GIS i Aktion 2009 Q3

i aktionGIS3. kvartal 2009

GIS hjælper med at placere sendere i trådløse netværk. S. 9

Geografien afdækker sundhedsmæssige sammenhænge. S. 8

Hvordan ser en pandemi ud? S. 4

Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasiet S.18

Tema: Sundhed

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørRune Homann

Redaktionen kan kontaktes på [email protected]

eller tel. 3996 5900.

Redaktionen påtager sig intet ansvar

for stof, der indsendes uopfordret.

Bladet må ikke anvendes i erhvervs-

mæssig øjemed. Eftertryk kun tilladt

med redaktionens samtykke og med

tydelig kildeangivelse.

Grafisk DesignAlfaomega Aps

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket

150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir,

med vandlak på alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange

årligt.

Oplag1400.

Leder

Sygdom og sundhed er komplekse størrelser, der involverer en lang række faktorer og kun

vanskeligt lader sig beskrive på en enkel måde. Ét er alle dog enige om: Sygdom er dyrt,

sundhed og godt helbred er billigere. Alle pile peger da også i samme retning; der er fokus

på forebyggelse og sundhedsfremme.

Et godt helbred er ikke bare noget man kommer til verden med og får lov at beholde til

man dør en naturlig død, når man har passeret gennemsnitslevealderen. Et godt helbred

starter allerede inden man bliver født og kræver en indsats livet igennem, ikke bare fra ens

egen side, men også fra myndighedernes side, uanset om det er på lokalt, regionalt eller

nationalt niveau. I den forbindelse er GIS blevet en central teknologi når man skal analysere,

organisere, overvåge, indkredse og informere om sygdomme og smittespredning, medicin-

forbrug og livsstilsfaktorer.

Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jacob Axel Nielsen, sagde for nyligt i en tale, at de

sunde valg skal være de nemme valg. Det var mest henvendt til kommunerne, der har fået

ansvaret for borgernes sundhedstilstand efter at man nedlagde amterne. Til at hjælpe sig har

komunerne Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), der blandt andet har til

opgave at lave sundhedsprofiler på landets borgere. GIS i Aktion har besøgt forskningsleder

Charlotte Glümer til en snak om de enorme mængder af data, som de har indsamlet gennem

tiden. Freover skal der laves sundhedsprofiler hvert fjerde år, så mængden af data stiger. FCFS

vil med ArcGIS Server gå i gang med at analysere disse data i en geografisk kontekst, så det

i fremtiden bliver nemmere at klarlægge, hvordan man skaber sunde valgmuligheder tæt på

borgerne. Charlotte Glümer fortæller om perspektiverne i det set-up.

På det helt overordnede niveau bliver vi med jævne mellemrum truet af smitsomme syg-

domme, der breder sig over landegrænser. Lige i øjeblikket afventer man hvordan Influenza A

(H1N1)v, tidligere kendt som svineinfluenza, vil brede sig i Danmark efter at man i WHO den

11. juni erklærede pandemi fase 6. GIS i Aktion har været på besøg hos Statens Serum

Institut for at høre, hvordan en pandemi egentlig ser ud. Det blev til en interessant samtale om

smittespredning og en meget spændende kortserie, der kan studeres nærmere i Map Gallery,

der denne gang er lagt i direkte forlængelse af artiklen.

smittespredning er også i fokus i en case fra et hospital, hvor man i GIS har indsamlet og

analyseret data om patientplaceringer og patient-personalekontakt for at fastlægge hvordan

stafylokokker spreder sig. Undersøgelsen har ført til en række nye tiltag, der gerne skal

forhindre, eller om ikke andet nedsætte, smittespredningen.

Jeg håber du vil synes om dette nummer af GIA, og hører gerne fra dig, hvis du har input

til magasinet.

Du ønskes en god og infomitiv læsning.

af Rune Homann

[email protected]

Side 2

Leder

Hvordan ser en pandemi ud?Map Gallery

Geografien afdækker sundhedsmæssige sammenhænge

Kortlægning af smitteveje

GIS hjælper med at placere sendere i trådløse netværk

Dagbog fra ESRI User Conference

Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasiet

Tips & Tricks

Aktivitetskalanderen

Kursuskalender

Notitser

Klummen

side 2

side 4

side 10

side 13

side 14

side 18

side 20

side 24

side 28

side 29

side 30

side 32

Indhold

312

51

Hvordan ser en pandemi ud?

Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasiet

Dagbog fra ESRI User Conference

GIS hjælper med at placere sendere i trådløse

netværk

Side 3GIS i Aktion 3. Kvartal 2009

Ivan Bæhr sidder med det store overblik på

sit kontor i en lav bygning på Artillerivej i

København, hvor Epidemiologisk afdeling

ved Statens Serum Institut (SSI) holder til.

Han overskuer faktisk hele verden. Det er

hans opgave at lave kort over sygdomme og

deres spredning til støtte for det sundheds-

faglige personale på stedet, at holde prakti-

serende læger rundt omkring i landet ajour

og informere befolkningen om spredningen

af smitsomme sygdomme via offentliggørelse

af oversigtskort på SSI’s hjemmeside.

Den seneste tid har han fulgt spredningen af

influenza-virus A (H1N1)v tæt, specielt i tiden

fra udbruddet i Mexico og Californien sidst i

april og op til 11. juni, hvor verdenssundheds-

organisationen WHO erklærede pandemi fase 6.

En pandemiPandemi betyder verdensomspændende

epidemi. Ivan Bæhr forklarer, at influenza-

pandemi fase 6 er defineret som vedvarende

lokal smittespredning fra person til person i

en anden WHO region end den, hvor smitten

oprindeligt startede. ”Fase 6 er det øverste

trin på epidemi-skalaen. Man har altså en

klar definition på spredning af sygdom, som

imidlertid ikke siger noget om sygdommens

alvorlighed. Så det beror også på en vurde-

ring fra en række sundhedseksperter i WHO

og en daglig kontakt og intens dialog mellem

de forskellige lande og regioners sundheds-

organisationer”, fortæller han.

Sidst der blev erklæret pandemi fase 6 var

i 1968, da den såkaldte Hongkong-influenza

huserede. Det sker kun få gange på et helt

århundrede, at der bliver erklæret pandemi.

”I det aktuelle tilfælde med influenza A

(H1N1)v havde man fulgt udviklingen nøje.

Man besluttede sig for at erklære pandemi,

da Australiens sundhedsmyndigheder rappor-

terede, at man nu havde lokal smittespred-

ning i samfundet.”

I samme øjeblik man når fase 6 på pan-

demi-skalaen, sætter man en proces i gang,

der involverer en lang række aktører, blandt

andet er det et signal om at påbegynde pro-

duktionen af større mængder vaccine.

”Der er rigtig mange praktiske foran-

staltninger, som involverer mange forskel-

lige mennesker, organisationer og ressourcer,

der træder i kraft. Derfor kan der være en

lille træghed i systemet, inden man erklærer

pandemi. Mange politiske, psykologiske og

økonomiske betragtninger spiller ind.”

Under hele forløbet op til pandemikor-

tet blev spillet i forbindelse med influenza A

(H1N1)v, var der daglige møder og telekonfe-

rencer med sundhedsinstitutioner i de øvrige

lande, blandt andet European Center for

Disease Control (ECDC), Center for Disease

Control (USA), Public Health Agency

(Canada), PAHO (Pan-American Health

Organization) og WHO.

Rådgivning af de praktiserende læger”SSI har en rådgivende funktion i forhold til

de praktiserende læger, og ved hjælp af de

opdaterede kort vi publicerer, kan lægerne

holde sig ajour om udbredelsen af influenza

A (H1N1)v.” forklarer Ivan Bæhr.

I startfasen blev kortene brugt i lægernes

diagnosticering af mulige tilfælde.

På det tidspunkt var der en bekendtgørelse

fra Sundhedsstyrelsen, der fortalte lægerne,

at når der kom en patient med influenza-

lignende symptomer, skulle lægen høre om

patienten havde været ude og rejse i et af

de lande, hvor influenzaen var i udbrud. Var

det tilfældet skulle patienten betragtes som

smittet med influenza A (H1N1)v og dermed

testes ved podning.

Statens Serum Institut øger informationsniveauet ved hjælp af bedre kortvisning med ArcGIS S erver.

Ivan Bæhr

Kilder: ECDC (Europa), CDC (USA), PHA (Canada), PAHO (Pan-American Health Organization) og WHO (øvrige verden). Copyright: Statens Serum Institut, 2009


Hvordan ser en pandemi ud?Side 4

Side 5

Statens Serum Institut – historisk setStatens Serum Institut blev indviet den 9. september 1902 for at sikre fremstilling og forsyning af anti-

difterisk serum til danske patienter – det var netop i den periode, hvor den moderne microbiologi

og lægevidenskab havde sit gen-nembrud. I 1920’erne og 1930’erne

fik bekæmpelsen af tuberkulose høj prioritet. Tuberkulosens forekomst blev kortlagt, og betydningen af mæl-kebåren smitte med bovine myko-

bakterier blev fastslået, hvilket medvirkede til, at pasteu-riseringen af mælk blev

indført. På vaccineområdet var Instituttet i 1920’erne

først i verden med at udvikle og afprøve en kighostevac-cine, og i 1930’erne overtog

Instituttet fremstillingen af koppevaccinen, deltog i udviklingen af den første danske mund- og klovsyge-vaccine og udviklede vacciner mod stivkrampe og difteri. 1950’erne blev vaccinationernes årti. I 1951 blev børnevaccinationsprogrammet indført og omfattede et tilbud om vaccination mod difteri, stivkrampe, kopper og tuberkulose. I 1960’erne blev børnevaccinationsprogrammet udbygget med kighostevaccination og oral-poliovaccination, i 1980’erne med vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde og i 1990’erne med vaccination mod Haemophilus influenzae og mod kighoste med en ny vaccine med færre bivirknin-ger. Det diagnostiske område var i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne præget af udvikling af en række nye undersøgelser inden for bakteriologi, virologi, immunologi, autoimmunologi og biokemi baseret på nye immunolo-giske og genteknologiske metoder. En række analyser udføres nu de-centralt i sundhedsvæsnet, mens nye analyser og analyser med højt tekno-logiindhold udføres på Instituttet.

”I de første dage for udbruddet, blev alle

podninger kørt herud til SSI på Amager –

også dem fra Jylland, for vort laboratorium

var det eneste, som kunne lave testen. Og

den tog et par dage at lave, fordi det er en

levende organisme, der først skal opdyrkes”.

Så én af de første opgaver for SSI”s laborato-

rium, var at udvikle en såkaldt PCR-test, der

kan give et hurtigt svar, en test der kan udfø-

res decentralt. Nu er der opbygget et system,

hvor man kan blive lyntestet på et regionalt

sygehus og have resultatet samme dag.

”Nu er pandemien så udbredt, at smitte

også forventes at brede sig i Danmark”, siger

Ivan Bæhr. Derfor er strategien også blevet

ændret, så kun de, som er i særlig risiko skal

testes og behandles.

Ideen med hurtigt at inddæmme udbre-

delsen i den tidlige fase, blandt andet ved at

isolere tilfælde, er ikke at man tror man helt

kan undgå at epidemien spreder sig. Men

ved at reducere tempoet hvormed smitte-

spredningen forløber ”vindes der tid” til at

opbygge et beredskab og til at udvikle vacci-

ner, inden sygdommen spreder sig ukontrol-

leret.

”Influenzavacciner er ikke noget, der

ligger på hylderne klar til brug. Det er heller

ikke noget, hvor man kan slå op i en bog og

sige; nå, det er den sygdom, så skal vi bruge

dén vaccine. I den aktuelle situation står man

overfor en ny virustype, som menneskets

immunforsvar ikke kender. Ny vaccine skal

udvikles, dyrkes og testes. Vaccinen er en

levende organisme, som dyrkes og formeres

på hønseæg. Alt dette kræver tid.”

Et andet aspekt ved at bremse udbredel-

sen så meget som muligt, er at sundhedssy-

stemet ikke er gearet til at håndtere mange

smittede på én gang. Så det handler om at

få en så flad udbrudskurve som muligt.

Under de indledende faser af pandemien

kunne man på SSI”s hjemmeside følge ud-

bredelsen af influenza A (H1N1)v på verdens-

kortet, som blev opdateret dagligt. ”Med det

ændrede billede for smittespredningen


Kort over WHO”s regioner

Side 5

Fortsættes side 6


rejser sig nye udfordringer for kortvisningen.

Som led i det danske beredskab vil verdens-

kortet blive skiftet ud med et Danmarkskort,

hvor man som en indikator for smittespred-

ningen kan følge den daglige indberetning af

patienthenvendelser med influenza lignende

symptomer (ils) fra vagtlægerne”. forklarer

Ivan Bæhr

SSI og GIS i fremtidenIvan Bæhr arbejder i øjeblikket på at skabe

endnu flere tilgængelige informationer via

SSI´s hjemmeside.

”Min fornemste opgave er at sikre den

bedst mulige information til borgerne og til

det sundhedsfaglige personale, der skal træffe

beslutninger. Vi er ved at få opbygget en ny

hjemmeside, hvor det at kunne præsentere

kort er meget vigtigt – det bliver faktisk et

fokuspunkt i opbygningen af hjemmesiden.

Det åbner op for et meget højt informations-

niveau, hvor man hele tiden bliver opdateret

om den seneste udvikling indenfor en lang

række områder”.

Planen er blandt andet, at der skal laves

kort, der viser, hvilke sygdomme man kan for-

vente at støde på i forskellige dele af verden,

fx hvor der er malariaudbrud. Det skal også

være muligt at klikke sig ind på et land og få

en rejsevejledning og oplysninger om hvilke

vaccinationer man skal have inden afrejse samt

flere andre tiltag, der samlet set skal højne in-

formationsniveauet med vægt på overskuelige

kort, der ofte bliver opdateret.

Instituttet varetager:• Overvågning, rådgivning og undervisning vedrørende smitsomme sygdommes

og medfødte lidelsers forekomst, forebyggelse og bekæmpelse• Specialdiagnostik af infektionssygdomme samt autoimmune, medfødte og

genetiske sygdomme • Forsyningssikring af vacciner, andre biologiske produkter og diagnostika

ved egenproduktion eller fremskaffelse.• Beredskab mod biologisk terrorisme• Forskning og udvikling på internationalt niveau inden for Instituttets

aktivitets områder.

Statens Serum Institut forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser.

242

2

28

36

71

2

2

2

1

California5

Texas2

23. april 2009

27. april 2009


Kortserien viser smittespredningen fra de første laboratoriebekræftede tilfælde i USA den 23. april og frem til 8. juni, tre dage før WHO erklærede pandemi fase 6, som følge af lokal smittespredning i Australien.

Side 6

Geografisk viden og sygdommeDet at kortlægge sygdomme og bruge geo-

grafisk informationsteknologi til at overvåge

spredning og inddæmme smittekilder, leder

tankerne hen til John Snow. Han betragtes

som grundlæggeren af forskningsdisciplinen

epidemologi, der undersøger forekomst og

fordeling af sygdomme i befolkningen. John

Snow er specielt kendt for den måde han i

1854 analyserede koleraens udbredelse i

London og brugte pumpen i Broad Street

(der nu hedder Broadwick Street) til at fast-

slå, at kolerabakterien Vibrio cholerae spre-

des og smitter via drikkevand. Han analyse-

rede sig frem til pumpen i Broad Street ved at

plotte sygdomstilfælde med dødelig udgang

i området ind på et kort, hvorved et tydeligt

mønster med pumpen som centrum blev syn-

liggjort.

”Den teknologi der er til rådighed i dag

giver en enorm mængde muligheder for

meget hurtigt at organisere og analysere

data. Grundlæggende er det de samme ana-

lyser som på John Snows tid, men det går

væsentligt hurtigere og er en hel del lettere”,

siger Ivan Bæhr. Han glæder sig til de kom-

mende uger, hvor SSI skal installere deres an-

den ArcGIS Server og dermed får én server til

eksternt brug og én til internt brug.

Du kan se oversigtskort over udbredelsen

af influenza A (H1N1)v og læse mere på

www.ssi.dk

Kilder: SSI. Udbruddets udvikling

1112

1633

242

88

8. maj 2009

590

279

140

4. maj 2009

312

51

1. maj 2009

Statens Serum Institut skal sikre et tidssvarende smitteberedskab, der også omfatter nye infektioner og biologiske trusler. Samtidig skal Instituttet være en veldrevet og velrenommeret national og international forsknings-, produktions- og servicevirksomhed.


Sundhedsstyrelsen har udarbejdet gode råd om, hvordan man kan nedsætte risikoen for at blive smittet med influenza A (H1N1)v og smitte andre. Influenzaen er en ny virus, der på kort tid er blevet udbredt til det meste af verden, og som i de tidlige stadier blev kaldt svineinfluenza. I langt de fleste tilfælde giver den nye influenza milde symptomer, der er overstået efter få dage. Alligevel er det vigtigt at begrænse smitten.

Når der lige nu tages så mange forholdsregler overfor denne influenza, skyldes det ikke, at influenzaen er værre end andre influenzaer, men at det forventes, at flere smittes (25-30% mod almindeligvis 10%). Og da flere forventes at blive smittet får det også indflydelse på det antal, der kan forventes at dø af den (3000 mod 1000) – altså fordi flere smittes, ikke fordi den er værre.

Gode råd om influenza A (H1N1)v

Map Gallery

14. maj 200911. maj 2009

4910

7927

1118

165

138

184

360

147

79

28. maj 2009

805

6552

4174

73

126

117

321

23. maj 2009

Hvordan ser en pandemi ud?Side 8

59

176107

107

3648

5710

719

20. maj 200914. maj 2009

Kilder: SSI. Udbruddets udvikling

2115

13217

5717

179

890

51

5763

83

202

291

486

420

1051

8. juni 2009

276114

167

244

379

298

148

10053

1530

5029

1. juni 2009

4910

7927

1118

165

138

184

360

147

79

28. maj 2009

Kort fortalt handler de gode råd om:

• Vask hænder ofte • Host eller nys i ærmet • Bliv hjemme, hvis du er syg


Selvom sundhedspro-filen er på næsten 300 sider, kalder Charlotte Glümer det ”en ridse i lakken” i forhold til de analyser, der kan laves på materialet i frem-tiden – blandt andet i en geografisk kontekst.

Charlotte Glümer

At tænke geografi og sundhed sammen giver helt nye muligheder for at analysere, kortlægge, planlægge og evaluere sundhedsfremmende tiltag.


Alene ved at kigge på det sociale kommune-

kort, som er blevet udarbejdet på baggrund

af sundhedsprofiler for de 29 kommuner i

Region Hovedstaden, får man et indtryk af,

hvordan borgerne i og omkring hovedstaden

bor i sociale enklaver.

”Når man gennemgår temaer som sund-

hedsvaner, sygelighed og risikofaktorer, ser

man en markant social ulighed. I de kom-

muner som har de dårligst stillede borgere,

er der fx en markant højere forekomst af

daglige rygere, flere fysisk inaktive, flere bor-

gere, der spiser usundt og er kronisk syge”,

fortæller Charlotte Glümer, forskningsleder

ved Forskningscenter for Forebyggelse og

Sundhed (FCFS ).

”I denne undersøgelse har vi haft meget

fokus på social ulighed. Vi ved fra forskellige

studier at sygdomme er skævt fordelt, så de

lavest uddannede er mere syge end de højst

uddannede, og det har vi prøvet at illustrere i

sundhedsprofilen.”

Med udgangspunkt i undersøgelsen er kom-

munerne blevet delt op i fire socialgrupper i

forhold til borgernes uddannelse, indkomst

og status på arbejdsmarkedet. Der er altså en

stor ulighed på tværs af kommunerne, og de

kommuner der er blevet klassificeret som so-

cialgruppe fire har flere borgere med kronisk

sygdom som hjertekarsygdom, knogleskørhed

og diabetes end gennemsnittet.

”Selve det at lave denne analyse og præ-

sentere det på et kort, har virkelig været en

øjenåbner for mange politikere og planlæg-

gere. Hvis folk bliver boende i de pågælden-

de kommuner, så vil de kommuner med tiden

få en meget større byrde af fx diabetikere.

Det er bekymrende. Men at se det på den

måde gør i hvert fald, at man bliver opmærk-

som på problematikken og kan fordele sine

ressourcer efter det,” siger hun.

Med sundhedsprofilen og den geografiske

opdeling har både kommunal- og regions-

politikere altså fået et godt planlægnings-

værktøj, når de skal fordele ressourcerne i

regionen samt beslutte hvilke tiltag, der skal

iværksættes. Det er muligt at se hvordan

situationen er nu og at få et godt indtryk af

hvordan situationen vil blive i fremtiden. Og

med den nye strukturreform er det kommu-

nerne, der skal tage sig af forebyggelse og

de kroniske patienter. Derfor er der brug for

et billede af, hvordan borgernes sundhedstil-

stand er.

Hvordan ser et sundhedsfremmende miljø ud?Der bliver talt meget om forebyggelse og

hvad den enkelte kan gøre for at bevare et

godt helbred. I Sundhedsprofil for region og

kommuner 2008 står der blandt andet, at 85

% af befolkningen ikke lever op til anbefalin-

gerne fra Sundhedsstyrelsen i relation til ryg-

ning, alkohol, kost og motion. At nå ud til så

mange mennesker og ændre deres adfærd er

en svær opgave, derfor er der et øget fokus

på dét, som Charlotte Glümer kalder sund-

hedsfremmende miljøer.

”Det er vigtigt, at der er sundhedsfrem-

mende miljøer. Det er cykelstier, forretninger

med gode og sunde fødevarer, sportsfacilite-

ter, adgang til rekreative områder, offentlig

transport”, remser hun op og giver udtryk

for, at hun næsten kunne blive ved. Og det

er også på dét område, hvor GIS i fremtiden

vil være den helt store hjælper.

”Det at kunne sætte sundhedsvaner ind

på et geografisk kort giver mulighed for at

lave analyser der kan fortælle en, hvordan en

række forskellige strukturelle faktorer hæn-

ger sammen med den enkelte borgers sund-

hedstilstand”.

En af de analyser, der først bliver taget fat

i er, hvordan tilgængeligheden til fastfood

hænger sammen med sundhedstilstanden.

Amerikanske studier viser, at hvis der er man-

ge fastfood restauranter i et område vil der

også være mange, der er overvægtige.

”Vi ved at dem, der bor i de københavn-

ske bydele oftere spiser fastfood end dem,

der bor længere ude – og det kan have no-

get med tilgængelighed at gøre. Nu kan vi

lave en helt konkret GIS-analyse og lægge

fastfoodrestauranter ind på et kort, så kan

man se hvor mange fastfood restauranter en

person har i nærheden af sin bopæl. Det er vi

i fuld gang med. Det er én indgangsvinkel”,

siger hun og understreger, at det er meget

komplekse analyser, der hele tiden kræver at

man tager højde for alle de faktorer, der på-

virker sundhedsadfærden.

I og med at sundhedsprofilerne bliver la-

vet hvert fjerde år, at de er repræsentative for

befolkningen som helhed og at de kan sted-

fæstes indenfor en geografisk enhed – inden-

for den enkelte kommune – får man efter-

hånden et enestående materiale i forhold

til hvordan ændringer i nærmiljøet påvirker

Geografien kan afdække sundhedsmæssige sammen hænge

Side 10

sundhedstilstanden over tid i et afgrænset

område.

”Vi taler meget om at vi er frie menne-

sker og man skal vælge som man selv vil. Det

vi begynder at få øjnene op for med denne

tilgang, er at man som samfund også skal

sørge for at skabe sunde rammer. Hvor der

er usunde rammer er der højst sandsynlig

også usund adfærd. Nu kan vi følge ændrin-

ger i de geografiske rammer og ændringer

i vaner og se hvordan det hænger sammen”,

forklarer hun.

Hvordan virker et sundhedstiltag?Den geografiske afgrænsning lægger op til,

at det bliver nemmere at sammenligne de

enkelte kommuner og deres forskellige tiltag

med hinanden.

”Eksempelvis vil vi kunne se om et tiltag

Geografien kan afdække sundhedsmæssige sammen hænge

Forekomsten af diabetes i Region Hovedstaden. Kommuner i Region Hovedstaden inddelt i fire socialgrupper baseret på uddannelsesniveau og indkomst.

Fortsættes side 12


I forbindelse med strukturreformen overgik opgaven med sundhedsfrem-me og forebyggelse fra de daværende amter til kommunerne. I Region Hovedstaden blev det besluttet at udarbejde en sundhedsprofil, der omfatter borgerne i alle regionens 29 kommuner.

Profilen afdækker, hvilke indsatsom-råder der er mest nødvendige for den enkelte kommune at starte med, når midlerne skal prioriteres.

Regionen samarbejder med kommu-nerne om sundhedsprofilen, hvilket giver en bred vifte af muligheder og repræsenterer en optimal udnyttelse af undersøgelsen. Da profilen er udarbej-det samlet for de 29 kommuner, kan disse sammenligne sig med hinanden.

Den næste undersøgelse bliver

landsdækkende, dermed vil samtlige kommuner i hele landet være kortlagt sundhedsmæssigt omkring juletid 2010.

Da profilen skal udarbejdes hvert fjerde år, kan man nøje følge udviklingen i borgernes helbredstilstand og sund-hedsvaner (fx rygning, kost, motion og alkoholmisbrug). Hvis man samtidig får en viden om, hvilke sundhedsfrem-mende initiativer og forebyggende initiativer, der indføres i de forskellige kommuner, er det muligt at vurdere om de enkelte initiativer har haft en effekt på folkesundheden. På den måde vil samarbejdet mellem kommune, region og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed være med til at skabe evidens i forebyggelsen – og altså betyde, at man fremover vil kunne forebygge ud fra en konkret viden i stedet for at satse på initia-tiver, som man tror virker – men som der reelt ikke er nogen dokumentation for.

Sundhedsprofiler dækker snart hele landet


som flere cykelstier, bedre sportsfaciliteter,

fokus på bevægelse i folkeskolen eller ryge-

stopkurser i en kommune ændrer noget på

den generelle sundhedstilstand over tid.”

Ved at kunne sammenligne sig op mod

hinanden på den måde, vil man efterhån-

den finde ud af hvilke kommuner, der mest

effektivt får gjort noget ved borgernes

sundhedstilstand og på den måde få skabt

viden om, hvilke tiltag der fungerer bedst.

Charlotte Glümer er ikke i tvivl om at

de enkelte kommuner har stor glæde af

sundhedsprofilerne, specielt vil embeds-

værket bruge det til at få en fornemmelse

af, hvor der skal sættes ind. Også i forhold

til implementeringen af forskellige tiltag vil

det være et meget brugt værktøj; sundheds-

profilen giver et godt billede af, hvor mange

borgere et konkret tiltag retter sig mod og

man vil kunne se, hvilken profil de borgere

har, så man kan målrette sin indsats.

”Det er en meget anvendelsesorienteret

forskning, hvor man efterhånden kan se,

hvad der virker. Og nogen kommuner har

allerede bedt os om at lave ekstra analyser,

for selvom denne udgave af sundhedspro-

filen er på 300 sider, så er det stadig kun

en ridse i lakken i forhold til alle de data

vi har liggende. Vi har kun lavet enkelte de-

skriptive analyser.”

De mange data der er til rådighed vil med

tiden komme kommunerne til gavn, så de får

et mere og mere effektivt planlægningsværk-

tøj – hvad virker og hvad virker ikke?

Har sundhedsanalyser med en geografisk kontekst en fremtid?For FCFS, der er en forskningsinstitution,

udgør datamængden en guldgrube, som det

nu i højere grad bliver muligt at drage ind i

den videre forskning. Allerede nu har Char-

lotte Glümer, da også flere ideer til, hvilke

spørgsmål der kunne være interessante at se

nærmere på.

”I USA har man forsket i hvilken type

supermarkeder, der ligger hvor – og altså

hvordan tilgængeligheden til forskellige typer

af fødevarer, friske grøntsager fx, er. Jeg ved

ikke hvor meget det gør sig gældende i Dan-

mark, men det er ét område, det kunne være

interessant at undersøge.”

Et andet område hun nævner er infra-

strukturen, specielt med hensyn til hvor me-

get man cykler eller går i forhold til at tage

bilen. Hun peger på et kort over regionen og

viser, at der i København er forholdsmæssigt

mange flere der cykler eller går end i resten

af regionen. Det er der sådan set ikke noget

mærkeligt i. Men der er en interessant und-

tagelse, nemlig i kommuner langs med s-

togslinien København-Hillerød, hvor der også

er mange, der cykler og går til tog eller bus

og tager det offentlige på arbejde. Det kan

indikere at nærhed til gode offentlige trans-

portmidler får folk til at lade bilen stå og i

stedet cykler eller går til stationen.

”Har det fx en betydning hvor mange

togafgange der er? Betyder det noget om

man skal på tværs af regionen med dårligere

transportforbindelser i forhold til at skulle ind

mod København? Betyder antallet af cykel-

stier og cykelfaciliteter på stationen noget?

Ved at bruge GIS kan vi lægge en masse

forskellige lag indover, fx motorveje og of-

fentlige transportlinier og så videre. Det er

den slags analyser vi begynder på nu. Vi har

data fra alle kommuner og kan se geografien

i et meget stort sammenhængende område

– det gør vores data helt unikke til den slags

analyser”, siger hun og ligner en, der virkelig

glæder sig til at kunne skabe brugbare analy-

seresultater ud af den store datamængde.

Foruden de mange data, der bliver samlet

ind og som nu skal analyseres med hjælp fra

deres nye ArcGIS server, råder FCFS over en

stor mængde data, som tidligere er blevet

indsamlet og som nu kan bringes i spil.

”Vi kan gå ind og se, hvilke personer der

har rykket sig mest i forhold til det miljø de

oprindelig er vokset op i. Og vi kan se hvor-

dan nærmiljøet spiller ind på ting som ryg-

ning, kost og motion – er der fx større sand-

synlighed for at en lavtuddannet ryger, når

han bor i Ishøj i forhold til i Rudersdal, hvor

der er færre rygere”, spørger hun.

Der er ingen tvivl om at forebyggelse er

kommet for at blive. I USA, der som bekendt

ofte er foran med alt, også de mere kedelige

ting, har man igennem de seneste 15-20 år

oplevet en eksplosion i antallet af folk med

diabetes. Hvis ikke det skal vokse til et uover-

skueligt problem også i Danmark, er det nød-

vendigt med intensiv forskning og evnen til

at kunne omsætte resultaterne til handling.

På FCFS sidder de inde med de relevante data

og den nødvendige faglige og tekniske eks-

pertise, de har en ArcGIS server til at hjælpe

med at foretage analyser og regionerne og

de enkelte kommuner skal kunne omsætte

analyser og viden til konkrete tiltag.

Side 12

Stafylokokker huserer rundt omkring på både

danske og udenlandske hospitaler. Det er en

type bakterier, som mange af os går rundt

med på huden eller i næse og svælg, uden

at det giver problemer. Men nogle gange kan

de give alvorlige infektioner, der slår cirka

hver femte ihjel. Stafylokokkerne har hidtil

kunnet behandles med antibiotika, men nu

bliver de i stigende grad resistente, altså

modstandsdygtige. Det gør dem sværere og

langt dyrere at bekæmpe, og derfor er det

et alvorligt problem, når de ikke længere er

under kontrol.

Et af de steder man med succes har ar-

bejdet med problematikken er på Regenstrief

Institute, Inc. i Indianapolis, hvor Abel Kho er

tilknyttet som forsker. Han har arbejdet in-

tensivt med at klarlægge MRSA transmission

og udvikling af effektive metoder til fore-

byggelse i samarbejde med Jeffrey Wilson,

formand for Geografisk Institut ved Indiana

University-Purdue University. De besluttede

sig for at bruge GIS til at visualisere møn-

stre i kontakten mellem sundhedspersonalet

og patienterne og patienterne imellem. Til

formålet brugte de en ArcGIS Desktop til at

importere bygningens grundplan og etage-

planer ind fra et Computer aided design-

program (CAD) og til at samle de forskellige

former for data, der senere skulle analyseres.

Det blev herefter registreret hver gang en

fra personalet havde kontakt med en patient

og hvor længe kontakten varede. Det blev

også registreret på hvilke stuer patienter blev

placeret og hvordan de blev flyttet rundt på

hospitalet.

På baggrund af de indsamlede data kunne

man lave en visualisering over personalets

og patienters bevægelsesmønstre. Ved at

sammenholde med oplysninger om MRSA-

smittede patienter og disse patienters place-

ring, fik men et rigtig godt billede af, hvor-

dan og hvorfor den form for smitte typisk

spreder sig.

Analysen viste flere ting, som man efter-

følgende tog fat i for i fremtiden at minimere

risikoen for smitte. Patienter smitter i høj

grad hinanden, derfor blev sundhedspersona-

let bedre til at minde patienterne om en god

håndhygiejne – altså hyppig håndvask. Ana-

lysen viste også, at sundhedspersonalet ofte

havde kontakt til mange patienter uden at de

reelt tog sig tid til, at vaske deres egne hæn-

der, hvorved de ofte tog MRSA med fra den

ene patient til den næste. Så der blev også

sat fokus på håndhygiejnen hos alle de per-

sonalegrupper, der dagligt er i kontakt med

patienter. Sidst afslørede analysen, at allerede

smittede patienter ofte, som følge af fejl el-

ler manglende information, ikke blev isoleret

men blev lagt på fællesstuer. Derfor indførte

man bedre information omkring allerede

smittede patienter, så den slags misforståel-

ser i fremtiden kunne blive minimeret.

GIS kortlægger smitteveje

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillinresistent Staphylococcus aureus.MRSA er en undergruppe af gule stafylokokker, som mange mennesker bærer i perioder uden at være syge. MRSA kan dog medføre alvorlig sygdom hos syge og svagelige personer. Bakterien er resistent, og kan derfor være svær at behandle. MRSA forekommer i store dele af verden. De er dog mere sjældne i de skandinaviske lande og Holland bl.a. på grund af et fornuftigt brug af antibiotika. For fem år siden begyndte antallet dog også at stige i de lande. Kilde: Region Hovedstaden

En 3D-visning af etagelayout importeret i ArcGIS fra CAD. Patienter smittet med MRSA er makeret med rød farve.

Med et oversigtskort over hospitals- gangen kan man hurtigt konstatere om patienter smittet med MRSA (rød markering) er blevet isoleret på enestuer.

Region Hovedstaden har etableret et nyt videncenter, der skal opspore og rådgive om multiresistente og andre aggressive bakterier. I de senere år er der sket en stigning i antallet af patienter, der bliver smittet med MRSA-infektioner. Det betyder flere syge, længere indlæggelsestider og i værste fald øget dødelighed, skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse. Forskning fra USA giver bud på en løsning.


GIS hjælper med at placere sendere i trådløse netværkSide 14

GIS hjælper med at placere sendere til trådløse netværk

”For at man kan lave et stabilt trådløst net-

værk, skal man have Line of sight mellem de

forskellige basestationer. Det betyder at du

skal kunne se fra den ene basestation til den

næste”, forklarer Thomas Laust Nørregaard.

At sætte basestationer op i sendemaster er

en dyr fornøjelse, derfor er det vigtigt, at

man ikke sætter flere op end højst nødven-

digt. Og jo hurtigere og mere præcist man

kan finde ud af, hvor de enkelte basesta-

tioner skal sættes op, jo flere ressourcer

sparer man i hele processen. For at gøre det

så effektivt som muligt har Butlernetworks

anskaffet sig Cellular Expert, der er udvik-

let af HNIT-Baltic, ESRIs officielle distributør

i Estland, Letland og Litauen. Herhjemme er

Informi GIS forhandler af Cellular Expert.

Grundlæggende er Cellular Expert et

avanceret GIS-program, der gør at du kan

sidde hjemme ved dit skrivebord og planlæg-

ge hvordan du opnår dækning i et bestemt

område.

”Før i tiden sad vi med knap så avance-

rede programmer, der kunne fortælle os no-

genlunde hvor mange basestationer vi skulle

bruge for at kunne dække fx Sjælland, og

hvor de skulle placeres rent geografisk. Det

passede sådan nogenlunde på papiret. Men

når vi så kom ud i virkeligheden viste det sig

ofte, at de steder vi havde regnet med at

skulle sætte basestationer op, der kunne vi

ikke sætte dem op. Eller også var der allige-

vel ikke Line of sight, som vi havde troet ud

fra de oplysninger vi havde. Resultatet var, at

vi måske var nødt til at rykke basestationen

i Næstved lidt vestpå og den i Ringsted lidt

nordpå, og det ville så give et hul i mellem

Næstved og Ringsted. I det hele taget; når

man flytter på én ting i sådan et netværk, har

det indflydelse på hele netværket, så jo mere

præcis en forudsigelse jo bedre.”

Fortsættes side 16

GIS i Aktion møder Thomas Laust Nørregaard, Head of Network Planning & Products, i et mødelokale hos Butlernetworks, for at høre mere om hvordan man planlægger netværk – specielt trådløse netværk – og hvordan de bruger GIS i den forbindelse.


Om ButlernetworksButlernetworks har opbygget sit eget landsdækkende bredbåndsnet og er dermed et uafhængigt alternativ til de traditionelle tele-selskaber. Det er en grossistvirksomhed, der sælger netværksløsninger gennem partnere. De leverer netværksløsninger til teleselskaber, internetudbydere, transportsektoren og systemintegratorer. I samarbejde med deres partnere tilbyder de professionelt mobilt bredbånd til erhvervskunder, offentlige instanser, organisationer og andre med behov for forbindelser hvor kvalitet og sikkerhed er afgørende. De bruger følgende teknologier til at servicere kunderne: WiMAX, Fixed Wireless Access (FWA), radio kæder, fiber og kobber.

Thomas Laust Nørregaard

Cellular Expert giver mulighederDer kan være mange årsager til at man er

nødt til at flytte en basestation et andet sted

hen. Dels skal det hele selvfølgelig gøres så

billigt som muligt, derfor er man interesseret

i at finde de billigste placeringer i forhold til

det område man skal have dækket – og nogen

af de udbydere, der har sat sendemaster op,

tager en meget høj pris for at lade andre sætte

deres basestationer op i masterne. Det kan

også være man har kig på en høj skorsten,

men at man efterfølgende finder ud af,

at der ikke må sidde flere basestationer i dén

skorsten, da den ikke er konstrueret til at bære

mere. Og hvis der så er langt til det næste høje

punkt i dét område, så kan man tage hjem

igen og starte forfra med planlægningen.

”Cellular Expert giver os mulighed for at lave

en masse alternative løsningsforslag, der alle

er meget præcise, hjemme ved skrivebor-

det. Det kan godt være vi oplever et enkelt

eller to steder, der ikke kan bruges alligevel,

når vi fysisk tager rundt og kigger på de ste-

der vi har tænkt os sætte op, men så kan vi

ofte rykke rundt på de andre basestationer i

Cellular Expert og få lukket hullet alligevel.”

I planlægningsfasen bruger Butlernet-

works en række avancerede laserscannede

kort, hvor det er muligt at se træer, bygnin-

ger, konjunkturer, samt andre ting i landska-

bet der kan forstyrre radiosignalerne.

Alt i alt kan de nu meget hurtigere og

mere præcist forudse eventuelle problemer på

et meget tidligere tidspunkt i processen end

ved at bruge de tilgængelige kort på Internet-

tet eller traditionelle kort, som blev brugt før.

150 sparede undersøgelser i marken”Når vi laver en forudsigelse af hvor vi skal

være og hvordan vores dækning bliver, pas-

ser det i 99% af tilfældene”, siger han og

forklarer videre, at det er meget dyrt at lave

fejl. Typisk lejer de en plads til deres base-

stationer i en skorsten eller en mast for en

periode på fem eller ti år, og det kan være

ret dyre kontrakter. Dertil kommer at det er

kostbart isenkram at sætte op, så det er en

absolut dyr fornøjelse, hvis de lejer en plads

til en basestation og sætter den op, for der-

efter at finde ud af, at den ikke giver ordent-

Side 16

Hvad er et trådløst netværkEt trådløst netværk er et radionetværk bestående af et antal basestationer, hvis antenner typisk er placeret i høje master, på taget af bygninger eller i toppen i skorstene. De overlapper hinandens dækningsområder og gør det muligt at etablere trådløse forbindelser til slutkunder. Typisk har en basestation forbindelse til det centrale netværk via. en anden basestation, hvilket kræver ”Line of sight” mellem dem – altså fri passage for radiobølgerne og ingen høje bakker, bygninger eller andet til at bryde signalet.

lig dækning alligevel og må supplere op med

en anden i nærheden af den første.

”Det vigtigste for os er at kunne forud-

sige hvordan vi får den bedste dækning med

så få basestationer som muligt. Og samtidig

skal vi sørge for at finde de billigste steder at

have de basestationer. Så det kræver noget

beregning og det kræver at vi kan afprøve

forskellige alternativer. Der er mange penge

at spare ved at gøre det på den rigtige måde

– og med Cellular Expert har vi fået et godt

og præcist værktøj.”

Som eksempel nævner han udrulningen

af Butlernetworks nye mobile platform på

Sjælland, de er ved at udføre i øjeblikket.

Det vil kræve omkring 50 basestationer at

dække hele Sjælland ind – før i tiden ville de

typisk skulle manuelt ud i ”marken” og kigge

på omkring 200 punkter og stille og roligt

sortere dem fra, efterhånden som de fik en

mere præcis viden om de enkelte punkter og

samspillet mellem dem. Nu kan de via Cellu-

lar Expert kredse sig ind på omkring 60-70

punkter og vælge de 50 mest egnede ud fra

det.

Når bus og tog er onlineSelvom Butlernetworks laver alle former for

netværk, også nedgravede kabler, så er det i

høj grad deres trådløse netværk de er kendt

for. Blandt andet er de med i et pilotprojekt,

hvor de i samarbejde med Gratis Danmark

har gjort det muligt for rejsende på Lollands-

banen at kunne arbejde på deres computere

via en trådløs mobil forbindelse, så pendlere

kan udnytte rejsetiden optimalt.

”I forbindelse med det projekt har vi

sørget for fuld dækning, så pendlere på Lol-

landsbanen kan komme på Internettet. Der

ligger mange perspektiver i det, blandt andet

kan man forestille sig, at hvis man kan arbej-

de med sin computer i tog og bus på en god

og stabil forbindelse, så er man måske villig

til at pendle længere. For udkantskommuner

kan det være en meget væsentlig ting.”

Udover at skabe forbindelse til internet-

tet, har Butlernetworks været med til at

opbygge et infotainmentsystem, så Lollands-

banen kan streame informationer om bus og

togdrift ud til kunderne. De har også lavet

bredbåndsforbindelse til fire busser, så der

er dækning i dem. På den måde kan toge og

busser “snakke sammen”, hvad der giver en

meget bedre kundeinformation og –service.

I hver enkelt bus er der blevet monteret en

lille skærm, som chaufførerne kan bruge til

at skaffe sig information om togdriften. Når

chaufføren kommer til en station, kan han få

vist på skærmen, hvornår toget fra fx Nak-

skov vil være inde. Derefter kan han tage stil-

ling til om han vil vente på toget, hvis det er

forsinket.

”Skærmen viser måske, at toget er forsinket

fem minutter. Han taster ind, at han godt vil

vente på toget, og den information bliver umid-

delbart efter vist i toget, sådan at passagerne

med det samme kan se, at selvom der er en for-

sinkelse, vil de stadig kunne nå deres bus.”

Det lyder meget simpelt og er det i prin-

cippet også, men Thomas Laust Nørregaard slår

fast, at det kræver et superoptimeret netværk,

når man skal skabe en god og stabil mobil

forbindelse til bus og tog – og samtidig være

sikker på, at der ikke er huller i dækningen.

Profilen viser, at der er Line of sight mellem de to basestationer.

Billedet viser hvordan et antal sendemaster giver mobil dækning på Sjælland.


Søndag 12. juli. Dagen inden selve konferencen starter, var

der et Requirements managements semi-

nar, hvor ESRI indsamlede ideer fra kunder

og kolleger – disse ideer bliver til fremtidens

versioner af ArcGIS. Godt at være med til at

kunne præge udviklingen.

Mandag 13. juli.Åbningsdagen er altid en fantastisk inspire-

rende dag; de store budskaber dette år var,

at med 9.3.1 er ArcGIS Server blevet endnu

hurtigere og med en brugervenlighed, der

giver helt nye anvendelsesmuligheder med

blandt andet FLEX og Silverlight API’erne.

Jack Dangermond sagde i sin åbningstale, at

vi nu har brugt GIS til at beskrive jorden, nu

skal vi bruge GIS til at designe fremtiden.

Tirsdag 14. juliTirsdag er fyldt med både meget tekniske

og mindre tekniske sessioner med fokus på

ArcGIS. Der blev lagt vægt på, at ESRI har

opgraderet supportfunktionen og nu måler

funktionen systematisk på en række kvalitets-

parametre, det giver bedre mulighed for at

evaluere og forbedre.

Om aftenen holdt Informi GIS traditionen

tro Danish Dinner, en bådtur med middag på

det gode skib High Spirits, hvor ESRI og kun-

der er inviteret med. En fantastisk sejltur med

super mad, flot udsigt og gode samtaler.

ESRI User Conference 2009

Mere end 12.000 mennesker fra 104 lande mødtes i San Diego til ESRI User Conference, hvor de blandt andet kunne høre Jack Dangermond tale om, hvordan GIS i højere grad bliver en teknologi, der er med til at designe vores fremtid. ”Fremtiden skal ikke bare være noget, der sker. Vi må ændre vores tilgang og begynde at skabe fremtiden, designe fremtiden” sagde Jack Dangermond.

ESRI User ConferenceSide 18

Onsdag d. 15. juliFlere kundemøder, tekniske sessioner og

gode indlæg. Blandt andet fra Scottt More-

house, der fortalte om at ESRI i fremtiden vil

gøre mere for at udnytte fordelene ved cloud

computing.

Der er så mange ideer og input, at man

får lyst til at fordybe sig i det videre arbejde

lige med det samme.

Torsdag d. 16 juliEt hurtigt kig på ArcGIS 9.4, der kommer

næste sommer; bedre indbyrdes integration

af ArcGIS Desktop og ArcCatalog og ArcMap

og menuerne bliver bedre. Der bliver også

arbejdet med funktioner som redigering,

geoprocessering, spatiale analyser og publi-

cering og deling af kort på server. Alting

bliver strømlinet, så der skal færre klik.

Efter en lille uge med masser af input,

ideer, nytænkning og møder med andre GIS-

brugere afsluttes helle konferencen med et

fantastisk arrangement, hvor ESRI har lejet

Billederne her er taget af medarbejdere fra Informi GIS, der sammen med en gruppe ESRI-brugere havde taget turen over det store vand for at lytte, udveksle, konferere, afprøve, møde, connecte, modtage, give, lære, lege, kloge den og hvad man ellers gør, når så mange mennesker indenfor GIS mødes. Lyndagbog fra Rasmus Hassing, Chef for Service og Uddannelse

halvøen ud for konferencecentret. Det er en

gigantisk fest med omkring 10.000 deltagere

og en helt igennem gennemført logistik, så

alle får god mad og drikke uden ventetid.


Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasietSide 20

GIS i Aktion (GIA) mødte de to gymnasielærere over en kop kaffe til en rundbordssamtale om, hvordan man gør det nemmere at undervise i GIS i gymnasiet. De to lærere er Charlotte Skotte Hansen (CSH), uddannet geograf og lærer på Ørestadens Gymnasium og Jan Winther Jørgensen (JWJ), også uddannet geograf og lærer på Nærum Gymnasium.

GIA: I er ved at skrive en undervisningsbog om GIS til gymnasier, fortæl lidt om den.CSH: Vi vil ikke lave en grundbog på 5-600 sider, hvor vi dækker hele

lærerplanen, men en temabog med 5-6 kapitler med centrale og vigtige

analyser, hvor man kan koble GIS på.

JWJ: Den skal gerne vise, at man også kan bruge GIS eksperimen-

tielt, altså til fx at undersøge temperaturforhold og nedbørsmængde i

et land eller et område. Og vi har valgt en række emner, der er oplag-

te, fordi der findes en række informationer og data, der er tilgænge-

lige.

CSH: Udfordringen for mange undervisere er, at det kan være me-

get tidskrævende at konstruere gode GIS-øvelser. Og i naturgeografi

på B-niveau er der et krav om, at der skal laves øvelser. Vi har set et

behov for denne temabog, for selvom man har været på kursus i GIS

er der et spring til selv at skulle finde egnede data og eksempler og

stykke det hele sammen, derfor laver vi nu en bog med grydeklare

øvelser.

JWJ: Vi har valgt en meget ”kogebogsagtig” vinkel, sådan at der

står hvad man som elev skal. Man kan finde de data man skal bruge

online og der vil også være hjælpevideoer, hvor man kan klikke sig

ind, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal gøre. Som underviser i

GIS kan man have en hel klasse , der har brug for hjælp på én gang

og det kan man spilde meget tid på – så det er for at minimere den

spildtid. Det skal være nemt at gå til.

GIA: I har valgt at tage udgangspunkt i ArcGIS?JWJ: Vi har satset på ArcGIS for ikke at skulle lave 5-6 forskellige

vejledninger til forskellige programmer. Og mange skoler kender og

har allerede adgang til ArcGIS. Det er heller ikke alle GIS- program-

mer, der kan tage fx rasterdata, det kan ArcGIS.

CSH: Mange elever kommer senere til at bruge et GIS-program,

og så er det fint allerede nu at bruge et professionelt program, der

bliver brugt over hele landet.

JWJ: Der er heller ikke uanede mængder af tid, så det skal være

let at lære og nemt at tilgå – og der må ikke være en teknologisk

tærskel, der skal overvindes først.

GIA: Hvorfor skal der overhovedet være en GIS temabog?CSH: Lysten til at undervise i GIS er der helt klart, men det skal være

nemt at gå til. Vi har holdt to workshops i samarbejde med Informi

GIS, og vi oplevede en begejstring over for at der fx pludselig var

en højdemodel for hele verden, der kunne downloades gratis. Og

når man opdager de muligheder og de data, der er til rådighed, så

sker der virkelig noget. Det rykker virkelig. Men data skal være let

wwtilgængelige og der må ikke være en teknologisk tærskel.

JWJ: Jeg har selv oplevet som underviser, at når jeg skulle lave

GIS-øvelser, så skulle jeg ofte klippe og klistre fra flere forskellige bø-

ger. Jeg var nødt til hver gang at finde mit eget materiale. Der er lavet

noget til gymnasier og der er lærebøger og temabøger, men det er

sjældent man ser temabøger have den kombination af noget tekst-

mæssigt, øvelser / noget eksperimentielt – altså hvor man går ud og

måler og undersøger noget - og noget GIS. De 3 ting kombinerer vi i én

og samme bog.

Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasietIfølge den nyeste gymnasiereform (2003) skal der undervises i GIS i gymnasiet. I samarbejde med forlaget Systime og Informi GIS, har to gymnasielærere nu taget udfordringen op og vil agere fødselshjælpere for at få sat GIS på dagsorden i gymnasiet.

Fortsættes side 22


CSH: Helt konkret kommer det til at foregå

på den måde, at øvelserne kommer til at

ligge på nettet. Alt efter rettigheder og da-

taudbydernes ønsker, så kommer de enten

til at ligge på en åben side eller på en lukket

side, som man så skal logge ind på. Alt skal

kunne tilgås direkte via nettet; øvelser, hjæl-

pe-videoer og eksempler. I undervisningen er

der hele tiden en tidsfaktor, for som under-

viser laver du måske en GIS-øvelse én gang

om året, derfor vil vi med dette bidrag gerne

hjælpe til at gøre det lettere for alle parter at

præsentere GIS-øvelser for eleverne.

JWJ: Det skaber ekstra krav, at det eks-

perimentielle er kommet ind i faget. Ofte

når jeg selv har lavet en øvelse og sidder og

kigger på den, så tænker man; nå ja, det var

12-15 punkter om det rent tekniske. Hvor

var det lige det fagfaglige blev af? Det er

ikke godt nok, vi må have mere fokus på det

faglige og så lige en lille smule med det tek-

niske.

GIA: Hvad har I gjort jer af fagdidaktiske overvejelser?CSH: Lige nu har vi fokus på at man følger

en vejledning skridt for skridt. Der går nok

et par år inden man kan stille et meget bredt

spørgsmål som ”hvordan vil du behandle kli-

maforhold i Danmark i GIS?” og så forvente

at eleverne selv laver en problemstilling og

selv finder data og så videre. Så vi er nødt til

at starte fra en ende af, hvor man mere bliver

guidet igennem punkt for punkt.

JWJ: Til gengæld får man ejerskab over

hvad det er for data man har. Man kan måle

temperaturen rundt omkring i en storby - og

nogen overflader får måske en meget højere

temperatur end andre, så er det en viden

man kan tage med sig, og man kan se hvor-

dan grøn vegetation spiller ind på temperatu-

ren. Hvis man kun læser om det, kan meget

af det gå tabt. Pædagogisk forskning viser, at

når man selv har arbejdet med det frem for

bare at læse om begreberne, så bliver det

siddende meget længere. I vores bog frem-

hæver vi de centrale begreber og forklarer

dem i margen og eleverne laver øvelser med

de begreber.

GIA: Hvilke temaer kommer der til at være?JWJ: Vi har valgt at se på hvordan storbyen

ændrer temperaturforholdene. Vi har taget

kysten, Danmark er jo et kystland; hvordan

klassificerer man en kyst? Hvad sker der når

der kommer stigende havspejl? Vi vil også

tage et afsnit om videnskabsteori: Hvorfor

samler man egentlig data ind? Er der forskel

på den måde man lavede naturgeografisk

viden for 50 år siden i forhold til i dag? Det

skulle gerne give en forståelse af, hvorfor man

gør som man gør i naturvidenskab.

CSH: Vi har noget om grundvandsforure-

ning og hvordan grundvandsforurening op-

står. Hvad har der været af fabrikker på

stedet? Hvordan er jordbundsforholdene? Vi

kigger på forurening gennem tiderne og hvor-

dan reglerne var i 60’erne før vi fik et Miljø-

ministerium.

GIA: Hvad har I bidraget med, når dette er blevet en succes?JWJ: Det er blevet nemmere at undervise i GIS.

Og også mere udbredt. Når man snakker med

folk er der en tendens til at der er nogle ildsjæ-

le, der arbejder med GIS – andre gør det ikke.

CSH: Og ildsjælene har tit været datavej-

leder eller noget andet med en teknisk ind-

gangsvinkel. Det er folk, der i forvejen ved

noget om IT. De ser det ikke som et problem.

JWJ: Vi har også talt med Informi GIS om

at holde endnu en fælles workshop, hvor man

som underviser får mulighed for at arbejde

med materialet, så underviserne bliver fortro-

lige med det. En stor hurdle med GIS er at få

startet op, hvordan fungerer det? I virkelighe-

den er det jo meget simpelt – når man lige er

inde i det.

CSH: Vi kan fornemme at mange er interes-

serede. De fleste vil gerne, men der er tek-

niske hurdles, der skal overvindes. Sommeti-

der kan det måske være en fordel at være to

sammen på en workshop, for så kan man få

sidemandsoplæring og man har en fælles hu-

kommelse, når man kommer hjem.

JWJ: På workshoppen vil vi gennemgå

øvelserne, så underviseren ved at det er det

samme de skal gøre med deres elever, når de

kommer hjem. Det gør det måske nemmere

at starte op og komme i gang. Vi vil også ar-

bejde med de samme data, så man arbejder

med en højdemodel og lærer den at kende

ved både at arbejde med den i forhold til

temperaturer i storbyen, i forhold til forure-

ning og i forhold til kyststrækninger. Ved at

arbejde med det samme datasæt og lære det

at kende bliver man mere fortrolig med det.

CSH: Det er en proces vi er med til at

skyde i gang. Før var det måske 90% IT og

10 % GIS, så bliver det måske 50 % IT og

50 % GIS – og på et tidspunkt vil det være

5 % IT og 95 % GIS. Så baggrunden for

bogen er også at få startet op, at ramme den

gymnasielærer, der har lysten men som har

lidt svært ved at komme i gang af forskellige

grunde.

GIA: Hvornår forventer i bogen kommer ud?CSH: Det skal hellere være et godt materiale

end komme for tidligt ud – men vi forventer

den kommer ud omkring juletid.

Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasietSide 22

Server GIS:

Frigør ressourcer•

Effektiviserer arbejdsprocesser•

Samler data ét sted, så de kan tilgås af mange•

Giver dig som leder dashboards på nøgletal, situationsrapporter mv.•

Med ArcGIS Server kan de geografiske informationer deles i hele organisationen, både brugere og borgere får adgang

til en verden af data. Det giver det bedste udgangspunkt for en række selvbetjeningsløsninger, der bringer data i spil og

frigør ressorucer.

Server GIS - en verden til forskel

Server GIS er IT-kompatibel og

giver browserbaseret adgang til

integration mellem GIS og andre

organisationssystemer. Dermed

skal data kun vedligeholdes ét

sted og kan udnyttes optimalt af

brugerne og borgerne.

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 [email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Annonce

Server GIS:

Frigør ressourcer•

Effektiviserer arbejdsprocesser•

Samler data ét sted, så de kan tilgås af mange•

Giver dig som leder dashboards på nøgletal, situationsrapporter mv.•

Med ArcGIS Server kan de geografiske informationer deles i hele organisationen, både brugere og borgere får adgang

til en verden af data. Det giver det bedste udgangspunkt for en række selvbetjeningsløsninger, der bringer data i spil og

frigør ressorucer.

Server GIS - en verden til forskel

Server GIS er IT-kompatibel og

giver browserbaseret adgang til

integration mellem GIS og andre

organisationssystemer. Dermed

skal data kun vedligeholdes ét

sted og kan udnyttes optimalt af

brugerne og borgerne.

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk


Med udgangspunkt i temaet om sundhed er her et par tips til symbolisering af sundhedsdata

Tematiske kort viser den geografiske forde-

ling af en variabel. Eksempler på variabler,

der relaterer sig til sundhedsdata er for-

ventet levetid, spædbørnsdødelighed, syg-

domstilfælde pr 1000 indbygger men også

variabler som uddannelsesniveau, køn og

indkomstniveau benyttes til kortlægning af

tilstanden af sundhed.

Hvis du er interesseret i at producere et

kort, der skal kommunikere hvor meget

der er af en variabel, så er det nødvendigt

at du symboliserer kortet med et kvantita-

tivt mål så som antal, forhold(fx %) eller

rang (højt, mellem, lavt). I ArcGIS er der

et væld af metoder du kan tage i brug,

når du skal repræsentere dine kvantitative

data i et kort – graduerede farver, gradu-

erede symboler, proportionale symboler,

tætheder eller diagrammer. De to mest

hyppigt brugte metoder til at symbolisere

kvantitative data er graduerede farver og

graduerede symboler. I det følgende gives

Nedenfor ses “Layer Properties”-dialogen

med udgangspunkt i et lag, der indehol-

der samtlige kommuner i Danmark. Under

“Symbology”-fanebladet kan du angive den

måde, du vil symbolisere dine data på. Sym-

boliseringsmetoden vælges i venstre side.

Hvis du vil producere en tematisk visning

baseret på kvantitative data skal du angive

“Quantities” som din symboliseringsme-

tode. Herefter kan du angive den kolonne

symboliseringen skal tage udgangspunkt

i – en kolonne, der skal indeholde talvær-

dier og som i Figur 1 er indbyggerantallet i

2008 (BEF_2008) i danske kommuner. I fel-

tet “Classification” er der angivet 5 klasser

og klasserne deles op via “Natural Breaks”.

Denne metode identificerer klynger og huller

i den valgte kolonne og sammensætter inter-

vallerne derefter – der er altså ikke nød-

Symboliserings-metode

Kolonne symboliseringen baseres på

Interval klasser og metode til opdeling

Figur 1. Figuren viser Layer Properties til et lag, der indeholder samtlige kommuner i Danmark. Laget er symboliseret via “Graduated Colors” ud fra kolonnen med indbygger-antal i 2008 – BEF2008.

eksempler på brugen af graduerede farver.

Den store udfordring med kvantitative data

er klassificeringen – hvor mange intervaller

data skal deles op i, og hvor intervallerne skal

skæres. Oftest benyttes klassificeringen “Ens

intervaller”, “Fraktiler” eller “Naturlige skel”

(“Natural Breaks”). Med mindre datatypen

eller formålet med kortet stiller krav om et

andet valg er Naturlige skel ofte en god idé

at benytte. Denne klassificeringsmetode illu-

streres i artiklen.

Når det drejer sig om at se fordelingen af

sundhedsdata er det oftest ikke den midter-

ste gruppe, der er interessant, den del hvor

den største del af befolkningen er klassifice-

ret. Tit er det ekstremerne man er interesse-

ret i at kunne finde, fx i hvilket område har

de ældre en ekstra høj levealder, eller i hvilket

område dør der ekstra mange mennesker af

en bestemt sygdom. Til dette formål er

klassificeringsmetoden “Standard Afvigelse”

(“Standard Deviation”) god at benytte.

I artiklen vises et eksempel på brugen af

denne metode.

Signaturforklaringen i layoutet viser som

udgangspunkt symbol og værdi-interval.

Ofte er det relevant at kunne liste antal-

let af områder fx kommuner, der indgår i

hvert interval. Sidst i artiklen redegøres for

et ESRI sample VB-script, der kan køres fra

ArcMap, så antallet (COUNT) i hver klas-

sificering vises i signaturen. Derved er det

nemmere via signaturen at vurdere forde-

lingen af data.

Ved at benytte kvadratnettet som ud-

gangspunkt for det tematiske kort, opnås

en udligning af de statistiske enheder og

en bedre mulighed for at visualisere den

geografiske fordeling af en variabel. Sidst

i artiklen vises et eksempel på brugen af

kvadratnettet til symbolisering af sund-

hedstilstanden af et område.

Graduerede farver

Artikel ID: 67 Produkt/Version: ArcGIS Desktop/9.3 Oprettet/Opdateret: 210809/210809

Resumé

Tips & TricksSide 24

Med udgangspunkt i temaet om sundhed er her et par tips til symbolisering af sundhedsdata

Figur 2. Hvis du fjerner fluebenet fra “Graphic View” ses navnet i stedet for farverne på den valgte farveskala.

vendigvis lige mange kommuner i hvert inter-

val, men de kommuner der er i hvert interval

har nogle værdier der minder om hinanden.

For at se navnet i stedet for farverne på far-

veskalaen, kan du højreklikke i rullegardins-

menuen for “Color Ramp” og fjerne fluebe-

net fra “Graphic View”. På den måde er det

nemmere at kommunikere hvilken farveskala

der benyttes.

Når det drejer sig om kortlægning af absolut-

te tal (som sundhedsdata ofte er), er gradue-

rede farver ikke som udgangspunkt ideelt, da

kortet nemt vil kunne give et misvisende bil-

lede af fordelingen – små kommuner vil som

udgangspunkt have færre fx indbyggere end

store kommuner blot af den grund at de er

små. Det der skal til er at data skal gøre sam-

menlignelige, data skal normaliseres. Dette

opnås ved at dividere hver kommunes ind-

byggerantal med dens areal. Derved opnås

et tematisk kort, hvor kommunernes befolk-

ningstæthed kan sammenlignes direkte.

Under feltet “Normalization” kan man

angive hvilken kolonne indbyggerantallet

skal divideres med for at normalisere data.

I figur 3 vælges kolonnen “AREAL_KM2”.

Når data normaliseres med areal kan de tid-

ligere absolutte data sammenlignes bedre.

Fx i tilfældet med normalisering af kommu-

nernes indbyggertal fremgår det af Figur 4,

at før normaliseringen ligger Frederiksberg

i den midterste gruppe af kommunerne i

forhold til absolut indbyggertal, mens kom-

munen efter normaliseringen faktisk overgår

København i befolkningstæthed.

Udover normaliseringen af data kan kortet

selvfølgelig også yderligere finpudses til at

vise netop den sammenhæng i data der er

interessant. Klasserne kan øges fra 5 til fx

7 og klassificeringsmetoden kan ændres fra

Naturlige skel til fx Fraktiler (“Quantiles”).

Netop denne klassificeringsmetode gør det

muligt direkte ud fra kortet at tolke hvilke

kommuner der ligger i fx de øverste 20 %

(ved 5 klasser).

Indbyggertal – ikke normaliseret Befolkningstæthed – normaliseret indbyggertal

Figur 4. Her ses forskellen i kortet, der viser København og de nærmeste nabo-kommuner, mellem til venstre absolutte indbyggertal (ikke normaliserede data) og til højre befolkningstæthed (indbyggertal normaliseret i forhold til kommuneareal).

fortsat...

Figur 3. Absolutte tal er som udgangspunkt ikke ideelle til symboliseringsmetoden “Quantities”, men hvis de normaliseres via fx arealet kan værdierne gøres sammenlignelige. Her er “Normalization” sat til værdierne i kolonnen AREAL_KM2

Normalisering af data via kolonnen AREAL_KM2

Tips & Tricks


Signaturforklaringen i layoutet viser som ud-

gangspunkt den opsætning der vises i ArcMap’s

indholdsfortegnelse (TOC’en). I forhold til

kvantitative data vil det derfor være symbolet

og de labels, der er tilknyttet symbolet, der vil

blive vist i signaturforklaringen som standard.

Labels til intervallerne kan ændres manu-

elt til fx Lille, Mellem og Høj befolknings-

tæthed. Hvis du ønsker at bevare visningen

af interval-værdierne, men blot modificere

værdierne, så de ser “pænere“ ud, fx færre

decimaler, har du et væld af muligheder. Tryk

med musen på “Label“ under fanebladet

“Symbology“ og vælg “Format Labels…“.

Derved får du adgang til en dialog til modifi-

cering af visningen af tal.

Signaturforklaringen i layoutet kan ikke som

standard vise antallet af fx kommuner, der

indgår i hvert interval. Specielt i forhold til

Måden at skære intervallerne på (klassifice-

ringen) skal vælges i relation til hvordan data

er fordelt, hvad man ønsker at fokusere på i

kortet og kortets målgruppe. Fordelingen af

data kan man se ved at trykke på knappen

“Classify” under fanebladet “Symbology”.

Her er det specielt interessant at se om nogle

data forvrider klassificeringen. Ved at eks-

ludere disse værdier kan fordelingen gøres

mere jævn. Nedenfor er Christiansø eksklu-

deret fra data i det højre billed for at give en

mere jævn fordeling af data.

Figur 5. De to billeder viser effekten af at ekskludere en enkelt værdi fra data som forstyrrer det overordnede billede af fordelingen.

Figur 6. Figuren viser fordelingen af opkald til læger pr indbyggerantal blandt de 30-39 årige, vist via Standardafvigelse (Christiansø er ekskluderet af data).

symboliseringsmetoden Naturlige skel, der

baserer sig på klyngedannelse i data, og me-

toden Standardafvigelse er det relevant at få

et overblik over hvor mange fx kommuner

der rent faktisk er placeret i hver gruppe. På

Standardafvigelse

Når det drejer sig om at kortlægge forde-

lingen af sundhedsdata er det oftest ikke

den midterste gruppe, der er interessant,

den del hvor den største del af befolkningen

er klassificeret. Tit er det ekstremerne man

er interesseret i at kunne finde og til det er

klassificeringsmetoden “Standardafvigelse”

(“Standard Deviation”) god at benytte.

Figur 6 viser antallet af kontakt til læge pr

indbyggerantal for de 30-39 årige, hvor Chri-

stiansø er ekskluderet fra data, symboliseret

via Standard Afvigelse. De lyse farver viser

gennemsnittet mens de mørke farver viser en

afvigelse på mere end 1,5 standardafvigelse,

de blå under gennemsnittet og de brune over

gennemsnittet. Fordelen ved denne visning er

at fokus straks er på det interessante, hvad er

det der skal undersøges nærmere.

ESRI’s support-side (http:/support.esri.com)

findes et hav af muligheder for at få hjælp

til den eksisterende brugergrænseflade, men

også eksempler på hvordan ekstra funktiona-

litet kan tilføjes via færdig kode. Hvis du går

ind på supportsiden og skriver “COUNT

Legend“ kan du finde et link til et lille VB-

script (“Add Feature Counts to a Legend”),

der gør det muligt at tilføje antallet (af fx

kommuner) der indgår i hvert interval til sig-

naturforklaringen. Hvis du har oprettet dig

som bruger på ESRI’s hjemmeside kan du

downloade scriptet og installere det i forhold

til den vejledning der følger med.

Herefter vil du kunne producere en signa-

turforklaring, der udover selve intervallerne,

også lister antallet af geografiske områder i

hvert interval. I Figur 7 ses en signaturforkla-

ring med antallet af kommuner tilføjet, via

VB-scriptet.

SignaturforklaringKontakt til læge blandt de 30-39 årige (2008)

Figur 7. Figuren viser resultatet af at køre scriptet “Add Feature Counts to a Legend”, der kan downloades fra ESRI”s supportside.

Artikel ID: 67 Produkt/Version: ArcGIS Desktop/9.3 Oprettet/Opdateret: 210809/210809

Optimer din signaturforklaring

Tips & TricksSide 26

Tips & Tricks

En større administrativ enhed som en kom-

mune er ofte en ganske uhomogen størrelse.

Der kan være store forskelle indenfor kom-

munen såvel når det gælder egentlige sund-

hedsparametre som demografiske variable i

bred forstand.

Rent layoutmæssigt kan det også give et

misvisende billede, hvis der er for stor forskel

mellem de geografiske enheder der benyttes

i et tematisk kort – de store fx kommuners

symbolisering vil være mere dominerende i

kortet end de små kommuners, hvorved den

overordnede fordeling af en variabel kan

være svær at se.

Figur 8. Kortet viser lægeopkald blandt de 30-39 årige, opdelt i “Selvstændige”, “Arbejdsløse” og “Pensionister og efterlønsmodtagere” pr 1000 30-39 årig indbygger i 2008. Data er hentet fra Danmarks Statistik.

Ved at benytte kvadratnettet som udgangs-

punkt for det tematiske kort ensrettes de

geografiske/statistiske enheder. Figur 8 viser

hvordan den personlige gennemsnitlige brut-

toindkomst varierer i Aalborg By. Data er

relateret til 100m-kvadratnettet, men er di-

skretioneret, så man ikke kan genkende en-

kelte husstande.

Som det ses, varierer bruttoindkomsten kraf-

tigt i byens forskellige områder. Dette kan

måske vise sig at være en væsentlig indikator

for befolkningens generelle sundhedstilstand

i områderne. Man vil naturligvis være nødt

til at inddrage flere variable og foretage en

mere dybtgående analyse, før man kan op-

stille teorier om hvorfor sundhedstilstanden

er, som den er, i et område. Imidlertid illustre-

rer figuren, at der kan herske store variatio-

ner selv indenfor ganske korte afstande og

fordelingen af variablen bliver ikke forvirret

af varierende geografiske enheder.

Demografiske data knyttet til kvadratnettet

Data i denne artikel stammer fra Danmarks

Statistik, fra www.BAO.dk (Business Analyst

Online) og fra Informi GIS’ kursusdata.

Det er muligt at udvælge et område efter

eget ønske og købe kvadratnetsdata for en

række af de mest almindelige variable på

www.BAO.dk.

Ønsker du at vide mere om dette emne kan du• læse i ArcGIS Desktop

Help omkring symbolisering.

• deltage i et kursus om ArcGIS Desktop udbudt af Informi GIS se under kursus på hjemmesiden www.informi.dk

• kontakte Informi GIS Support for en uddybning af artiklens indhold på tlf. 3996 5999 eller e-mail: [email protected]

Kvadratnettet afslører forskelle indenfor kommunen

Signaturforklaring

Personindkomst 2007(Gn.snitlig brutto - nat. skel)


November

Oktober

22.-23. sep.

24 sep.

14.-16. okt.

Ultimo okt.

3. nov.

3.-4. nov.

11.-14. nov.

18. nov.

18.-20. nov.

KTC ÅrsmødeKTC inviterer hvert år i september indenfor til foreningens årsmøde. I en blanding af

faglige debatter, temamøder og kollegial videndeling, får KTC medlemmer, dagsgæster

samt virksomhedsdeltagere, mulighed for at mødes og udveksle meninger og networke.

ESRI Bruger klub mødeHos Informi GIS inviterer kl. 13-16 Tilmeld nødvendig

ESRIs europæiske BrugerkonferenceAfholdes i Vilnius, Litauen – den europæiske kulturhovedstad 2009. Du får opdatering og

indsigt omkring det seneste nye ESRI software, mulighed for at netværke og samarbejde

med ESRI medarbejdere, flere hundrede GIS professionelle og en bred vifte af ESRIs forret-

ningspartnere og du får ideer og værktøjer til optimering af netop din virksomhed

ForsyningskonferenceInformi GIS afholder forsyningsseminar for hele forsyningsbranchen.Dato vil blive offentlig

gjort på www.informi.dk under aktiviteter Tilmelding nødvendig.

Forvaltning og DigitaliseringCenter for Digital Forvaltning (CEDI) og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)

– på vegne af Finansministeriet, IT- og Telestyrelsen, KL og Danske Regioner – arrangerer

konferencen Forvaltning og Digitalisering, der afholdes i Bella Centret. Informi GIS bidrager

med viden om, hvordan man bedst foretager demografiske og spatiale analyser og hvordan

det kan gavne forretningen.

Informi GIS er på stand 37.

Uddannelsesforum DanmarkOdense Congress Center lægger hus til uddannelsessektorens største kombinerede kon-

ference og udstilling med fokus på læremidler, udvikling og pædagogisk anvendelse af IT.

Informi GIS holder oplæg i seminarlokalet, 4. november kl. 13

VandTek09 Den førende udstilling indenfor vand, afløb og spildevandsrensning holdes i

Odense Congress Center. Informi GIS er på stand 3114.

GIS Dag.GIS Dag er en international event med over 1000 arrangementer i hele verden,

hvor GIS og geografi bliver fejret.

Kontakt Informi GIS for hjælp til afholdelse af arrangement – du kan også få tilsendt

diverse materialer ved henvendelse. Se mere på www.gisdag.dk

KortdageKortdage er samlingsstedet for alle, der interesserer sig for kort, informationsgrafik,

geodata, geoinformation, GIS og de arbejdsprocesser, som hører til.

Kortdage afholdes i Kolding og du kan møde Informi GIS på stand nr. 10.

Aktivitetskalender

Aktivitetskalanderen & kursuskalender

September

Side 28

November

December

Introduktion til Network Engineer

Del 2. 1. dec. - 2. dec.

ArcGIS Desktop 2:

Værktøjer og funktionalitet. 14. dec. - 16. dec.

Informi GIS‘ kursuslokale, KoldingInformi GIS‘ kursuslokale, Charlottenlund

Kursuskalender

Opbyg en geodatabase. 29. sep. - 1. okt.

Anvendelse af laserskannede 3D-data i

ArcGIS. 6. okt. - 7. okt.

Introduktion til ArcGIS Server. 20. okt. - 21. okt.

ArcFM-introduktion: Ledningsregistering

og netværksanalyse i ArcMap med ArcFM. 27. okt. - 28. okt.

ArcGIS Schematics. 29. okt. - 30. okt.

Managing Editing Workflows in the Multiuser

Geodatabase, Charlottenlund Server. 3.nov. - 5. nov.

ArcGIS Desktop 2:

Værktøjer og funktionawlitet. 9. nov. - 11. nov.

Avanceret teksthåndtering i

ArcGIS Desktop. 12. nov.

ArcGIS Server Web Administration

using Microsoft. NET Framework. 17. nov - 19. nov.

Rasteranalyse med Spatial Analyst

til ArcGIS. 24. nov. - 26. nov.

ArcGIS Desktop 1:

Kom godt i gang med GIS. 1. dec. - 2. dec.

ArcGIS Desktop 3:

GIS-arbejdsgange og analyse. 14. dec. - 15. dec.

1124 ArcGIS ModelBuilder-workshop. 16. dec.

ArcGIS Desktop 2:

Værktøjer og funktionalitet. 5. okt. - 7. okt.

Introduktion til Geoprocessing Scripts

med Python. 21. okt. - 22. okt.

Opbyg en geodatabase. 27. okt. - 29. okt.

ArcGIS Desktop 3:

GIS-arbejdsgange og analyse. 10. nov - 11. nov.

ArcGIS ModelBuilder-workshop. 12. nov.

ArcGIS Desktop 1:

Kom godt i gang med GIS. 17. nov. - 18. nov.

Introduktion til Network Engineer

Del 1. 24. nov. - 25. nov.

Sep/Oktober


NotitserKommuner får fri adgang til KMSSom en del af den nyligt indgåede økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne er det aftalt, at kommu-

nerne fra 2010 får fri adgang til en række væsentlige data og tjenester fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS). Det bety-

der, at data fra KMS fremover kan flyde frit mellem statens institutioner og kommunerne og hermed gøre større nytte.

For KMS er aftalen et væsentligt skridt i udviklingen af det gode samarbejde med kommunerne, som også er etableret

igennem FOT-samarbejdet. Det forventes at aftalen vil medføre en stigende anvendelse af geografiske informationer i den

kommunale forvaltning. Det understøtter en effektiv administration og

bedre service til borgere og virksomheder.

Kilde: KMS

Notitser

Vi tilbyder også

sVanemærkning og

FsC-mærkning aF tryksagenCO2-neutrale tryksager? KLS

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

når du bestiller dine magasiner, årsberetninger og kataloger, tænker du så over, om Co2-regnskabet går lige op? det gør det hos os.

kls grafisk Hus arbejder målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion Co2-neutral. Vi kan både rådgive om og levere Co2-neutrale produkter. Helt unikt kan vi også opstille Co2-regnskaber for tryksager. tag fat i udviklingen på et seriøst grundlag sammen med kls grafisk Hus.

Notitser

Vær med til at fejre GIS og geografi d. 18. november

Siden 1987 er GIS DAG blevet fejret over hele

kloden i november. Ved at lave din egen GIS DAG

event d. 18. november, bliver du del af et globalt

netværk med over 1000 arrangementer i mere end

80 lande. Igen i år kan du henvende dig til Informi

GIS og få en startpakke med Map books, badges,

klistermærker, plakater mm, der uddeles efter først

til mølle-princippet. Du kan også få Ppt.-præsenta-

tioner og aktivitetsplaner for 1.-10. klasse – og hvis

du har en ide til en GIS DAG event, men mangler lidt

input til, hvordan du kan gribe det mere konkret an,

er du velkommen til at kontakte Informi GIS på 3996

5900 eller [email protected]. Du kan læse mere på.

www.gisdag.dk.

Kom og vær med til ESRIs europæiske brugerkonference (EUC),

der afholdes i Vilnius, Litauen – den europæiske kulturhovedstad

2009. Uanset hvilken industri du er fra eller hvad dit kompetence

niveau er indenfor geografiske informations systemer, så er EUC

en fantastisk mulighed til videreudvikling af dine GIS færdigheder.

ESRIs produktmanagere afholder tekniske workshops og du vil

kunne se alle de nyeste GIS applikationer i brug. Du har mulighed

for at høre meget mere om omkostningsbesparende ideer og løs-

ninger, samt høre om andres erfaringer med GIS.

Du får: • Opdatering og indsigt omkring det seneste nye ESRI software

• Mulighed for at netværke og samarbejde med ESRI med-

arbejdere, flere hundrede GIS professionelle og en bred vifte

af ESRIs forretnings partnere

• Ideer og værktøjer til optimering af netop din virksomhed

EUC 2009 14-16. oktober 2009 GIS: Geografisk awareness

Side 30

Notitser

That’s one small step for a man, a giant leap for mankind

Det skal være nemt for alle at gøre brug af geografisk informationsteknologi. Og det er det blevet med blandt

andet ESRI Mapit, der integrerer perfekt med Microsofts produkter som SQL Server, Microsoft IIS, MS Office

Excel, MS Silverlight og MS SharePoint. Dermed kan der laves simple kort og analyser ud fra data, der er tilgæn-

gelig i de nævnte Microsoft produkter. Mapit integrerer også rigtig godt med software fra en lang række andre

udbydere.

Er der behov for mere avancerede kort og analyser – og en mere sofistikeret brug af geografi, anbefales stadig

ArcGIS Server, der giver de ultimative muligheder indenfor deling, håndtering og visning af viden.

Kilde: ESRI

Vi tilbyder også

sVanemærkning og

FsC-mærkning aF tryksagenCO2-neutrale tryksager? KLS

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

når du bestiller dine magasiner, årsberetninger og kataloger, tænker du så over, om Co2-regnskabet går lige op? det gør det hos os.

kls grafisk Hus arbejder målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion Co2-neutral. Vi kan både rådgive om og levere Co2-neutrale produkter. Helt unikt kan vi også opstille Co2-regnskaber for tryksager. tag fat i udviklingen på et seriøst grundlag sammen med kls grafisk Hus.

I forbindelse med ESRI International User Conference 2009 i San Diego,

Californien, modtog Trafikselskabet Movia en Special Achievement i GIS

(SAG) Award. Movia modtog denne hæder for deres visionære og innova-

tive måde at bruge geografiske informations systemer (GIS) på. Movia blev

valgt blandt mere end 300.000 organisationer over hele verden, der i dag

anvender GIS.

I en række år har GIS været et centralt it-system i Movia, der først og

fremmest har brugt det i forbindelse med trafikplanlægning. Allerede i slut-

ningen af 90’erne begyndte Movia at arbejde intensivt med GIS. Efter 10

års drift besluttede Movia sig for at gennemføre en større modernisering.

Målet med projektet var at skabe og implementere en komplet løsning til

offentlig trafikplanlægning og derved få det fulde udbytte af geografiske

informationer. Sammen med Informi GIS udviklede de trafikplanlægnings-

systemet GeoTransit, som altså nu er blevet hædret og i fremtiden vil blive

solgt internationalt af Geomanagement, Informi GIS’s partnere.

Kilde: Movia

GIS er en bærende teknologi hos Movia

På billedet ses Torben Deleuran (Informi GIS),

Jack Dangermond (ESRI) og Mogens Buch-Larsen

(Movia) efter modtagelsen af SAG Award.


En af mine venner er for tiden på boligjagt med sin kone. De har to børn, så der er krav til husets størrelse. Med det som udgangspunkt startede bolig jagten og det var nemt for ejendomsmægleren at fremvise en villa, der levede op til kravene. Hvor ligger skolen? Hvor ligger børnehaven? Det skal gerne være nemt at aflevere de to børn, hver sit sted. Den første villa blev skippet til fordel for en anden med en mere passende afstand til børneinstitution og skole. Hvor-dan er den offentlige trafik her i området? Det skal gerne være nemt at cykle videre fra skolen til et busstoppested eller en station – og derfra skal både mor og far kunne komme på arbejde relativ nemt, for de skiftes til at have bilen. Den anden villa blev skippet og en tredje fremvist. Når børnene nu bliver større, er det jo rart, hvis de selv kan cykle til skole uden at skulle hverken køre ad eller krydse større veje, kan det lade sig gøre? Så røg også dén villa ud til højre og en ny kom på banen. Hvad er der egentlig af sportsfaciliteter i nærheden? Børnene skal have mulighed for at kunne gå til lidt af hvert. Der røg endnu et par bolig- emner. Sådan gik det søndag efter søndag – i område efter område. Nye krav dukkede op efterhånden som boligerne blev præsenteret. Heldigvis er ejen-domsmæglere tålmodige personer. Vi er ivrige løbere, så der skal gerne være en skov med minimum fem kilometer løberute i nærheden, er der det? Hvordan er indkøbsmulighederne? Der skal gerne være flere dagligvarebutikker med et rigt udbud af gode, friske og sunde fødevarer. Hvordan er luftforureningen i området? Hvad bliver man syg af heromkring? Hvordan er de andre borgeres sundhedstilstand generelt? Hvilke sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger arbejder man med i kommunen? De har endnu ikke fundet det perfekte sted, men de er utrættelige i deres jagt og jeg ved de ikke vil slække på kravene. Tværtimod, deres spørgsmål bliver stadigt mere spidsfindige og de kræver stadigt mere præcise svar. Det fik mig til at tænke på: Richard Florida skrev med bogen “Den kreative klasse” en ny-klassiker, hvor han undersøger den kreative klasse og områder-nede slår sig ned i. Bliver den næste klassiker ”Den sundhedssøgende klasse”, der handler om, hvor man bosætte sig, hvis man har sit og sin families helbred kært – og mulighed for at vælge?

Den sundhedssøgende klasse

Informi GIS A/S

Jægersborg Alle 4

2920 Charlottenlund

Klummen af Rune Homann

Documents

GIS i Aktion 2009 Q3