Komiteen for SundhedsoplysningKomiteen for Sundhedsoplysning

OM

UN

GE

OG

HA

SHRY

GN

ING

HASH-SAMTALENHASH-SAMTALENOM UNGE OG HASHRYGNING

Unges hashrygning er tiltaget gennem de senere r.Nst efter alkohol er hash det rusmiddel, flest ungeprver. Og mange unge ryger hash p en mde, derhar karakter af regulrt misbrug.

Mange unge, der ryger hash, hrer dog ikke hjemme i misbrugscentre og behandlingsinstitutioner. De harbrug for, at de professionelle voksne dvs. lrere,pdagoger og socialrdgivere, som de unge kender iforvejen tr tage emnet op i en ligevrdig samtale,der bygger p respekt og indsigt.

Hensigten med denne bog er at give den professio-nelle konkrete redskaber til samtalen og dermedselvtillid til at tage bolden op. For det nytter noget.Spiren til forandring kan blive set ved en god sam-tale med en voksen, der har indsigt i problemet ogvilje til ikke at vende det blinde je til.

Bogen bestr af to dele. Frste del giver informationom hash og hashrygning anden del beskriver samtale-tekniske strategier.

Bogen kan lses i sammenhng. Eller den kan brugessom opslagsbog. Det anbefales at gre begge dele.

Bogen kan kbes hos:

Komiteen for SundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal2100 Kbenhavn Tlf. 35 26 54 00 Fax 35 43 02 13

kfs@sundkom.dk www.sundhedsoplysning.dk 9 788791 321023

HA

SH-SA

MTA

LEN

OM

UN

GE O

G H

ASH

RYG

NIN

G

Indhold

Information om hash 1Hash holdning og handlinger 1Ikke behandling men trovrdig handling 2Samtale p gyngende grund 3Hvem skal tage samtalen? 5Fakta om hash og rygeteknik 6Mistanke og kontrol 8Skader p kort sigt 10Skader p langt sigt 12Hash og afhngighed 15Hash og de srbare unge 17Mange prver, f fortstter 21

Strategi til handling 24Den motiverende samtale 24Samtalens oplg 28Samtalens struktur 30Kontrol over eget liv 34Samtalens organisatoriske ramme 35Forldreinddragelse 36Den unges rygemnster 37Hvis samtalen bliver afbrudt 41Reaktioner ved ophr 42

Skemaer og figurer 44Register 48

LitteraturMisbrug og afhngighed hos unge og voksne, Peter Ege, Hans Reizel, 2004.

Pygmalion i misbrukervrden. Om forventninger mellom behandler och klient.Jenner H. 1992.

Cannabis Use and Dependence Publich Health and Publich Policy, Wayne Halland Rosalie Liccardo Pacula, Cambridge University Press.

Artikler

Cannabis psykiske och beroendeskapande effekter. Thomas Lundquist.Rdgivningsbyrn, Lund, Sverige.

Hjemmesiderwww.netstof.dkOversigt over alkohol- og narkotikakonsulenter

www.sst.dk/narkotikaUndersgelser og fakta fra Sundhedsstyrelsen

Redaktion:Komiteen for Sundhedsoplysning

Grafisk tilrettelggelse:Peter Dyrvig Grafisk Design

Foto:Signe Vad, Anjo Foto (side 15),Scanpix (side 7)

Trykkeri:Narayana Press

Printed in Denmark 2005

Udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysningmed sttte fra:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygekassernes Helsefond

Dansk Folkeoplysnings Samrd

HASH-SAMTALENOM UNGE OG HASHRYGNING

Komiteen for Sundhedsoplysning1. udgave, 1. oplag, 2005

ISBN 87-91321-02-6

Manuskript:Morten Sophus Clausen, psykolog,leder af rhus Amts Ungeteam

Fagredaktion:Peter Ege, socialoverlge,

Kbenhavns KommuneSren Lkke, leder af Ungehuset

i Brndby KommuneAnne-Marie Sindballe, specialkonsulent,

Sundhedsstyrelsen, Center forForebyggelse

Trykt med vegetabilske farver uden oplsningsmidler p miljgodkendt papir.

Tryksager

N

ordis

k Miljmrke

541 562

Information om hash

Hash holdninger og handlingerDet er, som om holdninger til hash deler sig i to: Enten betragter man hashsom helt uskadelig, eller ogs betragter man hash som lige s delggende ogvanedannende som heroin.

Ingen af delene er rigtigt.

Men netop de polariserede holdninger til hash gr, at det er svrt at diskutere.Mange forldre og professionelle, der er i kontakt med unge, ved, hvor vanske-ligt det kan vre at skabe en ben, ligevrdig dialog om hashrygning.

Man kommer hurtigt til kort mske fordi de unge bruger de samme argu-menter, som man selv brugte engang eller mske fordi man er usikker p,om hash er skadelig eller ej. Resultatet er, at man som forldre eller pdagogfler sig handlingslammet. Det betyder, at man ofte passivt accepterer denunges hashrygning eller bliver undigt restriktiv eller straffende. Ogs reaktio-nerne deler sig i to uhensigtsmssige lejre: Enten gr man ingenting, eller ogs gr man for meget af det forkerte.

Jeg mener ikke, man kan bruge ordet

behandling i forbindelse med hash.

Man kan jo ikke misbruge hash.

FOREBYGGELSESKONSULENT

Jeg ser meget alvorligt p hash.

Hash gr langt mere skade end

heroin og kokain.

LEDER AF EN BEHANDLINGSINSTITUTION

1

Ikke behandling men trovrdig handlingMange unge med misbrug kommer aldrig i kontakt med behandlingssystemetog fr derfor ikke behandling i traditionel forstand. De frdes i uddannelses-systemet eller andre steder, hvor de er kontakt med pdagoger, lrere ellersocialrdgivere en professionel kontakt, der ikke inkluderer misbrugsbehand-ling.

Det vil derfor vre af afgrende betydning, at s mange professionelle sommuligt bliver kldt p til at kunne g i dialog med unge om forholdet mellemhashrygning og de problemer, de i vrigt har.

For disse professionelle voksne handler det ikke om behandling, men om trovrdig dialog og handling i forhold til unge og hashrygning.

Nr man vil diskutere hashrygning med en ung, er trovrdighed et ngle-begreb.

Den voksne m kunne diskutere ud fra en eksakt viden uden at tromle fremmed flelsesbetonede forbud og lftede pegefingre og samtidig respektereden unges viden og erfaring. P den anden side lider trovrdigheden ogs etknk, hvis den voksne giver kb p egen viden og holdning til hash.

2

Pdagogen var meget flink men han kendte

ikke en skid til det, han snakkede om!

BJARKE 17 R

Han spiller smart og er s klog tror han.

Jeg snakker ham bare efter munden.

Han skal ikke vide noget om mig.

MOGENS 15 R

Samtale p gyngende grundEn del professionelle voksne, der har med unge at gre, ved, hvor svrt det kanvre at diskutere hashrygning med unge. Man kan have en klar fornemmelseaf, at den unge ryger hash p en mde, som skaber bde psykiske og socialeproblemer. Typisk er der tale om, at man bemrker et nedsat tempo og mang-lende initiativ hos den unge.

I de tilflde, hvor den voksne beslutter sig for det svre nemlig at snakkemed den unge om hashrygning og konsekvenser melder der sig et nyt pro-blem:

Man opdager, at man ikke kan formidle holdninger og vrdier til hashrygningmed samme pondus og overbevisning, som nr samtalen handler om alkoholeller hrde stoffer.

Rd Libanon eller rdvin hvad er forskellen?

Mange professionelle voksne har selv afprvet hash i ungdommen. De har indlejret en erfaring, som gr det svrt at reagere trovrdigt i forhold til det,de nu oplever, den unge har gang i.

Der krer en gammel lp-plade rundt i den voksnes baghoved. Sangene har forskellige titler:

Hash er ikke skadeligt. Jeg har selv rget hash, og det er da get meget godt. Hash er ikke vanedannende. Hash kan bruges som medicin hvordan skulle det s vre farligt? Hash er et naturprodukt.

3

Man str p gyngende grund

i sagens natur et skidt sted

at st, nr man vil lave regler og

formidle holdninger, som handler

om unge og rusmidler.

Med dette som baggrundsmusik er det mere end almindeligt svrt at diskuteremed en ung hashryger, som ikke selv oplever det som et problem at ryge dag-ligt eller flere gange om ugen, og som argumenterer godt for sin sag.

Det betyder, at man kan have en tendens til at give den unge ret, selv om detstr i skrende kontrast til det, man oplever, er ved at ske med den unge. Manfler sig splittet, usikker og p gyngende grund.

Nr den unge s siger: Du drikker da selv rdvin flere gange om ugen, og alkoholer langt mere skadeligt end hash ja s er den voksne sat skakmat, og lpen bli-ver skiftet ud med en cd med titlerne:

Jeg ved ikke nok om stoffer. Jeg ved ikke, hvordan man snakker med unge om misbrug. Det er ikke min opgave at tale med den unge om misbrug. Andre m tage over.Det sidste nummer p cden hedder:

Det er nok mig, der er hysterisk og overreagerer.Der slutter samtalen.

4

Hvem skal tage samtalen?Der er grnser for, hvem man er i stand til at hjlpe, nr man som lrer,pdagog eller socialrdgiver indlader sig p et samtaleforlb med en ung om hashrygning. Denne grnse er imidlertid meget svr at finde. Der findesingen faste kriterier for, hvornr psykiatrien eller det etablerede misbrugs-behandlingssystem skal tage over.

Langt de fleste unge hashrygere kommer aldrig i kontakt med det etableredebehandlingssystem. De er enten overladt til sig selv eller til venners hjlp ogkun i alvorlige tilflde er det hensigtsmssigt at henvise den unge til egentligmisbrugsbehandling.

Hvem skal ikke henvises?

I stedet for at opstille kriterier for, hvornr en ung skal sendes videre i systemet,kan det vre en hjlp at opstille kriterier, der peger i retning af det modsatte.Der skal sandsynligvis ikke henvises til misbrugsbehandling:

Hvis den unge har tillid til den voksne samtalepartner og giver udtryk for,at relationen er vigtig.

Hvis den unge viser selvindsigt og tr stte sig selv til debat. Hvis den unge viser viljen til forandring. Hvis den voksne har tid to eller flere gange om ugen til at snakke. Hvis den voksne er meget tt p geografisk, og behandlingssystemet

meget langt vk.

Der er mange gode grunde til, at samtalen foretages lokalt, dr hvor den ungeopholder sig og med det menneske, den unge har mest tillid til. At tale omhashrygning er en vigtig del af den pdagogiske og sociale indsats, man i for-vejen gr. Der er ikke grund til at stigmatisere den unge undigt og give hameller hende prdikatet misbruger, s lnge det p forsvarlig vis kan undgs.

5

Fakta om hash og rygeteknikDet er hensigtsmssigt, at den professionelle har lst p lektien forud forhash-samtalen med den unge. Den voksne m have tilegnet sig en grundlg-gende viden om bl.a. hash, rygeteknik, skadelighed og abstinenssymptomer,for at kunne tale p lige fod med den unge.

Hash, pot og skunk

Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa. En af forklaringerne p hash-ens udbredelse er, at plantens fibre gennem rtusinder har vret brugt til pro-duktion af tovvrk og tj. Den relativt store udbredelse skyldes imidlertid ogs,at plantens harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygningeller spisning er rusfremkaldende. I tusinder af r har hash vret kendt somrusmiddel i Asien, Afrika og Sydamerika.

De tre almindelige produkter er hash, pot og skunk.

Hash fremstilles ved, at plantens harpiks blandes med de trrede topskud og presses sammen til hrde plader. En plade hash kan ligne en plade cho-kolade, men har en meget strk og karakteristisk duft, der minder lidt omtrrede krydderurter.

Pot er trrede topskud, som smuldres eller hakkes fint. Skunk er plantefordlet hamp, som er dyrket p en mde, hvor plantens

lystilfrsel manipuleres kunstigt. Det giver et hjere indhold af THC.

Det er det samme psykoaktive stof, THC, der findes i de forskellige varianter,hash, pot og skunk, og alle tre varianter er lige skadelige. Almindeligvis betrag-tes pot som det svageste og skunk som det strkeste men indholdet af THCkan variere meget i de forskellige produkter s helt sikker kan man aldrigvre.

THC ophobes i kroppen

THC er fedtoplseligt, s det let oplser sig i kroppens fedtvv, hvorfra detudskilles. Det binder sig isr til fedtvvet i hjerte, lunger, milt, testikler ogmoderkage. I hjernen findes receptorer, der er specielt modtagelige for THC.Koncentrationen af disse skaldte cannabisreceptorer er hjest i de omrder af hjernen, der styrer vores flelsesliv, hukommelse og bevgelser.

6

Bong eller joint forskellige mder at ryge hash p

Hash kan spises, men rusen kommer meget langsomt frst efter en times tid.Rusen er derfor uforudsigelig og svr at styre. Risikoen er, at man overdosererog fr det drligt. De almindelige forgiftningssymptomer er depression, panik-reaktioner og fysisk ubehag.

Det mest almindelige er da ogs at ryge hashen. Den varmes op, blandes medristet tobak og ryges i enten en bong (et bonghoved eller bare hoved), chillumeller rulles i en cigaret en skaldt joint.

Det er absolut ikke lige meget, om hashen ryges p den ene eller den andenmde. En bong er et lille pibehoved der placeres i et rr eller i en vandpibe.Der er plads til et skaldt mix og hele bonghovedet ryges i et sug. Ved rygningp bong sker der en hurtig og hj koncentration af THC i blodbanen, og rusener meget pludselig og voldsom.

Nr man ruller en cigaret med hash, en joint, kommer rusen langsomt og langtmindre voldsomt. Denne mde foretrkkes af rygere, der ryger hash p etmere rekreativt plan, og som gerne vil kunne foretage sig noget under rusen.

Det er vrd at understrege, at hash er skadeligt, ligegyldigt p hvilken mdedet indtages, men man m formode, at valg af rygemetode pvirker graden afskadevirkninger. Blandt hashrygere bruges slangudtrykket han er et bonghovedom en person, der ryger meget hash.

Nr jeg ryger bong, er det som at f en hammer i hovedet.

Det kan faktisk godt vre ubehageligt man er jo ikke til

noget de nste par timer.

CHRIS 22 R

Nr jeg skriver sangtekster, ryger jeg altid en joint eller to imens.

Det er godt for min kreative proces.

MARTIN 28 R

7

Mistanke og kontrolJeg har spurgt ham flere gange, om han ryger hash.

Han bengter og jeg kommer i tvivl.

Hvilke tegn skal jeg holde je med?

Hvordan kan jeg finde ud af, om han ryger hash?

Det er et helt almindeligt sprgsml blandt voksne, der har med unge at gre.Desvrre lyder det korte svar: Det kan du ikke. Ud over urinprver, som kanvise, om den unge har rget hash, eller observationer, hvor den unge er i frdmed at ryge hash, findes der ingen sikker metode til at afgre sprgsmlet.

Kontrol ofte en drlig id

En del institutioner anvender strip-prver, der ud fra tre drber urin angiveligtkan vise, om en person har rget hash.

Der er imidlertid store problemer forbundet med at anvende strip-prver. Delser det muligt at snyde med prven, dels er der problemer med sikkerheden ogkvaliteten af disse tester. For at regnes som sikker skal en urinprve analyseres

8

p et autoriseret laboratorium. Sved- og spytprver er slet ikke anvendelige tilmling af hashbrug.

Bruger man usikre tester som grundlag for sanktioner over for den unge, inde-brer det en risiko for, at man begr en uretfrdighed. Da hash udskilles lang-somt, viser selv en sikker hash-positiv prve kun, at personen har indtaget hashinden for den seneste mned, hvilket ofte vil vre for langt et tidsrum til, atdet har pdagogisk interesse.

Et stort pdagogisk problem ved alle tester er, at de delgger tilliden mellemden unge og den professionelle. Hvis ligevrdig dialog er omdrejningspunktet,vil kontrol af den unge vre et drligt udgangspunkt. Et oplagt rd er derfor atgodtage den unges udsagn eller bruge sin eventuelle tvivl bent i dialogen fremfor at kontrollere med en teknik, man ikke kan vre 100 % sikker p.

Hvis man alligevel nsker at foretage en urinprvekontrol mske fordi denunge selv nsker det, eller fordi fx Kriminalforsorgen krver det br man afpdagogiske og tekniske rsager bruge urinprver, som analyseres p et autori-seret laboratorium.

Nr beviset mangler

Nr man ikke kan fremfre konkrete beviser p, at den unge ryger hash og alligevel gerne vil have en snak med den unge om hashrygning, m den voksnetage sine observationer, sin intuition og ikke mindst sin tvivl alvorligt og ladesamtalen tage udgangspunkt dr.

Der er imidlertid flere faktorer, der komplicerer billedet, og disse m man kendetil, nr man vil tale med den unge (se flgende afsnit).

Hash pvirker forskelligt

Unge reagerer forskelligt p hashrygning. Nogle ndrer sig hurtigt og tydeligt,mens andre ikke pvirkes i samme grad. Der er ogs forskel p:

Om den unge er begynder og kun ryger sjldent (se side 10), eller om ved-kommende er erfaren hashryger med et stort dagligt forbrug (se side 12).

Om de ndringer, vi kan observere, kun findes, nr den unge er aktueltpvirket, eller om de er permanent til stede.

Det kan vre svrt at afgre, om de ndringer, man fornemmer, er alminde-lige svingninger i den unges udvikling, eller om der er tale om svingninger, derkan forklares med hashrygning eller andet misbrug.

9

Skader p kort sigtDet er meget lettere at afgre, om en person er pvirket, nr vedkommende erbegynder, end nr personen har rget intensivt gennem en lngere periode.Hashrygeren vil typisk vre kendetegnet ved:

Rde jne. Snvlende tale. Slvhed i bevgelserne. Selvcentreret. Fnisende og lettere euforisk sfremt den unge er i trygge rammer. Frst udadvendt, senere indadvendt.Hos den erfarne ryger udvikles der tolerance i nogen grad, og der skal typiskmere til, fr disse tegn viser sig.

Psykiske problemer

De mest almindelige reaktioner er panikreaktioner og/eller depression. Bdevoldsomme angstanfald og depressive reaktioner muligvis kombineret medselvmordstanker kan fremkaldes akut og som direkte flge af hashrusen.Ofte gr det over i takt med, at rusen klinger af, men der er eksempler p,at bde angsten og depressionen hnger ved mneder efter. Nr en ung eks-perimenterende hashryger oplever akutte panikreaktioner eller depression(selvmordstanker), br den unge ikke lades alene. Der er brug for en voksenperson til at berolige og tale den unge ned p jorden. Sger man lge, vilbehandlingen af den akutte tilstand vre et beroligende middel og en samtale.

Disponerede unge og skizofreni

Hashpsykosen er et meget omdiskuteret begreb, men i de senere r er derfremkommet videnskabelige undersgelser, der ppeger sammenhngen mellem psykotiske reaktioner og hashrygning. Hos disponerede unge kan hash-rygning i visse tilflde fremkalde akutte psykotiske reaktioner (hashpsykosen),der krver jeblikkelig lgebehandling. Prognosen for helbredelse er god, hvisden unge holder sig fra hashrygning og drlig, hvis den unge fortsat eksperi-menterer med at ryge hash. Hvis den psykotiske reaktion er tilbagevendende,som flge af hashrygning, er der risiko for, at der udvikles en egentlig skizofreni.

10

Disponerede unge hvem er de?

I 2003 blev knap 1100 personer indlagt p psykiatrisk afdeling med en hash-relateret diagnose. Antallet af indlagte med hashrelaterede diagnoser har vretstigende de seneste r.

Unge, der er disponeret for psykisk sygdom, lber den strste risiko ved hash-rygning. Hvis der i forvejen forekommer psykisk sygdom i den unges familie,er der en vis sandsynlighed for, at den unge ogs er disponeret. Det er imidler-tid kun meget f unge, der i forvejen ved, at de er i risikogruppen.

11

Hash og skader p kort sigt

Nedsat opmrksomhed og hukommelse. Nedsat reaktionsevne og get klodsethed

og dermed get risiko for uheld og ulykker.

Angst, surhed, panikanfald, paranoia. Psykotiske symptomer.

Skader p langt sigtDet glder for hash som for alkohol, at en erfaren bruger har lettere ved atbre sin brandert.

Den erfarne hashryger udviser kun sjldent samme tydelige tegn p, at han erpvirket. Der er sket en tilvnning, og personen ryger ofte for at ophve deabstinenssymptomer, som kommer af ikke at ryge hash. Her er der alts taleom omvendte tegn:

Den erfarne ryger virker pfaldende, nr vedkommende ikke har rget hash,nemlig urolig, rastls irritabel, trist og svr at omgs. Efter at have rget bliver den unge rolig, afslappet og omgngelig alts ganske upfaldende foromgivelserne.

Det kan alts vre meget svrt at afgre, om en person er pvirket eller ej,og jo lngere tid den unge har rget, jo svrere kan det vre at afgre. Her erdet ikke den synlige rus, man skal vre opmrksom p, men nrmere de merelangsigtede virkninger af et dagligt hashmisbrug (se nedenfor).

Pfaldende adfrdsndring

Den unge udviser slvhed, tempotab og har ingen fokus p fremtiden. Det kaldes ogs amotivations-syndromet, og er en kronisk tilstand af forgiftningfremkaldt af hashrygning over lngere tid. Nogle bliver indesluttede og uinte-resserede i det liv, de tidligere har haft. Det er, som om tid, sted og menneskermister betydning. Ml og mening fortaber sig for den unge, som virker depres-siv og apatisk.

Hvis en ung, der fr var vgen og udadvendt, begynder at ndre adfrd, kandet vre et signal om, at vedkommende har opbygget et jvnligt og lngere-varende hashmisbrug. Isr hvis den unge:

Har mistet interessen for de ting, der tidligere gav mening. Udviser ekstrem glemsomhed hele tiden taber trden. Virker opgivende og apatisk. Bliver irritabel og opfarende over ingenting. Isolerer sig med andre hashrygende unge eller med computerspil/videofilm.

Fysiske skader

Personer, der ryger hash flere gange dagligt, fr ofte flgende skadevirkninger:

12

Irritation af luftveje. Kronisk bronkitis. get risiko for krft i luftvejene. get risiko for at f brn med lav fdselsvgt.De fysiske tegn p hashrygning viser sig frst og fremmest som pvirkning og irritation af luftvejene. Mange hashrygere plages af kronisk bronkitis og har svrt ved at trkke vejret frit og ubesvret efter selv den mindste fysiske aktivitet. De har ofte lyd p vejrtrkningen efter blot en lille tur op ad trappen.

Psykiske skader

De psykiske skader viser sig som nedsttelse af de kognitive funktioner dvs.de funktioner, der knytter sig til hukommelse, indlring og refleksion. Mangehashrygere kan fortlle, at deres korttidshukommelse er blevet markant dr-ligere, efter at de er begyndt at ryge hash. Nr korttidshukommelsen er svk-ket, har det direkte indflydelse p evnen til at tilegne sig ny viden. Det betyder,at de intellektuelle funktioner ligeledes svkkes markant. Andre fortller, at deikke lngere kan holde den rde trd i en samtale. Dette opleves ubehageligtfor personen selv og pfaldende for andre. Reaktionen er ofte isolation fra ikke-hashrygende personer. De kognitive skader ser dog ud til at forsvinde, hvis ognr hashmisbruget ophrer, se side 14).

Sociale skader

Den begrundede angst for ikke at kunne leve op til samfundets krav om videnog kompetence gr, at hashrygeren isolerer sig med andre hashrygere og pden mde lukker sig ude fra det almindelige samfund. Typisk falder den ungefra p uddannelse eller glider ud af arbejdsmarkedet og isolerer sig i det mis-brugende milj.

13

Det er som om ordene bliver trukket ud af hovedet p mig,

inden jeg har tnkt dem.

JAN 34 R

Hash og uddannelseUndersgelser viser en tydelig sammenhng mellem hashrygning og mang-lende eller afbrudt uddannelse. Jo mere og oftere den unge ryger hash, jo strreer risikoen for, at udannelsen afbrydes eller aldrig kommer i gang. Dette svarertil de erfaringer, mange elever og lrere har gjort sig, nemlig at det er uhygge-ligt svrt at gennemfre et uddannelsesforlb samtidig med, at man rygerhash jvnligt. Iflge en New Zealandsk undersgelse er det mere end 80 % afde unge under 16 r, der har prvet at ryge hash i lbet af et r, der forladerskolen fr tid.

Hash og kriminalitetNr den unge begynder at ryge hash, ndres ogs indholdet af det sociale liv.Fokus gr fra fllesskab til pengeskab. For de unge, der ryger flere gram hashdagligt, kan det vre meget svrt at skulle skaffe penge til hashforbruget.Undersgelser viser da ogs en tt sammenhng mellem hashrygning og kri-minalitet.

Skaderne er ikke varige

Mange hashrygere giver udtryk for, at det ikke kan betale sig at holde op.Logikken er, at nr man har rget massivt gennem en rrkke, er der sket skader, isr p hukommelsen, som ikke kan rettes op igen. Dette er aldrigpvist. Tvrtimod viser flere undersgelser, at kognitive funktioner somhukommelse og indlring bliver normale cirka en mned efter, man er holdt op.

Det kan godt betale sig at holde op med at ryge hash. Man vil relativt hurtigtgenvinde sit normale funktionsniveau.

Men det har haft udviklingsmssige konsekvenser, hvis den unge ikke har bear-bejdet intellektuelle og flelsesmssige stimuli fra omgivelserne gennem enrrkke. Det betyder ofte, at hashmisbrugeren ikke har tilegnet sig helt desamme intellektuelle, flelsesmssige og sociale kompetencer som sine jvn-aldrende. Dette kan forstrke hashmisbrugerens usikkerhed og angst, og brderfor vre et helt centralt tema i samtalerne med den unge. Ofte vil det vrehensigtsmssigt at sttte den unges sociale kompetence, hvis vedkommendeefter hash-ophr nsker at sge ind i et ikke-hashrygende fllesskab.

Den unges psykiske og sociale beredskab er afgrende for, hvor alvorlige skade-virkningerne bliver p kort og langt sigt. Jo bedre beredskab som udgangspunkt,jo frre skadevirkninger vil der komme som flge af hashmisbruget p langt sigt.

14

Hash og afhngighedAlle rusmidler kan skabe afhngighed, fysisk, psykisk og socialt. Netop denneegenskab definerer stoffet som et rusmiddel. Alligevel eksisterer myten om, athash kun skaber psykisk afhngighed.

Afhngighed er altid fysiologisk betinget nemlig en reaktion p en kemiskubalance i kroppen. Det glder naturligvis ogs, nr man er blevet afhngig afhash.

15

Hash-abstinenser

Abstinenssymptomerne er hovedsagelig, som man kender fra andre slvenderusmidler:

Svnlshed. Nattesved. Angst. Irritation og ulyst.Graden af abstinenssymptomer pvirkes bl.a. af, hvor meget man har rget og i hvor lang tid. Symptomerne topper ved 1.-2. dagen og klinger ud efter ca. 10dage.

Det er vigtigt, at man skelner mellem misbrug og afhngighed. Man kan godtmisbruge hash i en periode uden at vre afhngig. Men undersgelser viser,at ca. 70 % af dem, der ryger hash dagligt, udvikler afhngighed af stoffet.

Hvornr er man afhngig?

Man er afhngig af et rusmiddel, nr tre eller flere af flgende kriterier eropfyldt inden for tre mneder eller flere gange inden for et r:

1. Trang.

2. Svkket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedstte brugen.

3. Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffet for at ophve eller undgdisse.

4. Udvikling af tolerance. (Der skal mere og mere til for at opn en rus).

5. Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug.

6. Vedblivende brug trods erkendte skadevirkninger.

16

Blandingsmisbrug

Mange af de unge, der har et stort hashforbrug, bruger ogs andre rusmidler, fx alkohol, ecstasy og amfetamin. Hvis misbruget er massivt, br man henvise den unge til behandling. Er der tale om et sporadisk forbrug, vil de rd og handlingsanvisninger, der er nvnt i Hash-samtalen, ogs omfatte dette.

Hash og de srbare ungeAlle rusmidler er skadelige. Hash er et rusmiddel. Hash er ogs skadelig.

Nogle unge er mere srbare over for rusmidler end andre og det gldernaturligvis ogs for hash. Men generelt er unge mere srbare over for rusmidlerend voksne.

Nogle kan ryge moderat gennem lang tid uden at f synlige problemer, mensandre hurtigt viser tegn p psykisk og social mistrivsel. For de srbare unge erhashen ofte den faktor, der oplser den tynde fernis mellem relativ stabilitetog psykisk og social deroute.

Den negative spiral

Nogle unge er psykisk og socialt s udsatte, at de lber en langt strre risiko,nr de eksperimenterer med hash. Mange undersgelser viser, at de, der havneri et massivt hashmisbrug, ofte har problemer i forvejen. Hashen starter ennegativ spiral, der forvrrer de problemer, man prver at dulme.

Robust eller srbar

Der er ingen faste grnser mellem det syge og det raske liv, og strstedelen af de srbare unge, der havner i et hashmisbrug, befinder sig netop i omrdetmidt imellem. De er ikke psykisk syge og dermed mlgruppe for ungdomspsy-kiatrien. Men de er heller ikke helt harmoniske og veltilpassede unge medharmlse teenageproblemer.

17

1. Psykiske og sociale problemer.

2. Brug af hash.

3. Forvrring af psykiske og sociale problemer.

4. get brug af hash.

5. Isolation og udstdning af normalmiljer ogintegration i et hashmilj.

Det starter ofte i familien

Srbare unge har ofte problemer i familien. Mange srbare unge kommer frafamilier med:

Drlig kommunikation: Vi snakker ikke sammen vi rber. Diffuse magtrelationer mellem den unge og forldrene: De tror, det er dem,

der bestemmer men jeg har mistet respekten.

Misbrug: Min mor drikker selv flere kartoner hvidvin om dagen. Hvorfor skaljeg lytte til hende?

18

Psykiske og sociale problemer

Problemer i familien og en grundlggende flelse af ikke at hre til medfrerofte psykiske og sociale problemer. De srbare unge har typisk et lavt selvvrd.Det kommer til udtryk som negative tanker om sig selv og andre:

Jeg dur ikke til noget. Jeg er fdt under en uheldig stjerne. Andre er sig selv nok. Man kan ikke stole p nogen.Den depressive tankestil gr, at de gradvist mister tilliden til egne muligheder.Nr de unge bde har problemer i deres familier og med sig selv, er det nstenaturlige skridt i den forkerte retning, at de unge fr problemer i skolen fag-ligt og socialt.

Det er et krisetegn, nr den unge ikke omgs klassekammeraterne, men findersammen med elever fra de ldste klasser eller med unge, der er droppet ud afskolen fr tid. Her finder de sammen i fllesskaber med andre i samme situa-tion. Det betyder ofte isolation i en misbrugskultur, hvor der glder andre reg-ler og normer.

Gruppens betydning

I gruppen fler den unge sig vrdsat og kompetent. Den unge har flelsen afat blive holdt af og kunne leve op til gruppens krav og normer. Tilhrsforholdettil gruppen fr p den mde en kompenserende funktion i forhold til problemeri familien og problemer med at kvalificere sig til det omgivende samfunds krav.

Jeg er en god kammerat. Mine venner er min familie. Vi stoler p hinanden og er der for hinanden.

Ingen hash ingen venner

Nr en ung hashryger overvejer at holde op, opdager han eller hun, at der errisiko for samtidig at miste tilhrsforholdet til gruppen. Tabet af gruppen oplever den unge som det virkelige problem ved at ophre med hashmisbruget.Det br man naturligvis lytte til og respektere. I forbindelse med hash-ophretkan dette evt. lses ved at introducere den unge for et nyt, ikke-misbrugendefllesskab, fx uddannelse, job eller fritidsaktivitet.

19

Hvem taler jeg med

Nr man sidder sammen med en ung, er dette perspektiv helt centralt.Hvordan er den unge skruet sammen psykologisk og socialt? Er vedkommenderobust eller srbar? Man behver ikke vre psykolog eller socialrdgiver for atafgre, om den unge er det ene eller det andet. Lad den sunde fornuft rde.

Man kan med stigende bekymring vre opmrksom p, om den unge:

Virker umoden. Har svrt ved at komme op om morgenen. Har svrt ved at passe sin skole. Ikke har interesser af nogen art. Har negative tanker om sig selv eller andre. Har svrt ved at hndtere egne flelser. Ikke udviser seksuel interesse. Har helt urealistiske fremtidsdrmme. Har negative tanker om fortiden. Virker angst for fremtiden. Har familieproblemer. Altid mangler penge. Ikke forstr meningen med gode relationer. Ikke kan se meningen i at tale med andre om det, der er svrt. Er udadreagerende og skader andre. Er indadreagerende og skader sig selv. Har svrt ved at adskille fantasi og virkelighed. Involverer sig i kriminalitet.Et hashmisbrug vil forstrke disse problemer, som samtidig vil fastholde denunge i misbruget. Der kommer en selvforstrkende negativ udvikling.

Nr det handler om unge med psykiske og/eller sociale problemer, er hashryg-ning pr. definition et problem, som den professionelle br handle i forhold til.

20

Mange prver, f fortstterJeg har prvet at ryge et par gange. Jeg bliver bare trt og vil hjem,

s det gider jeg ikke bruge tid og penge p og jeg fatter ikke, at andre

gider.

KARL 25 R

Sdan gr det for langt de fleste, der prver at ryge hash. Nst efter alkohol erhash det rusmiddel, flest unge stifter bekendtskab med. De fleste, der prver atdrikke alkohol, fortstter med at have et moderat forbrug livet igennem. Medhash er det anderledes. Langt de fleste mister interessen og vlger at stoppe.

Nogle unge retfrdiggr egen hashrygning med, at det er noget, alle unge jogr i en periode. Det er en myte og lodret forkert. Der er stadig flest unge, deraldrig har prvet at ryge hash. Det er under 10 %, der har et aktuelt forbrug,men tallet har vret stigende de senere r, og det er der flere forklaringer p.

Spndingen

De unge prver hash, fordi de kender nogen, som ryger, og fordi det er forbudtog spndende. Der er en klar sammenhng mellem spnding og de frstehostende forsg p at inhalere. De fleste siger, at det var spndingen, det for-budte og kontakten til ldre i gruppen med strre status, der gjorde hashryg-ning interessant. At ryge hash er en strk unge-markr: Nr man ryger hash, erman ikke barn mere, men ung.

21

Unges brug af hash

9. klasse i % 1) de 16-20-rige i % 2)

drenge piger alle drenge piger alle

Har prvet hashnogensinde

28 19 23 42 31 36

Har brugt hash inden for den seneste mned

11 6 8 13 7 9

1) Sven Sabroe, Kirsten Fonager. Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden 1995.FADLs forlag, rhus 2004

2) Unges livsstil og dagligdag, 2003 (MULD 2003), Narkotikasituationen i Danmark 2004.Sundhedsstyrelsen 2004

Stort udbud

Hashrygning ikke lngere kun noget, der kun foregr i de strre byer. Selv denmindste flkke i Danmark har sin pusher. Det store udbud og den geografiskespredning gr, at nsten alle unge p et eller andet tidspunkt fr tilbudt hash og jo flere, der fr tilbudt hash, jo flere vil ogs prve at ryge det.

Meget rus for pengene

Hash er relativ billig, og prisen er stort set ikke steget gennem de seneste 20r. Afhngigt af kvalitet og udbud koster et gram hash stadig omkring 50 kr.Prisen betyder mske ikke s meget for dem, der blot prver at ryge hash etpar gange. Men nr der er tale om dagligt forbrug, lber det alligevel op og disponerer for mange unge hashrygere for berigelseskriminalitet.

F fortstter

For nogle klapper hashflden, og de fortstter med at ryge, nr deres kamme-rater stopper. I forhold til hvor mange, der prver at ryge enkelte gange, er detkun en mindre del, der fortstter.

22

Ny festkultur

Der er gennem de senere r sket enget accept af brug af illegale stofferblandt unge generelt. Det hrer med til det at vre ung at bevge sig ud til kanterne af det normale og afprvegrnserne. Men mange unge synesikke, de overskrider en srlig stor grnse ved at eksperimentere medhash, nr de er til fest. De betragterhashrygning som noget helt legalt ogryger i mange tilflde benlyst forande professionelle voksne.

De, der fortstter med at ryge hash, ryger til gengld meget og hver dag.Nogle starter om morgenen med at ryge det mix, de har gemt fra aftenen fr. Andre vgner i lbet af natten for at ryge en fed til at sove videre p.Man anslr, at der herhjemme er mindst 6000 hashmisbrugere.

Nr det positive er at slippe for det negative

Nogle af de unge, der har det drligt psykisk og socialt, fortstter med at rygehash, fordi de fler, det hjlper p deres problemer.

For dem er det positive ved hashrygning, at de slipper for nogle negative ogdrlige flelser. De kan ikke gre som flertallet nemlig stoppe igen ved egeneller venners hjlp. S snart de ikke ryger hash, bliver de overmandet af negati-ve flelser som angst, depression og aggression.

De er blevet afhngige af hashen.

Pot er godt for mig

Mange af de unge, som ryger massivt, og som udviser alle tegn p afhngig-hed, vil sige, at de fortsat ryger hash, fordi de selv har valgt det. Mange vil sige,at hash er godt for mig!

Nr jeg er skv, s:

Husker jeg bedre. Tnker jeg bedre. Har jeg det bedre. Er jeg nemmere at vre sammen med. Bliver jeg mere aktiv ikke slv. Er jeg mere mig selv.Den unge konkluderer p denne baggrund, at hashen slet ikke er skadelig og ihvert fald ikke for mig. Tvrtimod psts hashen at virke modsat. Den gr, atman fungerer bedre bde intellektuelt, psykisk og socialt og fjerner ubehag afforskellig slags.

Nr man ryger dagligt og massivt, er sandheden, at hashrusen blot klarer abstinenssymptomerne og dkker over psykiske og sociale problemer, som den unge ikke er i stand til at hndtere ved egen eller venners hjlp.

Mske netop derfor siger mange hashrygere, at hashen er deres bedste ven.

23

Strategi til handling

Den motiverende samtaleDen motiverende samtale er en anerkendt strategi i forhold til mennesker,som enten ikke vil i dialog om eget misbrug eller som er usikre p, om de vilstoppe eller reducere deres misbrug.

Elementerne fra den motiverende samtale kan indg, nr man diskuterer hash-rygning med en ung. Det overordnede forml med den motiverende samtale ergennem dialog:

At undersge, om forandring er ndvendig. At afdkke resurser for en eventuel forandring. At styrke den unges tro p, at forandring er mulig. At give den unge oplevelsen af, at nglen (kompetencen) til forandring

ligger hos ham selv.

At give den unge fornemmelsen af, at ophr bner nye muligheder.

Mden

Man mder den unge ligevrdigt og respektfuldt:

Uden fordomme. Uden bedreviden. Uden trusler om sanktioner.

Rammerne

Man laver en tydelig aftale (kontrakt) med den unge:

Hvad skal vi tale om? Hvad er vigtigt for dig at tale om? (Formlet for dig) Hvad er vigtigt for mig at tale om? (Formlet for mig)

24

Hvordan skal vi tale sammen? Hvor lnge ad gangen og hvor ofte?

Modstand og ambivalens

Forandring kan vre truende. Ophr med hashrygning er en forandring, der vilpvirke den unge bde psykisk og socialt og dermed identitetsmssigt. Det heltoverordnede sprgsml, den unge stiller sig selv, er:

Hvem er jeg, nr jeg ikke lngere ryger hash? Hvad sker der med mine venskaber, nr jeg ikke mere kan vre med til

at ryge hash?

Hvordan vil jeg reagere, nr jeg ikke lngere har hashrygning som mulighed?

Kan jeg leve op til de krav, man vil stille til mig, nr jeg ikke lngere er en hashryger?

25

Nye muligheder

Et vigtigt forml med den motiverende samtale er at foldeambivalensen ud:

Hvad taler for fortsat hashrygning, og hvad taler imod?

Tilgangen til at snakke om ambivalens er, at tabet af hash-rygning p samme tid bner for nye muligheder. Men indenman begynder at tale om nye muligheder, m man som professionel have anerkendt den unges usikkerhed og skepsisved at ophre med hashrygning. Hvis den professionellestraks gr i gang med at tale om muligheder, vil de flesteunge fle det som et overgreb og enten trkke sig fra dialo-gen eller bare snakke den professionelle efter munden.

Det er vigtigt at respektere den unges modsatrettede flelser i forhold til atskulle ophre med hashrygning. Hos nogle unge er tvivlen og angsten pakketgodt vk under et massivt forsvar. Men meget f unge om nogen over-hovedet fler inderst inde, at daglig hashrygning er den eneste rigtige mdeat vre i verden p. De fleste drmmer om et andet liv, men mange tr ikkeformulere drmmen for sig selv, og isr ikke for andre. Men som den profes-sionelle part er vigtigt at huske p, at der inderst inde findes et lille fr, der hvis det behandles nnsomt og trovrdigt kan spire og udvikle sig til etgte nske om forandring. Fordel-/ulempe-skemaet kan bruges i denne del afsamtalen.

26

Fordele Ulemper

Fortsat rygning

Ophr med rygning

Skema til brug ved samtalen med den unge findes bagest i bogen.

Myter om motivation

Er du motiveret? Ja eller nej?

S enkelt er det desvrre ikke. Motivation er ikke noget, der enten er der ellerikke er der. Motivationen for forandring er en dynamisk strrelse, der ndrersig hele tiden. De fleste hashrygere vil nikke genkendende til, at motivation forophr:

Ofte er strst, nr man er pvirket alts nr man er mttet og i balance. Ofte er strre om aftenen end om morgenen. Ofte er strre, nr ens selvtillid er god. Ofte er strre, nr man tror, forandring er en reel mulighed.

Forandringen sker indefra og ud

Nr samtalen er redskabet for en forandring, sker forandringen indefra og ud.Der er alts tale om, at ndrede tanker og flelser p sigt kan ndre hand-lemnstrene hos den unge.

Der er ikke tale om, at den unge begrnses i sine handlinger for at ndre tan-ker om hashrygning og det er en helt afgrende pointe. Der sttes ikkerestriktioner op for den unge, der er ingen trusler, ingen lftede pegefingre ogingen sanktioner.

Det betyder, at de forandringer, der sker med den unge, ikke ndvendigvisomsttes i nye handlinger med det samme. Dette kan vre en meget langproces, og en helt ndvendig dyd for den voksne er tlmodighed og respekt fordet tempo, forandringer sker i.

27

Samtalens oplgFormlet med samtalen mellem den unge og den professionelle er bl.a. atbibringe den unge mere nuancerede og bevgelige holdninger til hashrygningfor derigennem at hjlpe den unge til at skabe positive forandringer for sigselv.

Det er vigtigt at have fokus p samtalens form og indhold:

Hvordan foregr samtalen? Hvilke temaer er vigtige at tale om?Specielt i starten af samtale-forlbet vil mange unge finde det mest trygt, hvisder er et flles og konkret fokus en pjece eller en tegning mellem den pro-fessionelle og den unge selv. Med dette som udgangspunkt kan den voksnefolde samtalen ud og nrme sig de temaer, som viser sig vigtige. Senere i for-lbet bliver det lettere at tale uden noget konkret at holde sig til.

Samtalen som tema

Nr man nsker at indlede en samtale med en ung, er det vigtigt at kende denunges erfaringer med dialogen. Dette gr man ved at temastte selve samtalen.Dermed fr den voksne indblik i den unges erfaringer, holdninger og forventnin-ger til det, han prver at stte i gang. En anden central pointe er, at man giverden unge mulighed for at tale om sin skepsis og blive hrt og forstet.

Samtalernes indledende tema er alts selve samtalen:

Hvordan har du det med samtaler? Har du prvet noget lignende fr? Var det noget, du synes du fik noget ud af? Er det mest de voksne, der fr noget ud af samtalerne. Er det for de voksnes skyld, du har gjort det? Oplevede du det som positivt eller negativt? Nu sidder vi to her og skal snakke om hash. Hvad mener du s om det? Det er vigtigt, at dette giver mening for dig. Mske ikke lige i dag men s

om nogle gange.

28

Lige nu er beslutningen mske ikke helt din egen, men efter nogle samtalerskal det helst vre sdan, at du sidder her, fordi det er dig, der gerne vil og ikke fordi andre synes, det er en god id.

Hvad siger du til det?Bevg dialogen mellem

Samtalen som generelt fnomen. Tidligere erfaringer med samtale. Den aktuelle samtale her og nu.Der er stor forskel p unge og deres oplevelse af samtalen. De psykisk strkereunge har ofte erfaret, at samtalen kan vre med til at skabe ndring i bdetanke og handling.

De mere srbare unge har ofte den modsatte erfaring, nemlig at samtalen meden voksen er tilrettevisning, udskldning eller det, der er vrre. Tnk blot pden pdagogiske praksis med at sende en elev op til skoleinspektren. Ofte erdet den slags associationer, den unge er opfyldt af, nr han eller hun trder indi lokalet frste gang.

Det betyder imidlertid ikke, at de srbare unge ikke gerne vil vre i dialogen.Hvis de mdes p den rigtige mde, vil de ofte give udtryk for, at det er rart atsnakke om problemerne. Og s er et vigtigt delml opnet, nemlig at give denunge en ny og mere konstruktiv holdning til dialogen end den erfaring, de komind i rummet med.

29

Samtalens strukturDet kan vre en hjlp at have en enkel og overskuelig model til at skabe enhelt overordnet struktur for samtalen.

Figur til brug ved samtalen med den unge findes bagest i bogen.

Forholdet mellem det generelle og det specifikke

Det generelle skal forsts som:

Viden om hash (fx risikoen for at falde fra i sin uddannelse er meget stor veddagligt forbrug af hash)

Andres erfaringer (Jeg kender en, der siger, at for ham er hash ) Holdninger til hash (Jeg mener ) Myter om hash (Mange siger, man ikke bliver afhngig af hash ) Psykologisk viden (Mange unge er i tvivl om , Typiske reaktionsmnstre

er )

Det specifikke forsts som den unges egen oplevelse med hash. Ved at ladesamtalen bevge sig mellem det specifikke og det generelle, lader man denunge forholde sig specifikt og folde egne oplevelser ud i relation til et meregenerelt perspektiv p problematikken. Herved giver man den unge mulighedfor at sige til eller fra og fremkomme med vurderinger og holdninger til egensituation

30

Hashrygning DEN UNGE Problemer

Det generelle

Det specifikke

Den professionelles tilgang er:

Dette glder for mange hvordan ser det ud for dig?Den professionelles tilgang m ikke vre:

Nr det glder for andre s glder det ogs for dig.

Forholdet mellem hash og problemer

Den anden faktor i samtalens struktur er forholdet mellem de problemer, denunge har, og det faktum at han ryger hash jvnligt eller dagligt. Den profes-sionelle voksne ser en sammenhng mellem hashrygning og problemerneskarakter. Dette glder ikke ndvendigvis for den unge. Men netop bde forskel-lighed eller enighed i opfattelsen, br vre omdrejningspunktet for dialogen.

Den unges perspektivDe fleste unge vil anskue deres hashrygning som problemfrit. Det ved alle, derhar prvet at tale med unge om hashrygning med det forml at bibringe demen mere kritisk og nuanceret opfattelse.

Den voksnes perspektivSom den voksne kan man have en ganske anden opfattelse. Ofte er det jonetop sdan, at man oplever en sammenhng mellem det faktum, at den unge ryger hash, og at den unge har eller fr problemer enten i skolen, medforldre eller venner eller problemer af mere psykisk karakter som angst ellerdepression.

31

Den unges udgangspunkt kan vre:

Jeg ryger ikke hash,fordi jeg har problemer, og

jeg fr ikke problemer,fordi jeg ryger hash

HASHRYGNING PROBLEMER

Det flles rum

Det overlappende felt vil opleves forskelligt fra ung til ung, ligesom den ungeog den professionelle ofte vil have divergerende opfattelser af feltets strrelseog karakter. Det er netop dette felt, der er genstand for flles undersgelse og diskussion. Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes nogen endegyldigsandhed, nr feltet diskuteres. Den professionelle og den unge kan have hversin oplevelse af forholdet mellem symptom og rsag, og ofte er det faktisksdan, at den unge vil mene, der ikke er nogen sammenhng overhovedet.

Figur til brug ved samtalen med den unge findes bagest i bogen.

Brug tegningen p side 46 i samtalen med den unge og anerkend, at den eneopfattelse af sammenhngen er liges gyldig som den anden. Det vigtige erikke at f den unge til at forst den professionelles holdning, men at den pro-fessionelle skaber det rum, den unge kan forholde sig til. Dette er det frsteskridt i en bevgelse hen imod mere nuancerede og mindre forsvarsprgedeholdninger omkring forholdet mellem egen hashrygning og problemer i vrigt.

Det dobbelte perspektiv

Nr man indleder en samtale med en ung, som ikke selv har valgt at komme til samtale, og som ikke oplever, at hashrygningen er noget problem, stiller det store krav til den professionelle. Det er sandsynligvis ikke frste gang, denunge har oplevet en situation, hvor en voksen har prvet at problematiserehashrygning. Ofte sker det uheldige, at den unge og den voksne har isoleret sig i hver sin monolog.

32

HASHRYGNING

Undersgelses-feltet

PROBLEMER

Den voksne nsker som udgangspunkt at tale om:

det negative ved hashrygning og det positive ved at holde op.Som modvgt hertil argumenterer den unge for:

de positive oplevelser ved hashrygning og det negative eller undvendige ved at ophre.

Figur til brug ved samtalen med den unge findes bagest i bogen.

Dialogen, der blev vk

Hele fundamentet, som de senere samtaler skal bygge p, ligger i forstelsen afovenstende figur. Brug eventuelt tegningen side 47 til sttte i samtalen. Hvissamtalens parter nsker dialogen, er det en forudstning, at de indvilger i attale om hashrygning p en mde, hvor alle fire udgangspunkter kan diskuteresbent.

Den voksne kan med andre ord ikke affrdige den unge med prdikatet umo-tiveret, blot fordi den unge ikke nsker at stte sig selv til debat i en ramme,han ikke selv har valgt.

Derfor er det altafgrende vigtigt, at der er enighed og tydelighed om bderammer for samtalen, samtalens indhold og dens forml. I princippet kan denvoksne part ikke pbegynde samtalen om den unges hashrygning, fr aftalenom samtalens udgangspunkt er p plads.

33

Det positive ved hash

Bekymretvoksen

Unges perspektiv

Det positive

ved ophr

Det negative

ved ophr

Det negative ved hash

Kontrol over eget livUndersgelser har vist, at mennesker, der fler, at kontrollen over deres liv ligger uden for dem selv, ofte har problemer af forskellig slags. Modsat harmennesker med en grundlggende flelse af kontrol over eget liv en langtbedre trivsel og frre problemer. Kontrolpunktet flytter sig i de forskellige livsfaser, vi gr igennem. Nogle gange fler vi, at vi har hj grad af kontrol,andre gange mindre.

Andre har mit joystick

Unge med problemer fler, at de ikke sidder med joysticket til deres eget liv.De fler sig styret af lrere, pdagoger, forldre og venner. Hvis vores insti-tutioner understtter denne antagelse ved at sanktionere, fordmme og defi-nere rigtigt og forkert, glider den unge ind i en negativ spiral, hvor han hverkenkan eller vil tage styringen og ansvaret i eget liv. Et fornemt ml for den moti-verende samtale er derfor ikke at ge den negative proces, men i stedet under-sttte det modsatte at hjlpe den unge til at f sit eget joystick tilbage.Mange unge hashrygere vil kunne fortlle, at hashen er den sidste bastion det eneste sted, hvor de i protest holder fast i deres joystick.

Giv joysticket tilbage

Det overordnede forml med den motiverende samtale er, at den unge eftersamtalen skal fle sig mere eftertnksom og mere kompetent i forhold til selvat foretage ndringer. Efter den gode samtale vil den unge fle strre selvtillidog hb for fremtiden. Den unge vil vre optndt af flelsen af, at det er hamselv, der kan og vil styre den forandringsproces, der er ndvendig for ham, hvishan vil videre med sit liv.

Midlet til forandring er dialog og ikke monolog. Det tjener intet forml attromle den unge ned med bedrevidende udsagn, trusler om sanktioner og lf-tede pegefingre. Det vil kun forstrke flelsen af ikke at sidde med joysticket.Den unge vil sandsynligvis og med god grund resignere og mere eller mindre direkte reagere med afvisning. Den unge vil cementere sine holdninger,og forandringen rykker blot lngere og lngere vk. Det skaber frustration bde hos den voksne, der tror, han hjlper den unge, og hos den unge selv, derforstrker negative tanker om bde andre og sig selv.

Hvis man ikke magter at mde den unge ligevrdigt og respektfuldt, br manaf hensyn til begge parter lade vre med at forsge at g i dialog. Man kanoverlade dialogen til en anden, der har de ndvendige forudstninger.

34

Samtalens organisatoriske rammeSamtaler med unge om hashrygning kan foreg i alle mulige sammenhnge,fx hjskoler, efterskoler, folkeskoler, pdagogiske institutioner og lignende.

Det betyder, at selve samtalen aldrig kan betragtes som lsrevet fra institutio-nen og dens politik. En forudstning for at stte et samtaleforlb i gang erderfor, at der er enighed og opbakning i det organisatoriske bagland om forml,ml og metode.

Nogle efterskoler har en udprget nul-tolerance politik, hvor hashrygning erjeblikkelig udsmidningsgrund. En sdan politik fjerner ethvert grundlag for enligevrdig dialog med den unge hashryger, eftersom en indrmmelse af hash-forbruget vil afslutte den unges ophold p skolen og dermed dialogen.

Andre skoler har en formuleret politik om, at unge skal have en chance for atndre adfrd. Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvilken ramme samtalen fore-gr i, og uden den organisatoriske og kollegiale opbakning br samtalen ikkefinde sted. Hvis institutionen har en rusmiddelpolitik er det vigtigt, at initiativettil samtalen med den unge sker i overensstemmelse med den formulerede politik.

Samarbejdspartnere

I samtalen med den unge kan der forekomme nsker, problemer og barrierer,der ikke kan klares udelukkende med hjlp fra den, der afholder samtalen.Sledes opstr der behov for at involvere andre professionelle i den unges for-lb. Her br man i forberedelsen til samtalerne orientere sig om, hvilke lokaleresurser, der kan involveres. Er der mulighed for det, kan man med fordel skabekontakt til disse tilbud og foranstaltninger og forberede et eventuelt samarbej-de. Det giver mulighed for at bringe reel viden til samtalen om hvilke personerog tilbud, der er mulighed for at involvere.

35

En forudstning for at stte et

samtaleforlb i gang er, at der

er enighed og opbakning i det

organisatoriske bagland om

forml, ml og metode.

ForldreinddragelseNr det glder unge under 18 r, er det lovpligtigt at indhente samtykke fraforldrene, nr man igangstter et regulrt behandlingsforlb.

Nr der ikke er tale om behandling men om handling i overensstemmelsemed stedets pdagogiske praksis er indhentning af samtykke ikke et lovkrav.Dog kan man diskutere, om orientering af forldre er et moralsk krav, denvoksne m stille til sig selv. Det m vre op til den enkelte voksne eller denpgldende institutions politik.

Blot m man konstatere, at forldreinddragelse meget let kan blokere for denunges lyst til at involvere sig i et samtaleforlb, der drejer sig om den ungeshashrygning. I sjldne tilflde forekommer det, at den unge selv nsker, at for-ldrene er med p sidelinjen. Hvis det er den unges nske og behov, skal dettenaturligvis imdekommes.

Det er vigtigt, at aftalen med den unge omfatter sprgsmlet om forldre-inddragelse og ganske nje beskriver omfang og indhold:

Hvor ofte skal/kan forldrene deltage? Hvad skal de informeres om? Og vigtigst: Hvad skal de ikke informeres om?

Samtalen tilhrer den unge

Det er vigtigt, at samtalerummet beskyttes, og at en eventuel forldreinddra-gelse fremstr som den unges mulighed.

Forldre kan eventuelt inviteres ind i samtalerummet med aftalte intervaller.

Det er en central pointe, at det er den unge, der skal have joysticket i situatio-nen. Den unge skal afgre, p hvilken mde forldrene skal inddrages, hvorofte de skal inddrages og endeligt hvad de ikke skal inddrages i. Den voksnespdagogiske opgave er at sikre, at det er den unge, der har joysticket, nr disseaftalepunkter besluttes.

36

Den unges rygemnsterNedenstende sprgsml kan vre med til at afklare, hvordan den unge for-holder sig til egen hashrygning, og hvordan det pvirker hverdagen i praksis.Hvis der overvejende svares bekrftende, m man antage, at hashen spiller endominerende og problematisk rolle i den unges liv.

Har du svrt ved at f tanken om hash ud af hovedet, nr du ikke harnoget?

Vil du hellere ryge hash i stedet for at spise? Besger du bestemte venner p bestemte tidspunkter, fordi du ved,

de ryger hash?

Besger du folk, der ikke er dine venner, fordi du ved, de ryger hash?

37

Ryger du bde morgen, middag og aften? Ryger du s meget, du har lyst til uden at tnke p, hvad du skal nste

dag?

Ryger du hash, selvom du af og til tnker, at du fr problemer af at ryge? Oplever du af og til, at du ikke kan stoppe efter den frste pibe, men bare

fortstter?

Fler du, at du fungerer bedre, nr du er pvirket? Fler du, at din hukommelse bliver bedre, mens du er pvirket,

men drligere dagen efter?

Vgner du af og til med vat p hjernen, som du ryger vk? Ligger du vgen om natten, nr du ikke har rget hash inden sengetid? Undgr du folk, du ved ikke ryger hash? Undgr du folk, nr du er pvirket bliver du paranoid? Har du ubehagelige tanker, mens du er pvirket? Ryger du, selvom du af og til fler det ubehageligt? Hjlper hashen dig med at slippe for ubehagelige tanker om fortid,

fremtid, dig selv?

Positive eller negative forventninger til rusen

Det ligger i sagens natur, at de fleste unge har positive forventninger til selverusen forventninger, der er affdt af tidligere erfaringer. Men hash virker forskelligt p forskellige unge, og der er ogs mange unge, der har negative forventninger til selve rusen. Disse unge har mske oplevet panikreaktioner,depressioner eller fysisk ubehag. Selve forventningsangsten leder rusen i ennegativ retning som en selvopfyldende profeti.

38

Det er som om, jeg bare venter p at f det drligt. Jeg sidder

bare og tnker: Nu kommer det, nu kommer det. Og s fr jeg

bare nedtur p.

ANNE 22 R

Det vil mske overraske nogle, at der findes unge, der ryger hash jvnligt, ptrods af at de har negative forventninger til rusen. rsagerne kan vre gruppe-pres, behovet for at dele ritualer med gruppen eller ringe indsigt i egen psyko-logi og behov.

Under alle omstndigheder er der strre sandsynlighed for ophr, nr mangang p gang har negative oplevelser med hashrygning og omvendt: sand-synligheden for at ophre bliver mindre, hvis den unge udelukkende har posi-tive oplevelser i forbindelse med hashrygning.

Sprg den unge, hvordan det ser ud for ham eller hende.

Hvorfor ryger jeg?

Mange unge beskriver deres hashrygning som en selvvalgt aktivitet og dette ptrods af, at de udviser tegn p afhngighed og ikke kan stoppe ved egen hjlp:Jeg ryger, fordi jeg godt kan lide at vre skv. Det er kun jer der har et problemmed det. Jeg har ingen problemer med hashrygning.

Andre unge forklarer deres hashrygning med ydre rsager: Jeg ryger, fordi bdemine forldre og venner ryger hash. Jeg ville gerne stoppe, men det er umuligt,nr bde mine venner og forldre ryger hver dag.

Andre forklarer hashrygningen med indre rsager: Jeg ryger, fordi jeg er svag min krop har brug for det. Jeg ville gerne holde op, men det kan ikke lade siggre.

Andre har ikke indsigten, sproget eller lysten til at sige noget om rsager:Det er ikke noget, jeg tnker over. Jeg ryger bare, nr jeg har muligheden for det.Det er sjovt.

Tre grunde til at jeg ryger hashPrv at stille den unge opgaven: Tre grunde til at jeg ryger hash.

Hvorledes den unge forklarer sin hashrygning, siger noget om den unges selv-forstelse og dermed hvilke temaer, der er centrale for at kunne tale om ophr.Det siger ogs noget om den unges oplevelse af kontrol i eget liv (se ogs side34).

Den frste unge giver udtryk for kontrol: Min fortsatte rygning er selvvalgt.Jeg ryger, fordi jeg vil ryge ikke af andre rsager. I dette tilflde vil samtalensfokus vre at nuancere den unges opfattelse med det forml at skabe en hold-ningsmssig bevgelse vk fra det fastlste til det mere fleksible.

39

De to nste forklarer hashrygningen med ydre rsager rsager de ingen ind-flydelse har p, og som derfor lser dem fast i et fortsat hashforbrug, de ikkensker. Samtalens fokus er at undersge denne oplevelse af egne mulighedereller mangel p samme. Mlet er i frste omgang at give den unge en oplevelseaf at kunne ndre ved eget liv p trods af de svre odds.

Endelig er der unge med mere diffuse fornemmelser, som ikke kan stte ord p forklaringer p egen hashrygning. De beskriver det bare som noget, de gruden nrmere eftertanke. Nr det er dialogen, der er omdrejningspunktet foren mulig ndring, er det naturligvis noget af det svreste at arbejde med.

Nr den unge forekommer ordknap og mest svarer med enten ja, nej eller detved jeg ikke, stiller det store krav til den professionelle om at kunne konstruererammer for samtalen, som den unge skal tale sig ind i. Rammerne kan vreaspekter ved unge og hashrygning, som den unge kan spejle sig i, og som psigt virker meningsskabende at forholde sig til (jvnfr figuren generel spe-cifik/ hashrygning problemer, side 30).

40

Hvis samtalen bliver afbrudtHvis den unge afbryder samtaleforlbet hvad s? Det sker ind imellem, atden unge ikke fler sig parat til at stte sin egen hashrygning til debat.Hvis institutionen har en politik, hvor dette ikke er udsmidningsgrund, br mansom den professionelle respektere den unges valg, men uden at acceptere dethelt og holdent.

Det er vigtigt, at den professionelle ikke bliver fornrmet eller fler sig afvist.Den unge skal orienteres om, at den professionelle vil udve et vedvarende,men mildt pres p den unge med det forml at f den unge til at genoptagesamtale-relationen. Den voksne br begrunde sit pres med, at han eller hun erreelt bekymret over det, der sker med den unge. Samtidig demonstrerer denvoksne troen p, at samtale nytter noget og kan vre med til at vende udvik-lingen.

Hvis det lykkes den professionelle at vre nrvrende tilstede med et mildtpres, vil det hele tiden minde den unge om muligheden for forandring. Mskebliver den unge p et tidspunkt parat til at tage trden op og genoptage sam-talen.

41

Reaktioner ved ophrDen professionelle m kende de almindelige reaktionsmnstre og abstinens-symptomer ved hashophr (se ogs side 15-16) og det faktum, at de varierer.Det er ogs vigtigt, at den professionelle kan tale med den unge om, hvad haneller hun kan forvente.

Der er bde positive og negative reaktionsmnstre, nr en ung vlger at lggehashen p hylden. Typisk vil de negative sider vise sig frst og de positive sene-re i forlbet. Det er ikke usdvanligt, at den unge udelukkende rapporterer omnegative oplevelser de frste par uger efter ophr. Det er vigtigt, at den voksnekan dele det almene perspektiv med den unge og fortlle, at verden ikke bliverlyserd, blot fordi man ikke lngere ryger hash, men p samme tid kan indgy-de hb og tro p, at det vil ndre sig til det bedre.

Mange unge oplever det som om, verden kommer tttere p som om nogleskyklapper er blevet revet af. De ting, den unge tidligere har kunnet dulme medhashen, dukker op igen ofte i forstrket udgave. Det er ikke en behageligoplevelse. Logikken hos den unge er derfor: Hvis det er det, jeg fr ud af ikke atryge hash s vil jeg hellere ryge.

De positive oplevelser ved ophr lader som regel vente p sig, derfor er risikoenfor at falde tilbage i hashmisbruget strst den frste uges tid.

De positive oplevelser kommer, nr de umiddelbare abstinenssymptomer erforsvundet. Flere undersgelser viser, at de kognitive funktioner hos de flestehar normaliseret sig efter den frste mned. Jeg er helt klart blevet mere frisk ogvgen. Jeg tnker meget hurtigere nu det er som om der er kommet merestrm p hjernen.

Nogle unge reagerer overrasket og meget positivt, nr de opdager, at dereshukommelse, sprog og kontakt til verden bliver markant forbedret efter ophr.

Meningen med livet

En del af de unge, der har haft et massivt hashmisbrug gennem en lngereperiode, oplever ikke de samme positive sider ved et hash-ophr. Det er somom, glden og lysten til livet ikke indfinder sig. Hukommelsen er blevet bedre,men de virker fortsat opgivende og triste. Dette glder isr for de srbareunge, der mske i flere r har isoleret sig med hashrygende venner og ikke hardeltaget i andre sociale aktiviteter. Nogle unge har ikke umiddelbare alternati-ver til det liv, de levede engang. De er modlse, opgivende og har svrt ved atfinde mening med livet.

42

En ekstra indsats

I forhold til at hjlpe disse unge skal der en ekstra indsats til. Det er vigtigt, atde professionelle aktivt hjlper den unge med at opbygge alternativer til denvelkendte hash-livsstil, da der ellers er stor risiko for, at den unge falder tilbagei hashmisbrug eller andet misbrug. Hvis den professionelle er i tvivl, om denunge har en depression, der handler om mere end tristhed efter endt hashmis-brug, br man kontakte den unges lge med henblik p eventuel behandling.

43

Den frste uge kunne jeg ikke falde i svn.

Nr jeg endelig faldt i svn, gik min hjerne

amok med mareridt. Jeg vgnede flere

gange, og ind imellem mtte jeg skifte

sengetj. Det var vdt af sved.

TOMMY 22 R

Fordele Ulemper

Fortsat rygning

Ophr med rygning

Fordele og ulemper

Kopiark 1KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING

Has

hryg

ning

D

EN U

NG

EPr

obl

emer

Det

gen

erel

le

Det

spe

cifi

kke

Sam

tale

ns s

truk

tur

Kopi

ark

2KO

MIT

EEN

FO

R SU

ND

HED

SOPL

YSN

ING

HA

SHRY

GN

ING

Und

ers

gels

es-

felt

et PRO

BLEM

ER

Det

f

lles

rum

Kopi

ark

3KO

MIT

EEN

FO

R SU

ND

HED

SOPL

YSN

ING

Det

po

siti

ve

ved

hash

Beky

mre

tvo

ksen

Ung

es p

ersp

ekti

v

Det

po

siti

ve

ved

oph

r

Det

ne

gati

ve

ved

oph

r

Det

ne

gati

ve

ved

hash

Det

do

bbel

te p

ersp

ekti

v

Kopi

ark

4KO

MIT

EEN

FO

R SU

ND

HED

SOPL

YSN

ING

Abstinenssymptomer 16, 23,42

Adfrdsndring 3, 10, 12Afhngighed 16, 37Aftale 24Ambivalens 1, 3, 25, 26Amotivationssyndrom 12Angst 16

Behandling 2, 5Bevis 9Blandingsmisbrug 16

Bong 7

Cannabis 6Chillum 7Cigaret 7

Den motiverende samtale 24Depression 10, 23, 43Dialog 2, 33Disponerede unge 11

Fakta om hash 6Familien 18Forandring 24Fordele 26Fortsat brug 22Forldreinddragelse 36Fysisk skader 12Flles rum 32

Gruppen 19

Handling 2, 24Hash 6Hash-positiv 9Hash-psykose 10Henvisning 5Holdninger 1

Information 1Irritation 16Isolation 13

Joint 7

Kontrol 8, 34Kriminalitet 14

Ligevrdighed 34

Misbrug 37Misbrugsbehandling 5Mistanke 8Modstand 25Motivation 27

Nattesved 16

Ophr 14, 19, 41, 42Optagelse i kroppen 6Organisatorisk ramme 35

Panik 10Perspektiv 31

det dobbelte 32Pot 6Psykiske problemer 10, 13,

19, 23

Psykose 10Pvirkning 9

Rammer 24Reaktion 9, 42Respekt 34Rus 7, 9, 10, 38Rusmiddelpolitik 35, 41Rygemnster 37Rygeteknik 6Rygning 6, 7

Samarbejdspartnere 35Samtale 5, 28

afbrydelse af 41oplg til 28struktur 30

Selvforvaltning 34Selvmordstanker 10Skader 11-14

p kort sigt 10-11p langt sigt 12-14

Skizofreni 10Skunk 6Sociale problemer 19, 13, 23Spisning 6Spytprver 9Strategi 24Strip-prver 8Svedprver 9Svnlshed 16Srbare unge 17, 20

Tal 21Tegn p hashrygning 3, 10, 12THC 6Tilvnning 12Trovrdighed 2

Udbud 22Uddannelse 14Udsmidning 35, 41Ulemper 26Urinprver 8

Venner 19

rsager 21, 39

Register

Indhold

Information om hash 1Hash holdning og handlinger 1Ikke behandling men trovrdig handling 2Samtale p gyngende grund 3Hvem skal tage samtalen? 5Fakta om hash og rygeteknik 6Mistanke og kontrol 8Skader p kort sigt 10Skader p langt sigt 12Hash og afhngighed 15Hash og de srbare unge 17Mange prver, f fortstter 21

Strategi til handling 24Den motiverende samtale 24Samtalens oplg 28Samtalens struktur 30Kontrol over eget liv 34Samtalens organisatoriske ramme 35Forldreinddragelse 36Den unges rygemnster 37Hvis samtalen bliver afbrudt 41Reaktioner ved ophr 42

Skemaer og figurer 44Register 48

LitteraturMisbrug og afhngighed hos unge og voksne, Peter Ege, Hans Reizel, 2004.

Pygmalion i misbrukervrden. Om forventninger mellom behandler och klient.Jenner H. 1992.

Cannabis Use and Dependence Publich Health and Publich Policy, Wayne Halland Rosalie Liccardo Pacula, Cambridge University Press.

Artikler

Cannabis psykiske och beroendeskapande effekter. Thomas Lundquist.Rdgivningsbyrn, Lund, Sverige.

Hjemmesiderwww.netstof.dkOversigt over alkohol- og narkotikakonsulenter

www.sst.dk/narkotikaUndersgelser og fakta fra Sundhedsstyrelsen

Redaktion:Komiteen for Sundhedsoplysning

Grafisk tilrettelggelse:Peter Dyrvig Grafisk Design

Foto:Signe Vad, Anjo Foto (side 15),Scanpix (side 7)

Trykkeri:Narayana Press

Printed in Denmark 2005

Udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysningmed sttte fra:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygekassernes Helsefond

Dansk Folkeoplysnings Samrd

HASH-SAMTALENOM UNGE OG HASHRYGNING

Komiteen for Sundhedsoplysning1. udgave, 1. oplag, 2005

ISBN 87-91321-02-6

Manuskript:Morten Sophus Clausen, psykolog,leder af rhus Amts Ungeteam

Fagredaktion:Peter Ege, socialoverlge,

Kbenhavns KommuneSren Lkke, leder af Ungehuset

i Brndby KommuneAnne-Marie Sindballe, specialkonsulent,

Sundhedsstyrelsen, Center forForebyggelse

Trykt med vegetabilske farver uden oplsningsmidler p miljgodkendt papir.

Tryksager

N

ordis

k Miljmrke

541 562

Komiteen for SundhedsoplysningKomiteen for Sundhedsoplysning

OM

UN

GE

OG

HA

SHRY

GN

ING

HASH-SAMTALENHASH-SAMTALENOM UNGE OG HASHRYGNING

Unges hashrygning er tiltaget gennem de senere r.Nst efter alkohol er hash det rusmiddel, flest ungeprver. Og mange unge ryger hash p en mde, derhar karakter af regulrt misbrug.

Mange unge, der ryger hash, hrer dog ikke hjemme i misbrugscentre og behandlingsinstitutioner. De harbrug for, at de professionelle voksne dvs. lrere,pdagoger og socialrdgivere, som de unge kender iforvejen tr tage emnet op i en ligevrdig samtale,der bygger p respekt og indsigt.

Hensigten med denne bog er at give den professio-nelle konkrete redskaber til samtalen og dermedselvtillid til at tage bolden op. For det nytter noget.Spiren til forandring kan blive set ved en god sam-tale med en voksen, der har indsigt i problemet ogvilje til ikke at vende det blinde je til.

Bogen bestr af to dele. Frste del giver informationom hash og hashrygning anden del beskriver samtale-tekniske strategier.

Bogen kan lses i sammenhng. Eller den kan brugessom opslagsbog. Det anbefales at gre begge dele.

Bogen kan kbes hos:

Komiteen for SundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal2100 Kbenhavn Tlf. 35 26 54 00 Fax 35 43 02 13

kfs@sundkom.dk www.sundhedsoplysning.dk 9 788791 321023

HA

SH-SA

MTA

LEN

OM

UN

GE O

G H

ASH

RYG

NIN

G