GEOVIDEN 4 2018 - geocenter.dk · 2018 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 Geopark Vestjylland Istidslandskaber og kyster GEOVIDEN RELANCERES I 2019 LÆS MERE PÅ BAGSIDEN GEOVIDEN_4_2018.qxp_Geopark

2018

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04

Geopark VestjyllandIstidslandskaber og kyster

GEOVIDEN RELANCERES I 2019LÆS MERE PÅ BAGSIDEN

GEOVIDEN_4_2018.qxp_Geopark Vestjylland 15/11/2018 10.54 Side 1

Vestjylland – en kommendeUNESCO Global Geopark

02 GEOVIDEN NR. 4 2018

Stor geologisk variationUnder et besøg i Geopark Vestjylland kan manopleve de fleste danske landskabstyper. Modvest er der 50 km barsk og dynamisk vestkystmed klitter, klinter og tanger, der afsnørerbugterne Nissum Fjord, Ferring Sø og Nissum

Bredning fra Nordsøen. Bovbjerg Klint udgøret geologisk og oplevelsesmæssigt højde-punkt, hvor man kan se et snit gennem denglaciale landskabs serie ved Hovedopholds-linjen, der strækker sig mere end 50 km modøst til Karup Ådal og udgør en markant opde-

ling af landskabet. Mod nord findes kuperedemorænelandskaber og Limfjorden med i alt168 km kystlinje med meget varierede kyst -typer. Mod syd udgøres landskabet især afmagre hedesletter og bakkeøer med Storå -dalen som et markant landskabselement. Ogendelig er der de specielle undervandsland-skaber i den vestlige del af Limfjorden og iNordsøen ud til Jyske Rev, som tilsammen ud-gør 3.200 km2. Geoparken er i alt på 4.759km2 og omfatter på landsiden Lemvig, Struerog Holstebro kommuner med et samlet arealpå 1.560 km2 og et indbyggertal på knap100.000, se oversigtskortet.

I Kvartær Perioden, hvor Jorden i lange tidsrum var lagt på køl, skabte enorme ismas-ser det imponerende istidslandskab, der udgør kernen i Danmarks næste UNESCO Glo-bale Geopark. Geoparken har isens hovedopholdslinje fra Weichsel Istid som rygrad,og langs med denne kan man opleve meget store dele af historien om det danske land-skabs tilblivelse. Hovedparten af de danske landskabstyper og kystformer, der er ud-viklet efter istiden, er også rigt repræsenterede. Der har levet mennesker i dette land-skab de sidste ca. 9.000 år, og de har skabt områdets kulturhistorie og sat deres tyde-lige og markante præg på naturen.

0 155 20 km10

Lemvig

Holstebro

Struer

N

Den røde linje viser afgrænsningen af geoparken, der inkluderer 3 kommuner og et endnu større areal på havbunden. Nær ved Vestkysten og inde i bredningernefremstår havbundens topografi forholdsvist detaljeret, mens billedet bliver grovere længere fra kysten, hvor der er længere mellem dybdedata.

Illustration: Lisbeth Tougaard, GEUS.


Sammenhæng til natur og kulturhistorieDer knytter sig mange natur- og kulturhistori-ske værdier til landskabet. Det er bl.a. de man-ge gravhøje, der markerer Oldtidsvejen langsmed isens hovedopholdslinje og fortællinger-ne om kampen mod sandflugt med etableringaf statslige plantager som Klosterhede Planta-ge og Husby Klitplantage. Det er historiske ognutidige problemer med oversvømmelser ogkysterosion, der førte til de første høfdebygge-rier, og som nu til dags gør, at man sandfodrerlangs store dele af Vestkysten og bygger værnmod oversvømmelser i limfjordshavnene. Deter også beretninger om dramatiske stranding -er, hvor skibe gennem århundreder er gået pågrund på den såkaldte Jernkyst – hér blev initia -tivet til at oprette Danmarks Redningsvæsen ta-get. Det er i denne del af landet, at Skov- og Na-turstyrelsen i 1999 genudsatte bævere, som nuer med til at forme landskabet. Kalkminer ogteglbrænding, samt opdræt og eksport af stu-de, har ligeledes været væ sentlige elementer iden vestjyske historie. Disse og mange andreemner binder landskab, natur og kulturhisto-rie sammen i forskellige fortællinger, der vid-ner om en verden i konstant forandring.

Geoparken skal udviklesUNESCO lægger meget stor vægt på, at geopar-kerne er synlige og bidrager væsentligt til lokaludvikling, formidling og undervisning og sam-tidig er med til at generere ny viden gennemforskningsindsatser. Indsatser inden for disseområder skal være igangsat før man overhove-det kan søge om godkendelse. Geopark Vest -jylland har derfor allerede på nuværende tids-punkt lavet flere besøgssteder, stier og rutermed information om geologi, natur og kulturhi-storie i samarbejde med en lang række partne-re. Disse formidles på en ny omfattende hjem-meside og på www.friluftguiden.dk. Der erigangsat projekter med opførelse af formid-lingsfyrtårn på Oddesund, etablering af et Geo -park Informationscenter, en ny mobil applika-tion og udgivelse af foldere og artikler. Synlig-gørelsen og sammenhængen i geoparkens op -levelsestilbud skal formidles via en rækkesåkaldte ’Geopark-hjørner’ hos samarbejds-partnere såsom museer og formidlingscentre.Sammen med områdets skoler og læreruddan-

nelse er der ved at blive skabt nye undervis-ningsmaterialer, og der er indgået samar-bejdsaftale med Aarhus Universitet om for-midling af og støtte til forskningstiltag. For atgive gæster i området lejlighed til også at sma-ge på landskabet er der sat fokus på Geo-føde-varer – lokale produkter med rod i det vest -jyske landskab såsom østers, krabber og skal-

dyr fra Limfjorden, Vesterhavs- og Grubeost,vildt fra Klosterhede Plantage mm., og der ud-vikles forskellige oplevelsesture. Denne ind-sats skal fortsættes i de kommende år.

Følg geoparkens udvikling på: www.geoparkvestjylland.dk og Facebook.

Forfatter: THC.

GEOVIDEN NR. 4 2018 03

de

Thomas Holst ChristensenLeder af Geopark Vestjylland [email protected]

Tove DamholtDirektør, Verdensarv Stevns [email protected]

Frivillig forankring og indvielse i 2021

Verner Brandbyge ErnstsenSeniorforsker, GEUS [email protected]

Mads KjærstrupGeolog, Ringkøbing–Skjern Forsyning [email protected]

Nicolaj Krog LarsenLektor, IG [email protected]

Jørgen Overgaard LethSeniorrådgiver, GEUS [email protected]

Søren RaarupFrivillig i Geopark [email protected]

Geoparker er et forholdsvist nyt begreb i Danmark. Internationalt har geoparkerne været or-ganiseret i European Geoparks Network og Global Geoparks Network siden 2000. UNESCOhar i flere år støttet arbejdet med etablering af geoparker. Fra november 2015 blev geopar-kerne et officielt program under UNESCO under betegnelsen UNESCO Global Geoparks på lin-je med Verdensarvsprogrammet, som kendes fra en lang række seværdigheder i Danmark ogpå verdensplan. På verdensplan findes der 140 globale geoparker i 38 lande. Den første oghidtil eneste UNESCO godkendte Global Geopark i Danmark er Geopark Odsherred, der blevindviet i 2014.

UNESCO Global Geoparks

Geopark Vestjylland er stærkt forankret i det vestjyske samfund, og bygger i høj grad på en storindsats af frivillige kræfter. Det var således den lokale ildsjæl John Clausen, der i 2011 blev in-spireret af arbejdet med udvikling af Geopark Odsherred og som sammen med amatørgeologog -historiker Søren Raarup tog initiativ til oprettelsen af Geopark Vestjylland. De fik hurtigt op-bakning fra Lemvig, Struer og Holstebro kommuner og mange lokale foreninger og institutio-ner. I november 2012 afholdt man en konference, hvor indbudte repræsentanter for geoparkeri Finland og Rumænien og forskere fra Aarhus Universitet bidrog til at kvalificere forslaget omen vestjysk geopark. I oktober 2016 havde man beskrevet områdets mange kvaliteter i en om-fattende ansøgning med beskrivelse af 48 steder af stor geologisk værdi og andre 48 steder afkulturhistorisk og naturmæssig stor værdi. I ansøgningen blev der også lagt vægt på den storelokale opbakning til geoparken blandt frivillige organisationer, museer og formidlingscentre. Ijuli 2017 kom to UNESCO-eksperter på evalueringsbesøg og i januar 2018 forelå der en af-gørelse fra UNESCOs Global Geoparks Council. I denne anerkender UNESCO, at området har in-ternational geologisk betydning, og Geopark Vestjylland fik to år til at gennemføre en rækkeindsatser for at styrke organisationen, formidling, undervisning og partnerskaber. Gennem-føres og dokumenteres disse indsatser inden udgangen af april 2020 vil Geopark Vestjylland iapril 2021 blive godkendt som Danmarks anden UNESCO Global Geopark.

OdsherredUNESCO Global Geopark

United NationsEducational, Scientific and

Cultural Organization

Forfattere, alfabetisk efter efternavn. Ved artiklerne er forfatterne angivet med initialer.

1

2

3

4

5 7

6


Istidsaflejringerne i geoparkens område hvilerpå prækvartære aflejringer (ældre end 2,58 mio.år), der består af en række miocæne formatio-ner, fra marint glimmerler til fluvialt kvarts sand(Miocæn: 23–5,3 mio. år før nu). Fire steder igeoparken er der imidlertid eksponeret kalk fraDanien (66–61,6 mio. år før nu), hvilket skyl-des, at underliggende saltdia pirer (salthorste)har hævet de ellers dybereliggende lag og dan-net cirkulære, kuppelformede strukturer i un-dergrundens overflade, se kort s. 18 og fotos s.5. Herved er der også blevet blotlagt miocænesedimenter, der viser udviklingen fra kyst tilland, samt kalk fra Danien.

Kvartære istider og mellemistiderGennem Kvartær, der startede for 2,58 mio. årsiden, har der været en række skiftende is tiderog mellemistider. Under istiderne blev der ud-viklet store iskapper, og i perioder, hvor iskap-perne nåede deres maksimale udbredelse,blev omkring 30 % af alle kontinenterne dæk-ket af gletsjere, hvilket resulterede i en sænk-ning af verdenshavene på 120–130 m. I Nord-vesteuropa blev der i forbindelse med de treseneste istider – Elster, Saale og Weichsel –dannet store iskapper, der gentagne gangeoverskred det danske område helt eller delvist.

Det meste af landskabet i Geopark Vest jylland erdog dannet i løbet af den sidste istid – Weich sel– og den følgende (nuværende) mellem istidHolocæn, der startede for 11.700 år siden. Derer imidlertid mange lokaliteter, hvor ældrekvartære aflejringer fra Elster og Saale Istid kaniagttages, og der er også enkelte steder, hvormarine eller fersk vandsaflejringer fra Holsteineller Eem Mellem istid er blottede.

Weichsel IstidGennem det meste af Weichsel Istid (115.000–11.700 år før nu), var Danmark isfrit, og land-skabet bestod af tundrasletter, der indgik i densåkaldte Mammutsteppe. Det var koldt, og dervar permafrost, hvilket betød, at landskabet fratidligere istider blev udjævnet ved jordflydning.

Det Skandinaviske Isskjold nåede kun detdanske område i de koldeste perioder af Weich -sel. Den første is kom fra nord med Sunds øreFremstødet (eller det Norske Fremstød) foromkring 65–60 tusind år siden, og den næsteis, Ristinge Fremstødet (eller det Gammelbal -tiske Fremstød), kom fra øst for ca. 55–50 tu-sind år siden.

Sundsøre Fremstødet menes at have nåetforbi den nordlige del af Skovbjerg Bakkeø,og det følgende Ristinge Fremstød nåede etgodt stykke ind i Vestjylland. Det er vanskeligtat fastslå maksimumsgrænsen for disse frem-stød, da der ikke er fundet randmoræner fradem, men aflejringer fra Ristinge Fremstødeter blandt andet fundet i det vestlige Jylland ogi Limfjordsområdet. Alt i alt betyder det, atden traditionelle opfattelse af, at bakkeøernei Vestjylland repræsenterer istidslandsland-skaber fra næstsidste istid, Saale, måske skalrevideres, da flere af dem muligvis blev over-skredet af gletsjere i Mellem Weichsel.

I de lange perioder i Tidlig og Mellem Weich -sel, da Danmark var isfrit, blev landskabet udsatfor periglaciale processer, bl.a. med gentagnetø-/frostcykler, der resulterede i en udjævning af


Et istidslandskab i verdens -klasse – den geologiske rammeI løbet af Kvartær Perioden dannede gletsjerfremstød fra den skandinaviske iskappede istidslandskaber, der udgør kernen i Geopark Vestjylland. Men det var især i forbin-delse med Hovedfremstødet, der fandt sted for 23.000 til 21.000 år siden, at det mesteaf landskabet i Geopark Vestjylland blev dannet. Dette unikke glaciale landskab blevkortlagt for mere end 100 år siden af geologen N.V. Ussing. Foruden istidslandskaber-ne er der en række andre landskabstyper, der er udviklet efter istidens afslutning affloder og dynamiske kystprocesser. Der findes også rester af ældre geologiske aflej-ringer fra perioderne Tertiær og Kvartær i nogle af klinterne.

ænocE

ænoclig

rlsteE

niolste

aeog

alt

H

mEe

andltjylseVarkGeop

er i

hseleicWlig Tid

hseleicWlem

Aflejringødtemsr

Saale

hseleic

Mel

hseleicW

O

æn

Sen

ænloc

Mioc

æn

W

æn

octsSe

n Plei

æn

octslem

Plei

Plioc

rtær

vaKven

Neo

gen

æog

laP

ænæocalP

ænoctsPlei

. årMio

Ho

Mel

480

3

65.5

Isf

115

1000 år

K

2.58

23.0

33.9

5.3

55.8

115

132

380

400

75

25

11.5

rinarint

DanienKalksten

Mellemistids-og istidsaflej-ringer

M t og fluvialt kvarts- sand og -grus.Laguneaflej-ringer og Brunkul

Kattegat Fremstød

Ristinge FremstødSundsøre Fremstød

Hovedfremstødet

Stratigrafisk skema der viser lag, som er blottet i Geopark Vestjylland. De mange kystklinter giver rige mulig heder for at iagttage geologien. I adskillige klinter findes lag fra de tre sidste istider og på Thyholm er både palæogene og neogene lag synlige, da den underliggende saltdiapir har skubbet lagene op.

Tegning: Nicolaj Krog Larsen.


landskabet. Det ses tydeligt på fx Skov bjergBakkeø, der skiller sig ud som et kuperet, højt-liggende område uden klare rand moræner ellerandre indlysende glaciale landskabstyper.

Mod slutningen af Mellem Weichsel faldttemperaturen, isskjoldet voksede, og KattegatIsstrømmen bredte sig sydpå over Danmark for29.000 til 27.000 år siden. Till- og smelte-vandsaflejringer fra denne begivenhed kanstuderes i fx Bovbjergprofilet, se nederst s. 6-7.

Sen Weichsel (25.000–11.700 år før nu)Det blev oprindeligt antaget, at Hovedop-holdslinjen udgjorde isens maksimale udbre-

delse i Danmark, men som før nævnt har nyereundersøgelser vist, at en stor del af Vestjyl-land, herunder bakkeøerne, måske blev dæk - ket af gletsjere i Mellem Weichsel. Betragter viimidlertid den skandinaviske iskappe som ethele, nåede den sin maksimale udstrækningfor 23.000–21.000 år siden, da den dannedeHovedopholdslinjen i Danmark.

Hovedopholdslinjen fremstår flere stedersom en markant grænse i landskabet, se øversts. 7, mens den andre steder er næsten usynlig.Landskabsdannelser og glaciale aflejringer fraHovedfremstødet er bevaret i Geopark Vestjyl-land. Hovedopholdslinjen blev kortlagt i be-gyndelsen af 1900'erne af statsgeolog N.V. Us-

sing, der i 1903 udgav et kort baseret på over-fladens topografi og aflejringernes beskaffen-hed. Ussing baserede sin fortolkning af Hoved-opholdslinjens placering på en klar ændringfra et bølgende glacialt landskab med markere-de randmoræner eller en zone med dødisland-skab til de flade smeltevandsflader foran isran-den, se de geomorfologiske kort s. 6.

Fastlandstid og Holocæn(11.700 år siden til nu)Mens isen smeltede væk i sidste del af istiden,blev belastningen på undergrunden reduceret,og landet begyndte gradvist at hæve sig igen.Havspejlet steg ikke i samme takt, dvs. land-hævningen dominerede, og det danske områ-de blev større. Perioden kaldes Fastlands -tiden, og Danmark var i en lang periode land-fast med både England og Sverige. Denne fasefortsatte indtil for ca. 9.000 år siden, da en ac-celeration i afsmeltningen af de sidste rester afde store iskapper førte til en hurtig stigning idet globale havniveau. Det medførte, at delavtliggende dele af Danmark igen blev over -svømmet af havet. I den nordlige del af Dan-mark kan det ses som omfattende lavtliggendeflade områder og markante gamle kystklinter. Igeoparkens område findes klintfoden 2–2,5 mover det nuværende havniveau. Disse marine


s -amme

GEOPARK VESTJYLLAND

Et andet eksempel på saltdiapirens oppresning af undergrundens lag er kystklinten ved Søndbjerg Strand, hvor defleste udviklingstrin i den miocæne lagserie er repræsenterede, fra de kystnære stormlag over laguneaflejringer ogfluvialt kvartsgrus til mangroven, hvorfra de viste brunkulslag stammer. Det hvide glimmersand fra kysten er 22mio. år gammelt.

Foto: Søren Raarup.

Odby Klint, hvor tilstedeværelsen af kalklage-ne fra Danien skyldes den underliggende salt-diapir, der har skubbet Danienlagene ca. 400meter op. De skråtstillede lag skyldes oppres -ningen. Over kalken ligger aflejringer fra detre sidste istider startende med et relativttyndt smeltevandslag fra Sen Elster. Kalken erde suden tilgængelig på toppen af Thyholm inedlagte kalkgrave.



Ferring Kirke

Ferring Sø

Bovbjerg Fyr

A C E G

200 m

4535

2515

5

-5

Øvre Mellemste Nedre

Moræne

Sand/grus Ler

Smeltevandsaflejringer

Kyst Sø/mose Flyvesand

Moræne

Hovedopholdsl

I


Ussings kort over Hedesletterne og Hovedopholdslin-jen fra 1903. I en nyere udgave fra 1907 har han fore-taget enkelte korrektioner, ligesom K. Milters foretognogle uddybninger og korrektioner i 1935. Ussingstolkninger, der blev foretaget ud fra de dengang nyehøjdekurvekort, holder i det store og hele stik i dag,hvor vi nu kan gå mere i detaljer med reliefkortene (radaropmålinger).

Kilde: D.K.D. Vidensk. Selsk. Oversigt 1903 (N.V.Ussing om Jyllands Hedesletter).

Geomorfologisk kort over det nordlige Vestjylland medgeoparken fremhævet. Hovedopholdslinjen er trukketop med rødt. Per Smeds kendte kort skildrer ganskeklart de mangfoldige istidslandskaber, der findes i detre kommuner som udgør geoparken. Af Smeds 20 sig-naturer optræder de 16 i geoparken (17 hvis vi tællersmeltevandsbakker med – dem har vi masser af)!

Kilde: Per Smed / GO Geografforlaget, 1981.


aflejringer og littorinaklinterne er opkaldt efterstrandsneglen Littorina littorea, der var udbredtpå det tidspunkt. Littorinahavet kaldes ogsåStenalderhavet.

Mellem littorinaklinterne og den nuværen-de kystlinje er der marint forland med strand -eng, strandvolde, tanger, odder, strandsøermv. – mange forskellige kystformer er repræ -senteret i geoparken. Udviklingen af de for-skellige kystlandskaber afspejler samspilletmellem flere faktorer, især den kraftige virk-ning af bølger, kyst-parallelle strømme og til-gængeligheden af sandede sedimenter. På Jyl-lands eksponerede vestkyst har udviklingenresulteret i den karakteristiske storskala udlig-ningskyst, hvor erosive klintkyster veksler medtanger og afspærrede bugte. Limfjordskyst ernefremviser derimod en stor variation af kyst -typer fra Nissum Brednings udligningskyst tilde mere rolige pålejringskyster.

Forholdet mellem landhævning og havniveauhar de sidste ca. 5.000 år været nogenlunde ibalance i vort område, og i det tidsrum er de nu-værende kystlinjer udviklet. Når vestenvindenraser på den dynamiske vestkyst, og bølger ogstrøm tager fat på at nedbryde og ommøblerelandskabet, kan vi ’real time’ være vidne til degeologiske processer. Men vi kan faktisk ogsåfølge dannelsen af nogle af de yngste sedimen-ter og landskaber, nemlig de karakteristiske ogiøjnefaldende klitter – de unge, hvide kystklit-ter såvel som de lidt ældre parabelklitter, samtklitterne fra sandflugten ved Husby.

I det efterfølgende gøres der rede for nogleudvalgte karakteristiske landskaber, glacialesåvel som postglaciale landskabstyper. Etsærkende ved geoparken er, at flere af land-skabstyperne i modelopstillingen for den gla-ciale landskabsserie (se side 10) forefindes iflere varianter, så der med geoparkens udvælg-

else af geologiske sites demonstreres storgeodiversitet! Det samme gælder for de post-glaciale kystlandskaber, hvor stort set alledanske kysttyper er repræsenterede.

De mange åbne kystklinter i geoparken eren gave til den nysgerrige og til geologerne,hvilket allerede en nysgerrig præstesøn i Sønd-bjerg på Thyholm skønnede på, da han i en Thy-holmbeskrivelse fra 1762 blandt andet skriver:

”… og nogle Steder ved Strandkanten hæverJordens Overflade sig; nogle saadanne Strand - bakker ere ved Vandets Opskylning og Under-minering gledne ned, og saaledes blevne tilbratte Klinter, hvor Jordens Indvolde vise sig idagen med alle deres lag, …”

(Jacob Nicolai Wilse, 1762. Uddrag af beskrivel-sen findes i Pontoppidans danske Atlas, 1769).

Forfattere: NKL, SR.

bjerg Fyr

G

Flyvesand

HovedopholdslinjenTrans Kirke

Fjaltring Kirke

Dybå

K QI

GEOPARK VESTJYLLAND

Stærkt forenklet snittegning af Bovbjergprofilet. Profilet er ca. 8 km langt og når op i kote ca. 40 m. Det er hér vist med en overhøjning på 10 X. I klinten ved Bovbjergkan man som det eneste sted i Danmark se et snit gennem Hovedstilstandslinjens aflejringer. Bovbjerg Klint er en international geosite under temaet ’isfoldede ogforskudte lag i kystklinter’ (glacially dislocated coastal cliffs) – kun overgået af Møns Klint og Lønstrup Klint, se evt. www.geosites.dk.

Tegning: Nicolaj Krog Larsen. Modificeret efter Steen Andersen 1994; Larsen & Kronborg 1994; Munck 1999.

Glacialmorfologisk/geomorfologisk kort over området øst for Lemvig der - godt hjulpet af reliefkortet – viser detkomplekse landskab omkring Hovedopholdslinjen.

Tegning: Nicolaj Krog Larsen.Kortdata: Kort og Matrikelstyrelsen (2009).

Randmoræne

Dødislandskab

Hovedopholdslinjen

Smeltevandsslette

Senglacialsmeltevandsdal

Tunneldal

1 km

Marintforland

N



HovedopholdslinjenHovedopholdslinjen er rygraden i geopark ensgalleri af istidslandskaber. Den markerer græn-sen for isens udbredelse under Hovedfremstø-det i Weichsel Istid (23.000–21.000 år før nu)og er et landskabselement, der kan spores istore dele af Jylland. Hovedopholdslinjen ud-gøres af en række randbuer i forlængelse afhinanden. Over tid er der sket flere mindre til-bagesmeltninger og fremrykninger af gletsjer-lober langs isfronten. Der er stor forskel på,hvordan Hovedopholdslinjen tager sig ud ilandskabet. Flere steder falder den helt i meddet omkringliggende landskab, og andre ste-der giver den sig til kende som en lav, men ty-delig ryg i overgangen mellem småbakkedelandskaber og den flade smeltevandsslette.Kun ganske få steder ses en tydelig randmo-ræne. Årsagen til den begrænsede synlighedligger i, at selve randmorænen er blevet begra-vet af de materialer, isen gennem lang tid førtefrem til randen. Der er ganske enkelt ’fyldt op tilranden’ på begge sider med gletsjeraflejringer– såkaldt till – på indersiden og smeltevands-sedimenter på ydersiden af randmorænen.

Der er også knyttet værdifuld kulturhisto-rie til Hovedopholdslinjen. De særlige topo-grafiske og geologiske forhold har ført til, atder har været en stor bosætning og en han-delsrute langs isens hovedopholdslinje, seboks om Oldtidsvejen på s. 9.

Bovbjerg KlintBovbjerg Klint er geoparkens internationalegeosite. Klinten er det eneste sted i Danmark,hvor man kan opleve et snit gennem WeichselIstids Hovedopholdslinje, og den er geopar-

kens centrale lokalitet hvad istidsgeologienangår. Profilet (s. 6–7) omfatter den glacialelandskabsserie fra inderlavning over randmo-ræne, til smeltevandsslette og bakkeø. Fer-ring Sø er en inderlavning, og herfra hæver ter-rænet sig jævnt til Bovbjerg Fyr, som ligger i 41meters højde på toppen af randmorænen.Den jævne stigning mod toppen af randmo-rænen forstyrres af en række mindre øst–vest-orienterede rygge, som modsvares af flage-strukturer, der kan observeres i kystklinten.Randmorænens sydside strækker sig ca. 1 kmsyd for fyret, hvor den afløses af smeltevands-sletten. Overgangen fra randmoræne til smel-tevandsslette markerer Hovedopholdslinjen.

Fabjergkirkevej Fabjergkirkevej syd for Lemvig følger Hovedop-holdslinjen langs nordgrænsen af KlosterhedePlantage. Mod syd ligger de store smelte-vandssletter, der er dannet af smeltevands -sedimenter fra Lemvig tunneldal og Kilen vedStruer. På en del af strækningen ses en svagbakkeryg, men ellers anes linjen klart som enlet skrånende overgang mellem moræneland-skabet og smeltevandssletterne. Fabjergkirke-vejs forløb er stort set sammenfaldende medOldtidsvejens forløb på denne strækning.Langs vejen ses flere gravhøje og vejen var fort-sat af betydning, da man i tidlig middelalderbyggede i alt 9 kvaderstenskirker langs Hoved-opholdslinjen. Fabjerg Kirke er en af disse.

Kjærgård MølleI Kjærgård Mølle-området vest for Struer af-brydes Hovedopholdslinjen af tunneldalenKilens udmunding, hvor man finder toppunk-

tet for Klosterhede-smeltevandskeglen, se figu-ren øverst s. 9. Den omfattende aflejring af smel-tevandsgrus og -sand foran Hovedopholdslinjendemonstreres eksemplarisk her. Smelte vands -keglen har ’fyldt op til randen’, hvor gletsjerpor-ten befandt sig. I det omgivende skovdækkedelandskab kan man finde spor af det flettedeflod løb, der dannede en vifte ud fra dette sted,men det træder først tydeligt frem på reliefkort.Smeltevandskeglen gennem skæres desuden afFousing-dalen, som geologen Ussing i 1903 tol-kede som afløb til Stor å-dalen mod syd fra en is-dæmmet smeltevandssø (fra Venø Bugt-fasen afKarup Ås lidt om tumlede udvikling).

Stedet er rigt på kulturhistorie med fund afrester fra bopladser fra yngre stenalder, grav-høje, digevoldinger (volde omkring datidensmarker) fra jernalderen og gamle hulveje. Dethar desuden været et trafikknudepunkt, hvorOldtidsvejen krydses af en handels- og stude -vej mellem Holstebro og Oddesund.

SalshøjØst for Holstebro – mellem Skave og Herrup –slår Hovedopholdslinjen en bue ind modSalshøj og herfra modsat en bue til Herrup.Det mellemliggende landskab udgøres af ensmeltevandskegle med toppunkt ved Salshøj(78 m.o.h.), hvor de to buer mødes. Smelte-vandet fra gletsjeren løb oven på isen som etstørre afløb mellem de to gletsjerlober, ensåkaldt supraglacial smeltevandsflod. Smelte -vands keglen udgør en del af Sønderhedesmeltevandsslette.

Ved Salshøj kan man virkelig se randmo-rænen, især fra ’bagsiden’, og flere bakke-drag kan ses i randlinjen mod Herrup. VedSalshøj ligger en gruppe af gravhøje, som ermed til at markere et klart sammenfald medOldtidsvejen, der fortsatte mod passagen mel-lem Stubbergård Sø og Flyndersø.

Forfatter: SR.


Hovedopholdslinjen – geoparkens rygrad Hovedopholdslinjen strækker sig (i geoparken) fra Bovbjerg i Vest til Karup Å-dal modøst. Den regnes for en af de vigtigste landskabsgeologiske grænser i Danmark og harhaft stor betydning for områdets kulturhistoriske udvikling. Det er således en perle-række af gravhøje langs Oldtidsvejen, der flere steder markerer forløbet af Hovedop-holdslinjen.


GEOPARK VESTJYLLANDOldtidsvejen – geologi møder kulturhistorie Over en strækning på næsten 110 km fra Vestkysten lige syd for Bovbjerg til øst for Viborg løber Oldtidsvejen. Vejen er markeret af en række af gravhøje – ho-vedsageligt fra ældre bronzealder (1.700–1.100 f. Kr.). 560 gravhøje er synlige, og der er fundet spor af yderligere op mod 1.300 overpløjede gravhøje samtrester af gamle hulveje. Oldtidsvejen følger Hovedopholdslinjen og afspejler, at landskabet her har passet oldtidsfolket godt. Her er det naturlige vandskel,så man undgik at skulle krydse mange vandløb, og jordbunden består af lerblandet sand, som har været rimelig frugtbar og let at bearbejde med den primitiveplov, arden. Mod nord lå de tunge, stive lerjorde i morænelandskabet, som var svære at opdyrke, og mod syd lå de magre hedesletter. Gravhøjene har end-videre kunnet placeres højt i landskabet, så de har været tydelige kendingsmærker, som de rejsende har navigeret efter for at finde de vigtige vadesteder. Ibronzealderen var der omfattende handel ad søvejen, og det formodes, at der var en landingsplads på Vestkysten, hvorfra man bl.a. har handlet med tin fraSydengland, som indgik i fremstillingen af bronze.

Det flettedeflodløb

Kilen

Hovedopholdslinjen

Fousingdalen

Smeltevandsdale

Sidste gletsjerport

1 Km

Kjærgård Mølle. Området er både et geologisk og kulturhistorisk hot spot.For enden af Kilen-tunneldalen kan det sidste smeltevandsløb følges i ter-rænet (hvid pil) frem til gletsjerporten og på reliefkortet kan sporene af detsidste flettede flodløb ses. Hovedopholdslinjen kan følges i landskabet fravest og hen mod gletsjerporten. Den krones af adskillige gravhøje.Hele området er gennemsat af markante erosionsdale, hvor den største,Fousingdalen langs østflanken af smeltevandskeglen, af N. V. Ussing i1903 blev tolket som afløb fra Venø Bugt smeltevandssøen.

Kilde: © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.Grafisk bearbejdning: Søren Raarup. Peter Roll Jakobsen, GEUS.

Fabjergkirkevej. Den lave bakkeryg er faktisk toppenaf randmorænen, så her ligger rækken af gravhøjepræcis på Hovedopholdslinjen. Fabjerg Kirke i bag-grunden ligger ligeledes på linjen.

Foto: Søren Raarup.Bovbjerg Klint. På guidede ture arrangeret af ’Bovbjerg Fyr’ er manpå knæ og bøjet ud over kanten blevet hjulpet til at mærke, hvor le-ret afløses af sand. Her stod isen sidste gang inden den smeltedevæk. Her var Hovedopholdslinjen!


Salshøj. Indersiden af randmorænen. Det er et af de fåsteder, hvor randmorænen/Hovedopholdslinjen op-træder som en regulær bakke. På toppen findes enrække gravhøje. På modsatte side skråner smelte-vandskeglen jævnt op til bakkeranden.


Bovbjerg Klint. Hvis man kigger godtefter og den aktuelle situation tilladerdet, kan man mellem høfde H og I væreheldig at finde det sted, hvor leraflej-ringen klinger ud i toppen og over -tages af sand og grus. Her stod isenfor sidste gang!

Foto: Mads Kjærstrup.


Fabjergkirkevej

Kjærgård MølleBovbjerg Klint

Salshøj

Oldtidsvejen. Den er tolket og registreret som en korri-dor af gravhøje og bosættelser fra sidste del af Stenal-deren (enkeltgravskulturen) og Bronzealderen. Der erflere steder spor af hulveje, som kan henføres til detgamle vejsystem, der imidlertid blev brudt op med in-dustrialiseringen og de omfattende ændringer i land-skabet. De moderne vejsystemer går overvejendenord–syd, hvor oldtidens handelsveje gik øst–vest.

Kilde: © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.Grafisk bearbejdning: Søren Raarup.


Den glaciale landskabsserieAlle dele af den glaciale landskabsserie erudbredt i hele Geopark Vestjyllands område –og det i så varierede udgaver af de enkeltelandskabstyper, at man med god ret kan taleom, at området har en stor geodiversitet.

Forarbejdet til etablering af geoparken harbl.a. været inspireret af ”En model for istids-landskabets dannelse”, som er vist i Geoviden2005/2 s. 14–15. Betragter man en 50 km langzone gennem de tre kommuner, er der storoverensstemmelse mellem modellen for land-skabsdannelsen og det faktiske landskab, sefiguren til venstre.

Tunneldal – Lem Vig tunneldalDer er fire tunneldale i geoparken med hver de-res karakteristika. Stubbergård Sø – Flyndersø,Hellegård Ådal, Kilen og Lem Vig (se foto neden-for), hvoraf den sidste er en ’klassisk’ fjordtun-neldal, hvis ujævne bundprofil har dannet fjor-den og den bagvedliggende sø. Dalen afsluttesmed slugter, hvor smeltevandet har fundet vejop til gletsjerporten ca. 40 m højere oppe, semodellen øverst s. 11. Det er et mønster, dergentager sig i flere af de danske tunneldale,men her findes nok det bedste skoleeksempel,fordi hele forløbet er så kompakt, at man kanoverskue tunneldalen i hele dens udstrækning.

Glaciale landskaber i geoparkenGeopark Vestjylland rummer flere eksempler på alle elementer i ’den glaciale land-skabsserie’. Her belyses fem af de mest markante: Danmarks mest præsentable tun-neldal, en lille ø i sandhavet, sværme af dødishuller i en smeltevandsslette i en tun-neldal, markante spor efter en frembusende istunge samt ’dragedalen’ med en muligdramatisk dannelseshistorie.

Modellen for den glaciale landskabsserie, præsenteret i Geoviden 2005/2, over ca. 40 km kan med stor tilnær-melse lægges ind over landskabet omkring Hovedopholdslinjen og trækkes gennem alle tre kommuner fra Bo-vbjerg til Karup Å. De forskellige landskabstyper kan demonstreres i forskellige varianter.

Grafik: Søren Raarup. Efter K.H.Kjær & J. Krüger, Geoviden 2005/2.

©Geodatastyrelsen.


Lem Vig tunneldalen er måske landets mest spektakulære tunneldal, idet man de fleste steder i landskabet kan overskue hele tunneldalen med alledens karakteristiske elementer: bundens uregelmæssige relief, typisk med en barriere og en sø i den øvre ende, de stejle sider samt udløbskløfter modsmeltevandskeglens toppunkt godt 40 meter højere oppe.

Foto: Lemvig Svæveflyvekklub (lemvig.com).

Skovbjerg Bakkeø


Geologen N. V. Ussing var den første, der forover 100 år siden så forbindelsen mellem top-punkterne af smeltevandskeglerne og enden afen tunneldal, der udmundede vinkelret på is-randen. Siden da har der været diskus sion om,hvorvidt smeltevand kunne udskære disse 30–40 km lange, 2–5 km brede og mellem 100 og300 m dybe tunneldale, eller om de kunne re-præsentere ældre floddale fra Tertiær (66–2,5mio. år før nu) kontrolleret af bevægelser i un-dergrunden. Moderne forsk ning har imidlertidvist, at det er muligt for smeltevand at eroderedybe dale under nutidige gletsjere, og de flesteforskere mener nu, at tunneldalene primært erdannet ved smeltevandserosion under isen.

Bakkeøer – Møborg BakkeøBakkeøer er morænelandskaber fra næstsidsteistid (Saale: 390.000–130.000 år før nu). De erkarakteristiske landskabselementer mange ste -der i Vestjylland syd og vest for hovedopholds-linjen, hvor de rager op over Weichsel Istidssmeltevandssletter. Under Weichsel Istid harde udgjort nøgne og forblæste tundra land -skaber, hvor jordflydning har været med til at

forme landskabet, så det i dag fremtræder me-re udjævnet. I geoparken findes fem bakkeøerrangerende fra den kæmpestore Skov bjergBakkeø til den ganske lille Bøvlingbjerg.

Møborg Bakkeø, der er ca. 3 km på læng-ste led, udgør et geografisk afgrænset og me-get illustrativt eksempel. Landskabet beståraf blide bakker, og bakkeøens karakteristiskeform og skarpe afgrænsninger skyldes kraftigerosion af smeltevand i Weichsel Istid. Grus-graven i den sydlige ende er interessant, fordiman her kan se bakkeøens indre opbygning.Profilet indeholder lag fra istiderne Elster, Saale og måske Weichsel. Det øverste lerlag iprofilet er af nogle forskere tolket til at stam-me fra Weichsel Istid, en tolkning, der rokker

ved ideen om Hovedopholdslinjen som Weich -sel isens absolut yderste grænse. Nyere under-søgelser viser imidlertid, at Vestjyllands bak-keøer har været delvis overskredet af gletsjerei Mellem Weichsel.

Dødislandskaber – Hjelm Hede I geoparken findes mange udgaver af død -islandskaber i et 3–8 km bredt bælte mellemmorænerne fra genfremstød og Hovedopholds-linjen. Det mest spektakulære er dog dødishul-lerne i den delvis begravede tunneldal Stub-bergård Sø – Flyndersø, der står ’friske’ og skar-pe, se nedenfor og øverst s. 11. Det var Ussing,der i 1903 kom på sporet af dalens historie,suppleret af en anden geolog, K. Milters, i 1935.

GEOPARK VESTJYLLAND

arken

Carsten E. Thuesen, GEUS

Model af Lem Vig tunneldalen, hvor de stejle opløbsslugter mod udløbet og smeltevandskeglen ved Rom ty-deligt ses i landskabet i Lemvig Sødal. Smeltevandet i bunden var under tryk, så vandet har kunnet løbe de ca.40 meter opad.

Tegning: Carsten Egestal Thuesen, GEUS.Omtegnet fter Johannes Krüger.


Bjerrumbuen, hvor der findes talrige og forskelligartedesmeltevandsbakker, her en lille "pudding-bowl kame".


Dødishul ved Hjerl Hede med Flyndersø i baggrunden.Foto: Søren Raarup.


Historien er i grove træk den, at da isen be-gyndte at smelte tilbage fra Hovedopholdslin-jen, blev der efterladt større mængder dødis itunneldalen, mest i de centrale og dybere deleaf dalen. Ved isens tilbagesmeltning var Lim-fjordslavningen blevet blotlagt, og smeltevan-det fra Karup smeltevandsslette, der ellers løbud gennem Storådalen, fandt nu vej til VenøBugt gennem den lavere tunneldal. Der blevherved aflejret så store mængder sand og grusi tunneldalen, at dødisen blev dækket. Det vari denne fase Hjelm Hede blev dannet. Ved isensfortsatte tilbagesmeltning blev Skive Fjord fri -lagt, og smeltevandet fandt nu vej hertil i et dy-bere og østligere leje – den nuværende KarupÅdal. Efterhånden som den begravede dødissmeltede, dannedes det nuværende landskabmed de mange dødishuller, hvor de største itunneldalens centrale del blev til StubbergårdSø, Flyndersø og de øvrige søer. Flere af de min-dre dødishuller er tørre.

Genfremstødsmoræner – BjerrumbuenDe mest markante, kuperede landskaber i Geo -park Vestjylland befinder sig i et bælte 3–8 kmnord for Hovedopholdslinjen, hvor der er taleom afgrænsede randmoræner som afslører, atder har hersket skiftende klimatiske forhold un-der den generelle afsmeltningsfase fra Hoved-opholdslinjen. Det har afstedkommet flere gen-fremstød, hvis randmoræner fremstår megetforskellige både i størrelse og form.

Som eksempel på en genfremstødsmoræneer her valgt Bjerrumbuen, se foto s. 11, der liggerklemt inde mellem Nørlem–Nissum-morænenog Toftum Bjerge. Det er en regulær halvbue,hvor det ser ud som om en gletsjerlobe har la-vet en randopskydning, ligget nogen tid somdødis, smeltet lidt tilbage og derefter lavet etmindre genfremstød, så der tegner sig en dob-beltbue. Komplekset af dødis har haft mangehuller og sprækker, hvor der dannedes mindresmeltevandssøer. Heri blev der aflejret storemængder sand og grus – fint lagdelt, hvilket sesi de mange småbakker (kames), der lå tilbageefter isens bortsmeltning. Der er her tale omstor rigdom, både i mængde og udformninger,

der går lige fra ganske små toppe over lang-strakte, flade bakker og til velvoksne hatforme-de bakker. Også her er geodiversiteten stor.

Trælborgdalen – en periglacialsmeltevandsdal? Trælborgdalen mellem Struer og Lemvig er enimponerende og lidt ejendommelig dal, se fotonedenfor. Dens dimensioner og udformning in-dikerer, at der har været enorme mængdervand på spil, da den blev dannet. Den slyngersig ca. 5,5 km fra dødislandskabet nord for Ho-vedopholdslinjen til udløbet på østsiden afBjerrumbuen. Dalen har alle træk til at kunnetolkes som en asymmetrisk, periglacial smelte-vandsdal. Det vil sige, at der under dannelsenhar hersket et arktisk miljø med permafrost ogtø–frost-aktivitet, som har haft indflydelse pådalprofilet: Stejlere nordvendte dalsider endsydvendte, svag hældning af den ellers fladedalbund mod syd og åløbet tæt på den syd ligedalside – skyggesiden. Dalen kan muligvisvære dannet ved en hurtig tømning af en issø.Midt i dalen lå et Benediktiner nonnekloster,der efter en oversvømmelse i 1484 blev flyttetop på bakken, hvor kirken nu er.

Forfatter: SR.


Trælborgdalen har alle tegn på en senglacial, asymmetriskog fladbundet smeltevandsdal: Den flade bund (permafrost),jordflydning på de sydvendte skrænter ned i dalbunden,vandløbet langs den stejlere sydskrænt (skygge) og sandsyn-ligvis dannet af store mængder smeltevand over kort tid.


Flyndersø og Stubbergård Sø er store dødishullerdannet af kollapset gletsjeris i tunneldalen. Demange mindre dødishuller langs søerne er dannetaf isolerede isrester. Under afsmeltningen blevgletsjerresterne dækket af et tykt lag smeltevands-sand og -grus i den fase, hvor Karupsletten havdeudløb til Venø Bugt og Hjelm Hede blev dannet.

Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS.Omtegnet efter Axel Schou, 1949.

Søbassin

Erosionsslugt

Dødis huller

Erosionsslugt

Till - BundmoræneSmeltevandsslette

Søbassin


I de sidste 11.700 år (Holocæn) har landskabeti geoparken været udsat for en dynamiskudvik-ling, hvor ændringer i havniveauet har resulte-ret i dramatiske ændringer i kystlinjens place-ring. Derfor kan man inden for geo parkens om-råde finde både oversvømmede moræneland-skaber og udbredte områder med hævet hav-bund (marint forland), og kystsklinterne fra Lit -torina havet findes ofte langt inde i landet.

Geoparken indeholder en utrolig variationi kystlandskaber, hvilket i høj grad kan til -skrives kontrasterne mellem den kraftige vind-og bølgepåvirkning af den åbne vestkyst og de

varierede kystforhold i Limfjorden med vidtforskellige eksponeringer og påvirkninger. Geo - parkens vestkyst er et flot eksempel på en dy-namisk udligningskyst med storskala bar riere-og lagunekomplekser, mens Limfjordens spek-trum af kysttyper spænder lige fra vige og bug-ter med tilgroningskyster til bølgeeksponeredekyster med imponerende strandvolde. LangsLimfjorden findes desuden et væld af odder,tanger og drag i mange forskellige størrelser ogudformninger.

Mange steder er kysten under erosion oggeo parken indeholder talrige eksempler på ak-

tive klinter – både langs Vestkysten og i Limfjor-den. Disse klinter udgør enestående udstillings-vinduer for de mangeartede proces ser og mate-rialer, der har formet landskabet i geoparken.

Også vinden har i høj grad formet land -skabet i geoparken, hvilket de talrige og mar-kante klitdannelser er eksempler på. Disseforekommer både som kystklitter og som ind-landsklitter/indsander, der vidner om for -tidens sandflugt.

På de følgende sider fremhæves en rækkeaf geoparkens postglaciale landskaber. Talle-ne ved fotos og tekster henviser til kortet s. 14.

Forfattere: MK, VBE.

GEOPARK VESTJYLLAND

De postglaciale landskaber Geopark Vestjylland indeholder også en bred vifte af landskaber, som er dannet efterisens bortsmeltning fra området. Disse postglaciale landskaber spænder lige frahævet havbund, kystklitter og indlandsklitter til stort set hver eneste kysttype, der fo-rekommer i Danmark.

Efterdønningerne af stormen Knud ved Vesterhavet.


VestkystenDet kraftige bølgeklima resulterer i en yderst dynamisk kyststrækning med en stor materialetransport i kystzonen. Vestkysten er en udligningskyst – naturen for-søger at rette den ud ved at erodere fremspring og lukke bugter og vige. Geoparkens vestkyst er et storslået eksempel på kystudligning af et glaciallandskab. Mel-lem de knudepunkter, som udgøres af Husby/Græm, Bovbjerg og Thy, har materialetransporten resulteret i udbygningen af barrierekyster med bagvedliggende la -guner – Nissum Bredning, Ferring Sø, Nissum Fjord. Det er her ved Harboøre og Fjaltring at man opførte de to første redningsstationer, se boksen om Jernkystens.16. Og det er også omkring tangerne, at vi finder nogle af geoparkens største kystsikringsarbejder, se boks om Kystsikring s. 16.


4



0 155 20 km10

N

3

4

5

6

7

2

198

0 0.5 2 km1

0 0.5 2 km1

Marint forland med littorinaskræntVed Engbjerg rejser en markant gammel kystklint sig 20–30 m over det flade agerland. Her lå kystlinjen i Littorinahavet. Siden da har der været en relativ landhæv-ning på 1–2 m i området, og agerlandet foran skrænten er således hævet havbund (marint forland). Tilsvarende eksempler findes mange andre steder i Geoparken.


1

1

VinkelforlandNordspidsen af Venø (Nørskov Vig) repræ -senterer kysttypen vinkelforland, som erdannet ved at flere odder vokser mod hinan-den og afspærrer en strandsø. Nørskov Vigregnes som en typelokalitet for denne kyst -type. Gjeller Odde er et andet eksempel på et vinkel forland i geoparken.

9


Barriere og laguneNissum Fjord er en stor kystlagune, som er adskiltfra Nordsøen af en tange. Storåen samt adskilligemindre åer har udløb i Nissum Fjord. Ved Thors-minde findes en sluse, der regulerer vandstand ogsaltholdighed i fjorden. Nissum Fjord har engangudgjort en bugt på kystlinjen, som siden er blevetlukket ved oddeudbygninger med efterfølgendetangedannelse, så der er dannet en barrierekystmed bagvedliggende lagune. Langs de indre deleaf fjorden findes strandenge og marskdan nelser,der har udgjort grundlaget for områdets frodigegræsgange, se boks om Studeopdræt s. 16.

En vifte af kysttyper Den bugtede nordkyst af Thyholm og Jegindø re-præsenterer alle de kysttyper, der findes i Limfjor-den, og stort set alle de kysttyper, der forekommer iDanmark. Her findes således alt fra dynamiske ud-ligningskyster og klintekyster til rolige strandengs -kyster. Dertil kommer adskillige karakteristiskekyst former som retodder, krumodder, vinkelforland,drag (tomboloer), tanger, strandvolde og strand-søer. Kysten rummer endvidere utallige bugter ogvige og flere holme og øer.

Odder og strandvoldeOmrådet ved Oddesund indeholder to markante od-der, der strækker sig mod hinanden kun adskilt afet smalt, strømfyldt sund. Den sydlige odde danneren retodde, mens odden fra nordvest er en krum -odde. Langs kysten findes meget høje, stenedestrandvolde, der jævnligt er aktive. Klintekysternenord og syd for området illustrerer, sammen medodderne, hvordan erosion og aflejring har formetkystlandskabet.

GEOVIDEN NR.4 2018 15

GEOPARK VESTJYLLAND

5 7 8

KystklitterKlitter forekommer langs stort set hele Vestkysten og flere steder langs Limfjorden. Geo parkens mest markante og veludviklede klitlandskab findes i Husby Klitplan-tage, som langt op i historisk tid har været plaget af sandflugt, der har ført flyvesand langt ind i landet, se boks om sandflugt s. 16. Der findes adskillige veludvikle-de parabelklitter, der er kendetegnet ved deres hesteskoform med de 2 ’arme’ pegende mod vindretningen. Armene på den største parabelklit er ca. 1,4 km lange,og den er ca. 1 km bred.


2

0 0.5 2 km1

Parabelklit

IndlandsklitterIndlandsklitter (indsander) findes mange steder i geoparken – mest markant iplantage områderne på Skovbjerg Bakkeø. Klitterne er opstået i senglacialtiden,men sandflugt har også præget området i historisk tid. Enkelte steder på Sdr.Vosborg Hede findes stadig åbne sandflader med aktive klitter.

Foto: Mads Kjærstrup

KlinterGeoparkens mest markante og geologisk interessante klintprofil findes ved Bov -bjerg, se s. 6 –7, men der findes mange andre klinter i området. Odby Klint inde-holder lag af Danienkalk, mens klinten ved Søndbjerg Strand indeholder en se-rie af miocæne aflejringer. I klinterne ved Nygård Hage, Toftum og Odby findestykke lag fra Elster Istid. Adskillige klinter indeholder lag fra både Elster, Weich-sel og Saale istiderne. Græm profilet på Vestkysten er den eneste aktive kyst-klint i Skovbjerg Bakkeø.


63

2


Vestkysten var før i tiden berygtet blandt søfarende for dens hårde vejr og manglenpå havne og beskyttende vige, og den blev kendt som ’Jernkysten’ pga. de mangeskibsforlis. Alene mellem 1850 og 1925 skete der 3.608 strandinger langs helevest kysten. Lokalbefolkningen forsøgte at hjælpe de mange nødstedte søfolk oghavde samtidig en indtjening på meget af det gods, der drev i land fra de strandedeskibe. På foranledning af strandingskommissær C. B. Claudi, der hentede inspira -tion fra England, blev der lavet redningsstationer, og de to første ved Harboøre ogFjaltring blev taget i brug i 1847. De var udstyret med redningsbåde og raketappara-ter, som kunne skyde redningsliner ud til de nødstedte skibe, så de ombordværen-de kunne reddes i land i en redningsstol. I 1852 var der 19 redningsstationer og red-ningsvæsenet blev en statslig institution.

Jernkysten og redningsvæsen

Vestkysten har i historisk tid været præget af erosion. Kirkerne ved Trans ogFerring blev opført ca. 1 km fra kysten i 1100-tallet – i dag ligger de tæt på kysten. På gamle kort kan man følge kysttilbagerykningen. I 1875 startedearbejdet med at sikre kysten, da man ved Ferring nord for Bovbjerg Klint byg-gede verdens første høfder. Fra 1875 til 1892 blev der på strækningen mel-lem Thyborøn og Fjaltring anlagt i alt 80 høfder. Senere blev høfderne sup-pleret med bølgebrydere, skråningsbeskyttelse og diger. Dele af kysten, fxved Thyborøn, er modificeret i en sådan grad, at man kan tale om et ’Inge -niørlandskab’. I dag kystbeskytter man vha. ’bløde løsninger’, hvor man er-statter det eroderede sand med nyt, man kystfodrer, enten ved strandfod-ring, hvor sandet pumpes direkte op på stranden eller ved kystnær fodring,hvor sandet dumpes ind på lavt vand.

Kystsikring

Sandflugten har igennem århundreder været en plage for folk i Vestjylland, da denødelagde agerjord og begravede bygninger. Problemet intensiveredes pga. skovryd-ning i senmiddelalderen samt overudnyttelse af klitarealer til bl.a. afgræsning. Klima -ændringer har muligvis også spillet en rolle. I 1539 forbød kongen ved lov at øde-lægge klitvegetation, men problemerne fortsatte og tiltog i styrke. Området vedHusby var særligt udsat, da der ikke var fjorde og vådområder i baglandet, som kunnestoppe sandet. I midten af 1850’erne nærmede sandet sig Husby Kirke, og de lokalebeboere fik overbevist kongen om at der skulle gøres en indsats. Resultatet blev atman startede tilplantningen af Husby Klitplantage i 1858 for at dæmpe sandflugtenog producere træ til en ellers næsten træløs egn. I dag, hvor der er større fokus på na-tur- og landskabsværdier, er dele af klitlandskabet ved Husby Klitplantage blevet ryd-det for at pleje den særlige natur i området, og aktive klitter med blottede sandfladerbekæmpes ikke længere på Naturstyrelsens arealer ved Husby.

Sandflugt og skovplantning

Husby Klitplantage blev plantet i 1858 for at dæmpe sandflugten.Foto: Alopex Media.

Studeopdræt – det grønne guld

Nørre Vosborg er den kendteste af hovedgårdene i geoparken og er i dag et kultureltsamlingssted med hotel, restaurant og kursusfaciliteter.

Foto: Søren S. Willadsen – www.gastromad.dk.

’Ingeniørlandskabet’ – uden kystsikringen ville Thyborøn ikke eksistere i dag!Foto: lemvig.eu.

De mange strandinger på Vestkysten førte til oprettelsen af den danske kystrednings -tjeneste med redningsbåde og raketapparater.

Kilde: www.jernkysten.dk/Lemvig Museum.

Engarealerne langs Nissum Fjord, Limfjorden og åerne har historisk set ud-gjort førsteklasses græsningsområder, der stod i skarp kontrast til de sandedeheder inde i landet. Græsningen har afstedkommet omfattende studeopdrætog -handel, der udgjorde det økonomiske grundlag for adskillige herregårde,hvor Nr. Vosborg er den kendteste. Engområderne og ådalene udgjorde derforen slags ’grønt guld’ for egnen, og det kan som kuriosum nævnes, at præste-gårdene flere steder syd for Limfjorden ligger op til flere kilometer fra kirkerne– de ligger nemlig sådan, at præsten/kirken var sikret værdifuld og indtægts-givende jord ved nærmeste ådal og enge.

16 GEOVIDEN NR. 4 2018 Forfattere: THC, SR.


Længst mod nord finder man et område medvarierende vanddybder, hvor havbunden be -står af sammensatte banker og grunde, somsamlet betegnes Jyske Rev. Den varieredemorfologi afspejler et oversvømmet istids-landskab med bl.a. morænebakker og smelte-vandssletter, altså en undersøisk pendant tildet landskab, der er beskrevet i den førstehalvdel af bladet. På havbunden findes blot-tede moræneaflejringer, og geoparkens cen-trale tema, Hovedopholdslinjen, kan følgestværs igennem området. Syd herfor er hav-bunden mere jævn. Jyske Rev rummer store mængder råstofferaf sand og grus – side om side med vigtige ha-

bitater for dyre- og planteliv. Flere arealer afhavbunden er udpeget som beskyttede Natura2000-områder. For at sikre en bæredygtigt ud-nyttelse af råstofferne har bl.a. GEUS foretageten omfattende råstof- og habitatkortlægningmed seismiske og akustiske metoder kombi-neret med sedimentprøver og videoundersøg-elser. Kortlægningen har resulteret i en detalje-ret model for områdets – og Nordsøens – geo-logiske udvikling siden istiden og et overblikover fordelingen af vigtige habitatområder. Under Hovedfremstødet i Weichsel Istid varområdet dækket af is frem til Hovedopholdslin-jen, der ligger i den sydlige del af Jyske Rev, se kortet nedenfor. Dette isfrem stød påvirkede

landskabet ved glacialtektoniske forstyrrel-ser og morænedannelser. Der er imidlertid in-gen tydelige morfologiske tegn på Hovedop-holdslinjen på havbunden, fordi undervands-landskabet efterfølgende er modificeret afmarin erosion og aflejring. Nord for Jyske Revfindes der i det begravede landskab underhavbunden tegn på flere isfrem stød. Syd forJyske Rev ses rester af ældre moræneaflejrin-ger fra eroderede Saale bakke - øer. Her findesogså smeltevandsaflejringer fra smeltevands-floder, der strømmede mod syd under Weich selIstid. Ved den efterfølgende havspejlsstigningdruknede området, samtidig med at der sketeen omfattende erosion af moræneområderneog en større omfordeling af sedimenterne. Havbunden er præget af de markante hav-niveauændringer, der kendetegner periodenefter isens bortsmeltning. I Senglacialtiden(17.000–13.000 år siden) blev de lavest lig-gende områder oversvømmet af Yngre Yoldia


GEOPARK VESTJYLLAND

UndervandslandskabetEn stor del af geoparken ligger under havets overflade, og strækker sig langt ud i Nord-søen. Havbunden i dette område indeholder et oversvømmet istidslandskab, som ermodificeret af havets erosion og aflejring. På trods heraf kan man stadig følge hoved-opholdslinjens fortsættelse fra land til havs. Havbunden fortæller desuden en spænd-ende historie om de markante havniveauændringer efter istiden.

10 km

NSedimentklasser

Dynd og sandet dynd

Dyndet sand/ferskvandsdannelser

Flyvesand

Grus og groft sand

Moræneaflejringer

Kvartært ler og silt

Marint sand og ler/søer

Smeltevandssand og -grus

Hovedopholdslinjen

Kortet viser sedimenterne påhavbunden og landjorden. Ho-vedopholdslinjen er forlængetfra Bovbjerg og mod vest (sortlinje), og moræneområdernekan således inddeles i morænerafsat af Hovedfremstødet (ogevt. yngre genfremstød) og iblotninger af Saale bakkeøer. De store arealer af grus og groftsand er dels strandvolds- ogodde dannelser, dels erosions -rester efter moræneaflejringer,hvor det fine materiale er skylletvæk. Sedimentklassen kvartærtler og silt består hovedsageligaf Aggerler, fx i et stort områdeud for Thyborøn. Sand er detmest udbredte sediment på hav-bunden i området. Det er over-vejende mobilt sand, Jyske Revsandet, som til stadighed flyttesaf bølger og strøm.

Illustration: Lisbeth Tougaard, GEUS.



Hav, som aflejrede lag af ishavsler. Herefterkom en periode med en relativ havspejls-sænkning, hvor Nordsøen var tørlagt. Det varFastlandstiden. For 11.000 år siden, da hav-niveauet var lavest, har vandstanden væretca. 50 m lavere end i dag. I tidlig Holocænsteg havspejlet atter, og området blev grad-vist oversvømmet fra nordvest, en udviklingsom accelererede i forbindelse med afsmelt-ningen af de store isskjolde i Nordamerika(9.000–6.000 år før nu). I denne periode ud-gjorde Jyske Rev-området et tidevandsdomi-neret øhav med bugtede kystlinjer, beskytte-

de laguner, fjorde og vige. I de beskyttedefjorde og laguner blev aflejret marine, finkor-nede sedimenter, det såkaldte Aggerler, i etmiljø, der minder om den vestlige del af Lim-fjorden i dag. Erosionen af områdets højtlig-gende istids-bakker gav også sedimenter tilaflejringer af strandvolde og oddedannelser,som i dag er vigtige råstofforekomster. Drukningen af de sidste istids-bakker påJyske Rev skete for omkring 6.600 år siden, ogsiden da har området været oversvømmet.Ved oversvømmelsen ændrede det beskytte-de og tidevandsprægede kystmiljø karakter

til det åbne, bølgeeksponerede hav, som vikender i dag. Dette skift afspejles tydeligt iområdets sedimenter, hvor det finkornedeAggerler erstattes af grovere sedimenter, detsåkaldte Jyske Rev sand. Jyske Rev sandet er idag vidt udbredt i området, og repræsentererdet mobile sand, som indgår i den nutidigesedimenttransport. Kilden til sandet antagesat være de udbredte smeltevandssletter ogmoræneaflejringer, der blev eroderet og om-lejret ved oversvømmelsen af området.

Forfattere: JOL, MK.

Undergrunden spiller medUnder overfladen gemmer geoparken på saltstrukturer, som har skubbet lag af under-grunden op og ud i lyset, hvor de kan studeres og fortælle om Danmarks dannelselangt tilbage i tiden.

For ca. 260 mio. år siden dækkede det nordli-ge Perm-bassin et område svarende til Dan-mark, Nordtyskland, det nordlige Polen ogNordsøen. I perioder blev Perm-bassinet af -snøret fra det daværende hav. Fordampningaf saltvand førte til at der blev aflejret et kilo-metertykt lag af salt i bassinet. I dag optrædersaltlagene i saltdiapirer og -puder særligt kon -centreret i den vestlige del af Limfjorden medflere forekomster inden for geoparkens områ-de (se også Geoviden 2/2012). I de efterføl-gende perioder blev der ovenpå saltet aflejrettykke lag af sedimenter. I løbet af Danien(65–60 mio. år siden) var Danmark dækket afet varmt og dybt hav, hvor der blev aflejretkalk fra skaller fra forskellige organismer i etlag, der nogle steder er flere hundrede metertykt og indeholder mange lag af flint. I den ef-terfølgende resterende del af Palæogen varie-rede fordelingen mellem hav og land meget,og der blev aflejret nye lag af sedimenter (do-mineret af ler) ovenpå Danienkalken.

I Tidlig Miocæn – for ca. 23 mio. år siden –dukkede der land op af havet i det danske om-råde. Mægtige floder bragte nedbrydnings -materialer i form af grus, sand og ler fra deskandinaviske fjelde til det danske område,hvor sedimenterne blev aflejret i havet, i bar-riere-/lagunesystemer, i store deltaer, og somferskvandsdannelser. I løbet af Miocæn be-vægede kystlinjen sig frem og tilbage over ge-oparkens område pga. klimatiske ændringer,ændringer i sedimenttilførsel og indsynkning

Kort over dybden ned til præ-Jura (ca. 200 mio. år før nu) i Nordjylland. Saltdiapirerne ses som røde/gule om-råder begrænset af tykke linjer, idet saltet her ligger tæt på overfladen og afgrænses af forkastninger til de om-liggende bjergarter. Fra Hvornum diapiren udvindes salt, der raffineres til salg i Akzo Nobel Salts fabriksan-læg ved Mariager Fjord, syd for Had sund. Saltpuder ses som ophvælvninger, fx Thistedpuden og Skivepuden.Ved Thisted udnyttes det højtliggende Gassum reservoir til udvinding af geotermisk varme.

Kilde: GEUS.


i Nordsøbassinet. Den Miocæne lagserie in-deholder skiftende lag af ler- og sandaflejrin-ger, som resultat af de varierende forhold, sefoto s. 19. Sandlagene udgør ofte glimrendegrundvandsmagasiner, mens de lerede sedi-menter danner dæklag, som beskytter grund-vandet mod nedsivende forurening, som ek-sempelvis under Hygum Bakke ved Harboøre.

Undergrundens aflejringer ligger forholds-vist dybt i det meste af geoparkens områdepga. tykke lag af kvartære sedimenter. Fleresteder har saltstrukturerne (se kortet) imidler-tid skubbet de overliggende lag op til overfla-den. Dette er særligt tydeligt på Thyholm, hvor

Uglev saltstrukturen har bevirket, at man kanse både Danienkalk (se boks om kalkgraveovenfor) og miocæne lag i kystklinterne. Salt-strukturerne har sandsynligvis også påvirketaflejringen af sedimenter i løbet af kvartærpe-rioden (de seneste 2,6 mio. år). Det er bemær-kelsesværdigt, at smeltevands- og havaflejrin-ger fra Elster Istid, samt havaflejringer fra Hol-stein Mellemistiden, i høj grad er knyttet til etlangstrakt strøg, som slynger sig mellem salt-horstene i den vestlige del af Limfjorden.

Forfattere: THC, MK, TD.


GEOPARK VESTJYLLAND

Hvor saltstrukturerne har skubbet dybereliggende lagaf kalk og flint op til jordoverfladen, som eksempelvisved Bjørndal Kalkgrav, Hjerm Kalkmine og Sevel Kalk-værk, har de været genstand for en industriel udnyttel-se. Ved Bjørndal Kalkgrav har der været gravet kalk si-den 1700-tallet, hvilket angiveligt har været med til atgive den lokale by Hvidbjerg sit navn. Ved Hjerm komkalk gravningen i gang i 1800-tallet, og minen fungereri dag som ostelager for Thise Mejeri, der bl.a. lagrer singrubeost her. Både ved Bjørndal og Hjerm ophørtekalk udvindingen i 1957. Sevel Kalkværk startede i1873 og var i drift frem til 1960. Lokale frivillige gør etstort arbejde for at formidle historien om kalken i sam-arbejde med Geopark Vestjylland, og i Sevel Kalkværker det lykkedes at bevare og restaurere dele af de gam-le ovne og lave et formidlingshus.

Geoparkens kalkgrave

Efter 11 på posten er dette nummer af Geo-viden det sidste med undertegnede som re-daktør. Bladet skal relanceres og det kom-mer til at ske med friske øjne på opgaven.

Det har været mig en stor fornøjelse atvære med til at publicere mange spænden-de historier på en populærvidenskabeligmåde – tak for det.

Merete Binderup

Redaktøren takker af

Hjerm Kalkmine blev besøgt under UNESCO-evalueringen i juli 2017. Iminen kan man tydeligt se de forskellige meget flintholdige lag i kalken,der afspejler variationer i klimaet i Danien for 65–60 mio. år siden med20.000 år mellem hvert lag.


Søndbjerg Strand. Ved en nedskridning i 1999 blev disse lagfra Tidlig Miocæn (dateret til 22 mio. år før nu) blottet. Dethvide glimmersand udgør stormlag fra kystzonen, mens demørke lag er laguneaflejringer med højt indhold af organiskmateriale. Lagfølgen i hele klintprofilet svarer til de miocæneforekomster i Vejle Fjord- og Lillebælt-områderne.



AUDE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND (GEUS)

Øster Voldgade 101350 København KTlf: 38 14 20 00E-mail: [email protected]

GEOLOGISK MUSEUM (SNM)

Øster Voldgade 5–71350 København KTlf: 35 32 23 45E-mail: [email protected]

INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING (IGN)

Øster Voldgade 101350 København KTlf: 35 32 25 00E-mail: [email protected]

INSTITUT FOR GEOSCIENCE (IG)Aarhus UniversitetHøegh-Guldbergs Gade 2, B.1670

8000 Aahus CTlf: 89 42 94 00E-mail: [email protected]

GEOCENTER DANMARK

Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, samt Geologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum) begge ved Køben-havns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau.

UDGIVER

Geocenter Danmark.

Du sidder nu med det sidste Geoviden, inden bladet relanceres i 2019. Frem -over vil Geoviden især være påtænkt undervisning i gymnasiet og vil derfor fåen større overhaling, hvad angår formidling og udtryk. Alle kan dog stadigabonnere, og det er fortsat gratis.

Geologiens og geografiens teori og praksis er selvfølgelig stadig i højsædet,men hvert tema vil få flere forskellige indgangsvinkler, og der vil være styrket fokus på samfundsrelevans. Derudover bliver der i løbet af 2019 skabt et heltnyt Geoviden web-univers med videoer, grafikker mm. Mere info følger.

Alle nuværende abonnenter skal genopskrives Relanceringen betyder dog, at alle nuværende abonnenter på Geoviden skal genopskrive sig, hvis man fortsat ønsker at modtage bladet. Genopskrivning og

nye tilmeldinger foregår på www.geoviden.dk og er åben fra 21. november 2018,hvor du også kan skrive dig op til at modtage vores nye Geoviden-nyhedsbrev.

Alle genopskrevne og nye abonnenter får samtidig muligheden for at vinde en bog. Første vinder trækkes 21. januar 2019 og vil få tilsendt værket Grønlands Geologiske Udvikling.

NB! Der vil ikke længere blive sendt Geovidentil udlandet, men stadig til Grønland og Færøerne. Hele bladet vil dog fortsat kunne læses på www.geoviden.dk.

Vind en bog

Vil du fortsat modtage Geoviden?

REDAKTION

Geoviden – Geologi og Geografi redigeres af Senior-forsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUSi samarbejde med en redaktionsgruppe.Geoviden – Geologi og Geografi udkommer fire gangeom året og abonnement er gratis. Det kan bestillesved henvendelse til e-mail: [email protected] ogpå www.geocenter.dk, hvor man også kan læse denelektroniske udgave af bladet.

ISSN 1604-6935 (PAPIR)ISSN 1604-8172 (ELEKTRONISK)

Produktion: Annabeth Andersen, GEUS.Tryk: Rosendahls A/S.Forsidefoto: Bovbjerg Klint. Foto: Søren Raarup.Reprografisk arbejde: Annabeth Andersen, GEUS.Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.


Documents

GEOVIDEN 4 2018 - geocenter.dk · 2018 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 Geopark Vestjylland Istidslandskaber og kyster GEOVIDEN RELANCERES I 2019 LÆS MERE PÅ BAGSIDEN GEOVIDEN_4_2018.qxp_Geopark