Har floraen ændret sig Har floraen ændret sig i danske marker i danske marker

gennem de seneste gennem de seneste årtier ?årtier ?

Christian Andreasen Christian Andreasen Institut for JordbrugsvidenskabInstitut for Jordbrugsvidenskab

Den kgl. Veterinær- og LandbohøjskoleDen kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Henrik StryhnHenrik StryhnUniversity of Prince Edward IslandUniversity of Prince Edward Island

CanadaCanada   

Formålet med projektetFormålet med projektet Undersøge ukrudtsarternes Undersøge ukrudtsarternes

fordeling og forekomst i en række fordeling og forekomst i en række almindelige landbrugsafgrøderalmindelige landbrugsafgrøder– Sammenligne med tidligere Sammenligne med tidligere

undersøgelserundersøgelser– Kvantificere hyppigheden af arter, Kvantificere hyppigheden af arter,

hvor genoverførsel fra transgene hvor genoverførsel fra transgene planter er tilstedeplanter er tilstede

Store vegetationsundersøgelser på Store vegetationsundersøgelser på sædskiftemarker i Danmarksædskiftemarker i Danmark

19 forskellige afgrødetyper med 30 marker i 19 forskellige afgrødetyper med 30 marker i hver af disse fordelt over hele landet i 1960-70 hver af disse fordelt over hele landet i 1960-70 (Mikkelsen og Laursen 1971)(Mikkelsen og Laursen 1971)

9 afgrødetyper med ca. 45 marker i hver af 9 afgrødetyper med ca. 45 marker i hver af disse afgrøder fordelt over hele landet i 1987-disse afgrøder fordelt over hele landet i 1987-89 (Andreasen 1990)89 (Andreasen 1990)

11 afgrødertyper med ca. 45 marker i hver af 11 afgrødertyper med ca. 45 marker i hver af disse fordelt over hele landet i 2001-2004disse fordelt over hele landet i 2001-2004

Vigtige ændringer af betydning Vigtige ændringer af betydning for ukrudtsfloraen perioden i for ukrudtsfloraen perioden i

1987 til 20001987 til 2000 PesticidhandlingsplanerPesticidhandlingsplaner Reduceret mængden af aktivstof med 50%og Reduceret mængden af aktivstof med 50%og

behandlingshyppigheden med ca. ¼behandlingshyppigheden med ca. ¼ Nye herbicider Nye herbicider BraklægningsordningerBraklægningsordninger Økologisk jordbrug udgør ca. 6% Økologisk jordbrug udgør ca. 6% Bedriftsstørrelsen er steget fra gns. 32,2 til Bedriftsstørrelsen er steget fra gns. 32,2 til

44,7 ha 44,7 ha Ændret arealanvendelseÆndret arealanvendelse

Ændringer i arealanvendelsenÆndringer i arealanvendelsen fra 1987 til 2000 (1000 ha) fra 1987 til 2000 (1000 ha)

0 200 400 600 800

2000

1987

Græs/kløver

Vinterhvede

Vinterrug

Vinterbyg

Vinterraps

Ændringer i arealanvendelsenÆndringer i arealanvendelsen fra 1987 til 2000 (1000 ha) fra 1987 til 2000 (1000 ha)

Bælgsæd

Vårbyg

Majs

Sukkerroer

Vårraps

Foderroer

0 200 400 600 800 1000

2000

1987

MetodeMetode

11 afgrødetyper 11 afgrødetyper Ca. 15 marker pr år i 3 år ( i alt 490 Ca. 15 marker pr år i 3 år ( i alt 490

marker) marker) Marker analyseret i juni/juliMarker analyseret i juni/juli Raunkiær-analysemetode samt Raunkiær-analysemetode samt

undersøgelse af konstansundersøgelse af konstans

oooo

oo oo

oooo

ooo o

oooo

Forsøgsareal

Gul okseøje Bleg pileurt

Snerle-pileurtHvidmelet gåsefod

Antal undersøgte marker 2001-2004

  2001 2002 2003 2004 2001-2004

Ærter 7 13 20 0 40

Fabriksroer 11 22 15 0 48

Foderroer 13 15 10 0 38

Kløvergræs 15 16 17 0 48

Majs 15 9 16 0 40

Vinterhvede 0 18 19 20 57

Vinterrug 0 10 15 19 44

Vinterbyg 0 10 15 15 40

Vinterraps 0 15 15 14 44

Vårbyg 15 16 15 0 46

Vårraps 12 18 15 0 45

I alt 88 162 172 68 490

Ændringer fra 1967-70 til Ændringer fra 1967-70 til 1987-89 1987-89

i Vinterhvedei Vinterhvede

010203040506070

1967-70

1987-89

Frekvens %

**

* *

Ændringer i vinterhvedeÆndringer i vinterhvede

010203040506070

1967-701987-892001-04

Frekvens %

***

* *

Floraændringer i Floraændringer i vinterhvedevinterhvede

0

5

10

15

20

25

301967-70

1987-89

2001-04

Frekvens %

***

*

*

0

10

20

30

40

50

60

70

1987-89

2001-04Vårbyg

Frekvens %

**

*

*

*

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1987-89

2001-04

VinterbygFrekvens %

0

10

20

30

40

50

60

1987-89

2001-04

FabriksroerFrekvens %

Ændringer i frekvensen af Ændringer i frekvensen af vindaksvindaks

0

5

10

15

20

25

30

1987-892001-04

Frekvens %

Ændringer i frekvensen af enårig Ændringer i frekvensen af enårig rapgræsrapgræs

0

10

20

30

40

50

60

70

80

901987-89

2001-04

Frekvens %

Ændringer i frekvensen af Ændringer i frekvensen af alm. kvikalm. kvik

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Fabrik

sroer

Foderro

er

Vårbyg

Vårra

ps

Ærte

r

Vinte

rbyg

Vinte

rhve

de

Vinte

rrug

Kløve

rgræ

s

1987-89

2001-04

Frekvens %

Ændringer i frekvensen af Ager-Ændringer i frekvensen af Ager-TidselTidsel

0

1

2

3

4

5

61987-892001-04

Frekvens %

Ændringer i frekvensen af Ændringer i frekvensen af grå bynkegrå bynke

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,51987-892001-04

Frekvens %

Ændring i frekvens af agerkål og Ændring i frekvens af agerkål og rapsraps

0

2

4

6

8

10

12

14

161987-89

2001-04

Frekvens %

KonklusionKonklusion Mange af de almindeligste ukrudtsarter er Mange af de almindeligste ukrudtsarter er

blevet hyppigere i de mest dyrkede blevet hyppigere i de mest dyrkede afgrøderafgrøder

Græsukrudt som vindaks og enårig Græsukrudt som vindaks og enårig rapgræs er gået markant frem i rapgræs er gået markant frem i modsætning til alm. kvikmodsætning til alm. kvik

Grå bynke og agertidsel er blevet Grå bynke og agertidsel er blevet hyppigere, mens der ikke er sket de store hyppigere, mens der ikke er sket de store ændringer i hyppigheden af raps og ændringer i hyppigheden af raps og agerkål agerkål

Tak til landbrugskonsulenter, der har hjulpet Tak til landbrugskonsulenter, der har hjulpet

med at finde arealer og tak til landmænd, der med at finde arealer og tak til landmænd, der

har stillet arealer til rådighed for projektethar stillet arealer til rådighed for projektet