EKSEMPELSAMLING PROJEKTERING AF VEJE OG STIER I BENT LAND ANLG OG PLANLGNING JANUAR 2014 ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 2Januar 2014 FORORD Denne eksempelsamling omhandler udformning af strkninger og kryds p veje i bent land. Eksempelsamlingen er en del af vejreglen for Udformning af veje og stier i bent land, som indeholder flgende hndbger:

Planlgning af veje og stier i bent land + eksempelsamling Grundlag for udformning af trafikarealer Tracring i bent land Tvrprofiler i bent land Planlgning af vejkryds i bent land Prioriterede vejkryds i bent land Rundkrsler i bent land Signalregulerede vejkryds i bent land Toplanskryds i bent land Eksempelsamlingen erstatter for strkningseksemplerne det tidligere Hfte 3 x Tvrprofiler - eksempler fra 2008. Vejregelserien er udfrt under vejregelgruppen Veje og stier i bent land, der i perioden havde flgende sammenstning

Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet (formand) Ulrich Bach, COWI (fagsekretr) Elisabeth Helms, Vejdirektoratet Helle Petersen, Odense Kommune Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet Kristian Larsen Nrgaard, Vejdirektoratet Marianne Rask, Roskilde Kommune Carsten Husum Mller, Silkeborg Kommune Stig V. Jeppesen, Grontmij Anders Aagaard Poulsen, Rambll Petra Schantz, Vejdirektoratet (projektleder fra vejregelsekretariatet) Under vejregelgruppen var der nedsat en arbejdsgruppe til at forest processen og i samarbejde med opgavens faglige rdgiver udarbejde idkataloget. I arbejdsgruppen deltog: Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet (formand) Erik Birk Madsen, VejdirektoratetHelle Petersen, Odense Kommune Stig V. Jeppesen, Grontmij Rambll var faglig rdgiver p revideringen af idkataloget med flgende medarbejdere: ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 20143 Anders Aagaard Poulsen Simon Mller Poulsen Lasse Hartvigsen Lena Krog-Hansen Lars Lykke Jensen Sren Dahl Vejregelrdet blev i februar 2014 orienteret om eksempelsamlingen. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 4Januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1EKSEMPLER P OMBYGNING AF EKSISTERENDE VEJE5 1.1Indsnvring af krearealer6 1.2Forbedring af ydre arealer etablering af sikkerhedszoner9 1.3Ombygning til 21 vej12 1.4Vanskeligt overkrbart midterareal med overhalingsforbud15 1.5Rumleriller20 1.6Udvidelse til flere spor23 1.7Strkningsanalyse af en landevej29 1.8Forslag til strkningsforbedringer34 1.9Etablering af parallelt lokalvejssystem og fjernelse af adgange38 2KRYDSEKSEMPLER45 2.1Prioriteret kryds med kanalisering trin for trin46 2.2Signalreguleret T-kryds uden cykelstier56 2.3Signalreguleret T-kryds med kanalisering og cykelstier59 2.4Signalreguleret F-kryds med kanalisering og cykelstier62 2.5Rundkrsel med 1 krespor og 3 vejgrene trin for trin68 2.61-sporet rundkrsel med 3 vejgrene med shunt og cyklister82 2.7Rundkrsel med 1 krespor og 5 vejgrene86 2.82-sporet rundkrsel med 1-sporede frafarter og shunt90 2.92-sporet rundkrsel med 2-sporede frafarter med tvunget frafart95 2.10Flettestrkning efter kryds100 2.11Overkrsel103 3STRKNINGSEKSEMPEL108 3.1Baggrund108 3.2Eksisterende vej108 3.3Vejgeometri109 3.4Oversigtsforhold p langs af vejen111 3.5Udbygningsmuligheder112 4TABEL OG TEKSTBOKSE114 ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 20145 1 EKSEMPLER P OMBYGNING AF EKSISTERENDE VEJE Den flgende eksempelsamling indeholder en beskrivelse af nogle vsentlige typer af ombygninger. Flgende eksempler er behandlet:Eksempel 1.1Indsnvring af krearealer Eksempel 1.2Forbedring af ydre arealer etablering af sikkerhedszoner Eksempel 1.3Ombygning til 2-1 vej Eksempel 1.4Vanskeligt overkrbart midterareal med overhalingsforbud Eksempel 1.5Rumleriller Eksempel 1.6Udvidelse til flere spor Eksempel 1.7Strkningsanalyse af en landevejEksempel 1.8Forslag til strkningsforbedringer Eksempel 1.9Etablering af parallelt lokalvejssystem og fjernelse af adgange ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 6Januar 2014 1.1Indsnvring af krearealer Ombygningerne i dette kapitel omfatter: smallere krespor og/eller frre krespor Det tiloversblevne areal kan bevares som asfalt og udnyttes til kantbaner/cykelbaner eller til overkrbart midterareal. Det tiloversblevne areal kan ogs omdannes til rabatareal. Det er relativt dyrt at fjerne belgningen, men det kan vre miljmssigt og stetisk attraktivt. Forml Understtte lavere hastighed Begrnse kapacitet (isr hvis kresporsantallet snkes) Etablere kantbaner/cykelbaner (sikre mod afkrselsuheld) Skaffe midterareal (sikre mod mdeuheld, og skaffe sikker plads til krydsende og frasvingende trafik) Det br altid overvejes, hvorvidt midterareal eller forbedret yderareal er det mest fordelagtige (lige vej eller kurver, lille eller stor trafikbelastning, cyklister). Anvendelsesomrde Indsnvring af krearealer kan vre aktuelt i alle vejklasser og ved alle hastigheder, hvor den eksisterende bredde er strre end den nskede. 1.1.2Eksisterende forhold En landevej forbinder en rkke mindre byer og har en rsdgntrafik p ca. 5000 kretjer. Den har et kurvet og bakket forlb, med typiske horisontalradier p 200-400 m. Der ligger landbrugsejendomme og enkelte boliger ud til vejen. Vejen er ben for alle trafikarter, men der er ingen faciliteter for lette trafikanter. Der registreres en del mdeuheld, men ogs eneuheld, isr i kurverne. Det nuvrende tvrprofilVejen er 2-sporet med krespor p 3,25 m, kantbaner p 0,50 m og rabatter af varierende bredde, men gennemgende 1,75 m. Der er grfter, bde p afgravnings- og pfyldningsstrkningerne. Grfterne er p strkninger der ligger i terrn og ved afgravninger 0,75 m dybe. Bde pfyldnings- og afgravningsskrninger har anlg 2. Nuvrende tvrprofil. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 20147 1.1.3Planlgning Vejen klassificeres som fordelingsvej med en planlgningshastighed p 60 km/h. 1.1.4Foranstaltninger som berrer tvrprofilet I henhold til hndbogen Tvrprofiler i bent land har kresporet i basistvrprofilet p en 2 sporet vej en bredde p 3,50 m med en kantbane p 0,50 m. Kresporet kan dog reduceres til 3,00 m, hvis hastigheden er lav. Lige strkninger: Kresporsbredden p 3,25 m bevaresDer frses rumleriller p begge sider af midterlinjen, s der opns en sporbredde p 3,00 m mellem rumlerillerne og kantlinjen Kurver:Sporbredde mellem kantlinje og midterareal 2,75 m (svarende til 40 km/h) Midterzone: sprreflade i midten (1,00 m) 0,50 m brede kantbaner med brede kantlinjer p 0,30 m (krver dispensation fra Vejregler for afmrkning p krebanen) E 41 Vejledende hastighed (40 km/h) i kurver. P samme strkning ndres de ydre arealer. Se eksempel 1.2. Foreslet krebaneinddeling p lige strkninger.Den gr skravering viser rumleriller. Foreslet krebaneinddeling i kurver. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 8Januar 2014 Se ogsKapitel 5 i hndbogen Tvrprofiler i bent land Idkatalog Hastighedstilpasning i bent land punkt 4.5Smallere krespor 4.6Bredere kantbane 4.9Overkrbart midterareal 4.14Rumleriller 5.3Samlet koncept 5.4Midterzone ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 20149 1.2Forbedring af ydre arealer etablering af sikkerhedszoner P eksisterende veje lader sikkerheden ofte meget tilbage at nske, hvis eller nr trafikanter af den ene eller anden grund kommer uden for krebanen. Her beskrives ombygninger med forskelligt ambitionsniveau med henblik p at bringe de ydre arealer langs eksisterende veje op p niveau med den sikkerhedszone-standard, som foreskrives for nye veje. Forml Forebygge afkrselsuheldMindske skadesrisikoen ved afkrsler.Skaffe plads til nedbrudte kretjer.Etablere sidesttte til befstelsen. Hvis den nyskabte plads udnyttes til cykelstier, opns ogs, at let trafik bliver separeret fra biltrafikken. Anvendelsesomrde Gennemfartsveje og fordelingsveje samt lokalveje, hvor afkrselsuheld er et problem. Skarpe kurver. 1.2.2Eksisterende forhold Landevejen fra A til B forbinder en rkke mindre byer og har en rsdgntrafik p ca. 5000 kretjer. Den har et kurvet og bakket forlb, med typiske horisontalradier p 200-400 m. Der ligger landbrugsejendomme og enkelte boliger ud til vejen. Vejen er ben for alle trafikarter, men der er ingen faciliteter for lette trafikanter. Der registreres en del mdeuheld, men ogs eneuheld, isr i kurverne. Det nuvrende tvrprofilVejen er 2-sporet med krespor p 3,25 m, kantbaner p 0,50 m og rabatter af varierende bredde, men gennemgende 1,75 m. Der er grfter, bde p afgravnings- og pfyldningsstrkningerne. Grfterne er p strkninger der ligger i terrn og ved afgravninger 0,75 m dybe. Bde pfyldnings- og afgravningsskrninger har anlg 2. Nuvrende tvrprofil 1.2.3Planlgning Vejen klassificeres som fordelingsvej med en planlgningshastighed p 60 km/h.ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 10Januar 2014 1.2.4Foranstaltninger Som omtalt i eksempel 1.1 indsnvres kresporene s de understtter den lavere hastighed. Desuden skal der i forbindelse med ombygningen realiseres en 4,00 m sikkerhedszone. Sikkerhedszonen i ydersiden af kurverne udvides svarende til figur 6.2.3 i hndbogen Grundlag for udformning af trafikarealer. Da hastigheden samtidig nedsttes i kurverne, beregnes zonebredden i kurver som et kompromis mellem bredden ved 60 km/h p lige vej og den anbefalede lavere hastighed i kurven. Sikkerhedszonen realiseres ved en kombination af flere virkemidler: Sanering af faste genstandeAlle faste genstande inden for sikkerhedszonen gennemgs og vurderes. Kan de fjernes eller erstattes med eftergivelige udformninger? Rabatter, cykelstier, cykelbaner m.v. Arealet mellem krebanen og skrning/grft udvides s hele sikkerhedszonen falder inden for kronebredden. Dette er n af strategierne til at etablere sikkerhedszone. Skrninger og grfter kan udfres traditionelt. Grfteopfyldning p afgravningsstrkninger Der etableres trug ved at fylde grfterne op, p afgravningsstrkninger og hvor vejen ligger i terrn, inkl. det ndvendige aflbssystem til at opfange regnvand og drnvand. Udbygning med skillerabat og fllesstier. Sikkerhedszonen p 4 m svarer til den nskede hastighed p 60 km/h for lige vej. Grfteopfyldning ved afgravning.ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201411 Fladere, afrundede skrninger p pfyldningsstrkningerYderarealernes udformning ndres, s der ikke forekommer fareelementer inden for sikkerhedszonen. Udjvning og afrunding af skrninger p pfyldningsstrkningerne undersges skitsemssigt. Omkostninger, arealforbrug og uheldsrisiko sammenlignes med alternativet: at afskrme de farlige terrnformer med autovrn. Autovrn p alle pfyldningsstrkninger Beplantning og andre faste genstande, der ikke kan fjernes eller gres eftergivelige, samt alle farlige terrnformer afskrmes med sideautovrn og pkrselsdmpere. Autovrn krver dog plads bde foran og bag autovrnet. Mellem krespor og autovrn br der mindst vre ndzonens bredde her 2,55 m. Mellem autovrnet og det objekt trafikanterne skal beskyttes imod, skal der mindst vre plads svarende til autovrnets arbejdsbredde W. Personskaderisikoen ved pkrsel af autovrn skal indg i vurderingen, nr strategierne skal vurderes i forhold til hinanden. Se ogs hndbogen Opstning af vejautovrn og pkrselsdmpere i bent land, hndbogen Tvrprofiler i bent land samt Vejtvrsnit og ulykkesrisiko,Vejregelforberedende rapport, 1999 Pfyldningsskrning type 1 Autovrn p skrningstop. Arbejdsbredden W fremgr af hndbog om autovrn.ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 12Januar 2014 1.3Ombygning til 21 vej 21 veje som lokalveje giver trafikanterne et klart signal om at kre langsomt og forsigtigt. Dette eksempel beskriver nogle af de srlige forhold, der gr sig gldende ved at anvende 21 lokalveje. Forml Understtte forsigtig trafikantadfrdDmpe hastigheden Skaffe plads til cykeltrafik Anvendelsesomrde Lokalveje og fordelingsveje med planlgningshastighed p 50 km/h eller lavere, og en trafikbelastning under ca. 300 kretjer i spidstimen, afhngigt af ret-ningsfordelingen og forholdene p stedet. 1.3.2Eksisterende forhold Som et led i en trafiksikkerhedsplan for det bne land tnkes alle lokalveje uden for byomrder i kommunen ndret til 21 veje med udgangspunkt i 21 vej i hndbogen Tvrprofiler i bent land. En stor del af vejene er gamle sogneveje, men der er ogs enkelte strkninger med landevejskarakter. rsdgntrafikken varierer fra under 100 kretjer til 1500 kretjer. Nuvrende tvrprofil Billedet er fra Gammel Landevej (Vester Sottrup). Traceet er bugtet og bakket. Der er ogs nogen cykeltrafik. Det belagte areal er ca. 5 m bredt. To biler kan ikke passere hinanden og en cyklist samtidig. Beplantningen i de ydre arealer er ikke pkrselsfarlig. Gammel Landevej udenfor Vester Sottrup.Foto: Trafiksikkerhedsplan for Vester Sottrup Det nuvrende vejforlb og beplantningen. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201413 Nuvrende tvrprofil 1.3.3PlanlgningVejen fungerer i dag som fordelingsvej mellem hovedlandevejen og byen. Men da byen har to andre vejadgange, nedklassificeres Gammel Landevej til lokalvej og cykelrute, og tildeles en planlgningshastighed p 40-50 km/h. 1.3.4ForanstaltningerI henhold til hndbogen Tvrprofiler i bent land har kresporet i basistvrprofilet p en 21 vej en bredde p 3,50 m. Kresporet kan dog reduceres til 3,00 m, hvis hastigheden er 50 km/h og derunder. Da der kun er 5,0 m asfalt p den eksisterende vej, vlges det at afmrke kresporet 3,00 m. Midtlinjeafmrkningen fjernes, og der afmrkes et kreareal p 3,00 m midt p vejen. Arealet afgrnses af punkterede, brede kantlinjer i begge sider. Kantbanerne fungerer sammen med den inderste del af rabatten som et gennemgende vigeareal nr modkrende skal passeres. Kantbanerne fungerer ogs som cykelareal, og p de veje der udpeges som cykelruter, forsynes de med rd belgning. Mdesigt Det er her valgt at gennemfre dette profil ogs ved uoverskuelige vejsving og ved bakketoppe for at gre trafikanterne opmrksom p, at de ikke kan passere modkrende uden at vige ud i kantbanen eller rabatten. P strkninger, hvor vejforlbet ikke tillader mdesigt ved planlgningshastigheden, m hastighedsgrnsen nedsttes tilsvarende. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 14Januar 2014 Store kretjer Landbrugskretjer kan vre meget brede, iflge hndbogen Grundlag for udformning af trafikarealer 4,30 m brede. Med ca. 6,50 m fri, men ikke belagt bredde, er det muligt for en personbil at passere et landbrugskretj. En egentlig grusbefstelse i rabatterne har vret overvejet, men er ikke fundet pkrvet. Krebaneinddeling p lige vej Krebaneinddeling i kurver.ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201415 1.4Vanskeligt overkrbart midterareal med overhalingsforbud Gennemfarts- og fordelingsveje kan blive sikrere ved at adskille de modkrende trafikstrmme. Det kan ske ved at der etableres dobbelte sprrelinjer, men en strre sikkerhedsmssig gevinst, og frre overhalinger, opnr man med et vanskeligt overkrbart midterareal. Vanskeligt overkrbare midterarealer afgrnses af ubrudte kantlinjer. De m kun overskrides hvor srlige forhold, fx vejarbejde eller et standset kretj, gr det ndvendigt, og da kun under udvisning af srlig agtpgivenhed og med lav fart og kan bruges til at undvige p i en ndsituation.

Det vanskeligt overkrbare midterareal br kun anvendes hvor cyklister, knallertkrere og landbrugskretjer ikke bruger vejen. Det skyldes, at de (for) store hastighedsforskelle frer til farlige situationer, samt at overhaling af den langsomme motoriserede trafik ikke er mulig. Cykler, knallertkrere og landbrugskretjer skal alts ikke bruge krebanen, men der skal vre cykelsti og/eller parallelle lokalveje til den langsomme trafik (se eksempel 1.9). Hvor disse forudstninger ikke er til stede eller etableres, men hvor der alligevel er behov for at adskille modkrende trafikanter, kan der i stedet etableres rumleriller, se eksempel 1.5. Midterarealerne kan etableres inden for eksisterende belagt bredde, sfremt der er bredde til det. Krebanen kan ogs udvides, men dette er vsentligt dyrere. Forml Beskytte mod mde- og overhalingsuheld. Anvendelsesomrde Vanskeligt overkrbart midterareal kan etableres p 2 og 3-sporede veje med planlgningshastighed 80 km/h eller 90 km/h. I basisprofilet for veje med 4 spor er der en midteradskillelse p 1,00 m i henhold til hndbogen Tvrprofiler i bent land. 1.4.2Planlgning Vej med overhalingsforbud har ikke mlbart drligere fremkommelighed, mlt som rejsehastighed end veje hvor overhaling er tilladt. Simuleringsforsg og evalueringer af forsgsstrkninger i Holland har vist flgende: hastigheden snkes, men rejsehastigheden pvirkes nsten ikke.sikkerheden forbedres. 1.4.3ForanstaltningerHer er gengivet en rkke eksempler p konkrete udformninger fra Idekatalog Hastighedstilpasning i bent land. Bredde Bredden af et vanskeligt overkrbart midterareal m ses i sammenhng med kresporenes og kantbanernes bredde. Uheldsmnstret p 2-sporede veje uden fysisk midteradskillelse peger i retning af, at det er bedre at etablere forholdsvis brede kantbaner end et bredt vanskeligt overkrbart midterareal. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 16Januar 2014 Bredden af et vanskeligt overkrbart midterareal, inklusive de to ubrudte kantlinjer, br vre: minimum:0,50 mnskelig1,00 m maksimum:1,70 m (her er der plads til et eventuelt autovrn med en afstand til krspor p 0,5 m) Minimumsbredden er interessant for anvendelse p eksisterende veje.Det kan ikke anbefales at lave en forhjet adskillelse med gennemgende kantsten. En sdan udformning: er en pkrselsrisiko for bilister, men isr for motorcyklister er en ekstra gene for udrykningskretjer begrnser mulighederne for at ndre tvrprofilets opdeling ved vejarbejder En gennemgende kantsten er kun trafiksikkerhedsmssigt acceptabel nr:hjden er maks. 0,05 m og kantstenen er affaset i en vinkel fladere end 50 gon der etableres en kantbane p minimum 0,30 m p begge sider af forhjningen. Udformning Midterarealet kan udformes p flgende mder: Midterrabat med grs Midterareal med midtervulst Midterareal med vanskeligt overkrbare forhindringer Midterareal uden forhindringer Overkrbart midterareal ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201417 Midterareal med grs Eksempel p 2-sporet vej med grsbekldt midterrabat med kantple Denne type midterareal er vanskeligt overkrbart for udrykningskretjer. Midterareal med midtervulst Eksempel p vej med midtervulst p vej i bent land i Holland Midtervulsten skal udformes, s den ikke udgr en pkrselsfare. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 18Januar 2014 Midterareal med vanskeligt overkrbare forhindringer Tysk og hollandsk eksempler p vanskeligt overkrbare forhindringer i midterareal p 2-sporet vej. Erfaringerne har vist, at de overkrbare forhindringer ikke var tilstrkkeligt holdbare, hvorfor de ikke anbefales. Med holdbare forhindringer vil lsningen kunne bruges. Midterareal uden forhindringer Midterareal kan udfres med markering med enten sprreflade eller medfarvet belgning. 2-sporet vej med sprreflade i vejmidten. Strkningen p rute 190 syd for Hjrring med farvet midterareal.NachherANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201419 Overkrbar midterareal Midterarealet kan udfres med punkterede kantlinjer, der gr det muligt for venstresvingende at benytte arealet. Dette kan eventuelt kombineres med strkninger med ubrudte kantlinjer. Eksempel fra rhusvej ved Gren p overkrbart midterareal p 2-sporet vej udfrt med 30 cm bred punkteret afstribning. Drift og vedligehold I forhold til en traditionel midterrabat har det vanskeligt overkrbare midterareal fordele hvad angr drift og vedligehold og udrykningskrsel. Men i forhold til en vej uden midterrabat bliver fx snerydning mere kompliceret. Ved projekteringen skal der tages hensyn til udrykningskretjers behov i forbindelse med uheld p vejen. De vil ofte skulle kre midt p vejen med et hjul p hver side af adskillelsen Den indvendige hjulafstand er ca. 1,30 m for personbiler og 2,10 m for lastbiler. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 20Januar 2014 1.5Rumleriller Rumleriller kan anvendes enten i vejmidten eller i siden af vejen. Rumlerillerne kan placeres enten ved siden af vejafmrkningen eller under vejafmrkningen. Forml At forebygge mdeuheld, der skyldes at trafikanterne uforvarende kommer over i det modsat rettede krespor, nr rumlerillerne placeres i midten. At forebygge afkrselsuheld, nr rumlerillerne placeres i siden eller midten. Anvendelsesomrde Rumleriller kan etableres p alle p 2 og 3-sporede veje. I henhold til hndbog Tvrprofiler i bent land omfatter basisprofilet for veje med 4 spor en midteradskillelse p 1,00 m. Rumleriller kan etableres bde hvor der er punkteret midterlinje og hvor der er sprrelinje i midten. Rumlerillerne kan etableres p begge sider af en midtermarkering eller under midtermarkeringen.

Rumleriller p rute 15 Rnde-motortrafikvejen p en strkning med overhalingsforbud. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201421

Rumleriller i vejmidten p en strkning med overhalingsmulighed p rute 30 ved Give 1.5.2Hvor kan det etableres? I Kogebog for rumleriller (Luxenburger, 2012) findes en rkke anbefalinger til, hvilke kriterier veje br opfylde, fr der etableres rumleriller. Kresporsbredden br vre mindst 3,0 m p landeveje og 3,5 m p motorveje, dog 3,25 m p motorveje, hvor lastbiler ikke m benytte venstre spor. Det anbefales kun at etablere rumleriller i vejmidten og/eller vejsiden p strkninger med meget cykeltrafik, hvis der er cykelsti eller cykelbane med en bredde p mindst 1,2 m. Ved et begrnset antal cyklister br der vre mindst 0,75 m kantbane. Ved etablering af rumleriller under midterafmrkning br vejbredden vre mindst 6,0 m for veje uden cykeltrafik. Hvis der er cykeltrafik, br vejbredden for veje uden kantlinjer vre mindst 7,0 m og 7,5 m for veje med kantlinjer. Ved etablering af rumleriller i vejsiden br det tages med i betragtningen, at rumlerillerne kan vre ukomfortable for de lette trafikanter (Kogebog for rumleriller, Luxenburger, 2012). Lngde- og tvrprofil for sinusrumlerille. (Sinusrumleriller, AAB, SAB og TAG - udkast til ny vejregel, Majlund, 2012) 1.5.3vrige forhold Frsede rumleriller br ikke etableres p meget slidte belgninger, da frsningerne kan give get risiko for belgningsskader. Nr strkningerne udvlges, br man vre opmrksom p, at der kan opst stjgener. Vejteknisk Institut har i et pilotforsg konstateret, at sinusformede rumleriller ved en gennemkrselshastig-hed p 80 km/h gede stjen fra biltrafikken med 0,5 - 1 dB, nr bilerne krte p rumlerillen. De tidligere anvendte rektangulre 4-8 mm dybe rumleriller gede stjen med 4-8 dB. (Kilde: Trafikstj ved rumleriller et pilotforsg. Kragh og Andersen, 2007). ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 22Januar 2014 Frset rumlerille under midterafmrkning p rute 21 nordvest for Mrke. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201423 1.6Udvidelse til flere spor Udvidelse til flere spor kan foretages p hele strkninger, som overhalingsspor p delstrkninger eller ved stigninger. Foranstaltningen skal ses i sammenhng med kryds- og adgangssaneringer samt traceforbedringer. Projekterne br som regel behandles som nyanlg og sammenlignes med alternativet: en helt ny vej i et nyt trac hvor den eksisterende vej nedklassificeres til fordelings- eller lokalvej. Forml Kapacitetsudvidelse; som regel for at sikre en hj fremkommelighedsstandard.Tilvejebringe sikre overhalingsmuligheder. Anvendelsesomrde Veje i med planlgningshastighed 80-90 km/h.

1.6.2Isterdvejen - Eksisterende forholdDette eksempel handler om en 2-sporet motortrafikvej i Hovedstadsomrdet. Rute 19 fra Hrsholm til Hillerd er en 2-sporet motor-trafikvej med en rsdgntrafik p ca. 12.000 kretjer. Hastighedsgrnsen er 90 km/h; de krte hastigheder ligger mrkbart hjere. Ved et enkelt vigepligtsreguleret 4-benet kryds p strkningen Kirkeltekrydset er der skiltet ned til 80 km/h Der er desuden variable tavler der reducerer hastighedsgrnsen til 70 km/h nr der er krydsende trafik. Krydset er uheldsbelastet og vejmyndigheden har planlagt at ombygge det til rundkrsel. Vejen er traceret uden hensyn til overhalingssigt, da den er projekteret som den ene halvdel af en 4-sporet vej. Trafikmnsteret er udprget bolig-arbejdssteds trafik, og der er nsten ingen mulighed for overhaling, fordi der hele tiden er modkrende. Isterdvejen, km ca 25,5. Oversigtskort over Isterdvejen. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 24Januar 2014 Motortrafikvejsstrkningen er 8 km lang. Der er registreret 30 uheld i 1999-2004, heraf var 10 med personskade. 5 mennesker blev drbt, 10 kom alvorligt til skade og 12 lettere til skade. Det 4-benede kryds tegner sig for ca. en fjerdedel af uheldene og de tilskadekomne. Alle uheldene i krydset er vigepligtsuheld. Uheldene p strkningen er stort set alle eneuheld og mdeuheld. Nuvrende tvrprofilKrebanen er 8 m bred, inkl. kantbanerne der er afmrket med 0,50 m brede, delvis profilerede, kantlinjer. Rabatterne er 2,00 m brede, og grfterne er skarpkantede. Fr ombygning: Tosporet vej med 90 km/h 1.6.3Planlgning Vejmyndigheden har planlagt at udvide vejen til tre spor som 2+1 vej og forsyne den med fysisk midteradskillelse (med autovrn). I dette eksempel er der taget udgangspunkt i en hastighedsgrnse p 90 km/h. Det forudstter naturligvis at hastigheden nedsttes fr den planlagte rundkrsel i Kirkeltekrydset.1.6.4Foranstaltninger Vejen er i forvejen facadels og har et fint trace. Der etableres en midteradskillelse og vejens ydre arealer sikres som beskrevet i eksempel 1.2 med en kombination af trug i afgravninger og sideautovrn langs pfyldningsskrningerne. Ombygning: 2+1 vej med midterareal eventuelt med autovrn 90 km/h Vejen ombygges til 2+1 vej med midterareal i henhold til hndbogen Tvrprofiler i bent land afsnit 5.7. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201425 Basistvrprofil for 2+1 vej med en planlgningshastighed p 90 km/h. Eventuelt autovrn I forbindelse med beslutningen om opsttelse af opstning af midterautovrn kan der gennemfres en risikovurdering. Et eksempel p en risikovurdering er beskrevet i hndbogen Tvrprofiler i bent land Bilag 1. P baggrund af risikovurderingen er det valgt at etablere autovrn i midteradskillelsen. Autovrn i midteradskillelsen kan udfres p flere mder: Stift autovrn i 1,25 m midteradskillelse Kabelautovrn i 1,25 m midteradskillelse Autovrn med plads til udbjning i 3,0 m midterrabat ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 26Januar 2014 Stift autovrn i 1,25 m midteradskillelse Midteradskillelsen er udvidet fra basistvrprofilets 1,00 m til 1,25 m for at give plads til midterautovrnet. Midteradskillelse med stift autovrn Holbk-Vig ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201427 Kabelautovrn i 1,25 m midteradskillelse Midteradskillelsen er udvidet fra basistvrprofilets 1,00 m til 1,25 m for at give plads til midterautovrnet. Med et kabelautovrn kan autovrnets udbjning ikke vre indenfor midteradskillelsen og vil derfor fortage en udbjning i det modsatrettede krespor. Anvendelsen af kabelautovrn medfrer, at autovrnet ikke er funktionsdygtigt nr der er blevet pkrt. Midteradskillelse med kabelautovrn Holbk-Vig ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 28Januar 2014 Autovrn med plads til udbjning i 3,0 m midterrabat Med en 3,00 m midterrabat er det muligt at etablere et ikke stift autovrn, s udbjningen sker indenfor midterrabatten. Midterrabat med stlautovrn p 2+1-strkning. Rnde motortrafikvejen ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201429 1.7Strkningsanalyse af en landevej Dette eksempel beskriver sammen med de to flgende eksempler en analyse af en befrdet landevejsstrkning, og to forskellige planer for ombygning med henblik p at forbedre strkningen. De to forslag benvnes plan A og plan B og er beskrevet i de to flgende eksempler. Plan A (se eksempel 1.8) er resultatet af en strkningsanalyse udfrt af vejmyndigheden. Planens forslag blev politisk godkendt og de fleste foranstaltninger blev udfrt i rene i 2004-2006. Planen omfatter ndringer og ombygninger for at forbedre trafiksikker-heden, men uden at cykeltrafik og lang-somme motorkretjer adskilles fra biltrafikken. I Plan B (se eksempel 1.9) skal lette trafikanter og langsomme motorkretjer adskilles fra biltrafikken, og det store antal mdeuheld skal modvirkes gennem en fysisk adskillelse af kreretningerne. Endelig skal sikkerheden i krydsene forbedres. Denne plan er ikke gennemfrt. 1.7.1Eksisterende forhold Der betragtes en strkning af Rute 13 strkningen fra km 47 til 60. Strkningen ligger mellem Hjllund og Engesvang. rsdgntrafikken er 6.700 kretjer p den sydlige del og 5.700 kretjer p den nordlige del. Der er registreret 33 uheld i en 5 rs periode 1999-2004. 17 af dem var med personskade. Der er 6 drbte, 15 alvorligt og 18 lettere tilskadekomne. To tredjedele af uheldene er ene- og mdeuheld. Strkningen er opdelt i 4 delstrkninger der er forskellige hvad angr facade-forhold, tvrprofil og udbygningsstan-dard. De 4 delstrkninger er vist p oversigtskortet til hjre, og prsenteres kort i det flgende. Lngdeprofilet for strkningen er vist p nste side. Lngdeprofilet dkker ikke de sydligste ca. 2 km af delstrkning 1 der ligger i en anden kommune. Oversigtskort. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 30Januar 2014 Tabellen nederst p nste side opsummerer trafik- og uheldsoplysninger for de enkelte delstrkninger. Delstrkning af Rute 13KmADTLast-bil-% Uheld 1999-2004Tilskadekomne Person-skade Materi-elskade DralvletI alt 1.Hjllund Prup47-546.7001971139416 2.Omfartsvej Prup54-556.7001960011011 3.Prup Engesvang55-57,35.900233124410 4.Omfartsvej Engesvang57,3-605.90023151102 Trafik- og uheldsdata for de fire delstrkninger. Lngdeprofil for strkningen.ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201431 1. Hjllund-Prup 2-sporet vej for al trafik. Krebanebredden er typisk 8,20 m og rabatterne er 0,80 m brede. Strkningens sydlige del forlber gennem plantage- og hedeomrder. Strkningen er tilnrmelsesvis vandret, bortset fra at den passerer en snkning i terrnet ved Kolpendal mellem km ca. 48,5 og 49,5. Strkningens nordlige del lber gennem dyrkede arealer. Lngdeprofilet har et par mindre stigninger, men vejen opleves ikke som bakket. Der er i alt 11 sm vejtilslutninger, 11 huse og grde med adgang ud til strkningen, og ved Christianshede er der et 4-benet kryds med en kommunevej. 3 af delstrkningens 18 uheld er sket i krydsene, heraf er de to sket i det 4-benede kryds ved Christianshede. Der er et uheld med en venstresvingende traktor, der pkres af en bilist, der er ved at overhale traktoren. De vrige 14 uheld er eneuheld og mdeuheld. 2. Omfartsvej Prup Rute 13 er lagt udenom Prup og frt over Rute 15 med en bro. Krebanen er 8,20 m bred, og rabatterne er 3,50 m brede. Der er cykelforbud p strkningen. Vejen stiger svagt fra begge sider op mod overfringen over Rute 15. Delstrkning 1, km ca. 51,5 set mod nord. Nuvrende tvrprofil af delstrkning 1. Delstrkning 1, km ca. 48,9 set mod nord. Smalle rabatter og ingen cykelsti. . ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 32Januar 2014 De to strkninger af den gamle vej fungerer som hanke i toplanskrydset. De er tilsluttet Rute 13 i kanaliserede T-kryds. Strkningen er facadels. Nord for broen over Rute 15 lber en dobbeltrettet cykelsti langs foden af skrningen. De 6 uheld p strkningen er alle med personskade. Der er sket 2 uheld i hvert af T-krydsene, alle i forbindelse med venstresving. De to resterende uheld er mdeuheld p strkningen. 3. Prup-EngesvangP denne strkning er der anlagt en dobbeltrettet cykelsti i stsiden af vejen. P det meste af strkningen er den anlagt uden for grften, men p en mindre del af strkningen er stien anlagt med en skillerabat p 2,00 ms bredde. Krebanen er 8,00 m bred, og rabatterne er 3,50 m brede. Strkningen er bakket og har derfor overhalingsforbud i forbindelse med bakketoppene.Der er langs hele strkningen tilslutninger af mindre veje og enkeltejendomme. Der er registreret 4 uheld p strkningen: to eneuheld og to mdeuheld. I det ene uheld blev 2 mennesker drbt og 6 kvstet. Delstrkning 2, km ca. 54,3 set mod nord. Cykelforbud: cyklister ledes gennem Prup. . Nuvrende tvrprofil af delstrkning 2 nord for Rute 15, med dobbeltrettet cykelsti i stsiden. Nuvrende tvrprofil af delstrkning 2. Delstrkning 3, ca. km 55,4 set mod syd. Med dobbeltrettet cykelsti i stsiden. . ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201433 4. Omfartsvej Engesvang Strkningen uden om Engesvang er facadels og har cykelforbud. Krebanen er 8,00 m bred, og rabatterne varierer fra 3,50 m til 2,40 m. Strkningen har et jvnt fald fra syd mod nord. Der er registreret 5 uheld p strkningen. t af uheldene er sket i T-krydset ved omfartsvejens nordlige afslutning. De resterende 4 bestr af to mdeuheld og to eneuheld. Nuvrende tvrprofil af delstrkning 3 med cykelsti tt p krebanen. Nuvrende tvrprofil af delstrkning 3 med cykelsti bag grften. Nuvrende tvrprofil af delstrkning 4. Delstrkning 4, km ca. 58,5 set mod nord. Cykelforbud: cyklister ledes gennem Engesvang.. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 34Januar 2014 1.8Forslag til strkningsforbedringer 1.8.1Eksisterende forhold Strkningen og de eksisterende forhold er beskrevet i det forrige eksempel, eksempel 1.7. 1.8.2Planlgning Rute 13 klassificeres som gennemfartsvej med en planlgningshastighed p 80 km/h. Plan A er resultatet af en strkningsanalyse udfrt af Vejmyndigheden. Planens forslag blev politisk godkendt i september 2004 og de fleste foranstaltninger er udfrt i rene 2004-2006. De samlede udgifter til de gennemfrte foranstaltninger p rute 13 har vret ca. 6,5 mio. kr uden moms og uden udgifter til projektering og tilsyn. Planen omfatter hele strkningen af rute 13 i dvs. fra km ca. 49 i syd, og til nord for Klode Mlle, km ca. 63. Planen omfatter ndringer og ombygninger for at forbedre trafiksikkerheden, men uden at cykeltrafik og langsomme motorkretjer adskilles fra biltrafikken. 1.8.3Foranstaltninger i plan A Plan A omfatter flgende: Rumleriller langs vejmidten Etablering af yderligere 3 strkninger med overhalingsforbud Fjernelse af dele af bevoksningen p vejareal i indersiden af kurver for forbedring af oversigten p langs af vejen Udvidelse af rabatter samt opstning af supplerende autovrn Renovering og sanering af overkrsler Etablering af yderligere 3 holdepladser Krydsforbedringer Andre mindre forslag Rumleriller langs vejmidten I efterret 2004 udfrtes overkrbart midterareal som rumleriller p vejmidten p hele strkningen af rute 13 bortset fra kanaliseringsanlggene i krydsene og ved passage af ttliggende beboelser. Etablering af yderlige 3 strkninger med overhalingsforbud Nye opmlinger p vejen har vist at de eksisterende overhalingsforbud burde suppleres med yderligere 3 strkninger hvor oversigten er begrnset i henhold til afmrkningsreglerne. P 2 af disse strkninger er det landevejens lngdeprofil (en bakke) der begrnser oversigten, mens det p den sidste strkning er en kurve p vejen i kombination med en bevoksning og det omgivende terrn. Overhalingsforbudene blev etableret i efterret 2004. Fjernelse af dele af bevoksningen p vejareal i indersiden af kurver for forbedring af oversigten p langs af vejen Bevoksningen p vejens areal, herunder p de store skrningsarealer i kurverne omkring Engesvang, havde efterhnden fet en strrelse s dele af bevoksningen var begrnsende for oversigten p langs af vejen. Udfrt i efterret 2004. Smalle rabatter p strkningen syd for Prup fr ombygningen (km ca. 51,5 set mod syd).ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201435 Udvidelse af rabatter samt opstning af supplerende autovrn Strkningen syd for Prup har meget smalle rabatter, ca. 1,00 m, og stejle grftesider. P korte strkninger er hjdeforskellen mellem vej og terrn endvidere s stor at autovrn br opsttes iht. vejregler, hvilket dog forudstter en samtidig rabatudvidelse. For at begrnse skadernes omfang, herunder personskadernes alvorlighed nr et kretj kommer ud i rabatten eller ender i grften, var forslaget at strkningens rabatter udvides til 1,50 ms bredde og med fladere grftesider. Renovering og sanering af overkrsler Overkrsler til ejendomme blev foreslet renoveret. P strkningen syd for Prup var en rkke overkrsler endnu ikke udbygget til dagens standard. Generelt var overkrslerne for smalle og enkelte var ikke asfalterede. De stejle grftesider ogs p overkrslerne virkede som faste genstande ved pkrsler. Samtidig blev det overvejet om enkelte overkrsler kunne undvres. Formlet var dels at forbedre afviklingen af den svingende trafik til/fra overkrslerne, dels at begrnse skadernes omfang, herunder personskadernes alvorlighed, hvis et kretj ender i grften. Se ogs eksempel 2.11 Overkrsler. Ombygningen af strkningen syd for Prup blev samlet i t projekt af hensyn til arealerhvervelser, og udfrt i 2005-2006. Foruden rabat- og skrningsudvidelserne er der anlagt et st nye holdepladser. I samme forbindelse er alle overkrsler renoveret og enkelte ejendommes vejbetjening er ndret, ligesom flere mark- og skovoverkrsler er fjernet. Brede rabat og mindre stejle grfter p den ombyggede strkning syd for Prup. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 36Januar 2014 P strkningen nord for Prup var overkrslerne udbyggede, men udbygningen skete da lodrette frontmure var kutyme. De lodrette frontmure blev erstattet af skr frontmure i efterret 2004 for at medvirke til at begrnse personskadernes alvorlighed nr et kretj ender i grften og pkrer en overkrsel. Etablering af yderligere 3 holdepladser Det blev foreslet at der skulle nyanlgges 3 holdepladser samt at de eksisterende holdepladser og rastepladser adgangsmssigt skulle bringes op p nutidig standard. To af de 3 holdepladser er anlagt i 2005-2006 i forbindelse med ombygningen syd for Prup. Holdepladser og rastepladser p denne strkning bruges stadig meget, selv om flytning af en del af trafikken over p den stjyske motorvej har aflastet ogs rastepladser m.v. Det hnger sammen med at vejen stadig bruges af trafik over lange afstande, herunder i stort omfang af lastvognstrafikken. Brug af mobiltelefoner ger behovet for holdepladser med passende mellemrum, idet tale under krsel giver uopmrksomhed. Der er relativt mange holdepladser p strkningen nord for Prup og enkelte af disse er for korte og/eller meget smalle. Det foresls at de korte/smalle holdepladser fjernes da udbygning disse steder er undig omkostningskrvende. Krydsforbedringer Hensigten med strkningsanalyserne er forbedringer p strkningerne i bent land, mens det er forudsat at forbedringer i krydsene prioriteres i de rlige sortpletudpegninger som netop fortrinsvis udpeger uheldsbelastede kryds. Strkningsanalysen har dog vist at ogs krydsene trafiksikkerhedsmssigt kan forbedres ved mindre foranstaltninger, ogs selv om krydsene ikke pt. er sorte pletter. Som en generel foranstaltning blev det foreslet overvejet at etablere hastighedsbegrnsning p 70 km/h i alle de strre vejtilslutninger. Oversigten i Christianshedekrydset blev forbedret i forbindelse med rabatudvidelsen i 2005-2006. Der sker uheld i dette kryds som jvnligt har vret udpeget som sort plet. Skr frontmur ved overkrsel samt ny holdeplads p den ombyggede strkning. Prup-syd tilslutningen (km ca. 54,2 set mod syd). Afstribet kanalisering. Christianshedekrydset, set fra den vestlige sekundrvej, fr ombygningen.ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201437 Endvidere blev det foreslet: at overveje anlg af heller i sprrefladerne i Prup-syd tilslutningens afstribede kanaliseringsanlgat overveje at hjresvingssporet i Prup-nord tilslutningen adskilles fra krebanen af en delehelle samt at der anlgges sekundrhelle i tilslutningenat overveje at anlgge heller i sprrefladerne i kanaliseringsanlgget Engesvang nord Selv om der ikke er registreret uheld i Engesvang-syd tilslutningen, har der fra lokal side vret nsker om kanaliseringsanlg her. Det blev foreslet at overveje etablering af et fuldt kanaliseringsanlg eller eventuelt i frste omgang en sekundrhelle samt en delehelle mellem hjresvings- og ligeudsporet ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 38Januar 2014 1.9Etablering af parallelt lokalvejssystem og fjernelse af adgange Dette eksempel omfatter anlg af nye eller sammenkobling af eksisterende lokale veje og afbrydelse af overkrsler til den eksisterende vej. Eventuelle eksisterende cykelstier langs vejen kan ombygges til lokalveje og indg i systemet. Forml Formlet er at separere lokal trafik, landbrugstrafik og let trafik fra gennemfartstrafikken. Muliggre hjere rejsehastighed p gennemfartsvejen, hvis tracen gr det forsvarligt, og hvis der etableres fornden beskyttelse mod mde- og afkrselsuheld. Forslaget skal ses i sammenhng med krydssaneringer. Anvendelsesomrde Isr gennemfartsveje. 1.9.2Eksisterende forhold Strkningen og de eksisterende forhold er beskrevet i eksempel 1.7. 1.9.3Planlgning Rute 13 klassificeres som gennemfartsvej med en planlgningshastighed p 80 km/h. I Plan B skal lette trafikanter og langsomme motorkretjer adskilles fra biltrafikken, og det store antal mdeuheld skal modvirkes gennem en fysisk adskillelse af kreretningerne. Endelig skal sikkerheden i krydsene forbedres. 1.9.4Foranstaltninger i Plan B Plan B omfatter flgende:Gennemgende fysisk midteradskillelse Overhalingsstrkninger i forbindelse med stigninger Forbedrede ydre arealer (se ogs eksempel 1.2) Vigepligtskryds i niveau ombygges til rundkrsler Separat lokalvejssystem til brug for adgangstrafik og lette trafikanter. Fysisk midteradskillelse Midteradskillelsen er 2,00 m bred inkl. kantlinjerne mod midten. I midteradskillelsen placeres kabelautovrn. Der er valgt at udvide midteradskillelsen i forhold til basistvrprofilet til 2,00 m for at give plads til kabelautovrnets udbjning. Et principielt tvrprofil efter ombygning er vist. Breddeudvidelsen er vist asymmetrisk, dvs. at krebanen kun udvides i den ene side. Herved kommer hjderyggen til at ligge i kanten af midteradskillelsen. Overhalingsstrkninger Der foresls etableret overhalingsstrkninger for at sikre fremkommeligheden selv om en 1+1-vej generelt Foreslet midteradskillelse.ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201439 ikke fr nedsat fremkommeligheden mlbart, nr blot den langsomme trafik er vk. Stigningsstrkninger kan dog nedstte rejsehastigheden, isr p denne vej, hvor der er s mange tunge kretjer. Det er forudsat at en overhalingsstrkning i n retning skal vre ca. 2 km lang. Det er overvejet hvordan overhalingsstrkninger kan placeres p den 13 km lange strkning. Hvis der skal vre n overhalingsstrkning for hver kreretning, forsls overhalingsstrkningerne placeret sledes:I vejens stside ca. km 50-52. I vejens vestside ca. km 55,1-57,1. P den mde undgr man at udvide ind mod cykelstien nord for Prup, men en rasteplads og en forplads til en vognmandsforretning, begge i vejens venstre side, bliver berrt. Strkningen i stsiden er ikke op ad bakke; men derimod svagt nedad skrnende (ca. 1 lngdefald). Strkningen i vestsiden forlber derimod over hele 2 bakker, n med lngde 600 m og max stigning ca. 20 , og en med lngde 600 m og max stigning ca. 30 . Begge bakker har/skal i dag have overhalingsforbud. Det er mere kompliceret, hvis der skal vre 2 strkninger i hver retning, men et st i forlngelse af hinanden fra ca. km 48 til km 52 m kunne lade sig gre. stsiden skal da vre den sydligste og kommer p den mde til at indeholde bakken op mod km 50. Stigningen er her ca. 15 . Nord for Prup kan 2 overhalingsstrkninger kun indpasses ved enten at ligge placeret side om side, dvs. p samme strkning, og dermed reelt 4 spor p strkningen km 55,1-57,1. Da strkningen indeholder 2 bakker vil et kabelautovrn nppe vre den rigtige lsning, men en egentlig grskldt midterrabat nok bedre. Anlgsmssigt kunne udvidelsen da gennemfres ved at anlgge en ny 2-sporet strkning vest for vejen med midterrabatten placeret i den nuvrende vestlige rabat. Herved undgs ogs at flytte stien i vejens stside. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 40Januar 2014 Tvrprofil fr (verst) og efter ombygningen (nederst). Der er skaffet plads til den 2 m brede midteradskillelse med en udvidelse til den ene side. Det tagformede profil kan bevares; hjderyggen kommer til at ligge i kanten af midteradskillelsen. Der etableres en yderrabat med en bredde afhngig af de eksisterende forhold, dog mindst 1,50 m bred. Tvrprofil p strkningen uden om Prup fr og efter ombygningen. Den udvidede vej kan vre inden for de eksisterende autovrn, hvis belgningen udvides i begge sider. Der kan etableres en yderrabat p 1,50 m foran autovrnet. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201441 Forbedrede ydre arealer Tvrprofilet har flade skrninger og afrundede grfter. Isr p delstrkning 1, hvor rabatterne er yderst smalle, er denne lsning at foretrkke. I afgravning br grfterne ndres til trug. P de delstrkninger, hvor rabatterne er brede nok til at rumme ndzonen, er det sandsynligvis konomisk og miljmssigt mest fordelagtigt at beholde skrninger og grfter, og sikre trafikanterne med sideautovrn. Endelig er der en del steder p strkningen, hvor der i forvejen er sideautovrn. De kan blive stende, hvor de nuvrende rabatter er brede nok. Lokalveje Lokalvejssystemet har til forml at gre vejen facadels. Alle eksisterende adgange og lokale veje bliver afbrudt og forbundet til lokalveje, der lber parallelt langs gennemfartsvejen. Svensk Mtesfri Landsvg, til hjre ses lokalvejen. Sdanne 2+1-veje er et muligt forbillede for sikkerhedsfremmende ombygninger af danske hovedlandeveje til motortrafikveje. Kreretningerne er adskilt af et kabelautovrn. I Danmark er kabelautovrn blevet erstattet af stlpladeautovrn. Lokalvejene udformes som 1-sporede, med en belagt bredde p 5,00 m.ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 42Januar 2014 Tvrprofil for de nye lokalveje De parallelle lokalveje kan med fordel traceres separat, dvs. flge terrnet i hjere grad end gennemfartsvejen. Eksisterende lokale veje udnyttes i videst muligt omfang, og de eksisterende dobbeltrettede cykelstier indgr ogs i systemet af lokalveje. Hvor det er ndvendigt at flge gennemfartsvejens trac, br skillerabatten forsynes med hegnog beplantning, men selvflgelig under hensyntagen til sikkerhedszonerne langs begge veje. Ejendommene skal have vejadgang, og man br tilstrbe at omvejene ikke bliver alt for store. Lokalvejene tilsluttes via rundkrslerne, eller forbindes p tvrs af gennemfartsvejen med underfringer (et eksempel er vist p planerne).Som en ndlsning kan det vre ndvendigt at give enkeltejendomme et krydsningssted i niveau, for at undg anlg af lokalvej i begge sider hele vejen. Rundkrsler Det 4-benede kryds ved Christianshede, og tilslutningerne Prup Syd og Nord samt Engesvang syd og Nord ombygges til rundkrsler. Tvrprofil fr og efter ombygningen p delstrkning 3 med dobbeltrettet cykelsti, der udbygges til lokalvej.Der etableres en variabel yderrabat afhngig af tvrsnitsforholdene, men mindst 1,50 m ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201443 Forslag til den sydlige del af strkning 1; km 47-50. Signaturforklaring til kortene. Forslag til den nordlige del af delstrkning 1, km 50-54. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 44Januar 2014 Forslag til delstrkning 4; km 57,3-60. Forslag til delstrkning 2 og 3; km 54-57,3. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201445 2KRYDSEKSEMPLER Den flgende eksempelsamling indeholder eksempler p forskellige krydstyper: 2.1 Prioriteret kryds med kanalisering trin for trin 2.2Signalreguleret T-kryds uden cykelstier 2.3Signalreguleret T-kryds med kanalisering og cykelstier 2.4Signalreguleret F-kryds med kanalisering og cykelstier 2.5Rundkrsel med 1 krespor og 3 vejgrene trin for trin 2.61 sporet rundkrsel med 3 vejgrene med shunt og cyklister 2.7Rundkrsel med 1 krespor og 5 vejgrene 2.82-sporet rundkrsel med 1-sporede frafarter og shunt 2.92-sporet rundkrsel med 2-sporede frafarter og tvunget frafart 2.10Flettestrkning efter kryds 2.11Overkrsel ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 46Januar 2014 2.1Prioriteret kryds med kanalisering trin for trin I dette eksempel projekteres et prioriteret vejkryds i bent land i henhold til Hndbog Prioriterede vejkryds i bent land. Der tages udgangspunkt i kapitlet Projekteringsforlb, afsnit 1.1.2 Projekteringsforlb, hvor der henvises til de enkelte punkter. Enkelte punkter er ikke detaljeret projekteret, idet eksemplet omfatter et eksempel i 2D. Henvisninger i vrigt refererer ogs til denne hndbog med mindre andet er nvnt. 2.1.1Valg af dimensionsgivende og tilgngelighedskrvende kretjer for svingmanvrer til og fra sekundrvej, herunder kremder, og af anvendelse af overkrselsarealer Kapitel 1.1.2, punkt 1. Som dimensionsgivende kretj anvendes sttevogntoget. Som tilgngelighedskrvende kretj anvendes specialkretjet.Det dimensionsgivende kretj skal kunne gennemkre krydset uden brug af overkrselsarealer. Det tilgngelighedskrvende kretj skal kunne gennemkre krydset ved anvendelse af overkrselsarealer. 2.1.2Valg af planlgningshastighed Kapitel 1.1.2, punkt 2. Planlgningshastigheden udenfor krydsomrdet er 80 km/h. Der etableres hastighedsbegrnsning 70 km/h i krydsomrdet, da bebyggelse gr at der ikke kan opns oversigt ved 80 km/h. Dimensionerende hastighed er 90 km/h i forhold til oversigt. 2.1.3Centerlinjernes rumlige forlb Kapitel 1.1.2, punkt 3.

Tilslutningsvinklen skal vre 80-120 gon, ellers skal der ndres i linjefringen for sekundrvejen. Vinklen p eksemplets kryds er 85 gon, s derfor skal linjefringen ikke ndres. Der m ikke vre en stigning eller et fald mod krydset p mere end 25 fra vigelinjen og 20 m vk fra krydset.Der skal vre frit udsyn til krydset i en afstand af 175 m ved 70 km/h.

ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201447 2.1.4Overordnet bedmmelse af, om der i det vertikale plan kan bringes overensstemmelse mellem terrn og krav til sidehldning i det centrale krydsomrde og til gradienten for vejgrenene (afsnit 1.4). Overordnet kontrol af krav til oversigt (afsnit 1.5).Kapitel 1.1.2, punkt 4. Krydset projekteres i 2D. De overordnede krav til oversigt er overholdt. 2.1.5Primrvejens tvrsnitselementer fastlgges Kapitel 1.1.2, punkt 5. Det skal nu fastlgges hvor brede elementerne i tvrprofilet skal vre. Dette eksempel: rabat = 1,5 m, kantbane = 0,5 m, krespor 3,5 m, helle = 2,5 m, svingspor = 3,5 m, krespor = 3,5 m, kantbane = 0,5 m, rabat = 1,5 m. Der vil ske en symmetrisk vejudvidelse omkring centerlinjen. 2.1.6Sekundrhelle vlges Kapitel 1.1.2, punkt 6. Den valgte helleform til sekundrvejen er drbehelle. Denne helleform giver et bedre flow i krslen end klumphellen. 2.1.7Konstruktion af begrnsningslinjer p sekundrvejen Kapitel 1.1.2, punkt 7. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 48Januar 2014 Skringspunktet mellem primrvejens begrnsningslinje og sekundrvejens centerlinje fastlgges, og en afstand af 10 m fra begrnsningslinje markeres p den sekundre vejs centerlinje. Der konstrueres en linje med hldning 1:10 i forhold til centerlinjen, den drejes med uret. Der skal foretages valg om hvorvidt de dimensionsgivende kretjer skal foretage kontrasvingning, eller ej, nr der drejes ud p primrvejen. Hvis man vil have en cirkelbue, skal der foretages kontradrejning, hvis der bruges to cirkelbuer tilpasses det krekurverne. P hver side af den skr linje og parallelt med denne konstrueres begrnsningslinjer (3) for sekundrvejens trafikanter. 1,0 m + bsk ved en cirkelbue (hellebredde = 2,0 m + 2bsk)1,5 m + bsk ved en cirkelbue (hellebredde = 3,0 m + 2bsk) bsk er kantbanebredden for sekundrhellen, hvilket er 30 cm ud mod primrvejen, men kan vre mindre langs med sekundrvejen og vk fra primrvejen. Dette eksempel giver en afstand mellem de to begrnsninglinjer (3) p 3,6m. Der skal nu indtegnes den kurve (4) som det dimensionsgivende kretjer flger ved gennemkring af krydset med to cirkelbuer og uden kontradrejning.Radius for venstreindsvingning til ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201449 primrvejen findes i figur 3.2, hvor grundlaget for tabellen er sttevogntoget. Ved en vinkel p 85 gon og en b1 p 9,5 m (krespor + sprrefladeareal = 3,5 + 2,5 + 3,5) bliver radius for linjestykke (4) 12 m. Begrnsningslinje som bestemmes af venstresvingende fra primrvej til sekundrvejen skal bestemmes p samme mde. De benyttede tal til opslag i figur 3.3 er 6 m som b2 (3,5 + 2,5) og en vinkel p 115 gon. Opslaget i figuren giver en radius p 10 m. Den hjre af de to begrnsningslinjer (3) forlnges nu til sekundrvejens centerlinje og bliver til den hjre begrnsningslinje (6) for sekundrhellen. Den venstre begrnsningslinje findes ved at lgge en linje (7) fra slutpunktet i linje (6) og til cirkelbuen (5) hvor den skal tangere cirkelbuen. Hellespids tttest p krebanen br vre en cirkelbueplaceret 0,5 - 1,5m fra primrvejens begrnsningslinje. Kantstenslinjen p hellen br kunne vre 0,3 m fra begrnsningslinjen, og med en radius p 0,5 m.

ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 50Januar 2014 For kantstensbegrnset hellespids fjernest fra primrvejen bldgres overgangen ved forbikrsel ved at afslutte hellespidsen i det punkt, hvor afstanden mellem hellespidsen og tilfartssporet er 0,7 m + bsk. Kantstensbegrnsningen for hellen er 30 cm indenfor begrnsningslinjen. Forreste og bagerste hellespids har en radius p 0,5 m. Der skal afmrkes med sprreflade hvor sprrefladearealet har en bredde p 50 cm eller mere.De to begrnsningslinjer skal forlnges med en cirkelbue. Cirkelbuens radius skal vre s stor, at buens lngde er minimum 10 m. Dette eksempel fik buelngder over 10 m ved radius 300 og radius 110. 2.1.8Konstruktion af breddeudvidelse p primrvejen Kapitel 1.1.2, punkt 8, 9 og 10. Frst bestemmes lngden af breddeudvidelsesstrkningen efter flgende formel: Lbu = Vp

Strrelsen af bu er det halve af breddeudvidelsen fratrukket afstanden 0,15 m fra vejmidten til yderkanten af den dobbelt sprrelinje ved enden af breddeudvidelsen. bu er derfor 2,85 m. Breddeudvidelsesstrkningen bliver flgende: 70

68,23Begrnsningslinjerne p breddeudvidelsesstrkningen etableres herefter ved hjlp af en S-kurve, der er sammensat af to cirkelbuer, til bestemmelse af S-kurvens radius benyttes flgende formel:

S-kurvens radius bliver dermed:

= 408,33 m Venstresvingssporet sammensttes af de to delstrkninger hhv. en decelerationsstrkning med lngden Ld inkl. kilestrkningen med lngden Lki samt en kstrkning Lk. Indsnvringen af primrhellen for tilvejebringelse af venstresvingssporets bredde foretages over kilestrkningen med lngden Lki. Lngden af kilestrkningen Lki bestemmes af formel:

Kilestrkningen bliver dermed:

25,20Decelerationsstrkningens lngde Ld bestemmes af formel: (

) (

)

ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201451 Decelerationsstrkningens lngde bliver dermed:

( )

( )

51,35 Lngden af kstrkningen Lk br vre mindst 25 m, svarende til 4 kretjer. Derfor Lk = 25 m. 2.1.9Konstruktion af begrnsningslinjerne mod midterarealet Kapitel 1.1.2, punkt 9. Primrhellen modsat venstresvingssporet afrundes ud fra arealbehovet for dimensionsgivende kretj og hellespidserne afrundes sledes, at det dimensionsgivende kretj kan passere uden at pkre hellen. Primrhellen ved venstresvingssporet afrundes ligeledes ud fra arealbehovet for dimensionsgivende kretj. Primrhellens begrnsningslinje bestr p kilestrkningen af to cirkelbuer. Disse tangerer hellens begrnsningslinjer fr og efter kilestrkningen og har en flles tangent midt p kilestrkningen. Da primrhellens begrnsningslinje inden kilestrkningen er retlinet benyttes flgende formel:

og radius bliver dermed:

= 2.1.10Overordnet bedmmelse af mulighederne for at placere udsynshindrende vejudstyr korrekt.Kapitel 1.1.2, punkt 11. Kravene til lse- og observationsafstande (afsnit 8.1) og til oversigt (afsnit 1.5) vurderes at kunne opfyldes og en genoptagelse af projekteringen er derfor ikke ndvendig. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 52Januar 2014 2.1.11Konstruktion af tilslutningskanter p sekundrvejen Kapitel 1.1.2, punkt 12. Tilfartspor og frafartspor etableres, og der laves tilslutningskanter. Tilfartsporets bredde er 3,5 m og frafartsporet er 4,5 m bred. Tilslutningskanter for sekundrvejen bestemmes ud fra Sttevogntog med en hjuldrejning p 33 gon (figur 4.6).Begrnsningslinjerne ved hellen er ikke i vinkler, der passer ind i tabellen i figur 4.6. Derfor kigges der p alternative vinkler. 80 gon for tilfartssporet (78,9 gon) er et godt alternativ, da skringspunkt med primrvejens begrnsningslinje er det samme, og afstanden fra indre begrnsningslinjer og til nye ydre begrnsningslinjer er lidt over 3,5 m. Linjen med 90 gon til frafartssporet er det bedste alternativ til den egentlige vinkel p 87,8 gon. En linje p 85 gon kan ikke give en god lsning som krydset ser ud. Vrdierne i tabellen i hndbog Prioriterede vejkryds i bent land figur 4.6 er brugt til at tegne tilslutningskanter p sekundrvejen.

ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201453 2.1.12Dimensionering og konstruktion af eventuelle passage- og buslommer, herunder fastlggelse af deres placering (afsnit 5.2 og 5.3).Kapitel 1.1.2, punkt 13. Der er ikke passage- eller buslommer i dette projekt. 2.1.13Etablering af eventuelle fartdmpende foranstaltninger (kapitel 6).Kapitel 1.1.2, punkt 14. Der er ikke fartdmpende foranstaltninger i dette kryds. 2.1.14Konstruktion af cykel- og fodgngerarealer samt af skille- og yderrabatter (afsnit 5.4, 5.5 og 7.1).Kapitel 1.1.2, punkt 15. Der er ikke cykel- eller fodgngerarealer i dette kryds. Yderrabatten projekteres med en bredde p 1,5 m. 2.1.15Kontrol af afvanding (afsnit 1.6).Kapitel 1.1.2, punkt 16. Eksemplet projekteres i 2D og der er derfor ikke projekteret afvanding. Denne kontrol foretages i en senere fase. 2.1.16Dimensionering og placering af frdsels- og vejvisningstavler, krebaneafmrkning, belysning, beplantning, vrigt vejudstyr og andre faste genstande, s krav til lse- og observations-afstande er opfyldte (afsnit 8.1, 8.2 og 8.4).Kapitel 1.1.2, punkt 17. Kravene til lse- og observationsafstande er opfyldt. 2.1.17Detaljeret fastlggelse af oversigtsarealer og kontrol af oversigtskrav (afsnit 1.5).Kapitel 1.1.2, punkt 18. Oversigtskravene er overholdt med en planlgningshastighed p 70 km/h. 2.1.18Valg af materialer (afsnit 8.3).Kapitel 1.1.2, punkt 19. Materialer vlges senere. 2.1.19Samlet helhedsbedmmelse af, om der er overensstemmelse mellem vejudstyrets informationer og den geometriske udformning.Kapitel 1.1.2, punkt 20. Helhedsbedmmelsen viser, at der er overensstemmelse mellem vejudstyrets informationer og den geometriske udformning. 2.1.20Visualisering.Med CAD projekteringsprogrammer kan der gennemfres en visualisering af projektet. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 54Januar 2014 Visualisering af krydset set fra primrvejen. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201455 Frdig plantegning Planen er vedlagt i 1:500 ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 56Januar 2014 2.2Signalreguleret T-kryds uden cykelstier Afsnittet er et eksempel p udformningen af et signalreguleret T-kryds uden cykelstier. 2.2.1Baggrund Ring Nord og Radialen har hidtil passeret hinanden niveaufrit uden forbindelse. Der nskes nu etableret en forbindelse mellem de to veje. Forbindelsen tilsluttes Ring Nord i et signalreguleret kryds. Trafikken i krydset er baseret p baggrund af en trafikmodelberegning. Der forventes en rsdgntrafik p Ring Nord p cirka 12.000 biler/dgn og en rsdgntrafik p forbindelsesvejen p cirka 1.500 biler/dgn. 2.2.2Projektet Der etableres et signalreguleret kryds med separat reguleret venstresving. Ring Nord er en tosporet vej uden cyklister. Hastigheden er 80 km/h men skiltes ned til 70 km/h i forbindelse med projektet. Der er ikke vejbelysning, men etableres vejbelysning i forbindelse med projektet. Vejbelysningen etableres med eftergivelige master. Krydset er dimensioneret for et sttevogntog med hnger (SVT) og kontrolleret med krekurver for et phngsvogntog (PVT), begge kremde B. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201457 Kresporsbredden i krydset er 3,20 m svarende til kresporsbredden udenfor krydset. Buslommerne betjenes med stier direkte til buslommerne bagfra. Ved buslommen til hjre for sidevejen er der etableret et overkrselareal for at en hjresvingende bus fra sidevejen kan komme ind i buslommen. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 58Januar 2014 Frdig plantegning Planen er vedlagt i 1:500

ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201459 2.3Signalreguleret T-kryds med kanalisering og cykelstier Afsnittet er et eksempel p udformningen af et signalreguleret T-kryds med cykelstier. 2.3.1Baggrund Krydset ved Saralyst Alle har givet anledning til kdannelser p Saralyst Alle. Krydset Ringvej Syd/Saralyst Alle fr ombygning Der er gennemfrt en trafiktlling. Denne er fremskrevet, og der er foretaget en vurdering af, hvor meget trafikken vil stige som flge af, at det nu bliver lettere at komme ud fra sidevejen. Der er herefter gennemfrt en kapacitetsberegning i DanKap. Resultatet fremgr af figuren. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 60Januar 2014 Kapacitetsberegning med DanKap. Morgentrafik. Spidstime. B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. Kapacitetsberegning med DanKap. Eftermiddagstrafik. Spidstime B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. 2.3.2Projektet Der etableres et signalreguleret kryds med separat reguleret venstresving. Der etableres to tilfartsspor p sidevejen. Der etableres hjresvingsspor p Ringvej Syd. Der etableres fodgngerfelter tvrs over sidevejen og p tvrs af Ringvej Syd p det ben, hvor der ikke er venstresvingsspor. Hastigheden p Ringvej Syd er 70 km/h. Denne bibeholdes. Kresporsbredden gennem krydset er 3,25 m. Det separat regulerede venstresvingsspor er 3,0 m bredt og afgrnses af en 1,5 m bred midterhelle med 0,3 m kantbane. Delehellen er 1,6 m bred med en 0,3 m bred kantbane mod ligeudsporet. Der er etableret et venstresvingsspor for cyklisterne fra Ringvej Syd mod Saralyst Alle. De ligeudkrende cyklister i sydsiden af Ringvej Syd krer uden om signalreguleringen. Der er etableret hjresvingspil p hjresvingssporet p Ringvej Syd, som kobles ind sammen med sidevejen, hvis der ikke er cyklister eller fodgngere p tvrs af Ringvej Syd. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201461 Frdig plantegning Planen er vedlagt i 1:500

ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 62Januar 2014 2.4Signalreguleret F-kryds med kanalisering og cykelstier Dette eksempel omfatter udformningen af et firebenet signalreguleret kryds med kanalisering og cykelstier. 2.4.1Baggrund Eksemplet viser et firebenet signalreguleret kryds mellem rute 180 Mllebakken og Genvejen/Sletvej i Aarhus. Hastigheden gennem krydset er 70 km/h. Som grundlag for krydsets dimensionering er der foretaget en kapacitetsberegning i DanKap. Morgenspidstime BenBtn5% Mllebakken, V V0,41467 Mllebakken, V L0,9610719 Mllebakken, V L0,9610719 Mllebakken, V H0,817012 Mllebakken, V0,06401 Mllebakken, V0,06401 Mllebakken, L0,45439 Mllebakken, L0,45439 Mllebakken, H0,39159 SletvejV0,3416 SletvejL0,36428 SletvejLH0,42448 Genvejen V0,835718 Genvejen V0,835718 Genvejen L0,855721 Genvejen H0,15114 Eftermiddagsspidstime BenBtn5% Mllebakken, V V0,58529 Mllebakken, V L0,574612 Mllebakken, V L0,574612 Mllebakken, V H0,32426 Mllebakken, V0,07401 Mllebakken, V0,07401 Mllebakken, L0,856717 Mllebakken, L0,856717 Mllebakken, H0,924625 SletvejV0,46458 SletvejL0,675113 SletvejLH0,755813 Genvejen V0,26336 Genvejen V0,26336 Genvejen L0,35349 Genvejen H0,19125 ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201463 B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. Som det ses er flere af svingretningerne tt p kapacitetsgrnsen. 2.4.2Projektet Mllebakken er firesporet gennem krydset. Der er etableret hjresvingsspor og separat regulerede venstresvingsspor i begge retninger. Som flge af trafikmngderne er der etableret to venstresvingsspor fra Mllebakken vest til Genvejen. P Genvejen og p Sletvej etableres ligeudspor og hjresvingsspor. Som flge af store venstresvingende trafikmngder fra Genvejen mod Mllebakken st etableres et srskilt reguleret dobbelt venstresvingsspor fra Genvejen. P Sletvej etableres separat reguleret venstrsvingsspor. Der er etableret fodgngerfelter tvrs over alle fire ben. Der er cykelstier p Mllebakken. P Genvejen er der cykelforbud. P Sletvej er der cykelsti i hjre side af tilfarten, mens der er fortov i hjre side af frafarten. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 64Januar 2014 Frdig plantegning Planen er vedlagt i 1:500 ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201465 Fotos af krydset I forhold til de viste fotos er afmrkningen ndret, s cykelmarkeringen i krydset er udfrt med linje i begge sider ud til midten af vejen. Krydset Skanderborgvej/Genvejen/Mllebakken Krydset set fra Mllebakken st ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 66Januar 2014 Krydset set fra Mllebakken vest Krydset set fra Sletvej ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201467 Krydset set fra Genvejen ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 68Januar 2014 2.5Rundkrsel med 1 krespor og 3 vejgrene trin for trin I dette eksempel projekteres en rundkrsel i bent land i henhold til Hndbog Rundkrsler i bent land. Der tages udgangspunkt i kapitel 1, Grundlag og indledende projektering, afsnit 1.1.2 Projekteringsforlb, hvor der henvises til de enkelte punkter. Enkelte punkter er ikke detaljeret projekteret, idet eksemplet omfatter et eksempel i 2D. Henvisninger i vrigt refererer ogs til denne hndbog med mindre andet er nvnt. 2.5.1Valg af dimensionsgivende kretjer.Kapitel 1.1.2, punkt 3. Som dimensionsgivende kretj i rundkrsler anvendes normalt sttevognstoget. Som tilgngelighedskrvende kretj vlges et specialkretj. Jf. Hndbog Planlgning af vejkryds i bent land, kap 14 side 120. Disse kretjer er ogs grundlaget for udformning af denne rundkrsel. Det dimensionsgivende kretj skal kunne gennemkre rundkrslen uden brug af overkrselsarealer. Det tilgngelighedskrvende kretj skal kunne gennemkre rundkrslen ved anvendelse af overkrselsarealer. 2.5.2Valg af planlgningshastighed.Kapitel 1.1.2, punkt 3.

Planlgningshastigheden er 80 km/h.

2.5.3Bestemmelse af midterens strrelse og af bredder af cirkulationsareal og overkrselsareal Kapitel 1.1.2, punkt 3. Rundkrslens midterrradius vlges til den optimale vrdi

Fra figur 2.4 i Hndbog Rundkrsler i bent land fs herefter flgende bredder:

2.5.4Placering af midteens centrum i forhold til tilslutningen mellem vejmidterlinjerne for hver vejgren. Kapitel 1.1.2, punkt 4. Rundkrslens centrum placeres i vejmidterlinjernes skringspunkt.

ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201469 2.5.5Optegning af koncentriske cirkler som begrnsningslinjer for midter, overkrselsareal, cirkulationsareal. Kapitel 1.1.2, punkt 3.

Udenp cirkulationsarealet placeres en kantbane p 0,5 m inkl. 0,10 m kantlinje. jf. figur 1. Figur 1: Rundkrselsudformning med kantbane ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 70Januar 2014 Det konstateres at afstanden mellem vejgrenene er over 20 m og det er derfor ikke ndvendigt at gre midteren strre. Tvrprofilet for rundkrslen jf. figur 2. Figur 2: Tvrprofil Rundkrsel med kantbane. 2.5.6Bestemmelse af hldningen af de centrale elementer. Kapitel 1.1.2, punkt 6. Rundkrselseksemplet projekteres i 2D og denne kontrol foretages i en senere fase. For en tregrenet rundkrsel kan yderkanten af rundkrslen placeres, s det passer med koterne for de tre vejgrene.Hvis den overordnede vej ikke er vandret udfres rundkrslen hldende med plane cirkler som begrnsningslinjerne. 2.5.7Optegning af tvrprofiler gennem de centrale elementer til kontrol af, at disse kan indpasses i terrnet ved rimelig afgravning eller pfyldning. Kapitel 1.1.2, punkt 7. Rundkrselseksemplet projekteres i 2D og denne kontrol foretages i en senere fase. 2.5.8Opgrelse af behovet for og placering af frdsels- og vejvisningstavler, krebaneafmrkning, belysning, beplantning, vrigt vejudstyr og andre faste genstade p midteren og langs rundkrslens ydre afgrnsning.Kapitel 1.1.2, punkt 8. Antallet af skilte og mngde af afmrkning for rundkrslen bestemmes.I denne rundkrsel omfatter det B 11 tavler ved vigelinjerne, D 11.3 tavler p midteren, vejvisningstavler p sekundrhellerne samt forvarsling af vigepligt og diagramorienteringstavler p veggrenene. Herudover belysningsmaster, da rundkrslen skal vre belyst. 2.5.9Fastlggelse af hver sekundrhelles funktioner, herunder placering af frdsels- og vejvisningstavler, belysning, beplantning og vrigt vejudstyr.Kapitel 1.1.2, punkt 9.

Trekanthellen er at foretrkke sammen med trompethellen rent sikkerhedsmssigt. Der vlges trekantheller som sekundrheller. 2.5.10Fastlggelse af hver sekundrhelles dimensioner og konstruktion af hellernes begrnsningslinjer, normalt symmetrisk omkring vejgrenens midterlinje. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201471 Kapitel 1.1.2, punkt 10.

Trekanthellen udformes p flgende mde. Vinkeldrejningen i dette eksempel er 1:10, men kan variere mellem 1:15 og 1:5. Bredden af sekundrhellen nrmest cirkulationsarealet er 4,0 m. Hellen anvendes ikke til krydsning af cyklister, og hellebredden er derfor ikke gjort bredere af hensyn til cyklister. Den kantstenbegrnsede, ikke-overkrbare del af trekanthellen er i dette eksempel fastsat til en lngde p 10 m. Der indlgges en afrundingskurve mellem hellens retlinjede begrnsningslinjer og de indre begrnsningslinjer for hvert af de to modsatrettede krespor. Kurvelngden er 10,0 m for, at der ikke forekommer et visuelt knk. Der konstrueres trekantheller p samtlige 3 ben i rundkrslen. Figur 3: Konstruktion af trekanthelle ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 72Januar 2014

2.5.11Bestemmelse af bredderne af tilfarten og frafarten.Kapitel 1.1.2, punkt 11. 1-sporet tilfart har en kresporsbredde p 3,0 m. (mlt mellem indre og ydre begrnsningslinje). Frafarten udfres med en kresporsbredde p 4,0 m. Jf. figur 5. Den indre begrnsningslinje etableres 0,3 m fra hellens yderste begrnsningslinje. Figur 5: Anbefalede bredder for tilfarter og frafarter. Figur 4: Trekantheller i rundkrslen ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201473 Figur 6: Tvrprofil af tilfart og frafart. 2.5.12Bestemmelse af arealbehov for de tilgngelighedskrvende kretjer og for de dimensionsgivende kretjer ved indkrsel og udkrsel fra cirkulationsarealet. Bestemmelsen ved hjlp af arealbehovskurver. Figur 7: Arealbehovskurver for tilfart og frafart. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 74Januar 2014 2.5.13Konstruktion af ydre begrnsningslinjer i hver til-og-frafart p grundlag af valgte bredder af krespor og arealbehovene for de dimensionsgivende kretjer. Kapitel 1.1.2, punkt 13.

Langs tilfartens og frafartens hjre side etableres en kantbane p 0,9 m inkl. 0,3 m kantlinje. jf. figur 8. Figur 8: Kantbaner tilfart og frafart. Placeringen af kantbaner jf. figur 9. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201475 Figur 9: Tvrprofil etablering af kantbaner tilfart og frafart. 2.5.14Fastlggelse af hldninger og lngdegradienter for hver til-og frafartspor. Kapitel 1.1.2, punkt 14.

Rundkrselseksemplet projekteres i 2D og denne kontrol fortages i en senere fase. Lngdegradienterne for til og frafartsporet bestemmes ud fra placeringen af rundkrslen. Der skal etableres en hvilestrkning ind i rundkrslen jf. figur 10. Figur 10: Tilslutning af sekundrvejen til rundkrsel 2.5.15Konstruktion af tilslutningskanter mellem cirkulationsarealets ydre begrnsningslinje og de ydre begrnsningslinjer for hver til-og frafart p grundlag af arealbehovene for de dimensionsgivende kretjer.ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 76Januar 2014 Kapitel 1.1.2, punkt 15. Vejgrenens ydre begrnsningslinjer tilsluttes cirkulationsarealets ydre begrnsningslinje ved hjlp af en cirkelbue med radius Rt.Her er anvendt en radius p 10 m i tilfarten og 12 m i frafarten p grund af arealbehovet for det dimensionsgivende kretj. Figur 11: Anbefalede radius af tilslutning Figur 12: Arealbehovskurver for dimensionsgivende kretj sttevogntog SVT 2.5.16Konstruktion af eventuelle overkrselsarealer langs hver til- og frafart. Kapitel 1.1.2, punkt 16. Overkrselsarealerne dimensioneres ud fra arealbehovskurverne for det tilgngelighedskrvende kretj i eksemplet her er det et specialkretj. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201477 Figur 13: Arealbehovskurver for specialkretj SKT Figur 14:Overkrselsarealer 2.5.17Fastlggelse for vejgren af kurveforlbet i overgangen mellem fri strkning og til-og frafartsomrdet i form af strrelse af afrundingsradier og kurvelngder.Kapitel 1.1.2, punkt 17. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 78Januar 2014 Kurven i overgangen mellem den fri strkning og til og fra fartsomrdet fres efter de samme principper om under punkt. 1.1.10. Kurvelngden er 10,0 m for, at der ikke forekommer et visuelt knk. 2.5.18Konstruktion af eventuel buslomme langs kresporets frafartKapitel 1.1.2, punkt 18. Der er ikke buslomme i denne rundkrsel. 2.5.19Konstruktion af eventuel cykelsti langs til- og frafarterKapitel 1.1.2, punkt 19. Der er ikke cykelsti i denne rundkrsel. 2.5.20Optegning for hver vejgren af lngde- og tvrprofiler af til- og frafartsspor, af eventuel cykelsti, af overgangsstrkning samt af eventuel buslomme til kontrol af, om disse elementer ved rimelig afgravning eller pfyldning kan indpasses i terrnetKapitel 1.1.2, punkt 20. Rundkrselseksemplet projekteres i 2D og denne kontrol foretages i en senere fase. 2.5.21Hvis disse krav ikke kan opfyldes, genoptages proceduren fra pkt. 9, eventuelt pkt. 3, hvis der ogs skal ndres ved de centrale elementer, idet der ndres p forudstninger, type, dimensioner og/eller placering af de elementer, som hindrer opfyldelsen af disse krav.Kapitel 1.1.2, punkt 21. Figur 15: Fastlggelse af kurveforlbet mellem fri strkning og til- og frafartsomrder ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201479 Rundkrselseksemplet projekteres i 2D og denne kontrol foretages i en senere fase. 2.5.22Konstruktion af eventuelle fodgngerarealer og af yderrabatter.Kapitel 1.1.2, punkt 22. Der etableres en rabat p minimum 2,00 m.2.5.23Dimensionering og placering af vejudstyr, se pkt. 8, s krav til lse- og observationsafstande er opfyldte.Kapitel 1.1.2, punkt 23. Vejudstyr placeres. Lse og observationsafstande er kontrolleret og er tilstrkkelige, s det er ikke ndvendigt at g tilbage i projekteringen.. 2.5.24Optegning af hjdekurveplan og kontrol af afvanding.Kapitel 1.1.2, punkt 24. Rundkrselseksemplet projekteres i 2D og denne kontrol foretages i en senere fase. 2.5.25Detaljeret fastlggelse af oversigtsarealer og kontrol af, at krav til oversigt fra tilfart og fra cirkulationsareal er opfyldte.Kapitel 1.1.2, punkt 25. Oversigt i rundkrslen bestemmes ud fra hndbogen Planlgning af vejkryds i bent land.

Oversigtskravene kan opfyldes. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 80Januar 2014 2.5.26stetisk bearbejdning af projektet og valg af materialer.Kapitel 1.1.2, punkt 26. Der foretages en stetisk bearbejdning af projektet og materialer vlges. 2.5.27Samlet helhedsbedmmelse af, om der er overensstemmelse mellem vejudstyrets informationer og den geometriske udformning.Kapitel 1.1.2, punkt 27. Der er overensstemmelse mellem vejudstyrets informationer og den geometriske udformning. 2.5.28Visualisering.Med CAD projekteringsprogrammer kan der gennemfres en visualisering af projektet. Visualisering af rundkrslen ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201481 Frdig plantegning Planen er vedlagt i 1:1000 med udsnit 1:200 ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 82Januar 2014 2.61-sporet rundkrsel med 3 vejgrene med shunt og cyklister Eksemplet viser en 1-sporet rundkrsel med shunt og cykelstier. 2.6.1Baggrund Projektet er en rundkrsel i krydset mellem rute 367 Horsensvej og Frederiksberggade i Silkeborg. Krydset var tidligere et T-kryds, med et hjresvingsspor mod Frederiksberggade. Som flge af uheld blev krydset ombygget til en rundkrsel. En meget stor del at trafikken er trafik mellem Frederiksberggade og Horsensvej mod syd. P baggrund af en kapacitetsberegning blev det derfor besluttet at anlgge en shunt uden om rundkrslen. 2.6.2Projektet Rundkrslen og til og frafarterne er dimensioneret for et sttevogntog som dimensionerende kretj og specialkretjet som tilgngelighedskrvende kretj. Der er en dobbeltrettet sti i den ene side afFredriksberggade.Den dobbeltrettede sti fres tvrs over Horsensvejs vestlige ben og afsluttes her med enkeltrettede stier langs Horsensvej. Cyklister fra Horsensvej Sydst skal derfor krydse shunten. Ved de to cyklistkrydsninger er cyklisterne plagt vigepligt. For at gre cyklisternes krydsning af shunten lettere er der anlagt en helle mellem shunten og frafartssporet fra rundkrslen, s cyklisterne kun skal krydse et spor ad gangen. Shunten er udformet s hastigheden begrnses ved at shunten etableres med en linjefring parallelt med cirkulationssporet i rundkrslen. Herved kan hastigheden holdes p cirka 30 km/h i shunten og forbi cyklisternes krydsning af shunten. Som flge af shuntens snvre geometri for at begrnse hastigheden er det valgt at lede store kretjer uden om shunten og gennem rundkrslen.

ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201483 Frdig plantegning Planen er vedlagt i 1:500 ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 84Januar 2014 Fotos fra rundkrslen Diagramorienteringstavlen, der viser shunten br vise shuntens geometri. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201485 ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 86Januar 2014 2.7Rundkrsel med 1 krespor og 5 vejgrene 2.7.1Baggrund Primrvej 170, Omkrselsvejen i Haderslev er primrvej i et prioriteret kryds med Aabenraavej som sekundrvej. Meget tt p det prioriterede kryds er der endnu to kryds. Der er p den mde 3 T-kryds meget tt p hinanden, og endnu et T-kryds lidt lngere vk. I forbindelse med en forlngelse af Erlev Bjerge er der behov for en krydsombygning, som resulterer i en rundkrsel. Ud fra forventet trafik p Erlev Bjerge og hvordan trafikstrmmene er p de eksisterende veje bliver lsningen en rundkrsel med 1 spor og 5 vejgrene. 2.7.2Projektet Det prioriterede kryds med Aabenraavej og Vilstrupvej ndres s Vilstrupvej kommer med i rundkrslen, og det lille T-kryds med Vilstrupvej og Hybenvej sljfes, s Hybenvej blndes af i den ende ud mod rundkrslen. Beboerne p vejen har mulighed for at kre ud til Vilstrupvej ad andre veje. Situationen omkring krydset Omkrselsvejen/Aabenraa Landevej/Aabenraavej. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201487 Sikkerheden for de mange cyklister der krer syd ud af Haderslev opns ved ikke at have cyklister i rundkrslen. Cykelstierne fres ned under rundkrslen, hvor der er en rundkrsel for cyklister i bilernes bne midter. Rundkrslen placeres s der er omtrent samme afstand mellem vejgrenene. Rundkrslen udfres derfor med en diameter p 40 m. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 88Januar 2014 Frdig plantegning Planen er vedlagt i 1:500 ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201489 Foto af rundkrslen Den frdige rundkrsel med 5 vejgrene og cyklister i egen rundkrsel nede i midten. Cyklisternes oversigt skal kontrolleres ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 90Januar 2014 2.82-sporet rundkrsel med 1-sporede frafarter og shunt Dette eksempel viser en 2-sporet rundkrsel med 1-sporede frafarter og en shunt. Cykelstierne er frt uden om rundkrslen.2.8.1Baggrund P en strre vej i bent land nskes anlagt en rundkrsel. P baggrund af en trafiktlling er trafikken fremskrevet med 2 % i 15 r. Trafiktallene er omregnet til pe/time. Rundkrslen dimensioneres p denne baggrund p flgende trafiktal: Trafikmngder i rundkrslen En kapacitetsberegning med DanKap viser, at med 1-sporede tilfarter kan trafikken ikke afvikles i den overordnede retning vest-st og i den sydlige vejgren jvf kapacitetsberegningen. Kapacitetsberegning med 1- sporet tilfart B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. Der er derfor gennemfrt en kapacitetsberegning med 2-sporede tilfarter i den overordnede retning. Der er regnet med at 66 % benytter det hjre spor. Nord Pe62062 PePe 6262 Vest841841st 174350 Pe1740350 Syd ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201491 Kapacitetsberegning med 2- sporede tilfarter p overordnet vej B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. Resultatet af kapacitetsberegningen viser, at det sydlige ben fortsat ikke kan afvikle trafikken. En stor del af trafikken p den sydlige vejgren skal til hjre. To tilfartsspor vil ikke give tilstrkkelig flettestrkning fr sammenfletning mod st. Det er derfor valgt at undersge muligheden for at anlgge en hjresvingsshunt fra syd mod st. I kapacitetsberegningen for denne er valgt at 10 % af den hjresvingende trafik ikke benytter shunten, men benytter rundkrslen. Dette tal er baseret p erfaringer. En kapacitetsberegning p dette grundlag giver Kapacitetsberegning med 2- sporede tilfarter og shunt B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. P denne baggrund er det besluttet at udforme rundkrslen med tosporede tilfarter fra vest og st, med 1-sporede frafarter og at etablere en shunt fra syd mod st. En kapacitetsberegning viser, at selv med en fordeling af trafikanterne med 90 % i hjre spor vil rundkrslen kunne afvikle trafikken. 2.8.2Projektet Rundkrslen er beliggende p en strkning med en planlgnings hastighed p 80 km/h. Rundkrslen ligger p en tosporet vej. Der etableres en hastighedsbegrnsning p 50 km/h op mod rundkrslen p de vejgrene, hvor der er krydsende cyklister. P strkninger med komplicerede ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 92Januar 2014 forhold etableres en hastighedsbegrnsning p 70 km/h. I denne rundkrsel etableres en hastighedsbegrnsning p 70 km/h p den vejgren, hvor der er shunt. Hvis en vejgren kommer fra en motorvej eller motortrafikvej etableres en hastighedsbegrnsning p 70 km/h. Fr hver krydsning med krydsende cyklister opsttes advarselstavle om krydsende cyklister. Da der skal ske en sammenfletning af trafikken fra de to tilfartsspor fr den enkeltsporede frafart skal der vre tilstrkkelig flettestrkning mellem de to vejgrene. Der vlges derfor en midterradius p 20 m, hvilket giver en flettestrkning p 45 m, der svarer til 4 sekunders flettetid ved 40 km/h. Dimensionsgivende kretj er sttevogntoget SVT. Sfremt der krer modulvogntog i rundkrslen, skal det afklares i hvilke spor de frdes. Eventuelt skal et eller flere spor udformes med modulvogntog som dimensionsgivende kretj. Tilgngelighedskrvende kretj er specialkretjet SKT. Der er ikke tvunget sporvalg i rundkrslen. Hjresvingende kretjer forventes at placere sig i hjre spor i de tosporede tilfarter.Ligeudkrende og venstresvingende kretjer p den overordnede vej forventes at dele sig mellem de to tilfartsspor med 66 % i hjre spor. Store kretjer forventes at benytte hjre krespor. Hjre tilfartsspor faststtes til en bredde p 3,00 m og venstre tilfartsspor en bredde p 2,75 m, da kun personbiler forventes at benytte dette krespor. Tilgngelighedskrvende kretjer forventes at benytte begge spor samtidig. Dimensionsgivende kretj er sttevogntoget i hjre spor. Tilfarten afgrnses i venstre side af en kantbane p 0,30 m mod sekundrhellen. I hjre side etableres en bred kantbane med en 30 cm kantlinje. Som flge af sttevogntoget i hjre krespor m tilfartens asfalt afrundes med en radius 15,5 m for at kretjet kan kre p asfaltarealet. Cirkulationsarealet dimensioneres for sttevogntog i hjre cirkulationsspor, hvilket med denne midterstrrelse giver en sporbredde p 5,50 m. Venstre cirkulationsspor dimensioneres for en personbil og fr en bredde p 3,50 m. Der etableres ikke overkrselsareal. Tilgngelighedskrvende kretj forventes at benytte begge cirkulationsspor samtidigt. Den 1-sporede frafart dimensioneres med en frafartsbredde p 4,00 m. I rundkrslens cirkulationsareal etableres en sprreflade, der viser sammenfletningsstrkningen. De to tilfartsspor etableres over en strkning p 140 m. Shunten har en geometri, der gr at den kan kres igennem med en hastighed p 30 km/h. Med geometrien p frafartssporet og shuntsporet forventes hastigheden i de to spor at vre den samme ved starten af kilestrkningen. Flettestrkningen fr en lngde p 160 m beregnet p grundlag at strkningen er en kombineret accelerations- og flettestrkning jf. hndbogen Rundkrsler i bent land. Hastighed Vud ved starten af frafarten (ved udkrsel fra cirkulationsarealet). Her 30km/h (8,3 m/s) Flettestrkningen starter ved B 15 tavlen, som opsttes i konvergenssnittet. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201493 Konvergenssnittets placering L er bestemt af shuntens geometri. L2-sporet er her 40 m.Flettehastigheden Vflet i konvergenssnittet er: Vflet= (L2-sporetx 2xgaud + Vud 2 )= ( 40 x 2x2 + 8,32 )= 15 m/s (54 km/h). gaud findes i fig.6.6. i Hndbogen Toplanskryds i bent land til 2 m/s2 Flettestrkningens lngde Lflet beregnes, idet flettetiden tflet er 8 sek: Lflet = Vfletx tflet+ gaflet x tflet 2 = 15 x 8 + 1.2 x 82 = 158 m. gaflet findes i fig.6.6 til 1,2 m/s2 . De dobbeltrettede stier krydser rundkrslens grene i niveau med vigepligt for cyklisterne. Der etableres stttepunkter i sekundrhellerne med en hellebredde p mindst 2,50 m incl kantbanerne. En del af stien placeres mellem shunten og rundkrslens cirkulationsareal for at f frre krydsninger af shunten. Rundkrslen markeres med en diagramorienteringstavle G 14. P vejgrenen, hvorfra shunten udgr markeres shunten p diagramorienteringstavlen. Ved shuntens start opsttes frakrselsvejviser F16. ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 94Januar 2014 Frdig plantegning Planen er vedlagt i 1:1000 med udsnit 1:500 og 1:300 ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201495 2.92-sporet rundkrsel med 2-sporede frafarter med tvunget frafart Dette eksempel viser en 2-sporet rundkrsel med 2-sporede frafarter og tvunget frafart p den overordnede vej. Cykelstierne er frt uden om rundkrslen.2.9.1Baggrund P en indfaldsvej til en strre by udenfor byzonen nskes anlagt en rundkrsel. Vejen er tosporet p begge sider af rundkrslen. P baggrund af en trafiktlling er trafikken fremskrevet med 2 % i 15 r. Trafiktallene er omregnet til pe/time. Rundkrslen dimensioneres p denne baggrund p flgende trafiktal: Trafikmngder i rundkrslen En kapacitetsberegning viser, at med 1-sporede tilfarter kan trafikken ikke afvikles i den overordnede retning vest-st. Kapacitetsberegning med 1- sporet tilfart B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. Der er derfor gennemfrt en kapacitetsberegning med 2-sporede tilfarter i den overordnede retning og med en fordeling med 66 % i hjre spor i de tosporede tilfarter. Kapacitetsberegningen viser, at med denne fordeling kan rundkrslen ikke afvikle trafikken. Pe62062 PePe 6262 15631563 7575 Pe75075 ANLG OG PLANLGNINGEKSEMPELSAMLING.I BENT LAND 96Januar 2014 Kapacitetsberegning med 2- sporede tilfarter med fordeling 66 % i hjre spor B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. Med en fordeling p med 40 % i venstre spor kan trafikken afvikles. Kapacitetsberegning med 2- sporede tilfarter med fordeling 60 % i hjre spor B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden. Valg af frafartsudformning For at f mere end 34 % af trafikanterne til et benytte venstre tilfartsspor vurderes det, at der skal etableres to frafartsspor. Iflge udenlandske undersgelser har tosporede rundkrsler med to frafartsspor 10 % strre kapacitet end tosporede rundkrsler med et frafartsspor. De to frafartsspor kan udformes med eller uden tvungen frafart. Udformning uden tvungen frafart giver frrest konflikter og dermed strre trafiksikkerhed. Cirkulationsarealet bliver ogs smallere uden tvunget frafart, idet venstre cirkulationsspor og venstre frafartsspor dimensioneres for personbiler. Da kapacitetsberegningen viser, at 40 % skal benytte venstre tilfartsspor vurderes det, at det er ndvendigt at vise dette p vejvisningen. Der vlges derfor tosporet frafart med tvungen frafart, da anvendelsen af det venstre spor til ligeudkrsel kan vises p en vognbaneorienteringstavle. Lsningen kan vlges, da vejen er en vej med en stor andel af pendlertrafik, der er kendt med udformningen. Den tvungne frafart vises p vognbaneorienteringstavler p vejgrenene med 2 tilfartsspor. ANLG OG PLANLGNINGI BENT LAND Januar 201497 2.9.2Geometri Rundkrslen er beliggende p en strkning med en planlgningshastighed p 80 km/h. Rundkrslen ligger p en tosporet vej. Der etableres en hastighedsbegrnsning p 50 km/h op mod rundkrslen p de vejgrene, hvor der er krydsende cyklister. P strkninger med komplicerede forhold etableres en hastighedsbegrnsning p 70 km/h. I dette tilflde etableres der en 70 km/h p de vejgrene, hvor der anvendes vognbaneorienteringstavle. Hvis en vejgren kommer fra en motorvej eller motortrafikvej etableres en hastighedsbegrnsning p 70 km/h. Fr hver krydsning med krydsende cyklister opsttes advarselstavle om krydsende cyklister. Trafik i hjre cirkulationsspor skal have mulighed for at skifte over til venstre cirkulationsspor fr en vejgren med tvunget frafart. Der skal derfor vre en flettestrkning mellem den 2-sporede tilfart og den tvungne frafart. Der vlges derfor en midterradius p 20 m, hvilket giver en flettestrkning p 45 m, hvilket svarer til 4 sekunders flettetid med 40