Ha

sser

is S

og

neb

lad

december 2013, januar, februar 2014 . Årgang 58

2

Hasseris Kirke, Thorsens Alle 2, 9000 AalborgKirken er åben mandag – fredag kl. 8.00 - 17.00,lørdag kl. 8.00 - 12.00.

Kirkens kontor: Tlf. 96 34 65 00kontoret er åbent mandag – fredag kl. 9.00 – 13.00, torsdag tillige kl. 16.00 – 18.00.Lørdag telefonisk kl. 10.00 - 11.00.

Kordegne: Helle Aaen Jensenog Ide Bylin Bundgaardtlf.: 96 34 65 00, fax: 98 34 36 60E-mail: Hasseris.sogn@km.dk

Kirkens hjemmeside: www.hasseriskirke.dk

Sognepræst Agnete Brink (Kbf)Følvænget 6Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. fredag.tlf.: 98 13 53 54E-mail: agb@km.dk

Sognepræst Henriette Rosendal Mester Eriksvej 32Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. fredag.tlf. 98 18 01 37E-mail: hsr@km.dk

Sognepræst Jens DammeyerRenal Baches Vej 9Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. mandag.tlf. 41 90 59 80E-mail: dammeyer@hasseriskirke.dk

Sognepræst Mikael Byrial JensenTræffes på telefon 25 21 19 56undt. mandag og fredag.E-mail: mibj@km.dk

Organister:Mogens Jensen, tlf.: 22 61 96 26 E-mail: moje@hasseriskirke.dk

Marianne Haldrup, tlf.: 40 84 56 44E-mail: maha@hasseriskirke.dk

Kirketjenere:Conni Rokkjær, tlf.: 41 18 06 61Hans Jørgen Ottesen, tlf.: 22 78 19 72Søren Ohlsen, tlf.: 20 88 61 79

Fælles E-mail: kirketjener@hasseriskirke.dk

Menighedsrådets formand:Ulla Kürstein Jensentlf.: 98 79 08 04 E-mail: vikur@stofanet.dk

Kirkeværge:Arne Sloth Kristoffersentlf.: 98 18 35 95 E-mail: askr@stofanet.dk

Hasseris Sogneblad

Bladet udkommer 4 gange årligti 5300 eksemplarer.Udgives af Hasseris menighedsråd.Redaktion: Inge Dammeyer (ansvarshavende redaktør), Helle Aaen Jensen, Lars Dammeyer.

Materiale til sognebladet skal sendes til kirke-kontoret. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg og sortere i evt. tilsendte billeder.

Næste sogneblad udkommer i uge 9.Deadline for tekst/fotos er 8. januar 2014. Tryk: Øko-Tryk, Skjern.

Hvis sognebladet udebliver:Kontakt Aalborg Postkontor tlf. 80 20 70 30

Sognebladet kan også læses på kirkens hjemmeside: www.hasseriskirke.dk

Hør en prædikenvia computerenPå www.hasseriskirke.dk (på forsiden til højre) kan man downloade prædikener og musik fra Hasseris Kirke.

Navne og adresserDåb: Aftale om dåb træffes med kirkekontoret i god tid før den ønskede dato. Der skal opgives navn og adresser på 2 – 5 faddere. Der træffes derefter aftale med præsten om en samtale.

Vielse: Aftale om vielse træffes med kirkekontoret i god tid før den ønskede dato. Prøvelsesattest skal indhentes på borgmesterkontoret, dog tidligst 4 måneder før vielsen. Der træffes derefter aftale med præsten om en samtale.

Begravelse/bisættelse: Når begravelsens tids-punkt er fastsat, aftales forløbet, herunder salmer, med præsten.Alle medlemmer af folkekirken har ret til at blive begravet/bisat fra deres sognekirke.

Praktiske oplysninger

Ændringer ved gudstjenester og andet, kan ses på kirkens hjemmeside.

Kunstudstilling

3

I december måned udstilles, i kirkens våbenhus og menigheds-lokale i kælderen, billeder af kunsteneren Hans Haagen (1931-2010).

Udstillingen åbnes 1. søndag i advent i forbindelse med mar-kering af kirkens fødselsdag og det årlige menighedsmøde efter højmessen.

Fra forord til folder udgivet ifm. retrospektiv udstilling i 2012 skriver Kirsten Nørregaard Ped-ersen, Mag art., kunsthistoriker:”Hans Haagen var siden 1969 medlem af Billedkunstnernes For-bund, men havde allerede siden 1952 deltaget i censurerede udstillinger. Gennem årene blev det til en imponerende række af separatudstillinger overalt i Danmark såvel som i udlandet, ligesom han deltog i mange grup-peudstillinger både herhjemme, i

Skandinavien og i Italien. Særligt synes udstillingerne i Tyskland 1990 og USA 2000 at danne afsæt for en spektakulær udvikling i kunstnerens malemåde og kunst-æstetiske orientering. Dette hang sandsynligvis sammen med, at han i 1998 blev tildelt det ærefulde legat fra The Pollock-Krasner Foundation i New York.

Hans Haagen synes gennem et langt dedikeret kunstnerliv at have bevæget sig fra det nære, lokale og personlige – den san-sede verden – hen mod det tidløse, internationale og univer-selle – den spirituelle, metafy-siske verden. Værkerne bevæger sig fra det naturbundne til det genstandsløse over en halvtred-sårig periode, hvor kunstneren synes at være i dialog med det tyvende århundredes væsentlig-ste ”ismer”.

Hans Haagens personlige notater rummer i april 1982 sætningen ”Kunstens unødvendighed er nødvendig . . . imod al gold ma-terialisme, pengemagt, politisk magt, krisetid, destruktion . . . Tænk ikke på, hvad tingene fore-stiller . . . men mal de farveryt-mer, som du føler dækker din oplevelse. Maleri er følelse i farver!!” Kunsten som det unød-vendige, irrationelle og skabende var en livslang ledsager i Hans Haagens univers, mens værkerne blev stadig mere immaterielle, stofløse og åndelige.”. . . . ”Hos Hans Haagen får menneskesjælen grænseløs skaberkraft og løfter sig til ukendte højder – som en dansende sommerfugl befriet fra den materielle verdens tyngder.”

Hasseris Kirkes kunstudvalg

KunstudstillingAf Hans Haagen

Lukas kap.11 v/14-28 - et hus i 3 stadier, 2005

3

4

Vinteren er over os. Der er mørkt udenfor en stor del af døgnet, og det betyder for mange af os, at vi også bliver mørkere indeni. Nogle lider af deciderede vinterdepressioner; men mange andre føler også mørket tynge, så man mest af alt får lyst til at gå i hi som en anden bjørn eller pindsvinet ude i haven. Vi mærker, hvordan energien bliver mindre i takt med, at søvnbehovet stiger, og det bliver sværere at komme op om morgenen. Hvis vi ikke havde julen netop på det tidspunkt, hvor mørket lukker sig omkring os, så det vitterligt sort ud for

os. Men det har vi, Gud ske lov.

Julen er fejringen af den hellige nat, julenat. Den nat, da Gud lod sig føde i barnet i krybben i den mørke stald i Betlehem. Jesus kom til os som et lys, der blev tændt i vores mørke ligesom stjernen, der lyste på himlen over stalden. Siden den nat har intet menneske behøvet føle sig forladt, for med Jesu fødsel kom Gud ind i vores verden med hele sit guddommelige nærvær. ”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk”, som der står i Johannes’ Åbenbaring kapitel 21, vers 3 i Det Nye Testamente. Det er det, vi fejrer i julen og forbereder os til hele adventstiden. Vi fejrer lysets komme til verden i en mørk og kold tid. Vi fejrer Guds kærligheds komme til hver enkelt af os uanset, hvor mørkt og koldt der er omkring os og i os.”Den hellige nat” er julenat. Samtidig er det titlen på den

svenske forfatterinde Selma Lagerlöfs nok mest berømte kristuslegende. Kort fortalt handler legenden om en ondskabsfuld og vrissen hyrde, der julenat møder Josef, der leder efter brænde at tænde bål med for sit nyfødte barn og dets mor. Hyrden ender, stik imod sin natur, med at blive overvældet af barmhjertighed ved tanken om det lille barn, der er i alvorlig fare for at fryse ihjel i den kolde vinternat. Han giver derfor Josef et fåreskind til barnet, og i det samme, han gør det, ”blev hans øjne åbnet, og han så, hvad han ikke før havde kunnet se, og hørte, hvad han ikke før havde kunnet høre. Han så, at der tæt omkring ham stod en kreds af små engle med sølvskinnende vinger. Og hver engel holdt en strengeleg i hånden, og alle sang med høj stemme, at i nat var frelseren født, som skulle frelse verden fra dens synder.” Og Lagerlöf slutter: ”Men hvad den hyrde så, det vil vi også kunne

Den hellige nat

AfsognepræstMikael ByrialJensen

4

5

se, for englene flyver på himlen hver julenat, det gælder bare om at få øje på dem… Det er ikke lys og lygter, det kommer an på, og sol og måne er uden betydning, men det vigtige er, at vi får øjne at se med, så vi kan se Guds herlighed.”

”Det er ikke lys og lygter, det kommer an på, og sol og måne er uden betydning, men det vigtige er, at vi får øjne at se med, så vi kan se Guds herlighed.” Det er afgørende, vi husker det, når vi her om vinteren netop savner solen og varmen så meget, at vi næsten ikke tror, vi kan komme gennem vinteren. Derfor gør det så stor en forskel, at vi har julen netop der, hvor mørket er tættest, og vores behov for lys er større end nogensinde. Lige præcis da sendte Gud sin søn til verden, ”ikke for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham” (Johannesevangeliet kapitel 3, vers 17).

I julen forkyndes det budskab, at Gud ikke havde glemt sin verden dengang for 2000 år siden, og det har han stadigvæk ikke. Jesu ord om, at Guds kærlighed er stærkere end alt andet og ingen grænser kender, lever stadig og fødes så at sige i hver eneste af os, når vi tror, det er sandt. På den måde er julenat, den hellige nat, ikke bare noget, der skete engang, men en tilbagevendende begivenhed, der kan kaste nyt lys ind over vores tilværelse hvert øjeblik, det skal være. Et lys, der tændes i vores mørke og jager ensomheden, den dårlige samvittighed og angsten på flugt på en måde, vi aldrig selv ville kunne.

”Det vigtige er, at vi får øjne at se med, så vi kan se Guds herlighed.” Det kan vi her til advent og jul, når vi går i kirke, mærker den specielle stemning og varme, der hersker, og hvor skæret fra de levende lys står i en særlig skarp kontrast

til mørket og kulden. Guds herlighed findes imidlertid ikke kun i kirken, men er potentielt til stede i hvert øjeblik, vi lever med hinanden, i det lys, vi ser i det andet menneskes øjne. ”Det er ikke lys og lygter, det kommer an på, men det vigtige er, at vi får øjne at se med, så vi kan se Guds herlighed”, som Selma Lagerlöf skriver. Vi kunne også sige: Det er ikke penge, karriere eller hus, det kommer an på, men kærligheden, tilgivelsen, nærværet. Alt det, der i virkeligheden gør vores liv værd at leve, alt det, vi ikke kan give os selv, men får af Gud hver evig eneste dag. Vi skal bare have øjne at se det med, øjne at se Guds kærlighed med i ethvert menneske, vi møder.Det er det, julen dybest set handler om. Julenat, den hellige nat, blev Jesus født, og i ham viste Gud sit sande ansigt for os: at han er kærlighed. Lad os huske det her til advent, jul og hver eneste dag, vi lever.

5

6

Gu

dst

jen

este

list

e

Lørdag den 30. novemberKl. 11.00 Dåbsgudstjeneste *v/ Jens Dammeyer

Søndag den 1. decemberKirkens fødselsdag1. s. i adventKl. 10.00 Højmessev/ Jens Dammeyer

Søndag den 8. december2. søndag i advent.Kl. 10.00 Højmessev/ Agnete Brink

Tirsdag den 10. decemberKl. 13.30 Gudstjeneste for ældre v/ Jens Dammeyer

Søndag den 15. december3. søndag i advent.Kl. 10.00 Højmessev/ Mikael Byrial Jensen

Søndag den 22. december4. søndag i advent.OBS Kl. 17.00 De 9 læsningerv/ Henriette Rosendal

Tirsdag den 24. decemberJuleaftenKl. 11.00Familie julegudstjenestev/ Henriette RosendalKl. 12.30Familie julegudstjeneste v/ Henriette RosendalKl. 14.30Julegudstjenestev/ Mikael Byrial JensenKl. 16.00Julegudstjenestev/ Agnete Brink

Onsdag den 25. decemberJuledagKl. 10.00 Højmesse v/ Henriette Rosendal

Torsdag den 26. december2. juledagKl. 10.00 Højmessev/ Jens Dammeyer

Søndag den 29. decemberJulesøndagKl. 10.00 Højmessev/ Mikael Byrial Jensen

Tirsdag den 31. decemberNytårsaftensdagKl. 15.30 Nytårsgudstjenestev/ Jens Dammeyer

Lørdag den 4. januarKl. 11.00 Dåbsgudstjeneste *v/ Agnete Brink

Søndag den 5. januarHellig 3 kongers søndagKl. 10.00 Højmessev/ Agnete Brink

Søndag den 12. januar1. søndag efter H3KKl. 10.00 Højmessev/ Henriette Rosendal

Søndag den 19. januar2. søndag efter H3KKl. 10.00 Højmessev/ Jens Dammeyer

Søndag den 26. januar3. søndag efter H3KKl. 10.00 Højmessev/ Mikael Byrial Jensen

Onsdag den 29. januarKl. 16.15 Kirke for småfolkv/ Henriette Rosendal

Lørdag den 1. februarKl. 11.00 Dåbsgudstjeneste *v/ Henriette Rosendal

Søndag den 2. februar4. søndag efter H3KKl. 10.00 Højmesse v/ Henriette RosendalKl. 17.00 Kantategudstjeneste(se omtale side 9)v/ Agnete Brink

Søndag den 9. februarSidste søndag efter H3KKl. 10.00 Højmessev/ Agnete Brink

Søndag den 16. februarSeptuagesimaKl. 10.00 Højmessev/ Jens Dammeyer

Søndag den 23. februarSeksagesimaKl. 10.00 Højmesse v/ Agnete Brink

7

Onsdag den 26. februarKl. 16.15 Kirke for småfolkv/ Henriette Rosendal

Lørdag den 1. martsKl. 11.00 Dåbsgudstjeneste *v/ Mikael Byrial Jensen

Søndag den 2. martsFastelavnKl. 10.00 Højmessev/ Mikael Byrial Jensen

* Såfremt der er tilmeldt dåb.

JulehjælpHvis du er økonomisk trængt, skal du være velkommen til at søge julehjælp – enten hos Kirkens Korshær i Aalborg eller hos din lokale sognekirke.

Hasseris Kirke kan være be-hjælpelig med en håndsræk-ning til økonomisk trængte familier i Hasseris sogn.

Vi beder derfor om, at man inden den 17. december vil henvende sig til én af kirkens præster, som administrerer julehjælpen:

Henriette Rosendal:98 18 01 37Agnete Brink:98 13 53 54Mikael Byrial Jensen:25 21 19 56Jens Dammeyer:98 16 40 98

Med venlig hilsenHasseris Kirkes menighedspleje

De kommende konfirmander i Hasseris Kirke er bestemt besjælet af humor, når de kalder kirkens 24 ”små” klokker, der i alt vejer 4 tons, for heavy metal. For de har jo ret, selvom det nok ikke er klokkemusik, der ellers forbindes med heavy metal, der er hård rock.De 24 klokker har derimod en anden funktion. Hver time på dagen fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 21.00 om aftenen spilles et vers af en salme på disse klokker, vekslende med morgen- og aftensalmer samt årstiden og kirkeårets forløb.Det er organist Mogens Jensen, der har spillet de mange salmer på sit klaver og overført dem til en computer, hvorfra de føres videre til en anden computer, der styrer de 24 klokker.Rigtig mange beboere har udtrykt glæde ved disse korte salmemelodier fra de 24 klokker, og der er kommet mange positive mundtlige og endda skriftlige tilkendegivelser. Melodierne bringer mange minder frem hos tilhørerne fra morgensangen i skolen eller fællessangen i barndomshjemmet. En lokal tandlæge havde nok andet i tankerne, da han en dag havde udtrykt glæde over at have hørt ”Morgenstund har guld i mund”. I en tid, hvor kristendommen er under pres, og hvor mange vil have religiøse symboler væk fra det offentlige rum, er det dejligt at opleve den opbakning, der er om dette initiativ i Hasseris Kirke.

Arne Sloth KristoffersenKirkeværge, Hasseris Kirke

Heavy metali Hasseris Kirke

7

88

KontaktklubbenVi holder møde i salen under kirken den første onsdag i måneden fra kl.14.30 - 16.30. Alle er velkomne.

4. decemberDen sædvanlige store adventsfest med udvidet kaffebord, Lucia-optog, pakkespil og underholdning ved sognepræst Agnete Brink.

Nærmere oplysning: Mie Holmsberg tlf. 98 18 24 02.

8. januar

Det Danske Missionsforbunds arbejde i RumænienForedrag ved Ester Toft

5. februar

Selv stilhed hører op- mine seks år som gidselForedrag ved Kirsten Dollerup

8

Ester Toft vil fortælle om den nød, man ikke tror findes i Europa.Det Danske Missionsforbund har et ungt missionær-par i Rumænien.Dorthe er dansk og Cornel er rumæner, men dansk statsborger. Cornel kontaktede Esters nu afdøde mand Eigil, der var præst i Missionsforbundet og spurgte, om han ville komme til Rumænien og hjælpe ham med at bringe Guds ord ud til rumænerne. Han rejste derned i 10 dage i 2006 og sådan begyndte det. Der var 5 hjem som lå stærkt på hans hjerte. I dag er vi oppe på 14 hjem.Al hjælp bliver givet af mennesker, som har hjerte for andre.Ester Toft har aldrig taget honorar, fordi målet er at samle penge ind til fattige, og hun håber, at det må blive bekendtgjort på denne måde.

Cand. pæd. i religion og livstolkning Kirsten Dollerup Larsen vil holde foredrag om Ingrid Betancourt, der sad seks et halvt år i den colombianske jungle, taget til fange den 23. februar 2002 af guerillabevægelsen FARC, mens hun var ved at føre valgkamp som præsidentkandidat i Columbia.

Dorthe og Cornel og deres to børn.

Ingrid Betancourt

99

Søndag den 9. februarKl. 19.30

Jens RosendalDen 6. digterkoncert i rækken af

aftener hvor man kan møde en salmedigter.

Kirkens trio og vokalgruppe med-virker.

Søndag d. 2. februarKl. 17.00 KANTATEGUDSTJENESTEJ.S. Bachs kantate nr. 49 ”Ich geh und suche mein Verlangen”.Charlotte Hjørringgaard, sopranSøren Ohlsen, basMarianne Haldrup, orgelAgnete Brink, liturg

Fredag d. 20. decemberKl. 19.30 ”Ind under jul”Vokalensemblet MUNDUS VOCALIS. Dir: Søren Birch.En aften i dæmpet lys, smukke korklange og masser af julemusik, kendte danske julesalmer og christmas carols.Entré: 60 kr

Budolfi Kirkes børne- og ungdomskor, Ansgar Kirkens børne- og ung-domskor, Hasseris Kirkes spire- og børnekor, Hasseris Kirkes ungdoms-kor.Conni Rokkjær - cello, Karen Kjelds - obo, Peter Schüssler - klaver,Marianne Haldrup - orgel.Kendte julesalmer og sange, Stjernemusik af Lise Dynnesen og ”MARIA” af Holger Lissner/Michael Bojesen.Fri entré

Ko

nce

rte

r i

Ha

sser

is K

irk

e

Jens Rosendal

Mundus Vocalis

Søndag d. 8. decemberkl. 19.00

Julekoncert

10

I de sidste to årtier har der været en voksende interesse for spiritualitet og mystik. Ikke bare den som vi har stiftet bekendtskab med via de østerlandske religioner i de sidste 50 år. Men også den, som ligger gemt i den kristne kirkes lange historie. Og hvad handler den interesse i grunden om? Måske tørsten efter Gud. Psykologiske indsigter og landvindinger, alle mulige slags terapi og en voldsom materiel velstand har ikke kunnet slukke denne menneskelige grundtørst efter mening, tilhørsforhold og retning. Jeg tror det moderne menneske tørster efter noget, som det godt ved det ikke kan skaffe sig selv, derfor den voksende interesse for spiritualitet og mystik, og for de mennesker der levede før os og som med deres liv og færden bevidnede, at de var i et nært og frugtbart forhold til Gud.I juli måned i år fik jeg mulighed for at deltage i et seminar i Strasbourg, afholdt af Institut for Økumenisk forskning, der er en institution, som er grundlagt og

financieret af de lutherske kirker i Europa.

Temaet for seminaret var ’Saints without Borders’, altså helgener uden grænser. Baggrunden for at tale om helgener i den katolske kirke er forståelsen af, at liv og sjæl hører sammen, så når livet dør, lever guddommeligheden videre i relikvierne, knoglerne der blev tilbage. Helgeninstitutionen blev afskaffet ved reformationen i den protestantiske kirke og siden har man i den protestantiske kirke ofte, lidt hånligt sagt, at en helgen, det er bare en død katolik. Ifølge Luther blev helgener brugt til at terrorisere folk med, forstået på den måde, at hvis man tilbad deres relikvier, blev det trukket fra tiden i skærsilden. Det var det de havde gjort, der betød noget. Luthers pointe var, at kristnes hellighed alene afhænger af deres tro på Kristus. Det er helgeners tro, der er det vigtige, ikke det de har gjort. Det vi kan bruge dem til i dag, er at se på deres bevidsthed om og deres tro på og taknemmelighed over for Guds gaver. Et menneske hverken kan eller skal forvente hjælp fra helgener, men kun fra Gud og Kristus. Men de kan måske bruges som eksempler i ens egen situation,uden at man af den grund plagierer dem. Og så er der trøst i tanken om, at man som enkelt menneske er omringet af alle dem, der før

én selv troede at Kristus var nærværende i deres liv og døde i og med den tro.

I den katolske kirke er helgener blevet brugt som en vej til Kristus og reformatorerne gjorde med god grund op med den forestilling, at der skulle være noget som helst i vejen for at det enkelte menneske henvendte sig direkte til Kristus og til Gud. Der behøves ikke nogen mellemvej. Det synspunkt er der i den protestantiske kirke ikke rokket ved.

Hvad man imidlertid i vores kirke har glemt eller overset, og som nu heldigvis er ved at komme op til overfladen igen er, at lutheranere og katolikker er enige om, at helgener viser, hvordan Gud virker i menneskers liv. I den forbindelse er det interessant, at kvinder i den katolske kirke er udelukkede fra præsteembedet, men de kan godt blive anerkendte som helgener, det vil sige, som bærere af og vidner om Gudsriget. Helgenkåringer er stadig en stor og omfattende virksomhed i den katolske kirke.Og så er jeg ved det, som seminaret, der varede en uge, kredsede om, nemlig, om det også i dag giver mening at pege på mennesker, hvis tro og liv har en sådan karakter, at vi kan bruge dem til at spejle os i. Mennesker som kan vise os en vej til efterfølgelse, en vej som vi

AfsognepræstAgnete Brink

Findes der helgenerog hellige mennesker?

10

11

ikke ureflekteret imiterer, men som vi kan læne os op af i vores vej mod Gud, i vores tørst efter Gud.

Det er Luthers store fortjeneste at have peget på helliggørelsen af det daglige liv. Det handler ikke om at være perfekt. Men om i tro, at leve det daglige liv i taknemmelighed og i bestræbelse på, igennem det daglige virke at tjene både Gud

og næsten. Igennem de mange foredrag og gudtjenester som seminaret bestod af, blev det igen og igen fremhævet, at hvis vi skal tale om helgener, om hellige mennesker om et helligt liv, så er det meget vigtigt at understrege, at det netop drejer sig om mennesker. Uperfekte mennesker, der alle som én er syndere for Vor Herre. For det er nu engang sådan, at det uperfekte menneske, som peger

på Kristus med sin tro og sit liv vidner stærkere om Kristus end det moralsk uplettede menneske. Og det forholder sig vel sådan fordi kun den, der om sig selv ved at han eller hun er en synder og derfor ved at det har brug for Kristus, kan pege på ham. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på at Jesus afskyede de hellige, dem der om sig selv mente, at de var perfekte, og altid holdt med de uhellige.

De fleste af os har kendt eller kender mennesker, hvis tro og liv har været vidnesbyrd for os om Gud. Mennesker som ikke gav op uanset, hvordan deres liv formede sig, men livet igennem havde et spirituelt kompas, som gjorde, at de aldrig tabte troen på at livet var kampen og sliddet værd, at livets Gud var dem nær igennem det hele og derved blev de til et eksempel for én selv.

I den forstand var seminaret en fin påmindelse om, at hellighed og helliggørelse er selve kirkens DNA. Den hellighed og helliggørelse, der betyder, i tro og dagligt virke at nærme sig billedet af Kristus, som det sande menneske. Og i den bevægelse kan man finde inspiration i de mennesker, hvis tro, liv og færden peger hen på Kristus og Gud. Hvordan gjorde de, hvordan vedligeholdt de livet igennem deres levende tro, hvordan lærte de at leve efter Guds kald og følge det?

Findes der helgenerog hellige mennesker?

Den hellige Teresa af Avila, en skulptur af Berninis.

11

12

Gudstjeneste

nytårsaftensdag 2013

Efter at have forespurgt hos biskop

Henning Toft Bro, har vi fået tilladelse

til permanent at flytte nytårsdagsgud-

stjenesten til nytårsaftensdag.

I år er der således gudstjeneste tirsdag

d.31.december kl.15.30 ved sogne-

præst Jens Dammeyer.

Menighedsmødeden 1. søndag i adventEfter højmessen den 1. december af-

holdes det årlige menighedsmøde, som

der blev orienteret om i efterårets sog-

neblad. Herefter er der frokost i salen,

i anledning af kirkens 57 års fødselsdag.

Frokosten er gratis for børn, men koster

kr. 50,- for voksne. Alle er velkomne.

12

13

De ni læsninger

Efter i et par år at have haft De ni

læsninger liggende på en hverdagsaf-

ten i dec. har vi besluttet at henlægge

denne aftensang til 4. søndag i advent

kl.17.00. De ni læsninger er udformet

som en klassisk engelsk aftensang, hvor

der veksles mellem læsninger, musik og

fælles salmer. Det er en liturgisk and-

agt uden prædiken og altergang.

I år er det sognepræst Henriette Rosen-

dal, der varetager De ni læsninger.

Der er ingen højmesse den pågældende

søndag.

Gå med i kampen

mod sult

Søndag d. 9. marts sætter Hasseris

Sogn igen alle sejl til for at samle

penge ind til kampen mod sult ved den

årlige sogneindsamling under Folkekirk-

ens Nødhjælp. Uddybende orientering

om indsamlingen følger, i næste sogne-

blad.

Studiekreds

I foråret 2014 afholdes der ikke stu-diekreds i Hasseris Kirke, men studie-kredsen vil begynde igen i september 2014.

Venlig hilsen Agnete Brink

Menighedsmødeden 1. søndag i adventEfter højmessen den 1. december af-

holdes det årlige menighedsmøde, som

der blev orienteret om i efterårets sog-

neblad. Herefter er der frokost i salen,

i anledning af kirkens 57 års fødselsdag.

Frokosten er gratis for børn, men koster

kr. 50,- for voksne. Alle er velkomne.

De ni læsninger

Efter i et par år at have haft De ni

læsninger liggende på en hverdagsaf-

ten i dec. har vi besluttet at henlægge

denne aftensang til 4. søndag i advent

kl.17.00. De ni læsninger er udformet

som en klassisk engelsk aftensang, hvor

der veksles mellem læsninger, musik og

fælles salmer. Det er en liturgisk an-

dagt uden prædiken og altergang.

I år er det sognepræst Henriette Rosen-

dal, der varetager De ni læsninger.

Der er ingen højmesse den pågældende

søndag.

Gå med i kampen

mod sult

Søndag d. 9. marts sætter Hasseris

Sogn igen alle sejl til for at samle

penge ind til kampen mod sult ved den

årlige sogneindsamling under Folkekirk-

ens Nødhjælp. Uddybende orientering

om indsamlingen følger, i næste sogne-

blad.

Studiekreds

I foråret 2014 afholdes der ikke stu-diekreds i Hasseris Kirke, men studie-kredsen vil begynde igen i september 2014.

Venlig hilsen Agnete Brink

13

14

Hasserisaftner

Juletræer og pyntegrøntsælges på gårdspladsenved Hasseris Kirkei weekenden

den 7. – 8. decemberLørdagkl. 10.00 - 16.00og søndagkl. 11.30-15.00Lørdag kan man varmesig med gratis gløgg ogæbleskiver.

FDF sælger Juletræer

Onsdag d. 26.februar kommer litteraturredaktør Anna Libak og holder foredrag i Hasseris. Anna Libak er kommentator og journalist på Weekendavisen. Hun er uddannet exam. art i russisk, bachelor i statskundskab og tidligere sprogofficer i forsvaret.Hun skriver følgende om sit foredrag:Den amerikanske sociolog Phil Zuckerman konkluderede for et par år siden, at Danmark er et af verdens mest sækulære samfund: ”Et samfund uden gud”. Danskere er kulturkristne i en grad, som de ikke engang selv er klar over. jeg vil i aftenens foredrag trække en linje fra Luther og Grundtvig til det moderne samfunds danske værdier.

Tid : 26.februar kl.19.30Sted: Hasseris Kirke

Islamisme: En oriental totalitarismeOnsdag d.22.januar kommer professor emeritus Mehdi Mozaffari og holder foredrag i Hasseris. Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han har i en årrække været professor på statskundskab ved Århus Universitet. Han kommer oprindelig fra Iran, hvorfra han måtte flygte. Han er aktuel med den meget roste bog ’Islamisme’, hvori han beskriver og analyserer det meget komplekse fænomen som islamisme er. Han skriver selv følgende om sit foredrag:Islamisme er efterhånden blevet et delikat, følsomt og ikke mindst politiseret begreb. Gennem en række år har jeg prøvet at normalisere begrebets status. At det skal være muligt at kunne studere, analysere og debatter islamisme som alle andre doktriner og ideologier, uden at man bliver anklaget for at være det ene eller det andet.

Tid: 22.januar kl.19.30Sted: Hasseris Kirke

Libaks katekismus

15

Aktiviteter i Hasseris KirkeBabysalmesangNyt hold - se på kirkens hjemmeside.ved Lene Forup

LegestuesalmesangNyt hold - se på kirkens hjemmeside.ved Lene Forup

Spirekor (3. kl.):Mandage: 14.00-15.00

Børnekor (4. og 5. kl.):Torsdage: 14.00-15.30

Ungdomskor (fra 6. kl.):Torsdage: 17.15-19.15

Kontakt Marianne Haldrup, tlf. 40 84 56 44

FDF HasserisKontakt Anita Lambertsen tlf. 98 12 46 07eller Poul Sørensen, tlf. 98 10 11 28

KFUM spejderne, KnudenKontakt Søren Korsgaard, tlf. 98 18 99 52

Menighedsrådsmøder: se www.hasseriskirke.dk

Sct- Nicolai Tjenesten- et folkekirkeligt tilbud om en anonym telefonsamtale.Åben hver aften mellem kl. 20.00 og 02.00Tlf. 70 120 110

”Kom og syng med”Har du lyst til at synge og til socialt sam-vær, så kom og syng med i Hasseris Kirkes lille sal onsdage kl. 14.30

• den 11. december • den 15. januar • den 12. februar For yderligere oplysning kontakt:Karen Krarup på tlf. 98 16 69 94eller Solveig Asmussen på tlf. 98 79 00 11

KirkebilGangbesværede, som gerne vil i kirke,kan benytte kirkebilsordningen.Tilbudet gælder for sognets beboere til gudstjenester og øvrige arrangementer. Kontakt kirkekontoret på tlf. 96 34 65 00 senest fredagen før søndagens højmesse, ellers dagen før arrangementet.

Hasseris Kirkes menighedsråd

Salg af lys til fordel forDanmissionI våbenhuset er der hver dag mulighed for at købe stearinlys i flere farver. Lysene sælges til fordel for Danmissions arbejde.

Har du problemer med at læse artiklerne i sognebladet?Alle bladets artikler kan fåes som ren tekst i sort/hvid ved henvendelse på kir-kens kontor.

Lørdag den 30. nov. kl. 16.30 markeres indledningen til advent og jul, ved atlysene på juletræet på plænen påhjørnet af Hasserisvej og Svale-gårdsvej tændes.

Inden lysene tændes er der fæl-lessang og taler v/ hhv. HasserisGrundejerforening og HasserisKirkes menighedsråd.

En nissebande fra HasserisKirkes spire - og børnekorsynger for, og KFUM-spejderne har tændtop og sørger forsodavand, gløgg ogæbleskiver.

Alle ervelkomne

JULETRÆET TÆNDES

16

Små skuespillere søgesGår du i 0. – 2. klasse? Og kunne du tænke dig at være med i julekrybbespillet i Hasseris Kirke juleaften? Så henvend dig til Lene Forup for nærmere oplysninger, på tlf. 40 13 24 80 eller bogu@hasseriskirke.dk

JulefestLørdag den 28. december er alle interesserede, store som små, velkommen til julefest.Julefesten begynder kl. 14.00 og slutter ca. kl. 16.30 og afholdes i den store sal i kirkens kælder-etage,

Der skal danses om juletræet, man kan komme på besøg i klokketårnet, der bliver leget og meget mere.Der vil blive serveret kaffe/the, sodavand og kage – og til børnene udleveres der en ”godtepose”.

Arrangementet koster 20,- kr. pr. person, og der er tilmelding til kirkens kontor senest den 20. dec. kl. 12.00. Tilmelding på tlf. 96 34 65 00 eller på email hasseris.sogn@km.dk. Da der er begrænset antal pladser, anbefales tidlig tilmelding.

Hasseris Kirkes ”Børnekvarter”