Miljøredegørelse 2009Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Generelle oplysninger

Navn og beliggenhedAalborg Portland A/SNordic CementRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTlf.: 98 16 77 77Fax: 98 10 11 86E-mail: cement@aalborgportland.comInternet: www.aalborgportland.dk

MiljøtilsynsmyndighedMiljøministeriet, Miljøcenter Århus.

BrancheForarbejdning af visse råstoffer mv.

HovedaktivitetFremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet.

ListepunktB 101. Cementfabrikker (i) (s)

CVR-nummer14 24 44 41

P-nummer1.002.952.999

NACE-kode23.51 – fremstilling af cement.

Matrikelnumre1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o Rørdal under Aalborg Jorder.

Væsentlige biaktiviteterK212. Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse (CemMiljø).

EjerforholdAalborg Portland A/S er 75% ejet af Cementir España S.L., Madrid, Spanien og 25% ejet af Globocem S.L., Spanien. Ultimativ ejer er Caltagirone S.p.A.

Væsentligste miljøgodkendelser

18. december 2009 Miljøgodkendelse og revurdering omfatter miljøgodkendelse af udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen og revurde-ring af virksomhedens ældre miljøgodkendelser.

6. december 2006 Godkendelse af overgangsplan for Fyldpladsen.

6. december 2006 Godkendelse af nedlukningsplan for Tippen.

28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads.

29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse.

29. juni 1990 Tilladelse i henhold til miljøbeskyttel ses loven til at aflede sani tært spilde vand til det kommunale spildevands anlæg.

31. august 1983 Godkendelse af eksisterende fyldplads.

Aalborg Portland er ikke omfattet af miljø mini ste riets risiko-bekendt gørelse, der om handler krav til opbevaring og trans-port af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivel serne i tilfælde af uheld.

Revisorerklæring/EMAS-registreringDen af ledelsen aflagte Miljøredegø rel se 2009 for Aalborg Port land A/S er gennemgået og kontrolleret talmæssigt af revisions firmaet KPMG og verificeret af Bureau Veritas Certification, jf. EMAS-deklarationen. Verifikator: Bureau Veritas CertificationAkkrediteringsnr.: DANAK 6002Dato for bekræftelse af redegørelsen: 9. april 2010

Se revisorerklæring og EMAS-registrering på side 32.

Kortfattet kvalitativ beskrivelseMiljøredegørelse 2009 omfatter moder selskabet Aalborg Port land beliggende Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst.

Aalborg Portland er en af landets store industri virksomheder. Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 344 ha, heraf udgør kridtgraven 170 ha. Ud over cementproduktio-nen er der to interne fyldpladser, hvor den ene er fyldt op og lukket ned samt en genbrugsplads.

Der produceres følgende cementtyper: BASIS® cement, RAPID® cement, AALBORG WHITE® cement, Element cement samt Lavalkali sulfatbestandig® cement.

Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport.

I 2009 blev der produceret 1,6 mio. ton produkter. Ca. 35% af den samlede produktion blev eksporteret. I forbindelse med produktionen udledtes røggasser, affald, spildevand, over - flade- og kølevand, som påvirker miljøet. Læs mere her om i afsnittene: De væsentligste miljøpåvirkninger og Stof strømmen.

Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar - 31. december 2009.

Næste Miljøredegørelse vil senest blive udsendt i april 2011.

00 Generelle oplysninger

02 Nordic Cements miljø og arbejdsmiljø i 2009

04 Hoved- og nøgletal / Værditilvækst

05 Investeringer i miljøforbedringer

06 Miljøvision

07 Miljø- og energipolitik

08 Fremstilling af cement og miljøindikatorer

10 Klimamål 2010 for Aalborg Portland

11 Nano-klinker skal reducere CO2-udslip

12 Overordnet miljøhandlingsplan 2010

14 Miljøledelsessystemet

16 De væsentligste miljøpåvirkninger

20 Aalborg Portlands produkter og distribution

22 Målemetoder og beregningsgrundlag

24 Stofstrømmen, status 2009

– cementfabrikken i Aalborg

26 Arbejdsmiljø – redegørelse

31 MiljøInfoSystemet

32 Den uafhængige revisors påtegning

32 EMAS-registrering

33 Ordforklaring

Indhold

AALBORG PORTLAND2

Nordic Cements miljø og arbejdsmiljø i 2009

Den globale finanskrise har bevirket et dramatisk stort fald i efterspørgsel på cement og har således betydet et fald i produktionen på 37%. Alligevel er der arbejdet videre på aktiviteterne i den fastlagte miljøhandlingsplan for at nå de opstillede mål for 2009 for eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø.

Arbejdet er prioriteret efter de aktiviteter, der giver størst reduktion for indsatsen. Den reducerede efterspørgsel på cement har naturligt betydet et stort fald i fabrikkens forbrug og absolutte udledning. Men det har samtidig betydet, at det specifikke elforbrug ikke er faldet tilsvarende bl.a. på grund af, at der er en nødvendig grundlast fra maskiner, der skal køre, selvom alt hovedmaskineri periodevis ikke er i drift.

Som en del af Danmarks tunge industri med en stor eksport i konkurrence med cementleverandører fra Europa og resten af verden er det væsentligt for virksomhedens ejere, at der politisk skabes et økonomisk klima, der kan sikre mod konkurrenceforvridning på grund af isolerede danske eller europæiske særafgifter.

Miljøkrav i kommende klima- og energiaftaler, herunder CO2, bør udvikles og koordineres langsigtet og internationalt, så investorer og ejere kender de lovkrav, virksomhederne skal leve op til og hermed kravene til kommende investeringer, som vil gavne den miljøbeskyttelse, der er nødvendig world-wide for at reducere forbrugersamfundets globale, miljømæssige fodaftryk.

Det er Aalborg Portlands mål positivt og aktivt at redu-cere virksomhedens miljømæssige fodspor, og i forbindelse med udviklingen af en mere energivenlig cementtype – FUTURECEM – er der i 2009 med godt resultat kørt et fuld-

skalaforsøg, som på sigt kan reducere brændselsforbruget og dermed udledninger af bl.a. CO2 fra ovndriften. Samtidig fortsætter arbejdet med at erstatte kul, petroleumskoks og olie med alternative brændsler fremstillet af affald med et så højt indhold af CO2-neutralt biobrændsel som muligt.

Fokus på energioptimering er fortsat i 2009, og siden indsat-sen startede i 2008, er der opnået besparelser på brændsel og elektricitet på 28 mio. KWh – svarende til ca. 7.000 hus-standes årlige elforbrug. Indsatsen reducerer fabrikkens om - kostninger til køb af energi, produktionens påvirkning af det eksterne miljø, herunder CO2, og hjælper net- og distributi-onsselskaberne med at leve op til den indgåede aftale med regeringen om at reducere energiforbruget i Danmark.

I 2009 er Aalborg Portlands gældende miljøgodkendelser blevet revurderet af Miljøcenter Århus efter de europæi-ske miljøregler IPPC (Integrated Prevention and Pollution Control), og resultatet er en ny samlet miljøgodkendelse, der er gældende fra den 18. december 2009. Den nye miljø-godkendelse udgør således en væsentlig og nødvendig del af grundlaget for Aalborg Portlands ”License to Operate”. Godkendelsen har været sendt i offentlig høring, og der er ikke indkommet klager over miljøcentrets afgørelse.

Aalborg Portland deltog den 28. marts 2009 i WWF Verdens-naturfondens kampagne ”Sluk lyset Danmark” med meget synlig effekt, idet vi slukkede alt lys, som kunne undværes under hensyntagen til sikker færdsel og arbejdsmiljø.

I Miljø- og energigruppen følger ledelsen op på de mål, der er sat for miljø, energi, CO2 og arbejdsmiljø, og med baggrund heri samt i ledelsens evaluering for 2009 justeres handlingsplaner og mål for 2010 i nødvendigt omfang,

MILJØREDEGØRELSE 2009 3

så Aalborg Portlands ressourcer og indsats i forhold til miljø-politik og de besluttede mål bliver udnyttet optimalt. Aalborg Portland har i 2009 haft stor fokus på at reducere antallet af arbejdsulykker, og målet er fortsat at undgå ulyk-ker. I 2008 blev der til Arbejdstilsynet anmeldt 20 arbejds-ulykker, hvilket var meget lavt i forhold til tidligere år. Derfor var et af målene for 2009 at nedbringe ulykkerne med 25% svarende til max. 15 ulykker.

Der er gjort forskellige tiltag til at nedbringe antallet af ulyk-ker, og den store indsats af alle har medført, at der i 2009 er anmeldt 17 arbejdsulykker, hvilket betyder, at antallet af anmeldte ulykker er reduceret med 15% i forhold til 2008.

I 2009 blev et nyt webbaseret værktøj til håndtering af APV-handlingsplanerne taget i brug. Det skete for at opnå en mere effektiv og synlig håndtering af APV-handlingsplanerne samt en harmonisering af arbejdsmetoden.

En projektgruppe bestående af udvalgte sikkerhedsrepræ-sentanter og arbejdsledere valgte IPL-systemet. I første kvartal af 2009 stod flere områder over for den 3-årlige APV-gennemgang, og derfor blev undervisning og hermed den endelige afprøvning af IPL udført i forbindelse hermed. Der er adgang for alle medarbejdere til IPL-databasen, og det forventes, at handlingsplanerne bliver mere dynamiske, da sikkerhedsgrupperne nu selv løbende kan opdatere aktiviteterne.

Frands I. GrexDirektør, Nordic Cement9. april 2010

Miljøredegørelsen, der kortfattet beskriver årets aktiviteter på miljøområdet, dækker Aalborg Portlands danske cementaktiviteter og giver bl.a. en beskrivelse af fabrikkens væsentligste miljøpåvirkninger i forbindelse med produktionen af 1.575.000 tons grå og hvid cement til vores kunder i Danmark og det øvrige Nordeuropa

MILjøREDEGøRELSE 2009 – MåLGRuPPE

Aalborg Portlands Miljøredegørelse 2009 er tænkt som

en let adgang for inter esse grupper til at sætte sig ind

i virksom hedens væsentligste miljøpåvirkninger og de

tiltag, der gøres for at gennemføre løbende for bedringer.

Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for

miljø ledelse benyttes og udvikler sig. Miljøredegørelse

2009 opfylder kravene i bekendtgørelsen om grønne

regnskaber.

Interessegrupperne er:

Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og frem-

tidige investorer, pengeinstitutter, for sikringsselska ber,

myndigheder, naboer, politi ske grupper og interesse -

organisationer (såkaldte NGO´er: Non Governmental

Organizations).

AALBORG PORTLAND4

Regnskabstal Moderselskabet Aalborg Portland A/S

Værditilvækst

Det offentlige

Medarbejdere

Henlæggelser

Renter af fremmedkapital

32%

19%

4%

45%

Hoved- og nøgletal

DKK mio. 2008 2009

RESuLTATOPGøRELSE

Nettoomsætning 1.793 1.151

Produktionsomkostninger 1.044 716

Bruttoresultat 749 435

Salgs- og distributionsomkostninger 299 192

Administrationsomkostninger 149 113

Andre driftsindtægter 7 7

Resultat før finansielle poster og skat (EBIT) 308 137

Nedskrivning kapitalandele dattervirksomheder 0 6

Finansielle indtægter 52 25

Finansielle omkostninger 52 20

Resultat før skat (EBT) 308 136

Selskabsskat 70 36

årets resultat 238 100

BALANCE

Immaterielle anlægsaktiver 78 74

Materielle anlægsaktiver 1.211 1.142

Andre langfristede aktiver 1.067 1.083

Langfristede aktiver i alt 2.356 2.299

Kortfristede aktiver i alt 1.061 816

Aktiver i alt 3.417 3.115

Egenkapital 2.137 2.238

Langfristede forpligtelser 823 567

Kortfristede forpligtelser 457 310

Passiver i alt 3.417 3.115

NøGLETAL

Egenkapitalens forrentning 12% 5%

Egenkapitalandel 63% 72%

Antal ansatte, ultimo 551 373

Miljøredegørelse 2009 omfatter moderselskabet Aalborg Portland A/S

beliggende Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst.

Værditilvækst

DKK mio. 2009

Oversigt over værditilvækst

og Aalborg Portlands samfundsnytte

fordelt på interessegrupper

Nettoomsætning 1.151

Anvendt materialeforbrug,

tjenesteydelser, afskrivninger mv. 625

Værditilvækst i alt til fordeling 526

Fordeling

Det offentlige 238

Medarbejdere 167

Henlæggelser 100

Renter af fremmedkapital 21

Fordeling i alt 526

Det offentlige

Moms 72

Selskabsskat (SAMBI) 36

Kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag 87

Grønne afgifter 36

Øvrige afgifter 7

Det offentlige i alt 238

Kapitalindskydere

Henlæggelser 100

Renter af fremmedkapital 21

Kapitalindskydere i alt 121

Medarbejdere

Løn og pension mv. efter kildeskat 167

Medarbejdere i alt 167

MILJØREDEGØRELSE 2009 5

I 2009 er der i alt investeret DKK 20,1 mio. i miljø- og arbejdsmiljøforbedringer samt energibesparende projekter. Investeringerne er foretaget i Aalborg Portland A/S samt via Aalborg Portlands 100% ejerskab i CemMiljø A/S.

Blandt de mange projekter er:

Projektering og indkøb af ny low-NOX-hovedbrænder til ovn 87.

Omlægning af trykluftsystemet.

Projektering af transportsystem for alternativt brændsel fra CemMiljø.

Gennemførelse af ATEX-tiltag ved hvidt kulmølleri.

Investeringer i miljøforbedringer

Aalborg Portland foretager hvert år store investeringer i miljøforbedringer og energi optimering. I perioden fra 2005-2009 er der i alt investeret DKK 173,3 mio. i mange forskellige miljøforbedringer.

Grønne afgifterDe grønne afgifter er på DKK 36,4 mio., hvoraf PSO-afgifter, råstofafgifter samt affaldsafgifter udgør de største beløb.

MiljøUd over investeringer i miljøforbedringer, driftsomkostninger, grønne afgifter og omkostninger/ressourcer til drift af sikker-hedsorganisationen afholder Aalborg Portland omkostninger til drift af afdelingerne Miljø & Energi og Arbejdsmiljø & Sikkerhed. Driftsomkostninger hertil var på i alt DKK 4,8 mio.

AALBORG PORTLAND6

Miljøvision Alle virksomheder i Aalborg Portland A/S skal være ansvarlige virksomheder, der fremmer en bæredygtig udvikling

BæREDyGTIG uDVIKLING

Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling

ud fra følgende:

Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksom-

hedens aktiviteter, herunder at reducere det miljømæssige

fodaftryk.

Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle

medarbejdere og i dialog med omverdenen.

Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ

stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald

og øvrigt ressourceforbrug for de enkelte produkter.

Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling.

Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af

ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier.

Det globale perspektiv inddrages – bl.a. ved handel med

CO2-kvoter for emission, Joint Implementation og Clean

Development Mechanism.

MILJØREDEGØRELSE 2009 7

Miljø- og energipolitik

Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, CemMiljø A/S og siloanlæg i Danmark.

Politikken er at:

Overholde gældende lovkrav og relevante myndigheds-krav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi under-rette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning.

Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyn til det økonomisk ansvarlige.

Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revur-dere vores mål én gang om året på ledelsens målsæt-ningsseminar.

Sikre at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus.

Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og for-brug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og -styring.

Informere vores leverandører og underleverandører om relevante fremgangsmåder og krav.

Indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, na-boer, organisationer og andre samarbejdspartnere.

Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner.

Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgif-ter og reducere det eksisterende afgiftstryk.

For at sikre ovenstående forpligter vi os til at:

Opretholde og udvikle et system til procesledelse, der omfatter eksternt miljø, energi og CO2. Systemet er certifi-ceret efter ISO 14001, DS 2403 og Energistyrelsens tillægs-krav hertil samt registreret efter EMAS-forordningen.

Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resulta-ter på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt Regnskab.

Udarbejde og bruge indikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål.

Vurdere vores produkter, anlæg og større ombygninger i relation til politikkens område.

Være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler.

AALBORG PORTLAND8

Fremstilling af cement og miljøindikatorer

Cement fremstilles ved brug af kridt og sand, der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. De to naturligt forekommende råstoffer udvindes i henholdsvis virksomhedens kridtgrav og ved Hals Barre og Løgstør Rende, hvor sandsugningen samtidig tjener til at holde Limfjordens sejlrender farbare.

Fremstilling af cement

Aalborg Portland producerer grå cement efter semi-tør metoden. I første del af processen slemmes kridtet op i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdigslam, som sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsættes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknuseren materialet til råmel, der via udskil-lecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 750° C.

I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900° C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til 1.500° C, hvorved materialet brændes til cementklinker, der efter afkøling finmales i cementmøllen med tilsætning af nogle få procent gips.

Et kvalitetsprodukt

Det færdige resultat er cement, der er klar til at indgå i store og små bygningsopgaver i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt som er let at anvende i beton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og holdbarhed. Aalborg Portland fremstiller både hvid og grå cement.

Miljøindikatorer

Aalborg Portlands ledelse har fastlagt miljøindikatorer (KPI) for fremstilling af cement i tabellen nedenfor.

Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata.

Der sker en kvartalsvis opfølgning på miljøindikatorerne. De bliver brugt som styringsredskab for planlægning af miljø-indsatsen, som er nærmere beskrevet under vores klimamål og overordnet miljøhandlingsplan på side 10-13.

MålMiljøindikatorer Enhed 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Grå produktion

Energi GJ/tTCE 4,70 4,67 4,54 4,39 4,43 4,10

CO2 Kg/tTCE 835 824 800 769 745 734

NOX Kg/tTCE 2,73 2,39 1,97 2,01 2,14 2,05

Hvid produktion

Energi * GJ/tTCE 6,58 7,17 7,15 6,59 6,86 6,96

CO2 * Kg/tTCE 1.162 1.224 1.214 1.131 1.197 1.174

NOX * Kg/tTCE 3,83 4,10 3,36 3,26 2,75 2,75

Grå og hvid produktion

Ulykkesfrekvens Ulykker/mio. timer 21,02 15,97 38,15 20,35 26,86 22,10

Ulykkesfravær Timer/1.000 timer 1,24 0,90 1,89 2,16 2,85 2,57

Deponeret affald Kg/tTCE -0,18 9,63 11,28 7,62 11,51 8,16

Vand (eget vandværk) m3/tTCE 0,81 0,84 0,84 0,84 0,99 0,99

* Korrigeret for genvinding af varme fra røggasserne ved fremstilling af hvid cement

MILJØREDEGØRELSE 2009 9

AALBORG PORTLAND10

Klimamål 2010 for Aalborg PortlandKlima og energi

MåL 2009

Minimum 40% af brændselsenergien til grå pro -duktion (ovn 87) erstattes af alternativt brændsel, som reducerer CO2-udledningen. Etablering af anlæg påbegyndes i 2009.

I 2009 er målet at erstatte 22% af brændselsener-gien, som fordeler sig således for ovn 87: CemMiljø-brændsel 19%Kød- og benmel 2%Glycerin 1%

I produktionen af hvid cement på ovnene 73/79 og 74/78 erstattes 9% af brændselsenergien med kød- og benmel.

Fortsætte anvendelsen af biobrændsler for at reducere CO2-udledningen med 98.200 ton CO2.

I 2009 gennemføres:

1. CO2-reduktion på 52.400 ton ved anvendelse af 34.000 ton kød- og benmel, svarende til erstat-ning af 566.000 GJ fossilt brændsel, heraf 25.000 ton til hvide ovne.

2. CO2-reduktion på 45.800 ton ved anvendelse af 67.500 ton CemMiljø-brændsel, herunder medregnet rene biobrændsler, svarende til erstatning af 1.304.000 GJ fossilt brændsel.

Projekt FUTURECEM fortsætter i 2009 og afsluttes i 2010.

Målsætning for elbesparelse er 6% reduktion i det specifikke elforbrug i 2010 i forhold til 131,4 KWh/tTCE i 2005 ved uændret produktsortiment. Dette opnås ved at gennemføre energispareprojekter og fastholde en energieffektiv produktion.

I 2009 er målet en elbesparelse på 4.000 MWh ved elbesparende tiltag, svarende til 1% reduk-tion i forhold til 126,9 KWh/tTCE i 2008.

Færdiggørelse af udendørs lageranlæg er påbe-gyndt. Investering er bevilget, og projektet er grundet ændrede markedsforhold for affald under revurdering.

Målet er nået. Det er lykkedes at erstatte 29% af brændselsenergien til ovn 87.

Målet er nået. Der er erstattet 9,1% af brændsels-energien med kød- og benmel.

Det samlede mål er ikke nået pga. fald i produk-tion. Der er reduceret 80.078 ton CO2 ved følgende bidrag:

1. CO2-reduktion på 39.837 ton ved anvendelse af 25.932 ton kød- og benmel, svarende til erstat-ning af 430.993 GJ fossilt brændsel, heraf 21.910 ton til hvide ovne.

2. CO2-reduktion på 42.241 ton ved anvendel se af 88.239 ton CemMiljø-brændsel og andre bio-masser, svarende til erstatning af 1.313.782 GJ fossilt brændsel.

Projekt FUTURECEM, der støttes af Højteknolo-gifonden, har gennemført fuldskalaforsøg med at producere en ny klinkertype, der er baseret på nanoteknologi og vil indgå i fremtidens cement med reduceret CO2-udledning. Projektet afsluttes i 2010.

Det totale elforbrug er faldet. Opfyldelse af 2010-målsætning er p.t. 2,7% stigning, svarende til et specifikt elforbrug på 135,0 KWh/tTCE. Årsag er fabrikkens ”grundlast af el”, som ikke falder tilsvarende den lavere produktion.

2009-målet er nået, da der er sparet 5.970 MWh ved elbesparende tiltag. Det specifikke elforbrug er dog steget 4,7% i forhold til 2008, da fabrikkens grundlast overstiger besparelsen i det specifikke elforbrug.

Målsætningen er, at minimum 40% af brændsels-energien til grå pro duktion (ovn 87) erstattes af alter-nativt brændsel, som reducerer CO2-udledningen. Det bevilgede projekt forventes afsluttet i 2011.

I 2010 er målet at erstatte 30% af brændselsener-gien, som fordeler sig således for ovn 87: CemMiljø-brændsel 22%Kød- og benmel 1%Glycerin 1,5%Neddelte dæk 4%Papirmasse 1,5%

I produktionen af hvid cement erstattes 9% af brændselsenergien med kød- og benmel.

Fortsat fokus på at reducere CO2-udledning.

CO2-udledning fra grå produktion reduceres med 1,5% i forhold til 745 kg CO2/tTCE i 2009.

CO2-udledning* fra hvid produktion reduceres med 2% i forhold til 1.197 kg CO2/tTCE i 2009.

* Korrigeret med andel, der vedrører varme fra genvinding til fjernvarmenet.

Med erfaring fra projekt FUTURECEM er målet at udvikle cementtyper, der på lang sigt måske kan fremstilles med et lavere energiforbrug og op til 30% mindre CO2-udledning for visse typer.

I 2010 igangsættes:

•› Fuldskalaforsøg med de nye nano-klinker ved formaling i cementmølleriet.

•› Afprøvning af den nyudviklede cement hos vores kunder med henblik på verificering af cement-egenskaber og accept blandt byggeriets aktører.

I 2010 forventes fortsat lav produktion og uæn-dret grundlast, hvorfor 2010-målsætning om 6% reduktion i det specifikke elforbrug i forhold til 131,4 KWh/tTCE i 2005 ikke er mulig at nå. Der fokuseres konkret på elbesparende tiltag og grund - last i 2010.

I 2010 er målet en elbesparelse på 1.000 MWh ved elbesparende tiltag.

STATuS 2009 MåL 2010

A

A

F

F

F

F

F

Målet er opfyldt Målet er ikke opfyldt F Forbedringsmål V Vedligeholdelsesmål A Aktivitetsmål

V

MILJØREDEGØRELSE 2009 11

På Aalborg Portlands cementfabrik i Aalborg blev der i november gennemført et forsøg med at producere nye grå Nano-klinker, der i løbet af det næste års tid skal kunne reducere virksomhedens udledning af CO2 til atmosfæren med ca. 40.000 ton om året. Det er – på kort sigt – effekten af produktionsforsøget, der fremadrettet rummer lovende muligheder.

De nye klinker er skræddersyet til brug sammen med nye, aktive materialer, hvor resultatet bliver lavere energiforbrug og reduceret udledning af CO2 pr. ton cement. Der er lavet forsøg med den ny klinkertype i laboratorierne hos Aalborg Portland og iNANO i Århus. Det er på baggrund af disse miniskala-forsøg, at det ny produktionsforsøg nu bliver afprøvet i fuld skala. Ved forsøget blev der fremstillet 11.000 ton klinker.

Direktør Carsten Gaarn-Larsen fra Højteknologifonden besøg-te Aalborg Portland for at følge forsøget. Det var en tilfreds Carsten Gaarn-Larsen, der sammen med udviklingsdirektør Jesper Sand Damtoft og senior projektleder Tommy Bæk Hansen kunne konstatere, at forsøget fulgte de lagte planer og producerede de nye klinker efter de opstillede mål. Klinkerprojektet er et delprojekt i FUTURECEM: Fremtidens cement baseret på nanoteknologi. Det er et samarbejde mel-lem Aalborg Portland, iNANO ved Århus og Aalborg Universiteter samt GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

Det samlede budget for samarbejdet er 20 mio. kr., hvoraf Højteknologifonden finansierer halvdelen.

Nano-klinker skal reducere CO2-udslip

I Aalborg fremstiller vi cement ved at brænde råmaterialer-ne kridt, sand og flyveaske i vores cementovne ved 1.450° C. Herved fremkommer et mellemprodukt, som i cementbran-chen kaldes klinker. Klinkerne formaler vi herefter sammen med andre materialer i en cementmølle, hvorved det ende-lige produkt – cement – fremkommer.

FUTURECEM skal sikre en fremtidig produktionsform, hvor nye, aktive pulvermaterialer fremstillet på basis af almin-deligt forekommende råmaterialer i Danmark erstatter en del af de energikrævende klinker. Samtidig udvikles særlige klinker, der er skræddersyet til brug sammen med de nye, aktive materialer.

Målet med FUTURECEM er at udvikle cementtyper, der på langt sigt måske kan fremstilles med et lavere energifor-brug og 30% mindre CO2-udledning for visse typer, og som samtidig kan bevare eller endda forbedre styrke og holdbar-hed i forhold til den cement, vi fremstiller i dag.

”Set på baggrund af de klinker, som vi producerede, er vi optimistiske”, siger Jesper Sand Damtoft, ”vi har et rigtigt godt udgangspunkt for fremtidig succes med vores Nano-klinker”.

”Vi skal nu have Nano-klinkerne – NKL – grundigt afprøvet ved formalingsforsøg, hvor vi vil prøve klinkerne i fuld skala. Hvis alt går godt, håber vi, at de nye klinker kan afløse de nuvæ-rende klinkertyper FKL og FKH. Men det kræver, at egenska-berne af de cementer, som vi fremstiller med de nye klinker, er tilfredsstillende for vores kunder”, slutter Jesper.

Målet med FUTURECEM er at udvikle cementtyper, der på langt sigt måske kan fremstilles med et lavere energiforbrug og 30% mindre CO2-udledning for visse typer

AALBORG PORTLAND12

MåL 2009 STATuS 2009

MILjø- OG ENERGILEDELSE

Opretholde certificering efter ISO 14001, EMAS, DS 2403, OHSAS 18001.

Gennemført verifikation af CO2-udledning således at de nødvendige CO2-kvoter for 2008 kan returneres i kvoteregistret senest den 30. april 2009.

Opretholde aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen for 2007-2009. Afslutte de resterende 3 særlige undersøgelser i 2009.

Fortsat fokus på energistyring ved regelmæssigt at følge op på energinøgletallene.

Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører.

EKSTERNT MILjø

Den specifikke NOX-emission fastholdes på 2,3 kg/tTCE svarende til niveauet i 2008. Der forventes et fald i den totale udledning på 558 ton NOX pga. faldende produktion.

Ved at videreudvikle produktsortimentet øges anvendelse af fillermateriale. Dermed reduceres mængden til fyldplads med 9.900 ton i forhold til 2008 (19.357 ton) svarende til en reduktion på 50%.

ARBEjDSMILjø

Ved hjælp af sygefraværssamtaler at kortlægge om arbejdsmiljøforhold giver anledning til sygefravær – Arbejdspladsvurderinger (APV) inddrages.

Løbende opdatering af APV-skemaer. 75% af APV´erne skal være revurderet inden for halvandet år.

Nyt system til sikring af synlige handlingsplaner for APV samt opfølgning herpå fuldt operativt i januar 2009.

Der udbydes rygestopkurser i 2009.

Der opfordres til deltagelse i sundhedsfremmende, eksterne aktiviteter. I den forbindelse ydes der støtte til deltagelse i Limfjordsløbet og Lundbyløbet.

3 kostkampagner gennemført i samarbejde med ISS og kantineudvalget.

Aftale mellem europæiske arbejdsgivere og arbejdstagere vedr. arbejde med og risiko for udsættelse for respirabelt silica. Dette deltager Aalborg Portland selvføl-gelig i. Indrapportering til NEPSI via Cembureau klargøres.

Max. 3% fravær i 2009 (ekskl. langtidssyge).

Der afholdes kvartalsvise møder med styregruppen for fraværs- og fastholdelses-politikken, der udarbejder planer for nødvendige tiltag.

Aalborg Portland vil undgå arbejdsulykker og i 2009 nedbringe antallet af arbejdsulykker med 25% i forhold til 2008 niveau.

Der gennemføres nødvendige kampagner i samarbejde med hovedsikkerheds-udvalget.

Audit er gennemført den 2.-4. juni 2009. Certifikater er fornyet.

CO2-audit er gennemført ved ekstern verifikator, og CO2-kvoter for 2008 er retur-neret til kvoteregistret.

Alle 4 særlige undersøgelser er gennemført i 2007-2009 vedr. fillercementer og lavenergiklinker, der reducerer energiforbrug og CO2-emission. Alle undersøgel-ser er afrapporteret til Energistyrelsen.

Der er etableret en organisering af energiområdet, hvor bl.a. en nøgletalsgruppe arbejder med årsagsforklaring, hvis nøgletal har været uden for acceptværdi.

Som led i samarbejdet med leverandører er der udarbejdet ”Miljø-state ment” til kontrakt, som der vil blive taget udgangspunkt i, når leverandører miljøvurderes.

Målet er nået. Den specifikke NOX-emission er fastholdt på 2,3 kg/tTCE. I total udledning er der sket et fald på 1.995 ton NOX eller 34% i forhold til 2008 pga. et større fald i produktion end forudsat i budget.

Målet er ikke nået pga. det generelle produktionsfald, der også har ramt cement-typer med fillermaterialer. Der er deponeret 19.109 ton affald til egen fyldplads, hvilket giver en reduktion på 1,3% i forhold til 2008.

Løbende opfølgning på handlingsplaner for APV. Opfølgning sker i afdelingernes sikkerhedsudvalg. APV-kortlægning er afsluttet således:

ADM: Afsluttet pr. 31. maj 2009, dog Technical Centre pr. 15. juli 2009.Fabrik: Afsluttet 15. september 2009.Havn: Afsluttet november 2008.

Pr. 31.12. 2009 er 36% af alle APV’er revurderet.

IPL-kurser afholdt. Nuværende APV´er er indtastet i IPL af sikkerhedsgrupperne.

Der er udbudt rygestopkursus december 2009. Kursus er påbegyndt 15. januar 2010.

DHL-stafet afholdt den 26. august 2009 med 7 tilmeldte hold.Tilsammen løb de 175 km.

4 kostkampagner er gennemført.

Måleprogram er justeret og igangsat.

Der har været 2,2% fravær.

Fraværssamtaler er afholdt. Møde i sygefraværsgruppen afholdes umid delbart inden møde i samarbejdsudvalget.

Der er anmeldt 17 ulykker. Antallet af ulykker er reduceret 15% i forhold til 2008.

Der arbejdes fortsat grundigt med arbejdsulykkerne i sikkerhedsudvalgene og i hovedsikkerhedsudvalget.

Plan for miljø- og sikkerhedsinspektioner i 2009 udarbejdet. Der er afholdt 7 ud af 8 planlagte MIL/SIK-inspektioner.

Overordnet miljøhandlingsplan 2010

MILJØREDEGØRELSE 2009 13

Miljømål i afdelingerne

Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle afdelinger med egne mål.

Målet er opfyldt

Målet er ikke opfyldt

I 2009 er 18 ud af 22 mål opfyldt, inkl. klimamål på side 10.

F Forbedringsmål

V Vedligeholdelsesmål

A Aktivitetsmål

MåL 2010

Opretholde certificering efter ISO 14001, EMAS, DS 2403, OHSAS 18001.

Gennemført verifikation af CO2-udledning, således at de nødvendige CO2-kvoter for 2009 kan returneres i kvoteregistret senest den 30. april 2010.

Indgå aftale om energieffektivisering vedr. elektricitet med Energistyrelsen for 2010-2012.

Fortsat fokus på energistyring ved regelmæssigt at følge op på energinøgletallene.

Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører.

Den specifikke NOX-emission reduceres til 2,2 kg/tTCE i forhold til 2009.

Ved at videreudvikle produktsortimentet øges anvendelse af fillermateriale.Dermed reduceres mængden til fyldplads med 6.580 ton i forhold til 2009 (19.109 ton) svarende til en reduktion på 34%.

Ved hjælp af sygefraværssamtaler at kortlægge om arbejdsmiljøforhold giver anledning til sygefravær – Arbejdspladsvurderinger (APV) inddrages.

Løbende opdatering af APV-skemaer. 75% af APV´erne skal være revurderet senest 1. juli 2010.

Der afholdes rygestopkurser i 2010.

Der opfordres til deltagelse i sundhedsfremmende, eksterne aktiviteter.

3 kostkampagner gennemføres i samarbejde med ISS og kantineudvalget.

Max. 3% fravær i 2010 (ekskl. langtidssyge).

Der afholdes kvartalsvise møder med styregruppen for fraværs- og fastholdelses-politikken, der udarbejder planer for nødvendige tiltag.

Aalborg Portland vil undgå arbejdsulykker og i 2010 nedbringe antallet af arbejdsulykker med 18% i forhold til 2009 niveau.

Der gennemføres nødvendige kampagner i samarbejde med hovedsikkerheds-udvalget.

A

A

A

A

A

A

A

A

A

A

F

F

F

V

V

V

AALBORG PORTLAND14

Miljøledelsessystemet

På Aalborg Portland har vi et integreret procesledelses-system, som beskriver flowet og arbejdsgangene i alle virksomhedens processer. Systemet lever op til kravene i de standarder, som virksomheden er certificeret efter. Det drejer sig i øjeblikket om følgende:

DS/EN ISO 14001, EMAS (for fabrikken i Aalborg), OHSAS 18001, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, DS 2403, DS/EN ISO 9001, Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 6 af 9. oktober 2002 vedr. bulkskibe, Sikkerhedsstyrelsens ret-ningslinier for SikkerhedsKvalitetsStyring vedr. elarbejde og installation, Terrorsikring af havnefaciliteter ISPS og DS/EN 197-1/-2 vedr. produktkvalitet af cement.

At systemet er et integreret system har betydning for den enkelte medarbejder, idet der tænkes og handles i ”proces-ser”, uanset om det er miljø, energi, kvalitet eller arbejds-miljø, det drejer sig om. Med baggrund i virksomhedens fast-lagte politikker er der beskrevet målsætninger for de enkelte processer og opstillet mål og handlingsplaner for disse.

De gennemgående og bærende elementer i systemet er miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner.

Ledelsens evaluering

Der sker en løbende ledelsesopfølgning på miljøledelses-systemet ved møder i Miljø- og energigruppen. I juni 2009 blev der afholdt målsætningsseminar for 2010, hvor miljø-politik, -mål og -handlingsplaner blev revurderet, og i janu-ar 2010 afholdt ledelsen den årlige evaluering af indsatsen i 2009 og af ledelsessystemet. Under evalueringen blev alle væsentlige hændelser og aktiviteter i 2009 gennemgået.

Af væsentlige emner fra evalueringen kan følgende nævnes:

Aalborg Portlands CO2-udledning for 2008 er verificeret med positiv erklæring til brug for kvoteindberetnin-gerne i april 2009.

CO2-overvågningsplanen for 2008-2012 er auditeret af eksterne og interne auditorer.

CO2-overvågningsplanen for perioden 2008-2012 er opdateret og godkendt af Energistyrelsen.

Verifikation af EMAS-registrering blev foretaget i marts.

I september auditerede Bureau Veritas Certification miljø-, arbejdsmiljø- og energiledelsessystemet med et godt resultat.

Der er som led i opfølgningen på miljøledelsessyste-met afholdt 8 møder i Miljø- og energigruppen, inkl. 3 opfølgninger på status for miljømålene.

Der er i årets løb idriftsat et nyt system til registrering af afvigelser, og der er gennemført uddannelse af med-arbejdere i at anvende systemet til at registrere afvigelser.

Opfølgning på status for miljømål 2009 i den overord-nede miljøhandlingsplan blev gennemgået.

Energiledelse

Den reorganiserede indsats for energiområdet er fortsat i 2009. Der er etableret en energisparegruppe med reference til Miljø- og energigruppen. Denne gruppe er ansvarlig for at holde fabrikkens energikortlægning opdateret, således at indsatsområder for energibesparelser identificeres og vurderes.

MILJØREDEGØRELSE 2009 15

Forslagene udpeges af energifokusgrupper i de enkelte områ-der af fabrikken. Det er ligeledes energisparegruppen, der er ansvarlig for rapportering af særlige undersøgelser og rappor-tering af virksomhedens energidata til Energistyrelsen.

Der er etableret en energinøgletalsgruppe, der har ansvaret for registrering og overvågning af væsentlige energiforbrug og nøgletal for de enkelte anlæg. På baggrund af disse for-brug opstilles nøgletal til overvågning og opfølgning.

Der er indgået 19 delaftaler i 2008-09 med Energicenter Aalborg om at undersøge muligheder for at reducere såvel el- som brændselsforbrug. Heraf er 8 afsluttet med en årlig besparelse på ca. 28.000.000 KWh.

Der er indsendt hensigtserklæring til Energistyrelsen om fortsat at være aftalevirksomhed for elektricitet.

Miljødialog

For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interes-senterne har Aalborg Portland i øjeblikket følgende væsent-lige aktiviteter i gang:

Løbende kontakt med centrale og decentrale miljømyn-digheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virk-somheden.

Inddragelse af miljøoplysninger fra underleverandører via reviderede leveringskontrakter, der omtaler miljø.

Miljøredegørelse 2009 udsendes medio april 2010.

I 2009 havde Aalborg Portland 84 besøg og i alt 1.479 gæster, som bl.a. fik orientering om miljø og havde lejlighed til at stille spørgsmål.

Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg på eks-terne kurser og møder.

Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2007 og 2008 lig-ger på Aalborg Portlands hjemmeside. De er downloa-det 2.735 gange i løbet af 2009.

Medarbejdere i afdelingerne deltager i energi- og miljø-fokusgrupper.

I 2009 er der etableret et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) om regelmæssige møder om planlægning af vedligeholdelse af de omfattende naturområder i de tidligere råstofområder, der stadig udgør fabriksarealer. Samarbejdet sikrer, at der tages det bedst mulige hensyn til både fauna og flora med baggrund i DOF’s kendskab til bl.a. fuglelivet ud fra de årlige optællinger i området.

Miljøredegørelsen sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandø-rer. I alt udsendes ca. 600 eksemplarer. Herudover ligger Miljøredegørelsen tilgængelig for alle medarbejdere på fabrikken samt på hjemmesiden.

For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer af vores rap-portering.

Krav til leverandører

Miljøkrav til leverandører er en af tidens udfordringer. I for-bindelse med de omfattende organisatoriske tilpasninger i virksomheden har Aalborg Portland revurderet indsatsen i forhold til leverandører. I de generelle kontrakter med under-leverandører er der tilføjet et punkt, der beskriver Aalborg Portlands systematiske indsats med miljø, energi og arbejds-miljø, herunder certificeringer af ledelsessystemerne.

Samtidig gør Aalborg Portland det klart, at der lægges vægt på at samarbejde med leverandører, der er certifice-rede samt er miljø- og socialt bevidste. Aalborg Portland forbeholder sig ret til at gennemføre audit af relevante miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, der relaterer sig til samarbejdet.

AALBORG PORTLAND16

De væsentligste miljøpåvirkninger

Cementfremstilling er forbundet med et stort forbrug af råstoffer og energi. Produktionen giver dermed anledning til en række direkte miljøpåvirkninger i form af udledning af røggasser, affald, støj, spildevand mv.

Væsentlighedskriterier

Miljøpåvirkningerne er på baggrund af miljøkortlægninger udvalgt efter følgende kriterier: Store mængder/store udgifter, spredning og effekt, vilkår i miljøgodkendelser og hensyn til naboerne. Der er lagt vægt på mængde, spred-ning og effekt, således at de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes. Denne vurdering ligger til grund for nedenstående afsnit samt Stofstrømmen side 24-25.

Aalborg Portland anser ikke lugt for relevant for miljørap-porteringen pga. produktionsprocessens karakter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i stor afstand fra de nærmeste naboer. Der foregår ikke udledning til jorden.

Miljøgodkendelse

Miljøpåvirkningerne er reguleret i fabrikkens miljøgodken-delser og tilladelser, der stiller vilkår til driften, herunder:

Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement- og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral.

Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsfor-

styrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Krav til drift af fabrikkens deponi. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv.

Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken.

MILJØREDEGØRELSE 2009 17

Røggasser

De samlede udledninger hænger direkte sammen med pro-ducerede mængder. Udledningerne fra fabrikken har været faldende i forhold til 2008. Dette skyldes, at den samlede produktion er faldet med deraf faldende udledninger.

CO2

CO2-emissionen er faldet i mængde pga. faldende produk-tion. Det relative tal er steget primært som følge af for-skydning mellem grå og hvid produktion, hvor CO2 fra hvid produktion udgør en større del end i de foregående år.

NOX

I perioden fra 2004-2007 er der udviklet og etableret rens-ningsudstyr på alle ovne, således at ovnene kan overholde emissionsvilkår på 800 mg/Nm3 fra 2008. Som følge heraf er den relative udledning faldet gennem årene til og med 2008 og fastholdt i 2009. Faldet i den absolutte udledning i 2009 skyldes den reducerede produktion.

SO2

SO2-emissionen er faldet i mængde som følge af lavere produktion, og den relative emission er faldet tilsvarende pga., at den fulde rensningskapacitet på de hvide ovne har kunnet anvendes overfor en mindre produktion.

Krav og emissioner under drift Alle værdier er angivet som mg/Nm3 tør røggas ved 10% iltindhold

* Døgnmiddelværdi i henhold til miljøgodkendelse ** Årsmiddelværdi

NOx SO2 Støv

Gennemsnitligt Gennemsnitligt Gennemsnitligt Krav niveau 2009 Krav niveau 2009 Krav niveau 2009

Varmegenvinding ovn 73/79 800 370 500 252 30 9

Varmegenvinding ovn 74/78 800 295 500 180 30 6

Varmegenvinding ovn 76 800 416 500 206 50 5

Ovn 85 800 797 500 71 50 11

Ovn 87 800 633 10 0,7 30 6

* * *** ** **

COCO-emissionen er faldet i mængde som følge af lavere produktion. Der er konstateret en mindre stigning i det rela-tive CO-niveau fra 2008. Årsagen er etablering af anlæg til reduktion af NOX-emission på de hvide ovne, hvor der køres tættere på grænsen for dannelse af CO.

StøvStøv-emissionen er faldet både i mængde og relativt som følge af lavere produktion. Henvendelser vedr. støvudslip pga. driftsforstyrrelser er beskrevet på side 19.

Krav til alternative brændslerI forbindelse med anvendelse af alternative brændsler overhol-des de krav, der er gældende for cementfabrikker i bekendtgø-relse om forbrænding af affald, herunder også dioxin.

Af tabellen herunder fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuvæ-rende gennemsnitlige emissionsniveau. Støvemissionen, NOX

og SO2 opgøres ved gennemsnit af kontinuerlige registreringer. Aalborg Portlands krav er gældende som døgnmiddelværdier. Der er for overskuelighedens skyld i præsentationen angivet gennemsnitligt døgnniveau over året. I løbet af 2009 har der været et mindre antal overskridelser af døgnmiddelkravene til NOX, SO2, CO og støv. Disse er indberettet via månedlig rap-portering til Miljøcenter Århus.

CO2 COCO2

1.000

950

2005 2009

900

850

800

NOX ,SO2 ,CO

4

3

2005 2009

2

1

0

Luftemissioner – kg pr. ton TCE

2005 948,1 0,52

2006 948,3 0,52

2007 938,4 0,57

876,3 0,702008

910,3

NOX

3,1

2,9

2,4

2,3

2,3

SO2

0,50

0,61

0,55

0,55

0,53 0,752009

AALBORG PORTLAND18

Affald

Affald sorteres så tæt på kilden som muligt ved placering af beholdere, containere samt olie- og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet bortskaffes til genanven-delse, forbrænding eller deponering i henhold til Aalborg kommunes affaldsregulativer.

Total mængde affald ligger på niveau med 2008, men er steget relativt. Årsagen er, at recirkulering af støv fra hvide til grå ovne ikke har været muligt i fuldt omfang pga. for-holdsvis større fald i grå produktion end hvid produktion. Dette har medført deponering på egen fyldplads. Endvidere har det generelle produktionsfald betydet, at recirkulering af fillermaterialer til blandingscementer er faldet og dermed har nødvendiggjort deponering.

Vandforsyning

Vandforbruget er faldet pga. faldende produktion. Recirku-lering af filtratvand fra varmegenvindingerne foregår nu som en naturlig del af driften, og denne vandmængde er ligeledes faldet pga. faldende produktion.

Der blev i 2007 etableret afværgeboringer til sikring af fabrikkens vandforsyning mod vand forurenet med tri- og tetrachlormethan, der med overvejende sandsynlighed stammer fra de arealer, som Forsvaret har lejet af Aalborg Portland. Det forurenede vand finder anvendelse til teknisk vandforbrug på fabrikken.

I 2008 er der set en stor effekt af afværgeboringerne, og vandanalyserne af boringerne ligger nu under grænsevær-dierne for tri- og tetrachlormethan. I 2009 ligger vandana-lyserne fortsat under grænseværdierne, men da der stadig findes tri- og tetrachlormethan i afværgeboringerne, fort-sætter afværgepumpningen som hidtil.

Spildevand

Spildevandsmængderne er faldet både i 2008 og 2009 i forhold til 2007. Dette skyldes dels nedgangen i produktion, dels at afledningen af regnvand fra et område ved ovn 87 er afskåret i 2008, så det ledes direkte til fjorden i stedet for til det offentlige renseanlæg.

Affald – mængde i ton 2005 2006 2007 2008 2009

Total affald 34.894 40.561 41.411 23.919 23.714

Genanvendelse 34.637 12.523 7.302 3.629 3.800

Bygge- og anlægsaffald 1.308 328 1.656 894 499

Jern og metaller 800 1.000 1.033 751 634

Papir og pap 32 7 5,5 2,4 3,8

Elektronikskrot og batterier 3 4 4,5 3,6 2,7

Andet genanvendeligt 32.494 11.184 4.603 1.978 2.660

Forbrænding 457 482 427 614 497

Blandet brændbart 426 453 395 581 471

Dagrenovation 31 29 32 33 26

Deponering -496 27.370 33.235 19.452 19.143

Fabrikkens deponi -759 26.995 32.798 19.357 19.109

Eksternt deponi 263 375 437 95 34

Olie- og kemikalieaffald 296 186 447 224 274

Olie 292 184 444 220 271

Kemikalier 4 2 3 4 3

MILJØREDEGØRELSE 2009 19

Støj Værdier i dB(A)

Dagtimer Aftentimer Nattimer

Grænseværdi 52 50 50

Beregning 51,1 49,9 49,3

Antallet af udslip, der har medført henvendelser mv.

Støv Støj Limfjorden Andet

2005 15 0 3 0

2006 12 0 1 1

2007 9 1 1 0

2008 19 2 0 0

2009 14 1 0 0

Støj

Der blev i 2006 gennemført en ny kortlægning af den eks-terne støj fra Aalborg Portland. Kortlægningen er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vilkår i stadfæstelsen af Aalborg Portlands miljøgodkendelse i 2005. Der blev under kortlæg-ningen fundet en række nye støjkilder, og nogle af de gamle støjkilder er bortfaldet. Alle støjkilders placering er bestemt ved hjælp af GPS-udstyr, hvilket har forbedret datagrundla-get bag støjberegningerne.

I 2008 er kortlægningen revideret. To meget støjende dozere er udskiftet, og de nye dozere har vist sig at have et markant lavere støjniveau. Venderullen på dybdegravemaskinen i Aal - borg Portlands kridtgrav er blevet dæmpet, og endvidere blev det konstateret, at terrænopmålingen var forkert i et af de fire beregningspunkter, og dette er ændret.

Der er foretaget nye beregninger på baggrund af disse ændringer. Resultatet af den seneste støjkortlægning i maj 2008 viser, at grænseværdierne er overholdt i alle måle-punkterne. Støjbidrag vurderes uændret i 2009.

Fabrikkens støjbidrag i maj 2008 i målepunktet ved Sølyst er angivet i nedenstående tabel.

Der er registreret en henvendelse vedr. støj fra kridtgraven, som har drejet sig om støj i forbindelse med graveaktivi-teterne.

Driftsforstyrrelser

Aalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i fabrikkens procesledelsessystem samt i den samlede miljøgodkendelse. Ved denne fremgangsmåde er det sikret, at alle relevante myndigheder bliver involveret i løsningen af problemerne.

Antallet af henvendelser om støvudslip fra Aalborg Portland er faldet i forhold til 2008. Henvendelserne kommer som oftest efter driftsproblemer med elfiltrene. Der har været 14 henvendelser vedrørende støvudslip.

Godt samarbejde til gavn for områdets natur

Aalborg Portlands cementproduktion har siden 1889 medført en stadig ændring af områdets biotoper, og i dag er der 13 ler-gravssøer i en mosaik af søer, skove, enge, strandsumpe samt brak- og landbrugsarea-ler. Kalk i undergrunden skaber gode forhold for flere arter orkidéer, og der er generelt et rigt og varieret dyre-, plante- og fugleliv, som siden 1974 er grundigt optalt og regi-streret af ornitologer både mht. ynglende fugle og gæster på træk. Af mere markante arter yngler tårnfalk, spurvehøg og mus-våge, og et enkelt år (1995) ynglede den sjældne rød glente, ligesom vandrefalken er set på fabrikkens høje bygninger.

Hare, ræv, rådyr og pindsvin yngler alle i området, og endda den sjældne odder er set ved flere lejligheder de senere år.

Der er i 2009 etableret et godt samar-bejde mellem Aalborg Portland og Dansk Ornitologisk Forening om den videre drift på områdets naturarealer ud fra et gensi-digt ønske om at sikre områdets fremtidige artsrigdom. Der synes således at være gode fremtidsudsigter for fortsat at kunne til-trække en bred vifte af interessant dyreliv, herunder mange ynglefugle og spændende trækgæster.

Foto: Gert Rasm

ussen

AALBORG PORTLAND20

Aalborg Portlands produkter og distribution

Aalborg Portland fremstiller både hvid og grå cement. Kvalitetsprodukter der distribueres til ind- og udland som løs og pakket cement.

Til det danske marked fremstilles følgende cementtyper:

BASIS® cementKan anvendes til alle slags betonopgaver, hvor der ikke stil-les krav til sulfatbestandighed, ekstra lavt alkaliindhold eller hvidhed. BASIS cement er ideel til beton, der anvendes til produktion af betonelementer og betonvarer.

RAPID® cementKan anvendes til alle slags betonopgaver og er den fore-trukne cement til fabriksbeton, men kan også anvendes i produktion af betonelementer og betonvarer.

AALBORG WHITE® cementKan anvendes til alle formål, men vælges dog fortrinsvis, hvis der ønskes en hvid eller lys beton evt. med henblik på indfarvning.

Lavalkali sulfatbestandig® cement (Mester)Er specialudviklet til beton, der anvendes til anlægskon-struktioner og andre konstruktioner, der bliver udsat for alkalikiselreaktioner som fx broer – eller konstruktioner i berøring med sulfatholdigt grundvand.

Element cementAnvendes til alle slags betonopgaver, hvor der ikke stilles krav til sulfatbestandighed, ekstra lavt alkaliindhold eller hvidhed. Element cement er ideel til beton, der anvendes til produktion af betonelementer, og den er ligeledes ideel til fremstilling af tørmørtler.

Miljøbevidst distribution

Distributionen af cement omfatter håndtering af ca. 1,6 mio. ton cement og klinker, der udgør en stor volumen, der skal transporteres til eksport- og hjemmemarkedet. Vores ind-flydelse på transporten til eksportmarkederne er hoved-sagelig afgrænset til valget af skibstransport, og denne del af transporten kan dermed betegnes som en indirekte miljøpåvirkning.

På hjemmemarkedet har vi derimod bedre muligheder for at øve indflydelse på transportpåvirkningerne på miljøet i form af emissioner af røggasser, belastning af veje mv. Vi har derfor også et ansvar for at gennemføre vores transpor-ter miljøbevidst.

Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra udskibes den største del af produktionen til virksomhedens 8 silo-anlæg, som er strategisk placeret rundt om i landet. Fra siloanlæggene køres cementen ud til kunderne i de forskel-lige områder. Vi undgår dermed meget lange vejtransporter med tunge cementtankvogne og har en gennemsnitlig transportafstand fra siloanlæggene til kunderne på 65 km.

Aalborg Portland har aftaler med eksterne vognmænd om tankvognskørsel. I Nordjylland forsynes kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af al pakket cement foregår også fra Aalborg.

Aalborg Portlands satsning på brug af alternativt brændsel indebærer en indirekte CO2-gevinst, idet det alternative brændsel kommer fra nærområderne og dermed har en langt kortere transportvej end kul, petcoke og olie.

MILJØREDEGØRELSE 2009 21

AALBORG PORTLAND22

Målemetoder og beregningsgrundlagStofstrømmen, status 2009 – cementfabrikken i Aalborg

Den basale produktionsaktivitet hos Aalborg Portland er, at virksomheden ved hjælp af råstofferne kridt, sand, vand, alternative råstoffer og brændsler fremstiller cement. Materialerne bearbejdes, blandes og opvarmes til høje tem-peraturer. Denne proces resulterer ud over cement også i forskellige reststoffer. En del af reststofferne – bl.a. vand, støv og afsvovlingsgips – genbruges og indgår dermed i en intern cirkulation. Den øvrige del af reststofferne udledes som røg-gasser, vanddamp, kølevand, spildevand eller affald.

Massebalancen

Produktionsprocessen tilføres den samme stofmængde, som efterfølgende afgives som cement eller reststoffer. Denne balance i regnskabet kaldes massebalancen. Massebalancen er reelt en beskrivelse af, hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produ-ceres, samt hvilke udledninger produktionen medfører.

På side 24 og 25 er cementfabrikkens stofstrømme angivet både med absolutte tal og relative værdier. De absolutte mængder er opgjort som ton i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i våd tilstand (kg) til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent – for-kortet tTCE. tTCE er en standardenhed for produktion, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementton-nage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement.

De relative værdier giver således mulighed for at sammen-ligne massebalancen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker.

Væsentlige ændringer i cementfabrikkens stofstrøm for årene 2005-2009:

Markant nedgang i produktion i 2009 har medført gene-relt faldende forbrug af materialer, el og brændsel samt udledning fra fabrikken.

Posteringen ”klinker”, der omfatter klinkersalg og forskydning i klinkerlager, er i 2005 og 2006 negativ pga. stor forskydning i lageret med udeklinker, der er genanvendt i grå cementmølleri og ovn 87.

I 2005 er affaldsmængderne forskudt fra deponering til genbrug, da det har været muligt at genanvende støv fra produktionen til voldanlæg, herunder fra året før, hvorfor deponering er negativ.

Målemetoder og beregningsgrundlag

Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er fremkommet fra vores MiljøInfoSystem, jf. side 31. Nedenfor er der rede-gjort for målemetoder i forbindelse med datafangst.

Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte.

Vandforbrug er målt med vandure.

Elforbrug er målt med kWh-målere.

Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser.

CO2-udledningen er i 2005-2009 opgjort i overens-stemmelse med den godkendte CO2-overvågningsplan for Aalborg Portland og verificeret af ekstern CO2-verifikator.

NOX, SO2 og CO samt støv fra ovne er opgjort ved kon-tinuerlig måling i skorstenene. Det samme gælder støv-koncentrationer i afkast fra cementmølleri og kulmølleri, hvorimod luftflow herfra er beregnet på baggrund af stikprøvemålinger.

Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler.

Affald er opgjort ved vejning på brovægt samt årsopgø-relser fra eksterne affaldsmodtagere.

Affald til genanvendelse i 2008 er delvist estimeret efter vejede mængder i andet halvår på grund af indkøring af nyt brovægtsystem i første halvår.

Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance, hvor målt vandforbrug på ind-siden fratrækkes følgende flowmålte udledninger på ud-siden: Spildevand (sani-tært og vaskevand), grundvandssænkning ved ovn 76 samt vanddamp fra forbrug af vandværksvand i slem-meri og cementmølleri.

Mængden af forbrændingsluft er beregnet indirekte ved at trække stofstrømmens ind-side fra ud-siden.

Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra anmel -d elser til Arbejdstilsynet.

Støjberegning er udført ud fra kildestyrkemåling og efterfølgende beregning af eksternt akkrediteret firma.

MILJØREDEGØRELSE 2009 23

Aalborg Portland har udgivet Grønt Regnskab siden 1996. Stofstrømmen er opstillet for årene 2005-2009, hvorved det er muligt at følge udviklingen over en femårig periode.

AALBORG PORTLAND24

Stofstrømmen, status 2009Cementfabrikken i Aalborg

Absolutte tal – ton våd Relative tal – kg våd / tTCE

2005 2006 2007 2008 2009 2005 2006 2007 2008 2009

Forbrændingsluft(O2, N mv.) 756.840 936.503 940.755 766.063 542.612 279,7 329,5 319,3 300,3 326,3 Råmaterialer Kridt 4.559.791 4.615.660 4.771.180 3.922.933 2.615.372 1.684,8 1.623,9 1.619,4 1.537,6 1.572,6 Vand 3.321.353 3.553.005 3.706.023 3.256.522 2.664.025 1.227,2 1.250,1 1.257,9 1.276,4 1.601,8 Sand 143.558 158.647 178.219 130.133 111.416 53,0 55,8 60,5 51,0 67,0 Gips 44.953 45.143 54.443 46.389 32.951 16,6 15,9 18,5 18,2 19,8 Andet 34.292 44.413 40.207 33.263 24.568 12,7 15,6 13,6 13,0 14,8 Emballage 3.249 2.308 2.389 1.720 1.169 1,2 0,8 0,8 0,7 0,7 Genanvendelses-materialer Flyveaske 262.209 261.755 269.859 273.656 186.721 96,9 92,1 91,6 107,3 112,3 Sand 154.962 150.484 152.835 159.335 59.330 57,3 52,9 51,9 62,5 35,7 Afsvovlingsgips 73.813 76.795 65.118 64.564 25.201 27,3 27,0 22,1 25,3 15,2 Papirmasse 40.874 39.828 48.568 49.537 25.619 15,1 14,0 16,5 19,4 15,4 Jernoxid 66.213 68.016 65.448 60.406 32.374 24,5 23,9 22,2 23,7 19,5 Andet 64.309 71.550 72.799 54.905 33.143 23,8 25,2 24,7 21,5 19,9 Total 662.380 668.428 674.627 662.403 362.388 244,9 235,1 229,0 259,7 218,0 Brændsler Kul 154.195 171.835 160.725 140.928 45.713 57,0 60,5 54,6 55,2 27,5 Petcoke 248.291 263.815 284.031 214.391 186.145 91,7 92,8 96,4 84,0 111,9 Fuelolie 17.059 24.048 26.281 12.681 6.239 6,3 8,5 8,9 5,0 3,8 Alternative 106.808 81.814 80.934 100.468 88.552 39,5 28,8 27,5 39,4 53,2 Total 526.353 541.512 551.971 468.468 326.649 194,5 190,6 187,4 183,6 196,4 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kWh/tTCE) (kWh/tTCE) (kWh/tTCE) (kWh/tTCE) (kWh/tTCE)El 355.631 368.369 374.924 323.733 224.528 131,4 129,6 127,3 126,9 135,0

Intern recirkulation Fjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE)varmegenvinding 27.487 28.541 27.351 26.947 26.779 10,2 10,0 9,3 10,6 16,1

Støv 132.924 152.310 160.238 181.737 122.810 49,1 53,6 54,4 71,2 73,8 Vand 473.652 481.934 536.976 447.756 347.230 175,0 169,6 182,3 175,5 208,8 Egen afsvovlingsgips 32.716 30.227 36.177 28.086 24.366 12,1 10,6 12,3 11,0 14,7 Genbrug af klinker/råmel 94.066 67.561 97.597 74.729 33.229 34,8 23,8 33,1 29,3 20,0

Genbrug afcement fra silorensning 750 599 901 1.142 736 0,3 0,2 0,3 0,4 0,4

IND

MILJØREDEGØRELSE 2009 25

Absolutte tal – ton våd Relative tal – kg våd / tTCE

2005 2006 2007 2008 2009 2005 2006 2007 2008 2009

Røggasser CO2 2.565.970 2.695.400 2.764.907 2.235.680 1.513.917 948,1 948,3 938,4 876,3 910,3 NOX 8.349 8.170 7.080 5.876 3.881 3,1 2,9 2,4 2,3 2,3 SO2 1.348 1.741 1.622 1.397 877 0,50 0,61 0,55 0,55 0,53 CO 1.409 1.475 1.676 1.792 1.244 0,52 0,52 0,57 0,70 0,75 Støv 135 191 177 175 69 0,05 0,07 0,06 0,07 0,04 Produkter Cement 2.786.407 2.844.499 2.854.457 2.494.021 1.575.211 1.029,6 1.000,8 968,8 977,5 947,1 Klinker * -72.180 -2.770 84.736 52.862 76.267 -26,7 -1,0 28,8 20,7 45,9 Filler * 861 1.739 965 -353 1.881 0,3 0,6 0,3 -0,1 1,1

Kridtslam til Nordjyllandsværket 20.692 12.909 17.556 6.004 13.847 7,6 4,5 6,0 2,4 8,3

Total 2.735.780 2.856.377 2.957.714 2.552.534 1.667.206 1.010,8 1.004,9 1.003,9 1.000,5 1.002,4

Korrektion - - - - - -10,8 -4,9 -3,9 -0,5 -2,4

Total Cement Equivalent 2.706.371 2.842.282 2.946.294 2.551.346 1.663.126 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0

Emballage 3.249 2.308 2.389 1.720 1.169 1,2 0,8 0,8 0,7 0,7 Vand Vanddamp 1.450.126 1.470.362 1.507.750 1.366.972 984.264 535,8 517,3 511,7 535,8 591,8

Kølevand, inkl. ovn 85-grundvand 3.010.828 3.168.894 3.298.857 2.848.735 2.311.365 1.112,5 1.114,9 1.119,7 1.116,6 1.389,8

Grundvands- sænkning (ovn 76) 191.952 219.679 275.085 204.824 135.067 70,9 77,3 93,4 80,3 81,2

Spildevand 48.728 100.464 61.145 44.271 38.377 18,0 35,3 20,8 17,4 23,1 Varmegenvinding (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) til fjernvarme 1.555.267 1.455.358 1.781.063 1.432.350 1.139.729 574,7 512,0 604,5 561,4 685,3 Affald Genbrug 34.637 12.523 7.302 3.629 3.800 12,8 4,4 2,5 1,4 2,3 Forbrænding 457 482 427 614 497 0,2 0,2 0,1 0,2 0,3 Deponering -496 27.370 33.235 19.452 19.143 -0,2 9,6 11,3 7,6 11,5 Olie- og kemikalieaffald 296 186 447 224 274 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 Total 34.894 40.561 41.411 23.919 23.714 12,9 14,3 14,1 9,3 14,3

* Salg og lagerforskydning

UD

AALBORG PORTLAND26

Arbejdsmiljø – redegørelse

På Aalborg Portland er arbejdet med arbejdsmiljø en inte-greret del af det daglige arbejde, og sikkerhedsorganisatio-nen arbejder aktivt med løbende at forbedre arbejdsmiljøet. Miljø- og sikkerhedsgruppen er i samarbejde med den øvrige del af sikkerhedsorganisationen med til at bevare fokus på arbejdsmiljøet og fortsat udvikle indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøpolitik

Arbejdsmiljø og sikkerhed vægtes højt og er en integreret del af det daglige arbejde. Både virksomhedens organisation og sikkerhedsorganisationen arbejder løbende på at forbedre arbejdsmiljøet, og der sættes ind på udvalgte fokusområder til fremme for alle medarbejderes sikkerhed og sundhed.

Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, CemMiljø A/S og siloanlæg i Danmark.

Vi forpligter os til:

Som minimum at overholde gældende lovkrav.

At opretholde og udvikle et system til ledelse af proces-ser. Systemet er certificeret efter OHSAS 18001 samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923.

At forebygge arbejdsulykker og helbredsskader – her-under arbejdsrelaterede sygdomme – gennem arbejds-pladsvurderinger (APV), inkl. kortlægning af arbejdsmil-jøet og handlingsplaner samt opfølgning på afvigelser, såsom arbejdsulykker og tilløb hertil.

At fremme et sikkert fysisk og sundhedsmæssigt arbejdsmiljø under hensyn til de tekniske og økonomi-ske muligheder.

At indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere.

At sætte offensive mål for den fremtidige indsats og årligt revurdere disse.

At vurdere de væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger og effektivisere indsatsen for herved at skabe overblik til at udarbejde nye relevante mål.

At vurdere vores produkter, anlæg og større ombygnin-ger i relation til denne politik.

At bidrage til det rummelige arbejdsmarked gennem personalepolitikken.

At uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner.

At synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offent-liggøre en Miljøredegørelse og Grønt Regnskab.

Arbejdsmiljøpolitikken ajourføres løbende.

Miljø- og sikkerhedsgruppen

MIL/SIK-gruppen er en lille gruppe bestående af 2 arbejds-ledere og 2 sikkerhedsrepræsentanter samt lederen af Arbejdsmiljø & Sikkerhed. MIL/SIK-gruppen udfører bl.a. inspektioner, der kommer hele fabrikken rundt på 3 år.

På Aalborg Portland vægtes arbejdsmiljø og sikkerhed højt og er en integreret del af det daglige arbejde

MILJØREDEGØRELSE 2009 27

Inspektionerne er med til at synliggøre forhold, som ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige og sætte fokus på forhold, der skal forbedres. I 2009 er der gennemført 7 miljø- og sikkerhedsinspektioner samt 8 opfølgninger. Miljø- og sikkerhedsgruppen foretager desuden vurdering af personlige værnemidler i samarbejde med indkøbsafdelin-gen med henblik på hele tiden at havde det bedste og mest brugervenlige udstyr.

Arbejdsulykker og forebyggelse

Aalborg Portland har i 2009 haft stor fokus på at reducere antallet af arbejdsulykker, og målet er at undgå ulykker.

I 2008 blev der anmeldt 20 arbejdsulykker. Derfor var målet for 2009 at nedbringe ulykkerne med 25 procent, svarende til max. 15 ulykker.

Der er gjort forskellige tiltag til at nedbringe antallet af ulykker, og den store indsats af alle har medført, at der i 2009 ”kun” er anmeldt 17 arbejdsulykker, hvilket betyder, at antallet af anmeldte ulykker er reduceret med 15 procent i forhold til 2008.

Fordelingen er 11 ulykker på fabrikken, 5 på havnen og 1 i administrationen. Alle arbejdsulykker behandles i sikker-hedsorganisationen, og der er foretaget de nødvendige til - tag således, at arbejdsulykker ikke gentages.

Der var i alt 244 fraværsdage, hvoraf 70 dage stammer fra én ulykke.

Fordelingen er således, at hver 3. ulykke har givet 1 til 3 dages fravær, cirka halvdelen har givet et fravær mellem 4 og 14 dage, og endelig har 3 ulykker givet et fravær på mere end 30 dage.

Der er altså tale om mange små-ulykker og enkelte alvor-lige ulykker.

Ulykkesstatistikken viser, at lidt over halvdelen af ulykkerne enten vedrører vrid i ryggen eller skader på hånd/fingre, hvor der enten er tale om klemning eller rifter.

Ulykkesfrekvens / ulykkesfraværTimelønnede og funktionærer

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

100

80

60

40

20

0

5

4

3

2

1

02005 2006 2007

100

80

60

40

20

0

5

4

3

2

1

0

Ulykkesfrekvens / ulykkesfraværTimelønnede medarbejdere

2005 2006 2007 2008

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

Ulykkesfrekvens – sten-, ler- og glasindustrien

60

40

20

0

750

500

250

0

Arbejdsulykker anmeldttil Arbejdstilsynet

2005 2006 2007 2008 2009

Antal anmeldte arbejdsulykker

Antal fraværsdage

2008 2009 2009

UlykkestyperAntal skader fordelt på del af legemet

2 øjenirritationer

1 forstrækning i armen

2 bløddelsskader i hånden2 bløddelsskader i fingre1 varme/kuldeskade i hånden1 sårskade i hånden

1 bløddelsskade i foden

5 forstrækninger/vrid i ryggen

1 bløddelsskade i knæet

1 nakkeskade

Der har i 2009 kørt mange kampagner med forskellige fokusområder. Kampagnerne er alle fulgt op med et opslag på intranettet med oplysninger om emnet og evt. oplysning om ændringer. Temaerne for kampagnerne har eksempelvis været aktuelle emner vedr. fx skader som følge af mang-lende oprydning eller fokus på at undgå rygskader.

Der skal fortsat gøres en stor indsats for at fastholde det gode resultat for 2009 og for at nedbringe antallet af arbejdsulykker yderligere.

AALBORG PORTLAND28

Sikkerhedsinstrukser og kemikaliekort

Der findes i alt 238 sikkerhedsinstrukser, og i 2009 blev det besluttet at implementere alle sikkerhedsinstrukser i SAP (ERP-system). Dels for at søgningen på den enkelte sikkerhedsinstruks skulle gøres lettere, dels for at der ved fejlmeddelelser automatisk vil blive tilknyttet en sikker-hedsinstruks.

Sikkerhedsinstrukserne bliver løbende revideret og forbed-ret, hvis der er bemærkninger til forståelsen af instruksen, eller hvis de sikkerhedsmæssige forhold på anlægget er ændret.

Sikkerhedsinstrukserne er vejledninger for medarbejderne og bruges for at kunne udføre de daglige arbejdsopgaver i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og rengøring på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

For hvert stof eller kemikalie, der indføres på Aalborg Portland, udarbejdes der et 16-punkts kemikaliekort. Disse kemikaliekort beskriver bl.a. håndtering, bortskaffelse og evt. førstehjælp således, at arbejdet kan udføres risiko- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Både nye og eksisterende kemikalier bliver løbende vurderet og evt. substitueret. Der er således i de seneste år ryddet grundigt op i antallet af kemikalier på fabrikken og på laboratorierne.

Kemikaliekortene er via en database tilgængelige på Aalborg Portlands intranet. I databasen findes kemikaliekort på i alt 502 kemikalier.

Arbejdspladsvurdering

I starten af 2008 blev det besluttet at indføre et nyt web-baseret værktøj til håndtering af APV-handlingsplaner. Det skete dels for at opnå en mere effektiv og synlig håndtering af APV-handlingsplaner samt harmonisering af arbejds-metoden. Tidligere har afdelingssikkerhedsudvalgene selv været ansvarlige for fremdrift, status og information til medarbejderne vedr. handlingsplanerne, men det har været svært at håndtere de manuelle handlingsplaner.

Der blev nedsat en projektgruppe bestående af udvalgte sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere, som skulle del-tage i udvælgelsesprocessen. Valget faldt på IPL, og syste-met var fuldt opbygget og implementeret med udgangen af 2008. I første kvartal af 2009 stod flere områder over for den 3-årlige APV-kortlægning, så undervisning i og endelig afprøvning af IPL udførtes i forbindelse hermed.

Der er adgang for alle medarbejdere til databasen, og det forventes, at handlingsplanerne bliver mere dynamiske, da sikkerhedsgrupperne nu selv løbende kan opdatere disse.

APV-kortlægning udføres af sikkerhedsgrupperne, og hand-lingsplanerne behandles herefter på de kvartalsvise afde-lingssikkerhedsudvalgsmøder. Ligeledes gennemgås status på APV-arbejdet på Hovedsikkerhedsudvalgsmøderne.

Samarbejde mellem HR-funktionen og sikkerhedsorga-nisationen i forhold til arbejdspladsvurderingens punkt vedrørende sygefravær i relation til arbejdsmiljøet fungerer fortsat efter hensigten. Gennem vores fraværs- og fasthol-delsespolitik er vi i besiddelse af et velfungerende dialog-værktøj, der sætter os i stand til at indkredse og tage hånd om arbejdsmiljøbetinget sygefravær.

Sikkerhedsorganisationen

Sikkerhedsrepræsentanterne arbejder fortsat med diverse sikkerhedsopgaver såsom APV-arbejde, ulykkesforebyg-gelse, sikkerhedsrunderinger, oprydning, sikkerhedskam-pagner, lovgivning, sikkerhedsforbedringer, kemikalier og substitution.

Den øgede fokus på arbejdsmiljøet er med til at forbedre medarbejdernes holdning og adfærd over for sikkerhed, og på sigt vil dette også reducere antallet af arbejdsulykker yderligere.

Den øgede fokus på arbejdsmiljøet er med til at forbedre medarbejdernes holdning og adfærd over for sikkerhed, og på sigt vil dette også reducere antallet af arbejdsulykker yderligere

MILJØREDEGØRELSE 2009 29

Fremmede firmaer

Inden fremmede firmaer kan arbejde på Aalborg Portland, skal sikkerhedsfilmen ses, og efterfølgende er et klister-mærke på hjelmen det synlige bevis for, at filmen er set. Herefter kvitteres på et skema for, at informationen er modtaget. Skemaet er tilgængeligt på Aalborg Portlands intranet således, at det altid er muligt at tjekke, om medar-bejdere er informeret om sikkerheden.

Desuden udleveres en velkomstfolder med de vigtigste regler.

I forbindelse med ovnstop er der en tæt kontakt til fremme-de firmaer vedr. koordineringen af sikkerhedsarbejdet. Der har ved de seneste ovnstop været stor fokus på synligheden af ”ovnstops-sikkerhedsorganisationen” og på planlægnin-gen af sikkerhedsarbejdet – herunder inspektioner.

Både egne medarbejdere og fremmede firmaer har udtrykt stor tilfredshed hermed, og det har medført, at mange situationer er ”taget i opløbet” således, at det ikke har udviklet sig til ulykker eller tilløb til ulykke. Desuden er der under inspektioner og sikkerhedsmøder kommet mange forbedringsforslag frem, og der har været en god dialog.

Varmt arbejde

Varmt arbejde defineres som arbejde med svejsning, skæ-ring, slibning, lodning, optøning af rør – altså alle former for varmebehandling og brug af åben ild.

Hele fabriksområdet er inddelt i 3 kategorier afhængig af, hvor alvorlig risikoen for brand er på anlægget.

Der findes ligeledes en sikkerhedsinstruks, der omhand-ler varmt arbejde på Aalborg Portland, og desuden har alle berørte medarbejdere samt fremmede håndværkere

(primært smedefirmaer) deltaget i kurser i brandslukning og varmt arbejde.

I stil med registreringen af medarbejdere, der har set sikkerhedsfilmen, registreres det, om medarbejderen er autoriseret til at udføre varmt arbejde på Aalborg Portland. Som synligt bevis herfor udleveres klistermærke til sikker-hedshjelmen, når denne modtages.

ATEX ”ATmosphere EXplosive”

Også i 2009 har der været fokus på ATEX både m.h.t. øget rengøring og m.h.t. forbedring af anlæggene således, at støvudslip undgås. Desuden har der været flere sikker-hedsrunderinger – dels af MIL/SIK-gruppen, dels af ekstern konsulent.

Dette arbejde betyder, at Aalborg Portland er klassificeret som non-zone m.h.t. ATEX.

Der stilles derfor fremover krav til nye anlæg og ombygning af eksisterende anlæg om, at dette overholdes.

REACH

Der har i 2009 været et stort arbejde i gang vedr. EU´s kemikaliedirektiv, REACH. Kortlægning af stoffer og produk-ter har resulteret i, at Aalborg Portland har præ-registreret flere stoffer, bl.a. det kemiske stof portland cement. Dokumentation herfor er informeret til kunder og kan down - loades fra hjemmesiden.

Arbejdet vedr. REACH fortsættes i 2010 med henblik på regi-strering af stofferne, og desuden indarbejdes REACH i blandt andet indkøbspolitikken.

AALBORG PORTLAND30

Sundhedsfremme

Aalborg Portland arbejder løbende på at motivere og inspi-rere medarbejderne til en sund livsstil inden for områderne motion, kost og rygning.

Alle medarbejdere i 3-holdsskift får fortsat tilbudt en hel-bredsundersøgelse hos egen læge hvert 3. år. Medarbejderne får tilsendt et spørgeskema om arbejdsmiljøforhold, ergo-nomi og helbred, som kan danne grundlag for samtalen hos egen læge.

Motion

Aalborg Portlands motionsklub har et veludstyret motions-center, som mange medarbejdere og deres familier benyt-ter sig af.

Derudover er der badmintonbaner, som også benyttes af mange medarbejdere.

Kost

Aalborg Portland har en kostpolitik, der sætter fokus på sund og ernæringsrigtig kost. Kostpolitikken foreskriver, at en overvejende del af den kost, som medarbejderne kan købe i kantinerne, til enhver tid er i overensstemmelse med de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen, Fødevaredirektoratet og Ernæringsrådet fremsætter om sund og alsidig kost. Gennem vores kantineudvalg sikrer vi, at kostpolitikken overholdes og udvikles efter behov. Hver dag tilbydes medarbejderne en varm frokostret, almin-deligt og magert smørrebrød samt en salatbar. I salatbaren har der i årets løb været forskellige sammensatte salater tilberedt med sunde råvarer.

Der har været afholdt temauger, hvor der blev reklameret for fedtfattig kost, grøntsagsrige retter og fiskeretter samt buffet med forskellige temaer.

Kantinen tilbyder medarbejderne et stykke gratis frugt en gang om ugen.

Rygning

Aalborg Portlands rygepolitik indebærer, at der ikke må ryges indendørs. På baggrund heraf har der tidligere været tilbudt rygestopkurser for alle medarbejdere med positivt resultat. Derfor er der igen i 2009 tilbudt rygestopkursus til alle med-arbejdere. Dette kursus afholdes i begyndelsen af 2010.

Det rummelige arbejdsmarked

Aalborg Portland gør meget for at fastholde sine dygtige og kompetente medarbejdere.

Vores politik for fraværs- og fastholdelsessamtaler bliver nøje overholdt. Herigennem sikrer vi, at der tages kontakt til medarbejdere med langvarigt eller hyppigt fravær for at fastholde medarbejdere, som af en eller anden grund udsættes for længere fravær.

Der er i løbet af det seneste år afholdt fraværssamtaler med medarbejdere, der enten:

har haft 5 fraværsperioder eller har haft i alt 15 fraværsdage eller har haft 14 sammenhængende fraværsdage

I 2009 blev der gennemført personaleudviklingssamtaler for både funktionærer og timelønnede medarbejdere. Ved sam-talerne drøftes blandt andet trivsel, arbejdsmiljø og medar-bejdernes behov for kompetencegivende efteruddannelse.

MILJØREDEGØRELSE 2009 31

MiljøInfoSystemet

Aalborg Portland har etableret en database med henblik på at samle og rappor tere mil jødata fra fremstillingen af cement. Udvik lingen af databasen har medført 4 væsent -lige resultater:

MiljøInfoSystemet udgør grundlaget for årets stofstrøm-me på side 24-25.

Registreringer i fabrikkens forskellige data baser er gået efter i detaljer, og datakvaliteten er blevet bedre. I for bind else med en uvildig gennemgang af Miljø-redegørelse 2009 har Miljø Info Systemet bidraget med tyde lige ”revisions spor”.

Indsamling og behandling af data er lagt i faste rammer. Den større effektivitet har frigjort mere tid til analyse af dataene.

Rapportering til forskellige formål såsom opfølg ning på hand lingsplaner, CO2- og SO2-op gørelser samt miljø-varedeklarationer tager alle udgangspunkt i det samme datagrundlag.

Ordforklaring til figur og tekst

Datawarehouse Netværksserver hvorpå data er place ret og kan hentes til forskellige formål, fx indlæsning i miljødatabasen.

Hyperion Betegnelse for programmoduler som an vendes til indlæsning af data, databe hand ling og -opbevaring samt rapportering.

Interessenter Kunder, medarbejdere, naboer, nuværende og fremtid ige investorer, myndigheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, politiske grupper og interesseorga nisationer (såkaldte NGO’er: Non Governmental Organi zations).

MiljøInfoSystem Informationssystem der håndterer miljørelate rede data i forbindelse med fremstilling af cement – se også Hyperion.

OPSIS Måleudstyr der kontinuerligt måler røggassens sammensætning i skorstenene ved hjælp af lysbølger.

SDR It-system til styring af processer ved fremstilling af cement, herunder opsamling af procesdata og rapportering.

Server Central computer i netværkssystem.

SAP ERP-system (Enterprise Reporting Processor) der bl.a. understøtter produktion, indkøb og lager.

MiljøInfoSystemet

El

Vand

Procesmålepunkter,procescomputere mv.

OPSIS

SDR SAP DATABEHANDLING

SERVERIN

TERESSEN

TERH

YPERIO

N

RA

PPORTER

ING

DATAFANGST

Procesdata

Udtræk af data til datawarehouse

Udtræk af data til miljødatabasen

Udtræk af proces-data til SAP

SAP proces-datagrundlag

Udtræk af miljødata til datawarehouse

Datawarehouse

Dataindlæsning

Rapporter

Regneark

Diagrammer

Grafik

Miljødatabase mv.

Internet

Miljøredegørelse og Grønt Regn-skab m.m.

ProduktionsdataLagerdata

Røggasdata Udtræk af data til datawarehouse

Røggasmåleudstyr

Brovægte Affaldsdata

Spildevand

Cementgenbrug

Arbejdstid / Arbejdsulykker

KWh-målere

Vandure

Flowmåler

Vejning

Ur

VÆGT-SYSTEM

REGNEARK

MANUEL REGISTRERING I MILJØDATABASEN

AALBORG PORTLAND32

Den uafhængige revisors påtegning

Til bestyrelse og aktionærer i Aalborg Portland A/S

Vi har efter aftale udført en gennemgang af den af ledelsen udarbejdede Miljøredegørelse og Grønt Regnskab for 2009 for Aalborg Portland A/S’ aktivite ter i Aalborg, der udarbejdes efter reglerne i lovgivningen om grønne regnskaber og EMAS-ordningen.

Aalborg Portland A/S’ ledelse er ansvarlig for miljøredegørelsen og det grønne regnskab. Vores ansvar er på grundlag af vores gennemgang at afgive en konklusion om miljøredegørelsen og det grønne regnskab.

Den aftalte gennemgangs formål og omfang

Vores gennemgang er udført med det overordnede formål at vurdere, om regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen om grønne regnskaber, herunder at undersøge:

Hvorvidt kvantitative data og oplysninger er pålideligt opgjort og præsenteret i overensstem melse med den af ledelsen valgte regn-skabspraksis, herunder beskrivelsen i afsnittet om må lemetoder og beregningsgrundlag på side 22.

Hvorvidt regnskabet overholder informations kravene i lovgivningen om grønne regnskaber og EMAS-ordningen.

Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med RS 3000 med hen-blik på at kunne afgive en konklusion med høj grad af sikkerhed.

Under vores gennemgang har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlag og dokumentation for de i regnskabet

anførte data og oplysninger. Vores arbejde har blandt andet omfat-tet interview af ledelse og akkrediteret certificeringsfirma, analyser, forespørgsler, gennemgang af data, oplysninger og underliggende dokumen tationsmateriale samt kontrol af, om de anførte målemetoder og beregningsgrundlag er anvendt. Vi har herunder vurderet forretnings-gange og interne kontroller. Vi har regnskabsanalytisk efterprøvet sam-menhængen til det finansielle årsregnskab og foretaget en selvstændig vurdering af den valgte regnskabspraksis. Vi har anvendt både revisi-ons- og miljøfaglige specia lister ved opgavens udførelse. Det er vores opfattelse, at den udførte gennemgang giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.

Konklusion på den udførte gennemgang

Vi kan erklære, at regnskabet efter vores opfattelse opfylder kravene i lovgivningen om grønne regnskaber og informationskravene til EMAS-ordningen, og at de talmæssige informationer er dokumenteret og opgjort efter hensigtsmæssige principper i overensstemmelse med den beskrevne regnskabspraksis.

Aalborg, den 9. april 2010 KPMGStatsautoriseret Revisionspartnerselskab

Hans B. Vistisen Jens Frederiksen Statsaut. revisor Statsaut. revisor

VerifikatorBureau Veritas Certification

Akkrediteringsnr.DANAK 6002

Dato for bekræftelse af redegørelsen: 9. april 2010

EMAS-registrering

MILJØREDEGØRELSE 2009 33

Ordforklaring

AfsvovlingsgipsGips dannet ved afsvovling af røggasser.

AlkaliPå Aalborg Portland drejer det sig om natrium og kaliumforbindelser.

Alternative brændslerBrændbare affaldsprodukter der erstatter fossile brændsler. Homogene brændsler produceret til Aalborg Portland bestående af et opar-bejdet brændselsprodukt, kød- og benmel samt tørret spildevandsslam.

BiobrændslerBrændbare organiske brændsler der betragtes som CO2-neutrale.

CembureauBrancheorganisation for de europæiske cementfabrikker.

CementklinkerMellemprodukt efter brænding af slam i ovnene som formalestil færdig cement.

CementmølleFormaler cementklinker til cement.

COKulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af fossilt brændsel. Omdannes i atmosfæren til CO2.

CO2

Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af brændsel og calcinering af kridt. CO2 beregnes efter EU´s retningslinier for opgørelse af CO2-emission.

dB(A)Støj måles i dB(A), som er en logaritmisk skala. Som eksempler kan nævnes, at støjen fra blade, der rasler i vinden, er omkring 20 dB(A). Støjen i en normal opholdsstue er omkring 40 dB(A), på kontorer 60-65 dB(A), en vej med normal trafik 80-85 dB(A) og et trykluftbor udsender ca. 100 dB(A).

DS 2403Dansk Standard omhandlende retningslinier for opbygning af energi le-delsessystemer.

EMASDen europæiske forordning til registrering af miljøledelsessystemer.

EmissionUdledning af støj eller stof. Ved udledning af røggasser måles mæng-derne kontinuerligt med måleudstyr bortset fra CO2. Se herom under CO2.

FiltratvandOverskudsvand der dannes i varmegenvindingens kedler ved udkonden-sering af vand fra røggasserne.

Flyveaske Materiale der fremkommer ved rensning af røggasser med et elektrofil-ter.

Fossilt brændselKul, petcoke, olie og naturgas.

Gj Energienhed. Giga Joule = 1.000 MJ

IPLSystem til håndtering af Aalborg Portlands ArbejdsPladsVurderinger (APV).

ISO 14001Den Internationale Standardiserings Organisations standard omhand-lende retningslinier for opbygning og vedligeholdelse af miljøstyrings-systemer.

jernoxidJernholdige restprodukter fra fremstilling af svovlsyre og stål.

KisaskeSe Jernoxid.

KPIKey Performance Indicator.

Livscyklusanalyse (LCA)En metode til vurdering af et produkts miljømæssige og andre påvirk-ninger af omgivelserne i tidsrummet fra indvinding af råstoffer til og med bortskaffelse af produktet.

NEPSIOrganisation der registrerer målinger vedr. respirabelt støv og silica.

NOX

Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til dannel-se af syreregn.

OHSAS 18001International retningslinie for opbygning og vedligeholdelse af arbejds-miljøstyringssystemer.

PetcokeEn koksrest fra raffinering af råolie til benzin. Petcoke har et lavt aske-indhold.

ProcesledelsessystemAalborg Portlands system der sikrer, at håndteringen af kvalitet-, miljø-, energi- og arbejdsmiljøforhold på virksomheden foregår ensartet og i overensstemmelse med politik, mål, givne retningslinier og regler.

PSO-afgiftAfgift der forpligter til indkøb af grøn el.

RåmelCementklinker og råmaterialer der ikke er brændt færdig. Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop.

SO2

Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn.

Substitution Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning af et råstof med et restprodukt, eksempelvis ler erstattet med flyveaske.

tTCEton Total Cement Equivalent. En standardenhed for produktionen som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement.

udeklinkerBetegnelse for fejlproduktioner, der ikke lever op til de ønskede kvali-tetskrav, men som dog kan genbruges.

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Miljøredegørelse 2009 Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Redigeret og udgivet afAalborg Portland A/SMiljø & EnergiRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTlf. +45 98 16 77 77

Ansvarshavende redaktørMiljø- og energichef Preben AndreasenTlf. +45 99 33 79 33

Miljøredegørelse 2009 er trykt på

CO2-neutralt papir, der kommer fra

bæredygtigt skovbrug (PEFC).

Design og produktion: www.hegnet.dk

Copyright: Gengivelse af Miljøredegørelse 2009 er tilladt med kildeangivelse.© Aalborg Portland A/S