Grundtvig Kompendium2

5/14/2018 Grundtvig Kompendium2 - slidepdf.com

http://slidepdf.com/reader/full/grundtvig-kompendium2 1/81

Frihedskremperen: Religion og samfund

Hvem der selv vii veere fri, maa lade neesten vsere det med sig.

(Grundtvig 1833)

Erfaring Ieerer, at Religions-Forfolgelse ikke formindsker men formerer Splid og Uenighed i et

Rige.

(Grundtvig 1842)

Tekster:

Uddrag af Om Religionsfrihed (1827), Nordens Mythologi (1832), Den danske statskirke upartisk

betragtet (1834).



Frihedskremperen: Religion og Samfund

N.F.S. Grundtvig er om nogen en af 1800-tallets store frihedskeempere kristeligt savel som

samfundsmeessigt, Hertil inspireres han i udpneget grad af kristendommens tanke om det troende

menneskes frihed i kraft afKristi dod og opstandelse, samt afMartin Luthers reformatoriskehovedskrifter. Oplysningstidens tsenkning seetter ogsa sine spor, nar det grelder behovet for

samfundsmressig frihed. Han keemper livet igennem for folkets andelige frihed, dvs. tros-, ytrings-

og samvittighedsfrihed, savel evangelisk-lutherske borgeres som joder, baptister og reformerte

borgeres. Det er fra begyndelsen til enden en hovedtanke for Grundtvig, at der rna vere andelig

frihed, hvis et samfund skal besta,

Grundtvig maerker selv den manglende ytringsfrihed i Danmark, da han i 1826 idommes livslang

censur for et fornsermende teologisk angreb pa professor H.N. Clausen i 1825 i skriftet Kirkens

Gjenmcele. Censuren ophseves i 1837, men Grundtvig oplever den som noget af det mest

krrenkende, et menneske kan udseettes for, og det er medvirkende til at forme hans tanker om frihed.

Grundtvigs frihedstanker styrkes aftre rejser til England omkring 1830. I England oplever han etsarnfund med mere udpreegede frihedsgrader end det danske. Inspirationen herfra udmonter sig i

Grundtvigs sakaldte skoleskrifter fra 1830' erne, hvor vigtigheden af oplysning og dannelse

understreges som forudseetning for eegte samfundsmeessig frihed.

Om Religions-Frihed

Efter censurdommen skeerper Grundtvig sin kamp for frihed i kirkelig henseende. Derfor udgiver

han i 1827 skriftet Om Religions-Frihed. Der er flere begrundelser for Grundtvigs udgivelse af

skriftet. For det forste er der karnpen for oget religionsfrihed i Danmark. For det andet

injurieprocessen anlagt afprofessor H.N. Clausen som folge afudgivelsen af Kirkens Gjenmcele.

For det tredje forfolgelserne af de vakte. For det fjerde det problem, at Grundtvig som preestbetjener mennesker, som kun kommer i kirken ikke at miste deres borgerlige rettigheder, som pa det

tidspunkt var en konsekvens af en udtrredelse af statskirken. Dette strider mod Grundtvigs

anskuelser, at han ikke som preest har mulighed for at nregte deres deltagelse. Og det er sarntidig

beklageligt at deres deltagelse ikke er frivillig. Efter censurdommen understreger Grundtvig, at

tvang i trossager er en stor skarn, der historisk set har veeret anvendt i den kristne kirke(statskirken),

men som det nu er tiden til at tage et opgor med. Han slar fast, at frihed er det hejeste for et

menneske, og at felgerne af religionstvang er, at man truer mennesker til at lyve i det helligste

anliggende. Det finder han forkert, ja, faktisk ukristeligt.

Nordens Mythologi

Efter tre ophold i England, hvor Grundtvig oplever et samfund, der pa mange mader adskiller sig fradet danske, seerligt nar det geelder frihed, udgiver han Nordens Mythologi i 1832. Veerket skal

medvirke til at forme det danske folks fremtid. Det er et oprab til det andelige og borgerIige liv, og

skriftet beerer tydeligt prreg af, at Grundtvig, under sine ophold i England, far oje for den borgerlige

friheds bidrag til at skabe positiv udvikling for bade det enkelte menneske og samfundet. Nordens

Mythologi fremsretter for ferste gang for alvor tanken om en nordisk hojskole til at bidrage til

frihed, oplysning og dannelse. Grundtvigs onske om at arbejde for det kristelige og menneskelige er

imidlertid ikke nyt. Frihedsbegrebets kerne giver anvisninger pa en rummelighed, som Grundtvig

har erfaret nodvendigheden af"Frihed lad veere vort Lesen i Nord, Frihed for Loke saavelsom for

Thor." Grundtvigs rummelighedsforstaelse betyder ikke passivitet. Han er fortsat af den opfattelse,

at livet er en kamp - en kamp der rna forega i frihed



Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet

I 1834 mITGrundtvig et endeligt frihedsbegreb, hvor seerligt de principielle overvejelser om kirkelig

frihed er til stede. Det sker i skriftet Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet, der bliver til som etindleeg i debatten om frihed i statskirken. Grundtvigs grundlag for frihed tager sit udgangspunkt i et

citat fra Ny Testamente 2 Kor 3 "Hvor Herrens Aand er, der er Frihed" (Grundtvig 1834: 53), som

indleder skriftet. Her understreges det fra Grundtvigs side, at And og frihed er gensidige storrelser. I

skriftet fortsretter Grundtvig tanken om sognebandets losning, som han har prresenteret den i skriftet

Om Daabs-Pagten to ar tidligere, og hans tanker om kristendom, sarnvittighedsfrihed, oplysning og

det borgerlige selskabs vel er forbundet herrned. Grundtvig understreger sin opfattelse af

statskirkens indretning. Den er ikke en kirkestat, men en statsindretning, som den til enhver tid

siddende regering har ret til at forandre efter eget enske, uden at hverken prrest eller biskop kan

klage, blot sarnvittighedsfriheden forbliver intakt. Grundtvig understreger, at samvittighedsfriheden

"er al Religjons overste Grund-Seetning og enhver ustraffelig Borgers utabelige Ret". Herrned

fraviger han ensket om en bekendelseskirke og foreslar i stedet en fri statskirke som en borgerligramrne om det religiose liv, hvor der kan blive plads til aIle anskuelser eksempelvis kvrekere og

baptister. Grundtvig er bevidst om veerdien af at forblive i statskirken for det borgerlige fsellesskabs

skyld.

Perspektivering

Teksteme - og frihedsbegrebets udvikling hos Grundtvig - kan bruges til at illustrere, hvordan

frihed er en skrobelig sterrelse, der konstant pavirkes af det omkringliggende samfund. De kan ogsa

tages i anvendelse til at trrekke linjeme op gennem det 20. arhundrede og frem til i dag, hvor

Muhamrnedkrise, overvagning af samfundet som folge af terror, samt lovgivning mod religiose

symboler i det offentlige rum harrnonerer darligt med en ubetinget frihedstanke hos Grundtvig,"hvor kun den er fri, som lader neesten vrere fri med sig."



j),J

- l . . . j

. ; . . . . . . : : > j '- _+-«;

>-I

>-I

>-I



\0

oN

:;o



. . . .

j'"

00oN



H

H

C' l

oH

C' l



NIK. FRED. SEV.GRUNDTVIGSUDVALGTE

SKRIFTERVED

HOLGER BEGTRUP

FEMTE BIND

K0BEN HAVN

GYLDENDALSKE BOGHANDEL

NORDISK FORLAG

1907



Rim-Brev

til

Nor dis k ePa a r 0 r end e.

S0n er og Dettre f Nordens Aand:

Krem e-Vrekkeren

Jetten n d Brev paa Evighed,

Knusde ,dermed det s lte Rom,

Sam d skal evig kvre es am!

Sonne fog Dottre at' h a iNord

Og of den Diis der greed for B a l d e r !

Har end 0re for Aanden Ord,

H0r r det dog, en Broder ka er ;

379



Nordens Mythologi1832

Del' at thinglyse for Thurs og Trold:

A e - Tho r ret er en va skabt Knold,

Vre kun at bruge til ulvei-Fyld,

t Ikke for Mj e l ersSkyld!

o din rimer, den S er reen,Og da h s Hest br ger otte Been,

Skarn han kun har af de store Spring

Med en saa una rlig Ting!

F r e y vel sk n i .£lve-Sal

Er dog imme n Maanskins-Ka'I,

Klebde sig Kis or Guld og Svrerd,

Er ei et GraJ1' af O n Lykke vrerd l

jElve-Kon~n et S ° ham gay,

jElve-Pig,r et Taare av,Stout ha,p seiler, men den Roer,

Uden a~stik og Lads 0 Bard,

Kommer' iLand men kun med Skarn,

Kunsom et Lykkens Dsegg -Lam l

Bald e r alene, ja han er S0 ,

Salig at prise, thi han er d 0d !

Ja, I Senner af Krempe-lEt!

Lad os forstaae vor Fordeel ret!Slagne vi er over hver sin Lsest,

F r ih e d er hvad as tjener bedst,

Frilled, men ikke sam lId og Yami,

Pest og Hunger og 0deland,

F r ih e d, men ikke sam Uiv og Bjorn,

Ikkun som voxne Menneske-Bern,

Og som den sig rned sund Forstand

Rimer i0ine-Forblindelsens Land,

Hvor vel ei Stif-Moder Uiv og Bjern

Skaber nu meer af umyndige Bern,

Men hvor Endeel, som af Dyr hal' Mest,

Blev dog tilsyne sam Folk er flest,

Kan ei begribe, hvad F ri hed er til

Uden at giere det Onde Man viI,

Hevne sig frit, ei paa Uvenner blot

Men paa dem alle, som hal' det god t,

Og rnellem Dyr tor broute af

A a 11 del ig Byrd og Adel s k a b !

F r i11e dIad vsere vort Lesen iNord,

384



Nordens Mythologi1832

Frihed for Lake saavelsom for Thor,

Frihed for 0 rd e t i Verdenen ny,

Som til sig selv det har skabt under Sky:

Tankens og Troens og Vidskabens Land,Llgest af synlige Ting dog en Strand,

Hvor kun iBlrest Man seer Bjerg-Tappen hvid,

Og hvor kun Livet sig rarer iStrid,

Hvor, selv naar Kraften sig hyIler iDamp,

Lydt den udraaber : mit Liver iKamp!

Tankens og Troens og Vidskabens Hav,

Sam uden Frihed er Asernes Grav,

Men, som, naar Krrefterne kappes am Rang,

Ligner en blomstrende, bolgende Vang,

Pranger med Borge og skyheie Bjerge,

Vrimler af As e r og Al fer og Dveerge,

Hsever sig over hvad Heender kan naae,

Og selv hvad 0rnen iHoiheden saae,

Vrekker, som As e r n e s Odel iNord,

JEre-Frygt dyb for det lev end e 0rd!

Kalde det Frihed kun hvo som hal' Lyst

Fen ri s at lese til Ragnaroks-Dyst,

Naar dog ei Fenris, men Faderen kun,

Vinder Foriov til at bruge sin Mund!Fri veere L 0ke, sam Brage og Thor!

Jetter kun fsengsler det vingede Ord,

Kamp-Guder alle, som drilles med Vid,

Vrekkes af Dvale til seierrig Strid!

F r i he d for AU hvad der stammer fra Aand,

Sorn ikke sendres men arges ved Baand,

Virker skinbundet det Vrerste iLon,

Tremmes alene ved Thor-Karmens Don!

Derfor, I iEdlinger! fjerne og riser,Lad as ei strande paa Srerhedens Sklser ,

Men kun bestride med Ord og med Aand

Hvad ei kan rores og gribes med Haand!

Bundet kun vrere det gl ubende Dyr,

Som isit Svrclg viI dot iEdle begrave !

Eenarrnct stander mcd .Eren da T y 1',

Magtesles spotter k un L 0 k e den Brave!

Grundtvigs udv. Skrifter. V. 25



.:o~

QZ

z

. . . . . . . .. . . . . .





M

o

vi

ou"lC' l





l",tI)

N

';;:,t· -~ ~'''''', A ...... -e r .. ~ ." ,., ~,"¢ ........~ > _ ,_ ~ • __ ,;~ ,..-.:f~,-: -,;:"i "'.,."r' ~ .q~ ...~~ _ '" __ .v.~>;,f'~,~.~." ,_...,.~:,." '<oJ .- _~ ~ ~ __ .-~- ~ ... _ .......

- · -_l . . . .. .'- • , . , > it : ~ .. , - · - , , _ , " " . · - • . • : ~ • • , .~ 'f_: " . .. .J ! i ;y . . . .. .{.if!;{:.~-.(.r~.~A~.~ •• ~.::~,-,.,:,-'>; < .. ~~--;"".::..t ' ";:'-/!","':;r!:;-':,"'~",::"'~j,'ft'~ :.~~~-;~,';""~::~;"~::''';:';>-::-~''~''P~: ,,"~.;'~ :-1 /.{'"~I/- . .£ __ ~">'..:.~~~

'"I)N





Landsfaderen: Danskhed og Grundtvig som nationalt symbol

Har jeg ret i, at den Danske Sag er hele vort Heinordens, hele Menneskeslcegtens,

Christendommens og Vorherres Sag, da kan det Danske folk, med al dets Blodhed og Frygtsomhed,

dagligdags Sevnighed og overdrevne Fredsommelighed, dog umuelig veere saa ligegyldigt ved sin

egen Sag, eller saa kied ad Livets Farlighed og saa Kiter ad Dodens Stilhed, at det vitterlig skulde

forraade og forgive sin egen Sag. (Grundtvig 1855)

Tekster:

Indledningsdigt til Danne- Virke( 1816), uddrag fra Danskeren( 1848), uddrag fra Den danske

Sag(1855).



Landsfaderen: Danskhed og Grundtvig som nationalt symbol

Som en af de forste og i hvert fald den mest grundige og iheerdige blandt dem, der har formuleret og

promoveret "danskheden", star Grundtvig i vor symbolpolitiske tid som en slags landsfader - det

ultimative og nresten eneste ordentlige nationale symbol, som alle, ikke mindst politikere, derforsoger stette hos og tager til indtasgt for, hvad de nu hver isrer satser pa, Grundtvig er uvregerligt

ogsa et langt stykke ad vejen "Nyckeln til det danska", som det hedder i titlen pa en bog udgivet i

2003 af Hanne Sanders. Hun er leder af Afdelingen for Danrnarksstudier pa Universitet i Lund. Det

er i evrigt sigende, at det aldrig har veeret overvejet at lave en "Afdeling for Sverigesstudier pa

Universitet" i Kobenhavn. I sa fald ville man finde ud af, at man skal studere mindst en halv snes

personer i Sverige for at finde deekkende paralleller til den indsats og virkningshistorie, som

Grundtvig ene mand star for i Danrnark.

Thyra Dannebods Minde (1816)

Grundtvigs ferste enrnandstidsskrift er Danne- Virke (1816-1819). Her opbygger han den filosofiske

og historiske baggrund for sin senere nationale indsats, sadan som det fx udmontes ihans andetenrnandstidsskrift, Danskeren (1848-1851). Forsvarsvolden Dannevirke - tvaers gennem Slesvig pa

den jyske halves smalleste sted, hvis forste udgave byggedes i vikingetiden - var i kelvandet pa

bombardementet pa Kobenhavn i 1807 og bankerotten i 1813 mere et nationalt symbol end et

militeert anleeg, sadan som anleegget senere blev brugt i flere omgange under de slesvigske krige.

Nar Grundtvig paberaber sig Dannevirke og knytter den sammen med Thyra Dannebods Minde,

griber han til de steerkeste nationale symboler. Det er ikke ubegrundet, nar han aner, at vi med

Dannevirke maske har stedet, der kan blive afgerende for Danrnarks fremtidige overlevelse, der jo i

bogstavelig forstand var truet op gennem hele 1800-tallet. Med pakaldelsen af mindet om Thyra,

Danmarks ferste kristne dronning, gift med Gorm den Gamle og kun kendt fra sonnen Harald

Blatands indskrift pa Jellingestenen, knytter den unge Grundtvig her dansk nationalitet, natur,

mytologi, historie og kristendom ganske teet sammen i det stor-romantiske digt, hvormed han

indleder sit tidsskrift. Grundtvig, den andelige kriger, maner til andelig oprustning, sa landet ikke

igen skal opleve forsmeedelige nederlag som i arene forud. Nu skal der mobiliseres national

selvbevidsthed: "Ikke jeg greeder, fordi du rna lide, greeder kun over, at ikke i Tide ret du fornam,

hvad der ferer til Fred, at du i Tide ej stred", som det hedder i digtet Freden 1813 (Poe. Skr. III,

126).

Danskeren (1848)

Man skal rubbe neglene, nar man ene mand gennem fire samfulde a r skal udgive et fuldt ugeblad pa16 sider - og iseer nar man er pnest og medlem af den grundlovgivende rigsforsamling pa samme

tid og i ivrig korrespondance med to senner i krig i Slesvig og meget mere. Men Grundtvig er helt

sikker pa, at "danskeren" kun kan overleve ved at "ga i sig selv", altsa kendes ved og vedsta, hvem

han selv er. Alternativet er, at danskeren skal "ga fra sig selv", fx ved at blive tysk. Det er for

Grundtvig en umulighed, det er nemlig bedre om nedvendigt at de som dansk end at fa loy til at

overleve som tysk, nar man nu engang er dansk. Hvad der er dansk, er samlet i "det danske

firklever", sproget, historien, fsedrelandet og kongen, som alle danske har til feelles. Og de, der ikke

har det, som fx holstenerne og nogle slesvigere, der er tyskere, skal have loy at veere det, de er og

behandles derefter, i stedet for at smedes sammen i et statspolitisk arrangement kaldet Slesvig-

Holsten. Som om han skuede lige op til 1920, siger Grundtvig, at nu rna enhver patage sig ikke blot

valgret, men valgtvang og veelge at veere det, som han er. Nationale identiteter er nemlig

kendsgeminger, svarende til, hvad engelskmeendene kalder "hardnakkede krabater", som man ikke

sadan kan lave om pa,



Den danske Sag (1855)

Grundtvig skriver adskillige artikler og sange om danskhed bade for og efter den intensive

produktion i Danskeren 1848-1851. I Ugebladet "Dannebrog" soger han nok engang at udrede "den

danske sag" i 1855. Den danske sag er en meget god sag, for sa vidt den er under Guds forsyn. ForGrundtvig er det Gud selv, der har ladet Danmark blive Danmark og Tyskland blive Tyskland.

Danmarks sag er for sa vidt ogsa Guds sag, selv om "hvem der ikke selv viI hjeelpe til det lidt, han

kan, han star ikke at hjeelpe hverken for Gud eller Mennesker" Men betyder det nu, at Gud holder

med danskeren mod tyskeren, som man fx kan udleegge den strofe fra Fcedrendelandl Ved den

belgende strand, der er trykt i Danskeren 24.5. 1848, og hvor det bla. hedder: "Sort ser det ud, men

almregtig er Gud, dine fjender til lands er og fjendemes hans"? Sadan kan strofen let hores - men

mere korrekt er det at heefte sig ved, at fjendeme forst er Guds fjender, nar de optraeder "tillands",

altsa inden for Danmarks graenser. Grundtvig pointe er nemlig, at ethvert folk har sin egen

gudskabte ret til at veere hvad, de er, og soge at blive det, de maske kunne blive. Denne ret til egen

identitet og udvikling er gudgiven - og for sa vidt er den danske sag ikke blot danskemes og Guds

sag, men aIle folks sag, fordi ethvert folk rna leve af akkurat denne ret. Grundtvig tager da ogsa denkonsekvens, at han keemper for det tyske mindretals ret til at forblive tyske m.h.t. skoler etc. efter

den danske sejr i trearskrigen. Nar man Ieeser hurtigt gennem disse passager af Den danske sag, kan

man let teenke, at Grundtvig seetter lighedstegn mellem Danmarks og kristendommens sag. Andre

steder slar han imidlertid meget klart fast - med den slags logik, han ofte bruger - at der er

himmelvid forskel: Den danske sag geelder nemlig kun i Danmark, mens kristendommens sag

gzelder overalt til aIle tider. Derfor er det to helt forskellige sager. Skilles heIt ad kan de dog ikke, da

begge sager er sat ind iverden af den ene og samme Gud. Men skelne rna man.

Perspektivering:

Historisk horer Grundtvig til den form for nationalromantik, der bl.a. blev en del af baggrunden for

nationalsocialismen i det 20. arhundrede, og som ogsa har visse fsellestreek med den sydafrikanske"separate development" apartheid-politik. For sa vidt kan man let hudflette Grundtvigs

nationalistiske tale om danskhed, men man kan ogsa overveje, om Grundtvig gor, hvad enhver truet

smanation eller etnisk gruppe rna gore, hvis den viI overIeve. Det mener malay-forskeren Dr. Ashar

Ibrahim fra Universitet i Singapore, der fremlagde folgende punkter som karakteristisk af Grundtvig

(16.9.2010 pa TF, KU):

1. Nationalism without chauvinism -- nationalism followed by social and political consciousness

2. Deep Spirituality without fanaticism and exclusivity

3. Educativeness without educationism

4. Historicity without romanticism of the past

5. Collectivity without compromising individuality

6. Taking cultural pride without cultural exclusivity or denial of others rights7. Orality vis a vis textual tradition

8. Cultural action for freedom, community empowerment and nation building

Der er meget, der taler for en sadan historisk-sociologisk tolkning af Grundtvigs nationalisme som

velberettiget i bestemte former for situationer. Men hvad sa, nar man star med en langt mere

kompliceret situation med store grupper af indvandrere og globalisering pa aIle hylder? Kan

Grundtvigs monoetniske nationalisme bruges legitimt i Danmark i dag?




SKRIFTERVED

HOLGER BEGTRUP

TREDJE BIND

K0BEN HAVN


NORDISK FORLAG1905



Danne-Virke

et

Tids-Skrift

af

N. F. S. Grundtvig,

F0rste Bind.

Klokken i den danske Kirke,

Det er Sagas klingre Skjold,

Til at bygge Danne-Virke,

Vrekke der hver Dane bold!

Ret det klinger dogiVangen,

Kun iChor med Kirkesangen,

Under Thyra Dannebod.

Kiehenhavn, 1816.Trykt hos Sch Ie t z & Mandra, Mantergaden 128.

300



Thyre Dannebods Minde

heUiges

Dan n e -Vir k e.

L i vsalige MindeOm Dannemarks Trest,

Som ei kan forsvindeAf Dannemsends Bryst,

Som Belgen ei vover

At lukke sig over,

Men bserer lemfreldigI himmelblaa Karm,

Og veerger saa veeldig

Med kraftige Arm,

Og laaner sin Tunge,

Sin liflige Rest,Saa Havfruer sjunge

Om Dannemarks Trest!

Livsalige Minde

Med Havfrue-Rast !

Og her est du in de

IDannemands Bryst;

Itidlige Dage

Med Dannemarks Sage

Du faldt mig paa Sind;

I Ungdommens Alder

Med Frode og Balder

Du tonede ind ;

Igien for de Unge

Skal mandlige Tunge

Dig prise iVang.

Naar Dagene hselde,

Skal Unge giengirelde

301



Donne- V irke I

Min Kvidren med Sang,

Og glad skal den Gamle

De Toner forsamle

I aftenlig Stund,

Ja, med dem paa TungeTil Ro sig indsjunge

Som Fuglen i Lund.

Ja, Toner, Istremme

Mig hardtad paa Kind,

Men ak, kun i Dremme

Istremme vel ind!

Kan tonende Vover

Vel veekke iBryst,

Hvad hardt endnu sover,

Til Dannemarks Trest!

Kan Kvidern vel drempe

Det devende Bulder!

Kan Barnet en Ksempe

Nu brere paa Skulder?

Mon Fjer af en Lrerke,

Som flagrer i Skygge,

Kan vselte de Strerke

Og Volden opbygge?Mon Tonerne svage,

Som komme og svinde,

Kan mane tilbage

Det flygtede Minde?

0, tonende Draabe

Med Dannebods Minde,

Hvad terst du vel haabe

Paa Marken at finde!

0, giem dine Minder,Hold op med din Stolen!

Du kommer og svinder

Som Duggen for Solen.

Hold, Fjer, op at flagre!

Dig selv du beseire!

Paa skovlese Agre

Dig Vinde henveire.

Hvi rinde I Taarer

Til Latter for Daarer?

30 2



Donne- Virke I

Lad Viberne vevre

Om Vangene fredel

Lad Storkene knevre

I luftige Rede I

Lad Freunger kvrekke,

Og Gieeslinger kisekke,Umrelende tale,

Og Kyllinger gale!

Lad Rangle og Bjelde

For Harpe kun gieelde l

Lad Osen og Dampen

Kun tages for Lampen!

Gak du med dit Minde

Til Fredrenes Land!

Du rister for BlindeKun Runer iSand.

Tie stille, du Frister,

Med Feedrenes Land!

Lad veere, jeg rister

Kun Runer iSand,

Naar Soel dem beskuer

Med vreldige Straaler,

De brsende som LuerPaa Danncmeends Saaler,

Og Hjerter maa briste,

Hvis ikke de riste

Dem dybe og rene

Ievige Stene.

Lad veere, de Taarer

Bespottes af Daarer,

De Hjerter dog finde,

Hvor Mindet er inde,

Og kalde tillige

Paa Sedskende smaa,

Som og maa udkige

Af Gluggene blaa,

Og see, de kan flnde

Det kiserlige Minde,

Der rarer saa sedt,

Hvor Fredrenes Minde

Mon bygge og boe,

303



D onne- V irke I

Mens Taarerne rinde,

Og Vingerne groe;

Med Fjer man ei graver

Og kiremper sig vidt,

Men frem man dog staver

Og samler sig lidt;

Og samle til Vinge

De Fjedre sig ret,

Da kan man sig svinge

Mod Himien saa let,

Og snart skal man mrerke:

I Begenes Kroner

MOD avle sig strerke

Oplivende Toner.

Det toner, det buldrer,

Og Aander nedsvreve,

Paa Bernenes Skuldre

Sig Kremperne hseve,

Og Barnene synge

Om Byrden saa let,

Thi Aander ei tynge

En aandelig '£t;

Og Dannevrerk hrever

Sig herlig paa Stand,I Aanden omsvsever

Det Fredrenes Land.

Saa rer dig kun, Vinge

Og Tunge saa let I

End skal sig opsvinge

Vel Fredrenes JEt.

3 0 4



e n.:~

~~

>Q

l S i

~~ ~ ~

~ ~: r : : wu

o Q ~

If)~

,z

0~ ~ l ! : J

z~- t-

e o0

~ 0

< t!

~ ~

. . . . : l

Q:> Q Z

~

~:J~

0~ : : :>

®o z

ZH . . . . . l ~ - ~

~ :>

~ ~ -~

:>c . . , : : l

U) : : r : 0

~~ ~

0 0

~ Z'"

~

;:l 0 ~

o ~ ~

<

~ :::l

p . . , (;;)

(.lJ a

.: ~.

;.:J

-l ! : J ~

~'~.< ~ . . . . . : J

~

0C . r J : : c

e no : : l

~ :i

• . . . . . : J

'~ e n, _ _ : . ,

0~ ~

•v:

~

Z~~

•

ZI

_ $ . . .l.......-__ ~~__• ,___.•_.~ __ --_4'_~____.__



O Jo







o'-0

H



e n

U~

~

>~Q0

~ ~

~ cG

(./t:~

X._,' "-

~~. ~"

U

: ; : >

U~

-", Q ~

if)Z

1<

":i 0~

~0

~

E-,

~ ZQ

~ 0

- <

J

~

. . . . . l

, ,1i . z . 1

.'_ Q ~

> - Q Z

~

r- : j ::JC J

~ : : : : : J

@o z

ZH

. . . . : I ~ . . . . . . . . 0:::

~ > -

- . _ _ _ _- 0 : : i . L . -

- 0 : :

, . . . . , ~ - ~c:

UJ : : r : 0

<> -

0... Z ""

~ ~

Q C J

~ i . z . 1 2 :'

; : : . : l 0 ~

~<J~

~

~ : : : : l

0... ~

W ($ I

U ~~

. , . _ . .o ;.::

l~·: : c / ~

.._:)

- <

0: : . r . . J

: : r : :

e nC O

~i

·.._:)

"_ . . e n, _ _ _ ,

0

~~:')

f -4 U : . ..if)

• Z

~~~

·Z



. . . . . . .

. . . . . . .







Digteren: Grundtvig som digter og salmedigter

Jeg steber Klokker, mange, smaa,

Og lader Stav dem rere,

Og prover, om de ret kan slaae,

Saa Timen jeg kan here.

De Klokker skulde Timer slaae,

Ei Tal, som Bud kun bringe,

Til Kald i Vang de skulde gaae,

Som Kirke-Klokker ringe.

Derfor hver Klokke stebes maaeAlt paa sin egen Maade,

Ja, Timen selv, som den skal slaae,

Maae og for Klokken raade. (Grundtvig 1816)

Tekster:

Efterklang til Bruneborg-Slaget(1816), Paaske-Lilien(1817), I al sin glans nu straler

solen(184211852), uddrag fra Nyaars-Morgen(1824) med engelsk Nephew-version fra ny

overseettelse Kristian Schultz Petersen (2009).



Digteren: Grundtvig som digter og salmedigter.

Grundtvig har pa uoverskuelig vis pneget dansk kultur og selvforstaelse gennem sin gigantiske

produktion af digte, sange, salmer og poetiske talernader. Helt ind i de socialdemokratiske stuer har

man citeret: "Og da har i rigdom vi drevet det vidtl nar Iahar for me get og fserre for lidt." Citatet er

fra Langt hejere Bjerge fra 1820, som - helt karakteristisk - iandre sammenheenge har kunnet

bruges pa grund af det idylliske blik pa puslingelandets seeregne gudgivne status midt iden store

verden. Der findes utallige andre eksempler pa, hvordan digteren Grundtvig med sin ordkunst har

digtet sig til en plads isnart sagt hver en krog af den danske kultur - sikkert ogsa der, hvor man

ikke er sig dette bevidst. ViI man forsta den store betydning Grundtvig har faet, rna man se hans

digtning som en parallel til hans arbejde som overseetter og historieskriver. Grundtvig var ikke bare

digter. Han var ogsa - og maske ferst og fremmest - "gendigter". Med digtningen som sin metode

digtede han sig dybt ind i sin egen histories, kulturs og religions koder. Konkret ser man det i en

reekke profetiske kzempedigte om verdens historie, men ogsa i hans mange poetiske udleegninger af

mytologiske sagn og folkeviser fra den danske fortid, samt i de talrige overseettelser og

videredigtninger af salmer fra forskellige kristne traditioner fra svundne arhundreder, Poesien taler

til folelseme og underbevidstheden og far derved en usynlig rolle og magt. Maske er det derfor, at

der er sa meget ballade, hver gang de billeder, Grundtvig har tegnet med sine digte og salmer,

moder modstand pa den ene eller den anden made.

Efterklang til Bruneborg-Slaget fra 1816 stammer fra tidsskriftet Danne-Virke, som Grundtvig

skrev og udgav ene mand i arene 1816-1819. Teksten er et uddrag af et sakaldt efterklangsdigt. Det

vil sige et digt fra nutiden, der er skrevet som et ekko eller svar pa et digt eUer en forteelling fra

fortiden. Digtgenren kan betragtes som slags formel for Grundtvigs digtning og dens forhold til

historien. Efterklangene tryktes altid sammen med en foranstaende inspirationstekst f.eks.Grundtvigs egen overseettelse af en folkevise, et digt eller et gammelt sagn. Efterklangsdigtet blev

derved Grundtvigs poetiske udleegning eller svar pa inspirationsteksten. Genrens princip var baseret

pa de umiddelbare indskydelse anden indgav digteren ved lsesningen af den gamle tekst. Ideen var,

at den gamle tekst og den begivenhed, den omtalte, skulle have sin retrnaessige betydning i nutiden

og fremtiden. Det efterklangsdigt, som her bringes, felger i Danne- Virke efter (Grundtvigs

gendigtning af) et gammelt angelsaksisk kvad om "Bruneborg-Slaget" - et slag, hvor den engelske

kong Adelstan sejrede over den skotske kong Konstantin og de to danske prinser Anlav og Godfred.

Efterklangen omhandler ikke det, men beskriver mere efterklangsdigterens (Grundtvigs) forhold til

det gamle digt og den hofdigter, som skrev det. Hans lyttere i "kongesal" var taknemmelige. Det var

nemlig heltene fra slaget og deres kvinder. Efterklangsdigteren situation er en helt anden: "Her

sidder jeg i ensom Vraa IE r neppe Skjald at neevne". Han har ikke det samme stof at digte med ogvandrer rundt som en tigger i samtiden for til sidst at seette sig pa fsedres "Minde-Stene" i ensket om

at skilIe deres solv og guld fra muldet. Det bliver anledning til et keempe omsmeltningseksperiment

- et billede pa gendigningssituationen - hvor fortidens "Klokke-Malm"(dvs. digte eller lyde) af

efterklangsdigteren smeltes/digtes ind i nutidens former. Formeme er endvidere lokale: "Hvad ei

gar op i Nor og Dan! Det ved jeg ei at skatte." Formeme er billeder pa Grundtvigs horisont fra

nutiden. Eksperimentet er ikke nemt, men Grundtvig fortseetter og udviser en beskedenhed, der er

ham sjeelden. Digteren ved, hvad han skylder og har tigget sig til. Hans "Kvad er kun en Efterklang/

af Feedres Keempevise."

Paaske-Lilien (1817) kendes i den kortere redigerede version Paskeblomst fra salmebogen. Men i

den oprindelige tekst var strofeme en del af en prolog og en epilog rundt om et liUe shakespearsk



drama, der foregar ved Jesu opstandelse. Meningen er, at de oprindelige strofer udgor en tidsrejse

frem og tilbage til opstandelsesbegivenheden. I prologstrofeme sker det, at digteren efter en rtekke

indledende spergsmal til blomsten om dens betydning, gradvist smelter sammen med blomsten og

dens budskab om opstandelsen i en slags poetisk alliance: "Kan de dode ei opsta/ Intet har vi at

betyde." Idette fsellesskab gar digteren nu ind pa med tro og hab at fclge blomstens betydning nedgennem historien helt tilbage til Jesu gray for at fa syn for sagn: "Lad os der ved klippens fod/ See

om Herren ei opstod." Dette bevidner det lille drama ved Jesu gray. Derfor begynder epilogen:

"Saga!, Ja, jeg saa det grandtJ Herlig stod han op af Dode". Saga er historiens nordiske gudinde.

Der argumenteres herefter ikke leengere for opstandelsen, men nu med opstandelsen. Epilogen

bliver nu en lang besyngelse af historiens overbringelse af opstandelsens budskab og blomsten som

symbolet pa det. Man ser hvordan digteren trykker blomsten ind til brystet som sit pant pa det evige

liv: "Nu, saa gaa vi glade heden / Og staae herlig op i Eden". Digtet ender i en fanfare af den

prangende og ubeskedne selvsymbolik som ikke sjeeldent findes hos Grundtvig: Blomstenldigteren

/Grundtvig star i sidste strofe som et tegn for en blomstertid i Norden, og neegter man denne

forarsblomst rosenduft og sommerpragt: "Lige godt naar den jeg fryder/Som har kjeer hvad jeg

betyder!" Fa ar senere true de samme digter sine landmeend med at udvandre med folkeanden. Hvad

enten man nu synes om det eller ej, kunne det vrere interessant - kontrafaktisk - at regne pa, hvad

der var sket, hvis Grundtvig havde gjort alvor af sine ord.

J al sin Glands nu straaler Solen, som findes i en kladde fra 1842 og er blevet ferdigredigeret i

1852 er Grundtvigs mest beromte pinsesalme. Grundtvig er blevet kaldt pinsens digter (mens

Brorson er Julens og Kingo er paskens). Det giver nu ikke mening i den forstand, at han og de andre

ogsa har skrevet andre meget anvendte salmer til alle hejtider. Men sandt er det, at Grundtvig med

sine pinsesalmer har givet pins en en helt saerlig betydning i Danmark - ikke mindst ved at

sammendigte pinsen med arstidens natur. I fortryllende lys-fyldte romantiske billeder gores

pinseunderet - dvs. helligandens komme efter Jesu himmelfart, der far disci plene til at forkyndefrelsen i Jesus Kristus pa aIle sprog (Ap.Ger., 2,1-13) - i denne salme neervserende som en del af

den danske sommer. I det hele taget er en pinsens nutid vigtig i salmen, jf. de mange anvendelser af

ordet "nu". Det begynder med den stralende sol, der oplyser forsoningens sted: "Nadestolen." Det

bevirker, at pinseliljetiden selv peger mod "en gylden Host", dvs. et lykkeligt menneskeliv og den

evige salighed, som hos Grundtvig ikke er hinandens modseetninger. Alt i naturen dremmer og

Ander afparadisisk livgivende kraft. Og i strofe fire abenbares det, hvor det kommer fra, nemlig fra

HeIlig Andens komme (pinsen): "Det voIder alt den Aand som daler." Man taler meget om

Grundtvigs danskhed og hans syn pa modersmalets betydning, men denne salme peger pa

kristendommen som et storre bagvedliggende universelt sprog, der lader alle lokale sprog smelte

sammen i takkesang over forsoningens gave: Det evige liv.

Nyaars-Morgen - New Year's Morning: Grundtvig har selv for nylig faet en form for efterklang. Et

af nutidens toneangivende bands i dansk rock, Nephew, har pa deres seneste album, Denmark-

Denmark(2009) anvendt nogle strofer fra en ny engelsk overseettelse af gigantdigtet Nyaars-Morgen

(312 strofer). Der findes ikke enighed om, hvad Nyaars-Morgen egentlig handler om, men der er

neeppe tvivl om, at digtet med sin steerke selvsymbolik (det er i dette digt Grundtvig truer med at

udvandre med folkeanden) og mange associationer til Nordens og Danmark fortid (og fremtid!)

hvert fald blandt andet er et selvbiografisk forseg pa at gore sig sin egen historiske betydning

bevidst. Det handler ogsa om bade Nordens og livets udvikling, eksistentielle nedture, og opture,

merke, klarhed, nat, dag, religiose gennembrud og i hoj grad ogsa temaet fra De levendes Land fra

samme ar om, hvorvidt man kan na frem til et paradisisk land, en "Nyaars-Morgen", pa den anden

side afhavet.



Nephews udvalg af strofer udnytter digtets eksistentielle anslag: "Blown off was my power - and

murdered my peace" I "Bortbleest var min Sterke - Og myrdet min Ro". De gamle ord tages op som

en, blandt albummets andre fortolkninger af nutidens Danmark. Det deprimerende vinterlandskab

peger mod at lede efter keerlighedens kilde og onsket om at omskabe sig selv. Digteren henter sin

lyd i de gamle fjeldes klang. Kraften fra det gamle nord peger mod Nyaars-Morgen. Assisteret aflokkende musik indfanger Simon Kvamms stemme fint bade kraften og den suggestive stemning fra

forleegsteksten,

Den 9. september 2009 udtaler Simon Kvamm i Kristeligt Dagblad:

" I Nephew har vi i vores tekster altid zappet mellem dansk og engelsk, sa der var jo et interessant

sleegtskab her, som kunne fange interessen med det samme. Jeg synes, at den engelske overseettelse

giver Grundtvig en ny, tidlos dimension. Overseettelsen er som et filter, der giver nye muligheder

for at opleve teksten udefra frem for at sm midt i den. Det er jo det, vi ger som danskere med

hensyn til Grundtvig. Vi er allesarnmen sa prreget af Grundtvig, at vi nresten ikke kan se ham, men

det er hans holdninger, vi genfinder i fsellesskabet og den folkelighed, der rrekker ud overlandskamp og klaphatte.

Hejskolesangene er som en hyggelig familiefilm. "Nyaars-Morgen" er naermest en gyserfilm med

regn i gaden og dod og odeleeggelse, men dog med hab i slutningen. Det er en helt anden Grundtvig,

vi meder her.

Jeg har interesseret mig for Grundtvig som kunstner og digter og er gaet til ham uden eerefrygt. Jeg

kender ikke hele Grundtvigs bagkatalog og har veeret ligeglad med aIle de forskere, der skulle have

revet sig i baret over det digt. Jeg er gaet til det med den intuition, jeg altid bruger, nar jeg skriver

sange. I "Nyaars-Morgen" meder vi et menneske, der kremper sig ud af modlos- og meningsloshed

og igen far mening og sammenhreng i sit liv gennem de krrefter, han finder i den danske natur og

det danske sprog."

Pa YouTube kan man here det. Her figurerer nummeret ogsa pa et TV2 -indslag som illustrerende

musik til en nekke optagelse af kamphandlinger i Afganistan. Hvorfor mon det?

Perspektiver til workshop om Grundtvig og digtning:

• Retorik - manipulation: Hvad kan digtning, som prosa ikke kan?

• Billedsprogets visdom: Grundtvig og andre eksempler pa digtning som fordybelse.

• Digtning som oplysning og historieforteelling: Har digtning en folkeoplysende berettigelse?

• Digtning og samfund: Hvad forteeller digtning/forteelling om et samfund?

• Digtning og religiositet: Digtning som formidling afkristendom religion hos Grundtvig og

hos andre.

• Hvor farlig er Grundtvig? Hvad er ansvarlig brug af forteelling/digtning? Hos Grundtvig selv

og i den senere brug afham?




SKRIFTERVED

BOLGER BEGTRUP

TREDJE BIND

K0BEN HAVN


NORDISK FORLAG1905



Danne-Virke

et

Tids-Skrift

a f

N. F. S. Grun dtv ig.'

Andet Bind.

Klokken iden danske Kirke,Det er Sagas kllngre Skjold,Til at bygge Danne-Virke,Vsekke den hver Dane bold IRet den klinger dog iVangen,Kun iChor med Kirkesangen,Under Thyra Dannebod.

Kiahenhavn, 1817.

Trykt paa A. Schmid ts Forlag,hos Sc h iat z & Mandra.

386



Donne- V irke II

Hid saa korn de med erreskjold,

o Valerne maatte em vige;Fer finge det and i Vold,

Dog dra lig atte de krige.

Ei dog, si de hid paa See

Henglee ove ullende Belge,

Slige Dotter i g paa 0e

Neds nk med saa lrig et Falge.

U d delig £re ved neborg£dIinger have sig ndet.

Efter-Klangen.

Saa kvad den Skjald i Kongesal,Alt for de Krem per haarde,

Og Hjertet var med ham paa Val,Og Haand sad fast am Kaarde,

Og trindt iSal det hait gienled :Saa spsende Ksemper Belte lOg Kvinders Kind blev luerad,

Hvis Mrend var af de HeIte;Og Pigen flin, saa bange, hlye,

Sam beeved for det Vaabengny,

Hvor Blodet saa var rundet,

Dog trenkde: hvilken Ungersvend,Der slig en Priis af Sangens Ven

Pan Valen havde vundet!Der var slet Ingen i den Sal,

Sam lasted Skjaldens Tunge,

Om end han meget saae paa Val,

Som ei han herde sjunge;

Men fik han Blik og Mund til Kvad,

Da sang han, hvis han kunde,End bedre om det Birtingsbad

Og Fjendens Gang til Grunde.

432



Danne- Virke II

Her sidder jeg ieensom Vraa,

Er neppe Skjald at neevne ;

At see, hvad Pan den s ted e r p a a,

Er al min Skue-Evne.

Som Stodder jeg til Verden kom,

Jeg ei et Straasbred aatte e j ' " c I e . '\ '-"<.- " " ' i ~ l c 7-v/~

IBorgen, Harper tone om,

ISkjaldes Gylden-Slotte.

En Pose kun og Bettelstav

IVuggen mig blev givet,

Med dem jeg Stodder til min Grav

Mig tigger giennem Livet.

J eg gaaer omkring fra Der til Dar,Og banker paa med Staven,

Og heIst, hvor jeg har v eer et fer,

Der undes bedst mig Gaven.

Jeg gaaer til Hytte og til Slot,Til Kroe og Krambod ikke,Skal del' mig times noget God t,

De maae iGru s et ligge.

Jeg gaaer ei blot til Bur og Sal,Hvor Levende er inde,Jeg gaaer til H0i og Ksempe-Val,

Og see r, h va d j e g k an fin d e.

Saa seetter jeg mig tankefuld

Paa Feedres Minde-Stene,At skille Selv og Guld fra Muld

Og Frrendeting forene.

Saa penser, grunder jeg derpaa,

Et Seierveerk at bygge,Som Tim e r vise kan og slaae,

Og spille hver sit Stykke.

Jeg smelter, steber, som jeg kan,

IFormer, som jeg finder,

J eg bygger, som jeg har Forstand,

Som Time-Glasset rinder.

433



Donne- Virke II

Jeg steber Klokker, mange, smaa,Og lader Stay dem rare,Og prover, om de ret kan slaae,

Saa Timen jeg kan here.

De Klokker skulde Tim er slaae,

E iTa I, som Bud kun hringe,

Til Kald i Yang de skulde gaae,

Som Kirke- Klokker ringe.

Derfor hver Klokke stebes maaeAlt paa sin egen Maade,

Ja, Timen selv, som den skal slaae,

Maae og for Klokken raade.

Hver Times Aand, hvor saa han boer,Man maae med Flid oplede,Opfange Lyden af hans Ord,

Om Klokke- Malm ham bede.

Til slig en meisom StoddergangJ eg Posen ilk og Staven ;Men Veien er mig alt for lang,Thi den gaaer ove r Gra yen.

Thi gaaer jeg kun, saavidt jeg kan,Og langt er det vel ikke;Men Kort er langt for stakket Mand,Hver isit Maal sig skikke!

Hvad ei gaaer op i Nor og Dan,Det veed jeg ei at skatte;Ja, det gaaer over min Forstand,Hvad Nor og Dan kan fatte.

Vel har jeg lyttet mangen GangTil Fsedre-Aanders Tale,

Annammet MaIm til EfterklangIderes heie Sale;

Men ingenlunde er det let,At here ret og s Yare,

Saa Aander efter Klokke-SlsetIKveeld sig aabenbare.

434



Det st der fast imin orstand,Derfra .g ingen r er,Og trestig a, sa godt jeg kan,

Jeg steber rrri Klokker.

marks g Norges AandISpot n min rna kalde!Jeg s reerer dog for ngebaandD gamle, vakkre Skja e.

Man stjrele lEren kun for SaTil m fra gamle Skjalde!

Mit Kv d sig selv en EfteSkaI lige rlig kalde.

Ja, I, som h r min to e StavTil frugtbar vist 0 ivet!Hvad var jeg 1, is jeg fortav,At I mig Aand givet!

Hvad var jeg, vis un Ordets Muld

Jeg eder trse k tilr ned,Og eders A rd og re b e GuldMig selv s m Rov tile ned!

For Ve (len blev da lErOg S m fik I til Takke,Men aar saa hver fik Lon en sin,Fi Skarn jeg paa min Nak .

Jeg er ei Skjald, ei heel, ei halv,Det vii jeg heit erklsere,Jeg pleier med de Gamies Kalv,Der ligger al min £re.

Mit Kvad er kun en EfterklangAf Fredres Krempevise,Og derfor streekker kun min SangTil Fredrene at prise.

437

Datute- Virke II



at ' 1 I d . . . . .. . . . ~III !I<' '!NAi& '\"i'-;,,.-~.£;,,_,_,-,,~,.,,,,,_,,-,,,,.,_. _'......' ~ _., , . ,,,""-,.-~-'-'-"-".--' " "¥ _ ...... --~.~- - .

i r r ' , , - - , ~ , . , . - - - . . - ' ~ , - - - - - , - " _ " ' . - ' . • - .



Ec :: <U-O...c:

. 9 P

'"U>is)

C l

-------.--~~- - H _

N00





r- -00



0000

, - - , ~.. - "

, ~ ~ ,,'. "~,,< • ",.:' ,,' ,.,'~ •• '... :< ~ , , < '~ '_ ' ; ; ; . ' , , ; ' > " " : , / _ ' : : , ~ . ; ; . : i ( >



0~

~

: : r :u w0

~

0UJ W

tfJ

~ ( S : )-

- 0. . . . . E o - <

0>.:

:>. . . . . : l 00

~ . . . . .

~ . . . . . . . . . .0"'"

~ : : r : . . . . . : l Az>':

C 4~

w: : s

00 0 : : :

W'u

Zr:.l

0 0 ~. . . . . : : s

;;> Z;z UJ

. . . . . 0r:.l ,

0. . . . .

0 : : :. . . . . r:.l r-- Oz

E o < W ~ 0 : : : 0 CO

c c : I--( r:.l rr: ~ 0.-

z;;>

0;;> Z

r:.l : : : s Z I- < -<

0 E o - < r:.l~~

. . . . . til ~ 0'1

~

0Z UJ 0

0 E o - < r:.l ~ . . . . .Z

c < : loZ

enUJ

. . . . . UJ : : r : -<CO

~r:.l

::J . . . . . E o < . . . . . : l, . . . . .

~

~

0 : : : til til

r:.lQ

~ : : r : E o - < !X I

~~

0

rn

U. . . . . ~ ,

Z ~

~ !X I-<0

0 ~ 0

0<

0 : : :. . . . . Z"'"

~

0 A 0r:.lQ:;

til;:J

0°

0

. . . . . . . . .

~

> <0

>



d ' 00

.s ~ " ' OG)

G) ...°;.;;. G) ...

'" Q J: : d ' §~5 '

~ -.0 ;: .~ "'0 . . . . . : > -.

 - .

d ' en ' C d ' ..rQ

if) if) ~_. "'0 :l0< IJ "'0 0... < IJ"'0

< IJ~ 00 V ~ > :l J: :

°"'0 > :l

° S'0 :: s "'0 = p-, : :s~ " ' O

: : sQ Q . . . . . : l 0 b ' o " ' O . . . . . : l - -'-' : : s0 ~ : . ; ; ; ! "'0 = O ij ~ ." ' '-' Q ~ ..,

CJl

<I i. . . . . . . . . .

.~ < IJ~if) S ... W- S ZlO. . . . . . . . . . . ; a ° ~ ~ "'0

< IJ :. 0 . . . . .<I J O ij 00 ° - = < I J . . .

'""'0 :: ;

'" =i f ' J . . . . . . V 00

Q) ;;.°'0 . . . . .§ "'0 . . . G Q) s - .., ;;.Q

'"Q

'""'0 ·n g f . .. . . .. .. :l

*"'0 0... "'0 0... V . . .

5 - °. . . . . . . .- 00 ...... ~ < I J

5;;. ; : : ; = Q ) " ' O

' " W .. : <I J< IJ "'0 Q < IJ"'0 . . . .

O i j ~

"'0 . . . .~S

. . . .Q .» en = '" '". .

. . . . . : l . ~ . . . . O i j : :s . . ! . d . . ! . d Q)

I : : Q ~ if) Q) .;; if) . . .0 _

'"o . . . . . : l . . . . . ~ "'0 . . . . = . . . .= . . . ] °

. . . =° . . . Q)V - . . . . . .;;

00 - . = Q

= 0 SQ

° «! 0- ::l ~..Q

;g. . ,: : E

!ld' ~v Cl

"1 : l"Ic :

--d' '"::lt . : i

to lS I

<ri......--d'~ . . . c : Q ~v V rfJ . . . .

< d "1 : l . . . .,. . "1 : l c :. . . . . v . . : -rfJ <1l . . . : I >

--d' 5 "1 : l2 1

.9"1 : l . S ~c : c : v : : : -tI ;;-> - . . . . . . . .

ctlif] v . . . : I: : c : . . .. . . lS I . . . d. . . . . . 0-0

c :0 0

.~~;;- sa ;;-

0: : c : 0 : : c : 8 .~. !: : ; ,: : ,'- .,

§ . . . . 1

~ .,§

';: ~. . : < I

~-o1 :: g ;

"~

if) ~, . . . ; S

. . ! ::. . . . . .

'Ilo. . .v

03: gv~

eoo

"1 : l;:l

c . ; ;



Nyaars-Morgen - Grundtvig 1824

Bortblrest var min Starke,Og myrdet min Ro,

Det tordned i Merke:

Og havde du Troe

Til Bjerge at flytte,

Det kan ikke nytte,

Naar steenhaardt er Hjertet og koldt!

Nyaars- Morgen

Da lzerte jeg Arme,

IMidvinter sval,At Lys uden Varme

Er Helvedes Kval;

Jeg keempe mig vilde

Til Kjeerligheds-Kilde,

Omskabe jeg vilde mig selv!

Nyaars-Morgen

Hvor dunkel, fra Fjelde, En dundrende Klang Opstiger,

med Veelde, Af Old-Tidens Sang,

Hvor Toneme suse Med Brag over Val,Som Elvene bruse I Klippemes Dal,

Der folde sig hjemme

Mit Hjerte, hvis Stemme

Som Braget, var Gjenlyd i Steen!

Syng lavt over Skoven,

Syng heit over Voven:

Guds Fred over Folket i Nord!

Nyaars-Morgen

Nyaars- Morgen



New Year's Morning - Nephew 2009

Blown off was my power - and murdered my peace

It thundered in darkness: and if you had faith

To move even mountains

Itprofits you nothing

When stony and cold is the heart

New Year's Morning

Then misery taught me - in midwinter's chill

That light without warming - is torment of hell

To struggle I wantedTowards love's very fountain

Myself I did wish to transform

New Year's Morning

Wher darkly from mountains - a thundering sound

Ascends with much power - from song of the old

Where tones fully bustle - with roar over field

As torrents do weiter - in dale of the cliffs

Just there felt belonging

My heart which when speaking

Like roar, was an echo in stone

New Year's Morning

Sing low over forest

Sing high over water:

God's peace over people of the north

New Year's Morning

New Year's Morning



Fortrelleren: Mytologi, historie og fortrelling

o lad os hensmelte,I Bolgerne blaa!

Som Dannebods Helte

Da skal vi opstaae!

(Grundtvig 1817)

Historien er menneske-sleegtens store levnedslob.

(Grundtvig 1859).

Det kristelige livs hemmelighed er uforanderlig den, at de troende ikke leve deres eget men hans liv,

som er dod og opstanden for os.

(Grundtvig 1842).

Tekster: Nordens Mytologi (1808), Nordens Mythologi (1832), Thyra Dannebods Vise med

efterklang (1817).



Fortrelleren: Mytologi, historie og fortrelling.

Indledning:

Nordens Mythologi fra 1808:

Grundtvig udgav i 1808 en Nordens Mythologi, som var en slags forste udgave af hans senere

Nordens Mythologi fra 1832. Grundtvigs brug af og opfattelse af mytologien er dog helt anderIedes

i 1832 O f . Aukens disputats fra 2005). Han bruger i 1832 mest mytologien "antropologisk"(Auken)

som en ressource til at forsta menneskelivet og dets veerdier og love, mens han i1808 i nogen grad

skildrer mytologien i det gamle Norden som et slags selvsteendigt trossystem eller som en slags

religion.

Grundtvigs veerk fra 1808 blev til i lobet af den periode ihans liv, som han senere kaldte sin "Asa-

Ruus" (1805-1810), og hvor han en del aftiden opholdt sig pa Langeland og blev forelsket i denunge adelige fru Constance. Grundtvig var i denne periode strerkt inspireret af den tyske og danske

romantik. Det er interessant, at han i Nordens Mythologi fra 1808 fremseetter en teori om

religionens opstaen, som svarer godt til de religionsteorier, som blev udformet neesten 100 ar senere

af Tylor og Frazer. Religionen er et produkt af eneren, seeren eller geniet, som kan skue op i den

himmelske verden. Geniet er et slags mikrokosmos af det store kosmos, og derfor kan geniet opna

en sand og fuldsteendig viden om hele universet og hele verdenshistorien ved at skue ind i sin egen

sjeel. Alt tyder pa, at Grundtvig over lang perioder af sit forfatterskab opfattede sig selv som et

sadant "romantisk" inspireret geni, og dog forliger han sig aldrig helt med tanken.

Nordens Mythologi fra 1832:Den nye titel Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst. Anden

omarbeidede Udgave er karakteristisk for Grundtvigs nye vurdering af og "antropologiske" brug af

den nordiske mytologi i 1832. Hele sit liv vedblev Grundtvig med at anvende billeder fra

mytologiens verden og iseer fra den nordiske mytologi i sine tekster ogsa i hans kristelige og

kirkelige poesi, salmer og pnedikener. Denne meget romantiske grundtvigske fascination fik siden

stor betydning pa folkehejskolerne.

Grundtvig gjorde alvor af ordet sindbillede. Ifelge Grundtvig kan vi se et udtryk for det sandt

"menneskelige" og for det seerligt "danske" eller "hoinordiske" - den nordiske eller danske sjrel,

karakter og "natur" og det ideale samfund og neesten den ideale styreform - imytologiens

forteellinger. Hvis vi ensker at veere eegte "danske", skal vi se omhyggeligt pa den norm, som findesudtrykt i mytologien. Hvis vi ensker at indrette en zegte "dansk" skole eller et zegte "dansk"

samfund med en aegte "dansk" og ikke "tydsk" styreform, skal vi felge de normer, veerdier og

idealer, som er udtrykt i den nordiske mytologi. Det var denne grundtvigske fascination af den

nordiske mytologi - og Grundtvigs pastand om, at disse mytologiske veerdier skulle vrere basis for

det sarnfundsrnzessige liv - som blev sa steerkt imodegaet af den samtidige kulturelle - til dels

nationalliberale - elite, der kritiserede Grundtvig for at "monopolisere" og tage monopol pa det eegte

"danske" (professor Madvig i 1848).



Dunne- Virke 1817: Thyre Dannebods Vise og Efterklang.

Grundtvig udgav 1816-1819 egenheendigt tidsskriftet Danne- Virke, som behandlede den

forhandenveerende religiose, filosofiske og videnskabelige situation i Danmark og i Europa i disse

a r og i den nrermest forudgaende tid. Meningen med titlen Donne- Virke var, at det nu i 1816 ifolgeGrundtvig var pa hoje tid at rejse en hoj mur - i stil med Thyras vold i det forhistoriske Danmark -

rundt om Danmark. Baggrunden for tidsskriftet var ogsa de voldsomme revolutioneere

ornvreltninger efter den franske revolution i 1789 og den politiske konservative modrevolution

("reaktionen") i Europa i 1815.

Et sadant nyt andeligt murvrerk skulle efter Grundtvigs plan beskytte Danmark imod

de fremmede udanske og ukristelige og mest tyske og franske politiske, filosofiske og andelige

vrerdier og tanker. Teksten - en af Grundtvig bearbejdet version af Laurids Koks digt Danmark

dejligst Vang og Vcenge fra 1695 - viser Grundtvigs brug af den forhistoriske Danmarkshistorie.

Denne historiske urtid eller oprindelige ungdoms- og helte-tid viser os de sande idealer og det eegte

"danske" sa som den ideale, uegennyttige konge- og kvindelige fader-figur (Thyra) og det ideale,

selvopofrende, keerlige, hjertelige og trofaste danske folk. Forhistorien viser os, at et sandt samfundbygger pa en myndig og uegennyttig fader- og kongemagt og pa et selvopofrende folk, som trofast

folger og hjerteligt elsker dets leder og konge. Den kongelige eneveeldige regent er ikke bare folkets

herre, fader, ideal og mester, men ogsa dets frelser (Thyra er "Dannebod" altsa Danmarks frelser).

Et sandt folk ger ikke lsengere sine egne geminger, men dets faders og konges gem inger, og en sand

folkefader teenker ikke pa sine egne sma interesser, men pa det frelles bedste. I en vis forstand gay

Grundtvig pa den made udtryk for hele den danske eneveeldes officielle ideologi. Hos Grundtvig

bliver forteellingen om Thyra til en norm eller et ideal, som vi alle - ogsa nu i det 19. arhundrede -

ber strtebe hen imod, hvis vi ellers ensker at veere tro og trofaste imod vores medfodte "danske"

eller "nordiske" natur og karakter.

I den vedheeftede "Efterklang" der i romantiske toner besynger ideal Danmark "Lukt

med Bclgen blaae" sammensmeltes kristelige, alment religiose, politiske, militeere, moralske og

verdslige idealer og veerdier. Det ideale mal og menneskelivets bestemmelse er kampen for det man

er rundet og viljen til martyrdod. I selvofferet bliver den deende kriger taget direkte op til den

himmelske verden, og han far sin evige "Hvile". Denne martyrded, som altid r n a rare og beveege

hjertet hos enhver, som er "dansk", har ifelge Grundtvig sin egen fascination, skenhed, liflighed og

dejlighed. Martyreme er vores feelles og hejt elskede "Helte". At man er zegte "dansk" viser sig

netop ved, at man - af et glad hjerte - er villig til at ofre sit eget liv og blod for fsellesskabet, riget og

kongen. At man veerner om Thyras gamle vold, Der er i forskningen uenighed om, hvor konkret

digtet skal forstas.

Perspektiveringer: (1) Opfattelser af krig, vold og karnp nu og i historien og iorskellige kulturerog religioner. (2) Martyrtanken i dag og ifortiden, politisk, religiost (3) Fjendebilleder, "os" over

for "dem", tanken om den nodvendige mur, der skal beskytte "os" herinde (politisk, religiost,

kirkeligt, historisk, personligt). (4) Forestillingen om geniet som en kanal for sandheden. (5) Brugen

af,formalet med ogfunktionen af forskellig slags mytologi og historieforteelling inden for

forskellige fsellesskaber og hos det enkelte menneske, min personlige forteelling og mytologi (det

narrative ).



NIK. FRED. SEV.GRUNDTVIGS

UDVALGTE

SKRIFTERVED

HOLGER BEGTRUP

TREDJE BIND

K0BENHAVN


NORDISK FORLAG1905



Nordens Mytologi

eller

U dsigt over Eddalreren

for

dannede Meend der ei selv ere Mytologer

af

Nile Fred. Sev, Grundtvig

Kandidat iT'eol og len.

Kabenhavn 1808.

Paa Hofboghandler J. H. Sch ubothes Forlag,

trykt hos And reas Sei deli n.

243 16*



Nordens Mytologi

sig, en de trodsede al jordisk Magt; eller om det maaske

var en h " betydningsfuld Digtning, oprundet af den uimod-

staaeli Tra til at lese 'I'ilveerelsens Gaade, som gennem aIle

Tid dere drev, 00

iver end aIle store Siele ud over Sandser-

Troen paa Asalserens heie Betydning er fast sammengroet

med mit Vsesen, og uden denne Tro maatte det kaldes et sandt

Raseri, at henstirre paa Hedenolds halvudslettede Runer. At

Mange ei ville dele denne Tro, det ved jeg, men enten here man

mig slet ikke, eller here mig uden Fordom l Man skue og tsenke

fer man dommer ; thi jeg skuede og tsenkte, fer jeg taIte.

Kvalte Jormunganders Edder

I jert Bryst den dybe Sands;Viger, viger!

Thi for Eder

Tydes aIdrig Volas Kvad,

Flygter! thi kun den kan here,

80m i Vresnets indre 0re

Fanger sagte, rene Lyd.

Den gamle, aandrige Digter grublede over Verdens og Tidens

Ophav.Som hvert Menneske, ihvem Guddomsgnisten frit kan ud-

vikle sig, heevede Han sig lettelig til det Evige, til den underlige,

forborgne Kilde, hvorfra Alt maatte udstremme. Han skuede

trindt med sit dybe Blik, for at finde Billedet af det harmonisk

Herlige, hvortil Han havde opsvinget sig; men Strid var hvad

Han fandt. Naar Storme beiede Granen paa Fjeldetind, og naar

skummende Belger vseltede sig mod Klipperod, da sa a Han

Striden; naar Bjernebrummen og Ulvetuden blandede sig med

Stormehvin og Belgebrusen, da h e r te Han den. I uafbrudt

Kamp mod Jord, mod Dyr og mod hinanden, saa Han Menne-

skene staa, seire og segne. Leftede det udmattede 0ie sig mod

Himlen, da saa Han Lyset stride med Market og med sig selv,

og stirrede Han iMenneskets, isit eget Indre, da syntes ham

den hele udvortes Kamp kun som et svagt Symbol paa den del'

sammenkrympede hans Veesen.

Hans Aand truede med at bortkaste sin heie Ide og hylle sig

iMarket; men Beskuelserne gserede fort, og et Lys opgik for

hans Siel. Han saa YIn er s F0d s e 1 .

Nu val' Alt klart. Da den vilde formlese Masse havde selv ud-

333



lVordens Mytologi

viklet sig til Liv, kunde Alfader ei lade en Verden blive, del'

hel, som isine mindste Dele bar hans Billede, fer det onde selv-

tagne Liv val' forgaaet.For at dette kunde ske, fremtraadte Alfaders Kraft som leven-

de og virkende. Den val' hvad den maatte vrere, r e n, b lin dogta us. Men den sveekkede kun Massens Liv istedenfor at tilintet-

gore det, thi ved at oplade 0iet, tabte den sin Renhed. *) Den

byggede en Verden og vilde vsere sin e gen. Fred sluttede den

med Massen, og selv Ahnelsen om en vordende heiere Har-

moni maatte forsvundet, dersom ei det Eviges Visdom havde

overhugget det syndige Baand, men ogsaa det skete, og Tiden

blev da af Nadvendighed Udtrykket for Kampen mellem den

vanhellige Styrke og besmittede Kraft.

Saaledes val' Tilveerelsens Gaade Jest, og det kunde ei lsen-gere forbause Digteren, naar Han saa, at selv den Kraft der

stred mod det Usle, stred mere for sig selv, end for det Herlige,hvis Krempe den skulde veere, Ei bortgav Han sin Ide, thi den

Visdom, som vakte og styrede Kampen, maatte ogsaa engang

lade den ophreve sig selv ved en gensidig 'I'ilintetgerelse af de

stridende Krrefter so m s a a dan n e. Da, naar Massens syndigeLiv val' udslettet, naar den blinde Kraft, I'e n og vi l i e 10s val'

atter sammenrundet med Visdommen i det evige Vseld, saa Han

en Dag lyse og en Tid udfolde sig, del' ei kunde endes, og hvori

al Strid val' utsenkelig, da Alt maatte erkende sig som Straaleraf den ene Sol.

I denne dybe Beskuelse og herlige Ahnelse levede Han, ogkastede uden Smerte Tiden bag sig. Til sin Salighed vilde HanIefte sine Bredre, og skabte - A s a IseI'en. **)

> I I ) Denne dybe Ide er afprreget iMy ten om Odins fire mrerkelige S01111er:

Baldur (Renheden) Hadur (den blinde Kraft) Vidar (den tause) og Thor (den

besmittede, selvstrendig fremtrredende). Det at Asakraften mistede sin Ben-

hed og hlinde Lydighed, hragtes frem for Beskuelsen ved at sige: Renheden

individualiserede sig iBaldur og Blindheden i Hadur. Disse blive ved at staa

ved Siden af Odin, da Kraften vel kunde skille sig ved sine Egenskaber; mendisse dog ei vende tilbage til Udspringet, uden i Forening med den. Renheden

og Blindheden maatte imidlertid flernes naar Aser skulde tvinges, og Massen

dog ikke seire over det Evige selv, og derfor vandre haadc Baldur og Hadur

til Hel. Vidal' maatte blive, fordi den besmittede Kraft ei kunde komme til at

triumfere paa Massens Ruiner; taus og indsluttet i sig selv venter Han paa

Odins Fald iRagnaroke for at handle ferste og sidste Gang.

**) Skulde jeg nu udvikle hvorledes Han sagte at aftrykke Ideen paa dct

neiagtigste i Gudelivet, da maatte jeg paa ny foretage Vandringen Vi nylig

endte ; men neppe vil det vrere vanskeligt for den trenkende Lseser at finde

det selv. Run viI jeg her bemserke at Vi paa denne Standpunkt ei kunne gen-

tage det Spargsmaal Vi forhen have giort: hvorfor er Alfaders Tilvrerelse ei

synlig i nogen af Gudelivets Optrin? thi iNorners og Asers modsatte Stilling

334



Nordens Mythologi

eller

Sindbilled-Sprog

historisk-poetisk udviklet og oplyst

af

Nik. Fred. Sev. Grundtvig,Prsest.

Vildac Valfodr

vel fyrteIiaforn-spjoll firapau ec fremst of nam.

Volospa.

Anden omarbeidede U'd g av e .

Ki ab en h a vn.

Forlagt af J. H. Schubothes Boghandling,

Trykt iThieles Bogtrykkerie.

1832.

3 78



Nordens Mythologi 1832

Vidskah enten i et Gade-Kirer, eller i Verdens-Havet, det er mig

ubegribeligt; thi vore Hedenske Fsedre dste j 0, ligesaa godtsom vi, at om Ma end kunde drikk hor under Bordet, og

virkelig udternme dens-Havet, ev Man dog derfor ei det

Mindste klogere, undta en forsa idt Man derved erfoer, hvor-

meget Man kunde drikk og vad der laae paa Havsens Bund.

Kort sagt: Man har til a Tider vidst, at skal Nogen blive

klog, maa det vrere af E a ing, og iNorden folde Man dybt,

at til Forstand paa Me neske- ivet i det Hele vil Enkelt-Man-

dens knappe Erfa ng kun t forslaae, desaarsag strrebde

Man ivrig at tileg e sig de forbi angne Sleegters Erfaring, og

lade sin Egen s mensmelte der d, til Efter-Slregtens Gavn,

og denne gru historiske Retning k ndgjorde sig i den Pro-

phetiske Old id iMythen om Mime Kilde, ved Siden adUr d as, Ear i n gens ved Siden ad S p do m men s , og forat Man i e skulde tage Feil derad, gay M M imer (den Er-

farne) Kilden iVoId *).

Koen 0d-Humle.

Naar Man finder, at jeg om denne beremte Ko, og hvad der-

til herer, fatter mig i al Korthed, skiendt netop disse Ting pleieat fede vidtleftige Afhandlinger, da agte Man, at denne Forskiel

nadvendig flyder af mine Mythologiske Grundsretninger og0iemed. Det er nemlig hverken Religion eller Beskeed om Ver-

dens SkabeIse jeg vil lsere eller udlede af Hedningernes Myther ;

men det er Hoved-Folkenes Anskuelse af Menneske-Livet, og

hvad dermed staaer i Forbindelse, det fornoier mig at efter-

spore og oplyse, deels for det Lys, ethvert Folks Myther kaste

paa deres Historie, og deels for det Udbytte af aandfulde Sind-

Billeder, vi deraf kan vinde, J0 mere philosophisk derfor en

Mythe klinger, desmindre hryder jeg mig om den, deels fordiden mythiske Philosophi altid er barnagtig Selv-Klogskab, som

Man lserer lidet eller intet af, og deels fordi jo mindre poetisk

en Mythe var, des mindre Indflydelse havde den paa Folke-

Livet.

Det er idenne Henseende ogsaa mrerkeligt, at iingen af de

gamle Sange finde vi mindste Spor af den Mythiske Ko, og at

*) Leeseren husker jo nok, at -mimore og -ge-rnimor-e paa A. S. betyder

»erfaren« og er naturligviis nserbeslsegtet med det Latinske »rnemor saa Alt

henviser os til hvad Erfaring lrerer og Hukornmelsen bevarer, altsaa til den1eve nd e His tor ie.

53 5



Nordens Mythologi 1832

hele Philosophemet: om Verdens Udspring af Frost og T0, kunlregges en Rim -T h u r s (Vafthrudner) i Munden, hvoraf vimed Feie slutte, at det iNorden betragtedes som hvad det var:

U-Gudelighedens og Van-Troens Selv-Klogskab,Dermed vil jeg imidlertid ikke nsegte, at K0en 0 d-Hum 1e

kan have vreret et almindeligt Nordisk Sind-Bille de paa Livetsjordiske Udspring; thi Sagnet om Ko-Dyrkerne: Kong 0g-vald i Norge, og Eisten Belj a i Sverrig, samt Udtrykket»d en Danske Ko« i Rim-Kraniken, synes virkelig at hentydederpaa; men det er Koens Oprindelse af frossen Edder, jeg fin-der ligesaa unordisk som upoetisk, og overlader derfor til Andreat dvsele ved *).

Det eneste Mserkelige ved Koen finder jeg ellers netop deri,at det er en K0; thi Man veed nok, at 0 x en er det gamle Sind-Billed paa Livets Grund-Kraft, og Nordens Ko svarer da til0ster-Ledens 0 x e, netop sam F 1 3 1 eIsen til Ph ant as ien,hvad altid er mrerkvrerdigt som et sandt Udtryk af Natur-For-holdet mellem de natur-poetiske og de historisk-poetiske Folke-Feerd.Man har girettet paa Sammenhreng mellem 0d-Humle og den

Ssellandske Hurnle, med hvem Old-Sagnene hos Saxo be-gynde, og det er saa meget rimeligere, som J 0rna n des ogsaansevner en Hu m Ie mellem Gothernes gamle Helte, men dader ingen af Stederne felge Sagn med, er Giretningen indtilvidere erkesles.

Jette og Rim-Thusser.

Selv i Mythologieu er 'sse lis- appe ei gode at faae Bugtmed, isser fordi de iMythe- ge e omtales kun leilighedsviis,

saa det er hardtad umueligt os dem at adskille det egentligPoetiske fra det Historiske, an kan ei engang sige, at Rim-Thusser har vseret Navnet aa d us y n 1ige Gude- Fiender, ogJetter paa de Synlige.Herved er da ikke ndet at gie e, end at felge de Gamles

*) Om 0gvald iHeim ingla. I.269, og om isten Beli Fornaldar Segur1. 254, hvorved Man ma erindre, at, hvor der h veeret mindste poetisk An-skuelse, viI ingen haan grihelig Ting blive dyrket, vis Navn ei ferst bar veeretet Sind-Billede paa n get Aandeligt. I Rim-Krenlke S. 49 (Molbechs Udgave)er det, Man finder d t mrerkelige Udtryk om Hvirvel. han vilde da tage denD anske Ko, og j g skulde huske meget feil, om der ikke endnu, ensteds,tales om samme 0 iAnledning af den Lybske Felde under Erik af Pommern.

53 6



NIK . FRED. SEV.GRUNDTVIGSUDVALGTE

SKRIFTERVED

BOLGER BEGTRUP

TREDJE BIND

K0BEN HAVN


NORDISK FORLAG

1905



Danne-Virke

et

Tids-Skrift

a f

N. F. S. Gr u n d tvig.'

Andet Bind.

Klokken i den danske Kirke,

Det er Sagas klingre Skjold,Til at bygge Danne-Virke,

Vrekke den hver Dane boldI

Ret den klinger dogiVangen,

Kun iChor med Kirkesangen,

Under Thyra Dannebod.

Kiebenhavn, 1817.

Trykt paa A. Schmid ts Forlag,hos Sc hietz & Mandra.

386



Thyre Dannebods Vise.

Danmark I deiligst Yang og Vrenge,Lukt med Belgen blaa,

Hvor de vakkre, voxne DrengeKan iLeding gaae.

Alt mod Tydske, Svenske, Vender,Hvor dem Gud og Konge sender;

Een Ting fattes ved den Have:Ledet er af Lave.

Belt og Sund lod Gud indhegneDaners Liv og Lyst,

Belgen alle vide VegneVserner Klint og Kyst;Ingen Nabo, sam viI vinde,T0r paa Danmark gaae i Blinde ;

Fik vi Ledet hsengt i Lave,Lukket var vor Have.

Meilfar-Sund as Fyen beskytter,Tryg staaer Meens Klint,

Ind til Gedsor ingen Rytter

Ride skal gesvindt;Guldborg-Sund for Laaland gienner,0resund er Ssellands Tjenner,

Saa hal' hver sit gode Lukke ;Alt maa Jylland sukke.

Holster, Vagrer, LyneborgerSom en farlig Flod

Gier os Jylland mange Sorger,

Styrte Stromme Blod;

3 92



D anne- V irke 11

Lsegges af maa slig Uvane,

Skarn er det at lade rane

Saa vort Fse, vort Gods, Formue;Piil vi har og Bue.

Her mig, sagde Drenning Thyre,

Ret kaldt Dannebod,

Hun, som stod for Danmarks Styre,

Viis med Mandemod:Gabet kan vi vel tillukke,

Saa vi as ei lade pukke

Af hver fremmed Lobeskytte,

Som har Lyst til Bytte.

AIt fra Vesterstrand hin brede

Til Mesund iSli

Vi os vii en VoId berede,

Gier' en snever Sti;Med Forlov! skal hver Mand sige,Som vil ind ad Porten kige,

Derigiennem Ingen fare

Skal med stjaalne Vare.

Det var Ord, som lod sig here,Fsedres Land det gjaldt,

Faldt og i Kong Haralds 0re

Vel, som overalt;

Da gik Bud om Land at melde:

Hvo for Dannemand vil giselde,

Made flux med Vogn og Heste,

Danmark at befreste.

Fra hin estre Danmarks SideKorn den Skonning skarp;

Her gad Srellandsfaren slide,

Kiere rask om Ka p ;

Fynbo, Lollik kom med Jyden,

Som sad nrest og vserst ved Gryden;

Ingen sig da glemde hjemme,

For det Vserk at fremme.

Grundtvigs udv. Skrifter. III.393

26



Donne- Virke II

Dannebod sig bjertlig glredde,Der hun Skaren saae,

Sagde heit: jeg nu ter vsedde,Vserket nok skal gaae ;

Henter, Jyder, Ost og Kage,

Mens de Andre Muld mon age,

Kosten viI jer Umag spare,

Hvis den VoId kan Yare.

Skonningen tog til at graveAlt fra Ka ttega t,

Frem til Hallingstred, og lave

Volden hoi og hradt;

Sex Gang otte Fod som ragest*),Fern Gang sex, hvor den var lavest;

For det meste man dog naaede

Med den fern Gang otte.

Ssellandsfar og Fynho RestenReiste med en Fart;

Jyden bredte Dug for Gisesten,

Ingen Ting blev spart ;

Porte paa hver hundred FavneSatte man, lod Taarn ei savne;

Fienderne, som der tog Stade,Tog for Hiemgireld Skade.

At det Vrerk med VoId og Grave

Kunde skyndes fort,

Thyre lod et Bur sig lave

Over heien Port;

Der hun sad og saae saa vide,Hvordan Gierningen mon lide;

Rart sig Nogel ret vil feie

Under fremmed 0ie.

Efter 0nske voxde Volden,

Danne- Virke stolt,

Mangen Taming heel og holden

Harden flink udholdt;

*) Ragest 0: rankest, steilest. Jyderne sige endnu: r a v ret, og r av gal t er,sorn man veed, noget ganske almindeligt.

394



Donne- Virke II

Thyre sagde: Gud nu frede

Volden fiin med Port og LedetLuun og Ly den Vangen yde!

Voldsmeend Trods den byde!

Dannemark vi nu kan ligne

Ved en hegnet Vang;Gud i Naade den velsigne,

Mindes mild dens Trang!

Gid som Korn opvoxe Knegte,Der med Fienden frisk tor fregte,

Og om Dannebod end tale

Naar hun er iDvale *) !

Efterklang.

Saa klare, saa milde,Som Balgerne trille

IBelt og i Sund,

Og emmelig favne,

Med Bugter og Havne,Vor Mark og vor Lund,Nar Solen neddaler

I Havfrue-Skiad

Og Himmelen maIer

Saa gylden og rad ;

Saa Tonerne trille

ITiden paa S0e,Og slynge sig mildeOm Dannemsends 0e,Og stramme saa saare

I Hjerterne ind,

*) Denne Ksempevise, som er den 38te ifjerde Part, hal' jeg ikke kunnet be-

handle slet saa lrempelig som den forrige, men ter dog haabe, man ved Sam-menligning skal finde, jeg ikke hal' forgrebet mig paa den; og en Vise, del' er i

det Hele saa herlig, og baade fe r s t og sidst saa usigelig deilig, som kunDaunemsend kan fale, nrende jeg dog ikke lsenger at unddrage den Tjeneste,

jeg kunde yde.

3 95 26*



Donne- Virke II

Som kvregende TaareMon stremme paa Kind.

Ja, Piger og Svende!

J eg maae det bekiende:

I Kampen vel haard,

Naar blinkende Svserde

Mig klappe om Hserde,

J eg stander og slaaer ;

Men herer jeg sjungePaa Belgen den blaa

Med Dannemarks TungeDe Havfruer smaa,Da rerer mig AandenSaa dybt udi Sind,

Da synker mig Haanden,

Da vzedes mig Kind,

Da maa jeg begynde,Som Havfruer smaa,

At svemme og nynnePaa Belgen bin blaa;

J a, kan jeg ei sjunge,Saa nynner jeg dog

Med Tidernes TungePaa Dannemsends Sprog.

Lad Kremper kun smileOg kalde mig blad lJeg nynner dog: Hvile!

Hvor du dog er sed l

Saa sed, at al Seier

Ved dig kun opveierDen modige Kamp,Saa hvem dig ei finder,

IKampen sig vinder

Kun Skygger og Damp;

Saa hvem du ei qvreger

Med Kirerligheds Breger,

Er levende dad.

Kun du giver Helte

Det himmelske Belte,

Som frelser iNed,

396



Hvis kraftige Varme

Indgyder os Mod,Naar Fjenderne larme

Og fordre vort Blod.

0, tonende BelgeI Dannemarks Belt I

Lad tit mig dig falge l

Saa vorder jeg Helt.Lad barnlig mig svemme

Paa tonende Stromme

Til Fsedrenes Land INaar Hornet da gjalder,

Naar Krigs-Luren kalder,

J eg staaer som en Mand,Men staaer midt i Larmen

Med Barnet i Barmen,

Med Belgen iBryst;Naar Svserdet jeg svinger,Derinde det klinger:Kun Hvile er Lyst.0, Brodrene-Svende I

Vi maae det bekiende

Med Sorgen for sand:For sjelden vi folge

Den tonende B0Ige

Til Fsedrenes Land.

0, lad os hensmelteI Belgerne hlaa I

Som Dannebods HelteDa skal vi opstaae;

Som Bent skal vi blade,

Beseire vor Dad,

Og Bent skal vi made,Hvor Hvilen er sed.

Ja, her, hvor det klingerPaa Dannemarks Belt,

Om Dedens Betvinger,

Den kiserlige Helt,Der saae Danne- Virke

IChor og iKirke,

Og hordes iAanden

Med Munden ag Haanden3 97

Donne- Virke II



Danne- Virke II

•

Om Dannebod tale,

Der hun Ia aiD val e!

0, lad os dog prise

Den Herre foroven,Som Dannebods Vise,

For Volden ogVoven!

0, lad os dog sande:

Han signed vor Vang

MedBelgen i Strande

Og belgende Sang,

Indhegnede Marken

Med Fjendernes Grav,

Lod 0en som Arken

Sig lefte paa Hav,

Lod voxeiVangen,

Og dufte iSangen,

Som Blomster iEnge,

De kirerlige Drenge,

Og ferde paa Tale,

Og vakde iSang,

Den Gamle af Dvale

Saamangen en Gang!

Har Idet toner over Vangen

Giennem Tiden som i Sangen:

Lukt med Bolgen bla'a l

Hjerte! Iuk dog op dit 0re!

Her log siig, kan du det here

Uden heit at slaae!

Nei, 0, nei, du heit maa banke,

Thi som Bolger, blaa og blanke,Ved det Ord af sanddru Skjald

Ruller Blodet i din Hal.

Tiden taler, vilst du here,

Hvi de Ord saa dybt dig rare,

Stramme ind idine Sale,

Rare dig endog iDvaleI

Bryst kan ei for Belger dremme,

Som iHjertet selv har hjemme,

Og det Belge-Ord med Klang

Af dit dybe Vreidudsprang;

398



Danne- Virke II

Ja, du selv er fra din VuggeLukt med Belgen blaa,

Og sit Vsern at udelukke,Det er at forgaae.

Belged blaa og blanke S0Lrenger ei om Danmarks 0e,Den ei svemmed meer paa Havet,Men var udi Svrelg begravet;Kunde, Hjerte, du dig delgeFor den blaa Keerrninde-Belge,Ei du svam paa Tidens Hav,Afgrund-Svrelget var din Grav.Alt som Strandens dybe VoveVsernede om Danmarks Skove,Vserned Tidens Belge-HserOm det danske Folkefeerd,Vsernede Krerminde- VovenOm det danske Hjerte-Kammer,Om den liIle Fugl iSkovenOg de gamle Bage-Stammer.

Skade kun for vakkre Have,Ledet tit gik slemt af Lave;Hvor, etsteds ved Landets Ender,

Som iVerden, saa iAanden,Daner grsendse nrer til Vender,Der var Fare stor for Haanden;Holster, Vagrer, LyneborgerVoldte Daner mange Sorger,Farlig var den tydske Flod,Kosted meget Dane-Blod,Blod ei blot, som maatte flydeFor den tro, den krere Jyde,

Men som tabde meer end FarvenI Lind-Ormens Edderflod,Mistede Keerminde-Arven:Sjselen i det danske Blod.Gamle Thyras Danne- VirkeHist ved Slie og her iKirkeMangen Terning fast og boldtHar iTidens L0b udholdt;Herlig stod det sig i Striden,Men, ak! det forfaldt m ed Ti de n!

399



Donne- V irke II

Hjertet sig iSy n de r 1vendteBort fra Belgen blaa,

Prevede, skiendt knap det nrenteBelgen at forsmaae,

Paa det Terre sit at have,Ak! iMuld sig at begrave.

Venner, der er Ned paa Frerde,

Lad os reise faldne Girerde I

Takke Gud for BeIge-Mure

Om de danske Fruer- Bure,Hegne der, hvor Faren truer,Heit med VoId og kirekke Bu er,

Hegne mod Lind-Ormens Rige,

Mod det onde Blod tillige,Mod os selv, saavidt os lysterDaareflugt fra danske Kyster,

Daareflugt fra sikkre TenderUd til Vovespil iSynder!,

Vovespil, som edeleegger,Hvad vi vandt paa danske Snekker,Medens Belgen meer ei vrerger.,

Hvad der frsekt dens Gunst forsmaaer,Men med Brusen Marken hserger,

Sammen om vort Hoved slaaer!Leser op de lette Gaader t

Giemmer og de dunkle vel!

Hegner saa iaIle Maader,80m sig her, til Markens Held!Ja, det har jeg heit at melde :

Hvo som Dannemand vil giselde,Giere flux og flink sit bedste,

Marken at befseste I

Tunge er de Minde-Stene,80m opreises maa paa Ka n t ;Lidt kun aarker hver allene,

Seer ei heller Alt saa grandt;

Mange Snore, strerke Streenge,Mange Hsender, store Tag;

Danmark, deiligst Yang og Veenge,

Vel fortjener lidt Umag.Faaer vi Ledet ret i Lave,

1Syn der =end er, med Tanken spiUende paa Synd.

400



Dorine- Virke II

Lader Fjenden det vel staae;Da er Dans Kiserminde-Have

Lukt med Belgen blaa;Thi kun Belgen avler Helte,

Som kan slige Stene vselte,Vselte og paa Kant dem reise,Saa de kan som Taarne kneise,Kneise over Muld i Skye,Skisenke Marken Luun og Lye.Dannemark vi da kan ligneVed en hegnet Kirkevang;N aadig viI den Gud velsigne,

Mindes mild dens Trang;

Voxe skal som Groosi EngeVevre, vakkre danske Drenge,Som om Dannebod end tale,

Naar hun er i Dvale,Som med Sang af Dedens DvaleVrekke hende op paa Ny,Til hun kan iKonge-SaleHvile evig over Skye.

Om Videnskabeligheds Forhold til Erfaring og sund

Menneske-Forstand.

Det er noksom bekiendt, at da man, i Slutningen af det syt-tende ogBegyndeIsen af det attende Aarhundrede, efter langTidsForlab igien begyndte at tale omenvirk elig (reel)Philosophie,der skulde vsere mere end en 'I're n k e k on s t (Logik), fandtesder mange, som paastode, at Erfaring og sund Menneske-For-stand vare de eneste Viisdoms-Kilder, hvoraf man kunde og skul-de ese sin Vidskab. ITydskland bandt man vel enstund denneTunge med Wolfiske Syllogismer; men iEngelland og Frankerigblev den ved at fore Ordet, som isser en Newton og Loke gaveen Vsegt, for hvilken deWolfiskeSyetraade nedvendig maattebriste, saasnart de skulde b re re den. Felgen blev da ogsaa, at,

401



~---

N.F.S. Gruodtvig.

8.sept 1783

179S-lS00

Okt-nov. 1800

7.nov.lSOO

l2.okt 1801

Nov. 1802

Marts 1803

Okt. 1803

Okt 1803-marts 1804

Marts 1805-apriI 1808Sept. 1806

Feb.I807

Marts 1807

Maj 1807

Marts 1808

April 1808

Maj :808

Dec. 1808Dec.1809

17.marts1810

Dec. I810

Dec 1810

Dec.1810

Dec J 8 10- 1 8 1 1

2 '~ m al J 8 J 1

Sept Ig J I

Okl Ig II

Nov I X II

Dec J R II

Okt !812

[kc 181~

.Ian-aug : 8 1 3

Tidstavle

Grundtvig fades iUdby pnestegard

Aarhus Katedralskole

Examen artium

Immatrikulation

P IU 1 0 1 ogicum

Henrik Steffens' forelresnnger

Steffens om Goethe

Teologisk Attestats

Ophold i Udby, Thorkildstrup og Kebenhavn

Huslrerer p a Egelekke, Langeland"Lidet om Sangene i Edda"

"Om Religion og Liturgi"

"Om Videnskabelighed og dens Fremme, isaer med

Hensyn paa Faedrelandet"

"Om Asa-Leren"

"Maskeradeballet iDanmark"

"Om Oehlenschleegers Baldur hin Gode"

alumne pa Valkendorfs kollegium

"Nordens Mytologi"

"Optrin af Krempelivets Undergang iNord"

Dimispnedikcn: "Hvi er Herrens Ord forsvundet af

hans Hus" (udgivet maj 5 . 3 . . )

"Idunna. En Nytaarsgave for 181 J "

"Nytaarsnat eller Blik paa Kristendom og Historie"

"Dejlig er den Himmel blaa"

Rei i gio s k ri se

O rdination . K apellan i Udby

Forlovelse m ed Lise 81icher

"Et P ar ord orn G ejstl ig hed en s V id en sk ab eligh ed",

Lest p a landernodet

"O p trin af N orners og Asers Karnp"

"Saga. Nytaarsgave for 1812"

"Roski lde RIm", la st p c l landemodet (udkom met feb 1814)

"Kort Begreb a r Verdens Kromke 1 Sarnmcnhreng"

Opgor me d C hristian M olbech



2

5.jan.1813

Ju li 18 13O kt. 18 13

1813

Marts 1814

Maj 1814

Grundtvigs Far dor.

"Til Ftedrenelandcr om dets Tarv og Fare"Fra Udby til Kobenhavn

"K ro ruken s G jenmael e"

"En mrer ke li g Spaadom ogsaa om Dannemark"

"Hvem er den falske Profet? Hvem forvirrer Folker?

(Mod H.C.0rsted).

"Kort Begreb af Verdens-Kronike iSammenhreng'' I

H.C.0rsted: "Imod den store Anldager"

"Polemik og Tolerance", lrest pa landemodet.

"Imod den lille Anklager" (Mod H.C.0rsted)

"K vaedlinger"

"Bibelske Prredikener" H~~\ C4/Sto.-r.h'1)"Danne- Virke"

"Paaskeliljen"

"Udsigt over Verdens-Kreniken fomemmelig idet

lutherske Tidsrum"

/Egteskab med Lise Blicher

Striden mellem Baggesen og Oehlenschlreger

"Bjovulfs Drape"

1814

Aug.lS14:

Okt.1814

Juni 1815

Juli 1815

Juni 1816

18 [6-1819

.vlaj 1817

1817

12.aug.1818

1818

1820

2.feb. 1821

5.nov.1822

1823

1824

Sogneprrest iPresto

Residerende kapellan, Vor Frelser

Overseettelserne af Saxo og Snorre afsluttet

Brevveksling mellem Norrejylland og Kristianshavn

"De levendes Land"

"Nyaarsmorgen"

"Theologisk Maanedsskrift"

"Kirkens Gjenmrele"

Grundtvig strevnes for retten

Festsalmer til jubelfestenGrundtvig sager -og far - afsked

"Om den sande Christendom It

"Om Christendornmens Sandhed"

"Vigtige Sporgsmaal til Danmarks Lovkyndige"

"Om Religions-Frihed" (log IItrykt iTM, I I I

undertrykt af censuren

"Skribenten N.F.S.Grundtvigs literaire Tesiamente"

"Chnstelige Prredikener eller Sondags-Bog'', lBind

Feb.1825

Sept.1825

IO.okt. 1825

Maj 1826Maj 1826

1826

1826-27

Septl826

Jan. 1827

1827

Nov 1827



3

Aug. 1828

Okt. 1828

Theologisk Maanedsskrift ophorer

2.bind af "Sendags-Bog"

Marts 1829

Maj 1829

Maj 1830

1830

Nov.1830

"Kronike-Riim til Borne-Lerdom"

1. Englandsrejse

2. Englandsrejse

R.N. Clausen: Den theologiske Partiaand.

( - feb .1831) "Skal den lutherske Reformation virkelig

fortseettes?"

3.bind af "Sendags-Bog"

3.Englandsrejse

"Om den Clausenske Injuriesag"

Aftensangsprtedikant iden tyske Frederiks Kirke

"am Daabs-Pagten"

"Om Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog ~

Marts 1831

Juni 1831

Nov. 1831

1832ff

Dec.1832

Dec.1832

Nov. 1833

April 1834

Jun i 1834

1836-37

1836

"Haandbog iVerdens-Historien" I

"O m Sognebaandets Losning og Hr. Prof.Clausen"

"Den danske Stats-Kirke upartisk betragtet"

"Sang- Va erk til den danske Kirke", lB ind

"Det danske Fiir-Klever eller Danskheden partisk

betragtet""Haandbog iVerdens-Historien II

Grundtvig fritages for censur

"Til Nordmtend om en Norsk Hoi-Skole'

IISkolen for Livet og Akademiet iSoer"

"Mands Minde 1788-1838" (foredrag)

1836

Dec.1837

1837

1838

Juni 1838

l839

1839

1839

Gnrndtvig bliver prsest iVartov

"Aabent Vennebrev ti l en engelsk Praest ' '

"Frisprog mod H.H. Hr. Biskops Mynsters Forslag

til en ny Forordnet Alterbog"

"Kirkel ige Oplysninger for lutherske Christne"

Grundtvig direktor for "Dronningens Asylskole"

"am Religions-Forfolgelse"

"Haandbog i V erdens-H istorien" III

Mynsters salmebogst i l l reg

4. (og sidste) Englandsrejse

"Brage-Snak om Grteske og Nordiske Myther og

Oldsagn for Darner og Herrer"

1840-42

1841

1842

1842

Jan.1843

Juni 1843

1844



1844

1844

18441844-46

1845

1847

1847

1848-51

1848-49

Dec.1849

1850

14.jan.1851

Juni 1851

24.okt.1851

Feb.-marts 1853

8.sept. 1853

15.maj 1854

Juni 1854-april 1855Nov. 1854-juli 1855

Juni 1855-1858

1855-61

14.apri11858

1861ff

1861-63

Juni-okt. 1866

1867

2.sep.1872

4

Grundtvig sindsforvirret

Meder pa Skamling

Oprettelse af Redding HejskoleDeltagelse iKebenhavns Konvents arbejde med

salmesagen

"Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og

ordnede"

"Danske Kaempeviser til Skole-Brug, samlede og

t il lrempede"

"Lykenskning til Danmark med det danske

Dumrnerhoved og den danske Hoiskole"

Tidsskriftet "Danskeren''

Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling

Medlem af Folketinget (indtil aug.1852)

"Fest-Psalmer"

Lise G ru nd tv ig d er

Deltagelse idet nordiske studentermede iKristiania

iEgteskab med Marie Toft

Medlem af Folketinget

Grundtvigs 70 ars dag

Marie Toft der

Medlem af Folketinget"Christenhedens Syvstjerne"

(udkommet som bog 1861)

Medlem af Folketinget

"Den christelige Bame-Lrerdom"

/Egteskab med Asta,f. Krag.Juel- Vind-Frijs

De arlige "Vennemoder"

Foredrag over kirkehistorien, udkommet som bog

1871: Kirke-Speil eller Udsigt over den kristne

Menigheds LevnetslobMedlem af Landstinget

Grundtvig sindsforvirret

Grundtvigs dod

Documents

Grundtvig Kompendium2