12
LANDSCHEFEN Landschefens Nytårshilsen og en introduktion til dette, de frivilliges nye, månedlige e-nyhedsbrev, til “BF Reporter” og “Best Practice” STÆVNET 2012 Stævnet 2012 i Frederikssund. Er du og din kreds ikke allerede tilmeldt? - så gør det nu. Lad os gøre Stævnet 2012 rekord- stort. REGIONER OG KREDSE Udvalgte aktiviteter indrapporteret fra regioner og kredse bl.a. via den nye Smartphone App “BF Reporter” FRIVILLIG 2012 Januar Frivillige støtter og supplerer Redningsberedskabet i Danmark døgnet rundt, året rundt

FRIVILLIG Januar 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Beredskabsforbundets nyhedsbrev til frivillige i redningsberedskabet

Citation preview

Page 1: FRIVILLIG Januar 2012

LANDSCHEFENLandschefens Nytårshilsen og en introduktion til dette, de frivilliges nye, månedlige e-nyhedsbrev, til “BF Reporter” og “Best Practice”

STÆVNET 2012Stævnet 2012 i Frederikssund.Er du og din kreds ikke allerede tilmeldt? - så gør det nu. Lad os gøre Stævnet 2012 rekord-stort.

REGIONER OG KREDSEUdvalgte aktiviteter indrapporteret fra regioner og kredse bl.a. via den nye Smartphone App “BF Reporter” FR

IVIL

LIG

201

2Januar

Frivillige støtter og supplerer

Redningsberedskabet i Danmark døgnet rundt,

året rundt

Page 2: FRIVILLIG Januar 2012

Synlighed, Videndeling og “Best Practice” bliver nøgleord i 2012Velkommen til den første udgave af FRIVILLIG. Bladet udkommer

på internettet som en pdf-fil, og er tiltænkt at styrke vores viden om, hvad frivillige i Beredskabsforbundet arbejder med landet over.

Jeg har, som Landschef, påtaget mig opgaven at sørge for, at bladet udkommer månedligt - og at det indeholder både information fra Beredskabsforbundets Landsledelse og artikler og beretninger fra Regioner og Kredse - og den enkelte frivillige.

Hvorfor nu det? - fordi vi har indset, at frivillige ikke anvendes ens over hele landet og at det er under 10% af de frivilliges aktiviteter, der bliver kendt uden for egen kreds eller region. Det er ærgerligt, fordi alle aktiviteter kan tjene som inspiration til andre frivillige, kredse og regioner.

Og fordi vi måske ikke alle helt får fornemmelsen af, hvor stor en frivillig bevægelse vi egentlig er medlem af i Beredskabsforbundet. Vi er

mange. Vi udgør knap halvdelen af det danske redningsberedskab og vi har tusindvis af aktiviteter hvert

år - frivillige aktiviteter, der bidrager til det danske samfund og sikrer en øget robusthed. Dem skal vi synliggøre så vi kan videndele og sikre, at lokal “Best Practice” bliver udbredt over hele landet.

I 2011 iværksatte vi projektet “Synlighed og Samfundsværdi” og det er i nu fuld gang. Projektet består

af et dusin delprojekter, der alle har til hensigt at øge synligheden af vores frivillige arbejde og dermed øge kendskabet til Beredskabsforbundet og forbundets opgaver. Dette blad er et af delprojekterne. forsættes på næste side...

Godt NytårPå vegne af Præsidiet og Landsledelsen sendes alle frivillige i det danske redningsberedskab de bedste ønsker om et Godt Nytår og tak for den store indsats I alle har ydet i året, der gik.

Per Junker Thiesgaard Landschef

SKAL DU MED? NYTÅR ÅRSMØDER LANDSRÅD ØSTBØRN STÆVNE

NytårsparaderDe fleste kredse og regioner holder et Nytårs-arrangement hvor det nye år hilses og arbejdet går igang.

Årsmøder i foråret 2012Kredse og regioner holder status og sætter kursen for det kommende års aktiviteter.

Landsrådet holdes i år den 9. - 10. juni 2012.Traditionen tro holdes Landsråd på Nyborg Strand. Vær med!

Sommerferie med meningHvert år får børne-hjemsbørn fra Polen en stor oplevelse. Vær med.

Beredskabs-forbundets Stævne 7. - 9. september 2012Mød dine frivillige kolleger fra hele landet!

Spørg din kredsleder om

de mange aktiviteter

FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET

Frederikssund

Page 3: FRIVILLIG Januar 2012

Og af de andre skal her nævnes “BF Reporter” og Best Practice projekterne, der hænger nøje sammen med dette blad:

BF ReporterBeredskabsforbundet har udviklet en

Smartphone App til Android og iPhone mobiler, der giver alle kredse og regioner mulighed for at indberette ikke blot operative indsatser og vagter, men også nyheder om alle de frivillige aktiviteter.

Såvel App som den tilhørende web-site, hvor man kan redigere i beretningerne, er ved at blive afprøvet i en række pilotbyer landet over, samtidig med, at der foretages en integration med www.beredskab.dk og en Facebook-side, så indberetningerne i løbet af foråret 2012, automatisk (efter godkendelse) vil blive synlige begge steder.

I hver kreds udpeges frivillige, der fra deres smartphone indberetter, når der udføres frivillige opgaver. Det kan som sagt være ved vagter og operative opgaver, men også nyheder om afholdte kurser, kreds-møder og en lang række andre aktiviteter såsom udstillinger, hvervning og forebyggelse. Sammen med en kort tekst kan man optage foto og video med sin Smartphone og sende med. Vi vil meget gerne have foto-dokumentation. Så gør jer umage med foto. Vi vil også gerne vide, hvor mange frivillige var med og hvormange frivillig-timer, der i alt er brugt på hver aktivitet.

Formålet er at synliggøre alle frivillige aktiviteter - og det vil udover de nævnte web-

sites også ske her i FRIVILLIG - faktisk er flere af de beretninger, der ses på de følgende sider, netop sendt ind via den nye “BF Reporter” App.

Spørg din kredsleder om muligheden for at være med til at indberette for din kreds!

Indberetning af alle frivillig-aktiviteter via BF Reporter App’en bliver afgørende for vores viden-deling og deling af Best Practice.FRIVILLIG vil løbende bringe udvalgte indberetninger.

BEST PRACTICEVi synliggør vores aktiviteter for hinanden

ved hjælp af BF Reporter, www.beredskab.dk og Facebook, samt dette blad, FRIVILLIG.

Udover at hjælpe os til inspiration og viden-deling ved, at vi hver især følger med i, hvad der sker landet over, så sørger delprojektet “Best Practice” for, at de bedste eksempler på brugen af frivillige og frivillige aktiviteter bliver registreret og beskrevet, så andre kredse og regioner kan tage ideen op.

2. viceregionsleder i Region Midtjylland, Flemming Elniff, har påtaget sig ansvaret for dette delprojekt og er i gang med at kontakte alle regioner og kredse for at få etableret et katalog over Best Practices. Jeg kan kun opfordre jer til at hjælpe Flemming med opgaven! - og vi vil også bringe resultater af arbejdet i FRIVILLIG.

Rigtig Godt Nytår!Per Junker ThiesgaardLandschef

Best Practice: Beredskabet i Herning

udgiver kvartalsvist et blad på internettet - måske jeres kreds

kunne gøre det samme?Bladet kan læses online her:

http://issuu.com/herningkommune/docs/beredskabsnyt_101_december_2011

LandsledelsenLandsledelsen, der er ansvarlig for opfyldelse af Beredskabsforbundets formål og gennemførelse af Beredskabsforbundets opgaver, har følgende sammensætning:

• Præsidiet (Præsidenten, Landschefen og Vicelandschefen)

• Regionslederen og 2 viceregionsledere fra region Hovedstaden.

• Regionslederen og 1 viceregionsleder fra hver af regionerne Sjælland,Syddanmark og Midtjylland.

• Regionslederen fra region Nordjylland.

• Et medlem udpeget af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og godkendt af landsledelsen.

• Beredskabsforbundets direktør er sekretær for Præsidiet.

LANDSLEDELSEN

Page 4: FRIVILLIG Januar 2012

Klar – Parat - TRÆNAf Informationsassistent Jesper Marcussen, Region Hovedstaden

I dagene 7. – 9. september 2011 afholdes Beredskabsforbundets Landsstævne ”BF-Stævne 2012” i Frederikssund. Gennem en serie på 5 artikler vil arrangørerne præsentere nogle af detaljerne for det kommende ”BF-Stævne”

I en underjordisk bunker lang ude i skoven på et hemmeligt sted har en lille gruppe siddet og skrevet på konkurrencebestemmelserne til det kommende stævne. Enkelte gange er en enlig kurer set, haste sig igennem skoven med signaler klassificeret YHM (Yderst Hemmeligt). Fra observationsposterne, der er placeret på byens højeste punkter, bliver der skuet rundt for at sikre at der ikke foregår mistænkelig eller fjendtlig aktivitet. Alle observationer bliver straks, med egnet kommunikationsmiddel sendt til kommandocentralen til videre behandling. I operationsrummet står markøren og sætter dobbelte grønne krydser, røde

krydser og en enkelt gang kommer den gule pen også i brug.

Sådan var det engang. Det var den gang de grå ”CF’ere” løb rundt med stålhjelm og halsedisse trukket rundt om ansigtet. A- og B-taskerne blev flittig brugt, og i ny og næ kunne man ane en fritstående stige blive rejst i ruinerne, mens slangegrupperne kæmpede sig vej henover markerne med A-slangerne, så der var vand til brandgrupperne. Selv om æresporten til mit eget bryllup var en høj vej-overføring lavet af italienske stigeled, er den tid altså slut. ”Den kolde krig”, ”truslen for øst” er for længst ovre og de frivillige beredskaber ude i kommunerne har i lang tid været igennem en omstillingsproces, sikkert præget at økonomiske besparelser, men også nye opgaver.

Med landsstævnet i 2012 i Frederikssund gør vi op med fortiden.

Vi har dog haft samlet en gruppe mennesker i samme rum, men alt er sket over jorden, i fuld offentlighed og med de

LEDERUDDANNELSE

Gør en forskel som lederBeredskabsforbundet er organiseret i 75 kredse, der dækker landets kommuner.

Kredsen ledes af frivillige ledere - og hvert år afholdes kurser for Beredskabsforbundets ledere.

Spørg din kredsleder om mulighederne i din kreds!

Kom til Beredskabs-

forbundets Stævne 2012

BEREDSKABSFORBUNDETS STÆVNE

Page 5: FRIVILLIG Januar 2012

teknologiske muligheder der nu er til rådighed for beredskabet. I forlængelse af Beredskabsforbundets arbejde med at gøre det frivillige arbejde i redningsberedskabet mere synligt, har vi valgt at give Landsstævnet i 2012 temaet: “Vi hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer”

”Det falder helt i tråd med de opgaver vi løser til dagligt og skal være med til at gøre formålet med stævnet forståeligt også for alle dem, der ikke kender Beredskabsforbundet”, udtaler Landschef Per Junker Thiesgaard.

”Vi øver på - og konkurrerer i - vores kunnen i at hjælpe beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer.”

At det er meget relevant kan man læse mange steder - og også i en helt ny artikel af den kendte meteorolog Jesper Theilgaard, der på DR Vejret skrev en artikel den 19. november 2011: “Mere vildt vejr i fremtiden.”

Derfor vil vi på det kommende stævne afholde konkurrencer i discipliner som f.eks. skybrud, storm, sne og beredskab. Konkurrencerne får derfor nye navne i stedet for de gamle tjenestegrene.

Navnene afspejler vedkommende og letforståelige opgavesæt, der også kan skabe mere synlighed og PR:

• Tørke (brand)• Storm (redning, handlebane) • Sne (indkvartering og forplejning)• Beredskab – Håndtering af tilskadekomne• Beredskab – Når hjælp er en æressag

(kombi)• Beredskab – 5-kamp med bl.a.

skybrudstema.

Mange af konkurrencerne vil være kendte (brandkonkurrencen er f.eks. fortsat en disciplin, men nu som en disciplin i forbindelse med ”tørke”) og enkelte vil være helt nye - f.eks. en opgave med motorsav under konkurrencen “Storm”.

Tørke (brand)Ordet dækker over vores forholdsvis nye,

men dog, traditionelle disciplin i brandslukning. Opgaven skal løses af et slukningstog bestående af 1+5 (1 holdleder og 5 brandmænd M/K) og de skal lave det der i indsatstermer kaldes en B/C-udlægning. Det er

chaufføren og 4’eren på sprøjten der vil opdage ændringerne i konkurrencebestemmelserne. Det selvrejsende vandkar med 10.000 liter vand byttes ud med en brandhane. Der skal derfor ikke længere udlægges sugeslanger og suges an. Til gengæld skal 4’eren betjene brandhanen. Ligesom han er uddannet og trænet til.

Storm (redning)Det er vel et af de vejrfænomener der i

skrivende stund står klarest på nethinden. Konkurrencen er en handlebane som byder på redningsopgaver. Først skal en mur af træstammer forceres ved brug af motorsav. Dernæst skal holdet afstive et usikkert etagedæk, hvorefter en bil skal flotbringes (bjærges). Til sidst begiver holdet sig i højden, hvor en tilskadekommen skal transportklargøres og sliskes ned at en stige. Ligesom det er kendetegnende for vores daglige arbejde, vil der være stor fokus på sikkerheden.

Sne (Forplejning/indkvartering)Med forbehold for vinterens udvikling, har

vores kollegaer på Bornholm vel en lille fordel, ud i denne disciplin. Der er ikke ændret ret meget i konkurrencebestemmelserne, dog skal maden produceres under tag/overdækning. Dette kan eksempelvis ske ved at rykke ind i et køretøj eller opstille telt, pavilloner el.lign. Dette gælder produktionsstederne og ikke feltkomfuret.

Beredskab – Håndtering af tilskadekomne.

I denne disciplin vil du kunne opleve frivillige førstehjælpere arbejde på et skadested. I konkurrencebestemmelserne er der reduceret en lille smule i valg af materialer, men scenarierne er de samme:

En personbil kører galt på en landevej kl. 23.10. Det er vådt, diset og mørkt. Den tilskadekomne har beskadiget det ene ben, og har tydeligvis slået hoved op i frontruden, men er ved holdets ankomst kommet ud af bilen.

Føreren af en rallybil er slynget ud af bilen under et rallyløb på lukket bane. Ved holdets ankomst er føreren i ført styrthjelm.

Midt på dagen, en dejlig tør sommerdag, bliver en motorcykel påkørt fra siden. Ved holdets ankomst sidder den tilskadekomne i vejsiden

På et autoværksted er en mekaniker i gang med et olieskift på en bil. Da mekanikeren ligger under bilen, falder den ned over hans bækkenparti. Ved holdets ankomst er mekanikeren trukket fri.

En vinterdag i – 10 graders frost, let blæsende og delvist mørkt, sker et større uheld på motorvejen, midt i myldretidstrafikken. Holdet får tildelt én af de tilskadekomne. Denne ligger i en grøft 100 meter væk fra egen bil. Politiet har endnu ikke afspærret skadestedet. Trafikken er moderat og der er dannet kiggekø i modsatte vognbaner.

Ved samme trafikuheld (5. scenarie) skal dette hold tage sig af en motorcyklist, der ligger midt på vejen, 50 meter fra sin motorcykel.

I alle cases skal holdene vurdere egen sikkerhed, samt vurdere og behandle de tilskadekomne efter de symptomer der ses/høres of evt. mærkes på den tilskadekomne.

Beredskab – Når hjælp er en æressag.

Denne disciplin viser hvad beredskabsfolk også kan, med de færdigheder der følger med grund- og funktionsuddannelserne, samt den mentalitet og grundholdning der kendetegner en rigtig frivillig i redningsberedskabet. Kombi-konkurrencen har fået ny navn, men er forsat en konkurrence i hverdagssituationer. Den omfatter opgaver i starteftersyn, stands ulykken og livreddende førstehjælp, hjulskift på bil samt afsøgning. Konkurrencen er en fri konkurrence, det vil sige at der ikke er krav om forhåndstilmelding til denne. Tilmelding skal dog ske på stævnet, fredag inden kl. 21.00 Der skal fra stævnearbejdsgruppen lyde en stor opfordring til alle deltagere om at udfordre hinanden i denne disciplin.

Beredskab – 5 kampKonkurrencen består af opgaver indenfor

følgende områder: Redning, ekstremvejr – skybrud, førstehjælp, forplejning og brand. Kommunikationsdelen er taget ud og erstattes af en hel ny opgave i lænsning af vand. Opgaven indebærer at deltagerne, iført waders, skal etablere strøm, opsætte dykpumpe og fjerne vandet fra en mindre beholder. Konkurrencens øvrige opgaver ændres minimalt.

Page 6: FRIVILLIG Januar 2012

Dommere og prøvestævneFrederikssund kredsen vil i løbet af foråret

gennemføre et prøvestævne, for at afprøve de nye discipliner. Prøvestævnet vil blive filmet, og efterfølgende offentliggjort, så det er muligt at se de nye discipliner.

Der er efterhånden ved at være sat navn på overdommer, dommere samt bane- og hjælpedommere. Oversigten kan findes på stævnets hjemmeside.

MojnLandsstævnet er for alle

beredskabsforbundets medlemmer, og derfor skal der herfra komme en stor opfordring til ”vore allierede i syd”, medlemmer af de sønderjyske brandværn, om at deltage. Så kan vi jo også få afgjort, hvem der er bedst til slangeudlægninger.

Om du er statslig frivillig, kommunal frivillig eller frivillig brandmand i Sønderjylland, er ligegyldigt. Det der tæller er at du er frivillig i det danske redningsberedskab og medlem af Beredskabsforbundet.

ForhåndstilmeldingI løbet af vintermånederne skal alle

interesserede forhåndstilmelde sig til stævnet. I forbindelse med kredsårsmøderne vil regions- og viceregionslederne komme med nyeste information om stævnet. Forhåndstilmeldingerne skal være sendt ind, inden 1. marts 2012. Det vil være muligt løbende at se forhåndstilmeldingerne på stævnets hjemmeside.

Vi håber på stor opbakning til Landsstævne 2012 og vi opfordrer alle til allerede nu at planlægge deltagelsen.Tal med din kredsleder om deltagelse!

Stemning fra et tidligere

stævne

Kom til Stævne 2012Vi opfordrer alle forbundets frivillige og kredse og Sønderjyske Brandværn til at deltage og skabe et synligt samlingspunkt for det frivillige rednings-beredskab.Et stævne er en uforglemmelig oplevelse - også socialt.

O P L E V E L S E

Page 7: FRIVILLIG Januar 2012

Af Heidi Stentoft, Frivilligenheden ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Idé blev til handling – Frivillige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland beslutte- de sig for at tage på studietur på Sjælland for at få inspiration til det bered- skabsfaglige arbejde.

For nogen enkelte startede den store Sjællandstur fra Thisted fredag den 28. ok- tober 2011 tidligt om morgenen. De satte kursen mod Hjørring og efterfølgende Aalborg, hvor der var opsamlingssteder. I samlet flok fortsatte turen til en raste- plads ved Randers, hvor frokosten blev spist, inden kursen blev sat mod Beredskabsstyrelsen Sjælland. Her fik vi en rundvisning på beredskabscentret og fik et indtryk af, hvordan det ville være at være frivillig tilknyttet dette sted. Senere gik turen til Bernstorff Slot, hvor nogen havde svært ved at holde nostalgiens tårer væk, da vi var så heldige at stikke hovederne indenfor. Slottet har tidligere været et skole for befalingsmænd

tilknyttet Beredskabsstyrelsen. I nærheden af slottet var vi nede i en bunker placeret i Bernstorffsparken. Der var blandt andet et rørsystem, som var beregnet til at sende post fra rum til rum i bunkeren, hvilket var til stor morskab for de voksne legebørn. Inden vi forlod Bernstorffsparken skulle vi lige sørge for at have alle med - også de to personer som i første omgang var blevet ”glemt” i bunkeren... Efter

indtagelse af aftens- maden kørte vi til vores indkvarteringssted på Flyvevåbnets Specialskole i Ballerup.

Efter morgenmaden gik turen til Beredskabsstyrelsens museumssektion i Esbønderup, hvor vi kom på en rejse tilbage i tiden. Her var blandt andet gamle bered- skabskøretøjer og -materiel samt gamle uniformer. Der var så meget at se, at der sikkert var nogen, som var klar til at bo på stedet, men sulten gjorde dog, at alle kørte videre, så vi kunne få frokost. Herefter så vi brandkøretøjer anno 2011 på Københavns Hovedbrandstation. Et par af de frivillige prøvede branddragt og røgdykkerudstyr i ægte københavnerstil og senere var der mulighed for

at få et godt overblik over København fra stigevognen, hvor det var en fordel ikke at ha- ve højdeskræk. Vel ankommet til landjorden kørte vi videre til Københavns Brandmuseum i Valby. Efter omklædning til civilt tøj var vi klar til at tage på havne- og kanalrundfart i København med én af Netto-bådene i Nyhavn. Efter en omgang aftensmad på et spisested i Nyhavn og efterfølgende indtagelse af hot- dog, softice og diverse drikkevarer, gik turen atter til vores indkvarteringssted i Ballerup.

Næste morgen skulle vi spise morgenmad allerede kl. 06.30, så vi skulle tidligt op. For én blev det dog en time tidligere... jo, det kunne godt være en udfordring at få stillet uret den rigtige vej fra sommertid til vintertid. Første stop på denne dag var Christiansborg, hvor vi fik en rundvisning af folketingsmedlem Bjarne Laustsen. Næste stop på turen var Beredskabsstyrelsen ved Hedehusene, hvor vi fik et indblik i, hvordan det var at være frivillig her på stedet. På grund af de stramme tidsprogram kørte vi i ekspresfart til Korsør, hvor vi fik serveret frokost og efterfølgende hørte om Storebæltsberedskabet. Der var et stort øvelsesområde med blandt andet en tunnel med togvogne. Herefter gik turen til Nordjylland med mere eller mindre trætte øjenlåg efter det til tider noget hårdpressede tidsprogram.

På tilbageturen var der stor enighed om, at det havde været en spændende og begivenhedsrig tur.Der er allerede mange idéer til endnu en tur om et par år...

På vegne af Frivilligenheden ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland Heidi Stentoft

Artiklen er “klippet” fra Region Nordjyllands glimrende medlemsblad

“Beredskabets Venner” som kan tjene som god inspiration til orientering til frivillige i en region. www.bfregion1.dk

JYDER PÅ TUR

Page 8: FRIVILLIG Januar 2012

BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE

10.12.2011. Region Syddanmark. 25 frivillige mødtes i Middelfart til vores Jule-regionsmøde i region Syddanmark.Vi startede med at afholde ”et hårdt styret” møde…. (Kristian var ordstyrer…). Her fik Fanø overrakt et nyt banner…Og kl. 17.45 var vi klar til julehygge… Viga havde sørget for at vi fik et udsøgt måltid bestående af and med marinerede ovn-kartofler og risalamande…En aften med en masse hygge snak på tværs af bordet... Og en super god måde at slutte året af på…Rigtig glædelig jul, samt et lykkebringende nytår til jer alle…

10.12.2011 Pumpeopgave ved Aggersund. Frivilligenheden fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland bistår ved en større pumpeopgave.

30.11.2011 Weekendens kraftige storm viser et stort behov for kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet.Det har man mærket blandt andet i Nordjylland og i Nordsjælland, hvor frivillige i redningsberedskabet har kæmpet mod oversvømmelser og væltede træer. I 2010 anslås det, at frivillige i redningsberedskabet har brugt over 200.000 timer til gavn for samfundet. Og det vel at bemærke uden at få en krone for det…

8.12.2011 Kolding. Førstehjælpskursus i Kolding.

15 Frivillige180 Frivillig-timer.

Via BF Reporter App.

13.12.2011. Julemøde i Region Hovedstaden.

18 Frivillige54 Frivillig-timer.

Via BF Reporter App.

Page 9: FRIVILLIG Januar 2012

BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE26.11.2011 Tønder Beredskabsforbund afholdt lørdag d. 26. november 2011 reception for at fejre sit 70 års jubilæum.Dagen blev markeret i de nye lokaler på Ved Slotsbakken 14.Kredsleder Flemming Hansen bød velkommen og præsenterede dagens program. “Chief magician” Henning Nielsen stod for buffeten, og senere underholdt han med sine ”snyde” kort.Højer Frivillig Brandværnsorkester var også med til at gøre dagen festlig med musikalske indslag.Der var fremlagt scrapbøger, hvor man kunne se avisudklip, som omhandlede de frivillige i Tønder Beredskab gennem 70 år.

21.11.2011 Region Nordjylland. Regionen afholdt vores afsluttende regionsmøde afholdt i Års kommandocentral.

24 Frivillige72 Frivillig-timer

Via BF Reporter App.

15.11.2011 Frederikssund Supplerende Frivillige Beredskab. Forplejning af Falck Hillerød, Allerød Brandvæsen, Støttepunkt Fredensborg, Politiet og Skadeservice Danmark ved stor tagbrand på Tikanten i Hillerød. ISL alarmerede de frivillige kl 19:40 og kl 20:30 havde vi brygget kaffen, pakket køkkenvognen og havde forladt Højager på vej mod Hillerød. Først kaffe og kage ved ankomst og Kl 22:20 blev der serveret varm mad, sammenkogt oksegryde med løse ris, lun flutes og saftevand ad libitum.

7 Frivillige35 Frivillig-timer - Via BF Reporter App.

14.11.2011 Bornholm afholder befolkningskursus i Forebyggelse med 14 deltagere. Der er tale om Befalingsmænd fra beredskabsstyrelsen Bornholm, Natteravne og frivillige. Deltagerne var samlet i Hasle for at lære at forebygge ulykker.

14 Frivillige42 Frivillig-timer

Via BF Reporter App.

12.11.2011 Bornholm hverver nye frivillige på julemessen i Allinge denne dag. Vi hverver over weekenden nye frivillige til Samarit og figurant.

5 Frivillige30 Frivillig-timer

Via BF Reporter App.

Page 10: FRIVILLIG Januar 2012

BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE

11.11.2011 De frivillige i Skanderborg serverer varm suppe til byens indbyggere under “Sort Nat”

10 Frivillige40 Frivillig-timer

Via BF Reporter App.

12.11.2011 Region Syddanmark holder regional tema-weekend nord for Middelfart. Her var frivillige fra hele regionen samlet til et kompakt program, der omhandlede brugen af frivillige i de kommunale redningsberedskaber. Fra Sønderborg kom beredskabschefen Bjarne Neerman, og kolonnechef Martin Thomsen fra Beredskabsstyrelsen Tekniske Skole og Landschef Per Junker Thiesgaard var blandt indlægsholderne på førstedagen. Der blev arbejdet i grupper om den fremtidige frivillige opgave og afleveret et skriftligt bidrag til Beredskabsforbundets strategi-arbejde.Anden dag var fokus på medie-strategi og hvervning.

9.11.2011 Frederikssund Supplerende Frivillige Beredskab. Øvelse - stort miljøuheld på Isefjorden. Kommandovognen oprettede KST for Frederikssund-Halsnæs brand og Redningsberedskab og Nordsjællands Politi ved Kyndbyværket. Vi førte log og varetog den elektroniske forbindelse (email m.v. ) med KSN og de øvrige KST enheder samt OSC på miljøskibet Gunnar Seidenfaden.

4 Frivillige28 Frivillig-timer - Via BF Reporter App.

8.11.2011 Region Hovedstaden. Medlemsaften på Politigården. De frivillige fik et foredrag af Politiet vedrørende snekatastrofen sidste år.

21 Frivillige63 Frivillig-timer

Via BF Reporter App.

6.11.2011 Beredskabsforbundets Faglig Leder kursus afholdes 5.-6. november 2011 på Højskolen i Snekkersten. Her præsenterer Annemarie Mangor, Skanderborg, sin afsluttende opgave. Tillykke til alle de nye ledere.

12 Frivillige240 Frivillig-timer

Via BF Reporter App.

Page 11: FRIVILLIG Januar 2012

BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE

28.10.2011 Frivilligenheden fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland besøger Christiansborg og Beredskabsforbundets Præsident, Bjarne Laustsen MF (S).De frivillige fik også indblik i arbejdet på Beredskabsstyrelsen Sjælland og Hedehusene på turen ligesom det blev til et besøg ved Storebæltsberedskabet og den tidligere Befalingsmandsskole på Bernstorff Slot. Se artikel i denne udgave af FRIVILLIG.

05.11.2011 Region Hovedstaden arrangerer regional uddannelses-weekend for alle frivillige i regionen. Undervisningen foregik i fornemme rammer på Hillerød Rådhus og under overskriften “Hovedbrud” blev der budt på 5-6 parallelle workshops om alt fra risiko-baseret dimensionering til regnskabs-praksis i kredsene og visioner for Beredskabsforbundets fremtidige opgaver og virke. Hovedbrud er et godt Best Practice eksempel, som vi håber at høre mere om i næste udgave af FRIVILLIG.

25 Frivillige200 Frivillig-timer - Via BF Reporter App.

01-03.11.2011 Ringkøbing-Skjern. Efter brand i køkkenet på Dejbjerg Lund efterskole sørgede de frivillige over tre dage for forplejning af 120 elever indtil køkkenet igen var operationelt.

5 Frivillige75 Frivillig-timer

Via BF Reporter App.

15.10.2011 Beredskabsforbundet deltog for første gang i den årlige Protection Civile parade i Paris, den 15. oktober 2011. Landschefen deltog og medbragte Dannebrog, udlånt af Beredskabsforbundet i Frederikssund. Fanen blev båret af en fransk æresvagt op ad Champs Elysee og sammen med franske, belgiske, tyske og italienske faner markerede BF den europæiske beredskabstanke.

14.10.2011 Region Hovedstaden. Vi havde fornøjelse af at stå i Vester Voldgade under kulturnatten sammen Beredskabstyrelsen, Falck, Region Hovedstaden - Dansk institut for medicinsk simulation, Hjemmeværnet, Københavns Brandvæsen og Københavns Politi. Fantastisk arrangement, med minimum 8000 besøgende.

Drabeligt så det ud, da både børn og voksne blev sminket af forbundets frivillige.

Page 12: FRIVILLIG Januar 2012

Send dit bidragFRIVILLIG udkommer månedligt for at støtte dialog og videndeling mellem Beredskabs-forbundets ledelse og den enkelte frivillige - og mellem de frivillige.Landschefen er redaktør - og vil hver måned udvælge beretninger fra de frivilliges virke landet over. Du kan selv bidrage - enten direkte eller via din kreds - Brug den nye BF Reporter App eller send

en email med ord og foto direkte til Landschefen: [email protected]

Videndeling og best practiceHjælp os med at videndele på tværs af landets mange kredse. Fortæl om jeres initiativer som frivillige og aktiviteter andre kan lære af.

FRIVILLIGRedaktør og udgiver:

Landschef i BeredskabsforbundetPer Junker ThiesgaardBeredskabsforbundetHedelykken 102640 Hedehusene

På landsplan:www.beredskab.dk

Region Nordjyllandwww.bfregion1.dk

Region Midtjyllandhttp://www.bf-region2.dk/

Region Syddanmarkhttp://bf-syddanmark.dk

Region Sjællandhttp://www.bfrsj.dk/

(Ingen web-site aktiv p.t.)

Region Hovedstadenhttp://bfrh.dk/joomla/

Brug Beredskabsforbundet

Vi vil gerne have, at du som frivillig i det danske redningsberedskab, aktivt bruger Beredskabsforbundet og de muligheder

vi stiller til rådighed for dig - vi er dit organisatoriske ståsted.

Du er altid velkommen til at kontakte os.

HER FINDER DU BEREDSKABSFORBUNDET

Brug din kreds og region aktivt -

spørg om aktiviteter og uddannelse

Best Practice: Beredskabet i Randers

udgiver 3 gange årligt et blad på internettet - måske jeres kreds

kunne gøre det samme?Bladet kan læses online her:

https://brandogberedskab.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=53833

Har du et eksempel på best Practice fra jeres kreds eller beredskab?

- så del den med alle de andre tusinde frivillige i Beredskabsforbundet.

Skriv en kort mail om emnet til e-mail-adressen angivet nedenfor. Så koordinerer vi i delprojektet “Best Practice” og bringer en omtale af de bedste forslag.

Du kan også bruge Smartphone App’en BF Reporter, eller få din kreds info-assistent til at gøre det, når den i løbet af foråret 2012 bliver udbredt til alle kredsene.

Husk: Et foto med frivillige igang med best practice aktiviteten, eller f.eks. et link til en web-site med jeres medlemsblad etc.

[email protected] er også meget velkommen til at

kontakte 2. Viceregionsleder Flemming Elniff, Region Midtjylland, direkte på telefon 97 14 13 90.