fx-9860G SD fx-9860G Dan · 2014-09-07 · •Markørtasten d gør skærmbilledets kontrastindstilling lysere. ... (v+b) (v-c)w 4. Tryk på 6 (DRAW) eller w ... Tabelfunktionen gør

fx-9860G SDfx-9860G

User’s Guide

E

http://edu.casio.com

De

Brugervejledning

http://edu.casio.com

CASIO Europe GmbHBornbarch 10, 22848 Norderstedt,Tyskland

Vigtigt!Opbevar manualen og alle andre oplysninger ettilgængeligt sted til senere brug.

FØR LOMMEREGNEREN TAGES I BRUGFØRSTE GANG...Lommeregneren indeholder ingen hovedbatterier, når du køber den. Husk at følgenedenstående fremgangsmåde for at isætte batterier, nulstille lommeregneren ogjustere kontrastindstillingen, før du bruger lommeregneren første gang.

1. Pas på, at du ikke ved en fejl trykker på tasten o, sæt bagdækslet på lommeregneren,og vend den om. Fjern bagdækslet fra lommeregneren ved at trække med fingeren påpunktet mærket 1.

2. Isæt de fire batterier, der følger med lommeregneren.

• Batteriernes positive (+) og negative (–) poler skal vende korrekt.

3. Fjern isoleringsmaterialet ved punktet mærket "BACK UP" ved at trække ipilens retning.

4. Sæt bagdækslet på plads, og sørg for, at tapperne kommer ind i hullerne mærket 2.Vend lommeregneren, så forsiden vender opad. Lommeregneren tænder automatisk ogMAIN MENU (hovedmenu) kommer frem på displayet.

1

220060601

• Hvis hovedmenuen, som vist til højre, ikke vises pådisplayet, skal du åbne bagdækslet og trykke på knappenP, der sidder indvendig i batterirummet.

5. Brug piletasterne (f, c, d, e), for at vælge ikonet SYSTEM, og tryk på w.Tryk derefter på 1( ) for at få vist skærmen til kontrastjustering.

6. Juster kontrastindstillingen.

• Markørtasten e gør skærmbilledets kontrastindstilling mørkere.

• Markørtasten d gør skærmbilledets kontrastindstilling lysere.

• Tryk på 1(INIT) for at vende tilbage til standardindstillingen for skærmbilledkontrast.

7. Tryk på m for at gå ud af justering af skærmbilledkontrast.

Knappen P

20060601

20050301

TÆND OG SLUK

BRUG AF TILSTANDE

GRUNDLÆGGENDE BEREGNINGERGENTAGELSESFUNKTION

BEREGNING AF BRØKER

EKSPONENTERGRAFFUNKTIONER

DOBBELTGRAF

DYNAMISK GRAF

TABELFUNKTION

Introduktion

20050301

IntroduktionVelkommen til en ny verden af lommeregnere med tegnefunktion.

Introduktionen er ikke en udtømmende vejledning, men den gennemgår mange afde mest almindelige funktioner fra at tænde for lommeregneren til at tegne graferover komplekse ligninger. Når du har gennemgået introduktionen, behersker dulommeregnerens grundlæggende funktioner og er klar til at fortsætte med restenaf vejledningen og lære alle de tilgængelige funktioner.

De enkelte trin i de eksempler, der gennemgås i Introduktionen, vises grafisk, sådu nemt og hurtigt kan følge med. Hvis du f.eks. skal indtaste tallet 57, vises det påfølgende måde:

Tryk på fh.

Om nødvendigt vises det, hvordan skærmbilledet skal se ud.Hvis dit skærmbillede ikke stemmer overens med eksemplet, kan du starte forfraved at trykke på knappen "All Clear" o.

TÆND OG SLUKTryk på o for at tænde for lommeregneren.

Tryk på !oOFF

for at slukke for lommeregneren.

Lommeregneren slukker automatisk, hvis du ikke udfører handlinger inden for denangivne tidsperiode. Du kan angive en periode på seks eller 60 minutter.

BRUG AF TILSTANDELommeregneren gør det nemt at udføre en lang række beregninger ved at vælge enpassende tilstand. Før vi går i gang med at udføre beregninger og vise eksempler påhandlinger, viser vi, hvordan du finder rundt i de forskellige tilstande.

Sådan vælges tilstanden RUN • MAT1. Tryk på m, så hovedmenuen vises.

1Introduktion

20050301

20050301

2. Brug defc til at flytte markøren til

RUN • MAT, og tryk derefter på w.

Dette er det første skærmbillede i tilstandenRUN • MAT, hvor du kan udføre manuelle beregningerog matrixregning samt køre programmer.

GRUNDLÆGGENDE BEREGNINGERI manuelle beregninger indtaster du formler fra venstre til højre, ligesom når du skriver dempå et stykke papir. I formler, der indeholder blandede aritmetiske operatorer og parenteser,gør lommeregneren automatisk brug af fuld algebraisk logik til at beregne resultatet.

Eksempel: 15 × 3 + 61

1. Tryk på o for at rydde lommeregneren.

2. Tryk på bf*d+gbw.

Parentetiske beregningerEksempel: 15 × (3 + 61)

1. Tryk påbf*(d+gb)w.

Indbyggede funktionerLommeregneren indeholder et antal indbyggede, videnskabelige funktioner, herundertrigonometriske og logaritmiske funktioner.

Eksempel: 25 × sin 45˚

Vigtigt!Husk at angive Deg (grader) som vinkelenhed, før du prøver dette eksempel.

2Introduktion

20050301

1. Tryk på !m for at få vistskærmbilledet Setup.

2. Tryk på cccccc1(grader)

for at angive grader som vinkelenhed.

3. Tryk på J for at rydde menuen.

4. Tryk på o for at rydde enheden.

5. Tryk på cf*sefw.

GENTAGELSESFUNKTIONMed gentagelsesfunktionen kan du trykke på d eller e for at hente densidst udførte beregning frem, så du kan foretage ændringer i den eller udføre denigen, som den er.

Eksempel: Sådan ændres beregningen i det sidste eksempel fra (25 × sin 45˚) til(25 × sin 55˚)

1. Tryk på d for at få vist den sidst udførte beregning.

2. Tryk på d for at flytte markøren (I) til højre for 4.

3. Tryk på D for at slette 4.

4. Tryk på f.

5. Tryk på w for at udføre beregningen igen.

3Introduktion

SET UP

20050301

BEREGNING AF BRØKERDu kan bruge tasten $ til at indtaste brøker i beregninger. Symbolet " { " bruges tilat adskille de enkelte dele af en brøk.

Eksempel: 31/16 + 37/9

1. Tryk påo.

2. Tryk pådb$bg+dh$jw.

Konvertering af en uægte brøk til et blandet tal

Mens en uægte brøk vises på skærmen, skal du trykke på !Mfor atkonvertere den til et blandet tal.

Tryk på !M igen for at konvertere den tilbage til en uægte brøk.

Konvertering af en brøk til det tilsvarende decimaltalMens en uægte brøk vises på skærmen, skal du trykke på M for at konvertere dentil det tilsvarende decimaltal.

Tryk på M igen for at konvertere tallet tilbage til en brøk.

Angiver 871/144

4Introduktion

<

<

20050301

EKSPONENTER

Eksempel: 1250 × 2,065

1. Tryk påo.

2. Tryk påbcfa*c.ag.

3. Tryk påM, så indikatoren ^ vises på skærmen.

4. Tryk påf. ^5 på skærmen angiver, at 5 er en eksponent.

5. Tryk påw.

5Introduktion

20050301

GRAFFUNKTIONERLommeregnerens tegnefunktioner gør det muligt at tegne komplekse grafer ved hjælpaf rektangulære koordinater (vandret akse: x ; lodret akse: y) eller polære koordinater(vinkel: θ ; afstand fra origo: r).Alle nedenstående tegneeksempler udføres ved at begynde umiddelbart efter, atlommeregneren er nulstillet.

Eksempel 1: Sådan afbildes Y = X(X + 1)(X – 2) grafisk

1. Tryk på m.


GRAPH, og tryk derefter på w.

3. Indtast formlen.

v(v+b)(v-c)w

4. Tryk på 6(DRAW) eller wfor at tegne grafen.

Eksempel 2: Sådan bestemmes rødderne af Y = X(X + 1)(X – 2)

1. Tryk på !5(G-SLV).

6Introduktion

20050301

2. Tryk på 1(ROOT).

Tryk på e for at få vist andre rødder.

Eksempel 3: Bestem det område, der afgrænses af origo og den opnåede rod X = –1for Y = X(X + 1)(X – 2)

1. Tryk på !5(G-SLV)6(g).

2. Tryk på 3(∫dx).

3. Brug d til at flytte markøren til det sted, hvor

X = –1, og tryk derefter på w. Brug derefter etil at flytte markøren til det sted, hvor X = 0, og tryk

derefter på w for at indtaste integrations-

området, der bliver gråtonet på skærmen.

7Introduktion

20050301

DOBBELTGRAFMed denne funktion kan du opdele skærmen i to områder og få vist to grafvinduer.

Eksempel: Sådan tegnes følgende to grafer, og sådan bestemmesderes skæringspunkter

Y1 = X(X + 1)(X – 2)Y2 = X + 1.2

1. Tryk på !mcc1(G+G)

for at angive "G+G" for indstillingen Dual Screen.

2. Tryk på J, og indtast de to funktioner.

v(v+b)(v-c)wv+b.cw

3. Tryk på 6(DRAW) eller w for at tegne graferne.

Box ZoomBrug funktionen Box Zoom til at angive områder i grafen, der skal forstørres.

1. Tryk på !2(ZOOM) 1(BOX).

2. Brug defc til at flytte markørentil et hjørne af det område, du vil angive, og trykderefter på w.

8Introduktion

SET UP

20050301

3. Brug defc til at flytte markørenigen. Mens du flytter markøren, vises en boks påskærmen. Flyt markøren, så boksen indrammerdet område, der skal forstørres.

4. Tryk på w. Herefter vises det forstørrede områdei den inaktive skærm (til højre).

DYNAMISK GRAFMed en dynamisk graf kan du se, hvordan formen på en graf påvirkes, når den værdi,der er tildelt en af koefficienterne af dens funktion, ændres.

Eksempel: Sådan tegnes grafer, når værdien af koefficient A i følgende funktionændres fra 1 til 3

Y = AX2

1. Tryk på m.


DYNA, og tryk derefter på w.

3. Indtast formlen.

avA

vxw

12356

9Introduktion

20050301

4. Tryk på 4(VAR) bw for at tildele en førsteværdi af 1 til koefficient A.

5. Tryk på 2(SET) bwdwbwfor at angive område og ændringstilvækst ikoefficient A.

6. Tryk på J.

7. Tryk på 6(DYNA) for at igangsætte tegning afdynamiske grafer. Graferne bliver tegnet ti gange.

• Hvis du vil afbryde en igangværende tegning af

en dynamisk graf, skal du trykke på o.

↓

↓↑

↓↑

10Introduktion

20050301

TABELFUNKTIONTabelfunktionen gør det muligt at generere en tabel over løsninger, efterhånden somforskellige værdier bliver tildelt variablene i en funktion.

Eksempel: Sådan oprettes en taltabel for følgende funktion

Y = X (X+1) (X–2)

1. Tryk på m.


TABLE, og tryk derefter på w.

3. Indtast formlen.

v(v+b)(v-c)w

4. Tryk på 6(TABL) for at genereretaltabellen.

Læs videre for at lære mere om lommeregnerens mange avancerede funktioner!

11Introduktion

20050301

Vigtigt at vide om brugenaf dette produkt

Der vises en statuslinje og/eller en optaget-indikator på skærmen, når lommeregnerenudfører en beregning, skriver til hukommelsen (inkl. Flash-hukommelsen) eller læserfra hukommelsen (inkl. Flash-hukommelsen).

Undlad at trykke på knappen P og at udskifte batterierne på lommeregneren, nårstatuslinjen eller optaget-indikatoren vises på skærmen. Dette kan medføre at der slettesdata i hukommelsen, eller at lommeregneren virker ikke korrekt.

Denne lommeregner er udstyret med en flash-hukommelse til lagring af data. Det anbefales,at du altid sikkerhedskopierer dine data til flash-hukommelsen. Yderligere oplysninger omsikkerhedskopiering finder du i "12-7 Tilstanden MEMORY" i brugervejledningen.

Du kan også overføre data til en computer ved hjælp af Program-Link-softwaren (FA-124),der følger med lommeregneren. Program-Link-softwaren kan også bruges til atsikkerhedskopiere data til en computer.

• kun fx-9860G SDHvis meddelelsen "No Card" vises, selvom der er sat et SD-kort i SD-kortslottet, betyder det,at lommeregneren af en eller anden grund ikke kan registrere kortet. Prøv at tage kortet udog sætte det i igen. Kontakt producenten af SD-kortet, hvis dette ikke virker. Bemærk, at ikkealle SD-kort er kompatible med lommeregneren.

Vigtigt at vide om tilslutningtil en computer

En særlig USB-driver skal være installeret på din computer, før du kan tilsluttelommeregneren. Driveren installeres samtidigt med Program-Link-softwaren (FA-124),der følger med lommeregneren. Sørg for at installere Program-Link-softwaren (FA-124)på computeren, før du prøver at tilslutte lommeregneren. Hvis du forsøger at tilsluttelommeregneren til en computer, som Program-Link-softwaren ikke er installeret på,kan det medføre, at lommeregneren ikke fungerer korrekt. Yderligere oplysninger om,hvordan Program-Link-softwaren installeres, finder du i brugervejledningen på denmedfølgende cd-rom.

Statuslinje

Optaget-indikator

20050301

Vigtigt at vide om håndtering• Lommeregneren indeholder følsomme dele. Forsøg ikke selv at skille den ad.

• Lommeregneren må ikke tabes eller udsættes for hårde slag.

• Lommeregneren må ikke opbevares eller efterlades på steder, der udsættes for høje temperaturer,høj luftfugtighed eller store mængder støv. Hvis lommeregneren udsættes for lave temperaturer,kan den tage længere tid om at vise resultater, og det kan føre til, at den ikke fungerer.Lommeregneren virker korrekt, når den atter får normal temperatur.

• Skærmen bliver blank og tasterne fungerer ikke, når der foretages beregninger. Når du brugertastaturet, skal du se på skærmen for at sikre, at alle tasteoperationer udføres korrekt.

• Skift hovedbatterierne én gang årligt, uanset hvor meget lommeregneren er blevet brugt.

• Batterier skal opbevares utilgængeligt for børn. Søg straks lægehjælp, hvis et barn sluger et batteri.

• Brug ikke flygtige væsker, som f.eks. fortynder eller rensebenzin, til at rengøre lommeregneren. Tørden af med en tør, blød klud, eller med en hårdt opvredet klud dyppet i en neutral sæbeopløsning.

• Vær forsigtig, når du tørrer støv af skærmen, så den ikke bliver ridset.

• Producenten og dennes leverandører kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig overfor dig eller andre for skader, udgifter, tabt fortjeneste, tabt opsparing eller nogen anden formfor erstatningsansvar, der måtte opstår som følge af tab af data og/eller formler på grund affunktionsfejl, reparationer eller udskiftning af batteri. Du er ansvarlig for at udarbejde fysiskeoptegnelser over data for at beskytte dig mod sådanne tab af data.

• Batterier, LCD-skærmen eller andre komponenter må ikke bortskaffes ved afbrænding.

• Sørg for, at afbryderen står på OFF, når du skifter batterier.

• Hvis lommeregneren udsættes for en stærk, elektrostatisk ladning, kan indholdet i hukommelsenblive beskadiget, eller tasterne kan holde op med at fungere. Hvis det er tilfældet, skallommeregneren nulstilles for at slette hukommelsen og genoprette tastefunktionen.

• Hvis lommeregneren af en eller anden grund ophører med at fungere korrekt, skal du trykke påknappen P bag på lommeregneren med en tynd og spids genstand. Bemærk, at dermed bliveralle data i lommeregnerens hukommelse slettet.

• Bemærk, at stærke vibrationer eller slag, der påføres under udførelsen af et program, kan fåudførelsen til at standse, eller kan beskadige indholdet i lommeregnerens hukommelse.

• Brug af lommeregneren i nærheden af et fjernsyn eller en radio kan forårsage forstyrrelsei tv- eller radiomodtagelsen.

• Før du går ud fra, at lommeregneren har en funktionsfejl, skal du genlæse denne brugervejledninggrundigt og sikre, at problemet ikke er opstået på grund af manglende batterikriaft, programmerings-eller betjeningsfejl.

• Batteriets levetid reduceres væsentligt ved brug af visse operationer og ved brug af bestemtetyper SD-kort.

20050301

Lav fysiske fortegnelser over al vigtig data!Lav batterikraft eller forkert udskiftning af batterierne kan betyde, at de data, der er gemt ihukommelsen, bliver ødelagt eller går tabt. Gemte data kan også blive påvirket af stærkelektrostatisk ladning eller hårde slag. Det er dit ansvar at lave sikkerhedskopier af data forat undgå tab.

CASIO Computer Co., Ltd. kan på ingen måde holdes ansvarlig for særlige, yderligere ellerhændelige skader eller følgeskader, der opstår i forbindelse med eller på grund af købet ellerbrugen af disse materialer. Desuden kan CASIO Computer Co., Ltd. ikke holdes ansvarlig fornogen form for krav for tredjemands brug af disse materialer.

• Indholdet af brugervejledningen kan ændres uden forudgående varsel.

• Brugervejledningen eller dele heraf må ikke gengives i nogen form uden producentensudtrykkelige, skriftlige samtykke.

• Mulighederne, der beskrives i kapitel 12 i brugervejledningen, er måske ikke tilgængelige ivisse geografiske områder. Kontakt din nærmeste CASIO-forhandler eller -distributør for atfå yderligere oplysninger om dit område.

20050301

Indhold

Kom hurtigt i gang – læs dette først!

Kapitel 1 Grundlæggende funktioner1-1 Taster ................................................................................................ 1-1-11-2 Skærm .............................................................................................. 1-2-11-3 Indtastning og redigering af beregninger .......................................... 1-3-11-4 Menuen Option (OPTN) ................................................................... 1-4-11-5 Menuen Variable Data (VARS) ......................................................... 1-5-11-6 Menuen Program (PRGM) ............................................................... 1-6-11-7 Brug af skærmbilledet Setup ............................................................ 1-7-11-8 Brug af skærmhentning .................................................................... 1-8-11-9 Hvis du bliver ved med at have problemer… .................................... 1-9-1

Kapitel 2 Manuelle beregninger2-1 Grundlæggende beregninger ........................................................... 2-1-12-2 Specielle funktioner .......................................................................... 2-2-12-3 Angivelse af vinkelenhed og visningsformat ..................................... 2-3-12-4 Funktionsberegninger ....................................................................... 2-4-12-5 Numeriske beregninger .................................................................... 2-5-12-6 Beregninger med komplekse tal ....................................................... 2-6-12-7 Binære, oktale, decimale og heksadecimale beregninger

med hele tal ...................................................................................... 2-7-12-8 Matrixberegninger ............................................................................ 2-8-1

Kapitel 3 Funktionen List3-1 Indtastning og redigering af en liste ................................................. 3-1-13-2 Ændring af data i lister ..................................................................... 3-2-13-3 Aritmetiske beregninger vha. lister ................................................... 3-3-13-4 Skift mellem listefiler ......................................................................... 3-4-1

Kapitel 4 Ligningsregning4-1 Flere lineære ligninger ...................................................................... 4-1-14-2 Anden- og tredjegradsligninger ........................................................ 4-2-14-3 Løsning af ligninger .......................................................................... 4-3-14-4 Hvad du skal gøre, hvis der opstår fejl ............................................. 4-4-1

1Indhold

20050301

Kapitel 5 Tegning af grafer5-1 Grafeksempler.................................................................................. 5-1-15-2 Håndtering af et grafskærmbillede ................................................... 5-2-15-3 Tegning af en graf ............................................................................. 5-3-15-4 Lagring af en graf i billedhukommelsen ............................................ 5-4-15-5 Tegning af to grafer i det samme skærmbillede ................................ 5-5-15-6 Tegning af manuelle grafer ............................................................... 5-6-15-7 Brug af tabeller ................................................................................. 5-7-15-8 Tegning af dynamiske grafer............................................................. 5-8-15-9 Tegning af en graf for en rekursionsformel ....................................... 5-9-1

5-10 Ændring af en grafs udseende ....................................................... 5-10-15-11 Funktionsanalyse ........................................................................... 5-11-1

Kapitel 6 Statistiske grafer og beregninger6-1 Før udførelse af statistiske beregninger ........................................... 6-1-16-2 Beregning og tegning af en graf for statistiske data

med én variabel ................................................................................ 6-2-16-3 Beregning og tegning af en graf for statistiske data

med to variable ................................................................................. 6-3-16-4 Udførelse af statistiske beregninger ................................................. 6-4-16-5 Test ................................................................................................... 6-5-16-6 Konfidensinterval .............................................................................. 6-6-16-7 Fordeling........................................................................................... 6-7-1

Kapitel 7 Økonomiske beregninger (TVM)7-1 Før udførelse af økonomiske beregninger ........................................ 7-1-17-2 Simpel rente ..................................................................................... 7-2-17-3 Rente og rentes rente....................................................................... 7-3-17-4 Pengestrøm (investeringsvurdering) ................................................. 7-4-17-5 Amortisering ..................................................................................... 7-5-17-6 Rentekonvertering ............................................................................ 7-6-17-7 Kostpris, salgspris, avance ............................................................... 7-7-17-8 Dag-/datoberegninger ...................................................................... 7-8-1

2Indhold

20050301

3Indhold

Kapitel 8 Programmering8-1 Grundlæggende programmeringstrin ............................................... 8-1-18-2 Funktionstaster i tilstanden PRGM ................................................... 8-2-18-3 Redigering af programindhold .......................................................... 8-3-18-4 Filstyring ........................................................................................... 8-4-18-5 Kommandoreference ........................................................................ 8-5-18-6 Brug af lommeregnerfunktioner i programmer ................................. 8-6-18-7 Oversigt over kommandoer i tilstanden PRGM ................................ 8-7-18-8 Programbibliotek ............................................................................... 8-8-1

Kapitel 9 Regneark9-1 Oversigt over regnearket .................................................................. 9-1-19-2 Filhandlinger og genberegning ......................................................... 9-2-19-3 Grundlæggende handlinger i regnearksvisning................................ 9-3-19-4 Indtastning og redigering af celledata .............................................. 9-4-19-5 S • SHT-tilstandskommandoer .......................................................... 9-5-19-6 Statistiske grafer ............................................................................... 9-6-19-7 Brug af funktionen CALC.................................................................. 9-7-19-8 Brug af hukommelsen i tilstanden S • SHT ....................................... 9-8-1

Kapitel 10 eActivity10-1 Oversigt over eActivity .................................................................. 10-1-110-2 Arbejde med eActivity-filer ........................................................... 10-2-110-3 Indtastning og redigering af eActivity-fildata ................................ 10-3-110-4 Brug af Matrix Editor og listeeditoren ........................................... 10-4-110-5 eActivitys visning af anvendt filhukommelse ................................ 10-5-1

Kapitel 11 Menuen System Settings11-1 Brug af menuen System Settings................................................. 11-1-111-2 Systemindstillinger ....................................................................... 11-2-111-3 Liste over versioner ...................................................................... 11-3-111-4 Nulstilling ...................................................................................... 11-4-1

Kapitel 12 Datakommunikation12-1 Oprettelse af forbindelse mellem to enheder ............................... 12-1-112-2 Tilslutning af enheden til en pc ..................................................... 12-2-112-3 Udførelse af en datakommunikationshandling ............................. 12-3-112-4 Vigtigt at vide om datakommunikation ......................................... 12-4-112-5 Billedoverførsler ............................................................................ 12-5-112-6 Tilføjelsesprogrammer .................................................................. 12-6-112-7 Tilstanden MEMORY .................................................................... 12-7-1

20060601

20050301

4Indhold

Kapitel 13 Brug af SD-kort (kun fx-9860G SD)13-1 Brug af et SD-kort ........................................................................ 13-1-113-2 Formatering af et SD-kort ............................................................ 13-2-113-3 Vigtigt at vide om brugen af et SD-kort ........................................ 13-3-1

Appendiks1 Tabel over fejlmeddelelser .................................................................. α-1-12 Indtastningsområder ........................................................................... α-2-13 Specifikationer .....................................................................................α-3-14 Indeks over taster ................................................................................α-4-15 Knappen P (i tilfælde af funktionsfejl) ................................................. α-5-16 Strømforsyning .....................................................................................α-6-1

20050301

Kom hurtigt i gang– læs dette først!

Om brugervejledningen

u! x( )Symbolerne ovenfor angiver, at du skal trykke på ! og derefter x, hvorefter symboletindtastes. Alle indtastningsfunktioner, der kræver brug af flere taster, er angivet på dennemåde. Tastemarkeringerne vises, efterfulgt af det indtastede tegn eller den indtastedekommando i parentes.

um EQUADette angiver, at du først skal trykke på m, bruge markørtasterne (f, c, d, e) til atvælge tilstanden EQUA og derefter trykke på w. Handlinger, du skal udføre for at gå ind ien tilstand fra hovedmenuen, er angivet på denne måde.

uFunktionstaster og -menuer

• Mange af de handlinger, der udføres af lommeregneren, kan udføres ved at trykke påfunktionstasterne 1 til 6. Den handling, der er tildelt de enkelte funktionstaster, variererafhængigt af, hvilken tilstand lommeregneren er i. Aktuelle handlingstildelinger er angivetmed funktionsmenuer, der vises nederst på skærmen.

• Brugervejledningen viser de aktuelle handlinger, der er tildelt en funktionstast, i parentesefterfulgt af tastemarkeringen for den pågældende tast. 1(Comp), angiver f.eks., at nårman trykker på 1 vælges {Comp}, hvilket også er angivet i funktionsmenuen.

• Når (g) er angivet i funktionsmenuen for tasten 6, betyder det, at når man trykker på 6vises den næste eller foregående side af menumulighederne.

uuuuuMenunavne

• Menunavne i brugervejledningen omfatter de tastetryk, der er nødvendige for at få vistden menu, der bliver forklaret. Tastetryk for en menu, der vises ved at trykke på K ogderefter {MAT}, vises som: [OPTN]-[MAT].

• 6(g) tastetryk til at skifte til en anden menuside vises ikke i tastetryk for menunavne.

0

20050301

0-1-1Kom hurtigt i gang

uGraferSom regel vises grafoperationer på modstående sider,hvor grafeksemplerne vises på højre side. Du kanfrembringe den samme graf på din lommeregnerved at udføre de trin, der vises under overskriftenProcedure oven over grafen.Find den type graf, du ønsker, på højre side, og gåderefter til den side, der er angivet for den pågældendegraf. Trinnene beskrevet under "Procedure" udføresaltid med de oprindelige RESET indstillinger.

Numrene ved afsnittene "Opsætning" og "Fremgangsmåde" på venstre sidesvarer til numrene ved "Procedure" på højre side.

Eksempel:

Venstre side Højre side

3. Tegn grafen. 3 5(DRAW)(eller w)

uuuuuKommandoliste

Liste over kommandoer i tilstanden PRGM (side 8-7) viser et rutediagram over deforskellige menuer med funktionstaster og viser, hvordan du kommer frem til den menumed kommandoer, du skal bruge.

Eksempel: Følgende handling viser Xfct: [VARS]-[FACT]-[Xfct]

uuuuuSidens indhold

De tredelte sidetal er centreret øverst på hver side.F.eks. angiver sidetallet "1-2-3", at det er kapitel 1,afsnit 2, side 3.

uuuuuEkstra oplysninger

Ekstra oplysninger vises nederst på hver enkelt side i blokken " Noter".

* angiver en note om en term, der forekomer på samme side som noten.

# angiver en note, der giver generelle oplysninger om et emne, som behandles i sammeafsnit som noten.

20050301

Icon Mode Name Description

GRAPH Use this mode to store graph functions and to draw graphsusing the functions.

DYNA Use this mode to store graph functions and to draw multiple(Dynamic Graph) versions of a graph by changing the values assigned to the

variables in a function.

TABLE Use this mode to store functions, to generate a numerictable of different solutions as the values assigned tovariables in a function change, and to draw graphs.

RECUR Use this mode to store recursion formulas, to generate a(Recursion) numeric table of different solutions as the values assigned to

variables in a function change, and to draw graphs.

CONICS Use this mode to draw graphs of conic sections.

EQUA Use this mode to solve linear equations with two through six(Equation) unknowns, quadratic equations, and cubic equations.

PRGM Use this mode to store programs in the program area and to(Program) run programs.

TVM Use this mode to perform financial calculations and to draw(Financial) cash flow and other types of graphs. to make

LINK Use this mode to transfer memory contents or back-up datato another unit or PC.

MEMORY Use this mode to manage data stored in memory.

SYSTEM Use this mode to initialize memory, adjust contrast, and tomake other system settings.

S • SHT Use this mode to perform spreadsheet calculations. Each file(Spreadsheet) contains a 26-column ⋅� 999-line spreadsheet. In addition to

the calculator’s built-in commands and Spreadsheet Modecommands, you can also perform statistical calculations andgraph statistical data using the same procedures that you usein the STAT Mode.

20050301

kkkkkAbout the Function Menu

Use the function keys (1 to 6) to access the menus and commands in the menu baralong the bottom of the display screen. You can tell whether a menu bar item is a menu or acommand by its appearance.

• Next Menu

Example:

Selecting displays a menu of hyperbolic functions.

• Command Input

Example:

Selecting inputs the sinh command.

• Direct Command Execution

Example:

Selecting executes the DRAW command.

kkkkkAbout Display Screens

This calculator uses two types of display screens: a text screen and a graph screen. The textscreen can show 21 columns and 8 lines of characters, with the bottom line used for thefunction key menu. The graph screen uses an area that measures 127 (W) ⋅� 63 (H) dots.

Text Screen Graph Screen

The contents of each type of screen are stored in independent memory areas.

Press!6(G� T) to switch between the graph screen and text screen.

1-2-2Display

1-2-2Display

5-1-1Sample Graphs

5-1-2Sample Graphs

20050301

5-1 Sample Graphs

kkkkk How to draw a simple graph (1)

DescriptionTo draw a graph, simply input the applicable function.

Set Up1. From the Main Menu, enter the GRAPH Mode.

Execution2. Input the function you want to graph.

Here you would use the V-Window to specify the range and other parameters of thegraph. See 5-2-1.

3. Draw the graph.

20050301

Example To graph y = 3x2

Procedure1m GRAPH

2dvxw

36(DRAW) (or w)

Result Screen

# PressingA while a graph is on the displaywill return to the screen in step 2.

20050301

Grundlæggendefunktioner1-1 Taster1-2 Skærm

1-3 Indtastning og redigering af beregninger1-4 Menuen Option (OPTN)

1-5 Menuen Variable Data (VARS)1-6 Menuen Program (PRGM)

1-7 Brug af skærmbilledet Setup1-8 Brug af skærmhentning

1-9 Hvis du bliver ved med at have problemer…

Kapitel1

20050301

1-1 Taster

1-1-1Taster

20050301

Side Side Side Side Side Side

5-11-1

Side Side Side Side Side

5-2-7 5-2-1

2-4-7 2-4-5

1-1-3 2-4-7 2-4-5

5-10-1 5-11-9 1-2-3

1-6-11-1-3 1-4-1 1-5-1 1-2-1

1-7-1

2-4-5 2-4-5

2-4-5 2-4-5

2-4-4 2-4-4

2-4-4 2-4-4

1-3-2

1-3-1

2-1-1

2-1-1

2-1-1

2-1-1

2-2-5

2-1-12-1-1

2-4-7

2-1-1

2-4-10

2-4-10

3-1-2

2-6-2 2-4-4

2-8-11

1-8-1

1-3-7

1-3-5 1-3-7

2-4-12 2-4-7

2-1-1

10-3-13 10-3-12

2-4-4

2-4-4

2-2-12-4-11

1-1-2Taster

kkkkkOversigt over taster

20050301

1-1-3Taster

kkkkk Tastemarkeringer

Mange af lommeregnerens taster kan udføre mere end én funktion. De markerede funktionerpå tastaturet er farvekodede, så det er let at finde den rigtige tast.

Funktion Tastekombination

1 log l

2 10x !l

3 B al

Nedenfor beskrives den farvekodning, der er brugt til markering af tasterne.

Farve Tastekombination

Orange Tryk på ! og derefter på tasten for at udføre denmarkerede funktion.

Rød Tryk på a og derefter på tasten for at udføre denmarkerede funktion.

# Alpha LockNår du trykker på a og derefter på en tast forat indtaste et bogstav, skifter tastaturet normalttil de primære funktioner med det samme.

Hvis du trykker på ! og derefter på a,låses tastaturet i alfaindtastning, indtil du trykkerpå a igen.

20050301

1-2-1Skærm

1-2 Skærm

k Valg af ikoner

I dette afsnit beskrives det, hvordan du vælger en bestemt tilstand ved at vælge, dvs.markere, et ikon i hovedmenuen.

uuuuuSådan markerer du et ikon1. Tryk på m, så hovedmenuen vises.

2. Brug markørtasterne (d, e, f, c), og flyt fremhævelsen til det ønskede ikon.

3. Tryk på w for at få vist det første skærmbillede i den tilstand, du valgte ved atfremhæve det tilhørende ikon. I dette eksempel er det tilstanden STAT.

• Du kan også vælge en tilstand uden at fremhæve et ikon i hovedmenuen, hvis du i stedetindtaster det tal eller bogstav, der er markeret nederst til højre på ikonet.

Aktuelt valgt ikon

Nedenfor kan du se, hvad hvert ikon betyder.

Ikon Tilstand BeskrivelseBrug denne tilstand til matematiske beregninger og funktions-beregninger og til beregninger, hvori der indgår binære,oktale, decimale og heksadecimale værdier og matricer.

Brug denne tilstand til beregninger med en enkelt variabel(standardafvigelse) og to variable (regression) samt tiludførelse af test, dataanalyse og tegning af statistiske grafer.

eActivity bruges til indtastning af tekst, matematiske udtrykog andre data i en brugergrænseflade, der minder om ennotesbog. Brug denne tilstand, når du skal gemme tekst,formler eller indbyggede programdata i en fil.

20050301

RUN • MAT(Run • Matrix)

STAT(Statistics)

e • ACT(eActivity)

20050301

Ikon Tilstand Beskrivelse

S • SHT Brug denne tilstand, hvis du vil udføre regnearksberegninger.Hver fil indeholder et regneark med 26 kolonner × 999-rækker.Ud over lommeregnerens indbyggede kommandoer ogS • SHT-tilstanden kan du også bruge statistiske beregningerog tegne grafer over statistiske data ved at bruge de sammeprocedurer som i tilstanden STAT.

GRAPH Brug denne tilstand, når du skal gemme graffunktioner ogtegne grafer med funktionerne.

DYNA Brug denne tilstand, når du skal gemme graffunktioner ogtegne flere udgaver af en graf ved at ændre de værdier,der er tildelt variablene i en funktion.

TABLE Brug denne tilstand, hvis du vil gemme funktioner ellergenerere en numerisk tabel over forskellige løsninger,efterhånden som de værdier, der er tildelt variablene i enfunktion, ændres. Du kan også bruge tilstanden, når dutegner grafer.

RECUR Brug denne tilstand, hvis du vil gemme rekursionsformler, sådu kan generere en numerisk tabel over forskelligeløsninger, efterhånden som de værdier, der er tildeltvariablene i en funktion, ændres. Du kan også brugetilstanden, når du tegner grafer.

CONICS Brug denne tilstand, når du tegner keglesnit.

EQUA Brug denne tilstand, når du skal løse lineære ligninger medto til seks ubekendte, andengradsligninger ogtredjegradsligninger.

PRGM Brug denne tilstand, hvis du vil gemme programmer iprogramområdet og køre programmer.

TVM Brug denne tilstand til økonomiske eller finansielleberegninger. Du kan også tegne pengestrømsdiagrammerog andre typer grafer. for at oprette

LINK Brug denne tilstand, hvis du vil overføre indhold frahukommelsen eller sikkerhedskopierede data til en andenenhed eller pc.

MEMORY Brug denne tilstand, hvis du vil arbejde med de data, der ergemt i hukommelsen.

SYSTEM Brug denne tilstand, hvis du vil initialisere hukommelsen,justere kontrastindstillingen og vælge andresystemindstillinger.

1-2-2Skærm

(Spreadsheet)

(Dynamic Graph)

(Program)

(Equation)

(Recursion)

(Financial)

20050301

1-2-3Skærm

kkkkkOm menuen Function

Brug funktionstasterne (1 til 6) for at få adgang til menuerne og kommandoerne påmenulinjen nederst i skærmbilledet. Det er nemt at se, om et element på menulinjen er enmenu eller en kommando, fordi de to ting vises forskelligt.

• Næste menu

Eksempel:

Hvis du vælger , vises en menu med hyperbolske funktioner.

• Kommandoindtastning

Eksempel:

Hvis du vælger , angives kommandoen sinh.

• Direkte kommandoudførelse

Eksempel:

Hvis du vælger , udføres kommandoen DRAW.

kkkkkOm skærmbilleder

Der kan vises to forskellige typer skærmbilleder på lommeregneren: tekstvisning oggrafvisning. I tekstvisningen er der plads til 21 kolonner og 8 linjer med tegn, mens dennederste linje bruges til funktionstasterne. I grafvisningen bruges et område, der måler127 (B) × 63 (H) punkter.

Tekstvisning Grafvisning

Indholdet i hver af de to visningstyper gemmes i hukommelsesområder, der er uafhængigeaf hinanden.

Tryk på !6(G↔T) for at skifte mellem grafvisning og tekstvisning.

20050301

kkkkkNormalvisning

Lommeregneren kan normalt vise tal på op til 10 cifre. Større tal konverteres automatisk til etformat med eksponenter og vises på den måde i stedet.

u Sådan læses eksponentialformat

1.2E+12 angiver, at resultatet er lig med 1,2 × 1012. Det betyder, at du skal flyttedecimaltegnet i 1,2 tolv pladser til højre, fordi eksponenten er positiv. Det giverresultatet 1.200.000.000.000.

1.2E–03 angiver, at resultatet er lig med 1,2 × 10–3. Det betyder, at du skal flyttedecimaltegnet i 1,2 tre pladser til venstre, fordi eksponenten er negativ. Det giverresultatet 0,0012.

Du kan angive et af to forskellige områder, hvor der skal skiftes automatisk til normal visning.

Norm 1 .................. 10–2 (0,01) > |x|, |x| > 1010

Norm 2 .................. 10–9 (0,000000001) > |x|, |x| > 1010

Alle eksemplerne i denne brugermanual viser beregningsresultater med Norm 1.

På side 2-3-2 kan du finde flere oplysninger om, hvordan du skifter mellem Norm 1 ogNorm 2.

1-2-4Skærm

20050301

kkkkk Specielle visningsformater

Der bruges specielle visningsformater til brøker, heksadecimaler samt til grader, minutterog sekunder.

u Brøker

................. Angiver: 456

u Heksadecimaler

................. Angiver: 0ABCDEF1(16), hvilket

er lig med 180150001(10)

u Grader/minutter/sekunder

................. Angiver: 12° 34’ 56.78”

• Ud over ovennævnte bruges der også andre indikatorer eller symboler, som beskrives ide relevante afsnit i brugermanualen.

kkkkk Indikator for udførelse af beregninger

Når lommeregneren er ved at tegne en graf eller udføre en større, kompliceret beregningeller et kompliceret program, blinker et sort felt "k" øverst til højre på skærmen. Det viser,at lommeregneren er ved at udføre en intern handling.

1-2-5Skærm

12––––23

20050301

1-3 Indtastning og redigering af beregningerBemærk!• Medmindre andet er angivet, bruges den lineære indtastningstilstand til alle handlinger i

dette afsnit.

kkkkk Indtastning af beregninger

Når du skal indtaste en beregning, skal du først trykke på A for at rydde skærmbilledet.Dernæst skal du indtaste beregningsformlerne nøjagtigt, som de skrives, fra venstre modhøjre. Resultatet vises, når du trykker på w.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 2 + 3 – 4 + 10 =

Ac+d-e+baw

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 2(5 + 4) ÷ (23 × 5) =

Ac(f+e)/(cd*f)w

kRedigering af beregninger

Tryk på tasterne d og e for at flytte markøren til det sted, hvor du vil ændre noget,og udfør derefter en af de handlinger, der er beskrevet nedenfor. Når du har redigeretberegningen, kan du udføre den ved at trykke på w. Du kan også trykke på e og flyttetil slutningen af beregningen, så du kan indtaste mere.

u Sådan ændres et trin○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres cos60 til sin60

Acga

ddd

D

s

1-3-1Indtastning og redigering af beregninger

20050301

Hvis du trykker på !D(INS) i lineær indtastningstilstand, ændres markøren til " ".Den næste funktion eller værdi, du indtaster, overskrives på det sted, hvor markøren (" ")er placeret.

Acga

ddd!D(INS)

s

Du kan fortryde denne handling ved at trykke på !D(INS) igen.

Sådan slettes et trin○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres 369 × × 2 til 369 × 2

Adgj**c

dD

I indsætningstilstand fungerer tasten D som tilbagetast.


#Markøren er en lodret blinkende streg (I), nårder er valgt indtastningstilstand. Den er envandret blinkende streg ( ), når der er valgtoverskrivningstilstand.

# Indtastningstilstand er standardindstillingen ilineær indtastningstilstand. Du kan skifte tiloverskrivningstilstand ved at trykke på1Y(INS).

20050301


u Sådan indsættes et trin○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres 2,362 til sin2,362

Ac.dgx

ddddd

s

u Sådan ændres det sidst indtastede trin○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres 369 × 3 til 369 × 2

Adgj*d

D

c

20050301

kkkkkBrug af gentagelseshukommelsen

Den sidst udførte beregning gemmes altid i gentagelseshukommelsen. Du kan henteindholdet frem fra hukommelsen ved at trykke på d eller e.Hvis du trykker på e, vises beregningen med markøren stående umiddelbart foranberegningen. Hvis du trykker på d, vises beregningen med markøren stående lige bagden. Du kan ændre beregningen, som du vil, og derefter udføre den igen.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan udføres følgende to beregninger4,12 × 6,4 = 26,368

4,12 × 7,1 = 29,252

Ae.bc*g.ew

dddd

!D(INS)

h.b

w

Når du har trykket på A, kan du trykke på f eller c og gentage tidligere beregninger irækkefølge fra den nyeste til den ældste (funktionen Multi-Replay). Når du har hentet enberegning, kan du flytte markøren rundt i beregningen med e og d, så du kan ændre denog på den måde oprette en ny beregning.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2

Abcd+efgw

cde-fghw

A

f (En beregning tilbage)

f (To beregninger tilbage)


# En beregning opbevares igentagelseshukommelsen, indtil du udfører enny beregning.

# Indholdet i gentagelseshukommelsenslettes ikke, når du trykker på tasten A.Derfor kan du hente en beregning ogudføre den igen, selvom du har trykket påtasten A.

# Gentagelseshukommelsen aktiveres kun i lineærindtastningstilstand. I matematiskindtastningstilstand anvendes historiefunktioneni stedet for gentagelseshukommelsen. Se"Historiefunktion" (side 2-2-6) angående detaljer.

20050901

20050301


# Det er den valgte indstilling forindtastningstilstand ("Input Mode"), derbestemmer, hvor stort et tekstområde dukan kopiere.

Lineær indtastningstilstand. 1 tegn1 linjeFlere linjer

Matematisk indtastningstilstand: Kun 1 linje

kRettelser i den oprindelige beregning

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 14 ÷ 0 × 2,3 indtastet ved en fejltagelse i stedet for 14 ÷ 10 × 2,3

Abe/a*c.d

w

Tryk på J.

Ret beregning som nødvendigt.

db

Udfør den igen.

w

kkkkkBrug af udklipsholderen til kopiering og indsætning

Du kan kopiere (eller klippe) en funktion, kommando eller anden indtastning tiludklipsholderen (Clipboard) og sætte indholdet fra udklipsholderen ind et andet sted.

u Sådan angives det, der skal kopieresLineær indtastningstilstand

1. Flyt markøren (I), så den står på den første eller sidste plads i den tekst, du vil kopiere,og tryk derefter på !i(CLIP).Markøren skifter udseende til " ".

2. Flyt markøren med markørtasterne, og fremhæv den tekst, du vil kopiere.

Markøren er automatisk placeret på detsted, hvor fejlen er opstået.

20050301

3. Tryk på 1(COPY) for at kopiere den fremhævede tekst til udklipsholder og afslutteden tilstand, hvor du angiver det, der skal kopieres.

Du kan annullere fremhævelsen af teksten uden at kopiere noget ved at trykke på J.

Matematisk indtastningstilstand

1. Brug markørtasterne til at flytte markøren til den celle, du vil kopiere.

2. Tryk på !i(CLIP). Markøren skifter udseende til " ".

3. Tryk på 1(CPY • L), så den fremhævede tekst kopieres til udklipsholderen.

u Sådan klippes der i teksten1. Flyt markøren (I), så den står på den første eller sidste plads i den tekst, du vil klippe

ud, og tryk derefter på !i(CLIP). Markøren skifter udseende til " ".

2. Flyt markøren med markørtasterne, og fremhæv den tekst, du vil klippe ud.

3. Tryk på 2(CUT), så den fremhævede tekst klippes ud og flyttes til udklipsholderen.

Du kan kun bruge funktionen CUT i lineær indtastningstilstand, da den ikke understøttes imatematisk indtastningstilstand.


De markerede tegn ændres ikke, når dukopierer dem.

Når du klipper noget ud, slettes deoprindelige tegn.

20050301

u Indsætning af tekstFlyt markøren til den position, hvor du vil indsætte teksten, og tryk derefter på !j(PASTE).Indholdet fra udklipsholderen indsættes på markørens position.

A

!j(PASTE)

kkkkk Funktionen Catalog

Kataloget er en alfabetisk liste over alle lommeregnerens kommandoer. Du kan indtaste enkommando ved at hente kataloget og derefter vælge kommandoen.

u Sådan indtaster du en kommando ved at bruge kataloget1. Tryk på !e(CATALOG) for at få vist kataloget i form af en alfabetisk liste

over kommandoer.

2. Indtast det første bogstav i den kommando, du vil indtaste. Nu vises den førstekommando, der begynder med dette bogstav.

3. Brug markørtasterne (f, c), og fremhæv den kommando, du vil indtaste.Tryk derefter på w.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bruger du kataloget, hvis du vil indtaste kommandoen ClrGraph

A!e(CATALOG)I(C)c~cw

Når du trykker på J eller !J(QUIT), lukkes kataloget.


20050301

k Indtastningsfunktioner i matematisk indtastningstilstand

Hvis du vælger "Math" som "Input Mode" i menuen Setup (side 1-7-1), aktiverer dumatematisk indtastningstilstand, hvor du kan indtaste og få vist bestemte funktioner,nøjagtigt som de skrives.

Bemærk!• Standardindstillingen for "Input Mode" er "Linear" (lineær indtastningstilstand). Inden du går

i gang med de funktioner, der er beskrevet i dette afsnit, skal du først ændre "Input Mode"til "Math".

• I matematisk indtastningstilstand foregår al indtastning i indsætningstilstand (i modsætningtil overskrivningstilstand). Læg mærke til, at funktionen !D(INS) (side 1-3-2), som dubruger i lineær indtastningstilstand for at skifte til indtastning i indsætningstilstand, udføreren helt anden funktion i matematisk indtastningstilstand. Yderligere oplysninger finder du i"Indsætning af en funktion i et eksisterende udtryk" (side 1-3-13).

• Medmindre andet er angivet, udføres alle funktioner i dette afsnit i tilstanden RUN • MAT.


20050301

u Funktioner og symboler i matematisk indtastningstilstandDe funktioner og symboler, der er angivet nedenfor, kan indtastes direkte i matematiskindtastningstilstand. Kolonnen "Bytes" viser, hvor meget hukommelse (angivet i byte) derbruges af det, der indtastes i matematisk indtastningstilstand.

Funktion/symbol Tastekombination Byte

Brøk (uægte) $ 9

Blandet tal*1 !$(&) 14

Potens M 4

Kvadrat x 4

Negativ potens (reciprok) !)(x –1) 5

!x( ) 6

Kubikrod !((3 ) 9

Potens og rod !M(x ) 9

ex !I(ex) 6

10x !l(10x) 6

log(a,b) (Indtastning fra menuen MATH*2) 7

Abs (absolut værdi) (Indtastning fra menuen MATH*2) 6

Lineært differentiale*3 (Indtastning fra menuen MATH*2) 7

2. ordens differentialfunktion*3 (Indtastning fra menuen MATH*2) 7

Integraler*3 (Indtastning fra menuen MATH*2) 8

Σ Beregning*4 (Indtastning fra menuen MATH*2) 11

Matrix (Indtastning fra menuen MATH*2) 14*5

Parenteser ( og ) 1

Klammeparenteser !*( { ) og !/( } ) 1(anvendes ved listeindtastning).

Kantede parenteser !+( [ ) og !-( ] ) 1(anvendes ved matrixindtastning).


*1 Blandede tal understøttes kun i matematiskindtastningstilstand.

*2 Du kan finde flere oplysninger omfunktionsindtastning fra funktionsmenuenMATH i "Brug af menuen MATH" påside 1-3-10.

*3 Der kan ikke angives tolerance i matematiskindtastningstilstand. Hvis du vil angivetolerance, skal du bruge lineærindtastningstilstand i stedet.

*4 I forbindelse med Σ-beregning i matematiskindtastningstilstand er pitch altid 1. Vælg lineærindtastningstilstand, hvis du vil angive enanden pitch.

*5 Dette er byteantallet for en matrix på 2 × 2.

20050301

uBrug af menuen MATHHvis du trykker på 4(MATH) i tilstanden RUN • MAT, vises menuen MATH.

Her kan du indtaste matricer, differentialer, integraler m.m., nøjagtigt som de skrives.

• {MAT} ... {viser undermenuen MAT, hvor du kan indtaste matricer, nøjagtigt somde skrives}

• {2×2} ... {angiver matricen 2 × 2}

• {3×3} ... {angiver matricen 3 × 3}

• {m×n} ... {angiver en matrix med m linjer og n kolonner (op til 6 × 6)}

• {logab} ... {starter direkte indtastning af logaritme log ab}

• {Abs} ... {starter direkte indtastning af absolut værdi |X|}

• {d/dx} ... {starter direkte indtastning af lineært differentiale dxd f (x)x = a }

• {d2/dx2} ... {starter direkte indtastning af 2. ordens differentialfunktion dx2

d2

f (x)x = a }

• {∫dx} … {starter direkte indtastning af integral f (x)dxa

b }

• {Σ(} … {starter direkte indtastning af Σ beregning f (x)x=α

β

αΣ }

u Eksempler på indtastning i matematisk indtastningstilstandEksemplerne i dette afsnit viser, hvordan menuen MATH og andre taster kan bruges tildirekte indtastning i matematisk indtastningstilstand. Det er vigtigt at være opmærksom på,hvor markøren er placeret, når du indtaster tal og data.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan indtastes 23 + 1

AcM

d

e

+b

w


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan indtastes ( )1+ 25

2

A(b+

$

cc

f

e

)x

w

J

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 3 Sådan indtastes 1+ x + 1dx0

1

Ab+4(MATH)6(g)1(∫dx)

a+(X)+b

ea

fb

e

w

J


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 4 Sådan indtastes 2 ×�12

212

2

Ac*4(MATH)1(MAT)1(2×2)

$bcc

ee

!x( )ce

e!x( )cee$bcc

w

u Når beregningen ikke kan være på skærmen

Der vises pile til venstre, højre, foroven eller forneden på skærmen som tegn på, at derikke er plads til en del af beregningen på skærmen. Pilene angiver, hvor den manglendedel burde vises.

Når du ser en pil, kan du rulle gennem indholdet på skærmen med markørtasterne og fåvist den manglende del.


20050301

u Indsætning af en funktion i et eksisterende udtrykI matematisk indtastningstilstand kan du indsætte en funktion ved at indtaste den direkte iet eksisterende udtryk. Det gør værdien eller udtrykket i parentes til højre for markøren tilargumentet i den indsatte funktion. Brug !D(INS), når du skal indsætte en funktion i eteksisterende udtryk.

u Sådan indsættes en funktion i et eksisterende udtryk

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Funktionen skal indsættes i udtrykket 1 + (2 + 3) + 4, så udtrykket iparentes bliver argumentet i funktionen

1. Flyt markøren, så den står umiddelbart til venstre for den del af udtrykket, som skalvære argumentet i den funktion, du vil indsætte.

2. Tryk på !D(INS).

• Markøren ændrer udseende til en indsætningsmarkør (').

3. Tryk på !x( ) for at indsætte funktionen .

• Funktionen indsættes med udtrykket i parentes som argument.

u Regler for indsætning af funktioner

De grundlæggende regler nedenfor bestemmer, hvordan en værdi eller udtryk bliver til etargument i en indsat funktion.

• Hvis indsætningsmarkøren er placeret umiddelbart til venstre for en venstreparentes, vilargumentet omfatte alt fra venstreparentesen til den efterfølgende højreparentes i denindsatte funktion.

• Hvis indsætningsmarkøren er placeret umiddelbart til venstre for en værdi eller brøk,fungerer værdien eller brøken som argument i den indsatte funktion.


# Hvis du trykker på !D(INS) i lineærindtastningstilstand, skiftes der tilindsætningstilstand. Der er flere oplysningerpå side 1-3-2.

20050301

u Funktioner, der understøtter indsætning

Nedenfor kan du se, hvilke funktioner der kan indsættes med den fremgangsmåde, der erbeskrevet i "Sådan indsættes en funktion i et eksisterende udtryk" (side 1-3-13). Her kan duogså finde oplysninger om, hvordan indsætningen påvirker den eksisterende beregning.


Funktion TastekombinationUdtryk efterindtastning

Uægte brøk $

Potens M

!x( )

Kubikrod !((3 )

Potens og rod !M(x )

ex !I(ex)

10x !l(10x)

log(a,b) 4(MATH)2(logab)

Absolut værdi 4(MATH)3(Abs)

Lineær differential 4(MATH)4(d/dx)

2. ordens differential 4(MATH)5(d2/dx2)

Integral 4(MATH)6(g)1(∫dx)

Oprindeligtudtryk

Σ-beregning 4(MATH)6(g)2(Σ( )

uRedigering af beregninger i matematisk indtastningstilstandDu skal bruge stort set samme fremgangsmåde, når du redigerer beregninger imatematisk indtastningstilstand som i lineær indtastningstilstand. Yderligere oplysningerfinder du i "Redigering af beregninger" (side 1-3-1).

Du skal dog være opmærksom på følgende forskelle mellem matematisk og lineærindtastningstilstand.

• Indtastning i overskrivningstilstand kan bruges i lineær indtastningstilstand, menunderstøttes ikke i matematisk indtastningstilstand. I matematisk indtastningstilstandindsættes nye data altid på markørpositionen.

• Hvis du trykker på D i matematisk indtastningstilstand, flytter markøren en pladstilbage og sletter det tegn, der står på den pågældende plads, dvs. samme funktionsom en tilbagetast.

20050301

• Bemærk de følgende markøroperationer, som du kan anvende, mens du indtaster enudregning med naurligt displayformat.

For at gøre dette: Tryk på denne tast:Flytte markøren fra slutningen af udregningen til begyndelsen e

Flytte markøren fra begyndelsen af udregningen til slutningen d

uVisning af beregningsresultater i matematisk indtastningstilstandBrøker, matricer og lister, der er resultatet af beregninger i matematisk indtastningstilstand,vises i direkte format, dvs. nøjagtigt som de skrives.

Eksempler på, hvordan beregninger vises


# Brøker vises enten som uægte brøker eller somblandede tal afhængigt af indstillingen for "FracResult" i menuen Setup. Der er flereoplysninger i "1-7 Brug af skærmbilledet Setup".

# Matricer vises i direkte format, op til 6 × 6.En matrix med mere end seks rækker ellerkolonner vises i skærmbilledet MatAns.Det er det samme skærmbillede, der brugesi lineær indtastningstilstand.

# Lister vises i direkte format og kan rumme optil 20 elementer. Hvis en liste har mere end20 elementer, vises den i skærmbilledetListAns. Det er det samme skærmbillede,der bruges i lineær indtastningstilstand.

# Der vises pile til venstre, højre, foroven ellerforneden på skærmen som tegn på, at derikke er plads til alle data på skærmen. Pileneangiver, hvor de manglende data burde vises.

Du kan rulle rundt i skærmbilledet medmarkørtasterne og få vist de ønskede data.

# Hvis du trykker på 2(DEL)1(DEL • L), menset beregningsresultat er markeret, slettes båderesultatet og den beregning, som gav resultatet.

# Multiplikationstegnet kan ikke udeladesumiddelbart før en uægte brøk eller et blandettal. Husk derfor altid multiplikationstegnet her.

2Eksempel: 2 × —5

c*$ccf

# Når du trykker på tasterne # A M, x eller!)(x–1), kan du ikke trykke på de sammetaster, dvs. M, x eller !)(x–1) igenumiddelbart efter. I stedet skal du holde dissetastetryk adskilt med parenteser.Eksempel: (32)–1

(dx)!)(x–1)

20060601

20050301

uBegrænsninger for indtastning i matematisk indtastningstilstandDer gælder følgende begrænsninger for indtastning i matematisk indtastningstilstand.

• Nogle udtrykstyper kan bevirke, at en beregningsformels lodrette bredde er mere end énskærmlinje. En beregningsformels maksimalt tilladte lodrette bredde svarer til ca. toskærmbilleder (120). Du kan ikke indtaste udtryk, der fylder mere end dette.


20060601

20050301

1-4 Menuen Option (OPTN)Menuen Option giver adgang til videnskabelige funktioner og andre muligheder, der ikke kanvælges direkte på lommeregnerens taster. Indholdet i menuen skifter afhængigt af, hvilkentilstand der er valgt, når du trykker på tasten K.

Der er flere oplysninger om menuen Option (OPTN) i "8-7 Liste over kommandoer itilstanden PRGM".

uMenuen Option i RUN- • MAT- eller PRGM-tilstand

• {LIST} ... {menu til listefunktion}

• {MAT} ... {menu til matrixfunktion}

• {CPLX} ... {menu til beregning af komplekse tal}

• {CALC} ... {menu til funktionsanalyse}

• {STAT} ... {menu til statistisk anslået værdi med to variable}

• {HYP} ... {menu til hyperbelberegning}

• {PROB} ... {menu til beregning af sandsynlighed/fordeling}

• {NUM} ... {menu til numerisk beregning}

• {ANGL} ... {menu til omregning af vinkler/koordinater, DMS-indtastning/omregning}

• {ESYM} ... {menu til tekniske symboler}

• {PICT} ... {menu til billedhukommelse}*1

• {FMEM} ... {menu til funktionshukommelse}*1

• {LOGIC} ... {menu til logiske operatorer}

• {CAPT} ... {menu til skærmhentning}

1-4-1Menuen Option (OPTN)

# Menuen Option (OPTN) vises ikke underberegninger med binære, oktale, decimaleeller heksadecimale tal.

*1 Elementerne PICT, FMEM og CAPT visesikke, når der er valgt "Math" somindtastningstilstand ("Input Mode").

20050301

uMenuen Option under indtastning af numeriske data i tilstandene STAT,TABLE, RECUR, EQUA og S • SHT• {LIST}/{CPLX}/{CALC}/{HYP}/{PROB}/{NUM}/{ANGL}/{ESYM}/{FMEM}/{LOGIC}

uuuuuMenuen Option under indtastning af formler i tilstandene GRAPH, DYNA,TABLE, RECUR og EQUA• {List}/{CALC}/{HYP}/{PROB}/{NUM}/{FMEM}/{LOGIC}

Nedenfor kan du se de funktionsmenuer, der vises under andre betingelser.

uMenuen Option, når der vises en tabelværdi i form af et tal i tilstandenTABLE eller RECUR• {LMEM} … {menuen til listehukommelse}

• {° ’ "}/{ENG}/{ENG}

Betydningen af de forskellige elementer i menuen Option beskrives i de afsnit, deromhandler de forskellige tilstande.

1-4-2Menuen Option (OPTN)

1999120120050301

20050301

1-5 Menuen Variable Data (VARS)Du kan hente variable data ved at trykke på J, så menuen Variable data vises.

{V-WIN}/{FACT}/{STAT}/{GRPH}/{DYNA}/{TABL}/{RECR}/{EQUA*1}/{TVM*1}

Der er flere oplysninger om menuen Variable Data i "8-7 Liste over kommandoer itilstanden PRGM".

u V-WIN – sådan hentes V-Window-værdier

• {X}/{Y}/{T,θ }... {x-aksemenu}/{y-aksemenu}/{T, θ-menu}

• {R-X}/{R-Y}/{R-T,θ }... {x-aksemenu}/{y-aksemenu}/{T,θ-menu} til højre side af dobbeltgraf

• {min}/{max}/{scal}/{dot}/{ptch}... {minimumværdi}/{maksimumværdi}/{skala}/{punktværdi*2}/{pitch}

u FACT – sådan hentes zoomfaktorer

• {Xfact}/{Yfact}... {x-aksefaktor}/{y-aksefaktor}

1-5-1Menuen Variable Data (VARS)

*1Elementerne EQUA og TVM vises kun, hvisdu åbner menuen Variable Data i tilstandenRUN • MAT, PRGM eller e • ACT.

# Menuen Variable Data vises ikke, hvis dutrykker på J, når der er angivet binær,oktal, decimal eller heksadecimal somstandardtalsystem.

*2Punktværdien angiver visningsområdet(Xmax-værdi – Xmin-værdi) divideret medskærmpunktpitch (126).Punktværdien beregnes normalt automatiskmed udgangspunkt i minimum- ogmaksimumværdierne. Hvis du ændrerpunktværdien, beregnes maksimum automatisk.

20050301

u STAT – sådan hentes statistiske data

• {X} … {x-data med enkelt variabel, to variabler}

• {n}/{ooooo}/{Σx}/{Σx2}/{xσn}/{xσn–1}/{minX}/{maxX}…{antal data}/{middelværdi}/{sum}/{potenssum}/{populationens standard

afvigelse}/{stikprøvens standardafvigelse}/{minimumværdi}/{maksimumværdi}

• {Y} ... {y-data med to variable}

• { ppppp }/{Σ y}/{Σ y2}/{Σ xy}/{ yσn}/{ yσn–1}/{minY}/{maxY}…{middelværdi}/{sum}/{potenssum}/{summen af produkterne af x-data og y-data}/

{populationens standardafvigelse}/{stikprøvens standardafvigelse}/{minimumværdi}/{maksimumværdi}

• {GRPH} ... {menu til grafdata}

• {a}/{b}/{c}/{d}/{e}

... {regressionskoefficient og polynomialkoefficienter}

• {r}/{r2} ... {korrelationskoefficient}/{determinantkoefficient}

• {MSe} ... {fejlens middelkvadrat}

• {Q1}/{Q3}... {første kvartil}/{tredje kvartil}

• {Med}/{Mod}... De indtastede datas {median}/{modus}

• {Strt}/{Pitch}... histogrammets {startfordeling}/{pitch}

• {PTS} ... {menu til summeringspunktdata}

• {x1}/{y1}/{x2}/{y2}/{x3}/{y3} ... {koordinater til summeringspunkter}


20050301

20050301

u GRPH – sådan hentes graffunktioner

• {Y}/{r} ... {rektangulær koordinat eller ulighedsfunktion}/{polærkoordinatfunktion}

• {Xt}/{Yt}... parametergraffunktion {Xt}/{Yt}

• {X} ... {graffunktion med X=konstant}

(Tryk på disse taster, inden du indtaster en værdi for at angive et hukommelseslager).

u DYNA – sådan hentes data til opsætning af dynamiske grafer

• {Strt}/{End}/{Pitch}... {startværdi til koefficientområde}/{slutværdi til koefficientområde}/{tilvækst i

koefficientværdi}

u TABL – sådan hentes data til tabelopsætning og tabelindhold

• {Strt}/{End}/{Pitch}... {startværdi til tabelområde}/{slutværdi til tabelområde}/{tilvækst i tabelværdi}

• {Reslt*1}... {matrix over tabelindhold}


*1 Elementet Reslt vises kun, når menuenTABL vises i tilstanden RUN • MAT, PRGMeller e • ACT.

20050301

u RECR – sådan hentes data til rekursionsformler*1, tabelområde og tabelindhold

• {FORM} ... {menu til rekursionsformeldata}

• {an}/{an+1}/{an+2}/{bn}/{bn+1}/{bn+2}/{cn}/{cn+1}/{cn+2}... {an}/{an+1}/{an+2}/{bn}/{bn+1}/{bn+2}/{cn}/{cn+1}/{cn+2}-udtryk

• {RANG} ... {menu til tabelområdedata}

• {Strt}/{End}... tabelområde {startværdi}/{slutværdi}

• {a0}/{a1}/{a2}/{b0}/{b1}/{b2}/{c0}/{c1}/{c2}... {a0}/{a1}/{a2}/{b0}/{b1}/{b2}/{c0}/{c1}/{c2}-værdi

• {anSt}/{bnSt}/{cnSt}... origo af {an }/{bn}/{cn} konvergent/divergent graf for rekursionsformel (WEB-graf)

• {Reslt*2} ... {matrix over tabelindhold*3}

u EQUA – sådan hentes koefficienter og løsninger*4 *5

• {S-Rlt}/{S-Cof}... matrix over {løsninger}/{koefficienter} for lineære ligninger med to til og med

seks ubekendte*6

• {P-Rlt}/{P-Cof}... matrix over {løsning}/{koefficienter} for en anden- eller tredjegradsligning

u TVM – sådan hentes data til økonomiske beregninger

• {n}/{I%}/{PV}/{PMT}/{FV}... {betalingsperioder (afdrag)}/{rente (%)}/{hovedstol}/{afdragsbeløb}/

{kontosaldo eller hovedstol plus renter efter det sidste afdrag}

• {P/Y}/{C/Y}... {antal afdragsperioder pr. år}/{antal rentetilskrivningsperioder pr. år}


*1 Der vises en fejlmeddelelse, hvis der ikke eren funktion eller numerisk tabel med enrekursionsformel i hukommelsen.

*2 "Reslt" vises kun i tilstandene RUN • MAT,PRGM og e • ACT.

*3 Tabelindhold gemmes automatisk i MatAns(Matrix Answer Memory).

*4 Koefficienter og løsninger gemmes automatiski MatAns (Matrix Answer Memory).

*5 Der vises en fejlmeddelelse i følgendesituationer.- Hvis der ikke er indtastet koefficienter

til ligningen- Hvis der ikke er fundet løsninger til ligningen

*6 Der kan ikke hentes koefficient- ogløsningsdata til en lineær ligning samtidigfra hukommelsen.

20050301

1-6 Menuen Program (PRGM)Når du vil åbne menuen Program (PRGM), skal du først skifte til en af tilstandene RUN • MATeller PRGM i hovedmenuen og derefter trykke på !J(PRGM). Nedenfor kan du se,hvad du kan vælge i menuen Program (PRGM).

• {COM} ...... {menu med programkommandoer}

• {CTL} ........ {menu med programkontrolkommandoer}

• {JUMP} .... {menu med hopkommando}

• {? } ............ {indtastningsprompt}

• {^} ........... {outputkommando}

• {CLR } ....... {menu med rydkommando}

• {DISP } ...... {menu med viskommando}

• {REL} ....... {menu med relationsoperatorer til betinget hop}

• {I/O} .......... {menu til I/O-kontrol/overførselskommando}

• {:} ............. {forbindelse mellem flere sætninger}

Følgende menu med funktionstaster vises, hvis du trykker på !J(PRGM) i tilstandenRUN • MAT eller PRGM, når der er valgt binære tal, oktaler, decimaler eller heksadecimalersom standardtalsystem.

• {Prog} ...... {programgenkald}

• {JUMP}/{?}/{^}/{REL}/{:}

De funktioner, der kan vælges med funktionstasterne, er de samme som i Comp-tilstand.

I "8 Programmering" kan du finde flere oplysninger om kommandoerne i de forskelligemenuer, du kan få adgang til fra menuen Program.

1-6-1Menuen Program (PRGM)

20050301

1-7 Brug af skærmbilledet SetupSkærmbilledet Setup i denne tilstand viser den aktuelle status for tilstandsindstillingerne.Du kan ændre det, du vil. Nedenfor kan du se, hvordan du ændrer de valgte indstillinger i etSetup-skærmbillede.

u Sådan ændres indstillinger for en tilstand1. Marker det ønskede ikon, og tryk på w for at skifte til en tilstand, så tilstandens første

skærmbillede vises. Her skal du vælge tilstanden RUN • MAT.

2. Tryk på !m(SET UP), så tilstandensSetup-skærmbillede vises.

• Det skærmbillede, der vises her, er kun eteksempel. Indholdet i skærmbilledet Setupvarierer afhængigt af, hvilken tilstand du harvalgt, og hvilke indstillinger der er valgt til denpågældende tilstand.

3. Brug markørtasterne f og c, og flyt fremhævelsen til det element, du vil ændreindstilling for.

4. Tryk på den funktionstast (1 til 6), der er markeret med den indstilling, du vil angive.

5. Når du er færdig med at ændre indstillinger, skal du trykke på J for at lukkeskærmbilledet Setup.

k Funktionstastmenuer i skærmbilledet Setup

Nedenfor beskrives de indstillinger, du kan angive ved at bruge funktionstasterne iskærmbilledet Setup.

angiver standardindstilling.

u Input Mode• {Math}/{Line}... Matematisk {Math} eller lineær {Linear} indtastningstilstand

1-7-1Brug af skærmbilledet Setup

...

20050301

20050301

uMode (beregning/binær/oktal/decimal/heksadecimal)• {Comp} ... {aritmetisk beregningstilstand}

• {Dec}/{Hex}/{Bin}/{Oct}... {decimal}/{hexadecimal}/{binary}/{octal}

u Frac Result (visningsformat til brøkresultat)• {d/c}/{ab/c}... {uægte brøk}/{blandet tal}

u Func Type (graffunktionstype)Hvis du trykker på en af følgende funktionstaster, ændrer tasten v også funktion.

• {Y=}/{r=}/{Parm}/{X=c}... {rektangulært koordinat}/{polærkoordinatfunktion}/{parameterkoordinat}/

{X = konstant}-graf

• {Y>}/{Y<}/{Yt}/{Ys}... {y>f(x)}/{y<f(x)}/{y≥f(x)}/{y≤f(x)}-ulighedsgraf

uDraw Type (metode til graftegning)• {Con}/{Plot}

... {forbundne punkter}/{ikke-forbundne punkter}

uDerivative (visning af differentialkvotient)• {On}/{Off}

... {visning til}/{visning fra}, når der anvendes Graph-to-Table, Table & Graphog Trace

uAngle (standardvinkelenhed)• {Deg}/{Rad}/{Gra}

... {grader}/{radianer}/{nygrader}

uComplex Mode• {Real} ... {beregning udelukkende i reelle tal}

• {a + bi}/{r ∠θ}... visning af en kompleks beregning i {rektangulært format}/{polært format}

uCoord (visning af koordinater til grafmarkør)• {On}/{Off}

... {visning til}/{visning fra}

uGrid (visning af gitterlinjer til grafen)• {On}/{Off}



20050301

uAxes (visning af akser til grafen)• {On}/{Off}


u Label (visning af tekst på grafens akser)• {On}/{Off}


uDisplay (visningsformat)• {Fix}/{Sci}/{Norm}/{Eng}

... {specifikation af fast antal decimalpladser}/{specifikation af antal betydendecifre}/{indstilling af normal visning}/{tilstanden Engineering}

u Stat Wind (metode til indstilling af V-Window til statistisk graf)• {Auto}/{Man}

... {automatisk}/{manuel}

uResid List (restberegning)• {None}/{LIST}

... {ingen beregning}/{vis specifikation af de beregnede restdata}

u List File (indstillinger for visning af listefil)• {FILE} ... {indstillinger for listefilen på skærmen}

u Sub Name (listenavngivning)• {On}/{Off}


uGraph Func (funktionsvisning under graftegning og -sporing)• {On}/{Off}


uDual Screen (status for tilstanden til to skærmbilleder)• {G+G}/{GtoT}/{Off}

... {graftegning i begge skærmbilleder}/{graf i det ene skærmbillede og numerisktabel i det andet}/{to skærmbilleder fra}

u Simul Graph (tilstand til samtidig tegning af grafer)• {On}/{Off}

... {samtidig tegning af grafer til (alle grafer tegnes samtidig)}/{samtidig tegning afgrafer fra (graferne tegnes i numerisk rækkefølge efter område)}


20050301

uBackground (baggrund til grafvisning)• {None}/{PICT}

... {ingen baggrund}/{specifikation af baggrundsbillede til graf}

u Sketch Line (overlagt linjetype)• { }/{ }{ }/{ }

... {normal}/{fed}/{punkteret}/{stiplet}

uDynamic Type (dynamisk graftype)• {Cnt}/{Stop}

... {nonstop (fortløbende)}/{automatisk stop efter 10 tegninger}

u Locus (tilstanden Locus til dynamisk graf)• {On}/{Off}

... {geometrisk sted tegnet}/{geometrisk sted ikke tegnet}

u Y=Draw Speed (tegnehastighed for dynamisk graf)• {Norm}/{High}

... {normal}/{høj hastighed}

u Variable (indstillinger for generering af tabeller og tegning af grafer)• {RANG}/{LIST}

... {brug tabelområde}/{brug listedata}

u Σ Display (visning af Σ-værdi i rekursionstabel)• {On}/{Off}


u Slope (visning af differentialkvotient ved aktuel markørposition i keglesnit)• {On}/{Off}


u Payment (indstilling for betalingsperiode)• {BGN}/{END}

... indstilling af betalingsperiodens {start}/{ophør}


20050301

20050301

*1Der skal bruges et år på 365 dage tildatoberegning i tilstanden TVM.Ellers vises der en fejlmeddelelse.

*2Hvis du vælger "Form" (formel), vises enformel i cellen som en formel. "Form" påvirkerikke andre data i cellen end formeldata.

*3Angiver, hvilken retning markøren bevæges i, nårdu trykker på tasten w for at registrere indtastededata i en celle, når kommandoen Sequencegenererer en taltabel, og når du henter data fraList-hukommelsen.

uDate Mode (indstilling af antal dage pr. år)• {365}/{360}

... renteberegninger vha. {365}*1/{360} dage pr. år

uAuto Calc (automatisk regnearksberegning)• {On}/{Off}

... {udfør}/{udfør ikke} formlerne automatisk

u Show Cell (visningstilstand for celle i regneark)• {Form}/{Val} ... {formel}*2/{værdi}

uMove (markørretning i regnearkscelle)*3

• {Low}/{Right} ... {flyt nedad}/{flyt mod højre}


20050301

1-8-1Brug af skærmhentning

1-8 Brug af skærmhentningNår du arbejder med lommeregneren, kan du når som helst tage et billede af det visteskærmbillede og gemme det i en speciel hukommelse.

u Sådan hentes et skærmbillede1. Få vist det skærmbillede, du gerne vil gemme, så du kan hente det senere.

2. Tryk på !h(CAPTURE).• Nu vises en dialogboks, hvor du kan vælgeet hukommelsesområde.

3. Indtast en værdi fra 1 til 20, og tryk derefter på w.• Det gemmer skærmbilledet i hukommelsesområdet"Capt n" (n = den værdi, du har indtastet).

• Du kan ikke gemme et skærmbillede, der viser en meddelelse om, at en funktion ellerdatakommunikation er i gang eller ved at blive udført.

• Der vises en fejlmeddelelse, hvis der ikke er tilstrækkelig plads i hovedhukommelsen til atgemme skærmbilledet.

u Sådan hentes et skærmbillede fra hukommelsen1. Tryk på K6(g)6(g)5(CAPT) 1(RCL) i tilstanden RUN • MAT

(lineær indtastningstilstand).

2. Indtast et hukommelsesnummer mellem 1 og 20, og tryk derefter på w.

• Du kan også bruge kommandoen RclCapt i et program og på den måde hente etskærmbillede fra hukommelsen.

20050301

1-9 Hvis du bliver ved med at have problemer…Hvis du bliver ved med at have problemer, når du forsøger at udføre en handling, kandu prøve fremgangsmåderne nedenfor, så du er sikker på, at der ikke er noget galtmed lommeregneren.

kkkkk Valg af lommeregnerens standardindstillinger

1. Skift til tilstanden SYSTEM fra hovedmenuen.

2. Tryk på 5(RSET).

3. Tryk på 1(STUP), og tryk derefter på 1(Yes).

4. Tryk på Jm for at vende tilbage til hovedmenuen.

Skift nu til den rigtige tilstand, og udfør beregningen igen, mens du lægger mærke til, hvadder sker på skærmen.

kkkkkHvis lommeregneren ikke reagerer

• Hvis lommeregneren ikke reagerer, når du trykker på tasterne, skal du trykke på knappenP bag på lommeregneren, så alle indstillinger ændres tilbage til standardindstillingerne(se side α-5-1). Du skal dog være opmærksom på, at det kan slette alle data ilommeregnerens hukommelse.

1-9-1Hvis du bliver ved med at have problemer…

20050301

kkkkkMeddelelse om lavt batteriniveau

Hvis en af følgende meddelelser vises, skal du slukke for lommeregneren med det sammeog udskifte batterierne som angivet.

Hvis du bliver ved med at bruge lommeregneren uden at udskifte batterierne, slukkes derautomatisk for strømmen, så indholdet i hukommelsen ikke går tabt. Hvis det sker, kan duikke tænde for lommeregneren igen, og du risikerer, at data i hukommelsen enten bliverødelagt eller går tabt.

# Du kan ikke udføre handlinger, der omfatterdatakommunikation, når meddelelsen om lavtbatteriniveau vises.

1-9-2Hvis du bliver ved med at have problemer…

20050301

Manuelle beregninger2-1 Grundlæggende beregninger2-2 Specielle funktioner

2-3 Angivelse af vinkelenhed og visningsformat2-4 Funktionsberegninger

2-5 Numeriske beregninger2-6 Beregninger med komplekse tal

2-7 Binære, oktale, decimale og heksadecimale beregningermed hele tal

2-8 Matrixberegninger

Kapitel 2

Lineær/matematisk indtastningstilstand (side 1-3-8)

• Alle handlingerne i dette kapitel beskrives vha. den lineæreindtastningstilstand, medmindre andet er angivet.

• Indtastningstilstanden angives af følgende symboler, når det er nødvendigt.

<Math> .... Matematisk indtastningstilstand

<Line> ..... Lineær indtastningstilstand

20050301

2-1-1Grundlæggende beregninger

2-1 Grundlæggende beregninger

kkkkkAritmetiske beregninger

• Angiv aritmetiske beregninger, som de skrives, fra venstre mod højre.

• Brug tasten - til indtastning af minustegnet foran en negativ værdi.

• Beregningerne udføres internt med en 15-cifret mantisse. Resultatet afrundes til en10-cifret mantisse, før det vises.

• Multiplikation og division har fortrinsret frem for addition og subtraktion ved blandedearitmetiske beregninger.

Eksempel Handling

23 + 4,5 – 53 = –25,5 23+4.5-53w

56 × (–12) ÷ (–2,5) = 268,8 56*-12/-2.5w

(2 + 3) × 102 = 500 (2+3)*1E2w*1

1 + 2 – 3 × 4 ÷ 5 + 6 = 6,6 1+2-3*4/5+6w

100 – (2 + 3) × 4 = 80 100-(2+3)*4w

2 + 3 × (4 + 5) = 29 2+3*(4+5w*2

(7 – 2) × (8 + 5) = 65 (7-2)(8+5)w*3

<Line>6 = 0,3 36 /(4*5)w*4

4 × 5 10<Math>$6c4*5w

(1 + 2i) + (2 + 3i) = 3 + 5i (b+c!a(i))+(c+d!a(i))w

(2 + i) × (2 – i) = 5 (c+!a(i))*(c-!a(i))w

*1(2+3)E2 giver ikke det korrekte resultat.Sørg for at angive beregningen som vist.

*2Afsluttende parenteser (umiddelbart før dertrykkes på tasten w) kan udelades, uansethvor mange der er påkrævet.

*3Et multiplikationstegn lige foran en åbenparentes kan udelades.

*4Det svarer til 6 / 4 / 5 w.

20050301


*1De viste værdier afrundes til det antaldecimaler, som du angiver.

kkkkkAntal decimaler, antal betydende cifre, normalt visningsområde[SET UP]- [Display] -[Fix] / [Sci] / [Norm]

• Selvom du har angivet antallet af decimaler eller betydende cifre, udføres de interneberegninger stadigvæk med en 15-cifret mantisse, og de viste værdier lagres med en10-cifret mantisse. Brug Rnd i menuen Numeric Calculation (NUM) (side 2-4-1) tilafrunding af den viste værdi i overensstemmelse med indstillingerne for antallet afdecimaler og betydende cifre.

• Indstillingerne for antallet af decimaler (Fix) og betydende cifre (Sci) er gældende, indtil duændrer dem, eller indtil du ændrer indstillingen for det normale visningsområde (Norm).

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 100 ÷ 6 = 16,66666666...

Tilstand Handling Skærm

100/6w 16.66666667

4 decimaler !m(SET UP) f (eller c 12 gange)*1

1(Fix)ewJw 16.6667

5 betydende cifre !m(SET UP) f (eller c 12 gange)*1

2(Sci)fwJw 1.6667E+01

Annullerer specifikation !m(SET UP) f (eller c 12 gange)3(Norm)Jw 16.66666667

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 200 ÷ 7 × 14 = 400

Tilstand Handling Skærm

200/7*14w 400

3 decimaler !m(SET UP) f (eller c 12 gange)1(Fix)dwJw 400.000

Beregningen 200/7w 28.571fortsætter med på en * Ans × visningskapacitet 10 cifre 14w 400.000

• Hvis den samme beregning udføres med det angivne antal cifre:

200/7w 28.571

Den værdi, der er gemt K6(g)4(NUM)4(Rnd)w 28.571internt, afrundes til det * Ans × angivne antal decimaler 14w 399.994på skærmbilledet Setup.

200/7w 28.571Du kan også angiveantallet af decimaler til 6(RndFi)!-(Ans),2) RndFix(Ans,2)afrunding af interne w 28.570værdier for en bestemt * Ans × beregning.*1 14w 399.980(Eksempel: Angivelse afafrunding til to decimaler)

kkkkk Prioriteret rækkefølge ved beregninger

Denne lommeregner gør brug af fuld algebraisk logik til beregning af delene i en formel ifølgende rækkefølge:1 Type A-funktioner

Koordinattransformation Pol (x, y), Rec (r, θ)Differentialkvotient, differentialkvotient af anden orden, integrationer, Σ-beregningerd/dx, d2/dx2, ∫dx, Σ, Mat, Solve, FMin, FMax, List→Mat, Seq, Min, Max, Median, Mean,Augment, Mat →List, P(, Q(, R(, t(, List, RndFix, log abSammensatte funktioner*2 fn, Yn, rn, Xtn, Ytn, Xn


*1Hvis du vil deaktivere afrundingen, skal duangive 10 som det betydende antal cifre.

*2Du kan kombinere indholdet af flerefunktionshukommelses- (fn) placeringer ellergrafhukommelses- (Yn, rn, Xtn, Ytn, Xn)placeringer til sammensatte funktioner. Hvis duf.eks. angiver fn1(fn2), resulterer det i densammensatte funktion fn1°fn2 (se side 5-3-3).

En sammensat funktion kan bestå af op tilfem funktioner.

# Du kan ikke bruge beregningsudtrykkenedifferential, 2. ordens differential, integration, Σ,maksimums-/minimumsværdi, Solve, RndFix ellerlog ab i beregningsbetegnelsen RndFix.

2005090120070101

20050301


2 Type B-funktioner

Ved disse funktioner indtastes værdien, og derefter trykkes der på funktionstasten.

x2, x–1, x!, ° ’ ”, ENG-symboler, vinkelenhed °, r, g

3 Potens/rod ^(xy), x

4 Brøker a b/c

5 Forkortet multiplikationsformat foran π, hukommelsesnavn eller variabelnavn.

2π, 5A osv.

6 Type C-funktioner

Ved disse funktioner trykkes der på funktionstasten og derefter indtastes værdien.

, 3 , log, In, ex, 10x, sin, cos, tan, sin–1, cos–1, tan–1, sinh, cosh, tanh, sinh–1, cosh–1,tanh–1, (–), d, h, b, o, Neg, Not, Det, Trn, Dim, Identity, Sum, Prod, Cuml, Percent, AList,Abs, Int, Frac, Intg, Arg, Conjg, ReP, ImP

7 Forkortet multiplikationsformat foran type A-funktioner, type C-funktioner og parenteser.

2 , A log2 osv.3

8 Permutation, kombination nPr, nCr, ∠9 ×, ÷0 +, –

! Relationsoperatorer =, , >, <, I, H

@ And (logisk operator), and (bitvis operator)

# Or (logisk operator), or, xor, xnor (bitvis operator)

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 + 3 × (log sin2π2 + 6,8) = 22,07101691 (vinkelenhed = Rad)

# Når funktioner med samme prioritet anvendes iserier, udføres de fra højre mod venstre.exIn → ex{In( )}120 120

Ellers udføres de fra venstre mod højre.

# Sammensatte funktioner udføres fra højremod venstre.

# Det, der står i parenteser, får højeste prioritet.

G

1

2

3

4

5

6

2005090120070101

20050301


# De fleste af tasterne på lommeregnerenfungerer ikke, mens der vises enfejlmeddelelse.

Tryk på J for at fjerne fejlen og få vistfejlen (se side 1-3-5).

# Se tabellen over fejlmeddelelser på side α-1-1for at få oplysninger om andre fejl.

kMultiplikationshandlinger uden en multiplikationstegn

Du kan udelade multiplikationstegnet (×) i følgende handlinger.

• Foran type A-funktioner (1 på side 2-1-3) og type C-funktioner (6 på side 2-1-4) undtagenved negative tegn○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2sin30, 10log1.2, 2 3, 2Pol(5, 12) osv.

• Foran konstanter, variable navne, hukommelsesnavne○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2π, 2AB, 3Ans, 3Y1 osv.

• Foran en åben parentes○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 3(5 + 6), (A + 1)(B – 1) osv.

kOverløb og fejl

Hvis et angivet indtastnings- eller beregningsområde overskrides, eller hvis indtastningen erugyldig, vises der en fejlmeddelelse på skærmen. Der kan ikke foretages nogen handlingerpå lommeregneren, mens der vises en fejlmeddelelse. Følgende hændelser bevirker, at dervises en fejlmeddelelse på skærmen.

• Hvis et resultat, det være sig foreløbigt eller endeligt, eller en værdi i hukommelsenoverskrider ±9.999999999 × 1099 (Ma ERROR).

• Hvis der bliver gjort forsøg på at udføre en funktionsberegning, der overskriderindtastningsområdet (Ma ERROR).

• Hvis der bliver gjort forsøg på at udføre en ugyldig handling under statistiske beregninger(Ma ERROR). Hvis der f.eks. bliver gjort forsøg på at opnå 1VAR uden dataindtastning.

• Hvis en forkert datatype angives til argumentet for en funktionsberegning (Ma ERROR).

• Hvis den numeriske værdistak eller kommandostakken overskrides (Stack ERROR).For eksempel ved indtastning af 25 successive ( efterfulgt af 2 + 3 * 4 w.

• Hvis der bliver gjort forsøg på at udføre en beregning med en ugyldig formel (SyntaxERROR). For eksempel 5 ** 3 w.

2005090120070101

20050301

• Hvis du forsøger at udføre en beregning, der bevirker, at hukommelseskapacitetenoverskrides. (Memory ERROR).

• Hvis du bruger en kommando, der kræver et argument, uden at angive et gyldigt argument(Argument ERROR).

• Hvis der bliver gjort forsøg på at bruge en ugyldig størrelse under matrixberegninger(Dimension ERROR).

• Hvis du forsøger at udføre en beregning, der resulterer i et komplekst tal, nårlommeregneren er i tilstanden Real. Bemærk, at Real vælges for indstillingen ComplexMode på skærmbilledet Setup (Non-Real ERROR).

kHukommelseskapacitet

Hver gang du trykker på en tast i den lineære indtastningstilstand, anvendes der enten enbyte eller to byte. Nogle af de funktioner, der kræver en byte, er: b, c, d, sin, cos, tan,log, In, , and π. Nogle af de funktioner, der kræver to byte, er d/dx(, Mat, Xmin, If, For,Return, DrawGraph, SortA(, PxIOn, Sum og an+1.

Yderligere oplysninger om antallet af byte påkrævet til hver funktion i matematiskindtastningstilstand finder du på side 1-3-9.


# Efterhånden som du indtaster numeriskeværdier eller kommandoer, vises de til venstrepå skærmen. Beregningsresultater visesderimod til højre på skærmen.

# Indtastnings- og outputværdier for mantissenkan bestå af maks. 15 cifre og maks. to cifrefor eksponenten. Interne beregninger foretagesogså med en 15-cifret mantisse og entocifret eksponent.

20050301

2-2 Specielle funktioner

kkkkkBeregninger med variable

Eksempel Handling Skærm

193.2aav(A)w 193.2

193.2 ÷ 23 = 8,4 av(A)/23w 8.4

193.2 ÷ 28 = 6,9 av(A)/28w 6.9

kkkkkHukommelse

uVariable (hukommelsen Alpha)Denne lommeregner er som standard udstyret med 28 variable. Du kan anvende variable tillagring af værdier, som du vil bruge i beregninger. Variable identificeres af navne beståendeaf ét bogstav, der udgøres af et bogstav fra A-Z plus r og θ. Den maksimale værdi, der kantildeles variable, er 15 cifre for mantissen og 2 cifre for eksponenten.

u Sådan tildeles en værdi til en variabel

[værdi] a [variabelnavn] w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tildeles 123 til variabel A

Abcdaav(A)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tilføjes 456 til variabel A, og sådan gemmes resultatet i variabelB

Aav(A)+efgaa

l(B)w

2-2-1Specielle funktioner

# Det variable indhold bevares, selvom duslukker for lommeregneren.

20050301

u Sådan får du vist indholdet af en variabel○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan får du vist indholdet af variabel A

Aav(A)w

u Sådan fjernes en variabel○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan fjernes variabel A

Aaaav(A)w

u Sådan tildeles den samme værdi til mere end en variabel[værdi]a [første variabelnavn*1]a3(~) [sidste variabelnavn*1]w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tildeles en værdi på 10 til variabel A til og med F

Abaaav(A)

a3(~)at(F)w

uFunktionshukommelse [OPTN]-[FMEM]

Funktionshukommelsen (f1~f20) er praktisk til midlertidig lagring af udtryk, der ofteanvendes. Vi anbefaler, at tilstanden GRAPH bruges til udtryk og PRGM til programmerved længerevarende lagring.

• {STO}/{RCL}/{fn}/{SEE} ... {funktionslagring}/{funktionstilbagekaldelse}/{specifikationaf funktionsområde som et variabelnavn i et udtryk}/{funktionsliste}


*1 Du kan ikke bruge r eller θ som variabelnavn.

20050301

u Sådan gemmes en funktion○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan gemmes funktionen (A+B) (A–B) som funktionshukommelsenummer 1

(av(A)+al(B))

(av(A)-al(B))

K6(g)6(g)3(FMEM)1(STO)bw

JJJ

u Sådan tilbagekaldes en funktion○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tilbagekaldes indholdet af funktionshukommelse nummer 1

K6(g)6(g)3(FMEM)

2(RCL)bw

u Sådan tilbagekaldes en funktion som en variabel

daav(A)w

baal(B)w

K6(g)6(g)3(FMEM)3(fn)

b+cw

u Sådan får du vist en liste over tilgængelige funktioner

K6(g)6(g)3(FMEM)

4(SEE)


# Hvis det funktionshukommelsesnummer, dugemmer en funktion i, allerede indeholder enfunktion, erstattes den forrige funktion medden nye.

# Den tilbagekaldte funktion vises på skærmenved den aktuelle markørplacering.

20050301


u Sådan slettes en funktion○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan slettes indholdet af funktionshukommelse nummer 1

AK6(g)6(g)3(FMEM)

1(STO)bw

• Hvis lagringshandlingen udføres, mens skærmen er tom, slettes funktionen i denangivne funktionshukommelse.

u Sådan anvendes gemte funktioner○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan gemmes x3 + 1, x2 + x i funktionshukommelsen, og sådantegnes grafen efterfølgende: y = x3 + x2 + x + 1

Brug følgende V-Window-indstillinger.

Xmin = – 4, Xmax = 4, Xscale = 1

Ymin = –10, Ymax = 10, Yscale = 1

!m(SET UP)ccc1(Y=)J

AvMd+bK6(g)6(g)3(FMEM)1(STO)bw(stores (x3 + 1))

JAvx+v1(STO)cw(stores (x2 + x))

JA!4(SKTCH)1(Cls)w

5(GRPH)1(Y=)

K6(g)6(g)3(FMEM)3(fn)b+

3(fn)cw

• Yderligere oplysninger om tegning af grafer finder du i kapitel 5 Tegning af grafer.

# Du kan også bruge a til lagring af enfunktion i funktionshukommelsen i et program.I dette tilfælde skal du sætte funktionen idobbelte anførselstegn.

20050401

kkkkk Funktionen Answer

Med funktionen Answer gemmes det resultat, du sidst beregnede, automatisk ved attrykke på w(medmindre w -tasthandlingen resulterer i en fejl). Resultatet gemmes isvarhukommelsen.

u Sådan bruges indholdet af svarhukommelsen i en beregning○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 123 + 456 = 579789 – 579 = 210

Abcd+efgw

hij-!-(Ans)w

I matematisk indtastningstilstand opfriskes svarhukommelsen med hver beregning.Bemærk imidlertid, at fremkaldningsoperationen for indholdet i svarhukommelsen eranderledes end den, der anvendes i lineær indtastningstilstand. Se "Historiefunktion"(side 2-2-6) angående detaljer.

kkkkkUdførelse af kontinuerlige beregninger

Svarhukommelsen giver dig mulighed for at bruge resultatet i en beregning som et afargumenterne i den næste beregning.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 ÷ 3 =1 ÷ 3 × 3 =

Ab/dw

(Fortsætter)*dw

Kontinuerlige beregninger kan også bruges sammen med type B-funktioner (x2, x-1, x!,side 2-1-4), +, –, ^(xy), x , ° ’ ”, osv.


20050901

# Den maksimale værdi, som svarhukommelsenkan indeholde, er 15 cifre for mantissen og2 cifre for eksponenten.

# Svarhukommelsen kan kun indeholdenumeriske værdier og beregningsresultater.

# Indholdet i svarhukommelsen slettes ikke,når du trykker på tasten A, eller når duslukker for lommeregneren.

# Hvis du vælger indtastningstilstanden Linear,ændres indholdet i svarhukommelsen ikkeved en handling, der tildeler værdier tilhukommelsen Alpha (f.eks.:faav(A)w).

2005090120070101

20050401


kkkkkHistoriefunktion

Historiefunktionen bevarer en historie af beregningsudtryk og -resultater i matematiskindtastningstilstand. Op til 30 sæt beregningsudtryk og -resultater bevares.

b+cw

*cw

Det er også muligt at redigere de beregningsudtryk, som er bevaret af historiefunktionenog genberegne. Dette vil genberegne alle udtrykkene begyndende fra det redigeredeudtryk.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Ændring af "1+2" til "1+3" og genberegning

Udfør den følgende operation ved at følge ovenstående eksempel.

ffffdDdw

# Den værdi, som er gemt i svarhukommelsen,afhænger altid af det resultat, somfrembringes af den udførte beregning. Hvishistorieindholdet indeholder operationer, somanvender svarhukommelsen, vil redigering afen beregning muligvis påvirke den værdi isvarhukommelsen, som anvendes iefterfølgende beregninger.

- Hvis der er en serie beregninger, som anvendersvarhukommelsen til at inkludere resultatet afden foregående beregning i den næsteberegning, vil redigering af en beregning påvirkeresultaterne af alle de andre beregninger, somkommer efter den.

- Når den første beregning i historien indeholderindhold i svarhukommelsen, er værdien isvarhukommelsen "0", fordi der ikke er nogenberegning før den første beregning i historien.

20050901

20050401


k Stakke

Enheden gør brug af blokke, de såkaldte stakke, til lagring af lavt prioriterede værdier ogkommandoer. Der er en numerisk værdistak bestående af 10 niveauer, en kommandostakbestående af 26 niveauer og en underprogramstak bestående af 10 niveauer. Der vises enfejlmeddelelse, hvis du udfører en beregning, der er så kompleks, at den overskriderkapaciteten for den tilgængelige numeriske værdistak eller kommandostak, eller hvisudførelsen af et underprogram overskrider underprogramstakkens kapacitet.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel

1

2

3

4

5

b

c

d

e

f

g

h

2

3

4

5

4

×((+×(+

...

...Numerisk værdistak Kommandostak

# Beregninger udføres i overensstemmelse medprioritetsrækkefølgen. Når en beregning erudført, fjernes den fra stakken.

# Lagring af et komplekst tal kræver op til tonumeriske værdistakniveauer.

# Lagring af en funktion på to byte kræver op tilto kommandostakniveauer.

20050901

20050401

kBrug af flere sætninger

Flere sætninger dannes ved at sætte en række individuelle sætninger sammen til sekventieludførelse. Du kan bruge flere sætninger i manuelle beregninger og i programmeredeberegninger. Du kan sætte sætninger sammen, så de danner flere sætninger, på toforskellige måder.

• Kolon (:)

Sætninger, der sættes sammen med koloner, udføres fra venstre til højre uden at stoppe.

• Kommandoen Display Result (^)

Når udførelsen når slutningen af en sætning efterfulgt af en kommando til visning afresultatet, stopper udførelsen, og resultatet op til det punkt vises på skærmen. Du kanfortsætte udførelsen ved at trykke på tasten w.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 6,9 × 123 = 848,7123 ÷ 3,2 = 38,4375

Abcdaav(A)

!J(PRGM)6(g)5(:)g.j

*av(A)!J(PRGM)5(^)

av(A)/d.cw

w


# Du kan ikke konstruere en sammensætningbestående af flere sætninger, hvis en afsætningerne direkte gør brug af resultatet afden forrige sætning.

Eksempel: 123 × 456: × 5

Ugyldig

20050901

20050301

2-3 Angivelse af vinkelenhedog visningsformat

Før du udfører en beregning den første gang, skal du bruge skærmbilledet Setup tilangivelse af vinkelenhed og visningsformat.

kkkkkAngivelse af vinkelenhed [SET UP]- [Angle]

1. Marker Angle på skærmbilledet Setup.

2. Tryk på funktionstasten for den vinkelenhed, du vil angive, tryk derefter på J.

• {Deg}/{Rad}/{Gra} ... {grader}/{radianer}{nygrader}

• Forholdet mellem grader, nygrader og radianer er vist nedenfor.

360° = 2π radianer = 400 nygrader

90° = π/2 radianer = 100 nygrader

kkkkkAngivelse af visningsformat [SET UP]- [Display]

1. Marker Display på skærmbilledet Setup.

2. Tryk på funktionstasten for det element, du vil angive, tryk derefter på J.

• {Fix}/{Sci}/{Norm}/{Eng} ... {angivelse af et fast antal decimaler}/{angivelse af antallet af betydende cifre}/{normal visning}/{tilstanden Engineering}

u Sådan angives antallet af decimaler (Fix)○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan angives to decimaler

1(Fix) cw

Tryk på det tal på lommeregneren, der svarer tildet antal decimaler, du vil angive (n = 0 to 9).

2-3-1Angivelse af vinkelenhed og visningsformat

# De viste værdier afrundes til det antaldecimaler, som du angiver.

20050301

2-3-2Angivelse af vinkelenhed og visningsformat

# De viste værdier afrundes til det antal betydendecifre, som du angiver.

# Symbolet Engineering, der gør mantissen til enværdi mellem 1 og 1.000, vælges automatiskaf lommeregneren, når notationen Engineeringer aktiv.

u Sådan angives antallet af betydende cifre (Sci)○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan angives antallet af betydende cifre

2(Sci) dw

Tryk på det tal på lommeregneren,der svarer til det antal betydendecifre, du vil angive (n = 0 to 9).Hvis du trykker på 0, bliver antalletaf betydende cifre 10.

u Sådan angives normalvisningen (Norm 1/Norm 2)Tryk på 3 (Norm) for at skifte mellem Norm 1 og Norm 2.

Norm 1: 10–2 (0,01)>|x|, |x| >1010

Norm 2: 10–9 (0,000000001)>|x|, |x| >1010

Ab/caaw (Norm 1)

(Norm 2)

u Sådan angives notationsvisningen Engineering (Eng mode)Tryk på 4 (Eng) for at skifte mellem notationen Engineering og Standard. Indikatoren /Evises på skærmen, mens notationen Engineering er aktiv.

Du kan bruge følgende symboler til konvertering af værdier til notationen Engineering,f.eks. 2,000 (= 2 × 103) → 2k.

E (Exa) × 1018 m (milli) × 10–3

P (Peta) × 1015 µ (micro) × 10–6

T (Tera) × 1012 n (nano) × 10–9

G (Giga) × 109 p (pico) × 10–12

M (Mega) × 106 f (femto) × 10–15

k (kilo) × 103

20050301

2-4 Funktionsberegninger

k Funktionsmenuer

Denne lommeregner har fem funktionsmenuer, der giver adgang til videnskabeligefunktioner, som ikke er trykt på tasterne.

• Indholdet i funktionsmenuen skifter efter, hvilken tilstand du har valgt i hovedmenuen, førdu trykkede på tasten K. Følgende eksempler viser, hvordan funktionsmenuerne ser udi tilstanden RUN • MAT.

uuuuuHyperbelberegninger (HYP) [OPTN]-[MAT]

• {sinh}/{cosh}/{tanh} ... hyperbolsk {sinus}/{cosinus}/{tangens}

• {sinh–1}/{cosh–1}/{tanh–1} ... invers hyperbolsk {sinus}/{cosinus}/{tangens}

uuuuuSandsynligheds-/fordelingsberegninger (PROB) [OPTN]-[PROB]

• {x!} ... {tryk her, når du har indtastet en værdi for at få fakultetet af værdien}.

• {nPr}/{nCr} ... {permutation}/{kombination}

• {Ran#}... {pseudogenerering af tilfældigt tal (0 til 1)}

• {P(}/{Q(}/{R(} ... normal fordelingssandsynlighed {P(t)}/{Q(t)}/{R(t)}

• {t(} ... {værdi af normaliseret variant t(x)}

uuuuuNumeriske beregninger (NUM) [OPTN]-[NUM]

• {Abs} ... {vælg dette punkt, og indtast en værdi for at få den absolutte (numeriske) værdiaf værdien}

• {Int}/{Frac} ... vælg dette punkt, og indtast en værdi for at uddrage {heltal}/{brøk}-delen.

• {Rnd} ... {afrunder den værdi, der anvendes til interne beregninger, til 10 betydende cifre(for at matche værdien i svarhukommelsen), eller til det antal decimaler (Fix) ogantal betydende cifre (Sci), du har angivet}.

• {Intg} ... {vælg dette punkt, og indtast en værdi for at få det største heltal, der ikke erstørre end værdien}.

• {RndFi} ... {afrunder den værdi, der anvendes til interne beregninger, til de angivne cifre(0~9) (se side 2-1-3)}.

2-4-1Funktionsberegninger

20050301

*1Menufunktionen { ° ' " } er kun tilgængelig,når der er vist et beregningsresultat.

*2Menufunktionerne {ENG} og {ENG} er kuntilgængelige, når der er vist etberegningsresultat.

uuuuu Vinkelenheder, koordinatomregning og sexagesimale handlinger (ANGL)[OPTN]-[ANGL]

• {°}/{r}/{g} ... {grader}/{radianer}/{nygrader} til en specifik indtastningsværdi

• {° ' "} ... {specifikke grader (timer), minutter, sekunder, når der indtastes en værdi i grader/minutter/sekunder}

• {° ' "} ... {konverterer decimalværdi til grader/minutter/sekunder}*1

• {Pol(}/{Rec(} ... {rektangulær til polær}/{polær til rektangulær} koordinatkonvertering

• {'DMS} ... {konverterer decimalværdi til sexagesimal værdi}

uuuuu Tekniske symboler (HYP) [OPTN]-[ESYM]

• {m}/{µ}/{n}/{p}/{f} ... {milli- (10–3)}/{mikro- (10–6)}/{nano- (10–9)}/{pico- (10–12)}/{femto- (10–15)}

• {k}/{M}/{G}/{T}/{P}/{E} ... {kilo- (103)}/{mega- (106)}/{giga- (109)}/{tera- (1012)}/{peta- (1015)}/{exa- (1018)}

• {ENG}/{ENG} ... flytter decimaltegnet i den viste værdi tre pladser til {venstre}/{højre} og{øger}/{mindsker} eksponenten med tre. *2

Når du anvender notationen Engineering, ændres det tekniske symbol ogsåefter dette.


# ENG/ENG-skift er slået fra for følgende typer afberegningsresultater.

- Resultat af matrixberegningsindtastning imatematisk indtastningstilstand

- Resultat af listeberegningsindtastning imatematisk indtastningstilstand

20050301

kkkkk Vinkelenheder

Når du vil ændre vinkelenheden for en indtastningsværdi, skal du først trykke påK6(g)5(ANGL). I den viste funktionstastemenu vælger du "°", "r" eller "g".

• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.

Eksempel Handling

Sådan konverteres 4,25 radianer !m(SET UP)cccccc1(Deg)Jtil grader: 243,5070629 4.25K6(g)5(ANGL)2(r)w

47,3° + 82,5rad = 4774,20181° 47.3+82.5K6(g)5(ANGL)2(r)w

2°20�30� + 39�30� = 3°00� 00� 2K6(g)5(ANGL)4(° ' ") 204(° ' ") 304(° ' ")+04(° ' ")394(° ' ")304(° ' ")w5(° ' ")

2.255° = 2°15�18� 2.255K6(g)5(ANGL)6(g)3('DMS)w


# Når du angiver en vinkelenhed, gælder den,indtil du angiver en anden. Angivelsen ændresikke, selvom du slukker for lommeregneren.

20050301

kkkkk Trigonometriske og inverse trigonometriske funktioner

• Sørg for at angive en vinkelenhed, før du udfører beregninger med trigonometriskefunktioner og inverse trigonometriske funktioner.


Eksempel Handling

sin 63° = 0,8910065242 !m(SET UP)cccccc1(Deg)Js63w

πcos (–– rad) = 0,5 !m(SET UP)cccccc3

2(Rad)J<Line>c(!E(π)/3)w

<Math>c$!E(π)c3w

tan (– 35gra) = – 0,6128007881 !m(SET UP)cccccc3(Gra)Jt-35w

2 • sin 45° × cos 65° = 0,5976724775 !m(SET UP)cccccc1(Deg)J2*s45*c65w*1

cosec 30° = 1

= 2!m(SET UP)cccccc

sin30° 1(Deg)J<Line>1/s30w<Math>$1cs30w

sin-10,5 = 30° !m(SET UP)cccccc(x, når sinx = 0,5) 1(Deg)J

!s(sin–1)0.5*2w


π(90° = ––– radianer = 100 nygrader)

2

*1* kan udelades. *2Det er ikke nødvendigt at indtaste nullet forandecimaltegnet.

20050301

k Logaritme- og eksponentialfunktioner


Eksempel Handling

log 1,23 (log101,23) = 0,08990511144 l1.23w

log2 8 = 3 <Line>K4(CALC)6(g)4(logab)2,8)w

<Math>4(MATH)2(logab) 2e8w

In 90 (loge90) = 4,49980967 I90w

101.23 = 16,98243652 !l(10x)1.23w(For at få antilogaritmen tillogaritmen 1,23)

e4,5 = 90,0171313 !I(ex)4.5w(For at få antilogaritmen til denlogaritmen 4,5)

(–3)4 = (–3) × (–3) × (–3) × (–3) = 81 (-3)M4w

–34 = –(3 × 3 × 3 × 3) = –81 -3M4w

1 <Line>7 (= 1237 ) = 1,9886477957!M(x )123w

123

<Math>!M(x )7e123w

<Line>2 + 3 × 3 – 4 = 10 2+3*3!M(x )64-4w*164

<Math>2+3*!M(x )3e64e-4w


*1^ (x y) og x har forrang frem formultiplikation og division.

# Du kan ikke bruge beregningsudtrykkenedifferential, quadratic differential, integration,Σ, maximum/minimum værdi, Solve, RndFixeller log ab i et log ab-beregningsled.

# Den lineære og den matematiske indtastnings-tilstand giver forskellige resultater, når der indtastesto eller flere potenser i serie som: 2M3M2.

Lineær indtastningstilstand. 2^3^2 = 64

Matematisk indtastningstilstand: = 512

Det er, fordi den matematiskeindtastningstilstand behandler ovenståendeindtastning som: 2^(3^(2)).

20050301

kHyperbelfunktioner og inverse hyperbelfunktioner


Eksempel Handling

sinh 3,6 = 18,28545536 K6(g)2(HYP)1(sinh)3.6w

cosh 1,5 – sinh 1,5 K6(g)2(HYP)2(cosh)1.5-= 0,2231301601 1(sinh)1.5w= e–1,5 (Visning: –1,5) I!-(Ans)w(Bevis for cosh x ± sinh x = e±x)

cosh–1 20 = 0,7953654612<Line>

15 K6(g)2(HYP)5(cosh–1)(20/15)w

<Math>K6(g)2(HYP)5(cosh–1)$20c15w

Bestem værdien af x,når tanh 4 x = 0,88

x = tanh–1 0,88 <Line>4 K6(g)2(HYP)6(tanh–1)0.88/4w

= 0,3439419141 <Math>$K6(g)2(HYP)6(tanh–1)0.88c4w


20050301

kAndre funktioner


Eksempel Handling + = 3,65028154 !x( )2+!x( )5w2 5

= 1,755317302 <Line>(3 + i)

+0,2848487846i !x( )(d+!a(i))w

<Math>!x( )d+!a(i)w

(–3)2 = (–3) × (–3) = 9 (-3)xw

–32 = –(3 × 3) = –9 -3xw

<Line>(3!)(x–1)-4!)(x–1))!)(x–1)w

<Math>$1c$1c3e-$1c4w

8! (= 1 × 2 × 3 × .... × 8) 8K6(g)3(PROB)1(x!)w = 40320

3 = 42 <Line>36 × 42 × 49!((3

)(36*42*49)w

<Math>!((3

)36*42*49w

Hvad er den absolutte værdi

af logaritmen til

| log | = 0,1249387366 <Line>K6(g)4(NUM)1(Abs)l(3/4)w

<Math>4(MATH)3(Abs)l$3c4w

Hvad er heltalsdelen af K6(g)4(NUM)2(Int)-3.5w– 3,5? – 3

Hvad er decimaldelen af K6(g)4(NUM)3(Frac)-3.5w– 3,5? – 0,5

Hvad er det nærmeste K6(g)4(NUM)5(Intg)-3.5wheltal, som ikke er størreend – 3,5? – 4


34

?

34

1–––––– = 121 1–– – ––3 4

20050301

kGenerering af tilfældige tal (Ran#)

Denne funktion genererer et ægte 10-cifret tilfældigt eller sekventielt tilfældigt tal, som erstørre end nul og mindre end 1.

• Der genereres et ægte tilfældigt tal, hvis du ikke angiver noget som argument.

Eksempel Handling

Ran# (Genererer et tilfældigt tal). K6(g)3(PROB)4(Ran#)w

(Hver gang du trykker på w, genereres w

et nyt tilfældigt tal). w

• Hvis du angiver et argument på 1-9, genereres tilfældige tal baseret på denne sekvens.

• Hvis du angiver et argument på nul, initialiseres sekvensen.*1

Eksempel Handling

Ran# 1 (Genererer det første tilfældige tal i sekvensen 1). K6(g)3(PROB)4(Ran#)bw

(Genererer det andet tilfældige tal i sekvensen 1). w

Ran# 0 (Initialiserer sekvensen). 4(Ran#)aw

Ran# 1 (Genererer det første tilfældige tal i sekvensen 1). 4(Ran#)bw


*1Hvis du skifter til en anden sekvens ellergenererer et helt tilfældigt tal (udenargument), initialiseres sekvensen.

20050301


kKoordinatomregning

uuuuu Rektangulære koordinater uuuuu Polære koordinater

• Med polære koordinater kan θ beregnes og vises inden for intervallet–180°< θ < 180° (radianer og nygrader har samme interval).


Eksempel Handling

Beregn r og θ°, når x = 14 og y = 20,7 !m(SET UP)cccccc1(Deg)JK6(g)5(ANGL)6(g)1(Pol()14,20.7)wJ

Beregn x og y, når r = 25, og θ = 56° 2(Rec()25,56)w

1 24,989 → 24,98979792 (r)2 55,928 → 55,92839019 (θ)

1 13,979 → 13,97982259 (x)2 20,725 → 20,72593931 (y)

20050301


n! n!nPr = ––––– nCr = –––––––

(n – r)! r! (n – r)!

k Permutation og kombination

uuuuu Permutation uuuuu Kombination


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes det antal måder, 4 elementer udvalgt blandt 10elementer kan ordnes på

Formel Handling

10P4 = 5040 10K6(g)3(PROB)2(nPr)4w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes det antal forskellige mulige kombinationer af 4elementer, der kan udvælges af 10 elementer

Formel Handling

10C4 = 210 10K6(g)3(PROB)3(nCr)4w

kkkkkBrøkerIndtastningen af brøkerne afhænger af den valgte indtastningstilstand.

• Yderligere oplysninger om den matematiske indtastningstilstand finder du under"Indtastningsfunktioner i matematisk indtastningstilstand" på side 1-3-8.

• Resultater af brøkberegninger reduceres altid, før de vises.

Nævner

Uægte brøk Blandet tal

Matematiskindtastningstilstand

Lineærindtastningstilstand

73

13

2

7 { 3 2 { 1 { 3

Tæller Nævner HeltalsdelTæller

($hcd) (1$(&)cebcd)

(h$d) (c$b$d)

20050301


Eksempel Handling

<Math>$2c5e+!$(&)3e1c4 w

<Line>2$5+3$1$4w

<Math>$1c2578e+$1c4572w

<Line>1$2578+1$4572w

<Math>$1c2e*.5w

<Line>1$2*.5w

1.5+2.3!a(i)wMM*3

<Math>$1c$1c3e+$1c4w

<Line>1$(1$3+1$4)w


2 1 73–– + 3 –– = –––5 4 20

1 1––––– + –––––2578 4572 = 6,066202547 × 10–4*1

1–– × 0,5 = 0,25*2

2

*1Når det samlede antal tegn, herunderheltal, tæller, nævner og afgrænsertegn,er større end 10, vises brøken automatiski decimalformat.

*2Beregninger, der indeholder både brøkerog decimaltal, beregnes i decimalformat.

*3Hvis du trykker på M én gang, når dukonverterer decimaltalsdelen af et komplekst taltil en brøk først, vises den reelle del og denimaginære del på separate linjer.

3 231,5 + 2,3i = –– + –– i

2 10

Visning: 3{2

+23{10i

1 12–––––– = ––1 1 7–– + ––3 4

20050301


Skift mellem formatet uægte brøk og blandet tal

Når du trykker på tasten !M(<), skifter den viste brøk mellem blandet tal oguægte brøk.

Skift mellem formatet brøk og decimaltal

• Hvis beregningsresultatet indeholder en brøk, følger visningsformatet (uægte brøk ellerblandet tal) indstillingen "Frac Result" i visningen Setup. Der er flere oplysninger i "1-7 Brugaf skærmbilledet Setup".

• Du kan ikke skifte fra decimaltal til blandet tal, hvis det samlede antal cifre i det blandedetal (heltal, tæller, nævner og separatorsymboler) er større end 10.

kBeregninger med notationen Engineering

Indtast tekniske symboler via notationsmenuen Engineering.


Eksempel Handling

!m(SET UP) f (eller c 12 gange)4(Eng)J

999k (kilo) + 25k (kilo) 999K6(g)6(g)1(EYSM)6(g)1(k)+= 1,024 M (mega) 251(k)w

9 ÷ 10 = 0,9 = 900m (milli) 9/10w= 0,9 K6(g)6(g)1(EYSM)6(g)6(g)3(ENG)*1

= 0,0009k (kilo) 3(ENG)*1

= 0,9 2(ENG)*2

= 900m 2(ENG)*2

*1Omregner den viste værdi til den næste højeretekniske enhed ved at flytte decimaltegnet trepladser til højre.

*2Omregner den viste værdi til den næste laveretekniske enhed ved at flytte decimaltegnet trepladser til venstre.

⇒M⇐

20050301

2-5 Numeriske beregningerI det følgende beskrives de elementer, der er tilgængelige i menuerne, når du udførerberegninger med differential/2. ordens differential, integration, Σ, maksimums-/minimumsværdi og Solve-funktionen.

Når menuen Option er vist, trykker du på 4(CALC) for at få vist funktionsanalysemenuen.Elementerne i denne menu anvendes, når du udfører bestemte former for beregninger.

• {Solve}/{d/dx}/{d2/dx2}/{∫dx}/{FMin}/{FMax}/{Σ(} ... {solve}/{differential}/{2. ordens differential}/{integration}/{minimumsværdi}/{maksimumsværdi}/{Σ (sigma)}-beregninger

k Løsning af ligninger

Du skal anvende følgende syntaks for at anvende Solve-funktionen i et program.

Solve( f(x), n, a, b) (a: nedre grænse, b: øvre grænse, n: første skønsmæssige værdi)

Du kan anvende to forskellige indtastningsmetoder til løsning af ligninger: direkte tildeling ogvariabeltabelindtastning.

Med direkte tildeling (som er den metode, der beskrives her), tildeler du variablene værdierdirekte. Denne indtastningstype er identisk med den, der benyttes med kommandoen Solve itilstanden PRGM.

Variabeltabelindtastning anvendes i forbindelse med funktionen Solve i tilstanden EQUA.Denne indtastningsmetode anbefales til de fleste normale Solve-funktionsindtastninger.

Der opstår en fejl (Time Out), når der ikke er nogen konvergens i løsningen.

Yderligere oplysninger om løsning af ligninger finder du på side 4-3-1.

2-5-1Numeriske beregninger

200509012005090120070101

# Du kan ikke bruge en beregning meddifferential, 2. ordens differential, integration,Σ, maksimums-/minimumsværdi, Solve,RndFix eller log ab i et Solve-beregningsled.

# Hvis du trykker på A under beregning af etSolve (når markøren ikke er vist iskærmbilledet), afbrydes beregningen.

20050301

kDifferentialberegninger [OPTN]-[CALC]-[d /dx]

Hvis du vil udføre differentialberegninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuen ogderefter indtaste værdierne med nedenstående syntaks.

K4(CALC)2(d/dx) f(x),a,tol)

Differentieringen for denne type beregning defineres som:

I denne definition erstattes uendeligt med et tilstrækkeligt lille Ax, hvor værdien i nærhedenaf f ' (a) beregnes som:

For at kunne give den bedst mulige løsning benytter denne enhed central differens til atudføre differentialberegningerne.

Brug af differentialberegning i en graffunktion• Hvis du udelader toleranceværdien (tol), når du anvender differentialkommandoen i en

graffunktion, forenkles beregningen til tegning af grafen. Her ofres præcisionen for at fåtegnet grafen hurtigere. Når toleranceværdien angives, tegnes grafen med sammepræcision, som når du normalt udfører en differentialberegning.

• Du kan også undlade at indtaste differentialkvotientens punkt ved at benytte følgendeformat til differentialgrafen: Y2=d/dx(Y1). Her anvendes variablen X somdifferentialkvotientens punkt.


dd/dx ( f (x), a) ⇒ ––– f (a)

dx

f (a + Ax) – f (a)f '(a) = lim –––––––––––––

AxAx→0

f (a + Ax) – f (a)f '(a) –––––––––––––

Ax

(a: punkt, som du vil bestemmedifferentialkvotienten for, tol: tolerance)

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bestemmes differentialkvotienten ved punktet x = 3for funktioneny = x3 + 4x2 + x – 6 med en tolerance på "tol" = 1E – 5

Indtast funktionen f(x).

AK4(CALC)2(d/dx)vMd+evx+v-g,

Indtast det punkt x = a, som du vil bestemme differentialkvotienten for.

d,

Indtast toleranceværdien.

bE-f)

w

<Math>

A4(MATH)4(d/dx)vMde

+evx+v-ged

w


# I funktionen f(x) kan kun X anvendessom variabel i udtryk. Andre variabler (A-Zeksklusive X, r, θ) behandles som konstanter,og den værdi, der er tildelt variablen,anvendes under beregningen.

# Du kan undlade at indtaste toleranceværdien(tol) og den afsluttende parentes. Hvis duudelader toleranceværdien (tol), anvenderlommeregneren automatisk en værdi for tolsom 1E-10.

# Angiv en toleranceværdi (tol) på 1E-14 ellerstørre. Der opstår en fejl (Time Out), når derikke kan opnås en løsning, der tilfredsstillertoleranceværdien.

# I matematisk indtastningstilstand ertoleranceværdien fast 1E-10 og kan ikkeændres.

# Der kan opstå unøjagtige resultater og fejl pågrund af følgende:- diskontinuerte punkter i x-værdier- ekstreme ændringer i x værdier- medtagelse af det lokale maksimums- og

minimumspunkt i x værdier- medtagelse af vendepunktet i x værdier- medtagelse af udifferentierbare punkter

i x værdier- differentialberegningsresultater, der nærmer

sig nul

200509012005090120070101

20050301

uAnvendelse af differentialberegninger• Differentialer kan adderes, subtraheres, multipliceres og divideres med hinanden.

Derfor:

• Differentialresultaterne kan anvendes ved addition, subtraktion, multiplikation og divisionog i funktioner.

2 × f '(a), log ( f '(a)) osv.

• Funktioner kan anvendes i alle leddene ( f (x), a, tol) i et differential.


# Du kan ikke bruge en beregning meddifferential, 2. ordens differential, integration,Σ, maksimums-/minimumsværdi, Solve,RndFix eller log ab i etdifferentialberegningsled.

# Hvis du trykker på A under beregning af etdifferential (når markøren ikke er vist iskærmbilledet), afbrydes beregningen.

# Brug altid radianer (Rad Mode) somvinkelenhed, når du udfører trigonometriskedifferentialer.

d d––– f (a) = f '(a), ––– g (a) = g'(a)dx dx

f '(a) + g'(a), f '(a) × g'(a) osv.

d––– (sinx + cosx, sin0,5, 1E - 8) osv.dx

20050301

kkkkkBeregninger med 2. ordens differentialer [OPTN]-[CALC]-[d2/dx2]

Når du har åbnet funktionsanalysemenuen, kan du indtaste 2. ordens differentialer medfølgende syntaks.

K4(CALC)3(d2/dx2) f(x),a,tol)

Beregninger med 2. ordens differentialer giver en tilnærmet differentialværdi ved hjælp affølgende 2. ordens differentialformel, som er baseret på Newtons polynomiumsfortolkning.

2 f(a + 3h) – 27 f(a + 2h) + 270 f(a + h) – 490 f(a)+270 f(a – h) – 27 f(a – 2h) +2 f(a – 3h)f ''(a) = –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

180h2

I dette udtryk anvendes værdier for "tilstrækkeligt små intervaller af h" til at opnå en værdi,der er tilnærmet f "(a).

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bestemmes en 2. ordens differentialkoefficient i det punkt,hvor x = 3 for funktionen y = x3 + 4x2 + x – 6Her anvender vi en tolerance tol = 1E – 5

Indtast funktionen f(x).

AK4(CALC)3(d2/dx2) vMd+

evx+v-g,

Indtast 3 som punkt a. Det er differentialkoefficientpunktet.

d,


bE-f)

w


(a: differentialkoefficientpunkt , tol: tolerance)

d2 d2

––– (f (x), a) ⇒ ––– f (a)dx2 dx2

# I funktionen f(x), kan kun X anvendessom variabel i udtryk. Andre variabler (A-Zeksklusive X, r, θ) behandles som konstanter,og den værdi, der er tildelt variablen,anvendes under beregningen.

# Du kan undlade at indtaste toleranceværdien (tol)og den afsluttende parentes.

# Angiv en toleranceværdi (tol) på 1E-14 eller større.Der opstår en fejl (Time Out), når der ikke kanopnås en løsning, der tilfredsstillertoleranceværdien.

200509012005090120070101

20050301

<Math>

A4(MATH)5(d2/dx2)vMde

+evx+v-gedw

uAnvendelse af 2. ordens differentialer• Aritmetiske handlinger kan udføres med to 2. ordens differentialer.

Derfor:

f ''(a) + g''(a), f ''(a) × g''(a) osv.

• Resultatet af en 2. ordens differentialberegning kan anvendes i en efterfølgendearitmetisk eller funktionsberegning.

2 × f ''(a), log ( f ''(a) ) osv.

• Funktioner kan anvendes i leddene ( f (x), a, tol ) i et 2. ordens differentialudtryk.


d2

––– (sin x + cos x, sin 0,5, 1E - 8) osv.dx2

# I matematisk indtastningstilstand ertoleranceværdien fast 1E-10 og kanikke ændres.

# De regler, der gælder for differentiale, gælderogså, når man anvender en kvadratiskdifferentialeberegning for grafformlen (se side2-5-2).

# Der kan opstå unøjagtige resultater og fejlpå grund af følgende:- diskontinuerte punkter i x-værdier- ekstreme ændringer i x værdier- medtagelse af det lokale maksimums- og

minimumspunkt i x værdier- medtagelse af vendepunktet i x værdier- medtagelse af udifferentierbare punkter

i x værdier- differentialberegningsresultater, der nærmer

sig nul

d2 d2

––– f (a) = f ''(a), ––– g (a) = g"(a)dx2 dx2

# Du kan afbryde en igangværende 2. ordensdifferentialberegning ved at trykke på tasten A.

# Brug altid radianer (Rad Mode) som vinkelenhed,når du udfører trigonometriske 2. ordensdifferentialer.

# Du kan ikke bruge en beregning med differential,2. ordens differential, integration, Σ, maksimums-/minimumsværdi, Solve, RndFix eller log ab i et2. ordens differentialberegningsled.

# Med 2. ordens differentialberegning vilberegningsnøjagtigheden være op til fem cifre formantissen.

200509012005090120070101

20050301

kkkkk Integrationsberegninger [OPTN]-[CALC]-[∫dx]

Hvis du vil udføre integrationsberegninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuenog derefter indtaste værdierne med nedenstående syntaks.

K4(CALC)4 ( ∫dx) f (x) , a , b , tol )

∫( f(x), a, b, tol) ⇒ ∫ab f(x)dx

Som vist i ovenstående illustration udføres integrationsberegninger ved at beregneintegraleværdierne fra a til b for funktionen y = f (x), hvor a < x < b, og f (x) > 0. Dette erfaktisk en beregning af arealet af det skraverede område i illustrationen.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan udføres integrationsberegningen for nedenstående funktionmed en tolerance på "tol" = 1E - 4

∫1

5 (2x2 + 3x + 4) dx

Indtast funktionen f (x).

AK4(CALC)4(∫dx)cvx+dv+e,

Indtast start- og slutpunktet.

b,f,


bE-e)

w


Arealet af ∫a

b f(x)dx beregnes

(a: startpunkt, b: slutpunkt, tol: tolerance)

# Hvis f (x) < 0, hvor a < x < b, giverarealberegningen negative værdier (arealet × – 1).

20050301

<Math>

4(MATH)6(g)1(∫dx)cvx+

dv+eebffw

uuuuuAnvendelse af integrationsberegning• Integraler kan anvendes i addition, subtraktion, multiplikation og division.

∫a

b f (x) dx + ∫c

d g (x) dx osv.

• Integrationsresultater kan anvendes i addition, subtraktion, multiplikation og divisioni funktioner.

2 × ∫a

b f(x) dx, osv. log (∫a

b f(x) dx) osv.

• Funktioner kan anvendes i alle leddene ( f(x), a, b, tol) i et integrale.

∫cos 0,5

(sin x + cos x) dx = ∫(sin x + cos x, sin 0,5, cos 0,5, 1E - 4)sin 0,5


# I matematisk indtastningstilstand ertoleranceværdien fast 1E-5 og kan ikke ændres.

# I funktionen f(x), kan kun X anvendes somvariabel i udtryk. Andre variabler (A-Zeksklusive X, r, θ) behandles som konstanter,og den værdi, der er tildelt variablen,anvendes under beregningen.

# Du kan undlade at indtaste "tol" og slutparentes.Hvis du undlader "tol," anvender lommeregnerenautomatisk en standardværdi på 1E-5.

# Integrationsberegninger kan tage lang tid.

# Du kan ikke bruge en beregning meddifferential, 2. ordens differential, integration, Σ,maksimums-/minimumsværdi, Solve, RndFixeller log ab i et integrationsberegningsled.

20050301

Bemærk følgende punkter for at sikre korrekte integrationsværdier.

(1) Når cykliske funktioner for integrationsværdier bliver positive eller negative for forskelligedivisioner, skal du udføre beregningen for enkeltcyklusser eller adskille negative ogpositive og derefter addere resultaterne.

∫ab f(x)dx = ∫a

c f(x)dx + (–∫c

b f(x)dx)

Positiv del (S) Negativ del (S)

(2) Når meget små udsving i integrationsdivisioner giver store udsving i integrationsværdierne,skal du beregne integrationsdivisionerne separat (opdel de store udsvingsområder i mindredele), og adder derefter resultaterne.

∫ab f(x)dx = ∫a

x1

f(x)dx + ∫x1

x2

f(x)dx +.....+ ∫x4

b f(x)dx


Negativ del (S)

Positivdel (S)

# Hvis du trykker på A under beregning af etintegrale (når markøren ikke er vist iskærmbilledet), afbrydes beregningen.

# Brug altid radianer (Rad Mode) somvinkelenhed, når du udfører trigonometriskeintegrationer.

# Der opstår en fejl (Time Out), når der ikkekan opnås en løsning, der tilfredsstillertoleranceværdien.

20050301

kkkkk Σ-beregninger [OPTN]-[CALC]-[Σ ]

Hvis du vil udføre Σ-beregninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuen og derefterindtaste værdierne med nedenstående syntaks.

K4(CALC)6(g)3(Σ( ) ak , k , α , β , n )

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes følgende:

Brug n = 1 som afstanden mellem opspaltningerne.

AK4(CALC)6(g)3(Σ( )a,(K)x-da,(K)+f,a,(K),c,g,b)w

<Math>

A4(MATH)6(g)2(Σ( )a,(K)x-da,(K)+fea,(K)ecfgw


6

Σ (k2 – 3k + 5)k = 2

# Værdien af den specificerede variabel ændresunder en Σ-beregning. Sørg for at opbevareseparate, skriftlige optegnelser af despecificerede variabelværdier, som du kan fåbrug for senere, inden du udførerberegningen.

# Du kan kun anvende én variabel i funktionen forindtastningssekvensen ak.

# Indtast kun heltal for det første led (α) i sekvensenak og det sidste led (β) i sekvensen ak .

# Du kan undlade at indtaste n og slutparentesen.Hvis du undlader n, anvender lommeregnerenautomatisk n = 1.

# I matematisk indtastningstilstand er afstandenmellem opspaltningerne (n) fast 1 og kanikke ændres.

β

Σ (ak, k, α, β, n) = Σ ak = aα + aα+1 +........+ aβ

k = α (n: afstand mellem opspaltninger)

20060601

20050301

uAnvendelse af Σ-beregninger

• Aritmetiske handlinger med Σ-beregningsudtryk

Udtryk:

Mulige handlinger: Sn + Tn, Sn – Tn osv.

• Aritmetiske handlinger og funktionshandlinger med Σ-beregningsresultater

2 × Sn, log (Sn) osv.

• Funktionshandlinger med Σ-beregningsled (ak, k)

Σ (sink, k, 1, 5) osv.


n n

Sn = Σ ak, Tn = Σ bk

k = 1 k = 1

# Du kan ikke bruge en beregning meddifferential, 2. ordens differential, integration,Σ, maksimums-/minimumsværdi, Solve,RndFix eller log ab i et Σ-beregningsled.

# Kontrollér, at den værdi, der anvendes somsidste led β, er større end den værdi, deranvendes som første led α. Ellers vises deren fejlmeddelelse.

# Hvis du vil afbryde en igangværendeΣ-beregning (angivet ved, at markøren ikkeer vist), trykker du på tasten A.

20050301


kkkkkMaksimums-/minimumsværdiberegninger [OPTN]-[CALC]-[FMin]/[FMax]

Når du har åbnet funktionsanalysemenuen, kan du indtaste maksimums-/minimumsberegningermed nedenstående formater og finde maksimum og minimum for en funktion inden forintervallet a < x < b.

uuuuuMinimumsværdi

K4(CALC)6(g)1(FMin) f(x) , a , b , n )

(a: startpunkt i interval, b: slutpunkt i interval, b: præcision (n = 1 til 9))

uuuuuMaksimumsværdi

K4(CALC)6(g)2(FMax) f(x), a , b , n )

(a: startpunkt i interval, b: slutpunkt i interval, b: præcision (n = 1 til 9))

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan bestemmes minimumsværdien for intervallet defineret vedstartpunktet a = 0 og slutpunktet b = 3 med en præcision på n = 6for funktionen y = x2 – 4x + 9

Indtast f(x).

AK4(CALC)6(g)1(FMin) vx-ev+j,

Indtast intervallet a = 0, b = 3.

a,d,

Indtast præcisionen n = 6.

g)

w

20050301


# I funktionen f(x), kan kun X anvendessom variabel i udtryk. Andre variabler (A-Zeksklusive X, r, θ) behandles som konstanter,og den værdi, der er tildelt variablen,anvendes under beregningen.

# Du kan undlade at indtaste n ogslutparentesen.

# Diskontinuerte punkter eller sektioner meddrastiske udsving kan påvirke præcisionen inegativ retning eller endog forårsage en fejl.

# Du kan ikke bruge en beregning meddifferential, 2. ordens differential, integration,Σ, maksimums-/minimumsværdi, Solve,RndFix eller log ab i et minimums-/maksimumsberegningsled.

# Hvis du indtaster en større værdi for n, øgesberegningens præcision, men det tager ogsålængere tid at udføre beregningen.

# Den værdi, du indtaster for intervallets slutpunkt(b), skal være større end den værdi, du indtasterfor startpunktet (a). Ellers vises der enfejlmeddelelse.

# Du kan afbryde en igangværende maksimums-/minimumsberegning ved at trykke på tasten A.

# Du kan indtaste et heltal i intervallet 1-9 forværdien af n. Hvis du anvender en værdi udenfor dette interval, vises der en fejlmeddelelse.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan bestemmes maksimumsværdien for intervallet defineret vedstartpunktet a = 0 og slutpunktet b = 3 med en præcision på n = 6for funktionen y = –x2 + 2x + 2

Indtast f(x).

AK4(CALC)6(g)2(FMax) -vx+cv+c,

Indtast intervallet a = 0, b = 3.

a,d,

Indtast præcisionen n = 6.

g)

w

20050301

2-6 Beregninger med komplekse talDu kan udføre addition, subtraktion, multiplikation, division, parentetiske beregninger,funktionsberegninger og hukommelsesberegninger med komplekse tal på samme mådesom de manuelle beregninger, der er beskrevet på side 2-1-1 og 2-4-7.

Du kan vælge tilstanden til beregning med komplekse tal ved at ændre indstillingenComplex Mode på skærmbilledet Setup til én af følgende indstillinger.

• {Real} ... Kun beregninger inden for området med reelle tal*1

• {a+bi} ... Udfører beregninger med komplekse tal og viser resultatet i etrektangulært format

• {r∠ θ} ... Udfører beregninger med komplekse tal og viser resultatet i et polært format*2

Tryk på K3(CPLX) for at få vist menuen Complex calculation number, der indeholderfølgende elementer.

• {i} ... {imaginær enhed i-indtastning}

• {Abs}/{Arg} ... resulterer i {absolut værdi}/{argument}

• {Conj} ... {resulterer i konjugering}

• {ReP}/{ImP} ... {reel}/{imaginær} uddragning af del

• {'r∠ θ}/{'a+bi} ... konverterer resultatet til {polært}/{rektangulært} format

2-6-1Beregninger med komplekse tal

*1 Hvis argumentet indeholder et imaginærttal, udføres beregningen med kompleksetal alligevel, og resultatet vises i etrektangulært format.

Eksempler:ln 2i = 0.6931471806 + 1.570796327iln 2i + ln (- 2 ) = (Non-Real ERROR)

*2 Visningsområdet for θ afhænger af denvinkelenhed, der er angivet for indstillingenAngle på skærmbilledet Setup.

• Deg ... –180 < θ < 180• Rad ... – π < θ < π• Gra ... –200 < θ < 200

# De løsninger, der opnås i tilstandene Real,a+bi og r∠ θ, er forskellige fra potensrod- (xy)beregninger, når x < 0 og y = m/n, når n er etulige tal.

Eksempel:3x (- 8) = – 2 (Real)

= 1 + 1,732050808i (a+bi)= 2∠ 60 (r∠ θ)

# Tryk på !v for at indsætte operatoren“∠ “ i det polære koordinatudtryk (r∠ θ).

20050301


kkkkkAritmetiske handlinger [OPTN]-[CPLX]-[i]

De aritmetiske handlinger er de samme som dem, du bruger til manuelle beregninger.Du kan også bruge parenteser og hukommelse.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 (1 + 2i) + (2 + 3i)

AK3(CPLX)

(b+c1(i))

+(c+d1(i))w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 (2 + i) × (2 – i)

AK3(CPLX)

(c+1(i))

*(c-1(i))w

kkkkkReciprokke værdier, kvadratrødder og kvadrater

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel (3 + i)

AK3(CPLX)

!x( )(d+1(i))w

kkkkk Formatering af et komplekst tal vha. et polært format

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2∠30 × 3∠45 = 6∠75

!m(SET UP)cccccc

1(Deg)c3(r∠θ)J

Ac!v(∠)da*d

!v(∠)efw

# Du kan også bruge !a(i) i stedet forK3(CPLX)1(i).

20050301


kkkkkAbsolut værdi og argument [OPTN]-[CPLX]-[Abs]/[Arg]

Enheden betragter et komplekst tal i formatet a + bi som et koordinat på en Gauss-flade ogberegner den absolutte værdi Z og argumentet (arg).

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes den absolutte værdi (r) og argumentet (θ) for detkomplekse tal 3 + 4i med vinkelenheden angivet til grader

AK3(CPLX)2(Abs)

(d+e1(i))w

(Beregning af absolut værdi)

AK3(CPLX)3(Arg)

(d+e1(i))w

(Beregning af argument)

kkkkkKonjugerende komplekse tal [OPTN]-[CPLX]-[Conj]

Et komplekst tal i formatet a + bi bliver et konjugerende komplekst tal i formatet a – bi.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes det konjugerende komplekse tal for det kompleksetal 2 + 4i

AK3(CPLX)4(Conj)

(c+e1(i))w

# Resultatet af argumentberegningen afhængeraf den aktuelle indstilling for vinkelenhed(grader, radianer, nygrader).

Imaginær akse

Reel akse

20050301

kkkkkUddragning af reelle og imaginære dele [OPTN]-[CPLX]-[ReP]/[lmP]

Brug følgende procedure til uddragning af den reelle del a og den imaginære del b fra etkomplekst tal i formatet a + bi.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan uddrages den reelle og den imaginære del fra det kompleksetal 2 + 5i

AK3(CPLX)6(g)1(ReP)

(c+f6(g)1(i))w

(Uddragning af den reelle del)

AK3(CPLX)6(g)2(ImP)

(c+f6(g)1(i))w

(Uddragning af den imaginære del)


# Indtastnings- og outputværdier forkomplekse tal er normalt 10 cifre formantissen og to cifre for eksponenten.

# Når et komplekst tal har mere end 21 cifre,vises den reelle del og den imaginære delpå separate linjer.

# Hvis hverken den reelle del eller denimaginære del af et komplekst tal er lig mednul, vises den pågældende del ikke i etrektangulært format.

# Følgende funktioner kan bruges sammen medkomplekse tal.

, x2, x–1, ^(xy), 3 , x , In, log, logab, 10x, ex,

Int, Frac, Rnd, Intg, RndFix(, Fix, Sci, ENG,

ENG, ° ’ ", ° ’ ", a b/c, d/c

20050301


kkkkk Transformation af det polære og det rektangulære format[OPTN]-[CPLX]-['''''r∠θ]/['''''a+bi]

Brug følgende procedure til transformation af et komplekst tal, der vises i et rektangulærtformat, til et polært format og omvendt.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan transformeres det rektangulære format af det kompleksetal 1 + 3 i til et polært format

!m(SET UP)cccccc

1(Deg)c2(a+bi)J

Ab+(!x( )d)

K3(CPLX)1(i)6(g)3('r∠θ )w

Ac!v(∠)ga

K3(CPLX)6(g)4('a+bi)w

20050301

2-7 Binære, oktale, decimale og heksadecimaleberegninger med hele tal

Du kan bruge tilstanden RUN • MAT samt binære, oktale, decimale og heksadecimaleindstillinger til beregninger, der omfatter binære, oktale, decimale og heksadecimale værdier.Du kan også skifte mellem talsystemer og udføre bitvise handlinger.

• Du kan ikke benytte videnskabelige funktioner i binære, oktale, decimale ogheksadecimale beregninger.

• Du kan kun bruge hele tal i binære, oktale, decimale og heksadecimale beregninger,brøktal er derfor ikke tilladte. Hvis du indtaster en værdi, der omfatter en decimal, fjernesdecimalen automatisk.

• Hvis du forsøger at angive en værdi, der er ugyldig for det talsystem (binært, oktalt,decimalt, heksadecimalt), du bruger, vises der en fejlmeddelelse. I det følgende vises detaltegn, der kan anvendes i hvert talsystem.

Binært: 0, 1

Oktalt: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7

Decimalt: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Heksadecimalt: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, A, B, C, D, E, F

• Negative binære, oktale og heksadecimale værdier dannes ved at bruge den oprindeligeværdis to-komplement.

• I det følgende vises visningskapaciteten for hvert talsystem.

Talsystem Visningskapacitet

Binært 16 cifre

Oktalt 11 cifre

Decimalt 10 cifre

Heksadecimalt 8 cifre

2-7-1Binære, oktale, decimale og heksadecimale beregninger med hele tal

# De alfabetiske tegn, der bruges iheksadecimale tal, vises på en anden mådepå skærmen for at adskille dem fra teksttegn.

Normal Text

Hexadecimal Values

Keys

A B C D E F

u v w x y z

20050301

• I det følgende vises beregningsområderne for hvert talsystem.

Binære værdier

Positive: 0 < x < 111111111111111

Negative: 1000000000000000 < x < 1111111111111111

Oktale værdier

Positive: 0 < x < 17777777777

Negative: 20000000000 < x < 37777777777

Decimale værdier

Positive: 0 < x < 2147483647

Negative: –2147483648 < x < –1

Heksadecimale værdier

Positive: 0 < x < 7FFFFFFF

Negative: 80000000 < x < FFFFFFFF

uuuuu Sådan udføres en binær, oktal, decimal eller heksadecimal beregning

1. Vælg RUN • MAT i hovedmenuen.[SET UP]- [Mode] -[Dec]/[Hex]/[Bin]/[Oct]

2. Tryk på !m(SET UP)c, og angiv derefter standardtalsystemet ved at trykke på2(Dec), 3(Hex), 4(Bin) eller 5(Oct) for indstillingen Mode.

3. Tryk på J for at ændre skærmbilledet til beregningsindtastning. Herved vises enfunktionsmenu med følgende elementer.

• {d~o}/{LOG}/{DISP} ... {talsystemangivelse}/{bitvis handling}/{decimal/heksadecimal/binær/oktal konvertering} menu


20050301

kkkkk Valg af et talsystem

Du kan angive et decimalt, heksadecimalt, binært eller oktalt talsystem som standard vha.skærmbilledet Setup.

uuuuu Sådan angives et talsystem for en indtastningsværdiDu kan angive et talsystem for hver af de værdier, du indtaster. Tryk på 1(d~o) for at få visten menu med talsystemsymboler. Tryk på den funktionstast, der svarer til det symbol, du vilvælge, og indtast derefter værdien.

• {d}/{h}/{b}/{o} ... {decimalt}/{heksadecimalt}/{binært}/{oktalt}

uuuuu Sådan indtastes værdier for blandede talsystemer○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indtastes 12310 eller 10102, når standardtalsystemeter heksadecimalt

!m(SET UP)c3(Hex)J

A1(d~o)1(d)bcdw

3(b)babaw

kkkkkAritmetiske handlinger

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan beregnes 101112 + 110102

!m(SET UP)c4(Bin)J

Ababbb+

bbabaw


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan indtastes og udføres 1238 × ABC16, når standardtalsystemet erdecimalt eller heksadecimalt

!m(SET UP)c2(Dec)J

A1(d~o)4(o)bcd*

2(h)ABC*1w

J3(DISP)2('''''Hex)w

kkkkkNegative værdier og bitvise handlinger

Tryk på 2(LOG) for at få vist en menu med negations- og bitvise operatorer.

• {Neg} ... {negation}*2

• {Not}/{and}/{or}/{xor}/{xnor} ... {NOT}*3/{AND}/{OR}/{XOR}/{XNOR}*4

u Negative værdier

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan angives den negative værdi af 1100102

!m(SET UP)c4(Bin)J

A2(LOG)1(Neg)

bbaabaw

u Bitvise handlinger○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan indtastes og udføres "12016 og AD16"

!m(SET UP)c3(Hex)J

Abca2(LOG)

3(and)AD*1w


*1 Se side 2-7-1.

*2 to-komplement

*3 et-komplement (bitvist komplement)

*4 bitvist AND, bitvist OR, bitvist XOR,bitvist XNOR

# Negative binære, oktale og heksadecimaleværdier dannes ved at bruge den binære værdisto-komplement og derefter returnere resultatet tilden oprindelige talbase. Negative værdier visesmed et minustegn i den decimale talbase.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan får du vist resultatet af 368 eller 11102 som en oktal værdi

!m(SET UP)c5(Oct)J

Adg2(LOG)

4(or)J1(d~o)3(b)

bbbaw

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 3 Sådan negeres 2FFFED16

!m(SET UP)c3(Hex)J

A2(LOG)2(Not)

cFFFED*1w

uTransformation af talsystemTryk på 3(DISP) for at få vist en menu med funktioner til transformation af talsystem.

• {'''''Dec}/{'''''Hex}/{'''''Bin}/{'''''Oct} ... transformation af den viste værdi til den {decimale}/{heksadecimale}/{binære}/{oktale} ækvivalent

u Sådan konverteres en vist værdi fra ét talsystem til et andet○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan konverteres 2210 (standardtalsystem) til en binær eller enoktal værdi

A!m(SET UP)c2(Dec)J1(d~o)1(d)ccw

J3(DISP)3('''''Bin)w

4('''''Oct)w


*1 Se side 2-7-1.

20050301

2-8-1Matrixberegninger

2-8 MatrixberegningerÅbn tilstanden RUN • MAT fra hovedmenuen, og tryk på 1('MAT) for at udførematrixberegninger.

26 matrixhukommelser (Mat A til Mat Z) plus en matrixsvarhukommelse (MatAns) gør detmuligt at udføre følgende matrixhandlinger.

• Addition, subtraktion, multiplikation

• Skalære multiplikationsberegninger

• Beregninger af determinant

• Matrixtransponering

• Matrixinversion

• Matrixkvadrering

• Opløftning af en matrix til en bestemt potens

• Absolut værdi, uddragning af heltalsdelen, uddragning af brøkdelen, beregninger afdet største heltal

• Ændring af matrix vha. matrixkommandoer

Det maksimale antal rækker, der kan angives for en matrix, er 255, og det maksimale antalkolonner er 255.

# Om matrixsvarhukommelse (MatAns)Resultater af matrixberegninger gemmesautomatisk i matrixsvarhukommelsen.Bemærk følgende punkter ommatrixsvarhukommelsen.

• Når du udfører en matrixberegning, erstattesindholdet af den aktuelle matrixsvarhukommelsemed det nye resultat. Det foregående indholdslettes og kan ikke gendannes.

• Indtastning af værdier i en matrix påvirker ikkeindholdet af matrixsvarhukommelsen.

20050301

kAngivelse og redigering af matricer

Hvis du trykker på 1('MAT), vises skærmbilledet Matrix Editor. Brug Matrix Editor tilangivelse og redigering af matricer.

• {DEL}/{DEL·A} ... sletter {en bestemt matrix}/{alle matricer}

• {DIM} ... {angiver dimensionerne for matricen (antal celler)}

u Oprettelse af en matrixNår du vil oprette en matrix, skal du først angive dens dimensioner i Matrix Editor. Du kanderefter indtaste værdier i matricen.

u Sådan angives dimensionerne (størrelsen) for en matrix○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan oprettes en matrix bestående af 2 rækker × 3 kolonner iområdet Mat B

Marker Mat B.

c

3(DIM) (Dette trin kan udelades).Angiv antallet af rækker.

cw

Angiv antallet af kolonner.

dw

w

• Alle cellerne i en ny matrix indeholder værdien 0.


# Hvis Memory ERROR bliver stående vedsiden af navnet på matrixområdet, når du harindtastet dimensionerne, betyder det, at der

ikke er nok ledig hukommelse til oprettelse afden ønskede matrix.

m × n … m (række) × n (kolonne) matrix

None… ingen forudindstillet matrix

20050301

u Sådan indtastes celleværdier○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indtastes følgende data i Matrix B:1 2 34 5 6

Følgende handling er en fortsættelse af den beregning, der blev vist som eksempel påden foregående side.

bwcwdw

ewfwgw

(Data indtastes i den fremhævede celle.Hver gang du trykker på w, fremhævesden næste celle til højre).

Tryk på J for at afslutte skærmbilledet Matrix input.

# Du kan ikke indtaste komplekse tal ien matrixcelle.

# De viste celleværdier viser positive heletal med op til seks cifre og negative heletal med op til fem cifre (et ciffer brugestil minustegnet). Eksponentialværdiervises med op til to cifre for eksponenten.Brøktal vises ikke.

# Du kan få vist den fulde værdi i en celle ved atbruge markørtasterne til at fremhæve den celle,hvis værdier du vil have vist.


200509012005090120070101

20050301

uSletning af matricerDu kan enten slette en bestemt matrix eller alle matricer i hukommelsen.

u Sådan slettes en bestemt matrix1. Brug f og c til at fremhæve den matrix, du vil slette, mens Matrix Editor vises

på skærmen.

2. Tryk på 1(DEL).

3. Tryk på 1(Yes) for at slette matricen eller 6(No) for at annullere handlingen uden atslette noget.

u Sådan slettes alle matricer1. Tryk på 2(DEL·A), mens Matrix Editor vises på skærmen.

2. Tryk på 1(Yes) for at slette alle matricer i hukommelsen eller 6(No) for at annullerehandlingen uden at slette noget.


# Indikatoren None erstatter dimensionernefor den matrix, du slettede.

# Hvis du indtaster formatet eller ændrerdimensionerne for en matrix, slettes det aktuelleindhold i matricen.

20050301

kMatrixcellehandlinger

Brug følgende procedure til forberedelse af en matrix til cellehandlinger.

1. Brug f og c, mens Matrix Editor vises på skærmen, for at fremhæve navnet på denmatrix, du vil bruge.Du kan gå til en bestemt matrix ved at indtaste det bogstav, der svarer til matrixnavnet.Hvis du f.eks. indtaster ai(N), går du til Mat N.Hvis du trykker på !-(Ans), går du til den aktuelle matrixhukommelse.

2. Hvis du trykker på w, vises menuen Function med følgende elementer.

• {R-OP} ... {menu over rækkehandlinger}

• {ROW}

• {DEL}/{INS}/{ADD} ... række {slet}/{indsæt}/{tilføj}

• {COL}

• {DEL}/{INS}/{ADD} ... kolonne {slet}/{indsæt}/{tilføj}

• {EDIT} ... {skærmbillede til celleredigering}

Følgende eksempler gør brug af Matrix A.

u RækkeberegningerFølgende menu vises, når du trykker på 1(R-OP), mens en tilbagekaldt matrix visespå skærmen.

• {Swap} ... {ombytning af rækker}

• {×Rw} ... {produkt af den angivne række og skalar}

• {×Rw+} ... {addition af en række og produktet af en bestemt række med en skalar}

• {Rw+} ... {addition af en angiven række til en anden række}

u Sådan ombyttes to rækker○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ombyttes række 2 og 3 i følgende matrix:1 2

Matrix A = 3 4

5 6

1(R-OP)1(Swap)

Indtast nummeret på de rækker, du vil ombytte.

cwdw

6(EXE) (orw)


20050301

uuuuu Sådan beregnes den skalære multiplikation for en række○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes produktet for række 2 i følgende matrix og forskalar 4:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

1(R-OP)2(×Rw)

Indtast multiplikatorværdi.

ew

Angiv rækkenummer.

cw

6(EXE) (ellerw)

uuuuu Sådan beregnes den skalære multiplikation for en række, og sådan tilføjesresultatet til en anden række○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes produktet for række 2 i følgende matrix og for skalar4, og sådan tilføjes resultatet derefter til række 3:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

1(R-OP)3(×Rw+)

Indtast multiplikatorværdi.

ew

Angiv nummeret på den række, du vil beregne

produktet for.

cw

Angiv nummeret på den række, hvortil resultatet

skal tilføjes.

dw

6(EXE) (ellerw)


20050301

u Sådan lægges to rækker sammen○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tilføjes række 2 til række 3 i følgende matrix:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

1(R-OP)4(Rw+)

Angiv nummeret på den række, der skal tilføjes.

cw

Angiv nummeret på den række, der skal tilføjes til.

dw

6(EXE) (or w)

u Rækkehandlinger• { DEL} ... {slet række}

• {INS} ... {indsæt række}

• {ADD} ... {tilføj række}

u Sådan slettes en række○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan slettes række 2 i følgende matrix:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

c

2(ROW)1(DEL)


20050301

u Sådan indsættes en række○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indsættes en ny række mellem række 1 og 2 ifølgende matrix:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

c

2(ROW)2(INS)

u Sådan tilføjes en række○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tilføjes en ny række under række 3 i følgende matrix:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

cc

2(ROW)3(ADD)


20050301


uKolonnehandlinger• {DEL} ... {slet kolonne}

• {INS} ... {indsæt kolonne}

• {ADD} ... {tilføj kolonne}

u Sådan slettes en kolonne○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan slettes kolonne 2 i følgende matrix:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

e

3(COL)1(DEL)

u Sådan indsættes en kolonne○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indsættes en ny kolonne mellem kolonne 1 og 2 ifølgende matrix:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

e

3(COL)2(INS)

20050301

u Sådan tilføjes en kolonne○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tilføjes en ny kolonne til højre for kolonne 2 i følgende matrix:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

e

3(COL)3(ADD)

kÆndring af matricer vha. matrixkommandoer [OPTN]-[MAT]

u Sådan får du vist matrixkommandoerne1. Skift til tilstanden RUN • MAT fra hovedmenuen.

2. Tryk på K for at få vist menuen med indstillinger.

3. Tryk på 2(MAT) for at få vist menuen Matrix command.

I det følgende er det kun de menuelementer for matrixkommandoer, der anvendes tiloprettelse af matricer og indtastning af matrixdata, der beskrives.

• {Mat} ... {kommandoen Mat (matrixangivelse)}

• {M→L} ... {kommandoen Mat→List (tildel indholdet af den valgte kolonne til listefilen)}

• {Det} ... {kommandoen Det (determinantkommando)}

• {Trn} ... {kommandoen Trn (kommando til transponering af matrix)}

• {Aug} ... {kommandoen Augment (sammenkædning af to matricer)}

• {Iden} ... {kommandoen Identity (angivelse af identitetsmatrix)}

• {Dim} ... {kommandoen Dim (dimensionskontrol)}

• {Fill} ... {kommandoen Fill (identiske celleværdier)}


20050301

u Indtastningsformat for matrixdata [OPTN]-[MAT]-[Mat]

I det følgende vises det format, du skal bruge, når du indtaster data til oprettelse af en matrixvha. kommandoen Mat.

a11 a12 a1n

a21 a22 a2n

am1 am2 amn

= [ [a11, a12, ..., a1n] [a21, a22, ..., a2n] .... [am1, am2, ..., amn] ]→ Mat [bogstav A til og med Z]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan indtastes følgende data i Matrix A:

1 3 52 4 6

!+( [ )!+( [ )b,d,f

!-( ] )!+( [ )c,e,g

!-( ] )!-( ] )aK2(MAT)

1(Mat)av(A)

w


# Du kan også bruge !c(Mat) i stedetforK2 (MAT)1(Mat).

# Den maksimale værdi for både mog n er 255.

# Der opstår en fejl, hvis hukommelsen bliveropbrugt, mens du indtaster data.

# Du kan også bruge ovenstående format i etprogram, der angiver matrixdata.

Matrixnavn

20050301

u Sådan angives en identitetsmatrix [OPTN]-[MAT]-[Iden]

Brug kommandoen Identity til oprettelse af en identitetsmatrix.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan oprettes en 3 × 3-identitetsmatrix som Matrix A

K2(MAT)6(g)1(Iden)

da6(g)1(Mat)av(A)w

Antal rækker/kolonner

u Sådan kontrolleres dimensionerne for en matrix [OPTN]-[MAT]-[Dim]

Brug kommandoen Dim til at kontrollere dimensionerne for en eksisterende matrix.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 3 Sådan kontrolleres dimensionerne for Matrix A, der blev angivet iEksempel 1

K2(MAT)6(g)2(Dim)

6(g)1(Mat)av(A)w

Skærmbilledet viser, at Matrix A består af to rækker og tre kolonner.

Eftersom resultatet af kommandoen Dim er listetypedata, gemmes det i hukommelsen ListAns.

Du kan også bruge {Dim} til angivelse af dimensionerne for matricen.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 4 Sådan angives dimensionerne på 2 rækker og 3 kolonner for Matrix B

!*( � )c,d!/( � )a

K2(MAT)6(g)2(Dim)

6(g)1(Mat)al(B)w


20050901

20050301


u Ændring af matricer vha. matrixkommandoerDu kan også bruge matrixkommandoer til tildeling af værdier til og tilbagekaldelse af værdierfra en eksisterende matrix, til udfyldning af alle celler i en eksisterende matrix med densamme værdi, til kombination af to matricer i en enkelt matrix samt til tildeling af indholdet afen matrixkolonne til en listefil.

u Sådan tildeles værdier til og tilbagekaldes værdier fra eneksisterende matrix

[OPTN]-[MAT]-[Mat]

Brug følgende format sammen med kommandoen Mat til angivelse af en celle tilværditildeling og -tilbagekaldelse.

Mat X [m, n]

X .................................. matrixnavn (A til og med Z eller Ans)

m ................................. rækkenummer

n ................................. kolonnenummer

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Tildel 10 til cellen i række 1, kolonne 2 i følgende matrix:1 2

Matrix A = 3 4

5 6

baaK2(MAT)1(Mat)

av(A)!+( � )b,c

!-( � )w

JJ1('MAT)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Multiplicer værdien i cellen i række 2, kolonne 2 i den ovenståendematrix med 5

K2(MAT)1(Mat)

av(A)!+( � )c,c

!-( � )*fw

20050301

uuuuu Sådan udfyldes en matrix med identiske værdier, og sådan kombineres tomatricer i en enkelt matrix [OPTN]-[MAT]-[Fill]/[Aug]

Brug kommandoen Fill til udfyldning af alle cellerne i en eksisterende matrix med en identiskværdi og kommandoen Augment til at kombinere to eksisterende matricer i en enkelt matrix.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan udfyldes alle cellerne i Matrix A med værdien 3

K2(MAT)6(g)3(Fill)

d,6(g)1(Mat)av(A)w

1(Mat)av(A)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan kombineres følgende to matricer:

A =1

B = 3

2 4

K2(MAT)5(Aug)

1(Mat)av(A),

1(Mat)al(B)w


# De to matricer, du kombinerer, skal havesamme antal rækker. Der opstår en fejl, hvisdu prøver at kombinere to matricer, der har etforskelligt antal rækker.

# Du kan bruge matrixsvarhukommelsen til tildelingaf resultatet af ovenstående matrixindtastnings- ogredigeringshandlinger til en matrixvariabel. Brugfølgende syntaks for at gøre dette.• Fill (n, Mat α) → Mat β

• Augment (Mat α, Mat β) → Mat γI ovenstående eksempel er α, β og γ et vilkårligtvariabelnavn fra A til og med Z, og n er envilkårlig værdi.Ovenstående har ingen effekt på indholdet imatrixsvarhukommelsen.

20050301

uuuuu Sådan tildeles indholdet af en matrixkolonne til en liste[OPTN]-[MAT]-[M→L]

Brug følgende format med kommandoen Mat → List til angivelse af en kolonne og en liste.

Mat → List (Mat X, m) → List n

X = matrixnavn (A til og med Z eller Ans)

m = kolonnenummer

n = listenummer

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tildeles indholdet af kolonne 2 i følgende matrix til liste 1:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

K2(MAT)2(M→L)

1(Mat)av(A),c)

aK1(LIST)1(List)bw

1(List)bw

# Du kan også bruge !b(List) i stedet forK1(LIST)1(List).


20050301

kMatrixberegninger [OPTN]-[MAT]

Brug menuen Matrix command til at udføre matrixberegningshandlinger.

u Sådan får du vist matrixkommandoerne1. Skift til tilstanden RUN • MAT fra hovedmenuen.

2. Tryk på K for at få vist menuen med indstillinger.

3. Tryk på 2(MAT) for at få vist menuen Matrix command.

Det er kun de matrixkommandoer, der bruges til aritmetiske matrixhandlinger, der beskrives idet følgende.

• {Mat} ... {kommandoen Mat (matrixangivelse)}

• {Det} ... {kommandoen Det (determinantkommando)}

• {Trn} ... {kommandoen Trn (kommando til transponering af matrix)}

• {Iden} ... {kommandoen Identity (angivelse af identitetsmatrix)}

Alle følgende eksempler forudsætter, at matrixdata allerede er gemt i hukommelsen.


20050301

uAritmetiske matrixhandlinger [OPTN]-[MAT]-[Mat]/[Iden]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan tilføjes følgende to matricer (Matrix A + Matrix B):

A =1 1

B =2 3

2 1 2 1

AK2(MAT)1(Mat)av(A)+

1(Mat)al(B)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Beregn produktet af følgende matrix med en multiplikatorværdi på 5:

Matrix A =1 2

3 4

AfK2(MAT)1(Mat)

av(A)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 3 Sådan multipliceres de to matricer i Eksempel 1 (Matrix A × Matrix B)

AK2(MAT)1(Mat)av(A)*

1(Mat)al(B)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 4 Sådan multipliceres Matrix A (fra Eksempel 1) med en2 × 2-identitetsmatrix

AK2(MAT)1(Mat)av(A)*

6(g)1(Iden)cw

Antal rækker og kolonner

# De to matricer skal have de sammedimensioner for at kunne blive addereteller subtraheret. Der opstår en fejl, hvis duforsøger at addere eller subtraherematricer med forskellige dimensioner.

# Ved multiplikation (Matrix 1 × Matrix 2) skalantallet af kolonner i Matrix 1 svare tilantallet af rækker i Matrix 2. I modsat faldopstår der en fejl.


# Når du udfører aritmetiske matrixhandlinger,er det muligt at udføre identitetsmatrix-beregninger, hvis du angiver kommandoenIdentity ud for en matrixkommando (somf.eks. Mat A).

20050301

uDeterminant [OPTN]-[MAT]-[Det]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Beregn determinanten for følgende matrix:

1 2 3

Matrix A = 4 5 6

–1 –2 0

K2(MAT)3(Det)1(Mat)

av(A)w

uTransponering af en matrix [OPTN]-[MAT]-[Trn]

En matrix transponeres, når rækkerne bliver til kolonner, og kolonnerne bliver til rækker.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan transponeres følgende matrix:

1 2

Matrix A = 3 4

5 6

K2(MAT)4(Trn)1(Mat)

av(A)w


# Der kan kun beregnes determinanter forkvadratiske matricer (samme antal rækker ogkolonner). Hvis du forsøger at beregne endeterminant for en matrix, der ikke erkvadratisk, opstår der en fejl.

# Determinanten for matricen 2 × 2 beregnessom vist nedenfor.

# Determinanten for matricen 3 × 3 beregnes somvist nedenfor.

| A | = a11 a12

= a11a22 – a12a21

a21 a22

= a11a22a33 + a12a23a31 + a13a21a32

– a11a23a32 – a12a21a33 – a13a22a31

a11 a12 a13

a21 a22 a23

a31 a32 a33

| A | =

20050301

uMatrixinversion [OPTN]-[MAT]-[x–1]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan inverteres følgende matrix:

Matrix A =1 2

3 4

K2(MAT)1(Mat)

av(A)!) (x–1) w

uKvadrering af en matrix [OPTN]-[MAT]-[x 2]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan kvadreres følgende matrix:

Matrix A =1 2

3 4

K2(MAT)1(Mat)av(A)xw


# Kun kvadratiske matricer (samme antalrækker og kolonner) kan inverteres. Hvis duforsøger at invertere en matrix, der ikke erkvadratisk, opstår der en fejl.

# En matrix med en determinant på nul kanikke inverteres. Hvis du forsøger at invertereen matrix med en determinant på nul,opstår der en fejl.

# Beregningspræcisionen påvirkes vedmatricer, hvis determinant er tæt på nul.

# En matrix, der skal inverteres, skal opfyldenedenstående betingelser.

I det følgende vises den formel, der bruges tilat invertere Matrix A til en invers matrix A–1.

A A–1 = A–1 A = E = 1 00 1

A = a bc d

Bemærk, at ad – bc 0.

A–1= 1ad – bc

d –b–c a

G

20050301

uOpløftning af en matrix til en potens [OPTN]-[MAT]-[ ]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan opløftes følgende matrix til tredje potens:

Matrix A =1 2

3 4

K2(MAT)1(Mat)av(A)

Mdw

uFastsættelse af den absolutte værdi, heltalsdelen, brøkdelen og detstørste heltal for en matrix [OPTN]-[NUM]-[Abs]/[Frac]/[Int]/[Intg]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan fastsættes den absolutte værdi for følgende matrix:

Matrix A =1 –2

–3 4

K6(g)4(NUM)1(Abs)

K2(MAT)1(Mat)av(A)w


# Der opstår ofte fejl ved determinanter oginverse matricer, pga. de cifre der udelades.

# Matrixhandlinger udføres enkeltvist forhver celle, så det kan tage lang tid atudføre beregningerne.

# Beregningspræcisionen for de visteresultater for matrixberegninger er ± 1for det mindst betydende ciffer.

# Hvis et matrixberegningsresultat er forstort til matrixsvarhukommelsen, opstårder en fejl.

# Du kan bruge følgende handling til overførselaf indholdet i matrixsvarhukommelsen til enanden matrix (eller hvismatrixsvarhukommelsen indeholder endeterminant for en variabel).

MatAns → Mat α

I ovenstående eksempel er α et vilkårligtvariabelnavn fra A til og med Z. Ovenståendehar ingen effekt på indholdet afmatrixsvarhukommelsen.

# Ved matrixpotensberegninger er beregning optil en potens på 32766 mulig.

20050901

20050301


kUdførelse af matrixberegninger vha. direkte notation

u Sådan angives dimensionerne (størrelsen) for en matrix1. Tryk på !m(SET UP)1(Math)J i tilstanden RUN • MAT.

2. Tryk på 4(MATH) for at få vist menuen MATH.

3. Tryk på 1(MAT) for at få vist følgende menu.

• {2×2} … {angiver matricen 2 × 2}

• {3×3} … {angiver matricen 3 × 3}

• {m×n} … {angiver matricen m-række × n-kolonne (op til 6 × 6)}

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan oprettes en matrix med 2 rækker × 3 kolonner

3(m×n)

Angiv antallet af rækker.

cw

Angiv antallet af kolonner.

dw

w

20050301


u Sådan indtastes celleværdier

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan udføres nedenstående beregning

11

233

× 813

5 64

Følgende handling er en fortsættelse af den beregning, der blev vist som eksempel påden foregående side.

be$bcceedde$bdceee!x( )feege*iw

u Sådan tildeles en matrix, der er oprettet vha. direkte notation, til enmatrix i tilstanden MAT

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tildeles beregningsresultatet til Mat J

!c(Mat)!-(Ans)a!c(Mat)a)(J)w

# Hvis du trykker på tasten D, mensmarkøren befinder sig øverst til venstre imatricen, slettes hele matricen.

D

⇒

20050301

Funktionen ListEn liste er en lagerplads til flere dataelementer.På denne lommeregner kan du gemme op til 26 lister i en enkelt fil,og du kan gemme op til seks filer i hukommelsen. Gemte lister kanbenyttes i aritmetiske og statistiske beregninger samt til at tegne grafer.

3-1 Indtastning og redigering af en liste

3-2 Ændring af data i lister3-3 Aritmetiske beregninger vha. lister

3-4 Skift mellem listefiler

Kapitel3

List 1 List 2 List 3 List 4 List 5 List 26

1SUB

56 1 107 3.5 4 02 37 2 75 6 0 03 21 4 122 2.1 0 04 69 8 87 4.4 2 05 40 16 298 3 0 06 48 32 48 6.8 3 07 93 64 338 2 9 08 30 128 49 8.7 0 0

• • • • • •• • • • • •• • • • • ••

•••• • • • • •

Elementnummer Visningsområde Celle

Række

Navn på liste

Kolonne

Undernavn

20050301

3-1 Indtastning og redigering af en listeNår du skifter til tilstanden STAT, vises "listeeditoren" først. Du kan benytte listeeditoren til atindtaste data i en liste og udføre forskellige andre funktioner på listedata.

uuuuu Sådan indtastes værdierne enkeltvisBrug markørtasterne til at flytte markøren til det listenavn, det undernavn eller den celle,som du vil markere.

Skærmen ruller automatisk, når markøren befinder sig ved en af skærmens kanter.Følgende eksempel udføres med markøren startende i celle 1 i List 1.

1. Indtast en værdi, og tryk på w for at gemme den i listen.

dw

• Markøren flyttes automatisk ned til den næste celletil indtastning.

2. Indtast værdien 4 i den anden celle, og indtast derefter resultatet af 2 + 3 i dennæste celle.

ewc+dw

3-1-1Indtastning og redigering af en liste

# Du kan også indtaste resultatet af et udtrykeller et komplekst tal i en celle.

# Du kan indtaste værdier til op til 999 celler i enenkelt liste.

20050301

uuuuu Sådan batchindtastes en serie af værdier1. Brug markørtasterne til at flytte markøren til en anden liste.

2. Tryk på !*( { ), og indtast derefter de ønskede værdier. Tryk på , efter hverværdi. Tryk på !/( } ), når du har indtastet den sidste værdi.

!*( { )g,h,i!/( } )

3. Tryk på w for at gemme alle værdierne i listen.

w

Du kan også benytte listenavne i matematiske udtryk for at indsætte værdierne i en andencelle. Følgende eksempel viser, hvordan du adderer værdierne i hver række i List 1 og List 2og indsætter resultatet i List 3.

1. Brug markørtasterne til at flytte markøren til navnet på den liste, hvor resultatet afberegningen skal indsættes.

2. Tryk på K, og indtast udtrykket.

K1(LIST)1(List)b+

K1(LIST)1(List)cw


# Du kan også bruge !b(List) i stedet forK1(LIST)1(List).

# Husk, at et komma adskiller værdier, så du måikke indtaste et komma efter den sidste værdi idet sæt, du indtaster.

Rigtigt: {34, 53, 78}

Forkert: {34, 53, 78,}

20050301

kkkkkRedigering af listeværdier

uuuuu Sådan ændres en celleværdiBrug markørtasterne til at flytte markøren til den celle, hvor du vil ændre værdien.Indtast den nye værdi, og tryk på w for at erstatte de gamle data med de nye.

uuuuu Sådan redigeres indholdet af en celle1. Brug markørtasterne til at flytte markøren til den celle, hvor du vil redigere indholdet.

2. Tryk på 6(�)2(EDIT).

3. Foretag de ønskede ændringer i dataene.

uuuuu Sådan slettes en celle1. Brug markørtasterne til at flytte markøren til den celle, du vil slette.

2. Tryk på 6(�)3(DEL) for at slette den markerede celle. Alle værdier under cellenflyttes opad.


# Sletningen af en celle påvirker ikke cellerne iandre lister. Hvis dataene i den liste, hvor dusletter en celle, er relateret til dataene i

nabolisterne, kan relaterede værdier bliveforskudt i forhold til hinanden, når du sletteren celle.

20050301

uuuuu Sådan slettes alle cellerne i en listeBenyt denne procedure for at slette alle data i en liste.

1. Brug markørtasterne til at flytte markøren til en vilkårlig celle i den liste, hvis data duvil slette.

2. Når du trykker på 6(�)4(DEL • A), vises der en bekræftelsesmeddelelse.

3. Tryk på 1(Yes) for at slette alle cellerne i den valgte liste eller på 6(No) for atafbryde sletningen uden at slette noget.

uuuuu Sådan indsættes en ny celle1. Brug markørtasterne til at flytte markøren til det sted, hvor du vil indsætte den

nye celle.

2. Tryk på 6(�)5(INS) for at indsætte en ny celle med værdien 0. Alle værdier undercellen flyttes nedad.

# Indsætningen af en celle påvirker ikkecellerne i andre lister. Hvis dataene i denliste, hvor du indsætter en celle, er relateret til


dataene i nabolisterne, kan relaterede værdier bliveforskudt i forhold til hinanden, når du indsætteren celle.

20050301


kkkkkNavngivning af en liste

Du kan give List 1 til List 26 "undernavne" på op til otte byte hver.

uuuuu Sådan navngives en liste1. Fremhæv "Sub Name" på skærmbilledet Setup, og tryk derefter på 1(On)J.

2. Brug markørtasterne til at flytte markøren til cellen SUB i den liste, som du vil navngive.

3. Indtast navnet, og tryk derefter på w.

• Hvis du vil indtaste et navn med alfabetiske tegn, skal du trykke på !a for atskifte til tilstanden ALPHA-LOCK.

Eksempel: YEAR

-(Y)c(E)v(A)g(R)

• Følgende handling viser et undernavn i tilstanden RUN•MAT.

!b(List) n!+( [ )a!-( ] )w

(n = listenummer fra 1 til 26)

# Du kan indtaste op til 8 byte for undernavnet,men kun de tegn, der kan være ilisteeditorcellen, bliver vist.

# Listeeditorundercellen vises ikke, når "Off" vælgesfor "Sub Name" på skærmbilledet Setup.

20050301

kkkkk Sortering af listeværdier

Du kan sortere lister i stigende eller faldende rækkefølge. Markøren kan stå i en vilkårligcelle i listen.

uuuuu Sådan sorteres en enkelt listeStigende rækkefølge

1. Tryk på 6(�)1(TOOL)1(SRT•A), mens listerne er på skærmen.

2. Prompten "How Many Lists?:" vises for at spørge dig om, hvor mange lister der skalsorteres. I dette tilfælde indtastes 1 for at angive, at der kun skal sorteres én liste.

bw

3. Som svar på prompten "Select List List No:" skal du indtaste nummeret på den liste,du vil sortere.

bw

Faldende rækkefølge

Benyt den samme procedure som for sortering i stigende rækkefølge. Den eneste forskeler, at du skal trykke på 2(SRT•D) i stedet for på 1(SRT•A).


20050301

uuuuu Sådan sorteres flere listerDu kan sammenkæde flere lister til sortering, så alle cellerne arrangeres i overensstemmelsemed sorteringen af en basisliste. Basislisten sorteres i enten stigende eller faldenderækkefølge, og cellerne i de sammenkædede lister arrangeres, så det relative forholdmellem alle rækkerne bevares.

Stigende rækkefølge

1. Tryk på 6(�)1(TOOL)1(SRT•A), mens listerne er på skærmen.

2. Prompten "How Many Lists?:" vises for at spørge dig om, hvor mange lister der skalsorteres. I dette tilfælde sorteres en basisliste, der er kædet til en anden liste, så duskal indtaste 2.

cw

3. Som svar på prompten "Select Base List List No:" skal du indtaste nummeret på denliste, du vil sortere i stigende rækkefølge. I dette tilfælde skal du angive List 1.

bw

4. Som svar på prompten "Select Second List List No:" skal du indtaste nummeret påden liste, du vil kæde til basislisten. I dette tilfælde skal du angive List 2.

cw


20050301


Faldende rækkefølge

Benyt den samme procedure som for sortering i stigende rækkefølge. Den eneste forskeler, at du skal trykke på 2(SRT•D) i stedet for på 1(SRT•A).

# Du kan angive antallet af lister, der skalsorteres, til mellem 1 og 6.

# Hvis du angiver den samme liste flere gangetil en sorteringsoperation, opstår der en fejl.

Der opstår også en fejl, hvis lister, der erangivet til sortering, ikke har det sammeantal værdier (rækker).

20050301

3-2 Ændring af data i listerListedata kan bruges i aritmetiske beregninger og funktionsberegninger. Desuden kanændring af listedata udføres hurtigt og nemt med forskellige funktioner til ændringaf listedata.

Du kan bruge funktionerne til ændring af listedata i tilstandene RUN • MAT, STAT, TABLE,EQUA og PRGM.

kkkkk Åbning af funktionsmenuen List Data Manipulation

Alle de følgende eksempler udføres, efter at du har skiftet til tilstanden RUN • MAT.

Tryk på K og derefter på 1(LIST) for at få vist menuen List data manipulation, somindeholder følgende elementer.

• {List}/{L→M}/{Dim}/{Fill}/{Seq}/{Min}/{Max}/{Mean}/{Med}/{Aug}/{Sum}/{Prod}/{Cuml}/{%}/{AAAAA}

Bemærk, at alle slutparenteserne i slutningen af følgende handlinger kan udelades.

u Sådan overføres listens indhold til Matrixhukommelsen [OPTN]-[LIST]-[L→M]

K1(LIST)2(L→M)1(List) <listenummer 1-26>

,1(List) <listenummer 1-26> ... ,1(List) <listenummer 1-26> )w

• Du kan springe indtastningen af 1(List) over i ovenstående handling.

• Alle listerne skal indeholde det samme antal dataelementer. Ellers opstår der en fejl.

Eksempel: List → Mat (1, 2)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan overføres indholdet af List 1 (2, 3, 6, 5, 4) til kolonne 1og derefter indholdet af List 2 (11, 12, 13, 14, 15) til kolonne 2i Matrixhukommelsen

AK1(LIST)2(L→M)1(List)b,1(List)c)w

3-2-1Ændring af data i lister

20050301

u Sådan tælles antallet af dataelementer i en liste [OPTN]-[LIST]-[Dim]

K1(LIST)3(Dim)1(List) <listenummer 1-26> w

• Antallet af celler i en liste kaldes dens "dimension".

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tælles antallet af værdier i List 1 (36, 16, 58, 46, 56)

AK1(LIST)3(Dim)1(List)bw

u Sådan oprettes en liste eller matrix ved at angive antallet af dataelementer

[OPTN]-[LIST]-[Dim]

Brug følgende procedure til at angive antallet af dataelementer i tildelingssætningen ogoprette en liste.

<antal dataelementer n>aK1(LIST)3(Dim)1(List)

<listenummer 1-26>w

n = 1 ~ 999

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan oprettes fem dataelementer (der alle indeholder 0) i List 1

AfaK1(LIST)3(Dim)

1(List) bw

Du kan få vist den nye liste ved at skifte til tilstanden STAT.

Brug følgende procedure til at angive antallet af datarækker og -kolonner samt matrixnavneti tildelingssætningen og oprette en matrix.

!*( { )<antal rækker m> ,<antal kolonner n> !/( } )a

K1(LIST)3(Dim)K2(MAT)1(Mat)a<matrixnavn>w

m × n = 1 ~ 255, matrixnavn: A ~ Z


20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan oprettes en matrix med 2 rækker × 3 kolonner (hvor hver celleindeholder 0) i Matrix A

A!*( { )c,d!/( } )a

K1(LIST)3(Dim)

K2(MAT)1(Mat)av(A)w

Følgende illustration viser det nye indhold af Mat A.

u Sådan erstattes alle dataelementer med den samme værdi [OPTN]-[LIST]-[Fill]

K1(LIST)4(Fill) <værdi>,1(List) <listenummer 1-26>)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan erstattes alle dataelementer i List 1 med tallet 3

AK1(LIST)4(Fill)

d,1(List)b)w

Følgende illustration viser det nye indhold af List 1.

u Sådan genereres en talsekvens [OPTN]-[LIST]-[Seq]

K1(LIST)5(Seq) <udtryk> , <variabelnavn> , <startværdi>, <slutværdi> , <tilvækst> ) w

• Resultatet af denne handling gemmes i hukommelsen ListAns.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Hvis du vil indsætte talsekvensen 12, 62, 112 i en liste, skal du brugefunktionen f(x) = X2. Brug startværdien 1, slutværdien 11 ogtilvæksten 5

AK1(LIST)5(Seq)vx,

v,b,bb,f)w

Hvis du angiver en slutværdi på 12, 13, 14 eller 15, bliver resultatet det samme som vistovenfor, eftersom de alle er mindre end den værdi, der fremkommer ved den næstetilvækst (16).

20050301


u Sådan bestemmes den mindste værdi i en liste [OPTN]-[LIST]-[Min]

K1(LIST)6(g)1(Min)6(g)6(g)1(List) <listenummer 1-26> )w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan findes den mindste værdi i List 1 (36, 16, 58, 46, 56)

AK1(LIST)6(g)1(Min)

6(g)6(g)1(List)b)w

u Sådan findes den største værdi i en liste [OPTN]-[LIST]-[Max]

Brug den samme procedure som til at finde den mindste værdi (Min), men tryk på6(g)2(Max) i stedet for på 6(g)1(Min).

u Sådan bestemmes hvilken af to lister der indeholder den mindste værdi[OPTN]-[LIST]-[Min]

K1(LIST)6(g)1(Min)6(g)6(g)1(List) <listenummer 1-26>

,1(List) <listenummer 1-26>)w

• De to lister skal indeholde det samme antal dataelementer. Ellers opstår der en fejl.


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bestemmes det, om List 1 (75, 16, 98, 46, 56) ellerList 2 (35, 59, 58, 72, 67) indeholder den mindste værdi

K1(LIST)6(g)1(Min)

6(g)6(g)1(List)b,

1(List)c)w

u Sådan bestemmes hvilken af to lister der indeholder den største værdi[OPTN]-[LIST]-[Max]

Brug den samme procedure som til den mindste værdi, men tryk på 6(g)2(Max) i stedetfor på 6(g)1(Min).



20050301

u Sådan beregnes gennemsnittet af dataelementerne [OPTN]-[LIST]-[Mean]

K1(LIST)6(g)3(Mean)6(g)6(g)1(List) <listenummer 1-26>)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes gennemsnittet af dataelementerne i List 1(36, 16, 58, 46, 56)

AK1(LIST)6(g)3(Mean)

6(g)6(g)1(List)b)w

u Sådan beregnes gennemsnittet af dataelementer med en angivet hyppighed[OPTN]-[LIST]-[Mean]

Denne procedure benytter to lister: En, der indeholder værdier, og en, der angiverhyppigheden (antallet af forekomster) af hver værdi. Hyppigheden af dataene i celle 1 iden første liste er angivet af værdien i celle 1 i den anden liste osv.


K1(LIST)6(g)3(Mean)6(g)6(g)1(List)<listenummer 1-26 (data)>

,1(List)<listenummer 1-26 (hyppighed)>)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes gennemsnittet af dataelementerne i List 1 (36, 16, 58,46, 56), hvis hyppighed er angivet i List 2 (75, 89, 98, 72, 67)

AK1(LIST)6(g)3(Mean)

6(g)6(g)1(List)b,

1(List)c)w

u Sådan beregnes medianen for dataelementerne i en liste [OPTN]-[LIST]-[Med]

K1(LIST)6(g)4(Med)6(g)6(g)1(List)<listenummer 1-26>)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes medianen af dataelementerne i List 1 (36, 16, 58, 46, 56)

AK1(LIST)6(g)4(Med)

6(g)6(g)1(List)b)w


20050301

u Sådan beregnes medianen af dataelementerne med en angivet hyppighed[OPTN]-[LIST]-[Med]

Denne procedure benytter to lister: En, der indeholder værdier, og en, der angiverhyppigheden (antallet af forekomster) af hver værdi. Hyppigheden af dataene i celle 1 iden første liste er angivet af værdien i celle 1 i den anden liste osv.


K1(LIST)6(g)4(Med)6(g)6(g)1(List) <listenummer 1-26 (data)>,1(List) <listenummer 1-26 (hyppighed)>)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempee Sådan beregnes medianen af værdierne i List 1 (36, 16, 58, 46, 56),hvis hyppighed angives af List 2 (75, 89, 98, 72, 67)

AK1(LIST)6(g)4(Med)

6(g)6(g)1(List)b,

1(List)c)w

uuuuu Sådan kombineres lister [OPTN]-[LIST]-[Aug]

• Du kan kombinere to forskellige lister til en enkelt liste. Resultatet af kombineringen aflisterne gemmes i hukommelsen ListAns.

K1(LIST)6(g)5(Aug)6(g)6(g)1(List) < listenummer 1-26 >,1(List) < listenummer 1-26 >)w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan kombineres List 1 (–3, –2) med List 2 (1, 9, 10)

AK1(LIST)6(g)5(Aug)6(g)6(g)1(List)b,

1(List)c)w

u Sådan beregnes summen af dataelementerne i en liste [OPTN]-[LIST]-[Sum]

K1(LIST)6(g)6(g)1(Sum)6(g)1(List)<listenummer 1-26>w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes summen af dataelementerne i List 1 (36, 16, 58, 46, 56)

AK1(LIST)6(g)6(g)1(Sum)

6(g)1(List)bw


20050301

u Sådan beregnes produktet af værdierne i en liste [OPTN]-[LIST]-[Prod]

K1(LIST)6(g)6(g)2(Prod)6(g)1(List)<listenummer 1-26>w

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes produktet af værdierne i List 1 (2, 3, 6, 5, 4)

AK1(LIST)6(g)6(g)2(Prod)

6(g)1(List)bw

u Sådan beregnes den akkumulerede hyppighed af hvert dataelement[OPTN]-[LIST]-[Cuml]

K1(LIST)6(g)6(g)3(Cuml)6(g)1(List) <listenummer 1-26>w


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes den akkumulerede hyppighed af hvert dataelement iList 1 (2, 3, 6, 5, 4)

AK1(LIST)6(g)6(g)3(Cuml)

6(g)1(List)bw

u Sådan beregnes den procentdel, som hvert dataelement repræsenterer[OPTN]-[LIST]-[%]

K1(LIST)6(g)6(g)4(%)6(g)1(List)<listenummer 1-26>w

• Ovenstående handling beregner, hvilken procentdel af hele listen hvertdataelement repræsenterer.



2+3=2+3+6=2+3+6+5=2+3+6+5+4=

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes den procentdel, som hvert dataelementrepræsenterer i List 1 (2, 3, 6, 5, 4)

AK1(LIST)6(g)6(g)4(%)

6(g)1(List)bw

u Sådan beregnes differencen mellem nabodata i en liste[OPTN]-[LIST]-[AAAAA]

K1(LIST)6(g)6(g)5(A)<listenummer 1-26>w


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes differencen mellem dataelementerne i List 1(1, 3, 8, 5, 4)

AK1(LIST)6(g)6(g)5(A)

bw


2/(2+3+6+5+4) × 100 =3/(2+3+6+5+4) × 100 =6/(2+3+6+5+4) × 100 =5/(2+3+6+5+4) × 100 =4/(2+3+6+5+4) × 100 =

# Du kan angive lagerplaceringen ilistehukommelsen for et beregningsresultat,der opstår ved en listeberegning, hvor resultatetgemmes i hukommelsen ListAns. Hvis du foreksempel angiver "AList 1 → List 2", gemmesresultatet af AList 1 i List 2.

# Antallet af celler i den nye AList er én mindreend antallet af celler i den oprindelige liste.

# Der opstår en fejl, hvis du udfører AList på enliste, der ikke indeholder nogen data eller kunindeholder ét dataelement.

3 – 1 =8 – 3 =5 – 8 =4 – 5 =

20050301

3-3 Aritmetiske beregninger vha. listerDu kan udføre aritmetiske beregninger med to lister eller med en liste og en numerisk værdi.

Beregningsresultaternegemmes i hukommelsenListAns.

k Fejlmeddelelser

• En beregning på to lister udfører handlingen mellem tilsvarende celler. Der opstårderfor en fejl, hvis de to lister ikke har det samme antal værdier (dvs. at de harforskellige "dimensioner").

• Der opstår en fejl, hvis en handling mellem to celler genererer en matematisk fejl.

k Indsætning af en liste i en beregning

Du kan sætte en liste ind i en beregning på to måder.

u Sådan indsættes en bestemt liste ved navn1. Tryk på K for at få vist den første Operation-menu.

• Dette er den menu med funktionstaster, der vises i tilstanden RUN • MAT, når du trykkerpå K.

2. Tryk på 1(LIST) for at få vist menuen List Data Manipulation.

3. Tryk på 1(List) for at få vist kommandoen "List" og indtaste nummeret på den liste,du vil angive.

3-3-1Aritmetiske beregninger vha. lister

ListeNumerisk værdi

ListeNumerisk værdi

+−×÷

= Liste

Hukommelsen List An

20050301

u Sådan indtastes en liste med værdier direkteDu kan også indtaste en liste med værdier direkte ved hjælp af {, } og ,.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan indtastes listen: 56, 82, 64

!*( { )fg,ic,

ge!/( } )

41 6○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan multipliceres List 3 ( = 65 ) med listen 0

22 4

K1(LIST)1(List)d*!*( { )g,a,e!/( } )w

246Den resulterende liste 0 gemmes i hukommelsen ListAns.

88

u Sådan tildeles indholdet af en liste til en anden listeBrug a til at tildele indholdet af en liste til en anden liste.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan tildeles indholdet af List 3 til List 1

K1(LIST)1(List)da1(List)bw

I stedet for handlingen K1(LIST)1(List)d i proceduren ovenfor kan du indtaste

!*( { )eb,gf,cc!/( } ).

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan tildeles listen i hukommelsen ListAns til List 1

K1(LIST)1(List)!-(Ans)a1(List)bw


20050301

u Sådan genkaldes værdien i en bestemt listecelleDu kan genkalde værdien i en bestemt listecelle og bruge den i en beregning.Angiv cellenummeret ved at sætte det i kantede parenteser.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan beregnes sinus af værdien i celle 3 i List 2

sK1(LIST)1(List)c!+( [ )d!-( ] )w

u Sådan indtastes en værdi i en bestemt celle i en listeDu kan indtaste en værdi i en bestemt celle i en liste. Når du gør det, erstattes den værdi,der før var gemt i cellen, med den nye værdi, som du indtaster.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indtastes værdien 25 i celle 2 i List 3

cfaK1(LIST)1(List)d!+( [ )c!-( ] )w

kGenkaldelse af listeindhold

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan genkaldes indholdet af List 1

K1(LIST)1(List)bw

• Ovenstående handling viser indholdet af den angivne liste og gemmer det ihukommelsen ListAns. Du kan derefter benytte indholdet af hukommelsen ListAnsi en beregning.

u Sådan bruges listeindholdet i hukommelsen ListAns i en beregning○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan multipliceres listeindholdet i hukommelsen ListAns med 36

K1(LIST)1(List)!-(Ans)*dgw

• Handlingen K1(LIST)1(List)!-(Ans) genkalder indholdet ihukommelsen ListAns.

• Denne handling erstatter det aktuelle indhold i hukommelsen ListAns med resultatetaf beregningen ovenfor.


20050301

k Tegning af en graf vha. en liste

Når du bruger lommeregnerens funktioner til tegning af grafer, kan du indtaste en funktionsom f.eks. Y1 = List 1 X. Hvis List 1 indeholder værdierne 1, 2, 3, producerer funktionen tregrafer: Y = X, Y = 2X, Y = 3X.

Der er begrænsninger for brugen af lister sammen med funktioner til graftegning.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indtastes dataene 1, 2, 3 på List 1, hvorefter dataene afbildesgrafisk i tilstanden GRAPH

1. Indtast 1, 2, 3 på List 1 i tilstanden STAT.

2. Indtast formlen Y1=List1X i tilstanden GRAPH.

K1(LIST)1vw

3. Afbild dataene grafisk. Dette frembringer tre grafer.

kAfbildning af videnskabelige beregninger i en liste

Du kan bruge funktionerne til generering af numeriske tabeller i tilstanden TABLE til atindsætte værdier, der fremkommer som resultatet af visse videnskabelige beregninger,på en liste. Hvis du vil gøre dette, skal du først generere en tabel og derefter brugelistekopieringsfunktionen til at kopiere værdierne fra tabellen til listen.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bruges tilstanden TABLE til at oprette en taltabel for formlen(Y1=x2-1), hvorefter tabellen kopieres til List 1 i tilstanden STAT

1. Indtast formlen Y1=x2-1 i tilstanden TABLE.

2. Opret taltabellen.

3. Tryk på e for at flytte markøren til kolonnen Y1.

4. Tryk på K1(LMEM).


20050301

5. Tryk på bw.

6. Skift til tilstanden STAT for at bekræfte, at kolonne Y1 i tilstanden TABLE er blevetkopieret til List 1.

kUdførelse af videnskabelige beregninger vha. en liste

Lister kan bruges på samme måde som numeriske værdier i videnskabelige beregninger.Når resultatet af en beregning er en liste, gemmes listen i hukommelsen ListAns.

41○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bruges List 3 65 til at beregne sin (List 3)22

Brug radianer som vinkelenhed.

sK1(LIST)1(List)dw

–0,158

Den resulterende liste 0,8268 gemmes i hukommelsen ListAns.

–8E–3

I stedet for handlingen K1(LIST)1(List)d i proceduren ovenfor kan du indtaste!*( { ) eb,gf,cc!/( } ).

1 4○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bruges List 1 2 og List 2 5 til at beregne List 1List 2

3 6

Derved oprettes en liste med resultaterne af 14, 25, 36.

K1(LIST)1(List)bM1(List)cw

1

Den resulterende liste 32 gemmes i hukommelsen ListAns.

729


20050301

3-4-1Skift mellem listefiler

3-4 Skift mellem listefilerDu kan gemme op til 26 lister (List 1 til List 26) i hver fil (File 1 til File 6). Det er let at skiftemellem listefiler.

u Sådan skiftes mellem listefiler1. Skift til tilstanden STAT fra hovedmenuen.

Tryk på !m(SET UP) for at få vist skærmbilledet Setup for tilstanden STAT.

2. Brug c til at fremhæve "List File".

3. Tryk på 1(FILE), og indtast nummeret på den listefil, du vil bruge.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan vælges File 3

1(FILE)d

w

Alle efterfølgende listeoperationer anvendes på listerne i den valgte fil (listefilen File 3 ieksemplet ovenfor).

20050301

Kapitel

LigningsregningDen grafiske lommeregner kan udføre følgende tre typer beregninger:

• Flere lineære ligninger• Anden- og tredjegradsligninger• Løsning af ligninger

Åbn tilstanden EQUA fra hovedmenuen.

• {SIML} ... {lineær ligning med 2 til 6 ubekendte}

• {POLY} ... {anden- eller tredjegradsligning}

• {SOLV} ... {løs ligning}

4-1 Flere lineære ligninger4-2 Anden- og tredjegradsligninger

4-3 Løsning af ligninger4-4 Hvad du skal gøre, hvis der opstår fejl

4

20050301

4-1-1Flere lineære ligninger

4-1 Flere lineære ligningerBeskrivelseDu kan løse flere lineære ligninger med to til seks ubekendte.

• Flere lineære ligninger med to ubekendte:

a1x1 + b1x2 = c1

a2x1 + b2x2 = c2

• Flere lineære ligninger med tre ubekendte:

a1x1 + b1x2 + c1x3 = d1

a2x1 + b2x2 + c2x3 = d2

a3x1 + b3x2 + c3x3 = d3

Opsætning1. Skift til tilstanden EQUA fra hovedmenuen.

Fremgangsmåde2. Vælg tilstanden SIML (flere ligninger), og angiv antallet af ubekendte (variable).

Du kan angive 2 til 6 ubekendte.

3. Angiv koefficienterne i rækkefølge.

Den celle, der i øjeblikket er valgt til indtastning, er fremhævet. Hver gang du indtasteren koefficient, flyttes markøren i denne rækkefølge:

a1 → b1 → c1 → … an → bn → cn → (n = 2 til 6)

Du kan også indtaste brøkdele og værdier, der er tildelt til variable, som koefficienter.

Du kan annullere den værdi, du indtaster for den aktuelle koefficient, ved at trykke påJ til enhver tid, før du trykker på w for at gemme koefficientværdien. Koefficientennulstilles til den værdi, den havde, før du startede indtastningen. Du kan derefterindtaste en anden værdi, hvis du vil det.Hvis du vil ændre værdien af en koefficient, som du allerede har gemt ved at trykke påw, skal du flytte markøren til den koefficient, som du vil redigere. Indtast derefter denværdi, du vil ændre den til.

Hvis du trykker på 3(CLR), nulstilles alle koefficienterne til nul.

4. Løs ligningerne.

…

20050301

4-1-2Flere lineære ligninger

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan løses følgende lineære ligninger for x, y og z

4x + y – 2z = – 1x + 6y + 3z = 1

– 5x + 4y + z = – 7

Procedure1m EQUA

21(SIML)

2(3)

3 ewbw-cw-bw

bwgwdwbw

-fwewbw-hw

41(SOLV)

Resultat

# Interne beregninger udføres med en 15-cifretmantisse, men resultaterne vises med en10-cifret mantisse og en 2-cifret eksponent.

# Flere lineære ligninger løses ved at invertereden matrix, der indeholder ligningerneskoefficienter. For eksempel viser følgendeillustration løsningen (x1, x2, x3) på treligninger med tre ubekendte.

x1 a1 b1 c1 –1 d1

x2 = a2 b2 c2 d2

x3 a3 b3 c3 d3

Derfor mindskes præcisionen, nårdeterminantens værdi er tæt på nul. Det kandesuden tage lang tid at løse flere ligninger medtre eller flere ubekendte.

# Der opstår en fejl, hvis lommeregneren ikke kanfinde en løsning.

# Når beregningen er udført, kan du trykke på1 (REPT), ændre koefficienternes værdier ogderefter udføre beregning igen.

20050301

4-2-1Anden- og tredjegradsligninger

# Interne beregninger udføres med en 15-cifretmantisse, men resultaterne vises med en10-cifret mantisse og en 2-cifret eksponent.

# Det kan tage lang tid, før beregningsresultatetfor tredjegradsligninger vises på skærmen.

# Der opstår en fejl, hvis lommeregneren ikke kanfinde en løsning.

# Når beregningen er udført, kan du trykke på1 (REPT), ændre koefficienternes værdierog derefter udføre beregning igen.

4-2 Anden- og tredjegradsligningerBeskrivelseDu kan benytte lommeregneren til at løse andengradsligninger og tredjegradsligninger.

• Andengradsligning:ax2 + bx + c = 0 (a ≠ 0)

• Tredjegradsligning:ax3 + bx2 + cx + d = 0 (a ≠ 0)


Fremgangsmåde2. Vælg tilstanden POLY (ligninger af højere grad), og angiv ligningens grad.

Du kan angive graden til 2 eller 3.

3. Angiv koefficienterne i rækkefølge.

Den celle, der i øjeblikket er valgt til indtastning, er fremhævet. Hver gang du indtasteren koefficient, flyttes markøren i denne rækkefølge:

a → b → c → …

Du kan også indtaste brøkdele og værdier, der er tildelt til variable, som koefficienter.

Du kan annullere den værdi, du indtaster for den aktuelle koefficient, ved at trykke påJ til enhver tid, før du trykker på w for at gemme koefficientværdien. Koefficientennulstilles til den værdi, den havde, før du startede indtastningen. Du kan derefterindtaste en anden værdi, hvis du vil det.Hvis du vil ændre værdien af en koefficient, som du allerede har gemt ved at trykke påw, skal du flytte markøren til den koefficient, som du vil redigere. Indtast derefter denværdi, du vil ændre den til.

Hvis du trykker på 3(CLR), nulstilles alle koefficienterne til nul.

4. Løs ligningerne.

20050301

20050301

4-2-2Anden- og tredjegradsligninger

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan løses tredjegradsligningen (Vinkelenhed = Rad)

x3 – 2x2 – x + 2 = 0

Procedure1m EQUA

22(POLY)

2(3)

3 bw-cw-bwcw

41(SOLV)

Resultat

Flere løsninger (eksempel: x3 + 3x2 + 3x + 1 = 0)

Komplekse løsninger (eksempel: x3 + 2x2 + 3x + 2 = 0)

Kompleks tilstand: Reel (side 1-7-2)

Kompleks tilstand: a + bi

Kompleks tilstand: r∠θ

20050301

4-3-1Løsning af ligninger

4-3 Løsning af ligningerBeskrivelseI tilstanden Solve Calculation kan du beregne værdien af hver variabel i en formel uden atskulle løse ligningen.


Fremgangsmåde2. Vælg tilstanden Solve Calculation, og indtast ligningen, sådan som den skrives.

Hvis du ikke indtaster et lighedstegn, antager lommeregneren, at udtrykket står tilvenstre for lighedstegnet, og at der står et nul til højre. *1

3. Indtast værdier for hver variabel i den tabel med variable, der vises på skærmen.Du kan også angive værdier for Upper og Lower, hvis du vil angive den øverste ognederste grænseværdi for løsningsintervallet. *2

4. Vælg den variabel, du vil løse, for at få vist løsningen."Lft" og "Rgt" angiver de venstre- og højresider, der beregnes ved hjælp af løsningen.*3

*1Der opstår en fejl, hvis du indtaster mere endét lighedstegn.

*2Der opstår en fejl, hvis løsningen ligger udenfor det angivne interval.

*3Løsninger tilnærmes ved hjælp af Newtonsmetode. Værdierne Lft og Rgt vises til kontrol,eftersom Newtons metode kan give resultater,som er den rigtige løsning.

Jo tættere differencen mellem værdierneLft og Rgt er på nul, desto mindre erresultatets fejlmargen.

# Meddelelsen "Retry" vises på skærmen, hvislommeregneren vurderer, at konvergensenfor de viste resultater er utilstrækkelig.

# En Solve-operation vil frembringe en enkeltløsning. Anvend POLY, hvis du vil opnå flereløsninger af en højordensligning (som foreksempel ax2 + bx + c = 0).

20060601

20050301

4-3-2Løsning af ligninger

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel En genstand, der kastes op i luften med starthastigheden V,når højden H efter tiden T. Brug følgende formel til at findestarthastigheden V, når H = 14 (meter), T = 2 (sekunder),og tyngdeaccelerationen er G = 9,8 (m/s2).

H = VT – 1/2 GT2

Procedure1m EQUA

23(SOLV)

aM(H)!.(=)ac(V)a/(T)-(b/c)

a$(G)a/(T)xw

3 bew(H = 14)

aw(V = 0)

cw(T = 2)

j.iw(G = 9.8)

4 Tryk på fff for at fremhæve V = 0, og tryk derefter på 6(SOLV).

Resultat

20050301

4-4 Hvad du skal gøre, hvis der opstår fejl

u Fejl under indtastning af koefficientværdiTryk på tasten J for at slette fejlmeddelelsen og gå tilbage til den værdi, der var registreretfor koefficienten, før du indtastede den værdi, som forårsagede fejlen. Prøv at indtaste en nyværdi igen.

u Fejl under beregningTryk på tasten J for at rydde fejlmeddelelsen og få vist koefficienten. Prøv at indtasteværdier til koefficienterne igen.

4-4-1Hvad du skal gøre, hvis der opstår fejl

kkkkk Sletning af ligningshukommelser

1. Gå i den tilstand for ligningsregning (SIML eller POLY), som du vil benytte,og tryk på de nødvendige funktionstaster for tilstanden.

• I tilstanden SIML (1) skal du bruge funktionstasterne til at angive antalletaf ubekendte.

• I tilstanden POLY (2) skal du bruge funktionstasterne til at angivepolynomiets grad.

• Hvis du har trykket på 3(SOLV), skal du gå direkte til trin 2.

2. Tryk på 2(DEL).

3. Tryk på 1(Yes) for at slette de pågældende ligningshukommelser, eller tryk på6(No) for at afbryde handlingen uden at slette noget.

20050301

Tegning af graferI sektion 5-1 og 5-2 i dette kapitel kan du finde de grundlæggendeoplysninger, du har brug for for at kunne tegne en graf. I de øvrigesektioner beskrives de mere avancerede graffunktioner.

Vælg det ikon i hovedmenuen, som svarer til den graftype, du vil tegne,eller den tabeltype, du vil oprette.• GRAPH … Grafer generelt• CONICS … Tegning af keglesnitsgrafer

(5-1-5 ~ 5-1-6, 5-11-17~5-11-22)• RUN · MAT … Tegning af manuelle grafer (5-6-1 ~ 5-6-4)• TABLE … Generering af taltabel (5-7-1 ~ 5-7-16)• DYNA … Dynamisk graf (5-8-1 ~ 5-8-8)• RECUR … Tegning af rekursionsgraf eller generering af taltabel

(5-9-1 ~ 5-9-10)

5-1 Grafeksempler

5-2 Håndtering af et grafskærmbillede5-3 Tegning af en graf

5-4 Lagring af en graf i billedhukommelsen5-5 Tegning af to grafer i det samme skærmbillede

5-6 Tegning af manuelle grafer5-7 Brug af tabeller

5-8 Tegning af dynamiske grafer5-9 Tegning af en graf for en rekursionsformel

5-10 Ændring af en grafs udseende5-11 Funktionsanalyse

Kapitel

5

20050301

5-1-1Grafeksempler

5-1 Grafeksempler

kkkkk Sådan tegnes en simpel graf (1)

BeskrivelseHvis du vil tegne en graf, skal du blot indtaste den relevante funktion.

Opsætning1. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.

Fremgangsmåde2. Indtast den funktion, du vil benytte til at tegne grafen.

Her vil du benytte V-Window til at angive intervallet og andre parametre for grafen.Se 5-2-1.

3. Tegn grafen.

20050301

5-1-2Grafeksempler

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tegnes en graf for y = 3x2

Procedure1m GRAPH

2 dvxw

36(DRAW) (eller w)

Resultat

# Hvis du trykker på A, når en graf vises, vendestilbage til skærmbilledet i trin 2.

20050301

5-1-3Grafeksempler


BeskrivelseDu kan gemme op til 20 funktioner i hukommelsen og derefter vælge den, du vil bruge til attegne en graf.


Fremgangsmåde2. Angiv funktionstypen, og indtast den funktion, hvis graf du vil tegne.

Du kan bruge tilstanden GRAPH til at tegne en graf for følgende typer af udtryk: Udtrykmed rektangulære koordinater, udtryk med polære koordinater, parametrisk funktion,X = konstant udtryk, ulighed.

3(TYPE)1(Y=) ... rektangulære koordinater

2(r=) ... polære koordinater

3(Parm) ... parametrisk funktion

4(X=c) ... X = konstant funktion

5(CONV)1('Y=)~5('Y≤) ... ændrer funktionstypen

6(g)1(Y>)~4(Y≤) ... ulighed

Gentag dette trin, indtil alle de ønskede funktioner er indtastet.

Derefter skal du angive, hvilke af de funktioner, der er gemt i hukommelsen, du viltegne grafer for (se 5-3-6). Hvis du ikke vælger specifikke funktioner her, tegnergraffunktionen grafer for alle de funktioner, der ligger gemt i hukommelsen.

3. Tegn grafen.

20050301

5-1-4Grafeksempler

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Indtast de funktioner, som er vist nedenfor, og tegn deres graferY1 = 2x2 – 3, r2 = 3sin2θ

Procedure1m GRAPH

23(TYPE)1(Y=)cvx-dw

3(TYPE)2(r=)dscvw

36(DRAW)

Resultat

(Parametrisk) (Ulighed)

20050301

5-1-5Grafeksempler


BeskrivelseBrug følgende procedure til at tegne grafen for funktionen parabel, cirkel, ellipse eller hyperbel.

Opsætning1. Skift til tilstanden CONICS fra hovedmenuen.

Fremgangsmåde2. Brug markørtasterne fc til at angive en af funktionstyperne, som følger.

3. Indtast værdier for de nødvendige variable.

4. Tegn funktionen.

Graftype Funktion

Parabel X = A (Y – K)2 + HX = AY2 + BY + CY = A (X – H)2 + KY = AX2 + BX + C

Cirkel (X – H)2 + (Y – K)2 = R2

AX2 + AY2 + BX + CY + D = 0

Ellipse (X – H)2 (Y – K)2

–––––––– + –––––––– = 1A2 B2

Hyperbel (X – H)2 (Y – K)2

–––––––– – –––––––– = 1A2 B2

(Y – K)2 (X – H)2

–––––––– – –––––––– = 1A2 B2

20050301

5-1-6Grafeksempler

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn grafen for cirklen (X–1)2 + (Y–1)2 = 22

Procedure1m CONICS

2ccccw

3 bwbwcw

46(DRAW)

Resultat

(Parabel) (Ellipse) (Hyperbel)

20050301


BeskrivelseDu kan angive linjetypen for grafen, hvis du ønsker det.


Fremgangsmåde2. Indtast den funktion, du vil benytte til at tegne grafen.

Her vil du benytte V-Window til at angive intervallet og andre parametre for grafen.Se 5-2-1.

3. Vælg linjetypen.

4(STYL)1( ) … Normal (første standardindstilling)

2( ) … Thick (dobbelt tykkelse i forhold til Normal)

3( ) … Broken (tyk og stiplet)

4( ) … Dot (punkteret)

4. Tegn grafen.

Den valgte linjetype gælder først, når du har valgt "Connect" for "Draw Type" påskærmen Setup.

5-1-7Grafeksempler

# Denne første indstilling for linjetypen for enulighed (Y>, Y<) er punkteret.

# Du kan ændre linjetypen for grafen, mens du er itilstanden GRAPH, TABLE eller RECUR.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Du vil tegne grafen for y = 3x2

Procedure1m GRAPH

23(TYPE)1(Y=)dvxw

3f4(STYL)3( )J

46(DRAW) (or w)

Resultat

(Normal) (Tyk) (Punkteret)

5-1-8Grafeksempler

20050301

5-2 Håndtering af et grafskærmbillede

kkkkk Indstillinger for V-Window (View Window)

Du kan bruge View Window til at angive intervallet for x- og y-aksen og til at angive afstandenmellem værdierne på akserne. Du skal altid vælge de ønskede V-Window-parametre, før dutegner grafen.

u Sådan vælges indstillingerne for V-Window1. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.

2. Tryk på !3(V-WIN) for at få vist den skærm, hvor du kan vælge V-Window-indstillingerne.

Parameter for rektangulær koordinat

Xmin … Mindste værdi på x-aksen

Xmax … Største værdi på x-aksen

Xscale … Interval mellem værdierne på x-aksen

Xdot … Værdi, der svarer til ét punkt på x-aksen

Ymin … Mindste værdi på y-aksen

Ymax … Største værdi på y-aksen

Yscale … Interval mellem værdierne på y-aksen

Parameter for polær koordinat

Tθ min ... T, θ mindsteværdier

Tθ max ... T, θ maks.værdier

Tθ ptch ... T, θ hældning

3. Tryk på c for at flytte fremhævningen, og indtast en passende værdi for hver parametre,idet du trykker på w efter hver parameter.

• {INIT}/{TRIG}/{STD} … V-Window {første indstillinger}/{første indstillinger med angivetvinkelenhed}/{standardiserede indstillinger}

• {STO}/{RCL} … V-Window-indstilling {gem}/{kald frem}

Når du har valgt de ønskede indstillinger, trykker du på J eller !J(QUIT) for at afslutteindstillingsskærmbilledet i V-Window.*1

5-2-1Håndtering af et grafskærmbillede

*1 Hvis du trykker på w uden at indtaste noget,mens k er vist, afsluttes skærmbilledet medV-Window-indstillingerne.

20050301


uHuskeregler ved valg af V-Window-indstillinger• Hvis du indtaster nul for Tθ ptch, får du vist en fejl.

• Hvis du indtaster noget, der ikke er tilladt (en værdi uden for det tilladte interval, et minustegnuden en værdi osv.), får du vist en fejl.

• Når Tθ max er mindre end Tθ min, bliver Tθ ptch negativ.

• Du kan indtaste udtryk (f.eks. 2π) som V-Window-parametre.

• Når V-Window-indstillingen resulterer i en akse, som ikke kan være på skærmen,vises aksens skala i kanten af skærmen tættest på origo.

• Når V-Window-indstillingerne ændres, fjernes den graf, der er vist i skærmbilledet,og den erstattes med de nye akser alene.

• Hvis du ændrer værdien for Xmin eller Xmax, justeres værdien for Xdot automatisk.Hvis du ændrer værdien for Xdot, justeres værdien for Xmax automatisk.

• En polær koordinat- (r =) eller parametrisk graf se grov ud, hvis de valgte indstillingeri V-Window bevirker, at værdien for Tθ ptch er for stor i forhold til differencen mellemindstillingerne for Tθ min og Tθ max. Hvis de valgte indstillinger bevirker, at værdienfor Tθ ptch er for lille i forhold til differencen mellem indstillingerne for Tθ min ogTθ max, tager det meget lang tid at tegne grafen.

• Du kan indtaste værdier i følgende interval for V-Window-parametrene.

–9,999999999E 97 til 9,999999999E 97

20050301

kkkkk Initialisering og standardisering af V-Window

u Sådan initialiseres V-Window1. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.

2. Tryk på !3(V-WIN).

Nu vises skærmen til indstilling af V-Window.

3. Tryk på 1(INIT) for at initialisere V-Window.

Xmin = –6,3, Xmax = 6,3, Xscale = 1 Xdot = 0.1

Ymin = –3,1, Ymax = 3,1, Yscale = 1

Tθ min = 0, Tθ max = 2π (rad), Tθ ptch = 2π /100 (rad)

u Sådan initialiseres V-Window i overensstemmelse med en vinkelenhedI trin 3 i proceduren under “Sådan initialiseres V-Window” ovenfor trykker du på 2(TRIG) for atinitialisere V-Window i overensstemmelse med en vinkelenhed.

Xmin = –3π (rad), Xmax = 3π (rad), Xscale = π /2 (rad), Xdot = π /21 (rad),

Ymin = –1,6, Ymax = 1,6, Yscale = 0,5

u Sådan standardiseres V-WindowFølgende indstillinger er standardindstillingerne for V-Window i denne lommeregner.

Xmin = –10, Xmax = 10, Xscale = 1, Xdot = 0,15873015,

Ymin = –10, Ymax = 10, Yscale = 1,

Tθ min = 0, Tθ max = 2π (rad), Tθ ptch = 2π /100 (rad)

I trin 3 i proceduren under “Sådan initialiseres V-Window” ovenfor trykker du på 3(STD) forat standardisere V-Window i overensstemmelse med ovenstående.


# Initialisering og standardisering bevirker, atværdierne for Tθ min, Tθ max og Tθ ptchautomatisk ændres i overensstemmelse medden aktuelle indstilling for vinkelenhed somvist ovenfor.

Deg mode:Tθ min = 0, Tθ max = 360, Tθ ptch = 3,6

Gra mode:Tθ min = 0, Tθ max = 400, Tθ ptch = 4

20050301

kkkkk V-Window-hukommelse

Du kan gemme op til seks sæt V-Window-indstillinger i V-Window-hukommelsen og kaldedem frem, når du har brug for dem.

u Sådan gemmes V-Window-indstillingerne1. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.

2. Tryk på !3(V-WIN) for at få vist den skærm, hvor du kan vælge V-Window-indstillingerne, og indtast de ønskede værdier.

3. Tryk på 4(STO) for at få vist pop op-vinduet.

4. Tryk på en taltast for at angive, hvilken V-Window-hukommelse du vil gemmeindstillingerne i, og tryk derefter på w. Når du trykker på bw, gemmesindstillingerne i V-Window-hukommelse 1 (V-Win1).

u Sådan kaldes V-Window-hukommelsesindstillingerne frem1. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.

2. Tryk på !3(V-WIN) for at få vist den skærm, hvor du kan vælge V-Window-indstillingerne.

3. Tryk på 5(RCL) for at få vist pop op-vinduet.

4. Tryk på en taltast for at angive, hvilken V-Window-hukommelse du vil kaldeindstillingerne frem fra, og tryk derefter på w. Når du trykker på bw, kaldesindstillingerne i V-Window-hukommelse 1 (V-Win1) frem.


# Når du gemmer V-Window-indstillinger ien hukommelse, hvor der allerede liggerindstillingsdata, erstattes de tidligere datamed de nye indstillinger.

# Når du kalder indstillinger frem, erstattes deaktuelle V-Window-indstillinger med deindstillinger, du har kaldt frem fra hukommelsen.

20050301

kkkkkAngivelse af grafinterval

BeskrivelseDu kan definere et interval (startpunkt, slutpunkt) for en funktion, før du tegner en graf for den.


2. Angiv indstillinger for V-Window.

Fremgangsmåde3. Angiv funktionstypen, og indtast funktionen. Du skal anvende følgende syntaks,

når du indtaster funktionen.

Funktion ,!+( [ )Startpunkt , Slutpunkt !-( ] )

4. Tegn grafen.


20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn grafen for y = x2 + 3x – 2 inden for intervallet – 2 < x < 4


Xmin = –3, Xmax = 5, Xscale = 1


Procedure1m GRAPH

2!3(V-WIN) -dwfwbwc

-bawdawfwJ

33(TYPE)1(Y=)vx+dv-c,

!+( [ )-c,e!-( ] )w

46(DRAW)

Resultat

# Du kan angive et interval, når du tegner graferfor rektangulære udtryk, polære udtryk,parametriske funktioner og uligheder.

20050301


kkkkk Zoom

BeskrivelseMed denne funktion kan du forstørre og formindske grafen på skærmen.

Opsætning1. Tegn grafen.

Fremgangsmåde2. Angiv zoomtypen.

!2(ZOOM)1(BOX) ... Box zoomTegn en firkant omkring et visningsområde, så forstørresområdet og udfylder hele skærmen.

2(FACT)

3(IN)/4(OUT) ... Factor zoomGrafen forstørres eller formindskes alt efter de angivne faktorerog centreres omkring den aktuelle markørposition.

5(AUTO) ... Auto zoomV-Window-indstillingerne for y-aksen justeres automatisk,så grafen udfylder skærmen langs y-aksen.

6(g)1(ORIG) ... Original sizeGiver grafen sin oprindelige størrelse tilbage efter zoom.

6(g)2(SQR) ... Graph correctionV-Window-værdierne for x-aksen korrigeres, så de er desamme som værdierne fory-aksen.

6(g)3(RND) ... Coordinate roundingAfrunder koordinatværdierne ved den aktuelle markørposition.

6(g)4(INTG) ... IntegerHvert punkt har bredden 1, hvilket gør koordinatværdiernetil heltal.

6(g)5(PRE) ... PreviousV-Window-parametrene sættes tilbage til det, de var før densidste zoom.

Intervalspecifikation for Box Zoom

3. Brug markørtasterne til at flytte markøren ( ) ind midt på skærmen til det sted, hvorfirkantens hjørne skal være, og tryk derefter på w.

4. Flyt markøren med markørtasterne. Der vises nu en firkant på skærmen. Flyt markøren,indtil det område, du vil forstørre, er omgivet af firkanten, og tryk derefter på w for atforstørre det.

20050301


# Du skal angive to forskellige punkter tilbokszoom, og de to punkter må ikke liggepå en lige vandret eller lodret linje i forholdtil hinanden.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn grafen for y = (x + 5)(x + 4)(x + 3), og udfør derefter en bokszoom.




Procedure1m GRAPH

!3(V-WIN)-iwiwcwc

-ewcwbwJ

3(TYPE)1(Y=)(v+f)(v+e)

(v+d)w

6(DRAW)

2!2(ZOOM)1(BOX)

3d~dw

4d~d,f~fw

Resultat

20050301


kkkkk Factor Zoom

BeskrivelseMed faktorzoom kan du zoome ind eller ud med centrum i den aktuelle markørposition.


Fremgangsmåde2. Tryk på !2(ZOOM)2(FACT) for at åbne et pop-up-vindue, hvor du kan angive

zoomfaktoren for x- og y-aksen. Indtast de ønskede værdier, og tryk på J.

3. Tryk på !2(ZOOM)3(IN) for at forstørre grafen eller på !2(ZOOM)4(OUT)for at formindske den. Grafen forstørres eller formindskes med centrum i den aktuellemarkørposition.

4. Brug markørtasterne til at flytte markøren til det punkt, zoomet skal centreres omkring,og tryk derefter på J for at zoome.

20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Forstør graferne for de to udtryk, som er vist nedenfor, fem gange påbåde x- og y-aksen for at se, om de er tangenter.Y1 = (x + 4)(x + 1)(x – 3), Y2 = 3x + 22




Procedure1m GRAPH

!3(V-WIN)-iwiwbwc

-dawdawfwJ

3(TYPE)1(Y=)(v+e)(v+b)

(v-d)w

dv+ccw

6(DRAW)

2!2(ZOOM)2(FACT)fwfwJ

3!2(ZOOM)3(IN)

4f~f,d~dw

Resultat

# Du kan gentage faktorzoom for at forstørreeller formindske grafen yderligere.

20050301

5-3-1Tegning af en graf

5-3 Tegning af en grafDu kan gemme op til 20 funktioner i hukommelsen. Funktionerne i hukommelsen kanredigeres og kaldes frem, og der kan tegnes grafer for dem.

kkkkkAngivelse af graftypen

Før du kan gemme en graffunktion i hukommelsen, skal du redigere dens graftype.

1. Når grafrelationslisten er vist, trykker du på 3(TYPE) for at få vist graftypemenuen,som indeholder følgende punkter.

• {Y=}/{r=}/{Parm}/{X=c} ... {rektangulær koordinat}/{polær koordinat}/{parametrisk}/{X=konstant}*1 graf

• {Y>}/{Y<}/{Yttttt}/{Ysssss} ... {Y>f(x)}/{Y<f(x)}/{Y>f(x)}/{Y<f(x)} ulighedsgraf

• {CONV}

• {'Y=}/{'Y>}/{'Y<}/{'Yttttt}/{'Ysssss}... {ændrer funktionstypen for det valgte udtryk}

2. Tryk på den funktionstast, der svarer til den graftype, du vil angive.

kkkkk Lagring af graffunktioner

u Sådan gemmes en rektangulær koordinatfunktion (Y=) *2

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan gemmes følgende udtryk i hukommelsesområde Y1: y = 2x2 – 5

3(TYPE)1(Y=) (Angiver rektangulært koordinatudtryk).

cvx-f(Indtaster udtryk).

w (Gemmer udtryk).

*1 Hvis du forsøger at tegne en graf for et udtryk,hvor X indtastes for et udtryk af typenX = konstant, får du vist en fejl.

*2En funktion kan ikke gemmes i ethukommelsesområde, der allerede indeholder enfunktion af en anden type end den, du forsøger atgemme. Vælg et hukommelsesområde, derindeholder en funktion af samme type som den,du vil gemme, eller slet funktionen i dethukommelsesområde, du forsøger at gemme i.

20050301


u Sådan gemmes en polær koordinatfunktion (r=) *1

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan gemmes følgende udtryk i hukommelsesområde r2: r = 5 sin3θ

3(TYPE)2(r=) (Angiver et polært koordinatudtryk).

fsdv(Indtaster udtryk).

w(Gemmer udtryk).

u Sådan gemmes en parametrisk funktion *2

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan gemmes følgende funktioner i hukommelsesområde Xt3 og Yt3:x = 3 sin Ty = 3 cos T

3(TYPE)3(Parm) (Angiver parametrisk udtryk).

dsvw(Indtaster og gemmer x-udtryk).

dcvw(Indtaster og gemmer y-udtryk).

*1En funktion kan ikke gemmes i ethukommelsesområde, der allerede indeholderen funktion af en anden type end den, du forsøgerat gemme. Vælg et hukommelsesområde, derindeholder en funktion af samme type somden, du vil gemme, eller slet funktionen i dethukommelsesområde, du forsøger at gemme i.

*2Du kan ikke gemme udtrykket i et område,der allerede indeholder et rektangulærtkoordinatudtryk, et polært koordinatudtryk,X = konstant-udtryk eller en ulighed. Vælg etandet område, hvor du kan gemme udtrykket,eller slet det eksisterende udtryk først.

20050301


uSådan gemmes et X = konstant-udtryk *1

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan gemmes følgende udtryk i hukommelsesområde Y4:X = 3

3(TYPE)4(X=c) (Angiver X = konstant-udtryk).

d(Indtaster udtryk).

w(Gemmer udtryk).

• Hvis du indtaster X, Y, T, r eller θ for konstanten i ovenstående udtryk, får du vist en fejl.

uSådan gemmes en ulighed *1

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan gemmes følgende ulighed i hukommelsesområde Y5: y > x2 – 2x – 6

3(TYPE)6(g)1(Y>) (Angiver en ulighed).

vx-cv-g(Indtaster udtryk).

w(Gemmer udtryk).

uSådan oprettes en sammensat funktion○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan anvendes relationer i Y1 og Y2 til at oprette sammensatte

funktioner til Y3 og Y4

Y1= (X + 1), Y2 = X2 + 3

Tildel Y1°Y2 til Y3 og Y2°Y1 til Y4.

(Y1°Y2 = ((x2 + 3) +1) = (x2 + 4) Y2°Y1 = ( (X + 1)) 2

+ 3 = X + 4 (X � –1))

Indtast relationer i Y3 og Y4.

3(TYPE)1(Y=)J4(GRPH)

1(Y)b(1(Y)c)w

J4(GRPH)1(Y)c

(1(Y)b)w

• En sammensat funktion kan bestå af op til fem funktioner.

*1En funktion kan ikke gemmes i ethukommelsesområde, der allerede indeholderen funktion af en anden type end den, duforsøger at gemme. Vælg et

hukommelsesområde, der indeholder en funktionaf samme type som den, du vil gemme, eller sletfunktionen i det hukommelsesområde, du forsøgerat gemme i.

20050901

20050301

uSådan tildeles værdier til koefficienterne og variablene i en graffunktion○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tildeles værdierne –1, 0 og 1 til variablen A i Y = AX2–1, ogsådan tegnes en graf for hver værdi

3(TYPE)1(Y=)

av(A)vx-bw

J4(GRPH)1(Y)b(av(A)

!.(=)-b)w

J4(GRPH)1(Y)b(av(A)

!.(=)a)w

J4(GRPH)1(Y)b(av(A)

!.(=)b)w

ffff1(SEL)

6(DRAW)

Ovenstående tre skærmbilleder vises, hvis du anvender funktionen Trace.Yderligere oplysninger finder du under "5-11 Funktionsanalyse".


20050901

20050301


• Hvis du ikke angiver et variabelnavn (variabel A i ovenstående tastehandling), brugerlommeregneren automatisk en af de standardvariable, som er vist nedenfor. Bemærk, atdet er den hukommelsesområdetype, du gemmer graffunktionen i, der bestemmer, hvilkenstandardvariabel der anvendes.

Hukommelsesområdetype Standardvariabel

Yn X

rn θ

Xtn T

Ytn T

fn X

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Y1 (3) og Y1 (X = 3) er identiske værdier.

• Du kan også bruge Dynamic Graph til at se, hvordan ændringer i koefficienterneændrer grafens udseende. Yderligere oplysninger finder du under "5-8 Tegning afdynamiske grafer".

20050301

kkkkkRedigering og sletning af funktioner

u Sådan redigeres en funktion i hukommelsen○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres udtrykket i hukommelsesområde Y1 fra y = 2x2 – 5 tily = 2x2 – 3

e (Viser markør).

eeeeeDd(Ændrer indhold).

w(Gemmer ny graffunktion).

u Sådan ændres linjetypen for en graffunktion1. Brug f og c i grafrelationsvisningen til at fremhæve en relation, hvis linjetype

du vil ændre.

2. Tryk på 4(STYL).

3. Vælg linjetypen.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres linjetypen for y = 2x2 – 3, som er gemt i område Y1,til “Broken”.

4(STYL)3( ) (Vælger “Broken”).


…→

20050301

u Sådan ændres en funktions type*1

1. Når grafrelationslisten er vist, trykker du på f eller c for at flytte markøren til etområde med en funktion, hvis type du vil ændre.

2. Tryk på 3(TYPE)5(CONV).

3. Vælg den funktionstype, du vil skifte til.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres funktionen i hukommelsesområde Y1 fra y = 2x2 – 3 tily < 2x2 – 3

3(TYPE)5(CONV)3('''''Y<) (Ændrer funktionstypen til “Y<”).

u Sådan slettes en funktion1. Når grafrelationslisten er vist, trykker du på f eller c for at flytte markøren til et

område med en funktion, hvis type du vil slette.

2. Tryk på 2(DEL) eller D.

3. Tryk på 1(Yes) for at slette funktionen eller på 6(No) for at afbryde procedurenuden at slette noget.


*1Funktionstypen kan kun ændres forrektangulære koordinatfunktioner og uligheder.

# Parametriske funktioner forekommer parvis(Xt og Yt).

20050301

kkkkk Valg af funktioner, der skal tegnes grafer for

u Sådan angives en grafs tegn-/tegn ikke-status1. Brug f og c i grafrelationsvisningen til at fremhæve den relation, du ikke vil tegne

en graf for.

2. Tryk på 1(SEL).

• Hver gang du trykker på 1(SEL), skifter graftegning mellem til og fra.

3. Tryk på 6(DRAW).

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan vælges følgende funktioner til tegning:Y1 = 2x2 – 5, r2 = 5 sin3θBrug følgende V-Window-indstillinger.



Tθ min = 0, Tθ max = π, Tθ ptch = 2π / 60

cf (Vælg et hukommelsesområde, der indeholder en funktion,du vil angive ikke skal tegnes).

1(SEL) (Angiver, at den ikke skal tegnes).6(DRAW) eller w (Tegner graferne).

• Du kan bruge indstillingerne for skærmbilledet Setup til at ændre grafskærmbilledetsudseende som vist nedenfor.

• Grid: On (Axes: On Label: Off)

Denne indstilling viser punkter på gitteretsskæringspunkter.

• Axes: Off (Label: Off Grid: Off)

Denne indstilling fjerner akselinjerne fra skærmen.

• Label: On (Axes: On Grid: Off)

Denne indstillinger viser etiketter på x- og y-aksen.


200509012005090120070101

20050301

kkkkkGrafhukommelse

I grafhukommelsen kan du gemme op til 20 sæt graffunktionsdata og kalde dem frem igensenere, når du skal bruge dem.

En enkelt gem-handling gemmer følgende data i grafhukommelsen.

• Alle graffunktioner i den viste grafrelationsliste (op til 20)

• Graftyper

• Oplysninger om funktions graflinjer

• Tegn-/tegn ikke-status

• V-Window-indstillinger (1 sæt)

u Sådan gemmes graffunktioner i grafhukommelsen1. Tryk på 5(GMEM)1(STO) for at få vist pop op-vinduet.

2. Tryk på en taltast for at angive den grafhukommelse, hvor du vil gemmegraffunktionen, og tryk derefter på w. Når du trykker på bw, gemmesgraffunktionen i grafhukommelse 1 (G-Mem1).

• Der er 20 grafhukommelser, som er nummeret fra G-Mem1 til G-Mem20.

u Sådan kaldes en funktion frem1. Tryk på 5(GMEM)2(RCL) for at få vist pop op-vinduet.

2. Tryk på en taltast for at angive den grafhukommelse, du vil kalde graffunktionen tilbagefra, og tryk derefter på w. Når du trykker på bw, kaldes graffunktionen igrafhukommelse 1 frem (G-Mem1).


# Hvis du gemmer en funktion i ethukommelsesområde, hvor der allerede ergemt en funktion, erstattes den eksisterendefunktion med den nye.

# Hvis dataene overskrider lommeregnerenstilbageværende hukommelseskapacitet,får du vist en fejl.

# Når du kalder data frem fra grafhukommelsen,slettes de data, der aktuelt er vist pågrafrelationslisten.

20050301

5-4 Lagring af en graf i billedhukommelsenDu kan gemme op til 20 grafikbilleder i billedhukommelsen og kalde dem frem igen senere.Du kan overtegne grafen i skærmbilledet med en anden graf fra billedhukommelsen.

u Sådan gemmes en graf i billedhukommelsen1. Når du har tegnet grafer i tilstanden GRAPH, trykker du på K1(PICT)1(STO) for

at få vist pop op-vinduet.

2. Tryk på en taltast for at angive den billedhukommelse, du vil gemme graffunktionen i,og tryk derefter på w. Når du trykker på bw, gemmes billedfunktionen ibilledhukommelse 1 (Pict 1).

• Der er 20 billedhukommelser, som er nummereret fra Pict 1 til Pict 20.

u Sådan kaldes en gemt graf frem1. Når du har tegnet grafer i tilstanden GRAPH, trykker du på K1(PICT)2(RCL) for

at få vist pop op-vinduet.

2. Tryk på en taltast for at angive den grafhukommelse, du vil kalde billedet frem fra,og tryk derefter på w. Når du trykker på bw, kaldes billedfunktionen ibilledhukommelse 1 (Pict 1) frem.

• Når du kalder indhold frem fra en billedhukommelse, overskrives den aktueltviste graf.

• Brug tegnefunktionen Cls (side 5-10-1) til at slette en graf, der er kaldt frem fraen billedhukommelse.

5-4-1Lagring af en graf i billedhukommelsen

# Hvis du gemmer et grafikbillede i ethukommelsesområde, hvor der alleredeer gemt et grafikbillede, erstattes deteksisterende billede med det nye.

# Et dobbelt grafskærmbillede eller en anden formfor graf, der anvender delt skærm, kan ikkegemmes i billedhukommelsen.

20050301

5-5 Tegning af to grafer i det samme skærmbillede

kkkkkKopiering af grafen til underskærmbilledet

BeskrivelseMed Graph kan de opdele skærmen i to dele. Derefter kan du tegne en graf for to forskelligefunktioner i hver halvdel, så du kan sammenligne dem, eller du kan tegne en graf i normalstørrelse på den ene side og en forstørret udgave af den samme graf på den anden side.Det gør Dual Graph til et stærkt grafanalyseværktøj.

Med Dual Graph kaldes venstre siden af skærmbilledet “hovedskærmbilledet”, og den højreside kaldes “underskærmbilledet”.

uuuuu HovedskærmbilledetGrafen i hovedskærmbilledet tegnes rent faktisk ud fra en funktion.

uuuuu UnderskærmbilledetGrafen i underskærmbilledet tegnes ved at kopiere eller zoome ind på grafen påhovedskærmbilledet. Du kan også vælge forskellige V-Window-indstillinger for under-og hovedskærmbilledet.


2. Vælg G+G for Dual Screen i skærmbilledet Setup.

3. Vælg de ønskede V-Window-indstillinger for hovedskærmbilledet.

Tryk på 6(RIGHT) for at få vist indstillingerne for underskærmbilledet. Hvis du trykkerpå 6(LEFT), kommer du tilbage til indstillingerne for hovedskærmbilledet.

Fremgangsmåde4. Gem funktionen, og tegn grafen i hovedskærmbilledet.

5. Udfør den ønskede Dual Graph-handling.

K1(COPY) ... Kopierer grafen fra hovedskærmbilledet til underskærmbilledet

K2(SWAP) ... Bytter om på indholdet i hoved- og underskærmbilledet

5-5-1Tegning af to grafer i det samme skærmbillede

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn grafen for y = x(x + 1)(x – 1) i hoved- og underskærmbilledet.


(Hovedskærmbillede)

Xmin = –2, Xmax = 2, Xscale = 0,5


(Underskærmbillede)



Procedure1m GRAPH

2!m(SET UP)cc1(G+G)J

3!3(V-WIN)-cwcwa.fwc

-cwcwbw

6(RIGHT)-ewewbwc

-dwdwbwJ

43(TYPE)1(Y=)v(v+b)(v-b)w

6(DRAW)

5K1(COPY)

Resultat


# Hvis du trykker på A, når en graf vises, vendestilbage til skærmbilledet i trin 4.

20050301

kkkkk Tegning af grafer for to forskellige funktioner

BeskrivelseBrug følgende procedure til at tegne grafer for forskellige funktioner i hoved-og underskærmbilledet.




Tryk på 6(RIGHT) for at få vist indstillingerne for underskærmbilledet. Hvis du trykkerpå 6(LEFT), kommer du tilbage til indstillingerne for hovedskærmbilledet.

Fremgangsmåde4. Gem funktionerne til hoved- og underskærmbilledet.

5. Vælg funktionen for den graf, du vil ende med i underskærmbilledet.

6. Tegn grafen i hovedskærmbilledet.

7. Byt om på indholdet i hoved- og underskærmbilledet

8. Gå tilbage til funktionsskærmbilledet.

9. Vælg funktionen for den næste graf, du vil have i hovedskærmbilledet.

10. Tegn grafen i hovedskærmbilledet.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn grafen for y = x(x + 1)(x – 1) i hovedskærmbilledet og grafen fory = 2x2 – 3 i underskærmbilledet.





(Underskærmbillede)



Procedure1m GRAPH


3!3(V-WIN)-ewewbwc

-fwfwbw

6(RIGHT)-cwcwa.fwc

-cwcwbwJ


cvx-dw

5ff1(SEL)

66(DRAW)

7K2(SWAP)

8A

91(SEL)

06(DRAW)

Resultat


20050301

kkkkkBrug af zoom til at forstørre underskærmbilledet

BeskrivelseBrug følgende procedure til at forstørre grafen i hovedskærmbilledet, og flyt den dereftertil underskærmbilledet.




Fremgangsmåde4. Indtast funktionen, og tegn grafen i hovedskærmbilledet.

5. Brug Zoom til at forstørre grafen, og flyt den derefter til underskærmbilledet.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn grafen y = x(x + 1)(x – 1) i hovedskærmbilledet, og brug derefterBox Zoom til at forstørre den.





Procedure1m GRAPH


3!3(V-WIN)-cwcwa.fwc

-cwcwbwJ


6(DRAW)

5!2(ZOOM)1(BOX)

c~ce~ew

f~fd~dw

Resultat


20050301

5-6-1Tegning af manuelle grafer

5-6 Tegning af manuelle grafer

kkkkkRektangulær koordinatgraf

BeskrivelseNår du indtaster kommandoen Graph i tilstanden RUN • MAT, aktiveres tegning afrektangulære koordinatgrafer.

Opsætning1. Skift til tilstanden RUN • MAT fra hovedmenuen.


Fremgangsmåde3. Indtast kommandoerne til tegning af den rektangulære koordinatgraf.

4. Indtast funktionen.

# Visse funktioner kan nemt fremstilles grafisk ved at man anvender de indbyggede funktionsgrafer.

# Du kan tegne grafer af følgende videnskabelige funktioner.

• Rektangulær koordinatgraf

• sin x • cos x • tan x • sin–1 x • cos–1 x• tan–1 x • sinh x • cosh x • tanh x • sinh–1 x• cosh–1 x • tanh–1 x • • x2 • log x• lnx • 10x • ex • x–1 • 3

• Polær koordinatgraf

• sin θ • cos θ • tan θ • sin–1 θ • cos–1 θ• tan–1 θ • sinh θ • cosh θ • tanh θ • sinh–1 θ• cosh–1 θ • tanh–1 θ • θ • θ 2 • log θ• lnθ • 10θ • eθ • θ –1 • 3 θ

• Indtastning for x og θ variabler er ikke påkrævet for en indbygget funktion.

• Når en indbygget funktion indtastes, kan andre operatorer eller værdier ikke indtastes.

• Indbyggede funktionsgraf-udsagn kan ikke anvendes som en del af et multi-udsagn eller i etprogram.

# V-Window-indstillingerne vælges automatisk for indbyggede grafer.

200509012005090120070101

20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn grafen for y = 2x2 + 3x – 4




Procedure1m RUN • MAT

2!3(V-WIN)-fwfwcwc

-bawbawfwJ

3!4(SKTCH)1(Cls)w

5(GRPH)1(Y=)

4 cvx+dv-ew

Resultat

20050301


kkkkk Integrationsgraf

BeskrivelseNår du indtaster kommandoen Graph i tilstanden RUN • MAT, aktiveres tegning af funktioner,der fremkommer ved en integrationsberegning.Resultatet af beregningen vises i skærmbilledets nederste venstre hjørne, ogberegningsintervallet er af typen Cross Plot.



Fremgangsmåde3. Indtast grafkommandoer for integrationsgrafen.

4. Indtast funktionen.

20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn grafen for integrationen ∫ (x + 2)(x – 1)(x – 3) dx.





2!3(V-WIN)-ewewbwc

-iwbcwfwJ

3!4(SKTCH)1(Cls)w

5(GRPH)5(G • ∫ dx)

4 (v+c)(v-b)(v-d),

-c,bw

Resultat

1

–2

20050301


kkkkk Tegning af flere grafer i det samme skærmbillede

BeskrivelseBrug følgende procedure til at tildele en variabel i et udtryk forskellige værdier og overskriveresultatgraferne i skærmbilledet.


2. Skift indstillingen for "Dual Screen" til "Off" i visningen Setup.


Fremgangsmåde4. Angiv funktionstypen, og indtast funktionen. Du skal anvende følgende syntaks, når du

indtaster funktionen.

Udtryk med en variabel ,!+( [ ) variabel !.(=)

værdi , værdi , ... , værdi !-( ] )

5. Tegn grafen.

20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tegnes grafen for y = Ax2 – 3, når værdien A ændres isekvensen 3, 1, –1.




Procedure1m GRAPH

2!,(SET UP)cc3(Off)J

3!3(V-WIN)-fwfwbwc

-bawbawcwJ

43(TYPE)1(Y=)av(A)vx-d,

!+( [ )av(A)!.(=)d,b,-b!-( ] )w

56(DRAW)

Resultat

# Kun værdien af en af variablene i udtrykketkan ændres.

# Følgende kan ikke anvendes somvariabelnavn: X, Y, r, θ, T.

# Du kan ikke tildele variablen i funktionenen variabel.

# Når Simul Graph er slået til, tegnes alle grafernefor de angivne variabelværdier på samme tid.

# Overwrite kan bruges, når du tegnerrektangulære udtryk, polære udtryk,parametriske funktioner, X = konstant-funktionerog uligheder.

20050301


kkkkk Tegning af grafen for en funktion med Copy og Paste

BeskrivelseDu kan tegne grafen for en funktion ved at kopiere den til Udklipsholder og derefter indsætteden i grafskærmbilledet.

Du kan indsætte to typer funktioner i grafskærmbilledet.

Type 1 (Y = udtryk)

En funktion med variablen Y til venstre for lighedstegnet tegnes som Y= udtryk.

Eksempel: Sådan indsættes Y=X, og sådan tegnes en graf for den

• Mellemrum til venstre for Y ignoreres.

Type 2 (udtryk)

Hvis du indsætter denne type udtryk, tegner grafen for Y= udtryk.

Eksempel: Sådan indsættes X, og sådan tegnes grafen for Y=X

• Mellemrum til venstre for udtrykket ignoreres.

Opsætning1. Kopier den funktion, du vil tegne en graf for, til Udklipsholder.

2. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.

3. Skift indstillingen for "Dual Screen" til "Off" i visningen Setup.


5. Tegn grafen.

Fremgangsmåde6. Indsæt udtrykket.

# Du kan kun indsætte med Paste, når du harvalgt "Off" for "Dual Screen" i visningen Setup.

# Selvom der egentlig ikke er nogen grænsefor, hvor mange grafer du kan tegne ved atindsætte en funktion, understøtter Trace ogandre funktioner i alt 30 grafer (antal tegnedegrafer med udtryksnummer 1 til 20 plusgrafer tegnet ved at indsætte funktioner).

# For grafen for en indsat funktion har detgrafudtryk, der vises, når du anvender Traceeller andre funktioner, formatet: Y = udtryk.

# Hvis du udfører en tegning igen uden at slettegrafvisningshukommelsen, tegnes alle graferigen, også grafer, som er tegnet ved atindsætte funktioner.

20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indsættes den tidligere kopierede funktion Y=X fraUdklipsholder, mens grafen for y = 2x2 + 3x – 4 vises





a-(Y)!.(=)v

!i(CLIP)ddd1(COPY)

2mGRAPH

3!m(SET UP)cc3(Off)J

4!3(V-WIN)-fwfwcwc

-bawbawfwJ

53(TYPE)1(Y=)cvx+dv-ew

6(DRAW)

6!j(PASTE)

Resultat

20050301

5-7 Brug af tabellerHvis du vil aktivere tilstanden TABLE, skal du vælge ikonet TABLE i hovedmenuen.

k Lagring af en funktion og generering af en taltabel

u Sådan gemmes en funktion○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan gemmes funktionen y = 3x2 – 2 i hukommelsesområde Y1

Brug f and c til at flytte markøren i tabelrelationslisten til det hukommelsesområde, hvordu vil gemme funktionen. Indtast derefter funktionen, og tryk på w for at gemme den.

uVariabelspecifikationerDu kan anvende to forskellige metoder til at angive værdien for variablen x, når du generereren taltabel.

• Tabelområdemetoden

Med denne metode angiver du betingelserne for ændringen i variablens værdi.

• List

Med denne metode erstatter dataene på den liste, du angiver, variablen x, og dergenereres en taltabel.

u Sådan genereres en tabel med et tabelområde○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan genereres en tabel, når værdien af variablen x ændres fra –3 til 3i intervaller på 1

mTABLE

5(SET)

-dwdwbw

Taltabelområdet definerer de betingelser, værdien af variablen x ændres under underfunktionsberegningen.

Start ............ Variablen x’s startværdi

End ............. Variablen x’s slutværdi

Step ............ Variablen x’s værdiændring (interval)

Når du har angivet tabelområdet, trykker du på J for at gå tilbage til tabelrelationslisten.

5-7-1Brug af tabeller

20050301

u Sådan genereres en tabel med en liste1. Når tabelrelationslisten er vist, kalder du Setup-visningen frem.

2. Fremhæv Variable, og tryk derefter på 2(LIST) for at få vist pop op-vinduet.

3. Vælg den liste, hvis værdier du vil tildele variablen x. • Hvis du f.eks. vil vælge List 6, skal du trykke på gw. Nu ændres indstillingen for

Variable i visningen Setup til List 6.

4. Når du har angivet den ønskede liste, trykker du på J for at gå tilbage til detforegående skærmbillede.

uGenerering af en tabel○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan genereres en tabel med værdier til funktionerne ihukommelsesområde Y1 og Y3 i tabelrelationslisten

Brug f og c til at flytte markøren til den funktion, du vil vælge til tabelgenerering, og trykpå 1(SEL) for at vælge den.

Lighedstegnet "=" i de valgte funktioner fremhæves i skærmbilledet. Du kan fravælge enfunktion ved at flytte markøren hen på den og trykke på 1(SEL) igen.

Tryk på 6(TABL) for at generere en taltabel ved hjælp af de valgte funktioner. Værdien afvariablen x ændres efter området eller indholdet af den angivne liste.

Det her viste eksempelskærmbillede viser resultaternebaseret på indholdet af List 6 (– 3, –2, –1, 0, 1, 2, 3).

Hver celle kan indeholde op til seks cifre inklusive minustegnet.


20050301

Du kan bruge markørtasterne til at flytte markøren rundt i tabellen med følgende formål.

• For at få vist den markerede celles værdi nederst i skærmbilledet ved hjælp aflommeregnerens aktuelle antal decimaler, antal betydende cifre ogeksponentialvisningsindstillinger

• For at rulle visningen og se de dele af tabellen, der ikke er plads til i første omgang

• For at få vist den videnskabelige funktion, der giver værdien i den markerede celle(i�kolonne Y1, Y2 osv.), øverst i skærmbilledet

• For at ændre værdierne for variablen x ved at erstatte værdierne i kolonne X

Tryk på 1(FORM) eller J for at gå tilbage til tabelrelationslisten.

uSådan genereres en differentialkvotienttabel *1

Hvis du ændrer indstillingen for Derivative i visningen Setup til On, vises en taltabel med denafledede funktion (differentialkvotienten), når du genererer en taltabel.

uAngivelse af funktionstypenDu kan angive en funktion som en af tre typer.*2

• Rektangulær koordinat (Y=)

• Polær koordinat (r=)

• Parametrisk (Parm)

1. Tryk på 3(TYPE), mens relationslisten er vist.

2. Tryk på den taltast, der svarer til den ønskede funktionstype.


Hvis du placerer markøren på endifferentialkvotient, vises "dy/dx" i øverstelinje, hvilket angiver differentialet.

*1Der opstår en fejl, hvis en graf, du har angivetet område for, eller en overskrivningsgraf erblandt grafudtrykkene.

*2Taltabellen genereres kun for den funktionstype,der er angivet på relationslisten(Table Func). Du kan ikke generere en taltabel foren blanding af forskellige funktionstyper.Den funktionstype, der er angivet i tilstandenGRAPH, er ikke en af disse tre, og når duaktiverer tilstanden TABLE, skifter funktionstypentil rektangulær koordinat (Y=).

20050301

kkkkkRedigering og sletning af funktioner

u Sådan redigeres en funktion○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan redigeres funktionen i hukommelsesområde Y1 fra y = 3x2 – 2 tily = 3x2 – 5

Brug f og c til at flytte markøren til den funktion, du vil redigere.

Brug e til at flytte markøren til starten af udtrykket.

Brug d og e til at flytte markøren til det sted, hvor ændringen skal ske.

eeeeeeDf

w

6(TABL)

• Du kan angive grafens linjetype, når du tegner en forbindelsesgraf (G • CON).Linjetypeangivelsen gælder også for tilstanden GRAPH.

• Funktionen Function Link afspejler automatisk de ændringer, du har foretaget ifunktioner på listen i tilstanden GRAPH og DYNA.

u Sådan slettes en funktion1. Brug f og c til at flytte markøren til den funktion, du vil slette, og tryk på 2(DEL)

eller D.

2. Tryk på 1(Yes) for at slette funktionen eller på 6(No) for at annullere handlingenuden at slette noget.


20050301


kkkkkRedigering af tabeller

Du kan bruge tabelmenuen til at udføre følgende handlinger, når du genererer en tabel.

• Ændre værdierne af variablen x

• Redigere (slette, indsætte og tilføje) rækker

• Slette en tabel

• Tegne en forbindelsesgraf

• Tegne en plotgraf

• {FORM} ... {retur til tabelrelationsliste}

• {DEL} ... {slet tabel}

• {ROW}• {DEL}/{INS} /{ADD} ... {slet}/{indsæt}/{tilføj} række

• {EDIT } ... {rediger værdien af variablen x}

• {G·CON}/{G·PLT } ... {forbindelses-}/{tegn plot-}-graf

u Sådan ændres variabelværdierne i en tabel○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres værdien i kolonne x, række 3 i den tabel, der blevgenereret på side 5-7-2, fra – 1 til – 2,5

cc -c.fw

• Når du ændrer en variabelværdi i kolonne x, beregnes alle værdierne i kolonnerne tilhøjre for den igen og vises.

# Hvis du forsøger at erstatte en værdi med enugyldig handling (f.eks. division med nul),opstår der en fejl, og den oprindelige værdiændres ikke.

# Du kan ikke ændre værdierne i de andrekolonner (ikke x) i tabellen direkte.

20050301


uHandlinger på rækker

u Sådan slettes en række○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan slettes række 2 i den tabel, der blev genereret på side 5-7-2

c 3(ROW)1(DEL)

u Sådan indsættes en række○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indsættes en ny række mellem række 1 og 2 i den tabel, derblev genereret på side 5-7-2

c 3(ROW)2(INS)

20050301


u Sådan tilføjes en række○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tilføjes en ny række under række 7 i den tabel, der blevgenereret på side 5-7-2

cccccc 3(ROW)3(ADD)

uSletning af en tabel1. Vis tabellen, og tryk på 2(DEL).

2. Tryk på 1(Yes) for at slette tabellen eller på 6(No) for at annullere handlingen udenat slette noget.

20050301

kkkkkKopiering af en tabelkolonne til en liste

Du kan nemt kopiere indholdet af en kolonne i en taltabel til en liste.

Brug d og e til at flytte markøren til den kolonne, du vil kopiere. Markøren kan være placereti en hvilken som helst række.

u Sådan kopieres en tabel til en liste○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan kopieres indholdet af kolonne x til liste 1

K1(LMEM)

Indtast nummeret på den liste, du vil kopiere, og tryk derefter på w.

bw


20050301

kkkkk Tegning af en graf ud fra en taltabel

BeskrivelseBrug følgende procedure til at generere en taltabel, og tegn derefter en graf ud fraværdierne i tabellen.

Opsætning1. Skift til tilstanden TABLE fra hovedmenuen.


Fremgangsmåde3. Gem funktionerne.

4. Angiv tabelområdet.

5. Generer tabellen.

6. Vælg graftypen, og tegn den.

5(G • CON) ... line graph*1

6(G • PLT) ... plotgraf*1

• Hvis du vælger 6(G • PLT), tegnes en stiplet plotgraf i 1 punkts bredde, uansethvilken linjetype der er valgt (side 5-3-6).


*1Når du har tegnet grafen og trykker på !6(G ↔ T) eller A, kommer du tilbage tiltaltabelvisningen.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Gem de to nedenstående funktioner, generer en taltabel, og tegn enlinjegraf. Angiv et område på –3 til 3 med intervallet 1.Y1 = 3x2 – 2, Y2 = x2


Xmin = 0, Xmax = 6, Xscale = 1


Procedure1m TABLE

2!3(V-WIN)awgwbwc

-cwbawcwJ

33(TYPE)1(Y=)dvx-cw

vxw

45(SET)-dwdwbwJ

56(TABL)

65(G • CON)

Resultat


# Du kan bruge Trace, Zoom eller Sketch, nårdu har tegnet en graf.

20050301

kkkkkAngivelse af et område til generering af taltabel

BeskrivelseBrug følgende procedure til at angive et taltabelområde, når du beregner punktdata fraen funktion.


Fremgangsmåde2. Gem funktionerne.


4. Vælg de funktioner, du vil generere en tabel for.

Lighedstegnet "=" i de valgte funktioner fremhæves i skærmbilledet.

5. Generer tabellen.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Gem de tre nedenstående funktioner, og generer derefter en tabel forfunktionerne Y1 og Y3. Angiv et område på –3 til 3 med intervallet 1.

Y1 = 3x2 – 2, Y2 = x + 4, Y3 = x2

Procedure1m TABLE

23(TYPE)1(Y=)dvx-cw

v+ew

vxw

35(SET)-dwdwbwJ

4ff1(SEL)

56(TABL)

Resultat


# Du kan generere taltabeller ud frarektangulære koordinat-, polærekoordinat- og parametriske funktioner.

# Du kan medtage afledede funktioner i degenererede taltabeller ved at vælge indstillingenOn for Derivative i visningen Setup.

20050301

kkkkk Samtidig visning af taltabel og graf

BeskrivelseHvis du vælger T+G for Dual Screen i visningen Setup, kan du få vist en taltabel og en grafpå samme tid.



3. Vælg T+G for Dual Screen i visningen Setup.

Fremgangsmåde4. Indtast funktionen.


6. Taltabellen vises i underskærmbilledet til højre.

7. Angiv graftypen, og tegn grafen.

5(G • CON) ... linjegraf

6(G • PLT) ... plotgraf


*1Indstillingen "Dual Screen" i skærmbilledetSetup anvendes i tilstanden TABLE ogtilstanden RECUR.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Gem funktionen Y1 = 3x2 – 2, og vis samtidig dens taltabel og linjegraf.Brug et tabelområde på –3 til 3 med intervallet 1.




Procedure1m TABLE

2!3(V-WIN)awgwbwc

-cwbawcwJ

3!m(SET UP)cc1(T+G)J

43(TYPE)1(Y=)dvx-cw

55(SET)

-dwdwbwJ

66(TABL)

75(G • CON)

Resultat


# Du kan gøre taltabellen aktiv ved at trykke påK1(CHNG) eller A.

# Når du har tegnet grafen, kan du gå tilbage tiltaltabelvisningen ved at trykke på !6(G↔T)eller A.

20050301


kkkkkBrug af graf-tabel-sammenkædning

BeskrivelseMed Dual Graph kan du bruge følgende procedure til at sammenkæde graf- og tabelvisningen,så markøren i grafvisningen springer til det sted, hvor den valgte tabelværdi er.


2. Angiv de nødvendige indstillinger for V-Window.

Vis Setup-skærmbilledet, vælg Dual Screen, og rediger indstillingen til "T+G".

Fremgangsmåde3. Indtast grafens funktion, og vælg de nødvendige tabelområdeindstillinger.

4. Tegn grafen i venstre side, mens taltabellen er vist til højre.

5(G • CON) ... forbindelsesgraf


5. Tryk på K2(GLINK) for at aktivere tilstanden Graph-Table Linking.

6. Når du nu bruger c og f til at flytte markøren rundt i tabellens celler, springer dentil det tilsvarende punkt i grafvisningen.Hvis der er flere grafer, springer markøren rundt mellem dem, når du trykker påd oge.

Du afslutter tilstanden Graph-Table Linking ved at trykke på J eller !J(QUIT).

20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Gem funktionen Y1 = 3logx, og vis dens taltabel og plotgraf på sammetid. Brug et tabelområde på 2 til 9 med intervallet 1.




Procedure1m TABLE

2!3(V-WIN)-bwbawbwc

-bwewbwJ

!m(SET UP)cc1(T+G)J

33(TYPE)1(Y=)dlvw

5(SET)

cwjwbwJ

46(TABL)

6(G • PLT)

5K2(GLINK)

6c ~ c, f ~ f

Resultat

…→←…

20050301

5-8 Tegning af dynamiske grafer

kkkkkBrug af Dynamic Graph

BeskrivelseMed Dynamic Graph kan du definere et værdiområde for koefficienterne i en funktion ogderefter observere, hvordan en graf påvirkes af ændringer i en koefficients værdi. På denmåde kan du se, hvordan de koefficienter og led, en funktion består af, påvirker en grafs formog placering.

Opsætning1. Skift til tilstanden DYNA fra hovedmenuen.


Fremgangsmåde3. Angiv Dynamic Type i visningen Setup.

1(Cnt) ... Kontinuerlig

2(Stop) ... Automatisk stop efter 10 tegninger

4. Brug markørtasterne til at vælge funktionstypen på den indbyggede funktionstypeliste.*1

5. Indtast værdier for koefficienter, og angiv hvilken koefficient der skal være dendynamiske variabel.*2

6. Angiv startværdi, slutværdi og interval.

7. Angiv tegnehastigheden.

3(SPEED)1( ) .....Pause efter hver tegning (Stop & Go)

2( ) .......Halv normal hastighed (Slow)

3( ) .......Normal hastighed (Normal)

4( ) ......Dobbelt normal hastighed (Fast)

8. Tegn den dynamiske graf.

5-8-1Tegning af dynamiske grafer

*1De følgende er de syv indbyggedefunktionstyper.

•Y=AX+B•Y=A(X–B)2+C•Y=AX2+BX+C•Y=AX2+BX+C•Y=Asin(BX+C)•Y=Acos(BX+C)•Y=Atan(BX+C)

Når du har trykket på 3(TYPE) og valgtden ønskede funktionstype, kan du indtasteselve funktionen.

1(Y=) ... rektangulært koordinatudtryk2(r=) ... polært koordinatudtryk3(Parm) ... parametrisk funktion

Hvis du aktiverer tilstanden DYNA, nåren funktionstype, der ikke er en af de treovenstående, er valgt i tilstanden GRAPH,skifter funktionstypen automatisk til"rektangulært koordinatudtryk (Y=)".

*2Du kan også trykke på w her og få vistparameterindstillingsmenuen.

# Meddelelsen "Too Many Functions" vises,når der er valgt mere end en funktion forDynamic Graphing.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Brug Dynamic Graph til at tegne grafen for y = A (x – 1)2 – 1, hvorværdien af koefficienten A skifter fra 2 til 5 i intervaller på 1. Grafentegnes 10 gange.


Xmin = –6,3, Xmax = 6,3, Xscale = 1

Ymin = –3,1, Ymax = 3,1, Yscale = 1 (standardværdier)

Procedure1m DYNA

2!3(V-WIN)1(INIT)J

3!m(SET UP)2(Stop)J

45(B-IN)c1(SEL)

54(VAR)cwbw-bw

62(SET)cwfwbwJ

73(SPEED)3( )J

86(DYNA)

Resultat

↓

→←

↓↑

→←


1

4

2

3

Gentages fra 1 til 4.

20050301

kkkkk Tegning af en dynamisk grafs geometriske sted

BeskrivelseHvis du aktiverer indstillingen Locus for Dynamic Graph i visningen Setup, kan du lægge engraf over, der tegnes ved at ændre koefficientværdierne.



Fremgangsmåde3. Vælg "On" for "Locus" i visningen Setup.

4. Brug markørtasterne til at vælge funktionstypen på den indbyggede funktionstypeliste.

5. Indtast værdier for koefficienter, og angiv, hvilken koefficient der skal være dendynamiske variabel.


7. Angiv Normal for tegnehastigheden.

8. Tegn den dynamiske graf.


20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Brug Dynamic Graph til at tegne grafen for y = Ax, hvor værdienaf koefficienten A skifter fra 1 til 4 i intervaller på 1. Grafen tegnes10 gange.




Procedure1m DYNA

2!3(V-WIN)1(INIT)J

3!m(SET UP)c1(On)J

45(B-IN)1(SEL)

54(VAR)bwaw

62(SET)bwewbwJ

73(SPEED)3( )J

86(DYNA)

Resultat

↓

→←

↓↑

→←

Gentages fra 1 til 4.

1

4

2

3

20050301

kkkkk Eksempler på anvendelse af Dynamic Graph

BeskrivelseDu kan også bruge Dynamic Graph til at simulere simple fysiske fænomenter.



Fremgangsmåde3. Angiv Stop for Dynamic Type og Deg for Angle i visningen Setup.

4. Angiv Parm (parametrisk funktion) som funktionstypen, og indtast en funktion, derindeholder en dynamisk variabel.

5. Angiv den dynamiske koefficient.


7. Angiv Normal for tegnehastigheden.

8. Start den dynamiske grafhandling.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Vejen over tid T af en bold, som kastes op i luften med en starthastighedpå V og med en vinkel på θ grader i forhold til vandret, kan beregnes,som følger.X = (Vcos θ )T, Y = (Vsin θ)T – (1/2)gT2 (g = 9,8m/s2)

Brug Dynamic Graph til at tegne vejen for en bold, der kastes med enstarthastighed på 20 meter pr. sekund med vinkler på 30, 45 og60 grader i forhold til vandret (Angle: Deg).




Tθmin = 0, Tθmax = 6, Tθ ptch = 0,1

Procedure1m DYNA

2!3(V-WIN)-bwecwfwc

-bwbgwcw

awgwa.bwJ

3!m(SET UP)2(Stop)

cccccc1(Deg)J

43(TYPE)3(Parm)

(cacav(A))vw

(casav(A))v-e.jvxw

54(VAR)

62(SET)dawgawbfwJ

73(SPEED)3( )J

86(DYNA)

Resultat

···→←···


20050301

k Justering af hastigheden for Dynamic Graph

Du kan bruge følgende procedure til at justere hastigheden for Dynamic Graphunder tegningen.

1. Mens der tegnes med Dynamic Graph, skal du trykke på A for at skifte tilhastighedsregleringsmenuen.

• { } ... {Hvert trin i Dynamic Graph-tegningen udføres, hver gang dutrykker på w.}

• { }/{ }/{ } ... {slow (1/2 hastighed)}/{normal (standardhastighed)}/{fast (dobbelt hastighed)}

• {STO} ... {gemmer grafbetingelser og visningsdata i Dynamic Graph-hukommelse}

2. Tryk på funktionstasten (1 til 4), som svarer til den hastighed, du vil skifte til.

k Funktionen Graph Calculation DOT Switching

Brug denne funktion til at angive, at alle punkter på den dynamiske grafs x-akse skal tegnes,eller at kun hvert andet punkt skal tegnes. Denne indstilling er kun værdi for Dynamic FuncY= graphic.

1. Tryk på !m (SET UP) for at få vist skærmbilledet Setup.

2. Tryk på cc for at vælge Y=Draw Speed.

3. Vælg graftegningsmetoden.

1(Norm) … Tegner alle x-akse-punkter. (første standardindstilling)

2(High) … Tegner hvert andet x-akse-punkt. (hurtigere tegning end Normal)

4. Tryk på J.


# Hvis du vil fjerne hastighedsreguleringsmenuenuden at ændre noget, trykker du på w.

# Tryk på !6(G↔T) for at gå tilbagetil grafvisning.

20050301

kkkkkBrug af Dynamic Graph-hukommelsen

Du kan gemme Dynamic Graph-betingelser og visningsdata i Dynamic Graph-hukommelsenog kalde dem frem igen senere, når du har behov for dem. Det sparer tid, fordi du kan kaldedataene frem og straks starte Dynamic Graph-tegningen. Bemærk, at du kan gemme et sætdata i hukommelsen på et givet tidspunkt.

Følgende er alle de data, et sæt består af.

• Graffunktioner (op til 20)

• Dynamic Graph-betingelser

• Indstillinger for visningen Setup

• V-Windows indhold

• Visningen Dynamic Graph

uuuuu Sådan gemmes data i Dynamic Graph-hukommelsen1. Mens der tegnes med Dynamic Graph, skal du trykke på A for at skifte til

hastighedsregleringsmenuen.

2. Tryk på 5(STO). Når dialogboksen, hvor du bliver bedt om at bekræfte, vises, trykkerdu på 1(Yes) for at gemme dataene.

uuuuu Sådan kalds data frem fra Dynamic Graph-hukommelsen1. Åbn Dynamic Graph-relationslisten.

2. Når du trykker på 6(RCL), kaldes indholdet af Dynamic Graph-hukommelsen frem,og grafen tegnes.


# Hvis der allerede ligger data i Dynamic Graph-hukommelsen, når du gemmer data, erstattesde med de nye data.

# De data, der kaldes frem fra Dynamic Graph-hukommelsen, erstatter lommeregnerensaktuelle graffunktioner, tegnebetingelser ogvisningsdata. De tidligere data går tabt, nårde erstattes.

20050301

5-9 Tegning af en graf for en rekursionsformel

kkkkkGenerering af en taltabel ud fra en rekursionsformel

BeskrivelseDu kan indtaste op til tre af følgende rekursionsformeltyper og generere en taltabel.

• Generel ledsekvens {an} bestående af an, n

• Toleddet lineær rekursionsformel bestående af an+1, an, n

• Treleddet lineær rekursionformel bestående af an+2, an+1, an, n

Opsætning1. Skift til tilstanden RECUR fra hovedmenuen.

Fremgangsmåde2. Angiv rekursionstypen.

3(TYPE)1(an) ... {generel ledsekvens an}

2(an+1) ... {toleddet lineær rekursionsformel}

3(an+2) ... {treleddet lineær rekursionsformel}

3. Indtast rekursionsformlen.

4. Angiv tabelområdet. Angiv et startpunkt og et slutpunkt for n. Angiv om nødvendigt enværdi for det første led og en markørstartværdi, hvis du har planer om at tegne grafenfor formlen.

5. Få vist tabellen med rekursionsformeltal.

5-9-1Tegning af en graf for en rekursionsformel

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem tre led udtrykt vedan+2 = an+1 + an, med startleddene a1 = 1, a2 = 1 (Fibonacci-talfølge),hvor n ændrer værdi fra 1 til 6.

Procedure1m RECUR

23(TYPE)3(an+2)

34(n. an ··)3(an+1)+2(an)w

45(SET)2(a1)bwgwbwbwJ

56(TABL)

Resultat


# Når du trykker på 1(FORM), går du tilbagetil det skærmbillede, hvor du kan gemmerekursionsformler.

* De to første værdier svarer tila1 = 1 og a2 = 1.

# Hvis du vælger On for Σ Display i visningen Setup,medtages summen af hvert led i tabellen.

20050301

kkkkk Tegning af en graf for en rekursionsformel (1)

BeskrivelseNår du har genereret en taltabel ud fra en rekursionsformel, kan du afbilde værdierne meden linje- eller plotgraf.



Fremgangsmåde3. Angiv rekursionsformeltypen, og indtast formlen.

4. Angiv tabelområdet, og start- og slutværdien for n. Angiv om nødvendigt den førsteledværdi, og markørstartpunktet.

5. Vælg linjetypen for grafen.







20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led som udtrykt vedan+1 = 2an+1, med et første led på a1 = 1, hvor n ændrer værdi fra 1 til 6.Brug tabelværdierne til at tegne en linjegraf.




Procedure1m RECUR

2!3(V-WIN)awgwbwc

-bfwgfwfwJ

33(TYPE)2(an+1)c2(an)+bw

45(SET)2(a1)bwgwbwJ

51(SEL+S)f2( )J

66(TABL)

75(G • CON)

Resultat


# Når du har tegnet en graf, kan du bruge Trace,Zoom og Sketch.


20050301

kkkkk Tegning af en graf for en rekursionsformel (2)

BeskrivelseNedenfor kan du se, hvordan du generer en taltabel ud fra en rekursionsformel og tegner engraf over værdierne, mens Σ Display er sat til On.


2. Vælg On for Σ Display i visningen Setup.


Fremgangsmåde4. Angiv rekursionsformeltypen, og indtast rekursionsformlen.





5(G • CON)1(an) ... Linjegraf med ordinaten an og abscissen n

6(Σan) ... Linjegraf med ordinaten Σan og abscissen n

6(G • PLT) 1(an) ... Plotgraf med ordinaten an og abscissen n

6(Σan) ... Plotgraf med ordinaten Σan og abscissen n



20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led udtrykt vedan+1 = 2an+1, med et første led på a1 = 1, hvor n ændrer værdi fra 1 til 6.Brug tabelværdierne til at tegne en plotlinjegraf med ordinaten Σan ogabscissen n.




Procedure1m RECUR

2!m(SET UP)1(On)J

3!3(V-WIN)awgwbwc

-bfwgfwfwJ


55(SET)2(a1)bwgwbwJ

61(SEL+S)f2( )J

76(TABL)

86(G • PLT)6(Σan)

Resultat


20050301

kkkkkWEB Graph (konvergens, divergens)

Beskrivelsey = f(x) tegnes ved at antage, at an+1 = y, an = x for toleddet lineær regression an+1 = f(an)bestående af an+1, an. Derefter kan det bestemmes, om funktionen er konvergent ellerdivergent.



Fremgangsmåde3. Vælg toleddet rekursion som rekursionsformeltype, og indtast formlen.

4. Angiv tabelområdet, n start- og slutpunktet, første ledværdi og markørstartpunkt.


6. Tegn grafen.

7. Tryk på w, og markøren vises ved det angivne startpunkt.Tryk på w flere gange.

Hvis der er konvergens, tegnes der linjer, som ligner et edderkoppespind, iskærmbilledet. Hvis der ikke fremkommer linjer som et edderkoppespind, angiver detenten divergens, eller at grafen ligger uden for skærmbilledets grænser. Når det sker,skal du skifte til større V-Window-værdier og prøve igen.

Du kan bruge fc til at vælg grafen.


# Hvis du vil ændre grafens linjetype, skal dutrykke på 1(SEL+S) efter trin 4.

# Med WEB Graph kan du angive linjetypen for eny = f (x)-graf. Indstillingen for linjetype gælder kun,når du har valgt "Connect" for "Draw Type" ivisningen Setup.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tegnes WEB-grafen for rekursionsformlen an+1 = –3(an)2 + 3an,bn+1 = 3bn + 0,2, og sådan kontrolleres for divergens eller konvergens.Brug følgende tabelområde og V-Window-indstillinger.

Tabelområde

Start = 0, End = 6, a0 = 0,01, anStr = 0,01, b0 = 0,11, bnStr = 0,11

V-Windows-indstillinger


Ymin = 0, Ymax = 1, Yscale = 1

Procedure1m RECUR

2!3(V-WIN)awbwbwc

awbwbwJ

33(TYPE)2(an+1)-d2(an)x+d2(an)w

d3(bn)+a.cw

45(SET)1(a0)

awgwa.abwa.bbwc

a.abwa.bbwJ

56(TABL)

64(WEB)

7w~w(an er konvergens)

cw~w(bn er divergens)

Resultat


20050301


kkkkk Tegning af en graf for en rekursionsformel på Dual Screen

BeskrivelseNår du har valgt "T+G" for Dual Screen, kan du få vist taltabellen og grafen på samme tid.



3. Vælg T+G for Dual Screen i visningen Setup.

Fremgangsmåde4. Angiv rekursionsformeltypen, og indtast formlen.







# Indstillingen "Dual Screen" i skærmbilledetSetup anvendes i tilstanden TABLE ogtilstanden RECUR.

20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led som udtrykt vedan+1 = 2an+1, med et første led på a1 = 1, hvor n ændrer værdi fra 1 til 6.Brug tabelværdierne til at tegne en linjegraf.




Procedure1m RECUR

2!3(V-WIN)awgwbwc

-bfwgfwfwJ

3!m(SET UP)ccc1(T+G)J


55(SET)2(a1)bwgwbwJ

61(SEL+S)f2( )J

76(TABL)

85(G • CON)

Resultat

# Du kan gøre taltabellen aktiv ved at trykke påK1(CHNG) eller A.


20050301

5-10-1Ændring af en grafs udseende

*1 Ovenfor vises den funktionsmenu, der vises itilstanden GRAPH. Menuelementerne kan varierefra tilstand til tilstand.

*2 Hvis der er tale om en invers afbildning, startertegningen af grafen umiddelbart efter, at du harvalgt denne indstilling.

*3 Til visse tegnefunktioner skal der angives to punkter.Når du har trykket på w for at angive det førstepunkt, skal du bruge markørtasterne og flyttemarkøren til det andet punkt og trykke på w.

# Du kan angive linjetype for følgende tegnefunktioner:Tangent, Normal, Inverse, Line, F • Line, Circle,Vertical, Horizontal, Pen.

5-10 Ændring af en grafs udseende

kkkkk Tegning af en linjeBeskrivelseDu kan tegne punkter og linjer inden i grafer ved at bruge tegnefunktionen.Du kan vælge mellem fire forskellige linjetyper, når du bruger tegnefunktionen.

Opsætning1. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.2. Angiv indstillinger for V-Window.3. Brug indstillingen "Sketch Line" i skærmbilledet Setup, og angiv en linjetype.1( ) … Normal (standardindstilling)2( ) … Thick (dobbelt tykkelse i forhold til Normal)3( ) … Broken (tyk og stiplet)4( ) … Dot (stiplet)

4. Indtast grafens funktion.5. Tegn grafen.

Fremgangsmåde6. Vælg en tegnefunktion.*1

!4(SKTCH)1(Cls) ... Rydder skærmen2(Tang) ... Tangentlinje3(Norm) ... Normal linje til kurve4(Inv) ... Invers funktion*2

6(g)1(PLOT){Plot}/{Pl • On}/{Pl • Off}/{Pl • Chg}... Punkt {Plot}/{Til}/{Fra}/{Ændring}

6(g)2(LINE){Line}/{F • Line} ... {forbinder 2 punkter, der er afsat af6(g)1(PLOT) med en linje}/{til tegning af en linje mellem2 vilkårlige punkter}

6(g)3(Crcl) ... Cirkel6(g)4(Vert) ... Lodret linje6(g)5(Hztl) ... Vandret linje6(g)6(g)1(PEN) ... Frihånd6(g)6(g)2(Text) ... Tekstindtastning

7. Brug markørtasterne, og flyt markøren ( ) til det sted, hvor du vil tegne. Tryk på w.*3

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn en linje, der er tangent til punktet (2,0) på grafen fory = x (x + 2)(x – 2).


Xmin = –6.3, Xmax = 6.3, Xscale = 1

Ymin = –3.1, Ymax = 3.1, Yscale = 1 (standardværdier)

Procedure1m GRAPH

2!3(V-WIN)1(INIT)J

3!m(SET UP)cccccc1( )J

43(TYPE)1(Y=)v(v+c)(v-c)w

56(DRAW)

6!4(SKTCH)2(Tang)

7e~ew*1

Resultat


*1Du kan tegne en tangentlinje, mens du flyttermarkøren " " og trykker på w.

20050301

kkkkk Indsætning af kommentarer

BeskrivelseDu kan indsætte kommentarer hvor som helst i en graf.


Fremgangsmåde2. Tryk på !4(SKTCH)6(g)6(g)2(Text), så der vises en markør midt

på skærmen.

3. Brug markørtasterne, og flyt markøren til det sted, hvor teksten skal være. Indtastderefter teksten.


# Du kan indtaste følgende tegn somkommentartekst: A~Z, r, θ, mellemrum, 0~9, .,+, –, ×, ÷, (–), EXP, π, Ans, (, ), [, ], {, }, komma,

→, x2, ^, log, In, , x , 10x, ex, 3 , x–1, sin,cos, tan, sin–1, cos–1, tan–1, i, List, Mat, ∠

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sæt tekst ind i grafen y = x (x + 2)(x – 2).




Procedure1m GRAPH

!3(V-WIN)-fwfwbwc

-fwfwbwJ


6(DRAW)

2!4(SKTCH)6(g)6(g)2(Text)

3f~f d~d

a-(Y)!.(=)v(v+c)(v-c)

Resultat


20050301

kkkkk Frihåndstegning

BeskrivelseHvis du bruger pennen, kan du selv tegne en graf.


Fremgangsmåde2. Tryk på !4(SKTCH)6(g)6(g)1(PEN), så der vises en markør i midt

på skærmen.

3. Brug markørtasterne, og flyt markøren til det sted, hvor du vil begynde at tegne.Tryk derefter på w.

4. Flyt markøren med markørtasterne. Der tegnes en linje, når du flytter markøren.Afslut linjen ved at trykke på w.

Gentag trin 3 og 4, hvis du vil tegne flere linjer.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Brug pennen, så du kan tegne i grafen y = x (x + 2)(x – 2).




Procedure1m GRAPH

!3(V-WIN)-fwfwbwc

-fwfwbwJ


6(DRAW)

2!4(SKTCH)6(g)6(g)1(PEN)

3f~f d~dw

4cd…, e~e, ef…, d~dw

Resultat


20050301


kkkkkÆndring af grafens baggrund

I skærmbilledet Setup kan du angive, at det indhold, der er gemt i et af områderne ibilledhukommelsen (Pict 1 til og med Pict 20), skal bruges som baggrund. Når du gør det,bruges indholdet i det angivne hukommelsesområde som baggrund til grafskærmbilledet.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Brug Dynamic Graph med cirkelgrafen X2 + Y2 = 1 som baggrund,og tegn Y = X2 + A, hvor variabel A ændrer værdi fra –1 til 1 i trin på 1.

Hent baggrundsgrafen.

(X2 + Y2 = 1)

!m(SET UP)ccccc

2(PICT)bwJ

(Hvis grafen for X2 + Y2 = 1 er gemti Pict 1)

20050301


Tegn den dynamiske graf.

(Y = X2 – 1)

↓↑(Y = X2)

↓↑(Y = X2 +1)

• Der er flere oplysninger om funktionen Dynamic Graph i "5-8 Tegning af dynamiske grafer".

20050301

5-11 Funktionsanalyse

kkkkkAflæsning af koordinater på en graflinje

BeskrivelseMed sporfunktionen Trace kan du flytte markøren langs med en graf og aflæse koordinaternepå skærmen.


2. Tegn grafen.

Fremgangsmåde3. Tryk på !1(TRCE), så der vises en markør i grafens centrum.*1

4. Tryk på d og e for at flytte markøren langs grafen til det punkt, hvor du vil havevist differentialkvotienten.

Hvis der vises flere grafer på skærmen, skal du trykke på f og c for at flytte mellemdem langs x-aksen på den aktuelle markørposition.

5. Du kan også flytte markøren ved at trykke på v, så der vises et vindue, hvor du kanindtaste koordinater.

Vinduet vises også, selvom du indtaster koordinaterne direkte.

Tryk på !1(TRCE) for at afslutte sporfunktionen.

*1Markøren kan ikke ses på grafen, når den erplaceret på et punkt uden for det område,hvor grafen vises, eller når der vises enfejlmeddelelse pga. en manglende værdi.

# Du kan slå visningen af koordinaterne fra påmarkørpositionen ved at vælge "Off" for elementet"Coord" i skærmbilledet Setup.

5-11-1Funktionsanalyse

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Aflæs koordinaterne langs grafen for den funktion, der er vist nedenfor.Y1 = x2 – 3




Procedure1m GRAPH

2!3(V-WIN)-fwfwbwc

-bawbawcwJ

3(TYPE)1(Y=)vx-dw

6(DRAW)

3!1(TRCE)

4d~d

5-bw

Resultat


# Nedenfor kan du se, hvordan koordinaternevises for hver funktionstype.

• Graf med polære koordinater

• Parametergraf

• Ulighedsgraf

# Markøren flytter sig ikke, hvis du trykker påtasterne d og e, mens du sporer en graf aftypen "X=c".

20050301

kkkkk Visning af differentialkvotient

BeskrivelseUd over at du kan få vist koordinater med Trace, kan du også få vist differentialkvotienten påden aktuelle markørposition.


2. Angiv Til for Derivative i skærmbilledet Setup.

3. Tegn grafen.

Fremgangsmåde4. Tryk på !1(TRCE), så der vises en markør i grafens centrum. Nu vises de aktuelle

koordinater og differentialkvotienten også på skærmen.

5. Tryk på d og e for at flytte markøren langs grafen til det punkt, hvor du vil havevist differentialkvotienten.

Hvis der vises flere grafer på skærmen, skal du trykke på f og c for at flytte mellemdem langs x-aksen på den aktuelle markørposition.

6. Du kan også flytte markøren ved at trykke på v, så der vises et vindue, hvor du kanindtaste koordinater.

Vinduet vises også, selvom du indtaster koordinaterne direkte.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Aflæs koordinater og differentialkvotienter langs grafen for denfunktion, der er vist nedenfor.Y1 = x2 – 3




Procedure1m GRAPH

2!m(SET UP)cccc1(On)J

3!3(V-WIN)-fwfwbwc

-bawbawcwJ

3(TYPE)1(Y=)vx-dw

6(DRAW)

4!1(TRCE)

5d~d

6-bw

Resultat


20050301

kkkkkGraph til Table

BeskrivelseDu kan bruge funktionen Trace, hvis du vil aflæse koordinaterne for en graf og gemme den ien taltabel. Du kan også bruge Dual Graph, så du kan gemme grafen og taltabellen samtidig.Denne funktion er et vigtigt værktøj til analyse af grafer.


2. Angiv GtoT for Dual Screen i skærmbilledet Setup.


Fremgangsmåde4. Gem funktionen, og tegn grafen i det aktive skærmbillede (til venstre).

5. Aktiver Trace. Hvis der vises flere grafer, skal du trykke på f og c for at vælge enaf graferne.

6. Flyt markøren ved at trykke på d og e, og tryk på w for at gemme koordinaterne italtabellen. Du kan gemme lige så mange værdier, du vil, ved at gentage dette trin.

7. Tryk på K1(CHNG) for at aktivere taltabellen.

8. Indtast det listenummer, du vil gemme, i det viste vindue.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Du skal først gemme koordinaterne i nærheden af skæringspunkternepå X = 0 for de to grafer, der er vist nedenfor, i en tabel og dereftergemme tabelindholdet i List 1.

Y1 = x2 – 3, Y2 = – x + 2




Procedure1m GRAPH

2!m(SET UP)cc2(GtoT)J

3!3(V-WIN) -fwfwbwc

-bawbawcwJ

43(TYPE)1(Y=)vx-dw

-v+cw

6(DRAW)

5!1(TRCE)

6d~dwe~ew

7K1(CHNG)

8K2(LMEM)bw

Resultat


# I stedet for at trykke på K1(CHNG) itrin 7 kan du aktivere taltabellen ved at trykkepåA.

20050301

kkkkkAfrunding af koordinater

BeskrivelseDenne funktion afrunder de koordinatværdier, der vises af funktionen Trace.


2. Tegn grafen.

Fremgangsmåde3. Press !2(ZOOM)6(g)3(RND). Derefter ændres V-Window-indstillingerne

automatisk, så de stemmer overens med værdien Rnd.

4. Tryk på !1(TRCE), og flyt derefter markøren langs grafen med markørtasterne.De viste koordinater er nu afrundet.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Brug koordinatafrunding, og få vist koordinaterne i nærheden afskæringspunkterne for de to grafer, der er afbildningen af defunktioner, der er vist nedenfor.Y1 = x2 – 3, Y2 = – x + 2




Procedure1m GRAPH

2!3(V-WIN)-fwfwbwc

-bawbawcwJ

3(TYPE)1(Y=)vx-dw

-v+cw

6(DRAW)

3!2(ZOOM)6(g)3(RND)

4!1(TRCE)

d~d

Resultat


20050301

kkkkkBeregning af rod

BeskrivelseMed denne funktion kan du analysere grafer på forskellige måder.


2. Tegn graferne.

Fremgangsmåde3. Vælg analysefunktionen.

!5(G-SLV)1(ROOT) ... Beregning af rod

2(MAX) ... Lokal maksimumværdi

3(MIN) ... Lokal minimumværdi

4(Y-ICPT) ... y-skæringspunkt

5(ISCT) ... To grafers skæringspunkt

6(g)1(Y-CAL) ... y-koordinat for en bestemt x-koordinat

6(g)2(X-CAL) ... x-koordinat for en bestemt y-koordinat

6(g)3(∫dx) ... Integralværdi for et bestemt område

4. Når der er flere grafer på skærmen, vises valgmarkøren (k) på grafen med det lavestenummer. Tryk på f og c for at flytte markøren til den graf, du vil markere.

5. Tryk på w for at markere den graf, som markøren peger på, og få vist den værdi,der er resultatet af analysen.Når en analyse giver flere værdier, skal du trykke på e for at beregne den næsteværdi. Hvis du trykker på d, vises den forrige værdi igen.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn den graf, der er vist nedenfor, og beregn roden for Y1.Y1 = x(x + 2)(x – 2)




Procedure1m GRAPH

2!3(V-WIN)1(INIT)J


6(DRAW)

3!5(G-SLV)1(ROOT)

5e

e

Resultat


# Når du analyserer en enkelt graf, visesresultatet i samme øjeblik, du vælger enanalysefunktion i trin 3. Derfor er trin 4ikke nødvendigt.

# Rod, lokal maksimumværdi, lokalminimumværdi og y-skæringspunkt kan kunberegnes for grafer med rektangulærekoordinater og ulighedsgrafer.

# Grafanalyse kan ikke bruges for den graf, hvisfunktion er formatet X = konstant.

# y-skæringspunktet er det punkt, hvor grafenskærer y-aksen.

…

20050301

kkkkkBeregning af skæringspunktet mellem to grafer

BeskrivelseBrug følgende fremgangsmåde, når du beregner skæringspunktet mellem to grafer.

Opsætning1. Tegn graferne.

Fremgangsmåde2. Press !5(G-SLV)5(ISCT). Hvis der er tre eller flere grafer, vises valgmarkøren

(k) på grafen med det laveste nummer.

3. Tryk på f og c for at flytte markøren til den graf, du vil markere.

4. Tryk på w for at markere den første graf, hvilket ændrer markørens form fra k til �.

5. Tryk på f og c for at flytte markøren til den anden graf.

6. Tryk på w for at beregne skæringspunktet mellem de to grafer.Når en analyse giver flere værdier, skal du trykke på e for at beregne den næste værdi.Hvis du trykker på d, vises den forrige værdi igen.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn en graf over de to funktioner nedenfor, og bestemskæringspunktet mellem Y1 og Y2.Y1 = x + 1, Y2 = x2




Procedure1m GRAPH

!3(V-WIN)-fwfwbwc

-fwfwbwJ

3(TYPE)1(Y=)v+bw

vxw

6(DRAW)

2!5(G-SLV)5(ISCT)

6e

Resultat


# Hvis der er to grafer, beregnes skæringspunktetmed det samme, når du trykker på !55

i trin 2.

# Du kan kun beregne skæringspunktet forgrafer med rektangulære koordinater ogulighedsgrafer.

…

20050301

kBestemmelse af koordinater for givne punkter

BeskrivelseNedenfor kan du se, hvordan du bestemmer y-koordinaten til et givet x- værdi og x-koordinatentil en given y-værdi.


Fremgangsmåde2. Vælg den funktion, du vil udføre. Hvis der er flere grafer, vises valgmarkøren (k)

på grafen med det laveste nummer.

!5(G-SLV)6(g)1(Y-CAL) ... y-koordinat for en given x-værdi

6(g)2(X-CAL) ... x-koordinat for en given y-værdi

3. Brug fc for at flytte markøren (k) til en graf, og tryk derefter på w, såden markeres.

4. Indtast den givne x-koordinatværdi eller y-koordinatværdi.Tryk på w for at beregne den tilsvarende y-koordinatværdi eller x-koordinatværdi.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn en grafisk afbildning af de to funktioner nedenfor, og bestemderefter y-koordinaten for x = 0,5 og x-koordinaten for y = 2,2 pågrafen Y2.Y1 = x + 1, Y2 = x(x + 2)(x – 2)




Procedure1m GRAPH

!3(V-WIN)1(INIT)J

3(TYPE)1(Y=)v+bw

v(v+c)(v-c)w

6(DRAW)

2!5(G-SLV)6(g)1(Y-CAL) 2 !5(G-SLV)6(g)2(X-CAL)

3cw 3 cw

4 a.fw 4 c.cw

Resultat


# Hvis ovenstående procedure giver flereresultater, skal du trykke på e, så den næsteværdi beregnes. Hvis du trykker på d, visesden forrige værdi igen.

# Trin 3 i proceduren ovenfor springes over, hvisder kun er én graf på skærmen.

# Værdien X-CAL kan ikke beregnes for en graf,der er en afbildning af en parameterfunktion.

# Når du har fundet koordinaterne ved at følgeproceduren ovenfor, kan du indtaste forskelligekoordinater ved først at trykke på v.

20050301

kkkkkBeregning af integralværdien for et givet område

BeskrivelseBrug følgende procedure for at finde integrationsværdier for et givet område.


Fremgangsmåde2. Tryk på !5(G-SLV)6(g)3(∫dx). Hvis der er flere grafer, vises valgmarkøren (k)

på grafen med det laveste nummer.

3. Brug fc for at flytte markøren (k) til en graf, og tryk derefter på w, såden markeres.

4. Tryk på de for at flytte markøren for den nedre grænseværdi til den ønskedeposition, og tryk derefter på w.

Du kan også flytte markøren ved at trykke på v, så der vises et vindue, hvor du kanindtaste koordinater.

5. Tryk på e for at flytte markøren for den øvre grænseværdi til den ønskede position.

Du kan også flytte markøren ved at trykke på v, så der vises et vindue, hvor du kanindtaste de værdier, der fastsætter integrationsområdets øvre og nedre grænse.

6. Tryk på w for at beregne integralværdien.


# Du kan også indtaste værdierne for den øvre ognedre grænse ved at bruge tastaturet med10 taster.

# Når du angiver området, er det vigtigt, at dennedre grænseværdi er lavere end den øvre.

# Der kan kun beregnes integralværdier for grafer,der afbilder rektangulære koordinater.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Tegn en graf for funktionen nedenfor, og bestem integralværdienpå (-2,0).Y1 = x(x + 2)(x – 2)




Procedure1m GRAPH

!3(V-WIN)-g.dwg.dwbwc

-ewewbwJ


6(DRAW)

2!5(G-SLV)6(g)3(∫dx)

4d~d(nedre grænse: x = –2)w

5e~e(øvre grænse: x = 0)

6w

Resultat


…

20050301

kkkkkAnalyse af et keglesnit

Du kan finde tilnærmede værdier for følgende analyseresultater ved at bruge keglesnit.

• Brændpunkt/toppunkt/ekscentricitet

• Parameterlængde

• Centrum/radius

• x-/y-skæringspunkt

• Ledelinje/tegning og analyse af symmetriakse

• Tegning og analyse af asymptote

1. Skift til tilstanden CONICS fra hovedmenuen.

2. Tryk på f og c for at vælge det keglesnit, du vil analysere.

3. Indtast konstanterne til keglesnittet.

4. Tegn grafen.

Når du har tegnet keglesnittet, skal du trykke på !5(G-SLV) for at få vist følgendemenuer til analyse af grafen.

uAnalyse af parabel• {FOCS}/{VTX}/{LEN}/{e} ... {brændpunkt}/{toppunkt}/{parameterlængde}/{ekscentricitet}

• {DIR}/{SYM} ... {ledelinje}/{symmetriakse}

• {X-IN}/{Y-IN} ... {x-skæringspunkt}/{y-skæringspunkt}

uAnalyse af cirkelgraf• {CNTR}/{RADS} ... {centrum}/{radius}


uAnalyse af ellipse• {FOCS}/{VTX}/{CNTR}/{e} ... {brændpunkt}/{toppunkt}/{centrum}/{ekscentricitet}


uAnalyse af hyperbel• {FOCS}/{VTX}/{CNTR}/{e} ... {brændpunkt}/{toppunkt}/{centrum}/{ekscentricitet}

• {ASYM} ... {asymptote}


Eksemplerne nedenfor viser, hvordan menuerne ovenfor bruges medforskellige keglesnittyper.


20050301

u Sådan beregnes brændpunkt, toppunkt og parameterlængde[G-SLV]-[FOCS]/[VTX]/[LEN]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bestemmes parablens brændpunkt, toppunkt og parameterlængde

X = (Y – 2)2 + 3




m CONICS

w

bwcwdw6(DRAW)

!5(G-SLV)

1(FOCS)

(Beregner brændpunktet).

!5(G-SLV)

4(VTX)

(Beregner toppunktet).

!5(G-SLV)

5(LEN)

(Beregner parameterlængden).

• Når du beregner to brændpunkter for en ellipse eller hyperbel, skal du trykke på e for atberegne det andet brændpunkt. Hvis du trykker på d, vises det første brændpunkt igen.

• Hvis du beregner to toppunkter for en hyperbel, skal du trykke på e for at beregne detandet toppunkt. Hvis du trykker på d, vises det første toppunkt igen.

• Hvis du trykker på e, når der beregnes toppunkter til en ellipse, beregnes den næsteværdi. Hvis du trykker på d, blades der tilbage gennem tidligere værdier. En ellipse harfire toppunkter.


20050301

u Sådan beregnes centrum og radius [G-SLV]-[CNTR]/[RADS]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bestemmes centrum og radius for denne cirkel:(X + 2)2 + (Y + 1)2 = 22




m CONICS

ccccw

-cw-bwcw6(DRAW)

!5(G-SLV)

1(CNTR)

(Beregner centrum).

!5(G-SLV)

2(RADS)

(Beregner radius).


20050301

u Sådan beregnes x- og y-skæringspunkter [G-SLV]-[X-IN]/[Y-IN]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bestemmes x- og y-skæringspunkterne for denne hyperbel:

(X – 3)2 (Y – 1)2

–––––––– – –––––––– = 122 22




m CONICS

cccccccw

cwcwdwbw6(DRAW)

!5(G-SLV)

2(X-IN)

(Beregner x-skæringspunktet).

!5(G-SLV)

3(Y-IN)

(Beregner y-skæringspunktet).

• Tryk på e for at beregne det næste par x-/y-skæringspunkter. Hvis du trykker på d,vises det første skæringspunkt igen.


20050301

u Sådan tegnes og analyseres symmetriakse og ledelinje[G-SLV]-[SYM]/[DIR]

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tegnes symmetriaksen og ledelinjen til denne parabel:X = 2(Y – 1)2 + 1




m CONICS

w

cwbwbw6(DRAW)

!5(G-SLV)

2(SYM)

(Tegner symmetriaksen).

!5(G-SLV)

3(DIR)

(Tegner ledelinjen).


20050301

uSådan tegnes og analyseres asymptoter [G-SLV]-[ASYM]○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tegnes asymptoterne til denne hyperbel:(X – 1)2 (Y – 1)2

–––––––– – –––––––– = 122 22

Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –6,3, Xmax = 6,3, Xscale = 1Ymin = –5, Ymax = 5, Yscale = 1

m CONICScccccccw

cwcwbwbw6(DRAW)!5(G-SLV)5(ASYM)(Tegner asymptoterne).

uSådan beregnes ekscentricitet [G-SLV]-[e]○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bestemmes ekscentriciteten for denne ellipse:

(X – 2)2 +

(Y – 2)2 = 1

42 22

Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –3, Xmax = 7, Xscale = 1Ymin = –1, Ymax = 5, Yscale = 1

m CONICSccccccw

ewcwcwcw6(DRAW)!5(G-SLV)6(g)1(e)

(Beregner ekscentricitet).

# Visse V-Windows-parameter kan give fejl i deværdier, der vises som resultat af grafanalyse.

# Meddelelsen "Not Found" vises på skærmen,hvis grafanalysen ikke giver noget resultat.

# Følgende kan give unøjagtige analyseresultatereller gøre det umuligt at finde en løsning i dethele taget.- Hvis løsningen er tangent til x-aksen.- Hvis løsningen er et tangentpunkt mellem

to grafer.


20050301

Kapitel

Statistiske graferog beregningerI dette kapitel beskrives, hvordan man indtaster statistiske data ilister, beregner gennemsnit, maksimumværdi og andre statistiskeværdier, udfører forskellige statistiske test, bestemmerkonfidensområdet og laver en fordeling af statistiske data.Du får også at vide, hvordan du udfører regressionsberegninger.

6-1 Før udførelse af statistiske beregninger6-2 Beregning og tegning af en graf for statistiske data

med én variabel

6-3 Beregning og tegning af en graf for statistiske datamed to variable

6-4 Udførelse af statistiske beregninger

6-5 Test6-6 Konfidensinterval

6-7 Fordeling6-5 Fordeling

6

Vigtigt!• Dette kapitel indeholder billeder af grafvisninger. I hvert enkelt tilfælde blev der

indtastet nye dataværdier for at fremhæve de særlige karakteristika ved denpågældende graf. Bemærk, at når du forsøger at tegne en lignende graf, brugerlommeregneren dataværdier, som du har indtastet, fra funktionen List. Derfor vilde grafer, der vises på skærmen, når du udfører en tegnehandling, sandsynligvisvære lidt anderledes end de grafer, der er vist i denne brugermanual.

20050301

6-1 Før udførelse af statistiske beregningerNår du skifter til tilstanden STAT fra hovedmenuen, vises listeeditorskærmen.

Du kan indtaste statistiske data og udføre statistiske beregninger på listeeditorskærmen.

Brug f, c, d og e til at flytte markøren rundt i listerne.

Når du indtaster data, kan du bruge dataene til at tegne en graf og kontrollere for tendenser.Du kan også bruge forskellige regressionsberegninger til at analysere dataene.

• Du kan finde flere oplysninger om brug af statistiske datalister i "3. Funktionen List".

k Indtastning af data i lister

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indtastes følgende to datagrupper

0,5, 1,2, 2,4, 4,0, 5,2–2,1, 0,3, 1,5, 2,0, 2,4

a.fwb.cw

c.ewewf.cw

e

-c.bwa.dw

b.fwcwc.ew

Når dataene er indtastet, kan du bruge dem til at tegne grafer og udførestatistiske beregninger.

6-1-1Før udførelse af statistiske beregninger

# Beregningsresultater kan indtastes somstatistiske data, dog ikke komplekse tal.

# Du kan bruge tasterne f, c, d og e tilat flytte markøren til alle cellerne i listerneover indtastede data.

20050301

kÆndring af grafparametre

Brug følgende procedurer til at angive grafens tegn/tegn-ikke-status, graftype og andregenerelle indstillinger for hver af graferne i grafmenuen (GPH1, GPH2, GPH3).

Mens den statistiske dataliste vises på skærmen, skal du trykke på 1(GRPH) for at få vistgrafmenuen, der indeholder følgende punkter.

• {GPH1}/{GPH2}/{GPH3} ... graf {1}/{2}/{3} tegning*1

• {SEL} ... {valg af flere grafer (GPH1, GPH2, GPH3)}Du kan angive flere grafer.

• {SET} ... {grafindstillinger (graftype, listetildelinger)}

1. Generelle grafindstillinger [GRPH]-[SET]

Dette afsnit beskriver, hvordan man bruger skærmbilledet generelle grafindstillinger til at lavefølgende indstillinger for hver enkelt graf (GPH1, GPH2, GPH3).

• Graftype

Standardindstillingen for graftype for alle grafer er punktgraf. Du kan vælge én af flere andrestatistiske graftyper for hver enkelt graf.

• Liste

Standardindstillingen for statistiske data er List 1 for data med én variabel og List 1 og List 2 fordata med to variable. Du kan angive, hvilken statistisk dataliste du vil bruge til x-data og y-data.

• Hyppighed

Normalt repræsenteres hvert dataelement eller datapar i den statistiske dataliste på en grafsom et punkt. Men når du arbejder med et stort antal dataelementer, kan det give problemerpga. antallet af punkter på grafen. Når det sker, kan du angive en hyppighedsliste, derindeholder værdier, som angiver antallet (hyppigheden) af dataelementer i de tilsvarendeceller i de lister, du bruger til x-data og y-data. Når du gør det, tegnes der kun ét punkt forflere dataelementer, hvilket gør det nemmere at læse grafen.


*1 Standardindstillingen for graftype for allegrafer (graf 1 til graf 3) er punktdiagram,men du kan ændre indstillingen til en af deandre graftyper.

# Du kan angive tegn/tegn-ikke-status for grafen,graftype og andre generelle indstillinger for hveraf graferne i grafmenuen (GPH1, GPH2, GPH3).

20050301

• Markeringstype

Med denne indstilling kan du angive punkternes form på grafen.

u Sådan vises skærmbilledet generelle grafindstillinger [GRPH]-[SET]

Hvis du trykker på1(GRPH)6(SET), vises skærmbilledet generelle grafindstillinger.

• De viste indstillinger er udelukkende ment som eksempler. Indstillingerne på ditskærmbillede med generelle grafindstillinger kan være anderledes.

• StatGraph (statistisk grafspecifikation)

• {GPH1}/{GPH2}/{GPH3} ... graf {1}/{2}/{3}

• Graftype (graftypespecifikation)

• {Scat}/{xy}/{NPP} ... {punktdiagram}/{xy linjediagram}/{normal sandsynlighed}

• {Hist}/{Box}/{N·Dis}/{Brkn} ... {histogram}/{median-boks-graf}/{normal fordelingskurve}/{brudt graf}

• {X}/{Med}/{X^2}/{X^3}/{X^4} ... {lineær regressionsgraf}/{median-median-graf} {andengrads-regressionsgraf}/{tredjegradsregressionsgraf}/{fjerdegradsregressionsgraf}

• {Log}/{Exp}/{Pwr}/{Sin}/{Lgst} ... {logaritmisk regressionsgraf}/{eksponentielregressionsgraf}/{regressionsgraf opløftet til potens}/{sinusformet regressionsgraf}{logistisk regressionsgraf}

• XList (x-akse dataliste)

• {LIST} ... {List 1 til 26}

• YList (y-akse dataliste)

• {LIST} ... {List 1 til 26}

• Hyppighed (antal gange, en værdi forekommer)

• {1} ... {1-til-1 punkt}

• {LIST} ... datahyppighed i {List 1 til 26}

• Markeringstype (punktmarkeringstype)

• { }/{×}/{•} ... punktdiagramspunkter

• Omrids (specifikation af omrids)

• {On}/{Off} ... {vis}/{vis ikke} Omrids af median-boks


20050301

2. Tegn/tegn-ikke-status [GRPH]-[SEL]

Følgende procedure kan bruges til at angive tegn (On)/tegn-ikke-status (Off) for hver af grafernei grafmenuen.

u Sådan angives en grafs tegn/tegn-ikke-status1. Hvis du trykker på 1(GRPH) 4(SEL), vises skærmbilledet On/Off for grafen.

• Bemærk, at indstilllingen StatGraph1 er for graf 1 (GPH1 i grafmenuen), StatGraph2 erfor graf 2, og StatGraph3 er for graf 3.

2. Brug markørtasterne til at flytte markøren til den graf, du vil ændre status for, og tryk påden relevante funktionstast for at ændre status.

• {On}/{Off} ... {On (tegn)}/{Off (tegn-ikke)}• {DRAW} ... {tegn alle grafer med status On}

3. Tryk på J for at vende tilbage til grafmenuen.


# Der indstilles ikke normalt V-Window-parametrefor tegning af statistiske grafer. Hvis du vilindstille V-Window-parametre manuelt, skal duændre Stat Wind-elementet til "Manual".

Gennemfør følgende procedure, mens denstatistiske dataliste vises på skærmen:

!m(SETUP)2(Man)

J(Vender tilbage til den forrige menu.)

Bemærk, at V-Window-parametre indstillesautomatisk for følgende typer grafer, uanset, omStat Wind-elementet er indstillet på "Manual".

1-Sample Z Test, 2-Sample Z Test, 1-Prop Z Test,2-Prop Z Test, 1-Sample t Test, 2-Sample t Test,χ2 Test, 2-Sample F Test (x-aksen ignoreres).

# Standardindstillingen bruger automatiskList 1-data som værdier på x-aksen (vandret)og List 2-data som værdier på y-aksen(lodrette). Hvert datasætx/y udgør et punkti punktdiagrammet.

20050301

6-2 Beregning og tegning af en graf forstatistiske data med én variabel

Data med én variabel indeholder, som navnet antyder, kun én variabel. Hvis du beregnergennemsnitshøjden af en gruppe mennesker, er der kun én variabel (højde).

Statistiske data med én variabel indeholder fordeling og sum. De graftyper, der er vistnedenfor, kan bruges til statistiske data med én variabel:

Du kan også bruge procedurerne under "Ændring af grafparametre" på side 6-1-2 til at lave deønskede indstillinger, før du tegner de enkelte grafer.

kkkkkNormal sandsynlighed (NPP)

I denne tegning sammenlignes akkumuleret del med en normalt fordelt akkumuleret del.XList angiver den liste, dataene er indtastet i, og Mark Type bruges til at vælge mellem demarkeringer { / × / • }, du vil indtegne.

Tryk på A, J eller !J(QUIT) for at vende tilbage til den statistiske dataliste.

kkkkkHistogram (Søjlediagram) (Hist)

XList angiver den liste, hvor dataene er indtastet, mens Freq angiver den liste, hvordatahyppigheden er indtastet. 1 angives for Freq, når hyppigheden ikke er angivet.

6-2-1Beregning og tegning af en graf for statistiske data med én variabel

⇒w(Draw)

Skærmbilledet ser ud som vist ovenfor, før grafen bliver tegnet. På dette tidspunkt kan duændre værdier for Start og Width.

20050301

k Median-boks-graf (MedBox)

Med denne type graf kan du se antallet af dataelementer, der er grupperet inden for specifikkeområder. En boks indeholder alle dataene i et område fra første kvartil (Q1) til tredje kvartil(Q3), og der tegnes en linie ved medianen (Med). Der udgår linjer (kaldet "whiskers") fra beggeender af boksen op til dataenes minimum (minX) og maksimum (maxX).

Stå i den statistiske dataliste, og tryk på 1(GRPH) for at få vist grafmenuen, tryk på6(SET), og skift derefter graftype for den graf, du vil bruge (GPH1, GPH2, GPH3) tilmedian-boks-graf.

Hvis du vil tegne de data, der falder uden for boksen, skal du først angive "MedBox" somgraftype. På samme skærm, som du bruger til at angive graftype, skal du slå omrids-elementet til, "On", og tegne grafen.


minX

MedQ1 Q3 maxX

20050301

kNormal fordelingskurve (N • Dis)

Den normale fordelingskuve tegnes ved hjælp af følgende normale fordelingsfunktion.

y =1

(2 π) xσn

e–

2xσn2

(x–x) 2


kBrudt Graf (Brkn)

Linjer forbinder midtpunkter i et histogram.



⇒w(Draw)

Skærmbilledet ser ud som vist ovenfor, før grafen bliver tegnet. På dette tidspunkt kan duændre værdier for Start og Width.

20050301

k Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med én variabel

Statistiske data med én variabel kan både udtrykkes som grafer og parameterværdier. Nårgraferne vises, ser beregningsresultaterne for data med én variabel ud som nedenfor, når dutrykker på 1(1VAR).

• Brug c til at rulle gennem listen, så du kan se de elementer, der vises udenfor skærmbilledet.

Nedenfor kan du se, hvad hver parameter betyder.

o ............. gennemsnit

Σx ........... sum

Σx2 .......... sum af kvadrater

xσn .......... standardafvigelse i befolkningen

xσn–1 ........ standardafvigelse i undersøgelsesgruppe

n ............. antal dataelementer

minX ....... minimum

Q1 .......... første kvartil

Med ........ gennemsnit

Q3 .......... tredje kvartil

maxX ...... maksimum

Mod ........ tilstand

Mod : n ... antal datatilstandselementer

Mod : F ... datatilstandshyppighed

• Tryk på 6(DRAW) for at vende tilbage til den oprindelige statistiske graf med én variabel.


# Når der er flere løsninger på Mod, bliver alleløsningerne vist.

20050301

6-3-1Beregning og tegning af en graf for statistiske data med to variable

6-3 Beregning og tegning af en graf forstatistiske data med to variable

k Tegning af punktdiagram og xy linjediagram

BeskrivelseI følgende procedure indtegnes et punktdiagram, og punkterne forbindes, så der dannes etxy linjediagram.

Opsætning1. Skift til tilstanden STAT fra hovedmenuen.

Fremgangsmåde2. Indtast dataene i en liste.

3. Angiv Scat (punktdiagram) eller xy (xy linjediagram) som graftype, og udførderefter grafoperationen.

Tryk på A, J eller !J(QUIT) for at vende tilbage til den statistiske dataliste.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Indtast de to sæt data, der er anført nedenfor. Indsæt derefter dataene iet punktdiagram, og forbind prikkerne, så der dannes et xy linjediagram.

0,5, 1,2, 2,4, 4,0, 5,2 (xList)

–2,1, 0,3, 1,5, 2,0, 2,4 (yList)

Procedure1m STAT

2 a.fwb.cw

c.ewewf.cw

e

-c.bwa.dw

b.fwcwc.ew

3 (punktdiagram)1(GRPH)6(SET)c1(Scat)J

1(GPH1)

3 (xy linjediagram)1(GRPH)6(SET)c2(xy)J

1(GPH1)

Resultat

(punktdiagram)

(xy linjediagram)


20050301

k Tegning af en regressionsgraf

BeskrivelseBrug følgende procedure til at indtaste statistiske data med to variable, udføre enregressionsberegning ved hjælp af dataene og derefter tegne resultaterne.


Fremgangsmåde2. Indtast dataene i en liste, og indtegn punktdiagrammet.

3. Vælg regressionstype, udfør beregningen og få vist regressionsparametrene.

4. Tegn regressionsgrafen.


# Du kan søge efter en regressionsgraf. Du kanikke rulle i søgninger.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Indsæt de to sæt data, der er anført nedenfor, og indtegn dataene i etpunktdiagram. Udfør derefter logaritmisk regression på dataene for atfå vist regressionsparametrene, og tegn derefter den tilsvarenderegressionsgraf.

0,5, 1,2, 2,4, 4,0, 5,2 (xList)

–2,1, 0,3, 1,5, 2,0, 2,4 (yList)

Procedure1m STAT

2 a.fwb.cw

c.ewewf.cw

e

-c.bwa.dw

b.fwcwc.ew

1(GRPH)6(SET)c1(Scat)J

1(GPH1)

31(CALC)6(g)2(Log)

46(DRAW)

Resultat


20050301

kkkkk Valg af regressionstype

Når du har tegnet statistiske data med to variable, skal du trykke på 1(CALC). Derefter kandu i funktionsmenuen øverst på skærmen vælge mellem forskellige regressionstyper.

• {2VAR} ... {statistiske resultater med to variable}

• {X}/{Med}/{X^2}/{X^3}/{X^4}/{Log}/{Exp}/{Pwr}/{Sin}/{Lgst}... {lineær regression}/{median-median}/{andengradsregression}/{tredjegradsregression}/{fjerdegradsregression}/{logaritmisk regression}/{eksponentiel regression}/{regression opløftet til potens}/{sinusformet regression}/{logistisk regression} beregning og tegning af grafer

kkkkk Visning af resultater af regressionsberegninger

Når du udfører en regressionsberegning, parameter til regressionsformel (som f.eks. a og b iden lineære regression y = ax + b) vises beregningsresultater på skærmen. Du kan brugedisse resultater til at opnå statistiske beregningsresultater.

Regressionsparametrene beregnes straks, når du trykker på en funktionstast for at vælgeregressiosntype, mens en graf vises på skærmen.

kkkkk Tegning af statistiske beregningsresultater

Mens beregningsresultatet for parameter vises på skærmen, kan du tegne den visteregressionsformel ved at trykke på 6(DRAW).


20050301

kkkkk Lineær regressionsgraf

Lineær regression gør brug af metoden mindste kvadrater til at indtegne en lige linje, derligger tæt på så mange datapunkter som muligt, og returnerer værdier for linjens hældningog y-skæringspunkt (y-koordinaten, når x = 0).

Den grafiske gengivelse af dette forhold er en lineær regressionsgraf.

1(CALC)2(X)

6(DRAW)

Dette er formlen for den lineære regressionsmodel.

y = ax + b

a ............. regressionskoefficient (hældning)

b ............. regressionskonstant (y-skæringspunkt)

r ............. korrelationskoefficient

r2 ............ determinantkoefficient

MSe ........ middelkvadratfejl

kkkkkMedian-median-graf

Ved mistanke om, at der findes et antal ekstreme værdier, kan en medianmedian-graf brugesi stedet for metoden mindste kvadrater. Denne metode minder om lineær regression, menden minimerer virkningen af ekstreme værdier.

1(CALC)3(Med)

6(DRAW)

Dette er formlen for median-median-graf.

y = ax + b

a ............. hældning på median-median-graf

b ............. median-median-grafens y-skæringspunkt


# Indtast et positivt helt tal for hyppighedsdata.Andre værdityper (decimaler osv.) forårsager fejl.

20050301

kkkkkAndengrads-/trejdegrads-/fjerdegradsregresssionsgraf

En andengrads-/tredjegrads-/fjerdegradsregressionsgraf viser forbindelsen af datapunkternei et punktdiagram. Metoden mindste kvadrater bruges til at tegne en kurve, der ligger tæt påså mange datapunkter som muligt. Formlen, der repræsenterer dette, er andengrads-/tredjegrads-/fjerdegradsregression.

Eksempel Andengradsregression

1(CALC)4(X^2)

6(DRAW)

Andengradsregression

Formel .... y = ax2 + bx + c

a ............. regression anden koefficient

b ............. regression første koefficient

c ............. regressionskonstant (y-skæringspunkt)



Tredjegradsregression

Formel .... y = ax3 + bx2 + cx + d

a ............. regression tredje koefficient

b ............. regression anden koefficient

c ............. regression første koefficient

d ............. regressionskonstant (y-skæringspunkt)



Fjerdegradsregression

Formel .... y = ax4 + bx3 + cx2 + dx + e

a ............. regression fjerde koefficient

b ............. regression tredje koefficient

c ............. regression anden koefficient

d ............. regression første koefficient

e ............. regressionskonstant (y-skæringspunkt)




20050301

k Logaritmisk regressionsgraf

Logaritmisk regression udtrykker y som en logaritmisk funktion af x. Standardformlen forlogaritmisk regression er y = a + b × In x, så hvis vi siger, at X = In x, svarer formlen til denlineære regressionsformel y = a + bX.

1(CALC)6(g)2(Log)

6(DRAW)

Dette er formlen for den logaritmiske regressionsmodel.

y = a + b • ln x

a ............. regressionskonstant

b ............. regressionskoefficient

r .............. Korrelationskoefficient



k Eksponentiel regressionsgraf

Eksponentiel regression udtrykker y som en del af den eksponentielle funktion af x.Standardformlen for eksponentiel regression er y = a × ebx, så hvis vi tager logaritmerne påbegge sider, får vi In y = In a + bx. Hvis vi derefter siger, at Y = In y, og A = In a, svarerformlen til formlen for lineær regression Y = A + bx.

1(CALC)6(g)3(Exp)

6(DRAW)

Dette er formlen for den eksponentielle regressionsmodel.

y = a • ebx

a ............. regressionskoefficient

b ............. regressionskonstant





20050301

kkkkkRegressionsgraf opløftet til potens

Regression opløftet til potensudtrykker y som en del af potens af x. Standardformlen forregression opløftet til potens er y = a × xb, så hvis vi tager logaritmen på begge sider, får vi Iny = In a + b × In x. Hvis vi derefter siger, at X = In x, Y = In y, og A = In a, svarer formlen tilformlen for lineær regression Y = A + bX.

1(CALC)6(g)4(Pwr)

6(DRAW)

Dette er formlen for modellen til regression opløftettil potens.

y = a • xb

a ............. regressionskoefficient

b ............. regression opløftet til potens


r2 ............. determinantkoefficient


kkkkk Sinusformet regressionsgraf

Sinusformet regression anvendes bedst i forbindelse med cykliske data.

Dette er formlen for den sinusformede regressionsmodel.

y = a·sin(bx + c) + d

Udfør følgende tastetryk, mens listen over statistiske data vises på skærmen.

1(CALC)6(g)5(Sin)

6(DRAW)

Kontroller, at indstillingen af vinkelenheden i lommeregneren er Rad (radianer), når dutegner en sinusformet regressionsgraf. Den sinusformede regressionsberegning udføresmed brug af radianer, så grafen kan ikke tegnes korrekt, hvis indstillingen af vinklenenhedener noget andet.

• Det kan tage lang tid at beregne visse former for data. Det er ikke et tegn på funktionsfejl.


20060601

20050301

kkkkk Logistisk regressionsgraf

Logistisk regression anvendes bedst til tidsbaserede fænomener, hvor der sker en fortsatstigning, indtil der nås et mætningspunkt.

Dette er formlen for den logistiske regressionsmodel.

y = c1 + ae–bx

1(CALC)6(g)6(g)1(Lgst)

6(DRAW)

• Det kan tage lang tid at beregne visse former for data. Det er ikke et tegn på funktionsfejl.

kkkkkRestberegning

Punkter (y-koordinater) og afstand i regressionsmodellen kan beregnes i forbindelse medregressionsberegninger.

Mens listen over statistiske data vises på skærmen, skal du hente skærmbilledet Setup fremfor at angive en LIST ("List 1" til "List 26") for "Resid List". Beregnede restdata er gemt i denangivne liste.

Den lodrette afstand fra punkterne til regressionsmodellen bliver gemt i listen.

Punkter, der er højere end regressionsmodellen, er positive, mens punkter, der er lavere,er negative.

Der kan udføres og gemmes restberegninger for alle regressionsmodeller.


# Data, der allerede findes i den valgte liste,ryddes. Resten for hvert punkt gemmes isamme rangfølge som de data, der brugessom model.

20050301

kkkkk Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med to variable

Statistiske data med to variable kan både udtrykkes som grafer og parameterværdier. Nårgraferne vises, ser beregningsresultaterne for data med to variable ud som nedenfor, når dutrykker på 1(CALC)1(2VAR).

• Brug c til at rulle gennem listen, så du kan se de elementer, der vises udenfor skærmbilledet.

o ....... gennemsnit af data gemt i xListΣx ..... sum af data gemt i xListΣx2 ... sum af kvadrater af data

gemt i xListxσn .... standardafvigelse i

datapopulationen gemt i xListxσn-1 .. standardafvigelse i

undersøgelsesgruppeni data gemt i xList

n ....... antal datap ....... gennemsnit af data gemt i yListΣy ..... sum af data gemt i yList

kkkkkKopiering af regressionsgrafformel til tilstanden GRAPH

Du kan kopiere beregningsresultater af regressionsgrafformler til grafrelationslisten itilstanden GRAPH og gemme og sammenligne resultaterne.

1. Mens et regressionsberegningsresultat vises på skærmen (se "Visning af resultater afregressionsberegninger" på side 6-3-5), skal du trykke på 5(COPY).

• Nu vises grafrelationslisten i tilstanden GRAPH .*1

2. Brug f og c til at fremhæve det område, du vil kopiere regressionsformlen for detviste resultat til.

3. Tryk på w for at gemme den kopierede grafformel og vende tilbage til den forrigevisning af regressionsberegningsresultatet.


Σy2 ....... sum af kvadrater af data gemt i yListyσn ....... standardafvigelse i befolkningen af

data gemt i yListyσn-1 ...... standardafvigelse i undersøgelses-

gruppe af data gemt i yListΣxy ...... sum af produktet af data gemt i xList

og yListminX .... minimum af data gemt i xListmaxX ... maksimum af data gemt i xListminY .... minimum af data gemt i yListmaxY ... maksimum af data gemt iyList

*1Du kan ikke redigere regressionsformler forgrafformler i tilstanden GRAPH .

20050301

kkkkk Flere grafer

Du kan tegne flere grafer i det samme skærmbillede ved at bruge proceduren under"Ændring af grafparametre" for at indstille grafstatus tegn (On)/tegn ikke (Off) for to eller alletre grafer til tegn (On), og derefter trykke på 6(DRAW) (se side 6-1-4). Når du har tegnetgraferne, kan du vælge, hvilken grafformel der skal bruges til at udføre beregning af statistikmed én variabel eller regressionsberegninger.

1(CALC)

2(X)

• Teksten øverst på skærmen angiver den aktuelt valgte graf (StatGraph1 = graf 1,StatGraph2 = graf 2, StatGraph3 = graf 3).

1. Tryk på c. Grafnavnet øverst på skærmen ændres, når du skifter graf.

2. Når den ønskede graf er valgt, skal du trykke på w.


20050301

k Overlejring af en funktionsgraf på en statistisk graf

BeskrivelseDu kan overlejre en statistisk graf med to variable med alle typer funktionsgrafer.


Fremgangsmåde2. Indtast dataene i en liste, og tegn den statistiske graf.

3. Gå ind i menuen Graph Function, og indtast den funktion, der skal overlejres på denstatistiske graf.

4. Tegn funktionen.


20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Indtast de to sæt data, der er anført nedenfor. Indsæt derefter dataene iet punktdiagram, og overlejr en funktionsgraf y = 2ln x.

0,5, 1,2, 2,4, 4,0, 5,2

–2,1, 0,3, 1,5, 2,0, 2,4

Procedure1m STAT

2 a.fwb.cw

c.ewewf.cw

e

-c.bwa.dw

b.fwcwc.ew

1(GRPH)1(GPH1)

32(DefG)

cIvw(Registrer Y1 = 2In x)

46(DRAW)

Resultat


# Du kan også udføre søgning osv. for tegnedefunktionsgrafer.

# Der kan ikke tegnes andre typer grafer endgrafer med rektangulære koordinater.

# Ved at trykke på J, mens du indtaster enfunktion, retuneres udtrykket til det, det var,før indtastningen.Når du trykker på !J(QUIT), ryddesindtastningsudtrykket, og du vender tilbage tilden statistiske dataliste.

20050301

6-4 Udførelse af statistiske beregningerAlle de statistiske beregninger, der er udført indtil nu, blev udført efter visning af en graf.De følgende procedurer kan bruges til at udføre statistiske beregninger alene.

uuuuu Sådan angives datalister for statistiske beregningerDu skal indtaste de statistiske data for den beregning, du ønsker at udføre, og angive, hvordataene er placeret, før du igangsætter en beregning. Få vist de statistiske data, og trykderefer på 2(CALC)6(SET).

Nedenfor kan du se, hvad hvert element betyder.

1Var XList ............ placering af statistik med én variabel x værdi (XList)

1Var Freq ............ placering af én variabel hyppighedsværdier (Hyppighed)

2Var XList ............ placering af statistik med to variable x værdier (XList)

2Var YList ............ placering af statistik med to variable y værdier (YList)

2Var Freq ............ placering af to variable hyppighedsværdier (Hyppighed)

• Beregninger i dette afsnit udføres på baggrund af ovennævnte specifikationer.

6-4-1Udførelse af statistiske beregninger

20050301

kkkkk Statistiske beregninger med én variabel

I foregående eksempel under "Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med énvariabel" blev de statistiske beregningsresultater vist, efter at grafen var tegnet. Det var denumeriske udtryk for karakteristika ved variable, der blev brugt i den grafiske visning.

Disse værdier kan også opnås direkte ved at få vist listen over statistiske data og trykke på2(CALC)1(1VAR).

Derefter kan du, ved at trykke på f eller c, rulle gennem visningen af de statistiskeberegningsresultater, så du kan se variable karakteristika.

Yderligere oplysninger om betydningen af disse statistiske værdier finder du i "Visning afberegningsresultater for en tegnet graf med én variabel" (side 6-2-4).

kkkkk Statistiske beregninger med to variable

I foregående eksempel under "Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med tovariable" blev de statistiske beregningsresultater vist, efter at grafen var tegnet. Det var denumeriske udtryk for karakteristika ved variable, der blev brugt i den grafiske visning.

Disse værdier kan også opnås direkte ved at få vist listen over statistiske data og trykke på2(CALC)2(2VAR).

Derefter kan du, ved at trykke på f eller c, rulle gennem visningen af de statistiskeberegningsresultater, så du kan se variable karakteristika.

Yderligere oplysninger om betydningen af disse statistiske værdier finder du i "Visning afberegningsresultater for en tegnet graf med to variable" (side 6-3-11).


20050301

kRegressionsberegning

I forklaringerne fra "Lineær regressionsgraf" til "Logistisk regressionsgraf" blevregressionsberegningsresultaterne vist, efter at grafen var tegnet. I disse tilfælde er hverenkelt koefficientværdi i regressionslinjen eller regressionskurven udtrykt som et tal.

Du kan bestemme det samme udtryk direkte fra dataindtastningsskærmen.

Hvis du trykker på 2(CALC)3(REG), vises en funktionsmenu, der indeholderfølgende elementer.

• {X}/{Med}/{X^2}/{X^3}/{X^4}/{Log}/{Exp}/{Pwr}/{Sin}/{Lgst} ...{lineær regression}/{median-median-graf}/{tredjegradsregression}/{fjerdegradsregression}/{logaritmisk regression}/{eksponentiel regression}/{regression opløftet til potens}/{sinusformet regression}/{logistisk regressionsgraf} parametre

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan vises regressionsparametre med én variabel

2(CALC)3(REG)1(X)

Betydningen af de parametre, der vises på skærmen, er den samme som for "Lineærregressionsgraf" til "Logistisk regressionsgraf".

uuuuu Beregning af determinantkoefficient (r2) og MSE

Du kan bruge tilstanden STAT til at beregne determinantkoefficient (r2) for andengradsregression,tredjegradsregression og fjerdegradsregression. Følgende typer MSE-beregninger er ogsåtilgængelige for de enkelte regressionstyper.


20050301

• Lineær regression ... MSE = Σ1

n – 2 i=1

n

(yi – (axi+ b))2

• Andengradsregression ... MSE = Σ1

n – 3 i=1

n

(yi – (axi + bxi+ c))22

• Tredjegradsregression ... MSE = Σ1

n – 4 i=1

n

(yi – (axi3+ bxi + cxi +d ))22

• Fjerdegradsregression ... MSE = Σ1

n – 5 i=1

n

(yi – (axi4+ bxi

3 + cxi + dxi

+ e))22

• Logaritmisk regression ... MSE = Σ1

n – 2 i=1

n

(yi – (a + b ln xi ))2

• Eksponentiel regression ... MSE = Σ1

n – 2 i=1

n

(ln yi – (ln a + bxi ))2

• Regression opløftet til potens ... MSE = Σ1

n – 2 i=1

n

(ln yi – (ln a + b ln xi ))2

• Sinusformet regression ... MSE = Σ1

n – 2 i=1

n

(yi – (a sin (bxi + c) + d ))2

• Logistisk regression ... MSE = Σ1

n – 2 1 + ae-bxi C

i=1

n

yi –2

uuuuuSkønsmæssig værdiberegning for regressionsgrafer

Tilstanden STAT indeholder også en Y-CAL-funktion, der gør brug af regression til beregningaf den skønsmæssige y-værdi for en bestemt x-værdi efter at have tegnet en statistiskregression med to variable.

Dette er den almindelige procedure for brug af Y-CAL-funktionen.

1. Når du har tegnet en regressionsgraf, skal du trykke på !5(G-SLV)1(Y-CAL) forat gå ind i grafvalgstilstanden og derefter trykke på w.

Hvis der er flere grafer på skærmen, skal du bruge f og c til at vælge den ønskedegraf, og derefter trykke på w.

• Herefter vises en dialogboks til indtastning af x-værdi.


20050301

2. Indtast den ønskede værdi for x, og trykderefter på w.

• Herefter vises koordinaterne for x og y nederst på skærmen, og markøren flyttes tildet tilsvarende punkt på grafen.

3. Hvis du trykker på v eller et tal på lommeregneren på dette tidspunkt, visesdialogboksen til indtastning af x-værdien igen, så du om nødvendigt kan udføre endnuen skønsmæssig værdiberegning.

4. Når du er færdig, skal du trykke på J for at rydde koordinatværdierne og markørenfra skærmen.

• Markøren vises ikke, hvis de beregnede koordinater ikke ligger indenfor visningsområdet.

• Koordinaterne vises ikke, hvis "Off" angives for "Coord"-elementet iskærmbilledet Setup.

• Y-CAL-funktionen kan også bruges sammen med en graf, der er tegnet ved hjælp afDefG-funktionen.

uuuuu Regressionsformlens kopifunktion fra et skærmbillede medet regressionsberegningsresultat.

Ud over den almindelige kopifunktion i regressionsformlen, der gør det muligt at kopiereskærmbilledet med et regressionsberegningsresultat (som f.eks. Scatter Plot), har tilstandenSTAT også en funktion, der gør det muligt at kopiere den regressionsformel, der er opnåetsom resultat af regressionsberegningen. Hvis du vil kopiere en regressionsformel, skal dutrykke på 6(COPY).


20050301

xi yi10 1003

15 100520 1010

25 1011

30 1014

k Skønsmæssig værdiberegning ( , )

Når du har tegnet en regressionsgraf med tilstanden STAT, kan du bruge tilstandenRUN • MAT til at beregne skønsmæssige værdier for regressionsgrafens x og y -parametre.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan udføres en lineær regression mednærliggende data, og sådan estimeres værdienaf og , når xi = 20 og yi = 1000

1. Skift til tilstanden STAT fra hovedmenuen.

2. Indtast dataene i en liste, og tegn den lineære regressionsgraf.

3. Skift til tilstanden RUN • MAT fra hovedmenuen.

4. Tryk på følgende taster:

ca(værdien af xi)

K5(STAT)2( )w

Den skønsmæssige værdi vises for xi = 20.

baaa(værdien af yi)

1( )w

Den skønsmæssige værdi vises for yi = 1000.


# Du kan ikke opnå skønsmæssige værdier for enmedian-median-, andengrads-, tredjegrads-,

fjerdegradsregressionsgraf, sinusformetregressionsgraf eller logistisk regressionsgraf.

20050301

kBeregning af normal sandsynlighedsfordeling

Du kan beregne den normale sandsynlighedsfordeling for statistik med én variabel medtilstanden RUN • MAT.

Tryk på K6(g)3(PROB)6(g) for at få vist en funktionsmenu, der indeholderfølgende elementer.

• {P(}/{Q(}/{R(} ... opnår en normal sandsynlighedsværdi {P(t)}/{Q(t)}/{R(t)}

• {t(} ... {opnår en normaliseret variantt(x) værdi}

• Normal sandsynlighed P(t), Q(t), og R(t) samt normaliseret variant t(x) beregnes ved atbruge følgende formler.

Almindelig normalfordeling

P (t) Q (t) R (t)

t t t0 0 0

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Følgende tabel viser resultaterne af højdemåling af 20 universitets-studerende. Bestem procentdelen af studerende, der falder inden forområdet 160,5 cm til 175,5 cm. Inden for hvilken percentil falder denhøje studerende på 175,5 cm?

Klasse nr. Højde (cm) Hyppighed

1 158,5 1

2 160,5 1

3 163,3 2

4 167,5 2

5 170,2 3

6 173,3 4

7 175,5 2

8 178,6 2

9 180,4 2

10 186,7 1


20050301

1. Skift til tilstanden STAT fra hovedmenuen.

2. Indtast højdedata i List 1 og hyppighedsdata i List 2.

3. Udfør de statistiske beregninger med én variabel.*1

2(CALC)6(SET)

1(LIST)bw

c2(LIST)cw!J(QUIT)

2(CALC)1(1VAR)

4. Tryk på m, vælg tilstanden RUN • MAT, tryk på K6(g)3(PROB) for attilbagekalde menuen sandsynlighedsberegning (PROB).

3(PROB)6(g)4(t() bga.f)w

(Normaliseret variant t for 160,5cm) Resultat: –1,633855948

( –1,634)

4(t() bhf.f)w

(Normaliseret variant t for 175,5 cm) Resultat: 0,4963343361

( 0,496)

1(P()a.ejg)-

1(P()-b.gde)w

(Procentdel af sum) Resultat: 0,638921

(63,9 % af sum)

3(R()a.ejg)w

(Percentil) Resultat: 0,30995(31,0 percentil)


*1Du kan ikke opnå den normaliserede variantumiddelbart efter kun at have udført statistiskeberegninger med én variabel.

20050301


k Tegning af en fordelingsgraf for normal sandsynlighed

BeskrivelseDu kan tegne en fordelingsgraf for normal sandsynlighed ved at bruge manuel tegning medtilstanden RUN • MAT.


Fremgangsmåde2. Indtast kommandoerne for at tegne en graf med rektangulære koordinater.

3. Indtast sandsynlighedsværdien.

20050301


○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan tegnes en graf for normal sandsynlighed P (0,5).


2!4(SKTCH)1(Cls)w

5(GRPH)1(Y=)

3K6(g)3(PROB)6(g)1(P()a.fw

Resultat

20050301

6-5 TestZ-test giver en række forskellige standardiserede test. Disse test gør det muligt atundersøge, om en stikprøve repræsenterer populationen nøjagtigt, når standardafvigelsen forpopulationen (som f.eks. hele populationen i et land) fremgår af tidligere test. Z-test bruges tilmarked-sundersøgelser og opinionsundersøgelser, der skal udføres gentagne gange.

1-Sample Z-test undersøger den ukendte populationsmiddelværdi, når populationensstandardafvigelse er kendt.

2-Sample Z-test undersøger ligheden mellem to populationers middelværdier baseret påuafhængige stikprøver, når begge populationers standardafvigelser er kendte.

1-Prop Z-test undersøger en ukendt proportion succeser.

2-Prop Z-test sammenligner proportionen af succeser fra to populationer.

t-test undersøger hypotesen, når standardafvigelsen for populationen er ukendt. Hypotesen,der er det omvendte af den hypotese, der bevises, kaldes nulhypotesen, mens den hypotese,der bevises, kaldes den alternative hypotese. t-test bruges normalt til undersøgelse af nul-hypotesen. Derefter foretages en afgørelse af, hvorvidt nulhypotesen eller den alternativehypotese skal vælges.

1-Sample t-test undersøger hypotesen for en enkelt ukendt populationsmiddelværdi, nårpopulationens standardafvigelse er ukendt.

2-Sample t-test sammenligner populationsmiddelværdien, når populationensstandardafvigelse er ukendt.

LinearReg t-test beregner styrken af den lineære forbindelse af data i par.

χ2-test undersøger den hypotese, der omhandler proportionen af stikprøver i hver enkeltuafhængige gruppe. Hovedsageligt genereres krydsfordeling for to kategoriske variable (somf.eks. ja, nej), og uafhængigheden af disse variable evalueres. Den kan f.eks. bruges til atevaluere forholdet mellem, hvorvidt en bilist har været involveret i et trafikuheld eller ej ogdenne persons kendskab til de trafikale regler.

2-Sample F-test undersøger hypotesen for stikprøvevarianskvotienten. Den kan f.eks. brugestil at undersøge de carcinogene effekter af flere mistænkelige faktorer som f.eks. tobaksforbrug,alkohol, vitaminmangel, højt indtag af kaffe, inaktivitet, dårlige leveforhold osv.

ANOVA undersøger hypotesen, at populationsmiddelværdierne i stikprøverne er ens, nårder er adskillige stikprøver. Den kan f.eks. bruges til undersøgelse af, hvorvidt forskelligekombinationer af materiale påvirker kvaliteten af og levetiden for et færdigt produkt.

One-Way ANOVA bruges, når der er én uafhængig variabel og én afhængig variabel.

Two-Way ANOVA bruges, når der er to uafhængige variable og to afhængige variable.

20050301

6-5-1Test

20050301

På de følgende sider gennemgås forskellige statistiske beregningsmetoder, der er baseretpå ovenstående principper. Du kan få flere oplysninger om statistiske principper og statistiskterminologi i en almindelig statistikbog.

På det indledende skærmbillede for tilstanden STAT skal du trykke på 3(TEST) for at fåvist testmenuen, der indeholder følgende elementer.

• 3(TEST)1(Z) ... Z-test (side 6-5-2)

2(t) ... t-test (side 6-5-10)

3(CHI) ... χ2-test (side 6-5-18)

4(F) ... 2-Sample F-test (side 6-5-20)

5(ANOV) ... ANOVA (side 6-5-22)

kkkkk Z-test

uuuuuZ Fælles testfunktioner

Du kan bruge følgende grafanalysefunktioner, når du har tegnet grafen for et Z-testresultat.

• 1(Z) ... Viser z-score.

Hvis du trykker på 1(Z), vises z-scoren nederst på skærmen, og markøren vises på dettilsvarende sted på grafen (medmindre placeringen er uden for grafskærmbilledet).Hvis der er tale om en test med to haler, vises to punkter. Brug d og e til at flytte markøren.Tryk på J for at rydde z scoren.

• 2(P) ... Viser p-værdi.

Hvis du trykker på 2(P), vises p-værdien nederst på skærmen, men markøren vises ikke.Tryk på J for at rydde p-værdien.

uuuuu 1-Sample Z-test

Denne test bruges til at undersøge hypotesen, når populationens standardafvigelse er kendt.1-Sample Z-testen bruges på den normale fordeling.

Z = o – 0

σµ

n

o : middelværdi for stikprøveµo : antaget populationsmiddelværdiσ : populationens standardafvigelsen : stikprøvestørrelse

6-5-2Test

# Følgende V-Window-indstillinger brugestil tegning af grafen.Xmin = –3,2, Xmax = 3,2, Xscale = 1,Ymin = –0,1, Ymax = 0,45, Yscale = 0,1

# Hvis en analysefunktion udføres, gemmesværdierne z og p automatisk i henholdsvisalfavariabel Z og P.

20050301

Udfør følgende nøglehandlinger fra listen over statistiske data.

3(TEST)

1(Z)

1(1-S)

Nedenfor kan du se, hvad hvert element i listedataspecifikationen betyder.

Data .......................... datatype

µ ................................ testbetingelserne for populationsmiddelværdien ("G µ0"angiver test med to haler, "< µ0" angiver nedre test med énhale, "> µ0" angiver øvre test med én hale).

µ0 ............................... antaget populationsmiddelværdi

σ ................................ populationens standardafvigelse (σ > 0)

Liste .......................... liste, hvis indhold du kan bruge som data (List 1 til 26)

Freq ........................... frekvens (1 eller List 1 til 26)

Save Res .................. liste over lagring af beregningsresultater (None eller List 1 til 26)

Execute ..................... udfører en beregning eller tegner en graf

Nedenfor kan du se, hvad hvert element i parameterdataspecifikationen, der adskiller sig fralistedataspecifikationen, betyder.

o ................................ middelværdi for stikprøve

n ................................ stikprøvestørrelse (positivt heltal)

Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Execute og dereftertrykke på den funktionstast, der vises nedenfor, for at udføre beregningen eller tegne grafen.

• 1(CALC) ... udfører beregningen.

• 6(DRAW) ... tegner grafen.

6-5-3Test

20050301

Eksempel på beregningsresultat

µ G 11.4 ...................... testens retning

z .................................. z-score

p .................................. p-værdi

o .................................. middelværdi for stikprøve

xσn-1 ............................. standardafvigelse for stikprøve(Vises kun for indstillingen Data: List).

n .................................. stikprøvestørrelse

• Du kan få yderligere oplysninger om grafskærmbilledfunktionstasterne 1(Z)og 2(P) under "Fælles funktioner for Z-test" på side 6-5-2.

# [Save Res] gemmer ikke betingelsen µ iLine 2.

6-5-4Test

20050301

uuuuu 2-Sample Z-test

Denne test bruges til at undersøge hypotesen, når standardafvigelsen for to populationer erkendt. 2-Sample Z-testen bruges på den normale fordeling.

Z = o1 – o2

σn1

12 σ

n2

22

+

o1 : middelværdi for stikprøve 1o2 : middelværdi for stikprøve 2σ1 : populationens standardafvigelse for stikprøve 1σ2 : populationens standardafvigelse for stikprøve 2n1 : størrelse på stikprøve 1n2 : størrelse på stikprøve 2


3(TEST)

1(Z)

2(2-S)


Data .......................... datatype

µ1 ............................... testbetingelserne for populationsmiddelværdien ("G µ2"angiver test med to haler, "< µ2" angiver test med én hale, hvorstikprøve 1 er mindre end stikprøve 2, "> µ2" angiver test medén hale, hvor stikprøve 1 er større end stikprøve 2).

σ1 ............................... populationens standardafvigelse ved stikprøve 1 (σ1 > 0)

σ2 ............................... populationens standardafvigelse ved stikprøve 2 (σ2 > 0)

List(1) ........................ liste, hvis indhold du kan bruge til data for stikprøve 1(List 1 til 26)

List(2) ........................ liste, hvis indhold du kan bruge til data for stikprøve 2(List 1 til 26)

Freq(1) ...................... frekvens for stikprøve 1 (1 eller List 1 til 26)


Save Res ................... liste over lagring af beregningsresultater (None eller List 1 til 26)


6-5-5Test

20050301


o1 ................................. middelværdi for stikprøve 1

n1 ................................. størrelse (positivt heltal) på stikprøve 1







µ1 G µ2 ......................... testens retning

z .................................. z-score

p .................................. p-værdi



x1σn-1 ............................ standardafvigelse for stikprøve 1(Vises kun for indstillingen Data: List).

x2σn-1 ............................ standardafvigelse for stikprøve 2(Vises kun for indstillingen Data: List).

n1 ................................. størrelse på stikprøve 1


• Du kan få yderligere oplysninger om grafskærmbilledfunktionstasterne 1(Z) og2(P) under Fælles funktioner for Z-test på side 6-5-2.

# [Save Res] gemmer ikke betingelsen µ1 iLine 2.

6-5-6Test

20050301

uuuuu 1-Prop Z-test

Denne test bruges til at undersøge en ukendt proportion succeser. 1-Prop Z-testen brugespå den normale fordeling.

Z = nx

np0(1– p0)

– p0p0 : forventet stikprøveproportionn : stikprøvestørrelse


3(TEST)

1(Z)

3(1-P)

Prop .......................... testbetingelser for stikprøveproportion ("G p0" angiver testmed to haler, "< p0" angiver nedre test med én hale, "> p0"angiver øvre test med én hale).

p0 ............................... forventet stikprøveproportion (0 < p0 < 1)

x ................................ stikprøveværdi (x > 0 heltal)








PropG0.5 .................... testens retning

z ................................... z-score

p .................................. p-værdi

p .................................. estimeret stikprøveproportion



# [Save Res] gemmer ikke betingelsen Prop iLine 2.

6-5-7Test

20050301

uuuuu 2-Prop Z-test

Denne test bruges til at sammenligne proportionen af succeser. 2-Prop Z-testen bruges påden normale fordeling.

Z = n1

x1

n2

x2–

p(1 – p )n1

1n2

1+

x1 : dataværdi for stikprøve 1x2 : dataværdi for stikprøve 2n1 : størrelse på stikprøve 1n2 : størrelse på stikprøve 2p : estimeret stikprøveproportion


3(TEST)

1(Z)

4(2-P)

p1 ............................... testbetingelserne for stikprøveproportionen ("G p2" angivertest med to haler, "< p2" angiver test med én hale, hvorstikprøve 1 er mindre end stikprøve 2, "> p2" angiver test medén hale, hvor stikprøve 1 er større end stikprøve 2).

x1 ............................... dataværdi (x1 > 0 heltal) for stikprøve 1

n1 ............................... størrelse (positivt heltal) på stikprøve 1

x2 ............................... dataværdi (x2 > 0 heltal) for stikprøve 2







6-5-8Test

20050301


p1>p2 ............................ testens retning

z .................................. z-score

p .................................. p-værdi

p 1 ................................. estimeret proportion for stikprøve 1

p 2 ................................. estimeret proportion for stikprøve 2

p .................................. estimeret stikprøveproportion




6-5-9Test

# [Save Res] gemmer ikke betingelsen p1 iLine 2.

20050301

kkkkk t-test

uuuuu Fællesfunktioner for t-test

Du kan bruge følgende grafanalysefunktioner, når du har tegnet grafen for et t-testresultat.

• 1(T) ... Viser t-score.

Hvis du trykker på 1(T), vises t-scoren nederst på skærmen, og markøren vises pådet tilsvarende sted på grafen (medmindre placeringen er uden for grafskærmbilledet).

Hvis der er tale om en test med to haler, vises to punkter. Brug d og e to for atflytte markøren.

Tryk på J for at rydde t-scoren.

•2(P) ... Viser p-værdi.

Hvis du trykker på 2(P), vises p-værdien nederst på skærmen, men markøren vises ikke.

Tryk på J for at rydde p-værdien.

6-5-10Test

# Følgende V-Window-indstillinger bruges tiltegning af grafen.Xmin = –3,2, Xmax = 3,2, Xscale = 1,Ymin = –0,1, Ymax = 0,45, Yscale = 0,1

# Hvis en analysefunktion udføres, gemmesværdierne t og p automatisk i henholdsvisalfavariabel T og P.

20050301

uuuuu 1-Sample t-test

Denne test undersøger hypotesen for en enkelt ukendt populationsmiddelværdi, nårpopulationens standardafvigelse er ukendt. 1-Sample t-testen bruges på t-fordeling.

t =o – 0µσx n–1

n

o : middelværdi for stikprøveµ0 : antaget populationsmiddelværdixσn-1 : standardafvigelse for stikprøven : stikprøvestørrelse


3(TEST)

2(t)

1(1-S)


Data .......................... datatype

µ ................................ testbetingelserne for populationsmiddelværdien ("G µ0"angiver test med to haler, "< µ0" angiver nedre test med énhale, "> µ0" angiver øvre test med én hale).

µ0 ............................... antaget populationsmiddelværdi

Liste .......................... liste, hvis indhold du kan bruge som data (List 1 til 26)

Freq ........................... frekvens (1 eller List 1 til 26)





xσn-1 ............................. standardafvigelse for stikprøve (xσn-1 > 0)

n .................................. stikprøvestørrelse (positivt heltal)




6-5-11Test

20050301


µ G 11,3 ...................... testens retning

t ................................... t-score

p .................................. p-værdi


xσn-1 ............................. standardafvigelse for stikprøve


• Du kan få yderligere oplysninger om grafskærmbilledfunktionstasterne 1(T) og2(P) under "Fælles funktioner for t-test" på side 6-5-10.

# [Save Res] gemmer ikke betingelsen µ iLine 2.

6-5-12Test

20050301

uuuuu 2-Sample t-test

2-Sample t-test sammenligner populationsmiddelværdierne, nårpopulationsstandardafvigelserne er ukendte. 2-Sample t-testen bruges på t-fordeling.

Følgende gælder, når pooling er aktiveret.

t = o1 – o2

n1

1 + n2

1xp n–12σ

xp n–1 = σ n1 + n2 – 2(n1–1)x1 n–12 +(n2–1)x2 n–12σ σ

df = n1 + n2 – 2

Følgende gælder, når pooling ikke er aktiveret.

t = o1 – o2

x1 n–12σ

n1+

x2 n–12σ

n2

df = 1C 2

n1–1+

(1–C )2

n2–1

C = x1 n–1

2σn1

+x2 n–1

2σn2

x1 n–12σ

n1


3(TEST)

2(t)

2(2-S)

6-5-13Test

o1 : middelværdi for stikprøve 1o2 : middelværdi for stikprøve 2

x1σn-1 : standardafvigelse forstikprøve 1


n1: størrelse på stikprøve 1n2: størrelse på stikprøve 2

xpσn-1 : samlet standardafvigelsefor stikprøve

df : frihedsgrader

o1 : middelværdi for stikprøve 1o2 : middelværdi for stikprøve 2



n1: størrelse på stikprøve 1n2: størrelse på stikprøve 2df : frihedsgrader

20050301


Data .......................... datatype

µ1 ............................... testbetingelserne for stikprøvemiddelværdi ("G µ2" angiver testmed to haler, "< µ2" angiver test med én hale, hvor stikprøve 1 ermindre end stikprøve 2, "> µ2" angiver test med én hale, hvorstikprøve 1 er større end stikprøve 2).

List(1) ........................ liste, hvis indhold du kan bruge til stikprøvedata i stikprøve 1(List 1 til 26)




Pooled ....................... pooling til (aktiveret) eller fra (deaktiveret)




o1 ............................... middelværdi for stikprøve 1

x1σn-1 .......................... standardafvigelse (x1σn-1 > 0) for stikprøve 1


o2 ............................... middelværdi for stikprøve 2

x2σn-1 .......................... standardafvigelse (x2σn-1 > 0) for stikprøve 2



• 1(CALC) ... udfører beregningen.• 6(DRAW) ... tegner grafen.

6-5-14Test

20050301


µ1 G µ2 ......................... testens retning

t ................................... t-score

p .................................. p-værdi

df ................................. frihedsgrader



x1σn-1 ............................ standardafvigelse for stikprøve 1


xpσn-1 ............................ standardafvigelse for samlede stikprøver (vises kun forindstillingen Pooled: On).



• Du kan få yderligere oplysninger om grafskærmbilledfunktionstasterne 1(T) og2(P) under Fælles funktioner for t-test på side 6-5-10.

6-5-15Test

# [Save Res] gemmer ikke betingelsen µ1 iLine 2.

20050301

uuuuu LinearReg t-test

LinearReg t-test behandler variable datasæt i par som (x, y) par, og bruger metodenmindste kvadrater til determination af de meste relevante a, b-koefficienter for dataene iregressionsformlen y = a + bx. Den bestemmer også korrelationskoefficient og t-værdi ogberegner også omfanget af forholdet mellem x og y.

b = Σ( x – o)( y – p)i=1

n

Σ(x – o)2

i=1

na = p – bo t = r n – 2

1 – r2

a :skæringspunktb :linjens hældningstaln :størrelse på stikprøve (n > 3)r :korrelationskoefficientr2 :determinantkoefficient


3(TEST)

2(t)

3(REG)


β & ρ ............................ testbetingelserne for p-værdi ("G 0" angiver test med tohaler, "< 0" angiver nedre test med én hale, "> 0" angiverøvre test med én hale).

XList ............................ liste over x-aksedata (List 1 til 26)

YList ............................ liste over y-aksedata (List 1 til 26)

Freq ............................. frekvens (1 eller List 1 til 26)

Save Res ..................... liste over lagring af beregningsresultater (None eller List 1 til 26)

Execute ....................... udfører en beregning



# Du kan ikke tegne en graf for LinearRegt-test.

6-5-16Test

20050301

# [Save Res] gemmer ikke betingelserneβ og ρ i Line 2.

# Når den liste, der er angivet af [Save Res], erden samme som listen angivet af elementet[Resid List] på skærmbilledet Setup, er detkun dataene af typen [Resid List], der gemmesi listen.

6-5-17Test


β G 0 & ρ G 0 .............. testens retning

t ................................... t-score

p .................................. p-værdi


a .................................. konstant

b .................................. koefficient

s .................................. middelafvigelse

r .................................. korrelationskoefficient

r2 ................................. determinantkoefficient

Hvis du trykker på 6 (COPY), mens et beregningsresultat vises på skærmen, kopieresregressionsformlen til grafrelationslisten.

Når der er angivet en liste for elementet [Resid List] på skærmbilledet Setup, gemmesrestdataene for regressionsformlen automatisk i den angivne liste, når beregningen er fuldført.

20050301

# Matricen skal bestå af mindst to rækkergange to kolonner. Der opstår en fejl, hvismatricen kun har én række eller én kolonne.

# Hvis du trykker på 1(Mat), mensparametrene Observed og Expected ermarkerede, vises skærmbilledet forindstillingen Matrix (A til Z).

6-5-18Test

# Hvis du trykker på 2('MAT) under angivelse afparametre, åbnes Matrix Editor, som du kan brugetil redigering og visning af indholdet i matricer.

kkkkk χ2-test

χ2-test opsætter en række uafhængige grupper og undersøger de hypoteser, der er relaterettil proportionen af stikprøven i hver gruppe. χ2-testen anvendes til delte variable (variablemed to mulige værdier som f.eks. ja/nej).

Forventet antal

Fij = Σxiji=1

k

×Σxijj=1

k

ΣΣi=1 j=1

xij

χ2 = ΣΣ Fiji=1

k (xij – Fij)2

j=1


3(TEST)

3(CHI)

Angiv derefter den matrix, der indeholder dataene. Nedenfor kan du se, hvadovenstående element betyder.

Observed .................... matrixnavn (A til Z), der indeholder det observerede antal (alleceller med positive heltal)

Expected ..................... matrixnavn (A til Z) til lagring af forventet frekvens

Save Res .................... liste over lagring af beregningsresultater (None eller List 1 til26)

Execute ....................... udfører en beregning eller tegner en graf

20050301

# Hvis du trykker på 6('MAT), mens etberegningsresultat vises, åbnes Matrix Editor,som du kan bruge til redigering og visning afindholdet i matricer.

# Følgende V-Window-indstillinger bruges tiltegning af grafen.Xmin = 0, Xmax = 11,5, Xscale = 2,Ymin = –0,1, Ymax = 0,5, Yscale = 0,1

# Hvis en analysefunktion udføres, gemmesværdierne χ2 og p automatisk i henholdsvisalfavariabel C og P.

6-5-19Test





χ2 ................................. χ2-værdi

p .................................. p-værdi


Du kan bruge følgende grafanalysefunktioner, når du har tegnet en graf.

• 1(CHI) ... Viser χ2-værdi.

Hvis du trykker på 1(CHI), vises χ2-værdien nederst på skærmen, og markøren vises på dettilsvarende sted på grafen (medmindre placeringen er uden for grafskærmbilledet).

Tryk på J for at rydde χ2-værdien.




20050301

6-5-20Test

kkkkk 2-Sample F-test

2-Sample F-test undersøger hypotesen for forholdstallet for stikprøvevarians. F-testenbruges på F-fordelingen.

F = x1 n–1

2σ

x2 n–12σ


3(TEST)

4(F)


Data .......................... datatype

σ1 ............................... testbetingelserne for populationsstandardafvigelsen ("G σ2"angiver test med to haler, "< σ2" angiver test med én hale, hvorstikprøve 1 er mindre end stikprøve 2, "> σ2" angiver test medén hale, hvor stikprøve 1 er større end stikprøve 2).








x1σn-1 ............................ standardafvigelse (x1σn-1 > 0) for stikprøve 1


x2σn-1 ............................ standardafvigelse (x2σn-1 > 0) for stikprøve 2


20050301

# [Save Res] gemmer ikke betingelsenσ1 i Line 2.

# Følgende V-Window-indstillinger optimeresautomatisk til tegning af grafen.

# Hvis en analysefunktion udføres, gemmesværdierne F og p automatisk i henholdsvisalfavariabel F og P.

6-5-21Test





σ1 G σ2 ........................ testens retning

F .................................. F-værdi

p .................................. p-værdi

o1 ................................. middelværdi for stikprøve 1 (vises kun for indstillingen Data: List).

o2 ................................. middelværdi for stikprøve 2 (vises kun for indstillingen Data: List).





Du kan bruge følgende grafanalysefunktioner, når du har tegnet en graf.

• 1(F) ... Viser F-værdi.

Hvis du trykker på 1(F), vises F-værdien nederst på skærmen, og markøren vises på dettilsvarende sted på grafen (medmindre placeringen er uden for grafskærmbilledet).

Hvis der er tale om en test med to haler, vises to punkter. Brug d og e to for at flytte markøren.

Tryk på J for at rydde F-værdien.




20050301

*1 [Save Res] gemmer hver vertikal kolonne itabellen i hver sin liste. Kolonnen længst tilvenstre gemmes i den angivne liste, og hveraf de efterfølgende kolonner til højre gemmesi den næstkommende nummererede liste.

6-5-22Test

kkkkk ANOVA

ANOVA undersøger hypotesen, at populationsmiddelværdierne i stikprøverne er ens, når derer adskillige stikprøver.One-Way ANOVA bruges, når der er én uafhængig variabel og én afhængig variabel.Two-Way ANOVA bruges, når der er to uafhængige variable og to afhængige variable.


3(TEST)

5(ANOV)


How Many ................... vælger One-Way ANOVA eller Two-Way ANOVA(antal niveauer)

Factor A ....................... kategoriliste (List 1 til 26)

Dependnt .................... liste, der kan bruges til stikprøvedata (List 1 til 26)

Save Res ..................... første liste over lagring af beregningsresultater (None ellerList 1 til 22)*1

Execute ....................... udfører en beregning eller tegner en graf (kun Two-Way ANOVA)

Følgende elementer vises kun i tilfælde af Two-Way ANOVA.

Factor B ....................... kategoriliste (List 1 til 26)



• 6(DRAW) ... Tegner grafen (kun for Two-Way ANOVA).

Beregningsresultaterne vises i tabelform på samme måde, som de afbildes i lærebøger.

Du kan bruge op til fem lister til lagring afkolonner. Du kan angive et nummer mellem1 og 22 for den første liste.

20050301

#Tegning af grafer er kun tilgængelig forTwo-Way ANOVA. V-Window-indstillingerudføres automatisk, uafhængigt afindstillingerne for skærmbilledet Setup.

# Hvis du bruger funktionen Trace, gemmesantallet af betingelser i alfavariabel A ogmiddelværdien i variabel M.

6-5-23Test


One-Way ANOVA

Line 1 (A) .................... Factor A df-værdi, SS-værdi, MS-værdi, F-værdi, p-værdi

Line 2 (ERR) ............... Error df-værdi, SS-værdi, MS-værdi

Two-Way ANOVA

Line 1 (A) .................... Factor A df-værdi, SS-værdi, MS-værdi, F-værdi, p-værdi

Line 2 (B) .................... Factor B df-værdi, SS-værdi, MS-værdi, F-værdi, p-værdi

Line 3 (AB) .................. Factor A × Factor B df-værdi, SS-værdi, MS-værdi, F-værdi,p-værdi*Line 3 vises ikke, når der kun er én observation i hver celle.

Line 4 (ERR) ............... Error df-værdi, SS-værdi, MS-værdi

F .................................. F-værdi

p .................................. p-værdi


SS ................................ kvadratsum

MS ............................... middelkvadrat

Med Two-Way ANOVA kan du tegne interaktionspunktgrafer. Antallet af grafer afhænger afFactor B, mens antallet af X-aksedata afhænger af Factor A. Y-aksen er den gennemsnitligeværdi af hver kategori.

Du kan bruge følgende grafanalysefunktion, når du har tegnet en graf.

• 1(Trace) eller !1(TRCE) ... funktionen Trace

Hvis du trykker på d eller e, flyttes markøren på grafen i den tilsvarende retning. Når derer adskillige grafer, kan du flytte mellem grafer ved at trykke på f og c.

Tryk på J for at fjerne markøren fra skærmen.

20050301

kkkkk ANOVA (Two-Way)

uuuuu Beskrivelse

I tabellen nedenfor vises målingsresultaterne for et metalprodukt, der er produceret af envarmebehandlingsproces bestående af to behandlingsniveauer: tid (A) og temperatur (B).Eksperimentet blev gentaget to gange under identiske betingelser.

Udfør en variansanalyse af følgende nulhypotese med et signifikansniveau på 5%.Ho : Ingen ændring i styrke pga. tidsfaktorenHo : Ingen ændring i styrke pga. varmebehandlingstemperaturenHo : Ingen ændring i styrke pga. samspillet mellem tid og

varmebehandlingstemperaturen

uuuuu Løsning

Brug two-way ANOVA til at undersøge ovenstående hypotese.Indtast ovenstående data som vist nedenfor.

List1={1,1,1,1,2,2,2,2}List2={1,1,2,2,1,1,2,2}List3={113,116,139,132,133,131,126,122}

Angiv List 3 (dataene for hver gruppe) som Dependent. Angiv List 1 og List 2 (faktortallenefor hvert dataelement i List 3) som henholdsvis Factor A og Factor B.Når du udfører testen, giver det følgende resultat.

• Tidsdifferens (A) signifikansniveau P = 0,2458019517Signifikansniveauet (p = 0,2458019517) er større end signifikansniveauet (0,05), hvorforhypotesen ikke afvises.

• Temperaturdifferens (B) signifikansniveau P = 0,04222398836Signifikansniveauet (p = 0,04222398836) er mindre end signifikansniveauet (0,05), hvorforhypotesen afvises.

• Interaktion (A × B) signifikansniveau P = 2,78169946e-3Signifikansniveauet (p = 2,78169946e-3) er mindre end signifikansniveauet (0,05), hvorforhypotesen afvises.

Ovenstående test indikerer, at tidsdifferensen ikke er signifikant, at temperaturdifferensener signifikant, og at interaktionen i høj grad er signifikant.

6-5-24Test

B (varmebehandlingstemperatur) B1 B2

A1 113 , 116

133 , 131

139 , 132

126 , 122A2

A (tid)

20050301

uuuuu Eksempel på indtastning

uuuuu Resultat

6-5-25Test

20050301

6-6 KonfidensintervalEt konfidensinterval er et område (interval), der omfatter en statistisk værdi, som regelpopulationsmiddelværdien.

Et konfidensinterval, der er for bredt, gør det svært at få en ide om, hvor populationsværdien (densande værdi) er placeret. Et snævert konfidensinterval begrænser derimod populationsværdienog gør det svært at opnå pålidelige resultater. De mest almindelig brugte konfidensniveauerer 95% og 99%. Hvis konfidensniveauet gøres højere, bliver konfidensintervallet bredere,hvorimod konfidensintervallet indsnævres, hvis konfidensniveauet sænkes, men det øgerogså risikoen for, at populationsværdien bliver overset. Med et konfidensinterval på f.eks.95% medtages populationsværdien ikke i det resulterende interval 5% af gangene.

Hvis du planlægger at foretage en statistisk undersøgelse og derefter t-teste og Z-testedataene, skal du også tage stikprøvestørrelsen, bredden af konfidensintervallet ogkonfidensniveauet i betragtning. Konfidensniveauet ændres i overensstemmelse med brugen.

1-Sample Z-interval beregner konfidensintervallet for en ukendt populationsmiddelværdi,når populationens standardafvigelse er kendt.

2-Sample Z-interval beregner koClaunfidensintervallet for forskellen mellem topopulationsmiddelværdier, når populationens standardafvigelse ved to stikprøver er kendt.

1-Prop Z-interval beregner konfidensintervallet for en ukendt proportion succeser.

2-Prop Z-interval beregner konfidensintervallet for forskellen mellem proportionen afsucceser i to populationer.

1-Sample t-interval beregner konfidensintervallet for en ukendt populationsmiddelværdi,når populationens standardafvigelse er ukendt.

2-Sample t-interval beregner konfidensintervallet for forskellen mellem topopulationsmiddelværdier, når begge populationers standardafvigelser er ukendte.

På det indledende skærmbillede for tilstanden STAT skal du trykke på 4(INTR) for at få vistkonfidensintervalmenuen, der indeholder følgende elementer.

• 4(INTR)1(Z) ... Z-intervaller (side 6-6-3)

2(t) ... t- intervaller (side 6-6-8)

# Der kan ikke tegnes grafer forkonfidensintervalfunktioner.

6-6-1Konfidensinterval

20050301

uuuuu Vigtigt at vide om konfidensintervaller

Hvis du indtaster en værdi mellem 0 < C-Level < 1 for indstillingen C-Level, svarer værdientil den værdi, du indtaster. Hvis du indtaster en værdi mellem 1 < C-Level < 100, svarerværdien til den værdi, du indtaster, divideret med 100.

# Hvis du indtaster en værdi på 100 eller større elleren negativ værdi, opstår der en fejl (Ma ERROR).


20050301

kkkkk Z-interval

uuuuu 1-Sample Z-interval

1-Sample Z-interval beregner konfidensintervallet for en ukendt populationsmiddelværdi,når populationens standardafvigelse er kendt.

Konfidensintervallet ses nedenfor.

Left = o – Z α2

σn

Right = o + Z α2

σn

α er dog signifikansniveauet. Værdien 100 (1 – α) % er konfidensniveauet.

Hvis konfidensniveauet er 95%, resulterer indtastningen af f.eks. 0,95 i 1 – 0,95 = 0,05 = α.


4(INTR)

1(Z)

1(1-S)


Data .......................... datatype

C-Level ...................... konfidensniveau (0 < C-Level < 1)

σ ................................ populationens standardafvigelse (σ > 0)

List ............................ liste, hvis indhold du kan bruge til stikprøvedata(List 1 til 26)

Freq ........................... stikprøvefrekvens (1 eller List 1 til 26)


Execute ..................... udfører en beregning


o ................................ middelværdi for stikprøve



20050301

Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Execute ogderefter trykke på den funktionstast, der vises nedenfor, for at udføre beregningen.



Left .............................. nedre grænse for konfidensinterval (til venstre)

Right ............................ øvre grænse for konfidensinterval (til højre)


xσn-1 ............................. standardafvigelse for stikprøve(Vises kun for indstillingen Data: List).


uuuuu 2-Sample Z-interval

2-Sample Z-interval beregner konfidensintervallet for forskellen mellem to populations-middelværdier, når populationens standardafvigelse ved to stikprøver er kendt.Nedenfor ses konfidensintervallet. α er signifikansniveauet. Værdien 100 (1 – α) %er konfidensniveauet.

Left = (o1 – o2) – Z α2

Right = (o1 – o2) + Z α2

n1

12σ +

n2

22σ

n1

12σ +

n2

22σ

o1 : middelværdi for stikprøve 1o2 : middelværdi for stikprøve 2σ1 : populationens standardafvigelse

for stikprøve 1σ2 : populationens standardafvigelse

for stikprøve 2n1 : størrelse på stikprøve 1n2 : størrelse på stikprøve 2


4(INTR)

1(Z)

2(2-S)


20050301


Data ....................... datatype

C-Level ................... konfidensniveau (0 < C-Level < 1)

σ1 ............................ populationens standardafvigelse ved stikprøve 1 (σ1 > 0)

σ2 ............................ populationens standardafvigelse ved stikprøve 2 (σ2 > 0)

List(1) ..................... liste, hvis indhold du kan bruge til stikprøvedata i stikprøve 1(List 1 til 26)


Freq(1) ................... frekvens for stikprøve 1 (1 eller List 1 til 26)


Save Res ................ liste over lagring af beregningsresultater (None eller List 1 til 26)

Execute .................. udfører en beregning


o1 ............................ middelværdi for stikprøve 1

n1 ............................ størrelse (positivt heltal) på stikprøve 1






Left ......................... nedre grænse for konfidensinterval (til venstre)

Right ....................... øvre grænse for konfidensinterval (til højre)



x1σn-1 ....................... standardafvigelse for stikprøve 1(Vises kun for indstillingen Data: List).

x2σn-1 ....................... standardafvigelse for stikprøve 2(Vises kun for indstillingen Data: List).

n1 ............................ størrelse på stikprøve 1



20050301

uuuuu 1-Prop Z-interval

1-Prop Z-interval bruger antallet af data til beregning af konfidensintervallet for en ukendtproportion succeser.

Nedenfor ses konfidensintervallet. α er signifikansniveauet. Værdien 100 (1 – α) %er konfidensniveauet.

Left = – Z α2

Right = + Z

xn n

1nx

nx1–

xn

α2 n

1nx

nx1–

n : stikprøvestørrelsex : data


4(INTR)

1(Z)

3(1-P)

Data angives vha. specifikation af parametre. Nedenfor kan du se, hvad hvert element betyder.


x ............................. data (0 eller positive heltal)

n ............................. stikprøvestørrelse (positivt heltal)








p .............................estimeret stikprøveproportion

n ............................. stikprøvestørrelse


20050301

uuuuu 2-Prop Z-interval

2-Prop Z-interval bruger antallet af dataelementer til beregning af konfidensintervallet forforskellen mellem proportionen af succeser i to populationer.

Nedenfor ses konfidensintervallet. α er signifikansniveauet. Værdien 100 (1 – α) % erkonfidensniveauet.

Left = – – Z α2

x1n1

x2n2 n1

n1

x1 1– n1

x1

+ n2

n2

x2 1– n2

x2

Right = – + Z α2

x1n1

x2n2 n1

n1

x1 1– n1

x1

+ n2

n2

x2 1– n2

x2

n1, n2 : stikprøvestørrelsex1, x2 : data


4(INTR)

1(Z)

4(2-P)



x1 ............................ dataværdi (x1 > 0) for stikprøve 1


x2 ............................ dataværdi (x2 > 0) for stikprøve 2








20050301



p 1 ............................ estimeret stikprøveproportion for stikprøve 1

p 2 ............................ estimeret stikprøveproportion for stikprøve 2



kkkkk t-interval

uuuuu 1-Sample t-interval

1-Sample t-interval beregner konfidensintervallet for en ukendt populationsmiddelværdi,når populationens standardafvigelse er ukendt.

Nedenfor ses konfidensintervallet. α er signifikansniveauet. Værdien 100 (1 – α) %er konfidensniveauet.

Left = o– tn – 1α2

Right = o+ tn – 1α2

x n–1σn

x n–1σn


4(INTR)

2(t)

1(1-S)


Data ....................... datatype


List ......................... liste, hvis indhold du kan bruge til stikprøvedata(liste 1 til 26)

Freq ........................ stikprøvefrekvens (1 eller liste 1 til 26)





20050301


xσn-1 ............................. standardafvigelse for stikprøve (xσn-1 > 0)

n .................................. stikprøvestørrelse (positivt heltal)


•1(CALC) ... udfører beregningen.


Left .............................. nedre grænse for konfidensinterval (til venstre)

Right ............................ øvre grænse for konfidensinterval (til højre)


xσn-1 ............................. standardafvigelse for stikprøve


uuuuu 2-Sample t-interval

2-Sample t-interval beregner konfidensintervallet for forskellen mellem to populations-middelværdier, når begge populationers standardafvigelser er ukendte. t-intervallet anvendestil fordeling af t.

Nedenfor ses det konfidensinterval, der gælder, når pooling er aktiveret. α er signifikansniveauet.Værdien 100 (1 – α) % er konfidensniveauet.

Left = (o1 – o2)– t α2

Right = (o1 – o2)+ t α2

n1+n2 –2 n1

1 + n2

1xp n–12σ

n1+n2 –2 n1

1 + n2

1xp n–12σ

xp n–1 = σ n1 + n2 – 2(n1–1)x1 n–12 +(n2–1)x2 n–12σ σ


20050301

Nedenfor ses det konfidensinterval, der gælder, når pooling er deaktiveret. α ersignifikansniveauet. Værdien 100 (1 – α) % er konfidensniveauet.

Left = (o1 – o2)– tdfα2

Right = (o1 – o2)+ tdfα2

+n1

x1 n–12σ

n2

x2 n–12σ

+n1

x1 n–12σ

n2

x2 n–12σ

C =

df = 1C

2

n1–1+

(1–C )2

n2–1

+n1

x1 n–12σn1

x1 n–12σ

n2

x2 n–12σ


4(INTR)

2(t)

2(2-S)


Data ....................... datatype






Pooled .................... pooling til (aktiveret) eller fra (deaktiveret)





20050301


x1σn-1 ....................... standardafvigelse (x1σn-1 > 0) for stikprøve 1



x2σn-1 ....................... standardafvigelse (x2σn-1 > 0) for stikprøve 2







df ............................ frihedsgrader



x1σn-1 ....................... standardafvigelse for stikprøve 1

x2σn-1 ....................... standardafvigelse for stikprøve 2

xpσn-1 ....................... standardafvigelse for samlede stikprøver(Vises kun, når Pooled er angivet til On).




20050301

6-7 FordelingDer er en række forskellige typer fordeling, men den mest almindelige er normalfordeling, derer yderst vigtig for udførelsen af statistiske beregninger. Normalfordeling er en symmetriskfordeling, der centreres omkring de største forekomster af middelværdidata (højeste frekvens),hvor frekvensen falder, efterhånden som du fjerner dig fra centrum. Poisson-fordeling,geometrisk fordeling og en række andre fordelingsformer bruges også, afhængigt af datatypen.

Visse tendenser kan fastsættes, når fordelingsformen er angivet. Du kan beregnesandsynligheden for data fra en fordeling, der er mindre end en specifik værdi.

Fordeling kan f.eks. bruges til beregning af udbyttesatsen ved produktion af produkter. Nåren værdi er fastsat som kriterium, kan du beregne normal sandsynlighed, når du estimerer,hvor mange procent af produkterne der opfylder kriteriet. Omvendt kan du angive et mål forsuccesraten (f.eks. 80%) som hypotese, og normalfordeling bruges i så fald til at estimereproportionen af produkter, der opnår denne værdi.

Normal sandsynlighedstæthed beregner sandsynlighedstætheden ved normalfordeling foren angivet x-værdi.

Normal fordelingstæthed beregner sandsynligheden for normalfordeling af data, der liggermellem to angivne værdier.

Invers kumuleret normalfordeling beregner en værdi, der repræsenterer placeringen for enbestemt kumulativ sandsynlighed inden for en normalfordeling.

Student- t-sandsynlighedstæthed beregner t sandsynlighedstætheden for en angivet x-værdi.

Student- t-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for t-fordelingsdata, derligger mellem to angivne værdier.

På samme måde som t-fordeling kan fordelingssandsynlighed også beregnes forfordelingerne χ2, F, Binominal, Poisson og Geometric.

På det indledende skærmbillede for tilstanden STAT skal du trykke på 5(DIST) for at få vistfordelingsmenuen, der indeholder følgende elementer.

• 5(DIST)1(NORM) ... Normalfordeling (side 6-7-3)

2(t) ... Student-t-fordeling (side 6-7-7)

3(CHI) ... χ 2-fordeling (side 6-7-9)

4(F) ... F-fordeling (side 6-7-12)

5(BINM) ... Binomialfordeling (side 6-7-16)

6(g)1(POISN) ... Poisson-fordeling (side 6-7-19)

6(g)2(GEO) ... Geometrisk fordeling (side 6-7-21)

6-7-1Fordeling

20050301

uuuuu Fælles fordelingsfunktioner

Når du har tegnet en graf, kan du bruge funktionen P-CAL til beregning af en estimeretp-værdi for en bestemt x-værdi.

Dette er den almindelige procedure for brug af P-CAL-funktionen.

1. Når du har tegnet en fordelingsgraf, skal du trykke på !5 (G-SLV) 1 (P-CAL) forat få vist dialogboksen til indtastning af x-værdi.

2. Indtast den ønskede værdi for x, og tryk derefter på w.

• Herved vises værdierne for x og p nederst på skærmen, og markøren flyttes til dettilsvarende punkt på grafen.

3. Hvis du trykker på v eller et tal på lommeregneren på dette tidspunkt, visesdialogboksen til indtastning af x-værdien igen, så du om nødvendigt kan udføre endnuen skønsmæssig værdiberegning.

4. Når du er færdig, skal du trykke på J for at rydde koordinatværdierne og markørenfra skærmen.

# Hvis du udfører en analysefunktion, gemmesværdierne x og p henholdsvist i alfavariabel X og P.

6-7-2Fordeling

20050301

kkkkk Normalfordeling

uuuuu Normal sandsynlighedstæthed

Normal sandsynlighedstæthed beregner sandsynlighedstætheden ved normalfordeling for enangivet x-værdi. Normal sandsynlighedstæthed anvendes til almindelig normalfordeling.

πσ2f(x) = 1 e

–2 2σ

(x – µ)2µ(σ > 0)


5(DIST)

1(NORM)

1(Npd)

Data angives vha. specifikation af parametre. Nedenfor kan du se, hvad hvert element betyder.x ............................. data

σ ............................. standardafvigelse (σ > 0)

µ ............................. middelværdi


Execute .................. udfører en beregning eller tegner en graf

• Angivelse af σ = 1 og µ = 0 angiver den almindelige normalfordeling.

Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Executeog derefter trykke på den funktionstast, der vises nedenfor, for at udføre beregningen ellertegne grafen.




p .................................. normal sandsynlighedstæthed

# V-Window-indstillinger for graftegningkonfigureres automatisk, når indstillingen forskærmbilledets opsætning [Stat Wind] er [Auto].

6-7-3Fordeling

De aktuelle V-Window-indstillinger brugestil graftegning, når indstillingen [Stat Wind]er [Manual].

20050301

uuuuu Normal fordelingssandsynlighed

Normal fordelingstæthed beregner sandsynligheden for normalfordeling af data, der liggermellem to angivne værdier.

πσ2p = 1 e

–dx 2 2σ

(x – µ)2µ

a

b

∫a : nedre grænseb : øvre grænse


5(DIST)

1(NORM)

2(Ncd)

Data angives vha. specifikation af parametre. Nedenfor kan du se, hvad hvertelement betyder.

Lower ..................... nedre grænse

Upper ..................... øvre grænse


µ ............................. middelværdi





# Der kan ikke tegnes grafer for normalfordelingssandsynlighed.

6-7-4Fordeling

20050301


p ............................. normal fordelingssandsynlighed

z:Low ...................... z:Low-værdi (konverteret til standardiseret z-score for nedreværdi)

z:Up ........................ z:Up-værdi (konverteret til standardiseret z-score for øvre værdi)

uuuuu Invers kumuleret normalfordeling

Invers kumuleret normalfordeling beregner en værdi, der repræsenterer placeringen for enbestemt kumulativ sandsynlighed inden for en normalfordeling.

f (x)dx = p−∞∫ f (x)dx = p

+∞

∫ f (x)dx = p ∫

Angiv sandsynligheden, og brug denne formel til beregning af integrationsintervallet.


5(DIST)

1(NORM)

3(InvN)


Tail .......................... specifikation af sandsynlighedsværdihale (Left, Right, Central)

Area ....................... sandsynlighedsværdi (0 < Area < 1)


µ ............................. middelværdi

Save Res ............... liste over lagring af beregningsresultater (None eller List 1 til 26)


Hale:venstreøvre grænsefor integrations-intervalα = ?

Hale:højre nedregrænse forintegrations-intervalα = ?

Hale:central øvreog nedregrænse forintegrations-intervalα = ? β = ?

6-7-5Fordeling

20050301



Eksempler på beregningsresultater

x ....................................... invers kumuleret normalfordeling

• Når [Left] er valgt for [Tail] :øvre grænse for integrationsinterval.

• Når [Right] er valgt for [Tail] :nedre grænse for integrationsinterval.

• Når [Central] er valgt for [Tail] :øvre og nedre grænse for integrationsinterval.

# Der kan ikke tegnes grafer for inverskumuleret normalfordeling.

6-7-6Fordeling

20050301

kkkkk Student-t-fordeling

uuuuu Student-t-sandsynlighedstæthed

Student-t-sandsynlighedstæthed beregner t-sandsynlighedstætheden for en angivet x-værdi.

f (x) = Γ

Γ

dfπ

– df+12

2df2

df + 1dfx2

1+


5(DIST)

2(t)

1(tpd)


x ............................. data

df ............................ frihedsgrader (df > 0)



Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Execute ogderefter trykke på den funktionstast, der vises nedenfor, for at udføre beregningen eller tegnegrafen.




p .................................. Student-t-sandsynlighedstæthed

6-7-7Fordeling

# De aktuelle V-Window-indstillinger brugestil graftegning, når indstillingen forskærmbilledets opsætning [Stat Wind] er[Manual]. V-Window-indstillingerne nedenfor

angives automatisk, når indstillingen[Stat Wind] er [Auto].

Xmin = –3,2, Xmax = 3,2, Xscale = 1,

Ymin = –0,1, Ymax = 0,45, Yscale = 0,1

20050301

uuuuu Student-t-fordelingssandsynlighed

Student-t-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at t-fordelingsdata faldermellem to bestemte værdier.

p = Γ

Γ

dfπ2df

2df + 1

– df+12

dfx2

1+ dxa

b

∫ a : nedre grænseb : øvre grænse


5(DIST)

2(t)

2(tcd)




df ............................ frihedsgrader (df > 0)





# Der kan ikke tegnes grafer forStudent-t-fordelingssandsynlighed.

6-7-8Fordeling

20050301


p .................................. Student-t fordelingssandsynlighed

t:Low ........................... t:Low-værdi (indtast lavere værdi)

t:Up ............................. t:Up-værdi (indtast højere værdi)

kkkkk χ2-fordeling

uuuuu χ2-sandsynlighedstæthed

χ2-sandsynlighedstæthed beregner sandsynlighedstæthedsfunktionen for χ2 -fordelingen veden angivet x-værdi.

f(x) =

Γ

1

2df

df2 x e

21

df2

–1x2

–


5(DIST)

3(CHI)

1(Cpd)


x ............................. data

df ............................ frihedsgrader (positive heltal)



Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Execute ogderefter trykke på den funktionstast, der vises nedenfor, for at udføre beregningen ellertegne grafen.



6-7-9Fordeling

20050301


p .................................. χ2-sandsynlighedstæthed

6-7-10Fordeling

# De aktuelle V-Window-indstillinger bruges tilgraftegning, når indstillingen forskærmbilledets opsætning [Stat Wind] er[Manual]. V-Window-indstillingerne nedenfor

angives automatisk, når indstillingen[Stat Wind] er [Auto].

Xmin = 0, Xmax = 11,5, Xscale = 2,

Ymin = -0,1, Ymax = 0,5, Yscale = 0,1

20050301

uuuuu χ2-fordelingssandsynlighed

χ2-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at χ2-fordelingsdata falder mellemto bestemte værdier.

p =

Γ

1

2df

df2

x e dx21 df

2–1

x2

–

a

b



5(DIST)

3(CHI)

2(Ccd)




df ............................ frihedsgrader (positive heltal)





# Der kan ikke tegnes graferfor χ2-fordelingssandsynlighed.

6-7-11Fordeling

20050301


p .................................. χ2-fordelingssandsynlighed

kkkkk F-fordeling

uuuuu F-sandsynlighedstæthed

F-sandsynlighedstæthed beregner sandsynlighedstæthedsfunktionen for F-fordelingen veden angivet x-værdi.

Γ

n2x

dn

n2

–1

2n

Γ2

n + d

Γ 2d d

nx1 +

n + d2

f (x) = –


5(DIST)

4(F)

1(Fpd)


x ............................. data

n:df ......................... tællerfrihedsgrader (positivt heltal)

d:df ......................... nævnerfrihedsgrader (positivt heltal)



Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Execute ogderefter trykke på den funktionstast, der vises nedenfor, for at udføre beregningen ellertegne grafen.



6-7-12Fordeling

20050301


p .................................. F-sandsynlighedstæthed

# V-Window-indstillinger for graftegningkonfigureres automatisk, når indstillingen forskærmbilledets opsætning [Stat Wind] er [Auto].

6-7-13Fordeling

De aktuelle V-Window-indstillinger brugestil graftegning, når indstillingen [Stat Wind]er [Manual].

20050301

uuuuu F-fordelingssandsynlighed

F-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at F-fordelingsdata falder mellemto bestemte værdier.

p = Γ

n2

dxxdn

n2

–1

2n

Γ2

n + d

Γ 2d d

nx1 +

n + d2

–

a

b



5(DIST)

4(F)

2(Fcd)




n:df ......................... tællerfrihedsgrader (positivt heltal)

d:df ......................... nævnerfrihedsgrader (positivt heltal)





# Der kan ikke tegnes grafer forF-fordelingssandsynlighed.

6-7-14Fordeling

20050301


p .................................. F-fordelingssandsynlighed

6-7-15Fordeling

20050301

kkkkk Binomialfordeling

uuuuu Binomialsandsynlighed

Binomialsandsynlighed beregner sandsynligheden ved en angivet værdi for den diskretebinomialfordeling med et angivet antal haler og sandsynligheden for succes ved hver hale.

f (x) = nCxpx(1–p)n – x (x = 0, 1, ·······, n) p : successandsynlighed(0 < p < 1)

n : antal haler


5(DIST)

5(BINM)

1(Bpd)

Nedenfor kan du se, hvad hvert element betyder, når data er angivet vha. listespecifikation.

Data ....................... datatype

List ......................... liste, hvis indhold du kan bruge som angivne data(List 1 til 26)

Numtrial .................. antal haler

p ............................. successandsynlighed (0 < p < 1)



Nedenfor kan du se, hvad et element i parameterdataspecifikationen, der adskiller sig fralistedataspecifikationen, betyder.

x ............................. heltal fra 0 til n



# Der kan ikke tegnes grafer for binomialfordeling.

6-7-16Fordeling

20050301


p .................................. binomialsandsynlighed

uuuuu Binomial kumuleret tæthed

Binomial kumuleret tæthed beregner en kumuleret sandsynlighed ved en angivet værdi forden diskrete binomialfordeling med et angivet antal haler og sandsynligheden for succes vedhver hale.


5 (DIST)

5 (BINM)

2 (Bcd)


Data ....................... datatype

List ......................... liste, hvis indhold du kan bruge som angivne data(List 1 til 26)

Numtrial .................. antal haler

p ............................. successandsynlighed (0 < p < 1)




x ............................. heltal fra 0 til n

6-7-17Fordeling

20050301




p ......................................... successandsynlighed

6-7-18Fordeling

20050301

kkkkk Poisson-fordeling

uuuuu Poisson-sandsynlighed

Poisson-sandsynlighed beregner sandsynligheden ved en angivet værdi for den diskretePoisson-fordeling med en angivet middelværdi.

f(x) = x!

e– xµµ(x = 0, 1, 2, ···) µ : middelværdi (µ > 0)


5(DIST)

6(g)1(POISN)

1(Ppd)


Data ............................ datatype

List .............................. liste, hvis indhold du kan bruge som angivne data(List 1 til 26)

µ .................................. middelværdi (µ > 0)

Save Res .................... liste over lagring af beregningsresultater (None eller List 1 til 26)



x .................................. ( x > 0)




p .................................. Poisson-sandsynlighed

# Der kan ikke tegnes grafer for Poisson-fordeling.

6-7-19Fordeling

20050301

uuuuu Poisson kumuleret tæthed

Poisson kumuleret tæthed beregner en kumuleret sandsynlighed ved en angivet værdi forden diskrete Poisson-fordeling med en angivet middelværdi.


5(DIST)

6(g)1(POISN)

2(Pcd)


Data ............................ datatype


µ .................................. middelværdi (µ > 0)




x .................................. ( x > 0)




p .................................. Poisson kumuleret sandsynlighed

6-7-20Fordeling

20050301

kkkkk Geometrisk fordeling

uuuuu Geometrisk sandsynlighed

Geometrisk sandsynlighed beregner sandsynligheden ved en angivet værdi og nummeret påden hale, ved hvilken den første succes opstår, for den geometriske fordeling medspecificeret successandsynlighed.

f (x) = p(1– p) x – 1 (x = 1, 2, 3, ···)


5(DIST)

6(g)2(GEO)

1(Gpd)


Data ............................ datatype


p .................................. successandsynlighed (0 < p < 1)




x .................................. positivt heltal (x > 1)




p .................................. geometrisk sandsynlighed

6-7-21Fordeling

# Der kan ikke tegnes grafer for geometriskfordeling.

# Positive heltal beregnes, uanset om listedata(Data:List) eller x-værdi (Data:variable)er blevet angivet.

20050301

uuuuu Geometrisk kumuleret tæthed

Geometrisk kumuleret tæthed beregner en kumuleret sandsynlighed ved en angivet værdiog nummeret på den hale, ved hvilken den første succes opstår, for den diskrete geometriskefordeling med specificeret successandsynlighed.


5(DIST)

6(g)2(GEO)

2(Gcd)


Data ............................ datatype


p .................................. successandsynlighed (0 < p < 1)




x .................................. positivt heltal (x > 1)




p .................................. geometrisk kumuleret sandsynlighed

# Positive heltal beregnes, uanset om listedata(Data:List) eller x-værdi (Data:variable) erblevet angivet.

6-7-22Fordeling

20050301

Økonomiske beregninger (TVM)Tilstanden TVM giver dig mulighed for at udføre følgende typerøkonomiske beregninger:

• Simpel rente• Rente og rentes rente• Pengestrøm (investeringsvurdering)• Amortisering• Rentekonvertering (årlig procentsats og effektiv rente)• Kostpris, salgspris, avance• Dag-/datoberegninger

7-1 Før udførelse af økonomiske beregninger7-2 Simpel rente

7-3 Rente og rentes rente7-4 Pengestrøm (investeringsvurdering)

7-5 Amortisering7-6 Rentekonvertering

7-7 Kostpris, salgspris, avance7-8 Dag-/datoberegninger

Kapitel

7

20050301

7-1 Før udførelse af økonomiske beregningerSkift til tilstanden, TVM fra hovedmenuen, og få vist skærmbilledet Financial somvist nedenfor.

Skærmbilledet Financial 1 Skærmbilledet Financial 2

• {SMPL} … {simpel rente}

• {CMPD} … {rente og rentes rente}

• {CASH} … {pengestrøm (investeringsvurdering)}

• {AMT} … {amortisering}

• {CNVT} … {rentekonvertering}

• {COST} … {kostpris, salgspris, avance}

• {DAYS} … {dag-/datoberegninger}

kkkkk Elementer i Opsætning

uuuuu Betaling

• {BGN}/{END} … Angiver {periodens start}/{periodens ophør} betaling

uuuuu Tilstanden Date

• {365}/{360} … Angiver beregning i henhold til et år med {365 dage}/{360 dage}

Bemærk følgende vedrørende indstillinger for visningen Setup, når du bruger tilstanden TVM.

• Når du tegner en økonomisk graf med elementet Label slået til, vises etiketten CASH forden lodrette akse (ind- og udbetalinger) og TIME for den vandrette akse (hyppighed).

• Antallet af cifre på skærmen i tilstanden TVM afviger fra antallet af cifre i andre tlistande.Lommeregneren vender automatisk tilbage til Norm 1, når du går ind i tilstanden TVM,hvilket annullerer en Sci-indstilling (antal af betydende cifre) eller Eng-indstilling (notationenEngineering) foretaget i en anden tilstand.

7-1-1Før udførelse af økonomiske beregninger

20050301

7-1-2Før udførelse af økonomiske beregninger

kkkkk Tegning af en graf i tilstanden TVM

Når du har udført en økonomisk beregning, kan du bruge 6 (GRPH) til at tegne resultatet,som vist nedenfor.

• Hvis du trykker på 1 (Trace) eller !1 (TRCE), mens en graf vises på skærmen,aktiveres Trace, der kan bruges til at slå andre økonomiske værdier op. Med f.eks. simpelrente kan du ved at trykke på e få vist PV, SI og SFV. Hvis du trykker på d, får du vistde samme værdier i den modsatte rækkefølge.

• Zoom, Scroll og Sketch kan ikke bruges i tilstanden TVM.

• Om du skal bruge en positiv eller negativ værdi for den aktuelle værdi (PV) eller købsprisen(PRC), afhænger af, hvilken type beregning du vil udføre.

• Bemærk, at grafer kun bør bruges som vejledende materiale, når du får vistberegningsresultater i tilstanden TVM.

• Bemærk, at beregningsresultater, der er dannet i denne tilstand, udelukkende bør anvendessom vejledende værdier.

• Når du udfører en økonomisk transaktion, skal du huske at kontrollere beregningsresultater,du har opnået ved at bruge lommeregneren, i forhold til de tal, dit pengeinstitut har beregnet.

20050301

7-2 Simpel renteLommeregneren bruger følgende formler til beregning af simpel rente.

uuuuu Formel

Tilstanden 365-day SI' = n365

× PV × i

SI' = n360

× PV × i

I%100

i =

I%100

i =

SI : renten : antal renteperioder

Tilstanden 360-day PV : hovedstolI% : årlig renteSFV : hovedstol plus rente

SI = –SI'SFV = –(PV + SI')

Tryk på 1(SMPL) i skærmbilledet Financial 1 for at få vist følgende skærmbillede forsimpel rente.

1(SMPL)

n .................................. antal renteperioder (dage)

I% ............................... årlig rente

PV ............................... hovedstol

Når du har konfigureret parametrene, skal du bruge en af funktionsmenuerne nedenfor til atudføre den tilsvarende beregning.

• {SI} … {simpel rente}

• {SFV} … {simpel fremtidsværdi}

• Der vises en fejlmeddelelse (Ma ERROR), hvis parametrene ikke er konfigureret korrekt.

7-2-1Simpel rente

20050301

7-2-2Simpel rente

Brug nedenstående funktionsmenuer til at bevæge dig rundt mellem skærmbilledermed beregningsresultater.

• {REPT} … {skærmbilledet parameter}

• {GRPH} … {tegner graf}

Når du har tegnet en graf, kan du trykke på !1(TRCE) for at slå Trace til og aflæseberegningsresultaterne i grafen.

Hver gang du trykker på e, mens Trace er slået til, gennemgår de viste værdier en cyklus irækkefølgen: aktuel værdi (PV) → simpel rente (SI) → simpel fremtidsværdi (SFV). Hvis dutrykker på d, gennemgås cyklussen i den modsatte rækkefølge.

Tryk på J for at vende tilbage til skærmbilledet, hvor du kan angive parametre.

20050301

7-3 Rente og rentes renteLommeregneren bruger følgende standardformler til beregning af rente og rentes rente:

uuuuu Formel I

PV+PMT × + FVi(1+ i)n (1+ i)n

(1+ i × S)[(1+ i)n–1] 1 = 0 i =

100

I %

Her:

PV= –(PMT × + FV × ) βα

FV= – β

PMT × + PVα

PMT= – β PV + FV ×

α

n =

log{ } log(1+ i)

(1+ i × S ) PMT+PVi

(1+ i × S ) PMT–FVi

i(1+ i)n

(1+ i × S)[(1+ i)n–1]=α

(1+ i)n

1=β

F(i) = Formel I

+ (1+ i × S)[n(1+ i)–n–1]+S

– nFV(1+ i)–n–1

ii

PMT (1+ i × S)[1– (1+ i)–n]F(i)'= –[

+S [1–(1+ i)–n] ]uuuuu Formel II (I% = 0)

PV + PMT × n + FV = 0

Her:

PV = – (PMT × n + FV )

PV : aktuel værdiFV : fremtidsværdiPMT : betalingn : antal rentetilskrivningsperioderI% : årlig rente

i beregnes ved hjælp af Newtons metode.

S = 0 antages for slutningen af leddetS = 1 antages for begyndelsen af leddet

7-3-1Rente og rentes rente

20050301

FV = – (PMT × n + PV )

nPMT = –

PV + FV

PMTn = –

PV + FV

• En indbetaling angives med et plus (+), og en udbetaling angives med et minus (–).

uuuuu Konvertering mellem nominel rente og effektiv rente

Den nominelle rente (I% værdi indtastet af brugeren) konverteres til en effektiv rente (I%’),når antallet af indbetalinger pr. år (P/Y ) afviger fra antallet af beregningsperioder for rente ogrentes rente (C/Y ). Denne konvertering kræves i forbindelse med rateopsparingskonti,tilbagebetaling af lån osv.

P/Y : rateperioder pr. år

C/Y: rentetilskrivnings-perioder pr. år

Ved beregning af n, PV, PMT, FVFølgende beregning udføres efter konvertering fra nominel rente til effektiv rente, og resultatetbruges til alle efterfølgende beregninger.

i = I%'÷100

Ved beregning af I%

Når I% er fundet, udføres følgende beregning til konvertering til I%’.

I%' = I%

(1+ ) –1[C / Y ][P / Y ]

100 { }×[C / Y ]×100 P/Y : rateperioder pr. år

C/Y : rentetilskrivnings-perioder pr. år

Værdien af I%’ returneres som resultatet af I% beregningen.


I%' = I%

(1+ ) –1[C / Y ][P / Y ]

100 × [C / Y ]{ }×100

20050301

Tryk på 2(CMPD) i skærmbilledet Financial 1 for at få vist følgende skærmbillede for renteog rentes rente.

2(CMPD)

n .................................. antal rentetilskrivningsperioder

I% ............................... årlig rente

PV ............................... aktuel værdi (lånebeløb v. lån; hovedstol v. opsparing)

PMT ............................ betaling for hver rate (afdrag v. lån; indbetaling v. opsparing)

FV ............................... fremtidsværdi (ubetalt saldo v. lån; hovedstol plus renterv. opsparing)

P/Y .............................. rateperioder pr. år

C/Y .............................. rentetilskrivningsperioder pr. år

Vigtigt!Indtastning af værdier

En periode (n) udtrykkes som en positiv værdi. Den aktuelle værdi (PV ) ellerfremtidsværdien (FV ) er positiv, mens den anden (PV or FV ) er negativ.

Præcision

Lommeregneren udfører renteberegninger ved hjælp af Newtons metode, der givertilnærmede værdier, hvis præcision kan påvirkes af forskellige beregningsforhold. Derfor skalrenteberegningsresultater, der frembringes på lommeregneren, anvendes med ovennævntebegrænsning i baghovedet, eller resultaterne skal bekræftes.


20050301



• {n} … {antal rentetilskrivningsperioder}

• {I%} … {årlig rente}

• {PV} … {aktuel værdi} (Lån: lånebeløb. Opsparing: saldo)

• {PMT} … {betaling} (Lån: afdrag; Opsparing: indbetaling)

• {FV} … {fremtidsværdi} (Lån: ubetalt saldo; Opsparing: hovedstol plus rente)

• {AMT} … {skærmbilledet amortisering}



• {REPT} … {skærmbilledet for parameter}

• {AMT} … {skærmbilledet amortisering}




20050301

7-4 Pengestrøm (investeringsvurdering)Lommeregneren bruger metoden tilbagediskonterede fremtidige betalinger (DCF) til atudføre investeringsvurdering for en fast periode. Lommeregneren kan udføre følgende firetyper investeringsvurderinger:

• Aktuel nettoværdi (NPV)

• Fremtidig nettoværdi (NFV)

• Intern forrentning (IRR)

• Tilbagebetalingstid* (PBP)

* Tilbagebetalingsperioden (TBP) kan også kaldes “tilbagekonteret tilbagebetalingsperiode” (TTP).Hvis den årlige rente (I%) er nul, kaldes TBP’en den “simple tilbagebetalingsperiode” (STP).

Et pengestrømsdiagram som vist nedenfor gør det nemmere at visualisere midlernes bevægelser.

CF0

CF1

CF2CF3

CF4

CF5CF6

CF7

I denne graf repræsenterer CF0 det oprindelige investeringsbeløb. Pengestrømmen et år senerevises med CF1, to år senere med CF2 osv.

Investeringsvurdering kan bruges til tydeligt at afgøre, om en investering indbringer detudbytte, der oprindeligt var målet.

uNPV

NPV = CF0 + + + + … +(1+ i)CF1

(1+ i)2

CF2

(1+ i)3

CF3

(1+ i)n

CFn i = 100

I %

n: naturligt tal op til 254

uNFV NFV = NPV × (1 + i )n

u IRR

0 = CF0 + + + + … +(1+ i)CF1

(1+ i)2

CF2

(1+ i)3

CF3

(1+ i)n

CFn

I denne formel er NPV = 0, og værdien af IRR er lig med i × 100. Du skal dog væreopmærksom på, at der ofte akkumuleres meget små brøktal i de efterfølgende beregninger,der automatisk udføres af lommeregneren, så NPV aldrig bliver præcis nul. IRR bliver merenøjagtig, jo tættere NPV kommer på nul.

7-4-1Pengestrøm (investeringsvurdering)

20050301

uuuuu PBP

PBP =

NPVn = Σ

{0 .................................. (CF0 > 0)

n – NPVn

n

k = 0

NPVn+1 – NPVn

CFk

(1 + i)k

(Som ikke er lig med ovenstående) ...

n: Mindste positive heltal, som opfylder betingelserne NPVn < 0, NPVn+1 > 0 eller 0.

• Tryk på 3(CASH) i skærmbilledet Financial 1 for at få vist følgende skærmbillede forCash Flow.

3(CASH)

I% ............................... rente (%)

Csh .............................. liste for pengestrøm

Hvis du ikke har indtastet data i en liste, skal du trykke på 5('LIST) og indtaste data i en liste.


• {NPV} … {aktuel nettoværdi}

• {IRR} … {intern forrentning}

• {PBP} … {tilbagebetalingstid}

• {NFV} … {fremtidig nettoværdi}

• {'LIST} … {indtaster data i en liste}

• {LIST} … {angiver en liste til indtastning af data}



20050301


• {REPT} … {skærmbilledet for parameter}



Tryk på J for at vende tilbage til skærmbilledet for parameter.


20050301

7-5 AmortiseringLommeregneren kan bruges til beregning af hovedstol og rentedel af et månedligt afdrag,resthovedstol samt hvor meget af hovedstolen og rentebeløbet, der er tilbagebetalt på etgivet tidspunkt.

uuuuu Formel

a: rentedel af afdrag PM1 (INT )

b: hovedstolens del af afdrag PM1 (PRN )

c: saldo for hovedstol efter afdrag PM2 (BAL )

d: hovedstol i alt fra afdrag PM1 til betaling af afdrag PM2 (ΣPRN )

e: rente i alt fra afdrag PM1 til betaling af afdrag PM2 (ΣINT )

*a + b = én tilbagebetaling (PMT )

7-5-1Amortisering

200509012005090120070101

c

a

b

Beløb for enkel betaling

Antal betalinger

1 PM1 PM2 Sidste.............. ..................... ............

1 PM1 PM2 Sidste............... .................. ...............

d

e

Beløb for enkel betaling

Antal betalinger

20050301

a : INTPM1 = I BALPM1–1 × i I × (PMT sign)b : PRNPM1 = PMT + BALPM1–1 × ic : BALPM2 = BALPM2–1 + PRNPM2

d : Σ PRN = PRNPM1 + PRNPM1+1 + … + PRNPM2

e : Σ INT = INTPM1 + INTPM1+1 + … + INTPM2

PM2

PM1

PM2

PM1

BAL0 = PV (INT1 = 0 og PRN1 = PMT ved begyndelsen af afdragsperioden)

uuuuuKonvertering mellem nomiel rente og effektiv rente

Den nominelle rente (I% værdi indtastet af brugeren) konverteres til en effektiv rente (I%’)for afdragslån, hvor antallet af afdrag pr. år afviger fra antallet af beregningsperioder forrente og rentes rente.

I%' = I%

(1+ ) –1[C / Y ][P / Y ]

100 × [C / Y ]{ }×100

Følgende beregning udføres efter konvertering fra nominel rente til effektiv rente, ogresultatet bruges til alle efterfølgende beregninger.

i = I%'÷100

Tryk på 4(AMT) i skærmbilledet Financial 1 for at få vist følgende skærmbilledefor amortisering.

4(AMT)

PM1 ............................. første afdrag af afdrag 1 til n

PM2 ............................. andet afdrag af afdrag 1 til n

n .................................. afdrag

I% ............................... rente

PV ............................... hovedstol

PMT ............................ betaling for hvert afdrag

FV ............................... saldo efter sidste afdrag

P/Y .............................. afdrag pr. år

C/Y .............................. rentetilskrivninger pr. år

7-5-2Amortisering

200509012005090120070101

20050301

7-5-3Amortisering


• {BAL} … {hovedstolens saldo efter afdrag PM2}

• {INT} … {rentedel af afdrag PM1}

• {PRN} … {hovedstolens del af afdrag PM1}

• {ΣINT} … {samlet rentebeløb betalt fra afdrag PM1 til afdrag PM2}

• {ΣPRN} … {samlet del af hovedstol betalt fra afdrag PM1 til afdrag PM2}

• {CMPD} … {skærmbillede for rente og rentes rente}



• {REPT} … {skærmbillede for parameter}

• {CMPD} … {skærmbillede for rente og rentes rente}



Første gang, du trykker på !1(TRCE), vises INT og PRN, når n = 1. Hver gang,du trykker på e, vises INT og PRN, når n = 2, n = 3 osv.


20050301

7-6 RentekonverteringProcedurerne i dette afsnit beskriver, hvordan konverteringer foretages mellem den årligeprocentsats og effektive rente.

uuuuu Formel

EFF = n

APR/1001+ –1 × 100n

APR = 100EFF1+ –1 × n ×100

1n

Tryk på 5(CNVT) i skærmbilledet Financial 1 for at få vist følgende skærmbilledefor rentekonvertering.

5(CNVT)

n ....................................... antal rentetilskrivninger

I% ............................... rente


• {'EFF} … {konverterer årlig procentsats til effektiv rente}

• {'APR} … {konverterer effektiv rente til årlig procentsats}


Brug nedenstående funktionsmenu til at bevæge dig rundt mellem skærmbilledermed beregningsresultater.


APR : årlig procentsats (%)EFF : effektiv rente (%)n : antal rentetilskrivninger

7-6-1Rentekonvertering

20050301

7-7 Kostpris, salgspris, avanceKostpris, salgspris eller avance kan beregnes ved at indtaste de to andre værdier.

uuuuu Formel

CST = SEL 100MRG1–

SEL =

100MRG1–

CST

MRG(%) = SELCST1– ×100

Tryk på 1(COST) i skærmbilledet Financial 2 for at få vist følgende indtastningsskærm.

6(g)1(COST)

Cst ............................... kostpris

Sel ............................... salgspris

Mrg .............................. avance


• {COST} … {kostpris}

• {SEL} … {salgspris}

• {MRG} … {avance}




CST : kostprisSEL : salgsprisMRG : avance

7-7-1Kostpris, salgspris, avance

20050301

7-8 Dag-/datoberegningerDu kan beregne antallet af dage mellem to datoer, eller du kan bestemme, hvilken dato derligger et bestemt antal dage før eller efter en anden dato.

Tryk på 2(DAYS) i skærmbilledet Financial 2 for at få vist følgnede skærmbillede fordag-/datoberegning.

6(g)2(DAYS)

d1 ................................ 1. dato

d2 ................................ 2. dato

D ................................. antal dage

Fremhæv d1 eller d2, før du indtaster en dato. Hvis du trykker på en taltast for at indtastemåneden, vises en indtastningsskærm som nedenfor.

7-8-1Dag-/datoberegninger

# Skærmbilledet Setup bruges til at angive etår med enten 365 dage eller 360 dage tiløkonomiske beregninger. Dag-/datoberegninger udføres også i henhold tilden aktuelle indstilling for antal dage i året,men de følgende beregninger kan ikkeudføres, når indstillingen 360 dage er valgt.

Der vises en fejlmeddelelse, hvis du forsøgerat gøre det.

(Dato) + (antal dage)

(Dato) – (antal dage)

# Det tilladte beregningsinterval er 1. januar1901 til 31. december 2099.

20050301

Indtast måned, dag og år, og tryk på w efter hver indtastning.


• {PRD} … {antal dage fra d1 til d2 (d2 – d1)}

• {d1+D} … {d1 plus et antal dage (d1 + D)}

• {d1–D} … {d1 minus et antal dage (d1 – D)}




Beregninger i tilstanden 360-day

Nedenfor beskrives, hvordan beregningerne behandles, når 360 angives som elementetDate Mode i skærmbilledet Setup.

• Hvis d1 er 31. dag i en måned, behandles d1 som 30. dag i den måned.

• Hvis d2 er 31. dag i en måned, behandles d2 som 1. dag i den følgende måned, medmindred1 er 30. dag.

7-8-2Dag-/datoberegninger

20050301

Programmering8-1 Grundlæggende programmeringstrin8-2 Funktionstaster i tilstanden PRGM

8-3 Redigering af programindhold8-4 Filstyring

8-5 Kommandoreference8-6 Brug af lommeregnerfunktioner i programmer

8-7 Oversigt over kommandoer i tilstanden PRGM8-8 Programbibliotek

Kapitel

Lommeregneren har ca. 64 kb hukommelse.

• Du kan kontrollere, hvor meget af hukommelsen, der er brugt, og hvor meget, derer tilbage, ved at gå ind i tilstanden MEMORY via hovedmenuen og derefter trykkepå 1(MAIN). Se "12-7 Tilstanden MEMORY" for at få yderligere oplysninger.

8

20050301

8-1 Grundlæggende programmeringstrinBeskrivelseKommandoer og beregninger udføres i rækkefølge, ligesom manuelle beregninger medflere sætninger.

Opsætning1. Skift til tilstanden PRGM fra hovedmenuen. Mens du flytter markøren, vises en

programliste på skærmen.

Det valgte programområde

(flyt markøren ved hjælpaf f og c)

Filerne står i alfabetisk orden efter deres navn.

Fremgangsmåde2. Registrer et filnavn.

3. Indtast programmet.

4. Kør programmet.

8-1-1Grundlæggende programmeringstrin

# Hvis der ikke er programmer gemt ihukommelsen, når du går ind i tilstandenPRGM, vises meddelelsen "No Programs"på skærmen, og det er kun elementetNEW (3), der vises i funktionsmenuen.

# Værdierne til højre for programlistenangiver antallet af bytes, der bruges afdet enkelte program.

# Et filnavn kan være op til otte tegn langt.

# Følgende tegn kan bruges i et filnavn:A til Z, r, θ, mellemrum, [, ], {, }, ’, ", ~,0 til 9, ., +, –, ×, ÷

# Registrering af et filnavn kræver32 bytes hukommelse.

# Indtastningsskærmen til filnavn bliver påskærmen, hvis du trykker på w uden atindtaste et filnavn.

# Tryk på J, hvis du vil gå ud af indtastnings-skærmen til filnavn og vende tilbage tilprogramlisten uden at registrere et filnavn.

20050301

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan beregnes overfladeareal (cm2) og rumfang (cm3) af tre regulæreoktaeder, når længden af den ene side er hhv. 7, 10 og 15 cm.

Gem beregningsformlen under filnavnet OCTA.

A

Følgende formler bruges til beregning af overfladeareal S og rumfangV på en regulær oktaede, hvor længden af den ene side, A, er kendt.

Procedure1m PRGM

23(NEW)OCTAw*1

3!J(PRGM)4(?)aav(A)6(g)5(:)*2

c*!x()d*av(A)x6(g)5(^)

!x()c/d*av(A)Md

JJ

41(EXE) eller w

hw(Værdi af A)

w

w

wbaw

w

w

wbfw

w*3

8-1-2Grundlæggende programmeringstrin

*1Tryk på 3(NEW). Markøren ændrer formfor at angive indtastning af alfabetiske tegn.

*2Nedenfor vises, hvordan beregningen afoverfladeareal og rumfang i en regulæroktaede beregnes ved hjælp af enmanuel beregning.

Overfladeareal S ... c*!x( )d*<værdi af A> xw

Rumfang V ...........!x( )c/d*

<værdi af A> Mdw

*3Hvis du trykker på w, mens det endeligeresultat af et program vises på skærmen, skiftesder til programlisten.

# Du kan også køre et program, mens du er itilstanden RUN • MAT ved at indtaste: Prog"<filnavn>" w.

# Hvis du trykker på w, mens det endelige resultataf et program udført ved hjælp af denne metodeer på skærmen, bliver programmet udført igen.

# Der vises en fejlmeddelelse, hvis programmetangivet af Prog "<filnavn>" ikke kan findes.

S når A = 7V når A = 7



2S = 2 3 A2, V = –––– A3

3

20050301

8-2 Funktionstaster i tilstanden PRGM• {NEW} ... {nyt program}

u Når du registrerer et filnavn

• {RUN}/{BASE} ... {generel beregning}/{talbase} indtastning af program

• {QQQQQ} ... {registrering af adgangskode}

• {SYBL} ... {menu til symboler}

u Når du indtaster et program —— 1(RUN) … standard

• {TOP}/{BTM} ... {øverst}/{nederst} af program

• {SRC} ... {søg}

• {MENU} ... {tilstanden menu}

• {STAT}/{MAT}/{LIST}/{GRPH}/{DYNA}/{TABL}/{RECR}... {statistik}/{matrix}/{liste}/{graf}/ {dynamisk graf}/{tabel}/{rekursion} menu

• {A↔a} ... {skifter mellem indtastninger med store og små bogstaver}

• {CHAR} ... {skærm til valg af forskellige matematiske symboler, specielle symboler ogaccentuerede tegn}

• Hvis du trykker på !J(PRGM), vises menuen Program (PRGM).

• {COM} ... {menu med programkommandoer}

• {CTL} ... {menu med programkontrolkommandoer}

• {JUMP} ... {menu med hopkommando}

• {?}/{^} ... {indtastning}/{output} kommando

• {CLR}/{DISP} ... menu med {ryd}/{vis} kommandoer

• {REL} ... {menu med relationsoperatorer til betinget hop}

• {I/O} ... {menu til I/O-kontrol/overførselskommando}

• {:} ... {separator til udtryk og kommandoer}

Se "8-5 Kommandohenvisning" for at få yderligere oplysninger om hver afdisse kommandoer.

• Hvis du trykker på !m(SET UP), vises menuen for tilstandskommandoer somvist nedenfor.

• {ANGL}/{COOR}/{GRID}/{AXES}/{LABL}/{DISP}/{S/L}/{DRAW}/{DERV}/{BACK}/{FUNC}/{SIML}/{S-WIN}/{LIST}/{LOCS}/{T-VAR}/{Σ DSP}/{RESID}/{CPLX}/{FRAC}/{Y • SPD}

Se "Funktionstastmenuer i skærmbilledet Setup" på side 1-7-1 for at få yderligereoplysninger om hver af disse kommandoer.

8-2-1Funktionstaster i tilstanden PRGM

20050301

u Når du indtaster et program —— 2(BASE)*1

• {TOP}/{BTM}/{SRC}

• {MENU}

• {d~o} ... indtastning af {decimal}/{heksadecimal}/{binær}/{oktal} værdi

• {LOG} ... {logiske operatorer}

• {DISP} ... konvertering af den viste værdi til {decimal}/{heksadecimal}/{binær}/{oktal}

• {A↔a}/{CHAR}

• Hvis du trykker på !J(PRGM), vises menuen Program (PRGM).

• {Prog} ... {programgenkald}

• {JUMP}/{?}/{^}

• {REL} ... {menu til logisk operator}

• {:} ... {separator til udtryk og kommandoer}

• Hvis du trykker på !m(SET UP), vises menuen for tilstandskommandoer somvist nedenfor.

• {Dec}/{Hex}/{Bin}/{Oct}

• {EXE}/{EDIT}...program {udfør}/{rediger}

• {NEW} ... {nyt program}

• {DEL}/{DEL·A}... {bestemt program}/{alle programmer} slet

• {SRC}/{REN}... filnavn {søg}/{skift}

8-2-2Funktionstaster i tilstanden PRGM

*1Programmer, der er indtastet, efter at duhar trykket på 2(BASE), angives vedhjælp af B til højre for filnavnet.

20050301

8-3-1Redigering af programindhold

8-3 Redigering af programindhold

k Fejlretning i et program

Et problem i et program, der indebærer, at programmet ikke kører korrekt, kaldes en "fejl," ogden proces, der udføres for at fjerne sådanne problemer, kaldes "fejlretning". Nedenståendesymptomer angiver, at dit program indeholder fejl, der kræver fejlretning.

• Der vises fejlmeddelelser, når du kører programmet

• Resultaterne ligger ikke inden for det forventede

uuuuu Sådan fjernes fejl, der forårsager fejlmeddelelserDer vises en fejlmeddelelse, som nedenfor, når der sker noget ugyldigt under programudførelsen.

Når der vises en fejlmeddelelse, skal du trykke på J for at få vist, hvor i programmet fejlenopstod. Markøren blinker det sted, problemet findes. Se tabellen over fejlmeddelelser (sideα-1-1) for at finde oplysninger om, hvad du skal gøre for at afhjælpe situationen.

• Bemærk, at hvis du trykker på J, vises fejlens position ikke, hvis programmet erbeskyttet med adgangskode. I stedet kommer du tilbage til skærmbilledet Program list.

uuuuu Sådan fjernes fejl, der forårsager forkerte resultaterHvis programmet giver resultater, der afviger fra det forventede, skal du kontrollereprogramindholdet og foretage de nødvendige ændringer.

1(TOP) ..... Flytter markøren til begyndelsen afprogrammet

2(BTM) ..... Flytter markøren til slutningen afprogrammet

20050301

kBrug af et eksisterende program til at skabe et nyt program

Sommetider kan du indtaste et nyt program ved at bruge et program, der allerede ligger ihukommelsen, som base. Du skal bare genkalde det eksisterende program, foretage denødvendige ændringer og derefter udføre det.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan bruges programmet OCTA (side 8-1-2) til at skabe et program,der beregner overfladeareal (cm2) og rumfang (cm3) af regulæretetraeder, når længden af den ene side er 7, 10 og 15 cmBrug filnavnet TETRA.

Følgende formler bruges til beregning af overfladeareal S og rumfangV på en regulær tetraede, hvor længden af den ene side, A, er kendt.

Brug følgende tastetryk til indtastning af programmet.

Længde af side A ........!J(PRGM)4(?)aav(A)6(g)5(:)

Overfladeareal S ..........!x( )d*av(A)x6(g)5(^)

Rumfang V ...................!x( )c/bc*av(A)Md

Sammenlign dette med programmet til beregning af overfladeareal og rumfang af enregulær oktaede.

Længde af side A ........!J(PRGM)4(?)aav(A)6(g)5(:)

Overfladeareal S ..........c*!x( )d*av(A)x6(g)5(^)

Rumfang V ...................!x( )c/d*av(A)Md

Som du kan se, kan du frembringe TETRA-programmet ved at foretage følgende ændringer iOCTA-programmet.

• Slet c * (fremhævet med en bølget understregning ovenfor)

• Skift d til b c (fremhævet med en tyk understregning ovenfor)

A


2S = 3 A2, V = –––– A3

12

20050301


Rediger OCTA-programmet, så du får TETRA-programmet.

1. Rediger programnavnet.

6(g)2(REN)ATETRAw

2. Rediger programindholdet.

2(EDIT)

eeeeeeDD

cDbc

J

3. Prøv at køre programmet.

1(EXE) or w

hw(Værdi af A)

w

w

wbaw

w

w

wbfw

w

20050301


k Søgning efter data i et program

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan søges efter bogstavet "A" i programmet OCTA

1. Genkald programmet.

2. Tryk på 3(SRC), og indtast de data, du søger efter.

3(SRC)

av(A)

3. Tryk på w for at igangsætte søgningen. Programindholdet vises på skærmen medmarkøren placeret ved den første forekomst af de angivne data.*1

4. Hver gang, du trykker på w eller 1(SRC), hopper markøren til den næste forekomstaf de angivne data.*2

*1Meddelelsen "Not Found" vises, nårde angivne søgedata ikke kan findesi programmet.

*2Hvis der ikke er flere tilfælde af de data, duhar specificeret, vil søgeoperationen slutte.

# Du kan ikke angive ny linje-symbolet (_)eller kommandoen visning (^) for søgedata.

# Når programindholdet er på skærmen, kan dubruge markørtasterne til at flytte markøren til etandet sted, før du søger efter næste forekomst afdataene. Det er kun den del af programmet, derligger efter den aktuelle placering af markøren,der bliver søgt i, når du trykker på w.

# Når søgningen finder en forekomst af dine data,annulleres søgehandlingen, hvis der indtastestegn, eller markøren flyttes.

# Hvis du har lavet en fejl i indtastningen af tegn,der skal søges efter, skal du trykke på A for atrydde indtastningen og indtaste tegnene forfra.

200509012005090120070101

20050301

8-4-1Filstyring

8-4 Filstyring

k Søgning efter en fil

u Sådan findes en fil ved at søge efter begyndelsesbogstav○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bruges søgning efter begyndelsesbogstav for at genkaldeprogrammet OCTA

1. Tryk på 6(g)1(SRC), mens programlisten vises på skærmen, og indtastbegyndelsesbogstavet på den fil, du ønsker at finde.

6(g)1(SRC)

OCT

2. Tryk på w for at starte søgningen.

• Navne, der begynder med de indtastede bogstaver, bliver fremhævet.

# Hvis der ikke er et program, hvis filnavnbegynder med de indtastede tegn,vises meddelelsen

"Not Found" på skærmen. Hvis det sker, skal dutrykke på J for at fjerne fejlmeddelelsen.

20050301

8-4-2Filstyring

kkkkkRedigering af et filnavn

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan ændres navnet på en fil fra TRIANGLE til ANGLE

1. Brug f og c, mens programlisten vises på skærmen, for at flytte markøren til denfil, hvis navn du ønsker at redigere. Tryk derefter på 6(g)2(REN).

2. Lav de ønskede ændringer.

DDD

3. Tryk på w for at registrere det nye navn og vende tilbage til programlisten.

Programlisten sorteres i henhold til de ændringer, du har lavet i filnavnet.

kkkkk Sletning af et program

u Sådan slettes et bestemt program1. Brug f og c, mens programlisten vises på skærmen, for at flytte markøren til

navnet på det program, du vil slette.

2. Tryk på 4(DEL).

3. Tryk på 1(Yes) for at slette det valgte program eller 6(No) for at annullerehandlingen uden at slette noget.

# Hvis de ændringer, du foretager, resulterer iet filnavn, der er identisk med et navn på etprogram, som allerede er gemt i hukommelsen,vises meddelelsen "Already Exists". Hvis detsker, kan du udføre en af de to nedenståendehandlinger for at afhjælpe situationen.

- Tryk på J for at rydde fejlen og vendetilbage til skærmen for redigering af filnavn.

- Tryk på A for at rydde det indtastede filnavnog indtaste et nyt.

20050301

8-4-3Filstyring

u Sådan slettes alle programer1. Tryk på 5(DEL • A), mens programlisten vises på skærmen.

2. Tryk på 1(Yes) for at slette alle programmerne på listen eller på 6(No) for atannullere handlingen uden at slette noget.

• Du kan også slette alle programmer ved at gå ind i tilstanden MEMORY fra hovedmenuen ogderefter trykke på 1(MAIN) for at få vist skærmbilledet med oplysninger om hukommelse.Se "12-7 Tilstanden MEMORY" for at få yderligere oplysninger.

kkkkkRegistrering af en adgangskode

Når du indtaster et program, kan du beskytte det med en adgangskode, så det kun erpersoner, der kender adgangskoden, som har adgang til programindholdet.

• Det er ikke nødvendigt at indtaste adgangskoden for at køre et program.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan oprettes en programfil under navnet AREA og beskyttes medadgangskoden CASIO

1. Tryk på 3(NEW), mens programlisten vises på skærmen, og indtast filnavnet på dennye programfil.

3(NEW)

AREA

2. Tryk på 5(Q), og indtast derefter adgangskoden.

5(Q)

CASIO

# Indtastningsproceduren for adgangskodeer identisk med proceduren for indtastningaf filnavn.

20050301

8-4-4Filstyring

3. Tryk på w for at registrere filnavn og adgangskode. Nu kan du indtasteprogramfilens indhold.

4. Når du har indtastet programmet, skal du trykke på!J(QUIT) for at gå udaf programfilen og vende tilbage til programlisten. Filer, der er beskyttet medadgangskode, har en stjerne til højre for filnavnet.

kkkkkHentning af en program, der er beskyttet af adgangskode

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan hentes filen AREA, der er beskyttet med adgangskoden CASIO

1. Stå i programlisten, og brug f og c til at flytte markøren til navnet på det program,du vil hente.

2. Tryk på 2(EDIT).

3. Indtast adgangskoden, og tryk på w for at hente programmet.

# Hvis du trykker på w uden at indtaste enadgangskode, mens du gemmer et nytprogram, bliver filen gemt uden en adgangs-kode. Hvis du trykker på w uden at indtasteen adgangskode, bliver filnavnet registreretuden en adgangskode.

# Hvis du indtaster en forkert adgangskode, nårdu genkalder et program, der er beskyttet afadgangskode, vises meddelelsen "Mismatch".Tryk på J for at vende tilbage til indtastnings-skærmen for adgangskode.

20050301

8-5-1Kommandoreference

8-5 Kommandoreference

kKommandoindeks

Break ...............................................................................................................8-5-6

ClrGraph ....................................................................................................... 8-5-12

ClrList ............................................................................................................8-5-12

ClrMat ............................................................................................................8-5-12

ClrText ...........................................................................................................8-5-12

DispF-Tbl, DispR-Tbl .....................................................................................8-5-13

Do~LpWhile .....................................................................................................8-5-5

DrawDyna ..................................................................................................... 8-5-13

DrawFTG-Con, DrawFTG-Plt ........................................................................8-5-13

DrawGraph ................................................................................................... 8-5-13

DrawR-Con, DrawR-Plt .................................................................................8-5-13

DrawRΣ-Con, DrawRΣ-Plt .............................................................................8-5-14

DrawStat ....................................................................................................... 8-5-14

DrawWeb .......................................................................................................8-5-14

Dsz ..................................................................................................................8-5-9

For~To~(Step~)Next ........................................................................................8-5-4

Getkey ...........................................................................................................8-5-15

Goto~Lbl ....................................................................................................... 8-5-10

If~Then~(Else~)IfEnd ......................................................................................8-5-4

Isz .................................................................................................................. 8-5-11

Locate ............................................................................................................8-5-16

OpenComport38k/CloseComport38k ........................................................... 8-5-17

Prog ................................................................................................................ 8-5-7

RclCapt ......................................................................................................... 8-5-18

Receive ( / Send ( ..........................................................................................8-5-17

Receive38k/Send38k ................................................................................... 8-5-17

Return ..............................................................................................................8-5-8

Stop ................................................................................................................ 8-5-8

While~WhileEnd ..............................................................................................8-5-6

? (Indtastningskommando) ..............................................................................8-5-2

^ (Outputkommando) .....................................................................................8-5-3

: (Kommando til flere sætninger) .....................................................................8-5-3

_ (Vognretur) .................................................................................................8-5-3

’ (Kommentartekstafgrænser) ........................................................................ 8-5-3

S(Hopkode) .................................................................................................. 8-5-11

=, ≠, >, <, ≥, ≤ (Relationsoperatorer) ........................................................... 8-5-18

20050301


I dette afsnit beskrives de forskellige kommandoer med følgende konventioner.

Fed tekst .......................... Faktiske kommandoer og andre elementer,der altid skal indtastes, vises med fed skrift.

{Klammeparenteser} ........ Klammeparenteser omgiver en række elementer ogangiver, at du skal vælge et af disse elementer, nårdu bruger en kommando. Du skal ikke indtaste dekrøllede parenteser, når du indtaster kommandoen.

[Kantede parenteser] ....... Kantede parenteser omgiver valgfrie elementer.Du skal ikke indtaste de kantede parenteser, nårdu indtaster kommandoen.

Numeriske udtryk ............ Numeriske udtryk (f.eks. 10, 10 + 20, A) angiverkonstanter, beregninger, numeriske konstanter osv.

Alfategn ........................... Alfategn angiver bogstavstrenge (f.eks. AB).

kkkkkKommandoer til grundlæggende funktioner

? (Indtastningskommando)

Funktion: Der vises en prompt som tegn på, at der skal indtastes værdier til variable underafviklingen af et program.

Syntaks: ? → <variabelnavn>, "<prompt>" ? → <variabelnavn>

Eksempel: ? → A

Beskrivelse:

• Denne kommando afbryder afviklingen af et program midlertidigt, så der kan vises enprompt som tegn på, at der skal indtastes en værdi eller et udtryk, der skal bruges tilen variabel. Hvis du ikke selv angiver en prompt, vises "?", når du udfører kommandoensom tegn på, at lommeregneren venter på, at du indtaster noget. Hvis der er angivet enprompt, vises "<prompt>?", så du kan indtaste noget. Du kan indtaste op til 255 bytetekst til en prompt.

• Du skal indtaste en værdi eller et udtryk som svar på indtastningskommandoen, ogudtrykket må ikke bestå af flere sætninger.

• Du kan angive et listenavn, matrixnavn, funktionshukommelse (fn), graf (Yn) osv.som variabelnavn.

20050301


^ (Outputkommando)

Funktion: Viser et mellemresultat under afviklingen af et program.

Beskrivelse:

• Denne kommando afbryder afviklingen af et program midlertidigt og viser tekst medalfategn eller resultatet af en beregning umiddelbart før kommandoen.

• Outputkommandoen bruges på steder, hvor du normalt ville trykke på tasten w under enalmindelig beregning.

: (Kommando til flere sætninger)

Funktion: Forbinder to sætninger, som skal udføres efter hinanden uden pause imellem.

Beskrivelse:

• I modsætning til outputkommandoen (^) udføres sætninger, der er forbundet medkommandoen til flere sætninger, umiddelbart efter hinanden uden pause imellem.

• Kommandoen til flere sætninger kan forbinde to beregningsudtryk eller to kommandoer.

• Du kan også bruge vognretur angivet af _ i stedet for kommandoen til flere sætninger.

_____ (Vognretur)

Funktion: Forbinder to sætninger, som skal udføres efter hinanden uden pause imellem.

Beskrivelse:

• Vognretur fungerer på samme måde som kommandoen til flere sætninger.

• Du kan indsætte en tom linje i et program ved kun at indsætte vognretur. Hvis du brugervognretur i stedet for kommandoen til flere sætninger, bliver det viste program lettere at læse.

’ (Kommentartekstafgrænser)

Funktion: Angiver kommentartekst, der er indsat i et program.

Beskrivelse: Alt efter apostroffen behandles som kommentartekst, der ikke skal udføres.

20050301

k Programkommandoer (COM)

If~Then~(Else~)IfEnd

Funktion: Sætningen Then udføres kun, hvis betingelsen If er sand (ikke 0). Sætningen Elseudføres, hvis betingelsen If er falsk (0). Sætningen IfEnd udføres altid, når den kommer efterenten en Then-sætning eller en Else-sætning.Syntaks:

Parametre: betingelse, numerisk udtryk

Beskrivelse:

(1) If ~ Then ~ IfEnd• Når betingelsen er sand, fortsætter afviklingen af programmet med sætningen Then og

derefter med den sætning, der kommer efter IfEnd.• Hvis betingelsen er falsk, springer programafviklingen videre til den sætning, der kommer

efter IfEnd.

(2) If ~ Then ~ Else ~ IfEnd• Når betingelsen er sand, fortsætter programafviklingen med sætningen Then og springer

derefter videre til den sætning, der kommer efter IfEnd.• Hvis betingelsen er falsk, springer programafviklingen til sætningen Else og fortsætter

derefter med den sætning, der kommer efter IfEnd.

For~To~(Step~)Next

Funktion: Denne kommando gentager alt mellem sætningen For og sætningen Next.Startværdien tildeles den kontrolvariabel, der skal udføres først, og kontrolvariablensværdi ændres i overensstemmelse med tilvækstværdien for hver enkelt udførelse.Udførelsen fortsætter, indtil kontrolvariablens værdi er højere end slutværdien.

Syntaks:

Parametre:

• kontrolvariabelnavn: A til Z• startværdi: værdi eller udtryk, der giver en værdi (dvs. sin x, A osv.)• slutværdi: værdi eller udtryk, der giver en værdi (dvs. sin x, A osv.)• tilvækstværdi: numerisk værdi (standard: 1)


_

For <startværdi> → <kontrolvariabelnavn> To <slutværdi> Step <tilvækstværdi> :^

Next

If <betingelse>_:^

Then <sætning> _:^

<sætning>numerisk udtryk

_:^

Else <sætning> _:^

<sætning>_:^

IfEnd

20050301


Beskrivelse:

• Tilvækstværdien er som standard 1.

• Når startværdien er mindre end slutværdien, og der angives en positiv tilvækstværdi, bliverkontrolvariablen større for hver gang, programmet afvikles. Når startværdien er større endslutværdien, og der angives en negativ tilvækstværdi, bliver kontrolvariablen mindre forhver gang, programmet afvikles.

Do~LpWhile

Funktion: Denne kommando gentager bestemte kommandoer, så længe den tilhørendebetingelse er sand (ikke 0).

Syntaks:

Parametre: udtryk

Beskrivelse:

• Denne kommando gentager de kommandoer, der indgår i løkken, så længe den tilhørendebetingelse er sand (ikke 0). Når betingelsen bliver falsk (0), fortsætter programafviklingenfra den sætning, der kommer efter sætningen LpWhile.

• Eftersom betingelsen kommer efter sætningen LpWhile, testes (kontrolleres) betingelsen,når alle kommandoerne i løkken er udført.

_ _

Do : <sætning> : LpWhile <betingelse>^ ^ numerisk udtryk

20050301


While~WhileEnd

Funktion: Denne kommando gentager bestemte kommandoer, så længe den tilhørendebetingelse er sand (ikke 0).

Syntaks:

Parametre: udtryk

Beskrivelse:

• Denne kommando gentager de kommandoer, der indgår i løkken, så længe den tilhørendebetingelse er sand (ikke 0). Når betingelsen bliver falsk (0), fortsætter programafviklingenfra den sætning, der kommer efter sætningen WhileEnd.

• Eftersom betingelsen kommer efter sætningen While, testes (kontrolleres) betingelsen,inden alle kommandoerne i løkken udføres.

kkkkk Programkontrolkommandoer (CTL)

Break

Funktion: Denne kommando afbryder udførelsen af en løkke og fortsætter fra den næstekommando efter løkken.

Syntaks: Break

Beskrivelse:

• Denne kommando afbryder udførelsen af en løkke og fortsætter fra den næste kommandoefter løkken.

• Kommandoen kan afbryde udførelsen af en For-sætning, Do-sætning og en While-sætning.

_ _

While <betingelse> : <sætning> : WhileEnd

^ ^numerisk udtryk

20050301


Prog

Funktion: Denne kommando angiver, at et andet program skal afvikles som etunderprogram. Denne kommando afvikler et nyt program i tilstanden RUN • MAT.

Syntaks: Prog "filnavn"

Eksempel: Prog "ABC"

Beskrivelse:

• Selvom denne kommando indgår i en løkke, afbryder udførelsen af kommandoen løkkenmed det samme og starter underprogrammet.

• Kommandoen kan uden begrænsning indsættes hver gang, der skal kaldes uafhængigeunderprogrammer i et hovedprogram.

• Et underprogram kan bruges flere steder i et enkelt hovedprogram, eller det kan kaldes afet vilkårligt antal hovedprogrammer.

Hovedprogram Underprogram

D

C E I J

Prog ”E” Prog ”I” Prog ”J”

A

Prog ”D”

Prog ”C”

Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4

• Når et underprogram kaldes, afvikles det fra begyndelsen. Når underprogrammeter fuldført, starter afviklingen af hovedprogrammet igen. Der startes fra den sætning,der kommer umiddelbart efter Prog-kommandoen.

• En Goto~Lbl-kommando inden i et underprogram er kun gyldig inden i netop detunderprogram. Den kan hoppe til en etiket uden for underprogrammet.

• Hvis et underprogram med det filnavn, der er angivet med kommandoen Prog, ikkefindes, vises der en fejlmeddelelse.

• Hvis du indtaster kommandoen Prog i tilstanden RUN • MAT og trykker på w, starterdet program, kommandoen angiver.

20050301


Return

Funktion: Denne kommandoen afslutter et underprogram, så afviklingen afhovedprogrammet genoptages.

Syntaks: Return

Beskrivelse:

Når kommandoen Return udføres i et hovedprogram, standses afviklingen af programmet.Når kommandoen Return udføres i et underprogram, afsluttes underprogrammet, ogafviklingen af det program, som underprogrammet blev kaldt fra, genoptages.

Stop

Funktion: Denne kommando afslutter afviklingen af et program.

Syntaks: Stop

Beskrivelse:

• Denne kommando afslutter afviklingen af et program.

• Når denne kommando udføres som en del af en løkke, afsluttes programafviklingen, udenat der genereres en fejlmeddelelse.

20050301


kHopkommandoer (JUMP)

Dsz

Funktion: Denne kommando er et optællingshop, der mindsker en kontrolvariabels værdimed 1 og derefter hopper, hvis variablens aktuelle værdi er nul.

Syntaks:

Parametre: variabelnavn: A til Z, r, θ

[Eksempel] Dsz B : Mindsker den værdi, der er tildelt variabel B med 1.

Beskrivelse:

Denne kommando mindsker en kontrolvariabels værdi med 1 og tester (kontrollerer) denderefter. Hvis den aktuelle værdi ikke er nul, fortsætter programafviklingen med den næstesætning. Hvis den aktuelle værdi er nul, hoppes der til den sætning, der kommer efterkommandoen til flere sætninger (:), visningskommandoen (^) eller vognretur (_).

Variabelværdi ≠ 0_

Dsz <variabelnavn> : <sætning> : <sætning>

^Variabelværdi = 0

20050301


Goto~Lbl

Funktion: Denne kommando udfører et ubetinget hop eller spring til et bestemt sted.

Syntaks: Goto <etiketnavn> ~ Lbl <etiketnavn>

Parametre: etiketnavn: værdi (0 til 9), variabel (A til Z, r, θ)

Beskrivelse:

• Denne kommando består af to dele: Goto n (hvor n er en parameter som beskrevet ovenfor)og Lbl n (hvor n er den parameter, som Goto n refererer til). Denne kommando bevirker, atprogramafviklingen hopper til den Lbl-sætning, hvis n-parameter passer til den, der angivesaf Goto-sætning.

• Med denne kommando kan du følge en løkke tilbage til begyndelsen af et program ellerhoppe til et hvilket som helst sted i et program.

• Denne kommando kan bruges i kombination med betingede hop og optællingshop.

• Hvis der ikke findes en Lbl-sætning med en værdi, der passer til det, der er angivet iGoto-sætningen, vises en fejlmeddelelse.

20050301

Isz

Funktion: Denne kommando er et optællingshop, der øger en kontrolvariabels værdi med 1og derefter hopper, hvis variablens aktuelle værdi er nul.

Syntaks:

Parametre: variabelnavn: A til Z, r, θ[Eksempel] Isz A : Øger den værdi, der er tildelt variabel A med 1.

Beskrivelse:

Denne kommando øger en kontrolvariabels værdi med 1 og tester (kontrollerer) den derefter.Hvis den aktuelle værdi ikke er nul, fortsætter programafviklingen med den næste sætning.Hvis den aktuelle værdi er nul, hoppes der til den sætning, der kommer efter kommandoen tilflere sætninger (:), visningskommandoen (^) eller vognretur (_).

⇒ (Hopkode)

Funktion: Denne kode bruges til at angive betingelser for et betinget hop. Hoppet udføres,når betingelserne er falske.

Syntaks:

Parametre:

venstre side/højre side: variabel (A til Z, r, θ), numerisk konstant, variabeludtryk(f.eks.: A × 2)relationsoperator: =, ≠, >, <, ≥, ≤ (side 8-5-18)Beskrivelse:• Det betingede hop sammenligner indholdet i to variable eller resultatet af to udtryk, og

denne sammenligning bestemmer derefter, om hoppet skal udføres.

• Hvis sammenligningen giver et sandt resultat, fortsætter programafviklingen med densætning, der kommer efter kommandoen ⇒. Hvis sammenligningen giver et falsk resultat,hopper programafviklingen til de sætninger, der kommer efter kommandoen til fleresætninger (:), visningskommandoen (^) eller vognretur (_).


Sand_

<venstre side> <relationalsoperator> <højre side> ⇒ <sætning> : <sætning>

^Falsk

Variabelværdi ≠ 0_

lsz <variabelnavn> : <sætning> : <sætning>

^Variabelværdi = 0

200509012005090120070101

20050301


kkkkkRydkommandoer (CLR)

ClrGraph

Funktion: Denne kommando rydder grafskærmbilledet og ændrer indstillingerne for ViewWindow til standardværdierne (INIT).

Syntaks: ClrGraph

Beskrivelse: Denne kommando rydder grafskærmbilledet under afviklingen af programmet.

ClrList

Funktion: Denne kommando sletter listedata.

Syntaks: ClrList <listenavn>

ClrList

Parametre: listenavn: 1 til 26, Ans

Beskrivelse: Denne kommando sletter dataene på den liste, der er angivet i "listenavn". Allelistedata slettes, hvis der ikke er angivet et "listenavn".

ClrMat

Funktion: Denne kommando sletter matrixdata.

Syntaks: ClrMat <matrixnavn>

ClrMat

Parametre: matrixnavn: A til Z, Ans

Beskrivelse: Denne kommando sletter dataene i den matrix, der er angivet i "matrixnavn".Alle matrixdata slettes, hvis der ikke er angivet et "matrixnavn".

ClrText

Funktion: Denne kommando rydder tekstskærmbilledet.

Syntaks: ClrText

Beskrivelse: Denne kommando rydder teksten fra skærmbilledet under afviklingenaf programmet.

20050301


kkkkk Visningskommandoer (DISP)

DispF-Tbl, DispR-Tbl Ingen parametre

Funktion: Disse kommandoer viser numeriske tabeller.

Beskrivelse:

• Disse kommandoer genererer numeriske tabeller under afviklingen af et program ioverensstemmelse med de betingelser, der er angivet i programmet.

• DispF-Tbl genererer en funktionstabel, mens DispR-Tbl genererer en rekursionstabel.

DrawDyna Ingen parametre

Funktion: Denne kommando bevirker, at der tegnes en dynamisk graf.

Beskrivelse: Denne kommando bevirker, at der tegnes en dynamisk graf under afviklingenaf et program i overensstemmelse med de angivne parametre for Dynamic Graph.

DrawFTG-Con, DrawFTG-Plt Ingen parametre

Funktion: Denne kommando bevirker, at en funktion afbildes grafisk vha. værdier i engenereret tabel.

Beskrivelse:

• Denne kommando tegner en funktionsgraf i overensstemmelse med de angivne betingelser.

• DrawFTG-Con frembringer en forbindelsesgraf, mens DrawFTG-Plt frembringeren plotningsgraf.

DrawGraph Ingen parametre

Funktion: Denne kommando tegner en graf.

Beskrivelse: Denne kommando tegner en graf i overensstemmelse med de angivne betingelser.

DrawR-Con, DrawR-Plt Ingen parametre

Funktion: Disse kommandoer bevirker, at et rekursionsudtryk afbildes grafisk vha. værdier ien genereret tabel med an(bn eller cn) som lodret akse og n som vandret akse.

Beskrivelse:

• Disse kommandoer bevirker, at rekursionsudtryk afbildes grafisk i overensstemmelse medde angivne betingelser med an(bn eller cn) som lodret akse og n som vandret akse.

• DrawR-Con frembringer en forbindelsesgraf, mens DrawR-Plt frembringer en plotningsgraf.

20050301


DrawRΣ-Con, DrawRΣ-Plt Ingen parametre

Funktion: Disse kommandoer bevirker, at et rekursionsudtryk afbildes grafisk vha. værdier ien genereret tabel med Σan(Σbn eller Σcn) som lodret akse og n som vandret akse.

Beskrivelse:

• Disse kommandoer bevirker, at rekursionsudtryk afbildes grafisk i overensstemmelse medde angivne betingelser med Σan(Σbn eller Σcn) som lodret akse og n som vandret akse.

• DrawRΣ-Con frembringer en forbindelsesgraf, mens DrawRΣ-Plt frembringer en plotningsgraf.

DrawStat

Funktion: Denne kommando tegner en statistisk graf.

Syntaks: Se "8-6-9 Brug af statistiske beregninger og grafer i et program".

Beskrivelse:

Denne kommando tegner en statistisk graf i overensstemmelse med de angivne betingelserfor statistiske grafer.

DrawWeb

Funktion: Denne kommando tegner en grafisk afbildning af et rekursionsudtrykskonvergens/divergens (WEB-graf).

Syntaks: DrawWeb <rekursionstype>, <linjeantal>

Eksempel: DrawWeb an+1 (bn+1 eller cn+1), 5

Beskrivelse:

• Denne kommando tegner en grafisk afbildning af et rekursionsudtrykskonvergens/divergens (WEB-graf).

• Hvis der ikke angives et linjeantal, angives standardantallet 30 automatisk.

20050301


k Indtastnings/outputkommandoer (I/O)

Getkey

Funktion: Denne kommando returnerer den kode, der svarer til den tast, der senest ertrykket på.

Syntaks: Getkey

Beskrivelse:

• Denne kommando returnerer den kode, der svarer til den tast, der senest er trykket på.

• Der returneres en værdi på nul, hvis der ikke blev trykket på en tast, før kommandoenblev udført.

• Kommandoen kan bruges i en løkke.

78 68 58 48

77 67 57 47

6474 54 44

6373 53 43 33

6272 52 42 32

6171 51 41 31

76 66 56 46

75 65 55 45

36

35

26

25

79 69 59 49 39 29

2838 27

37

20050301


Locate

Funktion: Denne kommando viser alfanumeriske tegn på et bestemt stedpå tekstskærmbilledet.

Syntaks: Locate <kolonnenummer>, <linjenummer>, <værdi>

Locate <kolonnenummer>, <linjenummer>, <numerisk udtryk>

Locate <kolonnenummer>, <linjenummer>, "<streng>"

[Eksempel] Locate 1, 1, "AB"_

Parametre:

• linjenummer: nummer 1 til og med 7• kolonnenummer: nummer 1 til og med 21• værdi og numerisk udtryk• streng: tegnstreng

Beskrivelse:

• Denne kommando viser værdier (inkl. variabelindhold) eller tekst på et bestemt sted påtekstskærmbilledet. Hvis der er en beregningsindtastning, vises beregningsresultatet.

• Linjen angives med en værdi fra 1 til 7, mens kolonnen angives med en værdi fra 1 til 21.

(1, 1) → ← (21, 1)

(1, 7) → ← (21, 7)

Eksempel: Cls_Locate 7, 1, "CASIO FX"Dette program viser teksten "CASIO FX" midt på skærmen.

• I nogle tilfælde skal kommandoen ClrText udføres, før ovenstående program startes.

20050301


Receive ( / Send (

Funktion: Denne kommando modtager data fra og sender data til en tilsluttet enhed.

Syntaks: Receive (<data>) / Send (<data>)

Beskrivelse:

• Denne kommando modtager data fra og sender data til en tilsluttet enhed.

• Følgende datatyper kan modtages (sendes) med denne kommando.

• Individuelle værdier, som variable har fået tildelt

• Matrixdata (alle værdier – individuelle værdier kan ikke angives)

• Listedata (alle værdier – individuelle værdier kan ikke angives)

OpenComport38k/CloseComport38k

Funktion: Åbner og lukker COM-porten med tre ben (seriel port).

Beskrivelse: Se kommandoen Receive38k/Send 38k nedenfor.

Receive38k/Send38k

Funktion: Afsender og modtager data med en hastighed på 38 kbps.

Syntaks: Send38k <udtryk>

Receive38k<variabelnavn><listenavn>

Beskrivelse:

• Kommandoen OpenComport38k skal udføres, før denne kommando udføres.

• Kommandoen CloseComport38k skal udføres, efter at denne kommando er udført.

• Hvis denne kommando udføres, og kommunikationskablet ikke er tilsluttet, fortsætterudførelsen af programmet, uden at der sker en fejl.

20050301


kRelationsoperatorer til betinget hop (REL)

=, ≠, >, <, ≥, ≤

Funktion: Disse relationsoperatorer bruges sammen med kommandoen til betinget hop.

Syntaks:

Parametre:

venstre side/højre side: variabel (A til Z, r, q), numeriskÿWnstant, variabeludtryk (f.eks.: A × 2)

relationsoperator: =, ≠, >, <, ≥, ≤

kAndre kommandoer

RclCapt

Funktion: Viser det indhold, der er hentet ved angivelse af nummeret på et bestemthukommelsesområde.

Syntaks: RclCapt <nummer på hukommelsesområde> .... (nummer påhukommelsesområde: 1 til 20)

<venstre side> <relationsoperator> <højre side>

20050301

8-6 Brug af lommeregnerfunktioner i programmer

k Tekstvisning

Du kan nemt indsætte tekst i et program ved at sætte teksten i anførselstegn. Teksten visespå skærmen, når programmet afvikles, så du kan altså indsætte etiketter tilindtastningsprompter og resultater.

Programmering Skærm

"CASIO" CASIO

? → X ?

"X =" ? → X X = ?

• Hvis der kommer en beregningsformel efter teksten, skal du sørge for at indsætte envisningskommando (^) mellem teksten og beregningen.

• Hvis du indtaster mere end 21 tegn, flyttes teksten ned på den næste linje.Skærmbilledet ruller automatisk, hvis teksten er på mere end 21 tegn.

• Du kan angive tekst på op til 255 byte til en kommentar.

kBrug af matrixrækkehandlinger i et program

Hvis du bruger disse kommandoer, kan du arbejde med matrixrækkerne i et program.

• Til dette program skal du skifte til tilstanden RUN • MAT og derefter indtaste matricenmed redigeringsfunktionen MAT Editor. Derefter skal du skifte til tilstanden PRGM for atindtaste programmet.

u Sådan byttes der rundt på to rækkers indhold (Swap)○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 Sådan byttes der rundt på værdierne i række 2 og række 3 i1 2

Matrix A = 3 4

5 6

Der bruges følgende syntaks til dette program.

Swap A, 2, 3_

Mat A

Når du udfører dette program, giver det følgende resultat.

8-6-1Brug af lommeregnerfunktioner i programmer

De rækker, der skal byttes om påMatrixnavn

20050301

u Sådan beregnes en skalær multiplikation (`Row)○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 Sådan beregnes produktet af række 2 i matricen i eksempel 1 ogskalaren 4


`Row 4, A, 2_

Mat A


u Sådan beregnes en skalær multiplikation, så resultaterne lægges til enanden række (`Row+)○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 3 Sådan beregnes produktet af række 2 i matricen i eksempel 1 ogskalaren 4, hvorefter resultatet lægges til række 3


`Row+ 4, A, 2, 3_

Mat A



RækkeMatrixnavnMultiplikator

MatrixnavnMultiplikator

De rækker, der skal lægges tilDe rækker, som den skalære multiplikation skal beregnes for.

20050301

u Sådan lægges to rækker sammen (Row+)○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 4 Sådan lægges række 2 til række 3 i matricen i eksempel 1


Row+ A, 2, 3_

Mat A


kkkkkBrug af graffunktioner i et program

Du kan indarbejde graffunktioner i et program og tegne komplekse grafer og lægge grafer ovenpå hinanden. Nedenfor kan du se de forskellige typer syntaks, du skal bruge, når duprogrammerer med graffunktioner.

• Vis vindue

View Window –5, 5, 1, –5, 5, 1_

• Graffunktionsindtastning

Y = Type_ ..................... Angiver graftypen.

"X2 – 3" → Y1_

• Graftegningshandling

DrawGraph_

Programeksempel1ClrGraph_ 1 !J612J

2View Window –10, 10, 2, –120, 150, 50_ 2 !31J

3Y = Type_ 3 4431

"X^4–X^3–24X2 + 4X + 80" @ Y1_ 4 J41JJ4

5G SelOn 1_ 5 4411J

6BrokenThickG 1_ 6 43

7DrawGraph 7 !J622

Når du udfører dette program, får du det resultat,der er vist her.


Matrixnavn

det rækkenummer, som et andet rækkenummer skal lægges tildet rækkenummer, der skal lægges til

20050301


u Syntaks til andre funktioner til tegning af grafer• V-Window

View Window <Xmin>, <Xmax>, <Xscale>, <Ymin>, <Ymax>, <Yscale>,

<Tθmin>, <Tθmax>, <Tθpitch>

StoV-Win <V-Win-areal> areal: 1 til 6

RclV-Win <V-Win-areal> areal: 1 til 6

• Zoom

Factor <X-faktor>, <Y-faktor>

ZoomAuto ........... Uden parameter

• Pict

StoPict <billedeareal> ..................... areal: 1 til 20

RclPict <billedeareal> ..................... areal: 1 til 20

• Sketch

PlotOn <X-koordinat>, <Y-koordinat>

PlotOff <X-koordinat>, <Y-koordinat>

PlotChg <X-koordinat>, <Y-koordinat>

PxlOn<linjenummer>, <kolonnenummer>

PxlOff<linjenummer>, <kolonnenummer>

PxlChg<linjenummer>, <kolonnenummer>

PxlTest(<linjenummer>, <kolonnenummer>[)]

Text <linjenummer>, <kolonnenummer>, "<tekst>"

Text <linjenummer>, <kolonnenummer>, <udtryk>

SketchThick <Sketch- eller Graf-udsagn>

SketchBroken <Sketch- eller Graf-udsagn>

SketchDot <Sketch- eller Graf-udsagn>

SketchNormal <Sketch- eller Graf-udsagn>

Tangent <funktion>, <X-koordinat>

Normal <funktion>, <X-koordinat>

Inverse <funktion>

Line

F-Line <X-koordinat 1>, <Y-koordinat 1>, <X-koordinat 2>, <Y-koordinat 2>

Circle <X-koordinat til centrum>, <Y-koordinat til centrum>, <R-værdi til radius>

Vertical <X-koordinat>

Horizontal <Y-koordinat>

numerisk udtryk

numerisk udtryk

200509012005090120070101

20050301

kkkkkBrug af dynamiske graffunktioner i et program

Hvis du bruger dynamiske graffunktioner i et program, kan du udføre gentagne dynamiskegrafhandlinger. Nedenfor kan du se, hvordan du angiver det dynamiske grafområde i et program.

• Dynamisk grafområde

1 → D Start_

5 → D End_

1 → D pitch_

Programeksempel

ClrGraph_

View Window –5, 5, 1, –5, 5, 1_

Y = Type_

"AX + 1" → Y1_ 1 J41JJ1

2D SelOn 1_ 2 451

3D Var A_ 3 3

1 → 4 D Start_ 4 J51

5 → 5 D End_ 5 2

1 → 6 D pitch_ 6 3

7DrawDyna 7 !J623

Når du udfører dette program, får du det resultat,der er vist her.

↑↓


20050301

kkkkkBrug af tabel- og graffunktioner i et program

Tabel- og graffunktioner i et program kan generere numeriske tabeller og udføregraftegningshandlinger. Nedenfor kan du se de forskellige typer syntaks, du skalbruge, når du programmerer med tabel- og graffunktioner.

• Angivelse af tabelområde

1 → F Start_

5 → F End_

1 → F pitch_

• Generering af numerisk tabel

DispF-Tbl_


Forbindelsestype: DrawFTG-Con_

Plotningstype: DrawFTG-Plt_

Programeksempel

ClrGraph_

ClrText_

View Window 0, 6, 1, –20, 106, 10_

Y = Type_

"3X2 – 2" → Y1_1T SelOn 1_ 1 4611

0 → 2 F Start_ 2 J611

6 → 3 F End_ 3 2

1 → 4 F pitch_ 4 3

5DispF-Tbl^ 5 !J6241

6DrawFTG-Con 6 !J6242

Når du udfører dette program, får du det resultat, der er vist her.

Numerisk tabel Graf


20050301

kkkkkBrug af rekursionstabel- og graffunktioner i et program

Rekursionstabel- og graffunktioner i et program kan generere numeriske tabeller og udføregraftegningshandlinger. Nedenfor kan du se de forskellige typer syntaks, du skal bruge, nårdu programmerer med rekursionstabel- og graffunktioner.

• Indtastning af rekursionsformel

an+1 Type_ ...... Angiver rekursionstypen.

"3an + 2" → an+1_

"4bn + 6" → bn+1_

• Angivelse af tabelområde

1 → R Start_

5 → R End_

1 → a0_

2 → b0_

1 → an Start_

3 → bn Start_

• Generering af numerisk tabel

DispR-Tbl_


Forbindelsestype: DrawR-Con_, DrawRΣ-Con_

Plotningstype: DrawR-Plt_, DrawRΣ-Plt_

• Statistisk konvergens/divergensgraf (WEB-graf)

DrawWeb an+1, 10_


20050301


Programeksempel

View Window 0, 1, 1, –0,2, 1, 1_1an+1 Type_

2 3

"–3an2 + 3an" → an+1_

0 → R Start_

6 → R End_

0,01 → a0_

0,01 → an Start_

8DispR-Tbl^0

9DrawWeb an+1, 30

Når du udfører dette program, får du det resultat, der er vist her.

Numerisk tabel Rekursionsgraf

kkkkkBrug af listesorteringsfunktioner i et program

Med disse funktioner kan du sortere data på lister i enten stigende eller faldende rækkefølge.

• Stigende rækkefølge1 2

SortA (List 1, List 2, List 3) De lister, der skal sorteres (der kan angives op til seks)

1 431 2 K11

• Faldende rækkefølge3

SortD (List 1, List 2, List 3)

De lister, der skal sorteres (der kan angives op til seks)3 432

4

5

6

1 46232J2 423 34 J62215 26 37 66618 !J62519 !J6252JJJ0 46243

7

20050301

kkkkkBrug af funktionen Solve Calculation i et program

Nedenfor kan du se den syntaks, du skal bruge, når du angiver løsningsfunktionen Solve iet program.

Solve( f(x), n, a, b)

Øvre grænseværdiNedre grænseværdiAnslået værdi som udgangspunkt

Programeksempel

1Solve( 2X2 + 7X – 9, 1, 0, 1) 1K41

• I funktionen f(x), er det kun X, der kan bruges som variabel i udtrykket. Andre variable(A til og med Z, r, θ) behandles som konstanter, og variablens aktuelle værdi bruges ihele beregningen.

• Det er ikke nødvendigt at indtaste højreparentesen, den nedre grænseværdi a og den øvregrænseværdi b.

kkkkkBrug af statistiske beregninger og grafer i et program

Hvis du indsætter statistiske beregninger og funktioner til tegning af grafer i et program,kan du beregne og fremstille statistiske data som en graf.

u Sådan angiver du betingelser og tegner en statistisk grafEfter "StatGraph" skal du angive følgende grafbetingelser:

• Status for tegning af graf eller ej (DrawOn/DrawOff)

• Graftype

• x-aksedataplacering (listenavn)

• y-aksedataplacering (listenavn)

• Frekvensdataplacering (listenavn)

• Markeringstype


# Løsninger, der er fundet med Solve, kanindeholde fejl.

# Du kan ikke bruge beregningsudtrykkenedifferential, quadratic differential, integration,Σ , maximum/minimum value eller Solve i etSolve-beregningsudtryk.

20050301

Det er graftypen, der bestemmer, hvilke grafbetingelser du skal angive. Se "Ændring afgrafparametre" (side 6-1-2).

• Eksemplet nedenfor viser en typisk angivelse af grafbetingelser til et punktdiagram ellerxy-linjediagram.

S-Gph1 DrawOn, Scatter, List 1, List 2, 1, Square _

I tilfælde af et xy-linjediagram skal du skifte "Scatter" i eksemplet ovenfor ud med "xyLine".

• Eksemplet nedenfor viser en typisk angivelse af grafbetingelser til en almindeligsandsynlighedsplotning.

S-Gph1 DrawOn, NPPlot, List 1, Square _

• Eksemplet nedenfor viser en typisk angivelse af grafbetingelser til en graf med enenkelt variabel.

S-Gph1 DrawOn, Hist, List 1, List 2 _

Det samme format kan bruges til følgende graftyper. Du skal bare skifte "Hist" i eksempletovenfor ud med den pågældende graftype.

Histogram: ..................................... Hist

Medianboks: .................................. MedBox*1

Normal fordeling: ........................... N-Dist

Brudt graf: ...................................... Broken

• Eksemplet nedenfor viser en typisk angivelse af grafbetingelser til en regressionsgraf.

S-Gph1 DrawOn, Linear, List 1, List 2, List 3 _

Det samme format kan bruges til følgende grafttyper. Du skal bare skifte "Linear" i eksempletovenfor ud med den pågældende graftype.

Lineær regression: ......................... Linear

Median-median: ............................. Med-Med

Andengradsregression: ................. Quad

Tredjegradsregression: .................. Cubic

Fjerdegradsregression: .................. Quart

Logaritmisk regression: ................... Log

Eksponentiel regression: ............... Exp

Regression opløftet til potens: ....... Potens


*1Outliers:OnS-Gph1 DrawOn, MedBox, List 1, 1, 1Outliers:OffS-Gph1 DrawOn, MedBox, List 1, 1, 0

20050301

• Eksemplet nedenfor viser en typisk angivelse af grafbetingelser til ensinusformet regressionsgraf.

S-Gph1 DrawOn, Sinusoidal, List 1, List 2 _

• Eksemplet nedenfor viser en typisk angivelse af grafbetingelser til enlogistisk regressionsgraf.

S-Gph1 DrawOn, Logistic, List 1, List 2 _

Programeksempel

ClrGraph_1

S-Wind Auto_

{1, 2, 3} → List 1_

{1, 2, 3} → List 2_2 3 4 5

S-Gph1 DrawOn, Scatter, List 1, List 2, 1, Square _6

DrawStat

Når du udfører dette program, får du det punktdiagram,der er vist her.

kUdførelse af statistiske beregninger

• Statistisk beregning med en enkelt variabel11-Variable List 1, List 2

Frekvensdata (Frequency)

x-aksedata (XList)

14161


1!m6631

24121J

311J

424J

5J4141

6!J621

20050301

• Statistisk beregning med to variable12-Variable List 1, List 2, List 3

Frekvensdata (Frequency)

y-aksedata (YList)

x-aksedata (XList)

14162

• Statistisk regressionsberegning1LinearReg List 1, List 2, List 3

Beregnings- Frekvensdata (Frequency) type* y-aksedata (YList)

x-aksedata (XList)

141661

* Alle de typer, der er angivet nedenfor, kan bruges som beregningstype.

LinearReg .......... lineær regressionMed-MedLine .... median-median-beregningQuadReg ........... andengradsregressionCubicReg ........... tredjegradsregressionQuartReg ........... fjerdegradsregressionLogReg .............. logaritmisk regressionExpReg ............. eksponentiel regressionPowerReg .......... regression opløftet til potens


• Statistisk beregning af sinusformet regression

SinReg List 1, List 2

• Statistisk beregning af logistisk regression

LogisticReg List 1, List 2

y-aksedata (YList)

x-aksedata (XList)

y-aksedata (YList)

x-aksedata (XList)

20050301

Niveau 2ListL→MDimFillSeqMinMaxMeanMedAugSumProdCuml%A

MatM→LDetTrnAugIdenDimFilliAbsArgConjRePImP'r∠'a+biSolved/dxd2/dx2

dxFMinFMaxΣ(logab xysinhcosh

tanh

sinh-1

cosh-1

tanh-1

X!nPrnCrRan#P(Q(R(t(AbsIntFracRndIntgRndFi

rg ’”Pol(Rec('DMSm

npfkMGTPEStoRclfnAndOrNotRcl

Programmet RUN

Niveau 1STAT

MAT

LIST

GRPH

DYNA

TABL

RECR

Niveau 2DRAW

GRPH

ListMARK

CALC

Swap×Rw×Rw+Rw+Srt-ASrt-DSEL

TYPE

STYL

GMEM

OnOffVarTYPE

OnOffTYPE

STYL

SEL+S

TYPE

n.an··

RANG

Niveau 3OnOffGPH1GPH2GPH3ScatxyHistBoxN-DisBrknXMedX^2X^3X^4LogExpPwrSinNPPLgst

•1VAR2VARXMedX^2X^3X^4LogExpPwrSinLgst

OnOffY=r=Parm

X=cY>Y<Y≥Y≤ — —···········

StoRcl

Y=r=Parm

Y=r=Parm — —···········

OnOff — —···········

anan+1

an+2

nanan+1

bnbn+1

cncn+1

a0

a1

KommandoDrawOnDrawOffS-Gph1_S-Gph2_S-Gph3_ScatterxyLineHistMedBoxN-DistBrokenLinearMed-MedQuadCubicQuartLogExpPowerSinusoidalNPPlotLogisticList_SquareCrossDot1-Variable_2-Variable_LinearReg_Med-MedLine_QuadReg_CubicReg_QuartReg_ LogReg_ExpReg_PowerReg_SinReg_LogisticReg_Swap_

*Row_

*Row+_Row+_SortA(SortD(G_SelOn_G_SelOff_Y=Typer=TypeParamType

X=cTypeY>TypeY<TypeY≥TypeY≤Type NormalG_

ThickG_

BrokenThickG_

DotG_

StoGMEM_

RclGMEM_

D_SelOn_

D_SelOff_

D_Var_

Y=Typer=TypeParamTypeT_SelOn_

T_SelOff_

Y=Typer=TypeParamTypeNormalG_

ThickG_

BrokenThickG_

DotG_

R_SelOn_

R_SelOff_

NormalG_

ThickG_

BrokenThickG_

DotG_anTypean+1Typean+2Typenanan+1

bnbn+1

cncn+1

Sel_a0

Sel_a1

Tasten [F4] (MENU)Niveau 1LIST

MAT

CPLX

CALC

STAT

HYP

PROB

NUM

ANGL

ESYM

PICT

FMEMLOGIC

CAPT

Niveau 3 KommandoList_List→Mat(Dim_Fill(Seq(Min(Max(Mean(Median(Augment(Sum_Prod_Cuml_Percent_AList_Mat_Mat→List(Det_Trn_Augment(Identity_Dim_Fill(iAbs_Arg_Conjg_ReP_ImP_'r∠'a+biSolve(d/dx(d2/dx2( (FMin(FMax(Σ(logab(xysinh_cosh_tanh_

sinh-1_

cosh-1_

tanh-1_

!PCRan#_

P(Q(R(t(Abs_Int_Frac_RndIntg_RndFix(

rg

Pol(Rec('DMSm

npfkMGTPEStoPict_RclPict_fn_And__Or_Not_RclCapt_

∫� ∫�

µ µ

Tasten [OPTN]

θ θ

8-7-1Oversigt over kommandoer i tilstanden PRGM

8-7 Oversigt over kommandoer i tilstanden PRGM

20050301

Niveau 1V-WIN

FACT

STAT

GRPH

DYNA

TABL

RECR

EQUA

TVM

Niveau 2X

Y

T,

R-X

R-Y

R-T,

XfctYfctX

Y

GRPH

PTS

YrXtYtXStrtEndPitchStrtEndPitchResltFORM

RANG

ResltS-RltS-CofP-RltP-Cof

nI%PV

PMTFVP/YC/Y

Niveau 3minmaxscaldotminmaxscalminmaxptchminmaxscaldotminmaxscalminmaxptch

nxΣxΣx2

xσnxσn-1

minXmaxXyΣyΣy2

Σxyyσnyσn-1

minYmaxYabcderr2

MSeQ1

MedQ3

ModStrtPitch

x1

y1

x2

y2

x3

y3

anan+1

an+2

bnbn+1

bn+2

cncn+1

cn+2

StrtEnda0

a1

a2

b0

b1

b2

c0

c1

c2

anStbnStcnSt

KommandoXminXmaxXsclXdotYminYmaxYsclT minT maxT ptchRightXminRightXmaxRightXsclRightXdotRightYminRightYmaxRightYsclRightT minRightT maxRightT ptchXfctYfctnxΣxΣx2

xσnxσn-1

minXmaxXyΣyΣy2

Σxyyσnyσn-1

minYmaxYabcderr2

MSeQ1

MedQ3

ModH_StartH_pitch

x1

y1

x2

y2

x3

y3

YrXtYtXD_StartD_EndD_pitchF_StartF_EndF_pitchF_Resultanan+1

an+2

bnbn+1

bn+2

cncn+1

cn+2

R_StartR_Enda0

a1

a2

b0

b1

b2

c0

c1

c2

anStartbnStartcnStartR_ResultSim_ResultSim_CoefPly_ResultPly_Coef

nI%PV

PMTFVP/YC/Y

Tasten [VARS]

θ θ

θ

θ

θ θ

θ

θ

Niveau 1ANGL

COOR

GRID

AXES

LABL

DISP

S/L

DRAW

DERV

BACK

FUNC

SIML

S-WIN

LISTLOCS

T-VAR

Σ DSP

RESID

CPLX

FRAC

Y•SPD

Niveau 2DegRadGraOnOffOnOffOnOffOnOffFixSciNormENG

— —···········

ConPlotOnOffNonePict OnOffOnOffAutoManFileOnOffRangListOnOff

NoneListReala+bir∠�

d/cab/cNormHigh

Niveau 3

On

Off

Eng

KommandoDegRadGraCoordOnCoordOffGridOnGridOffAxesOnAxesOffLabelOnLabelOffFix_Sci_Norm_EngOnEngOffEngS-L-NormalS-L-ThickS-L-BrokenS-L-DotG-ConnectG-PlotDerivOnDerivOffBG-NoneBG-Pict_FuncOnFuncOffSimulOnSimulOffS-WindAutoS-WindManFile_LocusOnLocusOffVarRangeVarList_Σ dispOnΣ dispOff

Resid-NoneResid-List_Reala+bir∠ d/cab/cY=DrawSpeedNormY=DrawSpeedHigh

Tasten [SHIFT] [MENU] (SET UP)Niveau 1COM

CTL

JUMP

?^

CLR

DISP

REL

I/O

:

Niveau 2IfThenElseI-EndForToStepNextWhleWEndDoLp-WProgRtrnBrkStopLblGoto⇒

IszDsz

TextGrphListMatStatGrphDynaF-Tbl

R-Tbl

=≠

><≥

≤

LcteGtkySend

RecvS38kR38kOpenClose

Niveau 3

TablG-ConG-PltTablWeban-CnΣa-Cnan-Pl

Σa-Pl

KommandoIf_Then_Else_IfEndFor__To__Step_NextWhile_WhileEndDoLpWhile_Prog_ReturnBreakStopLbl_Goto_⇒�

Isz_Dsz_?^

ClrTextClrGraphClrList_ClrMat_DrawStatDrawGraphDrawDynaDispF-TblDrawFTG-ConDrawFTG-PltDispR-TblDrawWeb_DrawR-ConDrawR Σ-ConDrawR-PltDrawR Σ -Plt=≠ ><≥

≤

Locate_GetkeySend(Receive(Send38k_Receive38k_OpenComport38kCloseComport38k:

Tasten [SHIFT] [VARS] (PRGM)

θ θ


20050301

Niveau 1d~o

LOG

DISP

Niveau 2dhboNegNotandorxorxnor'Dec'Hex'Bin'Oct

Niveau 3 KommandodhboNeg_Not_andorxorxnor'Dec'Hex'Bin'Oct

Niveau 1DecHexBin

Oct

Niveau 2 Niveau 3

KommandoDecHexBin

Oct

Tasten [SHIFT] [MENU] (SET UP)Programmet BASETasten [F4] (MENU)

Niveau 1ProgJUMP

?

^

REL

:

Niveau 2

LblGoto

⇒

lszDsz

=≠

><≥

≤

Niveau 3 KommandoProg_Lbl_Goto_

⇒

lsz_Dsz_?

^

=≠

><

:

Tasten [SHIFT] [VARS] (PRGM)

Niveau 1ZOOM

V-WIN

SKTCH

Niveau 2FactAutoV-WinStoRclClsTangNormInvGRPH

PLOT

LINE

CrclVertHztlTextPIXL

Test

STYL

Niveau 3

Y=r=ParmX=cG- dxY>Y<Y≥�

Y≤PlotPl-OnPl-OffPl-ChgLineF-Line

OnOffChg

— —···········

KommandoFactor_ZoomAutoViewWindow_StoV-Win_RclV-Win_ClsTangent_Normal_Inverse_Graph_Y=Graph_r=Graph(X,Y)=(Graph_X=Graph_ Graph_Y>Graph_Y<

Graph_Y≥Graph_Y≤Plot_PlotOn_

PlotOff_PlotChg_LineF-Line_Circle_Vertical_Horizontal_Text_PxlOn_PxlOff_PxlChg_PxlTest(SketchNormal_SketchThick_SketchBroken_SketchDot_

Tasten [SHIFT]

∫� ∫�


20050301

8-8-1Programbibliotek

Beskrivelse

Dette program dividerer fortløbende et naturligt tal med faktorer, indtil alle dets primfaktorerer fundet.

Formål

I dette program kan du indtaste et naturligt tal A og dividere det med B (2, 3, 5, 7....) for atfinde A’s primfaktorer.

• Hvis en division ikke giver en restværdi, tildeles A resultatet af divisionen.

• Proceduren ovenfor gentages, indtil B > A.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel440730 = 2 × 3 × 3 × 5 × 59 × 83

Programnavn Opløsning i primfaktorer

8-8 Programbibliotek• Sørg for at kontrollere, hvor mange byte ledig hukommelse der er tilbage, før du forsøger

at programmere noget.

20050301


egcw

w

ww

w

20050301

Beskrivelse

Efter at sekvensbetingelserne 1, 2 og 3 er indtastet, bestemmer dette program, om derer tale om en aritmetisk sekvens eller en geometrisk sekvens på basis af forskellene ogforholdene mellem de indtastede betingelser.

Formål

Dette program bestemmer, om en bestemt sekvens er en aritmetisk sekvens elleren geometrisk sekvens.

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 1 5, 10, 15, ... Aritmetisk sekvens○ ○ ○ ○ ○

Eksempel 2 5, 10, 20, ... Geometrisk sekvens

Programnavn Differentiering mellem aritmetisk-geometrisk sekvens


20011101

20050301


Eksempel 1 Eksempel 2

fw

baw

bf

w

fw

baw

ca

w

20050301


Beskrivelse

Dette program viser en taltabel over følgende værdier på basis af angivelserne for en ellipsesbrændpunkter, summen af afstanden mellem geometriske punkter og brændpunkter samt X’pitch (tilvækststørrelse).

Y1: Koordinatværdier for ellipsens øverste halvdel

Y2: Koordinatværdier for ellipsens nederste halvdel

Y3: Afstandene mellem det højre brændpunkt og det geometriske sted

Y4: Afstandene mellem det venstre brændpunkt og det geometriske sted

Y5: Summen af Y3 og Y4

Dernæst plotter programmet brændpunkterne og værdierne i Y1 og Y2.

Formål

Dette program viser, at summerne af afstandenemellem en ellipses geometriske steder og tobrændpunkter er ens.

Programnavn Ellipse

20050301


wba

wb

w

w

d

20050301

BeskrivelseDette program tegner en vinkel på den koordinat, der er defineret via et indtastet toppunkt,og roterer den derefter et nærmere angivet antal grader rundt om toppunktet.

FormålDette program viser koordinatomformning vha. en matrix.

Vigtigt!Der skal angives Deg som vinkelenhed til dette program.

Programnavn Rotation


20050301


dw

fcde...

wfcde...

wfcde...

fcde...

w

daw

w

200509012005090120070101

20050301

Beskrivelse

Dette program beregner en trekants indvendige vinkler og overfladeareal defineret ved deindtastede koordinater for vinklerne A, B og C.

Formål

Dette program beregner en trekants indvendige vinkler og overfladeareal defineret vedkoordinaterne for vinklerne A, B og C.

Vigtigt!

Det giver fejl, hvis der angives de samme koordinater for to af vinklerne (A, B, C).

Programnavn En trekants indvendige vinkler og overfladeareal


20050301


b

awaw

bwaw

aw!x( )d

w

20050301

9

Kapitel

RegnearkRegnearksprogrammet indeholder stærke funktioner, som kananvendes til mange ting.

9-1 Oversigt over regnearket9-2 Filhandlinger og genberegning

9-3 Grundlæggende handlinger i regnearksvisning9-4 Indtastning og redigering af celledata

9-5 S • SHT-tilstandskommandoer9-6 Statistiske grafer

9-7 Brug af funktionen CALC9-8 Brug af hukommelsen i tilstanden S • SHT

20050301

9-1 Oversigt over regnearketI dette afsnit beskrives skærmbilledet i regnearket, og du får grundlæggende oplysninger omregnearksprogrammets menuer og kommandoer.

kkkkkBrug af tilstanden S • SHT

Vælg ikonet S • SHT i hovedmenuen.

• Dette aktiverer tilstanden S • SHT og viser et regneark.

• Første gang du aktiverer tilstanden S • SHT, opretter lommeregneren automatisk en fil mednavnet "SHEET" til det viste regneark.

kkkkkRegnearksskærmens konfiguration

Et regneark består af "celler" og deres indhold som vist nedenfor.

9-1-1Oversigt over regnearket

• Hver celle kan indeholde en værdi, et udtryk, tekst eller en formel. Formler kan indeholdeen reference til en bestemt celle eller et celleområde.

• Hver celle har et unikt navn, som består af dens kolonnebogstav og rækkenummer. Navnetpå den celle, markøren er placeret i i ovenstående eksempel, er "A1".

FilnavnViser så mange tegn sommuligt af filnavnet.

RedigeringsboksViser indholdet af den celle, cellemarkørener placeret på. Når der er markeret flereceller,viser redigeringsboksen det markeredecelleområde.

Rækkenumre(1 til 999)

Kolonnebogstaver (A til Z)

Cellemarkør

Funktionsmenu

20050301

kkkkk Funktionsmenuen i tilstanden S • SHT

• {FILE} … {viser undermenuen FILE}

• {NEW} … {opretter en ny regnearksfil}

• {OPEN} … {viser en liste over tidligere gemte regnearksfiler}Du kan vælge en fil på denne liste og åbne eller slette den.

• {SV • AS} … {gemmer det viste regneark under et nyt navn (Save As)}

• {RECAL} … {genberegner formlerne i det viste regneark}

• {EDIT} … {viser undermenuen EDIT}

• {CUT}/{PASTE} … 1(CUT) angiver, at du vil klippe de markerede celler.Det bevirker, at funktionstasten 1 skifter til (PASTE), så du kanflytte cellemarkøren til en anden placering og trykke på 1(PASTE)for at indsætte de klippede celler. Når du indsætter de klippedeceller, ryddes de oprindelige celler.

• {COPY} … 2(COPY) angiver, at du vil kopiere den/de markerede celle/-r. Det bevirker,at funktionstasten 1 skifter til (PASTE), så du kan flytte cellemarkøren til enanden placering og trykke på 1(PASTE) for at indsætte de kopierede celler.Når du indsætter kopierede celler, påvirkes de oprindelige celler ikke.

• {CELL} … {kalder indholdet i den markerede celle (kun én) frem til redigering}

• {JUMP} … {viser en JUMP-undermenu}

• {GO} … {viser en dialogboks, hvor du kan få cellemarkøren til at springe til enbestemt celle}

• {TOP↑} … {får cellemarkøren til at springe til linje 1 i den kolonne, hvorcellemarkøren er placeret}

• {TOP←} … {får cellemarkøren til at springe til kolonne A i den linje, hvorcellemarkøren er placeret}

• {BOT↓} … {får cellemarkøren til at springe til den sidste linje i den kolonne, hvorcellemarkøren er placeret}

• {BOT→} … {får cellemarkøren til at springe til kolonne Z i den linje, hvorcellemarkøren er placeret}


20050301

• {SEQ} … {genererer en talsekvens på samme måde som kommandoen "Seq("(side 3-2-3)}Sekvensen starter fra en angiven celle og kan konfigureres til at gå frem linjefor linje eller kolonne for kolonne. Retningen er den, der er angivet medindstillingen "Move" i visningen Setup (side 1-7-5).

• {FILL} … {viser et skærmbillede, hvor du kan indtaste en formel, et udtryk, en værdieller tekst, som derefter udfylder de markerede celler}

• {SRT • A} … {sorterer den markerede række eller kolonne i stigende rækkefølge (A, B, C...)}

• {SRT • D} … {sorterer den markerede række eller kolonne i faldende rækkefølge (Z, Y, X...)}

• {DEL} … {viser undermenuen DEL}

• {ROW} … {sletter hele rækken/alle rækkerne i den/de markerede celle/-r og flytter altderunder opad}

• {COL} … {sletter hele/alle kolonnen/-erne i den/de markerede celle/-r og flytter alt tilhøjre derfor mod venstre}

• {ALL} … {sletter indholdet af alle celler i det viste regneark}

• {INS} … {viser undermenuen INS}

• {ROW} … {indsætter det samme antal rækker, som du har markeret, over demarkerede rækker}

• {COL} … {indsætter det samme antal kolonner, som du har markeret, til højre for demarkerede kolonner}

• {CLR} … {rydder indholdet af den/de markerede celle/-r}

• {GRPH} … {viser en grafmenu, som er identisk med den, der anvendes i tilstanden STAT}{GPH1}/{GPH2}/{GPH3}/{SEL}/{SET}Nogle af funktionerne i den menu, der vises, når du trykker på 6(SET) her,er forskellige fra dem, der vises, når du trykker på 6(SET) i tilstanden STAT.

• {CALC} … {viser en CALC-menu (statistisk beregning), som er identisk med den, deranvendes i tilstanden STAT}{1VAR}/{2VAR}/{REG}/{SET}Nogle af funktionerne i den menu, der vises, når du trykker på 6(SET) her,er forskellige fra dem, der vises, når du trykker på 6(SET) i tilstanden STAT.Yderligere oplysninger finder du under "9-7 Brug af funktionen CALC".


20050301

• {STO} … {viser undermenuen STO}

• {VAR} … {tildeler en celles indhold til en variabel}

• {LIST} … {gemmer et celleområdes indhold som en liste}

• {FILE} … {gemmer et celleområdes indhold som en fil}

• {MAT} … {gemmer et celleområdes indhold som en matrix}

• {RCL} … {viser undermenuen RCL}

• {LIST} … {importerer data fra en liste til regnearket}

• {FILE} … {importerer data fra en fil til regnearket}

• {MAT} … {importerer data fra en matrix til regnearket}

uFunktionsmenuen Data Input• {GRAB} … {aktiverer tilstanden Grab, hvor du kan indtaste cellereferencer}

Yderligere oplysninger finder du under "Sådan refereres der til en bestemtcelle" (side 9-4-6).

• {$} … {indtaster den absolutte referencekommando ($) i en celle}

• {:} … {indtaster celleområdekommandoen (:) i en celle}

• {If} … {indtaster kommandoen "CellIf(" i tilstanden S • SHT}

• {CEL} … {viser en undermenu, hvor du kan indtaste følgende kommandoer i tilstandenS • SHT} "CellMin(", "CellMax(", "CellMean(", "CellMedian(", "CellSum(","CellProd("

• {REL} … {viser en undermenu, hvor du kan indtaste følgende relationsoperatorer}"=", "≠", ">", "<", "≥", "≤"


# Yderligere oplysninger om de kommandoeri tilstanden S • SHT, som du har adgang tilmed 4(If) og 5(CEL), finder du under"9-5 Kommandoer i tilstanden S • SHT".

20050301

9-2-1Filhandlinger og genberegning

9-2 Filhandlinger og genberegningI dette afsnit beskrives de forskellige handlinger, du kan udføre med filer i tilstanden S • SHT.Du kan også læse, hvordan du genberegner formlerne i et regneark.

kkkkk Filhandlinger i regnearket

u Sådan oprettes en ny fil1. Tryk på 1(FILE)1(NEW) i tilstanden S • SHT.

• Nu åbnes en dialogboks, hvor du kan indtasteet filnavn.

2. Indtast op til otte tegn til regnearksfilensnavn, og tryk derefter på w.

• Nu vises et tomt regneark.

# Hvis det filnavn, du indtaster i trin 2, er navnetpå en regnearksfil, der allerede er gemt ihukommelsen, åbner lommeregneren dennefil i stedet for at oprette en ny.

20050301


u Sådan åbnes en fil1. Tryk på 1(FILE)2(OPEN) i tilstanden S • SHT.

• Nu åbnes en liste med eksisterenderegnearksfiler.

2. Brug f og c til at fremhæve navnet på den fil, du vil åbne.

3. Tryk på w.}

• Nu åbnes det regneark, du valgte i trin 2.

u Sådan slettes en fil1. Tryk på 1(FILE)2(OPEN) i tilstanden S • SHT.

• Nu åbnes en liste med eksisterende regnearksfiler.

2. Brug f og c til at fremhæve navnet på den fil, du vil slette.

3. Tryk på 1(DEL).

4. Når bekræftelsesmeddelelsen vises, trykker du på 1(Yes) for at slette filen eller på6(No) for at annullere sletningen uden at gøre noget.

5. Tryk på J for at returnere til regnearket fra fillisten.

# Hvis du sletter den åbne fil, lukkerlommeregneren automatisk densskærmbillede og genererer derefter

automatisk en ny fil med navnet "SHEET"og viser denne fils tomme regneark.

20050301


uSådan gemmes en fil under et nyt navn (Save As)1. Tryk på 1(FILE)3(SV • AS) i tilstanden S • SHT.

• Nu åbnes en dialogboks, hvor du kan indtaste et filnavn.

2. Indtast op til otte tegn til filnavnet, og tryk derefter på w.

kkkkkOm Auto Save

Tilstanden S • SHT har en Auto Save-funktion, der automatisk gemmer ændringer i enregnearksfil, når du redigerer den. Det betyder, at du ikke behøver at gemme manuelt.

kkkkkGenberegning af en formel

Brug følgende procedure til at genberegne formlerne i et regneark.

uSådan genudføres alle formlerne i et regnearkNår regnearket er vist, trykker du på 1(FILE)4(RECAL).

• Nu genudføres alle formlerne, og de opdaterede resultater vises i de relevante celler.

# Hvis der allerede er en fil med det filnavn,du indtaster i trin 2, vises der en meddelelse,hvor du bliver spurgt, om du vil overskriveden eksisterende fil med den nye.

Tryk på 1(Yes) for at overskrive deneksisterende fil med den nye eller 6(No) forat returnere til regnearket uden at gemme.

# Brug af Auto CalcNår du har valgt "On" for "Auto Calc" i visningenSetup (side 1-7-5), udføres alle formlerne i etregneark, og celleværdierne opdateresautomatisk, når regnearksfilen åbnes, nårregnearket redigeres osv. Standardindstillingenfor "Auto Calc" er "On" fra start.Formlerne i et regneark udføres ikke automatisk,hvis du har valgt "Off" for "Auto Calc".Her skal du trykke på 1(FILE)4(RECAL) for at genudføre formlerne ogopdatere celleværdierne, når du ønsker det.

# Udtrykkene i alle celler genberegnes, når "AutoCalc" er indstillet til "On". Det kan bevirke, atberegningen tager længere tid.

20050301

9-3-1Grundlæggende handlinger i regnearksvisning

9-3 Grundlæggende handlinger iregnearksvisning

I dette afsnit beskrives de grundlæggende procedurer for markering af celler og flytning afcellemarkøren i regnearket.

kkkkkCellemarkør

Cellemarkøren er den fremhævning, der viser den/de celle/-r, der er markeret i et regneark.

• Når en enkelt celle er markeret med cellemarkøren, viser redigeringsboksen (linjen overfunktionsmenuen nederst i regnearksvisningen) den pågældende celles indhold (værdi,formel osv.). Når flere celler er markeret med cellemarkøren, viser redigeringsboksen detmarkerede celleområde.

• Yderligere oplysninger om markering af celler finder du under "Markering af celler"(side 9-3-2).

kkkkk Flytning af cellemarkøren

Du kan flytte cellemarkøren med markørtasten eller med kommandoen JUMP.

u Sådan flyttes cellemarkøren med markørtastenNår en enkelt celle er markeret, kan du flytte cellemarkøren op, ned, til venstre eller til højremed markørtasten.

20050301

u Sådan flyttes cellemarkøren med kommandoen JUMP

For at flytte cellemarkøren til: Skal du gøre følgende:

En bestemt celle 1. Tryk på 2(EDIT)4(JUMP)1(GO).2. I dialogboksen "Go To Cell", som vises,

indtaster du navnet på destinationscellen(A1 til Z999)

3. Tryk på w.

Linje 1 i den aktuelle kolonne Tryk på 2(EDIT)4(JUMP)2(TOP↑).

Kolonne A i den aktuelle linje Tryk på 2(EDIT)4(JUMP)3(TOP←).

Nederste linje i den aktuelle kolonne Tryk på 2(EDIT)4(JUMP)4(BOT↓).

Kolonne Z i den aktuelle linje Tryk på 2(EDIT)4(JUMP)5(BOT→).

uAngivelse af cellemarkørbevægelse ved indtastning af celledataI den første standardopsætning flytter cellemarkøren ned til næste linje, når du trykker påw for at afslutte indtastningen i en regnearkscelle. Du kan bruge indstillingen "Move" iskærmbilledet Setup til at ændre dette til, at cellemarkøren flytter til højre, hvis du ønskerdet. Der er flere oplysninger i "1-7 Brug af skærmbilledet Setup".

kkkkkMarkering af celler

Før du udfører en handling i en celle, skal du markere den. Du kan markere en enkelt celle,et celleområde, alle cellerne i en række eller alle cellerne i regnearket.

u Sådan markeres en enkelt celleBrug markørtasterne eller kommandoen JUMP til at flytte cellemarkøren til denønskede celle.

• Der er flere oplysninger under "Flytning af cellemarkøren" (side 9-3-1).

# Funktionstastmenuen EDIT vises fortsat,når cellemarkøren er sprunget tildestinationscellen. Tryk på J for atvende tilbage til side 1 i funktionsmenuen.


20050301

u Sådan markeres en hel linjeNår cellemarkøren er placeret i en celle i kolonne A, trykker du på tasten d. Nu markereshele den linje, cellemarkøren er placeret i.

Hvis cellemarkøren f.eks. er placeret i celle A1, og du trykker på d, markeres hele linje 1(A1 til Z1). Redigeringsboksen viser "A1:Z1".


u Sådan markeres en hel kolonneNår cellemarkøren er placeret i en celle i linje 1, trykker du på tasten f. Nu markereshele den kolonne, cellemarkøren er placeret i.

Hvis cellemarkøren er placeret i celle A1, og du trykker på f, markeres hele kolonne 1(A1 til A999). Redigeringsboksen viser "A1:A999".

u Sådan markeres alle cellerne i et regnearkUdfør en af følgende to handlinger.

• Når alle cellerne i kolonne A er markeret, trykker du på d.

• Når alle cellerne i linje 1 er markeret, trykker du på f.

Når alle celler er markeret, viser redigeringsboksen filnavnet på det åbne regneark.

• I dette eksempel er regnearkets filnavn "SHEET".

20050301

u Sådan markeres et celleområde1. Flyt cellemarkøren til starten af det celleområde,

du vil markere.

2. Tryk på !i(CLIP).

• Nu ændres markøren fra fremhævning til enafgrænsning med en tyk linje.

• Når du flytter cellemarkøren, viserredigeringsboksen det markerede celleområde.

3. Brug markørtasterne til at flytte cellemarkørentil slutningen af det celleområde, du vil markere.

Markerede celler er fremhævet.

• Tryk på J, hvis du vil afbryde cellemarkeringen. Hvis du gør det, placeres cellemarkøreni slutningen af det markerede celleområde.


# Hvis du trykker på !i(CLIP), mensen hel linje er markeret, bliver linjenstartpunktet i markeringsområdet. Du kanbruge markørtasterne f og c til atmarkere flere linjer.

# Hvis du trykker på !i(CLIP), mensen hel kolonne er markeret, bliver kolonnenstartpunktet i markeringsområdet. Du kanbruge markørtasterne d og e til atmarkere flere kolonner.

20050301

9-4 Indtastning og redigering af celledataDette afsnit beskriver, hvordan du indtaster og redigerer formler, tekst og andre celledata iregnearket. Det beskrives også, hvordan du kopierer, indsætter og sletter celler.

Bemærk, at tilstanden S • SHT ikke understøtter data med komplekse tal.

kkkkkGrundlæggende indtastning af celledata

Du skal aktivere redigeringstilstanden for at kunne indtaste data i en celle. Du kan aktivereredigeringstilstanden på to forskellige måder, alt efter om du vil indtaste nye data ellerredigere de data, der allerede er i cellen.

Når du vil: Skal du:

Erstatte cellens aktuelle indhold med Markere cellen og derefter starte indtastningen.den nye indtastning.

Bevare cellens aktuelle indhold for at Få vist tabellen og trykke på 2(EDIT).kunne redigere det eller føje til det. 3(CELL). Rediger derefter cellens indhold.

9-4-1Indtastning og redigering af celledata

Normalt vises indholdet af de celler,hvor cellemarkøren er placeret, tilhøjre i redigeringsboksen (indtastningog redigering er slået fra).

I redigeringstilstand flytter celleind-holdet over til venstre for at vise, atindtastning og redigering er aktiveret.

⇒

20050301

u Sådan erstattes en celles aktuelle indhold med en ny indtastning1. Flyt cellemarkøren til den celle, du vil indtaste data i.

2. Indtast de ønskede data.Brug lommeregnerens taster til at indtaste værdier, matematiske udtryk eller tekst ogfunktionsmenuerne til at indtaste kommandoer.

• Lommeregneren aktiverer redigeringstilstanden, så snart du begynder at taste, så detindtastede vises langs venstre margen i redigeringsboksen.

• Indsætningsmarkøren er placeret ved denaktuelle indtastningsposition. Du kan flytteindsætningsmarkøren med venstre oghøjre markørtast.

Indsætningsmarkør

3. Når alt er, som du ønsker det, trykker du på w.

• Når du trykker på w, flytter cellemarkøren til den næste celle. Du kan angive, atden skal flytte til næste linje eller kolonne, med indstillingen "Move" i visningenSetup (side 1-7-5).

• Hvis "Auto Calc" er slået til (side 1-7-5), genberegnes alle formlerne i regnearket,når du trykker på w.

• Tryk på J, hvis du vil afbryde indtastningen. Celleindholdet bliver nu det sammesom før, du begyndte at indtaste data.

u Sådan redigeres en celles aktuelle indhold1. Flyt cellemarkøren til den celle, du vil redigere data i.

• Nu vises cellens indhold ved højre margen iredigeringsboksen.


20050301

2. Tryk på 2(EDIT)3(CELL).

• Nu aktiveres redigeringstilstanden. Det ses ved,at celleindholdet i redigeringsboksen nu erplaceret ved venstre margen. Indsætningsmarkørenvises også til venstre for det første tegn iredigeringsboksen.

3. Rediger dataene i redigeringsboksen.

4. Når alt er, som du ønsker det, trykker du på w.

• Hvis "Auto Calc" er slået til (side 1-7-5),genberegnes alle formlerne i regnearket, når du trykker på w.

• Tryk på J, hvis du vil afbryde indtastningen. Celleindholdet bliver nu det sammesom før, du begyndte at redigere det.

kkkkk Indtastning af en formel

En formel er et udtryk, som tilstanden S • SHT beregner og evaluerer, når du indtaster den,når data i tilknytning til formlen ændres osv.

En formel starter altid med et lighedstegn (=) og kan indeholde et eller flere affølgende elementer.

• Værdier

• Matematiske udtryk

• Cellereferencer

• Funktionskommandoer, der er indbygget i lommeregneren (side 2-4-1)

• S • SHT-tilstandskommandoer (side 9-5-1)

Hvis "Auto Calc" er slået til (side 1-7-5), beregnes formlerne dynamisk, når relateredeværdier ændres, og det seneste resultat vises altid i regnearket.

I det følgende vises et simpelt eksempel, hvor en formel i celle B5 beregner gennemsnittetaf værdierne i celle B1-B3.


20050301

u Eksempel på indtastning af formelI dette eksempel indtaster vi 60 i celle A1 og derefter følgende formler i de angivne celler:B1: =sin(A1), B2: =cos(A1), B3: =tan(A1), B4: =B1/B2

Vi viser også, at de værdier, B3 og B4 giver, er de samme, også hvis vi ændrer værdien i A1,så sin (x) ÷ cos (x) = tan (x) er sandt.

Bemærk!• I dette eksempel forudsættes det, at lommeregneren er konfigureret, som følger.

Indstillingen for "Move" i visningen Setup (side 1-7-5) er "Low" (første standard).Indstillingen for "Angle" i visningen Setup er "Deg".

• Dette eksempel anvender også cellereferencer. Yderligere oplysninger om cellereferencerfinder du på side 9-4-5.

u Sådan indtastes formler1. Flyt cellemarkøren til celle A1, og indtast gaw.

2. Flyt cellemarkøren til celle B1, og indtast følgende.!.(=)sav(A)bw

• Hvis du trykker på w, flytter cellemarkøren til celle B2.

3. Udfør følgende procedurer for at indtaste formlerne for celle B2-B4.

!.(=)cav(A)bw

!.(=)tav(A)bw

!.(=)al(B)b/al(B)cw

4. Flyt cellemarkøren til celle A1, og indtastdaw.

• Nu vises de opdaterede værdier i celle B1-B4, som er opnået ud fra en genberegningmed de nye værdier, du indtastede i celle A1. Da de værdier, B3 og B4 giver, er desamme, også hvis vi ændrer værdien i A1, er sin (x) ÷ cos (x) = tan (x) sandt.


20050301


kkkkkBrug af cellereferencer

En cellereference er et symbol, som henviser fra værdien i en celle, så den kan anvendes ien anden. Hvis du f.eks. indtaster "=A1+B1" i celle C2, lægger regnearksprogrammet denaktuelle værdi i celle A1 til den aktuelle værdi i celle B1 og viser resultatet i celle C2.

Der er to former for cellereferencer: relative og absolutte. Det er meget vigtigt, at du forstårforskellen mellem relative og absolutte cellereferencer. Ellers er det ikke sikkert, atregnearket giver de resultater, du forventer.

Relative cellereferencer

En relativ cellereference er en reference, som ændres efter, hvor den er placeret iregnearket. Cellereferencen "=A1" i celle C2, f.eks., er en reference til den celle, der erplaceret "to kolonner til venstre og en celle op" i forhold til den aktuelle celle (her C2).Hvis vi kopierer celle C2’s indhold og f.eks. indsætter det i celle D12, ændrescellereferencen automatisk til "=B11", fordi B11 er to kolonner til venstre og en celleoppe i forhold til celle D12.Husk, at relative cellereferencer altid ændres dynamisk på denne måde, når du flytterdem ved hjælp af kopiering og indsætning.

Vigtigt!Når du kopierer en relativ cellereference fra redigeringsboksen, kopieres den tilUdklipsholder som tekst og indsættes, "som den er", uden at blive ændret. Hvis "=A1" er icelle C2, og du kopierer "=A1" fra redigeringsboksen og f.eks. indsætter det i celle D12,bliver D12 også "=A1".

Absolutte cellereferencer

En absolut cellereference er en reference, som ikke ændrer sig, uanset hvor den erplaceret, og uanset hvor den kopieres eller flyttes hen. Du kan gøre både rækken ogkolonnen i en cellereference absolut, eller du kan nøjes med at gøre rækken ellerkolonnen i en cellereference absolut, som beskrevet nedenfor.

Denne cellereference: Gør dette:

$A$1 Refererer altid til kolonne A, række 1

$A1 Refererer altid til kolonne A, men rækken ændresdynamisk, når den flyttes, ligesom en relativ cellereference

$A$1 Refererer altid til række 1, men kolonnen ændresdynamisk, når den flyttes, ligesom en relativ cellereference

Lad os f.eks. sige, at der er en reference til celle A1 i celle C1. Følgende eksempel viser,hvad de respektive ovenstående cellereferencer bliver til, hvis celle C1’s indhold kopierestil celle D12.

$A$1 → $A$1$A1 → $A12$A$1 → B$1

20050301


kkkkkReference til en bestemt celle

Følgende procedure viser, hvordan du refererer til A1 (som indeholder værdien 3) og udførerberegningen A1 × 2.

u Sådan refereres der til en bestemt celle1. Flyt cellemarkøren til celle A2, og indtast!.(=).

2. Tryk på 1(GRAB).

• Dette aktiverer tilstanden Grab, ogfunktionsmenuen ændres til den nedenforbeskrevne funktion. Funktionsmenuen itilstanden Grab gør det nemmere at flyttemarkøren rundt i regnearket.

Hvis du vil flytte cellemarkøren til: Skal du trykke på denne tast:

En bestemt celle 2(GO)

Linje 1 i den aktuelle kolonne 3(TOP↑)

Kolonne A i den aktuelle linje 4(TOP←)

Nederste linje i den aktuelle kolonne 5(BOT↓)

Kolonne Z i den aktuelle linje 6(BOT→)

3. Tryk på f for at flytte cellemarkøren til celle A1.

4. Tryk på 1(SET).

• Dette indtaster referencen til celle A1.

# I stedet for at bruge kommandoen GRAB(1(GRAB) i trin 2) kan du også indtaste detnødvendige bogstav og tal manuelt, hvis duønsker det. I stedet for trin 2-4 i ovenstående

procedure kan du indtaste av(A)b for atindtaste "A1", hvis du ønsker det. Yderligereoplysninger finder du i "Eksempel på indtastningaf formel" (side 9-4-4).

20050301


5. Indtast derefter *c.

6. Tryk på w for at gemme formlen.

Resultat af A1 × 2

kkkkkReference til et celleområde

Du kan referere til et celleområde for at finde frem til summen af dem, gennemsnittet af dem osv.I følgende procedure indtastes en formel, som bestemmer summen af celle A6-B7 ogindtaster resultatet i celle A4. Denne procedure forudsætter, at celle A6-B7 alleredeindeholder nedenstående værdier.

uSådan refereres der til et celleområde1. Flyt cellemarkøren til celle A4, og indtast !.(=).

2. Udfør følgende tastehandling for at indsætte sumkommandoen.

5(CEL)5(Sum)

• "CellSum(" er en kommando i tilstanden S • SHT. Se "9-5 S • SHT-tilstandskommandoer"for at få yderligere oplysninger.

3. Tryk på J1(GRAB).

• Dette aktiverer tilstanden Grab.

4. Brug markørtasterne til at flytte cellemarkøren tilden første celle i det celleområde, du vil markere(A6 i dette eksempel).

A B6 1 27 3 4

20050901

20050301


5. Tryk på !i(CLIP).

• Nu ændres markøren fra fremhævning til enafgrænsning med en tyk linje.

6. Brug markørtasterne til at flytte cellemarkøren tilden sidste celle i det celleområde, du vil markere(B7 i dette eksempel).

• Du kan bruge funktionsmenutasterne 2 til 6 til at flytte cellemarkøren.De tilgængelige funktioner er beskrevet i trin 2 under "Sådan refereres der til enbestemt celle" (side 9-4-6).

7. Tryk på 1(SET) for at registrere celleområdet.

• Nu indtastes celleområdet (A6:B7).

8. Tryk på w for at gemme formlen.

# I stedet for at bruge kommandoen "CLIP"(!i(CLIP) i trin 5) til at markere etcelleområde kan du bruge kommandoen"GRAB" og kommandoen ":". Hvis du vilanvende denne metode, skal du udførefølgende trin i stedet for trin 3-7 iovenstående procedure.

3. Tryk på 1(GRAB) for at aktiveretilstanden Grab.

4. Flyt cellemarkøren til den første celle i området(A6), og tryk derefter på 1(SET).• Det afslutter tilstanden Grab og indtaster en

reference til celle A6.5. Tryk på 3(:).6. Tryk på 1(GRAB) for at aktivere tilstanden

Grab igen.7. Flyt cellemarkøren til den sidste celle i området

(B7), og tryk derefter på 1(SET).• Nu indtastes celleområdet (A6:B7).

Viser summen af værdierne i celle A6 til B7.

20050901

20050301


kkkkk Indtastning af det absolutte referencesymbol ($)

Du kan indtaste det absolutte referencesymbol ved den aktuelle markørposition ved attrykke på tasten 2($) i funktionsmenuen i redigeringstilstand. Der er flere oplysningerunder "Absolutte cellereferencer" (side 9-4-5).

u Sådan indtastes det absolutte referencesymbol○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indtastes =$A$1 i celle C1

1. Flyt cellemarkøren til celle C1, og indtast!.(=).

2. Tryk på 2($).

3. Tryk på 1(GRAB) for at aktivere tilstanden Grab, og flyt cellemarkøren til celle A1.

4. Tryk på 1(SET).

5. Tryk på tasten d for at flytte markøren hen tilvenstre for "1".

6. Tryk på 2($).

7. Tryk på w for at registrere formlen.

20050301


kkkkk Indtastning af en konstant

Hvis du indtaster et udtryk eller en værdi uden et lighedstegn (=) foran, kaldes det en"konstant", fordi værdien ikke påvirkes af noget uden for den celle, værdien eller udtrykketer placeret i.

Hvis du indtaster et matematisk udtryk som konstant, viser cellen resultatet af det.Fejlmeddelelsen "Syntax ERROR" vises, hvis der er anvendt en ufuldstændig eller forkertsyntaks i udtrykket, eller hvis resultatet er en liste eller en matrix.

Følgende tabel viser forskellige typer af konstanter og de resultater, de viser.

Konstant Vist resultat

2005 2005

7+3 10

sin 30 0,5

sin X+1 *1 1,5

AX *1*2 60

dim {1,2,3} 3

1=0 0

1>0 1

sin Syntax ERROR

{1,2,3} Syntax ERROR

*1Når variablen X tildeles værdien 30, ogvariablen A tildeles værdien 2.

*2En tegnstreng som AX behandles som en serie afvariable (side 2-2-1).

Hvis en tegnstreng skal behandles som tekst, skalden starte med anførselstegn (").

20050301


kkkkk Indtastning af tekst

En tekststreng, der starter med anførselstegn ("), behandles som tekst og vises, som den er.Anførselstegnet (") vises ikke som en del af teksten.

kkkkkGenerering af en talsekvens i et regneark

I det følgende kan du se, hvordan du genererer en talsekvens (samme procedure somkommandoen Seq på side 3-2-3) og automatisk indtaster resultatet i en serie celler startendemed den angivne celle.

u Sådan genereres en talsekvens i et regneark○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan genereres en talsekvens startende fra celle A1 medfølgende parametre

Funktion: f (x) = X2

Variabel: X

Startværdi: 1

Slutværdi: 15

Interval: 7

1. Flyt cellemarkøren til den celle, hvorfra den genererede sekvens skal indtastes.

2. Tryk på 2(EDIT)5(SEQ).

• Nu vises en dialogboks som den, der er vist hertil højre.

Det er den celle, du valgte i trin 1.

Du kan indtaste i alt 249 byte ud for Expr, Var, Start, End og Incre i dialogboksen Sequence.

Der kan vises op til seks tegn i cellen. Hvis der ikke er plads til teksten i encelle, løber den over i den næste celletil højre, når cellen til højre er tom.

20050301


3. Indtast de punkter, der skal til for at generere sekvensen.

• Det følgende beskriver de punkter, du skal indtaste.

Punkt Beskrivelse

Expr Funktion f(x) til generering af sekvensen

Var Navn på variablen i funktionen f(x)Selvom en funktion kun har én variabel, skal navnet defineres her.

Start Startværdien (Start), slutværdien (End) og pitchen (Incre) for de værdier,som er tildelt den variabel, der er angivet med VarHvis du f.eks. angiver Start: 1, End: 15 og Incre: 7, genereres der ensekvens ved at tildele variablen følgende værdier: 1, 8, 15.

• Brug markørtasterne f og c til at flytte mellem punkterne, og indtast denødvendige data for hvert punkt. Det følgende viser, hvordan skærmbilledet skal seud, når du har indtastet de nødvendige data i dette eksempel.

4. Når du har indtastet data for alle punkter, skal dutrykke på tasten 6(EXE) eller w.

• Det indsætter værdierne i den genereredesekvens i regnearket startende med den celle,du valgte i trin 1.

End

Incre

# Hvis en celle i det celleområde, hvorsekvensværdierne indtastes, alleredeindeholder data, erstattes de eksisterendedata med sekvensværdierne.

# Sekvensværdierne indtastes i celler linjevis ellerkolonnevis afhængigt af indstillingen for "Move"i visningen Setup. Den første standardindstillinger linjevis (top til bund). Der er flere oplysningeri "1-7 Brug af skærmbilledet Setup".

20050301

kkkkkUdfyldning af et celleområde med det samme indhold

Du kan bruge følgende procedure til at udfylde et celleområde med den samme formel,det samme udtryk, den samme værdi eller den samme tekst.

u Sådan udfyldes et celleområde med det samme indhold○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan bruges kommandoen "FILL" til at udfylde celle A2-B3 medformlen = A1+1

Cellenavnet A1 i formlen er en relativ cellereference. Det betyder, at formlener = A1+1 i celle A2, = A2+1 i celle A3 osv.I dette eksempel forudsættes det, at 1 allerede er indtastet i A1, og 2 erindtastet i celle B1.

1. Marker celleområdet fra A2 til B3.

• Der er flere oplysninger under "Sådan markeres et celleområde" (side 9-3-4).

2. Tryk på 2(EDIT)6(g)1(FILL).

• Nu vises dialogboksen Fill.

Det er det celleområde, du valgte i trin 1.

3. Mens linjen "Formula" er fremhævet, indtaster du det indhold, du vil udfylde cellerne idet markerede område med.

• Her indtaster vi "=A1+1".


20050301

4. Tryk på w.

5. Tryk på 6(EXE) eller tasten w.

• Det udfører kommandoen "FILL" og udfylder detangivne celleområde med det angivne indhold.

Cellereferencen A1 er en relativ reference. Følgende illustration viser de formler, der rentfaktisk indsættes i hver celle.


# Hvis en celle i et markeret celleområdeallerede indeholder data, erstatter de nyeudfyldningsdata de eksisterende data.

A B2 =A1+1 =B1+13 =A2+1 =B2+1

20050301


kkkkkKlipning og kopiering

Du kan bruge procedurerne i denne sektion til at klippe dataene et sted i et regneark ogindsætte dem et andet sted. Du kan klippe indholdet af en enkelt celle eller et celleområde.

u Sådan påvirker klipning og kopiering cellereferencerneVed klipning og kopiering gælder der særlige regler for, hvordan cellereferencerne(side 9-4-5) i de klippede og indsatte celler håndteres. Der er faktisk to forskellige sætregler, som dækker følgende to forhold.

• Når celler i det klippede område refererer til celler uden for det klippede område

• Når celler i det klippede område refererer til celler inden for det klippede område

• Når en celle i det klippede område refererer til en celle uden for det klippede område

Her behandles alle cellereferencer som absolutte cellereferencer, uanset hvilken type derent faktisk er (absolutte eller relative).

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Lad os sige, at vi har et regneark med følgende data:A1: 4, B1: =A1+1, C1: =B1+2.

Klip B1:C1 (venstre skærmbillede), og indsæt dataene i B2:C2(højre skærmbillede).

Da udtrykket i celle B1 refererer til celle A1, som er uden for det klippedeområde (B1:C1), indsættes A1-referencen uændret (ligesom en absolutcellereference) i celle C2.

⇒

20050301

• Når en celle i det klippede område refererer til en celle inden for det klippede område

Her behandles alle cellereferencer som relative cellereferencer, uanset hvilken type derent faktisk er (absolutte eller relative).

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Lad os sige, at vi har et regneark med følgende data:A1: 4, B1: =A1+1, C1: = $B$1+2.

Klip B1:C1 (venstre skærmbillede), og indsæt dataene i B2:C2(højre skærmbillede).

Da udtrykket i celle C1 refererer til celle B1, som også er inden for detklippede område (B1:C1), ændres referencen $B$1 til $B$2 (ligesom enrelativ cellereference), når det indsættes i celle C2, selvom det er enabsolut cellereference.

u Sådan klippes og indsættes regnearksdata1. Marker den/de celle/-r, du vil klippe.

• Der er flere oplysninger under "Sådan markeres en enkelt celle" (side 9-3-2) og"Sådan markeres et celleområde" (side 9-3-4).

2. Tryk på 2(EDIT)1(CUT).

• Det markerer dataene og aktiverer indsætningstilstanden, og funktionsmenuen 1ændres til (PASTE).

• Du kan afslutte indsætningstilstanden når som helst under de følgende trin ved attrykke på J.


# Der er flere oplysninger om absolutte ogrelative cellereferencer under "Brug afcellereferencer" på side 9-4-5.

⇒

20050301

3. Brug markørtasterne til at flytte cellemarkøren til den celle, du vil indsætte dataene fra.

• Hvis du markerede et celleområde i trin 1, bliver den celle, du markerer medcellemarkøren, den øverste venstre celle i indsætningsområdet. Hvis du klippercelleområdet A1:B2 og placerer cellemarkøren i celle C1, indsættes cellerne i C1:D2.

4. Tryk på 1(PASTE).

• Det fjerner dataene fra den/de celle/-r, du markerede i trin 1, og indsætter dem på detsted, du valgte i trin 3.

kkkkkKlipning og indsætning

Du kan bruge procedurerne i denne sektion til at kopiere dataene et sted i et regneark ogindsætte dem et andet sted. Du kan kopiere indholdet af en enkelt celle eller et celleområde.Når du kopierer data, kan du indsætte dem flere gange forskellige steder.

u Sådan kopieres og indsættes regnearksdata1. Marker den/de celle/-r, du vil kopiere.

• Der er flere oplysninger under "Sådan markeres en enkelt celle" (side 9-3-2) og"Sådan markeres et celleområde" (side 9-3-4).

2. Tryk på 2(EDIT)2(COPY).

• Det markerer dataene og aktiverer indsætningstilstanden, og funktionsmenuen 1ændres til (PASTE).

• Du kan afslutte indsætningstilstanden når som helst under de følgende trin ved attrykke på J.


# Hvis en celle i indsætningsområdet alleredeindeholder data, erstattes de eksisterendedata med de indsatte data.

# Hvis de indsatte data indeholder en formel,genudføres formlen altid, når du indsætterden. Det gælder, uanset om funktionen"Auto Calc" i visningen Setup (side 1-7-5)er slået til eller fra.

# Hvis der er nogen relative cellereferenceri de data, du indsætter, håndteres de ioverensstemmelse med standardreglerne forrelative cellereferencer. Der er flere oplysningerunder "Relative cellereferencer" (side 9-4-5).

20050301

3. Brug markørtasterne til at flytte cellemarkøren til den celle, du vil indsætte dataene fra.

• Hvis du markerede et celleområde i trin 1, bliver den celle, du markerer medcellemarkøren, den øverste venstre celle i indsætningsområdet. Hvis du kopierercelleområdet A1:B2 og placerer cellemarkøren i celle C1, indsættes cellerne i C1:D2.

4. Tryk på 1(PASTE).

• Det indsætter dataene fra den/de celle/-r, du markerede i trin 1, på det sted, du valgtei trin 3.

5. Lommeregneren forbliver i indsætningstilstand, så du kan gentage trin 3 og 4 ogindsætte de samme data andre steder, hvis du ønsker det.

6. Når du har indsat dataene de ønskede steder, trykker du på J for at afslutteindsætningstilstanden.


# Hvis en celle i indsætningsområdet alleredeindeholder data, erstattes de eksisterendedata med de indsatte data.

# Hvis en kopiering eller indtastning bevirker,at en relativ cellereference bliver ugyldig,erstattes den ugyldige reference med "?" i dencelle, den indsættes i. Lad os f.eks. sige, at dukopierer indholdet af celle A3 (=A1+A2) ogindsætter det i celle B2.

Når den relative cellereference A1 i A3 (hvilket irealiteten betyder "to celler op") indsættes i celleB2, bliver den ugyldig, fordi der ikke er nogencelle to celler op i forhold til celle B2. Derforændres cellereferencen til "B?", når denindsættes i celle B2, og "ERROR" vises i stedetfor indholdet i celle B2.

# Hvis du har valgt "On" for "Auto Calc" ivisningen Setup (side 1-7-5), vises "ERROR",så snart dataene er indsat. Hvis "Auto Calc" erslået fra, udføres cellens indhold ikke, når detindsættes, så destinationscellen (B2) viser desamme data som den oprindelige kildecelle(A3), indtil regnearket genberegnes ogopdateres.

⇓

20050301

kkkkk Sortering af regnearksdata

Regnearksdataene kan sorteres kolonnevis eller linjevis. Du kan vælge stigende ellerfaldende sortering.

Vigtigt!• Du kan kun sortere, når det markerede celleområde kun indeholder konstanter.

u Sådan sorteres regnearksdata1. Marker den serie celler i en række eller kolonne, som du vil sortere.

• Der er flere oplysninger under "Sådan markeres et celleområde" (side 9-3-4).

2. Brug funktionsmenuen til at vælge den ønskede sorteringstype.

Stigende: 2(EDIT)6(g)2(SRT•A)

Faldende: 2(EDIT)6(g)3(SRT•D)

• Når du vælger en sorteringstype, sorteres dataene.

kkkkk Sletning og indsætning af celler

Du kan slette en enkelt celle eller en hel linje eller kolonne. Du kan også indsætte en tomlinje eller kolonne, når du har behov for det.

u Sådan slettes en hel linje eller kolonne1. Marker en eller flere celler i den/de linje/-r eller kolonne/-r, du vil slette.


# Datasortering understøttes kun for en enkeltlinje eller en enkelt kolonne med data. Hvisdu forsøger at udføre en sortering, når der ermarkeret flere linjer eller kolonner, vises"Range ERROR".

# Fejlmeddelelsen "Syntax ERROR" vises, hvisde data, du forsøger at sortere, indeholder enformel eller tekst.

Denne cellemarkering kan brugestil at slette linje 1 og 2 eller kolonneA og B.

Du kan også markere hele denlinje eller kolonne, der skal slettes.Hvis du trykker på 3(DEL) itrin 2 nedenfor, slettes hele linjeneller kolonnen straks, uden atundermenuen DEL vises.

2. Tryk på 3(DEL) for at få vist undermenuen DEL.

20050301

3. Brug undermenuen DEL til at udføre den ønskede handling.

Skal du trykkeNår du vil: på denne tast:

Slette hele rækken/alle rækkerne med de markerede celler ogflytte alt nedenfor opad.

1(ROW)

Slette hele kolonnen/alle kolonnerne med de markerede cellerog flytte alt til højre mod venstre.

2(COL)

• Tryk på J i stedet for en funktionstast, hvis du vil afslutte undermenuen DEL udenat slette noget.

uSådan slettes alle cellerne i et regneark1. Tryk på 3(DEL)3(ALL).

2. Når bekræftelsesmeddelelsen vises, trykker du på 1(Yes) for at slette dataene ellerpå 6(No) for at afbryde sletningen uden at slette noget.

• Når du har slettet alle data, vises det tomme regneark med cellemarkøren i celle A1.


⇒

⇒

20050301

u Sådan indsættes linjer eller kolonner med tomme celler1. Marker en eller flere celler for at angive, hvor mange linjer eller kolonner du vil indsætte.

• Markeringsreglerne er de samme som for sletning af linjer og kolonner. Der er flereoplysninger i trin 1 under "Sådan slettes en hel linje eller kolonne" (side 9-4-19).

2. Tryk på 4(INS) for at få vist undermenuen INS.

3. Brug undermenuen INS til at udføre den ønskede handling.

Når du vil: Skal du trykkepå denne tast:

Indsætte det samme antal rækker, som er markeret,over de markerede rækker.

1(ROW)

Indsætte det samme antal kolonner, som er markeret,over de markerede kolonner.

2(COL)

• Tryk på J i stedet for en funktionstast, hvis du vil afslutte undermenuen INS udenat indsætte noget.

• Der vises en fejlmeddelelse (Range ERROR), hvis en indsætning af linjer ellerkolonner bevirker, at de aktuelle celler går ud over området A1:Z999.

kkkkk Sletning af celleindhold

Udfør følgende procedure, når du vil slette indholdet af nogle bestemte celler.

u Sådan slettes celleindhold1. Marker den/de celle/-r, hvis indhold du vil slette.

2. Tryk på 5(CLR).

• Dette sletter indholdet af de markerede celler.


⇒

⇒

20050301

9-5 S • SHT-tilstandskommandoerDette afsnit beskriver, hvordan kommandoerne i tilstanden S • SHT anvendes.

u Sådan indtastes en S • SHT-tilstandskommando1. Marker de celler, hvor du vil indtaste formlen med S • SHT-tilstandskommandoen.

2. Tryk på 2(EDIT)3(CELL) eller !.(=) for at aktivere redigeringstilstanden.

• 2(EDIT)3(CELL) kan bruges, hvis den markerede celle allerede indeholder data.

3. Tryk på funktionstasten til den kommando, du vil indtaste.

CellIf( (Betingelse) 4(If) Side 9-5-2

CellMin( (Minimum af celler) 5(CEL)1(Min) Side 9-5-2

CellMax( (Maksimum af celler) 5(CEL)2(Max) Side 9-5-3

CellMean( (Gennemsnit af celler) 5(CEL)3(Mean) Side 9-5-3

CellMedian( (Median af celler) 5(CEL)4(Med) Side 9-5-3

CellSum( (Sum af celler) 5(CEL)5(Sum) Side 9-5-4

CellProd( (Produkt af celler) 5(CEL)6(Prod) Side 9-5-4

4. Indtast de øvrige parametre.

• Hvilke andre parametre, du skal indtaste, afhænger af den anvendte kommando.Der er flere oplysninger under "Liste over S • SHT-tilstandskommandoer" på side 9-5-2.

9-5-1S • SHT-tilstandskommandoer

Sådan indtaster dudenne kommando:

Skal du trykke pådenne tast:

Flereoplysninger:

20050301

kkkkk Liste over S • SHT-tilstandskommandoer

I dette afsnit beskrives de enkelte kommandoers funktion og syntaks nærmere, og der givespraktiske eksempler på, hvordan de anvendes. Bemærk, at du kan udelade alt, hvad derstår i kantede parenteser ([ ]), i syntaksen til den enkelte kommando.

uuuuu CellIf(Funktion: Returnerer udtryk 1, når ligningen eller uligheden er sand, og udtryk 2,

når den er falsk.

Syntaks: CellIf(ligning, udtryk 1, udtryk 2 [ ) ]

CellIf(ulighed, udtryk 1, udtryk 2 [ ) ]

Eksempel: Hvis værdien i celle A1 er større end værdien i celle B1, indtastes værdien afcelle A1 i celle A2. Ellers indtastes værdien af B1 i celle A2.

uuuuu CellMin(Funktion: Returnerer den mindste værdi i det angivne celleområde.

Syntaks: CellMin( startcelle : slutcelle [ ) ]

Eksempel: Find den laveste værdi i den blok, hvis øverste venstre hjørne er placeret i A3,og hvis nederste højre hjørne er placeret i C5, og indtast resultatet i celle A1:


20050301

uuuuu CellMax(Funktion: Returnerer den største værdi i det angivne celleområde.

Syntaks: CellMax( startcelle : slutcelle [ ) ]

Eksempel: Find den største værdi i den blok, hvis øverste venstre hjørne er placeret i A3,og hvis nederste højre hjørne er placeret i C5, og indtast resultatet i celle A1:

uuuuu CellMean(Funktion: Returnerer gennemsnittet af værdierne i det angivne celleområde.

Syntaks: CellMean( startcelle : slutcelle [ ) ]

Eksempel: Find gennemsnittet af værdierne i den blok, hvis øverste venstre hjørne erplaceret i A3, og hvis nederste højre hjørne er placeret i C5, og indtastresultatet i celle A1:

uuuuu CellMedian(Funktion: Returnerer medianen af værdierne i det angivne celleområde.

Syntaks: CellMedian( startcelle : slutcelle [ ) ]

Eksempel: Find medianen af værdierne i den blok, hvis øverste venstre hjørne erplaceret i A3, og hvis nederste højre hjørne er placeret i C5, og indtastresultatet i celle A1:


20050301

uuuuu CellSum(Funktion: Returnerer summen af værdierne i det angivne celleområde.

Syntaks: CellSum( startcelle : slutcelle [ ) ]

Eksempel: Find summen af værdierne i den blok, hvis øverste venstre hjørne er placereti A3, og hvis nederste højre hjørne er placeret i C5, og indtast resultatet icelle A1:

uuuuu CellProd(Funktion: Returnerer produktet af værdierne i det angivne celleområde.

Syntaks: CellProd( startcelle : slutcelle [ ) ]

Eksempel: Find produktet af værdierne i celle B3-B5, og indtast resultatet i celle A1:


20050301

9-6-1Statistiske grafer

9-6 Statistiske graferDette afsnit beskriver, hvordan du tegner grafer over dataene i et regneark.

kkkkkOversigt

Med undtagelse af markeringen af de data, der skal tegnes grafer over, er grafhandlingernei tilstanden S • SHT grundlæggende de samme som i tilstanden STAT. I dette afsnitbeskrives forskellene mellem graffunktionerne i tilstanden S • SHT og tilstanden STAT.

kkkkkBrug af grafmenuen

Tryk på 6(g)1(GRPH) for at få vist undermenuen GRPH.

Funktionerne i undermenuen GRPH er de samme som dem, der vises, når du trykker på1(GRPH) i listeeditoren i tilstanden STAT. I det følgende beskrives de enkelte funktioner,og hvor du kan læse mere om dem.

Tast Beskrivelse Her er flere oplysninger:

“Ændring af grafparametre”(side 6-1-2)

“2. Tegn/tegn-ikke-status”(side 6-1-4)

“1. Generellegrafindstillinger”(side 6-1-2)“Konfigurering afgrafparameterindstillinger”(side 9-6-2)

Tegner en graf i overensstemmelse medStatGraph1-indstillingerne (se 6(SET)nedenfor).



Viser et skærmbillede, hvor du kan vælgegrafparameteropsætningen (StatGraph1,StatGraph2 eller StatGraph3). Du kanogså bruge skærmbilledet til at angivesamtidig tegning af flere grafer.

Viser et skærmbillede, hvor du kankonfigurere grafparameterindstillinger(data, der skal tegnes en graf for, graftypeosv.). På indstillingsskærmen kan dukonfigurere separate indstillinger forStatGraph1, StatGraph2 og StatGraph3.

Funktionerne for funktionsmenutast 1 til 4 er grundlæggende de samme som ifunktionsmenuen i tilstanden STAT. Nogle af funktionerne i den menu, der vises, når dutrykker på 6(SET) her, er forskellige fra dem, der vises, når du trykker på 6(SET) itilstanden STAT. Du kan finde nærmere oplysninger om forskellene under "Konfigurering afgrafparameterindstillinger" på side 9-6-2.

1(GPH1)

2(GPH2)

3(GPH3)

4(SEL)

6(SET)

20050301


kkkkkKonfigurering af grafparameterindstillinger

Når du trykker på 6(SET) i undermenuen GRPH, vises et grafindstillingsskærmbillede somdet, der er vist nedenfor.

I tilstanden STAT kan du tegne grafer over data, der er indtastet med listeeditoren. I tilstandenS • SHT kan du tegne grafer over data, som er indtastet i regnearkscellerne. Derfor erformålet med grafindstillingerne i tilstanden S • SHT at markere celleområdet med de data,der skal tegnes en graf over. Formålet med indstillingerne i tilstanden STAT er derimod atangive nummeret på den liste (liste 1 til liste 26), hvor de data, der skal tegnes en graf for,er placeret.

Det følgende beskriver de regnearksgrafindstillinger, du kan konfigurere igrafindstillingsskærmbilledet.

u XCellRange (område x-aksedataceller)• {Cell} … {de angivne celleområdedata svarer til x-aksedataene}

u XCellRange (område x-aksedataceller)• {Cell} … {de angivne celleområdedata svarer til y-aksedata}

u Frequency (antal gange, en værdi forekommer)• {1} … {angiver 1 som hyppigheden af værdierne i de celleområder, som er angivet med

XCellRange og YCellRange}

• {Cell} … {celleområde, som angiver hyppigheden for hver celle, der er angivet medXCellRange og YCellRange}Hvis XCellRange = A3:A5, YCellRange = B3:B5 og Frequency = C3:C5, bliverhyppigheden af A3 og B3 værdien i C3, hyppigheden af A4 og B4 bliver C4 osv.

Du kan finde oplysninger om andre indstillinger under "1. Generelle grafindstillinger"på side 6-1-2.

20050301


kkkkk Tegning af grafer over statistiske data

Det følgende viser et konkret eksempel på, hvordan du kan tegne en graf over statistiskedata i tilstanden S • SHT. Du kan også se en beskrivelse af forskellige metoder til at angivedet celleområde, der indeholder grafdataene.

u Sådan tegnes en graf over statistiske data○ ○ ○ ○ ○

Eksempel: Indtast følgende data i et regneark, og tegn derefter et punktdiagram.

1. Indtast de statistiske data i et regneark.

• Her indtaster vi ovenstående data icelleområdet A1:B5.

2. Marker de celleområder, du vil tegne grafer over.

• Her markerer vi området A1:B5.

3. Tryk på 6(g)1(GRPH) for at få vist undermenuen GRPH.

4. Tryk på 6(SET).

• Nu vises skærmbilledet med StatGraph1-indstillinger. Den første kolonne af celler, dumarkerede i trin 2, vises for XCellRange, mensden anden kolonne vises for YCellRange.

• Du kan ændre indstillingerne for XCellRange og YCellRange manuelt, hvis du ønskerdet. Du kan finde yderligere oplysninger under "Konfigurering af områdeindstillingerfor grafdataceller" (side 9-6-5).

A 155B 165

Højde23

25.5C 180 27D 185 28E 170 25

Skostørrelse

20050301


5. Konfigurer grafopsætningsindstillingerne.

• Du kan finde oplysninger om, hvordan du konfigurerer indstillingerne Graph Typeog Mark Type under "1. Generelle grafindstillinger" på side 6-1-2, "6-2 Beregningog tegning af en graf for statistiske data med én variabel" og "6-3 Beregning ogtegning af en graf for statistiske data med to variable".

• Du kan finde yderligere oplysninger om konfigurering af indstillingen Frequency under"Konfigurering af indstillingen Frequency" (side 9-6-6).

6. Når alle indstillinger er, som de skal være, trykker du på J for at forladegrafindstillingsskærmbilledet.

7. Tryk på 1(GPH1).

• Nu tegnes en graf i overensstemmelsemed StatGraph1-indstillingerne.

20050301


kkkkkKonfigurering af områdeindstillinger for grafdataceller

XCellRange- og YCellRange-indstillingerne i grafindstillingsvisningen konfigureresautomatisk i overensstemmelse med de celler, du har valgt i regnearket. Du kan brugenedenstående procedure til at ændre disse indstillinger manuelt, hvis du ønsker det.Bemærk, at de automatiske XCellRange- og YCellRange-indstillinger altid angiver enserie linjer i en specifik kolonne. Med manuelle indstillinger kan du angive en serie linjeri en specifik kolonne eller en serie kolonner i en specifik linje.

u Sådan ændres XCellRange- og YCellRange-indstillingerne manuelt1. Tryk på 6(SET) i undermenuen GRPH for at få vist grafindstillingsskærmbilledet.

2. Brug markørtasterne f og c til at flyttemarkøren til XCellRange.

3. Tryk på 1(CELL), eller indtast noget.

• Når du trykker på 1(CELL), vises den aktuelle XCellRange-indstilling (A3:A5 i detteeksempel) med en indsætningsmarkør, så du kan redigere den.

• Hvis du indtaster noget, erstattes den aktuelle celleområdeindstilling med det,du indtaster.

• Funktionsmenuen ændres til kolon (:).

4. Indtast eller rediger celleområdet.

• Tryk på 1(:) for at indtaste kolonet.

5. Når XCellRange-indstillingen er, som den skal være, trykker du på Jc for at flyttetil YCellRange-indstillingen og udfører derefter trin 3-4 for at konfigurere indstillingen.

6. Når alle indstillinger er, som de skal være, trykker du på J.

20050301


kkkkkKonfigurering af indstillingen Frequency

Hyppigheden er en værdi, der angiver, hvor mange gange hvert statistiske dataelement ergentaget. Værdien 1 er den første standardindstilling for denne indstilling. Med denneindstilling er hvert dataelement (x) eller datapar (x, y) repræsenteret som et punkt på grafen.

Er der store datamængder, og du afsætter et punkt pr. dataelement (x) eller datapar (x, y),kan grafen blive overfyldt og svær at læse. Hvis det sker, kan du angive en hyppighedsværdifor hvert dataelement. Det vil reducere antallet af afsatte punkter for de meget hyppigedataelementer og gøre det lettere at læse grafen.

u Sådan angives hyppigheden af hvert dataelement1. Indtast hyppighedsværdierne i regnearket.

• I dette eksempel indtaster du hyppighedsværdiernefor eksempeldataene på side 9-6-3.

Kolonnen Frequency (C)

2. Tryk på 6(SET) i undermenuen GRPH for at få vist grafindstillingsskærmbilledet.

3. Brug markørtasterne f og c til at flytte markøren til Frequency.

4. Tryk på 2(CELL).

• Nu kan du indtaste et celleområde for indstillingen Frequency. Funktionsmenuenændres til kolon (:).

5. Indtast det celleområde, som angiver hyppighederne (C1:C5 i dette eksempel).

• Tryk på 1(:) for at indtaste kolonet (:).

6. Når indstillingen er, som den skal være, trykker du på J.

20050301

9-7-1Brug af funktionen CALC

9-7 Brug af funktionen CALCDette afsnit beskriver, hvordan CALC-funktionen anvendes til at udføre statistiskeberegninger på regnearksdata.

kkkkkOversigt

Med undtagelse af datamarkeringen er de statistiske beregningshandlinger, du kan bruge itilstandenS • SHT, grundlæggende de samme som i tilstanden STAT. I dette afsnit beskrives forskellenemellem de statistiske beregningsfunktioner i tilstanden S • SHT og tilstandenSTAT.

u Visning af undermenuen CALCTryk på 6(g)2(CALC) for at få vist undermenuen CALC.

Funktionerne i undermenuen CALC er de samme som dem, der vises, når du trykker på2(CALC) i listeeditoren i tilstanden STAT. I det følgende beskrives de enkelte funktioner,og hvor du kan læse mere om dem.

Tast Beskrivelse Her er flere oplysninger:

1(1VAR)

2(2VAR)

3(REG)

6(SET)

Funktionerne for funktionsmenutast 1 til 3 er grundlæggende de samme som ifunktionsmenuen i tilstanden STAT. De indstillinger, du kan konfigurere med 6(SET),er anderledes end dem, du kan konfigurere i tilstanden STAT.

Tryk på denne tast for at udføre statistiskeberegninger med én variabel.

Tryk på denne tast for at udføre statistiskeberegninger med to variable.

Tryk på denne tast for at udføreregressionsberegninger.

Viser et skærmbillede, hvor du kan angivedata, der skal anvendes til de statistiskeberegninger, ved at trykke på 1(1VAR),2(2VAR) og 3(REG).

“Statistiske beregninger medén variabel” (side 6-4-2)

“Statistiske beregninger medto variable” (side 6-4-2)

“Regressionsberegninger”(side 6-4-3)

“Konfigurering af indstillingerfor statistiske beregningsdata”(side 9-7-2)

20050301


kkkkkKonfigurering af indstillinger for statistiske beregningsdata

Hvis du vil udføre en statistisk beregning i tilstanden S • SHT, skal du indtaste dataene iregnearket og definere det celleområde, hvor dataene er placeret som statistiskeberegningsceller. Hvis du vil definere statistiske beregningsceller, skal du trykke på 6(SET)i undermenuen CALC og nedenstående indstillingsskærmbillede.

Nedenfor kan du se en beskrivelse af elementerne i dette skærmbillede.

u 1Var XCell (x-variabelcelleområde for statistiske beregninger med én variabel)• {Cell} … {angiver celleområdet med x-variabelværdier for statistiske beregninger med

én variabel}

u 1Var Freq (værdihyppighed)• {1} … {angiver 1 som hyppigheden af værdierne i det celleområde, som er angivet med

1Var XCell}

• {Cell} … {celleområde, som angiver hyppigheden for hver celle, der er angivet med1Var XCell}

u 2Var XCell (x-variabelcelleområde for statistiske beregninger med to variable)• {Cell} … {angiver celleområdet med x-variabelværdier for statistiske beregninger med

to variable}

u 2Var YCell (y-variabelcelleområde for statistiske beregninger med to variable)• {Cell} … {angiver celleområdet med y-variabelværdier for statistiske beregninger med

to variable}

u 2Var Freq (værdihyppighed)• {1} … {angiver 1 som hyppigheden af værdierne i det celleområde, som er angivet med

2Var XCell og 2Var YCell}

• {Cell} … {celleområde, som angiver hyppigheden for hver celle, der er angivet med2Var XCell og 2Var YCell}

20050301


kkkkkUdførelse af en statistisk beregning

Det følgende viser et konkret eksempel på, hvordan du udfører en statistisk beregning itilstanden S • SHT.

u Sådan udføres en statistisk beregning○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan indtastes nedenstående data i et regneark, og derefter udføresstatistiske beregninger og regressionsberegninger med to variable

1. Indtast de statistiske data i et regneark.

• Her indtaster vi data i området A1:B5 og hyppighedsværdierne i området C1:C5.

2. Marker det celleområde, hvor du indtastede dataene (A1:B5).

3. Tryk på 6(g)2(CALC) for at få vist undermenuen CALC.

4. Tryk på 6(SET) for at få vist indstillingsskærmbilledet for statistiske beregninger.

• Den første kolonne med celler, som du markerede i trin 2, vises for 1Var XCell, mensden anden kolonne vises for 2Var YCell.

• Du kan ændre celleområderne manuelt med de samme procedurer som forindstillingerne for tegning af grafer for celleområder. Se "Sådan ændres XCellRange-og YCellRange-indstillingerne manuelt" (side 9-6-5) for at få flere oplysninger.

5. Brug markørtasterne f og c til at flytte markøren til 2Var Freq.

6. Tryk på 2(CELL).

• Nu kan du indtaste et celleområde for indstillingen Frequency. Funktionsmenuenændres til kolon (:).

7. Indtast celleværdierne for hyppighedsværdierne (C1:C5).

• Tryk på 1(:) for at indtaste kolonet (:).

8. Når alle indstillinger er, som de skal være, trykker du på w.

A 155B 165

Højde23

25.5C 180 27D 185 28E 170 25

Skostørrelse12213

Frekvens

20050301


9. Tryk på J2(2VAR).

• Det viser resultatlisten for statistiske beregningermed to variable. Du kan bruge markørtasterne opog ned til at rulle i resultatvisningen.

• Du kan finde yderligere oplysninger om, hvad værdierne i resultatvisningen betyder,under "Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med to variable" påside 6-3-11.

10. Tryk på J3(REG)1(X).

• Det viser de lineære regressionskoefficienter forde oprindelige data.

• Du kan finde yderligere oplysninger om, hvad koefficientværdierne i denne visningbetyder, under "Lineær regressionsgraf" på side 6-3-6.

11. Tryk på J for at returnere til regnearksvisningen.

20050301

9-8-1Brug af hukommelsen i tilstanden S • SHT

9-8 Brug af hukommelsen i tilstanden S • SHTI dette afsnit kan du læse, hvordan du gemmer regnearksdata i hukommelsen, og hvordandu indtaster dataene fra hukommelsen i et regneark.

kkkkk Lagring af regnearksdata

Du kan tildele regnearksdata en variabel eller gemme dem i listehukommelsen,filhukommelsen eller matematikhukommelsen.

kkkkk Tildeling af regnearksdata til en variabel

Du kan benytte følgende procedure til at tildele indholdet af en enkelt celle til en variabel(A til Z, r eller θ ).

u Sådan tildeles indholdet af en celle til en variabel1. Flyt cellemarkøren til den celle, hvis data du vil tildele til en variabel.

2. Tryk på 6(g)3(STO)1(VAR).

• Indstillingen "Cell" viser navnet på den celle,du har valgt i trin 1.

3. Tryk på c for at flytte markøren til "Var Name".

4. Indtast variabelnavnet (A til Z, r eller θ ), og tryk derefter på w.

5. Tryk på 6(EXE) eller på tasten w for at tildele dataene til variablen.

• Hvis den valgte variabel har tilknyttet data, erstatter de nye data de eksisterende data.

# Når du gemmer en celle, der indeholder enformel, gemmer du beregningsresultatet.Det gælder for alle hukommelsestyper.

# Hvis den markerede celle er tom, indeholder tekst,eller har vist ERROR for sig, opstår der en fejl, nårdu udfører trin 5 i ovenstående procedure.

20050301


kkkkk Lagring af regnearksdata i listehukommelsen

Du kan bruge følgende procedure til at markere en serie celler i en bestemt kolonne ellerrække og gemme dataene i listehukommelsen (liste 1 til liste 26).

u Sådan gemmes indholdet af et celleområde i listehukommelsen1. Marker det celleområde, hvis data du vil gemme i listehukommelsen.

• Du kan markere en serie celler i en kolonne eller i en linje. Hvis du markerer en andenkonfiguration af celler, opstår der en fejl.

2. Tryk på 6(g)3(STO)2(LIST).

• Indstillingen "Cell Range" viser navnet på detcelleområde, du har markeret i trin 1.

3. Tryk på c for at flytte markøren til "List [1~26]".

4. Indtast et listenummer mellem 1 og 26, og tryk derefter på w.

5. Tryk på 6(EXE) eller på tasten w for at gemme dataene i listehukommelsen.

• Hvis den valgte listehukommelse har tilknyttet data, erstatter de nye data deeksisterende data.

kkkkk Lagring af regnearksdata i filhukommelsen

Du kan bruge følgende procedure til at markere et celleområde og gemme dataene ifilhukommelsen (fil 1 til fil 6). Dataene gemmes sekventielt fra venstre mod højre, linje forlinje, og hver kolonne gemmes som en filhukommelsesliste (liste 1 til liste 26).

I det følgende kan du se, hvordan regnearksdataene i området A1:C3 gemmes i fil 6.

# Værdien i en celle, der er tom, indeholder tekst,eller der er vist ERROR for den, ændres til 0,når du udfører trin 5 i ovenstående procedure.

⇒

Regneark Filhukommelse

File6List2 List3List1

2 315 648 97

20050301


u Sådan gemmes indholdet af et celleområde i filhukommelsen1. Marker det celleområde, hvis data du vil gemme i filhukommelsen.

2. Tryk på 6(g)3(STO)3(FILE).

• Indstillingen "Cell Range" viser navnet på detcelleområde, du har markeret i trin 1.

3. Tryk på c for at flytte markøren til "File [1~6]".

4. Indtast et filnummer mellem 1 og 6, og tryk derefter på w.

5. Tryk på 6(EXE) eller på tasten w for at gemme dataene i filhukommelsen.

• Hvis den valgte filhukommelse allerede har tilknyttet data, erstatter de nye data deeksisterende data.

kkkkk Lagring af regnearksdata i matematikhukommelsen

Du kan bruge følgende procedure til at gemme indholdet af et celleområde imatematikhukommelsen (A til Z).

u Sådan gemmes indholdet af et celleområde i matematikhukommelsen1. Marker det celleområde, hvis data du vil gemme i matematikhukommelsen.

2. Tryk på 6(g)3(STO)4(MAT).

• Indstillingen "Cell Range" viser det celleområde,du har markeret i trin 1.

3. Tryk på c for at flytte markøren til "Mat Name".

4. Indtast navnet på den matematikhukommelse (A til Z), hvor du vil gemme dataene.

5. Tryk på 6(EXE) eller på tasten w for at gemme dataene i matematikhukommelsen.

• Hvis den valgte matematikhukommelse allerede har tilknyttet data, erstatter de nyedata de eksisterende data.

# Værdien i en celle, der er tom, indeholder tekst,eller der er vist ERROR for den, ændres til 0,når du udfører trin 5 i ovenstående procedure.

20050301

kkkkk Fremkaldelse af data fra hukommelse

Procedurerne i denne sektion forklarer, hvordan dataene kaldes frem fra liste-, fil- ogmatematikhukommelsen og indsættes i et regneark startende i en specifik celle. De forklarerogså, hvordan du anvender variable i regnearkskonstanter og formler.

Bemærk!Når du kalder data frem fra liste-, fil- eller matematikhukommelsen, opstår der en fejl,hvis de data, der er kaldt frem, løber uden for det tilladte område i området (A1:Z999).Hvis du f.eks. kalder en matrix på 2 linjer og 4 kolonner frem fra matematikhukommelsenstartende fra regnearkscelle X2, løber matrixen uden for regnearksområdet som vistnedenfor, og der opstår en fejl.Ovenstående gælder også, når du indsætter data i regnearket.

kkkkk Fremkaldelse af data fra listehukommelse

Brug proceduren i denne sektion til at vælge en listehukommelse (liste 1 til liste 26), ogindtast den i regnearket. Dataene indtastes i celler enten linjevis eller kolonnevis afhængigtaf indstillingen for "Move" i visningen Setup.

Bemærk!Den første standardindstilling for "Move" er linjevis dataindtastning (top til bund). Hvis du viludføre kolonnevis indtastning (venstre til højre), skal du ændre indstillingen for "Move". Der erflere oplysninger i "1-7 Brug af skærmbilledet Setup".

u Sådan kaldes data frem fra en listehukommelse til et regneark1. Marker det første celleområde i regnearket, hvor de fremkaldte data skal indtastes.

2. Tryk på 6(g)4(RCL)1(LIST) for at få vist en data fremkaldelsesvisning, somligner nedenstående visning.

• Indstillingen "1st Cell" viser navnet på den celle,du har valgt i trin 1.

3. Indtast listenummeret (1 til 26) på den listehukommelse, hvis data du vil kalde frem,og tryk derefter på w.

4. Tryk på 6(EXE) eller tasten w for at kalde dataene frem.


Område, der kræves afmatrixen (skraveret), kørerud over regnearket, så deropstår en fejl.

20050301

u Sådan kaldes data frem fra en filhukommelse til et regneark1. Marker det øverste celleområde i regnearket, hvor de fremkaldte data skal indtastes.

2. Tryk på 6(g)4(RCL)2(FILE) for at få vist en datafremkaldelsesvisning, som lignernedenstående visning.


3. Indtast filnummeret (1 til 6) på den filhukommelse, hvis data du vil kalde frem, og trykderefter på w.


u Sådan kaldes data frem fra en matematikhukommelse til et regneark1. Marker det øverste celleområde i regnearket, hvor de fremkaldte data skal indtastes.

2. Tryk på 6(g)4(RCL)3(MAT) for at få vist en datafremkaldelsesvisning, som lignernedenstående visning.


3. Indtast navnet (A til Z) på den matematikhukommelse, hvis data du vil kalde frem, ogtryk derefter på w.


u Sådan anvendes en variabel i et regnearkDu kan medtage variabelnavne (A til Z) i konstanter eller formler, du indtaster i regneark-sceller. Når du gør det, kaldes den værdi, der aktuelt er knyttet til den pågældendevariabel, frem.

Hvis værdien 1 er knyttet til variablen A, og 2 er knyttet til variablen B, og du indtaster =A+Bi celle A1, vises værdien 3 i celle A1.


20050301

eActivityEn eActivity er både et dokumentationsværktøj og en studenternotesbog.En lærer kan anvende en eActivity som dokumentationsværktøjog oprette elektroniske eksempler og øvelser med forklarendetekst, matematiske udtryk, grafer og tabeller.eActivities giver også studerende et værktøj til at gå i dybden medproblemer, dokumentere det, de har lært, og løse problemer ved atindtaste noter og til at dele det, de har lært, ved at gemme deresarbejde i en fil.

10-1 Oversigt over eActivity10-2 Arbejde med eActivity-filer

10-3 Indtastning og redigering af eActivity-fildata10-4 Brug af Matrix Editor og listeeditoren

10-5 eActivitys visning af anvendt filhukommelse

Kapitel

10

20050301

10-1 Oversigt over eActivityMed eActivity kan du indtaste og redigere tekst, matematiske udtryk og programdata oggemme det indtastede i en fil kaldet en "eActivity".

kkkkkBrug af tilstanden e • ACT

Vælg ikonet e • ACT i hovedmenuen.

• Nu vises et skærmbillede med en filliste som vist nedenfor.

kkkkk Fillistevisningens funktionsmenu

I det følgende beskrives funktionerne i fillistens funktionsmenu.

• {OPEN} ... {åbner den eActivity-fil eller –mappe, som er markeret på fillisten}

• {NEW} ... {opretter en ny eActivity-fil}

• {DEL} ... {sletter den eActivity-file, som er markeret på fillisten}

• {SRC} ... {starter en filsøgning}

• {SD}/{SMEM} ... {ændrer hukommelsesområdet} (f.eks. kun 9860G SD)Når fillisten viser lagerhukommelsesindhold, er menuen for dennefunktionstast "SD" (til skift til SD-kortindhold). Når SD-kortindholdet er vist,er funktionstastmenuen "SMEM" (til skift til lagerhukommelsesindhold).

10-1-1Oversigt over eActivity

Når der ikke er gemt nogenfiler i tilstanden e • ACT

Når der er gemt filer itilstanden e • ACT

# Når der ikke er nogen eActivity-filer,vises kun funktionstasterne 2(NEW)og6(SD/SMEM).

# Der kræves 128 KB ledig lagerhukommelse ellermere for at åbne tilstanden e • ACT første gang.Fejlmeddelelsen Memory ERROR vises, hvisder ikke er tilstrækkeligt med ledig hukommelse.

20050301

kkkkk Funktionsmenuen i arbejdsområdevisningen

Når du åbner en eActivity-fil, vises en arbejdsområdevisning med eActivitys aktuelle indhold.

Nedenstående eksempel viser de elementer, eActivity-arbejdsområdet består af. Bemærk,at ikke hele eActivity’en kan vises på én gang. Den kraftige streg i eksemplet viser, hvad deraktuelt er vist, mens den svagere streg viser den del af eActivity’en, der ikke er vist. Du kanse hele eActivity’en ved at rulle skærmens indhold op og ned.Du kan bruge arbejdsområdevisningen til at indsætte tekst, formler, programdatastrips ogandre data i en eActivity.


Arbejdsområdets funktionsmenu afhænger af, hvilken linje (eller strip) der er markeret.

Tekstlinjer

Matematiklinjer

Strip

Stoplinje

20050301

kkkkk Funktionsmenuen Text Line

• {FILE} … {viser undermenuen FILE}

• {SAVE} … {gemmer den fil, du er i gang med at redigere, og overskriver den tidligere(uredigerede) version}

• {SV • AS} … {gemmer den fil, du er i gang med at redigere, under et nyt navn (Save As)}

• {OPT} … {optimerer den ubrugte plads på lagerhukommelsen eller et SD-kort}Der er flere oplysninger under "Optimering af lagerhukommelsen ellerSD-korthukommelsen" (side 12-7-17).

• {CAPA} … {viser størrelsen på den åbne eActivity-fil, og hvor meget hukommelse der ertilgængelig for den aktuelle fil}

• {STRP} … {indsætter en strip}

• {TEXT} … {ændrer den aktuelle linje fra en tekstlinje til en matematisk linje}

• {CHAR} … {viser et skærmbillede, hvor du kan vælge forskellige matematiske symboler,specielle symboler og accentuerede tegn}

• {A↔a} … {skifter mellem indtastning med store og små bogstaver}Denne funktion er kun tilgængelig under alfaindtastning (side 1-1-3)

• {JUMP} … {viser undermenuen JUMP}

• {TOP} … {flytter markøren til toppen af filen}

• {BTM} … {flytter markøren til bunden af filen}

• {DEL • L} … {sletter den markerede linje eller den linje, markøren er placeret i}

• {INS} … {viser en indsæt-undermenu til indsætning af en nye linje over den markeredelinje eller den linje, markøren er placeret i}

• {TEXT} … {indsætter en tekstlinje}

• {CALC} … {indsætter en matematiklinje}

• {STOP} … {indsætter en stoplinje}

• {MATH} … {viser en MATH-menu til direkte indtastning af matricer ogmatematiske funktioner}Yderligere oplysninger finder du i "Brug af menuen MATH" (side 1-3-10).

• {'MAT} … {viser Matrix Editor (side 2-8-2)}

• {'LIST} … {viser listeeditoren (side 6-1-1)}


20050301

kkkkk Funktionsmenuen Math Line og Stop Line

• {FILE} … Samme som {FILE} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).

• {STRP} … Samme som {STRP} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).

• {TEXT} … {ændrer den aktuelle linje fra en matematiklinje til en tekstlinje}

• {MATH} … {viser en MATH-menu til direkte indtastning af matricer ogmatematiske funktioner}Yderligere oplysninger finder du i "Brug af menuen MATH" (side 1-3-10).

• {INS} … Samme som {INS} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).

• {JUMP} … Samme som {JUMP} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).

• {DEL • L} … {sletter den markerede linje eller den linje, markøren er placeret i}Bemærk, at når du sletter en matematiklinje, slettes både det indtastedeudtryk og resultatet.




20050301


kkkkk Funktionsmenuen Strip

• {FILE} … Samme som {FILE} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3)undtagen {SIZE}.

• {SIZE} … {viser størrelsen på den markerede strip eller den strip, markøren er placeret i}

• {STRP} … Samme som {STRP} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).

• {INS} … {indsætter en ny linje over den markerede strip}

• {TEXT} … {indsætter en tekstlinje}

• {CALC} … {indsætter en matematiklinje}

• {STOP} … {indsætter en stoplinje}

• {CHAR} … Samme som {CHAR} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).

• {A↔a} … Samme som {A↔a} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).

• {JUMP} … Samme som {JUMP} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).

• {DEL • L} … {sletter den markerede strip eller den strip, markøren er placeret i}



kkkkkGrundlæggende filhandlinger i eActivity

Denne sektion giver en oversigt over følgende eActivity-handlinger.

• Oprettelse af en ny eActivity-fil

• Indtastning af tekst, numeriske udtryk, strips og andre data

• Adgang til programmer fra en strip og anvendelse til programmets skærmbillede

• Lagring af en eActivity-fil

Denne oversigt forklares med følgende eksempelproblem:

• Løs 2x2 + x – 3 = 0 (uddrag rødderne af y = 2x2 + x – 3).

• Tegn grafen for y = 2x2 + x – 3, og bekræft ovenstående løsning.

• Brug G-SLV til at uddrage rødderne i grafvisningen.

20050301


1. Åbn tilstanden • ACT fra hovedmenuen.

2. Opret en ny eActivity-fil.

1. Tryk på 2(NEW).

2. I den viste dialogboks indtaster du et navn på op til otte tegn eActivity-filen ogtrykker påw.

• Nu vises et tomt arbejdsområde med en tekstlinjemarkør (til indtastning af tekstlinje).

Tekstlinjemarkør

3. Brug tekstlinjeindtastningen til at indtaste kommentarer, oplysninger om eActivity-problemet osv.

1. Her indtaster vi den tekst, der er vist nedenfor.

• Bemærk, at en tekstlinje ikke udfører nogen automatisk tekstombrydning, så du skalindtaste de ønskede linjeskift manuelt ved at trykke på w.

2. Når al den ønskede tekst er indtastet, trykker du på w.

• Nu flytter markøren fra enden af teksten til starten af den næste tekstlinje.

4. Brug matematiklinjer til at indtaste udtrykket (2x2 + x – 3 = 0) og løse det.

I dette eksempel benytter vi funktionen Solve og konfigurerer den med følgende indstillinger.

Første anslåede værdi: 0Nedre grænseværdi: 0Øvre grænseværdi: 10

Du kan finde yderligere oplysninger om Solve-funktionen på side 8-6-9.

1. Tryk først på 3(TEXT) for at skifte tilen matematiklinje.

Matematiklinjemarkør

20050301


2. Angiv Solve-beregningen, og indtast funktionen.

AK4(CALC)1(Solve)

cvx+v-d,

3. Indtast den første anslåede værdi, den nedre grænseværdi og den øvre grænseværdi.

a,a,ba)

4. Tryk på w for at løse for x.

• Nu vises løsningen (x = 1), og markøren flyttes tilstarten af den næste linje.

5. Tryk på J to gange for at lukke menuen Option (OPTN).

5. Indsæt nu en Graph-strip i eActivity’en for at tegne en graf.

1. Tryk på 2(STRP).

• Nu vises en dialogboks med en liste overstrips, du kan indsætte.

2. Vælg "Graph" på listen, og tryk på w.

• Nu indsættes en Graph-strip, og du kanindtaste en titel.

3. Indtast en titel til listen ("Graph draw" i detteeksempel), og tryk på w.

• Nu registreres titlen, og strippen fremhæves.

20050301


6. Tegn grafen for udtrykket ved hjælp af Graph-strippen.

1. Når Graph-strippen "Graph draw", som du oprettede i trin 5, er markeret, trykkerdu på w.

• Nu vises en grafvisning.

2. Tryk på !6(G↔T) for at få vist Graph Editor-visningen.

3. Indtast den funktion (y = 2x2 + x – 3), du vil tegne en graf for, i linje Y1.

4. Tryk på 6(DRAW) for at tegne grafen for funktionen.

• Nu vises en grafvisning. Da grafen skærer x-aksen i –1,5 og 1, kan vi konkludere, atden løsning (x = 1), vi fandt i trin 4, er gyldig. Værdien –1,5 var ikke inkluderet somløsning, fordi vi angav en nedre grænseværdi på 0.

• Den graf, vi har tegnet her, gemmes i den strip, vi oprettede i trin 5.

5. Tryk på !a(') for at returnere til eActivity-arbejdsområdevisningen.

7. Brug G-SLV til at uddrage rødderne i grafvisningen.

1. Marker den Graph-strip, vi oprettede i trin 5, og tryk derefter på w.

• Nu vises grafvisningen, og den graf, vi tegnede i trin 6, tegnes.

2. Brug G-SLV til at uddrage rødderne af y = 2x2 + x – 3.

!5(G-SLV)1(ROOT) .... (Uddrager den første rod).

e ......................................... (Uddrager den næste rod).

• Du kan finde yderligere oplysninger om G-SLV-funktionen på side 5-11-9.


8. Gem eActivity-filen.

• Tryk på 1(FILE)1(SAVE) for at gemme filen. Nu gemmes den fil, du er ved atredigere, og erstatter den tidligere gemte version (hvis du tidligere har gemt den).

20050301

10-2 Arbejde med eActivity-filerI denne sektion beskrives de forskellige filhandlinger, du kan udføre fra eActivitys fillistevisning.

k Valg af et hukommelsesområde for at få vist filerne i det

Når du trykker på funktionstasten 6, skifter eActivity-listen mellem lagerhukommelse og detSD-kort, der sidder i SD-kortslottet.

Når funktionstastmenuen for 6 er “SD”, betyder det, at lagerhukommelsen er vist.Når menuen er “SMEM”, betyder det, at SD-kortfilerne er vist.

k Filhandlinger i eActivity

u Sådan oprettes en ny fil1. Når fillisten er vist, kan du bruge funktionstasten 6 til at vælge det hukommelses-

område (lagerhukommelse eller SD-kort), hvor du vil oprette den nye fil.

• Hvis eActivitys arbejdsområdevisning er vist, trykker du på tasten J for at få vistfillisten. Udfør derefter trin 1.

2. Hvis du vil oprette filen i en bestemt mappe, skal du bruge f og c til at fremhæveden ønskede mappe og derefter trykke på 1(OPEN) eller w.

10-2-1Arbejde med eActivity-filer

Fillisten i lagerhukommelsen Fillisten i SD-kortet

Mappenavn

20050301

• Du behøver ikke at åbne en mappe, hvis du vil oprette en ny fil i lagerhukommelsenseller SD-kortets rodmappe.

• Du kan finde yderligere oplysninger om, hvordan du opretter en ny mappe, i“Oprettelse af en mappe i lagerhukommelsen eller på et SD-kort” (Side 12-7-5).

3. Tryk på 2(NEW).

• Nu åbnes en dialogboks, hvor du kan indtasteet filnavn.

4. Indtast et eActivity-filnavn på op til otte tegn,og tryk derefter på w.

• Nu vises den tomme arbejdsområdevisning.

• Følgende tegn kan bruges i et filnavn:A-Z, {, }, ’, ~, 0-9

u Sådan åbnes en fil1. Når fillisten er vist, kan du bruge funktionstasten 6 til at vælge det hukommelses-

område (lagerhukommelse eller SD-kort), hvor den fil, du vil åbne, ligger.

2. Hvis den fil, du vil åbne, er i en mappe, skal du bruge f og c til at fremhævemappen og derefter trykke på 1(OPEN) eller w.

3. Brug f og c til at fremhæve den fil, du vil åbne, og tryk derefter på 1(OPEN)eller w*1.

• Nu åbnes filen.


*1Hvis der opstår en hukommelsesfejl i trin 3, skaldu slette indholdet af hentningshukommelsenog dataene i Udklipsholder eller forsøge at flyttedataene til computerens harddisk eller et SD-kort.

Markør

20050301

u Sådan slettes en fil1. Når fillisten er vist, kan du bruge funktionstasten 6 til at vælge det hukommelses-

område (lagerhukommelse eller SD-kort), hvor den fil, du vil slette, ligger.

2. Hvis den fil, du vil slette, er i en mappe, skal du bruge f og c til at fremhævemappen og derefter trykke på 1(OPEN) eller w.

3. Brug f og c til at fremhæve den fil, du vilslette, og tryk derefter på 3(DEL).

4. Når bekræftelsesmeddelelsen vises, trykker du på 1(Yes) for at slette filen eller på6(No) for at annullere sletningen uden at gøre noget.

u Sådan søges der efter en fil1. Tryk på 4(SRC), mens fillisten er vist.

• Nu åbnes en dialogboks til filsøgning.

2. Indtast en del af eller hele navnet på den fil, du vil finde.

• Bemærk, at der søges på tegnene i filnavnet fra venstre mod højre. Det betyder, athvis du indtaster “IT” her, bliver navne som ITXX, ITABC og IT123 fundet, mens navnesom XXIT og ABITC ikke bliver fundet.

3. Tryk på w.

• Hvis et filnavn, der svarer til den tekst, duindtaster i trin 2, findes, vises navnetfremhævet på fillisten.

• Meddelelsen “Not Found” vises, hvis der ikke findes nogen filer, der opfyldersøgekriterierne. Tryk på tasten J for at lukke meddelelsesdialogboksen.


20050301

10-3 Indtastning og redigering afeActivity-fildata

Følgende eksempel viser, hvilke typer eActivity-fildata du kan indtaste og redigere.

10-3-1Indtastning og redigering af eActivity-fildata

Tekstlinje

En tekstlinje kan anvendes til at indtaste tegn, tal og udtryk som tekst, der ikke skal udføres.

Matematiklinjer

Med matematiklinjer kan du udføre beregninger i en eActivity. Når du indtaster et matematiskudtryk, vises resultatet højrejusteret i den næste linje. Du kan udføre de samme handlingersom i tilstanden RUN • MAT, når “Math” er valgt som indtastningstilstand.

Stoplinje

En stoplinje kan anvendes til at stoppe beregningen ved et bestemt punkt.

Strip

En strip kan anvendes til at integrere data fra Graph, Conics Graph, Spreadsheet og andreprogrammer i en eActivity. Der er også en Notes-strip, som kan bruges til at indsætte data fraNotes, som er eActivitys teksteditor.

Stoplinje

Tekstlinjer

Matematiklinjer

Strip

20050301

kkkkkNavigering i eActivitys arbejdsområdevisning

u Sådan rulles der lodret i eActivitys arbejdsområdevisningDu kan rulle linje for linje eller skærmbillede for skærmbillede i arbejdsområdevisningen.

• Når du trykker på f, mens markøren er placeret i den øverste linje i arbejdsområde-visningen, ruller du en linje opad. Hvis du trykker på c, mens markøren er placeret iden nederste linje, ruller du en linje nedad.

• Tryk på !f eller !c, hvis du vil rulle et skærmbillede ad gangen.

u Sådan springes der til toppen eller bunden af eActivitysarbejdsområdevisning• Tryk på 6(g)1(JUMP)1(TOP) for at springe til toppen af skærmbilledet.

• Tryk på 6(g)1(JUMP)2(BTM) for at springe til bunden af skærmbilledet.

kkkkkBrug af en tekstlinje

En tekstlinje kan anvendes til at indtaste tegn, tal og udtryk som tekst, der ikke skal udføres.

u Sådan indtastes der i en tekstlinje1. Konverter den linje, markøren er placeret i, til en tekstlinje, eller indsæt en ny tekstlinje i

eActivitys arbejdsområdevisning.

• “Sådan ændres den aktuelle linje til en tekstlinje” (side 10-3-3)

• “Sådan indsættes en tekstlinje” (side 10-3-3)

2. Indtast den ønskede tekst eller det ønskede udtryk i tekstlinjen.

• “Indtastning og redigering af tekstlinjes indhold” (side 10-3-4)


20050301


u Sådan ændres den aktuelle linje til en tekstlinje1. Kontroller menuen til funktionstasten 3 i eActivitys arbejdsområdevisning.

• Hvis 3-tastmenuen er “TEXT”, betyder det, at den aktuelle linje allerede er entekstlinje. Er det tilfældet, kan du indtaste tekst i linjen uden at udføre trin 2 nedenfor.

• Hvis 3-tastmenuen er “CALC”, betyder det, at den aktuelle linje er en matematiklinje.Udfør trin 2 nedenfor for at ændre den til en tekstlinje.

2. Tryk på 3(CALC) for at ændre matematiklinjen til en tekstlinje.

• Du kan ikke anvende ovenstående procedure til at ændre en tekstlinje, når en strip ermarkeret. Her skal du udføre proceduren under “Sådan indsættes en tekstlinje” eller flyttemarkøren til en linje, der ikke er en strip.

u Sådan indsættes en tekstlinje

Hvis du vil indsætte en tekstlinje,når markøren er placeret her:

I en tekstlinje 6(g)3(INS)1(TEXT)

I en matematiklinje 5(INS)1(TEXT)

I en strip 3(INS)1(TEXT)

Tekstlinjen indsættes over den linje eller strip, markøren er placeret i.

Tekstlinjemarkør

3-tastmenuen bliver “TEXT”.

Skal du udføre denne handling:

20050301


u Indtastning og redigering af tekstlinjes indhold• Du kan indtaste tekst på op til 255 byte i en tekstlinje. Der vises rullepile (]') til venstre

og højre for tekstlinjen, så du kan se, at der er mere tekst, der ikke er plads til at få vist itekstlinjen. Når der vises rullepile, kan du bruge dem til at rulle teksten.

• Funktionstasten 5(A↔a) skifter mellem indtastning af store og små bogstaver. Dennefunktion er kun tilgængelig under alfaindtastning (side 1-1-3). Tekstlinjemarkøren er “ ”,når indtastning af store bogstaver er valgt, og “ ”, når indtastning af små bogstaver er valgt.

• Du kan indsætte et linjeskift i en tekstlinje ved at trykke på w. Bemærk, at der ikke ernoget visningssymbol for linjeskiftet.

• Du kan fjerne al teksten i den linje, markøren er placeret i, ved at trykke på tasten A.

kBrug af matematiklinjer

I en matematiklinje kan du indtaste en beregning i en eActivity-fil og derefter udføre desamme beregninger, du anvender i tilstanden RUN • MAT, når “Math” er valgt somindtastningstilstand. Matematiklinjer består altid af to dele: Et indtastet udtryk og et resultat.

eActivity-beregninger er forskellige fra RUN • MAT-beregninger som beskrevet nedenfor.

• Når du indtaster et matematisk udtryk i en eActivity, skifter indtastningstilstanden (side1-3-8) altid til “Math”, uanset hvilken indtastningstilstand der er valgt i lommeregneren.

• Du kan indtaste stoplinjer i en eActivity.

# Når du indtaster et matematisk udtryk ien tekstlinje, skifter indtastningstilstanden(side 1-3-8) altid til “Math”, uanset hvilkenindtastningstilstand der er valgt ilommeregneren.

# Hvis du trykker på 6(g)4(MATH), visesundermenuen MATH. Du kan bruge denne menutil direkte indtastning af matricer, differentialer,integraler osv. Yderligere oplysninger omindtastning ved hjælp af MATH-menuen finderdu i “Brug af menuen MATH” (side 1-3-10).

# De matematiske udtryk, du indtaster i entekstlinje, udføres ikke.

20050301


u Sådan indtastes en beregningsformel i en eActivity1. Konverter den linje, markøren er placeret i, til en matematiklinje, eller indsæt en ny

matematiklinje i eActivitys arbejdsområdevisning.

• “Sådan ændres den aktuelle linje til en matematiklinje” nedenfor

• “Sådan indsættes en matematiklinje” (side 10-3-6)

2. Indtast udtrykket.

Eksempel: s$!E(π)cg

• “Indtastning og redigering af matematiklinjesindhold” (side 10-3-6)

3. Tryk på w for at få resultatet af beregningen.

u Sådan ændres den aktuelle linje til en matematiklinje1. Kontroller menuen til funktionstasten 3 i eActivitys arbejdsområdevisning.

• Hvis 3-tastmenuen er “CALC”, betyder det, at den aktuelle linje allerede er enmatematiklinje. Er det tilfældet, kan du indtaste et udtryk i linjen uden at udføretrin 2 nedenfor.

• Hvis 3-tastmenuen er “TEXT”, betyder det, at den aktuelle linje er en tekstlinje.Udfør trin 2 nedenfor for at ændre den til en matematiklinje.

2. Tryk på 3(TEXT) for at ændre tekstlinjen til en matematiklinje.

# Du kan ikke anvende ovenstående proceduretil at ændre en matematiklinje, når en strip ermarkeret. Her skal du udføre

proceduren under “Sådan indsættes enmatematiklinje” eller flytte markøren til en linje,der ikke er en strip.



Nu ændres 3-tastmenuen til “CALC”.

20070101

20050301


u Sådan indsættes en matematiklinje

Hvis du vil indsætte en matematiklinje,når markøren er placeret her:

I en matematiklinje 5(INS)2(CALC)

I en tekstlinje 6(g)3(INS)2(CALC)

I en strip 3(INS)2(CALC)

Matematiklinjen indsættes over den linje eller strip, markøren er placeret i.

u Indtastning og redigering af matematiklinjes indholdDu kan indtaste og redigere en matematiklinjes indhold med de samme procedurer som itilstanden RUN • MAT, mens “Math” er valgt som indtastningstilstand (i visningen Setup).

kBrug af stoplinjer

Når du ændrer udtrykket i en matematiklinje i en eActivity med mere end én matematiklinjeog trykker på w, genberegnes alle matematiklinjerne.

Genberegningen kan tage nogen tid, hvis der er mange matematiklinjer, eller hvismatematiklinjerne indeholder komplekse beregninger.

Hvis du vil undgå at skulle vente på, at alle udtrykkene genberegnes, hver gang du foretageren ændring, kan du indsætte en stoplinje under den/de matematiklinje/-r, du er ved atredigere. Når du derefter trykker på w, genberegner lommeregneren matematiklinjerne optil stoplinjen og stopper derefter automatisk.

u Sådan indsættes en stoplinje

Hvis du vil indsætte en stoplinje,når markøren er placeret her:

I en matematiklinje 5(INS)3(STOP)

I en tekstlinje 6(g)3(INS)3(STOP)

I en strip 3(INS)3(STOP)

Stoplinjen indsættes over den linje eller strip, markøren er placeret i.



20050301


u Eksempel på stoplinjeNedenstående illustration viser, hvordan du kan bruge stoplinjer til at gruppere beregningstrin.

A: Hvis du indsætter en værdi (her ) for θ i udtrykket i linje 1, udføres (sinθ )2 + (cosθ)2

i linje 3, og resultatet vises i linje 4 (1). Når du indsætter en værdi i linje 1 i dette eksempelog trykker på w, fremkommer resultatet af 1.Hvis vi ville teste forskellige værdier for θ uden at genberegne alle matematiklinjerneunder den, kunne vi indsætte en stoplinje på det sted, som er vist ovenfor. Når vi derefterændrer værdien af θ og trykker på w, genberegner lommeregneren (sinθ)2 + (cosθ)2 ogstopper derefter.

B: Disse matematiklinjer er ikke nødvendige for at teste forskellige værdier for θ.

A

B

π6

20050301

k Indsætning af en strip

En strip kan anvendes til at integrere data fra Graph, Conics Graph, Spreadsheet og andreprogrammer i en eActivity. Bemærk, at kun én programvisning (Graph-visningen eller GraphEditor-visningen i tilfælde af GRAPH-tilstandsdata) kan anvendes i hver strip.

En strip består af et titelfelt til venstre og et visningsnavnefelt til højre.

Når du bruger tasten f og c til at flytte markøren til en strip og derefter trykker på w,vises den relevante programvisning.

De data, der anvendes til at udføre handlinger i en programvisning, der kaldes fra en strip(funktioner til tegning af grafer osv.), gemmes i strippens datahukommelse. Derfor er de data,der er gemt i strippen, altid tilgængelige, når du kalder programmet derfra, eller når du flytterstrippen til et andet program.


# Selvom et program fylder hele skærmbilledet,når du kalder det fra en strip, kører eActivitystadig i baggrunden. Det er vigtigt at huske på,at alle handlinger, du udfører i programmet,er eActivity-handlinger.

# De data, du indtaster i en programvisning,der kaldes fra en datastrip, gemmes idatastrippens datahukommelse, ikke ien programdatafil.

# Separate data gemmes i hver strips data-hukommelse, så hvis du opretter flere strips,der er knyttet til den samme programvisning,giver programvisningen for hver strip sineegne unikke resultater.

TitelfeltDu kan indtaste en striptitelpå op til 16 tegn.

VisningsnavnefeltDet er navnet på den visning,strippen indeholder.

20050301

u Sådan indsættes en strip1. Flyt markøren til det sted, hvor du vil

indsætte strippen.

2. Tryk på 2(STRP).

• Nu vises en dialogboks med en liste overstrips, du kan indsætte.

3. Brug f og c til at fremhæve navnet på strippen for den datatype, du vil integrere.

Når du vil integrere denne type data: Vælg denne striptype:

RUN • MAT-tilstandens beregningsvisning Run (Math)*1

GRAPH-tilstandens Graph-visning Graf

GRAPH-tilstandens Graph Editor-visningGraph Editor(Graph-relationsliste)

TABLE-tilstandens Table Editor-visningTable Editor(Table-relationsliste)

CONICS-tilstandens Conics Graph-visning Conics Graph

CONICS-tilstandens Conics Editor-visning Conics Editor

STAT-tilstandens Stat Graph-visning Stat Graph

STAT-tilstandens listeeditorvisning Listeeditor

EQUA-tilstandens Solver-visning Solver

RECUR-tilstandens Recur Editor-visning Recur Editor

Notes-visning*2 Notes

RUN • MAT-tilstandens Matrix Editor-visning Matrix Editor

EQUA-tilstandens Simul Equation-visning Simul Equation

EQUA-tilstandens Poly Equation-visning Poly Equation


*1 Run starter i den matematiskeindtastningstilstand.

*2 Notes er et program, der kun kan kaldes fraeActivity. Der er flere oplysninger i “Brug af Notes”(side 10-3-18).

20050301

Når du vil integrere denne type data: Vælg denne striptype:

DYNA-tilstandens Dynamic Graph-visning Dynamic Graph

TVM-tilstandens Financial-visning Financial

S • SHT-tilstandens Spreadsheet-visning SpreadSheet

4. Tryk på w.

• Strippen indsættes over den linje eller strip,markøren er placeret i.

5. Tryk på d eller e for at få vist tekstindsætnings-markøren, og indtast strippens titel med maks.16 tegn.

• Tekstmarkøren vises også, hvis du begynder atindtaste tekst uden at trykke på d eller e først.

6. Tryk på w for at tildele titlen til strippen.


# Når du trykker på w-tasten, mens en strip erfremhævet (markeret) som vist i trin 4 og 6ovenfor, vises den pågældende programvisning.Der er flere oplysninger i “Sådan kaldes etprogram fra en strip” (side 10-3-12).

20050301


u Sådan ændres titlen på en strip1. Brug f og c for at fremhæve den strip, hvis titel

du vil ændre.

2. Indtast den nye titel.

• Tryk på d eller e for at få vist tekstindsætningsmarkøren, og rediger derefter denaktuelle titel.

• Hvis du trykker på en tegntast uden at trykke påtasten d eller e først, fjernes den aktuelle titel,og tegnet indtastes.

3. Når titlen er, som den skal være, trykker du på w.

• Hvis du trykker på J, annulleres titelindtastningen, uden at den aktuelle titel ændres.

20050301

u Sådan kaldes et program fra en strip1. Brug markørtasten f og c til at flytte markøren

til den strip, hvis tilknyttede program du vil kalde.

2. Tryk på w.

• Programvisningen er tom, første gang du kalderprogrammet efter at have indsat en strip.

3. Indtast data, tegn grafen, og udfør eventuelle andre handlinger i programvisningen.

• De handlinger, du kan udføre i en programvisning, du kalder fra en eActivity-strip,er de samme som dem, du normalt kan udføre, når programmet kører. Du kan findeyderligere oplysninger om programmerne i de afsnit i brugervejledningen, derbeskriver de pågældende programmer.

• Se også “Praktiske eksempler med strips” (side 10-3-13) for at få yderligere oplysninger.

u Sådan skiftes der mellem eActivitys arbejdsområdevisning og denprogramvisning, der kaldes fra en strip

Tryk på !a(').

• Dette skifter mellem de to visninger, og den ene placeres foran, mens den andenplaceres bagved.


# Hvis du vælger en Conics Graph-strip ogtrykker på w uden at indtaste nogengrafdata, vises Conics Editor-skærmbilledeti stedet for Conics Graph-skærmbilledet.

20050301

u Sådan skiftes der fra en programvisning, der er kaldt fra en strip, til enanden programvisning

Tryk på !a(,).

• På den viste programliste skal du bruge f og c tilat fremhæve navnet på den visning, du vil skifte, til ogderefter trykke på w.

k Praktiske eksempler med strips

I denne sektion giver vi nogle praktiske eksempler på, hvordan du indsætter strips ieActivitys arbejdsområdevisning, hvordan du kalder en programvisning fra en strip,og hvordan du indtaster data.

u Eksempel på Graph-stripDette eksempel viser, hvordan du opretter en Graph-strip for at tegne grafen forfunktionen y = x2.

Husk...• Selvom grafvisningen kaldes fra Graph-strippen, skal du skifte til Graph Editor-visningen for

at indtaste funktionen.

u Sådan oprettes en Graph-strip1. Tryk på 2(STRP) på eActivitys arbejdsområdevisning, vælg “Graph” på den viste

stripliste, og tryk på w.

• Nu indsættes en Graph-strip.

2. Indtast strippens navn, og tryk derefter på w.

• Her indtaster vi “Graph draw”.


# Du kan se et praktisk eksempel på, hvordandu skifter program, i “Eksempel på TableEditor-strip” (side 10-3-15).

# Selv når du har brugt !,(,) til at ændreen strip til et andet program, kan du stadigbruge !a(') til at skifte mellem eActivitysarbejdsområdevisning og programvisningen.

20050301

3. Tryk på w for at kalde grafvisningen.

• Da du endnu ikke har indtastet data, er grafvisningen tom.

4. Tryk på !6(G↔T) for at få vist Graph Editor-visningen.

• Det viser den aktuelle Graph-strips Graph-relationsliste. Da denne liste er uafhængigaf Graph-relationslisten i tilstanden GRAPH, er den tom, fordi det er en ny Graph-strip.

5. Indtast den funktion, du vil tegne en graf for(Y1 = X2 i dette eksempel).

6. Tryk på 5(DRAW) for at tegne grafen for funktionen.

• Nu vises grafvisningen med en graf forden funktion, du indtastede i GraphEditor-visningen.


8. Tryk på w igen for at kalde grafvisningen.

• Nu tegnes grafen for den funktion, du indtastede i trin 5, igen.


# Du kan også indsætte en tidligere kopieretfunktion fra Udklipsholder i en grafvisning, derkaldes fra en Graph-strip. Bemærk dog, at engraf, der er tegnet ved at indsætte funktionen,

ikke gemmes i Graph-strippens hukommelse.Der er flere oplysninger i “Tegning af en grafmed Copy og Paste” (side 10-3-16).

20050301

u Eksempel på Table Editor-stripI dette eksempel anvender vi en Table Editor-strip til at indtaste funktionen y = x2 og refererertil “List 1” i listeeditoren for x-variablen for at generere en taltabel.

Husk...• Brug Table Editor til at indtaste funktionen y = x2.

• Sæt Table Editor op til at referere til “List 1” for x-variable (via visningen Setup), oggenerer taltabellen.

• Kald listeeditoren for at indtaste de data, der skal anvendes som området for x-variablen,i List 1.

u Sådan oprettes en Table Editor-strip1. Tryk på 2(STRP) i eActivitys arbejdsområdevisning, vælg “Table Editor” på den viste

stripliste, og tryk derefter på w.

• Nu indsættes en Table Editor-strip.

2. Indtast strippens navn, og tryk derefter på w.

• Her indtaster vi “Table create”.

3. Tryk på w for at kalde Table Editor-visningen.

• Nu vises en tom Table Editor-visning.

4. Indtast den funktion, du vil bruge til at genereretabellen med (Y1 = X2 i dette eksempel).

5. Tryk på !m(SET UP) for at få vist skærmbilledet Setup.

• Nu vises Table Editors Setup-skærmbillede med punktet “Variable” fremhævet.

6. Tryk på 2(LIST). Indtast “1” i den viste dialogboks, og tryk derefter på w.

• Angiv List 1 som variabel til generering af taltabellen.

7. Tryk på J for at lukke skærmbilledet Setup.


20050301

8. Kald listeeditorvisningen (side 6-1-1).

• Tryk på !,(,) for at få vist programlisten, vælg List Editor, og tryk på w.

9. Indtast værdierne i List 1.

10. Gå tilbage til Table Editor-skærmbilledet.

• Tryk på !,(,) for at få vist programlisten, vælg Table Editor, og tryk på w.

11. Når Table Editor-skærmbilledet vises,trykker du på w.

• Dette genererer taltabellen for funktioneny = x2 ved hjælp af værdierne på List 1 somx-variabelintervallet.


k Tegning af en graf med Copy og Paste

Du kan indsætte en tidligere kopieret funktion fra Udklipsholder i en grafvisning, der kaldesfra en Graph-strip. Hvis du gør det, afspejles de indsatte data i den funktion, der er gemt iGraph-strippens hukommelse. Brug kopiering og indsætning, når du har behov for et hurtigt,midlertidigt kig på den graf, der er tegnet af en funktion.


# Når du er kommet tilbage til eActivitysarbejdsområdevisning i trin 12, kan du trykkepå w for at få vist Table Editor-visningen,som indeholder den funktion, du har indtastet.Hvis du trykker på A, mens Table Editor-skærmbilledet er vist, går visningen tilbage tiltaltabellen i trin 11.

# Som du kan se i dette eksempel, gemmes alledata og indstillinger, der er knyttet til denprogramvisning, der kaldes fra en strip,i striphukommelsen.

20050301

u Sådan tegnes en graf med Copy og Paste1. Udfør trin 1-7 under “Sådan oprettes en

Graph-strip” (side 10-3-13) for at oprette enGraph-strip med titlen “Graph draw”.

• Når du har udført trin 7, skal du kontrollere,at Graph-strippen er fremhævet i eActivitysarbejdsområdevisning. Hvis den ikke er det,skal du flytte markøren til Graph-strippen vedhjælp af markørtasterne f og c.

2. Tryk på 3(INS)1(TEXT) for at indtaste en tekstlinje.

3. Indtast følgende udtryk i tekstlinjen: Y = X2 – 1.

4. Brug markørtasterne f and c til at flytte markøren til det udtryk, du lige har indtastet(Y = X2 – 1), og kopier det til Udklipsholder.

• Se “Sådan angives det, der skal kopieres” (side 1-3-5) for at få yderligere oplysningerom, hvordan du kopierer tekst til Udklipsholder.

5. Brug markørtasterne f og c til at flyttemarkøren til Graph-strippen, og tryk derefter påw.

• Nu tegnes grafen for den funktion, der er gemti “Graph draw”-striphukommelsen.

6. Tryk på !j(PASTE).

• Nu tegnes grafen for den funktion, der liggeri Udklipsholder (Y = X2 – 1).


8. Tryk på w igen for at kalde grafvisningen.

• Nu tegnes grafen for den funktion, der er gemt i “Draw graph”-striphukommelsen, igen.


# Selvom ovenstående eksempel bruger etudtryk, der er kopieret fra eActivitysarbejdsområdevisning, kan du også kopiere

et udtryk fra et andet program og derefter indsættedet i eActivity.

20050301

kBrug af Notes

Notes er en teksteditor, som kun kan bruges i eActivity. Du kan kalde Notes-visningen fra enNotes-strip i eActivitys arbejdsområdevisning.

Du kan udføre følgende handlinger i en Notes-visning.

u Indtast og rediger tekst

Tekst indtastes ved markørpositionen i Notes-visningen. Indtastning, redigering,markørbevægelse og lodret rulning kan udføres som i en eActivity-tekstlinje. Du kanfinde yderligere oplysninger om disse handlinger i “Indtastning og redigering af tekstlinjesindhold” (side 10-3-4) og “Sådan rulles der lodret i eActivitys arbejdsområdevisning”(side 10-3-2). Bemærk dog, at funktionsmenutildelingerne er anderledes for Notes end fordem, der anvendes for tekstlinjer. Se “Funktionsmenuen i Notes-visning” nedenfor for at fåyderligere oplysninger.

u Kopier og indsæt tekst

Brug !i(CLIP) til at kopiere tekst og !j(PASTE) til at indsætte den. Yderligereoplysninger finder du i “Brug af udklipsholderen til kopiering og indsætning” (side 1-3-5).

u Funktionsmenuen i Notes-visningI det følgende beskrives funktionsmenuen i Notes-visningen.

• {JUMP} … {viser en JUMP-menu, som du kan bruge til at springe til toppen (1(TOP))eller bunden (2(BTM)) af dataene}

• {DEL • L} … {sletter den linje, markøren er placeret i}

• {INS} … {indsætter en ny linje over den linje, markøren er placeret i}

• {MATH} … {viser en MATH-menu til direkte indtastning af matricer ogmatematiske funktioner}Yderligere oplysninger finder du i “Brug af menuen MATH” (side 1-3-10).

• {CHAR} … {viser et skærmbillede, hvor du kan vælge forskellige matematiske symboler,specielle symboler og accentuerede tegn}

• {A↔a} … {skifter mellem indtastning med store og små bogstaver}


20050301

k Sletning af en eActivity-linje eller strip

Brug følgende procedure til at slette en linje eller strip fra eActivitys arbejdsområdevisning.Husk, at når du sletter en matematiklinje, slettes både linjen med det indtastede udtryk oglinjen med resultatet.

u Sådan slettes en linje eller strip1. Brug markørtasterne f and c til at flytte

markøren til den strip, du vil slette.

2. Tryk på 6(g)2(DEL • L).

3. Når bekræftelsesmeddelelsen vises, trykker dupå1(Yes) for at slette linjen eller strippen ellerpå6(No) for at annullere sletningen uden atgøre noget.


20050301

k Lagring af en eActivity-fil

Når du har indtastet eller redigeret data i eActivitys arbejdsområdevisning, kan du gemmedem i en fil under et nyt navn (Save As), eller du kan erstatte den tidligere gemte version afden fil, du arbejder på (Save). Hvis du bruger Save As, gemmes både den tidligere versionog den nye version af filen.

u Sådan erstattes den eksisterende fil med den nye versionTryk på 1(FILE)1(SAVE) i eActivitys arbejdsområdevisning.

u Sådan gemmes en fil under et nyt navn (Save As)1. Tryk på 1(FILE)2(SV • AS).

• Nu åbnes en dialogboks, hvor du kan indtaste et filnavn.

2. Indtast et eActivity-filnavn på op til otte tegn, og tryk derefter på w.

• Nu oprettes en ny fil med det navn, du har indtastet i det samme hukommelsesområde(lagerhukommelse eller SD-kort), hvor den oprindelige fil er placeret.


# Hvis du trykker på J for at afslutte eActivity,mens der er vist redigeringer, som ikke er gemt,vises en meddelelse, hvor du bliver spurgt, omdu vil gemme først. Når denne meddelelsevises, kan du gøre følgende.

• Tryk på tasten 1(Yes) for at gemme dineredigeringer og erstatte den tidligere gemteversion af filen.

• Tryk på 6(No) for at afslutte uden at gemme.• Tryk på A for at returnere til eActivitys

arbejdsområdevisning.

# Hvis der allerede er en fil med det filnavn,du indtaster i trin 2, vises der en meddelelse,hvor du bliver spurgt, om du vil overskrive deneksisterende fil med den nye. Tryk på 1(Yes)for at erstatte den eksisterende fil eller på6(No) for at annullere gem-handlingen ogreturnere til dialogboksen til indtastning affilnavn i trin 1.

20050301

10-4 Brug af Matrix Editor og listeeditorenUd over striphandlingen til kald af programvisninger i eActivity (side 10-3-12) kan du brugeeActivitys funktionsmenu til at kalde Matrix Editor og listeeditoren.

kkkkkKald af Matrix Editor

Du kan kalde Matrix Editor for at indtaste en matrix i en matematiklinje i eActivitysarbejdsområdevisning.

Bemærk!De data, du opretter ved at kalde Matrix Editor med nedenstående procedure, kan kunbruges i beregningslinjen i eActivitys arbejdsområdevisning. Det er ikke de samme data somde data, du opretter ved at kalde Matrix Editor fra en strip eller fra tilstanden RUN • MAT, ogde er uafhængige af dem.

u Sådan kaldes Matrix EditorUdfør en af følgende handlinger i eActivitys arbejdsområdevisning.

Hvis du vil kalde Matrix Editor,mens markøren er placeret her:

I en tekstlinje 6(g)6(g)1('MAT)

I en matematiklinje 6(g)3('MAT)

I en strip 6(g)3('MAT)

u Sådan returneres der til eActivitys arbejdsområdevisning fra Matrix EditorTryk på J.

u Sådan anvendes Matrix EditorMatrix Editor-handlingerne er de samme som dem, du udfører, når du kalder Matrix Editor fratilstanden RUN • MAT. Der er flere oplysninger i “2-8 Matrixregning”.

u Sådan udføres matrixregning med en matrix, der er gemt med Matrix EditorBrug den samme procedure som den, du anvender i tilstanden RUN • MAT for at bruge eneksisterende Matrix Editor-matrix i eActivitys arbejdsområdevisning. Der er flere oplysninger i“Angivelse og redigering af matricer” (side 2-8-2), “Matrixcellehandlinger” (side 2-8-5) og“Ændring af matricer vha. matrixkommandoer” (side 2-8-10).

10-4-1Brug af Matrix Editor og listeeditoren


20050301

kKald af listeeditor

Du kan kalde listeeditoren for at indtaste en matrix i en matematiklinje i eActivitysarbejdsområdevisning.

Bemærk!De data, du opretter ved at kalde listeeditoren med nedenstående procedure, kan kunbruges i beregningslinjen i eActivitys arbejdsområdevisning. Det er ikke de samme dat dedata, du opretter ved at kalde listeeditoren fra en strip eller fra tilstanden RUN • MAT, og deer uafhængige af dem.

u Sådan kaldes listeeditorenUdfør en af følgende handlinger i eActivitys arbejdsområdevisning.

Hvis du vil kalde listeeditoren,mens markøren er placeret her:

I en tekstlinje 6(g)6(g)2('LIST)

I en matematiklinje 6(g)4('LIST)

I en strip 6(g)4('LIST)

u Sådan returneres der til eActivitys arbejdsområdevisning fra listeeditorenTryk på J.

u Sådan bruges listeeditorenListeeditorhandlingerne er de samme som dem, du udfører, når du kalder listeeditoren fratilstanden STAT.

Se “3. Funktionen List” og “Indtastning af data i lister” (side 6-1-1) for at få oplysninger omindtastning af data i listeeditoren og udførelse af listeeditorberegninger.

10-4-2Brug af Matrix Editor og listeeditoren

# Funktionsmenuerne ser lidt anderledes ud,når du kalder listeeditoren fra eActivitysarbejdsområdevisning, end når du kalderden fra tilstanden STAT. Funktionerne erdog identiske.

Første funktionsmenu

Funktionsundermenuen under 1(TOOL)


20050301

10-5-1eActivitys visning af anvendt filhukommelse

10-5 eActivitys visning af anvendtfilhukommelse

En eActivity-fils størrelse er begrænset. Du kan bruge visningen af anvendt filhukommelse ieActivity til at kontrollere den aktuelle størrelse, og hvor meget hukommelse der er ledig tilden eActivity-fil, du arbejder på. Du kan også få vist størrelsen på den fremhævede strip ellerden strip, markøren er placeret i.

u Sådan vises skærmbilledet med anvendt hukommelse i eActivity1. Tryk på 1(FILE)4(CAPA) i eActivitys

arbejdsområde.

• Nu vises et skærmbillede som det, du kan se tilhøjre, der viser størrelsen på eActivity-filen (TotalData Size), og hvor meget hovedhukommelse derer ledig til lagring af flere data (Free Bytes).

2. Tryk på J for at afslutte skærmbilledet med anvendt hukommelse.

• En eActivity-fil må maks. være på ca. 30.000 byte. Den nøjagtige maksimumstørrelseafhænger af anvendelsen af hentningshukommelse og Udklipsholder. Den nøjagtigemaksimumstørrelse kan være mindre end 30.000 byte, alt efter hvordanhentningshukommelsen og Udklipsholder er anvendt.

u Sådan vises skærmbillede for anvendt striphukommelse1. Brug f og c til at flytte markøren til den strip, hvis hukommelsesforbrug du vil se.

2. Tryk på 1(FILE)5(SIZE).

• Nu vises skærmbilledet med anvendthukommelse for den markerede strip.

3. Tryk på J for at afslutte visningen med anvendt hukommelse.

20050301

Menuen System SettingsBrug menuen System settings til at få vist systemoplysninger ogforetage systemindstillinger. Med menuen System Settings kandu gøre følgende.

• Foretage kontrastindstillinger• Foretage indstillinger for automatisk lukning• Angive systemsproget• Få vist versionerne af operativsystemet og programmet• Nulstille lommeregneren

11-1 Brug af menuen System Settings

11-2 Systemindstillinger

11-3 Liste over versioner

11-4 Nulstilling

Kapitel

11

20060601

20050301

11-1-1Brug af menuen System Settings

11-1 Brug af menuen System SettingsÅbn tilstanden SYSTEM fra hovedmenuen, og få vist følgende menuelementer.

• 1( ) ... {justering af skærmbilledkontrast}

• 2(APO) ... {indstilling for automatisk lukning}

• 3(LANG) ... {systemsprog}

• 4(VER) ... {version}

• 5(RSET) ... {funktioner til nulstilling af systemet}

20060601

20050301

11-2 Systemindstillinger

kkkkkKontrastjustering

Brug elementet (Contrast) til justering af skærmbilledkontrasten.

Tryk på 1( ), mens det indledende skærmbillede i SYSTEM-tilstand vises, for at få vistskærmbilledet Contrast Adjustment.

• Markørtasten e gør skærmbilledets kontrast mørkere.

• Markørtasten d gør skærmbilledets kontrast lysere.

• Tryk på 1(INIT) for at vende tilbage til standardindstillingen for skærmbilledkontrast.

Hvis du trykker på J eller !J(QUIT), vender du tilbage til det indledendeskærmbillede i SYSTEM-tilstand.

Du kan justere kontrasten, når en hvilken som helst skærm vises på skærmen, ved at trykkepå ! og derefter på e eller d. Tryk på ! igen for at gå ud af indstillingen til justeringaf kontrasten.

kkkkk Indstillinger for automatisk lukning

Du kan angive en periode på seks eller 60 minutter for automatisk lukning.Standardindstillingen er seks minutter.

Tryk på 2(APO), mens det indledende skærmbillede i SYSTEM-tilstand vises, for at få vistskærmbilledet med indstillinger for automatisk slukning.

• 1(6) ... 6 minutter

• 2(60) ... 60 minutter

Hvis du trykker på J eller !J(QUIT), vender du tilbage til det indledendeskærmbillede i SYSTEM-tilstand.

11-2-1Systemindstillinger

200509012005090120070101

20050301

kkkkk Systemsprogindstillinger

Brug LANG til angivelse af sprog for de integrerede programmer. Du kan også brugetilføjelsesprogrammer til installering af andre sprog.

uuuuu Sådan vælges sprog for meddelelser

1. Tryk på 3(LANG), mens det indledende skærmbillede i SYSTEM-tilstand vises, for atfå vist skærmbilledet Message Language til valg af sprog.

2. Brug markørtasterne f og c til at vælge det ønskede sprog, og tryk derefterpå1(SEL).

3. Et pop op-vindue på det valgte sprog vises. Kontroller indholdet, og tryk derefter på J.

Tryk på J eller !J(QUIT) for at vende tilbage til det indledende skærmbillede iSYSTEM-tilstand.

uuuuu Sådan vælges sprog for menuerne

1. Tryk på 3(LANG), mens det indledende skærmbillede i SYSTEM-tilstand vises, for atfå vist skærmbilledet Message Language til valg af sprog.

2. Tryk på 6(MENU).

3. Brug markørtasterne f og c til at vælge det ønskede sprog, og tryk derefter på1(SEL).

4. Et pop op-vindue på det valgte sprog vises. Kontroller indholdet, og tryk derefter på J.

• Tryk på 6(MSG) for at vende tilbage til skærmbilledet Message Language til valgaf sprog.


11-2-2Systemindstillinger

20050301

11-3-1Liste over versioner

11-3 Liste over versionerFølgende elementer vises på listen over versioner.

• Operativsystemets versionsnummer

• Tilføjelsesprogrammernes versionsnumre

• Versionsnumre for meddelelsesdata i tilføjelsesprogrammet

• Versionsnumre for menudata i tilføjelsesprogrammet

• Brugernavn

Du kan registrere et brugernavn efter eget ønske.

uuuuu Sådan får du vist versionsoplysninger1. Tryk på 4(VER), mens det indledende skærmbillede i SYSTEM-tilstand vises, for at

få vist listen over versioner.

2. Brug f og c for at rulle i skærmbilledet. Indholdet af listen vises nedenfor.

Operativsystemversion

Tilføjelsesprogramnavne og versionsnumre*1

Meddelelsessprog og -versionsnumre

Menusprog og -versionsnumre

Brugernavn


*1 Det er kun de tilføjelsesprogrammer, der erinstalleret, der vises.

# Den operativsystemversion, som rent faktiskvises, afhænger af lommeregnerens model.

2005090120060601

20050301

uuuuu Sådan registreres et brugernavn1. Tryk på 1(NAME), mens listen over versioner vises, for at få vist skærmbilledet til

indtastning af brugernavn.

2. Indtast op til otte tegn for at angive et brugernavn efter eget ønske.

3. Når du har indtastet navnet, skal du trykke på w for at registrere det og vende tilbagetil listen over versioner.

• Hvis du vil annullere det indtastede brugernavn og vende tilbage til listen overversioner uden at registrere et navn, skal du trykke på J.

11-3-2Liste over versioner

20060601

20050301

11-4 Nulstilling1. Tryk på 5(RSET), mens det indledende skærmbillede i SYSTEM-tilstand vises, for at

få vist Reset Screen 1.

• 1(STUP) ... {initialisering af opsætning}• 2(MAIN) ... {sletning af data i hovedhukommelse}• 3(ADD) ... {sletning af tilføjelsesprogram}• 4(SMEM) ... {sletning af lagerhukommelsesdata}• 5(A&S) ... {sletning af tilføjelsesprogram og lagerhukommelsesdata}

Hvis du trykker på 6(g) på ovenstående skærmbillede, vises Reset Screen 2, derses nedenfor.

• 1(M&S) ... {sletning af data i hovedhukommelse og lagerhukommelsesdata}• 2(ALL) ... {sletning af hele hukommelsen}• 3(SD) ... {formatering af SD-kort}

Den følgede tabel viser funktionstasternes funktioner. Funktionstasterne kan anvendestil at slette den ønskede, bestemte data.

Funktionstastfunktioner

11-4-1Nulstilling

Initialiseropsætnings-information

Slet data ihoved-

hukommelsen

Slettilføjelses-

programmer

Slet lagerhukom-melsesdata(eksklusive

tilføjelsesprogrammer)

FormaterSD-kort

1(STUP)

2(MAIN)

3(ADD)

4(SMEM)

5(A&S)

6(g)1(M&S)

6(g)2(ALL)

6(g)3(SD)

20050901

20050301

11-4-2Nulstilling

2. Tryk på den funktionstast, der svarer til den nulstillingshandling, du vil udføre.

3. Når bekræftelsesmeddelelsen vises, skal du trykke på 1(Yes) for at udføre denangivne nulstillingshandling eller 6(No) for at annullere.

4. Der vises en meddelelse, når nulstillingshandlingen er udført.

• Sletning af hele hukommelsen: Tryk på J for at genstarte lommeregneren ogvende tilbage til hovedmenuen.

• Andet: Tryk på J for at fjerne meddelelsen.

Skærm når der trykkes på2 (MAIN) i trin 2.

Skærm når der trykkes på2 (MAIN) i trin 2.

20050901

20050301

DatakommunikationI dette kapitel beskrives det, hvordan du overfører programmermellem to CASIO Power Graphic-lommeregnere, der erforbundet vha. det kabel, der følger med som standardudstyr.

Du kan bruge det USB-kabel, der følger med lommeregneren,til at slutte lommeregneren til en computer for at overførebilleder og andre data.

12-1 Oprettelse af forbindelse mellem to enheder

12-2 Tilslutning af enheden til en pc12-3 Udførelse af en datakommunikationshandling

12-4 Vigtigt at vide om datakommunikation12-5 Billedoverførsler

12-6 Tilføjelsesprogrammer12-7 Tilstanden MEMORY

Kapitel

12

Vigtigt!Alle henvisninger til lagring på et SD-kort i dette kapitel gælder kun forfx-9860G SD, der er udstyret med et SD-kortslot.

20050301

12-1-1Oprettelse af forbindelse mellem to enheder

12-1 Oprettelse af forbindelse mellemto enheder

Nedenfor kan du se, hvordan du opretter forbindelse mellem to enheder med detforbindelseskabel, der følger med som standardudstyr.

uuuuuSådan forbindes to enheder1. Kontroller, at begge enheder er slukkede.

2. Forbind de to enheder vha. kablet.

3. Udfør følgende trin på begge enheder for at angive kabeltypen til 3PIN.(1) Åbn tilstanden LINK fra hovedmenuen.(2) Tryk på 4(CABL). Herefter vises skærmbilledet til valg af kabeltype.(3) Tryk på 2(3PIN).

Kabel

# De modeller, der understøtter dennekonfiguration, vises nedenfor.

fx-9860G SDfx-9860G

200509012005090120070101

20050301

12-2 Tilslutning af enheden til en pcDu kan bruge det USB-kabel, der følger med lommeregneren, til at slutte lommeregnerentil en computer for at overføre billeder og andre data.

Du kan få flere oplysninger om de typer computere, der kan tilsluttes, samthardwarebegrænsninger i brugerdokumentationen til den FA-124-software, derfølger med lommeregneren.

Visse typer data kan muligvis ikke overføres til og fra en pc.

u Sådan tilsluttes enheden til en pc1. Kontroller, at enheden og pc’en er slukkede.

2. Tilslut USB-kablet til computeren.

3. Sæt den anden ende af USB-kablet i lommeregneren.

4. Tænd for enheden og derefter for pc’en.

5. Udfør følgende procedure på begge enheder for at angive kabeltypen til USB.(1) Åbn tilstanden LINK fra hovedmenuen.(2) Tryk på 4(CABL). Herefter vises skærmbilledet til valg af kabeltype.(3) Tryk på 1(USB).

12-2-1Tilslutning af enheden til en pc

# fx-9860G SD/fx-9860G understøtter ogsåpc-overførsler af programmer, der er oprettetmed en lommeregner i CASIO CFX-9850 series.

• Når datakommunikationen er afsluttet, skal du slukke enhederne i følgende rækkefølge:først enheden derefter pc’en. Fjern til sidst kablet.

# Datakommunikation understøttes med computere,der kører Windows (98 eller nyere).

200509012005090120070101

20050301

12-3 Udførelse af endatakommunikationshandling

Åbn tilstanden LINK fra hovedmenuen. Følgende hovedmenu til datakommunikation visespå skærmen.

• {TRAN} ... {viser skærmbilledet til dataafsendelse}

• {RECV} ... {viser skærmbilledet til datamodtagelse}

• {CABL} ... {viser skærmbilledet til valg af kabeltype}

• {WAKE} ... {viser skærmbilledet til angivelse af aktivering}

• {CAPT} ... {viser skærmbilledet til indstilling af billedoverførsel}

Følgende indstillinger er angivet for kommunikationsparametrene.

• 3-pins seriel port

• Hastighed (bps): Maks. 9600 bps (tilsluttet til CFX-9850 series)

Maks 115.200 bps (tilsluttet til en anden fx-9860G SD/fx-9860G)

• Paritet (PARITY): Ingen

• USB-port

• Kommunikationshastigheden er i overensstemmelse med USB-standarderne.

12-3-1Udførelse af en datakommunikationshandling

20050301

kkkkkUdførelse af en dataoverførselshandling

Tilslut de to enheder, og udfør følgende procedure.

Modtagende enhed

Tryk på 2(RECV), mens hovedmenuen til datakommunikation vises på skærmen, for atkonfigurere lommeregneren til modtagelse af data.

Lommeregneren går i standby til datamodtagelse og venter på overførslen af data. Selvedatamodtagelsen går i gang, når data afsendes fra den afsendende enhed.

Afsendende enhed

Tryk på 1(TRAN), mens hovedmenuen til datakommunikation vises på skærmen, for atkonfigurere lommeregneren til afsendelse af data.

Herefter vises skærmbilledet til valg af datatypetil afsendelse.

• {MAIN} ... {hovedhukommelsesdata}

• {SMEM} ... {lagerhukommelsesdata}


20050301


Hvis du trykker på 1(MAIN) eller 2(SMEM), vises et skærmbillede til angivelseaf datavalgmetode.

Når 1(MAIN) er trykket ned

Når 2(SMEM) er trykket ned

• {SEL} ... {vælger nye data}

• {CRNT} ... {vælger automatisk de sidst valgte data*1}

u Sådan sendes udvalgte dataelementer (Eksempel: Sådan sendes brugerdata)

Tryk på 1(SEL) eller 2(CRNT) for at få vist et skærmbillede til valg af dataelement.

• {SEL} ... {vælger dataelementet ud for markøren}

• {ALL} ... {vælger alle data}

• {TRAN} ... {sender udvalgte dataelementer}

Brug markørtasterne f og c til at flytte markøren til det ønskede dataelement, og trykpå 1(SEL) for at vælge det. De aktuelt valgte data markeres med “'”. Hvis du trykker på6(TRAN), sendes alle de valgte dataelementer.

• Du kan fravælge et dataelement ved at flytte markøren hen på det og trykke på1(SEL) igen.

Det er kun de elementer, der indeholder data, der vises på skærmbilledet til valg afdataelementer. Hvis der er for mange dataelementer til ét enkelt skærmbillede, rullesder ned gennem listen, når du flytter markøren til den nederste linje på listen overelementer på skærmen.

*1Den tidligere valgte datahukommelse ryddes,når du udfører én af følgende handlinger.- Ændring af overførselsdatatypen- Ændring til en anden tilstand

20050301

u Sådan udføres en afsendelseshandlingNår du har valgt de dataelementer, der skal sendes, skal du trykke på 6(TRAN). Der visesen meddelelse til bekræftelse af afsendelseshandlingen.

• 1(Yes) ... sender data

• 6(No) ... vender tilbage til skærmbilledet til datavalg

Tryk på 1(Yes) for at sende dataene.

• Du kan når som helst afbryde en datahandling ved at trykke på A.

Nedenfor kan du se, hvordan skærmbillederne for den afsendende og modtagende enhedser ud, når datakommunikationshandlingen er afsluttet.

Afsendende enhed Modtagende enhed

Tryk på J for at vende tilbage til hovedmenuen til datakommunikation.


# Tilføjelsesprogrammer, tilføjelsessprogog tilføjelsesmenuer gemmes imodtagerenhedens lagerhukommelse.

# Et kommercielt tilføjelsesprogram kanikke overføres.

20050301


kAngivelse af kabeltypen

Brug følgende procedure til angivelse af kabeltypen til datakommunikation.

1. Tryk på 4(CABL) i hovedmenuentil datakommunikation.Herefter vises skærmbilledet til valg af kabeltype.

• {USB} ... {USB-kabel}

• {3PIN} ... {3-pins kabel}

2. Tryk på 1(USB) eller 2(3PIN) for at vælge kabeltypen og vende tilbage til hovedmenuentil datakommunikation.

kkkkkKonfiguration af modtagerenhedens aktiveringsfunktion

Når Wakeup er aktiveret på modtagerenheden, tændes den automatisk, nårdataoverførslen påbegyndes.Når der kommunikeres mellem to lommeregnere (med 3PIN som kabeltype), går modta-gerenheden automatisk i modtagetilstand, når den aktiveres. Når der kommunikeres med encomputer (med USB som kabeltype), tændes lommeregneren, og den går i modtagetilstand,når USB-kablet tilsluttes computeren og derefter lommeregneren (mens den er slukket).

1. Tryk på 5(WAKE) på modtagerenhedeni hovedmenuen til datakommunikation.Herefter vises skærmbilledet til angivelse af Wakeup.

• {On} ... {aktiverer Wakeup}

• {Off} ... {deaktiverer Wakeup}

2. Tryk på 1(On).Herefter aktiveres Wakeup, og der vendes tilbage til hovedmenuen til datakommunikation.

3. Luk for lommeregneren.

4. Tilslut modtagerenheden til afsenderenheden.

5. Hvis du påbegynder en afsendelseshandling på afsenderenheden, tændesmodtagerenheden automatisk, og dataoverførselshandlingen udføres.

20050301

12-4 Vigtigt at vide om datakommunikationDe typer dataelementer, der kan afsendes, vises nedenfor.

Dataelement Indhold

<PROGRAM> Programgruppe

Programnavne Programindhold Ja(Alle programmer er opført på en liste).

<MATRIX> Matrixgruppe

MAT n Matrixhukommelses- (A til Z og Ans) Jaindhold

<LISTFILE> Listefilgruppe

LIST n Listehukommelses- (1 til 26 og Ans) Jaindhold

LIST FILE n Listefilhukommelses- (1 til 6) indhold Ja

Grafudtryk, status for tegning afY=DATA graf/eller ej, V-Window-indhold, Nej

zoomfaktorer

<G-MEM> Grafhukommelsesgruppe

G-MEM n Grafhukommelses- (1 til 20) indhold Ja

<V-WIN> V-Window-hukommelsesgruppe

V-WIN n Indhold af V-Window-hukommelse Nej

<PICTURE> Billedhukommelsesgruppe

PICT n Billed- (graf) hukommelses- (1 til 20) data Nej

DYNA MEM Dynamiske graffunktioner Ja

EQUATION Koefficientværdier for ligningsberegning Nej

ALPHA MEM Indhold i hukommelsen Alpha Nej

<F-MEM> Funktionshukommelsesgruppe

F-MEM n Funktionshukommelsesindhold Nej

STAT Statistiske resultatdata Nej

TABLE Tabeldata Nej

FINANCIAL Økonomiske data Nej

<S-SHEET> Regnearksgruppe

Regnearksdata- Regnearksdata Janavne (Alle regnearksdata er opført på en liste).

RECURSION Rekursionsdata Nej

12-4-1Vigtigt at vide om datakommunikation

Over-skrivnings-kontrol*1

20050301

• 1(YES) ... {erstatter de eksisterende data i den modtagende enhed med de nye data}

• 6(NO) ... {går til næste dataelement}

Der gælder følgende begrænsninger, når du udfører datakommunikationshandlinger.

• Der opstår en fejl, hvis du forsøger at sende data til en modtagende enhed, der endnuikke er i standby til modtagelse af data. Når det sker, skal du trykke på J for at fjernefejlmeddelelsen og forsøge igen, når den modtagende enhed er blevet konfigureret tilmodtagelse af data.

• Der opstår en fejl, når den modtagende enhed ikke har modtaget data ca. seks minutterefter konfigurationen til modtagelse af data. Hvis det sker, skal du trykke på J for atfjerne fejlmeddelelsen.

• Der opstår en fejl under datakommunikationen, hvis kablet ryger ud, hvis parametrene påde to enheder ikke stemmer overens, eller hvis der opstår et andet kommunikationsproblem.Når det sker, skal du trykke på J for at fjerne fejlmeddelelsen. Ret derefter fejlen, førdu forsøger en datakommunikationshandling igen. Hvis datakommunikationen afbrydesafJ nøglehandlingen eller en fejl, forbliver de data, der er blevet modtaget frem tilafbrydelsen, i hukommelsen på den modtagende enhed.


Dataelement Indhold

<CAPTURE> Hukommelsesgruppe for skærmhentning

CAPT n Skærmhentningshukommelses- Nej(1 til 20) data

SETUP Opsætningsdata Nej

OS og data, der deles af programmerSYSTEM (udklipsholder, gentagelse, oversigt osv.), Nej

der ikke er medtaget i det ovennævnte

Tilføjelsesprogram- Tilføjelsesprogramdata

navne (Alle tilføjelsesprogrammer er opført Nejpå en liste).

*1 Ingen overskrivningskontrol: Hvis den modtagende enhed allerede indeholder sammetype data, overskrives de eksisterende data med de nye data.

Med overskrivningskontrol: Hvis den modtagende enhed allerede indeholder sammetype data, bliver du spurgt, om de eksisterende data skal overskrives med de nye data.

Dataelementnavn

Over-skrivnings-kontrol*1

20050301


• Der opstår en fejl, hvis hukommelsen i den modtagende enhed bliver opbrugt underdatakommunikationen. Når det sker, skal du trykke på J for at fjerne fejlmeddelelsenog slette unødvendige data på den modtagende enhed for at gøre plads til nye data ogderefter forsøge igen.

kUdveksling af data med en anden lommeregnermodel

• Data for graflinjestil i denne lommeregner kan udveksles med linjefarvedataene i CFX-9850.

• Der opstår en fejl, hvis du sender følgende typer data til en CFX-9850.

✗ Alle List-, G-Mem-, Pict- eller F-Mem-data, undtagen for tallene 1 til og med 6.

CFX-9850 understøtter kun op til seks List-, G-Mem-, Pict- og F-Mem-dataelementer.

✗ Mere end 255 celler med listedata.

CFX-9850 understøtter kun op til 255 listedata.

✗ Listedata, der indeholder et komplekst tal.

CFX-9850 understøtter ikke indtastning af komplekse tal.

• Hvis du forsøger at sende nogen af følgende typer data til en CFX-9850, opstår der ikkeen fejl, men dataene gemmes ikke i hukommelsen i CFX-9850.

Tabelindstillingsdata

Rekursionsdata

Økonomiske data

Regnearksdata

Tilføjelsesprogramdata

Hard copy-hukommelse

Opsætningsdata

• Hvis du sender V-Window x-dot-data til CFX-9850, beskadiges dataene.

200509012005090120070101

20050301

12-5 Billedoverførsel

kOverførsel af billeder til en computer

Brug fremgangsmåden nedenfor til overførsel af billeder fra lommeregneren til en computer.Denne fremgangsmåde udføres vha. den FA-124-software, der kører på computeren.

1. Brug USB-kablet til at forbinde lommeregneren med computeren.

2. Tryk på 6(CAPT) på lommeregneren.

Herefter vises skærmbilledet til indstillingaf billedoverførsel.

• {Mem} ... {deaktiverer billedoverførslen}

• {PC} ... {aktiverer manuel billedoverførsel}

• {OHP} ... {aktiverer automatisk billedoverførsel}

3. Tryk på 2(PC).

Herefter aktiveres manuel billedoverførsel, og der vendes tilbage til hovedmenuen tildatakommunikation.

4. Få vist det billede, du vil overføre, på lommeregneren.

5. Brug FA-124 til udførelse af overførselshandlingen.

6. Tryk på !h(CAPTURE) på lommeregneren.

7. Skærmdataene sendes til computeren.

12-5-1Billedoverførsel

# Hvis du vælger PC (aktiverer manuelbilledoverførsel), deaktiveresskærmhentningen automatisk.

# Følgende typer skærmbilleder kan ikke overførestil en anden lommeregner eller computer vha.automatisk billedoverførsel.- Det skærmbillede, der vises under

en dataoverførsel- Det skærmbillede, der vises under en beregning- Det skærmbillede, der vises efter en nulstilling- Det skærmbillede, der indikerer lavt batteriniveau

20050301

kAutomatisk billedoverførsel til en overheadprojektor

Følg fremgangsmåden nedenfor for at sende skærmbilledet på lommeregneren til enoverheadprojektor med faste intervaller.

1. Brug USB-kablet til at forbinde lommeregneren med overheadprojektoren.

2. Tryk på 6(CAPT) i hovedmenuen til datakommunikation på lommeregneren.

3. Tryk på 3(OHP).

Herefter aktiveres automatisk billedoverførsel, og der vendes tilbage til hovedmenuentil datakommunikation.

4. Få vist det billede, du vil sende.

5. Det viste billede sendes automatisk til overheadprojektoren.

6. Hvis du vil fortsætte med den automatiske billedoverførsel, skal du gå tilbage til trin 4.

7. Tryk på 6(CAPT)1(Mem) i hovedmenuen til datakommunikation for at afslutte denautomatiske billedoverførsel.

Se den Brugsvejledning, som følger med overheadprojektoren, angående information omtilslutning af overheadprojektoren og hvordan lommeregneren anvendes, mensoverheadprojektoren er tilsluttet.


20050901

20050301


k Tilslutning til en projektor

Det er muligt at slutte regnemaskinen til en CASIO-projektor og projicere indholdet afregnemaskinens skærm op på en skærm.

u Tilslutningsbare projektorer (pr. Januar 2007)XJ-S35

• Det er muligt at slutte regnemaskinen til et YP-100 multifunktions præsentationssæt ogprojicere fra andre projektorer end den herover viste model.

uSådan projiceres indholdet af regnemaskinens skærm fra en projektor1. Indtast LINK-indstilling på regnemaskinen og konfigurer indstillingerne “Wakeup” og

“Capture” som vist herunder.

2. Slut regnemaskinen til projektoren (eller YP-100 enheden) ved hjælp af det USB-kabel,som følger med regnemaskinen.

u Forsigtighedsregler ved tilslutning• Sørg for at konfigurere regnemaskinens “Wakeup” og “Capture” indstillinger inden

tilslutningen udføres.

• Et timeglas kan forblive projiceret på skærmen, efter at regnemaskinen er sluttet til enprojektor (eller YP-100). Hvis dette sker, vil det normale display kunne genoprettes vedat man udfører en operation på regnemaskinen.

• Hvis regnemaskinen holder op med at fungere normalt, skal USB-kablet tages ud afforbindelse og derefter sættes i forbindelse igen. Hvis dette ikke løser problemet, skalUSB-kablet tages ud af forbindelse, og der skal slukkes for projektoren (eller YP-100) ogderefter tændes for den igen. Sæt til sidst USB-kablet i forbindelse igen.

20061201

20050301

12-6-1Tilføjelsesprogrammer

12-6 TilføjelsesprogrammerTilføjelsesfunktioner gør det muligt at installere programmer, der fås separat, og andensoftware til tilpasning af lommeregneren, så den passer til dine specielle behov.Tilføjelsesprogrammer installeres fra en computer vha. den datakommunikation, derbeskrives på side 12-3-1.

Følgende typer software kan installeres som tilføjelsesprogrammer.

uuuuu Tilføjelsesprogram

Når du har installeret et program, vises programikonet i hovedmenuen, og programmet kankøres på samme måde som et integreret program.

uuuuu Opgraderinger af integrerede programmer

Dette er opgraderinger til de programmer, der er forudinstallerede i lommeregnerens ROM.

uuuuu Sprogdata for meddelelser, der vises på skærmen

Disse data er nødvendige for visningen af meddelelser på andre sprog. Hvis du installererdisse data, vises alle meddelelser på skærmen på det valgte sprog.

uuuuu Sprogdata for funktionsmenu

Disse data er nødvendige for visningen af funktionsmenuer på andre sprog. Hvis duinstallerer disse data, vises alle funktionsmenuer på skærmen på det valgte sprog.

20050301

12-7-1Tilstanden MEMORY

12-7 Tilstanden MEMORYDenne lommeregner har to separate hukommelsesområder: en hovedhukommelse og enlagerhukommelse. Hovedhukommelsen er et arbejdsområde, hvor du kan indtaste data,udføre beregninger og køre programmer. Data i hovedhukommelsen er relativt sikre, men kanblive slettet, hvis batterierne løber tør for strøm, eller når du udfører en fuldstændig nulstilling.

Lagerhukommelsen gør brug af flashhukommelse, så dataene er sikre, også selvom strømmenafbrydes. Normalt bruges lagerhukommelsen til data, der skal gemmes i længere perioder, ogdisse data kan efterfølgende indlæses i hovedhukommelsen, når du har brug for dem.

Brug tilstanden MEMORY til overførsel af data mellem hovedhukommelsen, lagerhukommelsenog SD-kortet og til udførelse af andre handlinger til håndtering af hukommelsen.

Vælg ikonet MEMORY i hovedmenuen for at åbne tilstanden MEMORY og få vist detindledende skærmbillede for tilstanden.

• {MAIN} ... {viser hovedhukommelsesoplysninger}

• {SMEM} ... {viser lagerhukommelsesoplysninger}

• {SD} ... {viser SD-korthukommelsesoplysninger} (kun fx-9860G SD)

• {BKUP} ... {sikkerhedskopi af hovedhukommelse}

• {OPT} ... {lagerhukommelse, optimering af SD-kort}

20050301

k Skærmbilledet Memory Information

Tryk på 1(MAIN) for at få vist oplysninger om brug af den aktuelle hovedhukommelse.

Tryk på 2(SMEM) for at få vist oplysninger om brug af den aktuelle lagerhukommelse.

Tryk på 3(SD) for at få vist oplysninger om brug af den aktuelle SD-korthukommelse.

• Brug markørtasterne f og c for at flytte markøren og kontrollere det antal byte, derbruges af hver type data.

• I linje 7 vises, hvor mange byte hukommelse der aktuelt er ledige i den valgte hukommelse(hoved-, lager- eller SD-hukommelse).

• Første gang du gemmer data i lagerhukommelsen, allokerer lommeregneren automatisk etområde til styring af hukommelsen, hvilket reducerer den tilgængelige plads til 65.535 byte.

• På skærmbilledet til hovedhukommelsen angiver < > en datagruppe. På skærmbillederne tillagerhukommelsen og SD-kortet angiver [ ] mapper.


20050301

Hvis du flytter markøren til en datagruppe eller en mappe og trykker på w, vises datagruppeneller mappeindholdet. Hvis du trykker på J, vender du tilbage til det forrige skærmbillede.

Når indholdet af en lagerhukommelse eller en SD-kortmappe vises, vises navnet på mappenpå den første linje på skærmbilledet.

uFølgende data kan kontrolleres.

Hovedhukommelse

Datanavn Indhold

ALPHA MEM Variable for alfabogstaver

<MATRIX> Matrixgruppe

MAT n (n = A til Z og Ans) Matrix

<LISTFILE> Listefilgruppe

LIST n (n = 1 til 26 og Ans) Indhold i listehukommelse

LIST FILE n (n = 1 til 6) Listefil

STAT Statistiske resultatdata

Y=DATA Grafudtryk

<G-MEM> Grafhukommelsesgruppe

G-MEM n (n = 1 til 20) Grafhukommelse

<V-WIN> V-Window-hukommelsesgruppe

V-WIN n (n = 1 til 6) V-Window-hukommelse

<PICTURE> Billedhukommelsesgruppe

PICT n (n = 1 til 20) Billedhukommelse

DYNA MEM Dynamisk grafhukommelse

TABLE Tabeldata

EQUATION Ligningsdata

FINANCIAL Økonomiske data


Mappenavn(Tom, når rodmappenvises).

w→←J

20050301

Datanavn Indhold

<CAPTURE> Hukommelsesgruppe for skærmhentning

CAPT n (n = 1 til 20) Skærmhentningshukommelse

CONICS Kegleindstillingsdata

<PROGRAM> Programgruppe

Alle programnavne Programmer

<S-SHEET> Regnearksgruppe

Alle regnearksnavne Regnearksdata

Alle tilføjelsesprogramnavne Programspecifikke data

<F-MEM> Funktionshukommelsesgruppe

F-MEM n (n = 1 til 20) Funktionshukommelse

SETUP Opsætningsdata

SYSTEMOperativsystem og data, der deles af programmer(udklipsholder, gentagelse, oversigt osv.), der ikke ermedtaget ovenfor

Lagerhukommelse, SD-kort*1

Datanavn Indhold

*.g1m-filnavne

Dataelementer, der er opført i tabellen ihovedhukommelsen, og som er blevet kopierettil lagerhukommelsen eller et SD-kort.Navnene på disse filer har filtypenavnet .g1m.

eActivity-datanavne eActivity-data, der er gemt i lagerhukommelsen ellerpå et SD-kort.

Navne på Tilføjelsesprogrammer, tilføjelsessprog og tilføjelses-tilføjelsesprogrammer menuer, der er gemt i lagerhukommelsen eller på et(Programmer, menuer) SD-kort.

Mappenavne Omgivet af firkantet parentes ([ ]).

Ukendt Område, der ikke kan anvendes pga. skrivefejl osv.


*1Meddelelsen No Data vises, hvis der ikkeer nogen data i lagerhukommelsen eller påSD-kortet. Meddelelsen No card angiver, atder ikke er sat et SD-kort i lommeregneren.

20050301

kOprettelse af en mappe i lagerhukommelsen eller på et SD-kort

Brug fremgangsmåden nedenfor til at oprette og omdøbe mapper i lagerhukommelsen ellerpå et SD-kort.

u Sådan oprettes en ny mappe1. Tryk på 4(MK • F), mens lagerhukommelses- eller SD-korthukommelsesdata vises på

skærmen, for at få vist skærmbilledet til angivelse af mappenavn.

2. Indtast op til otte tegn for at angive et navnpå mappen.

• Det er kun følgende tegn, der understøttes: A til og med Z, {, }, ’, ~, 0 til og med 9

Indtastning af et ugyldigt tegn resulterer i fejlen Invalid Name.

• Invalid Name vises også, hvis det navn, du indtaster, allerede er brugt til eneksisterende fil.

• Tryk på J for at annullere mappeoprettelsen.

3. Tryk på w for at oprette mappen og vendetilbage til skærmbilledet med oplysninger omlagerhukommelsen eller SD-korthukommelsen.


20050301

uSådan omdøbes en mappe1. Vælg den mappe, du vil omdøbe, på skærmbilledet med oplysninger om

lagerhukommelsen eller SD-korthukommelsen.

2. Tryk på 5(RN • F) for at få vist skærmbilledet Rename folder.

3. Indtast op til otte tegn for at angive et navnpå mappen.

• Det er kun følgende tegn, der understøttes: A til og med Z, {, }, ’, ~, 0 til og med 9

Indtastning af et ugyldigt tegn resulterer i fejlen Invalid Name.

• Invalid Name vises også, hvis det navn, du indtaster, allerede er brugt til eneksisterende fil.

• Tryk på J for at annullere mappeoprettelsen.

4. Tryk på w for at omdøbe mappen og vendetilbage til skærmbilledet med oplysninger omlagerhukommelsen eller SD-korthukommelsen.

k Valg af data

Brug fremgangsmåden nedenfor til at vælge data, der skal kopieres eller slettes.

• Tryk på 1(SEL) for at vælge det aktuelt markerede element, der angives af den sortevalgmarkør ('), der vises ud for elementet. Hvis du trykker på 1(SEL) igen, fjernesmarkeringen, og valgmarkøren forsvinder.


→1(SEL)

←

20060601

20050301

• Du kan markere flere filer ad gangen, hvis du vil det.

• Hvis du vælger en gruppe eller mappe, markeres hele indholdet i gruppen eller mappen.Hvis du fjerner markeringen af en gruppe eller en mappe, fjernes markeringen af heleindholdet i gruppen eller mappen.

• Hvis du vælger et eller flere enkelte elementer i en datagruppe eller -mappe, vises densorte valgmarkør (') ud for elementet, samtidig med en hvid valgmarkør (g) vises ud forgruppe- eller mappenavnet.

• Det aktuelle datavalg fastholdes også under handlingerne nedenfor.

Lagrings-/indlæsningshandling

Søgning

• Hvis du vender tilbage til det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY, fjernesmarkeringen af alle de aktuelt valgte elementer.


1(SEL)→

w

→

J

→

20050301

kKopiering af data

Du kan kopiere data mellem hovedhukommelsen, lagerhukommelsen og SD-kortet.

u Sådan kopieres data fra hovedhukommelsen til lagerhukommelsenBemærk!• Følgende fremgangsmåde gemmer de valgte data i en enkelt fil. Du tildeler et navn til filen,

der gemmes i lagerhukommelsen.

1. Vælg de data, du vil kopiere, på skærmbilledet med oplysninger omhovedhukommelsesdata.

2. Tryk på 2(COPY).

• Herefter vises skærmbilledet til valg aflagerhukommelse/SD-kort (kun fx-9860G SD).*1

3. Tryk på b for at vælge lagerhukommelse(kun fx-9860G SD).*2

• Herefter vises skærmbilledet til valg af mappe.

4. Vælg den mappe, du vil kopiere data til.

• Herefter vises skærmbilledet til indtastning af filnavn.

5. Skriv et filnavn til filen.

• Tryk på J for at annullere kopieringshandlingen.

6. Tryk på w.

• Herefter kopieres dataene.

7. Meddelelsen Complete! vises, når kopieringshandlingen er fuldført. Hvis du trykkerpåJ, vender du tilbage til det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.


*1Hvis du kopierer data fra lagerhukommelseneller et SD-kort, vises ét af skærmbilledernenedenfor (kun fx-9860G SD).

Skærmbilledet til indtastning af filnavne vises ikke,når du kopierer data fra lagerhukommelsenog/eller SD-kortet til hovedhukommelsen.

*2Tryk på c for at kopiere til SD-kortet.Fejlmeddelelsen "No Card" vises, hvis der ikke ersat et SD-kort i lommeregneren.

Hvis du trykker på b, vælgeshovedhukommelsen, og dataene kopieres,uden skærmbilledet til valg af mappe vises.

20050301

Hvis du kopierer en *.g1m-fil til hovedhukommelsen, gendannes filen med sit oprindeligefiltypenavn (ikke g1m). Hvis du kopierer en *.g1m-fil til et SD-kort, kopieres den som en*.g1m-fil.

k Fejlkontrol under datakopiering

Følgende fejlkontrolhandlinger foretages under udførelsen af en datakopieringshandling.

Kontrol af lavt batteriniveau

Lommeregneren udfører en kontrol af, om batteriniveauet er lavt, før en datakopieringshandlingigangsættes. Hvis batteriet er på niveau 1, vises en fejlmeddelelse om lavt batteriniveau, ogkopieringshandlingen udføres ikke.

Kontrol af tilgængelig hukommelse

Lommeregneren kontrollerer, om der er tilstrækkelig hukommelse til lagring af dekopierede data.

Fejlmeddelelsen Memory Full vises, hvis der ikke er tilstrækkelig hukommelse.

Fejlmeddelelsen Too Many Data vises, hvis antallet af dataelementer er for stort.

Fejlmeddelelsen Fragmentation ERROR vises, hvis der er tilstrækkelig hukommelse, men enspildopsamlingshandling er påkrævet.

Hvis en Fragmentation ERROR vises, skal du udføre optimeringsproceduren (side 12-7-17).

Kontrol af overskrivning

Lommeregneren kontrollerer, om der allerede er data i kopieringsdestinationen med sammenavn som de data, der kopieres.

Der vises en meddelelse til bekræftelse af overskrivning, hvis der allerede er data med detsamme navn.

• 1(Yes) ... overskriver de eksisterende data med de nye data

• 6(No) ... går videre til det næste dataelement uden at kopiere dataene med detsamme navn

• Hvis du trykker på A, annulleres kopieringshandlingen, og der vendes tilbage til detindledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.


200509012005090120070101

20050301

Kontrol af overskrivning udføres kun for følgende typer data. Alle andre typer data kopieresuden kontrol af, om der allerede eksisterer datafiler med det samme navn.

• Programmer

• Matricer

• Listefiler

• Grafhukommelser

• Dynamiske grafhukommelser

• Regnearksdata

Kontrol af overskrivning udføres kun for data af samme type. Hvis forskellige typer data harsamme navn, udføres kopieringshandlingen uden hensyn til dataene med samme navn.

Overskrivningskontrol gælder kun for destinationen for kopieringshandlingen.

Fejlkontrol af uoverensstemmelser mellem typer

eActivity-data, tilføjelsesprogrammer, tilføjelsessprog og sikkerhedskopidata kan ikkekopieres til hovedhukommelsen. Der vises en fejlmeddelelse om uoverensstemmelse mellemtyper, hvis der bliver gjort forsøg på at gøre det.


20050301

kkkkk Sletning af filer

Brug fremgangsmåderne i dette afsnit til sletning af data i hovedhukommelsen,lagerhukommelsen og på SD-kortet.

u Sådan slettes en fil i hovedhukommelsen1. Tryk på 1(MAIN) på det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.

• Herefter vises en liste over de filer, der er i hovedhukommelsen.

2. Marker den fil eller de filer, du vil slette. Du kan markere flere filer ad gangen, hvis duvil det.

3. Tryk på 6(DEL).

• Tryk på 1(Yes) for at slette filen.

• Tryk på 6(No) for at annullere sletningen.

u Sådan slettes en fil i lagerhukommelsen1. Tryk på 2(SMEM) på det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.

• Herefter vises en liste over de filer, der er i lagerhukommelsen.


3. Tryk på 6(DEL).



u Sådan slettes filer på SD-kortet (kun fx-9860G SD)1. Tryk på 3(SD) på det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.

• Herefter vises en liste over de filer, der er på SD-kortet.


3. Tryk på 6(DEL).




20050301

kkkkk Søgning efter en fil

Brug fremgangsmåden nedenfor til søgning efter en bestemt fil i hovedhukommelsen,lagerhukommelsen eller på SD-kortet.

u Sådan søger du efter en fil i hovedhukommelsen *1

○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan søger du efter alle filer i hovedhukommelsen, hvis navn begyndermed bogstavet R.

1. Tryk på 1(MAIN) på det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.

• Herefter vises en liste over de filer, der er i hovedhukommelsen.

2. Tryk på 3(SRC).

• Skriv bogstavet R som nøgleord.

• Det første filnavn, der begynder med R, vises fremhævet på skærmen.


*1 Du kan indtaste op til otte tegn i nøgleordet. # Meddelelsen Not Found vises, hvis der ikkeer nogen filnavne, der stemmer overensmed nøgleordet.

20050301

u Sådan søger du efter en fil i lagerhukommelsen○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan søger du efter alle filer i lagerhukommelsen, hvis navnbegynder med bogstavet S.

1. Tryk på 2(SMEM) på det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.

• Herefter vises en liste over de filer, der er i lagerhukommelsen.

2. Tryk på 3(SRC).

• Skriv bogstavet S som nøgleord.• Det første filnavn, der begynder med S, vises fremhævet på skærmen.

u Sådan søger du efter en fil på SD-kortet (kun fx-9860G SD)○ ○ ○ ○ ○

Eksempel Sådan søger du efter alle filer på SD-kortet, hvis navn begynder medbogstavet R.

1. Tryk på 3(SD) på det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.

• Herefter vises en liste over de filer, der er på SD-kortet.

2. Tryk på 3(SRC).

• Skriv bogstavet R som nøgleord.• Det første filnavn, der begynder med R, vises fremhævet på skærmen.


# Meddelelsen Not Found vises, hvis derikke er nogen filnavne, der stemmer overensmed nøgleordet.

20050301

k Sikkerhedskopiering af data i hovedhukommelsen

Du kan sikkerhedskopiere alle dataene i hovedhukommelsen og gemme dem ilagerhukommelsen eller på SD-kortet. Du kan derefter gendanne de sikkerhedskopierededata i hovedhukommelsen, når det er nødvendigt.

u Sådan sikkerhedskopieres data i hovedhukommelsen1. Tryk på 4(BKUP) på det indledende

skærmbillede for tilstanden MEMORY.

2. Tryk på 1(SAVE).

Herefter vises skærmbilledet til valg af lagringssted(kun fx-9860G SD).

• b ... lagerhukommelse

• c ... SD-kort

3. Tryk på b eller c (kun fx-9860G SD).

Herefter vises skærmbilledet til valg af mappe.

4. Brug f og c til at vælge den mappe, hvori dataene skal gemmes.

5. Tryk på w for at starte sikkerhedskopieringen.


# Sikkerhedskopidata gemmes i en fil mednavnet BACKUP.glm

20050301

Meddelelsen Complete! vises, når sikkerhedskopieringen er fuldført.

Tryk på J for at vende tilbage til det skærmbillede, der blev vist i trin 1.

Følgende meddelelse vises, hvis der allerede er sikkerhedskopidata i lagerhukommelsen.

Tryk på 1(Yes) for at sikkerhedskopiere dataene eller 6(No) for at annulleresikkerhedskopieringen.

Meddelelsen Memory Full vises, hvis der ikke er tilstrækkelig lagerhukommelse til atfuldføre sikkerhedskopieringen.

u Sådan gendannes sikkerhedskopidata i hovedhukommelsen1. Tryk på 4(BKUP) på det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.

• Du kan bekræfte, om der er sikkerhedskopidata i lagerhukommelsen, på detskærmbillede, der vises.

2. Tryk på 2(LOAD).

Herefter vises skærmbilledet til valg afgendannelseskilde (kun fx-9860G SD).

• b ... gendannelse fra lagerhukommelse

• c ... gendannelse fra SD-kort

3. Tryk på b eller c (kun fx-9860G SD).

Herefter vises skærmbilledet til valg af mappe.

4. Brug f og c til at vælge en mappe.


20050301


5. Tryk på w.*1

• Der vises en meddelelse, hvori du kan bekræfte,om du vil gendanne sikkerhedskopidataene.

Tryk på 1(Yes) for at gendanne dataene og slette alle data, der stadig er i hovedhukommelsen.

Tryk på 6(No) for at annullere datasikkerhedskopieringen.

Meddelelsen Complete! vises, når gendannelsen er fuldført.

Tryk på J for at vende tilbage til det skærmbillede, der blev vist i trin 1.

*1Meddelelsen No Data vises, hvis derikke er gemt nogen sikkerhedskopidatai hukommelsen. Hvis du trykker på J,vender du tilbage til skærmbilledet i trin 1.

20050301


kOptimering af lagerhukommelsen eller SD-korthukommelsen

Lagerhukommelsen og SD-korthukommelsen kan blive fragmenteret efter mange lagrings-og indlæsningshandlinger. Fragmentering kan føre til, at blokke af hukommelse ikke ertilgængelige til datalagring. Derfor bør du regelmæssigt optimere lagerhukommelsen ellerSD-kortet ved at arrangere dataene i lagerhukommelsen eller på SD-kortet, såhukommelsesforbruget bliver mere økonomisk.

u Sådan optimeres lagerhukommelsen1. Tryk på 5(OPT) på det indledende skærmbillede

for tilstanden MEMORY.

2. Vælg den hukommelse, du vil optimere(kun fx-9860G SD).

• b ... lagerhukommelse

• c ... SD-kort

3. Tryk på b eller c for at starte optimeringen.

Meddelelsen Complete! vises, når optimeringshandlingen er fuldført.

Tryk på J for at vende tilbage til det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY.

20050301

Brug af SD-kort(kun fx-9860G SD)

Du kan bruge SD-kort til lagring af lommeregnerdata. Du kankopiere hovedhukommelsen til og fra et SD-kort samt gemmehukommelsesdata på det.

13-1 Brug af et SD-kort13-2 Formatering af et SD-kort

13-3 Vigtigt at vide om brugen af et SD-kort

Kapitel

13®

Vigtigt!• Brug altid et SD-hukommelseskort. Der er ingen garanti for, at lommeregneren

fungerer korrekt, hvis der bruges en anden type hukommelseskort.• Sørg for at læse den brugerdokumentation, der følger med SD-kortet, før brug.• Visse typer SD-kort kan gøre databehandlingen langsommere.• Visse typer SD-kort og driftsbetingelser kan forkorte batterilevetiden.• SD-kort har en skrivebeskyttelsesanordning, der forhindrer, at data bliver

slettet ved en fejl. Du skal dog deaktivere skrivebeskyttelsen, før du kan kopieredata til eller slette data fra eller formatere et kort, der er skrivebeskyttet.

• Statisk elektricitet, elektrisk støj og andre fænomener kan slette ellerbeskadige kortdata uventet. Derfor bør du altid foretage sikkerhedskopier afværdifulde data til andre medier (CD-R, CD-RW, MO-disk, harddisk osv.).

20050301

13-1 Brug af et SD-kortVigtigt!• Husk altid at lukke for lommeregneren, før du isætter eller fjerner et SD-kort.

• Bemærk, at kortet skal vende rigtigt (den rigtige side skal vende opad, og den rigtige endeskal isættes), når du sætter det i lommeregneren. Hvis du forsøger at sætte et kort, dervender forkert, i slottet, kan du beskadige kortet eller slottet.

u Fjernelse af dummykortet• Lommeregneren leveres fra fabrikken med et dummykort i SD-kortslottet. Før du bruger et

SD-kort, skal du først følge proceduren under Sådan fjernes SD-kortet på side 13-1-2 for atfjerne dummykortet.

u Sådan isættes et SD-kort1. Vend SD-kortet, så bagsiden vender opad (samme vej som lommeregnerens tastatur).

2. Sæt forsigtigt SD-kortet i SD-kortslottet på lommeregneren.

13-1-1Brug af et SD-kort

Forside Bagside

Vigtigt!• Sæt kun SD-kort i SD-kortslottet. Hvis andet sættes i slottet, kan du

beskadige lommeregneren.

• Hvis vand eller andre fremmedlegemer trænger ind i SD-kortslottet, skal du øjeblikkeligtlukke for lommeregneren, fjerne batterierne og kontakte din forhandler eller det nærmesteautoriserede CASIO-servicecenter.

20050301

13-1-2Brug af et SD-kort

u Sådan fjernes SD-kortet1. Tryk ind på SD-kortet, og giv derefter slip.

• Herved skubbes kortet halvvejs ud af slottet.

2. Tag fat i SD-kortet, og træk det ud af slottet.

Vigtigt!• Undgå at fjerne SD-kortet under dataoverførsel til kortet. Hvis kortet fjernes,

gemmes de data, du overfører, ikke, og indholdet på SD-kortet kan blive ødelagt.

• Hvis du fjerner kortet for voldsomt, kan du ødelægge kortslottet eller kortet.

20050301

13-2 Formatering af et SD-kort• Brug proceduren under 11-4 Nulstilling til formatering af et SD-kort.

13-2-1Formatering af et SD-kort

20050301

13-3 Vigtigt at vide om brugen af et SD-kort• SD-kortproblemer kan normalt afhjælpes ved at formatere kortet igen. Det er dog altiden god ide at have mere end ét SD-kort for at undgå datalagringsproblemer.

• Kortformatering (initialisering) anbefales, før du bruger et nyt SD-kort den første gang.

• Hvis et SD-kort er blevet formateret på en computer eller en anden enhed, kan du brugedet, som det er, uden at formatere det igen. Et SD-kort, der er blevet formateret medlommeregneren, kan også anvendes på en computer eller en anden enhed.

• Undgå at udføre følgende handlinger, mens SD-kortet er i brug.

- Fjernelse af SD-kortet

- Tilslutning eller fjernelse af et USB-kabel

- Lukning af lommeregneren

- Afbrydelse af FA-124-softwaren eller lukning af computeren, når lommeregneren ertilsluttet en computer

• Bemærk, at kortet skal vende rigtigt (den rigtige side skal vende opad, og den rigtige endeskal isættes), når du sætter det i lommeregneren. Hvis du forsøger at sætte et kort, dervender forkert, i slottet, kan du beskadige kortet eller slottet.

• Brug af bestemte SD-kort, mens batteriniveauet i lommeregneren er lavt, kan forårsage, atskærmen bliver blank, uden en advarsel om lavt batteriniveau vises. Hvis det sker, skalbatterierne udskiftes.

kAnbefalde SD-korttyper

ToshibaSD-NA032MT SD-NA064MT SD-NA128MT SD-NA256MTSD-NA512MT SD-FA128MT SD-FA256MT

SanDiskSDSDB-64-J60 SDSDB-128-J60 SDSDB-256-J60SDSDB-512-J60 SDSDH-256-903 SDSDH-512-903

Yderligere oplysninger (specifikationer, funktioner osv.) om SD-kortet får du ved at kontakteproducenten af SD-kortet.

13-3-1Vigtigt at vide om brugen af et SD-kort

20050301

Appendiks1 Tabel over fejlmeddelelser2 Indtastningsområder3 Specifikationer

4 Indeks over taster5 Knappen P (i tilfælde af funktionsfejl)

6 Strømforsyningα

20050301

Betydning

• Ugyldig syntaks• Der blev gjort forsøg på at

indtaste en ugyldig kommando.

• Beregningsresultatet overskridervisningsområdet.

• Beregningen ligger udenfor indtastningsområdet foren funktion.

• Matematisk fejl (division mednul osv.)

• Der kunne ikke opnås tilstrækkeligpræcision for Σ-beregning,differentialberegning osv.

• Der kunne ikke opnås en løsningfor ligningsberegning osv.

1 Ingen tilsvarende Lbl n forGoto n.

2 Der er ikke gemt et programi programområdet Prog"file name".

• Indlejring af subrutiner afProg "file name" overstiger10 niveauer.

• Der blev gjort forsøg på atudføre beregninger, deroverskrider kapaciteten for dennumeriske værdistak ellerkommandostakken.

Meddelelse

Syntax ERROR

Ma ERROR

Go ERROR

Nesting ERROR

Stack ERROR

Handling

• Tryk på J for at få vist fejlenog foretage de nødvendigerettelser.

• Kontroller indtastningsværdierne,og foretag rettelser for at sikre, atværdierne er inden for dentilladte grænse.

1 Indtast et korrekt Lbl n, dersvarer til Goto n, eller sletGoto n, hvis det ikke er påkrævet.

2 Gem et program i program-området Prog "file name", ellerslet Prog "file name", hvis detikke er påkrævet.

• Kontroller, at Prog "file name"ikke bruges til at vende tilbage tilhovedrutiner fra subrutiner. Hvisdet er i brug, skal du slette deunødvendige Prog "file name".

• Spor destinationerne forsubrutinen, og sørg for, at derikke springes tilbage til detoprindelige programområde.Kontroller, at returneringerneforetages korrekt.

• Gør formlerne mere enklefor at holde stakkene indenfor 10 niveauer for dennumeriske værdi og 26niveauer for kommandoerne.

• Opdel formlen i to ellerflere dele.

α-1-1Tabel over fejlmeddelelser

1 Tabel over fejlmeddelelser

20050301

BetydningMeddelelse Handling


MemoryERROR

ArgumentERROR

DimensionERROR

Range ERROR

ConditionERROR

Non-RealERROR

ComplexNumber In List

Can’t Solve!Adjust initialvalue orbounds. Thentry again

• Handlingen eller hukommelses-lagringshandlingen overskriderden resterende hukommelses-kapacitet.

• Ukorrekt argumentspecifikationfor en kommando, der kræveret argument.

• Der blev brugt en ugyldigdimension under matrix- ellerlisteberegninger.

1 En ugyldig V-Window-værdiblev indtastet.

2 Indstillingerne for V-Window-området overskrides, når en graftegnes igen.

3 En ugyldig værdi blev indtastet påområdevisningen og brugt til atudføre en handling.

4 Celleområdet i regnearket blevoverskredet af en indsætnings-,tilbagekaldelses- eller en andenform for handling.

• En beregning eller en funktionblev udført, før alle de nødvendigeudførelsesbetingelser var opfyldt.

• En beregning, der resulterer i etkomplekst tal, når indstillingenComplex Mode er angivet til Realpå skærmbilledet Setup, selvomargumentet er et reelt tal.

• En liste, der indeholderkomplekse tal, blev brugt i enberegning eller handling, hvorkomplekse data er ugyldige.

• En beregning af typen Solveresulterede ikke i en løsninginden for det angivne område.

• Hold antallet af hukommelser ibrug inden for det nuværendeantal angivne hukommelser.

• Gør de data, du prøver at gemme,mere enkle, og sørg for, at de erinden for den tilgængeligehukommelses-kapacitet.

• Slet data, du ikke længere bruger,for at gøre plads til nye data.

• Ret argumentet.

• Kontroller matrix- ellerlistedimensionen.

1 Skift V-Window-værdien, så dener inden for området.

2 Tegn grafen igen vha. dekorrekte indstillinger.

3 Indtast en gyldig områdeværdi.

4 Gentag proceduren, og sørg for,at celleområdet ikke overskrides.

• Kontroller betingelserne, ogforetag de nødvendige rettelser.

• Skift indstillingen Complex Modetil noget andet end Real.

• Erstat alle data på listen medreelle tal.

• Skift det angivne område.• Ret indtastningsudtrykket.

20050301



No Variable

Com ERROR

TransmitERROR

ReceiveERROR

Memory Full

Time Out

Circular ERROR

PleaseReconnect

Too Many Data

FragmentationERROR

Invalid Name

• Der er ikke angivet en variabelfor en graffunktion, der brugestil Dynamic Graph.

• Der er ingen variabel iligningen Solve.

• Der opstod et problem med enkabelforbindelse eller enparameterindstilling underprogramdatakommunikationen.

• Der opstod et problem med enkabelforbindelse eller enparameterindstilling underdatakommunikationen.

• Der opstod et problem med enkabelforbindelse eller enparameterindstilling underdatakommunikationen.

• Hukommelsen på denmodtagende enhed blevopbrugt under programdata-kommunikationen.

• En beregning af typen Solveeller en integrationsberegningkunne ikke tilfredsstillekonvergensbetingelserne.

• Regnearket indeholder encirkulær reference (som f.eks."=A1" i celle A1).

• Forbindelsen gik af en elleranden grund tabt underopdatering af operativsystemet.

• Antallet af dataelementer erfor stort.

• Hukommelsen skal optimeres,før yderligere data kan gemmes.

• Det filnavn, du angav,indeholder ugyldige tegn.

• Angiv en variabelfor graffunktionen.

• Indsæt en ligning af typen Solve,der indeholder en variabel.

• Kontroller, at kabelforbindelsener korrekt, og at parametrene erkonfigureret korrekt.



• Slet nogle data i denmodtagende enhed, ogprøv derefter igen.

• Hvis du udfører en beregningaf typen Solve, skal du prøveat skifte til den først estimeredestandardværdi.

• Hvis du udfører en integrations-beregning, skal du skifte til enstørre tol-værdi.

• Erstat celleindholdet for atfjerne cirkulære referencer.

• Tilslut igen, og prøvderefter igen.

• Slet unødvendige data.

• Optimer hukommelsen.

• Brug de korrekte tegn tilindtastning af et gyldigt filnavn.

20050301



Invalid Type

StorageMemory Full

No Card*

SD Card Full*

Invalid file nameor folder name.*

Invalid Card*

Card isprotected*

Data ERROR

Card ERROR*

Data erbeskyttet*

• Der er angivet enugyldig datatype.

• Der er ikke mere hukommelse.

• Der er ikke sat et SD-korti lommeregneren.

• SD-kortet er fuldt.

• Data eller mapper, derunderstøttes af dennelommeregner, blev ikkefundet på SD-kortet.

• Der er isat et kort, der ikke erkompatibelt med lommeregneren.

• Fjerner skrivebeskyttelsen.

• Der opstod en datafejl.

• Der opstod en SD-kortfejl.

• Skrivebeskyttelsesattributten fordet SD-kort, der er indlæst ilommeregneren, er blevet slåettil ved hjælp af en computer osv.

• Angiv gyldige data.


• Isæt et SD-kort.


• Udskift kortet med et, derindeholder data/mapper,der understøttes afdenne lommeregner.

• Udskift kortet med etkompatibelt kort.

• SD-kortet er skrivebeskyttet.

• Kontroller, at du indtaster denkorrekte type data, og prøvderefter igen.

• Fjern og isæt SD-kortet korrekt,og prøv derefter igen. Hvis dennefejl opstår igen, skal SD-kortetformateres igen.

• Slå SD-kortets skrivebes-kyttelsesattribut til.

* kun fx-9860G SD

20050301

α-2-1Indtastningsområder

2 Indtastningsområder

sinxcosxtanx

sin–1xcos–1x

tan–1x

sinhxcoshx

tanhx

sinh–1x

cosh–1x

tanh–1x

logxInx

10x

ex

x

x2

1/x

3 x

x!

nPrnCr

Præcisionener som regel±1 ved det10. ciffer.*

"

"

"

"

"

"

"

"

"

Dog ved tanx:|x| ≠ 90(2n+1): DEG|x| ≠ π/2(2n+1): RAD|x| ≠ 100(2n+1): GRA

Vigtigt!• sinh og tanh bliver

enkeltpunktummer, nårx = 0. I dette område bliverfejl kumulative ognøjagtigheden forringes.

• Komplekse tal kananvendes som argumenter.




(DEG) |x| < 9 × (109)°(RAD) |x| < 5 × 107πrad(GRA) |x| < 1 × 1010grad

|x| < 1

|x| < 1 × 10100

|x| < 230,9516564

|x| < 1 ×10100

|x| < 1 × 10100

1< x < 1 × 10100

|x| < 1

1 × 10–99 < x < 1 × 10100

–1 × 10100 < x < 100

–1 × 10100

< x < 230,2585092

0 < x < 1 × 10100

|x| < 1 × 1050

|x| < 1 × 10100, x ≠ 0

|x| < 1 × 10100

0 < x < 69(x er et heltal)

Resultat < 1 × 10100

n, r (n og r er heltal)0 < r < n, n < 1 × 1010

15 cifre

"

"

"

"

"

"

"

"

"

Funktion Indtastningsområde forløsninger med reelle tal

Internecifre

Præcision Bemærkninger

200509012005090120070101

20050301


Pol (x, y)

Rec(r ,θ)

° ’ ”

←⎯° ’ ”

^(x y)

x y

ab/c

15 cifre

"

"

"

"

"

Præcisionener som regel±1 ved det10. ciffer.*

"

"

"

"

"

Dog ved tanθ :|θ | ≠ 90(2n+1): DEG|θ | ≠ π/2(2n+1): RAD|θ | ≠ 100(2n+1): GRA

|r| < 1 × 10100

(DEG) |θ | < 9 × (109)°(RAD) |θ | < 5 × 107π rad(GRA) |θ | < 1 × 1010grad

|a|, b, c < 1 × 10100

0 < b, c

|x| < 1 × 10100

Seksagesimal visning:|x| < 1 × 107

x > 0:–1 × 10100 < y logx < 100x = 0 : y > 0

x < 0 :

(m, n er heltal)Dog;

–1 × 10100 < y log |x| < 100

y > 0 : x ≠ 01–1 × 10100 < –– logy < 100x

y = 0 : x > 0y < 0 : x = 2n+1,

(m ≠ 0; m, n er heltal)

Dog;1–1 × 10100 < –– log |y| < 100x

Facit af heltal, tæller ognævner skal være indenfor 10 cifre (inklusivskilletegn).

* Beregningsfejl ved en enkelt beregning er ±1 ved det 10. ciffer.* (Ved eksponentialvisning erberegningsfejlen ± 1 for det mindst betydende ciffer). Fejl er kumulative ved på hinanden følgendeberegninger, der også kan være årsag til, at fejlene bliver omfattende. (Dette er også tilfældet vedinterne på hinanden følgende beregninger, der udføres, hvis ^(xy), x y, x!, 3 x, nPr, nCr osv.).Fejl er kumulative ved overgangen af en funktions singulære punkt og vendetangentspunkt,hvorfor fejlene kan blive omfattende.

Funktion Indtastningsområde forløsninger med reelle tal

Internecifre

Præcision Bemærkninger

< 1 × 10100x2 + y2



my = n, ––––2n+1

2n+1––––m

20050301


Funktion

Binære,oktale,decimale,heksa-decimaleberegninger

Indtastningsområde

Værdierne ligger inden for følgende områder efter konverteringen:DEC: –2147483648 < x < 2147483647BIN: 1000000000000000 < x < 1111111111111111 (negativ)

0 < x < 111111111111111 (0, positiv)OCT: 20000000000 < x < 37777777777 (negativ)

0 < x < 17777777777 (0, positiv)HEX: 80000000 < x < FFFFFFFF (negativ)

0 < x < 7FFFFFFF (0, positiv)

20050301

α-3-1Specifikationer

3 SpecifikationerVariable: 28

Beregningsområde:

±1 × 10–99 til ±9,999999999 × 1099 og 0. Interne handlinger bruger en 15-cifret mantisse.

Område for eksponentialvisning: Norm 1: 10–2 > |x|, |x| > 1010

Norm 2: 10–9 > |x|, |x| > 1010

Programkapacitet: 63.000 byte (maks.)

Kapacitet for lagerhukommelse: 1,5 MB (maks.)

Strømforsyning:

Hovedforsyning: Fire AAA-batterier (LR03 (AM4)

Reserve: Et CR2032-lithiumbatteri

Strømforbrug: 0,7 W

Omtrentlig batterilevetid

Hovedforsyning:

LR03 (AM4): 300 timer (uafbrudt visning af hovedmenu)

220timers uafbrudt drift (5 minutters bregning, 55 minutters visning).

90 timer, når der bruges et SD-kort: Kun fx-9860G SD.

1år (ubrugt og uden strømtilførsel).

• Nedenstående kan være medvirkende til at forkorte batteriernes levetid.

- Visse typer SD-kort og hyppig brug af SD-kortet

- Sekventiel udførelse af programberegninger

- Visse typer batterier

Reserve: 5 år

Automatisk lukning:

Lommeregneren lukkes automatisk efter ca. seks minutter eller 60 minutter eftersidste handling.

Omgivende temperatur: 0 °C til 40 °C

Mål: 24 mm (H) × 92,5 mm (B) × 184,5 mm (D)1" (H) × 3 5/8" (B) × 7 1/4" (D)

Vægt: fx-9860G SDCa. 265 g (inklusiv batterier)fx-9860GCa. 260 g (inklusiv batterier) 200509012005090120070101

20050301

α-3-2Specifikationer

Datakommunikation

3-pins serielport

Metode: Start-stop (asynkron), halv duplex

Overførselshastighed (BPS):

115.200 bit/sek. (normal)

9.600 bit/sek. (ved tilslutning til CFX-9850/fx-7400 series; Send-/modtag-kommandoer)

38.400 bit/sek. (send38k-/modtag38k-kommandoer)

<115.200 bit/sek.>Paritet: LIGE

Bitlængde: 8 bit

Stopbit:

Send: 1 bit

Modtag: 1 bit

Omfatter paritet (Ingen) på 1 bit

Kontrol af X ON/X OFF: Ingen

<9.600, 38.400 bit/sek.>Paritet: Ingen

Bitlængde: 8 bit

Stopbit:

Send: 3 bit

Modtag: 2 bit

Omfatter paritet (Ingen) på 1 bit

Kontrol af X ON/X OFF: Ingen

USB-portI overensstemmelse med USB-standard 1.1

20050301

α-4-1Indeks over taster

4 Indeks over taster

G↔T

6

Tast Primær funktion I kombination med ! I kombination med

Tast Primær funktion I kombination med I kombination med

a

!a

Trace

1

Zoom

2

V-Window

Sketch

3 Vælger menuelement for 3. funktion.Viser skærmen til indtastning af V-Window-parameter.

Udfører tegnehandling.

Viser skærmbilledet Setup.

4 Vælger menuelement for 4. funktion.

G-Solv

5Udfører handlingen G-Solve.Vælger menuelement for 5. funktion.

Vælger menuelement for 6. funktion.Skifter mellem graf- og tekstskærmbillederne

!Aktiverer skift-funktioner for andre taster og funktionsmenuer.

SET UP

K

PRGM

J

Viser menuen Option.

m Går tilbage til hovedmenuen.

Tryk, når du har indtastet værdi til beregning af kvadrat.

A -LOCK

aTillader indtastning af alfanumeriske tegn, der vises med rødt.

Låser for indtastning af alfanumeriske tegn.

Tryk, før du indtaster værdi til beregning af kvadratrod.

r

x

Viser menuen Variable data. Viser menuen Program command.

Indsætter tegnet r.

θM

Tryk mellem to værdier for at gøre den anden værdi eksponent for den første.

Lineær indtastningstilstand: Tryk mellem indtastning af værdier for X & Y for at få vist den xende rod for y. Indsætter

tegnet . θ

QUIT

JGår tilbage til det tidligere skærmbillede uden at foretage nogen ændringer

Vender direkte tilbage til det indledende skærmbillede for tilstanden.

Matematisk indtastningstilstand: Indsætter ( ) vha. direkte indtastningsnotation.

Vælger menuelement for 1. funktion. Udfører sporfunktion.

Vælger menuelement for 2. funktion. Zoomer.

Ruller et skærmbillede op i tilstanden e•ACT eller RUN•MAT (matematisk indtastningstilstand).

f

Flytter markøren opad. Ruller gennem skærmbilledet. Skifter til den forrige funktion i tilstanden Trace.

x

w

20050301


H

F

Tast Primær funktion I kombination med ! I kombination med a

eFlytter markøren til højre. Ruller gennem skærmbilledet. Tryk efter w for at få vist beregning forfra.

A

vTillader indtastning af variablene X, og T.θ

Indsætter bogstavet A.

10x B

lTryk, før du indtaster værdi til beregning af titals-logaritme.

Tryk, før du indtaster eksponentværdi for 10.

Gør kontrasten lysere.

Gør kontrasten mørkere.

Indsætter operator (∠) for indtastning af komplekst tal i polært format.

Indsætter bogstavet B.

e x C

sin–1 D

cos–1 E

tan–1 F

ITryk, før du indtaster værdi til beregning af naturlig logaritme.

Tryk, før du indtaster eksponentværdi for e.

Indsætter bogstavet C.

sTryk, før du indtaster værdi til beregning af sinus.

Tryk, før du indtaster værdi til beregning af invers sinus.

Indsætter bogstavet D.

cTryk, før du indtaster værdi til beregning af kosinus.

Tryk, før du indtaster værdi til beregning af invers kosinus.

Indsætter bogstavet E.

tTryk, før du indtaster værdi til beregning af tangent.

Tryk, før du indtaster værdi til beregning af invers tangent.

Indsætter bogstavet F.

G

$

Lineær indtastningstilstand. Tryk mellem indtastning af brøkværdier.Matematisk indtastningstilstand: Indsætter en uægte brøk ( ) i direkte indtastningsnotation.

Konverterer brøk til decimal.

Angiver et blandet tal.(Kun aktiveret for den matematiske indtastningstilstand).

Indsætter bogstavet G.

Indsætter bogstavet H.

I

(Indsætter parentes begynd i formel.

Tryk, før du indtaster værdi til beregning af kubikrod.

Indsætter bogstavet I.

x–1 J

)Indsætter parentes slut i formel. Tryk, når du har indtastet

værdi til beregning af reciprok.

Overgange fra et program, der er startet i en eActivity, til et andet program. (Kun aktiveret i en eActivity).

Skifter mellem en eActivity og skærmbilledet for et program, der er startet i en eActivity. (Kun aktiveret i eActivity).

Indsætter bogstavet J.

K

, Indsætter komma. Indsætter bogstavet K.

L

aTildeler værdi til et alfahukommelsesnavn.

Indsætter bogstavet L.

3

Skifter mellem en uægte brøk og et blandet tal.

dFlytter markøren til venstre. Ruller gennem skærmbilledet. Tryk efter w for at få vist beregning bagfra.

∠

Ruller et skærmbillede ned i tilstanden e•ACT eller RUN•MAT (matematisk indtastningstilstand).

cFlytter markøren nedad. Ruller gennem skærmbilledet. Skifter til den næste funktion i tilstanden Trace.

Henter det aktuelle skærmbillede til skærmhentningshukommelse

MCAPTURE

h Indsætter tallet 7 Indsætter bogstavet M.

(

20050301


Tast Primær funktion I kombination med ! I kombination med a

INS

D

Tilstanden Insert:Funktionen Backspace.Tilstanden Overwrite:Sletter tegnet ved markørens placering.

OFF

oTænder lommeregneren. Rydder skærmen.

Slukker lommeregneren.

Lineær indtastningstilstand.Skifter mellem tilstandene Insert og Overwrite.Matematisk indtastningstilstand:Med direkte indtastning indsættes en funktion i et eksisterende udtryk.

Viser katalogfunktionslisten.

Indsætter den tegnstreng, der er i udklipsholderen.

P

e Indsætter tallet 4. Indsætter bogstavet P.

Q

f Indsætter tallet 5. Indsætter bogstavet Q.

R

g Indsætter tallet 6. Indsætter bogstavet R.

{ S

* Multiplikationsfunktion. Indsætter krøllet klamme begynd.

Indsætter bogstavet S.

} T

/Divisionsfunktion. Indsætter krøllet klamme slut.

Indsætter kommandoen List.

Indsætter kommandoen Mat.

Indsætter bogstavet T.

UList

Mat

bIndsætter tallet 1. Indsætter

bogstavet U. V

c Indsætter tallet 2. Indsætter bogstavet V.

W

d Indsætter tallet 3. Indsætter bogstavet W.

[ X

+Additionsfunktion. Angiver positiv værdi.

Indsætter klammeparentes begynd.

Indsætter bogstavet X.

] Y

-Subtraktionsfunktion. Angiver negativ værdi.

Indsætter klammeparentes slut.

Indsætter imaginær talenhed.

Indsætter bogstavet Y.

i Z

aIndsætter tallet 0. Indsætter

bogstavet Z.

= SPACE

.Indsætter decimaltegn. Indsætter tegnet =. Indsætter

blanktegn.

Indsætter dobbelt anførselstegn.

π ”E

Muliggør indtastning af eksponent.Indsætter værdien af pi. Indsætter symbolet pi.

Ans

-Indsæt før værdi for at angive værdien som negativ.

Henter det seneste beregningsresultat.

_

w Viser beregningsresultatet. Indsætter en ny linje.

O

jIndsætter tallet 9. Indsætter

bogstavet O.

Ændrer markørens form for at indikere, at udklipsholder-funktionen er aktiveret.

NCLIP

PASTE

CATALOG

i Indsætter tallet 8.Indsætter bogstavet N.

20050301

α-5-1Knappen P (i tilfælde af funktionsfejl)

5 Knappen P (i tilfælde af funktionsfejl)Hvis du trykker på knappen P, nulstilles lommeregneren til standardværdierne.

Advarsel!

Udfør kun denne handling, hvis du vil nulstille lommeregnerens hukommelse fuldstændig.Hvis du har brug for de data, der aktuelt er i hukommelsen, skal du skrive dem ned, før dutrykker på knappen P.

• Hvis du trykker på knappen P, mens en beregningshandling er under udførelse (menslommeregneren udfører en beregning internt), slettes alle data i hukommelsen.

• Du kan også nulstille lommeregneren vha. tastetryk på selve tastaturet (se 11-4 Nulstilling).Brug kun knappen P til nulstilling, hvis tasterne på selve tastaturet af en eller anden grunder deaktiverede.

Knappen P

20050301

α-6-1Strømforsyning

6 StrømforsyningDenne lommeregner får strøm fra fire AAA-batterier (LR03 (AM4) eller R03-batterier(UM-4)). Derudover benyttes et enkelt CR2032-lithiumbatteri som reservestrømforsyningtil hukommelsen.

Hvis følgende meddelelse vises, skal du lukke for lommeregneren med det samme ogudskifte batterierne som angivet.

Hvis du fortsat bruger lommeregneren, lukkes den automatisk for at beskytte indholdeti hukommelsen. Du kan ikke tænde for lommeregneren, før batterierne er udskiftet.

Sørg for at udskifte hovedbatterierne mindst én gang årligt, uanset hvor meget lommeregnerener blevet brugt.

De batterier, der følger med lommeregneren, aflades en smule under transport og opbevaring.Derfor skal de muligvis udskiftes hurtigere, end man normalt forventer af et batteris levetid.

Advarsel!

Indholdet i hovedhukommelsen slettes, hvis du fjerner hovedstrømforsyningen og reserve-batterierne til hukommelsen samtidig. Hvis du på et tidspunkt fjerner begge batterier, skaldu isætte dem korrekt og derefter udføre nulstillingshandlingen.

20050301

kUdskiftning af batterier

Bemærk!

Hvis batterierne isættes forkert, kan de eksplodere eller lække og således beskadigelommeregnerens indvendige dele. Vigtigt at vide om batterierne:

• Sørg for, at batteriernes positive (+) og negative (–) poler vender korrekt.

• Bland aldrig forskellige typer batterier.

• Bland aldrig gamle og nye batterier.

• Lad aldrig brugte batterier siddei batterirummet.

• Fjern batterierne, hvis du ikke skal brugelommeregneren i en længere periode.

• Undgå at genoplade de batterier, derfølger med lommeregneren.

• Undgå at udsætte batterierne for direktevarme. Undgå, at de bliver afladet, ogforsøg aldrig at skille dem ad.

(Hvis der fremkommer lækage af et batteri, skal du rengøre batterirummet med det sammeog sørge for, at batterivæsken ikke kommer i kontakt med huden).

Batterier skal opbevares utilgængeligt for børn. Søg straks lægehjælp, hvis et barn slugeret batteri.

uSådan udskiftes batterierne til hovedstrømforsyningen• Undgå at fjerne batterierne til hovedstrømforsyningen og reservebatteriet fra

lommeregneren samtidig.

• Undgå at tænde for lommeregneren, hvis batterierne til hovedstrømforsyningen er fjerneteller ikke er isat korrekt. Hvis du tænder for lommeregneren, slettes data i hukommelsen,og lommeregneren virker ikke korrekt. Hvis forkert håndtering af batterierne er årsag tilsådanne problemer, skal du isætte batterierne korrekt og derefter udføre handlingenRESET for at fortsætte normal brug.

• Sørg for at udskifte alle fire batterier med nye batterier.

Hvis man slukker for lommeregneren, mens en eActivity redigeres, og derefter udskifterbatterierne, kan dette medføre, at den data, der redigeres, slettes. Husk at gemmeeActivity-dataen, inden du slukker for lommeregneren og skifter batterier.


20060601

20050301

1. Tryk på !o(OFF) for at lukke for lommeregneren.

Advarsel!

• Sørg for at lukke for lommeregneren, før batterierne udskiftes. Hvis du udskifterbatterierne, mens lommeregneren er tændt, slettes data i hukommelsen.

2. Pas på, at du ikke ved en fejl trykker på tasten o, sæt bagdækslet pålommeregneren, og vend den om.

3. Fjern bagdækslet fra lommeregneren ved at trække med dinfinger på det punkt, der er markeret med 1

4. Fjern de fire gamle batterier.

5. Sæt fire nye i, og sørg for, at batteriernes positive (+) ognegative (–) poler vender korrekt.

6. Sæt bagdækslet på igen.

7. Vend lommeregneren med forsiden opad, og skub hylsteret af.Tryk derefter på o for at tænde for lommeregneren.


# Den strøm, der leveres af reservebatteriettil hukommelsen, mens batterierne tilhovedstrømforsyningen fjernes, bevarerindholdet i hukommelsen.

# Lad ikke lommeregneren være uden batteriernetil hovedstrømforsyningen i længere perioder.Hvis du gør det, slettes data, der er gemti hukommelsen.

# Hvis tallene på skærmen ser for lyse udog er svære at se, når du har tændt forlommeregneren, skal du justere kontrasten.

1

20050301

uSådan udskiftes reservebatteriet til hukommelsen• Før du udskifter reservebatteriet til hukommelsen, skal du kontrollere, om

hovedbatterierne er opbrugte.

• Undgå at fjerne batterierne til hovedstrømforsyningen og reservebatteriet fralommeregneren samtidig.

• Sørg for at udskifte reservebatteriet mindst hvert femte år, uanset hvor megetlommeregneren er blevet brugt. Hvis du ikke gør det, kan du risikere, at data ihukommelsen slettes.

1. Tryk på !o(OFF) for at lukke for lommeregneren.

Advarsel!

• Sørg for at lukke for lommeregneren, før batterierne udskiftes. Hvis du udskifterbatterierne, mens lommeregneren er tændt, slettes data i hukommelsen.

2. Pas på, at du ikke ved en fejl trykker på tasten o, sæt bagdækslet pålommeregneren, og vend den om.

3. Fjern bagdækslet fra lommeregneren ved at trække med dinfinger på det punkt, der er markeret med 1

4. Fjern skruen i bag på lommeregneren og dækslettil reservebatterirummet.

5. Sæt en tynd, spids genstand, der ikke er af metal (somf.eks. en tandstik), ind i det hul, der er mærket j, og fjerndet gamle batteri.


1

AB

20050301

6. Tør det nye batteri af med en blød, tør klud. Sæt batteriet ilommeregneren med den positive (+) side opad.

7. Sæt dækslet til reservebatterirummet på lommeregneren, ogskru det fast med skruen. Sæt derefter bagdækslet på igen.

8. Vend lommeregneren med forsiden opad, og skub hylsteret af.Tryk derefter på o for at tænde for lommeregneren.

kOm funktionen Auto Power Off

Lommeregneren lukkes automatisk, hvis du ikke udfører handlinger inden for den angivnetidsperiode for automatisk lukning. Du kan angive en periode på seks eller 60 minutter (seIndstillinger for automatisk lukning på side 11-2-1). Tryk på o for at tænde lommeregneren.


CASIO COMPUTER CO., LTD.

6-2, Hon-machi 1-chomeShibuya-ku, Tokyo 151-8543, Japan

One or more of the following patents may be used in the product.

U.S.Pats. 4,794,553 4,794,554 5,166,897 5,210,708 5,535,317 5,539,867

BG0701-E

Documents

fx-9860G SD fx-9860G Dan · 2014-09-07 · •Markørtasten d gør skærmbilledets kontrastindstilling lysere. ... (v+b) (v-c)w 4. Tryk på 6 (DRAW) eller w ... Tabelfunktionen gør