GODT DET BARE ER ANBEFALINGER

Et speciale om førstegangsgravides forståelser af sundhed

Roskilde UniversitetSpeciale i Kommunikation

Foråret 2012Vejleder: Birgitte Ravn Olesen

Helle Kruse WichmannMette Ingemann Hansen

Mie Margrethe Erikstrup

Godt det bare er anbefalinger

-et speciale om førstegangsgravides forståelser af sundhed

Forfattere:

Helle Kruse Wichmann, Mette Ingemann Hansen & Mie Margrethe Erikstrup

Speciale i Kommunikation

Roskilde Universitet, februar 2012

Vejleder: Birgitte Ravn Olesen

Layout:

Thomas Kruse Wichmann

Specialet er fordelt mellem os på følgende måde:

Kapitel 1, Kapitel 5 samt afsnit 3.1. og postludiet er fælles afsnit.

Helle Kruse Wichmann er ansvarlig for afsnit: 2.1., 2.4., 2.4.1, 2.5.1, 3.3.1., 3.4., 4.1.1., 4.2., 4.2.1, 4.2.4.

Mette Ingemann Hansen er ansvarlig for afsnit: 2.2., 2.4.2, 2.6, 2.6.1., 2.6.2, 3.2., 3.3.2., 3.4.1., 3.5., 4.1.2., 4.2.2., 4.2.5.

Mie Margrethe Erikstrup er ansvarlig for afsnit:

2.3., 2.5., 2.6.3., 3.3., 3.3.3., 3.3.4., 3.6., 4.0., 4.1., 4.1.3., 4.2.3.

Specialeafhandlingen udfylder 204 122 anslag, hvilket svarer til 85 normalsider af 2400 tegn.

I opgørelsen er forside, kolofon, indholdsfortegnelse og bilag ikke medregnet.

Abstract

This thesis provides insight into how first-time pregnant women understand the concept of a “healthy pregnancy” and investigates how they,

through discussion, legitimise their understanding of a healthy pregnancy.

The thesis’ theoretical standpoint is within the poststructuralist research tradition, which means that we understand the human being as

socially constructed, whereby we also understand the concept “healthy pregnancy” as constructed interpersonally through discussion and

positioning in the local context.

We used Michel Foucaults concepts of power, knowledge and discourse in this thesis. Furthermore, we have included Bronwyn Davies & Rom

Harré’s concept of positioning.

The methodological basis for this thesis was two focus group interviews conducted with a total of 10 participants. The criteria for selecting the

participants were based on their residency in Copenhagen, an age range of 25 to 35 years and their first-time pregnancy. As part of the focus

group interviews, we used visual exercises and let the participants discuss a National Board of Health leaflet.

The analysis showed that the pregnant women in the focus group continually seek to be perceived as managing their pregnancy in an

appropriate and healthy way by constantly bearing in mind what is expected of them.

Through our focus groups, it became evident that pregnant women are often faced with different and sometimes contradictory discourses

about what it is to have a healthy pregnancy. We showed how women, as a result, constantly discuss and adapt these discourses in order to

make them fit in with their everyday lives.

In conclusion, we learned that there is no single one recipe on achieving a healthy pregnancy – on the contrary, the analysis shows that the

pregnant women use various tactics and compromises when merging discourses and practices. Thus it seems clear how complex, ambivalent

and what a multifaceted project it is to achieve a healthy pregnancy when everyday life and choices have to fit within the dominating norms

of what the perception of a healthy pregnancy is.

Kapitel 1 – Indledning1.1.Præludium1.2.Problemfelt1.3. Problemformulering 1.3.1 Uddybning af problemformulering

1.4. Specialet i en kommunikativ sammenhæng1.5. Brug af narrativer1.6. Specialets position i det videnskabelige felt 1.6.1. Signild Vallgårda

1.6.2. Nis Johannsen

1.6.3. Bolette Frydendahl Larsen

1.6.4. Abigail Locke og Mary Horton-Salway

1.6.5. Pamela J. McKenzie

1.6.6. Annadís Greta Rúdólfsdóttir

1.7. Projektets opbygning

Kapitel 2 – Videnskabsteori og teoretisk introduktion2.1. Videnskabsteoretiske optikker2.2. Poststrukturalismens kritiske potentiale2.3. Sproget og diskurserne2.4. Magt 2.4.1. Magt og viden

2.4.2. Stat og individ

2.5 Positionering 2.5.1. Story lines

2.6. Analytiske begreber 2.6.1. Social forhandling og positionering

2.6.2. Kategorisering og in- og eksklusionsprocesser

2.6.3. Genkendelighed – passende/upassende opførsel

Kapitel 3 - Metode3.1. Interludium 3.2. Kvalitativ metode i et poststrukturalistisk perspektiv

7

7

8

10

10

10

10

11

11

11

12

12

12

13

13

17

17

17

17

18

19

21

22

23

24

24

24

24

29

29

29

3.3. Metodiske overvejelser omkring fokusgruppen 3.3.1. Deltagerne

3.3.2. Rekruttering

3.3.3. Strukturering og moderering

3.3.4. Antallet af fokusgrupper

3.4. Billedøvelse i fokusgrupperne 3.4.1. Udvalget af billeder

3.5. Retrospektivt3.6. Analysemetode

Kapitel 4 - Analyse 4.1. Diskurser om sund graviditet over for det komplekse hverdagsliv 4.1.1. Sundhedsstyrelsen som garant for sund graviditet

4.1.2. Når sund graviditet forhandles mellem hysterisk og uansvarligt

4.1.3. Uansvarlig gravid

4.2. Når strategien er sund gravid 4.2.1. Graviditet som en undtagelsestilstand

4.2.2. Historiske og kulturelle erfaringer

4.2.3. Min graviditet – mit valg

4.2.4. De andre

4.2.5. Legitimering gennem eksperter

Kapitel 5 – Konklusion5.1. Refleksioner over Sundhedsstyrelsens dominerende position5.2. Specialets relevans5.3. Postludium

Kapitel 6 – Litteraturliste

Kapitel 7 – Bilag7.1. Bilag 1 - Interviewguides7.2. Bilag 2 - Lydfiler og transskriptioner af fokusgruppeinterviews7.3. Bilag 3 - Mail fra Anna7.4. Bilag 4 - Formidlingsartikel7.5. Bilag 5 - Overvejelser omkring formidlingsartiklen

30

30

32

33

34

35

36

37

38

43

43

46

48

51

53

54

56

58

60

61

67

69

71

72

75

81

81

91

92

93

97

1 Indledning

vaske hænder, når hun har røget. Hun var blevet lidt stram i ansigtet,

og Marias søster havde spurgt ind til, om hun ikke overreagerede en

smule. Men heldigvis tog hendes mor det rimeligt pænt - hun glæder

sig jo også meget til at blive mormor for allerførste gang.

5A maser sig ind til kantstenen, og det tætpakkede stoppested synes

at rykke sig som én stor person ind i bussen. Maria når lige nøjagtigt

ind, før dørene går i med den velkendte lyd af hydraulikken og de fem

skingre advarsels-bip. Varmeanlægget synes at være gået i stykker.

Det er koldt om fødderne, men den tætte menneskemængde gør, at

der alligevel spreder sig en fugtig, klam varme. Vinduerne dugger.

Bussen flytter på sig, og Maria når lige at gribe fat i en af de gul

stænger. Efter et par minutter gør bussen igen holdt, og ind kommer

en højgravid kvinde. På et sæde i midten af bussen sidder en mand

i sort jakkesæt, og da han får øje på den højgravide kvinde, skynder

han at rejse sig op for at gøre plads til hende. Hun smiler forsigtigt til

ham, hvorefter hun sætter sig ned. Det er, som om den runde mave,

på en særlig måde, trækker i folk – søger deres opmærksomhed.

Maria kigger ned på sin egen mave – hvordan mon det bliver, når

graviditeten rigtigt viser sig? En tanke, der på én gang er både

fantastisk og frygtindgydende. For selvfølgelig bliver det dejligt, når

man kan se det lidt mere, men i takt med at maven vokser, synes

hendes gamle liv langsomt at trække sig tilbage, for til sidst at

forsvinde og overlade hende til bleskift, babysnak og brystpumper.

Busturen derud føles lang. Den højgravide kvinde er stadig med

bussen, da den gør holdt ved en kedelig grå graffitimalet bygning

i Nordvest. Også hun stiger ud. Hvad er det her for et sted? Foran

bygningen står tre andre kvinder med hver deres gravide maver – der

kan vist ikke være tvivl om, at det er her, det der fokusgruppeinterview

skal foregå. De smiler alle tøvende til hinanden, og blikkene vandrer

fra mave til mave. Snakken går forsigtigt på, om de nu venter en

pige eller en dreng. Det småregner nu, og mørket er begyndt at

sænke sig. Maria lægger mærke til, at en af kvinderne har farvet sit

1.1. Præludium

Maria kigger på uret, det er ved at være tid. Hun lægger pennen

fra sig, drikker den sidste tår vand og lukker computeren. Rundt

om hende sidder kollegaerne stadig bøjet over deres arbejde og

har endnu et par timer igen, inden det bliver deres tur til at vende

næsen hjemad. Den dårlige samvittighed rører på sig, idet hun en

sidste gang tjekker, hvad tid bussen går, for hun burde jo egentlig

have taget cyklen i morges, men det er så besværligt med regntøj,

cykelhjelm og det hele – det fylder bare så meget. Som hun står der

og betragter skyernes tumlen over den vintergrå himmel, lister hun

forsigtigt den næste urørte muffin i skraldespanden, og forsøger

diskret at dækken den under samme dags avis. Hun ved det godt –

hun kan udmærket fornemme, hvordan de betragter hende, hvordan

de udveksler blikke, når de tror, hun ikke ser det. Men hun kan da

ikke gøre for, at hun ikke har lyst til kage, og det nytter jo ikke bare

at give slip, som Majken fra kundeservice har gjort det. Det kan godt

være, at hun har det godt med det, men man behøver jo ikke blive en

hval, bare fordi man skal have et barn.

De sidste dage har kulden for alvor fået fat, så Maria trækker huen

godt ned over ørene. Den sorte frakke er allerede begyndt at stramme

om maven, og det er stadig kun november - hun bliver vist nødt til at

købe en ny inden længe. Døren lukker sig bag hende, og hun bliver

mødt af en fortravlet by – fodgængere, cyklister og biler suser forbi,

alle med hver deres mål for øje. Hun finder vej hen til busstopstedet

og konstaterer, at 5A går om tre minutter. Hun skutter sig og trækker

frakken tættere om sig. Busstopstedet er tæt pakket, og alligevel er

der ingen, der snakker, alle står, som var de i hver deres lille verden.

Bag ved hende er der en ung pige, der tænder en cigaret, og hurtigt

breder lugten af røg sig i luften. Maria flytter på sig, hun kan ikke

bestemme sig for, hvordan hun lige skal reagere. Hun tænker tilbage

på aftenen forinden, hvor hun blev nødt til at forklare sin egen mor,

at rygning altså skulle foregå udendørs, og at hun i det mindste kan

7

Michel Foucaults forfatterskab, beskriver, hvordan en af de mest

effektive måder til at opnå denne selvrealisering i vores samfund

sker gennem autonomi hos den enkelte. Autonomi er her at forstå

som:

En intens og vedvarende selv-granskning, selv-

utilfredshed og selv-stræben mod at leve vores

autonome liv, mod at opdage hvem vi virkelig er, mod

at realisere vores potentialer og forme vore livsstile.

(Rose i Brinkmann 2005: 51)

Den proces, der finder sted, betegner han som en selvteknik, forstået

som en intern proces, som subjektet benytter til at styre og lede sig

selv imod den ønskede livsstil.

Men selvrealiseringsprojektet er langt mere end bare at gøre sundhed

godt. For mange er arbejdet blevet en del af deres identitet – et sted

hvor man har mulighed for at realisere sig selv som den gode kollega

eller have ambitioner om at videreudvikle sig og stige i graderne på

arbejdspladsen. På denne måde bliver arbejdet ligeledes en del af

det personlige realiseringsprojekt og endnu et sted, hvor der stilles

krav til den enkelte om at yde sit bedste. Men når vi stiller krav til

os selv i mange forskellige sammenhænge begynder det at blive

vanskeligt. Det kan eksempelvis være svært både at stræbe efter en

lederstilling på arbejdet, samtidig med at man er en god kollega;

og når der investeres meget tid på at blive leder, kan man ikke altid

være den bedste kæreste eller ven. Arbejdslivet er således kun én

blandt mange sammenhænge, hvori det forventes, at vi gør vores

bedste. Således findes der mange forskellige områder, hvor vi skal

realisere os selv, hvis vi vil opnå succes med projekt selvrealisering.

Dét at realisere sig selv bliver derfor et stort og komplekst projekt,

der påvirker alle aspekter af vores hverdagsliv, og disse aspekter kan

i nogle tilfælde være så viklet ind i hinanden og modsætningsfyldte,

hår – du ved den der klassiske hennafarve; lidt mærkeligt, når man

tænker på, at dampene rent faktisk er farlige for fostret. Det er jo

trods alt kun ni måneder.

En lyshåret kvinde åbner døren og byder de fem kvinder indenfor i

varmen. Hun smiler og viser vej hen til elevatoren. Den er lille, men

med lidt god vilje er der plads til dem alle seks. Kvinderne griner,

da de ser skiltet, hvor der står, at elevatoren kun kan holde til seks

personer. Hejseværket knirker, og døren går langsomt op igen, da de

når til tredje sal. Vejen går videre ned ad en lang gang i kølige blå

farver, og duften af nybagte boller og friskbrygget kaffe breder sig.

1.2. Problemfelt

Sundhed er blevet et allestedsnærværende begreb i vores

velfærdssamfund. Vi bombarderes i en uendelighed med

sundhedsbudskaber om, hvorledes vi bør agere for at forblive sunde

og raske mennesker. ’6 om dagen’, ’Fisk 2 gange om ugen’, ’Stop før

5’ og ’Get moving’ er blot nogle af de kampagner, der, i sundhedens

navn, har præget det danske medielandskab den seneste tid. Vi

bliver som borgere konstant opfordret til at tage stilling til den måde,

vi lever vores liv på for derigennem at blive en bedre udgave af os

selv. Dét, at skulle forbedre sig selv, er blevet en del af et individuelt

selvrealiseringsprojekt, hvor sundhed er blevet et af redskaberne til

at leve det gode liv (Brinkmann 2005: 42). Qua individualiseringen i

samfundet, er det op til den enkelte at lede sig selv i dette projekt,

men det er ikke kun egne forventninger, der skal indfris – det er i

lige så høj grad samfundets krav om den gode borger. Mødet med

diverse kampagner og anbefalinger gør, at vi konstant bliver mindet

om, hvordan dette samfundsideal omkring sundhed kan udføres

rigtigt.

Sociologen Nikolas Rose, der særligt er kendt for sin fortolkning af

8

for det samfund, vi lever i. Ud fra et Foucauldiansk perspektiv, kan

sundhed som begreb sidestilles med sundhedsdiskurser, hvorved

sundhedsbegrebet får betydning gennem den måde, vi taler om

sundhed på (Otto 2009: 32-33). Dette åbner op for muligheden

for, at vi kan ændre betydningen af sundhedsdiskurserne gennem

forhandlinger, således at de kan tilpasses det individuelle

selvrealiseringsprojekt. Vi finder det således interessant at

undersøge, hvilke muligheder de gravide kvinder har for at skabe sig

en identitet som genkendelig sund gravid i interaktionen med andre.

Andre kan i denne sammenhæng dække over mange forskellige

grupper i samfundet, og før os har eksempelvis Ph.d.-studerende

Bolette Frydendahl Larsen undersøgt, hvorledes konstruktionen af

sund gravid sker i jordemoderkonsultationen (Frydendahl Larsen

2010). I modsætning hertil, ønsker vi med specialet at bidrage

med indsigt i, hvordan gravide kvinder, i interaktion med andre

gravide kvinder, konstruerer forståelser omkring sund graviditet

gennem forhandlinger og positioneringer. Således går vores

undren på, hvordan gravide kvinder navigerer og forstår sig selv i

forhold til det projekt, det er, at gøre sund gravid, og vi ønsker at

undersøge, hvorledes de, gennem kommunikative taktikker, formår

at gøre sig genkendelig som sunde gravide. Således lyder vores

problemformulering:

1.3. Problemformulering

Hvordan konstruerer førstegangsgravide kategorien

sund gravid, og hvorledes gør de sig genkendelige

inden for denne kategori?

at det kan være svært at gøre alt godt.

Den kompleksitet, man bevæger sig i, bliver endnu tydeligere, hvis

vi ser nærmere på personer, der befinder sig i en livsændrende fase

som eksempelvis en graviditet. Når en kvinde bliver gravid, skabes

endnu en dimension til realiseringsprojektet, da kategorien god

gravid nu også skal efterleves. Samtidig er gravide, grundet deres

voksende maver, i en position, hvor alle andre kan se, at disse kvinder

tilhører en bestemt kategori, hvortil det er ok at stille særlige krav;

(…) pregnancy is a private state that through its

physical appearance, becomes public, thus pregnant

women are kept under ’surveillance’ and expected to

act in particular ways that are recognizable to both

themselves and the baby their body ’contains’. (Locke

& Horton-Salway 2010: 1215).

Det bliver derfor nødvendigt for gravide kvinder at udføre graviditet

på en genkendelig og acceptabel måde. Et mantra, de gravide ofte

bliver præsenteret for, er: ’du vil jo gerne have et sundt og raskt

barn’, hvori der ligger en forståelse af, at de har ansvaret for et

andet liv og derved ikke bare kan tillade sig at leve, som de gjorde

før graviditeten. Denne livsfase stiller specifikke krav til, hvordan den

gravide bør leve sit liv, og hun er derfor i en mere udsat position for at

blive bemærket, som ikke gørende sundhed godt nok, end hun ellers

ville have været. Det er op til den enkelte kvinde at skulle navigere

rundt mellem de mere eller mindre udtalte krav, der ligger til dét at

være gravid, og på en sådan måde, at de kan passes sammen med

den livsstil, hun ellers ønsker. Det bliver således den gravides egen

opgave at finde frem til, hvad der for hende er den gode og sunde

graviditet, og hvordan dette så skal gøres.

Men hvad er sundhed egentlig? I vores optik, vil sundhedsbegrebet

altid være en flydende størrelse, der, alt efter hvorledes vi vælger

at give det opmærksomhed, får den betydning, som giver mening

9

som sunde gravide. Ydermere tilbyder specialet indblik i, hvorledes

de gravide kvinder modtager budskaber fra Sundhedsstyrelsen

i deres levede liv, hvorfor specialet kan ses som et bidrag til den

kommunikationsfaglige debat om, hvordan offentlige instanser kan

påvirke borgere i en særlig retning gennem forskellige former for

information.

1.5. Brug af narrativer

I specialet er der gjort brug af tre narrative tekster; et præludium,

et interludium og et postludium. Vi har valgt at inddrage disse

billedsproglige passager, da de kan være med til at give et visuelt

blik på den problematik, vi belyser med specialet, og ligeledes kan

det være med til at gøre teksten dynamisk og mere spændende

for læseren (Becker Jensen 2005:44). Gennem præludiet forsøger

vi således at give læseren et lille indblik i kompleksiteten ved det

projekt, det er, at gøre sund gravid. Interludiet fungerer som

indledning til metodeafsnittet. Formålet er her at bringe læseren

tættere på den ramme, hvori fokusgrupperne udspillede sig, og vi

søger herigennem at give læseren et indtryk af den stemning, vi

oplevede under fokusgruppeinterviewene. Postludiet fungerer som

afslutning på hele specialet, og søger, på narrativ vis, at binde den

allersidste sløjfe.

1.6. Specialets position i det videnskabelige

felt

Vi skriver os med specialet ind i et felt af forskere, der anskuer

graviditet og sundhed ud fra et kommunikativt, psykologisk og

samfundsvidenskabeligt perspektiv. Således lægger vi os, med dette

speciale, i forlængelse af allerede eksisterende forskning, og vi vil i

1.3.1. Uddybning af problemformulering

Som beskrevet i problemfeltet, er vores mål med dette speciale

at undersøge, hvordan gravide kvinder forhandler og italesætter

kategorien sund gravid gennem brug af forskellige kommunikative

taktikker. Således ligger vores interesse ikke i en normativ

undersøgelse af, hvad der er sundt eller usundt. På samme vis er vi

heller ikke interesseret i at finde frem til én rigtig forståelse af, hvad

den sunde graviditet indebærer. Derimod er det selve konstruktionen

blandt de gravide kvinder i den konkrete situation, der er vores

fokus, og således er det deres forståelse af sundhed, vi henviser til

i vores brug af kategorien sund gravid. Det synes imidlertid vigtigt,

indledningsvist at gøre opmærksom på, at de gravide kvinder ofte

benytter en meget åben tilgang til kategorien, hvormed begrebet

sundhed i dette speciale ikke udelukkende handler om fravær af

sygdom, men i lige så høj grad dækker over det psykiske og sociale

velbefindende.

1.4. Specialet i en kommunikativ

sammenhæng

Inden vi går videre, ønsker vi at gøre et lille holdt ved specialets

kommunikationsfaglighed. Vi har i specialet en poststrukturalistisk

tilgang til viden, hvilket vi vil udfolde i Kapitel 2 - Videnskabsteori og

teoretisk introduktion. Qua dette udgangspunkt, bygger specialet på

en forståelse af, at det er igennem sproget, at den sociale verden

konstrueres, hvorfor sproget og hermed kommunikation mellem

mennesker har en meget central plads i specialet. Således er hele

specialets omdrejningspunkt kommunikationen mellem gravide

kvinder, og den konstruktion af den sunde graviditet, der finder

sted her. Hertil bidrager specialet med indsigt i de kommunikative

taktikker gennem hvilke, de gravide kvinder gør sig genkendelige

10

generelle sundhedsniveau blandt gravide. Således konkluderer han,

at der eksisterer et såkaldt arbejdsfællesskab i forbindelse med

graviditeten, og hans fokus er i denne sammenhæng den gravide

kvindes position i dette arbejdsfællesskab. Med arbejdsfællesskab

menes de aktører, som indgår i de praksisser, der udføres i

forbindelse med graviditeten, samt relationerne mellem disse

aktører. Johannsen viser, hvordan den gravide kvinde bliver gjort til

projektleder af sin graviditet gennem sin position som projektets

centrale person. Hermed viser han, hvordan den gravide kvinde

gøres ansvarlig for udførelsen af projekt ’sund gravid’. Men det er

ikke et projekt, der kan udføres vilkårligt, i stedet viser Johannsen,

hvordan den gravide kvinde, gennem blandt andet standardiseret

viden fra Sundhedsstyrelsen, ledes i en særlig retning mod en særlig

form for sundhed (Johannsen 2009: 415-418).

Vi placerer os med dette speciale i forlængelse af Johannsens forskning

ved at abonnere på flere af hans konklusioner. Således bygger

specialet på en forståelse af, at graviditet, igennem svangreomsorgen

og det levede liv, gøres til et projekt, der skal ledes mod et bestemt

mål – en sund graviditet. Dertil finder vi, at Sundhedsstyrelsen har

en afgørende position i forbindelse med indholdsudfyldelsen af

kategorien sund gravid, hvilket også Vallgårdas forskning viser. Til slut

er Johannsens konklusion om, at graviditet er blevet et individuelt

projekt, relevant for dette speciale, da vores arbejde peger i samme

retning. Men i modsætning til Johannsen, som har set på borger/

stat-koblingen, så er vores interesse at undersøge, hvordan gravide

kvinder forhandler udførelsen af sund graviditet med andre gravide

kvinder, hvorfor nærværende speciale bidrager med nye vinkler på

projekt ’sund gravid’.

1.6.3. Bolette Frydendahl Larsen

Bolette Frydendahl Larsen har undersøgt forholdet mellem

gravide kvinder og jordemødre. Hendes fokus har således

det følgende kort præsentere en række af de mest oplagte forskere

og deres arbejde, for derigennem at positionere dette speciales

bidrag til den eksisterende forskning.

1.6.1. Signild Vallgårda

Professor i sundhedspolitiske analyser, Signild Vallgårda fra

Københavns Universitet, har undersøgt sundhedsmyndighedernes

brug af magt, og gennem sit arbejde søger hun at synliggøre,

hvordan myndighederne forsøger at påvirke befolkningen ved at

begrebsliggøre og illustrere forskellige styringsformer og -teknikker.

Undersøgelsens formål er ikke at dømme magtudøvelsen, men

i stedet at analysere og synliggøre den. Hendes udgangspunkt er,

at forebyggelse blandt andet handler om at få folk til gøre noget

andet, end de plejer at gøre, hvilket betyder, at der udøves magt

over dem med det formål, at de skal få et bedre helbred. På denne

baggrund undersøger hun, hvilke forholdsregler politikere og andre

myndighedspersoner finder det legitimt at anvende i deres styring af

borgernes adfærd, og dertil undersøger hun, hvilke styringsformer,

de betjener sig af (Vallgårda 2002). Vallgårda har arbejdet med dette

perspektiv i forskellige sammenhænge, og de enkelte konklusioner

er for os irrelevante. Det vigtige i vores sammenhæng er, at hendes

undersøgelser underbygger vores antagelse om, at der gennem

Sundhedsstyrelsen sker en ledelse af de gravide, og at denne ledelse

sker i en bestemt retning.

1.6.2. Nis Johannsen

Nis Johannsen er Ph.d. ved IT-universitetet, og har undersøgt,

hvordan gravide kvinders status har ændret karakter i forhold

til det øvrige samfund som følge af de ændringer, der er sket i

svangreomsorgen; ændringer hvis formål har været at øge det

11

andet, at sundhedsprofessionelle har en afgørende position i de

gravides oplevelse af, hvordan man bedst gør fødslen. Herved

indskrænker kursusholderne de gravides personlige frihed til at

vælge ved at positionere anden adfærd, end den de selv advokerer

for, som uacceptabel eller amoralsk (Horton-Salway & Locke 2010,

Locke & Horton-Salway 2010).

Gennem Locke og Horton-Salway’s forskning bliver det muligt

at underbygge vores antagelse om, at der sker en ledelse af de

gravide, hver gang de er i kontakt med sundhedsfagligt personale,

og på baggrund heraf mener vi, at dette speciale på mange måder

er relevant for netop denne faggruppe, hvorfor vi har valgt at skrive

en artikel omhandlende specialets konklusioner i Tidsskrift for

Jordemødre (Jf. Bilag 4).

1.6.5. Pamela J. McKenzie

Forsker i information og medier ved University of western Ontario,

Canada, Pamela J. McKenzie, har undersøgt, hvordan forhandlingen

omkring informationer finder sted mellem jordemoder og gravid

under konsultationerne. Her ser hun nærmere på, hvorledes

jordemoderen, gennem den gravides positionering i den enkelte

situation, har mulighed for at tilpasse den viden, hun vil videregive

i forhold til, hvordan den gravide positionerer sig i diskursen om det

emne, interaktionen handler om. Eksempelvis kan jordemoderen

tilpasse informationer omkring for tidlig fødsel til den gravide ved at

sige, at det kan ske helt uden grund, hvis den gravide positionerer sig

som én, der ikke er i farezonen for at føde for tidligt, idet hun hverken

venter tvillinger eller ryger. Herved arbejder hun med, hvordan man

gennem positioneringsteorien kan se på den interaktion, der foregår

i jordemoderkonsultationen (McKenzie 2004).

Det er relevant for dette speciale, at McKenzie konkluderer, hvordan

jordemoderen, for at kunne videregive informationer til den gravide

været jordemødrenes praksisser i konsultationssammenhæng,

og disse praksissers medfølgende socialisering af de gravide.

Gennem sin undersøgelse viser Frydendahl Larsen, hvordan der, i

jordemoderkonsultationen, konstrueres en kategori – respektabel

gravid, og hun viser yderligere, hvordan en indtrædelse i denne

kategori er afhængig af køn, klasse, race og etnicitet I denne

forbindelse understreger hun, at jordemoderen har en afgørende

betydning i forhold til den gravide kvindes konstruktion af sund

graviditet (Frydendahl Larsen 2010). Således er hun, som vi,

interesseret i konstruktionen af kategorien respektabel gravid,

om end vi har valgt at benytte betegnelsen sund gravid. Som vi

allerede har gjort opmærksom på, benytter de gravide et meget

åbent sundhedsbegreb, hvorfor de to kategorier kan ses som

sammenfaldende. Hvor Frydendahl Larsen undersøger kategoriens

tilblivelse i jordemoderkonsultationen, undersøger vi i stedet,

hvordan de gravide internt konstruerer og forhandler kategorien.

1.6.4. Abigail Locke og Mary Horton-Salway

På samme vis som Frydendahl Larsen, har Abigail Locke fra

University of Huddersfield, UK, og Mary Horton-Salway fra

Open University, UK, haft fokus på de gravides møde med det

sundhedsfaglige personale – i deres tilfælde undervisere på

fødselsforberedelseskurser. Således har de undersøgt diskurser om

graviditet og fødsel under fødselsforberedelsen, og de oplever her, at

de sundhedsprofessionelle gør brug af forskellige diskurser, når det

kommer til at vejlede de gravide. Således stiller de spørgsmålstegn

ved, hvorvidt der er tale om et reelt valg, når den gravide stilles over

for forskellige måder at være gravid eller føde på, eller om der er

tale om, at den gravide ledes i en bestemt retning via de positioner,

der stilles til rådighed i diskurserne (Horton-Salway & Locke 2010:

436-437). De undersøger, hvordan kursusholderne leder de gravide

i deres italesættelse af den ’gode’ fødsel, og konkluderer blandt

12

Men som vi netop har vist, er langt det meste centreret omkring

mødet mellem sundhedsfaglige personer og gravide kvinder,

hvorfor vi ønsker at se på interaktionen mellem gravide kvinder, da

konstruktionen af den sunde graviditet ligeledes sker her. Således

ønsker vi med dette speciale at bidrage til den videnskabelige

diskussion omkring konstruktionen af sund graviditet, hvor vores

særlige bidrag er en indsigt i de kommunikative taktikker, gennem

hvilke de gravide kvinder gør sig genkendelige som sunde gravide.

1.7. Projektets opbygning

Som afslutning på dette indledende kapitel ønsker vi her at

introducere specialets videre opbygning.

I Kapitel 2 – Videnskabsteori og teoretisk introduktion vil vi

præsentere specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt for

derigennem at belyse, hvorledes dette har betydning for den

videre udformning af specialet. Det vil også være i dette kapitel, at

vi udfolder vores teoretiske fundament, bestående af Foucault og

hans forståelse af begreber som diskurs, viden og magt. Ydermere

inddrager vi positioneringsteorien, da vi ud fra denne har mulighed

for at belyse, hvordan subjekter indtager forskellige positioner i

diskurserne. Afsluttende vil vi redegøre for de analytiske begreber,

vi vil bringe med os videre ind i analysen.

Kapitel 3 – Metode omhandler vores metodiske valg og

overvejelser i specialet. Heri vil vi komme ind på, hvorledes vores

videnskabsteori og vidensinteresse har haft betydning for valg af

metodisk fremgangsmåde, samt hvilke overvejelser vi har gjort

os i forhold til udførelsen af fokusgruppeinterviewene og den

anvendte kreative metode, billedøvelsen. Vi vil ligeledes præsentere

fokusgruppedeltagerne og redegøre for vores egen rolle i forhold til

på en måde, så hun kan bruge det til noget, må lytte til, hvad den

gravide rent faktisk siger, og ikke hvad jordemoderen tror, hun siger.

Netop dette forhold at jordemødrene ikke lytter til, hvad de gravide

siger, har Frydendahl Larsen ligeledes fundet, og hendes forskning

peger på, at dette skyldes jordemoderens stereotype forestilling

omkring den gravide kvinde ud fra eksempelvis etnicitet. McKenzie

opfordrer således jordemødrene til at tage udgangspunkt i den

enkelte gravides livssituation og guide hende derfra. Netop dette

synes relevant i forhold til vores anbefalinger til jordemødrene,

hvori vi blandt andet opfordrer dem til at hjælpe de gravide kvinder

i at sortere i det videnskaos, de ofte befinder sig i.

1.6.6. Annadís Greta Rúdólfsdóttir

Slutteligt vil vi gerne introducere Dr. Annadís Greta Rúdólfsdóttir,

der ligeledes har undersøgt forholdet mellem gravide og det

sundhedsfaglige personale i sin artikel ”’I am not a patient, and I am

not a child’: The institutionalization and experience of pregnancy”.

Her beskriver hun blandet andet, hvordan gravide kvinder ser

teknologiske fremskridt som værende positive i forbindelse med dét

at være gravid, men at de samtidig har det svært med autoriteter.

De gravide føler, at autoriteterne taler ned til dem og fratager dem

deres ret til selv at bestemme over deres kroppe (Rúdólfsdóttir

2000). I undersøgelsen viser hun, hvordan de gravide er modvillige

over for, hvad sundhedssystemet beskriver som den rigtige måde at

gøre graviditet eller føde på (Rúdólfsdóttir 2000: 13). Vores speciale

har på mange måder et andet fokus, men vi finder det interessant,

at hun blandt sine informanter har oplevet en modstand mod

sundhedssystemet, da vi ikke har kunnet genfinde den helt samme

modstand i vores empiri.

Som ovenstående introduktioner til det videnskabelige felt har

synliggjort, findes der allerede en del forskning på området.

13

den viden, vi konstruerer i specialet. Herefter ser vi nærmere på,

hvilken form for analysemetode vi har benyttet os af, og hvorledes

denne kan hjælpe os videre til analysen.

I Kapitel 4 – Analyse udfolder vi specialets analyse. Analysen er

bygget op i to dele; Diskurser om sund graviditet over for det

komplekse hverdagsliv og Når strategien er sund gravid. I den første

del viser vi, hvordan gravide kvinder, i deres levede liv, konstant

forhandler diskurser om sund graviditet i forhold til hverdagslivet,

for herigennem at belyse kompleksiteten i det projekt, det er, at gøre

sund graviditet. I den anden del sætter vi fokus på de kommunikative

taktikker, de gravide kvinder gør brug af, når de søger at gøre sig

selv og hinanden genkendelige som sunde gravide i den konkrete

interaktion. Herigennem vil vi belyse, hvorledes disse taktikker

benyttes i forhandlinger omkring udførelsen af sund graviditet.

Med Kapitel 5 – Konklusion ønsker vi at samle op og konkludere på

dette speciale for derigennem at besvare vores problemformulering.

Hertil indeholder kapitlet en refleksion over Sundhedsstyrelsens

dominerende position og afsluttes med en refleksion over specialets

relevans.

14

Videnskabsteori og teoretisk introduktion 2

forestillinger om verden og vores væren i denne. Centralt i

poststrukturalismen er således, at virkeligheden og dens betydninger

ikke udgør en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores

erkendelse af den. Derimod er virkeligheden karakteriseret ved

en ontologisk mangel. Det er her vigtigt at understrege, at mangel

ikke er at forstå i betydningen tom, men derimod skal forstås som

det forhold, at virkeligheden ikke indeholder nogen fast identitet

eller afsluttethed i sig selv. Subjektets oplevelse af omverdenen

er derimod en social konstruktion, og det er disse sociale

konstruktioner, der gør, at vi oplever verden, som den fremtræder

i vores specifikke kontekst. Dertil påpeger poststrukturalismen,

at sociale fænomener ikke er evige og uforanderlige, men først

antager en bestemt orden og mening i det øjeblik, de opfattes og

forstås inden for en historisk specifik kontekst (Stormhøj 2005: 479

samt Rasborg 2005: 349). Dette perspektiv har stor betydning for

specialets erkendelsesinteresse. Vi ønsker med specialet ikke at

undersøge, hvad der er sundt og usundt, vores interesse er derimod

at undersøge, hvordan forskellige forhold forhandles, opleves og

forstås som henholdsvist sunde og usunde.

2.3. Sproget og diskurserne

Opfattelsen af sprogets betydning for den sociale verden har en

meget central rolle i specialet, idet poststrukturalismen antager, at

der ikke findes nogen adgang til verden uden for sproget. Herved

bliver sproget en væsentlig del af den sociale konstruktion af verden.

Vi bruger sproget til at skabe repræsentationer af virkeligheden;

repræsentationer som aldrig bare er spejlinger af en eksisterende

’virkelighed’, men derimod er medvirkende til at konstruere, skabe

og reproducere verden. Dette betyder dog ikke ”(…) at virkeligheden

ikke findes, betydninger og repræsentationer er nok så virkelige”

(Jørgensen & Philips 1999: 17), og har nok så virkelige konsekvenser.

2.1. Videnskabsteoretiske optikker

Med dette afsnit ønsker vi at tydeliggøre specialets

videnskabsteoretiske udgangspunkt. Specialet lægger sig inden for

den poststrukturalistiske forskningstradition, om end denne langt

fra kan karakteriseres som en veldefineret og sammenhængende

videnskabsteoretisk position, om hvilken der er konsensus (Rasborg

2005: 350). Der er snarere tale om et netværk af heterogene og

tværdisciplinære tilgange, der på forskellig vis bidrager med kritiske

analysestrategier, og således udfordrer de erkendelsesteorier, der

søger at frembringe universel viden (Stormhøj 2005: 479). At forsøge

at tegne et fyldestgørende billede af den poststrukturalistiske

tradition synes i denne sammenhæng irrelevant, hvorfor vi i

det følgende udelukkende inddrager de poststrukturalistiske

grundpræmisser, som synes relevante for dette speciale.

Indledningsvist finder vi det relevant at gøre et lille holdt ved

forholdet mellem vores videnskabsteoretiske udgangspunkt over

for vores erkendelsesinteresse i specialet, for hvad er det egentligt

der fordrer hvad? Vælger vi det poststrukturalistiske perspektiv,

fordi det hjælper os til at svare på vores problemformulering, eller

er det poststrukturalismen, der gør, at vi overhovedet undres i den

retning? For os at, se kan vores erkendelsesinteresse ikke løsrives fra

poststrukturalismen og omvendt. Der er snarere tale om to sider af

samme sag, og uden det ene, ikke det andet. Så når vi i det følgende

præsenterer de poststrukturalistiske præmisser, vi finder relevante

for specialet, er det i lyset heraf, at de skal forstås.

2.2. Poststrukturalismens kritiske potentiale

Poststrukturalismen sætter spørgsmålstegn ved vores oplevelse

af verden, og søger på denne måde at rokke ved de indforståede

17

1 Dette til trods har Foucault selv gennem hele sit forfatterskab forsøgt at undgå en videnskabsteoretisk positionering. ”Foucault ser (…) ikke sig selv som ejer af sine tekster, han vil ikke autoritativt bestemme hvordan de bliver anvendt, og han har intet imod at de bliver læst, udlagt og brugt på forskellige måder.” (Heede 2002: 12). Foucaults ærinde er således ikke at udvikle en generel teori om mennesket og samfundet, derimod går hele hans forfatterskab ud på at påvise det skadelige og urimelige i at forsøge at opbygge en universel tanke- og teoribygning (Lindgren 2004: 326). 2 Et eksempel herpå findes i Foucault 1972: 107 & 117

Diskurs er en tolkningsramme, en sammenhæng af

betydninger og repræsentationer, der gør det muligt

at se, tænke, tale, forstå, handle på bestemte måder

og som samtidig udelukker andre måder at se, tænke,

tale, forstå og handle på. Subjektivitet skabes og gøres

gennem diskurser. (Staunæs 2004: 57)

Ifølge Staunæs er det ud fra bestemte fortolkningsrammer, at

mennesker har mulighed for at blive til som subjekter, således

indgår subjekter og diskurser i en gensidig konstitueringsproces,

der er i konstant bevægelse (Staunæs 2003: 37). Men for at

komme dette nærmere, må vi se på et andet centralt element i

poststrukturalismen; magt.

2.4. Magt

I poststrukturalismen står forståelsen af magt centralt og hentes ofte

hos Foucault. Således gør vi i dette speciale også brug af Foucaults

magtforståelse. Det er indledningsvis vigtigt at understrege, at

Foucaults magtbegreb ikke kan samles under én dækkende definition,

men er, som Dag Heede beskriver i ’Det tomme menneske’,

(…) et af de mest komplekse, diffuse og foreløbige

begreber i forfatterskabet. Til tider beskriver det så

flydende og overordnede fænomener, at man kunne

spørge sig selv, om Foucault ikke lige så godt kunne

have opfundet et helt nyt ord til at fange det han vil

have frem. (Heede 2002: 37).

I starten af Foucaults forfatterskab er magt at opfatte som

undertrykkende, hvorimod magten i hans senere værker opnår

en produktiv karakter (Heede 2002: 85). Magt er, ifølge Foucault,

Virkeligheden har en selvstændig eksistens uden for

sproget, men ’i sig selv’ er den blot et ubestemt ’noget’,

som aldrig kan nås af den menneskelige erkendelse,

idet denne nødvendigvis indebærer at virkeligheden

tvinges ind under begreberne og dermed gives en

sproglig form. (Rasborg 2005: 358)

Poststrukturalismen underkender således ikke, at den fysiske

verden eksisterer, men understreger, at den kun får betydning

gennem diskurserne (Jørgensen & Phillips 1999: 17). Herved

står diskursbegrebet centralt i poststrukturalismen og ligeledes i

nærværende speciale.

Definitionen af diskursbegrebet er omdiskuteret, hvorfor vi

vælger at tage udgangspunkt i Foucaults forståelse af begrebet.

Når vi vælger at benytte netop Foucaults forståelse, skyldes

det, at hans forfatterskab på mange måder har inspireret den

poststrukturalistiske forskningstradition1, og ligeledes har hans

forfatterskab på mange måder været en inspirationskilde i dette

speciale. Foucaults diskursbegreb dækker over en bestemt måde

at tale om eller forstå verden på, men denne indsnævring til

trods, synes Foucaults definition af diskursbegrebet stadig meget

kompleks2. I specialets forståelse og brug af diskursbegrebet har

vi derfor yderligere ladet os inspirere af Davies og Harré og deres

viderebygning på Foucault. Davies og Harré benytter betegnelsen

diskursiv praksis, der dækker over dét, at mennesket aktivt

producerer sociale og psykologiske virkeligheder. Således er diskurs

at forstå som et ”(…) institutionalised use of language and language-

like sign systems. (…) a multi-faceted public process though which

meanings are progressively and dynamically achieved.” (Davies &

Harré 1990: 45-46). Yderligere er vi inspireret af Dorthe Staunæs,

der beskriver diskurser som tolkningsrammer. Hun skriver således;

18

af sandhedseffekter inden for diskurserne, som er hverken sande

eller falske (Jørgensen & Philips 1999: 23-24). Således understreger

Foucault, at ethvert samfund besidder et sandhedsregime, som

definerer og udskiller sande diskurser fra falske, og ligeledes

udvælger, hvem der i et givet samfund kan fastlægge, hvad der

opleves som sandt (Heede 2002: 44). I modsætning til Foucault, der

i hver historisk periode kun ser ét sandhedsregime, ønsker vi i dette

speciale at vise, hvordan de gravide forhandler konstruktioner af

sund graviditet ud fra forskellige diskurser. Vi lægger os derfor op

ad opfattelser inden for det diskursanalytiske felt, som eksempelvis

diskurspsykologien eller kritisk diskursanalyse, der hævder, at ”(…)

forskellige diskurser eksisterer sideløbende eller kæmper om retten

til at afgøre sandheden.” (Jørgensen & Philips 1999: 22). Når det er

sagt, synes der dog at være en tendens til, at visse diskurser er mere

gennemslagskraftige end andre, hvorved man kan tale om, at visse

diskurser synes at være dominerende i forhold til andre.

Hos Foucault opnår magten en produktiv karakter, idet det er

den, der producerer vores sociale verden. Magten er det, der

gør, at den sociale verden ser ud og kan italesættes på bestemte

måder, mens andre muligheder udelukkes. Det er magten, der

konstituerer diskurser, viden, kroppe og subjekter, hvormed magten

både er produktiv og begrænsende (Jørgensen & Philips 1999: 23).

Sammenkoblingen mellem magt og viden har den konsekvens,

”(…) at magt bliver snævert forbundet med diskurs. Diskurser er i

høj grad med til at producere de subjekter, vi er, og de objekter, vi

kan vide noget om (derunder os selv som subjekter)” (Jørgensen

& Phillips 1999: 23). Vores oplevelse af, hvem vi som mennesker

er, er således snævert knyttet til forholdet mellem diskurser og

magt samt de relationer, vi indgår i, da vi forstår og fortolker

hinanden i forhold til de tilgængelige diskurser i en konkret social

kontekst. Subjektiveringsprocesser foregår heraf i den sociale

mellemmenneskelige relation (Krøjer 2005: 141-144).

hverken at forstå som en institution, en struktur eller en særlig

kraft, som visse mennesker er udstyret med, derimod er magt

”(…) det navn, man giver en kompliceret strategisk situation i et

givet samfund” (Foucault 1994: 99). Magten skal forstås som en

elementær kraft, der er til stede i alle sociale relationer. Foucault

ser ikke magten som en udvendig kraft, der styrer mennesket,

men derimod som en indvendig kraft, der gennem diskurser er i

alle samfundsrelationer og samtidig styrer og er medskabende for

alle disse relationer. Således er magt ikke noget, der kan besiddes,

deles, frarøves eller erobres; magt er overpersonel og findes på alle

niveauer i vores samfund (Heede 2002: 39).

2.4.1. Magt og viden

I forlængelse af ovenstående, bliver et andet aspekt ved Foucaults

forfatterskab relevant, nemlig forholdet mellem magt og viden.

Magt og viden er hos Foucault to immanente størrelser, der

gensidigt forudsætter hinanden. Dette skyldes, at magten er snævert

forbundet med diskurserne og således medvirker til at konstruere

totaliserede sandheder for subjekterne (Jørgensen & Phillips 1999:

22-24).

Magten fungerer ikke først og fremmest som

masseproducent af løgne, ’falsk bevidsthed’ eller

ideologisk fordrejet viden, men snarere som et kolossalt

maskineri, der danner, styrer og installerer individuelle

og totaliserede sandheder i subjekterne. (Heede 2002:

43).

Foucaults magt/viden-forståelse har hertil den konsekvens, at det

aldrig er muligt at nå frem til en endegyldig sandhed, da sandheden

ikke kan løsrives fra diskurserne og dermed fra magtsystemerne.

Det giver herved ikke mening at sætte spørgsmålstegn ved, hvad

der er sandt eller falsk, derimod må fokus være på konstruktionen

19

Opsummerende kan man sige, at diskurserne er det, som magten

udøves igennem, og som således er styrende for den måde, vi som

mennesker omgås hinanden. Forskellige diskurser vil sideløbende

være til rådighed for os at indtage, og de vil hver især tilbyde forskellige

versioner af sandheden. Der foregår således en magtkamp mellem

de forskellige diskurser om magten til at definere, hvad der opleves

som meningsfuldt sandt. Dette betyder, at de gravide forstår sig selv

og hinanden inden for de diskurser, der er tilgængelige i konteksten,

og således stilles der forskellige positioner til rådighed for de gravide

at agere inden for. At gøre sund gravid sker således inden for snævre

diskursive rammer, der er grænsesættende for, hvordan de gravide

kan udfylde kategorien sund gravid. Det er inden for disse rammer,

at de gravide forstår sig selv og hinanden, og således anskuer

hinanden og sig selv som henholdsvis sunde, usunde eller noget

derimellem. Således er de gravide ikke enten sunde eller usunde,

de bliver derimod til gennem kontinuerlige forhandlinger og

genforhandlinger. Foucaults mål er, som følge heraf, ikke at nå frem

til én sandhed om subjektets essens eller væsen, da en sådan ikke

er at finde ud fra det poststrukturalistiske perspektiv, derimod er

Foucaults interesse at studere subjekternes indtagelser af bestemte

positioner i diskursen (Foucault 1972), da dette netop er en måde,

hvorpå magten kan studeres. Til at undersøge det fænomen, at

subjekter indtager forskellige positioner i de diskursivt formidlede

relationer, har poststrukturalismen udviklet positioneringsbegrebet

(Krøjer 2005: 144), hvilket vi vender tilbage til i afsnit 2.5.

Positionering, men først vil vi se nærmere på den type magt, som

Foucault mener, karakteriserer det moderne velfærdssamfund.

I en mere ortodoks læsning af Foucaults magtbegreb vil der være

en tendens til, at den sociale praksis, den aktuelle tale og handlen

forsvinder til fordel for et mere overordnet samfundsmæssigt

perspektiv, der ofte har den konsekvens, at det enkelte subjekt

fratages dets handlingspotentiale. I dette speciale ønsker vi, i

modsætning til en sådan læsning af Foucault, at sætte fokus på

de gravides betydningskonstruktioner og forhandlinger omkring

kategorierne sund og usund gravid på et mikroniveau, og derfor

ønsker vi her at gøre brug af en mere subjektorienteret læsning

inspireret af Staunæs. Dette får den betydning, at vi i analysen

ønsker at belyse, hvordan de gravide bliver gjort og gør sig til enten

sunde eller usunde gravide gennem in- og eksklusionsprocesser, og

således er vores interesse at se på tilblivelsen af konkrete subjekter

i en lokal kontekst (Staunæs 2003: 37-39).

Når vi i analysen gør brug af termen ’at gøre gravid’, er det med

en forståelse af, at sociale kategorier ofte opfattes som statiske

konstanter, det enkelte subjekt bærer med sig – noget man på

forhånd er; for eksempel ’sund’. Vi ønsker i stedet at understrege

det forhold, at sådanne kategorier er socialt konstruerede og under

konstant forskydning og forhandling.

Sociale kategorier er altså ikke egenskaber, men derimod

kategorier der skabes i relationer og mangetydige

sammenspil. Sociale kategorier er sorteringsredskaber,

som mennesker i deres levede liv bruger til at forbinde

og adskille, til at in- og ekskludere, til at positionere

sig selv og andre med. Sociale kategorier er noget

man gør, tænker og siger. Noget man gentager, citerer,

reproducerer og overskrider i sociale og diskursive

praksisser. (Staunæs 2003: 41)

Således er specialets formål at sætte fokus på det komplekse,

ambivalente og mangefacetterede projekt, det er at gøre sund

gravid.

20

denne magtform ikke ophørte med kirkens reducerede indflydelse,

men tværtimod er viderebragt i den moderne velfærdsstat med

ansigter som psykolog, socialarbejder, jordemødre med flere, idet

de alle arbejder ud fra samme teknikker, hvis formål er, at fremelske,

stimulere og opdyrke bestemte evner og egenskaber hos borgerne.

Det handler således om at bevæge individet i retning af en standard

for normalitet. I ledelsen af det moderne individ er det afgørende,

at individet guides til selv at opnå erkendelser om, hvem det selv er,

og hvad der som følge heraf bør reguleres. Således er den pastorale

magtteknik intim, da den retter sig mod borgerens indre jeg og

ydermere spidsfindig, fordi det er individet selv, der er autoritet i

forhold til egne afvigelser, lidelser eller undertrykte potentialer

(Mik-Meyer & Villadsen 2008:17-21 samt Heede 2002: 23-25).

De pastorale magtteknikker kombineret med en liberal

rettighedsdiskurs, der netop har sikringen af borgerens ukrænkelige

autonomi som sit hovedmål, er den intelligente og hypereffektive

syntese i den moderne velfærdsstat. Magten virker således på en

særdeles snedig måde, da den, ifølge Foucault, rammer individet i sit

helle, i sit indre jeg, der hvor individet tænker sig frit og ukrænkeligt,

der rammer den moderne magt allermest virksomt, ved at styringen

rettes mod individets selvstyring (Mik-Meyer & Villadsen 2008:18-

19,36 samt Heede 2002: 25).

Vi betragter således ikke de gravide som værende ofre for en

undertrykkende magt, eller Sundhedsstyrelsen som værende

repressiv i forhold til dem – ikke intentionelt i hvert fald. Det, vi i

denne sammenhæng kan bruge Foucaults magtanalyse til, er at vise:

(…) hvordan magt og viden fungerer i en nutidig

organisations konkrete praksis [… og…] hvordan

individer er indspundet i ’formaterede’ rum, der søger

at lede dem mod bestemte måder at tænke sig selv på,

lede sig selv på og regulere deres relation til andre på.

(Mik-Meyer & Villadsen 2008: 36)

2.4.2. Stat og individ

Som vi tidligere har været inde på, arbejder Foucault ikke ud fra en

forståelse af, at magten er undertrykkende. Denne forståelse gælder

ligeledes for det moderne velfærdssamfund, og han mener således

ikke, at magten her virker gennem repressive magtmidler. Ligeledes

afviser han ideen om, at magten kan begrænses, hvis der blot sættes

grænser for statens magtudøvelse over sine borgere. Foucaults

pointe er derimod, at moderne liberal magtudøvelse er en skabende

magt (Mik-Meyer & Villadsen 2008: 17,21). Inkorporeret i denne

forståelse er, at magten går forud for institutionerne, hvormed de

ikke producerer magten, men derimod reproducerer eksisterende

magtforhold (Lindgren 2004: 335).

Den moderne stat opererer således, ifølge Foucault, med borgerne

både som individer og som totalitet. På den ene side overgribende

og kvalitativt - rettet mod hele samfundet, på den anden side

analytisk og individuelt - rettet mod det enkelte individ. Således

er den moderne stat totaliserende, når den pålægger borgerne

obligatorisk skat eller gør dem til genstand for eksempelvis nationale

sundhedsprogrammer. Derimod er den individualiserende, når den

interesserer sig for den enkelte borgers velbefindende og psykiske

tilstand. Denne syntese fører Foucault tilbage til den tidlige kristne

kirkes præstemagt, hvis mål var at lede den enkelte blidt mod frelsen

(Mik-Meyer & Villadsen 2008: 17-18). Således var sigtet ikke alene

gruppen som helhed – menigheden, men også det enkelte individ.

Det interessante ved denne ledelsesteknik er, at den er rettet mod

individets indre, dets tanker, hemmeligheder og forestillinger.

Således var det afgørende, at præsten kendte de enkelte sjæle,

for derigennem at kunne lede dem mod frelsen. Det sofistikerede

ved denne magtform er, at den binder individet på dets egne ord,

og på den måde fastholdes sandhed omkring individet i individet.

Den pastorale magt virkede således ved at lede individet mod en

bekendende sandhedsproduktion. Foucault argumenterer for, at

21

og hertil har individet mulighed for at indtage disse positioner

forskelligt (Krøjer 2005: 145). Således bygger positioneringsbegrebet

på en forståelse af identitet som en flydende og skiftende proces, og

bidrager hermed ikke kun til at belyse forholdet mellem individet

og dets omgivelser, men belyser ligeledes individets skiftende

positioneringsmuligheder, hvilket gør det muligt at forstå subjekters

mange og til tider modstridende identiteter, det som Davies og

Harré kalder ’the multiplicities of self’ (Davies & Harré 1990: 47).

Gravide kvinder vil, i deres levede liv, gøre brug af mange

forskellige positioner; eksempelvis er de i nogle sammenhænge

karrierekvinder, mens de i andre sammenhænge er gravide, som

igen er imod rygning eller for økologi. Disse mange positioner vil

i nogle sammenhænge gå fint i spænd, mens de til andre tider vil

opleves som modsætningsfulde. De gravide kvinder vil således

opleve og italesætte sig selv på utallige måder, og vil ligeledes blive

oplevet og positioneret på utallige måder, da deres fortællinger i

lige så høj grad skabes gennem interaktionen med andre. De gravide

kvinders oplevelse af sig selv som hele subjekter sker heraf både

gennem egne og andres positioneringer, og grundet det forhold,

at de er historisk funderet, vil de i nye positioneringer trække på

allerede benyttede positioner. Således vil der, for den enkelte

gravide kvinde, være nogle positioner, der synes helt utænkelige at

benytte, mens andre positioner i højere grad er til forhandling. I en

læsning af Davies og Harré, kan de gravide kvinder i den forstand ikke

siges at besidde en holdning til, hvad der eksempelvist kendetegner

sund gravid, da denne holdning vil være et produkt af historiske

og kulturelle forhold, samt hvilke positioner, der stilles til rådighed

som acceptable i den konkrete diskursive kontekst (Davies & Harré

1990). Med positioneringsbegrebet får vi således mulighed for at

forstå de sociale processer, gennem hvilke vi bliver til som individer,

og dermed giver det os indblik i de diskursive praksisser med hvilke,

de gravide kvinder søger at gøre sig selv genkendelige og acceptable

som sunde gravide. Hvor en diskursiv praksis skal forstås som den

Således skal vi i analysen se på, hvordan de gravide forholder sig til

Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring den sunde graviditet, og

vi skal se på, hvilke forhandlinger og positioneringer de gravide gør

brug af i forhold til Sundhedsstyrelsens normative forestillinger, der

ligger i deres anbefalinger til de gravide.

2.5. Positionering

Som vi tidligere har været inde på, er positioneringsbegrebet centralt

i poststrukturalismens teori om de menneskelige relationer, da det

belyser det fænomen, at subjekter indtager forskellige positioner i de

diskursivt formidlede relationer. Under fokusgruppeinterviewene så

vi, hvordan der, i interaktionen kvinderne imellem, blev konstrueret

forståelser af, hvordan kategorien sund gravid gøres, og vi oplevede,

at de gravide kvinder positionerede sig selv, hinanden og andre i

forhold til denne konstruktion. Således benytter vi i dette speciale

positioneringsbegrebet til at undersøge disse konstruktioners

tilblivelse og forhandlingerne omkring dem, fordi det netop kan

belyse den normativitet og de identifikationsmuligheder, der er på

spil i fokusgruppens lokale kontekst.

Vi gør i specialet brug af positioneringsbegrebet med udgangspunkt

i Davies og Harrés udvikling af positioneringsteorien, idet de i

forlængelse af Foucault fremhæver, at den enkelte ikke er helt frit

stillet i forhold til at indtage en hvilken som helst position i enhver

diskursiv relation, men heller ikke fuldstændig fastlåst i én position3.

Essensen hos Davies og Harré er således, at positionering hverken

er fuldstændig fastlagt i forhold til diskurserne, men samtidig heller

ikke helt frit overladt til det enkelte individ, derimod er positionering

at forstå som en gensidig konstituerende proces, hvor der stilles

forskellige positioner til rådighed for individet, som det kan indtage,

3 David og Harré har netop udviklet positioneringsbegrebet som et alternativ til Erving Goffmans rollebegreb, idet positioneringsbegrebet har fokus på de dynamiske aspekter i interaktionen, hvorimod rollebegrebet er af mere statisk karakter (Davies & Harré 1990: 53)

22

vælger hvilke narrative fortællinger, det vil bringe frem i en given

diskursiv praksis. Et subjekts story line skal ses som en del af selvets

autobiografi; det er gennem disse autobiografier, at positioner bliver

identificeret, og det er gennem disse, at subjektet placerer sig selv

og andre i forhold til, hvilken historie de tager op, og hvordan de

positionerer sig selv i heri (Davies & Harré 1990: 46; Søndergård 1999:

14). Story lines er således at forstå som den retning, det fortalte har,

og det er story lines, der konstruerer de positioneringsmuligheder,

der stilles til rådighed i interaktionen. Indleder man en samtale,

fastlægger man en story line som referenceramme for interaktion,

om end denne kontinuerligt er til forhandling. For at forklare,

hvordan begreberne position og story line kan bidrage til at sige

noget om de normativiteter og identifikationsmuligheder, der er på

spil i vores undersøgelsesfelt, inddrager vi her et eksempel fra vores

empiri.

Jeg tror jeg har været meget, sådan meget dejligt

ubekymret (…), men selvfølgelig kan man, hvis man

søger information på nettet altså, så er der kvinder der

tror på, at alt øger abortrisikoen eller giver for tidlig

fødte (andre samtykker) så det er jo helt hysterisk altså

og har holdt mig sådan lidt fra også at, der er nogen der

virker som om det er en fuldtidsbeskæftigelse at være

gravid, fordi de skal tænke over alt i hele verden. (Anna,

Fokusgruppe 1: 154-160)

Vi ser her, hvordan Anna benytter en story line, der positionerer

’kvinder på nettet’ som hysteriske, og positionerer sig med den

indledende sætning, Jeg tror jeg har været meget, sådan meget

dejligt ubekymret, i modsætning til disse hysteriske kvinder, hvorved

hun normaliserer dét ikke at være hysterisk. Anna benytter således

andres karakter til at fremfortælle sin egen position, hvilket er en

pointe hos Davids og Harré (Davies & Harré 1990: 49). Dertil får

hendes story line den betydning, at de andre gravide i fokusgruppen

måde, hvorpå individet aktivt producerer sociale og psykologiske

virkeligheder (Davies & Harré 1990: 45). Det er på denne baggrund,

at vi har valgt at benytte fokusgruppeinterview, da vi herigennem får

mulighed for at se de diskursive praksisser udfolde sig i forhandlinger

omkring kategorien sund gravid (Jf. Kapitel 3 - Metode).

Davies og Harré har fokus på to typer af positionering, hvor

positionering af sig selv betegnes refleksiv positionering, mens

positioneringer af andre kaldes interaktiv positionering. Davies

og Harré understreger, at positionering i en hvilken som helst

form både finder sted bevidst, men i endnu højere grad ubevidst

(Davies & Harré 1990: 48), og dertil er det en fortløbende proces,

som til stadighed er afhængig af diskurser, magtforhold, emner,

aktørsammensætning, sociale kategorier med flere (Staunæs 2003:

31).

2.5.1. Story lines

Som et analytisk værktøj til at undersøge de processer, gennem

hvilke de gravide kvinder positionerer sig selv og hinanden, benytter

vi story lines. Med story lines henviser vi til de selvfølgeliggjorte

kulturelle fortællinger, der benyttes som tolkningsrammer for egne

og andres handlinger.

The term storylines refers to course of events, a

sequence of actions that, just as with categories,

creates identities through inclusive and exclusive

discursive movements. (…) What we are talking about

is the line in a story, one which the positions of specific

actors are revealed and made available to the subject

as potential identifications. (Søndergaard 1999: 13-14)

Story lines er således subjektets mulighed for at fremfortælle sig

selv. Herved bliver story line et narrativt begreb, hvorved subjektet

23

Det er i disse forhandlinger om betydninger, selvfremførelser og

positioner, at ’normalt’ og ’acceptabelt’ konstrueres, og ligeledes

er det her ’unormalt’ og ’uacceptabelt’ indholdsudfyldes.

Positioneringsbegrebet bliver herved relevant, da det giver os

mulighed for at undersøge de muligheder og begrænsninger,

som den enkelte gravide stilles til rådighed i fokusgruppens lokale

kontekst.

2.6.2. Kategorisering og in- og eksklusionsprocesser

I afsnit 2.5. Positionering, pegede vi på, hvordan de gravide i de sociale

relationer, de indgår i, positionerer sig selv og hinanden. I denne

sammenhæng bliver kategorisering relevant, da kategorisering af

sig selv og andre producerer bestemte positioner. Det er gennem

kategoriseringen, at de gravide ordner og sorterer, hierarkiserer

og positionerer samt in- og ekskluderer hinanden. Vi har således

i læsningen af det empiriske materiale været opmærksomme på,

hvilke kategorier der tilbydes, hvem de tilbydes og hvordan de

indholdsudfyldes.

2.6.3. Genkendelighed – passende/upassende opførsel

Når vi i specialet interesserer os for, hvordan graviditet kan gøres

passende og upassende, hænger dette tæt sammen med oplevelsen

af genkendelighed4 i en lokal kontekst. For at blive oplevet som

normal eller blot forståelig gravid, er det nødvendigt at forholde

sig de til normer og koder for, hvordan man gør sund gravid på en

passende og legitim måde. Det er således af afgørende betydning,

at de gravide bliver oplevet som genkendelige i den konkrete

kontekst, idet det modsatte kan føre til eksklusion. Der er dog en

vis fleksibilitet og bevægelse i forhold til indholdsudfyldelsen af

genkendelig. For at gøre passende gravid, må kategorien gøres på

en ikke alt for skæv måde, men samtidig er der, som vi i analysen

må positionere sig selv i forhold til denne story line, og derved

placere sig som enten hysteriske, ikke-hysteriske eller noget helt

tredje.

Vi benytter således positioneringsbegrebet til at undersøge

de normer og muligheder for identifikation, der konstrueres i

forhold til at gøre kategorien sund gravid. Det gør vi ved at belyse,

hvilke positioner der tilbydes og af hvem, og hvilke positioner de

gravide tager i hvilke story lines. Herved kan vi se nærmere på,

hvilke taktikker der bliver benyttet af de gravide til at konstruere

sig selv som gravide inden for rammen sund gravid, og hvorledes

andre herved bliver ekskluderet fra kategorien sund gravid. Med

positioneringsbegrebet får vi således mulighed for at forstå, hvilken

indflydelse forholdet mellem de gravide kvinder og diskurser har på

de gravides konstruktion af kategorien sund gravid, og dertil giver

det os mulighed for at undersøge, hvordan de gravide kvinder, via

deres brug af positioneringer, konstruerer kategorien sund gravid.

2.6. Analytiske begreber

Med dette afsnit ønsker vi at trække de vigtigste begreber frem i

forhold til dette kapitels tidligere afsnit for derigennem at belyse,

hvilke analytiske begreber vi bringer med os videre ind i analysen.

2.6.1. Social forhandling og positionering

Vi har i specialet som bekendt en forståelse af, at den sociale

virkelighed kontinuerligt forhandles mellemmenneskeligt. Det er,

som følge heraf, blandt andet mellem de gravide, at virkeligheden

tager form og bliver forståelig. Således er det for os relevant

at undersøge, hvordan de gravide forhandler og konstruerer

bestemte oplevelser af, hvad der kendetegner en sund graviditet.

4 I den poststrukturalistiske forskningstradition er der flere forskere, der beskæftiger sig med genkendelighed. Butler taler om ’cultural intelligibility’ (Butler 1993), Staunæs kalder det ’kontekstuel genkendelse’ (Staunæs 2003) og Søndergaard kalder det ’kulturel genkendelighed’ (Søndergaard 1996). Vi vælger blot at betegne det som genkendelighed, men læner os i forståelsen op ad Staunæs, idet hendes begreb om kontekstuel genkendelighed indebærer en sensitivitet over for det lokale, partikulære og bevægelige (Staunæs 2003: 47). 24

vil vise, en vis rummelighed til at gøre de enkelte delelementer

forskelligt. Vi ser heraf, at de passende måder at gøre sund gravid

på placerer sig omkring en normalitet, men normaliteten i sig selv

er ikke grænsen, for så ville normaliteten være for snæver til, at man

kan gøre sund graviditet forskelligt. Hvad der opleves som passende

og normalt kan heraf variere, men må dog ikke gøres for skævt, da

det så ikke længere opfattes som normalt (Staunæs 2003: 47-48).

Det er således af afgørende betydning for den enkelte gravide, at hun

bliver oplevet som acceptabel, og således vil de gravide kontinuerligt

søge at positionere sig selv genkendeligt. I vores videre arbejde

med det empiriske materiale vil vi således være opmærksomme

på, hvad der opleves som acceptabel og genkendelig fremførsel

af kategorien sund gravid, og vi vil have fokus på de steder, hvor

gravide krydser grænsen og bliver ikke genkendelige. I de tilfælde

hvor gravide krydser grænsen og bryder med de selvfølgeliggjorte

forståelser sker der er forhandling og en forskydning af normativitet,

fordi det acceptable må forholde sig til det uacceptable. Hvor

normativiteterne normalt fungerer ved at de tages op, repeteres og

gøres til egne for derigennem at blive reproduceret, vil der i disse

øjeblikke ske en forskydning og en åbning af det, som opleves som

acceptabelt (Staunæs 2003: 48-49).

Vi er nu nået til dette kapitels afslutning, men en egentligt slutning

er det langtfra. For det, vi i dette kapitel har beskæftiget os med,

er selve grundlaget for hele dette speciale, og vil derfor trække

sine tydelige spor gennem de følgende kapitler. I næste kapitel

træder læseren ind i det rum, som udgjorde rammen omkring vores

fokusgrupper.

25

26

3 Metode

Nervøsiteten og usikkerheden, der før fyldte rummet, er forsvundet

til fordel for fortrolighed og genkendelighed. Og det er ikke første

gang, vi har måttet afbryde denne eftermiddag. Faktisk er det endt

med, at vi i perioder har følt os som gæster til vores egen fest; gæster

som har måttet afbryde og forstyrre en gruppe af gamle veninder

fordybet i deres eget univers.

3.2. Kvalitativ metode i et poststrukturalistisk

perspektiv

Med dette speciale placerer vi os, som tidligere skrevet, inden

for den poststrukturalistiske tænkning. Denne optik har stor

indflydelse på den måde, hvorpå vi er gået til det empiriske felt,

da poststrukturalismen tager udgangspunkt i en forståelse af,

at viden ikke er en uafhængig størrelse, der kan afdækkes af

forskeren. Derimod er viden at forstå som et kontekstuelt og

relationelt fænomen (Järvinen & Mik-Meyer 2005: 10). Således er

vi som forskere en aktiv del af de fortællinger, der konstrueres i

genereringen og analysen af vores empiriske materiale. ”(…) research

will always be positioned, the researcher will always be situated

within his/her culture, and the research findings will always be one

among many other expressions of the researcher’s and the culture’s

history.” (Søndergaard 1999: 8-9). På denne baggrund har vi, under

udarbejdelsen af specialet, reflekteret over, hvordan vi har haft

indflydelse på forskningsprocessen, hvilket vi løbende vil tydeliggøre

i dette metodekapitel. Hertil er vores vidensinteresse præget af den

poststrukturalistiske forskningstradition. Ud fra denne position er

fokus på mødet mellem aktører og meningskonstruktioner i specifikke

kontekster. Således ønsker vi med specialet ikke at undersøge

subjektiveringsprocesser hos den enkelte gravide (Järvinen & Mik-

Meyer 2005: 97). I stedet undersøger vi den betydningsdannelse, der

3.1. Interludium

Varmen fra de mange stearinlys blander sig med varmen fra de

tændte radiatorer. Midt i rummet står et ovalt bord, som i dagens

anledning er dækket med friske blomster, skåle med farverigt slik,

frugt og boller. Det er egentligt et kedeligt intetsigende rum, men

det er som om det på denne dag, har besluttet at vise sig fra sin

bedste side – byde velkommen og tage imod.

De fem kvinder træder forsigtigt ind gennem døren, og ser sig

nysgerrigt omkring; spredt udover sofaer, borde og i klynger på

gulvet ligger der billeder i alle verdens farver. Som kvinderne får

overtøjet af, befries de runde maver, og træder tydeligere frem.

Blikkende vandrer fra mave til mave, og sammenligningen hænger

i luften. Rummet emmer af uvishedens forventning, for hvad er

det nu lige, de er gået ind til? De finder alle en plads om det ovale

bord og sætter sig til rette i de bløde stole – godt lænet tilbage med

hændende hvilene på maven. En vis samhørighed synes at fylde

rummet, på trods af at igen på forhånd kender hinanden; det er som

at være inviteret ind i en klub - en hemmelig loge, hvor alle har ét

tilfælles: den karakteristiske runde mave.

Efter nogle minutter går døren igen op, og ind træder Fie. Kinderne

er røde, og man kan se hun har haft fart på. Hun hilser smilende på

den andre, tager jakken af og skynder sig at sætte sig i den tomme

stol. Modsat de andre, har Fie ingen stor mave at vise frem, men

det er som om sandheden går op for hende i mødet med kvinder

omkring bordet – ’jeg er en af dem, det er min fremtid og der er

ingen vej tilbage’.

Alle er nu kommet, og vi byder hjerteligt velkommen, tænder

diktafonen og går i gang.

Klokken nærmer sig 18.30, og vi bliver nødt til at afbryde snakken

omkring bordet, hvis vi skal holde vores aftale om at slutte til tiden.

29

om, at forestillinger, betydningsdannelser og positioneringer er

noget, der foregår mere eller mindre ubevidst i hverdagen som en del

af menneskets sociale erfaring, og først bliver socialt genkendeligt i

interaktionen. Derfor så vi en styrke i brugen af fokusgruppeinterview,

idet deltagerne her får ”(…) mulighed for at ’tvinge’ hinanden til at

være diskursivt eksplicitte i deres forhandlinger med hinanden.”

(Halkier 2008: 10). Samtidig fravalgte vi at udføre gruppeinterview,

da sådanne ofte indeholder en høj grad af interaktion mellem

interviewer og interviewede, og derfor ikke konstruerer samme høje

interaktion deltagerne imellem (Halkier 2008: 9).

3.3.1. Deltagerne

Forskningen i sundhed hos gravide fokuserer ofte på

problemområder inden for KRAM-faktorerne; kost, rygning, alkohol

og motion. Undersøgelserne går derfor ofte ud på at undersøge,

hvordan de gravide, der tilhører disse kategorier, kan oplæres i at

leve rigtigt. Eksempelvis har Hvidovre Hospital gennem de sidste

to år undersøgt, om hjælp til at spise sundere og motionere mere

giver overvægtige gravide en lettere graviditet og fødsel i projektet

”Livsstilsinterventions betydning for overvægtige gravide” (www.

hvidovrehospital.dk). I modsætning hertil ønsker vi at fokusere

på de gravide kvinder, der ikke nødvendigvis bliver positioneret

som tilhørende en problematisk gruppe, men som stadig lever et

komplekst hverdagsliv, og for hvem graviditeten også må formodes

at være en skelsættende livssituation; de kvinder, der kunne

repræsentere ’normalen’ på en førstegangsgravid. Vi har ingen

intentioner om at skulle fortælle disse gravide, hvad sundhed er,

eller hvordan de bedst udfører dette, men er derimod interesseret

i at belyse, hvorledes de selv forhandler sig frem til, hvad sundhed

er for dem.

Deltagerne i fokusgrupperne var førstegangsgravide mellem

25 og 35 år, bosiddende i København. Vi har valgt at fokusere

finder sted i interaktionen mellem de gravide. Som følge heraf, har

vi gjort brug af en kvalitativ tilgang til undersøgelsesfeltet, da denne

giver os mulighed for at få en nuanceret forståelse af, hvordan den

sunde graviditet italesættes og forhandles mellem gravide kvinder.

Når vi forstår viden som socialt konstrueret, betyder det samtidig,

at vi gør brug af en valideringsstrategi, der ligger inden for den

konstruktionistiske epistemologi. Denne fordrer, at vi synliggør,

hvorledes valg af teoretiske begreber og metoder hænger sammen

med specialets vidensinteresse: ”Validitet handler om at sikre sig,

at man konkret undersøger det, man har sat sig for at undersøge”

(Hellevik in Halkier 2008: 107). Da én form for viden, ifølge den

poststrukturalistiske forskningstradition, ikke kan anses for mere

sand end en anden, er det netop vigtigt at kunne argumentere for

validiteten i den viden, vi gennem specialet konstruerer. For at sikre

gennemsigtighed i specialet, vil vi i nærværende kapitel således

eksplicitere og argumentere for de metodiske og analytiske valg,

vi har truffet i forskningsprocessen (Jørgensen & Philips 1999: 134,

167).

3.3. Metodiske overvejelser omkring

fokusgruppen

Vi har valgt at udføre to fokusgruppeinterview, da vi, gennem denne

type interview, kan få indsigt i, hvordan de gravide konstruerer

kategorien sund gravid gennem fortolkninger og normative

forhandlinger. Fordelen ved at interviewe i fokusgrupper frem for

enkeltinterview er netop, at vi gennem fokusgrupper får mulighed

for at se disse interaktioner udfolde sig, hvor et enkeltinterview

tilbyder indsigt i den enkeltes livsverden (Halkier 2008: 9-13).

Interaktionen mellem de gravide er relevant, da vi har en antagelse

30

er repræsenteret, hvilket således ikke kan forklare den lighed vi

oplevede deltagerne imellem. Vi har ikke bevidst søgt efter deltagere,

der ligner hinanden, og i denne forbindelse undrer vi os over, hvorfor

de alligevel mindede så meget om hinanden, som det er tilfældet.

Vi kunne muligvis med fordel have spurgt mere ind til deltagernes

sociale baggrund for at se, om der her var fælles karakteristika, der

kunne være udslagsgivende i forhold til den lighed vi oplevede.

Vi vil her knytte en ekstra kommentar til valget af deltagere i

fokusgruppen; vi er klar over, at vi i høj grad minder om vores

interviewpersoner, da vi ligeledes er, hvad man kunne betegne som

ressourcestærke og videnssøgende kvinder i slutningen af tyverne,

og dertil er vi hverken overvægtige, rygere eller lignende. Vi ligner

således på mange områder vores deltagere og kan derfor til dels

blive set af dem som ligeværdige under fokusgruppeinterviewene

frem for udefrakommende forskere, der skal undersøge dem

og deres holdninger. Vi indtager hermed ikke nødvendigvis en

dominerende position i forhold til deltagerne, hvilket kan have

indflydelse på interaktionen mellem os og dem. Derudover er vi

bevidste om, at vi, qua denne lighed med deltagerne, kan tage del i

deres indforståethed, hvilket kan gøre det nemmere for os at forstå

og forholde os til dem og deres udsagn, men samtidig kan det også

betyde, at vi ikke får spurgt ind til, hvad der menes i diskussioner

og forhandlinger, fordi det kan virke selvfølgeligt i vores øjne. En af

disse selvfølgeligheder var netop ligheden mellem deltagerne, som

vi ikke tænkte over at spørge ind til under fokusgrupperne. Dette

kan eventuelt tilskrives det forhold, at vi i visse tilfælde har taget del

i den indforståethed, der prægede interaktionen i fokusgrupperne,

qua vores lighed med deltagerne. Vi er bevidste om, at deres gøren

og vores gøren i høj grad minder om hinanden, og at vi derved kan

have svært ved at hæve os op over denne indforståethed. Heri kan

der altså ligge en fare for, at vi ikke har blik for eventuelle forhold,

der kan have betydning for vores vidensinteresse, da disse ikke

virker usædvanlige på os.

på førstegangsgravide, da vi, ved at undersøge denne gruppe,

får indblik i noget ganske særligt; disse gravide står i en helt ny

situation i deres liv, hvor alt vil ændre sig fremover. Vi formoder,

at førstegangsgravide i højere grad gør sig overvejelser omkring,

hvordan de vil håndtere graviditeten end flergangsgravide, der har

prøvet det før. I denne forbindelse gjorde vi os ligeledes tanker

om, hvorvidt flergangsgravide, qua deres erfaring, ville få en

ekspertposition i fokusgruppen, og derved mindske forhandlingen

i fokusgruppen. Vi blev hurtigt enige om at koncentrere os om

hovedstadsområdet, da vi har en formodning om, at der i større

byer som eksempelvis København er et større fokus på at leve op

til bestemte forventninger i samfundet, og at dette hermed ville

højne forhandlingen i fokusgrupperne. Aldersspektret er valgt ud fra

gennemsnitsalderen for førstegangsgravide kvinder i Danmark, der i

2010 var 29,1 år (www.danmarksstatistik.dk).

Da vi har at gøre med en gruppe kvinder, der alle er i en særlig

livssituation, valgte vi at lade deres sociale baggrund være ukendt

under interviewet ud fra forståelsen af, at graviditeten som

fællesnævner ville overskygge andre forskelle de gravide imellem

(Halkier 2008: 28). Vi har i fokusgruppeinterviewene derfor ikke

spurgt ind til deltagernes sociale baggrund, da vi fandt denne

irrelevant for deltagerne at kende. Dog bad vi deltagerne udfylde

en seddel sidst i interviewet med personlige oplysninger i form af

navn, alder, civilstatus, uddannelse, stilling og graviditetsuge. Under

afholdelsen af fokusgrupperne fandt vi, at deltagerne på nogle

områder lignede hinanden. De er eksempelvis karakteriseret ved

at være videnssøgende kvinder, der har høje forventninger til sig

selv, og så falder ingen af dem inden for nogen af de risikogrupper,

som forskningen ellers har fokus på. Vi har herved at gøre med en

gruppe kvinder, der på mange måder synes ressourcestærke, hvilket

vi vender tilbage til i afsnittet Rekruttering (Jf. 3.3.2). Uddannelses-

og jobmæssigt har vi at gøre med meget forskellige kvinder, hvor alt

fra HF enkeltfagsstuderende, over socialrådgiver og til antropolog

31

en tilmelding, hvilket måske kan tilskrives den personlige relation,

deltagerne havde til den person, der introducerede dem for

fokusgruppen. De kvinder, vi havde fået kontakt til på Frederiksberg

Hospital, var mindre tilbøjelige til at respondere på mails og opkald,

og flere af dem endte også med at måtte melde fra. Vi endte således

med at få fire deltagere via Frederiksberg Hospital og seks deltagere

via Facebook.

Vores mål var at få grupper på omkring seks deltagere, da litteraturen

inden for fokusgrupper anbefaler, at man danner grupper på

mellem seks og tolv deltagere (Halkier 2008:33). Vi valgte mindre

grupper ud fra en forståelse af, at sundhed for nogle gravide kvinder

kan opleves som en personlig sag, hvorfor det ville være frugtbart

at være færre i deltagere i en gruppe, da der i sådanne grupper

kan skabes en mere intim stemning med højere grad af interaktion

deltagerne imellem. Hertil var vores vidensinteresse de sociale

forhandlinger og betydningsdannelser, hvorfor mindre grupper også

er fordelagtigt (Halkier 2008: 34). Vi endte ud med to fokusgrupper

med fire deltagere i den ene og seks deltagere i den anden. Begge

fokusgrupper fungerede godt, men deltagerne i første fokusgruppe

var mere snakkesalige end i andet fokusgruppeinterview. Deltagerne

fik i denne gruppe hurtigt et ’forhold’ til hinanden, hvilket gjorde

deres interaktion mere dynamisk. I denne gruppe var de mere

tilbøjelige til at afbryde hinanden, kommentere på hinandens

udsagn og forhandle om de tilbudte positioner. Om denne dynamik

skyldtes gruppens størrelse, eller om det har haft at gøre med

sammensætningen af de personer, der var til stede i den lille gruppe,

kan vi kun gisne om, men oplevelsen var i hvert fald, at interaktionen

i første fokusgruppe var højere.

Ud fra et ønske om at højne interaktionen i gruppen, valgte vi

deltagere, der ikke kendte hinanden i forvejen. Tanken var, at

interaktionen dermed ville blive mindre implicit: ”De er også nødt

til at spørge hinanden meget eksplicit om en del ting, fordi de ikke

3.3.2. Rekruttering

Rekrutteringen af deltagere har foregået via flere kanaler. Vi har

opsøgt gravide på Frederiksberg Hospital gennem personlig kontakt

og flyers. Tilbagemeldingen herfra var imidlertid ikke stor, så vi

besluttede os for at gøre brug af snowball sampling (Browne 2005).

Vi har alle en Facebook-profil, og tænkte, at vi herigennem ville få

kontakt til flere potentielle deltagere gennem vores netværk. Vi

lagde derfor følgende status ud på vores Facebook-væg:

Er der nogen gravide, eller nogen som kender

nogen gravide, der kunne tænke sig at deltage i et

fokusgruppeinterview om sundhed og bevægelse

i forbindelse med mit speciale. Kravene er at man

er mellem 25-35 år, bosiddende i København og

førstegangsfødende.

I ovenstående er der både en generel beskrivelse af projektet og

screeningskriterier, så eventuelle deltagere allerede på forhånd

kunne beslutte, om de var interesserede, og samtidig gav det vores

netværk mulighed for at sende beskeden videre eller screene deres

netværk for mulige deltagere, ud fra beskrivelsen. Herved kom

personer i vores netværk til at fungere som gatekeepere for, hvilke

personer i deres netværk, der kunne være mulige deltagere (Browne

2005: 52-53). Ydermere ligger der også en sorteringsmekanisme i

beskrivelsen af, hvad fokusgruppen vil handle om, idet gravide, der

ikke selv føler de lever op til det at være sunde, grundet eksempelvis

overvægt eller rygning, måske ikke vil melde sig. Et umiddelbar

ulempe ved brugen af Facebook, er at man her får fat i egne venner.

Dette var dog langt fra tilfældet, i stedet fik vi via Facebook kontakt

med vores netværks netværk, og derved undgik vi at få personer

i fokusgrupperne, vi på forhånd havde nære relationer til (Browne

2005: 49). Facebook-rekrutteringen viste sig ligeledes at være

mere sikker, da der var højere grad af forpligtelse forbundet med

32

3.3.3. Strukturering og moderering

I forhold til strukturering, har vi gjort brug af den blandede tragtmodel

i udarbejdelsen af interviewguiden til fokusgruppeinterviewene (Jf.

Bilag 1), da vi havde en interesse i at lade deltagernes diskursive

praksisser fylde så meget som muligt. Vi fravalgte den åbne model,

idet vi havde et begrænset tidsaspekt for interviewene på omkring

to timer, og derfor var det vigtigt, at fokus var på konstruktionen af

kategorien sund gravid. Herved så vi den bedste mulighed i en åben

start, hvor deltagerne kunne komme til orde, for gradvist at ende

over i en strammere strukturering, så vi var sikre på at producere

viden, der lå inden for vores vidensinteresse (Halkier 2008: 38-41).

Mellemtingen mellem en åben og stram model viste sig ligeledes

at give bedst mening i forhold til vores ønske om at bruge en

billedøvelse som kreativ metode (Jf. afsnit 3.4.), idet opstillingen af

interviewet med den planlagte billedøvelse gør, at struktureringen

herved bliver forholdsvist stram, mens metoden i sig selv lægger op

til mere løse diskussioner.

Ved at indtage en perifer position i interviewet i form af at stille få, åbne

startspørgsmål og lade deltagerne diskutere og forhandle indbyrdes,

ønskede vi at skabe en så uformel stemning, som det nu engang er

muligt i en så opstillet situation, som et fokusgruppeinterview er. I

introduktionen til fokusgruppeinterviewene fortalte vi deltagerne,

at vi ville anonymisere dem i det endelige speciale. Dette valgte vi

ud fra førnævnte forståelse af, at det kan være et meget følsomt

emne for de vordende mødre at diskutere. Ved at lade deltagerne

vide, at de ikke skulle stå til ansvar for deres udtalelser under

fokusgrupperne, håbede vi på, at interaktionen ville være mere

åben og ærlig. Eksempelvis kunne det tænkes, at deltagere, der ikke

blev anonymiserede ville tænke mere over, hvordan de fremstod, og

herved ikke ville deltage lige så aktivt i diskussionerne.

Eftersom vi er tre specialestuderende, har vi haft god mulighed

kan tage noget for givet ved hinandens forståelser, og derved får

man mange flere perspektiver frem.” (Halkier 2008: 29). Tilmed var

vores formodning, at vi ville opleve mindre grad af social kontrol ved

en gruppe, der ikke i forvejen har sociale bånd (Halkier 2008: 30;

Browne 2005: 53-54); en formodning, som blandt andet bliver bragt

på banen af Trine i evalueringen i andet fokusgruppeinterview:

Altså, for mig har det været fint. Jeg kunne måske godt

have sagt noget, som folk ikke var enige i, men når jeg

går ud af det her rum, så er der ikke nogen, jeg skal

møde igen, og som kan sige ”nej, det var hende, der

sagde det der” (Fokusgruppe 2: 1126-1128).

Citatet underbygger fint forståelsen af, at det kan være problematisk

for en gruppe kvinder, der kender hinanden, at være ærlige, når der

er tale om et følsomt emne, og de i denne forbindelse skal indfri

bestemte forventninger til hinanden. En potentiel svaghed ved

fokusgrupper er netop den sociale kontrol, der kan forekomme, når

individer mødes i en gruppe (Halkier 2008: 13-14). Men som Trine

fortalte, var der ikke noget på spil for hende i forhold til at være

ærlig.

Inden vi går videre, vil vi gøre et lille holdt ved et af gruppens

fælleskarakteristika. De gravide kvinder, der deltog i vores

fokusgrupper, synes alle at være mere eller mindre ressourcestærke.

For os at se, kan dette meget vel skyldes, at kvinder, der stiller op til

denne form for undersøgelser, netop er kvinder, der i forvejen har

lidt flere ressourcer at trække på. Dette betyder imidlertid, at der er

en fare for, at vi ikke får kontakt til den gruppe af gravide, som måske

synes graviditeten er svær eller problematisk, hvilket muligvis havde

åbnet op for andre aspekter ved det at gøre sund graviditet.

33

yderligere. Men trods en optimering af interviewguiden, kom der

ikke ny viden i spil i andet fokusgruppeinterview, hvorfor vi, ud fra

Michael Bloor et al’s anbefaling om det absolut minimale i forhold

til antal af fokusgrupper i et projekt, besluttede, at det komplekse

datamateriale vi havde produceret i de to fokusgrupper var nok

(Halkier 2008: 35-36).

Vi diskuterede, hvorvidt vi skulle inddrage enkeltinterview i

undersøgelsen som middel til at komme dybere ned i den enkeltes

livsverden, og herigennem få et mere nuanceret perspektiv på den

sunde graviditet. Det interessante ligger for os i, hvordan de gravide

forhandler sund graviditet; den enkeltes livsverden synes derfor ikke

på samme måde relevant. Den store forskel og grunden til at vi ikke

mener, at enkeltinterview er vejen frem, er, at enkeltinterviewet, som

halvstruktureret livsverdeninterview, ”(…) har til formål at indhente

beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at

fortolke betydningen af de beskrevne fænomener.” (Kvale 1997: 19).

Hermed ville vi snarere opnå kendskab til den interviewedes inderste

tanker og oplevelser, frem for italesættelser af den sunde graviditet,

i form af positioneringer og forhandlinger i forhold til denne. På

samme måde syntes det ikke relevant at udføre observationer af de

gravide, da vi ikke er interesseret i deres reelle praksis, men i stedet

hvordan de italesætter den. Vores erkendelsesinteresse ligger altså i

konstruktionen af kategorien sund gravid og de taktikker, de gravide

gør brug af i denne forbindelse; taktikker, der træder tydeligst frem i

situationer, hvor deltagerne sammen diskuterer emnet.

for at være inde over empirien, og med hensyn til selve

fokusgruppeinterviewene havde vi den fordel, at vi både kunne have

en moderator og en observatør til stede under fokusgrupperne.

Vi besluttede dog, at kun to fra gruppen skulle deltage i hver

fokusgruppe, fordi vi havde med så små grupper at gøre, at det

kunne virke intimiderende, hvis vi alle var til stede på én gang. Med

to tilstedeværende fik vi mulighed for at assistere hinanden og

holde fokus på, hvad der er vigtigt i forhold til vores vidensinteresse,

uden samtidig at ’fylde’ for meget i rummet (Halkier 2008: 38). En af

deltagerne fortalte, efter diktafonen var blevet slukket, at det havde

føltes naturligt at snakke med de andre deltagere, og at de næsten

havde glemt at vi var der. Dette er naturligvis ikke et mål i sig selv,

men beskriver hvordan interaktionen flyder, når vi bruger mindre

grad af moderering. Vi har været opmærksomme på vigtigheden af

at lade os alle være en del af interviewene, sådan at vi alle havde

oplevet interaktionen på egen hånd. Derfor valgte vi at lade én være

til stede under begge fokusgrupper, mens de andre to kun deltog i et

fokusgruppeinterview. Ved at lade én person være gennemgående,

åbnede vi op for en mulighed for, at forskelligheder mellem de to

grupper blev synlige, mens vi, gennem valget om at lade den anden

person skifte, fik mulighed for at se nye perspektiver.

3.3.4. Antallet af fokusgrupper

Vi havde ikke på forhånd bestemt, hvor mange fokusgruppeinterview

vi ville afholde, men havde som kriterium, at vi ville blive ved,

indtil vi ikke fik mere vigtig ny viden (Halkier 2008: 35). Det

empiriske materiale vi producerede i første fokusgruppe viste

sig hurtigt at indeholde en masse brugbar viden i forhold til

vores erkendelsesinteresse. Vi redigerede lidt i fokusgruppens

interviewguide efter første fokusgruppe, blandt andet bad vi de

gravide vælge to billeder, der repræsenterede usund graviditet,

i håbet om at tydeliggøre deltagernes diskursive praksisser

34

med den gængse interviewform, hvor deltagerne sidder rundt om

et bord og svarer på spørgsmål. Billederne ville ligeledes fungere

som et anker, fra hvilket kvinderne kunne forhandle betydningen

af kategorien sund gravid samt huske sine egne og hinandens

forklaringer (Hee Pedersen 2003: 8-9). I en fokusgruppe på seks

deltagere kan det være vanskeligt at huske alt, der bliver sagt.

Billederne hjælper her deltagerne med at huske hinandens udsagn

og fungerer også som et medie, gruppen sammen kan reflektere

videre fra. Talemåden et billede siger mere end tusind ord er her

berettiget; frem for at en deltager får muligheden for at sige ”Jeg

synes det er vigtigt at motionere”, tvinges hun, via billedvalget, til

at udfolde sine svar mere eksplicit via fraser som for eksempel: ”Jeg

har valgt dette billede, fordi det for mig repræsenterer…”. Herved

får deltageren mulighed for at uddybe sin forklaring, og metodisk

betyder det, at vi som interviewere ligeledes har noget konkret at

forholde os til, når vi henviser tilbage til noget, som deltagerne har

diskuteret tidligere.

I et forsøg på at synliggøre positioneringerne i fokusgrupperne, bad

vi deltagerne vælge fire billeder, der for dem repræsenterede en

sund graviditet. De fik alle en lille notesbog, hvori de kunne notere de

valgte billeder, og her skrive nogle stikord til, hvorfor de havde valgt

lige præcis de billeder. Billederne skulle blive liggende, så alle havde

mulighed for at vælge imellem alle 180 billeder, og ikke ville påvirke

hinanden i retning af at vælge ens billeder. Vi havde sat ti minutter

af til, at de gravide kunne vælge billeder, hvorved de fik tid til at

reflektere over, hvad de forbandt med en sund graviditet. Samtidig

ville vi med billedøvelsen forsøge at undgå fraser som ”Det mener

jeg også” eller ”Jeg synes det samme som hende”, idet deltagerne

hver især bliver bedt om at forklare baggrunden for netop deres valg

af de billeder.

3.4. Billedøvelse i fokusgrupperne

Vi så en fordel i at benytte en kreativ metode i fokusgrupperne, da vi

fra tidligere projekter har oplevet, at det kan være svært at få gang

i interaktionen mellem deltagerne. Vi valgte derfor at integrere en

billedøvelse i fokusgruppen som et redskab til at få deltagerne til at

interagere med hinanden og derigennem få mere gang i forhandling

mellem deltagerne. Vi havde en forventning om, at billedøvelsen

ville støtte refleksiviteten i gruppen og tilbyde indsigt i, hvordan

den diskursive praksis udfolder sig. Christina Hee Pedersen skriver

om billedøvelser, at de ”(…) åbner op for nye erkendelser og giver

mulighed for at bearbejde og udvikle både kollektive og individuelle

erfaringer på en anden måde, end hvis man nøjes med at tale

sammen.” (Hee Pedersen 2003: 1). Derfor så vi også billedøvelsen

som en mulighed for at skabe en fælles referenceramme hos

deltagerne, så de herigennem havde lettere ved at tale med

hinanden og bringe forskellige diskurser i spil under interviewene.

Vi lod os inspirere af billedøvelsen, da der her er tale om en afprøvet

metode, der kunne hjælpe os til at konstruere den viden, vi ønskede.

For os var billedøvelsen en oplagt metode til at fremme interaktionen

i gruppen, idet der er tale om en gruppe kvinder, der som bekendt

ikke kender hinanden. Tanken var hermed, at billedøvelsen kunne

være med til at bryde isen og lette stemningen, og at det ville skabe

en anden dynamik at kvinderne skulle gøre andet end bare at

snakke sammen i to timer. Deltagerne i begge fokusgrupper syntes

hurtigt at finde formen for fokusgruppeinterviewet naturlig. Der var

ikke pinlige tavsheder eller lignende, der indikerede en uvilje mod

metoden, hvilket vores valg af kreativ metode muligvis har været

medvirkende til (Halkier 2008: 38, Hee Pedersen 2003: 28).

Vi valgte at placere billederne åbent rundt omkring i rummet på

sofaer, sofabord og gulv. Placering af billederne gjorde, at deltagerne

blev nødt til at bevæge sig rundt i rummet for derved at bryde

35

De billeder, som Maria har valgt her, er meget konkrete. Førstnævnte

er et billede af en pige, der står i badedragt, mens andet billede viser

en kvinde, der drikker vand. Dette er for hende nok forklaring. Der

skal ikke sættes flere ord på, hvorfor det for hende repræsenterer en

sund graviditet. Modsat har vi for eksempel Fie i samme fokusgruppe,

der vælger mere abstrakte billeder:

Ok, det første billede derovre på hjørnet, sort/hvid en

bil, og der er giraffer og så øh, en kvinde og en mand,

der sidder på forsæderne. Og jeg synes det er et fedt

billede, fordi.. sådan i vores situation, der kunne jeg

forbinde det med, at vi er ret nysgerrige omkring de

ting, der sker med mig, og i min mave, og så vores fælles

projekt, der udvikler sig. Øh, de sidder der og sådan

kigger og studerer og er spændte og opmærksomme

– og det er vi også.

Øh, andet billede det er fra sofaen, sort/hvid, lige

midterste hynde, lige tættest på dig; et lille barn,

der sidder på et køkkenbord, hvor der er nogen, der

tilbereder et eller andet, bager ved siden af. Det har

jeg valgt, fordi det her, det er også, det med at få et

barn, det er noget vi skal dele, selvom det er inde i

mig, det vokser og skal vokse frem, øh, og jeg skal øve

mig i at være mere åben omkring det og øh, jeg skal

være mere sprælsk omkring det. Og nu har jeg også

haft lejlighed, mulighed for at tygge lidt på det, og så

synes jeg bare, at man som forældre så skal være ivrige

og begejstrede omkring det, både sådan med mad og

det hele, men det der med at dele og inddrage andre i

det man nu står i. (Fokusgruppe 2: 406-420)

Udklippene fra interviewene viser tydeligt, hvordan de abstrakte

billeder fordrer højere grad af forklaring, og at vi herigennem får

3.4.1. Udvalget af billeder

Vi valgte 180 billeder, som de gravide kunne vælge imellem, og

fortalte, at de også var velkomne til at tegne noget, hvis de ikke

kunne finde billeder, de syntes repræsenterede en sund graviditet.

Vi var omhyggelige med at vælge billeder, vi mente, kunne tale til

forskellige mennesker, og som favnede bredt. Vi valgte derfor både

abstrakte og mere konkrete billeder. Når vi i denne sammenhæng

refererer til abstrakte billeder, er dette billeder, der ikke typisk

bliver koblet sammen med sundhed, men eksempelvis kan være

væddeløbshunde, en giraf eller lignende. Vi er imidlertid bevidste

om, at vi, ved at udvælge de billeder, deltagerne kan vælge imellem,

allerede her påvirker dem i en bestemt retning. Derfor var det vigtigt

for os, at der var et bredt udvalg, uden at det samtidig ville virke

overvældende, hvorfor vi endte ud med 180 billeder. Billederne

blev lagt i grupperinger efter størrelse, så det ikke umiddelbart var

størrelsen på billederne, der tiltrak sig særlig opmærksomhed. I

deltagernes valg af billeder kan vi se, at der er stor diversitet, hvorfor

vi mener, at det har været en positiv strategi. Vi oplevede imidlertid,

i forbindelse med deltagernes valg af billeder, at mange valgte de

mere konkrete billeder, og at dem der valgte abstrakte billeder, satte

flere ord på deres billedvalg. Vi kunne derfor muligvis have fået mere

udfoldede svar, hvis vi havde skåret ned på de konkrete billeder og

givet mere plads til abstrakte billeder. Herved ville deltagerne blive

tvunget til yderligere at forklare og argumentere for den betydning,

de lagde i billederne. Som eksempel på denne problematik, kan

vi trække to forskellige billedvalg frem. Først har vi Maria, der her

fortæller om to billeder, som for hende repræsenterer en sund

graviditet:

(…) Så har jeg valgt øhm, faktisk også øh, ja svømning,

øh, som altså øh, i forhold til øh, at få rørt sig, øh. Og

så var der en med kvinden, der drak vand fra flaske.

(Fokusgruppe 2: 333-334)

36

For eksempel blev et billede af en kvinde, der står på en væltet

træstamme over noget vand, gjort til repræsentant for, at man skal

være i balance med sig selv, at man skal dyrke motion, at det er

sundt at komme ud i naturen, at man skal drikke vand og at man

skal huske at hvile (Fokusgruppe 1: 801-854). Metoden med den

prioriterede rækkefølge viste sig derfor ikke som særligt effektiv, da

deltagerne så det som en mulighed for at forhandle alle de, for dem,

vigtige aspekter ved en sund graviditet ind i få billeder.

Som en ny mulighed for at højne forhandlingerne deltagerne

imellem, besluttede vi at lade deltagerne vælge yderligere to billeder

i anden fokusgruppe; denne gang med fokus på, hvad de forbandt

med en usund graviditet. Vi ønskede at se, om vi herigennem kunne

få de gravide til, i større udstrækning, at få italesat kategorien sund

gravid, og hvilke diskurser, der falder uden for denne kategori.

Herved udvidede vi interviewguiden til at indeholde endnu et

moment (Jf. Bilag 1), så deltagerne ville blive tvunget til at være

mere eksplicitte omkring usund graviditet, hvorved vi forventede,

at de diskursive praksisser omkring den sunde graviditet ville blive

yderligere udfoldet. Vi var opmærksomme på, at vi, ved at bringe

kategorien usund gravid i spil, kunne være med til at skabe en

diskursiv ramme for fokusgruppen, hvorved forhandlingerne mellem

fokusgruppedeltagerne kunne komme til at dreje sig om at passe det

diskuterede ind i en sund eller usund ramme. For at komme dette i

forkøbet, valgte vi at adskille momenterne i fokusgruppen, således

at deltagerne først diskuterede den sunde graviditet og derefter gik

videre til at vælge billeder, de forbandt med en usund graviditet. En

anden overvejelse, vi gjorde os, efter den første fokusgruppe, var,

om syv billeder var for mange at forhandle sig frem til, da der ikke

havde været den store forhandling omkring, hvilke syv billeder, de

skulle vælge. Denne justering af interviewguiden valgte vi ikke at

udføre, da vi havde en forventning om, at de i gruppen blot ville

lade billeder dække over flere ting, hvilket vi allerede så tendenser

til i det første fokusgruppeinterview.

mere udfoldede svar, hvilket er med til at gøre empirien mere

kompleks. Vi kan dog ikke sætte lighedstegn mellem abstrakte

billeder og et mere komplekst empirimateriale, da vi har med

forskellige individer at gøre, og forskellige billeder taler til forskellige

mennesker, og ved kun at benytte de mere abstrakte billeder, havde

vi muligvis gjort nogle af kvinderne utrygge eller på anden måde

forårsaget problematikker.

3.5. Retrospektivt

Efter første fokusgruppe var vi imponerede over den gode stemning

i gruppen og over kompleksiteten i den viden, vi havde opnået. Vi

oplevede en stor rummelighed blandt deltagerne i forbindelse med

billedøvelsen, et forhold som vi senere vender tilbage til i forbindelse

med analysen (Jf. afsnit 4.2.3.), men gør alligevel et holdt ved den,

idet den illustrerer en af styrkerne ved billedøvelsen som metode.

Hee Pedersen forklarer om metoden, at vi bliver mere åbne, når

vi lytter til en argumentation på baggrund af et billede. Metoden

medfører, at vi bliver lukket ind i en deltagers indre verden, hvilket

kan fremme en nysgerrighed og interesse for den andens oplevelser

(Hee Pedersen 2003: 29). Dette viste sig at holde stik, og dét i en

sådan grad, at vi oplevede den høje grad af rummelighed som en

potentiel fare, som vi skulle være opmærksomme på. I et forsøg

på at højne de diskursive praksisser, gjorde vi brug af evaluerende

spørgsmål og bad deltagerne, gennem en forhandlingsrunde,

forhandle sig frem til syv billeder, der kunne repræsentere en sund

graviditet for dem alle (Halkier 2008: 51, Hee Pedersen 2003: 7). Da

deltagerne i begge fokusgrupper hurtigt fandt frem til syv billeder

uden de store forhandlinger, forsøgte vi at få dem til at prioritere

rækkefølgen på disse billeder for at fremtvinge mere diskussion

blandt deltagerne. Vi oplevede imidlertid en rummelighed, der

bevirkede, at deltagerne sammen forhandlede billedernes indhold,

så et billede pludselig kunne indeholde flere forskellige aspekter.

37

Efter fokusgruppeinterviewene valgte vi at transskribere vores

empiri for bedre at kunne bearbejde interviewmaterialet til

analysen. Dette har vi valgt, da transskriptionerne giver et bedre

overblik over empirien, idet vi herved får mulighed for både at

høre interviewet og se det for os på skrift samtidig. Vi har haft

klare retningslinier omkring transskription af empirimaterialet. Vi

har blandt andet valgt, at den person som transskriberede, var til

stede under fokusgruppeinterviewet, så vedkommende har oplevet

interaktionen på egen hånd og derfor bedre kan høre forskel på

stemmer, samt ved, hvad der bliver snakket om (Halkier 2008:

70). Dertil har vi været så tro mod interaktionen som muligt ved

at inkludere al tale i udskrifterne. Dog har der været steder, hvor

det har været umuligt at høre, hvad der bliver sagt, hvis deltagerne

eksempelvis taler i munden på hinanden. Dette, samt latter og andre

auditive udtryk er noteret i udskrifterne. Samtidig betyder dette, at

nogle brudstykker vil være mere tilgængelige end andre, da de fleste

sætninger bærer præg af ikke at være afsluttede, idet vi har med

talesprog at gøre (Halkier 2008: 71). Vi har i vores transskriptioner

ikke haft fokus på at få udskrevet alle ”øhm’er” og lignende lyde,

samt pauser, da disse ikke har betydning for vores analyse, qua vi

ikke fortager en samtaleanalyse (Kvale 2009: 203).

Efter transskriberingen valgte vi i fællesskab at lytte fokusgruppe-

interviewene igennem for derigennem at få diskuteret, hvad der var

på spil i interviewene. Dette fandt sted således: Først har vi hørt

interviewet igennem hver for sig og skrevet noter til det. Derefter

har vi siddet sammen og lyttet interviewet igennem små bidder

ad gangen, og diskuteret interviewbidderne i forhold til de noter,

vi hver især har gjort os. Herved blev det klart, at vi, qua vores

forskelligheder rent fagligt, ser og oplever forskellige ting i samme

interview. Derfor havde vi en oplevelse af få et mere dybdegående

kendskab til materialet. Det har været en meget tidskrævende

metode, men samtidig interessant at arbejde på denne måde,

da det herved stod klart for os, at samme interview kan opleves

Som tidligere nævnt, var der god stemning under fokusgruppe-

interviewene. Den gode stemning syntes at medvirke til, at de

gravide turde være ærlige og give plads til forskellige holdninger. Der

var for eksempel mulighed for at komme ind på de ting, der er svære

at tale om, såsom negative følelser omkring graviditeten. Men et

spørgsmål, der trænger sig på, efter afholdelsen af fokusgrupperne,

er, hvorvidt der var for god stemning. Måske den gode stemning

har ført til, at de gravide kvinder ikke har haft lyst til at skabe

konflikt og ødelægge stemningen, hvorfor de har holdt sig tilbage i

diskussionerne.

Vi har efter afholdelsen af fokusgruppeinterviewene overvejet,

hvorvidt vi, ved at bede de gravide kvinder tage stilling til

problematikken omkring konstruktion af kategorien sund gravid, kan

være med til at påvirke deltagerne i en retning, hvor de efterfølgende

vil tænke mere over, hvorledes de gør graviditet i forhold til, hvad de

gjorde før. Herved kan vi være med til at problematisere de gravides

gøren. Vi mener selv, at vi under begge fokusgruppeinterview gav

de gravide mulighed for at være sunde på deres helt egen måde og

at der ikke var nogen, der forsøgte at fortælle andre, hvorledes de

burde gøre graviditet. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan have sat tanker

i gang hos de kvinder der deltog, og derved have haft indflydelse på

deres gøren og følelser i forhold til graviditeten.

3.6. Analysemetode

Med henblik på en videre analyse af, hvordan førstegangsgravide

konstruerer kategorien sund gravid, vil vi i dette afsnit synliggøre,

hvordan vi er gået til vores empiriske materiale. Vi vil her vise,

hvilke metoder vi har behandlet vores interviewmateriale ud fra,

og hvordan vi gennem transskriberinger, kodning, kategorisering og

begrebsliggørelse (Coffey & Atkinson 1996: 26-51) har fået overblik

over det komplekse datamateriale.

38

forskelligt, selvom to personer har været til stede under interviewet,

og interviewet tilmed er transskriberet. Dette bekræfter os i vores

poststrukturalistiske optik, der netop sætter spørgsmålstegn ved

vores oplevelse af verden og hævder, at vi netop gennem sproget

er med til at konstruere, skabe og reproducere denne ud fra et

subjektivt perspektiv (Jf. afsnit 2.3.).

Ud fra denne gennemgang af interviewene har vi funder frem til,

hvilke meningskodninger vi ser som tilstedeværende i empirien i

forhold til vores vidensinteressse. Derudfra har vi fundet frem til

interaktionsmønstre og temaer i empirien, der kan skabe grundlag

for kategorisering af den sunde graviditet. Denne kodning fungerer

som en yderligere reduktion af det empiriske materiale, der har

til formål at give overblik over den producerede empiri (Coffey &

Atkinson 1996: 29). Gennem en reduktion af datamaterialet, har

vi fået overblik over, hvad der er interessant heri, og dermed har

kodningen åbnet op for en komplikation af datamaterialet, da vi

herigennem kunne begynde at udfolde analysen: ”(…) segmenting

and coding data enable the researcher to think about and with the

data.” (Coffey & Atkinson 1996: 31).

Gennem en kategorisering af empirien har vi fået et indblik i,

hvorledes de gravides positioneringer i forhandlingerne hele tiden

trækker på forskellige taktikker i forhold til at skulle legitimere deres

adfærd, samt hvorledes taktikkerne overlapper hinanden, alt efter

hvilken legitimering af adfærd den gravide har brug for i forsøget

på at opretholde sin position i fokusgruppen. Vores fokus i disse

kategoriseringer har derfor været på, hvordan de gravide gennem

deres forhandlinger, positionerer sig selv eller andre inden for

kategorien sund gravid, samt hvilke kommunikative taktikker, de gør

brug af i deres forhandlinger omkring konstruktionen af den sunde

gravide. Denne tilgang til empirien har medvirket til en dybere

forståelse af og kendskab til datamaterialet, hvilket har givet os et

vigtigt analytisk redskab, vi kan bruge videre i analysen i forhold til at

besvare problemformuleringen (Coffey & Atkinson 1996: 28-30, 47).

39

40

Analyse 4

førstegangsgravide kvinder, i deres levede liv, konstant forhandler

diskurser om sund graviditet i forhold til hverdagslivet for herigennem

at belyse kompleksiteten i det projekt, det er at gøre sund graviditet.

Fokus er hermed på, hvorledes de gravide kvinder interagerer og

navigerer i forhold til diskurser og hverdagsliv. Efterfølgende ønsker

vi at fremhæve to meget gennemgående diskurser, der på hver

deres måde øver indflydelse på kvindernes gøren sund gravid. Til

slut sætter vi fokus på de kommunikative taktikker, gennem hvilke

de gravide kvinder gør sig selv og hinanden genkendelige som sunde

gravide i den konkrete interaktion i fokusgrupperne, for derigennem

at belyse, hvorledes disse taktikker benyttes i forhandlinger

omkring udførelsen af sund graviditet. I vores brug af betegnelsen

taktikker ligger der en forståelse af, at disse langt fra kan løsrives

fra diskurserne, men at det er ved hjælp af disse taktikker, at de

gravide kvinder indtager forskellige positioner i diskurserne. Således

er taktikkerne at forstå som en del af de diskursive praksisser, de

gravide bruger i deres indholdsudfyldelse af den sunde graviditet.

4.1. Diskurser om sund graviditet over for det

komplekse hverdagsliv

Under fokusgruppeinterviewene oplevede vi, at de gravide kvinder

gav udtryk for, at verden omkring dem har holdninger til deres

håndtering af graviditeten. Her dækker omverdenen både over en

mere abstrakt fornemmelse og følelse af at skulle gøre sin graviditet

på en bestemt måde, men samtidig rummer den helt konkrete råd,

kommentarer og irettesættelser, de gravide møder i deres levede

liv. Således blev vi styrket i vores antagelse om, at der findes en

række dominerende diskurser i forhold til, hvordan man gør sund

I dette kapitel udfolder vi specialets analyse, hvor formålet er

at belyse førstegangsgravides konstruktion af kategorien sund

gravid, og i denne sammenhæng, hvilke taktikker de bruger i deres

forhandlinger og legitimeringer af deres gøren sund gravid. Qua vores

poststrukturalistiske tilgang er fokus på, hvordan sund graviditet

konstrueres og forhandles mellemmenneskeligt gennem subjekters

indtagelse af bestemte positioner i diskurserne, hvorfor vi som nævnt

ikke ønsker at analysere, hvad der normativt repræsenterer sundt

og usundt for deltagerne i fokusgrupperne. Hermed er udvalgte

passager fra fokusgrupperne ikke udtryk for, hvad der mellem de

gravide kvinder synes at være konsensus omkring, eksempelvis at

rygning er usundt. Derimod tjener interviewpassagerne udelukkende

det formål at vise, hvilke diskurser og kommunikative taktikker

kvinderne gør brug af i forhold til konstruktionen af kategorien sund

gravid, og hvordan magt kommer til udtryk heri.

Igennem arbejdet med analysen er det blevet tydeligt for os, hvor

massivt de gravide kvinder i deres hverdag møder forskellige, og til

tider modsatrettede, diskurser omkring udførelsen af sund gravid.

Vi har gennem vores fokusgrupper fået indsigt i, hvorledes disse

kvinder kontinuerligt interagerer i og forhandler disse diskurser i

forhold til hverdagsliv og de muligheder, der stilles til rådighed heri.

Således illustrerer analysen, hvor komplekst og mangefacetteret

et projekt, det er, at gøre sund gravid, og det synes derfor svært,

og til tider nærmest umuligt, at skille de forskellige faktorer fra

hinanden, når man, som vi, forsøger at komme konstruktionen af

kategorien sund gravid nærmere. Som følge heraf, finder vi det af

afgørende betydning at understrege, hvorledes analysens opdeling

af eksempelvis diskurser og taktikker ikke er udtryk for en forståelse

af disse dele som adskilte og uafhængige størrelser. Derimod er det

tænkt som en analytisk skelnen, gennem hvilken vi kan tydeliggøre

forskellige faktorer, der tilsammen spiller ind på konstruktionen af

kategorien sund gravid.

Således ønsker vi med første del af analysen at vise, hvordan

43

må blive hjemme, efter graviditeten er blevet synlig. For os at se,

viser dette, hvorledes Trine og veninden forhandler sig frem til en

løsning, der på den ene side tilgodeser Trines lyst til at tage i byen,

men samtidig lever op til diskurser på området. Eksemplet viser

hermed ikke kun, hvad dominerende diskurser på området er. Det

synliggør samtidig, hvordan Trine, i sin udførelse af kategorien sund

gravid, forhandler og tilpasser diskurser i forhold til sit hverdagsliv.

Ydermere viser uddraget, at selvom diskurserne er til forhandling,

så kan de ikke modificeres og tilpasses frit, da diskurser netop stiller

bestemte positioner til rådighed. Trines valg om at blive hjemme

efter synlig graviditet, understreger netop denne pointe, da Trine,

via sit fravalg, søger at gøre sig genkendelig som sund gravid, inden

for de diskursive rammer. Dette tyder altså på, at Trine, grundet

dominerende diskurser omkring alkohol, leder sig selv i retning af,

hvad hun oplever som passende og normal gravid. Hertil er Trines

egen indledning af historien relevant: ”Ja. Øh, altså ikke at.. nu skal

det ikke lyde som om at jeg bare er sådan en, der sidder derhjemme

og dirrer, fordi jeg ikke kan komme i byen. Men øh (…)” (Fokusgruppe

2: 1037-1038). Trine lægger her ud med en refleksiv positionering,

hvormed hun gør de andre deltagere opmærksomme på, at hun godt

ved, at sådan en ikke er passende opførsel for en sund gravid kvinde.

Dette understreger, hvordan Trines konstruktion af passende sund

graviditet er restriktiv i forhold til dominerende diskurser, hvilket

hun selv bekræfter ved at understrege: ”(…) hvis jeg nu havde været

sådan lidt mere.. pigen, der bare bankede igennem, så havde jeg

tænkt, at de kan da tænke, hvad de vil.” (Fokusgruppe 2: 1044-1045).

Her åbner Trine op for, at andre gravide godt kunne have valgt at

agere anderledes i situationen, hvormed hun tydeliggør, at dette er

hendes egen version af en sund graviditet. Denne åbning i forhold til

at andre kunne have ageret anderledes viser, hvordan det er Trines

personlige forhandling mellem diskurser og hverdagsliv, der bliver

får afgørende betydning for hendes individuelle konstruktion af

kategorien sund gravid. Hermed synes dette at pege i retning af, at

graviditet; diskurser, der på forskellig vis er udslagsgivende i forhold

til kvindernes konstruktion af kategorien sund gravid. Lad os starte

ud med at lytte til Trine:

Ja. Øh, altså ikke at.. nu skal det ikke lyde som om, at jeg

bare er sådan en, der sidder derhjemme og dirrer, fordi

jeg ikke kan komme i byen. Men øh, min veninde hun

sagde, at ”jamen, du kan da.. der er sådan en cocktail

bar inde i byen, hvor du kan gå ind og så tage alkoholfri

cocktails, og så bare sidde en lørdag aften, lige og, du

ved, vende verden, og høre noget musik og bare hygge,

men det skal nok være inden man sådan rigtigt kan se

det på dig”, siger hun så. Det er ikke så charming at

sidde med sådan en cocktail, for der er ikke nogen, der

ved, om der er alkohol i den eller ej. Så det afholdte

jeg mig fra. Øh, hvor jeg egentlig tænkte, at hvis jeg nu

havde været sådan lidt mere.. pigen, der bare bankede

igennem, så havde jeg tænkt, at de kan da tænke, hvad

de vil. Men omverdenen ville nok synes, at det er ikke

særlig fedt at se en gravid på en bar. [griner højt] Med

en alkoholfri cocktail i hånden. (Fokusgruppe 2: 1037-

1047)

Fortællingen viser, hvordan Trine i sin fremførsel af sund graviditet

forhandler diskurser i forhold til hverdagslivet. På den ene side

har Trine stor lyst til at tage i byen, og udtrykker løbende under

fokusgruppen, at netop dette er et afsavn i forhold til tiden, inden

hun blev gravid (fx Fokusgruppe 2: 683-686). Men samtidig er

både hun og veninden opmærksomme på, at omverdenen ikke

anser dét at være gravid, kombineret med indtagelse af cocktails,

som passende adfærd, hvilket er udtryk for en dominerende

diskurs på området. I situationen bliver konsekvensen, at Trine

kan tage i byen, inden det kan ses, at hun er gravid, men at hun

44

Anna udtrykker det, at ligne lort. Gennem denne story line tilbyder

Line således forskellige positioner; man kan eksempelvis vælge at

positionere sig modsat Line ved at fortælle, at man faktisk er holdt

op med at bruge makeup, eller man kan, som Line, positionere sig

som en gravid, der går op i sit udseende, og ikke ønsker at ligne lort.

I fokusgruppen valgte de resterende deltagere alle på divergerende

vis at godtage Lines story line, og gennem forskellige ironiske, og

til tider nedladende udsagn, positionerer de sig alle i opposition til

denne gruppe af gravide, der nedprioriterer deres udseende; en

gruppe kvinder, der for deltagerne i fokusgruppen repræsenterer

hysteriske gravide, hvilket vi vender tilbage til (Jf. afsnit 4.1.2.).

Uddraget viser ikke, hvad den konkrete løsning bliver for hver enkelt

gravid i forhold til at gøre sund gravid uden at komme til at ligne et

lig. Men Pernille fortæller, hvordan hun har valgt at undgå parabener

og parfume ved at købe nye produkter, som ikke indeholder disse

stoffer: ”Jeg har bare skiftet alt mit ud med parabenefri og parfumefri

(…)” (Fokusgruppe 1: 641). Herved positionerer hun sig som en

kvinde, der kan balancere mellem at gøre det bedste og sundeste

for sit barn uden samtidig at gå på kompromis med sit udseende.

På denne måde formår Pernille at balancere mellem dominerende

diskurser i forhold til makeup og hverdagsliv ved både at ’overholde’

diskursen om at undgå parabener, men samtidig forblive sig selv.

Ovenstående eksempler tydeliggør kompleksiteten i de gravide

kvinders konstruktion af, hvad det vil sige at være sund gravid. En

sund graviditet er ikke bare et spørgsmål om at følge retningslinier

i form af for eksempel at undgå parabener eller alkohol. Den sunde

graviditet er til forhandling, og det samme er anbefalinger, der

ellers synes at fungere som dominerende diskurser i vores samfund.

Forhandlingerne sker ikke kun mellem de gravide kvinder i de

respektive fokusgrupper, men også i den enkelte gravides levede liv.

Kvinderne har altså en stor opgave foran sig, når de bliver gravide.

For hvad betyder mest? At gå i byen og pleje sit sociale liv, velvidende

konstruktionen af sund graviditet er individuel, og kommer til udtryk

i forhandlingen mellem diskurser og hverdagsliv.

Et andet eksempel på forhandling i forhold til at agere genkendeligt

i sit hverdagsliv som gravid, ser vi i diskussionen omkring makeup:

Line: Der er utrolig mange, der hele graviditeten.. de

har gået med meget makeup før de blev gravide, og når

de så bliver gravide så går rundt og ligner et lig (Anna:

Skal bare ligne lort).

Pernille: Jeg har bare skiftet alt mit ud med parabenefri

og parfumefri og så har jeg det sådan lidt (Line: Ja) jeg

gider ikke og rende rundt og være en helt anden lige

pludselig bare fordi at altså..

Malene: Det er sådan noget, ”så må du tage dine

udvoksninger, når du er gravid, det er kun ni måneder

og så er det okay og ligne lort”, var der nogen derinde

[på ’Min-mave.dk’] der forsvarede det med, hvor

jeg tænkte, ej det kan jeg bare ikke holde ud (…)

(Fokusgruppe 1: 638-646)

Eksemplet viser, hvorledes de gravide kvinder, i konstruktionen

af sund gravid, forholder sig til forskellige diskurser omkring

indholdsstoffer i skønhedsprodukter. En af de mere dominerende

diskurser i denne sammenhæng går på, at du kan skade dit barn

gennem brugen af produkter, der indeholder parabener, parfume

eller andre sådanne stoffer. Men som uddraget viser, forhandles

disse diskurser i forhold til hverdagslivet – i dette tilfælde ønsket

om at se godt ud og ligne sig selv. Line anlægger således en story

line om, at nogle gravide vælger at stoppe med at bruge makeup,

og i denne forbindelse nedprioriterer deres udseende i en sådan

grad, at de kommer til at ligne lig. I denne story line ligger en

afstandstagen til denne type gravide, der helt dropper makeuppen,

idet vi må antage, at det ikke er ønskværdigt at ligne lig, eller som

45

4.1.1. Sundhedsstyrelsen som garant for sund graviditet5

Under de to fokusgrupper oplevede vi gentagne gange, at der mellem

de gravide kvinder blev henvist til selvfølgeligheder omkring, hvordan

man gør sund gravid; selvfølgeligheder der i høj grad afspejler

Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Således udtaler Amalie blandet

andet; ”(…) man hører hele tiden fra ens læge og ens jordemoder,

hvor vigtigt det er at spise sundt og varieret (…)”(Fokusgruppe 2:

270-272), mens Malene siger; ” (…) selvfølgelig har jeg tænkt over

at fisk.. altså jeg holder mig fra fisk med for mange tungmetaller

(…)” (Fokusgruppe 1: 103-104). Og senere under samme interview

udspiller denne samtale sig i forbindelse med deltagernes valg af

billeder, der skal repræsentere sund graviditet:

Line: Vi har faktisk ikke valgt nogen [billeder] med kemi

og parfumer og kemikalier og alt sådan noget.

Anna: Nej, det er antiparfumer og kemikalier. Var det

den her? [henviser til et billede af mad, de allerede har

valgt]

Line: Det bliver næsten sådan lidt…

Malene: Det er vasket i svanemærket [henviser til et

billede af en seng]. (Fokusgruppe 1: 593-597)

I denne meget korte sekvens formår de gravide kvinder, uden nogen

form for debat og med meget få ord, at opridse, hvad de opfatter

som helt selvfølgeligt. For dem er det en selvfølgelighed, at man

som sund gravid ikke benytter produkter med parfume og andre

kemikalier, og dertil husker at vaske sit tøj i svanemærket sæbe. Det

er ikke noget, de overhovedet behøver at diskutere eller på anden

måde bruge energi på, for det er, for disse kvinder, helt oplagt, at

det er sådan man gør sund graviditet. Således synes det at tendere

at andre ikke kan se, om man nu drikker en alkoholfri drink, eller

er det vigtigere, at andre kan se, at man gør graviditet sundt og

’rigtigt’? Og på samme måde med parabenerne; hvordan balancerer

man mellem på den ene side at være den lækre kvinde, mens man

på den anden side skal vise, at man vil sit barn det bedste? I den

sunde graviditet spiller derfor mange, og til tider modsatrettede,

faktorer ind, som konstant er til forhandling. Det er således ikke

ønskværdigt at ligne et lig, men heller ikke ønskværdigt at udsætte

sit barn for parabener, og det samme gør sig gældende med alkohol;

her er det hverken efterstræbelsesværdigt at indtage alkohol eller

bare sidde derhjemme og kede sig. Det bliver altså op til den enkelte

kvinde at finde sin egen vej i diskurserne og selv konstruere, hvad

der for hende er sundt, uden at det samtidig bliver ugenkendeligt

for samfundet. I forbindelse med denne selvledelse, finder vi

det relevant at understrege, at kvinderne, i deres konstruktion af

kategorien sund gravid, således må mestre balancen mellem på

den ene side at skulle gøre sund graviditet individuelt, mens de på

den anden side er underlagt snævre diskursive rammer. Således

er graviditet på den ene siden en personlig sag, som det enkelte

individ selv er ansvarlig for udførelsen af, men samtidig skal denne

udførelse ske inden for rammer af, hvad der opleves som normalt

og passende.

Vi har i dette afsnit blandt andet vist, hvordan forskellige diskurser

øver indflydelse på de gravide kvinders forståelse af sund graviditet.

Og hvis vi vender tilbage til Johannsens forskning kan vi her trække

en parallel, idet han også gør opmærksom på, at de gravide kvinder

bliver gjort til projektledere i deres graviditet, og i denne forbindelse

står med ansvaret for at gøre sund graviditet genkendeligt (Johannsen

2003). I de næste to afsnit ønsker vi at belyse to tendens, som i

vores fokusgrupper forekom meget dominerende, og i høj grad var

udslagsgivende i forhold til de gravide kvinders konstruktion af den

sunde graviditet.

5 Grundet specialets erkendelsesinteresse, synes det ikke relevant at undersøge hvad der ifølge Sundhedsstyrelsen betegnes som sund graviditet. Derimod er hensig-ten med dette afsnit at vise, hvorledes de gravide kvinder gør brug af Sundhedsstyrelsens version af kategorien sund gravid i deres forhandlinger.

46

gør sund gravid. Derimod oplevede vi gang på gang, hvordan

Sundhedsstyrelsens anbefalinger var genstand for forhandling, og i

nogle tilfælde tilmed blev afskrevet som ubrugelige. Lad os følge en

passage fra anden fokusgruppe:

Trine: Det er også irriterende det der med lakrids.

Pia: Lakrids? Det har jeg ikke hørt om.

Katrine: Salmiak!

Pia: Hvad er der med det?

Maria: Jeg havde spist 4 poser om dagen.. [utydeligt]

Pia: Der er da mange gravide, der får lyst til lakrids, har

jeg hørt.

Katrine: Ja, det er også skidt. I store mængder.

Pia: Hvad er skidt i store mængder? Lakrids?

Katrine: Ja. Jeg var også totalt hooked i starten.

Fie: Godt det bare er anbefalinger. (Fokusgruppe 2:

834-843)

For Pia er det ny viden, at man, hvis man gerne vil gøre sund

graviditet genkendeligt, ikke må spise salmiaklakrids, mens det

er kendt viden for de resterende gravide i fokusgruppen. Således

vejledes Pia i at gøre sund graviditet; men det er langt fra en entydig

vejledning, da flere af de gravide kvinder giver udtryk for, at de selv

har modificeret netop denne anbefaling, og især Fies afsluttede

bemærkning ”Godt det bare er anbefalinger.” (Fokusgruppe 2: 843)

understreger, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger modificeres

og forhandles individuelt. Samme tendens blev ligeledes synlig i

vores indledende eksempel omhandlende makeup.

Ovenstående afsnit har vist, hvordan Sundhedsstyrelsens

anbefalinger har stor indflydelse på, hvorledes de gravide kvinder

indholdsudfylder kategorien sund gravid, og vi har således vist, at

Sundhedsstyrelsen på flere måder synes at være dominerende i

imod, at mange af de selvfølgeligheder, de gravide trækker på i deres

konstruktion af sund gravid, kan spores tilbage til Sundhedsstyrelsen

og dennes anbefalinger på området, hvilket de gravide også selv

giver udtryk for:

Ja, det er jo både alkohol og tobak og slik og.. så det er

jo meget.. de ting, de [Sundhedsstyrelsen] har remset

op. Jeg tror lidt, altså, at man, at man er et produkt af

alt det her, man har læst, altså.. Man har alligevel.. det

er alligevel længe, man har været gravid og været obs

på de her ting, som kommer fra Sundhedsstyrelsen,

som I siger, står på alle sider. Så jeg tror, det er meget

naturligt, at man bare tænker, tænker de her råd hele

tiden ubevidst (…) (Katrine, Fokusgruppe 2: 953-958)

Og yderligere gør Anna os opmærksom på: ”Jeg kan bare slet ikke

huske tilbage på, hvornår jeg ikke vidste noget om det, der står her

(…)” (Fokusgruppe 1: 989-990). De gravide kvinder giver således

utryk for, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger, for dem, er blevet en

selvfølgelig version af kategorien sund gravid; en version som de

end ikke overvejer, at de gør brug af i deres levede liv, fordi det er

så selvfølgeligt. Og som Katrine selv gør opmærksom på, så viser

denne selvfølgelighed over for Sundhedsstyrelsens anbefalinger

netop, hvordan de gravide er ”(…) et produktet af alt det her (…)”

(Fokusgruppe 2: 954). Vender vi tilbage til Foucault, kunne dette

tyde på, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er blevet et værktøj til

selvledelse, med hvilket de gravide kvinder i fokusgrupperne søger

at styre og regulere sig selv og hinanden hen imod kategorien sund

gravid.

Når dette er sagt, vil vi understrege, at deltagerne i fokusgrupperne

ikke passivt lod Sundhedsstyrelsen diktere, hvordan man

47

middelvej blev afgørende for, hvorledes deltagerne forhandlede

sund graviditet, og vi så, hvordan denne middelvej konstant var

til forhandling i de gravide kvinders positioneringer af sig selv og

hinanden som sunde gravide. Til forskel fra første fokusgruppe,

hvor Pernille allerede indledningsvist satte ord på denne dikotomi,

hysterisk/uansvarlig, og dermed gav de andre deltagere mulighed for

at trække på netop disse ord i deres videre forhandlinger, oplevede

vi ikke på lignende vis, at der i anden fokusgruppe blev sat samme

ord på. Dette til trods, så vi også her, hvorledes denne forståelse lå

implicit i deres forhandlinger.

Lad os derfor lytte til et par passager, som netop viser, hvorledes

denne dikotomi er i spil, og hvordan den får afgørende betydning for

de gravides forhandling af sund graviditet:

(…) så har jeg det sådan lidt, at hvis man ikke overdriver

noget.. sådan havde jeg det også før jeg blev gravid,

alt med måde.. så tænker jeg ikke, at jeg kan udsætte

mig selv for noget, der sådan kan skade mit barn, hvis

jeg tænker mig om (…) og ikke kun lever af det samme.

(Fokusgruppe 1: 104-108)

Malene positionerer sig her som en ansvarlig, sund gravid, idet hun

ikke kun lever af det samme, men samtidig undgår hun at være

hysterisk, da hun ikke overdriver noget. Ved at positionere sig selv

inden for den diskursive ramme hysterisk/uansvarlig, giver Malene

til kende, at hun er interesseret i at være en del af kategorien sund

gravid. Herved bruger Malene udtrykkene ikke at overdrive og det

gjorde jeg også før jeg blev gravid som positioneringsredskaber i

forhandlingen om at gøre sig genkendelig inden for kategorien sund

gravid.

Det næste uddrag kommer fra anden fokusgruppe, hvor Trine

forhold til diskurser på området. Sagt med Johannsens ord, bliver

de gravide altså ledt i retning mod en særlig form for sundhed,

som Sundhedsstyrelsen har skabt dominerende diskurser

omkring. Vender vi i stedet blikket til Rúdólfsdóttirs forskning, ser

vi ikke samme modstand mod Sundhedsstyrelsen som autoritet

(Rúdólfsdóttir 2000); nok forhandler kvinderne anbefalingerne

fra Sundhedsstyrelsen, men de fleste anbefalinger bliver taget

for gode varer. I næste afsnit skal vi se nærmere på en anden

meget dominerende tendens, der, ligesom Sundhedsstyrelsens

anbefalinger, havde stor indflydelse på fokusgruppedeltagernes

konstruktion af den sunde graviditet.

4.1.2. Når sund graviditet forhandles mellem hysterisk

og uansvarligt

Under begge fokusgruppeinterview oplevede vi, hvordan de gravide

kvinder, i deres forhandlinger omkring sund graviditet, konstant

søgte at holde sig inden for det, man kunne kalde en diskursiv

ramme - en ramme som på afgørende vis var med til at konstruere

kategorien sund gravid. I første fokusgruppe fortalte Pernille således

om, hvad der har optaget hende mest under graviditeten:

(…) Jeg synes det har været svært at finde en grænse

mellem hysteri og uansvarlighed, hvor man helst ikke

vil ligge i hverken eller, men finde den gyldne middelvej.

Ja det har måske været det, der har optaget mig mest i

forhold til det her. (Fokusgruppe 1: 72-74)

Herved sætter Pernille allerede i starten af det første

fokusgruppeinterview ord på det, hun betegner som den gyldne

middelvej; en middelvej der beskriver, hvordan man, som sund gravid,

hverken må være for hysterisk, men samtidig heller ikke uansvarlig.

Gennem begge fokusgrupper oplevede vi, at netop denne gyldne

48

og endnu engang vender samtalen tilbage til ovenstående billede af

en shampoo:

Katrine: Mm, ja, altså sådan noget med stoffer altså,

det optager mig, må jeg sige. Øh, jeg vil kun spise mere

økologisk og sådan noget, som jeg ikke rigtigt har gjort

før. Og også sådan, du ved, det er meste af mit makeup

måtte jeg smide ud, men jeg ved ikke, det er jo ikke

noget, der er blevet snakket så meget om.

Pia: Jeg havde ikke valgt sådan en der [billedet af

shampooen], men det kunne jeg også have gjort.

Katrine: Ja, men det er jo forskelligt, hvordan vi har det

med det.

Trine: Jamen det, jeg tror også det er fordi at jeg har

altid brugt sådan produkter, der ikke er helt vildt skarpe,

for jeg har en sart hud, men jeg er simpelthen bare,

jeg er ikke sådan fanatisk eller sådan (Katrine: nej, nej)

alting skal være neutral og alting skal.

Maria: Jeg vil sige, uanset hvad, så er det også bare den

opmærksomhed der er (Pia: Ja, lige præcis), altså sådan

noget med nu er vi lige flyttet; man må ikke male ”doh

mand!” altså sådan [griner] (Amalie: ja, det er rigtigt).

Jeg er bare sådan øh en helt ny, sådan ’hvad findes

der i ting agtig-verden’, altså ikke (Katrine: Ja). Og ikke

fordi man nødvendigvis, eller jeg har holdt det sådan til

fulde, sniffet lidt maling og sådan [griner], men ellers

så. Der er i hvert fald bare sådan en, der er fokus på

det(Katrine: Ja). Så jeg ved ikke, vi kan jo godt tage det

som sådan en repræ.. [repræsentativ]

Pia: Altså netop både på en eller anden måde om det er

sundt at være fanatisk eller om det ikke er sundt, altså

det er jo stadigvæk noget, der repræsenterer sundt.

fortæller om et af de billeder, hun har valgt til at repræsentere sund

gravid:

(…) men jeg har valgt det [et billede af en shampoo]

lidt modsat af øh, hvad Maria har valgt det, for jeg har

faktisk valgt det i og med at man ikke skal være fanatisk

med hvad man putter i. Selvfølgelig er der nogle ting,

jeg har udskiftet, men der er også mange ting, hvor jeg..

altså, jeg skal til frisør og have farvet hår på torsdag,

for første gang, og eneste gang i min graviditet (…)

(Fokusgruppe 2: 393-397)

Forud for dette uddrag, har Maria valgt samme billede, men har i

stedet valgt at lade det repræsentere, hvorledes man skal udgå

produkter med parabener og parfumer, hvis man vil være sund

gravid. Således positionerer Trine sig i uddraget modsat Maria,

da hun understreger, at det for hende er afgørende, at man ikke

bliver fanatisk, men samtidig positionerer hun sig som ansvarlig

ved at understrege, at hun selvfølgelig har udskiftet nogle ting.

Efterfølgende gør hun igen opmærksom på, at hun ikke er hysterisk

ved at fortælle, at hun skal til frisør og have farvet hår, for herefter

at understrege, at det er første og eneste gang dette kommer til at

ske, hvorfor hun alligevel formår at positionere sig som ansvarlig.

Uddraget viser, hvorledes Trine balancerer mellem kategorierne

hysterisk og uansvarlig ved på den ene side at understrege, hvordan

hun ikke er hysterisk, men samtidig på den anden side at moderere

sine udtalelser, så de kan passe ind i fokusgruppens forhandlinger

om, hvad der er ansvarligt. Kategorien sund gravid konstrueres

således mellem hysterisk og uansvarlig.

Senere under fokusgruppen, i forhandlingsrunden, bad vi de gravide

kvinder udvælge syv billeder, som de tilsammen kunne blive enige

om, repræsenterede en sund graviditet (Jf. Bilag 1, Interviewguide),

49

viser eksemplet, hvorledes denne balance forhandles frem mellem

de gravide kvinder, om end dette sker på baggrund af personlige og

individuelle valg.

Tilbage i uddraget ser vi, hvordan både Maria og Trine søger at

balancere forholdet mellem hysterisk og uansvarlig. Men hvor Trine,

gennem sine udtalelser i uddraget, søger at gøre sig ansvarlig i forhold

til tidligere udtalelser, søger Maria at undgå at blive opfattet som

hysterisk. Maria valgte, til at starte med, billedet af shampooen til

at repræsentere, at sund gravid er at undgå parabener og parfumer,

hvilket i Trines forståelse tenderede imod noget hysterisk. Således

fortæller Maria: ”Og ikke fordi man nødvendigvis, eller jeg har holdt

det sådan til fulde, sniffet lidt maling og sådan (…)” (Fokusgruppe 2:

476-477). Vi ser her, hvorledes Maria positionerer sig som én, der

ikke holder det sådan til fulde, og som oven i købet har sniffet lidt

maling i forbindelse med klargøring af det nye børneværelse. For

os at se, viser dette, hvordan Maria søger at positionere sig som

genkendelig, sund gravid, der kan balancere mellem uansvarlighed

og hysteri på samme vis, som vi så det med Trine.

Inden vi går videre, ønsker vi kort at reflektere over relationen mellem

kategorien hysterisk og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Som vi har

vist, trækker de gravide ofte på Sundhedsstyrelsens anbefalinger i

deres konstruktion af kategorien sund gravid, og således søger de at

leve op til en række anbefalinger på området for derigennem at gøre

sig genkendelige som sunde gravide. Ligeledes har vi vist, hvordan

kvinderne søger at blive oplevet som ikke-hysteriske, og heri ligger

der for os et dilemma; for på den ene side gælder det for de gravide

om at leve op til en række anbefalinger, men på den anden side må

de ikke blive hysteriske. Eksempelvis forventes det af en sund gravid,

at hun forsøger at undgå parabener og parfume, men samtidig

må hun ikke gå for meget op i denne undladelse, da hun i så fald

risikerer at blive positioneret som hysterisk. Således er det op til den

Så har vi fire. Så skal vi vel også vælge et sportsbillede

ikke? (Fokusgruppe 2: 464-482)

I uddraget kan vi se, hvorledes de gravide kvinder forhandler sig frem

til grænserne for, hvad der opleves som hysterisk, og som uddraget

synliggør, kræver det en længere forhandling at nå frem til enighed

om at lade billedet af shampooen repræsentere en sund graviditet.

Katrine anlægger indledningsvist en story line, gennem hvilken hun

positionerer sig som én, der går meget op i indholdsstoffer i diverse

produkter. Denne story line bakker Pia op omkring, og positionerer

sig hermed som en, der også synes, at det er vigtigt at undgå denne

type stoffer. Hertil skynder Trine sig at sige: ”Jamen det, jeg tror

også det er fordi at jeg har altid brugt sådan produkter, der ikke er

helt vildt skarpe (…)” (Fokusgruppe 2: 470-471), hvormed hun, som

Pia, godtager Katrines story line, og ligeledes positionerer sig som

én, der går op i den slags ting. Hvis vi kort vender tilbage til Trines

tidligere argumentation for at lade samme billede repræsentere

kategorien sund gravid: ”(…) for jeg har faktisk valgt det i og med at

man ikke skal være fanatisk med hvad man putter i.” (Fokusgruppe

2: 394-395), ser vi, hvordan hun, i forhandlingsrunden, vælger at

moderere og tilpasse sit udsagn i forhold til de andre deltageres

udtalelser. For os at se, peger eksemplet på, hvordan Trine søger at

gøre sig genkendelig som en ansvarlig, sund gravid, hvilket hendes

videre argumentation viser, da hun forklarer om baggrunden for,

at hun bruger milde skønhedsprodukter: ”(…) for jeg har en sart

hud, men jeg er simpelthen bare, jeg er ikke sådan fanatisk eller

sådan (…)” (Fokusgruppe 2: 471-472). Hun gør altså de andre

gravide opmærksomme på, at hun hele tiden har brugt sådanne

produkter og dermed ikke er uansvarlig, når hun vælger ikke at

være fanatisk med, hvad hun putter i. Vi ser således, hvordan den

gyldne middelvej mellem uansvarlig og hysterisk får afgørende

betydning for, hvordan Trine vælger at positionere sig, og ligeledes

50

Malene positionerer sig her som en ansvarlig gravid, der selvfølgelig

ikke kan finde på at fortsætte med at arbejde, hvis det på nogen måde

kunne risikere at skade hende selv eller børnene. Gennem denne

positionering distancerer hun sig fra, hvad der kunne opleves som

uansvarligt – nemlig at forsætte med at arbejde, hvis det var til fare

for mor eller børn. Således benytter Malene udtrykkene jeg kunne

da ikke finde på og hvad tror du om mig som positioneringsredskaber

i sit forsøg på at blive oplevet som genkendelig, ansvarlig gravid. Vi

finder det ligeledes interessant, hvordan Malene, med udtryk som:

han gik meget op i og han går så meget op i det at ”åhhh hold nu op”,

positionerer sin mand som hysterisk, for derigennem at distancere

sig fra en sådan opførsel ved at understrege, at hun bare gerne

vil passe sit arbejde. Således formår Malene gennem uddraget at

positionere sig som ansvarlig gravid, der hverken tenderer imod

hysteri eller uansvarlighed.

Men selvom kategorien uansvarlig er flydende og til forhandling,

så oplevede vi at én aktivitet gennemgående blev fastlåst som

uansvarlig. Under begge fokusgrupper gav deltagerne udtryk for, at

det, helt selvfølgeligt, er uansvarligt og usundt at ryge som gravid, og

der findes ifølge vores fokusgrupper ikke noget, som kan legitimere

at en gravid kvinde vælger at ryge. Lad os følge en passage fra første

fokusgruppe:

Line: Jeg er også fuldstændig, jeg havde en veninde

der gjorde det med begge sine børn, hun røg gennem

hele graviditeten og hun har også fået børn på lige knap

max tre kilo begge to. Og hun sagde til mig under hele

hendes graviditet, begge to, at ”det skader jo ikke og

det er overdrevet hvad de skriver alle mulige steder”

(Malene: Er du sindssyg mand) og der havde jeg det

bare sådan lidt, du er den eneste person der siger,

men du er så også den eneste person, der ryger under

enkelte gravide kvinde at finde sin egen vej igennem graviditeten

og herigennem sørge for, at hun er ansvarlig uden samtidig at blive

hysterisk; en vej, som på mange måder tydeliggør, hvor ambivalent

og kompliceret et projekt, det er, at gøre sund gravid.

4.1.3. Uansvarlig gravid

Som vi har vist i ovenstående afsnit, er kategorierne hysterisk og

ansvarlig langt fra stationære egenskaber ved de gravide kvinder.

Derimod konstrueres og formes de i forhandlingerne og ændrer

således konstant karakter, alt efter hvordan de gravide kvinder gør

brug af dem i deres forsøg på at gøre sund graviditet. Det samme

gør sig gældende for kategorien uansvarlig, i hvert fald et stykke af

vejen. I mange sammenhænge oplevede vi, at de gravide kvinder

interagerede med og i forhold til kategorien uansvarlig, ofte

ved at distancere sig fra ageren, der kunne positionere dem som

uansvarlige. Således skal vi her følge en passage, hvori Malene, der

venter tvillinger, fortæller om sit første besøg hos lægen:

Han [Malenes mand] gik meget op i, da vi var i syvende

uge oppe til det der vandrejournal hos min egen læge,

der sad han og snakkede om, at nu var der jo to og så

gik man jo fra i uge, ja nogle kommuner ville have at

man allerede gik fra i uge 24 tror jeg det var de gravide,

tvillingegravide skulle gå fra, og min mand sad der hos

lægen, og ”hvornår synes du?” Og hvor jeg hele tiden

har haft det sådan, ”lad mig nu bare passe mit arbejde

så længe jeg kan holde det ud, eller så længe det ikke er

skadeligt i forhold til mig eller børnene selvfølgelig. Jeg

kunne da ikke finde på at gå på arbejde hvis det skadede

mig eller vores børn altså hvad tror du om mig”, (Anna:

Ja præcist) men han [Malenes mand] går så meget op

i det at ”åhhh hold nu op, jeg vil altså gerne passe mit

arbejde!” (…) (Fokusgruppe 1: 474-482)

51

også totalt) det lignede heller ikke måske nogen, der

var fyldt med (Anna: Med socialstatus) super meget

(Anna: Socialstatus tro jeg det hedder) ja.

Line: Det kan være at det er derfor at selvom jeg prøver

på ikke at leve efter fordomme at man, det er måske

sådan nogle mennesker, der ville have godt af at læse

de her [refererer til materialet fra Sundhedsstyrelsen].

Anna: Ja de har godt af det. Vi andre ved det godt.

[grines] (Fokusgruppe 1: 1755-1785)

Der er stor enighed blandt fokusgruppens deltagere på rygeområdet,

og hvor vi ellers oplevede, at både anbefalinger og kategorier var

til forhandling, og således ikke kan siges at besidde en eller anden

form for kerne, viser dette uddrag, at rygning for vores deltagere

ikke er til forhandling. Line fortæller her en historie om en veninde,

hvori hun anlægger en story line om, at det er uansvarligt at ryge

under graviditeten, da det skader barnet. Denne story line godtager

både Malene og Anna gennem positioneringerne ”(…) det er bare

bevist det skader, og blodtrykket stiger på dem, og altså de ligger

dernede og hoster, altså det er jo skrækkeligt synes jeg (…)” og ”Ja

det er grimt” (Fokusgruppe 1: 1764-1766, 1768), og indtager således

positioner, gennem hvilke de understreger, at sådan kunne de aldrig

finde på at gøre graviditet. For os at se, viser dette, hvorledes der,

mellem de gravide kvinder i fokusgruppen, er en fælles forståelse

af, at rygning til alle tider og i en hver sammenhæng er usundt og

uansvarligt, når man er gravid. Hermed kan rygning ikke accepteres

som genkendelig adfærd for en gravid kvinde i fokusgrupperne.

I denne sammenhæng kan vi hente hjælp i sociologerne Berger og

Luckmanns begreb objektivering til at forklare, hvorfor verden i nogle

sammenhænge fremstår mere fastfrosset og dermed objektiveret

end egentlig konstrueret. Således kan begrebet objektivering hjælpe

med at forklare tilblivelsen og opretholdelsen af bestemte normer

graviditeten, jeg kender (Flere: Ja) hun er den eneste af

alle sammen der siger (Pernille: Det er jo klart at man

har et behov for at sige det når man gør det) (Malene:

Men det er jo så bare en af de ting der så gør det) men

hun troede fuldstændig på det

Malene: Jamen det er jo bare så trist for det er en af

de ting der er bevist, det med alkoholen du ved, men

det med rygning det er bare bevist, at det skader, og

blodtrykket stiger på dem, og altså de ligger dernede og

hoster, altså det er jo skrækkeligt synes jeg, det synes

jeg bare, det får jeg det svært ved når folk, der kommer

ud og går med deres barnevogn og nærmest går og

ryger lige ned i den, nej, ja. (Anna: Ja det er grimt).

Line: Det er lidt mig selv i dag. Hele min barndom er

jeg blevet røget i hovedet af mine forældre (Malene:

Ja ja det er min mand også, de måtte bede moderen

om at åbne vinduet i bilen når de kørte, men det var

for koldt, så sad de bare derom i det der røgslør) og så

sad man deromme ”mor jeg får kvalme af alt den røg

når vi kører bil.”

Malene: Ej for..

Line: Det ville aldrig ske i dag.

Malene: Nej nej, jo jeg så det (Line: Lige bortset fra

min mor der har siddet og røget mig op i hovedet

for nyligt) jeg så en forælder på vej ud af, vi kom fra

Sverige af med færge, eller sejlede med færgen og de

må åbenbart ikke, de havde ikke røget på færgen. Det

første de gør, når de kommer ned i deres bil, det er at de

sidder klar med hver deres smøg i munden. Altså sidder

klar med den, og lige så snart de er kørt ud af færgen,

så tænder de den, og de havde tre børn på bagsædet

ik, jeg tænker [grines] hvad er det der (Anna: Det er

52

upassende man kan gøre sund gravid, så spørgsmålet er, om en rygers

adfærd er så upassende, at det ville føre til, at hun blev positioneret

som usund og/eller uansvarlig. Vores gæt er, at en sådan positionering

ikke ville finde sted under selve fokusgruppeinterviewene, da det

ville opleves som meget ubehageligt for alle deltagere (Jf. afsnit

3.4.2), og således formoder vi, at deltagerne sammen ville finde

en løsning, sådan at kategorien sund gravid kunne rumme en

ryger, eksempelvis ved at understrege, at hun var gået ned fra ti til

to cigaretter om dagen. Det forbliver dog en formodning, og vi vil

her nøjes med at understrege, at konstruktionen af sund gravid er

situationel og kontekstafhængig.

Vi har med dette afsnit illustreret, hvordan de gravide kvinder i

begge fokusgrupper forhandler sund graviditet på et kontinuum

mellem hysterisk og uansvarligt, og således synes det at indikere,

at de gravide kvinder søger at blive oplevet som sunde gravide, der

hverken er hysteriske eller uansvarlige. Ligeledes peger analysen i

retning af, at kategorierne hysterisk og uansvarlig er konstruerede

og forhandlede kategorier, der udvides og formes i forhold til

den konkrete situation. Ydermere har vi endnu engang pointeret,

hvordan konstruktionen af sund gravid sker i forhandlingen

mellem diskurser omkring sund graviditet og hverdagsliv, hvilket

understreger førnævnte kompleksitet i det projekt, det er, at gøre

sund gravid.

4.2. Når strategien er sund gravid

Vi har i de foregående afsnit vist, hvorledes de gravide, gennem

positioneringer, kontinuerligt søger at blive oplevet som sunde

gravide. Med dette afsnit ønsker vi at sætte fokus på de taktikker,

de førstegangsgravide kvinder bruger til at forhandle og legitimere

deres forståelse af den sunde graviditet. Vi oplevede flere gange,

og forståelser blandt de gravide kvinder. Berger og Luckmann

antager, som vi, at verden er konstrueret mellemmenneskeligt,

men tilføjer, at mennesket i dets dagligdag opbygger bestemte

vaner, rutiner og måder at fortolke egne og andres handlinger på,

hvilket medfører, at der opstår mere vedvarende og gentagende

handlemønstre. Disse gentagelser vil over tid føre til dannelsen af

mere stabile samfundsmæssige institutioner og indretninger, og

således understreger Berger og Luckmann, hvorledes handlinger

med subjektiv betydning skaber samfundet som en objektiv

realitet. Berger og Luckmann understreger, at mennesket gennem

objektiveringen skaber en fælles forståelse af den sociale virkelighed

som fastlåst og gældende for alle (Berger & Luckmann 2003: 91-

99). For os at se, kunne det tyde på, at netop rygning for vores

fokusgruppedeltagere er blevet objektiveret, og dét i en sådan grad,

at de end ikke behøver at diskutere, hvorvidt rygning er usundt eller

ej.

For vores deltagere bliver forklaringen på denne uacceptable

adfærd, at sådanne mennesker ikke besidder den samme sociale

status som det er tilfældet for deltagerne i fokusgruppen, og

dermed anser de sådanne kvinder som ressourcesvage personer,

der kunne have godt af at læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger;

anbefalinger som er kendte og for det meste skønnes som ’sande’

af de gravide kvinder i fokusgrupperne. ”Ja de har godt af det [af

at læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger] Vi andre ved det godt”

(Fokusgruppe 1: 1785).

Vi har flere gange leget med tanken om, hvordan denne samtale

havde udviklet sig, hvis vi havde haft en ryger blandt deltagerne i

fokusgrupperne. Det ville have været interessant at se, hvorledes

de gravide ville håndtere en sådan situationen. Som vi har vist,

konstrueres kategorien sund gravid gennem forhandlinger mellem

fokusgruppens deltagere; forhandlinger der medfører, at kategorien

åbnes op, så den kan rumme divergerende udtalelser og holdninger.

Men som vi var inde på i teoriafsnittet, er der grænser for, hvor

53

måske ikke helt sig selv, på den måde, som man er, når man ikke

er gravid (…)” (Pernille, Fokusgruppe 1: 291-293). Pernille beskriver

her, hvorledes tilværelsen som gravid på mange måder adskiller sig

fra, hvad hun oplever som normalt, og hun forklarer, hvordan denne

undtagelsestilstand både rummer fysiske og psykiske forandringer.

Ved at bruge termen man, gør hun dét at have kvalme og ondt til noget

mere generelt, der rammer alle gravide kvinder, frem for at bruge en

jeg-fortælling og herigennem gøre det til en refleksiv positionering

af, hvordan hun har haft det med at være gravid. Dette tolker vi

som udtryk for, at hun forsøger at skabe genkendelighed blandt

de andre deltagere. Oplevelsen af at være i en undtagelsestilstand

prægede alle vores deltagere, og gjorde sig gældende i form af mere

generelle forandringer; for eksempel den tunge mave, det svingende

humør eller den ulidelige kvalme. Men dertil blev det også brugt i

forbindelse med mere personlige forandringer i form af eksempelvis

bækkenbundssmerter, tvillingegraviditet eller blødninger.

Denne status af graviditeten som en undtagelsestilstand bruger

de gravide kvinder ofte som forklaringsramme for de valg og de

prioriteringer, de benytter i forhold til at gøre sund graviditet. Men

lad os starte med at lytte til Pia:

(…) pludselig er der nogle ting, man bare ikke kan.

Jeg kunne ret hurtigt for eksempel ikke løbe, fordi

jeg fik ondt i mit bækken, øhm, og det var bare sådan

ubehageligt. Jeg syntes også at mine bryster var alt for

tunge, så det gjorde ondt og alt sådan noget. Så det var

sådan, altså, der er bare nogle ting, der ændrer sig, og

som har været en del af ens rutiner og så pludselig, nå

så, så er det bare sådan, så må man bare følge med.

(Fokusgruppe 2: 108-113)

I uddraget fortæller Pia, at hun, grundet ondt i bækkenet og de tunge

bryster, ikke har haft lyst til at løbe, hvilket ellers er en del af hendes

hvordan de gravide kvinder benyttede taktikker som legitimering

for adfærd, der potentielt kunne positionere dem som upassende.

Således er taktikkerne med til at konstruere kategorien sund gravid,

da det er gennem disse taktikker, at kvinderne forhandler sig frem

til, hvorledes sund graviditet kan gøres.

Det er indledningsvist vigtigt at understrege, at vi, i vores brug

af betegnelsen taktik, har fokus på de bevidste, såvel som de

ubevidste taktikker, ligesom Davies og Harré gør opmærksom på,

at positioneringer foregår både bevidst og ubevidst. Således er

taktikker i vores sammenhæng ikke udelukkende at forstå som

noget planlagt, eller på forhånd gennemtænkte handlinger. Derimod

benytter vi taktikker til at beskrive de kommunikative processer, de

gravide kvinder benytter, når de søger at gøre sig til sunde gravide i

fokusgrupperne. Ofte sker det, at flere taktikker bliver kombineret,

krydset og gjort til kvindernes egne i deres gøren sund gravid De

udvalgte taktikker benyttes langt fra så stringent, som det i dette afsnit

kunne opfattes, men er i stedet udtryk for den analytiske skelnen, vi

har måttet gøre brug af i analysen af det empiriske materiale. På

tilsvarende måde, vil afsnittet tydeliggøre kompleksiteten mellem

diskurser og taktikker, da disse, som nævnt, kun kan adskilles

analytisk. Inden vi udfolder taktikkerne, ønsker vi at understrege,

at der var flere taktikker i spil under fokusgruppeinterviewene, men

at de udvalgte taktikker var de mest dominerende. Lad os lægge ud

med at præsentere taktikken Graviditet som en undtagelsestilstand.

4.2.1. Graviditet som en undtagelsestilstand

Under fokusgruppeinterviewene gav deltagerne ofte udtryk

for at de havde en oplevelse af, at graviditeten er en form for

undtagelsestilstand, og at det, som gør sig gældende under

graviditeten, ikke er normalen: ”(…) man har kvalme og ondt det

ene og andet sted og at man, man.. på mange punkter er man

54

forklarer gentagne gange under interviewet, at hun prioriterer sunde

kostvaner højt ”Men selvfølgelig kost er jo.. mad er jo grundlæggende,

når det nu er sundhed.” (Fokusgruppe 1: 804). Alligevel vælger hun

et billede med tre kanelsnegle til at repræsentere, hvad hun oplever

som sund graviditet, hvormed hun udfordrer normaliteten omkring

sund kost; en normalitet, som ofte knytter sig til Sundhedsstyrelsens

otte kostråd. Pernille begrunder sit valg af billede med, at man i

visse perioder af graviditeten har kvalme, og derfor ikke kan spise

hvad som helst. Og således understreger hun, hvorledes det i disse

perioder derfor er sundest bare at få et eller andet ned uafhængigt

af, om dette ’et eller andet’ normalvist betegnes som usundt. Vi

ser således, hvordan Pernille benytter taktikken Graviditet som

undtagelsestilstand til at udvide kategorien sund gravid, da hun

herigennem giver sig selv og de andre deltagere mulighed for at spise

madvarer, der ellers kunne opleves som usunde, uden hermed at

blive opfattet som upassende sund gravid. Det er imidlertid vigtigt at

huske på, at der er tale om periodiske afvigelser, og således kan man

overveje, om denne form for undtagelsestilstand ville kunne benyttes

under en hel graviditet. Andre former for undtagelsestilstande,

eksempelvis tvillingegraviditet, bækkenløsning og angst for at miste

barnet, må derimod formodes at have en anden status i forhold til

legitimeringen af adfærd, og vil således kunne benyttes graviditeten

igennem, hvilket vi skal se et eksempel på nedenfor.

Under det første fokusgruppeinterview var Anna den eneste, der

dyrkede nogen form for motion, idet både Malene og Line ikke

havde turdet give sig i kast med en aktiv livsstil grundet et forløb

med fertilitetsbehandlinger, mens Pernille havde været generet af

bækkenbundssmerter. Således stod Anna ofte alene i sine forsøg på

at bringe motion på banen, når det gjaldt om at forhandle sig frem

til indholdsudfyldelsen af kategorien sund gravid. Dette til trods,

understregede hun løbende gennem interviewet, hvor vigtigt det

var for gravide at dyrke motion, og efter endt interview sendte hun

yderligere en mail til alle fra interviewet, hvori hun fortalte, at hun

normale rutine. Hermed benytter hun taktikken Graviditeten som

undtagelsestilstand til at forklare ændringer i forhold til det, hun

oplever som normalt, og således bliver det en forklaring på, at hun

ikke kan dyrke motion i samme grad som før graviditeten. Yderligere

understreger sidste del af citatet ”Så det var sådan, altså, der er

bare nogle ting, der ændrer sig, og som har været en del af ens

rutiner og så pludselig, nå så, så er det bare sådan, så må man bare

følge med.” (Fokusgruppe 2: 111-113), at det for hende opleves

som en naturlig del af en graviditet, at tingene ændrer sig, og at

det forventes, at man følger med og indordner sig under sådanne

forandringer. Taktikken Graviditet som undtagelsestilstand bliver

her en løsning for Pia til at gøre sund graviditet anderledes end

anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og dermed bliver kategorien sund

gravid udvidet i forhold til motion; en udvidelse flere af kvinderne

gør brug af.

På samme måde som Pia, benytter Pernille ligeledes taktikken

Graviditet som undtagelsestilstand som legitimering af adfærd, der

adskiller sig fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I nedenstående

uddrag argumenterer Pernille for, hvorfor hun har valgt et billede af

tre kanalsnegle til at repræsentere sund graviditet.

(…) så synes jeg også at, at, som du også var inde på, at

når man har kvalme og alt det her, at så er der måske

bare nogle perioder af graviditeten, hvor så er det bare

noget bestemt mad, der fungerer for en, for det er det

man får mindre kvalme af, og det er det eneste man

sådan kan spise uden at få det dårligt, og at jeg tror, at

det indirekte også kan være sundt (…) (Fokusgruppe 1:

312-316)

Pernille er udmærket klar over, at man skal tænke over, hvad man

spiser, hvis man vil gøre sund graviditet på en genkendelig måde.

Det er således ikke ligegyldigt, hvad man putter i munden, og hun

55

Anna anlægger i mailen, såvel som i ovenstående uddrag, en story

line om, at det er sundt og vigtigt at dyrke motion i forbindelse med

graviditeten, og hun positionerer sig gennem denne story line som

én, der prioriterer motion meget højt. Til trods for dette, åbner hun,

gennem udtalelserne jeg kan sagtens forstå og med forbehold for,

op for, at andre gravide kvinder kan positionere sig forskelligt fra

hende, og dermed gøre sund graviditet anderledes. Således synes

Anna at trække på en forståelse af, at graviditet i visse tilfælde må

betegnes som en undtagelsestilstand, hvorved kategorien sund

gravid udvides for gravide, der er bange for at miste barnet eller har

smerter. Vender vi tilbage til Lines svar på Annas story line, ser vi,

hvordan Line anerkender, at det er sundt for gravide at motionere,

hvorigennem hun positionerer sig som vidende og ansvarlig gravid,

men gennem taktikken graviditet som undtagelsestilstand får hun

mulighed for at gøre sund graviditet anderledes.

Med ovenstående afsnit har vi vist, hvorledes de gravide gennem

brugen af taktikken graviditet som undtagelsestilstand forhandler

konstruktionen af kategorien sund gravid, og dertil har vi vist, at de,

gennem brugen af denne taktik, får udvidede handlerum i forhold til,

hvorledes sund graviditet kan gøres. Nedenfor skal vi se nærmere på

de gravides brug af historiske og kulturelle erfaringer til at legitimere

deres konstruktion af kategorien sund gravid.

4.2.2. Historiske og kulturelle erfaringer

Som vi i analysen indtil nu har synliggjort, søger de gravide konstant at

blive oplevet som genkendelige sunde gravide. Under interviewene

blev taktikken historiske og kulturelle erfaringer brugt sporadisk,

når de gravide kvinder indholdsforhandlede sund graviditet. Med

denne taktik ønsker vi at favne de situationer i fokusgrupperne, hvor

kvinderne bruger enten historiske eller kulturelle argumentationer i

var blevet mor til en lille pige, men dertil skrev hun:

Fødslen har kun styrket mig endnu mere i troen på,

at motion er særdeles godt for gravide - den holdning

havde I nok luret ;-) Selvfølgelig med forbehold for

bækkenløsning og lign. Men jeg er i hvert fald personligt

fuldt ud overbevist om, at motion på ingen måde er

skadeligt - tværtimod - og at gravide kan klare meget

mere, end man/de tror. Og jeg kan kun anbefale, at I

kommer i gang / fortsætter med at dyrke motion. Jeg

har selv i sidste del af graviditeten haft stor fornøjelse

af crosstrainer og motionscykel og af at svømme. Og

så sent som mandag før fødslen var jeg til pump-time

uden problemer. (Jf. Bilag 3)

Men til trods for Annas meget klare overbevisning, giver hun, via

taktikken graviditet som en undtagelsestilstand, andre gravide

kvinder lov til at gøre deres graviditet anderledes, end hun selv gør,

uden at det dermed gør dem upassende inden for kategorien sund

gravid. Lad os følge en passage;

Anna: Jeg tror at jeg har været sådan meget heldig at

blive gravid hurtig og har ikke haft nogen problemer, så

det er nok så lidt en anden historie. Jeg har altid dyrket

meget motion og sport og det har jeg så været fortsat

med også i graviditeten og haft det rigtig fint med det

og er meget styrket i troen på, at det virkelig er godt,

også for gravide, at dyrke motion. Men jeg kender også

nogle der har det ligesom jer, og jeg kan sagtens forstå

det.. at man bliver vildt bekymret.

Line: Et eller andet sted tror jeg, at det er det bedste at

dyrke motion, det skulle lette fødslen og graviditeten

og gener og alt sådan noget. (Fokusgruppe 1: 44-51)

56

hvorledes sund graviditet bedst gøres, og dette til trods får de i disse

lande sunde og raske børn. Hermed positionerer Line og Anna sig

begge som nogle, der heller ikke går så meget op i alle kostrådene,

og således udvides handlerummet for, hvordan man kan være sund

gravid.

Med reference til det tidligere afsnit omhandlende balancen mellem

hysterisk og uansvarligt, synes der, i de tre kvinders udsagn, at ligge

en afstandtagen til dét at blive for hysterisk. Således formår de, ved

at referere til historiske og kulturelle erfaringer, at undgå at fremstå

hysteriske, uden dermed at blive uansvarlige. Vender vi herefter

tilbage til Malenes afsluttende kommentar: ”(…) altså jeg spiser

mine vitaminpiller og fiskeolie og sådan noget, det gør jeg, og så

prøver jeg bare at spise varieret og hvad jeg nu har lyst til. Hellere

noget end ingenting.” (Fokusgruppe 1: 114-116), synes denne

også at vise tilbage til netop hysterisk/uansvarlig-dikotomien. Hvor

Malene startede ud med at vise, at hun har et afslappet forhold

til alle kostrådene, og dermed ikke tenderer imod noget hysterisk,

understreger hun, med denne sidste bemærkning, at hun, dette til

trods, langt fra er uansvarlig. Og for at gøre det hele endnu mere

komplekst, synes der i hendes allersidste sætning, Hellere noget

end ingenting, at blive vist tilbage til taktikken graviditet som en

undtagelsestilstand, gennem hvilken hun legitimerer, at man som

gravid, grundet de særlige omstændigheder, som for eksempel

kvalme, nogle gange bare må spise det, man har lyst til, uden her at

skele til diverse kostråd. Således illustrerer uddraget på fin vis, hvor

komplekst et projekt det er, at gøre og forhandle sund graviditet.

I ovenstående ser vi, hvorledes deltagerne i fokusgrupperne

benytter taktikken Historiske og kulturelle erfaringer til at udfordre

forestillingen om den sunde graviditet, og dermed tilbyder brugen

af taktikken en ny måde at konstruere kategorien sund gravid på.

forhandlingen omkring sund graviditet. Dette enten ved henvisning

til, hvordan forældre eller tidligere generationer har gennemlevet

graviditeter, eller i tilfælde, hvor de gravide trækker på eksempler

fra andre lande som argumentation for, at en given adfærd kan

forsvares som sund.

Lad os starte ud med at lytte til en samtale, der udspillede sig i

forlængelse af, at Malene fortæller, at hun ikke har ændret så meget

i forhold til kost, efter hun er blevet gravid:

Malene: (…) uhh jeg har ikke orket alt det der med,

hvad man må spise og hvad man ikke må, og min mand

gik lidt ind i det og jeg tænkte ”nej, der er så mange

der har været gravide før mig og har født helt normalt

[griner] så det går nok”.

Line: Andre lande har slet ikke de samme restriktioner

omkring forskellige ting (Malene: Ja og vitaminer) og

folsyre (Anna: og de får sunde og raske børn).

Malene: Ja det er jo det, altså jeg spiser mine

vitaminpiller og fiskeolie og sådan noget, det gør jeg,

og så prøver jeg bare at spise varieret og hvad jeg nu

har lyst til. Hellere noget end ingenting (Fokusgruppe

1: 108-116)

Malene lægger her ud med en story line, der går på, at hun ikke orker

at forholde sig til alle de kostråd, der findes for gravide. I denne story

line positionerer hun sin mand som én, der går mere op i det, end

hun selv gør. Den legitimerende taktik for at kunne undlade dette,

bliver her en historisk erfaring, gennem hvilken hun understreger,

at mange før hende har fået helt normale børn, også selvom de

ikke kendte til alle nutidens kostråd. Line og Anna bakker herefter

op om Malenes story line ved at trække på kulturelle erfaringer

om, at man i andre lande slet ikke har de samme retningslinier for,

57

Line fortæller i citatet, hvordan hun kan mærke, at det ikke er

godt for hende at spise kulhydrater, hvorfor hun har holdt sig fra

det. At kvinder med PCO6 ikke har godt af kulhydrater, stiller vi ikke

spørgsmålstegn ved, og at dette således til dels også fungerer som

legitimerende faktor, synes derfor tydeligt. Men i vores sammenhæng

er det interessant, hvorledes Line kan mærke, at det ikke er godt for

hende, og aktivt bruger netop denne abstrakte fornemmelse som

legitimerende faktor. Lad os i denne sammenhæng lytte til Fie;

(…) hvis jeg bare føler mig sund, og føler mig frisk og

klar i hovedet, og føler at jeg, at jeg giver noget godt til

min krop og til den baby, der vokser indeni. Det er langt

federe for mig, end om jeg har brugt den billige eller

den dyre creme (…) (Fokusgruppe 2: 566-568)

Igen er det Fies egen følelse af sundhed, der bliver afgørende for

hendes valg, og eksemplerne illustrerer hermed, hvordan de gravides

egne følelser af velbefindende bliver udslagsgivende i forhold til

deres udførelse af sund gravid. Gennem taktikken Min graviditet –

mit valg kan de gravide kvinder legitimere deres personlige måder

at gøre sund graviditet på, da det jo er helt individuelt, hvordan man

har det. Yderligere tydeliggør uddraget, hvordan Sundhedsstyrelsens

anbefalinger, som allerede beskrevet, er til forhandling; i disse

tilfælde i forhold til personlige følelser. Således bliver Min graviditet

– mit valg den legitimerende faktor, der gør, at sund graviditet kan

udføres individuelt.

At kvinderne kan legitimere en individuel version af den sunde

graviditet uden hermed at fremstå som upassende, så vi ligeledes i

forbindelse med det forhold, at de gravide kvinder, forskellige steder

i deres graviditet, kan have fokus på forskellige aspekter. Katrine

bringer denne faktor på banen i nedenstående;

Vi fortsætter i teknikkernes tegn og bevæger os i næste afsnit hen

imod en taktik, der handler om forskellighed og rummelighed; en

taktik, de gravide kan gøre brug af, når de yderligere udfordrer

konstruktionen af kategorien sund gravid.

4.2.3. Min graviditet – mit valg

Som vi løbende har understreget, konstrueres og indholdsudfyldes

kategorien sund graviditet ofte ud fra personlige forhold, og vi

ønsker med taktikken Min graviditet – mit valg at vise, hvorledes

individualitet, under vores fokusgrupper, ofte blev nøglen til

at kunne rumme forskellige versioner af den sunde graviditet.

Således blev taktikken gentagne gange en hjælp til kvinderne til at

positionere sig selv og hinanden som genkendelige, sunde gravide.

Vi vil indledningsvist understrege, at vi med dette afsnit ønsker

at vise, hvordan taktikken Min graviditet – mit valg ikke bare er

et grundvilkår i konstruktionen af kategorien sund gravid, men

benyttes som en egentlig taktik i forhandlingerne. Hermed er det

en taktik, der åbner op for rummelighed mellem de gravide til at

være forskellige individer, og dermed til at gøre sund graviditet på

forskellige måder.

Lad os lægge ud med at give ordet til Line:

Kulhydrater er jo nærmest no go for en PCO’er. Du kan

rent faktisk spise dig til en nogenlunde normal cyklus.

(Anna: Så du spiser næsten ikke kulhydrater?) Jeg har

holdt mig rimelig meget fra det, for jeg kan mærke, at

jeg har ikke godt af det, jeg bliver enormt oppustet og

har fået det skidt af det, og derfor har jeg synes, det

var helt vildt underligt, lige pludselig at skulle have alt

det her, bare fordi jeg var gravid. (Fokusgruppe 1: 1033-

1038)

6 PCO er en hormonforstyrrelse, der forårsager blærer på æggestokkende (www.pcoinfo.dk)

58

sager, jeg kæmper helt vildt meget med. Jeg synes det

er svært, så det synes jeg er meget sjovt.

Trine: Men må jeg så spørge, nægter du det så dig selv?

Amalie: Nej, jeg spiser det jo så. Jeg er så dårlig til at

sætte den der kasse op. (Fokusgruppe 2: 666-673)

Forud for citatet har Amalie netop præsenteret de billeder, der for

hende repræsenterer usund graviditet; billeder der begge illustrerer

søde sager. Herved kunne det se ud som om Amalie i uddraget ønsker

at legitimere sit valg af billeder, da disse for nogle måske tenderer

imod det hysteriske, hvilket Trines afsøgende spørgsmål, ”Men må

jeg så spørge, nægter du det så dig selv?” (Fokusgruppe 2:671),

ligeledes synes at synliggøre. Amalie benytter således taktikken Min

graviditet – mit valg til at legitimere sit valg af billeder, og dermed

sin konstruktion af sund gravid, ved at understrege det forhold, at

man som mennesker er forskellige, og således gør sund graviditet

individuelt. Vender vi herefter igen tilbage til Trines spørgsmål, så

synes dette at udfordre Amalies konstruktion af sund gravid ved

at stille spørgsmål ved hvor mange restriktioner, man som gravid

kan lægge på sig selv, inden man bliver hysterisk. Amalie vælger

imidlertid hurtig at understrege, at hun ikke kan lade være med

at spise søde sager, hvormed hun frasiger sig positioneringen som

hysterisk.

Det forhold, at man som gravid kvinde gør graviditet individuelt,

får på den ene side den konsekvens, at man kan legitimere egne

handlinger som eksemplerne ovenfor viste. Men derudover åbner

taktikken Min graviditet - mit valg også op for, at andre kan gøre

graviditet anderledes end en selv uden dermed at fremstå som

usund. Således oplevede vi i flere sammenhænge, at der, de gravide

imellem, var en utrolig stor villighed til at kunne rumme hinandens

versioner af sund gravid. Lad os i denne forbindelse følge en passage

fra en af prioriteringsrunderne:

(…) altså jeg synes egentlig at det sværeste ved at

have en sund graviditet, det er faktisk at stresse ned.

Øh, så det.. Jeg tror sådan noget med grøntsager og

sådan nogle ting, det fyldte mere i starten, fordi nu er

det bare blevet sådan en, en øh, almindelig del af vores

kost, at vi spiser varieret og godt, men øh, men nu er

det nok mere sådan stress, der øh, ja som optager mig.

(…) (Fokusgruppe 2: 369-374)

Dét at være forskellige steder i graviditeten temporalt, åbnede i

fokusgruppen op for, at sund graviditet kan gøres forskelligt. Katrine

forklarer her, hvordan hun har skiftet fokus i løbet af sin graviditet.

Til at starte med, var hendes fokus på at spise sundt, mens fokus

nu mere er på, hvordan hun kan stresse ned. Således benytter hun

taktikken Min graviditet – mit valg til at legitimere, at hun nu ikke

går særlig meget op i diverse kostråd. Alligevel vælger hun, gennem

tilføjelsen ”fordi nu er det bare blevet sådan en, en øh, almindelig

del af vores kost, at vi spiser varieret og godt” (Fokusgruppe 2:

372-373), at legitimere sit reducerede fokus på kostvaner med

argumentet om, at gode kostvaner er blevet en del af hendes daglige

rutiner, hvorved det kunne tyde på, at hun søger at positionere sig

som ansvarlig gravid.

På tilsvarende vis bruger Amalie, i nedenstående citat, samme

legitimerende taktik i forbindelse med, at hun reflekterer over de

andres valg af billeder til at repræsentere usund graviditet.

Amalie: Det er meget sjovt at høre, hvordan man er

sådan forskellige steder tænker jeg, i graviditeten.

Sådan noget med stress og sådan noget, som jeg slet

ikke overhovedet kan følge. Men det, men det er jo

også bare fordi man er forskellige sådan personer og..

ja og så er der jo andre ting, sådan noget som søde

59

hinanden til at forblive sunde, kan interaktion mellem de gravide

fortsætte, hvorved den rare atmosfære opretholdes. En anden

mulig forklaring finder vi i, hvad man kunne kalde den liberale

samfundsmodel, der bygger på individets ret til selv at bestemme

over sit eget liv. En tendens, der i mange sammenhænge synes at

præge vores samfund med den konsekvens, at alle har lov til at leve

deres liv forskelligt.

Vi har i ovenstående afsnit vist, hvorledes de gravide kvinder gennem

brugen af taktikken Min graviditet – mit valg aktivt legitimerer deres

ageren inden for kategorien sund gravid, hvormed taktikken øver

indflydelse på konstruktionen af kategorien og giver de gravide

udvidede handlerum.

4.2.4. De andre

Under fokusgrupperne oplevede vi, hvordan de gravide kvinder

gjorde brug af endnu en taktik; en taktik de benyttede, når de

positionerede sig selv modsat andre, og dermed tog afstand fra

disse andres konstruktion af sund gravid. Andre henviser i denne

forbindelse til gravide, der, i fokusgruppedeltagernes øjne, gør

sund graviditet upassende. Således er der tale om en interaktiv

positionering af personer uden for fokusgruppen, og ofte mødte vi

det som komiske fortællinger om disse andre.

(…) hvis man søger information på nettet altså, så er

der kvinder, der tror på, at alt øger abortrisikoen eller

giver for tidligt fødte [andre samtykker] så det er jo helt

hysterisk altså (…) der er nogle, der virker som om det

er en fuldtidsbeskæftigelse at være gravid, fordi de skal

tænke over alt i hele verden (…) (Fokusgruppe 1: 156-

160)

Fie: (…) mad, det er en større grundsten, grundpille for

mig, end parabener [griner]. Virkelig! Men fred være

med det, jeg er ok med at den er der [at billedet, der

repræsenterede parabener er højere prioriteret end

billedet, der repræsenterede sund mad].

Pia: Alle sammen på én række [griner].

Katrine: Kan vi så blive enige om noget med

grundlæggende ikke..

Trine: At være uenige? (Fokusgruppe 2: 570-575)

Fie positionerer sig her som én, der går meget mere op i kost end

i parabener. Men skynder sig at tilføje, at hun af den grund ikke vil

stå i vejen for de andres prioritering af parabener. Løsningen bliver

herefter at placere alle billederne på én række, således at ingen af

billederne fremstår vigtigere end andre, hvorefter de bliver enige

om at være grundlæggende uenige. Løsningen på konflikten bliver

i denne forbindelse rummelighed til forskellighed, der sikrer, at alle

inkluderes som sunde gravide.

Inden vi forsætter, ønsker vi at gøre et lille holdt ved rummeligheden

i fokusgrupperne. Som vi netop har vist, var der en stor rummelighed

mellem de gravide kvinder til at gøre sund graviditet forskelligt,

og vi har vist, hvorledes dette får afgørende betydning for den

enkeltes inklusion i kategorien sund gravid. Prioriteringsrunden

var netop tænkt som et værktøj til at højne diskussionen blandt

deltagerne, men i begge fokusgrupper faldt teknikken mere eller

mindre til jorden, idet de gravide hurtigt kom frem til en løsning i

form af taktikken Min graviditet – mit valg. For os at se, kan denne

rummelighed skyldes flere forskellige forhold. Således har vi en

formodning om, at de gravide, ved at give hinanden plads til at

være forskellige, søgte at opretholde den sociale balance i gruppen.

Man kan forestille sig, hvorledes det ville være ubehageligt at

skulle fortsætte fokusgruppen, hvis én af deltagerne eksempelvis

blev ekskluderet fra kategorien sund gravid. Ved i stedet at hjælpe

60

4.2.5. Legitimering gennem eksperter

En anden hyppigt anvendt taktik under fokusgrupperne var

Legitimering gennem eksperter. Således benyttede de gravide denne

taktik til at underbygge deres indholdsudfyldelse af kategorien sund

gravid.

Vi starter ud med et eksempel, der illustrerer, hvorledes man, qua

sin faglighed inden for et særligt område, kan tildeles status som

ekspert:

Malene: Men det er en af de ting, som jeg også synes,

har været lidt svært.. det er det der med, hvad må man

smøre på kroppen, og alt det der. Hvad må man vaske

sit hår i og altså.. jeg har været til frisøren, jeg kunne

simpelthen ikke, jeg blev simpelthen nødt til det.

Anna: Og få det farvet?

Malene: Jeg fik bare lyse striber i, og du ved.. det gik

ikke helt, det var ikke ligeså slemt som en helfarve

sagde min frisør.

Anna: Hvis det virkelig var så farligt, så måtte de jo

heller ikke.

Malene: De arbejder jo selv med det, helt til de går fra.

Anna: Ja så var det nok blevet forbudt for længst.

(…)

Malene: Men, men jeg har det sådan, at jeg tror ikke,

det var sundt, hvis man rendte til frisøren sådan hver

14. dag og fik farvet sit hår, men jeg har det sådan lidt,

men en enkelt gang sker der jo nok ikke noget ved.

Line: Og så er det med lyse striber, der jo ikke er kommet

helt ned til hovedbunden (Malene: Det er jo det) jeg har

altid tænkt, at hvis nu det ikke rører hovedbunden altså

(Pernille: Jeg troede mere det var dampene faktisk) en

halv centimeter fra (Malene: ja) eller er det halvanden.

Anna fortæller i citatet om en gruppe kvinder, som tror på, at alt

kan øge abortrisikoen eller give for tidlige fødsler, og gennem denne

story line positionerer hun denne gruppe af kvinder som hysterisk.

Qua sit ironiske blik på gruppen af disse anderledes andre, som

gør graviditet hysterisk, positionerer hun sig gennem, som en ikke-

hysterisk gravid, der formår at balancere mellem at være ansvarlig

uden at blive hysterisk.

På samme vis, som Anna, fortæller Line i det nedenstående om en

af disse andre:

(…) jeg har en veninde, som er gravid. Hun er så

andengangsgravid nu og hun fandt ud af, at der har

været noget brieost eller noget blød ost, eller hvad det

hedder, der var røget ned i buffeten på arbejdet, ned

i noget af det hun spiste, så nu vil hun slet ikke spise

noget fra den kantine på arbejdet (Fokusgruppe 1: 172-

175)

Endnu engang benyttes taktikken De andre til at positionere sig

selv, i dette tilfælde Line, modsat denne anden gravide, der gør

graviditet upassende. Vi ser altså, at de gravide kvinder gennem

taktikken De andre kan frasige sig forskellige positioneringer, som de

ikke finder ønskværdige. Samme taktik så vi benyttet i forbindelse

med tobaksrygende gravide, der ligeledes blev positioneret som

de unormale og uansvarlige andre, hvilket vi allerede har vist (Jf.

afsnit 4.1.3.). Gennem taktikken formår de gravide kvinder således

at positionere sig selv inden for rammerne af normal, sund gravid,

idet de henviser til det unormale. Vi ser altså, at denne taktik,

modsat de resterende taktikker, benyttes til at distancere sig fra

visse positioneringer, hvor de andre taktikker ofte blev anvendt som

legitimering.

61

eksempelvis lovgivningen. Selvom den generelle stemning blandt de

gravide i fokusgruppen er positiv i forhold til Malenes valg, udtrykker

Pernille en undren over Malenes argumentation: ”Jeg troede mere

det var dampene faktisk.” (Fokusgruppe 1: 631). Pernille anlægger

således en story line om, at det er dampene, der er farlige. Gennem

denne story line fratager Pernille frisøren dennes ekspertposition,

hvorfor argumentet med, at farven ikke rører hovedbunden, bliver

ugyldigt. Denne story line omkring ugyldigheden af frisørens rolle

som ekspert bliver imidlertid ikke taget op af de andre i fokusgruppen

og får derved ikke betydning for Malenes mulighed for at legitimere

sit valg gennem taktikken Legitimering gennem eksperter, da

taktikken, i dette tilfælde, godtages af størstedelen af fokusgruppen,

hvorved Malenes position som sund gravid opretholdes.

Inden vi forlader ovenstående uddrag, finder vi det slutteligt værd at

bemærke, hvordan Malenes valg af lyse striber synliggør, hvorledes

hendes konstruktion af kategorien sund gravid sker i en forhandling

mellem hverdagsliv og dominerende diskurser omkring farvning af

hår. Således synes taktikken Legitimering gennem eksperter at tilbyde

en gylden middelvej, der tilgodeser Malenes ønske om at se godt

ud uden samtidig at destabilisere hendes position som sund gravid.

Ovenstående eksempel har synliggjort, hvorledes mange forskellige

diskurser har indflydelse på de gravides positioneringer, og endnu

engang peger dette i retning af, hvor komplekst og mangefacetteret

et projekt, det er, at gøre sund gravid.

Lad os følge endnu en passage, der illustrerer brugen af taktikken

Legitimering gennem eksperter.

(…) altså, I har oplevet folk, der sådan er efter jer for at I

ikke må spise nogle ting. Men jeg.. Ja, jeg er nok måske

lidt fanatisk.. Det synes jeg jo ikke selv, men det er der

jo, altså.. Jeg spiser jo ikke rødt kød for eksempel. Og

der er rigtig mange, der har sådan travlt med at forklare

mig, at det ”ej, det kan du sagtens gøre”, og så synes

Malene: Men min frisør sagde, at hvis der er nogen der

siger noget, så er det at striberne ikke er ligeså slemt

som helfarve, hvor de virkelig (Pernille: ja) gnubber ind

(…) (Fokusgruppe 1: 608-617, 626-634)

Forinden vi når frem til brugen af taktikken Legitimering gennem

eksperter, vil vi gøre et lille holdt ved Malenes indledning i uddraget.

Hun lægger ud med at fortælle, at hun synes det er svært at finde

ud af, hvad man må smøre på kroppen og hvad man må vaske sit

hår i, når man er gravid, hvorefter hun, i samme sætning, fortæller,

at hun har været til frisør. For os at se, søger Malene, gennem sin

indledende story line, at positionere sig som ansvarlig gravid, der

ikke er ligeglad med, hvad hun putter i håret. En story line, med

hvilken hun synes at legitimere sin beslutning om at gå til frisør. På

lignende vis fortæller Malene senere i uddraget: ”Men, men jeg har

det sådan, at jeg tror ikke, det var sundt, hvis man rendte til frisøren

sådan hver 14. dag og fik farvet sit hår, men jeg har det sådan lidt,

men en enkelt gang sker der jo nok ikke noget ved.” (Fokusgruppe

1: 626-628). Endnu engang understreger Malene, at hun godt ved,

at det ville være uacceptabelt, hvis hun gik til frisør hver 14. dag,

hvorved hun positionerer sig som ansvarlig, sund gravid, idet hun

kun påtænker at gøre det denne ene gang.

Tilbage til brugen af taktikken Legitimering gennem eksperter,

forklarer Malene: ”Jeg fik bare lyse striber i, og du ved.. det gik ikke

helt, det var ikke ligeså slemt som en helfarve sagde min frisør.”

(Fokusgruppe 1. 613-614). I denne forklaring tillægges frisører en

ekspertrolle, som Malene kan bruge i sin legitimering af sit valg om

at få lavet lyse striber frem for at farve hele håret. Frisøren bliver

i høj grad genkendt som ekspert i forhold til hårfarvning blandt

de resterende deltagere i fokusgruppen. Således vælger Anna at

positionere frisørens råd som legitimt ved at understrege, at der

ikke er andre eksperter, der har grebet ind på området gennem

62

smule alkohol, det er rent princip, at man siger ingen

alkohol til gravide. (Fokusgruppe 1: 968-970)

Malene fratager her Sundhedsstyrelsen dens position som ekspert

ved at fortælle, hvordan der ikke ligger videnskabelige beviser til

grund for deres anbefalinger omkring alkohol, og således positionerer

hun disse anbefalinger som rent principielle, hvormed hun åbner op

for, at man som gravid godt kan drikke en lille smule alkohol uden

dermed at blive upassende. Det er her interessant, at de manglende

beviser i dette tilfælde bliver tildelt en ekspertposition, hvormed de

gravide kan legitimere deres ageren – i dette tilfælde at drikke en

smule alkohol.

Vi har gennem ovenstående taktikker synliggjort, hvordan de

gravide kvinder gør brug af kommunikative taktikker til at gøre sig

genkendelige som sunde gravide. Kvinderne benytter taktikkerne til

at legitimere deres konstruktion af kategorien sund gravid, og dermed

bliver disse taktikker af afgørende betydning i forhandlingerne

omkring indholdsudfyldelsen af den sunde graviditet. Som nævnt

indledningsvist, var også andre taktikker i spil under fokusgrupperne;

taktikker der på lignende vis legitimerede de gravides gøren sund

gravid. Men da vi har set os nødsaget til at foretage en analytisk

skelnen for at tydeliggøre forskellige faktorer, der spiller ind på

konstruktionen af kategorien sund gravid, har vi valgt at fremhæve

de taktikker, vi så mest anvendt under fokusgruppeinterviewene.

jeg at det er rart at have Sundhedsstyrelsen i ryggen,

eller.. når jeg ikke må spise pasteuriseret ost, at jeg så

kan sige, ”Jamen Sundhedsstyrelsen siger det, og det..

man må tro på at de ved, hvad de snakker om.” Og på

den måde, synes jeg faktisk at det er rart at have sådan

opbakning på en eller anden måde ik. Og så, så behøver

jeg ikke at tage diskussionen, og jeg kan være ligeglad

med hvad de siger. (Fokusgruppe 2: 895-904)

Katrine fortæller i det ovenstående, hvordan hun gentagne gange

har mødt modstand i forbindelse med sin gøren sund gravid, og i

disse tilfælde har hun benyttet Sundhedsstyrelsen som ekspert til

at legitimere sine valg. Sundhedsstyrelsen positioneres af Katrine

som eksperter i forhold til, hvorledes sund graviditet skal gøres, da

man jo ”må tro på at de ved, hvad de snakker om” (Fokusgruppe

2: 901-902). Således understreger Katrine, at det for hende har

været af afgørende betydning at have Sundhedsstyrelsen i ryggen,

når hun skulle legitimere sin version af den sunde graviditet, da det

har højnet hendes troværdighed. Dét, at man gennem eksperter

kan højne sin troværdighed, har Locke og Horton-Salway ligeledes

set anvendt og fundet, at det blev udslagsgivende i forhold til ens

position i feltet (Locke & Horton-Salway 2010: 1221). Vi ser her,

hvordan Katrine benytter taktikken Legitimering gennem eksperter i

sit forsøg på at blive genkendelig som sund gravid i kontekster uden

for fokusgruppen. Men for os at se, bruger hun ligeledes taktikken

i selve fokusgruppen, idet hun her forsøger at positionere sig selv

væk fra kategorien hysterisk.

I ovenstående eksempel blev Sundhedsstyrelsen tildelt en

ekspertposition, men i næste eksempel skal vi se, hvordan

Sundhedsstyrelsen ligeledes kan fratages denne position.

(…) apropos det med alkohol, så har jeg faktisk læst, at

det er ikke bevist, at det skader fostret at drikke en lille

63

64

Konklusion 5

gøres for skævt, men skal gøres inden for grænserne af, hvad der

opleves som normalt og genkendeligt.

Ydermere har vi gennem analysen belyst, hvordan kategorien sund

gravid er en kategori, der er konstrueret med udgangspunkt i den

enkelte gravide kvinde, og således er kategorien på ingen måde

universel, men helt individuel, om end den som nævnt ikke må gøres

for skævt. Det er altså op til den enkelte at finde sin vej gennem

graviditeten – sin version af kategorien sund gravid, og netop derfor

er hun også selv ansvarlig for at lede og bearbejde sig selv i den

ønskede retning. Således forventes det af den gravide kvinde, at hun

på den ene siden gør sund graviditet individuelt og leder sig selv i

en ønsket retning, men denne retning forventes samtidigt at ligge

inden for snævre diskursive rammer.

Som analysen har vist, er der mange forskellige diskurser på spil, når

de gravide kvinder forhandler sund graviditet, men især én synes

særligt rammesættende. Vi har flere steder analyseret, hvordan de

gravide kvinder forhandler balancen mellem på den ene side ikke

at være hysterisk i sin gøren sund gravid, men samtidig undgå at

være uansvarlig, hvor positioner inden for begge kategorier synes

uforenelige med den sunde graviditet. Det gjaldt for de gravide

således om at positionere sig på en sådan måde, at de hverken kom

til at virke uansvarlige eller hysteriske i deres gøren sund gravid,

og således oplevede vi, at kategorierne hysterisk og uansvarlig på

mange måder udgjorde grænserne for, hvad der mellem de gravide

kvinder blev oplevet som genkendelig sund graviditet.

I analysen så vi ligeledes, hvordan Sundhedsstyrelsen bliver tildelt

en dominerende position i de gravides forhandlinger og fortællinger

omkring udførelsen af sund gravid, og således var Sundhedsstyrelsens

anbefalinger nærmest repræsenteret i enhver diskussion. De gravide

forhandlede og modificerede disse anbefalinger, sådan at de gav

mening i forhold til den enkelte gravides hverdagsliv, men ligeledes

Som overskriften afslører, er vi ved at nå dette speciales ende, og det

er blevet tid til at samle op, konkludere og binde de sidste sløjfer.

Vi startede specialet ud med en undren over, hvordan man, som

gravid kvinde, navigerer og forstår sig selv i forhold til de mange

holdninger og anbefalinger, der findes i forbindelse med udførelsen

af sund graviditet. Vi besluttede derfor at undersøge, hvordan

førstegangsgravide konstruerer kategorien sund gravid, og dertil ville

vi undersøge, hvordan de gravide kvinder gør sig selv genkendelige

inden for denne kategori. Gennem specialet har læseren således

stiftet bekendtskab med 10 gravide kvinder, der alle, på hver deres

måde, søger at navigere og forholde sig til dét at gøre sund graviditet,

og således har analysen vist en flig af de gravide kvinders levede liv,

sådan som de fortalte det frem for os og hinanden i fokusgrupperne.

Vi har i specialet taget udgangspunkt i en forståelse af, at mennesket

er socialt konstrueret, og heraf forstår vi kategorien sund gravid

som konstrueret mellemmenneskeligt, gennem forhandlinger

og positioneringer i en lokal kontekst. Således har analysen vist,

hvordan de gravide kvinder i fokusgrupperne kontinuerligt søger at

blive oplevet som passende og genkendelige sunde gravide ved hele

tiden at forholde sig til, hvad der forventes af dem. Det er gennem

vores fokusgrupper blevet tydeligt, hvor massivt de gravide kvinder

møder forskellige og til tider modstridende diskurser omhandlende

udførelsen af sund gravid. Og vi har vist, hvordan kvinderne, som

følge heraf, konstant tilpasser og forhandler diskurser i forhold til

deres hverdagsliv. Der er således ingen enkelt opskrift på, hvordan

den sunde graviditet gøres, tværtimod viser analysen, at mange

forskellige og til tider modstridende fremførelser skal gå op i en højere

enhed, og måden dette sker på, er gennem brugen af forskellige

taktikker og kompromiser. Analysen har eksempelvis synliggjort,

hvorledes kvinderne, for blive genkendelige som sunde gravide,

må balancere mellem dét at se godt ud og dét ikke at udsætte sit

barn for skadelige stoffer. Dermed har analysen vist, at diskurser og

hverdagsliv ikke kan forhandles frit, da den sunde graviditet ikke må

67

De andre henviser til den taktik, de gravide bruger, når de positionerer

sig modsat andre, og dermed tager afstand fra disse andres måde at

gøre graviditet på.

Legitimering gennem eksperter er en taktik, de gravide kvinder

benytter til at legitimere deres version af den sunde graviditet med

henvisning til en ekspert på området. Det er i denne forbindelse

de gravide selv, der udnævner, hvem der er eksperter, og således

kan de trække eksperter frem, alt efter hvad der er brug for i den

konkrete situation.

Vi vil igen her understrege, at vi gennem analysen har vist, hvordan

de forskellige taktikker krydser hinanden, og i mange tilfælde bruges

samtidigt, alt efter hvad situationen kræver for at blive oplevet som

genkendelig sund gravid, hvorfor taktikkerne sjældent bruges så

stringent som inddelingen her kunne antyde. Yderligere ønsker vi

ligeledes at gøre opmærksom på, at andre taktikker også var i spil

under fokusgruppeinterviewene, men at det var ovenstående fem,

vi oftest så benyttet.

På baggrund af analysen, er det blevet tydeligt, hvor flydende og

foranderlig kategorien sund gravid er, og således har analysen vist,

hvor komplekst, ambivalent og mangefacetteret et projekt, det er,

at gøre sund gravid, når hverdagsliv og muligheder skal passe med

dominerende normer på området. Vender vi her tilbage til Davies

og Harrés begreb ’the multiplicities of self’, så synes begrebet

at understøtte vores analyse ved at understrege det forhold, at

de gravide kvinder, i deres gøres sund gravid, konstant skifter

mellem forskellige positioner, alt efter hvad der giver mening i den

konkrete situation, hvormed vi er tilbage ved kompleksiteten og

foranderligheden ved det projekt, det er, at gøre sund gravid.

Det billede, vi har tegnet her, er flertydigt og foranderligt, og således

er specialets konklusioner ikke at opfatte som faste størrelser, men

afhænger i stedet af situationen, feltets aktører og det perspektiv,

i forhold til dualismen mellem hysterisk og uansvarlig. Når dette er

sagt, så oplevede vi i visse sammenhænge, at forhandling omkring

Sundhedsstyrelsens anbefalinger ophørte eller slet ikke kom på

tale, hvilket kunne tyde på, at Sundhedsstyrelsen i sådanne tilfælde

indtager en så dominerende position i det diskursive felt, at de er

blevet grænsesættende i forhold til udførelsen af sund graviditet.

Vi har i analysen fremanalyseret fem forskellige taktikker, gennem

hvilke de gravide i den konkrete interaktion søger at gøre sig selv og

andre genkendelige som sunde gravide, og vi har vist, hvordan disse

langt fra kan løsrives fra diskurserne, men derimod skal forstås som

redskaber, de gravide benytter til at indtage positioner i diskurserne.

Således er taktikkerne derfor at forstå som en del af de diskursive

praksisser, den enkelte kvinde kan bruge i sin indholdsudfyldelse

af den sunde graviditet. Det er således gennem taktikkerne, at de

gravide legitimerer egne og andres gøren, og hermed er taktikkerne

med til at åbne op for diversiteten, idet de udvider handlerummet

omkring sund graviditet for den enkelte gravide.

De fem taktikker er;

Graviditet som en undtagelses tilstand, der beskriver det forhold,

at de gravide kvinder, grundet forskellige omstændigheder omkring

graviditeten for eksempel kvalme, smerte eller frygten for at miste

barnet, har mulighed for at agere anderledes på baggrund af netop

disse omstændigheder.

Historiske og kulturelle erfaringer, som er en taktik, de gravide

kvinder benytter, når de henviser til tidligere tiders gøren sund

graviditet, eller trækker på erfaringer fra andre lande.

Min graviditet – mit valg, en taktik, der er bygget op omkring det

forhold, at det er den enkelte gravide kvindes eget valg, hvordan hun

vil udføre sund graviditet. Således benyttes taktikken som argument

for, at gravide kvinder også er forskellige individer, og dermed har

ret til at agere forskelligt.

68

Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På lignende vis siger Malene:

(…) det er man jo egentlig blevet slået i hovedet med i

rigtig mange år efterhånden, det der med 30 minutter

om dagen og spis frugt og grønt og fisk et par gange

om ugen (…) det er ikke sådan, at nu har jeg tænkt, at

jeg skal lægge hele min livsstil om, fordi jeg er blevet

gravid, fordi at det jeg gjorde før, det var sundt og godt

og var nogenlunde efter de her ting, så det gør jeg jo os

bare nu. (Fokusgruppe 1: 1637-1643)

Malene beskriver her den måde, hun levede på før graviditeten,

som sund og god, og nogenlunde i tråd med Sundhedsstyrelsens

anbefalinger. Vi var valgt at trække citatet frem, da det indikerer,

at mange af anbefalingerne bliver optaget hos den enkelte, som

var de objektive sandheder, der gælder for alle. Samme tendens

til at beskrive det gode eller sunde ser vi løbende i deltagernes

fortællinger under fokusgrupperne. For eksempel er den sunde

kost, hos de fleste deltagere, blevet en helt naturlig del af den måde,

hvorpå de lever deres liv. Og selv når de måske ikke helt lever efter

det alligevel, understreger de, at de godt ved, hvordan de burde

leve, hvorved de gør de andre i fokusgruppen opmærksomme på, at

de godt kender reglerne for sund kost.

Signild Vallgårda forklarer, hvordan de danske folkesundheds-

programmer ofte styrer befolkningen gennem autonomi – et

begreb hun har hentet hos Rose, og som beskriver det forhold,

at myndighedernes styring af borgerne tager afsæt i det enkelte

individs autonomi, og således er udgangspunktet for styringen

en forestilling om, at individets højeste mål er at skabe det gode

liv for sig selv. Men frihed er i vores liberale samfund ikke blot en

mulighed – det er et krav, og hermed lægges der et enormt ansvar

på individets skuldre om vælge det gode liv og at leve på den rigtige

det hele er set fra. I forbindelse med feltets aktører, ønsker vi her

at understrege, at vi er klar over, at vi har med en særlig gruppe af

gravide at gøre. En gruppe, der blandt andet er kendetegnet ved

at have høje forventninger til sig selv, er meget videnssøgende, og

så er der ingen af dem, der kæmper med hverken vægtproblemer,

rygning eller alkohol; derimod fremstår de på mange måder som

eksemplariske gravide kvinder. Vi er udmærket klar over, at billedet

måske havde været anderledes, hvis vi var taget over bæltet til

eksempelvis Kerteminde, eller havde valgt kvinder fra mere socialt

belastede områder. Men dette til trods, så formoder vi alligevel, at

nogle af de ting, vi har set udfolde sig blandt ’vores’ gravide, også

udspiller sig blandt andre typer af gravide. Vi har for eksempel en

forventning om, at langt de fleste gravide kvinder gerne vil gøre

sund gravid, om end denne gøren sund måske for nogen er at gå fra

ti til to cigaretter om dagen, og således må de bearbejde sig selv og

forhandle sig frem til, hvad deres gøren sund gravid skal indeholde.

5.1. Refleksioner over Sundhedsstyrelsens

dominerende position

At Sundhedsstyrelsen har en afgørende position i forhold til, hvordan

sund graviditet bør gøres, er gentagne gange blevet synligt, og vi

ønsker i dette afsnit således at reflektere over, hvilken betydning

dette kan have for den gravide kvinde.

Deltagerne i fokusgrupperne beskriver Sundhedsstyrelsens

anbefalinger som almen viden, hvorfor de har taget mange af dem

til sig som selvfølgeligheder i deres hverdagsliv. Maria beskriver

eksempelvis sin tilgang til sundhed som klassisk, da hun skal

forklare sit billedvalg ”(…) jeg har igen tænkt meget klassisk sund/

usund (…) (Fokusgruppe 2: 631), hvorved hun understreger det

alment kendte og acceptable ved sin egen version af sund gravid –

en version der i rigtig mange henseender synes at have sit ophav i

69

analysen, er de gravide kvinder ikke helt af samme opfattelse, og

dette skyldes i høj grad deres brug af taktikker, gennem hvilke de

konstant legitimerer deres gøren.

Til slut ønsker vi at knytte en kommentar til dét at en bestemt type

adfærd normaliseres – i dette tilfælde Sundhedsstyrelsens version

af den sunde graviditet. Gennem konstruktionen af det normale

konstrueres samtidig dette normales modsætning; det unormale,

det skæve og det forkerte. Gennem det normale åbnes der således

op for det unormale og afvigende; det, man kan se ned på og

positionere sig væk fra, hvilket syntes at dukke op flere gange under

fokusgruppeinterviewene, og således åbnes der op for en rangering

af borgere som gode og ønskværdige over for dårlige og uønskede.

Det er således ikke underligt, at de gravide kvinder alle forsøgte at

gøre sig genkendelige som sunde gravide, da det på ingen måde er

ønskværdigt at blive positioneret uden for denne kategori.

5.2. Specialets relevans

Men hvad er det så, man kan lære af et sådant perspektiv på,

hvorledes sund graviditet konstrueres mellemmenneskeligt? For os

at se, er perspektivet interessant for os alle, da vi alle er en del af et

samfund, hvori der stilles krav om en sund levevis, og således kan

vi, gennem dette perspektiv, få lov at se os selv og vores ønske om

at fremstå som sunde fra en anden vinkel. Men hertil mener vi, at

en meget oplagt målgruppe for dette speciales viden er jordemødre

eller anden form sundhedsfagligt personale, der har kontakt til de

gravide.

Jordemødre er oftest det fagpersonale, gravide har mest kontakt til

under graviditeten, og dermed har de mulighed for at indtage en

afgørende position i det projekt, det er, at gøre sund gravid. På denne

måde. Det gælder for myndighederne således om at få befolkningen

til at stræbe efter mål, der ikke er befolkningens egne, men som

er defineret af myndighederne (Vallgårda 2002: 117-118). Således

kunne det tyde på, at det langt fra står hverken os eller de gravide

kvinder frit for at vælge, på hvilken måde vi vil gøre sundhed. For

os at se, synliggør de gravide kvinders forståelse af klassisk og

selvfølgeliggjort viden netop, hvordan de gravide, i deres måde at

gøre sundhed på, er ledt i en bestemt retning, og at denne retning

er udpeget af Sundhedsstyrelsen.

Foucaults forståelse af de pastorale magtteknikker, kombineret med

den liberale rettighedsdiskurs, synes her relevant. Magtudøvelsen er

i denne sammenhæng så subtil, at individet end ikke opdager, at det

ledes, og netop dette forhold gør magten særdeles effektiv (Jf. afsnit

2.4.2). Under fokusgrupperne oplevede vi således, at de gravide

kvinder ikke overvejer, hvordan de er styret af Sundhedsstyrelsen,

men oplever at de blot lever, som de selv finder rigtigt. For os at

se, viser dette, hvordan de gravide kvinder har taget anbefalingerne

til sig og gjort dem til sandheder i deres personlige liv, hvilket

eksempelvis kommer til udtryk i form af dårlig samvittighed, når de

ikke har fået motioneret. For man bør motionere, og man bør spise

sundt.

Vores analyse peger på, at den selvledelse, den gravide påtager sig

i forbindelse med det at gøre sund gravid, kombineret med alle de

andre ting, vort samfund ligeledes stiller krav om, eksempelvis dét

at være den gode mor, den effektive kollega og den skønne kæreste,

kan gøre det til noget af en opgave at gøre god gravid borger. Lægger

man dertil, at graviditeten er offentlig i form af den karakteristiske

runde mave, synes projekt ’sund gravid’ endnu mere komplekst, da

man, igennem ni lange måneder, må opføre sig rigtigt, ikke bare over

for sig selv, men ligeledes over for alle andre, da alle har en holdning

til, hvordan gravide bør agere. At gøre sund gravid synes således at

være et nærmest uoverskueligt projekt, men som vi har vist gennem

70

Katrine: Ja, jeg er nok også meget privat om det

normalt. Så er det meget sjovt at snakke med nogen,

som er i samme situation.

Amalie: Ja, og det er også fordi man ved, hvor kedeligt

det er at høre på sådan noget, hvis man ikke er gravid

[griner højt], når folk bare snakker om graviditet.

Maria: Ja, lige efter så er der mødregruppe ik også. Det

er sådan et naturligt forum. Men inden.. der er jo ikke

sådan noget naturligt forum, man sådan taler om det i.

Katrine: Nej, det kan man godt mangle lidt.

(Fokusgruppe 2: 1031-1041)

En opfordring kunne således være, at der fra jordemødrene side

blev sat endnu større fokus på at oprette gruppekonsultationer for

gravide, således at de gravide, på samme vis som vi kender det fra

mødregrupper, kan snakke med ligestillede omkring dét, der fylder

i deres liv.

baggrund har vi valgt at skrive en artikel til Tidsskrift for Jordmødre

(Jf. Bilag 4 og Bilag 5), hvori vi gør rede for nogle af specialets

konklusioner for til slut at komme med en række anbefalinger til,

hvordan jordemødrene kan arbejde videre med problematikken i

deres fortsatte arbejde. Gennem artiklen tydeliggør vi således, hvor

svært et projekt det faktisk er at gøre sund gravid, og vi opfordrer

jordmødrene til at have øje for, hvor videnssøgende og ambitiøse

mange gravide kvinder er. Vores opmuntring til jordmødrene

er således at hjælpe gravide til at rydde op i det videnskaos, de

gravide ofte befinder sig i, samt hjælpe dem til at prioritere, hvad

der for dem er vigtigst, når det handler om en sund graviditet.

Således synes det at være et mål at hjælpe de gravide til at skrue

ned for ambitionsniveauet og finde et afbalanceret forhold til dét

at være gravid, uden dermed at gå på kompromis med, hvad der

er fagligt forsvarligt. Derudover finder vi det vigtigt at understrege,

at sundhed langt fra er én ting, men at mange faktorer spiller ind,

hvilket kan medføre, at der opstår misforståelser mellem den gravide

og jordemoderen, da de hver især kan have forskellige oplevelser af

sundhed.

En sidste refleksion, vi gennem artiklen ønsker at viderebring til

jordemødrene, tager sit udgangspunkt i en oplevelse af, at man som

gravid kvinde ofte står meget alene i sine overvejelser om, hvorvidt

man nu gør det godt nok. Lad os i denne sammenhæng vende

tilbage til de gravide kvinder selv, som i uddraget fortæller om deres

oplevelse af at være med i fokusgruppen:

Amalie: Det er.. så var det også meget godt at sætte

nogle ord på de tanker man har engang imellem om

graviditet, som man måske bare holder lidt for sig selv,

fordi alle ens veninder ikke er det samme sted, som

man selv er.

Flere: Ja.

71

5.3. Postludium

Mørket har sænket sig over byen, men indenfor hænger den gode

stemning stadig tungt i luften, selvom de sidste kvinder for længst

har forladt lokalet. Vi samler de sidste billeder sammen, slukker

stearinlysene og lukker døren efter os. Vores hoveder er fyldte af

indtryk, og med i tasken har vi det vi kom efter – de gravide kvinders

konstruktion af kategorien sund gravid. Som vi går ned ad den lange

gang, kan vi ikke lade være med at smile til hinanden, for det har

været en god oplevelse, ja faktisk over al forventning.

Udenfor er regnen stoppet, og mellem de spredte skyer titter et par

klare stjerner frem. Vi siger farvel og bevæger os hver til sit for at

bearbejde aftenens indtryk.

72

6 Litteraturliste

6.1. Bøger og artikler

Becker Jensen, Leif (2005) Ud af elfenbenstårnet – fortælleteknik for fagfolk der vil skrive en

god historie. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Berger, Peter L. og Thomas Luckmann (2003). Den sociale konstruktion af virkeligheden.

Akademisk forlag, København.

Brinkmann, Svend (2005). ”Selvrealiseringens etik” in Selvrealiseringen – kritiske diskussioner

af en grænseløs udviklingskultur. Red. Brinkmann, Svend & Cecilie Eriksen 2005. Klim. Århus.

Browne, Kath (2005). “Snowball sampling: using social networks to research non-heterosexual

women” in International Journal of Social Research Methodology 2005 8:1 47-60.

Butler, Judith (1993). Bodies that matter. On the discursive limits of “sex”. Routledge. London

& New York.

Coffey, Amanda & Paul Atkinsen (1996). Making Sense of Qualitative Data. SAGE Publications.

London.

Davies, Bronwyn & Rom Harré (1990). ”Positioning: The Discursive Production of Selves” in

Journal for the Theory of Social Behaviour vol. 20. no. 1.

Foucault, Michel (1972). The Archeology of knowledge. Routledge. London.

Foucault, Michel (1994). Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. Det lille forlag.

Frydendahl Larsen, Bolette (2010). ”På vej til at blive mor og far – køn, klasse, etnicitet og race

i jordemoderkonsultationer” in Kvinde, køn og Forskning nr. 1 2010.

Hee Pedersen, Christina (2003). “Billedet som anker – metodisk inspiration til kvalitativ

kommunikationsforskning”, Tilgængelig her: http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/428/1/

Billedet_som_anker.pdf

Heede, Dag (2002). Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. 2.revideret

udgave. Museum Tusculanums Forlag. København Universitet.

Horton-Salway, Mary and Abigail Locke (2010). “’But you might be damaging your baby’:

Constructing choice and risk in labour and childbirth” in Feminism & Psychology 2010 20: 435.

SAGE Publications.

75

Johannsen, Nis (2009). ”Graviditet som et projekt der skal ledes” in Folkesundhed – i et kritisk

perspektiv. 1. udgave. Red Stinne Glasdam. Dansk sygeplejeråd. Nyt nordisk forlag Arnold

Busck.

Järvinen, Margaretha & Nanna Mik-Meyer (2005). Kvalitative metoder i et interaktionistisk

perspekt. Interview, observationer og dokumenter. 1.udgave, 3. oplag 2005. Hans Reitzels

Forlag. København.

Jørgensen, Marianne Winther og Louise Philips (1999). Diskursanalyse som teori og metode. 1.

udgave, 4. oplag 2005. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag.

Krøjer, Jo (2005). ”Relationel subjektivering – socialkonstruktionistisk teori om relationer” in

Relationer i psykologien. 1. udgave, 1. oplag. Red. Tom Ritchie. Billesø & Baltzer Forlagene.

Værløse.

Kvale, Steinar (1997). InterView - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1.

udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. København.

Kvale, Steinar (2009). InterView – en introduktion til et håndværk, 2. udgave, 1. oplag, Hans

Reitzels Forlag. København.

Lindgren, Sven-Åke (2004). ”Michel Foucault” in Klassisk og moderne samfundsteori. 2.

reviderede udgave, 5. oplag 2004. Red Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen. Hans Reitzels

Forlag. København.

Locke, Abigail and Mary Horton-Salway (2010). “’Golden age’ versus ‘Bad old days’: A

discursive examination of advice giving in antenatal classes” in Journal of health psychology

2010 15: 1214. SAGE Publications.

McKenzie, Pamela J. (2004). “Positioning Theory and the Negotiation of Informatiuon Needs in

a Clinical Midwifery Setting” in Wiley InterScience 20. February 2004.

Mik-Meyer, Nanna og Kaspar Villadsen (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på

statens møde med borgerne. 1. udgave, 1. oplage 2007. Hans Reitzels Forlag. København.

Otto, Lene (2009). ”Sundhed i praksis” in Folkesundhed i et kritisk perspektiv. 1. udgave 2009.

Red. Glasdam, Stinne. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København.

Rasborg, Klaus (2005). ”Socialkonstruktivismer i klassisk og moderne sociologi” in

76

Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. 2.udgave 2004, 2. oplag 2005. Red. Fuglsang, Lars og

Poul Bitsch Olsen. Roskilde Universitetsforlag.

Rúdólfsdóttir, Annadís Greta (2000). “‘I am not a patient, and I am not a child’: The

institutionalization and experience of pregnancy” in Feminism & Psychology. 2000 10:337.

SAGE Publications.

Stormhøj, Christel (2005). ”Feministisk teori” in Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne.

2.udgave 2004, 2. oplag 2005. Red. Fuglsang, Lars og Poul Bitsch Olsen. Roskilde

Universitetsforlag.

Stormhøj, Christel (2006). Poststrukturalismer – Videnskabsteori, Analysestrategi, Kritik. 1.

udgave 2006. Forlaget Samfundslitteratur.

Staunæs, Dorthe (2003). Etnicitet, køn og skoleliv. Ph.d.-afhandling på institut for

Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitet.

Staunæs, Dorthe (2004). Etnicitet, køn og skoleliv. 1. udgave. Forlaget Samfundslitteratur.

Søndergaard, Dorte Marie (1999). ”Destabilising Discourse Analysis – Approaches to

Poststructural Empirical Research” in Køn i den akademiske organisation, Arbejdspapir nr.7,

1999. Red. Inge Henningsen.

Søndergaard, Dorte Marie (1996). Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktioner blandt

unge voksne I academia. Museum Tusculanums Forlag. København.

Vallgårda, Signild (2002). ”Styring gennem frihed. Magtudøvelse i folkesundhedens navn”

in Demokratisk set. Red. Erik Albæk, Peter Munk Christiansen & Birgit Møller. Aarhus

Universitetsforlag, Århus.

77

6.2 Internethenvisninger

www.danmarksstatistik.dk, www.statistikbanken.dk/fod11, (hentet 21.02.12)

www.hvidovrehospital.dk, www.hvidovrehospital.dk/menu/Afdelinger/Gynaekologisk-

+Obstetrisk+Afdeling/Foedeafdelingen/Forskning+i+afdelingen/Livsstilsinterventions+betydning+

for+overvaegtige+gravide/ (hentet d. 22.02.12)

www.pcoinfo.dk, www.pcoinfo.dk/Hvad-er-PCOS/Forskellen-paa-PCO-og-PCOS/ (hentet 25.02.12)

78

Bilag 7

Bilag 1 – Interviewguides

Gennemførelse af fokusgruppeinterview 1

Antal: 4

Hvor: København

Hvem: Førstegangs gravide mellem 25 - 35 år bosiddende i København

Tid: 2 timer

Til stede: To fra gruppen – én der gennemfører interviewet og én der

søger for at vi kommer rundt om det vi skal, og kan byde ind hvis der er brug for det samt skrive observationsnoter.

Optagelse: Diktafon

Ting vi skal bruge: Forplejning, notesbøger, kuglepenne, billeder, tomme kort, info-sedler og navneskilte.

Forløb:

•• Ankomst

Uformel snak, hvor folk hilser på hinanden

Tænd diktafon

•• Kort præsentation af hvem vi er og vores projekt:

Hej vi hedder x og y og vi kommer fra RUC, hvor vi skriver speciale i kommunikation. Vores speciale handler om gravides forhold

til kost og bevægelse og derfor vil interviewet i dag omhandle jeres oplevelse af hvad en sund graviditet er.

Som I er blevet orienteret om, optager vi det på diktafon, men alle vil i specialet være anonymiserede.

Som I kan se har vi stillet lidt lækkert frem, og I tager bare som det passer jer under hele interviewet.

•• Præsentationsrunde:

Deltagerne præsenterer sig selv med navn, hvor langt henne de er? – I skal lave et navneskilt, så er det lettere for os alle og huske

hvem hinanden er. Observator laver skitse af hvor deltagerne sidder.

81

•• Hvad kommer der til at foregå i dag:

• Et fokusgruppeinterview er en anden slags interview end det I måske kender, hvor intervieweren stiller en masse spørgsmål.

• Nu er det mest jer, der skal snakke og diskutere med hinanden.

• I kører selv diskussionen. Hvis den ryger af sporet, hvis I løber tør for ting at sige, hvis ikke alle bliver hørt – så plejer én fra

gruppen at gøre noget ved det – ellers skal vi nok komme ind.

• Forestil jer at det er ligesom at sidde hjemme hos én af jer til daglig og snakke hen over kaffen og teen.

• Vi er interesseret i jeres egne erfaringer, oplevelser og fortællinger – IKKE bare jeres holdninger. ..

• Vi er her for at lære noget af jer, og alle oplevelser er lige vigtige– dette betyder samtidig at der ikke er rigtige eller forkerte

svar.

• Efter ca. en time vil der være en kort tissepause, og vi vil bede jer om at slukke for jeres mobiltelefoner hvis dette ik allerede er

gjort.

•• 1. Startspørgsmål:

Hvad har optaget jer mest under jeres graviditet?

•• Introduktion til billedøvelsen:

Som I kan se har vi lagt en masse billeder frem, og de bliver omdrejningspunktet for interviewet. I vil i løbet af tiden blive bedt

om at vælge nogle billeder og senere fortælle de andre om jeres valg. Det er for os vigtig helt fra starten at understrege at vi ikke

ønsker at lave nogen sammenkobling mellem jeres billedvalg og jeres personlighed, og de betydninger I hver især tillægger de

forskellige billeder, tager vi som pålydende. I den sammenhæng er det også vigtig at I alle lytter til hinanden og giver plads til at

82

vi kan have forskellige holdninger.

Foran jer ligger en lille notesblok og en kuglepen og det er jeres personlige som I undervejs kan bruge til diverse noter, sådan at

I kan huske hvad det er for overvejelser i gør jer løbende, og vi eller andre vil på intet tidspunkt kigge i den.

•• Moment 1:

o Først vil vi bede jer tage en runde og kigge på alle billederne uden at tale sammen (5 min)

o Nu vil vi bede jer om at udvælge 4 billeder som I synes kendetegner en sund graviditet i forhold til bevægelse og kost, hvis I ikke

synes der lige er et billede der præsenterer det i ønsker at udtrykke, er i velkommen til at tegne den ting, de personer eller den

situation som symboliserer en sund graviditet for dig. I må ikke tage billedet med jer, da andre også skal have mulighed for at

vælge det, i stedet kan I tegne en skitse af det i jeres notesbog. (10 min.)

o I skal nu kigge en ekstra gang på de billeder I har valgt, og skrive ned hvad hvert billede repræsentere for dig, sådan at I kan

huske jeres argumenter.

•• Moment 2:

o I skal nu sætte jer ned igen, og på skift skal I præsentere jeres billeder og hvorfor I har valgt dem. Det er vigtigt at I ikke afbryder

hinanden, da vi efter hver person giver mulighed for at spørge uddybende ind til begrundelserne for de valgte billederne. (20

min.) Vi henter løbende de billeder som de har valgt.

•• Moment 3:

o Vi vil nu bede jer om sammen at udvælge de 7 billeder, som I mener bedst repræsenterer en sund graviditet. (20 min.)

o Hvis de alt for hurtigt bliver enige, kan man bede dem lave en prioritet rækkefølge.

Pause

83

•• Moment 4:

o Startspørgsmål 2: – Tidligere snakkede I om at det var vigtigt at få folinsyre, hvor får i de oplysninger fra. Hvor henter I

oplysninger omkring det at være gravid?

o Her præsenterer gruppen for følgende materiale fra Sundhedsstyrelsen: Råd om mad og motion når du er gravid, og bede dem

enkeltvis bruge 5 min på at kigge den igennem.

o Spørgsmål: Hvad synes I om den her pjece? Hvordan bruger I den?

•• Moment 5:

o Når I ser på de 7 billeder I har fundet frem til under billedøvelsen, kan I så se en sammenhæng med, hvordan sundhedsstyrelsen

mener at man er en god gravid og hvordan i ser på det at være gravid.

•• Outro/debriefing:

o Til allersidst vil der blive mulighed for at komme med overvejelser omkring øvelsen og dennes brugbarhed. Hvordan har I

oplevet det at deltage? Mindede fokusgruppediskussionen om nogle diskussioner I kunne have haft i andre situationer? Vi har

et fokusgruppeinterview mere – er der noget vi kunne have gjort bedre?

•• Til slut skal alle udfylde en seddel med: navn, alder, postnummer, civil status, stilling, uddannelse, mobil, hvor langt henne i graviditeten.

84

Ting/spørgsmål som kan hjælpe diskussionen i gang:

•• Skala-spørgsmål – fx hvor aktive/sunde er I på en skala fra 1 til 10, hvor godt lever I op til SST’s anbefalinger? (hvor aktive/sunde tror

I at den gennemsnitlige gravide er)

•• Kontrastspørgsmål – nu har vi snakket meget om hvad en sund graviditet er, men hvordan ser en usund graviditet ud?

•• Stille beskrivende spørgsmål som lægger op til længere historier.

•• Invitér alle med ind i samtalen

•• Læg mærke til folks mimik, hvem er enige og hvem er uenige. (Vi kan bruge dette til at spørge ind til en holdning, hvis en af deltagerne er

lidt tilbageholdende. Ryster én fx på hovedet uden at kommentere noget sprogligt, kan vi invitere vedkommende med ind i samtalen.)

Mulige spørgsmål:

- Hvad optager jer mest omkring jeres graviditet i forhold til kost og bevægelse?

- Gør I noget for at leve op til en sund graviditet?

- Hvilken rolle spiller kost og bevægelse for jer i forbindelse med jeres graviditet? – og har det ændret sig fra før I blev gravide?

- Hvad er vigtigt for jer i forbindelse med en sund graviditet?

- Hvad er en sund graviditet i jeres øjne?

- Oplever I at omverden har fokus på jeres sundhed nu hvor I er gravide? Og hvordan?

- Hvilke forestillinger møder i om det at være gravid?

85

Gennemførelse af fokusgruppeinterview 2

Antal: 6

Hvor: København

Hvem: Førstegangs gravide mellem 25 - 35 år bosiddende i København

Tid: 2 timer

Til stede: To fra gruppen – én der gennemfører interviewet og én der

søger for at vi kommer rundt om det vi skal, og kan byde ind hvis der er brug for det samt skrive observationsnoter.

Optagelse: Diktafon

Ting vi skal bruge: Forplejning, notesbøger, kuglepenne, billeder, tomme kort, info-sedler og navneskilte.

Forløb:•• Ankomst

Uformel snak, hvor folk hilser på hinanden

Tænd diktafon

•• Kort præsentation af hvem vi er og vores projekt:

Først og fremme tusind tak fordi I er kommet, og har sat tid af til at hjælpe os. Vi hedder Helle og jeg hedder Mette og vi kommer

fra RUC, hvor vi skriver speciale i kommunikation. Vores speciale handler om gravides forhold til kost og bevægelse (venter med at

præsentere Sundhedsstyrelsen) og derfor vil interviewet i dag omhandle jeres oplevelse af hvad en sund graviditet er.

Som I er blevet orienteret om, optager vi det på diktafon, men alle vil i specialet være anonymiserede.

Som I kan se har vi stillet lidt lækkert frem, og I tager bare som det passer jer under hele interviewet.

•• Præsentationsrunde:

Deltagerne præsenterer sig selv med navn og hvor langt henne i graviditeten de er – I skal lave et navneskilt, så er det lettere for os alle

at huske hvem hinanden er. – observator laver skitse af hvor deltagerne sidder.

86

•• Hvad kommer der til at foregå i dag:

• Et fokusgruppeinterview er en anden slags interview end det I måske kender, hvor intervieweren stiller en masse spørgsmål.

• Nu er det mest jer, der skal snakke og diskutere med hinanden.

• I kører selv diskussionen. Hvis den ryger af sporet, hvis I løber tør for ting at sige, hvis ikke alle bliver hørt – så plejer én fra

gruppen at gøre noget ved det – ellers skal vi nok komme ind.

• Forestil jer at det er ligesom at sidde hjemme hos én af jer til daglig og snakke hen over kaffen og teen.

• Vi er interesseret i jeres egne erfaringer, oplevelser og fortællinger – IKKE bare jeres holdninger. ..

• Vi er her for at lære noget af jer, og alle oplevelser er lige vigtige– dette betyder samtidig at der ikke er rigtige eller forkerte

svar.

• Efter ca. en time vil der være en kort tissepause, og vi vil bede jer om at slukke for jeres mobiltelefoner hvis dette ik allerede er

gjort.

•• 1. Startspørgsmål:

Hvad har optaget jer mest under jeres graviditet?

•• Introduktion til billedøvelsen:

Som I kan se, har vi lagt en masse billeder frem, og de bliver omdrejningspunktet for interviewet. I vil i løbet af tiden blive bedt om at

vælge nogle billeder og senere fortælle de andre om jeres valg. Det er for os vigtig helt fra starten at understrege at vi ikke ønsker at

lave nogen sammenkobling mellem jeres billedvalg og jeres personlighed, og de betydninger I hver især tillægger de forskellige billeder,

tager vi som pålydende. I den sammenhæng er det også vigtig at I alle lytter til hinanden og giver plads til at vi kan have forskellige

holdninger.

Foran jer ligger en lille notesblok og en kuglepen og det er jeres personlige som I undervejs kan bruge til diverse noter, sådan at I kan

huske hvad det er for overvejelser i gør jer løbende, og vi eller andre vil på intet tidspunkt kigge i den.

•• Moment 1:

o Først vil vi bede jer tage en runde og kigge på alle billederne uden at tale sammen (5 min)

87

o Nu vil vi bede jer om at udvælge 4 billeder som I synes kendetegner en sund graviditet, samt 2 der kendetegner en usund

graviditet. His I ikke synes der lige er et billede der repræsenterer det I ønsker at udtrykke, er I velkommen til at tegne den ting,

de personer eller den situation som I synes symboliserer en sund graviditet. I må ikke tage billedet med jer, da andre også skal

have mulighed for at vælge det, i stedet kan I tegne en skitse af det i jeres notesbog. (10 min.)

o I skal nu kigge en ekstra gang på de billeder I har valgt, og skrive ned hvad hvert billede repræsenterer, sådan at I kan huske

jeres tanker.

•• Moment 2:

o I skal nu sætte jer ned igen, og på skift skal I præsentere jeres billeder og hvorfor I har valgt dem. Det er vigtigt at I ikke afbryder

hinanden, da I senere får mulighed for at spørge uddybende ind til begrundelserne for de valgte billeder (20 min.) (Vi henter

løbende de billeder, deltagerne har valgt).

•• Moment 3:

o Vi vil nu bede jer om sammen at udvælge de 7 billeder, som I mener bedst repræsenterer en sund graviditet. (20 min.)

o Hvis de alt for hurtigt bliver enige, kan vi bede dem lave en prioritet rækkefølge.

Pause

•• Moment 4:

o Startspørgsmål 2: – Tidligere snakkede i om at det var vigtigt at få folinsyre, hvor for i de oplysninger fra. Hvordan får I

oplysninger omkring det at være gravid?

o Præsentere gruppen for materialet fra Sundhedsstyrelsen og bede dem enkeltvis bruge 5 min på at kigge den igennem.

o Spørgsmål: Hvad synes i om den her pjece? Hvordan bruger I den eller lignende materiale?

88

•• Moment 5:

o Når I ser på de 7 billeder I har fundet frem til under billedøvelsen, kan I så se en sammenhæng med, hvordan sundhedsstyrelsen

mener at man er en sund gravid og hvordan I ser på det at være gravid?

•• Outro/debriefing:

o Til allersidst vil der blive mulighed for at komme med overvejelser omkring øvelsen og dennes brugbarhed. Hvordan har I

oplevet det at deltage? Mindede fokusgruppediskussionen om nogle diskussioner I kunne have haft i andre situationer?

o Til slut skal alle udfylde en seddel med: navn, alder, postnummer, civil status, stilling, uddannelse, mobil, hvor langt henne i

graviditeten og de får en lille gave.

89

Ting/spørgsmål som kan hjælpe diskussionen i gang:

•• Skala-spørgsmål – fx hvor aktive/sunde er I på en skala fra 1 til 10, hvor godt lever I op til SST’s anbefalinger? (hvor aktive/sunde tror

I at den gennemsnitlige gravide er)

•• Kontrastspørgsmål – nu har vi snakket meget om hvad en sund graviditet er, men hvordan ser en usund graviditet ud? Eller hvad

betyder for hysterisk?

•• Stille beskrivende spørgsmål som lægger op til længere historier.

•• Invitér alle med ind i samtalen

•• Læg mærke til folks mimik, hvem er enige og hvem er uenige. (Vi kan bruge dette til at spørge ind til en holdning, hvis en af deltagerne er

lidt tilbageholdende. Ryster én fx på hovedet uden at kommentere noget sprogligt, kan vi invitere vedkommende med ind i samtalen.)

Mulige spørgsmål:

- Hvad optager jer mest omkring jeres graviditet i forhold til kost og bevægelse?

- Gør I noget for at leve op til en sund graviditet?

- Hvilken rolle spiller kost og bevægelse for jer i forbindelse med jeres graviditet? – og har det ændret sig fra før I blev gravide?

- Hvad er vigtigt for jer i forbindelse med en sund graviditet?

- Oplever I at omverden har fokus på jeres sundhed nu hvor I er gravide? Og hvordan?

- Hvilke forestillinger møder I om det at være gravid?

- Nu har vi snakket meget om hvad en sund graviditet er, men hvordan ser en usund graviditet ud?

90

Bilag 2 – Lydfiler og transskriptioner af fokusgruppeinterviews

Cd-rommen indeholder lydfiler fra begge fokusgruppeinterviews, samt transskriptioner heraf.

Som bekendt er de gravide kvinder alle anonymiseret i specialet. Således skal cd’en behandles med fortrolighed da de gravide kvinders rigtige navne fremgår af lydfilerne.

91

Bilag 3 – Mail fra Anna

Kære gravide og speciale-skrivere.

Jeg ville lige skrive og fortælle, at jeg tidligt lørdag morgen (to dage efter termin) fik en lille pige på 3150 gram, som skal hedde Anna.

Fødslen gik hurtigt og fint, selvom det naturligvis var smertefuldt! Vi kom på hospitalet kl 2:30, og hun kom til verden kl 4:20 ved en

vandfødsel.

Fødslen har kun styrket mig endnu mere i troen på, at motion er særdeles godt for gravide - den holdning havde I nok luret ;-) Selvfølgelig

med forbehold for bækkenløsning og lign. Men jeg er i hvert fald personligt fuldt ud overbevist om, at motion på ingen måde er skadeligt

- tværtimod - og at gravide kan klare meget mere, end man/de tror. Og jeg kan kun anbefale, at I kommer i gang / fortsætter med at dyrke

motion. Jeg har selv i sidste del af graviditeten haft stor fornøjelse af crosstrainer og motionscykel og af at svømme. Og så sent som mandag

før fødslen var jeg til pump-time uden problemer.

Held og lykke med specialet og, til de gravide, med resten af graviditeten, fødsel og livet med den(de) lille ny.

Venlig hilsen

Anna

92

Bilag 4 – Formidlingsartikel

Hvad tænker de andre om mig?Mange gravide kan have svært ved at skulle håndtere de mange sundhedsanbefalinger, fordi de før graviditeten havde en anden livsstil. Oveni kommer omgivelsernes forventninger til den ’sunde gravide’. Denne artikel kommer med et blik på, hvordan de gravide kvinder forsøger at balancere mellem de mange forventninger, der er til dem.

Af: Helle Kruse Wichmann, Mette Ingemann Hansen & Mie Margrethe Erikstrup, alle cand. comm.

Det empiriske grundlag for artiklenDenne artikel er skrevet på baggrund af en undersøgelse af, hvordan førstegangsgravide kvinder forstår sundhed. Undersøgelsen er baseret på to fokusgruppeinterview, hvor ti gravide kvinder fra københavnsområdet har deltaget. De deltagende gravide var alle mellem 25-35 år og kendetegnende for dem var, at de stillede høje krav til sig selv og besad et højt vidensniveau om dét at være gravid. Fokus under interviewene var på, hvordan de gravide kvinder i fællesskab og gennem forhandlinger opnåede enighed om, hvad sund graviditet er.

Udgangspunktet for undersøgelsenUdgangspunktet for undersøgelsen er en forståelse af, at menneskets oplevelse af, hvad den sunde graviditet er, opstår mellem mennesker i konkrete situationer. Sund graviditet ikke noget på forhånd fastlagt, men forhandles frem mellemmenneskeligt og kan til enhver tid ændres, alt efter hvem,

hun lytter til veninderne, fordi hun ikke vil fremstå som en uansvarlig gravid, der ikke tager hensyn til det barn, hun har i maven. Under interviewet gav Trine udtryk for, at hun ikke ville gå imod anbefalingen om at undlade at drikke alkohol. Men andres opfattelse af hende som en sund gravid kom egentlig til at fylde mere i hendes tanker end anbefalingen selv. Pernille på 28 år har oplevet lidt af det samme, hun er 30 uger henne og har altid brugt makeup. ”Jeg har bare skiftet alt ud med parabenefri og parfumefri. Jeg har det sådan lidt, at jeg ikke gider og rende rundt og være en helt anden,” siger Pernille, der godt er klar over, at der findes mange, som ikke synes, at man skal bruge makeup under graviditeten. Hun har valgt, at så længe hun overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skadelige stoffer, kan hun sagtens tillade sig selv at bruge makeup, som hun altid har gjort. I fokusgruppen bakkes hun op af Line på 28 år, som er i 24. uge. Hun forklarer ”Der er utrolig mange, der har gået med meget makeup før de blev gravide, og når de så bliver gravide, så går de rundt og ligner lig.”

der er til stede under forhandlingen. Den gravide får dermed mulighed for at fremstå genkendelig som sund i en konkret situation, når hun argumenterer for, at hendes version af den sunde graviditet er den rigtige. På denne måde er forståelsen af den sunde graviditet til forhandling og kan hele tiden forandres, udvides og forskubbes.

Er anbefalingerne vigtige?Før Trine blev gravid, drak hun gerne et par drinks, når hun var med veninderne i byen. Nu er hun blevet gravid, og møder derfor andre forventninger til hende fra veninderne. Hvor de før tog i byen sammen, synes de nu, at hun kun kan være med, så længe graviditeten ikke kan ses. Selvom hun aldrig kunne finde på at drikke alkohol under graviditeten, kan hun ikke længere komme af sted med veninderne, når maven er blevet tydelig for andre. ”Det er ikke så charmerende at sidde med sådan en cocktail, for der er jo ikke nogen, der ved, om der er alkohol i den eller ej.” forklarer 29-årige Trine, som fortæller, at hun ville ønske, at hun kunne være ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Men

93

Pernille ’får lov’ til at gøre, som hun plejer i fokusgruppen, fordi de andre bakker op om hendes måde at finde en balance mellem at overholde anbefalingerne og stadig kunne være sig selv. Hun bliver derfor opfattet som sund af de andre og behøver ikke at ændre sin adfærd, som det var tilfældet for Trine.I de to fortællinger fra fokusgrupperne lader de gravide os vide, hvor komplekst det er at være en sund gravid. Sundhed er jo ikke bare at overholde nogle bestemte anbefalinger. Det bliver en kompleks størrelse, fordi de gravide skal overholde anbefalinger og stadig være sig selv. Herved er der tale om en balancegang, der stiller store krav til kvinderne. De har svært ved at finde ud af, hvornår det er vigtigst at overholde anbefalingerne, og hvornår det er, hvad de fremviser over for andre, der bliver vigtigst. Det bliver op til den enkelte gravide at finde sin vej til den sunde graviditet og selv finde svaret på, hvad der betyder mest.

Er jeg bare hysterisk?Udover at de gravide kvinder skal balancere mellem forskellige forventninger, var der en anden, men ligeså vigtig balancegang, der gjorde sig gældende i fokusgrupperne. Kvinderne ville hverken virke hysteriske eller uansvarlige i deres graviditet. Det betød, at kvinderne hele tiden skulle placere sig mellem disse to yderpoler.Under interviewene med fokusgrupperne skulle kvinderne udvælge fire billeder, de forbandt med en sund graviditet. Trine valgte et billede af en shampoo og begrundede det

Det er ikke kun Trine, der er nødt til at ændre på sine udtalelser. Også Maria, der nu kan opfattes som hysterisk, formilde sit udsagn: ”Det er ikke fordi jeg nødvendigvis har holdt det sådan til fulde, for jeg har sniffet lidt maling og sådan.” Herved bliver det muligt for Trine og Maria at nå til enighed om, at de begge kan være ansvarlige gravide på hver deres måde, uden at blive hverken uansvarlig eller hysterisk. Diskussionen viser, hvor svært det er for de gravide kvinder at finde frem til, hvor balancen mellem uansvarligt og hysterisk ligger; især når man gerne vil opleves som sund.Der findes en lang række forventninger til den gravide kvinde. De kan stritte i forskellige retninger, og kan derfor være meget vanskelige at kombinere. Balancegangen kommer derfor til at fylde mere hos de gravide, end de egentlige anbefalinger. Og således er ’den sunde graviditet’ et både ambivalent, komplekst og foranderligt projekt, men samtidig et projekt, som de gravide kvinder forventes selv at kunne lede.

Hvem kan hjælpe mig?Som bekendt kan mange grupper af gravide være videnssøgende og ambitiøse om graviditeten. Men de kan have brug for hjælp til at rydde op i det videns-kaos, de ofte befinder sig i, samt hjælp til at prioritere, hvad der for dem er vigtigst, når det handler om en sund graviditet. Ét mål kunne være at hjælpe de gravide til at skrue ned for ambitionsniveauet og finde et afbalanceret forhold til dét at være gravid

med, at man ikke skal være hysterisk, når man bruger skønhedsprodukter. ”Selvfølgelig er der nogle ting, jeg har udskiftet, men jeg skal til frisør og have farvet hår på torsdag, for første og eneste gang i min graviditet,” forklarer Trine om sit valg og understreger, at hun selvfølgelig ikke er uansvarlig. Forud for Trines billedvalg har Maria valgt samme billede, men lader det repræsentere, at man som sund gravid skal undgå produkter med parabener og parfumer. I Trines øjne ligger Marias holdning til parabener på grænsen til det hysteriske, og hun vælger derfor gennem sit billedvalg at tage afstand fra Marias udsagn. Trine balancerer her mellem det hysteriske og uansvarlige uden at nogen i fokusgruppen på noget tidspunkt gør hende til det ene eller det andet.Senere i fokusgruppen skulle kvinderne sammen vælge syv billeder, der kunne repræsentere en sund graviditet, og endnu engang vendte samtalen tilbage til billedet af shampooen. 29-årige Katrine, der er 31 uger henne, fortæller, at hun har gået meget op i at undgå diverse indholdsstoffer i skønhedsprodukter, hvilket flere af de andre nikker genkendende til. Katrine argumenterer for, at det er sundt for en gravid at undgå den slags ting, og Trine kommer pludselig til at fremstå som en uansvarlig gravid, når hun ikke går op i sådanne ting. Trine skynder sig her at modificere sit tidligere udsagn for at fremstå ansvarlig: ”Jeg tror, at det er fordi jeg altid har brugt produkter, der ikke er helt vildt skarpe, fordi jeg har en sart hud”.

94

uden at gå på kompromis med, hvad der er fagligt forsvarligt. Sundhed handler for de gravide langt fra kun om anbefalinger. Dette kan medføre en fare for, at der kan opstå misforståelser mellem sundhedspersonale og den gravide, da de kan have forskellige opfattelser af, hvad sundhed er. Samtidig kan dét, at sætte sig ind i den enkelte gravides livssituation være en mulighed. En mulighed for at nå ind til, hvad der er på spil for den gravide, som ellers kan opleves som normal, sund og rask i konsultationen. Sundhed handler, for de gravide i undersøgelsen, i høj grad om frygten for at mislykkes i det – i de gravides øjne - svære projekt at være sund gravid. Samtaler om dilemmaerne om sundhed under konsultationerne er en måde at imødekomme problematikken på. En anden måde kan være at oprette samtalegrupper de gravide imellem. Under evalueringen af undersøgelsen sagde Maria: ”Lige efter fødslen er der mødregrupper, som er et naturligt forum. Men inden fødslen er der jo ikke sådan noget naturligt forum, man taler om graviditeten i.” Også Katrine mener, at et sådant forum kunne være rart, da hun gerne vil dele glæder, sorger og frustrationer med andre i samme situation, da det måske kan være en hjælp til at finde vej i det komplekse projekt at være sund gravid. Alle ville sikkert ikke takke ja til et sådant tilbud om graviditetsgrupper, og det er langt fra sikkert, at alle ville have glæde af det, men alligevel kunne det være løsningen for nogle gravide. Såfremt ordninger med

graviditetsgrupper blev udvidet, så alle havde mulighed for at deltage i en, er det vigtigt at have for øje, at de kan få utilsigtede effekter. De gravide kvinder vil netop i sådan et forum have mulighed for at spejle sig i andre og føle, at de i højere grad skal leve op til idealer om den sunde graviditet, end de ellers ville have skulle før. Opfølgninger sammen med en jordemoder kan være med til at dæmpe den fare, der ligger heri.Hermed en stor opmuntring til en forsat faglig dialog omkring emnet og de deraf følgende konsekvenser for jordemødrenes arbejde.

Tak til de gravide kvinder, der gjorde vores undersøgelse mulig. Navnene i artiklen er opdigtede

95

96

Bilag 5 - Overvejelser omkring formidlingsartiklen

MålgruppenDa specialet har haft et fokus på, hvordan førstegangsgravide konstruerer kategorien sund gravid, og hvilken kompleksitet, der ligger i denne

gøren af kategorien, finder vi det interessant at viderebringe denne viden til jordemødre og jordemoderstuderende, da det er deres brugere,

vi i undersøgelsen har haft fokus på. Ydermere antager vi på baggrund af anden forskning (Jf. eks. Frydendahl Larsen, 2010, Horton-Salway

& Locke 2010 og McKenzie 2004), at netop jordemødrene har en afgørende position i forhold til, hvordan den gravide kvinde konstruerer

kategorien sund gravid.

Jordemødre og jordemoderstuderende som målgruppe er kendetegnet ved en mellemlang uddannelse, og vi formoder derfor, at det ikke

vil være problematisk at lade artiklen indeholde teoretiske og analytiske elementer. Vi er dog opmærksomme på, at de kommer fra en helt

anden fagtradition, som ofte er kendetegnet ved naturvidenskabelige forskningsmetoder. Vi har derfor valgt at formidle artiklen på en måde,

så man kan forstå den uden at have et stort kendskab til hverken poststrukturalismen eller Michel Foucaults forfatterskab, der ellers er

grundlæggende for specialet.

MedietDa målgruppe for artiklen er jordemødre og jordemoderstuderende, har vi fundet det oplagt at bringe den i jordemødrenes eget fagblad

Tidsskrift for Jordemødre.

Bladet består af en blanding af interessant viden i forhold til dét at arbejde inden for jordemoderfaget; eksempelvis nye regler om pension,

andre måder at arbejde med faget på og stillingsopslag. Herudover har hvert nummer et overordnet fagligt tema, der bliver behandlet

gennem flere faglige artikler.

Tidsskrift for Jordemødre udkommer 11 gange årligt. Én gang hver måned, med undtagelse af juli, i et oplag på 2445 eksemplarer, og bladet

udsendes til jordemødre og studerende, der er medlemmer af Jordemoderforeningen. Ifølge Jordemoderforeningens egne retningslinjer §

25 omhandlende Tidsskrift for Jordemødre, fastslås følgende målgruppe og målsætning for magasinet;

Fagbladets primære målgruppe er foreningens medlemmer. Den redaktionelle målsætning er at formidle viden om

faglige og fagpolitiske emner til fremme af jordemoderfaglig udvikling og bevidsthed til gavn for jordemødre og brugere.

(Jordemoderforeningen.dk, § 25 stk. 2)

Ved at bringe vores artikel i Tidsskrift for Jordemødre har vi mulighed for at nå ud til vores målgruppe, da man må formode, at de

jordemødre og -studerende, der har en faglig interesse i at følge med i nye tiltag inden for deres faglige felt, vil informere sig heri.

FormålFormålet med artiklen er at synliggøre, hvor kompleks en situation de gravide kvinder befinder sig i, når de skal forsøge at optræde som

sunde gravide og, i forlængelse heraf, at komme med en række anbefalinger til, hvorledes jordemødrene kan håndtere denne omstændighed

i deres arbejde med de gravide kvinder.

97

StrukturArtiklen er opbygget således, at den stemmer overens med, hvorledes Tidsskrift for Jordmødre gerne vil havde deres faglige artikler

udarbejdet (www.jordemoderforeningen.dk). Artiklen indledes derfor med et kort resumé af indholdet i artiklen. Herefter gør vi rede for,

hvorfor vi skriver om emnet, samt med hvilken baggrund vi kan udtale os om gravide kvinders konstruktion af sundhed. Som afslutning på

artiklen kommer vi med en række anbefalinger til, hvordan denne viden kan bruges af de praktiserende jordemødre i deres daglige arbejde

med gravide kvinder. Artiklen er derfor ikke opbygget ud fra nyhedstrekanten. Nyhedstrekanten som metode ville have været relevant, hvis

vi havde valgt at skrive til en avis eller et magasin, men eftersom Tidsskrift for Jordemødre har klare retningslinier for artikler, har vi valgt at

følge disse.

VirkemidlerVi har valgt at skrive artiklen i en meget anerkende tone, da vi antager, at jordemødrene selvfølgelig forsøger at udføre deres arbejde ud fra

de bedste hensigter, og således er artikel ikke tænkt som en løftet pegefinger, men i stedet som inspiration til, hvordan jordemødrene kan

arbejde med gravides oplevelser af og holdninger til sundhed. Dertil har vi en formodning om, at man bedre optager ny viden, hvis man ikke

samtidig føler, at man bliver slået oven i hovedet, hvorfor en anerkendende tone synes mest hensigtsmæssig.

I artiklen har vi valgt at inddrage citater fra fokusgruppen, hvor det kan være med til at underbygge en pointe. De vil fremstå meget

forkortede og vil være rettet til, gennem fjernelse af øhm’er, pauser, ufærdige sætninger og lignende, således at de er tilgængelige for

læserne, og så deltagerne i fokusgruppen ikke fremstår dumme eller uvidne.

98