Embed Size (px)
Citation preview
1
1. Bygningsreglementet
Nyt BR15. BR krav til facader. Nye publikationer
2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator
3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi
4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre
GLAS kursus - 2016
2
Funktioner og valg af glas
2. Personsikkerhed - sikring - brand - elevator
BR15
Kap.4 Konstruktioner Dimensionering: SBi215, Sikkerhed: DS/INF119,
• Sikringsglas F&P certificering, Hærværk, indbrud, skud, eksplosion.
Kap. 5 Brandforhold EBST, ENS og TBST vejledninger, DBIs BTV37
Kap. 6 Indeklima Termisk, Luftkvalitet, Akustisk, Dagslys
Kap. 7 Energiforbrug Energiramme, U/g, Energi- og solafsk. glas, Be15
Kap. 8 Installationer Glas i elevator
GLAS kursus BR15
BR15 Kap. 4 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner
Stk. 1 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og
dimensioneres, så der opnås
tilfredsstillende forhold mod personskader.
Bestemmelsen omfatter ikke glas benyttet i vinduer og døre, medmindre der foreligger særlige forhold i forbindelse med placeringen eller brugen af bygningen.
Ved glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal det sikres, at der ikke opstår risiko for personskader på grund af kollision med glasset.
NY tilføjelse pr 1. jan. 2014:
NYT stk 2: tilføjet pr 1. jan. 2014:
Vejledning:
Såfremt der ved glaspartier benyttes værn som
afskærmning og sikring mod personskader, bør disse
udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kap.
3.2.3. Værn.
dimensioneres, sikkerhedsmæssigt
SBi-anvisning 215
Dimensionering af glas i klimaskærmen Anvisningen behandler dimensionering af glas som udfyldende element i klimaskærmen, det vil sige vinduer, facader og tage. Den indeholder de informationer, man normalt vil finde i en norm, men også andre oplysninger, der kan være nyttige ved dimensionering af glas. Anvisningen er udarbejdet i overensstemmelse med DS 409:2006, men vil også uden videre kunne anvendes i forbindelse med Eurocodes med tilhørende danske nationale annekser. Der behandles almindeligt floatglas, hærdet glas og varmeforstærket glas, og det beskrives, hvordan flere glaslag samvirker i lamineret glas og 2-lag termoruder
Baseret på bl.a. prEN 13474-3
ikke 3-lag
Laster iht Eurocodes
6
Mangler NY SBi-anvisning 215 incl 3-lag!
Klimalast:
Kulde/varme
Høj-/lav-tryk
Trelag: ”dobbelt klimalast”
Klimalast i 3-lag
8 PLANICLEAR 27 VINGEPROFIL ARGON 6 SECURIT PLANITHERM XN 12 Lys Grå TGI ARGON 6 PLANITHERM XN SCREENLINE SL27M HÆV-SÆNK-VIP MOTOR
TI DS/INSTA 154 GF 1995 DS/INF 119 Nov.1998
1986 1987 (før BR95)
DS/INF106 BPS 124 DS/EN 12600
(1991) 1995 Feb. 1998 Feb. 2003
Sikkerhedsglas - forhistorie
DS/INF
119:2007 I BR08,10+15
106+119: i BR95 fra 1.2.2001
DS/INF119:2007
Vejledning til BR:
Denne DS-information giver retningslinjer for valg og anvendelse af bygningsglas med hensyn til personsikkerhed og angiver sikkerhedsglastyper og risikoområder.
Sikkerhedsglas iht DS/EN 12600
DS/INF119:2007 Sikkerhedsglastyper:
Personsikkerhed, Modstandsklasser, mærkning
Risikoområder:
Særlige grupper, herunder børn
Niveauforskelle
Kritiske bygningsdele:
-Døre, dørlignende vinduespartier
-Facader, vinduer og vægge
-Skillevægge
-Glastage
-Ovenlysvinduer
-Lofter, tagudhæng
-Værn, gelænder, altaner
-Fastmonterede spejle
Afmærkning
Afskærmning
11
BR15, Kap.4: EN 12600 Sikkerhedsglas
Alm glas er skarpt Hærdet glas og farligt... granulerer i små ufarlige stykker
Lamineret glas hæfter fast i folien
Definition for sikkerhedsglas: ikke skære sig ved brud!
Risikoområde Modstandsklasse Gml DS/INSTA 154
Glastype
Sikkerhed (safety) DS/EN 12600
Klasse 3-1 F1-F3 Klasse 3-1 F1-F3 Klasse 3 F1
Hærdet (C) Lamineret (B) Sikkerhedstrådglas (B)
Sikring (security) Hærværk Indbrud DS/EN 356
P1A-P5A A1-A3 P6B-P8B B1-B3
Lamineret Lamineret
Sikring (security) Skud DS/EN 1063
BR1-BR7, SG1-2 C1-C5
Lamineret
Eksplosion DS/EN 13541
ER1-ER4 Lamineret
Sikkerhedsglas / Sikringsglas
13
Person-sikkerhedsprøvning
45 kg
1200 mm
457
305
1200 mm
450
190 50 kg
Tidligere prøvnings-metode Ny prøvnings-metode iht DS/INSTA 154: F1, F2, F3 iht. DS/EN 12600 (UK: BS 6206: C, B, A som F1,F3,F3) 50kg dobbeltdæk
(Tysk: DIN 52337: Pendelschlagversuch Klasse3, Klasse2, Klasse1 andre faldhøjder) + Brudmønster Prøveformat: 876 x 1938mm
14
Personsikkerhedsprøvning iht DS/EN 12600 Brudmønstre
Type B: som lamineret glas Type C: som hærdet glas
Type A: som alm. glas
50kg
6mm hærdet glas: 1(C)2 6,4mm lamineret glas: 2(B)2 6mm sikkerheds trådglas: 3(B)3
15
Datablade Vejledning Termisk hærdet glas Folielamineret Lamineret – Mange varianter
Rev. Jan. 2016 Rev. Jan. 2016 Rev. Jan. 2016
Sikkerhedsglas
16
Sikkerhedsglas
APPEL: Brug entydig beskrivelse af lamineret glas
2-lag lamineret (float+float) 2-lag lamineret (varmeforstærket+hærdet) 2-lag lamineret (hærdet+hærdet) 3-lag lamineret (hærdet+hærdet+hærdet)
IKKE: lamineret/hærdet
(så er der frit valg mellem lamineret eller hærdet)
17
Sikkerhedsglas
Einscheibensicherheitsglas (ESG) Verbundsicherheitsglas (VSG) Teilvorgespanntes Glas (TVG) 2-lag lamineret (float+float) TYSK: VSG(Float+Float) 2-lag lamineret (varmeforstærket+hærdet) TYSK: VSG(TVG+ESG) 2-lag lamineret (hærdet+hærdet) TYSK: VSG(ESG+ESG) 3-lag lamineret (hærdet+hærdet+hærdet) TYSK: VSG(ESG+ESG+ESH) Hærdet HearSoak-testet TYSK: ESG-H
2014 MIPIM AWARDS BEST SHOPPING CENTRE Emporia Shopping Centre Malmö, Sweden Architect: Wingårdhs arkitekter Developer: Steen & Ström Sverige AB
Farvet folie i lamineret glas
Farvet folie Tryk på folie
Ferdinand Ahm Krags udsmykning 'broen' består af digitalt print på glasset på den nye gangbro. Kunstværket er et bølgeformet ornament med indlejrede plantemotiver. Udsmykningen løber på begge sider af glasset på gangbroen og kan opleves fra mange vinkler, både indefra og udefra af de forbipasserende københavnere
Udsmykningen af den nye gangbro på Pharma Science Bygningen på Københavns Universitet er nu indviet. Kunstværket er et bølgeformet ornament med indlejrede plantemotiverGangbroen fra Pharma Science Building. (Foto: Bygningsstyrelsen)
Hærdet Sikkerhedsglas -eller rettere: forspændt glas!
Termisk hærdet glas Rev. Jan. 2016
Kontroller kanter
Termisk hærdet glas
Termisk hærdet glas
Følg branchens vejledning
“Termoruders visuelle kvalitet”
Bedømmelskriterier for kvalitetsafvigelser i termoruder.
Udarbejdet af Glasindustrien · Juli 2009
www.glasindustrien.org
Visuel kvalitet – hærdet glas
25
Nikkelsulfid (NIS) Spontangranulering i Hærdet glas Sommerfuglebrud Heat Soak test DS/EN 14179 Bygningsglas - Varmebehandlet (heat soak - test) termisk forstærket sodakalksilikatsikkerhedsglas
Tape på Brudsted: Brud fra et punkt
26
Glastag: Glasvalg ved termoruder
• Fra et sikkerhedssynspunkt fungerer det yderste glas primært som en »stødfanger«, som skal optage ydre påvirkninger fra mekaniske stød og klimalaster (termisk brud). Det inderste glas skal forhindre, at eventuelle glasstykker eller andet falder gennem glasset.
• Ved valg af glas til termoruder med hensyn til sikkerhed anbefales følgende:
• – det yderste glas bør være hærdet • – det inderste glas skal være lamineret, medmindre der er en anden
effektiv beskyttelse mod nedfald, fx i form af et underliggende sikkerhedsnet.
Hovedregler for valg af glas til glastage.
Yderste glas: 1. Hærdet glas eller 2. Floatglas.
Inderste glas: 3. Lamineret eller 4. Floatglas eller
hærdet glas med sikkerhedsnet under.
Glastag VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER Udarbejdet af Glasindustrien · Revideret januar 2016
1. Indledning
2. Anvendelse
3. Konstruktioner
4. Glasdimensionering
5. Funktionsglas
6. Glasbeskrivelse
7. Brand
Glastag
28
Glastag: Hærdet eller almindeligt glas
• Baggrunden for at vælge hærdet glas som yderste glas i
termoruder og i lamineret enkeltglas er: • – at hærdet glas pga. sin høje styrke modstår mekaniske
påvirkninger betydeligt bedre end almindeligt glas • – at hærdet glas betydeligt bedre end almindeligt glas tåler
hurtige temperaturændringer og ujævne temperaturpåvirkninger (termisk brud).
• I de tilfælde, hvor risikoen for nedfaldende genstande, påvirkninger eller slagskygger er lille, kan der
• anvendes almindeligt uhærdet glas yderst. • Risikoen for termisk brud bør nøje overvejes.
• Trådglas • Trådglas og sikkerhedstrådglas må ikke anvendes i glastag uden
underliggende sikkerhedsnet.
Glasloft under glastag
Sikkerhed i BR15: (4.3, stk. 1) Bestemmelsen omfatter udførelse og dimensionering af glas i tage, vægge, facader, døre, vinduer, lofter, værn m.v. -dvs lamineret nedad jvf DS/INF119
Væksthuse BR15 (+SBi258) • Bygningsreglement 2015 4. Konstruktioner • 4.2 Dimensionering af konstruktioner
• Stk. 8: For opvarmede væksthuse ved gartnerier samt teltoverdækning af beholdere for opbevaring af flydende husdyrgødning gælder stk. 1 med den lempelse, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct.
• Vejledning (4.2, stk.8): Kravene til snelasten kan i henhold til stk. 1 alene reduceres med 65 pct., såfremt væksthuset er opvarmet i sådan en grad, at der ikke sker ophobning af sne. Som alternativ til opvarmningen kan væksthuset udformes således, at fjernelse af sne er muligt.
• SBi258: STK. 8 Hvis der er publikumsadgang til et væksthus, skal kravene i
kapitel 4.3, Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner, overholdes. I væksthuse til produktionsformål kan anvendes ikke-lamineret glas i taget.
4.5.7 Værn, trappegelændere og altaner
• I værn, rækværker, trappegelændere inkl. reposer, altangange og luftsluser med glas ved niveauspring over 0,5 m uden afskærmning skal benyttes en type sikkerhedsglas, som foruden at sikre mod snitsår også sikrer, at brudstykkerne bliver siddende i ruden i forbindelse med kollision med glasset, således at nedstyrtning i forbindelse med eller efter kollision med glasset i videst muligt omfang undgås. Dette kan sikres ved, at der benyttes lamineret glas eller tilsvarende.
Glas i værn o.l. med niveauforskel over 0,5 m skal være lamineret sikkerhedsglas. Højder iht. Bygningsreglementet.
32
DS/INF 119: 2007
4.7 Afskærmning Hvor der ikke benyttes sikkerhedsglas, skal udsatte glaspartier afskærmes. Der skal således enten opsættes værn, eller det skal på anden måde sikres, at personer ikke kan komme direkte i kontakt med glasfladen. Opsættes der værn, skal dette opfylde Bygningsreglementets krav til værn.
Krav i BR15 3.2.3 Stk. 2. Figurer fra SBi258
Værn SBi-anvisning 254 Småhuse - Styrke og stabilitet SBi-anvisning 253 Småhuse - Indretning og funktion
Vejedning om
Glasværn Juni 2008
Glasværn
Glasværn
Juni 2008
Publikationen anses derfor fortsat
at være dækkende indtil der foreligger
en EuroCode for glasberegning.
Glasindustriens Teknikudvalg
d. 27. august 2013
A-8074 Universitetshaven
20, 5.tv.
Delaminering og misfarvning Delaminering
40, 4.tv.
15. st. th.: Delamineringer I lodrette glaskanter
17. st. tv. Delaminering og misfarvning (hvid skjold):
SS A-8114 Pier2
13F 2tv
Misfarvning og delaminering i et glas
Misfarvning/delaminering Syn og skøn
Spørgsmål 2 Syn- og skønsmanden anmodes om at redegøre for årsagen til de af syn- og skønsmanden konstaterede delamineringer/misfarvninger.
Svar: I lamineret glas er der en risiko for delaminering jvf henvisningerne i svaret på spørgsmål 3. I Glasindustrien søges der efter de muligheder der kan reducere risikoen for misfarvning og delaminering. Det er skønsmandens vurdering, at følgende forhold i forbindelse med produktionen af glasset kan være årsagen til det konstaterede svigt i lamineringen. - Ikke korrekt opbevaring af folien under oplagring. - Ikke korrekte produktionsforhold under selve produktionen af lamineret glas. - Ikke korrekt produktionsmetode. - Dårlig kvalitet af folie. - For store tolerancer i glastykkelsen, som ikke kan optages i antal anvendte folier. - Opbevaring og transport af det færdige laminerede glas.
”Sol” Sunburst/Blomst Delaminering: Coatningsfejl:
Fuldglasvægge: Interiør
Fuldglasvægge: rev. jan.2016
Indledning
Anvendelsesområder
Konstruktionsforudsætninger
3.1 Dokumentation
3.2 Produktforudsætninger
3.3 Monteringsforudsætninger
3.4 Arbejdsmiljøforhold
3.5 Last- og beregningsforudsætninger
4. Glasvægstyper
Fuldglasvægge: Interiør
NB: Forud- sætninger
NB: Forud- sætninger
Sikkerhedsglas iht BR15: DS/INF119:2007
Sikkerhedsglas Glastype
Glas i døre, vægge mv Hærdet ell.. Lamineret ell. (Sikkerhedstrådglas)
Glas lavere end 0,8m skal vurderes som risikozone
Hærdet ell. Lamineret
Værn m. niveauforskel 0,5m ”Nedstyrtning som følge af kollision”
Lamineret
Indv.glas i glastag Loft, udhæng
Lamineret
Ingen krav til bestemt klassifikation! Ingen krav om kun hærdet, men nogle steder kun lamineret! Ingen krav om lamineret (hærdet+hærdet) (kun pga montagemetode (boltet)!
BR15: Energistyrelsen vil dog overveje at udarbejde en fortolkningsvejledning til bestemmelserne i kapitel 4.3. Vejledningen vil kunne adressere de indkomne bemærkninger.
Personsikkerhed – DS/INF 119: 2007
Energistyrelsen giver i et ”svar” på hjemmesiden en ny fortolkning mht boliger
Kravet iht BRs vejledning DS/INF119:2007
SKADESTATISTIK Data baseret på: Skadestuekontakter på Skadestuen OUH Odense i perioden 2008-2013 Kriterier: Ikke arbejdsulykke eller trafikulykke, skademekanismen er snit, skadevoldende produkt er vindue, glasrude eller glasdør Ulykkestype=(Hjemme/fritidsulykke); Skadesmekanisme=(Snit, hug, savning); Skadevoldende produkter=fundet i fritekster (glasrude vindue vinduesglas glasdør brusekabine drivhus) Skadestuen i Odense har et optageområde der svarer til omkring 5% (ca. 260.000) af Danmarks befolkning Med et samlet skadesantal på 454 (ved 5%, svarende til landsplan ca 9080) svarer det til 75 pr år, ca 1500 på landsplan pr år. Med hensyn til aldersfordelingen: 0-14 år i alt 90 svarende til 1800/6= ca 300 om året 15-29år i alt 212 svarende til 4240/6= ca 700 om året 30-49år i alt 98 svarende til 1960/6= ca 320 om året Fra 50år i alt 58 svarende til 1160/6= ca 190 om året 0-80+ i alt 454 svarende til 9080/6= ca 1500 om året
Det vil sige mere end 4 skæreulykker om dagen som er så alvorlige at det har krævet Skadestuebesøg.
Fremsendt til ministeren til BR15: Baseret på: BR10 DS/INF 119: 2007 Spørgsmål/svar
Glassikre miljøer Boligen
Ny vejledning
”Retningslinjer for sikker anvendelse af bygningsglas”. Følgegruppen består af følgende medlemmer: Carl Axel Lorentzen, Glasindustrien. Johny Hansen, Vinduesindustrien. Niels Strange, Dansk Byggeri. Robert Lau, Glarmesterlauget. Christina Christensen, Forsikring og Pension. Peter Andreas Sattrup, Danske arkitektvirksomheder. Konsulent: Bjarne Lund Johansen, NEXTTOOL
Seneste oplæg (juni 2016): Vejledningen Sikker anvendelse af glas i bygninger. Bilag Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed Forbrugervejledningen Glas i enfamiliehuse
Elevatorglas
At-krav Bekendtgørelser 629, 677, 678: 2008
Glas i
-elevatorstol iht DS/EN
-elevatorstols dør iht DS/EN
-skaktbeklædningen
Mærkning
Monteringsforudsætninger
BR10: Installationer 8.8 Elevator iht DS/EN 81-1,-2
NYE DS/EN 81-20, 81-50 Dialog med At. Nye At-bekendtgørelser pr 30. juni 2016
50
Sikkerhed / Sikring
Safety / Security
SKAFOR * Dansk Forening for Skadesforsikring. •SKAFOR hedder pr. 1-1-1999: •Forsikring og Pension: F&P
Klassifi-
cering Bemærkninger
Hoved-
gruppe 1
Hoved-
gruppe 2
GUL
Hæmmende
Enheden udviser en vis modstand mod indbrudsforsøg,
og kan derfor antages at have en hæmmende effekt ved
gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
3-5 min. 12-20
min.
GRØN
Hindrende
Enheden udviser en så stor modstand mod
indbrudsforsøg, at den kan antages at være hindrene
ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
5-7 min. 20-28
min.
BLÅ
Standsende
Enheden udviser en så stor modstand mod
indbrudsforsøg, at den kan antages at være standsene
ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
7-10 min. 28-40
min.
RØD
Sikker
Enheden udviser en så stor modstand mod
indbrudsforsøg, at den må antages at være sikker ved
gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
> 10 min.
> 40 min.
Sikring Typer og anerkendte standarder ses på fpsikring.dk Standardtyvmetoden (STM) udfases pr 31/12-15 erstattes af nyere standarder
Vinduer iht DS/EN 1627-1630 Glas iht DS/EN 356
F&P Sikringskatalog: Sikringsglas henviser til: DS/EN 1627-1630: ”Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Krav og klassifikation”
Oversigten viser i venstre side de aktuelle gyldige RC-klasser (RC: resistens Class=Modstandsklasse) efter DS/EN 1627:2011, med krav til glas iht EN 356,
F&P Sikringsglas iht: DS/EN 1627-1630: ”Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Krav og klassifikation”
55
Sikringsglas: Prøvning DS/EN 356 (Hærværk + Indbrud)
Hårdt Stød: P1A-P5A Skarpt Stød: P6B-P8B
56
Sikringsglas Indbrudsforsikring F&P
Nye modstandsklasser DS/EN 356 manuelt angreb(2001-07-16)
Modstandsklasser I h.t. DS/INSTA 154 Tidl iht Standardtyvmetoden
Kugle 100mm, 4,11kg P1A 1500mm/x3 P2A 3000mm/x3 P3A 6000mm/x3 P4A 9000mm/x3 P5A 9000mm/3x3 (FFF&&&PPP GGGUUULLL)
4,11kg stålkugle A1 (350mm) A2 (6500mm) Skafor GGGUUULLL A3 (9500mm)
Nye modstandsklasser DS/EN 356 manuelt angreb(2001-07-16)
Modstandsklasser I h.t. DS/INSTA 154
Hammer, Øksehug P6B 30-50 slag (F&P GRØN) P7B 51-70 slag (F&P BLÅ) P8B over 70 slag (F&P RØD)
Hammer, Øksehug B1 (30-50 hug) Skafor GRØN B2 (51-70 hug) Skafor BLÅ B3 (over 70 hug) Skafor RØD
Sikringsglas SKUD DS/EN 1063
S: splintafgang eller NS: ingen splinter
58
Sikringsglas SKUD DS/EN 1063
Standarder og benævnelser for SIKRINGSGLAS m.h.t. SKUD:
Ny standard Nye modstandsklasser Tidligere standard
Modstandsklasser I h.t. DS/INSTA 154
DS/EN 1063 Bygningsglas-Sikringsruder -Prøvning og klassifikation af modstands-evne mod skudangreb (2000-08-30)
BR 1 (Salongevær 0,22 LR/10m/3skud) BR 2 (Pistol 9mm Luger/5m/3skud) BR 3 (Revolver 0,357 Magnum/5m/3skud) BR 4 (Revolver 0,44 Magnum/5m/3skud) BR 5 (Gevær5,56 x 45/10m/3skud) BR 6 (Gevær 7,62 x 51/10m/3skud) BR 7 (Gevær 7,62 x 51/10m/3skud) SG 1 (Haglgevær cal. 12/70 /10m/1skud) SG 2 (Haglgevær cal. 12/70 /10m/3skud) *(S: splintafgang eller NS: ingen splinter)
Afprøvnings-standard: DS/INSTA 153 Prøvning af modstand mod projektiler
5 classes C1 (9mmx19/ 3m) C2 (357 Magnum/ 3m) C3 44 Magnum/ 3m) C4 (7,62mmx51/ 10m) C5 (7,62mmx51/ 25m) *(SF or SA)
DS/EN 1522:1999 ”Vinduer, døre, skodder og persienner. Skudsikkerhed. Krav og klassifikation” Test iht DS/EN 1523. (Klasser iht 1522: Glas iht 1063): FB1: BR1, FB2: BR2, FB3: BR3, FB4: BR4, FB5: BR5, FB6: BR6, FB7: BR7, FSG: SG2.
60
Sikringsglas i privatboliger Rev. jan. 2016
Glasindustrien anbefaler, at man sikrer i 3minutter svarende til Modstandsklasse RC 2 N og anvender lamineret sikringsglas som P2A, svarende til almindelig lamineret glas 6,8mm.
Vinduer: Sikringsniveau RC2N iht DS/EN 1627 - dvs min 3 minutter
Glas: Sikringsniveau P2A iht DS/EN 356 - dvs almindelig lamineret glas
Glasmontage: Falsfuge og topforsegling - dvs fastholde glas/rude og glaslister i falsen.
Glasindustriens anbefaling - Privathjem
•Vejledningen fokuserer på de sikringstekniske forhold der er relevante i forhold til BR10, men derimod ikke på kameraer og alarmer. •Fokus er således på: • døre, •vinduer, •låse, •nøgler, •ruder, •hegn/hæk •hængsler/beslag.
BR10: vejledning om tekniske og bygningsmæssige tiltag til forebyggelse af indbrudskriminalitet.
Privathjemssikring
Indbrud pr. 100.000 indbyggere i hhv. England+Wales, Holland, Danmark og Sverige - 2014
Privathjemssikring Almene boliger UIBM 2015
Energistyrelsen
Vejledning om indbrudssikring af private hjem Juni 2012 (Indbrudspakke I) "Analyse af konsekvenserne ved indførelse af indbrudssikringskrav i det danske bygningsreglement" Juli 2015
Beregningerne viste, at omkostningerne for
forbrugerne ved indførelse af et krav om
indbrudssikring, er relative små (0,2% til 0,4% alt
efter sikringsklasse) i forhold til de samlede
omkostninger ved opførelse af et enfamiliehus eller en stuelejlighed.
Sikringskrav af pivathjem i Bygningsreglementet
SikkerhedsBranchen har sammen med Det Kriminalpræventive Råd Forsikring & Pension sat sig for at arbejde for et krav i BR
(3.1, stk.1) Desuden henvises til DS/EN 14383 – serien ”Forebyggelse af kriminalitet - By- og bygningsplanlægning”. DS/EN 14383 Forebyggelse af kriminalitet – By- og bygningsplanlægning Del 1: Definition af særlige termer Del 2: Byplanlægning (DS/CEN/TR 14383-2) Del 3: Boliger Del 4: Forretninger og kontorer Del 5: Benzintanke Del 7: Design og drift af offentlige transportfaciliteter Del 8: Beskyttelse af bygninger og lokaliteter mod kriminelle angreb med køretøjer
Beskrivelse af ordningen for: Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger
Supplerende bestemmelser for Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger
Produktcertificering
70
Mekanisk indbrudssikring Kravspecifikationer til brug for certificering af virksomheder August 2010 - Opdateres medio 2016
Certificering af montage af mekanisk sikring iht F&P kravspecifikation:
Obligatorisk 3 dages indgangskursus
Specialkursus: 48286 2 dages værkstedskursus
Brand BR15 Kap. 5.1 Generelt Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende
tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger
på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig
mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet.
For dyrestalde skal der desuden være forsvarlig mulighed for
redning af dyr.
• Omfanget af en brandteknisk dokumentation er beskrevet i kap. 1.3.
• For så vidt angår brandsikring af traditionelt byggeri, herunder enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse samt jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, og for så vidt angår det mere utraditionelle byggeri henvises tillige til Erhvervs- og Byggestyrelsens Information om brandteknisk dimensionering
• Bygninger, hvor mange mennesker samles, og bygninger til brandfarlig virksomhed eller til brandfarlige oplag er tillige omfattet af beredskabslovgivningen.
Skole udbrændt
Skole udbrændt, branden stoppede ved branddør
77
Fra 1. Marts 2002: Till. 4 til BR95
Klassifikation af byggevarer og bygningsdele for deres:
Brand-modstands-evne
EN 13501-2 Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele - Del 2: Klassifikation ved brug af data fra prøvning af brandmodstandsevne, eksklusive ventilationssystemer
Reaktion på brand
EN 13501-1: Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele - Del 1: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af reaktion på brand
EN 13501-5 Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele - Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for udvendig brandpåvirkning af
tage.
Bygningsdeles brandmodstandsevne
•E Integrity (Integritet) •I Insulation (Isolation) •W Radiation (når isoleringsevnen er kontrol- leret
på grundlag af den udsendte stråling)
•C Self-closing (Selvlukkende)
•Før: F-30 dør Nu: E 30-C dør •Før BS-60 dør Nu: EI260-C A2-s1,d0
1. marts 2002
Byggevarer: Reaktion på brand
•Primærklasser: A1, A2, B, C, D, E, F •A1: højeste kravniveau uden tillægsklasser •A2, B, C, D kombineres røg (s) og brændende dråber (d) •s1 meget begrænset mængde røgudvikling •s2 begrænset mængde af røgudvikling •s3 intet krav til mængde ag røgudvikling •d0 ingen brændende dråber eller partikler •d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde •d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler •Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med D2 •Klasse F er intet krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser
Nye symboler BR95 Tillæg 4: 1. marts 2002
BR15: Brand Fremtidigt kodeord: Fire Safety Engineering
Som tidl ”NYT” BR kapitel pr
1.dec.04
Funktionsbaserede
brandkrav 2 hjælpeværktøjer:
-eksempelsamling om brandsikring
af byggeri
- information om brandteknisk dimensionering
(Ny TBST udgave 2016)
BR15 5.1.1 Anvendelseskategorier
Håndbøger - brand!
Brandsikring af byggeri 6 Anvendelseskategorier
Brandsikring af Lager- og Industribygninger. Nov. 2013
Brandsikring af småhuse. Juni 2011
Træ 66: Brandkrav. 2011 Træ 71: Brandsikre
bygningsdele. 2015
3. udgave April 2012
Fra BTI32 til BTV37
BTI32: september 1999 Glas og brand Glas i bygningsdele Brandbeskyttende glas (BR95) BTV37: november 2009 Glas og brand – Brandbeskyttende glas i bygningsdele (BR08 +Eksempelsamling og Information)
DBI håndbog BTV37:2009
Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele • DBI vejledning 37 er udarbejdet
som en hjælp til myndigheder, projekterende, udførende og andre, der ønsker et overblik over vigtige forhold i forbindelse med anvendelse af brandbeskyttende glas i bygninger.
85
Brandbeskyttende glas BTV37:2009 side 61
86
Trådglas
Sikkerhedstrådglas både et sikkerhedsglas: F1 og kan bruges i Flammestoppende: F30 ell. F60 Nu E 30, E 60-bygningsdel
Tyndt net af ståltråd, 13 mm deling.
Alm. trådglas er IKKE et sikkerhedsglas Var alene et Flammestoppende brandbeskyt- tende glas Til lodret F30 og F60 Nu: E 30, E 60 -bygningsdel
87
Flerlagsglas med mellemlag
88
Effekten af Strålevarme: begge glas tidl F-glas
NU: EW-glas (flerlag) og E-glas (trådglas)
89
Ventilation
I Eksempelsamlingen 2012 4.1.5 Brandventilation og røgudluftning
Udførelse af brandventilationsåbninger Brandventilationsåbninger, som indgår i termiske (naturlige) brandventilationsanlæg, skal være CE-mærket i henhold til DS/EN 12101-2 Brandventilation – Del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer.
Glastag og brand
Eksempelsamling 2012, 2016 udg. Side 83: Det bemærkes, at ”tagelementer med kort kollapstid” ikke kan benyttes som termiske (naturlige) brandventilationsåbninger. (siden 1. sept. 2006)
Udskiftning og reparation
9.1 Systemopbygning 9.1.1 Karme, rammer og lister 9.1.2 Styre- og bæreklodser 9.1.3 Fastgørelsesmaterialer 9.1.4 Keramiske tætningsmaterialer og fugebånd 9.1.5 Fugematerialer -skal udskiftes med originale komponenter i
henhold til systemleverandørens godkendelse.
BTV37 side 72-74
Monterings-
håndterings-
regler
Flerlagsglas
Stå oprejst, på 7underlag, understøttet
Følg ALTID producentens monteringsanvisninger!
BTV37 side 56 Det bemærkes, at leveranceformater for alle brandbeskyttende glas ikke må forveksles med dokumenterede maksimale formater.
BTV37 side 56: Det er ikke nok, at glasset isoleret set opfylder kravene relateret til en given brandmodstandsevne. Hele bygningsdelen med glas, tætningskomponenter, karm, ramme og montering, skal samlet opfylde kravene til den krævede brandmodstandsevne.
Brandbeskyttende glas
BR15: Brand
Kommende udfordring: Med 3-lag: Bedre isolering! Større vægt! Giver mindre brud= mindre åbningsfaktor! Mindre brand men længere og varmere! Hæve parametrene: ”større” standardbrand Fra 60 min til 120 min?
DS/INF 1991-1-2 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner
Kommende udfordring:
Facadeglas ALTID hærdet glas!
Matchende facader eller Look-alike facader
Emalje Facadeglas Belagt Facadeglas
Enkelt glas To-lagsløsninger
Facadeglas (beklædning mellem vinduer!)
To-lagsløsninger Matchende facader Look-alike facader
Emalje Facadeglas Belagt Facadeglas
Facadeglas
Der findes dels i glasproducenternes materiale, dels i aluminiumprofilprocenternes materiale vejledende informationer om udformning og opbygning. I aluminiumprofilproducenterne feks Schüco og Sapa´s katalogmateriale ses anvisninger for hvorledes facadekonstruktioner udføres med udluftning. Det ses f.eks. i Schüco´s konstruktionstegning K8251 og Sapa´s Typesektioner Fasad 4150 tegn. P4150-201 med henvisning til”tegn. P4150-610: Montering av tillsatsprofil och vindskyddsskiva vid fyllning” samt ”tegn. P4150-904: Montering fasadglas och vindskydsskiva vid fyllning” med anvisning for luftning af fyldning= ”ShadowBox.
Facadeglas - ShadowBox
Facadeglas 15mm hærdet glas. Punktvis fastholdt.
Hvor mange betonelementer er glasset fastholdt i? Hvilke to punkter er det mon som tager egenvægten?
Brystning/fyldning= ”ShadowBox”.
Facadeglas
100
BR15 SBi 258 (erstatter 230) SBi 215 (Be15) Eurocodes DS/EN 1991-1-1 DS/INF 119 DS/EN 12600 DBI: Glas og brand bips B1.280 SBi 192 Glas i byggeriet Tilgængelighed Værktøjskasse Glasindustrien (Nu iht BR15) Vejledninger Kort og godt om termoruder Monteringsanvisning Lamineret Mange varianter Glasværn (+gyldighed) Fuldglasvægge Glastag Elevatorglas Sikringsglas Sikringsglas – privat Indeklima Kondens på glas NY Rengøring – Ridser Datablade Hærdet glas Lamineret glas
101
1. Bygningsreglementet
Nyt BR15. BR krav til facader. Nye publikationer
2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator
3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi
4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre
GLAS kursus - 2016
