Gammelmosen i Vangede

Danmarks ældste naturfredning1844 – 2005

Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen

Højmoser generelt

Tværsnit

Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg

1 Sømudder (’gytje’)2 Tagrørtørv3 Startørv4 Skovtørv5 Gammel Sphagnumtørv6 Ung Sphagnumtørv

Firbas (1967)

Højmoser generelt

DannelsePalæotikum

Mesolitikum

Neolitikum

Middelalder

Nutid

Overbeck (1975)

Højmoser generelt

Højmose-typer og deres udbredelse i Europa

Klohn & Windhorst (2000)

Højmose

Skovmose

’Dyne’-mose

Palsa-mose

Aapa-mose

Bjerg-jmose

Tilbagegang af højmoser

De store højmoser i N-Tyskland som eksempel

Ellenberg (1996)Lille Vildmose

Case ’Gammelmose’

Beliggenhed i Gentofte kommune (’Vangede’)

Gentofte

Gammelmosens historie

1844: Fredet ved kongelig resolution

1884: Undersøgelser af tørvetilvæksten overgik til Landbohøjskolen

1918: Kortfattet fredningskendelse

2005: Udarbejdelse af opdateret og detaljeret fredningsforslag

Formål med undersøgelserne i Gammelmosen

→ Dokumentation af 160 års ’regeneration’ i en højmose efter intensiv tørvegravning

→ Status for uforstyrret vegetationsudvikling

Processer (faktorer):

• Interne successionsprocesser (træinvasion, Sphagnum-dominans, tørvetilvækst?)

• Eksternt betingede successionsprocesser(eutrofiering, vandspejlsændringer, invasion af havearter)

Praktiske undersøgelser 1844–2005

1. Dybde og struktur af tørvelaget (1861, 1971, 2005)

2. Jordbundskemiske undersøgelser (1962, 1967, 1979)

3. Floristisk registrering i 18 permanente prøveflader (113 m2) (1844–2005); frekvens af mosser følges fra 2005 i seks mindre delprøveflader

4. Zoologiske observationer (1964–2003)

5. Dendroøkologiske undersøgelser langs V–Ø transekt(2005)

Udvikling af tørvelaget

Tørvens dybde 1971

→ Uregelmæssig tørvedybde; afspejler gammel søbund Hansen et al. (1978)

1 Sphagnum and not humified peat

2 Humified Sphagnum peat

3 Highly humified peat

4 Peat mud

5,6 Blue clay

7 Till

Tørvens dybde 2005

→ Ringe eller ingen tilvækst; højmosen ’regenererer’ ikke

Mosens overflade og vandspejl 1971/2005

→ Hvælvet ’højmoseprofil’ med stabilt og relativt højt vandspejl

Udvikling af landskabet

Første vegetations-

kort 1884

→ Åbent vand forsvinder

TagrørEng-RørhveneDynd-PadderokAlm. JomfruhårSphagnumtæppe m.fl.HårdbundTidligere åbne vanddamme

Gammelmosearkivet KVL

Vegetations-undersøgelser

1960

→ Kraftig tilgroning med Birk (og Skov-Fyr) Hansen et al. (1978)

Nyeste vegetations-

kort 2005

Skovfyr-birk moseskov

→ Mosen er skov-dækket

→ Invasive fremmede arter

Udvikling af vegetationen

Tilgroning af søer

1917

1960 2005

▲

▲

Tilgroning Dun-Birk

2005

1917

1960

Prøveflade O

Randsump med Rød-El

●

Prøveflade S

Relativ tør Birke-skov

●

Prøveflade D

Våd Birke-skov ●

Prøveflade H

Skov-Fyr-Birke-skov med højmose-karakter i mosens centrum

●

Prøveflade P

To prøveflader er tæt påhøjspændingsledning

●

Udvikling af floraen

Forsvundne plantearter fra prøvefladerne

Krybende Ranunkel Rundbladet Soldug

Kær-Svovlrod Kær-Fladstjerne

Andre arter :

• Kær-Dueurt• Gifttyde• Eng-Viol• Alm. Blærerod

→ Overgangsfattig-kærsarter e.l.

→ Mere lyskrævende,højere næringskrav

Dynd-Padderok

Tilbageværende arter i prøvefladerne

Kærmysse

Tranebær

Rosmarinlyng

Andre arter :

• Tue-Kæruld• Smalbladet Kæruld• Blåtop• Bukkeblad• Kragefod• Hedelyng• Smalbladet Mangeløv• Dusk-Fredløs

→ Højmose- og ekstremfattig-kærsarter

→ Mest konkurrencedygtige

Nye plantearter i prøvefladerne

Andre arter :

• Østrigsk Fyr• Hvid-Gran• Irsk Vedbend• Berberis• Guldnælde• Kristtorn

→ Spredt fra haver

→ Mange fuglespredte vedplanter

Mos-flora i prøvefladerneHar desværre ikke været fulgt systematisk!

Typiske arter i dag:• Sphagnum fallax• Sphagnum palustre• Sphagnum fimbriatum• Polytrichum commune• Aulacomnium palustre

→ Skovsumparter; typiske højmosearter mangler

Forsvundne arter:• Sphagnum subsecundum (1885)• Drepanocladus fluitans (1861)• Pseudobryum cinclidioides (1885)• Sphagnum cuspidatum (1881)

→ Meget fugtighedskrævende arter

Kvantitative analyser

Ændringer af vegetationsstruktur

Tidsserie fra 1860 til 2005

Vedplantearter pr prøveflade LysindikatorværdiFugtighedsindikatorværdi

r2 = 0.70*** r2 = 0.33*** r2 = 0.27***

Træernes alder i V–Ø transekt

0

2 0

4 0

6 0

8 0

1 0 0

1 2 0

1 4 0

V T r a n s e k t Ø

Om

kred

s (c

m)

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

V Transekt Ø

Alder

(år

)

Pinus sylvestris

→ Ingen klar trend; måske er træerne lidt mindre i centrum og i randsumpen

Pinus sylvestris

Træernes alder i prøvefladerne

→ Kun lidt foryngelse i Skov-Fyr, men god foryngelse i Birk→ Invasion mest i 1980erne

Pinus sylvestris

0

20

40

60

80

100

120

140

0-5

6-10

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

51-5

5

56-6

0

61-6

5

66-7

0

71-7

5

76-8

0

>80

Aldersgruppe (år)

Ant

al tr

æer

N = 488

0

10

20

30

40

50

5 10

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

>35

Ant

al tr

æer

N = 106 Pinus sylvestris

Betula pubescens/pendula

Fremtidsperspektiver?

Fortsat tilgroning eller

klimaksstadie?

• Dårlig vækst og høj mortalitet hos træer

• Bekæmpelse af invasive fremmed arter?• Regulering af vandstanden?

Aktiviteter i Gammelmosen

Forskning og undervisning:• Fortsættelse af forskning i mosens økosystem- og

vegetationsdynamik

Fredning og naturpleje:• Revideret fredningsforslag og plejeplan for bedre beskyttelse• Naturgenopretning efter afslutning af motorvejsudvidelsen• Nedlæggelse af højspændingsledningen

Populær formidling:• Aktuel udstilling på KVL’s bibliotek og lokalhistorisk udstilling

på Gentofte bibliotek i januar 2006• Arrangerede ture for offentligheden – første

gang på blomsternes dag d. 18. juni 2006

Tak til• Aage V. Jensens Fonde og Den

Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole for økonomisk støtte til aktuelle undersøgelser i Gammelmosen

• Jørgen Jensen for sit tidligere arbejde med mosen

• Gode medarbejder for hjælpen!