Henrik hauge andersen viltoft

1

IBC Euroforum

GRØN BYGGEJURA

DEN 30. OKTOBER 2014

HENRIK HAUGE ANDERSEN

Partner, advokat

M: [email protected]

T: 3314 9300

W: www.viltoft.dk

Building Green 2014

• Definition af grøn/bæredygtig byggejura

• Regler der har betydning for bæredygtighedsbegrebet, hvis

delelementer typisk søges indordnet i

• miljømæssige,

• økonomiske og

• sociale hensyn

• Hvad er emnet for dette indlæg?

• Beskrive reglerne, herunder især de aftalemæssige muligheder

og de hindringer, som udbudsreglerne indeholder, (prøve at)

skabe overblik og sammenhæng

• Krav

• Muligheder

• Hindringer

INDLEDNING

2 GRØN BYGGEJURA

• Krav gældende for alle

• Reglerne i bygningsreglementet, se især afsnit 7 om

energiforbrug

• Adskillige af de andre afsnit indeholder bestemmelser, som

angår bæredygtighed i den gængse forståelse af begrebet

• Reglerne i bygningsreglementet gælder uden vedtagelse i

den enkelte byggesag og gælder for alle, dvs. såvel

offentlige og private bygherrer

• Reglernes anvendelse håndhæves

• af kommunalbestyrelsen iht. byggeloven ved påbud og

straf

• de facto af bygherren via sine kontraktuelle beføjelser

overfor rådgivere og entreprenører

ALMINDELIGE KRAV TIL BYGGERI

3 GRØN BYGGEJURA

• Byggevareforordningen (pr. 1. juli 2013)

• Gælder alle byggevarer

• CE-mærkning af produkter, hvis der eksisterer en

harmoniseret standard

• Ydeevnedeklaration (tidligere krævedes

overensstemmelseserklæring) for egenskaber iht. til de 7

væsentlige krav,

• nyt væsentligt krav om bæredygtighed (og gamle krav om

sundhed, miljø og energibesparelse)

• bæredygtighed indarbejdes løbende/i den kommende tid i

de harmoniserede standarder

• Miljøvaredeklarationer (ej krav pt)

• oplyser om de væsentligste miljøegenskaber ved et

produkt i hele dets livsforløb

• kan bruges markedsføringsmæssigt, ved bud på

certificerede opgaver mv.

ALMINDELIGE KRAV TIL BYGGERI

4 GRØN BYGGEJURA

• Krav gældende for offentlige bygherrer

• Miljøbeskyttelsesloven, § 6:

• ”Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved

anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb

og forbrug.”

• Indebærer krav om

• at fremme renere teknologi

• ingen forurening

• ingen spild af materialer og energimæssige ressourcer

• at sikre den længst mulige levetid,

• i videst muligt omfang at genbruge eller genanvende

• Betydningen af bestemmelsen?

OFFENTLIGE BYGHERRER

5 GRØN BYGGEJURA

• Cirkulære 2005-04-19 nr. 27 om energieffektivisering i statens

institutioner

• udvise energieffektiv adfærd

• reducere institutionens samlede energiforbrug

• købe energieffektive produkter

• gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, der er

anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en

tilbagebetalingstid på indtil 5 år

• drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en

energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og

driftsomkostninger

• virke for selvsamme, når staten alene er lejer


6 GRØN BYGGEJURA

• Cirkulære 9466 af 25/06/2014 om statsligt indkøb af bæredygtigt

træ

• Ved udbud skal stilles mindstekrav om at leveret træ er

bæredygtigt

• Det skal overvejes om entreprenørens materiel, midlertidige

konstruktioner og deslige skal være af bæredygtigt træ

• Ved aftaler under tærskelværdier i udbudsdirektiv og tilbudslov

skal det overvejes at stille krav om bæredygtigt træ

• Dog mulighed for at fravige, hvis uforholdsmæssigt byrdefuldt,

konkurrencehæmmende eller fører til knaphed af bestemte

træprodukter

• I udbuddet skal der tages stilling til dokumentationskrav


7 GRØN BYGGEJURA

• Totaløkonomi

• Bekendtgørelse 1179/2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi,

se BYGST’s vejledning af 11. oktober 2013

• Gælder for nærmere definerede statslige, regionale og

kommunale samt visse støttede byggeopgaver af en vis

størrelsesorden

• Baggrunden, (det offentliges) hang til kortsigtet økonomisk

tænkning

• ”Totaløkonomiske vurderinger skal i relevant omfang

indgå…”, jf. § 3, stk. 1

• Totaløkonomi defineret som samspil mellem byggeudgift og

driftsøkonomi, jf. § 3, stk. 2

• Er totaløkonomi bæredygtighed?

• Fremmer det nødvendigvis bæredygtighed?


8 GRØN BYGGEJURA

• Beregningsværktøjer mv., se fx

• By- & Boligministeriets vejledning om totaløkonomiske

beregninger i statslig byggevirksomhed, 2001

• Erhvervs- og byggestyrelsens Bedste Praksis-manual

om totaløkonomi 2009

• Konkurrence- og forbrugerstyrelsen vejledning

Totalomkostninger i udbud

• LBF’s beregningsprogram Totaløkonomi

• Cenergias Optibuild

• BSF’s og BL’s på http://hfabc.dk/totaloko1/

• Kejds udbudsberegner og projektberegner

• Miljøstyrelsen på csr-indkøb.dk (bl.a. belysning)


….

9 GRØN BYGGEJURA

http://hfabc.dk/totaloko1/

http://hfabc.dk/totaloko1/

• Udfordringer

• Levetider

• Driftsomkostninger

• Diskonteringsrente

• Levetider

• SBI’s Levetider af bygningsdele ved vurdering af

bæredygtighed og totaløkonomi

• Ikke altid nogen formel hvad angår konkrete levetider


10 GRØN BYGGEJURA

• Driftsomkostninger

• Socialministeriets vejledning om og guide til brug af

Almen2tal (om totaløkonomiske merinvesteringer i

alment lavenergibyggeri

• DFM-benchmarking (www.dfm-benchmarking.dk)

• Hvilken rente

• Markedsrenten eller de aktuelle realrente


11 GRØN BYGGEJURA

http://www.dfm-benchmarking.dk/



• OPP

• Kendetegnet ved at ikke bare projektering og udførelse, men

også drift og vedligeholdelse forestås af den private part i en

længere årrække

• Den offentlige part definerer ”blot” funktionelle/tekniske krav og

uddelegerer således de totaløkonomiske overvejelser til den

private part, som via konkurrence ”tvinges” til at disponere

totaløkonomisk hensigtsmæssigt

• ESCO

• Energirenovering af ejendomme, hvor byggeomkostningerne

indenfor en tidshorisont tjenes hjem af energibesparelserne

• Kan omfatte konkurrence, hvor garanterede energibesparelser

vægtes mod bygge- og driftsomkostninger, svarende til

totaløkonomiske overvejelser

OFFENTLIGE BYGHERRER, OPP, ESCO

12 GRØN BYGGEJURA

• Hindringer

• Udbudsdirektivet (altså det nugældende!)

• Hvordan kan ordregiver inddrage miljøhensyn (og sociale

hensyn)

• Tekniske specifikationer (krav til kontraktgenstanden)

• Kontraktvilkår (krav til udførelsesmetoden)

• Udvælgelseskriterierne

• Tildelingskriteriet

UDBUDSDIREKTIVET

13 GRØN BYGGEJURA

• Tekniske specifikationer (krav til kontraktgenstanden)

• Reglerne gælder for krav til selve produktet

• Som udgangspunkt har ordregiver fri ret til at opstille

krav, herunder miljøkrav, til produktet.

• Forbuddet mod at nævne specifikke fabrikater og

referenceprodukter

• For miljømærker gælder

• Ordregiver må henvise til nærmere bestemte

mærker (egnede, videnskabelige, vedtaget på

betryggende vis og tilgængelige for

leverandørerne)

• Ordregiver skal acceptere enhver anden

dokumentation for at krav er opfyldt

UDBUDSDIREKTIVET

14 GRØN BYGGEJURA

• Kontraktvilkår (krav til udførelsesmetoden)

• Krav til miljøhensyn i forbindelse med udførelsen kan

stilles, men alene miljøhensyn der er relateret til

produktet eller den proces der er anvendt ved

frembringelsen

• Ej mulighed for CSR-inspirerede krav til leverandørens

generelle adfærd

UDBUDSDIREKTIVET

15 GRØN BYGGEJURA

• Udvælgelseskriterierne

• Ej muligt at lægge vægt på miljøpolitik, CSR eller

lignende, da reglerne om kvalifikation i art. 48 om

teknisk og faglig formåen er udtømmende

• Dog mulighed for at lægge vægt på miljøhensyn

(supplerende objektive og ikke-diskriminerende

kriterier) ved begrænsning af kvalificerede ansøgere til

max-antal, men muligvis et krav om sammenhæng med

kontraktgenstanden (hvilket så igen udelukker

miljøpolitik, CSR og lignende)

• Endvidere muligt at stille krav til fx miljøteknisk

kompetence, såfremt kontraktens genstand begrunder

dette

UDBUDSDIREKTIVET

16 GRØN BYGGEJURA

• Tildelingskriteriet

• Ved tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige

tilbud” skal underkriterierne være knyttet til kontraktens

genstand

• Tidligere tvivlsomt om dette også omfattede

miljøhensyn og sociale hensyn, som ikke indebærer en

snæver økonomisk fordel for udbyder

• Blev udtrykkeligt tilladt ved udbudsdirektivet i 2005

(betragtning 1 og 46), dog:

• Pt. alene miljøhensyn der er relateret til produktet eller

den proces der er anvendt ved frembringelsen

• Dvs. ej mulighed for CSR-inspirerede krav til

leverandørens generelle adfærd

UDBUDSDIREKTIVET

17 GRØN BYGGEJURA

• Opsummerende er det muligt at stille krav til egenskaberne

af de materialer, der indføjes i byggeriet eller at lade

tilbudsgiverne konkurrere på disse parametre, herunder

krav til levetider og D/V-omkostninger

• Ej mulighed for CSR-inspirerede krav til leverandørens

generelle adfærd

UDBUDSDIREKTIVET

18 GRØN BYGGEJURA

• Det nye udbudsdirektiv (vedtaget februar 2014)

• Skal implementeres inden februar 2016, godt bud på

ikrafttrædelse er 1. januar 2016, forslag til udbudslov

forventes ultimo oktober 2014

• For miljømærker gælder

• Ordregiver må henvise til nærmere bestemte mærker

(kriterier skal være objektive, ikke-diskriminerende og

forbundet med kontraktgenstanden, udviklet via åben

og gennemsigtig procedure, tilgængelige for

leverandørerne og fastsat af uafhængig tredjemand)

DET NYE UDBUDSDIREKTIV

19 GRØN BYGGEJURA

• Ordregiver skal acceptere anden dokumentation for at

krav er opfyldt, hvis tilbudsgiver påviseligt ikke havde

mulighed for at få mærket, inden for den gældende frist

af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende

økonomiske aktør,

• Hvad hvis tilbudsgiver ikke har mærket af fx

økonomiske årsager? Og hvilke krav stilles til

påviseligheden?


20 GRØN BYGGEJURA

• Ny beskrivelse af tildelingskriterium, art. 67

• pris eller omkostninger efter en tilgang baseret på

omkostningseffektivitet, såsom en beregning af

livscyklusomkostninger i overensstemmelse med artikel

68, og kan omfatte det bedste forhold mellem pris og

kvalitet, som skal vurderes på grundlag af kriterier,

herunder kvalitative, miljømæssige og/eller sociale

aspekter i forbindelse med genstanden for den

pågældende offentlige kontrakt

• Fortsat krav om sammenhæng med selve leverancen

eller produktet, men præciseret, at dette gælder ethvert

aspekt og ethvert trin i produktets livscyklus, dvs. også

betragtninger vugge-til-grav/vugge-til-vugge


21 GRØN BYGGEJURA

• Beregning af livscyklusomkostninger behandlet i art.

68, omkostninger i forbindelse med:

• anskaffelse

• brug

• vedligeholdelse

• bortskaffelse såsom indsamling og genvinding

(disse 4 bullets indgår i totaløkonomi – TCO)

• eksterne virkninger på miljøområdet, såfremt den

pengemæssige værdi kan bestemmes og

verificeres (indgår i bestemmelsen af

livscyklusomkostningerne – LCC);

• Hvis ordregiver vil lægge vægt på

livscyklusomkostninger skal oplyses

• Ordregivers beregningsmetode

• Hvilke data tilbudsgiver skal oplyse


22 GRØN BYGGEJURA

• Beregningsmetode for eksterne miljøpåvirkninger

skal

• være baseret på objektivt verificerbare og ikke-

diskriminerende kriterier

• tilgængelig for alle interessenter

• proportional

• Intet krav om at inddrage eksterne

miljøpåvirkninger

• Hvis en fælles metode til vurdering heraf er

gennemført i EU-regi, skal den anvendes (ikke

udarbejdet endnu på bygge- og anlægsområdet, pt.

alene for vejtransport)

• Mere om livscyklusberegninger

• www.lca-center.dk (drives af FORCE Technology)


23 GRØN BYGGEJURA

http://www.lca-center.dk/



• Opsummering

• Nye formuleringer med udtrykkelig tilladelse/opfordring

til at foretage TCO og LCC-vurderinger

• Fortsat ikke lovligt at stille krav til fx CSR-politik,

kriterier skal – i bred forstand – være knyttet til

kontraktgenstanden


24 GRØN BYGGEJURA

• Bæredygtighedscertificering af byggeri

• Baggrunden

• Ønske om at gå videre end hvad BR tvinger én til

• Mange vil gerne være ”grønne”, og/eller agerer på et

kommercielt marked, hvor bæredygtighed er et væsentligt

parameter

• Klassificering og certificering giver et redskab til nemt og

hurtigt at formidle hvor grønt et byggeri er til gavn for især

aktionærer, investorer, lejere

• Certificering sikrer endvidere dokumentationen for, at

byggeriet faktisk er bæredygtigt

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING

25 GRØN BYGGEJURA

• Historik i Danmark

• SBI, Byggesocietet m.fl. etablerede i 2010 Green Building

Council Denmark GBC-DK

• BEC foretog gennemtestning af forskellige systemer i 2010,

nemlig

• BREEAM (UK)

• LEED (US)

• DGNB (D)

• HQE (F)

• DGNB blev foretrukket og er efterfølgende blevet

”implementeret” af DK-GBC

• Ingen tvang eller eksklusivitet

• De facto-standard?


26 GRØN BYGGEJURA

• DGNB’s certificeringer

• Bygninger

• Kontor

• Hospitaler

• Etageejendomme/rækkehuse

• Byområder

• Der gives point for de forskellige kriterier og alt efter

summen af point opnås bronze, sølv eller guld.

• Kort om parametrene

• Social bæredygtighed

• Miljømæssig bæredygtighed

• Økonomisk bæredygtighed, og

• Æstetik,teknik, proces, område

• Juridiske aspekter


27 GRØN BYGGEJURA

• CSR-charters

• CSR = Corporate Social Responsibility eller virksomhedernes

samfundsansvar

• Adresserer ligeledes sociale og miljømæssige problemstillinger

• Relateret til virksomheder/erhvervslivet – ikke det offentlige

• Stiller typisk krav til virksomhedens egen adfærd, men i høj

grad også til underleverandørers tilsvarende adfærd

• Retningslinjer og standarder (se omtale på csrkompasset.dk)

• FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv

• OECD's retningslinjer

• FN's Global Compact

• Principper for ansvarlige investeringer

• ISO 26000

• DS 49001


28 GRØN BYGGEJURA

• Hvor bliver man mødt af krav/forventning til CSR

• Krav fra kunder

• Brancheinitiativer

• Egen beslutning om etablering af CSR-politik

• Realdanias og Bygherreforeningens initiativ

• Udkast til CSR-charter af 1. september 2014

• Stiftende generalforsamling i Foreningen for Byggeriets

Samfundsansvar den 7. november 2014

• Foreningen skal bl.a. videreudvikle charteret og tage andre

initiativer til udbredelsen af CSR


29 GRØN BYGGEJURA

NYHEDSBREV

30

• Tilmeld dig VILTOFT’s nyhedsbrev her,

omhandler bl.a. entreprise og udbud:

http://www.viltoft.dk/nyhedsbrev/

VOLDGIFTSRET GRØN BYGGEJURA




Documents

Henrik hauge andersen viltoft