Geist udgives af imt i samarbejde med imu

Nr. 4 › 4. årgang

IMU’ere tIl jUbIlæUM Kristen i beredsKab

spørgsmål om Kristendom Det koster

jesUs UDeN tUpperware Ud af Komfortzonen

ramt hvorskoen trykker

aUGUst 11

”Gud ændrede mine egne planer og gav mig fem måneder, hvor jeg lærte ham og mig selv bedre at kende.”

Martina Braae Kristensen, elev på bibelskolens forårshold 2011

Forårskurset 5. januar til 7. juni 2012Kursus i sjælesorg 23. oktober til 5. november 2011Seniorkursus 6. til 12. november 2011

Peder Breths Vej 17080 BørkopTlf. 75 86 60 22E-mail: imb@imb.dkimb.dk

imtIndre Missions Tidende

tillæg til IMt nr. 33 – 14. august 2011

IssN 0902-9532

Indre Missions Tidende korskærvej 25, 7000 Fredericia, 82 27 12 27, imt@imt.dk

ansvarshavende redaktør:

peter Nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

redaktionschef:

Holger skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk

Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af IMt i

samarbejde med IMU seks gange årligt

UngdomsredaktionNiels Christian Melgaard, mobil 21 28 18 27, ncm@imt.dk

AbonnementGeist udsendes til alle IMt-abonnenter

særskilt abonnement på Geist

et år (6 numre): 88 kr.

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

LayoutGrafisk design: Indre Missions layoutafdeling, ben Haman jensen

Tryk Oplag Udgiverjørn thomsen / elbo a/s 8.000 Indre Mission

august 2011 Nr. 4 - 4. årgang

IssN 1903-1084

Unge tager med til festto unge fortæller, hvorfor de tager med til IMs 150 års jubilæusfest.

Vigtig bevidsthed

glad for imjeg snakkede i sommers med nogle om, hvad det vil sige at være en del af Indre Mission. De spurgte, om der er adgangs krav og om det kræver, at man går i kirke så og så mange gan-ge. jeg elsker at komme i IMU og fandt til personlig tro her. jeg glæder mig til jubilæums-festen, mest fordi jeg er med i det kristne fællesskab og bare er glad for at have en masse gode mennesker at dele tro med, men også fordi jeg ved, at det IM står for, også for-andrer hjerter i dag og vender folk hjem mod deres Far.

peter elias Nielsen

I første omgang meldte jeg mig til, fordi jeg skal hjælpe til ind i mellem i løbet af aftenen. Men jeg glæder mig faktisk. jeg tror, det er vigtigt at være bevidst om og fejre at Indre Mission har en lang historie. Det er stort og giver håb at høre om store vækkelser fra ”dengang far var ung”. Vi unge kan bruge historien og lære af den, og historien har brug for os til at føre den videre.

andreas kildahl Fibiger

2 august 11

aktUelt

af anders Møberg

Hey Anders - hvorfor er du IM'er?- spørger du landslederen i IMU om det? Det er da selvsagt, at jeg er IM'er med kød og blod.

Ja, selvsagt er det, men prøv nu at svare på spørgsmå-let!- o.k. Hvorfor er jeg IM'er? jamen, jeg er jo opvokset i IM, mine forældre gik til møder og så'n. og jeg kom i børneklub-ben.

Men Anders, det er jo ikke noget svar. Som ung er du jo også kommet i KFUM og KFUK og i KFS. - ja, en lille smule kFs'er er jeg nok stadig … o.k., så lad mig sige det sådan her: jeg elsker at forkynde i IMU og IM ud over hele landet. jeg elsker menneskene. jeg elsker at komme i kolding IM. jeg elsker kulturen, jeg elsker …

Stop! Kulturen, øh, Anders, vær ærlig, elsker du kultu-ren i IM?- ja, helt ærlig, jeg elsker kulturen og menneskene, som slider med mission. jeg elsker at tale med gamle IM'ere om mission. jeg elsker at mærke længslen efter vækkelse. jeg elsker kulturen i kolding IM. Det er klart, at to sange før og to efter, orange gardiner fra 50'erne og for meget kaffeklub bliver lidt tungt for en selvfed fyr som mig … så nej, alt, hvad jeg oplever, er ikke lige helt min stil, men det er jo så heller ikke stil, det hele handler om!

Men Anders, bliver IM ikke nogle gange alt for meget en gammel maskine, for meget organisation, for mange meninger, for mange farisæere?- Hmm jo, når jeg går hjem fra 27. udvalgsmøde på en uge og har mødt alt for mange holdninger om alt muligt meget langt fra evangeliet om jesus kristus, så bliver jeg da lidt træt. og nogle gange rammes jeg også af »organisations-fnat«, men IM er jo ikke bare en organisation med partiso-ldater! IM er en bevægelse af mennesker, som ønsker at tjene jesus.

Du svarer ikke på det med farisæere!- jo, nogle gange kan jeg også blive stødt på manchetterne af folks holdninger og andre bliver helt sikkert stødt af mine holdninger. jeg får jo nærmest løn for at have hold-ninger. og nogle gange synes jeg også, at nogle IM'ere op-

Jeg er im'erHvorfor er du IM'er? IMU's landsleder krydsforhøres i et interview af ...

fører sig nævenyttigt dumt. De blander sig i andres sager og fejer ikke for egen dør. Men alle kristne er syndere, IM'ere inklusive, og vi må tilgive hinanden og vokse sammen. sådan er det for alle tilgivne syndere under Guds nåde.

Anders, oplever du at Gud velsigner IM?- ja, helt vildt. Den anden dag hørte jeg om en kirkefrem-med teenagepige, der var med på teenlejr og bagefter spurgte efter melodien på den der velsignelsessang, de sang til sidst … Yes tænker jeg! tak Gud. og ser vi tilbage over de 150 år, IM har eksisteret, så er det jo for vildt, hvad Gud har brugt rammen IM til. Gud vel-signer mennesker, og det ser ud til, at han har brugt ram-men IM til det formål.

Skal du have lov til at sige en ting mere?- ja da - jeg glæder mig til at fejre IM's 150-års-jubilæum d. 8. oktober 2011 i Fredericia sammen med en masse unge og gamle IMU'ere og IM'ere! Vi ses!

3aUGUST 11

Fotos: Holger skovenborg

tilmeld dig festen for indre missions 150-års-jubilæum senest 13. september på

jubi.indremission.dkjubilæumsfesten holdes den 8. oktober 2011 i Fredericia Messecenter.

tilmeld

interView

karsten Nielsen oplevede at stå som den eneste bekendende krist-ne, da han var værnepligtig i beredskabsstyrelsen

Kristen i beredskab

af Niels Christian Melgaard

For nogle måneder siden begyndte karsten Nielsen at af-tjene sin værnepligt i beredskabsstyrelsen. på kasernen i

thisted gik der ikke lang tid, inden kollegerne i delingen fandt ud af, at karsten Nielsen var kristen. »Når vi går med skjorte, skal ærmerne være smøget op på en bestem måde. De skal være fint smøget op indtil albuen. Det er kun om vinteren, de må være rullet helt ned,« fortæller karsten Nielsen. Hans højre underarm gav svaret. »jeg har en tatovering, som de lagde rigtig meget mærke til. jeg har på fornemmelsen, at når man har en tatovering, som mange har derinde, så kan de bedre sætte sig ind i, hvordan kristne er,« siger karsten. på tatoveringen er der en henvisning til et skriftsted, som har en særlig betydning. Versene er fra 5 Mos 20,1-2, hvor der står: »Når du rykker ud til kamp mod dine fjender og får øje på heste og vogne og en hær, der er større end din, skal du ikke være bange for dem; for Herren din Gud er med dig.« »jeg har kun stødt på versene en gang før, da jeg skrev det til min efterskolerumbo i anledning af hans fødselsdag. Ver-sene kørte rundt i mit hoved,« siger karsten, der i en pause en dag på HF var blevet udfordret af sine klassekammerater, der havde læst en ikke just positiv artikel om kristne i et ungdoms-blad. efterfølgende kom versene til ham. »Der fik jeg en lektion i, at Gud er med mig, uanset hvad.«

talegaver som peterkarsten er uddannet vagtkommandør under sin værnepligt, og i vagtværelset på kasernen har han oplevet at få flere samtaler med de andre værnepligtige. »jeg havde en god samtale med en, der kaldte sig kristen, men ikke tog hele pakken med. Han mente, at paradis kan vi godt beholde, men det med jesus og hans korsfæstelse og opstandelse kunne man ikke tro på,« siger karsten og tilføjer, at han også mødte mange spørgsmål, hvor han nogle gange måtte erkende, at det ville han selv gerne spørge Gud om.

»jeg har ikke talegaverne som peter, der stiller sig op på tempelpladsen, men jeg vil gerne have en god snak.« Når karsten på kasernen læser i sin bibel eller en kristen bog, kommer der af og til spidse kommentarer. Det har karsten råd for. »Det værste vi kan gøre, er at blive vrede på dem. Vi kan grine af det, fordi vi har sandheden og Gud er skaber og almægtig, og snakke med dem om det.« et halvt år inden karsten begyndte sin værnepligt, havde han bestået sin HF-eksamen og var højt oppe. »Da jeg var færdig med HF, troede jeg, at jeg kunne over-vinde alle udfordringer. I beredskabsstyrelsen opdagede jeg, at det kunne jeg ikke. Der, hvor jeg virkelig blev udfordret, var, da jeg skulle tage en røgdykkereksamen. Her dumpede jeg et par gange. Der fik jeg den ubehagelige oplevelse, at jeg begyndte at tænke, at det ikke hjælper at bede. og er det egentlig kristen-dommen, der er vejen for mig. jeg havde det så dårligt i den uge, hvor det virkelig gik i kage for mig. jeg kom ud på et side-spor, hvor jeg aldrig havde været før,« siger karsten, der be-gyndte at læse en bog om at være kristen i hverdagen. I pinsen, inden han havde bestået røgdykkereksamenen, hør-te karsten en koncert på Å-festival med bandet the afters. en af sangene siger ham noget særligt. »sangen hedder 'light up the sky'. I omkvædet synger de: You light up the sky to show that you're with me. Mens jeg kørte til thisted kiggede jeg op mod himlen og lyt-tede til ordene, at Gud lyser himlen op for at vise, at han er med mig. Han lærte mig at sætte pris på små ting i livet,« siger karsten, der nu har bestået røgdykkereksamenen. »jeg bad og takkede Gud for det, han havde givet mig igen-nem det. Der viste han mig, at jeg skal passe på med at tro, at jeg er alt i mig selv.«

førstehjælpkarsten oplever at være den eneste bekendende kristen i sin deling, og derfor sætter han det højt at være sammen med an-dre kristne.

4 aUGUST 11

»jeg har lært at sætte pris på det kristne fællesskab. Der er mange gange, hvor jeg har savnet at komme i en IMU og kunne snakke om alt med nogen, som kendte mig. Vag-terne i beredskabsstyrelsen fylder meget, og man skal have et enormt overskud for at kunne begynde i et nyt kristent fællesskab,« siger karsten. »jeg værdsatte at komme hjem og komme i kirke. også bare at komme på Å-festival og stå og synge lovsange, det var rigtig dej-ligt,« siger karsten, der også kan snakke tro og liv med sin kæreste. en af grundene til, at karsten valgte at søge ind til beredskabsstyrelsen, var, at han gerne ville lære førstehjælp. »Da jeg var to år, hev jeg mig selv op i armene i bildøren. Her stod vinduet på klem. jeg fik hovedet ind, men havde ikke flere kræfter, så jeg kom til at hænge fast,« fortæller karsten. Det var hans far, der fandt ham og måtte give ham kunstigt ånde-dræt. endnu har karsten ikke haft brug for førstehjælpen i en skarp situation. »jeg glæder mig til at få erfa-ringen. Det er en helt anden ople-velse at stå med en person end en dukke. Men samtidig håber jeg, at jeg ikke får brug for det.« karsten kommer med en op-fordring til ikke at putte med sin kristne tro. »Man skal ikke råbe det ud over det hele, men hvis der er en anden, der viser, at han er kristen, så gå hen til ham og sig: Hey, jeg er også kristen. og hold så sammen.«

5august 11

karsten Nielsen har oplevet udfordrin-ger ved at være den eneste kristne i sin deling hos bered-skabsstyrelsen.

Hunden blackie får et par ekstra kærlige klap, når karsten vender hjem fra thisted.

De farvede bånd, eller pom-fritter, som de værneplig-tige kalder dem, viser de forskellige beståede prøver under værnepligten.

Fotos: Niels Christian Melgaard

interView

af Niels Christian Melgaard

Der er for meget undervisning. jeg er ikke så god til bibe-len, så det er nok ikke noget for mig. jeg er nok ikke så meget IM'er.

Det er nogle af de kommentarer børkop Højskole, Indre Mis-sions bibelskoles (IMb) nye ungmedarbejdere thomas kilde-holm jensen og birgitte Mach Christensen har mødt i løbet af de første to måneders snakke om IMb. De står til rådighed for at tage rundt i landet til IMU-afdelinger og fortælle om betyd-ningen af fem måneders ophold. »Formålet er, at vi skal fortælle unge mennesker, hovedsa-geligt i IM, om at gå på bibelskole. Vi skal ud og forkynde og fortælle om nogle af de ting, der betyder meget i vores liv,« siger thomas kildeholm jensen. »Vi håber, det kan blive en selvfølge at tage på bibelskole. Det kunne være fantastisk, hvis folk ville det og sulter efter at høre mere om Gud. Ikke kun fordi skolen så bliver fyldt med mennesker, men netop fordi vi har brug for som mennesker at høre mere om, hvem vi tilhører, og for at blive rodfæstede i troen,« siger birgitte Mach Christensen. »Vi vil gerne have fokus på den gode historie og dele den med

andre: at der er danskere, der omvender sig og finder ud af, at kristus er vejen, sandheden og livet. Det er godt at dele med hinanden, at det ikke kun er nederlag på nederlag, men at der faktisk er nogle, der for eksempel har det godt med at læse i bibelen og holde andagt.«

selvkendskab og fællesskabkonkret har birgitte og thomas et menukort med tre mulighe-der for andagt eller oplæg, som den enkelte IMU-afdeling kan vælge ud fra. »Derudover tilbyder vi, når vi kommer ud til IMU-afdelinger-ne, at snakke med bestyrelsen over en pizza inden mødet om, hvordan det står til åndeligt i deres IMU,« siger thomas. Når ungmedarbejderne skal sætte ord på, hvad fem måneder på IMb har betydet for dem, så lyder svarene: »selv om jeg har hørt mange ting i IMU og er opvokset i en kristen familie, så har jeg oplevet, at mit åndelige rodnet er blevet styrket. Min tros rødder er vokset endnu mere ind i det, som jesus er,« siger birgitte. thomas sætter tre ord på. »Åndelig udvikling, selvkendskab og fællesskab.« birgitte og thomas pointerer motiverne til at tage fem må-

thomas og birgitte giver pizza og en snak om imb

interView

IMb's to ungmedarbejdere tager ud i landet og fortæller om, hvad et ophold på børkop Højskole kan betyde

6 aUGUST 11

neder på IMb. »jeg kan godt lide jesus og snakke om ham. Derfor ville det være naturligt at lære mere om ham,« siger birgitte »Det er en god indstilling. Man skal ikke tage af sted for at blive den store helt i IMU-afdelingen. Det må være for at lære mere og komme tættere på jesus. og så følger alle de andre ting med,« siger thomas. »en IMU-afdeling har brug for, at folk indadtil kommer til at lære Gud endnu bedre at kende. at bøn og bibellæsning bliver en naturlig ting. Hvis der er flere, der har det som en naturlig ting, så tror vi, det vil kunne løfte en IMU-afdeling.« birgitte erkender, at det kan føles som et stort ansvar i en helt ny stilling at gå ud og fortælle om IMb. »Det er endnu mere spændende, hvordan det bliver modta-get rundt omkring. jeg kan også frygte det her, for hvad hvis vi ikke formår at »nå« andre mennesker, med opfordringen om at tage på bibelskole? Vi vil gerne fortælle det rigtige og gøre det spiseligt, så man forstår, at der virkelig er noget at hente. Det medfører også magtesløshed, og så må jeg sige, 'Gud, du arbejde igennem os.' jeg må være frimodig og ydmyg.«

thomas og birgittes menukort med emner

materiel rigdom vs. åndelig rigdom som danskere kan vi opleve, at folk ikke har »brug« for jesus. Vi hverken sulter efter mad eller mangler tøj på kroppen. Vi er på mange måder vores egen gud. Men måske er der netop i Danmark en anden sult, en anden fattigdom: sult efter sandhed og kærlighed. Hvordan kan du dele ud af din åndelige rigdom? arbejder Kristus igennem dig? kan Gud virkelig bruge mig, der er fyldt med fejl og mangler? jeg ved, han har skabt mig med værdi, som kronen på skaberværket, men hvor føler jeg mig da bare magtesløs over for Gud! Hvordan kan Gud bruge mig, der hvor jeg er? Jeg kalder mig kristen – men hvorfor? Nogle gange kan jeg godt glemme, hvorfor jeg er kri-sten, og hvad det betyder for mig. Hvad betyder det egentlig at tro? Der er så meget, man kan tro på, hvor-for lige jesus kristus?

thomas kildeholm jensen og birgitte Mach Christensen kommer med frimodighed og ydmyghed, når de tager rundt og fortæller om IMb.

Fotos: Niels Christian Melgaard

Flere kick jesus to the world-badebolde har allerede fået nye ejere

af Niels Christian Melgaard

I foråret blev kick jesus to the world skudt i gang. Italien, Færøerne, Holland, Hawaii, læsø eller mere generelt: Ver-

den. Det var nogle af de destinationer, som ejerne af de 35 første badebolde noterede, da de modtog en badebold i IMU's projekt kick jesus to the world, der blev sat i gang på Å-fe-stival. Nogle af badeboldene er i løbet af sommeren blevet givet vi-dere. en familie fra tjekkiet, en engelsk mor og et amerikansk missionsteam er nogle af modtagerne af bolden, som de så skal forsøge at give videre.

»Målet er, at alle boldene kommer videre til nummer to, og at de også kommer videre ud i tredje og fjerde led,« siger simon skals fra IMU.

badeboldemed budskabkommer videre

7aUGUST 11

af Niels Christian Melgaard

Mange mener, at der er en modsætning mellem at være vi-denskabelig og at tro på Gud. Men når biologen kristian

bankuti Østergaard læser en biologibog, underbygger det hans tro på Gud. Det fremgik af et af de indlæg, han kom med, da IMU i Hol-stebro havde inviteret til »spørg om kristendommen«. jakob laugesen fra Holstebro IMU havde forinden fortalt om idéen med aftenen, der blev holdt på Holstebro bibliotek: »Man kan spørge om hvad som helst, og hvorfor ikke spørge om kri-stendom?« »Noget af det, der er svært ved at være kristen, er at skabe dialog med de mennesker, man møder, som ikke er kristne. og her kan vi begynde. Hvad er det, I tænker på, når I tænker over livet, døden og meningen med det hele?« spurgte han de om-kring 20 fremmødte. spørgsmålsrækken begyndte med, at jakob laugesen spurg-te de to paneldeltagere, kristian bankuti Østergaard og teolog per Damgaard, om, hvorfor de er kristne. »jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg er kristen, men jeg har en

fornemmelse af, hvorfor jeg forbliver kristen. jeg kan komme i tvivl, ligesom alle andre kan. Men der er en ting, som jeg aldrig kommer i tvivl om. Det er Guds eksistens,« sagde kristian ban-kuti Østergaard. »jeg kan fjerne mig fra Gud, men Guds eksistens som en vir-kelighed har jeg erfaret gennem videnskaben. jeg har aldrig været i tvivl om det, heller ikke efter jeg begyndte at læse bio-logi. om jeg kan lide Gud eller ej er lige meget. Han er en virke-lighed.« per Damgaard tog udgangspunkt i sin opvækst. »jeg er vokset op i et hjem, hvor vi gik i kirke. jeg troede på Gud, da jeg var lille. Det kan godt være, det giver tryghed, men jeg ville ikke have noget med ham at gøre, da jeg blev ældre. Nu tror jeg, at Gud er en person. jeg har det på samme måde med Gud, som jeg har det med min søn. Hvis jeg skulle sidde og kigge på ham og sige: 'Du fin-des ikke', virker det absurd,« sagde per Damgaard.

darwin lover for megetefter et videoklip, der viste hvordan en celle arbejder, og frem-visningen af en planche med en kortlægning af en celles op-

troen under lup på biblioteketspørgsmål om skabelse og bøn prægede aftenen, hvor Holstebro IMU inviterede en biolog og en teolog til at svare på spørgsmål om kristendommen

reportage

kristian bankuti Østergaard fortalte om cellernes opdeling.

8 aUGUST 11

bygning, kom det første spørgsmål til biologen. Hvilken forskel er der på intelligent design og Guds skaber-værk? »Intelligent design fortæller kun, at der er sket et design. Vi kan se på en mobiltelefon, skille den ad og sige, at der er godt nok en masse komponenter. Det er kompliceret design,« sva-rede biologen. »Hvis vi ser et blad, som er meget mere kompliceret end en mobiltelefon, så kan vi godt se, at det er rigtigt kompliceret, men vi kan ikke gå rundt og sige 'Made by God'. Intelligent de-sign går kun dertil, at der er sket et design. rent videnskabeligt kan man ikke nå videre. Der skal tro til, før man kan sige, at Gud er skaber.« kristian bankuti Østergaard fik også det næste spørgsmål, der gik på, hvor gammelt livet er. Han kom med et eksempel. »russiske forskere har holdt ræve i fangenskab og behandlet dem som hunde. efter ni generationer havde de den samme adfærd som hunde. I løbet af kort tid får de en anden adfærd. Man kan ændre på adfærd og udseende. Der er et potentiale til, at udvikling sker. Darwins teori er god nok, men den lover for meget. proble-met med Darwins teori er, at alt skabes på den måde. Det kan det ikke,« sagde kristian bankuti Østergaard.

lad det ligge hos gudNæste spørgsmål var i en anden boldgade. Det handlede om bøn. »Når man har bedt en bøn én gang, så er det nok, fordi Gud hører vores bønner. Men må man så ikke bede om det samme igen?« »Det er naturligt at blive ved med at bede,« sagde per Dam-gaard. »paulus havde et eller andet, som gik ham på, og det beskri-ver han som en torn i kødet. Han fortæller ikke, hvad det er. Han skriver, at han har bedt tre gange over det. jeg ville bede 1.000 gange. Du skal ikke lave det til en lov, hvor mange gange, du skal bede. en gang imellem er det godt at vide, at man kan lægge

det over i Guds hænder og lade det ligge der.« teologen blev også spurgt om, hvordan det kunne gå til, at kain og abel ikke forblev de eneste mennesker på jorden, men blev flere. »Der står ikke, hvor mange børn, adam og eva fik. Menne-skers DNa tager efterhånden skade, men på det tidspunkt var det så rent at man godt ville kunne slippe fra søskendeægte-skaber,« sagde per Damgaard. »rent biologisk var der ikke noget i vejen for det,« tilføjede kristian bankuti Østergaard. efter næsten halvanden time med spørgsmål, hvor også big bang, Noas ark, kæmper på jorden og dinosaurer blev vendt verbalt, runder jakob laugesen af med en bøn og opfordring til at fortsætte snakken i »elim«, missionshuset i Holstebro.

nyttige links

Intelligentdesign.dkskabelse.dk

se en video om en celles indre liv på You-tube. søg på 'Harvard University cell video'.

per Damgaard fik blandt andet spørgsmål om bøn,Goliat og dinosaurer af de fremmødte.

omkring 20 spørgende mødte frem til spørg om kristendommen.

Fotos: Niels Christian Melgaard

spørg om kristendommen blev holdt på Holstebro bibliotek.

et videoklip, der viser, hvordan en celle arbejder, blev brugt i kristian bankuti Østergaards oplæg.

9aUGUST 11

af anette Ingemansen I uge 28 var Ung Camp på Mørkholt strand Camping i fuld gang. Hver aften samledes omkring 700 unge for at høre forkyndelse og vidnesbyrd og lovsynge Gud. Den 13. juli blev de unge udfordret til at følge jesus, selv om det koster. to af tilhørerne har erfaret noget af, hvad det vil sige.

det koster at følge JesusNikolai og jonas på Ung Camp har begge oplevet, at det ændrer noget i livet at tro på jesus

interView

Hver dag på Ung Camp begyndte med morgengymnastik.

omkring 700 unge deltog hver aften i Ung Camp på Mørkholt strand Cam-ping.

20-årige Nikolai Meyer olesen fra løsning har mærket, hvad der kan ske, når bibellæsningen falder fra hinanden.

»Det begyndte i gymnasiet, og jeg tror, at noget af årsagen til det var, at jeg ikke fik Gud med i min hverdag,« fortæller Nikolai.

Jeg var ikke helt ædruI sommerferien mellem 2. g og 3. g var han til en fest sammen med nogle venner, og han blev fuld for første gang. Derefter mødtes de med jævne mellemrum, og Nikolai drak rigeligt. »Mens det stod på, kunne jeg ikke se noget galt i det. Vi havde det bare sjovt, og jeg troede, at jeg sagtens kunne styre det,« siger Nikolai. en weekend i november sidste år faldt sådan ud, at han både skulle have lidt indenbords med vennerne i et sommerhus, og så skulle han deltage i IMU's lederforum på Indre Missions Hus i Fredericia. »jeg var ikke helt ædru, da jeg sad mellem alle formændene til ledersamlingen. jeg kunne godt mærke, at den ikke var helt god. jeg blev virkelig påvirket af situationen. Vi hørte en tale, hvor temaet var dobbeltliv, og den ramte lige, hvor skoen trykkede,« forklarer Nikolai. »Gud prikkede mig på skulderen, og jeg fik det sådan, at jeg skulle gøre op med mit drikkeri, for det var ikke godt for mig. jeg

gud prikkede mig på skulderen

10 aUGUST 11

jonas Christian andersen oplever, det er Guds vilje, at han skal bede for andre mennesker.

»Det er stort at finde ud af, hvad Gud vil bruge mig til og så gå den vej, som han vil have,« fortæller jonas, der er 24 år. »Hver dag giver Gud mig nogle mennesker, jeg skal bede for. De kan sende mig en sms, eller der popper navne op på perso-ner, som jeg bliver mindet om af Gud.« Mens jonas beder, har han det, som om han bliver sat til side. »Gud lægger alt det til side, som jeg tænker på eller bøvler med, for at jeg kan koncentrere mig om det menneske, jeg skal bede for.« en forbønstjeneste tager tid, og det mærker jonas' familie og venner ind imellem. »Nogen gange er jeg ikke så meget sammen med familie og vennerne, fordi jeg må trække mig tilbage for at bede. eller jeg er ikke så opmærksom, fordi jeg har en person i tankerne.«

forstyrret af djævelenjonas møder modstand fra Djævelen, når han beder. »jeg oplever rigtig meget at blive forstyrret af den tohornede, og det er slidsomt og trættende, for satan gør alt for, at de, der beder for andre, skal tænke: 'Det her kan jeg ikke holde til, eller det kan jeg ikke klare',« forklarer jonas. »Nogle gange ender jeg også med at sige trosbekendelsen el-ler 'vig bort satan i jesu kristi navn, for jeg er indhyllet i jesus kristi blod'. Der er ikke noget stærkere end at bede i jesu navn. Det er jesus, der har herredømmet. jeg kan ikke noget, det er jesus, der gør det. jonas pointerer, at sliddet og kampen i bøn for andre ikke er noget i forhold til den glæde og velsignelse, der er ved at erfare, hvordan Gud virker i menneskers liv. »jeg har fået lov at se, hvad Gud kan gøre i menneskers liv. Den glæde overgår alt slid. Gud er almægtig og har styr på det hele. Han sørger for, at alle ting passer sammen, og det er be-tryggende,« siger jonas.

Nikolai opfordrer andre unge til at være ærlig, hvis de kæmper med nogle problemer.

beder for andre

jonas oplever, at glæden ved at bede for andre overgår de kampe, der følger med.

tog tilbage til vennerne efter ledersamlingen, men jeg drak ikke i samme grad. Det var ikke noget, jeg havde lyst til længere. Der skete et eller andet i mit liv den lørdag i november.«

Ved at glide vækI foråret tog Nikolai på børkop Højskole, og undervisningen og en bibellæseplan hjalp ham i gang med at læse i bibelen igen. Det har haft stor betydning. »jesus er blevet personlig for mig igen,« siger Nikolai. Han er stadig sammen med vennerne, men hans tilgang til fællesskabet er anderledes. »For mig er alkoholen ikke i centrum, men snakken med ven-nerne. Man bliver anderledes, når man får noget indenbords,« fortæller han og siger eftertænksomt: »Mens jeg drak, var troen på jesus begyndt at betyde mindre. jeg tror, at hvis Gud ikke havde stoppet mig, så ville jeg lige så stille have gledet længere væk. jeg har erfaret, at Gud kan gribe ind, også selv om jeg ikke kan se, at jeg har et problem.«

nemmere at være ærligNikolai har lært værdien af at sige sandheden. »Det er nemmere at være ærlig end at digte historier hele ti-den. jeg tror, at der er nogen, som har problemer med alkohol, men som ikke tør sige det, fordi det er ilde set. Derfor er det vig-tigere at være ærlig, hvis vi har problemer, end at gøre os selv til superkristne. Det er der ingen, der er,« konstaterer Nikolai, der kommer med et enkelt godt råd. »Det er meget nemmere at sige nej til alkohol, inden man ta-ger den første genstand. Det kan superhurtigt eskalere.«

Fotos: anette Ingemansen

11aUGUST 11

af peter bruun

I Fadervor beder vi: »led os ikke i fristelse – men fri os fra det onde«. I godnatsange synger vi: »Fra synd og sorg og fare, din

engel mig bevare.« Vi beder Gud om at bevare os, for der er så meget ondt i ver-den, men hvorfor gør han det så ikke? Hvorfor bliver jeg ramt af fartbøder, dumpekarakterer og depressioner, når jeg er kri-sten? Hvorfor skåner Gud os ikke for sygdom og dårlig øko-nomi, når vi nu synger, at hans engel skal bevare os? Det er ikke altid nemt at blive klog på Gud. jeg bliver det nok egentlig aldrig. Men de her spørgsmål har mange gange kørt rundt i mit hoved. Hvor fedt er det lige at tro på Gud, hvis han ikke engang vil bevare mig? Det er også noget værre vrøvl, for det ønsker Gud af hele sit hjerte. Gud ønsker at bevare mig fra alt ondt. bevis: jer 29,11: »jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.« puha, hvor er det godt, at jeg har det her bibelvers at klynge mig til. Gud vil mig det godt – punktum! Men det er bare ikke altid, at det føles sådan. Hvorfor skåner Gud os ikke for alle de svære ting? Hvorfor er jeg ikke mere lykkelig end alle andre, når jeg nu er kristen?

tupperwareNu er det blevet tid til, at du skal lære lidt om tupperware! Du ved, de her fantastiske opbevaringsbøtter, som kan få mad til at holde sig frisk i flere år i modsætning til de billige

bøtter nede fra aldi. tænk, hvis Gud opbevarede dig og mig ligesom maden i tup-perware. Det kunne da egentlig være lækkert – trygt og godt beskyttet i en lukket bøtte mod alt ondt og al forrådnelse. sådan kunne jeg indimellem godt tænke mig, at livet som kristen var indrettet. at livet med jesus var lig med et liv uden problemer og kampe mod synd. Men sådan har Gud desværre ikke indrettet den kristne til-værelse. Det ville nemlig ikke være kærlighed at tvinge dig ned i en tupperware-bøtte, hvor du ikke har en chance for at ændre dig. samtidig tror jeg, at Gud netop kan bruge modgangen til at gøre dig og mig stærkere. en klog mand sagde engang: »Mod-gang er medgang, når modgang fører mod målet«. Gud bruger nogle gange hverdagens problemer til at vise dig og mig, hvor afhængige vi er af en frelser, der står klippefast.

opbevare eller bevareHan bruger kampen mod synden til at vise dig, at du ikke er perfekt. Han kan bruge sygdommen og døden her på jorden til at vise os, at dette ikke er vores endelige og evige hjem. Det er derfor, Gud ikke ønsker at opbevare dig. For at minde dig om, hvor afhængig du er af jesus, der har vundet det evige liv til dig. Gud ønsker ikke at opbevare dig, men han ønsker at bevare dig. Det ønsker han at gøre hver eneste dag i resten af dit liv. jeg har engang hørt, at jesu kærlighed ikke viser sig i det, han skåner os for, men i det, som han går igennem sammen med os.

et liv med Jesus uden tupperwareGud ønsker ikke at opbevare dig, men han ønsker at bevare dig

forKyndelse

peter bruun efterskolelærer, solgaarden

12 aUGUST 11

Fik du den? ellers: så prøv lige at læse sætningen igen! Gud går sammen med dig også på de svære dage. Det er net-op de dage, hvor han kæmper sammen med dig, ser dine ud-mattede skridt, gemmer dine tårer i sit hjerte og føler, som du føler. Det er de dage, hvor han ønsker at bære dig igennem de kampe, som er en del af livets vilkår, fordi satan er virkelighed og gør alt, hvad han kan for at rive dig ud af din frelsers hæn-der.

lifehouse everythingselv om du måske lige nu sidder godt til rette i sofaen med Geist i hænderne, så skal du lige gøre mig en tjeneste – eller rettere, du skal gøre dig selv en tjeneste. Find en computer og gå ind på Youtube. Her skriver du »lifehouse everything drama« i søgefeltet og vælger den øverste video, der kommer frem. læn dig tilbage og se den seks minutter lange video, in-den du læser videre. jeg synes, videoen er så stærk, fordi den er et fantastisk billede på, hvordan Gud beskytter dig og mig. blev videoens hovedperson bevaret hele vejen igennem den her video? pi-gen, som er ved at tage sit eget liv efter at have fyldt det med sprut, penge og dårlige venner – var hun beskyttet? Det synes svært at se, men det, som videoen viser med al tydelighed, er, hvordan jesus på intet tidspunkt fjerner sit fokus fra pigen. lige fra det tidspunkt, hvor hun vælger jesus fra, til det tidspunkt, hvor hun vender tilbage til ham som dansemakker, kæmper han for hende. og da hun først har besluttet sig for at vende hjem til jesus, er løbet kørt for de andre. Deres kamp for

at holde hende væk fra jesus er håbløs, for han har vundet over alt det onde med sin sejr på Golgata, og en synder, der vender om til jesus, møder altid en frelser med åbne arme.

Vil bevarejesus er en frelser, som af hele sit hjerte ønsker at være en del af dit liv og beskytte dig. Men som samtidig elsker dig så højt, at han ikke vil tvinge dig ind under sin beskyttelse. Han vil ikke opbevare dig – men han ønsker at bevare dig. jeg forstår ikke altid, hvordan Gud bevarer her på jorden. Nogle gange forestiller jeg mig bedre måder, hvorpå Gud kunne bevare mine venner, min familie og mig selv. jeg forstår ham ikke altid, men jeg stoler på, at han aldrig lukker øjnene for det, der sker i mit liv. Når jeg bliver ramt af uforudsigelige ting, som giver mig en mavepumper i hverdagen, så har jeg brug for Gud at søge til. jeg har brug for ham til at kæmpe sammen med mig. Når jeg bliver ramt af satans fristelser og modstand, har jeg brug for ham, der kan bevare mig fra den onde. jesus ønsker at bevare dig og mig fra alt ondt. selv om du ikke altid kan se det, skal du vide, at så længe du ønsker at høre jesus til, er du bevaret fra det værste, der overhovedet kan ramme et menneske – nemlig fortabelsen. Den har jesus lovet at bevare alle dem fra, som hører ham til. Det er et løfte, der holder evigt – og det er trods alt mere, end tupperware kan prale af!

13aUGUST 11

aNMelDelser

bøger

den nøgne sandhed om seksualitetaf lauren F. winner232 sider – kr. 249,95Credo - Forlagsgruppen lohse

Hvis du, som jeg og ca. alle andre kristne over 16-20 år, kender til den udfordring, det seksuelle kan være i forhold til vores tro, så skal du læse denne bog, hvor ordet kyskhed bliver støvet af og brugt flittigt.

Det gode er, at »Den nøgne sandhed om seksualitet« aner-kender, at kyskhed ofte er svært. Derfor beskriver den blandt andet, hvordan en bred forståelse for bibelsk etik og det krist-ne fællesskab kan give styrke til at leve kysk, selvom vi natur-ligt drages mod det seksuelle og desuden påvirkes negativt af for eksempel medierne. bogen er skrevet på et niveau, hvor alle kan være med, og den rammer bredt, da den ikke kun handler om single- og kæ-restelivets kyskhed, men også om sex i et nyindgået ægte-skab. Desuden giver den råd om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at leve kysk. Dermed kan alle unge have glæde af at læse den, og det vil jeg virkelig anbefale - om du er single eller i et forhold - for der er masser af stof til eftertanke!stine bjerg berthelsen

du er hellig – så vær det!af Dagfinn solheim228 sider – kr. 249,95lohse - Forlagsgruppen lohse

temaer som efterfølgelse, discipel-skab og det at efterleve jesus i et helligt liv fylder mange steder mere og mere hos kristne, hvilket også ses afspejlet i nogle af de bøger, der udgives for tiden. I denne række lig-ger »Du er hellig - så vær det!« og

bidrager med en god solid teologisk ballast om emnet hellig-gørelse. bogen gennemgår grundigt, hvad bibelen siger om det at leve et helligt liv, og hvordan det er helt essentielt for kri-stenlivet. Den er i sin tilgang meget teoretisk og grundig, hvilket gavner målet med at få det grundlæggende slået fast, men samtidig gør bogen til en tung størrelse, der savner lidt farverige eksempler rundt omkring. særlig interessant er dog slutningen, som gennemløber vig-tige kristne forfattere med deres undervisning i helliggørel-sen og med de fokuspunkter, som har dannet livsvigtig opbyg-gelseslitteratur i generationer. thomas sæderup

tårnet i sinearaf thomas teglgaard736 sider – kr. 349,95Fokal - Forlagsgruppen lohse

på trods af, at tårnet i sinear er en helt ny genre for thomas teglgaard, nemlig en bibelsk (slægts-)roman, skinner hans personlige skrivestil og humor klart igennem. Dette gør ikke bogen useriøs – tværtimod. thomas’ udgangspunkt i en bogstavelig læs-

ning af bibelens beretning giver bogen autencitet. tårnet i sinear er en på én gang trist og opmuntrende be-retning om tiden, fra Noa går ud af arken til kort efter sprog-forvirringen i babel. Hvert kapitel følger forskellige personers synsvinkler, hvilket giver et godt indblik i forskellige opfattel-ser af hændelserne. De forklarer også, hvordan man så hurtigt efter syndfloden kunne glemme Gud noget så eftertrykkeligt. som hjælp til at holde styr på bogens hastigt voksende per-songalleri er bogen udstyret med en praktisk og uundværlig stamtavle. Da bogen også findes på lydbog, er der på ingen måde no-gen undskyldning tilbage for ikke at få fat i et eksemplar og komme i gang.kirstine lind

at svare med spørgsmålaf randy Newman272 sider – kr. 299,95Credo - Forlagsgruppen lohse

Denne bog bringer evangelisering og trosforsvar til et nyt stadie. Vi har fået det fælles kald: at gøre alle fol-keslag til jesu disciple. Der er måder at evangelisere på, der gør lytteren

mere modtagelig for at høre på, hvad man siger. For eksempel ved at lytte og at se dem, der ikke kender jesus med kærlighed og tålmodighed. randy Newman bruger »at svare med spørgsmål« til at nå dybere ind i mennesker ved at stille opklarende spørgsmål i stedet for at forkynde evangeliet for et lukket hjerte. bogen fortæller om mange metoder og hjælpemidler til at evangeli-sere på, og det bliver formidlet på en forholdsvis let og forstå-elig måde ved hjælp af beretninger fra randys liv. bogen har nogle fagudtryk, som muligvis begrænser enkelte læseres forståelse for dele af bogen, men dette gør den bare endnu mere udfordrende. Det en fantastisk bog, som burde blive læst af alle dem, som ønsker, at andre skal lære jesus at kende.David johansen

14 aUGUST 11

eFter koNNekt

Ud af komfortzonenVed grænsen kommer tanken: »tør jeg tage skridtet?«

af Marie jensby

bibelen er fyldt af beretninger om mennesker, der træder ud af deres komfortzone: peter springer ud af en båd og går på

vandet, Maria siger: »se, jeg er Herrens tjenerinde. lad det ske mig efter dit ord!« – og så blev hun gravid uden for ægteskabet, voksne mænd forlader familie og fast arbejde og begiver sig på tur med jesus, lille David træder frem fra mængden af solda-ter og står alene foran Goliat, Noa rejser sig fra sin magelige madras og bygger en ark inde midt på land, en fattig kvinde smider sin sidste mønt i indsamlingsbøssen – og sådan kan jeg blive ved. om mennesker, der forlader det trygge, velkendte og komfortable liv og lader en anden føre an. alle har de stået i situationer, der kalder på en eller anden form for respekt. Men samtidig skaber de også en distance til sådan en som mig, der lever i en hel anden tid under helt andre vilkår og med et helt andet kald. For det er jo det, de har, alle disse mennesker – et helt særligt kald til at gøre noget ekstra-ordinært. er det ikke? Måske, men jeg tror faktisk ikke deres situation adskiller sig meget fra min. Når alle de ydre omstæn-digheder skæres fra, så forestiller jeg mig, at de alle har tænkt en tanke, der kunne minde om denne: »tør jeg tage skridtet?« og præcis der ved grænsen finder jeg også ofte mig selv. tør jeg spørge, om hun har lyst til, at vi beder sammen? tør jeg give flere penge væk – det kan jo betyde, at jeg ikke kan få en ny bluse i den her måned! tør jeg gøre Marias ord til mine egne? eller sige som esajas: »Her er jeg, send mig«?

Vokse åndeligt setat træde ud af sin komfortzone kræver enten tillid, eller at man er kandidat til at komme med i jackass. Men Gud bad ikke alle disse mennesker om at være med i et kosmisk jackass-pro-gram, hvor han sender os ud på vanvittige udfordringer bare for at se, hvad der sker. Derfor er vi der, hvor det handler om tillid. tillid til den, der spørger, om vi er villige til at træde ud af vores komfortzone. Når Gud beder os om at tage et skridt i tro og tillid, så gør han det, fordi han gerne vil have, at vi vokser åndeligt. Han vil lære os, at hans vilje virkelig er god. at han virkelig er stor. at vi virkelig kan have tillid til ham. og måske kommer det til at koste noget for mig! Måske skal jeg finde mig i hån, som Noa måtte. Måske bliver jeg betroet en opgave, der fører stor glæde og dyb sorg med sig, som Maria. Måske skal jeg indstille mig på at leve af hav-regrød – eller stole på, at jeg på anden måde får, hvad jeg har brug for. Måske vil jeg synke ned i vandet, fordi jeg alligevel bliver bange, efter jeg har taget skridtet. Måske skal jeg spise hallal-slagtet kød på gulvet hos en muslimsk familie. jeg ved ikke, hvad der konkret sker, når vi forlader vores komfortzone og følger efter jesus. Men jeg kender ham, som vi følger efter – og ham kan vi have tillid til! og jeg tror, vi vokser af det – ån-deligt set.

marie JensbyUngdomskonsulent, aarhus

15aUGUST 11 15aUGUst 11

Ung Camp:

Bedemøde rykker

Bornholm:

Nyansat ungdomskonsulent

Der skete mange spontane ting på Ung Camp på Mørk-holt strand Camping. Simon og Michael tog i begyndelsen initiativ til, at der blev et til-bud om bedemøde inden hvert aftenmøde. »sidste år på Ung Camp så jeg værdien af det. en aften bad vi om, at talen måtte blive en anstødssten for os unge. Den tale blev vendepunktet på Ung Camp, for mange blev udfordret til at tage stilling til Gud,« fortæller Michael, der er 19 år og kommer fra Herning.

»Der er en stor kraft i bøn, så det er vigtigt at bede for alle dele i et aftenmøde,« til-føjer simon, der er 19 og er fra esbjerg. Det giver ifølge de to fyre en hel anden start på et aften-møde, hvis man først samles i bøn. »Man falder til ro og kon-centrerer sig på en anden måde, end hvis man kommer fem minutter efter, at mødet er gået i gang og først der skal falde ned.«

anette

simon og Michael har opdaget værdien af at have bedemøde inden et aftenmøde.

Foto

s: a

net

te In

gem

anse

n

Mørkholt:

Ung Camp stiller skarpt på forholdet til Jesus

I begyndelsen af Ung Camp på Mørkholt strand Camping drøftede udvalget bag cam-pen, hvordan man kunne få en samtale i gang om, hvordan de unge har det med jesus. »spørgsmålet: 'Hvordan har du det med jesus?' blev brugt meget for generationer siden. Mange unge på Ung Camp vil gerne snakke om det, men de synes, at det er svært at få en samtale i gang. jeg tror, at mange er blufærdige. Vi er bange for at melde klart ud, hvad vi tror på, for vi er bange for at støde nogen,« forklarer Benny Rand, der er ungdoms-konsulent.

»janteloven gør rigtig me-get. Hvis jeg spørger en anden om, hvordan han har det med jesus, kan det lyde, som om jeg har styr på det.« benny rand synes, at der har været en god sammen-hæng mellem aftenmøderne og bibeltimerne om formidda-gen. »Vi har sat fokus på, at vi er gjort fri til at binde os til Gud. Det har konsekvenser at til-høre Gud. Vi må give afkald på nogle ting og vælge nogle ting til i forholdet til Gud,« fortæl-ler ungdomskonsulenten, der skønner, at der var 700 til af-tenmøderne.

anette

et aftenmøde på Ung Camp begyndte med, at de kunne skrive på en seddel, om de var bekendende kristne.

Fotos: anette Ingemansen

Den 1. august begyndte Lasse Heino Munk som IMU's ungdomskonsulent med udgangspunkt på bornholm. »efter en måneds tid med bøn og samtaler med et par perso-ner om at sige ja til stillingen som ungdomskonsulent, sad jeg tilbage med en god mave-fornemmelse, og den må Gud ha' givet mig,« siger 25-årige lasse Heino Munk til imu.dk. lasse Heino Munk anslår, at man har kontakt med 100-150 teenagere på lejre, klubber og IMU-afdelinger på solskinsøen. I sin nye stilling forventer han at kunne bidrage med flere ting. »jeg læser til pædagog, og i den ene praktik fik jeg at vide, at jeg havde en naiv tilgang til

arbejdet - på den gode måde. at jeg gik til opgaven, hvor jeg kun tænkte på brugeren som menneske, uden først at tænke på alt det arbejde, det kunne medføre. så forhåbentlig mø-der jeg IMU'erne, teenagerne og alle de andre, vi har kontakt med, på en naiv måde, hvor jeg hører på deres oplevelse og ta-ger udgangspunkt netop der.«

Niels Christian

geist – hjælper dig med svar

Næste nummer af Geist udkommer med IMt nr. 40 den 2. oktober 2011

pUls lIV MIssIoN