God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning · God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning 3 / 40 Indhold Forord 4 Kapitel 1. Ny lovgivning og nye udfordringer

God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning

1 / 40

Idékatalog



2 / 40


3 / 40

Indhold

Forord 4 Kapitel 1. Ny lovgivning og nye udfordringer 5Kapitel 2. Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale aktører 6Kapitel 3. Forudsætninger og principper for en effektiv danskundervisning 8Kapitel 4. God praksis i organiseringen af danskundervisningen 11Kapitel 5. God praksis i jobcentret og på sprogcentret 24Kapitel 6. God praksis i samarbejdet med virksomhederne 26Kapitel 7. God praksis i samarbejdet med andre kommuner 30Kapitel 8. Her kan du få mere at vide 32Bilag 33BILAG 1. Undervisningsmodellen – De tre danskuddannelsers opbygning. Fra: Bekendtgørelse om danskuddannelse.

BILAG 2. Europarådets sprogniveauer. Fra Den fælles europæiske referenceramme for sprog: Læring, undervisning og evaluering

BILAG 3. Trepartsaftalen om en mere erhvervsrettet danskuddannelse – En uddybende gennemgang af trepartsaftalen mellem DA, LO og Regeringen og initiativer, der berører danskuddannelsesområdet. 2016

BILAG 4. Topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge – En uddybende gennemgang af topartsaftalen mellem KL og Regeringen og initiativer, der berører danskuddannelsesområdet. 2016

UDGIVET AF: Udlændinge og Integrationsministeriet · REDAKTION: Karin Ingemann, Frederik Bayer, Charlotte Primrose Stegmann, Peter Villads Vedel · BILLEDER: Shutterstock · GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Mouret & co · ISBN NR.: 9788793445017


4 / 40

ForordIdékataloget er en udmøntning af den del af topartsaftalen ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge” (marts 2016) mellem regeringen og kommunerne, som vedrører en erfaringsopsamling og formidling af god praksis i den beskæftigelses rettede danskundervisning. Sammen med ændringerne i integrationsloven, der trådte i kraft den 1.juli 2016, er målet, at udlændinge hurtigst muligt skal i beskæftigelse og blive selvforsørgende.

Med en beskæftigelsesrettet danskundervisning forstås danskuddannelse, der indgår i et tæt samspil med den beskæftigelsesrettede indsats. Med danskuddannelse forstås undervisning i dansk som andetsprog efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Se også note 1.

Målgruppen for idékataloget er derfor primært kommunalbestyrelser og jobcentre, som er ansvarlige for den beskæftigelsesrettede indsats og danskuddannelse. Sekundære målgrupper er sprogcentre og virksomheder. De gode eksempler, der indgår i idékataloget, omfatter alene den danskundervisning, der udbydes i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Formålet med idékataloget er at beskrive anvendelige modeller og udfordringer ud fra den nuværende praksis, som kan indgå i kommunalbestyrelsens overvejelser, planlægning og implementering af danskuddannelse i

kombination med virksomhedspraktik eller andre initiativer, der styrker flygtninges og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er i alt 98 kommuner med forskellig geografi, infrastruktur, erhvervsstruktur, m.v., og der er ca. 66 sprogcentre, der enten er kommunale, private eller selvejende. Gennem mange år er der udviklet lokalt tilpassede løsninger med at kombinere danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud.

Med det nye integrationsprogram pr. 1. juli 2016 skal både danskuddannelsestilbuddet og de beskæftigelsesrettede tilbud i endnu højere grad medvirke til, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt kommer i arbejde og bliver selvforsørgende.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL (Birger Mortensen), Svendborg Kommune (Hanne Michaelsen), Sprogcenter Midt (Lene Glyngø), Lærdansk Aarhus (Marianne Jensen), Sprogcenter A2B (Marianne Hansen), Vestegnens Sprog og Integrationscenter og sprogcenter (Lars Nordborg Olsen), Clavis (Bettina Nielsen) har bidraget til erfaringsopsamlingen og idékataloget. Fra Udlændinge og Integrationsministeriet har deltaget Charlotte Hamburger og Sara Viskum samt medarbejdere fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Kasper Højvang Kyed, direktør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, har været formand for arbejdsgruppen.

NOTE 1: I idékataloget anvendes overvejende termen ”beskæftigelsesrettet danskuddannelse”. I flere politiske aftaler – og i enkelte bidrag til idékataloget – anvendes udtryk som ”den virksomhedsrettede danskundervisning, ”erhvervsrettet danskundervisning” og ” arbejdsmarkedsrettet danskundervisning”. I idékataloget skal disse forskellige udtryk forstås synonymt som danskuddannelse, der indgår i et tæt samspil med den beskæftigelsesrettede indsats. Fokus i idékataloget er, hvordan aktørerne kan styrke samspillet mellem danskuddannelse og kursisternes deltagelse på arbejdsmarkedet.


5 / 40

KAPITEL 1

Ny lovgivning og nye udfordringerPr. 1. juli 2016 er en ny integrationslovgivning trådt i kraft.

Lovgivningen er ændret således, at der skal ske en øget målretning af integrationsprogrammet mod arbejdsmarkedet med øget brug af virksomhedsrettede tilbud.

Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrationslovens § 16, stk. 7, 1. pkt. Det indebærer, at der skal fastsættes konkrete mål og en konkret indsats i integrationskontrakten efter § 19, så det kan bringe udlændingen i beskæftigelse inden for 1 år.

Hvis udlændinge ikke kommer i arbejde inden for 1 år, kan integrationsprogrammet forlænges og vare op til 5 år. Der skal fortsat som led i integrationsprogrammet tilbydes danskuddannelse, jf. § 21, og fastsættes mål for dansktilegnelse. Danskuddannelse kan have en varighed på op til 5 år.

Som led i bestræbelserne på at få flere deltagere i integrationsprogrammet i beskæftigelse og selvforsørgelse er der – ud over ændringerne af integrationsprogrammets længde til 1 år – foretaget ændringer, der skal understøtte, at alle nyankommne udlændinge fremover mødes og anses som jobparate, selvom de fx har dansksproglige udfordringer.

Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 16, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal anse en nyankommen udlænding for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, medmindre det er tydeligt, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter

integrationslovens §§ 23 b eller 23 c, jf. integrationslovens § 17, stk. 1.

Kontinuerlig virksomhedsrettet indsats

Lovændringen indebærer, at det hidtidige aktiveringskrav på 37 timer om ugen ophæves og erstattes med et krav om, at de beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 for en udlænding, der modtager integrationsydelse, skal tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, jf. integrationslovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt.

Den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats under integrationsprogrammet gennemføres ved, at der for jobparate udlændinge maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens §§ 23 b og 23 c, jf. § 17 a, stk. 1, 2. pkt. Desuden skal de virksomhedsrettede tilbud have et omfang på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen, jf. § 17 a.

Anden ny integrationslovgivning

Særligt om uddannelse for unge mellem 18 og 25 årFor udlændinge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som af kommunen vurderes at være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skal der fortsat gives et uddannelsespålæg, jf. integrationslovens § 16 a.

Ny integrationsgrunduddannelse (IGU)Med en ny integrationsgrunduddannelse får flygtninge og familiesammenførte adgang til både praktisk oplæring på en virksomhed og til offentligt betalt skoleundervisning med faglig opkvalificering og danskuddannelse og bliver samtidigt selvforsørgende i et ansættelsesforhold. Virksomheder, der etablerer og gennemfører integrationsuddannelser, bliver tilgodeset med en bonus. Integrationsuddannelsen indføres som en 3årig forsøgsordning med start fra 1. juli 2016.


6 / 40

KAPITEL 2

Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale aktørerCentralt i den nye integrationslovgivning – og med ønsket om den styrkede kombination af beskæftigelse og danskundervisning står kommunalbestyrelserne, jobcentrene, sprogcentrene, virksomhederne og kursisterne. Den nye lovgivning forudsætter et tættere samarbejde mellem disse aktører.

Modellen viser de forskellige aktørers roller og ansvar i etableringen og gennemførelsen af den beskæftigelsesrettede danskundervisning.

Kommunalbestyrelseog jobcentre (myndighed)

Har ansvar for danskundervisningefter lov om danskuddannelse

for voksne udlændinge.

Skal sikre et koordineret, effektivt og formaliseret samarbejde.

Skal afdække erhvervskompetencer.

Tilsynskommunerne har derudoveret særligt ansvar for tilsyn ogkvalitetssikring med dansk-

univervisningen.

VirksomhederKan medvirke til at skabe gode rammer

for en effektiv danskundervisning.

Kan sikre, at kursisterne møder en dansktalende arbejdsdag.

Kan skabe gode forudsætninger for sprogindlæringen.

Kan medvirke til at afdække dansksproglige behov i

virksomheden.

Sprogcentrene(uddannelsesinstitution)Skal planlægge og gennemføre danskundervisning for voksne

udlændinge.

Skal afdække kommunikative behov (kursisters og virksomheders).

Har særlig ekspertise i sprog- og kulturpædagogik.

Kursist/praktikantSkal være aktiv og deltagende i

forbindelse med at nå de dansksproglige mål og opnå en tilknytning til arbejds-

markedet.

Skal arbejde med sproget i fritiden.

Skal opnå beskræftigelseeller påbegynde uddannelse

hurtigst muligt.


7 / 40

Kommunerne

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for undervisningen og beskæftigelsesindsatsen.

Alle kommuner skal give dansktilbud og følge op på den enkelte udlændings forløb og progression i undervisningen. Derimod er det ikke alle kommuner, der forestår det økonomiske, administrative og pædagogiske tilsyn, men kun såkaldte tilsyns og driftskommuner, der har et kommunalt sprogcenter eller har indgået en aftale med en eller andre kommuner om at forestå tilsynet.

Når kommunen skal arbejde med danskuddannelse i kombinerede forløb af fx virksomhedspraktik og danskundervisning, har kommunalbestyrelserne og jobcentrene det koordinerende ansvar samt ansvar for at afdække flygtninge og familiesammenførtes erhvervs og sprogkompetencer.

Det betyder, at de kommunale forvaltninger i den daglige praksis har kontakt med sprogcentrene og skal sikre, at den beskæftigelsesrettede danskundervisning på sprogcentrene eller på virksomheder følger lovgivningens kvalitetskrav. Det påhviler desuden de kommunale myndigheder på ledelses og medarbejderniveau at sikre et effektivt strategisk og dagligt samarbejde mellem de centrale aktører, dvs. kommune/jobcenter og sprogcenter om den beskæftigelsesrettede danskundervisning.

Sprogcentrene

Sprogcentrene skal udføre deres virksomhed i overensstemmelse med lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. samt tilknyttede bekendtgørelser. Der er samtidig nye krav til sprogcentrene om, at praktikken bliver brugt i tilknytning til danskundervisningen, og at sammenhængen og synergien mellem sprog og praktik skal udnyttes.

Sprogcentrene har en række særlige kompetencer, der vedrører planlægning og gennemførelse af danskundervisningen i dansk sprog og danske kultur og samfundsforhold. Sprogcentrenes kerneopgave er sprogundervisning, herunder afdækning og visitation af kursisternes sprogniveau i dansk og deres individuelle uddannelsesmæssige forudsætninger og behov for at lære et nyt sprog som voksen. Desuden indgår sprogtestning og danskprøver i sprogcentrenes arbejdsopgaver.

Et vigtigt arbejdsområde for sprogcentrene er desuden samarbejdet med jobcenter og det lokale arbejdsmarked om den beskæftigelsesrettede danskundervisning. I denne sammenhæng er det danskundervisernes og sprogcentrenes opgave at tilrettelægge og gennemføre undervisning dels med sigte på de dansksproglige behov i virksomheden, dels med sigte på danskuddannelsens

øvrige mål, indhold, modultest og afsluttende danskprøver.

Virksomhederne

Virksomhederne er en anden vigtig samarbejdspartner for jobcentrene i etableringen af den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Udover samarbejdet om virksomhedspraktik, løntilskud mv. er virksomhederne en central aktør i at tilvejebringe forudsætninger for effektiv beskæftigelsesrettet danskundervisning. Jobcenter og sprogcenter skal sammen med virksomheden aftale samspillet mellem praktik og sprogundervisning, herunder undervisningens placering, tidspunkter for undervisningen, undervisningens mål, indhold, tilrettelæggelse af konkrete projekter og forløb og undervisningsplaner for den enkelte kursist.

En central forudsætning for et vellykket praktikforløb er, at virksomheden medvirker til at give overblik over de dansksproglige mål for undervisningen, og virksomheden skal være med til at sikre, at kursisten får en arbejdsdag med dansktalende kolleger, ledelse og kunder. På denne måde er virksomheden med til at skabe forudsætninger for sprogindlæringen – både for kursisten og for underviserne. Virksomheden skal endvidere sam arbejde med sprogcenteret om undervisningsfaciliteter, hvis undervisningen skal placeres på virksomheden.

Kursisterne/praktikanterne

Som i anden voksenundervisning er kendskabet til den enkelte kursists forudsætninger, ressourcer og mål i sprogundervisningen vigtige for resultatet af undervisningen. Også i danskundervisningen vil der være en øget forventning om, at kursisten er aktiv og deltagende.

Kursisten skal have præcis information om, hvad formålet med det kombinerede forløb er. Er der et job i sigte, eller er det en sprogpraktik, et kompetenceafklarende forløb, et løntilskudsjob eller en faglig opkvalificering? Hvornår kan man tilstrækkelig dansk til at kunne bestride et specifikt job, hvilke modultest og hvilken danskprøve skal man forberede sig til? Endelig er det vigtigt at få præciseret forventningen om, at kursisterne også taler dansk og arbejder med sproget i deres fritid.

”Det er væsentligt med en tydelig forventningsafstemning: Hvad er formålet? Og

er der mulighed for job bagefter? På den måde undgår vi misforståelser”

Lærdansk Aarhus Marianne Jensen

Souschef


8 / 40

KAPITEL 3

Forudsætninger og principper for en effektiv danskundervisningGennem erfaringsopsamlingen bag idékataloget er der kortlagt en række modeller for danskundervisning, der på forskellige måder kombinerer virksomhedspraktik og danskundervisning. Et af resultaterne i kortlægningen er, at modellerne i sig selv ikke er en garanti for en effektiv danskundervisning. Der er en lang række forudsætninger og kompetencer i indsatsen, der skal være til stede for at sikre, at den enkelte kursist/ praktikant får en effektiv, systematiseret danskundervisning.

Erfaringsopsamlingen har bl.a. peget på følgende forudsætninger, der går på tværs af de forskellige metoder og modeller:

Udlændinge skal møde det danske sprog

Udlændinge i praktik og jobtræning skal møde dansktalende kolleger og skal have mulighed for træne det danske sprog.

”Kollegerne på virksomheden får også noget ud af det: Når man skal forklare noget til andre, gør det én klogere på ens eget sprog og kultur”Lærdansk Aarhus Marianne Jensen, Souschef

Udlændinge skal påtage sig et medansvar for at lære dansk

For at få en effektiv sprogindlæring er det vigtigt, at kursisterne er aktive i undervisningen og aktivt anvender det danske sprog både i og udenfor undervisningen. I sprogundervisningen skal det gøres tydeligt, at det forventes, at kursisterne arbejder med dansk sprog ved siden af undervisningen, det vil sige, at de laver hjemmearbejde og opgaver, at de træner sproget, fx ved at læse dansk, se dansksprogede tvprogrammer, finde information på danske hjemmesider og anvende forskellige sprogapps.

Målet om job og beskæftigelse skal gøres tydeligt for kursisten

Der skal løbende være fokus på, hvorfor det er vigtigt at lære dansk, herunder hvilke jobmuligheder der kan opnås gennem styrkede kompetencer i dansk og gennem praktik og jobtræning. I forbindelse med dette skal fravær, opfølgning, medansvar og aktiv deltagelse tematiseres som et led i arbejdet med kursisternes motivation, og sprogcentrene skal kommunikere tydelige mål og ansvar for at deltage. Også den løbende forventningsafstemning med kursisten om formål og nytte af danskundervisning og praktik er vigtig at inddrage i forbindelse med kursisternes beskæftigelsesmål.

”Flygtningene vil gerne have et arbejde. For dem er det en stor del af deres identitet – og økonomisk har det også en betydning”

Svendborg kommune Janus Harder Petersen, Afdelingsleder


9 / 40

Danskundervisning skal spille sammen med praktik og jobtræning

Udlændinges sprogindlæring styrkes gennem brugen af sproget og gennem det herog nubehov for at bruge sproget, som opstår i praktik og jobtræning. Men det er også en vigtig erfaring at den ønskede sprogudvikling ikke kommer af sig selv. Langt de fleste voksne udlændinge har behov for at følge en struktureret danskundervisning for at få en effektiv sprogindlæring.

”Når kursisterne skal tale og forstå dansk på en arbejdsplads fra dag ét, bliver det hurtigt tydeligt for dem, hvilken type sprog de har behov for at lære, og at det sprog, som de lærer på sprogcentret, har en umiddelbar nytteværdi. Det er stærkt motiverende for kursisten”Sprogcenter Midt Lene Glyngø, Centerchef

Den beskæftigelsesrettede danskundervisning skal både fokusere på almene dansksproglige kompetencer og den enkelte kursists særlige dansksproglige behov på arbejdspladsen

Det er centralt, at undervisningen både tager højde for den enkelte kursists dansksproglige behov på arbejdspladsen og tager højde for kursistens individuelle progression i forhold til danskuddannelsernes øvrige mål og indhold. For at sikre dette er det vigtigt, at underviserne har kompetencer i at planlægge og gennemføre beskæftigelsesrettet danskundervisning, herunder i at systematisere den enkelte kursists læring og progression i dansk som andetsprog i samspillet mellem arbejdsrum og undervisning og er i stand til at omsætte kursistens og virksomhedens mål til undervisningsmål.

Danskundervisningen skal have tydelige sproglige læringsmål og anvende effektive undervisningsmetoderDet er vigtigt, at underviserne løbende i undervisningen tydeliggør de overordnede mål, delmål og daglige mål for undervisningen, og at underviserne anvender professionelle læringsmetoder, som får kursisterne til at deltage aktivt i undervisningen.

Holdstørrelse og homogenitet har betydning for effektiviteten

Af hensyn til undervisningens effektivitet og kursisternes motivation er det vigtigt, at kursisterne undervises på sproghold, hvor der ikke er for stor spredning i kursisternes uddannelsesmæssige forudsætninger og dansksproglige niveau.

De fysiske rammer og læringsmiljøet skal understøtte en effektiv danskundervisning

Sprogundervisningen skal sikres lokaler og rammer af en kvalitet, der gør det muligt for underviserne at skabe et voksenpædagogisk læringsmiljø uanset om undervisningen foregår på en virksomhed eller på et sprogcenter.

Alle aktører skal arbejde sammen for at sikre kvaliteten af danskundervisningen

Kommuner/jobcentre og sprogcentre skal sammen sikre, at danskundervisningen følger danskuddannelseslovens kvalitetskrav.


10 / 40

Lovgivningens kvalitetskrav til danskundervisning

Fleksibilitet i forhold til praktik og arbejde – tid, sted,

indhold og tilrettelæggelse med henblik på samspil

med beskæftigelse.

Erhvervsretning på alle niveauer i danskuddannel

serne, bl.a. i indhold, temaer og tilrettelæggelse.

Individualiseret og virksomhedstilpasset dansk

undervisning og gennemførelse af danskuddan

nelserne i tæt tilknytning til virksomheder og

arbejdspladser.

Effektiv gennemførelse af undervisningen med

mulighed for hurtig og effektiv tilegnelse af de

danskfaglige mål samt sikring af den fornødne kom

bination med virksomhedspraktik og beskæftigelse.

Der skal tilbydes en intensiv indledende undervis

ning i dansk og orientering om kultur og samfunds

forhold i Danmark med særlig vægt på mundtlig

kommunikation og kendskab til arbejdsmarkedet.

Senere i danskundervisningen skal der tilbydes en

bredere tilegnelse af de nødvendige og tilstrække

lige grundlæggende dansksproglige færdigheder til

det niveau, der anses for nødvendigt for den enkelte

for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked,

fastholde et job og aflægge en danskprøve.

Den enkelte udlænding skal tilbydes en danskud

dannelse, der tager højde for den enkeltes dansk

sproglige niveau, med udgangspunkt i den enkeltes

forudsætninger og behov samt uddannelses og

erhvervs mæssige baggrund og øvrige forudsætnin

ger for at tilegne sig dansk som voksen.

Undervisningen skal relateres til danskuddannel

sernes målsætninger, delmål, indhold, modultest og

danskprøver. Danskuddannelsen skal målrettes de

dansksproglige behov i virksomheden og målret

tes danskuddannelsernes øvrige indhold, mål og

danskprøver.

Kommunalbestyrelsen skal løbende følge dansk

uddannelsernes forløb og resultater for den enkelte

kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne

om den pågældendes dansksproglige udvikling og

aktive deltagelse i uddannelsen.

Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed

løbende sikre den pædagogiske kvalitet af

undervisningen.

Kommunalbestyrelsen skal tilse, at undervisningen

finder sted i et voksenpædagogisk læringsmiljø, at

der er adgang til it og materialer, og at undervisnin

gen gennemføres af undervisere med de påkrævede

kvalifikationer i dansk som andetsprog for voksne.

Kommunalbestyrelsen skal tilse, at den enkelte

udlænding får tilbud om danskuddannelse, jf.

kursisternes uddannelsesret i op til 5 år for

flygtninge og familiesammenførte.

Kilde: Danskuddannelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015


11 / 40

KAPITEL 4

God praksis i organiseringen af danskundervisningenI topartsaftalen om kortlægning af god praksis – idékataloget – er det aftalt, at der kortlægges god praksis for virksomhedsforlagt danskundervisning og fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, så den, uanset om den foregår på virksomheden eller på sprogcentret, tilpasses den beskæftigelsesrettede indsats i sam arbejdet mellem jobcenter og sprogcenter.

Den nye lovgivning lægger op til, at man lokalt udvikler modeller til, hvordan man kan organisere undervisningen i forhold til beskæftigelse. De lokale løsninger for organiseringen af danskundervisningen tager allerede i dag ofte udgangspunkt i en række modeller, der anvendes hyppigt på landsplan, og mange kommuner anvender nedenstående kombination af sprog og praktik/job:

1. Model: Danskundervisning på sprogcentrene.

2. Model: Danskundervisning på virksomheden.

3. Model: Kombinationen af dansk på sprogcentrene og praktik på virksomheder, 23 dages danskundervisning og 23 dages praktik (2/3 modellen).

4. Model: Daglig praktik og sprogundervisning fx 50 pct. – 50 pct.

5. Model: Danskundervisning uden for arbejdstid.


12 / 40

Model 1Danskundervisning på sprogcentrene

En fuldt ud erhvervsrettet danskuddannelsePå Sprogcenter Midt arbejdes der på højtryk med at erhvervsrette indholdet i undervisningen på de tre dansk uddannelser, og slutmålet er, at al undervisning fra første til sidste dag på en danskuddannelse er beskæftigelsesrettet.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i de fire gennemgående erhvervsrettede emner), uanset hvilken af de tre danskuddannelser det drejer sig om.Emnerne udfoldes og nuanceres gradvist i takt med kursisternes sprogudvikling gennem modulerne. De sproglige læringsmål integreres under emnerne, som fungerer som en ordforrådsramme om sprogindlæringen.

De erhvervsrettede emner kan fungere som ramme om eller fundament for sprogindlæringen. Her ses, hvordan fx emnet pausesnak bruges til at lære spørgsmål, pronominer og verber i nutid.

Vi underviser ikke i dansk for dernæst at bruge sproget til at undervise i de erhvervsrettede emner. Det er ikke to separate opgaver. Vi bruger i stedet emnerne til at undervise i dansk, forklarer centerchef Lene Glyngø. Undervisningen på Sprogcenter Midt er allerede i dag baseret på et curriculum, der fastlægger, hvilke emner og hvilke sproglige læringsmål der skal arbejdes med på hvert modul. Det er dette curriculum, som nu skrives om for alle tre danskuddannelser, således at de gennemgående emner er de fire, som ses i figur 1.

”Dansk LÆRES på et sprogcenter og TRÆNES på

arbejdspladsen. Samspillet mellem disse parallelle processer giver en effektiv

sprogindlæring”Sprogcenter Midt

Lene Glyngø, Centerchef

Figur 1


12 / 40


En fuldt ud erhvervsrettet danskuddannelsePå Sprogcenter Midt arbejdes der på højtryk med at erhvervsrette indholdet i undervisningen på de tre dansk uddannelser, og slutmålet er, at al undervisning fra første til sidste dag på en danskuddannelse er beskæftigelsesrettet.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i de fire gennem-gående erhvervsrettede emner), uanset hvilken af de tre danskuddannelser det drejer sig om.Emnerne udfoldes og nuanceres gradvist i takt med kursisternes sprogudvikling gennem modulerne. De sproglige læringsmål integreres under emnerne, som fungerer som en ordforrådsramme om sprogindlæringen.

De erhvervsrettede emner kan fungere som ramme om eller fundament for sprogindlæringen. Her ses, hvor-dan fx emnet pausesnak bruges til at lære spørgsmål, pronominer og verber i nutid.

Vi underviser ikke i dansk for dernæst at bruge sproget til at undervise i de erhvervsrettede emner. Det er ikke to separate opgaver. Vi bruger i stedet emnerne til at undervise i dansk, forklarer centerchef Lene Glyngø. Undervisningen på Sprogcenter Midt er allerede i dag baseret på et curriculum, der fastlægger, hvilke emner og hvilke sproglige læringsmål der skal arbejdes med på hvert modul. Det er dette curriculum, som nu skri-ves om for alle tre danskuddannelser, således at de gennemgående emner er de fire, som ses i figur 1.

”Dansk LÆRES på et sprogcenter og TRÆNES på

arbejdspladsen. Samspil-let mellem disse parallelle processer giver en effektiv

sprogindlæring”Sprogcenter Midt

Lene Glyngø, Centerchef

Figur 1

Arbejde og hverdag Netværk i Danmark Jobsøgning På job i Danmark

• Hverdagsrytme og familie

• Sundhed og livsformer

• Ligestilling• Økonomi og skat

• Fritid og frivilligt arbejde

• Skole/hjem og lokalområde

• Pausesnak på arbejdspladsen

• Sociale medier

• Præsentation• Livshistorie• CV og kvalifikationer• Ansøgning og

jobsamtale

• Brancher og arbejdsliv

• Dansk arbejdskultur• Det fagretlige

system• Samarbejde og

ledelseskultur


13 / 40


OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 1 – Danskundervisning på sprogcentrene

Fordele:

• Der er mulighed for at undervise homogene

hold, dvs. kursister på samme danskuddannelse

og sprogniveau

• Sprogcentret kan tilbyde et godt lærings

miljø og et større voksenuddannelsesmiljø

med faciliteter og ekstra tilbud, som fx studie

værksted, bibliotek og inddragelse af frivillige

• Der er mulighed for at indgå sociale netværk

med andre kursister/kursisttyper

• Sprogcenteret har en daglig kontakt til og

kendskab til kursisterne

• Udover danskundervisningen har sprogcenteret

og underviserne ofte en uformel integrations

opgave med at rådgive og vejlede kursisterne,

fx forklare breve fra myndigheder og fortælle

om lokalsamfundet og Danmark.

Udfordringer:

• Undervisning i den beskæftigelsesrettede

danskundervisning på sprogcentrene er kende

tegnet ved, at der er fysisk afstand mellem

undervisningen og arbejdspladsen

• Kursisterne kan ikke på samme måde som ved

virksomhedsforlagt danskundervisning på daglig

basis indgå i sociale netværk med kolleger på en

arbejdsplads

• At sikre en systematiseret vekslen mellem

undervisning og praktisk brug af sproget,

således at kursisterne får forberedt og efter

bearbejdet deres brug af dansk på arbejds

pladsen, kan være en udfordring, når undervis

ningen foregår på sprogcentret. Også selv om

der findes gode metoder til det.


14 / 40

Model 2Danskundervisning på virksomheden

I beskæftigelsesrettet danskundervisning på virksomheden flytter sprogcentrene en del af undervisningen ud på virksomheden. Modellen giver derfor mulighed for et mere direkte samspil mellem kursisternes anvendelse af sproget på deres arbejdsplads og i undervisningen.

Danskundervisningen kan være tilrettelagt, så den ligger i forlængelse af arbejdsdagen, eller den kan integreres i arbejdsdagen eller foregå i weekenden (se bilag 4 for en forklaring af processerne om god praksis i etableringen af virksomhedsforlagt dansk undervisning).

”Vi laver virksomhedsforlagt undervisning, når vi kan se, det

giver mening. Det gør det, når kursisterne kan få et fællesskab

om kurser og opgaver”Vestegnens sprog- og kompetencecenter

Lars Nordborg Olsen, forstander

”Mentorerne på arbejdspladsen giver plads til at øve og bruge sproget.

Vi træner mentorerne i at være tålmodige; at tale langsomt, tydeligt og

gentage og forståelsessikre ved at stille opfølgende spørgsmål. De skal ikke

rette alle fejl, men hjælpe med at skabe kommunikationssituationer, hvor sproget

trænes og afprøves”Lærdansk Aarhus

Marianne Jensen, Souschef

”Vores team af jobrådgivere, faglige aktører og jobmyndighedssagsbehandlere visiterer kursisterne ud fra deres motivation, faglige kvalifikationer og kompetencer til, hvilken virksomhedsvendt indsats, de skal følge”Svendborg kommune Janus Harder Petersen, Afdelingsleder

”Med sprogmakkere får kursisterne brugt sproget og kan samle op på udfordringer og spørgsmål til næste gang, de skal have undervisning”Vestegnens sprog- og kompetencecenter Lars Nordborg Olsen, forstander

”Med kravet om erhvervsrettet dansk har sprogcentrene fået en mere veldefineret opgave. Og de sproghandlinger, som kursisterne lærer at bruge inden for det erhvervsrettede domæne, kan anvendes inden for andre domæner, fx at give besked, at forklare, at bede om hjælp. Sproghandlinger er uafhængige af domæner”Sprogcenter Midt Lene Glyngø, Centerchef


15 / 40

KELSEN GROUP A/S

Målgruppe

Kursister med et dansksprogligt niveau, der svarer

til danskuddannelse 2, modul 3 dvs. kursister, der

forholdsvis ubesværet kan føre og forstå en samtale

på dansk.

Model

Kursisterne er i praktik 37 timer ugentligt, og

danskundervisningen foregår efter arbejdstid 4x2

timer ugentligt. Danskundervisningen er virksom

hedsforlagt.

Varighed

6 ugers praktik

7 ugers løntilskud

Ordinær fastansættelse (5 ud af 10 er ansat).

Samarbejde

Jobcentret varetager rekruttering og visiterer

mulige kursister, hvorefter virksomheden sammen

med jobcentret afholder en samtale med kursisten

for at sikre, at kursisten har det nødvendige

danskniveau, som virksomheden kræver.

Ikast Brande Kommune og småkageproducent

Kelsen Group A/S fra Nr. Snede har i et samarbejde

med sprogcentret etableret et praktikforløb, hvor

danskundervisningen er virksomhedsforlagt og

forgår i Kelsens lokaler. Danskundervisningen tager

udgangspunkt i det branchespecifikke sprog, der er

nødvendigt for at kunne indgå som medarbejder i

virksomheden.

Forventningsafstemning

Kelsen Group A/S har gode erfaringer med at

inkludere sprogcentret, der både involveres i at

forventningsafstemme og indgå i den specifikke

rekruttering sammen med jobcentret.

Dette sikrer blandt andet, at udvælgelsen kan ske

ud fra dansksproglige vurderinger både niveau og

progressionsmæssigt samt ud fra personlige og

faglige kriterier.

Det er en klar målsætning, at deltagerne skal

udvikle kommunikative kompetencer, så de efter

praktikperiodens ophør kan overgå til ordinær

beskæftigelse.

Mentor

Hver kursist er tilknyttet en mentor; en medarbejder

fra virksomheden, som i samarbejde mellem sprog

centeret og virksomheden er blevet opkvalificeret

til rollen, og som også kan bidrage til at fastsætte

fremtidige kriterier for kursisterne.

Konsensus mellem aktørerne

Sprogcentret og kommunen har også været med

til at sikre en generel konsensus om projektet og

afklare forskellige dele af danskundervisningen,

heriblandt undervisningsfaciliteter og undervis

ningsmateriale som personalefolder, hygiejnefolder,

sikkerhedsfolder etc. Hver deltager er tilknyttet en

mentor, som i samarbejde mellem sprogcenteret

og virksomheden er blevet opkvalificeret til rollen,

og som også kan bidrage til at fastsætte fremtidige

kriterier for deltagerne. Andre punkter for forvent

ningsafstemning er:

• Hvad forventes fra virksomhedernes side?

• Hvad er målene; både personlige, faglige,

sociale og sproglige?

• Hvad forventer sprogskolerne, og er der

lovgivningsmæssige kvalitetskrav?

• Hvad forventer jobcentrene?

• Hvad kræves, før praktikanten kan opnå en

reel mulighed for beskæftigelse?



16 / 40

OVERVEJELSER OM GOD PRAKSISModel 2 Danskundervisning på virksomheden

Fordele:

• Kursisterne får relevant erhvervserfaring og

en realistisk forståelse for egne muligheder og

kompetencer samt indblik i, hvad der betinger

en ansættelse, og hvad det vil sige at bestride et

arbejde.

• Kursisterne kan etablere arbejdsrelevante net

værk, møde kolleger og indgå i netværk. Dette

bidrager til en større forståelse for det danske

samfund og indsigt i det danske arbejdsmarked.

• Kursisterne bliver mere attraktive for arbejds

giverne og får indsigt i de faglige kvalifikationer,

som er nødvendige for at få job.

• Kursisten oplever umiddelbar brugsværdi af

det lærte og kursisten veksler mellem at bruge

sproget mellem kolleger og træne sprogfærdig

hederne i en undervisningssituation.

• Udsigten til at få eller fastholde et arbejde er en

vigtig tilskyndelse til at lære dansk. Hvis sproget

læres og afprøves på den virksomhed, hvor

man ønsker arbejde, kan det være en ekstra

tilskyndelse.

• Kursisten får adgang til det autentiske sprog;

ordforråd, sproghandlinger og vendinger, som

det tales på en dansk virksomhed. Det gør

det nemmere at forberede undervisningen til

kur sistens dansksproglige her og nubehov.

• Undervisningen foregår i hverdagen, hvilket

giver mulighed for at inddrage autentisk sprog

og materiale i undervisningen, hvor kursister

ne indsamler eksempler på arbejdspladsens

sprog og kommunikation, fx gennem foto, lyd og

tekster, som kan indgå i undervisningen.

• Det er en stor støtte for danskindlæringen, at

kolleger melder sig som sprogmentorer, sprog

makkere og kulturmentorer, som hjælper med

sproget og med introduktion til arbejdspladsens

kultur og uskrevne regler.

• Der er ingen spildtid for kursisten mellem

undervisningssted og praktiksted.

Udfordringer:

• Blanding af hold med kursister fra Dansk

uddannelse 1, 2 og 3 kan give undervisnings

mæssige udfordringer, fordi kursisternes

forudsætninger og mål på tværs af dansk

uddannelserne og sprogniveauer er forskellige.

• Kursisterne skal møde dansktalende kolleger

og være i arbejdssituationer, hvor der bliver talt

dansk, så de ikke kun overlades til sig selv.

• Der skal være de rette fysiske rammer og

faciliteter, hvis undervisningen skal fungere.

• Det sproglige niveau bør indgå i udvælgelsen af

kursisterne, så spredningen niveaumæssigt og

progressionsmæssigt ikke er for stor.

• Undervisningshold bør sammensættes, så de

er så dansksprogligt homogene som muligt.

Samtidig tager de udgangspunkt i sproglige mål

og temaer, der har udgangspunkt i kursisternes

profession og arbejdsplads.

• Virksomhederne skal være opmærksomme på,

at sproget bliver brugt og trænet i praktikken.



17 / 40

Model 3Hele dage på arbejde og hele dage undervisning – 2/3 modellen med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage

Modellen giver mulighed for at kombinere sprogcentrenes danskundervisning med praktikdage på virksomheden. Modellen giver således mulighed for et samspil mellem den praktiske anvendelse af dansk på en virksomhed og undervisning, der forbereder og efterbearbejder kursisternes erfaringer med det danske sprog på en arbejdsplads.

Ofte finder undervisningen sted på sprogcentrene, men den virksomhedsforlagte danskundervisning er også mulig med denne organisering.

”En praktik giver mulighed for at bruge sproget i autentiske situationer, samtidig med at

kursisterne i undervisningen lærer det sprog, de skal bruge i praktikken. Det er motiverende,

det giver mening, og det kan føre til enten ordinær ansættelse eller

job i løntilskud”Lærdansk Aarhus Marianne Jensen

Souschef


18 / 40

GRUNDFOS, BJERRINGBRO

Målgruppe

Kursister fra danskuddannelse 1, danskuddannelse

2 og danskuddannelse 3 med et velfungerende tale

sprog på dansk. Kursister under integrationsloven.

Model

Kursisterne møder til danskundervisning på virk

somheden to dage om ugen samt tre dage i praktik.

På undervisningsdage har kursisterne almindelig

modulopbygget danskundervisning, mens der på

den tredje praktikdag er mulighed for at tage større

eller mindre grupper af kursisterne ud af praktikken

og målrette undervisningen til den enkelte kursists

behov på praktikstederne.

Varighed

13 uger med mulighed for ny praktikperiode eller

tilbud om jobtræningsforløb.

Samarbejde

Samarbejdet foregår primært med kommunen, og

kommunen har ansvaret for kontakten til sprog

centret. Det påpeges, at kontakten til jobcentret er

særlig vigtig. Til hver kursist er tilknyttet en kontakt

person/sprogmentor fra virksomheden, der er finan

sieret af virksomheden.

Ambitioner

Målet er, at kursisterne dels opnår danskkund

skaber efter danskuddannelsernes mål, indhold og

modultest, dels opnår kendskab til arbejdsmarkedet

i form af en konkret arbejdsplads samtidig med, at

kursisten udvikler og anvender arbejdsmarkeds

dansk, fagligt sprog og smalltalk. Endelig er det

målet, at praktikopholdet kan virke som et spring

bræt til senere beskæftigelse i en virksomhed.

Erfaringer og resultater

Kursisterne opnår et vist tilhørsforhold til virk

somheden. De møder og taler med dansktalende

kolleger. Kursisterne har følt, at de har en relevant

funktion i virksomheden.

Kursisterne har indgået i et forløb, der også har haft

fokus på dansksproglig udvikling.

I videst muligt omfang søges dagligdagen i produk

tionen inddraget i sprogundervisningen, lige som al

kommunikation i projektets produktionsdel foregår

på dansk.

Udfordringer

På grund af travlhed på praktikpladsen kan kur

sisterne blive overladt til sig selv. Det er svært at

undgå. Talesproget i en stor virksomhed er nogle

gange engelsk. Flere opgaver skal løses via engelsk

sprogede computerprogrammer. Sprogmentor skal

klædes på til opgaven og forstå kursisternes behov.

Fravær

Ved fravær er det aftalt, at kursistens kontaktperson

på virksomheden tager kontakt til en kommunal

virksomhedskonsulent, der derefter har ansvaret

for at lave en opfølgning på kursistens fravær og

grunden herfor.

Individuelt tilrettelagte forløb

Forløbet er individuelt tilrettelagt, hvilket medvir

ker til en stor fleksibilitet i forhold til den enkeltes

arbejdsmarkedsparathed og opkvalificeringsbehov

samt dansksproglige progression.



19 / 40

OVERVEJELSER OM GOD PRAKSISModel 3 – Hele dage på arbejde og hele dage undervisning – 2/3 modellen med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage.

Fordele:

• Der er mulighed for at undervise på sprog

centrene, hvor rammerne for undervisningen

ofte er bedre, og kursisterne lettere kan ind

placeres på homogene hold.

• Mange virksomheder vil helst have praktikan

terne hele dage, fordi de giver kursisterne en

sammenhængende arbejdsdag og forståelse for

hverdagen på en dansk arbejdsplads.

Udfordringer:

• Afhængig af kravet til ugentligt undervisnings

timetal kan de tre undervisningsdage på sprog

centrene blive meget lange, og der er risiko for

faldende effektivitet. Det har derfor ikke stor

effekt bare at øge antallet af undervisningstimer

på sprogcentrene.

• Hvis der er tale om individuelt tilrettelagt praktik

på forskellige virksomheder kan det være van

skeligt for sprogcentrene at etablere homogene

hold. Dette gælder især, hvis undervisningen

skal foregå på virksomheden, og virksomheden

måske ikke ønsker at have praktikanterne de

samme ugedage.

• Også i denne model er det vigtigt, at kursisterne/

praktikanterne møder dansktalende kolleger og

får trænet det danske sprog.



20 / 40

Model 4Halve dage – 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik

De enkelte arbejdsdage inddeles i danskundervisning og virksomhedspraktik. Erfaringerne bag denne organisering peger på, at med 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik i løbet af arbejdsdagen er der

skabt gode muligheder for en stærk forbindelse mellem praksis og undervisning. Kursisterne kan i denne model i højere grad opleve sig selv som medarbejder og ikke som gæst, der er i praktik totre dage om ugen.

”Borgere i et branchematchforløb tilegner sig bedre dansk”

Svendborg kommune Janus Harder Petersen

Afdelingsleder

SVENDBORG – BRANCHEMATCH INDUSTRI

Branchematch Industri er et praktik og opkvalifi

ceringsprojekt, der matcher flygtninge med lokale

industrivirksomheder. Idéen til forløbet er udviklet

i samarbejde med en lokal industrivirksomhed,

sprogcentret og jobcentret. Forløbet består af tre

elementer: et introduktionsforløb, danskunder

visning og virksomhedspraktik og har en samlet

varighed på 26 uger.

Intern kommunikation mellem parterne

Sprogcentret har den primære kontakt til virksom

hederne og fungerer således som bindeled mellem

virksomhed, sprogcenter og jobcenter og skal sikre,

at der er en nem og smidig kontakt, så virksom

hederne ikke skal bruge mange administrative

ressourcer på opgaven.

Sprogcentret har ansvaret for at rekruttere virksom

hederne, og derfor er det vigtigt, at der i jobcentret

er kendskab til de virksomheder, der er med i

projektet.

Samarbejdet med virksomhederne

For at sikre en god start på projektet inviteres

virksomhedernes ledere såvel som konkrete

kontakt personer til et fælles opstartsmøde i

jobcentret og her præsenteres konceptet og

gensidige forventninger. Andre vigtige punkter ved

et opstartsmøde er forventningsafstemning fx i

forhold til den løbende dialog mellem jobcenter,

sprogcenter og virksomhed.

Politisk ejerskab

Forud for opstart er projektet præsenteret for det

politiske udvalg, der har bakket op om konceptet.

Endvidere deltager udvalgsformanden i opstarts

mødet.

Opbakning fra de tillidsvalgte

For at sikre opbakning fra de faglige organisationer

er der forud for opstart taget kontakt til den lokale

LO og 3F formand, der er orienteret om projektet

og intentionerne bag det.


21 / 40

DE FORENEDE DAMPVASKERIER

Målgruppe

Målgruppen er kursister fra alle danskuddannel

ser, men ved nogle praktikstillinger kræves det, at

kursisterne skal kunne forstå dansk. De forenede

dampvaskerier har startet et nyt projekt udeluk

kende for flygtninge i september 2016 med otte

deltagende flygtninge.

Model

50 % – 50 % modellen, hvor danskundervisning fore

går om formiddagen, og hvor praktikken forløber i 4

timer efter danskundervisningen. Danskundervisnin

gen er virksomhedsforlagt. Forløbet er et fuldtids

forløb, der kombinerer virksomhedsnær opkvalifice

ring og danskundervisning.

Varighed

Projektet, hvor deltagerne udelukkende er flygt

ninge, har som udgangspunkt en varighed på 6

måneder; 3 måneder ad gangen med mulighed for

forlængelse. Andre praktikperioder varer fra 13

uger.

Samarbejde

Samarbejdet er primært organiseret i samspil med

kommunen, der også har kontakten til sprogcentret,

som har to undervisere tilknyttet danskundervisning

i virksomhedens lokaler. Kommunen medfinansierer

en mentorordning og i tilfælde, hvor De forenede

dampvaskerier ikke har haft mulighed for det,

stillet tolke til rådighed. Der er udarbejdet en sam

arbejdsaftale med jobcentret, hvor roller og ansvar

er fordelt.

Ambitioner

Formålet med forløbet er, at flygtninge og familie

sammenførte til flygtninge integreres på arbejds

markedet og således opnår ordinær beskæftigelse

og selvforsørgelse.

Midtvejs og slutevaluering

Der afholdes midtvejsevaluering, hvor der tages

stilling til den sproglige, faglige, sociale og person

lige progression og slutevalueringsmøde, hvor der

tages stilling til det videre opkvalificeringsforløb.

Der følges derudover løbende og tæt op på den

enkeltes progression mod arbejdsmarkedet. Under

viserne er ansvarlige for den sproglige progression,

mens arbejdspladsen – i samarbejde med virksom

hedskonsulenten – er ansvarlig for arbejdsplads

relevant opkvalificering (fagligt og personligt).

Eksempel på formulering af målsætninger

Målet er, at den enkelte under praktikforløbet og den

senere ansættelse (med tilskud eller på ordinære

vilkår) får:

• viden om, indsigt i og færdigheder i relation

til danske arbejdsmarkedsforhold, herunder

opgaver, rutiner, forventninger og normer

• styrket og vedligeholdt sine praktiske

kompetencer

• styrket og vedligeholdt sine personlige

kompetencer

• styrket sin dansksproglige progression,

herunder opbygget et alment og branche

specifikt ordforråd.



22 / 40

OVERVEJELSER OM GOD PRAKSISModel 4 – Halve dage – 50 % undervisning og 50 % virksomhedspraktik

Fordele:

• Det er en fordel, at undervisningstiden kan indgå

som en naturlig del af hverdagen og arbejds

tiden.

• Hvis undervisningen er virksomhedsforlagt,

er det lettere at inddrage arbejdspladsen i

undervisningen og sikre, at undervisningen

understøtter praktikken.

• Når kursister/medarbejdere samles på

én adresse, kan det afhjælpe geografiske

udfordringer og fravær.

• Der er mulighed for et effektivt antal dansk

timer, dvs. en god dossering af undervisning

og praktiktimer.

Udfordringer:

• Vigtigt med rammer, der muliggør ro og

koncentration i sprogundervisningen.

• At have et tilstrækkeligt volumen til at

etablere holdundervisning.

• At kursisterne har tilstrækkeligt homogene

sprogbehov til at kunne undervises på

samme hold.



23 / 40

Model 5Dansk uden for arbejdstiden – danskundervisning om aftenen, i weekenden, fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstider

Sprogcentrene tilbyder i vidt omfang aftenundervisning og undervisning på andre fleksible tidspunkter og online for udenlandske arbejdstagere. Sprogcentrene kan målrette undervisningen til kursisternes beskæftigelse.

En række kommuner forventer, at kursisterne selv yder en særlig indsats for at lære sproget, fx ved at følge undervisning uden for arbejdstiden.

OVERVEJELSER OM GOD PRAKSISModel 5 – Dansk uden for arbejdstiden – danskundervisning om aftenen, i weekenden, fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstider

Fordele:

• Aftenundervisning og selvstændige studier

er ofte en god og fleksibel mulighed for

veluddannede kursister.

• Mulighed for undervisning af homogene hold.

• Mulighed for selvstudier.

Udfordringer:

• Hvis kursisterne er i praktik i et omfang, der

næsten svarer til fultidsbeskæftigelse, er det

ofte meget krævende for dem at komme til

undervisning uden for arbejdstiden.


24 / 40

KAPITEL 5

God praksis i jobcentret og på sprogcentretJobcentret bør sikre, at både sprogcenter, virksomhed og jobcenter kan reagere hurtigt på enten nyopståede udfordringer eller muligheder ved at have en tværgående funktion og fokus på det strategiske og daglige samarbejde mellem jobcenter, virksomheder og sprogcentrene.

Et jobcenter har ansvaret for at forventningsafstemme, koordinere og effektivisere det daglige og strategiske samarbejde på tværs af kommunerne/jobcentrene og mellem virksomhederne, jobcentrene og sprogcentrene. Det er også jobcentret, der involverer sprogcentrene i arbejdet med jobcentrenes beskæftigelsesrettede indsats. Dette kan tillade et helhedsorienteret, lokalt og nytænkende perspektiv i forhold til de enkelte kursisters veje og tilknytning til arbejdsmarkedet. En tværgående og koordinerende indsats kan samtidig sikre en større vidensdeling og vidensudveksling i forbindelse med driftsrettede, udviklingsorienterede og praksisnære forhold mellem virksomheder, jobcentre og sprogcentre.

Som led i den fremrykkede indsats, hvor jobcentret har medarbejdere placeret på sprogcenteret, kan jobcentret sikre en mere synlig tilstedeværelse på sprogcentrene.

Sprogcentrene kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end danskundervisning, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister. I mange kommuner er det praksis med særlige aftaler om jobkonsulenter, der er fysisk placeret på sprogcenteret, og dermed kan man støtte sprogcentrets kontakt og dialog med de lokale virksomheder.

EKSEMPELSprogskolen i Kolding har 5 jobkon

sulenter, som finder praktikpladser til

flygtninge efter at disse har gennem

ført en 4ugers introduktion. I dette

program er inkluderet et virksom

hedsbesøg 1 gang om ugen samt

besøg fra gæstelærere fra erhvervs

livet. Det styrker både sprogcentrenes

kontakt til de lokale virksomheder og

de lokale virksomheders kendskab

til forskellige beskæftigelsesrettede

forløb.


25 / 40

Jobkonsulenten kan være en medarbejder fra jobcentret, der har faste træffetider på sprogcenteret. Der kan også være tale om en særlig vejleder eller jobguide, som sprogcenteret har ansat efter aftale med kommunen, der bistår kursisterne og virksomhederne mht. mulighederne for virksomhedspraktik i de lokale virksomheder.

Det strategiske samarbejde med sprogcentre

De daglige samarbejdsopgaver og procedurer bygger på de grundlæggende samarbejdsaftaler og driftsaftaler og kontrakten mellem kommunalbestyrelserne og sprogcentrene. Det strategiske samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og sprogcentrene bliver etableret på grundlag af en driftsaftale eller driftsoverenskomst. Aftalerne er forskellige alt efter, om der er tale om en aftale med de kommunale sprogcentre eller de private og selvejende uddannelsesinstitutioner. Det strategiske samarbejde tager endvidere udgangspunkt i kommu

nernes integrations og beskæftigelsespolitik, hvor sprogcentrene afhængigt af de enkelte kommuner har forskellige opgaver.

God praksis i samarbejdet med sprogcentre

Med den nye integrationslovgivning vil det være nødvendigt, at den ansvarlige drifts og tilsynskommune i højere grad inddrager sprogcentrene i et tæt strategisk og dagligt samarbejde om den beskæftigelsesrettede danskundervisning. God praksis er, at kommunen gennem aftaler med sprogcentrene knytter sprogcentrene tættere til integrations og beskæftigelsesindsatsen.

FAVRSKOV KOMMUNE

Det er aftalt, at sprogcentret ugentligt afrapporterer til jobcentret om de enkelte kursisters fremmøde

og eventuelle problemstillinger, og samtidig er der aftalt en fast ugentlig træffetid med jobcentrets

medarbejdere på sprogcentret. Kommunen har følgende koordineringsmøder:

• Sprogcentres og jobcentrets administrative

personale (visitation, fravær, progression, virk

somhedsforløb og de enkelte kursister, opfølg

ning på selvforsørgende og forsørgede kursister)

• Sprogcentret og jobcentrets ledelse ( strategi,

økonomi og budgetmøder og fælles

målsætninger)

• Sprogcentres undervisere og jobcentrets

sagsbehandlere (sagsbehandling, effektive sags

gange og drøftelse af det daglige samarbejde)

• Sprogcentres ledelse, undervisere og jobcen

trets sagsbehandlere, ledelse og andre relevan

te medarbejdere som virksomhedskonsulenter

(den pædagogiske og metodiske udvikling,

overordnede rammer for danskundervisnin

gen og danskuddannelserne og samordning

af aktiviteter og procedurer i forbindelse med

snitflader mellem jobcenter og sprogcenter).


26 / 40

KAPITEL 6

God praksis i samarbejdet med virksomhederneGod praksis er, at virksomhederne inddrages i og medvirker til at give overblik over de dansksproglige mål for undervisningen på virksomheden, og at virksomheden skal være med til at sikre, at kursisten får en arbejdsdag med dansktalende kolleger, ledelse og kunder.

”Jo mere virksomheden bliver blandet ind i sprogundervisningen, des bedre. Jo bedre sprog, des bedre muligheder for avancement. Sproget er nøglen til den store fleksibilitet i virksomheden”Vestegnens sprog- og kompetencecenterLars Nordborg Olsen forstander

Samarbejdsaftaler med virksomheder

Samarbejdsaftaler er en mulighed for, at sprogcenter og jobcenter kan indgå konkrete aftaler om praktikforløb, ”snuse” praktikker eller andre beskæftigelsesrettede forløb sammen med virksomhederne. Her er det vigtigt, at sprogcenter og jobcenter forsøger at afstemme varetagelsen af de administrative opgaver i forbindelse med undervisning og andre opgaver, så de små, mellemstore og store virksomheder ikke bliver pålagt unødige og/eller administrative opgaver.

Der bør i samarbejdsaftalen indgå et fokus på fravær, registrering og opfølgning, hvor det bliver koordineret, hvordan virksomhederne indmelder fravær til jobcentrene og eventuelt sprogcentrene.

En samarbejdsaftale etablerer primært en forbindelse mellem jobcenter og virksomhed og bør sekundært inkludere sprogcentrene i aftalen, men sprogcentrene bør også inddrages i selve udarbejdelsen af aftalerne. Formålet med at involvere sprogcentrene tidligst muligt i processen er at klæde virksomhederne bedre på og skabe det bedst mulige udgangspunkt for samspillet mellem sprogundervisning og praktik. Så snart sprogcentrene inddrages, og samarbejdet baseres på gensidig respekt, dialog og erkendelsen af det brede perspektiv, kan integrationen på arbejdsmarkedet og i det danske samfund blive den fælles målsætning.

Vigtige samarbejdspunkter er:• Visitation og udvælgelsen af nye kursister• Håndtering og registrering af fravær • Tilbagemelding til sagsbehandler• Kontinuerlig opfølgning på kursisternes udvikling

og mål (fx mødestabilitet, progression og arbejdsfunktioner)

• Etablering af understøttende aktiviteter (fx hvad angår sprog, bolig, kurser og anden opkvalificering)

• Udslusning og vurdering af kursisten

Forskellige opmærksomhedspunkter er: • at tillidsrepræsentanterne er inddraget • at medarbejdere er tilstrækkeligt informeret om

praktikforløbet samt deres opgaver • at udpege en egnet mentor.


27 / 40

Fravær

Fravær i forbindelse med praktikforløb og danskundervisning kan være et problem. Derfor bør der også i samarbejdet mellem aktørerne være et kontinuerligt fokus på fravær samt fokus på at skabe faste procedurer mellem jobcenter og sprogcentre om fraværsproblemet.

Disse procedurer omhandler eksempelvis:• Registrering• Opfølgning • Samtaler• Sanktioner • Løbende justering af fraværsprocedure i forhold til

den enkelte kursist og i forhold til praktikforløb.

Det er vigtigt, at der i forbindelse med fravær er mulighed for at agere hurtigt både fra kommunernes side, men også fra sprogcentrene og virksomhederne.

God praksis er, at der mellem virksomhed, sprogcenter og jobcenter aftales en hurtig og smidig ordning om, hvordan fraværet registreres, hvordan det sendes til kommunerne m.v., så fraværet kan sanktioneres, hvis det er nødvendigt.

Derudover får virksomhedskonsulenterne til opgave at koordinere praktik med sprogcentrene. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at kursistens fremmøde i praktiktiden skal indberettes til kommunen på samme måde som sprogcenteret gør det for den tid, hvor der foregår danskundervisning. Feedback på kursistens mødestabilitet ud fra sådanne registreringer vil netop være værdifuld for kursisten, idet kursisten på den måde får tilbagemelding på, hvordan en virksomhed ser på omfanget og karakteren af praktikantens evt. fravær i forhold til en ansættelse – også selv om der ikke er mulighed for en sådan.

LOGBOGKommunikationsværktøj mellem jobkonsulent, underviser og virksomhed

På Lærdansk Aarhus er der gode

erfaringer med anvendelse af en

logbog som kommunikationsværktøj

mellem underviser og sprogmentor.

Her udveksles relevante informationer

om den enkelte kursist om henholds

vis undervisning og praktik, fx vedr.

fravær, sygdom, nye arbejdsopgaver,

motivation, tilgang til arbejdet, attitu

de, etc. Desuden noterer mentor de

sproglige udfordringer, kursisten har

i praktikken, som der er brug for at

arbejde med i undervisningen, og også

det, kursisten har behov for at træne

og afprøve i praksis. Således bliver

logbogen et redskab til at skabe det

nødvendige samspil mellem lærings

og praksisrum.

Logbogen kan endvidere tænkes som

et kommunikationsværktøj mellem

jobkonsulent, underviser og virksom

hed. Jobkonsulenten kunne fx anføre,

at vedkommende kommer på besøg i

undervisningen eller i praktikken på et

tidspunkt, eller underviser kan bede

jobkonsulenten eller afdelingslederen

holde et oplæg om et relevant emne.

”Vi opfordrer mentorerne og underviserne til at benytte logbogen, som er et kommunikationsredskab mellem de to parter. Det er her, de kan notere det, der er behov for at træne i praksis eller arbejde med i undervisningen”Lærdansk Aarhus Marianne Jensen Souschef


28 / 40

Virksomhedsnetværk

Et virksomhedsnetværk kan enten bestå af lokale klynger af virksomheder eller af én virksomhed, der stiller et antal pladser til rådighed, hvor flygtninge og familiesammenførte kan komme i praktik. Virksomhedsnetværk er på denne måde en specifik organisationsform, der har som formål at skabe de bedste rammer for at styrke flygtninge og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jobcenter, sprogcenter og virksomhed kan sammen indgå en skriftlig kontrakt om mål med virksomhedsnetværket, antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen, oplæring af mentor, økonomi o.a.

Virksomhederne bør være ansvarlige for driften af virksomhedsnetværket, mens jobcenteret sammen med sprogcentrene står for visitation, danskundervisning, opfølgning, støtte til mentor og til kursisterne. Fra virksomheden har én mentor hovedansvar for alle forløb i virksomhedsnetværket. Fra jobcentret har én jobkonsulent ansvar for alle forløb i virksomhedsnetværket.

Et virksomhedsnetværk kan, når det består af flere virksomheder, give sprogcentrene ved den virksomhedsforlagte undervisning større mulighed for at undervise homogene hold. Det kan lade sig gøre, fordi danskundervisningen kan foregå ved, at virksomheder der har få praktikpladser, går sammen og fx benytter sig af en af virksomhederne som satellitvirksomhed, dvs. at virksomheden stiller lokaler til rådighed for danskundervisningen.

”Det er selvfølgelig nemmere at sætte niveauet på et homogent hold. Vi bliver

altid udfordrede med at finde fælles forudsætninger i arbejdsopgaver og

sproglige behov, når der er 1214 kursister pr. hold”

Vestegnens sprog- og kompetencecenterLars Nordborg Olsen

forstander


29 / 40

BC HOSPITALITY GROUP

Målgruppe

Kursister fra både danskuddannelse 1, dansk

uddannelse 2 og danskuddannelse 3, afhængigt af

praktikstilling, og hvor meget kundekontakt, der er

undervejs i praktikforløbet. Kursisterne hører alle

under integrationsloven.

Model

Individuelle forløb, hvor modellen afhænger af

praktikstilling og kursisternes individuelle forud

sætninger og kompetencer. Mest anvendte model

er fuldtidspraktikforløb (25 – 37 timers praktik)

og virksomhedsforlagt danskundervisning, hvor

undervisningen foregår om aftenen. 2/3 modellen

benyttes også, såvel som 50 % – 50 % modellen.

Varighed

13 uger – individuelle planer + opkvalificerende for

løb fx fødevare og hygiejnebevis, kursus i ergonomi

og kursus i arbejdsmiljø (Kommunen afholder even

tuelle omkostninger). Varigheden planlægges og

evalueres af virksomhedskonsulenten og virksom

heden undervejs, dog er udgangspunktet 13 uger.

Samarbejde

Clavis Roskilde varetager danskundervisningen.

Henvisning og visitering af kandidater sker gennem

kommunen, og kursisterne afprøves de første tre

uger hos virksomheden, hvorefter det afgøres hvilke

kursister, der skal fortsætte. Roskilde kommune

støtter praktiske spørgsmål som forsørgelsesydelse,

transport, arbejdstøj, opkvalificerende kursus mv.

Ambitioner

Formålet er, at kursisterne gennem dansksproglig

opkvalificering og gennem praktiske erfaringer og

faglig indsigt opnår kompetencer til at få job eller

begynde en uddannelse. Målet er, at 80 % af kandi

daterne opnår job, løntilskud, IGU eller påbegynder

en uddannelse.

Modellen indeholder også:

Jobskole

Hotel og konferencevirksomheden BC Hospitality

Group tilbyder praktikplads og efterfølgende

ansættelse for både nyankomne flygtninge og

familie sammenførte, som er omfattet af integra

tionsprogrammet. BC Hospitality Group har netop

intensiveret og målrettet indsatsen ved at starte en

jobskole for flygtninge.

Jobskolen består af en målrettet opkvalificerings

pakke på seks måne¬der, der er delt op i to moduler

med sideløbende danskundervisning og vejledning

på arbejdspladsen. I samarbejde med jobcentret

findes egnede kursister, som efter en introduktions

periode bliver matchet med den jobfunktion, som

passer bedst, og hver kursist får herefter tildelt en

mentor i afdelingen.

Evaluering og introduktion

Inden kursisten begynder, bliver alle medarbejdere

på den pågældende arbejdsplads orienteret, så de

kan tage godt imod deres nye kollega. Undervejs

bliver forløbet og kursisternes progression evalue

ret, og ved afslutning får hver kursist et diplom og

en anbefaling. Alle forløb indledes med en intro

duktionsuge med introduktion til arbejdsmarkedet

generelt og virksomhedens regler, kultur og krav

specifikt.


30 / 40

KAPITEL 7

God praksis i samarbejdet med andre kommunerMed de lovgivningsmæssige krav om en styrket fremrykket virksomhedsrettet indsats er der også en politisk forventning om et styrket tværkommunalt samarbejde.

Som led i kortlægningen af god praksis peger idékataloget på erfaringerne med tværkommunale samarbejdsaftaler med virksomheder, som har skabt et større rekrutteringsgrundlag og volumen i udbuddet af virksomhedspraktikker.

God praksis på tværs af kommunerne

Samarbejdsaftaler er ikke nødvendigvis en aftale, der skal indgås mellem virksomheder og jobcentre. En aftale kan også indgås tværkommunalt fx som en samarbejdsaftale. Hensigten med en tværkommunal aftale er at sikre en entydig, effektiv og koordineret sagsbehandling og integrations og beskæftigelsesindsats på

tværs af kommunerne. Dette kan være relevant i de tilfælde, hvor flere kommuner har etableret tværkommunale sprogcentre, eller hvor mindre kommuner og sprogcentre har svært ved at sammensætte homogene hold fx i forbindelse med virksomhedsforlagt danskundervisning.

Større kommuner og kommuner med større virksomheder kan agere tovholderjobcenter. En funktion, der tillader et tværkommunalt samarbejde om en effektiviseret beskæftigelsesrettet indsats. Tovholderjobcentret kan fungere som én indgang til etablering af samarbejde om praktikpladser til flygtninge og familiesammenførte, og den primære opgave vil være, at virksomhedernes behov formidles til andre jobcentre, der hermed får mulighed får at benytte sig af virksomhedens praktikpladser. Hvert deltagende jobcenter vil være ansvarligt for at følge op på de flygtninge, der er tilknyttet jobcentret, med mindre andet er aftalt.


31 / 40

FALCK

Målgruppe

Blandt andet kursister fra danskuddannelse 1 og

danskuddannelse 2. Kursister under integrations

loven.

Model

Forskellige modeller afhængigt af individuelle

forudsætninger. Det drøftes fra start i samarbejde

med kursisten, jobcentret og virksomheden hvilken

model, der passer bedst. Fx benyttes både 2/3

modellen og 50 % – 50 % modellen.

Varighed

13 uger. Efter de 13 uger er der mulighed for

selvstændige aftaler.

Samarbejde

Falck har sammen med fem kommuner aftalt, at

samarbejdet skal organiseres hos en tovholder fra

en af kommunerne, der dermed skal koordinere

indsatsen med de andre jobcentre, finde kandidater,

følge op, afdække rekrutteringsbehov osv. Tovholde

ren arbejder desuden tæt sammen med en mentor,

der er udpeget hos Falck, som står for at placere, in

troducere og samle op på praktikanternes udvikling.

Ambitioner

Ambitionen er at opkvalificere kursisterne og styrke

flygtninge og familiesammenførtes kendskab til

dansk arbejdspladskultur og bidrage til den dansk

sproglige udvikling.

Særligt anbefalelsesværdigt:

Tværkommunale samarbejder

Mange virksomheder oplever en udfordring, når

de samarbejder med jobcentre i flere forskellige

kommu¬ner, da jobcentrene gør tingene forskelligt,

fx har de forskellige organisationsformer, forskellige

sagsbehandlings procedurer etc. Dette kan føre til

besværligheder og unødvendige sagsbehandlings

tider. De positive elementer ved tværkommunale

samarbejder er fx en større rekrutteringsbase

for store virksomheder, muligheder for små og

mellemstore virksomheder til at samarbejde fx om

virksomhedsforlagt danskundervisning eller i form

af rotationsordninger og opkvalificeringsforløb.

Rekruttering

Rekrutteringen foregår i samarbejde med jobcen

tret, der henviser kursister til praktikforløb. I forbin

delse med rekrutteringen er det vigtigt, at der sker

en afklaring og forventningsafstemning samtidig

med, at kursistens arbejdskompetencer afklares.

Afklarings og forventningsafstemningen foregår

gennem en samtale på jobcentret med repræsen

tanter fra Falck og jobcentret.

Andre erfaringer med

beskæftigelsesrettede forløb

Gensidig tillid mellem parterne og at alle parter

målrettet bidrager til forløbet ud fra samme

målsætninger er centrale parametre.

Virksomheder skal i samarbejde med jobcentre

og sprogcentre forbedrede sig på det gode og det

dårlige forløb og eventuelt udarbejde handlings

planer ud fra begge situationer.

Eksempel 1:

• Flygtninge, der har været i praktik ad flere

omgange med stor progression, er nu i gang

med opkvalificering med henblik på ny praktik

og efterfølgende ansættelse. Under praktik

kerne har der været taget hensyn til særlige

udfordringer.

• Flygtning med helbredsmæssige og svære

sproglige udfordringer har været i praktik med

henblik på at afdække arbejdsevnen.

• Flygtning med sproglige udfordringer er

i samarbejde med jobcenter afdækket og

opkva lificeret og er nu i job i anden virksomhed.

• Flygtning med sproglige og andre udfordringer

har været i virksomhedspraktik, herefter time

lønsansat og nu ansat i anden virksomhed.


32 / 40

KAPITEL 8

Her kan du få mere at videGod praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk – et katalog. Af NIRAS Konsulenterne, Karen Lund og Ellen Bertelsen, 2010http://uibm.dk/filer/danskuddannelse/ godpraksispaakurseriarbejdsmarkedsdansk.pdf

”At blive en del af en arbejdsplads” af Marianne Søgaard Sørensen og Anne Holmen http://uibm.dk/publikationer/ atbliveendelafenarbejdsplads, 2007

På vej med sproget – arbejde, livshistorie og sproglæringAf Michael Svendsen Pedersen. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2007.http://uim.dk/publikationer/pavejmedsproget

Andre titler:

Karen Lund & Ellen Bertelsen (2012):Sprogbehovsanalyse af dokumentationsmateriale for sundhedspersonale i Københavns kommune.Københavns Kommune. 43 sider. Karen Lund og Ellen Bertelsen (2010): EUD-sprogscreening – digitalsprogscreening af elever med dansk som andetsprog på erhvervsuddannelserne.Et samarbejde mellem DPU og Uddannelsesforbundet.www.vifin.dk Herunder:Pædagogisk vejledning til erhvervsrettet andetsprogs-dansk. Hvordan følger vi op på elevernes resultater fra EUD sprog-screening? www.nyidanmark.dk/sprogcentre

Karen Lund & Michael Svendsen Pedersen (2006).Can (a second) language be learned in the Workplace?In: M. Frederiksen, K. S. Jakobsen, M. S. Pedersen, & K. Risager (eds.), Second Language at Work. IRIS Publications 1. Roskilde University 2006, p. 1124. Ellen Bertelsen, Karen Lund, Susanne Lodberg, Gert Palle Andersen, Michael Tødten og Caspar Christensen (red.):Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Den Tværgående udviklingspulje.Rapport 58 sider; Manual 24 sider. EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter 2007. Karen Lund & Michael Svendsen Pedersen (2006):Can (a second) language be learned in the workplace?I: KarenMargrete Frederiksen & Karen Sonne Jakobsen & Michael Svendsen Pedersen & Karen Risager (red.) (2006): Second Language at Work. Roskilde: IRIS Publication no 1.

Michael Svendsen Pedersen (2013):Buschaufførsprog.I: Sprogforum. Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik, nr. 56, maj 2013. Århus: Århus Universitetsforlag.


33 / 40

Bilag


34 / 40

Bilag 1

Undervisningsmodellen – De tre danskuddannelsers opbygning

Modul 1

Modul 2

Modul 1

Modul 2

Modul 3

Modul 4

Modul 5

Modul 6

Modul 4

Modul 3

Modul 3

Modul 4

Modul 5

Modul 6

Modul 2

Modul 1

Modul 5

Modul 6

Mundtligt

Mundtligt

Prøve i Dansk 1

Prøve i Dansk 2

Studieprøven

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Modul 6

Skriftligt

Skriftligt

Skriftligt

Prøve i Dansk 3

Mundtligt

C1

B2

B1

A2

A1

Modul 1, 2,3, 4 og 5

Kilde: Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Modellen følger Europarådets sprogniveauer – se bilag 2.


35 / 40

Bilag 2

– Europarådets sprogniveauer

Fra: Den fælles europæiske referenceramme for sprog: Læring, undervisning og evaluering, 2008

Kompetent sprogbruger C2 Kan uden besvær forstå stort set alt, hvad han/hun hører eller læser. Kan

opsummere oplysninger fra forskellige talte og skrevne kilder og gengiver

argumenter og redegørelser på en sammenhængende måde. Kan udtrykke

sig spontant, meget flydende og præcist, herunder skelne mellem finere

betydningsnuancer, selv i mere komplekse situationer.

C1 Kan forstå en bred vifte af krævende, længere tekster og kan opfatte under-

forstået betydning. Kan udtrykke sig flydende og spontant uden alt for tydeligt

at lede efter et udtryk. Kan anvende sproget fleksibelt og virkningsfuldt til

sociale, uddannelsesmæssige og faglige formål. Kan producere en klar,

velkonstrueret og detaljeret tekst om komplekse emner, herunder udvise

kontrol over brugen af strukturelle mønstre, forbindere og sammenhængs-

skabende sproglige midler.

Selvstændig sprogbruger B2 Kan forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst om både konkrete og abstrak-

te emner, herunder faglige diskussioner inden for et for ham/hende kendt

fagområde. Kan indgå i samtaler med et så flydende og spontant sprog, at

samtaler med modersmålstalende ikke bliver anstrengende for nogen af

parterne. Kan udtrykke sig klar og detaljeret om en bred vifte af emner samt

forklare et synspunkt om et aktuelt emne ved at gøre rede for fordele og

ulemper ved forskellige valgmuligheder.

B1 Kan forstå hovedpunkterne i en klar, normal fremstilling om velkendte emner,

man regelmæssigt støder på i forbindelse med arbejde, skole, fritidsaktivite-

ter osv. Kan klare de fleste af de situationer, som normalt opstår under rejser

i områder, hvor sproget tales. Kan producere en ukompliceret, sammen-

hængende tekst om dagligdagsemner og emner af personlig interesse. Kan

beskrive oplevelser og begivenheder, drømme, håb og ambitioner samt kort

begrunde og forklare holdninger og planer.

Basissprogbrug A2 Kan forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der omhandler forhold af

umiddelbar betydning (f.eks. meget basale informationer om personlige og

familiære forhold, indkøb, lokal geografi, beskæftigelse). Kan kommunikere i

ukomplicerede og rutineprægede situationer, der kræver en enkel og direkte

udveksling af information om velkendte og rutineprægede forhold. Kan med

enkle udtryk beskrive sider af sin baggrund, sit nærmiljø samt udtrykke sine

umiddelbare behov.

A1 Kan forstå og anvende velkendte dagligdags udtryk og meget elementære

udtryk med henblik på tilfredsstillelse af konkrete behov. Kan præsentere

sig selv og andre og kan stille og besvare spørgsmål om personlige detaljer,

såsom hvor han/hun bor, folk han/hun kender, og ting, som han/hun er i

besiddelse af. Kan indgå i en enkel samtale forudsat, at den anden person

taler langsomt og tydeligt og er indstillet på at hjælpe.


36 / 40

Bilag 3

– Trepartsaftalen om en mere erhvervsrettet danskuddannelse, 2016

Den ændrede lovgivning har bl.a. til formål at udmønte trepartsaftalerne mellem regering og arbejdsmarkedets parter, der blev indgået i marts 2016 om styrket integration på virksomheder og arbejdsmarkedet. En del af aftalerne vedrører danskuddannelserne for voksne udlændinge. Der blev aftalt følgende:

For mange flygtninge og familiesammenførte går vejen til arbejdsmarkedet via både virksomhedsrettet indsats og sprogundervisning. Det er derfor ikke en forudsætning, at den enkelte flygtning kan sproget, før vedkommende kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at sprogundervisningen og den virksomhedsrettede indsats koordineres, så danskkundskaber i højere grad anvendes i virksomhedens praksis og samtidig bidrager til, at flygtninge og familiesammenførte hurtigere kommer i beskæftigelse. Samtidig skal undervisningen kunne tilrettelægges, så der tages højde for variationen i krav til sprogkundskaber inde for forskellige fagområder. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derfor enige om, at:

Danskundervisning i den virksomhedsrettede indsats

Danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats, og flygtninge skal i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Kommunen har ansvaret for danskundervisningen, og det skal sikres, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og blandt andet kan foregå uden for arbejdstiden, og i det hele taget indpasses i forhold til flygtningens beskæftigelse, deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. Der iværksættes en analyse med henblik på at afdække, om der i praksis er barrierer for flygtninges deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. i den måde, undervisningen tilrettelægges på i dag.

Danskundervisningens indholdDanskundervisningens indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet, så flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige almene og faglige danskkundskaber, der understøtter de grundlæggende sproglige krav i job og samtidig så vidt muligt tager højde for, at flygtningene vil skulle varetage mange forskellige jobfunktioner. Samtidig er det væsentligt for integrationen, at flygtningen også tilegner sig sproglige kompetencer, der giver grundlag for at deltage bredt i det danske samfund.

Virksomheder som udbyder

Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger skal have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen. Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning.

Kvalitetskrav

Danskundervisning på virksomhederne skal leve op til en række krav om kvalitet, opfølgning, tilrettelæggelse i forhold til den enkeltes forudsætninger og behov mv. Der skal derfor fastsættes nærmere regler i danskuddannelsesloven herom. Arbejdsmarkedets parter vil blive hørt i forbindelse med eventuelle ændringer heraf. Undervisningen skal fortsat sigte mod sprogtest og de afsluttende danskprøver.

Progression og fravær

Samtidig skal der sikres større progression og tilstræbes mindre fravær på danskuddannelsen, så kursisterne i højere grad gennemfører de enkelte moduler og består de afsluttende danskprøver.


37 / 40

Bilag 4

– Topartsaftalen ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge”, 2016

Regeringen og KL indgik i marts 2016 en toparts aftale, der ligger i forlængelse af trepartsaftalen og som yderligere udmønter aftalerne om øget beskæftigelsesindsats i integrationsindsatsen, som blev aftalt i trepartsaftalerne. Der blev aftalt følgende om styrkelse af den erhvervsrettede danskuddannelse:

Erhvervsrettet danskuddannelse

Gode danskkundskaber er afgørende for at kunne begå sig i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Kommunerne yder en stor indsats med at tilbyde danskuddannelse til nytilkomne i dag. Regeringen og KL er enige om, at der er brug for et styrket erhvervsrettet fokus i danskuddannelsen for at understøtte en bedre integration på de danske arbejdspladser. Det gøres bl.a. ved oprettelsen af forløb med turbodansk, ved at pengene til danskuddannelse kan følge den enkelte og ved at integrere danskuddannelse i de virksomhedsrettede tilbud.

Regeringen og KL er desuden enige om, at danskuddannelsen ikke må ske på bekostning af de nytilkomnes mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet.

Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der styrker den erhvervsrettede danskuddannelse:

Turbodansk i overgangsfasen

Der skal være et styrket fokus på intensiv danskundervisning i overgangsfasen. Der udarbejdes en fælles basisstandardpakke for danskundervisning, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen. Derudover standardiseres timetallet i alle asylcentre, således at den enkelte i gennemsnit modtager undervisning 25 timer ugentligt. Målet er at fremme en hurtig integration ved at tilbyde intensiv dansk inden overgangen til en kommune.

Beskæftigelsesrettet danskuddannelse

Danskundervisningen skal give sprogkundskaber, som er anvendelige på arbejdsmarkedet, hvilket fx kan ske ved anvendelse af sprogpraktik og ved at integrere virksomhedsbesøg, oplæg fra aktører på beskæftigelsesområdet mv. i undervisningen.

Målrettet finansiering af danskundervisning

Finansieringen af danskuddannelse til voksne udlændinge skal i højere grad tilskynde, både at sprogcentrene sikrer, at kursisterne gennemfører undervisningen og består en afsluttende danskprøve, og at undervisningen

bliver rettet mod arbejdsmarkedet. Modultakstfinansieringen omlægges, således at den sluttakst, sprogcentrene får udbetalt, når en kursist har bestået en modultest eller en prøve, forøges sammenlignet med i dag. Samtidig gives der mulighed for, at taksterne kan differentieres med henblik på at sikre sprogcentrenes incitamenter til at understøtte et samlet virksomhedsrettet forløb for den enkelte kursist. Der vil eksempelvis kunne fastsættes særskilte takster for udlændinge, der er i virksomhedsrettede tilbud eller i beskæftigelse

Virksomhedsorganiseret danskundervisning

Der etableres bedre muligheder for, at danskundervisningen kan foregå på virksomhederne. Det kan ske ved, at en virksomhed indgår aftale med en udbyder af danskundervisning om at organisere undervisningen på arbejdspladsen. Der skal samtidig være mulighed for, at større virksomheder selv kan organisere og etablere danskundervisningen på virksomheden med udgangspunkt i, at pengene til danskundervisning følger den enkelte udlænding. Regeringen vil på baggrund af ovenstående analyser og efter drøftelse med KL fremlægge forslag til en model herfor med henblik på fremsættelse af lovforslag i efteråret 2016.

Analyse af danskuddannelse

Der iværksæ

Documents

God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning · God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning 3 / 40 Indhold Forord 4 Kapitel 1. Ny lovgivning og nye udfordringer