DYRENES BESKYTTELSEi samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYTHASSELMUSEN

Hasselmusen er ingen mus, menden eneste repræsentant i Dan-

mark for en gruppe gnavere, der kal-des Syvsovere.

Syvsovere er egern - eller muselig-nende dyr, der lever klatrende oppe itrævegetationen. De fleste arter påden nordlige halvkugle sover vinter-søvn.

I Danmark er hasselmusen ét afvore mest sjældne pattedyr, og dentræffes kun i visse skovområder påFyn, Sjælland og i Jylland. Den ertotalfredet og står indskrevet pårødlisten i kategorien sårbar. Des-uden er den opført på EU-habitatdi-

rektivet og Bernkonventionen. Dettebetyder, at Danmark er forpligtiget tilat beskytte arten og dens levesteder.

2

En sårbar og sjælden syvsover

Hasselmusens nuværende kendte forekomst i Danmark år 2002.

Illustration: Dansk Pattedyratlas

Hasselmusen eren behændig

klatrer, der lever oppe i

trævegetationen.

Foto: Stephen Dalton/Foci

3

Størrelse: 15 cm ( somen skovmus)Kendetegn: Pelsfarvener rødgylden med lyse-re næsten hvid bug ogsider. Halen tæt ogbusket, helt anderledesend hos andre smågna-vere. Poterne er forsy-net med lange tæer ogkløer, undtagen tom-melen, der bærer enflad negl. Ørerne ertykke og hårklædte, ogøjnene, som på alle nat-aktive dyr, store ogudtryksfulde.Levevis: Nataktiv.Sommerperioden til-bringes højt oppe i træ-

vegetationen, hvor has-selmusen bygger kunst-færdigt sammenflettedeplantereder, der funge-rer som opholds- ogyngleplads. Hele vin-terperioden (november-maj) sover hasselmusenvintersøvn i en særligforet rede under entræstub eller trærod.Føde: Hasselmusen føl-

ger årstidens udbud afknopper, bark, blade,blomster, senere frø ogbær, suppleret med lidtinsekter. Den samlerikke vinterforråd, menfordobler sin vægt omefteråret inden vinter-søvnen.Ynglebiologi: Juli-sep-tember. Hasselmusenfår i modsætning tilmus kun 1 - evt. 2 kuldom året. De 3-6 ungerfødes nøgne og blinde.14 dage gamle får de enrød-grålig pels, øjneneåbnes i 3 ugers alderen,og 40 dage gamle kande forlade reden.

Fakta om hasselmusen

Hasselmusens årsrytmeer opdelt i en søvnperio-de i vinterhalvåret vedjorden og en sommerak-tivitet oppe i vegetatio-nen. Fødevalget følgerårstidens udbud af plan-teemner suppleret medinsekter, orme og snegle.

Illustration: Susanne Weitemeyer

Foto: Jan V. Jensen/Scanpix

Foretrukne levestederHasselmusen er naturligt knyttet tilløvskov med tæt undervegetation be-stående af bærbuske, bregner ogurteflora. En meget varieret vegetati-on indeholdende mange forskelligealdersklasser og tæt grenkontakt sik-rer både stort fødeudbud, skjulestedfor redeplacering og gode ynglemu-ligheder.

Forringelse af levestederHasselmusen indvandrede sydfra forca. 10.000 år siden under et varmereklima til et land, der var næsten heltskovklædt. I dag lever hasselmusenherhjemme på nordgrænsen af situdbredelsesområde, og den er følsom

overfor klimatiske svingninger. Til-bagegang for arten skyldes dog mereen mangel på og fragmentering afegnede levesteder. Ensartede kultur-flader, krat- og ukrudtsbekæmpelsetruer hasselmusens i forvejen beg-rænsede levesteder. Den er afhængigaf stabil tilgang af varierede foryngel-sesarealer og tilstedeværelsen afunderskov med stor variation oglystilgang, så træer og buske kanudvikle frø, bær og frugter i periodenfra maj til november, hvor hasselmu-sen er aktiv. Hasselmusen lever i småbestande, der er spredt fordelt. Der erofte for få levesteder og for langtimellem dem.

4

Hasselmusen foretrækker opvækstområ-der med mange forskellige frugtbærendetræer og buske, rig urtevegetation ogmange klatrende vækster.

Den højstammede bøgehøjskov udenundervegetation giver kun hasselmusenfå fødeemner og ringe skjulesteder forredebygning.

Foto: Jan Dyrlund

Foto: Helle V

ilhelmsenn

5

Foto: Jan Vestergård Jensen/Scanpix

6

SkovdriftshensynLevesteder for hasselmus kan tilgode-ses ved at sikre en etageret skov medmange busk- og løvtræarter i varie-rende aldersklasser, opretholdemange lysninger med opvækst, samtsørge for permanente tilholdssteder iveltilplantede indre hegn mellemydre skovbryn og levende hegn mel-lem skovområder.

Opsætning af redekasserHasselmus holder af at bosætte sig iopsatte fuglekasser. Kasserne benyt-tes i sommerperioden både som op-holds- og yngleplads, mens vinter-kvarteret altid tilbringes ved jordo-verfladen.

Man kan designe kasser specieltvelegnet til hasselmus. Placeres dissei skovområder, levende hegn, ellerfrugtplantager, grænsende op tilhasselmusens levesteder, kan detvære med til at optimere dens leve-betingelser.

Kasserne anbringes i en højde afmindst 1,50 meter på træer, der ergodt camoufleret af omgivende vege-tation i et antal på mindst 10 og med

Hvad kan vi konkret gøre?• Vælg løvtræarter (eg, ask, bøg) frem

for nål• Etabler løvtræsholme i nålekultur• Indbland hjemmehørende buske og

træer med rig frugtsætning (hassel,tjørn, hyld, røn, slåen, m.v.)

• Prioriter selvforyngelse• Understøt kratvegetation (hindbær,

bregner, brombær) og slyngendevækster

• Undgå kratrydning i yngletiden• Vælg hugstform med henblik på at

fremme etagering (selektiv pluk-hugst)

• Undgå at fragmentere sammen-hængende skov

• Renafdriv kun i mindre områder adgangen

• Begunstig naturlige, grønne lede-linier

• Sikre indre/ydre skovbryn• Undgå udlægning af musegift • Vedligehold ledelinier i form af

brede levende hegn mellemskovene

Sådan kan en redekasse til hasselmus seud. Indre kassemål, minimum 120x120x150 mm, huldiameter, 23 mm

Illustration: Efter Elaine Hurrell

en indbyrdes afstand af 10-20 meter.Indgangshullet placeres ind modstammen for at undgå, at kassenoptages af fugle. Andre gnavere ogspidsmus kan godt finde på at benyt-te kasserne. Opsætning finder bedststed i vinterperioden. For ikke at for-styrre hasselmusen i yngletiden, børkassen først checkes for redeindholdsidst på efteråret.

KasseprojekterSiden starten af 2000 er der blevetopsat mere end 1000 redekasser tilhasselmus i udvalgte skovområderpå Sydfyn, Midtsjælland og i Jylland.Fra disse kasser indsamles oplysnin-ger vedrørende lokale bestandes til-stand og generelle biologi.Oplysningerne indgår i et forsknings-projekt iværksat af Zoologisk

7

Når hasselmusensover vintersøvneller hviler sig idagtimerne, lig-ger den tæt sam-menrullet medhalen trukket opom hovedet.

Sommerrederne,der er kunstfær-digt sammenflet-tede lukkedeplantereder udentydelig åbning,anbringes oppemellem grenenepå træer ogbuske. De erovale til kugle-formede med endiameter på ca.13-15 cm. Deindeholder aldrighele grenstykkereller polstring affjer.

Fotos: Helle V

ilhelmsen

Museum, Svendborg i samarbejdemed Skov- og Naturstyrelsen, FynsStatsskovdistrikt og Natur,- Miljø- oglokal Agenda 21 Center, Trente Mølle.

Hasselmusen og fremtidenTil trods for at hasselmusen er fredet,er den meget følsom overfor land-skabsændringer. Målet er at sikrearten en gunstig bevaringsstatus, såden kan opretholde stabile bestande idens nuværende kendte udbredelses-område og sikre spredningsmulighe-der mellem de enkelte levesteder.

Information og forskning om has-selmusens levevilkår er vigtige, hvis

artens fortsatte eksi-stens skal sikres.

Derfor indsamles påZoologisk Museum,

Svendborg data ved-rørende hasselmus, lige-

som hasselmusens liv illustreres ien permanent udstilling på museet.

Send oplysninger om hasselmusentil: Helle Vilhelmsen Zoologisk Museum Dronningemaen 30 5700 Svendborg Tlf.: 62210650 E-mail: zoohev@svendborg.dk.

Dyrenes Beskyttelse drives for priva-te midler, og har 11 vildtplejestationeri hele landet, der tager sig af over1.000 nødstedte vilde dyr hvert år.

Du kan støtte Dyrenes Beskyttelsesarbejde ved at ringe på tlf. 33 28 70 00eller gå ind på www.dyrenes-beskyt-telse.dk.

Vil du vide mere om hasselmusen se www.dyrenes-beskyttelse.dk

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri • Layout: Thorup Grafik • Forsidefoto: Stepen D

alton&Foci• 08-2003

Illustration: Anne N

icolaisen/Om

edia

DYRENES BESKYTTELSEAlhambravej 15

1826 Frederiksberg CTlf.: 33 28 70 00

www.dyrenes-beskyttelse.dke-mail: db@dyrenes-

beskyttelse.dk8