Gør noget · • Er det OK for dig, at det koster noget (penge, tid, kræfter) at hjælpe andre? (begrund dit svar) • Hvad kan gøre det svært at hjælpe? • Skal man altid prøve

Gør noget

Diakoni med konfirmander

Forfattere: Mig: Ingrid Ank

Danmark: Stinna Ahrenst, Heiner Lützen Ank, Signe Asbirk, Lone Kofod Jensen

Verden: Stinna Ahrenst, Signe Asbirk, Birthe Juel Christensen,

Anne Kirstine Sloth Hansen, Morten Krogsgaard

Kloden: Martin Ishøy

Pædagogisk konsulent: Stinna Ahrenst

Redaktion: Ingrid Ank

Også tak til: Jens Anders Brogaard, Anders Gadegaard, Marie Halkjær, Anette Lauritsen,

Miriam Munksgaard, Lars Nymark

Grafisk design: Claus Nielsen

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri

ISBN: 978 87 7495 255 8

© RPF 2014

RPF – Religionspædagogisk Forlag (del af RPC)

Frederiksberg Allé 10

1820 Frederiksberg C

www.rpf.dk

Udgivet med støtte fra Den folkekirkelige udviklingsfond

Gør noget • Mig 7

MigDette kapitel indeholder to øvelser, der kan fungere som optakt til arbej-

det med diakoni. På goernoget.rpf.dk kan konfirmanderne desuden læse

en kort refleksion ‘Mig selv i centrum?’

Hvem styrer mit liv?

Formål: At introducere forholdet mellem skyld og skæbne på en enkel måde.

Metodik: Hvor står du? Underviseren læser de to nedenstående udsagn op. De,

der er enige i A, stiller sig i højre side. De, der er enige i B, stiller sig til

venstre. Få et par konfirmander fra hver gruppe til i plenum at uddybe,

hvorfor de har stillet sig, hvor de står. Brug opsamlingsspørgsmålene til

at kvalificere diskussionen.

A. Jeg er en marionetdukke i Guds hænder. Gud bestemmer, hvad der

skal ske med mit liv, og styrer mig derhen, hvor han vil.

B. Jeg styrer mit liv selv. Hvis det går godt, er det min egen skyld. Hvis

mit liv ikke lykkes, er det også min egen skyld.

Opsamling: Oplæg til opfølgende samtale:

Til A’erne: Er det Guds skyld, hvis dit liv i en eller anden forstand ikke

lykkes?

Til B’erne: Kan du blive millionær, hvis du vil? Er det din egen skyld, hvis

du er fattig? Er det din egen skyld, hvis du bliver syg?

Til alle: Kan begge udsagn være rigtige?

Til alle: Kan begge udsagn være forkerte?

Hvad gør mig til mig?

Formål: At sætte spørgsmålet om, hvem konfirmanderne er, i perspektiv i forhold

til, hvad de »har fået givet« (fra andre, fra Gud, som et vilkår).

8 Gør noget • Mig

Metodik: Underviseren læser det overordnede spørgsmål op og skriver/oplæser

underspørgsmålene i grupper som foreslået nedenfor. For hver gruppe

spørgsmål tænker konfirmanderne først selv over det i 1 minut og disku-

terer efterfølgende med sidemanden i 2-3 minutter. Til sidst samles der

op i fællesskab på de spørgsmål, der gav mest anledning til diskussion.

Spørgsmål

Diskuter, hvor meget »af dig«, du (helt) selv har valgt:

Dit køn?

Dit udseende?

Dine forældre?

Dine søskende?

Dit sprog?

Din nationalitet?

Den tid, du lever i?

Det sted, du bor?

Din skole?

Dine klassekammerater?

Dine lærere?

Dine venner?

Dine fritidsinteresser?

Det tøj, du går i?

Den musik, du lytter til?

Dit humør?

Din religion?

Dine tanker?

Dine drømme?

Hvad har du, som du ikke har fået givet? 1 Kor 4,7

Gør noget • Danmark 9

Danmark At møde mennesker i øjenhøjde, også når de ligger ned Kirkens Korshærs motto

Kirkens Korshær

Hjemløse, der må sove på gaden i februarfrost. Psykisk syge, der kun får

sporadisk hjælp. Ensomme, der lever så isoleret et liv, at de aldrig er i

kontakt med andre. Østeuropæere, der har forladt familien derhjemme

og har søgt mod Danmark i håbet om at finde arbejde og nye indtjenings-

muligheder. Mødre, der kæmper hver dag for at få hverdagen til at hænge

samme for dem selv og deres børn. Stofmisbrugere, der konstant er på

udkig efter det næste fix. Det er nogle af de grupper af socialt udsatte,

Kirkens Korshær er i kontakt med hver dag landet over.

Selvom grupperne af socialt udsatte har ændret sig hen over årene, er

holdningen bag arbejdet den samme som i 1912, hvor Kirkens Korshær

blev stiftet af den københavnske sognepræst H.P. Mollerup. Formålet var

dengang som nu at hjælpe mennesker i nød. Uanset hvem de er. I alle

årene har Kirkens Korshær arbejdet ud fra et kristent menneskesyn, der

hævder, at alle mennesker er skabt i Guds billede og er Guds børn, og

at alle derfor skal mødes med præcis den samme respekt og værdighed.

Hjælpen er dobbelt. Den kommer konkret til udtryk ved, at Kirkens

Korshær tilbyder mad, kaffe, tøj, et sted at være, dag og nat, samt mulig-

heden for at tale med et andet menneske. Men hjælpen er også indirekte,

men ligeså vigtig, ved at Kirkens Korshær ønsker at være til stede i det

hårde og udstødte liv, socialt udsatte lever, med accept. For i periferien

af samfundet er der ikke rart at være. Kirkens Korshær tilbyder socialt

udsatte et frirum i deres hektiske og kaotiske liv. Kirkens Korshærs ønsker

at tilbyde socialt udsatte et sted, hvor de kan få lov til at være, som de er.

10 Gør noget • Danmark

Kirkens Korshær er blandt de største kirkelige organisationer i Dan-

mark med et budget på 256 millioner kr., 400 ansatte, 8000 frivillige og ca.

10.000 ugentlige brugere. De frivillige er involverede i de mange initiativer

fra genbrugsbutikker til telefonrådgivning og varmestuer m.m. Kirkens

Korshærs forhold til Folkekirken står formuleret i organisationens grund-

regler: »Kirkens Korshær er en selvejende landsorganisation, der er et

led i Den Danske Folkekirkes arbejde. Kirkens Korshær er en frivillig

diakonal organisation, der i videst muligt omfang samarbejder med

lokale folkekirkemenigheder« (Kirkens Korshærs grundregler 2007 § 1).

Læs mere om Kirkens Korshærs arbejde på www.kirkenskorshaer.dk

Et p.s.: Dette konfirmandmateriale tager udgangspunkt i Kirkens Korshærs

diakonale arbejde i Danmark, men Kirkens Korshær er bestemt ikke den

eneste organisation, der yder et stort stykke arbejde for udsatte i Danmark.

Gør noget • Danmark • Forløb #1: Hvem er min næste? 1 1

Forløb #1: Hvem er min næste?

Tidsforbrug: ca. 1½ time.

Forslag til forløb

• Velkomst og introduktion (5 min.)

• Introduktionsøvelse: Ansvar for andre? (20 min.)

• Arbejde med bibeltekst: Den barmhjertige samaritaner (15-25 min.)

• Når næstekærligheden bliver konkret (20 min.)

• Afrunding og opsamling (10 min.)

Introduktionsøvelse: Ansvar for andre? (20 min.)

Formål: At sætte tanker i gang om, hvad det vil sige at have ansvar i relation til

det diakonale arbejde i Danmark.

Metodik: Byt dig til et svar (spørgsmål – se nedenfor, ligger til print på goernoget.

rpf.dk). Konfirmanderne får hver et spørgsmål på en lille seddel. De går

rundt mellem hinanden i lokalet med en hånd i vejret som tegn på, at

de er åbne for at dele spørgsmål og viden med en anden. De finder den

nærmeste, der også er klar, laver »highfive«. Den ene stiller den anden

det spørgsmål, vedkommende har på sin seddel. Den anden prøver at

komme med et hurtigt svar. Spørgeren giver en kort kommentar, og så

er det den anden, der spørger efter svar. Derefter bytter de to spørgsmål,

som de så tager med videre; på den måde kommer konfirmanderne rundt

om spørgsmålene/svarene to gange. De giver hinanden hånd til tak for

samtale og markerer igen, at de er klar til at møde andre. Det kører i ca.

10 minutter. Efterfølgende samles der i fællesskab op på, hvilke spørgsmål

der var sværest at svare på, og på de dilemmaer, der er blevet rejst.

Forberedelse: Print og udklip spørgsmål fra goernoget.rpf.dk (kortene kan evt. lamineres

og genbruges).

12 Gør noget • Danmark • Forløb #1: Hvem er min næste?

Spørgsmål:

• Har vi ansvar for mennesker, der rejser til Danmark fra fx Østeuro-

pa i håbet om et bedre liv? (begrund dit svar)

• Kunne du tænke dig at blive frivillig for at hjælpe de udsatte?

(begrund dit svar)

• Hvad gør du med det tøj, de sko, de ting, som du ikke bruger mere

– eller har for meget af?

• Er der nogle udsatte, der har større krav på at blive hjulpet end

andre? (begrund dit svar)

• Hvem synes du, at du har et ansvar for til daglig?

• Vil du standse op, hvis du kommer forbi én, der ser ud til at have

brug for hjælp? (begrund dit svar)

• Synes du, man bør give penge til tiggere? (begrund dit svar)

• Hvem skal sørge for dem, der er udsatte i samfundet?

• Har vi ansvar for andre end dem, der bor i Danmark?

• Hvad tror du, at Jesus mente med at sige: Du skal elske din næste

som dig selv?

• Hvad betyder »næste« som i sætningen: Du skal elske din næste som

dig selv?

• Kender du nogen, der er gode til at hjælpe andre? Og hvad er det,

der gør dem gode?

• Hvem synes du, at du har mest ansvar for at hjælpe: Din familie,

dine venner, tilfældige i samfundet og verden? (begrund dit svar)

• Er det OK for dig, at det koster noget (penge, tid, kræfter) at hjælpe

andre? (begrund dit svar)

• Hvad kan gøre det svært at hjælpe?

• Skal man altid prøve at hjælpe, hvis man støder på nogen, der har

brug for hjælp? (begrund dit svar)

• Er det OK for dig, at hjemløse, narkomaner og alkoholikere sidder

på bænkene i gadebilledet? (begrund dit svar)

• Vil det være OK for dig, hvis narkomaner eller psykisk syge flyttede

ind i nabohuset? (begrund dit svar)

• Hvad synes du, at en varmestue skal tilbyde de mennesker, der

kommer der?

• Findes der mennesker, der ikke kan hjælpes? (begrund dit svar)

• Hvorfor tror du, at nogen mennesker bliver stofmisbrugere?

• Findes der mennesker, der ikke har brug for hjælp? (begrund dit

svar)

• Hvad tror du, det betyder, at mennesket ifølge Bibelen er skabt i

Guds billede?

Gør noget • Danmark • Forløb #1: Hvem er min næste? 13

• Hvad betyder ordet »ansvar«?

• Hvordan får man ansvar for noget?

• Er det folks egen skyld, hvis de bliver hjemløse? (begrund dit svar)

• Skal man være stærk eller svag for at leve på gaden?

• Hvem bestemmer, hvad et menneske er værd?

Den barmhjertige samaritaner (15-25 min.)

Formål: At opbygge fortrolighed med en af de vigtigste lignelser i relation til

spørgsmålet om diakoni og kristen etik.

Metodik: Underviseren læser eller genfortæller Luk 10,25-37 (Den barmhjertige

samaritaner med den vigtige indledning). Konfirmanderne tilegner sig

stoffet på følgende måde: Underviseren læser et stykke ad gangen (opdel

teksten i versene 25-29, 30-36 og 37 for sig). Efter første del (samtalen

med den lovkyndige), laver konfirmanderne en tegning af det vigtigste i

afsnittet. Dernæst forklarer de efter tur hinanden (i grupper à fire), hvad

pointen er med deres tegning (og dermed i afsnittet), og en af dem for-

klarer gruppens fælles opfattelse for klassen. Dernæst tages næste afsnit

og samme procedure gennemføres.

Opsamling: Diskuter, hvad lignelsen handler om. Hvem er næste for hvem? Hvad vil

det sige at være næste for hinanden? Hvordan kan man elske sin næste

som sig selv? Dramatiser evt. lignelsen.

Der findes ingen kristen etik K. E. Løgstrup

Når næstekærligheden bliver konkret (20 min.)

Formål: At opbygge en forståelse for, at næstekærlighed i praksis ikke kan sættes

på formel.

Metodik: Konfirmanderne arbejder med nedenstående spørgsmål på følgende

måde: Hver konfirmand tænker over spørgsmålet to minutter og tager

14 Gør noget • Danmark • Forløb #1: Hvem er min næste?

evt. notater. Svaret diskuteres med skulderpartneren i to minutter. Svaret

deles med et andet par. Svarene diskuteres på klassen.

Hvilke former for næstekærlighed er relevant i forhold til:

• Den hjemløse, polske indvandrer Fridirik Sapolskiniz

• Den enlige mor på kontanthjælp med tre børn i skolealderen

• Klassekammeraten Oliver, som på skoleudflugten er snublet og

mulig vis har brækket anklen

• 1000 mennesker som er endt i en flygtningelejr i Kenya, fordi klima-

forandringerne har ødelagt deres muligheder for at leve hjemme i

Sydsomalia

• Hvaler som er truet med udryddelse på grund af hvalfangst (kan dyr

være ens ‘næste’?)

• Mennesker, f.eks. herhjemme eller i Europa, som har fået deres hus

ødelagt på grund af oversvømmelse

• En kattekilling der er blevet efterladt i en papkasse i en skralde-

spand

• Trackingofferet der trækker på Istedgade

• Pusheren der sælger stoffer på Christiania

Gør noget • Danmark • Forløb #2: NIMBY – Not in my back yard 15

Forløb #2: NIMBY – Not in my back yard

Tidsforbrug: ca. 1½ time.

NIMBY (Not In My Back Yard – eller den alternative version NIMN, Not

In My Neighbourhood) bruges ofte som betegnelsen for en modstand

mod et foretagende, som modstanderne principielt egentlig ikke er imod

(eller måske ligefrem er for), men som de ikke ønsker at bo og leve i

nærheden af. Foretagendet kan i praksis være alt lige fra industriparker

og motorveje til socialt boligbyggeri eller et fixerum.

Forslag til forløb


• Introduktionsøvelser: Fx Hvem styrer mit liv (s. 9) eller

Hvad gør mig til mig? (s. 9-10) (10 min.)

• Rollespil: Er der plads til alle? (1 time)

• Afrunding og opsamling (10 min.)

Rollespil: Er der plads til alle? (1 time)

Formål: At få konfirmanderne til at reflektere over, om der sker en holdnings-

ændring, når næstekærlighedsspørgsmålet kommer tæt på.

Metodik: Konfirmanderne forbereder sig i grupper på 2-3 på én af rollerne (se de

følgende sider), således at alle roller er dækket af mere end én konfirmand

(med et lille hold, kan der selvfølgelig kun blive én konfirmand per rolle).

Konfirmanderne kan enten gøre brug af teksterne i firkantet parentes

eller selv (i gruppen) digte deres person. Hver konfirmand iføres en gen-

nemsigtig stor plasticpose (der klippes huller til arme og hoved), hvor

navnet på deres rolle skrives på med sprittusch. Når debatten går i gang,

vælger hver gruppe, hvem der begynder i rollen. Undervejs i debatten

melder konfirmanderne sig, når de vil ind i rollen (fx hvis de sidder med

gode argumenter). Præsten kan også være den styrende og sende en ny

ind i en rolle.

16 Gør noget • Danmark • Forløb #2: NIMBY – Not in my back yard

Historien:

En af Kirkens Korshærs varmestuer ligger midt i byen i et område, hvor

befolkningen er meget sammenblandet. Før i tiden var lejlighederne små,

og der boede mange arbejdsløse, og mange af beboerne havde også et

alkoholmisbrug eller et stofmisbrug. I dag er mange af lejlighederne slået

sammen, og der er blevet plads til familier med børn. I gårdene er der

blevet lavet flotte legepladser. Men der kommer stadig mange i varme-

stuen og også mange i gaderne omkring den. Og der er en del kriminalitet

i området, for stofmisbrug og kriminalitet følges altid ad. Mange hjemløse,

prostituerede og psykisk syge holder til i området, nogle af dem er farlige

for deres omgivelser og har også været i fængsel flere gange. Politiet fore-

tager ofte razziaer i jagten på stofferne og deres bagmænd. De familier,

der bor i området, føler sig ikke altid helt trygge. Nogle er bange for at gå

ud. Nogle er bange for at lade deres børn gå ud. Nogle er vrede, fordi der

ofte ligger affald og skrammel i gaderne, nogle gange kan man også finde

brugte kanyler. Der lugter ofte af pis i trappeopgangene, eller man støder

på en hjemløs, der er smuttet med ind ad døren og har lagt sig til at sove

i trappeopgangen. Ofte er der også larm og slagsmål foran varmestuen.

En gruppe beboere er derfor gået sammen for at protestere. De vil

have lov at leve i ro og tryghed, og de vil have trygge rammer for deres

børn. Nogle af dem mener, at det er varmestuen, der tiltrækker alle pro-

blemerne, og de kræver at den bliver lukket. En repræsentant fra kom-

munen har derfor indkaldt til et debatmøde, hvor sagen skal diskuteres.

På mødet er følgende mennesker til stede:

Suzanne: 34 år. Mor til Alfred på fire og Augusta på to. Bor i en lejlighed lige ved

siden af varmestuen. [Uddannet sygeplejerske. Har boet i området i seks

år. De første år følte hun sig ikke utryg i området, men nød fornemmelsen

af at bo midt i byen med masser af liv. Efter hun har fået børn, ser hun

pludselig anderledes på det. Hun drømmer om, at børnene bare kan løbe

ud og lege, uden at de hele tiden skal være under opsyn. Er derfor også

træt af ofte at skulle være vidne til kriminalitet lige uden for vinduet.]

Keld: 60 år. Ansat ved kommunen i afdelingen for hjælp til socialt udsatte. [Det

er Kelds ansvarsområde at være med til at give penge til varmestuer og

andre sociale tiltag. Afdelingen har fået at vide, at man skal spare to mil-

lioner kroner i løbet af det næste år. Keld og hans kolleger er derfor meget

opmærksomme på, om kommunens penge bliver brugt rigtigt. En af de

ting, der kan gøres for at spare penge, er at lukke en varmestue, hvilket

ville give en besparelse på ca. to millioner kroner.]


Jørgen: 56 år. Korshærspræst. [Bor ikke selv i området, men i en villa i en forstad

til byen. Han kommer ofte i varmestuen i forbindelse med sit arbejde

og kender mange af de mennesker, der kommer der. Afholder også ofte

Korshærsgudstjenester i en kirke i nærheden, hvor der kommer mange

hjemløse og andre udsatte. I sine prædikener understreger han ofte, at

ethvert menneske har umistelig værdi i Guds øjne, og at Guds nåde og

tilgivelse betyder, at en ny begyndelse altid er mulig.]

Henriette: 46 år. Leder af varmestuen. [Uddannet socialrådgiver, men blev hurtigt

træt af al bureaukratiet og af hele tiden at komme til kort over for de

mennesker, der bad om hjælp. I varmestuen er hun glad for at kunne

tilbyde brugerne noget konkret: Varm mad, kaffe, rent tøj (genbrugstøj)

eller en tør sovepose, og først og fremmest nærvær og omsorg. Vil gerne

have gjort kommunen og politikerne opmærksomme på, at der er behov

for et toiletskur uden for varmestuen. Hun vil også gerne have oprettet

et fixerum, hvor stofmisbrugere kan tage deres stoffer i fred fra politiet,

og hvor kanylerne kan blive smidt væk efterfølgende, og hvor der også

er en sygeplejerske ansat til at hjælpe.]

Lars: 37 år. Bor tæt ved varmestuen i en lejlighed sammen med sin kæreste,

der er gravid. [Arbejder som kommunikationskonsulent i et IT-firma.

Udtrykker ofte den holdning, at folk, der lever på gaden eller i misbrug,

bare kan tage sig sammen, og at de nasser på samfundet. Er inderst inde

først og fremmest dødsensræd for narkomanerne, og vil gerne hurtigst

muligt have varmestuen lukket.]

Gudrun: 73 år. Har boet i området i mere end 40 år og har oplevet mange forskellige

mennesker flytte ind og ud. [Er pensioneret skolelærer og enke. Mener,

at det hører med til livet i byen, at mange forskellige mennesker lever

tæt op ad hinanden. Har aldrig følt sig bange for at bo i området. Kom-

mer også ofte i den lokale kirke og hører Korshærspræsten, som hun dog

nogle gange synes bruger lidt for mange fine og uforståelige ord. Opfatter

ordet »synd« som et udtryk for, at alle mennesker er uperfekte, og derfor

ind imellem også går i vejen for hinanden. Mener, det er Guds vilje med

mennesket, at det skal elske sin næste – uanset hvem denne næste er.]

Morten: 38 år. Bor tæt ved varmestuen i en lejlighed. [Single. Læge. Nabo til Su-

zanne. Opfatter sig selv som et tolerant og fordomsfrit menneske. Holder

meget af at rejse og besøge nye steder og fremmede kulturer og synes

det er vigtigt, at mennesker er forskellige. Kan dog også godt se sagen

fra Suzannes side, og forstår godt, at det kan være svært at bo her med

18 Gør noget • Danmark • Forløb #2: NIMBY – Not in my back yard

børn. Mener, det er uretfærdigt, at børnene skal få deres legemuligheder

begrænset, fordi der fx ligger kanyler og flyder. Er dog i tvivl om, hvad

han skal mene om hele den her sag og bryder sig ikke om, at nogle men-

nesker skal sendes væk fra et område.]

Hassan: 43 år. Politiker i byrådet. [Er rådmand for det sociale område i kom-

munen, altså en slags borgmester for sociale problemstillinger. Partiets

grundholdning er, at samfundet skal tage ansvar for de dårligt stillede ved

at stille mange tilbud til rådighed. På den anden side er den bydel, hvor

varmestuen ligger, et område hvor mange mennesker stemmer på hans

parti, men hvor mange samtidig mener, at der er en grænse for, hvor

meget man skal hjælpe socialt udsatte. Især er mange imod en for blød

holdning over for kriminalitet. Hassan er derfor splittet i forholdet mellem

partiets grundholdning om, at de udsatte skal hjælpes, og så det faktum,

at mange af bydelens vælgere mener, at der er en grænse for samfundets

ansvar for de dårligst stillede. Han vil jo også gerne vælges igen ved næste

valg.]

Jonas: 26 år. Frivillig i varmestuen. [Studerer tysk og billedkunst på universitetet.

Har ikke tænkt over, om han tror på Gud, men synes, at det føles godt

at hjælpe andre. Mener at det er samfundets skyld, at nogle mennesker

ender som stofmisbrugere. Er vred over, at ingen af varmestuens brugere

er indkaldt til mødet, da det jo er dem det i høj grad handler om.]

Signe: 40 år. Ordstyrer. [Arbejder til daglig som fuldmægtig ved kommunen.

Får ofte at vide, at hun er ret skrap, og er derfor god til at være den, der

sikrer, at diskussioner ikke løber af sporet, at talerækken overholdes, at

ingen afbryder hinanden og at der ikke er nogen, der taler for længe.]

Forløb:

1. Hver deltager får to minutter til at præsentere sig selv og sine hold-

ninger til varmestuen – og ønsker til fremtiden.

2. Herefter skal følgende temaer diskuteres (Signe er ordstyrer – præ-

sten kan evt. hjælpe):

»Dagsordenen« (ligger desuden på goernoget.rpf.dk)

• Fordele og ulemper ved varmestuen?

• Hvad vil der ske, hvis varmestuen lukker?

• Hvordan imødekommer varmestuen bedst naboernes gener?

• Hvordan kan man styrke dialogen mellem naboer og varmestuen?


• Hvad bidrager varmestuen med i forhold til lokalmiljøet?

• Hvis varmestuen skal flyttes, hvor skal den så flyttes hen? Og hvad

er argumenterne for det?

• Er der grænser for, hvor meget man skal hjælpe et menneske? Og i

så fald hvor går grænsen?

• Er det nødvendigt, at det er Kirkens Korshær – og altså en kristen

organisation – der driver varmestuen?

• Betyder troen på Gud, at man ser på mennesker på en anden måde

end ellers?

• Hvordan elsker man sin næste, når næsten er socialt udsat?

• Kunne beboerne bidrage til varmestuens drift? Og i så fald på hvil-

ken måde?

3. Konklusion: Overvej til sidst, om der kan laves en konklusion på

debatten? Har nogle af dem, der var i tvivl, truffet en beslutning

(fx Hassan og Morten)? Har nogle af dem, der ikke var i tvivl, skiftet

mening? Hvorfor/hvorfor ikke? Og hvad er svaret på det overord-

nede spørgsmål: Er der plads til alle?

Man kan også…

På goernoget.rpf.dk ligger tre livshistoriefortællinger fra brugere af Kir-

kens Korshærs varmestuer. Hvis der er tid til overs, kan konfirmanderne

sætte sig og læse dem, eller de kan bruges som optakt til et besøg i en

lokal varme stue (se under forslag til temadag).

20 Gør noget • Danmark • Forløb #3: Fattigdom (temadag)

Forløb #3: Fattigdom (temadag)

Forslag til forløb


• Introduktionsøvelse: Hilsen fra virkeligheden (15-20 min.)

• Øvelse: Hvornår er man fattig? (20 min.)

• Diskussionsøvelse: Hvem skal hjælpe? (30 min./ 2 timer

– afhængigt af, hvilken form der vælges)

• Frokostpause

• Fem forskellige alternativer (alle varer ca. 3-4 timer):

1. Varme i stuen (kan evt. forberedes gangen før sammen med

konfirmanderne)

2. Det daglige brød

3. Lys i mørket

4. Nyt liv i gamle klude

5. Giv varmen videre

• Opsamling og afslutning (10 min.)

Introduktionsøvelse: Hilsen fra virkeligheden (15-20 min.)

Formål: At introducere nogle af fattigdommens udtryk i Danmark.

Metodik: Vis billedserien »Hilsen fra virkeligheden«, som kan hentes på goernoget.

rpf.dk. Hjemløse har fotograferet det sted, de har sovet, og billederne

giver et godt indblik i de udsattes dagligdag. Konfirmanderne vælger det

billede, der gør mest indtryk. Derefter samles de i grupper af tre og taler

om, hvorfor de har valgt netop dét billede. Hvad fortæller billedet om

det menneske, der har taget det?

Forberedelse: Print og udklip billederne fra billedserien på goernoget.rpf.dk og fordel

på gulvet.

Gør noget • Danmark • Forløb #3: Fattigdom (temadag) 21

Hvornår er man fattig? (20 min.)

Formål: At åbne for at fattigdom kan være flere ting.

Metodik: Alle konfirmanderne trækker et kort, hvorpå der står en identitet (ligger til

print på goernoget.rpf.dk), og stiller sig derefter på en lang linje. Under-

viseren læser spørgsmålene fra nedenstående liste op. Kan konfirmanden

(med sin nye identitet) svare ‘ja’ til spørgsmålet, trædes et skridt frem –

ellers ikke. Som afslutning læser alle deres identiteter op, mens de står,

hvor de er kommet til.

Forberedelse: Print og udklip kort med identiteter fra goernoget.rpf.dk.

Identiteter

• Enlig mor med tre børn – får kontanthjælp

• Prostitueret narkoman

• Studerende (fag: Kunsthistorie) med to børn, samlever også stu-

derende – begge får SU

• Enlig mand, har lejlighed, men kan ikke holde ud at sove der – får

kontanthjælp

• Enlig studerende med et barn – får SU

• 13-årig pige fra Fjerritslev. Spiller håndbold to gange om ugen

• Mand fra Ghana uden arbejde og sted at bo – indtægt: flaskesam-

ling

• Skolelærer med tre børn, samlever er pædagog

• 14-årig dreng fra Odense. Går med reklamer to gange om ugen

efter skole

• Enlig mor med to børn, kreativ direktør i reklamefirma

• Førtidspensionist med fem børn, konen er dagplejemor

• Brugsomdeler i Vorbasse. Kender alle i byen, men ses ikke med

nogen efter arbejdstid. Fraskilt

• Alkoholiker. Tidligere professionel fodboldspiller. Hjemløs

• Jurastuderende. 21 år. Single. Får SU. Har pt. ikke noget studiejob

• Præst, samlever er forlagsredaktør – 2 børn med mange fritids-

interesser

• Dagpengemodtager, samlever er også på dagpenge, 1 barn – beg-

ge voksne er cand.mag. i litteraturhistorie


Spørgsmål:

• Har du tag over hovedet om natten?

• Kan du og/eller børnene i familien gå til fritidsaktiviteter?

• Har du venner?

• Har du råd til at holde fødselsdag for dig selv/dit barn?

• Har du et kæledyr?

• Køber/får du nye sko mindst en gang om året?

• Kan du tage bussen eller gå i svømmehallen mindst en gang hvert

halve år?

• Spiser du sundt?

• Ser du godt ud?

• Har du et godt helbred og er sund og rask?

Opsamling: Alle bliver stående, mens de afslører deres identiteter. Er der nogen over-

raskelser? Er de, der står tilbage, fattige? Hvordan var det at blive stående/

at rykke frem? Og hvad er det at være fattig? Hvad og hvor meget kan vi

undvære, før at man vil sige, at man er fattig? Hvor meget skal man have,

for at man er rig? Hvornår har et menneske nok?

Fattigdom

Den absolutte fattigdomsgrænse: 1 dollar per dag (FN).

Absolut fattigdom defineres som en indkomst så lav, at selv de mest

basale menneskelige eksistensbehov ikke kan dækkes. Det vil sige, at

helt grundlæggende behov for husly og tøj, rent drikkevand og føde

ikke kan opfyldes. Absolutte fattigdomsgrænser benyttes typisk i lav-

indkomstlande, hvor opfyldelse af disse behov ikke er en selvfølge.

Relativ fattigdom er et variabelt begreb, der ændrer sig alt efter, hvor

i verden man befinder sig. Som regel måles relativ fattigdom som den

procentdel af befolkningen, der har en mindre indkomst end en fastsat

procentdel af medianindkomsten, dvs. den indkomst, hvor halvdelen af

befolkningen har en højere indkomst og halvdelen en lavere indkomst.

UlighedIfølge en undersøgelse, foretaget af CEVEA i 2014, er Danmark det land

i Vesteuropa, hvor uligheden mellem rig og fattig vokser mest.


Fattigdom i Danmark

Fattigdomsgrænsen blev vedtaget i Danmark i 2013. Man er fattig, hvis

man i 3 år i træk har haft en disponibel indkomst på under 103.200 kr.

per år. Hvis man bor to sammen, er grænsen på 156.400 kr.

Fattigdomsspørgsmålet kan dog altid diskuteres. Er man fx fattig,

hvis man ikke har råd til at købe sund mad? Eller hvis man ikke har

råd til at købe økologisk? Er man fattig, hvis man ikke har råd til at gå i

biografen og til koncert? Studerende opfattes og registreres ikke som

fattige, selvom de lever under fattigdomsgrænsen – hvorfor mon det?

I Danmark lever en kvart million mennesker under den danske fattig-

domsgrænse. Hertil kommer de udenlandske fattige, der ikke registreres

i denne måling, selvom de lever i landet under fattigdomsgrænsen.

Antal hjemløse i Danmark: Ca. 6500

Regeringens sociale 2020-mål: max. 4.000 hjemløse i 2020

Kilde: SFI

Hvem skal hjælpe? (30 min./ 2 timer)

Formål: At anvise muligheder for at hjælpe lokalt og at diskutere, hvornår man

har ansvaret for at hjælpe andre.

Metodik: Konfirmanderne introduceres til tre niveauer, man kan hjælpe på. I grup-

per taler konfirmanderne om, hvad der bliver gjort for at hjælpe på de

tre niveauer, og hvad vi kan gøre lokalt for at hjælpe.

Kirken Individet

Samfundet/Staten

Kirken hjælper gennem varmestuer, julehjælp, indsamlinger, sjælesorg og besøgs-

tjenester og via de kirkelige organisationer (herunder Kirkens Korshær).

Kirken/organisationerne kan også hjælpe ved at ‘råbe op’, når politiske be-


slutninger skaber en forværrelse af vilkårene for de udsatte i samfundet (et

eksempel er initiativet: »Der er stadig ikke plads i herberget« – en protest-

aktion mod regeringens stramninger af asylpolitikken i 2008). Meget af det

kirkelige diakonale arbejde udføres af frivillige medlemmer af menigheden.

Diskuter, hvad der er kirkens opgave, og hvor kirken bør spille en rolle.

Diskuter også, hvem der er kirken.

Samfundet/staten hjælper gennem overførselsindkomster, hospitalsvæsen, støttebidrag til

varmestuer mm. Diskuter, hvad der er et samfundsmæssigt ansvar, som

skal dækkes af skattekroner – og hvad, der måske ikke er. Diskuter, om

magthaverne har et særligt ansvar.

Individet Vi kan hver især hjælpe. Diskuter hvordan og hvor vi som individer kan

hjælpe. Er der grænser for den enkeltes ansvar for at hjælpe? Hvem skal

‘tage sig af’ det, som den enkelte ikke kan tage på sig? Diskuter, om der

er nogen, der er fritaget fra at hjælpe.

Øvelsen kan udvides, så konfirmanderne laver et interview med deres

forældre eller går på gaden og interviewer forbipasserende: Skal vi hjælpe

udsatte mennesker i Danmark? Skal alle have hjælp? Hvem i samfundet skal

hjælpe mest? Er det ens egen skyld, at man er fattig? Er der grænser for,

hvor meget et almindeligt menneske kan hjælpe? Er det kirkens opgave

at tale de fattiges sag? Hvad gør du for at hjælpe andre? (Konfirmanderne

kan evt. selv finde på flere/andre spørgsmål).

Varme i stuen – Besøg i en varmestue (3-4 timer)

Formål: At udvide konfirmandernes forståelse af og nedbryde eventuelle fordomme

om, hvad det vil sige at være hjemløs og fattig i dagens Danmark samt at

vise og diskutere forskellige måder at hjælpe på.

Metodik: Besøg en af Kirkens Korshærs varmestuer. Tag kontakt til Kirkens Kors-

hærs lokale arbejde i dit nærområde eller kontakt hovedkontoret i Kø-

benhavn (se www.kirkenskorshaer.dk). Forbered evt. besøget ved, at

konfirmanderne formulerer en række spørgsmål til oplægsholderen, som

vedkommende forinden får tilsendt på mail. Se inspiration til spørgsmål

nedenfor. Læs evt. også de tre livshistorier (på goernoget.rpf.dk) som

forberedelse og diskuter, hvad der blev af disse menneskers drømme.

Forberedelse: Træf aftale med en ansat eller frivillig i en lokal varmestue.


Inspiration til spørgsmål:

• Hvad er en varmestue?

• Hvor mange kommer i varmestuen?

• Hvad kan I tilbyde dem?

• Hvem er det, der arbejder i varmestuen?

• Hvorfor gør de det?

• Betyder det noget, at en del af medarbejderne er frivillige?

• Hvordan kan man mærke, at varmestuen er drevet af en kirkelig

organisation?

• Har typen af brugere i varmestuen ændret sig (de seneste år)?

• Kommer der også helt unge mennesker i varmestuen? (og hvis ja,

hvad gør I for dem?)

• Må muslimer eller andre med en anden tro end kristendommen

komme i varmestuen?

• I modsætning til mange andre hjælpeorganisationer (fx KFUM og

KFUKs sociale arbejde) forsøger Kirkens Korshær ikke at hjælpe

brugerne til at ændre deres liv – hvordan kan det være?

Man kan også…

Det daglige brød – Suppekøkken med samtale om fattigdom

Formål: At sætte fokus på måltidet som en konkret form for næstekærlighed.

Metodik: Indled med at diskutere betydningen af bønnen om det daglige brød i

Fadervor. Brainstorm og find på andre ord for ‘det daglige brød’. Der-

efter fremstilles suppe til ca. 40 personer, og der opstilles en bod foran

kirken (eller et andet egnet sted). En gruppe af konfirmanderne (eller

alle) fremstiller desuden en række spørgsmålskort, som kan deles ud til

forbipasserende sammen med en kop suppe. Evt. kan suppekøkkenet

arrangeres i forbindelse med en gudstjeneste.

Forberedelse: Indkøb af ingredienser til suppen, plastikkopper og skeer, papir og bly-

anter til spørgsmål.


At leve på gaden som udstødt og fattig er hårdt og kræver mange

kalorier. Overalt i landet laves der på Kirkens Korshærs varmestuer

god og nærende mad, som kan købes for få penge. De gammeldags

retter med masser af smør og fløde er ofte de mest populære. Her er

en af favoritretterne fra varmestuen i Sønderborg:

Ungarsk gullaschsuppe til 40 personer (8-10 liter suppe)

5 kg oksekød eller kalvekød i tern

20 spsk hvedemel

500 g margarine

20 løg i tern

10 røde peberfrugter i tern

10 grønne peberfrugter i tern

25 revne gulerødder

10 blegselleri – snittet fint

10 chilifrugter

20 fed hvidløg

10 ds hakkede tomater

6 brikker tomatpure

Paprika, salt og peber

Kødet vendes i hvedemel og brunes på panden og kommes i en stor

suppe gryde. Alle grøntsager svitses på panden og kommes i gryden.

Tilsæt de øvrige ingredienser og kom vand i, så det dækker. Lad sup-

pen simre ca. 1 time. Smag til med salt, peber og paprika. Serveres

med flutes.

Inspiration til spørgsmålskort:

• Hvor meget mad skal en voksen mand have hver dag for at kunne

overleve?

• Kan man overleve på havregryn?

• Findes der mennesker i Danmark, der går sultne i seng?

• Skal man være stærk eller svag for at kunne leve på gaden?

• Hvem skal sørge for, at alle bliver mætte?


Lys i mørket – Indsamling af lysestumper (3-4 timer)

Formål: At lade konfirmanderne bidrage til det diakonale arbejde i relation til

temaet: Lys.

Metodik: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

men have livets lys (Joh 8,12). Kirkens Korshær samler lysestumper ind

over hele landet og støber dem om til nye lys på tre lysstøberier. På den

måde kan man på en bæredygtig måde tænde lys i mørket for udsatte

mennesker, for lysene, som sælges i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker,

er en vigtig indtægtskilde til Kirkens Korshærs arbejde.

Tal med konfirmanderne om, hvad det betyder at være lys for andre.

Lad herefter konfirmanderne i grupper gå rundt i sognet og samle lyse-

stumper ind. Sørg for at alle grupper er godt forberedt, så de kan fortælle,

hvorfor de indsamler lysestumperne. (OBS: Kirkens Korshær indsamler

også brugte frimærker – dette kan konfirmanderne evt. opfordre deres

forældre til at bidrage til). Stumperne kan afleveres i den nærmeste gen-

brugsbutik (se www.kirkenskorshaer.dk). Afslut dagen med legen: Lys

i spanden.

Lys i spanden

• Der udpeges et antal fangere i forhold til holdets størrelse.

• Hver fanger udstyres med en lygte.

• Et sted i terrænet placeres en spand med en tændt lygte i.

• Der laves en base, hvor præsten uddeler sedler med lysord på (se

goernoget.rpf.dk). Under lysordet skriver præsten konfirmandens

navn.

• Det gælder nu for deltagerne om at få en seddel med navn og lysord

på afleveret i spanden uden at blive fanget. Man er fanget, når en

fangers lyskegle rammer en.

• Når man bliver fanget skal sedlen afleveres til fangeren.

• Har man ingen seddel, skal man hen til basen og have udleveret en ny.

• Den, der får flest sedler i spanden med sit navn og lysord på, har

vundet.


Nyt liv i gamle klude – Hjælp i en genbrugsbutik (3-4 timer)

Formål: At give konfirmanderne indblik i et konkret stykke arbejde for at indsamle

penge (og tøj) til udsatte i Danmark.

Metodik: Kirkens Korshær har ca. 235 genbrugsbutikker rundt omkring i landet,

hvor rigtig mange mennesker arbejder frivilligt med at drive butikkerne.

Tag kontakt til den lokale genbrugsbutik og lad konfirmanderne arbejde

frivilligt et par timer. Nedenfor er ønsker fra en række frivillige.

Ønskeliste:

Fru Iversen fra Varde: »Vi vil gerne have en konfirmand til at pynte

vores vinduer.«

Frk. Hansen fra Ølgod: »Vi vil gerne have en konfirmand til at prismærke

vores tøj.«

Hr. Kaspersen fra Vejen: »Vi vil gerne have en konfirmand til at klippe

bomuldsklude af det tøj, der er for ringe til at sælge, som vi sælger til

autoværksteder og fabrikker.«

Frk. Andersen fra Varde: »Vi vil gerne have sorteret vores prismærker

og sorteret vores bøjler.«

Fru Laursen fra Sorø: »Vi vil gerne have pyntet vores giner.«

Hr. Jensen fra Aarhus: »Vi vil gerne have hjælp til at møblere om.«

Tip: I forbindelse med besøget i genbrugsbutikken, kan konfirmanderne låne/

få/købe noget af tøjet, som kan bruges i en catwalk i kirken i forbindelse

med en »genbrugsgudstjeneste« for forældrene, som konfirmanderne ar-

rangerer.

Giv varmen videre – Indsamling af garnrester (3-4 timer)

Formål: At lade konfirmanderne bidrage til det diakonale arbejde i relation til

temaet: Varme.

Metodik: Kirkens Korshær indsamler garnrester, som frivillige over hele landet

strikker tæpper af. Tæpperne sendes til varmestuerne, så et frysende

menneske kan få varmen. Andre tæpper sælges i genbrugsbutikker for

at tjene penge til arbejdet for udsatte mennesker. Lad konfirmanderne i

grupper indsamle garnrester i sognet, eller arranger en gudstjeneste, hvor


hele menigheden medbringer garn i store kurve. Garnet kan afleveres i

den nærmeste Kirkens Korshærs butik.

Tip: Lad konfirmanderne lave fingerstrik, som sættes sammen til en lang

kæde. Dekorer evt. kæden med bibelcitater om næstekærlighed, som

konfirmanderne finder og skriver ned. Præsten kan også skrive citaterne

på laminerede ark, som de klipper ud og hæfter på kæden.

Eller: Lad konfirmanderne strikke lapper til et stort tæppe som syes sammen.

Diskuter betydningen af mangfoldighed.

Documents

Gør noget · • Er det OK for dig, at det koster noget (penge, tid, kræfter) at hjælpe andre? (begrund dit svar) • Hvad kan gøre det svært at hjælpe? • Skal man altid prøve