HERMES

En leder uden facitTemaet for dette blad er et ord, som jeg har etambivalent forhold til – kærlighed. Et ord, somoprindeligt rummede en kolossal værdi, men som nu,efter mange års udvaskning, er blevet et luftigt oggennemsigtigt begreb, som sjældent rummer denstyrke, ordet egentlig kan og bør bære. Hvor oftehører man ikke sætninger som: ”Årh, jeg elsker dinnye bluse” og ”Jeg elsker, at vi har fri i fjerde”, hvorman dybest set godt er klar over, at det egentlig ikkeer kærlighed, men blot beundring/glæde der liggerbag? Ikke at sige, at kærlighed skal være nogethøjtragende og bombastisk, og at man ikke kan findekærlighed i det små, naturligvis…

Her ville jeg gerne komme med et bud på, hvadkærlighed er, men sandheden er, at det kan jeg ikke.Af og til kan jeg dog opleve eller føle ting, som fårmig til at tænke ’det må være kærlighed’. Kender duden følelse?Så er det nok fordi, at nogen engang har elsket dig etgodt stykke hen ad vejen. At nogen har holdt digvarm. Hvis ikke i går, så i tidernes morgen.*

Amalie Sif Thomsen, redaktør.

* Alberte Winding: ”I Tidernes Morgen”.

Af Therese Gerts og Maria Farshidnia Axelsen

PANØLET’S SPECIAL: KÆRLIGHEDS EDITIONForestil dig og dit livs kærlighed på en smuk, eksotisk øde ø.Fuldstændig uforstyrret, vind i håret, bølgernes brusen ogfulgenes parringssang. Wauw, hvor romantisk kan det blive? Isærnår vi snakker om vores allesammens Fyn. – For vi ved jo: Fyn erfin! Udforsk, sammen med Hermes, Fyns specialiteter inden forkærligheds-øl. De bliver bedømt efter samme kriterier som dinfremtidige drømmeprins eller -prinsesse. Dvs. på sødhed, mildhedog hvor god den er til at få dig i den helt rigtige stemning!

Refsvindende Bryggeriet - Ale no. 16

Vestfyn – Malt øl

PANØLET’S SPECIAL: KÆRLIGHEDS EDITIONAlbani – Odense four malt:

Willemoes – 200 år Luksus bryg

!"!#!$%&&&!$$'%%(!$!')!*(!*

Googler du ”sabbatår”, finder du en overflod af rejsebureauer, organisationer og politikere, som allesammen har gode tilbud til, og meninger om, hvordan dit år skal bruges. Der er et utal af muligheder!Det betyder, for nogen, at de slet ikke aner hvor mange muligheder, der står åbne - for andre, at det kanvære uoverskueligt at skulle vælge mellem dem.Som ”erfaren” sabbatårs-holder, har jeg givet mig i kast med mange forskellige friårs-beskæftigelser iårenes løb. Her er inspiration samt lidt gode og dårlige erfaringer, der er blevet samlet op undervejs ogmåske kan komme jer fremtidige sabbatanter til gode.

Et sabbatår kan selvfølgelig bruges på at arbejdeog derved spare en masse dejlige monetos op. Dekan bruges til videre udfoldelser i et fri-år ellersom nødvendig opsparing til betaling af depositum,bøger og andre dyre ting i forbindelse medstudiestart.At have arbejdet med mennesker ses generelt somen god erfaring, uanset hvad man skal videre, ogderfor er jobs på plejehjem, i børnehaver, somlærervikar og handicaphjælper, noget som kan givemeget - både erfaringsmæssigt og personligt.Derudover kan studierelevante jobs se skidegodtud på CV’et og hjælpe med at give adgang tiluddannelser på kvote 2, hvis snittet nu ikke er heltnok. (Det krydser jeg i hvert fald fingre for, hvisjeg nogensinde skal på universitetet).

En alternativ måde at tjene penge på er somværnepligtig. Fordelen jeg selv så ved dennemulighed, var at have en sikker løn i et fastsattidsperspektiv – og desuden at udbyttet afværnepligten kan være enormt. Jeg er i skrivendestund i sidste uge af mine 6 måneders værnepligt iBeredskabsstyrelsen, hvor jeg har tagetlastbilkørekort og blevet omskoletudrykningschauffør. Jeg er blevet uddannetrøgdykker og brandmand (yes sir!), taget eksameni redning og kemikaliespilds-håndtering og enmasse andet herre sejt! Hvis man er mere til gunsog spejderture i skoven, kan man jo vælgemilitary-style værnepligt – som dog kun er 4måneder. Det fede ved værnepligten er, at det erlidt som højskole, men man får løn og uddannelse.Win-win!

Udover at rejse på den lidt beko-stelige måde, hvor man booker etfly, et hotel og guidede ture til se-værdigheder – som jeg regnermed de fleste er bekendt med,praktiseres der også andre mereøkonomiske (og autentiske, viljeg vove at påstå) måder at rejsepå. For det første kan ens pengerække betydeligt længe-re hvis man rejser og borgratis. For det andet bli-ver rejsen en helt anden,hvis man bevæger sigvæk fra turist-bøgernesanbefalinger.At hitchhike, blaffe ellertomle er en måde at rejsepå, som ikke koster pen-ge, men til gengæld kræ-ver lidt engagement af dig somrejsende. Man skal møde et frem-med menneske og vise interessefor vedkommende - samt dele udaf sig selv. At blaffe er ikke sværteller umuligt, den største forhin-dring der skal overvindes, er detpsykologiske i at stille sig ud medtomlen, eller henvende sig til enfremmed og spørge om man kan

få et lift. Man kan læse en massegode råd, bl.a. om sikkerhed, pånettet.Derudover findes der mange uden-landske samkørsels-hjemmesider,hvor man kan finde personer, derleder efter folk til at dele udgiftermed på kortere eller længere køre-ture. Der er ikke så udbredt i Dan-

mark, men i fx Tyskland, findesder tusindvis af kørselsmulighe-der hver dag.At bo gratis hos folk, er også enforholdsvis simpel sag. Der fin-des et utal af forskellige hjem-mesider, hvor man opretterbrugere og kan tilbyde sin sofa tilfremmed. Det eneste man tilby-der til gengæld er sin interesse og

sit selskab – intet andet. Jeg harselv brugt hjemmesiden couch-surfing i bl.a. Tanzania og Portu-gal, og har haft fremragende op-levelser – røget vandpibe på enterrasse ved Algarve-kysten ogboet i et beach-house på kystenved Tanga. Hjemmesiderne kanogså bruges til at finde lokale,som man kan hænge ud med, el-ler som kan komme med tips oganbefalinger for ens rejse.Organisationen WWOOF - WorldWide Opportunities on OrganicFarms er en anden, og ligesåfremragende måde at rejse på –det er et verdensomspændendenet af gårde, som tilbyder gratiskost og logi imod nogle timersarbejde om dagen. Der er mulig-hed for at aftale besøg på alt mel-lem et par uger til et halvt år, ogarbejdet åbner op for rigtig godkontakt med den lokale befolk-ning.

”Det’ så fucking hot at gå på højskol’At højskole er for fedt, er der ikke tvivl om. De findes over det hele, både i Danmark og i udlandet. Dertilbydes korte og lange kurser, så det er aktuelt hvad enten man har 2 eller 12 måneder, og der findes al-verdens linjer og specialiseringer – til de kreative, de sporty, spejderne og til filosofferne.Det er mange erfaringer at få i forbindelse med et højskoleophold - at skulle bo sammen med en massenye mennesker, måske for første gang, og fungere sammen både fagligt og socialt. Til gengæld er fælles-skabet med ens højskolekammerater ikke noget man kan finde andre steder, og det er et helt unikt miljø,man bliver del af i løbet af et højskoleophold. Derudover er muligheden for fordybelse i et bestemt fag el-ler håndværk sammen med andre ligesindede en rigtig god oplevelse, som kan rykke rigtig meget fagligt.Flere højskoler finder også sted i udlandet, og fungerer som en gruppe unge der mødes og rejser sammenmed planlagte aktiviteter. En ret kostbar, men meget social måde, at rejse på. Prisen på højskolerne varie-rer meget, men man skal have penge for at gå på højskole - that’s a fact, desværre. Derfor er den typiskekombination et halvt års arbejde for at tjene penge til et halvt års højskoleophold.

GODELINKS:- couchsurfing.com- hospitalityclub.org- wwoof.org- Hitchwiki.org

At rejse er at leve.. billigt!

Det der med at gøre en forskel

Noget af det mest moderne for tiden er at tage til et eksotisk sted i Afrika, Asien eller Syd-Amerika ogarbejde på et børnehjem eller andet i den dur. Man kan sige meget om frivilligt arbejde i udlandet, mennøglen til at få en god oplevelse er at undersøge programmerne og hvordan de er forskellige, inden manbestemmer sig for noget.Først og fremmest skal man overveje, hvad det er man søger – da man ellerskan ende med at blive skuffet. For de fleste volontør-programmer gælder oftest, at man betaler et stedmellem 20- og 40.000 kr. for ca. 4 måneders arbejde med fx børn, unge eller udsatte grupper. Det manskal holde sig for øje med disse programmer, er at man ikke som sådan kommer til at ”ændre noget” –da børnehjem, skoler og andre institutioner eksisterer, uanset om der er hvide volontører eller ej.Volontør-programmerne er altså mindst ligeså meget for vores skyld, som for de mennesker vi”hjælper”. Det er til gengæld en rigtig god mulighed for at komme tæt på de lokale mennesker ogderved under huden på landets kultur, hvilket er sværere som omrejsende turist.

Jeg var i Uganda i 5 måneder og implementereet projekt i samarbejde med Uganda RødeKors, i kraft af at have været lokal leder iUngdommens Røde Kors. På trods af at det varen svær udvælgelsesproces at komme igennem,føltes det godt at være udvalgt pga.kvalifikationer til den specifikke opgave.

FLER' LINKS:- projects-abroad.dk- ms.dk/frivillig- urk.dk/hvad-gør-vi/internationalt-arbejde- camphill.org

Vi sidder overfor en dreng, hvis smil varmermere end 10 tæpper i denne ellers så koldevintertid. Der hersker ingen tvivl om, at hanikke er typen, der samler den første og bed-ste trøje op fra gulvet. Knægten har styr påstilen.Simon er en travl herre – han vender til dag-lig bøffer nede på den lokale grill, City Bur-ger, charmerer ældre damer bag kassen iFakta og er promoter for Queens. Der er dogogså tid til et slag LOL med vennerne og engod bytur engang imellem.Simon var en smule skeptisk overfor sin startpå gymnasiet, men er blevet positivt overra-sket. Med tiggende hundeøjne beder Simon om at benytte lejligheden til at sige undskyld tilde 3.gere, han ramte med en sølvpapirskugle en af de første dage.Da vi drejer emnet hen på den mere romantiske del, breder en rødmen sig i hans kinder. Deter med et drømmende blik, at Simon fortæller hvordan drømmepigen skal være: ’’Hun skal

have en god personlighed og et sødt smil’’,svarer han smilende og tilføjer: ’’En god kropville være et plus, men det er ikke et must’’.Hvis du derimod har tendens til at være lidtildelugtende og have svært ved at holde alko-hol indenbords til fester, er du nok ikke Si-mons one and only. Simon bryder sig hellerikke om piger med dårlig selvtillid.Da vi spørger til råds om scorereplikker, erdet en slukøret Simon, der fortæller, at hanendnu ikke har fundet en scorereplik, der vir-ker, og råder til, at vi ikke bruger at Joeys sco-rereplik ’’How are you doing’’, da den hellerikke har givet gevinst.

Hvis du endelig skulle være så heldig at få sko-vlen under Simon, kan du se frem til hygge un-der dynen med lys, film, chips og masser affaxekondi. Simon holder også af lange gåture iskoven en varm sommerdag med en faxekondii hånden – her understreger Simon, at der ogsåer en hånd fri til dig.

Hvis du gerne vil vide mere om Simon, kan du søge på hans blog: www.simondetlef.dk ellerlike ham på facebook: www.facebook.com/simondetlef.

Navn: Simon Vinum DetlefAlder: 17 år (10. April)Klasse: 1.f – samf, mat, engelskCivilstatus: 1.fLivret: God bøf med rösti og

whiskey sovs medprinsesse bønner

Hometown: Skærbæk (syg by)Motto: Jeg jagter ikke fame,

fame jagter migStjernetegn: VædderLOL-navn: Minizound (EU-west)

Af Lotte Andersen, Freja Paulsen & Sissel Weissert

Det eller det

Snevejr - SolskinØl - Cider

One Direction - Justin BieberDansemus - ObservatørBrunetter - Blondiner

Er det mig eller os?

RebekkaLaurids ZandraJürgen

Kamilla

SINGLE-LIVETHvad er der af fordele ved at være sing-le?

Hvad er der af ulemper?

Går du i byen med den hensigt at sco-re?

Har du nogensinde prøvet en datingsi-de, og i så fald – hvad syntes du omdet?

PARFORHOLDHvad er der af fordele ved at have en kæreste?

Hvad er der af ulemper?

Fejrer I valentinsdag/månedsdag/årsdag?

Skal vi dele, skat?

Vidste du??

Af Joakim Okkels(jo10k)

Af Joakim Okkels(jo10k)

FC-datingsstalker-pakke

Hus, Hyundai & Træsko- Interview med Susan & Mikkel Pedersen

��������������������������

Da vi træder ind på biblioteket,møder vi to smilende ansigter. Deter den altid glade old-lærer, Susan,og Mikkel, den friskereligionslærer, som sidder vedbordet i hjørnet og venter på os.Efter at vi venligt har takket demfor at ville deltage i voresinterview, udbryder Susanpludseligt: ”Ja, Mikkel mener johan er Master Fatman, fordi hanskal interviewes!”. Vi ler, og så erstandarden ligesom sat for densamtale, vi skal til at have.Vi starter ud med at spørge dem,om de kendte hinanden før de blevansat her på TG. Til dette svarerde begge bestemt: ”Niks! Detgjorde vi ikke!”.Var det så kærlighed ved førsteblik? Susan ryster kraftigt påhovedet, og da de begge bryder ud ilatter, fornemmer vi hurtigt, hvorgodt de har det sammen. Mikkeltilføjer derefter: ”Det tog lidt flereblikke!” Rent faktisk tog det dem7-8 måneder, før de blev kærester.

De er begge meget enige i, at det er rigtiggodt, men egentlig lyder de meget overraske-de omkring det, som var det ikke en selvføl-ge, at det er rigtig godt. Susan indrømmer,at hun faktisk nødig vil undvære at arbejdesammen med Mikkel. De kombinerer også titderes fag. Hertil tilføjer Mikkel med et smilpå læben: ”Så må man nogle gange bare ladesom om man er interesseret i oldtidskund-skab…” - ”Eller samfundsfag…” svarer Sus-

an flabet tilbage.

De taler også rigtig tit sammen om, hvis derer et eller andet, der ikke lige fungerer i enklasse, et projekt eller lignende. Susan for-tæller os med et glimt i øjet, at de især talerom elever. Om hvis der er en eller anden, derhar været dum igen. Lidt efter udbryderhun: ”Eeeej, selvfølgelig gør vi ikke det!”

Om at være partnere og kollegaer på samme tid

Susan, har du altid været vild med reli-gionslæreren?Susan: Nej, det har jeg ikke! Ej, måske lidtegentlig. Jeg var ret glad for min religionslæ-rer, Jørgen. Han var en meget-meget spæn-dende mand. Han var spændende på den derreligionsmåde, hvor man tænker: Den havdejeg ikke lige set komme.

Og hvad så med dig, Mikkel?Mikkel: Altså jeg kunne godt li’ oldtidskund-skab, men jeg tror at læreren var det modsat-te af sex…Susan: Jeg tror heller aldrig, jeg tænkte sexmed Jørgen, egentlig!

Om selve frierietDet var ikke Mikkel, der var nede på knæ –og det var heller ikke Susan. Faktisk var detSusans søn fra et tidligere forhold, Halfdan,der sørgede for, at de blev gift. Halfdan ogSusan havde snakket om, hvad de godt kun-ne tænke sig. Halfdan ville gerne have et jak-kesæt, jetpack og sådan nogle ting, og Susanville gerne giftes med Mikkel. Det kunneHalfdan ikke helt forstå. Så måtte hun til atforklare ham, at han jo i samme anledningkunne få et jakkesæt og feste hele natten.Og så syntes han egentlig, at det var retspændende. Dagen efter råbte Halfdan til Mi-kkel på vej ud af døren: ”Mikkel! Vil du egent-lig godt gifte dig med min mor?”. Mikkelsvarede: ”Ja, det vil jeg da egentlig gerne!”.Derefter råbte Halfdan til Susan: ”Mor! Detvil han gerne!”.

Hvem stod så for bryllupsplanlægnin-gen?Susan: Mikkel betalte, jeg planlagde!Mikkel: Altså, jeg havde meget overarbejde,så det kunne være med til at finansere bryl-luppet. Susan havde ikke så meget overar-bejde, så hun havde tid til at planlægge istedet.Susan: Man har ikke så mange SRP’er, nårman er old-lærer faktisk. Overhovedet ikkenogen egentlig. Men det har man altså, nårman er samfundsfagslærer...Mikkel: Ja, og så viser det sig også, at jeg

slet ikke havde en holdning til serviettersfarve og størrelse og mønster.Susan: Så var det jo godt, at Mikkel har enmor, som har en holdning til det!”Så gjorde jeg bare sådan her med dankor-tet!” siger Mikkel og gør et dankort-svirp iluften. Vi har hørt noget om, at der er endnuet barn på vej.

Passer det ikke meget godt med, at detca. er ni måneder siden jeres bryllups-nat?Susan: Ej, det er faktisk ti måneder siden.Mikkel: Og det første barn var en jomfrufød-sel! De første to faktisk. Da de fortæller os,at barnet bliver en pige, foreslår vi, at Sop-hia-Emilie eller Emilie-Sophia vil være godenavne. Men deres 2,5-årige søn, Bastian, hartidligere kommet med et forslag, der vist erfaldet i lidt bedre jord end vores. McQueen-Bumle – opkaldt efter bilerne fra filmenCars. ”Og han er meget glad for Cars!” tilfø-jer Mikkel.

Hvad tænker I selv omkring navne?Mikkel: Det er uafklaret. Problemet er, nårman har elever. Hver gang man forslår etnavn så... aaaarh... Hende har jeg i den ogden klasse, og hun er faktisk ikke særliggod.Susan: Og man skal jo heller ikke favorisereelever!Mikkel: Nej, det er jo det! Så vi skal ogsåfinde et navn, som vi ikke har en elev, derhedder. Så vi kæmper lidt med det endnu.Så indtil vi kommer med noget bedre,hedder den bare McQueen-Bumle.

Har I så de helt store planer om villa,volvo og vovse?Susan: Nej! Vi har hus, hyundai – og...Mikkel: ... hunden kan vi ikke ha’, fordi vihar en allergiker. Men bil og hus har vi da.Susan : Og Mikkel har lige fået træsko. Hanfølte sig meget voksen, da vi havde væretude og købe dem.Mikkel: Og en bil med anhængertræk! Sådet er faktisk ved at være tæt på

Af Nanna Bonde Ottosen

Regeringen varsler i øjeblikket SU-nedskæringer,som skal spare 2 milliarder i uddannelsessyste-met og presse os, de unge, igennem systemethurtigere. Spørgsmålet er, om det er sådan, vi øn-sker vores samfund, et samfund hvor folk pressesigennem. Regeringens målsætning lyder, at 25 %af en ungdomsårgang skal gennemføre en videre-gående uddannelse hvilket langt fra stemmeroverens med at skære i SU’en.

Presset på ungdommen i dag betyder at tusinde-vis af unge er på lykkepiller og alt for mange lideraf stress og depressioner. Ved at skære i SU’enpresses de unge endnu mere, og målsætningenom ”den dygtigste generation nogensinde” er retlangt væk.

Det er vigtigt at SU’en ses, som en investering, eninvestering i fremtiden. Faktisk tilbagebetalesSU’en 7.5 gange til samfundet, når en person erfærdiguddannet. SU’en er altså en investering her

og nu, men en indtjening på længere sigt.

Regeringen bør altså droppe spareplanerne og istedet sikre flere undervisningstimer på de vi-deregående uddannelser, forbedre studievejled-ningen og intensivere kampen modungdomsarbejdsløshed på den måde vil flere un-ge gennemføre deres uddannelse på nominerettid.

Desuden kan der ses på SU-reglerne som de er idag. For eksempel skal det gøres umuligt at væresåkaldt ”SU-shopper”, som tilmelder sig et supple-ringskursus og modtager SU, men aldrig dukkerop.

3 ting der kendetegner hinanden! Mikkel starter.Susan: Åh nej, det er ikke godt. Og du må ikke sige, at jeg er tyk i øvrigt!Mikkel: Jamen, så synes jeg, hun er meget omsorgsfuld, og hun er god til at sætte sig ind iandres sted.Susan: Du siger kun pæne ting. Jeg sidder og tænker, at du er flabet og sådan noget…Mikkel: Jamen, det er hun også! Og så er hun meget klog - på godt og ondt. Din tur, Susan!Susan: Det er lidt det samme. Men jeg tænker… Hvis der er noget, der gør Mikkel speciel,så er det både hans humor og intelligens. Det kunne godt blive koblet med flabethed. Detkan det absolut godt. Men det har jeg også brug for at han er; lidt flabet og tør være det!Modig. Modig!Mikkel: Ja! Det ville jeg også beskrive mig som i det her forhold.

Klokken slår 11.50, og det betyder slut for interviewet for Master Fatman og vores allesam-mens Susan.

Wingman?((Nutidens(Amor((Af#Emilie#Boldt#Andersen#og#Maria#Farshidnia#Axelsen#

Omnia# vincit# amor;# et# nos# cedamus# amori,( kærligheden(besejrer(alt,( lad(os(bøje(os( for(kærligheden.(Vi(har(alle(brug(for( den.( Kærligheden( er( jo( som( sagt( verdens( uforgængelige(knude(og( lænke,(Amor#nodos#perpetuus#et#copula#mundi.(Det(er(dog( ikke(altid(så(nemt(at(blive(ramt(af(Amors(pile.(Det(er(derfor(vigtigt,(at(du(finder(din(indre(Amor,(så(den(kan(komme(andre(til(gode.(Hvis(du(har(i(sinde(at(kaste(dig(ud(i(rollen(som(Amor(og(helst(vil(undgå(bleen,(buen(og(pilen,(så(har(Hermes(nedenfor( genfortolket( Amor( skikkelsen( og( gjort( det( muligt(for(dig,(at(komme(din(ven(til(undsætning.(

C( Aldrig( undervurder(den(mentale( opbakning.( Som(Amor( er(det(vigtigt,(at(gøre(din(ven(opmærksom(på(det,(så(snart(den(lækre(pige(eller(fyr(så(meget(som(sender(et(blik(mod(din(ven.(For(eksempel(sidder(du(i(kantinen(med(slænget.(”The(crush”(sender( drømmende( blikke( mod( din( ven.( Tøv( ikke!( Bring( det( hurtigt( videre( til( din( ven,( så(vedkommende(kan(gengælde(det(søde(blik.((

C( Fortæl( din( ven( eller( veninde,( at( han( eller( hun( vil( danne( det(mest( perfekte( par(med( ”the(crush”.(Fortæl(historier(om(deres(fremtidige(romance.(Gør(det(klart(for(den(forelskede,(at(han(eller(hun(ikke(kan(leve(uden(”crushet”.((

C( Hold( ikke( igen( med( sproglige( overdrivelser( og( hentydninger!( Ros( altid( din( ven.( Få(selvtilliden(helt(i(top,(så(vedkommende(er(parat(til(at(tage(det(første(skridt.((

C(Som(kærlighedsbudbringer(er(det(vigtigt(at(være(på(bølgelængde(med(begge(parter.(Gør(alt(for(selv(at(få(et(godt(forhold(til(din(vens(”crush”.(På(denne(måde(bliver(det(nemmere(for(din(måske(lidt(generte(ven(at(komme(i(kontakt(med(”the(crush”.((

C(Som(kærlighedsbudbringer(er(det(vigtigt(at(”tage(en(for(holdet”.(Forestil(dig(at(du(er(i(byen(med(din(ven.( Ind(ad(Bubbas(tunge(døre(træder(Mr.(eller(Miss.(Crush(sammen(med(en(ven.( I(denne(situation(trækker(du,(som(en(ægte(kærlighedsbudbringer,(vennen(til(”the(crush”(til(side(og(lader(din(ven(få(kvalitetstid(med(sin(udkårne.(I(det(øjeblik(du(forlader(turtelduerne,(har(du(skudt(din(pil(af,(godt(arbejde,(Amor!(

Men$glem$ikke$dig$selv!$

Selv( Amor,( guden,( som( spreder( kærlighed,( kan( også(forelske(sig.( I(historien(om(Amor(og(Psyche((eventyr( fra(den(romerske(digter(Lucius(Apulejus’(roman(”Det(Gyldne(Æsel”)( forelsker( Amor( sig( i( den( gudesmukke( jordiske(prinsesse( Psyche.( De( bliver( forbudt( at( se( hinanden,( og(Psyche( skal( gennemføre( umulige( prøver( for( at( kunne(genforenes(med( Amor.( Alligevel( ender( Amor( og( Psyche(med(at(blive(lykkeligt(forenede.(Så(selvom(du(har(sat(dig(selv( i( rollen(som(Amor,(betyder(det( ikke,(at(du( ikke(kan(blive(ramt(af(dine(egne(pile.((

Gak og gøgl

Mikkel: "Hvem er Esajas for én?"Thorsted: "La' vær' med at ta'min frikadelle, for helvede!"Mikkel: "Det er forkert."

Kjeld Sten: Han skal lade vær med attrække kærligheden ned på jorden.Han skal ikke bolle i noget grimt, hankunne ligeså godt bolle envandmellon på en losseplads.