Upload
walter-hyde
View
35
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Grundvandsrådsmøde 12-06-2014. Indsatsplaner. Hvad betyder kortlægningen. Inden for indsatsområderne (IO) skal kommunen udarbejde en indsatsplan (§2) Indsatsplanen skal laves inden for et år fra kortlægningen er afsluttet (Dvs. udkast 23-12-2014) - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Hvad betyder kortlægningen
• Inden for indsatsområderne (IO) skal kommunen udarbejde en indsatsplan (§2)
• Indsatsplanen skal laves inden for et år fra kortlægningen er afsluttet (Dvs. udkast 23-12-2014)
• Planen skal inden høring forelægges Grundvandsrådet• Ved revision efter høring skal også denne forelægges
Grundvandsrådet
Planens indhold
• Resume af kortlægningen• Angivelse af områder hvor der skal ske en indsats• Angivelse af foranstaltninger, og retningslinjer• Angivelse af eventuel overvågning og hvem der skal
gennemføre den• Detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse.• En indsatsplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for
gennemførelsen af den samlede indsatsplan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan som i givet fald skal ophæves.
• Involverede parter skal have besked
Hvad gør kommunen nu• Ca. 30 % af hele Guldborgsund Kommunes del af Lolland er IO.
Dvs. næste hele OSD• Der er dog pt. ikke ret mange vandværker med direkte
nitratproblemer• Urealistisk med indsatser i så store områder• Kommunen har derfor vurderet at der er behov for en opdeling
af de sårbare områder (IO)• Vil opdele i
– Umiddelbart sårbart– Sårbart på kortere sigt (30 – 100 år)– Sårbart på længere sigt (over 100 år)
• Hyret en rådgiver ”Kemiker Henrik Aktor”• Kommunens tanke
– Lægge op til politikerne hvilken model der skal køres efter
Aktors Kortlægning
• Rådgiver Henrik Aktor (Aktor Innovation) har ud fra grundvandskemiske data og deres tidslige udvikling vurderet sårbarheden
• Der er hovedsageligt set på følgende kemiske parametre:– Nitrat– Klorid– Sulfat– Fluorid– Nikkel– Strontium
Resultater
• Opdelt i 5 kategorier– Kategori 5: 14 boringer (mest sårbare)– Kategori 4: 10 boringer– Kategori 3: 5 boringer– Kategori 2: 5 boringer– Kategori 1: 18 boringer (mindst sårbare)
• Statens kortlægning havde 41 boringer i NFI og 39 boringer i IO
Boring (DGU og vandværk) Magasin th rating Årsag til prioritering klasse NSTT NFI IO
241. 112 Døllefjelde-Musse sand3/k 20 sikker Nikkel
5
Ja Ja
241. 131 Døllefjelde-Musse sk 60 usikker Alder
4
Ja Ja
237. 106 Fjelde Vv237. 370 Fjelde Vv
sksk
200200
usikker sikker
Alder (utæt boring?)Alder
21
NejNej
NejNej
241. 63 Frejlev klokkemose g/k 50 sikker sikker
Alder (Bentazon)
3
Ja Ja
241. 101 Frejlev klokkemose s 60 sikker Alder (Bentazon)
3
Ja Ja
241. 149 Frejlev klokkemose sand3 20 sikker Alder (Bentazon)
4
Ja Ja
241. 126 Godsted ds 100 sikker Alder 1 Ja Ja
241. 147 Godsted ds 90 sikker Alder 1 Ja Ja
237. 103A Grænge sk 70 sikker Alder 2 Ja Ja
237. 103C Grænge sk 300 sikker Alder 1 Ja Ja
237. 274 Grænge sk 90 sikker Alder 2 Ja Ja
241. 64 Herritslev g 20 sikker Alder (Nitrat) 5 Ja Ja
241. 130 Herritslev ds 30 sikker Alder 3 Ja Ja
241. 148 Herritslev Dg 30 sikker Alder 3 Ja Ja
241. 152 Kettinge falkevej 241. 129 Kettinge falkevej
sand3sand3
6090
sikker sikker
Alder (Bentazon)Alder
31
JaJa
JaJa
237. 354 Majbølle sk-s-sk 250 usikker Punktkilde 5 Ja Ja
237. 366 Majbølle k 300 sikker Alder 1 Ja Ja
241. 99 Nysted ds 30 sikker Alder (Bentazon) 4 Ja Ja
241. 170 Nysted s/g 25 sikker Alder 4 Ja Ja
237. 101 Radsted k 15 sikker Alder (Nikkel) 5 Ja Ja
237. 276 Radsted sk 15 sikker Alder (Nikkel) 5 Ja Ja
237. 373 Radsted sk 15 sikker Alder (Nikkel) 5 Ja Ja
237. 181 Rørbæk sk 15 sikker Alder (Nitrat) 5 Ja Ja
237. 270 Rørbæk sk 40 sikker Alder (Nitrat) 5 Ja Ja
237. 277 Rørbæk k 40 sikker Alder (Nitrat) 5 Ja Ja
237. 337 Rørbæk dg-ms 50 usikker Alder 4 Ja Ja
237. 363 Sakskøbing sk 300 sikker Alder 1 Nej Nej
237. 364 Sakskøbing sk 300 sikker Alder 1 Nej Nej
237. 365 Sakskøbing sk 300 sikker Alder 1 Nej Nej
231. 165 Guldborgland k 300 sikker Alder 1 Nej Nej
237. 190 Guldborgland k 100 sikker Alder 1 Nej Nej
237. 319 Toreby sk 20 usikker Alder (Nikkel+BAM)
5
Ja Ja
237. 350 Toreby k 50 sikker Alder (Nikkel+BAM)
5
Ja Ja
237. 317 Tårs k 15 sikker Alder (Nikkel+BAM)
5
Ja Ja
237. 362 Tårs k 40 usikker Alder (Nikkel+BAM)
5
Ja Ja
237. 371 Tårs sk 40 sikker Alder (Nikkel+BAM)
5
Ja Ja
237. 355 Vandf. Østlolland sk 40 sikker Alder (Lav strontium)
4
Ja Ja
237. 541 Vandf. Østlolland sk 40 sikker Alder (Lav strontium)
4
Ja Nej
237. 542 Vandf. Østlolland sk 40 sikker Alder (Lav strontium)
4
Ja Nej
237. 567 Vandf. Østlolland sk 40 usikker Alder (Lav strontium)
4
Ja Ja
237. 599 Vandf. Østlolland sk 40 usikker Alder (Lav strontium)
4
Ja Ja
241. 91 Vantore-Tågense ds 300 sikker Alder
1
Ja Ja
241. 145 Vantore-Tågense ds-k 300 sikker Alder
1
Ja Ja
241. 123 Vantore-Tågense ds 300 sikker Alder
1
Ja Ja
241. 28 Vester Ulslev ds-g 500 sikker Alder 1 Nej Nej
241. 121 Vester Ulslev s 500 sikker Alder 1 Nej Nej
237. 326 Våbensted sk 100 usikker Alder (utæt boring ?)
1
Nej Nej
237. 353 Våbensted ds/dg 150 sikker Alder 1 Nej Nej
241. 119 Øster Ulslev s 100 sikker Alder 2 Ja Ja
241. 150 Øster Ulslev ds 70 sikker Alder 2 Ja Ja
Hvordan har han gjort
0
20
40
60
80
100
1950 1975 2000 2025 2050 2075 2100
Indh
old
(mg/
l)
Sulfat ungt vand
Sulfat i boring
Klorid ungt vand
Klorid i boring
Opholdstiddæklag
(Th = 25 år)
Opholdstidmagasin
(Th = 40 år)
T0 gennembrud
Bufferzoner
• En metode kunne være bufferzoner hvor indsatsen skal ske• Bufferzonerne må ikke direkte forveksles med BNBO som er
den afstand som en vand/forurenings-partikel når at tilbagelægge mellem 2 vandprøver
• Princippet på at udregne et vandvolumen kan være det samme som for BNBO med tiden er anderledes.
• Kan også anvende faste bufferstørelser efter klacifiseringen– F.eks Klasse 5 – Bufferzone på 500 m– Klasse 4 – Bufferzone på 400 m– Osv.– Det kan også være helt andre værdier men dette er et skøn.
Hvad kan indsatsen være ?
• På vandværket– Ændret indvindingsstrategi– Flytning af boringer– Nedlægning af vandværk
• Lodsejere (ændring af arealanvendelse)– Mindre gødskning og sprøjtning– Ændring af afgrøder– Skovrejsning
• Dem som har gavn af ændring i arealanvendelse betaler dvs. vandværket, dvs. forbrugerne