Fysik og Kemi

Fysik og Kemi

AIb Bergmann • Bo DamgaardKarina Goyle • Anette SønderupSteen Carlsson • Rune Hilling

Ny Prisma 7, Kopimappe A

Forfattere: Ib Bergmann Bo Damgaard, Karina Goyle, Anette Sønderup,Steen Carlsson, Rune Hilling

Redaktion: Lars Tindholdt, Bo Ømosegård, Palle Hammerager, Venke VibeGrafisk tilrettelægning: Flemming Olsen, Lars TindholdtOmslag: Trine RossleTegninger: Peter Sugar

Sats: Forlag Malling BeckTryk: Tekst og Tryk

© Malling Beck A/S 1998, 1. udgave, 2. oplag 1999. Bestillingsnr. 62530© Eksemplarer af nærværende værk er solgt på den betingelse, at det hverken erhvervsmæssigt eller på

anden måde bruges til mangfoldiggørelse af hele værket eller dele deraf udover den umiddelbare køberseget forbrug af kopier. Herved forstås den skole, institution eller privatperson, der køber værket, kun måmangfoldiggøre værket eller dele deraf til brug i en undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart afden købende institution, hvorimod mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler ellerundervisningsanstalters behov, kun kan ske med skriftlig tilladelse fra forlaget.

ISBN 87 7417 526 2

ForordKopimappe A er en integreret del af Ny Prisma 7.Kopimappe A indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel1 til 5 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg af øvelser,som giver mulighed for at differentiere og variere undervisningen.Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt i elevernes dagligdagog spænder bredt over øvelsestyper som afprøvning, observation ogregistrering, undersøgelse, eksperimenter samt fremstilling af produkter.Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer.

Ny Prisma 7 · Kopimappe A · Best.nr. 62530

IndholdsfortegnelseArk Øvelse Side

1.1 Kend dit laboratorieudstyr . . . . . . . . . . . . . 11.2 Adskil stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21.3 Rens saltvand ved destillation . . . . . . . . . . 31.4 Temperatur og krystaldannelse . . . . . . . . . . 41.5 Hvor meget stof kan der opløses i vand? . . 51.6 Fremstil krystaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61.7 Fremstil store krystaller . . . . . . . . . . . . . . 71.8 Magnesium i svovlsyre . . . . . . . . . . . . . . . . 81.9 Saltsyre på marmor . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91.10 Brændende stearinlys . . . . . . . . . . . . . . . . 101.11 Beregn rumfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111.12 Mål rumfang ved hjælp af vand . . . . . . . . 121.13 Hvor meget vand kan der være i 1 dm3? . 131.14 Find dit eget rumfang . . . . . . . . . . . . . . . . 141.15 Mål massen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151.16 Massefylden af forskellige stoffer . . . . . . 161.17 Fald med forskellig masse . . . . . . . . . . . . 171.18 Fald med forskellig luftmodstand . . . . . . . 181.19 Tyngdekraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191.20 Mål store strækninger . . . . . . . . . . . . . . . . 201.21 Vælg måleinstrument . . . . . . . . . . . . . . . . 211.22 Vurdér afstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221.23 Vurdér tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231.24 Byg en tidsmåler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241.25 Pendulur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251.26 Bilernes fart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261.27 Bevægelse 1A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271.28 Bevægelse 1B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281.29 Bevægelse 2A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291.30 Bevægelse 2B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301.31 Håndens gennemsnitsfart . . . . . . . . . . . . . 31

2.1 Det periodiske system . . . . . . . . . . . . . . . 322.2 Grundstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332.3 Grundstof eller kemisk forbindelse? . . . . 342.4 Undersøg Det periodiske system . . . . . . . 352.5 Metaller og ikke-metaller . . . . . . . . . . . . . 362.6 Beskriv et grundstof . . . . . . . . . . . . . . . . . 372.7 Modeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382.8 Modeller af molekyler A . . . . . . . . . . . . . 392.9 Modeller af molekyler B . . . . . . . . . . . . . 402.10 Molekylemodeller

og kemiske reaktioner A . . . . . . . . . . . . . . 412.11 Molekylemodeller

og kemiske reaktioner B . . . . . . . . . . . . . . 42

Ark Øvelse Side

3.1 Vand som opløsningsmiddel. . . . . . . . . . . 433.2 Hvad betyder symbolerne? . . . . . . . . . . . . 443.3 Syre og metal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 453.3 Hvilken gas består boblerne af? . . . . . . . . 453.4 Mål pH . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463.5 Fremstil indikator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473.5 Kend din indikator . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473.6 Syrer og baser hjemme . . . . . . . . . . . . . . . 483.7 Fortynd syrer og baser 1 . . . . . . . . . . . . . . 493.8 Fortynd syrer og baser 2A . . . . . . . . . . . . 503.9 Fortynd syrer og baser 2B . . . . . . . . . . . . 513.10 Er alle syrer lige stærke? . . . . . . . . . . . . . 523.10 Undersøg syrens styrke med strøm . . . . . 523.11 Neutralisation 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 533.12 Spejdersnus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 543.13 Neutralisation 2A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 553.14 Neutralisation 2B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 563.15 Hvor er der mest syre? . . . . . . . . . . . . . . . 57

4.1 Undersøg gasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 584.2 Undersøg oxygen og kuldioxid . . . . . . . . 594.3 Undersøg nitrogen og hydrogen . . . . . . . . 604.4 Jagten på gasserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 614.5 Fremstil hydrogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 624.6 Fremstil oxygen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 634.6 Fremstil kuldioxid . . . . . . . . . . . . . . . . . . 634.7 Kemirapport om en gas . . . . . . . . . . . . . . 644.8 Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 654.9 Stivelse i grønne planter . . . . . . . . . . . . . . 664.10 Forskellige kulhydrater . . . . . . . . . . . . . . . 674.11 Forbrænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 684.12 Ind- og udåndingsluft . . . . . . . . . . . . . . . . 694.13 Planterne bruger vand . . . . . . . . . . . . . . . 704.14 Planterne suger vand – osmose . . . . . . . . 714.15 Vandet transporterer næringsstoffer . . . . . 72

5.1 Der er farver i lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 735.1 Sollysets farver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 735.2 Refleksion i et spejl . . . . . . . . . . . . . . . . . 745.3 Hvordan spejles lyset? . . . . . . . . . . . . . . . 755.4 Lyset skifter retning . . . . . . . . . . . . . . . . . 765.4 En “rund” lysstråle . . . . . . . . . . . . . . . . . . 765.5 Forsøg med linser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 775.6 Byg en model af øjet . . . . . . . . . . . . . . . . 785.7 Undersøg farver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 795.8 Hvorfor ser røde ting røde ud? . . . . . . . . . 805.9 Lysets spredning i atmosfæren . . . . . . . . . 815.10 Sollys bliver til varme. . . . . . . . . . . . . . . . 825.10 Solcreme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82


Vi arbejder med fysik og kemi1.1

Lær navnene på udstyret i laboratoriet.

• Skriv navne på udstyret.

1 2 3

4 5 6

7 8 9

10 11 12 13

14 15 16 17

Kend dit laboratorieudstyr

1



Adskil sand , salt og vand.

• Få en portion „havvand“ af din lærer.„Havvandet“ består af sand , salt og vand.

• Udarbejd en plan over et forsøg, som adskiller sand ,salt og vand.Når du er færdig, skal du have en lille bunke sandog en lille bunke salt.

• Udfyld materialelisten.

• Tal med din lærer, inden du udfører forsøget.

• Beskriv dit forsøg.

• Tegn dine forsøgsopstillinger (brug evt. bagsiden).

Adskil stoffer

2

Materialer



Adskil saltvand i salt og fersk vand.

I øvelse 1.2 adskilte du sandsynligvis stofferne ved førstat filtrere væsken. Dernæst inddampede du saltet ved atkoge vandet væk. Herved blev salt og sand skilt fra„havvandet“.

Man kan også adskille væsken ved destillation.Du skal destillere saltvand.

Rens saltvand ved destillation

Materialer

- Saltvand- Jumboreagensglas- Alm. reagensglas- Gummiprop med to huller

til jumboreagensglas- Vinkelbøjet glasrør- Termometer- Bægerglas, 250 ml- Stativ- Trefod med keramisk net- Gasbrænder- Pimpsten- Tændstikker- Sikkerhedsbriller

3

• Byg opstillingen, som er vist på tegningen. Brug rengjort laboratorieudstyr.Fugt termometret og glasrøret med vand , inden du sætter dem i proppen.Fyld bægerglasset med koldt vand.

• Smag på saltvandet!

• Hæld ca. 20 milliliter saltvand og lidt pimpsten i jumboreagensglasset.Pimpsten forhindrer stødkogning.

• Følg temperaturen på termometret.Ved hvilken temperatur begynder vandet at dryppe ned i det lille reagensglas?

• Hvorfor skal der være koldt vand i bægerglasset?

• Du må undtagelsesvis smage på væsken i det lille reagensglas.Hvad er der sket ved destillationen?



Undersøg, hvordan kalium-nitrats opløselighedafhænger af temperaturen.

• Hæld 10 milliliter vand op i et reagensglas.Tilsæt ca. 2 teskefulde kalium-nitrat.Hold fingeren for reagensglassets munding, og ryst det.

• Tilsæt kalium-nitrat lidt efter lidt. Ryst glasset hver gang.Til sidst ligger der lidt uopløst stof i bunden af reagens-glasset. Nu er opløsningen overmættet.

• Opvarm forsigtigt reagensglasset, mens du iagttager denuopløste kalium-nitrat.Pas på stødkogning!

• Hvordan afhænger kalium-nitrats opløselighed af vandetstemperatur?

• Sæt reagensglasset ned i et bægerglas med koldt vandog iagttag, hvad der sker med den klare opløsning afkalium-nitrat.

• Beskriv og tegn, hvad der sker, når kalium-nitrat afkøles.Brug ordene overmættet og krystaldannelse i beskrivelsen.

Beskrivelse.

Temperatur og krystaldannelse

4

Materialer

- Kalium-nitrat- Reagensglas- Gasbrænder- Træklemme- Bægerglas, 250 ml- Måleglas, 10 ml- Tændstikker- Sikkerhedsbriller

Tegning.



Hvor meget stof kan der opløses i vand?Undersøg, hvor store mængder af forskellige stofferder kan opløses i 20 milliliter vand.

Materialer

- Natrium-chlorid- Kobber-sulfat- Kalium-aluminium-sulfat- Magnesium-chlorid- Eventuelt andre salte- Bægerglas eller måleglas

• Planlæg et forsøg, som viser, hvilket stof der kan opløses mest af.Hvad skal være ens, når du skal udføre forsøget?

• Hvordan kan du se, at din opløsning er mættet?

• Hvordan vil du måle, hvor meget stof der kan opløses i 20 milliliter vand?

• Find ud af, hvilke andre materialer du skal bruge.Skriv stikord ned, der beskriver dit forsøg.Vis din lærer beskrivelsen, inden du går i gang med forsøget.Beskrivelse af forsøget:

Jeg kunne opløse gram natrium-chlorid i 20 milliliter vand.

Jeg kunne opløse gram kobber-sulfat i 20 milliliter vand.

Jeg kunne opløse gram kalium-aluminium-sulfat i 20 milliliter vand.

Jeg kunne opløse gram magnesium-chlorid i 20 milliliter vand.

5



Fremstil krystallerFremstil krystaller ved hjælp af en overmættet opløsning.

• Når en opløsning langsomt bliver overmættet,kan der dannes store krystaller af det opløste stof.En opløsning kan overmættes på to måder. Hvilke?

• Din lærer udleverer et stof til dig.Skriv stoffets navn og formel her.

• Hæld 50 milliliter vand i et bægerglas,og opvarm vandet til ca. 30 °C.Tilsæt stoffet, indtil der ikkekan opløses mere i vandet.

• Lad opløsningen afkøle lidt.Derefter filtrerer du opløsningen over i en petriskål.Stil skålen et roligt sted indtil næste uge.

• Ugen efter:Iagttag krystallerne gennem en stereolup.Dit stof har en ganske bestemt krystalform.Tegn nogle af dine krystaller, og farvelæg tegningen.

6

Materialer

- Bægerglas, 250 ml- Petriskål- Tragt- Filtrerpapir- Gasbrænder- Termometer- Trefod med keramisk net- Stereolup- Tændstikker- Sikkerhedsbriller



Fremstil store krystallerFremstil en stor krystal ud fra en podekrystal.

• Vælg en af de store, pæne og regelmæssige krystallerfra øvelse 1.6 til dette forsøg.

• Bind krystallen fast til en lille træpind med enfiskesnøre eller en kraftig sytråd.

• Fremstil en mættet opløsning af dit stof.Opvarm 100 milliliter vand til 50 °C, og kom stof i,indtil opløsningen er mættet.

• Når opløsningen er næsten afkølet til stuetemperatur,filtreres den, så den bliver klar.

• Hæng forsigtigt en podekrystal ned i den klare,filtrerede opløsning.Stil glasset et roligt sted, hvor det ikke udsættesfor rystelser eller temperatursvingninger.

7

Materialer

- Podekrystal fra øvelse 1.6- Træpind- Bægerglas, 250 ml- Cylinderglas- Tragt- Filtrérpapir- Gasbrænder- Termometer- Trefod med keramisk net- Sytråd eller fiskesnøre- Tændstikker- Sikkerhedsbriller

Podekrystal



Magnesium i svovlsyreIagttag tegnene på en kemisk reaktion.

• Hæld et par milliliter svovlsyre i et reagensglas.

• Kom et lille stykke magnesium ned i syren.

Ved kemiske reaktioner ses ofte farveændringer,varmedannelse, udvikling af luftarter eller bundfald.Stofferne, der dannes ved reaktionen, kan ikke uden viderekomme tilbage til udgangspunktet.

• Iagttag forsøget og undersøg, omder er tegn på en kemisk reaktion.

Hvilke tegn iagttog du?

• Sæt en brændende træpind ned i reagensglasset.

Hvad sker der?

• Satte du gang i en ny kemisk reaktion?

Begrund dit svar.

8

Materialer

- Stativ- Svovlsyre- Reagensglas- Træpinde- Tændstikker- Lidt magnesium- Sikkerhedsbriller



Saltsyre på marmorIagttag tegn på en kemisk reaktion.

Ved kemiske reaktioner ses ofte farveændringer,varmedannelse, udvikling af luftarter eller bundfald.Stofferne kan ikke uden videre komme tilbage tiludgangspunktet.

• Dæk bunden af en kolbe med marmorstykker.Hæld saltsyre i kolben så det står et parcentimeter op i kolben.

• Iagttag forsøget og undersøg,om der er tegn på en kemisk reaktion.

• Hvilke tegn iagttog du?

• Sæt først en glødende træpind ned i kolben.Sæt herefter en brændende træpind ned i kolben.

Hvad sker der?

• Er der tegn på en kemisk reaktion?Begrund dit svar.

9

Materialer

- Kolbe- Saltsyre- Træpinde- Tændstikker- Marmor- Sikkerhedsbriller



Brændende stearinlysUndersøg, om der sker en fysisk ændringeller en kemisk reaktion, når et stearinlys brænder.

• Tænd stearinlyset, og iagttag lyset, når det brænder.Brug eventuelt en lup.

• Beskriv, hvad der sker, når lyset brænder.

• Er det en kemisk reaktion? Begrund dit svar.

• Find frem til, hvilket stof stearin reagerer med,og hvilke stoffer der dannes ved reaktionen.

Stearin + bliver til + +

Disse to forsøg kan måske hjælpe dig.

• Sæt et stearinlys under hver sit bægerglas.Glassene skal have forskellige størrelser.Hvad ser du?

• Hold en glasplade hen over lyset i 5-10centimeters afstand.Hvad dannes der på glaspladen?

10

Materialer

- Stearinlys- Tændstikker- Lup- Glasplade- 2 forskellige

bægerglas



Beregn rumfangFremstil en terning til måling af rumfang.Beregn rumfanget af fysiklokalet.Beregn rumfanget af nogle mønter.

At beregne et rumfang betyder, at dufinder ud af, hvor mange terningeren genstand fylder.

• Lav en terning, hvor allesiderne er 10 centimeter.Brug piberensere.

Rumfanget af piberenserterningen er cm · cm · cm = cm3

• En centicube fylder 1 cm3.Hvor mange centicubes kan der være i piberenserterningen?

• Hvor mange piberenserterninger kan der være i 1 m3?

• Hvis du måler fysiklokalets længde, bredde og højde, kan du beregne,hvor meget rummet fylder.

Fysiklokalets længde: m, bredde: m, højde: m

Rumfang af fysiklokalet: m · m · m = m3

• Hvis du vil beregne rumfanget af en mønt, skal du kende forskellige mål.

Mål diameteren = cm Mål højden = cm

Rumfanget beregnes ved at bruge formlen: R = π · d2 · d

2 · h

Rumfanget af en femkrone er:

3,14 · cm · cm · cm = cm3

Rumfanget af en tokrone er:

3,14 · cm · cm · cm = cm3

11

Materialer

- Piberensere- 1 m3 i samlesæt- Centicubes eller

cm3-terninger- Lineal- Tokrone- Femkrone

2 2

2 2



Undersøg, hvor mange milliliter vand en terning på 1 cm3 fylder.Undersøg rumfanget af forskellige genstande.

• Hæld 50 milliliter vand i et måleglas.Lad fem terninger på hver 1 cm3 glidened i vandet.

Materialer

Mål rumfang ved hjælp af vand

• Find nogle forskellige genstande,som du vil måle rumfanget af.

Genstand Rumfang

cm3

cm3

cm3

cm3

cm3

cm3

cm3

Tokrone cm3

Hvor mange milliliter steg vandet? ml

5 cm3 = ml

1 cm3 = ml

12

Materialer

- Måleglas, 100 ml- Cm3 -terninger- Forskellige genstande



Fremstil en kasse på 1 dm3.Undersøg, hvor meget vand der kan være i 1 dm3.

• Fremstil en terning i kraftig karton.Siden skal være 10 centimeter.Brug målene på tegningen.

Hvor meget vand kan der være i 1 dm3?

• Klip en plastikpose op i den ene side og i bunden.Læg den i terningen, så den bliver vandtæt.

• Gæt, hvor meget vand der kan være i 1 dm3?

• Hæld vand i din kasse.Mål, hvor meget vand der kan være i 1 dm3 - kassen?

13

Materialer

- Kraftigt karton- Saks- Plastikpose af polyethen- Tape- Litermål



Find dit eget rumfangBestem rumfanget af dig selv.

• Hvordan vil du udføre dit eksperiment?Beskriv og tegn.

• Hvad fandt du ud af ?

14



Mål massenUndersøg massen af forskellige genstande.

Materialer

- Mønter- Clips- Tegnestift- Et sæt cm3-terninger- Vægt

Genstand Masse

Mønt g

Clips g

Tegnestift g

g

g

g

• Undersøg massen af forskellige 1 cm3 - terninger.

Materiale Masse

g

g

g

g

g

g

g

15



Beregn massefylden af forskellige stoffer.

Materialer

- Vægt- Måleglas, 100 ml- Mønter- Lommeregner

• Udfør nogle forsøg, der viser, hvilket metal mønterne er fremstillet af.Tegn og beskriv.

• Fortæl din lærer, hvilket metal du tror, mønterne er lavet af.

Massefylden af forskellige stoffer

16

Massefylden fortæller dig,hvor mange gram 1 cm3

af et stof vejer.

• Vælg en ting – f.eks. en sten – som du vil finde massefylden af.

Hvor stor er massen? g

Hvor stort er rumfanget? cm3

Hvor stor er massen af 1 cm3? g

Hvor stor er massefylden? g/cm3

Genstand Masse Rumfang Masse for 1 cm3 Massefyldeg cm3 g g/cm3

Sten



Fald med forskellig masse

• Beskriv dit forsøg. Tegn dit forsøg.Hvilke materialer brugte du?

• Hvad fandt du ud af?

Beskriv et forsøg, som viser, hvordan to genstandemed forskellig masse falder.

• Kan du få to sten til at begynde et faldsamtidigt og fra nøjagtig samme højde?

• Inden du går i gang, skal du forsøge atforudsige resultatet.

Den tunge sten rammer gulvet først.

Den lette sten rammer gulvet først.

Stenene rammer gulvet samtidigt.

Hvordan falder stenene?Sæt kryds.

17

Materialer

- Tung sten- Let sten



• Lad stanniolen og stenen falde samtidigt. Beskriv resultatet.

• Lad stanniolklumpen og stenen falde samtidigt. Beskriv resultatet.

• Kan du nu tænke dig til, hvordan forskellige genstandefalder i et lufttomt rum?

Fald med forskellig luftmodstandUndersøg, hvad luftmodstanden betyder for to genstande,som falder samtidigt.

Materialer

- To ens stykker stanniol- Lod eller sten

18



Vis, hvordan en fjeder kan bruges som kraftmåler.

• Opfind en kraftmåler, som kan måle tyngdekraftens træki forskellige genstande.Skalaen skal være inddelt i Newton.Beskriv din kraftmåler.Hvilke materialer skal du bruge? Tegn.

• Vis resten af klassen, hvordan din kraftmåler virker.

Fremstil din egen kraftmåler

TyngdekraftMål tyngdekraften på forskellige genstande.

Materialer

- Forskellige kraftmålere- Forskellige genstande- Vægt- 1 kg-lod

Genstand Masse Tyngdekraft

19

• Hvor stor er tyngdekraftens træk i et1 kilogram lod?



Vurdér, hvilket måleinstrument der kan måleen længere strækning mest præcist.

Din lærer viser dig den strækning, som skal måles.

• Hvilken strækning skal du måle?

• Mål strækningen med forskellige måleinstrumenter.

Målehjul Tommestok Målebånd Målepasser Lineal 1/2-meterstok

Strækningen Strækningen Strækningen Strækningen Strækningen Strækningen

m m m m m m

Mål store strækningerMaterialer

- Målehjul- Tommestok- Målebånd- Målepasser- Lineal- 1/2-meterstok

20

• Får du det samme resultat ved alle målingerne? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvilket måleinstrument mener du, er det mest præcise til at måle strækningen?Skriv en begrundelse.



Vælg måleinstrumentVælg et passende måleinstrument til at måle længderpå de emner, der er vist i skemaet.

Emne Hvilket måleinstrument vælger du? De målte længder

21



Vurdér afstandeVurdér afstanden mellem tilfældige stederpå skolens sportsplads.

Materialer

- Kegler eller pløkker- Forskellige måleinstrumenter

22

• Gå ud på sportspladsen.Arbejd sammen to og to.Den ene markerer en strækning ved at sætte kegler eller pløkkerto tilfældige steder i græsset.Den anden vurderer afstanden mellem dem.

• Vælg et fornuftigt måleinstrument, og mål afstanden.Byt roller.

Din vurdering Din måling

1. afstand m m

2. afstand m m

3. afstand m m

4. afstand m m

5. afstand m m

• Nævn situationer fra hverdagen, hvor det er vigtigt at kunne vurdere afstande.



Vurdér tidPrøv at bedømme forskellige tidsintervalleruden brug af et ur.

Materialer

- Stopur

Tag stopuret i hånden.

• Luk øjnene. En kammerat siger „start“.Stop uret, når du mener, der er gået 10 sekunder.

• Gør det samme for 30 sekunder og 60 sekunder.Byt roller!

Stopuret viser Min bedømmelse

10 sekunder sekunder



23

• Nævn eksempler fra din hverdag, hvor det er rartat have indbygget et „indre ur“.



Byg en tidsmåler

• Vælg, om du vil bygge et pendulur eller et timeglas.Fremstil en planche, der beskriver din fremgangsmåde,og hvordan uret fungerer.

• Vis din løsning for de øvrige i klassen.

PendulurFå et pendul til at svingeén gang hvert sekund.

Et pendul svinger én gang, når det bevæger sig fradet ene yderpunkt til det andet og tilbage igen.

• Skriv, hvilke materialer du skal bruge.

TimeglasFremstil et timeglas, der viser,hvornår der er gået 30 sekunder.

Timeglasset kaldes også et sandur. I gamle dage blevdet brugt på skibe. Da Columbus i 1492 sejlede overAtlanterhavet og kom til Amerika, var hans eneste urombord et timeglas, som viste halve timer.Hver halve time blev timeglasset vendt, og vagten slogpå skibsklokken – ét slag. Det kalder man ét glas.Efter otte glas var der gået 4 timer, og man skiftede vagt.

• Skriv, hvilke materialer du skal bruge. Tegn.

24

Én svingning



• Du skal undersøge, om penduluret svinger i takt medcomputerens eget ur.Det gør du ved at lade penduluret svinge et halvt minutog sammenligne resultatet med computerens.Hvilke ting kan du ændre i dit forsøg, hvis du ønsker, atpendulet skal svinge frem og tilbage på præcis et sekund?

PendulurBrug computeren som præcis tidsmåler.

• Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Tilslut fotocellen til indgangen medsymbolet på interfacet.Indgangen er vist på skærmbilledet.Vælg Filer fra menuen.Vælg Åbn.Find forsøget p7f1.sws.

• Hæng loddet op som vist på tegningen.Mål længden af lodsnoren.Start pendulet ved at trække det lidt ud til den ene side.Klik på knappen .Når pendulet er gået næsten helt i stå,klikker du på knappen .

• Se på Tabel-vinduet til højre på skærmbilledet.Tallene i højre side af tidskolonnen er computerens eget ur.Tallene i venstre side er tiden i antal svingninger målt på dit pendulur.Sammenlign tiderne.Kan dit pendulur bruges til at måle tiden nøjagtigt?

25

Materialer

- Pasco 500 Interface- Computer- Fotocelle- Stativ- Snor- Forskellige lodder- Pascofil, p7f1.sws



Bilernes fartUndersøg bilernes fart i nærheden af skolen.

For at beregne farten af en bil skal du kende den strækning,bilen kører, og den tid, det tager at køre denne strækning.

strækningfart = tid

50 mf.eks. fart = 3,7 s ≅ 13,5 m/s = 13,5 · 3,6 km/t ≅ 48,6 km/t

26

• Beskriv undersøgelsen for din lærer, inden du går ud for at arbejde med den.Tegn skemaet til dine målinger, inden du går ud for at samle data.Pas på trafikken!Skriv dine værdier for strækning og tid i et skema.

• Beskriv, hvordan du måler strækning og tid,og hvordan du kan beregne bilernes fart.



Bevægelse 1ABrug computeren til at beskrive en bevægelse.

Materialer

- Pasco 500 Interface- Computer- Bevægelsesføler- Stativ- Pascofil, p7f2.sws

27

• Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Tilslut bevægelsesfølerens gule stik til indgangen med symbolet på interfacet.Tilslut bevægelsesfølerens sorte stik til indgangen med symbolet på interfacet.Vælg Filer fra menuen.Vælg Åbn.Find forsøget p7f2.sws.

• Placér bevægelsesføleren i et stativ,så føleren er i mavehøjde.Der skal være plads til, at du kan bevæge digmindst to meter baglæns.

• Klik på Graf-vinduet, som allerede er åbenti Science Workshop.Placér computerskærmen, så du let kan se grafen,når du bevæger dig to meter baglæns.

• Se på Graf-vinduet.Der er indtegnet en graf, der viser en bevægelse.Hvis du følger grafen, kan du se, at tiden vises vandret.Du kan også se, at afstanden vises lodret.Svar på følgende spørgsmål ved at se på grafen:

I hvilken afstand fra bevægelsesføleren starter bevægelsen? m

Over hvor stor strækning foregår bevægelsen? m

I hvor lang tid foregår bevægelsen? s

• Først er grafen vandret. Så stiger den. Til sidst bliver den vandret igen.Prøv at forklare din kammerat, hvilken betydning det har, når grafen stiger.

Udregn farten på det stejle stykke af grafen. m/s



Bevægelse 1B

28

Bevæg dig efter computerens beskrivelse

• Du skal måle din bevægelse, når du går baglæns.Stil dig i den rigtige afstand fra bevægelsesføleren.Tryk på optagknappen , og bevæg dig i den rigtige retning.Bevægelsesføleren optager din bevægelse og viser deni en ny graf på computeren.Din opgave er at bevæge dig, så du afbilder en graf, der ligner computerens graf.Forsøget standser af sig selv efter 10 sekunder.Prøv tre gange i alt.Alle tre grafer bliver tegnet i Graf-vinduet.

• Vælg den af de tre grafer, der passer bedst med den oprindelige.Gør det ved at klikke på dataknappen , indtil den viser sigi Graf-vinduet.

• Klik på knappen for at tilpasse den graf, du valgte.

• Eksperimentér med at få endnu bedre resultater.

Vælg den af dine grafer, som kommer nærmest på computerens graf,og svar på følgende:

Hvordan ser din graf ud i forhold til computerens graf?

Hvordan kan din graf komme til at ligne computerens graf endnu mere?



Bevægelse 2ABrug computeren til at beskrive en mere indviklet bevægelse.

Materialer

- Pasco 500 Interface- Computer- Bevægelsesføler- Stativ- Pascofil, p7f3.sws

• Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Tilslut bevægelsesfølerens gule stik til indgangen med symbolet på interfacet.Tilslut bevægelsesfølerens sorte stik til indgangen med symbolet på interfacet.Vælg Filer fra menuen.Vælg Åbn.Find forsøget p7f3.sws.

• Placér bevægelsesføleren i et stativ, så følerener i mavehøjde. Der skal være plads til, at du kanbevæge dig mindst to meter baglæns.

• Klik på Graf-vinduet, som allerede er åbenti Science Workshop.Placér computerskærmen, så du let kan se grafen,når du bevæger dig to meter baglæns.

• Se på Graf-vinduet.Der er indtegnet en graf, der viser en bevægelse.Hvis du følger grafen, kan du se, at tiden vises vandret.Du kan også se, at afstanden vises lodret.Svar på følgende spørgsmål ved at se på grafen:

I hvilken afstand fra bevægelsesføleren starter bevægelsen? m

Over hvor stor strækning foregår bevægelsen? m

I hvor lang tid foregår bevægelsen? s

• Prøv at forklare din kammerat, hvilken betydning det har,når grafen stiger og falder. Udregn farten på de skrå stykker af grafen.

29



Bevægelse 2B

30

Bevæg dig efter computerens beskrivelse.

• Du skal måle din bevægelse, når du går forlæns og baglæns.Stil dig i den rigtige afstand fra bevægelsesføleren. Tryk på optageknappen og bevæg dig i den rigtige retning. Bevægelsesføleren optager din bevægelseog viser den i en ny graf på computeren.Din opgave er at bevæge dig, så den nye graf ligner computerens graf.Forsøget standser af sig selv efter 10 sekunder.Prøv tre gange i alt.Alle tre grafer bliver tegnet i Graf-vinduet.

• Når du vil se dine tre resultater, skal du trykke på knappen .Vil du slette nogle af dine resultater, skal du markere de kørsler, du vil slette,og trykke på Delete knappen på tastaturet.Prøv dig frem, indtil du har tre resultater, der ligner den oprindelige graf.

Vælg den af de tre grafer, der passer bedst med computerens.Gør det ved at klikke på dataknappen , indtil grafen viser sigi Graf-vinduet.

• Klik på knappen for attilpasse den graf, du valgte.

• Eksperimentér med at få endnu bedre resultater.

Vælg den af dine grafer, som kommer nærmest på computerens graf,og svar på følgende:

Hvordan ser din graf ud i forhold til computerens graf?

Hvordan kan din graf komme til at ligne computerens graf endnu mere?



Håndens gennemsnitsfartFind gennemsnitsfarten for din hånds bevægelse.

Som tidsmåler skal du bruge en timer (udtales taimer).En timer er en elektrisk tidsmåler, som viser hvert 1/100sekund.

• Byg nedenstående opstilling.• Træk en papirstrimmel gennem timeren.

31

Materialer

- Timer- Timerstrimmel- Ledninger- Vekselspænding, 6 V ~

Hvert sekund afsættes der 100 prikker på strimlen.

• Træk timerstrimmelen gennem timeren, så hurtigt du kan.Vælg en startprik og en slutprik.

• Mål strækningen fra startprik til slutprik på din timerstrimmel.

cm = m

• Tæl antallet af mellemrum på strækningen, og bestem tiden fra start til slut.

100

s = 100 s = s

Håndens gennemsnitsfart er. strækning m

tid = s = · 3,6 km/t = km/t

antal mellemrum

Strækning

1100

s

(Startprik) (Slutprik)


Verdens byggesten2.1

Det periodiske system

32

Ho

ved

gru

pp

eH

ove

dg

rup

pe

12

34

56

78

H Hyd

rog

en

1 Li Lith

ium

3 Na

Nat

riu

m

11 K Kal

ium

19 Rb

Ru

bid

ium

37 Cs

Cæ

siu

m

55 Fr Fran

ciu

m

87

Be

Ber

ylliu

m

4 Mg

Mag

nes

ium

12 Ca

Cal

ciu

m

20 Sr Stro

nti

um

38 Ba

Bar

ium

56 Ra

Rad

ium

88

Sc Scan

diu

m

21 Y Ytt

riu

m

39 La Lan

than

57 Ac

Act

iniu

m

89

Ti Tita

n

22 Zr Zin

korn

ium

40 Hf

Haf

niu

m

72 Rf

Ru

ther

ford

ium

104

V Van

adiu

m

23 Nb

Nio

biu

m

41 Ta Tan

tal

73 Db

Du

bn

ium

105

Cr

Ch

rom

24 Mo

Mo

lyb

dæ

n

42 W Wo

lfra

m

74 Sg Seab

org

ium

106

Mn

Man

gan

25 Tc Tech

net

ium

43 Re

Rh

eniu

m

75 Bh

Bo

hri

um

107

Fe Jern

26 Ru

Ru

then

ium

44 Os

Osm

ium

76 Hs

Has

siu

m

108

Co

Co

bo

lt

27 Rh

Rh

od

ium

45 Ir Irid

ium

77 Mt

Mei

tner

ium

109

Ni

Nik

kel

28 Pd Palla

diu

m

46 Pt Plat

in

78 Uu

n

110

Cu

Ko

bb

er

29 Ag

Sølv

47 Au

Gu

ld

79 Uu

u

111

Zn Zin

k

30 Cd

Cad

miu

m

48 Hg

Kvi

ksø

lv

80 Uu

b

112

B Bo

r

5 Al

Alu

min

ium

13 Ga

Gal

lium

31 In Ind

ium

49 Tl Thal

lium

81 UU

t

113

C Ku

lsto

f

6 Si Silic

ium

14 Ge

Ger

man

ium

32 Sn Tin 50 Pb Bly 82 Uu

114

N Nit

rog

en

7 P Fosf

or

15 As

Ars

en

33 Sb An

tim

on

51 Bi

Bis

mu

th

83 115

O Oxy

gen

8 S Svo

vl

16 Se Sele

n

34 Te Tellu

r

52 Po Polo

niu

m

84 116

F Flu

or

9 Cl

Ch

lor

17 Br

Bro

m

35 I Jod

53 At

Ast

atin

85 117

He

Hel

ium

2 Ne

Neo

n

10 Ar

Arg

on

18 Kr

Kry

pto

n

36 Xe

Xen

on

54 Rn

Rad

on

86 118

Ce

Cer

ium

58 Th Tho

riu

m

90

Pr Pras

eod

ym

59 Pa Pro

tact

iniu

m

91

Nd

Neo

dym

60 U Ura

n

92

Pm Pro

met

hiu

m

61 Np

Nep

tun

ium

93

Sm Sam

ariu

m

62 Pu Plu

ton

ium

94

Eu Euro

piu

m

63 Am

Am

eric

ium

95

Gd

Gad

olin

ium

64 Cm

Cu

riu

m

96

Tb Terb

ium

65 Bk

Ber

keliu

m

97

Dy

Dys

pro

siu

m

66 Cf

Cal

ifo

rniu

m

98

Ho

Ho

fmiu

m

67 Es Ein

stei

niu

m

99

Er Erb

ium

68 Fm Ferm

ium

100

Tm Thu

lium

69 Md

Men

del

eviu

m

101

Yb

Ytt

erb

ium

70 No

No

bel

ium

102

Lu Lute

tiu

m

71 Lw Law

ren

ciu

m

103

Gas

ser

H Hyd

rog

en

1

Kem

isk

teg

nK

emis

k n

avn

Gru

nd

sto

fnu

mm

erA

tom

mas

se1,

0

132,

913

7,3

223,

022

6,0

91,2

138,

917

8,5

261,

0

92,9

180,

918

3,9

262,

026

3,0

101,

1

186,

219

0,2

262,

026

5,0

102,

910

6,4

192,

219

5,1

266,

026

7,0

107,

911

2,4

197,

020

0,6

267,

0

114,

811

8,7

204,

420

7,2

121,

812

7,6

209,

020

9,0

126,

913

1,3

210,

022

2,0

140,

114

0,1

144,

214

5,0

150,

415

2,0

157,

315

8,9

162,

516

4,9

167,

316

8,9

173,

017

5,0

232,

023

2,0

238,

023

7,0

244,

024

3,0

247,

024

7,0

251,

025

4,0

257,

025

8,0

259,

026

0,0

227,

0

23,0

24,3

39,1

40,1

85,5

87,6

45,0

47,9

88,9

50,9

52,0

95,9

54,9

55,8

97,0

58,9

58,7

63,5

65,4

69,7

72,6

74,9

79,0

79,9

83,8

27,0

28,1

31,0

32,1

35,5

39,9

10,8

12,0

14,0

16,0

19,0

20,2

1,0

6,9

9,0

4,0



Find grundstoffernes kemiske tegn og atomnumre.

Brug det periodiske system med alle grundstofferne – ark 2.1.

Grundstoffer

Find grundstoffernes navne og atomnumre.

Brug det periodiske system med alle grundstofferne – ark 2.1.

33

Kemisk Kemisk Atom- Kemisk Kemisk Atom-navn tegn nummer navn tegn nummer

Hydrogen Kulstof

Oxygen Jern

Nitrogen Chlor

Natrium Zink

Kobber Aluminium

Kemisk navn Atomnummer

Au

S

P

Hg

Ag

Ne

Mg

Ca

F

I



Grundstof eller kemisk forbindelse?Afgør, om stofferne er grundstoffer eller kemiske forbindelser.

Et grundstof er opbygget af kun én slags atomer.Kemiske forbindelser er opbygget af mindst to slags atomer.

• Sortér stofferne i reolen i grundstoffer og kemiske forbindelser.

Grundstoffer Kemiske forbindelser

• Hvor i naturen finder du de stoffer, som er placeret i kolonnen med grundstoffer.

34

kobber

ammoniak

natrium

methan kobber-sulfat

kulstofvand

jern

svovl

stearin



Undersøg Det periodiske systemSe nøjere på opbygningen af Det periodiske system.

• Benyt Det periodiske system på ark 2.1.Find et grundstof fra hver hovedgruppe.

Mellem hovedgruppe 3 og 8 går en „trappe“,som adskiller grundstofferne i to områder

• Hvad hedder de to områder?

og

• Farv alle ædelgasserne orange, de øvrige gasserrøde og de sidste ikke-metaller blå.

• Skriv navnet og det kemiske tegn for mindst5 metaller, som du kender.

• Skriv navnet og det kemiske tegn for mindst5 ikke-metaller, som du kender.

• Find hovedgruppe 8. Skriv alle gasserne med deres navn og kemiske tegn.

• Hvad er fælles for gasserne i 8. hovedgruppe?

• Find følgende grundstoffer i Det periodiske system:Kulstof, jern, aluminium, svovl, sølv, kviksølv, kobber, kulstof og oxygen.Sæt en streg under de grundstoffer, der er metaller.

35

Grundstof

1

2

3

4

5

6

7

8

Hoved-gruppe nr.



Metaller og ikke-metallerUndersøg nogle egenskaber ved forskellige grundstoffer.

36

Materialer

- Fil eller kniv- Fatning med pære- Ledninger- Krokodillenæb- Gasbrænder- Voks- Vægt- Tegnestift- Jern-, kobber-, aluminium-

og blystang- Kul og svovl- Trefod- Tændstikker- Strømforsyning med sikring

Navn Kulstof Svovl Jern Kobber Aluminium Bly

Kemisk tegn S

Metalglans nej

Elektrisk leder nej

Varmeleder ?

Hårdhed blød

Massefylde g/cm3 3,5 2,1

Metal/ikke-metal ikke-metal

• Skrab med en kniv eller stryg med en fil hen over stofferne.Undersøg, om stofferne har metalglans.

• Byg en strømkreds som vist på den øverste tegning.Undersøg, om stofferne er elektrisk ledende.

• Byg opstillingen på den nederste tegning.Tegnestiften er sat fast med en lille klat voks.Undersøg, om stofferne har god varmeledningsevne.

• Find massefylden af stofferne ved at veje 1 cm3 af stofferne.

• Skriv resultaterne af dine undersøgelser i skemaet.

voksklat

tegnestift



Beskriv et grundstofVælg et grundstof, og søg oplysninger på biblioteket.

Grundstoffets tegn: Grundstoffets navn:

Tegn en eller flere ting, som er fremstillet af grundstoffet.

Tegn eventuelt, hvor eller hvordan grundstoffet anvendes.

Opdagelse:

Egenskaber:

Anvendelse:

Andet:

37



ModellerByg en model af LEGO® byggeklodser ud fra en række oplysninger.

2 x blå

2 x rød

2 x gul

2 x rød

2 x sort

2 x sort

Byt roller.

38

Materialer

- Skærm- LEGO byggeplade,

ca. 13 cm x 25 cm- LEGO byggeklodser, 12 stk.

som vist

Materialer

Arbejd sammen to og to.

Rolle 1: ModelbyggerBliv enig med forskeren om, hvor en rød klods skal placerespå byggepladen, inden I sætter en skærm op mellem jer.Byg en simpel model på pladen, uden at forskeren ser den.Du skal bruge alle byggeklodserne. Lad forskeren stille spørgsmål.Du må kun svare ja eller nej til spørgsmålene.

Rolle 2: ForskerForestil dig, at du er forsker. Stil en række spørgsmål og dan diget indtryk af, hvordan den ukendte model ser ud.Det er din opgave at bygge en nøjagtig kopi af modelbyggerens model.



Modeller af molekyler A

I det færdige molekyle må ingen atomer have tomme huller.Én plastikkugle angiver ét atom.

Sæt kryds. Sæt kryds. Sæt kryds.

Grundstof Grundstof Grundstof Kemisk forbindelse Kemisk forbindelse Kemisk forbindelse

Byg modeller af molekyler ved hjælpaf plastikkugler.

Materialer

- Molekylesæt

Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv.

39

Kemisk navn Kemisk tegn Kuglens farve Antal huller i kuglerne

Hydrogen H Hvid 1

Chlor Cl Grøn 1

Oxygen O Rød 2

Svovl S Gul 2

Nitrogen N Blå 3/5

Kulstof C Sort 4

Hydrogen-molekyle Oxygen-molekyle Nitrogen-molekyle



Modeller af molekyler B

40




Vand-molekyle Kuldioxid-molekyle Ammoniak-molekyle




Methan-molekyle Methanol-molekyle Ethanol-molekyle

træsprit alkohol

sumpgas



Byg modeller af molekyler, der reagerermed hinanden og danner nye stoffer.

Hydrogen og oxygen kan reageremed hinanden og danne vand.

Det kan skrives med kemiske tegn.

2 H2 + O

2 → 2 H

2O

• Byg molekylemodellerne med plastikkugler.


+ →

2 H2

+ O2

→ 2 H2O

Molekylemodellerog kemiske reaktioner A

• Hvor mange hydrogen-atomer er der på venstre side af reaktionspilen?

Hvor mange hydrogen-atomer er der på højre side?

Hvor mange oxygen-atomer er der på venstre side af reaktionspilen?

Hvor mange oxygen-atomer er der på højre side?

• Skriv en regel om antallet af atomer på begge sider af reaktionspilen.

41

Materialer

- Molekylesæt



Molekylemodellerog kemiske reaktioner BMethan er en gas. Den dannes bl.a., når plante- ogdyrematerialer rådner.I nogle moser bobler der methan op, når man roderrundt i bunden med en pind.

Afbrænding af methan i oxygen danner kuldioxid og vand.

Methan + oxygen danner kuldioxid + vand.

Det kan skrives med kemiske tegn.

CH4 + 2 O

2 → CO

2 + 2 H

2O

• Byg modellerne med plastikkugler.

+ → +

CH4

+ 2 O2

→ CO2

+ 2 H2O

Ammoniak anvendes som gødning på markerne.Det fremstilles ved at lede nitrogen og hydrogensammen i en reaktortank.De to stoffer reagerer med hinanden ved 425 °Cog danner ammoniak.

• Byg molekylemodellerne.

Byg, tegn og farv Byg, tegn og farv Byg, tegn og farv1 N

2-molekyle. 3 H

2-molekyler. 2 NH

3-molekyler.

+ →

42

• Skriv reaktionen med kemiske tegn.

+ →

Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv.


Kemien i hjemmet3.1

Undersøg, om postevand kun indeholder vand.

Vand som opløsningsmiddel

43

Materialer

- 2 rene bægerglas, 250 ml- Måleglas, 10 ml, 100 ml- Trefod med keramisk net- Gasbrænder- Tændstikker- Postevand- Demineraliseret vand- Forskellige væsker, f.eks.

vand, sprit, eddike- Sikkerhedsbriller

postevand

demineraliseret vand

• Fyld 25 ml postevand i det ene bægerglas og 25 ml demineraliseretvand i det andet. Kog vandet væk i begge glas.

• På hvilket bægerglas er der et gråligt lag?

• Prøv at fjerne laget med 2 milliliter væske. Start med vand ,dernæst sprit og til sidst eddikesyre. Hvad fandt du ud af?

Undersøg vandets hårdhed.

• Fyld de 4 reagensglas ca. halvt op med henholdsvisregnvand , demineraliseret vand , postevand og kalkvand.

• Tilsæt sæbeopløsning dråbevis til hvert af glassene.Husk at tælle dråberne.

• Ryst glassene og iagttag, hvor megetskum der dannes. Stop tilsætningen, når der er dannet1 centimeter skum i hvert glas.

• Hvor mange dråber sæbeopløsningbrugte du i hvert af glassene?

• Jo mere sæbe du bruger for at få 1 cm skum,jo hårdere er vandet.Hvilke reagensglas indeholderhenholdsvis hårdt og blødt vand?

Materialer

- 4 reagensglas- Reagensglasstativ- Sæbeopløsning- Postevand- Demineraliseret vand- Regnvand- Mættet kalkvand- Plastiksprøjte


Kemien i hjemmet3.2

Hvad betyder symbolerne?Lær betydningen af informationernepå kemikaliebeholderne.

Materialer

Beholdere med:

- Saltsyre- Natrium-hydroxid- Ammoniakvand- Ammonium-dichromat- Eddikesyre- Husholdningssprit- Petroleum- R- og S-sætninger

• Skriv, hvadfaresymbolernebetyder.

44

1 2 3

4 5 6 7

Stof Faresymbol Risikosætninger Sikkerhedsætninger

Saltsyre

Natrium-hydroxid

Eddikesyre

Husholdningssprit

Ammoniakvand

Ammonium-dichromat

Petroleum

• Udfyld skemaet med nummeret på faresymbolet.Skriv hvilke R, og S-sætninger, der findes på de forskellige stoffer.


Kemien i hjemmet3.3

Syre og metal

Hvilken gas består boblerne af?Undersøg, hvilken luftart der dannes,når syre ætser et metal.

• Undersøg den dannede luftart ved at opsamle densom vist på tegningen.

• Fjern reagensglasset, før du sætter ild til gassen.Hvis det giver et lille pift, er den dannede luftarthydrogen.

• Læg mærke til, at der dannes et stof påindersiden af reagensglasset.Hvad mon det er?

Syre udvikler luftarten ,når den reagerer med metal.

Undersøg, hvordan syre virker på forskellige metaller.

• Hæld ca. 10 milliliter saltsyre i 4 forskelligereagensglas.

• Læg metallerne i hvert sit reagensglas.Iagttag, hvor hurtigt de opløses.

• Hvor hurtigt opløses metallerne?Angiv rækkefølgen ved at sætte tal på.

Materialer

45

Materialer

- Reagensglas- Reagensglasstativ- Tragt- Saltsyre, HCl- Magnesium, Mg- Jern, Fe- Zink, Zn- Kobber, Cu- Sikkerhedsbriller

Materialer

- Stativ- To rene, fejlfri reagensglas- Prop med 1 hul- Langt glasrør- Tændstikker- Magnesium, Mg- Saltsyre, HCl- Sikkerhedsbriller


Kemien i hjemmet3.4

Mål pHUndersøg forskellige stoffers surhedved hjælp af pH-papir.

Materialer

- pH-papir- Bægerglas, 250 ml- Spatel- Måleglas, 10 ml- Tragt- Reagensglas- Reagensglasstativ- Demineraliseret vand- Sikkerhedsbriller- Mættet kalkvand- Eddikesyre- Natrium-hydroxid, NaOH- Saltsyre, HCl

Faste stoffer skal opløses i demineraliseretvand , før du kan måle pH. Faste stofferopløses i et bægerglas ved hjælp af en spatel.

• Fyld ca. 5 milliliter væske i reagensglasset.

• Læg et ca. 2 centimeter stykke pH-papirned i reagensglasset.

• Afgør hvilken type væske, du har fundet.Sur – neutral – base.Udfyld skemaet.

46

StofFarve på

Sur Neutral Basisk pH-værdipH-papir

Postevand

Mættet kalkvand

Eddikesyre

Natrium-hydroxid

Saltsyre


Kemien i hjemmet3.5

Fremstil indikatorFremstil din egen syre/base-indikator af rødkålssaft.

Kend din indikatorUndersøg indikatorens farve i kendte syrer og baser.

Materialer

- 5 reagensglas- Reagensglasstativ- Saltsyre, HCl- Natrium-hydroxid , NaOH- Eddikesyre- Mættet kalkvand- Sikkerhedsbriller

• Fyld de 5 reagensglas ca. kvart op med henholdsvispostevand og de fire væsker fra materialelisten.

• Tilsæt ca. 2 milliliter rødkålssaft til hvert afreagensglassene.

• Ryst glassene, og skriv farven på væskerne.

47

Syre/base Farve

Saltsyre

Natrium-hydroxid

Eddikesyre

Mættet kalkvand

Postevand

• Hæld ca. 100 milliter snittet rødkåli et 250 milliliter bægerglas.Tilsæt ca. 50 milliliter postevand.

• Varm blandingen optil kogepunktet, og lad densmåkoge i ca. 5 minutter.

• Hæld rødkålsvandet over i etandet bægerglas.Du har nu en indikator for syreog base.

Materialer

- 2 rene bægerglas,250 ml

- Gasbrænder- Trefod med

keramisk net- Rødkål- Tændstikker


Kemien i hjemmet3.6

Syrer og baser hjemmeUndersøg pH på stoffer, der findes i køkkenet.

• Hæld ca. 1 spiseskefuld stof i glasset.Er stoffet fast, skal du findele det,før du opløser det i vand.

• Læg ca. 2 centimeter pH-papir ned i glasset.

• Skriv dine iagttagelser i skemaet.

48

Materialer

- pH-papir og egen indikator- Et almindeligt drikkeglas- En måleske (spiseske)- En gaffel til at mose med

Stof Farve på egen Er stoffet en syre Farve på pH-værdiindikator neutralt eller en base? pH-skala

Eddike

Appelsinsaft

Saften fra agurk

Bananmos – umoden

Bananmos – moden

Mælk

Ymer, yoghurt el. lign.

Brun sæbe

Håndsæbe

Vaskepulver


Kemien i hjemmet3.7

Fortynding Farve på pH-skala pH-værdi

1 ml HCl

1 ml HCl + 9 ml vand

1 ml af ovenstående HCl-opløsning + 9 ml vand







• Hvordan ændres pH, hvis du fortynder NaOH?

• Hvorfor er det en god idé at skylle grundigtmed vand , når man har rørt ved syre eller base?

1 ml væske.Mål pH.

Undersøg, hvad der sker med pH,når en syre eller en base bliver fortyndet.

• Fyld 1 milliliter syre i et måleglas.Mål pH og notér det i skemaet nedenfor.

• Fyld 9 milliliter vand i måleglasset.Sæt en finger for og ryst.Mål pH og udfyld skemaet.

• Hæld nu 9 milliliter fra i et bægerglas.I måleglasset er der nu 1 milliliter væske,fortyndet 10 gange.

• Gentag de to sidste punkter,indtil pH ikke ændrer sig længere.

Fortynd syrer og baser 1

pH-papir

1 ml væske+ 9 ml vand.Mål pH.

9 ml af tidligerevæske hældes fra.

1 ml af foregåendevæske + 9 ml vand.Mål pH.

49

Materialer

- pH-papir- Bægerglas, 100 ml- Måleglas, 10 ml- Tragt- Saltsyre, HCl, 1 M- Natrium-hydroxid, NaOH, 1 M- Sikkerhedsbriller


Kemien i hjemmet3.8

Fortynd syrer og baser 2AUndersøg, om pH-værdien ændrer sig,når en syre eller base fortyndes.

• Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Tilslut pH-elektrodeforstærkereni A på interfacet.Vent med at tilslutte pH-elektroden.

• Vælg Filer fra menuen.Vælg Åbn.Find forsøget p7f4.sws.

• Fjern forsigtigt beskyttelseskappenom pH-elektroden.Rens spidsen i demineraliseret vand.Hvis der er bobler i elektroden, så rystden på samme måde, som du ryster etlægetermometer. Sørg for, at alle bob-lerne forsvinder.Tilslut pH-elektroden til BNC-stikketpå pH-elektrodeforstærkeren.

• Tilkald din lærer, som skal indstilleforstærkeren, før du går videre.

50

Materialer

- Pasco 500 Interface- Computer- pH-elektrodeforstærker- pH-elektrode- Bægerglas, 100 ml- Tragt- Måleglas, 10 ml, 100 ml- Saltsyre, HCl, 1 M- Natrium-hydroxid, NaOH, 1 M- Demineraliseret vand- 6 reagensglas- Reagensglasstativ- Sikkerhedsbriller- Pascofil, p7f4.sws


Kemien i hjemmet3.9

Fortynd syrer og baser 2B• Fremstil følgende opløsninger i 6 reagensglas.

Du skal mærke glassene fra 1 til 6.

Glas 1, ufortyndet: 22 ml saltsyre, 1 M.

Glas 2, 10 gange fortyndet: 2 ml fra glas 1 og 18 ml vand.

Glas 3, 100 gange fortyndet: 2 ml fra glas 2 og 18 ml vand.

Glas 4, 1.000 gange fortyndet: 2 ml fra glas 3 og 18 ml vand.

Glas 5, 10.000 gange fortyndet 2 ml fra glas 4 og 18 ml vand.

Glas 6, 100.000 gange fortyndet 2 ml fra glas 5 og 18 ml vand.

Skyl pH-elektroden i demineraliseret vand og sæt den i glas 1.Lad den stå i 30 sekunder.Tryk på optageknappen Skriv 20,000 i stedet for 10,000 i vinduet.Fortsæt med resten af glassene på samme måde.

Computeren ændrer selv tallene, når du klikker på knappen Indtast.Stop målingen ved at klikke på Stop måling.Klik på Graf-vinduet og derefter på knappen .Du har nu en graf, der viser, hvordan pH ændrer sig, når du fortynder saltsyre.

• Udskriv din graf ved at vælge Filer fra menuen.Vælg Udskriv aktivt vindue.Vælg Det markerede og klik på OK.Se på din udskrift og svar på følgende:

Hvad sker der med syrens pH-værdi, når du fortynder den?

Hvilken pH-værdi ender fortyndingen med?

51


Kemien i hjemmet3.10

Er alle syrer lige stærke?Undersøg, hvordan forskellige syrervirker på forskellige metaller.

Materialer

- 4 reagensglas- Reagensglasstativ- Tragt- Saltsyre, HCl, 1 M- Svovlsyre, H

2SO

4, 1 M

- Eddikesyre, 1 M- Citronsyre, 1M- Magnesium, Mg- Sikkerhedsbriller

Undersøg syrens styrke med strøm

52

Undersøg sammmenhængen mellem syrens styrkeog dens evne til at lede strøm.

Materialer

- Bægerglas, 100 ml- 2 ledninger- 2 krokodillenæb- 2 rene kulstænger- Pære (6 V/500 mA)- Strømforsyning 6 V

med sikring- Saltsyre, HCl, 1M- Svovlsyre, H

2SO

4, 1 M

- Eddikesyre, 1 M- Citronsyre, 1 M- Oxalsyre,1 M- Fatning- Sikkerhedsbriller

• Sammenlign dine resultaterfra den øverste del af opgaven?

• Hæld ca. 10 milliliter af defire syrer i hver sit reagensglas.

• Tilsæt 1 centimeter magnesium-strimmel og iagttag bruset.

• Hvilken syre er bedst til at ætsemagnesium?Skriv syrerne i den rækkefølge,der viser, hvor gode de er til atætse magnesium.

• Byg opstillingen som vist på tegningen.Hæld 25 milliliter syre i bægerglasset.

• Sæt strøm til kredsløbetog kig på pærens lysstyrke.

• Prøv med forskellige syrer.Husk at skylle bægerglasog kulstænger grundigt.

• Opstil syrerne, efter hvorgode de er til at lede strømmen.



Neutralisation 1

Gem den neutrale blanding til øvelse 3.12.

53

• Hæld ca. 20 milliliter saltsyre i bægerglasset. Mål pH-værdien.

• Hvad sker der med pH-værdien, når du drypper ammoniak-vandi bægerglasset?

• Prøv, om du kan blande ammoniak-vand og saltsyre, så pH-værdienbliver 6-7.Er din blanding nu sur, basisk eller neutral?

• Hvad viser forsøget om syrer og baser?

Materialer

- Rent bægerglas, 100 ml- 2 pipetter- Saltsyre, HCl, 1M- Ammoniak-vand, NH

3, 1M

- pH-papir, 0-10- Petriskål- Spatel- Sikkerhedsbriller

Undersøg, hvad der sker, når du blanderen syre og en base



• Skrab stoffet løst med spatelen og hæld det op i koppen.

• Bland flormelis i og rør godt rundt i koppen med skeen.Nu er blandingen helt klar til prøvesmagning.

• Fremstil et kræmmerhus af madpapir og gemspejdersnusen heri.

SpejdersnusBrug den neutrale blanding til at fremstille spejdersnus.

• Hæld den neutrale blanding fra øvelse 3.11 over iporcelænsskålen.

• Tag sikkerhedsbriller på, og tænd for gasbrænderen.Når vandet er ved at være kogt helt væk, slukkes forgassen.

• På bunden af skålen sidder et hvidt lag.Tag lidt af stoffet på en fingerspids og smag på det.

• Hvor kender du smagen fra?

54

Materialer

- Gasbrænder- Ren porcelænsskål- Trefod med

keramisk net- Flormelis, ca. 10 g- Tændstikker- Kop- Teske- 1 stk. madpapir- Sikkerhedsbriller



Undersøg, hvordan pH-værdien ændrer sig,når en syre blandes med en base.

Materialer

- Pasco 500 Interface- Computer- pH-elektrodeforstærker- pH-elektrode- Jumboreagensglas- Bægerglas, 100 ml- Pipette- Måleglas, 10 ml- Saltsyre, HCl, 1 M- Demineraliseret vand- pH-papir, 1-14- Sikkerhedsbriller- Pascofil, p7f5.sws- Natrium-hydroxid, NaOH,1 M

Neutralisation 2A

• Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Tilslut pH-elektrodeforstærkeren i A på interfacet.Vent med at tilslutte pH-elektroden.

• Vælg Filer fra menuen.Vælg Åbn.Find forsøget p7f5.sws.

• Fjern forsigtigt beskyttelseskappen om pH-elektroden.Rens spidsen i demineraliseret vand.Hvis der er bobler i elektroden, så ryst den på samme måde,som du ryster et lægetermometer.Sørg for, at alle boblerne forsvinder.Tilslut pH-elektroden til BNC-stikket påpH-elektrodeforstærkeren.

• Tilkald din lærer, som skalindstille elektroden,før du går videre.

55



Neutralisation 2B• Riv et lille stykke pH-papir af rullen og put det ned i et rent

jumboreagensglas.

• Mål 5 milliliter saltsyre af i et rent måleglas og hæld den opi jumboreagensglasset.

• Sæt pH-elektroden ned i glasset og lad den stå i 30 sekunder.

Skriv farven på pH-papiret og pH-værdien.

• Hæld natrium-hydroxid i et rent bægerglas. Sug noget afnatrium-hydroxiden op i en ren pipette.

• Tryk på knappen .Begynd at dryppe natrium-hydroxid ned i syren.Følg med på Graf-vinduet på computeren.Når grafen stiger, skal du meget langsomt og forsigtigtfortsætte med at dryppe natrium-hydroxid fra pipetten.Bliv ved med at dryppe natrium-hydroxid i syren,indtil grafen bliver flad og ikke svinger mere.Rens forsigtigt pH-elektroden.

• Udskriv din graf ved at vælge Filer fra menuen.Vælg Udskriv aktivt vindue.Skriv pH-papirets farve på grafen, når pH-værdien erhenholdsvis ca. 1, 7 og 11-12.

• Skriv, hvad der sker, når du blander syre og base.

56

base

pH-probe

syre



Hvor er der mest syre?Undersøg, hvor meget syre forskellige væsker indeholder.

• Hæld 5 milliliter sur væske i et bægerglas.Læg et stykke pH-papir på ca.2 centimeter ned i bægerglasset.

• Tilsæt dråbevis natriumhydroxid fra plastsprøjten,indtil pH er 7.Tæl dråberne.

• Aflæs på plastsprøjten, hvor mange milliliternatrium-hydroxid du har brugt til at neutraliserevæsken.Notér dine resultater i skemaet.

Mater

• Skriv de sure væsker i rækkefølge, efter hvormeget syre de indeholder.

57

Materialer

- pH-papir, 1-10- 2 plastiksprøjter, 20 ml- Måleglas, 10 ml- Natriumhydroxid, NaOH, 1 M- 1 rent bægerglas, 100 ml- Cola- Eddike- Citronsaft- Afkalker- Frugtsaft- Rabarbersaft

Væske Antal milliliter, dergør væsken neutral

Cola

Eddike

Citronsaft

Afkalker

Frugtsaft

Rabarbersaft


Jorden giver betingelser for liv4.1

Undersøg gasserUndersøg forskellige gassers egenskaber.

Når du skal fylde et reagensglas med en gas, skal dugøre som vist på tegningen. Sæt herefter en prop i glasset.Fyld gassen i de 7 reagensglas og læg posen tilbagetil læreren.

Kan gassen brænde?Er der reaktion med enbrændende træpind?

Er der farveskift medCO

2- indikator?

Hæld lidt CO2-indikator i

reagensglasset. Ryst glasset ogundersøg, om indikatorenskifter fra rød til gul.

Dannes der bundfald medkalkvand?Hæld lidt kalkvand ireagensglasset. Ryst glasset ogundersøg, om der dannes ethvidt bundfald.

Er gassen lettere eller tun-gere end almindelig luft?Fyld to reagensglas medgassen. Placér glassene somvist og undersøg, om de erfyldte eller tomme.

Har gassen lugt eller farve?Sæt et stykke hvidt papir bagreagensglasset og undersøggassens farve.Vift forsigtigt lidt af gassenforbi næsen. Lugter gassen?

Kan gassen nære enforbrænding?Er der reaktion med englødende træpind?

58

Materialer

- Vandfad- 7 reagensglas- Reagensglasstativ- Tændstikker- Træpinde- Mættet kalkvand- CO

2-indikator

- Forskellige gasseri urinposer

- 7 gummipropper- Sikkerhedsbriller



Undersøg oxygen og kuldioxidUndersøg oxygens og kuldioxids egenskaber.

• Få en pose oxygen af din lærer.Brug ark 4.1 til at undersøge oxygens egenskaber.

Oxygens egenskaber.

• Fortæl om oxygens anvendelse.

• Få en pose kuldioxid af din lærer.Brug ark 4.1 til at undersøge kuldioxids egenskaber.

Kuldioxids egenskaber.

• Fortæl om kuldioxids anvendelse.

59



Undersøg nitrogen og hydrogenUndersøg egenskaberne for nitrogen og hydrogen.

• Få en pose nitrogen af din lærer.Brug ark 4.1 til at undersøge nitrogens egenskaber.

Nitrogens egenskaber.

• Fortæl om nitrogens anvendelse.

• Få en pose hydrogen af din lærer.Brug ark 4.1 til at undersøge hydrogens egenskaber.Læg posen med hydrogen op til læreren, før du begynder med forsøgene.

Hydrogens egenskaber.

• Fortæl om hydrogens anvendelse.

60



• Skriv resultatet af undersøgelsen.

Posens nr. Gas Begrundelse

1

2

3

4

5

6

7

8

Jagten på gasserneFind ud af, hvilke gasser der eri de forskellige poser.

Materialer

- 8 nummererede urinposermed gasser

- Plastikskål- 2 reagensglas- 2 gummipropper uden hul- Reagensglasstativ- Mættet kalkvand

eller CO2-indikator

- Træpinde- Tændstikker- Sikkerhedsbriller

• Din lærer har fyldt forskellige gasser i 8 poser.Der kan godt være flere poser med den samme gas.Find ud af, hvilken gas der er i hver pose.

Hver gang du har fyldt de to reagensglas med gassenfra posen, skal posen lægges tilbage til læreren.

61

• Skriv, hvordan du påviser de fire gasser.

Påvisning af oxygen.

Påvisning af kuldioxid.

Påvisning af nitrogen.

Påvisning af hydrogen.



Fremstil hydrogenFremstil hydrogen i små mængderud fra en syre og et metal.

• Hæld et par milliliter svovlsyre i reagensglasset.Kom derefter et par zinkstykker i.Hvilke tegn kan du se på en kemisk reaktion?

• Kom nu en knivspids kobber-sulfat i reagensglasset.Hvilke ændringer sker med reaktionen?

• Opsaml gassen i et reagensglas.Fjern dig fra forsøgsopstillingen og undersøg,om gassen i reagensglasset er hydrogen.

• Hvilket resultat giver undersøgelsen?

Gassen er , fordi

• Prøv, om du kan fremstille hydrogen ud fra andremetaller og syrer.Brug aldrig salpetersyre!

• Skriv her, hvordan du ellers kan fremstille hydrogen.

62

Materialer

- Stativ- To reagensglas- Prop med hul- Glasrør- Svovlsyre, H

2SO

4

- Zinkstykker, Zn- Kobber-sulfat CuSO

4

- Træpinde- Tændstikker- Sikkerhedsbriller



Fremstil oxygenFremstil oxygen i små mængderud fra brunsten og brintoverilte.

• Dryp forsigtigt lidt brintoverilte ned overbrunstenen.Hvilke tegn kan du se på en kemisk reaktion?

• Opsaml gassen i et reagensglas.Undersøg, om gassen i reagensglasset er oxygen.

• Hvilket resultat giver undersøgelsen?

Gassen er ,

fordi

63

Materialer

- Kolbe- Sprøjte, 60 ml- Brunsten- Brintoverilte, 3%, H

2O

2

- Prop med 2 huller- Træpinde- Tændstikker- Reagensglas- Stativ- 2 bøjede glasrør- Et stykke slange

Fremstil kuldioxidFremstil kuldioxid i små mængderud fra marmor og saltsyre.

• Dæk bunden af kolben med marmorstykker.Hæld et par centimeter saltsyre i kolben.

• Opsaml gassen i et reagensglas.Undersøg, om gassen i reagensglasset er kuldioxid.

Gassen er ,

fordi

Materialer

- Kolbe- Marmor, CaCO

3

- Saltsyre, HCl- Prop med hul- Træpinde- 2 bøjede glasrør- Et stykke slange- Reagensglas- Stativ- CO

2-indikator eller

mættet kalkvand



Kemirapport om en gas

Rapporten afleveres den.

64

Beskriv en gas.

Vælg, hvilken gas du vil skrive om:Hydrogen, oxygen, nitrogen eller kuldioxid.Dernæst skal du bruge elevbogen, elevforsøgene og andetrelevant materiale til at skaffe dig oplysninger om gassen.Du kan også bruge internettet, hvis du har adgang til dette.

Du må selvfølgelig gerne skrive flere ting om din gas.Din rapport skal indeholde nedenstående punkter.

Overskrift

Gassens opbygningBeskriv og tegn, hvordan molekylerne i din gas er opbygget.

Gassens egenskaberBeskriv gassens egenskaber ud fra de forsøg, du har lavet.Det er en god idé at udarbejde tegninger og beskrivelser af hvert forsøg.

Påvisning af gassenGør rede for, hvordan din gas altid kan påvises.

Gassens anvendelseSkriv om anvendelsen af din gas.

Afslutning



FotosynteseUndersøg, hvornår planter forbruger CO

2 .

Materialer

- Vandpest- 3 reagensglas med propper- Reagensglasstativ- Alufolie- Urinpose med CO

2

- CO2-indikator Glas CO

2-indikatorens farve

Glas 1 tilsættes vandpestog sættes i kraftigt sollys.

Glas 2 tilsættes vandpest ogindpakkes i alufolie. (mørkt!)

Glas 3 er farvekontrol.

• Forklar farveskiftene for din makker.

Undersøg planters udskillelse af O2.

Materialer

- Vandpest- Tragt- Mini-reagensglas- Bægerglas, 600 ml- 3 cm3-terninger- Urinpose med CO

2

- Træpind- Tændstikker

• Fyld 3 reagensglas 2/3 op med CO2-indikator.

Led langsomt CO2 fra urinposen gennem

CO2-indikatoren, så farven i alle 3 reagensglas

bliver den samme.

• Fyld bægerglasset med vand.Led CO

2 fra en urinpose

gennem vandet, så du er sikkerpå, at vandet indeholder opløst CO

2.

• Læg en vandpest i bægerglassetog sæt en tragt ned over planten.Tragten hviler på 3 cm3-terninger.Anbring et vandfyldt mini-reagensglas over tragten.

• Sæt bægerglasset i kraftigt sollys et par dage.Undersøg gassen i reagensglasset med en glødendetræpind. Hvilken gas har vandpesten udviklet?

• Forklar for en kammerat, hvad der sker ved fotosyntesen.Brug den kemiske reaktion6 CO

2 + 6 H

2O + lys → C

6H

12O

6 + 6 O

2

1 2 3

65



Stivelse i grønne planterUndersøg, om der er stivelse i grønne planter.

Druesukker-molekyler C6H

12O

6 , som dannes ved

fotosyntesen, reagerer med hinanden og danner stivelse.

Stivelse kan påvises med en iod-opløsning.Hvis iod-opløsningen kommer i kontakt med stivelse,bliver den blåsort.

• Kom nogle dråber iod-opløsning på en kartoffelskive.

• Brug det store bægerglas.Anbring et blad i kogende vand et par minutter.Sluk for gasbrænderen.Tag bladet op med en tang.

• Læg bladet i det lille bægerglas og kom sprit i,så bladet lige dækkes.Sænk forsigtigt det lille bægerglas ned i det storebægerglas med det varme vand.

• Skyl bladet i rent, koldt vand.

• Læg bladet på et stykke filtrérpapir.Dryp nogle dråber iod-opløsning ud på bladet.Hvis bladet bliver blåsort, har du påvist, at detindeholder stivelse.

66

Materialer

- Kartoffel- Iod-opløsning- Sprit- 2 bægerglas,

f.eks. 250 ml og 600 ml- Blade fra stueplante- Tang- Filtrerpapir- Gasbrænder- Trefod med keramisk net- Tændstikker- Sikkerhedsbriller

varmtvand

sprit

koldtvand



Undersøg sødeevnen af kulhydrater.

Forskellige kulhydrater

67

• Beskriv, tegn og udfør en øvelse, hvor du bestemmer,hvilket kulhydrat der har den bedste sødeevne.Skriv kulhydraterne op efter deres sødeevne.

Beskriv. Tegn.

• Skriv resultatet af din undersøgelse.

• Hvordan vil du fremlægge resultatet for de øvrige i klassen?

Materialer

Opløsninger:- Mælkesukker - laktose- Galaktose- Druesukker - glukose- Maltsukker - maltose- Alm. sukker - sakkarose- Frugtsukker - fruktose



Undersøg, hvad der sker, når knækbrødbrænder i oxygen.

Materialer

- Cylinderglas- Glasplade- Forbrændingsske- Knækbrød- Mættet kalkvand- Urinpose med oxygen- Gasbrænder- Tændstikker- Sikkerhedsbriller

Forbrænding

• Den kemiske reaktion er derfor:

Knækbrød + Oxygen → +

• Fyld et tørt cylinderglas med oxygen fra enurinpose. Luk glasset med en glasplade.

• Antænd et stykke knækbrød på enforbrændingsske.Stik forbrændingsskeen ned i cylinderglasset.Luk igen glasset med glaspladen.

• Hvilket stof dannes på indersiden afcylinderglasset?

• Hæld lidt kalkvand ned i cylinderglassetog ryst det.

• Hvilken gas har du påvist?

68



Ind- og udåndingsluftUndersøg din egen udåndingsluft.

• Hold en plastikpose op foran næse og mund.Ånd ud og ind, indtil du føler, at du „mangler luft“.

• Luk posen.Hvilket stof er der dannet på indersiden af posen?

69

Materialer

- Plastikposer af blødpolyethen

- Træpinde- Mættet kalkvand- 2 stativer- 2 jumboreagensglas- 4 vinkelrør- 2 stykker gummislange- T-rør- Tændstikker

• Nu skal du undersøge udåndingsluften efterden samme fremgangsmåde som på ark 4.1.

• Hvilken gas har du påvist i din udåndingsluft?

Undersøg din egen ind- og udåndingsluft.

• Byg åndingsapparatet som vist på tegningen.Der er kalkvand i de to jumboreagensglas.

• Prøv at ånde ud og ind nogle gange i åndings-apparatet uden at forny luften gennem næsen.

• Hvad viser undersøgelsen dig om ind- ogudåndingsluften?

frisk luft ind

luft fralungerneud

kalkvand



Planterne bruger vand

• Fyld et bægerglas med vand og tilsæt nogle dråberfrugtfarve.Sæt hårrør med forskellige diametre ned i glasset.

• Hvilket hårrør kan trække vandet længst op?

• Fyld et reagensglas 3/4 op med vand, som er farvet medfrugtfarve.

• Sæt en hvid nellike eller vintergæk ned i reagensglasset.Stilken overskæres under vand.

Vandstanden afmærkes med en tuschpen.

• Lad blomsten stå i en time.

Beskriv, hvad der er sket.

Vis, at planterne optager vand.

Materialer

- Bægerglas, 250 ml- Hårrør med forskellige

diametre- Hvid nellike eller

vintergæk- Reagensglas- Frugtfarve- Salatolie- Vandfast tuschpen

70

vand



Planterne suger vand – osmose

• Udfør også det omvendte forsøg med vand i dialyseslangenog druesukkeropløsning i bægerglasset.

Vis princippet i osmose.

Molekyler har forskellige størrelser.Druesukker-molekyler er større end vand-molekyler.Plantecellerne har nogle membraner med mikroskopiskehuller, hvor vand-molekylerne kan trænge ind, mensdruesukker-molekylerne ikke kan.

Når forskellige opløsninger er adskilt af en membran,viser det sig, at vand-molekylerne trænger ind i denopløsning med størst stofkoncentration.Fænomenet kaldes osmose.

En dialyseslange har de samme membranegenskabersom cellemembranen i planterne.

• En dialyseslange sættes fast på et glasrør med en elastik.Slangen lukkes i enden, så den danner en beholder.

• Druesukkeropløsningen hældes i glasrøret, så dialyse-slangen er fyldt, og opløsningen står 6 centimeter opi røret.Sæt et mærke med en tuschpen ved væskeoverfladen.

• Byg opstillingen som vist på tegningen.Lad opstillingen stå nogle dage.Beskriv, hvad der er sket.

71

Materialer

- 2 stativer- 2 glasrør, diameter ca. 1 cm,

længde ca. 50 cm- Dialyseslange- Elastikker- Sytråd- 2 store bægerglas, 600 ml- 10 % druesukkeropløsning- 2 træpinde- 2 gulerødder- Vandfast tuschpen

vand meddruesukker

vand



Vis, at planterne transporterer næringsstoffersammen med vandet.

• Sæt 3 ærter til at spire i en uge som vist påtegningen.

• 3 jumboreagensglas fyldes med henholdsvisdemineraliseret vand, blomstergødning + vandog muldjord + vand.Det sidste rystes godt.

• Hvert jumboreagensglas pakkes ind i alufolie,så der ikke dannes alger.

• En tot vat med det spirende frø sættes i alle reagens-glassene som en prop.Rødderne skal lige netop nå vandet.

• Gennem et glasrør pustes hver dag luft ned i de 3reagensglas.

• Reagensglassene placeres varmt i et par uger.Beskriv, hvad der er sket med dine ærtespireri løbet af perioden.

Vandet transporterer næringsstoffer

72

Materialer

- 3 jumboreagensglas- Demineraliseret vand- Lidt muldjord- Blomstergødning- Alufolie- 3 glasrør- Spirende ærtefrø

eller bønnefrø

fugtigt vat

Lyset fra solen5.1

Ny Prisma 7 · Kopimappe A· Best.nr. 62530

Der er farver i lysUndersøg hvidt lys.

Sollysets farverFind ud af, hvilke farver solens lys består af.

Materialer

- Et trekantet prisme- Sollys- Hvidt papir- Pap med spalte

73

Materialer

- Vandfad- Spejl- Reuterlampe- Pap med spalte- Strømforsyning med sikring

• Placér spejlet skråt i vandfadet.Lyset skal ramme spejlet under vandet.Lys gennem en vandret spalte i pappetned på den del af spejlet, der er undervand.

• Se på spejlbilledet af spalten.Tegn og beskriv, hvad du ser.

spejl

pap med spalte

pap med spalte

hvidt papir• Lad sollyset gå gennem spalten ipappet, så det rammer prismet.Lad lysstrålen ramme det hvide papir.

• Hvad sker der med sollyset,når det går igennem prismet?

• Hvilke farver består solens lys af?

Lyset fra solen5.2


Refleksion i et spejl

• Hvad opdager du?

Undersøg, hvordan lyset kastes tilbagefra en spejlende overflade.

Materialer

- Spejl- Reuterlampe- Pap med spalte- Hvidt papir- A4-ark- Strømforsyning med sikring

• Drej spejlet i forskellige vinkler.Tegn strålerne på det hvide papir.

74

• Sæt papspalten foran reuterlampen,så lysstrålen rammer spejlet.

spejl

hvidt papir

Lyset fra solen5.3


• Tegn lysets vej til drengens øjne.

Hvor spejles lyset?

Hvordan spejles lyset?Tegn lysets vej.

75

• Tegn lysets vej til pigens øjne.

Hvor spejles lyset?

Lyset fra solen5.4


En „rund“ lysstrålePrøv med andre fra klassenat lave en „rund“ lysstråle.

• Stil dig sammen med nogle klassekammerateri en rundkreds.En af jer skal holde lommelygten.De andre skal holde deres spejl, således atlysstrålen fra lommelygten reflekteres ispejlene.

• Lav en tegning af lysstrålen, når den rammeralle spejlene.

• Beskriv sammenhængen mellem de lysstråler,som rammer ind i spejlene og de lysstråler,som forlader spejlene?

Undersøg, hvad der sker med en lysstråle,når den går igennem et prisme.

• Læg prismet på et stykke hvidt papir.Lad lysstrålen gå skråt igennem prismet.

• Tegn den indgående og den udgående lysstråle.Hvad opdager du?

Lyset skifter retning

76

hvidt papir

prisme

Materialer

- Spejle- Lommelygte

spejle

Materialer

- Firsidet prisme- Reuterlampe- Pap med spalte- Hvidt papir- Strømforsyning med sikring

Lyset fra solen5.5


Forsøg med linserUndersøg, hvordan lysstråler brydesi en samlelinse.

Materialer

- Sodavandsflaske- Pap med lodrette spalter- Optisk bord- Forskellige samlelinser- Reuterlampe- Strømforsyning med sikring

• Sæt samlelinser ind på sodavandsflaskens plads.

• Tegn lysstrålerne, når de er gået gennem samlelinserne.Er der sammenhæng mellem linsens tykkelse og brændpunktets afstand fra linsen?Beskriv.

77

• Find det sted, hvor lysstrålerne samler sig i ét punktefter at have passeret sodavandsflasken.Det kaldes brændpunktet.

• Afmærk brændpunktet på et stykke papir.

Lyset fra solen5.6


Byg en model af øjetByg en model af et normalt, et nærsynetog et langsynet øje.

• Fyld den runde glaskolbe med vand.Find en linse, som samler lysstrålernepå kolbens modsatte væg.Skriv på modellen, hvilke dele af detrigtige øje den efterligner.

Et nærsynet øje danner et billedeforan nethinden.

• Find en linse, som kan hjælpeet nærsynet øje til at se skarpt.Hvilken slags linse skal det være?

Et langsynet øje danner et billedebagved nethinden.

• Find en linse, som kan hjælpeet langsynet øje til at se skarpt.Hvilken slags linse skal det være?

78

Materialer

- Samlelinser- Rund glaskolbe- Korkring- Spredelinser- Reuterlampe- Pap med spalter- Strømforsyning med sikring

Lyset fra solen5.7


Undersøg farverFind ud af, hvilke farver der danner billedetpå tv-skærmen.

Materialer

- Farve-tv- Lup- Papskive- Pind- Farver

79

• Tænd for fjernsynet, når der er prøvebillede, og se på de hvide felter.Undersøg også de andre farver.Gå tæt på tv-skærmen og undersøg den gennem luppen.Hvad finder du ud af?

Fremstil en farvesnurretop og find ud af, hvad der sker,når du drejer den rundt.

• Fremstil en papskive, ca. 20 centimeter i diameter.Del den op i 6 felter.Farv felterne skiftevis blå, grønne og røde.

• Snur toppen rundt.Hvad ser du?

• Giv en forklaring.

Lyset fra solen5.8


Hvorfor ser røde ting røde ud?

• Læg et hvidt stykke papir inden i kasseneller æsken som vist på tegningerne.Anbring et rødt stykke stof i bunden af kassen.

• Lys med reuterlampen ned i kassen.Hvad sker der?

• Hvordan vil du forklare, hvad der sker?

• Prøv forsøget igen med et nyt stykke stofi en anden farve i bunden af kassen.Forklar, hvad der sker.

• Hvad tror du, der sker, hvis du gør siderne i kassen sorte?Begrund svaret.

Undersøg refleksionen af hvidt lys fra et rødt stykke stof.

Materialer

- Hvidt papir- Tape- Et stykke rødt stof- Stof i en anden farve,

f.eks. grøn- Reuterlampe- Papkasse eller æske- Strømforsyning med sikring

80

hvidt papir

rødt stof

Lyset fra solen5.9


Lysets spredning i atmosfærenByg en model, der viser, hvordan solens lysforandres på vej ned gennem atmosfæren.

Lyset fra reuterlampen skal forestille solen,og akvariet skal forestille atmosfæren.

Akvariet kan være ca. 30 centimeter langt,30 centimeter højt og 10 centimeter bredt.

• Fyld akvariet med vand og hæld lidt letmælk i vandet.Lyset brydes af småpartikler på sin vej gennem atmosfæren.Letmælken indholder små partikler, som spreder lyset i vandet.

• Lad lyset fra reuterlampen gå igennem akvariet.Først fra den smalle side, derefter den brede side.

• Forklar eller tegn, hvorfor himlen er rød ved solnedgang.

81

Materialer

- Akvarium- Letmælk- Reuterlampe- Strømforsyning med sikring

Lyset fra solen5.10


Sollys bliver til varmeUndersøg hvilken betydning en blank eller sortoverflade har for optagelse af sollys.

• Sæt plastikposerne fast på bagsiden af de to metalplader.

• Fyld plastikposerne med ca. 10 milliliter vand.Stik termometrene ned i plastikposerne.Lad solen eller lampen skinne på pladerne og se,hvad der sker.

• Aflæs termometrene hvert halve minut.Tegn et skema med tiderne 0 minutter –1/2 minut – 1 minut – 1 1/2 minut –2 minutter osv.

• Forklar dine resultater.

SolcremeFremstil din egen solcreme.

• Smelt vaselinen i glasskålen, som står i vandbad.

• Tilsæt mikroniseret titan-dioxid, når vaselinen erflydende.En creme med faktor 6 skal indeholde 5% mikroniserettitan-dioxid.Hvis du fremstiller l00 gram creme, skal du altså bruge5 gram titan-dioxid.

• Tag glasskålen op af vandbadet og rør grundigt rundt.Inden massen stivner, hældes den i en dåse.Hvis du vil have en blødere creme, kan du tilsættelidt paraffinolie.

82

Materialer

- Sort og blank metalplade,15 x 15 cm

- Små plastikposer- 2 termometre- Sollys eller en reuterlampe- Tape- Ur

Materialer

- Vaseline- Mikroniseret titan-dioxid- Vandbad- Glasskål- Lille dåse- Paraffinolie

Documents

Fysik og Kemi