Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For afsnit M3 ...Generel Klinisk Studieplan Godkendelse af klinisk undervisningssted August 2011 Side 2 af 13 akut indlagte og visiteres til

Generel Klinisk Studieplan Godkendelse af klinisk undervisningssted

August 2011 Side 1 af 13

Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For afsnit M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Organisatorisk placering M3 er en medicinsk sengeafsnit, som organisatorisk hører under Region Midtjylland,

Hospitalsenhed Vest, Regionshospitalet Holstebro. Afsnittet er placeret under medicinsk

ledelse og fungerer samarbejdsmæssigt tæt med de øvrige medicinske afsnit, dialyseafsnittet,

diabetes- og stofskifteambulatoriet samt nyremedicinsk ambulatorium.

Samarbejdsrelationer I afsnit M3 er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, læger og serviceassistenter, der arbejder tæt sammen. Afsnittet er dagligt ledet af en afdelingssygeplejerske. Der er ansat en specialeansvarlig sygeplejerske for området. Personalet har desuden hver deres ansvarsområde. Afsnit M3 har et tæt samarbejde med dialyseafsnittet, Nyremedicinsk dagafsnit samt diabetes- og stofskifteambulatoriet med henblik på at koordinere og optimere plejen til patienter med fælles speciale. Afsnit M3 er del af et tværfagligt og tværsektorielt team, og der samarbejdes med den primære sektor i forbindelser med blandt andet udskrivelser. Afsnittet er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende og praktiksted for social-og sundhedselever. Der er ansat en klinisk vejleder og en praktikvejleder. Afsnittet modtager desuden falckredderelever og skolepraktikanter.

Patient/borger kategorier Afsnit M3 er en medicinsk sengeafdeling med plads til 20 patienter. Afsnittet varetager

sygeplejen til patienter med

Nyresygdomme: akut og kronisk nyreinsufficiens

Diabetes type 1 og 2

Stofskiftesygdomme: binyreinsufficiens, Morbus Cushing og Morbus Addison

Bindevævssygdomme/forskellige vaskulitsygdomme, fx Wegners Granulomatose

Hypertension

Nyretransplanterede til efterbehandling

Andre alment medicinsk sygdomme

Afsnittet modtager akut og kronisk syge patienter fra 15 års alderen. Afsnit M3 forestår

specialet i hele hospitalsenheden Vest og modtager patienter fra hele region Vest

(Ringkøbing/Skjern, Struer, Holstebro, Herning, Ikast/Brande). Hovedparten af patienterne er

Den Sundhedsfaglige Højskole

Sygeplejerskeuddannelsen

Campus Holstebro



akut indlagte og visiteres til afsnittet fra den medicinske modtagelse.

Centrale kliniske problemstillinger Afsnit M3’s patienter har ofte behov for fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. Patienterne har ofte et langt og komplekst sygdomsforløb, som påvirker deres hverdags-og arbejdsliv. Dette kan indebære:

Mange indlæggelser og kontakter til en stor gruppe fagpersoner Få ressourcer til at varetage egenomsorg og grundlæggende behov Stort behov for vejledning og information samt inddragelse af nærmest pårørende Kendskab til egen situation og det at leve med en kronisk sygdom Nedsat aktivitet- og funktionsniveau pga. følgesygdomme.

De overordnede problemstillinger på afsnit M3 er derfor:

Pleje af kronisk syge patienter, kriseramte og døende samt pårørende Sygepleje til ernæringstruede patienter Sygepleje til dehydrerede/overhydrerede patienter Sygepleje til immobile patienter Sygepleje til patienter med kvalme Sygepleje med fokus på vejledning og oplæring Administrative opgaver Grundlæggende sundheds- og sygepleje Specielle sygeplejeopgaver, herunder fx medicinadministration og sårpleje Information og vejledning i forhold til sygdom/livsstilssygdom

Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen på afsnit M3 består på nuværende tidspunkt af 1 afdelingssygeplejerske, 1 specialeansvarlig sygeplejerske, 28 basissygeplejersker, 8 social- og sundhedsassistenter, 3 sygehjælpere, portør og rengøringsassistenter samt 1 lægesekretær. Afsnit M3 samarbejder tværfagligt og tværsektorielt med:

Alle sengeafsnit på Regionshospitalet i Holstebro, samt alle sengeafsnit i Hospitalsenhed Vest samt Regionshospitalet i Viborg og Skejby

Bioanalytikere Portører Billeddiagnostisk afdeling Nyremedicinsk ambulatorium Diabetes- og stofskifteambulatorium Nuklearmedicinsk afsnit Fysio- og ergoterapeuter Centralkøkkenet Ernæringsenheden Palliativt team Primærsektor Dialyseafsnit Sygehusadministrationen/ledelsen/IT Sygehuspræsten Geriatrisk team Socialrådgivere Falck Lægerne (speciallægerne/afdelingslægerne/basislægerne)



kvalitetsenheden

Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold

Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afsnittets speciale er nefrologi, endokrinologi samt almen medicinske sygdomme. Patienter, der indlægges med en nefrologisk lidelse kunne være:

en patient, der indlægges til udredning for nedsat nyrefunktion en patient, der indlægges pga. pludselig opstået dialysebehov en patient med kronisk dialysebehov med behov for pleje og behandling en nyretransplanteret patient med en pludselig ændring i almentilstanden en patient med en bindevævslidelse

Patienter, der indlægges med en endokrin lidelse kunne være: en patient, der indlægges med nyopdaget diabetes en patient med dysreguleret diabetes (både type 1 og 2) en patient med for højt eller lavt stofskifte, der indlægges med henblik på udredning

og behandling en patient, der er i udredning for en endokrin lidelse

Patienter, der indlægges med alment medicinsk sygdomme kunne være: patienter til udredning og behandling for hypertension ældre mennesker med svækket almen tilstand patienter til afgiftning/afrusning, evt. misbrugere patienter til behandling for pneumoni og KOL

patienter med forskellige infektionssygdomme

Sygeplejefaglige opgaver Med udgangspunkt i læringsudbyttet for modul 12 og nedenstående områder kan den kliniske undervisning planlægges som patientforløb og/eller teamforløb. Ved temaforløb følger den studerende flere forskellige patienter med sygeplejefaglige problemstillinger og behov af samme type, for at opnå en dybere indsigt i de typiske og særlige problemstillinger. Ved patientforløb følger den studerende så vidt muligt den samme patient. Modulet har primært fokus på at udføre og formidle sygepleje og relevante sygeplejefaglige opgaver der knytter sig til nefrologisk/endokrinologiske patienter, er følgende: Sygepleje:

at udføre instrumentelle sygeplejehandlinger der knytter sig til den specielle sygepleje i nefrologisk/endokrinologisk afsnit (fxsondenedlæggelse, kateteranlæggelse, kateterpleje, CVK-pleje, venflonpleje, APD, diuresemålinger, forbindskift ved APD, sårpleje, decubitusprofylakse, blodtransfusion, iv-medicin, diverse standarder i forhold undersøgelser mm)

ansvar for 2-4 individuelle komplekse, akutte og kroniske patientforløb: indlæggelse, planlægge, iværksætte og evaluere plejen, samt varetage relevante administrative opgaver herunder selvstændigt varetage medicinadministration til udvalgte patienter, selvstændigt anvende MEM (elektronisk medicinjounal), selvstændigt observere og vurdere lægemiddelstoffernes virkning, bivirkning og interaktion og reagere herpå.



Kan beherske lægemiddelregning ved anvendte præparater. Kan undervise den udvalgte patient i dennes medicinhåndtering. Selvstændigt kan søge information om lægemidler

Selvstændigt kan give iv-medicin til udvalgte patienter Overholde de hygiejniske principper Udføre grundlæggende sygepleje uden mangler Planlægge og udføre information, vejledning og samtale med patienter og pårørende

og herved inddrage de didaktiske overvejelser i denne proces Vise ansvar og initiativ i forhold til tværfagligt samarbejde omkring udvalgte patienter Kende og anvende procedurer og standarder der er relevante for nefrologisk/

endokrinologisk afsnit Udvikle sygeplejefagligt skøn og egen sygeplejefaglig identitet, ved at forholde sig

kritisk til såvel sin egen som andres sygeplejepraksis og indgå i samarbejde ved at deltage aktivt i arbejdsfællesskabet

Varetage sundhedsfremmende og forbyggende, rehabiliterende og lindrende sygepleje og identificere og imødekomme behov for eksistentiel og åndelig omsorg.

At bruge viden om KRAM i praksis samt hvilke tilbud der er til patienterne under og efter udskrivelse

Kan guide patienten til at følge ordineret behandling Selvstændigt kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og

vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At være opsøgende for at finde den nyeste litteratur og formidle nyeste viden til

ressourcepersoner og personalegruppen Kommunikere professionelt Vejlede og undervise studerende på 1.– 4.- 6. modul eller andre fagprofessionelle At kende, begrunde og anvende ABCDE-princippet, BT, p, SAT, Tp. BLS, VAS, BMI,

ernæringsrisikovurdering, urinstiks, Braden scala, glascowcomascala mm. som dataindsamlingsmetode.

At kende og anvende procedurer vedr. venflon, blodtransfusion, iv-væske, smertestillende, sårbehandling

Udføre sygepleje under hensyntagen til patientens autonomi og medbestemmelse Identificere og reflektere over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen, samt

inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger

Indgår i forpligtende relationer med patienter og pårørende uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund samt samarbejde med patienten og pårørende ud fra disse antagelser

Handler moralsk i relationelle magtforhold og kender afdelingens tilbud fx brug af præst, gudstjeneste, madbestilling og blodtransfusion

Fordybe sig i et emne/tema vedr. en patient eller patientkategori, hvor der søges, sorteres, tilegner sig og vurdere nuværende praksis mod udviklings (e-dok/standarder) og forskningsbaseret praksis.

At være med til at udvikle sygeplejerskens rolle i forhold til konsultationsstuegang. Sundhedsinformatik:

At anvende diverse fortrykt problemark og tjeklister At anvende ernæringsscreening, trykssårsscreening og faldscreening At skrive i sygeplejejournalen (EPJ implementeres i foråret 2011) og starte problemark

op, udfylde disse fyldestgørende og efter gældende retningslinjer inklusive beskrive problemstilling, opstille mål, planlægge fremadrettede handlinger, evaluere på handlinger og justere sygeplejen herefter

At anvende MEM (elektronisk medicinmodul) At sikre kontinuitet i et patientforløb ved skriftlig og mundtlig at formidle en

fyldestgørende beskrivelse af patienten(i forhold til vagtskifte og overflytning af



patient) Give mundtlig rapport Aktivt anvende den individuelle kliniske studieplan At anvende Labka At anvende e-dok Selvstændigt kan søge, sortere, vurdere og anvende nationale kliniske retningslinjer Finde mikrobiologiske svar (IT-baseret) At søge, sortere, vurdere og anvende kliniske retningslinjer, standarder og procedurer

der er relevante for det nefrologiske/endokrinologiske speciale. At have kendskab til den danske kvalitetsmodel At have kendskab til standarden for utilsigtede hændelser At have kendskab til og aktivt anvende de sygeplejeetiske retningslinjer At have kendskab til etisk råd. At have kendskab til og aktivt være kontaktperson

Organisation og ledelse.

Prioritere, organisere og lede sygeplejen til 2 -4 udvalgte patienter.

Planlægge og forestå udskrivningskonferencer.

Planlægge og forestå udskrivelser af indlagte patienter.

Forestå oplæring af andre studerende på afdelingen.

Give mundtlig rapport

At være med til at udvikle sygeplejerskens rolle i forhold til konsultationsstuegang.

Kende til de forskellige faggruppers kompetencer

Kende til og aktivt være medvirkende i afdelingens opbygning, rutiner, procedurer og

standarder.

Planlægge og uddelegere sygeplejefaglige opgaver til kollegaer og

samarbejdspartnere.

At medvirke til sammenhængende patientforløb ved at være kontaktperson og

formidle nødvendig viden videre til relevante samarbejdspartnere.

Få en forståelse for og et kendskab til samarbejdet med kommunerne ift. fremskudt

visitation.

Få en forståelse for samt et indgående kendskab til samarbejdspartnere og de

samarbejdsaftaler der foreligger mellem henholdsvis diabetes- og

stofskifteambulatoriet, dialyseafsnittet og nyremedicinsk dagafsnit.

Få et kendskab til hvorledes utilsigtede hændelser oprettes og bruges i sundhedssystemet, samt hvilken indflydelse det har på sundhedsøkonomien.

Udviklings- og forskningsområder og -tiltag M3 har været igennem en proces omkring visions- og værdigrundlag for afsnittet. En proces der er under stadig udvikling og af sted kommer nye tiltag i afsnittet i forhold til arbejdsmiljø



og udvikling af specialet

Der arbejdes med følgende udviklingstiltag i afsnit M3:

Kvalificering af introduktions- og oplæringsprogrammet for nyt personale i afsnittet

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer og procedurer i forhold til det

nefrologiske/endokrinologiske speciale

Implementering af kvalitetsudvikling og akkreditering i forhold til Den Danske

Kvalitetsmodel

Implementeringen af kontaktpersonordningen

Implementeringen af konsultationsstuegang (efteråret 2010)

M3 er tilmeldt et projekt vedr. stress og sygepleje under Sundhedsstyrelsen, som der

afventes svar fra.

Tavlemøder

Mobiliseringsprojekt

Faldscreening, ernæringsscreening og trykssårsscreening.

Det gode patientforløb om samarbejde mellem overgangen fra intensiv til medicinsk

afdeling

Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I det følgende præsenteres et skema, hvor mål for sygeplejen samt de overordnede metoder for at opnå disse mål synliggøres. Det skal fremhæves, at der i afsnit M3 arbejdes ud fra et holistisk menneskesyn. Ligeledes tilrettelægges sygeplejehandlinger efter patientens aktuelle tilstand, og der sættes kortsigtede og langsigtede mål. Ovenstående vil være gennemgående for alle punkter i skemaet.

Mål for sygeplejen Overordnede metoder

Ved planlægning af pleje- og behandlingsforløbet tilgodeses patientens individuelle behov, ønsker og forskelligheder

Kendskab til patientens individuelle baggrund opnås gennem samvær og samtale.

De fundamentale behov hos patienten sikres Patienten støttes i at varetage egenomsorgen. I situationer med manglende styrke, viden eller vilje varetager plejegruppen omsorgen for patienten under hensyntagen til faglige prioriteringer af ressourcer. Gennem medmenneskelighed tilstræber plejegruppen at lindre og trøste patienten

Pleje-, undersøgelses- og behandlingsforløbet tilrettelægges, så patienten oplever kontinuitet under såvel indlæggelse som udskrivelse til fx dialyseafsnittet, Nyremedicinsk dagafsnit, Diabetes- og stofskifteambulatoriet og hjemmeplejen

Sygeplejen planlægges løbende i samarbejde med patienten, dokumenteres og beskrives i plejeplanen. I det tværfaglige samarbejde fungerer plejegruppen som koordinator i forhold til undersøgelser, behandling, genoptræning og udskrivelse til primær og sekundær sektor.



For at sikre kontinuitet tilstræbes, at patientens pleje varetages af færrest mulige personer i afsnittets 2 plejegruppper. Ligeledes får hver patient tilknyttet 2 kontaktpersoner.

Den enkelte patient informeres om egen situation i en sådan grad, at patienten er i stand til at træffe beslutninger om egen pleje og behandling

Patienten støttes i at formulere og fremkomme med spørgsmål, ønsker og krav til pleje, undersøgelser og behandling. Plejegruppen medvirker til, at disse ønsker og krav respekteres og efterkommes om muligt. Ligeledes tages hensyn til, om patienten har styrke til at tage stilling.

Patienten med kronisk sygdom får viden om og forståelse for forhold ved den nye situation. Så han/hun er i stand til at mestre pårørende, fagpersoner eller andre.

Information, vejledning og undervisning tilpasses således, at patienten får mulighed for at mestre samt deltage aktivt i beslutninger vedrørende egen situation.

Informationer og vejledning gives til pårørende i det omfang, patienten ønsker det. Patientens pårørende skal føle sig værdsatte og betydningsfulde i mødet med plejegruppen

Plejegruppen er imødekommende over for patientens pårørende ved såvel telefonisk som direkte henvendelse. Plejegruppen er opsøgende, formidlende og medinddragende i forhold til patientens pårørende.

Den enkelte studerende/elev i afsnit m3 oplever et lærerigt klinisk praksisforløb, der er i overensstemmelse med målene for perioden.

Arbejdsmiljøet fremmer trivsel og skaber tryghed i læringssituationer for såvel uddannede som for elever og studerende.

Den enkelte i plejegruppen holder sin faglige viden ajour og udvikler egne kompetencer.

Refleksion og erfaringsdeling vægtes højt. Endvidere søger plejegruppen litteratur og deltager i relevante kurser.

Der anvendes kontaktpersonordning i afsnit M3, og de studerende vil i denne forbindelse også få tilknyttet patienter alt efter studiefokus. Endvidere er der på afsnittet stort fokus på ernæring. Afsnittet har mange patienter, der skal til forskellige undersøgelser, og derfor benyttes der elektroniske vejledninger samt kliniske retningslinjer med henblik på korrekt og optimal forberedelse. Til dokumentation af sygeplejen anvendes sygeplejejournaler, der er opbygget efter sygeplejeprocessen dette med henblik på i fremtiden at anvende elektronisk patientjournal (EPJ). Til dokumentation og administration af medicin anvendes medicinsk elektronisk modul (MEM, der er en del af elektronisk patientjournal). Ved daglige sygeplejekonferencer i plejegrupperne diskuteres og evalueres såvel generelle som aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Sygeplejen i M3 er organiseret i gruppepleje med daglig gruppeleder. Sygeplejen benytter flere metoder bl.a. sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen bruges til dataindsamling, analyse, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygeplejen, samt med henblik på aktuelle og potentielle sundhedproblemer, risikoområder og ressourcer. Vi anvender bl.a.:

Patientens livshistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje Observation og refleksion i forhold til patienter med komplekse akutte og kroniske

sygdomme De kliniske retningslinjer ABCDE-princippet, bt, p, sat, tp, bls, VAS, BMI, ernæringsrisikovurdering, Braden

scala, glascow coma scala mm. bruges som dataindsamling



At identificere, reflekter og analysere sygeplejefaglige problemstillinger Overvejelser om didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter og

pårørende; vurdering af læringsbehov og forudsætninger. Planlægning og udførelse af undervisning, herunder afklaring af læringsmål, undervisningsindhold og undervisningstilrettelæggelse. Evaluering af undervisning.

Overvejelser om forskellige samtaleformer Forskellige dokumentationsformer Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret

viden i sygeplejen Sygeplejefagligt skøn

Vidensdeling og – udvikling sker bl.a:

I den daglige udførelse af sygepleje Til den daglige sygeplejekonference i samarbejde med fysio- og ergoterapeut Til undervisning og ved refleksion I arbejdsgrupper Til personalemøder

Der anvendes elektronisk medie til mange opgaver bl.a. e-doc, medicinadministration, sygeplejerapport og minibeskeder, bestilling af blodprøver, se prøvesvar, se røntgenbilleder, bestille diverse varer mm.

Der er tilgængelige computere på afdelingen og der er ved at blive etableret studierum.

Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold

Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Før studiestart:

Den studerende modtager et introduktionsbrev fra klinisk vejleder Den studerende skriver en kort præsentation af sig selv, forudsætninger/erfaringer og

forventninger til afdelings opslagstavle i den individuelle kliniske studieplan, således at denne er opdateret før studiestart. Vejleder gives adgang til e-portfolie før studiestart.

Uddannelsesopgaven i afsnit M3 varetages af daglige vejledere og klinisk vejleder. Omkring planlægning, varetagelse og udvikling af vejledning har den kliniske vejleder desuden tæt samarbejde med uddannelsesansvarlig sygeplejerske i HEV (hospitalsenhed Vest). Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Udgangspunktet for planlægning af kliniske studier er den studerende individuelle studieplan. Den individuelle studieplan udarbejdes på baggrund af beskrevne læringsudbytte for pågældende modul samt afsnittets studietilbud. Den studerende skriver gerne dagligt eller minimum 2 gange ugentligt i sin e-portfolie og udfylder ugentligt sin individuelle kliniske ugeplan. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer knyttet til kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb. Vi opfordrer den studerende til at planlægge forskellige fokusområder fra uge til uge. I de enkelte patientforløb vil der forekomme oplevelser eller problemstillinger som kunne være relevant at gøre til emne/tema og fordybelsen kunne afrundes i et forum for refleksion. Der benyttes både formelle og uformelle refleksionsprocesser i den kliniske undervisning. Der planlægges midtvejsdrøftelse og yderligere status og evaluering planlægges efter såvel studerendes og klinisk vejleders behov. Der er mulighed for at arrangere studiebesøg i forhold til afsnittets samarbejdspartnere.



Ved evt. sygdom og raskmelding ringes til afsnit M3 på tlf. 99125730 hurtigst muligt

Modul 12 Aktiviteter i afsnittet Fælles refleksioner

Uge 1-2 Introduktion, kendskab til afdelingens rytme, rutiner og samarbejdspartnere

forventningssamtale

Uge 2 Torsdag kl. 13-15 Fastlagt emne

Uge 3-4 Fordybelse i specialet Uge 3-4 Torsdag kl.13.30-15 Udgangspunkt i

praksisbeskrivelser

Uge 5-6 Fordybelse i specialet Afholdelse af fastlagt

studieaktivitet (seminar)

Midtvejssamtale

Uge 5 Som uge 3

Uge 7-8 Fortsat fordybelse i specialet

Uge 7 Fastlagt emne

Uge 9-10 Fortsat fordybelse i specialet

Slutevaluering Klinisk prøve

Læringsmiljø /Studiemiljø Afdelingen er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende på modul 1, 4, 6, 11, 12, 13. Den kliniske vejleder er normeret til 6 timer pr. studerende pr. uge og omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, div. møder, erfamøder, temadage). Kliniske studier tilrettelægges i samarbejde mellem den studerende og kliniske vejleder. Det er ofte daglige vejledere, dvs. anden klinisk erfaren personale end klinisk vejleder, der varetager den daglige vejledning. Klinisk vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af klinikforløbet, samt refleksioner og evalueringssamtaler. Ved interne kliniske prøver deltager klinisk vejleder som eksaminator. Alle dage i klinikken anses som studiedage, men den enkelte studerende kan have behov for at fordybe sig yderligere i et emne/problemstilling og har derfor brug for studiedage, hvor vedkommende ikke er til stede i afsnittet. Dette aftales individuelt med den kliniske vejleder. På afsnittet er der for øjeblikket ved at blive etableret et studierum, hvor der er adgang til computere og telefon. Her vil den studerende få mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig. Der findes specialerelevant litteratur i afsnittet som den studerende kan anvende og låne med hjem.

Vejlednings- og evalueringstilbud Der afholdes som minimum studieplanlægningsdrøftelse, midtvejsevaluering og slutevaluering. Der kan være mulighed for yderligere evalueringssamtale afhængig af



studerendes eller vejleders behov. Klinisk vejleder og daglige vejledere hjælper den studerende med at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. Dagligt gives der evaluering og vejledning såvel på studerende som vejleders initiativ. Som et led i evalueringen tilrådes studerende at anvende evalueringsredskabet:” 10 minutters daglig refleksion”, som forefindes på afdelingen. Den kliniske vejleder er ansat på 32 timer ugentligt og er delvis fritaget for vagter, hvilket betyder at klinisk vejleder næsten altid er til stede i afsnittet i dagvagt.

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Kl. vejleder og kontaktperson: Jannie Iversen, [email protected] eller tfl. 99125730

Uddannet sygeplejerske fra Thisted Sygeplejeskole november 1999 Ansat på afsnit M3, Holstebro Sygehus (nefrologisk/endokrinologisk afsnit) fra 2000 til

2008 Ansat som klinisk vejleder på Sygehus Thy-Mors, afsnit M3 (endekrinologisk/apoplexi

afsnit) 2008 – 2010 Klinisk vejledermodul Via Holstebro 2009 Ansat på afsnit M3, Regionshospitalet Holstebro (nefrologisk/endokrinologisk afsnit)

marts 2010 som klinisk vejleder

Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opslagsværker

Eidemak & Bro: ”Dialyse”, FADL, 1. udgave 1999

Fahmy & Bygum Knudsen: ”Blodprøver”, Munksgaard, 2007

Hessov, Ib (red.): Klinisk ernæring, Bogklubben for sygeplejersker, Munksgaard, 3.

udgave, 2000

Hilsted, m. fl. (red.): ”Diabetes”, Munksgaard, København 2007

Jensen, m. fl. (red.): ”Smerter – en lærebog”, FADLs forlag 2003

Jørgensen, m. fl. (red.): ”Klinisk håndbog i forebyggelse på sygehuse”, Munksgaard,

København 2001.

Kjeldsen, m. fl. (red.): ”Infektionssygdomme og mikrobiologi”, Gyldendals

Bogklubber, 1. bogklubsudgave, 1. oplag. 2007.

Lindholm, Christina: ”Sår”, Gyldendal, 2006

Lyngaa, Janne (red.): ”Sygepleje Fag – refleksion og handling, Bind 1 +2,

Munksgaard, Munksgaard, 1998

Sund-Levander, Martha: ”Når patienten har feber”, Munksgaard, København 2000

Sundhedsstyrelsen: ”Dialyse ved kronisk nyresvigt”, Center for Evaluering og

Medicinsk Teknologivurdering, Medicinsk Teknologivurdering 2006.

Perdersen, B.L. og Mogensen, T. (red.) (2003) Patientsikkerhed – fra sanktion

til læring, København: Munksgaard. Patientperspektiv, Utilsigtede hændelser,

forebyggelse, analysemetoder, patientklage og erstatning

Saugstad, T. og Mach-Zagal, R. (2003) Sundhedspædagogik for praktikere,

København: Munksgaard. Sundhedspædagogik, magtrelationer og didaktik.

Stifoss-Hansen, H. og Kallenberg, K. (1999) Livssyn sundhed og sygdom, København:

Hans Reitzels Forlag, Livssyn, religion, åndelig omsorg.

mailto:[email protected]



Ovenstående litteratur er blandt det litteratur, der findes i af delingens studierum.

Almås, H. (red) (2001) Klinisk sykepleie, Oslo:Gyldendal Akademisk.

Birkler, Jacob (2006), Etik i sundhedsvæsenet, København, Munksgaard

Bush, Christian Juul, Tim Jensen, Marie Oved (2002), Religion, sygepleje og

eksistens, København Nyt nordisk forlag Arnold Busck

Frederiksen, mfl. (red), (2007), Perspektiver på forskning, Udviklingsinitiativet for

sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt

Knudsen Anna, (1995), Hygiejne i sygeplejen, afbrydelse af smitteveje, København:

Munksgaard, s 59 – 90

Hansen H. (red), (2007), Teknikker og procedurer, København, Munksgaard.

Knudsen, A. (2002), Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen, København, Munksgaard

Lovring, I. mfl. (2009), Farmakologi, Medicingivning og sygepleje. København: Nyt

Nordisk Forlag Arnold Busck.

Nielsen, O. (red), (2002), Anatomi og fysiologi, København: Munksgaard.

Maaløe Lis (red), (2003), Inaktivitet immobilitet og sygepleje, Tryksår, København:

Munksgaard, s 141 – 155

Maaløe Lis (red), (2003), Inaktivitet immobilitet og sygepleje, Generelle fysiologiske

konsekvenser, København: Munksgaard, s 28 – 46

Maaløe Lis (red), (2003), Inaktivitet immobilitet og sygepleje, Respirationen,

København: Munksgaard, s 66 – 69

Maaløe Lis (red), (2003), Inaktivitet immobilitet og sygepleje, Ernæring og

funktionsniveau, København: Munksgaard, s 83 – 98

Maaløe Lis (red), (2003), Inaktivitet immobilitet og sygepleje, Obstipation,

København: Munksgaard, s 100 – 123

Hawthorn Jan (red), (2001), Når patienten har kvalme og kaster op, Kvalmens og

opkastningens fysiologi, København: Munksgaard, s 21 – 37

Jensen Troels (red), (2003), Smerter – en lærebog, I: Madsen K og Skiveren J,

Sygepleje og smertebehandling, Århus: Fadl`s forlag, s 369 -377

Vesterdal, (1996), Sygepleje – teori og metode 3, Den professionelle samtale, NNF

Arnold Busck, s 235 – 250

Vesterdal, (1996), Sygepleje – teori og metode 1, Patient-sygeplejerske samspillet,

NNF Arnold Busck, s 338 – 373

Artikler

Nielsen, C. mfl., Model for at lære praktisk sygepleje, Sygeplejersken 2007, nr. 17.

Trangbæk (2008), Udvikling af sygeplejestuderendes informationskompetence i

klinisk praksis, klinisk sygepleje, nr. 4 Bjørnsson, (2006), Sygeplejersken 7/2006, eget tøj gør patienten synlig

Sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i alkoholforebyggelse, sygeplejersken nr. 11/

2008

Hvem sagde tovholder ?, Ugeskrift for læger 2009, 171 (20): 1646

Vallgårda Signild, KRAM, ugeskrift for læger 2006, 168(39) 3339

Vallgårda Signild, Tre nye bud på dansk forebyggelsespolitik med fokus på

adfærdsændringer, Ugeskrift for læger 2006, 168 (34) 2828

Det sammenhængende patientforløb ønskes – også med hensyn til ernæring,

ugeskrift for læger 2009, 171 (13) 1074

Elektroniske dokumenter og hjemmesider:

Medicinsk håndbog: http//e-dok.rm.dk/e-dok/e_hoveme.nsf Sundhedsaftaler e-dok: http//e-dok.rm.dk/e-

dok/e_hovenl.nsf/0/CB89B90D417BDE56C12575EC00476A90 - Indeholder bl.a. samarbejdsaftaler med kommunerne



Hospitalsenheden Vest fælles dokumenter: http://e-dok.rm.dk/e-

dok/e_hovenl.nsf/UI2/6A57892018569821C125760700292EB4?OpenDocument

Indeholder dokumenter der er fælles for Hospitalsenheden Vest incl. procedurer,

standarder mm

Ernæringsenhedens håndbøger: http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hoveer.nsf National kosthåndbog: Lokaliseret den 24/10 2008 på World Wide Web:http://bog.kostforum.dk/

Kvalitet og udvikling – Hospitalsenheden Vest: http://e-dok.rm.dk/e-

dok/e_hovekv.nsf og http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/kvalitet

Hygiejne – Hostpitalsenheden Vest: http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/infektions-hygiejnisk+enhed

Bibliotek – Hostitalsenheden Vest:

http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/bibliotek

Generelt om sundhedsvæsenet: https://www.sundhed.dk/

Medicin.dk: www.medicin.dk

Den danske kvalitetsmodel: www.kvalitetsinstitut.dk

Sundhedsstyrelsen (2005) Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, Retsinfo.

VEJ nr. 9229 af 29/04/2005

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10045

e-learning program om sår: www.coloplast.dk

Opgaver:

Mellem krop og teknologi – en kvalitativ metasyntese omhandlende kronisk

nyresyge patienters oplevelser ved at være afhængig af dialysebehandling,

kandidatuddannelse i sygepleje – speciale af Ingrid Villadsen Kristensen, juni 2010,

Insitut for Folkesundhed, afdeling for sygeplejevidenskab, Århus Universitet

Når kroppen forandres som følge af reumatoid artrit – set i et

fænomenologisk perspektiv, individuelt bachelorprojekt af Ingrid Villadsen

Kristensen, juni 2005, Sygeplejeskolen Holstebro

Implementering af ernæringsprojekt, - hvilken betydning kan det få for

dokumentationen, at der bliver sat systematisk fokus på ernæring?, af Anne

Marie Vestergård, august 2003,

Kvalitetsudvikling af Type 2 diabetikeres forløb i endokrinologisk dagafsnit –

udvikling af kvalitetsmål, standarder og indikatorer i sygeplejen,

projektarbejde, Susanne Egebjerg, november 2002

Adherence og type 2 diabetes, et projekt omhandlende de faktorer, der er

vigtige at overveje i omsorgen til en nydiagnostiseret type diabetiker i

fremme af adherence i forhold til den medicinske behandling, individuelt

bachelorprojekt af Betina Dich Sørensen, november 2003, sygeplejeskolen i Holstebro

Hvilke sygeplejefaglige tiltag kan gøres hos patienter med type 2 diabetes i

forhold til handlekompetencer, mestring og vægttab?, individuelt

bachelorprojekt af Linette Jensen, juni 2005, Holstebro sygplejeskole

Patientundervisning i sygehusvæsnet – en institutionel analyse. Hvilken

betydning får det for undervisningsvirksomhed i forhold til mennesker med

kronisk sygdom, at det netop er sygehusvæsnet, der danner rammen om

undervisningvirksomheden?, Master i sundhedspædagogik, modul 4, Ida Pernille

Johannessen, Januar 2005, Danmarks pædagogiske universitet.

Ovenstående forefindes på afdelingen.

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovenl.nsf/UI2/6A57892018569821C125760700292EB4?OpenDocument

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovenl.nsf/UI2/6A57892018569821C125760700292EB4?OpenDocument

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hoveer.nsf

http://bog.kostforum.dk/

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovekv.nsf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovekv.nsf

http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/infektions-hygiejnisk+enhed

https://www.sundhed.dk/

http://www.medicin.dk/

http://www.kvalitetsinstitut.dk/

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10045

http://www.coloplast.dk/



Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Forventninger til studerende på M3: At have forberedt sig til det kommende studie i klinisk praksis i relation til;

sine faglige og personlige forudsætninger og forventninger modulbeskrivelse og læringsudbytte for modul 12 generel klinisk studieplan og studietilbud i afsnit M3 at vise engagement, mod, vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig og personlig

udvikling i forhold til egen uddannelse. At være opsøgende i forhold til studietilbud, vejledning og evaluering At udarbejde og deltage i refleksionsøvelser

Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer pr. uge, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den studerende på trods af dette opfylder deltagerpligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten kontakter den kliniske vejleder den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen med henblik på afklaring af, hvordan den studerende kan opfylde deltagelsespligten og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Beskrivelse af studieaktiviteter og intern klinisk prøve – se modulbeskrivelsen Ved sygdom eller anden årsag til pludselig fravær kontaktes afsnittet.

Godkendelse som klinisk undervisningssted

Undervisningssted:

Dato:

Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig:

Nærmeste overordnede leder:

Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse:

Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen

Documents

Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For afsnit M3 ...Generel Klinisk Studieplan Godkendelse af klinisk undervisningssted August 2011 Side 2 af 13 akut indlagte og visiteres til