h u s fo r bi · ke sidde roligt i lænestolen med en god bog eller foran fjernsynet om afte-nen. Du er nødt til at vandre rastløst rundt eller hænge ud med andre i sam-me situation,

hus forbinr. 8 august 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

KOPIkøb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet illegal at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte.hus forbi må ikke sælges i togene.

Rå Og hjeRtevaRm RePORtage fRa stOfIndtagelsesRum

Ingen adResse – Ingen Penge

Jeg vil bryde den sociale arv

2 | HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang

| leder |

Mit kontor har vindue ud til en atriumgård, hvor Hus Forbis sælgere kan sidde og slappe lidt af. Det sker tit, at de sælgere, der lever på gaden, får sig en ordentlig skraber på en af bænkene.

Fra mit skrivebord er det til at se, hvor hårdt det er at leve på gaden. Jeg tror, de færreste overhovedet kan forestille sig det. Som læser af denne avis ved du selvfølgelig mere end de fleste, for vi beskriver livet på gaden.

Men tænk over, hvordan det er, når du hen på aftenen skal finde et sted, hvor der er nogenlunde sikkert, og der ikke kommer fulderikker på vej hjem fra byen, som kan finde på at pisse der, hvor du sover, eller værre endnu; sparke til dig eller overfalde dig.

Du har ingen seng eller sofa, hvor du lige kan tage dig et hvil. Du kan ik-ke sidde roligt i lænestolen med en god bog eller foran fjernsynet om afte-nen. Du er nødt til at vandre rastløst rundt eller hænge ud med andre i sam-

me situation, indtil det bliver, hvad vi andre kalder sengetid.

I artiklerne fra side otte i den-ne avis fremgår det, at kommu-nerne udsætter de hjemløse for et kontrolhelvede, udskriver bøder til dem og fratager dem de ydel-ser, de skal overleve på, hvis de ikke makker ret.

Der er hjemløse, som pludselig står foran en hæveautomat og ik-ke kan få de penge, de har i ban-ken.

Ofte prøver kommuner at slip-pe for ansvaret for hjemløse bor-gere og ’tørre dem af’ på an-dre kommuner. Det kan skyldes, at hjemløse er dyre, fordi de har

brug for en massiv social indsats for at komme videre, og det kan skyldes en manglende forståelse for mennesker, der lever så meget anderledes end gen-nemsnitsborgeren.

Der er hjemløse, som har fået bøder, fordi kommunerne ikke vil tro på dem, når de fortæller, hvor de har opholdt sig.

På den baggrund har jeg følgende appel til den ny regering og et forslag, der kan hjælpe en lille smule med at afbureaukratisere og frigøre lidt res-sourcer i kommunerne: Giv de hjemløse mulighed for at blive betragtet som havende et fast ophold et eller andet sted, så de uden problemer kan få et sygesikringsbevis og en bankkonto.

Poul Struve Nielsen, redaktør

Giv hjemløse en adresse

vi støtter hus forbi vil du også støtte? Send en mail til [email protected]

Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.

KOMMUNAL

hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDE REDAKTØROle Skou, næstformand i Foreningen Hus [email protected] REDAKTØRPoul Struve [email protected] SjödinKORREKTuRBRO Kommunikation A/SlAYOuTSalomet Grafik

KONTAKT REDAKTIONENtlf. 5240 9079, [email protected]

SALGSAFDELINGJohn Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected] Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected]: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected]

ADMINISTRATIONRasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, [email protected] Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089, [email protected]

FORMAND FOR FORENINGEN HuS FORbIOve Abildgaard, tlf. 2920 8490

ANNONCERRedaktionen, tlf. 5240 9079

DIGITALSjASENJimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected]

uDGIVERForeningen Hus ForbiBragesgade 10 B, stuen, 2200 København NTlf. 8993 7474, www.husforbi.dk

DISTRIbuTIONBoformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne.Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

AbONNEMENTSTANDARDABONNEMENT: 480 kroner(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).STØTTEABONNEMENT: 680 kronerKontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069Mail: [email protected]

bIDRAGHvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes landsbank. Mærk indbetalingen ’bidrag’.

TRYK Dansk AvistrykOPLAG 90.000LÆSERTAL 499.000 (4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015) ifølge index Danmark/GallupANTAL REGISTREDE SÆLGERE 2.000ISSN 1397-3282Næste nummer udkommer den 1. september 2015.

OM HuS FORbI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, iNSP.

illustration: Adam

O.

HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 3

| indhold | 12 Råt og hjertevarmt

Efter mange år som hjemløs med for meget alkohol og for lidt mad mistede Robert Nord sin kone, som kun blev 48 år gammel. - ul-rika Nords historie ligner noget, vi ofte ser hos hjemløse, siger overlæge Henrik Thiesen.

Da hjemløse Csaba Setet skulle hæve penge i banken, var hans kort spærret, selvom han havde penge. Det var banken blevet bedt om at gøre. En anden hjemløs har fået en bøde, fordi kommunen ikke troede på, han sov i skoven.

25 Alt for tidlig død

“26

20 Social arv brudtFrank voksede op med misbrug, vold og kriminalitet og gentog selv mønsteret eftertrykkeligt. For ti år siden tog hans liv en 180-grader drejning. Han stop-pede al misbrug og blev et helt andet menneske.

Ulrika drømte altid om, at vi fik et sted at bo. Nu har jeg overtaget en lejlighed fra en bekendt,der afsoner tre år i fængsel. Og det er næsten ikke til at bære, at Ulrika ikke er her og kan få glæde af den.

Robert Nord, der levede som hjemløs med sin kone, Ulrika til hun døde pludseligt.

8 Ingen adresse – ingen pengeStofindtagelsesrummet Skyen er både et af de mest rå, et af mest voldsomme og et af de mest hjertevarme steder i København. Fotograf Helga Theilgaard har fulgt døgnets rytme på Skyen. Hvis man da kan sige, at der er en rytme, som følger døgnet.

6 Svensk redaktør vil starte rumænsk hjemløseavis

28 Hus Forbi-sælger møder amerikansk sælger

af hjemløseavis

31 Vikar-X

32 Ny sælger

v/Annemette lyngh


af Poul Struve Nielsen

Nye retningslinjer fra Socialmini-steriet har ikke ændret på, hvor-dan forsorgshjem vurderer uden-landske statsborgere, der søger ophold.

Der har været rejst tvivl om fortolkningen af reglerne, og der er stillet spørgsmål ved, om det er i strid med EU’s regler, når EU-borgere afvises og ikke kan få op-hold på et forsorgshjem.

Hvis alle EU-borgere, der kom-mer til Danmark og ikke har tag over hovedet, kan henvende sig på et forsorgshjem, vil det skabe sto-re pladsproblemer, for i forvejen er der mangel på forsorgshjems-pladser.

Desuden vil det være en meget dyr måde at huse folk, hvis pro-blem hovedsageligt er fattigdom og arbejdsløshed, for forsorgs-hjemmene tilbyder en socialfaglig indsats, der er dyr, selvom der er en egenbetaling, som svarer til en billig husleje.

De hjemløses organisation, SAND, og Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH) hol-der sammen en konference på Bo-rups Højskole om hjemløshed den 25. august. I år sætter de fokus på udenlandske hjemløse.

Socialministeriet udsendte i december 2014 en orientering om hjemløse, uregistrerede EU-borge-res adgang til forsorgshjem og her-berger efter servicelovens para-graf 110 , som er den paragraf, der forpligter kommunalbestyrelserne til at sørge for, at der er det nød-vendige antal pladser til midlerti-digt ophold til personer med særli-ge sociale problemer.

Formand for SBH, centerchef i Aarhus Kommune, Jakob May, ser ikke nogen forandring i den dag-lige praksis og henviser til en skri-velse fra Kommunernes Landsfor-ening (KL) til Socialministeriet.

Her påpeger KL, at målgrup-pen for optagelse på en boform ef-ter paragraf 110 er folk, som både er hjemløse og har psykiske og so-ciale problemer. Borgere fra andre EU-lande har ret til at opholde sig i Danmark enten som arbejdssøgen-de eller turister. Det siger sig selv, at forsorgshjem ikke er for turi-ster. Ifølge KL er der ikke udsigt til at få arbejde, hvis man har alle de problemer, som målgruppen for optagelse på paragraf 110-institu-tioner har, og slet ikke, hvis man heller ikke taler sproget.

Desuden må en borger fra et andet EU-land ikke ligge Danmark til urimelig byrde, og det er KL’s holdning, at hvis man er nødt til at søge optagelse på en paragraf 110-institution, så er man en uri-melig byrde.

- Det koster 30.00 kroner om måneden i gennemsnit, når en borger har ophold på et forsorgs-hjem, og så kan man i henhold til KL være en urimelig byrde, og så skal man afvises alene af den grund, siger Jakob May.

Han tilføjer, at det ikke er mange, der henvender sig i Aarhus Kommune. Det er primært et kø-benhavnerfænomen.

- Det, vi i tiltagende omgang har øje for, er, om der er noget kri-minalitet i det her. Når der kom-mer en bus med rumænere og los-ser dem af udenfor Frelsens Hær, så kan man få en mistanke om, at det er organiseret, det her. |

Udlændinge kan ikke bruge forsorgshjemNy retningslinjer fra Socialministeriet har ikke ændret praksis

PRAKTISKE OPLYSNINGERTid: Tirsdag den 25. aug. 2015, kl. 9.30-15.15Sted: Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, KøbenhavnPris: Kr. 700,- inklusive frokostTilmeldingsfrist: den 11. august.Tilmelding på www.sbh-boformer.dk – efter først til mølle-princippet

hjemløsekonference 2015

Udenlandske hjemløseSAND (De hjemløses landsorganisation) og SbH (Sammenslutningen af boformer for hjemløse) har hermed den glæde at invitere til den årlige hjemløsekonference på borups Højskole.

KONFERENCE VIL INDEHOLDEHvem kommer Hertil - migrationsstrømme til eU/Dkv/professor lisbeth B. Knudsen, institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAu.Fra eUropa-parlamentets politiske perspektivv/ulla Tørnæs, næstformand i udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Europa-Parlamentet.HvaD siger lovgivningen omkring lovligt opHolD?v/fuldmægtig Tanja Nordbirk, udlændingestyrelsens Eu-enhederFaringer Fra købenHavns kommUnes transit-program v/socialpædagog Thomas Sørensen, Transitprogrammet, Hjemløseenheden – udlandsgruppen & fuldmægtig Thomas land Christiansen, Center for Politik, Socialforvaltningen

Se det fulde program på http://sbh-boformer.dk og www.sandudvalg.dk

Vi skifter sælgerkort I denne måned udskiftes Hus Forbis sælgerkort, så de kommer til at se ud som dette. Fra den 1. september er det gamle kort ikke længere gyldigt.


illustration: Adam

O.


Venstres Karen Ellemann er ny socialmi-nister. Hun var også indenrigs- og social-minister fra den 7. april 2009 til den 23. fe-bruar 2010. Hun indtager ministerposten med et pænt mandat fra vælgerne. Hun fik 7.020 personlige stemmer ved valget i juni og kom i Folketinget foran markante ven-stre-navne som Jakob Engel-Schmidt, Tina Nedergaard og Mads Fuglede.

Den nye Venstre-regering har skre-vet ind i sit regeringsgrundlag, at der i enkelte tilfælde kan være behov for øget adgang til at anvende magt. Det skal bli-ve til tydeligere regler om, hvad der ud-gør magtanvendelse, og et større spille-rum for institutionerne til at udøve den ‘kærlighed og konsekvens,’ som også står skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Socialpædagogernes forbundsfor-mand Benny Andersen siger i anledning af ministerudnævnelsen:

- Vi glæder os over, at Karen El-lemann er ny socialminister. Vi har i fle-

re år haft fin dialog med Karen Ellemann om flere af de store dagsordener på det sociale område. Karen Ellemann er en lydhør og dygtig politiker, så vi glæder os over valget af hende.

Han tilføjer, at han håber, Karen El-lemann vil fortsætte det vigtige arbejde

med at realisere de sociale 2020-mål, den tidligere regering satte i søen.

2020-målene lover en markant re-duktion af antallet af hjemløse. Sidst, Karen Ellemann var socialminister, var regeringen noget mere ambitiøs. Da fremgik målet af hjemløsestrategien, og det var, at ingen skal være hjemløs i Danmark. |

ny socialministerKaren Ellemann er tilbage

samlet strategiSocialudvalget i Københavns Kommune har vedtaget en samlet strategi for det sociale arbejde i København, skriver kommunen i en pressemeddelelse. Med socialstrategien vil Socialudvalget sikre, at der skabes et fælles fundament for udviklingen af københavnernes mulighed for livskvalitet og social mobilitet. Målet er, at borgerne kan leve det liv, de gerne vil, og være en del af samfundet. Det skal ske igen-nem blandt andet uddannelse, beskæftigelse, naboskab og en aktiv fritid. Strategien udfolder og konkretiserer de fire socialpolitiske principper, som Socialudvalget har formule-ret i sit politiske grundlagspapir. Principperne er høj kvali-tet i indsatsen og god dialog med københavnerne, fokus på forebyggelse og tidlig indsats, aktivering af københavner-nes ressourcer og netværk og mere samskabelse med ind-dragelse af frivillige og på tværs af systemet. |

øget ulighed Regeringen vil indføre en ny integrationsydelse for ny-tilkomne udlændinge. En ydelse, der svarer til ydelsesni-veauet i SU-systemet. Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, skriver i en pressemeddelelse, at han frygter øget ulighed i Aarhus: - Det her kan vi ikke være bekendt. Rockwoolfondens kon-klusion viser helt tydeligt, at starthjælpen skabte fattig-dom. Vi skal ikke gentage fortidens fejltagelser. Regeringen skaber en ny underklasse med risiko for parallelsamfund og manglende integration. Vi kan gøre det bedre end det, ud-taler Thomas Medom. |

-Vi har i flere år haft fin dialog med Karen Ellemann om flere af de store dagsordener på det sociale område

Benny Andersen, Socialpædagogernes forbundsformand



Hjemløse rumænske migran-ter har været en del af gadebille-det i de vesteuropæiske storbyer i de senere år. Der er tale om fattige mennesker, ofte romaer, som søger lykken andre steder i EU, men som ikke har de kvalifikationer, der ef-terspørges på de vesteuropæiske arbejdsmarkeder. I stedet samler de flasker, sælger hjemløseaviser eller overlever på anden vis.

Om alt går vel, får de snart en oplagt beskæftigelsesmulig-hed i hjemlandet. Efter fire år i som chefredaktør for Hus Forbis sydsvenske søsteravis Faktum si-ger Aaron Israelson farvel til Sve-rige for denne gang og drager til Rumænien. Her vil han starte en hjemløseavis.

- Jeg tror, at migrationen er en kraft, som ikke sådan lader sig standse. De fattige vil blive ved med at komme til de rige lande. Og det er bedre at sælge en gade-avis end at tigge. Hvis der skal ske forandringer til det bedre, kan det kun være på langt sigt, og så må løsningen være, at der sker store fremskridt hjemme, hvor migran-terne kommer fra, i lande som Ru-mænien, siger han.

Aaron Israelson har en ru-mænsk mor og taler sproget. Han er kommet i Rumænien, siden han var dreng. Nu vil han tage sine er-faringer med hjemløseavisen fra Sverige med sig til Bukarest.

- Der er stadig mange brikker, som skal falde på plads i det pusle-spil. Først når jeg kommer til Ru-mænien, finder jeg ud af, om det kan fungere. Den store udfordring bliver at finde en samarbejdspartner, som har mangeårige samarbejdsrelatio-ner med romaer, siger han.

SamarbejdspartnereDet er allerede lykkedes at finde en del af den finansiering, der skal til for at løbe en ny avis i gang. Pengene kommer fra en svensk stiftelse, og Aaron Israelson regner med, at der kan laves sponsorater og findes flere penge til projektet i de nordiske lande. Men det er nød-vendigt at finde de rigtige samar-bejdspartnere i Bukarest.

- Det er den svære del af det, for desværre har mange af de rumæn-ske hjælpeorganisationer lidt en ko-loniherremåde at se tingene på, når det handler om at samarbejde med romaerne, fortæller han.

Romaerne – eller sigøjner-ne – bliver ofte mødt med skep-sis grænsende til racisme fra an-dre rumænere. De er et mindretal, hvis medlemmer er fattigere, dår-ligere uddannet, halter bagefter på sundhed, ofte er uden job og i langt højere grad er ramt af hjem-løshed end resten af den rumæn-ske befolkning.

Derfor har Aaron Israelson i særlig grad fokus på romaerne.

- Jobbet med at sælge hjemlø-seaviser har været en god løsning for mange romaer, ikke mindst for rumænske romaer. Men det har været i lande som Sverige, Dan-mark og Storbritannien. Jeg tror også, det kan fungere i Rumæni-en. Romaer er gode handelsfolk. I Bukarest sælger romaer i forve-jen frugt og blomster på gaden. Jeg tror, det kan være en nøgle til in-tegration på arbejdsmarkedet, si-ger han.

Aaron Israelson henviser til, at romaer også i andre sammenhæn-ge har vist sig som gode sælgere.

I Spanien var de spanske roma-er før finanskrisen i højere grad i

beskæftigelse end de etniske spa-nioler. Romaerne arbejder som ga-desælgere af mobiltelefonabonne-menter og den slags ting. Så det er en god måde at skabe job på, for-tæller han.

Godt grundlagDesuden mener han, at der faktisk er penge i Rumænien, selvom det er det fattigste land i EU.

- Fattigdommen er desvær-re grundlaget for, at der nok skal være mange, som gerne vil sælge hjemløseaviser. Så kan man spør-ge, om næsten havdelen af befolk-ningen vil kunne leve af at sæl-ge avisen til den anden halvdel af befolkningen? Jeg tror nu ikke, at man skal undervurdere den ru-mænske økonomi. En tredjedel af økonomien er sort, så der findes mange flere penge, end man skulle tro, siger Aaron Israelson.

Han mener også, at der er et godt grundlag for at finde læsere til den ny avis.

- Det bliver en avis, som hen-vender sig til den del af befolk-ningen, som ønsker at se en for-andring i deres liv og i deres land. Folk, som drømmer om at flytte derfra. Der er jo fire millioner ru-

mænere, som befinder sig udenfor landets grænser. Det er ikke kun fattige romaer, der søger lykken andre steder, det er for eksempel også læger og andre højtuddanne-de, fortæller han.

Han tilføjer, at det ikke er pla-nen, at romaperspektivet skal væ-re i forgrunden, når læserne til sin tid får den ny avis eller det ny ma-gasin, som det jo reelt bliver, mel-lem hænderne.

- Avisen kommer også til at handle om alle de ting, der er in-teressante i Rumænien, inklusive korruption, racisme og økonomisk udvikling. I dag findes der ikke noget magasin i Rumænien med fokus på disse emner, så der kom-mer vi til at gøre en forskel. Det skal være et medie, som folk vir-kelig vil købe. Som de kan bruge i deres hverdagsliv, siger Aaron Is-raelson.

Han har svært ved at gisne om, hvor stort et oplag sådan en avis kan få. Men hvis det kan lade sig gøre at sælge mellem 5.000 og 10.000 eksemplarer om måneden, kan det løbe rundt.

- Alt derudover vil være en bo-nus, siger den svenske chefredak-tør. |

Aaron Israelson er 37år og uddannet i journalistik og økonomi. Han kom til Fak-tum fra en stilling som chefredaktør på webavisen Nyheder24. Tidligere har han været ansat på den svenske avis Expressen.

Svensk redaktør vil starte rumænsk hjemløseavisChefredaktør forlader svenske Faktum for at starte avis i bukarest


For femte sommer i træk tilbydes læsere af Hus Forbi en guidet cykeltur gennem København med Hus Forbi-sælger Henrik. Man skal medbringe sin egen cykel til turen, der starter fra Bragesgade 10B, 2200 København N. Turen varer to timer og slutter på Christiania.

undervejs vil Henrik fortælle om sit liv gennem 35 år, hvor han har tilbragt en god del af tiden på gaden og diverse gulvbrædder med ophold hos venner og brug af netværk og meget mere. Henrik vil også fortælle om, hvad han går og laver i dag.

Der er ti stop på turen, og ved hvert sted vil Hen-rik fortælle, hvorfor lige netop dette sted betyder noget for ham. i år er der tilføjet et nyt pitstop. Turene fortsætter til slutningen af september.

Henrik kører alle dage. Der er almindeligvis afgang fra Hus Forbi klokken 13. Der kan arrangeres særlige ture.

Turen koster 20 kroner pr. deltager.

sådan gør du 1) Ring 6052 2624 2) aftal dag og tid 3) mød op med egen cykel og 4) medbring smil og højt humør og nyd turen.

Tag med på Henriks guidede cykeltur

DU kan annoncere i HUs Forbi Foreningen Hus Forbi har 2.000 registrerede hjemløse og socialt udsatte sælgere. De sælger aviser på gaden hver dag. Avisen sælges i et oplag på 85.000 og har næsten 500.000 læsere ifølge index Danmark/Gallup.

Annoncen skal være bestilt seneste en måned før udgivelsesdatoen, og annoncematerialet skal være afleveret senest en uge senere.

Annoncer skal leveres som færdige trykklare filer i pdf eller jpg i CMYK.

På www.husforbi.dk finder du yderligere information om formater og priser. Der ydes rabat til humanitære organisationer.

ring 5240 9079. eller skriv til [email protected] For annoncebestilling

hus forbi


Ifølge Roskilde Festivals trykte me-die, Orange Press, er hver fjerde festi-valgænger ligeglad med, at festivalen er nonprofit og giver hele overskuddet væk til velgørende organisationer, herunder organisationer, der støtter hjemløse. Det ærgrer festivalens talskvinde, Chistina Bilde. Men nu er der så 75 procent tilba-ge, som ikke er ligeglade. Christina Bilde siger da også til Orange Press:

'Den tolerance og åbenhed overfor andre, der er på festivalen, er udsprun-get af hele nonprofit-tanken. Jeg tror ik-ke, folk synes, de værdier er ligegyldige,

Festivalen sørgede også for, at publi-kum kunne få mere at vide om at være hjemløs. Kofoeds Kælder, et kontaktsted for unge hjemløse, havde projektet 'Jeg er ikke fucking hjemløs,' hvor festival-gæsterne kunne høre en båndoptagelse med en ung hjemløs. Og så var der nogle pædagoger fra Kofoeds Skole på festiva-len til at fortolke båndoptagelserne for publikum.

Festivalgæsterne kunne i 2015 også få den ægte vare i Menneskebiblioteket, hvor man kunne 'låne' Hus Forbis Csa-ba Setet.

Det vender vi tilbage til. |

HJemløse på Festival

Kofoeds Kælder var på Roskilde med budskabet: 'Jeg er ikke fucking hjemløs.'


af Heiner Lützen Ank og Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensen

Et ondt ordsprog hedder ’Ingen arme, ingen kage.’ Hvis du ikke har arme, så du selv kan række ud og tage kagen, får du ingen hjælp. Overfor hjemløse anvender danske kommuner samme praksis i en let omskrivning, som man kunne kal-de: ’Ingen adresse, ingen penge.’

Faktisk kan det være så besvær-ligt at få et sygesikringsbevis som hjemløs, at man har svært ved at be-vise, at man overhovedet eksisterer.

En fredag eftermiddag, ti mi-nutter før bankens lukketid, tryk-ker hjemløse Csaba Setet sin firecif-rede kode på hæveautomaten i sin bank. Men i stedet for at modtage sedlerne, der skal hjælpe ham igen-nem endnu en weekend på gaden, får han en højst uventet besked: 'Dit kort er inddraget af sikkerhedshen-syn'.

Da lederen af bankafdelingen tjekker Csabas personlige oplysnin-ger, kan hun se, at han står registre-ret som udvandret fra bopælskom-munen. Oplysningerne stammer fra folkeregisteret i den pågælden-de kommune, og da banken automa-tisk ajourfører kundernes bopæls-oplysningerne i folkeregisteret, som hører under de enkelte kommuner, skyldes den ændrede registrering ikke en fejl i bankens eget system.

For Csaba betyder det, at han, ud over at miste sit kort, ikke automa-tisk kan få et nyt. Det kræver nem-lig, at man har en adresse, og det har Csaba selv sagt ikke. Han må derfor klare sig de næste par dage uden at kunne få adgang til førtids-pensionen og lønnen fra arbejdet som rundviser i Gadens Stemmer.

Det lyder sandsynligt Ugen efter hjælper lederen af bank-afdelingen Csaba til at få et nyt hæ-vekort. En hjælp, Csaba er glad for.

Hus Forbi har været i kontakt med lederen af bankafdelingen. Hun kan ikke huske den konkre-

Ingen adresse – ingen penge

Hjemløse Csaba Setet kunne ikke hæve sine penge, fordi kommunen havde ændret hans oplysninger i folkeregisteret


Giv hjemløse en adresseMange problemer kan undgås

For at undgå de problemer, der opstår, når hjemløse bliver fejlregistre-ret, er der ifølge Jimmy Rohde fra Hus Forbis Digitalsjasen en oplagt løsning, man kan gribe til:

- Vi har foreslået folkeregisteret, at vi får lov til at registrere et antal hjemløse her på vores adresse, og at vi kun bruger det som nødløsning og ikke permanent. Men det har vi indtil videre ikke fået lov til. Fordi vi bor i et erhvervslejemål, og fordi man skal kunne overnatte på sin adresse, og det kan man altså ikke her. Vi har simpelthen ingen senge.

Socialrådgiver Rene Nielsen fra de hjemløses organisation, SAND, er enig.

- Jeg begriber ikke, hvorfor hjemløse ikke bare kan betragtes som havende et fast ophold et eller andet sted, så de i det mindste kan få en bankkonto, siger han.

te situation, og da banken samti-dig har den politik, at de enkelte afdelingsledere ikke udtaler sig til pressen, har hun ikke ønsket at stå frem med navn.

Overfor Hus Forbi bekræfter hun dog efter at have fået hændel-sen forelagt, at det er meget sand-synligt, at det har fundet sted som beskrevet. Ligeledes bekræfter le-deren af bankafdelingen, at hun jævnligt møder problemet med, at nogle kunder er fejlregistre-ret. Hun kan dog ikke sætte tal på, hvor ofte det sker.

I Rudersdal Kommune, hvor Csaba er hjemhørende, fordi det er her, han sidst har haft adresse, vil kommunikationschef Jens Gre-gersen ikke vedkende sig den op-fattelse af sagsforløbet, som Csa-ba Setet har efter at have været i kontakt med sin bank. Da han får forevist en artikel baseret på Hus Forbis research i sagen, skriver han i en mail:

’Jeg forventer, at I umiddelbart og uden yderligere forbehold ret-ter følgende: Vinklen om at Csaba Setet står registreret som ’udrej-st’ i folkeregisteret hos Rudersdal

Kommune. Han har aldrig stået re-gistreret som ’udrejst’ i Rudersdal Kommune. Derimod står han som ’uden fast bopæl’ efter eget ønske.’

Denne status bekræftes både af Csaba og i de papirer, Hus For-bi har set efter at have fået akt-indsigt i sagen på hans vegne. Han havde endda svært ved at blive re-gistreret som ’uden fast bopæl,’ selvom han udelukkende bad om det, fordi han rent faktisk ikke længere havde noget sted at bo.

ForsvundetLængere nede i mailen skriver kommunikationschefen:

’Jeg kan også oplyse, at folke-registeret i Københavns Kommu-ne tidligere har haft Chopper regi-streret som ’forsvundet’.’

Forud for mailudvekslingen med kommunikationschefen havde Hus Forbi ellers fået at vide af en medarbejder, at ’udvandret’ fore-kommer løbende i kommunens sagsbehandling, og at hvis folk ik-ke opholder sig på deres adresse, kan de enten blive registreret som ’savnet’ eller som ’udvandret.’

Det trækker Rudersdal Kom-

mune så tilbage med de begrundel-ser, at oplysningerne er forkerte, og at de kommer fra en medarbej-der, der ikke har hjemmel til at ud-tale sig på kommunens vegne. Men i Københavns Kommune har Csaba altså ifølge Jens Gregersen været registreret som ’forsvundet,’ hvil-ket jo ikke er en synderligt bedre status end ’udvandret.’

Ved en gennemgang af udtog fra Csaba Setets bankkonto kan Hus Forbi konstatere, at hans før-tidspension ganske rigtigt er ble-vet indbetalt. Men han har alt-så haft det problem, at hans kon-to har været spærret, så han ikke kunne hæve sine egne penge.

Csaba fastholder, at ban-ken oplyste, at det var fordi, han stod registreret som udvandret. Hvis kommunen har ret, så er det uklart, hvorfor Csaba får proble-mer i banken, idet kun kommunen har kunnet ændre i en persons op-lysninger i folkeregistret.

Mangler rettigheder Udvandret eller ej. Hjemløse har ikke de samme rettighederne som andre borgere i det danske sam-

fund. Csaba er bare et eksempel af mange. Han er den, der står frem, men hans sag er ikke den værste.

Det er kommunerne, der skal sørge for, at borgerne har tag over hovedet. Alligevel svigter kommu-nerne de borgere, som er havnet i den mest sårbare situation, nemlig uden tag over hovedet.

Kommunerne udsætter de hjemløse for et kontrolhelvede, udskriver bøder til dem og fratager dem de ydelser, de skal overleve på, hvis de ikke makker ret.

Socialrådgiver Rene Nielsen fra de hjemløses landsorganisation, SAND, mener, at hjemløse nær-mest bliver forfulgt af kommuner-ne, når de skal redegøre for, hvil-ke steder de har sovet. Ofte prøver kommuner at slippe for ansvaret for hjemløse borgere og ’tørre dem af’ på andre kommuner.

- Vi har eksempler fra både Aarhus, Nordsjælland og Fyn på, at hjemløse skal troppe op hver uge. Der er en hjemløs, som har få-et en bøde, fordi kommunen ikke vil tro på, at han har opholdt sig i skoven og sov der. Det koster dyrt i bøder, og hvis du ingen bopæl

- Der er en hjemløs, som har fået en bøde, fordi kommunen ikke vil tro på, at han har opholdt sig i skoven og sov der. Det koster dyrt i bøder, og hvis du ingen bopæl har, kommer du til at leve under en konstant trussel om, at de sociale ydelser, du skal bruge til at overleve på, bliver taget fra dig.

Rene Nielsen, socialrådgiver, de hjemløses landsorganisation, SAND


har, kommer du til at leve under en konstant trussel om, at de sociale ydelser, du skal bruge til at overle-ve på, bliver taget fra dig, siger Re-ne Nielsen.

StavnsbåndRene Nielsen mener, at mens der er fri bevægelighed i Europa, er stavnsbåndet ved at være genind-ført for danske hjemløse.

- Hvis det offentlige system ik-ke vil kendes ved dig, er der hel-ler ingen private systemer, der vil kendes ved dig, siger han.

Csaba Setet er således ikke den eneste hjemløse, der pludselig fin-der ud af, at bopælskommunen har ændret i deres oplysninger i fol-keregisteret. Noget, der kan skabe store problemer, fordi det kan gøre det svært at få udbetalt kontant-hjælpen eller pensionen eller blot få et sundhedskort, hvis det er ble-vet væk.

Borgerservice i Rudersdal Kom-mune oplyser, at de i samarbej-de med Gadejuristen har sikret, at han har et gult sygesikringsbevis, selvom han reelt ikke har krav på sådan et, når han ikke har en fast bopæl.

Det understreger, hvordan hjemløse udover at skulle finde et nyt sted at sove hver nat og kæm-pe for at skaffe til dagen og vejen simpelthen ikke har de samme ret-tigheder som alle andre borgere.

I en mail til Hus Forbi angåen-de Csaba Setets sag skriver borger-servicechef i Rudersdal Kommune, Charlotte Lemche-Romvig, blandt andet:

’Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi bedst hjælper den-ne gruppe borgere, så deres situ-ation ikke kompliceres mere end højst nødvendigt. Hjemløse står registreret i CPR som ’uden fast bopæl,’ og det betyder blandt an-

det, at man ikke får et almindeligt gult sundhedskort, men i stedet et midlertidigt sundhedskort … For eksempel har vi talt med Gadejuri-sten i konkrete sager, hvor vi ved fælles indsats har kunnet hjælpe borgeren til at få et sundhedskort med adressen ’uden fast bopæl’ på-trykt.’

Borgerservicechefen fortsætter: ’Vi har desuden sammen med

borgere henvendt os til banken og sammen fundet muligheder, så borgeren kunne få et hæve-kort, selvom der ikke er en officiel adresse at skrive på. Det er vores indtryk, at det både er en hjælp i forhold til praktiske hensyn, men at det i lige så høj grad handler om at føle sig som en ligeværdig bor-ger, selvom man lever på en alter-nativ måde.’

At Csaba har fået den opfattel-se, at han er blevet registreret som udvandret, undrer ikke sekreta-

riatsleder i SAND, Ask Svejstrup. Han har kendt Csaba i mange år, og selvom han ikke kender til den konkrete episode, mener Ask Svej-strup alligevel, at beretningen er værd at bide mærke i, da den peger på et generelt problem i forhold til den måde, kommunerne registrer hjemløse:

- Det er op til den enkelte kom-mune at skønne, hvordan en bor-ger skal dokumentere, at vedkom-mende ’hører til’ i kommunen, og hvor ofte borgeren skal gøre det. Den praksis er forskellig fra kom-mune til kommune og ofte også fra borger til borger. Jeg synes, kom-munernes kontrol på dette område er steget voldsomt siden kommu-nalreformen i 2007.

Meget sigende At Rudersdal Kommune pludse-lig har ændret i Csabas oplysninger i folkeregistreret og dermed givet

- De må have kendt ham i mange år. Derfor undrer det mig, at de plud-selig strammer op i forhold til ham. Igen viser det, at man nogle gange skyder gråspurve med kanoner. I stedet skulle man have hjulpet ham.

Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND


ham problemer i banken, un-drer Ask Svejstrup:

- De må have kendt ham i mange år. Derfor undrer det mig, at de pludselig strammer op i forhold til ham. Det lyder godt nok mærkeligt, men igen viser det, at man nogle gange skyder gråspurve med kano-ner. I stedet skulle man have hjulpet ham. Jeg ved i sagens natur ikke, hvad der præcist er sket, men desværre kan det godt lyde som et klassisk ek-sempel på, hvordan man be-handler de hjemløse.

Adresser til uddelingEn anden, som jævnligt mø-der hjemløse, der har proble-mer med deres registrering i folkeregisteret, er Jimmy Ro-hde fra Digitalsjasen, Hus Forbis projekt, der hjælper hjemløse med at fungere som borgere i den digitale virke-lighed.

- Jeg har i den seneste tid holdt nogle møder med fol-keregisteret her i København for at diskutere problemstil-lingen, så vi kan finde en løs-ning til de hjemløse. Selv-om det er svært at sige, hvor mange det drejer sig om, sik-kert flere hundrede bare her i København, så er det et pro-blem, hver eneste gang det sker, fortæller han.

Hvor har du sovet i nat?Akterne i Csaba Setets sag vi-ser desuden, at hvis han fin-der et værelse at bo i, så han ikke længere behøver leve som hjemløs, kan han godt regne med, at kommunen automatisk vil i gang med at undersøge, om han er samle-vende med sin udlejer, og det bliver så op til ham og udle-jeren at dokumentere overfor kommunen, at det er de ikke.

Ellers risikerer begge par-ter at blive trukket i eventu-elle sociale ydelser.

Og sagsakterne er også et godt eksempel på, hvordan kommunen nægter at tro på, at hjemløse rent faktisk ikke har noget sted at bo.

Rudersdal Kommune har nemlig bedt Csaba udfylde et skema med oplysninger om, hvor han har overnattet i en bestemt periode.

I sit svar gør Csaba ind-ledningsvis opmærksom på, at han som hjemløs har svært ved at huske præcist, hvor han har sovet forskellige næt-ter. Men derefter nævner han en lang række overnatnings-pladser lige fra sofaer hos venner over bestemte parker og skove til forskellige hjem-løsetilbud.

Csaba giver blandt an-det kommunen en redegørel-se for, hvor han fejrede jul i 2013:

’Fra den 15. december 2013 til den 31. december 2013: Nordvest-kvarteret i Kø-benhavn – på gaden, Vester-bro i København – Enghave-parken, Amager – natcafé-en Sundholm, Gladsaxe Kirke – ved præstegården, Nørre-bro i København – natcafé-en Stengade 40, Christians-havn i København – Christi-ania, Østerbro i København – Ørstedparken, Sydhavnen i København – Valbyparken, Østerbro i København – lånt en sofa.

Kommunen har altså haft vished om, at Csaba lever så kaotisk og besværligt. Alli-gevel oplever han, at konto-en bliver lukket og han skal redegøre for, hvor han er. Og hvis han finder et værelse, skal både han og udlejer kon-trolleres.

Rudersdal er ikke ene-stående. Sådan er det bare at være hjemløs i dagens Dan-mark. |

orDinær generalForsamling Foreningen Hus Forbi

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Foreningen Hus Forbi. TIDTorsdag den 17. september 2015 kl. 12.00-15.00 STEDuniversity College LillebæltSocialrådgiveruddannelsenTolderlundsvej 5, 5000 Odense CLokale 031

FORPLEjNINGHus Forbi byder på en let frokost fra kl. 11.30 TRANSPORTRejseudgifter i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen vil blive refunderet ved fremvisning / fremsendelse af DSb-billet til Hus Forbis sekretariat, bragesgade 10b, 2200 København N. DAGSORDEN IFøLGE HuS FORbIS VEDTÆGTER | Valg af dirigent og referent| Godkendelse af bestyrelsens beretning| Godkendelse af budget og regnskab for foreningen| Fastsættelse af kontingent| Godkendelse af årsplan for det kommende år| behandling af indkomne forslag| Valg af bestyrelse og suppleanter| Valg af revisor| Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes eller afleveres til: Hus Forbis sekretariat, bragesgade 10b, 2200 København N. Eller send mail til formanden på: [email protected] senest den 27. august 2015.

hus forbi


af Tine Seibækfoto: Helga C. Theilgaard

tofindtagelsesrummet Skyen er både et af de mest rå, et af mest voldsom-me og et af de mest hjertevarme steder i København. Hus Forbis fotograf Hel-

ga Theilgaard har fulgt døgnets rytme på Sky-en. Hvis man da kan sige, at der er en rytme, som følger døgnet.

For dem, der kommer på Skyen, holder sjæl-dent fri. De knokler langt hårdere end menne-sker i traditionelle erhverv. Dem, der bruger ko-kain, er på arbejde 24/7. Hvis de skal have sig noget søvn, skal de sørge for, at der er stof klar,

til de vågner. De planlægger hele deres døgn, så de er sikre på ikke at løbe tør for kokain.

Skyen ligger i forbindelse med Mændenes Hjem på Istedgade tæt ved Københavns Ho-vedbanegård. Opdelingen er klar, når man træ-der ind ad døren: Dem, der ryger deres stof, bru-ger døren til højre, mens venstre dør fører ind til rummet for dem, der tager deres stof med kany-ler. Brugerne får 'værktøj' her, men stofferne og indtagelsen står de selv for i en af rummets båse.

DøgndriftTo mænd står inde i hver sin bås med bukserne nede om hælene og prøver at injicere sig i lysken. I en tilstødende bås sidder en bruger koncentre-

Råt & hjertevarmt

Stofindtagelses- rummet Skyen på Vesterbro i København har haft døgnåbent siden januar

S


ret om at forberede en sprøjte. Et andet sted i rummet bløder en kvinde fra låret og famler med en serviet. Lidt efter sætter hun sig op ad væggen med lukkede øjne. Samtidig kører en bruger i rullestol langsomt ind i rummet for at indtage en af de ni pladser.

Skyen er åben døgnet rundt, og stedet er et af de mest benyttede stofindtagelsesrum i ver-den med den længste åbningstid. Stemningen er ofte hektisk. Især fordi tre fjerdedele af ind-tagelsen af stoffer er indtagelse af kokain. Sel-ve rusen varer kun kort. Derefter er brugeren i princippet klar til mere, og så skal der igen skaffes penge, for eksempel ved tiggeri, krimi-nalitet eller prostitution.

Brugerne er glade for at komme og tage de-res stof i Skyen. Da det blev etableret, bred-te der sig en lettelse i stofmiljøet på Vesterbro, fortæller daglig leder Rasmus Koberg Christi-ansen.

- Glæden skyldtes, at det er rart at tage sit stof i sikre rammer, hvor man kan få øjeblikke-lig hjælp, hvis man bliver forgiftet af en over-dosis. Der er aldrig nogen, der er døde af stof-indtag i Skyen. Stedet er rent. Brugerne oplever ingen stress i forhold til, hvorvidt politiet kom-mer, eller andre stjæler deres stof.

VærdighedOg så er der værdigheden. Skyens stofbruge-

re synes naturligt nok ikke, det er fedt at sidde på gaden til offentlig skue og tage deres stof; i en vandpyt mellem to biler, mens børnehaven eller turistbussen kører forbi. Det slap de for, da de første fixerum kom, og efter, Skyen blev døgnåben, behøver de heller ikke gøre det om natten.

I Skyen er der til tider kaos. Men der er også god stemning og et personale, der på ligeværdig facon tilbyder et strejf af omsorg i en rå hver-dag. Mennesker, der ikke dømmer eller fortæl-ler brugerne, at der er noget galt med dem el-ler deres liv. Men som alligevel altid er klar til at hjælpe, hvis nogen skulle ønske kontakt til sundhedstilbud eller misbrugsbehandling.

- Det bedste ved at arbejde her er at lære de besøgende at kende. De synes også, det er enormt rart, at vi ikke ser dem som deres stofmisbrug, men som de mennesker, de er.

Sygeplejerske Maria Johansen


- Det bedste ved at arbejde her er at lære de besø-gende at kende. De synes også, det er enormt rart, at vi ikke ser dem som deres stofmisbrug, men som de mennesker, de er, forklarer sygeplejerske Maria Jo-hansen, der har arbejdet i Skyen i to år.

Meget af hendes arbejde er skadesreducerende. Hun fortæller for eksempel en bruger, at han eller hun skal huske at spise eller trænger til at sove. Hun plejer folks sår eller stiller sig til rådighed for at lyt-te, hvis nogen virker tyngede eller kede af det. |



Admiralens sidste skud'Admiralen', der snart fylder 60, har brugt Skyen siden starten

- Skyen er et fast holdepunkt, og jeg tror, mange tager min-dre stof, fordi de kommer her og tager stof i fornuftigt sel-skab. Det er dejligt at få lov til at tale med stoffrie menne-sker, også midt om natten. Jeg kommer her mest for de andres skyld, for at hjælpe dem. Men selv jeg kan blive fortvivlet og få brug for hjælp. Og så er det godt at have medarbejderne at tale med.

- Det gode ved at komme her er også, at alle overlever i Skyen. Det er en stor sikkerhed, siger Admiralen, der er tidli-gere livredder i en svømmehal og portør på Rigshospitalet.

Han har selv været på antidote-kursus, et kursus i Stof-bruger-Førstehjælp og har i sin tilværelse reddet 26 liv. Først som livredder, hvor han blandt andet reddede en 11-årig pige ved en strand i Nordsjælland, og nu i stofmiljøet. Det er kun fire dage siden, han reddede livet på en kammerats ven, der lå og var blevet forgiftet af en heftig metadon-overdosis.

- Jeg løb derover og gav ham en modgift, og nu er han evigt taknemmelig over at være i live.

Admiralen er ved at trappe ud af stof, og billederne i Hus Forbi viser sidste gang, han fixede. Nu tager han kun meta-don oralt og regner med at være stoffri i løbet af en til to må-neder.

- Men jeg vil komme her alligevel. Jeg kan ikke undvære hverken mine venner eller medarbejderne. De er så dygtige, og jeg synes, de får for lidt i løn. Det siger jeg også, hver gang der kommer politikere på besøg hernede. |

- Det gode ved at komme her er også, at alle overlever i Skyen. Det er en stor sikkerhed,



godt for naboerneFixerummet har betydet mere sikkerhed under værdige forhold. Det giver også mindre stofindtag i det offentlige rum, og 70-80 procent af kanyle-affaldet er væk fra gaden. Det er også godt for Vesterbros øvrige beboere.


fem steder i danmarkDer findes i alt fem stofindtagelsesrum i Danmark: tre på Vesterbro, hvoraf Mændenes Hjem driver de to og Københavns Kommune driver et (Fixelancen), samt to i Odense og Aalborg, der begge bliver drevet af Kirkens Korshær. Der er blevet taget stoffer 355.255 gange, siden det første rum åbnede i Dan-mark i 2012.

De 4.372 registrerede brugere kan indtage stoffer i hygiejniske omgivelser med over-vågning af kvalificeret sundhedspersonale. Derudover kan fixerummene være brobyg-ger mellem narkomaner og myndighedernes behandlingstilbud. Målgruppen er normalt svær at komme i kontakt med, men alene i 2014 blev der givet knap 1.300 henvisninger til sundhedstilbud og over 300 henvisninger til stofmisbrugsbehandling.

Man ved ikke præcist, hvor mange liv der er reddet, men 301 gange er en bruger i et fixerum blevet forgiftet af en overdosis, og ingen af dem døde.

døgnåbentSkyen er et stofindtagelsesrum under Mændenes Hjem i København. Det åbnede i august 2013 og fik døgnåbent i januar 2015. Det er 6-800 stofindtag i døgnet i Skyen og stofindtagelsesrummet Den Runde Firkant på Halmtorvet, der også hører under Mændens Hjem. i Skyen er der otte pladser til ’rygere’ og ni til dem, der sprøjter sig. Man får 45 minutter til at stikke sig og 35 minutter til at ryge sit stof. Personalet tager imod ved skranken og registrerer anonymt hver person og det stof, han eller hun ønsker at indtage.



eg vil bryde den sociale arv. Jeg vil bryde mønsteret og vise min datter, hvordan man skal leve sit liv – og jeg vil gøre noget godt for mig selv.

Ordene kommer fra 42-årige Frank Clifforth, mens han sidder og nyder en kop kaffe i sin tre-værelses lejlighed i et ro-ligt kvarter i Fredericia. Sennepsblomsterne på marken udenfor vinduet står i fuldt flor, og inde i stuen fylder det, der også er vigtigt i Franks liv: Overalt er der fotografier af hans toårige datter Shine. I stuen, på køkkenskabene og i det store børneværelse. Tre guitarer og et lyd-anlæg pryder stuen.

Franks liv har ikke altid set så velordnet og roligt ud. Faktisk var hans misbrug for år tilba-ge ved at koste ham livet. Men så oplevede han, at stærke kræfter inden i ham tog over og red-dede hans liv. Og satte ham på den vej, der har ført ham til det liv, han lever i dag.

Vold og drukFrank tilbragte de første fem år på Frederiks-berg sammen med sine forældre og to storesø-

stre. Familien flyttede til et rækkehus i Hun-dige. Moren var førtidspensionist, og faren spillede fodbold – det kom Frank også til, og han har spillet lige siden.

Forældrenes liv var præget af alkohol og mange værtshusbesøg. Moren var ifølge Frank den medafhængige type, der gik hjemme og tog sig af alt. I et dysfunktionelt hjem med slås-kampe, hvor også Frank fik tæv.

- Gennem min skolegang var jeg bare en irri-terende møgunge. Gennem terapi har jeg kunnet se hvorfor. Jeg gik og passede på min mor og far. Jeg fortalte jo ikke andre, hvor meget de drak, jeg ville ikke fjernes hjemmefra. Jeg var da så-dan set også elsket – det er bare noget lort, når ens forældre er påvirkede, når de siger, de elsker en. Man holder op med at stole på andre, siger Frank, der som barn lukkede sine følelser inde.

Igennem sine teenageår drak Frank meget. Der var ikke rigtig nogen stopklods. Han star-tede med at ryge i niårsalderen, og alkohol be-gyndte han på som 12-årig. Forældrene bryg-gede selv vin i tilitersdunke, og han kunne bare tappe en liter og tage med til fest. 'Hvor

fra misbruger til pædagog og småbørnsfar

Jeg vil

bryde den sociale arv

Frank voksede op med misbrug, vold og krimi-nalitet og gentog selv mønsteret eftertrykke-ligt. For ti år siden tog hans liv en 180 grader drejning. Han stoppede al misbrug og blev et helt andet menneske. I dag er han uddannet pædagog, udøvende musiker og far til en guldklump på to år.

af Tine Sejbækfoto: Claus Sjödin

J


fedt, Frank har sprut med!' sagde de andre. Hash startede han for alvor på som 15-årig.

Siden tog han speed i weekenderne, og han tog samtidig kokain og sovemedicin.

- Miljøet har meget at sige, og jeg voksede op med nogle drenge, hvis forældre også drak for meget. Nu kan jeg se, at følelsen af at være ked af det og bange skulle slukkes. Det handlede om at opretholde facaden.

Igennem sin ungdom formåede Frank at ha-ve forskellige job i kortere tid. Men både jobbe-ne og parforholdene varede kort.

Piller og snapsDa Frank var 22-23 år mødte han en kvinde, og de fik sammen en søn, der i dag er 16 år.

Parret boede i starten sammen som en fa-milie og førte samme liv som Franks forældre havde gjort. Han drak og tog stoffer, og han spillede fodbold som sin far. Hun var den med-afhængige.

Forholdet varede fem år, til han var 27-28 år. De gik fra hinanden, og Frank havde i starten sønnen samt en stedsøn hver anden weekend.

Før sønnen blev født, blev Franks mor meget syg og døde af kræft. Frank bedøvede sig mere og mere, og da moren døde, røg hele hans fun-dament. Misbruget begyndte at eskalere, han tog mange flere snapse, euforiserende stoffer samt ecstacy.

I den periode havde Frank et job, hvor han kørte ud og monterede vandfiltre på kaffe- og opvaskemaskiner, det vil sige, at han havde en firmabil. Bilen gav mulighed for kriminalitet.

- Jeg blev aldrig taget, og jeg tror heller ikke min psyke havde holdt til fængslet, siger han.

Noget tid efter morens død flyttede faren over til en ny kæreste, og Frank overtog for-ældrenes lejlighed. Han forvandlede gradvist stedet til en narkobule og betalte ikke husleje. Han mistede lejligheden og boede på bænke, i parker og på sofaer. Og til slut under misbruget også i en campingvogn.

- Det mest udfordrende ved at være hjemløs er det stressende i hele tiden ikke at vide, hvor man skal sove. Ikke at have sin base nogen ste-der. Den følelse, når det ikke går med en kære-ste, at man ikke har sin faste base og kan sige 'det her, det er mit.' Når man lever et liv, hvor man ikke har et sted at sove, så handler det om at bedøve sig og ikke mærke smerten , fortæl-ler Frank.

De sidste par måneder, inden han kom i be-handling, boede Frank i en god kammerats fars lejlighed i Hundige nord for Køge. Han var til slut dybt præget af sit misbrug.

- Det sidste år af misbruget skreg 'lil-le Frank' inden i mig: 'hjælp mig, jeg er bange, hold om mig.' Og for ikke at høre den stemme tog jeg endnu mere kokain, piller og alkohol.

Mit hovedstof til slut var kokain. Hvis jeg ikke var kommet i behandling, havde heroin været næste stop, siger han.

Frank fandt piller i skabe, når han var til fester. Han tog på tur fem-seks dage uden at få sovet. Når han endelig kom hjem og trådte ind ad døren, begyndte tankerne og paranoiaen at trænge sig på. I den sidste periode begynd-te han at blive meget alene. Når døren var luk-ket, greb han derfor en håndfuld piller og noget snaps for at dæmpe smerten.

- Med tiden blev misbruget og konsekven-serne af det værre end det, jeg ønskede at over-døve, forklarer Frank.

Død og genoplivetOmkring årsskiftet 2004/2005 kommer han hjem efter at have været ude på en bytur syv-otte dage. Han griber en pose piller, som han skyller ned med noget snaps. Derefter sætter han sig og ryger en cigaret. Uden at tage dyne henover sig. Han er iført nogle joggingbukser lavet af nylonmateriale. Det næste, han husker, er, at han hører sin afdøde mor råbe meget højt 'Stå så op!' som dengang han var barn.

Frank er faldet i søvn med en cigaret i hån-den. Og sådan kunne historien om hans liv me-get vel være endt. Det gør den for mange i hans situation.

For da han vågner, ser han, at flammerne


står op ad stuens vægge. Der er faktisk flam-mer hen over ham. Og noget andet, som er for-underligt: Han vågner op liggende med en dyne viklet om sine ben. Det husker han ikke selv at have gjort. På grund af dynen er der ikke gå-et ild i de ekstremt brændbare nylon-jogging-bukser.

Frank bliver med et meget vågen. Han hop-per ud af sin dyne og henter vand fra køkkenet og slår sine hænder ned i de brændende ting. Vinduerne sprænges. Under branden inde i lej-ligheden løber Frank ind i en røgdykker, som tager ham ud på trappen, hvor han bogstavelig talt dør. Og bliver genoplivet.

Frank bliver bragt til traumeafdelingen på Rigshospitalet og bliver 14 dage senere over-flyttet til Roskilde Sygehus. Her får han besøg af en misbrugsvejleder. Frank benægter på det-te punkt stadig sit misbrug. Han fortæller vejle-deren, at han ikke har noget problem. 'Du kan altid ringe igen', siger hun og giver ham sit kort.

14 dage efter han er udskrevet, skal Frank li-ge prøve stoffer igen.

-Det var åbenbart ikke nok for mig at dø, si-ger han.

På det tidspunkt bor han i en efter eget ud-sagn ekstremt ulækker campingvogn i Bjæver-skov. Efter en druktur, hvor han på gåben er på vej hjem fra en morgenfest, ringer hans bed-ste ven. En mand, som han i dag kalder for 'sin brormand.' Frank har været venner med hans storebror som barn, og storebroren er død af en overdosis.

Frank er påvirket og tør ikke rigtig tage te-lefonen. Han tager den og lyver – igen. Vennen

spørger, hvor han er, og Frank fastholder, at han er på arbejde. Vennen svarer: 'Det kan du ikke være, for jeg står lige her ved din firmabil. Dette er sidste chance. Hvis du ikke taler sandt nu, ses vi ikke mere.'

- Jeg turde ikke sige, at jeg var faldet i igen. Jeg løj, løj og løj igen – jeg var bange for miste ham, forklarer Frank.

Vennen lægger røret på, og Frank går hen til firmabilen og kører ud mod campingvognen.

På vej i bilen sker noget afgørende. Nog-le stærke kræfter i ham tager over og får ham til at handle. Frank har troet på Gud hele sit liv – hvilket kun er blevet forstærket af, at han under branden vågnede op ved, at hans afdø-de mor råbte: 'Vågn op.' I bilen begynder han at skrige og græde. Han kan ikke mere. Da han sidder der i bilen, hiver han kortet frem og rin-ger til misbrugsbehandleren.

Hans søster tager med derned om manda-gen.

Stoffri og lettetFørst gik Frank to en halv måned i forbehand-ling, hvor han skulle vise, at han var motiveret. Så kom han i behandling på Højlykke Behand-lingscenter i Fredericia.

- Da jeg træder ind ad døren, tænker jeg 'Det er nu, du skal ændre dit liv,' fortæller Frank.

- Da jeg kom derned, følte jeg, at jeg var kommet hjem. Jeg mærkede en kærlighed og omsorg, jeg ikke havde fået før. Jeg oplevede de vildeste følelser. Det var tryghed uden stress og stoffer og uden hele tiden at skulle ud og skaffe

penge. Hemmeligheden omkring misbruget var væk, og det var forløsende.

Frank havde ikke grædt i mange år. Det gjorde han nu. Han huskede, hvad der var sket tidligt i hans liv, og han blev et andet menne-ske. Det reddede hans liv.

- Der var nogle højere kræfter, der tog over og sørgede for, at jeg kom i behandling. Der var nogen, der vidste, hvilken vej jeg skulle. Da jeg ikke kunne se lys nogen steder, var der nogen, som tog en beslutning for mig. Jeg kunne ikke styre mit misbrug, det var enten-eller.

Ved at komme i behandling blev han bygget op igen. Han kom i psykoterapi, og det har han været lige siden. De mange års misbrug har na-turligvis haft sine omkostninger. En af dem er, at han ikke ser sin søn.

Efter endt behandling fik han overvåget samvær, men uvenskab med ex-partneren be-tød, at hun herefter modsatte sig samværet.

- Jeg har betalt den største pris for mit mis-brug, nemlig ikke at se min søn. Han må kom-me, når han bliver voksen. Min dør er altid åben, så han ikke alene kan møde sin far, men også sin lillesøster.

Pædagog og til audition i X FactorFrank kom som stoffri tilbage til firmaet, hvor han kørte ud og installerede vandfiltre. Sam-tidig tog han en et-årig uddannelse inden for misbrugsvejledning og psykoterapi. I 2007, to år efter han blev stoffri, ringede chefen for det sted, hvor han havde været i behandling, og til-bød ham et job, hvor han blandt andet skulle facilitere møder og terapi og udlevere medicin.

franks liv i tal

1972: Fødes på Frederiksberg1977: Flytter til Hundige1981: Starter på at ryge1984: Starter på at drikke1997: Mor dør1999: Søn fødes2005: Bliver clean den 8. april2006-2007: uddannes i misbrugsbehandling og psykoterapi2007: På hjemløselands- holdet, skriver sangen 'One for al'2007: Arbejder på et behandlingssted i Fredericia 2010: læser fire fag på VuC2012: Datter fødes2011-2015: Tager pædagog- uddannelse

- Der var nogle højere kræfter, der tog over og sørgede for, at jeg kom i behandling. Der var nogen, der vidste, hvilken vej jeg skulle. Da jeg ikke kunne se lys nogen steder, var der nogen, som tog en beslutning for mig. Jeg kunne ikke styre mit misbrug, det var enten-eller.


- Jeg sad med nøglen til medicinskabet, det var helt vildt. De troede på mig meget hurtigt, siger Frank.

Han var på behandlingsstedet over et år og fik siden småjobs, var med i NA (fællesska-bet af anonyme narkomaner, red.) og begyndte i 2010 på VUC, hvor han tog dansk, samfunds-fag, psykologi og engelsk. Derefter startede Frank i august 2011 på pædagogseminarium i Kolding.

- Jeg var igennem hele følelsesregisteret, og jeg måtte virkelig holde fast nogle gange. Der var tider, hvor jeg havde lyst til at give op. Og jeg har brugt min terapeut, når jeg havde lyst til at 'slukke' mine følelser med stof.

Efter Frank gik i gang med at læse til pæ-dagog, mødte han sin datters mor. Kort efter blev hun gravid. De fik datteren, men forhol-det holdt ikke. De har i dag et perfekt samar-bejde om datteren. Shine på to et halvt år er hos Frank hveranden weekend samt hver tirs-dag og onsdag. Forældrene bor kun fem minut-ter fra hinanden.

- Det bedste ved at være blevet far er at mærke kærligheden, det er ubeskriveligt. Gen-nem kærligheden til hende bliver sår fra min egen barndom helet, forklarer Frank.

Han blev pædagog i januar 2015 med et 12-tal i en opgave om inklusion af udviklings-

hæmmede gennem brugen af musik. Han har for tiden job som vikar på et bosted for unge med ADHD, OCD og Tourettes syndrom. Han er også blevet kontaktet af pædagogseminari-et, som vil bruge ham som gæsteforelæser om, hvordan man i misbrugsbehandling kan ind-drage hele familien.

Og så er der Franks ét og alt: musikken i form af en glimrende sangstemme og gode ev-ner som guitarist. Musikken har været en stor del af hans liv lige fra han startede med at syn-ge i børnehaven. Og efter at have været i be-handling lavede Frank i alt 12 sange, blandt an-det om tabet af sin mor og af sin søn. Han har brugt musikken som selvterapi og fast holde-punkt.

- Jeg har altid været god til at underholde, jeg er på den måde heldigt stillet. Min mor sang også meget og hørte Kim Larsen og dansktop-pen, når hun var fuld.

- Musikken har helende kræfter. Især efter jeg er blevet uddannet pædagog, har jeg kun-net se, hvad musikken kan gøre for børn, unge og voksne.

Frank er begyndt at spille sammen med en god kammerat fra Horsens – de mødte hinan-den først i misbrugsmiljøet, siden på terapeut-uddannelsen og til NA møder. De er startet på at lægge deres sange ud på Facebook. De tager også ud og spiller, og de er allerede optaget til at spille første audition for dommerne i X Fac-tor.

- Vi vil vise, at man godt kan noget, når man er kommet ud på den anden side. Det er ikke for at blive kendte, den mulighed er et overstået kapitel. Vi medvirker for at vise, at man godt kan slutte livet på den gode måde, si-ger han.

På hjemløselandsholdet i 2007Frank spiller også fodbold – to år efter han blev

clean, deltog han i VM i gadefodbold for hjem-løse på Rådhuspladsen. Danmark var vært det år. Der var 48 lande med, og Danmark blev nummer fire. Frank lavede ovenikøbet det dan-ske hjemløselandsholds VM-sang 'One for all' eller 'Vi tænder en stjerne'. Her brugte han sin guitar og sin erfarne sangstemme og kompone-rede sangen, han fik lov til at synge under VM-åbningsceremonien på Rådhuspladsen.

- Det er en af de vildeste oplevelser, jeg har haft. Vi gik gennem gaderne og ind foran råd-huset. Der stod en stor scene, og jeg gik der-op og sang. Holdet stod bag mig på scenen. Jeg kunne se alle folk dernede, farverne og flagene fra hele verden.

- Vores hold gik videre og videre i turnerin-gen. Der var flere og flere, der så os. Så det var nærmest som det rigtige landshold. Jeg var i Go' Morgen P3. Vi fik på holdet alle lavet en ta-tovering på benene med 'VM 2007,' siger Frank.

Han opsummerer årsagen til sit 180 grader skift således:

- Jeg kunne ikke længere leve i løgnen med kriminalitet og med at skulle ud og skaffe pen-ge til stoffer. Det blev for meget for mig. Da jeg sad i bilen på vej ud til campingvognen, kun-ne jeg ikke rumme mere. Mit forsvar brød sam-men. Derfor kom jeg i behandling.

- Mit budskab til andre er, at det hand-ler om at turde tage springet til det nye. Da jeg startede i behandling, var jeg da herrebange for ikke at skulle tage stoffer mere. Det handler om at turde. Og blive ved med at gå efter det, man tror på. |

Frank holder foredrag om sit liv

og kan kontaktes på [email protected].

Se hans musik og videoer på Facebook

(under hans navn) og på You Tube.

- Mit budskab til andre er, at det handler om at turde tage springet til det nye. Da jeg star-tede i behandling, var jeg da herrebange for ikke at skulle tage stoffer mere. Det handler om at turde. Og blive ved med at gå efter det, man tror på.


af birgitte Rørdamfoto: Mette Kramer Kristensen

- jeg ved ikke, om Ulrika forstod, hvad der skete den dag, hun fik en blodprop, for hun fik samtidig en hjerneskade. Og det er stadig svært for mig at forstå, at hun er død. Vi var sam-men altid og passede på hinanden for at klare livet på gaden, og nu er jeg alene tilbage, siger 51- årige Robert Nord, der i februar i år miste-de sin kone.

Robert Nord havde været hjemløs det me-ste af sit voksne liv, da han i 2010 mødte Ulrika Nord på gaden i Dalarna i Sverige. Han faldt pla-dask for hendes brune øjne, og siden var de uad-skillelige. De sidste tre år opholdt de sig i Dan-mark, hvor de sov i parker og på natcaféer, og det var ikke faldet Robert Nord ind, at han kun-ne miste sin elskede. Men en dag de sad i en bus på vej til Amager Centret for at sælge Hus Forbi, så han, at Ulrikas hænder var helt blå.

- Jeg spurgte, om hun havde ondt, men hun kiggede bare underligt på mig og svarede helt hen i vejret. Jeg nærmest bar hende ud af bus-sen og fik fat i en ambulance. På vej til Rigsho-spitalet fik hun et hjertestop, og selvom lægen fik gang i hjertet igen, fik jeg aldrig mere i kon-takt med hende, siger han.

blodpropPå Rigshospitalet konstaterede de, at Ulri-ka Nord havde fået en blodprop i lungerne, og at hun var blevet slemt hjerneskadet. I to uger lå hun på hospitalet, men hun var som en klu-dedukke. Hun kunne ikke tale og ikke blinke med øjnene, og hun fik hverken mad eller drik-ke, fordi det var meningsløst til at holde hende i live.

- Jeg fik en seng på hendes stue og var hos hende hele tiden. Det eneste, jeg kunne gøre, var at dryppe hendes øjne og læber med væske for at lindre tørheden. Den 28. februar klok-

Jeg kaldte hende SvampebobEfter mange år som hjemløs med for meget alkohol og for lidt mad mistede Robert Nord sin kone, som kun blev 48 år gammel

Mens Ulrika levede, fortalte hun og Robert om deres kærlighed til Hus Forbi. Det var til temaet om sex og kærlighed i juni-udgaven. Artiklen blev ikke bragt på grund af de ulykkelige omstændigheder med Ulrikas død. Her er de to fotografret på værelset i Turisthotellet.


ken kvart i tolv holdt hun pludselig op med at trække vejret og blev helt blå i panden, og så vidste jeg, at hun var død. Det var forfærde-ligt, men jeg var jo forberedt på det.

AdvarselstegnNår Robert Nord ser tilbage på tiden, før Ulri-ka Nord døde, var der flere advarselstegn, men ikke nogle han hæftede sig ved, da det stod på.

- I dag kan jeg se, at Ulrika var syg, men vi drak jo fra morgen til aften, og derfor læg-ger man ikke mærke til, hvis noget bliver an-derledes. Ulrika røg normalt mange cigaretter, men pludselig røg hun næsten ikke. Og de sid-

Selvom han savner Ulrika, er Robert taknemmelig, hver dag han vågner, for han vil gerne leve.

- Jeg fik en seng på hendes stue og var hos hende hele tiden. Det eneste, jeg kunne gøre, var at dryppe hendes øjne og læber med væske for at lindre tørheden.

ste uger tabte hun sig og kastede op, når hun spiste. Men hun sagde ingenting, og jeg troede bare, at det var abstinenser.

For Ulrika Nord havde det altid været hårdt at være hjemløs. Blandt andet derfor tjekke-de de hver måned ind på Turisthotellet nær Hovedbanegården i tre døgn, når de fik de-res førtidspension. Her sov de i en rigtig seng, de kunne komme i bad, havde fred til at dyrke sex, og på den måde samlede de kræfter til en ny periode på gaden.

ulrikas drøm- Ulrika drømte altid om, at vi fik et sted at bo. Nu har jeg overtaget en lejlighed fra en be-kendt, der afsoner tre år i fængsel. Og det er næsten ikke til at bære, at Ulrika ikke er her og kan få glæde af den, siger han.

Robert Nord ved ikke, hvorfor hans kone fik en blodprop, men han er sikker på, at hen-des hårde liv er en del af forklaringen. Få uger inden hun døde, mistede hun bevidstheden ef-ter at have taget stærk beroligende medicin og samtidig drukket en flaske kirsebærvin. Hun blev indlagt på Bispebjerg Hospital, men da hun vågnede, stak hun af fra hospitalet. Ud til Robert Nord og ud, hvor hun kunne forsætte med at drikke.

Svampebob- Jeg kaldte hende Svampebob. Hun kunne

drikke meget mere end mig, og hun var jo me-get mindre. Når vi købte en flaske Martini, nå-ede jeg kun at få en slurk, fordi hun drak det meste i et drag, og hun spiste næsten ikke no-get, siger han og fortsætter:

- Efter at jeg mistede Ulrika, har jeg tænkt på, at jeg burde stoppe med at drikke og ry-ge, for jeg har problemer med mine lunger. Sid-ste vinter fik jeg lungebetændelse tre gange og var meget svag. Men jeg har drukket og røget hele mit liv, og det kan jeg ikke bare holde op med. Og slet ikke nu, hvor jeg er så ked af det og stadig nærmest er i chok, siger han.

Robert Nord tænker hele tiden på sin kone og synes, at det er ensomt at være uden hende.

- Ulrika fulgte mig overalt. Selv når jeg var på toilettet, ventede hun udenfor. Hun elskede mig og passede på mig. Og uanset hvor vi lag-de os til at sove, kyssede hun mig altid godnat og sagde: ’Vi ses i morgen.’ I dag er der ingen, der siger noget, hverken når jeg går i seng eller vågner, og det virker meningsløst, siger han.

Alligevel er Robert Nord taknemmelig, hver dag han vågner, for han vil gerne leve.

- Jeg prøver at få dagene til at gå med at sæl-ge Hus Forbi, så jeg ikke er for meget alene med mine tanker, og det giver mig penge til mad, øl og cigaretter. Jeg har også fire børn, og de to mindste har jeg kontakt med. Og selvom det er umuligt at forestille sig nu, så kan det jo være, at jeg en dag får lyst til finde en ny kæreste. |

Robert har fået lavet en tatovering til minde om Ulrika.

- Jeg prøver at få dagene til at gå med at sælge Hus Forbi, så jeg ikke er for meget alene med mine tanker.


af birgitte Rørdam

- ulrika Nords historie ligner noget, vi ofte ser hos hjemlø-se. De mærker ikke, at de bli-ver syge, fordi de forveksler det med abstinenser eller an-det ubehag på grund af de-res hårde liv. Og de går ikke til læge, fordi de har et dår-ligt forhold til sundhedsvæs-net, fortæller overlæge Hen-rik Thiesen, der står i spidsen for det opsøgende Sundheds-Team for socialt udsatte i Kø-benhavns Kommune.

Han er desuden medlem af Rådet for Socialt Udsatte, der i 2012 udgav en rapport om dødelighed blandt socialt udsatte, der viste, at hjem-løse og psykiske syge i gen-nemsnit dør 22 år før den øv-rige danske befolkning.

- Hjemløses dødelig-hed svarer til dødelighe-den blandt folk herhjemme for 100 år siden. Og de fejler det samme, som folk fejle-de dengang: Infektioner, sy-filis, lungelidelser, leverbe-tændelse og andre kroniske sygdomme, der ikke bliver behandlet. Samtidig er man-ge fejlernærende på grund af for meget alkohol og for lidt mad, siger han.

bliver ikke taget alvorligtHenrik Thiesen kender ikke Ulrika og hendes sygeforløb. Men han forklarer, at blod-propper er en af de lidelser, han ofte ser hos udsatte per-soner, og her er lægebehand-ling afgørende.

- Hvis Ulrika Nord var kommet til læge og havde få-et blodfortyndende medicin, ville hun kunne være red-det. Men hun kom ifølge sin mand først i behandling, ef-ter at hun havde fået blod-proppen og et efterfølgende hjertestop, og da var det for sent, siger han.

Problemet er også, at Ulrika Nord måske ikke ville være blevet taget alvorligt, selvom hun havde opsøgt en læge.

- Vi læger er ikke uddan-net til at tage os af socialt udsatte personer, og vi har ikke stor erfaring med at se igennem misbrug og psykisk sygdom og finde de underlig-gende sygdomme. Og skade-stuerne er med deres travl-hed slet ikke gearet til at fin-de ud af, om der gemmer sig en lidelse bag abstinenserne, siger han og fortsætter:

- Derfor er det så vigtigt, at vi har et opsøgende sund-hedsteam. Vi kommer, hvor de socialt udsatte befinder sig, vi ved, hvad vi skal hol-de øje med. Og er man hjem-løs og kommer for eksem-pel på Mændenes Hjem el-ler på Hus Forbi, så ved man, at sygeplejersken kommer en gang om ugen.

SorgUlrikas tidlige død kan iføl-ge Henrik Thiesen også blive et sundhedsmæssigt problem for hendes mand, som nu er alene tilbage, efter at de har været uadskillelige. Menne-sker kan dø af sorg over at miste en partner, og det gæl-der i endnu højere grad for hjemløse, som i forvejen le-ver sundhedsmæssigt på kanten.

- Mange hjemløse har mi-

stet kontakten til familie og venner, så hvis de mister en partner, kan de blive virkelig ensomme. Vi ved, at hjemlø-ses levetid stiger, hvis de får en partner, og de bliver min-dre syge. Omvendt skal der ikke meget til, før det hele vælter, hvis de bliver ramt af sorg, begynder at drikke me-re og spise mindre og ikke føler, at de har noget at leve for, siger han.

Hjælp- Jeg kan forstå, at Robert Nord er opmærksom på, at han ikke skal isolere sig, og han sælger stadig Hus Forbi, hvor han hele tiden er i kon-takt med andre mennesker. Det er klogt, for det er med til at hjælpe ham videre med sit liv. Men han kan også søge hjælp i sundhedsteamet, så sorgen og de mange tan-ker ikke skal tage overhånd.

Københavns Kommu-nes SundhedsTeam, der be-står at to læger og fire sy-geplejersker, har kontakt til hjemløsemiljøet, varmestuer og herberger rundt om i by-en, blandt andet i Hus Forbis medarbejdercafé. Teamet er en del af Sundhed på Tværs, som er et samarbejde mellem sygeplejeklinikker på her-bergerne og stofindtagelses-rummene, og de serviceres alle af SundhedsTeams læ-ger. |

ulrikas tidlige død er ikke ualmindeligSocialt udsatte dør i gennemsnit 22 år tidligere end den øvrige befolkning

- Hjemløses dødelighed svarer til dødeligheden blandt folk herhjemme for 100 år siden. Og de fejler det samme, som folk fejlede dengang: Infektioner, syfilis, lungelidelser, leverbetændelse og andre kroniske sygdomme, der ikke bliver behandlet.

Henrik Thiesen, overlæge, SundhedsTeam

Kontanter, det er noget, vi stadig har brug forHus Forbi har modtaget følgende læserindlæg, hvor vi gerne vil indskærpe for læserne, at det er vigtigt også at læse svaret:

I min Netto på Tårnby Torv kan man ikke hæve over beløbet. Det har jeg bandet over mange gange, når der står en sælger, og jeg ikke kan købe min avis: ingen kontanter, ingen avis. Jeg læste i sidste nummer af Hus Forbi, at Mo-bilePay måske er på vej ind i sælgerkredsen, på trods af at mange ikke har en bankkonto, og det besværliggør jo det hele en del.

I går stod jeg så igen udenfor Netto UDEN kontanter, og der sad sælgeren med hund og he-le pibetøjet i solen og spurgte, om jeg ikke ville købe en avis. Jeg svarede per refleks, at jeg ik-ke havde kontanter, men gerne ville have købt en avis. Og så kom jeg pludselig i tanke om ar-tiklen om MobilePay. 'Men er du gået over til betaling over mobilen? spurgte jeg. 'Ja!' lød det heldigvis. Sælgeren havde fået lov af en af si-ne venner at få sendt penge til hans bankkonto. Lidt fumlen frem og tilbage - jeg fjumrede lidt med indtastning af beløb og mobilnummer, sæl-geren skulle lige tyde mobilnummeret til ven-nen på en seddel; var i tvivl om der stod et fire-tal eller et sekstal. Men da vi til sidst fandt ud af, at det var et sekstal, kørte det bare, og voila: pengene overført. Sælgeren fik skrevet det rig-tige mobilnummer ned med en permanent sprit-tusch, og vi kunne begge komme videre i livet. (forkortet, red.)

Mange hilsner fra MobilePay-brugerenTeresia Heiskanen

kære teresiaTak for dit indlæg. Vi må dog lige gøre opmærk-som på, at det er usædvanligt, at den pågæl-dende sælger har MobilePay. Hus Forbi bruger det ikke, for salget til køberne er en transakti-on mellem sælger og køber, og det er få sælgere, der har både smartphone, bankkonto og alt det, der skal til for at bruge MobilePay. Det er et stort problem for Hus Forbis sælgere, hvis nog-le butikker, som det har været fremme, får lov til at lade være at bruge kontanter. For mange mennesker, herunder størstedelen af Hus For-bi-sælgerne, lever faktisk i en kontantøkonomi. Og de lever også fra hånden til munden, så det måske er afgørende, hvis de skal have noget af-tensmad, at de kan sælge nogle aviser og købe en hotdog ved en benzintank. Derfor er det er-hvervsudspil, Henrik Sass Larsen (S) fremlag-de lige før valget, hamrende asocialt. Det er en rigtig dårlig ide, for det vil skubbe nogle men-nesker, som i forvejen lever på kanten af sam-fundet, endnu længere ud, hvis butikker - især kiosker og tankstationer - kan lade være at an-vende kontanter.

Med venlig hilsenPoul Struve Nielsen, redaktør, Hus Forbi

| læserbrev |


Interview af Henrik Pedersentekst og foto: Poul Struve Nielsen

Sharon jones er en lille kvinde, men hun ser stærk og smidig ud. Hendes smil er varmt og imødekommende. Der er ingen tvivl om, at her er en kvinde, som kan sælge en masse aviser, samtidig med at hun er en god ambassadør for sin hjemløseavis, Real Change.

Real Change er de hjemløses avis i Seattle, hovedstaden i staten Washington i den nord-vestlige del af USA.

Avisen var vært for den årlige konference i hjemløseavisernes internationale organisation INSP (International Network for Street Papers) i 2015. Hus Forbi er medlem af organisationen, og jeg deltog som bestyrelsesmedlem. Det var sådan, jeg mødte Sharon.

Sharon og jeg har et par ting tilfælles. Vi kender begge til at være synlige i medierne. På grund af sin karismatiske fremtoning er hun den slags sælger, der ofte kommer i fokus, når talen er om hjemløse i Seattle. Jeg blev nær-mest en reality-stjerne for en tid og kendt i

Danmark som 'Hjemløse Henrik', efter at have deltaget i et program kaldet ’Mit Publikum.’ På det tidspunkt var jeg hjemløs, og publikum gui-dede mig til den lette beslutning, det var at ac-ceptere en lejlighed, jeg var blevet tilbudt af kommunen. Jeg bor der stadig.

Sharon har også en lejlighedDu kan blive Hus Forbi-sælger i Danmark, hvis du er hjemløs, tidligere hjemløs eller socialt ud-sat. Jeg gætter på, at Sharon tilhører den sid-

ste kategori. Ligesom jeg har hun en lejlighed. Men hun lever sit liv i gaderne og blandt de hjemløse i Seattle, hvor hjemløshed er et kæm-pe problem. Hjemløse har slået telte op over-

alt i parkerne og på små grønne pletter mellem den tætte trafik rundt om i byen. Der er endda en velorganiseret teltby for hjemløse i udkan-ten af byen.

Sharon går hen og taler med folk i teltene.

bor i parken- Da jeg først kom til Seattle, havde jeg aldrig set hjemløse. Men her lever de i parkerne. Lige midt i parken. Jeg sagde til dem: ’Hvad laver I her? Hvordan er I endt her?’ Jeg har aldrig selv boet på gaden. Jeg har en etværelses lejlighed. Jeg har inviteret hjemløse indenfor i mit hjem. De kommer der, ser tv, slapper af og får mulig-hed for at falde lidt til ro. Men jeg beder dem altid om at tage skoene af, inden de går ind! Jeg har haft det samme tæppe i mere end ti år, og det ser ud som nyt, fortæller hun.

Sharon har været Real Change-sælger siden 2004.

- Jeg kunne ikke få et job, og en ven fortalte mig: ’Du kan sælge Real Change.’ Avisen koste-de en dollar på det tidspunkt, så jeg sagde: ’Jeg er ude efter et job! Jeg skal ikke stå i regn, sne

Tag skoene af, og kom indenforInternationalt sælgermøde: Hus Forbis Henrik Søndergaard Pedersen møder Sharon jones fra Real Change i Seattle

- Folk kommer sommetider ud med kaffe og sandwich. En mand gav mig en bibel, og der lå kontanter indeni.


og slud for at sælge aviser til en dollar styk-ket.’ Jeg gjorde det alligevel, og siden har jeg solgt alt, hvad jeg har fået mellem hænder-ne. Jeg er ’Top 600-sælger,’ det vil sige en af de sælgere, der sælger mere end 600 eksempla-rer. Overalt hvor jeg kommer, sælger jeg Real Change, siger Sharon.

Er der ingen begrænsning? I Danmark kan vi sælge op til 175 aviser om ugen, fordi det at væ-re sælger betragtes som en supplerende indkomst. Du formodes at få kontanthjælp eller pension og kun sælge aviser som noget ekstra.

- Vi kan gå ud og sælge så mange aviser som muligt.

Tager folk godt imod dig, når du er ude at sæl-ge? I Danmark har vi nogle gange problemer med supermarkeder, som ikke ønsker os foran indgan-gen.

- Folk kommer sommetider ud med kaffe og sandwich. En mand gav mig en bibel, og der lå kontanter indeni. Jeg er ikke den sælgerty-pe, der råber ad folk. Jeg står stille og roligt og siger 'Real Change, Real Change!' Nogle af de andre sælgere råber og løber efter folk.

At møde menneskerJeg står også stille og roligt. Jeg nyder at møde mennesker. Folk kommer til mig for at få en snak. Det er givende.

- Flertallet af køberne er gode folk. Og-så selvom de bare går forbi, når jeg siger ’god-morgen.’ De ønsker måske ikke at tale, men jeg har allerede talt. Jeg taler om alt med de andre, som kommer hen til mig,, siger Sharon. Hen-des sans for slang fornægter sig ikke, da hun bruger udtrykket: ’I don’t miss a bean.’ Eller på dansk: ’Jeg går ikke glip af en bønne.’

Du må være en stærk kvinde. Ikke nok med, at du kan sælge 600 aviser - og Real Change ud-kommer endda hver uge, mens Hus Forbi kun kommer en gang om måneden. Du arbejder også med rengøring?

- Jeg får ingen sociale ydelser. Jeg gør rent på nogle kontorer på Pike-markedet (stort marked ved havnefronten i Seattle, red.). Der er også nogle ældre mennesker, som jeg gør rent for, og jeg har et rengøringsjob på Buffalo Wild Wings (en lokal restaurant, red.) Men Re-al Change er mit rigtige job.

- Mine kunder er temmelig gode ved mig. De giver mig tøj og alt muligt. Folk kommer til mig. De er glade for avisen. Den virker næsten som en magnet. Jeg hjælper også andre til at se muligheden i at blive sælgere af Real Change. Jeg ønsker ikke have dem til bare at sidde der og være ynkelige. Jeg kan takke Real Change for, at jeg stadig har tag over hovedet. Jeg var for længst røget ud af min lejlighed, hvis det ikke var for avisen.

Spred kærlighed- Jeg beder meget til Gud. Jeg elsker min Je-sus. Han giver mig livsglæde. Det er derfor, jeg stadig har mit gode humør. Jeg vil hellere være glad og sprede kærlighed og smile hele tiden og sige 'godmorgen' end være sur. Det er den

real chance er udkommet siden 1994 i Seattle. Den udkommer ugentligt og koster i dag to dollars. Til at begynde med var prisen en dollar. Sælgerne betaler 60 cent for en avis. Oplaget er på 12.000 eksemplarer.

hus forbi er udkommet i Danmark siden 1996. Den udkommer en gang om måneden. Hus Forbi koster, som den altid har gjort, 20 kroner. Sælgerne betaler 12 kroner for avisen. Hus Forbi udkommer i 90.000 eksem-plarer.

insp international Network of Street Papers er den internationale sammenslutning af hjemløseaviser, som tæller 115 hjemløseaviser i 35 lande. iNSP holder blandt andet en årlig konference, hvor der udveksles erfaringer, og gennem en nyhedstjeneste udveksles der også artikler og illustrationer mellem hjemlø-seaviserne i forskellige lande.

- Folk, der ikke smiler, de ligner en gryde pis, der koger. De ser temmelig ynkelige ud. Sikke fjæs, de stiller op. Kom nu. Lad mig se nogle tænder.

amerikanske måde at være på. Og det at smile og være positiv er en lille ting at gøre!

- Folk, der ikke smiler, de ligner a boiling pot of piss, siger Sharon og demonstrer igen sit ta-lent for slang. På dansk betyder det 'en gryde pis, der koger'.

Hun synes simpelthen, at folk, der ikke er glade, er nederen.

- De ser temmelig ynkelige ud. Sikke fjæs, de stiller op. Kom nu. Lad mig se nogle tænder, siger Sharon.

Da jeg først mødte hende dagen før inter-viewet, var hun iført en fodboldtrøje for Se-attle Seahawks, som er et af de helt store hold i amerikansk fodbold. Så i dag har jeg taget min Brøndby-trøje på. Sharon har til gengæld taget en Real Change T-shirt på i dagens anledning.

Du er sportsfan. Jeg elsker fodbold, altså rig-tig fodbold det I kalder for soccer. Jeg holder med en forstadsklub fra hovedstadsområdet. Brøndby

hedder klubben. De amerikanske mestre er fra Seattle, ’the Sounders,’ følger du dem?

- Nu er jeg mere interesseret i rigtig ame-rikanske fodbold end i soccer. Jeg møder Se-ahawks fans uden for Top Pot Donuts. De ser min trøje, og de siger: ’ Go'Hawks.’ Det begynd-te, da Seahawks kom i Super Bowl (finalen om det amerikanske mesterskab, red.). Når jeg står der før kampene, taler vi om sport, og vi taler om så meget andet, siger Sharon.

Vi deltager begge i den samme konference, og det er tid til at gå til den næste begivenhed. Vi udveksler aviser. Jeg får en Real Change, og Sharon får en Hus Forbi. En anden sælger, som også er med i konferencen, kommer hen og si-ger hej til Sharon.

- Han kommer i min lejlighed, fortæller hun mig og spørger ham: ’Hvad skal du gøre, når du kommer?’

- Tage mine sko af, svarer han. |


foto: Mette Kramer Kristensentekst Poul Struve Nielsen

Lad os være både ærlige og ærgerlige omkring det: Folk lever ikke så længe i miljøet omkring Hus Forbi, og vi har det sort på hvidt i undersøgelsen fra institut for Folkesundhed: Socialt udsatte lever 22 år kortere end gennemsnitsdanskeren (læs også side 25).

Men når så, der er

nogen, som bare er i stand til at brage gennem livet og sprede godt humør, præge tingene og fylde en masse for os allesammen og runde de 60, så er der også grund til at kippe med flaget, og der blev kippet med de røde og hvide farver, da Hus Forbi-sælger Britta holdt 60-årsfødselsdag.

Britta lever på gaden på Nørrebro i København, og fødselsdagen fejrede hun også med en rigtig fin uden-dørs komsammen, dog var

selskabet rykket til Østerbro, til Fælledparken. Og hvis det med vejret og fødselarer har noget på sig, hold op, hvor har Britta så i øvrigt været god. Der var høj sol og højt humør over hele linjen.

Der blev danset og sun-get, der blev spillet kroket og kastet med frisbee. Der var lagkager fra Hus Forbi og fra Café Viking på Nørrebro.

Tre ud af Brittas fire søskende, hendes søn og en masse folk fra Hus Forbi kom forbi. Hurra for Britta. |

Fødselsdagsfest på Fælleden


Tonny Rimsmeds hjørne

© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk alle rigtige besvarelser deltager i lodtræknin-gen om boggaver – fra vores helt egen verden.

vIKaR-X eR KReeRet af hanne Reffelt

SEND LøSNINGER TIL: Hus Forbi, bragesgade 10 b, 2200 Kbh. N senest den 5. september Mrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr ____ By _____________________________

vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk

| off-line |

Nu er det ikke længere lige om lidtNej vi er sluppet af med Helle Thorning-SchmidtI stedet har vi så fået Løkke om halsenJa, hele Danmark, også dem, der går på valsenHan påstår stadig, at han elsker landetPå trods af at vi alle ved, han elsker noget andetVi ved at han elsker MAGTDe ses tydeligt i både første og anden akt.

vIl du vInde


| ny hus forbi-sælger |af birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

Lige inden for indgangen til Christiania i København sidder Nilla Dimsen. Hun har solgt Hus Forbi i de sidste to måneder og har fun-det ud af, at det er et godt sted at opholde sig.

- Jeg er 29 år, men ser yngre ud, end jeg er. Og som kvinde alene ved jeg, at jeg skal passe på. Men her sker der ikke noget med mig – her er jeg tryg, fortæller hun.

Samme dag er Nilla Dimsen, hendes kæreste og deres chihuahua-hund blevet hjemløse.

- Vi har boet i en lejlighed på Vesterbro i København siden de-cember, men vi blev taget i røven af en, vi troede, var en kammerat. Min kæreste går lige nu og rydder op i vores ting.

For halvandet år siden kom Nilla Dimsen ud af et forhold til en voldelig kæreste, hun havde haft i seks et halvt år, og som hun med politiets hjælp flyttede fra. Siden har hun ikke haft sin egen bolig.

- I starten boede jeg på et krisecenter, der hjalp mig, og siden på et herberg. Jeg havde et værelse på Rådmandsgade 60 (et herberg for unge hjemløse, red.), men det var ikke ret sjovt. De andre var vind og skæve og stive, og det er ikke mig. Jeg hører ikke hjemme sådan et sted. Det foregår på en helt anden måde, end jeg kan stå inde for. Man bor blandet drenge og piger. Personalet er søde, men det er noget ged.

Så nu prøver Nilla Dinesen og hendes kæreste, som hun lærte at kende for et år siden, at finde en bolig sammen.

– Men Københavns Kommunen vil ikke hjælpe os. Det mest gla-mourøse, vi er blevet tilbudt, er et værelse på Sundholm (et herberg og værested, red.), men jeg har ikke noget misbrug, og jeg vil ik-ke ende i Istedgade. Det eneste, jeg kræver, er psykologhjælp og en bolig, så jeg har en base, hvor jeg kan få styr på mit hoved. Jeg har mange oplevelser, der skal bearbejdes, og det kan jeg ikke på egen hånd. Jeg vil også gerne have en uddannelse som social- og sund-hedsassistent, sygeplejerske, negleteknikker eller frisør – så jeg kan komme ind i systemet og leve et almindeligt liv. Men jeg har brug for psykologhjælp til det, inden det er realistisk.

Nilla Dimsen har lige nu ikke nogen sagsbehandler og forklarer, at det skyldes, at hun står mellem to forskellige afdelinger i Køben-havns Kommune:

- Jeg kom fra et aktiveringscenter i Sydhavnen, som jeg ikke øn-skede at få hjælp fra, fordi jeg ikke skal i aktivering lige nu. Det er jeg alt for psykisk belastet til, så nu hører jeg til et jobcenter for folk under 30 år i Skelbækgade, som jeg går og venter på at høre fra. Kommunen har lovet mig guld og grønne skove, og så forsvandt de. Det er Københavns Kommune i en nøddeskal.

I mellemtiden er Nilla Dimsen begyndt at sælge Hus Forbi.- … for at tjene penge til en bolig. Jeg får meget lidt i kontant-

hjælp – 8.000 kroner – og det er jo slet ikke nok. Desværre. Kom-munen er hårde at slås med. Og det er også derfor, jeg gerne vil stå frem her i Hus Forbi og fortælle om min sag, siger Nilla Dinsen, der synes, det er barskt at stå og sælge sine aviser på gaden:

- Hårdt og sjovt. Det er op og ned. Jeg står jo der og udstiller mig selv, og det er svært, når man har så meget at kæmpe med i sit liv, som jeg har. |

sælger nr. 2135

Nilla Dimsen

3 spørgsmål

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.

hvad fik du at spise til aftensmad i går?- Jeg har været nede i Bragesgade (Hus Forbis værested, red.) og spise frokost og fik en madpakke med derfra. Den spiste jeg til aftensmad. Det var et stykke sammen-klappet franskbrød med pålæg og så nogle frikadeller. Her får jeg tit mad, det er de virkelig søde til.

hvad drømmer du om?- Et normalt liv, en kæreste, bolig og et arbejde. Stabilitet. Det ville løse meget på mange punkter. Jeg vil gene være en del af systemet og kommet ud i livet igen.

hvor skal du sove i nat? - ingen anelse. Jeg er lige så blank som du!

Documents

h u s fo r bi · ke sidde roligt i lænestolen med en god bog eller foran fjernsynet om afte-nen. Du er nødt til at vandre rastløst rundt eller hænge ud med andre i sam-me situation,