gerontologi I årgang 26 I maj 10 I nr. 02

Gode hverdage. Et bidrag til diskussionen om kvalitet i ældreplejen

16

Når vi taler om mennesker, hvis hverdager afhængig af andre, har vi brug for atkunne svare på spørgsmålet: Hvad er engod dag for Fru Jensen? Hvis vi ikke harsvaret på det spørgsmål, har vi et kvali-tetsproblem. For hvordan kan vi bidragetil et godt liv, hvis vi ikke ved, hvad detbestår af?

Gamle mennesker, hvis hverdag er af-hængig af andres hjælp, befinder sigaltid i en sårbar situation. Deres hver-dag er i konstant risiko for at blive løbetover ende af en ældrepleje, der efterbedste evne forsøger at hjælpe dem. Deter et vilkår. Organiseringen af et ratio-nelt drevet 24 timers hjælpesystem villet og næsten umærkeligt komme til atnedprioritere arbejdet med at skabe go-de dage, hvis ikke der er tilstrækkeligviden om og opmærksomhed på dem.

Denne opfattelse af kvalitet i ældreple-jen underkender ikke værdien af andrekvalitetsbegreber, der knytter sig til atløse de organisatoriske opgaver effektivt

eller at løse de opgaver, der kræver enkompetent indsats omkring fx sygdom,ernæring, mobilitet og hygiejne. På dis-se områder har vi en omfattende viden,nuancerede faglige begreber og velbe-skrevne metoder med høj autoritet tilrådighed. Men produktionen af gode da-ge konkurrerer med de andre opgaverom opmærksomhed og indsats. Der skalvilje, viden, begreber og metoder til, nården skal klare sig i konkurrencen.VEGA-projektet Mere Liv i gamles hver-dag er et forsøg på at udvikle viden om,hvordan man skaber værditilvækst ihverdagen.

Projekt Mere liv i gamles hverdag

Mere liv i gamles hverdag er det senesteprojekt i rækken af projekter fra VEGA-netværket. I projektet har vi valgt at ud-nytte frontpersonalet til at indsamleviden, afprøve og formidle metoder, derskaber værditilvækst i gamle voksneshverdag. Projektets strategi er stærktinspireret af den såkaldte Gennem-bruds metode (Nedergaard 2007).

Strategien omsætter viden til ny praksis(know how) og formidler denne nyepraksis primært ved hjælp af frontper-sonale.

Projektet har tre faser. Fase 1: 2007-8 Indsamling af eksemplerpå metoder, der virker hos frontmed-arbejdereFase 2: 2008-9 Frontmedarbejdere af-prøver og dokumenterer udvalgte me-toderFase 3: 2009-10 Implementering og for-midling til andre arbejdspladser vedhjælp af frontmedarbejdere.

Resultatet fra første fase af projektetMere Liv i Gamles hverdag var en rækkekataloger med afprøvede og anbefaledemuligheder for hverdagsforbedringer. Vikunne konkludere, at praksis var enguldgrube af viden (VEGA-netværket2010, Ramian og Dyrholm 2008). Denneartikel handler om resultaterne fra fase2 med fire delprojekter, som har hver sitfokus:

Der har gennem årene været mange forsøg på at udvikle et kvalitetsbegreb i ældreplejen.

I denne artikel argumenteres der for, at den mest nærliggende definition er at kvaliteten

i ældreplejen ganske enkelt bestemmes af dens evne til at skabe gode dage i beboernes

liv. Det er, hvad vi kalder ældreplejens livgivende opgaver.

en hel stak ugeblade, esther! og koncert med birthe kjær!

-Gero_2_10 29/04/10 14:05 Side 16

Madlavning er fokus i projektet på Soci-al-og SundhedsSkolen i Herning. Udeliv til fods og Aften – og natteliv erfokus i to projekter på University CollegeNordjyllandSamtalen dyrkes af Randers Social- ogSundhedsskole

Fase 2 har været en række forsøg på atanvende ideerne fra katalogerne gen-nem en særlig forandringsstrategi: De små skridts vej. Strategien består iat tage ganske små skridt, der uge efteruge planlægges og dokumenteres vedhjælp af et særligt skema. (Ramian,2010). Planlægning og dokumentationkoster omkring en halv time pr. uge forde involverede samt en opmærksomledelse. De dokumenterede kvalitetsforbedrin-ger, det har været muligt at opnå i gam-le voksnes hverdag, skal anvendes i fase3, hvor det undersøges, hvordan front-medarbejdere kan inddrages i formidlin-gen af deres erfaringer.

Projektet fase 2 blev gennemført i løbetaf et års tid. Der har deltaget i alt 23 ar-bejdspladser i forsøgene, og de fleste,men ikke alle, gennemførte. Der opstod to typer af forsøg, som vistesig at være meget forskellige i væsen ogresultater. Den ene type arbejdede medat udvikle rammerne omkring de gam-les hverdagsliv. Den anden type udvik-lede en indsats omkring enkelte udvalg-te gamle – specielt gamle med trivsels-problemer som fx isolation, ængstelig-hed og mismod.

Det virker

Projekternes resultater er dokumente-ret med en række forskellige metoder:Forandringscirkler, logbøger, interviews,dokumenter og foto- og videodokumen-tation. Dokumentationen fremgår af ma-teriale og artikler fra de enkelte projek-ter. (VEGA-netværket, 2010) I det følgen-de er der korte rids af aktiviteter og re-

sultater fra de 3 projekter, der indtil nuhar afsluttet deres analyse.

Mere liv i køkkenet

Formålet med Mere liv i køkkenet er atdokumentere og sprede positive erfarin-ger med beboernes inddragelse og med-bestemmelse i forhold til madlavning ogmåltider, både i eget hjem og i institu-tionsregi. Målgruppen er primært pleje-personale og køkkenpersonale, som hartilknytning til ældreområdet. I marts2009 fik projektet midler til en betydeligudvidelse fra Erhvervs-og byggestyrelsen.

To plejecentre meldte sig til at afprøvenogle af ideerne fra katalogerne i fase 1.Da begge steder er organiseret som le-ve- og bomiljøer med selvstændige køk-kener, blev fokus herefter afgrænset tilhverdagslivet i køkkenerne i de små bo-enheder. Der blev dannet en projekt-gruppe bestående af personalerepræ-sentanter fra i alt ni boenheder, projekt-lederen og lederne fra de to plejecentre.De omkring 80 initiativer har haft hoved-vægten på forsøg med at inddrage bebo-erne i praktiske gøremål som kartoffel-skrælning, bagning, borddækning, ser-vietfoldning, opvask, strygning, varebe-stilling, depotarbejde osv. Undervejs iforløbet kom der mere og mere fokus påikke-produktive aktiviteter som fx at hol-de samtalen ved måltidet i gang, at ind-drage beboerne som ”levende kogebø-ger” og “smagsdommere” - eller at ska-be tilskuerpladser i køkkenet. Der blevvendt spiseborde og flyttet små sofaerhen i nærheden af køkkenet for at skabenye hyggekroge med god udsigt, og rul-leborde blev taget i anvendelse, når derskulle skrælles æbler i dagligstuen. Isidste fase af afprøvningen har vi for-søgt at flytte fokus til personalets ar-bejdsgange. Det har fx handlet om atsætte tallerkenerne i en stak midt påbordet, eller at personalet bevidst gørsig usynlig, når der skal tages ud af bor-det – for at se hvad der så sker. Og dersker noget!

gode hverdage I af knud ramian

samt inger-lise dyrholm, birgitte højlund,

lisbeth vinding madsen, ole mygind, karin naldahl

17gerontologi I årgang 26 I maj 10 I nr. 02

Mere liv i gamles hverdag er et tre-

årigt udviklingsprojekt på 23 ar-

bejdspladser i ældreplejen, som

viser, hvordan det er muligt at

skabe mere liv i gamles hverdag.

Når man sætter fokus på udvalgte

dele af hverdagen som madlav-

ning, udeliv, aften-og natteliv og

samtalerne, viser der sig et utal af

muligheder for forbedringer af de

gamles hverdag. De kan gennem-

føres for små midler og forøger

samtidig personalets arbejdsglæ-

de. Der har været anvendt en me-

tode De små skridts vej, der består

af ganske små forandringer, der

uge for uge hjælper frontpersona-

let til at opdage muligheder og

overvinde forhindringer. VEGA-

netværkets formål er at fremme

praksisrelevant gerontologisk vi-

den ved at styrke videnskabende

aktiviteter tæt på praksis og i

samarbejde med de uddannelses-

institutioner, der uddanner de fag-

grupper, der specielt arbejder på

ældreområdet. [Note 1]

Knud Ramian, seniorkonsulent,Center for kvalitetsudvikling,Region Midtjylland

Inger-Lise Dyrholm, Projektleder,Gerontologisk Institut, København

Birgitte Højlund, projektleder,Social &Sundheds Skolen, Herning

Lisbeth Vinding Madsen, ergoterapilærer, UniversityCollege Nordjylland

Ole Mygind, udviklingskonsulent,Videnscenter for kommunikationog læring i sundhedssektorenUniversity, College Nordjylland

Karin Naldahl, Sygeplejelærer,University College NordjyllandKontakt: ild@geroinst.dk

-Gero_2_10 29/04/10 14:05 Side 17

gerontologi I årgang 26 I maj 10 I nr. 0218

gode hverdage I af knud ramian

For beboerne i de ni boenheder har pro-jektet skabt mere liv i køkkenregioner-ne. Nogle af beboerne har eksplicit for-langt at komme på lønningslisten. Allebeboere i de ni boenheder er undervejsblevet interviewet af deres kontaktper-son om maden, deres livretter og ønskerom at deltage i køkkenlivet. Projektetsresultater antyder, at de personaleres-sourcer, der bruges på at inddrage be-boerne i køkkenlivet, vindes ind igen viafærre ”kontakt-kald” fra nogle af bebo-erne. De forskellige opgaver ser ud til atgive personalet større arbejdsglæde, oget udviklingsarbejde som dette øger denfaglige stolthed. Det smitter igen af påbåde sygefraværet og stemningen i bo-enheden generelt.

Resultaterne fra fase 2 er dokumen-teret i en revideret eksempelsamling, iet slideshow og en video samt i de fort-satte projekter. (Højlund, 2010)

Hverdagslivet til fods

Det store spørgsmål i Hverdagsliv tilfods har været: Hvordan fremmer æl-dreomsorgen gamle menneskers mulig-hed for at opholde sig, færdes og værefysisk aktive udendørs som en naturligdel af deres hverdag? For det første harder været fokus på de stunder i denenkelte gamles hverdag, som indeholdermeningsfulde og bevægelseskrævende

opgaver og indgår som en naturlig delaf den enkelte gamles hverdagsliv. Fordet andet har der været et fokus på defysiske rammer og på, hvordan ændringaf rammerne har inviteret til mere ude-liv, fysisk aktivitet og flere gode stunderfor den enkelte

Målgruppen har levet deres liv i typiskelandkommuner, hvor de som en naturligdel af deres liv har haft høj himmel, fjord,mark, eng og skov til rådighed. Det gørikke mulighederne for et fortsat udelivmindre væsentligt, hvis livet på et æl-drecenter bør være en naturlig forlæn-gelse af den gamle voksnes tidligere liv.

I delprojektets fase 2 har syv arbejds-pladser været involveret. I et af projek-terne er der fokus på at skabe inviteren-de rammer, der kan medvirke til at lok-ke de gamle ud. Der er lavet en overord-net plan for at ændre græsplænen til enlandbohave. Valget af en landbohaveskyldes, at en stor del af brugerne hartilknytning til landbruget og livet på lan-det. Der har været små delprojekter, derblev til begivenheder med kaffe, kakao,bagværk, fotografering og invitation tilpressen, politikere, pårørende og naboertil institutionen. Etablering af et bålsted,plantning af to klatreroser, tre blomme-træer, opsætning af drivhus etc.

Et andet projekt tog udgangspunkt i de

givne rammer, som man forsøgte aterobre for at genskabe udelivet i dem.Man startede med små opgaver lidt adgangen; med at rydde op, feje, luge, ind-rette lidt hyggeligt, plante krukker tilosv. Man flyttede fokus fra hurtigt at fåen færdig fin og indbydende terrasse/gårdhave til en fælles proces med degamle om at gøre noget sammen derudeog nyde de små resultater undervejs. Degamle, som har deltaget, er enten blevetspurgt direkte, eller har som indbudtetilskuere ikke kunnet modstå trangen tilat involvere sig med gode råd eller prak-tisk håndelag.

Medarbejderne i projekterne har i højgrad kunnet se, at beboernes velvære,trivsel og sundhedstilstand styrkes vedudelivet. Der kan være stor forskel påhumøret, om man opholder sig ude ellerinde. Der er eksempler på demente,som får en ny rolle som ”frivillig have-mand” og genvinder værdighed og opnåranerkendelse ved noget, som stadigmestres. Andre kan dele ud af deresekspertise fra et langt (ude)liv og hjælpeog rådgive de mindre erfarne medarbej-dere i håndtering af redskaber og plejeaf planter. Selv de små projekter har gi-vet mærkbare resultater, uden at pro-jektet tog pusten fra de involverede.Tværtimod har projektet givet øget akti-vitet og glæde ved udelivet og arbejds-

For beboerne i de ni bo-enheder har projektet skabt mere liv i køkkenregionerne

Fra Kastaniehaven i Give(undtaget midterste foto)

foto

den

ne s

ide:

bir

git

te h

øjl

un

d

-Gero_2_10 29/04/10 14:05 Side 18

19gerontologi I årgang 26 I maj 10 I nr. 02

glæde og stolthed blandt de ansatte vedat kunne opnå resultater trods begræn-sede ressourcer og rammer.

Aften- og Natteliv

Formålet med Mere liv i aften –og natte-livet har været spørgsmålet: Hvordankan ældreomsorgen fremme mulighe-der for aktiviteter, som imødekommerde gamles individuelle ønsker og frem-mer trivsel i aftenlivet? Eller Hvordankan indsatser for tilrettelæggelsen afnatten skabe gunstige betingelser forgamles natteliv i relation til søvn, hvileog velvære som en kilde til et godthverdagsliv? Det var en antagelse, atgode oplevelser og meningsfuldhed iaftentiden bliver båret med ind i nattenog den efterfølgende dag.Der var fire arbejdspladser involveret.De tog afsæt i forandringskataloget medkonkrete idéer til kvalitetsudvikling afsamvær og ritualer før sengetid. Fx fod-bad efter aftensmaden med efterfølgen-de servering af aftenthe og ostemadder, aftale om at få redt eller glattet sin sengog /eller få benene smurt med creme pået bestemt tidspunkt på aftenen, ellersamtale om, hvilke personaler, der kom-mer på arbejde den næste dag – medmulighed for at vide: Hvem kommer indtil mig i morgen.

Projektet har haft fokus på tiltag i for-

hold til enkelte beboere. Det er tiltag,der på den ene side har kunnet give so-cialt hæmmede beboere en anledning tilat lukke aftenpersonalet ind på stuen,og som samtidig har de givet aftenper-sonalet det fornødne sociale mandat tilat komme ind på stuen. Idékatalogetsforslag, kombineret med personaletsindsigt i beboerens livshistorie og per-sonlige ønsker, bliver en konkret nøgle,der kan åbne for samværet mellem be-boeren og personalet. Tiltagene blevnaturlige og acceptable “anledninger”,der også skabte grundlag for udviklingaf nye anledninger.

Der var fx en beboer, som indlednings-vis kun lige akkurat kunne klare, at per-sonalet rørte ved hendes sengetøj, nårsengen skulle glattes, men gradvist vo-vede hun sig ud på gangen i plejeboli-gen, senere helt ind på personalets kon-tor (for at se, hvem der skulle kommepå arbejde næste morgen), for til sidstat tage sin kontaktperson i hånden oggå om juletræet med hende den 23. de-cember. Der var også en beboer, som hver aftenpå et aftalt tidspunkt fik besøg af aften-personalet for at tale om, hvordan dagenvar gået, og hvem der skulle være påarbejde, når hun vågnede næste mor-gen. Gradvist blev indsatsen udvidet til

også at smøre beboerens fødder, nårhun var kommet i seng. Beboeren slap-pede af, fik en bedre nattesøvn, og per-sonalet fik samtidig en tættere kontakttil hende. Beboeren begyndte at åbnesig og fortælle om sine bekymringer ogom sorgen over sin demente mand. Hunviste tydeligt glæde over det daglige be-søg inden sengetid. Hun begyndte at hil-se på medbeboere og personale, hvorhun før var flov over, at de skulle se hende i en kørestol. Under en aftensam-tale kom det frem, at beboeren tidligerehavde været vant til at læse mange bø-ger, og at hun gerne ville genoptage det-te. For første gang i mange år kom hunigen på biblioteket og begyndte heref-ter at læse bøger, som hun hver uge af-leverede igen med hjælp fra personalet.Udgangspunktet var at forbedre natten,men en aftale om 15 minutters op-mærksomhed i aftentimerne udvikledeen kontakt, der kunne igangsætte en po-sitiv udviklingsspiral, som ingen, hellerikke beboeren selv, havde forestillet sig.

En frontmedarbejder udtaler: Man kanskabe glæde og liv ved at investere 15minutter med en bestemt, genkendeligdagsorden i et gammelt menneskes liv.Bare at være der og være der fuldt oghelt kun for hende. Det har været fan-tastisk at se.

foto

: b

irg

itte

hø

jlu

nd

-Gero_2_10 29/04/10 14:05 Side 19

gerontologi I årgang 26 I maj 10 I nr. 0220

anmeldelse I af peter simonsen

At skabe anledninger

Projekterne har hver for sig dokumente-ret de mange initiativer, der kan tagesomkring madlavningen, udelivet, sam-talerne, aften- og nattelivet. Der er in-gen tvivl om, at der ligger et potentialefor værditilvækst i de gamles hverdagved at satse på udvikling netop på disseområder. Hverdagene kan få mere ind-hold, mere deltagelse, kontakt og etstørre råderum.

Når vi ser på projekterne på tværs, fal-der frontmedarbejderne betydning i øj-nene. De har betydning i udviklingen afdet, vi kalder for anledninger. En anled-ning er på samme tid en grund til og enlejlighed til at gøre noget. Nogle anled-ninger, som fx måltider er givne, mendet viser sig, at de kan gøres bedre.

Plejeopgaver kan give anledninger. Ek-sisterende udearealer kan udnyttes tilnye anledninger. Det er anledninger,som er forberedte, gennemtænkte ogofte opfindsomme. Katalogerne, de småskridts vej og personalets erfaringer ervigtige dele af metoden, der kan skabeanledninger. Det er også bemærkelses-værdigt, hvordan frontpersonalets ar-bejdsglæde øges, når de får succes medde små skridt.

Samlet vurdering

Vi har i projektet afprøvet en forandrings-strategi, der virker og hjælper frontper-sonalet til at skabe resultater, bedst nårder samtidig er en opmærksom og ud-viklingsorienteret ledelse. Vi kan ikkehævde, at det altid er den bedste, og vived ikke, hvornår den er bedst. Vi harmange observationer, der dokumente-rer, hvordan hverdagene har ændret sig.Det har ligget uden for projektets designog økonomi at gennemføre egentlige bru-gerundersøgelser – så vi kan ikke svarefyldestgørende på spørgsmålet om bebo-ernes vurdering, men de udsagn, vi fak-tisk har, peger på, at vi er på rette vej. Mange initiativer er baseret på en krea-tiv udnyttelse af de lokale omstændig-heder, og de kan ikke uden videre over-føres og anvendes overalt, men projek-tets resultater viser, hvor og hvordanman kan lede efter mulighederne forbedre hverdage.

Hertil kan man indvende: Og hvad så?Er det ikke banalt? Vidste vi ikke i for-vejen, at deltagelse, samvær og samta-ler skaber kvalitet?Det er ikke banalt. For det første er detvist, at det giver mening at få den lokaleknow-how gjort synlig, italesat og gjorttil genstand for vidensdeling. For detandet har vi testet en forandringsstra-tegi, der ser ud til at virke, også nårbudgetterne er stramme. For det tredjeegner strategien sig til dokumentationaf den værditilvækst. der sker i hverda-gen. Dokumentation er nødvendig, hvisopgaven med at skabe værditilvækst ihverdagene skal klare sig i konkurren-cen med løsningen af de andre opgaver.

Det er kendt, at den anvendte strategiegner sig til at skabe forandringer pårelativt kort tid. Det er en svaghed, atdet kan være vanskeligere at fastholdeforandringerne, når projekterne slutter,og fokus forsvinder. (Nedergaard 2007).Resultaterne spreder sig ikke udenvidere til kolleger, andre afdelinger ogandre arbejdspladser. I hvilkenudstrækning det er muligt at fastholdeforandringerne og udnytte frontmedar-bejderne til formidling af resultaterneskal projektets fase 3 vise.

Note 1Projektet er finansieret af Helsefonden

ReferencerHøjlund, B. (2010). Liv i køkkenet Retrieved

March 27, 2010 from

http://knudramian.pbworks.com/VegaHerning

Nedergaard, B. (2007). Videnscenter Gennem-

brud. Retrieved Retrieved February 16, 2010, from

http://www.videnscentergennembrud.rm.dk/.

Ramian, K. og I.-L. Dyrholm (2008). Mere Liv i

gamles hverdag. Eller hvordan ældreområdet

kan lave udviklingsarbejde i sparetider.

Gerontologi 24, (dec): 4.

Ramian, K (2010). De små skridts vej.

Retrieved March 27, 2010 from

http://knudramian.pbworks.com/ De-små-

skridts-vej

Ramian, K., Ed. (2010). Mere liv i gamles

hverdag. VEGA-netværket. Århus, 24

sider, Center for kvalitetsudvikling, Region

Midtjylland.

Hertil kan man indvende:

Og hvad så? Er det ikke banalt?

Vidste vi ikke i forvejen, at

deltagelse, samvær og samtaler

skaber kvalitet?

-Gero_2_10 29/04/10 14:05 Side 20