Geist udgives af imt i samarbejde med imu

Nr. 5 › 3. årgang

KristeN i KriGszoNeN Fællessang i brug

glimt Fra imu-aFdelinger BøN på GadeN

iMU’ere på festivaler steward i Cape town

oKtoBer 10

pUls liv MissioN

Han gik aldrig ududen kniv læs om Jim

af anders Møberg

»vi har allerede hørt det der om Jesus og død på korset for mine synders skyld, at han opstod på tredjedagen, osv. tak, tak, alt rigeligt! der var også én i sidste uge, som sagde det samme. Kommer vi snart til kapitel to?« en anden udgave af responsen kan lyde sådan her: »forkyndelsen af frelse ved Jesus Kristi død fik rigtig stor betydning for mig engang, og jeg brændte for at fortælle om det. Men mit problem er alt det, som fulgte efter. Jeg forsøger at tro på Jesus, men mit kristenliv er mislykket!« Begge disse udgaver af respons på forkyndelsen handler, for mig at se, om reel frustration og åndelig nød. det skal vi se på baggrunden for.

to sammenhængepaulus slår i begyndelsen af kapitel 8 i romerbrevet fast, at der ingen fordømmelse er i Kristus Jesus. det er vores fun-dament for troen. dernæst siger han: for livets ånds lov har

i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov (v. 2). der findes altså to lov-sammenhænge. livets ånds sammenhæng og syndens og dødens sammenhæng. de to er i åben krig mod hinanden, men på grund af fundamentet (v. 1: så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus) har syn-dens og dødens sammenhæng tabt uigenkaldeligt. problemet er bare, at det kristne menneske er krigszonen. livets ånd kæmper mod synden og døden i vores liv. rigtig mange frie vidnesbyrd i iMU handler om at stå uforløst og fortvivlet midt i denne krig. det kan for eksempel lyde sådan her: »i lang tid har jeg kæmpet med nogle ting i mit liv. Konkret synd, som jeg har det skidt med, og jeg kan ikke lade være.« og for nogle bliver det derefter til: »Jeg skammer mig over den, jeg er, og jeg har svært ved at være i det kristne fællesskab.« det tapper energi og kræfter at være i denne krigszone. og med vores øjne kan vi kun se os selv som taberne, fordi vi kig-ger på den elendige udgave af kristendommen, som vi prakti-serer. vi tror, at når vi i Kristus Jesus er befriet fra synden og døden, så skal synden og døden ikke kunne ses på os. Men det er ikke sandt! synden og døden kan ses på os, for det er fortsat en reel magt i vores liv. en magt som truer os og styrer os, og som paulus siger, »sidder i vores lemmer« (rom 7,23). den magt skal vi ikke vinde over. Kun Jesus kunne det. derfor skal vi forstå vores liv i lyset af livets ånds sammenhæng, for

du skal frelses fra dit liv som kristenen kristen står i krigszonen mellem synd og død og livets ånd

Forkyndelse

der findes meget brok over forkyndelsen. Nogle gange mang-ler der Helligånd. andre gange er den for jordnær. eller også

er den for kedelig. den kan også være ude af kontakt med folks hverdag. og så handler den alt for meget om synd - siges der. en ofte uudtalt respons på forkyndelsen lyder sådan her:

2 oKtoBer 10

i Kristus Jesus er vi befriet fra syndens sammenhæng. Krigen mellem liv og død vil altid være pågående, men vi skal forstå, hvem der sejrer. vi gør ikke selv, men Kristus gør! Han frelser dig - også fra dit liv som kristen. det tapper også meget energi at være i krigszonen uden at vide det eller uden at tage den seriøst. enhver snak om synd bliver ligegyldig, fordi fundamentet for troen (ingen fordøm-melse) er blevet omformet til et rigtig godt lag fernis, som vi over for os selv bruger til at skjule synden og dens virknin-ger i vores liv. vi ser ikke syndens alvor, fordi Jesus jo er død på grund af den. Men vi bliver metaltrætte kristne af denne tænkning, vores kanter slides af, og pludselig betyder det hele ikke så meget mere, og så gider vi egentlig ikke snakke om synd mere …

Væk fra det selvoptagneJa, vi taler meget om synd i iMU. det skal vi gøre, for det er så afgørende at forstå, hvad synden gør ved os. vi skal vide, at vi er fuldstændig døde på grund af synden, men en større og overskyggende virkelighed er, at livets ånd bor i os. det skal vi kende betydningen af det. og nej, der er ikke et kapitel to. Mange spørger efter kapitel to, fordi deres oplevelse af Jesus ikke svarer til deres forvent-ning. Jesus skulle jo forandre os, gøre os bedre og mere ånde-lige, men det virker jo ikke. så der må jo være noget mere om ham, som jeg ikke har hørt endnu. fristes vi til at tænke. Men

Forkyndelsen i IMU skal afklæde

dig, og helt og aldeles vise dig,

at

du er på en krigsplads, hvor de

r

aldrig er våbenhvile. Du er et s

yndigt

menneske, og hvis du kendte sy

nden

til fulde, ville du hige endnu me

re

efter befrielsen.

vi skal vende os fra vores egen psykologiske betragtning af os selv, vende os fra selvoptagetheden og følelseskristendommen, og i stedet vende os til det ene kapitel, som hele Bibelen er. den siger: i Jesus har du alt! du savner intet, når bare du er i ham. så er du der, hvor livets ånd regerer, og hvor han får lov til at for-vandle dig og forny dig.

aldrig våbenhvileforkyndelsen i iMU skal afklæde dig og helt og aldeles vise dig, at du er på en krigsplads, hvor der aldrig er våbenhvile. du er et syndigt menneske, og hvis du kendte synden til fulde, ville du hige endnu mere efter befrielsen. Men Kristus Jesus kendte synden, og i ham og på grund af ham skal du ikke fordømmes. forkyndelsen skal også vise dig en anden ultimativ sandhed om dit liv: i Kristus Jesus er du befriet fra synden og dødens sam-menhæng, og selvom du ikke kan se det, så gælder livets ånds sammenhæng for dig. Hører du ikke en sådan forkyndelse jævnligt, så mister du be-frielsen. tillykke til dig, som har et mislykket liv som kristen. Jeg håber, at du gennem forkyndelse i iMU må forstå, at det slet ikke er det værste for dig at indse. og mangler du stadig mere Helligånd i forkyndelsen, så læg mærke til, at denne artikel netop taler om Helligåndens virke i dit liv. og forhåbentlig vil Gud gennem sit ord og med sin ånd blive levende og nærværende for dig.

3oKtoBer 10

Mange nye lovsange og gamle hits er noget af det fede ved den nye fællessang, lyder det fra aalborg og fredericia

imu'ere roser

den nye fællessang

interView

foto: anette ingemansen

af anette ingemansen

Marie futtrup er én af lovsangslederne i iMU i aalborg, og efter en frisk rundspørge om erfaringerne med den nye

fællessang, lyder iMU'ernes budskab: »den nye fællessang er vildt fed. den indeholder mange nye lovsange, og det er super, at der er kommet noder til de kendte lovsange, vi hører på steder som Konnekt og Kfs' påskelejr, så vi kan synge dem i vores iMU,« forklarer Marie, der er 17 år. Hun fremhæver det positive i, at sangen »in Christ alone« både står i den engelske version og er oversat til dansk. »der kan være vendinger på engelsk, som det er svært at forstå. derfor er det fedt at kunne se det oversat til mit eget sprog,« fortæller Marie. »det er godt, at indholdet i den nye fællessang varierer mellem nye og gamle hits som 'Herre, giv mig dine øjne'.« Hun kan også lide de sange, der er stille og rolige i verset, »og så skifter rytmen i omkvædet, og man kan gå amok og lovprise Gud,« siger Marie. Hun oplever, at det er lidt svært for hendes forældregene-ration at følge rytmen i de nye sange. »Under fællessangen koncentrerer de sig meget om, hvordan de

skal synge med, frem for indholdet af teksten,« fortæller Marie.

nu kan vi synge de kendtevi har brugt den gamle fællessang i mange år, så det er nød-vendigt med et nyt pust, og det bringer den nye fællessang. det siger Nanna skou Henriksen på 18 år, der spiller til san-gene i iMU i fredericia. Hun oplever, at de 33 iMU'ere er glade for den nye sangbog. »det er fedt, at den nye fællessang har mange af lovsangene fra de store events som å-festival. de lovsange kan vi nu synge i vores egen iMU,« forklarer Nanna. »vi er til meget forskelligt i iMU, så det er godt, at der er forskellige typer af sange.« Nanna sætter pris på, at de nye sange er meget rytmiske. det kan være svært at lære at synge dem første gang, indrøm-mer hun, men når man er kommet igennem dem én gang, er det meget lettere. Nanna fremhæver værdien af, at der er flere engelske lov-sange, som er oversat til dansk. »sangens indhold føles mere nær på, når det er på dansk,« forklarer Nanna, der går i 2. g. i iMU i fredericia har de endnu ikke prøvet at synge de sange fra den gamle fællessang, som er kommet med i den nye og har fået en ny melodi. »Men folk er meget åbne for at lære det,« slutter Nanna.

4 oKtoBer 10

Kærlighed i handling er visionen i iMU i missionshuset eben-ezer i århus. Bowlingaftener og fotoløb er nogle af de aktiviteter, der fremmer det.

En stor årgang af unge er vendt hjem fra efterskolen, og det sætter sit meget tydelige præg på IMU i Aulum. »Før var vi cirka ni i IMU, nu er vi næsten 20 unge,« fortæl-ler Anders Svendsen, der er 19 år og formand. Udvalget besluttede at lave flere sociale arrangementer for at ryste gruppen sammen. »Den første aften i IMU efter sommerferien gik med en mas-se sociale lege, og i weekenden efter var vi på tur i Herning og grillede bagefter.« Man har også lige været på lejr sammen, og det har bidra-get til, at IMU'erne er kommet til at lære hinanden godt at kende. »Det er vigtigt med et godt socialt fællesskab, for det er

Århus:

Socialmails popper ind hos IMU'erne i Eben-Ezer

Bibellæser-Ringen:

På bibelvandring med nyt website

Aulum:

IMU'erne er fordoblet

Det popper ind med mails hos alle de IMU'ere, der er med på en mailliste i IMU i mis-sionshuset Eben-Ezer i Århus. Det er alt fra folk, der søger lejlighed til deres venner, til folk, der har brug for serve-ringspersonale til forskellige events. »Jeg får 20-30 mails om ugen med selvudnævnte udvalg, som bowlingudvalg eller lag-kageudvalg,« fortæller Sofie Vibe Nielsen på 22 år, der sidder i udvalget for IMU. Der kommer mellem 70 og 80 til møderne i IMU. »Jeg fik også en mail med teksten fra Desperate House-wives-udvalget: Kom bare, min mand er ikke hjemme, vi over-tager stuen og ser Desperate

Housewives.« Dette blomstrende liv på maillisten skyldes ifølge Sofie Vibe Nielsen noget helt grund-læggende i IMU. »Én af vore visioner for arbej-det i IMU er kærlighed i hand-ling. Vi vil gerne anerkende og se hinanden. I IMU i Eben-Ezer skal man ikke føle sig alene. Derfor er det vigtigt som ny i byen hurtigt at komme på maillisten,« fortæller Sofie Vibe Nielsen, som selv har gjort brug af det. »De mange invitationer til hyggelige ting gjorde, at jeg følte mig velkommen. I IMU er vi et meget åbent fællesskab, der kender hinanden på kryds og tværs. Det er vigtigt, at alle føler sig velkommen.«

Anette

foto: lars kastrup

iMU'erne i aulum er blevet godt rystet sammen efter ferien. Blandt andet har de været på lejr sammen.

foto: Mette Hosbond Jensen

nødvendigt for at få et godt åndeligt fællesskab,« pointerer Anders Svendsen. Han glæder sig over de man-ge nye ansigter. Det betyder noget for arbejdet i IMU. »Der er flere til at komme med input, og der er flere til at trække læsset. Lige nu er det vigtigst, at folk bakker op om vore arrangementer.« Anders Svendsen ser også flere udfordringer i, at de er blevet flere. »Det er vigtigt at få alle med i IMU, og at de føler, at de er en del af IMU. Derfor har vi en opgaveliste, som alle IMU'erne bliver sat på og får ansvar for en opgave til vore møder. Det kan være, at de skal bage en kage eller være mødeleder. Op-gavelisten kan justeres efter folks ønsker og behov.«

Anette

Tænd et lys online, bed en bøn, læs dagens bibeltekst, hvil dig, stil dig på udsigts-punktet og skriv i rejselogbo-gen. Sådan ser en ny online bibellæseplan ud. Den 20. september kunne Bibellæser-Ringen lancere El-Camino, der er et bibel-læsningsprojekt, det første af sin art i samarbejde med Indre Missions Ungdom, Luthersk Missions Unge og Evangelisk Luthersk Ungdom. www.el-camino.dk er bygget

det nye website el-camino.dk giver en ny mulighed for at læse et lille stykke i Bibelen hver dag.

op med korte, daglige bibelvan-dringer. Hver dag præsenteres således en virtuel pilgrimsrute, der bugter sig fra en bibeltekst til forskellige måder at lukke teksten op på. Kompetente skribenter leder således den besøgende ind i et refleksions-rum med bønner, betragtninger på bibelteksten og mulighed for kristen meditation. »Enkelthed er vigtigt, når man sidder foran skærmen. Vi er begyndt med Johannes-evangeliet, der er delt op i 182

bidder. Der skal være rum til fordybelse i de enkelte ord,« siger redaktør på el-camino Anne Sofie Nielsen Bitsch. »Vi har valgt pilgrimssproget, fordi vi er på vandring sammen med Gud. El Camino betyder 'vejen' og er også navnet på pilgrimsvejen i det nordlige Spanien til Santiago de Com-postela. Musikken, der ledsager bi-belvandringerne, bruges med tilladelse fra Taizé-klosteret i Frankrig.

Niels Christian

5oKtoBer 10

af ole larsen

Han hedder James, men vil helst kaldes Jim. og han hader, når nogen kalder ham Jimmy.

derfor har Jim pfrogner det lidt svært med, at Gud kalder ham Jimmy. »Jeg har oplevet nogle gange, at Gud har talt helt tydeligt til mig, og det har hver gang fået meget store konsekvenser i mit liv,« fortæller den 30-årige amerikaner, der har sine rødder i mil-lionbyen Baltimore på Usa’s østkyst. Her voksede han op med en kristen mor, og en far, som ikke ville have med kirken at gøre. Jim fulgtes med sin mor i kirke, men hvad han lærte i søndagsskolen og senere i kirkens ungdomsklub stemte ikke overenes med det, han ellers oplevede i sin hverdag. »Baltimore er én af de farligste byer i Usa, og jeg gik aldrig ud uden en kniv i lommen. flere af mine venner var bandemed-lemmer og havde problemer med stoffer. Jeg selv endte ofte i slagsmål, og derhjemme havde jeg det rigtig svært med mine forældre. da jeg var 14-15 år gammel kunne jeg slet ikke få øje på søndagsskolens kærlige og retfærdige Gud, som altid pas-ser på os,« fortæller Jim.alligevel tog han imod invitationen til en kristen weekendlejr.

Mest for slippe væk fra problemerne derhjemme. på lejren for-talte Jim en ungdomsleder om sit liv hjemme i Baltimore. og om hvor svært det var at få øje på Gud i det alt sammen. lederen nikkede forstående og fik overbevist Jim om, at Gud var der og holdt hånden over ham, selv om han ikke altid kunne føle det selv. »Jeg var ikke tvivl om, at han havde ret,« fortæller Jim. »Med det liv, jeg levede, måtte Gud være der for mig. ellers havde jeg ikke klaret det.«

prøvede det hele for en tid vendte Jim tilbage til det kristne fællesskab i kirken, men det holdt kort. »Jeg er typen, der ikke kan tro på noget uden at have prøvet det. så jeg kastede mig ud i druk, sex, det hele.« Jim begyndte at studere psykologi på universitetet. den ene kæreste afløste den anden, og da han havde fået sin bachelor-grad, flyttede han midlertidig ind hos en kæreste. en morgen, da han kom hjem efter natarbejde, skete der no-get mærkeligt.»Jeg lagde mig til at sove klokken syv om morgenen. Men et kvarter efter var jeg lysvågen. Jeg var sikker på, at jeg hørte

Jim valgte imu i stedet for FbiJim pfrogner vil gerne være det forbillede, han selv manglede som teenager

interView

6 oKtoBer 10

en stemme, der kaldte: ‘Jimmy, hvor er du?’ Jeg vidste, det var Gud, så jeg svarede: ‘Jeg er her’. efter en pause lød stemmen: ‘Hvorfor?’« husker Jim. »Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg følte mig bare så beskidt og tom, og jeg vidste, at jeg måtte træffe et valg én gang for alle.« Jim vækkede kæresten og fortalte, at det var slut. så gik han. fast besluttet på at søge Gud flyttede han ind hos en kam-merat, og kort efter blev han inviteret med i et nyt kristent ungdomsfællesskab. »Jeg følte mig som den dårligste kristne nogensinde, men i det fællesskab fik jeg lov at opleve, at Gud elskede mig, og at han ville frelse mig ud af alt det skidt, jeg havde fyldt mit liv med. så jeg begyndte at leve med ham og accepterede hen ad vejen, at hans plan altid er den bedste for mig.«

i guds planen aften, da han stod og sang lovsange med sine nye venner, hørte han stemmen igen: »Jimmy, det, du gør lige nu, det er min plan for dig!« på det tidspunkt overvejede Jim at søge ind i fBi, men den plan blev lagt på hylden. i stedet tog han kontakt til organi-sationen Youth encounter, som blandt andet står bag Water-mark-teamet, som hvert år besøger danmark. på det tidspunkt manglede de en trommeslager, der kunne tage med et team til sydamerika. »Jeg kunne hverken tale spansk eller spille trommer, men jeg sagde ja, og det var den bedste beslutning i mit liv,« understre-ger han. inden afrejsen skulle de forskellige teams samles en måned i Usa. Her mødte han danske Maria, som skulle med et andet team til australien. »vi talte rigtig godt sammen, og jeg vidste med det samme, at hun var ‘the only one’ for mig. Men hun ville ikke have en

“Jeg har oplevet nogle

gange, at Gud har talt helt

tydeligt til mig, og det har

hver gang fået meget store

konsekvenser i mit liv”

amerikaner. først efter at have talt med sin mor, gav hun mig en chance,« smiler han og ser rundt i lejligheden i Nørresundby, hvor han og Maria og deres 11 måneder gamle søn levi har boet de sidste tre år. at parret havnede i danmark var slet ikke givet på forhånd, men mens Jim var i sydamerika, viste Gud ham, at der var brug for ham i danmark. efter et år på turne i sydamerika, manglede der en sanger på Watermark-teamet, der skulle til danmark. »den meldte jeg mig til. Nu kunne jeg pludselig se Guds plan.«

et forbillede for ungeMånederne med Watermark førte til, at Jim blev ansat som volontør i indre Mission. siden har han i tre år været missio-nærmedhjælper i aalborg med særligt fokus på teen-arbejdet. og nu venter en ny stilling som ungdomskonsulent i området, der strækker sig fra thisted i vest til Hobro i øst. »Jeg er meget spændt på det og glæder mig til at møde alle iMU’erne. Jeg håber ikke, de forventer en åndelig supermand, for det er jeg bestemt ikke. Men jeg kan mærke, at mit hjerte banker for det arbejde, jeg skal i gang med,« siger han. »da jeg voksede op, hørte jeg andre fortælle, hvad det ville sige at leve med Jesus. Men jeg manglede nogen, der kunne vise mig det i praksis. den rolle vil jeg gerne have i teenagernes og iMU’ernes liv,« fortæller han. arbejdet begynder den 1. november, og den lille familie for-venter at flytte til viborg ved årsskiftet. først skal lejligheden i Nørresundby sælges, og Maria skal have afsluttet sit semes-ter på universitetet i aalborg. »Jeg har kontrakt som ungdomskonsulent i fem år. Når den tid er gået, har jeg været i danmark i ni år, og så må vi se, hvad der sker. om det bliver danmark, Usa eller et helt tredje land, det lægger vi over til Gud,« siger Jim.

der er langt fra Usa til danmark, men Jim pfrogner trives i sit nye hjemland og glæder sig til sit nye job som ungdomskonsulent.

7oKtoBer 10

af Niels Christian Melgaard

der er ikke noget synligt, der viser, at der er en helt særlig mulighed onsdag eftermiddag på tordenskjoldsgade i by-

delen trøjborg i det nordlige århus. frimodigt spørger Klaus laursen og Knud dalsgaard Hansen forbipasserende, om de har et øjeblik. Nogle vifter afværgende med hånden. andre svarer ja og stopper op for at høre mere. »vi kommer fra Bethania her på trøjborg og tror på, at det

gør en forskel at bede. Har du lyst til at blive bedt for,« spørger Klaus laursen. vejret er ikke med de to denne onsdag eftermiddag midt i september, hvor en af de første efterårsstorme trækker hen over byen.

afsted to og toen halv time tidligere mødtes fire fra indre Mission i Betha-nia. Ud over Klaus laursen og Knud dalsgaard Hansen er thea Mukai her, og senere dukker Jan pahus op. fire bunker med små laminerede sedler ligger på bordet foran dem. »Her er navnene på dem, som vi har bedt for på gaden,« siger Klaus laursen og viser en af bunkerne. »og her er navnene på dem, som har sagt, at vi gerne må bede for dem, men ikke lige på gaden.« Han indleder med at bede fadervor, bøn for bøn, med en lille pause imellem, hvor der er mulighed for selv at bede. Herefter tager de en snak om, hvem der har lyst til at komme med på gaden. de tager altid af sted to og to. »Jesus sendte også altid sine disciple af sted to og to. vi går altid to sammen, fordi der så er to til at lytte, inden vi be'r, så der er større sandsynlighed for, at vi nu rent faktisk får bedt om det, personen nævnte som et bede- eller takkeemne. og når vi kommer tilbage til missionshuset, så er det godt med sådan en dobbelt hukommelse,« forklarer Klaus laursen, der sammen med Knud dalsgaard Hansen finder overtøjet frem og bevæger sig ud i eftermiddagstravlheden.

udfordring til bønslivthea Mukai og Jan pahus bliver tilbage i Bethania. »vi beder både for Klaus og Knud, der er ude nu, og for de personer, hvis navne står på sedlerne,« siger thea Mukai og bladrer i sedlerne. et af dem står navnet 'lone' på. »Jeg ved ikke, hvem lone er. Jeg kan lægge lone helt over i Guds hænder. Når jeg beder, så får jeg bedeemnerne af Gud. Jeg ved ikke, om det er familie eller lignende, der skal bedes for. det er også en udfordring for ens eget bønsliv,« siger thea. i næsten to timer er der tid til at være stille og bede. »ind i mellem er jeg bare stille, når jeg ikke beder. Når jeg

Midt i eftermiddagstravlheden stiller kristne fra Bethania i århus sig op på gaden og tilbyder at bede for folk

et øjeblik der

gør en forskel

reportaGe

Mens Knud dalsgaard og Klaus laursen er på gaden, bliver der også tid til en lidt længere snak.

8 oKtoBer 10

bedeemner:

»vi har bedt for alt muligt. sygdom. Mange forældre vil gerne have, at vi beder for deres børn. fred i verden. at danskerne må være lidt mere glade. Nyt arbejde. en der lige var flyttet. en der lige var gået fra sin kæreste. alt det nævner folk. frimodigt,« siger Klaus laursen.

beder, beder jeg også for, at de må møde Jesus,« siger thea, der nævner nogle af de positive afkast. »det er en god anledning til at få skabt et bønsfællesskab med de andre i huset. det er lige efter arbejde og inden spise-tid. to timer kan være lang tid, men det er god læring for mig,« siger thea Mukai.

Hånd på skulderenNormalt står forbederne på en lille plads ved Børnenes Kon-tor, en pølsevogn, på tordenskoldsgade. Men byger får de to til at trække ind under nogle markiser lige overfor ved butik-ken 'eventyrskabet'. indehaveren har ikke noget imod, at de står her. der har allerede været en enkelt forbi, som har fået en hånd på skulderen og forbøn af Klaus laursen og Knud dalsgaard Hansen. en ung fyr standser op, og Klaus laursen spørger, om han har noget, han gerne vil have bedt for. »Nej, det tror jeg ikke,« svarer han. »Jeg hælder vist mere til den anden side,« siger han og for-klarer, at det med Gud ikke lige er ham. »Men Gud vil altid være der for dig,« svarer Klaus ham og får ønsket om en god dag med sig.

eftermiddagsbønsiden begyndelsen af februar har nogle unge fra Bethania gået på gaden og tilbudt folk at blive bedt for. initiativet kalder de for 'Bøn på trøjborg'. initiativtagerne er Klaus laursen og Jan pahus. tidspunktet onsdag eftermiddag er utraditionelt. »da vi flyttede her til Bethania, hvor vi er portnere, fik jeg en kærlighed til mennesker her. vi havde hørt om det andre steder fra og tænkte, at det også måtte kunne lade sig gøre ud fra Bethania,« siger Klaus laursen. »Jeg snakkede med en anden om det, og han sagde: Klaus, hvis det er fordi, du vil møde mennesker, der bor rundt om Bet-hania, så skal det ikke være fredag aften og halvmørkt. så skal det være om eftermiddagen, hvor de, der er der, er på vej hjem fra at handle eller bor lige i nærheden,« fortæller Klaus laur-

sen. Han og Jan har sendt et spørgeskema rundt for at spørge nær-mere ind til opbakningen til Bøn på trøjborg blandt iMU'ere og iM'ere. »vi er spændte på, hvordan Gud vil bruge det,« siger Klaus laursen.

gud gør arbejdetinden Knud dalsgaaard og Klaus laursen bryder op, kommer et par forbi for anden gang. de er nysgerrige efter, hvorfor de står der. de fortæller, at de selv er muslimer. »på det menneskelige plan respekterer jeg jer, men det er klart, at der er en forskel på det åndelige plan,« siger Klaus laur-sen. Undervejs tilbage til Bethania fortæller Knud dalsgaard om vigtigheden i at mødes inden, og i at der er nogle, der beder, mens de er afsted. »vi ikke er supereksperter. vi har brug for at bede og dele et ord med hinanden, inden vi tager ud. i os selv er vi magtesløse, men vi må have tillid til, at det er Gud, der gør arbejdet,« siger Knud dalsgaard.

thea bliver tilbage og beder for Klaus og Knud og for de personer, hvis navne står på små sedler

9oKtoBer 10

deBat

Mange har reageret på Johan schmidt larsens kommentar om

iMU'ere på roskilde festival i Geist august 2010 (s. 10).

to har sendt et brev

Kære Geist

sidder i skrivende stund og ved ikke, om jeg skal grine

eller græde. synes kommentaren i Geist af Johan s. lar-

sen er en provokation, og for nogen, er jeg sikker på,

vil det resultere i, at man for fremtiden smider Geist

direkte ud, når den kommer.

Jeg var ikke selv med i roskilde i år, pga. bl.a. økonomi.

Men jeg forstår godt de unge kristne iMU'ere, som var

der. og ja, det kan da godt være, de skulle have taget

et kors om halsen, bedt bordbøn eller sunget salmer

til langt ud på natten ... men gør det dem til dårligere

kristne, fordi de ikke gjorde det?

det kan godt være, du ikke klapper i dine små hænder,

men vil du så ikke folde dem i bøn for disse mennesker,

for jeg er sikker på, de gør en forskel, måske ikke under

selve festivalen, men det er 100 gange lettere at spørge

en af sine ikke-kristne venner bagefter, om de ikke vil

med til en kristen rockkoncert, når de ved, at man også

kan gå til deres koncerter.

Mine kollegaer ved udmærket, at jeg er kristen, men

de ved også, at jeg sagtens kan tage til en festival og

nyde det sammen med dem. så har jeg erfaret, at de

bagefter er mere åbne omkring troen, og hvad den be-

tyder for mig.

og til jer unge kristne, som var på roskilde: Håber i hav-

de nogle gode dage, og i kan ikke påtage jer ansvaret

for, hvad andre gør på festivalen. det er Gud, som skal

dømme jer til sidst, og ingen anden, så hav jeres sag

med ham i orden.Niels Kristian Bjerregaard

fuglsøparken 39B

7900 Nykøbing Mors

imu'ere på

festivaler

10 oKtoBer 10

Kære Johan schmidt larsenJeg skriver til dig pga. din artikel i Geist ved navn »Jeg klapper ikke«. Jeg kommer selv i indre Mission og har før været på roskilde festival med Cafébussen for at evan-gelisere. i løbet af den uge oplevede jeg unge men-nesker, som levede et meget anderledes liv end det, jeg selv lever. Mennesker som »lader enhver form for moral og etik blive hjemme«, som du selv beskri-ver det i din artikel.

det kræver ikke megen research at finde ud af, at unge danskere lever vildt og ukristeligt på roskilde festival. Mit problem er, at jeg ikke synes, du har din argumentation i orden angående unge kristne, der tager på roskilde festival.

Jeg er selv en stor musikelsker, og roskilde har råd til kunstnere, som andre festivaller simpelthen ikke har budget til at få til danmark. Når så min eneste chance for at høre mine yndlingsbands er på ros-kilde festival, så vil jeg gerne afsted, og jeg ken-der mange iMU'ere, som tager afsted hvert år. at vi, som kristne, deltager i projekter og events, som ikke er i den kristne ånd, ser jeg som sådan ikke no-get problem i, da det mange gange er netop der, vi kan være modkultur og møde de ikke-kristne på de-res egen hjemmebane. du skriver: »men har i valgt at tage på festival, må i da i det mindste leve et åbent og synligt kristenliv med alt, hvad det indebærer. alt andet vil jeg opfat-te som tegn på manglende kristen integritet.« din definition på et åbent og synligt kristenliv er bøn, lovsang og andagt. Hvis du med dette mener, at man som kristen skal bede, når man er på roskilde festival, så giver jeg dig kun ret i dette. Men det er jo ikke anderledes end alle andre steder, du befinder dig som kristen.

Bøn er noget naturligt og godt som kristen. Men hvis du mener, at man ikke kan tage på festival en uge uden at samles om lovsang og fælles andagt, så har du sat rigtig mange unge iMU'ere i en bås, som jeg mener er helt ved siden af. så må du nød-vendigvis også mene, at man ikke har nogen kristen integritet, hvis ikke man holder fælles andagt og lovsang, når man er sammen alle andre steder. du skriver, at mange unge kristne, der tager på festival, »udelukkende gør det for at deltage i fe-stivalen«. Betyder dette, at du ikke mener, at man kan deltage i koncerterne uden først at have fortalt x-antal mennesker om Gud på vej hen til scenekan-ten? enhver kristen er i mission, og dette konstant, jf. Gal 2,20: »Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig«. dette er grundlaget for iMU's discipelskabs-model, der som bekendt lyder: »Kristus lever for

mig, i mig og gennem mig.« Mener du, at dette kun gælder indimellem? Når jeg er Kristus, så er det ikke længere mig, der møder de unge danskere på roskilde, men det er selveste Kristus, som møder mennesker gennem mig. er man ikke i mission, hvis man står med en fadøl i hånden og fortæller en ikke-kristen, hvorfor man kun drik-ker den ene, og hvorfor man som 20-årig stadig er jomfru? du tænker sikkert, at den øl, man står med, får vedkommende, man snakker med, til at tvivle på oprigtigheden og integriteten, men deri er jeg til-dels uenig. (Jeg forsøger ikke at lægge ord i munden på dig).

Mange unge danskere har et mangel- og fordoms-fuldt billede af kristne, og jeg kender op til flere, som er startet i iMU efter at have mødt unge kristne til koncerter, fester og andre (ikke-kristne) events. Jeg mener ikke, at vi skal give køb på, hvem vi er, men det skal vi jo aldrig. Jeg forstår godt, hvor du vil hen med din artikel, men du kommer desværre i høj grad til at virke som om, du ikke ved, hvad du taler om, og som en for-stokket kristen, der ikke kan relatere til den danske kristne ungdom og måske slet ikke til iMU. du skriver indledningsvist: »Jeg har forståelse for, at grænserne for, hvad man kan og bør som ung og kristen i dag ikke nødvendigvis handler om helt de samme ting, som da jeg selv var ung.« det lyder da rart og godt, men for mig at se bruger du resten af artiklen på at modbevise netop denne sætning. Jeg skriver ikke til dig for at være flabet eller for at starte en stor debat, men i højere grad for at give en konstruktiv kritik. Jeg har før læst skriblerier af dig og hørt dig tale ved en enkelt lejlighed og har respekt for dig, som en kristen bror bør have.

Jeg kunne skrive mere, men jeg tror, mit budskab er forholdsvist nemt at gennemskue. du har ret i, at man kaster sig selv ud i fristelser, når man er på roskilde festival, men overalt, hvor du kommer, er der fristelser. ikke dermed sagt, at man ikke skal forsøge at holde sig fra disse fristelser, men jeg fø-ler mig angrebet, når jeg læser din artikel, ligesom jeg ved, at flere af mine venner har gjort. ikke fordi vi glemmer Gud på festivaller, men fordi du lægger op til, at det, vi gør, er forkert i forhold til at leve et liv i en stræben efter at ligne Kristus.

i al mulig kærlighed og venskabelighed,søren M. rønn

volontør på Grejsdalens efterskoleGrejsdalsvej 176, 7100 vejle

thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding (fil 1,21).

læs Johans svar på næste side.

11oKtoBer 10

svar fra Johan

Facebook:

læs også diskus-sionen på anders Møbergs facebook-side. Begyndte med spørgsmålet »Hvad tænker du egentlig Johans s. larsens kom-mentar i Geist?« den 13. august.

på side 10 og 11 kan du læse breve fra to, der er uenige med kommentaren om iMU'ere på roskilde festival i Geist august 2010. Her er Johans svar

Hej Niels Kristian og sørentak for jeres og andres reaktion på min kommentar »Jeg klap-per ikke«. Hensigten med artiklen var, at den gerne måtte ud-fordre og provokere til refleksion og stillingtagen. problemet ved formen og tonen er, at den let bliver lidt enøjet og unu-anceret, det vedgår jeg gerne.

Grundlæggende har jeg dog fortsat min stærke tvivl om, hvor-vidt en del åndeligt umodne kristne unge formår at navigere i overforbruget af alkohol, stoffer og uansvarlig sex, som jo er en del af roskilde festival. Nogle unge kan uden tvivl nok, men langt fra alle. Netop derfor opfordrer jeg til på forhånd overveje, hvordan man bedst kan lade den kristne tro komme til udtryk på en troværdig og livsnær måde. Gerne i en form som både støtter den kristne identitet og kan være et autentisk vidnesbyrd for andre. Jeg foreslår ikke konfronterende og ufølsom evangelisati-on, men at man lader troen komme til udtryk på en naturlig og livsnær måde. det handler bl.a. om, at forsøge at afspejle Jesu værdier i omgangen med hinanden og i mødet med andre mennesker. eller for nu igen at citere iMU's slogan: »Kristus lever for mig - i mig - gennem mig«. en synlig praksis kunne i den forbindelse være, at have en andagt sammen, sådan som det også er naturligt at have det under andre forhold. det kunne også bestå i at have en guitar med, så man hyg-gede sig med lidt sang og spil. vægten på denne praksis er

lige så meget af hensyn til ens eget kristenliv, som for at evangelisere for andre. en positiv sideeffekt kunne imidlertid være, at folk på teltpladsen blev nysgerrige og spurgte efter, »hvem er de egentlig, og hvad betyder deres tro for dem?«. ikke fordi de absolut skal påduttes noget, men fordi de sand-synligvis får lyst til at vide mere om, hvad kristendom bety-der for nutidens unge.

Jeg er helt på det rene med, at den problematik, jeg rejser, er universel. det handler ikke bare om festivaler, men i lige så høj grad om, hvordan vi hjælper hinanden med at leve åbent og synligt med vores tro i et samfund, som i stigende grad er fremmed over for kristen livsstil og etik. Men nu tog jeg altså udgangspunkt i roskilde festival. samtidig er det ikke helt tilfældigt, at jeg trækker det med andagten og lovsangen frem. der ligger faktisk en vigtig mar-kering i, at vi som kristne helt naturligt deler Guds ord med hinanden, når vi er sammen, og det hvad enten det er ved et »officielt møde«, eller hvis vi bare er en lille gruppe kristne sammen. og her må jeg med skam melde, at forældregenera-tionen i iM, som jeg selv tilhører, desværre ikke går foran med et godt eksempel. tværtimod oplever jeg, at sang og andagt spiller en stadig mere tilbagetrukket rolle i vores fællesska-ber. det gælder både den daglige husandagt i hjemmene såvel som ved familiefester, fødselsdage, studenterfester og andre lejligheder. og noget tyder på, at vores manglende praksis smitter af på næste generation. Jeg kan ikke lade være med at tænke på en fars rammende beskrivelse af seks unge mænds tur til den norske skærgård, en tur som desværre endte med, at fire af dem blev revet bort: »det handlede om venskab og livsnydelse, om glæde, latter og totalt fjolleri, god mad og vin, kropslige udfordrin-ger, gode diskussioner, sang og musik, tro, lovsang og bøn«

(citat fra vejle amts folkeblad). i disse få sætninger kan vi alle lære noget om, hvad et

livsnært kristenliv bl.a. består af.Johan schmidt larsen

Missionssekretær i indre Mission

deBat

12 oKtoBer 10

Sdr. Felding:

Smågruppesnak og videoer styrker fællesskabet

København:

Lovsangsfest i Bethesda sprængte alle forventninger

Grindsted:

IMU fusionerer

I flere år har der været lovsangsfest i missions-huset Bethesda i Kø-benhavn med deltagere fra en bred kirkelig sam-menhæng. Men arrange-mentet lå stille sidste år, for der var ikke nok ressourcer til at få det op at stå. »Det er lykkedes os at finde folk, som vil stå med ansvaret,« fortæller Jesper Iversen, der er ungdomskonsulent. Så nu er der igen lov-sang i Bethesda hver måned. »Indholdet af hver aften vil variere. Der skal være nogle overraskelser hver gang, og så vil vi gerne skabe en sammen-hæng mellem lovsangen og forkyndelsen,« under-streger Jesper Iversen. Lovsang i Bethesda gik i luften den 12. sep-tember, og der deltog omkring 250. »Vi havde budgetteret med 150, så deltageran-tallet overstiger langt vore forventninger,« si-ger Jesper Iversen. »Årsagen til det kan være, at folk har ventet på det og har glædet sig til det. Lovsang i Bethesda er noget af det største lovsangsar-rangement, der findes i København.« De mange lovsangs-gæster fik en dejlig aften med andagt og halvan-den times lovsang med mulighed for forbøn og samtale. Bagefter var der café, som mange benyttede sig af. Den 10. oktober er der igen lovsang i Bethesda.

Anette

fællesskabet i iMU i sdr. felding er i top.

I Sdr. Felding i Vestjylland er de efterhånden blevet en stor gruppe af IMU'ere på 35-40 til møderne. Det betyder, at de gør en del ud af medvandring. »Vi har drejet tænkningen om medvandring lidt her i IMU. I begyndelsen af nogle af mø-derne har vi 'smågruppesnak' på 10-15 minutter. Det vil sige,

at vi to og to snakker om, hvor-dan vores dag har været. På den måde kan alle bidrage og komme med det, der fylder lige nu, og man kan få hjælp til sin tro,« fortæller Thomas Ole-sen, der er 20 år og formand for IMU. Han og nogle andre fra IMU er også ophavsmænd til en

Inden sommerferien sad der en lille gruppe af IMU'ere i Ansager og i Grindsted. Så var der nogen kloge hoveder, som tænkte: Hvorfor ikke lave en fusion? »På den måde kunne vi spare nogle kræfter og styrke fæl-lesskabet blandt IMU'erne i området,« siger Henrik Dam,

der sidder i udvalget for IMU i Grindsted. I løbet af sommeren lavede man et socialt sommerpro-gram for at styrke og udbygge båndene mellem IMU'erne, og efter sommerferien slog man de to IMU-afdelinger sammen til et. Nu er de 15, som kommer i Grindsted IMU.

»Vi har haft tre møder, og det er gået rigtig godt,« forklarer Henrik. »I fremtiden håber vi at få nedsat et socialudvalg, som skal arrangere lejre og spontan søndagshygge. På den måde er det ikke bestyrelsen, der tager initiativ til det sociale, men IMU'erne selv.«

Anette

sejltur i solskin og med chance for at blive våd har været med til at styrke fællesskabet i Grindsted iMU

foto: Henrik dam

video, der har været på IMU's hjemmeside, imu.dk. Videoen er en reklame for en lejr, som Sdr. Felding IMU havde i slut-ningen af september. »Vi har fået en tradition med at lave en video, der reklame-rer for vores lejr. Det er sjovt og giver et friskt pust, og det skaber en forventning til lej-ren,« forklarer Thomas Olesen. Videoen er også lagt ud på Face-book og YouTube. Det har medført, at flere kam-merater har fortalt Thomas, at de har set videoen, og de har fået nogle gode samtaler. »Det giver dem et lille indblik i, at vi også kan have det sjovt i IMU,« siger formanden. Han opmuntrer andre til at give sig i kast med det samme. »Det er ikke svært. Vi laver vores video med et almindeligt videokamera. Når vi går i gang, er der mange IMU'ere i sving, og det giver et ejerskab for lej-ren og IMU,« fortæller Thomas Olesen.

Anette

13oKtoBer 10

aNMeldelser

musik

go thereaf Go thereGenre: pop & rockep

Go there er et ungt, debuterende band fra Midtjylland som har ind-

spillet og udgivet en ep med tre sange. to uptempo rocknumre og en ballade. Numrene er ret forskellige, hvilket understre-ges af, at der er en ny sanger på hver sang. tekstligt ligger Go there i traditionen af kristen rockmusik, der ikke udelukkende benytter bibelske/kristne udtryk, men alligevel berører em-ner og overvejelser med troen lurende i baggrunden, og nogle gange også i forgrunden. inspirationer fra forbilleder som Bryan adams og Kelly fa-mily står tydeligt frem, men det høres også at der er et stykke vej igen til målet. vokalerne på de to rocknumre er ikke de stærkeste, hvorimod balladens vokal står mere sikkert. Ge-nerelt er instrumenterne spillet med sikker hånd, og Go there har rimelig godt styr på arrangementsmæssige virkemidler. at sangene stritter i lidt forskellige retninger er helt rimeligt for en debut, hvor der netop skal være plads til at afsøge mulig-heder og idéer. Man fornemmer på de tre numre at bandet virkelig vil mu-sikken. der er ikke overladt meget til tilfældighederne, lige-som cover og medfølgende kuglepen også signalerer at Go there går »all in«. og det er godt. det er forbilledligt at følge sine sange til dørs og få dem ud, selvom man ikke lige har spil-let femten år endnu. for det er ved at gøre det, at et band som Go there når derhen, hvor det for alvor rykker.Jesper smalbro

Musikalsk

åndeligt

Church musicaf david Crowder Band Genre: lovsang & rock

»Church Music« er the david Crowder*Bands femte studiealbum og en videreføring af fornyelse inden

for lovsangsgenren. »Church Music« betyder kirkemusik, men sangene på albummet er nærmest det, vi i danmark kalder lov-sang. allerede ved det første nummer »phos Hilaron«, som er en nyindspilning af en gammel græsk salme fra det 3. århundre-de, lægger man mærke til det nytænkende ved albummet. Mu-sikken er nu meget elektronisk, men ellers er stilen klassisk rock. alle sangene hænger lydmæssigt sammen, så hvis man sætter Cd’en på replay, så lyder det som en uendelig lovsang, hvilket jeg synes er en super fed detalje. da jeg først lyttede til »Church Music« blev jeg meget over-rasket over den moderne og iørefaldende stil. teksterne er des-uden rigtig gode og ligetil, budskaberne gode og direkte, og det hele passer perfekt til musikken. Hvis man er til moderne musik skal man helt sikkert eje dette album, og hvis man ikke er, kan det helt klart anbefales at give det en chance, for det er en af de mest spændende fornyelser inden for kristen lovsang.Kristian B. Hansen

Musikalsk

åndeligt

the marriage of Heaven and Hellaf a plea for purgingGenre: Metal

a plea for purging har udtalt, at kon-ceptet bag bandets tredje album »the Marriage of Heaven and Hell« er at

advare om ulve i fåreklæder, og dette afspejles tydeligt i tek-sterne. andy atkins har tydeligvis meget personlig vrede tilovers for disse såkaldte falske mænd af Gud, og det afspejles i stort set alle sange på albummet. i den sidste sang på cd’en ‘New Born Wonder’ tager frontman andy atkins så den vrede, han har peget ud mod alle de falske lærere og religiøse ledere i løbet af albummet, og peger ind mod sig selv, men beder samtidig Jesus om at hjælpe ham med at overkomme hans vrede. Hvis man er ligesom mig, og elsker en god omgang hardcore metal med masser af breakdowns, og så en tekst der endda be-tyder noget, så er dette et must-have.Joey Jensen

Musikalsk

åndeligt

JAKOB RAHBEK

DRENG, PIGE OG DET IMELLEM»Tillykke – du er sexet«. Det tillykke siger jeg, fordi (og det er måske en overras- kelse for dig) det altså er Gud, der har skabt dig sådan. Sexet, med en helt unik og dyrebar seksualitet. Det er Gud, der har fundet på det. Det er en gave til dig. For at glæde dig.Fra kapitel 3 i bogen

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.LOHSE.DK

84 sider49,95 kr.

Tillykke, du er sexet!

14 oKtoBer 10

læs flere musikanmeldelser

på www.glow.dk

imtIndre Missions Tidende

ole larsenJournalist

niels Christian melgaardJournalist

anette ingemansenJournalist

Johan schmidt larsenMissionssekretær

anders møberglandsleder i iMU

skribenter i dette nummer

tillæg til iMt nr. 40 - 3. oktober 2010

issN 0902-9532

Indre Missions Tidende Korskærvej 25, 7000 fredericia, 82 27 12 27, imt@imt.dk

ansvarshavende redaktør:

peter Nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

redaktionschef:

Holger skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk

Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af iMt i

samarbejde med iMU seks gange årligt

UngdomsredaktionNiels Christian Melgaard, mobil 21 28 18 27, ncm@imt.dk

AbonnementGeist udsendes til alle iMt-abonnenter

særskilt abonnement på Geist

et år (6 numre): 88 kr.

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

LayoutKonceptdesign: Bænkpres

Grafisk design: indre Missions layoutafdeling, Ben Haman Jensen

Tryk Oplag UdgiverJørn thomsen / elbo a/s 8.100 indre Mission

Forsidefotoole larsen

oKtoBer 2010 Nr. 5 - 3. årgang

issN 1903-1084

laUsaNNe

til sydafrika med store forventningerrasmus er en ud af op mod 700, der deltager som steward ved lausanne-bevægelsens ver-denskonference om mission

af rasmus Hauge Madsen

den 9. oktober flyver jeg til Cape town i sydafrika, hvor jeg skal være en del af den verdenskonference, som lausanne-bevæ-

gelsen holder om mission. der vil være 4.000 deltagere fra over 200 lande. Jeg skal med som det, de kalder en steward. det vil sige, at jeg skal ordne nogle praktiske ting i forbindelse med konferencen, for-mentlig halvdelen af tiden, og så være med som en almindelig del-tager resten af tiden. vi er op til 700, der deltager som stewards, og det at skulle arbejde sammen med unge kristne fra resten af verden er noget, jeg ser frem til. Jeg ved ikke meget om, hvad jeg skal lave, men har fået besked på at medbringe sorte lange bukser og sorte sko (hvilket er en ud-fordring for min garderobe), og at jeg kan have arbejdstider fra 5.00 til 23.30. det sidste gør mig ikke noget, da man jo ikke oplever no-get sovende, som jeg ikke kan herhjemme. Mine forventninger til konferencen er på den ene side en uviden-hed om, hvad det er jeg går ind til, og på den anden et håb om, at det kan blive det mest fantastiske, der er sket i mit liv. Jeg glæder mig til at danse i lovsang med en fra Burundi, have bibelstudie med en fra Kina og bede med en fra Belize. Jeg føler ikke, jeg rigtig ved noget om, hvordan kristendom fun-gerer uden for danmark, og jeg tror virkelig, at jeg kan lære noget af kristne i andre lande, men samtidig kan jeg forhåbentlig også dele ud af mine erfaringer. Mest af alt håber jeg dog, at konferencen vil blive en succes, og at den vil kunne gøre en forskel for en verden, der virkelig har brug for at høre Guds ord.

rasmus Hauge Madsen er 23 år og formand for Herlev iMU

15oKtoBer 10

u n g d o m s k o n s u l e n t e rpr. 1. noVember 2010

u n g d o m s k o n s u l e n t e rpr. 1. noVember 2010 Har imu 11 ungdomskonsulenter

geist – med puls

Næste nummer af Geist udkommer med iMt nr. 48 den 28. november 2010

pUls liv MissioN

a

d

G

H

J

K

a. Brian olesen

B. Jim pfrogner

C. simon(ster) Nielsen

d. simon Nielsen

e. Helene svinth Mathiassen

f. Benny rand

G. Monica Bjørn Korsholm

H. Marie Jensby

i. lars lund

J. Moses sloth

K. Jesper iversen

C

B

fe

i