Upload
dansk-zoologisk-selskab
View
253
Download
8
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Artikler om komodovaraner, tigre, en af verdens sjældneste havfugle, søkøer, klokkefrøer, plastikforurening, luftåndende fisk, økosystemtjenester og bæredygtige rejser
Citation preview
#11for en vild verdenDansk Zoologisk Selskabs magasin
16 TRUSLER MOD de store, stribede katte
06 KOMODOVARANENS verden
40 KLOKKEFRØENS bevarelse
UDGAVE 11 / 20152 Habitat
UDGAVE #11 JUL 2015
UDGIVER HABITAT
DanskZoologiskSelskab(DZS)C/oForlagetBIOS
Vennemindevej65kld.2100KøbenhavnØ.
www.dzs.dk
REDAKTION ClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg,Anne-MetteHøegAndersen
KORREKTUR Redaktionen
SKRIBENTER MichaelO.Jørgensen,HenrikStenoClaudiaSick,TanjaRasmussen,AageKristianOlsenAlstrup,MarkBayley&TobiasWang,LeneVestergrenRasmussen,
PeterLyhneHøjbergDennisLisbjerg,DitteDahlLisbjerg,ogAnne-MetteHøegAndersen
FORSIDE FOTO Komodovaran
Foto:MichaelO.Jørgensen
DESIGN LAYOUT TrineSejthen
ABONNEMENT Onlineviamedlemsskab:www.dzs.dk/medlem
ISSN: 1904-4585
COPYRIGHT HABITAT’sartikler&illustrationermåikkegengivesudenskriftligtilladelsefraHABITAT/DanskZoologiskSelskab.
ANNE-METTE HØEG ANDERSENRedaktion
CLAUDIA SICKRedaktion
IDA HANSENRedaktion
DITTE DAHL LISBJERGRedaktion
TRINE SEJTHENLayout
Sommerferienertidtilatlæseogopleve.BeggedelekanudlevesidettesommernummerafHABITAT,hvorvibl.a.besøgerverdensstørstevaranpåKomodo-øerneoggiveretindblikivaranernesverden,biologiogdeudfordringer,dereriatbotætpådestoreøgler.Hvisikkedetvarforturisternesinteresseforatoplevekomodovaranerne,erdetikkesikkert,devillefindesendnu.
Faktiskerturismemangestederenafdevigtigegrundetil,atdetkanbetalesigforlokalsamfundafbevaredyrearter.Menturismenerogsåetto-æggetsværd;langtfraalturismeforegårpåenmåde,dersikrer,atturisterigenerationerfremoverkanfåsammeoplevelseaff.eks.koralrevellersavannesomidag.Turismensliderpåpåmiljøet,ogturisterneefter-ladermegetoftemereendbarefodspor.
Derforerbæredygtighedblevetettema,somrejsebranchenerbegyndtatarbejdemerestruktureretmed.IDanmarkerrejsebureauet‘KiplingTravel’nucertificeretunderbæredygtighedsprogrammetTravelLife.Dennemilepælidanskturismeogselvecertificeringsprogrammetkandulæsemereomitoartikleridettenummer.
Desudenkandulæseom,hvordanenafverdensmestsjældnehavfugleerpåvejtilbagefraatværetroetuddød.Tætpåuddødvarogsåklokke-frøen,somefteretvellykketzoo-projektnuigentrivesinaturen.Detsammekanmanikkesigeomhverkentigereellersøkøer,beggeartersomogsådukanlæsemereompådefølgendesider.
SomJordensbefolkningvokser,kommervitætterepåvildearter.Etsam-livderikkealtiderrenidyl.EmnetkonfliktermedvildedyrharvitidligerehaftoppeiforbindelsemedløveriKenya,ogherhjemmeharvivoresegenudgaveafproblematikken,efteratulvebestandeneretableret.VibringerderforenreportagefraUlve-mødetiHolstebro.
EndeligtharvienartikelomdendanskeEkspeditionPlastik,derskalhjælpemedtilatkastelysoverplastikforureningihavetogproblemetsomfang.
God læselyst.
HABITAT JULI 2015
UDGAVE 11 / 20153 Habitat
COVER FOTO: KOMODOVARANMichael O. Jørgensen
INDHOLD
INFORMATION
55 En"vild"historie? Skriv for Habitat
04 OmDZS Dansk Zoologisk selskab
66 Medlem? Bliv medlem af DZS
40
34 16
24
06 Komodovaranernesverden
16 Truslermoddestore, stribedekatte
20 Tilbagefradeuddøde
24 Frahavfruetiltruetdyreart
30 Lungefisken ogandreluftåndendefisk
34 Danskekspeditionundersøger verdenshaveneforplastik
40 Klokkefrøensbevarelse
46 Ulvenogfolket -TilulvemødeiHolstebro
50 Hvaderværdienaf økosystemtjenester?
56 Nårferierejsenskalværegrøn...
62 Danskrejsebureaufår blåstemplingibæredygtighed
UDGAVE 11 / 20154 Habitat
VI ARBEJDER FOR EN FARVERIG FREMTID
Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fag- ligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres levesteder i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.
Selskabets faglige fundament består af personer med viden om zoologi, makroøkologi,adfærdbiolog, geografi og natur- forvaltning. Foruden vores fagmedlemmer tæller selskabet også støttemedlemmer, der ønsker at slutte op om forening- ens arbejde. Selskabet drives af en frivillig indsats fra vores engagerede medlemmer.
Siden foreningens start i 2004 har DZS haft fokus på at for- midle emner inden for dyreliv, biodiversitet og naturbevarelse gennem vores hjemmeside, Facebook og magasinet Habitat. Fra tid til anden afholder vi arrangementer.
Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fagligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres
levesteder i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.
Vi er også med i felten og bidrager selv til at øge viden for naturens bevarelse. I 2007 udførte DZS Kipini-ekspeditionen med kortlægning af den biologiske mangfoldighed i Witu-skoven i Kenya, mens vi også bakker op om Mara Lion Project ved Masai Mara reservatet i Kenya.
Vi byder nye medlemmer meget velkomne i DZS.
Sponsorater og andre bidrag til foreningens arbejde vil blive modtaget med stor værdsættelse og tak. Kontakt os, hvis du eller dit firma ønsker at donere penge til foreningen.
Læs meget mere og meld dig ind på vores hjemmeside
www.dzs.dk eller kontakt os på [email protected]
...og følg os på Facebook og linkedin
UDGAVE 11 / 20155 Habitat
UDGAVE 11 / 20156 Habitat
Bølgernes klukken mod skibets skrog river mig ud af drømmen. En let vuggen bekræfter at vi stadig er på skibet. Lyset titter frem gennem disen, og et skue af fantastiske formationer med King Kong- eller Jurassic Park-look skyder frem. Forsøger at ignorere kaffegrumsen fra dagens første kaffe-kop lavet på lunkent vand fra i går.
ViervedøenRincaidenøstligedelafIndonesien.IgårpasseredeviWallace’slinje,skillelinjenimel-lemtoevolutionæreverdener.Hvilketbetyder,atartsrigdommenændrersig,sådanatarternemereligneraustralskedyrearter,ogantalletafarter,somsesidetøvrigeAsien,falder.
Snartskyderfløjlsagtigeformationerogbakkerop.Komodoliggerligefremforforstavnenafvoreslilleskib.
IndenlængetagervifrabordeforatledeefterVerdensstørstenulevendeøgle,Komodovaranen(Varanus komodensis).DesidstepopulationerafkomodovaranerleverheridenneisolerededelafIndonesien.Komodovaranen,efterkommereafenkæmpevaransomtidligerevarudbredtoverstoredeleaføgruppen,leveriisoleredelommerpåfemaføerne,Komodo,Rinca,Flores,PadarogGiliMotang.Sideomsidemedlokalbefolkningenpågodtogondt.
IdagerkomodovaranenetikonpånaturbevarelseogenmagnetforTV-ogfilmfolk,rygsækrejsende,eventyrereogalmindeligemeremondæneturister,somalleønskeratståansigttilansigtmeddette,påsammetidfrygtindgydendeogfascinerende,fortidslevn.
KOMODOVARANENE - VERDENS STØRSTE ØGLEKomodovaranerneregnesforverdensældstekryb-dyr,deharsammenmedskildpadderogkrokodiller
KOMODOVARANERNES VERDEN Tekst: Michael O. Jørgensen, zoofaglig konsulent, Bio/Zoo Information
Fotos: Michael O. Jørgensen, Chester Zoo: Gerado Garcia og Matt Cook
Komodovaran. Foto: Michael O. Jørgensen
UDGAVE 11 / 20157 Habitat
"KOMODOVARANERNE REGNES FOR VERDENS ÆLDSTE KRYBDYR, OG DE HAR SAMMEN MED SKILDPADDER OG KROKODILLER OPLEVET DE STORE DINOSAURERS TID."
UDGAVE 11 / 20158 Habitat
Det smukke øhav omkring Komodo øen
Efterladte redehuller fra Torresbuskhønen, overtages af Komodvaran-hunnen.
UDGAVE 11 / 20159 Habitat
oplevetogdestoredinosaurerstid.Komodo-varanenbliverforhannernesvedkommendeknap3meterlangeogkanvejeopimod90kg,hunner-nelidtmindre.Komodovaranerneernærersigvedatædesåvelmindreinvertebrater,fugle,fiskogsmåpattedyr,somstørrebyttedyrsomhjorte,vildsvin,bøflerm.fl.Menådslerudgørogsåenstordelafvaranernesføde,afhængigaffødegrund-lagetpådeøerdeleverpå.Komodovaranernetagerderudoverundtagelsesvishusdyrideområder,hvordeogmenneskerleverisameksistens.
Hunnernelæggeroptil20ægienrede,somgravesijorden,ofteovertagerdegamlerederfraTorresbuskhønen(Megapodius reinvardt reinvardt)enprimitivhønsefugl,somlaverstorerederafplantematerialeogjord.Varmenfranedbrydelsenafmaterialethjælpertilmedudrugningenafæggene-etprimitivtalternativtildenudrugningvikenderfraandrefugle.Brugenafdissegamlerederlettergravearbej-detforhunnenvæsentligt,dadeforladteredererletteatgraveud.Redenvogtesmodprædatorersomandrevaraner,aberm.fl.Ungerneklækkeshenpåvinterenefterca.8månederogleverderesførsteåritræer.Herkandeværeifredforandrevaraner,dogkannibalisererdepåhinanden.Ungerneleverafinsekter,smågnavereogøgler.
SpecieltdestoreTalipotpalmer(Corypha utan)udgørgodeopvækstbaserfordenyklækkedevaraner.Detblødevedgørdetmuligtforvaranerne,atlavepassendeopholds-ogsovehulleripalmerne.
Nårungerneeretparårgamle,begynderdeatfærdesfritiunderskovenogpådegræsklædtebakker,hvilketøgermulighedenforatfindeandrefødeemner.Varanerneerkønsmodnenårdeer3–5årgamle.Hannernebliversomnævntnogetstørreendhunnerne,ogoftestkæmperflerehanneromhunnernesgunst.Tvekampe,hvorhan-nernestårpåbagbeneneogprøvergrænserogkræfter,skeroftestligeførogunderparringstidenhenpåsommeren.Udenforyngletidenerhan-nernerimeligttoleranteoverforhinanden.
Derharigennemdesenesteårværeteksemplerpåpartenogenese-ungerafubefrugtedeæg,ellerjomfrufødsel-hosvaranerifangenskab.I2007havdeLondonZooogChesterZoojomfru-fødselhoshverdereshunvaran.Detsammegen-togsigi2008iKansasCityOklahomaZoo.Mulighedenforjomfrufødselmenesathavebe-tydningforartensmulighedforatspredesig
geografisk,hvisf.eksenhunisoleresfraandrevaranerellerkommerilandpåenøudenandrekomodovaraner.
SOFISTIKERET FOURAGERINGSADFÆRD - GIFT OG BAKTERIERKomodovaranerkan,takketværeenveludvikletlugtesans,medenavanceretogdomineretbrugafJacobsensorgan,lugtebyttedyr,blodogådslerpåmangekilometersafstand.Denbruger,somslanger,ogandrearterafvaraner,tungentilatbringeduftstofferikontaktmedJacobsensorgan.Manharfundetudaf,atkomodovaranernesspytindeholderstoremængderafbakteriersomf.ekscolibakterier,Providencia-bakterierogStafylo-
kokker.Heltoptil50forskel-ligebakterierharmanfundetimundenpåvildekomodova-raner.Tidligerevarmangeafdenopfattelse,atbakteriernedannedes,fordivaranernehavdestoremængderaffoderresterimundeneftermåltiderne.Menobservationerinaturen,harvistatdetikkeerkorrekt.Varanernerensermundenmedtungenogvedattyggepåplan-tematerialeefterindtagelseaf
storebyttedyrogådsler,såbakterie-dannelsenerindtilvidereengåde.Ifangenskabfindermanlangtfærrebakterierimundenpåvaranerne.Deterstadigetmysterium,hvordanvaranerneselvkanlevemedsåhøjebakterietalimundhulen.Bakteriernemenesatblivebrugttilatinficerestørrebyttedyrsomvildsvin,hjorteognavnligbøfler.
Flereforskelligetoksiskestoffererblevetisol-eretideressaliva,hvilketgørbidfrakomodo-varanergiftigt.Desudenharde,sommangeandreugiftigekrybdyr,resterafprimitivegift-kirtler.Effektenogfunktionenafgiftenogan-vendelseniforholdtilnedlæggelseafbyttedyrdiskuteresfortsat.Noglemener,atgifteneretlevnfrafortiden,ogatdenikkeharnogennævne-værdigfunktioniforholdtilbytte,mendeterdermegetdeltemeningerom.Komodovaranerneproducererihvertfaldtoksiskeproteiner,someridentiskemeddetoksiskeproteinersomfindesivisseformerforgiftfraf.ekskobra
PÅ KOLLISIONSKURS MED VARANERDerfindesutalligesagermedkonfliktermedkomodovaraner.Atlevesideomsidemedetstørreopportunistiskrovdyr,skaberendelinfra-strukturproblemerogusikkerhed.Varanernegår
"KOMODOVARANERNE ERNÆRER SIG VED AT ÆDE SÅVEL MINDRE INVERTEBRATER, FUGLE, FISK OG SMÅPATTEDYR, SOM STØRRE BYTTEDYR SOM HJORTE, VILDSVIN, BØFLER M.FL."
UDGAVE 11 / 201510 Habitat
afogtilindiellerigennemlandsbyerne,hvilketharførttilkonfliktermedangreb,tabafhusdyrogopgravningafbegravedemennesker.
Varanernebliveroftetiltrukketaffiskelugtenfralandsbyerne,nårderlandes,rensesellertørresfisk.Desudentagervaranerneundtagelsesvisgederoghøns.Direkteangrebpåmenneskerersjældne,mendetsker.Sidstetilfældevarendreng,somblevoverfaldetefterathavehånd-teretogrensetblæksprutterpåKomodoøen,for10årsiden.Varanerbetyderendelfordelokalesamfundiområdet.Delokalepåf.eksøenKo-modomener,atdeerislægtskabmedvaranerne,hvilketgiverengensidigforståelsedyrogmen-neskeimellem.Desudenmenerde,atårsagentilatmanpåRincaharbetydeligtflerekonflikterskyldesantalletaftilflytteretiløerne,ogdenmanglendemedfødteharmonimedOraen,somdelokalekalderkomodovaranen.Historienfor-tæller,atderpåøenKomodofandtesenprins-esse,PutriNaga,somfødtetobørn,hvorafdetenevarenvaran.Ifølgemytenbetøddette,atbeggeparter(varanerogmennesker)fremoverogforaltidskulleleveisameksistens,respek-tereogærehinanden.Menulykkerersomsagtsketogerfortsatenrisiko,hvilketmanermegetopmærksompåilandsbyernepådeøer,hvorkomodovaranernelever.
Påturistsidenfindesderkunfådokumenteredetilfældeafulykkerforårsagetafkomodovaran.DenschweiziskeBaronRudolfvonReddingmist-edelivetpåKomodoi1974,formodentligtdræbtogædtafkomodovaraner,ligeledesmistedeenfranskturistliveti1986ogtyskturistliveti1989.Dereringentvivlom,atdestoredyrskalomgåsmedrespektogforsigtighed.
TRUSLER MOD ARTENDerborca.16.900menneskeriområderneom-kringKomodoNationalparken,hvorkomodovaran-ernelever.Iselvenationalparkensområderegnermanmed,atderborlidtover3.000mennesker,
1: Fisker landsby i Rinca
2: Forsigtighed når der håndteres madvarer på øerne. Varanerne reagerer usædvanligt hurigt, hvis der er f.eks fisk i nærheden.
3: Skolen i landsbyen er indhegnet for at hindre varaneren i at gå ind på skoleområdet.
4: Mangroven - et sårbart miljø som nyder godt af beskyttelsen i Komodo nationalparken
5: Koralrevene nyder også godt af bevarelsen og beskytteslen af området.
1
2
3
UDGAVE 11 / 201511 Habitat
fordeltpådesmåfiskerlandsbyersomf.eksKampungKomodo,KampungRincaogKerora.Dettegivernogleudfordringerforbådemiljøetogkomodovaranernelevesteder.Infrastrukturentilrenovationermangestedermegetdårlig.Des-udenerjagtpåhjorte,somerendelafkomodo-varanensfødegrundlag,problematisk.Iforholdtilmangroveogkoralrev,eksistererproblemermedklimaforandringer,gift-fiskeri,ødelæggelseafreveneogforureningfradenstigendeskibstrafik.
TURISME OPTIMERING OG JUSTERING – ET BIDRAG TIL BEVARELSENTidligerevardetnormaltatmanpåvejtilKomodokøbteengedienafdelokalelandsbyerforatlokkevaranernefrem.Gedenblevaflivetogop-hængtiettov,hvoreftervaranernevæltedefremfrabuskadset.Metodenvistesigdogatværeproblematisk,idetdyreneblevmerevanttilmennesker,ogforventningsfulde,hvilketgavproblemeriforholdtilsikkerheden.Desudenpå-virkerfodringdyrenesnaturligeadfærdogvæn-nervaranernetilatædededyr,somdelokalegodtvilhaveforsigselv.Derforforegårbesøg-enepåøerneidageftermoderneprincipper.Medkontrolleretturismeiselvedeudpegedenationalparker.Guidepligttilalleområder,hvil-ketnaturligvisbetyder,atturistattraktionenermegetmerestrømlinet.
KomodoNationalparkfikstatussomnationalparki1980.Nationalparkenerdenstørsteattraktioniområdetoggenererermillionerafdollarstilpark-administrationen.Desudengiverparkenjobtiletutalafrangere,ogskaberdesudenøkonomiskgrundlagforturoperatørerogpersonalepåbåde.Samtidiggiverdetenlilleindkomsttilleveran-døreraffødevarerogsouvenirs.NationalparkenomfatterflereaføerneogKomodoNationalpark-enblevudpegetsomWorldHeritageSite,samtUNESCOManandBiosphereReservei1991.
Parkensadministrationharsørgetfor,atsikkerhed-
"DEN SCHWEIZISKE BARON RUDOLF VON REDDING MIST EDE LIVET PÅ KOMODO I 1974, FORMODENTLIGT
DRÆBT OG ÆDT AF KOMODOVARANER [...]. DER ER INGEN TVIVL OM, AT DE STORE DYR SKAL OMGÅS
MED RESPEKT OG FORSIGTIGHED."
5
4
UDGAVE 11 / 201512 Habitat
"NATIONALPARKEN OMFATTER FLERE AF ØERNE OG KOMODO NATIONAL- PARK EN BLEV UDPEGET SOM WORLD HERITAGE SITE, SAMT UNESCO MAN AND BIOSPHERE RESERVE I 1991."
2
3
1
UDGAVE 11 / 201513 Habitat
1: Veluddannede og dedikerede guider sørger for sikkerhed og information til turisterne i nationalparken.
2: Komodoen anvender tungen og Jakobsens organ som et ekstra sanseorgan.
3: Patruljering.
4: Makak (Macaca fascicularis) - et af komodovaranernes byttedyr.
5: Et liv bag hegn - rangerne beskytter sig i området.
6: Komodo varan fra den Europæiske zooorganisation EAZA (EEP), her fra Barcelona Zoo.
4 5
6
UDGAVE 11 / 201514 Habitat
enforøerneslokalbefolkningerblevetoptimeret,blandtandeterderlavetmurerundtomskolerne,sikringafkirkegårdenosv.foratforhindrekon-fliktermellemvaraneroglokale.
Samtidigerturistaktiviteternemedtilatbevareandredeleafdetsarteøkosystempåøerne,blandterkoralrev-ogmangrove-beskyttelseendelafprojektet.Desudenerkomodovaranerneambassadørerforandreartersanerkendelseogbeskyttelse.
VARANBEVARELSE LOKALT OG GLOBALTKomodovaranerneerfredetogbeskyttetidefirepopulationeriIndonesien.Manestimerer,atderfindesca.6.000komodovaranerinaturen.Uden-forvaranernesnaturligelevestederarteninklu-deretiflereavlsprogrammerizoologiskeorgani-sationeriUSA,Australien,AsienogEuropa.KomodovaranererblevetfangetogholdtigennemmangeårizoologiskehaverogblandtliebhavererundtomiVerden.KøbenhavnsZoologiskeHavehavdeetindividiudstillingen,idetgamlerovdyr-hus,somblevleveretafspille-ogdokumentar-film-pionerenogeventyrerenPoulFejos,somi1937havdefåettilladelseafdenhollandskerege-ringtilatfangeogudføretoindividerafkomodo-varanen.DetandetindividkomtilStockholmZoo.VaraneniZoolevededesværreikkeretlænge.
IEuropaerdetdeneuropæiskezooorganisationEuropeanAssociationofZoosandAquaria,EAZA,somstårforavlsprogrammet.Derholdesca.200varanerifangenskabi45zoolo-
giskehaveriUSA,Australien,IndonesienogEuropa.Alholdogavlafkomodovaraneradminis-trerescentralt,sådanatkunfacilitetermedegnedeforholdogforvaltningfårlovtilatholdevaranerne.Desudenadministre-resdeenkeltedyrpåindivid-niveau,såpopulationenholdessårenogvarieretrentgenetisksommuligt.
DesudenstårEAZAbagetfællesforsknings-ogbevarelsesprojektpåFlores,WaeWuulNatureReserve.Etforskningspro-jektsomskalgivevidentil
forvaltningenafdevildepopulationersåvelsompopulationenifangenskab.Alledeltagereiavlsprojektetbidragerøko-nomisktilprojektet,hvilketerenafbetingelserfordeltagelseiprogrammet.Derforegårtilligeløbendeforskningsprojektersomendelafavls-projektet,blandtandetifysiologi,termoregulering,stofskifte,vækstogDNA.Avlskoordinatorenersammenmeddenfagligekomite(TAG–TaxonAdvisoryGroup)ansvarligfor,atpasningsvejled-ningenogforvaltningsplanenholdertiden,ajour-føresogimplementeres.Dererstrengekravtilfysiskerammer(såvelkvantitetsomkvalitet),fodring,berigelseogtræningsomernødvendigfor,atdyrenekanmonitoreres,ogmankanopnåensikkerarbejdsgangmedvoksneindivider.
DeførsteopdrætudenforIndonesienfandtstediSmithsonianNationalZoologicalPark,USAi1992,ogførsteeuropæiskeopdræti2001iReptilandiapåGranCanarieøerne.Sideneravlsarbejdetblevetsåstorensucces,atderligefremerover-skudafdyriforholdtilegnedezoologiskehaver.Detbetyder,atenrækkemindremenspecialis-eredeinstitutioneriEuropa,blandtandetTerra-rietVissenbjergiDanmark,harfåetmulighedforatblivegodkendttilholdafungeindivider.ISkandinavienholdeskomodovaraneritrezoo-logiskehaver,EskilstunaDjurparkiSverigeogRandersRegnskovogTerrarietVissenbjergiDanmark-alleerendelafEAZAavlsprogrammet.
: Forskere og rangere fra EAZAs feltprojekt på Flores i Wae Wuul Naturreservatet vejer vild komodo varan. Foto: Matt Cook/Chester Zoo
UDGAVE 11 / 201515 Habitat
REJSETIP: VEJEN TIL DRAGENDE OPLEVELSER PÅ KOMODO
FleredanskerejseselskaberarrangererrejsertilIndonesienogherunderbesøgiKomodoNationalpark.Væropmærksompå,atendelbureauerkunharetenkeltbesøgpåf.eksKomodo,hvilketerstærktbegrænsendeforoplevelsen.
DeterbedreathavemulighedforatsevaranerbådepåRincaogKomodo.Alternativtkanduselvarrangererejsentiløerne.DukanflyvetilLabuhanBajo,Flores,ogderfratagevideremedbåd.Derfindesethavafbureaueribyen,desudenkandufindeoperatørerpåBalisomarrangererturetilKomodo.Derliggerenrækkeressortsogsmåhotellerpådeomkringliggendeøer.
De zoologiske haver, som har varaner, er for- pligtet til at træne deres varaner, og bi- drage til forsk- ning. Foto: Gerado Garcia, Chester Zoo.
UDGAVE 11 / 201516 Habitat
Tigeren (Panthera tigris) omfatter seks nulevende underarter, der har forskellig geografisk udbredelse i Asien. Denne artikel opsummerer kort noget af det arbejde, der er gjort for at klarlægge status og populationsdynamik, samt de følgende resultater fra forskellige studier primært på Amur-tigeren
Foratgennemføreetstykkebevaringsarbejde-uansetart-erdetessentieltatidentificere,hvilkefaktorerderhæmmerarteniatopretholdeetniveau,dererbære-dygtigt,atkendereproduktionsratenogselvfølgeligikkemindstatvidehvorstorpopulationener.Detteerfølge-ligikkeanderledesfordetounderarterAmur-tigeren(Panthera tigris altaica)ogdenBengalsketiger(Panthera tigris tigris).
Dererstadigflereelementerafpopulationsdynamikken,derikkeerklarlagtfortigeren,ogdeninformation,derfindes,kommerhovedsageligtfraenpopulationiRoyalChitwanNationalPark,Nepal,ogfrastudierafdyrifangenskab.Flereharigennemmangeårvedhjælpafobservationerogmatematiskemodellerforsøgtatestimeretalfordisseforhold,bl.a.medhenblikpåatvurderestatusogmulighederforvoresbestandaftigreiverden.Tilatestimeretallenebrugesetpopulationlevedygtighedsanalyseværktøj(PVA)integreretmedetGISprogram(GeografiskInformationsSystem).
Selvklarterdetumuligtatpræcisttælleantaltigreif.eks.Sibirien.Derforerderudvikletforskelligemåderatestimereenpopulationsstørrelsepåetgiventgeo-grafiskareal.Dettekanf.eks.gøresmedbælte-ellerlinjedeling.Enlinjedelingerenrute,langshvilkenen”begivenhed”forekommer,ogdetkræver,atenobser-vatørbevægersiglangsdennefasterute.Afstandenmellemhverbegivenhedmålesligeledes.Udfraantalobserveredebegivenhederogindbyrdesafstandekanmanviaensandsynlighedsfunktionestimeretæthedenafindivider.Enbæltedelinggørdetmuligtatinddelemåleområdetikvadranter,derliggermellemdeparalleltløbendelinjer.
AMUR-TIGERGennemdetsidsteårhundredeerbestandenafunder-artenAmur-tiger(ogsåkaldetdenSibirisketiger)faldetdrastiskframereend3.000tilmindreend600individer.DengeografiskeudbredelseafAmur-tigerenstrækkersigfradetnordøstligeKinatillangtoppeidetøstligeRuslandogdækkeretarealpåomkring300.000m2.Detteerca.7gangeDanmarkssamledeareal.
Ètafdesteder,dererhentetinformationeromudbred-elsenogstatusafAmur-tigeren,ertagetfraSikhote-AlinZapovednikområdet.Områdetblevbeskytteti1935ogliggerca.midtiudbredelsesområdet.Detharallerhøjstebeskyttelsesstatusoggiversåledeskunadgangforskovvagterogforskere.
DE STORE, STRIBEDE KATTETekst og foto: Henrik StenoTRUSLERMOD
UDGAVE 11 / 201517 Habitat
Amur-tiger (Panthera tigris altaica). Det er tætheden af og adgangen til byttedyr, der bestemmer størrelsen på en tigers jagtterritorium. Amur- tiger-hunner har et jagtterritorium på mellem 100 til 400 km2, og han- ners - der kan overlappe flere hun- ners territorium – kan være helt op til 1000 km2. For den Bengalske tiger er tætheden af bytte i deres naturlige habitat meget større, og hunner har typisk et område på omkring 20 km2 og hanner omkring 60 km2. Tigre til- bagelægger ofte 8 til 24 km under jagt.
UDGAVE 11 / 201518 Habitat
Denførsterussiskerødliste(RussianRedDataBook)varbaseretpåforskningudførtmellem1961og1964afenrækkesovjetiskebiologer.DetrepræsenterededensovjetiskedelafIUCNrødliste(derafnavnet).DengangvardetbareSovjetunionensførsteorganiseredelisteovertruedearter,ikkeetlovgivningsmæssigtdokument.Selvomderkomjagtforbudpåtigerenalleredei1947,varderbehovforathaveenstatus.
Islutningenaf1960’erneblevmeregrundigforskningudførtefteranmodningaflandbrugsministeriet.I1974,baseretpåøkologiskeevalueringer,blevdetbesluttetatindføreenlovgivning,dervillegivebeskyttelsetiltruedearter.DetteresulteredeiudgivelsenafdenførsteofficielleRedBooki1978-etdokument,dersuppleredelovmedenlisteovertruedearter.Dyrpålistenvarstrengtbeskyttetogderesbehandlingreguleretafsovjetisklov.Sidendengangharderløbendeværetforetagetændringer.
EftersammenbruddetafSovjetunionenblevreglerneomtruedearterforvaltetafhvertafdetidligeresovje-tiskelande.Mangeafdemhavdeikketilstrækkeligekspertiseogressourcertilatopretholdedereslisteroghåndhævefællesregler.Derforblevenfællesøkologisktraktatlavetmedgensidiganerkendelseaftruedearter.
TIGER-TÆLLINGDissesamfundsmæssigeforholdharintensiveretbeva-ringsarbejdetmedtigre,menforskerholdharlængeundersøgtstatusogadfærdforAmur-tigreogharder-foroparbejdetdata,dergårlangttilbage.BiologerneEvgenyN.SmirnovogDaleG.Miquellebrugtedataindsamletaftidligereforskerholdtilatberegnepopu-lationsstørrelsenafAmur-tigreidetbeskyttedeSikhote-AlinZapovednikområde.
Resultatetfrapopulationsestimer-ingenidettespecifikkeområde,baseretpå5.203rapporteringerompoteaftrykogobservationeriårenefra1966til1993,blevplot-tetindiengrafmedantalindividerpåy-aksen,ogtiden(inddeltiår)langsx-aksen.Forheleperiodenpåde27årvarderenforøgelsesrateforhelepopulationenpå0,06%.Ratenvarensmulehøjeregennem1970´erneogstartenaf1980´erneogfaldtlidtigentilomkring1984.Fra1985til1993stegforøgelses-ratenigenensmule.Overordnet
hartiger-populationendermedværeifremgangoverden27årlangeperiodeindtil1993medensmulefluktuationer.Dererenlilleforskelpåtendensenforhelepopulationeniforholdtildenforvoksnedyr,menbeggekurvererstigendemedenvisvariationovertid.Populationsstørrelsenforvoksnedyrsåudtilatværestabilfraogmedstartenaf1983,idettælling-erneforhanneroghunnerdefølgende10årpraktisktagetvarens.Denestimeredemaksimalepopulations-tæthedblevfundeti1992og1993somværende0,62dyr/100km2(100km2svareromtrenttilSamsøsareal).
Foratoverleveogreproduceresigkræverhvervoksentigeretindividueltareal.Dettearealblevistudietfundettilatværeomkring360km2tilomkring445km2.Arealetafhængerbl.a.afområdetsfysiskebeskaffen-hedtilmængdenafbyttedyr.
Selvomtiger-populationenidettebeskyttedeområdeharværetisvagfremgangidengivneperiode,erdensamledetigerbestandiverdenifølgeIUCNitilbagegang,ogartenharenstatussomtruet.
BENGALSK TIGERUnderartendenBengalsketigerernaturligtudbredtienregioniBengalkaldetSundarbans.KlimaændringererenrealitetiSundarbans,derharforhøjetvandstand,konstanterosionogmedderaffølgendeforhøjetsali-nitetivandet.Detteforringerlivskvalitetenforbådedyrogmennesker.Samtidigtmedvirkerillegaltræfæld-ningogøgetfærdeniskovenaffolkfratilstødendelandsbyerkraftigttil,atdensitetenaftræerfalder.
Amur-tigeren er med sine ekstra fedtlag, lange dækhår og tætte underuld bygget til vinteren i Sibirien, der byder på frostgrader ned til omkring -450 C.
UDGAVE 11 / 201519 Habitat
Undernormaleomstændighederabsorberertræernesogandreplantersrødderdetmesteafvandet,derkommernedgennemjorden,indendetnårnedtilsaltetigrundvandet,derliggerunderrodzonerne.Imidlertidharsaltetmegetletterevedatblivetransporteretiområder,hvorderikkeerstortrodnettilf.eks.jord-overfladenellerudivand.Naturligtnokharogsåtræer,buskeogandreplanterenvistoleranceforsaltoptag,menhvisdetoverskrides,dørdenpågældendeplante.DettedestruktivefænomenefterladerSundarbansmedetkrigshærgetudseende,træerudentoppeogspredtehuse.Inoglelandsbyererdrikkevandikketil-gængeligtogskalsamles10kilometervækfraenan-denlandsby.NettoresultatetfordenBengalsketigerermindrepladsogfærrebyttedyr.
HVORNÅR UDDØR TIGEREN?TalrigerapportererudarbejdetomforskelligeaspekterafbevarelsenogstatusafbådeAmur-tigerenogdenBengalsketiger.Derermegetforskelligetal–udregnetpåbaggrundafPVA–forhvorlangtid,devilfindesfritinaturen.Nogleestimereromkring100år,forudsatatnuværendekvalitetogstørrelseafhabitaterbibeholdes,samtatkrybskytteribliverstrengtforbudtogreguleret.Andrevurdereromkring40-50år.Dererderimodstorenighedom,hvadårsagerneertilnedgangenipopu-lationen-deterkrybskytterisamtødelæggelseogfragmenteringaftigerensnaturligehabitater.
Habitatfragmenteringmedfører,atdeoprindeligebio-topersplittesopimindreogmereisoleredefragmenter.Detkanf.eks.væreveje,jernbaneanlægelleropdyrk-edeområder,dersplitterenbiotop.Habitatnedbryd-
ningskyldesprimærtskovrydningsåsom-hugst,brændeogandremenneskeligeaktiviteter,derførertilknaphedafbytte.Deterkortsagtkrybskytterioglevesteds-bytte,dererdenstørstetrusselfortigre.
OGSÅ BYTTET SKAL BESKYTTESStudierviser,atbestandenaftigrekunstigeribeskyt-tedeområder,somderforeryderstvigtigeathaveogbevogtestrengt.Tildeikkebeskyttedeområdervildetværevigtigtatidentificerebådeegnedeoguegnedeområderfortigreogderefterplanlæggeinfrastruk-tureniområdetforsåvidtmuligtatundgåinteresse-konflikter.Idissesidstnævnteområdervildetværeendelafredningenatgivelokalbefolkningenetincitamentforatbeskyttetigreneideresområde.Forbådebeskyt-tedeområderogubeskyttedeområdergælderder,athvismanskalbeskyttetigeren,skalmanogsåbeskyttederesbyttedyr.Densocialestrukturhostigre,hvorhunnenalenepasserogbeskytterafkommet,gør,atstørreområdermedtilstrækkeligtforetrukkentbytte-dyrervitaltfortigerensoverlevelse.
Disseovenståendefaktorerertypiskanerkendteforatværehovedårsagernetiltigerenstilbageganginaturen-menløsningentiltigerensoverlevelsekandelevandene,dadeteretkomplekstpolitiskpusle-spil,dersamtidigtskalgåop.
Den estimerede populations størrelse og udvikling for amur-tigre de sidste 50 år i det beskyttede Sikhote-Alin Zapovednik område. Estimeringen er baseret på poteaftryk og observationer, og der kan være større usikkerheder omkring antallet af hhv. hanner, hunner og den samlede population (inkl. unger). Den overordnede tendens er dog tydeligvis en frem- gang for populationen i dette specifikke område0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995
Antal
År
Hunner
Hanner
Popula5on total 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995
Antal
År
Hunner
Hanner
Popula5on total 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995
Antal
År
Hunner
Hanner
Popula5on total 0 2 4 6 8
10 12 14 16 18 20
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995
Antal
År
Hunner
Hanner
Popula5on total
UDGAVE 11 / 201520 Habitat
DetvarénaflivetsheltsærligedageforornitologRobertC.Murphy,naturalistLouisL.Mowbrayogden,dengangblot15årgamle,naturentusiastDavidB.Wingate,dadei1951genopdagedeCahow'en–ogsåkaldetBermudapetrel(Pterodroma cahow)–påenafBermuda'ssmå,ubeboedeklippe-øer.PådettidspunktvarartenforlængstslettetfraJordenslisteovereksi-sterendearter,ogdetvarderfornogetafetsyn,dadehevenCahowudfraenrevneienklippe.
Vedgenopdagelsenfandtesderblot18ynglepar,somårligtproducerede7-8ungertilsammen.Medenfor-holdsvislavynglesucces,hvorfuglenførstbegynderatynglesom3-5-årig,medkunétægperparomåret,oghvorafkunhalvdelen,igennemsnit,blivertilenlevedygtigunge,varderbehovforenstorogfokuseretindsats,hvishavfuglenskullehavehåbforfremtiden–ogdetkastededenungeDavidB.Wingatesigover
Tekst:ClaudiaSick/Foto:LisbethEngbo
Conservation med succes
Tilbage frade uddøde– Verdens mest sjældne havfugl i fremgang
I over 300 år troede man, at Cahow'en – en nær slægtning til de mere kendte albatrosser – var borte for altid.
Men i 1951 genopdagede man arten, og den har siden da været i fremgang – langsomt, men stødt. Der er nu, for alvor, håb for en af verdens mest sjældne havfugle.
En nyklækket Cahow kan uden problem holdes med én hånd, så det kan være svært at forestille sig, at den voksne fugl har et vingefang på næsten 1 meter.
UDGAVE 11 / 201521 Habitat
"FUGLENE ER I DAG STRENGT BESKYTTEDE, MEN EN AF DE
STØRSTE TRUSLER FOR FUGLEN I DAG ER MANGEL PÅ REDEHULLER."
somsitlivsværk.Idagerhan80årogpensioneret,harvundetflereprestigefyldtepriserforsitarbejde,oghanspassionforhavfugle,specieltCahow'en,erikkesvundet.
ET LEVENDE MUSEUM PÅ BERMUDACahow'enerindbegrebetafenhavfugl-denleverdetmesteafsitlivtilhavslangtfraland,hvordensøgerefterfødesomsmåblæksprutter,fiskogrejer.Kunnårdenskalyngle,opsøgerdenland-ogdettekunpåBermuda.DenynglendebestanderderforendemiskforBermuda,hvordenidagkunfindespåfemsmåklippeøer,heriblandtNonsuchIsland,somDavidB.WingateharbrugtsinkarrierepåatgenoprettetiletnaturligtmiljømedoprindeligeplanterogdyrforBermuda–etlevendemuseum,somhanharkaldtdet.
FRA TALRIG TIL UDDØDDaBermudablevkolonisereti1609afSirGeorgeSomersmedskibetSeaVenture,gikdetsåmændfintforhavfuglen,ogmanmener,atderdengangeksiste-redemindst½millionindivider.Artenvargodttilpassetsitnaturligemiljøtilhavsogmedynglepladserinatur-ligehulleriklippernepåBermuda.Mendamennesketankombrødhelvedeløs.Medsigbragtedenyearter–rotter,svin,hundeogkatte–sompludseligtbleventrusselforhavfuglenesynglesucces.Deintroduceredearterødelagdeynglehullerneogpræderedepåæggeneogungerne.Samtidigblevfuglenjagetafkolonisternesomproteinkilde.
Megethurtigtfaldtbestanden,ogmantroedei1620'erne,atdensidsteCahowhavdesetdagenslys.Heldigvistogmanfejl.Ogheldigvisvarderigtige
menneskerpåstedet,somkunnefådenkritisklillebestandpåblot18parpåvingerneigen,velatmærkeefterenmangeårigindsats.
I2012komåret,hvorarten,forførstegangsiden1600-tallet,nåedeover100ynglepar.Disseproduce-rededetår57flyvefærdigeunger.
ORKANENS ØDELÆGGENDE KRÆFTERIndsatsenforbevarelsenafdennesjældneogtruedehavfuglharsiden1960'erneomfattetudryddelseafogstrengkontrolmedprædatorerogpotentielleinvasivearter,samtetableringafnyeynglehuller.Derudoverforskesderløbendeifugleneslevevisforbedreatkunnehjælpeden.Fugleneeridagstrengtbeskyttede,menenafdestørstetruslerforfuglenidagermangelpåredehuller.Deorkaner,somBermudaopleverhvertår,gør,atklipperneeroderes,sånaturligehullerøde-læggesellerforsvinderhelt,mensandreoversvømmes.Derudovererderhårdkonkurrenceomdenaturligehullermedenandenhavfugl,Hvidhalettropikfugl
Cahow'ens genopdager David B. Wingate til venstre, med hans tidligere lærling Jeremy Madeiros, som i dag kører Cahow Restoration Project.
UDGAVE 11 / 201522 Habitat
Fakta om Cahow/Bermudapetrel
Føde:Småblæksprutter,fiskogrejer
Alderforkønsmodenhed:4-5år
Ynglesucces:1ægperårperynglepar.Ca.50%blivertilenlevedygtigunge
Rugeperiode:Ca.53dage
Aldertilflyvefærdighed:3måneder
Flyvedygtighed:Optil129.000kmtilbage-læggesårligtforenvoksenfugl
KategoripåIUCN'srødliste:Truet(populationifremgang)
(Phaethon lepturus catsbyii).Dennesameksisterendearterhårdførogafnaturaggressiv,specieltnårdetkom-mertilredehullerne.ForatsikreCahow'enynglehullerhardetderforværetnødvendigtatlaveensikringvedhulletsindgang,somgør,atkunCahow'enkankommeind.
Specieltvarorkanen”Fabian”i2003ødelæggendeforCahow'ensynglesucces,idetmangeafredehullerneblevødelagtatorkanenskræfter.Heldigvisvardetettidspunktpååret,førdevoksnefuglevarvendttilbagefrahavetforatyngle,hvormedmanmedenfokuseretindsatskunnegenetablereynglehullertilfuglene.Selvomynglesucceseni2004varklartmærketafkonsekvensernefradenkraftigeorkan,gjordeindsatsenenstorforskel.Ogsåi2014ramteetparkraftigeorkaner,somfor-mentligtgjorde,atmindstfireparforsvandt.
EN OVERVÅGET FUGLForathavefuldkontroloverfuglenesynglestederoggivedemdebedstevil-kår,eralleynglehullerneidagmenneskeskabte.Ind-gangenogden1-2meterlangegangtilselvehulletergravetijorden,ogmankan,fraoven,løfteettungtlågforletatkunnetjekkeæggetogungen.Ungentjekkesjævnligt,ogdertagesmålogvægtforatkunnefølgedenenkelteungesudvikling.
Iynglesæsonenkræverdetafnuværendeprojektleder,JeremyMadeiros,somfraungblevlærtopafDavidWingate,athanerifeltennæstenkonstant.Nårungensforældreerudefleredageitrækogmåskefleretusindekilometervækijagtenefterføde,somdekanbringetilbageoggylpeoptilungen,kandenungefuglhånd-
teres.Deungefugleerdækketafettyktlagdun,såblødtatdetnæstenikkekanmærkes,nårmanrørerveddet.Dentykkefrakkeerheltessentiel,nårfuglenskalkunneklaresigmodkuldenudenfødefleredageitræk.Isærungensvingervokserekstremthurtigtogenvoksenfuglsvingefangernæstenenmeter.
TranslokationafungerforatspredeartentilNonsuchIsland,somikraftafdensstørrelseoghøjdegiverbedrebeskyttelseafredehullernemodorkaner,blevudførtmellem2004og2008,hvorialt102ungerblevflyttettilNonsuchIslandtil
kunstigeynglehuller.I2008vendtedeførsteungertilbageogyngledepåselvsammeø,ogsidenhenharflereogflereyngletpåNonsuchIsland,hvormedind-satsenkanfastslåssomenklarsucces.
Ungen er beklædt med et tykt lag dun, der er helt essentiel for dens kropsvarme, idet forældrene flere dage i træk er ude at søge efter føde.
Projektleder Jeremy Madeiros tjekker alle ungers udvikling løbende, her vejning af ungen ved hjælp af en håndholdt vægt.
UDGAVE 11 / 201523 Habitat
Måletmedprojekteterover1.000ynglepar-ogdeergodtpåvej.Indtildaerdetstadigfuldstændigkritiskmedenfortsatfokuseretindsatspåartensbevarelse,hvisdenfortsatskalhaveenchanceforatoverleveinaturen.
CahowRestorationProjectansessometafverdensmestsuccesfuldeprojekterforkritisktruedearter.DetkanviihøjgradtakkeDavidB.WingateogJeremyMadeirosfor.
Læs mere:bermudaconservation.squarespace.com/bermuda-petrel-cahow/bermudaconservation.squarespace.com/cahow-recovery-programme/www.nonsuchisland.com/blog/2015/4/18/review-of-bermuda- petrel-cahow-2015-breeding-season
Cahow'ens bestandsudvikling siden dens genopdagelse, hvor der har været en fokuseret indsats på dens bevarelse. Bemærk, at der i figuren ikke er data fra perioderne 1960-2003 og 2004-2012.
Følg med "live" i en ung Cahow's liv:Et infrarødt webcam er installeret på et af ynglehullerne. På den måde kan man følge med live og på helt tæt hold gennem en unges udvikling. Marts til maj er perioden, hvor en unge kan ses i reden. Live-videoen kan ses her: www.nonsuchisland.com/live-cahow-cam/ Her kan også ses flere videoer med ægget, der klækker, og ungen, der fodres. Bemærk, at den filmede unge fra 2015 forlod reden og gik på vingerne 5. juni, men næste år forventes en ny unge igen at blive filmet
Film om Cahow og David B. Wingate:Rare Bird (2005): Preview: www.youtube.com/watch?v=hR5_CMTMac8Bermuda's Treasure Island & Sceilligs and Bermuda - A Last Refuge (2005)
0
20
40
60
80
100
120Unger
Ynglepar
1960 2003 2012 2013 2014 2015
Antal
UDGAVE 11 / 201524 Habitat
"NYSGERRIG, BLID OG YDERST UNIK ER ORD SOM BESKRIVER SØKØER RIGTIG GODT."
Vestindisk søkø. Foto: Iran Normande
UDGAVE 11 / 201525 Habitat
FRA HAVFRUE TIL TRUET DYREART
Tekst:TanjaRasmussen
Før i tiden mente sømænd at have set havfruer, men hvad de i virkeligheden så var søkøer.
I dag truer skæbnen om udryddelse på grund af menneskets grådighed
og ligegyldige attitude.
UDGAVE 11 / 201526 Habitat
Udepååbenthavilangtidmedhverkentilstrækkeligmadellerdrikkekannokfådeflestetilatsesyneromnoget,mankunnehåbepå.Detteerformentligogså,hvadderersketfordesømænd,derharfortaltdemagiskehistorieromhavfruer.Menivirkelighedenhardetformentligværetensøko,deså.
Menikkeallehistorier,myterogtraditioneromsøkøererligesåmagiskesomdenmedhavfruen.Mangeindfødtejagerellerjagedesøkøerfordereskød,ogtildennejagthørerogsånogengangenogleritualer.Noglemener,atsøkøerneleverihuler,erfarligeogtilmeddruknerfolk.Andretror,atdemodtagerderesstyrkefraingenandenendDjævlenselv.
Sådererblevetfortaltmangehistorieromsøkøernegennemtiden,menhvadersøkøeregentligforenskabning?Nysgerrig,blidogyderstunikerordsombeskriversøkøerrigtiggodt.
SØKØER MED OG UDEN NEGLEDugongenskillersigudfradeandrearter,specieltmeddenshalesommindermereomdelfinens,hvordeandrearterharenhale,somermerefladogpaddel-lignende.Dugongerneudviklerogsåikke-synligestødtænder,hvilketingenafdeandreartergør.Derudovermanglerbådedugongenogamazonesøkoenneglepåderesluffer.Neglenehosdetoøvrigearterminderensmuleomdenegleelefanterharpåfødderne,baremindre,
DER ER FIRE ARTER AF SØKØER:
1. Amazone søko(Trichechus inunguis),dersom navnetsigerleveriAmazonen.
2. Vestindisk søko(Trichechus manatus),derer opdeltitounderarter: ▸ ”Antillean”(engelsknavn)søko (Trichechus manatus manatus),somharet stortudbredelsesområdehelevejenfra BahamasinordtilBrasilienisyd,inklusiv detcaribiskehavogdenmexicanskegolf ▸ Floridasøko(Trichechus manatus latirostris) somhovedsageliglevervedFlorida-halvøen, menivarmeperiodersesdepåhelekyst strækningenTexas-Florida-Virginia.
3. Vestafrikansk søko(Trichechus senegalensis) harenbredudbredelseheltfraSenegali nordtilhalvtnedigennemAngolaisyd samtigennemflodsystemerbådeiMali ogNigeria,samtmangeandrelandei detteområde.
4. Dugong(Dugong dugong)leverihelebæltet fraAfrikasøstkyst,Indiensvestkystogigen- nemThailand,Vietnam,Filippinerne,Malay- sia,Indonesien,PapuaNewGuineaog Australiensnordligekystlinje.
Søko nær kyst. Foto: Juaci Araújo – Aquasis
UDGAVE 11 / 201527 Habitat
ogdeharogsåkindtændersammenligneligemedelefanternes.Detteerikketilfældigt,fordiderestæt-testenulevendeslægtningerrentfaktiskelefanten.
Søkøerleverheledereslivientensaltvand,ferskvandellerenkombination,afhængigafarten.Detilbringermindstottetimeromdagenpåatspiseakvatiskeplanterogsøgræsogkanindtagetætpå10%afderesegenvægtomdagen.Lejlighedsvisspiserdeogsåfisk,somerblevetfangetinet,ellernogleafdesmådyrsomleverivegetationen.Disseerenvigtigprotein-kildefordem.
Lungernepåsøkøerneerplaceretlangsryggensomlangeposeroghjælperdemmedatkontrollerederesbalanceivandet,ogdervedholdedemhorisontale.
Dekanudskifteomkring90%afluftenilungernemedenenkeltvejrtrækning.
Menidagerdedesværretruetafflereårsager:For-svindendehabitat(pågrundafmennesketsudbredelse,rejefarme,saltudvindingsanlægogvandkraftdæmnin-ger),indviklingifiskenet,jagt(bådetilspiseogbrugafkropsdele),turisme(forstyrrelsefordituristerkom-merfortætpå)ogsammenstødmedbåde.
Inaturenharsøkøerikkerigtignogenfjenderogerderforikkebangeformenneskerellermenneske-skabtetingsåsombåde,fiskeudstyroglign.Dennefrygtløshedkandesværreformangesøkøerhaveenfataludgang.
Alledissemenneskeskabtetruslerharresultereti,atallefirearterafsøkøeridagerkategoriseretsom”sårbar”påIUCNsrødliste.
LAV FORMERINGSEVNEOvennævntetruslereryderstkritiske,specieltforenartsomsøkøerne.Debliverikkekønsmodne,førtidligstsom2-årige,menoftestsenere.Alderforkønsmoden-hederdesudenlidtforskelligmellemarterne.Derudoverføderdekunénkalvadgangen(imegetsjældnetil-fældetvillinger),ogkalvenblivertypiskvedmoderenioptiltoår.Samletbetyderdet,atderikkefødesmangekalveomåret,hvilketeretstortproblem,nårmenneskenesætterartenundersåstortpres.
Såhvadkanderblivegjortforatreddedisseunikkedyr?
ØKONOMI OG REGERINGBevaringsprojektergørdetbedstedekan,mendeharenmasseforhindringer,deskaloverforatnåmålet,herunderøkonomiogregeringen.
Pengekanværeetstortproblem.Pådenenesideforprojektet,hvisdeterenNGO,somikkefårnogenøko-nomiskstøttefraregeringen,ogderforskalfindespon-sorer.Ogpådenandensidefordefolk,somskadersøkøerne,fordiattagehensyntilsøkøernevilmåskemindskedereschanceforattjenepenge-såhvorforskulledegøredet?Deharmåskeenfamilieatskulleforsørge,ogjagtefterogbrugafsøkøerermåskederesenesteellerdenlettestemådeattjenepengepå.
Ofteerregeringenogsåenstorforhindring.Iudviklings-landeneerdetetyderstkompliceretsocioøkonomiskproblem,medsvagregeringogmegetkorruption.
BÆREDYGTIG ØKOTURISMEMangestederhandlerdetomoverlevelse,elleratfolkfinderudaf,atmankanfåmangepengeudafdyret,nårdeterdødt.Mendissemenneskerkankunfåpengeudafdet,hvisdererenefterspørgsel.
Hvadmankunnegørevaratfådemtilatindse,atmanogsåkanfåpengeudafdyrene,mensdeerilive–økoturisme.
Folkidagrejsermere,enddenogensindehargjortfør,ogdevilhavemereekstremeellerunikkeferier,sådereretstortmarkedforsærligerejseoplevelser.
Menderbørheltsikkertværeenplanforøkoturismenogetstortsætregler,fordiviserdesværreoverheleverden,atfolkforstyrrerogskaderdyrene,fordidevilhelttætpådem.
Sådetskalværebæredygtigøkoturisme.Findervienbalancemellemdeunikkeoplevelserogbæredygtig-hed,villedetværeengodløsningforsøkøerneoverheleverden.
Økoturismeerdesudenenmulighedforatoplysefolk.Nårfolkfårunikkeoplevelser,erdeofteogsåmereåbneoverforlærdom.Dennechancekanvibrugepåatlæredematværegodeturister-gøredembevidsteomdereshandlingersomturister,oghvilkekonse-kvenserdereshandlingerkanhave.
"… DERES TÆTTESTE NULEVENDE SLÆGTNING
ER RENT FAKTISK ELEFANTEN."
UDGAVE 11 / 201528 Habitat
Hvisvigørfolktilbedreturister,erdetikkekunsøkø-erne,somvilnydeglædeafdette,menogsåmangeandredyr,idetdengængseturismesesatværeetgenereltproblemforflerearter,f.eks.skildpadderogelefanter.
Mådenatgøredettepåerikke,atenmassefolkfrahøjtudvikledelandekommerogfortællerdem,hvordandeskalgøre.Manbøraltidinkluderedelokale,fordidekenderområdetogforholdenerigtiggodt,ogsamtidigkansådaninvolveringfremmeenpositivholdningtildyrenegenereltilokalsamfundet.Gevinstenerdermeddobbeltsidet.
HVEM HAR MAGTEN?Detovennævnteerselvfølgeligikkeløsningenpåalleproblemerneforsøkøerne.IhavneneiFloridaforegårderenheltandenkamp–destorebådselskaber.Dereretkæmpemarkedforbåde,ogbådselskabernemener,detvilhavenegativekonsekvenserforderesprofit,hvisderbliverlavetenmasserestriktionerpåbåd-trafikken,selvomdegenerellesejleresyneshastigheds-zonerforatbeskyttesøkøerneerengodide.Såherhandlerdetom,hvemderharmagtentilatkontrol-lerebeslutningerne.
Mangemenneskerholderogsåpåderesrettighedertilatsejleoveroffentligevandemedureguleredehastighederogtænkerkunpåderesegenfornøjelse.
Forskereprøveratargumentereforandreløsninger,mendesværreerikkeallesammentilfordelforsøkø-erne.Etforslaglødpåatsætteenakustiskalarman-ordningpåbådeneforatændreadfærdenhossøkø-erne.Menhvorforskalsøkøerneændreadfærdforatfolkkangøre,somdeharlysttilisøkøerneshabitat?Søkøerkommunikerervialyd,såhvisdererenmasselarmivandet(mereenddereriforvejen),kandetblivesværtfordematkommunikere.
Såfolk,derkæmperforsøkøernesrettigheder,harenmassesværefaktoreratslåsmed,bådedestoreselskaber,regeringenogforskere.
Altialtstårsøkøerneoverforenmasseudfordringeriforholdtilderesoverlevelse.Idenneartikelerderkunnævntdemenneskeskabteproblemer,mendeliderselvfølgeligogsåundernaturkatastrofer,derharenstorindvirkningpåbestandeneinaturen.
Menderbliverdogkæmpetfordem,ogforhåbentligvilviformåatbeholdedisseunikkeskabningersomendelafverdensfaunaifremtiden.
”HVIS VI GØR FOLK TIL BEDRE TURISTER, ER DET IKKE KUN SØKØERNE, SOM NYDER GLÆDE AF DETTE, MEN OGSÅ MANGE ANDRE DYR...”
UDGAVE 11 / 201529 Habitat
”NOGLE MENER, AT SØKØERNE LEVER I HULER, ER FARLIGE OG TILMED DRUKNER FOLK.
ANDRE TROR, AT DE MODTAGER DERES STYRKE FRA INGEN ANDEN END DJÆVLEN SELV.”
Rejsefarme. Foto: Alberto Campos – Aquasis
UDGAVE 11 / 201530 Habitat
Lungefisken og andre
luftåndende fisk
De oversete:
Tekst:AageKristianOlsenAlstrup,MarkBayley&TobiasWang
Hvordan hænger forskning i lungefisks og de øvrige luftåndendes
fisks fysiologi sammen med deres bevarelse i naturen?
Få svaret i denne artikel.
UDGAVE 11 / 201531 Habitat
LUFTÅNDING NØDVENDIG FOR OVERLEVELSELivetopstodihavet,ogdeførsteflercelledeorganismerdækkedederesiltbehovved,atiltendiffunderedeoverhudenellerblevop-tagetovergæller,hvorvandetblevbragtitætkontaktmedblodet.Luftånding,altsåevnentilatudnytteluftensilt,varheltafgør-endefor,attetrapoderne(fralatin:firefød-der,altsådelandlevendehvirveldyr)senerehenkunneindtagelandjorden,menluftånd-ingsorganerblevalleredeudvikletomkring100mio.årtidligere.Formentligskalårsagenhertilfindesideklimatiskefaktorer,derherskedeiDevon(perioden409-363mio.årførnu).Megettydersåledespå,atatmos-færensindholdafiltiperiodervarmegetlav.Dailtensopløselighedermegetlavereivandendiluft,hardetutvivlsomtværetenover-levelsesmæssigfordelatkunnehenteiltendirektefraluften.Dethardesudenhaftdenfordel,atdeluftåndendefiskkunneundgåperiodermedlaviltivandetsomfølgeafmikrobernesnedbrydelseaforganiskestoffer.Særligtomnatten,hvorfotosyntesenjoop-hører,kanmangesøerogkystnæreområderhaveværetsærdelesiltfattige.
Deførsteluftåndendetetrapoder-detvilsigepaddernesumiddelbareforfædre-udvikledeformentligluftåndingforatkunneoverleveilavvandedeogiltfattigekystnæreområder,ogsamtidigtkunnedissestoresalamander-lignendepadderbedreundgåprædationfraglubskehajerogdenuuddødepansredefisk(placodermer).Endeligharluftåndingsikkertværetfordelagtigt,nårvandhullernetørredeudundertørke,mendetertvivlsomtomdennetilpasningsomsådanharværetud-
slagsgivendeforevolutionenafluftånding.Ikkedestomindreviserenrækkeunikkefossiler,atlungefiskenealleredeiPerm(355-290mio.årførnu)ladertilathavegåetisommerdvalenedgravetihuller,nårvand-hullernetørredeud.
LUNGEFISK SOM FORFADER TIL TETRAPODERNEMangeharsikkertlærtiskolen,atdenblåfisk(Coelacanth, Latimeria chalumnae)ernærmesteslægtningtilostetrapoder.Meni2013visteetgenomstudiumpubliceretitidsskriftetNATURE,atdetikkeerdenblåfisk,mender-imodlungefisken(latin:Dipnoi),somervoresnærmesteslægtningblandtfiskene(figur1).Detbørdognævnes,atdenblåfiskerrettætbeslægtetmedlungefisken,såderforspillerdenblåfiskstadigenrolleiforståelsenafvoresevolution.
Deførstelungefiskvarmarine,menhurtigtopstodformer,derlevedeiferskvand,ogefterhåndenuddødedemarinearterhelt.
Figur 1: Den blå fisk, lungefisken og tetrapoderne (her repræsenteret ved en frø og en mus) udgør tilsammen en overordnet hvir- veldyrgruppe, som kaldes Sarcopterygii
UDGAVE 11 / 201532 Habitat
Antalletaflungefisk-artervarhøjstiDevon,menfaldtsenereidenperiode,derkaldesKarbon(355-290mio.årførnu).Lungefisk-eneeridagrepræsenteretmedseksarter,somfindesiAustralien,AfrikaogSydamerika(sefigur2).Generelterlungefiskeneenretprimitivgruppe,idet100mio.årgamlefos-silerstortseteridentiskemeddennulevendeaustralskelungefisk(Neoceratodus forsteri),deridagfindesidestorefloderiQueensland.
LUNGEÅNDING OPSTÅET MANGE GANGE I EVOLUTIONENBlandtfiskeneerdetdoglangtfrakunlunge-fisken,dergørbrugafluftånding.Faktiskerluftåndingopståetmindst65gangeiløbetaflivetsevolution,ogidagerdercirka450fiskearter,somerkendteforatgørebrugafluftånding.Atdetersketuafhængigafhin-andenkansesaf,atfiskenebrugervidtfor-skelligeanatomiskestrukturer,såsommund-hulen,mavesækkenogtarmene,tilatskaffesigiltfraatmosfæriskluft.Endvidereviserfossilfund,atluftåndingeropståetpåforskel-ligetidspunkterafevolutionen.
EnafdesenesttilkomnefiskeartererPang-asius(sefigur3),derbrugersvømmeblærentilluftånding.Benfiskenessvømmeblæremenesiøvrigtoprindeligtatværeudviklettilluftåndingmenharhosdeflestearterskiftetfunktionfraluftåndingtilkontrolafopdrift,hvilkehargjortdetmuligtatafsøgedybdeniverdenshavene.Svømmeblærensvarersåledestilvoreslunger,omenddetoorganerevolutionærterudvikletuafhængigafhinanden.
VIGTIG PROTEINKILDE I ASIENLangtdenovervejendeforskningifiskenesfysiologierbaseretpånogleenkeltearterafvandåndendefisk,somudelukkendeoptageriltenfravandetovergællerne.Hossådannearterpumperhjertetblodetovergællerne,hvordetiltes,hvorefterblodetigengradvistafgiveriltentilkroppen,forsåmediltfattigtindholdatløbetilbageihjertetigen.Envigtigkonsekvensafdettekredsløber,athjertethosdeudelukkendevandåndendefiskletbliverudsatforiltmangel(hypoksi),hvisvandetikkeindeholdertilstrækkeligtmedilt.
Anderledesforholderdetsigmedluftåndendefisk,derikkeisammegradersårbareover
forhypoksi,dailtetblodfralungerneløberdirektetilhjertet.Luftåndendefiskerderforlettereatopdrætteidammeafstilleståendevand,hvilkettypiskskeritropiskelande.Globaltsetharakva-kulturoverhaletfiskefangsttilkonsum,ogsamletsetud-gørluftåndendefiskidag8%afdensamledefiskekultur.DenbedstkendteafdisseopdrættedeluftåndendefiskerPangasius,dereren
Figur 2: Tre nulevende slægter af lungefisk. Fra øverst: den australske (Neocera-todus forsteri), den sydamerikanske (Lepidosiren paradoxa) og den afri-kanske (Protopterus spp. - i alt fire arter) lungefisk.
UDGAVE 11 / 201533 Habitat
hvidkødetspisefisk,somogsåkankøbesrelativtbilligtidanskesupermarkeder,ofteundernavnethajmalle.DenopdrættesidammeiVietnam,hvordenudgørenmilliardindustri,ogderforspillerdenensærdelesstorrollebådeforlandetsøko-nomiogfødevareforsyning.Detskalherbe-mærkes,atflertalletafjordensfattigeleveriAsienogforbedringafproteinproduktionenidisselandeharsåledesmegetstorbetyd-ningformennesker.
Daluftåndendefisksfysiologierretubeskrev-et,samarbejderforskerefraAarhusUniversitetmedinstitutioneriVietnamomforskningifysiologienhosPangasius.DaPangasiusjooptageriltigennemsvømmeblæren,erdenmindreafhængigafgællerne,somdenderforkanlukkeaffor.Detbetyderblandtandet,atdennespisefiskkanproduceresidammemedhøjekoncentrationerafammonium,nitratogandretoksiskeforbindelser,somvandåndendefiskvilletageskadeaf,nårdebliveroptagetovergællerne.Somfølgeafdereskredsløbs-designviserdetsig,atselvomluftåndendefiskklarersigiiltfattigvand,vokserdehur-tigereiiltrigtvand.Dennenyeerkendelseharsatgangieksportenafdanskakvakultur-teknologitildenomfattendevietnamesiskeakvakulturindustri.
FORSKNINGENS BETYDNING FOR LUNGEFISKS BEVARELSEDeterikkekunaføkonomiskeogfødevare-mæssigeårsager,atderforskesideluftånd-endefisksfysiologi.Idagsigterenstordelafdenzoofysiologiskeforskningmodbedreatkunneforstå,hvordandenuværendeogkommendeklimaændringerpåvirkerdevildebestande.Dadyrenesudbredelsetypiskerbetingetafderesfysiologi,erdetheltnød-vendigtatforstådereskropsfunktionerforatkunnegiveetkvalificeretbudpå,hvordandenglobaleopvarmning-ogdedertilhørendeændringeriblandtandetnedbør-vilpåvirkedyreneschancerforfortsatatoverleveidenvildenatur.Desenereårsforskningharvist,atluftåndendefiskadskillersigsåmegetfradevandåndendefisk,atmanernødttilathavekendskabtilfysiologienhosbeggegrupper,hvismanvilgøresigforhåbningeromatkunnehjælpedyreneinaturen.
OM FORFATTERNEAdjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, lektor, ph.d. Mark Bayley og professor, ph.d. Tobias Wang kommer alle tre fra Aarhus Universitet.
Figur 3: Pangasius udgør en væsentlig proteinkilde i Vietnam. Den gør brug af svømmeblæren til luftånding.
UDGAVE 11 / 201534 Habitat
DANSK EKSPEDITION UNDERSØGER
VERDENSHAVENE FOR PLASTIK
Tekst og foto:ClaudiaSick
Lige nu flyder der 270.000 tons plastik rundt i vores verdenshave, og blot i Danmark udledes der potentielt
hver time mellem 240 og 560 millioner små plastpartikler fra vores rensningsanlæg til vores natur.
I disse dage sejler det gode, danske skib S/Y Christianshavn – et 16 meter langt stålskib – rundt på de store oceaner for at sætte den omfattende forurening af plastik i vores natur
og miljø på dagsordenen blandt politikere, industrien og forbrugerne. Bag ekspeditionen står miljøorganisationen Plastic Change, der har base i Danmark, men arbejder på
internationalt plan.
Visionen er en natur uden plastik.
UDGAVE 11 / 201535 Habitat
UDGAVE 11 / 201536 Habitat
EkspeditionPlastikstartedeisommeren2014,hvorNordkaperensattekursfraDanmarkmodMiddelhavet.IGrækenlandiseptember2014overtogPlasticChange'sekspeditionsskibS/YChristianshavn.MedombordvardetsåkaldteMantatrawludvikletafdenamerikanskemiljøorganisation5Gyres–ettrawlmedetfintmasketnet(0.3mmimaskestørrelse),derindsamlerprøverafmikroplastideøverste20cmafhavoverfladen.SkibetfortsattesittogtoverAtlanten,oplangsdecaribiskeøeroghariforåret2015besøgtenafverdensfemstoreplastiksupperidetnordligeAtlanterhavnærø-gruppenBermuda.OgsåBermudablevbesøgt,ogdetertydeligt,hvormegetdeellerssåidylliskestrandeliderunderbådestortogsmåtplastik,derskylleropher–plastikderstammerfrabådeEuropaogNordamerika,ogsomførestilBermudameddestorehav-strømme.
DEN USYNLIGE PLASTIKForekomstenafmikroplastihavmiljøetstam-merfrabådeprimæreogsekundærekilder.Deprimærekilderomfatterindustrielleprocesser,udvaskaffibrefratekstilersamtfraplejepro-dukter(f.eks.tandpastaogskrubbecremer),mensdensekundærekildeergennemned-
brydningafstørrestykkerplasttilmindreogmindrestykkerviasolensstråleroghavetsfysiskekræfter.Destørrestykkerplast(makro-plast)såsomnylonreb,fiskeliner,emballage,plastposer,flaskerogmegetandeterdirektefarligfordyrelivet,derbådekanædeogblivevikletindiplastikken.Mikroplastenerfarlig,fordismåorganismerrisikereratindtagestykkerne,ogpådenmådefårplasteninkor-poreretifødekæden–formåsketilsidstatlandepåvoresegentallerken.Mensplastenogdenskemiisigselvkanværeetproblemforvoresnatur,økosystemerneogvoresegensundhed,eretandetstortproblemdegiftige,hormonforstyrrendeog/ellerkræftfremkald-endestoffer,sommennesketogsåharudledtogfortsatudledertilvoresnatur.Plastikharnemligpotentieltdenkedeligeegenskab,at
"DET ER TYDELIGT, HVOR MEGET DE ELLERS SÅ IDYLLISKE
STRANDE LIDER UNDER BÅDE STORT OG SMÅT PLASTIK."
UDGAVE 11 / 201537 Habitat
Plastic Change's ekspeditionsskib S/Y Christianshavn har indtil videre sejlet fra Middelhavet, over Atlanter- havet, op langs de caribiske øer og til Bermuda. Hele vejen, både til havs og på land, er plastikforureningen blevet dokumenteret.
UDGAVE 11 / 201538 Habitat
giftigestofferletbindersigtilplastikstykkerne,hvormedindtagelseafplastikforsåveldyrsommenneskerkanhaveomfattendesund-hedsskadeligefølger-somvidogendnuikkekenderomfangetaf.
LYSPRIKFISK KAN VÆRE NØGLENVimanglerstadigvidenom,blandtandethvilketyperplastik,derudgørdetstørsteproblemihavmiljøet,ihvilketomfangoghvordanmikro-plastenbliveroptagetiføde-kæden,oghvordanplastikkenbevægersiggennemforskel-ligenaturlige”komponenter”(vand,sediment,dyr).Indsam-lingafdataforatbidragetilforskningenerderforenafhovedopgaverneforEkspedi-tionPlastik,ogdeternulykkedesogsåatind-fangelysprikfisk(Myctophidae)foratundersøgederesindholdafmikroplast.Hvisdissesmåfiskindtagermikroplastihavoverfladenvildetværeenbetydeligtransportvejafplastikindifødekæden,eftersomlysprikfisk,deriløbetafdøgnetmigrererfraoverfladentilstoredybder,udgørenstorogvigtigfødekildeforrigtigmangestørrefisk.Forudenforskningenerderløbendefilm-ogmediefolkombordpå
skibetforatdokumentereogformidleproble-matikkenudblandtdanskerne.PlasticChangeharblandtandetetableretpartnerskabmedDenBlåPlanetsomformidlingsplatformogsamarbejderogsåmedPlastindustrienforatfindeløsningertilatstoppeudledningenafplastiktilnaturen.
EKSPEDITION PLASTIK MED KURS MOD STILLEHAVETTilsommer2016ermåletforekspeditionen
MidwayidetnordligeStille-hav–denstørsteafplastik-supperne,derestimeretsvarertilmindst15gangeDanmarksareal.Hererdetambitionenatsamlepolitik-ere,topledere,industrierogngo'erfraheleverdentilendiskussionom,hvordanvi
medlovgivningogkonkretehandlingerende-ligtløserdetomfangsrigeogglobaleproblemmedplastikforureningivoresverdenshave.
”VI MANGLER STADIG VIDEN OM, BLANDT ANDET
HVILKE TYPER PLASTIK, DER UDGØR DET STØRSTE PROBLEM I HAVMILJØET”
Makroplast bliver af havets fysiske kræfter og solens UV- stråling langsomt nedbrudt til mikroplast, så plastikken bliver tilgængelig som potentiel føde for meget små organismer
UDGAVE 11 / 201539 Habitat
Læs mere og følg med her:www.plasticchange.org/www.facebook.com/plasticchangewww.denblaaplanet.dk/om-den-bla-planet/videnskab-og-naturbevarelse/plastic-change/
Læs også artiklen “Flydende affaldsøer i verdenshavene” i Habitat #8 (s. 26-31).
"PLASTIC CHANGE HAR BLANDT ANDET ETABLERET PARTNERSKAB MED DEN BLÅ PLANET SOM FORMIDLINGSPLATFORM OG SAMARBEJDER
OGSÅ MED PLASTINDUSTRIEN FOR AT FINDE LØSNINGER TIL AT STOPPE UDLEDNINGEN AF
PLASTIK TIL NATUREN."
”
UDGAVE 11 / 201540 Habitat
KLOKKEFRØENSBEVARELSE
2-årige klokkefrøer sættes ud på Hjelmshoved Foto: Payana Hendriksen
UDGAVE 11 / 201541 Habitat
Tekst: LeneVestergrenRasmussen
En moderne zoologisk have er andet end løvebrøl og klappegeder
- det vil du finde ud af i den følgende artikel.
ZoologiskHaveiKøbenhavnharienårrækkebeskæftigetsigmednaturbevarelsesprojek-terglobalt,menihøjestegradogsålokalt.
Klokkefrøen(Bombina bombina)ertotalfredetiDanmark.Detbetyderdenikkemåind-samles,hverkensomæg,larveellervoksen,medmindrederergivettilladelsefraNatur-styrelsen.Klokkefrøenharværetnedepåenbestandpåsamletset1.000individerihelelandet.Hvisikkegodekræfteri1990havdegjortenindsatsforarten,havdedenmedstorsandsynligvisværetudslettetiDanmark.
FORTRÆNGT I DET MODERNE LANDBRUGSLANDHovedårsagentilklokkefrøensmassivetil-bagegangliggerieffektiviseringenafland-bruget.Dengamledriftsform,hvorbondenhavdekvægpåmarken,ogkøernehavdeadgangtiletvandhul,datrivedesklokke-frøeniskønforeningmedkvæget.Detungekvægsørgerforgodvandhulspleje,hvordun-hammerogandenvegetationbleveffektivtholdnede,nårdestoredyr,skullehavesluk-kettørsten.Dermedstodvandhulletåbentogsolbeskinnet.Nøjagtigsådanforetrækkerklokkefrøensitynglevandhul.Modsatet
typiskvandhulivoredage.Detliggerom-kransetafdyrkedemarker,hvorderbådebliversprøjtetoggødetrundtom.Dehøjesivomkringvandhulletgørdetmørkt,koldtogskyggefuldt,altandetendattraktivtforklokkefrøen.Hvisderoverhovedeteretvandhul.Langtdeflestemarkererdrænet,ogdetlevnerikkemegetvandpåmarkerne.
Deterikkekunlandbruget,derskalhaveskylden.Ogsåudsætningaffiskogænderismåvandhullerhargjortderesindhugibestandenafklokkefrø,ogpaddebestandenialmindelighed.Misforståetgodhedoverfornaturenførerindimellemfejlslagmedsig.Ønsketombådeathavefiskogfrøerisammevandhulbetyderdenvissedødforfrøernepådenlangebane.
DET SKULLE GÅ SKIDT, FØR DET GIK GODTHistorienstarteridetSydfynskeøhavpåøenHjortø.Åreter1995,ogbestandenafklok-kefrøeridetsydfynskeerpåstærkttilbage-tog.Alleredepådettidspunkthavdeildsjælefulgtbestanden,ogmanvarklarover,atderskullegøresenindsatsforatsikreartensoverlevelse.Enefterårsstormgjordesitua-tionenyderligerekritisk,idetdigerneikke
UDGAVE 11 / 201542 Habitat
"UDSÆTNING AF FISK OG ÆNDER I SMÅ VANDHULLER HAR GJORT DERES INDHUG I BESTANDEN AF KLOKKEFRØ, OG PADDEBESTANDEN I ALMINDELIGHED"
holdt,ogdetsaltehavvandoversvømmedeøen.Efterdenstormblevkunfirefrøerred-det.FrøerneblevbragttilAugustKroghsInstituttetiKøbenhavn,hvormanvedhjælpafhormonerfikfremavletomkring100frøer.
EtsamarbejdemellemZoo,Feltherpetolo-giskUdvalgogAmphiConsulttogsinbe-gyndelse.Erfarnefeltherpetologervarmedtilatforvandleetbassin,derellershusedeKoiKarper,iZoosgamleOrmegårde,tiletKlokkefrø-habitat.Maj2001ankommernivoksneklokkefrøertilZoo,femhannerogfirehunner.Frøernebliversatudidetreno-veredeanlæg.
ImellemtidenerarbejdetmedklokkefrøernepåHjortøblevetendelafetEU–LIFEprojekt.MidlerherfrabliverbrugttilgenoprettelseafhabitatetpåHjortø.Denedbrudtedigerrepareresogsikres.Dergravesendelnyevandhuller,samtrendermellemnogleafvandhullerne,derskalfungeresomkorridor-ermellemnogleafvandhullerne.Derlavesindhegninger,ogkvægetindtagerforalvoratterøen.
Øboerneharfrastartenværetmegetpositivestemtoverfordetiltagprojektetførtemedsig.Mangeafdeinitiativer,dererudførtpåøen,harhaftdirekteindvirkningpåderesjorderogændretilandskabet.Frabegyndel-senafprojektetharøboernevelvilligtlagtmatrikelogtidiprojektet.Envedholdendebedrift.Udenderesindsatsogønskeomatfåklokkefrøernetilbagetiløenkunnesådanetprojekt,ikkebliveensucces.
1
2
UDGAVE 11 / 201543 Habitat
1: Nylagte æg. En hun lægger mellem 50-150 æg. Æggene kan være svære at få øje på. Klokkefrøen bruger typisk lodrette sumpstrå. Foto: Lene Vestergren Rasmussen
2: Landgang på Strynø Kalv. Mange af de små øer har ikke landgangbro. Her bæres 200 haletudser i land og udsættes. På Strynø Kalv er der kun et enkelt hus. Foto: Michael O. Jørgensen
3: Haletudserne sættes ud i bure i vandhullet. Foto: Michael O. Jørgensen
FRA ZOO TIL NATURENIsommeren2002havdeklokkefrøerneiKøbenhavnsZoolagtdeførsteæg.ÆggeneblevnænsomttagetopafanlæggetogbragttilZoosAvlscenter.Understoropmærksom-hedblevudviklingenobserveret,ogdetendtemedialt48nyforvandledefrøer.
Fremtidigeavlsdyrvarhermedsikret.Foratintensivereavlenrykkedeopdrættetforalvorindendørsi2004.ZoologiskHavehavdefåårforindenbyggetetAvlscenter,entilbyg-ningtilTropehuset.IAvlscenteretblevderlavetdertilindrettedeynglebassiner.Klokke-frøernesbiotopblevforsøgtefterlignet,medlysesiv,andemadogskjulestederivandetogpålanddelen.Heldigvisvarklokkefrøernetilfredsemeddet,defiktilbudt,ogdeførsteægblevlagtkortefterintroduktionen.Detendtemedetudbyttepå32haletudser.Ganskevistenbeskedenportionæg.Setup-petfungerede,detvardetvigtigste.DetkunnealtsågodtladesiggøreatopdrætteklokkefrøeriZoo.
Isommeren'04blevde32haletudserpakketned.Deskullenutilbagetilderesoprindelses-sted.Detvaretstortogepokegørendeøje-blik.Ikkemangezoologiskehaverharoplevetatsættezoo-avlededyrudinaturen.
Detstørste,dusomdyrepasserienzoologiskhavekanopnå,eratsættedyrudinaturen-enfantastiskfølelseogtilfredsstillelse.Jegerstoltoveratvise,hvadenzoologiskhaveogsåkanudrette.
Haletudserneblevsatudienslagskravle-gård.Lavetafenporsarammemedpåmon-teretstof,somkuntilladervandettrængerind.Rammeneroverdækketmedhønsetråd.Øboernesattekravlegårdeneivandetenugestid,førhaletudsernesankomst.Detsikrerengodalgevækstpåstoffet,somhale-tudserneernærersigaf.Haletudsernesland-gangmuliggøresmedflydendevandplanter.Førstnårhaletudserneharmetamorfoseredeogsidderpåplanterneikravlegården,kom-merdeudiselvevandhullet.Idetøjebliker
3
UDGAVE 11 / 201544 Habitat
klokkefrøenheltpåegenhånd.Denmetodeerfastprocedure,nårhaletudserneankommerfraZootilHjortø.
NATUREN EFTERLIGNES PÅ VALBY BAKKEVigtighedeniatefterlignenaturensåmegetsommuligt,nårfrøerneskalyngle,erenmegetbevidsthandlingiZoo.VedatstuderefrøernesbiotopgenskabesetlillestykkenaturiZoo.Desudenfølgerfrøernesåvidtmuligtårsrytmen,trodsdeerifangenskab.Detbetyder,deomvinterenogudenforfrøernesyngleperiodeopbevaresietkøle-rum,hvortempera-turengradviskanændreitaktmedårstiden.Pådenmådefølgerdedenrytme,deerindkodettil.Enklokkefrø,derikkehartilbragtvinterenidvale,vilnæppekom-meiynglestemning.
Opdrætafklokkefrøerunderkontrolleredeforholdbetyder,atderopnåsdetmaksimaleudbytteafæggene.Overlevelsesratenmåantagesatværestørre.Dererikkerisikofor,ateksempelvisenandkommerforbideny-lagteæg,ogspiserdem.Samtidigerhale-tudserneifredforvandinsekter,somynderatspisedem.UnderZoosbeskyttendevingerkanviboostebestanden,ogpådenmådehjælpeklokkefrøernemedhastigtatkommepåfodeigen.
KØBENHAVN ZOO OG NATURBEVARELSE I VORES EGEN BAGHAVEDeterklart,atdetarbejde,derlavesiZoo,ikkekanståalene.Derskalparalleltmedop-drættetaffrøerneifangenskablavesseriøshabitatpleje.SomtilfældetharværetmedKlokkefrøprojektetidetSydfynske.
Fradeførsteopdrætogudsætningeri2004harprojektetkørtmedstormedvind.GennemåreneerderiKøbenhavnZooopdrættetogudsatover3.000haletudserpåHjortø.Heldig-visraktedeøkonomiskemidlerogsåtilnogle
udgravningerpåStrynøKalvogHjelmshoved.Pådisseøererderdesidsteparårsathale-tudserogungeklokkefrøerud-godtnokilangtmindremålestok.MedtidenvilHjortø-generneværespredttilflereafdeSydfynskeøer.
EtbesøgpåHjortøenvarmsommerdagvidnerom,atarbejdetharbåretfrugt.Klokkefrøernekvækkerstortsetoveraltpåøen,ogøboerneberetter,atsåmangeklokkefrøermindesdeikkeathavehørtellersetføriderestid.
Derblevsidstsathale-tudserudpåHjortøi2012,hvilketforhåbentligtnæppevilværenødvendigtfremadrettet.Klokkefrøerneklarer
selvavlen,heltudenhjælpellerindblanding.Derobserveresbådeæg,haletudserogny-forvandledeklokkefrøerpåøen.
Klokkefrø-projekteteretbevispåatetsam-arbejdemellemlokaleildsjæle,kyndigefelt-
herpetologerogenzoologiskhaveistorbyen,formåratskabefordelagtigeresultatertilgavnforentruetart.
Denneberetningerogsåetbevispåatselvmedenlillepopulationerderingengrundtilatlænesigtilbageogladeståtil.Dererikkeforsent.OgsåifremtidenvilZoologiskHavesprimærebidragliggeiex-situdelen.
KlokkefrøersælgerikkemangebillettertilZoo.Mendetbetyderikkeatsådanetprojekteretengangsforetagende.IZooermansitansvarbevidst,ogflereprojektererigangelleristøbeskeentilgavnforvoreshjemligenatur.LignedeprojekterpåklokkefrøenogstrandtudsenarbejdesdermålrettetmediKøbenhavnZoo.Påstrandtudsenavlesogudsættesderhaletudserogtudserfratreforskelligebestande,mendeterenheltandenhistorie.
”VIGTIGHEDEN I AT EFTERLIGNE NATUREN SÅ MEGET SOM MULIGT, NÅR FRØERNE SKAL YNGLE, ER EN MEGET BEVIDST HANDLING I ZOO”
UDGAVE 11 / 201545 Habitat
1: Nyforvandlede klokkefrøer. Foto: Lene Vestergren Rasmussen
2: Burene står typisk et par uger i vandhullet, inden hale- tudserne ankommer. Dermed sikres en god algevækst på stoffet, som haletudserne ernærer sig af. Foto: Lene Vestergren Rasmussen
3: Forfatteren udsætter klokkefrøer på Hjelmshoved. ”Jeg fryder mig hver gang og føler virkelig København Zoo gør en forskel, når det gælder naturbevarelse i vores egen baghave”. Foto: Anja Andersen
1
2
3
UDGAVE 11 / 201546 Habitat
Ulven og folket Til ulvemøde i Holstebro
Tekst:PeterLyhneHøjberg
I forbindelse med at ulven er ved at etablere sig i den danske natur, har Naturstyrelsen i samarbejde med Vildtforvaltningsrådets
ulvegruppe henover foråret afviklet fire informationsmøder om netop denne nye situation. Møderne blev afviklet i fire forskellige jyske
byer med den hensigt at sætte fokus på myter og fakta, samt at give folk muligheden for at stille spørgsmål
og udtrykke bekymringer.Ulven vender tilbage til det danske landskab som
en beskyttet art. Det betyder, at den ikke må jages eller forstyrres. Samtidig repræsenterer ulven, som topprædator, en type af rovdyr, som ikke har været i Danmark siden 1813,
hvor arten blev erklæret udryddet, da det sidste individ blev skudt uden for Skive i Jylland.
UDGAVE 11 / 201547 Habitat
KAMPEN MOD MYTERNENårenbeskyttettopprædator,somsamtidigeromgærdetafmyter,ervedatetableresigsomendelafdendanskenatur,erderpotentialeforkonfliktermedmennesker.Detteblevbl.a.bekræftetveddetsidsteafdefiremøder,somblevafvikletiHolstebro.Arrangørerneafmøderneharværetbevidsteombetydningenafatværetilrådighedforfolkforatgivedemmulighedenforatfåallederesspørgsmålbesvaret.Somenanerkend-elseafvigtighedenafoplysningforatad-skillefaktaogmyter,bestodpaneletaffolkfraNaturstyrelsensamtVildtforvaltningsrådet,Landbrug&Fødevarer,DanmarksJægerfor-bund,DanmarksNaturfredningsforening,Friluftsrådet,DanskOrnitologiskForening,DyrenesBeskyttelseogDanskSkovforening,ogPådenmådekunnespørgsmålrettestilpersonenmeddenstørsteekspertisepåområdet.
Deoverordnedeemnersomblevtagetoptilmødetvar,omulveerfarligeformennesker,
hvordankompensationsordningerneogtil-skudtilulvesikrehegnvilfungere,samthvormangeulvedererpladstil,oghvordandevildistribueresig.Såledesblevderogsåstilletspørgsmåltilulvensadfærd,f.eks.omhvaddersker,hvismanoverraskerenulv.
Nogleafdeltagernestilledespørgsmålstegnved,hvorforviskalhaveulve,nårdeterbesluttet,atviikkeskalhavevildsvin.Ydermere,hvorfordetvarokayatskyderovdyret(dervistesigatværeenhund),somhavdenedlagtendåkalviDyrehavennord
”NÅR DET ER ET SPØRGSMÅL OM, HVORDAN VI SKAL HAVE
ULVEN, ER DET DERFOR OGSÅ VIGTIG AT SE PÅ, HVORDAN
DEN BEDST BEVARES”
Ulven er efter 199 års fravær vendt tilbage til den danske natur. Foto: Larry McGahey
UDGAVE 11 / 201548 Habitat
forKøbenhavn,nårdetikkeerokayatskydeulveneiJylland,selvomdenedlæggerdevildtdér.
Somnogetafdetførstetilmødet,blevdetpointeret,atdetiforvaltningenafulvenikkeerikkeenpræmis,omviskalhaveulven,menhvordanviskalhaveden.Dettevarenhentydningtildefolk,sommener,atviikkeharbrugforulven,ogatdenikkehørertiliDanmark.Ulvenerenbeskyttetartogbliverbehandletsomsådan.Vildsvinet,derimod,erikkebeskyttetogbliverskudt,fordimanfrygter,atdekansmittetamsvinmedsvine-pest.IfølgeNaturstyrelsenerdettoforskel-ligesituationer.
Nårdeteretspørgsmålom,hvordanviskalhaveulven,erdetderforogsåvigtigatsepå,hvordandenbedstbevares.
VILDE ULVE ER MÅSKE IKKE SÅ VILDE Conservationhandleromatakkommoderevildeartersbehovogmenneskersforvent-ninger.Detkanværesvært,nårenartstil-stedeværelsestriderdirektemedmenneskersinteresser(Boitani2003),hvilketertilfældetmedulven.Derforerdetogsåvigtigt,atbe-folkningen,specieltiområder,hvorulvenefærdes,informeresom,hvaddererfakta,oghvadderermyter.
IfølgeChapronetal.(2014)erconservation-udfordringernestørstideområder,hvorfradestorerovdyrerblevetudryddet,da
tilpasningernetilatsameksistereergåettabtsomenkonsekvens.Folkerdaogsåmerepositiveoverforulve,ideområderhvorfradealdrigharværetudryddet(Frittsetal.2003).
Detervigtigtatafbødekonfliktermellemmenneskerogulve,dalitteraturenviser,atkonflikternekanføretilkrybskytteri,somenformforselvjustits(Boitani2003;Libergetal.2011;vonEssenetal.2014).DeterisærvigtigtforenautoritetsomNaturstyrelsenatvise,atdenformårathåndterekonflikter,damanglenpåtiltrotilautoriteterogsåharvistsigatføretiltrodsigehandlinger,såsomkrybskytteri(Ericssonetal.2013).Derforerinformationsmødersomdisseogsåvigtige.
Enessentieltingatfåinformeretomer,atulvekansameksisteremedmennesker,ogsåiovervejendekulturellelandskaber,somdetmanfinderiDanmark.Somfølgeafatulvenblevudryddetfrastoredeleafdeområder,hvordenharværetudbredt,vardenbegræn-settilkunateksistereibjergrigeområdermedlavbefolkningsæthed.Derafkommerkonceptualiseringen,atulvekunhørertiliekstremtvildnislangtvækframenneskeligaktivitet(Mech&Boitani2003b).Tværtimodharulvenennæstenoverraskendevillighedtilatlevetætpåmennesker,efterdenerbleveterklæretenbeskyttetart.ItalienskeulveleversåledesiudkantenafRom,ulvefradenamerikanskestatMinnesotaleveriland-brugsområder,selvomdeeropvoksetiskove,ogideleafSpanienleverulvefortrinsvistisolsikke-oghvedemarker(Mech&Boitani2003a).
Dermedikkesagtatkonflikterikkevilopstå,fordetvilde.Derforerdetvigtigt,atforvalt-ningsplanenforulvenerdynamiskogkantilpasses.Detervigtigt,atNaturstyrelsenformårathåndteredissekonflikterpåenmåde,sombådetilgodeserulvenogfolket.
Læs også artiklen “Ulven kommer” i Habitat #7 (s. 38-43)
"EN ESSENTIEL TING AT FÅ INFORMERET OM ER, AT ULVE KAN SAMEKSISTERE MED MENNESKER, OGSÅ I OVERVEJENDE KULTURELLE LANDSKABER, SOM DET MAN FINDER I DANMARK."
UDGAVE 11 / 201549 Habitat
LITTERATURLISTEBoitani, L., 2003. Wolf Conservation and Recovery. In L. D. Mech & L. Boitani, eds. Wolves - Behavior, Ecology and Conservation. Chicago and London: The University of Chicago Press, pp. 317–341.
Chapron, G. et al., 2014. Recovery of Large Carnivores in Europe’s Modern Human-Dominated Landscapes. Science, 346(6216), pp.1517–1519.
Ericsson, G. et al., 2013. Attityder till Varg och Vargförvaltning, Umeå.
Von Essen, E. et al., 2014. Deconstructing the Poaching Phenomenon: A Review of Typologies for Understanding Illegal Hunting. British Journal of Criminology, 54(4), pp.632–651. Available at: http://bjc.oxfordjournals.org/cgi/doi/10.1093/bjc/azu022 [Accessed October 29, 2014].
Fritts, S.H. et al., 2003. Wolves and Humans. In L. Mech & L. Boitani, eds. Wolves - Behavior, Ecology and Conser-vation. Chicago and London: The University of Chicago Press, pp. 289–316.
Liberg, O. et al., 2011. Shoot, Shovel and Shut Up: Cryptic Poaching Slows Restoration of a Large Carnivore in Europe. Proceedings of the Royal Biological Society, 279(1730), pp.910–5. Available at: http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=3259920&tool=pmcentrez&rendertype =abstract [Accessed September 14, 2014].
Mech, L.D. & Boitani, L., 2003a. Introduction. In L. D. Mech & L. Boitani, eds. Wolves - Behavior, Ecology and Conservation. Chicago and London: The University of Chicago Press, pp. 1–472.
Mech, L.D. & Boitani, L., 2003b. Wolves - Behavior, Ecology, and Conservation 1st editio. L. D. Mech & L. Boitani, eds., Chicago and London: The University of Chicago Press.
Mystik og uvidenhed omgærder ulven. Det er vigtigt at investere i at oplyse folk, som bor i de områder, hvor ulve vil færdes. Foto: Peter Lyhne Højberg
UDGAVE 11 / 201550 Habitat
Deterbørnelærdom,atvoresmadproduceresaflandmænd.Menmankannemtglemme,atlandmændeneikkeselvharkontrolmedallefaktorerne,derskaltilforatlavekornellerfedeenkoop,påtrodsafderesstoremaskin-parkogtilsætningafgødning,bekæmpelses-midlerogmedicin.Planterneer,ihøjgrad,afhængigeaffxregnsamtenjordafrettebeskaffenhed.Bakterierijordenindgåriom-dannelsenafgødningtilnæringsstoffertilplanterne.Ogtilnogleafgrødererbiernesbestøvningafgørende(seHabitat#8,s.12Biernefordufter).Dyreneskalhavevand,gernerentgrundvand.Fodretskalværesundt,ogluftenskalværeren,sådyreneersundeograske.
Landbrugeter,ihøjgrad,afhængigaføko-systemtjenester.Ogdeterviallepåenrække
Hvad er værdien af økosystemtjenester?
Tekst og fotos: DennisLisbjerg
Du har måske hørt om økosystemtjenester eller ecosystem services og hørt, at de er betydningsfulde. Men hvor vigtige er de?
Og har det betydning at kende deres værdi?
områdersomf.eks.drikkevandet.Voresvand-forsyningerbaseretpårensningafvand,dersivernedgennemjordlageneogsamlersigigrundvandet.Hvisvi,iDanmark,harengrundvandsboring,somikkelevererrentvand,såbliverdenbarelukket.Alternativtkanviproducererentvandgennemtekniskeprocesser,mendeterutroligttekniskogen-ergikrævendeogdermeddyrt.Dermedharvi,indtilvidere,ikkebehøvetatbetaleforrentvand,menkunnebenyttedengratisservice,somnaturenleverer.
Detvarenartikelidetvidenskabeligetids-skriftNature,deri1997foralvorfikøko-systemtjenesterpådenglobaledagsorden.Iartiklenforsøgtedeatværdisætteheleverdensøkosystemtjenester.
UDGAVE 11 / 201551 Habitat
Fiskere på vej ud til dagens arbejde på Lake Victoria. Fiskernes livsgrundlag er helt afhængig af de fisk, de kan fange i søen.
UDGAVE 11 / 201552 Habitat
DetteblevfulgtopafFN,somstodbagMil-lenniumEcosystemAssessment(MEA),somfra2001til2004vurderedekonsekvenserneafforandringeriøkosystemerneformenne-skerogskullekommemedbudpåtiltagforatsikreenbæredygtigbrugaføkosystem-erne.Ivurderingenblevøkosystemtjenest-erneinddeltifirekategorier:
1. Provisioning - fx fødevarer, foder, vand, træ til byggeri og energi
2. Regulating - fx klima regulering, vand og luftrensning, sygdomskontrol
3. Cultural - fx spirituelt, fritid (øko-turisme), videnskab
4. Supporting - fx primærproduktion og bestøvning
Ialtblev24økosystemtjenesterundersøgtgrundigt,ogresultatetvar,at15afdisseerblevetforringetellerudnyttetpåikke-bære-dygtigvis.Tiltag,derøgerénøkosystem-tjeneste,vilsomregelskepåbekostningafenanden.Fxviløgetdyrkningafafgrøderoftemedførebrugafvandogudpinejorden.Mendetbehøverikkeatværesådan.
Toforskelligeøkosystemtjenesterkangodthavepositivresultatvedatøges,fxvilenøgetmuslingeproduktionidedanskefjorde,bådekunnebidragetilfødevareproduktionenellerindgåsomenfoderingrediens,ogsam-tidigtbidragetilenkvælstofreduktionihavetogdermedenbedrevandkvalitet.
Økosystemtjenestereraltsåøkosystemernesbidragtilmenneskeligvelfærdogtrivsel.Politiskharmanerkendt,atnedgangeniøko-systemtjenesterogbiodiversitetkanhavekonsekvenserforudviklingenafvoressam-fund,ogenrækkelandeharforsøgtatgørestatusoverøkosystemtjenesternationalt.
Muslingeproduktion kan både være en god proteinkilde samt bidrage til forbedret vandkvalitet. Blåmuslinger er en god spise, der er let at tilberede.
En del Masaai får job i turist- industrien fx som guide eller chauffør i Masai Mara i Kenya.
UDGAVE 11 / 201553 Habitat
Beregnede værdi af vådområder, tropisk skov og mangrove forskel- lige steder i verden (Figur fra Mil- lennium Ecosystem Assessment, 2005. Ecosystems and Human Well-being: Synthesis. Island Press, Washington, DC).
"I ALT BLEV 24 ØKOSYSTEMTJENESTER UNDERSØGT GRUNDIGT, OG RESULTATET VAR,
AT 15 AF DISSE ER BLEVET FORRINGET ELLER UDNYTTET PÅ IKKE-BÆREDYGTIG VIS."
UDGAVE 11 / 201554 Habitat
Iforvaltningenafnaturressourcerneeretafhovedproblemerne,atmanofteserpådeværdier,somdirekteindgårietmarked,ogdermedletkanprissættes,mensdenforrin-gelse,manefterlader,ikkerigtigkanmåles.Oftevilmanogsåværerelativkortsigtetisineøkonomiskebeslutninger,dapotentielle,fremtidige,værdifuldeudnyttelserkanværesværeatforudsige.Derergjortmangean-strengelserforatsættebeløbpåøkosystem-tjenester,mendetersværtatfindegodeogbrugbaremetoder(seHabitat#8,s.18Thevalueofnature).
Menstortsetalleerenigeom,atdeteretproblem,atmanfxiprisenpåolieikkeharindregnetdenforurening,somopstårifor-bindelsemedudvindingogbearbejdningellerolieprodukternesskadeligevirkninger(fxplastikogCO2).
KILDER OG INSPIRATION TIL VIDERE LÆSNING:http://issuu.com/dzs-habitat/docs/habitat_8
http://www.millenniumassessment.org/en/index.html
Ravensbeck, L., Andersen, P., Thorsen, B. J., & Strange, N. (2013). Økosystemtjenester og deres værdisætning i tilknytning til et landsdækkende grønt naturnetværk i Danmark: eksisterende viden, potentiel anvendelse og vidensbehov. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. (IFRO Rapport; Nr. 218)
http://curis.ku.dk/ws/files/45792121/IFRO_rapport_218.pdf
Ravensbeck, L., Frost H. & Andersen, P. (2013), Fiskeri, økosystemtjenester og økonomi, Nationaløkonomisk Tidsskrift 151:259-277
https://www.djoef-forlag.dk/sites/nt/files/2013/2013_11.pdf
Robert Costanza, Ralph d’Arge, Rudolf de Groot, Stephen Farberk, Monica Grasso†, Bruce Hannon, Karin Limburg, Shahid Naeem, Robert V. O’Neill, Jose Paruelo, Robert G. Raskin, Paul Suttonkk & Marjan van den Belt (1997). The value of the world’s ecosystem services and natural capital. Nature vol 387 253-260
http://www.esd.ornl.gov/benefits_conference/nature_paper.pdf
http://en.wikipedia.org/wiki/Ecosystem_services
http://www.ecosystemvaluation.org/1-02.htm
Nårfokuserpådeunikkenaturområder,somstadigertilbageifxSydamerikaellerAfrika,erenafdemestbenyttedeargumenter,atderkanværeendirekteværdiiturisme,ogisærøkoturisme.Damanumiddelbartkanseeffektenaf,hvormangepengeturisterbruger,erdetletatseværdien.Menetafproblemerneer,atturismeforudenatværeafhængigafsikkerhedenilandet(ingenuro-ligheder)ogsåerkonjukturafhængig.Detvilsige,atidårligeøkonomisketider,vilderikkekommesåmangeturister,ogdenumiddelbareværdiafområdernefalderdrastiskt.Ellerhvadnu,hvisturisterifremtidenforetrækkerbade-landeogstorby-ferier?-Såvilderikkeværeincitamentforatbeholdenaturområderne.Ogdettagerkunetpartimer/dageatøde-læggeetuniktnaturområde,somaldrigvilkunnereetableres...
UDGAVE 11 / 201555 Habitat
Gå ind på www.dzs.dk/habitat/artikel og læs mere FÅ DIN ARTIKEL MED I NÆSTE NUMMER
E N “ V I L D ” H I S T O R I E T I L H A B I TAT?
H A R D U E N S PÆ N D E N D E H I STO R I E O G N O G L E FA N TAST I S K E B I L L E D E R ?
UDGAVE 11 / 201556 Habitat
Udsigten fra Basecamp Eagle View i Naboisho Consercancy, Kenya. Basecamp vandt i 2015 en pris for deres arbejde med lokalsamfund.
UDGAVE 11 / 201557 Habitat
NÅR FERIEREJSEN SKAL VÆRE
GRØN...Den internationale organisation Global Sutainable Turism Council har defineret minimumskriterier
for bæredygtighed i rejsebranchen. Se her hvordan de kan hjælpe dig.
HVAD SKAL MAN VÆLGE?Iferietidenspredesviforallevinde,verdenover,foratsmagepåeventyrogoplevelser.Undervejs,mensvalgetafdestina-tionogferiestårpå,erderiforvejentusindvisaftingattænkepå:Skaldetværemedmorgenmadellerall-inclusive?Skalfarmorbopåværelsemedlillebror?Hvilkeaktivitetererder..osvosv.
Hvismantilligeønskeratlæggesinepengeetsted,hvormanmeneratkunnebegrænsebelastningenpånaturogmiljø,ogsamtidiggernebidragepositivttilbevarelseafdyrognaturiområdet,såharder,indtilnu,ikkeværetmegethjælpathente.
Tekst:DitteDahlLisbjerg,Foto:DennisLisbjerg
UDGAVE 11 / 201558 Habitat
: Økocamps som Encounter Mara og Eagle View har taget stilling til deres aftryk på naturen uden at det går ud over komfort og oplevelser
"HVAD SKAL MAN EGENTLIG TÆNKE PÅ, NÅR MAN VÆLGER REJSEMÅL? OG HVORDAN KAN MAN SIKRE SIG, AT ET HOTEL RENT FAKTISK GØR, HVAD DE SIGER, DE GØR?"
UDGAVE 11 / 201559 Habitat
DE TRE KOMPONENTER I BÆREDYGTIGHED NÅR DET GÆLDER TURISME
1. Natur/Miljø: Kriteriernehandleromatminimerepåvirkningeraflokalmiljøetfxspildevandogaffald. Samtidigthavevidenomdenlokalenaturogevt.truedearter.Bidragetilnaturbevarelses- projekterogoplysegæsterneomdenlokalenaturogdetiltag,dergøresforatbevareden.
2. Socialt/Kulturelt: Dissekriterieromhandlerfx,atderskalværefolkansatfralokalområdet.Ogatmanbidrager tilprojekterilokalområdet,dergavnerdelokalebeboere.Desudenatmanviserhensyn tilogevt.fremmerdenlokalekultur.
3. Økonomisk: Kriterierneomhandlerdriftafvirksomheden,atforretningeneretiskoglovlig.Atderer ordentligearbejds-ogsikkerhedsforholdfordeansatte.
UDGAVE 11 / 201560 Habitat
EN BRANCHE I VÆKSTAntalletafinternationalerejsererstegetfra700millionertilmereend1milliardårligtpåbareetårti.Rejsebranchener,globaltset,denstørsteservicesektorognatur-turismeerdethurtigstvoksendesegmentirejse-branchen1.Turismeharpotentialetilatgørerigtigmegetgodtfordyrognatur,mendetersamtidigtmegetletatdriveturisme,derpåingenmådeertilgavnfornaturogmiljø.
Iforholdtilvildedyrogdereshabitatererderstortsetingenandreeksisterendeøkono-miske‘drivere’forbevarelseafdyrognaturendnetopturisme.Derforharmiljøcer-tificeringpotentialeforatsynliggørederejsemål,derarbej-dermedatgøreenpositivforskelfordenlokalenaturogder-medgiveforbrugernemulighedforatskub-bepåforbæredyg-tighedpålængeresigt.
HVAD SKAL MAN KIGGE EFTERMensmansidderogsurferinternettetformuligheder,ermansomregelafhængigafdestinationernesbe-skrivelserafsigselv.Sammenmedanmeld-elserpåsocialemediersomTripAdvisor.Selvnårmansynes,atmangørsitbedsteforatvælgedetrigtige,erdetsågodtnok?Hvadskalmanegentligtænkepå,nårmanvælgerrejsemål?Oghvordankanmansikresig,atethotelrentfaktiskgør,hvaddesiger,degør?Hvordansikrermansigimod‘green-washing’-falskepåstandeomøkologiogbæredygtighed-nårderfindesetutalaføko-destinationerogmereend130forskelligemærkningsordningerafmereellermindrelødigkvalitet?
1 www.isealalliance.org/online-community/news/first-standard-for-tour-operators-recognised-by-global-sustainable-tourism-council
Foratimødekommedette,oghjælpefor-brugernepåvej,dannedeenrækkeorga-nisationerheriblandtRainforestAllianceogFNsmiljøprogramUNEP,etinternationaltråd,GlobalSustainableTourismCouncil(GSTC).Rådetskullevirkesomparaplyor-ganisationogpromoveremærkningsord-ningerforpådenmådeatmedvirketil,atturismekanbidragetilnaturbevarelseogafviklingaffattigdom.GSTCharformuleretetsætafminimumskriterierfor,hvadderskaltilforretmæssigtatkunnekaldesigbæredygtigturisme.
"REJSEBRANCHEN ER, GLOBALT SET, DEN STØRSTE SERVICESEKTOR OG NATUR- TURISME ER DET HURTIGST
VOKSENDE SEGMENT I REJSEBRANCHEN1."
UDGAVE 11 / 201561 Habitat
Hvis du vil være grøn rejsende, så kan du stille din rejsearrangør eller destination nogle af de følgende spørgsmål:
• Hvaderjeresmiljøpolitik?• Hvormangeafjeresansatte erlokale?• StøtterInogleprojekterfor lokalsamfundet?• HvordanstøtterInaturbevarelse?• HvordanhåndtererIspildevand ogskrald?• HvordansparerIpåenergien?• HvordanoplyserIjeresgæster omdenlokalenatur/kultur?• HvordanovervågerIdisse aktiviteter?• ErIcertificerede?• BliverIauditeret?
Deenkeltemærkningsordninger,godkendtafGSTC,indeholdersåledesvariationerafkriterier,menkanhaveflereogmerespe-cifikkekravsomrejsearrangørellerdesti-nationskalleveoptil.
TravelLifeereneuropæiskmærkningsordn-ing,derergodkendtafGTSC(læsmereomTravelLifeiartiklenDanskrejsebureaufårblåstemplingibæredygtighed).RainforestAlliance,somdumåskealleredekenderframærkningerafbananer,theogkakao,harogsåudvikletenstandardforbæredygtigturisme,derligeledesmøderGSTC-kriteri-erne.-Beggeorganisationerharindgåetsamarbejdeommærkningafbådehoteller,destinationerogrejsearrangører.
: Solcelleanlæg er oplagte at tage i brug under trope- solen. Solcellerne er koblet til en mindre batteripark og forsyner telt-campen med strøm. Encounter Mara, Naboisho Conservancy."
UDGAVE 11 / 201562 Habitat
DANSK REJSEBUREAU FÅR BLÅSTEMPLING I BÆREDYGTIGHED
Tekst:Anne-MetteHøegAndersen//Foto: AstridBonde
UDGAVE 11 / 201563 Habitat
Kipling Travel har, som det først danske rejsebureau nogensinde, modtaget en certificering i det globale
bæredygtighedsprogram Travelife. Det er en milepæl for bæredygtig turisme i Danmark, som forhåbentlig vil inspirere både bureauer og forbrugere til at tænke
mere bæredygtigt, når rejsen skal planlægges.
UDGAVE 11 / 201564 Habitat
KIPLING TRAVEL I FRONTTurismeogbæredygtighedgårikkealtidhåndihånd.Flerestederiverdenermulighedenforatoplevevildnaturogdyrelivsåstorenattraktion,atturisterflokkestilområderne.Såhvordankanrejsebureauernesikre,atturismentagermestmuligthensyntilbeskyt-telsenafnatur,dyrelivogmennesker?Ogsamtidigtsikreordentligevilkårforlokalemedarbejderepådestinationerne?Deterblotnogleafdeudfordringer,somTravelife-programmetgiverrejsebureauernemulighedforatimødekomme.
ForKiplingTravelharcertificeringenbetydet,atbureauetharfåetnoglereelleredskaberiarbejdetmedbæredygtighed,såKiplingmeremålrettetkanprægeudviklingenienbære-dygtigretning.IfølgeLarsGundersen,inde-haverafKiplingTravel,harallerejsebureauerogrejsendeenvisforpligtigelsetilatudvisebæredygtigansvarlighedbådeførogunderrejsen.Oghansergerne,atbæredygtigturismesnarereblivernormenfremforund-tagelsen.
DEN DANSKE UDGAVE AF TRAVELIFE
Travelifeeretbæredygtigtledelsessystemudvikletsærligttilrejsebureauer.DeterDanmarksRejsebureauForening(DRF),derharindførtendanskudgaveafTravelifefordendanskerejsebranche.Programmetind-gårsomendelafforeningensarbejdemedatfremmebæredygtighedirejsebranchen.
IfølgeDRFharforeningenværetbeskæftigetmedbæredygtighedindenforrejsebranchen
”FLERE STEDER I VERDEN ER MULIGHEDEN FOR AT OPLEVE
VILD NATUR OG DYRELIV SÅ STOR EN ATTRAKTION, AT TURISTER
FLOKKES TIL OMRÅDERNE.”
UDGAVE 11 / 201565 Habitat
imangeår.Iarbejdetmedatfåengageretforeningensmedlemmerharde,førstogfremmest,forsøgtatgåforansomorgani-sationvedbl.a.atudarbejdeenCSR-politik(CorporateSocialResponsibility,red.),her-underenprinciperklæringforhvordanDRFønskeratarbejdemedbæredygtighedbådeinterntpåsekretariatetogeksterntiforholdtilforeningensmedlemmerogsamarbejds-partnere.
Næsteskridtharværetattilbyderejsebu-reauerneenrækkeegentligeredskabertil,hvordandekanimplementerebæredygtig-hedideresforretningsførelse.Detgøresbl.a.gennemetsamarbejdemellemDRFogdetglobaleTravelife,somharudarbejdetetskræddersyetcertificeringsprogramtilrej-sebureauerogturoperatører,derønskerenmerebæredygtigprofil.SammenmedTravelifeharDRFlavetendanskudgaveafprogrammetogefterfølgendebiståetderejsebureauer,somharvistinteresseforatbliveendelafprogrammet.DRFharyder-ligerelavetderesegenCSR-værktøjskasseoghjemmeside,hvorrejsebureauernekanhentealtnødvendigtmateriale.HerkanrejsebureauernefågoderådtilatudarbejdeogimplementerederesegenCSR-politikogfåindblikiforskelligecasesombæredygtighedirejsebranchen.
BÆREDYGTIGHED I DEN DANSKE REJSEBRANCHEDeterDRF’sopfattelse,atbæredygtighedidendanskerejsebranchegenereltspillerenmegetlillerollebådehosrejsebureauerneoghoskunderne.Dethængerufravigeligtsam-men,dadergerneskalværeenreelefter-spørgselpåbæredygtigerejser,førrejse-bureauernevillaveettilsvarendeudbud.IfølgeLarsThykier,adm.direktøriDRF,erbæredygtighedabsolutikkealeneforbrug-ernesansvar.Mendetkanværemegetom-kostningsfuldtforetrejsebureauatomstillevirksomhedentilsalgafbæredygtigerejser,hvisderikkeernogleaftagere.
”Genereltforekommertendensenatvære,atfolksynes,atrejser,iforvejen,eretdyrtgode
ogderforikkehardenstorelysttilatskullebrugeflerepengeendhøjstnødvendigt.Vieropmærksommepå,atundersøgelsersigernogetandet–nemligatkunderfaktiskgerneønskeratbetalelidtmereforenbæredygtigrejse.Menvirkelighedenserdesværreikkeheltsådanudendnu.Determuligt,atefter-spørgslenpåbæredygtigerejserpåsigtvilfåsammevægt,somefterspørgslenpåfxøkologiskemadvarer.Mendeterstadiglangtmindreomkostningsfuldtatbrugetokr.ekstrapåenøkologiskmælkendatbetale500-1.000kr.mereforenbæredygtigrejse”sigerLarsThykier.
Påtrodsafudfordringerneerflereafdedan-skerejsebureauerindstilletpåatgøreenindsatsfor,atrejsekundernefårøjneneopfor,atderfindesgrønneprodukterirejse-branchen.OgfleredanskebureauereridagendelafTravelifeprogrammet.
Omresultatetbliveretudbudafreelleøko-rejser,somvibl.a.kenderdetfraStorbritan-nienogUSAerendnuuvist.Menmåskedetteførsteskridtpåvejen,kaninspirerefleredanskerejsebureauerogkundertilfremoverattænkemerebæredygtigttilgavnforklodensnaturogmennesker.
Fakta: Travelife’s bæredygtighedsprogram (www.travelife.dk).
Læs også artiklen “Når ferien skal være bæredygtig” i dette nummer af Habitat.
UDGAVE 11 / 201566 Habitat
SÅDANBLIVERDUMEDLEMIDANSKZOOLOGISKSELSKAB
SÅDAN GØR DU
1) Gåindpåwww.dzs.dk/medlem
2) Indbetaldetårligekontingent-entenmedkreditkort (viaPayPal),medMobilePay(tlf.91551189)eller vedoverførseltilvoreskontoiDanskeBank(3123 -3123241312)
3) Udfyldmedlemsformularenmeddineoplysninger (email,navn,adresse,medlemstypemm.)
Du vil snarest herefter modtage en velkomstpakke med nogle af vores flotte gadgets
FAGMEDLEM ELLER STØTTEMEDLEM?
Dukanvælgemellemvores2typermedlemsskab:fagmedlemellerstøttemedlem.Fagmedlemmererdig,somharenbaggrundellervidenindenforvildedyr,biodiversitetog/ellernaturbevarelse,hvorstøtte-medlemmererdig,derblotønskeratstøtteopomvoresarbejde.Derudoverharduvalgetmellematbetaleetårligtkontingentpå100krforetalmindeligkontingenteller250kr(ellervalgfritderover)foretPLUSkontingent.
Som medlem kanduværemedtilatformeforeningensarbejde.Dueraltidvelkommentilatdeltageivores
Er du ikke allerede medlem af Dansk Zoologisk Selskab, så er det meget let at blive det. Og så koster det blot 100 kr om året i kontingent! Med et
medlemskab støtter du aktivt op om foreningens arbejde for et stærkt dansk engagement i bevarelsen af vilde dyr og deres levesteder.
møder,bidragemedkompetencerindenforfundraising,regnskab,ITellerhvaddunuergodtil,kommemedgodeidéertilarrangementerogbiståiplanlægningenhertil,ogskriveindlægogartiklertilhjemmesiden,voresFacebook-gruppeogikkemindstHabitat.
Sendosblotenmailtil [email protected], hvisduønskeratdeltagemereaktivtivoresarbejde.Vihørermegetgernefradig!Ogsåhvisduharrisogros.
Med et medlemskab vilduværedenførstetilatmodtageHabitatidinindbakke,nårdetudkommer(2gangeårligt).Desudenbliverduinviterettilvoresarrangementertilfordelagtigepriser.
Voresmedlemmerfårderudover10%rabatiFrilufts-landogNorthFacebutikkerlandetover!Ikkemindst,såvildusommedlembakkeopometarbejde,somviiDanskZoologiskSelskabmenererheltessentielt-bevarelsenafenvildnaturogdetsdyr.
MELD DIG IND IDAG – OG GØR EN FORSKEL
FOR VERDENS VILDE DYR
UDGAVE 11 / 201567 Habitat
HVAD TÆNKER DYR?
KRUDTTØNDEN, 01.10.2015 - KL. 18-21Der er mange (ubesvarede) spørgsmål om hvordan dyr oplever deres verden og hvad det betyder for hvordan vi skal behandle dem; hvad enten det er i fangenskab eller forvaltning af vildtlevende bestande.
Sabrina Brando og Gordon M. Burghardt giver en introduktion til dyrs opfattelse af verden; cognition og emotioner, med udgangspunkt i forsking og praktiske erfaringer. Oplæg og debat er på engelsk.
Se mere på www.dzs.dk
Foto: Claudia Sick