havde Gurlis øjne et fjendtligt skær.

»Det er en hån mod min diæt,« sagde hun. »Jeg tror slet

ikke, du elsker mig.«

Johan var lamslået. »Det er jo vores festaften!« udbrød

han. »Selv den strengeste diæt kan vel for pokker brydes,

når vi to har noget at fejre.«

»Vi to?« lo hun bittert. »Det er det værste egotrip, jeg no-

gensinde har oplevet. Du burde skamme dig, når du ved,

hvordan jeg kæmper mod de overflødige kilo!«

»Jamen, kæreste Gurli, du kan jo nøjes med smagsprø-

ver,« indvendte han. »Jeg har brugt fire-fem timer i køkke-

net på at...«

»... på at demonstrere!« hulkede hun. »Men fyld dig ende-

lig med alt dit madsvineri, det bliver bare uden mig!«

»Kalder du kogekunst for madsvineri?« gispede han.

»Kan du slet ikke fatte, at jeg føler trang til at fejre da-

gen med et ordentligt måltid uden at skulle gå sulten i seng

bagefter?«

Hun greb forskærerkniven, som han havde lagt frem for

det tilfælde, at hun også denne gang kun ønskede ganske

små bidder af hovedretten.

»Hvis du ikke omgående kaster skidtet i nedstyrtnings-

skakten, skriger jeg!« råbte hun. »Og når naboerne iler mig

til hjælp, vil jeg fortælle dem, hvilket umenneske du er – at

»Vi har godt af at spæge os,« sagde hun altid, hver gang de sad med et fristende menukort foran sig

Samvirke januar 2008

Coaching - Golf - Fluefiskeri Vandringer - Cykelture - Akvarel

Akryl/olie - Ikonmaling - Fotografi Havkajak - Pileflet - Filtning - Quilting

Simple living - Italiensk for begyndere - Motion Livsstilsændring - Ind i stilheden - Og meget mere

Se alle kurser på www.samsohojskole.dk - tlf.8659 0411

Sommerkurser

Velkommen i HistorienVelkommen i Historien

Seks Skalk-numre følger GRATIS med ved bestilling af nyt abonnementw w w . s k a l k . d k · B e s ø g o g s å w w w . h i s t o r i e - o n l i n e . d k

Danmarks ældste køkkenmødding, levende fortidsplanter, Færøernes kristning og en jernalderstald med indebrændte dyr – er ek-sempler på emner i de seneste numre. Skalk

bringer nyt om dansk arkæologi og histo-rie for alle interesserede. Skalk er rigt illu-streret og udkommer hver anden måned. Et abonne ment for 2008 koster 272 kr.

Gaveabonne menter er mulige. Tlf. 86 27 37 11, e-mail skalk@post.tele.dk

eller indsend kuponen.

Tid

sskriftet

Jelsh

øjvæ

ng

et 29

++

+0

013+

++

DK

-8270

Hø

jbje

rg

JA TAK, send mig venligst: Abonnement på Skalk 2008 (6 nr., 272 kr.) Tidstavle plakat (53 88 cm, 60 kr.) Skalk prøvenummer (gratis)

Navn

Adresse

Postnr. By

KLIP

KL

IP

· B e s ø g o g s å w w w . h i s t o r i e - o n l i n e . d k

Abonnement på Skalk 2008 (6 nr., 272 kr.)

sempler på emner i de seneste numre. Skalk sempler på emner i de seneste numre. Skalk bringer nyt om dansk arkæologi og histo-

rie for alle interesserede. Skalk er rigt illu-streret og udkommer hver anden måned. Et abonne ment for 2008 koster 272 kr.

Gaveabonne menter er mulige. Tlf.

eller indsend kuponen.eller indsend kuponen.

FÅ ET GRATIS PRØVE-

NUMMER

SV0108

Til et liv i bevægelse

Kosttilskud

VIND!Deltag i konkurrencen om en rejse til Thailand. Konkurrencefolderen fi nder du i dit supermarked.

296834_Samvirke_86,5x56,5.indd 1 14/11/07 15:04:31

du prøver at tage livet af mig med dit – ja, jeg kalder det

madsvineri!«

»Og hermed«, sluttede forsvarsadvokaten sin lange ene-

tale.

»Hermed har De, mine damer og herrer nævninge, hørt

magister Johan Pinds udlægning af, hvordan fru Gurli Thyge-

sen ulykkeligt led kvælningsdøden under en middag i tiltal-

tes hjem. At hun skulle være blevet stranguleret af den ser-

viet, hun havde om halsen, forekommer usandsynligt. Det

står fast, at hun kvaltes efter unormal hastig indtagelse af

en middag, der var beregnet til to velspisende personer, og

hvis sammensætning er udførligt beskrevet i obduktions-

rapporten. At et så delikat måltid skulle være indtaget un-

der tvang, afviser jeg som ren spekulation.«

»Anklageren har i sin procedure søgt at skildre magister

Pind som en snu og forhærdet forbryder, der ville tilrane sig

enkefru Thygesens formue, mens jeg påstår, at der var tale

om et ulykkeligt sammenfald af omstændigheder,« vedblev

han indtrængende.

»Den kendelse, som De om lidt skal afsige, kan formule-

res med ét enkelt ord: Ja eller nej. Er magister Johan Pind

skyldig i overlagt mord?«

Forsvareren fiskede sit lommeur frem under kappen, in-

den han samlede sine papirer sammen.

»Desværre må der ikke serveres frokost i nævningeloka-

let under voteringen,« sluttede han.

»Men giv Dem nu alligevel tid og brug gerne hele efter-

middagen til grundigt at overveje, om der trods alt findes

undskyldende momenter i sagen mod magister Johan Pind,

så tiltale kan frafaldes.« n

Jørgen Sonnergaard er forfatter og oversætter – samt far til Jan

Sonnergaard. Han er især kendt for sine Tintin-oversættelser, hvor

han lagde bl.a. følgende ord i munden på Kaptajn Haddock: Abemås,

bovlamme bladanblander, fedthalefår, hallunk, knoldvækst, lomme-

Moussolini, misdæder, platfodede moskusokse, sortbørsgrosserer,

tale-delirist, væggetøjsbefængte varulv, varyl, vatnisse, voldsmand, øgle.

(Rettighederne til bandeordene samt alle citater fra de danske udgaver

af Tintin-albummene haves af Jørgen Sonnergaard.)

78 www.samvirke.dk

Flere mobile end fastnettelefonerAntallet af mobilabonnementer er

vokset med syv procent til seks millioner

abonnementer det seneste år. Dermed

er der dobbelt så mange mobiltelefoner

som fastnettelefoner.

NOTER

Med et nyt værktøj på nettet fra ejendomsmæglerkæden Home kan du lære dine naboer at ken-

de, inden du skriver under på skødet.

Hvis du for eksempel ser på et hus i Hedehusene mellem København og Ros-

kilde og klikker ind på adressen Stenalderen nr. 6, kan du læse følgende

om dine kommende naboer:

»Her i kvarteret møder du flest boligejere med overskud. Ty-

pisk familier med børn – fra helt små til tidlige teenagere. Mor

og far er som regel selv i 40’erne eller lidt ældre. De fleste her

i kvarteret har en erhvervsfaglig uddannelse, og en del har

taget en mellemlang videregående uddannelse.«

Det er firmaet Geomatic, der har kortlagt alle danskere og

delt os ind i 32 forskellige typer, der tilsammen giver et bil-

lede af det nabolag, du som boligkøber har i kikkerten.

Du kan også læse om dig selv, hvis du går ind og søger på

en bolig, der er til salg i dit nabolag.

Møde dine nye naboer – før du køber hus

Gode idéer til bedre vand

Dansker har opfundet en ny effektiv type solcelleDen 32-årige danske forsker, Martin Aagesen,

har opfundet et nyt materiale, nanoflakes,

der kan revolutionere måden solceller bliver

fremstillet på. I dag kan vi kun udnytte 10-15

procent af solens energi til elektricitet.

»Nanoflakesne har potentiale til, at vi

vil kunne omdanne op til 30 procent af

solenergien til elektricitet. På den måde får

vi dobbelt så meget energi ud af en solcelle,

og det vil kunne halvere prisen på solceller,«

fortæller Martin Aagesen, der netop har

afsluttet sin ph.d.-afhandling på Københavns

Universitet.

Slut med at køre vandforurenende gylle ud på marker-

ne. Regnvandet skal ud af kloakken og i stedet bruges

til at skabe rekreativ bebyggelse. Vandforsyningerne

skal være større og mere professionelle. Det er nogle af

de gode ideer og forslag til handlinger, som kom ud af

at samle 48 vandeksperter og i to døgn bede dem disku-

tere, hvordan danskerne får sundt vand i 2030. Eksper-

terne afleverede i oktober deres forslag og en vandets

grundlov til miljøminister Connie Hedegaard. Læs mere

på vandcamp.dk

Quorn føres i følgende butikker: Irma (Fars, Stykker, Fileter, Schnitzel med broccoli og ost, Gryere Snitzel og Snacks), SuperBrugsen (Fars, Stykker og Fileter), Kvickly (Fars, Stykker og Fileter) og Kvickly xtra (Fars, Stykker og Fileter)Quorn™ og Quorn™-logoet er registrerede varemærker tilhørende Marlow Foods Ltd.,Station Road, Stokesley, TS9 7AB, UK.

Ingrediensliste4 personer

350 g oksekød30 ml rapsolie1 stk stort løg2 fed hvidløg1 tsk blandede, tørrede

urter1½ spsk rød pesto½ dl tomat pure400 g hakkede tomater1½ dl rødvin1½ dl vand

salt og peberspaghetti

Fremgangsmåde1) Hak løget groft.2) Opvarm olien i en gryde.3) Tilsæt løg og knuste hvidløg

og steg i 4–5 minutter, eller til løgene er klare og bløde.

4) Tilsæt oksekød og tørrede urter og steg i yderligere 2–3 minutter, så farsen bliver let brunet.

5) Tilsæt pestoen, tomatpure, hk. tomater, rødvin og vand.

6) Krydr med salt og peber, giv retten et opkog, og lad den simre uden låg i 20 minutter.

7) Smag til, og server med spa-ghetti.

Bolognese med oksekød (10 –12%)

Lille ændring – stor forskel!Quorn produkterne Fars og Stykker er dele af en velsmagende række af proteinrige produkter, som du kan bruge i alle dine ynglingsretter.

Produkterne er baseret på svampeprotein, som har et højt indhold af �bre og protein og et lavt indhold af fedt, ligesom det ikke indeholder kolesterol. Der er for eksempel 75 % mindre mættet fedt i Quorn-fars end i hakket oksekød med 10 % fedt. Farsen anvendes let i dine yng-lingsretter og er perfekt til et kalorielet måltid.

Perfekt i en moderne diætUden at gå på kompromis med den gode smag kan Quorn produk-terne sagtens anvendes som alternativ til kylling, svine- eller oksekød og samtidig give dig en god mæthedsfornemmelse. Du behøver ikke være ekspert for at tilberede Quorn. Tag blot produkterne direkte fra fryseren, og brug dem i din dagligdags madlavning!

Se for eksempel forskellen på disse to næsten identiske klassikere:

Ingrediensliste4 personer

350 g Quorn-fars30 ml rapsolie1 stk stort løg2 fed hvidløg1 tsk blandede, tørrede

urter1½ spsk rød pesto½ dl tomat pure400 g hakkede tomater1½ dl rødvin1½ dl vand

salt og peberspaghetti

Fremgangsmåde1) Hak løget groft.2) Opvarm olien i en gryde.3) Tilsæt løg og knuste hvidløg

og steg i 4–5 minutter, eller til løgene er klare og bløde.

4) Tilsæt Quorn-fars og tørrede urter og steg i yderligere 2–3 minutter, så farsen bliver let brunet.

5) Tilsæt pestoen, tomatpure, hk. tomater, rødvin og vand.

6) Krydr med salt og peber, giv retten et opkog, og lad den simre uden låg i 20 minutter.

7) Smag til, og server med spa-ghetti.

Quorn Bolognese

ww

w.b

utte

r�ie

s.dk

Selv små ændringer kan gøre stor forskel!

Næringsberegning:Pr. 100g

Energi: 356 kJ (85 kcal)Mættet fedt: 0,3 gKost�ber: 2,5 gProtein: 5 g

Næringsberegning:Pr. 100g

Energi: 459 kJ (110 kcal)Mættet fedt: 1,25 gKost�ber: 0,9 gProtein: 7 g

Skift til Quorn,

og tag en bid af en

sundere livsstil!

Resultat:Du får 22 % færre

kalorier ved at skifte til Quorn!

– Find det i frysedisken hos dit lokale supermarked!

80

Politiske partier tur/retur

Fuzzy logic bliver nøgleordet i næste valgkamp. Den går ikke længere med enten-eller. Fremtiden drejer sig om både-og. Og de gamle partier bliver sat på prøve af nye udfordrere

tekst: Jens kerte

illustration: Christel Frydkjær

81

politiske partier er rent til grin. syns-

punktet er især udbredt i totalitære

regimer og blandt inkarnerede sofa-

vælgere. Alligevel drømmer omkring

et halvt hundrede danske politiske

partier allerede om bedre held næ-

ste gang.

det gælder partier som nu-det-nok,

den lille mand, internationale, næ-

stekærlighedsbevægelsen, danmarks

monarkistiske parti, partiet de bed-

ste, rygerpartiet, Antinazistisk par-

ti, dansk eliteparti, Frihedspartiet,

kernepartiet, transportpartiet, Vo-

res parti med flere.

Alle er de nyskabende, hvad angår

hjertesager, særstandpunkter og op-

findsomme partinavne, men ingen af

dem nåede som bekendt inden døre i

det nye Folketing. de fik ikke engang

indsamlet det nødvendige antal un-

derskrifter som adgangsbillet til op-

stilling på valglisterne.

gamle kendinge som Fremskridts-

partiet og Centrum-demokraterne

klarede heller ikke cuttet på mindst

19.185 skriftlige stillere inden valget

i november.

dermed røg den tidligere mavedan-

serinde louise Frevert ud efter seks et

halvt år på tinge. louise Frevert blev

oprindelig valgt for dansk Folkeparti,

men den sidste måned, hun sad i Fol-

ketinget, repræsenterede hun – som

selvvalgt løsgænger – Centrum-demo-

kraterne.

de blev ellers droppet af vælgerne

allerede ved valget i 2001. men dan-

skerne er vilde med demokrater og

demokrati i alle aftapninger.

indenrigsministeriet ligger også

inde med godkendelse af partinavne

som demokrati 2.0, Verdensdemokra-

terne, det progressive nydemokrati,

orange demokrater, danske demo-

krater, de Frie demokrater, nydemo-

kraterne, totaldemokraterne, Aktive

demokrater og danmarks Frie libera-

le demokrater.

grUndloVen elsker FlAkkerne.

måske der er håb for louise Frevert

allerede ved næste folketingsvalg se-

nest i 2011. ellers kan hun sammen

82 www.samvirke.dk

med andre tabere fra det overståede

valg altid melde sig ind i Forhenværen-

de Folketingsmedlemmers Forening,

der har til huse på Christiansborg og

arrangerer blandt andet to årlige eks-

kursioner rundt i landet foruden et ef-

termiddagsarrangement.

Andre kendte politikere med Fol-

ketingets afgåede formand Christian

Mejdahl i spidsen kan fremover også

sætte sig op i bussen af forhenværen-

de. Det gælder blandt andre Elsebeth

Gerner Nielsen, Pernille Rosenkrantz-

Theil, Flemming Hansen, Birthe Skaa-

rup, Jytte Andersen, Lotte Bundsgaard,

Frank Jensen, Per Kaalund, Ole Stavad,

Svend Erik Hovmand og Hanne Seve-

rinsen, som frivilligt har overladt de-

res taburetter til andre.

Louise Frevert begyndte sin politi-

ske karriere på rådhuset i København i

1994 som borgerrepræsentant for Det

Konservative Folkeparti. Men hendes

partipolitiske flakken skal ikke lægges

hende til last, stod det til den Grund-

lovgivende Forsamling for næsten 160

år siden.

Det samme gælder den tidligere

brevkasseredaktør på Familie Journa-

len, stemmeslugeren Karen Jespersen.

På en snes år har hun vagabonderet i

dansk politik fra Venstresocialisterne

over SF og Socialdemokraterne til Ven-

stre, hvor hun slog lejr i februar som

folketingskandidat i den valgsikre

Favrskovkreds i Østjylland. Igen bra-

gede hun ind på Christiansborg med

et kanonvalg.

Grundlovens fædre nævnte nemlig

ikke med ét ord politiske partier i de

oprindelig 100 paragraffer, da Grund-

loven af 5. juni 1849 forvandlede Dan-

mark fra et royalt diktatur til et folke-

ligt demokrati.

Dengang forventede man ikke, at fol-

ket skulle tilkendegive sin vilje gennem

partier, men ene og alene via enkelt-

personer, der blev stemt ind på grund

af deres synspunkter, integritet og per-

sonlige egenskaber.

Siden er Grundloven blevet justeret

tre gange, men den siger stadig intet

om politiske partier. Kun om enkelt-

personer.

»Folketingsmedlemmerne er ene

bundet ved deres overbevisning og

ikke ved nogen forskrift af deres væl-

gere.« Sådan står det højt og tydeligt

i Grundloven. Dengang som nu. Ikke et

pip om politiske partier.

Kort efter det ny Folketing var gået

i gang med arbejdet, meldte den kon-

servative Pia Christmas-Møller sig

pludselig ud af sit parti efter et godt

kig i Grundloven og begyndte for sig

selv som løsgænger på Christians-

borg.

kendisser på VAlg. Valgkampen var

dårligt fløjtet i gang i oktober 2007, før

det fra sidelinjen lød »popstjernevalg«

og »skønhedskonkurrence« foruden

en gentagelse af traveren »præsident-

valg« fra de tre forudgående topopgør

1998, 2001 og 2005 mellem Venstre og

Socialdemokraterne.

Det Konservative Folkeparti for-

nyede på valgkampens syvendedag

dansk politik med at opstille den

37-årige Paula Larrain. Hun er hidtil

mest kendt som forhenværende stu-

dievært på TV-Avisen, ivrig deltager i

Vild med Dans og medlem af ekspert-

panelet i radioens underholdnings-

program Mads og Monopolet lørdag

formiddag på P3.

Flere af partierne brød samtidig ud i

nye slagsange. Ellers gik det med »pop-

stjernevalg« især på nogle af Ny Alli-

ances dugfriske spidskandidater så-

som den tidligere fotomodel Malou

Aamund, Jørgen Poulsen, topmand

Politiske partier tur/retur

Partier i Folketinget igennem tiderne:

Bondepartiet 1939-1945

Centrum-Demokraterne 1973-2001

DNSAP 1939-1945

DKP 1932-1941

1945-1960

1973-1979

Danmarks Retsforbund 1926-1960 1973-1975 1977-1981

Dansk Folkeparti 1998-

Enhedslisten 1990-

Fremskridtspartiet 1973-1999

Fælles Kurs 1987-1988

Det Frie Folkeparti 1935-1945

Dansk Samling 1943-47

Erhvervspartiet 1918-1924 1978-1979

83Samvirke januar 2008

hos Dansk Røde Kors, og erhvervsge-

niet Lars Kolind.

Disse kendisser fra Danmarks splin-

ternye folketingsparti tiltrak sammen

med Asmaa Abdol-Hamids tørklæde

fra Enhedslisten ustandselig medier-

nes opmærksomhed. Ofte på grund af

deres mudrede politiske budskaber i

ufrivillig, komisk konflikt med deres

partiers officielle programmer.

Kendiseffekten rakte som bekendt

ikke til taburetter for Paula Larrain og

Lars Kolind, og Asmaa Abdol-Hamid

nåede heller ikke på tinge i denne om-

gang.

de politiske pArtier. Mens Grundlo-

ven grundfældede sig i Danmark i an-

den halvdel af 1800-tallet, var det hele

meget enklere. Politiske partier eksiste-

rede dårlig nok, og i begyndelsen hav-

de kun »uberygtede« personer over

30 år stemmeret. Lige bortset altså fra

kvinder, tjenestefolk, boligløse og fat-

tigrøve, som heller ikke kunne opstille

til valg. Valgbarhedsalderen lå dog kun

på 25 år, og »enhver i lovgivningen til

adel, titel og rang knyttet forret« blev

afskaffet med Grundloven.

Efterhånden begyndte de indvalg-

te folketingsmedlemmer at danne

løst organiserede loger – den tids kaf-

feklubber – hvor ligesindede mødtes

og diskuterede. Et stykke hen ad ve-

jen fik klubberne en fastere form, og

de dannede grundlag for de første tre

danske partier.

Både de konservative, Venstre og

Socialdemokraterne hed noget andet

i gamle dage – nemlig Højre, Det For-

enede Venstre og Den internationale

Arbejderforening for Danmark – men

det var dem, der grupperet omkring

henholdsvis velhavere, bønder og ar-

bejdere dominerede det første halve

århundrede med dansk partipolitik.

Siden har talrige, mere eller mindre

fremtrædende medlemmer af i alt 21

forskellige partier haft sæde i Tinget i

løbet af de 158 år fra den første Grund-

lov til i dag.

Flere af de foreløbig 67 afholdte fol-

ketingsvalg har i kortere eller længere

perioder også givet plads til decidere-

de antidemokratiske kræfter i form af

hardcore kommunister og nazister på

de ekstreme yderfløje.

FArVel til pArtierne. Løsgængere

har det utrolig besværligt på grund af

reglerne i Valgloven af 1915, der tilde-

ler de politiske partier en meget cen-

tral placering angående opstilling og

valg til Folketinget. I denne omgang

forsøgte 13 opstillede uden for parti-

erne, men alle uden held.

Medlemstallet for de politiske parti-

er er ellers faldet drastisk i seneste 50

år fra ca. 600.000 til under 200.000. Alle-

rede for en halv snes år siden påpege-

de nu afdøde journalist Torben Krogh

i sin bog »Farvel til partierne«, at de

Jacob Haugaard er foreløbig den eneste, der efter den

seneste Grundlov i 1953 har vundet en plads på Christi-

ansborg ved at stille op som løsgænger. Latteren lå også

ligefor, da Jacob Haugaard i 1994 lancerede sine valgløf-

ter. For syvende folketingsvalg i træk på 15 år stillede han

op sådan nærmest for sjov uden for partierne i Århus på

et protestprogram om blandt andet »retten til at være

grim, dum og rig«.

Han var medstifter af Sammenslutningen af Bevidst Ar-

bejdssky Elementer og lovede sine vælgere indædt at

kæmpe for »otte timers fritid, otte timers hvile og otte

timers søvn« og »mere medvind på cykelstierne«.

Andre slogans lød på »flere hvaler i Randers fjord«, »in-

defrosne dyrtidsportioner skal udbetales i rutebiler (en

vestjysk kakaofarvet småkage af marengs – der både

fås i »lige ud« og krumme, der »drejer om hjørnet«, red.)

og »folk uden humor skal tildeles mellemste invalide-

pension«.

Grinet var en del af budskabet. Partistøtten brugte han

på øl og pølser til sine vælgere. Latteren forstumme-

de imidlertid, da Jacob Haugaard 21. september 1994

strøg ind i Folketinget på en bølge af 23.253 person-

lige stemmer. Ved samme valg opnåede daværende

statsminister Poul Nyrup Rasmussen 23.983 person-

lige krydser.

Den århusianske komiker blev så betuttet, beæret, artig

og alvorlig oven på sit anarkistiske gennembrud for 13

år siden, at offentligheden ikke hørte meget til ham de

fire år i Folketinget. Indtil han i 1998 proklamerede ikke

at stille op til genvalg.

Men faktisk er flere af Jacob Haugaards gakkede valgløf-

ter siden blevet til virkelighed. Det gælder »Nutella

i feltrationerne«, »fregatten Jylland gøres kampklar«,

»pissoiret foran Århus Musikhus skal genopføres«. På

et tidspunkt tilbød de også »flere renæssancemøbler i

IKEA« end vanligt. I hvert fald i Århus.

JACob den 1.

84 www.samvirke.dk

politiske partier er blevet »mærkbart

svækket« siden 1960’erne.

»Partierne er mere og mere kommet

til at ligne offentlige institutioner frem

for folkelige organisationer. I takt med,

at medlemstallet er faldet, er de i sti-

gende grad blevet afhængige af offent-

lige tilskud.«

Alligevel var det også denne gang

partierne, der opstillede stort set alle

kandidaterne til valget. I november

havde de godt fire millioner stemme-

berettigede danskere i alt et par tusind

folketingskandidater at sætte kryds

ved. Endnu en gang foretrak langt over

en halv million sofaen frem for stem-

meboksen.

FUZZy logiC er løsningen. Nu lader

det til, at vælgerne til næste valg igen

skal tænke skævt og vænne sig til ret

så aparte politiske programmer.

»Velfærd eller skattelettelser?«, tord-

nede Socialdemokraterne med dom-

medagstyper på gavlbannere under

valgkampen. »Helle for velfærd,« sva-

rede oppositionspartiet selv længere

nede ad gaden, men regeringen løb

snævert af med sejren.

Budskabet burde fremover hedde

både-og, mener nogle. Både velfærd

og skattelettelser, på én gang indvan-

drerstop og asylhensyn, samtidig mil-

jøflip og konkurrenceforbedring, krig

og fred. Både fårene og bukkene skal

tilgodeses her og nu.

Den slags tilsyneladende modsat

rettede kræfter inden for samme plan

hedder »fuzzy logic« og drejer sig om

kunststykket at blæse og have mel i

munden. Sådanne uforenelige størrel-

ser kan, skal og vil ifølge Jesper Knall-

hatt alias forfatteren, filosoffen og

civiløkonomen Lene Andersen i frem-

tiden gå op i en højere enhed. Det var

hun fortaler for i debatten op til valget,

og det skriver hun om i sin aktuelle bog

»Baade-Og – Onsdag« om samfunds-

udviklingen de næste 30 år.

Fuzzy logic blev »opfundet« af en ira-

ner ved navn Lofti A. Zadeh for cirka 40

år siden, og betyder uklar eller blød.

I stedet for at se verden som »enten-

eller« med hårde kanter imellem for-

mulerede Zadeh en logik, der beskæf-

tiger sig med glidende overgange: En

frugt er ikke enten et æble eller et ik-

ke-æble, en frugt er mere eller mindre

et æble.

For eksempel er et modent, nypluk-

ket Ingrid Marie meget et æble. Æble-

blomstens første spæde skud, det lille

grønne, sure æble er mindre et æble.

Men det er mere et æble end pæren,

som er meget lidt et æble.

På den anden side er pæren mere

et æble, end for eksempel en banan

er det. De er dog alle sammen frug-

ter, og dermed er både pære og ba-

nan mere et æble, end for eksempel

en hest er det.

Og med fuzzy logic kan man altså

godt gå ind for både blå og rød, Anders

Fogh og Helle Thorning, selv om det

i stemmeboksen er uomgængeligt at

tage en rask beslutning.

Men fremtiden truer, og måske er

også de nuværende folketingsparti-

ers dage ved at være talte. Ny Alliance

blev skabt for kun godt og vel et halvt

år siden af udbrydere fra Det Radikale

Venstre og de konservative.

Kort efter nybruddet spurgte en

blogger på Ekstra Bladets hjemmesi-

de, om »fremtidens politiske partier

kommer til at bestå af politikere med

forskellige politiske opfattelser, men

som har de samme meninger omkring

mange ting?«.

Svaret kommer måske – måske ikke

til næste valg. Det er fuzzy logic i en

nøddeskal. n

Politiske partier tur/retur

Kristeligt Folkeparti 1973

Socialdemokratiet 1884-

Slesvigs Parti/Slesvigs Vælgerforening

1920-1939

1953-1964

Det Radikale Venstre 1905

Socialistisk Folkeparti 1960-

Venstre 1870-

Liberalt Centrum 1966-1968

Det KonservativeFolkeparti 1915-

De uafhængige 1960-1966

Venstresocialisterne 1968-1971 1975-1987

Partier i Folketinget igennem tiderne:

Nu bliver det svært at være i skidt humør!

Medlemsbutikker er Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen og Dagli'- og LokalBrugsen.

Nu bliver der nok at smile af som medlem. Godt nok har vi afskaffet de 4% medlems bonus på Coops egne varer, men kun for at kunne give dig nye og fl ere fordele. Fordelene har det til fælles, at de kun gælder, når du bruger dit medlems-kort – og at de alle sammen gør det lidt sværere at være i skidt humør.

Se fl ere fordele på www.fdb.dk

Få SamvirkeBetal kun kr. 5,75 i porto pr. nummer – bestil nu på 43 86 20 20 eller send en sms med SAM + dit medlemsnr. til 1231.

Fordelagtige medlemstilbudHold øje med tilbudsaviser og i din butik for de særligt gode tilbud.

Slip væk …… og slap af på mini ferie i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland – og opspar 4% medlemsbonus.

Kontante medlemsrabatterI perioder får du rabat på økologiske varer og andet som er godt for sundheden og miljøet.

Vis dit medlemskort og deltag i lodtrækningen om at blive månedens Medlemsmillionær.

BetalingskortOp til 52 dages rentefri kredit og gratis i oprettelse.

1686_fdb_203x273_v2_01.indd 1 06/12/07 11:15:35

86 www.samvirke.dk

L ÆSERBRE VEdyreskydning i skolen

Annette Illum Rosenmunthe, Lundby:

n Jægerne propaganderer ihærdigt for deres hobby, så de

kan blive så mange og så magtfulde som muligt. Derfor lok-

ker de for børn helt ned i børnehavealderen.

På Aalestrup Naturefterskole er børnene så gamle, at de

kan få jagttegn i skoletiden med adgang til at skyde dyr. De

skyder ifølge Samvirkes decembernummer på fasaner, der

her i landet opdrættes i milliontal – udelukkende med det

formål at fungere som levende skydeskiver. Disse ynkelige

skydefugle ender sjældent på middagsbordet, da de end

ikke kan måle sig med papkyllinger.

At få ram på ræve er ifølge artiklen en stor skydeoplevel-

se for børnene. Desværre, for ræven er vores bedste rotte-

bekæmper.

Nok så sympatisk og i pagt med tiden ville det være, om

man lærte eleverne at værne om natur og dyreliv. Jagt hø-

rer fortiden til, hvor det var nødvendigt for at overleve. I

dag bør vi nøjes med en sagligt begrundet regulering af

dyrebestande og afholde os fra dyreskydning for sjov og

underholdning.

Fdb’s betAlingskort

Henning Madsen, Skanderborg:

n Hvis FDB’s nye betalingskort tilmeldes betalingsservice

(BS), vil der hver måned kun blive opkrævet 2,5%/250 kr. – og

altså ikke hele det skyldige beløb. Det er meget uheldigt af

flere årsager: 1. Hvis man ønsker at betale hele det skyldi-

ge beløb, skal man indbetale det, som overstiger 2,5%/250

kr., via girokort. Altså har man ikke nogen fordel af at være

tilmeldt BS. 2. Det er rigtig dårlig forbrugerpolitik fra FDB’s

side på denne måde at lokke medlemmer til at udskyde be-

talingen af størstedelen af en gæld til efterfølgende måne-

der/år. Jeg vil derfor opfordre FDB til at revurdere politikken

på dette område, så standarden bliver, at hele det skyldige

beløb trækkes via BS. Derved vil det kræve et bevidst valg

at udskyde betaling af en del af beløbet. Det er efter min

mening et meget sundere princip.

sVAr fra Birgit Schwarz Poulsen, afdelingschef FDB:

Kære Henning Madsen. Tak for dit brev. Formålet med FDB

medlems- og betalingskortet er at tilbyde medlemmerne en

nem adgang til månedlig betaling og adgang til hurtig kredit,

der er rimelig i pris sammenlignet med andre forbrugslån af

samme type. Hverken FDB eller EnterCard ønsker, at medlem-

merne ufrivilligt skal komme til at skylde og betale renter.

Vi er blevet klar over, at informationen om, hvordan Beta-

lingsservice virker, ikke har været så tydelig, som den kunne

have været. Derfor har vi i første omgang sørget for, at for-

klaringen både i velkomstfolderen og på månedens faktu-

ra er blevet tydeligere. Vi har derudover i øjeblikket en tæt

dialog med EnterCard om en eventuel ændring omkring

Betalingsservice. Jeg ved i skrivende stund ikke, hvordan

løsningen kommer til at se ud. Indtil videre vil jeg anbefale

de medlemmer, der ønsker at betale ud hver måned, at man

betaler fakturaen via netbank eller e-faktura.

sVensk FødeVArekontrol bedre end dAnsk

Leif Rasmussen, Stenløse:

n Jeg har med interesse læst artiklerne om svindel med kød

fra »udlandet«. I normal terminologi er f.eks. Sverige og Nor-

ge en del af udlandet. Nu handler jeg en del i Sverige og er

glad for deres fødevarer. Dels fordi deres fødevarer er rene-

re end de danske og længere har haft bedre regler end her i

nationen, f.eks. mht. salmonella og campylobacter, ligesom

svenske landmænd har sagt nej til at bruge GMO fødevarer

til deres dyr, og dels fordi jeg sparer en del kroner derovre.

Derfor mener jeg, at det er uretfærdigt at benytte begrebet

»udlandet«. Vær dog lidt mere nuanceret, f.eks. lande uden

for Skandinavien og/eller uden for EU. Jeg fortsætter med

at handle i Sverige, da jeg har mere tiltro til deres fødeva-

rekontrol end den danske.

hVor er det dAnske kød?

Josefina Midjord og Jens-Ole Dam:

n Vi læser med glæde Samvirke, dog december 2007: Chef-

redaktør Flemming Jørgensen skriver som overskrift på side

3: Køb dansk kød.

Vi ønsker ikke at købe andet end dansk kød, men, Flem-

ming Jørgensen, ta’ med på indkøb, næste gang din familie

skal købe kød.

I vores lokale Kvickly har vi mange gange kikket samt-

lige kødpakker igennem for at finde DANSK kød, det meste

er desværre fra Brasilien (og naturligvis Australien). Hvor

har vi ofte forladt butikken UDEN at købe kød (vi har al-

drig haft ønske om at købe kød fra Brasilien) - nogle gan-

ge kører vi så 15 kilometer til SuperBrugsen, her kan vi tit

være heldige at finde godt dansk oksekød, men desværre

må vi oftest gå til det lille lokale slagteri/butik for at få

opfyldt vores kødønsker, naturligvis må vi »lægge flere

penge på disken«, men vi vil under ingen omstændighe-

der købe kød fra Brasilien.

87Samvirke januar 2008

Vi undrer os bare over, hvorfor vi ikke kan købe dansk kød

i Kvickly, og vil naturligvis gerne have svar på dette, og så

oplever vi naturligvis Flemming Jørgensens overskrift som

en stor hån, samtidig med at Samvirke bringer tre sider om

samme kedelige emne. Vi så gerne, at Coop lever op til den

viden, som jo findes om kød fra Brasilien.

sVAr fra Flemming Jørgensen, chefredaktør:

Det er desværre rigtigt, at dansk kød – i hvert fald, når det

gælder oksekød – kan være svært at få fat på i danske su-

permarkeder og varehuse, herunder også i Coop Danmarks.

Da supermarkeder og varehuse som udgangspunkt har de

varer på hylderne, som de indkøbsansvarlige forventer kan

sælges, er det vigtigt, at kunderne giver udtryk for, hvilke va-

rer de ønsker. Akkurat som I nu gør med jeres henvendelse,

og som I har gjort i jeres Kvickly.

I forbindelse med Samvirkes artikler har jeg været i kon-

takt med flere ledende medarbejdere i Coop Danmark, og

jeg forstår, at Kvickly og de øvrige Coop-ejede kæder kø-

ber udenlandsk oksekød, fordi det ikke er muligt at købe

dansk oksekød i god kvalitet i tilstrækkelige mængder. Me-

get dansk oksekød stammer fra malkekvæg, fordi for få dan-

ske landbrug satser på kødkvæg. Dette gælder desværre

også for økologisk kød.

JyllAnds »skJUlte« giFtgrUnde

Kaj Møldrup Christensen (S), medlem af Udvalget for Jord-

forurening under Regionsråd Midtjylland, mener ikke, at der

er tale om skjulte giftgrunde, som beskrevet i Samvirkes ok-

tobernummer 2007 i forbindelse med artiklerne om forure-

ningen af Esrum Sø:

n I Region Midtjylland har vi prioriteret det højt at få gen-

nemført kortlægning af alle forureninger, også de små for-

ureninger, og i det meste af regionen er arbejdet færdigt. I

2010 er vi færdige, og så ved vi, hvor alle gamle forureninger

har været. For region Midtjylland er de 90% »små forurenin-

ger« langt vigtigere end de 10% »store forureninger«. Vi har

dog i Region Midtjylland også sat en indsats i gang i forhold

til de syv store forureninger, som vi kender i dag.

Selve indsatsen for at sikre grundvandet er et godt udtryk

for et stærkt samarbejde mellem regionen, kommunerne

og statens miljøcentre. For at sikre synergieffekt og sam-

arbejde mellem de involverede parter er der nedsat sam-

arbejdsgrupper og et koordinationsforum, hvor det enkel-

te vandværk, kommunen, regionen og statens miljøcentre

alle bidrager til opgaven. Det er helt klart et udtryk for det

modsatte af den kassetænkning, som vi beskyldes for i re-

daktør Lars Aarups leder.

Vi er ikke spor i tvivl om, at vi skal gribe ind ifølge Jordfor-

ureningsloven, hvis grundvand eller menneskers sundhed

er truet. Men det hører endnu ikke til regionernes opgave

at oprense forureninger, som ligger tæt på kysten og alene

er en trussel mod havet eller naturen. Dem har vi ellers 32

store af rundt omkring i landet, hvilket fremgår af regioner-

nes og Miljøstyrelsens rapport.

Vi regner med, at regionerne også kommer til at tage sig

af disse forureninger, der truer søer, vandløb og havet samt

naturen. Det ventes at ske, når Miljøministeriet inden 2009

skal udforme konkrete krav i forbindelse med gennemførel-

sen af Vandrammedirektivet i Danmark.

Også den opgave vil vi tage alvorligt og søge at klare på en

seriøs måde, ligesom vi har gjort hidtil i Region Midtjylland

og tidligere i Århus Amt i forhold til forurening af jorden.

morAl – og dobbeltmorAl

Lone Haar, Gørlev:

n Jeg har med stor interesse læst artiklerne i december-num-

meret af Samvirke om brasiliansk kød – og den manglende

kontrol med dette. Stor var min overraskelse derfor, da jeg

i dag i Kvickly ser, at man sælger oksefilet – ja fra Brasilien!

Er det et generelt udtryk for FDB’s moral – eller må man sige

dobbeltmoral – at så længe forbrugerne gider købe varen,

så sælger man den – også selv om man i princippet er imod

import af det brasilianske kød? Jeg skal i hvert tilfælde ikke

nyde noget af brasiliansk kød, så længe der ikke er styr på

brug af antibiotika, vækstfremmere og på sporbarheden.

SVAR fra Jens Juul Nielsen, kommunikationsdirektør, Coop:

Coop forhandler brasiliansk kød, som vi i stor udstrækning

køber direkte fra et brasiliansk slagteri, og i en mindre ud-

strækning kød, som er opkøbt efter, at det er ført ind i EU. I

alle tilfælde har vi gennem vores samhandelsaftale erklæ-

ringer på, at EU-krav til både sporbarhed og forbud mod

brug af for eksempel hormoner er overholdt.

Med kød importeret fra tredjelande – det vil sige lande

uden for EU – skal der altid følge veterinærcertifikater på,

at EU’s krav er overholdt, og alle tredjelandsvirksomheder

godkendes individuelt af EUkommissionen.

Vi har ingen grund til at mistænke, at det kød, som vi kø-

ber, er produceret under ulovlige forhold, men vi forventer

naturligvis, at de europæiske og/eller danske myndigheder

griber ind over for enhver form for svindel. n

Æseløret om Hemmelige huler og rum

Af Helle Horskjær Hansen og Ulrik T. SkafteLayout og illustrationer: Erik Petri

Denne gang går Æseløret på opdagelse efter hemmelige rum, skattekister, gemmesteder og huler. Redaktionen har spurgt elever fra 5. klasse på Lisbjerg Skole, om de har et hemmeligt sted eller hemmelige gemmesteder.

Har du en hule?»Ja, jeg har en, og den er egentlig ikke hemmelig. Den er oppe i vores klub. Jeg finder ting for at lave den bedre, det kan for eksempel være noget, man kan sidde på. Der er bunker af træ og en kæmpe stor træstub, man kan sidde i. Jeg tager derop med nogle fra min klasse, fordi det er sjovt,« siger Christian Mortensen på 12 år.

Hvad er en hule?»En hule er bare sådan et sted, hvor man kan mødes, og alle er ligestillede. Der er ingen, der bestemmer, og man har alle forskellige opgaver. Jeg knuste bær i et lille køkken. Og nogle gange gik vi i krig med andre huler,« siger Ida Egendal på 11 år.

»Det er næsten lidt ligesom et rollespil,« forklarer Andreas Winter på 11 år. Klassen havde nemlig

både forrædere og spioner med i hulen.Men også derhjemme har eleverne huler.

»Jeg har en hule tæt på, hvor jeg bor. Jeg har spist deroppe og haft venner på besøg. Det er

fedt nok at være et sted, hvor man kan være lidt alene,« siger Andreas.

Hvorfor er det fedt at have en hule?»Hemmelige huler er sådan et sted, hvor man kan gå væk.

Og hvis man er lidt ensom, så er det et sted, hvor man kan gå hen og være ensom. Huler er også et sted, hvor man kan

gå hen, hvis man er trist,« forklarer Ida. »I hemmelige huler bliver man nemlig ikke forstyrret, og her kan man sidde i fred

og ro og tænke over tingene,« fortæller Emma Ahler på 10 år.

I elevernes gamle hule var der både fælder, fangekælder og køkken.

Nogle gange har man bare brug for fred og ro. Dine forældre skælder ud og brokker sig over alt muligt. Din lillesøster eller bror kommer hele tiden og forstyrrer dig, når du sidder på værelset med dine venner. Det er bare for meget, og du har allermest lyst til at komme langt, langt væk

– eller i hvert fald et sted hen, hvor de ikke lige kan finde dig. Og det er

der heldigvis masser af råd for. Der findes tusindvis

af gode gemmesteder og hemmelige rum,

hvis du ellers bare bruger din gode

fantasi.

I ly under JordenDer findes rigtig mange hemmelige underjordiske gemmesteder. Gennem tiden har mennesket altid søgt ned i dybet under jordens overflade. Nogle huler er naturlige grotter, som man kan kravle ned i. Andre er underjordiske

gange gravet for at finde mineraler, andre igen er gravet for at opnå sikkerhed.

Under Anden Verdenskrig søgte folk ly for bomberne i beskyttelsesrum

eller kældre.

Måske har menneskets

første huse været grotter eller huler. I

dag bliver huler stadig brugt til at bo i. Men hvad

er en hule? En hule kan være mange ting. En hule kan være en

stor dyne, nogle puder og en lommelygte. Eller et tomt skab. Eller et tæppe, der ligger over et bord og går ned til gulvet. En hule kan bygges af hvad som helst. Ellers tag en tur på loppemarked eller find materialer til din nye hule i dine forældres garage.

Huler

Flugten til det hemmelige sted

Andreas Emma

Christian

Ida

Æseløret om Hemmelige huler og rum Samvirkes juniorsider

For mange år siden vidste man

meget lidt om, hvad der fandtes nede i

jorden. Folk, som havde været nede i huler, påstod,

at der var mørkt og koldt. Folk, som boede i nærheden

af vulkaner, mente, at der måtte være ild og varme. Samtidig blev der fortalt historier om, at der fandtes en særlig underverden befolket med uhyggelige monstre. Her kom folk ned, når de døde.

Bolig under jordenIfølge den græske mytologi var Hades underverdenens gud. Han boede i et underjordisk palads med sin kone, som han havde kidnappet oppe fra jorden.

Den underjordiske hertugDen femte hertug af Portland byggede store underjordiske anlæg i tilknytning til sit landsted i England. De indeholdt stalde, en balsal og kilometerlange veje, så han slap for at blive set, når han kørte til togstationen.

Hjemløs boede i togtunnelBernard Isaac boede i 11 år under New Yorks gader i en togtunnel. Og i 1970´erne boede mere end 5000 hjemløse i byen under jorden.

Jordens mest hemmelige huler Der er ikke et bjerg i verden, som ikke er besteget. Ikke en jungle, der ikke er undersøgt eller et hav, som ikke er krydset. Selv Månen har haft besøg af mennesket. Men der findes huler, som ingen mennesker har set. Nogle af dem ligger i Mexico, og man skal svømme under vand for at komme til dem. Det er ikke for tøsedrenge. Det kræver nemlig mod og godt dykkerudstyr at udforske sådan en hemmelig mexicansk hule.

Hulen ved spor 12Under renoveringen af Københavns hovedbanegård stødte håndværkere 5. januar sidste år på en hemmelig hule, hvor de to kunstnere Adams og Itso havde boet. Hulen lå i et gammelt ventilationsrum. Det var indrettet med køjesenge syet af gamle postsække og havde både mikrobølgeovn og kogeplader. Hulen har været dejlig lun, fordi der løb varmerør langs rummet. Den eneste indgang til hulen har været en lille lem, der førte ud til spor 12, der hvor S-togene kører.

En uhyggelig underverden

Vidste du ... …… at mennesket har brugt huler som boliger, som

religiøse steder og som rejsemål?

,… at det er godt at bygge huler fra midt på sommeren til hen på efteråret? Da er blade på træer og planter nemlig store og dækker godt.

… at Danmark regnes for et af verdens største skattelande, fordi vikingerne har begravet masser af gulv og sølvmønter i landet?

… at en muldvarp kan flytte sin egen vægt på 200 gram to gange i minuttet, når den graver gange i jorden?

… at medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig brugte Paris’ kloaksystem til at holde hemmelige møder og opbevare våben?

… at tre meter under jordens overflade er temperaturen konstant 10 grader?

… at en grotte er en stor hule i et bjerg?

vikingernes skjulte skatteDu er ved at grave ved et gammelt stendige, og pludselig ser du metal glimte i jorden. Forsigtigt graver du videre, og lidt efter har du gravet en vikingeskat op. Smykker og mønter af guld og sølv, som er 1000 år gamle. Det skete faktisk for nordmanden, Øivind Gabrielsen, da han gik og arbejdede i sin have. Den slags skatte gemmer sig stadig i Danmark. Man mener nemlig, at masser af guld og sølv blev skjult af vikingerne. Vikingerne plyndrede rundt i hele Europa og begravede tit skattene i jorden, når de kom hjem. Så var de sikre på, at ingen andre skulle få fat på dem. Der findes mennesker, der har brugt mange år af deres liv på at finde de skjulte skatte – desværre for dem uden held. Måske du en dag er heldig?Kilde: De skjulte skatte

Det hemmelige gravkammer7. november 1922 opdagede en engelsk arkæolog en skjult indgang til et gammelt gravkammer i Egypten. Efter seks års arbejde havde han endelig fundet det, han

søgte – farao Tutankhamons forsvundne grav. Det viste sig, at graven ikke var

blevet plyndret, siden Tutankhamon blev begravet på stedet 3250 år

forinden.Kilde: De skjulte skatte

Æseløret om Hemmelige huler og rum

Rigtigt svar: der er 15 gulerødder i æslets hule.

Kodeord

Navn

Gade

Postnummer By

Hvis jeg vinder, vil jeg gerne have en T-shirt i str.

140 cm 152 cm 164 cm

Æselørets krydsordGæt krydsordet og vind en T-shirt! Hver måned trækker vi lod om 10 T-shirts.

Send din besvarelse ind til Samvirke, Fanøgade 15, 2100 København Ø inden 20. januar 2008 i en kuvert mærket »juniorkryds« elle r til: juniorkryds@fdb.dk.

Det rigtige kodeord for Æselørets krydsord i december var: BAKTERIER

Vinderne af Juniorkrydsen

i november 2007

Rasmus Niemann, Bakkegårdsvej 1, 4173 FjenneslevGitte Mortensen, Løkkensvej 723, Gølstrup, 9480 LøkkenCasper Madsen, Oluf Rings Vej 3, 8370 HadstenKlemens Okkels, Boeslundevej 14A, 2700 BrønshøjAmalie Q. Jansen, Gl. Glentevej 5, 5000 OdenseSolveig Knudsen, Slotsherrensvej 55, 2720 VanløseAnne Jørgensen, Koldingvej 33, 6040 EgtvedDitte Juhler, Bondegårdstræde 7, 4772 Langebæk Cecilie Hansen, Holbergsvej 17, 2.th, 7500 HolstebroLouise Bjørn, Krudtmøllegårds Alle 4 B, 2300 København S.

Det rigtige kodeord var »Nabeldyr« der skulle have stået Fabeldyr. Begge løsninger er godkendt. Der er en T-shirt med æselørets logo på vej til vinderne

Æslets hemmelige rumKig godt på tegningen her. Det er æslets hule. Æslet har gulerødder på hemmelige steder i hulen. Prøv at se, om du kan finde gulerødderne. Hvor mange er der? Det rigtige svar finder du i bunden af siden.

Samvirkes juniorsiderÆseløret om Hemmelige huler og rum

92 www.samvirke.dk

2 53 5 6 8

9 6 4 16 5

7 8 5 29 2

7 8 3 15 6 2 81 9

14 4 19 24 3 21 16 13

20 17 9 12

8 2 8 930 26

6 23 8 14 515 15

6 24 20 917

27 3 23

5 15 12

9 5 78 2 9 42 3 5

9 5 8 41 9

8 3 15 7 6 8 94 2 1

7 6

6 4 1 8 2 35 7 3 6 11 4 7 9 8 6

7 2 6 3 13 6 4 7 5 2 84 5 2 9 7 62 3 1 48 9 5 6 7 3

1 8 9 3 4 5 2

samvirke_december 2007nem

SamVSepTilDecsudokuer.indd 4 29-06-2007 10:21:31

Decembermåneds løsninger

Sudoku Ekspertkryds

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

_________________________________________________________________________________

7 8 62 5 7

5 4 68 3 9 7

7 4 6 91

41 52 4 1

Kakuro

Udfyld de tomme felter, så alle vandrette og lodrette rækker samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9

Eksempel: Summen 17 på to felter kan kun have talkombinationen 8 + 9, dvs. at vi ved, at summen 9 på to felter kun kan have talkombinationen 8 + 1. Ergo kan 8-tallet kun have én placering. Efterføl-gende er det nemt at »fylde« resten ind.

9 12

17 8

4

Eksempel

16

921

65

29

4

15

84

9

82410

13

828

11

20

317

22

715

930

35

11

228

68

56

96

31

35

1

71

82

23

29

98

9

17

86

97

8

18

74

98

9

42

21

15

sam

virk

e_D

ecem

ber

2007

Sam

VD

ecK

akur

o.in

dd

129

-06-

2007

13

:35:

55

Øverst den nemmenederst den svære

2 55 9 8 6

4 33 1 8

6 9 7 24 7

6 25 1 9

3 5

9 6 7 1 4 3 87 3 2 4 1

1 8 5 6 9 7 25 7 2 6 9 4

1 4 8 5 33 8 2 5 9 6 11 4 9 3 7 5 82 6 7 8 4 38 1 9 7 2 4 6

samvirke_december 2007svær

SamVSepTilDecsudokuer.indd 8 29-06-2007 10:22:31

Opgaven går ud på at finde den rigtige talkombination i hver vandrette og lodrette linje.Summen af talkombinationen er et tal mellem 3 og 45, som står i et blåt felt. Kun tallene 1-9 må bruges til at finde summen på talkombi-nationen. En talkombination med samme sum må kun forekomme én gang. Der må kun være ét af hvert tal i samme talrække.

December måneds løsning

93Samvirke januar 2008

12

e-mail: samvirkekryds@fdb.dk

(må kun indeholde kodeord, navn og adresse)

Kodeord

Navn

Adresse

Postnummer By

Indsendes senest 20. januar

Kuverten må kun indeholde

løsningskuponen

Samvirke Kryds

FDB, Fanøgade 15

2100 København Ø

Løsningskupon

Vil du deltage i lodtrækningen om 10 gange 1 check a 250 kr.,må kodeordene findes og skrives på kuponen.

Kodeordene i Krydsordsopgaven i nr. 11/2007:

SPÆKHUGGERE OG NORDLYS I NORDNORGE

Blandt de indsendte løsninger med disse ord blev der trukket lod om 10 gange 1 check a 250 kr., som er sendt til følgende:

Judy Pedersen, Algade 114, 2. th., 4760 VordingborgKragh Svendsen, Amagervej 21, 9900 FrederikshavnLis Skov Hansen, Corselitzevej 2, 4800 Nykøbing F.Birgit Pedersen, Josteinsvej 125, 2880 BagsværdN. Bille, Rørsangervej 12, 2600 GlostrupVagn Aage M. Nielsen, Sdr. Boulevard 90, 4. tv., 1720 København V.Jens Thage Petersen, Kirkeskov Alle 40, 2. tv., 3050 HumlebækJytte Jensen, Havrevænget 51, 4060 Kr. SåbyKirsten Thomsen, Gøngehusvej 179, 2950 VedbækInge Lis Olsen, Silkeborgvej 38, 4200 Slagelse

94 www.samvirke.dk

SIDEN SIDST

Det kan ikke være rigtigt, at en nedlagt gård ikke kan bruges

til anden virksomhed. Derfor bør planloven laves om. Det

mener Venstres landdistriktordfører Jens Kirk.

Han peger på et eksempel fra Velling i Vestjylland, hvor

en 27-årig smed ikke kan få lov til at bruge sin far og mors

nedlagte gård til smedje. Virksomheden begyndte i det små,

men er nu vokset, og det betyder, at myndighederne har

givet den 27-årige smed to år til at flytte til et industriom-

råde.

»Det er et skræmmende eksempel. Vi taler meget om de

tomme landbrugsbygninger. Og dem kan iværksættere godt

bruge. Men når de så er kommet godt i gang, så kommer vi

med en anden regel i hånden og siger, at så skal du flytte til

industriområderne, og det er ikke rimeligt,« siger Jens Kirk.

»Det koster jo flere millioner at flytte, og det gør en ny-

startet virksomhed meget sårbar. Hvis vi skal have et nyt

Grundfos eller et nyt Danfoss, så starter de på landet. Ikke

inde i byerne, for der er etableringsomkostningerne for sto-

re. Og hvis man mener noget med »liv på landet« og »Dan-

mark i balance«, så skal reglerne ændres.«

»Jeg kan ikke se, hvorfor bygningerne fra et kvægbrug

ikke kan bruges til industri, hvis blot man rydder op og i øv-

rigt kan styre miljøet, « siger Jens Kirk, der nu vil rejse proble-

matikken over for Venstres folketingsgruppe. n

www.albatros-travel.dk tlf. 36 98 00 00

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

RejsetilbudUSA – Det vilde Vesten

Nationalparker og storbyer på USA’ vestkyst.

Med dansk rejseleder, 15 dage

En odyssé gennem det vestlige USA’s røde ørken-

landskaber og gigantiske slugter. Vi kører igen-

nem øde og storslåede naturområder i staterne

Californien, Arizona, Utah og Nevada og oplever

verdens største kløft, Grand Canyon, og de flotte

nationalparkers stejle, farvestrålende klipper, smukke

vandfald og brusende floder. Derudover besøger

vi San Franciscos stejle gader med sporvogne, den

legendariske spilleby Las Vegas og ikke mindst film-

byen Los Angeles med mulighed for udflugter til

Disneyland og Universal Studios.

Dag 1 Afrejse fra København til San Francisco

Dag 2 San Francisco: China Town, Golden Gate Bridge

Dag 3 San Francisco, den historiske fiskerby

Monterey og Santa Maria

Dag 4 Santa Maria, badebyen Santa Barbara og

videre til Los Angeles

Dag 5 LA på egen hånd, evt. udflugt til Universal

Studios, Disneyland eller Venice Beach

Dag 6 Til spøgelsesbyen Calico og Laughlin

Dag 7 Laughlin, kørsel ad Route 66 til Grand Canyon

Dag 8 Grand Canyon, Lake Powell og Bryce Canyon.

Dag 9 Bryce Canyon, Zion National Park og Las Vegas

Dag 10 Heldagstur til Death Valley

Dag 11 Las Vegas, gennem Mojave-ørkenen til

Barstow og historiske Visalia

Dag 12 Visalia, Yosemite National Park, San Francisco

Dag 13 San Francisco på egen hånd

Dag 14 San Francisco og hjemrejse

Dag 15 Ankomst til København

Afrejse d. 12/2 2008. Kr. 14.990,-

Prisen inkluderer

Dansk rejseleder, fly København - San Francisco t/r via London

med British Airways, alle skatter og afgifter, transport, udflugter

og entréer jf. program, indkvartering i delt dobbeltværelse på

gode turistklassehoteller, morgenmad dagligt, velkomstmiddag.

Se billeder, video, udførligt program og bestil rejsen på

www.albatros-travel.dk/detvildevesten

Stille flyder Yangtze

Beijings klassikere, terrakottasoldater i Xian,

Yangtze-floden og Shanghai.

Med dansk rejseleder, 13 dage

Beijing med de store kulturseværdigheder, den gam-

le hovedstad Xian med terrakottasoldaterne, herefter

fire dages krydstogt med amerikansk-ejede Victoria

Cruises på verdens tredje længste flod, Yangtze-flo-

den. Vi ser det gigantiske dæmningsprojekt ved De

Tre Kløfter, der vil hæve vandstanden i floden med

op til 100 meter og lægge flere af nutidens sevær-

digheder under vand. Odysséen slutter i Shanghai,

som ud over at være et kulturelt og industrielt center

regnes for flagskibet i Kinas moderne økonomi.

Dag 1 Afrejse fra København til Beijing

Dag 2 Ankomst til Beijing og Himlens Tempel

Dag 3 Beijing. Cloisonné-fabrik, Den Grønne Drages

Kløft og Den Kinesiske Mur

Dag 4 Fly til Xi’an, terrakottasoldater og Tangteater

Dag 5 Xi´an. Tai Chi, Provinsmuseet, Den Store

Vildgås Pagode og Den Store Moské

Dag 6 Bymuren, fly til Yangtze-floden og om bord

Dag 7 Yangtze-floden. Dæmningsprojektet og den

første af De Tre Kløfter

Dag 8 Yangtze-floden. Shennong-floden og de

sidste to af De Tre Kløfter

Dag 9 Yangtze-floden. WanXi´an/Fengdu/Shibaozhai

Dag 10 Chongqing og Shanghai. Medicinmarked, fly

til Shanghai, Jin Mao-bygningen og Akrobatik-show

Dag 11 Shanghai. Yuyuan-basaren, kinesisk marked

Dag 12 Beijing. Den Himmelske Freds Plads, Maos

mausoleum, Den Forbudte By og Peking-and

Dag 13 Beijing. Sommerpaladset og hjemrejse

Afrejse d. 21/4 2008. Kr. 19.490,-

Prisen inkluderer

Dansk rejseleder, fly København - Beijing og Shanghai -

København, indenrigsfly, skatter og afgifter, transport, udflugter

og entréer jf. program, helpension.

Se billeder, video, udførligt program og bestil rejsen på

www.albatros-travel.dk/yangtze

Indien – Imperiets Juvel

Paladser, templer og tigre.

Med dansk rejseleder, 9 dage

Vi har sammensat en rejse, der viser nogle af Indiens

mest dragende facetter. I det nordvestlige hjørne

af Indien danner byerne Delhi, Jaipur og Agra en

historisk og kulturel trekant. En eventyrlig verden

af sydende basarer, smukke paladser og små intime

landsbyer, hvor befolkningen stadig lever på kanten

af en anden tidsalder. På denne rejse har vi yderli-

gere indlagt et besøg i Ramthambore National Park,

hvor vi har chance for at opleve den indiske tiger.

Derudover lægger vi også vejen forbi Gwalior, der

byder på et af Nordindiens mest velbevarede fort-

komplekser. Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme

det berømte Taj Mahal i Agra, nyligt kåret som et af

verdens syv nye vidundere. Transporten foregår med

rummelig bus med aircondition, og rejsen ledes af en

meget indiens-kyndig dansk rejseleder.

Dag 1 Afrejse til Indien

Dag 2 Til Jaipur og på Jaipur City

Dag 3 Besøg på Amber Fort og i basaren

Dag 4 Ranthambore, på udkig efter indiske tigre

Dag 5 Ranthambore og videre til Gwalior

Dag 6 Besøg på fortet og til Agra

Dag 7 Taj Mahal og det Røde Fort

Dag 8 Til Delhi. Afskedsmiddag og hjemrejse

Dag 9 Hjemkomst til København

Afrejse d. 7/3 2008. Kr. 9.990,-

Prisen inkluderer

Dansk rejseleder, fly København - New Delhi t/r, alle skatter og

afgifter, lokal transport, 7 nætters indkvartering på turistklasse-

hoteller (enkeltværelse mod tillæg), helpension, dog uden drik-

kevarer, udflugter og entréer jf. program.

Se billeder, video, udførligt program og bestil rejsen på

www.albatros-travel.dk/indien

Begrænset antal pladser. Oplys rejsekode SV43.

Venstre: Planloven skal laves om til fordel for landsbyerne

Tekst: Lars Aarup

53 landsbyer lukker inden for de næste 30 år – hvis udviklingen fra land til by fortsætter.

det skrev samvirke om i november. nu foreslår Venstres landdistriktsordfører Jens kirk, at

planloven bliver lavet om, så erhvervene kan støtte op om landsbyerne

Om ti år giver vi ikkehåndtryk på hospitalernei april skrev samvirke, at 3265 personer hvert år dør af hospitalsinfektioner.

dårlig håndhygiejne hos ansatte, patienter og besøgende er en af hovedårsagerne

Some like it higher. Golf Plus.

I en Golf Plus sidder du højere, har mere overblik

og kan håndtere enhver situation bedre.Volkswagen.dk

Varme og venlige håndtryk på hospita-

lerne kommer til at gå samme vej som tobakken

i dag. Om ti år er der ingen ansvarlig sundhedperson, der gi-

ver hånd mere. Det forudser dr.med. Claus Gad, der er tidli-

gere overlæge på Kolding Sygehus.

»Det er fuldstændig ulogisk, at vi forsøger at helbrede

patienterne samtidig med, at vi giver dem bakterier med

hænderne,« siger han.

»Det er ligesom med tobakken. I gamle dage kunne vi stå

og fortælle en mor med et for lille barn i maven, at det var

på grund af rygning. Og bagefter kom hospitalets kiosk-

indehaver hen til sengekanten og solgte tobak,« siger Claus

Gad.

Han mener, at hospitalerne burde hænge et skilt op med

teksten: »Her på sygehuset sætter vi hygiejnen højt. Ved

at give hånd spreder man mange bakterier, hvorved infek-

tionsrisikoen øges. Vi har derfor afskaffet håndtryk som

hilsen og møder i stedet vore patienter med et smil og en

venlig bemærkning.«

»Folk er ikke dumme. De vil gerne undvære et håndtryk,

hvis det nedsætter risikoen for en infektion,« siger Claus

Gad. n

Samvirke januar 2008

Tank billig benzin og diesel og støt lokalsportenMed et gratis OK Benzinkort kan du tanke penge til din lokale sportsklub eller forening

OK sponsorerer mere end 600 sportsklubber og foreninger i hele landet. Når du tanker med dit OK Benzinkort, kan du også være med til at støtte lokalsporten og foreningslivet i dit område.

Kan du se fordelene og formålet, så kontakt din lokale klub og hør, hvordan du hurtigt og nemt kan komme til at tanke penge til dem.

Du kan også læse mere på www.ok.dk eller i folderen ”Brændstof til sporten”, som du fi nder i din sportsklub eller forening.

Støt sporten med et OK Benzinkort.

24487_P1_178x241.indd 1 23/08/07 9:03:29

95

96

MEDLEMSFORDELE

Oplev dejlige Donau om bord på et klassisk flodskib med en utrolig hyggelig atmosfære og god service. Turen begyn-der og slutter i Wien. Herfra sejles ind i Østrig, hvorefter vi besøger Slovakiet og Ungarn. Sejladsen foregår på det komfortable skib, M/S Der Kleine Prinz, som er kendt for god betjening og komfortable kahytter fordelt på 2 dæk. Skibet er bygget i 1992 og har plads til 86 gæster. Alle ka-hytter er udvendige og har aircondition, eget bad og toilet, hårtørrer og tv. Skibet har reception, restaurant og bar.Turen fra Wien til Wien er »all inclusive« på alle lokale drikkevarer.

prisen inkluderer: Flyrejse t/r, krydstogt inkl. helpen sion og lokale drikkevarer, drikkepenge, udflugter, og dansk rej-selederpå hele turen.

Se mere på www.fdb.dk/medlemsfordele. Tilbuddet udbydes i samarbejde med Scandinavian Cruise Center. Al henvendelse til Tina Langtved, Scandinavian Cruise Center på telefon 70 27 78 00. Ved bestilling skal medlemsnummer oplyses.

2% Bonus

Dato: 17/4 – 24/4 2008Pris: kr. 10.595,- pr. person (B-dæk)Pris: kr. 11.095,- pr. person (A-dæk)Tillæg for enkeltkahyt: 5.000,- pr. person (B-dæk)

C R U I S E C E N T E R

Sommer i Østrig8 dage på 3-stjernet hotel i Angerberg, Tyrol

Det 3-stjernede gasthof Baumgarten er et hyggeligt tyrolerhotel beliggende i flotte omgivelser. Hotellet ligger i Angerberg – en lille by i udkanten af Wilder Kaiser-området. Området er ideelt til jer, der vil slappe af og nyde den østrigske hygge. Gode vandre- og cykelstier i området. Afstand til Innsbruck 60 km og Salzburg 100 km.

Mange tænker på førsteklasses skisport, når de tænker på Tyrol. Men Tyrol bør også kendes og besøges pga. de massive bjergkæder, imponerende gletsjere, naturskønne alpegræsgange, den charmerende bondearkitektur og de kendte folkedragter, der skaber den velkendte tyrolerstemning.

prisen inkluderer: 7 overnatninger, 7 morgenbuffeter og 7 tre-retters middage/buffet. Tilbudet gælder med ankomst lørdage i perioden 24.05. - 27.09.2008. Ved ankomst 28.06. - 29.08.2008 pristillæg 200,- kr. pr. person.

Se mere om opholdet på www.fdb.dk/medlemsfordele. Tilbuddet udbydes i samarbejde med DTF travel. Kontakt DTF travel på telefon 70 23 14 10.

pris pr. person i doBBeltværelse fra 1.699 kr.

Dejligt krydstogt på Donau, 8 dageWien - Bratislava - Budapest - Wien

se flere medlemsfordele på www.fdb.dk

få det hele med

Tank bonus på varmekontoen

Bonus på

fyringsolie

Det luner på budgettet at bru-ge medlemskortet, når du køber fyringsolie hos OK. Hver gang du hælder 1000 liter fyringsolie i tanken, løber der 165 kr. ind på din medlemskonto. Du kan be-stille fyringsolie ved at ringe til OK på telefon 70 10 20 33 eller via www.ok.dk

Butikker

Coop medlemsbutikker og nettorvetMedlemstilbud til fordelagtige priser Lodtrækning om en mio. kr. hver måned

vordingborg køkkenet9% medlemsrabat, 1% medlemsbonusTlf. 55 37 21 22

viden

samvirkeSamvirke med posten for 5,75 pr. nr. i 2008www.samvirke.dkTlf. 43 86 20 20

libris 4% medlemsbonus på www.libris.dk

tryghed

fdB BetalingskortAdgang til at søge om gebyrfrit betalingskortwww.fdb-betalingskort.dk

fdB helbredssikring5% medlemsbonusTlf. 70 20 33 70

ok olie165 kr. medlemsbonus pr. 1000 l fyringsolieTlf. 70 10 20 33

ok el7% medlemsbonus på elTlf. 70 10 20 33

Mybanker.dk 20% medlemsrabat via www.fdb.dk

oplevelser

fdB Miniferie4% medlemsbonus på hotelopholdwww.fdbminiferie.dk Tlf. 70 23 14 10

novasol/dansommer9% medlemsbonus på udvalgte huse via www.fdb.dk/medlemsfordele

Ciao ferieboliger2% medlemsbonus Tlf. 49 75 57 58

rejserRejser til medlemspris via www.fdb.dk

Så’ det svært at være i skidt humør!I år får du en række nye medlemsfordele i Coops medlemsbutikker

du kan blive Medlemsmillionær, når du handler. Coop trækker lod om 1 million kr. hver måned blandt de medlemmer, der i løbet af måneden har fået scannet

deres medlemskort i en af Coops medlemsbutikker. Du kan højst få et lod om dagen, selv om du handler flere gange. Du behøver ikke at købe noget – det er nok at få scannet dit medlemskort for at få et lod.

nye medlemstilbud – hver ugeDu får en række tilbud, som kun er for medlemmer.

Tilbuddene gælder i korte perioder og er blandt markedets bedste og mest attraktive tilbud, fx på bærbare computere, bil-navigation, havemøbler, cykler og meget mere.

10% rabat på varer med fokus på bæredygtighedDer kommer løbende nye medlemstilbud med kontant rabat i udvalgte perioder. Coop sætter fokus på bæredygtighed og giver

10% rabat på økologiske varer og varer, som er gode for sundheden og miljøet.

Læs mere på www.fdb.dk/medlemsfordele

98 www.samvirke.dk

til februar

spis sUndt ViA edb

Alle forældre ved, at det er meget vigtigt, at

deres børn i opvæksten får, sund og varieret

mad. Men de fleste forældre har også ople-

vet, hvor fortvivlende svært det kan være at

få børnene til at spise en fornuftig madpakke.

Røde pølser, cola eller et udhulet franskbrød

med negerboller er nogle af de ting, der er set

som stående menu i skolegården. Hjertefor-

eningen har bekostet og udgivet en »kost-

håndbog« for kantinepersonale og skoleele-

ver. Sammensætningen af kosten sker via en

computer, som også kan bruges, når børnene

skal lære sundere madvaner.

Samvirke 1983

sygepleJe i hJemmet

Damptelt. Dette kan arrangeres på

følgende Maade: En omvendt Stol

anbringes bag Patientens ryg, og

til Stolens ene Ben bindes en Pa-

raply. Et kogeapparat (helst elek-

trisk paa grund af Brandfare) med

en vandfyldt Thekedel stilles paa et

lille Bord ved Sengen. Fra Theked-

lens Tud fører en Gummislange hen

til en Tragt, der anbringes ind un-

der et lagen, der dækker Patienten,

Paraplyen og den paa en stol bag

ved Sengen anbragte Plejerske.

Samvirke 1933

oVerFølsomhed

oVerFor bestemt mAd?

Hvis der er bestemte typer mad, man

ikke kan tåle, er det måske en trøst

at vide, at omtrent en ud af hver 20

mennesker lider af en overfølsom-

hed overfor bestemt mad. Til tider

kan det være rent detektivarbejde at

finde frem til lige den bestemte ting,

der fremkalder overfølsomheden eller

allergien, som det kaldes medicinsk.

Hvis en person, De kender, er allergisk,

betyder det blot, at vedkommende er

overfølsom for en bestemt ting.

Samvirke 1958

75 år 50 år 25 år

Kærlighed gør blind

se de ordsprog,

vi alle kender,

fortalt i billeder

En lille dåse rejsteMed traileren på krogen kører vi med øldåser

som aldrig før. Fra Pøtz til Pandrup og fra Duborg

til Djurs. Men grænsehandlen har sin pris

Det glemte mytteriDer kom en flok soldater marcherende hen ad landevejen. Et-to, et-to.

Men oppakningen manglede, for nu kunne det være nok. Læs om det

glemte mytteri fra 1953 – da soldaterne nedlagde våbnene

Nyhed

Deltag i konkurrencen på www.castus.dk og vind spaoplevelser på Comwell samt Newline løbetøj

Daddel Æble Macadamia Valnød Kanel

Daddel Tranebær Valnød Figen Solsikkekerner

Daddel Valnød Macadamia Solsikkekerner Mandel

Besøg os på www.castus.dk og læs mere

+ + + + =

+ + + + =

+ + + + =

39536_Ann_203x273.indd 1 29/11/07 15:00:19

Sam

virke • ja

nuar 2008

Sorteret magasinpostNr 41045

Adres se ring en ud skri ves fra FDBs cen tra le med lem skar to tek på edb. Ved va ren de adres se æn dring el ler an dre æn drin ger vedr. dit med lem skab be des med delt FDBs med lems ser vice på telfon 43 86 20 20 eller på en æn drings med de lel se, som du kan få i din bu tik, der ger ne ind sen der den for dig.

Op lys ning til Post Danmark:Om de lings pe rio de: 29/12 - 31/12 2007

www.albatros-travel.dk tlf. 36 98 00 00

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Rejsetilbud

Caribien på langs Fra New York til Caribien og New Orleans– med dansk rejseleder, 16 dage

Tag på krydstogt, og oplev de gamle danske trope-kolonier og Caribiens fortættede atmosfære. Krydstogtet starter i New York, og med en indlagt overnatning her får vi tid til at snuse til storbyen. Hvide sandstrande og vajende palmer præger de otte destinationer, hvor vi lægger til. Men derud-over er de meget forskellige. Vi oplever derfor både spansk, engelsk, fransk og hollandsk indflydelse og ikke mindst den dansk kolonihistorie på St. Thomas. Samana er en rigtig Bounty-ø med tropisk regnskov og koralrev, og i jazzens hjemby, New Orleans, lyder musikken i gaderne.

Dag 1 Afrejse København, ankomst New YorkDag 2 New York og ombordstigning Dag 3-4 På havet mod Den Dominikanske RepublikDag 5 Samana, Den Dominikanske RepublikDag 6 St. Thomas, Dansk VestindienDag 7 På havet mod ArubaDag 8 Oranjestad, ArubaDag 9-10 På havet mod Belize City, BelizeDag 11 Belize City, Belize Dag 12 Roatan, Honduras Dag 13 Cozumel, Mexico Dag 14 På havet mod New Orleans Dag 15 Ankomst New Orleans og hjemrejseDag 16 Ankomst København

Afrejse d. 17. oktober 2008Kr. 17.990,-

Rejsen inkludererFlyrejse fra København til New York og New Orleans til København, alle danske og amerikanske lufthavnsafgifter, trans- port med bus fra lufthavn til hotel i New York, 1 nats ophold i New York på turistklassehotel (uden morgenmad), formiddags- byrundtur i New York i forb. med transport til skib, 13 nætter/ 14 dages krydstogt med Norwegian Spirit med ophold i ind-vendig standardkahyt (udvendig kahyt mod tillæg), udflugt på St. Thomas, helpension på krydstogtskibet, transport fra skib til lufthavn i New Orleans, dansk rejseleder.

Big Five Safari i lækre omgivelserEksklusiv safari i Krugerområdet og enestående natur på Panorama-ruten– 10 dage med dansk rejseleder

Enestående safarioplevelser i et af Sydafrikas smuk-keste områder, Edeni Game Reserve nær Kruger. Vi bor på den eksklusive Edeni Bush Camp med kun 13 kanvastelte, alle med eget bad og privat terrasse, og med sin beliggenhed midt i reservatet er der så at sige elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard lige uden for døren. Campen serverer udsøgt mad, det meste inkluderet i prisen, og her er naturligvis swim-mingpool.

Det er en rejse for livsnydere, der sætter pris på kom-fort og ikke ønsker at rejse rundt i hele ferien

Dag 1 København - JohannesburgDag 2 Johannesburg - Edeni Game Reserve, safariDag 3-8 Safari og naturoplevelser i og omkring Edeni Game Reserve herunder Kruger Nationalpark og PanoramarutenDag 9 Edeni - Sightseeing i PretoriaDag 10 Hjemkomst

Afrejse d. 18. april 2008 Kr. 15.990,-

Prisen inkludererFlyrejse København - Johannesburg t/r, lokale guider og rangere, alle lufthavnsskatter og afgifter, dansk rejseleder, rundrejse og overnatninger i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse) med helpension (på nær 3 frokoster), alle safarikørsler, game-walks og udflugter som anført, alle entréer og parkafgifter.

Det vidunderlige ToscanaVin, kultur og bølgende landskaber– med dansk rejseleder, 6 dage

Vi bor i kurbyen Chianciano Terme på et hyggeligt hotel med halvpension. Herfra drager vi på udflugt til områdets store kulturseværdigheder: middelalder-byen Siena, den smukke San Gimignano med de imponerende tårne og de hyggelige byer Cortona, Arezzo og renæssancebyen Pienza. Vi besøger også regionens gode vingårde i Montepulciano og San Gimignano og kan samtidig nyde Toscanas smukke landskaber med stolte cypresser, krogede oliven-træer og frodige vinmarker.

Dag 1 Afrejse fra København til Rom. Indkvartering i Chianciano TermeDag 2 Udflugt til den smukke middelalderby SienaDag 3 Udflugt til Pienza, vingård i Montalcino med Brunellosmagning Dag 4 Udflugt til de hyggelige byer Arezzo og CortonaDag 5 Udflugt til San Gimignano med vingårdsbesøg og picnicDag 6 Hjemrejse fra Rom til København

Afrejse d. 9/4Kr. 5.990,-

Prisen inkludererFly København - Rom t/r, alle flyskatter og -afgifter, dansk rejseleder, lokalguide i Siena, transporter, udflugter jf. program, indkvartering i dobbeltværelse (enkeltværelse mod tillæg), halv-pension, vinsmagning i Montalcino, picnicfrokost med vinsmag-ning i San Gimignano.

Begrænset antal pladser. Oplys rejsekode SV52.