Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling

A A R H U S U N I V E R S I T E T

DET HUMANISTISKE FAKULTET

Skriftlighed i kommunikation og formidling

- og som redskab til fordybelse og indsigt

Konference om det skriftlige arbejde Roskilde, 9. februar 2007

Hanne Leth Andersen

Center for Undervisningsudvikling



Kommunikation og fordybelseLearning to write - Writing to learn

1. Sproget i dag2. Skriftsproget og fagene3. Didaktiske vinkler, opgaver og

evaluering



Sprogets udvikling i en elektronisk tid

Hvad sker der med de unges sprog Hvad sker der med sproget Hvad gør teknologien og den

moderne kommunikation med sproget Hvad skal de unge kunne om 10 år?



Tale på skrift

Baddie: *FåRk d!! D ku være at moi sQ gå t time!!*

Baddie: Cas.. Daw daw!! *GaBeR 4di HuN IkKe GiDdEr HaVe TySk!*

GFX: -)()()(- SyQzt CU CYBERBOB: Cs WaWeS.....*VVS*



Bullit-formidling

Evalueringen vil fokusere på følgende områder:

udvalgte praksisformer og procedurer, både i de tre fag og på skoleniveau

erfaringer med og begrundelser for de anvendte praksisformer og procedurer

sammenhænge og progression, både inden for og mellem de udvalgte fag

lærerkompetencer

EVA, Skriftlighed i det almene gymnasium 2004



Skriftlighed i en elektronisk tidsalder

Globale kommunikations-netværk Skolegang og uddannelse i en cyber-

verden Visuelle og verbale

repræsentationsmåder Nye tekstformer med potentialer



Web-retorik: Hypertekst og kritisk literacy

Gode og dårlige tekster i Brave New Self-Publishing World

Udvælgelse, evaluering, anvendelse Ikke en ny skriftsproglig kompetence Skriftlig redegørelse for handling

eller beslutning = god literacy i dansk, matematik eller biologi



Tale, skrift, medier… Medier, kommunikationssituationer og

genrevalg Visuelle og digitale medier ->

kreativitet og sproglig kompetence Betydning for skriftsproget: on-line

kommunikation, SMS, e-mail, chat, webtekster

Sprog og identitet: sproglig variation, ungdomskultur, multietnolekter, (elektronisk) slang



2. Hvad betyder sproget for fagene?

Fagene har tekster til fælles i gymnasiets tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab

Fagene adskiller sig fra hinanden netop i hvilke tekster de bruger og måden de bruger tekster på

Tekster på Tværs, AU



Tekster som genstand og som middel Tekster som genstand for videnskabelige

undersøgelser: historisk kilde, litterær tekst, forsøgstabel

Tekster som middel til kommunikation om emnet

Tekst som middel til erkendelse, indsigt, viden

Tekster der produceres i faget: historisk beretning, fysikrapport, skriveøvelse, stil



Læsemåder - skrivemetoder Dansk og sprogfag indøver en

hermeneutisk og loyal læsning Historie og samfundsfag opøver

kildekritik Naturvidenskabsfolk fokuserer via

sproglige tekster på tal og tabeller Fælles akademisk tilgang: tekster til

argumentation, ræsonnement, logisk tænkning og fremstilling



Naturvidenskabelige tekster

”De fleste naturvidenskaber har deres helt egen jargon. Kemi gør brug af et specielt kemisk tegnsprog, mens bestemte dele af den teoretiske fysik har helt egne matematiske udledninger, og megen biologi formulerer sig i evolutionistiske vendinger. Man kan også tænke på matematikkens formler og på datalogiens programsprog for at få en ide om de mange typer af jargoner, der kan være på spil i forskellige typer af naturvidenskabelige tekster.”

Kristian Hvidtfelt Nielsen, AU



Tekster i dansk og sprogfag

Litteraturvidenskab: analyserende og fortolkende tilgange til tekster

Sprogvidenskab: tekster for at se på sprogets bygning og brug



Tekster i samfundsvidenskab og historie

”Samfundsvidenskaben interesserer sig ikke for tekster, men snarere for kontekster, for teksternes omgivelser så at sige, for deres samfundsmæssige baggrund.”

Carsten Bagge Laustsen



Fælles sproglig progression på tværs af fagene

Fagenes samspil i det skriftlige arbejde Valg af opgaveform og vejledning Fælles mål: Bemestring af et argumenterende,

akademisk sprog i skrift og tale? Klart sprog og god formidling Korrekt og nuanceret sprog



Flerfaglige og enkeltfaglige skriftlige produkter Forskellige typer af tekster til at belyse

samme problem -> genrebevidsthed Samme tekster med forskellig anvendelse i

de forskellige fag -> faglig bevidsthed Indøvelse af kompetencer på tværs af fag:

it, grammatik, stavning, statistik, matematik, rapportskrivning, selvstændig stillingtagen, meningskompetence

Definition af skriftligt arbejde: it-præsentationer, multimedieproduktioner, webtekster



3. Didaktiske valg: arbejdsformer og evaluering

Tænkeskrivning, proces, formidling, retorik

Kreative øvelser, fysikrapporter, stile, oversættelser, matematikopgaver, klassiske øvelsestyper

Tydelige (fælles) mål og delmål Tydelig progression



Elevinddragelse og procesbevidsthed

Kreativ skrivning, processkrivning Kammeratvurdering Tjekliste med generelle

fejlmuligheder

Hvad er vigtigt i uddannelserne? Procesbevidsthed i skrivningen, genrebevidsthed, akademisk skrivning, samarbejde



Skriveskoler: progression

Amerikanske universiteters skrivekurser – nu også i Danmark

Learning to write Writing to learn WAC - Writing across curriculum WID - Writing in the disciplines Nordisk skrivebevidsthed, Dysthe



Evaluering af skriftligt arbejde

Retning og kommentering (individuelt eller gruppevis) af produkt eller proces

Skriftligt eller mundtligt Elevers gensidige respons Kammeratevaluering: formativ og

summativ Fx: kammeratvurdering i første fase

af opgave



Innovativ bedømmelse: hvorfor?

Motivation Forfængelighed Vidensafklaring Klassificering Evaluering Diagnose Ejerskab Forbedring af læring



Reduktion af arbejdsbyrde vha. peer og self assessment

Eleverne har brug for at se værdien for sig selv, ikke for lærerne

Del af læringsforløb Bedre eksamensresultater, viser

undersøgelser



Mål med selvevaluering, gensidig evaluering og feedback

Students can perform a variety of assessment tasks in ways which both save the tutor's time and bring educational benefits, especially the development of their own judgement skills

Rust 2001



Skriftligt arbejde, mål og evaluering

Skriftlighed som kulturkompetence Literacy og genrebevidsthed Fælles progression Klare mål og delmål Metakommunikation Nye evalueringsformer



Referencer

Boud D., 1995. Enhancing learning through self assessment London: Kogan Page

Dysthe, O., 2005. Ord på nye spor - indføring i procesorienteret skrivepædagogik, Århus: Klim

Race P. & Brown S., 2001. Inspiring Learning about Teaching and Assessment, York: Institute of Learning and Teaching

Rust C., 2001. A briefing on the assesment of large groups, York: LTSN Generic Centre

Documents

Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling