Geist udgives af imt i samarbejde med imu

Nr. 6 › 3. årgang

SNakker om Gud IMB hos MInIsteren

ny IdentItet Steward på LauSaNNe

kuN ti poSer SLik sønderjyllandstræf

december 10

nogle syntes at det jeg gjorde var uigennemtænkt

puLS Liv miSSioN

af Niels christian melgaard

Skal vi ikke tage et spil Skip-bo? Yovani er hurtig til at hente kortene, og inden længe sid-

der han og miriam og tager et spil. miriam kristensen er vokset op i danmark. Yovani er vokset op i Honduras. de lærte hinanden at kende gennem et projekt, de begge var frivillige i, i Honduras. i dette efterår går miriam og Yovani på indre missions bibelskole i børkop. det er nu godt to år siden, de mødte hinanden første gang. »Jeg var på en lejr, hvor miriam var sammen med en veninde. på lejren hilste vi på hinanden, og da den sluttede, tog hun tilbage, og vi så ikke hinanden mere der,« fortæller Yovani, der tog tilbage til sin menighed. Her har han følt, at der var en plads til ham, men inden da kendte han ikke meget til Gud og det kristne fællesskab. »Jeg er næsten ikke vokset op med mine forældre. Største-delen af tiden voksede jeg op med min bedstemor. det var ikke kun min bedstemor, der opdragede mig, det var også onkler, tanter, fastre. Jeg vidste ikke, hvem der var min autoritet. Jeg forstod det ikke dengang. der var meget pres, og jeg havde

ikke meget frihed,« siger Yovani på spansk, mens miriam over-sætter. »da jeg blev teenager blev jeg en rebel, fordi jeg ikke gad leve mit liv sådan. Jeg ville kende verden uden for mit hjem. Nogle gange måtte jeg flygte. Jeg vidste, at de ville straffe mig, når jeg kom tilbage. Jeg følte, at der ikke var nogen, der passede på mig, så jeg endte med at gå på gaden og prøve verden af,« fortæller Yovani, der nu er 27 år. »der var en tomhed i mig, som jeg ville prøve at fylde med hvad som helst. Jeg havde nogle venner, og de begyndte at til-byde mig stoffer. da jeg begyndte at tage stoffer, faldt mit liv på gulvet, for jeg kom i en afhængighed, som jeg ikke kunne komme ud af. med stofferne kunne jeg være mere afslappet, men jeg vidste ikke, at jeg var ved at skade mit eget liv.«

tillid og respektYovanis moster kunne ikke stiltiende se på, hvad hendes nevø var i gang med. »min moster havde tillid til mig, selv om jeg tog stoffer. Jeg respekterede hende,« siger Yovani, der hjalp til med det, han kunne, i hendes forretning. Sammen med hans mor fandt de et

Vi snakker så meget sammen om Guds rigemiriam og Yovani tager i næste måned til Honduras for at blive gift. det kan de ikke blive i danmark

InterVIew

miriam og Yovani tager i næste måned til Honduras for at blive viet.

2 december 10

rehabiliteringscenter. »Jeg ville gerne ændre mit liv. på rehabliliteringscentret mødte jeg Gud. Jeg lærte, hvordan man lever som kristen, og med tiden gav jeg mit liv til kristus, og så begyndte der at ske forandringer i mit liv. Selv om jeg faldt og tog stoffer, så rejste jeg mig, fordi jeg vidste, at det ikke længere var min livsstil. det ødelagde mit liv,« siger Yovani, der blev mere og mere en-gageret i menigheden og et børnehjem. præsten på stedet an-befalede ham til projektets grundlægger, der efter en samtale tilbød ham arbejde der. »Jeg sagde til hende, at jeg ikke ville have penge. Jeg ville bare arbejde i Guds rige, og så ville Gud sørge for, hvad jeg ville få brug for,« siger Yovani. »Gud sagde til mig, at jeg skulle tage til renacer, for der ven-tede endnu en velsignelse, og så mødte jeg miriam.« Sidste år kunne han og miriam fejre jul i danmark, og her midt i alt det nye oplevede Yovani blandt andet snevejr for før-ste gang.

levende tromiriam er i dag 22 år og var med i kristent arbejde, inden hun efter gymnasiet tog til Honduras første gang. »Jeg manglede, at min egen personlige tro blev styrket og voksede. Jeg var frustreret over, at mine ikke-troende venner ikke kunne komme med, når vi døde. Jeg var på et punkt, hvor

Jeg mødte nogle lidt mere leve

nde

kristne, som faktisk snakkede o

m

deres tro. Man kunne se, de va

r

glade for at kende Jesus. De v

ar

levende og brændende kristne.

jeg troede på Gud, men havde det svært med troen,« forklarer miriam. vendepunktet for miriam kom, da hun mødte kristne i Hondu-ras. »Jeg mødte nogle lidt mere levende kristne, som faktisk snak-kede om deres tro. man kunne se, de var glade for at kende Jesus. de var levende og brændende kristne. da jeg mødte Yovani, snakkede han hele tiden med mig om Gud. det var hovedemnet i samtalerne, og det var rigtig, rigtig godt for min tro. det gjorde, at min tro voksede, og den er vokset lige siden - også nu, hvor jeg er på bibelskole,« siger miriam, der gjorde sig mange overvejelser i mødet med Yovani. »Jeg har lært at stole på Gud, fordi jeg kom ud i nogle situatio-ner, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. i starten vidste jeg ikke, om det var et rigtigt valg at være sammen med Yovani, for det var et stort skridt at tage,« siger miriam. »Jeg bad meget til Gud, og nu, hvor vi har haft så mange proble-mer med udlændingeservice og strammere regler, så har vi brug for at bede til Gud om, at han har tingene i sine hænder. Jeg har haft brug for at stole på Gud, og jeg har oplevet, at når tingene har set skidt ud, så har jeg haft en glæde i mig. Jeg er sikker på, at den glæde er fra Gud,« siger miriam. i næste måned tager de til Honduras, hvor de kan blive gift. Senere vil de gerne tilbage til danmark. »Gud kender vore behov og velsigner os,« siger Yovani.

Fotos: Niels christian melgaard

mens miriam og Yovani går på børkop Højskole får de brændstof til troen og mere tid til at snakke sammen om Guds rige.

Spillet Skip-bo er de begge blevet glade for.

3december 10

kirkeministerens attitude og svar satte meget i gang hos elever fra børkop Højskole, der spurgte til den aktuelle kirkelige situation

højskoleelever besøgte kirkeministeren

InterVIew

Foto: ditte buhl

af anette ingemansen

det var overvældende at være i kirkeministeret og møde kir-keministeren, og at hun havde tid til at være sammen med

os. det fortæller 23-årige eva Futtrup Sørensen lige efter en ti-mes møde med birthe rønn Hornbech onsdag den 17. novem-ber. per Ladekjær, der er leder af discipellinjen på børkop Højsko-le, havde i forbindelse med en linjetur til københavn og Sjæl-land arrangeret et møde med kirkeministeren. »vi er en højskole, der beskæftiger os med demokratibe-grebet, og vi ville høre kirkeministeren fortælle om forholdet mellem kirke og stat, aktualiseret med lovforslaget om mu-ligheden for velsignelse af homoseksuelle par,« forklarer per Ladekjær. »det er interessant for eleverne at møde birthe rønn Horn-bech på grund af hendes holdninger, men også bare det at

møde en dansk politiker og så en minister. men jeg havde også lyst til at skabe et møde den anden vej. det er vigtigt, at mini-steren ikke bare sidder og siger, at vi gør sådan og sådan. det er høringstid for rapporten, der lægger op til lovforslaget, og her var der nogle indremissionske unge, som blev hørt.«

forsvarspositionkirkeministeren valgte ikke at holde noget oplæg, men for-holdt sig udelukkende til de spørgsmål, som eleverne havde forberedt hjemmefra. »indholdet af spørgsmålene gik på, om en mulig velsignelse af homoseksuelle par vil mindske rummeligheden for vores del af folkekirken? Hvordan vil man sikre rummeligheden for dem, der vil nægte at velsigne homoseksuelle par?« fortæller eva. andre spørgsmål handlede om, at der er for lidt bibelfokus i debatten. »Jeg oplevede, at birthe rønn Hornbech var meget i forsvars-position over for vores kirkefløj, og hun skød nogen gange lidt

efter en time med kirkeministeren sidder elever fra børkop Højskole tilbage med forskellige indtryk. det var et overvældende, men også et tankevækkende møde, som viser, hvor svær den aktuelle kirkelige situation er.

4 december 10

aktueLt

Missional identitetat vi har fået ordet betroet gør os til missionærer

af anders møberg

i november var 70 ledere i imu-arbejdet, ungdomsforkyn-dere, samlet med imu's Landsungdomsudvalg til Leder-

forum. Her talte vi om missional identitet, som er en ny byggesten i imu. en byggesten repræsenterer tænkningen for et arbejdsområde i imu, ligesom discipelskab, medvan-dring og smågrupper er det. missional identitet handler om imu's tænkning for mission og evangelisation, og at der i imu må være et miljø for at tænke mission.

Vores nye identiteti 2. kor 5,19-20 står der: »For det var Gud, der i kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i kristi sted, idet Gud så at sige for-maner gennem os.«    på grund af Jesus og hans død på korset er vi forligt med Gud. det vil sige, at vi har fået fællesskab med Gud, og vi er hans børn. ordet om denne forligelse, faktisk evan-geliet selv, gør os til udsendinge. vores nye identitet er altså, at vi er udsendinge eller sagt på en anden måde, at vi er missionærer.

Konnekt – Crossing the lineSom missionærer, eller ved at leve i mission, skal vi gå ud og gøre alle folkeslagene til Jesu disciple, sådan som missionsbefalingen, matt 28,14, lyder. konnekt i St. bede-dagsferien har temaet crossing the line og vil komme til at handle om denne opgave. Fra konnekt og frem vil der komme en række tiltag fra imu med fokus på missional identitet. med for eksempel plakater, hjælp til missions-samtaler, en missionsuddannelse og meget mere ønsker vi at udruste unge i danmark til at nå ud med evangeliet til endnu flere.

hårdt. Hun gik meget op i, at kristus har nåde til alle. Hun syn-tes, at vi prøvede at udelukke nogen fra den nåde og gøre os til herre over det,« siger eva. »Jeg følte, at kirkeministeren havde en forudbestemt holdning til vores del af kirken uden overhovedet at høre, hvad vi havde at sige.«

Provokerende20-årige Jonathan Nyrup dahl var noget overrasket over birthe rønn Hornbechs billede af de unge fra børkop Højskole. »vi mødte lidt fordomme fra kirkeministeren, som gav udtryk for, at vi er meget sexfikserede. det er ikke mit eget billede af det,« forklarer Jonathan. »kirkeministeren slog fast, at vi ikke kunne rokke ved det po-litiske eller juridiske i sagen. vi kunne fortælle hende vores me-ning, for det er høringstid. men Folketinget er den øverste instans i folkekirken. det er ikke afgørende, hvad bibelen siger, men hvad Folketinget beslutter.« Han oplevede kirkeministeren provokerende. »vi fik at vide, at vores holdning ikke var den gængse, og den kunne være lidt ekskluderende, for den kunne tilsidesætte andres holdning. det vi mente, mente flertallet ikke, så vi kunne lige så godt revurdere vores holdning. men hun gav plads til, at vi kan have vores holdning,« fortæller Jonathan. »Når vi tog noget frem fra bibelen, sagde kirkeministeren, at det var en tolkningssag. man kunne godt tillade sig at være se-lektiv i forhold til bibelen og i forhold til, hvad teologer siger.«

forskellige holdningerkirkeministeren formåede at sætte meget i gang hos eleverne. »Jeg står tilbage med det indtryk, at hvis det er sådan, andre ser på os, så har jeg lyst til at blive i folkekirken og kæmpe for at få det billede ryddet ud, at missionske er sådan. Så længe jeg vel at mærke kan komme hos en præst, der forkynder hele Guds ord. Jeg vil stå ved mine rettigheder og arbejde for at nedbryde de fordomme, der er om vores del af kirken. uden at vi skal bløde op på vores holdninger,« forklarer eva. Jonathan er i tænkeposition. »Hvis konsekvensen af det her bliver, at kirken har den borger-lige ret til at vie og samtidig indfører velsignelse af homoseksu-elle par, så er jeg nødt til at tage mit forhold til folkekirken op til revision. Jeg kan mærke hvor det bærer henad. kan jeg blive ved at stå inde for, at folkekirken bevæger sig så langt væk fra Guds ord? siger Jonathan.

5december 10

af kent bech rasmussen

du kender højst sandsynligt ikke til Lausanne-bevægelsen. du har højst sandsynligt aldrig hørt om denne eller tid-

ligere konferencer. du var endda højst sandsynligt kun få år gammel, hvis overhovedet født, da den seneste konference blev holdt i 1989. og uden at have sagt for meget vil jeg tro, at du lige nu tænker, at det lyder usandsynligt kedeligt, uinteres-sant og måske lidt langhåret. men uanset hvad, vil jeg vove at påstå, at konferencen har betydning for dig og kan ændre dine tanker om kirke og mission i verden. Første gang, der blev afholdt Lausanne-konference, var i Lausanne i Schweiz i 1974 (deraf navnet), hvor Lausanne-pag-ten blev skrevet (find den online, hvis du ikke allerede har læst den), og anden gang var i manila i Filippinerne. Fra den 17. til 24. oktober 2010 blev der så, for tredje gang i verdenshistorien, afholdt Lausanne-konference, denne gang i cape town i Syd-afrika.

Mission incompleteen af grundene til, at konferencen skulle afholdes netop i 2010, var, at man ville fejre 100-års-jubilæet for edinburgh-aftalen fra 1910, der for første gang i nyere tid satte mission i verden på dagsordenen. rigtig meget er dog sket siden 1910, og vi må konstatere, at målet om, at vesten skulle formidle evangeliet til resten af verden, ikke er lykkedes til fulde. alligevel blev konferencen i cape town et vidnesbyrd om, at evangeliet vin-der frem i store dele af verden. ved konferencen deltog over 4.000 kirkeledere, organi-

sationsformænd/-ledere og andre nøje udvalgte personlighe-der for at diskutere fremadrettet mission og evangelisation anno 2010. Heriblandt var der 20 danske deltagere og yderli-gere 10 danske stewards (praktiske hjælpere), deriblandt mig. aldrig før havde en så stor samling af så kompetente kristne ledere fra så mange forskellige lande (over 200) fundet sted, og hvem ved – måske var det også sidste gang. udover de store samlinger, der forgik tre gange dagligt, var der tre-fire multiplexes, som var 'mindre' møder med plads til omkring tusind mennesker, og over 40 dialogsessions, som hovedsageligt var små møder, der lagde op til debat og dis-kussion, hver eneste dag. det var derfor umuligt at være med overalt, men muligt at grave dybere og mødes med mennesker, der brændte for netop ens egen hjertesag. Grunden til, at jeg mener, at Lausanne er vigtig for alle krist-ne og ikke kun »the big shots«, er, at vi bliver nødt til at kikke hele malebogen igennem. vi kan nogle gange stirre os blinde og trætte på vores egen lille verden og helt glemme Guds store plan – nemlig at hele verden skal høre om ham. vi er kaldet til at fortælle andre om Jesus (matt 28,19). For at kunne gøre dette bliver vi nødt til at følge med i, hvad der sker ude i den store verden, og det er, så vidt jeg kan se, netop det vi skal bruge Lausanne til.

rørende vidnesbyrdet af hovedbudskaberne ved konferencen var at informere om situationen i de forskellige verdensdele. det er måske ikke til manges overraskelse, at det står skidt til i den vestlige verden, hvor antallet af kristne falder. mange har nok også hørt, at der

lausanne III, Cape town 2010en samling af over 4.000 kirkeledere fra hele verden, foredrag og taler fra de største kristne tænkere, lovsang, drama og gribende vidnesbyrd. men hvorfor? Hvad er Lausanne overhove-det for en fisk og hvorfor er den relevant for dig!?

lausanne

Fotos: anders møberg

6 december 10

sker ting og sager i asien. men jeg blev alligevel en smule overrasket, da de fra talerstolen fortalte, at det faktisk ikke længere er den vestlige del af ver-den, der kan kalde sig hovedet af kirken og ’os’, der skal sende missionærer ud for at fortælle folkeslag om Jesus, men måske mere omvendt. tal viser, at det nu er steder som afrika, Sydame-rika og asien, der for alvor har grebet ordet, og nu udgør størstedelen af Guds kirke på jorden. vi bliver derfor nødt til at genoverveje vores forståelse af missionærer og indse, at vi måske i lige så stor grad har brug for igen at blive ført til Jesus ved hjælp af missionærer fra udlandet, som afrika havde for hun-drede år siden. derudover er det også styrkende for troen at høre fantastiske vidnesbyrd fra forskellige steder i ver-den. det mest rørende vidnesbyrd ved konferencen var uden sidestykke en pige fra Nordkorea, som ikke var mere end 15 år gammel og nu boede i kina. Hun havde en brændende iver for at komme tilbage til Nordkorea, hvor hendes far sad i fængsel på grund af sin tro på kristus, og fortælle hendes landsmænd om Jesus, selvom det uden tvivl ville koste hende friheden og i værste fald livet. Hvor kan vi lære me-get af disse mennesker, som har indset at troen på Jesus er altafgørende. Selvom min rolle ved Lausanne iii var meget prak-tisk orienteret, og min tid hovedsageligt blev brugt på at tjekke om dem, der ønskede at komme ind til konferencen, var inviteret eller ej, kunne jeg ikke lade være med at lade mig udfordre af de ting, der skete der. Hvad er det, vi er kaldet til som kristne, hvad mangler der stadig at blive gjort, og hvad kan jeg gøre? det er i korte træk, hvad vi skal bruge Lausanne til, og jeg håber og ønsker, at du føler Jesu’ kald til at dele evangeliet med venner og bekendte, som endnu ikke har hørt om Jesus (– det er der, vi skal begynde!) det er en opgave, vi står i sammen med resten af verden om, og vi har Gud bag os og Helligånden til at hjælpe os.

LauSaNNe

opfyldt på nyGud har brug for os, så han kan arbejde gennem os

af rasmus Hauge

Jeg står og lovwsynger sammen med en stor afrikansk dame. Jeg kender hende ikke rigtigt, og vi har sikkert ikke så meget til fæl-

les. men vi har det, som betyder mest for os, til fælles, og derfor kan vi i dette øjeblik være bedste venner. det var for mig den største oplevelse ved at være på Lausanne-konferencen, at være sammen med en så stor forskellighed både i udseende og liv, men forenet i kristus og i at vi har som opgave at vidne om ham. det var fedt at opleve den globale kirke stå sam-men, og man blev opfyldt af ny gejst ved at stå sammen med så mange mennesker fra hele verden. der var en fantastisk lyst til at bringe ordet til dem, der ikke har det og en stor kærlighed til verden omkring os. Jeg må indrømme, at jeg ofte mangler den kærlighed til de mennesker, jeg går om-kring. den bliver ofte overskygget af en frustration og irritation over, hvordan verden er, og mens jeg går og surmuler, går folk om-kring mig fortabt. Jeg har brug for en kærlighed og lyst til at give Jesus videre. en af talerne, chris wright, sagde, at i bibelen er Guds største forhindring, når han skal have gjort no-get, hans eget folk. Historien har talrige eksempler på, at kirken har fejlet, og der vil komme mange flere. det vigtige er, at vi er-kender, at vi kik-ser og i ydmyghed kommer tilbage til ham, som giver os kraft. For selvom vi har mangler, er der sta-dig brug for os. ikke for at vi overbeviser folk om sandheden. det skal Gud nok gøre. vi skal gå ud i verden og lade Gud arbejde gennem os i ord og gerning.

Vi kan nogle gange stirre

os blinde og trætte på vo-

res egen lille verden og helt

glemme Guds store plan –

nemlig at hele verdenen skal

høre om Ham.

7december 10

Fotos: anette ingemansen

helene har tæt kontakt med Gud på arbejdet

iNterview

8 december 10

af anette ingemansen

det er superfedt, at Gud er den øverste chef, fortæller He-lene mathiassen begejstret. Hun er fra kolding og spritny

ungdomskonsulent i Sydøstjylland og Sønderjylland. »Jeg har altid tænkt, at det kunne være godt at arbejde i kri-stent regi. i går var jeg til to møder, hvor vi bad sammen, inden vi begyndte. det er godt at have så tæt kontakt med Gud på arbejdet, og så er han chefen. Jeg kan lige spørge ham om et godt råd, og jeg kan lægge det over til ham,« siger Helene, der er 30 år. Hun er gift med Heine og mor til tre. »Jeg stoler på Gud, og i hverdagen snakker jeg meget med ham i alle mulige situationer. Jeg lytter til ham, når jeg læser i bibelen - selv om det godt kunne blive bedre,« fortsætter He-lene.

natteravnHelene begyndte i jobbet den 1. november og skal i den kom-mende tid ud og snuse til imu-miljøet. Hun har selv erfaring med både store og små imu-fællesskaber og kender til ud-valgsarbejde. »Jeg vil gerne arbejde henimod, at det lokale imu er et sted, hvor alle nye føler sig velkomne, og hvor de kan være fælles om troen,« forklarer Helene. »det er også en udfordring, hvordan man prioriterer tid til imu mellem alle de andre tilbud.« Geografien i Sydøstjylland og især Sønderjylland er et rime-lig blankt område for Helene, men det hjælper dog lidt på selv-tilliden, at hun har gået på Sommersted ungdomsskole. »Jeg skal have mere styr på geografien, og jeg ved ikke, om jeg kommer til at sige 'mojn',« siger Helene, hurtig i replikken og med et stort smil. Ét af hendes første indsatsområder er at få gang i teen- og imu-lejre på lejrstedet tonneshøj ved Haderslev. Her har hun dog noget af en udfordring, for hun kan ikke udstå lugten og smagen af typisk lejrmad som makrel, remoulade og ristet løg. Når vi nu er ved det, så er computere heller ikke lige Helene. »Jeg undgår dem helst, men jeg kommer ikke uden om det i arbejdet,« siger Helene. Hun er lidt af en natteravn og er et typisk b-menneske. »Så det er helt perfekt for mig med det her job, hvor jeg er meget væk om aftenen og i weekender.«

afklaret på lyngsboHelene nævner noget af det, hun er god til. »Jeg har en fotografisk hukommelse og er super god til at huske navne og datoer. Jeg er god til at slappe af, og det gør jeg allerbedst i kolding Storcenter alene,« kommer det fra hende. Hun er den ældste af fire og er opvokset i brejning ved vejle. »Jeg har fået troen på Jesus ind med modermælken. det har aldrig været et svært valg, om jeg skulle tro på Jesus. ung-domslejrene på Lyngsbo ved Fredericia hjalp meget til, at jeg blev afklaret, og så har jeg altid haft stor tillid til Gud,« siger Helene. »Gud er den almægtige og omsorgsfulde, som har styr på det hele. Han ved, hvad der er bedst, selv om jeg ikke altid synes, at det er det fedeste.«

Mødte sorgenHelene tænker på dengang for ni år siden, hvor hun mistede sin første mand, kim, i en trafikulykke.

»det var en stor omvæltning at miste ham, men jeg kom vi-dere derfra relativt hurtigt. det har lært mig, at man ikke kan sige, hvordan et menneske skal komme igennem det, der er svært. det er man nødt til selv at erfare. man kan støtte, lytte og hjælpe, men man kan aldrig på forhånd sige, hvad der vil hjælpe en, der har mistet,« fortæller Helene. et halvt år efter kims død, mødte hun Heine på børkop Høj-skole. »Nogle mennesker syntes, at det jeg gjorde, var for hurtigt og uigennemtænkt, men det var det på ingen måde. det var en seriøs beslutning, for vi var 100 procent sikre på hinanden, og jeg var vild med Heine,« forklarer Helene ærligt. »Selvfølgelig var jeg ikke færdig med kim, det var vi begge to klar over, men man kan ikke forudse, hvordan man håndterer sorg, eller i hvilken retning sorgen drejer. Jeg er kommet tæt-tere på Gud, og jeg har lært mig selv at kende - hvad jeg kan og ikke kan. mennesker kan holde til meget mere, end de tror.« Helenes erfaringer med at livet kan gøre ondt, vil hun gerne bruge som ungdomskonsulent. »Jeg vil passe rigtig meget på ikke at komme med gode råd, når mennesker har det svært. man vil bare gerne lyttes til, og de fleste ved godt, hvad de selv har brug for,« siger Helene.

fra pædagog til konsulentHelene er uddannet pædagog og har altid forestillet sig, at hun skulle arbejde med børn eller handicappede. »Jeg har en kæmpe omsorg for, at handicappede skal have et godt liv. Jeg synes, at jeg godt kan forstå deres situation og at deres verden kan vælte selv over små ting,« fortæller Helene. Hun arbejdede i en periode som vikarierende sognemedhjæl-per, men efter sommerferien i år var hun på udkig efter nyt arbejde. »Jeg havde lyst til et job, hvor jeg selv kunne planlægge min tid og kunne have mange bolde i luften,« siger Helene. Hun så et stillingsopslag i imt for ungdomskonsulenter og hæftede sig ved ordene: »du skal ikke føle et formfuldendt kald.« det gav hende mod til at ringe til imu's landsleder, anders møberg, for at høre mere. Få timer før sidste afleveringsfrist lagde hun en ansøgning på landslederens bord og kom til samtale. »Jeg var så nervøs, og det var lidt som en eksamen,« fortæl-ler hun. men Helene klarede skærene, og nu er hun rigtig klar. »det her job bliver rigtig godt, og jeg har så meget lyst til det. Jeg snusede lidt på event, og dér blev jeg ydmyg. de gjorde det så godt,« slutter Helene.

den nye ungdomskonsulent i Sydøstjylland og Sønderjylland er ikke dus med geografien, men hun er klar til at møde områdets imu'ere

9december 10

Helene mathiassen er ny ung-domskonsulent og ved, hvad det vil sige, når livet gør ondt.

af anette ingemansen

tusind kroner hver måned er Lene og david dyrholms faste bidrag til indre mission. de er begge studerende og lever på

Su, men har en gaveaftale med im. »vi vil gerne være med til at udbrede evangeliet, så mange lærer Jesus at kende. Her i odense er der kommet mange teen-agere med i teenklubben, og flere af dem er kommet tættere på troen,« fortæller Lene og david. »vores beløb til im bliver overført via betalingsservice, så vi mærker ikke, at vi giver pengene. det er en nem måde at give på.« Lene og david er i midten af tyverne og er forældre til lille Hannah. efter skat har de 12.000-13.000 kroner om måneden til at leve for. de bor i missionshuset, hvor de er pedelpar og kommer i imu og im-samfundet.

su er ikke altid fedtparrets økonomi hænger o.k. sammen uden de tusind kroner. »Nogle gange er der lidt lavvande i kassen, men så dukker der på forskellig måde midler op alligevel. det føles, som om vi

får noget tilbage ved at give. vi har aldrig manglet noget og har alligevel haft råd til computer og fjernsyn,« siger de, og david fortsætter: »vi har tillid til Gud, at han nok skal sørge for os og få det til at hænge sammen, men vi har ikke lukket fornuften ude. vi lægger budget, så vi ved, hvad vi har at gøre med. det er rutiner, vi har med hjemmefra.« det er ikke altid fedt kun at leve på Su. »Jeg vil gerne have det nyeste, og der er meget, jeg drømmer om. Nogle gange er jeg træt af, at vi ikke har flere penge. Så er det lidt ironisk at give penge væk, men det irriterer mig, for jeg vil gerne være taknemmelig for det, jeg har,« forklarer Lene. »Jeg kan blive vildt misundelig på vores jævnaldrende, der har hus og fuldtidsarbejde. Jeg giver ikke bare gladeligt, men fornuften og samvittigheden siger, at jeg har nok at give af til andre. derfor vælger jeg bevidst at give penge til missionsar-bejdet, som har brug for dem. det er meget vigtigere, at folk kan møde troen, end at vi kan købe det, vi lige har lyst til.«

lille beløb hjælper ogsåLene og david mener, at det er nemmere at komme i gang med at give, hvis man begynder som studerende.

Vi får noget tilbage ved at giveLene og david dyrholm er studerende og støtter im med 1000 kroner om måneden

InterVIew

Lene og davids 1.000 kroner om måneden

til indre mission overføres via betalings-

service. på den måde mærker de ikke, at

pengene ikke er der.

10 december 10

»Når man først har en stor indtægt og har etableret sig, er det sværere at komme i gang med at give end som studerende. vi er ikke vant til at have mange penge, så det er lettere at kaste sig ud i det. Nogle vil sige, at de som studerende ikke har råd, men der er virkelig meget få mennesker, som ikke kan finde nogen penge fra deres budget og give dem til missionsar-bejdet. vi bor i danmark og er velsignet med, at vi har alt, hvad vi har brug for,« pointerer Lene og david. »på en Su kan man godt undvære hundrede kroner om må-neden. det svarer til, at man lader være med at spise ti poser slik. 1.200 kroner om året er også en hjælp,« siger david. Lene tilføjer: »det handler om at se, at selv om jeg kun støt-ter med et lille beløb, så er der nogen, der kan bruge pengene og gøre dem til noget stort.«

Giv dig rig

»Giv dig rig« er et projekt, der ud fra et kri-stent perspektiv ønsker at sætte fokus på det ansvar, vi har i forhold til hinanden og den verden, vi lever i. Livet og alle dets goder er en gave fra Gud. Gud er den dybeste årsag til, at vi le-ver. og han ønsker at glæde os ved at over-øse os med gode gaver. det gælder også alle de goder, vi har i vores rige og trygge del af verden. det er gaver fra Gud til os! men Jesus lærer os også, at »det er sa-ligere at give end at få«. Hvordan lærer vi velfærdsdanskere det i en kultur, der foku-serer på at eje og skrabe sammen? Jesus udfordrer os til at tænke ander-ledes, end vi ellers gør, om livets værdier, indhold og mening. vi, der lever i den rige del af verden og har mere velstand end nogen generation før os, har brug for at stoppe op og besinde os på, at værdier og velfærd er andet end materielle goder. de varige goder består ikke i penge og ting. du kan læse mere om »Giv dig rig«-pro-jektet på givdigrig.dk.

sådan kan du giveLangt den største del af imu's udgifter er lønninger til ungdomskonsulenter. du kan støtte imu's arbejde økonomisk i en fast givertjeneste ved at lave en aftale om en månedsgave. månedsgaven betales via betalingsservice, hvorefter bidraget automatisk går til imu, så længe man øn-sker. en månedsgaveaftale kan altid annul-leres. vil du tilmelde dig månedsgaven, så ring til indre missions økonomiafdeling på tlf. 75 92 61 00. Giver du over 500 kr. om året, får du fradrag i skat. en anden mulighed er at lave et gavebrev til imu. med et gavebrev forpligter du dig til at støtte imu i 10 år. et gavebrev kan f.eks. være på en procentdel af din indtægt. der er fradrag for alle de gaver, du giver med et gavebrev. du kan også give bidrag ved at sende en gave over sms: Send sms til nr. 1414 og skriv »imu50«, »imu100« eller »imu150«. Så overføres 50, 100 eller 150 kr., som trækkes på din næste telefonregning.* du kan få mere information på gave.imu.dk, eller ved at kontakte din ung-domskonsulent eller morten terp randrup 82 27 12 03, mtr@imh.dk.

*) prisen er det beløb, der gives + almindelig sms-takst.

udbyder er kirkelig Forening for den indre mission i dan-

mark, korskærvej 25, 7000 Fredericia, tlf. 75 92 61 00.

Nogle gange er jeg træt af,

at vi ikke har flere penge.

Så er det lidt ironisk at give

penge væk, men det irriterer

mig, for jeg vil gerne være

taknemmelig for det, jeg har

11december 10

Netradio:

Stemmerne i Habakkuk afsløretDet er nu afsløret, hvem der er bag stemmerne i Habakkuk Kristen Netra-dio, der sendes hver ons-dag eftermiddag. I udsen-delsen 17. november, hvor temaet var mission, var 'musestemmerne' afløst af de virkelige stemmer, der tilhører Rune Madsen og Dyveke Nepper. Habakkuk Kristen Ne-tradio sendes på www.kristennetradio.dk onsdag fra kl. 15-17.

Niels Christian

Slagelse:

Lejr styrker fællesskabet

Fra den 22.-24. oktober var 12 IMU'ere fra Slagelse på lejr i det nordsjællandske. Et som-merhus i Jægerspris var ram-men for lejren, hvor Anders Elmholdt talte. Anders Elm-holdt er skovfogedassistent og medlem af Indre Missions Hovedbestyrelse.

»I bibeltimerne tog han udgangspunkt i naturen og brugte Jesu lignelser om figen-træet og vintræet,« fortæller Ragnar Hentze Rasmussen fra Slagelse IMU. »Vi tog på lejr for at lære hinanden bedre at kende,« fortæller Ragnar.

»Om formiddagen holdt vi retræte, hvor der var mulighed for at kunne sidde og læse i Bibelen. Søndag var vi i kirke i Frederikssund. Det var godt, at kunne bruge tid sammen som IMU'ere på sådan en lejr,« siger Ragnar.

Niels christian

Fællesskabet blev styrket på Slagelse imu's lejr i Jægerspris.

Foto: ragnar Hentze rasmussen

redaktionsudvalget bag adamogeva.dk mødes jævnligt for at tilrettelægge arbejdet på adamogeva.dk

Web:

Næsten 30.000 besøg på AdamogEva.dk

Hjemmesiden AdamogEva.dk bliver flittigt besøgt. Antallet af månedlige besøg lå i oktober på 29.831. Rådgi-verne modtager mere end 100 henvendelser hver måned. I juni rundede siden 1.300 svar i brevkassen. »Vi kan se, at antallet af be-søgende på siden følger antal-let af henvendelser. Vi er i sta-dig udvikling, hvor vi får flere

rådgivere på,« siger redaktør på AdamogEva.dk Benna Hør-lück. Efter en lang periode, hvor besøgstallet er steget, er det nu ved at ligne et stabilt ni-veau. »Det er positivt, at vi når bredt ud. Det er en diakonal tjeneste med almen omsorg, der hvor de unge nu er,« siger Benna Hørlück.

Niels Christian

Foto: Niels christian melgaard

Lovsang:

Worship i 2011I marts 2010 medvirkede Laura Story på lovsangs-konferencen Worship Today, hvor 150 deltagere fra hele landet deltog. I 2011 bliver der en ny lovsangskonfe-rence. Rammerne bliver denne gang Sydvestjyl-lands Efterskole i Bram-ming, og indholdet bliver igen en solid blanding af undervisning, sang og musik. Der er derfor god grund til at sætte kryds i kalenderen den 2.-3. sep-tember 2011. Worship Today henven-der sig til sangere, musi-kere, teknikere og andre, som gerne vil vide noget om lovsang. Bag konferencen står Indre Missions Musiksekre-tariat, som denne gang er gået sammen med Luthersk Missions Musikafdeling om arrangementet.

Niels Christian

Julegospel:

Samuel Ljungbladh medvirker i DR's Juleshow På Å-festival i Sdr. Felding i 2009 gik en svensk sanger på scenen. Med kraftfuld stemme gav Samuel Ljungbladh en bemærkelsesværdig koncert. Nu er der mulighed for at opleve ham igen, denne gang på TV. DR har hentet tre gospelsangere ind til DR's store Juleshow 2010. Marie Carmen Koppel (Danmark), Ole Børud (Norge) og Samuel Ljungbladh (Sverige) danner til dette års show en nordisk gospel trio, der synger julen ind i Aalborghallen. Juleshowet optages 26. og 27. november, og vises første gang på tv lørdag den 18. december.

Niels Christian

12 december 10

aNmeLdeLSer

Musik Bøger

nightlightsaf Jimmy NeedhamGenre: blues, folk, pop, pop/rockalbum

Nightllights er det tredje album i rækken fra Jimmy Needham, og den

lå kort efter udgivelsen nummer et på itunes top 200 over christian & Gospel albums. rent musikalsk er det ikke til at komme udenom, at Jimmy Needham lægger sig tæt op ad navne som Jaon mraz, Jamie cul-lum og Gavin deGraw med hans jazzede pop-ballader, der også lader sig inspirere af soul. på den måde kan man måske med rette påstå, at albummet ikke rent musikalsk indeholder noget nyt og overraskende, det skulle dog lige være en alternativ for-tolkning af »amazing grace« under navnet »Grace amazing«, hvor Jimmy Needham bliver bakket op af rapperen trip Lee. teksterne på albummet har langt hen ad vejen et klart ån-deligt budskab, som kommer til udtryk gennem flere interes-sante analogier, og de fleste numre har også fået tilknyttet et bibelvers, som de tager udgangspunkt i. en af de ting, som står klart efter at have lyttet til album-met, er, at han ønsker at pege på Guds storhed og menneskets magtesløshed ved at bruge sit eget liv som udgangspunkt. Simon Hauge

åndeligt

musikalsk

we cry outaf Jeremy campGenre: Lovsang, pop/rockalbum

Jeremy camp er efterhånden blevet et synonym med succes. Hans poppede stil har gang på gang bevidst sin levedygtighed, hvilket understreges af, at hans foregående fem studiealbums alle har solgt til guld eller mere, hvilket vil sige, at de har rundet 250.000 solgte albums. på 'we cry out' har sange som 'Jesus saves' og 'king Jesus' potentialet til at blive kommende lovsangsslagere og er med til at pege på kunstnerens mål med albummet, hvor sangene har fokus på Jesu centrale rolle i vores liv som ham, der giver os kraft og styrke til at leve. Selvom langtidsholdbarheden normalt er en af styrkerne ved Jeremy camps musik, så gør dette samt hans insisteren på at bruge sin egen stil, faktisk, at albummet bliver underligt uforløst. vil du have et godt lovsangsalbum, der virkelig er solidt, og som du ikke lige bliver træt af, kan jeg dog stadig varmt an-befale albummet. Johannes Lindbjerg

åndeligt

musikalsk

de fortabte sønners Gudaf timothy keller112 sider – kr. 129,95Forlagsgruppen Lohse

timothy keller sætter fokus på lig-nelsen om den fortabte søn, men der er ikke kun én tabt søn, men to. Gen-nem hele bogen fortælles der om lignelsen, hvordan sønnerne lever deres liv, og hvordan faderen elsker

dem højere end noget andet! bogen fortæller om det kristne liv. den genfortæller lignel-sen og går derefter i dybden med de tre personer og beskriver, hvordan sønnerne bryder normerne for deres samfund, og for-tæller derefter om faderen, som prøver på at få sønnerne til at forstå hans kærlighed til dem. bogen er målrettet alle kristne, da alle kan lære noget af denne bog om kristenlivet. »de Fortabte Sønners Gud« er en god bog som chokerer, for-bløffer og ændrer dig. Gennem hele bogen bliver du overrasket over alt det, der står om lignelsen, og om det at være yngste-bror og ældste-bror, og den efterlader dig åndeløs. dette er ikke en bog, du læser på en eftermiddag. dette er en bog, som sætter tanker i gang om dit eget liv!Natascha k. Skjølstrup

luthersk guldaf Jon poulsen48 sider – kr. 49,95Forlagsgruppen Lohse

Luthersk guld er et bibelstudiehæf-te skrevet af Jon poulsen, og hæftet egner sig virkelig godt til at få en samtale i gang om ens personlige kristenliv. i hæftet benytter Jon poul-sen sig af sit eget personlige vidnes-byrd, og han bruger dette til at vise,

hvad det Lutherske guld egentlig er. Hæftet er måske ikke specielt velegnet til grupper, der ikke har så stor erfaring med bibellæsning, men det kan være rigtig givende, hvis man inddrager sit eget personlige liv og erfaringer i det. Hvis man leder efter et bibelstudiehæfte, hvor bibeltekster bliver gennemgået vers for vers, bør man ikke umiddelbart vælge dette. Hæftet kræver ingen forbere-delse hjemmefra i modsætning til så mange andre hæfter, og det giver god mulighed for, at man former bibelgruppesam-lingen, som man vil, da hæftet ikke udelukkende har fokus på tekstlæsning. personligt synes jeg, at det er et rigtig interes-sant hæfte, da jeg mest har erfaringer fra mere tekstbaserede bibelstudiehæfter, hvor der ikke bliver brugt så meget tid på tilbedelse og tjeneste som på tilegnelse.Jakob mosbjerg Jensen

13december 10

maja Nielsen og Sara Strøm fra Haderslev er glade for at møde andre imu'ere til Sønderjyllandstræf.

af Niels christian melgaard

vil du ikke skrive, at Sønderjyllandstræf er for alle unge i Sønderjylland?

Sådan skriver en imu-formand i en mail til redaktionen. Søn-derjyllandstræf er et arrangement, hvor imu'ere i, ja, det søn-derjyske, mødes til seminarer, forkyndelse, lovsang og evange-lisation. maja Nielsen og Sara Strøm er med på Sønderjyllandstræf for første gang. pizzaerne er spist, og de to gymnasieveninder sidder i sofaen i missionshuset ansgar i Haderslev og snakker. eftermiddagen har de brugt på et seminar om at prioritere sin tid. »Jeg vil gerne have mere tid til andre mennesker, i stedet for at skulle tænke så meget på lektier,« siger Sara Strøm. »Noget af det, jeg fik med, er, at vi også skal huske at have tid til os selv,« siger maja Nielsen og forklarer, at de skulle skrive nogle ting ned, som de kunne tænke sig i fremtiden. Fællesskabet med andre imu'ere fra kredsen har betydning for maja og Sara. »det er godt at møde andre imu'ere. Nogle har tidligere væ-ret her, da vi holdt en lovsangsaften her i 'ansgar',« siger maja.

Gud i osSenere begynder aftenprogrammet. Lovsangsbandet 'Friendly

Fire' leder lovsangene, inden kredsens nye ungdomskonsulent, Helene mathiassen, bliver præsenteret. efter endnu en lov-sang bliver der bedt for bjørn ellerbek, der er aftenens taler. emnet er identitet, og bjørn ellerbek tager udgangspunkt i 2 kor 5,17: er nogen i kristus er han en ny skabning. »vi er en ny skabning i kristus,« siger bjørn ellerbek, der er præst i vejle. Han forklarer, at identitet ikke altid er entydig. »Når man er ude at spise et fint sted, så holder man bordskik og spiser pænt med kniv og gaffel. man spiller sin rolle for at vise de andre, at sådan er jeg - selv om jeg egentlig har lyst til at spise med fingrene.« Som kristen er det en anden sag. »vi er skabt i Guds billede. der er noget unikt og kostbart i hvert menneske. i vores identitet skal vi kunne se noget af Gud i os. i Salme 8 står der, at vi er skabt kun lidt ringere end Gud. mennesker har en helt speciel placering,« siger bjørn ellerbek og holder et prisme op. »vi spejler lidt af Gud.« der skete dog noget, der ødelagde forholdet mellem Gud og mennesker. i rom 3,23 står der, at vi alle har 'mistet herligheden fra Gud'. »efter syndefaldet kan vi ikke spejle Gud. vi slæber rundt på den gamle adam og er blevet som et skærebræt. vi kan ikke i

Vi har en speciel placeringi Sønderjylland mødes de unge til træf med seminarer, forkyndelse, lovsang og evangelisation

forKyndelse

Fotos: Niels christian melgaard

14 december 10

imtIndre Missions Tidende

Kent Bech rasmussenSteward ved Lausanne-konferencen

niels Christian MelgaardJournalist

anette IngemansenJournalist

rasmus hauge Madsenimu-formand i Herlev

anders MøbergLandsleder i imu

skribenter i dette nummer

tillæg til imt nr. 48 - 28. november 2010

iSSN 0902-9532

Indre Missions Tidende korskærvej 25, 7000 Fredericia, 82 27 12 27, imt@imt.dk

ansvarshavende redaktør:

peter Nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

redaktionschef:

Holger Skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk

Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af imt i

samarbejde med imu seks gange årligt

UngdomsredaktionNiels christian melgaard, mobil 21 28 18 27, ncm@imt.dk

AbonnementGeist udsendes til alle imt-abonnenter

Særskilt abonnement på Geist

et år (6 numre): 88 kr.

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

LayoutGrafisk design: indre missions layoutafdeling, ben Haman Jensen

Tryk Oplag UdgiverJørn thomsen / elbo a/S 8.000 indre mission

Forsidefotoanette ingemansen

december 2010 Nr. 6 - 3. årgang

iSSN 1903-1084

Sara Holm Hansen og Jakob damm, tønder, får en snak i kaf-fepausen på Sønderjyllandstræf.

du er elsket af Gud. det budskab møder folk, når de kommer til 'ansgar'.

os selv spejle Gud,« siger bjørn ellerbek og fortsætter: »i Jesus har vi fået en ren kappe af Gud. vores forhold til Gud er blevet genoprettet. vi kan spejle lyset af Guds herlighed i verden. vi er kristusbreve, der sammen viser verden det glædelige budskab.«

InspirationSara Holm Hansen og Jakob damm har taget turen fra tønder til Haderslev for at være med til Sønderjyllandstræf. »det er godt at møde andre imu'ere,« siger Jakob. »der er en del, der flytter andre steder hen. vi håber, at ung-domskonsulenten kan hjælpe på det og give inspiration til vo-res arbejde,« siger Sara. kaffepausen er ved at være forbi. på bordet ligger der nogle flotte, håndskrevne invitationer til julefrokost, som gælder hele kredsen. denne gang er det tønder imu, der står for at arrangere. efter et lovsangs- og vidnemøde ville det normalt være tid til at tage hver til sit igen, men en del af Sønderjyllandstræffet er gadeevangelisation. 'ansgar' ligger centralt i bybilledet, så hen mod midnat bliver dørene åbnet, kaffen gjort klar, mens nogle af de, der tidligere på aftenen blev kaldt kristusbreve får en kort eller længere samtale med folk i novembernatten.

15december 10

Skal I giftes?Er I parat?

fra uganda til KonnektHan har talt flere gange på europæiske missionskonferencer. i St. bededagsferien 2011 gælder det konnekt

noget, vi gør, det er noget vi er. vi er i mission. Han siger blandt andet, at der er rigtig mange 'to-do-missionarys', som kun

læser missionsbefalingen om, at vi skal gå ud i verden og gøre en hel masse. men der mangler 'to-follow-

missionarys', der hører, at Jesus siger 'kom og følg mig',« siger marie Jensby.

i mange år er mission gået fra nord til syd. »der er noget spændende i, at det er en afrikaner, der skal herop og lære os om mis-sion, fordi bevægelsen i mange år er gået den anden vej. den er gået fra nord til syd Nu hiver vi så en fra syd op at lære os no-get. det, at han ikke kommer fra en vestlig

kontekst kan gøre, at han kan slippe af sted med at sige os noget på en

udfordrende måde. Hans pointe er, at vi er i mission,

fordi kristus er i os.«

af Niels christian melgaard

Hans fulde navn er david Zac Niringiye, men mest omtalt som bishop Zac. Han er assistant bis-

hop i ugandas hovedstad kampala og er også involveret i Lausanne-bevægelsen. til foråret skal Zac tale på konnekt, der foregår den 20.-21. maj. ungdomskonsulent i imu marie Jensby står for at holde sammen på trådene for konnekt, og hun fik et indtryk af bichop Zac sidste år i påsken. »Han talte på en missionskonference i tysk-land, hvor jeg selv og nogle imu'ere hørte ham. det gjorde han supergodt, så vi tænkte, lad os få ham til danmark,« siger marie Jensby. temaet for konnekt 2011 er 'crossing the line'. det handler om mission, og her har bishop Zac nogle centrale budskaber. »vi har inviteret ham, fordi han er ret præcis på, at mission ikke er

david Zac Niringiye vil dele sine budskaber om mission på konnekt

Geist – til din advent

Næste nummer af Geist udkommer med imt nr. 7 den 13. februar 2011

puLS Liv miSSioN

Glo

w Disciple (USA) 5. december, Fermaten, Herning