Glistrups lille sorte citatsamling i pdf format

Nyt forord til Glistrups Lille Sorte 1Originalt forord til Glistrups Lille Sorte 2Glistrups Egen Verden 3Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet 10Glistrup om Skattens Mønt 16Glistrup om Gyngerne og Karrusellerne 23Glistrups Sociale Udsyn 25Glistrup og prokuratorerne 28Glistrups politiske anskuelser 33Glistrup og valgretten 38Glistrup og monarkiet 39Glistrup og Krigsmaskinen 41Glistrup, Sommerland og Bassan 42Glistrups Blandede Landhandel 44Epilog: Glistrup om ophavsretten 47

Indholdsfortegnelse

Nyt forord til Glistrups Lille Sorte

Nyt forord til Glistrups Lille Sorte

I maj 1973 udkom Glistrups Lille Sorte ved Chr. Eriksens forlag. Det var en fiks lille sort satan afen bog, på under halvanden-hundrede sider, spækket med citater af Mogens Glistrup.

I redaktionen sad Peter Damborg og Torben Østerby. Igennem flere år havde de samlet citatersammen fra aviser, magasiner og så videre: kategoriseret dem; og udvalgt de allerfineste og mestkoncise udtalelser.

Det var citater fra tiden før Mogens Glistrup blev fængslet; og før Glistrups politiske fokus faldt på“Muhammedanerne”. Man kan derfor i samlingen finde den klare og muntre tone, Glistrups kendtehumor, og et fokuseret og glødende engagement vendt mod Staten og Skatten. I den forstand erværket en tidslomme: Men tematikkerne, og det anarkistiske engagement er evigt relevant.

vi i den ånd, der stod ved epilog-citatet i den originale udgivelse: “Samfundet må ikke hæmmes afalverdens enerettigheder, når det drejer sig om at gøre brug af det åndeligt skabte”.

På vegne af Liberator.dk

1

Nu mere end 40 år senere, har Liberator derfor fonøjelsen af at genudgive citatsamlingen. Det gør

Alexander Kirkegaard, Julen 2014

Originalt forord til Glistrups Lille Sorte

Originalt forord til Glistrups Lille Sorte

Med udsendelsen af dette omhyggeligt foretagne udvalg af Fremskridtspartiets formand, MogensGlistrups ord, håber vi at kunne skabe lidt glæde og opmuntring for mange danske i denne for vortfolk så alvorlige tid.Når denne lille bog er gennemlæst, vil Mogens Glistrup – selv for den mest skeptiske læser – ståsom en helstøbt, ubestikkelig personlighed, der ikke går på akkord med sine egne ord. Han vil foraltid blive stående i folkets bevidsthed som det 20. århundredes sandhedsapostel, eller hvad?

Peter Damborg og Torben Østerby

Maj 1973

2

Glistrups Egen Verden


B.T.,17. februar 1971:I et sumpklima som vort fødes der hele tiden Glistrup’er. Det nytter ikke at hive en enkelt planteop. Det er jorden, der er usund.

Sjællands Tidende, 5. oktober 1972:Jeg tør sige, at hvis der er nogen, der har sine papirer i orden, så er det Mogens Glistrup.

Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973:Jeg har selv arbejdet med den danske lovgivning i 25 år, så jeg ved nok, hvad jeg taler om.

Interview med Glistrup, 16. januar 1973:Mistænkeliggørelse og mistro har i alle generationer været de arbejdsvilkår, som bydesfremskridtsfolk.

Aarhus Stiftstidende, 7. februar 1971:-Hvordan tror De, De ville have haft det, hvis Hitler blev helten?-Der ville ikke have været stor forskel. Hele den myte, der nu er lavet om Hitler, nazisterne ogtyskerne var nogle skrækkelige onde mennesker, hvad er det for noget?-At drage folk til ansvar for, hvad der sker under en krig, er den rene parodi. Det er bare afhængigaf, hvem der vinder. Når en krig er forbi, er Churchill en helt og Hitler en skurk.

Børsen, 18. marts 1971:Jeg skal selvfølgelig ikke være min egen dommer. Men jeg synes selvfølgelig, at jeg kan klare alledisse hverv. Jeg påtager mig ikke en opgave, medmindre jeg er overbevist om, at jeg kan klareden.

B.T., 20. april 1972:Man ser gang på gang, at folk, der har været ude for noget uretfærdigt, sådan som jeg føler jeg er,bliver ødelagt. Ikke af kampen mod uretfærdigheden, men af den senere kamp om erstatningen.Der skal meget til, for at jeg bliver “erstatningssyg”, men jeg vil ikke afskære muligheden for atblive det. Jeg vil ikke for penges skyld ødelægge min tilværelse. Det med at rejse erstatningskravgiver ofte en “erstatningsneurose”.

Information, 10. april 1973:Kapitalismen er jo uinteressant og har ingen relation til nutidens problemer.

Information, 10. april 1973:Der eksisterer et eneste skel af betydning i Danmark, og det er mellem skrivebordsarbejde ognyttigt arbejde. Der eksisterer ingen skel mellem kapitalister og udbyttede eller mellem arbejdere

3


og arbejdsgivere.

B.T., 30. december 1972:Jeg har været ude for så mange ulykkelige mennesker, der er blevet pint og plaget af detnuværende skattesystem. Jeg måtte kæfte op.

B.T., 17. februar 1971:-Jeg har gået og holdt min kæft i 20 år. Nu kan jeg ikke mere.-Er De idealist?-Ja.

Ekstra Bladet, 20. januar 1973:Jeg levede og lever et hyggeligt og dejligt liv. Men jeg så, hvordan tingene begyndte at glide påafveje. Det pinte og plagede mig, fordi samfundet havde givet mig en skatteretlig uddannelse.Derfor følte jeg en samfundsmæssig forpligtelse til at stå frem og skrige op. Jeg gjorde det ganskesimpelt for at gøre landet en tjeneste.

Morgenposten, 11. marts 1973:Det er i den grad en grundholdning hos mig, at alt, hvad jeg kan blive fri for at bestemme, vil jegogså helst overlade til andre.

Politiken, 4. februar 1971:En høvding lever år efter år i vellyst. Stadig skiftende og stadig dyrere kvinder hører til dagensuorden hos ham. Alkohol og røg af alle slags frådser han i. Til sidst bliver han et opslidt vrag eller –i vor finansministers altid blomstrende sprogbrug – et skvadderhoved.

Jyllands-Posten, 9. maj 1972:Overfladiske metoder og midler er skiftet i de 100 år, men uændret står den grundlæggendekonflikt mellem de magtapparater, hvis ideologi har overlevet sig selv, og defolkefrigørelseskræfter, som bryder frem.

Berlingske Tidende, 4. maj 1972:Hvis en ven er fristet, skal man ikke holde ham tilbage ud fra samfundsøkonomiske motiver.

Ritzaus Bureau, 14. april 1973:-Er Glistrup en stærk mand?-Nej, det er han ikke. Fremskridtspartiets idéer er forhåbentlig noget, der præger samfundet,Glistrup er blot som barnet i kejserens ny klæder.

Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973:Jeg taler lige meget til højre og venstre, men der er den forskel, at Venstres og de konservativesvælgere – i modsætning til socialdemokraterne – er vant til at tro på, hvad deres aviser skriver.

4


Skriver de, at Glistrup er en farlig mand og alt det der, så varer det længere, for deres læserekommer over til os. Aviserne glemmer bare, at det er en boomerang.

Information, 19. april 1972:Som sædvanlig er jeg den rene uskyldighed. Men De kender disse ulykkesfugle, der ikke kan gåover gaden, uden at 17 biler støder sammen.

Frederiksborg Amts Avis, 23. juni 1972:Jeg er som en elefant i en porcelænsforretning. Jeg kommer med upolerede meninger, og det erikke alle, der kan lide det.

Jyllands-Posten, 7. februar 1971:Det afgørende er, om man har en god samvittighed. Tror De, at kætterne havde kuldegysninger,når de blev brændt på bålet i trediveårskrigen? De følte allersnarest stolthed.

Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973:Jeg er ærlig og jeg tror, at et ærligt parti vil kunne overleve i det politiske spil.

Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973:Når man har været ude for så megen bagvaskelse og forfølgelse, som jeg har , så er det faktiskgodt at have det bornholmske granitsind.

Søndags Aktuelt, 18. marts 1973:-Er de martyr?-Det ved jeg ikke. Men der er ingen tvivl om, at hvis en historiker om 100 år skriver en disputats omGlistrup-fænomenet, vil jeg blive fremstillet som martyr.

Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971:Når dette en gang er glemt, og jeg sidder alene og grå tilbage, så vil det varme min tilværelse, nårjeg blader den store stak af sympatibreve igennem. Det er noget, jeg er meget, meget taknemmeligfor.

Jyllands-Posten, 7. februar 1971:-Jeg har det, som man kalder et grundfæstet livssyn.-Gående ud på hvad?-At livet allerede har givet mig mere lykke og tilfredsstillelse, end hvad jeg kunne fortjene.Ligemeget hvad der er sket, eller hvad der vil ske. … Det har virkeligværet et liv på solsiden.

B.T., 20. april 1972:Jeg vil vove at sige, at der er få i Danmark, der er så pertentlige med at have sin selvangivelse iorden som jeg. Hvis jeg har fået en flaske rødvin for at holde foredrag, kommer den påselvangivelsen, og hvis jeg er ude at spise på restaurant, trækker jeg ikke regningen fra.

5


Jeg handler 140 pct. Rigtigt over for skattevæsenet – men det er til gengæld også det, manforlanger af mig i modsætning til andre.

Holbæk Amtsavis, 15. april 1972:Jeg skrev i 10-12 år saglige artikler om skattespørgsmål i juridiske fagskrifter, men derved kom deringen dialog i gang med politikerne. Men efter tre minutter i TV skete der i hvert fald noget.

Ekstra Bladet, 20. januar 1973:Den omstændighed, at jeg ikke betaler skat, har sikkert været med til at gøre samfundsmæssiggavn. Der er rejst debat om skatteproblemerne. Jeg har ikke været med til at betale 10 meterekstra motorvej, en ekstra etage på en eller anden ambassade eller en ny kanon til militæret – menmin manglende skattebetaling har været med til at aktivere samfundsdiskussionen i dette land.

Ekstra Bladet, 20. januar 1973:-Er De ikke en legal skattesnyder selv?-Jo.-Er det særlig moralsk at være det?Ja. I det nuværende samfund er det i allerhøjeste grad moralsk.

B.T., 20. januar 1973:Ved ikke at betale skat er jeg med til at åbne folks øjne for, at skattesystemet er galt. Det tror jeggør mere samfundsmæssig gavn end de to meter motorvej, min skat kunne finansiere. Desuden erdet ikke noget særkende for mig. Der er mange andre, som ikke betaler skat. Jeg skriger bare lidtmere op om det.

B.T., 12. december 1972:Om Lyngby-Tårbæk skattevæsens fastsættelse af trækprocent 62 på Glistrups a-indkomst:-Måske kommer jeg til at betale lidt à conto skat – men når året er omme, får jeg pengene tilbagefra skattevæsenet.Jeg låner bare endnu flere penge, så jeg får et endnu større underskud, hvorefter jeg igen fårnegativ indkomst – og så skal jeg have pengene tilbage fra skattevæsenet. Dem kan jeg bruge til atafbetale lånene med.

Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971:Det eneste, jeg personligt i dag har med skatten at gøre, er nu, hvor jeg bliver nødt til at renderundt med frikortet på mig og vise det frem, hver gang jeg er til bestyrelsesmøde et eller andet stedog skal have udbetalt honorar.

Ekstra Bladet, 3. april 1972:Mit frikort (1.420.907,75 – trækprocent 37) er jo kun en lille flig af et samlet hele. Der er i dag fleremillionærer end nogen sinde, der har frikort.

6


Jeg har ikke det mindste imod at være Prügelknabe. Finansminister Henry Grünbaum må godthænge mig ud, hvis blot det fører til nedbrydning af det tåbelige viktorianskehemmelighedskræmmeri, der er omkring folks indtægter og skattebilletter.

B.T., 2. november 1971:Javist, og hver gang, der kommer en ny sløjfe på skattelovgivningen, bliver det sjovere at væreGlistrup. Meget egoistisk sagt er jeg meget taknemmelig for alle de mange ting, der efterhåndenindføres. Hvis bruttotrækprocenten indføres, vil endnu flere blive jaget op til skatterådgivning.

Politiken, 19. april 1971:Det, som adskiller mine skatteforhold fra tusinder af ligestillede, er imidlertid ikke skattensstørrelse, men derimod offentliggørelsen deraf.

Berlingske Tidende, 17. august 1972:Skulle jeg opnå en fodnote i historien, er det vel, fordi jeg har belært ikke bare millionæren, menogså fabriksarbejderen om, hvordan han skal løse sine skatteproblemer.

Ritzaus Bureau, 14. april 1973:-Hvordan går det til, at en driftig advokat med en blomstrende forretning giver sig i kast med nogetså lidet givtigt som politik?-Det er fuldstændig svarende til, hvis man har en speciallæge i kolera, som går ud og slår singræsplæne og hygger sig, mens der er en koleraepidemi i den by, hvor han bor. Han tænker så,hvorfor skulle jeg udsætte mig for at få en af de patienter der – eller skal jeg bare have det rart? Påsamme måde er jeg det menneske, der her i landet har min uddannelse i indkomstskatteret, og nårman så ser, hvorledes indkomstskatteudviklingen forløber, så siger jeg, at jeg må se, hvad jeg kangøre.

Aktuelt, 19. april 1971:Når man i 20 år har beskæftiget sig med sagførervirksomhed, kommer man uvægerligt ind i mangeforhold, hvor man kan anlægge rent forretningsmæssige bedømmelser. Det er, hvad jeg har gjort.Når jeg er stødt på en god forretning, har jeg taget den, og det har somme tider været forbundetmed lån til mig selv eller det modsatte. Det har skiftet meget.

Børsen, 18. marts 1972:Pjank. Det med de 12.000 er at stikke folk blår i øjnene. Man får adskilligt mere som sagfører.Hvis mit arbejde f.eks. er 45.000 kr. værd for selskabet, får jeg af hensyn til offentlighedens kritikde 12.000 i honorar og så 33.000 for diverse konsulentopgaver. Den praksis kan enhvergennemføre.Men selvfølgelig er der nogle, som nøjes med de 12.000, enten fordi de ikke er mere værd, måskeendda mindre, eller simpelt hen fordi de nyder magtens sødme eller forventningen omknaphulspynt.

7


Ekstra Bladet, 1. marts 1971:Jeg vil gavne de svage mennesker. Jeg gør intet i min gerning, hverken i eller uden for minforretning, som jeg ikke finder absolut ærlig. Man kan glimrende finde et område, hvor man både erærlig og legal, og det er det, jeg opererer på.

Ekstra Bladet, 29. april 1971:Vi har den praksis, at vi har indført en fast pris for at høre på en klient og levere en afrundet varefor pengene. Det er 200 kr. Hvis klienten vil have assistance ud over dette beløb, får han at vide, attaxametret tikker. Han kan bagefter gå ud på gaden og sige: Glistrup var ikke min stil, men detkostede mig da ikke mere end 200 kr.

Information, 1. juli 1972:Om klientkonti:-Det er bare min pligt at råde mine klienter bedst muligt. Og i det nuværende højrentede samfundville det være stik mod klientens interesse at røde ham til at lade pengene stå hos mig. Sådan engriset behandling vil jeg da ikke være med til, selv om jeg godt kan se, den er en vældig fordel foradvokaterne.-Hvordan det?-Der er 2000 sagfører i Danmark. Hvis de hver har en kvart million kroner stående påklientkontoen, bliver det til en halv milliard i alt. Den slags penge er ret rolige penge for bankerneog dermed en stor fordel for dem. Hvis advokatens datter en dag skal have et lån til et hus, kan detgodt være, at banken synes, den ene tjeneste er den anden værd. Jeg under skam advokatensdatter den favør, men rettelig burde den tilkomme klienten.

B.T., 30. december 1972:-Jeg har ikke noget imod sammenligningen med den franske poujadiskbevægelse. Pierre Poujadeopnåede 2,5 millioner stemmer og 52 mandater ved det franske parlamentsvalg i 1956.-Pierre Poujade fik ingen lang levetid?-Måske ikke, men han fik sat en skræk i de gamle partier og politikere.

Jyllands-Posten, 14. september 1972:Når vi nu sætter en kampagne i gang for at få underskrifter og bistand fra andre interesserede, såskyldes det ikke mindst den ulykkelige omstændighed, at der indtil nu i høj grad er tale om etone-man show. Vi må have fat i en 20 til 30 personer, som er villige til at lade sig opstille ved etfolketingsvalg. Det er ikke fordi jeg brænder af iver efter at få mit navn i avisen, at vi nu sætter enkampagne i gang.

Interview med Glistrup d. 16. januar 1973:Jeg er ikke partiejer, men partitjener. Fremskridtspartiets samlingsmærker er ikke enkeltpersoner,men idégrundlaget, som adskiller sig fra de andre partier ved at være udsprunget af nutidensforhold og ikke situationen, som den var i en fjern fortid. Med den udviklingshast, der har præget desidste 20 år, ligger Adam Smith, Karl Marx og Henry George – ja også Hørup, Christmas Møller og

8


Stauning langt tilbage i historien, og derfor er de andre partier belemret med så megettankevraggods, at de adskiller sig distinkt fra Fremskridtspartiet.

Ekstra Bladet, 20. januar 1973:Mine politiske karrieredrømme er inderligt ligegyldige. Det er Fremskridtspartiets idégrundlad, derer det afgørende. Jeg er kun en lille koral på vejen til at opbygge koralrevet.

Aktuelt, 11. december 1972:Af et brev til chefredaktør Bent Hansen, Aktuelt:Det politiske spørgsmål i dag er ikke at løse 1930ernes problemer. Nu gælder det den sidstefjerdedel af dette århundrede. Forskellen er stor. Først og fremmest markeres den af en myriade afuproduktive skrivebordsfolks fremmarch til de bedst aflønnede stillinger, anført af jurister ognationaløkonomer.Derfor gælder kampen i dag modstand mod os, samfundets ”pæne” støtter, som opæder større ogstørre dele af produktionsresultatet uden selv at bidrage med noget nyttigt, d.v.s.menneskelykkeskabende. Arbejderen, stuepigen og redaktøren frembringer værdier, som hjælpertil, at vi føler os mere glade og tilfredse i de år, vi har her på jorden. Blanketudfyldning,skemadyrkning og andet papirpukleri, som administrationssektoren i stigende omfang vælter udover borgerne, er ikke trivselsfremmende.

Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973:Jeg forsøger at være sober og korrekt. Helt præcist prøver jeg på at undlade at foregøgle vælgernenoget som helst. Jeg har talt med mange ting, men det eneste, jeg siger, er, hvadFremskridtspartiet vil, på hvilke tidspunkter og hvordan vi vil lindre skattetrykket osv. Hvis der ernoget, som er pæredansk, så er det mit parti.

Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973:Om at være stærk mand i dansk politik:Det har jeg aldrig talt om. Jeg er helt imod Viggo Hørups princip om ”ingen højere og ingen vedsiden af Folketinget”. Det skal være den almindelige vælger, der bestemmer. Princippet ingen overog ingen ved siden af folkeafstemningen er det rigtige. Ikke mindst i dag, hvor vi har etmillionsamfund med fede kommunikationsmuligheder.

Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973:Vi vil hele tiden fortælle sandheden. Gennem lang tid har borgerne her i landet været et langt skridtforan politikerne på Christiansborg. Menigmand er væsentlig længere fremme i forståelsen endfolketingsmedlemmerne.

9

Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet


Ekstra Bladet, 4. maj 1972:Jeg vil grumme gerne ind i Folketinget. Jeg tror, jeg vil kunne gøre lige så stor gavn somgennemsnittet af de 179 medlemmer, der sidder der i øjeblikket. Hvis der viser sig en mulighed, viljeg udnytte den.

Berlingske Tidende, 20. juni 1972:Mine synspunkter repræsenterer væsentligt mere end 1/175 af den syddanske vælgerbefolkning,og derfor må det simpelthen være det demokratisk rigtige, det må være min demokratiske pligt atsøge at gøre, hvad jeg kan for at komme i Folketinget.

Berlingske Tidende, 16. februar 1971:Den eneste måde, man kan komme i Folketinget på, er på en partibillet.

Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971:Muligheden i dag for at komme ind i Folketinget er jo med den udemokratiske, reaktionære ogondskabsfulde og folkefjendtlige valglov, vi har, kun, at man indrullerer sig i et partiapparat. Ellerser der ingen praktisk mulighed.Og hvis nu der var noget partiapparat – nu leger vi det – der kunne tænke sig at opstille sådan enkarl som ham Glistrup, der roder op i politikernes dejlige private cirkler på Christiansborg, så skulledet være velkomment.

B.T., 21. juni 1972:Glistrup om opstilling, da Lyngbykredsen underkendte, at Søllerød konservative vælgerforening gikind for Glistrup med 109 ud af 136:Partierne siger, at man bare kan møde op i vælgerforeningerne, hvis man er utilfreds. Når jeg såfølger den opfordring, og resultatet bliver som i Søllerød, lukker man altså bare af. Det er enbesynderlig metode over for de 109, som har indstillet mig. De repræsenterer en trediedel afkredsen. Systemet smækker døren i, når det passer systemet.

Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973:Hvis man lader sig kyse ned i en rendesten i stor forskrækkelse, så kommer man aldrig videre ipolitik.

Berlingske Tidende, 16. juni 1973:I forbindelse med opstillingsforsøget hos de konservative i Søllerød:-Jeg har givet udtryk for, at jeg vil opstille for alle de fem partier, som er repræsenteret i Folketingeti dag.-Er den konservative partibog i orden?-Nej, det er den ikke. Men jeg vil da gerne blive partimedlem, hvis det skal til.

10


Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973:Jeg forsøgte at fremføre mine synspunkter for de fem bestående partier, men ingen var rummeligenok, hver især har de bygget et hegn op omkring deres idéer, og derfor måtte Fremskridtspartietstartes.

B.T., 23. juni 1972:Om den konservative afvisning:Frygten for bare at få en halv procent frisk luft ind gennem slotsvinduerne på Christiansborgvækkede partiets landsledelse ud af sommerdvalen. Uden at spørge mig om noget som helst,iværksattes en isbjergoffensiv mod mig. Blot den del af bjerget, der synede oven vande detnærmeste par dage, var imponerende.

Frederiksborg Amts Avis, 10. august 1972:Om opstilling som konservativ i Søllerød:Hvis der igen skulle blive tale om en opstilling, så er mit svar: Mange tak! Jeg regner stadig med,som jeg tidligere har sagt, at jeg kan klare arbejdet i hvert fald så godt som gennemsnittet af de179 medlemmer i tinget. Jeg har ikke megen tid, men jeg vil tro, jeg kan overkomme det. Jeg vilgerne gøre Danmark en tjeneste, mens jeg stadig har mit helbred i behold.

Ekstra Bladet, 5. maj 1972:-Hvilket parti vil De foretrække, hvis De alligevel skulle få chancen en dag?-Jeg er flintrende ligeglad. Der er udmærkede mennesker i dem alle. Men også tunge ender. Jeggår med lige stor glæde ind i dem alle fem. Men jeg vil reservere mig ret til at være grim ælling,uanset hvor det bliver.-Spekulerer De på at danne et parti selv?-Valgloven er indrettet så samfundsskadelig, at de fem partier har monopol på at få valgtkandidater. Selv udbrydere som Christmas Møller og Knud Kristensen kunne ikke klare sig alene.Desuden har jeg ikke tid til at konstruere et parti. Skal jeg vælges, må det blive for et af derepræsenterede partier.

Fyns Amts Avis, 23. august 1972:Jeg er flere gange blevet opfordret til at starte et nyt parti, men har hidtil ønsket at foretage miteventuelle folketingsarbejde i et af de fem bestående partier. Da ingen imidlertid ville have mig, harjeg nu taget dette skridt.

Annonce i Jyllands-Posten, 15. september 1972:Kikser forsøget denne gang er risikoen nærliggende for, at der går mange år, før nogen på ny viltage sig arbejdet på at danne et parti til at standse slendrianen med skatteydernes penge. Detbliver i al fald sværere og sværere, jo længere tid de mange offentligt ansatte socialrådgivere,ekspeditionssekretærer og cand. polit.’er m.fl. får til at befæste en majoritetsplacering også i vortFolketing.

11


Jyllands-Posten, 7. februar 1971:Når man nu har en tilværelse, hvor man er glad og lykkelig, så … ja, der var for resten næppenogen, der ville opstille mig eller stemme på mig, og det kunne næppe gå med mig på enarbejdsplads som Christiansborg … sådan en indavlsklub, hvor man skal være konform for at trives.En mand, der tænker egne tanker, kan næppe gå i spand med 178 andre.

Berlingske Tidende, 23. juni 1972:Om en henvendelse fra en SF-partiforening om opstilling:Han sagde, at det godt kunne være, der var nogle anstødssten i disse synspunkter (støtte til denprivate ejendomsret og modstand mod statsejendomsret for eksempel af produktionsmidlerne),som jo afveg noget fra, hvad SF mente, men ville dog alligevel gerne høre, om jeg havde nogetprincipielt imod at gå med SF. Og det har jeg bestemt ikke. Vi arbejder alle sammen, om vi såhedder Gert Petersen, Poul Schlüter eller Mogens Glistrup, på én ting: at vi skaber så gode forholdfor så mange som muligt i Danmark.

Frederiksborg Amts Avis, 23. juni 1972:Jeg tror, jeg vil være i stand til at få et fortrinligt samarbejde uanset hvilken folketingsgruppe, jegmåtte blive medlem af. Jeg har gennem tiderne været vant til at tilpasse mig mange forskelligemiljøer. Så hvorfor ikke også i dette tilfælde.

B.T., 20. januar 1973:Det er ingen happening. Får vi 70.000-80.000 stemmer og dermed bliver repræsenteret iFolketinget, vil de øvrige partier være hunderædde for, at vi ved det følgende valg skal få170.000-180.000 stemmer og prøve at tillempe sig vor politik. Endelig kan situationen blive den, atVKR får 83 mandater, S og SF 82 mandater, mens vi sidder med 14 mand i midten.Så er det bare om at forvalte vort pund og få så meget af vor politik igennem som muligt.

Ekstra Bladet, 14. april 1973:Jeg tror, at også andre end de utilfredse vil stemme på os. Jeg er optimistisk nok til at tro, at vi får20-25 mandater.

Af en skrivelse fra Glistrup til mulige sympatisører, dateret foråret 1973:At sidde i Fremskridtspartiets gruppe i den kommende folketingsvalgperiode skal nok blive enoplevelse for livet, såvel hvad angår det saglige som det humørfyldte. Vi er i øvrigt indstillede på, atpartiets tilhængere vil gøre alt for at lette arbejdsbyrden for folketingsmedlemmerne og på, at disseskal skære alt det overflødige tidsspilde væk, som de nuværende folketingsmedlemmer lader sigpestilere af.

B.T., 6. marts 1973:Om annoncering efter kandidater:Vi ønsker dygtige emner, der kan gå ind for partiet, ligesom et tandpastafirma ønsker dygtigeagenter. Det system er mere fair end det nuværende. På den måde får vi folk med den bedst

12


mulige baggrund og ikke nogen, der kender nogen.

Annonce i Jyllands-Posten, 15. september 1972:Partiet vil derfor ikke kræve, at dets folketingskandidater følger nogen bestemt parole. Tværtimoder dets folketingsmedlemmer ene bundet ved deres overbevisning.Partiet forventer, at dets folketingsgruppe i tinget vil fremsætte et væld af konkrete forslag med detsigte at forenkle lovgivningen massivt og kraftigt formindske den offentlige sektors papirplageri overfor borgerne.

Søndags-Aktuelt, 18. marts 1973:Fremskridtspartiet er et holdarbejde. Det må det blive med en sekscifret vælgerskare. Det er bedreat kritisere mig end slikke mig op og ned ad ryggen. Her er ikke tale om egotrip, men om oprør modembedsmandsstyret.

Ritzaus Bureau, 31. marts 1973, referat af radiotinget:Om partiets otte medlemmer:Jeg har lige så lidt som dem noget at skulle have sagt. Det er partiets hundredetusinder aftilhængere landet over, der bestemmer.

Ritzaus Bureau, 14. april 1973:-Skal en kompetent forsamling tage stilling til et program for Fremskridtspartiet inden etfolketingsvalg?-Det er noget, som diskuteres meget livligt. For mit eget vedkommende ser jeg skriften på væggen.Hvis vor forgænger Kristeligt Folkeparti ikke have fået fat i den idé, havde det parti i dag siddetmed 6 mandater i Folketinget og med et Galluptal til 30 mandater. Det er udelukkende, fordi delavede det landsmøde i maj 1971, at partiet har vanskeligheder.

Morgenposten, 18. marts 1973:Om et politisk manifest, et partiprogram:Det har vi ikke brug for. Vort erklærede mål er, at vi vil af med de sindssyge ting i vort samfund –indkomstskatten, papirvældet, lovjunglen. Og vi vil gøre det på et demokratisk grundlag. Alle andremål er Fremskridtspartiet uvedkommende.

Ritzaus Bureau, 31. marts 1973, referat af radiotinget:Om Fremskridtspartiets program:Det er blevet vedtaget ved hundreder af dagligstuemøder og andre møder rundt landet over,ligesom det skete under frihedskampen. Vi spreder vort program, som frihedskæmperne gjorde detved hver aften at lægge mange hundreder af breve i postkasserne til almindelige mennesker udover hele landet.

Aarhus Stiftstidende, 8. marts 1973:Hvis vor politik bliver gennemført af andre, kan vi kun være glade. Vi lider ikke af taburetkløe, men

13


skal først og fremmest sætte en skræk i de andre partier.

Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973:Vi er fuldt ud rede til at danne regering efter et kommende valg. Men vi er også klar til at gå ind i enkoalition, hvis vi får en indflydelse, der svarer til vor opbakning i befolkningen. Eneste betingelse erblot, at der sker en forhøjelse af bundgrænsen allerede den første måned – ellers vil vi ganskeenkelt ikke være med. Kan vi så få de øvrige partier til at gå ind på en aktion over bundgrænsensstørrelse, ville det jo være skønt.

Berlingske Tidende, 22. november 1972:Vi arbejder skam ikke for sjovs skyld eller for den private ambition. Hvor havde det dog væretpersonligt langt lettere at holde kæft og dermed undgå alle de lavsindede nedrigheder, manudsætter sig for, når man går i virkelig opposition til dette lands magthavere og vil repræsentere etvirkeligt alternativ til dem.

Ritzaus Bureau, 14. april 1973:Vi har ikke vraggods af hellige køer og fordomme fra gammel tid. Vi går ud i det danske samfundog peger på de tre største samfundsonder i nutiden – indkomstskatten, bureaukratiet og lovjunglen.Skal man nå noget mod disse kameler, må man samle alle kræfter – om de så i øvrigt erkommunister eller langt ude til højre, det er så inderligt ligegyldigt. Dem, der vil gøre fælles sagmod de tre onder, er bestemt ikke nogen broget flok.

Ekstra Bladet, 11. april 1973:Ligesom Socialdemokratiet tog et spring frem i 1870 og gennem 1870erne udviklede sig til detparti, som fik flest ministerposter, sådan vil Fremskridtspartiet udvikle sig i 1970erne og ganskegivet blive det parti i det 21. århundrede, der får flest ministerposter.

Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973:Vi har jo den vældige fordel – modsat de gamle partier – at vi begynder med en ren tavle. Vi er ikkepå noget punkt tvunget til at forsvare traditioner og ideologier. Socialdemokratiet har været pisket tilat forsvare de sociale boligselskaber, Venstre andelsbevægelsen o.s.v, o.s.v. Så er der selvfølgeligden risiko, at vi begår nogle vældige vildmænd.

Ekstra Bladet, 20. januar 1973:Fremskridtspartiet er tre sætninger. – Kildeskatten løber løbsk. Papirvældet vokser.Paragraftyranniet kvæler det gode humør. Intet andet.

Jyllands-Posten, 9. december 1972:Fremskridtspartiet vil som bekendt udrydde de tre store kræftsvulster i dansk økonomi –indkomstskatten, bureaukratiet og lovjunglen. Kun på den måde opnås det spring fremad inationalproduktet, som er det eneste bæredygtige grundlag for, at samfundets pensionister kan fådet bedst muligt.

14


En skrivelse fra Glistrup til mulige sympatisører, dateret foråret 1973:Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at embedsmændene og gammelpartierne i disse år driverlandet ud i så rædselsfulde tilstande, at det med henblik på de næste fire års folketingsarbejde ersærdeles vigtigt, at der kommer så stærk en repræsentation som muligt for det parti, der frem fornogen vil papirvældet, indkomstskatten og lovjunglen til livs.

B.T., 17. marts 1973:Af et svar til redaktør Poul Erik Søe:Fremskridtspartiets program er ikke selvmodsigende. Det er tværtimod det eneste partiprogram,der klart oplyser, hvad man vil gøre måned for måned og afstemmer det offentliges udgifts- ogindtægtstal præcist med hinanden, således at enhver kan se, at vi kan undvære indkomstskatten.Vi kan i al fald ikke beholde den i den nuværende facon, uden at vi slår umådeligt meget i stykker –menneskelige, økonomisk og trivselsmæssigt.

Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973:Fremskridtspartiet befinder sig i en dimension som i fladlusens verden. – Vi foretrækker hverkendet yderste venstre eller højrefløjen, de konservative eller de uafhængige. Vi vil gerne forhandle ogsamarbejde med alle danske mennesker, hvad enten de ligger til højre eller til venstre.

B.T., 8. februar 1973:Vort parti hviler 100 pct. på folkestyrets grundlag, vi hylder ikke statsmagten. Naive er vi måske,men ikke demagoger.

15

Glistrup om Skattens Mønt


Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973:Midt i næste måned indfinder Støvets År sig for den danske indkomstbeskatning. Da vorebedsteforældre avlede den, levede befolkningen bofaste i småsamfund. Familiernes forhold varensartede og overskuelige. Kyndige og retsindige ligningsfolk fastsatte husmandens oggårdejerens indkomster ihukommende den gamle verselinje: “Rev vi i marken let, det er gammelret”. Skete det alligevel at indkomsten sattes lidt for højt, var det til at bære med entopbeskatningsprocent omkring de 2½.

Ekstra Bladet, 14. april 1972:Indkomstskatten blev opfundet i forrige århundrede af preussiske skattehjerner. Nu har denoverlevet sig selv. Lad os starte med at hæve den skattefri bundgrænse til 60.000 kr., senere til80.000 kr. o.s.v., indtil der ikke betales skat af indtægter.

Weekendavisen, 27. oktober 1972:Det, der truer det danske samfund i øjeblikket, er dem, der sidder i ligningsdirektoratet og den rødebygning.Den fædrelandskærlige indstilling i dag ligger i at bekæmpe disse mennesker.

B.T., 20. januar 1973:Vi kan jo godt som barnet i legetøjsbutikken blive ved med at sige “det vil jeg have”. Men vi kanogså gøre som i en almindelig husholdning: sætte tæring efter næring. Man kan vælge de lidelser,skattesystemet medfører, eller få alle sine ønsker opfyldt. Toppen af den sidst tjente kronebeskæres med 62 pct. Fortsætter stigningen i samme takt som hidtil, trækkes 100 pct. af den sidsttjente krone i 1993.

Fyns Tidende, 6. februar 1971:Nægt disse regerende politikere skattens mønt. Afvænningskure er nok hårde, men skal patientengavnes, må der doceres afvænning fra det stof, der misbruges.

Aktuelt, 2. maj 1971:Lad os tage det mere principielt og tale om en mand med en jævn og beskeden indkomst på400.000 kr. årligt. Tager man f.eks. et gennemsnit for ti år, og vi forudsætter, han har magt overtingene, så vil det ved ganske enkelte foranstaltninger være muligt at koncentrere denne indtægt –altså 4 mill. – inden for de tre “skattelette år” 1968, 1969 og 1970.

Fyns Tidende, 6. februar 1971:I et samfund, hvor en mindre gruppe reelt har monopol på det politiske magtapparat, er der ingenanden praktisk farbar helbredelsesvej, end at hver pengestofleverandør til de offentlige kasser efterevne søger at begrænse sin stofleverance.

16


Jyllands-Posten, 5. februar 1972:Forureningsministeren skulle tage fat på finansministeriet, hvor den største mentale forureningfinder sted. Men finansministeren vil effektivisere ligningen og gøre trivslen endnu mindre. Han vilhave gjort endnu mere uproduktivt arbejde på skattekontorerne. Det er dette århundredes størstepropagandaløgn, for der vil ikke blive udskrevet en øre mindre i skat.

Ekstra Bladet, 14. april 1972:Fjern den tåbelige indkomstskat. Så bliver vi allesammen så rige, at vi samtidig kan afskaffe det, vibruger skatten til: boligsikring, administration, sociale tilskud og blanketvældet med ansøgningerom skattenedslag og andet tidsspilde.

Interview med Glistrup, 16. januar 1973:Erkendelsen af bureaukratiets og indkomstskattens samfundsskadelighed er givet større i dag, endda jeg i slutningen af 1970 kom til det resultat, at man ikke kunne tillade sig bare at tie stille til denmisudvikling, som var i gang. Mon ikke mine provokationer har haft en lille del af æren for denneerkendelse, der er et nødvendigt stadium på vejen til fremskridtet?

B.T., 17. februar 1971:Indkomstskatten er passé. Pengene skal hentes på indirekte skatter. Selvfølgelig vil staten få færrepenge at arbejde med. Det bliver i første omgang de offentlige udgifter, der må skæres ned.Men når en mand gennem nogle år har fået 4.000 kr. månedligt i stedet for de 2.000 kr., han fårunder det nuværende skattesystem, bliver der heller ikke brug for så store statslige midler.

Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973:Skattetryk fører til en forvridning af den økonomiske struktur. Mange mennesker mener ikke, detkan betale sig at arbejde og investere, med mindre det kan ske sort. Bedsteforældrenes idéer omskattebetaling efter evne er blevet til skattesnydning efter evne. Dette fører igen til forvridning afretsbegreberne og dermed sænkning af kulturstadet.Som tiden går bliver det plattere og plattere umuligt at opretholde en indkomstskat rent teknisk.Med nutidsspecialiseringens stadigt skiftende beskæftigelsesstruktur kan ingen ligningsmand væretilstrækkelig sagkyndig til at kunne bedømme den “virkelige” indtjening og de “virkelige”driftsomkostningsfradrag.Skal man nå et stykke ad vejen, må man bruge de største genier i hver generation på noget sågoldt og samfundsmæssigt urentabelt som skattearbejde. Staten må sætte kontrollanter på hverenkelt skatteyder for at følge ham i hans dagligfærd for at få fastlagt det nødvendige grundlag forden indkomstmåling, som er indkomstbeskatningens alfa og omega.

Morgenposten, 11. marts 1973:Og jeg kan med fuldstændig saglig overbevisning sige, at som forholdene er nu, erindkomstskatten overflødig, og det er aldeles meningsløst, at folk er ude for de åg, den tynger demunder. Indkomstskatten er med de udviklingstendenser, der er, en død foreteelse om 20-30 år i allelande. Hvorfor skal Danmark ikke udnytte de fordele, der er ved, at landet bliver det første, som

17


afskaffer den.

B.T., 20. januar 1973:Vi er det lang, der har skatteproblemerne længst inde på livet. Det er ganske naturligt, at detkommer først her.

B.T., 23. august 1972:Når vi som det første land i Europa ophæver den direkte beskatning, vil der tilflyde landet enmasse udenlandsk kapital. Det vil øge efterspørgselen efter arbejdskraft, og det vil få de ufaglærteslønninger til at gå i vejret.

B.T., 20. januar 1973:Jeg vil starte med en skattefri bundgrænse på 60.000 kr. Alt hvad der tjenes derudover beskattesmed 50 pct.I 1975 hæves bundgrænsen til 80.000 kr. I 1976 til 100.000 kr. I 1977 til 125.000 kr. Fra 1. januar1978 bortfalder indkomstskatten, og Sankt Hans Aften 1979 markeres begivenheden med, at alleskattevæsenets arkiver brændes på bålene. Materialet må tilintetgøres, så systemet ikkegenindføres.

Sjællands Tidende, 20. marts 1973:Når folk bliver fri for at betale skat, så bliver vi heller ikke nødt til at betale dem socialhjælp til deresteaterbilletter, bordtennisundervisning, huslejer og lignende. Som det er nu, haler man undermegen skrig og skrål 1000 kr. op af lommen på hr. værkfører Petersen. Disse føres igennem enomfattende administration. Til syvende og sidst bliver der 600 kr. tilbage, og dem giver man såværkføreren igen i form af tilskud til boliger, børnehaver og lignende.

Morgenposten, 11. marts 1973:Nu må man give socialhjælp til folk, der tjener 40-50-60.000 kr., fordi de på grund afindkomstskatten har så lidt til disposition til sig selv, men hvis man i stedet lod dem beholde derespenge i egne lommer, lod dem betale deres egne udgifter, hvad enten det er til teater,undervisning, trampolinspringning eller hvad, ville man opnå noget administrativt væsentligtenklere. Man skal hellere stryge hunden med hårene end mod hårene. Det er den enkle lære,danske politikere bør forstå – og ikke fortsætte ad de baner, som var gængse i livremsperioden.Den går ikke at piske folk med skorpioner, men langt, langt bedre, hvis man følger det, der givermedvind og medløb.

Morgenposten, 18. marts 1973:Folk kan jo betale, hvad tingene koster, når de selv får lov til at beholde, hvad der er ilønningsposen.

Berlingske Tidende, 11. marts 1973:Hvis man fik fat i de sorte penge, ville alt i samfundet gå i stå. Sorte penge er nødvendige med de

18


skatter, der forlanges.

Jyllands-Posten, 14. marts 1972:Det legale skattesnyderi er sikkert 50-100 pct. større end det illegale skattesnyderi, der jo eranslået til syv otte milliarder kroner.

Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971:-I fjernsynet lignede De skattesnyderne med besættelsens frihedskæmpere. Var det en tankegang,De har fortrudt?-Nej. Det var en velovervejet mening, som rammer den sande beskrivelse – men som ikke passerind i vanetænkningen på Christiansborg, hvor man har været vant til at sige om skattesnyderne, atde er nogle slubberter. Når der så kommer en og siger, at skattesnyderne i allerhøjeste grad ersamfundsnyttige borgere, så siger man ganske automatisk: det er da en fuldstændig uanstændigmening, den mand har.-Der må da være forskel på at udnytte skatteloven og direkte overtræde den. Det sidste erkriminelt.-Jernbanesabotørerne under krigen var også kriminelle, men efter min opfattelse samfundsnyttigeborgere.

Jyllands-Posten, 7. februar 1971:Jeg er da selv for fej og ømskindet, og derfor fraråder jeg folk at snyde. Jeg var heller ikke med tilsabotage under krigen. Det havde jeg ikke mod til.

Aktuelt, 6. december 1972:Uanset om al skattesnyderi i Danmark – legal som illegal – blev afsløret, ville skatten ikke faldemed 25 øre for dem, der rammes af den løbsk-løbende kildeskattemølle.

B.T., 8. februar 1973:Jeg er kun i politik på grund af mine erfaringer her i livet. Hver uge har jeg på mit kontor besøg af15-20 mennesker med skattesedler, som de ikke forstår. Jeg føler mig som en mand med en bullenfinger, og nu vil jeg stikke i den, selv om det gør ondt.

Dansk Byggeri, 24. januar 1972:De såkaldte legale skattefiduser er borgernes reaktion på en stadig stigende beskatning. Men pålængere sigt fører skattefiduser kun til en forvridning af samfundets og vor egen økonomi. Denform for skattetænkning, der går ud på at omdanne personlig indkomst til aktieselskabsindkomst, eren mere langfristet fordel, men når man sætter sig selv på aktier, har man både på godt og ondt satsig under de regler, der til enhver tid gælder aktieselskaber.Alle transaktioner er i virkeligheden mere eller mindre ufuldkomne måder at reagere på over for detonde, der hedder indkomstskatten.Vi må til at tænke i nye baner, hvis vi skal sanere vor økonomi. Hvis det stod til mig, og det ermåske en trøst, at det gør det ikke, så ville jeg afskaffe indkomstskatten over en kortere periode.

19


Lad mig nævne nogle hovedgrupper, hvor det offentlige skal investere. Først er der det socialesundhedsvæsen, hvor der måske bør investeres 20 milliarder, bygge- og anlægsvirksomheden,hvor samfundet bør investere måske 11 milliarder, undervisningsvæsenet 8 milliarder,forureningsbekæmpelse 4 milliarder, og under diverse skal måske investeres 3 milliarder. Når vi pået tidspunkt finder ud af nødvendigheden af at lægge et fast rammebudget, så er det meningen, atdet skal overholdes.

Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971:Jeg skal være ærlig. Der er virkelig ikke tale om nogen bestemt metode eller fidus. Vi harsimpelthen i dag et skattesystem her i landet, der i sit princip er baseret på nogle preussiskenationaløkonomer, der i 1870 i Berlin sad og spekulerede for på ægte preussisk spekulativ facon atfinde ud af, at nogle bestemt økonomiske bevægelser skulle kaldes indkomst, andreformuebevægelser.Så afholdt den danske stat af alle de tåbeligste udgifter, den har afholdt gennem årene, den mestfjogede, da den gav en kontorchef i finansministeriet et legat på 500 kroner, så han kunne rejsened til tyskerne og studere deres skattelovgivning.Han kom hjem og begejstrede alle de mennesker, der kæmpede for systemskiftet, med dennenymodens ting, som tyskerne kaldte indkomstskat. Den fik vi så i 1903.Og i 68 år har man konstant drejet tommelskruerne ved at forhøje procenterne, og er i dag kommetop til nogle horrible procenter, som der slet ikke er basis for. Samfundet har aldeles ændretskikkelse siden da.

Aktuelt, 2. maj 1971:Når man er skatteplanlægger, må man lægge sine æg i flere kurve. Har man herredømme overtingene, så kunne man profitere af disse regler. Men det gælder ikke hr. Glistrup alene. Det gælder1½-2 pct. af dette lands borgere, der er akkurat lige så godt stillede, og som har udnyttetskattelovene på akkurat samme måde.

Politiken, 14. februar 1971:-Er De aldrig blevet snøret af skattevæsenet?-Jo, de er skam hårde ved mig. Vi har f.eks. et dejligt svømmebassin på 172.000 liter. Det benyttesaf eleverne på Lyngby private Skole, hvor min kone underviser i svømning. Det får hun 1.000 kr. forom måneden, og da svømmeundervisningen sker med statstilskud, hævder Lyngby Kommune, atder er tale om A-indkomst. De tager derfor 40 pct. af min kones honorar. Jeg mener derimod, at detmå være B-indkomst, når vi selv lægger bassin til, men Helge Larsens folk hævder, at staten ikkeudbetaler B-indkomster. Den sag er lige til ombudsmanden. Jeg føler mig i hvert fald groftbehandlet.

Holstebro Dagblad, 7. april 1971:Folk er parate til at skrive under på forsikringspolicer og rederikontrakter blot for at få en laveretrækprocent. Ingen vil kunne forstå, at de vil være ruineret, når en afrikansk høvding en dagbeslaglægger en coaster.

20


Amtsavisen, Randers, 12. februar 1972:Når man sidder med selvangivelsen for 1971, kan det ikke nytte at ærgre sig over, at man hardummet sig. Næh, så må man prøve at se, hvordan man undgår skatten i 1972, 1973 o.s.v. I øvrigtforstår jeg ikke flertallet af lønmodtagere. De fleste er opdraget til at gå til tandlægeeftersyn medregelmæssige mellemrum. De burde også gå til et økonomisk eftersyn. I det mindste prøve at sepå økonomien, drøfte den med andre.

Ekstra Bladet, 20. januar 1973:Med hensyn til det, politikere kan skabe, er de, der er gået i skattely i udlandet, jo allerede kommeti paradiset, idet de er fri for at betale skat. De har det ad helvede til menneskeligt, mange af dem,men forhåbentlig kan de, der længes efter en rejemad i Tivoli, vende tilbage til Danmark, når vi fårafskaffet indkomstskatten.

Aktuelt, 11. december 1972:Af et brev til chefredaktør Bent Hansen, Aktuelt:Der er næppe noget særligt ved mit virke i retning af på utiltalende vis – moralsk eller juridisk – athjælpe folk til skatteunddragelse. Det gøres både i større målestok og måske mere effektivttusindvis af andre steder end hos mig. Det arbejde vil under alle omstændigheder forstærkes i taktmed indkomstskatteprocenterne, uanset hvordan det måtte gå mig. Det er da heller ikke på grundderaf, jeg forfølges. Nej, min brøde er den, at jeg vil rejse en virkelig opposition mod vor tidsherremandsvælde.

Politiken, 16. februar 1971:Jeg betaler ingen skat og finder det heller ikke rimeligt at betale nogen skat, så længe staten i dengrad smider om sig med penge.

Aktuelt, 13. december 1972:Referat af Glistrups deltagelse i lytterspørgeprogram:-Hvordan vil De overbevise os om, at De med en trækprocent på nul og som millionær kan tjenearbejdernes interesser?-Ved at sige sandheden.

Aktuelt, 2. maj 1971:Jeg har ikke udnyttet skattelovene anderledes end andre skatteydere. Der er blot sket det, at jeghar stukket trynen lidt langt frem, og derfor er jeg kommet i søgelyset, så skattevæsenet ofrerkæmpebeløb på at undersøge mine forhold. Det er myndighederne i deres gode ret til, og når mantænker på de millionbeløb, der i forvejen smides ud i administrationen, kan det vel ikke spille nogenrolle, om man smider et par hundrede tusinde mere ud til en ekstraordinær revision af mine forhold.

Politiken, 14. februar 1971:-Min trækprocent er resultatet af næsten 15 års studier af skattelovgivningen, så det er enkompliceret affære. Jeg kunne vel forklare systemet, hvis jeg fik stillet 45 sider til rådighed i

21


Ugeskrift for Retsvæsen. Eller man kunne måske lade en kvik jurist skrive en doktordisputats overemnet.-Man skal altså være ekspert for at følge med?-Jamen kære ven. De ved da, at doktorens børn altid har de rødeste kinder, og at murermesterenaltid får det bedste hus. Tilsvarende ville jeg da være en ringe skatterådgiver, hvis jeg var nødt til atbetale skat.-Har De aldrig betalt skat?-Det kan jeg ikke huske, men sidste år havde jeg en trækprocent på nul. Så er det jo megetnemmere, når man går rundt i byen og skal have udbetalt f.eks. bestyrelseshonorarer. Det er såbesværligt, når den administrerende direktør skal sidde og fratrække bestyrelsesmedlemmerneskildeskat, mens tjeneren venter med gravad laks ved siden af.

Jydske Tidende, 19. april 1972:Jeg kan ikke se, der kan være tale om skattesvig. Det vil forudsætte, at noget holdes hemmeligt,og vi har aldrig haft noget at skjule over for myndighederne. Tværtimod har alle deskattevejledninger, jeg har givet klienter, resulteret i henvendelser til skattevæsenet før blækket vartørt med anmodning om nedsættelse af trækprocenter.

Ekstra Bladet, 20. januar 1973:Arbejdsmand Jensen var ikke sluppet en øre billigere i skat, selv om alle vi velbjærgede, der hartrækprocent nul, havde betalt skat. Selv om enhver skattesvindel, legal eller illegal, blev afsløret,ville arbejdsmand Jensens skat ikke falde med en øre. De overflødige udgifter ville bare voksetilsvarende.

Aktuelt, 2. maj 1971:Al denne snak om hr. Glistrups private økonomiske forhold! Jeg går da ikke og spekulerer på, omder skal betales skat af for længst afsluttede regnskaber og efter regler, som den gang gavvelbjærgede skatteydere en række fordele, som kunne udnyttes. Det rent praktiske – ogsåudbetalingen – ordner min bogholder.Men som princip må jeg sige, at det i min branche er hovedsagen at se fremad. Spørgsmålet er,om man i god tid kan slippe gennem skattevæsenets skærsild på den måde, man foretrækker.

22

Glistrup om Gyngerne og Karrusellerne


Berlingske Tidende, 23. august 1972:Siden 17. august 1626, da vi tabte ved Lutter am Barenberg, har dansk udenrigspolitik væretoverflødig. Ikke desto mindre har vi foranstaltet et vældigt ambassadebyggeri og en forargeligcocktailpartytjeneste til urimelig belastning for skatteborgerne.

B.T., 8. februar 1973:Det er nok svært at beskæftige en karl som ambassadøren i Buenos Aires med noget produktivt,når han i årevis har brugt sin tid til at sende indberetninger på fem-seks sider til udenrigsministeriet,hvor fem-seks andre har læst dem og arkiveret dem, og på at holde cocktailparties. Men der er enmasse jordarbejde i Jylland og på Fyn, der skal laves.

Information, 10. april 1973:Diplomaterne har ikke skabt Danmark goodwill, men badwill. Diplomaterne hjemkaldes efter syvmåneder til omskoling, hvortil der er afsat en milliard kroner. Nogle vil være i stand til at leve afderes formue – de har jo tjent ganske godt – andre kan formentlig bruges som tolke iFællesmarkedet.—Udenrigsministeriet bevares, men der anvendes fremover eksperter fra sag til sag.

Sjælland Tidende, 13. februar 1971:Hvor der for 10 år siden sad en halvdagsdame, sidder der i dag 15-20 medarbejdere til atadministrere løn og personale. Syv ministerier bør ophæves på stedet: Udenrigsministeriet,boligministeriet, fiskeriministeriet, handelsministeriet, landbrugsministeriet, kirkeministeriet og althvad der hører under dem, dog bortset fra Danmarks Radio. Alt hvad der er af lovgivning samtambassaderne under de pågældende ministerier borde nedlægges. I dag, da telefonen eropfundet, har Danmark ikke brug for ambassader.

Berlingske Tidende, 7. april 1971:Jeg tror, at tre opgaver ligger den almindelige dansker på sinde: Social- og sundhedsvæsenet,løsning af trafikopgaverne og undervisningsvæsenet og måske forureningsbekæmpelsen. Vi måerkende, at meget andet kan vi ikke klare. Vi må f.eks. væk med hele udenrigstjenesten. Det måkunne klares pr. telefon. Vi må inden for de tre områder sørge for, at pengene bruges, så de flestmulige får glæde af det. Det vil sige, at f.eks. prestige-projekter for læger, der måske kan redde 10menneskeliv, har vi ikke råd til. Vi har også en del prestigeuddannelser. Vi må bort fra, atskatteyderne betaler til de teologiske, økonomiske, juridiske og et luksusstudium som detpsykologiske.

Jyllands-Posten, 5. februar 1972:Negerhøvdingene skal stadig støttes og ambassaden i Beograd stadig udsmykkes.

23


Sjællands Tidende, 13. februar 1971:Den samfundssygdom, der først og fremmeste plager os, er den offentlige sektors svulmen op, oghvor meget det lykkes at få i de offentlige kasser. Hver gang de får en million kr. mere i kassen,finder de på, at der skal placeres en ny statue på torvet, eller at der skal sættes en ny frise påambassaden i Beograd. Borgernes eneste værn er at unddrage dem disse midler.

Amtsavisen, Randers, 12. februar 1972:-Hvad med de mange arbejdsløse embedsmænd?-De skal ud at bestille noget. F.eks. kunne de arbejdsløse ambassadører lave nåle til damehatte.Bare de kommer ud i produktionen.

Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973:Hvis hr. Anker Jørgensen vil sende penge til Vietnam, må det ske af egen lomme. Ogbuschaufføren fra Brønderslev skal ikke være tvunget til at betale til diverse balletdamer. Vi må indpå, at vi betaler for det, vi har lyst til. Væk med alle disse tilskud til ludo og bridge.

Information, 10. april 1973:USA må reagere, som USA vil. Efter syv måneder som regeringsparti vil vi hjemkalde den danskeambassadør i Washington. I øvrigt tror jeg, at USA er revnende ligeglad med, om vi render rundtmed slangebøsser til en værdi af 3,3 milliarder kroner eller ej. Hvis Pentagon f.eks. har brug forThule-basen, kan vi heller intet gøre, om vi så brugte tre gange vort nationalprodukt på forsvaret.

Ekstra Bladet, 10. marts 1973:Man sparer millioner ved at udskyde ØD, Saltholm og Storebæltsbroen. Er det at spare? Så skulleman have foreslået en bro direkte fra København til Skagen. Den ville være meget dyrere. Og nårman så ikke byggede den, havde man sparet endnu flere millioner. Er det ikke det, man kalderfidus?

Morgenposten, 18. marts 1973:Om uddannelsesstøtte og universiteter:Partiet har den mening, at man fra statens side kun skal støtte uddannelsen af lærere, læger ogingeniører. Partiet er interesseret i at betale, hvad samfundsnyttige studier koster, og der vil blivetale om både lån og legater. Alle andre studier kommer ikke staten ved. Vi siger stop nu, vi har fuldtud nok i Københavns universitet samt universiteterne i Århus og Odense. Vi indstiller udbygningenaf universitetscentret i Roskilde, og der bliver slet ikke tale om universiteter i Aalborg og Esbjerg.

Ekstra Bladet, 16. april 1973:Vi vil standse enhver form for økonomisk hjælp til aftenkurser med bridgespil og ølbrygning, derskal ikke ydes støtte til hverken balletpiger eller billedhuggere, og Roskilde universitet skalomdannes til motel.

24

Glistrups Sociale Udsyn


Aktuelt, 3. marts 1973:Der kan være enkelte, der skal hjælpes. Men de kan ikke få penge. Kun naturalier. Det hjælperikke, at de klager over, at tøjet ikke er sidste Parisermodel, eller at de får serveret havregrød.Uddannelsesstøtte skal kun i form af naturalier tildeles studerende, der vil uddanne sig til læger,lærere og ingeniører.Børnepasning må folk selv sørge for.

Dagbladet, 10. marts. 1973:Efter min opfattelse vil Fremskridtspartiet være til særdeles stor gavn for de fattige i befolkningen,og jeg kan i hvert fald forsikre om, at drivkraften bag vor opstilling er hensynet til den fattige del afbefolkningen.

Berlingske Tidende, 23. august 1972:-Hvor meget vil De ofre på den sociale sektor?-20 milliarder. Hvad der udskrives af checks ud over dette beløb vil være dækningsløse. Det erspecielt embedsmændene, der kan spares.

Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973:Danmark i 1973 er så harmonisk et land med så ringe afstande både i anskuelser og i levevis, atde kæmpemæssige spændinger ikke eksisterer, og derfor vil alle de partier, der stiller op vednæste valg, helst have, at linjen fra Stauning og Steincke fortsætter.

Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973:Fremskridtspartiet i regeringen er den eneste mulighed for, at antallet af sociale tabere ikke ermangedoblet om 7-10 år. Den kurs, som opretholdes nu, kvæler den enkelte. Folk må ud afpapirvældet og i stedet i gang med en fornøden produktion. Papirdyngerne gør det umuligt atopretholde blot nødtørftig social standard om få år.

Information, 10. april 1973:Den fælles målsætning er jo størst mulig lykke for det størst mulige antal.

Sjællands Tidende, 20. marts 1973:-Og hvor vil De lægge Deres lod?-Der, hvor man vil føre den mest socialt ansvarsbevidste politik.-Hvad vil det sige i denne forbindelse?-Det vil sige der, hvor man vil føre den politik, der skaber grundlag for en fortsættelse af Stauningsog Steinckes linje. De var eksponenter for en politik, der ikke var baseret på overbud. Denuværende politikere opfører sig som børn i en legetøjsbutik, der siger ”maj ha’ det” og ”maj ha’det”.

25


B.T., 14. marts 1973:Demokratiets ondeste led er dem, der sidder i vores revalideringscentre. De gør skade for desocialt handicappede.

Ekstra Bladet, 23. april 1973:Når man ser på antallet af invalidepensionister herhjemme, skulle man tro, at der var gået enatomkrig hen over landet! Mig bekendt er det ikke tilfældet. Men bevares: Jeg skal ikke benægte, atvi stadig i Danmark har et antal go’e gamle invalider uden arme og ben, og de skal selvfølgeligogså fremover have deres pension. Men alle de andre, hvis invaliditet består i, at de er blevetstresset af at løbe rundt på nogle offentlige kontorer, som alligevel skal nedlægges, ja, de skal udog arbejde med en skovl, hvis de vil have mad på bordet.

Sjællands Tidende, 20. marts 1973:Glistrups version af folke- og invalidepensionsloven:Når en medborger mener, at han varigt er ude af stand til at skaffe sig sit udkomme ved at påtagesig arbejde, henvender han sig til det ambulante socialhjælpekorps, der, bestående af tomennesker, nemlig dels en læge og dels en, der er skolet i selvstændige erhvervsmæssigebetragtninger, tager ud og kigger på hans forhold og derefter sørger for, at han så vidt muligtkommer i et arbejde, hvor det offentlige yder et gradvist faldende tilskud til arbejdsgiveren, eller i demeget sjældne tilfælde, hvor han virkelig ikke kan komme i noget som helst arbejde, da sørger for,at han kommer på den liste, der får sendende 310 kr. hver onsdag. Punktum.

Sjællands Tidende, 13. februar 1971:Folkepensionen skal bevares selv om den måske i løbet af en årrække ændres til en privatpensionsforsikring.Det, der skal blive tilbage under offentlig virksomhed, er hjælp til dem, der er dårligt udrustet franaturens side. Det gælder åndssvage og psykisk handicappede samt invalider. Det offentligesygehusvæsen må vi også bevare langt ud i fremtiden, og ligeledes må undervisning og forskningogså finansieres af det offentlige et langt stykke tid ud i fremtiden, selvom fritidslovens vildskud måvæk.

Sjællands tidende, 20. marts 1973:Stort set skal der ikke spares på de sociale budgetter, men man skal ikke regne med nogenekspansion inden for den sociale sektor før fra 1977, hvor samfundets rigdom i kraft afindkomstskattens afvikling er blevet så stor, så vi kan betale det. Det eneste grundlag for at føresocialpolitik er jo, at der ligger en produktion bag.

Morgenposten, 18. marts 1973:Vi vil søge at danne en slags lokalområder for mødre med enlige børn. Er der i et område f.eks. 30mødre med 69 børn, vil vi sende de 20 mødre på arbejde, mens de 10 skal blive hjemme og passesamtlige børn.

26


Aktuelt, 23. marts 1973:Med en skattefrihedsgrænse på 60.000 kr. bliver der råd til at fastholde det sociale tryghedsnetsamt ordne såvel skole som forureningsbekæmpelseslovgivning og fremskynde en fast forbindelseover Storebælt. Hospitalsvæsenet forbliver en gratis service over for borgerne. De opnår hurtigtvæsentligt højere standard end tilfældet bliver under det hidtidige system, som jo til skade forproduktion og beskæftigelse sænker en blydyne af skattetryk, paragrafjungle og papirraseri nedover samfundet.

Ekstra Bladet, 10. marts 1973:Det er da også pip, at Krag skal have 50.000 kr. i pension i resten af sit liv, fordi han har væretstatsminister. Vi holder på, at politikere og statstjenestemænd, der mere eller mindre frivilligttvinges fra deres job, skal have fuld løn i 18 måneder og derefter nul.Og hvorfor i alverden skal en departementschef eller en højesteretsdommer have mere i pensionend et postbud eller en skinneskidtskraber? De har hver efter deres evner ydet et livs indsats ogskal have det samme.

”I lyst og nød” den 26. maj 1970 i TV sagde Glistrup ifølge B.T.:Det er direkte anstødeligt, at en kvinde, der har haft gode økonomiske vilkår i sit ægteskab, ogsåskulle blive ved med at have det, når ægteskabet er opløst. Hun skal være taknemlig for de år hunhar haft. Samfundet har ikke brug for den slags luksusdyr – kvinder, der vil blive ved med at legehertuginder.

27

Glistrup og prokuratorerne


Ekstra Bladet, 13. marts 1972:92 procent af landets lovgivning er overflødig – deriblandt injurielovgivningen. Selv om EkstraBladet dagligt på forsiden udråbte mig til rovmorder, ville jeg ikke anlægge sag. Hvis man vil haveen sag frem i lyset, må man henvende sig til pressen, der både arbejder hurtigere og er bedreegnet til at finde frem til sandheden end landets domstole, der ofte er befolket af pæne ældreherrer uden kontakt med nutiden.

Information, 19. april 1972:Nu har jeg været sagfører i 22 år, så idéerne om Danmark som et retssamfund forlod mig i hvertfald under de skæve varebyttesager for 18 år siden. Og de har ikke indfundet sig igen. Vi er såstolte her i Danmark, fordi vi er så pokkers uformelle. Men konsekvensen af, at vi er så upraktiske,er, at de, der falder uden for de almindelige rammer, nok ikke har samme retsbeskyttelse iDanmark som de tilsvarende grupper har i andre lande.

Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971:-Hvis samfundet blev organiseret fornuftigt, og Folketinget var sin opgave voksen, så ville et usundtog uproduktivt arbejde, som det jeg befatter mig med, ikke blive belønnet på samme måde, somdet i dag belønnes af Folketinget.-Hørte jeg rigtigt. – De sagde et usundt og uproduktivt arbejde?-Ja, det at sagførere og revisorer trives godt i dag er da kun et udtryk for, at Folketinget ikke magtersine opgaver. Det kan da kun være et sygdomstegn, at vi kan leve godt af denne udfyldning afblanketter og pjank. Det er på grund af politikernes uduelighed, at jeg er blevet så tyk, som jeg er.

Aktuelt, 4. november 1972:I dette fordærvede samfund er advokatstanden privilegeret. Det er et af dette samfunds storedumheder. Advokater tjener tykt på næsten intet produktivt at bestille.

Morgenposten, 11. marts 1973:Den danske dommerstand er bare en afdeling af det danske politi. Landets højeste dommer eruddannet i anklagemyndigheden, landets højeste anklager er uddannet ved domstolene. Det er etfedt indenfor embedsmandsvældet. Jeg har færdedes i 23 år ved de danske domstole så at sigedagligt. Især de københavnske. Provinsdomstolene er noget bedre.

Aktuelt, 4. november 1972:Dommerne er jo en del af det fordærvede etablerede samfund. Der er så mange små borgere her isamfundet, der er dømt uskyldigt, så hvorfor skulle jeg ikke også blive det. Jeg er jo besværlig formagthaverne.

Aktuelt, 2. maj 1971:

28


Set fra et egoistisk synspunkt er det helt forkert af mig at komme med mine advarsler. Jeg er jo enaf dem, der lukrerer mest på bureaukratiet.—Som advokat burde jeg være tilfreds med udviklingen, der gør tingene så indviklet, at der blivermere brug for os jurister, hvis folk skal klare sig.

Ekstra Bladet, 29. april 1972:Der er naturligvis tale om politisk forfølgelse for at kvæle mig. Det er en slags politisk aktion, hviseneste formål er at undertrykke mine argumenter ved at retsforfølge mig, men i mellemtiden er der20.000 skattesnydere, der får større bonus, fordi politiet beskæftiger sig med mig.På den måde, politiet er gået frem, rammer man simpelt hen en kritiker af systemet. Man giver miget hak i tuden, og det er klart, det er skæmmende. Men det afholder mig ikke fra at fortsætte minkritik. Selv om det er, hvad aktionen i virkeligheden går ud på.

Berlingske Tidende, 4. april 1972:I sommerhuslandet hører jeg, at Advokatrådet i dets kamp for at knægte mig påskelørdag haroffentliggjort nogle beskyldninger mod mig. Dette er sket, uden at jeg har fået forudgåendemeddelelse herom, endsige adgang til samtidigt at oplyse, hvordan sandheden er på depågældende punkter. Jeg fastholder, at jeg intet galt har gjort, og at det, der reelt står Advokatrådetog mig imellem, først og fremmest er, at Advokatrådet søger at gennemtvinge, atsagførerforretninger fortsat skal drives som i vore bedsteforældres tid.

Ekstra Bladet, 13. marts 1972:Advokatrådet antyder, at det er farligt at have med mig at gøre, men af mine regnskaber fremgår,at mit sagførerfirma er 12,5 mill. kr. værd, og at jeg kun skylder 2 mill. kr. Det betyder, at jeg alene ifirmaet ejer 10,5 mill. kr., og det skulle være en rimelig sikkerhed for klienterne.

Politiken, 5. april 1972:Ophæves Advokatrådet, vil sagførere kunne gå ind i normal fri konkurrence med hinanden. Dekontorer, der med behørig hensyntagen til nutidens forhold kan drives med salærer, der ligger påhalvdelen af de salærtakster, som Advokatrådet nu gennemtvinger, at sagførere skal overholde, vilderefter få mulighed for at nedsætte deres priser.

Interview med Glistrup d. 16. januar 1973:Jeg har det bedste forhold til næsten alle danske advokater. Kun Advokatrådet, som udviklingen erløbet fra, kæmper i sin fagforsteningsmentalitet for at uskadeliggøre den sagfører, der er så fræk atpåpege det samfundsuheldige i, at advokatstanden er den bedst aflønnede af alle, at man ud fraen gammel, slap tradition fra lavrentetiden snyder klienterne for at få rente af deres egne penge oghar standsprivilegier fremfor f.eks. renovationsarbejdere, rutebilchauffører, skuespillere og hvadder ellers findes af udmærkede produktive fag her i landet.

Jydske Tidende, 8. september 1971:

29


På spørgsmålet om, hvorvidt han selv følte sig truet af landsskatterettens afgørelse, svaredeMogens Glistrup:Om jeg er truet eller ikke truet, og om jeg bliver behandlet på den ene eller den anden måde, er såinderlig ligegyldigt, fordi vi har et aldeles forrykt indkomstskattesystem. Vi kan med fuld fortrøstningcitere verselinien: For hver, som faldt, kom der nye overalt.

Ekstra Bladet, 13. marts 1972:Jeg skal knægtes, fordi jeg har punkteret myten omkring klientkontoerne, og fordi jeg har angrebetden skattelovgivning, som de ”pæne” advokater har udnyttet til at skaffe deres rige klienterskattefrihed på bekostning af resten af landets skatteborgere.

Berlingske Tidende, 30. november 1972:I forbindelse med ransagning og politiundersøgelse:Jeg beklager mig endvidere over den danske retskulturs lave stade, der blandt andet manifesterersig ved blanco-ransagningskendelser mod oppositionelle advokaters kontorer. Og vi kommerlængere ud i betænkelighederne, når myndighederne udtager gidsler som politiadvokaten hargjort…

Information, 19. april 1972:Ja, er det ikke forfærdeligt. Men hr. Lemvigh kom ind på mit kontor, netop som jeg var ved at spisemin frokost, og så smurte jeg remoulade på den pæne dommerkendelse. Nej, da ikke sporprovokation. Jeg er bare en klodsmajor. Det ville ligne mig dårligt at provokere.

Information, 8. juni 1972:Om politiadvokat Leo Lemvighs afhøringer:Hidtil har han nærmest gjort det til en studiekreds, som ville egne sig for første klasse påHandelshøjskolen. De ved, kredit er hen mod døren og debet hen mod vinduet. Og at man ikke påforhånd kan vide, om det er en god forretning at købe obligationer, fordi kursen kan ændre sig, ogat det er sikrest at vente med at så, hvordan det gik, til bagefter.

Jyllands-Posten, 3. december 1972:Om jeg får fair play? Nej, jeg kunne fylde en hel søndagsudgave af Jyllands-Posten meddokumentation for, at myndighederne forfølger mig ud fra usaglige motiver. Leo Lemvighfremsætter de mest urimelige påstande om min virksomhed, og de afslører tydeligt, at han ikkekender de gældende skatteregler. Men hvor skulle han også kende dem fra? Han er ekspert iNyhavns-kriminalitet, og han er i skattesager lige så meget på glatis, som vi andre ville være, hvisvi skulle holde foredrag om atomfysik.

Interview med Glistrup d. 16. januar 1973:Lemvigh er jo blot et redskab for den herskende embedsmandsklasse, som med de til rådighedstående midler – herunder politiapparatet – vil uskadeliggøre den første opposition, som er opståetmod embedsmandsvældet, som dette har udviklet sig gennem de sidste ti år og nu vil konsolidere

30


sig. Jo stærkere Fremskridtspartiet vinder frem, jo stærkere må man forvente, at de, som sidder påmagtapparatet, vil bekrige os.

B.T., 16. april 1973:Når politiet har fået kendelse til større ting – ransagning af mine kontorer og private bopæl – kan devel også få det til mindre ting, såsom telefonaflytning.Med den liberale politiindstilling, man har i København, kræver det kun et gummistempel – jegbliver ikke spurgt.Jeg finder politiaflytninger principielt forkerte. Borgerne har jo ikke skygge af beskyttelse, sigerGlistrup, men hvis jeg trak mig ud af politik, ville sagen mod mig afgjort også slutte omgående – nukører både justits-, handels- og indenrigsministeriet frem, og når man betænker den behandling,jeg har fået, kan der ikke være spor tvivl om, min telefon også aflyttes.Jeg siger og gør ikke noget forkert. Jeg har ingen hemmeligheder, så af den grund måtte heleDanmark gerne aflytte min telefon. Men i princippet finder jeg det forkert.

Sjællands Tidende, 5. oktober 1972:-Det er helt oplagt, at politiet prøver at knække mig. Jeg håber ikke, det lykkes. Jeg har i hvert faldgod samvittighed i alle mine forhold.-Lever vi i en politistat?-Det ved jeg ikke. Det ord kan vel opfattes på flere måder.

Aktuelt, 13. december 1972:Referat af Glistrups deltagelse i et lytterspørgeprogram:Jeg kan ikke se andet, end at den måde, jeg bliver forfulgt på, ikke er en sædvanlig måde. Dermedvære det ikke sagt, at det er det eneste justitsmord, der er begået ved den danske domstol.

Aktuelt, 18. marts 1973:Der er kun sat fart i straffesagen for at kvæle den første virkelige slagkraftige oppositionherhjemme i 30 år. Det er vanvittigt at punge en million ud på undersøgelser mod mig. Jeg harhverken gjort noget forkert eller ulovligt. Det eneste, jeg vil, er at hjælpe danskerne efter minbedste evne.

B.T., 20. januar 1973:Jeg vidste, jeg ville blive mødt med en reaktion fra det bestående samfund. Nemlig det middel, detbestående samfund har til sin beskyttelse: Politiet. Sådan gik det Gelef, Pio, Struensee ogGriffenfeldt.

Morgenposten, 11. marts 1973:En eventuel dom vil være et eklatant justitsmord. Det er aldeles oplagt, at jeg ikke har begået denmindste smule ulovligt. Men kommer der sådan et justitsmord, er det jo ikke til hinder for, at jeg kanopstille som folketingskandidat eller vælges ind i Folketinget, heller ikke hvis jeg sidder i fængsel.Hvis jeg sidder der, får jeg bare bedre tid til at gå i dybden med partiet.

31


Sjællands Tidende, 20. marts 1973:OM den forestående retssag:-I øvrigt vil jeg slet ikke kalde det en retssag, det er at trække ordet ”ret” ned i sølet. Jegforetrækker at kalde det en uretssag. Der er slet ingen tvivl om, at vi fra det gamle styres side kanforvente alverdens forskellige former for forfølgelse. Det har fremskridtsfolk i alle lande til alle tiderværet udsat for.-Betragter De Dem som Danmarks Angela Davis?-Ja, bortset fra, at jeg måske ikke rigtig har håret til det, føler jeg mig meget nært beslægtet medhende.

Ekstra Bladet, 7. september 1972:Af et brev til Københavns byret fra Glistrup:For en god ordens skyld skal jeg endelig tilføje, at jeg – fuldt og helt på linje med Angela Davis –ikke, fordi nærværende begæring om ransagningens ophævelse tages til følge, på nogen mådeændrer mine tidligere fremsatte udtalelser om retssystemets råddenskab.

32

Glistrups politiske anskuelser


Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971:Der er ikke nogen fløje i det danske folketing. Det er jo én samlet spiritistloge, hvor medlemmernesidder med deres egne uduelige idéer i deres egen sammenkogthed og deres egenChristiansborg-jargon. Deres dagsordener, deres ”tilgodeseen af enhver rimelig interesse” –pladder, som ikke hører til i et moderne samfund.

B.T., 23. februar 1971:Valgsystemet ville være vældig meget bedre, hvis man hver måned udtrak tre nyefolketingsmedlemmer for en femårig periode ved en ”utendenslodtrækning” i det centralepersonregister.

Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971:Det er simpelthen bare at få fat i en lovsamling og en rød blyant. Så kan man i løbet af enmånedstid få overstreget 92 pct. af indholdet.

Sjællands tidende, 20. marts 1973:Man skal bare smide embedsmændene væk og sætte sig ned og skrive lovene selv. De behøverikke fylde mere end en linje eller to pr. styk.

Sjællands tidende, 20. marts 1973:Al den snak om venstreorienteret eller højreorienteret er noget gammeldags sludder.

Sjællands Tidende, 13. februar 1971:Om at starte et skattenægterparti:Det vil være en kamp mod vejrmøller, for når hverken Knud Kristensen eller Christmas Møllerkunne få heldet med sig, hvordan skulle jeg så det.

B.T., 20. juni 1972:-Vil de være finansminister?-Statsministeren sammensætter regeringen. Men hvis nogen skulle opfordre mig, ville jeg sige jatak.

Jyllands-Posten, 18. september 1972:-Vil de ikke selv være statsminister?-Det er et job, som jeg i givet fald nok ville sige ja tak til. Men jeg tror ikke, at man bør have enbestemt statsminister. Tiden er løbet fra denne post. Det gælder om at have en handlekraftigregering på højst otte-ni medlemmer, og så kunne statsministerposten gå på omgang.

Ekstra Bladet, 19. september 1972:

33


Det ville være naturligt, om jeg blev statsminister. Som stifter af Fremskridtspartiet kan jeg i øvrigtdårligt mene andet, end at statsministerposten bør tilfalde mit parti. Naturligvis ved jeg godt, at derer en god afstand fra et nystartet parti og til regeringens ledelse. Men hvis det skulle blive aktuelt,og det håber jeg – vil jeg med største glæde påtage mig hvervet som statsminister.

Jyllands-Posten, 7. februar 1971:-Hvad ville De gøre, hvis De pludselig blev Danmarks diktator?-Jeg ville starte med at nedlægge syv ministerier og de derunder hørende love, nemligudenrigsministeriet, boligministeriet, kulturministeriet, kirkeministeriet, handelsministeriet,landbrugsministeriet og fiskeriministeriet. Selvfølgelig skulle der være et likvidationsorgan med etfornuftligt udsalg af deres papirer, og hvad der måtte være af værdier. Efter en måneds forløb villejeg ophæve 92 pct. af lovstoffet.-Det lyder dejligt?-Det ville ikke være dejligt for advokatstanden. Vi lever fedt af de mange love.

Morgenposten, 14. februar 1971:Radioprogrammet ”Presseklubben”:Mogens Glistrup erklærede efter udsendelsen over for Morgenposten, at det drejede sig om flg.Erhard Jakobsen (S), Frode Jacobsen (S), Helge von Rosen (R), Morten Lange (SF), ErikSigsgaard (VS), Erik Kragh (K), Ove Guldberg (V), Poul Dam (SF) og kommunisten HanneReintoft. Disse nu folketingsmedlemmer er de eneste, jeg finder det fornuftigt at genvælge ved detkommende folketingsvalg.De resterende 170 medlemmer, 94,9 pct., har overhovedet ikke begreb om de problemer, der vilblive fremherskende i 70’erne og 80’erne. De forstår overhovedet ikke at lede udviklingen. De 170medlemmer kan en for en sammenlignes med en mand uden farvesans, der får til opgave atdekorere en stor gymnastiksal.

Berlingske Tidende, 16. februar 1971:Man skal også vide, at hvis jeg er opstillet i en nogenlunde sikker kreds for et parti, og der såkommer et endnu bedre tilbud fra enten samme parti eller et andet, så vælger jeg naturligvis denkreds, der er mest sikker på at give valg. Det vil teoretisk sige, at jeg kan opstilles for Venstre iKøbenhavn, og så blive opstillet lidt senere i en bedre kreds for SF.

Jyllands-Posten, 19. marts 1973:I et ”mandagsportræt”:Næh – hør. Jeg stemte på Kristeligt Folkeparti i 1971. De ville sikkert spørge mig, om sporeneskræmmer? Kristeligt Folkeparti tabte seks mandater på gulvet, fordi de holdt landsmøde på et fortidligt tidspunkt. De havde fået seks mandater i 1971, hvis de havde brugt kræfterne påhedningerne i stedet for at lave sekter blandt de frelste.

Morgenposten, 18. marts 1973:Jeg har i de sidste or været hele det politiske spektrum rundt. Sidste gang stemte jeg konservativt.

34


Jeg syntes, at Poul Møller var en fornuftig mand.

Berlingske Tidende, 16. februar 1971:Hvis Kristeligt Folkeparti eller et andet parti ringer til mig for at få skattetekniske råd, så bliver debehandlet som enhver anden klient. Jeg vil betragte det, ligesom når partierne henvender sig til etreklamebureau for at få hjælp til arbejdet.

B.T., 6. marts 1973:Jordbunden forbedres for os mosegrise. Møller og hans fæller giver os den ene rod efter denanden at gnave i os. Nogle af os bliver ramt af hans vildskab. Men for arten som helhed,samfundssumpens vandrotter, har klimaet aldrig været så paradisisk som under denne regering.Og under denne regering har det aldrig været så strålende som i marts 1971.

Ekstra Bladet, 14. april 1972:Politikerne burde uddannes i at sige nej. I stedet konkurrerer de om at imødekomme vælgerne,hver gang 40-50 mennesker råber op.

Information, 10. april 1973:Anker Jørgensen er en idealist, og det er tragisk, at han sidder på et job, han ikke magter.

Aalborg Stiftstidende, 2. april 1972:Henry Grünbaum har idérigdom. Han er ikke så belastet af politiske fordomme som ministre erflest. Frygten for at gøre noget selvstændigt er hos ham mindre udpræget end hos andre ministre.

Morgenposten, 11. marts 1973:Der har været glimrende idéer og mennesker i de andre partier. Socialdemokratiet har en socialtbevidst og ekspanderende mand som Erhard Jakobsen, Venstre har en kyndig mand som OveGuldberg, SF har en serie af dygtigheder: Morten Lange, Poul Dam, Gert Petersen og… ja, så erder vel ikke mange flere tilbage i Folketinget.

Morgenposten, 18. marts 1973:Om Hækkerups deltagelse i fremtidig regering under Glistrup:Jeg står nok Per Hækkerup temmelig fjernt. Han har ganske vist gjort en gerning i dette land, mendet berettiger ham ikke til at komme med i partiets regering.

Berlingske Tidende, 9. marts 1971:Befolkningen er nu blevet så veluddannet, afdogmatiseret og desillusioneret, at man ikke standsersvindsoten i vælgertilslutningen med udtalelser om, at man til overvejelse sender etfolketingsudvalg et hundrede sider materiale, og at man vil styrke forståelsen for såvel ret somrimelighed.

Information, 19. april 1972:

35


Hele embedsmands-hierarkiet har vokset sig så umådeligt meget stærkere i 1960’erne, så mankommer i klemme, når man støder an mod embedsmændenes moralbegreber. Og det gør man,når man har en trækprocent på 0, men de har 57 og spekulerer vildt og inderligt, om det at tegneen indekskontrakt ikke skulle være at lave numre. Med den baggrund bliver der kun en relativ tyndfernis af retsbeskyttelse for sådan en karl som mig.

B.T., 20. april 1971:Jeg er formentlig den eneste, der har opstillet et sammenhængende offentligt budget for detkommende år udvisende, hvorledes og hvor jeg vil bortskære offentlige udgifter, således at det kanopnås, at indkomstskatten allerede i 1972 forsvinder for mere ned 90 pct. af befolkningen.

Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973:Hvis der kommer en grundlovsændring på tapetet – hvad der ikke sker de første 15-20 år – såmener jeg , at et folketing på maksimalt 40 medlemmer vil arbejde anderledes hensigtsmæssigtend et folketing af den nuværende størrelse. Hvorfor skal vi smide alle disse honorarer ud til 179mennesker, når det hele kan fungere lige så godt med 40.

B.T., 6. marts 1973:Om de andre partiers reaktion:Det er ren og skær skrækpolitik. De skal nok komme luskende efter valget. Før et valg spiller debare stærke mænd. De kan jo komme til en saglig debat og krydse klinger. Jeg siger bare: Giv tid,giv tid – jeg nynner glad.

Morgenposten, 11. marts 1973:Når vi begynder at holde møder, går folk hjem og taler om det. Når så f.eks. arbejdskammeratensiger, at der stod sådan og sådan i avisen, og han får at vide, attil det svarede Glistrup sådan ogsådan, så hører han Glistrups argumenter stærkere end avisens, og så bliver hanfremskridtsmand. Sådan breder det sig.

Ekstra Bladet, 16. april 1972:Min generation har bøjet hovedet i resignation og ydmyghed for de uhyrligheder, der er lagt på voreskuldre. Den nye generation finder sig ikke i alle de forbud, restriktioner og skatteplagerier, vi ældrehar måttet tåle. Hvis ikke der sker noget nu, bliver der løst op for de revolutionærespændingstilstande, som vi allerede kender i dag. Hvis ikke der sker noget nu, overgår landetspolitiske ledelse til ekspeditionssekretærer og psykologer, og derefter kommer oprøret.

Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973:Visionsløse teknokrater i gammelpartierne og embedsmandspaverierne kan slet ikke se, at det kanlade sig gøre. Demagoger som vor udenrigsminister forsøger endog at bilde folk ind, at vi ville bliveført tilbage til stenalderen ved afskaffelse af indkomstskatten.Det er imidlertid ikke noget Andersen-eventyr, at vi over en tilstrækkelig lang årrække på forsvarligvis kan kvitte den af os selv skabte indkomstskat. Striden kan alene stå om, hvor lang

36


afviklingsperioden skal være. De eneste, som seriøst har arbejdet med den opgave, er nået frem tildet resultat, at afviklingen vil vare 6-7 år.

Vendsyssel tidende:Når det igen kommer til at betale sig at arbejde og investere, stiger nationalproduktet.Opreklameringen af 1969 som det skattefrie år beviste effektivt dette. Derefter, men først derefter,bliver der mere at fordele til de socialt svagt stillede grupper i samfundet. Fra 1977 bliver der råd tilstadig stigende generøsitet overfor de medborgere, der har et virkeligt behov for samfundetshjælpe.

Interview med Glistrup, 16. januar 1973:Politikerne skal gerne sørge for, at alle får det bedre, men naturligvis først og fremmest ved at iledem til hjælp, der ikke har så let ved selv at klare deres problemer. Skillelinien mellemlønmodtagere og andre er i nutiden en af de tanketomme fraser, som hører til i gammelpolitikernesantikverede samfundsbillede. Ekspeditionssekretærer og direktører er også lønmodtagere,ismejerimanden og folkepensionisten er ikke lønmodtagere.

37

Glistrup og valgretten

Glistrup og valgretten

GLISTRUP OG VALGRETTEN

B.T., 8. februar 1973:Jeg drømmer om at sløjfe valgretten for alle over 60 år. Det kræver en grundlovsændring og viltage tid.

B.T., 23. august 1972:-Hvorfor vil du ophæve valgretten for alle over 60 år? Er det ikke foragt for mennesker?-Nej, det har intet med det at gøre. Jeg mener, det er det sundeste og mest naturlige, vi kan gøre.Vi kan ikke være tjent med, at folk, der har deres meninger og idégrundlag fra en svunden tid, kanbestemme, hvad vi skal i fremtiden. Det må tilkomme de yngre. Det er dem, det drejer sig om.

Aktuelt, 13. december 1972:Referat af Glistrups deltagelse i et lytterspørgeprogram:-Er det korrekt, at De vil fjerne stemmeret for folk over 60 år?-Ja!

B.T., 6. marts 1973:Om politikernes anker over Fremskridtspartiet:Må jeg som en af slagsen herved have lov til at komme med til andendagsgilde og ubetingetdementere Erik Ninn-Hansens påstand om, at Fremskridtspartiet mener, at ingen over 60 år skalhave stemmeret. Den vælger, der måtte ønske en stemmeretsbegrænsning, må endelig ikke afNinn-Hansens udtalelse lade sig forlede til at sætte et kryds ved Fremskridtspartiet. Hvis vi kommeri Folketinget, vil vor gruppe nemlig enstemmigt gå imod et forslag, der måtte blive stillet fraNinn-Hansen eller fra anden side om beskæring af vælgerkredsen, for eksempel således at den85-årige skal være ringere stillet på valgdagen end den 35-årige.

38

Glistrup og monarkiet


Fyns Amts Avis, 23. august 1972:Jeg mener, at monarkiet har en så stor opbakning i befolkningen – måske på 90 pct. eller mere – atder bør drages nytte af det på bedst mulig måde, bl.a. i form af en mere fremskudt politisk stilling.

B.T., 23. august 1972:Når vort kongehus omgærdes med respekt af 90 pct. af befolkningen, så bør det ikke bare være tilpynt. Enevælden ligger ikke hos dronningen. Den ligger hos vælgerne. Det er dem, der skal afgørestriden, når dronningen og Folketinget er uenige.

Berlingske Tidende, 23. august 1972:Opslutningen om kongehuset viser, at det burde have en mere selvstændig stilling i politik. Jeg villegive dronningen personlig vetoret. Med mulighed for at ændre synspunkt, hvis prins Joachim skejerud.

B.T., 8. februar 1973:Vi har en populær dronning. Hun må bestemme noget mere, udskrive valg i utide og sende love tilfolkeafstemning.

Information, 10. april 1973:Dronningen skal naturligvis have lov til at invitere fremtrædende gæster som Tom Bogs og DirchPasser.

Ekstra Bladet, 10. marts 1973:Om, kongehuset:Det er jeg en varm tilhænger af, for vi er så heldige at have en meget dygtig og upolitisk dronning,og det er mere værd end en guldgrube. Hun koster hver dansker 2,17 kr. om året. Dem kunne mansagtens få alle til at betale frivilligt, men da mere end 90 procent af befolkningen er tilhængere afkongedømmet, så er det mest praktisk, at staten lægger pengene ud.

B.T., 17. marts 1973:Af et svar til redaktør Poul Erik Søe:Fremskridtspartiet vil give befolkningen den garanti mod rævekager i Folketinget, at dronningMargrethe, før hun stadfæster et af Folketinget vedtaget lovforslag, kan kræve dette underkastetfolkeafstemning.Derimod har vi aldrig foreslået, at dronningen skulle have selvstændig magt til at gøre noget somhelst andet end at få problemerne forelagt for vælgerbefolkningen. Hun skal være befolkningensgarant mod vore folketingspolitikere. Ingen over, ingen ved siden af folkeafstemningen erFremskridtspartiets parlamentariske hoveddevise.

39


B.T., 17. marts 1973:Af et svar til redaktør Poul Erik Søe:Tværtimod står vi pæredanske og hundrede procent på folkestyrets grund. Vi er med samtligeandre politiske partier enige om, at grundlovsændringer næppe bliver aktuelle i Danmark føromkring 1990, og i den kommende folketingsvalgperiode vil vi overhovedet ikke diskuteregrundlovsændringer. Der er nemlig så umådelig meget andet, der skal ryddes op i.

40

Glistrup og Krigsmaskinen

Glistrup og Krigsmaskinen

Berlingske Tidende, 18. juli 1972:Det at have et militær kan naturligvis aldrig være et mål i sig selv. Der er tale om en renhensigtsmæssighedsbedømmelse af, hvorvidt den forsikringspræmie, som udgøres af de direkteog indirekte udgifter til militæret, i den givne situation er for stor eller for lille, sammenlignet medden merrisiko, der måtte være for en sovjetisk besættelse af Danmark, hvor vort militær blevafviklet.Selv mener jeg, at det i 1972 for familien Danmark er alt for meget at poste 5-7 pct. ud på denneene forsikringspræmie.

Fyns Amts Avis, 23. august 1972:Jeg finder det uansvarligt at poste penge ud på unyttige formål. Inden for forsvaret er der kun brugfor en ting, nemlig en mand med russiske sprogkundskaber, der kan vække forsvarsministeriet ogderefter sige: Danmark har kapituleret.

Berlingske Tidende, 23. august 1972:-Forsvaret?-0 kr. eller en automattelefon, der siger ”Vi overgiver os”. Det nuværende er pengespild.

Sjællands Tidende, 20. marts 1973:Når det drejer sig om forsvarspolitik, er Fremskridtspartiet et parti i splid med sig selv. Personligtmener jeg ikke, vi skal bruge mere ned 80 kroner og 75 øre på forsvarsbudgettet om året. Pengenskal gå til et abonnement til KTAS på en automatisk telefonsvarer, der på russisk kan sige ”vikapitulerer”.

41

Glistrup, Sommerland og Bassan


Aktuelt, 28. marts 1972:Efter min mening burde alle danske sommerhuse ejes af aktieselskaber. Det er fremtidens løsningfor storfamilier og andre, der vil opkøbe et sommerhus sammen.

Aalborg Stiftstidende, 13. december 1971:Det kunne være hyggeligt at skaffe både Jensen fra Grindsted og Schultze fra Münchensommerhus langs den danske kyst.

Aarhus Stiftstidende, 23. januar 1972:Det er en naturlov, at tyskerne fra det tætbefolkede Ruhr-distrikt søger mod danske kyster. Hvorskal de ellers søge hen? Ingen lovgivning kan standse denne valfart til rekreative områder, menlovgivningen kan skade de svage, de økonomisk dårligt stillede. Den bremse, regeringen ønskersat på salg af fritidsgrunde, vil betyde prisstigning for de få, der er på markedet.

Aarhus Stiftstidende, 23. januar 1972:Det bliver ikke en tøddel sværere for tyskerne at købe jord i Danmark, hvis de jordlove, regeringenhar lagt op til, vedtages. De vil komme til at betyde en voldsom udstrækning af bureaukratiet, ogden lille mand vil få sig det fritidshus, han har drømt om. Den kapitalstærke – hvad enten han erdansker eller tysker – skal nok finde et hul i lovene, så han får sig den jord, han ønsker sig.

Politiken, 15. juli 1972:Hvad enten vi kommer i EF eller ej, kan man ved at se på geografien konstatere, at Danmark medalt sit hav vil være godt for f.eks. tyskerne fra Ruhr-distriktet. Vi bør måske reservere det danskesommerland for tyskerne, og det vil være en uhyre enkel affære – og vel også retfærdigt at ladedem overtage det. Den strenge kontrol med adgangen til dansk jord er tåbelig og bagudvendt. Deninternationale udvikling er løbet fra den nationalistiske stemning og det navlebeskuende.

Aktuelt, 1. juli 1972:Om aktieselskabers udlejning af sommerhuse til tyskerne:Jeg har absolut ikke dårlig samvittighed over kun at leje ud til tyskere. K.B. Andersen og Co.protesterer mod Sydafrika og Grækenland, men vores udelukkelse af tyskernes mulighed for athave sommerhuse i Danmark er i virkeligheden lige så meget apartheidpolitik, som de viprotesterer imod.

B.T., 22. maj 1971:Jeg anser faktisk Bassan for at være en mand, der har gjort mere gavn for den danskeboligsituation og den jævne mand end samtlige boligministre og lejerorganisationsformændtilsammen. Jeg har heller ingen moralske skrupler ved at sælge til grundejerforeningsformandeneller lejeforeningsformanden.

42


B.T., 22. maj 1971:-Kender De Bassans formal med at købe aktieselskaber?-Jeg aner som sagt ikke, han har købt et aktieselskab. Jeg følger jo ikke teknisk med i, hvordanselskaberne handles over mit kontor.-Formålet interesserer Dem ikke?-Jamen hør her. Hvis Bassan går i en kiosk for at købe K.T., regner jeg med kioskmanden sælgerham et eksemplar. Går han ind til mig for at købe et aktieselskab, sælger jeg ham et.-Selv om Bassan spekulerer med ejendomme og optrådte uheldigt ved domstolene?-Det siger mere dårligt om domstolene end om Bassan.

Ekstra Bladet, 17. september 1971:Det er mig så fløjtende ligegyldigt, hvem der køber aktieselskaber gennem mit advokatfirma. Visætter en ære i at ekspedere ”varen” til kunderne, så snart de har sendt os pengene for etaktieselskab; den faste pris er 11.529 kr. Jeg fører ikke statistik over køberne.

B.T., 22. maj 1971:-Jeg ved ikke, om jeg har handlet med Bassan. Vi sælger jo en bunke aktieselskaber hver dag.-Handelen er dokumenteret i Statstidende?-Den er også højst sandsynlig. Jeg sælger adskillige hundrede aktieselskaber årligt, men følgerikke med i, hvem der køber dem.

43

Glistrups Blandede Landhandel


Information, 10. april 1973:Vi tror denne lykke skabes i de danske biler ude i søndagsbilismen, på publikumspladserne, hvorman kan følge fodboldkampene i Idrætsparken, eller i KB-Hallen, eller foran TV-apparaterne.

Information, 10. april 1973:Men når folk så skal opbygge deres glæde og se Otto Leisner i farve-TV eller køre frem og tilbagelangs hovedvej 1 fra Korsør til København hver søndag, eller hvad det nu er, der giver folk glæde,eller gå i deres sommerhuse og plante fyrretræer, for nu at tage tre typiske ting, der glæder dendanske befolkning, så er det nødvendigt, at der skabes de bedst mulige økonomiske rammer vedanvendelse af færrest mulige af ugen 168 timer.

Ekstra Bladet, 14. april 1973:Man bør ikke på Christiansborg blande sig i, hvordan folk hygger sig. Men man bør skabe bl.a. deøkonomiske forudsætninger for, at folks hyggetilværelse bliver bedst mulig.

Berlingske Tidende, 18. april 1972:Den arbejdende del af befolkningen kan inddeles i fire grupper. For det første dem, der direkteskaber værdier, der giver velvære for medborgerne. For det andet servicefagene i forhold til dennegruppe. For det tredie den offentlige sektors papiradministratorer, og for det fjerde servicefagene iforhold til denne tredie gruppe. Det, som er sket i Danmark siden Ove Rodes Gimle-tale, er, at dentredie gruppe i accellererende tempo har fået vind i sejlene og taget den fjerde gruppe med sig.Den politiske indsats, der derfor er brug for nu, er ganske enkelt at vende denne udvikling. Etredskab hertil er fjernelsen af den indkomstskat, som direkte og indirekte udgør et af de vigtigstenæringsstoffer i den offentlige sektors vækst.

Ekstra Bladet, 10. marts 1973:Om pressen:Jeg har hørt, at der er to mennesker, som man på Politikens redaktion ikke må omtale, før man harspurgt cheferne, og det er Suzanne Brøgger og mig.Og da jeg har læst om, hvad Suzanne Brøgger har præsteret med politifolk i Sovjet, så er det dafestligt, at jeg er puttet i kassen sammen med hende.

Morgenposten, 18. marts 1973:Vi vil ophæve radiomonopolet og hermed indføre fri konkurrence. Samtidig vil vi indføre døgn-TVog –radio, hvad angår alle tre nuværende programmer – vel at mærke uden at det skal koste enkrone mere. Vi vil i vid udstrækning benytte os af genudsendelser. Samtidig vil vi afskaffe detskidne vand – radiorådet – og samtidig give plads for en minoritet som Erhardt Jakobsens aktivelytterkomité. Den skal naturligvis til orde i æteren.

44


Kristeligt Dagblad, 16. april 1973:Når folkekirken og dermed kirkeskatten er udskilt af den offentlige administration, kan de kristnekøbe kirkerne på fordelagtige vilkår.Stat og kirke skal adskilles. Men de kristne skal dog have en mulighed for at overtage kirkerne, idetde kan købe dem af staten på fordelagtige vilkår, når folkekirken og dermed kirkeskatten er udskiltaf den offentlige administration. Kirkerne tilhører ikke de kristne menigheder, men staten – og dekristne skal købe kirkerne, hvis de vil have lov til at bruge dem, efter at der er sket en adskillelse afstat og kirke.

Ekstra Bladet, 10. marts 1973:Om kirken:Baptister, adventister, katolikker og muhammedanere klarer sig fortræffeligt. Hvis religionenbetyder noget for os, hvorfor skulle vi så ikke kunne leje kirkerne af staten og selv lønne vorepræster?

Amtsavisen, Randers, 12. februar 1972:En fagforeningsformand i dag er som præsten var engang, en slags sjælesørger. Medlemmernebetror sig til ham, hvis de har problemer. Ofte kan han sige sådan og sådan skal du gøre, men i detilfælde, hvor formanden ikke kan svare, så er det, han henvender sig til os.

B.T., 8. februar 1973:Abort skal kvinden selv bestemme. Sex- og religionsundervisning skal afgøres af forældrene vedde enkelte skoler. Mindretal skal have ret til at få deres børn fritaget.

Dagbladet, 10. marts 1973:Troen på, at de tal, der går ud fra Danmarks Statistik og Nationalbanken, gør gavn, er baseret på,at man tror på, at de er rigtige. Men gang på gang viser det sig jo, at det er forældede ting, der sletikke er rigtige. Jeg tror, at det er en sovepude med de oplysninger. Og det pestilerer jo de danskeerhvervsvirksomheder at skulle levere alle de pjattede oplysningsskemaer til Danmarks Statistik.

Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973:Pressen er noget af det i Danmark, der fungerer nærmest demokratiet. Nu har jeg set, hvordandemokratiet fungerer politisk, i retssale samt andre steder. Det rosenrøde billede,samfundsorienteringen i skolen tegner af tilværelsen, er i virkeligheden væsentlig sortere. Pressener nok det mindste sorte, og den er det organ, der kommer nærmest demokratiskmenneskeforståelse.

Morgenposten, 11. marts 1973:Når man fremfører sig med sagligt velfunderede argumenter, og man præcist angiver sinehensigter over for en vælgerskare, som i den grad er fedet op med valgflæsk og uklare og halveløfter, fortielser og lignende, så må det jo med en så dygtig og veluddannet befolkning som dendanske føre til, at flere og flere indser, ather har vi det rigtige.

45


Morgenposten, 18. marts 1973:Om anbringelse af administrativt personale:Her skal vi gøre os det klart, at det ikke blot er den offentlige sektor, det drejer sig om, men ogsåalle advokatkontorer og revisorkontorer. Ja, selv den lille købmandskone, der bruger sin aften til atskrive momsblanketter og meget andet. Hun skal ikke koncentrere sig om noget andet end at lavefrikadeller med kærlighed. I dag er der 600.000 mennesker beskæftiget ved det, vi i partiet kalderskrivebordsarbejde. Vi vil kun have 50.000 tilbage om syv år. De resterende får vi nok anbragt. Dervil være god brug for dem i produktionen. Vi regner med at skulle omskole 50.000 mennesker omåret, og det vil koste 20.000 kr. pr. næse.

Børsen, 18. marts 1971:En af en bestyrelses opgaver er jo i øvrigt at likvidere på det rigtige tidspunkt. Det er min erfaring,at man alt for ofte likviderer, når problemerne nærmest begynder at overfalde en. Det rigtige måvære at likvidere, når selskabet er på toppen. F.eks. burde B&W efter min mening have væretlikvideret i 1959.

Morgenposten, 11. marts 1973:Selvfølgelig vil der altid, når noget nyt gror frem, være perioder, hvor det går op og perioder, hvordet går ned. Men vi skal nok komme fremad.

B.T., 26. maj 1970:Om et ”frit” Bornholm:Der skal være et banksystem mere hemmeligt end det schweiziske. Masser af bordeller ogliveshows. En lov, der giver fri adgang til skilsmisse, hvis en af parterne har været tre uger på øen.

Ekstra Bladet, 10. maj 1973:-Mener De ikke, der eksisterer bagmænd?-Nej, i hvert fald ikke nogle, som med rimelighed kan tildrage sig sådan en interesse, somgammelmandspolitikerne har fået kastet på bagmændene. Det er jo en hysterisk hetz for at fåafledet interessen fra det væsentlige ved at kaste de folk for løverne.Det hele svarer til, da de romerske kejsere kastede uskyldige ofre for løverne. Jeg mener, atbagmændene er udsat for en særdeles utiltalende lynch-justits.Det er helt uden proportions-sans, når man i den grad er på nakken af en dygtig forretningsmandsom Brask Thomsen. Finansbanken har jo reddet mange, som er kommet i en nødsituation. Irapporten hører vi kun om dem, det er godt skidt. De ville måske ikke have klaret den alligevel.

46

Epilog: Glistrup om ophavsretten

Epilog: Glistrup om ophavsretten

Mand med meninger, 1. oplag august 1972:Min opfattelse er, at man går alt for langt i retning af at beskytte forfatterrettigheder. Man skalpasse på også på dette område, at man ikke kommer til at gøre systemet for stift. Samfundet måikke hæmmes af alverdens enerettigheder, når det drejer sig om at gøre brug af det åndeligtskabte. Alle forældre må finde sig i, at deres afkom udvikler sig på en anden måde, end de egentlighavde tænkt sig, da barnet blev født. Specialisterne er, som specialister plejer at gøre det, gået forvidt på ophavsrettens område. Specialisterne tilstræber en ophavsretlig beskyttelse, der går ud ialle spidsfindigheder, som i det lange løb vil vise sig samfundsmæssigt ulykkelig.

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)

47

http://www.tcpdf.org

Documents

Glistrups lille sorte citatsamling i pdf format