Gloria - CNV magasin

NR. 1 JUNI 2012

08:04: 06:Når musikken hjælper på vejMusik er god når der skal danses og hygges, men kan også hjælpe en videre hvis man har haft en psykisk nedtur. En musikterapeut fortæller.

Mærket for livet?I mange år mente man at psykisk sygdom var for hele livet. Mange troede det var deres egen skyld og skammede sig derfor eller følte an-dre så ned på dem. På Pinta gør de op med stigmatisering.

Velkommen tilSol, glade gæster, engagerede beboere, god mad og en socialborgmester var til stede da det nyeste aktivitets- og samværstilbud i Center Nord-Vest blev indviet i foråret.

Nyt botilbudDe kom, så og flyttede ind en kold januardag. Nogle måneder efter blev de nye lejligheder i Ringer-gården fejret ved en reception med mange gæster.

16:

G l o r i a n r . 1 j u n i 2 0 1 2S. 2.

Redaktør: Millie BellinaAnsvarshavende redaktør: Erland HansenLayout: Krea & Ko.Telefon: 24940738Web: www.kreaogko.dkMail: [email protected]

At undres og betages …

At lære er at bøjeSig over livet selvOg fylde sind og øjeMed tankens himmelhvælvAt undres og betagesNår livet kommer nærHalfdan Rasmussen

Kære læser.Velkommen til!

Vi er glade for at kunne præsentere dig for et af de nye og spændende tiltag i Center Nord-Vest; magasinet GLORIA som du sidder med nu. Ved det første blik kan man måske få den idé at bladet er som de fleste andre. Lidt underholdning, der hurtigt kan læses og bagefter tænker man ikke så meget mere over det. Men magasinet er andet og mere end det.

GLORIA er magasinet for dig der bor, arbejder eller benytter et samværs- og aktivitetstilbud-dene i Center Nord-Vest. Det er et forum hvor vi kan komme til at lære lidt om hinanden og om hvad der sker de forskellige steder, hvad rør sig? I dette nummer kan du f.eks. læse hvad der sker på de 4 forskellige samværs- og aktivitets-tilbud i nordvest; hvor skal man gå hen hvis man vil dyrke sport? Og hvilket sted kan man spille musik? At musik kan bruges til underholdning og en måde at være sammen med andre når man spiller i en gruppe, er en kendt sag. Men faktisk kan musik også bruges til at få det bedre når man er i krise. En terapeut fortæller om hvordan man kan bruge musik og sang som del af en behandling.

”At undres og betages” er overskriften og det vil vi gerne tilbyde muligheden for.Hvordan er det være en anden? Hvorfor synes en at sport er sjov? Hvad gør en anden flov når han åbner avisen? Og hvordan oplevede en tredje at flytte fra landet og ind til byen i et nyt botilbud? Der er med andre ord mange forskellige emner du kan læse om i dette nummer. Men ikke flere ord fra os her… andet end:

God fornøjelse!

S. 3.

Udgivet af:

Gloria er udgivet i samarbejde med Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest.Forsidefoto af Millie Bellinafra åbningen af ViGør

Redaktion:

De indsendte bidrag er udtryk for skribentens egen holdning.Ønsker du at skrive til næste nummer af Gloria er adressen: [email protected]

4 “Vi har grund til at feste”

6 Ingen grund til at skamme sig

8 I virkeligheden er det bare to personer der mødes

11 Vejen tilbage – digt

12 Brevkassen Kære Gloria

14 Debat: “Psykisk syg går amok på en børne-have og sårer to”

16 I fuld ViGør

19 Isabelles Sunde Tips

20 Befri en babyskildpadde – anmeldelse af computerspil

22 Sjov med Gloria

23 3 sunde og velsmagende frokostopskrifter

24 At flytte ind til byen

25 Et vendepunkt – der er værd at nå

26 Kaffe og kammeratskab – om de 4 sam-værs- og aktivitetstilbud i Center Nord-Vest

29 Når der går sport i at dyrke motion

31 Nyt fra Centerledelsen

32 Eventkalenderen

side 6

side 29

side 8

side 16

side 24

S. 4. Gloria nr. 1, juni 2012. Skrevet af: Millie Bellina. Foto: Millie Bellina.

Der er en let summen af livlige stemmer denne onsdag ef-termiddag i april. Vi er i en kælder i Ringergården, duften af kaffe hænger i lokalet og der er kommet mange menne-sker for at fejre den formelle åbning af botilbuddet. Center-leder Anne Biener spadserer lidt rundt i den tætpakkede kælder med de mælkehvide vægge, imens hun fortæller om en lille uformel undersøgelse, som hun lavede om for-middagen. Hun havde banket på et par døre for at høre beboernes mening om Ringergården: Hvad er det bedste og det værste ved at bo her? Og hvad er forskellen mellem Hedelund, hvor de fleste kom fra, og Ringergården?

Et hjem er mere end tag over hovedet

Et hjem drejer sig om mere end bare at have tag over ho-vedet og 4 vægge omkring sig. Socialborgmester Mikkel Warming udtrykte det på denne måde i sin tale: ”Et hjem handler om muligheden for at kunne træde tilbage og sige: ’det her er mit hjem!” Han tilføjede: ”Hjemme er jo der, hvor man kan slå vingerne lidt ud og bare være sig selv. Og en god bolig er forudsætningen for et godt hjem. Derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde gode boliger til alle brugere i Socialforvaltningen.”

Foruden Mikkel Warming og Anne Biener er Ringergår-dens leder, Lisbeth Beltoft at finde i vrimlen af fornøjede deltagere. Hun slår venligt ud med armene og byder også velkommen, takker alle dem, der har fundet vej til stedet denne varme solbeskinnede dag. Efter nogle få velvalgte ord er det tid til at nyde lækkerierne på buffeten.

Det er altid en udfordring at flytte og det tager lidt tid før man føler sig hjemme. Kvarteret er nyt, man kender ikke naboerne og man skal vænne sig til den nye lejlighed. Bebo-ere i botilbuddet, hvoraf de fleste kommer fra det nedlagte Hedelund i Greve, er generelt glade for at være kommet ind til det mere aktive København. Selvom Ringergården ligger på en sidegade til en af de mere befærdede veje i Københavns nordvest kvarter, er det ikke mange lyde udefra der når gæsterne i kælderen. Det eneste der høres er en livlig summen af snak mellem gæsterne, alt lige fra ”hvordan går det?” til ”hvilken sandwich er god?”

En venlig sjæl strækker sig og retter på væguret, der hæng-

er skævt på den hvide endevæg.

Pludselig er festen blevet mindre. Flere af beboerne og af gæsterne væk. Efter taler og god mad forlader flere bebo-ere og gæster kælderen. Det er tid til en lille rundvisning i de private boliger.

Jeg har mit eget liv

Hvad svarede beboerne til Annes spørgsmål?

Det bedste ved Ringergården besvarede de fleste på denne måde: ”Jeg har egen lejlighed og jeg er tæt på min familie, jeg har mit eget liv”.

”Det værste ved at bo her? Jamen der er faktisk ikke no-get!”

Og hvad der var anderledes ved at bo på Ringergården i stedet for Hedelund i Greve?

Dertil lød det: ”Forskellen på Ringergården og Hedelund? Jamen det er stort set det samme…”

“Vi har grund til at feste”Det minder næsten om et eventyr: Man skal grueligt meget igennem, før det ender godt. Ind-flytningsdatoen for botilbuddet Ringergården blev udskudt 4 gange, men i januar flyttede de første af i alt 27 beboere ind i deres nye lejligheder i Københavns nordvest kvarter. De nye flotte lejligheder blev fejret et par uger senere med en reception med mange gæster.

Socialborgmester Mikkel Warming soler sig i opmærksomheden

Gloria nr. 1, juni 2012. S. 5.

Kage til kaffen

Et udvalg af buffeten

Mellem talerne blev der tid til at hygge sig med hinanden

Kaffe og kage til nogle af de mange gæster

S. 6. Gloria nr. 1, juni 2012. Skrevet af: Helle Clibborn. Foto: Joan Joensen.

På Pinta havde vi gennem et stykke tid været optaget af temaet ”stigmatisering”. Under vores mange snakke over bordet, havde vi talt frem og tilbage om emnet og kom ofte ind på stigmatiseringens betydning.

At mange rent faktisk går rundt og stigmatiserer sig selv og at dette ofte er en stor forhindring i at realisere egne drømme. Vi havde ofte talt om, hvad man kunne gøre for at modvirke selvstigmatisering.

Vi inviterede derfor til en temaaften om emnet, hvor der også var mulighed for at udveksle egne erfaringer med andre og diskutere hvordan vi i fællesskab kan modvirke de uheldige påvirkninger, som stigmatisering efterlader.

Susanne Hansen fra Psykiatrifondens Psykiatripanel kom

Ingen grund til at skamme sig

Temaaften på Pinta om ”stigmatisering og afstigmatisering”

og holdt et rigtigt godt oplæg. Hun fortalte sin egen hi-storie, om vejen igennem de faser, der er når man bliver ramt af en skizofreni og om hvordan hun har gjort op med diagnosen og dennes negative effekt, og til at acceptere sig selv som et helt og fuldt menneske.

Dette oplæg var til stor inspiration for alle tilhørerne og der blev spurgt interesseret ind til, hvordan det var lykkes Susanne at nå dertil, hvor hun var i dag.

Bagefter havde Maria Toräng, som er cand.pæd.psyk stu-derende på DPU (Institut for Uddannelse og Pædagogik, red.) og skriver speciale om stigma og afstigmatisering, et uddybende oplæg om begrebet stigmatisering og teo-rierne bag. Til dette oplæg var der udformet forskellige spørgsmål, der blev arbejdet videre med i små grupper.

Maria Toräng som læser psykologi fortæller om stigmatisering


Fakta:Ordet ”stigma” betyder kendetegn, stempling eller lidelse,

som medfører at det man bliver udsat for negative reakti-

oner og vurderinger. Stigmatisering bygger på uvidenhed,

fordomme og hænger sammen med den tendens at men-

nesker tit frygter det eller den person der er anderledes.

Stigmatisering medfører diskriminering.

Mange med en psykisk sygdom oplever at venner og fami-

lie stigmatiserer dem.

Mange stigmatiserer sig også selv fordi de har en psykisk

sygdom.

Vi sluttede aftenen af med at samle op fra grupperne. Der kom rigtigt mange gode tanker og ideer frem om, hvad vi i fællesskab kan gøre for at afhjælpe stigmatisering og afstigmatisering og også i særdeleshed hvad man selv kan gøre.

Susanne Hansen fortalte om egne erfaringer om stigmatisering i forbindelse med psykisk sygdom

Initiativtager Helle Clibborn samler op

S. 8. Gloria nr. 1, juni 2012. Skrevet af: Millie Bellina. Foto: Privat. Illustration: Istock.

profil:Musikterapeut Torben Moe:

Han startede sin karriere som

musiker og free-lance skuespil-

ler i 70erne og har siden uddan-

net sig både indenfor musikte-

rapi hvor han har skrevet ph.d.

og almen psykoterapi indenfor

den kognitive og den psykody-

namiske reference ramme.

Skal man kunne spille et instrument eller synge perfekt for at være med til musikterapi? Og hvad kan musikterapi hjælpe med? Her fortæller en af de mest erfarne musikte-rapeuter i Danmark, Torben Moe, hvordan musik kan bru-ges som behandling ved psykiske lidelser.

De står lidt nervøse sammen i en cirkel og kigger skifte-vis på hinanden og ned i gulvet. De piller lidt ved deres instrument og kigger så på musikterapeuten der er med i cirklen. 2 kvinder og 3 mænd med hver deres instrument i et lille lokale med mælkehvide vægge.

”Hvordan står det til? Hvad er der sket siden sidst?” Hver i cirklen fortæller kort om hvordan de har det, og ende-lig bliver det den sidste mands tur. Han åbner forsigtigt munden:

”Der er nogen der har været efter mig på afdelingen, og jeg kunne ikke sige noget igen.”

”Kunne du tænke dig at vi tog det op? Ja, det er vel ok,” mumler han.

”Er det ok med jer andre at vi tager det op?” Musiktera-peuten kigger rundt og de andre nikker stille tilbage. Sådan kan en time med aktiv musikterapi begynde. En lille gruppe mennesker er samlet for at spille musik for at få det bedre. Men bortset fra at man f.eks. kan blive støttet i at lære at sige fra, som vi ser det i eksemplet, hvad kan man ellers bruge musikterapi til? Musikterapeut og ph.d. Torben Moe fortæller om hvordan en time i aktiv musik-terapi foregår:

”En time med musikterapi begynder man typisk ved at gruppen taler om hvordan det skal foregå. Hvilket tema, hvilket fokus vil gruppen øve sig i at spille? Hvilke følel-ser vil man gerne udtrykke? Er der nogen bestemte num-re, man gerne vil spille? Er der en, der er ked af det og ikke ønsker at spille så meget solo den dag? Det foregår lidt på samme måde i individuel musikterapi. Er man ked af det kan man vælge at ”tromme hvor nedtrykt man er” og terapeuten kan så spille med eller ej, alt efter hvad man aftaler. Bagefter taler man om hvordan har man det nu? ”Har du det bedre? Har du fået sagt det du gerne ville?” Om musikken lyder kønt er ikke det vigtigste; det vigtig-ste er at det er passende for ens følelser. Får man fortalt hvordan man har det?”

I virkeligheden er det bare to personer der mødes

Han uddyber: ”Når man har spillet evaluerer man så musikstykket sam-men. Det kan f.eks. gøres med en optagelse. Lød man må-ske mindre vred eller mere ked af det end man egentligt var? Det er egentligt det sammen der sker når man spiller i en gruppe.”

Skal vi tromme ”vinter” eller ”vrede” i dag?Amerikanerne var de første til at bruge musik som en form for terapi. I begyndelsen var musikken en metode i adfærdsterapi, men efter 2. verdenskrig blev behandlings-områderne udvidet, da mange terapeuter brugte den til at rehabilitere krigsskadede. Nogle år efter blev musikterapi et fag på universiteterne i USA, og for ca. 30 år siden blev det muligt at tage uddannelsen til musikterapeut i Dan-mark.

Torben Moe har arbejdet som musikterapeut i ca. 30 år både privat og i hospitalsverden. Tiden i dag bruger han henholdsvis som en del af et OPUS team (opsøgende psy-koseteam), som supervisor og underviser på specialistud-dannelsen i Dansk Psykologforening, og som terapeut i egen klinik. Han har erfaring med musikterapi både med grupper og individuelt. Om aktiv musikterapi i grupper lyder det:

”Når man spiller sammen som gruppe ønsker man at det skal lyde godt. Udover at man øver sig i at spille på instru-mentet, lytter man også til de andre, og ved f.eks. at spille solo en gang i mellem kan man øve sig i at ”sige til og fra.” Det er ikke nødvendigt at kunne spille et instrument for


at være med – der er også mulighed for at improvisere. Så spiller man efter temaer og udtrykker de indre følelser i gruppen. Det kan være f.eks. være vrede, eller det kan være et tema som forår, sommer eller morgen. Musik kan altså være med til at regulere ens følelser. Vi kan også lave spilleregler: Vi spiller frit, men man kan træde ind som solist efter aftale.” Musik kan altså være meget andet end bare det at spille sammen med andre. Musikterapien udnytter at musik og følelser er tæt knyttet sammen og derfor kan man bruge musik som en vej til at komme sig efter en psykisk lidelse. Det kan være alt fra en depression, spiseforstyrrelse eller psykose. Mere udbredte lidelser som f.eks. stress kan man også få hjælp til i musikterapi.

Men selvom stress og psykoser og andre psykiske lidelser har eksisteret i mange år, er det kun blevet behandlet med musikterapi i Danmark siden 1980’erne. Musik i terapeuti-ske sammenhænge er altså en relativ ung terapiform, hvis man sammenligner med den traditionelle samtaleterapi, som har flere hundrede år på bagen. Men selvom der er sang og trommer involveret baserer terapien sig dog på den samme grundlæggende idé som andre former for psykoterapi; idéen om at indsigt i ens tanke- og handle-mønstre kan hjælpe en til at forandre dem til mere kon-struktive måder at tænke og handle på.”

Hvorfor kan musikken hjælpe os?Musikterapi bruger musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation med mennesker, som har svært ved

at udtrykke sig. Nogle terapeuter kombinerer det med samtaler, men som hovedregel er det musikken, der skal hjælpe med at få udtrykt hvordan man har det. Musik-terapi bruges indenfor mange forskellige områder. Mu-sikterapeuter arbejder f.eks. på psykiatriske afdelinger og på plejehjem, hvor de bruger musikken som, en måde at komme ud af følelsesmæssig isolation og få en følelse af fællesskab. Det forklarer Torben Moe:

”I musikterapi øver man sig i at være sammen med an-dre, man øver sig i at være sammen med andre der er på andre planer både musikalsk og verbalt. Man træner sig i at kunne lytte og tilbyde noget, f.eks. forslag til hvad man skal spille. Det vigtige er den motiverende faktor – der er en der lytter til en. I virkeligheden er det jo bare 2 men-nesker der mødes.”

Hvad kan musikterapi hjælpe med?Musikterapi kan hjælpe os med at mærke følelser og ud-trykke følelser. Musikken er mere følelsesnært og kan bed-re udtrykke følelser end noget andet. Når man skal kom-me sig efter psykisk lidelse er positive erfaringer noget af det vigtigste, og det kan musikterapi være med til at give en. At spille i en gruppe betyder at man både skal være sammen med andre, man skal også turde spille solo, man skal turde give noget til gruppen. At gøre det giver kon-krete erfaringer med at man godt kan være sammen med andre om noget der er både sjovt og rart. I musikterapien lærer man altså at man kan mere end man måske selv gik rundt og troede, og det kan være motiverende og berigen-de – man føler der noget at leve for. På den måde kan man

S. 10. Gloria nr. 1, juni 2012.

ensom og man føler sig forstået som man er. Man er sammen uden at have en facade på. Han fortæller at man i dag bruger ak-tiv musikterapi som behandling flere steder i hospitalspsykiatri-en, men på grund af besparelser bliver disse steder færre.

”Tror du at nedlæggelsen af ak-tiv musikterapi betyder at det vil blive rykket ud og blive et tilbud på bosteder?”

”Det kan godt blive tilfældet. I Norge har man lavet en un-dersøgelse om hvordan man bruger musikterapiens rolle i nærsamfundet og den viser at man hellere vil være med end sidde for sig selv. Så det kunne man godt tænke ville ske. Dansk flygtningehjælp har allerede musikterapeuter ansat og der fokuserer man ekstra meget på recovery, og Mette Marie Hjemmet (botilbud i Vanløse for sindsliden-de, red.) har også ansat en musikterapeut.”

”Vi ses i næste uge”Timen er slut. De har spillet, og de har talt om hvordan de havde det efter at musikken stoppede. Instrumenterne bliver lagt på plads i det hvidmalede lokale. De forlader rummet mens de dæmpet snakker med hinanden. Det er lidt mærkeligt at musik kan være med til at fortælle an-dre hvordan man har det indeni, mærkeligt, tænker en af mændene, men det er ok på sin egen mærkelige måde. Han støder ind i dørkarmen og bander højt. Derefter ven-der han sig om og råber til terapeuten der stadig er i lo-kalet: ”Vi ses i næste uge.”

Fakta:Der findes flere former for musikterapi. Først og frem-

mest er der musiklytteterapi. Her lyttes der til et stykke

musik og man bruger det som udgangspunkt til at snakke

om hvordan man har det. Så er der aktiv musikterapi, hvor

man spiller på et instrument. Det kan være sammen med

flere andre, eller bare med terapeuten.

få mere selvtillid, flere positive følelser og det kan gøre os mere optimistiske. Men en ting er altså at vi ved det i vores hoveder, det skal også føles ”i maven”, som en naturlig del af os.

At lære at tro på det sker ofte i samtale og i samspil med andre, f.eks. en musikterapeut. Således kan noget der begynder som en uskyldig trommen ende med at man har håb om og tro på at livet bliver bedre. Det er muligt at komme videre i livet, selvom man lige nu har det svært og er syg. Måske har man ikke mange venner lige nu, eller det er svært at tale med andre, men fordi musikken kan hjælpe os med at udtrykke følel-ser kan det blive nemmere for os at tale og være sammen med andre. Dette gælder uanset hvilken form for musik-terapi, man er i.

Kan alle være med?”Alle kan i princippet være med. Der er ingen, der er ude-lukket på grund af alder eller sygdom, så længe man kan etablere den kontakt, der er alfa og omega for den tera-peutiske alliance. Selv når folk er så dårlige at de har det bedst på en lukket (psykiatrisk, red.) afdeling, kan de have gavn af musikterapi.”

”Når man spiller i gruppen ønsker man at det skal lyde godt. Man lytter til de andre og falder ind som aftalt, så det svinger. Det er også muligt at 2 i gruppen har en musi-kalsk dialog, dvs. en der leder/ styrer og en der svarer. En spiller et oplæg og den anden skal så svare, man skal høre og følge hinanden. Når man runder timen af kan man tale om hvordan var det at lede? Hvordan var det at følge? Musikken bliver en metafor for hvordan man ellers har det med at lede og følge; med at tage ordet. Er det svært at turde spille solo i gruppen kan det være et tegn på at man også synes det er svært at tage ordet, når man er sammen med andre udenfor musiklokalets 4 vægge.”

Torben Moe fortæller at nogle synes det er for abstrakt hvis de ikke kan spille, derfor har man på mange hospitaler musiklyttegrupper i stedet for. På den måde er man stadig en del af en gruppe, der er et sted hvor man kan opleve at de andre støtter en ved at de lytter. Man føler sig mindre

”Når man skal komme sig efter psykisk lidelse er

positive erfaringer noget af det vigtigste,

og det kan musikterapi være med til at give en.”


DJ

VEJEN TILBAGEMedicinen banker

I mine årer, i mine tanker

Doktor pille hvorfor

En pille for det, jeg ikke formår

Men intet ændrer sig

Pillerne lukker bare, munden på mig

Lever i en klokke

Hvor ingen kan sig brokke

Lever kun halvt

Leder efter livets salt

Savner at hjertet banker

Ikke kun at slukke for mine tanker

Jeg vil kæmpe for mine drømme

Dem som jeg kom til at forsømme

Skal bringes til live igen

Vil være min egen bedste ven

Men hvordan skal energien komme

Før livet det er omme

Behandling kost og motion

Kan da ikke være dårligt for nogen

Lav en liste

Med det du ikke vil miste

Med det du sætter pris på

Og det du godt kan formå

JJ

JDigte kan indsendes til redaktionen.

Skrevet af: Nargis K. Sørensen.


Kære GloriaHvad koster en kugledyne? Må man stadig bruge spæn-detrøje? Hvad hedder Dron-ningen til efternavn?

Har du spørgsmål du kunne tænke dig at få svar på kan du stille dem til Glorias brevkasse. Her vil forskelli-ge skribenter svare på hvad du måtte have på hjerte. Du kan sende dine spørgsmål til:

Gloria, Krea & Ko. Bystævneparken 27 2700 Brønshøj

Eller på mail: [email protected]

Skriv ”brevkasse” på kuverten eller i emnefeltet.

Spørgsmålene i dette nummer er eksemplar.


Jeg har været på psykiatri

museet i Roskilde, det var

rigtig spændende. Må man

egentlig stadig bruge

spændetrøjer?

SvarDa spændetrøjen blev indført i sin tid, så man det som et fremskridt for pa-tienten. Det kan være svært at forstå i dag at spændetrøjen skulle være et fremskridt, men spændetrøjen blev indført gjorde det muligt for patien-ten at komme ud af sit værelse, ud i haven og få noget frisk luft og være sammen med andre mennesker i ste-det for bare at være indenfor hele ti-den.

I dag bruger man ikke længere spæn-detrøje på de psykiatriske afdelinger. Ny effektiv medicin i midten af 1900-tallet gjorde den overflødig, men hvis det bliver nødvendigt at begrænse bevægelsesfriheden kan personalet lægge patienten i bælte, hånd- eller fodrem.

Hvad er

Danmarks

national

fugl?

SvarDanmarks nationalfugl er Knops-vanen. Den blev valgt til nationalfugl i 1984 i en seerafstemning i Danmarks Radio.

Knopsvanen er den største fugl i Dan-mark, og de voksne svaner er mellem 125 og 170 cm lange, og vingerne spænder fra 200 cm til 240 cm. De ve-jer sædvanligvis mellem 9 og 23 kg, dvs. det sammen som et mindre barn. De har fået deres navn fordi de har en sort knop over næbbet. Hannerne har en lidt større knop end hunnerne, men ellers er de ens. Begge er hvide med et orangerødt næb og med mør-kegrå ben.

Knopsvanen har ingen stemmebånd, så den kan kun hvæse. På engelsk hedder den derfor den stumme svane.

Foto: Flemming Laursen. Gloria nr. 1, juni 2012. S. 13.

SvarTeatrene giver som udgangspunkt kun rabat til pensionister hvis man er over 65 år. Det vil sige at som førtids-pensionist kan du ikke få rabat hvis du er under 65. Der er heller ikke no-gen rabat hvis du vil til koncert.

Et alternativ kunne være biografen. Det er selvfølgelig ikke det samme som teater eller koncert, men det er billigere, og de fleste biografer tilby-der en mindre rabat på billetter til pensionister.

Knopsvanen blev totalfredet i 1926.

Jeg elsker at gå i

teatret og til kon

certer, men jeg synes

at det kan være ret

dyrt. Kan man egent

lig få rabat som før

tidspensionist?

SvarHvis man har mod på og lyst til at flytte i egen bolig så kan man tale med sin kontaktperson om det – det er en af deres opgaver. På den måde kan man sikre sig en hjemmevejleder, eller hvad man sammen finder ud af man har brug for. Men man kan også gøre det selv, man er ikke stavnsbun-det til at bruge sin kontaktperson. Så kræver det bare at man finder en bo-lig og flytter.

Jeg har boet på et botilbud i en del år, men jeg vil gerne prøve at bo i egen bolig. Hvem skal man kontakte hvis man bor på et botilbud og gerne vil flytte i egen bolig?

S. 14. Gloria nr. 1, juni 2012. Skrevet af: Flemming Laursen.

Sådan lyder den seneste overskrift, hvor der er et psykisk sygt menneske involveret.

Jeg er selv en psykisk syg mand med flere psykiatriske diagnoser. Jeg føler mig krænket hver gang en overskrift involverer en psykisk syg person. Jeg mener handlingen taler for sig selv, om vedkommende har en diagnose som psykisk syg har intet med handlingen at gøre. Selv-følgelig er der tale om en syg mands værk. Men spørgs-målet er om det er hans sygdom, der har drevet ham til den handling, eller om vedkommende ville have gjort det samme uden en diagnose? Overskriften kunne jo hedde ”Mand går amok med kniv.”

Jeg føler mig mere og mere stigmatiseret af det samfund jeg lever i, og det er blevet meget tabu at lide af en psy-kisk sygdom. Jeg har været i psykiatrien i mange år og har oplevet mange forskellige mennesker, og generelt set er det ligeså sjældent at møde en kriminel psykisk syg som at møde et ”almindeligt” kriminelt menneske.

Jeg har været til store arrangementer med flere tusinde mennesker, bl.a. UDSATTE LEGENDE i Odense. Dette er et stort idrætsarrangement, som varer flere dage, og der har været få eller ingen konflikter. Pressen skulle overveje sine overskrifter, da den diskriminerer en gruppe mennesker, der føler sig uden for samfundet i forvejen. Det er også med til at man sjældent hører om de positive ting, da mange psykisk syge føler sig set ned på og ikke vil genkendes ved at deltage i interviews.

Kriminelle psykisk syge burde være i en kategori for sig selv med et andet navn, så de skiller sig ud fra den alme-ne psykiatri. Jeg er træt af, at man skal skjule hvis man har en psykiatrisk diagnose. Det gør også, at man skal lyve over for nogle mennesker, f.eks. skal man skjule det for naboen, så de ikke ser skævt til en, eller nogle vil må-ske løbe med sladder. Problemet er også, hvis man på et tidspunkt skal til en jobsamtale, skal man skjule man er psykisk syg, fordi man kan risikere ikke at få det pga. en fordom. Et eksempel er en sømand der skulle søge et job, han havde haft en depression på et tidspunkt i sit liv, han kunne ikke få det job han godt ville have, fordi

han svarede ja til et spørgsmål (om sygdom, red.) på et spørgeskema. Han blev udelukket fra jobbet, fordi det stod i hans papirer, at han havde været i forbindelse med det psykiatriske system.

Jeg syntes også, hvis man møder nogle ungdomsvenner, at det er svært, hvis der bliver spurgt hvad man laver. Tit må man lyve, da der er mange fordomme omkring det at lide af en psykisk sygdom.

Jeg føler det er flovt.

“Psykisk syg går amok

på en børnehave og sårer to”

Debatten

”Generelt set er det ligeså sjæl-dent at møde en kriminel psykisk syg som at møde et ”almindeligt”

kriminelt menneske.”

Flemming Laursen har ønsket at åbne en debat omkring psykisk sygdom og hvad det kan føre med sig.

Her kan du læse hans tanker om hvordan kriminel-le med en psykiatrisk diagnose tit bliver behandlet i pressen, og hvad det betyder for ham som et frede-ligt, lovlydigt menneske, at han tilfældigvis deler nogle karaktertræk med nogen, som er kriminelle.

Hvad tænker du? Hvad er din mening om dette emne? Er du enig?

Vi hører meget gerne fra dig – er det flovt når man møder gamle venner at man har en psykiatrisk diagnose?

Du kan sende dine tanker til Gloria – adressen er forrest i bladet.


S. 16. Gloria nr. 1, juni 2012. Skrevet af: Millie Bellina. Foto: Millie Bellina.

Det har været undervejs i flere måneder, det nye aktivi-tets- og samværstilbud i Bystævneparken, men kort før påske var det tid til at slå dørene op og glade medarbej-dere kunne vise de mange gæster de nye fine lokaler frem. Stående midt i caféen fortalte centerleder Anne Biener om baggrunden for valget af navnet ViGør:

”Egentligt havde vi besluttet os for Paletten, vi syntes det var genialt, men så fandt vi ud af at der allerede var et sted i Københavns Kommune der hed det – og hvad gør en klog så? Vi overvejede ”Vi Kan” og ”Vi Tør”, men da vi ikke havde tid til endnu en lang proces valgte jeg ”ViGør.” ”Vi Vil” havde også været en mulighed, hvis det ikke var fordi der allerede er et ViVil (ViVil formidler job til bor-gere med sindslidelser, red.), som vi har et tæt samarbejde

Solen stod højt på himlen, bandet spillede op til fest med hits fra 80’erne og so-cialborg-mesteren kom da det seneste skud på stammen af aktivitets- og sam-værstilbud i Center Nord-Vest åbnede kort før påske.

I fuld ViGør

med. Derfor blev det til ViGør.”

Andre bød også velkommen til ViGør, deriblandt social-borgmester Mikkel Warming (EL) og ViGørs leder Søren Østerby. Mikkel Warming gæstede også stedet sidste som-mer, da botilbuddet Rønnebo i samme bygning blev ind-viet. Nu stod han smilende i midten i samlingspunktet i ViGør, caféen, og lykønskede med ViGør. Han kom bl.a. ind på lykken, og hvor man finder den. ”Nogen mener den findes i rigdom” sagde han, ”men der finder man den ikke”. Men hvor finder man den så? Jo, lykken findes

”I det små og nære – for eksempel i en god kop kaffe, en snak med en man kender eller en man ikke kender”.

Der var lækre anretninger – både minilagkager med chokolade og frugt


Og kaffe og en snak med både en man kender eller ikke kender er der rig mulighed for i ViGør. For selvom snak-ken flyder lidt nemmere over en varm kop duftende kaffe og gæsterne den dag var samlet i caféen, er ViGør mere end en café midt i et botilbud.

Søren Østerby, leder af ViGør, fortalte om de mange ak-tiviteter, ViGør tilbyder. Man kan spille musik sammen med andre, synge, det er muligt at svinge malerpenslen i Malerværkstedet, spille billard i caféen eller dyrke motion i motionsrummet. Og når man trænger til en pause en dag hvor vejret er godt, kan man sætte sig ud foran caféen med sin kaffe eller sodavand og nyde den gode samvittighed eller bare den varme sol.

Efter talerne spillede bandet flere klassiske sange fra 1980’erne og gæsterne fik mulighed for at tage for sig af lækkerierne. Mens der blev spist chokoladekage og andet godt viste Søren Østerby socialborgmesteren rundt i Vi-Gørs lokaler. Det blev blandt andet til et besøg i Musikbu-tikken og i Malerværkstedets lokaler. ViGør ligger i sam-me bygning som botilbuddet Rønnebo, som blev indviet sidste sommer, og dette faktum har formentligt inspireret Anne Biener:

”I er kommet ind til byen, hvor der er kortere til alting og så sker der også meget mere end der gjorde i Greve. Det er en politisk beslutning. Og så var der en der sagde til mig: Når du nu ser de politikere der har besluttet det, så sig tak til dem.”

Endevæggen i caféen er prydet med farvestrålende malerier kree-ret i Vigørs malerværkstedet

ViGør fik bl.a. et ur i gave

Svalende boblerDer blev også tid til lidt hyggesnak


Fakta:Vigør stammer fra det franske ord for ”livskraft” og

”styrke” og fra det latinske vigor; ”livlighed”.

Vigor er afledt af vigere, det at ”være virksom”, at ”være

livskraftig”.

Vigør betyder altså både ”livlighed” og ”at være livskraftig

og virksom”.

Alex, beboer på Rønnebo, fortæller socialborgmesteren om sit rengøringsfirma

En af de mange gæster nyder en af minilagkagernePoul og Simon fra Musikbutikken var med til at sørge for god musik.

Grethe og Pernille lægger pynt på minilagkagerne

Mikkel Warming, socialborgmester, lykønskede med det nye samværs- og aktivitetssted

Isabelles Sunde Tips

Gloria nr. 1, juni 2012. S. 19.Skrevet af: Isabelle Guillois Lærkes.

Ønsker du at holde op med at ryge kan du få individuelle samtaler om rygestop i Pinta. Det er mandag mellem 1316 eller efter aftale.

I rygestoprådgivning er der ingen løf-tede pegefingre. En rygestoprådgiver ved godt hvilke afhængighedsmeka-nismer, der går i gang, når rygeren lægger tobakken væk. Og rygestop-rådgiveren respekterer, at der for rygeren er gode elementer ved at ryge, og at en ryger kun stopper, hvis ulemperne opleves som større end fordelene.

Et rådgivningsforløb vil typisk være samtaler, der indeholder:• Motivation for at stoppe. Hvad op-

leves som godt og skidt ved ryg-ningen. Hvad var motivationen, da man startede, og hvad er årsagen til at man overvejer rygestop lige nu.

• Undersøgelse af rygevaner. Hvilke cigaretter er de vigtigste, hvilke si-tuationer ryger man mest, hvilke cigaretter kan evt. undværes. Ry-ger man meget eller lidt.

• Oplysning om afhængighed og trang, samt anden oplysning som er relevant for personen.

• Overvejelse om, hvordan man vil stoppe: Trappe ned, kold tyrker, brug af nikotinpræparater.

• Forberedelse af stop. Hvornår. Hvad bliver svært og hvilke absti-nenssymptomer kan man forvente og ikke mindst, hvad kan man gøre for at hjælpe sig selv i de svære si-tuationer.

• Støtte til vedligehold af rygestop.

Træt af røg?Der er rigtig mange rygere, der har prøvet at stoppe rygningen op til flere gange uden held, eller som har leget med tan-ken om at stoppe, men udskyder, fordi overskuddet og motivationen ikke er der. Fælles for mange er, at de er trætte af skræmmekampagner og trætte af at høre, hvor skidt det er at ryge. Det handler om respektfuld rådgivning.

Større succes med at stoppe med hjælpChancen for at man ikke ryger et år efter rygestop er 5 gange større, hvis man har modtaget rådgivning. Det er en statistik der er værd at tage i be-tragtning, hvis man virkelig ønsker at stoppe.

S. 20. Gloria nr. 1, juni 2012. Skrevet af: Flemming Laursen.

Efterhånden som computeren er ble-vet mere udbredt, og er blevet hver-mandseje, og internettet har gjort sit indtog, er der blevet fremstillet man-ge spil, og kvaliteten og størrelserne er blevet bedre med tiden.De spil jeg vil fokusere mest på er gratis spil, som man kan downloade fra nettet. Der kan være mange fald-grupper ved at downloade spil. Man-ge gratis spil er spil der ikke kan blive solgt kommercielt, så udbyderne væl-ger at lægge dem gratis ud på nettet, enten med henblik på at gøre reklame for deres andre produkter, eller der kan være nogle der har nogle ”rekla-mepauser” ind i mellem, lige som at se en reklame sponsoreret film.Der er mange prøve versioner af spil, de såkaldte demoer, hvor man kan spille en time. Der er også spil af så ringe kvalitet, at man ender med at de tager meget plads på computeren. Derfor vil jeg som udgangspunkt kig-ge på de spil, som jeg synes er gode.

Dette vurderer jeg spillene påSpillene får en karakter ud fra kriteri-er som spilbarhed, grafik, underhold-ningsværdi og holdbarhed. Karakterskalaen er på fem stjerner, hvor fem stjerner er den absolut hø-jeste karakter, som varmt kan anbefa-les, og en stjerne er noget der ikke er værd at spille tid på.

Jeg vil starte med at anmelde to spil af typen 2D platforms spil. Begge spil er

gratis. Du kan se linkene til spillene sidst i anmeldelsen.Det første spil hedder ”Super Mario 3: Mario Forever.” Her gælder det om at styre Mario igennem forskellige baner, og undgå forskellige forhin-dringer ved at hoppe og skyde. Spilet er delt op i forskellige levels (niveau-er, red.), og hver level slutter med at man skal bekæmpe en boss til slut før man kan gå videre i spillet. Spillet er et såkaldt open source program, dvs. der kommer løbende opdateringer, og forbedringer til spillet. Grafikken er pæn, uden at være imponerende. Sværhedsgraden er ok i starten, men stiger i takt med jo højere levels man kommer op på. Jeg er kommet til level

fem, og der begynder spillet at være så svært, at det næsten er umuligt at komme videre derfra.

Det næste spil jeg vil anmelde hedder Turtix, hvor man skal styre skildpad-den Turtix rundt på forskellige baner. Hovedformålet er at befri nogle ba-byskildpadder, der er blevet taget til fange, og man kan først fuldføre ba-nen, når man har befriet et vist antal. Det har en meget pæn grafik, men er meget nemt at fuldføre, også selv om man vælger den højeste sværheds-grad. Det gør at spillet bliver meget ensformigt, når man har spil-let det et vist

Spilanmeldelse:

Guide til gratis spil på nettetBefri en babyskildpadde


profil:Jeg hedder Flemming, jeg er en 43-årig mand, og har interes-seret mig for computerspil si-den jeg var barn. Min interesse i computerspil er meget alsidig, og jeg har erfaring med mange forskellige typer spil.Der er mange forskellige me-ninger om at spille computer-spil, jeg sidestiller det som ud-gangspunkt med at se en film eller læse en bog.

antal gange, da det mangler noget udfordring. Det betyder også, at når man har fuldført spillet gider man ikke at spille det igen.

Konklusion: Jeg har set på to spil af samme type, begge er hæderlige spil i betragtning af at de er gratis. Super Mario er et sjovt spil og tilpas svært, så man får lyst til at spille det igen, det eneste der trækker lidt ned er den lidt kedelige grafik, og at man skal fuld-føre en hel level før man kan gemme spillet, så man skal starte forfra hver gang. Super Mario 3 får 2 stjerner

http://download.cnet.com/Super-Ma-rio-3-Mario-Forever/3000-7433_4-10344976.html?tag=mncol;1

Turtix vinder en stjerne på at det er et flot spil med forskellig grafik, så det er spændende at komme til nogle nye baner. Men som sagt er det meget let at fuldføre, så det trækker ned, at der ikke er nok udfordring i det, og det bliver heller ikke svære at vælge den høje sværhedsgrad.Turtix får 3 stjerner.

http://www.myplaycity.com/turtix/download.html


Sjov med Gloria

Opgaveløsninger:

Vend

bladet på h

ovede

t.

123

1

3

2

2

839

5836

27

1 3 8

2

9

7 1

1

4

4

6

5 3 2 9

7

8

SodukoUdfyld hver kvadratiske rude (3×3 felter) med tal-lene 1-9. Vær opmærk-som på, at hvert tal kun må forekomme en gang i hver række og spalte i hele skemaet bestående af 9×9 felter.

1Opgave

T + = skibsdel idéer

2Opgave

OrdlegHvilke 2 ord får ligningen til at gå op?

3Opgave

TændstikgådeFlyt en tændstik og få regnstykket til at gå op.

1

3

2

2

8 3 9

5 8 3 6

8

2

5

7

9

4

43

6

2

7

74

9

5

1

6

1

2 7

5

1

9

4

6

2

9

8

138

2

9

4

3

6

8

7

3

6

57

2

41

1

4

48

1

5

68

5

1

7329

3

6

7

8

9

9

74

6

5

5

Hermed fremkommer resul-tatet 22/7=3,14.3,14 er som bekendt lig med værdien af pi.

T + = skibsdelidéer

ankertanker


3frokostopskriftersunde og velsmagende

Små pandekager med forårsløg og tomatsalatDer kan anvendes andre grønsager i pandekagede-jen efter eget ønske, f.eks. friskhakkede ramsløg eller afkølet, dampet spinat.

Til 1 person

Små pandekager med forårsløg:1 æg25 g reven parmesanost30 g græsk yoghurt45 g mel½ tsk bagepulver75 g forårsløgSalt og peber

5 g fedtstof til stegning

Tomatsalat:75 g forårsløg50 g tomater½ bundt frisk basilikum15 g olieLidt balsamicoeddikeSalt og peber

Pisk æg, reven parmesanost og græsk yoghurt sammen med mel og bagepulver til en lind dej. Snit forårsløgene fint og vend dem i dejen. Krydr med salt og peber.

Varm en pande med fedtstoffet og steg dejen i små klatter, til de er gyldne på begge sider.

Snit forårsløgene, hak tomaterne og striml basili-kummen. Vend det hele sammen til en salat med olie og balsamicoeddike. Krydr med salt og peber og server salaten med de små pandekager.

Grøn pizza toppet med rucola-salat og hvidløgsolieDenne pizzadej er meget nem, da den ikke skal æltes, men blot hældes ud på en bageplade.

Til 1 person

Pizzabund:100 g spinat50 g forårsløg½ dl minimælk15 g gær1 øgCa 45 g melSalt

50 g tomater75 g reven ost5 g olie til bagning

25 g rucolasalat

Hvidløgsolie:20 g olivenolie1 fed hvidløgFriske krydderurter (f.eks. basilikum, mynte og timian)Friskpresset citron

Damp spinaten, hak den groft og afkøl den. Snit forårsløgene.

Lun mælken og opløs gæren heri. Pisk æg i og til-sæt hakket spinat og snittet forårsløg. Tilsæt mel og krydr med salt. Det bliver til en lidt våd dej, der hældes ud på en bageplade med bagepapir på.

Bred dejen ud til en cirkel og bag den i en 200º varm ovn i ca. et kvarter, til overfladen er fast. Tag den bagte pizzabund ud, læg skivede tomater på og drys reven ost over. Fordel olien ovenpå og kom pizzaen tilbage i ovnen. Bag den til osten er smeltet og gylden (ca. 10 minutter).

Imens laves hvidløgsolien. Pil og hak et hvid-løg og put det i en blender sammen med en god håndfuld krydderurter, friskpresset citronsaft og olivenolie. Blend et øjeblik.

Tag pizzaen ud, læg rucolasalatblade på og fordel hvidløgolien henover pizzaen. Server straks.

Spinatsalat med kalkun, peanut-butterdressing og brødVil du ikke bruge spinat i salaten, kan du bruge blan-dede, grønne salater, ligesom der selvfølgelig også kan kommes flere andre forskellige grønsager i.

Til 1 person

Spinatsalat med kalkun:80 g kalkunbryst5 g olie til stegning½ stilk citrongræs2 skiver frisk ingefær1 fed hvidløg50 g fine ærterLidt soyaPeber

50 g frisk babyspinat50 g agurk i stave50 g forårsløg i fine skiver

Peanutbutterdressing:15 g grov peanutbutter30 g græsk yoghurtFriskpresset citronsaft og økologisk citronskalSalt og peber

Brød.

Skær kalkunbrystet lidt ud, inden det hakkes i en minihakker. Varm en pande op med olie og steg kødet sammen med citrongræs, ingefær og hvid-løg, der alt sammen skal være finthakket. Steg kø-det, til det er delt helt ud og er tilpas mørt. Vend ærter i og varm retten kort op. Smag til med lidt soya og peber. Lad kødblandingen afkøle.

Skyl spinaten grundigt og bland den med agurke-stave og fintskivet forårsløg. Drys kødblandingen over salaten eller server den ved siden af.

Rør peanutbutter ud i yoghurten og smag til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber.

Server dressingen til salaten sammen med brød.Madpakketips:Pandekagerne kan fryses, så lav en større portion af gangen. De kan sagtens spises kolde med anden topping på efter ønske.

S. 24. Gloria nr. 1, juni 2012. Skrevet af: Louise Petersen. Foto: Millie Bellina.

Murstene er røde i Ringergården, som er et af 6 botilbud i Center Nord-Vest. Foran bygningen ses en græsgrøn plæne, træer og buske og bænke i mørkt træ, hvor man kan sætte sig og slappe lidt af. Selvom Ringergården er en ældre bygning er der mange beboere, der kun har boet der i nogle måneder. Louise Petersen fik sin nøgle til sin lejlighed i slutningen af ja-nuar, og her fortæller hun om hvordan det var at skifte Hedelund i Greve ud med Ringergården en frostklar formiddag.

Vi ankom først på formiddagen til 2 pakker. Den ene med et spisebord og 4 stole plus et sofabord – begge dele skulle samles. Personalet ordnede det i en håndevending så det gik fint og godt. Værre var det derudover kun at have 2 lamper – en i stuen og en i soveværelset. Alt så bart ud og væggene var helt tomme. 3 eller næsten 4 uger efter kom så sofaen og lænestolene (fra en boligbutik red.), de blev samlet hvilket også tog en uge. Men så havde de også fået deres pladser. Alt hvad vi købte var nyt så der dufter af træ og møbler endnu.

Jeg må indrømme at det tog sin tid at falde til og når jeg vågnede om mor-genen anede jeg ikke hvor jeg var henne af i verden, men når jeg er ude kan jeg savne at komme hjem til Ringergården.Socialborgmester Mikkel Warming holdt en rørende indflytter tale til os, han håbede vi var tilfredse og glade for at være her. Han talte om at nu var vi kommet hjem. Så er det op til os at komme op på mærkerne og få det til at blive det.

I ønskes alle alt godt og vi håber vi får en god sommer.

Venlig hilsen Louise

At flytte ind til byen

Gloria nr. 1, juni 2012. S. 25.Skrevet af: Milllie Bellina.

En gang syg altid syg?

Et vendepunkt– der er værd at nå

Selv mennesker med de såkaldte tunge diagnoser, som f.eks. skizofreni og bipolar lidelse (tidligere manio-depressiv sygdom), kommer sig i en eller anden grad. Hvordan man kom-mer sig findes der ikke noget enkelt og hurtigt svar på. Der er dog en ting der er sikker, og det er at ingen kom-mer sig alene. Men hvad gør man hvis man har modet og overskuddet til at komme videre?

En af måderne kan være at deltage i ”Vendepunkter.” Vendepunkter er en kursusrække, som LAP (Lands-foreningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere) tilbyder til men-nesker med psykisk sygdom. Kur-serne handler om at få det bedre, om hvordan man kommer videre med sit liv og hvordan man kan dele sine erfaringer med andre. Mere konkret betyder det bl.a. fokus på at komme fra negative til positive tanker om sig selv, finde ud af sine stærke sider og ikke mindst at overkomme selvstig-matisering.

De første Vendepunkter kurser blev holdt i Center Nord-Vest i foråret 2012, men hvis du ikke nåede at være med, er der mulighed igen til efter-året. Kurset starter igen hvis der er tilstrækkeligt med tilmeldinger.

Underviserne på Projekt Vendepunk-ter er mennesker, som tidligere har deltaget i kurserne.

De har været deltagere på ”Vende-punkter 1 og 2” og på kurset ”Men-tor” og bruger på den måde deres erfaringer til at støtte andre i deres recovery proces.

Center Nord-Vest har sammen med LAP indsendt en ansøgning til So-cialministeriet om at afholde en ud-

Der er mange fordomme om psykisk sygdom. En af dem er at hvis du først får en psykiatrisk diagnose, så er du mærket resten af livet. Venner og familie vil kunne se og høre at du er psykisk syg – og du vil aldrig få det bedre. Virkeligheden er heldigvis en anden og mange kommer sig i en eller anden grad.

De vil helst kaldes procesvejledere, for, som en af dem fortæller, så støtter og vejleder de andre i processen med at komme sig, de undervi-ser ikke på den måde, man traditionelt forbinder med undervisning. I næ-ste nummer af Gloria bringer vi et interview med en af procesvejlederne, som fortæller hvad det betyder for hende at være med i projektet.

Har du lyst til at være med i projektet? Tal med en medarbejder.

dannelse for mentorer, dvs. brugere der gerne vil støtte andre i at komme videre.

En psykiatrisk diagnose kan nemt virke overvældende, men det er ikke ensbetydende med at livet er slut. Der er som nævnt fordomme om at får man først en diagnose i papirerne, bliver det aldrig bedre, men virkelig-heden er heldigvis en anden. Det er muligt at komme sig – det er muligt at få det bedre.

S. 26. Gloria nr. 1, juni 2012. Skrevet af: Millie Bellina. Foto: Joan Joensen.

Kontakten Kontakten ligger ved det skønne område Utterslev Mose ved Tingbjerg. Det er gratis at komme her og det kræver ikke nogen visitation. Det er altid muligt at få en hygge-snak med enten andre brugere eller med personalet, eller hygge sammen over en kop kaffe eller en mad i den hyg-gelige café. Mad og drikke koster et symbolsk beløb.

Hvis du har behov kan personalet hjælpe med praktiske problemer og støtte dig i uvante situationer. Det kan være et besøg på et offentligt kontor, hvor en af medarbejderne kan tage med dig.

Kontakten har en mindre gårdhave. Den er overdækket, så selv i regnvejr kan du komme ud at sidde i den friske luft.

Personalets faste medarbejdere har forskellige uddannel-ser, og samtidig er der mennesker i afklaringsforløb af for-skellig varighed.

Åbningstider:Mandag til fredag: 9-15. Ca. hver anden onsdag: 12-15.Der kan være ændringer pga. møder, læs mere på hjem-mesiden.

Adresse:Ruten 6E og F2700 Brønshøjtlf.: 33 17 45 30 eller 3317 4520Hjemmeside:ww.123hjemmeside.dk/vaerestedetkontakten

Er du tørstig efter kaffe, kreative sysler samt selskab med kammerater, så er der hele 4 steder i Center Nord-Vest hvor du kan udfolde dine kreative evner og nyde en dampende varm kaffe i hyggeligt selskab. Her er en kort beskrivelse af de 4 samværs- og aktivitets-tilbud og lidt om nogle af deres aktiviteter. Det er lidt for-

skelligt hvad stederne tilbyder, men fælles er muligheden for at lave noget sammen – og at være sammen i et hygge-ligt fællesskab. Måske lærer du nye mennesker at kende? Her kan du se lidt af hvad Kontakten, Mamma Mia, Pinta og ViGør tilbyder…

Godt selskab i Kontaktens indbydende have.

Kaffe og kammeratskab


Mamma MiaSamværs- og aktivitetscenteret ved Utterslev Torv fik sit navn efter det pizzeria som havde lokalerne før aktivitets-centeret flyttede ind i for ca. 20 år siden. I dag er hjertet i Mamma Mia den hyggelige café, som er det første man møder når man træder ind i huset.

I caféen kan du læse avisen, snakke med andre brugere el-ler en medarbejder, spille skak eller købe frugt, kaffe eller brød med ost, leverpostej og andet. Der bliver også ofte lavet varm aftensmad – det er dog ikke hver dag, så hvis du vil være sikker på at der er mad om aftenen, er det en god idé at ringe efter 14:30.

Du behøver dog ikke købe noget for at være på Mamma Mia.

Foruden caféen er der også et køkken og et computerrum, og Mamma Mia er også tilknyttet en skole, ”Mamma Mia Nabo Skolen”. Den bliver som regel bare kaldt ”skolen” og tilbyder forskellige hold som alle varer et halvt år. I det første halvår i 2012 har det blandt andet været muligt at blive undervist i guitar og computer, men Mamma Mia er altid åben for nye forslag til hold.

Der kommer omkring 30-35 mænd og kvinder hver dag, der er plads til flere så du er meget velkommen til at kigge forbi.

Åbningstider:Hverdage: 11-20 weekenden og helligdage: 11-17

Adresse:Utterslev Torv 30,2400 København NVtlf.: 38 60 69 43hjemmeside:www.mammamiasocialpsykiatri.dk

Pinta Pinta ligger i et solskinsgult murstenshus midt i af Vanløse med egen gårdhave.Hver dag kommer der i snit ca. 20, som blandt andet lader snakken flyde over en kop kaffe. Andre går på internettet, læser avisen eller dyrker motion sammen i Dansk Fitness på Skalbakken 10.

Har du lyst til at blive klogere på kost og ernæring tilby-der Isabelle undervisning i dette – ligesom hun også kan hjælpe med dig at blive røgfri. Du kan læse lidt om hvor-dan det foregår andetsteds her i bladet.

Har du kreative idéer du gerne vil afprøve kan du gøre det i f.eks. malerværkstedet, i skrivegruppen eller i Pintas kreative gruppe.

Der er nogle gange foredrag i Pinta, f.eks. har der fornyligt været et omkring stigmatisering. Der er Pintamøde hver tirsdag fra 14-15:30, hvor man tager de væsentlige beslut-ninger sammen, f.eks. om udflugter og aktiviteter. Bru-gerne bestemmer selv hvor meget de har lyst til at være med.

ÅbningstiderMandag, fredag, søndag: 9.30-17onsdag:11-17tirsdag & torsdag: 9.30-20lørdag: lukket Adresse:Skjulhøj Allé 22720 VanløseTlf.: 3879 9086Mobil: 2751 6666Café tlf.:3871 4046hjemmeside:www.pinta.dk

Der er mulighed for en omgang bordtennes hos Mamma Mia. I Pintas gårdhave er der altid plads til en til.


ViGørViGør blev åbnet i marts og er således det yngste skud på stammen af samværs- og aktivitetstilbud i Center Nord-Vest.

ViGør ligger i Brønshøj og her kan du blandt andet male, spille musik, dyrke motion eller hygge dig sammen med andre over en kop kaffe og en sandwich i caféen.

ViGør er også hjemsted for gruppen Musikbutikken, som spiller til blandt andet receptioner i Center Nord-Vest.

Hver dag lokker duften af kaffe ca. 15 borgere ind i caféen, og der har plads til flere. Tonen er afslappet og uformel, akkurat som i de forskellige aktiviteter.

Samværet er præget af en stor lyst til at lave noget aktivt sammen og der er et stadig fokus på at udvikle aktivite-terne sammen.

Selvom der er mulighed for at slappe af er fokusset på fæl-lesskabet og på aktiviteterne.

Det er derfor kun naturligt at stedet hedder ViGør. Åbningstider:Café ViGørTirs- og onsdag: 9-15torsdag: 9-14 fredag: 9-15. Mandag lukket.Café tlf.: 51 71 57 64 Åbningstiderne for de andre aktiviteter varierer.

ViGørBystævneparken 272700 BrønshøjTlf.: 38262560Mail: [email protected]

I ViGør kan du finde ud af om der er en lille Picasso i maven.

Gloria nr. 1, juni 2012. S. 29.Skrevet af: Millie Bellina. Foto: Millie Bellina.

Vi hører næsten hver dag hvor sundt det er at dyrke sport – er man trist og deprimeret er det bare ud at gå en tur, lyder rådene. Men en ting er hvad eksperterne siger, noget andet er hvad dem der dyrker sport synes. Gitte Wichmann Nielsen (48 år) fra Vestergårdsvej fortæller om hvilken form for motion hun bedst kan lide, og hvordan sporten er en måde at blive en anden person på.

Hvordan kom du i gang med at dyrke sport?Jeg har egentligt altid dyrket sport fra jeg var helt lille. Jeg boede et sted hvor der ikke var andre piger, så jeg legede med naboens drenge og vi spillede fodbold sammen. Der var heller ingen børnehave, det brugte man ikke dengang. Så jeg spillede fodbold med drengene fra Østervang og kom på den måde i gang med at dyrke sport. Da jeg var 18 blev mit korsbånd revet over og det blev ikke syet sammen, så jeg humpede mig igennem og prøvede i stedet at spille noget tennis, men det gik ikke. Nogen for-søgte at hjælpe mig i gang igen, men det var jeg ikke i stand til. Og så blev min menisk ødelagt af at lege med børn, vi spillede lidt fodbold sammen, men det betød så at det var helt slut.

Gitte holder på knæet for at vise den løse knæskal. Problemet er at selve knæet er blevet løst. Hun trækker ærgerligt på skulderen.

Hvad er din yndlingssport? Min yndlingssport er judo – det trænede før jeg fik løst knæ, i et par år og fik også det oran-ge bælte. Judo er min yndlingssport, helt klart. I dag går jeg ture og cykler meget. Jeg købte en cykel for et par år siden med hydraulisk håndbremse og så cykler jeg på grusvejen her i nærheden. Men det var lidt svært til at starte med, jeg havde ikke cyklet i 15 år, så det var svært at holde balancen. Men jeg fik trænet balanceevnen og cyk-lede så til Pinta i Vanløse.

Dyrker du andre former for sport? Christina, min kontaktperson, og mig blev lidt før jul eni-ge om at gå til fitness i et center der ligger her i nærheden. Det begyndte vi på lidt før jul, hvor vi startede stille og roligt op. Det foregår i det tempo man kan klare, og det synes jeg er rart. Christina har træningstøj med, så nu træ-ner vi begge to. Før gik hun bare rundt, men det er rarere når vi træner sammen. Jeg vil helst træne sammen med

personale, det er ikke særligt hyggeligt at træne alene. Vi træner ca. en halv times tid, hvor vi træner hele kroppen, det vil sige alt lige fra ryggen til benene. Jeg er også begyndt at spise sundere. Nu får jeg f.eks. kas-ser med frisk frugt og kød leveret til døren og det er rart.

Hvad er det bedste ved at dyrke sport?Det er den gode samvittighed, der følger med over at man har fået brugt sin krop. Man lærer også nogle ting man kan overfører til andet, fx judo her lærer man faldteknik og det giver selvtillid i dagligdagen.Og så kan jeg godt lide at tage udstyret på, når man i om-klædningsrummet forvandler sig fra borger til en fod-boldspiller i sine fodboldstøvler, når man står i sin judo-gi (dragt til judo) er man en der dyrker judo og så videre. Man får en ny rolle på den måde. Man er noget. Man bliver en lille smule ’vigtig’ for de andre deltagere.

Når der går sport i at dyrke motion

Gitte Wichmann elsker judo.


Fotomodeller / fotostatister søges til magasinet Gloria.

Vi har brug for modeller til at hjælpe os med at illustrere vores blad.

Du skal have lyst til at ”skuespille” foran ka-meraet og ikke være genert. Vi har brug for alle typer mennesker, tyk som tynd, høj som lav.

Er det noget for dig, så kontakt Sandra Jensen på [email protected] eller tlf: 24940736

Med venlig hilsenRedaktionen på Gloria

Vores projekter udfolder sig på vilkår som udspringer af recovery, empowerment og principper om ligeværd.

Mål for den enkelte deltager: - At komme sig fra alvorlige psykiske lidelser.- at opnå størst mulig grad af selvstænding funktion i sam-fundet.- at forbedrer kvaliteten af hverdagen igennem egen med-virken.

Projektets Succeskriterier for deltagerne:- Deltagerne får mere magt over eget liv..- Deltagerne tror mere på sig selv.- Deltagernes omgang med andre fører til forandringer.- Deltagernes liv er stadig i vækst og udvikling.

www.vendepunkter.dk

Ting&Nips Eneste genbrugsbutik i Danmark, der støtter psykisk syge.

Den 3. maj åbner vi ny butik i Tingbjerg på Ruten 6 E.

Vi glæder os til at se dig!

Mangler du hjælp til at: •Rydde op •Flytte møbler •Gøre rent

•Hænge billeder op •Male dit værelse

Få et billigt tilbud.

Kontakt Michael på telefon 2424 7594


Kort og godtI hvert nummer af Gloria vil et medlem af administrationen fortælle om hvad der sker og hvilke planer der er for den kommende tid for os alle.

I denne omgang beretter Erland Hansen, udviklingschef, bl. a. om hvilke aktiviteter man i de kommende 3 år vil have fokus på.

Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest har nu eksisteret i lidt over et år. Centret består i dag af 4 aktivi-tets- og samværstilbud (Kontakten, Pinta, MammaMia, ViGør) og 6 botilbud (Bjergvænget, Kollek-tivhuset, Lygten, Ringergården, Rønnebo, Vestergårdsvej samt hjemmevejledning). Centret dæk-ker over et stort geografisk område fra Østerbro til Vanløse og fra Husum til Nørrebro Station.

Centrets administration ligger på Birkedommervej 43, hvor også centerledelsen har kontor. Der er daglig kontakt med mange borgere, omkring 300, og der er omkring 230 ansatte.

I de kommende 3 år vil der i Center Nord-Vest bl.a. blive arbejdet med brugerfokus, attraktiv arbejdsplads og kompetenceudvikling. Brugerfokus kommer til at handle om job, uddannelse, mindre støttet tilbud, deltagelse i lokalsamfund, styrkelse af netværk og brug af digitale medier. Attraktiv arbejdsplads om mangfoldighed, flerfaglighed, rekruttering og medarbejdere med bru-gerbaggrund. Kompetenceudvikling om uddannelse med fokus på socialt arbejde, sundhedsfrem-me, misbrug, dokumentation og handleplansarbejde.

Hvert år afholdes en brugerkonference – i år var temaet ”Netværk”. For at styrke sammenhængs-kraften i Center Nord-Vest afholdes også en konference for brugere og personale. Sidste år hand-lede den om “Samspillet mellem bruger og personale”. I år (20. september) kommer den til at handle om “Fællesskaber”.

En anden måde at styrke sammenhængen på er via Center Nord-Vests blad “Gloria”. Så tag godt imod det.

Med venlig hilsen

Erland Hansen, udviklingschef for Center Nord-Vest


Kursus i konflikthåndteringDato: 3/9, 10/9, 17/9, 24/9 2012, kl. 13-16.

Sted: Birkedommervej 43, København NV.

Hvad: Måder at forstå en konflikt på. Hvordan udvikler konflikter sig. Redskaber for konflikt-håndtering. At være tredje part i en konflikt. Op-læg, dialog og praktiske øvelser.

Målgruppe: Personale og beboere.

Tilmeldingsfrist: 20. august 2012.

Tilmelding: Hannelore Herrmann på mail: [email protected]

Konflikthåndteringskursus

Psykiatri-uge i KøbenhavnSærligt sensitive mennesker

Musikbutikken spiller på Kofoeds skole

Har du noget du kunne tænke dig at få medpå kalenderen så kontakt Glorias redaktion

Sct Hans-løbeneSkør med Rock 2012

Skør med Rock 2012 Dato: Torsdag d. 7. juni kl. 11.30-22.

Sted: Det foregår på Kultur- og Kontaktsted Krage-lund i Århus.

Sct Hans-løbeneDato: Næste gang 4. september, 2012.Se mere på: www.scthanslob.dk

Særligt sensitive menneskerDato: D. 29. august 2012 kl. 16-18.30.

Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 2720 Vanløse.

Pris: 100 kr.

Tilmelding: Til PsykiatriFonden på tlf. 3929 3909 el-ler på [email protected].

Psykiatri-uge i KøbenhavnDato: Mandag den 8. oktober 2012, kl. 9-16.

Sted: Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev.

Hvad: PTSD – hvad ved vi, og hvor står vi i dag? Efterårets psykiatri-uge har fokus på angst og psykisk følsomhed.

Pris: 275 kr. pr. dag inkl. sandwich, vand og kaffe.

Tilmelding: på tlf. 3929 3909 eller i webbutik-ken.

Musikbutikken på Kofoeds skoleDato: 21 juni 2012.

Hvad: Musikbutikken spiller til Kofoeds skoles sommermarked.

Din event her?

Documents

Gloria - CNV magasin