100
DKK 49,95 SubScribe • Abonnér • www.greenlAndtodAy.com 5 704973 201420 NO. 21 2014 EAST GREENLAND ØSTGRØNLAND THE NATIONAL THEATER OF GREENLAND GRØNLANDS NATIONALTEATER THE BANK OF GREENLAND GRØNLANDSBANKEN

greenland today no. 21

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Stories from Greenland and the Arctic. For all who are interested in culture, business, travel experiences, music, food, development and climate change in the Arctic.

Citation preview

DKK 49,95

SubScribe • Abonnér • www.greenlAndtodAy.com

5 704973 201420

NO. 21 2014

east greenlandØstgrØnland

the national theater of greenlandgrØnlands nationalteater

the bank of greenlandgrØnlandsbanken

www.royalgreenland.comwww.royalgreenland.gl

Royal Greenland- Committed to Seafood...

Royal Greenland suliffeqarfiuvoq kalaallit kul-turiannik sorlaqarfeqartoq. Aalisakkanik qa-lerualinnillu nioqqutissaativut pitsaalluinnartu-usut tunisassiassanit asseqanngitsunit Kalaallit Nunaanneersunit tunisassiaapput. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur. Unikke grøn-landske råvarer er det helt naturlige funda-ment for vores sortiment af højkvalitets fiske- og skaldyrsprodukter. Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture. Unique Greenlandic raw materials are the natural foundation of our assortment of high quality seafood products.

Modige ungeog en lovende fremtidDer er sket meget siden green- land today i 2010 talte med GrønlandsBANKEN. Udover at være en stor arbejdsplads i Grønland er det også en meget solid og velrenommeret bank i international sammenhæng. Dengang holdt deres økonomi-ske forudsigelser stik.

Her i bladet kan du læse, hvorfor bankdirektør Martin Kviesgaard mener, at der er et økonomisk opsving på vej i Grønland.

Læs også om en køretur til indlandsisen i Kangerlussuaq, et nyt helikopter flyselskab, en glad mønsterbryder, kunst og teater, Arktisk Institut, en hundeslædetur på tynd is, bingo, en cykelrytter og en »løvetæmmer« og om Mike, der er familiefar, direktør og kunstner.

God fornøjelse med læsningenAvi & Mads UDGIvEr & rEDAKtør

A lot has happened since greenland today spoke with the BANK of Greenland in 2010. In addition to being a major workplace in Green-land, it is also a solid and well-repu-ted bank in an international context. Back then, their economic predic- tions proved to be correct.

In this issue, you can read why bank manager Martin Kviesgaard believes that an economic recovery is on the way in Greenland.

read about a ride to the ice sheet in Kangerlussuaq, a new helicopter company, a happy pattern-breaker, art and theatre, Arctic Institute, a dog sled ride on thin ice, bin-go, a bicycle rider and a »lion tamer«, and about Mike, father, director and artist.

read and enjoyAvi & MadsPUBLIsHEr & EDItor

.com

Brave young people and a promising future

leder / editorial

Blue Water Greenland A/S | www.bws.dk

Established in 1988, Blue Water Shipping is Greenland’s largest freight forwarding company. Own offices are located in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. In addition, a network of agents all over Greenland assist in providing any transport solution by sea, air or road as well as a range of value added services.

We provide special expertise in oil & energy, project cargo, cruise logistics, trophy transport, customs clearance and all types of port services including vessel supply and crew change.

TogeTher we creaTe

solutions

Blue Water GreenlandNuuk: T: +299 32 54 10 M: [email protected]: T: +299 86 63 65 M: [email protected]: T: +299 94 22 10 M: [email protected]

»

KANGERLUSSUAQ from 950,-KULUSUK from 1.150,-

ILULISSAT from 1.795,-REYKJAVIK from 1.200,-

Our skilled and experienced pilots,

show you a World you never forget

4 greenland today 21 2014

Bingo- Grønlands nationalspil

Miki jakoB kristiansen- Direktør, familiefar og kunstner

inuili- Uddannelse i sundhed og velsmag

Grønlands Nationalteater 8Bøger 16Det sker i Kalaallit Illuutaat 17Isabelle vasseur - Unikt lys og blå nuancer 18soloalbum fra Karina Møller 22Bingo - Grønlands nationalspil 26Enhjørningetronen 28GrønlandsBANKEN - Hele Grønlands Bank 34Nyt helikopter-flyselskab 42Udvinding af grønlandske rubiner 46Direktør, familiefar og kunstner 48Arktisk Institut 58Næste stop, Indlandsisen 62På tynd is 66styrt ødelagde en lovende cykel-karriere 74En måned blandt løver 82Kommende kemiker 84Uddannelse i sundhed og velsmag 86Blomkåls-panna cotta med stenbiderrogn 94Grønlandske fjeldørredkoteletter 96Næste nummer 98

greenland todayUdgiver/Publisher Aviaq Nordlund Mørch

Ansv. redaktør/Editor in Chief Mads Nordlund [email protected]

Foto/Photosøren Bach Kristensen, Lasse Bak Mejlvang, GrønlandsBANKEN, toke Brødsgaard, Karina Møller, Mike Kristiansen, tommy Andersen, John Jakobsen, Angu Motzfeldt, Isaksen Design, Hanne Fuglbjerg, Arktisk Institut, Inuili, Iben Bølling Kaufmann, GreenlandCopter, Isabella Naasoq Bøttger, Mads Nordlund, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, royal Greenland, Barry Brændstrup, true North Gems, greenland today, private

Oversættelse/TranslationMaria Holm

Grafisk tilrettelægning/LayoutAviaq Nordlund Mørch (red./ed.)[email protected]

48

indhold / contents

Forside foto/Cover photo: Mads Pihl, Visit Greenland & Destination East Greenland

Vandring i Tasiilaq området / Hiking in the Tasiilaq region

8

greenland today N

O. 2

1 2

014 DKK 49,95

SUBSCRIBE • ABONNÉR • WWW.GREENLANDTODAY.COM

5 704973 201420

NO. 21 2014

EAST GREENLANDØSTGRØNLAND

THE NATIONAL THEATER OF GREENLANDGRØNLANDS NATIONALTEATER

THE BANK OF GREENLANDGRØNLANDSBANKEN

OMSLAG_greeenlandtoday_nr.21.indd 1 26/06/14 10.49

nunatta isiginnaartitsisarfia- Grønlands Nationalteater

karina Møller- På vej med soloalbum

26greenlandCopter- Nyt helikopter-flyselskab

86

22

42

6 greenland today 21 2014

go-ahead for ruBy Mine

next stop- the ice sheet

riCky enø jørgensen- Crash ends promising cycling career

isaBella naasoq Bøttger- one month with lions

karina krogstrup- Up and coming chemist

steaks of greenlandiC arCtiC Char- with variations of carrot

Skribenter/WritersMartin Breum, Karina Møller, John Jakobsen, toke Brødsgaard, søren Bach Kristensen, Lasse Bak Mejlvang, Finn Jørn Jakobsen, Mads Nordlund, greenland today, private

the National theater of Greenland 12Books 16Events at Greenlandic House 17Isabelle vasseur - Unique light and hues of blue 20solo album from Karina Møller 24Bingo - Greenland’s national game 27the unicorn throne 32the Bank of Greenland 38New helicopter company 44Go-ahead for ruby mine in Greenland 46Director, father and artist 54Arctic Institute 60Next stop, the ice sheet 64on thin Ice 70Crash ends promising cycling career 78one month with lions 82Up and coming chemist 85INUILI - teaching nutrition and flavour 90Cauliflower panna cotta with lumpfish roe 94steaks of Greenlandic Arctic char 96Next Issue 98

Annoncer/[email protected]+45 3262 3997

[email protected]+45 7610 1156

indhold / contents

Tryk/PrintingPrintConnect Aps

IssN 1902-8857

82

20

85

38

78

isaBelle vasseur- Unique light and hues of blue

46 64

96

the Bank of greenland

7greenland today21 2014

www.banken.gl

Tlf. + 299 70 1234

The BANK of Greenland

Hele Grønlands BANK

Safe investments tailored to suit you

Trygge investeringer skræddersyet til dig

Sound financial advice based on your needs

Kompetent rådgivning med fokus på dine

behovLow interest rates on our

environment-friendly home and car loans

Lave renter på miljølån til bil og bolig

8 greenland today 21 2014

kunst / art

nunatta isiginnaartitsisarfia - Grønlands NationalteaterUnderholdning og inspiration for alle aldersgrupper

tekst: Karina Møller

Grønlands Nationalteater blev dannet i sin nuværende form i 2011 under ledel-se af svenn B. syrin.

I dag er teatret en uafhængig, offent-lig institution med det formål at skabe forestillinger inspireret af den grønland-ske kultur.

- vi forsøger at variere vores produk- tioner med det mål at nå ud til så bredt et publikum som muligt, siger svenn syrin.

- vi er et national teater, og formålet er naturligvis at bringe underholdning og inspiration til alle aldersgrupper.

teatret har også en skuespillerskole, ledet af den grønlandske skuespiller Makka Kleist.

Inden Grønlands Nationalteater opstod, eksisterede teatret under navnet silami-ut teater.

Dengang var det mere udfordrende at få produktioner op at køre, da budget-tet var meget lille.

Heldigvis er Grønlands Nationalteater nu støttet af den grønlandske regering til gavn for hele landet, så teatret kan skabe og turnere med opsætninger af høj kvalitet.

Historiefortælling og humorHistorien har som alle andre steder formet kulturen til, hvad den er i dag. Historiefortælling og humor har altid været en stor del af den grønlandske kultur.

En af de forestillinger, der afspejler dette, er en produktion kaldet Eskimon-gooq. Den bruger humor og selvironi til at fortælle historien om Grønland. stykket blev opført af Makka Kleist og Else Danielsen og har turneret over hele Grønland, skandinavien og Canada.

Giv mig TigumEn anden produktion, »Giv mig tigum« (Giv mig tyggegummi), der rettede sig

mod det ældre grønlandske publikum, viste sig også at blive populær blandt de unge. Det er en meget klassisk kærlig-hedshistorie om to unge mennesker, en ung grønlandsk kvinde og en ameri-kansk soldat. De mødes og forelsker sig, men kvindens far er imod forholdet, og hun vælger at løbe hjemmefra.

Historien foregår under Anden verdenskrig, hvor amerikanerne kom til Grønland, og hvordan man i 1945 efter fem års amerikansk tilstedeværelse i landet indså, at mere selvstændig indfly-delse var muligt i stedet for at være en dansk koloni.

Pele Møller, tre musikere og sangerin-den Ajaaja Gabrielsen står for musikken, der afspejler, hvad der var populært på det tidspunkt, og synger grønlandske tekster til amerikanske hits. rollen som den amerikanske soldat blev spillet af danseren Alexander Montgomery.

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

9greenland today21 2014

QullissaraI 2010 blev Makka kontaktet af Qullis- sats venner. Qullissat er en tidligere bygd, der lå i det vestlige Grønland. Den blev grundlagt som kulmineby, og minerne blev drevet i 48 år frem til 1972, hvor det økonomiske grundlag for bygden kollapsede og førte til dens nedlæggelse.

- Qullissats venner ønskede, vi skulle skabe en forestilling i forbindelse med 40-årsdagen for lukningen af Qullissat, fortæller Makka.

Musicalen blev skabt omkring den såkaldte vaigat-musik. vaigat-musik er inspireret af den amerikanske musik i 50erne med fokus på hawaiiansk slide guitar.

Qullisara blev instrueret af Makka Kleist, og den musikalske instruktion var ved Christian søgaard.

- Det musikalske budskab i forestillin-

gen er at se den lyse side af livet, selvom det bestemt ikke var nemt dengang, fortæller svenn.

showet havde premiere i Qullissat i strålende solskin og turnerede derefter til utallige steder.

MikiseqEt af de svære problemer, som Grønland står over for, er en høj rate af selvmord, og Grønlands Nationalteater ønskede at skabe en visuel forestilling for at belyse emnet.

Mikiseq er en forestilling inspireret af en sand historie om en ung kvinde, der gennem hele sit liv har været ramt af talrige selvmord i den nærmeste familie. På trods af disse tragedier har hun valgt at skabe et godt liv for sig selv.

Mikiseq er en danseforestilling koreograferet af ruth Montgomery og instrueret af svenn syrin.

Teater Skoleoprettelse af en teaterskole er et spæn-dende nyt projekt for Nationalteateret. Makka Kleist, der er direktør for skolen, har en lang karriere bag sig, og har haft brug for sin store erfaring til at skabe en bred læseplan for det 2-årige program. Makka har været studerende ved tuukkaq teatret og har arbejdet som skuespiller på en lang række forestillin-ger i Canada, Norge og Grønland.

Et andet vigtigt medlem af skolens stab er Karl Elias olsen. Han er en af de vigtigste lærere, da det er ham, der un-derviser i grønlandsk historie og kultur.

Ud over den klassiske stanislavskij form for teateruddannelse lægger sko-len også vægt på et varieret spektrum af scenekunst med bl.a. grønlandsk maskedans, sang, dans og klovneri.

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

10 greenland today 21 2014

Miniksom eksamensforestilling har de studerende valgt et stykke baseret på historien om Minik.

I 1897 bragte den amerikanske opda-gelsesrejsende robert Peary både Minik, hans far og fire andre til New York, og præsenterede dem for UsA’s Naturhi-storiske museum som seks »prøver« på eskimoer. Miniks far og tre af de andre døde hurtigt som følge af den dårlig

behandling og eksponeringen af bl.a. influenza.

Museet udstillede knoglerne, og Minik så sin fars skelet udstillet. Minik bad om sin fars jordiske rester og en ordentlig begravelse, men det afslog museet.

Derefter begav Minik sig ud på en rodløs søgen efter sig selv, da han ikke længere følte sig hjemme i Grønland og heller ikke i Amerika. Han var dybt traumatiseret af Pearys behandling.

Fremtidige produktionerI dag har teatret en lang række nye produktioner på vej, herunder en grøn- landsk version af Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget.

En anden kommende produktion er baseret på en spændende og sand historie om en grønlandsk helt ved navn Hans Henrik Zeeb og hans episke rejse på en isflage. Hans Henrik var en ung grønlænder, der blev hyret til at hjælpe en amerikansk arktisk ekspedition. Da deres skib sidder fast i isen og synker, er Hans Henrik sammen med sin gravide kone og amerikanerne overladt til livet på en isflage. takket være Hans Henriks jagtfærdigheder, overlever de i seks måneder.

Den prisbelønnede danske forfatter Kim Leine arbejder i øjeblikket på at dramatisere denne fængslende historie, som man kan se frem til at se på Natio-nalteateret engang i 2016.

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

11greenland today21 2014

Vi tilbyder uddannelser til fisker og fanger erhvervet, grunduddannel-serne til handels og fiskeriflåden samt navigatøruddannelser op til sætteskipper / fiskeskipper af 1 grad.Vores kursus afdeling tilbyder alle kurser krævet iht. STCW konven-tionen, samt en række skrædder-syede kurser til det grønlandske fisker og fanger erhverv, samt kurser til lystsejlere.

Vores mål er at uddanne og træne de nuværende og kommende besætninger til markedets højeste standarder, samt sørge for at frem-tidens rekrutteringsbehov bliver opfyldt. Dette vil vi opnå ved at til-byde et tidssvarende studiemiljø, up to date udstyr samt højt dedikerede medarbejde i vores afdelinger.

Vores mål er ligeledes at opbygge et maritimt videns center til råd-givning af erhvervet, politikere samt det offentlige embede, hvor vi vil rådgive om nuværende og kom-mende maritim lovgivning, foretage analyser af specifikke maritime opgaver i Grønland, samt udarbejde høringssvar if. med lovforslag m.v.

IMARSIORNERMIK ILINNIARFIKGRØNLANDS MARITIME CENTERVi vil skabe værdi for vores kunder, ejere & det grønlandske samfund

Kontakt forstander Jeppe Carstensen eller Kursusleder Jakob Nordstrøm for yderligere informationwww.maritim.gl Tlf. +299348787

Grønlands Maritime Center består af fire afdelinger placeret i Uummannaq, Paamiut samt Nuuk.

FISKER & FANGER

SÆTTESKIPPER

FISKESKIPPER

Maskinmesterskolen København bygger på en stærk maritim tradition og indgår i partnerskab med førende maritime og industrielle virksomheder – både til lands og til vands. Vi har et stort internationalt netværk og samarbejder med en række udenlandske universiteter, bl.a. Shanghai Maritime University.

Vi fokuserer på høj faglighed, følger den teknologiske udvikling og tilpasser løbende uddannelsen til erhvervslivets behov. Resultatet er maskinmestre, der skaber resultater til lands, til vands og alle andre steder, hvor der er behov for dygtige folk til drift og ledelse af tekniske anlæg.

Læs mere på www.msk.dk

TiL LandS, TiL VandSMed foRnUfTen

12 greenland today 21 2014

kunst / art

the national theater of Greenland

the National theater of Greenland was formed in 2011 under the leadership of svenn B. syrin. the theater is an inde-pendent, public institution with the aim of producing performances inspired by the Greenlandic culture.

the theater also runs an acting school, directed by the Greenlandic actress Makka Kleist.

- We try to vary our productions with the goal of reaching as wide an audi- ence as possible.

- We are a national theater, the purpose is of course to bring entertainment and inspiration for all age groups, says svenn syrin.

It was called silamiut theater before it became the National theater. At that time it was more challenging to get pro-ductions up and running as the budget was very small.

Fortunately, the National theater is now supported by the Greenlandic Government, benefiting the entire

country, as the theater can now create and tour with high quality productions.

Storytelling and humorHistory has, as in all other places, shaped the culture into what it is today. storytelling and humor have always been a huge part of the Greenlandic culture.

one of the performances that reflects this is a production called Eskimongooq. It uses humor and self-irony to tell the

Entertainment and inspiration for all age groups.

text: Karina Moeller

13greenland today21 2014

history of Greenland. the play was per-formed by Makka Kleist and Else Daniel-sen and has toured all over Greenland, scandinavia and Canada.

Give me Tigum Another production »Give Me tigum« (Give me chewing gum), which was actually made for the benefit of the Greenlandic elderly, proved to be po-pular even among young people. It is a very classic love story about two young

people, a young Greenlandic woman and an American soldier. they meet, they fall in love, the woman's father disapproves and she runs away.

the story is set during World War II, when the Americans came to Green-land, and in 1945 after five years of American presence in the country they realized that more self-influence was possible, instead of being a Danish colony.

Pele Moller, three musicians and a

singer, Ajaaja Gabrielsen, provided the music reflecting what was popular at that time, singing Greenlandic lyrics to American hits. the dancer, Alexander Montgomery, played the American soldier.

Qullissara In 2010, Makka got contacted by Qullissat's friends. Qullissat is a former settlement in western Greenland. It was founded as a a coal mining town,

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

14 greenland today 21 2014

and the mines operated for 48 years until 1972, when the economic base of the settlement collapsed, leading to its abandonment.

- they wanted us to create a perfor-mance in connection with the 40th anni-versary of the closure of the settlement, Makka tells.

the musical was created around the so-called vaigat music. vaigat music is inspired by the American music in the 50s, focusing on the Hawaiian slide guitar.

Qullisara was directed by Makka Kleist and the musical directing was Christian søgaard. the musical's message is to look at the bright side of life, although it certainly wasn't easy back then, svenn tells. the show premiered in Qullissat in glorious sunshine and then toured countless places.

Mikiseq one of the harder issues that Greenland faces is a high rate of suicide, and the theater wanted to create a more visual performance around this issue.

Mikiseq is a performance inspired by a true story. A young woman who was hit by numerous suicides in her immediate family throughout her life. Despite these tragedies, she is chosen to create a good life for herself.

Mikiseq is a dance performance

choreographed by ruth Montgomery, directed by svenn syrin.

The Theater Schoolthe recent creation of the theater school is an exciting new project for the National theater. Makka Kleist, the dire-ctor of the school, has a long career be-hind her and has drawn upon her vast experience to create a broad curriculum for the 2 year program. Makka was a student at tuukkaq theater and worked as an actress at numerous companies in Canada, Norway, and Greenland.

Another important member of the school's staff is Karl Elias olsen, one of the principal teachers. Karl Elias teaches Greenlandic history and culture.

In addition to classic stanislavskij form of theater training, the school also emphasizes a diverse spectrum of performing arts from Greenlandic mask dancing, voice, dance and clowning.

Minikthe students have chosen their gradu-ation performance to be a production based on the story of Minik.

In 1897, the American explorer robert Peary brought Minik, his father and four others to New York and pre-sented them to the American Museum of Natural History as one of six Eskimo »specimens«. Minik's father and three

others died quickly from poor treatment and exposure to influenza.

the museum then defleshed the bones, and Minik saw his father's ske-leton on display in the museum. Minik begged for his father's remains and a proper burial, but the Museum refused.

Minik then goes on a rootless search for himself, not feeling at home in Greenland nor in America and deeply traumatized by the treatment of Peary.

Future productionstoday the theater has numerous new productions in the works, including a greenlandic version of Jeppe on the Hill, written by Ludvig Holberg.

Another exciting upcoming produc-tion is based on a true story about a Greenlandic hero named Hans Henrik Zeeb and his epic journey on the ice floe. Hans Henrik, a young Greenlander, was hired to assist an American Arctic expedition. their ship gets stuck in the ice, the ship sinks, and Hans Henrik, along with his pregnant wife and the Americans are left to survive on an ice floe. thanks to Hans Henrik's hunting skills, they survive for 6 months.

Kim Leine, the award winning Danish author, is currently working on the dramatization of this compelling story, people can look forward to see at the National theater some time in 2016.

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

Foto

/ PH

oto

: NU

NA

ttA

IsIG

INN

AA

rtIt

sIsA

rFIA

15greenland today21 2014

Masser af nye muligheder

og gode tilbud!

Vi er i gang med at renovere Pilersuisoq-butikken lige over for lufthavnsbygningen i Kangerlus-

suaq. Alt står klar fra og med den 1. november.

Periarfissarpassuit nutaat neqeroorutillu

pitsaasut!

Kangerlussuarmi mittarfiup illutaata akianiittoq Pilersuisup

pisiniarfia nutartileruttorparput.1. novembarimiit suna tamarmi

piareersimassaaq.

Souvenir

Hotel / Cafeteria

Kangerlussuaq Lufthavn

Duty Free

Pilersuisoq

Lots of new opportunities and

great deals!

We are in the process of renovating the Pilersuisoq shop opposite the airport building in Kangerlussuaq. Everything is ready on and after

November 1.

kni_greenland_today_200x133mm.indd 1 15/10/13 08.28

Contemporary Greenlandic Art– Part 8, New Talents

POST Greenland, FilateliaP.O. Box 121 · 3913 Tasiilaq · Greenland

Tel.: +45 70 26 05 50 · Fax: +299 98 14 32E-mail: [email protected]

stamps.glfacebook.com/stamps.gl

1406

11

01100536Contemporary Art VIII 1/3

01100537Contemporary Art VIII 2/3

01100538Contemporary Art VIII 3/3

We have now reached the eighth and final part of POST Greenland’s popular stamp series about con-temporary Greenlandic art.

This time, interesting and beautiful paintings of Sissi Møller, Lisa Kreutzmann and Isak Brandt respective-ly are reproduced.

As with the previous seven parts in the art series, the stamps are issued in normal sheets – and also in a souvenir folder.

The souvenir folder (or stamp booklet which it rightfully should be called) contains one of each of the mint stamps. In addition,

the stamp booklet outlines the individual artists’ other work, presented in pictures and text.

We hope that you will enjoy this eighth part of POST Greenland’s stamp series about contemporary Greenlandic art.

01303063Souvenir folder: Contemporary Art VIII

16 greenland today 21 2014

bøger

BOOKS

Stine Rusbjerg Guldager og Hans Rusbjerg Nørgaard»Qalipaasoq - den lange maler«

Kresten Rusbjergs dagbog, Grønland 1948 Fortællingen om håndværks- og kunstmaleren på hvem Grønland gjorde et uudslette-ligt indtryk og førte til 18 år i landet med de mange farver. Forlaget AtuagkatDansk, DKK 198,00

Stine Rusbjerg Guldager and Hans Rusbjerg Nørgaard»Qalipaasoq - den lange maler« Kresten Rusbjerg’s journal, Greenland 1948 Stories about a painter and artist on whom Greenland made an indelible impression, leading to 18 years in the country of many colours. Published by AtuagkatDanish, DKK 198.00

Marie Skou, Redigeret af Helene Risager»Pavia Petersen – mini- organisten og hans slægt«En biografi om læreren, ka-teketen, organisten, digteren m.m., der fik et kort, spæn-dende og intensivt liv hoved- sageligt i Maniitsoq.CD indlagt i bogen Forlaget AtuagatDansk, DKK 198,00

Marie Skou, edited by Helene Risager»Pavia Petersen – the little organist and his family«A biography about the teacher, catechist, organist, poet etc. who had a great, interesting and intensive life in Maniitsoq.CD included with the book Published by AtuagatDanish, DKK 198.00

Special offer for greenland today’s readers Use discount code GTD01 and get 10% off

Eventyrernes Klub»Magiske Grønland«En række nye og gamle beret-ninger fra klubbens medlem-mer i anledning af Eventyrer-nes Klubs 75-års jubilæum. 31 enestående fortællinger og eventyr af polarforsker Peter Freuchen, kok Nikolaj Kirk, DR-vært Martin Breum m. fl.Forlag GyldendalDansk, DKK 349,95

The Adventurers Club»Magical Greenland«A series of new and old narra-tives from the club’s members on the occasion of the Adven-turers Club’s 75th Anniversary. 31 unique narratives and adventures from polar explorer Peter Freuchen, cook Nikolaj Kirk, DR-host Martin Breum and more.Published by GyldendalDanish, DKK 349.95

Bjarne Ljungdahl»Jens Abrahamsen - En unik billedhugger«Den 3. i rækken om dygtige grønlandske kunstnere og kunsthåndværkere. Udvalgte præsentationer af Jens Abrahamsens arbejder som billedhugger, billedskærer, og smykkekunstner.Forlag PanigiitDansk, Grønlandsk og Engelsk, DKK 195,00

Bjarne Ljungdahl»Jens Abra-hamsen - A unique sculptor«The third in a series about talented Greenlandic artists and craftsmen. Selected presentations of Jens Abrahamsen’s work as sculptor, woodcarver and jewellery designer.Published by PanigiitDanish, Greenlandic and English, DKK 195.00

Juaaka Lyberth»Godt i vej«En grønlandsk roman, nomineret til Nordisk Råds litteraturpris i 2014, nu i dansk oversættelse. Romanen handler om ung-domslivet i 1960’ernes Grøn-land, om musik og forelskelser og om kollegielivet, der styres af danske autoriteter. Om det første, spæde oprør….Forlag Milik publishingDansk, DKK 299,00

Juaaka Lyberth»Doing well«A Greenlandic novel, nomina-ted for the Nordic Council’s literature award in 2014, now translated to Danish. The novel is about the life of young people in the 1960s in Greenland: about music and love and about living in dor-mitories that were controlled by Danish authorities. And about the first, fragile protest movement ….Published by Milik publishingDanish, DKK 299.00

bøger / books

bøger

17greenland today20 2014

10. juni – 18. juli

Dobbelt fotoudstilling med grøn- landsfotos fra den danske fotograf Harry Opstrup og det hollandske fotoprojekt Roots2Share med fotos fra 1970- og 80ernes Grønland.

June 10 – july 18

Double Photo Exhibition Photo exhi- bition by Danish photographer Harry Opstrup and the Dutch photography project Roots2Share, with photo’s from the 1970s and 80s in Green-land.

28. juli - 29. august

Nordatlantisk Mangfoldighed

Et udvalgt antal værker fra 6 elever, der de seneste år er uddannet fra Grønlands Kunstskole i Nuuk, valgt af kunstner og kunstskoleleder Arnannguaq Høegh. Kunstnerne der er repræsenteret er: Isak Brandt, Lisa Kreutzmann, Lisbeth Karline Poulsen, Poul Møller, Kirstine Spore Kreutz-mann og Parma Olsvig Brandt.

July 28 – August 29

North Atlantic Diversity

A selected number of works from 6 students who in recent years, have graduated from the Art School of Greenland in Nuuk, chosen by the artist and head of the Art School Arnannguaq Hoegh. The artists represented are: Isaac Brandt, Lisa Kreutzmann, Lisbeth Karline Poulsen, Poul Møller, Kirstine Spore Kreutz-mann and Parma Olsvig Brandt.

03. september - 30. september

Canada’s Arctic: Vibrant and Thriving

Det Grønlandske Hus og Den cana- diske Ambassade arrangerer i sam-arbejde canadiske dage i Det Grøn-landske Hus. I den forbindelse vises udstillingen Canada’s Arctic med en række fantastiske fotos fra den arkti-ske del af Canada taget af forskellige fotografer. Her indgår blandt andet en række fotos fra Nunavut.

September 03 - September 30

Canada's Arctic: Vibrant and Thriving

The Greenlandic House and the Canadian Embassy are working together on Canadian days in The Greenland House. During these days we will exhibit the photo exhibition Canada's Arctic: Vibrant and Thriving, with a variety of great Photos from the Canadian Arctic taken by diffe-

rent photographers. This includes among other things a number of photos from Nunavut.

8. oktober – 28. november

Buuti Pedersen, der nok er mest kendt for sine kraftfulde isbjørnema-lerier, afholder en stor udstilling i Det Grønlandske Hus. Det er tredje gang hun udstiller i Det Grønlandske Hus. Første gang var i 1986 og nu igen 28 år senere. Ustillingen kommer til at bestå af værker lavet af glas og akrylmalerier.

8. oktober – 28. november

Buuti Pedersen, who is best known for her powerful polar bear paintings, will hold a major exhibition in The Greenlandic House. This is the third time, she exhibites in The Greenlan-dic House, the first time was in 1986 and now again 28 years later. The exhibition will consist of works made of glass and acrylic paintings.

03. – 05. september

Canadiske dage

Kom og oplev forskellene og lighederne mellem Grønland og Canada når Det Grønlandske Hus og Den canadiske Am-bassade i tre dage sætter kunst, mad, litteratur og musik fra de to arktiske nationer overfor hinanden. Det endelige program offentliggøres i august.

September 03 - 05

Canadian Days

Come and experience the differences and similarities between Greenland and Canada when The Greenlandic House and the Canadian Embassy for three days put together art, cuisine, literature, and music from the two Arctic nations. The final program will be published in August.

10. oktober kl. 18 - 24

Kulturnat i København

Det Grønlandske Hus deltager endnu engang på Kulturnatten i København. Programmet kommer blandt andet til at indeholde smagsprøver, korsang og kunst og vil blive offentliggjort i juli.

October 10 at 18-24

Culture Night in Copenhagen

The Greenlandic House participates once again on the Culture Night in Copenhagen. The program will among other things include tastings, choir and art, and will be published in July.

Udstillingerne holder åbent: Mandag til torsdag fra kl. 10 – 17 og fredag fra 10 – 16.

Exhibition opening hours: Monday – Thursday from 10 am to 5 pm and Friday from 10 am to 4 pm

Der offentliggøres desuden løbende arrangementer på www.sumut.dk

Besides the already announced events, we regularly publish events on our website www.sumut.dk

Løvstræde 6 Postbox 1042

DK - 1007 Copenhagen K

Tel: 33 381 570

Udstillinger / exhibitions

ArrAngementer / events

Det sker i Kalaallit IlluutaatEvents at Greenlandic House

Hjalmar Dahl»…fordi vi lever«En række ærlige, åbne og per-sonlige livshistorier, kombine-ret med fakta om udviklingen af - og status for - homoseksu-elles vilkår i dagens Grønland. Forlag Milik publishingDansk, 249 DKK

Hjalmar Dahl»…because we exist«A series of honest, frank and personal life stories combined with facts about the devel-opment of - and status for - conditions for homosexuals in modern Greenland. Published by Milik publishingDanish, 249 DKK

Christel Lüttichau»Grønlænderinden – en per-sonlig grønlandshistorie«En fortælling om Maria Meyers liv i Grønland før og nu. Hun er mønsterbryder og hendes personlige historie starter i et fangersamfund, frem til det moderne selvstyre i dag, hvor Maria Meyer er 80 år. Forlag People’s PressDansk, 249 DKK

Christel Lüttichau»The Greenlandic woman - a personal story from Greenland«A story about Maria Meyer’s life in Greenland, before and now. She is a pattern-breaker and her personal story starts in a hun-ting community and carries on through to modern times with self-governance where Maria Meyer is 80 years old. Published by People’s PressDanish, 249 DKK

bøger

18 greenland today 21 2014

UNIKT LyS Blå nuanCerDen franske kunstmaler Isabelle Vasseur rejser ofte til Grønland, efter hun ved første møde tabte sit hjerte til landet.tekst: toke Brødsgaard & greenland today

Den franske maler Isabelle vasseur besøgte for første gang Grønland i marts 2009. Hun deltog i en vandretur mellem tasiilaq og bygden ti-niteqilaaq og havde på ingen måde forestillet sig i den grad at falde for landet. Hun blev betaget af lyset, de enorme vidder, isens nuancer, landska-bets farver og de mennesker, hun mødte i østgrønland, der viste hende en åbenhjertighed og interesse, som hun aldrig før havde oplevet.

Glæde og nærvær i TiniteqilaaqEfter Isabelle vasseurs første møde med østgrønland vendte hun hurtigt tilbage. Allerede i oktober samme år var hun i bygden tiniteqilaaq, hvor hun blev i fire uger for

at samle inspiration og ople-ve en kultur, fjernt fra hendes egen i en forstad til Paris.

I bygden boede og levede hun sammen med en lokal familie og deltog i deres daglige gøremål. Hun var derfor med til alt fra tøjvask til jagt og fiskeri. På mange måder var det meget græn-seoverskridende for hende, men samtidig vækkede det også noget i hende, hun helt havde glemt. Nemlig glæden over de helt små ting i hverdagen og ikke mindst nærværet.

Det var en kombination af det spændende og hårde liv, menneskeligt nærvær, natu-ren, dyrene, farverne og ikke mindst det specielle lys, der gav Isabelle vasseur inspira-tionen til de mange motiver,

hun efterfølgende har kreeret fra Grønland.

Ukendt farveregisterI Grønland mødte Isabelle vasseur et helt univers af nye farvenuancer, hun aldrig hav-de oplevet i Frankrig. Når folk i Frankrig ser hendes billeder, er det ikke alle, der tror på, at de farver, hun bruger i sine grønlandsmalerier, findes i virkeligheden. ved hjælp af pastelfarver har hun forsøgt at gengive sin fascination af refleksionerne i isen og van-dets mange blå nuancer, der optager hende meget.

Terapi og inspirationIsabelle vasseur forklarer, at når hun besøger Grønland, er det som terapi og langt mere end blot den fysiske

tilstedeværelse, der påvirkede hende. I foråret udstillede hun i Maniitsoq og har netop ud-stillet sine malerier på Ilulissat Kunstmuseum, hvor Isabella vasseur kunne arbejde, sam-tidig med at hun udstillede. Det var sjette gang, hun besøgte Grønland på fem år, men bestemt ikke sidste.

Ilulissat har også givet kunstneren store oplevelser og megen inspiration. De enorme ismasser, det klare lys og mennesker hun synes lever og anskuer tingene meget forskelligt fra dem, hun mødte i østgrønland. Det er lige så fascinerende og spændende, blot på en helt anden måde, fortæller Isabelle vasseur.

Naturen omkring Ilulissat virker voldsom, og kunstne-

kunst / art

&

Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

Foto

/ PH

oto

: to

KE

Brø

DsG

AA

rD

Moskus garn og strikvarer af eget design.

Musk ox yarn and knitwear in our own designs.

Bestil på vores hjemmeside/ Order on our website

Qiviut.gl

A R T O F G R E E N L A N D

Galleri Roar Christiansen Et unikt udvalg af grønlandsk

kunst, litografier, kunsttryk, plakater, akvareller, træsnit,

kobberstik, linoliumstryk, post- og kunstkort.

Se en del af vores udvalg påwww.galleri.gl

På gensyn i et galleri af en anden verden.

Gallery Roar Christiansen A unique selection of Greenlandicart, lithographs, prints, posters,watercolours, wood carvings,copper engravings, linocuts, post-and art cards.

See some of our selection onwww.galleri.gl

See you in a gallery of another world.

Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk

e-mail: [email protected]

emoriesMMBring backBring backof Greenland

emoriesof Greenland

risk kræver det dristighed og tro på egne evner at forsøge at gengive naturen i malerier, mener Isabelle vasseur. se-nest har hun prøvet at skildre nordlyset og den magiske energi, der ligger i de mange former for lys, der kan ople-ves i Grønland.

Isabelle vasseur har et mål om hele tiden at forbedre sig som kunstner, men efter hun har mødt og forelsket sig i Grønland, har hun også haft et ønske om at åbne franskmændenes øjne for Grønlands smukke natur. Hun mener, at alt for få franskmænd kender til landet og dets skønhed.

Udstillinger i GrønlandIsabelle vasseur mener, at det at udstille i Grønland er at

»give lidt tilbage« af alt det, hun får ved sine besøg. Især gæstfrihed og imødekom-menhed samt det nærvær hun beskriver som helt unikt.

Efter Ilulissat bliver ud-stillingen sendt til Paamiut, hvor den vil kunne ses i perioden august-september 2014. Allerede til oktober er Isabella vasseur atter tilbage og udstiller på Nuuk Kunst-museum. I januar-februar 2015 kommer udstillingen til sisimiut, og hun planlægger ligeledes en udstilling i tasii-laq i foråret 2015.

Hjemmesideisa-v.odexpo.com

Foto

/ PH

oto

: to

KE

Brø

DsG

AA

rDFo

to /

PHo

to: t

oK

E Br

øD

sGA

ArD

20 greenland today 21 2014

unique light hues of BlueThe French painter Isabelle Vasseur often travels to Greenland, after she lost her heart to the country on her first visittext: toke Brødsgaard & greenland today

the French artist Isabelle vasseur visited Greenland for the first time in March 2009. she took part in a walking trip between tasiilaq and the village of tiniteqilaaq and she had never imagined how hard she would fall for the country. she was enthralled by the light, by the wide open spaces, the hues of the ice, the colours of the landscapes and the people she met in East Greenland, who showed her openness and interest, the like of which she had never before experienced.

Pleasure and intimacy in TiniteqilaaqAfter Isabelle vasseur’s first meeting with East Greenland, she soon came back. Already in october the same year she

went to the village of tinite-qilaaq, where she spent four weeks finding inspiration and experiencing a culture which was very different from her own in a Paris suburb.

she stayed with a local family in the village and took part in their daily life. she helped with everything, from laundry to hunting and fishing. In many ways, all this was way out of her comfort zone, but at the same time it awoke something in her, that she had completely forgot-ten, i.e. taking pleasure in the small things in life and not least, the intimacy.

It was the combination of the tough, exciting life, the human intimacy, the animals, the colours and not least, the special light that provided

Isabelle vasseur with inspira-tion for the many Greenland motifs she later created.

Foreign huesIn Greenland, Isabelle vasseur met en entire universe of hues that she had never found in France. When people in France saw her pictures, some people did not believe that the co-lours she used in her pictures of Greenland could be found in reality. Using pastels, she attempted to portray her fasci-nation with the reflections in the ice and the water’s many blue hues that so captivate her.

Therapy & inspirationIsabelle vasseur explains that when she visits Greenland, it is like therapy and it is much more than just the

physical presence that affects her. In the spring, Isabella vasseur had an exhibition in Maniitsoq and she has just exhibited her paintings at Ilulissat Museum of Art, where she was able to work while she exhibited. this was the sixth time she had visited Greenland in five years, but definitely not the last.

Ilulissat has also given the artist many experiences and plenty of inspiration. the huge ice masses, the clear lights and the people who, she believes, live and perceive things in a very different way to the peo-ple she met in East Greenland. It is just as fascinating and exciting, just in a different way, explains Isabelle vasseur.

In Isabelle vasseur’s opinion, the nature that surrounds Ilu-

kunst / art

& Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

21greenland today21 2014

NordBo_m.adresse.indd 1 21/09/11 14:39:03

lissat is fierce and artistically, it requires boldness and a belief in one’s own talent to attempt to portray nature in paintings. Most recently, she has endeavoured to portray the northern lights and the magical energy that is found in the many kinds of light that can be experienced in Greenland.

It is Isabelle vasseur’s goal to constantly improve as an artist, but after meeting and falling in love with Green-land, she now has a desire to open the eyes of the French to Greenland’s beautiful na-ture. she believes that all too few French know about the country and its beauty.

Exhibitions in GreenlandIsabelle vasseur believes that

by exhibiting in Greenland, she is »giving something in return« for everything she has gained from her visits, particularly the hospitality and kindness as well as the intimacy which she describes as being quite unique.

After Ilulissat, the exhibi-tion will be sent to Paamiut, where it can be seen in August-september 2014. Isabella vasseur will be back already in october, when she will exhibit in Nuuk Museum of Art. In January-February 2015 the exhibition will go to sisimiut and she is also plan-ning an exhibition in tasiilaq in the spring of 2015.

Homepageisa-v.odexpo.com

Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

Foto

/ PH

oto

: to

KE

Brø

DsG

AA

rD

Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

22 greenland today 21 2014

Musik/Music

Soloalbum fra Karina MøllerNogen af de helt store – og helt små – spørgsmål her i livet får en kærlig behandling af Karina Møller der (for)fører lytteren gennem 12 numre, uden på noget tidspunkt at miste gnisten. tekst: Mads Nordlund

»Du kan ikke bebrejde andre for din elendighed, så lev i fred med dig selv og alle andre«. sådan lyder et af de mange simple, men efter-tænksomme budskaber i et album fyldt med musik, der måske ikke vil gøre sig foran et danseglad publikum, men i den grad er behageligt at høre på. Nu er der næppe nogen musiker eller kunstner der vil have mærkaten »be-hagelig« sat på sig, men man bliver virkelig glad og føler sig i behageligt godt humør, efter at have nydt Karinas musik.

Er man til et moderne miks af loungemusik tilsat nedto-net jazz, funk og afdæmpet electronica, blendet og holdt sammen af Karinas professi-onelle stemme, er dette en perle af et album.

Ingen tvivl om at her er en kunstner med noget på hjer-te, der har sparet sammen til at lave sin helt egen CD, både mentalt og musikalsk.

Sublime stemmerKarina Møllers mange år i UsA/Alaska fornægter sig

ikke, da hun udelukkende synger på engelsk. Enkelte af hendes egne numre fra »Pamyua« band, som hun stadig er en aktiv del af, har sneget sig med i en revideret og forbedret version.

Korsangen er eminent i sig selv og de små aj, aj, ajey, der både kan være indiansk og inuit, er passet ekseptionelt godt ind med en unik sam-klang mellem Karina selv og de fantastiske »korpiger« sophie Wiese og Aviaja Lum- holt, samt rapperen AKU- MAtU (Allison Warden, Inu- piaq fra Alaska) og strube-sang af sylvia Cloutier fra Ca-nada, der er et spændende indslag på et enkelt nummer.

Karinas stemme har et stort spektrum, der gennem numrene prøves af i både de høje og lave tonelejer, og kommer James Bond engang til Grønland, bør de ringe Karina op og bede hende lave titelsangen.

LivsglædeI respekt for kunstneren bør man bruge tid før man kom-menterer. Jeg har lyttet igen

Foto

/ PH

oto

: HA

NN

E FU

LGBJ

ErG

22 greenland today 21 2014

23greenland today21 2014

fakta oM karina Møller n Sangerinde og sangskrivern Født i Qaqortoq, opvokset i Nuukn Levet 17 år i Alaskan Bor for tiden i København n Har børnene Tun'aqi, Ivalu og Inuk

n Forlovet med filminstruk- tør Mike Magidsonn Med i bandet Pamyua siden 1996n Har været med i mange forestillinger som koreo- graf, solist, danser og sangerinde

og igen og er bare blevet mere og mere glad for de mange små fine detaljer og lag i musikken, der ekstremt behændigt fremføres af Kristoffer Jul reenberg på klaver, som i øvrigt er med-producer på CD’en, Nikolaj Frandsen på bas og Anders Pedersen på trommer.

Jeg må erkende, at jeg ikke har den fornødne musikal-ske kundskab til at skrive en egentlig anmeldelse. Jeg kan blot som musikelsker konsta-tere, at jeg på intet tidspunkt har kedet mig, selvom CD afspilleren har stået på repeat i flere dage. og så gør det jo heller ikke oplevelsen mindre, at man f.eks. i numme-ret »My Little Child« føler sig hensat til en jazzklub i New York med et strejf af

bossanova og salsa vævet elegant ind i både tangenter, trommer og vokal.

Lytter man til Karinas tekster, mærker man, at der under de dagligdags proble-mer, hun synger om, ligger en personlig indsigt og liv-serfaring, man kun kan opnå ved en positiv stillingtagen til et liv, der tydeligvis også har budt på megen modgang. Det giver både en dybere mening og troværdighed på et album, der mest af alt udtrykker oprigtig livsglæde.

I dag downloades musik primært fra internettet og numrene kan købes enkeltvis eller samlet på itunes og i CD version fra slutningen af august 2014.

Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

SUME – LYDEN AF EN REVOLUTION

En dokumentarfilm om rock-bandet »Sume« instrueret af Inuk Silis Høegh og produceret af Emile Hertling Péronard, der er resultatet af fire års indsam-ling af dokumentation, billeder, filmstumper og interviews.

»Sume« blev dannet i 1972 af Malik Høegh og Per Berthelsen, der begge var sangere, guita-rister og komponister. Bandet udgav deres første album i

1973 og blev pionerer indenfor grønlandsk rock.

Filmen har premiere i Grøn-land 12. september, og skal på biografturne i Danmark til okto-ber. Filmen er desuden solgt til visning på DR, SVT (Sverige) og NRK (Norge).

Producent ÁnorâK FilmGrønlandsk og dansk, forventes senere i en engelsk version.

SUME – THE SOUND OF A REVOLUTION

A documentary about the rock band »Sume« directed by Inuk Silis Høegh and produced by Emile Hertling Péronard. It is the result of four years spent gathering documentation, pictu-res, film clips and interviews.

»Sume« was formed in 1972 by Malik Høegh and Per Ber-thelsen, who both were singers, guitarists and composers. The band released its first album in 1973 and pioneered Greenlandic rock.

The premiere of the film in Greenland is on September

12th and it can be seen in the cinemas in Denmark in October. The film has also been sold for showing on DR (Denmark), SVT (Sweden) and NRK (Norway).

Produced by ÁnorâK FilmGreenlandic and Danish. An English version is expected later.

23greenland today21 2014

24 greenland today 21 2014

Musik / Music

Solo album fromKarina MøllerSome of the very big – and very small – questions in life are taken under the wing of Karina Møller, who guides the listener through 12 songs without ever losing her spark

text: Mads Nordlund

»You cannot blame anyone else for your misery, so live it in peace with yourself and anybody else.« these are the lyrics of one of the many simple, yet contemplative messages in an album filled with music that probably won’t cut it with a dancing public, but which is extreme- ly pleasant on the ears. there is hardly a musician or artist who would want to be labelled »pleasant« but after enjoying Karina’s music you feel really happy and you are in a pleasant mood.

If you like a modern mix of lounge music with tones of gentle jazz, funk and quiet electronica, blended and held together by Karina’s profes-sional voice, this album is a jewel.

No doubt that here is an artist with something to say, and who saved up to make her own CD, both mentally and musically.

Sublime voicesKarina Møller’s many years in UsA/Alaska can’t be denied, since she only sings in Eng-

lish. one of her own songs from »Pamyua« band, where she still plays, has crept in, in a revised and improved version.

the choral singing is in it-self eminent and the small aj, aj, ajey sounds, which could be either Indian or Inuit, are exceptionally well-suited to the unique harmony between Karina and the fantastic »choir girls« sophie Wiese and Avia- ja Lumholt, the rapper AKU- MAtU (Allison Warden, a Inu- piaq from Alaska) and the throat song by sylvia Cloutier from Canada, which is an

exciting feature on one of the tracks.

Karina’s voice has a wide range, which is tested on the tracks with the high and low tones. If James Bond ever comes to Greenland, they should call Karina for the theme song.

Joie de vivreIn respect for the artist, one should listen several times before making any comments and I have listened over and over again and I like more and more the small, fine de-

Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

25greenland today21 2014

tails and layers in the music, which is skilfully rendered by Kristoffer Jul reenberg on the piano, who is also co- producer on the CD, Nikolaj Frandsen on bass and Anders Pedersen on drums.

I must admit that I do not have the necessary musical knowledge to write an actual review. I can only, as a music lover, state that I was never bored, although the CD player has been on repeat

for several days. And it does not diminish the experience, when the »My Little Child« track transports you to a jazz club in New York, with a hint of Bossa Nova and salsa elegantly woven in by the keyboard, drums and vocal.

If you listen to Karina’s lyrics, you notice that behind the everyday problems she sings about, there is a perso-nal insight and experience of life that you only get through

taking a positive attitude to a life that has clearly experien- ced much adversity. this lends both a deeper meaning and credibility to an album that more than anything expres-ses genuine joie de vivre.

Nowadays, music is primarily downloaded from the internet and the tracks can be bought individually or together from Itunes or in the CD version at the end of August 2014.

aBout karina Møller n Singer and song writern Born in Qaqortoq, raised in Nuukn Lived for 17 years in Alaskan Lives at present in Copenhagen. n Children are Tun'aqi, Ivalu and Inukn Engaged to film director Mike Magidsonn Played with the Pamyua band since 1996n Has performed many times as choreographer, soloist, dancer and singer

Foto

/ PH

oto

: PrI

vAt

/ PrI

vAtE

26 greenland today 21 2014

kultur / culture

Det handler om overblik og hurtighed. så har man en chance for at vinde en af de helt store gevinster. Koncen-trationen er da også åbenlys denne aften i forsamlingshu-set i Nuuk.

Her er helt stille, kun af-brudt af tal, der bliver remset op i et monotomt toneleje, samt en knitren fra de mange

spilleplader. Der går et sagte sus gennem salen, da der pludselig er en, der har bingo. Nogle få klapper sagte, andre virker skuffede og nærmest irriterede over, at det ikke var dem, der var heldige at få den rigtige talkombination.

Mange spilBingo har altid været popu-

lært i Grønland. De seneste år har tilslutningen været stigende, også i hovedstaden Nuuk, hvor et stadigt større antal foreninger lejer sig ind i forsamlingshuset. Her er det efterhånden blevet muligt at spille flere gange om ugen.

Denne aften er der hoved-gevinster på op til 4.000 kr. I det store spil koster pladerne

til gengæld også 50 kr. styk-ket. Nogle er heldige, andre må gå hjem med bøjede hoveder. De kan så trøste sig med, at overskuddet fra aftenens spil går til arrange-menter til fordel for gigtram-te personer, da det denne gang var Gigtforeningen, der var bingovært.

grønlands nationalspilLigesom mange andre folkeslag elsker grønlænderne at spille. Et af de mest udbredte spil er Bingo, der afholdes jævnligt over det meste af landet. tekst: Lasse Bak Mejlvang & greenland today. Foto: Lasse Bak Mejlvang

Katrine Heilmann, 62 år, har spillet bingo i 45 år/62 years old, has played bingo for 45 years.

Ludwig Barlaj, 73 år, har spillet bingo i 29 år/73 years old, has played bingo

for 29 years.

27greenland today21 2014

It is all about overview and speed. this gives you a chance of winning one of the big pri- zes. It also requires concentra- tion, which is obvious this eve-ning in the local hall in Nuuk.

It is quiet here; the only sounds come from the monotonous voice calling the numbers and the rustle of the many bingo cards. there is a quiet buzz in the room when someone suddenly calls bingo. A few people

clap quietly, others seem disappointed or almost anno-yed that they were not lucky enough to have the right combination of numbers.

Lots of gamesBingo has always been po-pular in Greenland. In recent years more people have star-ted to play, also in the capital of Nuuk, where an increasing number of clubs rent space in the local halls. It is now

possible to play here several times a week.

this evening, there are big prizes of up to DKK 4000, but then the cards for the main game cost DDK 50 each. some are lucky, others must go home with bent heads. they can console themselves with the fact that tonight’s profits go to people with arthritis and rheumatism because the Arthritis society was the evening’s bingo host.

greenland’s national gaMeLike people of many other nationalities, Greenlanders love games. One of the most widespread games is Bingo, which is played regularly almost everywhere in Greenland text: Lasse Bak Mejlvang & greenland today

Kitsia Evaldsen, 67 years old, has played bingo for 32 years/67 år, har spillet bingo i 32 år.

Henrik Falk, 50 years old, has played bingo for a year and a half/50 år, har spillet bingo i halvandet år.

Foto

/ PH

oto

: LA

ssE

BAK

MEJ

LvA

NG

Foto

/ PH

oto

: LA

ssE

BAK

MEJ

LvA

NG

Foto

/ PH

oto

: LA

ssE

BAK

MEJ

LvA

NG

Foto

/ PH

oto

: LA

ssE

BAK

MEJ

LvA

NG

28 greenland today 21 2014

I den store riddersal på rosen- borg slot i København, hvor kongerigets dyrebareste sym- boler er udstillet, råder Enhjør- ningetronen som det altdomi-

nerende; hævet tre trin over det skakternede marmorgulv. Kongen, Frederik III, Danmarks første enevældskonge, indsat ved guddommelig forordning

efter farens, Christian Iv’s død i 1648, havde under sine stu- dier af Det gamle testamente forelsket sig i Kong salomons trone i Jerusalem og tilmed tilføjet sit eget trylleri. Han be- ordrede sin kunstdrejer til at bygge den nye salvingstrone af det dyrebareste, hoffet kendte til: tænderne fra nar- hvalen, de op til tre meter lange snoede stykker af arktisk elfenben, som hvalfangere og handelsmænd helt tilbage fra nordboernes tid havde bragt hjem fra de yderste af- kroge mod nord, og som både af høj og lav i Europa omtaltes som horn fra enhjørningen. selv Hans Egede, den norske missionær, gættede, at bibe- lens enhjørning måske var den grønlandske narhval, som blot i overleveringen var flyt- tet på land. Alle vidste, at en- hjørningen havde magiske egenskaber, og da kongen præsenterede tronen for ge- sandterne fra hoffet i Eng-land, fra de tyske Hanseater, Italien, Frankrig og rusland voksede ikke bare hans, men hele kongerigets status.

Kongen i København kendte altså udmærket til rigdomme- ne fra nord; i 1665 blev den grønlandske isbjørn ligefrem føjet til det kongelige våben-skjold, så tronstolen giver må- ske en del af svaret på det spørgsmål, der i foråret 2014 har udviklet sig til en hel fejde blandt de kyndige: Hvad ville danskerne egentlig i Grønland?

De grønlandske planer om en forsoningskommission, frem- ført bl.a. af formanden for Nalaakkersuisut, Aleqa Ham- mond, har aktualiseret spørgs- målet, netop som mere end 60.000 danskere har læst for- fatterens Kim Leines prisvin-dende roman: »Profeterne i Evighedsfjorden«, hvor han giver sit eget ramsaltede bille- de af koloniseringen. spørgs-

målet, der nu gjalder op gen- nem historien, lyder i al sin kompleksitet: Hvad ville dan- skerne egentlig? skete kolo- niseringen af hensyn til grøn- lændernes og Grønlands bed- ste? Har grønlænderne grund til at takke danskerne for hjælpen – for kristendommen, det medfølgende skolevæsen, læsningen? Eller kom dan-skerne for at udnytte Grøn-land og grønlænderne for egen vindings skyld – og om nødvendigt undertrykke dem med magt? var danskernes ledestjerne fra start til slut næstekærligheden – eller er det en vrangforestilling? Fin- des der en begrundelse for et ønske om forsoning – i historien?

Under mit igangværende arbejde med en bog om det danske-grønlandske forhold, har jeg mødt et væld af for- skellige svar på det spørgs-mål. En af kongerigets kyn- digste faghistoriske kendere af kolonitiden, tidligere rek-tor på universitetet i Nuuk, ole Marquardt, forklarede mig, hvordan hans og andres forskning har vist, at der lå ganske håndfaste økonomi- ske interesser bag de dansk- norske kolonisters indretning i Grønland. Godthåb lå jo ikke længere nordpå end trondhjem i Norge, så det faldt dem ganske naturligt, at der skulle tjenes penge, og ole Marquardt bryder sig ikke om myten om den unikt hu- manistiske danske kolonimagt. Når kolonisterne opførte sig skånsomt over for datidens grønlændere, var det efter ole Marquardts opfattelse især, fordi sælfangerne var uundværlige for den fangst, der gjorde det muligt at tjene penge på kolonierne i Grønland. sælernes fedt blev smeltet til dyrebar tranolie (ligesom de grønlandske hvaler), skindene blev garvet

ENHJøRNINGETRONENGrønlands og Danmarks historie har været flettet sammen i flere hundrede år, men hvad ville danskerne egentlig i Grønland? Skete koloniseringen af hensyn til Grønlands bedste, eller kom danskerne for egen vindings skyld?tekst: Martin Breum

politik / politics

Foto

/ PH

oto

: IBE

N B

øLL

ING

KA

UFM

AN

N

29greenland today21 2014

Second-to-None

One-Stop-Shopping

Adding value to the world’s most difficult supply chainsYO U R A RC T I C PA R T N E R

Save time and costsAll daily and vital supplies are delivered by one dedicated partner. Time-saving and cost-saving one-stop-shopping services make your operations easy, swift and reliable. At Arctic Import more than 35 years of well-proven supply chain operations and management make a difference that you can rely on. You name it, we provide it.Call us on +45 9632 1900 or email to [email protected] today – and we will assist you immediately.

Member of

CSR Greenland Corporate Social

Responsibility

www.arcticimport.dk

We deliver anywhere, anytime – personally and with care.

Mobile BroadbandGet easy access to the internet with Mobile Broadband in all major cities in Greenland.For all your opportunities visit the local TELE-POST Centre.

Stay connected

www.tele.gl 1301

07

30 greenland today 21 2014

og det hele sendt til Europa, hvor varerne indbragte gode penge. Grønlændernes pro-duktion – styret af danskerne – var målrettet og enstrenget, og Den Kongelige Grønland- ske Handel blev en omfatten- de virksomhed. ole Mar- quardts forskning viser, at KGH i lange tider havde en dansker ansat i kolonierne for hver sy- vende grønlandske sælfanger. sæljagten var spredt over 1800 kilometer kystlinje fra Upernavik i nord til Qaqortoq i syd. Alt krævede mandskab og derfor mere omsætning. Danskerne havde ifølge ole Marquardt bl.a. i vestindien så rigeligt illustreret, at de ikke veg tilbage for slaveri og piskning, så det var ikke for grønlændernes brune øjnes skyld, at danskerne forsøgte at sikre, at de ikke uddøde.

Kim Leines roman, der vandt Nordisk råds litteraturpris og mange andre priser i 2013, tegnede et beslægtet billede af kolonitiden, men i januar 2014 gik en anden faghisto- riker, lektor thorkild Kjær-gaard, der underviser og for-sker på universitetet i Nuuk, til modangreb. thorkild Kjær- gaard har i store opsatser i de danske aviser og i foredrag præsenteret den grundopfat- telse, at Grønland på intet tidspunkt i historien i ordets egentlige forstand var en koloni, og at danskerne har »intet at undskylde, intet at sone, intet at beklage«. Kolonier fungerede jo ved undertrykkelse og udbytning, og en sådan tilstand har al- drig eksisteret i Grønland, mener han. tværtom, kom de danske udsendinge (som næsten alle var nordmænd) til Grønland i 1700-tallet for at genskabe det store, gamle norske imperie i Nordatlanten og for at sprede kristendom-mens lys. De betragtede fra begyndelsen grønlænderne

som landsmænd. I en detalje-ret fagartikel, offentliggjort i tyskland, forklarede thorkild Kjærgaard allerede for nogle år siden, hvordan »de kristne dansk-norske konger, som re- gerede over store områder og mange forskellige folkeslag, der talte et væld af sprog, nu også grønlandsk, blev betrag- tet som datidens inkarnatio-ner af kongerne i Det Gamle testamente. Den dansk-nor-ske narhvalstrone blev opfat-tet som ligestillet med Kong salomons elfenbenstrone, og kristningen af Grønland og Grønlands spektakulære inte- gration i det dansk-norske statssystem gennem opbyg-ningen af en lang mur af byer ud mod Davisstrædet som en del af Guds plan for verden.«

thorkild Kjærsgaard beskrev i de danske aviser, hvordan de dansk-norske tilflyttere aldrig anvendte korporlig straf, vold og henrettelser, sådan som det var kendt fra kolonierne i Afrika og sydamerika. tvært- om blev der fra København udstedt dekret om, at grøn-lænderne skulle behandles ordentligt, og i øvrigt befriede de kristne missionærer grøn- lænderne fra deres egne skid- te vaner, som »hævn- og lyst- mord for åbent tæppe, for- stødelse og stening af kvinder, påtvungne selvmord, efter-ladelse af gamle og handi-cappede til den sikre død for ikke at tale om levende be-gravelser af børn, der havde mistet deres mor, eller som på anden måde stod i vejen.« Han beskrev, hvordan kirken og den medfølgende skole i Grønland betød, at grønlæn-derne tidligt blev langt mere læsende end den danske almue: »Grønlandsk national identitet, den luthersk-refor-merede kirke og bibellæsning er tre sider af samme sag.«

Måske man skal søge virkelig- heden et sted midt i mellem. På Grønlands Nationalmuse- um i Nuuk præsenterede di-rektøren, Daniel thorleifsen, mig for en udlægning af historien, der omfavner både den danske kolonimagts trang til at tjene penge og tanken om kolonisternes kristne og altruistiske motiver. Han var ikke selv i tvivl om, at Grøn- land efter 1721 blev en fuld- byrdet koloni, og han forkla- rede, hvordan andre grøn-landske tænkere, forfattere og digtere længe havde ud- lagt historien netop sådan, selvom der ikke var tale om en voldelig kolonisering som i Afrika. Kongemagten havde efter Daniels thorleifsens op-fattelse som udgangspunkt, at man ikke bare kunne lade grønlænderne i stikken, når nu Danmark var blevet enga- geret i Grønland, men man prøvede samtidig at få en god forretning ud af det. Da de private handelsmænd ikke formåede at få forretningen til at løbe rundt, overtog den danske statsmagt ansvaret for at få arbejdet gjort – og sådan har det så været indtil i dag.

En beslægtet tilgang præsen- terede historikeren søren rud fra saxo Instituttet på Køben-havns Universitet i Weekend- avisen i maj. Han gav thorkild Kjærgaard ret i, at dansk ko- lonialisme bestemt ikke var et hæmningsløst undertryk-kelsessystem (det er der indtil videre ingen historikere, der hævder), men han fastholdt, at Grønland i objektiv forstand var en koloni: Danmark opnå- ede fuldstændig suverænitet og magt over hele det grøn-landske territorie, og grøn-lænderne blev konsekvent og systematisk forskelsbehand-let. Det fik, skrev søren rud, »fundamental indflydelse på, hvilke muligheder og rettig- heder det enkelte individ hav-

de«. Forskelsbehandlingen var indlejret i en udbredt tænk-ning om grønlændere som laverestående væsener. søren rud citerer lægen Alfred Ber- telsen, der så sent som i 1940 formulerede det helt i tråd med tidens racetænkning: »Det eskimoiske Folk er Nuets Folk og vier kun ringe interesse for Fortid og Fremtid…som det vil ses, stemmer mange af de nævnte Egenskaber overens med træk, der i den ariske race betragtes som karakteristiske for visse Psykopattyper; i virkelighe-den er disse Egenskaber vel ogsaa hos disse en Arv fra en primitivere Mennesketype.«

I foråret blev den grønlandsk forsoningskommission så etabeleret. Naalakkersuisut ansatte i april ph.d. Mari Hardenberg som leder af kommissionens sekretariat, mens den danske regering til gengæld har takket nej til at deltage i arbejdet. Kommis-sionen ventes at arbejde i mindst tre år.

Om forfatteren Martin Breum er journalist, forfatter og foredragsholder. Hans bog om Grønland og Danmark i det store arktiske billede, »Når isen forsvinder«, fik i 2013 Dansk Forfatter-forenings faglitterære pris og er nu solgt i mere end 3.000 eksemplarer. Hans næste bog – om det aktuelle forhold mellem Grønland og Danmark – udkommer på Gyldendal til september. Mar-tin Breum har under arbejdet med bogen interviewet en lang række personer i Nuuk, Maniitsoq, sisimiut, Narsaq, Eqalugaarsuit, Qaqortoq og København.

se mere og kontakt Martin Breum på www.martinbreum.dk eller på Facebook/ArktiskUpdate

31greenland today21 2014

www.iceandwater.gl

With ten per cent of the world’s freshwater reserves – the Government of Greenland is focusing on the potential for exporting Greenlandic water for thirsty European palates and Arctic inland ice for their drinks.

To read more about Greenlands ice take a look at www.iceandwater.gl

Local advisor with a world of expertise.

At our three offices in Greenland, we provide a wide range of audit and advisory services to all sectors and companies – both to existing and emerging businesses in Greenland and the North Atlantic area. Please visit www.deloitte.gl.

Member of Deloitte Touche Tohmatsu Limited

32 greenland today 21 2014

In the large Knight’s Hall at rosenborg Castle in Copen-hagen where the most trea-sured symbols of the realm are exhibited, the unicorn reigns supreme, three steps above the chequered marble floor. the king, Frederik III, Denmark’s first king of an absolute monarchy, ascended the throne by divine ordi-nance after the death of his father, Christian Iv, in 1648. During his studies of the old testament, he had become taken with King salomon’s

throne in Jerusalem and he even added his own magic. He ordered his craftsmen to build a new coronation throne of the most precious material known to the court; tusks from the narwhal – up to three metre long, twisted pieces of Arctic ivory which the whalers and traders had been bringing back since the time of the Norsemen from the farthest reaches of the north and which both the upper and lower classes of Europe referred to as unicorn

horns. Even Hans Egede, the Norwegian missionary, gues-sed that the unicorn of the bible could be Greenland’s narwhal, which legend had simply moved onto land. Eve- ryone knew that the unicorn had magical powers and when the king presented the throne to diplomats from the court in England, from the German Hanseatics, from Italy, France and russia, not only did his status grow, but so did the status of the entire realm.

In Copenhagen, the king was very aware of the riches of the north. In 1665 the Green-landic polar bear was even added to the royal coat of arms, so the throne perhaps provides part of the answer to the question that here, in the spring of 2014, has tur-ned into a feud among the experts: What did the Danes really want with Greenland?

Greenland’s plans for a recon- ciliation Commission, put forward by the Premier, Aleqa Hammond, has actualised the question, as more than 60,000 Danes have read wri-ter Kim Leine’s award-win-ning book: »Profeterne i Evig- hedsfjorden«, (The Prophets from Evighed Fjord) where he gives his caustic picture of the colonization. the question that now echoes up through history is, in all its complexity: What did the Danes really want? Did the colonization take place with the best inte- rests of Greenlanders and Greenland in mind? Has Greenland any reason to thank the Danes for their assistance – for Christianity, the accompanying school system, for reading? or did the Danes come to exploit Greenland and the Green-landers for their own benefit – and if necessary to oppress them by force? Was the Da-

nes’ guiding star from start to finish philanthropy or was it delusion? Can any grounds for a desire for reconciliation be found in history?

During my present work on a book about the relationship between Denmark and Green- land, I have come across many different answers to this question. one of the realm’s historians who is an expert on colonialism, former vice- chancellor of Nuuk University, ole Marquardt, explained to me how his and other people’s research has shown that there were very definite economic interests behind the presence of the Danish-Norwegian co- lonialists in Greenland. Godt-håb was not further north than trondhjem in Norway, so it was obvious for them to want to earn money and ole Marquardt does not like the myth concerning the unique humanistic Danish colonial power. In ole Marquardt’s opinion, the colonialists trea- ted the Greenlanders of the day with care, because the seal hunters were indispens-able for the hunting that made it possible to earn money in the colonies in Greenland. the seal fat was melted down to precious oil (as were the whales in Greenland), the skins were cured and every- thing was sent to Europe where the goods earned good money. Production in Green- land – managed by the Danes – was focused and undiversi-fied and the royal Greenland trading Company (KGH) be- came widespread. ole Mar- quardt’s research shows that for a long time, KGH had one Dane employed in the colo- nies for every seven Green- landic seal hunters. seal hunt- ing was spread out along an 1800 km coastline from Uper- navik in the north to Juliane-håb in the south. Everything

THE uNICORN THRONEThe history of Greenland and Denmark has been intertwined for many hundreds of years, but what did the Danes want with Greenland? Was colonization in Greenland’s best interest, or did the Danes come for their own gains?text: Martin Breum

politik / politics

Foto

/ PH

oto

: IBE

N B

øLL

ING

KA

UFM

AN

N

required personnel and there- fore a higher turnover. Accor-ding to ole Marquardt, the Danes had proved in places like the West Indies that they were not averse to slavery or whipping, so it was not for the sake of the Greenlanders’ brown eyes that the Danes tried to prevent them from dying out.

Kim Leine’s book, which won the Nordic Council’s literature award and many other awards in 2013, showed a similar picture of colonial times, but in January 2012 another hi- storian, associate professor thorkild Kjærgaard, who teaches and carries out re- search at the university in Nuuk, mounted a counter attack. In large articles in Danish newspapers and in lectures, thorkild Kjærgaard presented the basic view that Greenland at no time in history was ever a colony in the actual meaning of the word and that the Danes have »nothing to apologize for, nothing to atone for and nothing to regret«. Colonies functioned through oppres-sion and exploitation and these conditions have never existed in Greenland in his view. Quite the opposite, the Danish emissaries (almost all of whom were Norwegians) came to Greenland in the 1700s to re-build the great old Norwegian Empire in the North Atlantic and to preach Christianity’s enlightenment. From the beginning they considered Greenlanders to be fellow countrymen. some years ago, thorkild Kjærgaard had already explained in a detailed article published in Germany, how the »Christian Danish-Norwegian kings who reigned over large areas and many different peoples who spoke a wealth of languages, now also Greenlandic, were

considered to be contempo-rary incarnations of the kings in the ole testament. the Danish-Norwegian narwhal throne was perceived as being equal to King salomon’s ivory throne and the Christening of Greenland and Greenland’s spectacular integration into the Danish-Norwegian admi-nistration system through the construction of a long wall of towns facing the Davis strait was thought to be a part of God’s plan for the world.«

thorkild Kjærsgaard described in Danish newspapers how the Danish-Norwegian immi-grants never used corporal punishment, violence or executions as was the case in colonies in Africa and south America. on the contrary, decrees from Copenhagen required the Greenlanders to be treated well and further-more, the Christian missiona-ries freed the Greenlanders from their own bad habits such as »open killing for revenge and lust, casting out and stoning women, forcing suicide, leaving the elderly and handicapped to a certain death, not to speak of the burying alive of children who had lost their mothers or who were otherwise in the way.« He described how the church and the associated school in Greenland meant that Greenlanders learned to read earlier even than pe-asants in Denmark: »Green- land’s national identity, the Lutheran reformed Church and bible reading are three sides of the same coin.«

Perhaps reality is to be found somewhere in between. In the Greenland National Museum in Nuuk, Director Daniel thor- leifsen introduced me to a version of history that embra-ced both the Danish colonial power’s urge to earn money

and the idea of the colonia-list’s Christian and altruistic motives. He has no doubt that after 1721 Greenland became an absolute colony and he explained how other thinkers, writers and poets in Greenland had interpre-ted history in the same way, although there was never a violent colonisation like there was in Africa. In Daniel thor-leifsen’s opinion, the Crown basically would not just leave Greenland to its own devices, now that Denmark was involved with Greenland, but at the same time it did try to make some money. When the private traders couldn’t make a profit, the Danish state took over the respon-sibility of getting the work done – and it has been this way until today.

A similar approach was pre- sented by søren rud, a histo-rian from the saxo Institute at Copenhagen University in the weekend newspaper Week-endavisen in May. He agreed with thorkild Kjærgaard, that Danish colonialism was cer- tainly not a rampant repres-sive regime (no historian has yet claimed it was), but he maintained that Greenland objectively speaking was a colony: Denmark achieved complete sovereignty over the entire territory and Green- landers were consequently and systematically discrimina- ted. this had, wrote søren rud, »a fundamental influence upon which opportunities and privileges the individual had«. the discrimination was rooted in a widespread way of thinking that Greenlanders were inferior beings. søren rud cites Doctor Alfred Ber-telsen, who as late as 1940 expressed this, completely in line with the racial beliefs of the times: »the Eskimo Peo- ple are People of the Present

and have only little interest in the past and the future... As we see, many of the men- tioned attributes are consi- stent with characteristics which, in the Arian race, are considered to be characteri- stic of certain types of psy-chopath; in actual fact, these characteristics, also in these people, are also a legacy from a more primitive type of human.«

this spring, a Greenlandic re-conciliation Commission was set down and Greenland’s government appointed Mari Hardenberg PhD as leader of the reconciliation Commis-sion’s secretariat, while the Danish government declined to take part in the work. the commission is expected to work for at least three years.

About the author Martin Breum is a journalist, writer and lecturer. His book about Greenland and Den-mark in the big Arctic picture »Når isen forsvinder« (When the Ice Disappears), won the Danish Writers Association’s non-fiction award and has now sold more than 3,000 copies. His next book – about the current situation between Greenland and Denmark – will be published by Gyldendal in september. During his work with the book, Martin Breum interviewed a large number of people in Nuuk, Maniitsoq, si-simiut, Narsaq, Eqalugaarsuit, Qaqortoq and Copenhagen.

see more and contact Martin Breum at www.martinbreum.dk or on Facebook/ArktiskUpdate

34 greenland today 21 2014

erhverv / business

HELEGrønlands

bAnk

»Bedre bank til flere i Grønland« er en af målsætningerne for GrønlandsBANKEN, der dækker et geo-grafisk område på størrelse med Vest-europa og servicerer alle typer af kunder fra store erhvervs-virksomheder til små privatkunder i afsi-desliggende bygder.

tekst: greenland today

- vores opgave er at levere en fornuftig bankforretning set med kundernes og aktionæ-rernes øjne, fortæller bank- direktør Martin Kviesgaard, der har været i Grønlands-BANKEN i 12 år, heraf de sidste 8 i direktørstolen.

Umiddelbart kunne det være en udtalelse fra enhver direktør i et større aktiesel-skab, men udfordringerne og mulighederne er ikke helt som ethvert andet sted i verden. GrønlandsBANKENs hverdag foregår i et tospro-

get samfund med et stort spænd mellem de mindste privatkunder og de største erhvervskunder, der er fordelt over et område, der er på størrelse med vesteuropa uden veje mellem byer eller bygder. Alle steder er tilgæn-geligheden således afhængig af et velfungerende internet, hvilket samtidig har åbnet for den globale konkurrence.

GrønlandsBANKEN har fili- aler i byerne Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, sisimiut, Aasiaat og Ilulissat på vestkysten. I resten af Grønland er det mu- ligt at foretage de mest al- mindelige transaktioner via et samarbejde med butikskæ-den Pilersuisoqs butikker eller via GrønlandsBANKENs net-bank, og når banken kom- mer på besøg i kystbyerne.

GrønlandsBANKEN i talDen samlede bankforretning er på 7,74 milliarder kroner med et udlån på ca. 2,9 mil-liarder og et indlån på ca. 4 milliarder samt garantier for 870 millioner. Det giver en balance på ca. 5 milliarder.

Det seneste årsregnskab viser et solidt resultat for 2013 på 124 millioner før skat og en forrentning af egenka-pitalen på 15,8%. Dermed bidrog GrønlandsBANKEN i 2013 med over 70 millioner i skat til Grønland, inkl. per-sonskat fra de 115 ansatte.

I kølvandet på verdens finanskrise bør det bemær-kes, at Finanstilsynet ikke har haft nogen bemærkninger efter de ordinære besøg i GrønlandsBANKEN, hvor især solvens er på dagsordenen.

Måske ikke så underligt, da den såkaldte solvensgrad er på 21% – holdt op imod et solvensbehov på ca. 10%.

som værdipapir er Grøn-landsBANKENs aktie også interessant for aktionærerne med et årligt udbetalt udbyt-te på 55 kroner pr. aktie de seneste år – en samlet ud-byttebetaling på 99 millioner i 2013.

Langtidsholdbar bankvirksomhedGrønlandsBANKEN er børs- noteret og arbejder med samt-

lige af de parametre, som banker i Danmark måles på. Parametrene, der bliver styret efter, er bankens »risikopro-fil«, der blandt andet giver sig udslag i ikke at deltage i projekter eller udlåne mere, end banken kan tåle at tabe i værste fald. »Firmaets sociale ansvar«(CSR), hvor banken deltager i en lang række ini-tiativer. »Indtjeningsevnen«, der skal sikre, at Grønlands-BANKEN giver et fornuftigt overskud og »god selskabsle-delse«(Corporate Governan-ce), der sender et signal om, at det er en sund bankfor-retning samt en række andre nøgletal, der måles på.

- ser man på alle para-metre samlet, har vi leveret rigtig godt, målt i forhold til banker i rigsfællesskabet. vi forsøger at leve op til »best practice« på alle områder, da vi skal drive en fornuftig virksomhed i Grønland og samtidig leve op til de inter-nationale normer og standar-der, der kommer udefra.

- vi skal gøre det godt set med alles øjne og må

35greenland today21 2014

afbalancere kundernes, med-arbejdernes, aktionærernes og samfundets ønsker bedst muligt. vi skal være lang-tidsholdbare, dvs. vi har en forpligtelse over for samfun-det til også at være her på lang sigt.

- vi er ikke bange for at tage en kalkuleret risiko, når vi låner ud eller investerer, men vi satser ikke penge i eksotiske projekter. skal vi endelig risikere at tabe penge på projekter, skal det med andre ord være på projekter i Grønland, der bidrager til landets udvikling.

- Det er væsentligt med den plads, vi i har samfundet, at vi leverer konkurrencedyg-tige ydelser til vores kunder i Grønland og holder os skarpe på det, siger Martin Kviesgaard.

Forretningsområder- Der er en række ydelser, vi ikke kan tilbyde, blandt andet på pensionsområdet på grund af lovgivningen i Grønland. Men det vi må og kan, skal vi gøre godt, siger Martin Kviesgaard.

- vi leverer ydelser til alle, og spektret er ret stort. Fra firmaer og toperhvervsfolk til den lille private kunde i bygderne. Ellers er det mest

finansiering af både, boliger og biler.

- vi er solidt funderet i Grønland og forsøger løben-de at komme med flere nye tiltag, men ikke nogen der sætter bankens renommé eller økonomi over styr.

- som eksempel tilbyder vi ikke afdragsfrie realkreditlån eller flexlån, så vi har ikke haft den samme krise på det område, som resten af verden har oplevet.

Udfordringer - Det procentvise antal bolig- ejere i Grønland er langt min-dre end i andre lande. Mange har en fin husstandsind-komst, men bliver ved med at bo til leje. På den måde er den private opsparing i egen bolig generelt for lille, så vi har en opgave med at fremme det private ejerskab af boliger.

- Desuden er det en sam-fundsøkonomisk udfordring, at for få tager en længere- varende uddannelse. Jo flere fastboende med en høj gen- nemsnitsløn, jo større sam- fundsøkonomi i form af for-brug, investeringer, osv.

- Et af de tiltag, vi har sat i gang, er derfor at hjælpe med at fremme den generelle forståelse for privatøkonomi.

vi arbejder blandt andet på at udvikle en online lærings-platform til folkeskolens ældste klassetrin, som kan være med til at give unge mennesker større indsigt i dagligdags økonomi og plan-lægning, fortæller Martin Kviesgaard.

Grøn forretningsudvikling - vi vil gerne gå foran med nye forretningsområder i håb om, at andre vil følge med og lave lignende projekter, hvor vi kan hjælpe med fi-nansiering. Det gælder f.eks. energioptimering af boliger og lån til energiklasse A biler.

Hovedkontoret i Nuuk.

Head Office in Nuuk.

Bankdirektør Martin Kviesgaard.

Bank manager Martin Kviesgaard.

Foto

/ PH

oto

: Grø

NLA

ND

sBA

NK

EN

Foto

/ PH

oto

: Grø

NLA

ND

sBA

NK

EN

2-day conference with focus on development of the future Greenlandic society and new business opportunities

May 6-7, 2015Katuaq, Nuuk

B2B-event May 5, 2015

Hotel Hans Egede, Nuuk

www.futuregreenland.gl

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut PeqatigiiffiatGreenland Business AssociationGrønlands Arbejdsgiverforening

36 greenland today 21 2014

- Derfor har vi skabt en ræk- ke produkter, som Den Nordi-ske Investeringsbank leverer billig funding til, sådan at vi kan levere meget billige mil-jølån til kunderne til grønne biler og energirigtigt byggeri, siger Martin Kviesgaard.

Konkret kan nævnes mil-jølånet »Nutarsaaneq«, hvor ejere af private ejendomme kan låne op til 300.000 kr. til energiforbedringer såsom udskiftning af oliefyr, døre og vinduer samt bedre isolering, nyt tag og solcelleanlæg med mere.

GrønlandsBANKEN tager et medansvar for klimaet og mil- jøet ved både at tilbyde mil-jølåneprodukter og samtidig søge at præge både kunder og egne ansatte til at tænke mere miljøvenligt. Derfor har banken også tilsluttet sig pro- jektet »Clean Greenland – Green Companies« sammen med en håndfuld andre grøn- landske virksomheder, der har indgået et strategisk samar-bejde med WWF verdensna-turfonden om en strategisk miljøindsats i Grønland.

Desuden har Grønlands-BANKEN moderniseret en række af sine egne filialer til mere energirigtige lokaler,

blandt andet med installering af solceller, ligesom banken monitorerer det samlede Co2-forbrug i håb om at kunne nedbringe det.

SamfundsansvarDirektør Martin Kviesgaard kommenterer ind imellem nye lovforslag og andre poli- tiske tiltag i de grønlandske medier. Han mener, at banken i kraft af at være Grønlands største bank er forpligtet til at vurdere den samfunds-mæssige udvikling.

- GrønlandsBANKENs grundlæggende samfunds-ansvar handler om at sikre en balance mellem vækst og stabilitet i det grønlandske samfund. Derfor kommente-rer og agerer vi, som vi gør, for både at være med til at skabe en stærk udvikling af Grønland og samtidig undgå, at den økonomiske stabilitet bliver sat over styr, forklarer han.

- Blandt andet derfor bi- drager vi også med frivillige initiativer for at fremme FN’s mål om bæredygtig udvik-ling, og vi har tilsluttet os UN Global Compacts 10 prin-cipper inden for områderne menneskerettigheder, løn-

modtagerrettigheder, miljø og antikorruption.

At det er et prioriteret om-råde, der tages seriøst, kan man se ud af, at der i tillæg til årsregnskabet udgives en decideret årlig redegørelse om GrønlandsBANKENs sam-fundsansvar. Heri beskrives blandt andet de reelle tiltag for at bibringe samfundet øget finansiel forståelse og flere miljørigtige tiltag samt medarbejdernes egen kom-petenceudvikling og indsats inden for socialt og frivilligt arbejde i en del af arbejdsti-den, da banken mener, det er en investering i Grønlands fremtid.

Opsving på vejGrønland har de seneste to år i træk haft et negativt bruttonationalprodukt (BNP). Det betyder, at Grønlands samlede produktion, forbrug, investeringer, nettoeksport og samlede indkomst har været faldende, og det kan mærkes i en bank. Blandt andet faldt udlånene i 2012 og 2013 på grund af, at sam-fundets aktiviteter er mindre. set i det lys er det bemær-kelsesværdigt, at Grønlands-BANKEN har leveret de to

bedste resultater i bankens historie de seneste to år.

greenland today har talt med en række erhvervsfolk, og mange af dem mener, at der stadig er krise i Grøn-land. Generelt kom krisen lidt forsinket i forhold til UsA og Europa, og selvom den ikke har ramt nær så hårdt i Grønland, mener de fleste, at krisen dermed også vil være lidt længere om at forsvinde igen.

- Ja, usikkerhed er det værste for en økonomisk udvikling, forklarer Martin Kviesgaard.

- Men startende fra ud- gangen af i år 2014 tror vi på en nogenlunde positiv udvikling igen. Blandt andet i byggebranchen med det nye fængselsprojekt og en kommende ny havn i Nuuk samt projekter i kystbyerne, der tilsammen udgør en in- vestering på op mod én milliard danske kroner.

- Det forventes at give en positivt afsmittende effekt på andre sektorer som bl.a. transport, fragt, infrastruktur, forplejning, indkvartering og butikshandel m.fl., slutter Martin Kviesgaard.

Hverdag i GrønlandsBANKEN i Qaqortoq.

Workday at The BANK of Greenland in Qaqortoq.Fo

to /

PHo

to: G

røN

LAN

DsB

AN

KEN

37greenland today21 2014

The Aarsleff Group is an internationally posi-tioned civil engineering contractor. We work as a general infrastructure contractor, and we spe-cialise in civil engineering work, underground structures and marine construction. We un-dertake major, complex assignments which call for unique specialist knowledge of geotechnical work. We have a corporate culture by which initiative and adaptability are part of everyday life. Our organisation is flexible, and expertise is used across the Group.

International partnershipsAt Aarsleff, we consider the world our place of work. We take part in international partner-ships and participate in turnkey contracts and as a specialist contractor on specific projects. We participate in extensive and professional consortia with Danish and foreign collaboration partners. It is clear that Aarsleff and its employ-ees benefit from collaborating across frontiers in international partnerships and consortia.

Infrastructurespecialists

Synergy across frontiers

38 greenland today 21 2014

erhverv / business

the BanK ofGreenland»A better bank for more people in Greenland« is one of the targets for The BANK of Greenland which covers a geographic area the size of Western Europe and services all types of customers, from the big businesses to the small, private customers in remote settlements.

text: greenland today

- our task is to provide sen-sible banking business seen from the viewpoint of the customers and the share-holders, says bank manager Martin Kviesgaard, who has been with the BANK of Greenland for 12 years, 8 of these in the manager’s chair.

offhand, this statement could come from any mana-ger of a major public limited company, but the challenges and the opportunities are not quite the same as anywhere else in the world. the BANK of Greenland’s daily work takes place in a bi-lingual society with a huge distance between the smallest private customers and the biggest commercial customers, who are spread out over an area the size of Western Europe with no roads between the towns or villages. Every- where, access is dependent upon a well-functioning in-ternet which has also opened for global competition.

the BANK of Greenland has branches in the towns of Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, sisimiut, Aasiaat and Ilulissat on the West Coast. In the rest of Greenland, it is possible to undertake the most ordinary

bank transactions through cooperation with the Pilersu-isoq chain stores or via the BANK of Greenland’s home banking system and when the bank visits the towns on the coast.

The BANK of Greenland - the figurestotal bank business is DKK 7.74 billion with loans of DKK 2.9 billion, deposits of about DKK 4 billion and gua-rantees for DKK 870 million. this gives a balance of about DKK 5 billion.

the latest annual report for 2013 shows a solid profit be-fore tax of DKK 124 million and a return on investment of 15.8%. this means that in 2013 the BANK of Green-land contributed with more than DKK 70 million in taxes to Greenland, including personal taxes from the 115 employees.

In the wake of the world recession, it should be noted that the Danish Financial supervisory Authority had no comments after its regular visit to the BANK of Green-land, where solvency is also checked.

And no wonder, since the solvency ratio is 21% – compared to the required solvency ratio of about 10%

As an investment, the BANK of Greenland’s shares are also interesting for share- holders, with an annual divi- dend per share of DKK 55 in recent years – with total dividend payments of DKK 99 million in 2013.

Long-lived bank businessthe BANK of Greenland is a listed company and works with all of the parameters that banks in Denmark are measured by. the parameters used are the bank’s »risk profile«, which, among other things, is reflected in the policy not to participate in projects or lend more than the bank can bear to lose should the worst happen. »Corporate social responsi-bility« (CSR), where the bank takes part in a wide range of initiatives. »Earning capaci-ty«, which ensures that the BANK of Greenland makes a sensible profit and »Corpo- rate Governance« which sends the signal that this is a sound bank and evaluation of a series of key figures.

- If you look at all the para-meters together, we have done well in comparison with other banks in the realm. We try to live up to »best prac- tice« in all fields, because we have to run a sensible busi-ness in Greenland and we also comply with the interna-tional norms and standards that come from the outside.

- We have to do well in the eyes of everyone and we must balance the desires of our customers, employees, shareholders and society in the best possible way. We must be long-lived, i.e. we have a responsibility to so-ciety to be here for the long term.

-We are not afraid to take a calculated risk when we lend or invest, but we don’t risk money on exotic pro-jects. In other words, if we take a risk on losing money on projects, they must be projects in Greenland that make a contribution to the country’s progress.

- It is important with our position in society, that we provide competitive services to our customers in Green-land and that we stay sharp, says Martin Kviesgaard.

39greenland today21 2014

Fields of business- there is a range of services we are not able to provide, e.g. pension products be- cause of the legislation in Greenland. But what we are permitted to do and what we are able to do, we must do well, says Martin Kviesgaard.

- We provide services to everyone and our range is wide - from companies and top business people to the small private customers in the settlements. otherwise it is mainly loans for boats, homes and vehicles.

- We have a solid base in Greenland and we regular-ly take new initiatives, but nothing that puts the bank’s reputation or economy at risk.

- For example, we do not offer housing loans with exemption for repayment or adjustable mortgage rate loans, so we have not experienced the same crisis in this field as the rest of the world has.

Challenges - In percentages, the number of house owners in Green- land is far lower than in other countries. Many peo- ple have a fine household

income and yet they still rent their housing. thus private savings in housing are in ge-neral too small, so we have to work at promoting private ownership of housing.

- In addition, there is the socio-economic challenge that too few people study for higher qualifications. the more permanent residents who have a high average wage, the greater the benefit to the economy in the form of spending, investments etc.

- one of the initiatives we have taken is therefore to promote the general under- standing of personal finan-ces. We are working on de-veloping an online teaching platform for the older school children, which can help to give young people a greater insight into everyday finan-cing and planning, says Mar- tin Kviesgaard.

Green business development- We want to take the lead in new areas of business in the hope that others will follow and make similar projects, where we can be of help with the financing. this ap- plies to e.g. energy-optimiza-

tion of housing and loans for energy class A cars.

- We have therefore crea- ted a series of products that the Nordic Investment Bank provides cheap funding for, so that we can provide cheap

environmental loans to custo- mers for green cars and ener-gy-efficient buildings, says Martin Kviesgaard.

specifically, we have the environmental loan »Nutar- saaneq« where owners of

Serving customers in Sisimiut

Fra den daglige kundebetjening i SisimiutFo

to /

PHo

to: G

røN

LAN

DsB

AN

KEN

Foto

/ PH

oto

: Grø

NLA

ND

sBA

NK

EN

40 greenland today 21 2014

private property can loan up to DKK 300,000 for improve-ments to reduce energy con-sumption, i.e. for replacing boilers, doors and windows, and for better insulation, new roofs and solar panels etc.

the BANK of Greenland ta-kes joint responsibility for the climate and the environment both by offering products regarding environmental loans and also by influencing customers and employees to think more about the environment. the bank has therefore also joined a project called »Clean Green-land – Green Companies« together with a handful of other Greenlandic companies who are participating in a collaboration with the WWF concerning strategic environ-mental efforts in Greenland.

In addition, the BANK of Greenland has modernized a series of its own branches to make the premises more energy-efficient, installing for example solar panels. the bank also monitors its total Co2 emission, hoping to make reductions.

Social responsibilityManager Martin Kviesgaard occasionally makes com-ments on new bills and other political initiatives in the me-dia. He believes that because the bank is the biggest in Greenland, it is obliged to evaluate social development.

- the BANK of Greenland’s basic social responsibility is about ensuring a balance between growth and stability in Greenland. this is why we make observations and act the way we do, both to help to create a strong devel-opment of Greenland and at the same time to avoid jeopardizing the economic stability, he explains.

- this is in part why we also contribute with volun-tary initiatives to promote the UN’s goals of sustainable development and we have adopted the UN Global Com-pact’s 10 principles concer-ning human rights, employee rights and anti-corruption.

that this is a prioritized field that is taken seriously can be seen from the adden-dum to the annual accounts.

the addendum is an annual report concerning the BANK of Greenland’s social respon-sibility. the report describes the actual steps taken to communicate a wider finan-cial understanding to the community; it also describes any environmental initiatives as well as the development of employee skills and their voluntary social work during working hours, as the bank believes this is an investment in Greenland’s future.

Economic recovery on the wayFor the past two years, Green- land has had a negative gross national product (GNP). this means that Greenland’s total production, consumption, in- vestment, net exports and to- tal income has been declining and this affects banking. Among other things, there were fewer loans in 2012 and 2013 due to lower levels of activity. seen in this light, it is notable that the BANK of Greenland has delivered the best results in the history of the bank in the past two years.

greenland today has spoken to a series of businessmen and many of them believe that there is still a recession in Greenland. In general, the recession came a little later compared to the UsA and Europe and although it has not hit nearly as hard in Gre-enland, most people believe that it will take a little longer to recover.

- Uncertainty is the worst thing for economic develop- ment, explains Martin Kvies-gaard.

- But starting from the be-ginning of 2014, we believe developments will be rather positive again. For example, in the construction branch there is the new prison project and the coming port in Nuuk as well as projects in the towns on the coast, with total investments of up towards DKK 1 bn.

- this is expected to have a positive domino effect on other sectors such as trans-port, infrastructure, catering, accommodation and the retail trade etc, ends Martin Kviesgaard.

Bustle in Ilulissat.

Travlhed i Ilulissat.

Foto

/ PH

oto

: Grø

NLA

ND

sBA

NK

ENFo

to /

PHo

to: G

røN

LAN

DsB

AN

KEN

Foto

/ PH

oto

: MA

Ds

No

rDLU

ND

41greenland today21 2014

The capital, know-how and network to make things happenVi har kapitalen, der kan bringe dine ideer i hus

Greenland Venture investerer i virksomheder, der kan

skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i Grønland.

Vi investerer i sunde og bæredygtige virksomheder,

der har et potentiale for at vokse og skabe stabil

indtjening.

Vi tilbyder :

Ansvarlig kapital

Vækstlån

Vækstkautioner

Vil du udvikle din virksomhed, men har brug for

kapital til at vokse, kan Greenland Venture være det

næste naturlige skridt. Vi investerer i veletablerede

virksomheder, når vi kan se et sundt forretningsgrund-

lag, en gennemarbejdet forretningsplan og muligheder

for en stærk vækst. Vi går forrest, når det gælder

internationale muligheder og samarbejder med inter-

nationale virksomheder, der vil investere i Grønlands

fremtid, og som vil bidrage til udviklingen i samarbejde

med grønlandske virksomheder.

Greenland Venture provides investment to help

businesses grow and prosper. We work with local

entrepreneurs and businesses and with international

partners who plan to invest in and work with

Greenlandic companies.

Greenland Venture offers:

Equity capital

Targeted growth loan packages

Growth guarantees

Greenland holds a huge potential for future business

and development projects. Greenland Venture has

currently invested in approximately 10 businesses

and is dedicated to helping national and international

investors and entrepreneurs who wish to take active

part in shaping the future of our country. If you are

seeking to invest in Greenland and the Arctic Region,

Greenland Venture is your key to getting started.

We have the local know-how and know-who and

welcome international cooperation and partnerships.

www.venture.glGreenland Venture A/Sa subsidiary of Greenland Holding A/SPO Box 1068, 3900 Nuuk, Greenland+299 342880 [email protected]

GREENLANDVENTURE

42 greenland today 21 2014

erhverv / business

nyt helikopter-flyselskaBi Grønland tekst: greenland today

Sikkerheden har højeste prioritet for Tim Nicolaisen, der har startet GreenlandCopter i Tasiilaq.

En stor arbejdsindsats og masser af energi er ikke nok til at starte et flysel-skab. Der skal også rigtig meget viden til, først til at blive helikopterpilot og bagefter at læse alle regler og bestå alle de tests, det kræver at få sit eget »næ-ringsbrev« indenfor luftfart, et såkaldt AoC – Aircraft operator Certificate.

tim Nicolaisen har meget at være stolt af. Det er ikke hver dag, en af byens egne børn kommer hjem til tasiilaq med både en helikopter og en pilotuddannelse samt retten til at starte sit eget luftfartsselskab. tim er født i 1969, og hans forældre er de tidligere ejere af blandt andet Hotel Angmassalik og trawleren Mtr tasiilaq.

Baggrundsom 16-årig begyndte tim at sejle med på trawleren, hvor han arbejdede sig op og endte som kaptajn efter tre år som førstestyrmand. Da trawleren blev solgt i 1998, tog tim først en flypilotud-dannelse og fløj bl.a. for sun Air. Men han savnede den grønlandske østkyst

og ville gerne tilbage. Derfor besluttede han sig for at prøve kræfter med uddan-nelsen til helikopterpilot og tog teorien i Karup og den praktiske del i Jönköping i sverige. En uddannelse han har betalt over en halv million kroner for.

- Det var nok en fordel, at jeg var fix-ed-wing pilot i forvejen, da jeg startede min helikopteruddannelse, forklarer han.

Bagefter supplerede han uddannelsen ved at specialisere sig i bjergflyving hos swiss Helicopter i schweiz. Det blev til 231 landinger i mellem 2.000 og 3.400 meters højde.

- Det var vigtig for mig at lære bjergflyvning i alle vindforhold og under »white out« i snevejr for at kunne flyve sikkert herhjemme. Jeg skulle bl.a. lære at holde helikopteren over et fast punkt på en bjergtop i stærk vind.

- vores flyvninger skal være gennem-prøvede og 100% sikre, forsætter han og understreger, at der ikke bliver no-gen »cowboy flyvning«, hvor der tages unødige chancer.

- Problemet med at tage chancer er, at det bliver en vane, og på et tidspunkt går det galt. De regler, vi skal flyve efter, er jo lavet for vores egen sikkerheds skyld og må ikke bøjes. sikkerhed, sik-kerhed, sikkerhed – det er det vigtigste for mig, siger han og peger på en reol fyldt med sikkerheds- og procedurema-nualer.

- Den næste store opgave denne som-mer bliver, når vi skal skifte regelsæt fra det nuværende (JAR OPS) til (EASA-OPS), hvor der bl.a. vil blive implementeret et safety management system og lavet nye sikkerhedsvurderinger (Risk Assessments).

Mange opgaverGreenlandCopters AoC er en konces-sion, der giver ret til at flyve om dagen (VFR) over hele Grønland. tim har dog ingen aktuelle planer om at flyve andre steder end i tasiilaq-området.

Alene koncessionen har taget 1,5 år at opnå med megen hjælp fra selska-bets Quality Manager, den islandske

43greenland today21 2014

konsulent ogmundur Gislasson, der bl.a. også har lavet det nye WoW Air’s koncessionsansøgning på ca. 7.000 sider. til sammenligning er Greenland-Copters AoC på ca. 300 sider.

Udover at være pilot er tim også Flight operation Manager samt ud-dannet til selv at udføre daglige tjek på helikopteren, såkaldte P-tjek.

- Her er man nødt til at være i stand til at klare forskellige opgaver selv, mens resten af de lovpligtige ansvarsområder varetages af islændinge, der blandt andet sender mekanikere til tasiilaq efter behov.

- Mit ansvar og min opgave her er at overholde alle regler, forklarer tim. vores Quality Manager tjekker, at jeg vitterligt også følger alle regler og pro-cedurer, technical Manager sørger for vedligehold og større tjek af maskinen, og vores training Manager, Walter Ehrat, der selv flyver super Puma som kaptajn i den Islandske Coast Guard, tjekker, at jeg udfører al nødprocedu-

retræning korrekt, såsom autorotation, osv.

GreenlandCopter satser primært på sightseeingture med turister og char-teropgaver for mineefterforskningsvirk-somheder, og blandt de mange mails ligger også den første forespørgsel fra et efterforskningshold.

En arbejdshestHelikopteren er udstyret med alt tænkeligt ekstraudstyr, blandt andet en permanent iridium satellittelefon. Helikopteren flyver lidt under 4 timer med en marchhastighed på 120 knob i timen. typen er valgt, fordi den har high performance og kan løfte mange opga-ver som sling og heliski samt har masser af kraftoverskud, hvilket gør den meget sikker at flyve med.

Det har taget ca. et år at anskaffe helikopteren pga. det ekstra udstyr, den er opgraderet med.

- Den første store udfordring var at få den herop, forklarer tim. Jeg fløj alene

fra Nordisland til Kulusuk på knap tre timer uden nogen problemer. Det var spændende, og alle beregninger holdt stik.

Privat sommeren 2014 skal tim giftes med Alma, som han har datteren Emia på tre år med.

- Alma har hjulpet mig utrolig meget og klaret mange ting i de lange perio-der, hvor jeg har været væk på uddan-nelse.

- Ja, Alma har været en uvurderlig hjælp, slutter tim og sender sin kom-mende kone et kærligt blik.

GreenlandCopters hangar i Taasiilaq.

GreenlandCopter’s hangar in Taasiilaq.

43greenland today21 2014

fakta Helkoptertype: AirBus 350B3e

Ca. timepris alt efter opgavetype: 13.500 + lufthavnsafgifter

44 greenland today 21 2014

erhverv / business

in Greenland text: greenland today

Security is the highest priority for Tim Nicolaisen, who has started GreenlandCopter in Tasiilaq.

Hard work and lots of energy are not enough to start a helicopter company. It also requires a lot of knowledge to become a helicopter pilot and then afterwards to read all the regulations and pass the test required to get your own business license within aviation – a so-called AoC – Aircraft operator Certificate.

tim Nicolaisen has a lot to be proud of. It isn’t every day that one of the town’s own children comes home to tasiilaq with a helicopter, a pilot’s license and permission to run his own helicop-ter business. tim was born in1969 and his parents are the former owners of Hotel Angmassalik and the trawler Mtr tasiilaq.

BackgroundAt age 16 tim started to sail on the trawler where he worked his way up, ending as captain after three years as first mate. After the trawler was sold in 1998, tim trained as a pilot and flew

for companies such as sun Air. But he missed the east coast of Greenland and wanted to go back. so he decided to take a shot at training to be a helicop-ter pilot, studying theory in Karup and doing the practical part in sweden – Jonkøping. He paid more than a half a million kroner for the training.

- It was probably an advantage that I was already a fixed-wing pilot when I started training on helicopters, he explains.

Afterwards, he supplemented his qualifications by specializing in moun-tain flying with swiss Helicopter in switzerland. He carried out a total of 231 landings between 2,000 and 3,400 metres.

- It was important for me to learn mountain flying in all wind conditions, even during a »white out« in a snow storm, so I could fly safely at home. I had to learn how to hold the helicopter hovering over a fixed point on a moun-tain top in strong winds.

- our flights have to be thoroughly tested and 100% safe, he continues and underlines that there won’t be any »cowboy flying« or risk-taking.

- the problem with taking chances is that it becomes a habit and in the end, something goes wrong. the rules we fol-low when we fly were made for our own safety and they must not be bent. safety, safety, safety – that is of paramount importance to me, he says and points at a shelf full of safety procedure manuals.

- the next big job this summer is when we change the set of regulations from the present (JAR OPS) to (EASA-OPS), which includes implementation of a safety Management system and new risk Assessments.

Many tasksGreenlandCopter’s AoC is a concession permitting daylight flying (VFR) all over Greenland. But tim has no present plans to fly anywhere else than in the tasiilaq region.

new heliCopter CoMpany

45greenland today21 2014

The concession alone has taken a year and a half to attain, with a lot of help from the company’s Quality Manager, the Icelandic consultant Ogmundur Gislasson, who has also made the new WOW Air’s 7,000-page concession application. In comparison, Greenland-Copter’s AOC has 300 pages.

In addition to being the pilot, Tim is also Flight Operation Manager, and he has trained so he can carry out the daily check on the helicopter, the so-called P-check.

- Here, you have to be able to handle different jobs yourself, while the rest of the statutory maintenance is undertaken by Icelanders who send mechanics to Tasiilaq when it is necessary.

- My responsibility here is to comply with all the regulations, explains Tim. Our Quality Manager ensures that I ac-tually follow all the regulations and pro-cedures, the Technical Manager takes care of maintenance and major service of the helicopter and our Training Ma-nager, Walter Ehrat, who is captain and

flies a Super Puma with Iceland’s Coast Guard, makes sure that I carry out all the training for emergency procedures correctly, e.g. autorotation, etc.

GreenlandCopter focuses primarily on sightseeing flights with tourists and charter work for prospecting companies. Among many e-mails, there is also the first inquiry from a prospecting team.

A workhorseThe helicopter is fitted with all sorts of extra equipment, for instance a perma-nent iridium satellite telephone. It can fly for almost four hours at a cruising speed of 120 knots per hour. The type of helicopter was chosen because it is high performance and can handle many tasks, e.g. sling operations and heli-skiing, and still have plenty of power in reserve which makes it very safe to fly.

It has taken about 1 year to get deli-very of the aircraft, because of the extra equipment with which the helicopter has been upgraded.

- The first big challenge was to get it up here, explains Tim. I flew alone from northern Iceland to Kulusuk in just under three hours without any trouble. It was exciting, but all the calculations held true.

PrivateIn the summer of 2014, Tim is getting married to Alma with whom he has a daughter, Emia who is three.

- Alma has been a great help and she has coped with a lot during the long periods I was away training.

- Yes, Alma has been an invaluable help, ends Tim and sends his future wife a fond glance.

Tim Nicolaisen bugserer selv helikopteren ind og ud

af hangaren.

Tim Nicolaisen pulls the helicopter in and out

of the hangar himself.

Tim Nicolaisen in the new helicopter.

Tim Nicolaisen i den nye helikopter.

Facts Helicopter type: AirBus 350B3e

Approx. hourly rate, according to type of work: DKK 13,500 + airport taxes

45greenland today21 2014

46 greenland today 21 2014Special offer for greenland today’s readers Use discount code GTD01 and get 10% off

For several years, True North Gems (TNG) has worked on preparations for a ruby mine at Qeqertarsuatsiaat, south of Nuuk.

At the end of May, Green-land’s government Naalak-kersuisut approved TNG’s plans for the ruby project.

The approval lays down the terms and conditions

for exploitation, production and subsequent closure. It includes conditions concer-ning security and health for the employees, the protec-tion of the environment as well as establishment of the infrastructure etc.

New jobsIn addition, Greenland’s

government and the Sermer- sooq Municipality have signed an »Impact Benefit Agree- ment« (IBA) with TNG to ensure that society benefits as much as possible from the project.

Among other things, TNG is required to employ local workers and the municipality hopes this will benefit Qeqer-

tarsuatsiaat in particular. After receiving the appro-

val, Managing Director for TNG, Nick Houghton, de-clared that TNG expects to begin the construction phase shortly, so actual produc-tion can begin as soon as possible.

I flere år har True North Gems (TNG) arbejdet med forbe-redelserne til en rubinmine ved Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk.

I slutningen af maj i år godkendte Grønlands Selv-styre, Naalakkersuisut, TNG's planer for rubinprojektet.

Godkendelsen fastsætter vilkår for udnyttelse, produk-tion og senere nedlukning, herunder sikkerhed og sund- hed for medarbejderne, be- skyttelse af miljøet, etable-ring af infrastruktur med mere.

Nye arbejdspladserDesuden har Naalakkersuisut

og Sermersooq Kommune indgået en aftale med TNG – en såkaldt »Impact Benefit Agreement« (IBA), der skal sikre, at samfundet får mest mulig gavn af projektet.

TNG er bl.a. forpligtet til at ansætte arbejdskraft fra lokalsamfundet, hvilket kom-munen håber især vil gavne Qeqertarsuatsiaat.

TNG forventer at komme i gang med anlægsfasen hurtigst muligt, så der sna- rest kan komme gang i selve produktionen, udtalte administrerende direktør for TNG, Nick Houghton, efter godkendelsen var en realitet.

Go-ahead for ruby mine in GreenlandText: greenland today

erhverv / business

Grønt lys for udvinding afGrønlandske rubinerTekst: greenland today

47greenland today21 2014

Royal Arctic LineGreenland’s national shipping line

· Ships and equipment designed for Arctic conditions

· Its own facilities, locations and personnel in 13 Greenlandic harbours

· Many years of experience with navigating and operating in Arctic waters

Royal Arctic Line has 750 experienced, skilled employees available with expertise and extensive local knowledge

48 greenland today 21 2014

erhverv / business

Direktør, FamilieFarI 2013 blev Mike Jakob Kristiansen direktør for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, Nuuk. Fritiden bruges sammen med familien, og de sidste fire år har kunsten også spillet en vigtig rolle. Tekst: greenland today

Mike Jakob Kristiansen og hans tvillinge-bror Nuka blev født i 1971 i Sisimiut, som sønner af en grønlandsk far Pele og en dansk mor Mette. Som børn elskede Mike og Nuka at tegne alt fra biler til huse, og konkurrerede om at bygge i Lego.

- Vi har altid fået opbakning hjemme-fra til det vi ville og valgte, så efter fol-keskolen vidste vi allerede, at vi begge ville være arkitekter.

Efter tre år på gymnasiet i Aasiaat tog de sammen på Arkitektskolen i Århus, der også indebar et halvt år i praktik i Cambodia. De tog et ekstra kursus i »Arkitektur i praksis« inden de rejste hjem, og broderen Nuka begyndte på en tegnestue i Sisimiut.

- Vi havde arbejdet med byplanlæg-ning i Cambodia, og jeg blev ansat som byplanlægger i Teknisk Forvaltning i Nuuk, fortæller Mike.

- Dengang var der kun en arbejdsvej derud, hvor Nuuks nye bydel Qinngor-

put ligger i dag. Jeg sad oppe på en knold og forsøgte at tegne, hvor der kunne være veje osv. Der var ingenting, nu bor der over 3.000 indbyggere, og området kan stadig udvides til ca. det dobbelte af, hvad der er nu.

- Derefter var jeg inspektør i Bygnings- myndigheden i fire år, hvor jeg bl.a. kontrollerede, at bygningsreglementet blev overholdt, og var lærer på Brand-skolen for brandteknikere.

- Så flyttede vi til Aasiaat og derfra vi-dere til Sisimiut, hvor jeg arbejdede som Teknik- og Miljøchef i ca. fire et halvt år hvert sted.

Direktøren- Nu er vi tilbage i Nuuk, og jeg er rigtig glad for at komme tilbage og superglad for jobbet.

- Der er rigeligt at lave, men heldigvis rigtig mange dygtige medarbejdere. Vi har næsten 40 stillinger her og flere i Paamiut og Tasiilaq, samt på materiale-

gårdene, i brandvæsenet og andre steder, hvor mange opgaver er udliciteret til.

- Denne sommer var fem stillinger ubesatte. Desværre er et af vilkårene her, at der er stor personaleudskiftning, da mange kommer udefra. Det kræver systemer, der sikrer overlevering og vide-regivelse af erfaring. Det kræver også en god historik på alle sager, så andre nemmere kan overtage dem.

- Det positive er, at jeg kan sætte mit eget hold. Så selvom dygtige og erfarne personer rejser, må vi se det som en mulighed for at præge fremtiden med de nye, vi ansætter.

- At ændre arbejdskulturer og arbejds- gange tager tid. Det tager tid at få ind-arbejdet nye rutiner og ændre arbejds-kulturen. Vi har som mål at blive en af de bedste arbejdspladser, også så det mærkes udadtil for borgerne.

-Vi er et team af specialister, der skal arbejde som et hold. Det kan godt være, det ikke er lige så synligt, at vi

49greenland today21 2014

sidder bag skriveborde, som når man fejer, men det vi laver har stor betydning for mange borgere.

»Usynlig service«- Ansvarsområdet er rimeligt bredt, og dækker bl.a. asfaltering, fejning og sne-rydning af veje, dag og nat renovation, belysning, kloakering, miljø, affalds-håndtering og forbrændingsanlæg, brandvæsen og beredskab, anlægsdelen af den kommunale boligmasse som institutioner, skoler, osv. samt generel byplanlægning.

- Man kan sige vi på nogle områder leverer en slags »usynlig service«, for-tæller Mike. Når alle gadelamper virker, fortovene er fejet, gaderne er ryddet for sne, og affaldet er fjernet, så tænker ingen over det. Men lige så snart én af tingene halter lidt, så bemærker alle det, konstaterer han.

- Men vi er ikke én stor maskine. Vi er mennesker, der arbejder for borgerne i

henhold til nogle politiske pejlemærker og økonomiske rammer.

- Det er vigtigt folk ser os som menne- sker og ikke som et »system« eller »kom-munen«. Vi er måske 2.000 ansatte i kommunen, så der er masser af mennes- ker bag.

- Det er også vigtigt, at mine med-arbejdere ser mig som et almindeligt menneske. Derfor tager jeg ud og fejer, lægger asfalt og er med til brandøvelser for at få en forståelse, for hvad de laver.

UdfordringerMike er som direktør for Anlæg og Miljø en del af kommunens direktion, der er me-get forskelligt sammensat både aldersmæs-sigt, og med hensyn til køn og erfaring.

- Vi er et godt team og har en god jargon. I sådan en stor organisation er det meget vigtig med god kommunika-tion og information. Vi kan selvfølgelig altid blive bedre, både her i forvaltnin-gen og udadtil på kysten, forklarer han.

og kunstner

FOTO

/ PH

OTO

: MA

DS

NO

rDLu

ND

FOTO

/ PH

OTO

: MIK

I JA

KO

B K

rIST

IAN

SEN

49greenland today21 2014

50 greenland today 21 2014

- Netop informationen er vigtig. Er der f.eks. bevilget penge til asfaltering af veje eller nye børneinstitutioner i en af kommunens byer, er det også vigtigt at vi formidler, hvornår det sker.

- Byernes behov er meget forskellige. Nuuk og Tasiilaq vokser, mens befolk-ningstallet i Ittoqqortoormiit går nedad, og i Paamiut er status quo.

- De største udfordringer i hoved-staden er at finde arealer nok og have ressourcer til at få arbejdet udført og koordineret. Oveni det kommer alle de ting der skal tænkes ind på sigt, som f.eks. nye skoler, kloakker og veje.

Familien- Min kone Helga er uddannet mis-brugsbehandler, og har sin egen klinik. Hun er også meget kreativ, og syr bl.a. tasker, punge og tøj. Desuden har hun altid støttet mig og været med hele vejen, fortæller Mike.

- Sammen har vi børnene Isabella 9 år, Sebastian 13 år og Hans Kristian 15 år her i Nuuk, samt Ken på snart 18 år, der bor i Sisimiut. Han er mekanikerelev og har en læreplads der. Vi prøver at se ham så meget som muligt, men ved han har det supergodt med familien i Sisimi-ut, hvor min bror og hans familie er, og min mor stadig bor i den samme lej-

lighed, som vi selv er opvokset i. Derfor er det også fedt at være hjemme på besøg, så mine børn kan se, hvor vi voksede op og legede.

- Min familie betyder alt, og de ligger nummer et på min prioriteringsliste. I Sisimiut havde vi det godt, fordi min

bror og mor boede der. I Aasiaat boede min kusine, onkel og fætter, som vi har et meget tæt forhold til. Her i Nuuk er svigermor og masser af venner og bekendte helt tilbage fra gymnasietiden og uddannelsen i Danmark. Helga har

desuden en del familie her, og jeg har en onkel. Det gør det nemmere at flytte til Nuuk, hvor også flere af børnenes venner er flyttet til gennem årene.

- Jeg har ofte lange arbejdsdage, men er ikke i tvivl om, at det er det værd.

FOTO

/ PH

OTO

: MIK

I JA

KO

B K

rIST

IAN

SEN

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

FOTO

/ PH

OTO

: MA

DS

NO

rDLu

ND

FOTO

/ PH

OTO

: MIK

I JA

KO

B K

rIST

IAN

SEN

51greenland today21 2014

Jeg er glad, når jeg går på arbejde, og glad når jeg kommer hjem til familien. Selvfølgelig er der sure dage, men jeg har selv valgt det her, og ungernes kom-mentarer redder tit en hård hverdag.

- Engang min datter Isabella skulle nå bussen, sagde jeg »skynd dig nu«. Så svarede hun »Ja, ja Ataata (far), bare fordi du er direktør, skal du ikke tro, du kan styre hele verden«.

Kunsten- Jeg begyndte at male i 2010. Inden da havde jeg lavet meget frihåndstegning som arkitekt, men jeg har f.eks. aldrig lært at tegne træer. På arkitektskolen skulle jeg aflevere et projekt, men de

nægtede at bedømme min opgave, fordi jeg havde lavet en hel skov af grantræer, sådan som vi tegnede dem som børn. Det var jo det eneste træ, jeg som grønlænder kendte fra julen, griner Mike.

- Da Helga tog sin uddannelse i København, var jeg alene med ungerne, og fortalte dem historier ved sengetid. Jeg begyndte at tegne til historierne, og sådan startede det.

- Min datter Isabella spurgte hvor alle tupilakkerne og dyrene kom fra, og da jeg sagde de kom fra mit hoved, spurgte hun om jeg ikke kunne tegne lidt hurtigere, så jeg kunne få dem ud af hovedet, siger Mike med et smil.

- Fem måneder efter jeg startede, havde jeg allerede haft to udstillinger med sort/hvide tuschtegninger. Jeg havde ikke selv tænkt på at udstille, det var andre, der skubbede mig.

- Jeg maler mere fordi, jeg ikke kan lade være. Det er en god måde at koble af på. Det giver mig meget ro. Det er også noget med at søge nye udfordrin-ger og grænser.

- Jeg kan godt lide at malerierne står hjemme langs væggen et stykke tid, sik-kert til stor frustration for Helga. Jeg læste et sted, at en maler aldrig bliver færdig med et maleri, han opgiver det kun.

- Den sidste udstilling var med næsten 50 værker. Jeg kan huske min frygt, da

FOTO

/ PH

OTO

: MA

DS

NO

rDLu

ND

52 greenland today 21 2014

jeg gik til åbningen af udstillingen, men sjovt nok blev de største malerier solgt hurtigst. Det var en utrolig dejlig dag og en stolt familie.

- Nogle af de ting jeg laver er måske lidt bizarre, hvor jeg selv brygger videre på et gammelt sagn efter min egen fortolkning. Der er altid et »lille vindue« i mine malerier. Det er en »åbning« hvor folk selv kan forestille sig, hvad de vil. Det er fedt at man kan bevæge andre mennesker, og de bliver rørt eller reage-rer på ens kunst.

- Jeg ved sgu ikke, om jeg er kunstner. Jeg ser mig selv som en, der godt kan lide at tegne, male, slibe og skære i træ og være kreativ, siger Mike, der næste år skal udstille både i Grønlands kulturhus Katuaq og på Nuuk Kunstmuseum.

Fritiden & fremtiden - Vi har gået meget på jagt i Aasiaat og jagede og fiskede også meget i Sisimiut. De store drenge elsker det, men der er ikke så meget tid til det nu, og vi har solgt familiens båd.

- Jeg har fået en skade i knæet på en rensdyrjagt, men er så småt begyndt at løbe igen, så det går den rigtige vej. Min kone løber meget og står meget på ski. Hun har bl.a. gennemført Arctic Circle race, siger Mike stolt.

- Min datter elsker at male, drengene er vilde med løbehjul, kendama og fod-bold. Heldigvis har alle ungerne masser af venner, og hvis de kunne få lov, ville de være ude hele tiden.

- Måske er det fordi jeg er grønlæn-der, at jeg er meget omstillingsparat. Da

jeg boede i Asien var jeg superglad for at være der, det samme i Danmark og nu her i Nuuk.

- Vi bør alle kunne leve sammen i det multikulturelle samfund, vi har, med grønlændere, danskere, japanere, nord-mænd, franskmænd, filippinere, thai-lændere, osv. Der skal være plads til alle. Jeg talte grønlandsk indtil vi kom i skole. Derefter har vi kun snakket dansk. Men jeg synes vi er heldige, at samfundet har flere sprog. Vi har brug for hinanden og har gavn af hinanden.

- Jeg ved ikke, hvor jeg er om 5-10 år, men det bekymrer mig ikke. Bare familien og jeg selv har det godt, og jeg har et udfordrende job og stadig har mulighed for at koble af via kunsten, slutter Mike Jakob Kristiansen.

FOTO

/ PH

OTO

: MIK

I JA

KO

B K

rIST

IAN

SEN

FOTO

/ PH

OTO

: MA

DS

NO

rDLu

ND

FOTO

/ PH

OTO

: TO

KE

Brø

DSG

AA

rD

52 greenland today 21 2014

53greenland today21 2014

54 greenland today 21 2014

erhverv / business

Director, Father

and artistIn 2013, Mike Jakob Kristiansen became director of the Public Works Department at Kommuneqarfik Sermersooq - Nuuk Municipality. He spends his spare time with his family and for the past four years, art has also played an important part in his life. Text: greenland today

Mike Jakob Kristiansen and his twin bro- ther Nuka were born in 1971 in Sisimiut, sons of a Greenlandic father, Pele and a Danish mother, Mette. When they were children, Mike & Nuka loved to draw. They drew anything, from cars to houses and they held Lego-building competitions.

- We always had support at home for whatever we wanted and whatever we chose, so after secondary school we al-ready knew we wanted to be architects.

After three years at high school in Aa- siaat they both went to Architect College in Århus, where the study included a half a year’s internship in Cambodia. They took an extra course in »Architecture in practice«, before returning home. Nuka started his own architect firm in Sisimiut.

- We had worked with city planning in Cambodia and I was employed in the municipal Technical Department in Nuuk, says Mike.

- Back then, there was only a work road out to where Nuuk’s new suburb, Qinngorput, lies today. I sat up on a rock and tried to draw where the roads could run, etc. There was nothing and today more than 3000 people live there and the area can still be expanded to the double of what it is now.

- Afterwards, I was an inspector with the Building Authorities for four years where, among other things, I supervised building regulation compliance and I

taught fire technicians at the Fire-fight- ing School.

- Then we moved to Aasiaat and from there to Sisimiut, where I was Manager for the Technical and Environmental Department.

The director- Now we are in Nuuk again and I am

really happy to be back and I love my job.

- There is plenty of work and fortuna-tely also many skilled employees. There are almost 40 jobs here and there are more in Paamiut and Tasiilaq, as well as in the equipment yards, the fire depart-ment and in other places where many tasks have been outsourced.

- This summer, there were five vacant positions. unfortunately one of the conditions here, is that there is a large turnover in staff since many come from outside. This makes it necessary to have systems that facilitate handing over and passing on experience. It also requires a good historic documentation of all ca-ses, so that others can easily take over.

- The positive side is that I can put together my own team. So even though skilled and experienced people leave, we must look at it as a chance to make an impact on the future with the new people we employ.

- Changing work culture and work practices takes time. It takes time to incorporate new routines and a different work culture. It is our goal to become one of the best work places, so it is no-ticeable, even to people on the outside.

- We are a team of specialists who work together. This may not be so appa-rent when we are sitting behind desks as when we are out there sweeping,

but what we do is just as important for many citizens.

»Invisible service«- Our area of responsibility is very wide and covers e.g. laying asphalt, sweeping and clearing snow from the roads, refuse and night soil collection, lighting, sewerage, environmental issues, waste management and incineration plants, fire brigade and emergency services, the construction part of the municipal hou-sing stock such as institutions, schools etc. and general city planning.

- But you could say, that in some areas we provide a kind of »invisible service«, says Mike. When all the street lights work, the pavements are swept, the streets are cleared of snow and the refuse is collected, no-one thinks about it. But as soon as there is a glitch with one of these things, everyone notices, he remarks. FO

TO /

PHO

TO: P

rIVA

T / P

rIVA

TE

55greenland today21 2014

- But we are not one big machine. We are people who work for the citizens and we follow political guidelines and have a financial framework.

- It is important that people see us as human beings and not as a »system« or »the municipality«. There are perhaps 2,000 municipal employees, so there are many of us.

- It is also important that my emplo-yees see me as an ordinary person. This is why I go out and sweep, lay asphalt and join in fire drills – to get an under-standing of what they do.

ChallengesAs director of the Public Works Depart-ment, Mike is part of the municipality’s management, which has a broad com-position with regard to age, gender and experience.

- We have a good team and we communicate well. It is very important

in such a big organization that commu-nication and the flow of information are good. Of course, we can always be better, both here in administration and outwardly on the coast, he explains.

- Information is particularly important. If funds have been granted for laying asphalt or a new day-care institution in one of the municipality’s towns, it is also important we tell people, when this is going to happen.

- The towns have different needs. Nuuk and Tasiilaq are growing, while the population in Ittoqqortoormiit is declining and in Paamiut it is status quo.

- The greatest challenges in the capital are to find enough space and to have the resources to get the work done and coordinated. On top of this, are all the other things that must be taken into consideration in future, e.g. new schools, sewers and roads.

Family- My wife, Helga, is a professional abuse therapist and she has her own clinic. She is also very creative and sews handbags, purses and clothing. She has always supported me and she has been with me all the way, says Mike.

- Our children are Isabella 9 years old, Sebastian 13 years old and Hans Kristian 15 years old here in Nuuk and Ken, who is almost 18 years old and lives in Sisimiut, where he is apprenticed as a mechanic. We try to get to see him as often as possible, but he is doing really well with the family in Sisimiut, where my brother and his family are and my mother still lives in the same apartment we grew up in, so my children can see where we grew up and played.

- My family means everything and they have first place on my list of priorities. In Sisimiut, we were all right because my brother and mother lived there. My cou-

FOTO

/ PH

OTO

: MA

DS

NO

rDLu

ND

56 greenland today 21 2014

sins and uncle, who we were very close to, lived in Aasiaat. Here in Nuuk, we have my mother-in-law and lots of friends and acquaintances back from our high school days and college in Denmark. Helga also has family here and I have an uncle. That made it easier to move to Nuuk. Some of the children’s friends have also moved here over the years.

- I often have long working days, but there is no doubt that it is worth it. I am happy when I am at work and I am hap-py when I come home to my family. Of course there are bad days, but I chose this and the children’s comments often save a bad day.

- Once, my daughter Isabella had to catch a bus and I said »hurry up«. She answered »Yeah, yeah Ataata (Dad), just because you are a director, don’t think you rule the whole world«.

Art- I started painting in 2010. Before that, I had done a lot of freehand drawing as an architect, but I have never learned to draw things such as, e.g. trees. At architect school, I handed in a project, but they refused to grade it, because I had made a whole forest of fir trees, the way we drew them as children. As a Greenlander, the only tree I knew was from Christmas, laughs Mike.

- When Helga studied in Copenhagen, I was alone with the children and I told them stories at bedtime. I started to illustrate the stories and that’s how it all started.

- My daughter Isabella asked where all the tupilaks and animals came from and when I said they came from inside my head, she asked if I couldn’t draw faster so I could get them out of my head, says Mike with a smile.

- Five months after I started, I had already held two exhibitions with black/white ink drawings. I had not thought of exhibiting, but there were others who pushed.

- I paint, but more because I can’t not paint. It is a great way to relax. It is very calming. It is also a way to explore new challenges and limitations.

- I like to leave the paintings up against the wall at home for a while, to Helga’s great annoyance. I read somewhere, that a painter is never finished with a painting, he just gives it up.

- I had almost 50 works at my last exhibition. I can remember my fear, when I went to the opening of the exhibition, but strangely enough the biggest paintings were sold first. It was an incredibly wonderful day and my family was very proud.

- Some of the things I do may seem a little strange, where I build on an old legend with my own interpretation. There is always a »little window« in my paintings. This is an »opening« where people can imagine whatever they want. It is cool to have the ability to move other people and that people are touched or affected by one’s art.

- I don’t know if I am an artist. I see myself as a person who likes drawing,

painting, polishing and carving wood and being creative, says Mike.

Next year, he will exhibit in the Katuaq Culture Centre and at Nuuk Museum of Art.

Leisure & the future - We have hunted a lot in Aasiaat and hunted and fished a lot in Sisimiut too. The older boys love it, but there isn’t so much time for that now and we have sold the family’s boat.

- I injured a knee on a reindeer hunt, but I have started to run again, so things are moving in the right direction. My wife runs a lot and she skis. She has, e.g. taken part in the Arctic Circle race, says Mike proudly.

- My daughter loves to paint, the boys are crazy about scooters, kendama and football. Fortunately, all the kids have plenty of friends and if we let them, they would stay out all the time.

- Perhaps it is because I am a Green-lander, that I am very adaptable. When I lived in Asia, I loved being there, the same in Denmark and now here in Nuuk.

- We should all be able to live together in this multi-cultural society of ours, with Greenlanders, Danes, Japanese, Norwe-gians, Philippines, and Thai etc. There must be space for everyone. I spoke Greenlandic until I went to school, after- wards we only spoke Danish. But I think we are lucky to have a multilingual so- ciety. We need each other and we bene-fit each other.

- I don’t know where I will be in 5-10 years, but that doesn’t worry me – as long as my family and I are all right and I have a challenging job and I am able to relax through my art, ends Mike Jakob Kristiansen.

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

FOTO

/ PH

OTO

: MIK

I JA

KO

B K

rIST

IAN

SEN

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

FOTO

/ PH

OTO

: TO

KE

Brø

DSG

AA

rD

WWW.HPE-AS.GL

H.P. Entreprenørmaskiner Grønland A/SPost boks 5593900 [email protected]

In-Depth Quality

H.P. Entreprenørmaskiner is importer and distributor for:Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining, Sandvik Construction and Bell Equipment in Denmark, Faroe Islands and Greenland.

H.P. Entreprenørmaskiner er importør og forhandler af:Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining, Sandvik Construction og Bell Equipment i Danmark, Færøerne og Grønland.

Supplying the Construction and Mining

Industry in Greenland for more than 30 years.

58 greenland today 21 2014

historier / history

Et gammelt pakhus på Chris- tianshavn danner rammerne om Arktisk Institut. Det kan næsten ikke ligge bedre, for netop her lå Den Kongelige Grønlandske Handel, der tidligere sørgede for at få forsyninger til Grønland. I 1700-tallet var det en stor og hektisk arbejdsplads med hårdtarbejdende mænd, der lossede og lastede de mange skibe med alverdens varer fra Nordatlanten. I dag er der helt stille, og de gamle pak- huse er renoverede for mil- lioner for at tjene nye formål – det er f.eks. her, den eks-klusive Michelin-restaurant Noma ligger. Men minderne lever i bedste velgående, og det er faktisk ikke svært at forestille sig de store grøn-landsskibe, der lå til kajs, og den livlige aktivitet på land.

Selvom området og de gamle pakhuse emmer af for- tid, så er det intet i forhold til, hvad Arktisk Institut byder på af minder med de mange billeder, dokumenter, dag-bøger, kort, malerier, dimser, et afklippet skæg og meget mere. Det er alt sammen ar- kivalier, der er med til at do-kumentere, hvordan dristige polarforskere udforskede og

kortlagde verdens største ø, der i knap 140 år var en dansk koloni.

- Vi har nogle helt enestå- ende samlinger af både kendte og mindre kendte ekspeditio- ner, og de skal selvfølgelig være tilgængelige for alle. Derfor er vi i gang med en større digitaliseringsproces, hvor første etape er at få scannet og uploadet ca. 100.000 billeder, så vi samlet får et billedarkiv på lige om- kring 150.000 billeder, for- tæller Bent Nielsen, der er direktør for Arktisk Institut.

En stor del af billederne er fra fotografiets start i 1860’- erne, hvor man brugte glas-plader til negativerne. Det er i sig selv unikt og fortæller en hel del om, hvor krævende en ekspedition var – og hvor godt den skulle planlægges.

- Glasplader er jo væsent- ligt tungere end papir og me-get mere skrøbelige, så det er da interessant at tænke på, hvor meget udstyr de har haft med på deres ekspediti-oner. Det har både krævet et kæmpe kamera, fremkalder-udstyr og så en masse glas-plader, siger arkivchef Lisbeth Valgreen, der sammen med Bent og to medhjælpere står

for at drive arkivet og det enorme digitaliseringsprojekt.

En imponerende samling af stort og småtFor Arktisk Institut er ingen samling for lille eller for stor. De tager imod alt, hvad de kan få fingre i, for selv et til- syneladende ligegyldigt bille-de eller brev kan måske have vigtig betydning i en anden sammenhæng.

- Alt materiale er jo brikker, der er med til at fortælle hi-storien om Danmarks relation til Grønland. Selvfølgelig er noget mere interessant end andet, som f.eks. da vi mod-tog 32 flyttekasser med Eigil Knuths samling, der dækker hans grønlandske bedrifter fra 1930’erne til 1980’erne. Det er enormt spændende, og det er i øvrigt vores absolut stør-ste samling, fortæller Bent.

Hovedvægten af den grøn- landske samling er fra 1860- 1940, og det er vidt forskel- ligt, hvor samlingerne kommer fra. Nogle var der allerede, da Bent kom til Arktisk Institut i 2006, mens andre stammer fra private samlere og mu-seer. Der er også forskel på, hvor organiserede samlinger-ne er, så en stor del af arbej-

det går ud på at strukturere materialet og prøve at fastslå dato og sted for de forskelli-ge billeder og dokumenter.

Jagten på det ukendte Noget af det ældste, arkivet har, er to dagbøger fra Niels Egede, der er søn af Hans Egede, der kom til Grønland for at udbrede den kristne tro i 1721. Niels gik ikke i faderens fodspor, men blev i stedet købmand. Senere var han med til at grundlægge Egedesminde (Aasiaat), der er opkaldt efter ham.

- Niels Egedes to dagbøger kan dateres tilbage til 1759 og 1769, og de er nok den ældste kulturarv, vi har her på Arktisk Institut. Vi ved, der findes tre dagbøger, og vi har altså de to af dem her. Den ene har vi haft i mange år, mens den anden pludselig dukkede op på en auktion. Heldigvis fik vi bevilget midler til at købe den, smiler Bent, mens han viser de to bøger, der lever et sikkert liv i et pengeskab.

Bent er en af de typer, der ved alt, og altid har en histo-rie klar. Det virker som om, han har fuldstændig styr på de mange hundrede æsker i arkivet og kan fortælle detal-

Gå på opdagelse ipolarekspeditionernesSlæDeSPorFor 60 år siden blev Arktisk Institut en realitet. lige siden har formålet været at samle materiale om Grønland og dokumentere de mest utrolige ekspeditioner på en let og overskuelig måde. Ca. 50.000 billeder og en stor mænge dokumenter er allerede til rådighed i det digitale arkiv, men målet og ambitionere er langt større.

Tekst & Foto: Søren Bach Kristensen

En stor del af negativerne er på glasplader. Det var den første

måde, man fandt ud af at tage billeder på.

Many of the negatives are on glass plates. They were used in

the infancy of photography.

Arktisk Institut er en imponerende samling af både dokumenter, billeder, kunst og skulpturer. Her et udpluk af Eigil Knuths byster.

The Arctic Institute has an impressive collection of documents, pictures, art and sculptures. Here is a selection of Eigil Knuth’s busts.

59greenland today21 2014

jeret om hver eneste ekspedi-tion og person, han er stødt på i sit arbejde og i sin forsk- ning. Hans enorme viden kun- ne fylde bladet her og meget mere, så det er svært at vælge, hvad der skal med og hvad, der skal skæres fra. Men spe-cielt én ekspedition er svær at komme uden om, og det er Danmark-Ekspeditionen, der foregik fra 1906-08.

- Danmark-Ekspeditionen er faktisk en af grundstenene i Arktisk Institut. Der var ikke nogle, der vidste, hvor alt materialet fra ekspeditionen skulle gemmes, og derfor op- stod idéen til arkivet. Og hel- digvis for det, for arkivalierne efter ekspeditionen er det tætteste, vi kommer på en komplet samling. Vi har ma-terialer fra de første forbere-delser, et imponerende antal dagbøger og detaljerede op- tegnelser, der er sirligt tegnet i hånden, fortæller Bent, mens han åbner den ene arkivkasse efter den anden for at vise den imponerende dokumen-tation om ekspeditionen.

Danmark-Ekspeditionen er også speciel, fordi det var den, der kortlagde de sidste ukendte pletter i Nordøstgrønland. Des- værre var det også en ekspe-

dition, der krævede tre ofre, bl.a. ekspeditionsleder Ludvig Mylius-Erichsen.

Rasmussens imponerende bedrifter Den nok mest kendte polar- forsker er den grønlandsk- danske Knud rasmussen, der levede fra 1879 til 1933. Han blev født i Grønland i Ilulissat og boede der, til han var 12 år. Så gik turen til Danmark, hvor han skulle på kostskole, men det betød ikke, at han var færdig med Grønland. Som journalist mødte han Ludvig Mylius-Erichsen, og deres fælles passion for Grøn- land resulterede i »Den litte- rære Grønlandsekspedition« fra 1902-04. Ekspeditionen foregik langs den grønland-ske vestkyst fra syd til Kap York i Thule-distriktet, hvor Knud rasmussen i 1910 op- rettede Thulestationen, der både blev handelsplads og missionsstation.

- Thulestationen blev ud- gangspunkt for hele syv eks- peditioner, og Knud rasmus- sen har betydet utrolig meget for den viden, vi har i dag, for- tæller Lisbeth.

- Han var utrolig effektiv og god til at beskrive og indsam-

le ting, og det betød bl.a., at han efter den femte Thule-ekspedition blev tildelt den fine hæder som æresdoktor.

60 år er ingen alderNår man har været over 255 år tilbage i tiden, så virker 60 år ikke som nogen alder. Men ikke desto mindre fylder Arktisk Institut rundt i juni måned, og det skal fejres på en ganske speciel måde, der er lige i arkivets ånd.

- Vi fejrer vores 60 års fød-selsdag ved at udlevere en række arkivalier til Grønland. Det er bl.a. dokumenter og breve fra danske embeds-mænd, som f.eks. har været kolonibestyrere og præster i Grønland. Alle disse ting er nu fundet frem i arkivet og skal til Grønlands National-museum og Arkiv i Nuuk. Det er rigtig fint, og meget symbolsk, at det materiale kommer derhen, hvor det egentlig hører til, slutter Lisbeth.

Fra greenland today ønsker vi stort tillykke med fødsels-dagen og ser frem til at følge det spændende digitalise-ringsprojekt.

Gå på opDaGelse i GrønlanDHvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere om de grønlandsk-danske ekspeditioner, så kan du søge i arki-vet på www.arktiskinstitut.dk.

Her kan man bl.a. søge efter fotos, dokumenter, fortællinger og stednavne.

eiGil knuth, 1903-1996Dansk billedhugger, forfatter og polarforsker. Deltog i Nationalmu-seets udgravninger i Vestgrønland i 1932, 1934 og 1945. Med på Cour-tauld-ekspeditionen til Østgrønland i 1935 og i Expédition Française Trans-groenland i 1936. Han var leder af Dansk Nordøstgrønland ekspedition i 1938-39 og i Peary Land-ekspeditio-nerne i 1947-50 og i 1963-73.

Danmark-ekspeDitionen 1906-1908Danmark-Ekspeditionen var en dansk ledet ekspedition til Nordøstgrøn-land i perioden 1906-08. Den var udtænkt af ekspeditionsleder Ludvig Mylius-Erichsen, og formålet var at udforske og kortlægge det nordligste Østgrønland. Siden 1700-tallet var Grønland langsomt blevet kortlagt stump for stump, men det hårde kli-ma i området betød, at ingen havde formået at komme i land så langt mod nord.

knuD rasmussen, 1879-1933Grønlandsk-dansk polarforsker der spillede en afgørende rolle for vores viden om Grønland i dag. Knud Rasmussen oprettede Thulestationen, der var udgangspunkt for hele syv ekspeditioner. Knud Rasmussens hus i Hundested i Danmark fungerer i dag som museum og er absolut et besøg værd.

peter Freuchen, 1886-1957Dansk journalist, forfatter og opda-gelsesrejsende. Freuchen tog på sin første tur til Grønland som næstyngs- te medlem på Danmark-Ekspeditio-nen i årene 1906-08. Mellem 1910 og 1924 deltog han i adskillige andre polarekspeditioner, ofte i selskab med Knud Rasmussen. Freuchen var handelsforvalter i kolonien i Thule fra 1913-1920.

En af de mest besynderlige genstande i arkivet er Peter

Freuchens enorme fuldskæg. På æsken står der »Morfars skæg fra flygtningetiden«, hvilket hentyder til at Peter

måtte flygte til Sverige under 2. verdenskrig og samtidig

ændre sit udseende markant for ikke at blive genkendt.

One of the strangest items in the archive is Peter Freuchen’s huge beard. On the box is says ’Grandpa’s beard from when he was a fugitive’, which refers to when Peter had to flee to Sweden during World War 2 and significantly changed his appearance to avoid recognition.

En ung Eigil Knuth ombord på skibet Nordlyset i 1936 på en af sine talrige ekspeditioner.

A young Eigil Knuth on board the ship Nordlyset in 1936 on one of his many expeditions.

59greenland today21 2014

60 greenland today 21 2014

historier / history

Arctic Institute is located in an old warehouse on Chris- tianshavn. It couldn’t be bet- ter, because this is where the royal Greenland Trading Com- pany (Den Kongelige Grøn-landske Handel) which sent supplies to Greenland used to be. In the 1700s it was a large and busy workplace where hardworking men load- ed and unloaded the many vessels carrying all kinds of goods from the North Atlan- tic. Today, it is quiet and mil- lions have been spent on re-novating the old warehouses so they can be used for other purposes. It is, for instance, here that the exclusive Miche- lin star restaurant Noma is situated. But the memories live on and it is not difficult to imagine the big Greenland trading ships at the quay and the lively activity on land.

Although the area and the old warehouses ooze of the past, it is nothing compared to what the Arctic Institute has to offer in the way of pictures, journals, maps, pain- tings, knick-knacks and even beard trimmings, etc. This is all part of the archives docu- menting how daring polar ex- plorers explored and mapped the world’s biggest island

which was a Danish colony for almost 140 years.

- We have some unique collections from famous and from less-famous expeditions and they should, of course, be accessible to everyone. This is why we are in the midst of a major digitisation process, where the first stage is to scan and upload about 100,000 pictures, so we end up with a photo archive of around 150,000 photos, says Bent Nielsen, who is the director for Arctic Institute.

A major number of the pictures are from the infancy of photography in the 1860s where glass plates were used for the negatives. This is in itself unique and says a lot about how demanding an expedition was – and how well it had to be planned.

- Glass plates are consider- ably heavier than paper and very fragile, so it is interesting to think about how much equip-ment they must have taken on their expeditions. They would have needed a huge camera, developing equipment and a lot of glass plates, says archive manager Lisbeth Valgreen who runs the archive and the vast digitisation project together with Bent and two assistants.

An impressive collection of this and thatNo collection is too big or too small for the Arctic Institute. They take everything they can get their hands on, because an apparently unimportant picture or letter could be of vital importance in another context.

- All the material consists of pieces of the story of the relationship between Denmark and Greenland. Of course some things are more interesting than others. For instance, we received 32 moving boxes with Eigil Knuth’s collection, covering his accomplishments in Greenland from the 1930s to the 1980s. It is extremely interesting and it is absolute-ly our biggest collection, says Bent.

The emphasis in the Green- land collections is on the period from 1860 until 1940 and the collections are from very different places. Some were already here when Bent came to the Arctic Institute in 2006, while other collections come from private collectors and museums. It also varies how well-organised the col-lections are, so a great deal of work goes into structuring the material and establishing

dates and places for the vari-ous photos and documents.

Seeking the unknown Some of the oldest objects in the archive are two of Niels Egede’s journals. He was the son of Hans Egede, who came to Greenland to preach the Christian faith in 1721. Niels did not follow in his father’s footsteps. Instead, he became a merchant. Later, he helped to found Egedes-minde (Aasiaat), which was named after him.

- Niels Egede’s two journals can be dated to 1759 and 1769 and they are probably the oldest cultural heritage we have here at the Arctic Institute. We know that there are three journals and we have two of them here. We have had one of them for many years, while the other one suddenly turned up at auction. Fortunately, we were granted the funds to purchase it, smiles Bent as he shows us the two books that live a secure existence in a vault.

Bent is the kind of per-son, who knows everything and who always has a story ready. It is as though he knows everything about the many hundreds of boxes in the ar-

Following in the SleD trACKSof the polar expeditions60 years ago, the Arctic Institute became a rea-lity. Since then, its purpose has been to collect material about Greenland and to document the most incredible expeditions in an easily accessible manner. About 50,000 pictures and a great many documents are already available in the digital archive, but the goal and the ambitions go much further.

Text & Photo: Søren Bach Kristensen

Havnefronten da Den Konge-lige Grønlandske Handel ejede området. Det store pakhus i forgrunden er i dag Nordat-lantens Brygge med Islands Ambassade, Grønlands og Fær-øernes repræsentationer samt Restaurant Noma. I pakhuset bagved ligger Arktisk Institut.

The waterfront as it was ealier. The warehouse in the fore- ground is today North Atlantic House with the Embassy of Iceland, Representations of Greenland and the Faroe Islands and Restaurant Noma. Arctic Institute is in the ware-house at the back.

61greenland today21 2014

chives and can explain in detail about every expedition and person he has come across in his work and in his research. His enormous knowledge could fill this magazine and much more, so it is difficult to choose what to include and what to leave out. But there is one expedition in particular that is difficult to do without, and that is the Denmark Expe-dition of 1906-1908.

- The Denmark Expedition is actually one of the corner-stones of the Arctic Institute. No-one knew where to store all the material from the ex- pedition, so the idea of an archive was born. And that was fortunate, because the archives of the expedition are the closest we come to a complete collection. We have material from the earliest pre- parations, an impressive num- ber of journals and detailed records which are carefully written by hand, says Bent, as he opens one box after another to show the impres-sive documentation about the expedition.

The Denmark Expedition is also special because it map- ped the last unknown places in Northeast Greenland. un- fortunately, it also cost the

lives of three people, among them the leader of the expe-dition, Ludvig Mylius-Erichsen. Rasmussen’s impressive achievements Probably the most famous po- lar explorer is Greenlandic- Danish Knud rasmussen, who lived from 1879 until 1933. He was born in Greenland in Ilulissat where he lived until he was 12. He then travelled to Denmark where he went to boarding school. But this did not mean he was done with Greenland. When he was a journalist, he met Ludvig Mylius-Erichsen and their common passion for Green- land resulted in »The Danish Literary Greenland Expedition« from 1902-04. The expedition went along Greenland’s west coast from the south to Cape York in the Thule region, where in 1910 Knud rasmus- sen established the Thule Station, which was both a trading station and a mission.

- The Thule Station was the point of departure for seven expeditions and Knud ras- mussen has had a huge in- fluence on the amount of knowledge we have today, says Lisbeth.

- He was incredibly effective

and good at describing and collecting things and this meant, among other things, that after the Fifth Thule Expedition he was honoured by being appointed honorary doctor.

60 years is no ageWhen you look 255 years back in time, 60 years does not seem to be much of an age. Nonetheless, the Arctic Institute will be 60 in June and this will be celebrated in a very special way which is very much in the spirit of the archives.

- We will celebrate our 60-year anniversary by handing over a series of archives to Greenland. These include do- cuments and letters from Da- nish officials who were colo-nial governors and clergymen in Greenland. All these things have been tracked down in the archives and now they will be sent to the National Museum of Greenland in Nuuk. It is very good and very symbolic that this material goes where it belongs, ends Lisbeth.

greenland today sends many congratulations on the an-niversary and looks forward to the interesting digitising project.

Discover GreenlandIf your curiosity has been piqued and you would like to know more about the Greenlandic-Danish expeditions you can search in the archives at www.arktiskinstitut.dk.

Here, you can search for photos, documents, stories and place names.

Eigil Knuth, 1903-1996Danish sculptor, writer and polar explorer. Participated in the National Museum’s excavations in West Green- land in 1932, 1934 and 1945. Took part in the Courtauld Expedition in East Greenland in 1935 and in Expé- dition Française Transgroenland in 1936. He was leader of the Danish Northeast Greenland expedition in 1938-39 and the Peary Land expedi- tions in 1947-50 and in 1963-73.

The Denmark Expedition 1906-1908The Denmark Expedition was a Danish-lead expedition to Northeast Greenland in 1906-08. It was con-ceived by expedition leader Ludvig Mylius-Erichsen and the purpose was to explore and map northernmost East Greenland. Since the 1700s, Greenland had slowly been mapped piece by piece, but the harsh climate of the area meant that no-one had managed to get so far north.

Knud Rasmussen, 1879-1933Greenlandic-Danish polar explo-rer who played an important role concerning the amount of knowledge we have of Greenland today. Knud Rasmussen founded the Thule Sta- tion, which was the starting point for seven expeditions. Knud Rasmussen’s house in Hundested in Denmark is today a museum and it is definitely worth a visit.

Peter Freuchen, 1886-1957Danish journalist, writer and explorer. Freuchen took his first trip to Green-land as the next-youngest member of the Denmark Expedition in 1906-08. Between 1910 and 1924 he took part in many other polar expeditions, often in the company of Knud Ras- mussen. Freuchen was a trading manager in the colony in Thule from 1913-1920.

The archive of the Denmark Expedition fills 35 archive

boxes. Here is director Bent Nielsen taking out one of

expedition leader Ludvig Mylius- Erichsen’s many journals.

Danmark-Ekspeditionens arkiv fylder 35 arkivkasser. Her er direktør Bent Nielsen ved at

finde en af ekspeditionsleder Ludvig Mylius-Erichsens mange

dagbøger frem.

Knud Rasmussen’s trading station in Thule was his proper-ty, until his widow sold it to Denmark in 1937. The price was DKK 47,000.

Knud Rasmussens handelssta-tion i Thule var hans ejendom, indtil hans enke solgte til den danske stat i 1937 for 47.000 kr. Underskrevet af Stauning.

61greenland today21 2014

62 greenland today 21 2014

oplevelser / adventure

For mange mennesker, der besøger Grøn- land, er Kangerlussuaq blot en mellem- landing inden deres videre færd til Nuuk, Sisimiut eller andets sted i det store land.

Lufthavnen er Grønlands mest drift-sikre, da Kangerlussuaq har omkring 300 dage med klart og solrigt vejr om året. Muligvis var det også derfor, amerikanerne valgte at bygge base her under anden verdenskrig. Dengang blev basen primært brugt til mellemlanding og tankning af militære fly på deres vej over Atlanten. I 1992 forlod amerika-nerne basen, der blev overtaget af Det grønlandske Hjemmestyre.

Mange mulighederKangerlussuaq har meget mere at byde på for transitpassagerer. Lufthavnen ligger blot 40 kilometer fra Indlands-isen, og Grønlands længste vej går fra lufthavnen og hele vejen til foden af Indlandsisen. En utroligt smuk tur, som

næsten er for stor en oplevelse til bare at flyve videre fra.

Firmaet World of Greenland, Arctic Circle har mange års erfaring med guidede ture til Indlandsisen. De kører hver dag, når vejret tillader det, hvilket er ca. 300 dage om året. Der er også mulighed for snescooterkørsel på fjorden i vintersæsonen, overnatning på Indlandsisen eller safarilignende ture med mulighed for at se dyr, alt efter hvad man har temperament til.

IsturMellemlander du i Kangerlussuaq og har en ledig eftermiddag, så er den fem timer lange tur til indlandsisen en oplagt mulighed. Det koster kun 595,- danske kroner og er inklusiv transport, guide – og varm kakao.

Se mereWOGAC.COM

næste stop IndlandsisenTekst & Foto: Lasse Bak Mejlvang

Facts om inDlanDsisenn Indlandsisen dækker over 80% af Grønlands samlede areal.n Indlandsisen er ca. 1,8 millioner kvadratkilometer. n På det højeste sted er Indlandsisen ca. 3,5 km over havets overflade. n I Kangerlussuaq kan man opleve is, der er 15-20.000 år gammel. Den er med tiden blevet presset ud mod gletsjerne fra midten af Indlandsisen.

63greenland today21 2014

64 greenland today 21 2014

next stop the ice sheet Text & Photo: Lasse Bak Mejlvang

oplevelser / adventure

Facts about the ice sheetn The ice sheet covers more than 80% of the total area of Greenland. n The ice sheet is about 1.8 million square kilometres. n At the highest point, the ice sheet is about 3.5 km above sea level. n In Kangerlussuaq you can find ice that is 15-20,000 years old. Over time it has been pressed out to- wards the glaciers from the middle of the ice sheet.

For many of the people who visit Green- land, Kangerlussuaq is just a place where you change planes for Nuuk, Sisimiut or somewhere else in this huge country.

The airport is the most reliable in Greenland because Kangerlussuaq has about 300 days with clear, sunny wea-ther each year. This may be the reason why the Americans chose to build an air base here during World War II. Back then the base was used primarily for stopovers and re-fuelling of military air-craft on their way across the Atlantic. In 1992 the Americans left the base which was then taken over by Greenland’s government.

Many opportunitiesKangerlussuaq has a lot to offer to passengers on stopovers. The airport is located only 40 kilometres from the ice sheet and Greenland’s longest road goes from the airport and all the way to the

foot of the ice sheet. It is an incredibly beautiful ride and almost too great an experience to just fly away from.

World of Greenland Arctic Circle has many years of experience with guided tours to the ice sheet. They go out every day when the weather permits, which is about 300 days a year. Snowmobile ri-des on the fjord are also available in the winter, so is sleeping on the ice sheet or taking safari-like trips to see the local wildlife, all according to what suits you.

Ice tripIf you have a stopover in Kangerlussuaq and you have a free afternoon, taking the five hour long trip to the ice sheet is an obvious choice. It only costs DKK 595 and includes transport, guide – and hot chocolate.

See moreWOGAC.COM

65greenland today21 2014

we tie the North Atlantic TOGETHER

www. ATLANTIC.FO

Aalborg

Copenhagen

Barcelona

Faroe Islands

Reykjavík

Billund

Bergen

London

Milan

ATLANTIC AIRWAYS’ NETWORK

connecting the Faroes with the following destinations:Atlantic Airways is the Faroe Islands’ national airline,

COPENHAGEN Several departures daily.Flight time approx. 2 hrs 15 mins.

BILLUND Several departures weekly.Flight time approx. 2 hrs 5 mins.

REYKJAVÍK Several departures weekly.Flight time approx. 1 hr 30 mins.

BERGEN Several departures weekly. Summer period. Flight time approx. 1 hr 15 mins.

AALBORG Several departures weekly. Summer period. Flight time approx. 2 hrs.

BARCELONAOne departure weekly. Summer period. Flight time approx. 3 hr 15 mins.

MILANOne departure weekly. Summer period. Flight time approx. 3 hr 15 mins.

LONDONSeveral departures weekly.Summer period. Flight time approx. 2 hr 15 mins.

GREENLAND BY SEA...

Arctic Umiaq Line A/S

[email protected] - www.aul.gl

INFO

DES

IGN

APS

· 10

/201

3

66 greenland today 21 2014

oplevelser / adventure

Nuka utuaq er en flittig mand. Når han ikke er på jagt eller fisker, kører han hundeslæde med turister eller laver kunsthåndværk. Han fanger og fisker kun til eget forbrug, og betegner sig selv som »mest kunstner«.

Fjorden ved Tasiilaq er frosset til indtil maj måned, hvor isen begynder at brække op ved fjordmundingen. Derefter nærmer det åbne vand sig byen dag for dag, og det første skib med forsyninger forventes at ankomme i starten af juni.

I år er iskanten nået ind til bygrænsen midt i maj, og da det er for farligt at fi-ske fra iskanten, når isen bryder op, fis- kes der i stedet fra huller i isen længere inde i fjorden.

Sol over TasiilaqFor hver dag bliver isen tyndere og mere usikker at opholde sig på.

Solen, der bager fra tidlig morgen til over midnat, er med til at danne

kilometerlange revner og små pytter med smeltevand ovenpå fjordisen, der – alt efter størrelse – fryser til igen om natten.

På den måde er der ikke kun ét lag is på fjorden om foråret. Nederst ligger vinterens metertykke is. Ovenpå den ligger et voksende lag af smeltevand og øverst et tyndere lag af ny is. Det er dette lag, fiskerne går på ud til deres huller i isen, og hundeslæderne kører på over til den anden side af fjorden, hvor de kan komme op i baglandet og videre til f.eks. bygden Tiniteqilaaq.

Hver dag vurderes og diskuteres isen. Midt i maj er der stadig otte fiskehuller tilbage, og de bruges flittigt døgnet rundt. Ingen kører mere på snescooter over fjorden, og de fleste hundeslæde-førere er også stoppet med at køre ud på isen.

Ud over isenNuka utuaq har en god fornemmelse

af isen, da han har kørt næsten dagligt indtil nu. Han vil ikke udsætte sig selv eller sine hunde for fare og kører kun med turister ude på isen, så længe det er forsvarligt. Han regner med, at det snart er slut med at køre, fortæller han, da han samler dagens passager op ved nedkørslen til isen.

Der er smeltevand mellem isskrunin-gerne det første stykke ud. udover at være betænkeligt vådt, bumper det no-get at komme over dette første stykke. Den lange slæde når kun lige akkurat fra isflage til isflage, men alligevel rige-ligt til at det skønnes sikkert, selvom det virker lidt spændende at køre på.

Længere ude er overfladen mere jævn at køre på, og lyden fra isen er sprød og knasende, og hundene begynder at tage fart. Det er ikke den sædvanlige stille knirken fra sneen, når man kører på hundeslæde om vinteren, men en knitrende lyd fra den nyeste isskorpe, der ikke helt kan holde til trykket. Flere

påtynd

is Nuka Utuaq har et af de flotteste hundespande i tasiilaq og kører dagligt i hele vintersæsonen.

Tekst & Foto: Mads Nordlund

66 greenland today 21 2014

67greenland today21 2014

steder går først den ene af slædens meder igennem, så den anden, og Nuka fløjter et højt signal, der får hundene til at køre så hurtigt, de kan.

- De gider ikke rigtig løbe, når det er varmt, forklarer Nuka, selvom de halser af sted foran. På en vindstille dag som denne er der plus 11 grader, men det føles nærmest som en varm sommerdag på grund af solens refleksion fra isen, hvis overflade skinner blankt og vådt. På zig-zag kursInstinktivt mærker hundene, om isen foran er ok, og skifter konstant retning, så Nuka hele tiden må korrigere med jo, jo, jo for venstre og drr, drr, drr for højre. Desuden snakker han til hundene konstant i et rosende og beroligende to-neleje, undtagen når de pludselig deles i to og løber til hver sin side for at undgå en smeltevandpyt, som slæden kører lige igennem. Så kommer der mere tryk på korrektionerne efterfulgt af høje fløjt

for at holde farten, da slæden kører over en kilometerlang revne, der heldig-vis ser ud til at være solidt tilfrosset igen.

Når man ser ud over isen oppe fra fjeldet, kan man tydeligt se de mange blå områder med vand, men når man kører på isen, ses pytterne først, når man kommer tæt på. Pludselig bliver hundene urolige. De mister fart, og førerhunden ser tilbage på Nuka, som om den ønsker råd og vejledning. Nuka reagerer med det samme, da han opdager, at der er åbent vand til højre for slæden, og får med en række høje »jo, jo, jo« slæden drejet længere mod venstre. Han ser længe på vandet, mens slæden farer forbi. Det var her ikke i går, og nu går det åbenbart stærkt med afsmeltningen.

- Det bliver årets sidste tur, konsta-terer han, mens slæden endnu ikke er nået over fjorden til målet i fjeldene på den anden side, og han skal også tilba-ge igen senere.

Opkørslen fra isen til fjeldet er ikke noget problem, selvom der er lidt isskru-ninger, der skal forceres, inden slæden når land. Til gengæld er der ikke meget sne tilbage på fjeldet, og slæden kører flere steder på den bare jord og gennem mudder.

PølsiDa slæden kommer op i fjeldet holder Nuka pause på en åben plet med visnet lyng fra sidste sommer. Men hundene synes, der er for varmt, og vil ikke læg-ge sig. De trækker så langt over mod en af de dejligt kolde snefaner som muligt, før de falder til ro.

Nu bager solen fra en næsten skyfri himmel, og Nuka smider jakken, mens han drikker den medbragte kaffe og alvorligt ser tilbage over fjorden med Tasiilaq på den anden side. Heroppe fra ses de voksende blå områder med vand tydeligt, og Nuka planlægger at køre en anden vej tilbage i en stor bue længere

67greenland today21 2014

68 greenland today 21 2014

inde mod bunden af fjorden, hvor isen ser bedre og mindre våd ud.

Nogle af hundene ruller rundt i den tørre lyng, der er god til at klø sig på ryggen med. Andre ser ud, som om de sover i samme øjeblik, de lægger sig.

Førerhunden »Pølsi« går rundt imel-lem flokken og markerer sin rang ved at modtage anerkendende slik fra de øvrige hunde, der signalerer overgivelse ved at ligge med blottet strube, mens »Pølsi« snuser til dem, eller blot over-legent ignorerer dem. Et par enkelte vil ikke dukke sig og lægger ørerne tilbage. Men nogen slåskamp bliver det ikke til, for en let knurren fra »Pølsi«, der samtidig blotter tænderne en anelse, får dem til at lægge sig. Samtidig lyder der et par ord i et bebrejdende tonefald fra Nuka, der nævner de pågældende »rebelske« hunde ved navn. Så går han hen og kæler lidt for »Pølsi« først for at holde rangordenen, derefter de mest bekræftelsessyge hunde. Især de to yng-ste på kun otte måneder skal have en del opmærksomhed, men også »Enøje«, der skiller sig ud ved at have et brunt og et blåt øje.

- Vi skal måske flytte til Nuuk til som-mer, fortæller Nuka og sukker, mens han ser udover hundene. Hans kone har det meste af sin familie der, forklarer han.

- Så bliver jeg nødt til at aflive »Pølsi«. Den vil ikke blive accepteret i et frem-med hundespand, så der er ikke anden udvej, forklarer han.

- Men så vil jeg tage skindet med til

Nuuk, siger han. Måske lidt barsk for folk med kæledyr, men ikke en helt ukendt måde at vise anerkendelse på. Det kendes f.eks. også blandt folk med heste, at man hylder et godt dyr ved at beholde skindet.

»Pølsi«, der har reageret ved at høre sit navn blive nævnt, har rejst sig op og modtager igen en del kælen og klap-pen. Heldigvis forstår den ikke resten af snakken, men det er tydeligt, at der hersker en gensidig respekt og kærlig-hed mellem de to. En tillid opbygget gennem mange timers kørsel gennem flere vintre, hvor Nuka er helt afhængig af sine hundes evner og lydighed, når de er af sted sammen, som de lige har demonstreret på zig-zag turen over fjorden.

En arbejdspladsPå slæden hænger ekstra seletøj og reb. Bagerst sidder en bremse, der trædes ned, mens hundene spændes for, så de første ikke begynder at trække, da de altid er meget ivrige efter at komme af sted. Der ligger også en istuk, »Ajaap-piar« på østgrønlandsk, og en pisk – »Noqqardaa«.

Nuka demonstrerer, hvordan pisken bruges, og får den til at slå smæld gang på gang med rolige håndbevæ-gelser. For ham er pisken et nødvendigt præcisionsværktøj, og han rammer ikke hundene, men lader den smælde lige ved ørerne af en hund, der er på vej i forkert retning.

Det er sjældent, han bruger den, og kun på steder, hvor der skal køres meget præcist - som mellem vågerne ude på fjordisen.

Alt efter forholdene kan hundene trække mellem 500 og 1000 kilo plus Nuka selv. Det er dog meget sjældent, der er behov for at trække så meget.

Sidste turNedkørslen til fjorden foregår med fuld fart over den resterende sne og nogle steder det bare fjeld. I starten virker den nye rute bedre, men længere ude på isen bliver både hunde og Nuka betænkelige. Til sidst standser han forsigtigt og står af slæden med sin »Ajaappiar« for at teste isen. Med det samme går han igennem det øverste lag is, men heldigvis er der ikke så meget vand ovenpå den gamle is nedenunder. Men så knirker og brager isen faretru-ende, og Nuka giver hundene besked om at sætte i gang og kaster sig på slæden, der også ryger igennem. Godt, han har så meget styr på sine hunde, og at de er så stærke, som de er. På få vigtige sekunder får de trukket slæden væk fra hullet, og Nuka sidder stille og observerer flittigt området foran slæden i lang tid. Lidt efter lidt slapper han af og nyder igen nuet, mens slæden stadig kører for fuld fart hjem mod Tasiilaq.

- Turen i dag bliver årets sidste, kon-staterer han eftertænksomt – men med et stort smil.

69greenland today21 2014

Discover the real GreenlanDic natureIlulissat Tourist Nature are waiting for you www.touristnature.com

Tel: +299 94 44 20 Mail: [email protected]

Jørgen Sverdrupip Aqq. 10 • Postboks 458 • 3952 Ilulissat • Grønlandwww.hotelicefiord.gl • [email protected]

Alle værelser har fantastisk udsigt over Disko Bugten

Restaurant Icefiord serverer lækre retter

Icefiord Bryghus brygger øl med grønlandsk islæt

Konferencecenteret tilbyder alle moderne faciliteter

De store terrasser indbyder til afslapning i sommerhalvåret

Vi har det heleog lidt til...

En af »ThE Big arcTic fivE«Visit Greenland fremhæver hundeslæden blandt de fem bedste

grunde til at besøge Grønland - også kaldet »Big Arctic Five«. De andre fire er nordlyset, indlandsisen, hvalerne og den grøn-

landske befolkning.

70 greenland today 21 2014

oplevelser / adventure

Nuka utuaq is a busy man. When he isn’t hunting or fishing, he takes tourists out on his dog sled or works with handicrafts. He only hunts and fishes for personal use and says he is »mostly an artist«.

The fjord at Tasiilaq is frozen until May, when the ice begins to break up at the mouth of the fjord. Then open water gets closer to the town day by day and the first ship with supplies is expected to arrive by the start of June.

This year, the edge of the ice reached the town limits in the middle of May and since it is too dangerous to fish from the edge of the ice once the ice has broken up, holes have been made for fishing further in the fjord.

onthinice

Nuka Utuaq has one of the best dog teams in tasiilaq and he drives his sled every day in the winter season.

Text & Photo: Mads Nordlund

70 greenland today 21 2014

71greenland today21 2014

Sun over TasiilaqEvery day, the ice gets thinner and more dangerous to be on.

The sun that beats down from early morning until past midnight helps to form kilometre-long cracks and small pools of meltwater on the fjord ice that – depending on size – freeze again at night.

In this way, there is not only one layer of ice on the fjord in the spring. At the bottom there is the winter’s metre-thick ice. Over this is a growing layer of melt-water and on top there is a thinner layer of new ice. This is the layer on which the fishermen walk, to get to their ice holes and on which the dog sleds drive, to get to the other side of the fjord

where there is access to the hinterlands and onwards to e.g. the village of Tiniteqilaaq.

Every day, the ice is evaluated and dis- cussed. By the middle of May there are still eight ice fishing holes left and they are used a great deal both day and night. No-one drives over the fjord on snow mobiles and most of the dog sled drivers have also stopped driving on the ice.

Out across the iceNuka utuaq has a good feeling for the ice and he has driven almost daily until now. He would not expose himself or his dogs to any danger and he only dri-ves out on the ice with tourists as long as it is safe. As he picks up the day’s

passengers on the way down to the ice, he says he doesn’t think it will be long, before he has to stop.

There is meltwater in between the pack-ice at the beginning of the ride out. In addition to being disturbingly wet, it is bumpy going for a while. The long sled only just reaches from ice floe to ice floe, but it still feels safe, although it is a rather exciting ride.

Further out, where the surface is more even to drive on and the sound of the ice is crisp and crackles, the dogs speed up. It is not the usual quiet creaking of the snow you get when you drive a dog sled in the winter, but a crackling sound from the newest ice crust that cannot yet bear the pressure. In several places,

71greenland today21 2014

72 greenland today 21 2014

first one and then the other of the sled’s runners breaks through the ice and Nuka gives a loud whistle, making the dogs run as fast as they can.

- They can’t really be bothered to run when it is warm, explains Nuka, although he is running hard in front. On windless days like this, it is 11 degrees and it feels like a warm summer’s day because the sun is reflected by the shiny, wet surface of the ice. On a zigzag courseInstinctively, the dogs sense whether the ice ahead is OK and they shift course constantly, so Nuka must keep making corrections with jo, jo, jo for left and drr, drr, drr for right. In addition, he talks constantly to the dogs in a praising and calming voice except when they sud-denly split up and run on either side of a puddle of meltwater, so the sled runs through the middle. Then, there is more emphasis on corrections followed by a high whistle to keep up the pace when the sled runs over a kilometre-long fissure that fortunately seems to have frozen solid again.

When you look across the ice from the top of the mountain, you can clearly see the many blue areas with

water, but when you drive on the ice, you don’t see the puddles until you are up close. Suddenly the dogs become nervous. They lose speed and the lead dog looks back at Nuka, as if to ask for advice. Nuka reacts immediately when he discovers that there is open water to the right of the sled and with a series of loud »jo, jo, jo« shouts, he gets the sled turned further to the left. He stares for a long time at the water as the sled glides past. It was not here yesterday and now the ice is apparently melting faster.

This is going to be the last trip of the year, he determines, even before the sled has crossed the fjord to its destina-tion in the fells on the other side and he has yet to make the trip back again.

There are no problems on the way up from the ice to the fells, although there is some pack-ice that must be scaled be-fore the sled reaches land. On the other hand, there is not much snow left in the fells and in several places, the sled glides on bare earth and through mud.

PølsiWhen the sled gets up into the fells, Nuka takes a break in an open spot with last summer’s withered heather. But the dogs find it is too warm and won’t

lie down. They pull as far over towards one of the lovely, cold snow patches as possible, before they calm down.

Now the sun is shining from an almost cloudless sky and Nuka takes off his jacket while he drinks the coffee he brought with him and sombrely looks back across the fjord with Tasiilaq on the other side. From up here, the grow-ing areas with blue water can be seen clearly and Nuka plans to take another route back, in a wide arc nearer the head of the fjord, where the ice looks better and less wet.

Some of the dogs roll around in the dry heather which is good for scratching backs. Others look as though they have fallen asleep as soon as they lie down.

The lead dog »Pølsi« walks between the dogs and marks his rank by recei-ving appreciative licks from them and they show their submissiveness by offering their throats while »Pølsi« sniffs them or simply haughtily ignores them. A couple will not bow down and their ears flatten, but there is no fighting, because a little snarl from »Pølsi«, with a small show of teeth, gets them to lie down. At the same time, Nuka says a few words in a reproachful tone, mentioning the »rebellious« dogs by

73greenland today21 2014

name. Then he goes and pats »Pølsi« first to maintain the hierarchy, then the neediest dogs. Especially the two youn-gest, which are only eight months old, need some attention, but so does »One Eye« who is different because he has one brown eye and one blue eye.

- We might move to Nuuk this sum-mer, says Nuka and sighs as he looks at the dogs. His wife has most of her family there, he explains.

- So I’ll have to put »Pølsi« down. He won’t be accepted by another dog team, so there is no way around it, he says.

- But I’ll take the pelt to Nuuk, he says. Perhaps a little callous for people who have pets, but not an unknown way of showing a certain amount of appreciation. People who keep, e.g. horses, are known to pay homage to a good animal by keeping the hide.

»Pølsi«, who has reacted to the mention of his name and is standing up, gets some more pats and cuddles. Fortunately, he doesn’t understand the conversation, but it is clear that there is a feeling of mutual respect and love between the dog and Nuka. This trust has been built up after many hours of sledding for several winters. Nuka is entirely dependent upon the skills and

obedience of his dogs when they are out together and this has just been demonstrated on the zigzag ride across the fjord.

A work place Extra harnesses and a rope hang on the sled. At the back, there is a brake that is down while the dogs are being harnes-sed so they don’t start to pull, because they are always very eager to set off. There is also an ice probe – »Ajaappiar« in East Greenlandic and a whip – »Noq-qardaa«.

Nuka demonstrates how the whip is used and he cracks the whip again and again with easy movements of his hand. For him, the whip is an essential preci- sion tool and he does not touch the dogs with the whip. He only lets it crack next to the ears of a dog that is about to head in the wrong direction.

He rarely uses it and only in places where it is necessary to drive very care-fully, such as between the holes in the fjord ice.

Depending on conditions, the dogs can pull between 500 and 1000 kilos as well as Nuka himself. However, there is rarely the need for them to pull so much.

Last tripThe run down to the fjord is taken at full speed across the remaining snow and, in some places, the bare ground. In the beginning, the new route seems to be better, but further out on the ice both the dog and Nuka become wary. In the end, Nuka stops and climbs off the sled with his »Ajaappiar« to test the ice. He immediately goes through the first layer, but luckily there is not very much water on top of the old ice underneath. Then, the ice creaks and rumbles dangerously and Nuka tells the dogs to set off and throws himself onto the sled that also goes through the ice. It’s a good thing he has such good control over the dogs and that they are so strong. In a few vi- tal seconds they pull the sled away from the hole and Nuka sits still for a long time, keenly observing the area in front of the sled. Little by little, he relaxes, again enjoying the present, while the sled travels home at full speed to Tasiilaq.

- Today’s trip will be the last one of the year, he announces thoughtfully – but with a big smile.

OnE Of ThE »Big arcTic fivE«Visit Greenland emphasizes dog-sledding as

one of the five best reasons to visit Greenland - also called the »Big Arctic Five«. The other

four are the northern lights, the inland ice, the whales and the people of Greenland.

74 greenland today 21 2014

sport

Ikke mange ved det, men Grønland har faktisk haft et af Danmarks største cykeltalenter i de senere år. Hans navn er ricky Enø Jørgensen, født i 1989 i Ilulissat. Her får du hans fantastiske historie, som desværre endte i asfalten på en hollandsk landevej.

Kort efter hans fødsel i Ilulissat flyttede familien til Nuuk. Derefter gik turen til Narsaq, hvor rickys mor fik et godt job, men rickys far, Knud Enø Jørgensen, savnede Danmark efter 17 år i Grønland. Derfor blev det kun til 11 år i Grønland for ricky, inden familien flyttede til Silkeborg.

- I 2001 startede min bror reneé Enø med at køre mountainbike. Året efter startede jeg. Klubben var meget lille, og der kom ikke så mange til træningen. Derfor blev det i stedet for til landevejs-cykling i Silkeborg IF Cykling, fortæller ricky Enø Jørgensen.

- Allerede i min første sæson som cykelrytter væltede jeg og brækkede armen. Det stoppede mig ikke, og der skulle ikke gå lang tid, før jeg opnåede succes. Jeg vandt således fire løb i træk og blev derfor rykket op til dem, der var et år ældre. Min bror mistede interessen

for at køre cykelløb, men jeg fortsatte med at præge de løb, jeg deltog i.

- I årene 2002-2004 sluttede jeg næsten altid som nummer to. Året 2005 blev det år, hvor jeg fik mit egentlige gennembrud. Jeg vandt 11 ungdomsløb og en enkelt junior-sejr til trods for, at de andre var to år ældre end mig.

- Samme år blev jeg kåret til et af Danmarks største talenter og blev udtaget til Youth Olympic Festival (Ungdoms-OL, red.), hvor jeg blev bedst placerede rytter fra Skandinavien på enkeltstarten med en 11. plads.

Styrt ødelagde en lovende cykel-karriereDen 24-årige ricky enø Jørgensen var et af Danmarks største cykeltalenter, der kulminerede med et dansk U/23 mesterskab i 2011. I dag er han headhuntet til at være sportsdirektør på et dansk cykelhold Tekst: John Jakobsen

75greenland today21 2014

hjælperytter. I samme periode blev han også Dansk Mester i holdløb.

- Som anden års junior startede jeg sæsonen med at blive nummer 10 i Paris-roubaix Junior, som også var årets første World Cup. Her deltog 197 af verdens bedste juniorryttere. Jeg var på dette tidspunkt placeret som nummer 10 på verdensranglisten, siger ricky Enø.

- Senere på sæsonen vandt jeg en etapesejr i Trofeo Karlsberg, som også var en del af World Cup’en. I august 2007 deltog jeg i mit første VM. Det foregik i Mexico, hvor jeg sluttede som nummer 31. Sidst på sæsonen i 2007 blev jeg udtaget til Giro della Lunigiana, som er verdens største junior etapeløb. Her vandt jeg bjergtrøjen samt to andre trøjer og blev nummer fire i en mas-sespurt på sidste etape.

Efter de mange gode resultater blev ricky Enø Jørgensen kontaktet af flere af de store hold i Danmark. Han valgte Team Designa Køkken, som hørte til i Silkeborg, hvor ricky boede.

- Træningsindsatsen skulle øges utroligt meget, og det var meget hårdt, da jeg samtidig var flyttet hjemmefra og gik på Silkeborg Gymnasium.

- Mit første seniorløb foregik i Holland, hvor jeg deltog i Dwarsdoor Vlanderen uCI 1.1. Her deltog 13 Pro Tour hold, og verdens bedste cykelryttere var til start. Løbet blev sendt direkte på TV-2 i Dan-mark, så jeg var helt »oppe og køre«. Husker, at jeg rystede helt vildt inden starten. Ved startlinien stod jeg lige ved siden af Tom Boonen, og lidt længere fremme stod Fabian Cancellara, to af verdens hurtigste ryttere. Jeg var den første grønlandske cykelrytter, der skulle deltage i et professionelt cykelløb, og så var jeg bare 18 år. Jeg var mega stolt.

- Senere på sæsonen fik jeg en knæ-skade, og resten af sæsonen blev øde-lagt. Det blev kun til 17 starter det år.

Den første sæson som senior blev ikke særlig god for ricky på grund af knæskaden. I 2009, det andet år som senior, ville det grønlandske cykeltalent satse stort.

- Jeg valgte at skifte til et hold, hvor der blev satset mere på talentudvikling. Så jeg skiftede til kontinentalholdet, Team Glud & Marstrand. Samtidig blev jeg udtaget til træningslejren på Lan-zarote med det danske u/23 landshold. I februar var jeg med i Sydafrikas største etapeløb – Giro del Capo. Her blev jeg nummer 15 i en massespurt på sidste etape. Brækkede kæbenDer var således lagt op til, at det helt store gennembrud skulle komme i 2010. Foråret gik over al forventning med flere topplaceringer til følge. Den 19. april gik det dog helt galt.

- Denne dag styrtede jeg og var så uheldig, at jeg brækkede kæben, hagen og fik skadet 10 tænder. Dermed var hele min forårssæson ødelagt. Den danske landstræner, Morten Bennekou, troede stadig på mig og prøvede at motivere mig ved at udtage mig til Ville de Saguenay i Canada, hvilket er en Nations Cup.

- Samtidig havde jeg tabt 4 kilo på grund af, at jeg ikke kunne spise med en brækket kæbe. Det lykkedes mig at gøre en godkendt indsats. Jeg kørte stærkt opad, og jeg vandt den samlede bjergtrøje.

- Sidst på sæsonen 2010 blev jeg udtaget som den første grønlænder til at deltage i Post Danmark rundt, som er Danmarks største sports-event. Her handlede det ikke om resultater, idet det var mit første Post Danmark rundt. Det handlede mere om at vise sig frem og være angrebsivrig. De store professio- nelle cykelhold skulle vide, hvem ricky

- En måned senere blev jeg udtaget til Europas største ungdoms-etapeløb i østrig. Det hedder Asvö radjugendtour, hvor jeg samlet sluttede på en tredje-plads. I perioden 2002-2005 vandt jeg 23 sejre og fik utallige podieplaceringer.

Talentet var åbenlystI 2006-2007 kørte ricky Enø som første års junior. Samtidig var han fast mand på juniorlandsholdet. Her deltog han således også i sit første internationale mesterskab, det europæiske mesterskab i Holland, hvor han dog deltog som

Sportsdirektøren lægger taktikken for sine ryttere.

Sports director lays the tactics for his riders.

Ricky i front i et løb. Man fornemmer hastigheden.

Ricky in the lead. You can sense the speed.

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

76 greenland today 21 2014

Enø Jørgensen var, så jeg satsede virke-lig på at yde noget ekstraordinært.

- På etapen fra Århus mod Vejle kom jeg med i et udbrud på 150 kilometer. Desværre blev udbruddet kørt ind kort før målstregen af holdet Silence Lotto. Trods skaden i foråret blev det således en mere end godkendt sæson. Jeg blev udtaget som hjælperytter til EM, Tour de L’Avenir (U/23’s Tour de France) og VM.

Fremtiden – sportsdirektørricky Enø Jørgensen måtte i 2012 stop-pe en ellers lovende cykelkarriere. Han fik en alvorlig knæskade efter endnu et styrt. Og den skade var så alvorlig, at han aldrig ville opnå den samme styrke. Det var en streg i regningen – og mørke skyer og frustrationer tog over. Det blev en lang og sej kamp at komme igennem.

- Jeg blev ansat som assisterende sportsdirektør i juni 2012, kort tid efter at jeg havde stoppet min aktive karriere. Min første opgave som sportsdirektør blev Fyn rundt, der er en klassikker i den danske cykelkalender.

- Det var en mærkelig følelse i starten, da mange af de ryttere på mit hold var ældre end mig og faktisk var mine venner. Nu skulle jeg bestemme over dem og tage ansvar. Det var noget af en opgave, og det var ikke helt nemt at opnå respekten på den rigtige måde. Men det var rart at komme til cykelløb igen, nu bare fra en helt anden vinkel.

- Tomrummet, efter jeg stoppede karrieren, var enormt. Jeg gik fra at cykle knap 24.000 kilometer om året siden junior-tiden til nu at lave stort set ingenting på cyklen. Det var virkelig hårdt. Jeg vil dog sige, at cykelsporten har haft en meget positiv indvirkning på mit liv. Jeg er blevet mere målbevidst, har lært at tage ansvar overfor mine egne handlinger, og ikke mindst lært, at tingene ikke kommer af sig selv.

- I det første halve år hjalp jeg faktisk hol-det gratis. Det var jo min hobby – mit liv. Jeg elskede at komme til cykelløb, og nu som sportsdirektør. Det er bare cykelløb fra en anden vinkel. Jeg får stadig kriller i maven, succes-følelsen, uden at jeg får ondt i benene. Dog kan man få ondt et andet sted ved at sidde otte timer i en bil, siger ricky Enø med et smil.

- Det er ikke en guldgrube at være sportsdirektør. Ved siden af læser jeg da også Sport & Event Management BA INT. Jeg får lidt uddannelsesstøtte, men det havde nu nok været lettere at tjene penge, hvis jeg arbejdede i Føtex.

Hvilke opgaver har en Sportsdirektør?- Jeg har i år (2014, red.) stået som sportslig ansvarlig. Det betyder, at jeg har ansvar for de menneskelige værdier og ikke mindst den materielle og øko-nomiske side af at drive et cykelhold. Det er ledelsesdelen, hvor jeg hjælper den enkelte rytter til at få succes. Jeg skal bl.a. få rytterne til at samarbejde og lave den rigtige strategi og taktik for at opnå succes.

- Derudover står jeg for ansvaret for al logistik i samarbejde med vores Pr-konsulent. Det kan være noget af et puslespil at samle de tre mekanikere, to massører og otte ryttere, som holdet be-står af. Ydermere har jeg også ansvaret for at skaffe de rigtige ryttere til holdet samt at lave kontrakter.

- Jeg står også til ansvar overfor løbsledelsen. Jeg ansøger uCI om deltagelse i løb i hele Europa og skaffer de rigtige løb, der passer til vores niveau og budget. Det er enormt dyrt at køre cykelløb i disse tider. Det skyldtes til dels finanskrisen og ikke mindst den mørke tid med doping. Den vigtigste ting for en sportsdirektør er at have styr på tingene og få rytterne til at køre efter

taktikken. At vi som hold har et fælles mål, at vi kan samarbejde og dermed opnå succes.

Hvordan ser din fremtid ud indenfor cykelsporten?- Jeg håber, den ser lys ud. Det er lidt af et nåleøje at komme igennem. Hvis jeg kan levere resultater, så er min drøm at blive sportsdirektør på et professionelt cykelhold. Det skulle gerne ske inden-for de næste fem år. Det kræver både kontakter, rigtig uddannelse, resultater og erfaring.

- Derfor skal jeg også til Schweiz og tage et uCI-sportsdirektør kursus. Et kursus, som koster 23.000 kroner. Dette kursus skal man have gennemgået for at kunne blive ansat på et Pro Kontinen-tal hold eller et Pro Tour hold.

- Jeg studerer, som tidligere nævnt, til serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management på university College i Nordjylland. Jeg har valgt at læse studiet på engelsk, da jeg mener, at hvis jeg skal arbejde med professio-nelle elitefolk, så bliver arbejdspladsen international, uanset om det er cykling eller fodbold.

- Min skade krævede en operation i begge knæ. Det sidste styrt fra Olympia Tour har medvirket til en del arvæv i knæet. Det betyder ikke, at jeg ikke kan træne. Men det betyder, at jeg ikke kan køre cykelløb på topplan og træne 20-25 timer om ugen.

- Jeg styrketræner dagligt og er af-hængig af at træne. Det er et drive, jeg har, og jeg bliver negativ, hvis ikke jeg har rørt mig i et par dage. Træning er et tidsrum, hvor jeg afstresser. I dag er jeg flyttet tilbage til Silkeborg, hvor jeg bor med min dejlige kæreste Louise. Hun bakker mig meget op, selvom jeg til tider er væk i længere perioder, slutter ricky Enø Jørgensen.

Ricky Enø ved forårets træningslejr i udlandet. Trods sin skade deltager han på træningsturene.

Ricky Enø at spring training camp abroad. Despite his injury he takes part in the practice rides.FO

TO /

PHO

TO: T

OM

MY

AN

DEr

SEN

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.glKnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

Open new and bigger harbour in Sisimiut

Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

Create a natural platform for business growth and development

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

SISIMIUT 20TH OF JUNE, 2013.

GREENLANDCOPTER A/SHelicopter company operating Eurocopter AS350e, 5 passengers.

Tours and special charters on [email protected]

HOTEL ANGMAGSSALIKOverlooking the town Tasiilaq, fjord and mountains. 40 fully modernised rooms with private facilities. Restaurant, Bar, Café, Lounge, Souvenir Shop, WIFI

TOURS Helicopter, Dogsled, Walking, SnowmobileFjords, Glaciers, Settlements, Mountains

HOTEL KULUSUKNear Kulusuk, with mountain and seaview.34 rooms fully modernised rooms with private facilities.Restaurant, Bar, Café, Lounge, Souvenir Shop, WIFI

TOURS Helicopter, Drive, Dogsled, Walking, Snowmobile, Fjords, Glaciers, Settlements, Mountains, DYE 4

ARCTIC WONDERLAND TOURS

ONLINE BOOKING arcticwonder.com n CONTACT [email protected]

East Greenland

78 greenland today 21 2014

Not many people know that Greenland had one of the greatest cycling talents in Denmark in recent years. His name is ricky Enø Jørgensen, born in 1989 in Ilulissat. Here is his fantastic story, which unfortunately ended on the asphalt on a Dutch highway.

Shortly after he was born in Ilulissat, the family moved to Nuuk. Then they went to Narsaq, where ricky’s mother got a good job, but ricky’s father, Knud Enø Jørgensen, was homesick for Denmark after 17 years in Greenland. ricky spent therefore only 11 years in Greenland before the family moved to Silkeborg in Denmark.

- In 2001, my brother reneé Enø star-ted to ride mountain bikes and I started the following year. The club was very small and not many turned up for prac-tice, so I changed to road cycling with Silkeborg IF Cykling Club, says ricky Enø Jørgensen.

- Already in my first season as a cyclist I crashed and broke my arm. This didn’t stop me and it wasn’t long before I achieved success. I won four races in a row so I was moved up to those

who were a year older. My brother lost interest in cycling, but I continued to influence the races I took part in.

- From 2002-2004 I almost always finished in second place. 2005 was the year when I made my breakthrough. I won 11 junior races and a junior cham-pionship, even though the others were two years old than I was.

- In that same year I was voted one of Denmark’s greatest talents and I was selected for the Youth Olympic Festival where I was the best-placed rider from Scandinavia in the time trails with an 11th place.

- One month later I was selected for Europe’s biggest junior stage race in Austria. The race is called Asvö rad-jugendtour and I had an overall third place. From 2002-2005 I won 23 times and had many places on the podium.

The talent was evident In 2006-2007 ricky Enø rode as a first year junior. At the same time he was also a member of the junior national team. Here, he took part in his first international championship, the European champion-

ship in Holland, where he took part as a helper. During the same period he be- came Danish Champion in stage racing.

- As a second year junior I started the season with a 10th place in the Paris-roubaix Junior, which was also the first World Cup of the year. 197 of the world’s best junior riders took part here. At that time, I ranked world number 10 among juniors, says ricky Enø.

- Later in the season I had a stage win in Trofeo Karlsberg, which was also part of the World Cup. In August 2007 I took part in my first World Championship. It was in Mexico where I finished in 31st place. At the end of the season in 2007 I was selected for Giro della Lunigiana, which is the biggest junior stage race. I won the King of the Mountains jersey and two other jerseys and was number four in a bunch sprint on the last stage.

After all these fine results, ricky Enø Jørgensen was contacted by several of the major teams in Denmark. He chose Team Designa Køkken, which is from Silkeborg where ricky lived.

- I really had to work a lot harder at training and it was very tough because

Crash ends promisingcyclinGcareer24 year-old ricky enø Jørgen-sen was one of Denmark’s greatest cycling talents, hit-ting his peak at a Danish U/23 championship in 2011. today he has been headhunted to a job as sports director for a Danish bicycle team

Text: John Jakobsen

Ricky Enø vinder et løb for det danske U/23 landshold.

Ricky Enø wins a race for the Danish U/23 national team

FOTO

/ PH

OTO

: GEL

A-F

OTO

.DE

sport

79greenland today21 2014

I had left home and started high school in Silkeborg.

- My first senior race was in Holland, where I took part in Dwarsdoor Vlan-deren uCI 1.1. There were 13 Pro Tour teams and the world’s best cyclists were at the start. The race was sent live on TV-2 in Denmark so I was very excited. I remember that I was shaking wildly before the start. At the start line I stood next to Tom Boonen and a little further forward stood Fabian Cancellara. These are two of the best road bicycle racers in the world. I was the first Greenlandic bicycle rider to take part in a professio-nal bicycle race and I was only 18 years old. I was mega proud.

- Later in the season I got a knee injury and that spoiled the rest of the season. I only had 17 starts that year.

The first season as a senior was not very good for ricky because of the knee injury. In 2009, his second year as a senior, the Greenlandic cycling talent intended to make a big effort.

- I decided to change to another team where more attention was paid to talent development. I changed to the conti-

nental team Team Glud & Marstrand. At the same time I was selected to take part in a training camp on Lanzarote with the Danish u/23 national team. In February, I took part in South Africa’s biggest stage race– Giro del Capo. I was number 15 in a bunch sprint in the last stage. Broken jawAll the signs pointed towards a huge break-through in 2010. In spring, things went much better than expected, with several top positions. Then on April 19th, disaster struck.

- This was the day I crashed and I was so unlucky that I broke my jaw and chin and damaged 10 teeth. This ruined my spring season. The Danish national trainer, Morten Bennekou, still believed in me and tried to motivate me by selecting me for Ville de Saguenay in Canada, which is a Nations Cup.

- At that time, I had lost 4 kilos because I couldn’t eat with a broken jaw, but I managed to qualify. I had a good uphill ride and I won the overall King of the Mountains jersey.

- At the end of the 2010 season I was selected as the first Greenlander to take part in Post Danmark rundt, which is Denmark’s biggest sports-event. Now it was not a question of results, because it was my first Post Danmark rundt. It was more about presenting myself and being willing to take the offensive. The major professional cycling teams needed to know about ricky Enø Jørgensen, so he really tried to make an extraordinary effort.

- On the stage from Århus towards Vejle I was in a breakaway for 150 kilo- metres. unfortunately, team Silence Lot-to caught up shortly before the finishing line. In spite of the injury in the spring, it was more than a qualifying season. I was selected as helper for EM, Tour de L’Avenir (U/23’s Tour de France) and VM.

The future – sports directorIn 2012 ricky Enø Jørgensen was forced to give up an otherwise promising cy- cling career. He suffered a serious knee injury after another crash. And this in-jury was so serious that he would never achieve full strength. It threw a spoke in the wheel – and dark clouds and

Ricky talking to one of his cyclists at training camp.

Ricky i snak med en af sine ryttere i træningslejren.

FOTO

/ PH

OTO

: TO

MM

Y A

ND

ErSE

NRicky Enø in the great champion’s jersey which indicates he is Danish champion.

Ricky Enø i den flotte mesterskabstricot som tegn på, at han er dansk mester. FO

TO /

PHO

TO: P

rIVA

T / P

rIVA

TE

80 greenland today 21 2014

frustration took over. It was a long and tough fight to get through.

- I was taken on as assistant sports director in June 2012 shortly after I stopped my active career. My first job as sports director was Fyn rundt which is a classic in the Danish calendar.

- It felt strange in the beginning, as many of the riders on my team were older than I was and actually were my friends. Now I was their boss and I had the responsibility. It was something of a challenge and it wasn’t easy to gain respect in the right way. But it was nice to get back to cycling again, this time from a different angle.

- The void that was left after the end of my career was huge. I went from cycling almost 24,000 kilometres a year since my junior days to doing just about nothing on a bike. It was really tough. But I will say that cycling has had a very positive effect on my life. I have become more focused, I’ve learned to take responsibility for my actions and, not least, I’ve learned that things don’t just happen.

- For the first half year I actually helped the team free of charge. It was my hobby – my life. I loved to go the cycle races and now I do it as a sports director. It is just cycling from a different angle. I still get butterflies and the thrill of success; I just don’t get sore legs. Although I can get sore in other places, from sitting in a car for eight hours, says ricky Enø with a smile.

- Being a sports director is no gold-

mine. On the side, I study Sport & Event Management BA INT. I get a grant, but it would probably be easier to earn money working in a supermarket.

What does a Sports Director do?- This year (2014, Ed.) I have been responsibility for sports. This means that I have responsibly for the human values and not least for the equipment and the economic side of running a cycling team. I have to get the riders to work together and I have to plan the right strategies and tactics for us to have success. .

- In addition, I am responsible for all the logistics in cooperation with our Pr consultant. It can be tricky getting all the pieces to fall into place with the three mechanics, two masseurs and eight riders our team consists of. Furthermore, I am also responsible for getting hold of the right riders for the team and for making the contracts.

- I am also accountable to the race leaders. I apply to uCI to take part in races all over Europe and I get hold of the right races that are on our level and within our means. road race cycling is very expensive nowadays. This is due in part to the recession and not least the dark times with doping. The most important thing for a sports director is to have everything under control and to have the cyclists ride according to the tactics – and to ensure that the team has a common goal, that we can work together so we are successful.

How do you see your future in cycling?- I hope it looks bright. It is a difficult business. If I can deliver the results, it is my dream to become a sports director for a professional cycle team. Hopefully within the next five years. This requi-res contacts, the proper qualifications, results and experience.

- This is why I’m going to Switzerland to take a uCI sports director course. The course costs DKK 23,000. You have to have taken this course to be employed on a Pro Continental team or a Pro Tour team.

- As I mentioned before, I am stu-dying service economy, specializing in Sport & Event Management at univer-sity College in North Jutland. I chose to take the study in English, because I think that if I am going to work with professional elite sports people, it will be in an international setting, regardless of whether it is cycling or football.

- My injury required an operation in both knees. The last crash from Olympia Tour has left some scar tissue in the knee. This doesn’t mean that I can’t train, but it does mean that I can’t cycle on a profes- sional level, training 20-25 hours a week.

- I lift weights every day and I need this. It is a drive I have and I become negative if I haven’t exercised in a few days. I relax when I exercise. Now, I have moved back to Silkeborg, where I live with my lovely girlfriend Louise. She backs me up, even though I am sometimes away for long periods, ends ricky Enø Jørgensen.

Ricky Enø is first across the finishing line and becomes Danish champion in line

race. Behind, you can see his club mate Christoffer Juul Jensen, who now rides

professionally for Team Tinkoff Saxo, and who took part in Giro de Italia.

Ricky Enø kører først over målstregen og bliver dansk mester i linieløb. Bagved ses klubkammeraten Christoffer Juul Jensen,

der nu kører professionelt for Team Tinkoff Saxo, og som deltog i årets Giro de Italia. FO

TO /

PHO

TO: P

rIVA

T / P

rIVA

TE

81greenland today21 2014

capital

arctic

our

taq - natur - nature - natur - naturaleza - náttúra - nature - kultur - cultura - menningu - culture - kulturi - kultur - cultbenteuer - aventura - ævintýri - adventure - misigisat nuan

eder - caractères - zeichen - caracteres - stafir - charace - ciudades - borgir - cities - illoqarfiit - byer/bosteder -

aq - natur - nature - natur - naturaleza - náttúra - naturltur - culture - kultur - cultura - menningu - culture - kultur

at nuannersut - eventyr - aventure - abenteuer - Ittoqqortoormiitunnaatillit - personligheder - caractères - zeichen - caracterbosteder - villes - städte - ciudades - borgir - cities - illoqarf

tur natur - naturaleza - náttúra - nature - pinngortitaqgu - lture - kulturi - kultur - culture - kultur - cultura - menningisa annersut - eventyr - aventure - abenteuer - aventu

ature - natur - naturaleza - náttúra - nature - pinngortitaq - nltura - menningu - culture - kulturi - kultur - culture - kultur - cultura

teuer - aventura - ævintýri - adventure - misigisat nuannersut - eventyr ichen - caracteres - stafir - characters -inuit malunnaatillit - personlighe

s - illoqarfiit - byer/bosteder - villes - städte - ciudades - borgir - citi

túra - nature - pinngortitaq - natur - nature - gu - culture - kulturi - kultur - culture - kultur - cultura enteuer - aventura - ævintýri - adventure - misigisa

tères - zeichen - caracteres - stafir - characters -inuit miudades - borgir - cities - illoqarfiit - byer/bosteder - villes - städt

v i n t ý r i - a d v e na f i r - c h a r a c t e r s - i n

- cities - illoqarfiit - byer/bosteder - villes -

ères - zeichen - caracteres - stafir - characters - inuit

- natur - naturaleza - náttúra - menningu - culture - kulturi -

ntura - ævintýri - adventure Nuuk - stafir - characters -in

qarfiit - byer/bosteder - v

- náttúra - nature - pinngortitaq - natur - naturningu - culture - kulturi - kultur - culture - kultur -

e - abenteuer - aventura - ævintýri - adventres - zeichen - caracteres - stafir - Tasiilaq

- borgir - cities - illoqarfiit - byer/bosted

es - borgir - cities - illoqarfiit - byer/bosteder - villes - st

ure -

náttúra - nature - pinng Paamiut - kulturi - kul

teuer - aventura - aracteres -

ties - ill

Visiting Nuuk?

Explorer your options!

Dive into the ocean with the Hump-

backwhales!

We would like to welcome you to our grand capital of Greenland.

For your convinience we have gathered a vast variety of activities to suit your needs, all encompassed by the beautiful arctic setting that surrounds us.

To see what opportunities that awaits you, you can download some of our free catalogues or apps.

Download your free map of either Paamut or Nuuk

Google Play

ExplorerPaamiut

ExplorerPaamiut

ExplorerNuuk

ExplorerNuuk

iTunes

Løvstræde 6, Postboks 1042, 1007 København KTlf. +45 33 91 12 12, Fax +45 33 15 75 90www.sumut.dkemail: [email protected]

Besøg os i hjertet af København eller på www.sumut.dkKalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København byder året rundt på en række kulturelle arrangementer

Udstillinger Debatter Koncerter Bogpræsentationer Kulinariske aftener Kulturel rådgivning m. m.

Der er desuden en boghandel med et bredt udvalg af bøger om Grønland og et galleri med mulighed for kunstkøb.

Der ydes derudover information og vejled-ning om nutidige grønlandske forhold.

Udstyr:

Panelmikrofoner

Projektor

Fjernsyn

Videokonferrenceudstyr

Internetforbindelse

Kontakt:

[email protected] eller,

Susanne Jensen

33381580

Et stykke Grønland i Danmark

Mødelokale m. plads til ca. 25 personer. Som foredragslokale er der plads til ca. 45 personer.

Enkeltmandskontor med tilhørende pc, printer m.v. kan lejes på dags- eller uge- basis. Adgang til huset 24 timer i døgnet.

Det store lokale (Ajamut) i stueetagen kan lejes i weekenden og på hverdage efter kl. 17.00 til møder m.m. Plads til 50-70 personer.

Videokonference fra alle lokaler!

DGH kan være behjælpelig med grøn-landsk inspireret mad i forbindelse med møder, arrangementer m.m. .

82 greenland today 21 2014

uddannelse / education

Da 21-årige Isabella Naasoq Bøttger fra Nuuk blev færdig som student sidste sommer, ville hun gerne udfordre sig selv på det personlige plan. Det blev til et ophold i Sydafrika på løvefarmen ukutula Lion Park.

- Jeg ville udfordre mig selv ved at komme ud at rejse alene, og da min interesse for dyr er stor, ledte jeg efter muligheder for frivilligt arbej-de med dyr, fortæller Isabella.

Sydafrika - Jeg var lidt bekymret, før jeg tog af sted i januar, men i Johannesburg var der styr på det hele, og vi så først lidt af byen, før vi kørte ud til løve-projektet, siger Isabella.

- Arbejdsopgaverne var meget forskellige. De var delt op i »ranger dage«, hvor vi arbejdede med de store løver, og »Cub dage« hvor vi passede ungerne.

»Ranger dage«- På »ranger dage« sad jeg på ladet af en bil det meste af dagen og hentede blandt andet døde køer, gazeller og kyllinger. Det var vildt at skæ-re benene af en ko og fodre løverne med resten af dyret. De spiser ikke ret pænt men meget fascinerende, konsta-terer Isabella.

- Desuden skulle vi f.eks. hak-ke grøntsager op med skovle og rengøre de store løvers indhegninger. - De ældste løver, vi måtte komme ind til alene, var omkring seks måne-ders alderen. De ældre måtte vi kun komme i nærheden af sammen med en ranger.

- Det var utroligt spæn-dende at gå tur med de store løver og fedt at se dem gå frit i naturen og høre dem brøle om aftenen, når man lå i sin seng.

»Cub dage«- På »Cub dage« skulle jeg passe de små løveunger. Vi skar små kødstumper og blandede dem med vitaminer og mælkepulver samt gjorde flasker klar til de helt små un-ger for derefter at fodre dem.

- På et tidspunkt havde vi 18 små unger fra to-ugers alderen og op, der skulle passes. De små fik mad tre gange om dagen, mens de lidt ældre fik ca. én kylling om dagen.

- Vi skulle også sørge for, at alt gik rigtigt til, når der kom turister, der skulle ind og hilse på ungerne.

- resten af tiden blev brugt på at veje løveungerne og lege med dem, siger Isabella.

Spændende og lærerigt - Det var sjovt at arbejde med et så majestætisk dyr som lø-ven. Oplevelsen som helhed var vildt spændende, og jeg lærte meget om vilde dyr og om Sydafrika generelt.

- Desuden har jeg lært en hel del om mig selv, og at jeg kan langt mere, end jeg før troede.

- Det var en super fed op- levelse, der var med til at udvikle mig personligt. Ar-bejdet med de andre frivillige gav også nye venner fra hele verden.

Fremtiden - Jeg vil gerne ud at arbejde som frivillig igen, og der er masser af spændende projekter.

- Når man har fodret glubs-ke løveunger, så kan man forhåbentlig også håndtere en hel del andet her i livet, slutter Isabella Bødtker, hvis fremtidsplan indtil videre er at starte på en uddannelse som fysioterapeut i Danmark.

Ukutula Lion Parkukutula.com

Flere projekter /More projectsgoxplore.no

en månedBlandT løvErDet var en stor oplevelse for Isabella Bøttger at arbejde som frivillig på Ukutula lion Park i Sydafrika, hvor hun både lærte noget om løver og sig selv. Tekst: greenland today

It was a great adven-ture for Isabella Bøtt-ger when she worked as a volunteer at the Ukutula lion Park in South Africa – she learned something both about lions and about herself.

Text: greenland today

When 21 year old Isabella Naa- soq Bøttger from Nuuk gra- duated from high school last summer, she wanted a perso-nal challenge. The choice fell on a stay in South Africa at the ukutula Lion Park.

- I wanted the challenge of travelling alone and since I am very interested in animals, I looked for something with voluntary work with animals, says Isabella.

South Africa - I was a little worried when I left in January, but everything was well-handled in Johannes-burg and we did a little sight-seeing before driving out to the lion project, says Isabella.

- The work was very varied. There were »ranger Days« where we worked with the big lions and »Cub Days« where we took care of the cubs.

One mOnthwiTh liOns

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

83greenland today21 2014

»Ranger Days«- On »ranger Days«, I sat on the truck bed for most of the day, collecting dead cows, gazelles and chickens. It was crazy, cutting the legs off a cow and feeding the rest of the carcass to the lions. They don’t eat very nicely, but it is fascinating, states Isabella.

- We also had to chop vegetables up with a shovel and clean out the big lions’ paddocks. - The oldest lions we were allowed to go into by ourselves were about six months old. We were only al-lowed to get near the oldest lions together with a ranger.

- It was very exciting to go for walks with the big lions and great to see them walk free in nature and hear them roar at night, when we were in bed.

»Cub Days«- On »Cub Days« I took care of the small lion cubs. We cut meat into small pieces and mix- ed it with vitamins and pow-dered milk. We also prepared feeding bottles for the smal- lest cubs and then we fed them.

- At one point, we had 18 small cubs aged from two weeks and upwards to look after. The small cubs were fed three times daily, while the older ones were given one chicken a day.

- We also had to make sure that everything was in order when there were tourists who came to visit the cubs.

- We spent the rest of the time weighing the cubs and playing with them, says Isabella.

Interesting and educational - It was fun to work with such a majestic beast as the lion. The experience was intensely interesting and I learned a lot about wild animals and about South Africa in general.

- I also learned a lot about myself and I can do much more than I thought I could.

- It was an amazing experience that helped me to develop on a personal level. Working with the other volunteers has given me new friends from all over the world.

The future - I would like to go out as a volunteer again and there are plenty of exciting projects.

- When you have fed fero- cious lion cubs, you can hope- fully handle a lot else here in life, ends Isabella Bødtker, whose plan for the future at the moment is to train to be a physiotherapist in Denmark.

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

84 greenland today 21 2014

uddannelse / education

19-årige Karina Krogstrup er lige blevet færdig som stu-dent efter to år på HF. I det kommende år vil hun sup-plere sin uddannelse, så hun bagefter kan læse videre.

- Mine stærkeste fag er kemi og matematik, så jeg håber at læse noget med de to fag på universitetet engang i fremtiden. Måske kemi og bioteknologi på DTu eller noget i den retning. Jeg vil gerne arbejde med kemi på et laboratorium, fortæller hun.

Hård startKarinas far var et halvt år i Narsaq i 1994 for at arbejde. Året efter blev Karina født, og hendes mor var alene med hende og en fire år ældre søster, indtil moderen valgte at flytte til Danmark, da Karina var tre år. Her søgte moderen hjælp hos kommunen til at få pigerne passet et par måneder, mens hun gik i behandling for sit alkoholmisbrug. Måneder-ne blev til år, og Karina har været i pleje lige siden.

- Jeg elsker min mor. På

trods af omsorgssvigt og alt andet ved jeg, at min mor elsker mig, siger Karina.

Hun har også kontakt til sin far, som hun opsøgte senere i livet, og de taler sammen engang imellem.

- Min søster og jeg har holdt sammen. Hende elsker jeg over alt på jorden, og hun er min bedste ven. Det er dejligt at have en person, der altid forstår en, fordi vi har samme bagrund.

HomeKarina har boet forskellige steder under sin opvækst. I lang tid var hun et sted, hvor de »nok ikke rigtigt interesse-rede sig for hende«, som hun siger. Det endte med, at hun som 13-14 årig begyndte at ryge hash og drikke. Til sidst blev hun flyttet til opholds-stedet »Home«, da de ikke længere magtede hende der, hvor hun var.

- Jeg var nok noget af en rebel, da jeg kom her, fortæller Karina. Men de har hjulpet mig meget, og det lykkedes mig at holde op med at ryge hash engang i

10. klasse. Det var et bevidst valg, men selvfølgelig også fordi jeg fik rigtig meget støt-te af Home, der også skaffe-de en hjælpelærer fra skolen, der har læst lektier med mig flere gange om ugen.

- På Home er vi fem børn og unge og lederne. De er min ekstra familie og har betydet alt. uden dem havde fremtiden nok ikke set så lys ud i dag, konstaterer hun.

Tilbage til rødderne- Som yngre følte jeg mig rodløs og var sur over min grønlandske baggrund, fordi jeg blev drillet i skolen med, at jeg var grønlænder.

- Så hjalp Home mig med at skrive til Børnehjælps-dagen. Via deres projekt »Drømmebanken« fik jeg støtte, så jeg kunne komme op og besøge mine bedste-forældre i Narsaq. Det var godt for mig. Jeg følte mig hjemme i Narsaq, og det gav mig en eller anden ro.

- Vi fik en tolk til at hjælpe, så jeg kunne fortælle mine bedsteforældre om mit liv, og jeg kunne mærke, de var

stolte af mig. Det fik mig til at beslutte, at jeg ville forsætte med at studere og blive til noget.

- Jeg elsker mine bedste-forældre og ville ønske, de havde været her, da jeg blev student. Men det er dyrt, og morfar er over 80 og har væ-ret syg, og mormor er over 70, forklarer Karina.

Mønsterbryder- Man vælger jo selv, og jeg har altid drømt om at blive mønsterbryder, siger Karina alvorligt.

- Jeg vil gerne skrive en selvbiografi på et tidspunkt for at hjælpe andre. Selvom man har haft en hård op-vækst, kan man godt vælge at gå en anden vej.

- I dag er jeg stolt af at være grønlænder.

- Jeg kommer måske aldrig til at bo og arbejde i Grøn-land, men nu har jeg været der to gange, og jeg føler mig hjemme, når jeg er der, så jeg vil helt sikkert fortsat på ferie i Grønland, slutter hun.

kOmmendekemikerPå trods af en hård opvækst har Karina Krogstrup valgt selv at tage ansvar for sit liv Tekst: Mads Nordlund

Karina sammen med sine bedsteforældre Aron og Beate Kleist i Narsaq.

Karina together with her grandparents Aron and Beate Kleist in Narsaq.

I Karinas studenterhue har hun fået trykt ordene »Ilaquttakka

Asaqakkit Nasartaarpunga« der betyder »Min familie, jeg elsker jer, jeg har fået huen«.

The words »Ilaquttakka Asaqakkit Nasartaarpunga«

which mean »My family, I love you, I have my cap« are printed

in Karina’s graduation cap. FOTO

/ PH

OTO

: PrI

VAT

/ PrI

VATE

FOTO

/ PH

OTO

: MA

DS

NO

rDLu

ND

85greenland today21 2014

19 year-old Karina Krogstrup has just graduated after taking a two-year Higher Preparatory Examination Course and can now continue studying at an institute of higher education.

- My strongest subjects are chemistry and mathematics, so I hope I can study some- thing with these two subjects at university. Perhaps chemi- stry and bio-technology at DTu or something like that. I would like to work with chemistry in a laboratory, she says.

Tough startKarina’s father worked in Nar- saq in 1994 for six months. Karina was born the follow-ing year to a single mother who also had a four year old daughter. When Karina was three years old, her mother decided to move to Denmark where she sought help to have her two girls taken into foster care by the municipality for a couple of months while she underwent treatment for her alcohol abuse. The months became years and Karina has been in foster care ever since.

- I love my mother. Despite the neglect and everything, I know my mother loves me, says Karina.

She also has contact with her father, who she found later in life and they talk sometimes.

- My sister and I have stuck together. I love her more than anything else in the world and she is my best friend. It is wonderful to have someone who always understands because we have the same background.

HomeKarina lived in different places while she grew up. For a long time, she was in a place where they »were not really interested in her« as she says. It ended with her smoking hash and drinking when she was 13-14 years old. She was finally moved to a residence called »Home«, when they could no longer handle her, where she was.

- I was probably something of a rebel when I came here, says Karina. But it has helped me a lot and I managed to stop smoking hash in 10th

class. It was a conscious choice, but of course also because I got a lot of support from Home and they also arranged for me to have an assistant teacher from school who helped me with my homework several times a week.

- There are five children and adolescents at Home to-gether with the leaders. They are my extra family and they mean everything. Without them, my future would not look as bright as it does today, she affirms.

Back to her roots- When I was younger, I felt rootless and I was angry about my Greenlandic background, because I was teased at school for being a Greenlander.

- So Home helped me to write to Børnehjælpsdagen (Children’s Day). Through their project »The Dream Bank« I got support so I could come up to Narsaq and visit my grandparents. It was good for me. I felt at home in Narsaq and it gave a kind of peace.

- We had the help of an

interpreter so I could tell my grandparents about my life and I could tell they were proud of me. That made me decide that I wanted to study and make something of myself.

- I love my grandparents and I wish they could have been there when I gradua-ted. But it is expensive and my grandpa is over 80 and he has been ill and grandma is over 70, explains Karina.

Pattern-breaker- But you make your own choices and I have always dreamed of being a pat-tern-breaker, says Karina seriously.

- I would like to write an autobiography one day, to help others. Even though you have a tough upbringing, you can choose to take an-other direction.

- Today, I am proud to be a Greenlander.

- I may never live and work in Greenland, but now I have been twice and I feel at home when I am there, so I will de-finitely keep taking holidays in Greenland, she ends.

up and cOminG chemistDespite a tough upbringing, Karina Krogstrup has chosen to take responsibility for her lifeText: Mads Nordlund

Can you believe Crown Princess Mary has visited my room? I had tidied up that day, says Karina with a smile.

Tænk, at Kronprinsesse Mary har besøgt mit værelse. Den dag var det ryddet op, siger Karina med et smil.

FOTO

/ PH

OTO

: KIM

AG

ErST

EN

86 greenland today 21 2014

uddannelse / education

Området omkring de dybe fjorde, Nordre Sermilik og Tu- nulliarfik, der skærer sig ind i landskaberne ved Narsaq, kaldes med rette Grønlands spisekammer. Elve og søer gør stedet til et eldorado for lystfiskere på jagt efter laks og fjeldørred, og mellem de imponerende fjelde ligger frodige engarealer, der egner sig fortrinligt til græsning og opdyrkning. Selv om Ind-landsisen mange steder kun er 30 km borte, er klimaet mildere end andre steder i Grønland, så her er ideelle betingelser for flere slags landbrug. Klimaforandringer- ne har medvirket til, at Syd- grønlands 41 fåreholderste-der i de senere år kan sup- plere fåreavl og kvægbrug ved at dyrke blandt andet kartofler og forskellige grønt-

sager i høj kvalitet. Derfor er placeringen af en levneds-middelskole i Narsaq logisk.

Indtil 1940’erne, hvor fiske- riet for alvor blev udviklet, var fangst det altdomineren-de erhverv i Grønland. Men i de følgende årtier skabte den hastigt ændrede samfunds-struktur behov for arbejds-kraft, der ikke knyttede sig direkte til fangst og fiskeri. Og for at reducere behovet for faguddannet arbejdskraft fra især Danmark, etablere-des efterhånden en række erhvervsuddannelser inden for blandt andet byggeri og anlægsvirksomhed, skibstøm-rerfaget, smedefaget samt handels- og kontorfagene. I 1989 kom Inuussutissaleri-nermik Ilinniarfik INuILI til.

Som elev på INuILI bliver man indkvarteret på et af de

tre moderne kollegier, der er en integreret del af skolen. Bortset fra reglerne om forbud mod rygning og alkohol, fast- sætter eleverne selv de nor-mer og værdier, der gælder for det enkelte kollegium.

Når man som ung er langt væk fra venner og familie, kan man nemt komme til at længes hjem. Det har derfor høj prioritet at sikre, at elev- erne befinder sig så godt som muligt i et velfungeren-de fællesskab. Det sociale liv i både undervisningen og fri-tiden er en forudsætning for, at alle kan opnå det optimale faglige udbytte af undervis-ningen. Skolen har derfor gode fritidstilbud i form af et værested med øvelokale til musik og træningsfaciliteter. Derudover er der fritidsrum, udstyr til ture, muligheder for

filmfremvisning på storskærm og andre aktiviteter, som elevrådet eller skolens med-arbejdere arrangerer. Skolen lejer også byens sportshal en dag om ugen.

Mere end en fagskoleINuILI, der her i sommeren 2014 kan fejre 25-års jubilæ-um, er mere end en fagskole. Den er et uddannelsescenter for både hotel- og restaura- tionsverdenen og for alle an-dre faggrupper, der arbejder med levnedsmidler i Grøn-land. Men INuILI er måske først og fremmest et innova- tionscenter for en række brancher, der nu gennem 25 år har ændret sig markant – som Grønland på så mange områder har gjort det.

Levnedsmiddelskolen er med andre ord et omdrej-

uddannelse i sundhed og velsmag

Grønlands uddannelsescenter for levnedsmiddelfagene INUIlI ligger i en af Sydgrønlands smukkeste byer, Narsaq.

Tekst: Finn Jørn Jakobsen

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

87greenland today21 2014

ningspunkt for en udvikling, der har vendt op og ned på de flestes opfattelse af gas- tronomi, ernæring, fødevare- sikkerhed, service og hotel- standarder i Grønland. Fiske- fabrikker med egne laborato- rier, moderne fødevarebutik- ker, hospitaler og en lang ræk- ke institutioner er blevet en naturlig del af samfundsstruk- turen overalt i landet. Tidlige- re tiders primitive overnat- ningssteder er afløst af luksus- hoteller med konferencecen-tre, der er klassificerede med både fire og fem stjerner. En ny generation af grønlandske stjernekokke har gennem de senere år udfordret gamle madtraditioner ved at tænke de unikke, lokale råvarer ind i kreative gastronomiske sam- menhænge under inspiration fra verdens store køkkener. I denne udvikling er alle fagfolk enige om, at levnedsmiddel- skolen i Narsaq gennem de

seneste 25 år har spillet en vigtig rolle.

Og det vil den fortsat gøre. For stjerner kommer som be- kendt ikke af sig selv. Hver-ken dem fra internationale hotelklassificeringer eller de højt profilerede stjernekokke, der skaber kulinariske stjer-nestunder for deres gæster. Stjerner skabes af mennesker med ambitioner. uanset om det er kokke, receptionister, tjenere – eller de andre fag-grupper inden for turisme- og levnedsmiddelbranchen.

Der er i alt 10 studieret-ninger på INuILI, idet man kan blive uddannet som kok, tjener, ernæringsassistent, ernæringshjælper, recep-tions- og turismeassistent, cater- og kantineassistent, slagter, bager, receptionist og procestekniker.

Men uanset at alle disse uddannelser har stor værdi for samfundet og dermed

samme prioritet hos skolens bestyrelse og ledelse, er der ingen tvivl om, at det er uddannelsen af kokke, der har profileret skolen mest. Den kulinariske »revolution« har været særdeles synlig i offentligheden, hvor ikke mindst de årlige Grønlands- mesterskaber for kokke er populære og har trukket me-get omtale i landets medier. I øvrigt har flere grønlandske toprestauranter vakt behørig opmærksomhed også uden for Grønland. Høj gastrono-misk standard er noget, der bemærkes af både et sti-gende antal turister, diverse politiske delegationer samt de mange internationale forskere og forretningsfolk, der besøger Grønland.

Der er mange definitioner på begrebet innovation. En af dem er, at innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med kommerciel

forståelse i bestræbelsen på at løse nye udfordringer. Men innovation er i lige så høj grad idéer til at introducere forbedrede processer. Tillæg-ger vi også ny viden, moder-ne forskning og kreativitet, når vi frem til en definition af innovation, som kunne lyde sådan: Aktiviteter, som på basis af traditioner og ny viden udvikler hidtil ukendte muligheder, der genererer merværdi. Egentlig et ganske godt billede på INuILI’s rolle gennem de 25 år – og ikke mindst en beskrivelse af dens ambitioner for de kommende år.

Vi vil være Grønlands bedste uddannelsesstedNetop ambitionerne for skolen er et gennemgående tema, når man taler med Poul Nørris Christensen. Han tiltrådte som forstander på INuILI i 2013, hvor hans

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

IFO

TO /

PHO

TO: I

Nu

ILI

88 greenland today 21 2014

første udfordringer var at få gennemført den tiltrængte udvidelse og renovering, som et par år tidligere var gået i stå på grund af hovedentre-prenørens konkurs, hvilket efterfølgende satte en del af INuILI’s udvikling i stå. Det er der nu lavet om på, da man her i jubilæumsåret kan indvie nye og velfungerede lokaler.

- At vi nu får både mere plads og mere tidssvarende rammer, giver os lejlighed til også at nytænke en del af skolens måde at arbejde på i det daglige, fortæller Poul Nørris Christensen.

- Det skal dog ikke forstås sådan, at vi kasserer tidligere tanker og procedurer. Tværti-mod. Der er lavet et fremra-gende arbejde i mange år, hvilket vi tager med os ind

i en ny tid for skolen. Man ser desværre alt for ofte, at tidligere beslutninger og systemer bliver kasseret, så noget helt nyt skal etableres helt forfra. Det er ikke min måde at tænke på. Efter min mening er det bedre at skabe fornyelse ved at bygge oven på det bestående. Med andre ord at udvikle på basis af de erfaringer, der allerede eksisterer. Ikke mindst her i Grønland er det vigtigt at forankre den viden, der gennem dygtige menneskers indsats bliver opbygget.

Poul Nørris Christensen er født og opvokset i Narsaq, men har boet mange år i hovedstaden Nuuk, hvor han blandt andet har været en af hovedkræfterne bag udviklingen af nye og bedre

muligheder for uddannelse af unge mennesker. En god baggrund for at stå i spidsen for et uddannelsescenter, der fagligt og sprogligt skal klæ-de mange forskellige elever på til at møde fremtiden.

- Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse, fort-sætter forstanderen.

- Hvor mange er så heldige at få lov til at vende tilbage til et drømmejob i sin barn-domsby for at videreudvikle en af landets mest profilere-de fagskoler? Lige nu er vi i fuld gang med at implemen-tere vores langsigtede strate-gier. Dels på det organisatori-ske og praktiske niveau, men også på det pædagogiske område. Noget af det kan formuleres ganske kort: Vi vil være Grønlands bedste

uddannelsessted, hverken mere eller mindre, smiler Poul Nørris Christensen.

- Alle medarbejdere skal være stolte over at være en del af INuILI. Man kan sige det på den måde, at INuILI har brug for medarbejdere, der er i stand til at flytte sig, fordi de skal flytte unge men-nesker. Som rollemodeller skal vi huske, at vi ikke alene bedømmes på, hvad vi siger, men på hvad vi gør. Vi skal hele tiden inddrage eleverne i de ting, vi skal lære dem, og netop inddragelse gennem praktisk arbejde og egne oplevelser har vi de bedste forudsætninger for at prak-tisere her på skolen. uanset om der er tale om kortere kurser eller et helt uddannel-sesforløb med flere ophold af måneders varighed.

- Vi skal kunne sætte os ind i mennesker med mange forskellige udgangspunkter og baggrunde, og vi skal forstå, hvad de hver især har behov for af såvel faglighed som støtte og inspiration. Vi skal med andre ord få folk til at gøre sig i stand til at opbygge sejre for dem selv. Vi skal udbrede bevidstheden om, at vi ikke bare er menne-sker fra små isolerede byer, men at vi er verdensborgere

INUILI’s tidligere forstander, Esben Toftdahl, er et af de mennesker, der har haft helt afgørende betydning for skolens udvikling og høje niveau. Mange kendte mennesker har smagt de grøn-landske råvarer, tilberedt af ham og eleverne. Herunder en række internationale politikere og andre notabiliteter som daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell, der sammen med sin danske kollega Per Stig Møller og den grøn-landske udenrigsminister Josef Motzfeldt i 2004 underskrev den historiske Igaliku aftale, der anerkender Grønland som en ligeværdig partner, når det gælder grønlandsk sikkerhedspolitik.

INUILI’s former principal, Esben Toftdahl, is one of the people who have had a significant influence on the development of the college and its high standards. Many famous people have tasted the Greenlandic ingredients prepared by him and his students. These people include a series of interna-tional politicians and other celebrities such as Colin Powell when he was Secretary of State, together with his Danish colleague Per Stig Møller and the Greenlandic Foreign Minister Josef Motzfeldt when they signed the historic Igaliku Treaty in 2004, recognizing Greenland as an equal partner with regard to Greenlandic security policy.

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

89greenland today21 2014

i dag, og at vi har meget at byde på. Både som individer, som folk og som land. Vi skal inspirere til at holde op med at tænke: »Hvad er det, der begrænser mig? Hvad er det, der begrænser os?«

Fra Grønlands spisekammer til verdens gourmeterDet er tydeligt, at Poul Nørris Christensen er nært knyttet til Narsaq og til de smukke landskaber i Sydgrønland. Han taler engageret om de muligheder, han ser for at udvikle områdets landbrug yderligere og opbygge nye produktioner på basis af lokale råvarer. Naturligvis med INuILI som et fagligt og inspirationsmæssigt omdrej-ningspunkt.

- En af de fremtidige opgaver er at gøre verden opmærksom på de lokale produkter, vi kan producere mange flere af, hvis vi får den rigtige opbakning. Når vi ved, at vi både til lands, til vands og i luften har unikke råvarer lige uden for vores dør, må vi kunne udvikle en eksport af luksusprodukter. Med det nordiske køkkens anseelse i store dele af verden er der ef-terspørgsel på produkter med en speciel historie. Og findes der en bedre historie end den

om den enkelte grønlandske fiskers, fangers og fåreavlers kamp mod naturen - og de-res evne til at levere friskhed og velsmag på det arktiske klimas betingelser? Oven i købet knyttet til historien om Nordboerne, der med Erik den røde kom her til egnen i Vikingetiden og boede her fra ca. 1000 til 1400, hvor de satte sig mange spor i form af velbevarede borgruiner og gamle kirker.

- Dertil kommer den stig- ende bevidsthed om ernæ-ring og sundhed, som jo er vigtige fag på skolen. Et enkelt eksempel på markedsbevidst produktudvikling kunne være, at vi gennem et klyn-gesamarbejde fanger og ud-vikler produkter til sushi. Hvis vi kan etablere en effektiv logistik, har jeg svært ved at forestille mig, at fx gastrono-miske in-steder i København ikke vil stå i kø for at servere sushi direkte fra Polarhavet.

- Nogle af de kokke, vi selv har været med til at uddanne her på skolen, har i dag sta-tus som stjernekokke på lan-dets bedste restauranter. De ved præcis, hvad der kræves for at leve op til høje kulina-riske standarder, som kræsne ganer forventer. Derfor bru-ger vi dem som gæstelærere,

når der er mulighed for det. Det er både inspirerende for skolens øvrige lærere og for eleverne – for ikke at tale om overraskelserne ved at sætte os til middagsbordene i vores kantine, når de har samarbej-det med eleverne i køkkenet om at trylle nye velsmagende retter frem.

- Vi ikke alene rækker efter stjernerne, vi skaber dem også selv, slutter Poul Nørris Christensen.

Vi skal blive ved med at udvikle osEn af disse stjerner er Ilan- nguaq Hegelund, der ligesom sin bror Inunnguaq har slået sit navn fast som et af Grøn-lands gastronomiske fyrtårne. Som elev vandt han i 2010 prisen for bedste hovedret ved »The International Youth Cooking Competition« i Budapest, og sidste år blev han kåret som Årets Profes- sionelle Kok ved Grønlands- mesterskaberne på INuILI.

Da greenland today møder Ilannguaq på skolen, står han bøjet over en tallerken i køk-kenet – i fuld gang med at vise, hvordan der skal anret-tes – mens et kuld håbefulde kokkeelever koncentrerede følger hver en bevægelse med øjnene.

- Jeg har en masse gode oplevelser her fra skolen, fortæller Ilannguaq.

- Man kommer herned og er sammen med de andre elever. Man lærer nye folk at kende og får gode venner. Man lærer også byen at kende og kommer til at holde af den. Derfor er det dejligt at være tilbage for en stund. Også fordi jeg er glad for at lære fra mig. Jeg elsker at forklare eleverne om alle madlavningens grundprin-cipper og finesser, og jeg går ned i de mindste detaljer med, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Jeg forsøger at give meget af mig selv. Det er det eneste, der virker.

Ilannguaq tilhører den nye generation af kokke, der sætter en ære i at arbejde med grønlandske råvarer, og som forsøger at rykke ved de traditionelle opfattelser af, hvad grønlandsk mad er, og ikke mindst kan være.

- Jeg kan godt lide at tage nogle af de gamle grønlands- ke egnsretter og ændre lidt på dem, for på den måde at gøre dem mere moderne. Også for at give folk noget, som de tror, de kender, men som de alligevel ikke har prø-vet før, fortæller Ilannguaq, mens han anretter færdig.

norDboerne skabte De Første lanDbruG i GrønlanDNordboerne kaldes de skandinaviske kvinder og mænd, der omkring år 1000 rejste til Grønland, og levede her, indtil de forsvandt i 1400-tallet. Vores viden om dem stammer dels fra skriftlige kilder som de islandske sagaer, og dels fra et omfattende arkæologisk arbejde. Nordboerne kom til Grønland fra Island sammen med Erik den Røde. Deres be-byggelser bestod overvejende af enkeltgårde. Et par af de største var Gardar og Brattahlid. Østerbygden var den før-ste samling gårde beliggende ved det nuværende Tunulliar-fik og Igaliku Fjorde. Derefter grundlagdes Vesterbygden i bunden af Godthåbsfjorden og den mindre Mellembygden, der ligger ved det nuværende Ivigtut.

I dag findes velbevarede ruiner af nordboernes gårde spredt ud over de sydgrønlandske fjordområder. Derfra ved man, at de koloniserede store områder ved at indføre landbrug i den middelalderlige varmeperiode.

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

90 greenland today 21 2014

uddannelse / education

The area where the deep Nordre Sermilik and Tunulliar- fik fjords cut into the land-scape at Narsaq is rightfully called Greenland’s pantry. rivers and lakes make the place an Eldorado for anglers seeking salmon and Arctic charr and between the im-pressive mountains there are lush meadows that are per- fect for grazing and agricul-ture. Even though the Green- land ice sheet is in many pla- ces only 30 km away, the cli- mate is milder than elsewhere in Greenland, so the condi-tions are perfect for many types of farming. Climate changes in recent years mean that South Greenland’s 41 sheep stations have been able to supplement sheep farming by growing potatoes and vari- ous vegetables of high quality. This is why it is logical to have a catering school in Narsaq.

until the 1940s, when the fishing industry really started to develop, hunting was the predominating source of reve- nue in Greenland. But over

the following decades the ra- pidly changing structure of society created a need for la- bour that was not associated with either fishing or hunting. And to reduce the necessity for importing professionals from especially Denmark, vo- cational training was esta-blished in Greenland for e.g. building and construction, ship’s carpentry, forging and commerce and business. Inuus- sutissalerinermik Ilinniarfik INuILI was founded in 1989.

Students at INuILI live in one of the three modern dormitories which are an integrated part of the school. Apart from the rules prohi-biting smoking and alcohol, the students set their own standards and rules for the individual dorms.

When you are young and away from friends and family, it is easy to become home-sick. There is therefore a great emphasis on ensuring that the students are as comfortable as possible in a well-functio- ning social network. Social

life in the class room and during recreation is a prere-quisite for obtaining the ma-ximum academic benefit of the teaching. The college has therefore fine recreational offers in the form of a club with a music practice room and fitness facilities. There is a recreational room, equip-ment for trips, equipment for showing films on a big screen and other activities arranged by the student council or the college staff. The school also rents the town’s sports hall one day a week.

More than just a collegeINuILI, which can celebrate its 25th anniversary in 2014, is more than just a college. It is a school for the hotel and restaurant branch and for all the professions that work with food in Greenland. But INuILI is perhaps first and foremost a centre of innovation for a range of branches which have changed significantly over the past 25 years – like so much else in Greenland.

In other words, the catering college is the hub for a development that has totally revised most people’s percep-tions of gastronomy, nutri- tion, food safety, service and hotel standards in Greenland. The fish factories with their own laboratories, modern food stores, hospitals and a wide range of institutions have become a natural part of the structure of society all over the country. The former primitive accommodation has been replaced by four and five star luxury hotels with conference centres. In recent years, a new generation of star chefs in Greenland has challenged the old food traditions by thinking unique local ingredients into creative gastronomic combinations with inspiration from the world’s great kitchens. Profes- sionals agree that the catering college in Narsaq has played a major role in this develop-ment over the past 25 years.

And it will continue to do so. As we know, stars don’t

Greenland’s catering college, INUIlI, is located in one of South Greenland’s most beautiful towns - Narsaq. Text Finn Jørn Jakobsen

teachinG nutrition and flavour

Greenlandic star chef Ilannguaq Hegelund is a popular guest teacher who inspires INUILI’s apprentice chefs to experiment with the ingredients.

Den grønlandske stjernekok, Ilannguaq Hegelund, er en populær gæstelærer, der inspi-rerer INUILI’s kokkeelever til at eksperimentere med råvarerne.

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

91greenland today21 2014

make themselves – neither those from the international hotel classifications nor the high-profile star chefs who create stellar culinary moments for their guests. Stars are made by people with ambi-tions. regardless of whether they are cooks, receptionists and waiters, or whether they are from other professions in the tourist and food industries.

INuILI offers 10 different fields of study, with training for cooks, waiters, nutrition experts, nutrition assistants, reception and tourist assi- stants, catering and canteen assistants, butchers, bakers, receptionists and process technicians.

Although all these profes-sions have a high value for society and therefore also for the college’s board and ma-nagement, there is no doubt that it is the training of chefs that gives the college the highest profile. The culinary »revolution« in particular has received a lot of public attention. Greenland’s annual championships for chefs are particularly popular and have resulted in a lot of media

coverage here. Moreover, several of Greenland’s top restaurants have attracted attention from abroad. A high gastronomic standard is highly appreciated by the in-creasing numbers of tourists, various political delegations and the many international researchers and business people who visit Greenland.

There are many definitions of the concept of innovation. One of them is that innova- tion occurs when technology and invention are combined with commercial insight in an attempt to meet new chal- lenges. But innovation is just as much an idea for the intro- duction of an improved pro- cess. If we also add new know- ledge, modern research and creativity, we reach a defini- tion of innovation that could sound like this: Activities which, on the basis of traditions and new knowledge, develop hit- herto unknown possibilities which can generate increased value. Actually a very good picture of the role INuILI has played for 25 years – and not least a description of its am-bitions for the coming years.

We want to be the best school in GreenlandThe ambitions for the college have a common theme ac- cording to Poul Nørris Chri- stensen. He took over as prin- cipal of INuILI in 2013, where his first challenge was to en- sure the completion of the necessary expansion and re- novations which had come to a standstill a couple of years previously when the main contractor was declared bank- rupt and which had stopped part of INuILI’s development. This has now been rectified and new and wellfunctioning facilities will be opening in this anniversary year.

- The fact that we are getting more space and more modern facilities gives us the opportunity to re-think how parts of the college function on a daily basis, says Poul Nørris Christensen.

- This doesn’t mean that we are throwing aside previ-ous thoughts and procedu-res. Quite the opposite. They have been doing a great job for many years and we can use this in the college in fu- ture. unfortunately, all too

often we see that earlier de- cisions and systems are thrown aside so new ones have to be built up from the ground. This is not in line with my way of thinking. In my opinion, it is better to create change by building on top of what is already there. In other words, development based on exist- ing experience. It is important, not least here in Greenland, to anchor the knowledge that has been built up through the efforts of skilled people.

Poul Nørris Christensen was born and raised in Narsaq, but he lived for a long time in the capital, Nuuk, where he was also one of the major forces behind the new and improved educational oppor-tunities for young people. This is a good background for the leader of a school which gives its students the professional and lingual skills they need for the future.

- It is an old dream, that has come true, continues the principal.

- How many people are lucky enough to return to their childhood town to a fantastic job developing one

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

IFO

TO /

PHO

TO: I

Nu

ILI

92 greenland today 21 2014

of the country’s best profiled vocational schools? right now, we are busy implemen-ting our long-term strategies. Both on an organisational and practical level, but also with regard to teaching. Some of this can be put shortly: We want to be the best school in Greenland. No more no less, smiles Poul Nørris Christensen.

- The entire staff should be proud of being a part of INuILI. You could say that INuILI needs progressive people, because they must help young people to make progress. As role models, we must remember that we are not only judged by what we say, but also by what we do. We must constantly involve

the students in the things we teach them and it is precisely this involvement in the prac- tical work and their own ex- periences that we are best equipped to carry out at this college. Whether we are talk- ing about shorter courses or longer courses lasting several months.

- We must be able to put ourselves in other people’s shoes. People come from very different origins and back-grounds and we have to un-derstand what each of them needs, professionally and in the way of support and in- spiration. In other words, we need to prepare people to build victory for themselves. We must spread the aware-ness that we are not just people from small isolated towns, but that we are world citizens today and that we have a lot to offer; as indivi-duals, as a people and as a country. We must encourage people to stop thinking: »What is it that limits me? What is it that limits us?«

From Greenland’s pantry to the gourmets of the worldIt is clear that Poul Nørris Chri- stensen is very attached to Narsaq and to the beautiful countryside in South Green-land. He speaks enthusiasti-cally about the opportunities he sees for further develop-ment of agriculture and for establishing new production based on local produce with, of course, INuILI as a profes-sional and inspirational hub.

- One of the jobs for the fu-ture is to bring the attention of the world to our local pro-ducts. We can produce much more if we get the right sup-port. We know that we have unique produce in the air, on land and in the water, so we should be able to develop an export of luxury products. With the prestige the Nordic cuisine enjoys in large parts of the world, there is a de- mand for products with a special story. And is there any better story than the one about the way Greenlandic fishermen, hunters and farmers battle against nature – and their ability to provide freshness and flavour under the terms of an Arctic cli- mate? In addition, there is the story of the Norsemen, who came with Erik the red to this region in the times of the Vikings and lived here from about 1000 until 1400, where they left many traces in the form of well-preserved ruins and old churches.

- There is also an increased consciousness about nutrition and health and these are im- portant subjects at the college. One example of marketorien- ted product development could be that we use cluster coope-ration to catch and develop products for sushi. If we can establish efficient logistics I find it hard to believe that e.g. gastronomic »in« places in Copenhagen won’t stand in line to serve sushi straight from the Arctic Ocean.

- Some of the chefs who trained at this college now

The Scandinavian men and wo-men who travelled to Greenland in around 1000 and lived there until they disappeared in the 1400s were called Norsemen. Our knowledge of them comes partly from written sources such as the Icelandic Sagas and partly from extensive archaeo-logical work. The Norse came to Greenland from Iceland together with Erik the Red. Their buildings consisted mainly of individual farms. A couple of the largest were Gardar and Brattahlid. The Eastern Settlement was the

first collection of farms and it was located at Tunulliarfik Fjord and Igaliku Fjord. The Eastern Settlement was then established at the head of Godthåb Fjord and the smaller Middle Settle-ment was located at what is now Ivigtut.

Today, there are well-preser-ved ruins of Norse farms spread over the fjord systems of South Greenland. This shows us that the Norse colonized large areas by introducing agriculture during the warm medieval interglacial period.

We want to be the best school in Greenland, says INUILI’s new principal, Poul Nørris Christensen.

Vi vil være Grønlands bedste uddannelsessted, siger INUILI’s nye forstander, Poul Nørris Christensen.

the norsemen built the First Farms in GreenlanD

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

93greenland today21 2014

have the status of star chefs at the best restaurants in the country. They know exactly what is required to live up to the high gastronomic stan-dards demanded by discer-ning palates. This is why we use them as guest teachers when we can. It is inspiring for the other teachers at the college and for the students - and we get surprises at the dinner table in our canteen, when they have worked with the students in the kitchen to conjure up new, tasty dishes.

- We don’t just reach for the stars; we create our own, ends Poul Nørris Christensen.

We must keep improvingOne of these stars is Ilannguaq Hegelund who, like his brother Inunnguaq, has made himself a name as one of Greenland’s gastronomic beacons. As an apprentice he won an award in 2010 for the best main course at »The International Youth Cooking Competition« in Budapest and last year he was elected Professional Chef of the Year at the Greenland Championships at INuILI.

When Greenland Today met Ilannguaq at the college, he was bent over a plate in the kitchen – busily showing

how to arrange the food – while a group of hopeful ap-prentice chefs concentrated on following each movement with their eyes.

- I had a lot of good times at the college, says Ilannguaq.

- You come down here and you are together with the other students. You meet new people and make friends. You also get to know and like the town. That’s why it is lovely to come back for a while and also because I love to teach. I love to tell the students all about the basic principles of cooking and about the fi-nesses. I go into the smallest detail about why I do what I do. I try to give it all I’ve got. It’s the only way it will work.

Ilannguaq belongs to the new generation of chefs, who take pride in working with Greenlandic ingredients and who try to move the tra-ditional perception of what Greenlandic cooking is and, not least, what it can be.

- I like to take some of the local Greenlandic dishes and change them a little, to mo-dernise them, to give people something they think they know and yet haven’t tried before, says Ilannguaq as he finishes arranging the food.

In 2011, at the conclusion of the royal couple’s 16 day visit to Greenland, Queen Margre-the and Prince Henrik paid a visit to INUILI, where Esben Toftdahl hosted a lunch prepa-red and served by the students at the college.

Som afslutning på regentpar-rets 16 dage lange Grønlands-besøg i 2011, besøgte Dron-ning Margrethe og Prins Henrik INUILI, hvor Esben Toftdahl var vært ved en frokost tilberedt og serveret af skolens elever.

FOTO

/ PH

OTO

: IN

uIL

I

94 greenland today 21 2014

Mad Med Mere / Food and More

Ingredienser:150 g stenbiderrogn, på glas eller frossen1 blomkål4 dl mælk1 citron4 blade husblas1 ciabattabrød25 g smør1 bundt purløgSalt og peber

FremgangsmådeSkyl og del blomkålen i min- dre stykker og kog den akku- rat mør i mælk med lidt ci- tronskal. Sigt mælken fra og blend blomkålen helt glat. rør den udblødte husblads ud i den lune blomkålscreme og smag til med salt og peber. Hæld i små skåle eller i dybe tallerkener og sæt på køl.

Skær brødet i tynde skiver og pensel med smeltet smør og drys med lidt salt. Bag skivene sprøde i ovnen ved 125° C i ca. 25 min.

Anret stenbiderrognen (husk at salte den hvis du bruger frossen rogn) på den cremede panna cotta med fintsnittet purløg og de sprø-de toasts.

Ingredients:150 g lumpfish roe, in jars or frozen1 cauliflower0.4 l milk1 lemon4 sheets of gelatin1 loaf of ciabatta bread25 g butterChivesSalt & pepper

Preparationrinse the cauliflower and

divide it into smaller fleuret-tes. Cook in the milk with a bit of lemon zest until just tender. Drain from the milk and blend the cauliflower until smooth. Soften the gelatin in cold water, shake off the excess and add it to the cauliflower purée. Mix well and season with salt and pepper. Put the purée into small bowls or glasses and let them cool down and set in the refrigerator.

Slice the bread thinly, brush with melted butter and sprinkle with salt. Bake in a preheated oven at 125° C for about 25 min, or until golden and crisp.

To serve, place the lump-fish roe (remember to season with salt if you are using fro-zen roe) on top of the now firm panna cotta, sprinkle with chopped chives and place the crispy toast melba on the side.

blomkåls-panna cottamed stenbiderrogn

og sprød melbatoast

cauliFlower panna cottawith lumpfish roe

and toast melbaAppetizer, 4 people

Forret, 4 personer

FOTO

/ PH

OTO

: rO

YAL

GrE

ENLA

ND

95greenland today21 2014 95greenland today21 2014

96 greenland today 21 2014

Mad Med Mere / Food and More

97greenland today21 2014

Ingredienser:4 stk fjeldørredkoteletter8 gulerødder1 løg1 tsk korianderfrø1 spsk hvidvinseddike100 g smør1 bundt dild1 citronSalt og peber

FremgangsmådeSkræl alle gulerødderne og skær to af gulerødderne i

skiver. Kom skiverne i en gryde med løgringe, korian-derfrø samt eddike, og hæld vand på, så det lige akkurat dækker. Kog dette ind til 1/3 og pisk smørret i, hvorefter det smages til med salt og peber.

Tag halvdelen af de reste-rende gulerødder og skær dem i tynde strimler, hvoref-ter de lægges i koldt vand. Snit de resterende gulerødder groft, og kog dem helt møre

i vand. Blend dem til puré og smag til med salt, peber og citronsaft.

Steg ørredkoteletterne gyldne ved middelhøj varme, på en pande med lidt fedt-stof på, og krydder til sidst med salt og peber.

Server straks med de for- skellige gulerods retter, og pynt til sidst retten med dild. Serveres evt. med kogte kartofler.

Ingredients:4 steaks of Greenlandic Arctic char8 carrots1 onion1 teaspoon coriander seeds1 tablespoon white wine vinegar100 g butterDillLemonSalt & peber

PreparationPeel all of the carrots and

slice two of them. Put the slices into a pot with the sliced onion, coriander seeds and vinegar. Add water, so that it just covers the ingredi-ents. Bring to a boil and let it reduce to 1/3 of the original content and stir in the butter. Season with salt and pepper.

Take three of the remai-ning carrots and cut them into thin strips. Place them in iced water until serving. Chop the last three carrots coarsely and cook in water

until tender. Blend into a pure and season with salt, pepper and lemon juice.

Fry the Arctic char steaks on a pan with a little butter or vegetable oil at a medium heat. Season with salt and pepper.

Serve at once with the three different types of carrots and decorate with dill. Boiled potatoes can be served on the side.

GrønlanDskeFjelDørreDkotelettermed variation af gulerod

steaks oF GreenlanDic

arctic charwith variations of carrotMain course, 4 people

Hovedret, 4 personer

FOTO

/ PH

OTO

: rO

YAL

GrE

ENLA

ND

98 greenland today 21 2014

gOurmET OplEvElsErgOurmET ExpEriEncEs

højT mOd nOrdfar nOrTh

mOdErnE dansmOdErn dancE

ByEn mEd dE sTærkE BEnTOwn wiTh sTrOng lEgs

næste nuMMer / next issue

Ta k u s s!Vis verden hvor du læser greenland today. Send et foto til [email protected]

Show the world where you read greenland today. Send a photo to [email protected]

greenland today læses over hele verden.

Her i Thailand.Tak til Barry Brændstrup.

greenland today has readers all over the World. Here in

Thailand.Thanks to Barry

Brændstrup.

grønlands naTiOnalrETgrEEnland's naTiOnal dish

En arBEjdsplads i grønlanda wOrkplacE in grEEnland

kulTur, OplEvElsEr & ErhvErvculTurE, advEnTurE & BusinEss

»Næste nummer« er kun en hensigtserklæring.

»Next issue« is just a declaration of intent.

Annonce deadline for næste nummer er 10. oktober 2014Adverticemenet deadline for the next issue is October 10th, 2014.

Danske annoncører/ Danish advertisersMediakonsulent/ Media Consultant, Niels Hass rosendahls mediaserviceTlf./ Phone +45 7610 [email protected]

Annoncører i Grønland/ Advertisers in Greenlandudgiver/ Publisher, Aviaq Mørchgreenland todayTlf./ Phone +45 3262 [email protected]

FOTO

/PH

OTO

: KLA

uS

BErG

New blood for your companyTietgen Byen is situated in the heart of a dynamic know-ledge centre with thousands of students, knowledge work-places and laboratories that your company can capitalise on in connection with recruiting a well-qualified workforce, training and knowledge sharing, etc.

GeographyWhat’s more, the 270-hectare green industrial area is cen-trally located in the heart of Denmark – next to the E20 motorway with its own exit, which leads directly up to the industrial area. And it is less than an hour and a half’s drive from Copenhagen, Aarhus, the airports and the German border.

ContactFor further information regarding the purchase of commer-cial sites in Tietgen Byen, please contact Odense Munici-pality’s sales team on (+45) 6551 2659. You can also find out more about the industrial area and see the vacant sites at tietgenbyen.com.

TieTGeN ByeN is An ATTrACTivE inDusTriAl ArEA lOCATED in DEnMArk’s lEADinG knOWlEDGE CiTy. ClOsE TO the University of soUthern Denmark, soUthern Denmark research Parks anD the fUtUre sUPer hosPital.

tietgenbyen.com

SCAN for more iNfo

02564_TieT_Ann_200x270_Greenland Today._DS.indd 1 12/10/12 13:53