Heroiske idealer og lyriske stemmerndash synet paring doslashden i tidlig epik og elegi

af Rasmus Sevelsted

1 Indledning Nogle overvejelser over forholdet mellem lyrik og epikDer er i homerforskningen en vis ensidighed i studierne af normer i de homeriske digte Detdrejer sig isaeligr om den saringkaldte lsquoheroic codersquo det heroiske ideal der foreskriver at helten skaldraeligbe eller blive draeligbt for at indlaeliggge sig stoslashrst mulig haeligder At dette ideal saeligrligt i Iliadener meget fremherskende er ubestrideligt men en stor del af forskningen laeliggger saring ensidigtvaeliggt paring det heroiske ideal at andre stemmer i vaeligrket undertrykkes Forskningen i et lsquohome-risk samfundrsquo og dets normer hvadenten det opfattes som udtryk for en historisk virkelighedeller en poetisk konstruktion har kun i ringe grad taget hensyn til de stemmer i digtet derikke udtrykker heroiske normer eller som ligefrem modsiger dem Denne skaeligvhed synes atudspringe af en opfattelse af epikken som primitiv og unuanceret der ndash selvom faring i dag villesige det saring direkte ndash lader til at ligge som en uudtalt praeligmis for manges tilgang til og laeligsningaf digtet Jeg vil derfor indledningsvis give en skematisk gennemgang af nogle indflydelses-rige forestillinger om den tidlige graeligske litteraturs oprindelse og udvikling og de drejningerforskningen inden for dette felt har taget de seneste aringrtier inden jeg vender mig mod toelegikere Tyrtaios og Mimnermos for at se naeligrmere paring forholdet mellem udvalgte temaer ielegi og epik Jeg vil argumentere for at de syn paring doslashden man finder hos de to tidlige elegi-kere og som ikke stemmer overens med det heroiske ideal ogsaring viser sig inden for IiadenJeg vil forbinde litteraeligre studier af digtenes overordnede udagn om livet og doslashden som fxGriffins Homer on Life and Death (1980) med de mere specifikke undersoslashgelser af detheroiske ideal og her argumentere for at epikken formaringr at samle den tidlige elegis modstri-dende syn paring doslashden i en fremstilling af helten der er mere nuanceret end den man alminde-ligvis mener at finde i digtene

Snells Die Entdeckung des Geistes (1946) er et indflydelsesrigt eksempel paring den forstaringelseaf epik og lyrik jeg oslashnsker at argumentere imod Bogen har sammen med andre lignende ognu klassiske studier fra foslashrste halvdel af det tyvende aringrhundrede i mange aringr vaeligret toneangi-

AIGIS 102 1

vende i forstaringelsen af den graeligske litteratur- og bevidstedshistorie1 Selvom bogen rummermange fremragende laeligsninger og indsigter er dens overordnede tanke problematisk Snellvar et barn af sin tid og en filologisk tradition med roslashdder tilbage til baringde oplysningstankerog romantik og det afspejler sig i hans laeligsning af den graeligske litteratur som en rejse modstigende erkendelse Med udgangspunkt i de homeriske digte analyserer han indreydremotivation og slutter at ldquoDie homerischen Menschen sind noch nicht zu dem Bewuszligtseinerwacht in der eigenen Seele den Ursprungsort eigener Kraumlfte zu besitzen ziehen die Kraumlfteaber nicht durch irgendwelche Zauberpraktiken an sich sondern erhalten sie als sehr natuumlr-liche Geschenke der Goumltterrdquo2 Heroverfor finder vi ldquoDas Erwachen der Persoumlnlichkeit in derfruumlhgriechischen Lyrikrdquo3 Lyrikken er udtryk for et udviklingsstadium i bevidsthedshistorienhvor jegrsquoet er varinggnet og mennesket blevet opmaeligrksomt paring sig selv som individ ikke laeligngereblot som en del af den ensartede masse der afspejles i den episke digtning En meget stor delaf den nyere poesiforskning tager udgangspunkt i et opgoslashr med Snell4 Dels finder den udvik-lingstanke vaeligrket bygger paring ikke mange tilhaeligngere i dag og dels har stadig flere papyrus-fund daeligkket nogle af de huller vi har haft i vores viden om den tidlige poesi og de synes atpege i en anden retning end Snells udviklingsteori5 Samtidig har mundtlighedsteorien aringbnetnye muligheder for studiet af de homeriske digte og deres oprindelse og det er foreslaringet fraflere sider at epikken er sekundaeligr i forhold til flere lyriske genrer6 Det har betydet at mangenu anser lyriske poetiske traditioner for samtidige med den episke digtning Hvor man tidli-gere har anset en lang raeligkke passager hos de tidlige lyrikere for direkte allusioner til ellercitater fra Homer er flere og flere saringledes tilboslashjelige til at forstaring dem uafhaeligngigt af Homerper se ndash hoslashjst alluderende til en mundtlig episk tradition7

1 Jaumlger 1934 Fraumlnkel 1951 og 1955 og Dodds 1951 er andre klassiske forsoslashg paring at skrive en saringdan europaeligiskbevidsthedshistorie De tager alle som Snell udgangspunkt i de homeriske digte som et foslashrste primitivtsamfunds bevidsthedsform og de tidlige lyrikere som foslashrste skridt paring vejen mod det klassiske Athens sofi-stikerede filosofiske og litteraeligre produktion

2 Snell 1980 [1946] 293 Fjerde kapitels overskrift ibid 56ndash814 Efterharingnden klassisk er Fowler 1987 hvis hovedindhold bestaringr i et opgoslashr med Snell Se ogsaring Aloni 2009

Graziosi 2009 og Irwin 2005 19ndash345 Fx viser baringde den nye Simonides og den nye Archilochos ganske andre sider af og muligheder for disse to

forfattere Se Boedeker og Sider 2001 Obbink 2006 og West 20066 Nagy 1974 argumenterer for at epikkens daktyliske heksametre er afledt fra de lyriske versmaringl (jf ogsaring

Nagy 1990 439ndash64) ligesom Janko 1992 9ndash10 Martin 1997 argumenterer for leksikalske laringn fra lyrikken ihomeriske lignelser

7 Fowler 1987 3ndash52 giver en liste over saringdanne passager og diskuterer dem eacuten for eacuten I langt de fleste til-faeliglde tilbageviser han kraftigt at der skulle vaeligre tale om afhaeligngighed af Homer

AIGIS 102 2

Hertil kommer der yderligere argumenter fra ikonografisk materiale Friis Johansensklassiske studium fra 1967 (dansk udgave 1937) viser at der i Attika ikke synes at vaeligredirekte illustrationer til homeriske scener foslashr saring sent som de sidste aringrtier af sjette aringrhund-rede mens han ikke udelukker muligheden herfor i Korinth og det joniske omraringde8 Burgessder diskuterer Friis Johansens resultater samt senere forskning paring omraringdet er endnu merebetaelignkelig ved at se ikonografiske allusioner eller illustrationer til specifikt homeriskescener og naringr frem til det sene sjette aringrhundrede som tidligste mulighed for saringdanne illustra-tioner eller allusioner9 Hertil kommer at et stigende antal forskere har antaget en senskriftlig fiksering af de homeriske digte10 Det er disse forhold der har givet anledning til enny forstaringelse af en stor del af lyrikken Fordi man tidligere forstod Homer som baggrundenfor lyrikken og dermed ansaring lyrikken for i mange tilfaeliglde at vaeligre direkte intertekstuelt11

afhaeligngig af Homer har man vaeligret noslashdt til at aeligndre sin opfattelse af denne genre efter-haringnden som en saringdan afhaeligngighed er blevet mindre og mindre sandsynlig Imidlertid har detaeligndrede syn paring forholdet mellem epik og lyrik inden for homerforskningen foslashrst og frem-mest paringvirket den forskning der er specifikt rettet mod det homeriske sposlashrgsmaringl altsaringteksternes genese og ikke i noget vaeligsentligt omfang synet paring hvordan vi skal forstaring dissetekster Dette skyldes formentlig at man altid har anset Homer for at vaeligre den aeligldste afdigterne og saringledes har forstaringelsen af de homeriske digte ndash modsat lyrikken ndash ikke bygget paringandre traditioner12 Derfor har en aeligndret opfattelse af forholdet mellem lyrik og epik kunkraeligvet at man aeligndrede sin forstaringelse af visse lyriske digte mens man kan fastholde denhidtidige laeligsning af Homer Imidlertid kan det vaeligre frugtbart for laeligsningen af de episkedigte at se dem i lyset af lyrikken og saeligrligt elegien

8 Friis Johansen 1967 sammenfatning p 223ff9 Burgess 2001 47ndash114 Jf ogsaring West 2006 16 ldquoIt cannot be too often emphasized that on the evidence of

vase painting as well as of literary allusion poetry from the Trojan War was widely known before 700 butthe Iliad so far as we can see not before about 630rdquo

10 Eg Skafte Jensen 1980 128ndash71 der argumenterer for at de homeriske digte har faringet deres endelige ud-formning under Peisistratiderne og Nagy 1996 59ndash152 der bygger videre paring tanker fremsat i Nagy 1990

11 Almindeligvis bruges lsquointertekstualitetrsquo ikke om disse forhold Jeg bruger termen her og i det foslashlgende idens oprindelige betydning (som fremsat af Kristeva 1980 69) hvor lsquointertekstualitetrsquo betegner det for-hold at en tekst forudsaeligtter en anden tekst for at blive forstaringet Det er saring vidt jeg kan bedoslashmme faktiskhvad man mener her (om end lsquotekstrsquo skal forstarings temmelig bredt)

12 En tradition der er dybt forankret i den antikke filologiske tradition udtrykt af Aristarchs klassiskeὍmicroηρον ἐξ Ὁmicroήρου σαφηνίζειν

AIGIS 102 3

Elegi er metrisk saringvel som sprogligt ganske taeligt paring epikken og samtidig er det en genrehvis karakteristikum det i hoslashj grad er at kunne tilpasse sig forskellige lejligheder og vi finderderfor elegiske digte af meget forskellig karakter13 Tyrtaiosrsquo digte er politisk-hortative ogforholder sig til en bestemt situation hvorimod Mimnermosrsquo produktion er reflekterende ogindadvendt Det er forskelligheden i elegien formentlig betinget af opfoslashrelseskontekst14 derer interessant i sammenligningen med Iliaden for her ser jeg to syn paring livet og doslashden derligner dem vi finder i elegien Det traditionelle heroiske ifoslashlge hvilket det er smukt at faldeparing valen og derved opnaring evigt ry og et andet til dels modstridende syn hvori livets menings-loslashshed og uretfaeligrdige slid betones Min tese er at epikken kan indeholde ndash og saringledes disku-tere ndash flere syn paring livet og doslashden mens det enkelte lyriske digt vaeliglger et syn frem for etandet Hvor lyrikken med den russiske romanteoretiker Bakhtins termer er monologisk erepikken polyfon15 Det vil sige at lyrikken kun har eacuten stemme nemlig jegrsquoets mens denepiske digter ndash som i en roman ndash lader disse stemmer moslashdes Hvis vi anskuer forholdet paringdenne maringde kommer vi ud over den traditionelle opfattelse af den episke verden som lukketog entydig

Hvad jeg oslashnsker er en nuancering og praeligcisering af det heroiske ideal og dets rolle idigtene saeligrligt i Iliaden Inden jeg naringr til denne diskussion er det noslashdvendigt i et kort afsnitat vise hvordan det heroiske ideal kommer til udtryk og hvori det bestaringr saringdan som dettraditionelt anskues inden for homerforskningen Desuden vil jeg omtale nogle scener iIliaden hvori heltene handler anderledes end idealet foreskriver

2 Det heroiske ideal i Iliaden ndash og nogle uheroiske scenerDet heroiske ideal beskrives i de fleste standardvaeligrker om Iliaden typisk som hos fx Scheinldquo[F]or Achilles and for everyone else in the poem there is no real alternative Life is lived anddeath is died according to this code of values to be fully human ndash that is to be a hero ndashmeans to kill or be killed for honor and gloryrdquo16 Kleos er det centrale begreb for ved at vinde

13 Jf Aloni 2009 182f14 Jf Irwin 2005 19ndash81 Slings 2000 423ndash3415 For Bakhtins brug og beskrivelse af disse termer i sin romanteori se Bakhtin 1981 3ndash40 og Bakhtin 2003

Det skal dog naeligvnes at Bakhtin ikke ansaring eposet for at vaeligre lsquopolyfontrsquo men synes at laeliggge en saringdan tradi-tionel laeligsning som jeg her argumenterer imod til grund for sin forstaringelse af Homer For en problematise-ring af Bakhtins syn paring epikken se Todorov 1984 188ff

16 Schein 1984 71

AIGIS 102 4

udoslashdeligt ry kan helten overvinde sin doslashdelighed fordi han han gennem sang vil blive evig-gjort Locus classicus er Sarpedons tale til Glaukos i Iliadens 12 sang (322ff) der som regelciteres naringr lsquothe heroic codersquo skal beskrives

ὦ πέπον εἰ microὲν γὰρ πόλεmicroον περὶ τόνδε φυγόντε

αἰεὶ δὴ microέλλοιmicroεν ἀγήρω τrsquo ἀθανάτω τε

ἔσσεσθrsquo οὔτε κεν αὐτὸς ἐνὶ πρώτοισι microαχοίmicroην

οὔτέ κε σὲ στέλλοιmicroι microάχην ἐς κυδιάνειρανmiddot

νῦν δrsquo ἔmicroπης γὰρ κῆρες ἐφεστᾶσιν θανάτοιο

microυρίαι ἃς οὐκ ἔστι φυγεῖν βροτὸν οὐδrsquo ὑπαλύξαι

ἴοmicroεν ἠέ τῳ εὖχος ὀρέξοmicroεν ἠέ τις ἡmicroῖν17

Sarpedon oslashnsker sig evigt liv men da det ikke er en mulighed er evigt ry det naeligstbedste Detvinder man i krig ved at kaeligmpe og om noslashdvendigt doslash Hektor viser sig gang paring gang som ensand helt naringr han vaeliglger kampen frem for flugt og selv da Andromache beder ham at taelignkeparing hende og deres lille soslashn og derfor traeligkke sig tilbage til murene afviser han det med denbegrundelse at han foslashler skam (αἰδέοmicroαι VI 442) over for trojanerne Han har laeligrt at vaeligrefremragende (microάθον ἔmicromicroεναι ἐσθλός 444) og vil derfor hellere vinde kleos til sig selv og sinfar ἀρνύmicroενος πατρός τε microέγα κλέος ἠδrsquo ἐmicroὸν αὐτοῦ (446) Her er tale om en saeligrlig kulturHektor har laeligrt at han skal leve op til samfundets idealer og det er hans slaeliggts position(eller berettigelsen derfor) i samfundet han bevarer og styrker ved at handle heroisk18

ligesom hans kleos kun eksisterer i kraft af kulturen Hektor lever op til dette heroiske ideallige til det sidste Han vil besejre Achilleus eller doslash glorvaeligrdigt for sin by ὀλέσθαι ἐϋκλειῶςπρὸ πόληος (XXII 110) hvilket gentages umiddelbart inden kampen microὴ hellip ἀκλειῶςἀπολοίmicroην | ἀλλὰ microέγα ῥέξας τι καὶ ἐσσοmicroένοισι πυθέσθαι (304ndash5) Paring den ene side fungererharingbet om stort ry som motivation for heroiske bedrifter og paring den anden side holder

17 Oversaeligttelsen er her som overalt alene bragt for at goslashre det klart hvordan jeg forstaringr de oversatte pas-sager og er saringledes ganske prosaisk Hvis vi min ven ved at flygte fra denne krig kunne leve evigt uden atblive gamle da ville jeg ikke selv kaeligmpe i forreste geled og heller ikke sende dig ind i kampen hvor maeligndvinder haeligder Men nu da utallige doslashdsaringnder staringr fast omkring os og intet menneske kan flygte fra demeller undslippe dem Lad os garing Enten for selv at vinde aeligre eller at doslash ndash til aeligre for en anden

18 Denne brug af lsquokulturrsquo svarer til Redfields antropologiske analyse af det rsquohomeriske samfundrsquo Se Redfield1975

AIGIS 102 5

skammen helten tilbage fra fejhed og krysteradfaeligrd Begge dele har en digterisk dimensionhvor man almindeligvis forstaringr κλέα ἀνδρῶν som de episke digtes betegnelse for sig selvmens smaeligdedigtning skaber den heroiske digtnings modstykke19 Frygten for et daringrligt ry ogharingbet om et stort fungerer eksplicit som motivationsfaktorer i digtene som det eksempelvisfremgaringr af Hektors begrundelse for at at forblive paring slagmarken i VI 442 og Nestors tilskyn-delse til de achaiiske krigere i XV 661ndash64

ὦ φίλοι ἀνέρες ἔστε καὶ αἰδῶ θέσθrsquo ἐνὶ θυmicroῷ

ἄλλων ἀνθρώπων ἐπὶ δὲ microνήσασθε ἕκαστος

παίδων ἠδrsquo ἀλόχων καὶ κτήσιος ἠδὲ τοκήων

ἠmicroὲν ὅτεῳ ζώουσι καὶ ᾧ κατατεθνήκασι20

At de heroiske idealer er vigtige for Iliaden er ubestrideligt men det bliver problematisk naringrman glemmer at Iliaden er poesi foslashr det er historie saringledes fx naringr Finley i sit forsoslashg paring atrekonstruere et homerisk samfund siger ldquoThe heroic code was complete and unambiguousso much so that neither the poet nor his characters ever had occasion to debate itrdquo21 Det ergrundlaeligggende for en saringdan historisk-antropologisk tilgang til digtet at man forsoslashger atfinde frem til en enhed nemlig et faeliglles moralkodeks saringdan som det formuleres helteksplicit af Finley i citatet her At heroisme ikke er saring entydig en stoslashrrelse som man har villetgoslashre det til har Renehan og for nylig Golden vist Renehan paringpeger at af de tre store heltehvis doslashd beskrives i Iliaden nemlig Sarpedon Patroklos og Hektor doslashr hverken Patrokloseller Hektor entydigt heroisk22 Patroklos bliver foslashrst skubbet vaeligk af Apollon dernaeligst saringretaf Euphorbos hvorparing han flygter ἂψ ἑτάρων εἰς ἔθνος ἐχάζετο κῆρrsquo ἀλεείνων (XVI 781) Ogdet er her ndash paring flugt ndash han bliver draeligbt af Hektor Hektor selv flygter i en detaljeret beskri-velse tre gange rundt om byen inden han beslutter sig for at moslashde Achilleus mand til mandog doslash en Heldentod Forinden overvejer han at forhandle med Achilleus og tilbyde hamalverdens rigdomme i stedet for sit liv Det er altsaring ikke Hektors foslashrste indskydelse at holde

19 Se fx Detienne 1977 21 og Nagy 1979 213ndash5220 Mine venner Vaeligr maelignd og laeligg jer skam over for andre paring sinde Husk hver isaeligr paring jeres boslashrn og kone

jeres ejendom og jeres foraeligldre uanset om I har dem endnu eller de er doslashde21 Finley 1965 113 jf ogsaring van Wees 1998 167ndash258 Redfield 1994 99ndash12722 Renehan 1982 91

AIGIS 102 6

sig til ldquoat draeligbe eller blive draeligbtrdquo23 Og Hektors overvejelse er ikke rent nonsens Der er iIliaden flere eksempler paring at krigere bliver taget til fange og frikoslashbt24 og det understreger atder er andre andre muligheder end at draeligbe eller blive draeligbt og at mange endog fremtraelig-dende helte vil vaeliglge liv frem for doslashd hvis det er muligt Af de tre store helte der doslashr idigtet er Sarpedon altsaring den eneste der doslashr en helt igennem heroisk doslashd

Der er flere andre eksempler paring uheroisk adfaeligrd Aineias flygter fra Menelaos og Antilo-chos da han ser dem i V 568ff i syvende sang tager Menelaos imod Hektors udfordring tilduel men Agamemnon skrider ind og irettesaeligtter ham kraftigt og beskriver hans dumdri-stighed som ἀφροσύνη dumhed ἀφραίνεις Μενέλαε διοτρεφές οὐδέ τί σε χρὴ | ταύτηςἀφροσύνης (109ndash10) Odysseus flygter i VIII 90ff og baringde i IX 26ff og i XIV da situationenser haringbloslashs ud for de traeligngte achaiere foreslaringr Agamemnon at de flygter Hans begrundelseer utvetydig οὐ γάρ τις νέmicroεσις φυγέειν κακόν οὐδrsquo ἀνὰ νύκτα | βέλτερον ὃς φεύγων προφύγῃκακὸν ἠὲ ἁλώῃ (XIV 80ndash81)25 Hermed er vist en raeligkke tilfaeliglde hvori den eneste mulighedikke er at draeligbe eller blive draeligbt livet har i mange tilfaeliglde stoslashrre vaeliggt end doslashden En enkeltmeget direkte passage kan foslashjes hertil I XV 372ff beder Nestor til Zeus

Ζεῦ πάτερ εἴ ποτέ τις ἐν Ἄργεΐ περ πολυπύρῳ

ἢ βοὸς ὴ οἰὸς κατὰ πίονα microηρία καίων

εὔχετο νοστῆσαι σὺ δrsquo ὑπέσχεο καὶ κατένευσας

τῶν microνῆσαι καὶ ἄmicroυνον Ὀλύmicroπιε νηλεὲς ἦmicroαρ

microηδrsquo οὕτω Τρώεσσιν ἔα δάmicroνασθαι Ἀχαιούς26

Nestor taler her paring alles vegne og afsloslashrer at de har haringbet paring at overleve krigen og vendehjem hvilket ikke bedoslashmmes negativt tvaeligrtimod synes det at vaeligre et helt naturligt oslashnskeDet heroiske bestaringr altsaring i at vaeliglge den heroiske doslashd paring trods af fristelsen til at stikke halenmellem benene og flugt er ikke altid skamfuldt til tider kan det faktisk vaeligre det fornuftige

23 Golden 2005 2124 Fx beder Priamosrsquo soslashn Lykaon i XXI 34ndash96 Achilleus om at lade ham loslashskoslashbe som han allerede eacuten gang

har gjort det25 Flere tilsvarende episoder hos Golden 200526 Fader Zeus Hvis nogen af os nogensinde i det hvederige Argos har braeligndt fede laringrben af faringr eller okse til

dig og bedt om atter at vende hjem og du gav dit tilsagn dertil med et nik saring husk paring det nu du Olym-piske og afvaeligrg vores doslashdsdag Lad ikke troerne undertvinge achaierne paring denne maringde

AIGIS 102 7

valg Ud over de naeligvnte passager fra Iliaden findes eksempler herparing hos Proklos der i sitreferat af Kypria der var en del af den trojanske digtcyklus naeligvner achaiernes flugt fraTelephos da de ad omveje er havnet i Mysien27 Dette er saeligrligt interessant fordi det nyeArchilochos-digt ogsaring behandler episoden og her fremhaeligves achaierne eksplicit sommodige trods deres flugt Hvis Wests rekonstruktion af vv 2ndash4 er rigtig har vi herdigterjegrsquoets fortolkning af episoden Flugt er ikke noslashdvendigvis kujoneri for der kan vaeligretidspunkter hvor det er noslashdvendigt at flygte φεύγειν δέ τις ὥρηmiddot (v 4)28 Archilochos byggerefter al sandsynlighed hverken paring Iliaden som vi kender den eller paring Kypria29 men paring entidligere tradition der altsaring ogsaring lader til at have haft flugt som accepteret mulighed forheltene

Hvordan sposlashrgsmaringlet om flugt behandles i forhold til Iliadens store helt Achilleus hvissituation er den mest ekstreme og samtidig den mest komplekse skal jeg senere komme indparing Foslashrst vil jeg undersoslashge det heroiske ideal i Priamosrsquo tale til Hektor i XXII og dennepassages forhold til Tyrtaios fr 10 (West)

3 Tyrtaios og HomerVernant har i en indflydelsesrig artikel argumenteret for at det heroiske ideal ikke blot er etudtryk for samfundsnormer men ogsaring for religion Kernen i hans argumentation er somfoslashlger

In this sense epic is not only a literary genre Together with the funeral and fol-lowing the same lines as the funeral it is one of the institutions the Greeks de-veloped to give an answer to the problem of death in order to acculturate deathand integrate it into social thought and life It must therefore be recognized thatthe heroic lsquobeautiful deathrsquo contains a metaphysical or religious dimension30

27 Se argumentum ll 41-49 (Bernabeacute)28 West 2006 11 Obbink 2006 laeligser det samme og forstaringr de indledende vers paring samme maringde som West29 West 2006 Burgess 2001 Aloni 200930 Vernant 1991 86

AIGIS 102 8

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

vende i forstaringelsen af den graeligske litteratur- og bevidstedshistorie1 Selvom bogen rummermange fremragende laeligsninger og indsigter er dens overordnede tanke problematisk Snellvar et barn af sin tid og en filologisk tradition med roslashdder tilbage til baringde oplysningstankerog romantik og det afspejler sig i hans laeligsning af den graeligske litteratur som en rejse modstigende erkendelse Med udgangspunkt i de homeriske digte analyserer han indreydremotivation og slutter at ldquoDie homerischen Menschen sind noch nicht zu dem Bewuszligtseinerwacht in der eigenen Seele den Ursprungsort eigener Kraumlfte zu besitzen ziehen die Kraumlfteaber nicht durch irgendwelche Zauberpraktiken an sich sondern erhalten sie als sehr natuumlr-liche Geschenke der Goumltterrdquo2 Heroverfor finder vi ldquoDas Erwachen der Persoumlnlichkeit in derfruumlhgriechischen Lyrikrdquo3 Lyrikken er udtryk for et udviklingsstadium i bevidsthedshistorienhvor jegrsquoet er varinggnet og mennesket blevet opmaeligrksomt paring sig selv som individ ikke laeligngereblot som en del af den ensartede masse der afspejles i den episke digtning En meget stor delaf den nyere poesiforskning tager udgangspunkt i et opgoslashr med Snell4 Dels finder den udvik-lingstanke vaeligrket bygger paring ikke mange tilhaeligngere i dag og dels har stadig flere papyrus-fund daeligkket nogle af de huller vi har haft i vores viden om den tidlige poesi og de synes atpege i en anden retning end Snells udviklingsteori5 Samtidig har mundtlighedsteorien aringbnetnye muligheder for studiet af de homeriske digte og deres oprindelse og det er foreslaringet fraflere sider at epikken er sekundaeligr i forhold til flere lyriske genrer6 Det har betydet at mangenu anser lyriske poetiske traditioner for samtidige med den episke digtning Hvor man tidli-gere har anset en lang raeligkke passager hos de tidlige lyrikere for direkte allusioner til ellercitater fra Homer er flere og flere saringledes tilboslashjelige til at forstaring dem uafhaeligngigt af Homerper se ndash hoslashjst alluderende til en mundtlig episk tradition7

1 Jaumlger 1934 Fraumlnkel 1951 og 1955 og Dodds 1951 er andre klassiske forsoslashg paring at skrive en saringdan europaeligiskbevidsthedshistorie De tager alle som Snell udgangspunkt i de homeriske digte som et foslashrste primitivtsamfunds bevidsthedsform og de tidlige lyrikere som foslashrste skridt paring vejen mod det klassiske Athens sofi-stikerede filosofiske og litteraeligre produktion

2 Snell 1980 [1946] 293 Fjerde kapitels overskrift ibid 56ndash814 Efterharingnden klassisk er Fowler 1987 hvis hovedindhold bestaringr i et opgoslashr med Snell Se ogsaring Aloni 2009

Graziosi 2009 og Irwin 2005 19ndash345 Fx viser baringde den nye Simonides og den nye Archilochos ganske andre sider af og muligheder for disse to

forfattere Se Boedeker og Sider 2001 Obbink 2006 og West 20066 Nagy 1974 argumenterer for at epikkens daktyliske heksametre er afledt fra de lyriske versmaringl (jf ogsaring

Nagy 1990 439ndash64) ligesom Janko 1992 9ndash10 Martin 1997 argumenterer for leksikalske laringn fra lyrikken ihomeriske lignelser

7 Fowler 1987 3ndash52 giver en liste over saringdanne passager og diskuterer dem eacuten for eacuten I langt de fleste til-faeliglde tilbageviser han kraftigt at der skulle vaeligre tale om afhaeligngighed af Homer

AIGIS 102 2

Hertil kommer der yderligere argumenter fra ikonografisk materiale Friis Johansensklassiske studium fra 1967 (dansk udgave 1937) viser at der i Attika ikke synes at vaeligredirekte illustrationer til homeriske scener foslashr saring sent som de sidste aringrtier af sjette aringrhund-rede mens han ikke udelukker muligheden herfor i Korinth og det joniske omraringde8 Burgessder diskuterer Friis Johansens resultater samt senere forskning paring omraringdet er endnu merebetaelignkelig ved at se ikonografiske allusioner eller illustrationer til specifikt homeriskescener og naringr frem til det sene sjette aringrhundrede som tidligste mulighed for saringdanne illustra-tioner eller allusioner9 Hertil kommer at et stigende antal forskere har antaget en senskriftlig fiksering af de homeriske digte10 Det er disse forhold der har givet anledning til enny forstaringelse af en stor del af lyrikken Fordi man tidligere forstod Homer som baggrundenfor lyrikken og dermed ansaring lyrikken for i mange tilfaeliglde at vaeligre direkte intertekstuelt11

afhaeligngig af Homer har man vaeligret noslashdt til at aeligndre sin opfattelse af denne genre efter-haringnden som en saringdan afhaeligngighed er blevet mindre og mindre sandsynlig Imidlertid har detaeligndrede syn paring forholdet mellem epik og lyrik inden for homerforskningen foslashrst og frem-mest paringvirket den forskning der er specifikt rettet mod det homeriske sposlashrgsmaringl altsaringteksternes genese og ikke i noget vaeligsentligt omfang synet paring hvordan vi skal forstaring dissetekster Dette skyldes formentlig at man altid har anset Homer for at vaeligre den aeligldste afdigterne og saringledes har forstaringelsen af de homeriske digte ndash modsat lyrikken ndash ikke bygget paringandre traditioner12 Derfor har en aeligndret opfattelse af forholdet mellem lyrik og epik kunkraeligvet at man aeligndrede sin forstaringelse af visse lyriske digte mens man kan fastholde denhidtidige laeligsning af Homer Imidlertid kan det vaeligre frugtbart for laeligsningen af de episkedigte at se dem i lyset af lyrikken og saeligrligt elegien

8 Friis Johansen 1967 sammenfatning p 223ff9 Burgess 2001 47ndash114 Jf ogsaring West 2006 16 ldquoIt cannot be too often emphasized that on the evidence of

vase painting as well as of literary allusion poetry from the Trojan War was widely known before 700 butthe Iliad so far as we can see not before about 630rdquo

10 Eg Skafte Jensen 1980 128ndash71 der argumenterer for at de homeriske digte har faringet deres endelige ud-formning under Peisistratiderne og Nagy 1996 59ndash152 der bygger videre paring tanker fremsat i Nagy 1990

11 Almindeligvis bruges lsquointertekstualitetrsquo ikke om disse forhold Jeg bruger termen her og i det foslashlgende idens oprindelige betydning (som fremsat af Kristeva 1980 69) hvor lsquointertekstualitetrsquo betegner det for-hold at en tekst forudsaeligtter en anden tekst for at blive forstaringet Det er saring vidt jeg kan bedoslashmme faktiskhvad man mener her (om end lsquotekstrsquo skal forstarings temmelig bredt)

12 En tradition der er dybt forankret i den antikke filologiske tradition udtrykt af Aristarchs klassiskeὍmicroηρον ἐξ Ὁmicroήρου σαφηνίζειν

AIGIS 102 3

Elegi er metrisk saringvel som sprogligt ganske taeligt paring epikken og samtidig er det en genrehvis karakteristikum det i hoslashj grad er at kunne tilpasse sig forskellige lejligheder og vi finderderfor elegiske digte af meget forskellig karakter13 Tyrtaiosrsquo digte er politisk-hortative ogforholder sig til en bestemt situation hvorimod Mimnermosrsquo produktion er reflekterende ogindadvendt Det er forskelligheden i elegien formentlig betinget af opfoslashrelseskontekst14 derer interessant i sammenligningen med Iliaden for her ser jeg to syn paring livet og doslashden derligner dem vi finder i elegien Det traditionelle heroiske ifoslashlge hvilket det er smukt at faldeparing valen og derved opnaring evigt ry og et andet til dels modstridende syn hvori livets menings-loslashshed og uretfaeligrdige slid betones Min tese er at epikken kan indeholde ndash og saringledes disku-tere ndash flere syn paring livet og doslashden mens det enkelte lyriske digt vaeliglger et syn frem for etandet Hvor lyrikken med den russiske romanteoretiker Bakhtins termer er monologisk erepikken polyfon15 Det vil sige at lyrikken kun har eacuten stemme nemlig jegrsquoets mens denepiske digter ndash som i en roman ndash lader disse stemmer moslashdes Hvis vi anskuer forholdet paringdenne maringde kommer vi ud over den traditionelle opfattelse af den episke verden som lukketog entydig

Hvad jeg oslashnsker er en nuancering og praeligcisering af det heroiske ideal og dets rolle idigtene saeligrligt i Iliaden Inden jeg naringr til denne diskussion er det noslashdvendigt i et kort afsnitat vise hvordan det heroiske ideal kommer til udtryk og hvori det bestaringr saringdan som dettraditionelt anskues inden for homerforskningen Desuden vil jeg omtale nogle scener iIliaden hvori heltene handler anderledes end idealet foreskriver

2 Det heroiske ideal i Iliaden ndash og nogle uheroiske scenerDet heroiske ideal beskrives i de fleste standardvaeligrker om Iliaden typisk som hos fx Scheinldquo[F]or Achilles and for everyone else in the poem there is no real alternative Life is lived anddeath is died according to this code of values to be fully human ndash that is to be a hero ndashmeans to kill or be killed for honor and gloryrdquo16 Kleos er det centrale begreb for ved at vinde

13 Jf Aloni 2009 182f14 Jf Irwin 2005 19ndash81 Slings 2000 423ndash3415 For Bakhtins brug og beskrivelse af disse termer i sin romanteori se Bakhtin 1981 3ndash40 og Bakhtin 2003

Det skal dog naeligvnes at Bakhtin ikke ansaring eposet for at vaeligre lsquopolyfontrsquo men synes at laeliggge en saringdan tradi-tionel laeligsning som jeg her argumenterer imod til grund for sin forstaringelse af Homer For en problematise-ring af Bakhtins syn paring epikken se Todorov 1984 188ff

16 Schein 1984 71

AIGIS 102 4

udoslashdeligt ry kan helten overvinde sin doslashdelighed fordi han han gennem sang vil blive evig-gjort Locus classicus er Sarpedons tale til Glaukos i Iliadens 12 sang (322ff) der som regelciteres naringr lsquothe heroic codersquo skal beskrives

ὦ πέπον εἰ microὲν γὰρ πόλεmicroον περὶ τόνδε φυγόντε

αἰεὶ δὴ microέλλοιmicroεν ἀγήρω τrsquo ἀθανάτω τε

ἔσσεσθrsquo οὔτε κεν αὐτὸς ἐνὶ πρώτοισι microαχοίmicroην

οὔτέ κε σὲ στέλλοιmicroι microάχην ἐς κυδιάνειρανmiddot

νῦν δrsquo ἔmicroπης γὰρ κῆρες ἐφεστᾶσιν θανάτοιο

microυρίαι ἃς οὐκ ἔστι φυγεῖν βροτὸν οὐδrsquo ὑπαλύξαι

ἴοmicroεν ἠέ τῳ εὖχος ὀρέξοmicroεν ἠέ τις ἡmicroῖν17

Sarpedon oslashnsker sig evigt liv men da det ikke er en mulighed er evigt ry det naeligstbedste Detvinder man i krig ved at kaeligmpe og om noslashdvendigt doslash Hektor viser sig gang paring gang som ensand helt naringr han vaeliglger kampen frem for flugt og selv da Andromache beder ham at taelignkeparing hende og deres lille soslashn og derfor traeligkke sig tilbage til murene afviser han det med denbegrundelse at han foslashler skam (αἰδέοmicroαι VI 442) over for trojanerne Han har laeligrt at vaeligrefremragende (microάθον ἔmicromicroεναι ἐσθλός 444) og vil derfor hellere vinde kleos til sig selv og sinfar ἀρνύmicroενος πατρός τε microέγα κλέος ἠδrsquo ἐmicroὸν αὐτοῦ (446) Her er tale om en saeligrlig kulturHektor har laeligrt at han skal leve op til samfundets idealer og det er hans slaeliggts position(eller berettigelsen derfor) i samfundet han bevarer og styrker ved at handle heroisk18

ligesom hans kleos kun eksisterer i kraft af kulturen Hektor lever op til dette heroiske ideallige til det sidste Han vil besejre Achilleus eller doslash glorvaeligrdigt for sin by ὀλέσθαι ἐϋκλειῶςπρὸ πόληος (XXII 110) hvilket gentages umiddelbart inden kampen microὴ hellip ἀκλειῶςἀπολοίmicroην | ἀλλὰ microέγα ῥέξας τι καὶ ἐσσοmicroένοισι πυθέσθαι (304ndash5) Paring den ene side fungererharingbet om stort ry som motivation for heroiske bedrifter og paring den anden side holder

17 Oversaeligttelsen er her som overalt alene bragt for at goslashre det klart hvordan jeg forstaringr de oversatte pas-sager og er saringledes ganske prosaisk Hvis vi min ven ved at flygte fra denne krig kunne leve evigt uden atblive gamle da ville jeg ikke selv kaeligmpe i forreste geled og heller ikke sende dig ind i kampen hvor maeligndvinder haeligder Men nu da utallige doslashdsaringnder staringr fast omkring os og intet menneske kan flygte fra demeller undslippe dem Lad os garing Enten for selv at vinde aeligre eller at doslash ndash til aeligre for en anden

18 Denne brug af lsquokulturrsquo svarer til Redfields antropologiske analyse af det rsquohomeriske samfundrsquo Se Redfield1975

AIGIS 102 5

skammen helten tilbage fra fejhed og krysteradfaeligrd Begge dele har en digterisk dimensionhvor man almindeligvis forstaringr κλέα ἀνδρῶν som de episke digtes betegnelse for sig selvmens smaeligdedigtning skaber den heroiske digtnings modstykke19 Frygten for et daringrligt ry ogharingbet om et stort fungerer eksplicit som motivationsfaktorer i digtene som det eksempelvisfremgaringr af Hektors begrundelse for at at forblive paring slagmarken i VI 442 og Nestors tilskyn-delse til de achaiiske krigere i XV 661ndash64

ὦ φίλοι ἀνέρες ἔστε καὶ αἰδῶ θέσθrsquo ἐνὶ θυmicroῷ

ἄλλων ἀνθρώπων ἐπὶ δὲ microνήσασθε ἕκαστος

παίδων ἠδrsquo ἀλόχων καὶ κτήσιος ἠδὲ τοκήων

ἠmicroὲν ὅτεῳ ζώουσι καὶ ᾧ κατατεθνήκασι20

At de heroiske idealer er vigtige for Iliaden er ubestrideligt men det bliver problematisk naringrman glemmer at Iliaden er poesi foslashr det er historie saringledes fx naringr Finley i sit forsoslashg paring atrekonstruere et homerisk samfund siger ldquoThe heroic code was complete and unambiguousso much so that neither the poet nor his characters ever had occasion to debate itrdquo21 Det ergrundlaeligggende for en saringdan historisk-antropologisk tilgang til digtet at man forsoslashger atfinde frem til en enhed nemlig et faeliglles moralkodeks saringdan som det formuleres helteksplicit af Finley i citatet her At heroisme ikke er saring entydig en stoslashrrelse som man har villetgoslashre det til har Renehan og for nylig Golden vist Renehan paringpeger at af de tre store heltehvis doslashd beskrives i Iliaden nemlig Sarpedon Patroklos og Hektor doslashr hverken Patrokloseller Hektor entydigt heroisk22 Patroklos bliver foslashrst skubbet vaeligk af Apollon dernaeligst saringretaf Euphorbos hvorparing han flygter ἂψ ἑτάρων εἰς ἔθνος ἐχάζετο κῆρrsquo ἀλεείνων (XVI 781) Ogdet er her ndash paring flugt ndash han bliver draeligbt af Hektor Hektor selv flygter i en detaljeret beskri-velse tre gange rundt om byen inden han beslutter sig for at moslashde Achilleus mand til mandog doslash en Heldentod Forinden overvejer han at forhandle med Achilleus og tilbyde hamalverdens rigdomme i stedet for sit liv Det er altsaring ikke Hektors foslashrste indskydelse at holde

19 Se fx Detienne 1977 21 og Nagy 1979 213ndash5220 Mine venner Vaeligr maelignd og laeligg jer skam over for andre paring sinde Husk hver isaeligr paring jeres boslashrn og kone

jeres ejendom og jeres foraeligldre uanset om I har dem endnu eller de er doslashde21 Finley 1965 113 jf ogsaring van Wees 1998 167ndash258 Redfield 1994 99ndash12722 Renehan 1982 91

AIGIS 102 6

sig til ldquoat draeligbe eller blive draeligbtrdquo23 Og Hektors overvejelse er ikke rent nonsens Der er iIliaden flere eksempler paring at krigere bliver taget til fange og frikoslashbt24 og det understreger atder er andre andre muligheder end at draeligbe eller blive draeligbt og at mange endog fremtraelig-dende helte vil vaeliglge liv frem for doslashd hvis det er muligt Af de tre store helte der doslashr idigtet er Sarpedon altsaring den eneste der doslashr en helt igennem heroisk doslashd

Der er flere andre eksempler paring uheroisk adfaeligrd Aineias flygter fra Menelaos og Antilo-chos da han ser dem i V 568ff i syvende sang tager Menelaos imod Hektors udfordring tilduel men Agamemnon skrider ind og irettesaeligtter ham kraftigt og beskriver hans dumdri-stighed som ἀφροσύνη dumhed ἀφραίνεις Μενέλαε διοτρεφές οὐδέ τί σε χρὴ | ταύτηςἀφροσύνης (109ndash10) Odysseus flygter i VIII 90ff og baringde i IX 26ff og i XIV da situationenser haringbloslashs ud for de traeligngte achaiere foreslaringr Agamemnon at de flygter Hans begrundelseer utvetydig οὐ γάρ τις νέmicroεσις φυγέειν κακόν οὐδrsquo ἀνὰ νύκτα | βέλτερον ὃς φεύγων προφύγῃκακὸν ἠὲ ἁλώῃ (XIV 80ndash81)25 Hermed er vist en raeligkke tilfaeliglde hvori den eneste mulighedikke er at draeligbe eller blive draeligbt livet har i mange tilfaeliglde stoslashrre vaeliggt end doslashden En enkeltmeget direkte passage kan foslashjes hertil I XV 372ff beder Nestor til Zeus

Ζεῦ πάτερ εἴ ποτέ τις ἐν Ἄργεΐ περ πολυπύρῳ

ἢ βοὸς ὴ οἰὸς κατὰ πίονα microηρία καίων

εὔχετο νοστῆσαι σὺ δrsquo ὑπέσχεο καὶ κατένευσας

τῶν microνῆσαι καὶ ἄmicroυνον Ὀλύmicroπιε νηλεὲς ἦmicroαρ

microηδrsquo οὕτω Τρώεσσιν ἔα δάmicroνασθαι Ἀχαιούς26

Nestor taler her paring alles vegne og afsloslashrer at de har haringbet paring at overleve krigen og vendehjem hvilket ikke bedoslashmmes negativt tvaeligrtimod synes det at vaeligre et helt naturligt oslashnskeDet heroiske bestaringr altsaring i at vaeliglge den heroiske doslashd paring trods af fristelsen til at stikke halenmellem benene og flugt er ikke altid skamfuldt til tider kan det faktisk vaeligre det fornuftige

23 Golden 2005 2124 Fx beder Priamosrsquo soslashn Lykaon i XXI 34ndash96 Achilleus om at lade ham loslashskoslashbe som han allerede eacuten gang

har gjort det25 Flere tilsvarende episoder hos Golden 200526 Fader Zeus Hvis nogen af os nogensinde i det hvederige Argos har braeligndt fede laringrben af faringr eller okse til

dig og bedt om atter at vende hjem og du gav dit tilsagn dertil med et nik saring husk paring det nu du Olym-piske og afvaeligrg vores doslashdsdag Lad ikke troerne undertvinge achaierne paring denne maringde

AIGIS 102 7

valg Ud over de naeligvnte passager fra Iliaden findes eksempler herparing hos Proklos der i sitreferat af Kypria der var en del af den trojanske digtcyklus naeligvner achaiernes flugt fraTelephos da de ad omveje er havnet i Mysien27 Dette er saeligrligt interessant fordi det nyeArchilochos-digt ogsaring behandler episoden og her fremhaeligves achaierne eksplicit sommodige trods deres flugt Hvis Wests rekonstruktion af vv 2ndash4 er rigtig har vi herdigterjegrsquoets fortolkning af episoden Flugt er ikke noslashdvendigvis kujoneri for der kan vaeligretidspunkter hvor det er noslashdvendigt at flygte φεύγειν δέ τις ὥρηmiddot (v 4)28 Archilochos byggerefter al sandsynlighed hverken paring Iliaden som vi kender den eller paring Kypria29 men paring entidligere tradition der altsaring ogsaring lader til at have haft flugt som accepteret mulighed forheltene

Hvordan sposlashrgsmaringlet om flugt behandles i forhold til Iliadens store helt Achilleus hvissituation er den mest ekstreme og samtidig den mest komplekse skal jeg senere komme indparing Foslashrst vil jeg undersoslashge det heroiske ideal i Priamosrsquo tale til Hektor i XXII og dennepassages forhold til Tyrtaios fr 10 (West)

3 Tyrtaios og HomerVernant har i en indflydelsesrig artikel argumenteret for at det heroiske ideal ikke blot er etudtryk for samfundsnormer men ogsaring for religion Kernen i hans argumentation er somfoslashlger

In this sense epic is not only a literary genre Together with the funeral and fol-lowing the same lines as the funeral it is one of the institutions the Greeks de-veloped to give an answer to the problem of death in order to acculturate deathand integrate it into social thought and life It must therefore be recognized thatthe heroic lsquobeautiful deathrsquo contains a metaphysical or religious dimension30

27 Se argumentum ll 41-49 (Bernabeacute)28 West 2006 11 Obbink 2006 laeligser det samme og forstaringr de indledende vers paring samme maringde som West29 West 2006 Burgess 2001 Aloni 200930 Vernant 1991 86

AIGIS 102 8

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Hertil kommer der yderligere argumenter fra ikonografisk materiale Friis Johansensklassiske studium fra 1967 (dansk udgave 1937) viser at der i Attika ikke synes at vaeligredirekte illustrationer til homeriske scener foslashr saring sent som de sidste aringrtier af sjette aringrhund-rede mens han ikke udelukker muligheden herfor i Korinth og det joniske omraringde8 Burgessder diskuterer Friis Johansens resultater samt senere forskning paring omraringdet er endnu merebetaelignkelig ved at se ikonografiske allusioner eller illustrationer til specifikt homeriskescener og naringr frem til det sene sjette aringrhundrede som tidligste mulighed for saringdanne illustra-tioner eller allusioner9 Hertil kommer at et stigende antal forskere har antaget en senskriftlig fiksering af de homeriske digte10 Det er disse forhold der har givet anledning til enny forstaringelse af en stor del af lyrikken Fordi man tidligere forstod Homer som baggrundenfor lyrikken og dermed ansaring lyrikken for i mange tilfaeliglde at vaeligre direkte intertekstuelt11

afhaeligngig af Homer har man vaeligret noslashdt til at aeligndre sin opfattelse af denne genre efter-haringnden som en saringdan afhaeligngighed er blevet mindre og mindre sandsynlig Imidlertid har detaeligndrede syn paring forholdet mellem epik og lyrik inden for homerforskningen foslashrst og frem-mest paringvirket den forskning der er specifikt rettet mod det homeriske sposlashrgsmaringl altsaringteksternes genese og ikke i noget vaeligsentligt omfang synet paring hvordan vi skal forstaring dissetekster Dette skyldes formentlig at man altid har anset Homer for at vaeligre den aeligldste afdigterne og saringledes har forstaringelsen af de homeriske digte ndash modsat lyrikken ndash ikke bygget paringandre traditioner12 Derfor har en aeligndret opfattelse af forholdet mellem lyrik og epik kunkraeligvet at man aeligndrede sin forstaringelse af visse lyriske digte mens man kan fastholde denhidtidige laeligsning af Homer Imidlertid kan det vaeligre frugtbart for laeligsningen af de episkedigte at se dem i lyset af lyrikken og saeligrligt elegien

8 Friis Johansen 1967 sammenfatning p 223ff9 Burgess 2001 47ndash114 Jf ogsaring West 2006 16 ldquoIt cannot be too often emphasized that on the evidence of

vase painting as well as of literary allusion poetry from the Trojan War was widely known before 700 butthe Iliad so far as we can see not before about 630rdquo

10 Eg Skafte Jensen 1980 128ndash71 der argumenterer for at de homeriske digte har faringet deres endelige ud-formning under Peisistratiderne og Nagy 1996 59ndash152 der bygger videre paring tanker fremsat i Nagy 1990

11 Almindeligvis bruges lsquointertekstualitetrsquo ikke om disse forhold Jeg bruger termen her og i det foslashlgende idens oprindelige betydning (som fremsat af Kristeva 1980 69) hvor lsquointertekstualitetrsquo betegner det for-hold at en tekst forudsaeligtter en anden tekst for at blive forstaringet Det er saring vidt jeg kan bedoslashmme faktiskhvad man mener her (om end lsquotekstrsquo skal forstarings temmelig bredt)

12 En tradition der er dybt forankret i den antikke filologiske tradition udtrykt af Aristarchs klassiskeὍmicroηρον ἐξ Ὁmicroήρου σαφηνίζειν

AIGIS 102 3

Elegi er metrisk saringvel som sprogligt ganske taeligt paring epikken og samtidig er det en genrehvis karakteristikum det i hoslashj grad er at kunne tilpasse sig forskellige lejligheder og vi finderderfor elegiske digte af meget forskellig karakter13 Tyrtaiosrsquo digte er politisk-hortative ogforholder sig til en bestemt situation hvorimod Mimnermosrsquo produktion er reflekterende ogindadvendt Det er forskelligheden i elegien formentlig betinget af opfoslashrelseskontekst14 derer interessant i sammenligningen med Iliaden for her ser jeg to syn paring livet og doslashden derligner dem vi finder i elegien Det traditionelle heroiske ifoslashlge hvilket det er smukt at faldeparing valen og derved opnaring evigt ry og et andet til dels modstridende syn hvori livets menings-loslashshed og uretfaeligrdige slid betones Min tese er at epikken kan indeholde ndash og saringledes disku-tere ndash flere syn paring livet og doslashden mens det enkelte lyriske digt vaeliglger et syn frem for etandet Hvor lyrikken med den russiske romanteoretiker Bakhtins termer er monologisk erepikken polyfon15 Det vil sige at lyrikken kun har eacuten stemme nemlig jegrsquoets mens denepiske digter ndash som i en roman ndash lader disse stemmer moslashdes Hvis vi anskuer forholdet paringdenne maringde kommer vi ud over den traditionelle opfattelse af den episke verden som lukketog entydig

Hvad jeg oslashnsker er en nuancering og praeligcisering af det heroiske ideal og dets rolle idigtene saeligrligt i Iliaden Inden jeg naringr til denne diskussion er det noslashdvendigt i et kort afsnitat vise hvordan det heroiske ideal kommer til udtryk og hvori det bestaringr saringdan som dettraditionelt anskues inden for homerforskningen Desuden vil jeg omtale nogle scener iIliaden hvori heltene handler anderledes end idealet foreskriver

2 Det heroiske ideal i Iliaden ndash og nogle uheroiske scenerDet heroiske ideal beskrives i de fleste standardvaeligrker om Iliaden typisk som hos fx Scheinldquo[F]or Achilles and for everyone else in the poem there is no real alternative Life is lived anddeath is died according to this code of values to be fully human ndash that is to be a hero ndashmeans to kill or be killed for honor and gloryrdquo16 Kleos er det centrale begreb for ved at vinde

13 Jf Aloni 2009 182f14 Jf Irwin 2005 19ndash81 Slings 2000 423ndash3415 For Bakhtins brug og beskrivelse af disse termer i sin romanteori se Bakhtin 1981 3ndash40 og Bakhtin 2003

Det skal dog naeligvnes at Bakhtin ikke ansaring eposet for at vaeligre lsquopolyfontrsquo men synes at laeliggge en saringdan tradi-tionel laeligsning som jeg her argumenterer imod til grund for sin forstaringelse af Homer For en problematise-ring af Bakhtins syn paring epikken se Todorov 1984 188ff

16 Schein 1984 71

AIGIS 102 4

udoslashdeligt ry kan helten overvinde sin doslashdelighed fordi han han gennem sang vil blive evig-gjort Locus classicus er Sarpedons tale til Glaukos i Iliadens 12 sang (322ff) der som regelciteres naringr lsquothe heroic codersquo skal beskrives

ὦ πέπον εἰ microὲν γὰρ πόλεmicroον περὶ τόνδε φυγόντε

αἰεὶ δὴ microέλλοιmicroεν ἀγήρω τrsquo ἀθανάτω τε

ἔσσεσθrsquo οὔτε κεν αὐτὸς ἐνὶ πρώτοισι microαχοίmicroην

οὔτέ κε σὲ στέλλοιmicroι microάχην ἐς κυδιάνειρανmiddot

νῦν δrsquo ἔmicroπης γὰρ κῆρες ἐφεστᾶσιν θανάτοιο

microυρίαι ἃς οὐκ ἔστι φυγεῖν βροτὸν οὐδrsquo ὑπαλύξαι

ἴοmicroεν ἠέ τῳ εὖχος ὀρέξοmicroεν ἠέ τις ἡmicroῖν17

Sarpedon oslashnsker sig evigt liv men da det ikke er en mulighed er evigt ry det naeligstbedste Detvinder man i krig ved at kaeligmpe og om noslashdvendigt doslash Hektor viser sig gang paring gang som ensand helt naringr han vaeliglger kampen frem for flugt og selv da Andromache beder ham at taelignkeparing hende og deres lille soslashn og derfor traeligkke sig tilbage til murene afviser han det med denbegrundelse at han foslashler skam (αἰδέοmicroαι VI 442) over for trojanerne Han har laeligrt at vaeligrefremragende (microάθον ἔmicromicroεναι ἐσθλός 444) og vil derfor hellere vinde kleos til sig selv og sinfar ἀρνύmicroενος πατρός τε microέγα κλέος ἠδrsquo ἐmicroὸν αὐτοῦ (446) Her er tale om en saeligrlig kulturHektor har laeligrt at han skal leve op til samfundets idealer og det er hans slaeliggts position(eller berettigelsen derfor) i samfundet han bevarer og styrker ved at handle heroisk18

ligesom hans kleos kun eksisterer i kraft af kulturen Hektor lever op til dette heroiske ideallige til det sidste Han vil besejre Achilleus eller doslash glorvaeligrdigt for sin by ὀλέσθαι ἐϋκλειῶςπρὸ πόληος (XXII 110) hvilket gentages umiddelbart inden kampen microὴ hellip ἀκλειῶςἀπολοίmicroην | ἀλλὰ microέγα ῥέξας τι καὶ ἐσσοmicroένοισι πυθέσθαι (304ndash5) Paring den ene side fungererharingbet om stort ry som motivation for heroiske bedrifter og paring den anden side holder

17 Oversaeligttelsen er her som overalt alene bragt for at goslashre det klart hvordan jeg forstaringr de oversatte pas-sager og er saringledes ganske prosaisk Hvis vi min ven ved at flygte fra denne krig kunne leve evigt uden atblive gamle da ville jeg ikke selv kaeligmpe i forreste geled og heller ikke sende dig ind i kampen hvor maeligndvinder haeligder Men nu da utallige doslashdsaringnder staringr fast omkring os og intet menneske kan flygte fra demeller undslippe dem Lad os garing Enten for selv at vinde aeligre eller at doslash ndash til aeligre for en anden

18 Denne brug af lsquokulturrsquo svarer til Redfields antropologiske analyse af det rsquohomeriske samfundrsquo Se Redfield1975

AIGIS 102 5

skammen helten tilbage fra fejhed og krysteradfaeligrd Begge dele har en digterisk dimensionhvor man almindeligvis forstaringr κλέα ἀνδρῶν som de episke digtes betegnelse for sig selvmens smaeligdedigtning skaber den heroiske digtnings modstykke19 Frygten for et daringrligt ry ogharingbet om et stort fungerer eksplicit som motivationsfaktorer i digtene som det eksempelvisfremgaringr af Hektors begrundelse for at at forblive paring slagmarken i VI 442 og Nestors tilskyn-delse til de achaiiske krigere i XV 661ndash64

ὦ φίλοι ἀνέρες ἔστε καὶ αἰδῶ θέσθrsquo ἐνὶ θυmicroῷ

ἄλλων ἀνθρώπων ἐπὶ δὲ microνήσασθε ἕκαστος

παίδων ἠδrsquo ἀλόχων καὶ κτήσιος ἠδὲ τοκήων

ἠmicroὲν ὅτεῳ ζώουσι καὶ ᾧ κατατεθνήκασι20

At de heroiske idealer er vigtige for Iliaden er ubestrideligt men det bliver problematisk naringrman glemmer at Iliaden er poesi foslashr det er historie saringledes fx naringr Finley i sit forsoslashg paring atrekonstruere et homerisk samfund siger ldquoThe heroic code was complete and unambiguousso much so that neither the poet nor his characters ever had occasion to debate itrdquo21 Det ergrundlaeligggende for en saringdan historisk-antropologisk tilgang til digtet at man forsoslashger atfinde frem til en enhed nemlig et faeliglles moralkodeks saringdan som det formuleres helteksplicit af Finley i citatet her At heroisme ikke er saring entydig en stoslashrrelse som man har villetgoslashre det til har Renehan og for nylig Golden vist Renehan paringpeger at af de tre store heltehvis doslashd beskrives i Iliaden nemlig Sarpedon Patroklos og Hektor doslashr hverken Patrokloseller Hektor entydigt heroisk22 Patroklos bliver foslashrst skubbet vaeligk af Apollon dernaeligst saringretaf Euphorbos hvorparing han flygter ἂψ ἑτάρων εἰς ἔθνος ἐχάζετο κῆρrsquo ἀλεείνων (XVI 781) Ogdet er her ndash paring flugt ndash han bliver draeligbt af Hektor Hektor selv flygter i en detaljeret beskri-velse tre gange rundt om byen inden han beslutter sig for at moslashde Achilleus mand til mandog doslash en Heldentod Forinden overvejer han at forhandle med Achilleus og tilbyde hamalverdens rigdomme i stedet for sit liv Det er altsaring ikke Hektors foslashrste indskydelse at holde

19 Se fx Detienne 1977 21 og Nagy 1979 213ndash5220 Mine venner Vaeligr maelignd og laeligg jer skam over for andre paring sinde Husk hver isaeligr paring jeres boslashrn og kone

jeres ejendom og jeres foraeligldre uanset om I har dem endnu eller de er doslashde21 Finley 1965 113 jf ogsaring van Wees 1998 167ndash258 Redfield 1994 99ndash12722 Renehan 1982 91

AIGIS 102 6

sig til ldquoat draeligbe eller blive draeligbtrdquo23 Og Hektors overvejelse er ikke rent nonsens Der er iIliaden flere eksempler paring at krigere bliver taget til fange og frikoslashbt24 og det understreger atder er andre andre muligheder end at draeligbe eller blive draeligbt og at mange endog fremtraelig-dende helte vil vaeliglge liv frem for doslashd hvis det er muligt Af de tre store helte der doslashr idigtet er Sarpedon altsaring den eneste der doslashr en helt igennem heroisk doslashd

Der er flere andre eksempler paring uheroisk adfaeligrd Aineias flygter fra Menelaos og Antilo-chos da han ser dem i V 568ff i syvende sang tager Menelaos imod Hektors udfordring tilduel men Agamemnon skrider ind og irettesaeligtter ham kraftigt og beskriver hans dumdri-stighed som ἀφροσύνη dumhed ἀφραίνεις Μενέλαε διοτρεφές οὐδέ τί σε χρὴ | ταύτηςἀφροσύνης (109ndash10) Odysseus flygter i VIII 90ff og baringde i IX 26ff og i XIV da situationenser haringbloslashs ud for de traeligngte achaiere foreslaringr Agamemnon at de flygter Hans begrundelseer utvetydig οὐ γάρ τις νέmicroεσις φυγέειν κακόν οὐδrsquo ἀνὰ νύκτα | βέλτερον ὃς φεύγων προφύγῃκακὸν ἠὲ ἁλώῃ (XIV 80ndash81)25 Hermed er vist en raeligkke tilfaeliglde hvori den eneste mulighedikke er at draeligbe eller blive draeligbt livet har i mange tilfaeliglde stoslashrre vaeliggt end doslashden En enkeltmeget direkte passage kan foslashjes hertil I XV 372ff beder Nestor til Zeus

Ζεῦ πάτερ εἴ ποτέ τις ἐν Ἄργεΐ περ πολυπύρῳ

ἢ βοὸς ὴ οἰὸς κατὰ πίονα microηρία καίων

εὔχετο νοστῆσαι σὺ δrsquo ὑπέσχεο καὶ κατένευσας

τῶν microνῆσαι καὶ ἄmicroυνον Ὀλύmicroπιε νηλεὲς ἦmicroαρ

microηδrsquo οὕτω Τρώεσσιν ἔα δάmicroνασθαι Ἀχαιούς26

Nestor taler her paring alles vegne og afsloslashrer at de har haringbet paring at overleve krigen og vendehjem hvilket ikke bedoslashmmes negativt tvaeligrtimod synes det at vaeligre et helt naturligt oslashnskeDet heroiske bestaringr altsaring i at vaeliglge den heroiske doslashd paring trods af fristelsen til at stikke halenmellem benene og flugt er ikke altid skamfuldt til tider kan det faktisk vaeligre det fornuftige

23 Golden 2005 2124 Fx beder Priamosrsquo soslashn Lykaon i XXI 34ndash96 Achilleus om at lade ham loslashskoslashbe som han allerede eacuten gang

har gjort det25 Flere tilsvarende episoder hos Golden 200526 Fader Zeus Hvis nogen af os nogensinde i det hvederige Argos har braeligndt fede laringrben af faringr eller okse til

dig og bedt om atter at vende hjem og du gav dit tilsagn dertil med et nik saring husk paring det nu du Olym-piske og afvaeligrg vores doslashdsdag Lad ikke troerne undertvinge achaierne paring denne maringde

AIGIS 102 7

valg Ud over de naeligvnte passager fra Iliaden findes eksempler herparing hos Proklos der i sitreferat af Kypria der var en del af den trojanske digtcyklus naeligvner achaiernes flugt fraTelephos da de ad omveje er havnet i Mysien27 Dette er saeligrligt interessant fordi det nyeArchilochos-digt ogsaring behandler episoden og her fremhaeligves achaierne eksplicit sommodige trods deres flugt Hvis Wests rekonstruktion af vv 2ndash4 er rigtig har vi herdigterjegrsquoets fortolkning af episoden Flugt er ikke noslashdvendigvis kujoneri for der kan vaeligretidspunkter hvor det er noslashdvendigt at flygte φεύγειν δέ τις ὥρηmiddot (v 4)28 Archilochos byggerefter al sandsynlighed hverken paring Iliaden som vi kender den eller paring Kypria29 men paring entidligere tradition der altsaring ogsaring lader til at have haft flugt som accepteret mulighed forheltene

Hvordan sposlashrgsmaringlet om flugt behandles i forhold til Iliadens store helt Achilleus hvissituation er den mest ekstreme og samtidig den mest komplekse skal jeg senere komme indparing Foslashrst vil jeg undersoslashge det heroiske ideal i Priamosrsquo tale til Hektor i XXII og dennepassages forhold til Tyrtaios fr 10 (West)

3 Tyrtaios og HomerVernant har i en indflydelsesrig artikel argumenteret for at det heroiske ideal ikke blot er etudtryk for samfundsnormer men ogsaring for religion Kernen i hans argumentation er somfoslashlger

In this sense epic is not only a literary genre Together with the funeral and fol-lowing the same lines as the funeral it is one of the institutions the Greeks de-veloped to give an answer to the problem of death in order to acculturate deathand integrate it into social thought and life It must therefore be recognized thatthe heroic lsquobeautiful deathrsquo contains a metaphysical or religious dimension30

27 Se argumentum ll 41-49 (Bernabeacute)28 West 2006 11 Obbink 2006 laeligser det samme og forstaringr de indledende vers paring samme maringde som West29 West 2006 Burgess 2001 Aloni 200930 Vernant 1991 86

AIGIS 102 8

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Elegi er metrisk saringvel som sprogligt ganske taeligt paring epikken og samtidig er det en genrehvis karakteristikum det i hoslashj grad er at kunne tilpasse sig forskellige lejligheder og vi finderderfor elegiske digte af meget forskellig karakter13 Tyrtaiosrsquo digte er politisk-hortative ogforholder sig til en bestemt situation hvorimod Mimnermosrsquo produktion er reflekterende ogindadvendt Det er forskelligheden i elegien formentlig betinget af opfoslashrelseskontekst14 derer interessant i sammenligningen med Iliaden for her ser jeg to syn paring livet og doslashden derligner dem vi finder i elegien Det traditionelle heroiske ifoslashlge hvilket det er smukt at faldeparing valen og derved opnaring evigt ry og et andet til dels modstridende syn hvori livets menings-loslashshed og uretfaeligrdige slid betones Min tese er at epikken kan indeholde ndash og saringledes disku-tere ndash flere syn paring livet og doslashden mens det enkelte lyriske digt vaeliglger et syn frem for etandet Hvor lyrikken med den russiske romanteoretiker Bakhtins termer er monologisk erepikken polyfon15 Det vil sige at lyrikken kun har eacuten stemme nemlig jegrsquoets mens denepiske digter ndash som i en roman ndash lader disse stemmer moslashdes Hvis vi anskuer forholdet paringdenne maringde kommer vi ud over den traditionelle opfattelse af den episke verden som lukketog entydig

Hvad jeg oslashnsker er en nuancering og praeligcisering af det heroiske ideal og dets rolle idigtene saeligrligt i Iliaden Inden jeg naringr til denne diskussion er det noslashdvendigt i et kort afsnitat vise hvordan det heroiske ideal kommer til udtryk og hvori det bestaringr saringdan som dettraditionelt anskues inden for homerforskningen Desuden vil jeg omtale nogle scener iIliaden hvori heltene handler anderledes end idealet foreskriver

2 Det heroiske ideal i Iliaden ndash og nogle uheroiske scenerDet heroiske ideal beskrives i de fleste standardvaeligrker om Iliaden typisk som hos fx Scheinldquo[F]or Achilles and for everyone else in the poem there is no real alternative Life is lived anddeath is died according to this code of values to be fully human ndash that is to be a hero ndashmeans to kill or be killed for honor and gloryrdquo16 Kleos er det centrale begreb for ved at vinde

13 Jf Aloni 2009 182f14 Jf Irwin 2005 19ndash81 Slings 2000 423ndash3415 For Bakhtins brug og beskrivelse af disse termer i sin romanteori se Bakhtin 1981 3ndash40 og Bakhtin 2003

Det skal dog naeligvnes at Bakhtin ikke ansaring eposet for at vaeligre lsquopolyfontrsquo men synes at laeliggge en saringdan tradi-tionel laeligsning som jeg her argumenterer imod til grund for sin forstaringelse af Homer For en problematise-ring af Bakhtins syn paring epikken se Todorov 1984 188ff

16 Schein 1984 71

AIGIS 102 4

udoslashdeligt ry kan helten overvinde sin doslashdelighed fordi han han gennem sang vil blive evig-gjort Locus classicus er Sarpedons tale til Glaukos i Iliadens 12 sang (322ff) der som regelciteres naringr lsquothe heroic codersquo skal beskrives

ὦ πέπον εἰ microὲν γὰρ πόλεmicroον περὶ τόνδε φυγόντε

αἰεὶ δὴ microέλλοιmicroεν ἀγήρω τrsquo ἀθανάτω τε

ἔσσεσθrsquo οὔτε κεν αὐτὸς ἐνὶ πρώτοισι microαχοίmicroην

οὔτέ κε σὲ στέλλοιmicroι microάχην ἐς κυδιάνειρανmiddot

νῦν δrsquo ἔmicroπης γὰρ κῆρες ἐφεστᾶσιν θανάτοιο

microυρίαι ἃς οὐκ ἔστι φυγεῖν βροτὸν οὐδrsquo ὑπαλύξαι

ἴοmicroεν ἠέ τῳ εὖχος ὀρέξοmicroεν ἠέ τις ἡmicroῖν17

Sarpedon oslashnsker sig evigt liv men da det ikke er en mulighed er evigt ry det naeligstbedste Detvinder man i krig ved at kaeligmpe og om noslashdvendigt doslash Hektor viser sig gang paring gang som ensand helt naringr han vaeliglger kampen frem for flugt og selv da Andromache beder ham at taelignkeparing hende og deres lille soslashn og derfor traeligkke sig tilbage til murene afviser han det med denbegrundelse at han foslashler skam (αἰδέοmicroαι VI 442) over for trojanerne Han har laeligrt at vaeligrefremragende (microάθον ἔmicromicroεναι ἐσθλός 444) og vil derfor hellere vinde kleos til sig selv og sinfar ἀρνύmicroενος πατρός τε microέγα κλέος ἠδrsquo ἐmicroὸν αὐτοῦ (446) Her er tale om en saeligrlig kulturHektor har laeligrt at han skal leve op til samfundets idealer og det er hans slaeliggts position(eller berettigelsen derfor) i samfundet han bevarer og styrker ved at handle heroisk18

ligesom hans kleos kun eksisterer i kraft af kulturen Hektor lever op til dette heroiske ideallige til det sidste Han vil besejre Achilleus eller doslash glorvaeligrdigt for sin by ὀλέσθαι ἐϋκλειῶςπρὸ πόληος (XXII 110) hvilket gentages umiddelbart inden kampen microὴ hellip ἀκλειῶςἀπολοίmicroην | ἀλλὰ microέγα ῥέξας τι καὶ ἐσσοmicroένοισι πυθέσθαι (304ndash5) Paring den ene side fungererharingbet om stort ry som motivation for heroiske bedrifter og paring den anden side holder

17 Oversaeligttelsen er her som overalt alene bragt for at goslashre det klart hvordan jeg forstaringr de oversatte pas-sager og er saringledes ganske prosaisk Hvis vi min ven ved at flygte fra denne krig kunne leve evigt uden atblive gamle da ville jeg ikke selv kaeligmpe i forreste geled og heller ikke sende dig ind i kampen hvor maeligndvinder haeligder Men nu da utallige doslashdsaringnder staringr fast omkring os og intet menneske kan flygte fra demeller undslippe dem Lad os garing Enten for selv at vinde aeligre eller at doslash ndash til aeligre for en anden

18 Denne brug af lsquokulturrsquo svarer til Redfields antropologiske analyse af det rsquohomeriske samfundrsquo Se Redfield1975

AIGIS 102 5

skammen helten tilbage fra fejhed og krysteradfaeligrd Begge dele har en digterisk dimensionhvor man almindeligvis forstaringr κλέα ἀνδρῶν som de episke digtes betegnelse for sig selvmens smaeligdedigtning skaber den heroiske digtnings modstykke19 Frygten for et daringrligt ry ogharingbet om et stort fungerer eksplicit som motivationsfaktorer i digtene som det eksempelvisfremgaringr af Hektors begrundelse for at at forblive paring slagmarken i VI 442 og Nestors tilskyn-delse til de achaiiske krigere i XV 661ndash64

ὦ φίλοι ἀνέρες ἔστε καὶ αἰδῶ θέσθrsquo ἐνὶ θυmicroῷ

ἄλλων ἀνθρώπων ἐπὶ δὲ microνήσασθε ἕκαστος

παίδων ἠδrsquo ἀλόχων καὶ κτήσιος ἠδὲ τοκήων

ἠmicroὲν ὅτεῳ ζώουσι καὶ ᾧ κατατεθνήκασι20

At de heroiske idealer er vigtige for Iliaden er ubestrideligt men det bliver problematisk naringrman glemmer at Iliaden er poesi foslashr det er historie saringledes fx naringr Finley i sit forsoslashg paring atrekonstruere et homerisk samfund siger ldquoThe heroic code was complete and unambiguousso much so that neither the poet nor his characters ever had occasion to debate itrdquo21 Det ergrundlaeligggende for en saringdan historisk-antropologisk tilgang til digtet at man forsoslashger atfinde frem til en enhed nemlig et faeliglles moralkodeks saringdan som det formuleres helteksplicit af Finley i citatet her At heroisme ikke er saring entydig en stoslashrrelse som man har villetgoslashre det til har Renehan og for nylig Golden vist Renehan paringpeger at af de tre store heltehvis doslashd beskrives i Iliaden nemlig Sarpedon Patroklos og Hektor doslashr hverken Patrokloseller Hektor entydigt heroisk22 Patroklos bliver foslashrst skubbet vaeligk af Apollon dernaeligst saringretaf Euphorbos hvorparing han flygter ἂψ ἑτάρων εἰς ἔθνος ἐχάζετο κῆρrsquo ἀλεείνων (XVI 781) Ogdet er her ndash paring flugt ndash han bliver draeligbt af Hektor Hektor selv flygter i en detaljeret beskri-velse tre gange rundt om byen inden han beslutter sig for at moslashde Achilleus mand til mandog doslash en Heldentod Forinden overvejer han at forhandle med Achilleus og tilbyde hamalverdens rigdomme i stedet for sit liv Det er altsaring ikke Hektors foslashrste indskydelse at holde

19 Se fx Detienne 1977 21 og Nagy 1979 213ndash5220 Mine venner Vaeligr maelignd og laeligg jer skam over for andre paring sinde Husk hver isaeligr paring jeres boslashrn og kone

jeres ejendom og jeres foraeligldre uanset om I har dem endnu eller de er doslashde21 Finley 1965 113 jf ogsaring van Wees 1998 167ndash258 Redfield 1994 99ndash12722 Renehan 1982 91

AIGIS 102 6

sig til ldquoat draeligbe eller blive draeligbtrdquo23 Og Hektors overvejelse er ikke rent nonsens Der er iIliaden flere eksempler paring at krigere bliver taget til fange og frikoslashbt24 og det understreger atder er andre andre muligheder end at draeligbe eller blive draeligbt og at mange endog fremtraelig-dende helte vil vaeliglge liv frem for doslashd hvis det er muligt Af de tre store helte der doslashr idigtet er Sarpedon altsaring den eneste der doslashr en helt igennem heroisk doslashd

Der er flere andre eksempler paring uheroisk adfaeligrd Aineias flygter fra Menelaos og Antilo-chos da han ser dem i V 568ff i syvende sang tager Menelaos imod Hektors udfordring tilduel men Agamemnon skrider ind og irettesaeligtter ham kraftigt og beskriver hans dumdri-stighed som ἀφροσύνη dumhed ἀφραίνεις Μενέλαε διοτρεφές οὐδέ τί σε χρὴ | ταύτηςἀφροσύνης (109ndash10) Odysseus flygter i VIII 90ff og baringde i IX 26ff og i XIV da situationenser haringbloslashs ud for de traeligngte achaiere foreslaringr Agamemnon at de flygter Hans begrundelseer utvetydig οὐ γάρ τις νέmicroεσις φυγέειν κακόν οὐδrsquo ἀνὰ νύκτα | βέλτερον ὃς φεύγων προφύγῃκακὸν ἠὲ ἁλώῃ (XIV 80ndash81)25 Hermed er vist en raeligkke tilfaeliglde hvori den eneste mulighedikke er at draeligbe eller blive draeligbt livet har i mange tilfaeliglde stoslashrre vaeliggt end doslashden En enkeltmeget direkte passage kan foslashjes hertil I XV 372ff beder Nestor til Zeus

Ζεῦ πάτερ εἴ ποτέ τις ἐν Ἄργεΐ περ πολυπύρῳ

ἢ βοὸς ὴ οἰὸς κατὰ πίονα microηρία καίων

εὔχετο νοστῆσαι σὺ δrsquo ὑπέσχεο καὶ κατένευσας

τῶν microνῆσαι καὶ ἄmicroυνον Ὀλύmicroπιε νηλεὲς ἦmicroαρ

microηδrsquo οὕτω Τρώεσσιν ἔα δάmicroνασθαι Ἀχαιούς26

Nestor taler her paring alles vegne og afsloslashrer at de har haringbet paring at overleve krigen og vendehjem hvilket ikke bedoslashmmes negativt tvaeligrtimod synes det at vaeligre et helt naturligt oslashnskeDet heroiske bestaringr altsaring i at vaeliglge den heroiske doslashd paring trods af fristelsen til at stikke halenmellem benene og flugt er ikke altid skamfuldt til tider kan det faktisk vaeligre det fornuftige

23 Golden 2005 2124 Fx beder Priamosrsquo soslashn Lykaon i XXI 34ndash96 Achilleus om at lade ham loslashskoslashbe som han allerede eacuten gang

har gjort det25 Flere tilsvarende episoder hos Golden 200526 Fader Zeus Hvis nogen af os nogensinde i det hvederige Argos har braeligndt fede laringrben af faringr eller okse til

dig og bedt om atter at vende hjem og du gav dit tilsagn dertil med et nik saring husk paring det nu du Olym-piske og afvaeligrg vores doslashdsdag Lad ikke troerne undertvinge achaierne paring denne maringde

AIGIS 102 7

valg Ud over de naeligvnte passager fra Iliaden findes eksempler herparing hos Proklos der i sitreferat af Kypria der var en del af den trojanske digtcyklus naeligvner achaiernes flugt fraTelephos da de ad omveje er havnet i Mysien27 Dette er saeligrligt interessant fordi det nyeArchilochos-digt ogsaring behandler episoden og her fremhaeligves achaierne eksplicit sommodige trods deres flugt Hvis Wests rekonstruktion af vv 2ndash4 er rigtig har vi herdigterjegrsquoets fortolkning af episoden Flugt er ikke noslashdvendigvis kujoneri for der kan vaeligretidspunkter hvor det er noslashdvendigt at flygte φεύγειν δέ τις ὥρηmiddot (v 4)28 Archilochos byggerefter al sandsynlighed hverken paring Iliaden som vi kender den eller paring Kypria29 men paring entidligere tradition der altsaring ogsaring lader til at have haft flugt som accepteret mulighed forheltene

Hvordan sposlashrgsmaringlet om flugt behandles i forhold til Iliadens store helt Achilleus hvissituation er den mest ekstreme og samtidig den mest komplekse skal jeg senere komme indparing Foslashrst vil jeg undersoslashge det heroiske ideal i Priamosrsquo tale til Hektor i XXII og dennepassages forhold til Tyrtaios fr 10 (West)

3 Tyrtaios og HomerVernant har i en indflydelsesrig artikel argumenteret for at det heroiske ideal ikke blot er etudtryk for samfundsnormer men ogsaring for religion Kernen i hans argumentation er somfoslashlger

In this sense epic is not only a literary genre Together with the funeral and fol-lowing the same lines as the funeral it is one of the institutions the Greeks de-veloped to give an answer to the problem of death in order to acculturate deathand integrate it into social thought and life It must therefore be recognized thatthe heroic lsquobeautiful deathrsquo contains a metaphysical or religious dimension30

27 Se argumentum ll 41-49 (Bernabeacute)28 West 2006 11 Obbink 2006 laeligser det samme og forstaringr de indledende vers paring samme maringde som West29 West 2006 Burgess 2001 Aloni 200930 Vernant 1991 86

AIGIS 102 8

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

udoslashdeligt ry kan helten overvinde sin doslashdelighed fordi han han gennem sang vil blive evig-gjort Locus classicus er Sarpedons tale til Glaukos i Iliadens 12 sang (322ff) der som regelciteres naringr lsquothe heroic codersquo skal beskrives

ὦ πέπον εἰ microὲν γὰρ πόλεmicroον περὶ τόνδε φυγόντε

αἰεὶ δὴ microέλλοιmicroεν ἀγήρω τrsquo ἀθανάτω τε

ἔσσεσθrsquo οὔτε κεν αὐτὸς ἐνὶ πρώτοισι microαχοίmicroην

οὔτέ κε σὲ στέλλοιmicroι microάχην ἐς κυδιάνειρανmiddot

νῦν δrsquo ἔmicroπης γὰρ κῆρες ἐφεστᾶσιν θανάτοιο

microυρίαι ἃς οὐκ ἔστι φυγεῖν βροτὸν οὐδrsquo ὑπαλύξαι

ἴοmicroεν ἠέ τῳ εὖχος ὀρέξοmicroεν ἠέ τις ἡmicroῖν17

Sarpedon oslashnsker sig evigt liv men da det ikke er en mulighed er evigt ry det naeligstbedste Detvinder man i krig ved at kaeligmpe og om noslashdvendigt doslash Hektor viser sig gang paring gang som ensand helt naringr han vaeliglger kampen frem for flugt og selv da Andromache beder ham at taelignkeparing hende og deres lille soslashn og derfor traeligkke sig tilbage til murene afviser han det med denbegrundelse at han foslashler skam (αἰδέοmicroαι VI 442) over for trojanerne Han har laeligrt at vaeligrefremragende (microάθον ἔmicromicroεναι ἐσθλός 444) og vil derfor hellere vinde kleos til sig selv og sinfar ἀρνύmicroενος πατρός τε microέγα κλέος ἠδrsquo ἐmicroὸν αὐτοῦ (446) Her er tale om en saeligrlig kulturHektor har laeligrt at han skal leve op til samfundets idealer og det er hans slaeliggts position(eller berettigelsen derfor) i samfundet han bevarer og styrker ved at handle heroisk18

ligesom hans kleos kun eksisterer i kraft af kulturen Hektor lever op til dette heroiske ideallige til det sidste Han vil besejre Achilleus eller doslash glorvaeligrdigt for sin by ὀλέσθαι ἐϋκλειῶςπρὸ πόληος (XXII 110) hvilket gentages umiddelbart inden kampen microὴ hellip ἀκλειῶςἀπολοίmicroην | ἀλλὰ microέγα ῥέξας τι καὶ ἐσσοmicroένοισι πυθέσθαι (304ndash5) Paring den ene side fungererharingbet om stort ry som motivation for heroiske bedrifter og paring den anden side holder

17 Oversaeligttelsen er her som overalt alene bragt for at goslashre det klart hvordan jeg forstaringr de oversatte pas-sager og er saringledes ganske prosaisk Hvis vi min ven ved at flygte fra denne krig kunne leve evigt uden atblive gamle da ville jeg ikke selv kaeligmpe i forreste geled og heller ikke sende dig ind i kampen hvor maeligndvinder haeligder Men nu da utallige doslashdsaringnder staringr fast omkring os og intet menneske kan flygte fra demeller undslippe dem Lad os garing Enten for selv at vinde aeligre eller at doslash ndash til aeligre for en anden

18 Denne brug af lsquokulturrsquo svarer til Redfields antropologiske analyse af det rsquohomeriske samfundrsquo Se Redfield1975

AIGIS 102 5

skammen helten tilbage fra fejhed og krysteradfaeligrd Begge dele har en digterisk dimensionhvor man almindeligvis forstaringr κλέα ἀνδρῶν som de episke digtes betegnelse for sig selvmens smaeligdedigtning skaber den heroiske digtnings modstykke19 Frygten for et daringrligt ry ogharingbet om et stort fungerer eksplicit som motivationsfaktorer i digtene som det eksempelvisfremgaringr af Hektors begrundelse for at at forblive paring slagmarken i VI 442 og Nestors tilskyn-delse til de achaiiske krigere i XV 661ndash64

ὦ φίλοι ἀνέρες ἔστε καὶ αἰδῶ θέσθrsquo ἐνὶ θυmicroῷ

ἄλλων ἀνθρώπων ἐπὶ δὲ microνήσασθε ἕκαστος

παίδων ἠδrsquo ἀλόχων καὶ κτήσιος ἠδὲ τοκήων

ἠmicroὲν ὅτεῳ ζώουσι καὶ ᾧ κατατεθνήκασι20

At de heroiske idealer er vigtige for Iliaden er ubestrideligt men det bliver problematisk naringrman glemmer at Iliaden er poesi foslashr det er historie saringledes fx naringr Finley i sit forsoslashg paring atrekonstruere et homerisk samfund siger ldquoThe heroic code was complete and unambiguousso much so that neither the poet nor his characters ever had occasion to debate itrdquo21 Det ergrundlaeligggende for en saringdan historisk-antropologisk tilgang til digtet at man forsoslashger atfinde frem til en enhed nemlig et faeliglles moralkodeks saringdan som det formuleres helteksplicit af Finley i citatet her At heroisme ikke er saring entydig en stoslashrrelse som man har villetgoslashre det til har Renehan og for nylig Golden vist Renehan paringpeger at af de tre store heltehvis doslashd beskrives i Iliaden nemlig Sarpedon Patroklos og Hektor doslashr hverken Patrokloseller Hektor entydigt heroisk22 Patroklos bliver foslashrst skubbet vaeligk af Apollon dernaeligst saringretaf Euphorbos hvorparing han flygter ἂψ ἑτάρων εἰς ἔθνος ἐχάζετο κῆρrsquo ἀλεείνων (XVI 781) Ogdet er her ndash paring flugt ndash han bliver draeligbt af Hektor Hektor selv flygter i en detaljeret beskri-velse tre gange rundt om byen inden han beslutter sig for at moslashde Achilleus mand til mandog doslash en Heldentod Forinden overvejer han at forhandle med Achilleus og tilbyde hamalverdens rigdomme i stedet for sit liv Det er altsaring ikke Hektors foslashrste indskydelse at holde

19 Se fx Detienne 1977 21 og Nagy 1979 213ndash5220 Mine venner Vaeligr maelignd og laeligg jer skam over for andre paring sinde Husk hver isaeligr paring jeres boslashrn og kone

jeres ejendom og jeres foraeligldre uanset om I har dem endnu eller de er doslashde21 Finley 1965 113 jf ogsaring van Wees 1998 167ndash258 Redfield 1994 99ndash12722 Renehan 1982 91

AIGIS 102 6

sig til ldquoat draeligbe eller blive draeligbtrdquo23 Og Hektors overvejelse er ikke rent nonsens Der er iIliaden flere eksempler paring at krigere bliver taget til fange og frikoslashbt24 og det understreger atder er andre andre muligheder end at draeligbe eller blive draeligbt og at mange endog fremtraelig-dende helte vil vaeliglge liv frem for doslashd hvis det er muligt Af de tre store helte der doslashr idigtet er Sarpedon altsaring den eneste der doslashr en helt igennem heroisk doslashd

Der er flere andre eksempler paring uheroisk adfaeligrd Aineias flygter fra Menelaos og Antilo-chos da han ser dem i V 568ff i syvende sang tager Menelaos imod Hektors udfordring tilduel men Agamemnon skrider ind og irettesaeligtter ham kraftigt og beskriver hans dumdri-stighed som ἀφροσύνη dumhed ἀφραίνεις Μενέλαε διοτρεφές οὐδέ τί σε χρὴ | ταύτηςἀφροσύνης (109ndash10) Odysseus flygter i VIII 90ff og baringde i IX 26ff og i XIV da situationenser haringbloslashs ud for de traeligngte achaiere foreslaringr Agamemnon at de flygter Hans begrundelseer utvetydig οὐ γάρ τις νέmicroεσις φυγέειν κακόν οὐδrsquo ἀνὰ νύκτα | βέλτερον ὃς φεύγων προφύγῃκακὸν ἠὲ ἁλώῃ (XIV 80ndash81)25 Hermed er vist en raeligkke tilfaeliglde hvori den eneste mulighedikke er at draeligbe eller blive draeligbt livet har i mange tilfaeliglde stoslashrre vaeliggt end doslashden En enkeltmeget direkte passage kan foslashjes hertil I XV 372ff beder Nestor til Zeus

Ζεῦ πάτερ εἴ ποτέ τις ἐν Ἄργεΐ περ πολυπύρῳ

ἢ βοὸς ὴ οἰὸς κατὰ πίονα microηρία καίων

εὔχετο νοστῆσαι σὺ δrsquo ὑπέσχεο καὶ κατένευσας

τῶν microνῆσαι καὶ ἄmicroυνον Ὀλύmicroπιε νηλεὲς ἦmicroαρ

microηδrsquo οὕτω Τρώεσσιν ἔα δάmicroνασθαι Ἀχαιούς26

Nestor taler her paring alles vegne og afsloslashrer at de har haringbet paring at overleve krigen og vendehjem hvilket ikke bedoslashmmes negativt tvaeligrtimod synes det at vaeligre et helt naturligt oslashnskeDet heroiske bestaringr altsaring i at vaeliglge den heroiske doslashd paring trods af fristelsen til at stikke halenmellem benene og flugt er ikke altid skamfuldt til tider kan det faktisk vaeligre det fornuftige

23 Golden 2005 2124 Fx beder Priamosrsquo soslashn Lykaon i XXI 34ndash96 Achilleus om at lade ham loslashskoslashbe som han allerede eacuten gang

har gjort det25 Flere tilsvarende episoder hos Golden 200526 Fader Zeus Hvis nogen af os nogensinde i det hvederige Argos har braeligndt fede laringrben af faringr eller okse til

dig og bedt om atter at vende hjem og du gav dit tilsagn dertil med et nik saring husk paring det nu du Olym-piske og afvaeligrg vores doslashdsdag Lad ikke troerne undertvinge achaierne paring denne maringde

AIGIS 102 7

valg Ud over de naeligvnte passager fra Iliaden findes eksempler herparing hos Proklos der i sitreferat af Kypria der var en del af den trojanske digtcyklus naeligvner achaiernes flugt fraTelephos da de ad omveje er havnet i Mysien27 Dette er saeligrligt interessant fordi det nyeArchilochos-digt ogsaring behandler episoden og her fremhaeligves achaierne eksplicit sommodige trods deres flugt Hvis Wests rekonstruktion af vv 2ndash4 er rigtig har vi herdigterjegrsquoets fortolkning af episoden Flugt er ikke noslashdvendigvis kujoneri for der kan vaeligretidspunkter hvor det er noslashdvendigt at flygte φεύγειν δέ τις ὥρηmiddot (v 4)28 Archilochos byggerefter al sandsynlighed hverken paring Iliaden som vi kender den eller paring Kypria29 men paring entidligere tradition der altsaring ogsaring lader til at have haft flugt som accepteret mulighed forheltene

Hvordan sposlashrgsmaringlet om flugt behandles i forhold til Iliadens store helt Achilleus hvissituation er den mest ekstreme og samtidig den mest komplekse skal jeg senere komme indparing Foslashrst vil jeg undersoslashge det heroiske ideal i Priamosrsquo tale til Hektor i XXII og dennepassages forhold til Tyrtaios fr 10 (West)

3 Tyrtaios og HomerVernant har i en indflydelsesrig artikel argumenteret for at det heroiske ideal ikke blot er etudtryk for samfundsnormer men ogsaring for religion Kernen i hans argumentation er somfoslashlger

In this sense epic is not only a literary genre Together with the funeral and fol-lowing the same lines as the funeral it is one of the institutions the Greeks de-veloped to give an answer to the problem of death in order to acculturate deathand integrate it into social thought and life It must therefore be recognized thatthe heroic lsquobeautiful deathrsquo contains a metaphysical or religious dimension30

27 Se argumentum ll 41-49 (Bernabeacute)28 West 2006 11 Obbink 2006 laeligser det samme og forstaringr de indledende vers paring samme maringde som West29 West 2006 Burgess 2001 Aloni 200930 Vernant 1991 86

AIGIS 102 8

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

skammen helten tilbage fra fejhed og krysteradfaeligrd Begge dele har en digterisk dimensionhvor man almindeligvis forstaringr κλέα ἀνδρῶν som de episke digtes betegnelse for sig selvmens smaeligdedigtning skaber den heroiske digtnings modstykke19 Frygten for et daringrligt ry ogharingbet om et stort fungerer eksplicit som motivationsfaktorer i digtene som det eksempelvisfremgaringr af Hektors begrundelse for at at forblive paring slagmarken i VI 442 og Nestors tilskyn-delse til de achaiiske krigere i XV 661ndash64

ὦ φίλοι ἀνέρες ἔστε καὶ αἰδῶ θέσθrsquo ἐνὶ θυmicroῷ

ἄλλων ἀνθρώπων ἐπὶ δὲ microνήσασθε ἕκαστος

παίδων ἠδrsquo ἀλόχων καὶ κτήσιος ἠδὲ τοκήων

ἠmicroὲν ὅτεῳ ζώουσι καὶ ᾧ κατατεθνήκασι20

At de heroiske idealer er vigtige for Iliaden er ubestrideligt men det bliver problematisk naringrman glemmer at Iliaden er poesi foslashr det er historie saringledes fx naringr Finley i sit forsoslashg paring atrekonstruere et homerisk samfund siger ldquoThe heroic code was complete and unambiguousso much so that neither the poet nor his characters ever had occasion to debate itrdquo21 Det ergrundlaeligggende for en saringdan historisk-antropologisk tilgang til digtet at man forsoslashger atfinde frem til en enhed nemlig et faeliglles moralkodeks saringdan som det formuleres helteksplicit af Finley i citatet her At heroisme ikke er saring entydig en stoslashrrelse som man har villetgoslashre det til har Renehan og for nylig Golden vist Renehan paringpeger at af de tre store heltehvis doslashd beskrives i Iliaden nemlig Sarpedon Patroklos og Hektor doslashr hverken Patrokloseller Hektor entydigt heroisk22 Patroklos bliver foslashrst skubbet vaeligk af Apollon dernaeligst saringretaf Euphorbos hvorparing han flygter ἂψ ἑτάρων εἰς ἔθνος ἐχάζετο κῆρrsquo ἀλεείνων (XVI 781) Ogdet er her ndash paring flugt ndash han bliver draeligbt af Hektor Hektor selv flygter i en detaljeret beskri-velse tre gange rundt om byen inden han beslutter sig for at moslashde Achilleus mand til mandog doslash en Heldentod Forinden overvejer han at forhandle med Achilleus og tilbyde hamalverdens rigdomme i stedet for sit liv Det er altsaring ikke Hektors foslashrste indskydelse at holde

19 Se fx Detienne 1977 21 og Nagy 1979 213ndash5220 Mine venner Vaeligr maelignd og laeligg jer skam over for andre paring sinde Husk hver isaeligr paring jeres boslashrn og kone

jeres ejendom og jeres foraeligldre uanset om I har dem endnu eller de er doslashde21 Finley 1965 113 jf ogsaring van Wees 1998 167ndash258 Redfield 1994 99ndash12722 Renehan 1982 91

AIGIS 102 6

sig til ldquoat draeligbe eller blive draeligbtrdquo23 Og Hektors overvejelse er ikke rent nonsens Der er iIliaden flere eksempler paring at krigere bliver taget til fange og frikoslashbt24 og det understreger atder er andre andre muligheder end at draeligbe eller blive draeligbt og at mange endog fremtraelig-dende helte vil vaeliglge liv frem for doslashd hvis det er muligt Af de tre store helte der doslashr idigtet er Sarpedon altsaring den eneste der doslashr en helt igennem heroisk doslashd

Der er flere andre eksempler paring uheroisk adfaeligrd Aineias flygter fra Menelaos og Antilo-chos da han ser dem i V 568ff i syvende sang tager Menelaos imod Hektors udfordring tilduel men Agamemnon skrider ind og irettesaeligtter ham kraftigt og beskriver hans dumdri-stighed som ἀφροσύνη dumhed ἀφραίνεις Μενέλαε διοτρεφές οὐδέ τί σε χρὴ | ταύτηςἀφροσύνης (109ndash10) Odysseus flygter i VIII 90ff og baringde i IX 26ff og i XIV da situationenser haringbloslashs ud for de traeligngte achaiere foreslaringr Agamemnon at de flygter Hans begrundelseer utvetydig οὐ γάρ τις νέmicroεσις φυγέειν κακόν οὐδrsquo ἀνὰ νύκτα | βέλτερον ὃς φεύγων προφύγῃκακὸν ἠὲ ἁλώῃ (XIV 80ndash81)25 Hermed er vist en raeligkke tilfaeliglde hvori den eneste mulighedikke er at draeligbe eller blive draeligbt livet har i mange tilfaeliglde stoslashrre vaeliggt end doslashden En enkeltmeget direkte passage kan foslashjes hertil I XV 372ff beder Nestor til Zeus

Ζεῦ πάτερ εἴ ποτέ τις ἐν Ἄργεΐ περ πολυπύρῳ

ἢ βοὸς ὴ οἰὸς κατὰ πίονα microηρία καίων

εὔχετο νοστῆσαι σὺ δrsquo ὑπέσχεο καὶ κατένευσας

τῶν microνῆσαι καὶ ἄmicroυνον Ὀλύmicroπιε νηλεὲς ἦmicroαρ

microηδrsquo οὕτω Τρώεσσιν ἔα δάmicroνασθαι Ἀχαιούς26

Nestor taler her paring alles vegne og afsloslashrer at de har haringbet paring at overleve krigen og vendehjem hvilket ikke bedoslashmmes negativt tvaeligrtimod synes det at vaeligre et helt naturligt oslashnskeDet heroiske bestaringr altsaring i at vaeliglge den heroiske doslashd paring trods af fristelsen til at stikke halenmellem benene og flugt er ikke altid skamfuldt til tider kan det faktisk vaeligre det fornuftige

23 Golden 2005 2124 Fx beder Priamosrsquo soslashn Lykaon i XXI 34ndash96 Achilleus om at lade ham loslashskoslashbe som han allerede eacuten gang

har gjort det25 Flere tilsvarende episoder hos Golden 200526 Fader Zeus Hvis nogen af os nogensinde i det hvederige Argos har braeligndt fede laringrben af faringr eller okse til

dig og bedt om atter at vende hjem og du gav dit tilsagn dertil med et nik saring husk paring det nu du Olym-piske og afvaeligrg vores doslashdsdag Lad ikke troerne undertvinge achaierne paring denne maringde

AIGIS 102 7

valg Ud over de naeligvnte passager fra Iliaden findes eksempler herparing hos Proklos der i sitreferat af Kypria der var en del af den trojanske digtcyklus naeligvner achaiernes flugt fraTelephos da de ad omveje er havnet i Mysien27 Dette er saeligrligt interessant fordi det nyeArchilochos-digt ogsaring behandler episoden og her fremhaeligves achaierne eksplicit sommodige trods deres flugt Hvis Wests rekonstruktion af vv 2ndash4 er rigtig har vi herdigterjegrsquoets fortolkning af episoden Flugt er ikke noslashdvendigvis kujoneri for der kan vaeligretidspunkter hvor det er noslashdvendigt at flygte φεύγειν δέ τις ὥρηmiddot (v 4)28 Archilochos byggerefter al sandsynlighed hverken paring Iliaden som vi kender den eller paring Kypria29 men paring entidligere tradition der altsaring ogsaring lader til at have haft flugt som accepteret mulighed forheltene

Hvordan sposlashrgsmaringlet om flugt behandles i forhold til Iliadens store helt Achilleus hvissituation er den mest ekstreme og samtidig den mest komplekse skal jeg senere komme indparing Foslashrst vil jeg undersoslashge det heroiske ideal i Priamosrsquo tale til Hektor i XXII og dennepassages forhold til Tyrtaios fr 10 (West)

3 Tyrtaios og HomerVernant har i en indflydelsesrig artikel argumenteret for at det heroiske ideal ikke blot er etudtryk for samfundsnormer men ogsaring for religion Kernen i hans argumentation er somfoslashlger

In this sense epic is not only a literary genre Together with the funeral and fol-lowing the same lines as the funeral it is one of the institutions the Greeks de-veloped to give an answer to the problem of death in order to acculturate deathand integrate it into social thought and life It must therefore be recognized thatthe heroic lsquobeautiful deathrsquo contains a metaphysical or religious dimension30

27 Se argumentum ll 41-49 (Bernabeacute)28 West 2006 11 Obbink 2006 laeligser det samme og forstaringr de indledende vers paring samme maringde som West29 West 2006 Burgess 2001 Aloni 200930 Vernant 1991 86

AIGIS 102 8

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

sig til ldquoat draeligbe eller blive draeligbtrdquo23 Og Hektors overvejelse er ikke rent nonsens Der er iIliaden flere eksempler paring at krigere bliver taget til fange og frikoslashbt24 og det understreger atder er andre andre muligheder end at draeligbe eller blive draeligbt og at mange endog fremtraelig-dende helte vil vaeliglge liv frem for doslashd hvis det er muligt Af de tre store helte der doslashr idigtet er Sarpedon altsaring den eneste der doslashr en helt igennem heroisk doslashd

Der er flere andre eksempler paring uheroisk adfaeligrd Aineias flygter fra Menelaos og Antilo-chos da han ser dem i V 568ff i syvende sang tager Menelaos imod Hektors udfordring tilduel men Agamemnon skrider ind og irettesaeligtter ham kraftigt og beskriver hans dumdri-stighed som ἀφροσύνη dumhed ἀφραίνεις Μενέλαε διοτρεφές οὐδέ τί σε χρὴ | ταύτηςἀφροσύνης (109ndash10) Odysseus flygter i VIII 90ff og baringde i IX 26ff og i XIV da situationenser haringbloslashs ud for de traeligngte achaiere foreslaringr Agamemnon at de flygter Hans begrundelseer utvetydig οὐ γάρ τις νέmicroεσις φυγέειν κακόν οὐδrsquo ἀνὰ νύκτα | βέλτερον ὃς φεύγων προφύγῃκακὸν ἠὲ ἁλώῃ (XIV 80ndash81)25 Hermed er vist en raeligkke tilfaeliglde hvori den eneste mulighedikke er at draeligbe eller blive draeligbt livet har i mange tilfaeliglde stoslashrre vaeliggt end doslashden En enkeltmeget direkte passage kan foslashjes hertil I XV 372ff beder Nestor til Zeus

Ζεῦ πάτερ εἴ ποτέ τις ἐν Ἄργεΐ περ πολυπύρῳ

ἢ βοὸς ὴ οἰὸς κατὰ πίονα microηρία καίων

εὔχετο νοστῆσαι σὺ δrsquo ὑπέσχεο καὶ κατένευσας

τῶν microνῆσαι καὶ ἄmicroυνον Ὀλύmicroπιε νηλεὲς ἦmicroαρ

microηδrsquo οὕτω Τρώεσσιν ἔα δάmicroνασθαι Ἀχαιούς26

Nestor taler her paring alles vegne og afsloslashrer at de har haringbet paring at overleve krigen og vendehjem hvilket ikke bedoslashmmes negativt tvaeligrtimod synes det at vaeligre et helt naturligt oslashnskeDet heroiske bestaringr altsaring i at vaeliglge den heroiske doslashd paring trods af fristelsen til at stikke halenmellem benene og flugt er ikke altid skamfuldt til tider kan det faktisk vaeligre det fornuftige

23 Golden 2005 2124 Fx beder Priamosrsquo soslashn Lykaon i XXI 34ndash96 Achilleus om at lade ham loslashskoslashbe som han allerede eacuten gang

har gjort det25 Flere tilsvarende episoder hos Golden 200526 Fader Zeus Hvis nogen af os nogensinde i det hvederige Argos har braeligndt fede laringrben af faringr eller okse til

dig og bedt om atter at vende hjem og du gav dit tilsagn dertil med et nik saring husk paring det nu du Olym-piske og afvaeligrg vores doslashdsdag Lad ikke troerne undertvinge achaierne paring denne maringde

AIGIS 102 7

valg Ud over de naeligvnte passager fra Iliaden findes eksempler herparing hos Proklos der i sitreferat af Kypria der var en del af den trojanske digtcyklus naeligvner achaiernes flugt fraTelephos da de ad omveje er havnet i Mysien27 Dette er saeligrligt interessant fordi det nyeArchilochos-digt ogsaring behandler episoden og her fremhaeligves achaierne eksplicit sommodige trods deres flugt Hvis Wests rekonstruktion af vv 2ndash4 er rigtig har vi herdigterjegrsquoets fortolkning af episoden Flugt er ikke noslashdvendigvis kujoneri for der kan vaeligretidspunkter hvor det er noslashdvendigt at flygte φεύγειν δέ τις ὥρηmiddot (v 4)28 Archilochos byggerefter al sandsynlighed hverken paring Iliaden som vi kender den eller paring Kypria29 men paring entidligere tradition der altsaring ogsaring lader til at have haft flugt som accepteret mulighed forheltene

Hvordan sposlashrgsmaringlet om flugt behandles i forhold til Iliadens store helt Achilleus hvissituation er den mest ekstreme og samtidig den mest komplekse skal jeg senere komme indparing Foslashrst vil jeg undersoslashge det heroiske ideal i Priamosrsquo tale til Hektor i XXII og dennepassages forhold til Tyrtaios fr 10 (West)

3 Tyrtaios og HomerVernant har i en indflydelsesrig artikel argumenteret for at det heroiske ideal ikke blot er etudtryk for samfundsnormer men ogsaring for religion Kernen i hans argumentation er somfoslashlger

In this sense epic is not only a literary genre Together with the funeral and fol-lowing the same lines as the funeral it is one of the institutions the Greeks de-veloped to give an answer to the problem of death in order to acculturate deathand integrate it into social thought and life It must therefore be recognized thatthe heroic lsquobeautiful deathrsquo contains a metaphysical or religious dimension30

27 Se argumentum ll 41-49 (Bernabeacute)28 West 2006 11 Obbink 2006 laeligser det samme og forstaringr de indledende vers paring samme maringde som West29 West 2006 Burgess 2001 Aloni 200930 Vernant 1991 86

AIGIS 102 8

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

valg Ud over de naeligvnte passager fra Iliaden findes eksempler herparing hos Proklos der i sitreferat af Kypria der var en del af den trojanske digtcyklus naeligvner achaiernes flugt fraTelephos da de ad omveje er havnet i Mysien27 Dette er saeligrligt interessant fordi det nyeArchilochos-digt ogsaring behandler episoden og her fremhaeligves achaierne eksplicit sommodige trods deres flugt Hvis Wests rekonstruktion af vv 2ndash4 er rigtig har vi herdigterjegrsquoets fortolkning af episoden Flugt er ikke noslashdvendigvis kujoneri for der kan vaeligretidspunkter hvor det er noslashdvendigt at flygte φεύγειν δέ τις ὥρηmiddot (v 4)28 Archilochos byggerefter al sandsynlighed hverken paring Iliaden som vi kender den eller paring Kypria29 men paring entidligere tradition der altsaring ogsaring lader til at have haft flugt som accepteret mulighed forheltene

Hvordan sposlashrgsmaringlet om flugt behandles i forhold til Iliadens store helt Achilleus hvissituation er den mest ekstreme og samtidig den mest komplekse skal jeg senere komme indparing Foslashrst vil jeg undersoslashge det heroiske ideal i Priamosrsquo tale til Hektor i XXII og dennepassages forhold til Tyrtaios fr 10 (West)

3 Tyrtaios og HomerVernant har i en indflydelsesrig artikel argumenteret for at det heroiske ideal ikke blot er etudtryk for samfundsnormer men ogsaring for religion Kernen i hans argumentation er somfoslashlger

In this sense epic is not only a literary genre Together with the funeral and fol-lowing the same lines as the funeral it is one of the institutions the Greeks de-veloped to give an answer to the problem of death in order to acculturate deathand integrate it into social thought and life It must therefore be recognized thatthe heroic lsquobeautiful deathrsquo contains a metaphysical or religious dimension30

27 Se argumentum ll 41-49 (Bernabeacute)28 West 2006 11 Obbink 2006 laeligser det samme og forstaringr de indledende vers paring samme maringde som West29 West 2006 Burgess 2001 Aloni 200930 Vernant 1991 86

AIGIS 102 8

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Grundlaget for artiklen (og dens titel Panta Kala) finder Vernant i Iliaden XXII hvor Hektorstaringr uden for murene foslashr det afgoslashrende ndash og skaeligbnesvangre ndash moslashde med Achilleus Framuren henvender Priamos sig til ham med en boslashn (XXII 71ndash76)

νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν

ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ

κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃmiddot

ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρη πολιόν τε γένειον

αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος

τοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι31

Det er rigtigt af Vernant at se doslashden integreret i den sociale tankegang og det sociale liv Dener som han siger gjort kulturel De heroiske idealer er netop et udtryk for kultur en maringdehvorparing man gennem kultur kan overvinde doslashdens (og dermed livets) meningsloslashshed og forsaring vidt er der heri et religioslashst aspekt Dette er jo i hoslashj grad mytologiens funktion helt gene-relt Men Vernant ser dette sted i Iliaden som udgangspunkt for en religioslashsitet der levervidere hos Tyrtaios og findes helt frem til de athenske gravtaler og goslashr sig dermed skyldig ien alvorlig oversimplificering der foslashrer til misforstaringelser At det heroiske ideal ikke er saringentydigt som Vernant vil goslashre det til viser en sammenligning mellem Iliaden XXII ogTyrtaios fr 10 (West) Tyrtaiosrsquo digte er krigsdigte der besynger krigen og vigtigheden af atofre sig for faeligdrelandet som det fremgaringr af foslashlgende passage (Tyrtaios fr 1021ndash30 (West))

αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο microετὰ προmicroάχοισι πεσόντα

κεῖσθαι πρόσθε νέων ἄνδρα παλαιότερον

ἤδη λευκὸν ἔχοντα κάρη πολιόν τε γένειον

θυmicroὸν ἀποπνείοντrsquo ἄλκιmicroον ἐν κονίῃ

αἱmicroατόεντrsquo αἰδοῖα φίλαισrsquo ἐν χερσὶν ἔχοντα ndash

31 For en ung mand passer det sig jo at ligge der naringr han er draeligbt i krig kloslashvet af den skarpe bronze Saring eralt man kan se ved ham smukt selv naringr han er doslashd Men naringr hunde skaelignder det graring haringr det graring skaeligg ogkoslashnsdelene paring en gammel mand der er draeligbt ndash ja det er det ynkeligste syn for alle elendige mennesker

AIGIS 102 9

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

αἰσχρὰ τά γrsquo ὀφθαλmicroοῖς καὶ νεmicroεσητὸν ἰδεῖν ndash

καὶ χρόα γυmicroνωθέντα νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν

ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ

ἀνδράσι microὲν θηητὸς ἰδεῖν ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ

ζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών32

Forholdet mellem Tyrtaios og Homer er en vaeligsentlig del af den Geistesgeschichte man harforsoslashgt at skrive33 og de klare overensstemmelser (den gamle mands ynkelige doslashd over forden unge mands smukke doslashd beskrivelsen af den gamle mands koslashnsdele osv) mellem dennepassage og Iliaden XXII har faringet selv kritiske laeligsere til at antage at her er tale om en direktereference til vores Iliade34 Et vaeligsentligt ndash og tilsyneladende overset ndash argument for atbehandle passagen fra Iliaden med visse forbehold udgoslashres af konteksten Udsagnet frem-saeligttes af Priamos som en del af en laeligngere argumentation hvori ogsaring Hekabe og Andro-mache deltager Priamosrsquo ord om det smukke i en ung krigers doslashd og det grufulde i engammels er et argument for at Hektor ikke skal kaeligmpe og bliver saringledes et argument imodlsquothe heroic codersquo Det er saringdan Hektor forstaringr Priamos for i sit svar argumenterer han forhvorfor han ikke skal foslashlge sin faders opfording han er noslashdt til at argumentere for det idealder eller skulle vaeligre givet Skulle Tyrtaios-passagen vaeligre en Homer-reference har vi altsaringden noget paradoksale situation at Tyrtaios tager et egentlig ukrigerisk argument fra Homerog bruger det som opmuntring til heroisk adfaeligrd Hvad Tyrtaios skulle faring ud af en saringdanintertekstuel reference er uklart Det forholder sig snarere omvendt Tyrtaios er traditionelog Homer utraditionel

Sammenligner vi Priamosrsquo ord med Tyrtaios ser vi at de to krigeres doslashd den unges ogden gamles naeligvnes i omvendt raeligkkefoslashlge hos de to Tyrtaios begynder med at naeligvne detraeligdselsfulde syn af den gamle kriger αἰσχρὸν γὰρ δὴ τοῦτο (κτλ) Ved at udmale den gamle

32 For dette er da haeligsligt en gammel mand der ligger foran de unge faldet i forreste geled Med hvidt haringrog graringt skaeligg ligger han i stoslashvet mens han udaringnder sit staeligrke liv holder om sine blodige koslashnsdele med sinehaelignder ndash det er haeligsligt og uvaeligrdigt at se for sine oslashjne ndash og har noslashgen krop Men for unge maelignd er detteklaeligdeligt en ung mand saring laelignge han besidder den dejlige ungdoms blomst og er et skoslashnt syn for maeligndeftertragtet blandt kvinder mens han lever og smuk naringr han er faldet i frontlinjen

33 Se Jaeger 1960 hvori der argumenteres for at Tyrtaios forsoslashger at omdefinere homeriske begreber se ogsaringJaeger 1934 125ff Snell 19805 151ff og Fraumlnkel 1951 207ndash17

34 Garner 1990 8ff og selv den kritiske Fowler 1987 31

AIGIS 102 10

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

krigers forfaeligrdelige doslashd foslashrst skaber Tyrtaios en baggrund for og umiddelbar overgang tilden naeligste del af digtet νέοισι δὲ πάντrsquo ἐπέοικεν (κτλ) Den gamles doslashd tjener som en slagsnegativ priamel der fremhaeligver den sidste af de to muligheder nemlig den unges smukkedoslashd Jo stoslashrre kontrasten er desto bedre opnaringr Tyrtaios sit maringl nemlig at understrege skoslashn-heden i den unges doslashd Priamos derimod goslashr det omvendt og naeligvner foslashrst den unge νέῳ δέτε πάντrsquo ἐπέοικεν | ἄρηϊ κταmicroένῳ δεδαϊγmicroένῳ ὀξέϊ χαλκῴ | κεῖσθαιmiddot πάντα δὲ καλὰ θανόντι περὅττι φανήῃmiddot Priamos er langt mindre detaljeret end Tyrtaios han taler generelt lsquoalt fremstaringrsmuktrsquo (πάντα δὲ καλὰ θανόντι περ ὅττι φανήῃ) mens Tyrtaios garingr i detaljer Han beskriverden unge i levende live ikke blot som lsquoungrsquo men som en der har lsquoungdommens elskeligeblomstrsquo (ὄφρrsquo ἐρατῆς ἥβης ἀγλαὸν ἄνθος ἔχῃ) der er et poetisk udtryk for ungdommens livs-kraft og det understreges yderligere i tilfoslashjelsen ἐρατὸς δὲ γυναιξὶ Herefter slutter Tyrtaiosζωὸς ἐών καλὸς δrsquo ἐν προmicroάχοισι πεσών ved at lade beskrivelsen af den unge smukke krigerslivskraft garing direkte over i hans doslashd bliver doslashden i Tyrtaiosrsquo fremstilling ungdommens ogskoslashnhedens klimaks

Priamos lader derimod den generelle beskrivelse af den unge kriger tjene som baggrundfor at fremhaeligve raeligdslen ved den gamle krigers doslashd og modsat Tyrtaios er han ikke interes-seret i at skabe stor kontrast men holder sin beskrivelse af den unge kriger i afdaeligmpedegenerelle vendinger Beskrivelsen af den gamle bygger videre paring de forudgaringende vers hvor vifaringr Priamosrsquo forestilling om hvordan han selv vil doslash men her holdes den paring et generelt menalligevel mere detaljeret plan end fremstillingen af den unge ἀλλrsquo ὅτε δὴ πολιόν τε κάρηπολιόν τε γένειον | αἰδῶ τrsquo αἰσχύνωσι κύνες κταmicroένοιο γέροντος hvorefter Priamos kan slutteτοῦτο δὴ οἴκτιστον πέλεται δειλοῖσι βροτοῖσι Priamos er skarpere i sit ordvalg (partiklen δὴog superlativen οἴκτιστον) og ved at slutte med lsquofor de elendige doslashdeligersquo (δειλοῖσι βροτοῖσι)faringr han synet af den gamle til at fremstaring som et billede paring hele menneskehedens elendighedPriamos indleder den foslashrste passage med νέῳ δέ τε πάντrsquo ἐπέοικεν med det generaliserendeτε faringr passagen karakter af noget velkendt naeligsten trivielt hvorimod modsaeligtningen dengamle mand indledes med det staeligrkt emfatiske ἀλλrsquo ὅτε δὴ der igen understreger gruen idet sidste scenarie og saringledes faringr beskrivelsen af den unge kriger et koncessivt skaeligr lsquoSelvomdet jo er smukt naringr en ung mand doslashr paring valen saring hellip rsquo Priamos skaber dermed et billede afsin egen doslashd der paring et generelt plan bliver det usleste der kan overgaring mennesket Hans ordfaringr ekstra vaeliggt af vores viden om at beskrivelsen faktisk vil blive resultatet af Hektorsvovemod Her fungerer den unges smukke doslashd lidt anderledes end den gamles hos TyrtaiosHvor den gamles doslashd hos Tyrtaios fremhaeligver sin modsaeligtning nemlig den unges smukke

AIGIS 102 11

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

doslashd fremstaringr den unges doslashd for Priamos snarere som nyttesloslashs Den unges doslashd kan hvorsmuk den maringtte vaeligre ikke goslashre noget for at mildne omstaeligndighederne for den gamles ogsaringledes prisgiver den det den egentlig skulle frelse

Priamosrsquo udsagn er saringledes i strid med lsquothe heroic codersquo hvorimod Tyrtaios bruger de toeksempler til at understrege det smukke i en heroisk doslashd altsaring som et argument for at leveop til det heroiske ideal Langt snarere end at vaeligre afhaeligngig af Homer synes Tyrtaios at haveen ligefrem argumentation i overensstemmelse med hvad der i oslashvrigt er idealet i Iliadenhvorimod samme passage hos Homer fungerer som et argument for at opgive kampenHomers brug synes sekundaeligr i forhold til Tyrtaios fordi Priamos naeligrmest vender argumen-tationen paring hovedet35

Sammenligningen af de to passager viser os netop hvordan de homeriske digte imodsaeligtning til elegien kendetegnes ved at vaeligre i stand til at lade divergerende opfattelsermoslashdes Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har en udpraeligget hortativ karakter og de minder dermedkraftigt om de opfordringer de homeriske krigere kan give hinanden paring slagmarken36 Herser vi at lsquothe heroic codersquo fungerer noslashjagtigt som man traditionelt har beskrevet den Her eret kulturelt betinget vaeligrdisaeligt der med loslashfte om fremtidig haeligder paring den ene side og appel tilderes skamfoslashlelese paring den anden tilskynder krigerne til at udvise mod og om noslashdvendigt doslashUanset hvad de konkrete rammer for opfoslashrelsen af Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo poesi har vaeligret37 erdet klart at digtene (fiktive eller ej) netop fungerer som tilskyndelserne hos Homer dvs somen opfordring til udvise heroisk adfaeligrd Men hvor opfordringerne til heroisk adfaeligrd i Iliadenellers altid sker mellem krigerne indbyrdes paring slagmarken staringr Priamos i XXII udenfor oghar fra muren en slags tilskuerrolle og dermed har han et andet perspektiv paring krigen Hvadhan goslashr her er ifoslashlge min tolkning af passagen at tage et traditionelt krigsheroisk tema ogmodsige det Dermed opstaringr der i Iliaden som helhed en diskussion af det heroiske idealfordi Priamos modsiger et traditionelt tema ved at borttage praeligmissen for argumentationenHvis den unge krigers doslashd alligevel medfoslashrer den gamles er den saring noget vaeligrd Priamosrsquostilling uden for de egentlige kampe goslashr ham altsaring i stand til at have et andet syn paring deheroiske idealer end dem der befinder sig midt i tumlen

35 Se ogsaring Burgess 2001 11536 Eg Hektor i XV 486ndash99 Agamemnon i V 29ndash32 Aias i XV 561ndash64 Nestor i XV 661ndash66 Jf Irwin 2005 37 Irwin 2005 19ndash81 har en glimrende gennemgang af teorier om opfoslashrelserne

AIGIS 102 12

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

4 GuderneDer er en stemme der til trods for dens fremtraeligdende placering i Iliaden ikke ofte naeligvnes idenne sammenhaeligng gudernes Guderne er udoslashdelige og har ndash i langt hoslashjere grad endPriamos ndash en afstand til kampene og menneskene der goslashr dem i stand til at give udtryk for ethelt andet syn paring menneskelivet Forskellen mellem de evige guder og de doslashdelige menneskerer i Iliaden en grundlaeligggende og afgoslashrende modsaeligtning Beskrivelsen af gudernes liv paringOlympen definerer ved kontrast menneskelivet Gudernes ligegyldighed kaster et andet lysover menneskelivets alvor38 som det tydeligt viser sig i IV 51ndash54 hvor Zeus og Hera ergeraringdet i strid over deres modsatrettede interesser i krigen Til sidst siger Hera

ἤτοι ἐmicroοὶ τρεῖς microὲν πολὺ φίλταταί εἰσι πόληες

Ἀργός τε Σπάρτη τε καὶ εὐρυάγυια Μυκήνηmiddot

τὰς διαπέρσαι ὅτrsquo ἄν τοι ἀπέχθωνται περὶ κῆριmiddot

τάων οὔ τοι ἐγώ πρόσθrsquo ἵσταmicroαι οὐδὲ microεγαίρω39

Det er hele grundlaget for krigen og forholdet mellem guder og mennesker der her droslashftesmellem Hera og Zeus og nok har Hera praeligferencer men egentlig betyder de ikke nogetGudernes ligegyldighed over for menneskenes anliggender og saringgar deres liv og doslashdkommer til udtryk paring et vaeligld af maringder som i XXI 389ff hvor en kriger falder med et brag ogZeusrsquo reaktion er at slaring en latter op eller i XIII 1ff hvor Zeus har foslashrt Hektor og de oslashvrigetrojanere til skibene hvorefter han vaeliglger at lade dem have slid og uboslashnhoslashrlig jammer (τοὺςmicroὲν ἔα [hellip] πόνον τrsquo ἐχέmicroεν καὶ ὀϊζὺν νωλεmicroέως) mens han selv vender sig mod thrakerne et afde lykkelige folkefaeligrd han kan fordrive tiden med Saringledes kan guderne vaeliglge kampen til ogfra som det passer dem more sig over det der for menneskene i krigen er lidelse og doslashd Deer ndash som Griffin har beskrevet dem ndash som tilskuere i teatret De kan have medynk eller foslashlesorg men det bliver aldrig egentlig alvor40 Og netop i alvoren ligger den stoslashrste definerende

38 Jf Griffin 1980 179ndash20439 Tre byer staringr mit hjerte allernaeligrmest Argos Sparta og Mykene med de brede veje Dem kan du smadre

naringr de bliver dig forhadte i hjertet Jeg vil hverken stille mig i vejen for dig eller klandre dig for det40 Griffin 1980 201 Eneste undtagelse herfra er Thetis men hendes ulykke er netop at hun er for involveret

i menneskers liv ved at vaeligre gift med Peleus og mor til Achilleus (jf XVIII 51ndash96 XXIV 83ndash102)

AIGIS 102 13

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

kontrast til menneskeslivet Med Schadewaldts ord ldquoDas tief Ergreifende erscheint aus demAbstand des Goumlttlichen gesehen auch wieder als gleichguumlltigrdquo41

Denne forskel mellem mennesker og guder kan illustreres ved en sammenligning af topassager der i indhold er meget ens men i perspektiv vidt forskellige Det drejer sig om denberoslashmte sammenligning af mennesket med traeligernes blade Den findes foslashrste gang i VI 146ndash49 hvor Glaukos udtrykker menneskets stilling i verden under moslashdet med Diomedes paringvalen

οἵη περ φύλλων γενεή τοίη δὲ καὶ ἀνδρῶν

φύλλα τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει ἄλλα δέ θrsquo ὕλη

τηλεθόωσα φύει ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηmiddot

ὥς ἀνδρῶν γενεή ἡ microὲν φύει ἡ δrsquo ἀπολήγει42

Glaukos indleder sit svar med et billede paring livets flygtighed Slaeliggterne er som loslashv paring traeligerneog heri ligger ogsaring at det enkelte menneske ikke kan vaeligre meget andet end et blad Temaeter velkendt i graeligsk litteratur men maringden det behandles paring er interessant Glaukos frem-saeligtter sin slaeliggts genealogi og slutter med 206ndash11

Ἱππόλοχος δέ microrsquo ἔτικτε καὶ ἐκ τοῦ φηmicroι γενέσθαιmiddot

πέmicroπε δέ microrsquo ἐς Τροίην καί microοι microάλλα πόλλrsquo ἐπέτελλεν

αἰὲν ἀριστεύειν καἰ ὑπείροχον ἔmicromicroεναι ἄλλων

microήδε γένος πατέρων αἰσχυνέmicroεν οἳ microέγrsquo ἄριστοι

ἔν τrsquo Ἐφύρῃ ἐγένοντο ἔν τε Λυκίῃ εὐρείῃmiddot

ταύτης τοι γενεῆς τε καὶ αἵmicroατος εὔχοmicroαι εἶναι43

41 Schadewaldt 1965 29342 Som generationer af blade er ogsaring menneskeslaeliggten Nogle blaeligser vinden ned i bunker paring jorden mens

de blomstrende traeliger faringr andre til at vokse frem naringr foraringrets tid er kommet Saringdan er menneskets slaeliggtEn generation vokser frem mens en anden forsvinder

43 Hippolochos satte mig i verden og han er min fader skal jeg sige dig Han sendte mig til Troja og paringlagdemig ofte eftertrykkeligt altid at vaeligre bedst og skille mig ud fra de andre saring jeg ikke bringer skam overmine forfaeligdres slaeliggt De var langt de bedste i Efyre og i det vide Lykien ndash Ja det er den slaeliggt og det blodjeg roser mig af at stamme fra

AIGIS 102 14

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Glaukos viser sig i overensstemmelse med det heroiske ideal fordi han laeliggger vaeliggt paring livetsflygtighed men ser dette som en grund til at taelignke paring slaeliggten og slaeliggtens ry som det enestevarige og saringledes den del af evigheden det enkelte menneske kan faring del i Hvad Glaukos hergiver udtryk for er det samme som Hektor i sin begrundelse for ikke at flygte fra Achilleusnemlig vigtigheden af selv at vaeligre tapper for ikke at bringe skam over slaeliggten det heroiskeideal

Det er slaringende at han i sin lignelse holder sig til en beskrivelse af bladene hvorved hanundgaringr at tale direkte om menneskets vilkaringr Sammenligningen goslashr udtrykket eufemistiskidet billedet paring doslashden kun kan forstarings metaforisk τὰ microέν τrsquo ἄνεmicroος χαmicroάδις χέει vindendynger ikke de doslashde mennesker sammen paring jorden som den goslashr med blade billedet er ikkekonkret som en allegori men et billede paring en proces der er den samme for mennesker ogplanter Derimod bliver billedet paring livet udtrykt i to verber der begge kan have personer somsubjekt og da netop betyder leve ἄλλα δέ θrsquo ὕλη τηλεθόωσα φύει Hvor Glaukos i den del aflignelsen der handler om doslashden bruger staeligrkt metaforiske vendinger er verberne derudtrykker liv lsquodoslashde metaforerrsquo der ogsaring almindeligvis kan have personsubjekt og hervedknyttes de rsquoblomstrende traeligerrsquo meget taeligt til mennesket Den emfase han laeliggger paring livetfrem for doslashden understreges med den staeligrkt positive saeligtning ἔαρος δrsquo ἐπιγίγνεται ὥρηLignelsen tjener som udgangspunkt for Glaukosrsquo genealogi der slutter med faderens forma-ning om altid at vaeligre bedst Saringledes bruges billedet som et billede paring menneskets lod der erdoslashdelighed men Glaukos bruger det til at fremhaeligve den heroiske kultur der giver et flygtigtliv mening og dermed danner det en fin overgang til den genealogi der foslashlger44

Til dette billede findes en temmelig overset parallel inden for Iliaden selv I XXI finder vinemlig samme billede brugt om menneskelivet men med en ganske anden synsvinkel Her erdet Apollon der i XXI 461ndash66 afviser at strides med Poseidon paring grund af mennesker

ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο

ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκα πτολεmicroίξω

δειλῶν οἳ φύλλοισιν ἐοικότες ἄλλοτε microέν τε

ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες

44 Jeg mener at dette er et argument imod den ofte anfoslashrte indvending at lignelsen er malplaceret i dennekontekst (senest West 1997 402)

AIGIS 102 15

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

ἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι ἀλλὰ τάχιστα

παυώmicroεσθα microάχηςmiddot οἳ δrsquo αὐτοὶ δηριαάσθων45

De to passager ligner hinanden men afviger paring en raeligkke punkter hvilket fik analytikere til atantage at den sidste passage er en daringrlig efterligning af den foslashrste46 Ser vi naeligrmere paring Apollonsord vil det dog blive klart at forskellen mellem dem haelignger sammen med det de skal udtrykke

Apollon er langt mere prosaisk end Glaukos Det fremgaringr tydeligt af hans indledning tilPoseidon ἐννοσίγαιrsquo οὐκ ἄν microε σαόφρονα microυθήσαιο | ἔmicromicroεναι εἰ δὴ σοί γε βροτῶν ἕνεκαπτολεmicroίξω | δειλῶν Bemaeligrk at der er enjambement ved δειλῶν hvilket understreger Apol-lons holdning Han fastslaringr blot at mennesket er som loslashv og bliver ikke i metaforen menbeskriver mennesket direkte uden det metaforiske (og dermed eufemistiske) omsvoslashbGlaukos kunne hente i billedet Og modsat Glaukos beskriver han foslashrst menneskets bedstetid ἄλλοτε microέν τε ζαφλεγέες τελέθουσι ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες for emfatisk at slutte medἄλλοτε δὲ φθινύθουσιν ἀκήριοι der her bliver Apollons sidste ord om menneskene Der erikke som hos Glaukos noget egentligt positivt om menneskelivet Glaukos dvaeligler til sidst vedforaringret men Apollon siger som det foslashrste at menneskene kommer til live ζαφλεγέες etadjektiv der kun forekommer her hos Homer Det er en sammensaeligtning af φλέγω lsquobraelignderrsquoog det kraftigt forstaeligrkende ζαndash og betyder altsaring lsquokraftigt braeligndendersquo Vi maring taelignke paring etlynglimt eller et baringl der flammer op Det elegante ved den forstaeligrkende forstavelse er menerjeg at der heri ogsaring ligger en tanke om uddoslashen et baringl der flammer pludseligt op doslashr henganske kort efter ligesom et lyn er borte i samme sekund det viser sig Andet halvvers fyldesud af det praeligdikative participium ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες der netop er det der definerermennesket i modsaeligtning til guderne47 Mennesket spiser hvad der vokser paring marken og hersynes en nuance fra selve lignelsen at foslashres med over i beskrivelsen af mennesket Mennesketspiser markens frugter og bliver dermed selv som det der vokser bliver som traeligernes loslashvDen tvedeling af menneskets lod (i liv og doslashd) der ses hos Glaukos findes ikke reelt hosApollon fordi livet her blot ses som doslashdens begyndelse mennesket kommer til verdenζαφλεγέες spisende jordens frugter og dermed er fortsaeligttelsen givet φθινύθουσιν ἀκήριοι

45 Jordryster Du kunne sige at jeg ikke var rigtig klog hvis jeg ville kaeligmpe mod dig for usle menneskersskyld Mennesker der ligesom loslashv snart blusser op og kommer til live mens de spiser jordens frugter mensnart doslashr livloslashse hen Nej lad os straks indstille kampen Lad dem selv om at slarings

46 Leaf 1902 ad loc ldquoAn obvious remniscence of the famous simile in Z 146 [hellip] It is hard to believe that anypoet could have written such a medley except in deliberate parodyrdquo

47 Jf ogsaring VI 141ndash42

AIGIS 102 16

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

netop en organisk metafor De visner livloslashse hen Der er saring staeligrk en interaktion mellemlignelsens to sammenligningsled at Apollon faktisk ndash omend indirekte ndash identificerermennesket med traeligernes blade De er ikke blot som bladene de er bladene en del af sammecyklus altid paring vej mod doslashden

Det er karakteristisk at Glaukosrsquo lignelse er bygget symmetrisk op i en kort ringkom-position som et selvstaeligndigt hele der fylder fire hele vers et afsluttet vers der formeltsammenligner de to to vers til at udvide lignelsen og et helt vers der igen sammenligner deto Apollons sammenligning er langt mindre emfatisk idet den starter og slutter inde i versetefter caeligsuren Dette understreger en afgoslashrende forskel i formaringlet med sammenligningenGlaukos bruger som vi har set sit billede til at understrege slaeliggtens vigtighed og hans egenvillighed til at foslashlge de heroiske idealer (αἰὲν ἀριστεύειν) og kaeligmpe i kampen der er en kampparing liv og doslashd Heroverfor staringr Apollon der bruger menneskelivets korthed som begrundelsefor at undgaring kampen Menneskene er for ubetydelige til at foraringrsage strid mellem guder οἳ δrsquoαὐτοὶ δηριαάσθων ndash lsquolad dem klare deres krig selvrsquo

Naringr vi tager de homeriske guders ligegyldighed over for menneskelig alvor i betragtningbliver det klart hvorfor sammenligningen af mennesker med blade faringr en saring markant ander-ledes udformning i Apollons mund end den Glaukos gav den Som det fremgaringr af Apollonsord er hans synsvinkel evighedens hvorunder menneskelivet er ubetydeligt det kan hoslashjsttjene som underholdning mens begivenhederne paring slagmarken for Glaukos er drabelig alvorog en virkelighed han ikke kan undslippe De to taler udgoslashr dele af scener der ud fra et over-ordnet kompositorisk synspunkt er sat ind i meget ens omstaeligndigheder nemlig kampsce-nerne og i hoslashj grad har samme effekt nemlig at flytte blikket vaeligk fra kampene Glaukosrsquo ordtil Diomedes falder efter sidstnaeligvntes aristi der udgoslashr det meste af 5 sang men her moslashdesde to krigere fra hver sin side og finder ud af at der er gaeligstvenskabsbaringnd imellem dem deudveksler gaver og beslutter at finde andre modstandere Gaeligstevenskab er nedarvet dvsnetop slaeliggtens og dermed bliver scenens udgang en understregning af den indledendelignelse Slaeliggten er det vigtigste det der giver livet mening Owen der er blandt Iliadensmest foslashlsomme laeligsere sammenligner her digteren med en musiker der modulerer til enanden toneart ldquoThe battle interest is fading we are still on the fighting line but the scene isone of friendship and reconciliation instead of combat and deathrdquo48 I den tilsvarende gudes-cene falder Apollons ord blandt guderne paring Olympen umiddelbart efter Achilleusrsquo raseri paring

48 Owen 1946 59

AIGIS 102 17

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

slagmarken og kampen mod Skamander og umiddelbart inden det afgoslashrende slag modHektor i 22 sang Her foslashlger vi et skaelignderi blandt guderne men som altid er det ikke alvorldquo[Homer] is purposely giving his audience a holiday from all serious emotionrdquo som Owenbemaeligrker49 De kompositoriske rammer er altsaring ens ligesom lignelsens grundlaeligggendemeddelelse er den samme men det syn paring livet og doslashden der udtrykkes i de to passager ervidt forskellige For Glaukos er det livets korthed der goslashr haeligder vaeligrd at kaeligmpe for selvomdet kan betyde doslashden mens det for for den evige Apollon er lige omvendt Doslashden goslashr livetligegyldigt Jeg haringber at have vist at det er denne forskel i perspektiv der goslashr de to passagersaring forskellige baringde stilistisk og i udsyn Det heroiske ideal udtrykkes her af en kriger paringkamppladsen mens Apollon som de oslashvrige guder har et distanceret syn paring mennesket der eruafhaeligngigt af den mening den heroiske kultur kan give livet fordi guderne ikke er afhaelign-gige af den

5 Mimnermos fr 2 (West)Lignelsen findes endnu et sted i arkaisk poesi nemlig i Mimnermos fr 2 (West) Her hedderdet

ἡmicroεῖς δrsquo οἷά τε φύλλα φύει πολυάνθεmicroος ὥρη

ἔαρος ὅτrsquo αἶψrsquo αὐγῆις αὔξεται ἠελίου

τοῖς ἵκελοι πήχυιον ἐπὶ χρόνον ἄνθεσιν ἥβης

τερπόmicroεθα πρὸς θεῶν εἰδότες οὔτε κακὸν

οὔτrsquo ἀγαθόνmiddot κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναι

ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου

ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιοmiddot microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης

καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος

αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης

αὐτίκα δὴ τεθνάναι βέλτιον ἢ βίοτοςmiddot

πολλὰ γὰρ ἐν θυmicroῶι κακὰ γίνεταιmiddot ἄλλοτε οἶκος

49 Owen 1946 212

AIGIS 102 18

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

τρυχοῦται πενίης δrsquo ἔργrsquo ὀδυνερὰ πέλειmiddot

ἄλλος δrsquo αὖ παίδων ἐπιδεύεται ὧν τε microάλιστα

ἱmicroείρων κατὰ γῆς έρχεται εἰς Ἀίδηνmiddot

ἄλλος νοῦσον ἔχει θυmicroοφθόρονmiddot οὐ δέ τίς ἐστιν

ἀνθρώπων ὧι Ζεὺς microὴ κακὰ πολλὰ διδοῖ50

Dette digt anses traditionelt for at vaeligre en direkte intertekstuel reference til Iliaden VI 141ff51 Serman paring den udformning den velkendte lignelse faringr hos Mimnermos er der mere at sige omforholdet mellem dette fragment og Iliaden VI Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man henviser tilIliaden VI og aldrig ser dette som en tilpasning af XXI Det haelignger sandsynligvis sammen medhvordan synet i oslashvrigt har vaeligret paring de to passager Som naeligvnt har passagen i XXI af analytikerevaeligret anset for at vaeligre en interpolation og en daringrlig efterligning af VI Jeg mener at have vist at deto passager begge har hoslashj litteraeligr kvalitet og er tilpasset ganske noslashje til den kontekst de indgaringr i ogdet udtryk digteren har soslashgt et udtryk der altsaring ikke er det samme i de to passager Som vi skal seligner Mimnermos fr 2 (West) langt mere passagen i XXI end Glaukosrsquo beroslashmte lignelse i VI

De to foslashrste vers beskriver det loslashvrige foraringr men her fremhaeligves flygtigheden i dennetilstand (πήχυιον ἐπὶ χρόνον ndash bemaeligrk den emfatiske placering af adjektivet) Ganske kortmuntrer vi os med lsquoungdoms blomsterrsquo men denne munterhed er iblandet en usikkerhed(εἰδότες οὔτε κακὸν | οὔτrsquo ἀγαθόν) for doslashden er altid naeligr (κῆρες δὲ παρεστήκασι microέλαιναικτλ) I digtets foslashrste halvdel der ringkompositorisk afsluttes med det opsummerendemicroίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιος beskrives ungdommen ikkesom blot sorgloslashs men en negativt valoriseret sorgloslashshed fordi man i ungdommen ikkekender de traeligngsler der venter

50 Og vi ligesom de blade som det blomsterrige foraringr faringr til at skyde frem naringr de hastigt vokser under so-lens straringler som dem nyder vi en kort stund vores ungdoms blomst uden at kende til hvad der kommer afondt eller godt fra guderne Men omkring os staringr moslashrke doslashdsaringnder den ene med en skraeligkkelig alderdomden anden med doslashden Ungdommens frugt varer kort kun saring laelignge som solen spreder sit lys over jordenOg naringr denne tid er ovre er det bedre straks at doslash end at vaeligre levende for da har man mange sorger paringsinde Den enes hus kan garing under saring fattigdoms smertelige gerninger staringr for en anden er barnloslashs og maringgaring under jorden til Hades mens han mere end noget andet laelignges efter boslashrn og en tredje plages afsygdom der oslashdelaeliggger hans liv Der findes ikke et menneske hvem Zeus ikke giver onder i hobetal

51 Griffith 1975 85 n 18 ldquoNo editors or commentators seem seriously to have doubted Mimnermosrsquo debt toZ 146ffrdquo jf ogsaring Fowler 1987 32 Allen 1993 41f Garner 1990 3ndash8 og Lowry 1995 193f Burgess 2001117ff og West 2006 afviser afhaeligngighed ud fra generelle argumenter om forholdet mellem epik og lyrikJeg mener at min naeligrlaeligsning af digtene her understoslashtter sidstnaeligvntes tese paring et andet litteraeligrtgrundlag

AIGIS 102 19

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Som for Apollon synes ungdommen for Mimnermosrsquo digterjeg blot at vaeligre doslashdensbegyndelse og saringledes bliver digtets foslashrste halvdel en baggrund for digtets anden halvdel deralene handler om de ulykker der kan vederfares mennesket Vi saring at Apollon ved at fastholdemetaforer fra samme billede ogsaring uden for selve lignelsen lod sammenligningens to led glidesaring meget ind i hinanden at det til sidst ikke er muligt at skille dem ad Mennesket er ikke blotsom naturens blade de er naturens blade Mimnermos-digtet betjener sig af samme teknikἄνθεσιν ἥβης | τερπόmicroεθα og microίνυνθα δὲ γίνεται ἥβης | καρπός ὅσον τrsquo ἐπὶ γῆν κίδναται ἠέλιοςog igen αὐτὰρ ἐπὴν δὴ τοῦτο τέλος παραmicroείψεται ὥρης De to kompositoriske teknikker erudtryk for ndash og udtrykker ndash en forskel i udgangspunkt og synsvinkel Mennesket ses udefra ndashsom natur I Mimnermosrsquo digt er der ingen kultur til at give livet mening her er sorgerne saringstore at de ikke kan opvejes af den korte glaeligde ungdommen giver og man kan kun oslashnske sigat doslash naringr den er ovre

Sammenligningen mellem mennesker og loslashv findes flere steder i tidlig graeligsk litteratur ogderes formaringl synes hver gang at vaeligre det samme I Skibskatalogen (II 467ndash68) finder vi dissevers

ἔσταν δrsquo ἐν λειmicroῶνι Σκαmicroανδρίῳ ἀνθεmicroόεντι

microυρίοι ὅσσα τε φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ52

og senere i samme sang (II 799ndash801) bruger Iris sammenligningen om de trojanske tropper

ἀλλrsquo οὔ πω τοιόνδε τοσόνδε τε λαὸν ὄπωπαmiddot

λίην γὰρ φύλλοισιν ἐοικότες ἢ ψαmicroάθοισιν

ἔρχονται πεδίοιο microαχησόmicroενοι προτὶ ἄστυ53

I den eneste egentlige krigsscene i Odysseen slaget mod kikonerne (ix 51) finder vi sammen-ligningen igen

52 og de stillede sig paring den blomstrende Skamandrios-eng i tusindvis ndash lige saring mange som der paring den aringrstider blade og blomster

53 Men aldrig foslashr har jeg dog set saring staeligrkt og mangfoldigt et folk De ligner jo fuldstaeligndigt loslashv eller sand-korn som de kommer henover sletten for at kaeligmpe foran byen

AIGIS 102 20

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

ἦλθον ἔπειθrsquo ὅσα φύλλα καὶ ἄνθεα γίγνεται ὥρῃ54

Og i en passage om de faiakiske kvinders vaeligvning optraeligder den igen (vii 105ndash6)

αἱ δrsquo ἱστοὺς ὑφόωσι καὶ ἠλάκατα στροφῶσιν

ἥmicroεναι οἷά τε φύλλα microακεδνῆς αἰγείροιο55

Som Lowry bemaeligrker er det massen sammenligningen med blade udtrykker her56 Det kanhertil bemaeligrkes at φύλλα er en massebetegnelse der ikke findes i singularis i tidlig graeligskpoesi Sammenligningen bruges til at vise menneskene som en ensartet masse Menneskeneer ikke som blade men som loslashv Det er ganske klart fra Apollons tale at det er saringdan han serdem Mennesker er ens deres liv er ligesaring ensformige som traeligernes loslashv der er intet individu-aliserende og derfor er deres liv grundlaeligggende ligegyldigt Sammenligningen med loslashv eraltsaring i sig selv ikke neutral Den implicerer et syn paring menneskelivet som et stykke natur ognaturen er netop ikke individualiseret men uden vaeligrdi i sig selv og derfor indebaeligrersammenligningen i udgangspunktet at menneskelivet er vaeligrdiloslashst Det er dette syn paring livetder udtrykkes i saringvel Apollons tale som i Mimnermosrsquo digt og ogsaring hos Bacchylides i detlange femte epinikion (63ndash67) finder vi det

ἔνθα δυστάνων βροτῶν

ψυχὰς ἐδάη παρὰ Κωκυτοῦ ῥεέθροις

οἵά τε φύλλrsquo ἄνεmicroος

Ἴδας ἀνὰ microηλοβότους

πρῶνας ἀργηστὰς δονεῖ57

54 og saring kom de saring talrige som blade og blomster om foraringret55 og andre der sidder og vaeligver klaeligde og spinder garn som bladene paring de hoslashje poppeltraeliger56 Lowry 1995 19557 Og deacuter ved Kokytosrsquo stroslashmme blev han bekendt med mange elendige menneskers sjaeligle ligesom blade

som vinden hvirvler op langs det straringlende Idas faringreopfostrende skraringninger

AIGIS 102 21

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

At sammenligningen forekommer saring hyppigt rundt omkring i litteraturen og to gange alenehos Homer tyder paring at sammenligningen mellem blade og mennesker ikke er unik home-risk men en locus communis der har vaeligret tilgaeligngelig for Iliadens digter saringvel som forMimnermos og Bacchylides Sammenligningen med blade tjener alle andre steder end i VIdet formaringl at fremstille en maeligngde mennesker der er lige saring ens som blade paring traeligerne udenindividualiserende karakteristika Dermed synes den mest ligefremme (og primaeligre) betyd-ning af lignelsen at vaeligre at menneskelivet er ligegyldigt et stykke natur Naringr Glaukos brugerden til det modsatte mener jeg vi med fordel kan have den almindelige betydning in menteSlaeliggten et udtryk for kultur og saringledes modstiller Glaukos naturen og kulturen58 Hans slaeliggter det individualiserende der goslashr at menneskeslaeliggterne ikke blot er som traeligernes loslashvIdealer og etik er den kultur der giver livet en mening over for den natur der i sig selv ermeningsloslashs Apollon siger om menneskene at de φθινύθουσιν de doslashr hen visner Nagy harvist at φθινndash er den verbalrod der netop betegner naturens oslashdelaeligggende kraft hvor dethelten kan vinde ved sin heroiske opfoslashrsel er det modsatte nemlig κλέος ἄndashφθιτον hvilket eret udtryk for kulturens evne til ndash delvist ndash at overvinde naturens destruktion59 Naringr Glaukosbruger loslashvlignelsen som baggrund for at fremhaeligve slaeliggtens betydning bliver hans pointelsquoFordi slaeliggtsleddene er som traeligernes blade skal jeg kaeligmpe for mit kleosrsquo altsaring et direkteudtryk for kulturens evne til at overvinde naturens ligegyldighed

Saringledes bliver Mimnermosrsquo og Apollons brug den mest oplagte De bruger billedet til atudtrykke det billedet egentlig siger Livet er meningsloslashst og flygtigt hvorimod Glaukos derer midt i krigen naeligrmest forholder sig til den anklage mod kulturen der ligger i lignelsen ogafviser den Den homeriske digter vender altsaring igen et traditionelt tema om og tilpasser detkonteksten Og igen er effekten at vi faringr en diskussion af synet paring livet og doslashden gudernesperspektiv moslashdes med det heroiske kulturperspektiv og hermed rejses sposlashrgsmaringlet omGlaukos har ret kan evigt ry overvinde den tilsyneladende ligegyldighed der praeliggermenneskelivet

58 Jf Redfield 1994 102 Min analyse stoslashtter Burgess 2001 der pp 117ndash26 sammenligner blad-lignelser iantik litteratur og paring baggrund af deres hyppighed slutter at de fleste (herunder Mimnermos) ikke er af-haeligngige af Homer

59 Nagy 1979 174ndash210

AIGIS 102 22

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Mimnermosrsquo digte har en anden og mere privat indadvendt karakter end Tyrtaiosrsquo ogKallinosrsquo elegier og har sandsynligvis vaeligret opfoslashrt i anderledes sympotiske sammenhaelignge60

Det giver mulighed for at fremsaeligtte et anderledes privat syn paring livet end den samfundstan-kegange (dvs kultur-) der ligger bag Tyrtaiosrsquo og Kallinosrsquo digte en tankegang der altsaringinden for Iliaden finder en parallel hos guderne der ikke er en del af det menneskeligesamfund Imidlertid finder det ogsaring en parallel i Achilleus da han saeligtter sig uden forkampene For ved at tage afstand fra kulturen bliver han i stand til at reflektere over livet ogdoslashden paring en anderledes distanceret maringde Dette skal jeg diskutere i det foslashlgende

6 Achilleus og det heroiske idealMimnermos-fragmentet giver et udmaeligrket udgangspunkt for en undersoslashgelse af Achilleusrsquoposition i Iliaden for i Mimnermos fr 2 (West) har man desuden i versene κῆρες δὲπαρεστήκασι microέλαιναι | ἡ microὲν ἔχουσα τέλος γήραος ἀργαλέου | ἡ δrsquo ἑτέρη θανάτοιο set en refe-rence til Achilleusrsquo to valg61 og fortolket dem som Griffith her

The verbal similarities frequently lend ironic point to the different meaningwhich he [sc Mimnermos] gives to these phrases and the whole of his picture ofwhat a man can expect from life is set in direct opposition to the heroic ideal ToHomer life and death youth and age are natural and unquestionable facts un-important in themselves save insofar as they contribute to or detract from theglory of the hero62

Hvis man foslashlger min fortolkning af Mimnermos tager Griffith (og andre med ham) fejl her63

Mimnermos ironiserer ikke Det er rigtigt at Mimnermos her udtrykker en modsaeligtning tildet heroiske ideal men det er ikke udtryk for ironi han foslashlger simpelthen blot et andet ndash

60 Se Slings 200061 Griffith 1975 75 og 83 med n 6862 Griffith 1975 80ndash8163 Allen 1993 ad fr 25 goslashr desuden opmaeligrksom paring at her ikke er tale om den samme situation Achilleusrsquo

valg bestaringr i to bestemte maringder at doslash paring ndash enten efter et kort liv med udoslashdeligt ry eller efter et langt livuden ry ndash mens Mimnermosrsquo to κῆρες repraeligsenterer henholdsvis den skraeligkkelige alderdom og doslashden ogparing den baggrund stiller Allen sig kritisk an over for denne intertekstualitet

AIGIS 102 23

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

men ikke mindre traditionelt ndash syn paring menneskelivet I Iliaden kommer dette syn som vi harset klarest til udtryk gennem gudernes ord og opfoslashrsel men ser vi naeligrmere paring Achilleusrsquosituation i Iliaden kan der argumenteres for at der i stedet for en modsaeligtning mellemMimnermosrsquo syn paring verden og Achilleusrsquo er tale om en lighed for modsat Griffith ser jegAchilleus som den ene helt i digtet der udfordrer det heroiske ideal og naringr han goslashr det giverhan udtryk for et privat syn paring mennesket da han er bragt i en marginaliseret position oghans situation derved har en vis lighed med Priamosrsquo i XXII

Achilleusrsquo gengivelse af det valg Thetis har stillet ham overfor er kulminationen paring denlange tale hvori han afviser det tilbud om kompensation Agamemnon har givet ham(ΙΧ 411ndash16)

διχθαδίας κῆρας φερέmicroεν θανάτοιο τέλοσδε

εἰ microέν κrsquo αὖθι microένων Τρώων πόλιν ἀmicroφιmicroάχωmicroαι

ὤλετο microέν microοι νόστος ἀτὰρ κλέος ἄφθιτον ἔσταιmiddot

εἰ δέ κεν οἴκαδrsquo ἵκωmicroι φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν

ὤλετο microέν κλέος ἐσθλόν ἐπὶ δηρὸν δέ microοι αἰὼν

ἔσσεται οὐδέ κέ microrsquo ὦκα τέλος θανάτοιο κιχείη64

Den heroiske lsquokodersquo foreskriver her at helten vaeliglger evigt ry og det fremgaringr af de oslashvrigekrigeres reaktion at det er hvad de havde forventet65 Et saringdant valg har formodentlig vaeligreten topos inden for graeligsk saringvel som indoeuropaeligisk digtning men altid med det udfald athelten uden overvejelse vaeliglger evigt ry66 Derfor er Achilleusrsquo begrundelse for umiddelbart atvaeliglge det aeligreloslashse liv hjemme interessant Begrundelsen er at intet kan vaeligre vaeligrd at opgive

64 To forskellige doslashdsaringnder kan foslashre mig til doslashdens realitet Hvis jeg bliver her og kaeligmper om troernes byforliser jeg min hjemfart men jeg vil faring uvisnelig haeligder men hvis jeg tager hjem til mit kaeligre faeligdrelandmister jeg mit praeliggtige ry men mit liv skal fortsaeligtte laelignge og foslashrst sent vil doslashden naring mig

65 Phoinix i IX 515ff Aias i IX 628ff Det fremgaringr af Nestors rosende omtale af Agamemnons gaver i IX 164at de i hans oslashjne burde kunne stille Achilleus tilfreds

66 Jf 13664ff hvor Paris rammer Euchenor om hvem det er sparinget at han enten vil doslash hjemme af sygdomeller i krig ved Troja og han derfor har valgt det sidste Ogsaring Stesichoros lader Geryon staring over for dettevalg se fr S1116ndash21 PMGF og desuden Pindar Ol 1 vv 82ndash84 hvor helten siger θανεῖν δrsquo οἷσιν ἀνάγκατά κέ τις ἀνώνυmicroον | γῆρας ἐν σκότῳ καθήmicroενος ἕψοι microάταν | ἁπάντων καλῶν ἄmicromicroορος For dette tema i in-doeuropaeligisk poesi se West 2007 402 der forstaringr Achilleusrsquo umiddelbare beslutning om at tage hjem somet brud paring traditionen

AIGIS 102 24

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

livet for Adam Parry har i en meget omdiskuteret artikel argumenteret for at Achilleus hersimpelthen bryder med hele det episke formelsprog og de vaeligrdier det kan udtrykke og hanseneste mulighed er at benaeliggte det hele Parry sammenligner det direkte med Sarpedons talei XII67 Sammenstillingen af de to passager er vigtig for Achilleusrsquo ord her strider direktemod Sarpedons Sarpedon saring i den heroiske og risikofyldte kamp i forreste raeligkke den enestemulighed for at overvinde sin doslashdelighed mens Achilleus ikke vinder noget men mister sitliv Med andre ord har Achilleus i disse vers aeligndret sit syn fra et heroisk kultur-perspektiv tilet natur-perspektiv hvor kulturen ikke har nogen vaeligrdi

Igen vil jeg goslashre opmaeligrksom paring konteksten Umiddelbart forinden har Achilleus over-vejet hvordan livet hos Peleus i Fthia kunne vaeligre (IX 393ndash400) hvorefter han siger athverken Trojas rigdomme eller skattene i den pythiske Apollons helligdom er er vaeligrd at givelivet for (ψυχὴς ἀντάξιον IX 401) det kan altsammen erhverves men en mands sjaeliglkommer aldrig igen naringr den eacuten gang har passeret taeligndernes gaeligrde (IX 409ndash10) Herefter(IX 411ndash16) gengiver han Thetisrsquo ord til ham om hans saeligrlige valg Achilleus naringr altsaring denslutning at ting ikke kan opveje tabet af livet efter at have overvejet det liv han kunne have iFthia Han vejer de to liv op imod hinanden og ved den sammenligning vinder det fredeligeliv i Fthia Selvom scenen i IX er ganske speciel er det karakteristisk for Achilleus gennemhele digtet mere end nogen anden at mindes sit hjemland68 og sin fader69 Saring selvom Achilleusi IX naeligppe er helt uinteresseret i haeligder og aeligre ligger tankerne om livet hjemme dybt i hamog i IX synes de at blive mere virkelige som en faktisk mulighed der er aringbnet med overvejel-serne om livets vaeligrd

Achilleusrsquo tanker om doslashden er et forvarsel om hans reaktion da han i XVIII finder ud afat Patroklos er doslashd for da mister livet sin betydning for ham Som Kakridis har vist erThetisrsquo ord og gestus over for Achilleus da hun kommer til ham da han soslashrger overPatroklos i XVIII 35ff fuldstaeligndig som om Achilleus allerede var doslashd70 og som Rutherfordbemaeligrker synes Achilleus helt uinteresseret i haeligder da han endelig beslutter sig for at vindeden71 alt handler herfra om hans egen sorg og om at haeligvne Patroklos Da meddelelsen omPatroklosrsquo doslashd kommer beder han om selv at doslash med det samme (XVIII 98ndash100 ndash alvoren i

67 Parry 1956 3 En nuancering findes i Martin 1989 146ndash20568 1157 9360 9381 9395 16233 20390 23144 2461569 9394 1615 1884 18331 19334 23144 2453470 Kakridis 1949 60ndash71 Yderligere argumenter findes i Edwards 198471 Rutherford 1982 154

AIGIS 102 25

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

hans oslashnske understreges af at hans kammerat Antilochos faktisk holder hans haelignder fast affrygt for at han vil begaring selvmord i v 32)

αὐτίκα τεθναίην ἐπεὶ οὐκ ἄρrsquo ἔmicroελλον ἑταίρῳ

κτεινοmicroένῳ ἐπαmicroῦναιmiddot ὃ microὲν microάλα τηλόθι πάτρης

ἔφθιτrsquo ἐmicroεῖο δὲ δῆσεν ἀρῆς ἀλκτῆρα γενέσθαι72

Her synes Achilleus at have afgjort sin tilbagevenden til kampen og dermed beslutningen omikke at vende hjem fra krigen

νῦν δrsquo ἐπεὶ οὐ νέοmicroαί γε φίλην ἐς πατρίδα γαῖαν (101)

οὐδέ τι Πατρόκλῳ γενόmicroην φάος οὐδrsquo ἑτάροισι

τοῖς ἄλλοις οἳ δὴ πολέες δάmicroεν Ἕκτορι δίῳ

ἀλλrsquo ἧmicroαι παρὰ νηυσὶν ἐτωσιον ἄχθος ἀρούρης73

Det er paring denne baggrund Achilleus i 121 beslutter at garing ud for at vinde sig haeligder og hansaristi udfoldes saringledes paring en baggrund der er doslashden som det fremgaringr af moslashdet med Lykaon

ἀλλὰ φίλος θάνε καὶ σύ τίη ὀλοφύρεαι οὕτως

κάτθανε καὶ Πάτροκλος ὅ περ σέο πολλὸν ἀmicroείνων

οὐχ ὁράᾳς οἷος καὶ ἐγὼ καλός τε microέγας τε

πατρὸς δrsquo εἴmicrorsquo ἀγαθοῖο θεὰ δέ microε γείνατο microήτηρ

ἀλλrsquo ἔπι τοι καὶ ἐmicroοὶ θάνατος καὶ microοῖρα κραταιή74

72 Lad mig doslash med det samme eftersom jeg ikke var der til at forsvare min ven da han blev draeligbt Handoslashde fjernt fra sit faeligdreland og han manglede mig som et forsvar i kampen

73 Men nu da jeg ikke vender tilbage til mit kaeligre faeligdreland og heller ikke har vaeligret et lys for Patroklos ogde andre faeligller der i stort tal blev undertvunget af den straringlende Hektor men sidder her ved skibene somen ubrugelig byrde for jorden hellip

74 Saring doslash ogsaring du min ven Hvorfor klynker du saringdan Patroklos doslashde ogsaring og han var jo langt bedre end duSer du ikke hvor smuk og maeliggtig jeg selv er Jeg er soslashn af en god mand og gudinde var den mor derfoslashdte mig Men ogsaring paring mig venter doslashden og en uafvendelig skaeligbne

AIGIS 102 26

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

I XXIII 144ff fortaeligller en bevaeligget Achilleus om hvordan Peleus ofrede til floden Spercheiosog bad om at Achilleus og Patroklos igen maringtte komme hjem Det har vaeligret hans haringb atvende hjem og naringr Achilleus vaeliglger kleos frem for nostos er den umiddelbare motivationaltsaring ikke oslashnsket om en smuk doslashd og evigt ry men oslashnsket om haeligvn og et forsoslashg paring atkompensere for den skyld han selv har i Patroklosrsquo doslashd samt frustration over at han ikkeskal faring sin ven med hjem igen Han har haringbet paring at komme hjem til Peleus sammen medPatroklos efter krigen og det er denne scenes tragik som det i hoslashj grad er Iliadens at hanikke goslashr det

Hvor Achilleusrsquo overvejelser om livets vaeligrd fra IX til XXIII har vaeligret knyttet til hans egetog Patroklosrsquo liv udvides hans refleksion i moslashdet med Priamos til en overvejelse af univer-selle menneskelige vilkaringr Ved digtets slutning fremsiger han saringledes den beroslashmte lignelse omZeusrsquo to kar (XXIV 527ndash33)

δοιοὶ γάρ τε πίθοι κατακείαται ἐν Δ∆ιὸς οὔδει

δώρων οἷα δίδωσι κακῶν ἕτερος δὲ ἑάωνmiddot

ᾧ microέν κrsquo ἀmicromicroίξας δώῃ Ζεὺς τερπικέραυνος

ἄλλοτε microέν τε κακῷ ὅ γε κύρεται ἄλλοτε δrsquo ἔσθλῷmiddot

ᾧ δέ κε τῶν λυγρῶν δώῃ λωβητὸν ἔθηκε

καί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει

φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσιν75

Fra denne generelle refleksion vender Achilleus sig atter mod sin far Peleus der tilsynela-dende havde den stoslashrste lykke man kunne taelignke sig men alligevel skal doslash alene uden sineneste soslashn Ogsaring Priamos har haft den stoslashrste lykke inden krigen broslashd ud men nu er derkun kamp og drab omkring hans by Achilleus har valgt at garing ind i kampen for at haeligvnePatroklos men har ved vennens doslashd mistet interessen for kleos og ved digtets slutning serhan sig selv som en del af de mennesker der indgaringr i et kompleks af onder sendt fra Zeus

75 To forskellige kar har Zeus staringende paring gulvet Den ene giver onder den anden goder Hvem den torden-glade Zeus giver en blanding stoslashder snart paring ondt snart paring godt Men hvem han giver af sorgerne goslashrhan udstoslashdt og oslashdelaeligggende sult driver ham over den straringlende jord Han vandrer om hverken respek-teret af guder eller mennesker

AIGIS 102 27

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Han volder sine foraeligldre sorg og han volder Priamos sorg ἦmicroαι ἐνὶ Τροίῃ σέ τε κήδων ἠδὲσὰ τέκνα (XXIV 547)

Achilleusrsquo bevidsthed om den skyld han har i andres ulykke er bemaeligrkelsesvaeligrdigSorgen over Patroklos bliver stoslashrre ved erkendelsen af at han selv har vaeligret ude af stand tilat beskytte ham (98ndash99) Han er faldet fjernt fra sit hjemland (ὁ τηλόθι πάτρης 99) og paringsamme maringde skal Achilleus selv doslash fjernt fra sit hjemland og vil dermed paringfoslashre sine foraeligldresmerte τὸν δrsquo οὐχ ὑποδέξοmicroαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντα δόmicroον Πηλήϊον εἴσω (XVIII 59ndash60)hvilket faringr Achilleus til at oslashnske at han aldrig var foslashdt αἶθrsquo ὄφελες σὺ microὲν αὖθι microετrsquo ἀθανάτῃςἁλίῃσι | ναίειν Πηλεὺς δὲ θνητὴν ἀγαγέσθαι ἄκοιτιν | νῦν δrsquo ἵνα καὶ σοὶ πένθος ἐνὶ φρεσὶmicroυρίον εἴη | παιδὸς ἀποφθιmicroένοιο τὸν οὐχ ὑποδέξεαι αὖτις | οἴκαδε νοστήσαντrsquo (86ndash90) Der eri alle disse passager igen et passivt syn paring mennesket som underlagt omstaeligndighederne oggudernes lune I sit raseri naeliggtede Achilleus at spise da han hoslashrte om Patroklosrsquo doslashd (XIX145ff) Det er som om Achilleusrsquo afsindige raseri og haeligvntoslashrst er et oproslashr mod doslashden derviser sig i en afvisning af at indtage foslashde hvilket jo ellers netop er et vilkaringr for doslashdelige menikke for udoslashdelige jf Apollons beskrivelse af mennesket som ἀρούρης καρπὸν ἔδοντες i denovenfor diskuterede tale Naringr Achilleus i XXIV 599ff minder Priamos om noslashdvendigheden afat spise og soslashrge underlaeliggger han sig dette vilkaringr men i resignation De kan ikke stille andetop over for verdens grundlaeligggende uretfaeligrdighed end at spise og soslashrge hvilket synesbetinget af en erkendelse af sorg som et menneskeligt grundvilkaringr udtrykt i billedet om Zeusrsquoto kar

Saringledes garingr Achilleusrsquo perspektiv fra et heroisk ideal (inden digtets begyndelse) til en util-fredshed med den aeligre der tildeles ham (I) der igen foslashrer til en overvejelse af grundlaget forhele den heroiske kultur (IX) Med Patroklosrsquo doslashd bliver doslashden ogsaring Achilleusrsquo egenkonkret og den foslashlelse af sorg og uretfaeligrdighed det affoslashder foslashrer i XXIV gennem kontemp-lation over hans egen Patrokosrsquo Peleusrsquo og Priamosrsquo sorg til en forstaringelse af lidelse og doslashdsom et uretfaeligrdigt men uundgaringeligt menneskeligt vilkaringr Achilleusrsquo perspektiv skifter fra etheroisk samfundsperspektiv til et lsquolyriskrsquo kontemplativt blik paring mennesket ikke langt frahvad Mimnermos udtrykker

Naringr Achilleus lever op til det heroiske ideal og vaeliglger det korte liv med evigt ry er detmed en art tragisk ironi for det giver ham ingen forloslashsning eller tilfredshed Ved at ladeAchilleus foslashlge det heroiske ideal saring modstraeligbende bliver Iliaden som et vaeligrk til evig-goslashrelse af det ry Achilleus synes at have betalt for hoslashj en pris for et vaeligrk der udfordrer sit

AIGIS 102 28

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

eget udsagn76 Naringr Achilleus i IX siger at ingen erhvervelse kan vaeligre vaeligrd at give livet for erder deri en tragisk dybde han foslashrst erkender helt ved digtets slutning Saringledes moslashdes denheroiske kultur med naturens meningsloslashshed i digtets stoslashrste helt da han holder op med atkaeligmpe

7 Helte og vagabonderI IX 648 beskriver Achilleus sin situation med et bemaeligkelsesvaeligrdigt ord Han siger atAgamemnon med sin kraelignkelse af ham har behandlet ham som en vagabond microετανάστηςVerset gentages i XVI 59 Som vi har set er det omtrent samme sted i digtet han begynder atproblematisere de heroiske idealer Og ved digtets slutning kalder han i fortaeligllingen omZeusrsquo to kar den der kun faringr ondt af Zeus λωβητός en udskaeligldt udstoslashdt og siger om hamκαί ἑ κακὴ βούβρωστις ἐπὶ χθόνα δῖαν ἐλαύνει | φοιτᾷ δrsquo οὔτε θεοῖσι τετιmicroένος οὔτε βροτοῖσινDet er vagabonden Achilleus her beskriver Det fremgaringr af sammenhaeligngen at han ser baringdesig selv og Peleus saringvel som Priamos som modtagere af Zeusrsquo onder altsaring som vagabonderDet er en anden rolle Achilleus her identificerer sig med end den der ligger til grund for detheroiske ideal nemlig mennesket isoleret fra samfundet Her er der ikke nogen heroiskkultur der giver livet mening kun gudernes tilfaeligldige (og dermed meningsloslashse) blanding afglaeligder og sorger mennesket er her netop som et blad i vinden

Vi har tidligere set at Achilleus har naeligret et haringb om at vende hjem til Fthia Dervedadskiller han sig ikke fra de andre helte men han er den eneste der faktisk taler om sit hjem-land I IX siger han at han vil vende hjem til Φθίην ἐρίβωλον for (364ndash67)

ἔστι δέ microοι microάλα πόλλα τὰ κάλλιπον ἐνθάδε ἔρρωνmiddot

ἄλλον δrsquo ἐνθένδε χρυσὸν καὶ χαλκὸν ἐρυθρὸν

ἠδὲ γυναῖκας ἐϋζώνους πολιόν τε σιδήρον

ἄξοmicroαι ἅσσrsquo ἔλαχόν γεmiddot77

76 Jf Goldhill 1991 9277 Der har jeg mange ting som jeg efterlod da jeg tog afsted Og herfra vil jeg medbringe mere guld roslashdt

bronze velombaeligltede kvinder og graringt jern som jeg altsammen har erhvervet mig her

AIGIS 102 29

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Og lidt senere i samme tale (393ndash400)

ἢν γὰρ δή microε σαῶσι θεοὶ καὶ οἴκαδrsquo ἵκωmicroαι

Πελεύς θήν microοι ἔπειτα γυναῖκά microε microάσσεται αὐτός

πολλαὶ Ἀχαιΐδες εἰσὶν ἀνrsquo Ἑλλάδα τε Φθίην τε

κοῦραι ἀριστήων οἵ τε πτολίεθρα ῥύονται

τάων ἥν κrsquo ἐθέλωmicroι φίλην ποιήσοmicrorsquo ἄκοιτιν

ἔνθα δέ microοι microάλα πολλὸν ἐπέσσυτο θυmicroὸς ἀγήνωρ

γήmicroαντα microνηστὴν ἄλοχον ἐϊκυῖαν ἄκοιτιν

κτήmicroασι τέρπεσθαι τὰ γέρων ἐκτήσατο Πηλεύςmiddot78

Hvad Achilleus udmaler her er krigens diametrale modsaeligtning hvad han ogsaring goslashr allerede iI 157ff hvor han siger til Agamemnon at ingen trojaner har stjaringlet hans kvaeligg eller hesteeller afgroslashder i det muldrige Fthia for derimellem ligger skyggende bjerge og det buldrendehav Dette er den nostos han mister naringr han vaeliglger at blive i Troja I disse udblik beskrivesFthia som et fjernt fredeligt og frodigt land Det liv han kan leve der er tilsvarende fredeligtHer kan han vaeliglge sig en smuk kone og nyde alle de rigdomme han selv og Peleus harerhvervet sig

I Odysseen udgoslashr Odysseusrsquo beskrivelser af Ithaka en parallel Han siger at han ikke kanforestille sig et soslashdere syn79 Odysseen har i det hele taget flere af denne slags beskrivelser ogmere eksplicitte udtalelser hvilket er naturligt nok de to digtes forskellige indhold taget ibetragtning I vi beskriver Odysseus et lykkeligt liv for Nausikaa der samtidig er det han selvlaelignges efter (180ndash85)

σοὶ δὲ θεοὶ τόσα δοῖεν ὅσα φρεσὶ σῇσι microενοινᾷς

ἄνδρα τε καὶ οἴκον καὶ ὁmicroοφροσύνην ὀπάσειαν

78 Og hvis guderne holder mig i live og jeg naringr hjem da vil Peleus selv finde mig en kvinde jeg kan gifte migmed Der er masser af achaiiske kvinder rundt omkring i Hellas og i Fthia doslashtre af fremragende maeligndder hersker over byer Af dem kan jeg goslashre hvem jeg vil til min kone Mit mandige sind tilskynder migmeget til der at gifte mig med en kone en passende hustru og nyde den formue den gamle Peleus haropbygget

79 ix 28

AIGIS 102 30

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

ἐσθλήνmiddot οὐ microὲν γὰρ τοῦ γε κρεῖσσον καὶ ἄρειον

ἢ ὅθrsquo ὁmicroοφρονέοντε νοήmicroασιν οἶκον ἔχητον

ἀνὴρ ἠδὲ γυνή πόλλrsquo ἄλγεα δυσmicroενέεσσι

χάρmicroατα δrsquo εὐmicroενέτῃσιmiddot80

Det er Odysseusrsquo lykke at han faktisk har en saringdan kone men hans ulykke at han paring tyvendearingr er adskilt fra hende og dermed ikke kan have et saringdant hjem hvilket fremgaringr af Penelopesreaktion paring Odysseusrsquo endelige identificering i xxiii 210ndash12

θεοὶ δrsquo ὤπαζον ὀϊζύν

οἳ νῶϊν ἀγάσαντο παρrsquo ἀλλήλοισι microένοντε

ἥβης ταρπῆναι καὶ γήραος οὐδὸν ἱκέσθαι81

I xix 363ndash469 henvender Eurykleia sig til den fravaeligrende Odysseus med et veraringb derbeskriver Odysseusrsquo skaeligbne

ἦ σε περὶ Ζεὺς

ἀνθρώπων ἤχθηρε θεουδέα θυmicroὸν ἔχοντα

οὐ γάρ πώ τις τόσσα βροτῶν Δ∆ιῒ τερπικεραύνῳ

πίονα microηρίrsquo ἔκηrsquo οὐδrsquo ἐξαίτους ἑκατόmicroβας

ὅσσα σὺ τῷ ἐδίδους ἀρώmicroενος ἕως ἵκοιο

γῆράς τε λιπαρὸν θρέψαιό τε φαίδιmicroον υἱόνmiddot

νῦν δέ τοι οἴῳ πάmicroπαν ἀφείλετο νόστιmicroον ἦmicroαρ82

80 Maring guderne give dig alt hvad dit hjerte begaeligrer maring de give dig et hus en mand og aeligdelt ligesind Forintet er bedre eller staeligrkere end naringr to ligesindede holder hus som mand og kone ndash til skade for deresfjender og glaeligde for deres venner

81 Guderne gav os elendighed da de ikke undte os at forblive hos hinanden saring vi sammen kunne nyde voresungdom og naring til alderdoms taeligrskel

82 Mere end nogen anden har Zeus dog lagt dig for had til trods for dit gudsfrygtige sind For intet men-neske har ofret saring mange fede laringrben eller udsoslashgte hekatomber som dem du gav med boslashnnen om at naring enblid alderdom og [selv] at opfostre din straringlende soslashn Men nu har han alene beroslashvet dig hjemkomstdagen

AIGIS 102 31

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Odysseus har altsaring haft et oslashnske om at blive paring Ithaka og leve et fredeligt og lykkeligt liv ifaeligdrelandet Han sparings tilmed en blid alderdom af Teiresias i xiii hvilket han gentager da hani xxiii fortaeligller Penelope om sine oplevelser

θάνατος δέ τοι (microοι) ἐξ ἁλὸς αὐτῷ

ἀβληχρὸς microάλα τοῖος ἐλεύσεται ὅς κέ σε (microε) πέφνῃ

γήρᾳ ὕπο λιπαρῷ ἀρηmicroένονmiddot ἀmicroφὶ δὲ λαοὶ

ὄλβιοι ἔσσονται (xi 134ndash37 (= xxiii 181ndash84))83

Begge helte naeligrer altsaring en forestilling om et roligt liv hjemme For baringde Odysseus ogAchilleus er der et haringb om et liv i velstand og ro og mag med en kone og dermed en familieAchilleus naeligvner ikke noget eksplicit om alderdom men maringske er en blid alderdom impliciten del af den uheroiske skaeligbne der er alternativ til det korte men beroslashmmelige liv han faringrFor Odysseus hvis situation paring en vis maringde er den modsatte er haringbet om en blid alderdomden eneste mulighed for lykke han har tilbage nu da det ikke blev forundt ham og Penelopesammen at naring alderdoms taeligrskel Der er en klar lighed mellem de forestillinger baringdeAchilleus og Odysseus har om doslashden og det Hesiod i Vaeligrker og dage fortaeligller om guldal-derslaeliggten Ogsaring de var doslashdelige men levede en priviligeret tilvaeligrelse karakteriseret vedrigelige afgroslashder (117) og rigeligt kvaeligg (120) Det er en doslashdelig slaeliggt men uden alderdom ogsorg I stedet fester de τέρποντrsquo ἐν θαλίῃσι κακῶν ἔκτοσθεν ἁπάντωνmiddot | θνῆσκον δrsquo ὥσθrsquo ὕπνῳδεδmicroηmicroένοιmiddot (115ndash16) Dette er idealtilvaeligrelsen for doslashdelige ndash et tidsbegraelignset guddomme-ligt liv ndash og der er ganske stor lighed mellem det Achilleus og Odysseus forestiller sig atlivet kunne vaeligre hjemme og det liv guldalderslaeliggten lever

Imidlertid er der altid kun tale om en forestilling eller et haringb Achilleus doslashr ved TrojaOdysseus naringr hjem til Ithaka men naringr hjem for sent til at se sin soslashn vokse op og tilbringe sinbedste tid med Penelope Selv Teiresiasrsquo sparingdom kan vise sig at betyde noget andet end denlykkelige alderdom den lyder som (saringdan som det ofte er med sparingdomme) i hvert fald harder vaeligret en tradition der lod Odysseus doslash for Telegonosrsquo haringnd84 Guldalderslaeliggten harἀκηδέα θῦmicroὸν (112) de er νόσφιν ἄτερ τε πόνων καὶ ὀϊζύος ( 113) hvilket netop er hvad home-

83 Fra havet vil du (jeg) faring en blid doslashd der vil ramme dig (mig) naringr en blid alderdom har gjort dig (mig) traeligtog omkring dig (mig) vil folk vaeligre lykkelige

84 Se testimonium 4 (Bernabeacute) og argumentum 1 ll 10-20 (Bernabeacute)

AIGIS 102 32

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

riske helte ikke er men forestiller sig at de kunne have vaeligret At vi skal forstaring disse forestil-linger om hjemlandet som idealiserede og romantiske bliver tydeligt af Eumaiosrsquo beskrivelseaf oslashen Syria hvor han selv voksede op (xv 404ff) Den er fuld af kvaeligg smaringkvaeligg vin og korndens beboere kender ikke til sult sygdom findes ikke og naringr folk bliver gamle slaringr Apollonog Artemis dem ihjel med deres blide pile (ἀγανοῖς βελέεσσιν xv 411) Det minder utroligtom guldalderslaeliggtens liv hos Hesiod og desuden en del andre beskrivelser af forskelligesalige steder85 Det har naeligppe faktisk vaeligret saringdan i Eumaiosrsquo hjemland Men hans historietjener til at skabe kontrast Eumaios bliver mere ulykkelig ved det at hans alternative menirreelle liv er saring himmelsk

Disse fortaeligllinger beskriver netop vagabondens vilkaringr at vaeligre uden for samfundetafskaringret fra det hjem man laelignges efter underlagt gudernes lune Denne rolle udfylder Odys-seus i hoslashj grad i Odysseen Hans situation adskiller sig fra Achilleusrsquo ved afstanden til krigenKrigen er ovre og han er paring vej hjem Men den fredelige tilvaeligrelse han naeligrer og har naeligretoslashnske om at foslashre goslashr samtidig krigen til et onde han har maringttet udstaring Dette syn paring krigener retrospekt Odysseus er i Odysseen paring afstand af den og kan derfor se anderledes paring denNaringr Achilleus i Iliaden kan naeligre lignende aspirationer skyldes det netop at hans isoleredeposition giver ham en afstand fra krigen der faringr ham til at overveje andre muligheder Disseoslashnsker er i en vis forstand det heroiske ideals diametrale modsaeligtning I stedet for evig haeligderdroslashmmer heltene om det stille liv

Denne opposition mellem livet hjemme og krigen i Troja faringr endnu et udtryk i Achilleusrsquoudtalelser om Peleus Helte som Hektor og Glaukos er i egen selvforstaringelse allermest en del afslaeliggten naringr de er i krigen De er simpelthen i krigen for at vinde haeligder til slaeliggten Achilleusderimod ser sit arbejde i krigen som det modsatte Han siger igen og igen at det er en ulykkefor Peleus at han deltager i krigen og han ser sit valg om at haeligvne Patroklos som et fravalgaf at goslashre Peleus lykkelig ser ligefrem sig selv som skyld i Peleusrsquo ulykke Achilleus kaeligmperikke for slaeliggten ndash han kaeligmper imod den Dette syn paring krigen er saeligregent for Achilleus ogkommer til udtryk i et saeligrligt sprog Han er ikke blot i stand til at forestille sig sit eget hjem-land men ogsaring andres Selv naringr han er mest rasende som da han i XX slaringr Ifition ihjel kanhan udmale hans hjemland i en foslashlsom beskrivelse ἐνθάδε τοι θάνατος γενεὴ δὲ τοί ἐστrsquo ἐπὶλίmicroνῃ | Γυγαίῃ ὅθι τοι τέmicroενος πατρώϊόν ἐστιν | Ὕλλῳ ἐπrsquo ἰχθυόεντι καὶ Ἕρmicroῳ δινήεντι

85 Jf Menelaosrsquo beskrivelse af Elysion i iv 563ff Nausikaas beskrivelse af Olympen i vi 43ff Hesiods beskri-velse af de saliges oslasher i Op 157ff og desuden guderne som de optraeligder hos Homer som behandletovenfor

AIGIS 102 33

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

(389ndash91) Ordene siger Achilleus efter at han har stukket sin lanse i hovedet paring ham ogflaeligkket hans kranium og umiddelbart efter bliver liget skaringret over af vognhjul I sin langetale i IX kan Achilleus naeligrmest patetisk fortaeliglle hvordan han har kaeligmpet blodige dage ikrigen og som en selvopofrende fuglemor givet alt han har vundet bort til de andre (IX323ndash27) Han er den eneste af de homeriske personer der selv fremsiger lignelser paring mereend et enkelt vers og flere af disse har et foslashlsomt indhold som naringr han i XVI 7ff sammen-ligner Patroklos med en stakkels graeligdende pige der hiver sin mor i kjolen i haringb om at blivesamlet op eller da han i XXI 281ndash83 tror sig doslashdsens under kampen med floden Skamanderog sammenligner sig selv med en dreng der vogter grise og bliver skyllet vaeligk i forsoslashget paring atkrydse en flod om vinteren Samtidig anvender Achilleus en raeligkke poetiske ord og metaforersom ingen anden i digtet bruger86 Litteraturen om Achilleusrsquo saeligrlige sprog er omfattende oger blevet brugt til at vise hvordan den homeriske digter er i stand til at bruge sproget til atkarakterisere personlighed87 Hvad jeg oslashnsker at fremhaeligve her er at disse sproglige traeligkviser Achilleusrsquo dobbelte perspektiv Han har hele tiden en afstand fra krigen der goslashr ham istand til at se det tragiske i den

I en del af den nyere forskning der har kastet mere lys over et ellers negligeret feltnemlig kvinders rolle i litteraturen er soslashrgen blevet fremhaeligvet et kvindeligt domaeligne88

Modstillingen mellem den soslashrgende kvinde og manden der er optaget af aeligren og samfundetsvel ses tydeligt i Iliadens 6 sang i moslashdet mellem Andromache og Hektor som behandletovenfor ligesom ogsaring Thetisrsquo soslashrgen over Achilleus er udtryk for en moders reaktion Her viljeg understrege at kvinden netop er knyttet meget staeligrkt til hjemmet og netop ikke er en delaf samfundet og dermed udgoslashr en privat stemme i digtet Som de gamle maelignd staringr hunuden for kampen og deltager saringledes heller ikke i dens vaeligrdier Naringr Achilleus soslashrger overPatroklos udtrykkes hans sorg som en soslashrgende kvinde ville udtrykke sin89 Som vi har setkan dette forbindes til hans marginaliserede position hvor helten kan give udtryk for etprivat syn paring verden Hans sorg er som en moders altsaring privat ligesom forholdet tilPatroklos er den eneste naeligre relation der beskrives i digtet ndash Med undtagelse af detrojanske heltes saeligrligt Hektors forhold til deres koner boslashrn og foraeligldre Patroklos og

86 Griffin 1986 57 har en liste over samtlige disse ord87 Blandt andre Friedrich amp Redfield 1978 Griffin 1986 Martin 1992 206ndash3088 Fx Loraux 1990 og Murnaghan 199989 Glimrende analyseret af Murnaghan 1999 210ndash12

AIGIS 102 34

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Achilleus befinder sig netop altid i lejren uden for kamppladsen hvor der skabes et privatrum

Selv naringr Achilleus draeligber Ifition eller Lykaon er han bevidst om den tragedie det er fordem Det spejler Achilleusrsquo sorg over hans egen ven der er doslashd og over hans fader og moderder skal miste deres soslashn Det er dette syn vi i XXIV ser bredt ud fra det konkrete til detalmene og det er Achilleusrsquo marginaliserede vagabond-lignende position der goslashr ham istand til at se krigen i dette videre perspektiv Hans position i kampen der baringde faringr udtryk afen personlig frustreret haeligvntoslashrst og en jagt paring kleos viser hans position mellem samfundetog det private

8 Sorg og den episke traditionDet dobbeltperspektiv der praeligger Achilleusrsquo stilling i digtet kan mener jeg anskues som etdefinerende karakteristikum ved episk digtning hvilket kan godtgoslashres ud fra den episketraditions referencer til sig selv Heri fremhaeligves nemlig lidelse som emne for poesi I VI sigerHelena til Hektor at Zeus har tildelt hende og Paris et ondt lod for at de kan blive husket isang (VI 358ndash59)

οἷσιν ἐπὶ Ζεὺς θῆκε κακὸν microόρον ὡς καὶ ὀπίσσω

ἀνθρώποισι πελώmicroεθrsquo ἀοίδιmicroοι ἐσσοmicroένοισι90

Det har en fuldstaeligndig parallel ndash ikke paring ordlydsniveau men i tanke ndash i Odysseen hvor Alki-noos som reaktion paring Odysseusrsquo graringd over Demodokosrsquo sang om den Trojanske Krig siger tilOdysseus (viii 577ndash80)

εἰπὲ δrsquo ὅ τι κλαίεις καὶ ὀδύρεαι ἔνδοθι θυmicroῷ

Ἀργεῖων Δ∆αναῶν ἰδὲ Ἰλίου οἶτον ἀκούων

τὸν δὲ θεοὶ microὲν τεῦξαν ἐπεκλώσαντο δrsquo ὀλέθρον

90 [Os] hvem Zeus har tildelt et slet lod for at vi ogsaring for eftertiden kan blive mindet i sang af fremtidigemennesker

AIGIS 102 35

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

ἀνθρώποις ἵνα ᾖσι καὶ ἐσσοmicroένοισιν ἀοιδή91

Det antages ofte at κλέα ἀνδρῶν er de episke digtes betegnelse for sig selv92 og det synes atvaeligre tilfaeligldet hvor udtrykket forekommer93 Men det synes kun at vaeligre en del af hvad denepiske tradition indeholder Baringde Helena og Alkinoos taler her om krigen helt overordnetaltsaring udefra betragtet og i det lys er krigen et onde menneskene maring udholde Saringledes menerjeg er der i den episke traditions omtale af sig selv det samme dobbeltperspektiv som det vifandt hos Achilleus Paring den ene side er den episke digtning κλέα ἀνδρῶν dvs beretninger omstore bedrifter men paring den anden side er digtene beretninger om hvordan menneskerudholdt store onder

I hymnen Til Apollon der har meget at sige om poesi beskriver sangeren hvordanApollon tager op paring Olympen til de oslashvrige guder hvor sang og cithar-spil straks optagerdem

Μοῦσαι microέν θrsquo ἅmicroα πᾶσαι ἀmicroειβόmicroεναι ὀπὶ καλῇ

ὑmicroνεῦσίν ῥα θεῶν δῶρrsquo ἄmicroβροτα ἤδrsquo ἀνθρῶπων

τληmicroοσύνας ὅσrsquo ἔχοντες ὑπrsquo ἀθανάτοισι θεοῖσι

ζώουσrsquo ἀφραδέες καὶ ἀmicroήχανοι οὐδὲ δύνανται

εὑρέmicroεναι θανάτοιό τrsquo ἄκος καὶ γήραος ἄλκαρmiddot94

Her bestaringr musernes sang ikke i κλέα ἀνδρῶν men i τληmicroοσύναι ἀνδρῶν Dette er ikkenoslashdvendigvis et andet indhold af deres sang men et andet perspektiv paring de besungne begi-venheder De stoslashrste episke helte udretter baringde store bedrifter og udholder store onder NaringrOdysseus ndash endelig ndash praeligsenterer sig i begyndelsen af ix fremhaeligver han begge perspektiveridet han baringde naeligvner at guderne har givet ham mange sorger (κήδεα πολλά ix 15) og

91 Sig hvorfor du graeligder og soslashrger i dit sind naringr du hoslashrer om danaernes og Ilions skaeligbne Den fastlagdeguderne og bestemte doslashd for mennesker for at der ogsaring skal vaeligre sang for fremtidige generationer

92 Mest elaboreret hos Nagy 1990 199ff93 Nemlig i IX 189 IX 524 viii 73 94 Med smuk stemme synger alle muserne sammen paring skift om gudernes udoslashdelige gaver og menneskenes li-

delse som guderne giver dem Saringdan lever de uvidende og magtesloslashse ude af stand til at finde et middelmod doslashden eller et vaeligrn mod alderdom

AIGIS 102 36

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

samtidig at han har et kleos der naringr himlen (microευ κλέος οὐρανὸν ἵκει ix 20) Odysseus identifi-ceres som helt ved baringde at have kleos og vaeligre haringrdt proslashvet95 I Iliaden opnaringr den stoslashrste heltsit udoslashdelige ry ved at vaeliglge en doslashd han grundlaeligggende finder uretfaeligrdig I digtene synessorg og lidelse altsaring at staring i et komplementaeligrt forhold til store bedrifter Epik formidler baringdestore bedrifter og den sorg der er forbundet med dem

Vi har set hvordan dette kommer til udtryk gennem protagonisten Achilleus men ogsaringden homeriske fortaeligller er praeligget af dette perspektiv Der er igennem digtet en fremstillingaf krigens gru og en intens interesse for dens ofre ofte udtrykt med en praeliggnantnoslashgternhed Kampscenerne er elaboreret med et vaeligld af vignetter der fortaeligller en lillehistorie om den doslashde enten meget kort96 eller mere mere udfoslashrligt som i XVII 300ff hvorAias draeligber Hippothoos i kampen om Patroklosrsquo lig og det hedder ldquoHan faldt taeligt paring hamforover paring liget fjernt fra det muldrige Larisardquo og digteren fortsaeligtter

οὐδὲ τοκεῦσι

θρέπτρα φίλοις ἀπέδωκε microινυνθάδιος δέ οἱ αἰὼν

ἔπλεθrsquo ὑπrsquo Αἴαντος microεγαθύmicroου δουρὶ δαmicroέντι97

Ogsaring i V 152ff hoslashrer vi om den slagnes foraeligldre Her draeligbes broslashdrene Xanthos og Thoon afDiomedes og i en vignet fortaeliglles det hvordan deres gamle far derhjemme ikke har andre tilat overtage hans ejendomme og ved at slaring hans boslashrn ihjel efterlader Diomedes blot ldquojammerog bitter sorgrdquo fordi fremmede nu skal dele hans gods Da Odysseus og Diomedes i XI 328slaringr Meropsrsquo to soslashnner ihjel fortaeliglles det i en vignet hvordan den synske Merops havdeforsoslashgt at forhindre at de tog afsted fordi han vidste hvad der ville ske Harpalions far er til

95 Cook 2009 argumenterer for at Odysseus i store dele af Odysseen er karakteriseret ved at vaeligre mandender udholder meget og at dette er en passiv heroisme der komplementerer hans aktive heroisme Hertilfinder han en parallel i den homeriske hymne til Herakles hvori helten ogsaring baringde udviser aktiv og passivheroisme idet han identificeres som manden ὃς πρὶν microὲν κατὰ γαῖαν ἀθέσφατον ἤδε θάλασσαν |πλαζόmicroενος ποmicroπῇσιν ὕπrsquo Εὐρυσθῆος ἄνακτος | πολλὰ microὲν αὐτὸς ἔρεξεν ἀτάσθαλα πολλὰ δrsquo ἀνέτλη (4ndash6)jf ogsaring Nagy 1990b Cook argumenterer for at begge helte handler heroisk ved at udholde proslashvelser saringvelsom at udrette bedrifter paring egen haringnd hvilket stemmer fint overens med det dobbeltperspektiv paring krigender ifoslashlge min analyse praeligger Achilleus i Iliaden

96 Eg XI 241f XI 99 XVI 775 Se generelt Griffin 1980 103ff for en glimrende analyse af disse og lignendebemaeligrkninger

97 Og han fik ikke betalt sine foraeligldre tilbage for den opdragelse de havde givet ham for hans liv blev kortda han faldt for den store Aiasrsquo spyd

AIGIS 102 37

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

stede da soslashnnen doslashr og han graeligder ldquofor der gives ingen erstatning for en soslashn der er doslashdrdquo(XIII 659) Disse tilsyneladende noslashgterne bemaeligrkninger er saeligrdeles effektfulde Den home-riske fortaeligller roslashber en interesse for krigens ofre og de lakoniske bemaeligrkninger forlenerbeskrivelsen af deres skaeligbne med en bedroslashvelig pathos Vi bliver stille gjort opmaeligrksom paringat det der er en stor glaeligde for den sejrende helt er en tragedie for ofrene og deres familieSamme effekt opnaringr digteren ved brugen af lignelser i kampscenerne Som Porter har visttager de lignelser der bruges til beskrivelser af drab i krigen udgangspunkt i en helt andenfredelig verden enten landbrug haringndvaeligrk kvinder og boslashrn eller rolig natur98 Baringde vedhjaeliglp af lignelser der flytter blikket til en anden fredelig verden og vignetterne der fjernerfokus fra krigen til den faldne krigers hjem skaber digteren en voldsom kontrast til det drabhvori lignelsen eller vignetten indgaringr som en beskrivelse Midt i de store krigeres aristierindgaringr disse afbrydelser og hermed udtrykkes af fortaeliglleren indirekte hvad ogsaring Achilleushavde blik for nemlig krigens gru Dette er prisen for heltenes kleos

Digtet om krigen handler baringde om κλέα ἀνδρῶν og om τληmicroοσύναι ἀνδρῶν fordi de toting er saring naeligrt forbundne at det foslashrste i en vis forstand er konsekvensen af det sidsteligesom omvendt ogsaring sorgen er konsekvensen af at andre har vundet sig kleos Det fremgaringraf den maringde digtning omtales paring i digtet og bekraeligftes af fortaeligllerens beskrivelse afbegivenhederne

9 KonklusionDet heroiske ideal i Iliaden fremtraeligder paring den beggrund mindre uproblematisk og langtmere nuanceret end langt de fleste beskrivelser giver indtryk af Den saringkaldte lsquoheroic codersquoeksisterer og er fremtraeligdende i digtet Det er ikke et entydigt krav at helte skal doslash eller blivedraeligbt men ved om noslashdvendigt at vaeliglge doslashden i brav kamp kan helten opnaring et kleos for sigselv og sin slaeliggt og dermed den eneste form for udoslashdelighed der er doslashdelige forundt Haringbetom et stort kleos fungerer eksplicit som motivationsfaktor for heltene i krigen paring sammemaringde som Tyrtaiosrsquo hortative elegiske digtning

98 Porter 1972

AIGIS 102 38

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Der er imidlertid en anden og staeligrk stemme i digtet nemlig gudernes For dem erkampen ikke andet end ligegyldig underholdning og forskellen mellem dem og den heroiskekriger kommer til udtryk i lignelsen af menneskene med traeligernes loslashv Lignelsen laeligggerumiddelbart op til et syn paring mennesket som ubetydeligt og magtesloslashst hvilket ogsaring er gudenApollons synsvinkel der finder en parallel hos Mimnermos Helten Glaukos bruger derimodoverraskende billedet i overensstemmelse med det heroiske ideal og ser i det enkelte menne-skes ubetydelighed en grund til at taelignke paring slaeliggtens ry Her ser vi hvordan synet paring livet ogdoslashden er afhaeligngigt af konteksten Det heroiske ideal gaeliglder mest utvetydigt naringr krigerenbefinder sig paring slagmarken i den heroiske kultur Er man fjernere derfra kan perspektivetaeligndres til et privat perspektiv der strider mod det heroiske

Konflikten mellem disse to anskuelser af menneskelivet kommer tydeligst til udtryk iIliadens centrale helt Achilleus Han optraeligder som en tvetydig figur fordi han paring den eneside vinder det stoslashrste kleos af alle og dermed bekraeligfter det heroiske ideal men paring denanden side konstant problematiserer samme heroiske ideal Ved sin marginaliserede positionbliver han paring en anden maringde end digtets oslashvrige helte i stand til at se krigen i et videreperpektiv der oploslashser den meningsfylde den heroiske kultur giver livet og doslashden Han staringrmellem den heroiske kultur og gudernes syn paring mennesket som magtesloslashst loslashv Han opfylderdet ideal de andre krigere droslashmmer om men oslashnsker et stille liv derhjemme Det giver hanskarakter en tragisk dobbelthed og denne dobbelthed synes at svare til kernen i den episketradition Digtene er paring den ene side beretninger om store bedrifter κλέα ἀνδρῶν og paring denanden side anlaeliggger de et negativt perspektiv paring krigen som et onde mennesket maring udstaringhvilket baringde kommer til udtryk i omtale af poesi inden for digtet og gennem fortaeligllerensdobbelte perspektiv paring de heroiske bedrifter hvorigennem effektfulde kontraster affoslashdermedlidenhed med krigens ofre

I modsaeligtning til en entydig tilskyndelse til en smuk doslashd paring valen skal Iliadens overord-nede udsagn findes i moslashdet mellem de forskellige stemmer og syn paring livet og doslashden og detteudsagn bliver intetsteds entydigt Krigen er baringde fantastisk og forfaeligrdelig Iliaden besyngerheroiske bedrifter men bliver samtidig ved med at sposlashrge om det ikke er bedre at nyde sinungdom derhjemme saring laelignge man har den Saringledes indoptager og diskuterer digtet detemaer vi finder i elegien

AIGIS 102 39

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Bibliografi

Allen A 1993 The Fragments of Mimnermus Text and Commentary StuttgartAloni A 2009 ldquoElegy Forms functions and communicationsrdquo I Budelmann F (ed) The

Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 168ndash88Bachtin M M 2003 Ordet i romanen Paring dansk ved Nina Moslashller Andersen og Alex

Fryszman GyldendalBakhtin M M 1981 Epic and Novel I The Dialogic Imagination Four Essays Edited by

Michael Holquist Translated by Caryl Emerson and Michael Holquist AustinBoedeker D og Sider D (eds) 2001 The New Simonides Contexts of Praise and Desire

Oxford og New YorkBurgess J S 2001 The Tradition of the Trojan War in Homer and the Epic Cycle TorontoClarke M 2004 ldquoManhood and Heroismrdquo I Fowler R (ed) The Cambridge Companion to

Homer Cambridge Pp 74ndash90Cook Erwin 2009 ldquolsquoActiversquo and lsquoPassiversquo Heroics in the Odysseyrdquo I Lillian E Doherty LE

(ed) Oxford Readings in Classical Studies Homerrsquos Odyssey Oxford Foslashrst trykt iClassical World 93 (1999) Pp 149ndash67

Detienne M 1977 Les Maicirctres de Veacuteriteacute ParisDodds E R 1951 The Greeks and tee Irrational Sather Classical Lectures Berkeley amp Los

AngelesEdwards AT 1984 ldquoAristos Achaion Heroic Death and Dramatic Structure in the Iliadrdquo

QUCC 17 61ndash80Finley M I 1954 The World of Odysseus LondonFowler R L 1987 The Nature of Early Greek Lyric Three Preliminary Studies TorontoFraumlnkel H 1951 Dichtung und Philosophie des fruumlhen Griechentums Eine Geschichte der

Griechischen Literatur von Homer bis Pindar FrankfurtFriis Johansen H 1967 The Iliad in Early Greek Art KoslashbenhavnGarner R 1990 From Homer to Tragedy The Art of Allusion in Greek Poetry London amp

New YorkGolden L 2005 Understanding the Iliad BloomingtonGoldhill S 1991 The Poets Voice Essays on Poetics and Greek Literature Cambridge New

York amp SydneyGraziosi B og Haubold J 2009 ldquoGreek Lyric and Early Greek Literary Historyrdquo I

Budelmann F (ed) The Cambridge Companion to Greek Lyric Cambridge Pp 95ndash113

Griffin J 1977 ldquoThe Epic Cycle and the Uniqueness of Homerrdquo JHS 97 39ndash55Griffin J 1980 Homer on Life and Death Oxford

AIGIS 102 40

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Griffin J 1986 ldquoWords and Speakers in Homerrdquo JHS 106 36ndash57Griffith M 1975 ldquoMan and the Leaves A Study of Mimnermus fr 2rdquo CSCP 8 74ndash88Irwin E 2005 Solon and Early Greek Poetry CambridgeJanko R 1992 The Iliad A Commentary Volume IV books 13ndash16 CambridgeJaeger W 1934 Paideia I Berlin og LeipzigJaeger W 1960 Scripta Minora II Rom Pp 75ndash114 (Foslashrste gang trykt i Sitzungsberichte der

Preuss Akad der Wissensch XXIII 1932 Pp 537ndash68)Kakridis J T 1949 Homeric Researches LundKristeva J 1980 Desire in Language A Semiotic Approach to Literature and Art New YorkLowry E 1995 ldquoGlaucus the Leaves and the Heroic Boast of Iliad 6146ndash211rdquo I Carter J B

amp Morris S P (eds) The Ages of Homer a Tribute to Emily Townsend VermeuleAustin Pp 193-203

Leaf W 1902 The Iliad Vol II LondonLoraux Nicole 1990 Les megraveres en deuil ParisMartin R P 1992 The Language of Heroes Speech and Performance in the Iliad Ithaca amp

LondonMartin R P 1997 ldquoSimiles and Performancerdquo I Bakker E amp Kahane A (eds) Written

Voices Spoken Signs Tradition Performance and the Epic Text Cambridge MA ampLondon pp 138ndash66

Murnaghan Sheila 1999 The Poetics of Loss in Greek Epic I Beissinger Tyler og Wofford(eds) Epic Traditions in the Contemporary World Berkeley CA

Nagy G 1974 Comparative Studies in Greek and Indic Meter Cambridge MANagy G 1979 The Best of the Achaeans New YorkNagy G 1990a Pindarrsquos Homer The Lyric Possession of an Epic Past Baltimore og LondonNagy G 1990b Greek Mythology and Poetics Ithaca amp London Obbink D 2001 ldquoA New Archilochus poemrdquo ZPE 156 1ndash4Owen E T 1946 The Story of the Iliad LondonParry A 1956 ldquoThe Language of Achillesrdquo TAPA 87 1ndash7Porter D H 1972 ldquoViolent Juxtaposition in the Similes of the Iliad The Classical Journal

681 11ndash21 Redfield J 1975 Nature and Culture in the Iliad The Tragedy of Hector ChicagoRenehan R 1987 ldquoThe Heldentod in Homer One Heroic Idealrdquo Classical Philology 82 99ndash

116Rutherford R 1982 ldquoTragic Form and Feeling in the Iliadrdquo JHS 102 145ndash60Schadewaldt W 1965 Von Homers Welt und Werk4 LeipzigSchein S 1984 The Mortal Hero An Introduction to Homers Iliad Los Angeles amp London

AIGIS 102 41

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42

Skafte Jensen M 1980 The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory KoslashbenhavnSlings S R 2000 rdquoSymposion and Interpretationrdquo ActaAntHung 40 423ndash34Snell B 1980 [1946] Die Entdeckung des Geistes5 GoumlttingenTodorov T 1984 Mikhail Bakhtin The Dialogical Principle Minneapolis amp LondonVernant J P 1991 Panta kala From Homer to Simonides I Vernant J P Collected Essays

Princeton Pp 84ndash91van Wees H 1998 Status Warriors War Violence and Society in Homer and History

AmsterdamWest M 1997 The East Face of Helicon OxfordWest M 2001 ldquoArchilochus and Telephosrdquo ZPE 156 11ndash17West M 2007 Indo-European Poetry and Myth Oxford

AIGIS 102 42