Geografisk Information som beredskabskommunikations ...€¦ · Bilag 6: Tabel af alle de som vi har haft kontakt med ... Dette mener vi udføres lettest ved brug af et geografisk

Geografisk Information som beredskabskommunikations

værktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier

I forbindelse med hændelser af ekstrem regn og havvand på land

Azad Palmqvist, Bjarke Foss,

Tina Endersen og Zijad Cosic

MTM – master i geoinformationsmanagement

3. semester, 2013

Aalborg Universitet

1

Illustration forside: foto øverst til højre (foto: Beredskabsstyrelsen), øvrige fotos: (Kenneth Meyer),

kortbilag er downloadet fra kortforsyningen.dk

Titel

Geografisk Information som beredskabs

kommunikationsværktøj ved klimaskabte

oversvømmelsesscenarier - i forbindelse med

hændelser af ekstrem regn og havvand på land

Studieretning

MTM –

master i geoinformationsmanagement

Projektperiode

1. februar 2013 til 11. juni 2013

Projektgruppe

MTM-Gruppe 4

Projektgruppedeltagere

……………………………………………..

Azad Palmqvist,

……………………………………………..

Bjarke Foss,

……………………………………………..

Tina Endersen,

……………………………………………..

Zijad Cosic

Projektvejleder

Henning Sten Hansen,

Aalborg Universitet - København.

Oplagstal: 7 stk.

Sider: 96 sider

Bilag: 9 vedhæftede bilag af i alt 44 sider

Synopsis

Institut for Planlægning

Aalborg Universitet

11. juni 2013

Rapportens indhold må gengives med tydelig

kildeangivelse.

Denne rapport handler om at undersøge

hvilke informationer og funktioner, der kan

tilgodese beredskabets behov ved

kommunikation i indsatsen over for akutte

klimaskabte oversvømmelser.

Undersøgelsen i rapporten bruges til

skitsere udformningen af et geografisk

kommunikationsværktøj, der skal

understøtte og gøre beredskabets

krisehåndtering mere effektiv. En del af

rapporten har til formål at undersøge

relevansen af akutte klimaskabte

oversvømmelser nu og i fremtiden.

4

Forord

Denne rapport er udarbejdet på 3. semester af masteruddannelsen i geoinformationsmanagement ved

Aalborg Universitet i perioden 1. februar 2013 til 11. juni 2013. Vi er en gruppe på 4 studerende med vidt

forskellige uddannelsesbaggrunde, der er fundet sammen om en fælles interesse indenfor kommunikation

med GIS og klimaproblematik. Vi har konkretiseret vores interesse til at handle om udbygning og

optimering af et geografisk kommunikationssystem og de geografiske data der er knyttet til specifikke

klimascenarier. Målet er således at beredskabet ved den koordinerende indsats på sigt kan stå med et mere

effektivt og attraktiv værktøj. Det er vores målsætning at resultaterne af denne rapport vil kunne belyse

fordele, samt indgå eller bidrage til de betragtninger der bør gøres når man designer et geografisk

kommunikationsværktøj til brug ved klimaindsatser. Rapporten henvender sig primært til interessenter

med tilknytning til beredskabet, og i undervisningsøjemed til vejleder og censor.

Steffen Svinth Thommesen fra Geodatastyrelsen har været med til at bidrage med bl.a. nyttige

informationer om geografiske kommunikationssystemer. Steffen er projektleder for udviklingen af et nyt

geografisk kommunikationsværktøj, som forventes under udvikling i 2013 og skal afløse det tidligere

geografiske kommunikationsværktøj Geoconference.

Aalborg den 11. juni 2013

6

Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................................ 4

1 Indledning ................................................................................................................................................ 10

1.1 Problemformulering ........................................................................................................................ 11

1.2 Metodisk tilgang og struktur ........................................................................................................... 12

1.3 Tidligere erfaringer og projektopstart ............................................................................................ 13

1.3.1 Projekt ide ................................................................................................................................ 13

1.3.2 Udvælgelse af case områder som eksempler for Danmark .................................................... 13

2 Projektmetode ......................................................................................................................................... 16

2.1 Vandfaldsmetoden .......................................................................................................................... 16

2.2 SCRUM ............................................................................................................................................. 17

2.3 Interviewmetoder ............................................................................................................................ 20

2.3.1 Valg af interviewform .............................................................................................................. 21

2.3.2 Valg af informanter .................................................................................................................. 22

2.3.3 Interviewmetoder .................................................................................................................... 22

2.4 Opsamling på Metoder og Interviews ............................................................................................. 23

3 Klimarelaterede udfordringer og vand på landjorden ............................................................................ 24

3.1 Vandets kredsløb ............................................................................................................................. 25

3.2 Generelle klimaændringer ............................................................................................................... 26

3.3 Klimaudviklingen i Danmark indtil nu .............................................................................................. 28

3.4 Prognoser for klimaet i Danmark nu og i den nærmeste fremtid ................................................... 30

3.5 Måling af klimaændringer ............................................................................................................... 31

3.6 Fremtidens ekstreme vejrhændelser og det danske stormflodsberedskab.................................... 32

3.6.1 Ekstreme højvandstande ............................................................................................................. 33

3.7 Eksempler på kystlinjen og bluespot beregninger ved Amager og Lolland-Falster som følge af

havvandsstigninger og ekstrem nedbør ...................................................................................................... 35

3.8 Virkelig hændelse: Skybruddet i Storkøbenhavn i 2011 .................................................................. 39

3.9 Opsamling på de klimarelaterede udfordringer som beredskabet stilles overfor .......................... 41

4 Aktører og deres roller, samt geografiske kommunikationssystemer .................................................... 44

4.1 Aktører og deres roller .................................................................................................................... 44

4.2 Redningsberedskabets fordeling ..................................................................................................... 45

4.3 Beredskabsindsatsen ved oversvømmelser .................................................................................... 46

4.4 Beredskabets principper .................................................................................................................. 49

7

4.5 Nuværende og fremtidige kommunikationsmetoder mellem forskellige parter under en

beredskabsindsats ....................................................................................................................................... 50

4.5.1 SINE og DCOK ........................................................................................................................... 50

4.5.2 GIS systemer i det danske beredskab ...................................................................................... 51

4.5.3 Fremtidigt geografisk kommunikationssystem i Danmark ...................................................... 52

4.6 Andre Systemer ............................................................................................................................... 52

4.6.1 Webbaseret system i USA ....................................................................................................... 52

4.6.2 Opsamling af den Amerikanske system ................................................................................... 54

4.6.3 Webbaseret system i Holland .................................................................................................. 55

4.6.4 Opsamling af den Hollandske system ...................................................................................... 57

4.6.5 Vurdering af systemerne i USA og Holland ............................................................................. 57

4.7 Opsamling af Aktører og deres roller, ansvar fordeling og andre systemer ................................... 57

5 Brugernes behov...................................................................................................................................... 60

5.1 Interview af beredskabsaktører ved spørgeskema ......................................................................... 60

5.2 Resultat af spørgeskemaundersøgelse ............................................................................................ 62

5.2.1 Kendskab og anvendelse af GIS i beredskabet ........................................................................ 62

5.2.2 Det fælles situationsbillede og GIS .......................................................................................... 63

5.2.3 Implementering af GIS ............................................................................................................. 64

5.3 Erfaringer opnået ved workshopperne “Aktiv miljødialog” og ved spørgeskemaundersøgelse .... 65

5.3.1 Observationer fra Næstved ..................................................................................................... 66

5.3.2 Observationer fra Herning ....................................................................................................... 68

5.4 Behovsanalyse ud fra resultater og erfaringer opnået ved Geodatastyrelsens workshops og vores

eget spørgeskema ....................................................................................................................................... 71

5.4.1 Metode .................................................................................................................................... 71

5.4.2 Data detaljeringsgrad .............................................................................................................. 72

5.4.3 Udfordringer som skal overvindes........................................................................................... 72

5.4.4 Vurdering af spørgeskemaundersøgelsen ............................................................................... 73

5.4.5 Vurdering af de afholdte workshopper ................................................................................... 74

5.5 Opsamling ........................................................................................................................................ 74

6 Systemdesign ........................................................................................................................................... 76

6.1 Værdier og værdimodellering ......................................................................................................... 78

6.1.1 Prototype 1 til lagopbygning af temaer for vandscenarier ..................................................... 78

6.2 Indhold og indholdsmodellering ...................................................................................................... 80

8

6.3 Brugergrænseflade .......................................................................................................................... 81

6.4 Alarmering af borgere ..................................................................................................................... 82

6.5 Opsamling og afrunding af systemdesign........................................................................................ 84

7 Diskussion ................................................................................................................................................ 86

7.1 Problemer - kritik af eget arbejde ................................................................................................... 86

7.2 SWOT analyse .................................................................................................................................. 87

7.3 Perspektivering ................................................................................................................................ 88

7.3.1 Tekniske forudsætninger til et geografisk kommunikationssystem ........................................ 90

7.3.2 Kvalitetskrav af datalag ........................................................................................................... 91

7.4 Det videre arbejde for 4. semester ................................................................................................. 92

8 Konklusion ............................................................................................................................................... 94

Kildekritik ......................................................................................................................................................... 96

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 98

Internethenvisninger: .................................................................................................................................. 99

Bilag ............................................................................................................................................................... 102

Bilag 1: Udvalgte oversvømmelses datoer for Amager og Lolland-Falster ............................................ 102

Bilag 2: Spørgeskema ............................................................................................................................. 103

Bilag 3: Generelle KLIMA betegnelser, kort beskrevet .......................................................................... 109

Bilag 4: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Næstved 16. maj 2013 ............................. 110

Bilag 5: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Herning 28. maj 2013 ............................... 117

Bilag 6: Tabel af alle de som vi har haft kontakt med ............................................................................ 119

Bilag 7 Samtlige besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen .............................................................. 122

Bilag 8: Grundpakke af informationslag ................................................................................................. 136

Bilag 9: Ekstra informationslag ............................................................................................................... 139

9

10

1 Indledning

Beredskabsstyrelsen udgav den 9. april 2013 rapporten ”Nationalt Risikobillede”, om de 10 potentielt

største naturskabte og menneskeskabte trusler, som Beredskabsstyrelsen vurderer at beredskabet i

Danmark pt. bør have fokus på (Beredskabsstyrelsen, 2013). De største trusler vurderes at være kategorien

orkaner, storme og stormfloder. Den næststørste trussels kategori er kraftig regn og skybrud. Disse trusler

vurderes således at rangere over øvrige trusler såsom pandemi, nuklear katastrofe eller terror.

Konsekvensen af disse potentielle naturkatastrofer vurderes at kunne have stor geografisk udbredelse,

kompleksitet og stor indvirkning på mennesker, værdier, infrastruktur og miljø. Senere års observationer og

fremtidsprognoser fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change - FN’s klimapanel) og DMI

(Danmarks Meteorologiske Institut), forudser kraftigere og hyppigere ekstreme vejrsituationer i Danmark

for fremtiden (IPCC, 2007 a) (Andersen, M., 2011). Det må derfor forventes, at de to højest prioriterede

trusler nævnt i “Nationalt Risikobillede” vil være hyppigere forekommende opgaver for det danske

beredskab.

Beredskabets udfordring består blandt andet i usikkerheden om ikke at kunne vide, hvor og hvornår disse

trusler opstår, eller hvordan de udvikler sig. Det er beredskabets opgave at være bedst muligt forberedt på

disse scenarier og at kunne agere aktivt og effektivt. Én måde er at lave forebyggende indsatsplaner, som

beskriver hvordan beredskabet aktivt vil/skal handle overfor et scenarie som f.eks. skybrud. Her tænkes

kommunikationsveje, roller og koordination ind, i forhold til trusselsbilledets størrelse og konsekvens.

Andre udfordringer kan blandt andet være forhold, der enten ikke er beskrevet i indsatsplanen, at der ikke

findes en indsatsplan for scenariet eller at beredskabet grundet manglende rutine ikke følger indsatsplanen

når hændelsen forekommer.

Det danske beredskab er niveaudelt efter kommune, region og stat, hvorved indsatsen sker efter

nærhedsprincippet. Hvis kommunen ikke er i stand til at klare indsatsen, kan støtte fås ved

nabokommunen, det regionale beredskab eller i yderste konsekvens det statslige beredskab.

Kompleksiteten for løsning af indsatsen stiger, jo flere parter der er involverede i krisestyringen og den

operative indsats. Beredskabet har i visse krisesituationer behov for en løsning der hurtigt kan vise

situationsbilledet, vurdere udviklingen og koordinere indsatsen.

Denne rapport er en fortsættelse af vores projekt fra 2.semester i efteråret 2012 “Kommunikation med

geografisk information i det danske beredskab”. Projektet der betragtes som en foranalyse, beskrev det

danske beredskabs struktur og ansvarsområder. Erfaringer og ønsker fra repræsentanter fra det samlede

beredskabs deltagelse i KRISØV øvelserne i relation til udvikling af kommunikation og

kommunikationsværktøjer. Samt en overordnet beskrivelse af udvalgte kendte geografiske

kommunikationssystemer anvendt i beredskabet i indland og udland. Denne rapport skal derfor ses som en

fortsættelse af de betragtninger og konklusioner der er draget i forhold til en geografisk

kommunikationsløsning for beredskabet.

I sidste semester fandt vi følgende efterspørgsler fra beredskabet:

• Et fælles system der kan vise det aktuelle opdaterede situationsbillede, og situationsbilledet efter

sektoransvar.

11

• Et let betjent og enkelt intuitivt system som værktøj der også kan understøtte de enkelte

beredskabsparter, som det samlede koordinerede tværfaglige beredskab.

• At have adgang til et hurtigt opdateret situationsbillede som der kan handles ud fra, vurderes

meget højt, samt at have muligheden for kunne ajourføre uden for meget forsinkelse.

• En fælles vedtagelse og implementering i indsatsplanerne for hvilke løsninger der anvendes på

tværs af beredskabet.

I dette projekt har vi taget udgangspunkt i “MTM studievejledning, 2012” med et konkret emneområde

inden for anvendelse af geografiske information.

Vi benytter fagområdets forskellige teorier, metoder og modeller kritisk, til udvælgelse af de optimale

videnskabelige metoder og redskaber. Vi opstiller en løsningsmodel, som er vores bud på en løsning til

brugerne.

Vi har involveret brugerne via interview og en spørgeskemaundersøgelse, for bedre at forstå deres behov

og designe et system som kan opfylde deres krav.

1.1 Problemformulering

Under beredskabets indsatsaktioner hvor mange aktører deltager, har aktørerne behov for at

kommunikere, koordinere og dele deres aktuelle situationsbillede med hinanden. Dette mener vi udføres

lettest ved brug af et geografisk informationssystem. Ved hændelser såsom ekstrem regn og havvand på

land, kan der opstå behov for kommunikation med geografiske informationer. I disse situationer kan

aktørerne have behov for at vide en masse omkring lokaliteter, højdeforhold, befolkningen og mange andre

informationer.

Geografiske kommunikationssystemer er endnu ikke et integreret værktøj i indsatsplanerne for det

samlede beredskab, eller ved den praktiske operative indsats. I dag er det kun politiet som har

GeoConference med blandt deres løsninger.

Koordineringen ved beredskabsindsatser mellem de involverede aktører bør optimeres i den nærmeste

fremtid. Vi ser formålet med dette projekt som et oplæg til de informationer som skal danne grundlag for

beredskabsindsatsen i tilfælde af ekstrem regn og havvand på land. Vi vil udpege de datasæt som

grundlæggende er relevante for de 2 scenarier, samt de datasæt som kan være relevante i specifikke

situationer.

Kort sagt vi vil udpege og organisere de grundlæggende informationslag samt udpege ekstra

informationslag, som vil være fyldestgørende ved de fleste beredskabsindsatser i forbindelse med

ekstremregn og havvand på land. Disse informationslag vil være generelt egnede og ikke begrænset af

hvilken type af software eller hardware som beredskabet og Rigspolitiet vil vælge til fremtidig brug ved

beredskabsindsatser.

Spørgsmålene som vi ønsker at besvare i dette projekt er:

• Hvilke informationsdatalag er grundlæggende for beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser

af ekstremregn?

12


med havvand på land?

• Hvordan er den optimale lagorden af datalagene, hierarkisk inddeling?

• Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med ekstrem regn?

• Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med havvand på land?

1.2 Metodisk tilgang og struktur

Målsætningen for denne rapport er at kunne skitsere en effektiv løsningsmodel til de valgte klimascenarier,

der tilgodeser beredskabets behov for krisehåndtering i forbindelse med den operative indsats.

Rapporten er inddelt i følgende kapitler:

Kapitel 1: Indledning

Problemformulering og metodisk tilgang til dette projekt

Her formulerer vi vores formål med projektet, valg af metode, samt beskriver caseområder som vi anser

som repræsentative for Danmark.

Kapitel 2: Projektmetode - Scrum og Interviews

I dette kapitel vurderes værdien af projektarbejdsmetoderne “Vandfaldsmetoden” og “Scrum”, samt flere

interviewmetoder.

Kapitel 3: Klimarelaterede udfordringer og vand på landjorden

Gennemgang af klimatiske ændringer frem til i dag og i fremtiden, årsager hertil og konsekvenser heraf. Vi

illustrerer vigtigheden af et velforberedt beredskab i Danmark.

Kapitel 4: Aktører og deres roller, samt geografiske kommunikationssystemer

Her fokuseres på det danske beredskab og deres indsats ved oversvømmelsesscenarier. Vi ser på

aktørernes nuværende kommunikationssystemer, samt vurderer et amerikansk og et hollandsk

kommunikationssystem for at finde inspiration til forbedringer til et nyt dansk kommunikationssystem med

geografiske informationer.

Kapitel 5: Brugernes behov

Analyse af brugerne fra det danske beredskabs behov til et geografisk kommunikationssystem, med

erfaringer fra Geodatastyrelsens workshops i Næstved og Herning 2013, samt resultater fra vores online

spørgeskemaundersøgelse.

Kapitel 6: Systemdesign

Analyse af design af et geografisk kommunikationssystem, værdimodellering og indholdsmodellering. Vi

kigger på design af en brugergrænseflade, samt muligheder for alarmering af borgere i tilfælde af en

krisesituation.

Kapitel 7: Diskussion

Gennemgang og vurdering af vores resultater, vores udfordringer og problemer som er vi har mødt

undervejs i projektet, SWOT analyse og perspektivering, samt en vurdering af hvad vi kan tage med videre

til vores 4. semester projekt.

Kapitel 8: Konklusion

Konklusioner opnået ved gennemførelse af dette projekt.

13

1.3 Tidligere erfaringer og projektopstart

Det geografiske kommunikationssystem GeoConference har været i anvendelse ved de danske KRISØV

øvelser i 2009 og 2011, samt ved COP15. Ved kriseøvelserne deltog repræsentanter fra det samlet danske

beredskab for at øve og afprøve samarbejdet, og den tværfaglige koordination. GeoConference er i dag en

del af de programmer som politiet benytter sig af under aktioner.

Erfaringerne fra KRISØV’s start i 2003, har vist et ønske om et fælles system der kan vise det aktuelle

opdaterede situationsbillede, og situationsbilledet efter sektoransvar. Et stykke software som er betjent,

enkelt og intuitivt, et værktøj der kan understøtte de enkelte beredskabsparter, samt koordinere samlede

tværfaglige beredskab. At have adgang til et hurtigt opdateret situationsbillede som kan handles ud fra

vurderes også meget højt, samt at have muligheden for kunne ajourføre uden store forsinkelser. Her

tænker vi på den tid der går fra en bruger står ude i felten og markerer en ændring på hans/hendes skærm

til at ændringen slår igennem og kan ses i det samlede billede på en anden brugers skærm.

1.3.1 Projekt ide

Vi vælger at opstille prototyper for klimascenarier for at kunne vise relevansen ved at have grundpakker

designet til forskellige klimascenarier.

Det er vores ide, at der må være en fordel ved at indrette et geografisk kommunikationssystem efter et

givent klimascenarie, og at have en grundpakke med temalag knyttet hertil. Herved vil der kunne opnås

hurtig adgang til relevante temalag, da en søgning af tilgængelige lag så vidt muligt ikke bør foretages

under indsatsen. Brugerne er som udgangspunkt også bevidste om at systemet er designet til at indeholde

alle relevante lag!

Ved at analysere et givent scenarie, f.eks. ud fra tidligere erfaringer fra den praktiske indsats,

beredskabsplaner, og workshop med brugerne, må det være muligt at designe en grundpakke der vil kunne

danne basis for alle indsatser for et givent klimascenarie. Det må også være mulig at designe løsningen

således at informationsmængden er tilpasset behovet, og efter den plan som en indsats typisk vil følge. Det

er desuden vigtigt at designet er intuitivt ved betjening af grundpakken, såsom mulighed for valg af ekstra

temalag. Endvidere er genkendelighed vigtigt, ved anvendte symboler i relation til temalag.

Med hensyn til driftssikkerhed er det oplagt altid at have en sikkerhedskopi med præinstallerede datalag,

som kan udpakkes i felten i tilfælde af svigtende driftssikkerhed. Denne type situationer kan opstå ved for

eksempel ringe antennedækning, atmosfæriske forstyrrelser eller servernedbrud. Det optimale vil dog være

at systemet kan køre via for eksempel SINE politiets netværk, som driftssikkert og krypteret.

Her på 3. semester vil vi lave en løsningsmodel ved mock-up, det vil sige en ikke funktionsduelig løsning,

men en skitsering og beskrivelse af princippet bag løsningen. Vi vil argumentere for løsningens

anvendelighed i forhold til beredskabets behov og anvendelsen af øvrige kendte geografiske

kommunikationsmodeller.

1.3.2 Udvælgelse af case områder som eksempler for Danmark

Vi har ønsket at finde nogle begrænsede arealer, hvor vi kan arbejde med komplette vandskelsoplande

uden at komplicere analyserne og modellerne med meget store datamængder. Vi har udvalgt 2 områder

med både byområder og åbent land.

14

I forhold til beredskabsindsatsen, hensynet til menneskeliv og værdier, har vi valgt lokaliteterne Lolland-

Falster og Amager. Vi benytter disse lokaliteter til at afprøve løsningens anvendelighed.

Se bilag 1 ”Udvalgte oversvømmelses datoer for Amager og Lolland-Falster” for kort oversvømmelses

historik for begge områder.

Eksempel på en oversvømmelseshændelse med havvand på land:

I 1872 blev begge landområder hærget af et heftigt stormvejr som pressede store vandmasser fra

Østersøen ind i Øresund, vandet steg med omtrent 1,70 meter over daglig vande ved Amager og ca. 3

meter ved Lolland-Falster1.

Eksempler på oversvømmelses hændelser med ekstrem regn:

14. juli 20102 oplevede Lolland-Falster en hændelse med ekstrem regn på grund af en koldfrontspassage og

igen i august 20113.

Amager:

Administrative områder/kommuner: København, Tårnby og Dragør

Amager er et område der i de senere år har været under kraftig bymæssig udvikling, med hensyn til

beboelse, erhverv og infrastruktur. Området er udvalgt da terrænet er lavtliggende i forhold til havniveau

og infrastrukturen i lavninger i terrænet vil kunne være sårbare overfor større vandmængder, såfremt

vandafledningen ikke er tilstrækkelig. Bluespot analyser vil måske kunne identificere potentielle

kriseområder der vil kunne påvirke færdselsveje og øvrig kritisk infrastruktur såsom hospitaler.

Lolland-Falster:

Administrative områder/kommuner: Lolland og Guldborgsund

Lolland og Falster er geografisk placeret i den sydlige del af Danmark, I denne del af Danmark ventes den

årlige havvandsstigning at overstige den landhævning som endnu foregår som følge af den sidste istid.

Resultatet af dette er en fortsat stigende havvandstand i området. En større del af landområdet i Lolland-

Falster ligger i dag under havniveau. En del af dette område er sikret med diger mod indtrængningen af

havvand grundet den stigende havvandsstand.

1 http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/fortaellinger/stormflod/ 2 http://www.dmi.dk/dmi/vejret_i_danmark_-_juli_2010 3 http://vejret.tv2.dk/artikel/id-42601899:oversv%C3%B8mmelser-truer-lolland-og-falster.html

15

2 Projektmetode

Vi fortsætter med den tidligere etablerede

spilleregler i gruppen for vores indbyrdes samarbejde (Cosic, Endersen, Foss og Palmqvist, 2012).

Gruppen benytter Google Drev som en fælles projektmappe, da vi havde gode erfaringer med dette i

semester. I vores projektmappe lægges alt materiale såsom gruppens mødereferater, vedtagelse af

beslutninger og fastlæggelse af opgaver, samt alle dokumenter i forbindelse med udarbejdelse af

projektrapporten. Skype er vores foretrukne online kommun

på tværs af Danmark, da projektgruppens medlemmer har bopæl i 4 forskellige regioner.

For at finde den optimale projekt-arbejdsmetode til at opnå vores mål har vi kigget på to forskellige

projektmetoder, Vandfaldsmetoden og den agile udviklingsmetode Scrum.

2.1 Vandfaldsmetoden

Vandfaldsmodellen er en model, som er fremkommet til udvikling af software. Den kaldes sådan, fordi

modellen udvikler sig systematisk fra den ene fase til den næste i nedadgående retnin

Som det fremgår af figur 1, opdeler modellen projektet i en række faser, hvor en fase er afhængig af, at den

foregående er afsluttet.

Vandfaldsmodeller lægger typisk op til BDUF

strukturelle og designmæssige krav til projektet samt en detaljeret kravspecifikation. Vandfaldsmetoden

inddeler aktiviteterne i forskellige trin, som mere eller mindre skal afsluttes før næste trin kan gå i gang.

Figur 1: Traditionel vandfaldsmodel for projektcyklus (Pierce, 2010)

I Winston W. Royce originale vandfaldsmodel er der syv trin:

Kravspecifikation: I denne fase udføres brainstorming om softwaren, hvad skal det kunne, og hvilket formål

det skal opfylde?

Design: Efter en velgennemtænkt plan for udvikling af softwaren er lagt, så indebærer det næste skridt

formuleringen af det grundlæggende software design på papir.

Projektmetode

Vi fortsætter med den tidligere etablerede projekt-arbejdsmodel fra 2. semester, hvor vi har defineret


Gruppen benytter Google Drev som en fælles projektmappe, da vi havde gode erfaringer med dette i



projektrapporten. Skype er vores foretrukne online kommunikationsværktøj for afholdelse af gruppemøder


arbejdsmetode til at opnå vores mål har vi kigget på to forskellige

ldsmetoden og den agile udviklingsmetode Scrum.

Vandfaldsmetoden


modellen udvikler sig systematisk fra den ene fase til den næste i nedadgående retnin

opdeler modellen projektet i en række faser, hvor en fase er afhængig af, at den

Vandfaldsmodeller lægger typisk op til BDUF - “big design up front” dvs. at der på forhånd er definere



aditionel vandfaldsmodel for projektcyklus (Pierce, 2010)

originale vandfaldsmodel er der syv trin:

I denne fase udføres brainstorming om softwaren, hvad skal det kunne, og hvilket formål

Efter en velgennemtænkt plan for udvikling af softwaren er lagt, så indebærer det næste skridt

formuleringen af det grundlæggende software design på papir.

arbejdsmodel fra 2. semester, hvor vi har defineret


Gruppen benytter Google Drev som en fælles projektmappe, da vi havde gode erfaringer med dette i sidste



ikationsværktøj for afholdelse af gruppemøder


arbejdsmetode til at opnå vores mål har vi kigget på to forskellige


modellen udvikler sig systematisk fra den ene fase til den næste i nedadgående retning, som et vandfald.

opdeler modellen projektet i en række faser, hvor en fase er afhængig af, at den

“big design up front” dvs. at der på forhånd er defineret klare



I denne fase udføres brainstorming om softwaren, hvad skal det kunne, og hvilket formål

Efter en velgennemtænkt plan for udvikling af softwaren er lagt, så indebærer det næste skridt

17

Konstruktion: Det grundlæggende design er godkendt, funktionerne i hver enkelt del af processen besluttet

og de tekniske detaljer er defineret, som for eksempel moduler, programmer osv. Programmeringen

udføres.

Integration: I denne fase er kildekoden til programmerne skrevet.

Afprøvning og fejlfinding: I denne fase testes designet og dets konstruktion for at kontrollere dets funktion.

Hvis der er nogen fejl så vil de fremkomme på dette tidspunkt i processen.

Installation: I denne fase sætter virksomheden softwaren i brug, efter at systemet er blevet testet med

succes.

Vedligeholdelse: Vedligeholdelse er nødvendig for at sikre, at systemet fortsat vil fungere som ønsket.

Selvom modellen har været brugt i mange år, har den en del ulemper, hvoraf den væsentligste netop går på

manglen af iteration og i vores projekt er svært at designe et “topdown -agtigt” system fordi der ikke er tale

om et projekt med i forvejen kendte rammer.

I modsætning til vandfaldsmodellen er en Iterativ model, såsom Scrum, i dette tilfælde mere praktisk og har

bedre plads til nye indfaldsvinkler.

2.2 SCRUM

Scrum er en empirisk metode og en arbejdsmodel til at kontrollere komplekse projekter. Det giver en

struktur der kan sikre resultater, mens man arbejder med skiftende krav.

Scrum går ud på at arbejde i iterationer for hele tiden at vide, hvor langt vi er, for at bruge ressourcerne

optimalt og løbende at opbygge viden om opgaven og dens løsning. Vi har behov for empirisk proces

kontrol snarere end en defineret proces kontrol for at opbygge en holdning i teamet omkring konstant

forbedring. Fokus er på "en fleksibel, helhedsorienteret produktudviklingsstrategi, hvor et udviklingsteam

arbejder som en enhed til at nå et fælles mål" i modsætning til Vandfaldsmetoden som har en traditionel,

sekventiel tilgang.

Scrum gør det muligt at skabe selvorganiserende og tværfagligt teams. (Sutherland og Schwaber, 2011).

Selvorganiserende teams vælger, hvordan de bedst kan udføre deres arbejde snarere end at blive

instrueret af andre uden for teamet. Tværfaglige teams indeholder alle nødvendige kompetencer, for at de

kan udføre arbejdet uden at være afhængige af andre uden for teamet. Team modellen i Scrum er designet

til at optimere fleksibilitet, kreativitet, produktivitet og sikrer en god mundtlig kommunikation mellem alle

teammedlemmerne.

SCRUM projekter har følgende karakteristik (Schwaber, 2004):

• Fleksibel levering - indholdet af leverancen er dikteret af omgivelser

• Fleksibel tidsplan - leverancen kan være påkrævet før eller senere end oprindeligt planlagt.

• Små hold - hvert hold har ikke mere end 6 medlemmer. Der kan være flere teams i et projekt.

• Hyppige review - holdenes fremskridt gennemgås så ofte som opgavens kompleksitet og risiko

dikterer (normalt 1 til 4 ugers serier). En funktionel handlingsplan skal udarbejdes af hvert hold for

hver gennemgang.

• Samarbejde - mellem grupperne og indenfor hver gruppe forventes under hele projektet.

• Objektorienteret - hvert hold vil behandle et sæt relaterede objekter med klare grænseflader og

adfærd.

18

Scrum bruger tre roller, tre ceremonier og tre værktøjer (Deemer, 2009)

Rollerne er:

Produkt Ejer

Produkt Team

Scrum Master

Ceremonierne er:

Sprint Planning Workshop

Daily Scrum

Sprint Review Meeting

Værktøjerne er:

Product Backlog

Sprint Backlog

Burn Down Chart

De enkelte forløb kaldes 'Sprint'. Et sprint er den grundlæggende enhed i udviklingen i Scrum, og sprint er

en "timeboxed" indsats, dvs. den er begrænset til en bestemt varighed. Varigheden er fastsat på forhånd

for hver sprint, og er normalt mellem en uge

nedenstående figur.

Figur 2: Scrum, projekt fremskridt via en række iterationer kaldet sprints (Lacey, 2012)

4 http://www.scrumalliance.org/pages/what_is_scrum

Scrum bruger tre roller, tre ceremonier og tre værktøjer (Deemer, 2009)


den er begrænset til en bestemt varighed. Varigheden er fastsat på forhånd

for hver sprint, og er normalt mellem en uge og en måned (Sutherland og Schwaber, 2011).

Scrum, projekt fremskridt via en række iterationer kaldet sprints (Lacey, 2012)

http://www.scrumalliance.org/pages/what_is_scrum


den er begrænset til en bestemt varighed. Varigheden er fastsat på forhånd

(Sutherland og Schwaber, 2011). Se

Scrum, projekt fremskridt via en række iterationer kaldet sprints (Lacey, 2012)

4

19

Hvorfor fungerer Scrum så godt?

Fordi Scrum baseres på:

• En systematisk og tydelig prioritering.

• En regelmæssig og tæt opfølgning.

Førstehåndsindtryk hos både ProductOwner og ScrumMaster.

• Sund fornuft.

Fordele ved at bruge Scrum:

• Scrum er velegnet til udvikling, der baseres på en ufuldstændig kravspecifikation.

• Scrum er adræt, eller smidig, og arbejder let sammen med andre metoder.

• Scrum er let at implementere, da det er et enkelt koncept. Det hele kan prøves af med en

begrænset investering.

• Scrum handler om at fjerne risici.

Ulemper ved at bruge Scrum:

• Produktet udvikles i en række konkrete leverancer, der hver især først planlægges i detaljer

umiddelbart før de gennemføres.

• De store, sammenhængende dokumentation produceres ikke (Vinje, 2013).

Inden dette projekt startede var de endelige specifikationer ikke kendte på forhånd, det er vores ønske at

være fleksible til at kunne følge de resultater som vi opnår undervejs i projektforløbet, derfor vil vi bruge

Scrum projektmetoden, som har en højere succesrate end den traditionelle Vandfaldsmetode.

Første Iteration har været at har søge svarene på 3 grundlæggende spørgsmål: Hvilke klimascenarier kan vi

forvente i fremtiden? Bliver de ekstreme hændelser hyppigere? Bliver hændelserne mere eller mindre

ekstreme i fremtiden?

I anden iteration har vi koncentreret os om brugerne og deres behov. For at finde de relevante

informationer, har vi i gruppen haft kontakt med interessenter og involverede myndigheder,

Beredskabsstyrelsen i Danmark, Lolland kommune og Beredskabsstyrelsen i Holland, via telefonisk samtale.

Derudover har vi tæt kontakt med Geodatastyrelsen som har funktionen som tovholder i forbindelse med

etablering og fastlæggelse af et koncept, for tilgang til og brug af geografiske informationer. Samtidig er de

hovedansvarlige for at illustrere konceptet ved bred brug af et fælles geografisk informationsværktøj

(GeoConference/GeoKom). Yderligere har vi indhentet informationer omkring WebEOC, som er et web-

baseret samarbejdssystem som benyttes i USA.

Til defineringen af brugernes behov har vi i gruppen ønsket at indsamle data via telefonisk kontakt til

Lolland- og Guldborgsund Kommune samt ved udsendelse af spørgeskema interview. Interviewene bliver

gennemført via en interviewguide udarbejdet med baggrund i problemstillingerne fra litteraturstudiet. Ved

afholdelse af interview har vi skulle vælge den bedst egnede interviewmetode til denne type af opgaver,

definition af tid og sted samt interviewformer, målgruppens størrelse og hvem, samt hvor mange

interviewformer vi skal planlægge og skal der suppleres ved brug af andre metoder. Vi har gerne ville

afholde så mange interview, som det er nødvendigt for at finde ud af hvilke behov beredskabet har i

forhold til beredskabsindsatsen. Da kommunikationen med det visuelle geografiske situationsbillede i

krisesituationer skal ske hurtigt og uproblematisk.

20

Projektarbejdets følgende iteration har været baseret på interessenterne, og vi har fortsat med denne

metode for at afdække de primære interessenter. Vi vil analysere besvarelserne fra spørgeskemaet efter

aktører og de ønskede behov. Det er vores tanke at besvarelserne skal kunne eftervise projektets relevans

og være med til at forme projektets videre forløb. Dette sammenholdes med vores egne erfaringer fra de

planlagte workshopper arrangeret ved Geodatastyrelsen i Næstved og Herning.

I de afsluttende iterationer søger vi at afklare, ud fra vores brugerundersøgelser, hvilke løsninger og

informationslag der med fordel kan indgå i arbejdet og i håndteringen af krisesituationer, samt til en

forbedring og styrkelse af den operative anvendelse af geodata hos beredskabet ved klimaskabte

krisesituationer.

2.3 Interviewmetoder

For at belyse vores problemstilling og mulighed for at komme frem til ny viden, er metodevalget i første

omgang, faldet på det kvalitative forskningsinterview, som er en samtale med et formål og en mere eller

mindre fast rollefordeling. Gruppens vurdering er at vi via denne metode kan få de mest detaljerede og

sammenhængende informationer om beredskabets behov for data ved specifikke krisesituationer. Med

kvalitative interview som arbejdsmetode har vi en enestående mulighed for undervejs i den interaktive

interviewfase at indfange og opdage nye indfaldsvinkler på vores problemstilling, hvilket er afgørende for

den videre arbejdsproces.

Gennem kvalitative og kvantitative interview med vores fokusgruppe får vi direkte adgang til deres syn på

og forståelse af geografisk information, samt oplysning om de kommunikationssystemer som de bruger nu

og hvilke informationer brugerne ønsker at se og har behov for i fremtidens optimerede

kommunikationssystem. Efterfølgende, ved brug af kvantitative interview metode, får vi mulighed for at få

respons om behovet for geografiske informationer fra flere interessentgrupper. Kombinationen af disse to

metoder giver tilgang til forskellige værktøjer til besvarelse af forskellige spørgsmål; kvalitative metoder

vedrører hvilken slags, og kvantitative metoder hvor mange af en slags (Kvale og Brinkmann, 2009).

Forskere har udarbejdet syv stadier for en interviewundersøgelse. For at designe, planlægge og

gennemføre vores interviewundersøgelse har vi brugt Kvales syv stadier. Herefter følger en kort

præsentation af disse stadier (Kvale og Brinkmann, 2009).

Kvales syv stadier i interviewundersøgelser:

Tematisering og forberedelse: Her formuleres og beskrives undersøgelsens formål og emne, og

intervieweren tilegner sig en forståelse for situationen gennem litteraturlæsning. Det beskrives hvad man

ønsker at undersøge, samt formålet med interviewet klargøres.

Design og valg af interviewpersoner: Indeholder beskrivelse og planlægning, hvilke komponenter

undersøgelsens design består af og interviewet skal tilrettelægges således at relevante oplysninger kan

frembringes. Dette gøres ved at tænke alle stadier igennem og der udarbejdes en oversigt over interviewet

for at sikre, at man opnår den viden, man ønsker at nå frem til med undersøgelsen. Her fokuserer man også

på udvælgelsen af interviewpersonerne, hvor der defineres nogle kriterier til målgruppens medlemmers

arbejde, funktioner og gruppetilhørsforhold.

21

Interview stadiet: Interviewene afvikles ud fra udarbejdet interviewguide som sikrer at det ønskede emne

og viden herom gennemgås. Det er vigtigt at interviewpersonerne repræsenterer et bredt udsnit af

målgruppen.

Transskribering: Efter interviewet, klargøres interviewmaterialet til analyse fasen. Dette indebærer oftest

en fuldstændig transskribering af hele den telefoniske samtale til en tekst som sammen med resultater fra

elektronisk spørgeskema indgår i analysen og rapportskrivningen.

Analyse: Her synliggøres de enkelte dele af interviewet og ud fra undersøgelsens formål, emne og

indsamlede datamateriale skal man beslutte sig for, hvilken analysemetode vil give det bedste resultat. Der

gøres opmærksom på, at fuldstændige analyser ikke findes.

Verificering: Herunder diskuteres og analyseres interviewenes generaliserbarhed, reliabilitet og validitet.

Reliabilitet er et udtryk for, hvor konsistente resultaterne er og at intervieweren selv har indflydelse på,

hvem han får i tale. Med begrebet validitet analyserer man, om en interviewundersøgelse rent faktisk

undersøger det, man i formålserklæringen har sat sig for at undersøge.

Rapportering: Undersøgelsens resultater og anvendte undersøgelsesmetoder skal viderebringes på en

måde, der lever op til videnskabelige kriterier, tager højde for de etiske aspekter og resulterer i et læseligt

produkt.

2.3.1 Valg af interviewform

Vi har flere valgmuligheder for at tilrettelægge interviewformen ud fra, under hensynet til tidsforbrug,

kvantitet og kvalitet. Interview af vores informanter ved: gruppeinterview, personligt interview, telefonisk

interview, visuelt interview ved pc over f.eks. programmer som Skype eller Lync, pr. mail, eller ved

opkobling til elektronisk interviewskema. Vi vil belyse fordele og ulemper ved de oplistede interviewformer.

Gruppeinterview:

Fordele: Detaljerede beskrivelser og gruppens fleksibilitet.

Ulemper: Gruppen er potentielt dysfunktionel det vil sige at der altid vil være personer i en gruppe som

oftere tager ordet og dermed får mere taletid end andre.

Personligt interview:

Fordele: Det vil være muligt at tolke på kropssprog eller stemmeføring. For den bevidste interviewer vil det

være muligt at ændre interviewform f.eks. uddybende spørgsmål, og herved sikre den ønskede kvalitet af

interviewet (Opdenakker, 2006).

Ulemper: Det personlige interview er tidskrævende af hensyn til planlægning, udførelse, økonomi og

geografi. Udbyttet af interviewet vil være varierende, afhængigt af den der foretager interviewet, med

hensyn til spørgsmål og notering af svar (Opdenakker, 2006). Dette kan ændres ved at intervieweren er

bevidst om dette og/eller ved at interviewet følges efter et fastlagt protokolforløb (Opdenakker, 2006).

Telefonisk interview:

Fordele: Nemmere at foretage med hensyn til planlægning, udførelse, økonomi og geografi.

Ulemper: Ikke muligt at tolke kropssprog (Opdenakker, 2006), og dermed kun mulighed for at tilrettelægge

interviewet ved at tolke på stemmeføring. Det kan være lidt svært for intervieweren at sætte sig ind i den

interviewedes situation under interviewet, med hensyn til omgivelser og opmærksomhed (Opdenakker,

2006).

22

Visuelt interview ved pc:

Fordele: Nemmere at foretage med hensyn til planlægning, udførelse, økonomi og geografi. Det vil være

muligt at tolke på kropssprog eller stemmeføring. For den bevidste interviewer vil det være muligt at ændre

interviewformen med for eksempel uddybende spørgsmål, og herved sikre den ønskede kvalitet af

interviewet (Opdenakker, 2006).

Ulemper: Det program som skal benyttes skal være præinstalleret, og en vis internethastighed er

nødvendigt for at sikre en god forbindelse. Den interviewede skal være fortrolig med situationen, og være

indstillet på en måske uvant dialog form.

Mail interview:

Fordele: Tidsbesparende, da det er muligt at udsende mails til mange modtagere. Besvarelsen vil være til

en vis grænse være uafhængig af tid og sted. Intervieweren kan fastlægge og strukturere spørgsmålene på

forhånd (Opdenakker, 2006). Konsekvent og ens fremlæggelse af spørgsmål til de interviewede.

Ulemper: Ikke muligt at tolke på kropssprog eller stemmeføring. Besvarelser er i højere grad overladt til

den interviewedes fortolkning af spørgsmålene.

Elektronisk interviewskema:

Fordele: Tidsbesparende, da det er muligt at udsende mails med links til mange modtagere (Duffy et al.

2005). Besvarelse er uafhængigt af tid og sted. Intervieweren kan fastlægge og strukturere spørgsmål

inden. Konsekvent og ens fremlæggelse af spørgsmål. Det elektroniske skema registrerer og strukturerer de

indkomne besvarelser, hvilket er med til at spare tid på analysedelen.

Ulemper: Ikke muligt at tolke på kropssprog eller stemmeføring. Besvarelser er i højere grad overladt til

den interviewedes fortolkning af spørgsmålene.

Til sidst valgte vi gruppeinterviewet fra, fordi det ganske enkelt ville være fysisk umuligt at samle alle

informanter samtidigt, grundet deres travle arbejdsdag. Samtidig vil det være svært at styre og overskue

resultaterne fra en større gruppe, struktureringen af de resulterende data ville efterfølgende højst

sandsynlig også blive uoverskuelig.

2.3.2 Valg af informanter

Valg af informanter er truffet på baggrund af henvisninger fra Geodatastyrelsen og kontakt til sektorchef

Brian Wesselhoff ved Beredskabsstyrelsen. Vi har i gruppen fundet ud at det er en spredt gruppe

enkeltpersoner fra forskellige beredskabsniveauer, der har den fornødne viden indenfor kommunikation i

krisesituationer. Vi har ikke sat kriterier for udvælgelse af informanter, men vi har kontakter alle som fra

beredskabet som har vist interesse for kommunikation med geografisk information. Herudover er vi blevet

indbudt til Geodatastyrelsens workshop for det danske beredskab, hvor vi har haft mulighed for at møde og

indhente oplysninger fra flere interessenter fra vores målgruppe.

2.3.3 Interviewmetoder

Siden 80’erne har der været et paradigme krig på interviewmetoder (Gage, 1989), hvor brugere har været

delte mellem brugen af kvantitative metoder og kvalitative metoder (Cohen et al., 2011). Kvalitativ

anvendelsesmetode er eksempelvis brugen af telefonisk interview eller ved visuelt interview med pc.

Forudsætningen for den kvalitative interviewform er at interviewer og den interviewede begge er i dialog i

nuet, og derigennem opnår mulighed for et interview med mere detaljeret oplysninger. Herved har

intervieweren mulighed for at styre samtalen på baggrund af de modtagne svar. Kvantitativ

23

anvendelsesmetode udføres ved f.eks. udsendelse af mails og spørgeskemaer, hvor formålet er at måle og

kvantificere fænomener statistisk og numerisk i større mængder. I starten af 00’erne er der fra flere hold,

et skift mod at kombinere kvalitative og kvantitative metoder (Cohen et al., 2011).

Denscombe foreslår at: mixed metoder (dvs. kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder) a) kan

forøge nøjagtigheden af data, b) skaffe et mere komplet billede af det studerede fænomen, c) gøre den

undersøgende part i stand til at analysere og videreudvikle på de oprindelige data og d) hjælpe

datasamlingen (Denscombe, 2008).

Ved første kontakt med vores målgruppe valgte vi telefonsamtalen, dvs. en kvalitativ metode som

kommunikationsform for at præsentere projektet og fange informanternes interesse for sagen.

Gruppen har overvejet om interviewene videre skulle foregå telefonisk, vi valgte dog at benytte en mere

direkte kontakt ved enten telefonisk eller personlig tilstedeværelse ved Geodatastyrelsens workshops. Her

har vi haft mulighed for at forberede målgruppen inden udsendelsen af vores spørgeskema, så at

målgruppen har haft de bedst mulige betingelser for at besvare vores spørgsmål så præcist som muligt.

Til besvarelse af spørgsmålene har vi udarbejdet et elektronisk spørgeskema som, efter aftale i forbindelse

med vores personlige kontakter, er sendt med e-mail til vores informanter. Spørgeskema er vedlagt som

bilag 2.

2.4 Opsamling på Metoder og Interviews

Vi har sammenholdt projektmetoder og har belyst fordele og ulemper ved Vandfaldsmetoden og brug af

Scrum. Valget er faldet på Scrum, særligt fordi metoden tilgodeser et agilt arbejdsforløb, hvor det er muligt

at gå tilbage og justere. Metoden finder vi meget passende til den måde projektgruppen arbejder på, med

individuelle afgrænsede opgaver som justeres og tilpasses efter diskussion i plenum.

I interview afsnittet har vi vurderet projektgruppens muligheder for at kunne indhente oplysninger, ved at

undersøge og vurdere fordele og ulemper af metode og form. Vi vil i kapitel 5 gøre brug af den kvalitative

metode ved workshop med Geodatastyrelsen, og ved telefonisk kontakt til Beredskabet. Formålet er at

sikre en relevant tilrettelæggelse af elektronisk spørgeskema til beredskabets aktører.

I det næste kapitel vil vi se på den klimatiske udvikling, og vurdere nutidige og fremtidige konsekvenser af

ekstremregn og stormflod, for at vurdere om temaet er relevant for vores projekt.

3 Klimarelaterede udfordringer og

vand på landjorden

Klimaet i Danmark og resten af verden forandrer sig, hvordan klimaet vil se ud om 10 år, 50 år eller 100 år,

er der ingen der ved med sikkerhed. Men der er mange som gerne vil give deres bud på fremtiden. Nogle er

enige - andre meget uenige, alle er dog enige om at klimaet er foranderligt.

IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) FN’s klimapanel, konkluderede i 2007 at det meste af

den observerede globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede med stor sandsynlighed skyldes

menneskeskabte drivhusgasser, samt at fortsatte udledninger i samme eller større omfang som dengang,

ville medføre yderligere opvarmning og bevirke mange ændringer i det globale klimasystem (IPCC, 2007 a).

IPCC skønner at der vil ske en global temperaturstigning på mellem 1,8 og 4,0 oC i det sidste årti af det 21.

århundrede i forhold til perioden 1980-1999.

Både IPCC og flere andre har opstillet scenarier for jordens fremtidige klima, disse varierer meget fra

hinanden med hensyn til maksimum og minimum forandringer. Fælles for dem alle er dog at der allerede er

sket forandringer og at der fortsat vil forekomme forandringer i jordens klima, både globalt og regionalt. En

kort beskrivende liste over nogle af de mest generelle klima betegnelser kan findes i bilag 3.

• Mennesker udleder store mængder af drivhusgasser som for eksempel CO2, metan og lattergas,

samt vanddamp.

o Drivhusgasserne lægger sig i atmosfæren og holder på jordens varme.

• Jordens gennemsnitstemperatur vil stige.

o Det vil medføre at is, sne og gletsjere vil smelte. Hastigheden af dette er gætterier, men det

er sikkert at jo varmere det er - jo hurtigere vil det smelte.

o Mere vand vil fordampe fra jordens overflade og samles i atmosfæren.

• Ændrede vindmønstre vil give mere blæst.

• Ændrede nedbørsmønstre med hensyn til både mængde og intensitet.

• Ændrede havstrømme, varme og kolde havstrømme kan ændre kurs.

o Danmark vil sandsynligvis opleve varmere og mindre salte farvande.

o Flere ekstreme vejrfænomener.

• Perioder med tørke og hedebølger.

• Flere hændelser med ekstrem regn.

• Stigende havniveau

o Øgede stormflodshøjder

o Oversvømmelser og eroderede kyster.

25

“Processer i klimasystemet gør, at menneskeskabte klimaændringer og de deraf følgende

vandstandsstigninger fortsætter i århundreder, selv om atmosfærens indhold af drivhusgasser

stabiliseres.”5

3.1 Vandets kredsløb

Vandet i naturen er i konstant bevægelse i et uendeligt kredsløb. En del af nedbøren bliver ikke optaget af

planter eller nedsives i jorden, men strømmer på overfladen ud til vandløb, til søer og ud til havet. Hvor

stort procentdel af regnvandet optages af jorden, er afhængig af jordoverfladens mulighed for at absorbere

store vandmængder, altså hvor mættet jorden er af tidligere nedbør. Den del af nedbøren som infiltreres

gennem jordlagene bliver optaget i grundvandet.

I den øverste del af jorden, den

umættede zone, bevæger vandet sig

lodret nedad og hvis jorden er sandet er

vandets bevægelse nedad ca. 4 m om

året, hvis jorden er leret er bevægelsen

kun 0,5 m om året.

I grundvandszonen, den mættede zone,

bevæger det øverste vand sig vandret på

vej til vandløb, søer eller havet. En

illustration af vandets kredsløb er vist i

figur 4.

Vandopland, som også kaldes

dræningsbassin, er et geografisk

området hvor regn eller smelte vand

samt indstrømmende grundvand,

afstrømmes til et vandløb. Fra vandløbet

løber vandet videre til søer eller til

havet. Det er topografien og de

geologiske forhold der er afgørende for

vandets afstrømning, vegetationen og

menneskets påvirkning, samt vandløbets

udformning, nedbørsmængde og

klimaforhold. Figur 3: Vandbalance tal i mm/år for et typisk dansk område (Henriksen og Madsen, 1997).

Variationer i topografien i form af bakker og dale har stor betydning for vandets afstrømning som bliver

større desto stejlere hældningen er. Jordens geologiske opbygning og tekstur har også betydning for

afstrømningen. Sand- og gruslag har grov tekstur som giver god mulighed for nedsivning, da porerne er

relativt store, i disse områder mindskes overfladeafstrømningen. Et vandopland med kraftig vegetation vil

5 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/globale_andringer.htm

26

også begrænse overfladeafstrømningen, da store dele af vandet vil blive optaget af planter, derudover kan

vegetationen mindske flowet på grund af friktion.

Urbanisering og andre menneskelige aktiviteter har også betydelig indvirkning på afstrømning og vandets

dynamik. Asfaltering og udretning af vandløb er de primære ændringer som følge af menneskelig

indblanding. I byer er der mange forskellige uigennemtrængelige flader for vand, som tage og asfalt, og det

betyder at større mængder af nedbør bliver til overfladevand eller løber ind i kloakker, og kun mindre

mængder nedsiver til grundvandet.

Relationen mellem nedbør og afstrømning kaldes afstrømningskoefficienten og anvendes når der skal

beregnes afstrømning. Forskellige bebyggelsestyper har forskellig afstrømningskoefficient.

En stigning i nedbøren øger afstrømning i et vandopland og hvis det sker i et urbant område er der risiko for

at oversvømmelsen bliver stor på grund af uigennemtrængelige flader.

3.2 Generelle klimaændringer

Siden man begyndte at registrere temperaturen på jordens overflade videnskabeligt i 1800-tallet, er der

identificeret en stigning i den globale gennemsnitstemperatur. Den næste figur (figur 5) er fra DMI, den

illustrerer den globale temperaturudvikling.

Figur 4: Den globale temperaturudvikling siden midten af 1800-tallet, vist som afvigelsen i forhold til perioden 1961-90. Data er

indhentet ved de tre internationale institutter NCDC, GISS og CRU. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de 3

datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over 10 år. Figuren indeholder de til enhver tid seneste

opdateringer (DMI, 2007).

27

Ifølge IPCC har tendensen de sidste 50 år været en stigning af den globale middeltemperatur på 0,13

årti (IPCC, 2007 a).

Den stigende temperatur på jorden har ført til global stigning af havvands

grafer, alle illustrerer de respektive forhold fra ca. 1870 til i dag, sammenlignet med målinger fra 1961 til

1990. Derfor angives målingerne fra 1961

faktiske målinger som er foretaget i tidens løb. Den øverste graf illustrerer den gennemsnitlige globale

overfladetemperatur. Denne kurve viser en generel tendens til stigende tempe

dag. Med et enkelt ekstremt spring omkring 1940

hældningsgrad. Den midterste graf illustrerer havniveaustigningen, her kan der læses i kurven at tilbage i

1870 lå den gennemsnitlige globale vandstand mellem 175 og 100 mm under den gennemsnitlige globale

vandstand målt i perioden 1961-1990, samt at den gennemsnitlige globale vandstand i dag ligger 50

over niveauet i 1960-1990. Konklusionen af dette må være at den gennemsni

steget med 15-25 cm i løbet af de sidste omkring 140 år. Det kan også ses at kurvens hældning knækker

knækker ca. 20 år senere omkring år 1930.

Grafen for snedækket på den nordlige halvkugle knækker yderligere ca. 50 år senere omkring år 1980.

Det må formodes ud fra disse grafer, at når reaktionsperioden er forsinket med mange år,

hensyn til havspejlsstigninger og snedække, vil det også tage mange år før vi igen ser en stabilisering af

vandkredsløbet.

Det antages hos IPCC at 60-70 % af stigningen af havvandsspejlet skyldes vandets varmeudvidelse, mens

resten er bidrag fra afsmeltning af iskapper og gletsjere (IPCC, 2007 a). Samtidig er der en usikkerhed

Figur 5: Observerede ændringer i global

overfladetemperatur, havniveau og snedække på den

nordlige halvkugle, oplyst i forhold til perioden 1961

1990. De udglattede kurver viser 10-års midler og de

blå områder deres usikkerhed (IPCC, 2007 b).

Ifølge IPCC har tendensen de sidste 50 år været en stigning af den globale middeltemperatur på 0,13

Den stigende temperatur på jorden har ført til global stigning af havvandsspejlet. Figur 6 h

respektive forhold fra ca. 1870 til i dag, sammenlignet med målinger fra 1961 til

ingerne fra 1961-1990 i niveau 0. De blå områder angiver usikkerheden i de


overfladetemperatur. Denne kurve viser en generel tendens til stigende temperaturer fra omkring 1910 til i

dag. Med et enkelt ekstremt spring omkring 1940-50, hvorefter stigningen er tilbage til den samme

idterste graf illustrerer havniveaustigningen, her kan der læses i kurven at tilbage i

itlige globale vandstand mellem 175 og 100 mm under den gennemsnitlige globale

1990, samt at den gennemsnitlige globale vandstand i dag ligger 50

1990. Konklusionen af dette må være at den gennemsnitlige globale vandstand er

25 cm i løbet af de sidste omkring 140 år. Det kan også ses at kurvens hældning knækker

omkring år 1930-1940. Dette er fra omkring samme

tidspunkt som industrialisering tog til i den vestlige verden.

Det seneste årti er havvandsstanden steget med 3,1mm pr.

år (IPCC, 2007 a).

Den nederste graf i samme figur illustrerer snedækket på

den nordlige halvkugle, igen i forhold til målinger udført i

1961-1990 hvorfor disse ligger i niveau 0. Målingerne af

snedækket til denne graf er startet omkring 1920, det kan

ses af grafen at kurven har været rimelig stabil med en

gentagende cyklus på ca. 30 år. Denne cyklus brydes i

perioden 1980 og frem, hvor en stor del af snedækket er

svundet bort.

Ved at sammenholde disse grafer, er de

billede at hvor lang tid det tager for naturen, i dette tilfælde

dele af vandkredsløbet, at indstille sig på klimaforandringer.

Grafen for den gennemsnitlige globale overfladetemperatur

knækker omkring 1910.

Grafen for den gennemsnitlige globale havvandsstand

knækker ca. 20 år senere omkring år 1930.


Det må formodes ud fra disse grafer, at når reaktionsperioden er forsinket med mange år,


70 % af stigningen af havvandsspejlet skyldes vandets varmeudvidelse, mens

afsmeltning af iskapper og gletsjere (IPCC, 2007 a). Samtidig er der en usikkerhed

overfladetemperatur, havniveau og snedække på den

nordlige halvkugle, oplyst i forhold til perioden 1961-

års midler og de

CC, 2007 b).

Ifølge IPCC har tendensen de sidste 50 år været en stigning af den globale middeltemperatur på 0,13 oC pr.

spejlet. Figur 6 herunder viser 3

respektive forhold fra ca. 1870 til i dag, sammenlignet med målinger fra 1961 til

1990 i niveau 0. De blå områder angiver usikkerheden i de


raturer fra omkring 1910 til i

50, hvorefter stigningen er tilbage til den samme

idterste graf illustrerer havniveaustigningen, her kan der læses i kurven at tilbage i

itlige globale vandstand mellem 175 og 100 mm under den gennemsnitlige globale

1990, samt at den gennemsnitlige globale vandstand i dag ligger 50-75 mm

tlige globale vandstand er

25 cm i løbet af de sidste omkring 140 år. Det kan også ses at kurvens hældning knækker

1940. Dette er fra omkring samme

tidspunkt som industrialisering tog til i den vestlige verden.

i er havvandsstanden steget med 3,1mm pr.

Den nederste graf i samme figur illustrerer snedækket på

den nordlige halvkugle, igen i forhold til målinger udført i

1990 hvorfor disse ligger i niveau 0. Målingerne af

graf er startet omkring 1920, det kan

ses af grafen at kurven har været rimelig stabil med en

gentagende cyklus på ca. 30 år. Denne cyklus brydes i

perioden 1980 og frem, hvor en stor del af snedækket er

Ved at sammenholde disse grafer, er det muligt at danne et

billede at hvor lang tid det tager for naturen, i dette tilfælde

dele af vandkredsløbet, at indstille sig på klimaforandringer.

Grafen for den gennemsnitlige globale overfladetemperatur

ige globale havvandsstand


Det må formodes ud fra disse grafer, at når reaktionsperioden er forsinket med mange år, både med


70 % af stigningen af havvandsspejlet skyldes vandets varmeudvidelse, mens

afsmeltning af iskapper og gletsjere (IPCC, 2007 a). Samtidig er der en usikkerhed

28

omkring muligheden for at jordens iskapper kan vokse som følge af øget nedbør. For at afrunde de

svindende iskapper bør det også nævnes at udstrækningen af arktisk havis om sommeren er mindsket med

mere end 20 % siden 1978 (IPCC, 2007 a).

En anden klimatisk ændring som kan ses allerede i dag, er at lavtryksbanerne uden for troperne forskydes i

retning mod polerne. Dette medfører ændrede vind-, nedbørs- og temperatur mønstre. Dette er endnu en

usikkerhed i forhold til at forudsige fremtidens klima (Andersen, M., 2011).

Nedenstående figur viser forskellene mellem klimamodelberegninger, som har taget udgangspunkt i

klimatilstandene omkring 1910-1920. Graferne illustrerer modellernes estimater af temperaturudviklingen

på jordkloden, opdelt i total temperaturændring, temperaturændringer over landjorden og

temperaturændringer over havene. De blå områder baseres på beregninger kun udført på naturlige

forandringer, det kan ses at de blå områder ligger meget stabilt omkring 0 uden de store udsving i alle 3

grafer. Røde områder illustrerer resultater fra klimaberegninger baseret på både naturlige forandringer og

menneskeskabte påvirkninger. I alle tre grafer kan det ses at de menneskeskabte påvirkninger ifølge

klimaberegningsmodellerne forventes at have stor indflydelse på jordens fremtidige temperatur. Den sorte

linje i hvert af scenarierne repræsenterer de faktiske observationer gjort siden 1910-1920. Disse sorte linjer

viser en tendens til at følge de modelberegninger som har inddraget de menneskeskabte påvirkninger. Ved

at drage denne konklusion bevises det både at mennesker har haft en påvirkning på dagens klima- og

temperaturændringer, samt at flere klimamodelleringsmetoder er til at stole på med hensyn til estimater.

Dog ses det også ud fra bredden af de blå og røde områder i hver graf at beregningsusikkerheden er stor for

fremtidige estimater.

Figur 6: Udsnit af figur fra IPCC. Målte og modelberegnede ændringer i temperaturen nær jordoverfladen globalt. Figuren viser

udviklingen for 1906 til 2005 i forhold til gennemsnittet i perioden 1901-1950. De sorte kurver viser målinger, de blå bånd

simuleringer med 5 klimamodeller, som kun inkluderer naturlige klimapåvirkninger, mens de røde bånd viser simuleringer med

14 klimamodeller, som inkluderer både naturlige og menneskeskabte påvirkninger (IPCC, 2007 b).

3.3 Klimaudviklingen i Danmark indtil nu

I Danmark er det DMI (Danmarks Meteorologiske institut) som er ansvarlig for vejrforudsigelser og

observationer. Ifølge DMI tekniske rapport fra 2012 “Danmarks Klimacenter 12-04” (Andersen, K. K. et al.,

2012), får Danmark i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med flere ekstremer.

Største nedbørmængde inden for 24 timer er målt på Ærø, Marstal den 8.-9. juli 1931 og er 168,9 mm.

Største 24 timers nedbør på én lokalitet på månedsbasis 1874-2010 er vist nedenfor (Cappelen, 2011).

29

Jan Feb Mar Apr mm 50,0 61,8 54,8 66,5 år 1886 1881 1970 1969

Figur 7: Landstal fra diverse årbøger samt DMI’s database 1874

I næste figur er der vist den største og mindste månedssum af nedbør i millimeter siden 1874 for

landsgennemsnit.

Maj Jun Jul Aug Sep Okt 94,0 153,1 168,9 151,2 132,7 100,8 2007 1880 1931 1959 1968 1982

Landstal fra diverse årbøger samt DMI’s database 1874-2010 (Cappelen, 2011).

figur er der vist den største og mindste månedssum af nedbør i millimeter siden 1874 for

Nov Dec År 100,8 62,3 74,6 168,9

1981 2010 1931

figur er der vist den største og mindste månedssum af nedbør i millimeter siden 1874 for

30

Figur 8: De største og mindste månedssummer af nedbør (landsgennemsnit i mm) siden 1874 (Cappelen, 2011).

Temperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 oC siden 1870. Ligeledes er den årlige nedbør på landsplan

de sidste 150 år steget med omkring 100 mm samtidig med at der har været en stigende tendens i antallet

og intensiteten af kraftige nedbørshændelser. Det er formentlig både bidrag fra tilfældige klimavariationer

og fra menneskeskabte påvirkninger som er årsag til disse ændringer (Andersen, K. K. et al., 2012).

Studier har vist at den globale opvarmning forøger atmosfærens indhold af vanddamp med ca. 7 % pr. grad

atmosfærens temperatur stiger, af samme årsag forventes også den globale nedbør at stige. Den globale

middel nedbør forventes at stige med omkring 2 % for hver grad temperaturen stiger i atmosfæren.

Antallet af kraftige nedbørshændelser vurderes at stige med ca. 7 % pr. grad. Disse ændringer i

nedbørsmønstret vil fordele sig ujævnt både regionalt og sæsonmæssigt (Drews et al., 2011).

3.4 Prognoser for klimaet i Danmark nu og i den nærmeste fremtid

DMI's operationelle sæsonprognoser er baseret på en kombination af dynamiske og empiriske metoder.

Den dynamiske del benytter simuleringer med det europæiske meteorologiske regnecenters (ECMWF)

operationelle prognosesystem, mens den empiriske model er udviklet af DMI. Den endelige prognose for

Danmark udtrykkes som en sandsynlighedsfordeling. På basis af denne sandsynlighedsfordeling er det

muligt at beregne sandsynligheder for hvorvidt den kommende sæson bliver varmere eller koldere end

normalt, hvis det er temperaturen der forudsiges (Andersen, M. M., 2008 a).

Ændringer i temperaturer og nedbør har betydning for vandressourcerne; både mængden af grundvand der

dannes og selve vandforsyningen. Klimamodellerne viser øget nedbør på årsbasis, men samtidig også øget

fordampning på grund af højere temperaturer. Netto resultatet er øget grundvandsdannelse, som fører til

31

højere grundvandsspejl ved uændret vandindvinding (DMI, 2006). Den globale vandstand stiger og det har

betydning for især lavtliggende og inddæmmede områder ved kysterne. Hertil kommer risikoen for

vandstand ved stormflod, fordi vinden også ændrer sig. Ifølge DMI (Jørgensen, A. M., 2006) har

Kystdirektoratet beregnet at stormfloder, som i dag er en 100 års hændelse i Vadehavet, vil forekomme

med 5-15 års mellemrum ved en vandstandsstigning på

virkning forringes hvis de ikke gøres højere. Stigende vandstand og ændrede vindforhold fører desuden til

øget erosion og til at kysterne flytter sig længere ind i landet. Byggeri i lavtliggende områder nær ky

som ikke er beskyttet af diger vil være udsat for hyppigere oversvømmelser.

Havniveaustigninger, ændringer i grundvandsstanden og øget nedbør har betydning for udnyttelsen af det

åbne land, såsom landbrugsområder, hvor visse områder i fremtiden vil v

året og der vil være større risiko for oversvømmelser. Dette betyder at disse områder kan blive uegnede til

landbrug, bebyggelse eller rekreative formål.

Øget grundvandsstand og nedbør påvirker også bygninger,

af kældre og vandskader. Længere perioder med tørke kan derimod give sætningsskader med revnet og

utæt murværk til følge. Klimaændringerne kan også føre til kortere levetid af konstruktioner og materialer

(DMI, 2006).

I 2008 satte DMI forventningen til

vandstandsstigningen i det 21. århundrede til 20

140 cm, hvis der ses bort fra landhævning og

landsænkning6. Denne forudsigelse er dannet på

baggrund af internationale undersøgelser. Den

store usikkerhed skyldes især usikkerhe

fremtidens temperaturstigninger, som fører til at

vandet udvider sig, samt hvor følsomme de store

iskapper på Grønland og Antarktis, samt gletsjere vil

være på temperaturændringer fremover. Se figur

som viser DMI’s bedste bud den forventede

vandstandsstigning frem til år 2100.Figur 9: DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra land

viser middelværdien, mens det grønne og b

3.5 Måling af klimaændringer

I dag måles den globale vandstandsændring fra satellitter

gennemsnitlige stigning på ca. 0,32 cm/år.

6 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand.htm7 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm8http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/globale_andring


betydning for især lavtliggende og inddæmmede områder ved kysterne. Hertil kommer risikoen for



15 års mellemrum ved en vandstandsstigning på 0,5 meter. Det betyder at digernes beskyttende


øget erosion og til at kysterne flytter sig længere ind i landet. Byggeri i lavtliggende områder nær ky

som ikke er beskyttet af diger vil være udsat for hyppigere oversvømmelser.


åbne land, såsom landbrugsområder, hvor visse områder i fremtiden vil være vandlidende en stor del af


landbrug, bebyggelse eller rekreative formål.

Øget grundvandsstand og nedbør påvirker også bygninger, da der vil være øget risiko for oversvømmelser



vandstandsstigningen i det 21. århundrede til 20-

140 cm, hvis der ses bort fra landhævning og

. Denne forudsigelse er dannet på

baggrund af internationale undersøgelser. Den

store usikkerhed skyldes især usikkerheden om

fremtidens temperaturstigninger, som fører til at

vandet udvider sig, samt hvor følsomme de store

iskapper på Grønland og Antarktis, samt gletsjere vil

være på temperaturændringer fremover. Se figur 10

som viser DMI’s bedste bud den forventede

vandstandsstigning frem til år 2100. DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra land

viser middelværdien, mens det grønne og blå areal viser usikkerheden henholdsvis globalt og omkring Danmark, DMI.

Måling af klimaændringer

I dag måles den globale vandstandsændring fra satellitter8. For perioden 1993 – 2011 var den

gennemsnitlige stigning på ca. 0,32 cm/år.

http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand.htm dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm

http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/globale_andring


betydning for især lavtliggende og inddæmmede områder ved kysterne. Hertil kommer risikoen for højere



0,5 meter. Det betyder at digernes beskyttende


øget erosion og til at kysterne flytter sig længere ind i landet. Byggeri i lavtliggende områder nær kyster,


ære vandlidende en stor del af


øget risiko for oversvømmelser



DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra land-hævning. Den sorte kurve

holdsvis globalt og omkring Danmark, DMI.7

2011 var den

dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/globale_andringer.htm

32

3.6 Fremtidens ekstreme vejrhændelser og

stormflodsberedskab

Beregningerne for fremtidens klima i Danmark viser ifølge DMI

bidrage til at vandstanden under stormfloder vil stige. Ved Vadehavet forventer DMI at den maksimale

vandstand vil øges med 50-170 cm. Dette er beregnet ud fra s

pga. øget vindpres. I de indre danske farvande, som ikke påvirkes af hårde vesten vinde, forventes der ikke

lige så store ændringer i stormflodshøjden i forhold til ændringerne i havvandsspejlet. DMI vurderer

ændringen i de indre danske farvande til 20

argumenterer videre at stormflodshændelser vil ske oftere:

“Ved København er en 400 års-hændelse i dag på 1,7 meter. Hvis middelvandstanden stiger 0,8 meter, skal

stormflodsbidraget blot være 0,9 meter for at opnå samme vandstand. Derfor vil denne hændelse statistisk

forekomme ca. hvert 1-2 år.”12

Klimamodeller viser at øget drivhuseffekt ikke kun fører til opvarmning men også til ændringer i klimaets

variabilitet, blandt andet ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejr

(Andersen, M. M., 2008 a). Beregninger for Danmark viser blandt andet mulighed for flere og

længerevarende hedebølger, længere tørkeperioder om sommeren, men samtidig k

nedbørshændelser og mulighed for øget vindstyrke under de kraftigste storme.

9 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/hvorfor_sker_der_en_andring_i_havniveauet.htm 10 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/hvorfor_sker_der_en_andring_i_havniveauet.htm 11 http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/stormflodstema12 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtid

Figur 10: De enkelte bidrag til

vandstandsstigninger i Danmark omkring år

2100, når der ses bort fra land-hævning, og

antaget at drivhusgasudledningen vil følge

SRES A1B scenariet. Udarbejdet i

samarbejde med ph.d. Aslak Grinsted,

Københavns Universitet og DMI.

Nye undersøgelser har vist at iskapper er me

opvarmning og kan bevæge sig hurtigere end tidligere antaget

Dette fører sandsynligvis til et øget massetab fra Grønland og

Antarktis; og dermed til vandstandsstigninger, som tidligere blev

anset for usandsynlige, se figur 1110.

Center for Ocean og Is har som primær opgave at levere

observationer og prognoser som beskriver havforholdene i de

danske farvande, Østersøen, Nordsøen og det nordlige

Atlanterhav. Herudover har de også til opgave at varsle og

rådgive (DMI, ukendt årstal). COI’s prognoser indeholder blandt

andet informationer om følgende; bølger, strøm, temperatur,

saltholdighed, tidevand og stormflodsvarsling.

dens ekstreme vejrhændelser og det danske

e for fremtidens klima i Danmark viser ifølge DMI11 at vinden vil tiltage i styrke, hvilket vil


170 cm. Dette er beregnet ud fra summen af vandstandsstigningen plus 30 cm



gen i de indre danske farvande til 20-140 cm i 2100, her er ikke medregnet landhævning. DMI

argumenterer videre at stormflodshændelser vil ske oftere:

hændelse i dag på 1,7 meter. Hvis middelvandstanden stiger 0,8 meter, skal



blandt andet ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejr

M., 2008 a). Beregninger for Danmark viser blandt andet mulighed for flere og

længerevarende hedebølger, længere tørkeperioder om sommeren, men samtidig k

nedbørshændelser og mulighed for øget vindstyrke under de kraftigste storme.

http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/hvorfor_sker_der_en_andring_i_hav


http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/stormflodstema-2.htm http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm

vandstandsstigninger i Danmark omkring år

hævning, og

antaget at drivhusgasudledningen vil følge

samarbejde med ph.d. Aslak Grinsted,

Nye undersøgelser har vist at iskapper er mere sårbare overfor

opvarmning og kan bevæge sig hurtigere end tidligere antaget9.

Dette fører sandsynligvis til et øget massetab fra Grønland og

Antarktis; og dermed til vandstandsstigninger, som tidligere blev

Center for Ocean og Is har som primær opgave at levere

observationer og prognoser som beskriver havforholdene i de

danske farvande, Østersøen, Nordsøen og det nordlige

Atlanterhav. Herudover har de også til opgave at varsle og

s prognoser indeholder blandt

andet informationer om følgende; bølger, strøm, temperatur,

saltholdighed, tidevand og stormflodsvarsling.

at vinden vil tiltage i styrke, hvilket vil


ummen af vandstandsstigningen plus 30 cm



140 cm i 2100, her er ikke medregnet landhævning. DMI

hændelse i dag på 1,7 meter. Hvis middelvandstanden stiger 0,8 meter, skal



blandt andet ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder

M., 2008 a). Beregninger for Danmark viser blandt andet mulighed for flere og

længerevarende hedebølger, længere tørkeperioder om sommeren, men samtidig kraftigere



ens_vandstand/stormflod.htm

33

Der er mange områder i Danmark hvor stormfloder udgør et alvorligt problem, som truer menneskeliv,

ejendom og landskaber13. Fysisk kystbeskyttelse er ikke altid tilstrækkelig. Derfor er det nødvendigt i

Danmark med et Stormflodsberedskab udover anlæggelse af diger, høfder og stensætninger langs kysterne.

Stormflodsberedskabet består af et varslingssystem (DMI’s ansvar) og en handlingsplan. Varslingssystemet

er bygget af 3 komponenter; overvågning med vandstandsmålere, vagtgående personale og en

stormflodsmodel.14 Handlingsplanen er specifik for hvert delområde af den danske kyststrækning.

“DMI beregner prognoser for vandstand 2 gange i døgnet. Prognoserne gælder for hvert 10. minut de

næste 2,5 døgn, og de anvendes i DMI's operationelle stormflodsberedskab i samarbejde med lokale

myndigheder og Kystdirektoratet.”

Resultatet af DMI’s stormflodsmodel:

• Kort over vandstand for hele Nordsø-Østersø området, gældende for hver time.

• Tidsserier for vandstand målt ved ca. 80 danske målestationer

• Tidsserier for vandstand for en række udenlandske målestationer

DMI (2008)15

3.6.1 Ekstreme højvandstande

Kystdirektoratet udgiver hvert 5. år statistikker for målte ekstrem højvandsstande. Ekstreme

højvandsstande dannes under påvirkning af:

• Vind, storm, eller kuling - (medføre opstuvning)

• Lavtryk - (1cm pr. hektopascal (millibar) ved trykfald)

• Bølger

Målingerne registreres ved måleudstyr der er placeret 68 forskellige steder i Danmark. På baggrund af

statistiske beregninger, beregnes hvor høj en vandstand, der ved en enkelt hændelse kan forventes hvert

20. år, 50. år eller 100 år. I beregningerne er der taget højde for landsænkning/landhævning. På figur 12 og

13 ses højvandsstatistikker for 20. års og 100. års hændelse (Sørensen et al., 2012).

13 http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/stormflodsvarsling_havmodel.htm 14 http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/stormflodsvarsling_havmodel.htm 15 http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/stormflodsvarsling_havmodel.htm

34

Figur 11: Udsnit viser højvandsstatistik for 20. års hændelser. Mørkeblåt mærke angiver gode statistikker og lyseblåt angiver

mindre gode statistikker baseret på korte Tidsserier (typisk<15år) og/eller serier med lav datakvalitet. Kilde: (Sørensen et al.,

2012)

Figur 12: Udsnit viser højvandsstatistik for 100 års hændelser. Mørkeblåt mærke angiver gode statistikker og lyseblåt angiver

mindre gode statistikker baseret på korte Tidsserier (typisk<15år) og/eller serier med lav datakvalitet. Kilde: (Sørensen et al.,

2012)

For Lolland og Falster ses af figuren at der er 3 målestationer Rødbyhavns-, Gedser-, og Hesnæs Havn, og

for Amager er den nærmeste placeret ved Københavns Havn. Målingerne er kun gældende for hvor

målestationen er placeret, interpolering mellem målepunkter vil ikke være retvisende, da øvrige

geografiske forhold som opstuvning og bølger vil kunne have indflydelse (Sørensen et al., 2012). Det

sammen med øvrige statistiske usikkerheder ændre ikke på billedet at det overordnede niveau for Amager,

er et forhøjede havniveau mellem ca. 130 -151 cm afhængigt af hændelsesfrekvensen. For Lolland og

Falster et niveau mellem ca. 145-157 cm, afhængigt af hændelsesfrekvens for hvert 20.år eller for hvert

100. år.

De højeste registrerede målinger (Sørensen et al., 2012) viser højvandsstande for:

35

• Amager/Københavns havn på 159 cm i DNN og 152 cm i DVR90. (tidsserie år 1888-2012).

• Amager/Køge Havn på 159 cm DNN og 152 cm i DVR90. (tidsserie år 1955-2012).

• Falster/Hesnæs Havn på 152 cm DNN og 144 cm i DVR90. (tidsserie år 1955-2012).

• Falster/Gedser Havn på 193 cm DNN og 185 cm i DVR90. (tidsserie år 1892-2012).

• Lolland/Rødbyhavns Havn på 162 cm DNN og 153 cm i DVR90. (tidsserie år 1955-2012).

3.7 Eksempler på kystlinjen og bluespot beregninger ved Amager og

Lolland-Falster som følge af havvandsstigninger og ekstrem nedbør

Naturstyrelsen har udviklet og præsenteret en række nye elektroniske kort som viser effekten af stormflod,

stigende vandstand i vandløb og langvarig silende regn. Data er frit tilgængelige på Geodatastyrelsens

hjemmeside, hvor der er mulighed for download af mere end 100 geodatasæt.16

På figur 14 kan man se hvordan havvandsstigninger sandsynligvis vil ramme Amager når området rammes

af kraftig storm, ifølge klimatilpasningsberegningen havvand på land. Værktøjet er baseret på sandsynlige

scenarier og har udelukkende vejledende karakter og formålet med kortværktøjet er at give et indledende

overblik over hvilke områder, der kan blive berørt af oversvømmelser ved et stigende havniveau

(Klimatilpasning.dk, 2013).17

Oversvømmelseskort skal holdes op imod de værdier, der findes i området for at se hvilke områder der er

vigtigst at beskytte. De områder med største ejendomsværdier er markeret med grøn farve, værdi over 10

mil.

Figur 13: Havniveau 1,5 meter over daglige vandstande og ejendomsværdi på Amager (Data til fremstilling af kortbilag er

downloadet fra kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:100.000, til visualisering af vandstanden er

der brugt GIS- tema havstigning 10-150 cm og værdikort for bygninger, grafik: MTM-Gruppe 4)

16 http://download.kortforsyningen.dk/ 17 http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/februar-2013/klik-danmark-under-vand.aspx

36

Kortet giver overblik over sårbare områder på Amager og de oversvømmede arealer er beregnet på

baggrund af Danmarks Højdemodel som er en digital repræsentation af højder på overfladen af terræn og

genstande herpå i forhold til det gennemsnitlige havniveau (Geodatastyrelsen, geodata-info 2013).18

Modellen har en opløsning på 1,6 meter og en gennemsnitlig nøjagtighed på 6 cm på kotehøjden. Fysiske

variationer i landskabet, der har en udbredelse på under 1,6 meter, derfor fremgår ikke altid af

højdemodellen. Det gælder især hvis der er kajkanter, huller i diger eller smalle vandløb at det have

betydning for den beregnede model for området. Terrænmodellen blev lavet med laserscanning i perioden

2005-2007 og den brugte version af terrænmodellen er blevet opdateret med hensyn til sluser og

nybyggede diger, efter en kommunal høring foretaget i sommeren 2010.

Men i perioden september 2009 til august 2012 blev diget omkring Vestamager forhøjet, som en sikring

mod stormflod og oversvømmelse (Naturstyrelsen, 2012).19 I nedenstående fotos kan man se diget som er

blevet forhøjet med ca.2 meter og der er blevet bygget et helt nyt dige inde bag det gamle dige. Diget sikre

store samfundsværdier såsom byområder, infrastruktur og natur, og blev officielt indviet den 17. august

2012 (Naturstyrelsen, 2012).

Foto 1: Diget omkring Klydesø på Vestamager set fra luften. (Foto: Miljøcenter Kalvebod)

20

Højdemodellen som er brugt til beregning ikke er opdateret med de ændringer på Amager så derfor er

store oversvømmede arealer i den vestlige del af Amager.

Ved langvarig silende regn og når det regner kraftigt gennem lang tid samles vand, der strømmer fra de

højere jorder til de laveste fordybninger i terrænet. De lavninger, huller eller Blue Spots i et område er

udtryk for et område i terrænet uden naturligt afløb. Regnen er opstuvet på terræn fordi jordlagene er

mættet og afløbssystemerne ikke har haft kapacitet til at lede vandet væk. Netop Blue Spots i terrænet har

været årsag til mange af de problemer, der er opstået i forbindelse med skybrud.

Blue Spots med dybden af vandet for Amager er vist på nedenstående figur med forskellige farvenuancer.

Kortet er screeningsværktøj som giver overblik over sårbare områder. Men der er stadigvæk nødvendig at

lave mere detaljerede analyser, specielt inden for kloakerede områder hvis man vil bruge kortet til konkrete

tiltag mod oversvømmelser.

18 http://www.geodata-info.dk/Portal/ShowMetadata.aspx?id=6cedf383-ad5d-4040-a88d-54d037d467b5 19 http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/ 20 http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/

37

Figur 14: Blue spots i tilfælde af ekstremregn på Amager (Data til fremstilling af kortbilag er downloadet fra kort-forsyningen.dk,

som baggrundskort er der anvendt Danmarkskort 1:100.000, til visualisering af blue spots er der brugt GIS- tema

lavningsoplande 0-500 cm og værdikort for bygninger) (grafik: MTM-Gruppe 4)

Nedenstående figur viser en oversigt over Lolland-Falster med en havvandsstigning på 2 meter over den

daglige vandstand sammenlignet med ejendomsværdier i området. De områder der er vigtigst at beskytte

er placeret i de største byer som Nakskov og Nykøbing F. I tilfælde af havvandsstigning på 2 meter, ifølge

beregningen havvand på land, området i den vestlige del af Lolland, hvor byen Nakskov er placeret, vil være

hårdest ramt af oversvømmelsen.

38

Figur 15: Havniveau 2 meter over daglige vandstande ved Lolland-Falster (Data til fremstilling af kortbilag er downloadet fra

kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:500.000. Til visualisering af vandstanden er der brugt GIS-

tema havstigning 10-200 cm) (grafik: MTM-Gruppe 4)

Højvandsstatistikkerne til beregning af havvand på land er baseret på målte vandstande på 55 stationer i

Danmark. Ud fra disse er der statistisk beregnet, hvilken vandstand der i gennemsnit forekommer én gang

hvert 20, 50 og 100 år. I højvandstandsstatistikkerne er bølgepåvirkningen ikke medtaget, men den kan

være betydelig visse steder. Jo længere man kommer væk fra en vandstandsmåler, jo mere usikkert er det

om målerens statistik gælder, da lokale forhold som vindstuvning kan spille ind.

DMI og GEUS vurderer, på baggrund af den hidtidige forskning, at klimaændringerne kan få havniveauet

omkring Danmark til at stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede. Da landhævning og vind også spiller

ind, vil det betyde, at den oplevede vandstand kan stige mellem 0,0 og 1,4 meter afhængig af hvor i landet,

man befinder sig. Vandstanden i havet er aldrig konstant. Tidevandet får havet til at hæve og sænke sig fra

time til time. Der er højere vandstande og bølger om vinteren, fordi det her generelt blæser mere. Ved

bestemte kombinationer af tidevand, vind og vejr opstår særligt høje vandstande, det kaldes stormfloder

(Naturstyrelsen, Klimatilpasning, 2013).21

Da Havvand på land er et screeningsværktøj, det kan dog stadig være nødvendigt med mere detaljerede

analyser og mere detaljerede data, f. eks. højdemodel med en opløsning under 1 meter samt opdatering i

forhold til diger og brosystemer. Terrænmodellen kan ikke se rør nede i jorden og kan opfatte mindre broer

som terrænhævninger, som vandet ikke kan trænge igennem, der kan derfor ved virkelige hændelser

komme oversvømmelser på steder, som ikke vises på kortet. Det betyder, at de viste oversvømmelser ikke

altid repræsenterer den fysiske virkelighed.

21 http://www.klimatilpasning.dk/viden-om/klima/klimaaendringeridanmark/vandstandihavet.aspx

39

Figur 16: Blue spots i tilfælde af ekstrem regn ved Lolland-Falster (Data til fremstilling af kort-bilag er downloadet fra

kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:500.000. Til visualisering af vandstanden er der brugt GIS-

tema lavningsoplande 0-500 cm) (grafik: MTM-Gruppe 4).

3.8 Virkelig hændelse: Skybruddet i Storkøbenhavn i 2011

Kendte hændelsesforløb af oversvømmelser kan være med til at belyse behovet for informationer og

funktionaliteter til et geografisk kommunikationssystem. Sommeren 2011, den 2. juli, forekom et meget

kraftigt skybrud over Københavnsområdet, som satte dele af den københavnske infrastruktur ud af spil.

Hændelsesforløbet er dokumenteret ved Beredskabsstyrelsens “Redegørelse om skybruddet i

Storkøbenhavn den 2. juli 2011” (Institut for beredskabsevaluering, 2012).

40

Foto 2: Oversvømmelse af vejforløb under Hellerup Station, skybruddet den 2. juli 2011 (Foto: Beredskabsstyrelsen)

Følgevirkningerne skabte spærringer af veje, lange bilkøer og dårlig fremkommelighed ind og ud af

København. Busdriften måtte delvis indstilles og busruter omlægges. Togtrafikken blev forstyrret på pga.

oversvømmelse af tekniske installationer, teknisk sikringsanlæg, it-systemer, og spor (Institut for

beredskabsevaluering, 2012).

Et stort antal strømsvigt medførte at mange husstande stod uden strøm, og på grund af nedbrud af

fjernvarme, også uden varme og varmt vand til følge.

Hospitaler var pga. oversvømmelse i fare for strømsvigt og måtte have assistance fra Beredskabet.

Tilkørselsforhold til og fra hospitaler blev besværliggjort af oversvømmelse.

Oversvømmelse og efterfølgende strømsvigt af TDC-centralen medførte tab af internetforbindelse, og

nedbrud for Københavns Kommune nødkaldeanlæg for ældre. Sidstnævnte skabte en ekstra belastning ved

alarm 112. Mange opkald fra borgere med kroniske sygdomme, og enkelte patienter som er afhængige af

ilt og strøm. Den generelle overbelastning ved alarmcentralen medførte automatisk viderestilling til AMK-

vagtcentralen.

Det lokale beredskab blev belastet 10 gange mere end normalt pga. opgaveløsning af pumpeopgaver,

brænde pga. kortslutninger, automatiske brand- og indbrudsalarmer aktiveret af lyn og kortslutninger

(Institut for beredskabsevaluering, 2012).

Skade Type Forårsaget af

Personskade Trafikuheld pga. af sigtbarhed/akvaplaning Oversvømmelse

Personskade Trafikuheld pga. trafikregulering Strømsvigt

Personskade Kloakdæksler pga. overtryk fra vand eller luft Oversvømmelse

41

Personskade Forbrændinger fra fjernvarme-/dampledninger Regnvand i varmekamre

Liv &

helbred

Udrykningskøretøjer: nedsat responstid Oversvømmelse

adgangsveje

Liv &

helbred

Svigt alarm- og vagtcentraler fra strømforsyning,

nødstrømsanlæg, servere, IT-udstyr

Strømsvigt

Liv &

helbred

Svigt hospitaler/plejehjem fra strømforsyning,

livsbevarende udstyr

Strømsvigt

Tabel 1: Potentielle årsager til fare.

3.9 Opsamling på de klimarelaterede udfordringer som beredskabet stilles

overfor

I dette kapitel har vi set på den klimatiske udvikling som er blevet registreret gennem det 20. århundrede

frem til i dag, de konsekvenser som vi ser i dag, samt estimeringer af fremtidens klima. Vi har kigget på

vandets kredsløb og afstrømningskoefficienter, samt de afledte konsekvenser af ekstremregn og stormflod.

Her er en kort opremsning af de klimatiske forandringer som vi kan forvente i Danmark:

• Mere regn særligt om vinteren.

• Længere tørkeperioder om sommeren samt kraftigere regnskyl.

• Temperaturen vil generelt stige og føre til mildere vintre og varmere somre.

• Flere og længere hedebølger.

• Generelt mere blæst, samt flere hændelser med øget stormstyrke i forhold til tidligere.

• Generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark.

Vi ved at når det regner kraftigt gennem lang tid samles vand, der strømmer fra de højere jorder til de

lavere liggende områder. I nedenstående figurer er der vist hvilke områder på Lolland-Falster og Amager

som vil være udsatte for oversvømmelser i tilfælde af ekstrem regn. Områderne er markeret i kortene med

blå farve.

Figur 17: Områder i risiko for oversvømmelse i tilfælde af ekstremregn ved Lolland-Falster og Amager (Data til fremstilling af

kortene er downloadet fra kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:500.000 og 1:100.000. Til

visualisering af o oversvømmelsesområder er der anvendt GIS temaet Nedbør-lavninger) (Grafik: MTM gruppe 4).

42

For os at se er der 2-3 indsats scenarier som bør belyses for fyldestgørende at have dækket for

oversvømmelseshændelser.

• Ekstremregn

• Havvandsstigning i forbindelse stormflod

• Kombination af ekstrem regn og havvand på land

Figur 18: Simulering af en kombination af ekstrem regn og havvand på land. Oversvømmelses højden er sat til 2 m over den

daglige vandstand, ved Lolland-Falster og Amager (Data til fremstilling af kortene er downloadet fra kortforsyningen.dk, som

baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:500.000 og 1: 100.000. Til visualisering af vandstanden er der brugt GIS temaet

Nedbør-lavninger og GIS tema havstigning 10 - 200 cm) (Grafik: MTM gruppe 4)

Kombination af kraftig regn og oversvømmelse fra havet er vist i figur 19, hvor blå farve repræsenterer blue

spots i tilfælde af kraftig regn, mens havvandsstigninger er vist i tre forskellige farver. Gul farve viser

havstigning til 100 cm over den daglige vandstand, orange farve fra 100 til 150 cm og rød farve havstigning

fra 150 til 200 cm. På grund af at den danske højdemodel ikke er blevet opdateret efter at dige systemet

langs kysten på Sydvestamager er blevet forhøjet op til knap 6 meters højde. Den manglende opdatering

giver et falsk indtryk af at Amager vil blive oversvømmet ved en havvandsstigning på 1,50 meter. I dette

område kan der stadig forventes at opstå problemer i forbindelse af med ekstrem regn hændelser

(markeret med blå) men ikke med havvandsstigning. På den nordlig del af Amager kan der opstå problemer

med en havvandsstigning på 200 cm.

Alle disse årsager og konsekvenser anser vi for at have stor betydning for typen og omfanget af

beredskabets indsatser både i dag og i fremtiden, forebyggende, under en indsats og i forbindelse med

oprydning efter en hændelse. Skybruddet i Storkøbenhavn har vist at infrastrukturen er følsom, og at der

kan være mange omfattende følgevirkninger der sætter beredskabet under pres.

43

44

4 Aktører og deres roller, samt

geografiske kommunikationssystemer

I dette afsnit gives en generel beskrivelse af de roller som forskellige aktører skal udfylde, og de principper

som de skal følge under en ulykke eller katastrofe i forbindelse med en beredskabsindsats. Derefter

fokuseres på rollerne i forbindelse med indsatsen i tilfælde af havvand på land og ekstremregn som

projektet handler om.

Derudover identificerer vi kapaciteten hos aktørerne, deres udfordringer og ønsker til forbedringer i forhold

til kommunikation med geografisk information. I vores tidligere projekt (Cosic, Endersen, Foss og Palmqvist,

2012) undersøgte vi evalueringer fra tidligere kriseøvelser. I denne rapport ved hjælp af interview kommer

vi nærmere på aktørerne, samt deres roller, ønsker og behov til et fælles geografisk

kommunikationsværktøj til brug under en beredskabsindsats.

Vi anerkender at vi ikke kan opfylde alle deres ønsker og derfor er det vigtigt at tage realistiske briller på i

vurderingen af vores begrænsninger og mulighederne for at opfylde ønskerne.

4.1 Aktører og deres roller

Når der sker en ulykke er der ofte flere aktører som er involveret i indsatsen, det kommunale

redningsberedskab, politiet og sundhedsberedskabet er de tre første myndigheder som involveres i

indsatsen og hver af disse myndigheder har sit eget ansvarsområde og ekspertise.

For at udføre en sikker og professionel indsats, med flere involverede aktører, kræver det at alle aktører

kender deres egen og de andres rolle, samt at samarbejdets forløb skal udføres efter forudbestemte kendte

principper, som skal respekteres af alle aktører.

Redningsberedskabet har ansvar for den tekniske del af indsatsen. Efter beredskabsloven:

”Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og

miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor

(Forsvarsministeriet, 2009).

Ved større ulykker er det politiets opgave, at koordinere den samlede indsats i samarbejde med

redningsberedskabet og andre aktører. Herudover har politiet ansvar for afspærring, varsling, evakuering

og andre nødvendige foranstaltninger.

Sundhedsberedskabet aktiveres når det almindelige sundhedsvæsen ikke kan håndtere opgaven indenfor

de givne rammer. Det er i tilfælde af større ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror-

eller krigshandlinger hvor sundhedsvæsenet er nødt til f.eks. at omstille og/eller udvide kapaciteten efter

behovet fordi situationen gør at de bliver nødt til det. Regioner og kommuner skal planlægge

beredskabsplanen så sundhedsvæsenet kan hjælpe udover det daglige niveau med behandlings- og pleje

45

kapaciteten i forbindelser med ulykker og katastrofer

større indsatser, hvor alle indsatsniveauer er repræsenteret.

Figur 19: Hierarkisk organisering af beredskabet fra Geodatastyrelsen 2012 (VCT = Vagtcentral, KST = Kommandostade) (Bierings

& Thommesen, 2012).

Andre aktører som kan hentes ind i særlige krisesituationer kan her nævnes blandt andet Miljøberedskabet,

CBRN-ekspertberedskaberne (CBRN er en fo

Betegnelsen bruges i beredskabshændelser som

Havmiljøberedskabet, SAR-tjenesten (Search and Rescue), samt Forsvaret og herunder Hjemmeværnet

(BRS, 2010).

4.2 Redningsberedskabets fordeling

Redningsberedskabet er opdelt i 3 organisatoriske niveauer (BRS, 2013):

• Det Kommunale beredskab:

umiddelbare indsats for ulykker og katastrofer, samt varetage den tekniske del af indsatsen. Det

kommunale beredskab skal kunne hjælpe med ved naturkatastrofer og håndtering af farlige stoffer,

skibsulykker ved kaj, brand og frigørelse af fastklemte ved trafikuheld.

• Støttepunktsberedskabet: I tilfælde af større ulykker som det kommunale beredskab ikke

kan håndtere selv på grund af mangel på ressourcer og kapacitet

9 kommunale støttepunkter som ligger i

Fredensborg, Greve og Nykøbing F. Derudover kan der fås hjælp

22 http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Sundhedsberedskab.aspx23 ttp://www.fmn.dk/cbrni/Pages/CBRNi.aspx

kapaciteten i forbindelser med ulykker og katastrofer.22 Figur 20 viser den hierarkiske organisering ved

større indsatser, hvor alle indsatsniveauer er repræsenteret.

beredskabet fra Geodatastyrelsen 2012 (VCT = Vagtcentral, KST = Kommandostade) (Bierings


ekspertberedskaberne (CBRN er en forkortelse for kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear,

Betegnelsen bruges i beredskabshændelser som farlige CBRN-materialer er involveret

tjenesten (Search and Rescue), samt Forsvaret og herunder Hjemmeværnet

Redningsberedskabets fordeling

Redningsberedskabet er opdelt i 3 organisatoriske niveauer (BRS, 2013):

Det Kommunale beredskab: også kaldet -brandvæsenet, har ansvaret for at iværksætte den



skibsulykker ved kaj, brand og frigørelse af fastklemte ved trafikuheld.

I tilfælde af større ulykker som det kommunale beredskab ikke

håndtere selv på grund af mangel på ressourcer og kapacitet kan der fås hjælp fra de

unale støttepunkter som ligger i Aalborg, Århus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg,

Fredensborg, Greve og Nykøbing F. Derudover kan der fås hjælp fra et eller flere af de 5 operative

/www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Sundhedsberedskab.aspx

ttp://www.fmn.dk/cbrni/Pages/CBRNi.aspx

iser den hierarkiske organisering ved

beredskabet fra Geodatastyrelsen 2012 (VCT = Vagtcentral, KST = Kommandostade) (Bierings


rkortelse for kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear,

materialer er involveret 23),

tjenesten (Search and Rescue), samt Forsvaret og herunder Hjemmeværnet

brandvæsenet, har ansvaret for at iværksætte den



I tilfælde af større ulykker som det kommunale beredskab ikke

kan der fås hjælp fra de

Aalborg, Århus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg,

fra et eller flere af de 5 operative

46

statslige beredskabscentre. Støttepunktsberedskabet er et materiale beredskab som f.eks.

vandtankvogne og lysmateriel osv.

• Det statslige beredskab: Ved omfattende ulykker og katastrofer som det kommunale beredskab

ikke er i stand til at håndtere alene pga. mangel på specielt udstyr eller mangel på mandskab og

materielle ting, kan de få assistance fra de 5 operative statslige beredskabscentre som ligger i

Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. Beredskabsstyrelse centre kan sende mandskab

og udstyr indenfor 5 minutter og de kan være fremme over hele landet indenfor 2 timer.

I tilfælde af store kriser og katastrofer, som ikke kan løses af de enkelte regioner og politikredse, og som

kræver koordination mellem politi og alle andre relevante myndigheder i Danmark, varetager den nationale

operative stab (NOST) koordinationen af opgaven.

Som udgangspunkt leder Rigspolitiet NOST, og der er repræsentanter fra Rigspolitiet, Politiets

Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen og

Sundhedsstyrelsen. Afhængigt af situationen kan også repræsentanter fra de relevante myndigheder indgå

på lige fod.

Figur 20: Oversigtskort over statslige beredskabscentre og støttepunktsberedskaber, (Data til fremstilling af kortet er

downloadet fra kortforsyningen.dk, og som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:200.000 (Grafik: MTM gruppe 4).

4.3 Beredskabsindsatsen ved oversvømmelser

Ved større ulykker eller katastrofer, arbejder mange myndigheder sammen om at håndtere situationen.

Derfor bygger beredskabsarbejdet, i alle sektorer og på alle niveauer, traditionelt på en række fælles

principper.

47

I forhold til vores projekt er det relevant at gennemgå disse principper.

København kommune har lavet en indsatsplan for oversvømmelse som kan bruges som en vejledning og et

støtte dokument. Vi vil koncentrere os mest om den tekniske del af planen i forhold til indsatsen.

Der er svært at vurdere på forhånd, hvilken indsats der skal prioriteres først. Prioriteringen af indsatsen er

afhængig af mange faktorer, både forventede og uforudsete. Derfor er indsatsplanen for oversvømmelse

kun ment som en vejledning og et støttedokument.

Indsatsplan for oversvømmelse skal sikre:

• Hurtig alarmering og aktivering af det nødvendige beredskab

• Klare opgaver – ansvars fordeling

• Iværksættelse af den nødvendige indsats til opgaven

• En effektiv koordinering mellem forskellige aktører

• Iværksættelse af en effektiv oprydning efter hændelsen

• Iværksættelse af skaderegistrering af kommunale bygninger."

(Københavns kommune, 2012)

Aktører i forbindelse med oversvømmelse:

• Københavns Brandvæsen: er et redningsberedskab i København kommune og har ansvaret for

indsatsen ved alle hændelser, som er omfattet af beredskabsloven.

• Teknik og miljøforvaltning: Er ansvarlig for overfladevand, spildevand og vandområder.

• Københavns Ejendomme: Er ansvarlig for alle bygninger som tilhører Københavns kommune.

• Københavns Energi: De er ansvarlig for det vand som allerede er i kloaksystemet. Københavns

Energi kan bidrage med informationer om kloaksystemets opbygning, samt kapacitet og prognose

for regnmængde.

Varsling:

Indsats for oversvømmelse starter med varsling fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut). DMI vil sende

et varsel ved udsigt til kraftige regn eller skybrud til Alarmcentral og Københavns Energi. I varslingen

angives hvor meget regn, der forventes at falde, på et bestemt tidspunkt inden for et bestemt område.

Derudover sender DMI et myndighedsvarsel til alle politikredse, og Alarmcentral vil modtage et officielt

myndighedsvarsel fra politiet.

Efter modtagelse af varsel, sender Alarmcentral besked til indsatsledelsen og chefvagten i Københavns

Brandvæsnet.

Ved modtagelse af varsler, undersøge indsatsledelsen disse yderlige (via DMI Hjemmeside), om hvornår det

rammer og hvor længe det varer. Efter vurdering kontakter indsatsledelsen vagtchef og Alarmcentral for

evt. opgradering af Københavns beredskab.

Ved modtagelse af varsler, vil Københavns Energi undersøge sagen nærmere og vil orientere

Alarmcentralen om Københavns Energis vurdering af situationen og Alarmcentralen orientere

48

indsatsledelsen og chef vagten i Københavns beredskab. Chefvagten i Københavns beredskab skal herefter

træffe beslutninger om orientering /aktivering af kommunens kriseberedskab.

Operativ Indsats:

Københavns Brandvæsen og politi har ansvaret ved hændelser hvor mennesker og dyr er i fare.

I forhold til skade på materielle, som udgangspunkt vil Københavns brandvæsen kun hjælpe ved akutte

skader på kritiske objekter dvs. de objekter som er vigtigt for samfundet, kritiske infrastruktur og

kommunale objekter. Brandvæsnets indsatsleder vil vurdere prioriteringer.

Opgaverne udføres efter følgende prioriteringsrækkefølge:

• Redning af liv

• Sikring af beredskabet dvs. sikre alle involverede aktører som politi, brand og redningsberedskab,

sundhedsberedskab plus sikring af kommunikationskanaler.

• Sikring af hospitaler, plejehjem og andre institutioner som følsomme mennesker bor.

• Sikring af offentlige værdier.

Københavns kommune har ansvaret for oprydning efter oversvømmelse men Københavns beredskab

kan hjælpe hvis de har ressourcer til det.

Beredskab Iværksættelse Krisestyringsledelse

Den nationale beredskabsplan Ved meget store hændelser aktiverer regeringen det overordnede danske beredskab.

Den nationale operativstab (NOST)

Sektorberedskaber, regionale beredskaber og politiets beredskab

Ved hændelser, der berører forsyningssektoren eller sygehussektoren, aktiveres disse beredskaber. Ved større regionale hændelser, eller større hændelser i kommunen, kan politiets beredskab aktiveres.

Sundhedsstyrelsens krisestab og AMK Forsyningssektorens krisestabe. Det lokale beredskab Kommandostade ved indsatsleder politi (KST) eller kommandostation ved politidirektøren (KNS)

Lolland Kommunes beredskabsplan

Iværksættes af kommunens krisestyringsstab ved store hændelser, der berører Lolland Kommune.

Kommunens krisestyringsstab

Beredskabsplaner for de enkelte institutioner, afdelinger m.v. i Lolland Kommune

Iværksættelse ved mindre lokale hændelser af institutioner, afdelingen eller den ansvarlige direktør.

Institutions- eller afdelingsledelse og den ansvarlige direktør

Tabel 2: Sammenhæng mellem Lolland Kommunes beredskab og de andre beredskaber, (Beredskabsplan, generel del, april 2010,

side 4).

49

Kommunerne skal have en beredskabsplan, der er tilpasset deres daglige beredskab ud fra en vurdering af

lokale risici (BRS, 2012).

4.4 Beredskabets principper

Ved større ulykke eller katastrofe, arbejder mange myndigheder sammen om at håndtere situationen.

Derfor bygger beredskabsarbejdet, i alle sektorer og på alle niveauer, traditionelt på en række fælles

principper.

Figur 21: Illustrerer beredskabets principper, herunder opremses beredskabets principper

24 i større detalje (grafik MTM-Gruppe

4).

Sektoransvarsprincippet betyder at den myndighed som har ansvaret for en funktion i det daglige, også har

ansvar for beredskabet i sin sektor i tilfælde af ekstraordinære hændelser. Myndighederne skal kende de

overordnede ansvarsfordelinger inden for deres område. Især de myndigheder som har ansvar for de

kritiske infrastruktur som veje, jernbaner og lufthavne, samt telefonnettet, sundhedsvæsenet og andre,

skal have et tæt og systematisk samarbejde med beredskabsstyrelsen.

Lighedsprincippet betyder at, i en ulykkessituation anvendes samme organisation som til daglig med

mindre det er nødvendigt for at håndtere situationen mere effektiv.

Nærhedsprincippet betyder at i tilfælde af krise eller ulykke, skal opgaverne løses på lavest mulige

organisatoriske niveau og så tæt som mulig på borgerne. Det vil sige at det aktuelle kommunale beredskab

har ansvaret når der sker en ulykke. Hvis det kommunale beredskab ikke kan håndtere krisen alene, kan de

få assistance i form af materiale fra de ni kommunale støttepunkter og seks statslige regionale

beredskabscentre. I tilfælde af større ulykker og katastrofer kan de seks statslige beredskabscentre bidrage

med mandskab og specialudstyr, samt den frivillige indsatsstyrke.

24 http://brs.dk/beredskab/idk/myndighedernes_krisehaandtering/Pages/Myndighederneskrisehaandtering.aspx

50

Handlingsprincippet betyder at, i uklare situationer skal beredskabsniveauet hellere være lidt for højt end

lidt for lavt. Samtidig skal beredskabsniveauet kunne justeres hurtigt for at undgå ressourcespild.

Fleksibilitet betyder at beredskabets elementer og ressourcer skal kunne tilpasses og bruges i forskellige

situationer.

Samarbejdsprincippet henviser til at organisationer og myndigheder har ansvaret for at vurdere behovet

for samarbejde med andre organisationer og myndigheder løbende i forbindelse med

beredskabsplanlægning og krisestyring.

4.5 Nuværende og fremtidige kommunikationsmetoder mellem forskellige

parter under en beredskabsindsats

I dette afsnit gennemgår vi kort 3 allerede eksisterende kommunikationssystemer; SINE, DCOK og

GeoConference, som benyttes ved beredskabsindsatser.

SINE er politiets landsdækkende radiokommunikationssystem, DCOK er Det Centrale Operative

Kommunikationsberedskab og GeoConference er et GIS system supporteret af Geodatastyrelsen.

4.5.1 SINE og DCOK

“SINE (SIkkerhedsNettet) som er et fælles landsdækkende radiokommunikationssystem.

Det er lavet af Dansk beredskabskommunikation A/S. Det er bygget efter standarden Tetra, som er

specielt udviklet til beredskabskommunikation.25

Sine er bestået af tre dele:

• SINE - nettet: ca. 500 master som står rundt omkring i Danmark og dækker hele landet. Alle

samtaler er krypteret og de kan ikke aflyttes.

• SINE - terminaler: radioer som beredskabets folk går med eller har installeret i deres køretøjer.

Disse bruges til at beredskabsfolk kommunikerer med hinanden.

• Kontrolrumssoftware: programmel som kontrolrums operatører kan benytte til at kommunikere

med beredskabets folk med, samt følge beredskabet på et digital kort via GPS’en i deres terminaler.

Herunder kan ses en illustration af SINE’s opbygning med terminaler, antenner og kontrolrumsoperatører.

25 http://www.sikkerhedsnet.dk/om-sine/

51

Figur 22: Illustration af SINE’s (SikkerhedsNettet) opbygning, det viser de 3 dele som er beskrevet ovenfor.

26

I tilfælde af en større hændelse i eller udenfor Danmark vil der skulle ske en koordination af den centrale

kommunikation, dette er DCOK’s opgave. DCOK har endvidere til opgave at sikre hurtig videregivelse af

relevante, præcise og koordinerede informationer til offentligheden, herunder medierne.

4.5.2 GIS systemer i det danske beredskab

Indtil videre findes der er ikke et fælles GIS System mellem de forskellige involverede parter under en

beredskabsindsats. Kommunikationen foregår via mobiltelefoni, håndholdte radioer, for eksempel e-mail.

Når flere parter er involveret i en beredskabsindsats, er det vigtigt at alle involverede parter kender deres

egen og andre roller på forhånd for at opnå så effektiv en koordination og indsatsledelse som muligt.

Samtidig er det af største vigtighed at alle er opdaterede med hensyn til situationen. Her ville det være

ideelt om alle benyttede sig af et fælles geografisk informations system.

Et fælles GIS system er kun blevet brugt i forbindelse med kriseøvelser i Danmark. Referater og

evalueringer fra de danske kriseøvelser gennemgik i 2. semester, disse er beskrevet i et kapitel i vores 2.

semester rapport “Kommunikation med geografisk information i det danske beredskab” (Cosic, Endersen,

Foss og Palmqvist, 2012).

GeoConference

GeoConference et GIS System til håndtering af beredskabsindsatser, softwaret er udviklet af den canadiske

firma PCI Geomatics er i Danmark blevet brugt i forbindelse med COP15, klimakonference i 2009. Med

GeoConference kan 2 eller flere personer udveksle informationer med udgangspunkt i et fælles kort.

Politiet benytter stadig den dag i dag GeoConference ved større indsatser.

Hvis en af aktørerne foretager ændringer i sit kort, for eksempel ved at indtegne en afspærring eller et

skadested, vil alle deltagere kunne se de tilføjede informationer.

GeoConference fordele:

26 http://www.sikkerhedsnet.dk/om-sine/

52

• GeoConference har mange fordele som for eksempel Interaktivt miljø, fælles arbejdsområde, virtuelt mødeforum, datasikkerhed, lave omkostninger og alt indeholdt i et program.

GeoConference ulemper:

• I GeoConference skal aktørerne udveksle store mængder af data i forhold til hastigheden af mobilnettet, derfor virker GeoConference langsom især i indsatsområder uden for byerne og er ikke nemt at betjene.

• PCI Geomatics er stoppet med at videreudvikle GeoConference.

4.5.3 Fremtidigt geografisk kommunikationssystem i Danmark

Det er besluttet at Danmark skal sit eget GIS system til beredskabet efter at PCI Geomatics har stoppet

udvikling af Geoconference og det kommende system bliver defineret og eftersøgt af Geodatastyrelsen

som har fået til opgave at anskaffe et nyt system til Danmark, som skal benyttes af beredskabet samt de

øvrige aktører.

Programmet er tænkt løst ved at indhente et allerede eksisterende system som vil kunne tilpasses krav og

behov, stillet af det danske beredskab.

4.6 Andre Systemer

I andet semester undersøgte vi de GIS systemer som bruges i Sverige og Norge. Her på 3. semester

fortsætter vi med at kigge nærmere på GIS systemer som benyttes i USA og Holland. Undersøgelsen af alle

disse systemer finder vi giver os et bredere syn på mulighederne. Det vil hjælpe os med til at finde de nogle

brugbare løsninger og værktøjer til at designe en prototype på et brugbart og tilfredsstillende GIS system til

beredskabet.

I dette afsnit vil vi gerne vurdere hvilke funktioner fra disse udenlandske systemer, som kan være nyttige

ved opbygningen og kravspecifikationen til det kommende beredskabssystem i Danmark. Vi tager

udgangspunkt i beredskabet og de øvrige aktørers ønsker i forhold til værktøjer som vil hjælpe til med at

løse deres opgaver mere effektivt.

Der er mange ens funktioner i de forskellige systemer. Vi vil koncentrere os om de funktioner som er nye i

forhold til de allerede kendte systemer i Danmark, samt de funktioner som kan løse opgaverne smartere. Vi

skriver om de tekniske muligheder og ikke de lovgivningsmæssige.

4.6.1 Webbaseret system i USA

WebEOC er et webbaseret samarbejdssystem som blev introduceret i 1998 i USA. WebEOC anvendes i

tusindvis af beredskaber både i USA og andre lande blandt andet Australien, New Zealand, Kuwait og

Canada.

WebEOC har flere forskellige versioner af systemet til forskellige opgavetyper, blandt andet til

transportsektoren, flyselskaber, sundhedsmyndigheder osv.

Vi vil undersøge om disse funktioner fra WebEOC, som er designet til beredskabet, kan være relevante for

vores projektløsning.

53

En overordnet oversigt over mulighederne i WebEOC

• Håndtering af flere hændelser samtidig. • Alle aktører kan se samme situationsbillede. • Aktører kan tilføje og se egne og andres informationer. • Udførelse af en situationsrapport. • Uddeling af opgaver. • Administration af ressourcer. • Oprettelse af et hændelses kommandosystem. • Udførelse af en rapport om hændelses plan. • Gør det muligt at tage de rigtige beslutninger.

Vi vil her udpege de funktioner, som vi mener, kan være relevante i forhold til vores projekt og som kan

bidrage til et kommende beredskabssystem i Danmark:

Nyttige funktioner:

• Kameraovervågning: Med dette værktøj er det

muligt at kombinere data fra forskellige kilder og

se dem alle i samme kort i “real time”, dette

kan for eksempel være forskellige GIS datalag og

“live feeds” fra for eksempel trafikkameraer,

som vist i figur 24.27

• Resource Manager: Ved hjælp af denne

funktion kan man optimere ressource

styringen, for eksempel kan man spore alle

tilgængelige ressourcer i "real time". Man kan

også få et visuelt overblik over hvor

ressourcerne befinder sig, hvem der ejer dem, om

de er private eller offentlige, samt indhente

informationer om de tilstedeværende

ressourcer. Man kan tilføje og editere

ressourcer "on the fly" under indsatsen, se

figur 25.28

• KML Interface: Ved brug af dette værktøj

genererer WebEOC automatisk KML filer

(Keyhole Markup Language) med genkendelige

ikoner, som også kan ses hos blandt andre

Google Earth og andre programmer som

understøtter KML filer. Dette værktøj kan være

meget hjælpsomt ved dannelse af informationer til

offentligheden.

27 http://www.esi911.com/esi/images/pdfs/Data%20Sheets/Mapper%20Professional.pdf 28 http://www.esi911.com/esi/images/pdfs/Data%20Sheets/Resource%20Manager.pdf

Figur 23: Screen-dump som viser muligheden for at

se billeder fra et præinstalleret videokamera.

(ESI911,WebEOWebEOC® MapperProfessional 3.0)

Figur 24: Viser de tilgængelige ressourcer i et

specifikt område, det kan også estimere antallet af

mennesker som bor i det berørte område.(ESI-911,

WebEOC® Resource Manager )

54

Brugerne kan se WebEOC data ved at trykke på et link eller ved at vælge pushpin ikonet (figur 26).

Figur 25: Viser hvordan KML filer kan være brugbare til informering af borgerne (ESI911)

29

• Shelters: Viser status for tilflugtssteder, for eksempel om de er åbne eller lukkede, accepterer husdyr eller ej, samt hvilke muligheder der findes for handikappede osv.

• Evacuation: Viser status evakueringssteder, samt de individuelle mennesker og dyr som er evakuerede hertil.

• Twitter funktionen kan findes i det Amerikanske beredskabssystem "WebEOC". Kommandocenteret har mulighed for at sende tweets. Medier og borgere kan tilmelde sig og modtage informationer direkte under en indsats.

• Significant Events: Viser dokumentation for hvem der har gjort hvad, og hvornår det skete, fra hændelsens start til slut i “real time”.

• Infrastructure: Ved hjælp af denne funktion har beredskabet mulighed for at styre de den kritiske infrastruktur; som veje, jernbaner, sygehuse, strømforsyningsanlæg og meget mere, som er væsentlige for at samfund kan fungere.

• Road Closures er en funktion som kan findes i det Amerikanske system og kan være meget fornuftigt. Funktionen findes også i GeoConference i dag. Denne funktion viser alle de lukkede veje, deres prioritering og det forventede genåbnings tidspunkt.

4.6.2 Opsamling af den Amerikanske system

Beredskabet vil gerne have en funktion som kan hjælpe dem med at styre ressourcerne bedre under indsatsen. Resource manager (figur 25) er den rigtige funktion for at opfylde deres behov.

29 http://solutionscenter.esi911.com/solution/44

55

En af de vigtigste opgaver i katastrofesituationer for beredskabet er at sørge for alle den nødvendig infrastruktur er tilgængelig. “Infrastructure” er det rigtige værktøj for de danske beredskab og har det i deres system.

Uden informationer om adgangsveje, vil det være næsten umuligt at yde assistance til den del af befolkningen som har behov for hjælp, samtidig vil de øvrige borgere have svært ved at komme væk fra de oversvømmede områder. Det er meget vigtigt at have styr på alle de lukkede veje og forventede åbningstider, det vil hjælpe beredskabet med at yde og planlægge en effektiv indsats. vi vil opfordre at ”Road Closures” skal integreres i det kommende beredskabssystem for at kunne yde en effektiv indsats til borgerne under indsatsen.

“Signifikant Events” er en værktøj som er meget vigtigt og have i beredskabssystemet. Det vil hjælpe med at følge hele proceduren fra start til slut. Man kan se hvem der har gjort hvad og hvornår det er gjort.

Aktørerne i beredskabet vil gerne have bedre styr på evakueringsmulighederne under indsatsen. Funktionerne “Evacuation” og “Shelters” vil hjælpe beredskabsfolket med en mere effektiv indsats i forbindelse med evakuering. Vi mener at integrering af de 2 funktioner i en funktion kunne være smart.

“Twitter” og “KML Interface” er 2 værktøjer som har til formål at give information til borgerne. Vi mener de funktioner skal bruges som en ekstra mulighed udover de traditionelle varslingsmetoder som radio og tv. Disse værktøjer vil hjælpe til med at flest mulige borgere vil blive informeret om situationen.

Beredskabs Folket har ønsket sig at have mulighed for overvågning af nogle bestemte steder i krisesituationer vha. video kamera. I det Amerikanske system findes der et værktøj som kan gøre det muligt (figur 24). Vi vil ikke forholde os til det lovgivningsmæssige. Vi synes at selve ideen er god, men teknisk er denne funktion afhængig af internettet. Man kan ikke være sikker på at internet adgangen er optimal under en katastrofe, derfor skal det ses som en ekstra mulighed i systemet.

4.6.3 Webbaseret system i Holland

Da der ikke kan findes mange informationer om deres software på deres hjemmeside, kontaktede vi dem direkte og fik tilsendt 3 dokument i PDF format som beskriver funktionerne på CityGIS. Dokumenterne beskriver anvendelse af systemet generelt og i politiet. Vi har kontaktede dem igen for at høre om anvendelse af CityGIS til brug i forhold til oversvømmelse. Vi fik et svar med bekræftet at CityGis bruges i tilfælde af oversvømmelse i kommandocentret i Holland men fik vi ingen yderligere dokumenter. Vi vil stadigvæk undersøge systemet for at finde de relevante funktioner som også kan bruges i tilfælde af oversvømmelse.

CityGIS er et Hollandsk firma som ligger i Hauge, her produceres et stykke software af samme navn. CityGIS benyttes af beredskabsmyndighederne i Holland. CityGIS har sin egen kortlægningsafdeling og har lavet et komplet vejnet for hele Holland med flere attributter såsom vejnavne, husnumre, vejtyper, gennemsnitsfart og så videre.

Dataudvekslingen mellem GIS systemerne hos kommandostaben og ud til køretøjerne deles også mellem flere andre kommandostabe CityGIS har tilsluttet alle de eksisterende kommandostabe i Holland, dette er med til at gøre CityGIS til det ultimative samarbejds- og kommunikationsværktøj i forbindelse med større katastrofer.

56

Figur 26: viser de områder som de tilgængelige køretøjer ikke vil kunne nå frem indenfor 10 minutter. Med denne figur vil vi

gerne vise muligheden for et værktøj som kan visualisere de områder som i forhold til ressourcerne vil have behov for en bedre

planlægning, effektivitet og hurtig indsats (CityGIS, CityGIS systems for Police & Rescue, ukendt årstal).

Figur 27: Denne figur viser hvordan programmet kan vise tilgængelige ressourcer inde i et bestemt område, på et givent

tidspunkt (CityGIS, CityGIS Call Center & Dispatch ).

Vi vil her udpege de funktioner og muligheder som er nye i forhold til andre systemer som vi har set på, disse kan være brugbare i det kommende danske system.

• Det er ikke nødvendigt, at alle tilsluttede kommandostabe har de samme systemer, dette skyldes at de GIS oplysninger som udveksles findes i åbne standarder og protokoller. Dette vil sige at data kan bruges i flere forskellige GIS systemer til kommunikation og administration. Alle kan arbejde sammen, når det er nødvendigt.

• Alle køretøjer kan vises med tre forskellige farver på kortet, disse farver markerer status for køretøjet. Rød betyder "optaget", grøn "til rådighed" og orange betyder "på vej2” (figur27).

57

• Når et område er defineret, kan programmet beregne og visualisere de køretøjer som kan nå frem til området indenfor et specifikt tidsrum, dette gælder for blandt andet sygehuse og vejblokeringer. Værktøjet aflæser statussen for de relevante parametre, det vil sige den kan beregne ruter og transporttider. Programmet kan også udføre den omvendte beregning, det vil sige at udvælge de områder hvor køretøjerne ikke kan være inden for en bestemt tid. Denne funktion giver myndighederne mulighed for bedre at organisere køretøjerne fornuftigt så at alle områder bliver dækket (figur 28, på næste side).

• Fra kommandostaben kan positionen for indsatsområdet indtastes til de køretøjer som skal sendes ud i området. Når positionen er angivet vil en stemmevejledning starte op med det samme i køretøjet for at anvise vejen, ved hjælp af denne funktion kan der spares flere værdifulde sekunder under indsatsen.

4.6.4 Opsamling af den Hollandske system

I det Hollandske beredskabssystem er der ikke nødvendigt, at alle tilsluttede kommandostabe har de

samme kommunikationssystemer. Dette skyldes at de GIS oplysningerne som udveksles, findes i åbne

standarder og protokoller.

I det Hollandske Beredskabssystem er det muligt at holde bedre styr på køretøjerne ved at angive

forskellige farver i forhold til deres status (figur 27). Vi mener at denne funktion kan være meget hjælpsom

for Beredskabet i Danmark. Kommando centeret kan have et bedre overblik over de tilgængelige køretøjer.

Vi finder at, i denne funktion kan være brugbar for det danske beredskab, så at det bliver muligt at se status

på alle involverede køretøjer i indsatsen såsom politiets biler, ambulancer og m.m. for at få en mere

effektiv indsats. En anden interessant funktion i det Hollandske system er at den kan beregne ruter til

specifikke lokaliteter. Vi mener at en kombination af disse to værktøjer giver det bedste resultat dette vil

sige at man samtidig kan med at kunne se status for køretøjer, kan beregne ruter for de ledige køretøjer til

de udvalgte lokaliteter.

4.6.5 Vurdering af systemerne i USA og Holland

Vores viden om det hollandske system er begrænset i forhold til det amerikanske. De informationer som vi

har fået omkring det hollandske system er mest relevant i forhold til politiet. Omvendt er det amerikanske

system designet til et mere samlet beredskab, derfor har vi haft mulighed for at undersøge det amerikanske

system grundigere. Vi ser kombinationen af de 2 funktioner som er illustreret i figur 27 og figur 28 fra det

Hollandske system, samt “Road Closures” fra det amerikanske system, vil give mulighed for at

beredskabsfolk kan navigere de ledige køretøjer til for eksempel sygehuse uden om eventuelle vej

barrierer.

4.7 Opsamling af Aktører og deres roller, ansvar fordeling og andre

systemer

For at levere et produkt som skal opfylde beredskabets krav, er det vigtigt at kende organisationens

struktur. I kapitel 4 har vi beskrevet fordelingen af beredskabets indsatsniveauer i forhold til omfanget af en

ulykke eller katastrofe (det kommunale beredskab, støttepunktsberedskabet og det statslige beredskab). Vi

har også beskrevet om aktørerne, undersøgt deres roller og de principper som aktørerne skal forholde sig

til ved større ulykker eller katastrofer.

58

Herudover har vi undersøgt beredskabssystemer fra både USA og Holland, for at finde de funktioner, som

kan være en fordel til Danmarks kommende beredskabs kommunikationssystem. Vi har fundet nogle

funktioner, som beredskabet vil kunne drage nytte af, enten enkeltvis eller ved kombination af flere

funktioner til en. Formålet er at hjælpe beredskab aktører til at håndtere deres opgaver mere effektivt.

Vi har identificeret en funktions som vil kunne assistere beredskabet til bedre at koordinere deres køretøjer

under en indsats. Her henviser vi til en kombination af en hollandsk og en amerikansk funktion, som

tilsammen kan illustrere de registrerede køretøjer med forskellige farver alt efter om de er optagede eller

ledige, samt beregne ruter til for eksempel sygehuse med hensyntagen til vejblokeringer. Vi har også fundet

en funktion til informere om evakueringsmuligheder på en effektiv måde. I denne funktion kan

beredskabsfolk se alle de aktuelle evakuerings lokaliteter, samt alle relevante informationer som knytter sig

hertil, blandt andet beregning af evakueringstider, samt informationer om de som allerede er evakueret

hertil, både mennesker og dyr.

Med hensyn til alarmering af borgere, udover traditionelle metoder såsom tv og radio, opfordrer vi til

anvendelse af de nye teknologier. Dette kan være sociale medier som Twitter og Facebook. En anden

mulighed for alarmering af borgere er ved brug af KML (Keyhole Markup Language) filer, borgerne vil få

mulighed for at følge situationen i Google Earth eller andre software som understøtter KML.

Et andet værktøj som vi anser for at være nyttigt i det kommende dansk kommunikationssystem er

overvågning af risikoområder ved hjælp af præinstallerede videokameraer, såsom trafik

overvågningssystemer.

I det næste kapitel vil vi komme tættere på brugeren og deres ønsker vha. interview metode, og erfaringer

fra workshops.

59

60

5 Brugernes behov

I alle projekter er det altid brugeren, der bestemmer om et projekt er godt eller ej, uanset om politikker,

producenter eller projektledere måtte synes noget andet. Slutbrugeren er den som skal anvende produktet

og løse opgaver.

I vores projekt har vi haft mulighed for at deltage i de to workshops som blev afholdt i maj måned 2013,

samt ved Geodatastyrelsen interne workshop i København den 20. februar 2013. Vi har deltaget ved disse

arrangementer for at lære mere om slutbrugernes ønsker og behov, i forhold til et fælles geografisk

informationssystem til brug ved redningsindsatser i tilfælde af større og mindre hændelser i forbindelse

med oversvømmelsesscenarier.

Derudover har vi tidligere gennemgået evalueringer fra kriseøvelser, som har hjulpet os til at komme

tættere på en virkelighedsnær situation, samt udpegning de svage og stærke sider i

krisehåndteringsindsatsen, med de værktøjer og funktioner som ønskes og efterspørges fra brugernes side.

• Hastighed, det er af stor betydning for beredskabspersonalet at de hele tiden er opdaterede med

situationens udvikling og tilstand under en indsats. Derfor skal systemet opdateringstid være på et

minimum.

• Det skal være nemt for brugerne at opstille, fastholde og formidle et fælles situationsbillede, samt

at give hurtige og tilstrækkelige informationer til medierne og befolkningen.

• Når der er flere aktører involveret i at løse et fælles problem skal det fremgå tydeligt hvilke

informationer der “udgives”. Informationer som deles må ikke kunne misforstås, fælles forståelse

for software og funktioner. Dette har stor betydning for samarbejdet mellem flere aktører og

tværgående koordination.

5.1 Interview af beredskabsaktører ved spørgeskema

Vi har med, Geodatastyrelsen som samarbejdspartner, fået oplyst mail adresser til forskellige

repræsentanter i beredskabet. Formålet med spørgeskemaet er at afdække beredskabets kendskab til GIS,

modenhed til en videre implementering af GIS, samt vurdere i hvilken grad GIS kan bruges ved

beredskabsindsatsen. Figur 29 viser layoutet for det elektroniske spørgeskema. Vi ønsker at få oplyst hvilke

behov der er ved beredskabsindsatsen vedrørende kommunikation, stedbestemte oplysninger og i hvilken

grad anvendelsen af GIS kan have betydning for beredskabsindsatsen.

61

Figur 28: Elektronisk spørgeskema. Grafik: MTM gruppe 4

Udover anvendelsen af GIS, er det også relevant at få oplyst om der i beredskabsindsatsen allerede

anvendes kort med geografiske data.

Da vi ønsker at designe en GIS løsning efter indsats scenarier, er det meningen at de opnåede svar skal vise

informationsbehovet hos de forskellige aktører.

Spørgeskemaet består af 26 spørgsmål, hvor svarmulighederne varierer fra grader af enighed, fastlagte

svarmuligheder, til tekstfelter for informantens egen uddybning. Designmuligheder for besvarelser er

vurderet for hvert enkelt spørgsmål, i forhold til den videre anvendelse. Dvs. om formålet med besvarelsen

eksempelvis er en statistisk redegørelse, eller om der ønskes oplysninger som ikke er begrænset af

intervieweren.

Der er sendt mails til informanterne med link til spørgeskemaet, med reference til afholdelsen af

Geodatastyrelsens workshops. I mailen fandtes også en kort oplistning af vores baggrund som studerende

62

ved Aalborg Universitet, samt det forventede tidsforbrug til besvarelsen. Selve spørgeskemaet er udformet

med en indledning til spørgeskemaet, vores formål med dette skema, samt en definition af GIS og et

eksempel på anvendelse af GIS.

5.2 Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Der er udsendt mail til 50 antal beredskabsaktører og fra disse er der indgået 26 besvarelser. Vi vurderer at

dette er en acceptabel besvarelsesprocent, da flere henvendt sig til os med oplysning om at deres

manglende besvarelse skyldes at kolleger fra samme organisation som har udfyldt skemaet i fællesskab. Af

maillisten fremgår det at der er ca. 14 mailadresser hvor der er sammenfald med fælles organisation. I tabel

3 på næste side kan ses informanternes repræsentation og fordeling på organisation.

Beredskabsaktører Antal informanter

Politiet 4

Kommunalt beredskab/brandvæsen 18

Regionalt beredskab 2

Andet sektoransvar 2

Tabel 3: Fordelingen af beredskabsaktører fra spørgeskemaundersøgelsen (grafik: MTM-Gruppe 4).

5.2.1 Kendskab og anvendelse af GIS i beredskabet

Den første del af det elektroniske skema (se bilag 2 og bilag 7 for spørgsmål og besvarelser), har til formål

at få indsigt i beredskabsaktørernes kendskab og brug af GIS. Spørgeskemaundersøgelsen viser at kun 3 af

26 af informanterne har et mindre kendskab til anvendelsen af GIS, hvor resten har fra “kendskab” til at

“arbejde med GIS til dagligt”. Undersøgelsen, se figur 30, viser endvidere at 73 % har benyttet sig af

geografiske informationssystemer i krisesituationer eller i anden sammenhæng. De 18 individuelle

besvarelser for anvendelse, variere fra aktiv-, forebyggende indsats til øvelse, og besvarelserne rækker ud

over emnerne oversvømmelse ved stormflod og ekstremregn.

Figur 29: Praktisk anvendelse af GIS (grafik: MTM gruppe 4)

63

5.2.2 Det fælles situationsbillede og GIS

Der er tilkendegivelse fra 85 % af informanterne, at det er meget vigtigt at have et fælles situationsbillede

med andre aktører under en krisesituation, se figur 31.

I undersøgelsen spørges om informanterne var tilfredse med fælles situationsbilledet ved den sidste indsats

over mod stormflod eller ekstremregn. Her svarer 54 % “ved ikke”, 23 % “nej”, 19 % “ja” og 4 % undlader at

svare. De 54 % med “ved ikke” kan skyldes, at man ikke har haft en indsats mod stormfloder eller

ekstremregn og/eller ikke har en forventning til det fælles situationsbillede.

Når der spørges til om GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og

beslutningstagning, er 22 af informanterne enige eller delvist enige, se figur 31. Når der spørges til

beredskabets indstilling til GIS i beredskabet, finder af 38 % af informanterne det “meget vigtigt”, og 58 %

af informanterne det “vigtigt”.

Figur 30: Vigtighed fælles krisesituationsbillede (grafik: MTM gruppe 4).

Figur 31: Betydning af GIS (1. uenig til 5. enig) (grafik: MTM gruppe 4).

Om hvorvidt geografiske informationssystemer kan være afgørende for beredskabet i krisesituationer, er

88 % af informanterne enige i. Adspurgt til hvilket niveau geografiske informationer bedst finder

anvendelse, svarer 65 % på alle niveauer, 19 % på lokalt niveau, 12 % på regionalt niveau, 0 % på nationalt

niveau og 4 % undlader at svare. Besvarelsen for niveauplacering synes ikke at være betinget af hvilken

organisation informanten repræsenterer.

64

De individuelle svar viser en vilje til at benytte det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmiddel,

og en del udtaler at man allerede arbejder sig hen imod en løsning.

De problemer informanterne ser, ved at skulle dele informationer med andre aktører er i hovedtræk:

• Fælles billede - ens standard og mulighed for deling/udveksling af oplysninger

• Opdaterede data/informationer Sikkerhed - fortrolige oplysninger

• Teknik - interoperabilitet / sikkerhed

• Mangel på fælles platform aktører imellem

• Program - daglig/let anvendelse

De systemer som informanterne anvender til at understøtte det fælles situationsbillede varierer fra ikke

eksisterende, whiteboard + papir, alternative kort: Google Earth, Google Maps, MapInfo, Intergraph, GIS

kort, WebGIS, eget GIS til krisestyringssystemer som C3 og GeoConference.

Når der spørges til hvad man finder mest tilfredsstillende ved det nuværende system, som bør tages med i

et fremtidigt system svares:

• Fleksibilitet med øvrige systemer/åbent system/online

• Skalerbare markeringsmuligheder

• Flere oplysninger/data: Brandhaner/brandhane net, højdekurver, koter, å-løb, specielle bygninger,

plejehjem, skoler, hospitaler, kommunale ejendomme, seveso virksomheder, vand, skov,

pumpestationer og hydrauliske beregninger

• Fælles billede

• Betjening alle skal kunne betjene og formidle aktører imellem

• Styring af myndigheders ressourcer på separate lag

De elementer der savnes mest ved kommunikationen i beredskabsindsatsen er:

• Muligheden for at udveksle kortdata/oplysninger live mellem lokaliteter og aktører

• Samme kortbillede ved kommunikation ved SINE

• Det fælles billede COP-Common operational picture

• Tablet/pc - teknik tilgængelighed

• Bedre deling med andre aktører

5.2.3 Implementering af GIS

Informanterne svarer til om man anser at geografiske informationssystemer er svære at implementere i

beredskabets arbejdsgange, er 54 % “uenige”, 31 % “enige” og 15 % “ved ikke”. Man må forvente et

subjektivt svar, da et faktuelt svar vil forudsætte et godt kendskab både til GIS implementering og

beredskabets arbejdsgange. I tabel 4 ses fordelingen af informanternes holdning til de udfordringer, der

findes i forhold til anvendelsen af geografiske informationssystemer i beredskabet.

65

Hvad er den største udfordring i forhold til

anvendelse af geografiske

informationssystemer i beredskabet?

1 Ikke vigtigt [%]

2 [%]

3 [%]

4 [%]

5 Meget vigtigt [%]

Har ikke

svaret [%]

Udgifter til GIS-værktøjer 8 0 38 27 15 12

Datakvalitet og nøjagtighed 0 4 19 19 38 19

GIS-værktøjers anvendelighed og hastighed 0 4 19 31 27 19

Nem og hurtigt søgning af relevant information 0 4 19 27 31 19

Tabel 4: Udfordringer i forhold til anvendelse af geografiske informationssystemer i beredskabet (grafik: MTM-Gruppe 4).

5.3 Erfaringer opnået ved workshopperne “Aktiv miljødialog” og ved

spørgeskemaundersøgelse

Vi har været så heldige at få lov til at deltage i begge Geodatastyrelsen 2 workshops “Aktiv miljødialog”,

den første blev afholdt i Næstved den 16. maj 2013, den anden workshop i Herning den 28. maj 2013. Vi

har deltaget ved begge workshop, med to deltagere hvert sted.

Ved disse workshopper deltog flere medarbejdere fra det danske beredskab, politiet og GIS medarbejdere

fra flere kommuner. Alle deltagere var fælles om at have en interesse for brugen af geografiske data og

kommunikationen af geografiske oplysninger. Referat fra workshoppen i Næstved kan ses i bilag 4 og

Herning i bilag 5.

I Næstved og Herning blev alle deltagerne delt op i 3 grupper som herefter i grupperum skulle diskutere en

stormflods/oversvømmelseshændelse ved 3 forskellige byer i Danmark.

66

Scenariet som diskuteredes i Næstved og Herning var følgende:

Vejrsituationen:

Det har været en lang kold vinter, og der er ikke målt plusgrader siden november. En snestorm har for 2 dage siden hærget Danmark, og de fleste steder i landet ligger der mellem 50-80 cm sne. Netop nu er vejret ved at slå om, og DMI melder om kraftige temperaturstigninger og regn. Samtidig er der stormflod i Østersøen og Bælthavet med en forventet vandstand på 210 cm over Dansk Vertikal Reference i det Sydfynske Øhav. I Lillebælt forventes 200 cm over normalt niveau.

(GST, 2013)

Spørgsmål som blev stillet til gruppearbejde:

Gruppeopgave 1: Analysér en krisesituation

• Hvad vil I gøre?

• Hvilke geografiske informationer kan I bruge?

• Hvilke geodata mangler I?

Gruppeopgave 2: Lav et grafisk situationsbillede

• Hvordan kan I bruge situationsbilledet i beredskabssammenhæng?

• Hvordan vil I informere borgerne?

Gruppeopgave 3: Formuler 5 gode råd

• Hvad har I lært af gruppeøvelsen?

• Hvordan kan I bruge geodata i krisesituationer og når I udarbejder beredskabs- og indsatsplaner?

(GST, 2013)

5.3.1 Observationer fra Næstved

Noget af det første som vi bemærkede under seancerne var at de fleste helst undgik de online kort og

registreringen af geografiske hændelser digitalt under selve indsatsen. Mange foretrækker store prints som

hænges op i kommandocentralen i nærheden af hændelsen, og det er så herfra informationer indsamles fra

og uddeles til mandskabet.

Få havde dog tidligere i større eller mindre grad benyttet sig af enten GeoConference eller andet online GIS

redskab, som for eksempel Open Source programmer. En enkelt fortalte at han havde deltaget i et forsøg

på at indføre GIS i beredskabet i Roskilde beredskab allerede i starten af 00’erne. Problematikken dengang

som nu var blandt andet at få mandskabet og ledelsen til at bakke op om projektet, samt at opnå fælles

standarder for de relevante datasæt på tværs af organisationer og kommunegrænser.

67

I følge en af deltageren fra beredskabet er det “Beredskabets opgave er at få samfundet så hurtigt som

muligt tilbage til normal.” Her hentydes til at ulykken skal standses (eksempelvis spærringer), hindringer

fjernes (eksempelvis afledning af vand) og liv reddes (evakuering af mennesker).

Politiet bidrog til workshoppen med deres kommunikationsredskab SINE samt deres almene opgave med at

kommunikere, koordinere og sikring af områder berørt af hændelsen.

Kommunerne bidrog med hvilke informationer og GIS data som de kan stille til rådighed for beredskabet

under selve hændelsen ved efterspørgelse. Et problem som beredskabet påpegede ved kommunernes part

i et hændelsesforløb, er at ingen kommuner har en tilkaldevagt som møder op hvis hændelsen sker udenfor

normal arbejdstid.

Geodatastyrelsen som stod for arrangementet, var hele tiden med på sidelinjen ikke som aktive deltagere

men til at svare på spørgsmål fra deltagerne angående selve kommunikationen med geodata og

informationer, omkring hvilke temalag/informationer de stiller til rådighed i et geografisk

kommunikationssystem, samt kvaliteten og indholdet af disse.

Mange af de forespørgsler som deltagerne ved denne workshop fokuserede på var en slags opremsning af

hvilke informationer der skulle bruges til specifikke spørgsmål som kommer frem under en

beredskabsindsats mod en hændelse som involverer oversvømmelse.

1. Om muligt stop ulykken

a. Kan vandet stoppes? (eksempelvis flydespærringer, sandsække)

i) Dansk højdemodel med høj nøjagtighed, højdekurver

ii) afledte afstrømningsmodeller

iii) måling af kyststrækninger

iv) vandløbsdata

v) kloak datalag

2) infrastruktur

a) “Tørre” indfaldsveje med koter til beredskabet (op til 30 cm vand accepteres som transportvej).

i) “Tørre” udkørselsveje til beredskabet

ii) Evakueringsveje udpeget til borgerne

3) Evakuering af borgere

a) Dagbefolkning

b) Natbefolkning

c) Adressetema

i) Hvor mange bor ved hver adresse? (CPR, BBR)

ii) “Krævende befolkningsgrupper”

(1) Plejehjem

(2) Børnehaver

(3) Vuggestuer

(4) Skoler

(5) Hospitaler

(6) hjemmepleje patienter

68

d) Opsamlingssteder til evakuerede borgere

4) Industri

a) Sprængstoffer

b) Forureningsfare grundet kemikalier

Deltagerne fra beredskabet og politiet bed især mærke i at Geodatastyrelsen har benyttet sig af visse

betingelser for hvilke data som er medtages i datasættene. For eksempel var der overraskelse blandt

deltagerne da det kom frem at temalaget for industri blandt andet kun indeholdt industri med over 200

ansatte, industri som opbevarer sprængstoffer og / eller kemikalier, samt flere andre kriterier.

Én af diskussionsgrupperne på workshoppen gennemgik en fiktiv hændelsesaktion ved et kort over

Nakskov. Her blev det bemærket at temalaget for daginstitutioner, fra Geodatastyrelsen, ikke indeholdt

nogen objekter af hverken børnehaver eller vuggestuer.

Konklusionen må være at beredskabet ønsker så få valg som muligt når de står overfor en hændelse, men

med mulighed for at få adgang til temalag, som der kan opstå behov for.

I forbindelse med de aktuelle scenarier som omhandler oversvømmelser er vandets bevægelsesmønstre af

største vigtighed, sammenholdt med en forventning om hvor dybt vandet vil ligge i landskabet

(udbredelsen af risikoområder af forskellige grader). Især i forhold til befolkningsgrupper som kræver

assistance ved evakuering, industri, infrastruktur samt opsamlingssteder for evakuerede.

5.3.2 Observationer fra Herning

De tre grupper havde scenarier for Odense, Aabenraa og Vejle. Vi deltog som observatører i grupperne for

Odense og Vejle.

Der blev afsat en time til opgaveløsning for hvert af de oplistede punkter, og udleveret 2 stk. A0 kort

visende situationsbilledet, dvs. udbredelsen af de 2 meters oversvømmelse, og kort for de områder med

sne, der er under afsmeltning.

69

Foto 3: Inspektion af situationsbilledet. Foto: MTM gruppe 4

Til hver gruppe var der minimum to repræsentanter fra Geodatastyrelsen til stede, en til at supportere med

kort og tema via MapInfo, og en til at observere og bringe diskussionen videre ved at supplere med

oplysninger på kort der var lavet i forvejen.

Foto 4: Diskussion og udarbejdelse af relevante temaer (Foto: MTM gruppe 4).

1. session. Der var enighed om at der i scenariet ville være mindst 12-24 timer til at forberede indsatsen og

varsle befolkningen. For “Vejle” gruppen blev opgave spørgsmålet ikke besvaret direkte, men følgende

overvejelser blev diskuteret for at opnå overblik:

• Adresser /evakuenter? (PO/RB) Hvor mange per adresse, 2,4 person i snit?

• Hvortil? Indkvartering af evakuenter

• Hvilke virksomheder skal sikres? CVR > 200 medarbejdere!

• Risikovirksomheder? (RB/PO)

• Varighed af stormflod?

• Hjælp af virksomheders /borgers eget beredskab.

• Behovet for rydning?

• Urenset spildevand! Indkaldelse af sundhedsmyndigheder?

70

Hvad er behovet for indsats?:

• Behov for overordnet koordinering af NOST, med hensyn til koordinering af kommunens opgaver,

den kommunale krisestab, og eksternt til den kommunale assistance.

• Tabel/prognose for vandstandsstigning, hvad er tidshorisonten? Hvad er vanddybden, hvor? Fælles

konsensus om det fælles grundlag.

• Følge klimaindsatsplan - transport fra ulykkesområde til opsamlingssted af evakuenter.

• Skoler/haller/hoteller - behov for indkvartering af max. 10 % af beboerne fra det oversvømmede

område, men disse belaster beredskabets arbejdstid med 80 %.

• Plejehjem/børnehaver/vuggestuer, oversigt antal.

• Trafik - indkaldelse af hjemmeværn til trafikregulering.

• Beredskabssite: digital platform som viser kort til download.

• Neutral orientering: via kommunens hjemmeside, twitter... så mange platforme som muligt.

Neutral vil sige ikke at videregive oplysninger der kan tiltrække tyve.

• Forvarsling er problematisk, svært at varsle pga. potentiel usikkerhed ved prognose.

• Beregning af nat/dag befolkning. Estimat for hvor mange der opholder sig inden for et område.

Sessionen blev afsluttet med fremstilling af temakort til fælles fremlæggelse og diskussion i plenum.

2. Session. Lav et grafisk situationsbillede.

• Plejehjem - flytning kun 1 gang af hensynet til menneskeliv.

• Forskellige farver for oversvømmelseskort mht. dybder 0-20cm, 20-40, 40-60, 60-80 & 80-?cm. for

afklaring af transport- og adgangsforhold.

• Oversvømmelseskort til vurdering af, i hvilke områder der stadigvæk er strøm. Sektoransvar.

• Kort over forsyningsledninger - dataejer forsyningsselskaber. Er det muligt at få adgang til disse

oplysninger?

• Elforsyning, placering af transformerstationer.

• Registrering af systematisk oprydning. Oplysning for virksomhedstype (CVR).

• Adgangsveje/afspærringer.

• Opsamlingssteder. Skoler/haller, busstoppesteder til opsamling. (Det er ikke en kritisk situation, der

er tid til at handle)

Observation fra sessionen: kan kort bruges til at træffe beslutninger ud fra? Hvilke oplysninger skal være til

stede? Fælles og/eller individuelt situationsbillede? Dynamisk eller statisk?

3. Session. Formuler 5 gode råd:

1. Få styr på data: valide data, hvad findes der? og hvor? og hvordan tilgås det?

2. Beredskabspakke - prioritering af data/scenarier/sted.

3. Hav fokus på data til information og kommunikation.

4. Forberedelse og forebyggelse. Mulighed for søgefunktion på f.eks. befolkningstal.

5. Data skal være let tilgængelige, og betjening skal være intuitivt og indarbejdet ved øvelser.

71

5.4 Behovsanalyse ud fra resultater og erfaringer opnået ved

Geodatastyrelsens workshops og vores eget spørgeskema

Behovsanalysen er den indledende undersøgelse, som fastlægger overordnede mål, nuværende status og

fokusområder for optimeringen. I den forbindelse har gruppen interviewet medarbejder og ledere hos

politiet, beredskabet og en del kommuner om deres behov og anbefaling til et kommende GIS relateret

kommunikations- og informationssystem.

Behovsanalysen danner grundlag for definering:

• Hvad er behovet, nu og fremover?

• Hvad skal systemet kunne for at løse opgaverne og dække behovet?

• Hvad er succeskriteriet?

Succeskriterier:

• Behovet for udveksling og tilgang af digital information.

• Skabelse af værdier (operativ, strategisk).

• Efterspørgslen på løsningsscenarier.

Behovsanalyse er udarbejdet i samarbejde med brugerne med en forundersøgelse og potentielt vurdering

samt efterfølgende kvantitativ, målbar analyse.

Formål med behovsanalyse er at indsamle viden og afdække beredskabets behov for geografiske

informationer samt ønske og forventninger i forhold til et kommende geografisk system. Det er fordi

infrastruktur for geografisk information er helt afgørende for en øjeblikkelig beredskabsindsats, og at

geografiske informationer altid er tilgængelige, aktuelle og nøjagtige, samt at nettjenester er lette at

anvende og kan klare spidsbelastnings situationer.

5.4.1 Metode

Behovsanalysen udføres som en kvalitativ analyse ved henvendelse til beredskabet ved Lolland-,

Guldborgsund-, Tårnby-, Dragør- og Københavns Kommune, politiet (sted/steder), Beredskabsstyrelsen.

Den kvalitative metode er ikke repræsentativ, da det kun er en lille del af beredskabet der deltager. Til

gengæld er analysen tilrettelagt således at alle beredskabsaktører er repræsenteret i analysen.

I modsætning til kvalitativ analyse er der kvantitativt metode som er en analyseform der er baseret på ting

der kan måles. I den forbindelse har vi udarbejdet et spørgeskema og udført en spørgeskemaundersøgelse,

hvor vi fik en række informationer, hvorfra har vi så lavet diverse beregninger.

I vores projekt har vi også deltaget i 3 workshops som Geodatastyrelsen har arrangeret og blev afholdt i

København, Næstved og Herning. Ved deltagelse i disse arrangementer har vi fået indblik i slutbrugernes

ønske og behov i forhold til geografisk information. I disse workshop deltog flere medarbejdere fra det

danske beredskab, politiet og GIS medarbejdere fra forskellige kommuner.

I tabellen i bilag 6 er der vist en deltagerliste som har deltaget i workshops og i vores

interviewundersøgelse.

72

5.4.2 Data detaljeringsgrad

Alle aktørgrupper som deltager ved en indsats til have deres eget ansvarsområde, dette kan både være et

geografisk defineret område og en specifik arbejdsopgave. Dette bevirker at aktørerne kan have forskellige

prioriteringer af de informationer som de modtager under en aktion. Alligevel vil alle gerne vide alt. Dette

kan man påstå er en smule modsigende. Men generelt er beredskabets holdning at de ønsker at vide alt

med 100 % sikkerhed, så at de kan vælge at agere på det som er relevant for deres områder og opgaver.

Det samme gælder de informationslag/temalag som skal indgå i et kommende geografisk

kommunikationssystem. Aktørerne ønsker at vide alt om alt. Derfor kan det ikke accepteres hvis der er

mangler i nogle af datasættene. Hvis datasættet ikke er komplet bør det vurderes om det overhoved skal

medtages da det kan give en falsk tryghedsfølelse.

Et eksempel kan være et datasæt som markerer plejehjem i en kommune, men det sidste nye plejehjem er

ikke kommet med i datasættet endnu. Hvis aktørerne i indsatsen ikke er bevidste om dette nye plejehjem

kan det i værste tilfælde resultere i tab af menneskeliv.

Med hensyn til detaljeringsgrad er det ikke nødvendigt at vide alting ned til mindste detalje, men det er af

største vigtighed at sikkerhedsmæssige og livstruende detaljer ikke undlades. Der kan forekomme et tab af

detaljer ved konvertering og/eller transformering af data, som for eksempel sammenlægning af 2 datasæt

langs en kommunegrænse.

Hvis det for eksempel er udbredelsen af vand som er i fokus, vil en usikkerhed på 1-2 meter i et fladt eller

svagt hældende landskab være acceptabelt, hvorimod usikkerheden i er kuperet eller stejlt landskab bør

være langt mindre.

Med hensyn om landskabet er kuperet eller fladt, plant eller hælder så bør landskabskonturerne og

eventuelle beregninger som udføres på højdemodellen, udføres og markeres med høj detaljeringsgrad. I

byer kan landskabets former have stor betydning for vands strømningsretning samt for beredskabets

indsatsmuligheder. Derfor bør det overvejes om den aktuelle højdemodel som kan rekvireres med en pixel

opløsning på 1,6 eller 10 meter er god nok.

Højdemodellen som benyttes i dag er blevet udjævnet for at minimere datamængden, dette betyder af

blandt andet trappeskakter og andre mindre ujævnheder er blevet fjernet i 1,6 meter datasættet. I 10

meter datasættet er disse elementer elimineret automatisk.

5.4.3 Udfordringer som skal overvindes

Flere personer fra beredskabet ser det som en stor hindring i samarbejdet på tværs af kommunegrænser at

data deres egne data ikke altid er kompatible med data i nabokommunerne. At skulle medbringe yderligere

udstyr, måske endda i stort omfang kan også blive en barriere, da de fleste beredskabsbiler allerede er vel

pakkede med udstyr.

Flere dataleverandører (blandt andet kommunerne) benytter ikke de samme standarder i deres datasæt,

samtidig med at flere ikke ønsker at dele deres data med andre som ikke kommer fra deres kommune.

Dette vil der forhåbentlig blive lavet om på med FKG datasættet.

FKG: Fælleskommunal Geodatasamarbejde

73

FKG er et af resultaterne fra det fælleskommunale projekt om “Geodata Omkostningseffektivt Geografisk

Forvaltningsgrundlag” (KL, 2012). Vi vil ikke gå i dybden med FKG her, men der er store forventninger til

resultatet af dette geodata projekt, dog er det beklageligt at der ikke er flere interessenter som for

eksempel Beredskabet inkluderet i FKG samarbejdet. FKG arbejdsgruppen består af under 10 deltagere fra

de danske kommuner, samt repræsentanter fra KL og Geodatastyrelsen.

Mellem udfordringerne må også medregnes omkostninger til uddannelse og i nogle tilfælde nyansættelser

af personale, som skal kunne operere med et geografisk kommunikationssystem. Uanset hvor enkelt og

brugervenligt systemet bliver, vil det altid være nødvendigt at introducere brugerne til programmet så at

alle finesser vil blive udnyttet til fulde.

At opnå en enkelhed, overskuelighed og gennemskuelighed i de indtryk og informationer som gives i et

geografisk kommunikationssystem er også en udfordring som bør beskues. Brugerne af et sådan system vil

have vidt forskellige beskuelses horisonter; nogle vil være erfarne med GIS - andre uerfarne, nogle

ubekendte med den teknologi og kortlæsning (udover KRAK kortet). Det vil være en udfordring at finde

frem til en løsning hvor misforståelser og forståelses diskussioner mellem aktører helt kan undgå. Dette skal

optimeres da tid og handling er af største vigtighed under en krisesituation. Aktørerne ved beredskabet

ønsker sikker forvisning om at de ved alt hvad der er relevant at vide i det område som de agerer i.

En mulighed for at opnå enkelthed kan være at skære ned på antallet af temalag, som listes på skærmen.

Dette kan for eksempel gøres ved at samle 2 eller flere temaer under ét lag. Dette kan for eksempel være

gasføringer under vejene med gashåndtag ved boliger, eller mobilmaster og deres transformerstationer

sammenført med den zone som mobilmasten dækker.

5.4.4 Vurdering af spørgeskemaundersøgelsen

Undersøgelsen tydeliggør at der er et godt kendskab til GIS og anvendelsen af GIS, blandt de indkomne svar

fra informanterne. Spørgsmålet er, om man kan forvente af de 24 informanter, der ikke har besvaret

spørgeskemaet, har samme holdning? Endvidere er der en risiko for at ikke alle aktører er repræsenteret i

undersøgelsen, ved organisation og rollefordeling. Det er vores vurdering af størstedelen beredskabet er

repræsenteret, ved gennemsyn af oplysningerne for stilling og organisation i spørgeskemaet. Kendskabet til

GIS dokumenteres også ved de mange forskellige besvarelser for hvordan GIS er blevet anvendt af

informanterne. Se samtlige besvarelser fra spørgeskemaet i bilag 7.

Der er en klar tilkendegivelse at, det at have et fælles situationsbillede er meget vigtigt for beredskabet i

indsatsen. Besvarelsen for om man var tilfredse med det fælles situationsbillede ved den seneste indsats

mod stormflod eller ekstremregn, er mere uklar. Årsagen til dette er, at det forudsættes af informanten har

stået overfor det adspurgte scenarie, og at informanten har været bevidst og at der har været et fælles

situationsbillede, dvs. en større hændelse.

Undersøgelsen at informanterne viser at der anvendes vidt forskellige systemer til at understøtte det fælles

situationsbillede, og at der efterlyses fælles standarder for visning og deling.

Der er en anerkendelse af GIS kan have en afgørende betydning i beredskabsindsatsen for situationsbilledet

og som et værktøj til beslutningstagning. Adspurgt på hvilket niveau svarer størstedelen af aktørerne at

74

geografiske informationer bør bruges på nationalt og regionalt niveau. Vi tolker besvarelsen af spørgsmålet

er svaret i relation til fokus af større hændelser.

Konklusionen for spørgeskemaundersøgelsen er, at der er et behov for et kommunikations- og

informationsværktøj for beredskabet ved klimaskabte hændelser. Værktøjet bør have en fælles standard og

være kompatibelt med andre systemer. Det er også vigtigt at brugen sker regelmæssigt, det ville derfor

være en fordel hvis værktøjet kan bruges til at løse andre opgaver. Systemet bør kunne fungere offline dvs.

internet nedbrud, det bør derfor overvejes hvilke lag der være statiske og hvilke der skal være dynamiske.

Ved kommunikationen beredskabet imellem er det der efterspørges helt entydigt, er at have et fælles

oversigtsbillede. Spørgeundersøgelsen viser at forskellen på scenarierne mellem ekstrem regn eller

stormflod er ikke markante, med hensyn til behovet for typen af oplysninger.

5.4.5 Vurdering af de afholdte workshopper

Vi som projektgruppe har fået godt indblik i beredskabets overvejelser og indbyrdes relationer ved at

deltage i Geodatastyrelsens workshop, som observatører i arbejdsgrupperne med beredskabets indsats

over for oversvømmelse.

Under gruppearbejdet tog repræsentanten fra politiet opgaven med at koordinere og styre dialogen med

de øvrige parter fra beredskabet ligesom ved en faktisk hændelse. Selvom arbejdsgruppen havde adgang til

kortværktøjer, dvs. IT-projektor (MapInfo) og papirkort, tog det en del tid før det blev anvendt i

opgaveløsningen. Gruppen havde desuden svært ved at træffe beslutninger ud fra de kortoplysninger der

blev præsenteret fra Geodatastyrelsen. Der blev heller ikke spurgt til hvilke oplysninger der kunne vises via

MapInfo. Det efterlader et indtryk af nødvendigheden af undervisning og øvelse, og en nærmere definering

af hvilke oplysninger der skal være til rådighed for at kunne træffe beslutninger.

De 3 opgavesessioner og gruppernes samlede afsluttende diskussion over for et spørgepanel, har været

med til at give et mere nuancerede billede af beredskabets behov. Det står klart hvad problemstillingen ved

afholdelse af disse workshops er, at få to kompetenceområder og forståelseshorisonter til at mødes mellem

Geodatastyrelsen og beredskabet. Et eksempel på dette var ved en af arbejdssessionerne, hvor

Geodatastyrelsen udleverede temalag for oversvømmelse. Her blev der fra det lokale beredskab

efterspurgt, om det ikke var muligt at differentiere laget i intervaller efter dybde? Formålet var at det skulle

være muligt at se i hvilke sektorer af indsatsområdet, hvor der fortsat er farbart med personbiler (max. 0-

20 cm vand), indsatskøretøjer 20-40 cm vand, personer 40-80 cm vand og både > 80 cm vand. Vi må

erkende at et fuldt ud effektivt dække behov først opnås, når der er taget stilling til anvendelsen af

informationerne i temalaget ved beredskabsindsatsen. Et middel til at opnå dette kunne f.eks. være at lave

analyser af arbejdsgange og rettelser når erfaringerne opnås.

5.5 Opsamling

I dette kapitel har vi ved brug af flere forskellige metoder og tilgange undersøgt beredskabets behov, som

kan indgå i et beredskabs kommunikationsværktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier. Ved at gøre

brug af flere metoder har vi fået et mere dækkende billede af de udtrykte behov, ønsker og udfordringer

som beredskabet har. Vi kan se at der er sammenfald mellem af mange af de ønsker, som vores kontakter

har udtrykt ved besvarelse af det elektroniske skema og de afholdte workshops i Næstved og Herning. Det

75

største bidrag af “behov” til projektet er ikke overraskende opnået ved de afholdte workshopper. Det er

fordi der er brugt flere ressourcer i form af et større deltagerantal, beredskabets imødekommenhed og

åbenhed, samt at beredskabet har brugt mere tid til at diskutere og afdække deres behov.

I det næste kapitel vil vi se på design, og gennemgå de elementer der er vigtige for at kunne sikre et klart og

entydigt informationsbillede.

76

6 Systemdesign

I dette afsnit fokuserer vi på at skabe informationer til vores potentielle brugere hos beredskabet. Dette gør

vi ved at benytte Lars Brodersens model for Informationsdesign. Informationsdesign indeholder 5

grundlæggende elementer; værdier, indhold, apparat, anvendelse og udtryk

taget udgangspunkt i Lars Brodersens model for informationsdesign, fordi den er designet specifikt til

kommunikation med kort. Relevansen af Lars Brodersens model finder vi belæg

primære mål (Jacobson, R., 2000) for informationsdesign, ved at understrege værdien af at designe

informationsindholdet mod brugerne.

Værdier: Identifikation af de værdier som retfærdiggør projektet.

er både begrundelsen til at starte et projekt og

Apparat: Materiale, hvor og hvordan skal produktet bruges. Applikation, software, hjemmeside, tablet,

mobiltelefon, laptop.

Indhold: Det mulige indhold i kortet. Liste over indholdstyper. Hvilke opgaver ønsker brugerne løst og hvad

kan i reelt tilbydes.

Anvendelse: Anvendelsesmodel, interaktionsdesign. Fastlæggelse af brugernes omgang med et produkt

(Brodersen, L., 2008). Brugernes for

Udtrykt information: Hvordan det kan tænkes at det færdige produkt kan se ud.

Figur 32: Den simple model for informationsdesign (Brodersen, L., 2008).

De processer som benyttes for at komme fra ide til indhold kaldes

som retfærdiggør projektet, og indholdsmodellering

opgaveløsning (Brodersen, L., 2008).

Systemdesign



værdier, indhold, apparat, anvendelse og udtryk (Brodersen, L., 2008). Vi har


kommunikation med kort. Relevansen af Lars Brodersens model finder vi belæg for ved Robert Jacobsons 3


informationsindholdet mod brugerne.

Identifikation af de værdier som retfærdiggør projektet. Hvad er det som ønskes opnåe

til at starte et projekt og målet (ideen) for projektet (Brodersen, L., 2008).

Materiale, hvor og hvordan skal produktet bruges. Applikation, software, hjemmeside, tablet,

Det mulige indhold i kortet. Liste over indholdstyper. Hvilke opgaver ønsker brugerne løst og hvad

Anvendelsesmodel, interaktionsdesign. Fastlæggelse af brugernes omgang med et produkt

(Brodersen, L., 2008). Brugernes forståelseshorisonter og deres opgaver.

Hvordan det kan tænkes at det færdige produkt kan se ud.

IDE

PLAN

RESULTAT

Den simple model for informationsdesign (Brodersen, L., 2008).

De processer som benyttes for at komme fra ide til indhold kaldes værdimodellering;

indholdsmodellering; omhandler indholdet som muliggør brugerens

opgaveløsning (Brodersen, L., 2008).



(Brodersen, L., 2008). Vi har


for ved Robert Jacobsons 3


er det som ønskes opnået? Værdien

(ideen) for projektet (Brodersen, L., 2008).

Materiale, hvor og hvordan skal produktet bruges. Applikation, software, hjemmeside, tablet,

Det mulige indhold i kortet. Liste over indholdstyper. Hvilke opgaver ønsker brugerne løst og hvad

Anvendelsesmodel, interaktionsdesign. Fastlæggelse af brugernes omgang med et produkt

RESULTAT

Den simple model for informationsdesign (Brodersen, L., 2008).

værdimodellering; omhandler de værdier

; omhandler indholdet som muliggør brugerens

77

Figur 33: Eksempel på en simpel model på informationsdesign for Beredskabs

Som udtrykt i bogen “Information design” af Robert Jacobson fra 2000, defineres informationsdesign som

kunsten og videnskaben at forberede informationer så at det kan bruges af mennesker med effektivitet.

Det som kendetegner informationsdesign i forhold til andre typer af design er den effektive gennemførelse

af det kommunikative formål. Informationsdesign primære mål ifølge Jacobson er følgende (Jacobson, R.,

2000):

1. At udvikle dokumenter (i vores tilfælde data) som er letforståelig, som er hurtig og korrekt

(fyldestgørende og ajourført), samt let at omsætte til handling.

2. At designe interaktioner med udstyr som er let, naturligt og så brugervenligt som muligt. Dette

indebærer at løse eventuelle problemer som kan opstå i udformningen af menneske-computer

brugerfladen (interface).

3. At gøre det muligt for folk, at finde vej i det 3 dimensionelle rum med komfort og lethed - især i det

urbane rum, men også i det virtuelle rum.

Efter selve indholdet er dannet skal laves et apparat hvormed beredskabet gennem anvendelse får adgang

til indholdet. Dette kan for eksempel være et system som driver en web-service eller/samt et installeret

stykke software med egne data som blev opdateret indenfor de sidste 24 timer.

78

6.1 Værdier og værdimodellering

Værdien som vi søger at skabe er et hurtigere, mere informativt og effektivt system/datamængde som vil

kunne støtte det danske beredskab i indsatssituationer, med fokus på hændelser med ekstrem regn og

havvand på land. Med udfærdigelsen af denne projektrapport samt projektrapporten for 4. semester vil

dette retfærdiggøre igangsættelsen af vores projekt.

For at komme videre fra vores ide til en prototype skal der udføres værdimodellering (Brodersen, L., 2008).

Denne prototype vil til en grad vise om beredskabet kan blive i stand til at løse deres opgaver med vores

system.

Vi har mødtes med vores “brugere” ved Geodatastyrelsens workshops i Næstved og Herning. Her har vi

dannet os en fornemmelse af beredskabets forståelseshorisont (Brodersen, L., 2008), med hensyn til

opgaver, følelser, evner, uddannelsesniveau og adgang til information.

Opgaver: Indsats til beskyttelse af værdier og menneskeliv. Både når det kommer til umiddelbar

forebyggelse grundet vejrprognoser, aktiv indsats i forbindelse med oversvømmelse samt oprydning efter

hændelsen for at forebygge yderligere skader. Under hele seancen er det af afgørende betydning at

kommunikationen mellem aktørerne fungerer optimalt.

Følelser: Ikke alle i beredskabet er lige positive med hensyn til et digitalt indtog ved indsatser i felten,

mange sværger til papir prints som kan hænges op på væggen i kommandocentralen. Andre føler sig

frustrerede over GIS ikke allerede er en del af det gængse udstyr i beredskabsindsatsen, men endnu er

forbeholdt et mindre antal personer som sidder på kontorer langt fra selve indsatsen.

Evner: Alle vi har mødt fra beredskabet er gode til at læse et 4 cm kort i print over et indsatsområde. De

fleste ved også hvilke informationer de gerne vil have ud over de gængse informationer som gives i et

standard 4 cm kort. Stort set alle er velbevandrede i at bruge en pc eller anden elektronik som kan vise

kortdata på en skærm. Det er dog de færreste som er villige til at tage springet direkte i den elektroniske

datapool, som kan indeholde alle de informationer, som de normalt må ringe hjem på kontoret efter.

Uddannelsesniveau: En del af de som er ansat ved det danske beredskab har en kortere eller længere

uddannelse hvor de er blevet introduceret til GIS i større eller mindre grad. De er dog kun et fåtal af de GIS

erfarne, som deltager aktivt i felten ved en indsatsaktion. Dette vil klart få betydning for den

brugergrænseflade som vi vil vælge for vores system samt for hvor mange muligheder og valg som vores

brugere kan/skal stilles overfor ved den aktive indsats i felten.

Adgang til information: Siden første januar i år (2013) har en del af Geodatastyrelsens kortmateriale være

gratis tilgængelig for alle. Denne datamængde kombineret med et abonnement hos Geodatastyrelsen til

alle deres geografiske informationer, samt flere afledte lag af blandt andet den danske højdemodel, mener

vi vil kunne være tilstrækkelig til at understøtte det danske beredskab i deres aktive indsats.

6.1.1 Prototype 1 til lagopbygning af temaer for vandscenarier

Vurdering af hvilke faste lag der skal være en del af grundpakken, samt hvilke tilvalgslag som skal være

tilgængelige ved de valgte scenarier; ekstremregn og havvand på land.

79

Når ét indsatshold opdaterer i deres aktuelle situationsbillede, er det samtidig nødvendigt for andre

indsatshold at kunne se holdets opdateringer, da disse med stor sandsynlighed vil have betydning for andre

hold under indsatsen. Det bedste løsning vil være at alle hold har muligheden for at se det aktuelle

situationsbillede for hele indsatsområdet. Dette kan især være aktuelt i de tilfælde hvor der ageres på flere

fronter og flere underinddelte ansvarsområder, data skal være opdateret og samtidig idet de søges.

Samtidig må det også prioriteres at de andre hold forstyrres mindst muligt under delingen af informationer.

Alle informationer som kan lagres i det aktuelle situationsbillede bør ligge tilgængelig for alle de deltagende

aktører, men andres opdateringer bør ikke virke forstyrrende for brugeren.

Der skal selvfølgelig være mulighed for at nogle informationer/opdateringer kun skal være tilgængelige

mellem ét enkelt hold og kommandocentralen. Dette kan for eksempel være i forbindelse med

personfølsomme data.

Med hensyn til hvor detaljerede aktørernes opdateringer skal være, må der medregnes nogle meters

unøjagtighed, da det ikke kan forventes at aktørerne skal bruge længere tid på at zoome ind og ud i

datasættet for at opnå den størst mulige nøjagtighed. Markeringer skal kunne udpege en

lokalitet/hændelse så at markeringen dækker hændelsen hvad enten det er et punkt tema, polyline eller

polygon.

Nogle af de datalag som i dag efterspørges generelt i forbindelse med den aktive indsats i forbindelse med

klimarelaterede hændelser, er oplysninger fra de danske forsyningsselskaber.

• Elselskaber

• Vandforsyning

• Gasselskaber

• Kloaksystemet

• Mobilmaster til telefoni

En del af de lag, som vi gerne ser som en del af standard datasættet ved den aktive indsats mod

klimarelaterede hændelser med vand, er blandt andre bluespot; til identificere lavninger i landskaber hvor

vand kan samle sig, flowdiagrammer; som illustrerer i hvilken retning vandet vil løbe fra et hvilket som helst

sted i området, ruteoptimering; hvilke tilkørsels/udkørsels veje ligger højest i landskabet indenfor aktionens

område, afvandingsveje; hvor kan vandet ledes hen? samt oversvømmelseslag; hvis havet stiger - hvor vil

der så blive oversvømmet? Hvor bor befolkningen? hvor befinder de sig nu og hvem er inden for

farezonen? Klar identifikation af risikoområder og sikre områder i og omkring indsatsområdet, samt

erfaringsgrundlaget for området, hvad skete der ved tidligere lignende situationer i samme område; blev

vandet på jordens overflade eller blev det optaget af jorden? kunne kloakkerne optage alt vandet? Skete

der store økonomiske skader i visse dele af området?

En samlet liste med dataoversigt som et standard datasæt er vedlagt som bilag 8 og bilag 9.

80

6.2 Indhold og indholdsmodellering

Brugerne, i dette tilfælde aktørerne ved en aktiv indsats, vil hente informationer i det digitale kort ved at

stille spørgsmål og derefter lede efter svar i kortet. Målet er at kortet skal give brugerne mulighed for

hurtigt og sikkert af få konkrete svar på relevante spørgsmål (Brodersen, L., 2008).

Det er derfor vores opgave at forudsige størstedelen af aktørernes spørgsmål, ved analyse af vores

erfaringer fra de 2 workshops samt ud fra de spørgeskemaer som vi har fået udfyldt af flere fra både

brandvæsenet, politiet og kommunalt ansatte GIS folk.

Hermed vil det være muligt for os at definere, hvad det skal være muligt for aktørerne at få svar på ved

hjælp af kortet (Brodersen, L., 2008), hvilken information kortet skal formidle, samt så vidt mulig

muliggørelse af aktørernes opgaveløsning. Nedenstående tabel angiver nogle af de spørgsmål som

aktørerne ved en beredskabsindsats kan ønske at få besvaret af indholdstyperne i kortet.

Spørgsmål: Nødvendige indholdstyper for besvarelsen:

Hvor højt ligger vejene i området? Vejkoter.

Hvor er der størst risiko for

oversvømmelse?

Oversvømmelseskort og bluespot kort med farver rangerende i gul-

rød efter risikoniveauet.

Hvor befinder de borgere sig som har

behov for hjælp til evakuering?

Temakort over for eksempel daginstitutioner (samt info. om antal

børn), skoler (antal elever), plejehjem (antal ældre) og hospitaler

(antal senge).

Hvor ligger de sikre lokaliteter, hvor

vi kan samle evakuerede?

Temakort med for eksempel haller og skoler som ligger højt i

landskabet (med koter).

Hvor løber vandet hen herfra? Flowdiagram.

Hvor bor de hjemmeboende svage

borgere?

Indhentning af informationer fra hjemmeplejen.

Hvor befinder borgerne sig lige nu?

Hvor mange befinder sig i området?

Triangulering af mobiltelefoner i området via mobilmasterne.

Hvor pågår indsatsen og af hvem? Temalag/arbejde med placering med markører for aktører

Hvilke områder er færdigbehandlet

og hvad mangler?

Temalag - polygon med områdemarkeringer

Tabel 5: Udsnit af spørgsmål som aktører ved beredskabet kan ønske at få besvaret i felten, samt de indholdstyper som vil kunne

besvare aktørernes spørgsmål (MTM-Gruppe 4).

81

Yderligere spørgsmål som aktører vil ønske besvaret, men som sandsynligvis vil skulle hen over personel

som er eksperter i GIS, kan være spørgsmål som:

• Hvor lang en kyststrækning skal vi koncentrere os om i den aktuelle situation?

o ved 20 km kyststrækning truet af oversvømmelse, bør der måske fokuseres på evakuering i

stedet for opdæmning mod havvand. Dette kan være en beregning som kan udføres

hjemme på kontoret.

• Sandsynlighedsberegninger.

o Hvor sandsynligt er det at vandet når 1 meters højde eller 2 meters højde?

• Hvordan er jordforholdene i området?

o Vil vandet med stor sandsynlighed optages af jorden? (blev jorden mættet i går?)

o Vil jorden være egnet til at køre på i vandmættet tilstand? (kviksandseffekt)

Andre spørgsmål som aktørerne ved en beredskabsindsats ikke ønsker at skulle stille, men alligevel føler

det nødvendigt bliver stillet er følgende:

• Hvad er kvaliteten af de data som vi ser i kortet?

o Er de fyldestgørende, er for eksempel alle børnehaver markeret på kortet?

o Er markeringer i de faste datasæt placeret geografisk korrekt?

Herudover har flere aktører nævnt at det har stor betydning at landskabet gengivet i kortet er

genkendeligt. Det vil sige at de ønsker gengivelse af kendetegn/orienteringsmærker i kortet, samt at kortet

skal ligne de kort som alle kender i forvejen; i stil med det gamle KRAK kort med vejnavne og stednavne.

Vi forestiller os at kunne producere afledt data fra den danske højdemodel i ca. 25-50 cm GSD og ca. 10 cm

nøjagtighed i højden til blandt andet flowdiagrammer og bluespot kort.

6.3 Brugergrænseflade

Systemets brugergrænseflade skal struktureres efter brugernes/aktørernes handlemåde, deres anvendelse

af systemet og informationer (Brodersen, L., 2008).

Systemet skal være lettilgængeligt, nemt at håndtere og frem for alt letlæseligt.

1. Vi forestiller os at når programmet åbnes op, bliver brugeren stillet overfor valg mellem flere

scenarier, blandt andet havvand på land, ekstrem regn og en kombination af havvand på land og

ekstrem regn.

2. Det ønskede scenarie bliver herefter vist på skærmen, samtidig vil de andre brugere af samme

scenarie bliver listet i den ene side af skærmen, mens der i den anden bliver vist en liste af de

ekstra lag som er til rådighed til det valgte scenarie.

3. Selve kort vinduet vil vise de grunddata som er udpeget til scenarier af den valgt type.

4. I listen med ekstra lag kan nu udpeges de lag som brugeren finder nødvendig for hans/hendes

indsatsområde. I listen vil være en markering af hvilke ekstra lag de andre aktører har fundet

brugbare for deres indsats.

82

5. Yderligere emner til listevinduet skal kunne rekvireres via hjemmekontoret og tilføres listen med

ekstra lag.

6. Der vil være mulighed for uddybende kommunikation med andre aktører via et mindre

kommunikationsvindue i applikationen

7. Under selve indsatsen skal det være muligt at få data sit eget situationsbillede med for eksempel

oversvømmelsesområder, barrikader og andre elementer som kan/skal deles med

kommandocentralen og de øvrige aktører ved indsatsen.

8. Det vil også blive set som et stort plus, hvis alle udrykningskøretøjer er udstyret med GPS som også

vil kunne ses i kort vinduet, som prikker der kan bevæge sig rundt på skærmen

9. Slutteligt skal alle kortinformationer og anden kommunikation lagres og logges på centralt hold,

sandsynligvis hos Rigspolitiet som allerede har den opgave i dag.

10. Efterfølgende evalueres aktionen og informationslag kan lægges til eller fjernes efter ønsker fra

brugerne.

Med hensyn til udformning af tema lagene er det aktørernes ønske at baggrundslaget (grundkortet) holdes

forholdsvis i neutrale farver men med klar markering af veje, vejnavne og andre identifikationsmærker i

landskabet. Alle markeringer af risikoområder bør rangere i alarmerings farver gul-orange-rød. Ifølge flere

fra beredskabet er det vigtigere at fokusere på risici (gule og røde farver) end på for eksempel vanddybder

markeret med for eksempel typiske vandfarver (blå).

6.4 Alarmering af borgere

Alarmering af borgerne kan være yderligere en funktion som programmet skal kunne supportere.

Flere aktive ved beredskabsindsatser efterspørger at kommandocentralen skal kunne udsende mindre og

forenklede skærmudsnit med varsler til borgerne i større eller mindre områder. Dette foregår typisk via tv

(Danmarks Radio), via kommunale hjemmesider eller beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Typisk vil et indsatsområde blive inddelt i mindre zoner af en vis størrelse efter risikoniveau og eller bydele.

I disse mindre zoner ønsker aktørerne at kunne lokalisere befolkningen, dette kan blandt andet gøres ved

triangulering mellem mobilmasterne og lokalisere alle tændte mobiltelefoner i området. En finesse kan

være at have mulighed for at sende advarsler til alle mobiltelefonerne i det pågældende område via sms.

Yderligere en mulighed er at kontakte alle beboere og andre som befinder sig indenfor området via e-mails

eller sms, på denne måde kan man kontakte beboere som befinder sig længere væk og informere dem om

situationen.

Næsten alle mobiltelefoner er tilknyttet en geografisk beliggenhed (GPS) og sandsynligvis er mange af dem

tilknyttet en e-mail adresse, teoretisk kunne man tegne en polygon på et kort og få alle de personlige

informationer som er knyttet hertil, herunder mobiltelefonnummeret og e-mail, og hermed have mulighed

for at sende en sms eller e-mail til telefonens ejer.

83

Disse “elektroniske” metoder skal selvfølgelig supplere de gamle alarmeringsmetoder såsom sirener og

radiomeddelelser.

I dag findes allerede et sms system hos beredskabsstyrelsen som især er til døve og hørehæmmede, dette

er et system som man aktivt skal tilmeldes for at modtage beskeden. Beredskabsstyrelsen får besked fra

politiet, i forbindelse med ulykker eller katastrofer. Herefter varsles befolkningen i et givent område med

sirener og informationer via beredskabsmeddelelser i radio og tv, herunder tekst-tv.

Et af problemerne med det nuværende sms-system er at det kun til døve og hørehæmmede. De tilmeldte

få besked uanset hvor de befinder sig henne dvs. sms sendes til dem der er registreret og tager ikke hensyn

til hvor folk befinder sig. På grund af kapacitetsbegrænsninger kan det ikke garanteres at sms beskeden

udsendes til alle tilmeldte.

I Danmark har så godt som alle radio og TV hjemme hos dem selv, og her i Danmark går næsten alle med en

mobiltelefon. Et moderne og effektiv alarmeringssystem skal sikre at alle borgere på særlige udsatte

områder får de nødvendige informationer på alle mulige måder hurtigt og simpelt (uden tekniske

besværligheder for brugeren) i forbindelse med en indsats aktion.

En anden mulighed er at oprette en applikation, som alle borgere har mulighed for at downloade gratis og

på denne måde få informationerne ud til borgerne. Dette vil selvfølge indebære at borgerne/brugerne giver

tilladelse til at få push-beskeder, som alarmerer dem i tilfælde af en krisesituation.

Alarmering ved e-mails:

Fordele:

• De fleste har én eller flere e-mail konti som tjekkes dagligt

• E-mails kan indeholde længere beskeder, foto og/eller kortudsnit

Ulemper:

• Afhængig af trådløst internet eller bredbånd

• Uvist hvornår modtageren vil åbne den modtagne post

Alarmering med sms:

Fordele:

• De fleste går rundt med en mobiltelefon i hånden i lommen.

• Hurtig alarmering, alle kan alarmeres på kort tid.

Ulemper:

• Mobilnettet kan gå ned eller have udfald.

• Korte beskeder, manglende informationer til borgerne som må søge oplysninger andre steder.

Alarmering via Twitter og Facebook:

Fordele:

• Mulighed for at alarmere borgere med beskrivelser og billeder

• Borgerne kan komme med oplysninger angående krisens udvikling i nærheden af dem selv

Ulemper:

• Langt fra alle har en profil på twitter

84

• Meget lange diskussionskæder

• Flest unge brugere

Alarmering via TV og radio:

Fordele:

• Alarmeringen når ud til en bred andel af befolkningen, både unge og gamle

• Mange radioer kan køre på batterier

Ulemper:

• TV muligheden forsvinder hvis strømmen går

• Borgere som er på arbejde eller sover, ser sjældent TV, ikke alle må høre radio i arbejdstiden

Alarmering via applikation til smartphones:

Fordele:

• Push-beskeder fra en Beredskabs applikation til borgerne

Ulemper:

• Det er hovedsagelig den unge del af befolkningen som har smartphones, ikke alle vil blive

informeret

• Afhængig af mobilnettet

Alarmering med sirener:

Fordele:

• Kan høres af de fleste

• Vil vække sovende

Ulemper:

• Virker ikke ved strømsvigt

• Ældre apparatur

• Kan ikke høres af døve

6.5 Opsamling og afrunding af systemdesign

I dette kapitel har vi gennemgået processer i informationsdesign, hvor har vi brugt Lars Brodersens model;

Informationsdesign. Modellen benyttes for at komme fra ide til indhold kaldet værdimodellering og

processer som omhandler indholdet og som muliggør opgaveløsning, kaldet indholdsmodellering.

For at komme videre fra vores ide til en prototype det var nødvendig at vi får fornemmelsen om

beredskabets forståelseshorisont med hensyn til opgave, uddannelse og kendskab til geografisk

information samt muligheder indenfor GIS. Dette indtryk fik vi ved aktivt deltagelse i tre workshops samt i

direkte kontakt med beredskabets aktører.

Efterfølgende har vi foretaget en vurdering af hvilke faste lag der skal være en del af grundpakken, samt

hvilke tilvalgslag som skal være tilgængelige ved de valgte scenarier; ekstremregn og havvand på land. En

del af de lag, som burde være en del af standard datasættet ved den aktive indsats mod klimarelaterede

hændelser med vand, er blandt andre blue spots, hvilke tilkørsels/udkørsels veje ligger højest i landskabet

og i tilfælde blue spots og at havet stiger - hvor vil der så blive oversvømmet. Hvor og hvor mange af

befolkningen bor inden for et område mht. evakuering samt ejendomsværdier i kriseramte område.

85

Med hensyn til brugergrænseflade har vi kigget på brugernes handlemåde og deres anvendelse af

geografiske informationer. I denne sammenhæng er det gruppens vurdering at programmet skal være

lettilgængeligt, nemt at håndtere og frem for alt letlæseligt. Når programmet åbnes får brugeren flere

valgmuligheder mellem flere scenarier, blandt andet havvand på land, ekstrem regn og en kombination af

havvand på land og ekstrem regn. Der vil også være mulighed for at tilføje en gruppe med ekstra lag hvor

kan der udpeges de lag som brugeren finder nødvendig for hans/hendes indsatsområde.

Til sidst har vi vurderet muligheder for alarmering af borgere via TV, radio, mobiltelefoner, sms og

applikationer til smartphones samt sociale medier, facebook og twitter.

Det næste kapitel er et diskussions kapitel om udarbejdelsen af dette projekt. Vi evaluerer hvad der gik

godt og hvad der kunne gøres bedre, blandt andet ved brug af en SWOT analyse.

86

7 Diskussion

Flere hændelser med oversvømmelser grundet episoder med ekstremregn og stormfloder har vist

nødvendigheden af, at det danske beredskab må være forberedt på en større andel af klimarelaterede

indsatsaktioner i forhold til tidligere. Med hensyn til kommunikation både eksternt på tværs af

organisationer mellem de involverede aktører, og internt mellem indsatslederen og mandskabet, samt

mellem indsatslederen og NOST’en / ledelsen har vi ikke set forbedringer siden vi i 2. semester kunne

konkludere at der skulle mere holdbare løsninger til.

Øjenåbner: Det har været lidt af en overraskelse for os, at høre mandskabet fra det danske beredskab, ved

de 2 workshop i Næstved og Herning, argumentere for “gode gamle” papirkort. Papirkort som kan hænges

op på væggen i kommandovognen. De personer som vi talte med ville gerne have GIS personale siddende

til at skabe gode og beskrivende kort, men disse kort skal så printes og hænges op, så at alle kan se kortene

og eventuelt pege og tegne på dem.

De som leder den aktive indsats, som en dels af deres hverdag, efterspørger i forbindelse med

klimarelaterede hændelser med vand flest mulige data, som er fyldestgørende og ajourført. Adgangen til

data hos kommunen er afhængig af at en kommunal medarbejder er på arbejde under selve indsatsen,

dette kan være problematisk da kommunerne ikke har sædvane for at have medarbejdere med tilkaldevagt

i tilfælde af beredskabskrævende hændelser.

Et stort problem som vi har identificeret i det danske beredskab er at aktørerne i det danske beredskab

benytter flere forskellige softwaresystemer, her er dog ingen fælles prædefinerede standarder. Yderligere

har vi observeret et manglende kendskab til GIS blandt det erfarne personale hos beredskabet. Dette vil

enten kræve uddybende efteruddannelse enten for GIS eksperter (beredskabsuddannelse) eller

beredskabsaktører (GIS uddannelse). Det endelige mål må være at der blandt beredskabsaktørerne ved en

indsatssituation findes GIS eksperter. Første skridt på vejen må dog være at holde det geografiske

informationssystem enkelt og brugervenligt indtil systemet er blevet et hverdagsværktøj, dette er både af

hensyn til den tid som det vil tage at uddanne aktørerne, samt at dette vil være en billig løsning at starte op

med.

7.1 Problemer - kritik af eget arbejde

Vi havde nogle opstartsproblemer i begyndelsen af projektperioden som skyldes at vi havde problemer

med at opnå kontakt til de aktører som er aktive ved beredskabsindsatser. Kontakten fik vi etableret i maj

måned ved de 2 workshop arrangeret af Geodatastyrelsen for en gruppe repræsentanter fra beredskabet.

Dette gav os dog ikke meget tid til interviews og spørgeskemaundersøgelser.

Undervejs i udførelsen af dette projekt, har vi haft en del diskussioner som kan tolkes som mindre

misforståelser af hvor dette projekt skulle ende. Ensretningen af vores individuelle opfattelser af plan,

forløb og mål for dette projekt har til tider været en udfordring. Dette kunne sandsynligvis have været løst

ved, at vi havde været mere konkrete om indholdet og målet for denne rapport fra første færd.

87

Herudover har det været vanskeligt for os til tider at begrænse os til det mest relevante, vi kunne sagtens

have brugt mange flere sider på for eksempel interviews, brugerundersøgelser, andre beredskabers

systemer, klima og tekniske løsninger.

7.2 SWOT analyse

En SWOT analyse er en metode til strategiudvikling, til at strukturere og sammenfatte en situationsanalyse.

En situationsanalyse skal være med til at give os indsigt og viden om relevante og vigtige forhold både for

projektet og projektgruppen, samt udenfor projektet og projektgruppen (dette kan for eksempel være

vores målgruppe eller AAU) (Andersen, O., 2008).

Strengths - Styrker

Weaknesses - Svagheder

Opportunities - Muligheder

Threats - Trusler

Styrker og svagheder er projektets og projektgruppens interne forhold, som belyses ved en intern analyse

(Andersen, O., 2008).

• Økonomiske forhold (egenkapital, andre aktiver mv.)

o vi har “tid”

o Geodatastyrelsen og beredskabet har vist interesse for vores projekt?

o adgang til gratis data

o ingen kapital til indkøb

• Organisatoriske forhold (færdigheder, fleksibilitet, aldersstruktur, størrelse mv.)

o alle har erhvervserfaring

o høje uddannelser

o flere forskellige faglige baggrunde

• Produkter/mærker (kvalitet, særpræg, markedsandele, kendskab mv.)

o Vi sigter efter høj kvalitet som kan opveje brugernes behov

• Kultur og ledelse (forandringsvillighed, fremsynethed, åbenhed mv.)

o vi sigter efter at følge brugernes behov og evner

o Vi har mødt åbenhed

Muligheder og trusler er projektets og projektgruppens eksterne forhold, som belyses ved en ekstern

analyse (Andersen, O., 2008). Denne eksterne analyse består at forhold som vi ikke selv kan kontrollere,

men dog kan forsøge at påvirke og selv blive påvirket af.

• Den nære omverden (den del af omverden som vi har mulighed for at påvirke og som direkte kan

påvirke vores projekt)

o Brugere

o Undervisere

o Geodatastyrelsen

• Den generelle omverden (den del af omverden som vi ikke har mulighed for at påvirke, men som

har/kan få indflydelse på vores projekt)

o politiske forhold

88

o brugernes økonomi

o brugernes villighed til at forandre deres metoder

o tekniske begrænsninger

Det er også vigtigt at vide noget om den generelle udvikling indenfor dette projekts felt; Geografisk

Information som beredskabskommunikationsværktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier. Vi ved at

Geodatastyrelsen har fået til opgave at skabe/finde et nyt geografisk kommunikationsværktøj til det danske

beredskab, da PCI Geomatics valgte at stoppe videreudviklingen af programmet GeoConference. I

nedenstående tabel kan ses nogle af de styrker, svagheder, muligheder og trusler som vi ser for dette og

det forestående vores projekt.

Interne forhold Eksterne forhold

Styrker:

• Kontakt til beredskabet.

• Vi har “tid”, 6 mdr. til at undersøge,

udvikle og dokumentere.

• Vi brænder for GIS og klima.

• Berettigelse for at videreføre temaet

for kommunikation og klimarelaterede

hændelser.

Muligheder:

• Samarbejde med Geodatastyrelsen.

• FKG muligheder.

• Åbenhed omkring beredskabets behov.

Svagheder:

• Mindre åbenhed angående

dataadgang.

• Tradition for papirkort.

• “Tid”, studietid, arbejdstid, familietid.

Trusler:

• At vi kan komme til at binde os op på et

specifikt system som ikke vil være gangbart

hos vores brugere.

• Ikke alle dokumenter, såsom

Beredskabsplaner, er offentligt tilgængelige

eller færdigskrevne.

Tabel 6: SWOT analyse (MTM gruppe 4)

7.3 Perspektivering

I tilvirkningen af denne rapport har der været en del faktorer som vi har valgt at se bort fra, i et forsøg på at

begrænse os til de mest relevante emner i forhold til beredskabets muligheder for kommunikation med

geografiske informationer.

Symboler:

I rapporten er der ikke taget højde for visualiseringen af symboler, dette skyldes at der er nedsat en

arbejdsgruppe under Geodatastyrelsen som varetager denne opgave. Vi forventer at kunne få adgang til

resultaterne fra arbejdsgruppen, og bruge disse i det videre arbejde på 4. semester.

89

Naturlig nedsivning, fordampning og afløb via kloakker:

I gennemførelsen af dette 3. semester projekt har vi valgt ikke at gå i dybden med den del af nedbøren som

nedsives naturligt og infiltreres til grundvandet, samt beregningen af mængden af nedbør som optages i

kloakkerne. Dette har selvfølgelig en konsekvens for realismen i dette projekt. Det er dog vores opfattelse

at kompleksiteten i disse beregninger vil blive for omfattende og dominerende i forhold til dette projekt.

Det samme gælder beregningen af fordampnings andelen/mængden som vil variere i forhold til blandt

andet temperaturer, overfladestrukturer og overfladetyper.

Vindpåvirkning:

Vind er en anden ustabil faktor som vi ikke vil inddrage i større omfang i dette projekt. Vi forventer at

informationer omkring vindstyrker og vindretninger vil også være en konsekvens for udførelsen af dette

projekt. Vi har dog valgt at udelukke vindpåvirkningen, da det ikke er muligt at opstille klare og enkle

forventninger til vindstyrke og vindretning i fremtidige klimascenarier. Samtidig virker det ikke realistisk at

vi, med den tid vi har haft til rådighed og den tid vi har i næste semester, opstiller temalag/funktioner til

registrering af vindstyrker og vindretninger som vil kunne skabe værdi for vores brugere.

Flod og ebbe:

På trods af at der findes masser af informationer om flod og ebbe både som daglige begivenheder og i

forbindelse med oversvømmelser/stormfloder, har vi valgt se bort fra disse faktorer i dette projekt. Dette

skyldes at der findes masser af gode og brugbare informationer om flod og ebbe og de daglige tidspunkter

for disse hos for eksempel DMI. Hvis denne information skulle inkorporeres i dette projekt ville vi sidde

med meget store datamængder, som var fastlåste til specifikke tidspunkter i løbet af et døgn.

Informationer som disse ville kunne bruges til forudsigelser af forhøjede vandstande og stormfloder, samt

identificering af tidspunkt for hvornår havvandet vil trække sig tilbage.

FKG, Fælleskommunalt Geodatasamarbejde:

Vi ville gerne have haft mere tid til at sætte os ind i FKG’s samarbejde og deres geodatamodel, så at vi i

dette projekt kunne have mulighed for at vurdere om deres geodata kunne være en reel mulighed til

løsningen af beredskabets problemer med hensyn til kompatibel geodata på tværs af kommunegrænser.

Men vi har stadig for mange spørgsmål til at kunne vurdere læsningen på nuværende tidspunkt.

• Hvad er perspektiverne og målene?

• Hvordan skal dette projekt gennemføres?

• Hvem er ansvarlig for de endelige geodatasæt?

o Kommer alt data til at ligge i en stor fælles database? i så fald hvor?

• Deltager alle kommuner og har det været på frivillig basis?

• Hvem ud over kommunerne deltager?

• Er det muligt for beredskabet og andre interessenter at deltage under udvælgelse af geodata og

geodata specifikationer?

• Hvor stor en rolle har Kommunernes Landsforening og Geodatastyrelsen under udarbejdelsen af

FKG?

• Men hvor brugbar vil FKG kunne være for beredskabet?

• Hvor god er kompatibilitet langs kommunegrænser?

• Hvem er blevet adspurgt angående deres behov til et fælles system?

• Vil alle kunne få adgang til FKG data?

90

Fravalgte funktionsmuligheder:

Udstillingsvindue:

En sekundær funktions mulighed som vi har identificeret og efterfølgende fravalgt i dette projekt er

muligheden for at skabe en applikation med et udstillingsvindue til generel orientering til borgere i og

omkring et kriseområde.

De informationer som vi forestiller os kunne udstilles her kunne for eksempel være; udbredelsen af

hændelsen, placering af vejspærringer eller udpegning af områder som skal evakueres.

Chat:

Dette kunne være en funktion som var repræsenteret i et mindre vindue. Dette vindue giver brugerne

mulighed for at kommunikere i tekst med hinanden under en indsats. Her kan vi forestille os at der skulle

være mulighed for at holde en åben chat, som alle aktører kan følge og deltage i, eller en lukket chat som

kun vil være tilgængelig for den som indbyder til chatten og den/de indbudte.

Alt hvad der foregår i chatten skal registreres som en del af loggen/dokumentationen for indsatsen. Det kan

tænkes at en lukket chat kun skal kunne være tilgængelig for ledelsen og de involverede parter.

7.3.1 Tekniske forudsætninger til et geografisk kommunikationssystem

Til udregning af kortbilag og GIS analyse vi vil gerne benytte ArcGIS 10,1 herunder ArcMap 10.1 software

som er udviklet af ESRI. Til håndtering og analyse af data vi vil bruge Spatial Analyst Tools og Data

Management Tools, samt Raster Calculator.

Til visualisering af GIS analyseresultater vi vil gerne benytte web mapping som er en proces til at designe,

implementere, genererer og leverer kort på World Wide Web og dens produkter.

OpenLayers er en kraftfuld open source system som sammen med JavaScript giver mulighed for relativt

nemt oprettelse af en web kort mashup med WMS, Google Maps, og et utal af andre baggrundsdata.

Vi vil gerne også udvikle en web-brugerflade til udstilling/visning af data og vi vil bruge PostgreSQL og

GeoServer som tekniske databaser. Snitfladen til databaser og eksterne systemer vil blive beskrevet som

udveksling af datafiler i XML-format og web services til dataudveksling.

Til dette program ser vi store fordele ved at opdele de tilgængelige lag i pakker, en grundpakke og en ekstra

pakke for hvert hændelsesscenarie. Grundpakken behøver brugeren ikke at spekulere over da den kun

indeholder relevante lag for det valgte scenarie. Lagene i ekstra pakken kan efterfølgende vælges til eller

fra, ud fra hvordan situationen udvikler sig.

Systemets hastighed kan være afhængig af mange faktorer:

• Internethastighed; upload og download hastigheder, samt overførsel af store datamængder.

• Type af styresystem.

• Hardware; størrelse og type af RAM, processorer, grafikkort, harddisk type, mv.

• Programmeringssprog.

91

Vi skal definere minimum skærmstørrelsen for de pc'ere eller tablets som skal anvendes af aktørerne under

indsatsen. Det er vores holdning at der kræves minimum en 10 tommer skærm for at kunne læse

informationer samt overskue store datamængder. Applikationer for smartphones og tablets er meget

udbredt og kan også anvendes til formidling af informationer både i og udenfor beredskabet. Borgere kan

tilmelde sig til de sociale medier via applikationer og få informationer herfra.

7.3.2 Kvalitetskrav af datalag

Til dette projekt har vi været omkring mulige opstillinger af prototyper af et nyt kommunikationsværktøj

designet til geografiske informationer til det danske beredskab. Nogle af kravene som stilles til værktøjet er

oplistet nedenfor. De nævnte krav til lagene er ikke fuldgyldige, men et oprids over hvilke betingelser som

vi finder vigtige.

For alle lag gælder det at de skal være af høj kvalitet:

• Ajourført

• Fuldt dækkende

• Letlæselig, informationerne skal kunne tolkes hurtigt og let

• Kun relevante datasæt

o Veje, bygninger, forsyningsledninger, kloak afløb, mv.

o Plejehjem, vuggestuer, børnehaver mv.

o Adresseregister indeholdende blandt andre antal beboere på adressen.

o Virksomheder, store som små, lagre af sprængstoffer, kemikalier mv.

For afledte lag gælder yderligere at de skal være:

• Gennemskuelige

• Informerende og brugbar for brugeren

• Kun relevante modeller

o Bluespot, havvandsstigning

o Flowmodel

o Afløbsbassiner

o Opsamlingssteder i tilfælde af evakuering (udvalgt skoler, haller eller andet)

Funktioner/beregningsmuligheder:

• Hvor mange mennesker bor i et udpeget område?

• Hvor mange indenfor området skal have hjælp til evakuering?

Chat:

Et eller flere små vinduer som kan åbnes, hvorved det skal være muligt at chatte med andre aktører eller

ledelsen.

Opdatering:

Det skal være muligt for en aktør at opdatere sit eget situationsbillede, ved for eksempel indsættelse af en

vej blokering, og opdateringen samtidig opdateres hos de øvrige aktører og ledelsen.

Listevindue:

På skærmen skal være et listevindue hvor det skal være muligt at fravælge eller til vælge lag.

92

7.4 Det videre arbejde for 4. semester

Til vores 4. semester projekt, som skal gennemføres i efteråret 2013, forventer vi stadig at forholde os til

klimaproblematikken for de 2 scenarier og videre vurdere hvilke faktorer der spiller ind. Her tænkes på

hvem der er dataejer og hvem der vedligeholder data, samt om data kan optimeres. Løsningen skal være i

overensstemmelse med beredskabets “Helhedsorienteret beredskabsplanlægning” for at sikre at løsningen

tilgodeser beredskabsindsatsen.

Vi skal samtidig undersøge om og i hvilket omfang løsningen vil kunne drage nytte af KL tiltag med hensyn

til FKG, kommunernes fælles geodatamodel som udarbejdes under kommunernes fælles

Geodatasamarbejde. FKG er allerede indført i nogle af de danske kommuner og målet er at FKG skal være

indført i alle kommuner i Danmark inden udgangen af 2014.

Vi vil gå videre med udviklingen, programmeringen og funktionsdueligheden af et system til

kommunikation af geografiske informationer til det danske beredskab.

Vores mål er for 4. semester at skabe en applikation som fuldt ud dækker indsatsen ved de 2 klimascenarier

“Ekstrem nedbør” og “Havvand på land”.

Kommunikationsproblematik:

Problematikken ved kommunikationen ved de større krisehændelser i dag og tidligere har blandt andet

været præget af at al kommunikation går via kommandocentralen (NOST’en), hvor informationerne

vurderes og godkendes inden de i komprimeret form viderekommunikeres. I 4. semester vil vi lægge vi os

op af en softwareløsning, som skal kunne være fælles for alle de involverede aktører ved

beredskabsindsatser på alle niveauer (også uden indblanding af NOST). Herved forventer vi blandt andet, at

undgå de tidskrævende diskussioner og vurderinger af om hvilke informationer der kan og må deles mellem

de involverede aktører. Dette bør også give os muligheden for at supportere de involverede aktørerne i

marken med aktuelle og opdaterede situationsbilleder.

I tabel 7 på næste side, er der vist en transformation projektproces fra utilfreds til tilfreds tilstand. I den

utilfredse tilstand er defineret de mangler som brugerne af beredskabets værktøjer har i forbindelse med

forskellige klimascenarier, mens i den tilfredse tilstand er beskrevet løsningsforslag af den utilfredse

tilstand.

93

Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand

Brugerne af et beredskabsværktøj

har brug for specifikke værktøjer i

forbindelse med specifikke

klimascenarier.

Forud specificerede grupper af temalag til

specifikke klimascenarier, samt mulighed for

tilvalgslag specifikke for det valgte scenarie.

I dag findes der ikke et fælles kort-

informationsudveksling værktøj hos

det danske beredskab, som kan

varetage kommunikationen i

forbindelse med en

beredskabsindsats.

Der indarbejdes et egnet GIS værktøj hos de

danske beredskabsparter og aktører, så at de uden

problemer kan kommunikere med geografiske

informationer hurtigt og effektivt.

Usikkerheder omkring den praktiske

indsats kan indebære for eksempel

nedbrud af netværksmaster eller

servernedbrud.

Den ultimative løsning er fundet med hensyn til

sikring af et beredskabskommunikationssystem.

Kommunikation til borgere i

forbindelse med en

beredskabsindsats kan være meget

problematisk, da ikke alle borgere

tjekker tv eller radio hvis de med

mindre de allerede er bevidste om

at en indsats er i gang i deres

område.

Kommunikationsmuligheder indbygget i

beredskabets kommunikationsværktøj rettet mod

borgerne i et lokalområde, både med hensyn til

deling af informationer, samt som et alarmerings

værktøj fra beredskabet til borgerne som enten

bor eller befinder sig i indsatsområdet.

Tabel 7: Utilfreds til Tilfredstilstand (MTM-Gruppe4)

94

8 Konklusion

I dette projekt var det vores mål, at svare på følgende spørgsmål som er listet i afsnit 1.1,

problemformuleringen.


af ekstremregn?


med havvand på land?

• Hvordan er den optimale lagorden af datalagene, hierarkisk inddeling?

• Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med ekstrem regn?

• Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med havvand på land?

For at finde svar på disse spørgsmål har vi været omkring Scrum, som er den arbejdsmetode som vi har søgt

at følge, samt forskellige interviewmetoder hvoraf vi blandt andet har benyttet en

spørgeskemaundersøgelse. Vi har også søgt at gennemgå de klimatiske ændringer som er årsag til at både

oversvømmelser som følge af ekstrem regn og som følge af havvandsstigninger er aktuelle for det danske

beredskab i dag, samt vandets bevægelser hen over landjorden.

Vi har også analyseret på vores forventede brugere, deres roller og ansvarsområder. Vi har set på de

programmer som de benytter til kommunikation med geografisk information i dag, samt eksempler på

systemer som benyttet i USA og Holland. Den viden som vi har opnået her har vi taget med videre i vores

undersøgelse til identificering af brugernes (beredskabets) behov.

Vi har fået mange relevante oplysninger med fra Geodatastyrelsens interne workshop i februar, samt ved

de 2 workshops afholdt af Geodatastyrelsen for beredskabet i maj måned 2013.

De afholdte workshop og diskussioner har vist, at der ikke er en entydig definering af beredskabets

informations- og kommunikationsbehov. Vi mener derfor, at have belæg for rapportens ide om at det må

være til fordel, at have gjort disse overvejelser i forvejen, frem for at skulle handle under en krisesituation,

se afsnit 1.3.1.

Vores undersøgelse viser, at der ikke er markante forskelle på de grundlæggende informationsdatalag for

hhv. hændelser af ekstrem regn og havvand på land, idet den afledte virkning er oversvømmelse. Enkelte

datalag såsom adressepunkter, er lette at placere i en hierarkisk lagdeling. Men at opstille og gruppere alle

efterspurgte lag vil forudsætte en nærmere analyse i samarbejde med beredskabet for at afdække deres

arbejdsgange.

I bilag 8 og bilag 9 kan ses en mere udførlig liste over informationslag som er vores nuværende bud på

grundlæggende informationslag til beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser af ekstrem regn og

havvand på land, samt ekstra lag og den hierarkiske lagorden.

95

96

Kildekritik

Vi forlader os meget de input, der er givet ved den elektroniske spørgeundersøgelse og de afholdte

workshops, hvis oplysninger projektet bygger på. Vi må være bevidste om, at der kan være en særlig

interesse blandt deltagerne for GIS og nye metoder. Disse repræsentanter afspejler ikke nødvendigvis

beredskabets generelle holdning.

97

98

Litteraturliste

• Andersen, K. K., Christensen, J. H., Christensen, O. B., Christensen, T., Jørgensen, A. M., Madsen, K. S., Olesen, M., 2012, Danmarks Klimacenter rapport 12-04, Fremtidige klimaændringer”.pdf. Danmarks Meteorologiske Institut.

• Andersen, Mai M., 2008 a, “sæsonprognoser”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Andersen, Mai M., 2008 b (opdateret 2010), “solen og klimaet”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Andersen, Morten, 2011, “Fremtidens vilde vejr”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Andersen, Ole E., 2008, “Få et overblik over markedet - Marketing for ikke-marketingfolk”, ISBN 978-87-

7681-444-1 (Booksboon.com). • Attrup, M. L. og Olsson, J. R., 2008. Power i projekter & portefølje. • Beredskabsstyrelsen, 2008, rapport Retningslinjer for indsatsledelse. • Beredskabsstyrelsen, 2013, rapport Nationalt Risikobillede. • Beredskabsstyrelsen, 2012, Fakta, Det niveaudelte beredskab • Beredskabsstyrelsen, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse • Biering. J. og Thommesen S.S. 2012, KMS Geoforum, Beredskab GIS • Brodersen, L., 2008, “Kommunikation med kort, Informationsdesign og visualisering” • BRS, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse • BRS, 2013, det niveaudelte beredskab • BRS, 2012, Risikobaseret dimensionering • BRS, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse • BRS, 2013, det niveaudelte beredskab • BRS, 2012, Risikobaseret dimensionering • Cappelen, John, 2009, “Teknisk rapport 09-13, Ekstrem nedbør i Danmark - opgørelser og analyser

november 2009”, Danmarks Meteorologiske Institut. • Cappelen, John, 2011, “Teknisk rapport 11-13, Ekstrem nedbør i Danmark - opgørelser og analyser

foråret 2011”, Danmarks Meteorologiske Institut. • Cohen, L., Manion, L., Keith Morrison, K., 2011. Research methods in education. 7th. edition pp. 21 • Cosic, Z., Endersen, T., Foss, B. og Palmqvist, A., 2012 (2013), “Kommunikation med geografisk

information i det danske beredskab”, Aalborg Universitet, Institut for planlægning. • Denscombe, M., 2008, Communities of practice: a research paradigme for det mixed metods approach.

Journal of Mixed Methods Research, 2 • DMI (ukendt årstal), “Om COI-2”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Drews, M., Boberg, F., Cappelen, J., Christensen, O. B., Christensen, J. H., Lundholm, S. C., Olesen, M.,

2011, “Danmarks Klimacenter rapport 11-03, Fremtidige nedbørsændringer i Danmark, En oversigt over den aktuelle viden i sommeren 2011”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut.

• DMI (ukendt årstal) a, “fremtidens_klima-2”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • DMI (ukendt årstal) b, “storm”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • DMI (2006), “virkninger_af_klimaaendringer”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • DMI (2007), “Klimapanel IPCC”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Duffy B., Smith, K., Terhanian, G., Bremer, J.(2005). Comparing data from online and face-to-face

surveys. International Journal of Market Research Vol. 47 Issue 6. • Emergency Service Integrators, ESI911- “ WebEOC®Professional Incident & Event Management

Software” • Forsvarsministeriet, 2009, Bekendtgørelse af beredskabsloven • Gage, N.L. (1989) The paradigm wars and their aftermath. Teachers College Record, 91 (2) • GST, 2013, Udleveret materiale angående workshop om “Brug af kort og geodata i beredskabet”. • Henriksen H.J. og Madsen B., 1997. Vandressourcer, GEOLOGI - Nyt fra GEUS Nr. 2.

99

• Institut for Beredskabsevaluering, 2012. Redegørelse om skybruddet i Storkøbenhavn 2. juli 2011, Beredskabsstyrelsen.

• IPCC, 2007 a, Climate Change 2007: Synthesis Report, Contribution of Working Groups I, II and III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, Geneva.

• IPCC, 2007 b: ”Klimaændringer 2007: Synteserapport”. Sammendrag for beslutningstagere af fjerde vurderingsrapport med bidrag fra arbejdsgrupperne I, II og III. Oversættelse DMI 2008.

• Jacobson, Robert, 2000, “Information design”, First MIT Press paperback edition, 1999 Massachusetts Institute of Technology.

• Jensen, Per; Rigspolitiet og NOST , (2013), Samarbejde og relationer på tværs mellem aktørerne i samfundets beredskab

• Jensen, Ib Gram, 1991, “Stormfloder - Scientific report 91-1”, Danmarks Meteorologiske Institut. • Jørgensen, A. M., 2006, “Klimaeffekter”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • KL, 2012, “NOTAT - Geodata Implementeringsplan”, Jnr 10.04.00 A09, Sagsid 000232982 • Kvale S. & Brinkmann S., 2009, Interview - Introduktion til et håndværk. • Københavns kommune, 2012, Indsatsplan for oversvømmelse • Olesen, Martin, 2010, “Klimamodeller”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Opdenakker, R., 2006. Advantages and Disadvantages of Four Interview Techniques in Qualitative

Research. FQS Forum: Qualitative Social Research vol. 7, no. 4. • Schwaber K., 2004. Agile Project Management with Scrum. • Schwaber K. Sutherland J., 2011. Scrum Guiden. • Sørensen, C., Madsen, H.T. og Knudsen, S.B. 2012. Højvandsstatistikker 2012, Kystdirektoratet.

Internethenvisninger:

• Agile metoder(Poul Staal Vinje) http://www.agile-metoder.dk/Scrum.artikel.htm • Agile modellering(Scott W. Ambler) http://www.agilemodeling.com/ • Bookboon, gratis studiebøger og e-bøger http://bookboon.com/dk/overblik-over-markedet-ebook • Beredskabsprincippper

http://brs.dk/beredskab/idk/myndighedernes_krisehaandtering/Pages/Myndighederneskrisehaandtering.aspx

• BRS, Beredskabsstyrelsen www.brs.dk

• DMI, 2012, Fremtidens vandstand http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand.htm

• DMI, 2012, Globale ændringer http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/globale_andringer.htm

• DMI, 2012, Hvorfor stiger havet? http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/hvorfor_sker_der_en_andring_i_havniveauet.htm

• DMI, Om COI http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/om_coi-2.htm

• DMI, 2008, 3D oceanmodeller http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/3d_havmodel.htm

• DMI, 2008, Driftmodel http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/oliespild_prognoser_havmodel.htm

• DMI, 2008, Stormflodsmodel http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/stormflodsvarsling_havmodel.htm

• DMI, 2001, Stormfloder http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/stormflodstema-2.htm

100

• DMI, 2012, Stormfloder i fremtidens klima http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm

• DMI, 2010, Vejret i Danmark - juli 2010 http://www.dmi.dk/dmi/vejret_i_danmark_-_juli_2010

• Dragør kommune, 2009, lokalarkiv www.dragoer.dk/page3632.aspx

• GST geodatastyrelsen www.gst.dk

• Jacobson, Robert, 2000, “Information design”, First MIT Press paperback edition, 1999 Massachusetts Institute of Technology. http://www.amazon.com/Information-Design-Robert-Jacobson/dp/0262600358#reader_0262600358

• Kortforsyningen http://download.kortforsyningen.dk/

• Klimatilpasning http://www.klimatilpasning.dk/

• LASA, lokal historiske arkiver i Sydøstdanmark http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/fortaellinger/stormflod/

• Metadata – Geodatastyrelsen http://www.geodata-info.dk/Portal/

• Naturstyrelsen - Naturprojekter, digeforhøjelse http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/

• PCIGeomatics, Case study http://www.pcigeomatics.com/pdfs/KMS_Case_Study.pdf

• SST, sundhedsstyrelsen www.sst.dk

• TV2, 2011, Oversvømmelser truer Lolland og Falster http://vejret.tv2.dk/artikel/id-42601899:oversv%C3%B8mmelser-truer-lolland-og-falster.html

• SCRUM projektmetode http://www.scrum.org/ http://www.scrumalliance.org/

• Vandfald model http://www.waterfall-model.com/ http://duncanpierce.org/node/1

102

Bilag

Bilag 1: Udvalgte oversvømmelses datoer for Amager og Lolland-Falster

Amager/Dragør oversvømmelses historik

12.-14. november 1872:

Heftigt stormvejr pressede vandmasser fra Østersøen ind i Øresund, vandet steg ca. 1,7 meter (Dragør

kommune, 2009).

December 1902 (juletid):

Vandstanden steg helt op til kroen i Dragør, ved Store Magleby fælled stod vandet helt op af digerne, det

var nødvendigt at forårsage et digebrud for at slippe af med vandet igen (Dragør kommune, 2009).

December 1904: Storm og store oversvømmelser (Jensen, 1991).

Januar 1914:

Vandstanden gik næsten helt op til Elisenborg (Dragør kommune, 2009).

Februar 1934:

Orkanagtig storm fra nordvest førte store vandmasser ind i Østersøen. Den 9. februar skulle vandet ud igen

(Dragør kommune, 2009).

1956 (Jensen, 1991).

1967 (Jensen, 1991).

1981: 1,2 meter over daglig vandstande (Dragør kommune, 2009).

2. december 1986:

Voldsom oversvømmelse på Amager, 1,34 meter over daglig vandstand (Dragør kommune, 2009).

(Dragør kommune, 2009)

Lolland-Falster oversvømmelses historik

12.-14. november 1872:

Store dele af Lolland-Falster blev oversvømmet, i alt 80 døde (28 på Lolland, 52 på Falster)

Vandstanden ved Lolland-Falster blev målt til ca. 3 meter over daglig vandstande, digerne blev

gennembrudt. (LASA)

December 1883: Guldborgsund (Jensen, 1991).

1890: Nykøbing Falster, 2,10 meter over normal vandstand (Jensen, 1991).

1893: Guldborgsund, 4 fod og 2 tommer (ca. 1,30 meter) over daglig vandstande (Jensen, 1991).

December 1904: Storm og store oversvømmelser (Jensen, 1991).

1913: orkanagtigstorm, nord Falster og Stubbekøbing ramt af oversvømmelse (Jensen, 1991).

November 1921: oversvømmelse 3 fod (ca. 1 meter) over daglig vande i Guldborgsund (Jensen, 1991).

1954: Lolland-Falster vandstand 1,5-2 meter over normal vandstand (Jensen, 1991).

Januar 1976: Lolland-Falster ramt af oversvømmelser (Jensen, 1991).

14. juli 2010:

Oversvømmelse på grund af ekstreme regnmængder (DMI).

August 2011:

Oversvømmelse på grund af ekstreme regnmængder (TV2, 2011).

103

Bilag 2: Spørgeskema

104

105

106

107

108

109

Bilag 3: Generelle KLIMA betegnelser, kort beskrevet

Havvandsstands ændringer: De mest almindelige havvandsstands ændringer som vi ser i Danmark er ebbe

og flod. Tidevandsændringerne skyldes jordens rotation i månens og solens tyngdefelter. Det kraftigste

tidevand i Danmark findes i Vadehavet hvor forskellen på højvande og lavvande er ca. 2 m. Vandstanden i

havene stiger i dag som følge af varmere klima samt landhævning og sænkning.

Nedbørsændringer: Som jordens temperatur stiger øges også fordampningen fra jordens overflade, både

fra landjorden og fra verdenshavene. Også temperaturen i atmosfæren stiger, den varme luft kan holde

større mængder vanddamp. Når den øgede mængde vanddamp i atmosfæren fortættes vil der komme

mere nedbør.

Temperaturændringer: Temperaturændringer er til dels naturlige, hvilket vi har kunnet studere ved hjælp af

blandt andet isborekerner. Men nutidens temperaturændringer er hovedsagelig forårsaget af globale udslip

af drivhusgasser, som er med til at holde på jordens varme. Generelt tales der om globale gennemsnits

ændringer på ca. 1 grad for hver 40-50 år, hvis vi alle på jorden i dag stopper med at udlede drivhusgasser,

at forandringerne vil fortsætte skyldes de udslip som allerede er sket(DMI a).

Stormflod: Kombination af højvande og vandophobning som følge af stormvejr.

Landhævning og landsænkning: Landmasser hæver og sænker sig endnu i dag som følge af den sidste istid.

Den nordligste del af Danmark hæver sig med 15-20 cm over en periode på 100 år mens den sydvestligste

del af Danmark forventes at hæve sig med 2-4 cm over 100 år

Drivhusgasser og vanddamp: De 3 drivhusgasserne som ofte nævnes er kuldioxid CO2, metan og lattergas.

Disse tre gasarter udledes i store mængder fra den moderne industrialiserede verden. Drivhusgasserne

blander sig med jordens atmosfære og fungerer som en dyne der hjælper med at holde på varmen.

Vanddampen fra jordens overflade bidrager også til at holde på varmen i atmosfæren. Jo varmere

atmosfæren er, jo mere vanddamp kan den indeholde. Den menneskelige påvirkning af klimasystemet, som

giver anledning til opvarmning, bliver derfor yderligere forstærket af den forøgede drivhuseffekt fra

vanddamp (DMI a).

110

Bilag 4: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Næstved 16. maj

2013 Velkomst ved Steffen Svinth Thommesen

Oplæg ved Mads Ecklon (kontorchef i Beredskabsstyrelsen)

Nationalt risiko billede

klimarelaterede hændelser

historiske stormfloder; 1872, 1999

historiske skybrud; 2010, 2011 (København)

100 år vejrudsigter

havvandsstigninger

problemer med afgrænsning af skadesomfang

scenarierne udvikler sig, vandet flytter sig hurtigt

plot af observationer

geodata skal skabe bedre overblik

geografisk placering af hændelser

stort potentiale, aktiv indsats, krisestyring

Gruppearbejde med gruppe 2. arbejdsområde: NAKSKOV

deltagere: 3 fra politiet, 4 fra beredskabet og 1 fra kommunen

GIS-koordinator Christian Andersen: Rødovre kommune

Viceberedskabschef Horst Nielsen: Rødovre kommune

Beredskabschef Thøger Refshauge: Allerød kommune

Viceberedskabschef Ulrik Bjerlbæk: Allerød kommune

Politiassistent John Nielsen: Fyns politi

Kontorfuldmægtig Lars Thorsen: Fyns politi

Viceberedskabschef Niels Christian Bøgvad: Gentofte kommune

Katrine fra Rigspolitiet

I gruppelokalet ligger 2 stk. 4 cm kort over Nakskov og omegn, ét almindeligt 4 cm kort og et bluespot kort

med flere blå reference farver.

Steffen er geodata eksperten i gruppe 2.

Steffen åbner for diskussionerne, samt nævner NOST og GeoConference.

Steffen benytter ArcMap i sin fremvisning!

OPGAVE 1: Analyser en krisesituation

Hvad vil I gøre?

Hvilke geografiske informationer kan I bruge?

Hvilke geodata mangler I?

Opstarten er lidt omtumlet da nogle starter direkte med opgaven (taler om indbyggerne i Nakskov), men

andre ønsker at finde ud af hvem de andre er...)

afvejning af hinandens kompetencer

Fordeling af opgaverne mellem deltagerne?

111

hvad er tidshorisonten for opgaveløsningen

Hvad er tidshorisonten for selve beredskabsindsatsen i øvelsen?

Hvad er tidshorisonten? - udviklingshastighed?

oprettelse af en lokal beredskabsstab

overblik

forflyttelse af borgere

udpegning af sikre områder

adressekoder i de oversvømmede områder

Hvor mange bor ved hver adresse kode?

Gruppen beslutter at dele sig op... (det ser dog ikke sådan ud)

I selve indsatsen er det vigtigt at bruge øjnene og følge den løbende udvikling

Det udtrykkes ønske om visuel visning af hvad der kan forventes

For denne øvelsessituation

statisk situation (varsel 12 timer før hændelsen indtræffer), hvad er den forventede udvikling?

Hvad ligger der i risikoområderne? firmaer, giftstoffer, plejehjem, skoler, vuggestuer...

Radio varsling

flytning af befolkningen

sygehus? Nakskov hospital

Hvornår vil man evakuere et hospital? helst ikke, statistisk set dør der en stor procentdel når et hospital

evakueres, så man går hellere i flere centimeters vand

Industri? forureningsudslip

elinstallationer? informationer skal indhentes fra forsyningsselskaberne

Kommunikations og pressecenter

ekstern kommunikation; tv, radio

intern kommunikation

DMI

Afdækning af spørgsmål

Forebygge evakuering eller forberede evakuering?

Politiet styrer adgangsvejene

Adgangsveje (til gang) kontra udgangsveje

Fælles kortmateriale på tværs af kommunegrænser er en mangel

mange vil ikke dele (politisk beslutning)

mange datasæt er ikke kompatible

Prioritering

Kan der dæmmes op for vandet? (fokus på vandet)

Er dette en redningsaktion? (fokus på borgerne)

TAVLE NOTER til opgave 1:

Befolkningsdata - nøgletal

Byens struktur - beredskabsplaner (risici, hospitaler, installationer, infrastruktur)

Kommunikation

intern - ekstern

112

medier, sms, hjemmesider, tv

DMI prognoser

Forsyningsselskaber (el, gas, kloak, vand)

Farvandsdirektoratet - vandstand

vandstandssimulering

vandstand “lige nu”

et digitalt kort som der kan tegnes på

nabo kommunikation kort / informationer

på tværs af kommunegrænser

Mangler noteret ud fra gruppens diskussioner:

Borger informationer

kommuneplaner

komplette datasæt

industri (risiko for forurening), visning på kortudsnit. Det er ikke al industri som der findes informationer

om i den gængse geodata “pakke”

plejehjem, hjemmehjælps adresser

mindre kortudsnit over udsatte områder / distrikter

højdekurver (hvor løber vandet hen)

Inddeling af byen i distrikter / sektorer

Hvad ligger indenfor dette område?

Hvad er risikoen her?

visning af veje og andre transportveje ud af området som ikke er (for) oversvømmede

man kan godt køre igennem 30 cm vand

observatører i landskabet

vind og strømforhold - hvad sker der hvis vind-, strømretningen skifter?

flere kort som viser oversvømmelsens udvikling

Hvor er mobilmasterne? (de får strøm fra en transformer på jorden!)

kloaksystemet (forsyningsselskab)

Identificering af udsatte befolkningsgrupper; skoler, vuggestuer, børnehaver...

idrætshaller til evakuering /opsamling af evakuerede, rummelighed, hvor mange mennesker kan placeres

her?

Flydespærringer

Forbindelsesofficer

Log føring over krisen hos Politiet

SINE

GRUPPENS ØNSKER:

mere information om virksomheder

mere information om plejehjem

dagbefolknings informationer

Natbefolkning

kan man trace antallet af mobiltelefoner i Nakskov?

MTM gruppens tilbageværende spørgsmål (ubesvarede da vi ikke måtte blande os i opgaveløsningerne):

Hvor på kortet befinder kommandocentralen sig?

113

markeringer på kortet over havvandets udvikling

markering af regnvandets indtog i Nakskov?

smeltevand?

Er jorden frossen?

kombinationen af havvand, regn og smeltevand...

Citat (jeg ved ikke hvem det var som sagde det):

“Beredskabets opgave er at få samfundet så hurtigt som muligt tilbage til normal.”

OPGAVE 2: Lav et grafisk situationsbillede

Hvordan kan I bruge situationsbilledet i beredskabssammenhæng?

Hvordan vil I informere borgerne?

Prioriterede opgaver

Mindre udsnit til borgerne, markering af samlingspunkter

Evakueringsmuligheder

Kommunen skal vedligeholde hjemmesiden til ekstern kommunikation

Ønske om en kommunal it medarbejder som har tilkaldevagt (dette findes ikke i dag)

Beredskabsplanen kommunikeres ud

(MTM gruppe, egne noter: Beredskabsmandskabet er meget glad for papir prints!!)

Borger informationer:

Oversvømmelser

Samlingssteder haller / skoler

Sektoropdeling af by område

Det er en kommunal opgave at informere borgerne om vandstandsscenarier

Hvor går grænsen for effektiv alarmering og at skabe panik?

MTM gruppe, egne noter:

Michael fra Holbæk beredskab har tidligere været med til at (forsøge) indføre GIS i Roskilde kommunes

beredskab. Dette indebar blandt andet smartboards som sad bagpå udrykningskøretøjerne som der kunne

laves markeringer på. Kortet blev så sendt til medarbejdere hjemme i GIS afdelingen. Her sad så en person

som registrerede markeringer korrekt, herefter blev kortet kommunikeret ud.

Lars fra Fyns politi har prøvet at bruge GeoConference.

Katrine fra Rigspolitiet, nyansat, sidder med ved beslutningstagningen.

OPGAVE 3: Formuler 5 gode råd

Hvad har I lært af gruppeøvelsen?

Hvordan kan I bruge geodata i krisesituationer og når I udarbejder beredskabs- og indsatsplaner?

Ajourførte data

Fælles kort oplevelse

Informationer om manglende oplysninger

Deling af data mellem kommuner

Ikke alle kommuner vil dele

Samling af data (GeoConference)

Beredskabsstyrelsen

KL (kommunernes Landsforening

114

Geodatastyrelsen

FKG - fælles kommunalt geodatasamarbejde

KL projekt

Beredskabsstyrelsen bør involveres

GØR DET ENKELT

Indhentning af specialistviden

Deling af informationer om muligheder

Kend dine ressourcer

SAMLING AF ALLE GRUPPE I FOREDRAGSSALEN

Hvor mange hits skal der til førend en hjemmeside vil gå ned?

kommunal hjemmeside

Geodatastyrelsen

facebook

twitter

Den fulde vifte af informationsmuligheder bør benyttes

E-mail liste blandt indsatsledere

Vagtcentralen skal være med som default

Kommunikation; antal terminaler

2 instrumenter til hver indsatsleder

én til kommunikation med ledelsen

én til kommunikation til mandskabet

Ønsker om bare ét instrument til tværgående kontakt til andre aktører

Første fase i en indsats er: KAOS FASEN

Gruppe 1 fremlæggelse:

Risikoområder:

Personrelateret

Forsyning

Infrastruktur

Kommunikation

Produktion

Behov:

Prioritering

Evakueringscentre

Vejr/vand prognoser

Tilsyn med evakuerede områder

Kommunikation:

Understregning til borgerne af at dette er en FORVENTET situation,

5 gode råd:

Flere vandfarver

Fælles signaturer

Fælles database

“On site” IT løsning

Koter på infrastrukturen

115

Brugervenlighed

Operativt overblik:

Hvor findes udstyret?

Kommentarer:

FKG: metadata/grunddata skal være ens

GIS skal blive en del af hverdagen ikke kun et krisestyringsværktøj

Fokus på infrastruktur

strøm/manglende strøm

Transformerstationer

Kommunikation/orientering til borgere og intern

Informationer til borgerne om tiltag

Udlægge en del af ansvaret til borgerne

Fif til borgerne

Er det / bør det være en politisk beslutning hvornår der skal evakueres?

Hvor højt / langt skal vandet gå før der evakueres?

Gruppe 2 fremlæggelse:

Over 90 % af prognoserne er fejlbehæftede

Overbevisning af politikerne

Statsligt beredskab

KSM

Lokalt beredskab (indsats)

Første indsats: REDNINGSberedskab

Anden indsats: politiet overtager

Borgerne må klare sig selv med hensyn til værdier

Beredskab: energiforsyning, vandforsyning

Hvornår skal der varsles?

Markering af risikoområder ikke i blå nuancer, gul-rød

Hvor får vi mest ud af ressourcerne?

Koter på kortet, industri

Befolkningsanalyser, dagbefolkning, natbefolkning

Situationsbilledet

Planlægning

Forebyggelse

Samarbejde og løsninger på tværs af kommunegrænser

SEND KORTET UD: kan misforstås, læsevenlighed

Kortet skal ligne KRAK kortet

Beredskabsmeddelelser: sms, twitter, facebook

Troværdighed: åben - så folk kan vurdere selv

Geodata skal sammenholdes med erfaring og eksakt viden

Risikoområder i farvegengivelse

Forberedte kort

116

Havvand på land

Smeltevand

Regn

Forøgelse af beredskabet

Kommunalt krisestyringsberedskab (ineffektivt)

GIS operatører

Pressen som medspiller / modspiller

Foranstaltninger på tværs af kommunegrænser

Årsopgørelse af hændelser på kulørte kort

117

Bilag 5: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Herning 28. maj 2013 Deltagerne blev delt i 3 grupper (Åbenrå - Odense og Vejle). Alle grupper skulle forestille sig et scenarie,

hvor en kombination af 210 cm højvande fra havet og samtidig 50 cm snesmeltning skaber en

oversvømmelse.

Notater fra gruppe 2. Odense:

De vigtigste opgaver:

kommunikation med borger (kort til borgere skal være simpel, nemt og nødvendigt)

evakuering

kommunikation mellem beredskabsaktører

samarbejde med presse og nyhedsformidling

Vejrprognosen skal være tilgængelig for de næste 6- 12- 18 0g 24 timer, og planlægge efter det.

Der skal være en løbende vurdering af digerne fra kystdirektoratet eller til planlægning.(hvis digerne ikke

kan holde, bliver det en helt anden strategi)

Evakuering skal ske kun en gang til de tørområder

Strøm er det vigtigste element for at alt fungere som det skal.

Det skal være nok tilknyttet information til ressourcer for at vurdere om kan de bruges eller nej.

I dette scenarie i nogle områder næsten alle veje er lukket.

Hvis sneen smelter hurtigt og jord fryser, vandmængde skal beregnes og Kortet skal opdateres,

prognose om hvornår vandstand i havet falder så vand fra by kan komme til havet (åbne slusen eller ej).

Risikoområder er vigtige

De mangler højdekurver på kortet

politi bruger Geoconference, (I alt 75 licenser i Danmark)

Information fra borgere?

CENTRALE HUSDYRBRUGSREGISTER er vigtigt fordi det skal vurderes om husdyrene skal flyttes eller aflives.

Samme platform for alle myndigheder

1. session.

Vejle:

Hvad skal vi gøre? 210cm over daglig vande.

- varsel 2-3 dage

-evakuering forberedelse!

antal mennesker: antal adresser (adresse pkt. i oversvømmelseområde)

Forslag til notering/kronologi.

Skabe overblik: Adresser/evakuenter (po)

Hvortil! af de evakuerede/indkvartering

Hvilke virksomheder skal sikres!

Risikovirksomheder? (RB/PO)

Stormflod varighed?

Virksomheder/borgers eget beredskab.

Rydning

Spildevand/beredskab urenset spildevand (sundhed)

behov NOST? koordinering af kommunens opgaver, kriseberedskab, mellemkommunal assistance.

118

Tabel for vandstandsstigning, tidshorisont for stigning, prognoser. Fælles konsensus, om at det er det fælles

grundlag,

Hvad er vanddybden, hvor?

Klimaplan - transport fra A til B.

Skoler/haller/hoteller max. behov 10 %, 80 % tid de sidste.

Plejehjem

Trafik - hjemmeværn indkaldelse til trafikregulering.

Beredskabs site: digital platform, som viser kort til download. Orientering via kommunes webside, tv,

twitter, så mange platforme som muligt.

Beregning nat/dag befolkning.

2. session:

Lav er grafisk situationsbillede - plejehjem flytning kun en gang.

-forskellige farvelag - dybder 0-20 cm, 20-40 cm, 40-, kørsel stadigvæk muligt af beredskabet.

- oversvømmelseskort til vurdering af, hvor der stadigvæk er strøm! Sektor ansvar

Kort over forsyningsledninger - registrering?

Virksomheder? type oplysninger, Elforsyning transformatorstationer

Adgangsveje? afspærringer? Opsamlingssteder: skoler/haller

Busstopsteder til opsamling.

Ikke kritisk situation, der er tid til at handle!

Kan kort bruges til at træffe beslutninger fra?

Fælles situationsbillede?

-Dynamisk/individuelt?

3. session

Formuler 5 gode råd

1. få styr på data - valide data, hvad findes der, hvor findes det, hvordan kan det tilgås?

2. Vejle-Herning prioriteret data/scenarie/sted (beredskabspakke)

3. Data til at informere/kommunikere.

4. forberedelse/forebyggelse - søgning/søgefunktion befolkningstal.

5. Let tilgængeligt: ala Google, intuitivt, til app+data, pc er hurtig nok! programmer og øvelser.

Sønderjyllandspoliti udsagn: dagligdagsværktøj-uheld afspærring -> poldok

Gruppe i plenum: Åbenrå - Enstedværk ok, motorvej oversvømmet, plejehjem, vandværker

Infrastruktur, indfaldsveje, vindretning, forurenet.

Profil- område: børn/pensionister. Visualiser hvor vi har været! Bygningsinfo.

Tidsserier for prioritering af indsats, plejehjem kontra motorvej!

Indkaldelse af stab- de rigtige folk med de rigtige kompetencer.

Valg: Et eller flere kort, hvilke lag!

119

Bilag 6: Tabel af alle de som vi har haft kontakt med

Organisation, Arbejdssted Stillings beskrivelse

Navn Tlf./mail kontakt

Deltagelse ved GST workshop

Deltager til spørgeskema undersøgelse

Beredskabscenter Aalborg Bygningskonstruktør Nils Eltzholtz nej ja

Beredskabscenter Aalborg ja nej

Aalborg Forsyning Team leder Arne Mørk ja ja

Allerød Beredskabschef ja nej

Allerød Viceberedskabschef ja nej

Beredskabsstyrelsen Chefkonsulent ja nej

Djursland, Brand & Redning Beredskabschef Leif Bang ja ja

Esbjerg Kommune ja nej

Esbjerg Kommune ja nej

Fredericia Brand & Redning Beredskabsinspektør Ulrik Strehle ja ja

Fredericia Brand & Redning ja nej

Beredskabscenter Frederikshavn Beredskabsplanlægger

Anne-Katrine Geller ja ja

Beredskabscenter Frederikshavn Beredskabsinspektør ja nej

Fyns Politi Politiassistent ja nej

Fyns Politi kontorfuldmægtig ja nej

Gentofte Viceberedskabschef ja nej

Guldborgsund Redningsberedskab Viceberedskabschef Bjarne Noer Larsen ja ja Ja,(disse 2 har svaret sammen) Guldborgsund Redningsberedskab Beredskabsinspektør Brian Midjord ja

Hjørring Viceberedskabschef ja nej

Hjørring ja nej

Holbæk kommune GIS formidler Marlene Andersen ja ja

Holbæk kommune Viceberedskabschef Mikael Gam ja ja

Holstebro kommune, Brand og Redning

Beredskabsinspektør Per Borg Jacobsen ja ja

Holstebro Gismedarbejder ja nej

Kalundborg kommune Landinspektør Jacob Arpe ja ja

120


Navn Telefonisk/mail kontakt



Kystdirektoratet Kystteknisk chef Per Sørensen ja ja ja

Københavns Brandvæsen Civilingeniør Henrik Tvermose

ja ja

Københavns Brandvæsen Kim Jakobsen ja nej nej

Københavns politi OPA ja nej

Københavns & Vestegnens politi Vicepolitikommissær Per Engelbrecht ja ja

Københavns & Vestegnens politi Vicepolitiinspektør ja nej

Lemvig kommune Miljømedarbejder(GIS/Grundvand)

Pieter Mogree ja ja ja

Lemvig kommune Beredskabschef ja ja nej

Lolland Brandvæsen Vicebrandchef Hans Egon Bendorff ja ja ja

Midt og Vest jyllands Politi ja nej



Nationalt Beredskabscenter (Politi) ja nej

Naturstyrelsen ja nej

Nordsjællands Politi ja nej

Næstved Brand & redning Beredskabsinspektør Søren Nielsen ja ja

Næstved Brand & redning Beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen

ja ja

Odder Brandvæsen Beredskabschef Søren Rekly ja ja

Odder ja nej

Odense Beredskabsinspektør ja nej

Odense ja nej

Randers brandvæsen Brandinspektør Anders Dahl Jensen ja ja

Randers brandvæsen ja nej

Rigspolitiet ja nej

Ringkøbing-Skern kommune ja nej

121


Navn Telefonisk/mail kontakt



Roskilde ja nej

Rødovre kommune, Teknisk forvaltning

Viceberedskabschef Horst G. Nielsen ja ja ja

Rødovre kommune GIS koordinator Christian Andersen ja nej

Struer Beredskabschef ja nej

Syd og sønderjylland, politi Politikommissær Bent B. Wolf ja ja

Syd og sønderjylland, politi Politikommissær ja nej

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi

Vicepolitikommissær Lars Aage Nielsen ja ja

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi

Politikommissær ja nej

Sydøstjyllands Politi Politiassistent ja nej

Tønder Brandvæsen Beredskabsinspektør Kenneth Achner ja ja

Varde Brand & Redning Beredskabschef Vagn P. Lund ja ja

Varde Beredskabsinspektør ja nej

Vest Himmerland ja nej

Vest Himmerland ja nej

Østjyllands Politi Politiinspektør ja nej

Østjyllands Politi Vicepolitiinspektør ja nej

122

Bilag 7 Samtlige besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen

Fornavn og efternavn Stillingsbeskrivelse

Organisation (arbejdssted)

1. I hvilken grad kender I til geografiske informationssystemer (GIS)?

2. Har I benyttet geografiske informationssystemer i krisesituationer eller i anden sammenhæng?

3. Hvis ja. I hvilke situationer har I benyttet geografiske informationssystemer, i krisesituationer eller i andre sammenhænge?

4. Var I tilfredse med det fællessituationsbillede ved den seneste indsats mod stormflod eller ekstrem regn?

Anders Dahl Jensen Brandinspektør

Randers Brandvæsen 4 Ja

Bruger ofte kloakoplysninger, oplysninger om Gasledninger og ABA anlæg Ved ikke

Marlene Andersen GIS formidler

Holbæk Kommune 5 Nej Ved ikke

Søren Nielsen Beredskabsinspektør

Næstved Brand & Redning 3 Ja

Vand / uvejr Nej

Jacob Arpe Landinspektør

Kalundborg Kommune 5 Ja

Udtræk af liste med borger inden for et givent område ifm. vandforurening. Udtræt af bygningsdata og persondata ifm. olieudslip Ja

Henrik Tvermose Civilingeniør

Københavns Brandvæsen 4 Ja

GIS anvendes i forbindelse med indsatsledelse (ledelse på skadesteder). GIS anvendes i forbindelse med stabsarbejde i bl.a. KSN/LBS/KST samt kommunal kriseledelse. GIS anvendes i forbindelse med larmcentral/vagtcentralfunktion Ved ikke

Mikael Gam Viceberedskabschef

Holbæk Kommune 3 Ja

I mit tidligere job har jeg anvendt GIS, som indsatsleder ved flere indsatser bl.a. miljøforurening Ved ikke

Viggo Billstrøm Politiassistent

Københavns Politi, Plan - Sikkerhed. 5 Ja

Under COP15 var jeg med til at bruge GeoConferense. Ja

Horst G. Nielsen viceberedskabschef

teknisk forvaltning Rødovre ommune 4 Ja

skybruddet i 2011 storbranden ( august 2012 på Avedøreværket Nej

Anne-Katrine Geller

Beredskabsplanlægger

Beredskabscenter Frederikshavn 2 Ja

Vi har brugt det i øvelsessammenhæng, hvor vi ville se en evakueringszone. Ved ikke

Kenneth Achner Beredskabsinspektør

Tønder Brandvæsen 3 Ja

Kørsel til skadestedet. Generelle oplysninger om specifikke objekter. Ved ikke

Per Borg Jakobsen Beredskabsinspektør

Holstebro Kommune, Brand & Redning 4 Ja

Vi benytter forskellige GIS lag i vores Indsatslederbil. Lagene spænder vidt, lige fra brandhaner med vandydelse til steder hvor vores redningsbåd kan sættes i søer, åer og fjorden. Ja

Lars Aage Nielsen vicepolitikommissær

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 4 Ja Havmiljøsamarbejdsøvelser. Nej

Vagn P. Lund Beredskabschef

Varde Brand & Redning 3 Nej Ved ikke

Bent B. Wolf politikommissær

05 Sjyl, operativ plan og analyse (politiet) 5 Ja

GIS anvendes - dagligt i forbindelse med kriminalitetsanalyse,- ofte i forbindelse med viasuleringer af f.eks. teledata, - lejlighedsvis ifm kriser, f.eks. større ulykker så som "Manø-ulykken", fyrværkeriulykke i Andst, stormflod m.v. Nej

Birgitte Buskov Beredskabschef Struer 2 Ja Øvelse i havmiljøforurening. Jeg fik det kun vist. Ved ikke

Leif Bang Beredskabschef

Brand og Redning Djursland 2 Nej Ved ikke

123

Fornavn og efternavn Stillingsbeskrivelse

Organisation (arbejdssted)

1. I hvilken grad kender I til geografiske informationssystemer (GIS)?

2. Har I benyttet geografiske informationssystemer i krisesituationer eller i anden sammenhæng?

3. Hvis ja. I hvilke situationer har I benyttet geografiske informationssystemer, i krisesituationer eller i andre sammenhænge?

4. Var I tilfredse med det fællessituationsbillede ved den seneste indsats mod stormflod eller ekstrem regn?

Flemming Nygaard-Jørgensen Beredskabschef

Næstved Brand & Redning 3 Ja

I forbindelse med hverdags udrykninger og ved deltagelse i arbejdet i den Lokale Beredskabsstab under større hændelser. Nej

Søren Rekly Beredskabschef

Odder Brandvæsen 3 Nej Ved ikke

Per Engelbrecht vicepolitikommissær

Københavns Vestegns Politi, OPA 3 Nej

Ulrik Strehle Beredskabsinspektør

Fredericia Brand & Redning 4 Ja

Forebyggende i forhold til klimatilpasning/ udpegning af truede oversvømmelsesområder. Placering af brandhaner. Ved ikke

Nils Eltzholtz Bygningskonstruktør

Beredskabscenter Aalborg 3 Nej Ja

Pieter Mogree

Miljømedarbejder(GIS/Grundvand)

Lemvig Kommune 5 Ved ikke Ved ikke

Per Sørensen Kystteknisk chef

Kystdirektoratet 5 Ja Stormflodsberedskab Nej

Arne Mørk Team leder

Omkostnings Center Gis Aalborg Forsyning, Varme 5 Ja Kommunens krise øvelser Ja

Hans Egon Bendorff Vicebrandchef

Lolland Brandvæsen 3 Ja

Ved 2 kemikalieuheld i Rødbyhavn og Stokkemarke. Systemet blev brugt i samarbejde med politiets indsatsleder vogn. (KST) Ved ikke

Bjarne Noer Larsen Viceberedskabschef

Guldborgsund redningsberedskab 4 Ja Oversvømmelsesindsatser Ved ikke

Fornavn og efternavn

5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i forbindelse med den seneste indsats mod oversvømmelse.

6. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste stormflodsindsats?

7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?

Anders Dahl Jensen

Marlene Andersen Søren Nielsen Der var ikke oversigt nok

kort med højvand og krititiske steder

Jacob Arpe

Det krævede arbejde at forberede modellen til beregning med diger, højvandlukke og rørføringer.

Henrik Tvermose - - -

Mikael Gam

124





Viggo Billstrøm

Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller. Desuden kunne det være godt at se på kortet hvor vanddybderne var mere end 25 cm eventuelt med en anden "alarmerende" farve.

Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller.

Vi i gruppe 1 oplevede at der manglede koter for jernbanen og vejene, således at man kunne se hvor meget af jernbanen og vejnettet der egentlig blev oversvømmet.

Horst G. Nielsen

ikke fælles data, da det er et samarbejde mellem flere kommuner primært koter se ovennævnte

Anne-Katrine Geller

Vi har ikke haft en stormflodsindsats i Frederikshavn Kommune.

Kenneth Achner

Dymamisk oversvømmelsesmodeller, der viser konsekvenserne af eventuelle digesvigt.

Per Borg Jakobsen

Sidst vi havde oversvømmelse i Holstebro var det over et ret begrænset område og der var ikke ret mange aktører i gang.

Vi mangler stort set ikke noget da vi har taget højde for det ivores stormflodsplan. Relevant kortmateriale vil blive trygt i den aktuelle sitaution. Ikke noget.

Lars Aage Nielsen

Politikredsen havde ikke noget fællessituationsbillede som kunne deles med øvrige beredskabskomponenter. Se pkt. 5. Se pkt. 5.

Vagn P. Lund Har ikke haft ekstrem regn.

Bent B. Wolf

når jeg sætter fluen ved "nej" skyldes det alene, at jeg mangler muligheden for at kunne indsætte højdekoter og evt. data omkring indstrømning af vand. se spm. 5 -

Birgitte Buskov Vi har ikke haft stormflod eller ekstrem regn i Struer ?? ??

Leif Bang

Flemming Nygaard-Jørgensen

GIS kan i den situation ikke stå alene, det skal kombineres og justeres til med oplysninger fra virkeligheden.

En differencering af vanddybde og mængde Det samme

Søren Rekly Vi var ikke selv berørte

Per Engelbrecht

Ulrik Strehle

Nils Eltzholtz Jeg syntes det var et godt scenarie der var stillet op

Kloakledninger, Underføringer, Viadukter, Persondata , Vandledninger Transformatorstation (med hele ledningsnettet)

Kloakledninger, Underføringer, Viadukter, Persondata , Vandledninger, Transformatorstation (med hele ledningsnettet)

Pieter Mogree

Per Sørensen Det var statiske gis lag Det var statiske gis lag

Arne Mørk Hans Egon Bendorff

125

Bjarne Noer Larsen

Under brug af GIS havde vi ikke etableret eet fælles situationsbillede, men anvendte vores eget billede.

Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens kortmateriale (med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, åløb m.m.Overblik over bygninger med særlige værdier (herunder fredede bygninger, større ejendomme af særlig karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i afgrænsede områder (kunne indgå i en argumenteret prioritering for indsatsen)Samkøring med vejrprognoser



9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører?

10. Hvordan er jeres indstilling til geografiske informationssystemer (GIS) i beredskabet?

11. På hvilket niveau kan geografisk information bedst anvendes i beredskabet?

12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer?

13. Er geografiske informationssystemer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange?

14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede?

Anders Dahl Jensen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

Marlene Andersen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

vi har NetGIS men kun lokalt, det er webløsning

Søren Nielsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Næstved kommunes kort

Jacob Arpe Meget vigtigt Ved ikke Regionalt niveau Enig Ved ikke

Henrik Tvermose Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

I kommunen? I KK er der mulighed for at udvæksle GIS data mellem forvaltningerne, i krisesituationerne mangler der pt. et simplet værktøj, men dette er ved at blive tilgængeligt. Pt. anvendes løsninger fra Intergraph (GeoMedia) men andre systemer er på vej.

Mikael Gam Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig

Viggo Billstrøm Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Kortprogrammet MapInfo

Horst G. Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Enig

alle akutudkald er geodatakodede fra 112 internt kan vi trække oplysninger i vores kommunale GIS afd.

Anne-Katrine Geller Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig

Vi har et krisestyringssystem kaldet C3, det indeholder dog ikke kort informationer mv. I tilfælde af en større hændelse indkaldes en GIS medarbejder i krisestaben.

Kenneth Achner Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Uenig

Per Borg Jakobsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig

Vi bruger kommunens GISsystem og i vores indsatslederbil et system som hedder Simacar. Det bygger på kommunens GIS lag

126

Lars Aage Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

GeoConference (se pkt. 9a) og MAPINFO.

Vagn P. Lund Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke Ingen

Bent B. Wolf Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig -

Birgitte Buskov Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke

Gammeldags whiteboad og papirkort

Leif Bang Meget vigtigt GIS er vigtig Enig Uenig

Vi har de udarbejdede beredskabsplaner og det GIS materiale de to kommuner råder over, men det er beredskabet ikke en del af.








Flemming Nygaard-Jørgensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig

Kommunens GIS samt eget GIS system i forbindelse med vagtcentral

Søren Rekly Vigtigt GIS er vigtig Regionalt niveau Enig Uenig ingen

Per Engelbrecht Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig

Der anvends ingen fælles systemer

Ulrik Strehle Vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Enig WebGis, mapinfo Nils Eltzholtz Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Uenig Uenig Pieter Mogree Meget vigtigt GIS er vigtig

Regionalt niveau Enig Uenig

Per Sørensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig

ArcGIS, Videokonference, geoconference, mail

Arne Mørk Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

Hans Egon Bendorff Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Ved ikke Ved ikke Navigation, Google Earth

Bjarne Noer Larsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau enig Enig

WEBGIS Alternative kortmaterialer (Simaoffice, Google Earth, Google Maps m.fl.)





8. GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og beslutningstagning.

Anders Dahl Jensen 5

Marlene Andersen 5

Søren Nielsen Der var ikke oversigt nok

kort med højvand og krititiske steder 5

Jacob Arpe

Det krævede arbejde at forberede modellen til beregning med diger, højvandlukke og rørføringer. 5

Henrik Tvermose - - - 5

127

Mikael Gam 4

Viggo Billstrøm

Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller. Desuden kunne det være godt at se på kortet hvor vanddybderne var mere end 25 cm eventuelt med en anden "alarmerende" farve.

Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller.

Vi i gruppe 1 oplevede at der manglede koter for jernbanen og vejene, således at man kunne se hvormeget af jernbanen og vejnettet der egentlig blev oversvømmet. 4






Horst G. Nielsen

ikke fælles data, da det er et samarbejde mellem flere kommuner primært koter se ovennævnte 5

Anne-Katrine Geller

Vi har ikke haft en stormflodsindsats i Frederikshavn Kommune. 4

Kenneth Achner

Dymamisk oversvømmelsesmodeller, der viser konsekvenserne af eventuelle digesvigt. 4

Per Borg Jakobsen

Sidst vi havde oversvømmelse i Holstebro var det over et ret begrænset område og der var ikke ret mange aktører i gang.

Vi mangler stort set ikke noget da vi har taget højde for det ivores stormflodsplan. Relevant kortmateriale vil blive trygt i den aktuelle sitaution. Ikke noget. 5

Lars Aage Nielsen

Politikredsen havde ikke noget fællessituationsbillede som kunne deles med øvrige beredskabskomponenter. Se pkt. 5. Se pkt. 5.

Vagn P. Lund Har ikke haft ekstrem regn. 4

Bent B. Wolf

når jeg sætter fluen ved "nej" skyldes det alene, at jeg mangler muligheden for at kunne indsætte højdekoter og evt. data omkring indstrømning af vand. se spm. 5 - 5

Birgitte Buskov

Vi har ikke haft stormflod eller ekstrem regn i Struer ?? ?? 4

Leif Bang 4

Flemming Nygaard-Jørgensen

GIS kan i den situation ikke stå alene, det skal kombineres og justeres til med oplysninger fra virkeligheden.

En differencering af vanddybde og mængde Det samme 3

Søren Rekly Vi var ikke selv berørte 4

Per Engelbrecht 5 Ulrik Strehle 4

Nils Eltzholtz

Jeg syntes det var et godt scenarie der var stillet op

Kloakledninger,Underføringer, Viadukter , Persondata , Vandledninger Transformatorstation (med hele ledningsnettet)

Kloakledninger, Underføringer, Viadukter, Persondata , Vandledninger, Transformatorstation (med hele ledningsnettet) 4

Pieter Mogree 5 Per Sørensen Det var statiske gis lag Det var statiske gis lag

Arne Mørk 5

128

Hans Egon Bendorff

3






Bjarne Noer Larsen

Under brug af GIS havde vi ikke etableret eet fælles situationsbillede, men anvendte vores eget billede.


Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens kortmateriale (med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, åløb m.m.Overblik over bygninger med særlige værdier (herunder fredede bygninger, større ejendomme af særlig karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i afgrænsede områder (kunne indgå i en argumenteret prioritering for indsatsen)Samkøring med vejrprognoser 5

129








Anders Dahl Jensen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

Marlene Andersen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

vi har NetGIS men kun lokalt, det er webløsning

Søren Nielsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Næstved kommunes kort

Jacob Arpe Meget vigtigt Ved ikke Regionalt niveau Enig Ved ikke

Henrik Tvermose Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

I kommunen? I KK er der mulighed for at udvæksle GIS data mellem forvaltningerne, i krisesituationerne mangler der pt. et simplet værktøj, men dette er ved at blive tilgængeligt. Pt. anvendes løsninger fra Intergraph (GeoMedia) men andre systemer er på vej.

Mikael Gam Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig

Viggo Billstrøm Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Kortprogrammet MapInfo

Horst G. Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Enig

alle akutudkald er geodatakodede fra 112 internt kan vi trække oplysninger i vores kommunale GIS afd.

Anne-Katrine Geller Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig

Vi har et krisestyringssystem kaldet C3, det indeholder dog ikke kort informationer mv. I tilfælde af en større hændelse indkaldes en GIS medarbejder i krisestaben.

Kenneth Achner Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Uenig

Per Borg Jakobsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig

Vi bruger kommunens GISsystem og i vores indsatslederbil et system som hedder Simacar. Det bygger på kommunens GIS lag

Lars Aage Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

GeoConference (se pkt. 9a) og MAPINFO.

Vagn P. Lund Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke Ingen

Bent B. Wolf Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig -

Birgitte Buskov Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke

Gammeldags whiteboad og papirkort

Leif Bang Meget vigtigt GIS er vigtig Enig Uenig

Vi har de udarbejdede beredskabsplaner og det GIS materiale de to kommuner råder over, men det er beredskabet ikke en del af.

Flemming Nygaard-Jørgensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig

Kommunens GIS samt eget GIS system i forbindelse med vagtcentral

Søren Rekly Vigtigt GIS er vigtig Regionalt niveau Enig Uenig ingen

130








Per Engelbrecht Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig

Der anvends ingen fælles systemer

Ulrik Strehle Vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Enig WebGis, mapinfo Nils Eltzholtz Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Uenig Uenig Pieter Mogree Meget vigtigt GIS er vigtig

Regionalt niveau Enig Uenig

Per Sørensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig

ArcGIS , Videokonference, geoconference , mail

Arne Mørk Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig

Hans Egon Bendorff Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Ved ikke Ved ikke Navigation, Google Earth

Bjarne Noer Larsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau enig Enig

WEBGIS Alternative kortmaterialer (Simaoffice, Google Earth, Google Maps m.fl.)

131


15. Hvad finder I mest tilfredstillende ved det nuværende system - hvilke elementer skal medtages til et fremtidigt system?

16. Hvilke elementer vedrørende kommunikation savnes mest i selve beredskabsindsatsen?

Anders Dahl Jensen

Marlene Andersen Alt hvad der er muligt En tablet, bærbar pc eller andet ude i marken

Søren Nielsen alle oplysninger om placering kommunale ejendomme alle oplysninger om placering kommunale ejendomme

Jacob Arpe

Henrik Tvermose

Det afhænger meget af brugeren, er man teknikker ønsker man nogle muligheder, er man alm. bruger ønsker man andre muligheder. I forbindelse med kriser er det dog vigtigt at (næsten) alle skal kunne betjene et system, således relevante informationer kan formidles mellem aktører.

Mikael Gam

Viggo Billstrøm

I MapInfo er der mange muligheder, men i Politiets "lukkede" system er det svært at oplysninger ud til andre uden for det lukkede system. Derfor ville et åbent system være rigtig godt. Ingen

Horst G. Nielsen

koter, brandhanenet, specielle bygninger, plejehjem,skoler,hospitaler, sevesovirksomheder

Anne-Katrine Geller Vi har ikke meget erfaring med GIS

Kenneth Achner

Per Borg Jakobsen

Alle elementer skal være der fremad rettet. Og systemet skal være let at tilgå, også operativt. Bedere deling med andre aktører.

Lars Aage Nielsen

Det system, der skal anvendes fremadrettet bør være online således man kan opdatere i et fælles billede. Der skal være en log så man ved, hvem der har opdateret. Ud over alle lagene med bygninger, virksomheder, nd, skov o.s.v. bør der være mulighed for, at myndighedernes ressourcer kan styres på separate lag. Derved kan man se indsatsområdets indretning o.s.v. Det fælles billede (COP: Common operetionel picture).

Vagn P. Lund

Bent B. Wolf - -

Birgitte Buskov Der skal ikke noget med over.

Efter vi har fået SINE, kan beredskabsaktørerene tale sammen, og det gør det endnu vigtigere at vi også kan se det samme "kort".

Leif Bang

Flemming Nygaard-Jørgensen Ved ikke...

Bedre mulighed for at live overføre kortdata/oplysninger mellem forskellige lokationer.

Søren Rekly

Per Engelbrecht

Ulrik Strehle brandhaner, højdekurver, hydraliske beregninger, å-løb

At det teknisk bliver mere tilgængeligt. Jeg har haft problemer med at få programmet installeret og få det til at virke

Nils Eltzholtz

Jeg syntes generelt systemet er godt, der skal bare FLERE oplysninger/data ind. Jeg ser det meget svært at skulle bestemme på forhånd hvilke data der kan blive relevant, da det sjældent sker ens hændelser. Derfor ser jeg det vigtigt at man har alt tænkeligt data til rådighed.

Pieter Mogree

132


15. Hvad finder I mest tilfredstillende ved det nuværende system - hvilke elementer skal medtages til et fremtidigt system?

16. Hvilke elementer vedrørende kommunikation savnes mest i selve beredskabsindsatsen?

Per Sørensen Det har vi to brugt to dages workshop på at svare på og svaret har vi ikke generelt ?

Arne Mørk Hans Egon Bendorff

Bjarne Noer Larsen

Fleksibilitet, Samkøringsmuligheder med øvrige systemer, Skalerbare markeringsmuligheder, Symboler til markeringer, Samkøring med oplysninger på internettet Mulighed for samkøring med billeder/film

Handler det om kommunikation ifb. med kortmaterialet … eller … ?


17. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografiske informationssytemer i beredskabet?

18. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssytem i beredskabet?

19. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssystem i beredskabet?

20. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse efter geografisk informationssystem i beredskabet?

21. Hvordan mener du implementering af et geografisk informationssystem (som et dagligt værktøj eller til krisesituationer) i beredskabet skal foregå?

22. Hvordan bør beredskabet opgraderes i forbindelse med avanceret anvendelse af et GIS værktøj, f. eks. bearbejdning, beregning og analyse af geografiske data til et fællessituationsbillede?

Anders Dahl Jensen Efteruddannelse Konsulent ydelser

Marlene Andersen 1 5 5 5 Efteruddannelse Ny ansættelser

Søren Nielsen 3 3 3 Efteruddannelse Efteruddannelse

Jacob Arpe Konsulent ydelser Konsulent ydelser

Henrik Tvermose 4 4 4 3 Andet Andet

Mikael Gam 3 4 4 5 Efteruddannelse Efteruddannelse

Viggo Billstrøm 4 5 5 3 Efteruddannelse Efteruddannelse

Horst G. Nielsen 3 5 5 5 Nyansættelser Efteruddannelse

Anne-Katrine Geller 3 5 3 5 Efteruddannelse Andet

Kenneth Achner 4 4 5 4 Efteruddannelse Efteruddannelse

Per Borg Jakobsen 3 4 Efteruddannelse Efteruddannelse

Lars Aage Nielsen 5 5 5 5 Efteruddannelse Ny ansættelser

Vagn P. Lund 5 4 4 4 Efteruddannelse Efteruddannelse

Bent B. Wolf 3 5 5 Konsulent ydelser Konsulent ydelser

Birgitte Buskov 4 3 2 3 Efteruddannelse Konsulent ydelser

Leif Bang 3 3 3 5 Efteruddannelse Efteruddannelse

133


17. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografiske informationssytemer i beredskabet?

18. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssytem i beredskabet?

19. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssystem i beredskabet?

20. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse efter geografisk informationssystem i beredskabet?

21. Hvordan mener du implementering af et geografisk informationssystem (som et dagligt værktøj eller til krisesituationer) i beredskabet skal foregå?

22. Hvordan bør beredskabet opgraderes i forbindelse med avanceret anvendelse af et GIS værktøj, f. eks. bearbejdning, beregning og analyse af geografiske data til et fællessituationsbillede?

Flemming Nygaard-Jørgensen 4 4 4 3 Efteruddannelse Efteruddannelse

Søren Rekly 3 5 4 4 Konsulent ydelser Efteruddannelse

Per Engelbrecht 5 5 5 Efteruddannelse Efteruddannelse

Ulrik Strehle 3 3 3 3 Efteruddannelse Efteruddannelse

Nils Eltzholtz 1 5 3 4 Efteruddannelse Konsulent ydelser

Pieter Mogree 4 4 4 Efteruddannelse Efteruddannelse

Per Sørensen 3 2 4 2 Efteruddannelse Efteruddannelse

Arne Mørk Konsulent ydelser Konsulent ydelser

Hans Egon Bendorff 5 3 4 4 Konsulent ydelser

Bjarne Noer Larsen 4 5 5 5

Efteruddannelse+snævert samarbejde med egne GIS-folk

Efteruddannelse+snævert samarbejde med egne GIS-folk


23. Her er plads til yderligere kommentarer som kan bidrage til beredskabets behov.


9a. Benytter I det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmiddel?

9b. Hvilke problemer ser I som hovedpunkterne ved deling af informationer med andre aktører i en krisesituation?

Anders Dahl Jensen

Marlene Andersen

Der skal laves en fælles database hvor alle kan ligge deres data og så det er tilgænelig i alle situationer.

Ingen, det er meget vigtig at man deler sin viden og data på det område da det kan have store følger

Søren Nielsen kort med højvand og krititiske steder

Ja i krisesttaben hos Sydsjælland Politi Ikke alle lag med kort kan køre sammen

Jacob Arpe Ikke hvad jeg kender til.

Henrik Tvermose

Vedr. punkt 22) dette kunne være en del af relevant ledelsesuddannelse f.eks. Indsatsleder uddannelse eller kriseledelsesuddannelser. Fokus på kun vejrli relaterede kriser er forkert i forhold til hvilke muligheder der er i forbindelse med brug af GIS i beredskabet, og hvilke oplysninger som er relevante. Fokus flytter sig i forhold til opgaven, dog er det vigtigt at have opdaterede data, som grundlag for et godt grundkort, eks. vejnet, bygninger, befolkningstal osv. - -

Største problem er at sikre at data er opdaterede, men også at brugere anvender de samme systemer, eller sikrer at data ligger i et format som umiddelbart kan deles.

134

Mikael Gam






Viggo Billstrøm

Efter min deltagelse i workshoppen er det min opfattelse at politiet, her mener jeg Københavns Politi, er lidt bagud med at prioritere uddannelse af yderligere personale til GIS anvendelse. Der er alt for få personer, som med stor sikkerhed kan bruge GIS systemer. Ellers en rigtig god og lærerig workshop.

Alt for lidt p.t. Vi bruger det p.t. kun til oplysning til borgerne om visitationszoner. Godt nok ikke en krisesituation men alligevel. Ingen kommentarer

Horst G. Nielsen

et ensartet fællessystem, der går på tværs af kommunegrænser.

det er det vi arbejder på fremadrettet

usikker, men primært at vi har samme " verdensbillede "

Anne-Katrine Geller

Ja ved større hændelser

At vi taler om det samme og i samme sprog. At vi har en fælles forståelse af krisen.

Kenneth Achner

Nej, desværre ikke. Vi vil meget gerne.

Materialet skal være let tilgængeligt på flere platforme, PC, iPAD, Android mv. Loginproceduren skal være ukompliceret. Der skal tænkes på begrænset databåndbredde i yderområderne, hvorfor mest muligt data bør vøre på enheden. Digerne er ikke placeret i områder med stor databåndbredde!

Per Borg Jakobsen

Opdatering af data og brug af systemer bør være en løbende proces hvor uddannelse og brug er en del. Ja det gør vi.

Det største problem er hvis KSN ikke er startet op. Så er der en udfordring i at dele informationer mellem de forskellige aktører.

Lars Aage Nielsen

Jeg kan ikke pointere nok, at det er meget vigtigt, at fremtidens system kan anvendes til ressourcestyring og meget gerne skulle det kunne tale sammen med SINE og 112. Se pkt. 5.

Politikredsen benytter sig af "manuelle" kort i MAPINFO som der så tegnes på og anvendes i stabssammenhæng samt i indsatsområdet. Sendes frem og tilbage på e-mail samt vedhæftes som dokumentation i POLDOK.

Største udfordring er, at der ikke er etableret en fælles myndighedsplatform. Der er forsøgt med GeoConference, men det kom aldrig rigtigt i gang og så vidt vides udvikles programmet ikke yderligere. GC var/er tungt at bruge og ligner ikke de programmer, der anvendes i hverdagen. Det program der vælges til slut bør være et, der er let anvendeligt og som ligner de programmer, der anvendes i hverdagen.

Vagn P. Lund

GIS anvendes p.t. mest i forbindelse med beredskabsplanlægning. GIS er placeret i et andet team uden tilknytning til Brand & Redning. Nej

Bent B. Wolf - - ved ikke (umiddelbar vil jeg sige nej) -

Birgitte Buskov ?? nej ikke endnu at få det samme billede af en indsats

Leif Bang Det er vigtigt, at vi har en fælles informationsplatform

Flemming Nygaard-Jørgensen Når det er muligt.

Manglende sikkerhed for at alle har adgang til de samme systemer

Søren Rekly oprettelse af krisestab

135






Per Engelbrecht

På work shoppen i Næstved d. 16. maj fik vi præsenteret nogle kort, der viste beregninger på en oversvømmelse situation. som jeg forstod det, ville det tage timer til døgn at danne et sådant kort. Dette gør systemet uanvendeligt i en akut situation, hvor vi vil have behov for et meget hurtigt overbelik udfra de aktuelle dats.

KSN og LBS anvender forskellige kortmaterial. vores flådestyringssytem giver en noget ringe mulighed for at plotte (tegne) en situation, men kan ikke hente andre data ind.

Det har ved forsøg med tidligere systamer (geokonfernce og Map-scene) vist sig meget omkostningskrævende at vedligeholde operatørerne, idet disse systemer ikke anvendes i det daglige. Endvidere er det for politiet væsenligt at vi anvender samme system, uanset situationen, Der vil være situationer, hvor politiets bevægelser og dispositioner ikke bør komme andre til kendskab, hvilket udlukke systemer, der anvender internettet, idet disse vil kunne hackes uanset adgangskoder og Password.

Ulrik Strehle

Nej, vi har indtil nu kun gjort det i forbindelse med en øvelse, men vi ville nok gøre det.

At vi videregiver fortrolige oplysninger om virksomheder

Nils Eltzholtz

Det kunne være super anvendeligt hvis man kunne oprette en tidsserie (eksempelvis over 24 timer) hvor man kan se udviklingen af scenariet time for time (Kræver selvfølgelig at man har et slutresultat i form af en vejrprognose o. lign.)

KloakledningerUnderføringerViadukterPersondataVandledningerTransformatorstation (med hele ledningsnettet)

Informationerne skal være ens hos alle aktører! eksempelvis nummereringer

Pieter Mogree

- Det er vigtig at have lokalkendskab med i analyserne - Husk at IT systemer kan gå ned (!) og vil gå ned (Murphys lov) - Udarbejd kort inden krisesituationen indtræffer og hav de vigtigste kort liggende som udskrift

Per Sørensen

Der er forskellige svar til denne undersøgelse, afhængigt af hvor I beredskabet du sidder Til dels Teknik skal virke

Arne Mørk

Jeg er ikke ansat ved Beredskabscentret; men konsulent der har deltaget i kommunens kriseøvelser. Jeg har derfor ikke kommenteret flere af spørgsmålene f.eks 17 til 20 ja Deres manglende erfaring med GIS

Hans Egon Bendorff

Bjarne Noer Larsen

136

Bilag 8: Grundpakke af informationslag

Nedenfor er der vist gruppens forslag til en grundpakke af geografiske informationslag som kan

anvendes i tilfælde af krisesituationer i forbindelse med ekstrem regn og oversvømmelse fra havet.

I tabellen kan ses de geografiske i

er placeret hos diverse offentlige myndigheder bl. a. Geodatastyrelsen,

Naturstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, osv

Administrativegrænser

og Baggrundskort

Adressepunkterboende mennesker)

Kommunegrænser

Landsgrænser

Regionsgrænser

WMS Skærmkort

Ortofoto

Højdemodel Beredskabsdata

Beredskabsstyrelsens centre

Beredskabsstøttepunkter

Brandstationer

Hjemmeværnsdepoter

Kaserner

Politistationer

Redningsstationer

Forsvarsregioner Infrastruktur og

Off_Institutioner

Veje

Lufthavne

Metronet

Tognet

Arresthuse

Døgninstitutioner

Børnehaver

Fængsel

Folkeskoler

Ungdoms

Tekniske skoler og fagskoler

Gymnasier

Vuggestuer

Plejehjem

Hospitaler

Museum

Hal

Stadion

Hotel

Grundpakke af informationslag



de geografiske informationer som findes i dag med dataansvar

er placeret hos diverse offentlige myndigheder bl. a. Geodatastyrelsen, Klimaministeriet,

Naturstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, osv

Adressepunkter (Med antal boende mennesker)

Geodatastyrelsen

Kommunegrænser

Landsgrænser

Regionsgrænser

WMS Skærmkort

Ortofoto 2012

Højdemodel

Beredskabsstyrelsens centre

Forsvar, Politi

Beredskabstyrelsen

Beredskabsstøttepunkter

Brandstationer

Hjemmeværnsdepoter

Kaserner

Politistationer

Redningsstationer

Forsvarsregioner

KL, Trafikstyrelsen

Ministeriet for By,

Bolig og

Landdistrikter

Lufthavne

Metronet

Arresthuse

Døgninstitutioner

Børnehaver

Fængsel

Folkeskoler

Ungdoms- efterskoler

Tekniske skoler og fagskoler

Gymnasier

Vuggestuer

Plejehjem

Hospitaler

Museum



dataansvar og rollerne som

Klimaministeriet,

GST server

137

Ejendomsv Forsyning og

Virksomheder

Højspændingsledninger

El transmissions

Produktion af el

Telemast

Vandforsyning

Kraftværker

Gas Stationer

Gasledning

Oliehavne

Virksomheder

Fremstilling af kemikalier

Fremstilling af sprængstofferVejr og Klima,

Stormflod og

Vandstandsdata

Vindretning

Temperatur

Vandstand(med farvekode)

Vandløbsdata

Spildevandsanlæg

Stormflod

Dige

Dybdekurver

Dybde områder

Vandstands

Oversvømmelse fra havet

Ud over de data der findes i dag gruppens vurdering er at der er behov for yderlige

databearbejdning og analyse af data som gruppen vil gerne arbejder videre på den næste

semester. Til håndtering og analyse af

Tools, samt Raster Calculator. Det drejer sig om følgende GIS temaer:

Blue Spots og Vandstandsdata

Værktøjer som bruges i udenlandske sy

anbefales følgende:

Ejendomsværdikort

Højspændingsledninger

Miljøstyrelsen

Klima, Energi og

bygnigsministeriet

transmissions område

Produktion af el

Telemast

Vandforsyning

Kraftværker

Stationer

Gasledning

Oliehavne

Virksomheder

Fremstilling af kemikalier

Fremstilling af sprængstoffer

Vindretning

Naturstyrelsen

DMI og

Kystdirektoratet

Temperatur

Vandstand + risikoområder (med farvekode)

Vandløbsdata

Spildevandsanlæg

ormflod

Dybdekurver

områder

Vandstandskote

Oversvømmelse fra havet



Til håndtering og analyse af data vi vil bruge Spatial Analyst Tools og Data Management

Det drejer sig om følgende GIS temaer:

Blue Spots

Oversvømmelseskort

Vandopland

(Regn)vandsretning

I tilfælde af kraftig regn hvor der opstår problemer med Oversvømmelseskort rangerende i gulrisikoniveauet.Afgrænsning af vandoplandet og hvor løber vandet hen herfra, flowdiagram

Værktøjer som bruges i udenlandske systemer, primært Skandinavien, Holland og USA kan

GST server



data vi vil bruge Spatial Analyst Tools og Data Management

I tilfælde af kraftig regn hvor der opstår problemer med Blue spots. Oversvømmelseskort med farver rangerende i gul-rød efter risikoniveauet. Afgrænsning af vandoplandet og

vor løber vandet hen herfra, flowdiagram.

stemer, primært Skandinavien, Holland og USA kan

138

Beregning af ruter + Road Clousers

Status på køretøjerne

Ressource manager

Infrastructure

Significant Events

KML Interface

Twitter of Facebook

Videovervågning

Evacuation & Shelters

Crowed - Source

Ruteberegning for køretøjer med hensyn til blokerede veje.

Koordinering af køretøjerne ved at angive forskellige farver i forhold til deres status (optaget eller ledig)

Ved hjælp af denne funktion kan man optimere ressource styringen, for eksempel

kan man spore alle tilgængelige ressourcer i "real time".

Holder styr på alle de kritiske infrastruktur som er nødvendige for samfundet at

køre.

Det vil hjælpe med at følge hele proceduren fra start til slut. har gjort hvad og hvornår det er gjort. Formidling af information vha. KML. filer (Google Earth) Formidling af information via sociale medier. Overvågning af risikoområder med præinstallerede videokameraer. Se alle de aktuelle evakuerings lokaliteter, samt alle relevante informationer som knytter sig hertil, blandt andet beregning af evakueringstider, samt informationer om de som allerede er evakueret hertil, både mennesker og dyr. De billeder som er taget i nødsituationer med mobilserver.

Ruteberegning for køretøjer med hensyn til blokerede veje.

køretøjerne ved at angive forskellige farver i forhold til deres status

Ved hjælp af denne funktion kan man optimere ressource styringen, for eksempel

kan man spore alle tilgængelige ressourcer i "real time".

Holder styr på alle de kritiske infrastruktur som er nødvendige for samfundet at

ele proceduren fra start til slut. Man kan se hvem der

ha. KML. filer (Google Earth)

Overvågning af risikoområder med præinstallerede videokameraer.

Se alle de aktuelle evakuerings lokaliteter, samt alle relevante informationer som blandt andet beregning af evakueringstider, samt informationer

om de som allerede er evakueret hertil, både mennesker og dyr.

med mobiltelefon kan sendes til en web-

139

Bilag 9: Ekstra informationslag

Administrativegrænser og

Baggrundskort

Matrikelkort

1:4.000

1:10.000

1:25.000

1:50.000

1:100.000

1:200.000

1:500.000

1:1.000.000

1:2.000.000

1:4.000.000

ENC

StreetView

OpenStreetMap

Skærmkort,

Skærmkort, Norge

Skærmkort, Sverige

Skærmkort, FinlandInfrastruktur

Off_Institutioner (Sundhed

og kultur)

Busruter

Busstoppesteder

Færgeforbindelser

Metrostationer

S-togstationer

Togstationer

Ministerier

Ambas

Rådhuse

Forlystelsessteder

Konferencecentre og kursuscentre

Teaterkoncertvirksomhed

Fortidsminder

Kirkegårde

Indkøbscentre

Praktiserende lægerMiljø og

Forsyning

Naturbeskyttede områder

Bygge og beskyttelseslinier

Habitatområder

Ekstra informationslag

Matrikelkort

Geodatastyrelsen

.000

1:10.000

.000

0.000

0.000

0.000

0.000

1:1.000.000

1:2.000.000

1:4.000.000

søkort

StreetView

OpenStreetMap

Skærmkort, Færørerne

Skærmkort, Norge

Skærmkort, Sverige

Skærmkort, Finland

Busruter

KL, Trafikstyrelsen

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Busstoppesteder

Færgeforbindelser

Metrostationer

togstationer

Togstationer

Ministerier

Ambassader

Rådhuse

Forlystelsessteder

ferencecentre og kursuscentre

Teater- og koncertvirksomhed

Fortidsminder

Kirkegårde

ndkøbscentre

Praktiserende læger

Naturbeskyttede områder

Bygge og beskyttelseslinier

abitatområder

GST Server

Ministeriet for By, Bolig

140

Natur og vildtreservater

Fuglebeskyttelsesområder

Vandindvindingsoplande og OSD

Hi3G

Sonofon

TDC

Telia

VindmøllerKlima

Stormflod og

Vandstandsdata

Nedbør, hydraulisk ledningsevne

Nedbør, befæstelsesgrad

Nedbørstatistik

Højvandsstatistik

Højvandshændelser

Nedbør, Lavninger

Nedbør,

Nedbør, Lavningsdybder

Natur og vildtreservater

Naturstyrelsen

Klima, Energi og

bygnigsministeriet

Fuglebeskyttelsesområder

Vandindvindingsoplande og

Hi3G

Sonofon

Telia

Vindmøller

Nedbør, hydraulisk ledningsevne

Naturstyrelsen

DMI og Kystdirektoratet

Nedbør, befæstelsesgrad

Nedbørstatistik

øjvandsstatistik

øjvandshændelser

Nedbør, Lavninger

Nedbør, Lavningsoplande

Nedbør, Lavningsdybder

GST Server

DMI og Kystdirektoratet

Documents

Geografisk Information som beredskabskommunikations ...€¦ · Bilag 6: Tabel af alle de som vi har haft kontakt med ... Dette mener vi udføres lettest ved brug af et geografisk