„Frite3nkeren" utk. 14-daglig og kan bestilles paa alle poststeder i landet samt i eksp., Folkets hus, Bergen

KONTINGENT :Indenfands: Kr. Loo pr. aar, frit tilsendt i postenUtenlands:

2.00Losnummere å 5 øre sælges hos forhandlerne.

ANNONCEPRIS:Indenlands: 25 ore pr. corpuslinieUtenlands: 35 „

„Rusdrikannoncer og religiøse annoncer indtages ikke.

No. 4

BERGEN, 15. april 1913

d

^t drømme

3. aarg.

't drømme kan være deilig -men drøm kan og være ond -§vert ønske lian saa 6eleiligJaa livet i slakket blund.

Og fantasien da svingersig kjækl mol sil ideal,men kraften, kusk, i dens vingerer kul og ydersf 6anal.

2i drøm er fe6er i 61ode1,

en nervernes skjælvende lek,

som driver angsten og modeti fryd paa vildsomsle vei.

5Yei, drømmen sfjæler kun ildenog søvn kan ei vare ved,ti gold er drømmestundsflidenom end den spænder fyverk led.

,57i drømme bort sig fra verdenaartusens løsen jo var,og drømmen præger al færden,den formen tildannel fikar.

<`^orvredet den kar al evnei 6arnefrygfen for gud,men grumt vil sig jorden fævne,naar barnet kaåner dens bud.

.eat søvnen da pladsen rømme,til daad styrk sjæl og din Ærop,ti 6ort svinder mulmets drømmemed morgengryets: Vaagn op!

J i-ping.

26 FRITÆNKEREN

Jean Dons.Skatmesteren for fritænkernes verdensforbund,

Jean Dons er' død søndag den 2. mars i Brusseli en alder av 68 aar - efter kort tids sygdom.

Foruten at indeha ovennænte æreshverv varhan tillike bl. a. sekretær i Belgiens fritænker-forbund samt viceformand i fritænkerklubben iBrussel

Allerede i 18-aarsalderen kom han med ifritænkerbevægelsen bl. a. som stifter av fri-tænkerforbundet i Belgien, likesom han var blandtgrundlæggerne av den internationale fritænker-bevægelse. - - -

Jean Doris er død efter ca. 50 aars energiskarbeide i den frie tankes tjeneste. La os alle

bevare mindet om ham og ha hans virke itaknemlig erindring.

Ar. 0.

Jean Dons' begravelse foregik onsdag 12.mars under ualmindelig stor deltagelse. I følgetsaaes mange frenistaaende repræsentanter forden frie tanke, baade inden- og utenlandske. -Hoitideligheten var enkel og gripende. Paakirkegaarden blev fem taler holdt av de nær-meste venner. Vi citerer den sidste talers --Fehz Reys - avskedsord til vennen. den op-ofrende. uegennyttige arbeider i den frie tankestjeneste:

..Min kjære Jean! Nu skilles vi. Du er dødunder fuldbyrdelsen av dit dagsverk. Utennog2nsinde at svigte viet du andre hele dinintelligens. hele dit hjerte, og tænkte litet paadig selv. Du var et levende billede paa altru-ismen og derfor vil alle, som elsket, agtet ogæret dig bevare dig i takfuld ihukommelse.

Du gode elskelige menneske. Du gik bortuten trygt. Du hadde intet at bebreide dig, ogdine gjerninger vil overleve dig. Farvel kjæremodige ven, farvel!

(ldmerkelse.

Ifølge indløpen meddelelse fra Lissabon erredaktør av „Fritænkeren", Arnfred Olesen ind-votert som æresmedlem i det portugisiske fri-tænkerforbund som paaskjonnelse for det for-tjenstfulde arbeide han har nedlagt i fritænker-bevægelsens tjeneste.

Religiøsitet og fritænkning.

Likesom der av religioner er et utal, ogindenfor disse igjen en mængde forskjellige av-skygninger og bekjendelser, der atter forgrenersig ut til rent individuelle synsmaater og for-skjelligheter. saaledes synes der ogsaa indenfordet lykkeligvis ikke ringe antal mennesker, derskjult eller aapenlyst bekjender sig som fri-tænkere, at være en ret livlig variation avstandpunkter overfor religionen. Nogen menernaivt. at blot de ikke er i folkekirken hører detil fritænkerne, andre har den opfatning, at blotderes religiøse tro er av den art, at den ikkekan finde sig til rette i nogen sekt, da maadet være fritænkning, og endelig er der demmed det klareste standpunkt. frigjort fra alfortolkning og mistydning, de logiske guds-fornegtere eller ateister. Egentlig er' det ^:undisse sidste, der kan sies at tænke frit, fordideres livssyn og verdensanskuelse er saa fri-gjort fra alle nedarvede fordomnie og rensetfor al indskrænkende religiøs tro. Denne troer ug blir, hvilken individualitet den end til-hører, først og fremst en folelsessak, hvis til-egnelse kræver vok! mot fornuft og logik ogderfor ikke kan komme ind tunder begrepet tritænkning. Ateismen alene ropt tisenterer detkritiske og fuldt ut t tinkenJe livssyn, frigjortfor al illusjon og i overensstemmv!se med ogkun respekterende nattarens lovmessighet. steddennes foreteelser som rettesnor. .alene avdenne grund maa ateisten ta avstand fra alreligiøsitet, fordi denne kun 'eksisterer i densterkt begrænsede del av naturen. som men-neskelivet er.

At t:1ie {un et religiost instinkter derfor ganske feila tigt. Ved instinkter for-staaes saadanne siæ!elige med tilhørende le-gemlige egenskaper som mennesket har tilfæl-les med dyreverdenen og da der i denne ikkefindes antydning av re!igiositet. er tanken omet religiøst instinkt kun tro og illusjon.

Derimot er anvendelsen av og styrkeforhol-det mellem vore 3 hovedinstinkter, med deparvise motsætninger repræsenterende henholds-vis den centraliserende og den decentraliserendestoldrift, beviset for. at religionen har ødelagtnaturens harmoni i menneskelivet. Instinkterneanskueliggjøres bedst saaledes:

Centraliserende

Decentraliserendeinstinkter:

instinkter:

Flokinstinkt

FrastoteinstinktNæringsinstinkt

KjonsinstinktBeskytteinstinkt

KampinstinktNysgjerrighetsinstinkt

Flugtinstinkt

27

Som rubriseringen viser, er det de decen-Øiserende instinkter, der individuelt og særlig

k samfundsmæssigt er forkrablede, med undta--,; else av kampinstinktet. fordi dettes maal -

i yderste' konsekvens den formforandring somkaldel livets tilintetgjørelse - kun kan naaesgjennem kraftig centralisation. 'Der .behøvesikke megen indsigt, for at forstaa, at en ene-vældig verdensanskuelse, som hviler paa illu-

r' sjonen om stoffets begrænsning, paa dets cen-tralisation, i sine konsekvenser kun kan føretil ensidig utnyttelse -- av de centraliserendekræfter i mennesket selv. Det ene er densimple' og logiske følge av det andet, som harmedført en naturffendsk og ensidig samfunds-dannelse. Denne kan 'dog kun naa et visttidsbegrænset høidemaal, indtil disharmonientruer selve livets fortsatte bestaaen og dervedfremtvinger en revolution i begreperne, somatter suksessivt omdanner den ydre tilværelse.

Religionen betegner en overgangsperiode imenneskehetens historie, hvor de intellektuelleevner er for smaa til at danne sig en virkeliguniversal forstaaelse og for store til at kunnenøies med den rent dyriske begrænsning. Detkombinerede produkt av for Ulet og for megenviden er saaledes blit den fantastiske, religiøseanskuelse, hvis styrke. grundet paa den av-stumpede intelligens, er henvist til følelsen.Mangt og meget tyder imidlertid paa, at dettraditionelle, religiøse livssyns saga er sin endenær hos de mennesker, hvis forstand ikke be-herskes av det konventionelle følelsesliv. Atoverhodet et ateistisk bevis kan føres, peker, idenne retning. Likeledes det faktum, at alleresultater av moderne, videnskabelig forskning

styrker den ateistiske anskuelse, og endelig tilmotsat side den krampagtige, sykeligt vold-somme religiøse agitation. som gir sig demerkeligste ''utslag. Skillelinjen i de aandeligebrytninger træder ogsaa mere og mere tydeligtfrem som en kamp for og imot ateismen. derefterhaanden vil opsluke al strid om dogmerne.Denne strid er kun tegn paa et religiøst sne-versyn og praktisk set ganske ørkesløs. mendog neppe saa inkonsekvent som kamp motalle dogmer med bibeholdelse av gudsbegrepet.De stridsvækkende dogmer betyr jo ikke andetend et religiøst livssyns utarbeidede form, ogsaa længe troen paa et styrende væsen eksi-sterer, kræver denne nødvendigvis form ognærmere præcisjon. Den. ateistiske universelleforstaaelse betyr derimot paa en gang aandeligfrigjørelse og den inderlige samhørighet mednaturen, som vil medføre en længe tiltrængt,radikal omlægning av alle værdier. Fra mangesider tænker man med dyp bekymring paa denateistiske livsanskuelses seir i frygten for, atdenne vil bety kulturens undergang. Denne

frygt• er dog ganske ugrundet, fordi de frigjorte.intellektuelle evner. vil fremme aandskulturensom ingensinde før. Og selv om en del av

den materielle kultur, særlig den tekniske, derer opstaat som følge av de centraliserende in-stinkters uharmoniske utvikling, overflødig-gjøres under en harmonisk samfundsdannelse,kan dette tap kun bli gevinst, saa vist somværdien av en kultur ikke kan bedømmes efterde ydre resultater, men utelukende efter denfrembragte sum av lykkefølelse. hvilken kunkan komme til fuld utfoldelse under den natur-lige harmoni.

Johs. Mortensen.

LAT dine børn være fritat for at d ø p e sog konfirmeres.

Kunna vi leva den kristna

tron forutan?

(For "Fritænkeren" av G u s t a v Sven s s o n.)

Enligt en verkligt troende kristens mening,borde en sådan fråga alldrig framstållas, emedanblott och bart detta år något i hogsta gradsyndigt.

Den kristna troende har i flåsta fall redan ide spddaste barnaår blivit delgiven och sedansystematiskt fostrad i enlighet med den upp-fattningen. att ett liv utan kristen tro år enomojlighet. For den kristne år det sålunda all-deles o'fattbart att månniskor kunna leva ettmoraliskt liv utan tron på de kristnes gud.

Den kristne .,tror" på en levande gud ochdårfijr har det for honom blivit en sanning,ty just dårfor att han tror år det trodda sannt.Det år sannt emedan det år trodt. På så såttunderordnar sig det egna omdomet tron ochdå så sker betyder det for den „troende` intetatt foremålet for hans tro år obegripligt Enbartdetta visar den kristna trons forvillelsekonst.

Når man på så sått forvillat sig i der, kristnavantrons labyrint år det ju forklarligt att det

år ofattbart tåuka sig ett liv utan kristendom,om det nu over huvud taget år mojligt tåkanågot.

For den som vant sig vid att som moralisktråttesnore taga allt som år gudi behagligt"och låter skramma sig av djåvulen att undvika

det onda samt lockas av guds himlaloften tilldet goda. for den år det som sagt otånkbartatt leva utan kristen tro, det vill såga gudstrooch djåvulsfruktan.

FRITENKEREN

Får dem och de som icke satt himlen utanjorden som sitt rike, de kunna helt såkert levaden -kristna vantron forutan, ty en vantro årkristendomen alldenstund føremålet for denkristnes tro år obegripligt till sin natur.

Den icke-kristne •har ej behov av någon„god gud" eller „ond djåvul" ty den icke-kristne gor icke det goda for att få beloningeller undviker det onda i fruktan for straff, hangor det goda for det godas egen skult, enbartdårfår att det år godt..

Och dårvid kan den icke-kristne utgå frånden moralgrund som heter: „Handla mot andraså som du vill att de skola handla mot dig

under liknande forhållanden. Då bli gudar,djåvlar och helveten overflodiga och obehovliga.

Kristendommen år' i ovrigt av den beskaffen-het att den nog alldrig kan tåukas åstadkommaett båttre forhållande i detta livet.

Mitt rike år icke av denna vårlden" år judess „måstares" bevingade ord och att ensådan låra kan bringa månniskorna til] ett

vårkligt moraliskt liv - om man med moralmenar allt som reglerar forhållandet månniskoremellan: deras jordiska samlevnad - det kanendast en dåraktig inbilla sig.

Helt såkert skulle livet bli betydlig liusare,gladare och skonare den dag kristendomensvantrosmorker skingrats.

Må det dårfor bli varje tånkende man ochkvinnas uppgift att så mycket som moiligt bi-draga till det måls ernående som heter: måstamojliga materiela och andliga råttvisa på jordenoch på så sått bidraga till att av de kristnasdromda himlarika må bliva en vårklighet påjorden.

GAA hurtigst mulig til presten og forlangdig strøket av statskirken.

Et glædens budskap.Jeg bringer et glædens budskap til eder alle:

Der er ingen gud. Ingen dæmon med gud-dommelige navne har skapt os og piner osVi bøier os for almene love, som aldrig haddenogen særlig klausul for mennesket, enten gru-som eller god. • Al skapningen lever og kjæm-per i talløse skikkelser som stadig er i krig.- Jeg finder ingen antydning i verdensaltet avgodt eller ondt, av velsignelse eller forbandelse.Jeg finder alene nødvendigheten som øverstemagt, uendelig hemmelighetsfuld, avgrundslysog sort, aldrig oplyst for os av noget lysglimt.- Dette korte liv er alt hvad vi har at døie.0 brødre i sorgens liv. nogen faa korte timer

maa bringe os alle forløsning. Men kan I ikke

leve dette usle liv tilende, da end det naar lvil, uten frygt for at vaakne.

James Thomson d. y.

Tro og viden.

„Tro er forvisning om noget, 'som ikke kan

vites", sa Søren Jaabæk engang. - Jeg vilhelst vite, ikke tro", la han til.

Man kan mene om Søren Jaabæk hvad manvil han har der sagt ord, som fritænker-bevægelsen for den saks skyld gjerne kundebenytte som motto for alt sit stræv. For derammer godt og sikkert. de ordene! Modernemennesker burde være kommet saa langt, attroen blev erstattet av viden, at den blotte troikke var nok til at bygge en livsanskuelse paa.For hver dag som gaar underminerer videnska-pen den bygning som har troen som grundlag.Paa alle felter er tro og overleverte, mer ellermindre fantastiske forestillinger blit erstattet avviden. Den menneskelige videns stadige ut-vikling har ført med sig, at gammel tro er blitkastet overbord. - Bare ikke paa det religiøseomraade !

Der er tro endnu det primære, viden detsekundære. Videnskapen kan uigjendrivelig be-vise, at det er umulig at en jomfru kan fødeen søn. Vi tror det er mulig allikevel", sierde religiøse.

Den religiøse trang hos mennesket hængersammen med den frvgt, den bevissthet om egenmagtløshet. som universet skaper. Vi ser derforat alle naturfolk, alle „hedninger" er dypt reli-giøse. De skaper sig alle en gud i sit egetbillede. Indianernes religion var læren om de,,evige jagtmarker", hvortil alle gode. taprekrigere skulde komme naar livet var slut. Denkristne religion er læren om en himmel, hvoralle fysiske og sjælelige lidelser - alle deskavanker, som klæber ved jordlivet - ikkeeksisterer. Forskjellen er ikke stor.

Men efterhvert som menneskelig viden træn-ger ind paa nye felter, løses ilere og flere avde gaater, som har skapt troen paa det over-naturlige. Sardinfiskerne i Frankrike og Spanienber til den hellige jomfru naar fisket slaar feil.Den moderne havforskning beviser at fiskensmængde og dens gang i havet bestemmes aven række sammenstøtende omstændigheter, avtemperatur, strømme osv. - kort sagt, den kanbestemmes videnskabelig, der kan paavises be-stemte love for den, love, som er ganske uav-hængige av den hellige jomfrus gode ellerdaarlige humør.

Menneskelig viden har alle tider hat sin be-

FRITÆNKEREN 29

grænsning. Men grænserne er stadig blit ut-Det, er : kanske bare et tidsspørsmaal

iaar man kan bestemme livets ophav,' verdnernestilblivelse (skabelsen). Menneskelig viden er nu

`.,kommet . saa, langt, at den danner def sikrestegrundiag,' for det enkelte menneskes livsopfat-ning. Tro -- eller overtro, hvad' man vil -er ikke nødvendig. Og det er et altfor skrøpeligbyggemateriale..

- O. P.

HOLD kirken og presterne mest mulig uten-for alt, som vedrører giftermaal eller begravelse.

Til abonnenterne!

Gruppebilledet av fritænkerkongressen i Miin-chen, som vi tidligere har lovet vore abonnentersom præmiebillede vil bli utsendt saasnart somvi har faat' ialt 500 nye abonnenter. Alle sominteresserer sig for at faa nævnte billede børderfor skaffe mindst i ny abonnent inden 8 dage.

Bestillingssedler følger med dette nummer.Anvend disse paa bedste maate og« la ikkenogen av meningsfællerne faa fred. før de hartegnet sig som abonnent paa „Fritænkeren" ogbetalt kr. l.oo.

himmelen. .

Jag har hort fantaster tala om etthimlaljus, som brinner

ovan rnolnen, ovan luften, ovan alltdit tanken hinner.

-

Jag har sett dem knuppa hunder,spanande mot syndens fjårran

efter Ijuset, efter hoppet, saligheten.Herran, Herran.

Millioner monskor kråla uti stoftet,liksom dårar,

får ett vasen, for en gudom. varavei ett grand man spårar.

Tanklost rabblar man upp baner,fåljande sin pråsts exempel,

tanklost dyrkar massan guden,fantomet, i alla tampel.

Ingen vådjar till fornuftet, ingenbjuder till att spranga

vantrons våv, dur deras tankar- , liksom fångna flugor henga.

Flitigt spindlen, prosten, spinner,fingrar oupphorligt tråden,

tron, vars ånda kopplats sammanmed den stora himlanåden.

Fåfångt lyser over verlden liusets.vetenskapens låga.

fåfengt våra stora andar sagt sittord i livets fråga.

Massan ligger unne fjåttrad iokunnighetens trådar.

Stakars månskor, Eder ofård dettamorka omen bådar.

Antonius R.

HAR du forsøkt at skaffe bare en eneste nyabonnent paa „Fritænkeren-?

Viden vinder, troen svinder.

Tænk om slegten end idag

sig lænket til en fordums tro.paa triste, mørke minderom nasaræerens kors og grav.Hvor kan vi da bli glad og fro,det er for siælerenhet hinder.

Tænk en slegt saa høit i rangmed resterne utav de gamle dogmerskaanselslost. som tørre pinderfjernet fang for fang.Da utslettes skulde de sid; te sporav alt som ei værdier eier.

Nu naar slegten rolig voksersig til etisk styrke storog et nytidsmerke vaierover al kultar,da trodsig frem der gror:Viden vinder, troen svioder.

R. 11-e

HVIS ikke vore meningsfæller nu vil ta or-dentlig i for at samle nve abonnenter og ellersstøtte Fritænkeren` med smaa pengebidrag erder ikke tale om at bladet kan utkomme 14-daglig. Ta derfor fat for det blir forsent.

Lags dette!Har du snakket med dine lneningsja'l/car

om at stifte en fritænkerkhrb paa stedet? Selvom der blir faa medlemmer er det et forsøk

værd. Saadanne forsøk vil Talfald styrke saavelfritænkerforbundet som vort blad: „Fritænkeren".

Gjør derfor head du kan.

30 FRITÆNKEREN

.Ordet er f rit:[t demte rubrik vil der være adgang for alle, ogsaa religiøst

interesserte, til at _ diskutere: Dog er det fond^ætningen at diskus-sionen føres pyntelig og saglig.)

Fra ateisterne.

HerrJohs Mortensen har anmodet os om athenvise „H.", til stykket „Religiøsitet og fri-

som findes i begyndelsen av bladet.•

Redaktlonen.

Til ateisterne.I artikelen Fra ateisterne" viser Johs. Mor-

tensen enhver, som læser bladet, sin viden"

derved at han i Jobs bok kun ser elendighetens.flodhestens og krokodillens forherligelse, mendet „uløselige problem" blir 'han ikke var.Eller vil han ikke se det? Hvis han studertelivet istedenfor at ofre tid og møle paa abstrakteog ufrugtbare spekulationer over uendelighetenog evigheten, vilde ogsaa han opdage problemetsom tænkerne fra Arilds tid og indtil dennedag har grublet over. Alle er kommet til sammeslutning, som tænkeren der skrev Jobs bokkom til nemlig; problemet kan ikke løses".Men la os anta, at Job hadde været „ateist"og hørt et rygte om „materien", for eksempel:„Den i sig selv ubevisste urmaterie kommerførst i sjæleprincippet til selvbevissthet".

Efter forgjæves anstrængelse for at utgrunde:I hvilket forhold han staar til materien - hvadmaterien er i sig selv - og hvorledes detgaar for sig at materien kan indblæse hamnoget den ikke selv besidder, nemlig ..bevisst-het", maa Job gi tapt og indrømme, ,.at altdette gaar langt over hans forstand."

Det er „fremdeles" umulig at utlede. detaandelige av det materielle, likesom det erumulig at utlede det materielle av det aandelige.

Johs. Mortensens samtlige artikler skal vise ;-at mennesket har skapt det disharmoniske itilværelsen ved hjælp av sin religiøsitet." Derer dog enighet om, at i dyreriket har neb ogklør og tænder revet og slitt i svakhetens skjæl-vende kjøt længe før der var mennesker paadenne planet.

Men dyreriket hører kanske ikke med tilnaturen? Eller dyrene opfandt kanske guds-begrepet og blev som følge derav befængt medreligiøs følelse? Vi har maaske arvet dennesot fra dem? Det er umulig at dyrene kundepaadra sig saadan elendighet frivillig", langtmindre at menneskene skulde ha gjort det.Det er dog en almindelig mening at mennesketer fornuftigere end dyret.

H.

Tro og viden.

I sin artikel Tro og viden i forrige nummersier Johs. Mortensen, at gudsbegrepet har frem-bragt den religiøse følelse.

Dette er ,omvendt", følelsen er det primære,gudsbegrepet det sekundære. Han tror" detvil lykkes i tidens løp at analysere og klar-lægge „alt". Han kan umulig vite det.

Naar man tar det strengt, er der.ikke eneneste begivenhet som er fuldstændig forklaret.Naar en sten falder til jorden, sier vi at det

er jordens tiltrækningskraft, som gjør dette.eller tyngdekraften ; men hvad er tyngdekraft?Der er ingen mangel paa slike problemer.

Johs. Mortensen indrømmer selv, at et be-grænset menneske aldrig kan naa at undersøkeuniversets stofmængde, og at vor begrænsedetanke ikke kan omfatte det uendelige, „altsaa,at vi ikke kan erkjende det uendelige og ube-grænsede."

Men dog sier han, at han har bevist", atuniverset er uendelig og at stoffet er ubegrænset.Jeg har ikke set noget bevis derfor endnu, kunantagelser. Der er delte meninger om spørs-maalet blandt astronomer og fysikere. men jeghar ikke hort, at de som holder paa uendelig-heten har truet med at livet vil oppore ellerat bevægelsen vil stanse fordi de andre holderpaa endeligheten. Saken er, at der intet kan.,vites" om dette.

De evige kræfter regulerer sig selv sier han.Heller ikke dette kan bevises. Fndnu :,tindrekan det bevises. at der intet mørkt og dishar-monisk findes i naturen. Selvrim der hittil harforegaat en foredling i naturen. har vi ingenret til at paastaa at foredlingen naturnodvendigog selvfølgelig maa fortsætte i det menneske-lige sjæleliv. Dette er jo en dogmatisk paa-stand. ikke en paa erfaring grunde( viden.

Men hvorfor er en foredling i sjælelivet øn-skelig eller nødvendig, naar Johs \lortensensjernhaarde logiske slutninger har godtgjort, atde evige kræfter regulerer sig selv, og somfølge derav: intet mørkt og disharmonisk fin-des i naturen?"

La os anta at universet er uendelig og ube-grænset.

..De tænkendes tvil vil derfor ikkeoppore." ;Se .,Fritankeren" nr. 12 for forrigeaar i Der er ingen ting i veien for. at de tæn-kende kan tænke sig den „tierkiendelige gud-dom", som indre ikke ydre aarsak til alle ting.

H.

En av vore svenske abonnenter og menings-fæller skriver til os:

Cen katolska kyrk2nsoker således, som jag ser av Eder Tirade tid-ning få en liten trevlig kåtteriprocess i Norge.

FRITÆNKEREN 31

Dett .ville nog garna se Fritænkeren's redak-tor brånd på bål. Den heliga kyrkan" långtarnog som forr efter lukten av bråndt månnisko-kott. - Hår i Sverge år det icke omojligt attden fått en redaktbr domd till fångelse ochboter, -men jag ser med glådje att de norska

myndigheterna skammas for att 'gora sig tillmedbrottslingar i dylika Iojliga processer.

Alla religioner ha ju sina fei, men den ka-tolska flera ån någon av - de andra. Den

kristna" månsklighetens vårsta ogårningar haforovats av katoliker. Tånk endast på denspanska inkvisitionen då under ett enda år

36,000 månniskor' bråndes som kåltare, efteratt ha blivit på det ohyggligaste sått torteradeoch lemlåstade! Presterna stulo naturligtvisallt vad de mordade lemnat efter sig. - OchBartolomeinatten 1572, då 20,000 protestanterslaktades på Paris gator och i sina hem.

En mångd sådana katolisismens illgårningarskulle ju kunna uppråknas, men vi kanna demju a!la. Att dylikt icke kan ske ån i dagberor på att upplysningen och den fria tankenså spridts bland folken, att de olika religioner-

nas bekånnare icke iångre (utom under krig.som nu på Balkan) våga morda sådana somtro olika med dem. - En Voltaire och andramånsklighetens stora snillen och vålgorare, haicke levat forgåves.

Til! sist en anklagelse mot den katulskakyrkan som - • om den också icke gjort sigskyldig til! något annat brott - skulle goraden omojlig i varje civiliseradt samhålle. lagmener djurpldgeriet. Kom ihåg tjurfåktnin-garna i Spanien! Se hur hestar, åsnor ochhans behandlas av katolikerna! Ltsvultna.fulla av flugfylda gapande sår. alla marken eiterden misshandel som redan barnen låra sig oramot dessa våra stumma broder. Den katolska

religionen lår ju att djuren icke ha någon sjaloch att dårfor varje troende katolik har rått.ja skyldighet att plaga dem så mycket sommojligt.

,tilycket arrnat kunde ju vara att saga omallt det elånde och alla de grymheter varmed„den allena saliggorande kyrkan" har flåckatsig sjålv och vår skåna jord. men det redansagda kan ju vara nog for den hår gången.

Må ni norrmån, liksom vi svenskar, glådjaoss åt att hur många dårskaper. tungomåls-taleri och dylikt gyckel. vi ån se iklåda sig

religionens mask - vi dock aldrig bli såtokiga att vi bli katoliker. Dårtill dro vi dockfor kloka.

Axel Collin.

SQ her.

Flere av vore abonnenter har kun indbetalt.50 ore i kontingent, endda de saa godt vet,at kontingenten for 1913 er kr. I.- forskud.Vi henstiller derfor paany til disse at indsenderestbeløpet 50 øre snarest, for at spare os forunodigt arbeide. Beløpet gaar selvfølgeligportofrit tinder adresse:

_Fritænkeren"s ekspedition.

Agiter for „I:ritæikeren"s utbredelse overalt

.-Norges f rifænlerf orbundStyret i Norges fritænkerforbund:

Præsident: N. Strant Larsen, Bergen.Vicepræsident: Georg Ee^ Rer;, Stavanger.Sekretær: Arrfred Olesen, Bergen.Vitesekretær: Al. Egeland. Stavanger.Kasserer: R. 1'ibe, Bergen.Alle henvendelser til præsident. sek;elær og

kasserer adr.s til Fritænkeren—s eksp. ''ergen

I forbundsavdelingen i Bergenoptages nye medlemmer ved henvendelse til

Gustav tiansen. Adr.: Sverresgate (t.I forbundsavdelingen i Stavanger

optages nye medlemmer ved benvendere tilM. Egeland, K. Dahisgate 00.

I forbundsavdelingen i Skien

optages nye medlemmer ved henvendelse tilIngvald Jacobsen. .Adr.: ,.Bratsh. 1>crr;.", Sk en.

I forbundsavdelingen i Kristianiaoptages nye medlemmer ved henvendelse til

Olaf Lunde. Briskebergsvei 28 c.

Meningsfæller,bosat paa steder hvor ingen lokale fritænker-klubber er dannet, kan tilslutte sig fritænker-forbundet direkte ved at indsende indmeldelses-

avgift kr. 0.75 og ,kvartalskontingent 0.75 tilforbundets kasserer, R. 1'ihe.

Adr. Fritænkeren—s ekspedition.

Fritænkerklubben i Bergen -- 4 aar.

Fredag 18. april (bededag) er det 4 aarsiden fritænkerklubben i Bergen blev stitet.Stiftelsesdagen skal erindres med en festlig

sammenkomst i Folkets hus (bededag 18. ds.)og vil vi henstille til alle interesser te i Bergenat delta. Meningsfæller utenbys bedes velvil-ligst erindre os med en telegrafisk hilsen.

Sekretæren,

,,Fritænkeren" utk. 14-daglig og kan bestilles paa alle poststeder i landet samt i eksp., Folkets hus, Bergen

KONTINGENT:lndenlands : Kr. I.oo pr. aar, trit tilsendt i postenUtenlands:

2.oo - -

- -

Løsnummere å 5 øre sælges hos forhandlerne.

.NNONCEPRIS :Indenlands: 25 øre pr. corpuslinjeUtenlands: 35 „ „

Rusdrikannoncer og religiøse annoncer indtages ikke.

No. 5

f

BERGEN, 15. mai 1913 3. aarg.

en store løgn.Mangt et 61ik sig opad vender,mangen faand sig ydmygl fj'æver,krummer sig i 6ø n,faa6et gnist i øiel tender,lønligt fjerfels lænnsel 6cevermot - den store løgn.

Mangt et liv 6lev 6rat lågt ødeunder kamp ved larm av vaa6eni en fjellig krig.Legioner maatte 6løde,saa i døden § mlen aa6entil - den store løgn.

c7lrmod sukked' til i bønner,fæstet 6likkel mot det føieog for 6rød fik -- sten.tit paa knæ ijar jordens sønnerkvalfuldl fjævet fj^aand og eiemot = den store løgn.

Sorgens taarers &te strømmemaalet fandt ad §aa6ets 6anc'i - det nceste liv.Viljen svandt i f)immel-droinmc,energien lot sig raneav - den store logn.

53arnets Joved vier vandel,ganen lædsker alterkalken,alt til sjælens gavn.

troens sagn om §immellandetskjuler dog kun troløst skalkenselv - den store løgn.

troen spandt med løgnens traadenet, der sløren mængdens øine,saa de gjætter kun.)rømmen om et forsyns nagdeskapte trindt de tusind løgneaf - den store løgn.

£i-pinq.

FRITÆNKEREN

Beviset.(Det uendelige univers og stoffets,

klodeantallets ubegrænsethet- hvilketmaa erkjendes - kan hverken væreskapt eller late sig_ styre, da forut- .sætningen for, selv den guddomme-ligste skabelse og styrelse maa værebegrænsning.)

-' disse • sætninger ligger den simple, like-.freniine ^ løsning av det' store problem, av til-værelsens hittil uløste gaate, som har voldetutalte hjerner frugtesløs møie. Beviset er uom-støfelig,, ffozdi det er tørt paa den mest eksaktemaate; med kosmisk-fysisk dybde som en mate-matisk formel, og er derved hjemmehørendepaa det klareste og mest logiske av alle viden-skabelige omraader. Og bevisets virkning paade forskjellige individualiteter er en ypperligmaalestok for det tilstedeværende intellektuellestandpunkt. Om uendeligheten kan erkjendeseller ei, bestemmes av den aandelige utviklingsgrad. Beviset kræver derfor som forutsætningfor at forstaas et saa stort maal av intelligens,at denne' formaar at sprænge religionens ned-arvede og gjennem opdragelsen paatvungne,aandelige spændetrøie. Er intelligensen ikkeutviklet nok, vil beviset være likesaa umuligtat gjøre forstaaelig som det t. eks. er umuligtoverfor den blinde ved hjælp av et Rembrandtskmaleri at bevise, hvor stor en mester detsfrembringer har været; eller at bibringe dendøve forstaaelsen av en :1,lozarts genialitet vedat utføre hans kompositioner. Endel menneskerbefinder sig endnu paa saa lavt et stade, at deoverhodet ikke fatter meningen med eller sam-menhængen i beviset. Med en stupid minejages ordene igjennem, for derpaa med forlorenoverlegenhet at bli slængt tilside under et be-friende: Forbandet vrøvl! - Det er jo sinds-sykt! Andre, mere tunge naturer med religiøshorisont, gjør like saa hæderlige som forgjævesforsøk paa at tilegne sig indholdet av ordene.men den religiøse følelse og forestilling er enuoverstigelig mur som bevirker, at en dumpharme arbeider sig frem og slutter i et mørkt,sammenbitt: Gudsbespottelse! Harmen vendersig da i intens grad mot den formastelige. somhar begaat den forfærdelige synd at fremsættesaadanne tanker.

Atter andre, og vel nok størsteparten medgjennemsnitsintelligens, søker efter bedste evne

at arbeide og gruble sig frem til forstaaelse,men uten andet aandeligt resultat end en gene-rende hovedpine. Da de ikke ved egen hjælp

kan avgjøre spørsmaalet, er de kloke nok tilat iagtta de mere videndes stilling til spørs-maalet, og da sandheten nu engang ikke heltlar sig skjule, trods de store anstrengelser fraalle interesserte sider for at bevare den religiøse

tradition, saa deler de indifferente sig i et flertalsom er konservative motstandere av paastandenom det uskapte stof, og et foreløbig ringemindretal, som ikke forstaar, men tror paa'beviset.

Endelig er der den talmæssig ikke impo-nerende aandelige overklasse, for hvilken bevisetkun er en bekræftelse paa den forut værendeoverbevisning, at al religion er illusion. Fordisse mennesker er ingen matematisk nøiagtighetnødvendig for at avsløre det religiøse blænd-verk. Hvorhen øiet vendes, i alle forhold viduerde reale tildragelser om, at ingen haand ført avovermenneskelig klogskap, drager linjerne imenneskelivet. For den tænkende er aleneeksistensen av saa mange forskjelligartede reli-gioner, og disses forandringer gjennem tidernebevis nok paa, at Gud er skapt av mennesket,ikke omvendt. Likeledes er det diametralemotsætningsforhold mellem de egenskaper somtillægges guddommen og det sociale livs karakter,et avgjørende bevis for mangel paa konkretguddom, eller troen paa denne er rettere aar-saken til den skrikende nangel paa sund menne-skelikhet. Savnet av sandhet og retfærdighetoveralt, som alle føler i mere eller mindre grad,burde egentlig fore til den simple konklusjon:Er den guddonisskapte verden saa slet. vil dengudløse være at foretrække. Naar desuagtcttilværelsen uten nogen gud for de fleste i nu-tiden staar som en frvgtelighct, da er det ivirkeligheten heller ikke saa meget denne tankesom fremkalder rædsel. som konsekvensen derav,at menneskets personlige liv uigienkaldelig ut-slukkes med doden. At det kjære jeg fuld-stændig ophører. saa end ikke en liten rest kanvise sig i en ny og forbedret utgave i et andetliv, er det forfærdeligste av alt. Gudsdvrkelsenskjerne er saaledes den ubevisste. men sterkestkoncentrerte egoisme, som viser, at mennesketkun tilbeder sig selv indtil vanvid gjennem denindbildte guddom. Til trost for udodelighets-trangen kan det da ogsaa i en viss forstandsies, at sjælen lever efter legemets oplosning.

Hver eneste dag utstykker mennesket sin sjæltil omverdenen i ord og gjerning, og av dissesværdi avhænger sjæiens fortsatte liv og betyd-ning i slegten. Det blir saaledc^ den enkeltessak, gjennem evnern2s utfoldelse, at - om ikkeudodeliggjøre - saa dog gi sin sjæl et avuoverskuelig varighet og betydningsfuidt liv imenneskeheten - forutsat da evnerne kankomme til utfoldelse, ti ogsaa i dette punktmanifesterer religionens forbandelse sig i denallestedsnærværende disharmoni. Denne visersig nemlig ikke deri, at de sterke anvendermagten overfor de svake, naar nødvendighetentvinger dertil, men deri, at det sociale liv harvendt forholdet om. saaledes at de fysiske og

FRITÆNKEREN 35

taandelige undermaalere ganske naturstridig be-

sidder .tnitller til at undertrykke de sterke.''Alene dette.faktum bør i fremskridtets navn

3fideholde 'religionens dødsdom.

Hvad mah lægger i ordene .„videnskap",„moral" og ' „religion" vil i høl grad bero paadet personlige standpunkt man indtar - ellerpaa livssynet", for at bruke et kjendt.slagord.

For den ortodokse kristen er hans religionden aabenbarede sandhet, den av gud selv givnefuldgyldige forklaring av hele tilværelsen -dens, oprindelse, mening og maal. De frem-mede religioner er i hans oine enten „djævelskbedrag" eller i det høieste forvanskninger ogefterligninger av kristendommen,(og mosalsmen),maaske ogsaa uklare mindelser" fra den op-rindelige uskyldighetsiilstand-. Moralen er depraktiske leveregler, som dels er givne av gudselv, dels kan „avledes" av de religiøse sand-heter. Videnskapen er irettelæggelsen av det„naturlige" bevismateriale for at kristendommen

er den eneste sande religion.. '(„Alle ting skalsees i lys av guds hellige ord.")

For nutidens frie forsker (eller „fritænker")stiller det sig anderledes. Efter hans natur-lige" syn er moralen kun de av erfaringenskapte regler for samliv mellem følende og tæn-kende væsener. (Ogsaa dyrene har derfor moral.Sml. „dschungelens lov" og symbiosen). Re-

ligionen er dels disse leveregler ophøiede til.„dogmer" og indprentede og gjort forstaaeligegjennem høitidelige, mer eller mindre symbolskehandlinger („ceremonier"), dels en paa usikkerviden, uklare anelser og bevisste eller ubevissteønsker bygget forklaring av naturens og men-neskelivets gaater. 'v idenskapen er den ordnedeog sikre viden, grundlagt paa direkte iågttagel-ser av fænomenerne (sansning) og kritisk sam-menstilling og vurdering av disse (tænkning) -uten hensyn til forutfattede meninger eller per-sonlige ønsker. For ham er derfor. objektivtset, alle religioner like berettigede - skaptesom de er av den historiske utvikling og for-mede av de naturlige vilkaar -, mens derespraktiske værd beror paa den mer eller mindreklare forstaaelse og aandfulde tolkning av na-turens love som de indeholder. og høiheten avde leveregler, som er knyttet til dem. For hamer altsammen menneskeverk og kan ikke væreandet. Enten „aabenbaringerne" kommer gjen-

nem Moses eller Zoroaster, gjennem Jesus ellerBuddha, gjennem Pythia eller Muhamed, gjen-nem Luther eller Barratt er.`.orsaavidt likegyldig.

En diskussion mellem repræsentanter for de

to livssyn vil derfor i regelen ikke føre til

noget. Fritænkeren kan dynge op saa mange

fornuftgrunde eller beviser" som han vil. Det

hjælper intet. Den ortodokse falder altid tilbake

paa sin personlige tro". Den er urokkelig og

ikke gjenstand for kontrol eller kritik. Like-

overfor miraklet slaar alle beviser, al logik, altænkning fuldstændig klik. Men heldigvis erdet store flertal fortiden nærmest indifferent.Og av hensyn til dette flertal, der heldigvis har

-avgjørelsen. naar det gjælder de kirkepolitiske

spørsmaal. er det paakrævet og nyttigt at ta

selve livssynet" op til behandling.Der -er fra vor leir flere gange fremholdt (av

dr. Nansen. dr. Schreiner o. fl.), at borgernes

religion er staten likegyldig, mens deres moralderimot interesserer den i høieste grad. Jegforstaar ikke hvorledes man i vore dage kan,hævde en saadan. opfatning.

Ser man livet evolutionistisk. maa man nød-vendigvis holde paa den definition av forholdet.som er foran. Religion og moral horer uløse-lig og naturlig sammen - som de gamle filo-sofers aand og sjæl. De er begge uttryk formenneskets forstaaelse av livslovene og igrun-den bare to navne paa en og samme ting ",iHele slegtens historie er en vældig samling be-viser for at saa er tilfælde.

Ta de jødiske. de ægyptiske. de græske. deindiske, de muhamedanske samfunds historie ogspør om religionen har været likegyldig fordem. Spor om kalidyrkelsen kunde være en-gelskmændene eller mormonismen amerikanernelikegyldig? Jeg tænker svaret vil bli et av-gjort nei. Religionen maa nemlig avsætte sigsom praktisk moral, d. v. s. i handling. Ogderfor kan den ikke være samfundet eller ,.sta-ten" likegyldig. Det er ogsaa i den rigtigefølelse herav man netop fra frisindet side reiserden sterkeste motstand mot kirkens" krav paa„selvstyre", d. v. s,. de ukontrollerte dogmersskadelige eneherredømme. Likesom det er fradenne side man reiser kravet paa, at statengjennem en paa sikker viden grundlagt under-visning i skolen skal skape det rigtige syn paanaturen og menneskelivet og derigjennem detrette grundlag for religionen.

Hvor avgjort forresten flere av de kristeligedogmer strider mot nutidens viden, og hvorskadelige de er baade for den enkelte og sam-fundet, skal jeg tillate mig at paavise nærmere.Særlig det sidste er nemlig ikke kommet tyde-

Desnten har -noget hinsides denne verden", som Nansen

kalder religionen. ingen plads i det paa viden og tænkning

grundlagie livssyn.

Et 'indlæg i 'ordskiftet om Religion og moral"

av en skolemand.

Johs. Mortensen.

De to livssyn.

36 FRITÆNKEREN

lig og skarpt nok frem i den, paagaaende diskussion.

Jeg tar da først læren om synden og frel-sen'. (Det er jo såare vel kjendte ting, men

man kan ha gavn av at repetere dem og faa

dem stillet i ny belysning).Ifølge den guddommelige historie, som endnu

doreres som absolut bokstavelig sandhet av alle

ortodokse religionslærere ved vore skoler, for-

fØrte jo djævelen i skikkelse av en „orm" (bisp

Bangs overs.) kvinden til at synde. Og kvin-den manden. Og gjennem disse to trængte

saa synden ind -i 'verden (hvor- den før var

aldeles ukjendt). Alt blev ødelagt, i bund og

grund fordærvet" - git de onde magter eller

„djævelen" fuldstændig i vold. Efter faldet"

er det derfor naturlig og selvfølgelig at gjøre

det onde. Man kan ikke andet. Men derfor

er man igrunden uansvarlig. Det er ens fædre,

eller i virkeligheten djcevelen som virker i en.

Og det beror alene paa den personlige, almæg-

ttige gud, om han „av naade" vil hjælpe en til

at staa imot „fristelsen". Men - falder man.

saa er det slet ikke saa farlig. Man kan let

reise si, igjen. Det er bare ved troen at taa

del i den enes soning for alle. Der er tilgivelse

at opnaa, selv i sidste øieblik, og selv for de

største ondskapssynder" (med undtagelse av

synd mot den helligaand - denne indbildte

synd som har kostet saa mange menneskeliv og

skaffet galehusene saa mange patienter). .l a,

hvad mere er -: det er ofte en fordel at ha

syndet meget ,.for at naaden -kan virke desto

sterkere." (Derfor er ogsaa David, Augustin,

Lars Oftedal og røveren paa_ korset fremdeles

de hoieste lægprædikantidealer). Man „frelses"

paa en mirakuløs maate - uten nogen sin

fortjeneste."Hvor farlig denne lære er for samfundet

burde være indlysende for enhver - selv om

ikke - baade fortidens og nitidens historie

gav utallige beviser, og selv om ikke hver

eneste en av os, der er opdragen i denne tro,

hadde personlig erfaring for det.De:; har i en rent uhti'ggelig grad svækket

ansvarsfølelsen, sløvet samvittigheten og tjent

som skalkeskjul for baade smaa og store, lavt-

og hoitstillede forbrytere'). (Sammenlign i

denne forbindelse den gammel-katolske „avla"

og den ny-protestantiske „absolution").

(Mere.)

GAA hurtigst mulig til presten og forlang

dig strøket av statskirken.

') Den av dr Fasting nævnte hcnpeken paa de naturlige følgerav ,ynden træder altid fuldstændig i bakt runden baade vedundervisningen og forkyndclsen hus de virkelig ortodokse.

i'll p z'asfen;Ack; varfdr skall, o prdst, ilri oss forkunna

din domsraa lura i all evighet .'Kan icke du ett nddens dr oss unna,

dd vi fd tro vad vi blott sdkert vet.

Kan du ej tiga used de Håtta orden,

som kontora oss att leva jeint i kiv?

Vi skall du tala om den frdlsta jorden,

om himla glddje och om evigt liv?

Se diva ån;lar ågtms ej vdr civrkarr,

vdr hdg star ei lill hirnlaharpans plirt ,

vdr trdst strir ej till ntessorna i kyrkan,

dt :;radar offra vi ej ndgonting.

Vi kunna ej (lit ovan ntolnen kliva.

slit du ft^rla rt t.rnd faders seila bo.

Vdr kropp filtters, om spilen tnrs ri skrua.

alt den har dcs^lc3rirrr,an fiumit ro.

Vi tire? fria miin rtu'el fri -prat 1 ri7e.

vi stika efter SC11Tll:n r /)el t•a!' Sle

Ditt ord dr lii-fft, vi ku;tna no del sirrijn.

o'h ri ha' intet ^rrrertscurtt med iltyr.

Cd

du li -

1.,?,och vandra fjiirrart horr ilvin rar hliek

Tatt rrted di, helvetet Delt ,enetalen

och all£ befal i sin brlutiligt .skiAntonius

R.

LAT dine born vare ;ritat for at d o p e s

og konfirmeres.

Giv agt!

Hvis ikke vore meningsfeller 'nu vil ta or-

dentlig i for at samle nye abonnenter og ellers

støtte Fritænkeren- med smaa pengebidrag er

der ikke tale om at bladet kal; utkomme 14-

daglig. Ta derfor fat for det blir forsent.

HOLD kirken og presterne mest mulig uten-

for alt, som vedrorer giftermaal eller begravelse.

(Darwinistisk forenings bestyrelse.)

GEORG EEG - BERG,

CHR. CHRISTIANSEN,sekretær.

viccsekretær.

MAGNUS EGELAND,kasserer.

H. M. HI-1 MICHSEN,tunnand.

M. TORP.viceformand»

Stavanger fritænkerklub (eller Darwinistisk

forening som den ogsaa kaldes) stiftedes (yte

januar d. a. efter et foredrag av 0. Ljungdahl.som ogsa$ senere holdt foredrag for overfyldt

hus.Vi bringer i dette nummer billede av klubbens

bestyrelse. Formanden H. M. Helinichsen er

en dygtig leder med dype og klare anskuelser.

Viceformanden Torp er en dygtig foreningsmand

og har i længere tid bl. a. ogsaa i Kristiania

kjæmpet for fritænkerbevægelsens fremme. Se-

kretæren Georg Eeg-Berg har giort sig fortjent

Ti! abonnenterne !

Gruppebilledet av fritænkerkongressen ichen, som vi tidligere har lovet vore abonnenter

som præmiebillede vil bli utsendt saasnart som

vi har faat ialt 500 nye abonnenter. Alle sominteresserer sig for at faa nævnte billede bor

derfor skaffe mnindst 1 ny abonnent inden 8 dage.Bestillingssedler medfulgte bladet i forrige

nummer. Bengt disse.

som en dygtig agitator for bladet Fritænkeren-.

Han er helt ut kemisk renset for religiøsebaciller og ofrer gjerne sine sidste skillinger

til bevægelsens fremme. Kassereren ibfa nus

L-neland er dyp og sto - en rigtig forsker-natur som noie maaler og overveier alt. Vice-

sekretæren Chr. Christiansen er optimistisk paa-ganende og virkelysten for sakens fremme.

Vi ønsker klubben og dens styre alt held oghaaper at arbeidet vil sætte merker efter sig ifremtiden.

Ar. 0.

S2 her.

Flere av vore abonnenter har kun indbetalt

50 ore i kontingent. endda de saa godt vet,

at kontingenten for 1913 er kr. l.- forskud.

Vi henstiller derfor paany til disse at indsende

restbeløpet 50 ore snarest. for at spare os forunodigt arbeide. Beløpet gaar selvfølgelig

portofrit under adresse:,.Fritænkeren"s ekspedition.

FRITÆNKEREN

- 1doene' rubrik. vil der ytre adgang for alle, ogsaa religiøst

J..

I ptie. - indvend.inger som min maskeredestånder:.,,W, gjør mot mine artikler og somiklfe` åilerede har besvaret, skal jeg nok

Inne;ESSerte, -til at diskutere. Dog er det forutsetningen at diskus-aloneÅr7ores :pyntelig' og sagsig.]

Fira ateistevne.,

behancjje i,'de kommende. numre, kun vil jeggjerne bemerke, naar H" anbefaler mig at

:studere. livet istedetfor at befatte mig med ab-sfraktioner, at jeg ganske grundig har studertlivet og gjort mine erfaringer i den lille danskeandedam; hvor mis'sionsfolk, jøder og helligehedninger"i• skjøn korruption gjør gudhengivneforsøk paa' at hakke det til døde, som barelugfer av ny og virkelig værdi.

Dermed være ikke sagt at mine studier kanmaalG sig _ med „H"s i, dybde og omfang. Hannyter. jo deri ubetingede fordel at kunne færdesoveralt med sine anskuelser uten frygt for atlide' overlast: .

jofrs. Mortensenn.

Til ateisterne.

1 forrige nr. av „Frilæftkeren" sier Johs.Mortensen : Kun ateister er egentlig frie tænkere.de tror ikke noget, da troen kun virker ind-skrænkende paa fornuften og kræver vold paalogiken. Hvis dette er sandhet, saa bør jo jeg,som.er uvidende, søke at tilegne mig ateisternes„viden", hvis ikke min fornuft allerede er saaindskrænket, at den ikke kan fatte den.

Hvorfor kommer de ikke . frem med dennesin store viden? ' Jeg vil ogsaa, som Jaabækhelst „vite", hvis det var mulig.

Johs. Mortensen har skrevet meget om stof-drift, men jeg er sikker paa at hverken haneller, nogen anden ateist „vet" hvad stofdrift erfor. noget, likesaa litt som de vet hvad stoffeter i sig selv. Da alt avhænger av stofdriftenog dens likevegt, bør vi komme tilbunds idette grundspørsmaal først. Kunde vi ikke blienige om: At den sidste reale. gyldige tankevi kan tænke er tanken om enhedsprincipet itilværelsen ?

„Her er vi ved vor tankes grænse, her heterdet: Hertil, men ikke længer." Selv ateisternekommer nok ikke lærager. Vil de længer maade gaa analogiens og spekulationens vei. Hvil-ken anskuelse man end kommer til ad dennevei,.maa anskuelsen bli at betegne som ,tro",ikke som viden.

Selv den ateistiske universelle forstaaelse erog blir foreløbig kun tro.

Den hypotese Johs. Mortensen er talsmandfor: „at gudsbegrepet er ophav til alt ondt".

minder sterkt om . de kristnes lære om djævelen,og er kun et nyt forsøk paa at løse det uløse-lige problem, som drøftes i Jobs bok.

Johs. Mortensen kan umulig vite hvorledesverden hadde set ut, om der ingen religiøsitethadde været, heller ikke vet han, at alt blirgodt, om al religiøsitet forsvandt fra jorden.Han maa nok som alle andre linde sig i „kunat være en troende angaaende dette."'

Johs. - Mortensen sier det er feilagtig, naarjeg taler om et religiøst instinkt.' Det var nuikke ment heller i den forstand han' opfatter det.

Hvor kan jeg være inkonsekvent_ naar jeg,kjæmper mot dogmer? Kommer ikke baadede kristnes og andres gudsbegreper ind underrubrikken dogmer? Videnskapen taler. ikke iateisternes sprog, men i agnostikernes:" Formin del tror jeg: At der er en autoritet, somingen frihet kan omstyrte, nemlig tankens, for-standens, vor hele høiere naturs "egne love.Livet viser, at fuld frihet, efter at et visst punktav karakterutvikling og intelligens er naadd,'- langtfra forer til kaos. men til voksendesamstemmighet om de store ting, derved attankens egne love kommer til sin ret i alle.

Hvorfor er Johs. Mortensen utilfreds medlivet som det er? Som fri „tænker og logiker"vet han jo. at de evige kræfter regulerer sigselv og som følge derav: Intet mørkt og dis-harmonisk findes i naturen.

Hvorfor sier han ikke som Gud i genesis:Se alt er saarc godt?

Bor han ikke nu bekvemme sig til at ta sinelogiske briller av og se paa sine „paradokser"med bare dine for han skriver videre?

H.

Lever vi paa Kristian den 6te's tid?

At man paa Kristian den 6te's tid brukte

tvangsmidler for at faa folk til at gaa i kirke.er et historisk faktum; men at dette skulde gaaan i vore dager, vil vel synes mange utrolig.Allikevel kan jeg fortælle om et saadant tilfælde.

Ved en viss middelskole her i landet harman en prest som religionslærer. Vedkommendebenytter. sig av elevernes frygt for daarligekarakterer til at tvinge dem til at gaa i kirken.Han forlanger nemlig at de. skal kunne gjen-fortælle hovedindholdet av hans prædiken ikirken hver sondag. Kan de ikke dette, fordide ikke har været i kirken, (det er jo unaturligat barn i alderen 12-16 aar skal gaa i kirkenhver søndag istedenfor at nyte ukens enestefridag) faar de skiænd og en daarlig karakter.

Forældre kan vistnok med loven paa sin sidetvinge sine barn til at gaa i kirken. Men haren prest myndighet hertil overfor andre folksbarn? Og er det retfærdig at han drar saa-

danne" ting. end i skolen og nedsætter• en elevskarakter, fordi vedkommende ikke hver søndaggear ikirke2

Maa man^ikke spørre om vi lever paa Kristianden 6te's tid,. selv om kirketvangen kun •gaar

?ut over .'barn

Jeg overlater „Fritænkeren" denne. sak tildrøftelse.

J. B.

Gyldendals bokhandel - Nordisk forlag.

„Opfindelsernes bok", 2det bind, er sendt ostil anmeldelse. Bindet omfatter 3 hovedavsnit:,Fra trædemøllen til det elektriske kraftverk"fortæller om kraftmaskinens utvikling. - ,,Jor-dens skatte" behandler bergverksdriften og iLandbruket og vor føde" fremstilles populært

akerbrukets utvikling. - Tidligere er utkommetiste bind indeholdende „Ad landeveie og paastaalskinner". - „Fra barkbaat til oceandamper"og „Gjennem luft, hav og jord".

Man kan subskribere paa hele verket i 48hefter a 30 øre.

Norges fritænkerforbund R

Styret i Norges fritænkerforbund:Præsident: N. Strøm Larsen, Bergen.Vicepræsident: Georg Een Berg, Stavanger.Sekretær: Arnfred Ofesen, Bergen.Vicesekretær: M. Egeland, Stavanger.Kasserer: R. Vibe, Bergen.Alle henvendelser til præsident, sekretær og

kasserer adr.s til „Fritærtkeren"s eksp. Bergenforbundsavdelingen i Bergen

optages nye medlemmer ved henvendelse tilGustav Hansen. Adr.: Sverresgate 9.

I forbundsavdelingen i Stavangeroptages nye medlemmer ved henvendelse til

M. Egeland, K. Dahlsgate 60.I forbundsavdelingen i Skien

optages nye medlemmer ved henvendelse tilIngvald Jacobsen. Adr.: Brat.'b.-Dent.", Skien.

I forbundsavdelingen i Kristianiaoptages nye medlemmer ved henvendelse til

Olaf Lunde, Briskebergsvei 28 c.

Meningsfæller,bosat paa steder hvor ingen lokale fritænker-klubber er dannet, kan tilslutte sig fritænker-forbundet direkte ved at indsende indmeldelses-

avgift kr. 0.75 og kvartalskontingent 0.75 tilforbundets kasserer, R. Vibe.

Adr. ,,Fritænkeren"s ekspedition.

Bergens fritænkerklubs 4-aarsdag

festligholdtes 18de april (bededag) i Folketshus. Journalist H. M. Olofssbn holdt festtalen.

Efter bevertningen holdt klubbens sekretær R.

Vibe en kort tale for fritænkerpressen. Klubbens,viceformand Arnfred Olesen holdt derpaa enkort tale for kvinden, som . desværre ogsaa iaarvar i minoritet. Senere paa aftenen under-holdtes man med oplæsning og musik.

Til festen indløp en hel række hilsnings-telegrammer av hvilke følgende skal refereres :

„Svenska meningsvånner . sånda fodelsedagsvalonskningar genom

Hjertelig lykønskning ianledning det 4-aarigejubilæum med tak for det seirrike og paa-krævede arbeide.

For Darwinistisk forening, Stavanger.H. M. Helmichsen, Georg E--e -Ber;.

Frie tanker, hører du hvor hjertet banker,naar det lille ord blir 'tovet.Frie tale, suk for tusenaarig kvaleret at ta tilbake rovet.Frie handling, alt kan undergaa forvandling,naar kun kanepene blir vovet.Kjærligheten haap og tro og kræfterhar vi til at styrte djævle, gudeog himmel. helved stænge utefor sunde tankers livsfærd formsamt tage overtro med storm.

Georg Ee.;-Berg, Stavanger.

Lykke og held med festen og til kampen forden frie tænkning.

C. A. Bernstronz, Bergen.

Den helt igjennem hyggelige fest avsluttedesved 12-tiden.

Re eren.en.

Bidrag mottat til agitationen:Arnfred Olesen, Bergen . . . . . . . kr. 35.00

Georg Eeg Berg, Stavanger . . . . . - 25.00M. Krausz, Bergen . . . . . . . . . . -

10.00

Tilsammen kr. 70.00hvorfor herved kvitteres.

Bergen den 10de mai 1913.R. Vibe. kasserer.

Bidrag mottages fremdeles med tak.

Literatur.. .Opfindelsernes bok.

FRITÆNKEREN

39

Axel Collin, Stockholm.

De båssta vålonskningar till fodelsedagen.0. Lfungdahl, Riddersvik.

ritl ffllå^Na^elitle^a^r!PRITÆNKEREN

av THOMAS PAINE - i 8håften å 25 ore. - Prestersoch Iåsares fasa

. . . Kr. 2: -Dito, inbunden i snygg klotpårm

3: 25

av O. LJUNGDAHL . .

-:25Vad år religion?

av ROB. INGERSOLL .

-:25Djåvulens historia

av HELENE UGLAND ,

-: 25Sanningar om Lennstrand

av Frihetsforbundets Red.kommitte . . . . . . . .

-: 25- 6. Naturens evangelium

av 0. LJUNGDAHL

25- 7. Bibelgudens moral,

som LJUNGDAHL blivitdomd til 3 månaders fån-gelse for i Kalmar . . . .

-: 25- 8. Bibelhandbok for fritån-

kare av 0. LJUNGDAHL -: 25- 9. Framtidsvinkar

av HJ. STR(INMER. Sållsvnt,god fritånkarbok. 416 sidor

2: -- 10. Presterna och religions=

undervisningen av Lek-tor HENRIK PETRINI . .

-: 25- 11. „Fria taxikar,"

2 delar.av ROB.INGERSOLL

5: 50- 12. ,,N'ya sanningar,"

3 årg., illustrerade, mycketintressanta . . . . . . .

6: -- 13. Kristendomen och den

fria tanken av Dokt.ANTON NYSTROMMMI, i 16håften å 25 ore. Illustreradoch mycket innehållsrik . .

4: -- 14. Kårlekslivet och hålsan

Taksigelses prædikenenDenne Robert Ingersolls udmerkede og be-

rømte bok sælges til „Fritænkeren"s abonnenterfor kun kr. 0.25 pr. styk. Ved forskud ind-sendelse av beløpet sendes boken overalt i landetuten portoutgifter. Ved større bestillinger storrabat. Skriv til , Fritænkeren"s eksp. i Bergen.

Nye abonnenter,som indbetaler kr. l.- paa nærmeste poststed,

faar sig gratis tilsendt:1. Aargangen 1912.

2. Brochuren „Videoskap og kristendom".3. Gruppebillede av Fritænkerkongressen i

Munchen.

KAST ikke dine penge bort til tobak og rus-drik, der kun fordummer menneskene. Brukpengene heller til oplysningens fremme. Virkfor Fritænkeren"s utbredelse overalt.

Stnukke Prosipnektkortfra Fritænker - Kongressen

i lunchen- særlig passende til korrespondance mellemfritankere -- sælges å 10 ore pr. stykke.

„Friiænkeren"s ekse., Folkets hus, Ber,err.. Ved utenbys ordre maa beløpet I porto1113

medsendes.

Kjem ut i Risør kvar I 4de dag og kostarfor 1913 kr. 1.25.

Vel 50 av vore bedste diktarar og skulemenn vil.skriva i bladet. Av Rikard Berge: Ei gild bokum vor folkevisediktning, følger som tillegg.

Pd FRIHETSFORBUNDETS FORLAG finnes :N":r, 1. Fornuftets tidevarv

2. Vad år hådelse?

99

av Dokt. ANTON NYSTROM

2: 7.5

Min tro och mina tvivei

ABONNEav Kand. J. PETTERSSON -: 15

- 15.

- 16: Fotografi av Lennstrand(Stort format c:a 35,,2(40 cm.)

3: --

Till dterforsdljorce lcimnas 30 °1„ rabatt.Srindes endast mot postanvisning.

PSENORGES BEDSTE VITTIGHETSBLAD

„Fritænkeren" sælges i alle Bergens kiosker.

Rekvisitioner stillas till:

A.

a ABERG

Redaktor: AR `VFRED OLESE.V.

Ltgit av Nnrgc irita:nkeriorbund.

Huddroge, Sverige.

-

- - -

-

-M. Kraus' boktrykkeri, Folkets hus, Bergen.

- „Fritankeren" utk.14-daglig og kan bestilles paa alle poststeder i landet samt i eksp., Folkets hus, Bergen

KONTINGENT:Indenlands ,c Kr. 1.0o pr. aar, frit tilsendt i postenUtenlands :

2.00 - -

- -

Losnummere å 5 ore sælges hos forhandlerne.

ANNONCEPRIS :

Indenlands: 25 ore pr corpuslinje

Utenlands: 35

Rusdrikannoncer og religiøse annoncer indtages ikke.

No. 6

BERGEN, 15. juni 1913

3. aarg.

.,• ..

.........................................................................................................................

.......................................................................................................

'•...•

'..• :

..

./Jen nye verden.

W

Rimlen sig aapner og grænser sviilder,

boriveires helt;

skarpsynet skiller - og sammenbinder

hval der var delt.

Sløret er faldet -fra verdensgaaten,

blottende gud.

Ansvarets vælde har gravlagt naaden,

> alle dens bud.

Drømmenes rike helt svandt for livet,

løgn blev ' til sandt;

klarhetens kræfter har dødsstøt givet

fortidens tant.

Byrder blev kastet og syke skranker

faldt med guds- død.

Dræpt blev av viden med nye tanker

trostidens nød.

Ryggen sig ranker og viliert lia'ver

jegets værdi.Tanken begrænser, hvad onsket kreerer

til harmoni.

Friskere aande nu brystet kvad er,

æteren sundstyrker` de svake og vender læ;Ter,

vækker av blund.

Døden ei skræmmer, ti dom om virke

fælder ei gud.

Mindet vil dyrkes i hjertets kirke,

slettes ei ut.

Maalsikker glæde i dagens færden

styrer med ve; tviljerne i denne nye verden:

fremtidens slegt..Ci-ping.

.

..............................

................................••'•

42 FRITÆNKEREN.

Disharmonien.Likevegten 'paa alle omraader er ensbetydende

med harmoni og maa derfor tilstræbes som detendelige maal for den enkelte og samfundetsom helhet. Naar der reises det spørsmaal,hvorvidt enheten eller dualismen er det bærendeprincip for tilværelsen, da ligger svaret i selveordet harmoni, hvis forutsætning er. at mereend en faktor danner fundamentet, der maa,som betegnelsen likevegt koncist uttrykker det,være to motsætninger, som avbalanserer hin-anden. Disse motsætninger er imidlertid saa

nøie forbundne i adskillige av materiens former_saa indarbeidet i hinanden, at de for det mindreskarpe øie fremtræder som baade teoretisk ogpraktisk uadskillelig enhet. At den bærendebevægelse eller livskraft virkelig er sammensatav to motsatte stofdrifter er ikke vanskelig atpaavise. Et blik paa klodernes bevægelse iuniverset bekræfter paastanden. Det store him-mellegemer centraliserende kraft fastholder sommed usynlige traade det mindre legeme, hvisseivstændige drift er den midtpunktflytende ellerdecentraliserende; og da kraften fra begge siderer like sterk, blir resultatet den noie avstukne,lovmæssige bane. Er kr^efterne ikke likeveg-

tige, -vil enten det mindre legeme løsrive sigfra det store eller ogsaa man dette tiltrække ogabsorbere det mindre. Som bevægelsen ellerlivet i det saakaldte døde stol er tvedelt. saa-

ledes gjor det samme forhold sig giældende,naar det menneskelige legeme tages som detmest nærliggende eksempel. Livskraften harher sit sæte ikke i et men i to organer. hjer-nen og hiertet. der hver for sig indeholder deto stofdrifter i fine. eterdeles kom^hcerendeblandinger. ;togen disharmoni eller fk,rskytningi likevegten taaler vel disse organers virksom-het og de befinder sig da i syk tilstand. menethvert forsøk paa ganske at koldkaste harmo-nien medfører nødvendigvis døden eller densamlede organismes oplosning. ganske det

samme resultat vil fremkomme med hensyn tilsamfundet, naar svgdom forsøker fuldstændig atkaste harmonien over ende. og likesom dødener det forpinte individ en kiærkommen befrielse.saaledes vil ophævelsen av den samfundsmæs-sige, syke koncentration være en befrielse forindividerne og en betingelse for disses utfol-delse av en harmonisk livsforelse. Da religi-onen nu paaviselig er den læst. livorover sam-fundet er formet og som sy<gdomsaar_>ak er atligne ved en brandbyld. der hensætter hele le-gemet i en febertilstand. er der kun et at gjøre :Ved en operation. foretagen paa de dertil mod-nede individer. at fjerne bvlden for den heltødelægger organismen. :}len medens patientenforstaar nødvendigheten av det legemlige ondes

J{ector 31 enis.

Præsidenten for Fritænkernes verdensfor-bund Hector Denis døde i Bryssel den 15.mai. Med ham har vor bevægelse attertapt en av sine dygtigste talsmænd. Hec-tor Denis blev født den 29. april 1842 ien be,gisk smaaby: Braine-le-Comte. Hanstuderte naturvidenskap ved det frie uni-versitet i Bryssel og blev i 1883 utnævnttil professor ved samme universitet. Alle-rede tidlig sluttet han sig til fritænkerbe-vægelsen og hans arbeider i fritænker-filo-sofisk retning gjorde ham berømt i videkredse. I aarrækker, indtil nu, har hanlikeledes ledet Det internationale fritænker-forbunds anliggender. Han var selvfølge-lig ogsaa arbeiderklassens store ven. hvor-for han i 1894 indvalgtes som dens re-præsentant i den belgiske riksdag.

Hector Denis er ikke mere. Hans ly-sende fakkel, som flammet for det gode,det sonde og det skjønne er for stedseslukket. Afenneskeheten tæller en tedelteenker mindre og alle friiænkere hele ver-den over sorger over tapet av en god ka-merat - en stridsnzand, som vanskelisnok vil kunne erstattes. Æret være hansminde.

Ar. 0.

Hector Denis begravelse foregik underuendelig stor deltagelse. Handlingen paakirkegaarden var enkel og gripende.

I ovensstemmelse med avdødes familiesønske holdtes ingen taler ved graven.

a

0

i

E

1

fjernelse. mangler desværre oftest indsigten medf, hensyn til den saa meget mere ømfindtlige og

indgroede sjælelige sygdom.. Midlet til denreligiøse arvesykes operation - hvilken uhel.digvis ikke kan foretages under bedøvelse -er det ateistiske bevis Den paafølgende saar-feber kan baade være smertelig og langvarig,

l inen er dog langt at foretrække for selve ondet.Naar individet da gjennem helbredelsen hår faatsit kosiniske syn paa samfundet avklaret, ogmisforholdet mellem dette og den erhvervedebedre viden fører til energisk reformatorisk ar-beide, da blir ateistens stilling i nutiden let densamme som forovrigt altid pionerens for en storog banebrytende sak, at niaatte. under en elleranden form, døie et martyriums lidelser, - mendisse opveies fuldt ut av glæden ved arbeidetfor utryddelsen av disharmonien. - Forstaåel-sen av denne later forovrigt hos de fleste ad-skilligt tilbake at ønske. Den irreligiøse natursraa og blodige kamp for tilværelsen fremtvingesav nødvendigheten og har derfor intet meddisharmonien at gjøre. Naar rovdyret massakrersit levende offer for at tilfredsstille nærings-instinktet, da er det ikke princippet i dennehandling mennesket fra sit kulturstade finder raaog motbydelig, men utelukkende formen, ti prin-cippet er det samme i det kultiverede, menne-skelige næringsinstinkt. hvad enten dette til-fredsstilles animalsk eller vegetarisk. D}-ret ellerplanten maa nødvendigvis late livet for at men-nesket kan leve. I dette forhold findes intetdisharmonisk, men at individer av samme art.som eksempelvis i menneskesamfundet. utennødvendighet bekriger hverandre paa alle om-raader, trodsende al fornuft, er det grovestebrud paa naturens orden og princip, hvilketbrud indeholder beviset for instinkternesreligioseforkvakling. Men da de evige naturkræfter nokskal vite atregulere sig selv. avler naturen gjennem disharmonien en stigende utilfredshet hosindividerne, og denne utilfredshet blir da midlettil at gjenoprette naturens harmoni efter dettusenaarige religiose mareridt.

jolzs. Mortensen.

be to livssyn.Et indlæg i ordskiftet om Religion og moral"

av en skolemand.iForts,ettelse fra forrige nummer;.

Saa er det læren om den almægtige ogalkjærlige fader", som stadig er parat til atgripe personlig ind til bedste for sine troendeborn", naar de bare her om det.

Av alle teologiske opfindelser er denne -baade personlig og samfundsmæssig set -

43

vistnok den skadeligste. Det er hjælpeløsheten.likegyldigheten, sløvheten og dovenskapen sat

i system. Istedetfor møisommelig at erhvervesig kundskap og indsigt i livslovene og møi-sommelig at arbeide sig fremover.til herredøm-met over jorden, er det jo langt lettere at kastesig i armene paa denne „fader", som spareren for hele bryderiet For ham er ingen tingumulig. Og han greier alt for sine ,,børn",bare de kan tro". Ja -- det er igrunden;,synd", at de gransker og stræver. Ti for-nuften" fører jo altid paa avveie. Derfor harogsaa kirken ganske rigtig fordømt baade Kep-lers astronomi, Galilæis kikkert, Franklins lyn-avleder; Genners vaksination, Lesters antisep-toniske saarbehandling, Liebigs agrikulturkerni.Boucher de Perthes utgravninger. Dar^vins stu-dier over arternes oprindelse og allehaande„verdslige" paafund. Og det er under bitterkamp mot den kristelige reiig ions vo,,rtere o,;bærere, at ethvert fremskridt paa videnskapersog den verdslige kulturs omraade er gjort.(„Troen trænger dem ikke".)

For at belyse den praktiske virkning av dennetro paa mirakler, fremkaldt ved bon, skal jegta nogle eksempler fra den nyere og nyeste tid:

Da koleraen i 50-aarene korn til tingland,foreslog hele presteskapet. at man skulde moteden med en almindelig bots- og bededag. Oghvis der ikke i regjeringen hadde været ,van-

tro" mænd, der paabod vask og karantenc

istedetfor svækkese og smitteutbredelse. haddedet uten tvil kostet landet hundredtusener avmenneskeliv. I Rusland præker jo preyterneendnu rene korstog mot lægerne og lar folkdø som fluer med magtlose bønner paa Iæzherne.I det samme land sendte man. i god overens-stemmelse med læren. sine generaler og admi-raler mot japanerne med helgenbilleder og ind-viede kors istedetfor brukelig materiel og mo-derne krigskunst.

Saa sent som i 1907 opsendte man fra enflerhet av norske kirker bonner om, at gud avnaade vidde gi tørke til kornet. som stod ute.Og baade prester og lægprædikanter fortsætterendnu med at be om godt aar. istedetfor atanspore vore jordbrukere til at bearbeide sinjord og gjødsle den paa den rette maate, an-lægge vandledninger for torkeaarene og tørke-huse for regnaarene, d. v. s. indrette sig efter„naturen" og saaledes „herske over den".

Sligt som sygdonzrne er det endnu for man-ges vedkommende næsten et tegn paa vantro"at tilskrive naturli,e aarsaker og overlate fri-

tænkerske" læger til behandling. Bon og forbøner igrunden det eneste. som stemmer med detrette kristelige livssyn. Ti har ikke utallige- fra selve mesteren og like nedover til Bolt-zius og Barrat - helbredet syke. naar de bare

FRITÆNKEREN

1=RITÆNKEREN

hadde fr"?.. Og er ikke selve sygdommen'et .„kors";som gud i .sin uransagelige visdomlægger. paa `en og. lar en bære, til han "linderdet.nytttig for sit barn at. gripe ind og befri"det' paa _ en mer 'eller mindre mirakuløs maate?

Jeg' er sikker paa, at denne tro. paa denalkjærlige fader og miraklet ved bøn har kostetvart land- hundrede tusener og hele kristenhetenhundreder av millioner menneskeliv. Og tapeti' svækket• - energi og utviklingsevne er simpelt-hen umaalelig. I sammenligning hermed er detrent materielle: tap i øieblikket for intet at regne.

Saå , har vi læren -om den personlige udø-delighet Den er "ogsaå - slik som den erformet av de 'kristne- dogmatikere -- undervisse omstændigheter i- , hei grad samfunds-skadelig. Den fører riemlig til en overvurde-ring av og en overdreven hensyntagen til denenkelte, som i kritiske . tilfælder kan bli, over-

ordentlig farlig. Et menneskes udødelige sjæl(selv om. det er en Nian-niam neger) er jo„mere værd end al verdens gull", som voremissionsvenner pleier at uttrykke sig. At ofrelivet for noget - for fædrelandet eller for enstor verdslig" sak - er jo ugudelig" avhensyn til denne udødelige sjæl, som dervedkan resikere at komme i helvede for evige tider.

Jeg hørte saaledes en av vore store politi-kere (i\ rig kristen og fredsven) før krisen i1893 forsikre, at det aldrig kunde falde hamind at ofre et menneskes dyrebare liv („nei,ikke et eneste") for gjennemførelsen av egetkonsulatvæsen og eget utenriksstyre. Og hvadhan sa, var ganske vist den gjængse opfatninghos omtrent alle i den leir. (At de blev reiretmed av den ugudelige beigeistring i 1905 ogstillet sig under .,fritænkeren" Michelsens fører-skap, var bare et „fald", som de -imidlertid nuer tagne til naade for).

Til dette kommer jo ogsaa, at man harreligionsstifterens egne klare og tydelige ordfor, at magtanvendelser er utillatelig. Forsvars-nihilisterne kan derfor med rette peke paa, atde er i den fuldeste overensstemmelse medkristendommen, om de stemmer mot enhvermilitærbevilgning og negter al personlig krigs-tjeneste. Ragnvald Paulsons berømte (eller„berygtede") tale paa det socialistiske lands-møte er kun Jesu egne ord i ny utgave -alle teologiske bortforklaringer tiltrods.

Hvor farlig denne lære kan bli for en statunder de utrygge forhold, som endnu faktiskeksisterer, trænger ingen nærmere paavisning.

Sammen med læren om den personligeudødelighet og den mirakuløse frelse hængerselvfølgelig læren om dette liv som en blot ogbar forberedelse for det „hinsidige".

Hvilken samfundsskadelig virkning dennelære kan ha, er jo fortidens eneboervæsen,

asket- og munkevæsen, korstog og flagellanttogog nutidens „himmelmenigheter", „dommedags-ventemøter" og ukelange opbyggelser de sørge-ligste beviser for.

.Den „sande" kristen betragter jorden" somen „jammerdal" og længter stadig efter him-melen", Han kjender sig som en fremmed ogsom en utlænding" selv i det bedst styredejordiske samfund. Han „forsaker" alt, som erav denne verden" og som smaker „kjødet".Alt „timelig" er „idel forfængelighet". Det„ene fornødne" er at bli frelst". Og dennefrelse sker gjennem en proces, der ikke krævernogenslags anspændelse eller utvikling av deaandelige evner og kræfter, men kun passivlydighet og blind tro.

Derfor har ogsaa den politiske indifferentismeog' konservatisme i alle kristne samfund i vir-keligheten sin sterkeste støtte i religionen.(Derfor er alle høirepartier dogmernes selvsagteog naturlige vogtere. Og den kristelige arbei-derbevægelse det bedste vern mot det frem-stormende socialdemokrati). Ti hvad bryr etguds barn sig orn reformer og sociale frem-skridt. For ham er tjener-, slave- og Lazarus-tilstanden i det kortvarige jordeliv igrunden denmest tillokkende naar den evige himmelske her-lighet vinker som belønning bak.

Det er denne lære. som har skapt begeistredemartyrer, glødende fanatikere, nidkjære kjætter-brændere, barmhjertige barnemordere og men-neskeslagtere og en mængde sløve og slettestatsborgere. Samt specielt norske Barratterog Odlandere.

Stiller vi saa op det paa granskning ogtænkning grundlagte livssyn møter vi nogethelt andet.

For det første dette, at livet lier paa jordener det eneste vi med sikkerhet kan regne med.at den enkelte personlighet farsvinder som saa-dan ved døden, men at stoffet og kraften ogarbeidsresultaterne lever videre i den store fæl-lesorganisme. Denne lære (eller religion" omman vil) skaper en ganske anden personli an-Z,svarsfølelse og et ganske anderledes intenst/arbeide. „Synd" blir forgaaelse mot de natur-lige livslove, som altid medfurer sin mer ellermindre oieblikkelige straf. Og som man der-for maa undgaa for at opnaa lykke, baade forsig selv personlig og for andre. Q^, hvis føl-ger man ikke slipper bort fra ved en iniraku-los troesakt - ved en uberettiget tilegnelse aven andens fortjeneste. Men som man selv (ellerandre) inaa lide for og prove at sone - ofteved et uhyre tungt, vanskeligt og pinefuldt ar-beide (f. eks. ødelæggelse av sit eget legemeved drik og usedelighet og ødelæggelse avslegten ved overføring paa avkommet av uhel-bredelige sygdomme).

FRITÆNKEREN

45

å ngig av. forstaaelsen og arbeidet (anstrengel-serne). Naturlovene er paalitelige.. Man kanregne • sig,: til alle resultater, bare man kjenderde . virkende, faktorer. Og disse er det muligat.komme til at kjende.

Man. forstaar hvilken umaatelig anspændelseav, evner bg •. kræfter dette vil bevirke hos, alle.Man drives til at granske og tænke, og plan-lægge . og anstrenge sig. av yderste evne. Timan faar intet dapenbart utenfra (eller 'oven-fra").

Og forstaaelsen av enheten eller den organ-iske sammenhæng mellem alt levende (og mel-lem levende og dødt ogsaa) ut fra stoffets kreds-løp og kraftens. transformationer, gjør, at per-sonligheten paa samme tid træder mer tilbakeog samfundet mer frem.. Ens eget blir av min-dre betydning i forhold til det store hele hvoravman kun er. en forsvindende del. Man faarvilje og evne til at ofre. Hvad har det at be-tyde, om jeg stryker med, naar vi opnaar etgunstigt resultat for de mange, for samfundet,for efterslegten - vor egen direkte, naturligefortsættelse? (Sammen!. japanernes „bustido").

Jeg mener, som sagt, det er nyttigt og nød-vendigt for det store. i virkeligheten indifferenteflertal at være opmerksom paa de to „livssyn"ssamfundsmæssige betydning - særlig nu, dader 'er saa mægtige kræfter i bevægelse for atgjøre den gamle, strengt ortodokse kristendomtil den virkelige herre over alt aandsliv her ilandet. Religionen er nemlig ikke „likegyldigfor staten". Den er tvertom dens op'hoidendeog bærende kraft - dens levende sjæl. Ti re-ligion og moral er ett. De kan ikke skilles ad.

3 3

Vinen.S`3fed vinen Æom synden til verden, det friste man spørti iva og 5Idam i „fyld" lot sig frista, ja fjor:De 6ryggede vin, drak sig fuld for at visesin kløkt ved de Æundska,pens epler at spise.Silen efter litt søkende Æjendte sig nøÆen - ei før.

,ra vinens for6andelse kan os vel ingen utfri.Wei mennesker vandrer jo endnu paa selvsamme sti

som &va og v7dam de drikke sig fuldeog siden de „gjøre" §vad ikke de skulle.

»?lik verden fremskride5vorlænge, det vite - ei vi.

1 l

ben aand som frigjør.Frit efter et foredrag om konferancen i Lis-

sabon holdt av den portugisiske senator Ma-galhaes .Lima:

„Det synes mig fremforalt nødvendig at-gien definition av de to begreper antiklerikalismeog fri tanke.

Antiklerikalismen har bare , et maal, det atbekjæmpe klerikalismen, mens den frie tankeikke er nogen lære men en metode. Den av-'hænger ikke av hvad der paastaaes eller avhvad der benegtes, den forholder sig ene ogalene til den maate hvorpaa der benegtes ellerpaastaaes (bekræftes). Deisme eller ateisme,spiritualisme eller materialisme, dualisme ogmonisme har samme borgerret indenfor denfrie tanke. Man maa, sier Gabriel L_ ailles,kunne tro paa en gud uten at bli holdt foridiot og-være ateist uten at betragtes som enforbryder.

Den antiklerikale kan være en sekterer, hvadder aldrig hænder fritænkeren. Fritænkeren for-følger altid en ide eller et ræsonnement. Hangjør ingen fordring paa at erstatte et dogmemed et Bindet dogme. Hvad han tar sigte paa,hvad han søker, det er at frigjøre menneske-aanden, at emancipere samvittigheterne_"

GAA hurtigst mulig til presten og forlangdig strøket av statskirken.

Religionsundervisningen.

Vi tror det vil interessere vore læsere at seet litet regnestykke foretat av „Den internatio-nale frie tanke" i Lausanne og hitsætter detderfor:

I Basel alene koster religionsundervisningeni skolen næsten 100,000 francs om aaret. Dettetal er baseret paa beregninger foretagne av denofficielle kommission for studiet av undervis-ningsspørsmaalet i religion i kanton Baseis skoler.

Dette beløp svarer til den uhyre sum av2,570,000 francs utgit aarlig av Schweiz' skat-teydere for sine barns religionsundervisning.

Man vil en dag kunne si, ' at i det tyvendeaarhundrede blev en del av statens midler an-vendt til frembringelse av kropslige mordredska-per og en anden del til fornuftens ødelæggelse.

HAR du forsøkt at skaffe bare en eneste nyabonnent paa „Fritænkeren"?

Og saa ',!dette at man bare har sig selv atstole p'aa. - - at fremgangen og lykken er av-

FRiTÆNKEREN

?råsternas satan. -

fot "prester. kanna rifa 'en sau jorskracklig herre

;såm såtarzås, ty verre

_,,mara '-Ørig. kwz zat rita gubben bild.eit Ør ju korn i pannan og likasd pd kndna

ans, som dt hans hoghet stor fulhet sesforbina,

oeh blicken hans dr bdde hemsk och vild.

Ja,. det har lyckats kyrkan att mdla upp denbusen,

att knappast en bland tusenej ryser infor detta . konterfej.Man darrdr vid dess åsyn, som frossan satt i

blodet,man ropar hogt mot himmelen: Ack, dtergiv

stig modet,du kare gud, och overgiv stig ej!"

Och pristerna de skratta sd gott dt dennajiimmer,

ndr deres satan skrammeren stackars slo och trdttkort arbetstrdl.Nu komma de till syndaren och Iata edden floda,nu slå de bibelboken tipp och synas sig benhodaatt frdlsa denna dngerfulla sjæl.

Det er sd skort alt vara prest ock mana folktil bones,

och sedan kometer lonen,som reckas presten utan ndgot krus.Nog var det kvickt av pristerna at portrettera

fanden,ty derigenom fingo de ju folket uti handen,desslikes livet uti sus og dus.

Dock gdr det ej i evighet att skråerma medden lede.

Till svartrockfd jets vredeer fan for gammal snart i denna tid.Vi vilja gd med ryggen rak och vdra tankar

klaraoch nu, o, fan, ditt verv du gjort, nu kan du

hedan fara.Frid over diva fala knotor, frid!

Antonius R.

Ordet er frir:[1 denne rubrik vil der være adgang for alle, ogsaa religiost

interesserte, til at diskutere. Dog er det forutsætningen at diskus-sionen fores pyntelig og saglig.]

Fra ateisterne.

Det er vel desværre haapløst at henvise H."til foranstaaende „Disharmonien" da han uneg-telig- forbauser mig ved i sit sidste indlæg atspørre, hvorfor jeg ikke fremkommer med minviden - etterat han selv har angrepet denne iadskillige numre.

Med hensyn til H."s anbefaling, at ta de

logiske briller a,v, før jeg skriver videre, viljeg kun bemerke, at logikens særkjende er. atden aandelig talt ikke kjender brillers eksistens.men kun kiare, ' kraftige Dine, der er skarp noktil at gjennemtrænge det uvæsentlige for ommulig at analysere sakens kjærne. Den ulogi-ske er derimot at ligne ved en skeløiet. dermed sit skjæve syn ikke formaar at se sandhe-

ten like i oinene - om han saa tar aldrig seamange par briller paa.

jo/is. ,1for,'ensen.

Til de vidende ateister.

I forrige nummer av „Fritænkeren- kalderJohs. Mortensen mig: sin maskerede motstan-der. Det faldt mig ikke ind, at jeg var meremaskeret eller ukjendt som H." end som Kri-stian Hanssen.

Jeg har intet at skjule. heller ikke er jegræd „for at lide hogen overlast av Johs. Mor-tensen ihvertfald."

Hvis Johs. Mortensen behandler mine indven-dinger i de kommende numre paa samme ek-sagte maate, som i de foregaaende numre. davil visselig ingen faa synderlig tillid til de .,vi-dende" ateisters videnskabelige metode, menden er formodentlig overmenneskelig eller hur?

1 sin artikel „Beviset" paastaar Johs. Morten-sen: at han har løst tilværelsens gaate.

Denne paastand er det bedste bevis for, athan ikke har saa stor intelligens, som han ind-bilder sig, den er ganske vist ikke større endandre dødeliges. Dette saakaldte bevis, bruktede ateistiske sankvafilosofer i Indien allerede for2500 aar siden, det er som man ser ikke saanyt endda.

Men de støttet sin paastand med pessemi-sternes sterkeste grunde, de var nemlig ikkesaa taapelige, at de trodde naturen blev har-monisk fordi de paastod. at universet var uende-ligt og ubegrænset og som de trodde gudløst.

Det er slet ikke mig imot, at universet eruendeligt og ubegrænset - men jeg har imot:at Johs. M,Mortensen paastaar, - at det kan vi-denskabelig bevises, ti dette er ikke sandhet.

FRITÆNKEREN 47

De, halsbrækkende slutninger han drager av sinpastand, • behøver ikke gjentages.

Dert 'videnskabelige. metode kan kun anven-`D._des,paa-'endelige ting,'- alle spørsmaal ut over

det.. endelige ; - fører. til •det ubegripelige og kankrin' avgjøres ved tro, 'ikke ved viden.",

Slutningen, blir: „Johs., Mortensen er kun enbuldrende negativ dogmatikker.

H.

Somme 'prester .er slike.

En dame- i "Kristianiå henvendte sig for entid siden til en av byens-mest kjendte presterfor -at undersøke hvilke formalia hun hadde atiagtta i anledning.av hendes -forestaaende egte-skap, 'ned, en. utlænding som er katolik.

Disse oplysninger blev ogsaa beredvillig med-delt hende, men presten sa hende samtidig athan ikke agtet at vie en katolik, hvis ikke par-ret ' forpligtet sig skriftlig til at opdra halv-delen av det eventuelle avkom i den evangelisklutherske tro:

Hertil kunde den unge dame ikke forpligtesig, for det første fordi at hele historien fore-kom hende saa ganske besynderlig og for detandet, fordi hendes fremtidige hjemstavn vildebli et land hvor den officielle religion er denromersk-katolske.

Hun henvendte sig da til en anden av byensprester, som viet-parret uten ovennævnte for-pligtelse.

X.

.Fritænkeren" sælges i alle Bergens kiosker.

Norges f ritænkerf orbundStyret i Norges fritænkerforbund:

Præsideiit: N. Strøm Larsen, Bergen.Vicepræsident: Georg Eeg-Betg, Stavanger.Sekretær: Arnfred Olesen, Bergen.Vicesekretær: M. Egeland, Stavanger.Kasserer: R. Vibe, Bergen.Alle henvendelser til præsident, sekretær og

kasserer adr.s til Fritænkeren"s eksp. Bergen1 forbundsavdelingen i Bergen

optages nye medlemmer ved henvendelse tilArrfred Olesen. Adr.: Arbeidet".

I forbundsavdelingen i Stavanger

optages nye medlemmer ved henvendelse tilM. Egeland, K. Dahlsgate 60.

1 forbundsavdelingen i Skien

optages nye medlemmer ved henvendelse tilIngvald Jacobsen. Adr.: „Bratsb.-Denzo.,iaten".

l forbundsavdelingen i Kristianiaoptages nye medlemmer ved henvendelse til

Olaf Lunde, Briskebyvei 28 c.

Meningsfæller,

bosat paa steder hvor ingen lokale fritænker-klubber er dannet, kan tilslutte sig fritænker-forbundet direkte ved at indsende indmeldelses.-avgift kr. 0.75 og kvartalskontingent 0.75

tilforbundets kasserer, R. Vibe.

Adr. Fritænkeren"s ekspedition.

Referat fra møterne i Fritænkerklubben, Bergen.

Torsdag 8de mai avholdtes medlemsmøte iFolkets hus. Dagsordenen: Medlemsmoter isomnzermaanederne, foranlediget endel debat.Enstemmig besluttedes dog at sløife de ordinæremøter indtil videre og istedenfor at arrangereprivate samtalemøter vekselvis hos de mest in-teresserte medlemmer for at holde disse mestmulig samlet. Dr. Kerb stillet velvillig lokalertil klubbens disposition i sin eiendom paa Ny-gaardsvik. Efterat den fungerende formandhadde takket dr. Kerb for hans elskværdfge imøte-kommenhet hævedes møtet.

Sekretæren.

Tirsdag 3die juni arrangertes samtalemotehos dr. Kerb, Nygaardsvik. Deltagerne avrei-ste kl. 8'-,, med dampskibet „Traiik°. Paa dettemote diskuterte man emnet: Aritatiorzerz lilhosten. Dr. Kerb henstillet til klubbens styreat arrangere offentlige moter med videnskabe-lige foredrag uten diskussion. Fru julie Svend-sen, H. M. Olofsson og Strøm Larsen m. fl.uttalte sig i samme retning. Efter en indgaa-ende debut besluttcdes enstemmig at gi styreti opdrag at skaffe fored,agsholdere. Motet hæ-vedes kl. I 1. hvorefter samtlige-deltagere tokveien tilbake over Laksevaag.

Referenten.

Personalia.

Gustav Hansen, kasserer for Fritænkerklubbeni Bargen, reiser i disse dage fra byen. Noi-agtig og paalitelig som han altid har været,taper vi i ham en av vore bedste kræfter. -

Vi sender ham vor bedste tak for vel utfortarbeide i bevægelsen og ønsker ham alt godti fremtiden.

Ar. O.

Giv agt!Hvis ikke vore meningsfæller nu vil ta or-

dentlig i for at samle nye abonnenter og ellersstøtte Fritænkeren" med smaa pengebidrag erder ikke tale om at bladet kan utkomme 14-daglig. Ta derfor fat for det blir forsent.

FRITÆNKEREN

4. Djåvulens historiaav HELENE UGLAND

-: 255- 5. Sanningar om Lennstrand

av Frihetsforbundets Red.kommittt . . . . . . . .

-: 256. Naturens evangelium

av 0. LJUNGDAHL . . . -: 25- 7. Bibelgudens moral,

som LJUNGDAHL blivitdomd til 3 månaders fån-gelse for i Kalmar . . . . -:25

- 8. Bibelhandbok for fritiln-kare av 0. LJUNGDAHL -: 25

- 9. Framtidsvinkarav HJ. STROMER. Sållsynt,god fritånkarbok. 416 sidor

2: -- l0. Presterna och religions-

undervisningen av Lek-tor HENRIK PETRINI

-: 25- 11. „Fria tankar,"

2 delar. av ROB. LNGERSOLL

5: 50- 12. „Nya sanningar,"

3 årg., illustrerade, mycketintressanta . .

. . .

6: -- 13. Kristendomen och den

fria tanken av Dokt.ANTON NYSTROM, i 16håften å 2.5 ore. Illustreradoch mycket innehållsrik . .

4: -- 14. KårIekslivet och hålsan

av Dokt. ANTON NYSTROM

2: 75- 15. Min tro. och mina tvivei

av Kand. J. PETTERSSON -: 15- 16. Fotografi av Lennstrand

(Stort format c:a 35X40 cm.)

3: -

Till dterfdrsdljare ldnanas 30 0/o rabatt.Sendes endast mot postanvisning.

Rekvisitioner st.llas till:

0

A, W, AIBIERGHuddinge, Sverige.

TaksigelsesprædikenenDenne Robert Ingersolls, udmerkede og be-

rømte bok sælges til „Fritænkeren"s abonnenterfor kun kr. 0.25 pr. styk. _ Ved forskud ind-sendelse av beløpet sendes boken overalt i landetuten portoutgifter. Ved større bestillinger storrabat. Skriv til ,,Fritænkeren"s eksp. i Bergen.

Nye abonneer,som indbetaler kr. l.- paa nærmeste poststed,faar sig gratis tilsendt:

I . Aargangen 1912.2. Brochuren Videnskap og kristendom".3. Gruppebillede av Fritænkerkongressen i

Mi nchen.

KAST ikke dine penge bort til tobak og rus-drik, der kun fordummer menneskene. Brukpengene heller til oplysningens fremme. Virkfor „Fritænkeren "s utbredelse overalt.

Smukke Prosp^ektkortfra Fritænker - Kongressen

i unchen- særlig passende til korrespondance mellomfritænkere - sælges å 10 ore pr. stykke.

Fritænkeren"s eksp., Folkets hus, Bergen.NB. Ved utenbys ordre maa beløpet -1- porto

medsendes.

Ting det nye blad

GG

99Kjem ut i Risør kvar I4de dag og kostar

for 1913 kr. 1.25.

Vel 50 av vore bedste diktarar og skulemenn vilskriva i bladet. Av Rikard Berge: Ei gild bokum vor folkevisediktning, følger som tillegg.

Endel eksemplarer av

,9

it

"6.

aargang 1912sælges komplet for 50' øre pr. stykke. Sendesfranco overalt i landet, naar beløpet indsen-

des forskud.Adr.: „Fritænkeren"s ekspedition, Bergen.

Utgit av Norges fritænkerforbund.

Redaktør: ARNFRED OLESEN.

M. Krausz' boktrykkeri, Folkets hus, Bergen.

^IIå^Nåreiltl2tårollFRJHETSFORBUNDETS FORLAG finnes:

i Fornuftets tldevarv`.av THOMAS PAINE - t 8

. håften. å • 25 ore. - Prestersoch låsåres fasa .

. . . Kr. 2: -

Dito, inbunden i snygg klotpårm

3:25Vad år hildelse?

av 0. ,LJUNGDAHL . .

- : 25: V.ad år religion?

av ROB. • INGERSOLL . . " -: 25

„Fritænkeren" utk. 14-daglig og kan besfilles pari el poststeder i lilhdet samt i eksp,, Folkets hus, Bergen

KONTlT OENT:indenlands: Kr. 1.oo pr. aar, It it tilsendt l postenUtenlands:

2.00 - -

- -Lasnummere å 5 øre svelges hos forhandlerne.*

ANNONCEPRIS :

lhdenlands: 25 øre pr. corpuslinjeUtenlands: 35 „

Rusdrikannoncer og religiose annoncer imitages ikke.

Vdodehq'eLLat ikke ord som lette bølger,der hastig fødes, flhde om,hvori sig ingen lzensigt dolger.

Lat ikke sjælen fattig, tom

i gyldent skrud saa svulstig prange,ei heller bruse frem som dom.

Ti ord gjør frydefuld og bange,de bryter ned, og stetter skudi sjøplen dyp og gange.

Om tankens værd de bringer bud,sig former som et varigt minde,der ikke ændres kan av - Gud.

Med troens død maa mand og kvindepaa sikker fot ved viljen rnagtforstaa sin mindekran at binde.

Hvert blad i barnesindet lagtsig dolger friskt i londom læggestil ordets vekst fra det blev sagt.

Det er en magt som ei kan stækkes,et led i hele slegtens aand,et kim det ei ved vold kan knækkes.

I aar, al_ tid der utgjor baondfra død til liv og ininde bliverom formen, skapt av fortids hannri.

ja, saadan lever ordets givertil jordens. slegtens sidste stund,med al sin indsats, glød og iver

Men onskets fordring fra hver munder: E v i g t sjælens liv bor varefor hver som rugtet har sit pund.

Og ske det kan. - Lat blikket jarei rummet ut, bag skyens randtil altets lys, dets klodeskare.

D e r findos haap for kvinde, mand,som led i universets kjædeat f æ s tn e bud til kloders land. ---

Da skal ei mere sjælen græde,li evigt liv er saa dens glæde.

Li iling.

PRITÆNKEREN

#"d i'2^tgt,ØS ## 0 ^f^ .. Sf2^1F k^1ft^..

Hval `instinktet er for dyret, er troen forI i

s..,

:

mennesket, uttrykket for de egi, væsen iboendeog fornuft:

sjælelige evner, der blir paavirket av indtrykog derav følgende sindsstemninger. Saavel

Den religiøse tr©- 'sont 'er- en' -levning - fra' tro' som-instinkt beviser' deres slægtskap vedfortidens- aandelige barbari strækker sig over inpulsivt forutfølelse og forutsyn, henholdsvisen , meget lang periode i menneskehedens hi- forbunden 'med underlegen angstfølelse eller.storie 6g: holder den stadig uvirksom paa overlegen selvtillid, som det ofte 'kan iagttagessamme plet, endskjønt menneskenes snille og hos baade mennesker og dyr. Dertil kommer,fremtrængen paa alle andre omraader forlængst de. hos ethvert individ stadig vekslende indtrykkrævet forandring heri.

og stemninger s-3m bevirker forestillingernesTænker man nærmere over dette fænomen; - skiftende karakter, som gjør det indlysende at

studser man uvilkaarlig over den iøinefaldende resultatet, troen i sig selv kan være vidt for-.forskjel imellem vor ydre og- vor indre kultur. skjellig fra hinanden; ja maa være det, alt efter

Natursttidiet er i, fuld gang. Jordkloden ut- aarsakernes natur.forskes paa kryds og tværs, paa overflaten som

Med denne variation i sit indhold som basisi dybden, dens mange jættekræfters anvendelse kan troen deles i to grupper: den bevidstløse oger en kjendsgjerning og sparer mennesket for, den bevislige tro. , Til 'første kategori hørerdet værste slit.

alle paa. mystiska forestillinger byggede trossam-Floder og fosser blir til.lydige slaver,' vind fund, religionerne. Til den anden alle geniale

og veir beregnes forut, luft og hav befolkes tanker og logiske paastande, som, støttende sigved menneskers fartøier og nye maskiner kon- til videnskapens bevismateriale og derav dragne

strueres for hver eneste dag der gaar. Men- konsekvenser, ansporer menneskeslegten tilnesket.er godt paa vei at overta ledelsen over ustanselig fremmarsj henimot endnu uanedeelementerne, men paa aandelig omraade lever kulturhøider.vi i samme atmosfære som for aartusinder

Den religiøse tro i alle sine forgreningertilbake. -

utfylder hitindtil storste pladsen i menneske-Man spør hvorledes kan det være saa?

hetens aandelige liv. Hvorlænge det skal ved-Man forundres, tviler paa alt og alle for en bli saadan kommer an paa den frie tankes

tid, men efterhaanden falder man i likegyldig- utbredelse og angrepsmetode overfor vor alders-heten_

stegne motstander.Dog, tanken er 'urolig, den fornægter sig Kan vi skape tiistrækkelig system i frem-

ikke hverken nu eller før. Den gav sig i sak gangsmaaten, saa vi alsidig tar næringen framed universets ubegrænsethet og de ' talløse den religiøse tros rorider, ja da er seiren hurtig

stjerneskaret, som hvirvler rundt i uforstyrret vor. Voldets og hoangens tid synker i glemselro; verdener der opstaar og forgaar i evinde- og en ny æra tar sin heg}•ndelse med fornuftenlig uendelighet, dannet av nebulser, av dampe, som veiviser.av urstol som er uforgjængelig kun skiftende

At mystiken i de ældgamle tider utøvet deni formen. Menneskets blik boret sig gjen- store indflydelse over menneskenes sind er letnem mørket og beriget sig med kjendskap til forstaaelig, naar man tænker paa hvor fremmedsolsystemers og kloders liv. Med fuldkom- de stod overfor selv den simpleste naturlov ogmerheten som maal haster den avsted videre de overvældende kræfter naturen iblandt utfoldetfremad ustandselig. Og det der synes fuld- for deres øine. Alle meget naturlige hændeiserkommen igaar er det ikke længere idag; alt antok det uforklarliges skjær og gjorde demskifter, tider, - tanker, mennesker og guder, skrækslagne og angst.

Særlig disse enormealt, alt!

kraftutfoldelser. som dc ikke kunde forklare sigMen endnu klynger legioner sig til troen ophavet til. Den uundgaalige folge derav var

om et væsen, en gud nogensteds. der styrer da forestillingen om usynlige. aten meget mæg-vor tilværelse paa den jord han har skapt som tige væsener, guder.ved trylleslag og kan tilintetgjøre med et fin-

Vel har menneskeslegten i de svundne aar-gerpek om han vilde det saa.

tuseners løp gjort mange erfaringer om for-Det synes utroligt, men er ikke destomindre fædrenes feiltagelser og forvildelser, vel har de

den nøgne virkelighet.

hopet bevis paa bevis mot mystikens fordærve-V% aandelige utvikling er blit hængende lige indflydelse, men hittil uten den tilbørlige

paa den religiøse tros forslidte trappetrin, hvor- paaskjønnelse,fra den dog omsider vil hæve sig til selvtil-

Desværre ænser menneskenes store flertallidens virksomme aandsliv og derved befordre ikke tænkernes og forskernes arbeide, er like-fornuftens seir. Ti eftersom alt er underkastet glad for alt andet end deres egen begrænsedeutviklingens lov er troen det likeledes.

kropslige behov og formaal. Man har da det

51'

særsyn, ,at'. menneskeheten* da den paa den enerks pte'en kultur som ikke bør underkjendes,paa den' anden indtar en plads, i aandskulturenSom ikke I2ertger er dem værdig.

Vil' 'man tilbunds i den religiøse tros historie-avsnit'.måa man tilbake til menneskeslegtensførste barndom, dengang der var store spillerum.for indbildningens løse paastande og ængsieligemottagelighet som lot formode noget uover-vindelig, som de gav navnet gud. I mere ellermindre gigantiske former utstyredes disse gudermed bande dyder og\ laster likesom mennesketselv besad dem. Læser man græsk mytologieller jødernes historier 'om Jehova, gransker

det nye eller det gamle testamente, overalt vilman finde bekræftelse derpaa. Stridslystne,hevngjerrige guder, uretfærdige efter vore be-greper, med deres straf for fædrenes synderpaa avkommet, deres. anerkjendelse av rigdomog armod som to vedvarende nødvendigheter ogderes ufeilbarlige autoritet, findes i alle religioner.

: I religionens navn bfev de frygteligste mis-gjerninger begaat og gudautoritetens hævdelsevoldte' tusener og atter tusener av menneskersdød.,

Neppe gives der noget sidestykke til religions-krigenes vildskap og grusomhet i historien.Og hvem skulde kunne finde paa et meredjævelsk raffinement end inkvisitionen var?Denne bloddryppende fanatisme var et utslagav kristentro og raker helt op i den nyestetidsalder paa sine steder. Eller tænker manpaa Bartolomæusnattens ubeskrivelige rædslerog heksebaalene. som flammet Ivstigt i allekristne lande, for ikke at tale om jodeforfolgel-sernes frygtelige masakre i Rusland for faa aartilbake, maa man gysende indromme at religi-onernes synderegister er stort. Og dog eralle disse pinsler tilsammen kun et litet avsnitav den lidelsernes bok som kunde være skreveti religionernes spor.

Naar nu den religiøse tro har artet sig saafordærvelig for menneskehetens velfærd og frem-skridt, er det saa meget mere anledning til aterklære den kamp fra vor side. en alsidigrationel kamp. Alsidig og fuldstændig derfor

at menneskene skulde bringes til indsigt ogomtanke, som avler selvtillit og fører over paafornuftens enemerker.

Vort bedste vaaben i denne kamp er ubetingeten hensynsløs blottelse av mystiken, av dog-mernes saavelsom ceremoniernes store humbug.Vort ypperlige formaal ved en av de førstemilepæle. barnets religionsfrie undervisning. ernok en utholdende kamp værd.

Den frie skoles vei forer over kirkens ogstatens adski;lelse; med inderlig glæde følgerderfor enhver ærlig fritænker den kamp vortinternationale forbund har ført, paa sine steder

med held, idet enkelte stater allerede har efter-kommet dette krav. At det dog ikke overaltvil gaa saa glat igjennem kan vi være forvissetom, ti nok har kirken og staten særinteresser,derfor deres idelige kamp indbyrdes om magt-maksimum over mængden, men de har ogsaaet fælles formaal: Gudautoritetens opretholdelsesom lettere undslipper dem ved isoleringen.

Man skulde nu synes at det maatte væreden mest likefremme sak av verden for dereligiøse at flokkes om deres hyrder og dereshuse, og for de ikke religiøse at bli lydhør forfornuftens sandheter og lærdom. Hvor storen indflydelse det vil ha for menneskeslegtensfremtid kan kun utilstrækkelig skjønnes forut;men allerede dette at ha vovet sig frem saalangt som til en utskillelse av de religiøse kravbetyr meget og er et skridt henimot den tids-periode, hvor konfessionslose skoler ikke længerer skjeldenheter.

At opdrage menneskene fra barnsben av til

selvtænkning, som det sig hør og bor mellenrfornuftvæsener vil ha fuldstændig utslettelse aval religiøsitet tilfolge og litt efter litt frigjøremenneskeheten fra den knugende gudautoritetsom har sine rotter i vor egen tanke.

Naar denne tid oprinder, da vil solen lyseover en sundere slept; sundere fordi dens vdre

og indre kultur staar i likevegt til hinanden ogl ytter til fornuftens vise raad som forer fremad.

Fremad til forædlingen. til menneskelighet, tiltankens og fornuftens seir.

Louise a'ie/sen.

Stofdrifterneog uendelighetenHvad er stoldrift?Saaledes lyder spørsmaalet. naar paastanden

om livskraftens sammensætning av den centra-liserende og den decentraliserende stofdrift erfremsat. Svaret maa bli, at saavidt menneske-ligt syn for tiden kan se, later driften sig ikkeanalysere selvstændig, fordi den er et med stof-fet. Ingen materie uten forandring er tænkelig,likesaalitt som der kan eksistere bevægelse utenstof. Saavel i atomet som i det størst tænke-lige himmellegeme er stofdrifterne tilstede. fordilegemet kun i kraft av disse er legeme. Be-vægelsestempoet i stoffet kan være hoist for-skjelligt efter dettes art og konsistens. men ertilstede i alt. Den centraliserende eller sam-lende drift er vigtigste faktor for muliggjørelsenav, at stoffets dele forbinder sig til en samletorganisme, men at denne antar sit særpræg ogderved adskiller sig fra andre organismer skyl-des - hovedsagelig den decentraliserende ellerskillende drift. Utadtil hersker decentralisationenog indadtil dens motsætning. hvorved drifterneholdes i likevegt. Forholdet er tilstede overalt

52 FRITÆNKEREN

i naturen og gjør sig ogsaa med den av reli-gionen paatvungne disharmoniens modifikationgjældende i menneskelivet, saavel i sjælelig somi legemlig henseende. Angaaende forholdet paasidstnævnte, materielle omraade, er det almin-delig kjendt, at et bestandig stofskifte findersted.: Legemet tilføres gjennem aandedræt ogernæring liv _ og avgir atter bestandig sit liv.Naturens dualisme fordrer imidlertid som betin-gelse for sundhetens bevarelse at likevegten op-retholdes mellem tilførsel og forbruk. At dennelikevegtsom oftest ikke eksisterer viser et ha-stigt blik paa den nulevende slegt med sit rentfysisk-individuelle næringsinstinkt utilfredsstillethos nogle som følge av instinktets graadigeoverutvikling hos andre, hvor magre, under-eller forkjert ernærte mennesker ses side omside med uformelige, fedtglinsende, næsten eks-plosive individer. Den primitive sitje av næ-ringsinstinktet maa altfor ofte enten sykne heneller overutvikles til ren karikatur.

Som ulikevegten paa dette enkelte, legemligeomraa,de,, er aabenbar for alle, gjør en tilsva-rende forstrydning av stofdrifterne sig gjældendei tanke- og følelseslivet, men utredningen avdisharmonien er her langt vanskeligere. Forfølelseslivets vedkommende skal kun eksempelvisanfores forholdet mellem den samfundsmæssigtcentraliserende avhængighetfølelse og den decen-traliserende æresfølelse paa det sociale jegsdomæne. Samfundsmæssig bør æresfølelsen,for at virkningen kan være i overensstemmelsemed naturens princip, hos de sosialt under-trvkte være den herskende, for som medvirkendefaktor at frembringe det nødvendige rum mellemindividerne. Som forholdet nu er. dominererovervældende den i religionens sold direktestaaende avhængighetsiolelse og styrker dervedyderligere det overutviklede flokinstinkt. Baadeavhængighet og ære avler pligtfølelse, menrigtignok henholdsvis den paatvungne og uhold-bare kontra den frit erhvervede og derfor langtværdifuldere.

I tankens verden viser dualismen sig typiskog skarpest i begrænsningens eller centralisa-tionens og uendelighetens eller decentralisatio-nens erkjendelse. Naar spørsmaalet om univer-

sets utstrækning trænger sig frem i bevisstheten,blir resultatet ret ofte for middelintelligensenden trostesløse, ufærdige konklusion: En grænsernaa der være, men en grænse kan der joikke være. Aarsaken til denne tilsynelatendemotsigelse ligger i selve den menneskeligehjerne, hvis form kun kan forutsætte form ogbegrænsning overalt, men da hjernesubstans ener en del av den ubegrænsede stofmængde, erbetingelsen ogsaa tilstede for uendelighetenserkjendelse. Forestiller man sig det umulige,at hjernesubstansen er et absolut isoleret stof,

ikke tilhørende den ubegrænsede stofmængde,da vil ordet eller begrepet uendelighet ikkeeksistere og menneskeheten bestandig værefordømt til at leve paa det religiøse bedrag ogden universelle begrænsnings illusion. Heldigviskan derfor førnævnte konklusjon ændres derhen:For øiet eksisterer grænsen, ikke for den sundtmodnede tænkeevne. - For at vinde den sikrestmulige viden med hensyn til universets ogstoffets, utstrækning, maa erfaringerne her frakloden først spørres til raads. Og svaret blirdet øieblikkelige. at alt har en grænse. - men.tilføier erfaringen, bak og utenom hver grænsefindes atter rum og stof, hvorved al begræns-ning blir partiel. ikke absolut. Nogen totalgrcenseeksisterer ikke og findes end ikke naar jordentænkes som helhet i universet, ti klodens stof-mængde fortoner sig gjennem den -gradvisutefter fortyndede luft jevnt i universet utenpaaviselig grænse. Stof og rum (korvektere:intethet) forenes saalede - uttrykt med para-doksal sandhet - i en uadskillelig enhetensdualisme. Da saaledes i ngen' jordisk total-begrænsning eksisterer. og dertil spektralanalysenhar bevist at grundstoffene i universet er desamme som jordens grundstoffe. da slutter denlogiske ta; akeevne at lorden kun kan være etfuldgvldig :,ttrv-k for altets forntlose stol mængdemed sin uendelighet av partielle begrænsningeruten nogen totalgrænses eksistens. I-[vad spesieltsporsmaaiet om selve ur,j, ersets ` utstrækningangaar, da spor forst den erfaringsrnæssige.logiske tænkning: Eksist rer der en grænse. avhead art, stoff. er den datt- Og dernæst: Iivader der bak grænsen'- --- !)er' ntaa etere entenintet eller neset, enten rum eller stol. og ibegge tilfælde er grænse!: uvirkelig. falsk. Adpraktisk vei vil det ifo ge sakens natur aldriglykkes at undersøke og konstatere universetsog stoffets utstrækning. men det er heller ikkenødvendig. fordi den viden som aabenhares ilogiske slutninger. er produktet av moisommeligindvundne og prøvede erfaringer. Normen for

rein og stol. saa maa univers og stol være

en logisk slutning ser saaledes ut:Naar a er B og B C saa maa :a være

= C. Anvendt paa det foreliggende emne kanden logiske slutning formes saaledes:

Nar ingen totalgrænse findel for jordisk

ubegrænset.Hermed maa antagelig sporsmaalet ø m uende-

ligheten være tilfredsstille n de benvaret.

[)ettlogiske slutning er i sin positivitet et passendesupplement til det hittil foreliggende ateistiskebevis, som er negativt, fordi det er formet paabakgrund av og som motsætning til den posi-tive, historisk set forstaaelige. men derfor ikkemindre grufulde religiøse løgn.

Johs. l fortens en.

Indsenderen av nedenstaaende utdrag av Jean-Marie Gayaus „Irreligion de I'avenir" har tænktsig at et litet bekjendtskap med denne meget fortidlig avdøde tænker - mange sier en avFrankrigs første i samtiden - vilde interessere,Fritænkeren" s læsere. saa meget mere somspørsmaalet om hvorvidt enhver hypotese kanbeskyldes for at være tro netop diskuteres.

learr-,biarie Guyau blev født 28de oktober1857 og, døde 33 aar gammel av tæring.

Hans skrifter er oversat til alle europæiskesprog, undtagen de skandinaviske, og hansindflydelse paa tænkningen stor. Vi henviserden læseride ungdom til August Bjarnasonsfremstilling av hans filosofi, paa hvilken hanblev kreeret doktor. - Findes i det offentligebibliotek. De som er det franske sprog saavidtmægtig vil finde en utsøkt nydelse i læsningenav Guyaus ,Vers d'un philosophe". Dennetænker var nemlig likesag stor digter som filosof.

Nøiagtighet i tænkning og i definitioner ernoget forsvarerne av den positive religion ikketar det saa nøle med. De faar hele sin styrkefra den intime forbindelse, som findes mellemreligionen og metafysiken og moralen. og vedat vise os nødvendigheten av metafysisk ellermoralsk tro, vil de overbevise os om at de hargodtgjort nødvendigheten av myter, symbolerog religiøse dogmer. M en man bor dog ikkeforveksle de metafysiske hypotesers nrytiske ogdogmatiske form med selve disse hypoteser.Det er som man hævdet at hver den som trorpaa. Gud nødvendigvis tror paa Jupiter somutslynger lynet, paa Brahmas inkarnation. paaJehova digterende M oses de ti bud paa bergetSinai. Til at bevise religionernes varighet erdet ikke nok at vise at mennesket altid vil

befatte sig med metafysik og altid ha en moral.Det er ikkke her spørsmaalet findes, det findesandetsteds, det findes i -indbildni", kraftens 'oglidenskapen forbindelse med tanken og viljen,særlig hos mængden (det er det psykologiskeproblem), det findes i symbolernes og dogmernesforbindelser med samfundenes bestaaen og frem-skridt (det er det sociologiske problem).

Hvad det første spørsmaal angaar, saa svarerGuyau: at metafysisk og moralsk tro uten-tvil aldrig vil forsvinde forsaavidt som dener uadskillelig fra menneskenaturen, men atder ingen nødvendighet er for at gi denneslags tro mytens, dogmernes eller de religiøselovbuds form. Selv om det indrømmes atmennesket ikke kan la være at tænke sig enoprindelse, et universets ophav og en forbindelseav os med dette ophav. selv om det indrømmesat det ikke kan forestille sig dette forhold undernogen anden form end en mer eller mindremenneskelig (antropomorphisk) eller samfunds-mæssig (sociomorphisk) saa resulterer deravingen religion, ti enhver sanselig eller sjeleligforestilling om og fremstilling av det universelleprincip er ikke nødvendigvis et dogme. en fraoven paatvungen visshet som blir en absolutlov for tanke og opførsel; den er heller ikkenødvendigvis en myte. det vil si en figurligfremstilling som tages for en virkelig tildragelseeller for en adekvat sandhet. Idet jeg lagermig en hypotese om ophavet til alle ting. kanjeg si mig, at det er en hypotese, en blot ogbar mulig eller sandsvnlig fremstilling som ikkeer ensbetydende med sin gjenstand, men heltav menneskelig natur, da aen nødvendigvishorer hen under indbildningskraften og ersymbolsk -- altraa slet ikke noget dogme. ikkenogen - aabenbaring og heller ikke noget myste-rium, saalidtsom nogen virkelig tro, det vil sien stadfa'stelse som gaar ut over og forbigrundene. Den er et bevisst forsøk paa en ufuld-kommen fremstilling, paa en menneskelig meta-fysik, den er ingen religion, ingen tro. -

'Disharmonien.I artikelen Disharmonien i forrige nummer

var indsneket sig en kjedelig feil. idet der stodmidtpunktflytende istedenfor midtpunktflyende.Avsnittet indtas idag atter i sin helhet:

-- - Et blik paa klodernes bevægelse iuniverset bekræfter paastanden. Det store him-melLegemes centraliserende kraft fastholder sommed usynlige traade det mindre legeme, hvisselvstændige drift er den midtpunktflyende ellerdecentraliserende: og da kraften fra begge siderer like sterk, blir resultatet den noie avstukne,lovmæssige bane. - - -

Vi haaper forfatteren undskvlder.

Red.

FRITÆNKEREN

esu ; viksmaate.contra presternes.

Hvad prestesne har at '!sere av Jesus.

`J,e^us, da ':vi- 'er bundne -av kirkens statuter.:Vor herre Kristus optraadte ikke offentlig som

lærer før ' sit tredivte aar, 'men vore presterordineres `allerede som ynglinger til at væreandres 'lærere og ledere. Ingen følger Jesueksempel i denne henseende.

Kristus. ordinertes aldrig til prest av væresig kirkelige eller verdslige myndigheter. oghan hverken fik eller søkte noget pastorat, ja.ikke engang'nogen levitisk tjeneste ved templet.Hadde han levet i vore dage, saa hadde hani mangel av ordinationer aldrig faat betræde enkirkelig prædikestol, og uten anbefalingskorthadde han ikke engang faat prædike i noget mis•sionshus. Han prædiket aldrig efter paalæg oghadde aldrig nogen kirkelig fuldmagt. Men vianser enhver, som prædiker uten menneskeligkald og uten fuldmagt, at være vildfarende ogtrænger sig ind i et embede, som ikke hørerham' til, og som saadan bør det forbydes ham.

Kristus hadde aldrig kappe og krave og varaldrig klædt i messeserk, hvilket altsammen erkjendemerke: paa vor hedenske oprindelse. etlaan fra de gamle ægyptiske. kaldæiske og ro-merske presters imponerende utstyr.

Endvidere forrettet vor frelser aldrig nogenliturgisk altertjeneste, hvilken helt og holdent eret pralende effektmakeri fra hedendommen Hanbefalet ikke at bygge kirken for tilbedelsen avden høieste ; tvertimot sa han til den samari-tanske kvinde : Tro mig, kvinde ! Den timekommer, da I hverken skal tilbede faderen paadette bjerg eller i Jerusalem ; men den timekommer og er nu. da de sande tilbeder faderen

i aand og sandhet; ti det er saadanr{p tilbederefaderen vil ha." Selv sa han sig at være mereend templet.

Den høieste bor ikke i huse, som er gjortmed hænder, men i menneskehjertet.

Han benyttet aldrig klokkeringning, orgelbrusog salmesang og ikke pauker og trompeter forat drage opmerksomhet til sig. Alt dette ersenere paafund som erstatning for de aands-fattige, indholdslose prædikener, som gives til-hørerne.

Endvidere lærer vi at Jesus aldrig skrev sineprædikener eller benyttet utslitte konsepter, oghan benyttet aldrig nogen kirkehaandhok medtrykte bønner. Dermed vil jeg ingenlunde' klan-

dre den anordning aldenstund det for os er enlettelse at ha fabrikerte og formede bønner; ti

.der kunde ellers være fare for at vi ikke visstehvorledes vi skulde bære os ad.

Jesus befattet sig aldrig med kirkelige sere-monier, han hverken viet folk eller forrettet ved

begravelser som vi er paalagte at gjøre. Ja,det sies til og med, at. han ikke engang døptenogen. Og da en av hans disciple begjærteat faa begrave sin far, skal han ha svaret:„Følg du mig, og la de døde begrave sinedøde". Selv anmodet han ingen prest at for-rette ved sin egen begravelse, og om ingen

av hans disciple vet vi noget saadant heller;og dog ansees den som vover at leve . ogbegraves likedan som Kristus nu nærmest somen hedning. Tænk. hvilke omvendte forhold !Vi prester benytter altid hedenske skikke ogindbilder folket at dette er kristendom. .Ja, vigaar saa langt i denne bedragelige pralen. at viendog indvier, salver, og døper kirker, klokkerog kirkegaarde, som dog burde være befrietfra lignende hekseri.

Kristus gik omkring i stæder og landsbyerog prædiket. Ja han prediket til og med paabiergene. i skovlunde. frugthaver og fiskebaate.helbredet syke og bespiste hungrige i tusintal.,Men ikke kan man forlange, at vi skal gjøre detpaa det vis. Der findel vel ingen prest her ilandet, som har tat sin opgave slik, at linn

skulde følge Jesu monster og eksempel. daskulde han vel bli utpepet av hele pressen.Vor frelser talte ikke hois. itlen iblant roptehan. naar det behøvdes, saa at de som var iutkanten kunde faa høre hans ord; men hanskrek aldrig som nutidens prædikanter ofte gjør.

\'or frelser gik fra dem som ikke ville høre

ham, men vi kan ikke gaa fra vort pastorarog forlate den forsamling, som ikke spor eftervor undervisning. Naar folket sa : Gak bortherfra, saa gik han bort ifra deres landemerke.Men vi maa sitte der vi• sitter og prædike, omsaa ingen vil høre paa. Heller ikke i den hen-seende kan vi erterfolge Jesus

(etere.)

GAA hurtigst mulig til presten og forlangdig stroket sv statskirken.

Til halvaarsabonnenterne.

De abonnenter som kun har indbetalt 5o orelor I ste halvaar, maa uu indsende restbelopctsnarp:,t, for at stansning av bladet kan undgaaes.

..Fritænkeren—s ekspedition.

Av- pastor Anstrøm.

-Jesus sa til 'sine disciple:` Om nogen er min'tjener; han følger mig og den 'som følger mig,hatt: skap .ikke vandre i mørket:" Men for osprester kan det 'ikke være tale .om at efterfølge

FRITÆNKEREN

. [ 'denne rubrik' vil der være adgang for alle, ogsaa religiøstinteresserte, til at diskutere. Dog er det forutsætningen at diskus-siØen føres pyntelig dg saglig.l

Fra ateisterne.

. Med. tak for den overraskende, oplysning atej

er ensbetydende med Kristian Hanssenkan kun. føle mig ,mere' tilfredsstillet vedat? staA.'o'verfor ;en' samling , bogstaver, selv omdette'; geieå :ikke præsenterer'. Hagen sjeldenelter impånerende` værdi.

Den 'sensati melle passtand `.at-individerrie for

2500 aar, siden har •ført det ateistiske bevis.Ø bero paa.. en feiltagtzlse: Der har alle

,dage været. folk som ikke har troet paa nogengud,' men menneskene hadde paa hin tid ikkesaa , megen.' opsparet erfaring, at den kundeutgjøre ' forutsætningen til at bygge et viden-skabeligt bevis. Mangel paa forutsætning kjende-tegner ogsaa Kristian Hanssen, naar han for-søker at bedømme min forskningsmetode. Forut-sætningen derfor kan nemlig ikke erhvervesindenfor den robuste og ulogiske trosbegrænsedetænkning.

`At mine slutninger skulde være „halsbræk-kende" skyldes atter feilsynet hos K. H. Dehar hittil vist sig at være ikke hals- menhjemebrækkende og maa være det, naar sand-heten skal bane sig vei i en gjennem utaltegeneralioner forbenet og ' sammengroet masseav løgnens feilslutninger.

Slutningsbemerkningen i sit sidste eleganteindlæg later jeg K. H. beholde for sin egenmund. Hvad Kristian Hanssen er og hvad jeger overlater jeg trøstig „Fritænkeren"s for-staaende læsere at' avgjøre. Johs. Mortensen.

Til Johs. Mortensen.

De sier i forrige nummer at jeg forbauserDem. I saafald er forbauselsen gjensidig. Dehar forbauset mig længe yed den letvinte maatehvorved de tror" at kunne komme over tanke-avgrunde - og at løse problemer som verdensstørste aander forgjæves har brutt sine hodermed. Den fremmeligere del av menneskene nutildags indser derfor ogsaa. at de staar overfordet - der overstiger menneskelig forstand.

De derimot forklarer og beviser head detskal være med tomme og intetsigende ord. somintet forklarer og intet beviser av det somskulde forklares og bevises. .

Skulde man ha noget utbytte av at læseDeres „disharmonier" maatte man besidde evnentil at se „keiserens nye klær", men denne evnebesidder jeg ikke, derfor er det som De siernhaapløst" at henvise mig til disharmonierne.

H.

55

Norges .fritænkerforbundStyret i Norges fritænkerforbund:

Præsident: N. Strøm Larsen, Bergen.Vicepræsident: Georg Eeg=Berg, Stavanger.Sekretær: Arnfred Olesen, Bergen.

- Vicesekretær: M. Egeland, Stavanger.Kasserer: R. Vibe, Bergen.'Alle henvendelser til præsident, sekretær og

kasserer adr.s til Fritænkeren"s eksp. Bergen

lforbundsavdelingen i Bergen

potages nye medlemmer ved henvendelse tilArnfred Olesen. Adr.: Arbeidet".

!forbundsavdelingen i Stavangeroptages nye medlemmer ved 'henvendelse tiiM. Egeland, K. Dahlsgate 60.

l forbundsavdelingen i Skien

optages nye medlemmer ved henvendelse tilIngvald Jacobsen. Adr.: Bratsb.-Deinoktaten".

i forbundsavdelingen i Kristianiaoptages nye medlemmer ved henvendelse til

Olaf Lunde, Briskebyvei 28 c.

Meningsfæller,

.bosat paa steder hvor ingen lokale fritænker-klubber er dannet, kan tilslutte sig fritænker-forbundet direkte ved at indsende indmeldelscs-

avgift kr. 0.75. og kvartalskontingent 0.75 tilforbundets kasserer. R. Vibe.

Adr. Fritænkeren-s ekspedition.

Referat fra møterne i Fritænkerklubben, Bergen.

Fredag -Ide juli avholdtes sanntalenrote iplanteskogen ved Damsgaard. Det besluttedesenstemmig at arrangere en landtur tilfots. helsten søndagsmorgen i midten av maaneden. hvis

veiret tillot det. Arrangementet over Tutes styret,hvorefter møtet hævedes.

Referenten.

Personalia.

„Fritænkeren"s redaktør Arnfred Olesen erindbudt som Delegut! gclnc,'ral en Noriv",ge atovervære forhandlingerne paa den XVII internatio-nale fritænkerkongres, som avholdes i Lissabonden 6 - 7-8 oktober d. a.

„Fritænkeren"skommissionærer

maa huske paa at indsende regelmæssig opgjor,hvis bladet skal kunne eksistere.

ABONNER PAA

HVEPSPd'FRIHETSFORBUNDETS FORLAG finnes:

N:r 1. Fornuftets tidevarvav THOMAS PAINE i 8håften å 25 ore. - Prestersoch IØres fasa . . . . . Kr. 2:

Dito, inbunden i snygg klotpårm

3: 252, Vad år hådelse?

av 0. LJUNGDAHL -: 253. Vad år religion?

av ROB. INGERSOLL . . -: 25- 4. Djåvulens historia

av HELENE UGLAND .

-: 25- 5. Sanningar om Lennstrand

av Frihetsforbundets Red.kommitte . . . . . . . .

-: 25- .6. Naturens evangelium

av 0. LJUNGDAHL . . . -: 25- 7. Bibelgudens moral,

som LJUNGDAHL blivitdømd til 3 månaders fån-gelse for i Kalmar , . .

-: 25. Bibelhandbok for fritån-

kare av 0. LJUNGDAHL. -: 259. Framtidsvinkar

av H.J. STROMER. Sållsvnt,god fritånkarbo k. 416 sidor

2: -- l0. Presterna och religions-

undervisningen av Lek-tor HENRIK PETRINI .

-: 25- 11. „Fria tankar,"

- 2 delar. av ROB. INGERSOLL

5: 50- 12. „Nya sanningar,"

3 årg., illustrerade, mycketintressanta . .

,. . .

6: -- 13. Kristendomen och den

fria tanken av Dokt.ANTON NYSTROM, i 16håften å 25 ore. Ilhistreradoch mycket innehållsrik . ,

4: -- 14. Kårlekslivet och hårsan

av Dokt. ANTON NYSTROM

2: 75- 15. Min tro och mina tvivel

av Kand. J. PETTERSSON -: 15-- 16. Fotografi av Lennstrand

(Stort format c:a 35X40 cm.)

3: -

TiZI dterforsåljare liimnas 30 d/o rabatt.Sindes eridast mot postanvisning.

Rekvisitioner stållas till:

W0

A® o AIBIERGiuddinge, Sverige.

NORGES RE STEVI IGHETSB

Utkommer ukentlig og koster 1 krone pr. kv.

A ltslags T ar ei eutføres hurtig og billig i

rausz' Boktrykkeri.

Nye abonnenter,som indbetaler kr. 1.- paa nærmeste poststed.faar sig gratis tilsendt:

1. Fritænkerens aargang 1912.2. Brochuren „Videnskap og kristendom".3. Gruppebillede av Fritænkerkongressen

Munchen.

Sniukke Prospektkortfra Fritænker - Kongressen

i unehen- særlig passende til knrrespondance mellemfritænkere -- sælges å 10 ore pr. stykke.

„Fritænkeren"s eksp., Folkets hus, 13er en.,Vi3. Ved utenbys ordre maa beløpet ' porto

medsendes.

Taksigelses prædikenenDenne Robert Ingersolls udmerkede og be-

rømte bok sælges til Fritænkeren—s abonnenterfor kun kr. 0.25 pr. styk. Ved forskud ind-sendelse av beløpet sendes boken overalt i landetuten portout?ifter. Ved større bestillinger storrabat. Skriv til „Fritankeren"s eksp. i Bergen.

Endel eksemplarer av

,, irit

erm "

aargang 1912sælges komplet for 50 øre pr. stykke. Sendesfranco overalt i landet, naar beløpet indsen-

des forskud.Adr.: „Fritankeren"s ekspedition, Bergen.

Utgit av Norges irit ænkertorbund.

Redaktor: ARKFRED OLESEN.

.i. Krausz' boktrykkeri. Folkets hus. Bergen.