GIS i Aktion 2010 Q2

Tema: Forsyning Smart Grid og GIS17

Implementering.Hvordan er forløbet?9

Hold styr på bygninger og fokus på

medarbejdertrivsel26

GIS bredt ud i hele organisationen 4

2. kvartal 2010

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeSofie Hermansen

Jens Holt

Rune Homann

Dorte Møller Madsen

Redaktionen kan kontaktes på

[email protected]

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Alfaomega Aps

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt.

Næste nummer udkommer i august

måned.

Oplag

1400.

Copyright © 2010 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Leder

Forsyningsvirksomheder kræver digitalisering og IT-integrationDanske forsyningsvirksomheder er i dag underlagt en række omfattende krav, begræns-

ninger og udfordringer fra politikere, kunder og bestyrelse. Produktionen skal være så

energieffektiv som mulig, decentral produktion integreres i nettet, tab på vejen fra

produktion til forbrugssted minimeres, arbejdsprocesser effektiviseres, data og viden gøres

tilgængelig i hele organisationen, forbrugerne skal have flere valgmuligheder og der skal

leves op til en række krav i forhold til benchmarking og værdiansættelser. Og så står frem-

tidens Smart Grid uden for døren og banker på – og på et tidspunkt skal den dør åbnes.

Så der er rigtig god grund til at tænke sig grundigt om, når man vælger det IT-system,

der skal understøtte forretningen fremover.

De fleste steder er distributionsnettet forsyningsselskabets kerneforretning og rygrad, det

er altså vigtigt med et nøje kendskab til distributionsnettets komponenter og sammen-

hængen mellem disse. Mange har allerede i dag en digital registrering af nettet i form af

ledningsregistrering for at kende til og kunne vedligeholde virksomhedens værdier så godt

som muligt. Men den digitale registrering alene er ikke nok til at imødekomme de mange

krav og kunne foretage de nødvendige analyser.

Foruden en egentlig registrering af netværket bør IT-systemet også give adgang til en

dybere viden om forbrugerne, forretningen og forsyningsnettet, så man altid har adgang

til den rette viden på rette tidspunkt.

Det kan være meget kompliceret – men det kan også gøres meget enkelt.

Det kræver en platform, hvor man i ét og samme system kan håndtere alle forsynings-

arter og får adgang til en lang række af de værktøjer og analyser, der enten allerede nu er

nødvendige – eller vil blive det i fremtiden.

I dette nummer af GIS i Aktion har vi besøgt en række forsyningsvirksomheder. De er

forskellige på mange måder – fx i størrelse og i forhold til de forsyningsarter, de dagligt

skal håndtere.

Fælles for dem er, at de har en forventning om hvordan fremtiden skal tegne sig og at

de træffer aktive valg for at komme den fremtid i møde på bedst mulig vis.

Håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion – god læsning.

af Rune Homann

[email protected]

Kolofon og Leder

Forsidebillede:

Camilla er godt tilfreds med at være lærling hos Verdo. Her ser hun en fremtid med

masser af læring og uddannelse.

Side 2

Indhold Leder

GIS bredt ud i hele organisationen

Implementeringen af et

geografisk informations system

Nyt værktøj giver 60% besparelse

i indtegningen

Med Smart Grid har vi brug for GIS

Nogen gemmer deres penge i madrassen,

vi graver vores værdier ned

Thy-Mors, innovation og de nye

teknologier

Facilities Management – holder styr på

bygninger og fokus på medarbejdertrivsel

Notitser

Aktivitetskalender & Kursuskalender

side 2

side 4

side 9

side 14

side 17

side 19

side 23

side 26

side 29

side 31

Bjarne Tom Pedersen, GIS- & Opmålingschef i Ringkøbing-Skjern Forsyning, ved hvor værdierne ligger.

Ved at samle aktiviteterne på ArcGIS og give alle adgang til data via e-NET, er viden bredt ud i hele organisationen

Side 3GIS i Aktion 2. Kvartal 2010

Ved at samle aktiviteterne på ArcGIS

Bent Østergaard

Olsen kom til Verdo

fra Danmarks Miljø-

undersøgelser i

2007 og havde i

forvejen et stort

kendskab til ArcGIS-

platformen, som

han havde arbejdet

på i årevis. Blandt

andet derfor var

han et godt valg til

stillingen som Afdelingsleder for GIS-afdelin-

gen. Verdos fibernet lå i forvejen på ArcGIS

Server og Bents opgave var i første omgang

at få flyttet el, vand og varme over på samme

platform.

”Det giver ikke mening at understøtte fle-

re forskellige platforme i samme organisation.

Både hardwaremæssigt og softwaremæssigt

kan det bedst betale sig med én platform, og

ArcGIS kan en hel masse ting, som du ikke

får andre steder i form af fx en lang række

analyser,” fortæller Bent Østergaard Olsen.

I selve konverteringsprocessen opdagede

man, at der lå en masse løse data og ”flød”

rundt omkring. Det gav lidt udfordringer til

de forskellige afdelinger, men samtidig en

forhåbning om, at man ved at få styr på data

ville få en mere effektiv og smidig arbejds-

gang efterhånden som viden kunne bredes

ud til hele organisationen og ikke blot være

én eller få mands eje.

Strategi for udbredelseDer var fra start af stor forskel på, hvor langt

de enkelte afdelinger var i digitaliserings-

processen. Og for at få så meget viden ind i

systemet så hurtigt som muligt, blev der for

hver afdeling - el, vand og varme - udarbej-

Størstedelen af Randers by får i dag fjernvarme, el og vand fra Verdo, der også leverer el i Hillerød og Hobro. Verdo tilbyder tillige fiberforbindelse i Randers og Hobro. Ved at samle aktiviteterne på ArcGIS og give alle adgang til data via e-NET, er viden bredt ud i hele organisationen og arbejdsgange blevet mere effektive.

det en detailliste over, hvad der skulle nås i

forskellige etaper og sat deadline på. Efter-

følgende har Bent gået listerne igennem med

de enkelte afdelinger, så alle har en samlet

forståelse af den videre proces. ”Der er stor

forskel på den respons man får i de forskel-

lige afdelinger. Nogen går meget i dybden

med det, og for andre handler det bare om,

at det virker. Dér handler det om at komme i

ægte dialog med folk, for nogen steder kan

man sikkert levere noget værre skrot og de er

glade alligevel. De ved endnu ikke, hvor stor

betydning det har, at datakvaliteten er god

og at de nødvendige data overhovedet er re-

gistreret,” siger han.

Han forklarer, at det også kan have noget

at gøre med, om man kender til GIS i for-

vejen eller om det et nyt område: ”Hvis folk

kommer fra et sted, hvor de har arbejdet med

GIS, kender de alle fordelene og kan ikke

Bent Østergaard Olsen, Afdelingsleder, Verdo.

Af Rune Homann

GIS bredt ud i hele organisationen

Side 4

komme hurtigt nok hen for at høste dem.

Men hvis de er vokset op med et system,

hvor man kun grafisk kan ledningsregistrere,

kan det virke lidt abstrakt på dem, når jeg si-

ger, at vi skal derhen hvor vi kan lave analyser.

Så siger de: Analyse, hvad er det? Hvad skal vi

bruge det til?”

I strategien er også indarbejdet en række

målsætninger for, hvordan man åbner op for

de geografiske informationer, så de så hurtigt

tilfører værdi til resten af organisationen: ”Vi

satte hurtigt e-NET op til al kontorpersonale.

Ved at brede det ud til så mange som muligt,

får vi hurtigt en masse feedback og dermed

en forbedret datakvalitet til gavn for alle,”

forklarer Bent.

Der var også et punkt i den oprindelige

målsætning, der hed mobil GIS, men det

punkt fjernede han igen, da han vurderede

det burde vente til et senere tidspunkt. Men

det affødte et massivt krav fra en del af per-

sonalet om, at der selvfølgelig skal være mo-

bil GIS, da ingen ønskede at tage de gamle

kort med ud i marken og orientere sig efter

dem. Der blev efterfølgende lavet en midler-

tidig løsning, hvor en række pdf’er blev truk-

ket ud af systemet og lagt på bærbare, så det

Søren Lygum Nielsen, Elforsyningschef i Verdo Hillerød, om GIS:”Vi ved, at vi i fremtiden skal være mere effektive og det skal GIS hjælpe os til at blive. Vi skal kunne sende oplysninger ud til manden i marken, så viden er dér, hvor det skal bruges, i stedet for at han skal ringe ind til os. Han skal selv kunne trække det til sig i sin bil eller i marken, og da det er et geografisk system, så er det let for ham at pege på et sted og få de relevante oplysninger. Han kan også få viden om koblinger i nettet. Det er en stor hjælp, hvis han skal lave en omkobling, at kunne se hvor han skal hen og lave den. Når det er rigtig smart, så tilkobler man det en Navigator, så ved han hvordan han skal finde hen til det rette sted. GIS kan på den måde være med til at effektivisere mange arbejdsgange og forretningsgange.”

På Randers Havn ligger dyngevis af træstam-mer. Træ er blot én af de biobrændselstyper Verdo fyrer med på deres kraftvarmeværk.

var muligt at tage elektroniske kort med ud i

marken. Det var ikke ”rigtig GIS”, som Bent

siger, men det virkede og blev brugt flittigt.

En af målsætningerne er også at geodata

skal opdateres, så der altid er et ajourført og

komplet forsyningsnet med bestykket data

og udfyldte og valide tabeller. Det er et ar-



bejde der stadig pågår, men som også er blevet lettere efter at der nu

kommer mere feedback fra resten af organisationen. Sidst i målsæt-

ningen står ønsket om, at integrere ArcGIS med de øvrige IT-systemer,

så man kan komme i gang med at lave flere analyser.

Tingene skal køre smoothI de sidste par år har GIS-afdelingen leveret en lang række lister, som

er resultatet af analyser lavet i GIS. Og her i foråret har Bent udarbej-

det en åbningsbalance i Verdo Vand. Det er blevet pålagt alle landets

vandselskaber, at fastsætte værdien af deres anlægsaktiver pr. 1. ja-

nuar 2010. Værdien fastsættes på baggrund af et pris- og levetids-

katalog, som indeholder standardpriser og standardlevetider for et

vandselskabs anlægsaktiver. Efter de havde lavet åbningsbalancen kom

revisoren forbi for at lave en kontrol af de indberettede oplysninger.

Han ville bl.a. gerne se alle støbejernsledninger med en bestemt dia-

meter fra perioden 1951-1954. ”Det var fedt bare at kunne slå dem

op i GIS og vise, at dér lå de. Vi printede også en masse kort til ham

med disse ledninger. Dér ville jeg virkelig ikke vide, hvordan man skulle

gribe sådan en opgave an, hvis man ikke havde de oplysninger i GIS.”

Hos Verdo har de også lavet en analyse af, hvem de mangler som

kunder i deres varmeforsyningsområde. Det er ret enkelt at lave med

en forbindelse til forbrugsafregningssystemet, da der er en referen-

celinje fra husindføring til adressepunkt, så hver enkelt adresse kan

identificeres for sig. På den måde kunne de selektere alle de adresser,

Verdo ikke havde fat i, og med en efterfølgende analyse se hvilken

slags tilbud der skulle skrues sammen, så de potentielle kunder ville

have svært ved at sige nej.

”Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man klarer sig uden GIS. Da

vi indførte e-NET og begyndte at udlevere ledningsoplysninger ad

den vej, dér sparede vi formuer og slap for en masse manuelt arbejde

med personlige besvarelser, at plotte kort ud, folde, kuvertere og

Bent om konverteringer:

”At konvertere er som at flytte fra et hus til et andet. Man pakker det hele ned i kasser og flytter

ind, og så pakker man det hele ud igen. Jeg hører af og til om konverteringer, der går helt i stå, fordi

man vil have det hele perfekt med det samme. Der sidder store arbejdsgrupper og snakker og snakker

fordi de skal have det helt perfekt fra begyndelsen. Det svarer til, at jeg skulle flytte med min kone

til et nyt hus, men hun vil ikke flytte ind, fordi ét af billederne hænger skævt… eller hanen ude på

badeværelset ikke går som den skal, og hun så siger: ”Desværre, så kan jeg ikke flytte.” Hvis man vil

konvertere må man pakke skidtet ned, flytte ind og pakke ud. Man er nødt til at kaste sig ud i det!”

sende med postvæsenet. Og efterhånden som vi får mere data ind i

systemet, vil det have en lignende effekt på andre arbejdsprocesser.

Vores opgave er overordnet set, at få tingene til at køre smooth og at

vi kan levere de analyser, de andre dele af organisationen har behov

for.”

Viden fra én person til alleSiden Verdo bredte de geografiske informationer ud til resten af orga-

nisationen, er det blevet nemmere for alle at få adgang til den nød-

vendige viden. Bent oplever da også, når han bevæger sig rundt på

kontorerne, at e-NET er åben på skærmene hele tiden og i printerne

ligger der udprintede kort, som han i hvert fald ikke har haft noget

med at gøre. ”Instinktivt ved man bare, at det er godt at opsamle

viden og stille den til rådighed. Men det er også godt at se, at den vi-

den helt konkret bliver brugt.”

e-NET er et af de programmer, der har fået plads i mappen ”daglige

programmer” hos Verdo, så oplysninger om forsyningsnettet kan bruges

af alle i organisationen. En af de store fordele ved at have ét standard-

system som bliver brugt af alle er, ifølge Bent, at der ikke udvikler sig

små kongeriger af viden, hvor enkeltpersoner sidder på en enorm viden,

der i stedet bør være tilgængelig til alle tider for alle andre.

”Med GIS bliver man på en effektiv måde uafhængig af andres til-

gængelighed, fordi data og viden altid er til at finde for alle. Spørg

systemet i stedet for at spørge hinanden. Vi lægger data ind i syste-

met i stedet for at fortælle hinanden om de nyeste opdateringer. Det

sparer en masse kommunikationstid og ventetid. Når man laver fælles

informationssystemer, som alle kan kigge ind i, får man en fælles refe-

renceramme og dét er der rigtig meget rationalisering og effektivise-

ring i!”

Side 6

At samle alle aktiviteter på én platform gver mange fordele både hardware og softwaremæssigt. Verdo har samlet varme, vand, fiber og el på ArcGIS Server, det letter arbejdet for den enkelte medarbejder og gør organisationen mere smidig og fleksibel i forhold til forandringer.

Bent om GIS:

”Jeg vil gerne have et ikke-låst system, hvor GIS-medarbejderne bliver ekvilibrister. Man skal ikke

bede os lave en knap, sådan at man ikke behøver at vide noget, men kan nøjes med at trykke

på knappen. Det er vigtigt at de forstår data, systemet og sammenhængen. Når der opstår en ny

situation, kan de kombinere deres viden på en ny måde og løse problemet. Hvis de kun har lært at

trykke på en knap, så kan de heller ikke andet end at bede os om at lave en ny knap. Der er ikke

noget galt med knapper og automatiserede processer. Man skal bare selv kunne sætte dem op!”

Fire forsyningsarter – én platform

El

Vand

FiberVarme



Gennem de seneste ti år har Verdo udviklet sig fra at være et mere eller mindre almindeligt forsyningsselskab til i dag at være blandt de grønneste energiselskaber i Danmark. Verdo er i dag en af de større virksomheder i Randers, og beskæftiger godt 400 medarbejdere.Verdo:• drifter gadebelysning i både Norddjurs- og Syddjurs Kommune, Hillerød by og Århus Nord.• sørger for at mere end 40.000 mennesker hver dag kan holde varmen. • leverer vand til 47.000 personer via et ledningsnet på 330 km.• leverer fiberforbindelse med telefon, tv og internet til kommunale institutioner, virksomheder, boligforeninger og private.• har en lang række andre aktiviteter, blandt andet alarmer til både boliger, institutioner og virksomheder, telefoni og internet,

VVS- og el-installationer, energirådgivning og køb og salg af biobrændsel.• Verdo Randers, Hillerød og Hobro El-net har 639 transformatorstationer og 1.250 km ledningsanlæg.

GIS - AFDELINGENS DOGMEREGLER:1. Vi er fokuserede og produktive – arbejde er en forudsætning

for samarbejde!2. Vi er sparsommelige – vi overvejer nøje køb og priser.

Vi spilder ikke tiden.3. Vi er kvalitetsbevidste – vi skærer ikke hjørner.

Vi gør arbejdet færdigt i en god kvalitet.4. Vi fordeler opgaver/ansvar, så ingen bliver overbebyrdet og

vi dækker hinanden ind under ferier eller fravær. Der er en tredeling til alle driftsopgaver: én har aben, én der kan afløse og én der kan backe up i en snæver vending.

5. Vi hjælper hinanden – vi deler viden - vi lærer fra os – vi dokumenterer processer.

6. Vi fokuserer hver især på ét job ad gangen og undgår dermed stress og forvirring.

7. Vi fisker hængepartierne op - vi råber op, hvis noget ikke fungerer ordentligt. Vi sørger for at få rettet fejl, så snart de opdages.

8. Vi er ambitiøse på GIS-anvendelsen i Verdo, vi lærer hele tiden nyt og implementerer det vi lærer, så hurtigt vi kan eller når tiden er moden. Vi nøjes ikke med at lære ”hvordan”, men interesserer os også for ”hvorfor”.

9. Vi er venlige og imødekommende over for brugerne, lytter og spørger ind til deres ønsker, men analyserer samtidig deres behov og finder en løsning, som passer med vores egen strategi. Vi slukker brandene, men analyserer årsagen og finder løsninger, så brandene ikke opstår igen. ”Vi vil gerne udnyttes – men ikke misbruges!”

10. Vi giver tid, plads og ro til hinanden, snakker lavmælt og undgår derved at forstyrre andre.

11. Vi er et hold, der respekterer og giver plads for alle roller: Producent, Administrator, Udvikler og Integrator.

12. 5S fra Dansk industriVi rydder op og holder orden i kontormiljøet, så det er muligt at rengøre og vedligeholde arbejdspladsen. Vi fjerner overflødige maskiner, materialer fra kontoret og overflødigt software fra vores computere. Vi sætter i system og laver procedure, rutiner, check-lister og manualer for driftsopgaver. Vi laver standarder og bruger dem. Vi følger op på eksisterende systemer, procedurer og rutiner og kigger på om nye problemer kan konverteres til opgaver og sættes ind i 5S-systemet.Verdo støtter Randers FC.

Camilla er godt tilfreds med at være lærling hos Verdo. Her ser hun en fremtid med masser af læring og uddannelse.

Side 8

syninger blev lagt sammen. Dels ville vi gerne over på en moderne GIS

platform, der var meget udbredt blandt de danske forsyninger.”

Esbjerg Forsyning kunne hurtigt se, at opgaven med at beskrive,

hvad det nye system skulle kunne var ret stor og de hyrede derfor en

ekstern konsulent til at hjælpe dem. ”Det giver diskussionen et kva-

lificeret niveau, for det er ikke sikkert, kunden er opdateret med alt.

Man kender måske ikke hele markedet eller hvad man kan teknologisk.

Vores eksterne rådgiver vidste meget om IT/GIS delen på et opdateret

niveau og han kunne den udbudsmæssige del af det,” fortæller Eric

Lauridsen.

Salgstalen kan man altid fåFørste fase, når beslutningen om et nyt GIS er taget, er kravspecifi-

kationen. Her kiggede Esbjerg dels på hvad det gamle system kunne,

dels besøgte de tre forskellige forsyninger, hvor de så systemerne i

I midten af 2008 gik Esbjerg Forsyning i drift

med et nyt geografisk informations system

(GIS), der dækkede forsyningsarterne vand,

varme og spildevand. Forud for idriftsæt-

telsen forløb en proces på godt to år med

kravspecifikation, afklaringsfase, datakonver-

tering, implementering, driftstest og overta-

gelse. Og så kommer hverdagen.

”Det er jo interessant, hvad man starter

med,” fortæller Eric Lauridsen, Vandforsy-

ningschef i Esbjerg Forsyning. ”Vi var meget

glade for vores gamle system, men det havde også nogle mangler. Be-

grundelsen for et nyt system var en kombination af flere ting. Dels ville

vi have et system, der dækkede alle vores forsyningsarter på ens vilkår,

dels var vi i gang med kommunesammenlægning, hvor også flere for-

Eric Lauridsen, Vandforsyningschef i Esbjerg Forsyning

Af Sofie Hermansen

Implementeringen af et geografisk informations system


Esbjerg Forsyning i drift med et nyt geografisk informations system

brug og kunne tale med brugerne. ”Det giver en lidt mere ærlig vur-

dering af, hvordan det kører og man snakker med nogle af de medar-

bejdere, der sidder med det dagligt – salgstalen fra et firma kan man

altid få,” forklarer Eric Lauridsen.

Med ca. 150 krav i kravspecifikationen og herefter en underskre-

ven kontrakt med Informi GIS begynder arbejdet i detaljer. Første

skridt herefter er afklaringsfasen. ”Det er en utrolig vigtig fase,” for-

klarer projektleder i Informi GIS, Anders Møller Jørgensen og fortsæt-

ter: ”Mange ser det måske som en unødig udgift at bruge 100 timer

på at lave afklaring. Men springer man for let over den, har man ikke

den der fælles forståelse af tingene.” Eric Lauridsen fortæller, at Es-

bjerg Forsyning helt bevidst havde en del folk fra både forsyning, IT

og Kortkontoret med i fasen for at skabe ejerskab i forbindelse med

implementeringen. ”Man kan jo ikke have alle dem med, der skal bru-

ge systemet, så det er noget med at vælge nogle personer ud som kan

dække af i forhold til de forskellige anvendelsesområder,” siger Eric

Lauridsen.

Guldægget hos forsyninger er deres dataEfter afklaringsfasen starter selve projektet med flere parallelle forløb.

Dels skal basissoftwaren installeres og sættes op, dels skal konvertering

af de forskellige forsyningsarter igangsættes.

”Guldægget hos forsyninger er deres data. Så kan man altid disku-

tere platform. Den helt store hurdle ligger ikke i at få ESRI eller Informi

KRAVSPECIFIKATION

Hvad skal systemet kunne?

• Underskrifterne sættes• Arbejds- og styregrupper

nedsættes• Overordnede deadlines

aftales

AFKLARINGSFASE

Hvad skal vi konkret igennem for at nå vores fælles mål?

Kendetegn og gode råd for fasenSkal bl.a. definere hvilke gode ting ved det gamle system, som skal overføres til det nye system.

Tag på sitebesøg hos kolleger i branchen, se deres systemer i brug og tal med de daglige brugere.

Kan være en god idé at alliere sig med en ekstern konsulent med kendskab til IT/GIS og udbudsprocesser.

Kendetegn og gode råd for fasenSpar ikke på timerne i denne fase.

“Det er en utrolig vigtig fase, men man investerer ressourcer i noget, der ikke umiddelbart giver et resultat, men først udmønter sig senere i projektet”. Anders Møller Jørgensen, Projektleder, Informi GIS.

Giver en fælles forståelse af projektet.

Internt i forsyningen skabes der i denne fase ejerskab for projektet. Udvælgen af hvilke medarbejdere der skal deltage, er derfor vigtig.

Implementeringen

Side 10

Et skalérbart standardsystemEsbjerg Forsyning valgte et geografisk informations system (GIS) baseret på ArcGIS platformen. Denne er skalerbar og tilbyder værktøjer til samtlige forsyningsarter i en multiforsyning. Det var et udtalt krav fra Esbjerg, at det skulle være en standard-løsning, der blev vedligeholdt og udviklet af en stor skare af kunder. På den måde er Esbjerg Forsyning ikke alene om at betale for udviklingen af applikationer og de ved, systemet er fremtidssikret. ”Den største fordel er, at det er fremtidssikret,” siger Vandforsyningschef i Esbjerg Forsyning, Eric Lauridsen. ”Hver gang jeg nævner noget, vi kunne tænke os, så siger Informi GIS: Der har vi den løsning eller den applikation. Så der findes mange applikationer, der enten kan bruges som de er eller tilrettes efter vores behov og det er fordelen ved den platform, vi har nu.”

DATAKONVERTERING

Hvordan skal data mappes? Hvilke datamodeller vil vi bruge?

IMPLEMENTERING, TEST OG DRIFTSPERIODE

Virker alting som det skal og efter hensigten?

OVERTAGELSE OG HVERDAGEN

Hvordan kommer vi hurtigt i gang med at bruge systemet?

Kendetegn og gode råd for fasenTidskrævende proces – også for kunden selvom det typisk er Informi GIS der forestår selve konverteringen.

“Som kunde skal man ikke altid ønske sig den kortest mulige tidsplan. I forbindelse med datakonvertering skal vi fx hurtigt kunne melde tilbage til Informi GIS når de har leveret noget, men der skal også være tid til den daglige drift”. Eric Lauridsen, Vandforsyningschef, Esbjerg Forsyning.

Kendetegn og gode råd for fasenForløbene med datakonvertering, implementering og test kører sideløbende.

Bestemte tests, der er beskrevet i kontrakten, køres igennem af både kunde og leverandør.

Man skal her forholde sig kritisk til om man får det produkt, man har beskrevet og om det kan løse opgaverne på en tilfredsstillende måde.

Kendetegn og gode råd for fasenDet kan tage tid at komme i gang med at bruge systemet på fuld styrke.

Tips til hurtigere at bruge systemet på fuld styrke:• Fokus på videndeling – GIS koordinatoren

spiller en central rolle.• Oprette en gruppe med superbrugere,

der kan opsætte systemet til den enkelte medarbejders arbejdsopgaver.

• Sidemandsoplæring i startfasen.• Uddannelse parallelt med implementeringen.• Inddrage en teknisk designer, der kan bisidde

brugerne i starten.• Skræddersyede kurser.

Man kigger her tilbage på de ting man blev enige om i afklaringsfasen.


Esbjerg Forsyning i drift med et nyt geografisk informations system

NÅR VIDEN SKAL SES

Netværk med 10.000 af dine nærmeste GIS kolleger

De nyeste teknologitrends, bedste business cases og præsentationer, sessioner og demonstrationer

ESRI’s internationale brugerkonference er hvert år samlings-punkt for GIS brugere fra hele verden.

Informi GIS og en række af vores kunder deltager hvert år på konferencen, der byder på mange faglige og sociale ar-rangementer som MapGallery, sessioner, brugerhistorier og gallafest.

Betal kun hotel og rejseDe mange sessioner, workshops og produktopdateringer har en anslået værdi af mere end $5000. Med bruger-klubmøderne – for regioner og industrier – samt mulighed for at netværke med tusindvis af udstillere, produkt-specialister og andre brugere, kan værdien nemt blive større for alle, der arbejder med GIS. De fleste kunder, der har en servicekontrakt hos Informi GIS vil allerede have op til to gratis registreringer.

Konferencen afholdes d. 12.-16. juli 2010, San Diego, USA.

Kontakt din account manager på tlf.: 39 96 59 00 for at høre mere

Verdens største GIs konference

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 [email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Side 12

Fordele ved GIS i en forsyning Generelt opererer forsyningsselskaber på et marked med stigende krav om effektivisering og større grad af liberalisering. Udviklingen både med hensyn til teknologiske muligheder og nye lovkrav går hurtigt. ”Der er ingen tvivl om, at ledningsregistrering og GIS er områder, der er meget i vælten lige nu. Det skyldes at her er nogle værktøjer, der kan bruges til at løse nogle af de opgaver vi har og besvare de spørgsmål vi bliver stillet,” siger Eric Lauridsen, Vandforsyningschef i Esbjerg Forsyning.

Et eksempel på en fordel ved GIS er i forbindelse med den nye lov om selskabsdannelse af vandforsyningerne i januar 2010. Den betød, at vandforsyningerne skiltes ud fra kommunerne og som selskaber skulle leve op til andre lovkrav. Fx om dokumentation og værdifastsættelse af deres aktiver. Her giver et geografisk informations system nogle store fordele i form af tidsbesparelser og sikkerhed. Eric Lauridsen fortæller, at det kan være svært at dokumentere alle de ledninger, der er i en forsyning og hvad de er værd, hvis man kun har det på papirtegninger eller i et program, der ikke er intelligent som GIS. ”Det er først, når du kan lave udtræk af, hvad du har af ledninger og fra hvilke år, at det begynder at hjælpe på det. Og det kan man gøre i løbet af ingen tid i et GIS – det er bare et tryk på en knap, så har du opgørelserne.”

museklik og får en bedre dataindlæggelse’. Det har vi faktisk gjort de

sidste par år, men vi skal nok fokusere noget mere på det og sige til

kunden: I har behov for det.”

I dette projekt har den eksterne konsulent været med i hele pro-

cessen og det kan tit være en fordel – både for kunde og leverandør.

”Man kunne godt forestille sig, at konsulenten blev lidt mere af en

paragrafrytter, men her var målet, at vi skal have en løsning i hus,”

siger Anders og Eric supplerer: ”Det gælder for alle parter, at man skal

være løsningsorienteret. Selvfølgelig har man nogle kontrakter man

kører efter, men løsningen skal være fornuftig til sidst. Her har det

hele vejen igennem været et positivt og konstruktivt forløb. Der har

været en god tone og et godt forløb og vi har løst de problemer, der

har været. Der kan selvfølgelig være uenigheder, sådan vil det altid

være og det betyder ikke så meget så længe forløbet generelt har væ-

ret fornuftigt. Og det har det. Det har været positivt, professionelt og

konstruktivt hele vejen igennem.”

GIS produkterne implementeret. Det gør man tidligt i forløbet for så

kan man også begynde at kigge på data i ESRI miljøet. Det største

forbrug af timer er i forhold til datakonverteringen,” fortæller Anders

Møller Jørgensen.

I de fleste GIS implementeringsprojekter er Informi GIS ansvarlig

for at konvertere data – i tæt samarbejde med kunden. Det er en tids-

krævende og kompliceret proces, for man skal være helt sikker på, at

alt kommer med over og bliver lagt de rigtige steder. ”Erfaringen er,

at skal man igennem på sikker grund, gør man det på den måde, at vi

forestår mappning (at flytte attribut data på de geografiske objekter,

red.), men i meget, meget tæt samarbejde med kunden,” forklarer

Anders Møller Jørgensen. ”Det er en tidskrævende proces og det kræ-

ver også en del af kunden,” supplerer Eric Lauridsen: ”For det kræver,

at vi kan vende hurtigt tilbage. Når Informi GIS har sendt noget, vil

de gerne have, at vi kan godkende hurtigst muligt, så de kan komme

videre. Det giver nøglemedarbejderne hos kunden en stor arbejds-

byrde. Og det gælder hele processen her. Sådan en konvertering og

nyt ledningsregistreringssystem sætter store krav til kundens personale

også.”

Typisk sætter Informi GIS sig sammen med kunden og gennem-

går data meget grundigt. Data har en række attributter og de skal

alle flyttes med over – til det rigtige sted og i den rigtige struktur. Når

Informi GIS har en rigtig god forståelse for hvor data skal hen, laves

mappningen og herefter får kunden det til godkendelse. Det gør man

typisk to-tre gange før alting til sidst konverteres og finder sin rette

plads i nye datamodeller og systemer.

Efter drift kommer… hverdagenEfter data er konverteret følger en testperiode og hernæst drift. I den-

ne fase kigger man igen i kontrakten og de ting, man blev enige om

i afklaringsfasen. Ved en overtagelsesprøve testes det om alt kunden

får leveret, er som det skal være. Når alt er godkendt, kan man gå

over i driftsfasen, hvor man ser på om alt virker efter hensigten.

Efter drift kommer… hverdagen. Her påpeger Eric, at der kan

mangle lidt videndeling. ”En ting er, at man kører det i drift og test

og alt er som det skal være, men den der fase bagefter – hvor man

skal gøre brug af alle de muligheder, der er for den enkelte medarbej-

der – den gør vi som kunde og leverandør ikke godt nok. Man køber

et stort produkt og bruger enorme ressourcer på det og får det i drift

og det kører, men det kører kun på 1-2 cylindre og det kunne måske

køre på fire.”

Anders supplerer: ”Informi GIS er faktisk begyndt at gøre det. Vi

har fx nogle tekniske designere, der tager ud og er hos kunden. Her

kan de nemlig bisidde og sige: ’Jeg kan se, hvad du laver og jeg ved

hvor du vil hen, men hvis du gør det på denne her måde sparer du 20


Et arbejdsområde der fylder meget i hverdagen

hos DONG Energy er projektering og doku-

mentation af nye el-anlæg – de har over 6000

af den slags projekter om året. Det kan være i

forbindelse med nybyggerier, hvor man etab-

lerer boliger eller industri i et helt nyt område,

der derfor har behov for at få lagt strøm ud.

Det kan være en virksomhed, der har behov

for at få mere strøm lagt ind, det kan være i

forbindelse med vedligeholdelsesarbejde på

gamle anlæg eller i forlængelse af, at alle luft-

ledninger bliver skiftet ud med kabler. Hver

dag er der mange projekter, der bliver startet

op, og projekter, der bliver afsluttet.

Dobbelte indtastninger og manglende overblikI mange tilfælde er det projektlederen, der

tegner den første skitse af kabelføring, elska-

be og transformerstation, når et anlæg bliver

projekteret. Skitsen skal helst ikke være for

tidskrævende at lave, da der efterfølgende

ofte vil være en del dialog med bygherren og

følgende ændringer af skitsen igennem hele

byggeprocessen. Andre gange bliver et byg-

geprojekt ikke gennemført alligevel, og så er

det spild af ressourcer at have brugt for lang

tid på skitsen.

Derfor opgav DONG Energy hurtigt at

lade projektlederen tegne skitsen i GIS, da

det er for tungt at arbejde med i forhold til

de mange ændringer, der vil være undervejs i

et projekt. Man udviklede i stedet et værktøj

i ArcView, så man kunne tegne kabler og ska-

be ind. Det var ikke et intelligent værktøj, så

selvom projektlederen kunne lægge tekstfel-

ter ind i skitsen med oplysninger om hvilken

type kabler og skabe, der blev brugt – og

der dermed lå en del viden i skitsen – skulle

al den viden alligevel bygges op fra bunden,

når skitsen blev indtegnet i GIS. Det var heller

ikke muligt på en simpel måde at få et samlet

overblik over de brugte materialer i forbindel-

se med projektet.

Når skitsen er endelig godkendt, bliver

anlægget etableret og der kan efterfølgende

tilsluttes kunder. Det er dog endnu ikke re-

gistreret som et anlæg i DONG Energys GIS,

fordi det stadig kun er projektlederen, der

ved hvad der er etableret. Det bliver først

synligt for andre i organisationen, når der er

modtaget indmålingstegninger fra landmålere

der måler kablerne ind – og når dokumen-

tationsafdelingen har indtegnet projektet i

GIS. Det tager gerne 5-6 uger fra anlægget

er etableret og kan tilsluttes kunder til det er

indtegnet og tilgængeligt i GIS – i perioder

med spidsbelastning kan der gå endnu læn-

gere tid.

GIS specialist Max Knudsen fortæller: ”Vi

har et SAP system, hvor vi registrerer kunde-

tilslutninger. Men et nyt elanlæg findes først

i SAP, når det er registreret i GIS, fordi GIS

føder SAP systemet. Så når en kunde bliver

tilsluttet et nyetableret skab, bliver der lagt

en lap papir i skuffen med en note om det –

og et par uger senere går vi ind i systemet og

ser om skabet er blevet indtegnet. Hvis det

er, så bliver alle papirlapperne taget frem og

skrevet ind og SAP systemet dermed ajour-

ført. Det fungerede ikke tilfredsstillende på

den måde.”

ArcDesigner Express

Af Rune Homann

Nyt værktøj giver 60% besparelse i indtegningenMed ArcDesigner Express er der store besparelser at hente i indtegningen og viden bliver hurtigere forankret i organisationen.

Side 14

Årlig besparelse på 2 mio. kr.På ESRI User Conference var han forbi Tel-

vents stand. De havde et nyt produkt i stø-

beskeen, ArcDesigner Express, som fan-

gede hans interesse. Det var et intelligent

tegneværktøj, der var simpelt at håndtere og

lave ændringer i – og hvor de features man

vælger i projekteringsfasen automatisk bliver

gemt i GIS med det samme. Når skitsen er

færdig og godkendt kan man altså overføre

den tegnede skitse direkte til GIS med alle

de korrekte features, som man har valgt i

løbet af projekteringsfasen. Det kræver kun

en sidste korrektur og enkelte tilrettelser i

indtegningen at overføre projektlederens teg-

ning. Samtidig er skitsen synlig igennem hele

Det var en meget minutiøs kortlægning af

arbejdsgange, hvor jeg minut for minut målte

hvor lang tid det tog. Først gjorde vi det på

den gamle måde. Og så gjorde vi præcis det

samme, men denne gang med ArcDesigner

Express - og så sammenlignede vi tallene.”

Analysen viste, at ved at bruge ArcDesig-

ner Express i projekteringsfasen, lå der en

besparelse på 60% af den tid, det tager at

indtegne et projekt – det svarer til godt 2

mill. kr årligt. En besparelse der er opnåelig i

al fremtid for DONG Energy.

Forbedret bundlinje og bedre datakvalitetMed ArcDesigner Express bliver data gemt i

GIS med de rigtige data allerede når projekt-

lederen tegner den første skitse. Det giver

store fordele undervejs i hele forløbet at bru-

ge et så intelligent tegneværktøj fra starten

af. Den dag anlægget er godkendt, etable-

ret og skal sættes i drift, kan projektlederen

med ét klik på en knap overføre alle features

direkte til GIS.

UDFORDRINGER• Alt skal tegnes fra bunden når det skal rentegnes.• Lang tid fra et anlæg er bygget til det figurerer i DONG Energys GIS.• Effektivisering af hele arbejdsprocessen.• Mulighed for fejl i data, da de tastes ind efterfølgende.

processen for alle andre i organisationen, der

dermed har et godt overblik over, hvad der er

i gang det pågældende sted.

Da han kom hjem fra brugerkonferencen

gik han i gang med at opbygge en business

case, for at se hvad den potentielle besparel-

se ville være, hvis de implementerede ArcDe-

signer Express. På baggrund af den business

case blev han opfordret til at lave et egentligt

pilotprojekt, hvor man gennemførte en fuld

projektering og tog tid på samtlige arbejds-

processer. ”Jeg har undersøgt hvor lang tid

de forskellige medarbejdere bruger på hver

enkelt arbejdsopgave i et projektforløb; hvor

meget af dagen bruger de på at indtegne?

Hvor meget tid bruger de på at taste ind?

Brugerfladen i ArcDesigner Express ligner den som brugerne kender fra det skitseværktøj der i dag bruges i Dong Energy.

En af de store forbedringer i ArcDesigner Express er brugen af paletter. En pallet indeholder en samling af objekter som falder naturlig for designeren at anvende sammen.


RESULTATER• 60% besparelse i indtegningen, da meget fra projektlederens tegning kan

genbruges.• Anlæggene figurerer i GIS med det samme. • Bedre datakvalitet, da data bliver lagt direkte ned i GIS databasen fra starten og

risikoen for fejlindtastninger forsvinder

”Alle features bliver overført direkte, helt

automatisk. Og der sker mere end det; hvis

jeg har sløjfet et kabel ind, så ved den godt,

at der skal være en muffe i hver ende af

kablet for at det kan sidde sammen – så den

laver det færdigt for mig”, fortæller Max.

Den helt store besparelse er på indteg-

ningen. Før i tiden startede indtegningen fra

nul og det tog godt en uge at indtegne et

projekt. De konkrete målinger viser, at et pro-

jekt kan indtegnes på 40% af den tid det tog

før, hvis projektlederen har brugt ArcDesigner

Express. Indtastning af data er et andet sted,

hvor der er en stor besparelse – det tager den

halve tid af hvad det gjorde før, og giver altså

en besparelse på 50%. Dertil kommer en lang

række fordele, der ikke er direkte målbare,

men som vil vise sig i form af bedre datakvali-

tet, bedre kundeservice og større organisato-

risk viden omkring de enkelte igangværende

projekter. ”Hvis nogen skal grave i jorden

kontakter de os, for at høre om vi har kabler

liggende. Men vi kan kun vise dem de kabler,

der er i drift. Nu er alle projekter tilgængelige

for alle i hele organisationen, fordi de alle-

rede fra starten ligger i GIS databasen – det

er en stor fordel”, siger Max Knudsen.

Et andet sted, hvor det er svært at kvan-

tificere en besparelse, er de udfordringer og

risici for fejl og misforståelser det giver, når

der sker overlevering af data fra én person

til en anden. Før var alle data om projektet

tastet ind i en Acces database, derfra blev de

printet ud og tastet ind i GIS databasen, når

projektet var afsluttet. Men det hænder, at

der sker fejl ved sådanne indtastninger – så

der er en forventning om, at datakvaliteten

også vil blive bedre.

”Den allerstørste fordel ved ArcDesigner

Når man tegner et design kan man selektere eksisterende objekter, og endda lave indsløjfninger på eksisterende kabler. De eksisterende kabler splittes så ved overførslen til ArcFM.

I Workflow Manager oprettes projektmapper. Hver projektmappe kan indeholde flere design.

ArcDesigner Express

Express er dog at vi kan genbruge det vi har

tegnet og tastet ind på projekteringstids-

punktet. Det er dér den store tidsbesparelse

ligger. Det er dén der trækker økonomien i

det.”

Side 16

”Hvis man kunne opbevare energi, altså ligesom et megabatteri, der

kunne kobles til, når der var brug for energi i spidsbelastnings-

perioder, så ville vi ikke behøve være så fokuserede på at skabe et

intelligent elnet. Men det batteri findes ikke, og det kommer nok

ikke i de næste 50 år, så vi er nødt til at udvikle vores teknik og vores

værktøjer og ad den vej skabe et intelligent og bæredygtigt energi-

system – det er Smart Grid,” forklarer Andy Zetlan, i forbindelse

med et internationalt seminar om fremtidens energisystem, hvor han

blandt andet gjorde rede for, hvorfor det er nødvendigt med et intel-

ligent elnet og hvad GIS kan bidrage med i den forbindelse.

En af de store udfordringer er, at vi, blandt andet af miljømæssige

årsager, vil frigøre os fra de fossile brændstoffer og overgå til mere

vedvarende energiformer, som vindmøller, bølgemaskiner og lignende.

Både i form af store anlæg, fx havmølleparker, der forsyner hele om-

råder eller regioner, men også med flere muligheder for den enkelte

Andy Zetlan fra Smart Grid Solutions hos Telvent taler om forbrugernes adfærd, regulérbare elapparater, GIS og et net, der kan tænke selv, som nøglen til fremtidens energisystem. Han har mere end 35 års erfaring som medarbejder i og løsningsleverandør til forsyningsvirksomheder.

Med Smart Grid har vi brug for GIS

Af Rune Homannforbruger, der selv ønsker at producere sin egen strøm, fx med en

lille vindmølle. Det giver en enorm kapacitet, når vinden blæser, men

forbruget er nødt til at ske samtidigt med produktionen, ellers skal

overkapaciteten sælges til en beskeden pris - den kan ikke gemmes.

Omvendt er det ikke sikkert, at der er nogen produktion overhove-

det, når forbruget topper hver dag mellem kl. 17 og 20, og der skal

forsyningen alligevel kunne levere varen, når familien Danmark kom-

mer hjem fra arbejde og går i gang med at stege hakkebøffer, åbne

og lukke køleskabet, tænde diverse elektriske apparater og oplade

mobiltelefoner, iPods og computere: ”Med et Smart Grid får du som

forsyningsvirksomhed et præcist overblik over dit netværk og du får

stillet bedre analyseværktøjer til rådighed. Dermed bliver du i stand til

at håndtere de krav, der bliver stillet til distributionsnettet,” siger han.

En af de ting man allerede nu er i gang med på forsøgsbasis, er

en intelligent styring af forbrugernes elapparater, sådan at elnettet

kan ’låne’ strøm af den enkelte forbruger, hvis det er nødvendigt ved

spidsbelastning, det giver en fleksibilitet i elnettet, der fremover vil

være nødvendig for at kunne håndtere det stigende forbrug, men stil-

ler tilsvarende store krav til elforsyningens IT-systemer.

Forsøget går ud på, at man installerer udstyr hos forbrugerne, der

kan afkobles, så hvis nettet er ved at blive overbelastet i en spidsbelast-

ningsperiode, kan elselskabet fx koble frysere fra hos et antal fobru-

gere – mod selvfølgelig at garantere, at temperaturen holder sig på et

vist niveau, der ikke har indflydelse på fødevarerne i fryseren, og derpå

Telvent startede med at lave informations systemer til forsy-ningsbranchen i 1941. I dag beskæftiger de mere end 6000 medarbejdere over hele kloden, de rådgiver og leverer løs-ninger til forsyningsvirksomheder i alle verdensdele. Telvents danske distributør er Informi GIS. Læs mere om Telvent og deres produkter på www.telvent.com og www.informi.dk.

Andy Zetlan, Smart Grid Solutions, Telvent.


Fremtidens elnet

Hvad gør det ved elnettet, hvis 50% i dette villakvarter sætter solfangere op, 30% får en elbil der skal oplades dagligt og 10% vil have oplysninger om den gældende elpris – og indretter deres forbrug efter prisen? Foto: Digital Globe.

lede energien de steder hen i nettet, hvor behovet er netop nu. Ved på

den måde at regulere mange små apparater, kan man hurtigere reagere

på efterspørgselsændringer og dermed opnå en mere effektiv forsyning,

der kan reguleres meget præcist.

”Et fleksibelt elnet kræver mulighed for meget præcis styring og

feedback igennem hele elnettet, fra produktion til forbruger og videre

til det enkelte elektriske apparat, forklarer Zetlan og uddyber: ”Net-

værket skal kunne tænke selv og være ’selfhealing’. Det betyder, at

efterhånden som efterspørgslen ændrer sig, kan nettet regulere sig

selv og sikre en stabil forsyning. Nettet ved selv, hvad der foregår og

hvordan der skal reageres for at undgå nedbrud.”

Tovejskommunikation og større valgfrihedEn anden faktor er elbiler, som bliver en stadig mere synlig del af gade-

billedet, det vil belaste elnettet yderligere. Sandsynligheden taler for, at

elbiler vil blive opladet, når det passer bedst ind i ens daglige rutiner,

altså fra sen eftermiddag, hvor elnettet i forvejen er mest belastet. Om-

vendt vil det eksisterende elnet ikke have problemer med at skulle lade

elbiler op, hvis opladningen foregår midt om natten, hvor der er ledig

kapacitet. Men det vil sikkert kræve, at den enkelte forbruger får et ty-

deligt incitament til at lade op på det tidspunkt, fx i form af en lavere

el-pris. Det tegner et scenarium, hvor den enkelte forbruger i fremtiden

skal have mulighed for at aftale med forsyningen, hvornår og til hvilke

priser, det enkelte elapparat skal sluttes til og hvornår det skal slukkes.

En hvilken som helst aktivitet, der ikke er direkte afhængig af at foregå

på et meget præcist tidspunkt, vil dermed kunne finde sted, når presset

i elnettet og prisen på el er lavest. Det er en effektiv måde, at afhjælpe

de problemer der er i forbindelse med spidsbelastning.

”Vi har brug for en bæredygtig elforsyning for at kunne fungere

som samfund. Elforbruget er steget enormt i de senere år, det vil blive

ved med at stige. Samtidig ved vi af erfaring, at forbruget vil stige

mest i spidsbelastningsperioder, så forsyningen skal hele tiden kunne

håndtere den spidsbelastning og forsøge at finde måder, at flytte

forbruget til andre perioder,” forklarer Andy Zetlan. ”Alle er enige

om, at vi skal reducere forbrugsspidser, så energisystemet bliver mere

effektivt, det kræver en konstant dialog med forbrugerne, der skal

have større valgfrihed. Det bevirker igen, at der vil komme et enormt

dataflow, hvis mange kunder skifter adfærd i løbet af et døgn. Alle de

informationer skal man kunne håndtere i sit netværk.”

Hvad er det, hvor er det og hvordan hænger det sammen?Begrebet Smart Grid er stadig noget, der hører fremtiden til, men der

er ingen tvivl om, at det er den vej det går. Der er heller ingen tvivl

om, at de første byggesten allerede bliver lagt nu, og at det derfor er

vigtigt, at få det væsentlige med fra starten. Andy Zetlan er ikke i tvivl

om vejen frem for en effektiv forsyningsvirksomhed, der skal leve op til

sine forpligtelser.

”Fundamentet er vigtigt at få på plads, og et af nøglebegreberne

her er data om netværket. Det giver en forståelse af, hvad ens net-

værk indeholder, hvordan de enkelte dele påvirker hinanden og hvor

og hvornår forbrug og produktion finder sted.”

Mange forsyningsvirksomheder er netop nu i fuld gang med at få

digitaliseret netværket og skabe dette fundament. Det giver dem en

viden om, hvordan netværket hænger sammen og er med til at øge

pålideligheden og forbedre forsyningssikkerheden. I den forbindelse

understreger Andy værdien af at inddrage GIS i den proces. ”Du kan

ikke lave et Smart Grid uden spatiale data, derfor er GIS en nødvendig

del af hele operationen. Vi laver modeller i en spatial kontekst, fordi

du skal vide, hvad du har i dit netværk, hvor det er henne og hvordan

det hænger sammen. Og når man skal definere GIS, så er det: Hvad er

det? Hvor er det henne? Hvordan hænger det sammen? Det er hvad

GIS handler om for en forsyningsvirksomhed. I mange år var GIS bare

et datalager (repository, red.) over kortdata. Det er det ikke længere.

Med Smart Grid har vi brug for GIS.”

Side 18

Nogen gemmer deres penge i madrassen, vi graver vores værdier ned

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S er Ringkøbing-Skjern Kommunes multiforsyningsvirksomhed. De beskæftiger 76 medarbejdere, hvis primære arbejdsopgaver er:• Forsyning af 8.500 forbrugere med el i Ringkøbing by samt

Skjern by og omegn.• Forsyning af 22.000 forbrugere med vand i primært den

vestlige, nordlige og sydlige del af kommunen.• Driftsaftaler med Kloster Vandværk og Søndervig Vand-

værk.• Sikre afledning af spildevand fra ca. 19.500 ejendomme i

hele kommunen.• Sørge for tømning af bundfældningstanke.• Vedligehold, udvikling og udbygning af gadelys i en række

byer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bjarne Tom Pedersen, GIS- & Opmålingschef i Ringkøbing-Skjern Forsyning, ved hvor værdi-erne ligger og hvorfor der skal meget mere til, end blot at registrere, hvad der er hvor.


Meget mere ledningsregistrering

Meget mere end ledningsregistrering…IT-systemet skal understøtte organisationens forretningsprocesser bredt – nu og i fremtiden.

Lednings- og netregistreringLige nu bliver der lagt en del ressourcer i

at registrere ledninger i Ringkøbing-Skjern

Forsyning, men intet bliver gjort uden at

der er sikkerhed for, at gevinsten senere

hen vil være større end omkostningen. Det

holder Bjarne Tom Pedersen sig konstant

for øje. Og særligt i denne tid, hvor han

har set kolleger i mange andre forsyninger

arbejde intenst på at få åbningsbalancen

klar – en analyse, der tager ganske kort tid med et geografisk infor-

mations system – bliver han mere og mere sikker på, at han skal hele

vejen med deres GIS.

Ringkøbing-Skjern Forsyning har foreløbig samlet el, vand og ga-

delys på en ArcGIS platform, der i øjeblikket bliver lagt data ind på.

Overordnet set ønsker Bjarne, at have alle data og forsyningsarter

LEDNINGS-/ NETREGISTRERING

Registrering af data om hele nettet.Data der danner

grundlag for beskyttelse af

egenkapitalen.

Transformere data til intelligent viden.

Viden der kan tages aktion på.

Sikre information for markpersonale.

Og modsatte vej – indhente data fra

marken.

Sikre organisationen overblik og indsigt

– på rette tid og sted.

ANALYSER MARKPERSONALE DRIFTSOVERBLIK

Forsyningsvirksomhed

For bedst at understøtte organisationens fremtidige udfordringer, giver det mening at have ét IT-system, der rummer hele paletten af muligheder.

Side 20

at holde en høj datakvalitet, så de altid er valide og ajourførte, bliver

man bedre klar til at tage det næste skridt, der ifølge Bjarne er en af

de helt store gevinster ved at lægge data ind i GIS, nemlig hele analy-

sedelen.

Analyser i GIS”At få bragt data ind i det geografiske

informations system og gøre dem syn-

lige, så vores egne driftsfolk kan bruge

dem i hverdagen, det er det mest basale.

Men med ArcGIS får du forærende en hel

masse mere end det, nemlig muligheden

for at lave en lang række analyser, fx luk-

kelister og at finde ud af hvem, der er for-

synet hvorfra”

For at få det fulde udbytte af GIS, er Bjarne meget opmærksom

på, at det kræver opbakning fra andre dele af organisationen, fordi

man ofte i GIS-afdelingen er afhængig af, at andre kommer med

input og data. Noget der sommetider kan føles som en byrde for en-

kelte af medarbejderne, indtil de begynder at kunne se værdien af

arbejdet.

”Vi arbejder hele tiden på at synliggøre den værdi som GIS tilfører

organisationen. På vores dør står der “Tegnestuen“, og det er det vi

altid har heddet, ligesom det er folks opfattelse, at her sidder vi og

laver tegninger, hvorefter man kan få et stykke papir med hjem. Men

med GIS kan man langt bedre synliggøre den skjulte viden alle vore

registrerede data udgør på en måde, der er til at forstå for alle. Sam-

tidig kan vi lave komplekse og vidtgående analyser og simuleringer af

hele vores netværk, og på den måde skaffe overblik og bedre resulta-

ter.”

For Bjarne er guldet ved ArcGIS helt klart, at kunne lave GIS-analy-

ser og udtræk, som det ikke tidligere var muligt at lave, og som flere

andre systemer ikke kan tilbyde tilsvarende. På den baggrund ser han

masser af muligheder for at spare arbejdsgange, kunne planlægge

bedre og i det hele taget udnytte organisationens ressourcer mere

optimalt, når GIS er fuldt oppe at køre. ”Virkeligheden lige nu er, at

man renoverer ledningsnetværket ’sådan lidt tilfældigt’, forstået på

den måde, at det ikke nødvendigvis udføres på den mest hensigts-

mæssige og optimale måde. Ved at bruge GIS kan vi eksempelvis

blive langt bedre til at vurdere, beregne og beslutte, med hvilken takt

samlet på én og samme platform: ”Når vi arbejder i ét system, kan

medarbejderne overlappe og afløse hinanden, så vi som organisation

bliver mere effektiv, fleksibel og robust overfor forandringer. Det bety-

der også, at vi bedre kan begynde at specialisere os og selv udføre en

række arbejdsopgaver, som vi i dag må købe udefra.”

Der er også et andet aspekt af det, der går i en mere etisk retning;

som forsyningsvirksomhed har selskabet en monopollignende situation,

men det betyder ikke, at der skal hviles på laurbærrene. Man skyl-

der, med Bjarne Tom Pedersens ord, forbrugerne at gøre tingene så

omkostningseffektivt som muligt. ”Overordnet set skal vi derfor også

arbejde frem mod at have de rette kompetencer i organisationen, så vi

får udnyttet de muligheder vores software giver. Der er sikkert mange

der kender den situation, at man har indkøbt noget udstyr eller en

maskine, som kan en forfærdelig masse ting, og så kan man i realite-

ten slet ikke udnytte mulighederne fuldt ud, fordi man ikke har den

fornødne erfaring eller viden til rådighed. For mig er det vigtigt, at vi

har de bedste værktøjer til rådighed, bygger videre på vores viden og

sørger for, at vi internt kan håndtere de opgaver i organisationen, som

giver mening ud fra et økonomisk perspektiv.”

Han ser flere udfordringer i forbindelse med lednings- og netregi-

streringen. En af dem er, at man hele tiden skal vurdere og anlægge

et fornuftigt niveau for, hvad man registrerer, så man på den ene

side får registreret det, der er nødvendigt og værdifuldt, men samti-

dig undgår at registrere unødvendige data. Sådan noget som årstal

for hvornår de enkelte ledninger er lagt i jorden var ikke noget man

registrerede særligt omhyggeligt førhen. Men i dag er det jo en mar-

kant og meget vigtig oplysning at kunne bruge i sine GIS-analyser.

Med viden om de enkelte ledningers anlægsår, kan man mange år

senere finde frem til den nøjagtige placering af alle ledninger der er

eksempelvis 10, 15 eller 20 år gamle – en oplysning der er guld værd

i forbindelse med værdisætning og løbende vedligeholdelse og ud-

skiftning. ”Det er endvidere tvingende nødvendigt at kende værdien

af hele sit ledningsnetværk. Derfor er det jo tankevækkende, at man

gennem årene har lagt værdier for mange milliarder ned i jorden,

hvorefter man over tid har mistet overblikket over hvor meget det

hele egentlig er værd i nutidskroner eller i hvilken rækkefølge man i

realiteten bør vedligeholde og udskifte de mange rør og ledninger. I

de senere år har man fået øjnene mere op for den værdi det har for

selskabet, at have styr på lige præcis disse oplysninger.”

Efterhånden som man får mange data ind i systemet og sørger for


Meget mere ledningsregistrering

vi skal vedligeholde, renovere og udskifte vore mere end 1.100 km.

vandledninger og 1.000 km kloakledninger og hvor meget de så skal

afskrives med hvert år. Og vi kan se, hvilke dele af nettet det giver

mest mening at tage fat på hvornår.”

Specielt i forbindelse med åbningsbalancen, der er den lovpligtige

opgørelse af forsyningsvirksomhedens værdier, har Ringkøbing-Skjern

Forsyning, og med dem mange andre forsyninger, knoklet for at få

tallene på plads. Det har mange steder været et kæmpearbejde at få

trukket de mange informationer ud af de forskellige systemer, få sat

økonomi på og synliggjort værdierne udadtil. ”Jeg har i den forbindel-

se hørt om andre forsyninger, der allerede har samlet alle data i deres

GIS værktøj, og som på den måde kunne klare dette kæmpearbejde

på ganske få timer. Det er jo en rigtig GIS-opgave,” siger han, og glæ-

der sig til selv at få så godt styr på hele ledningsnetværket, at de selv

kan klare flere af den slags analyseopgaver inhouse. ”Når jeg tænker

på de ressourcer som arbejdet med åbningsbalancen har krævet, her-

under betydelige omkostninger til eksterne konsulenter, så giver det

god mening, selv at kunne lave den slags.”

Data i marken”Det at måle op og indsamle data er en meget

vigtig arbejdsproces. De data der kommer ind i

systemet danner grundlag for al det videre ar-

bejde. Gode data letter mange arbejdsprocesser

senere hen og gør, at vi kan lave mange flere ting

i GIS. Opmålerne og markpersonalet er derfor

meget vigtige og spiller en stor rolle i hele proces-

sen frem mod fuld digitalisering,” fortæller Bjarne.

Som udgangspunkt vælger de fleste forsyningsselskaber at tilgå

data via direkte netopkobling til GIS databasen. På grund af den store

geografiske udstrækning som Ringkøbing-Skjern kommune har, og

det faktum, at der ikke altid er lige god mobildækning alle vegne,

har Bjarne valgt, at bruge et kortkiggeværktøj som både kan køre via

netopkobling og som offline-løsning: ”Ulempen er, at det kræver en

hel del ressourcer at opbygge og vedligeholde et system som trækker

data ud af databasen, frem for at man læser data direkte nede på GIS

serveren.”

Hans erfaring er imidlertid, at der er mange fordele ved at mark-

personalet kan have hele ledningsdatabasen med ud i marken. Med

udbredelsen af overskuelige og funktionelle GIS værktøjer til mark-

personalet og i den øvrige organisation, kommer der øget opmærk-

somhed og større anvendelse af GIS data. Herved kommer der også

flere og bedre tilbagemeldinger fra brugerne om fejl og/eller mangler

i data, som på den måde bidrager til, at man løbende får kontrolleret

og fejlrettet i GIS databasen.” Det er en god og udviklende proces, der

samtidig øger fokus på GIS og dets værdi

for organisationen,” siger han.

DriftsoverblikDet var en af juledagene og den forsynings-

virksomhed Bjarne Tom Pedersen på det

tidspunkt var ansat i, havde netop overtaget

driften på et nabovandværk. De kendte ikke

ledningsnettet særligt godt og anede derfor

ikke, hvordan det hele hang sammen. Hen

mod aften begyndte telefonerne at kime. Der var brud på en vandled-

ning. Vandet fossede ud og forbrugerne i området havde ikke vand til

madlavningen. ”Vi sendte selvfølgelig vores driftsfolk derud, men de

kørte rundt i flere timer og kunne ikke lukke for vandet, for de vidste

ikke hvor alle afspærringsventilerne var,” forklarer Bjarne. ”Det var

absolut ikke rart og folk blev selvfølgelig møgsure. De ser vores folk

derude, så hvorfor lukker de ikke bare for vandet?” Det endte med

at vores folk måtte hente den tidligere driftsleder, sætte ham ind i en

bil og køre ham rundt i området, indtil det lykkedes dem at finde og

lukke alle ventilerne.”

Når man lever og arbejder i en forsyningsverden opdager men hur-

tigt, at man ikke kan udsætte løsningen af mange af hverdagens ud-

fordringer til i overmorgen. Hvis der er hul på vandledningen eller hvis

elforsyningen til en husstand eller produktionsvirksomhed pludselig

bliver afbrudt eller hvis kloakken er stoppet – så skal der gøres noget

nu og her. Så for Bjarne handler det derfor i høj grad om, at kunne til-

byde resten af organisationen lige præcis dén information, de står og

mangler, og gerne meget hurtigt.

”Vi har ofte en meget kort responstid på de ting vi skal rykke ud

til. Så vi skal have værktøjer, der i de situationer kan give et hurtigt og

præcist svar. Og det kan GIS, der bliver et stadigt vigtigere og mere

betydende arbejdsredskab i forsyningsselskabets hverdag. Vi vil gerne

gøre vore opgaveløsninger uafhængig af, hvor man sidder i tid og

rum, ligesom vi gerne vil have alting dokumenteret, så data og infor-

mation altid kan tilgås, når der er brug herfor.”

Side 22

Thy og Mors er et vindmølleland, så der er

en stor produktion af el i området, men ud-

over vind produceres der også el på biogas,

affald og naturgas/olie i decentrale værker

og der er forsøg med bølgeenergi ud for

Hanstholm. Det betyder, at området næsten

er selvforsynet med energi set på årsbasis.

Til at hjælpe sig med at holde styr på deres

elnet har de fået en ArcGIS Server.

”Vi har med Informi GIS oplevet at få

mange valgmuligheder stillet til rådighed,

så vi bedre kan vurdere, hvad vi skal i gang med nu og hvad der kan

vente,” fortæller Mogens Haagh, Teamleder for Planlægning og Doku-

mentation.

Thy-Mors Energi A/S har på det seneste været involveret i forskel-

lige bølgeenergiprojekter, og en del af arbejdet for forsyningen har

bestået i at etablere forbindelse til det faste elnet med henblik på, at

den overskydende energi kan afsættes i elnettet. Da produktionen i

perioder er større end forbruget i området, er der dagligt ”eloverløb”

til andre dele af elnettet.

NettabEn anden af de store opgaver for Mogens Haagh er arbejdet med at

mindske det tab, der er i nettet. I alle komponenter, der anvendes til

transport af el, f.eks. kabler, ledninger, transformere og sikringer, er

der nettab. For at holde nettabet nede er der primært to forhold, der

skal arbejdes med. For det første skal strømmen løbe optimalt rundt i

nettet. Dernæst skal det sikres, at de anvendte komponenter er opti-

male til opgaven. ”Så snart vi har alle integrationer på plads i ArcGIS,

så kan jeg hurtigt se, hvordan forbruget arter sig i et område, om det

pludselig stiger eller falder. Det er en stor hjælp og vil gøre det nem-

mere for mig at overholde kravene til spændingskvaliteten.”

Thy-Mors, innovation og de nye teknologier

I Thy-Mors har man en meget innovativ tilgang til livet. Man er meget positive overfor nye måder at producere energi på – det gælder alt lige fra vindmøller til

biogasanlæg og forsøg med bølgeenergi ud for Hanstholm.

Han forklarer, at der i de senere år har været mange landbrug, der

har fået etableret malkerobotter. De trækker en hel del strøm, så det

har været nødvendigt at sætte flere 10 kV stationer op. Omvendt er

der i andre områder lukket landbrug og fabrikker, og når forbruget

pludselig falder i et område, er det godt at kunne reagere hurtigt på

det: ”Nogen steder står der pludselig en stor transformer og ’tøffer’,

klar til at levere en masse strøm til et område, der ikke længere har

behovet. Sådan en kan nemt bruge én husstands årlige elforbrug, og

er altså dyr i drift. Som det er nu skal jeg manuelt ud og undersøge

den slags ting, men snart vil jeg kunne sidde hjemmefra og få fuldt

overblik over nettet og forbruget, så jeg hele tiden har fingeren på

pulsen og kan optimere nettet til det aktuelle forbrug.”

ForsyningssikkerhedTeknisk set er den væsentligste opgave at sikre forsyningssikkerhe-

den – afbrydelser er til stor gene for både borgere, erhvervsvirksom-

heder og institutioner. Derfor gør man også alt hvad man kan, for at

forhindre nedbrud. Det sker blandt andet ved at grave kabler ned og

sløjfe luftledninger, der er mere udsatte for vind og vejr. I hele den

proces får Mogens Haagh nu mulighed for i sit system bedre at kunne

planlægge hvilke kabler der skal graves ned, hvor der skal placeres

transformere og hvordan det hele skal hænge sammen for at sikre et

optimalt fungerende net. ”Det skal være sådan, at vi kan styre det

meste herfra. Fx vil jeg se de sidste par års forbrug hos en kunde,

hvilke sikringer de har osv. Det er også nødvendigt, at kunne se hvem

der er forsynet hvorfra og hvilke forbrugere der bliver afbrudt ved et

eventuelt nedbrud, hvor mange der har været afbrudt og i hvor lang

tid. Det er alt sammen noget, som skal dokumenteres overfor Energi-

tilsynet og er rigtig let i GIS,” forklarer han.

Mogens Haagh, Teamleder, Thy-Mors Energi A/S


Thy-Mors, innovation og de nye teknologier

Thy-Mors har ofte besøg af gæster fra både ind- og udland, der vil se hvordan man inddrager nye

produktionsformer i elnettet på en god og effektiv måde. I dette forår havde Thisted Kommune fx

besøg af den amerikanske ambassadør, der ankom med en delegation fra det amerikanske forsvar.

De kom for at se nærmere på Thy-Mors’ forsyningsuafhængighed og hvordan der bliver arbejdet med

vedvarende energi i området. Uafhængighed fra fossile brændstoffer er af stor strategisk betydning

for det amerikanske forsvar og dets baser rundt omkring. Thisted kommune har omtrent den samme

størrelse som en amerikansk base, og da Thisted modtager langt størstedelen af sin energiforsyning

fra vedvarende energikilder, lagde Pentagon vejen forbi Thisted for at se nærmere på hvordan de

arbejder med det. Det var specifikt teknologier som vindmøller, biomasse og bølgemaskiner, der

havde amerikanernes interesse under besøget.

Mange lærer af Thy-Mors

Side 24

FAKTA OM THY-MORS ELFORSYNING

I THY OG PÅ MORS

Thy-Mors El-Net A/S og Thy Højspændingsværk Net

A/S sikrer stabil levering af el til ca. 43.000 kunder

i Thisted og Morsø Kommuner, på Thyholm,

som er en del af Struer kommune samt dele af

Jammerbugt kommune. Området er på ca. 1.600

kvadratkilometer.

De vedligeholder trafiklys/gadelys i Jammerbugt

kommune, Morsø kommune, Thisted kommune og

i Salling, der ligger i Skive kommune.

Både el og trafiklys/gadelys ligger på en ArcGIS

Server.

Forbedringer som Mogens Haagh og Thy-Mors

Energi A/S får glæde af efterhånden som data

bliver integreret:

• Effektiviseringer i forbindelse med udlevering af

graveoplysninger via LER.

• Bedre styr på data. Alle data i samme system

frem for mange systemer og mange filtyper, som

kræver tegnestuens involvering ved for mange

arbejdsprocesser.

• Viden om nettet bliver bredt ud til resten af

organisationen.

• Det bliver hurtigere at leverer præcise analyser til

Energitilsynet i forbindelse med de stigende krav

omkring benchmarking og indtægtsrammer.

• Bedre styr på drift og vedligehold af elnettet.

• Bedre overblik over ledningsnettet og hurtigere

reaktionstid ved omstillinger i nettet.

• Bedre planlægning i forbindelse med nye

projekter i elnettet.

• Det er lettere for montører, der ikke kender

lokalområdet, at finde rundt med detaljerede

data om nettet gjort tilgængelige via mobil

løsning.


Facilities Management

Facilities Management - holder styr på bygninger og fokus på medarbejdertrivsel

GIS i Aktion har mødt indehaver af rådgivningsvirksomheden fm3.dk, Preben Gramstrup, til en snak om Facilities Management. Han har mere end 20 års erfaring med alle typer Facilities Management opgaver, både som entreprenør, bygherre og bygningsforvalter.

Facilities Management kan defineres som understøttelse af virksomhe-

dens kerneprocesser. Det kan eksempelvis være en skole, hvor kerne-

processerne er undervisningen og pædagogikken. Men for at de kan

fungere optimalt, skal der gøres rent, bygningen skal vedligeholdes,

der skal være AV udstyr og møbler. Alt dette skal fungere, men det er

egentlig ikke en del af kerneprocessen.

Facilities Management er, efter ca. 20 år som arbejdsfelt i Danmark,

ved at modnes, selvom der: ”stadig ikke helt er konsensus omkring

hvad Facilities Management er og hvad en Facilities Manager laver,” si-

ger Preben Gramstrup. Lige nu, mener han, befinder Facilities Manage-

ment sig i spændingsfeltet mellem omkostningsbesparelser/optimering

og medarbejdertrivsel/værdiskabelse.

Hvad med de andre 99% af vores bygninger? ”Vi tager ofte vores eksisterende omgivelser og bygninger for givet.

De er der jo og der sker ikke så mange forandringer som når der bliver

bygget nyt eller bygget ud. Men bygningsmassen udvides kun med ca.

1% om året, så hvad sker der med de andre 99%? Ved at se på det, vi

faktisk har og ved at arbejde mere med, hvordan vi anvender bygnin-

gerne, kan vi understøtte brugerne af bygningerne, så de får en nem-

mere og bedre hverdag,” fortæller Preben Gramstrup.

3 generationer af Facilities Management”Jeg mener der er tre generationer af Facilities Management. 1. ge-

neration var præget af typer som vicevært Meyer (fra tv-serien Huset

på Christianshavn, red.), der gik rundt med sin kost. Der var ikke me-

gen struktur eller faglighed. 2. generation startede i begyndelsen af

1970’erne med et egentligt Facility Management begreb i USA. Det

var baseret på en Henry Ford-tankegang om optimering med meget

fokus på omkostninger og på, at

gøre tingene billigere pr. produceret enhed. Men der er en grænse for,

hvor meget man kan optimere. Det kan jo for eksempel ikke være 0

vel? Og er man sikker på, at besparelserne ikke ødelægger mere end

godt er? Her kommer vi så til 3. generations FM. Vi er gået fra et in-

dustrisamfund med maskiner, som det der skabte produktionen, til et

vidensamfund. I dag er det medarbejdernes viden, innovation og sam-

arbejde, der skaber en virksomhed, produkter og vækst. Vi ved, at folk

der trives præsterer mere, og det betyder, at vi skal sørge for, at de får

tid til det væsentlige samt gode arbejdsforhold. Jeg kalder det People

Support, fordi medarbejderne nu reelt er virksomheden,” fortæller Pre-

ben Gramstrup.

For at finde ud af, hvordan FM-branchen selv betragter deres nutid

og fremtid, har Preben Gramstrup gennemført en undersøgelse blandt

både private og offentlige organisationer.

Den underbygger i vid udstrækning hans tese om, at FM som ar-

Af: Sofie Hermansen

For hver krone du bruger på at bygge et hus, bruger du 5 kroner på at drifte og vedligeholde og 200 kroner på lønninger og serviceomkostninger for de medarbejdere, der bruger huset.

Side 26

Facilities Management - holder styr på bygninger og fokus på medarbejdertrivsel

bejdsfelt er ved at modnes og at Facilities Managers er ved at udvide

deres syn på FM til også at inkludere værdiskabelse for medarbej-

dere og derigennem virksomheden. ”Efterhånden har alle kommu-

ner ansvaret for 200.000-300.000 m2 bygninger eller mere, så de er

simpelthen nødt til at reorganisere. Men også de private er i gang med

at gøre det og det er ud fra en betragtning om, at de har optimeret

driften, men nu skal tænke endnu mere på medarbejderne og deres

rammer for at skabe vækst for virksomheden,” forklarer Preben.

Der er god økonomi i medarbejderfokusIngeniører fra Englands Royal Academy of Engineering har lavet en

vurdering, der viser, at det også rent økonomisk giver god mening at

fokusere på at skabe de optimale rammer for medarbejderne.

Deres undersøgelse viser, at bruger man 1 kr. på at bygge et hus,

vil man bruge 5 kr. på at drifte huset – med opvarmning, maling, re-

paration af tag osv. Men i samme periode bruger man 200 kr. på det,

der kaldes business operating costs – det vil sige lønninger, serviceom-

kostninger mv. til de medarbejdere, der bruger huset.

”I 2. generations FM fokuserer vi meget på 5-tallet og på, om vi

kan få det ned på 4,7 eller 4,8. Nogle gange går det højt for sig, og

så kigger man på 1-tallet og 5-tallet samtidig i et totaløkonomisk per-

spektiv. Man kan sige, at de Facilities Managers, der kigger meget på

5-tallet er de rene 2. generations FM’ere, mens dem, der også kigger

på 200-tallet, og hvad der får mennesker til at trives i bygningerne, er

3. generations FM’ere. Dem er der ikke så mange af, men flere er på

vej,” mener Preben.

Fra industrisamfund til vidensamfundBevægelsen mod 3. generation af Facilities Management hænger tæt

UNDERSØGELSEN OG PREBEN GRAMSTRUP”FM2010 Survey" er en spørgeskemaundersøgelse blandt aktivt udøvende inden for Facilities Management. Undersøgelsen tegner et billede af FM'ernes aktiviteter i 2009 og forventninger til 2010. Af de 41 besvarelser er ca. 60% af besvarelserne private, mens 40 % er offentlige organisationer. Se mere her www.fm3.dk

Preben Gramstrup er driftsherrerådgiver og indehaver af fm3.dk. Preben har mange års erfaring indenfor et bredt spektrum af bygge- og ejendomsbranchen, men har især fokus på driftsherrerådgivning samt ejendoms- og servicerelateret Facilities Management, hvor han tilbyder rådgivning og sparring.

sammen med den generelle samfundsudvikling. Medarbejderne er virk-

somheden og der sker en højere grad af specialisering og professiona-

lisering, da virksomheder og kommuner bliver større, og de generelt

skal operere på et marked med stigende kompleksitet. Det betyder, at

det ofte ikke er dækkende alene at inddrage parametre som husleje

og drift, når man skal afgøre en bygnings værdi.

”Og det er så her, man hurtigt kan komme ind i diskussionen om

værdien af et hus. 2. generations Facilities Manageren har det nemt.

Han kan sige, den her bygning koster 1.500 kr. pr m2 og den der byg-

ning koster 1.200 kr. pr. m2. Ergo må den til 1.200 kr. pr. m2 være den


Facilities Management

bedste, fordi den er billigst. Men hvad nu, hvis den til 1.500 kr. pr. m2

ligger et sted, der er nemmere at komme til for kunder og medarbej-

dere, hvis den har et godt indeklima og hvis den er nem at indrette,

så medarbejderne kan sidde sammen, i forhold til hvordan de arbej-

der? Så får vi pludselig en række andre parametre end bare husleje og

driftsomkostninger. Det er de parametre, vi skal ind og diskutere, for

så skaber vi meget mere værdi for medarbejderne og dermed organi-

sationen,” siger Preben.

Fra en 2’er til en 3’erNår en række andre parametre inddrages bevirker det samtidig, at FM

ikke er en isoleret disciplin, som primært har fokus på operationelle

opgaver. Man vil automatisk inddrage flere taktiske og strategiske

opgaver. Dermed overlapper FM også med fx personaleafdelingen, IT-

afdelingen, kommunikationsafdelingen og ikke mindst ledelsen. ”Man

kan sige, at man skal gå fra omkostningseffektivisering til værdiska-

belse og finde den rette balance. Det sker ved at sætte det på dagsor-

denen og lave videndeling, analyser og scenarier. Man skal engagere

sig og det første skridt er at bryde med sine egne vaneforestillinger,”

mener Preben.

Men dermed kan det også blive svært at definere, hvad Facilities Ma-

nagement præcist er – eller hvor det afgrænses. ”Man kan sammen-

ligne det lidt med kommunikation. Man kan enten sige, at kommuni-

kation er noget virksomheden har, eller at det er noget virksomheden

er. Og hvis det er noget virksomheden er – som en forudsætning –

jamen så er alt jo kommunikation. Andre vil sige: Kommunikation er

noget vi har, noget vi kan proppe i en kommunikationsplan og dosere

til bestemte målgrupper. Det er lidt det samme med Facilities Manage-

ment – er det et vilkår eller et værktøj?” spørger Preben.

Arbejde er en aktivitet ikke et sted”Når vi taler om arbejde,” fortsætter Preben: ”mener mange, at ’rig-

tigt’ arbejde er at sidde ved et bestemt skrivebord. Men flere analyser

af virksomheder og organisationer viser, at der ofte er tre-fem typiske

arbejdsprofiler. De fordeler sig fra statiske arbejdsprofiler til mobile

arbejdsprofiler. En statisk profil opholder sig meget ved sit skrivebord

eller i nærområdet, det er fx en afdelingssekretær. De meget mobile

profiler er en del hos kunder og leverandører som fx sælgere. Når vi

har så forskellige profiler, hvorfor er det så at vi indretter efter at ’one-

size-fits-all’? Netop omkring Space Management (anvendelsen af vores

arealer, red.) ser jeg i øjeblikket, at flere og flere FM’ere arbejder med

at opdele storrumskontoret til en række aktivitetszoner, der understøt-

ter de forskellige arbejdsprofiler og de aktiviteter, der netop er i den

organisation. Udover Space Management er der også meget fokus på

at få det rette miks af bygninger (Porteføjle håndtering, red.), således

vi har netop de rette bygninger til de rette aktiviteter. Strategier for og

planlægning af Space Management og det rigtige miks af bygninger

giver meget store besparelser. For hver sparet m2 er både sparet hus-

leje, sparet drift samtidig med større medarbejdereffektivitet og trivsel.

Det giver virkelig resultat på bundlinjen,” afrunder Preben.

År 1900-1960 1960-1980 1980-

Samfundstype Industrisamfund 1 Industrisamfund 2

-> servicesamfund

Servicesamfund ->

videns- og netværks-

samfund

Megatrends Vækst i håndværksfag

>< landbrug

Vækst i servicefag Professionalisering

Begyndende investerin-

ger i maskiner

Centralisering Større organisationer

Begyndende centrali-

sering af håndværk og

landbrug

Globalisering

Masse-

produktion

Begyndende

individualisering

Stigende

kompleksitet

Samlebånds-

pricippet

Begyndende

specialisering

1. generations FM

Fokus på: Ad-hoc opgaveløsning

Akut vedligehold

2. generations FM

Fokus på: Optimering

Struktur

Koordinering

3. generations FM

Fokus på:Trivsel

Tid

Værdi-

skabelse

FM på informi.dkPå www.informi.dk kan du læse mere om Facilities Manage-ment, se løsninger indenfor FM samt tilmelde dig vores nye FM-klub – så får du nyt om FM via e-mail, inviteres til gratis seminarer, får adgang til demoer og meget mere.

Side 28

År 1900-1960 1960-1980 1980-

Samfundstype Industrisamfund 1 Industrisamfund 2

-> servicesamfund

Servicesamfund ->

videns- og netværks-

samfund

Megatrends Vækst i håndværksfag

>< landbrug

Vækst i servicefag Professionalisering

Begyndende investerin-

ger i maskiner

Centralisering Større organisationer

Begyndende centrali-

sering af håndværk og

landbrug

Globalisering

Masse-

produktion

Begyndende

individualisering

Stigende

kompleksitet

Samlebånds-

pricippet

Begyndende

specialisering

1. generations FM

Fokus på: Ad-hoc opgaveløsning

Akut vedligehold

2. generations FM

Fokus på: Optimering

Struktur

Koordinering

3. generations FM

Fokus på:Trivsel

Tid

Værdi-

skabelse

Notitser

Informi GIS på SKI-aftale for standard softwareInformi GIS er udvalgt leverandør på en SKI-aftale

og har mulighed for at levere til offentlige, halv-

offentlige og kommunale instanser uden at man

først skal gennem tidskrævende udbudsrunder.

Den nye rammeaftale, der hedder rammeaftale

02.06, dækker over standardsoftwareprodukter,

som indgår i basisinstallationer i Back Office og i

infrastrukturen.

Rammeaftalen, som indeholder delaftaler for hhv. volumenlicenser og enkelt-

og flerbrugerlicenser, gør det nu muligt for de offentlige kunder at købe en

samlet licens-løsning med supplerende serviceydelser.

”Med en målrettet og tidssvarende produktstruktur har vi fokuseret på, at vo-

res offentlige kunder ud fra egne behov og ønsker fremover skal kunne vælge

deres standardiserede software-produkter som en samlet løsning med supple-

rende ydelser i form af fx installation, tilpasning, uddannelse og rådgivning,”

siger Søren Bo Christiansen, der er udbudschef i SKI.

Du kan læse mere om rammeaftalen på www.ski.dk eller kontakte Informi GIS

på 39 96 59 00 for at høre om dine fordele ved aftalen

Følg Informi GIS på TwitterVed at følge Informi GIS på Twitter får du

hurtigt links til de sidste GIS-nyheder fra

hele verden. I forbindelse med danske og

internationale events og konferencer med

relation til GIS vil du også blive hurtigt opda-

teret om de nyeste udviklinger, når Informi

GIS sender tweets direkte fra begivenheder-

ne. Gå ind på hjemmesiden www.informi.dk

og tryk på det lille blå ”t”, det bringer dig

til Twitter, dér vælger du ”Follow”. Du kan

også selv oprette en profil i Twitter og del-

tage i debatten med egne indlæg.

Kort, viden og mange datakilder

Med ArcGIS Server og ArcGIS API til Flex er det blevet meget,

meget nemt, at lave interaktive kort med masser af information

fra forskellige kilder.

Det viste eksempel er et interaktivt kort med live informationer

fra en lang række forskellige kilder, som er lavet i forbindelse med

de store oversvømmelser, der har hærget Tennesee i maj måned

og fået præsident Obama til at erklære området for katastrofe-

område. Et sådan kort er både velegnet for beboerne i området,

der har stort behov for at vide, hvor de kan få adgang til første-

hjælp og fødevarer – og også for familie og venner udenfor områ-

det, der kan få et præcist billede af omfanget. Og selvfølgelig for

alle dem, der gerne vil følge udviklingen, hvad enten det er myndig-

heder og hjælpeorganisationer, der skal have viden om den aktuelle

situation på en bestemt lokalitet eller privatpersoner, der bare

ønsker at følge udviklingen af ren og skær interesse.

At lade mange mennesker levere input og opdaterede data,

giver en stor mængde brugbar viden, der ellers ville kræve mange

ressourcer at få fat i.

Applikationen viser blandt andet:

• Baggrundskort.

• Topografisk kort med administrative grænser, parker, veje,

jernbaner, lufthavne osv.

• YouTube videoer, hvor brugere har lagt live optagelser ind fra

forskellige steder i de berørte områder.

• Nyhedsfeeds, hvor der bliver samlet nyhedsoverskrifter fra

forskellige nyhedsbureauer.

• Points of Interest, steder af almen interesse der er ramt af over-

svømmelser (eksempelvis kan man se, at både LP Field, football-

holdet Tennesee Titans hjemmebane og også Country Music Hall

of Fame er oversvømmet).

• Flodens vandgennemstrømning; historiske data, der viser tidligere

års vandgennemstrømning i floden.

• Vejrudsigter med angivelse af forventet regnmængde.

• Og meget mere…

Det dynamiske kort er et godt eksempel på den store mængde af

information fra forskellige datakilder, som det er muligt at samle ét

sted og på den måde få et godt overblik.

Se kortet her: http://www.esri.com/services/disaster-response/flood-2010/index.html


INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Mange virksomheder har dagligt opgaver, som omfatter vareleverancer eller service- og tilsynsopgaver.

Fælles for disse opgaver er, at de er forbundet med omkostninger både til køretøjer og personale.

Erfaringen viser, at god planlægning kan reducere disse omkostninger med 15 - 25 %.

Den planlægning kan du lave med ArcLogistics og lige nu har du mulighed for at afprøve programmet i 45 dage.

Helt konkret opnår du:

Besparelser på antal kørte kilometer og tidsforbrug.•Besparelser på brændstofforbrug. •Reduceret CO2 udledning.•Bedst mulige dagsplan og rute for hvert køretøj.•Væsentlig reduktion i tidsforbruget til planlægning.•Optimal fordeling af ressourcer mellem køretøjer •og køretøjer / personale.

ArcLogistics spArer dig for megetprøv ruteoptimering i 45 dAge uden forpLigteLser

Finde en kontaktperson, der kan svare på dine spørgsmål.•Bestille en gratis demonstration af ArcLogistics. •Bestille temaudgaven “Transport” af GIS i Aktion.•Tilmelde dig et gratis gå-hjem-møde med fokus på planlægning og optimering.•Læse hvordan HTH, BUSKOM og Topdanmark har opnået store besparelser med ArcLogistics.•

er det noget for dig?så besøg www.ruteoptimering.dk - her kAn du:

Side 30

Aktivitetskalender

Kursuskalender

Følg med i de seneste opdateringer på www.informi.dk

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

16. juni Fra ledningsregistrering til netdokumentation. Charlottenlund.

Seminar for forsyningsbranchen. Ved at integrere dit GIS med andre forretningskritiske systemer kan du tilføre

stor værdi til den daglige drift. På dagen kan du bl.a. høre:

• Vandforsyningschef i Esbjerg Forsyning, Eric Lauridsen, fortælle om GIS som et strategisk IT-værktøj

• GIS til benchmarking

• GIS i driften

Kontakt Informi GIS for nærmere info.

29. juni Gå-hjem-møde: Kørselsplanlægning og ruteoptimering. Kolding. Mange virksomheder har dagligt opgaver, som omfatter vareleverancer eller service- og tilsynsopgaver.


Erfaringen viser, at god planlægning kan reducere disse omkostninger med 15-25%, kom og se hvordan.

Afholdes hos Informi GIS i Kolding, kl. 14.00-16.00. Kontakt Informi GIS for nærmere info.

30. juni Gå-hjem-møde: Kørselsplanlægning og ruteoptimering. Charlottenlund. Mange virksomheder har dagligt opgaver, som omfatter vareleverancer eller service- og tilsynsopgaver.


Erfaringen viser, at god planlægning kan reducere disse omkostninger med 15-25%, kom og se hvordan.

Afholdes hos Informi GIS i Charlottenlund, kl. 14.00-16.00. Kontakt Informi GIS for nærmere info.

12. - 16. juli ESRI´s internationale brugerkonference. San Diego.GIS brugere fra hele verden mødes til verdens største GIS-konference for at se de det sidste nye og udveksle

erfaringer. Mange vender hjem med inspiration til nye løsninger, der tilfører værdi til deres respektive

organisationer.


23. - 24. august Trafikdage på Aalborg UniversitetFolk fra hele branchen præsenterer og debatterer forskningsresultater, analyser og praktiske erfaringer fra

projekter inden for transportsektoren.


1. - 2. juni ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse. Charlottenlund.

1. - 3. juni Opbyg en geodatabase. Kolding.

3. juni ArcGIS ModelBuilder-workshop. Charlottenlund.

7. juni Kartografi-workshop. Charlottenlund.

7. - 9. juni Avanceret Geoprocessing Scripts med Python. Kolding.

8. - 10. juni Introduktion til Programmering af ArcObjects med .NET. Charlottenlund.

15. - 16. juni ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse. Kolding.

17. juni ArcGIS ModelBuilder-workshop. Kolding.

Juni, juli og august

Juni, juli og august

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk


Informi GIS A/S

Jægersborg Alle 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ved at planlægge arbejdet ved hjælp af GIS kan vi eksempelvis langt bedre vurdere, beregne og beslutte, med hvilken takt vi skal vedligeholde, renovere og ud-skifte vore mere end 1.100 km. vandledninger og 1000 km kloakledninger, og hvor meget de så skal afskrives med hvert år. Og vi kan se, hvilke dele af nettet det

giver mest mening at tage fat på hvornår.” Bjarne Tom Pedersen, GIS- og Opmålingschef i Ringkøbing-Skjern

forsyning. Se side 19.

”Efterhånden har alle kommuner ansvaret for 200.000-300.000 m2 bygninger eller mere, så de er simpelthen nødt til at reorganisere. Men også de private er i gang med at gøre det og det er ud fra en betragtning om, at de har optimeret driften, men nu skal tænke endnu mere på medarbejderne og deres rammer for at skabe vækst for virksomheden.”Preben Gramstrup, rådgiver indenfor Facilities Management. Se side 26.

”Du kan ikke lave et Smart Grid uden spatiale data, derfor er GIS en nødvendig del af hele operationen. Vi laver modeller i en spatial kontekst, fordi du skal vide, hvad du har i dit netværk, hvor det er henne og hvordan det hænger sammen. Og når man skal definere GIS, så er det: Hvad er det? Hvor er det henne? Hvordan hænger det sammen Det er hvad GIS handler om for en forsyningsvirksomhed. I mange år var GIS bare et datalager (repository, red.) over kortdata. Det er det ikke længere. Med Smart Grid har vi brug for GIS.”

Andy Zetlan, Smart Grid Solutions, Telvent. Se side 17.

Det dynamiske kort er et godt eksempel på den store mængde af information fra forskellige datakilder, som det er muligt at samle ét sted og på den måde få et godt overblik. Se kortet på side 29.

”Den største fordel er, at det er fremtidssikret. Hver gang jeg

nævner noget, vi kunne tænke os, så siger Informi GIS: Dér har

vi den løsning eller den applikation. Så der findes mange ap-

plikationer, der enten kan bruges som de er eller tilrettes efter

vores behov og det er fordelen ved den platform, vi har nu.”

Eric Lauridsen, Vandforsyningschef i Esbjerg Forsyning. Se side 9.

”Det skal være sådan, at vi kan styre det meste herfra. Fx vil jeg se de sidste par års forbrug hos en kunde, hvilke sikringer de har osv. Det er også nødvendigt, at kunne se hvem der er forsynet hvorfra og hvilke forbrugere der bliver afbrudt ved et eventuelt nedbrud, hvor mange der har været afbrudt og i hvor lang tid. Det er alt sammen noget, som skal dokumente-

res overfor Energitilsynet og er rigtig let i GIS.”Mogens Haagh, Teamleder, Thy-Mors Energi A/S. Se side 23.

Documents

GIS i Aktion 2010 Q2