Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD

APRIL 2015 / 2 / 22. ÅRGANG

Spejder i Japan

Landsmøde 2015 #GoPrayServe

GospelGlædeligt gensynYCGF – børn syngerTroen bliver større

HIMMEL&JORD

2

#MBUF Husk at bruge #MBUF, når du lægger billeder på facebook eller instragram

Der er forår i luften, og i skrivende stund er påskeferien netop gået i gang. Påsken er en fantastisk højtid i den kristne tro – det er her, det store drama udspiller sig. På en uge går vi gennem et helt livs yderpunker: fest og anerkendelse, intimitet og venskab over forræderi og ensomhed, tortur og død for endelig at lande ved opstandelsen til overrumplende glæde, forundring og løftet om, at Livet har besejret døden.

Den store jubeldans kommer først senere med Helligåndens komme i pinsen. Indtil da er der ikke meget, der tyder på at Jesus’ venner var klar til at tro fuldt og fast på det, de selv havde set. De måtte forsikres flere gange om, at det virkelig var Jesus de så, da han viste sig for dem efter opstandelsen. Ja, faktisk måtte Jesus ud for at hente Peter i hans fiskerbåd, før Peter kunne forstå, at Jesus’ opstandelse havde noget at gøre med hans eget fremtidige liv.

Nu lever vi naturligvis ikke midt i påskens begivenheder som sådan, hverken du eller jeg. Alligevel kan der være tidspunkter, hvor vores liv også rører ved de samme yderpunker, som Jesus berørte i påsken: Vi kan opleve anerkendelse, intimitet med andre mennesker, ensomhed og endda opleve at blive forrådt. Vi kan være i tvivl om, hvorvidt det

gode, vi ser, overhovedet har noget med vores liv at gøre. På andre tidspunker er det måske netop sejrsdansen, der bruser igennem kroppen på os. Glæden over at lykkes, befrielsen ved at have gjort op med uretfærdighed. Alt dette er en del af ethvert menneskes liv.

Giv dig selv lov til at føle det hele her i foråret. Måske oplever du, at livet pulserer igennem dig, når du hører gospelsang. Det kan også være fællesskabet på en spejderlejr, der giver troen krop for dig. Eller du oplever, at få livet sat i perspektiv foran en god film. Uanset hvad, så håber jeg, at du finder noget her i bladet, der kan være med til at forbinde dig med påskens historie: Den historie, som blev historisk funderet med Jesus’ liv, død og opstandelse for mange år siden, men som fortsætter der, hvor vi giver Ham mulighed for at blive en del af vores egen historie.

Det glædelige er jo netop, at ligesom Peter og de andre til sidst indså, at Jesu’ opstandelse ikke blot handlede om Jesu’ egen død, men også om deres. Ligeledes er det også din død og dit liv i evigheden, der handler om. Jesus er opstanden – uanset hvad vi måtte tro og mene om det.

Anne ThompsonRedaktør

HIMMEL&JORD Du modtager Himmel&Jord, fordi en eller flere i din husstand er medlem af Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF). Det kan være gennem et kor, en spejdertrop, en klub eller noget helt fjerde. Bladet følger dit medlemsskab. Det betyder det automatisk stopper, hvis du ikke længere er medlem af en lokal forening.

AbonnementDet er muligt at abonnere på bladet for kr. 300 årligt uanset medlemsskab af MBUF eller Metodistkirken.Der udkommer 5 blade årligtKontakt redaktør Anne Thompson

Læs mere om MBUF og Metodistkirken på www.metodistkirken.dk.Du kan også følge os på facebook.com/mbuf.nu På Instagram brug da #mbuf

Ansvarshavende redaktørAnne Thompsonemail: himmel-jord@metodistkirken.dktelefon: 2425 4524

Redaktionssekretær Bente Aalbækemail: himmel-jord@metodistkirken.dk

LayoutPeppermint Layout v. Lina Gaardeemail: lina@linagaard.dk

TrykGreen Graphic ApsIndustrivej 3A 8660 Skanderborg

DeadlineDeadline for næste nummer er fredag d. 15. maj 2015Eventuelt materiale sendes til himmel-jord@metodistkirken.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne indlæg.

Det store drama

APRIL / 2015 / 2

3

ANNONCE

HIMMEL&JORD

4

I Danmark skal vi helst ikke tro for meget, hverken om os selv eller på noget. Vi bliver urolige, og blikket flakker, når vi møder mennesker, som har en tydelig religiøs tro og bekendelse. Så er det både langt mere intelligent og ydmygt at tvivle, og for at gøre tvivlen særlig fin har vi udviklet et begreb, som beskriver den rette indstilling – man ejer ”tvivlens nådegave”.

Tvivlens nådegave Det lyder religiøst. Det lyder næsten, som var det taget direkte fra Bibelen; men det er det selvfølgelig ikke. Ganske vist kender Bibelen til tvivl, den findes i stort set alle de bibelske personers tanker om og relation til Gud. De bliver i tvivl om, hvad Gud vil, de skal gøre, og de bliver bange og mister tilliden til, at Gud er med dem. De kommer ud for lidelse og modgang, som får dem til at stille spørgsmålstegn ved Guds godhed, og krisen leder til tider ud i en lang ørkenvandring. Tvivlen var med andre ord en del af livet dengang, ligesom den er en del af livet for os. Men tvivlen fremstilles aldrig som en ønskværdig tilstand, eller som Guds gave til os. Det gode resultatet af krise og tvivl kan blive en stærkere og mere moden tro, men tvivlen kan også føre til, at troen lider skibbrud.

Det nye Testamente beskriver mange gaver, som Gud giver til mennesker: Evigt liv, kærlighed, profeti,

helbredelse og tro er nogle af dem. Fælles for de nådegaver, som Bibelen beskriver, er, at Gud giver dem til mennesker, for at vi skal anvende dem til gavn for andre, så deres tro kan vokse. ”Tvivlens nådegave” er et individualistisk projekt, som kun har individets egen udvikling som formål, og derfor teologisk set er noget forfærdeligt vrøvl.

Troen på forsidenI de første måneder af året opstod der pludselig en heftig debat i stort set alle medier, om hvorvidt man kan forvente, at en præst tror på det, han eller hun forkynder. Troen kom på forsiden af landets aviser. Helt specifikt handlede det om Jesu opstandelse. Flere præster i Folkekirken afviste troen på en fysisk opstandelse og mente, at det er lige meget om Jesus faktisk opstod fra de døde, og at den fysiske opstandelse, Bibelen omtaler, sikkert aldrig har fundet sted.Bølgerne gik højt; kritik af præsters mangel på integritet og krav om

fyringer, mens andre hævdede, at det da har været teologisk børnelærdom i seneste 100 år, at Jesu opstandelse ikke skal forstås som en fuldstændig bogstavelig fysisk begivenhed.

Tvivl og ikke-troDer er forskel på tvivl og ikke-tro. De nævnte præster var ikke kommet i tvivl om troen på Jesu fysiske opstandelse. De havde ikke behov for refleksion og sjælesorgs samtaler

med en kollega eller en biskop for at komme igennem en troskrise. Tværtimod havde de bestemt sig for at afvise troen på Jesu opstandelse. Derfor melder spørgsmålet sig, om man stadig med integritet kan lede en menighed i den Apostolske Trosbekendelse, forkynde et håb om et evigt liv ved en bisættelse, og om man grundlæggende har noget som helst at forkynde udover humanisme tilsat lidt kristen næstekærlighed? Kan man afvise Jesus opstandelse, og stadig med selvrespekt kalde sig for teolog og præst og have omsorg for en menighed, eller har man reduceret sig selv til en veluddannet skuespiller, der, så længe forestillingen varer, lever sig ind i rollen og følger manuskriptet? I så fald må det eneste hæderlige være at annoncere tydeligt på kirkedøren ”Her får du en forestilling, vi mener ikke noget med det,” så man i det mindste undgår at føre nogen bag lyset. Svindel og løse rygter? Helt fra begyndelsen blev der rejst spørgsmål ved opstandelsen. Ifølge Matthæus spredtes rygtet, at Jesu disciple kom og stjal hans lig, mens vagterne sov. (Matt. 28:11-15) Tydeligvis har der også været rejst spørgsmål omkring Jesu opstandelse i den store menighed i Korinth, hvilket får Paulus til at føre bevis for og argumentere for opstandelsen som en kendsgerning. (1. Kor. 15)Han henviser til, at Jesus efter opstandelsen blev set af Peter og de 12, dernæst af ”over 500 brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live” Han glemmer at nævne, at de første, som så ham var kvinderne, Maria Magdalene og flere andre (Matt 28:1-10, Lukas 24: 1-12), og at de, da de fortalte det til disciplene i første omgang, blev mødt med afvisning og mistro. Der er altså adskillige øjenvidner, og Paulus nævner

Tro, tvivl ogSkrevet af: Biskop Christian Alsted

...I Danmark skal vi helst ikke

tro for meget, hverken om os

selv eller på noget...

”

APRIL / 2015 / 2

5

udtrykkeligt, at flere af dem stadig er i live. Underforstået, hvis I er i tvivl, så spørg dem. Dermed Jesu er opstandelse naturligvis ikke bevist som et faktum, men den er historisk bevidnet.

Fysisk opstandelse?Der er flere eksempler på, at Jesus opfører sig anderledes efter opstandelsen. Han mødes med to disciple på vej fra Jerusalem til Emmaus, undervejs taler de sammen, men de genkender ham ikke. Først da de har inviteret ham på aftensmad, og han som gæst bryder brødet, opdager de, hvem de har været sammen med, men i samme øjeblik bliver han usynlig for dem. (Lukas 24:28-32) I en anden beretning er disciplene samlet og sidder og taler sammen, pludselig står han midt iblandt dem (Lukas 24:36ff) Johannes fortæller om, at Jesus kommer til dem pludseligt, og mens dørene var lukkede (Joh. 20:19 og 26)

Det er imidlertid væsentligt at lægge mærke til det, der sker ved disse møder, her fortæller Lukas: ”De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det.” (Lukas 24:37-43) Lukas vil helt

tydeligt gøre opmærksom på, at selvom Jesus opfører sig anderledes efter opstandelsen, så er han ikke en ånd, han er virkeligt og fysisk tilstede. På samme måde fortæller Johannes

i forlængelse af, at Jesus kommer til dem pludseligt, og mens dørene er lukkede, at Han viser disciplene sine sårede hænder og såret fra kors-fæstelsen i sin side. (Joh.20:19-23 og 26-29)

En næsten 2000 år gammel troLige fra den første Pinsedag har forkyndelsen af Jesu opstandelse været i centrum i det kristne budskab. Disciplene kunne have fremhævet så meget af det Jesus havde sagt og gjort, men opstandelsen, det mest kontroversielle i det kristne budskab, var fra begyndelsen omdrejningspunktet i deres forkyndelse. (Apg.2:32-36) Derfor er det ikke mærkeligt, at Paulus går til frontalangreb på udsagnet ”der er ikke nogen opstandelse fra de døde” ( 1. Kor.15:12ff) og siger, at hvis Jesus ikke er opstået fra de døde, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Uden Jesu opstandelse er der ingenting, og dermed er 2000 års kristendom svindel og bedrag. Er Kristus ikke opstået, så har alle, som har sat deres håb til Ham, bygget deres tro på et stort selvbedrag, for så var han ikke andet end en stor personlighed, en lærer, en profet, en fortidens Gandhi eller Nelson Mandela.

”MEN nu er Kristus opstået fra de døde, som førstegrøden af dem, der er sovet hen” (1.Kor.15:20) Og derfor er døden besejret. Derfor skal vi leve.

Tro uden at seKristne siger det, hver gang vi bekender vores tro. I Metodistkirken beder vi om at få del i Jesus opstandelseskraft i nadverritualet, og i forbøn ved hver eneste barnedåb beder vi om, at ”barnet må indgå i livet, som kommer” med andre ord det evige liv. Vi læser opstandelsesbudskabet og proklamerer det ved hver eneste begravelse ” Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1. Pet.1:3) – Gudstjeneste, dåb, nadver og begravelse er ikke en forestilling, det er næring, der berører liv og død for virkelige mennesker. Hvis kirken vil tages alvorligt må den nødvendigvis tage troen alvorligt. Vi har ingen tom grav, vi kan løbe ud til, og ingen overlevende vidner at spørge. Tværtimod bliver troen udfordret af en rationel afvisning af, at noget som helst som ikke kan måles, vejes og bevises er virkeligt. I den verden er der ikke plads til det overnaturlige og mirakuløse, der er man død, når man er død. Vi er overladt til at tro på det, vi ikke kan se. Vi er overladt til at tro på det, som ikke kan bevises, men kun er bevidnet. Til den tidligere tvivlende Thomas, som netop havde bekendt sin tro, sagde Jesus: ”Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.” (Joh.20:29) Her får vi overraskende nok en opfordring til tro og tillid, på trods af at vi intet kan se eller vide.

...Hvis kirken vil tages alvorligt må

den nødvendigvis tage troen alvorligt...

”

opstandelse

HIMMEL&JORDTEMA

6

I weekenden d. 7.-8. marts blev der afholdt Young Copenhagen Gospel Festival (YCGF) i Jerusalemskirken i København. Næsten 70 børn og unge øvede hele weekenden under ledelse af Wayne Ellington fra England og Mette Risager fra Odense. Emmanuel Waldron, som er fra England, men nu bosat i Norge med sin familie, spillede klaver. Søndag eftermiddag gav de unge sangere en rigtig flot koncert med alt det, de havde nået at lære sammen med et band, og med god hjælp fra de tre “stemmesmølfer”. Det er dejligt, når kirken hele weekenden summer af liv og glade børn og voksne sangere, engagerede og dygtige instruktører,

Det var første gang, jeg skulle være med til en gospelfestival. Jeg havde glædet mig til at være med. Jeg vidste, at vi skulle synge en masse, jeg vidste, at det var rytmiske sange, vi skulle synge, og jeg vidste, at der ville komme andre børn og unge. Jeg var ikke sikker på, om der ville komme andre på min alder og heller ikke, om der kom nogle drenge på min alder, men jeg regnede med, at det nok skulle blive sjovt uanset hvad - og det var sjovt, lige fra vi ankom.

Allerede inden vi kom i gang fandt jeg sammen med Emil. Emil er også 12 år og kom også alene. Vi satte os sammen i salen og var klar til kick-off. Vi startede med en opvarmning af stemmerne og inddeling i stemmegrupper. Emil og jeg gik sammen med alterne. Jeg synger

også alt i Københavns Drengekor, så jeg var sikker på mit valg. Jeg synes, det var sjovt at synge altstemmen i et rytmisk kor

Vi sang nogle rigtig gode sange. Nu hvor jeg skal skrive om dem, kan jeg ikke huske dem. Det er underligt, for jeg kunne dem alle sammen udenad til koncerten søndag eftermiddag. Jeg kan bare fortælle, at det var nogle gode sange. Det, jeg godt kan lide ved gospel er, at det er sådan nogle glade sange.

Instruktørerne var virkelig dygtige og sjove. Wayne fra England, som var meget sjov og hele tiden glad og med god energi, som smittede af på mig. Mette fra Fyn, der var vildt positiv, sang fantastisk og tilførte rigtig gode ting til koret. De var bare glade, og så blev

Young Copenhagen Gospel FestivalSkrevet af Helene Bom,

KøbenhavnFotos af Mette Risager og

Julie Killerup Kaae

man også selv glad. Jeg forstår faktisk ikke, at de kunne nå at lære os 9 sange på så kort tid - uden noder, og uden at man skulle have sunget i kor før.

Omkring kl. 12 havde vi en god pause, hvor vi lærte hinanden at kende, og jeg fik en masse gode venner. Det var sjovt, at vi bare kunne snakke og hygge sammen, selvom vi ikke kendte hinanden på forhånd.

Young Copenhagen Gospel Festival var sjovt for alle aldre. Der var godt og rigtig sjovt, og jeg er sikker på, at alle, der var med, er gået hjem med en god fornemmelse.

Koncerten gik godt. Jeg syntes, at det var festligt at synge og jamme i koret, og det var sejt, at så mange ville synge solo.

Glade sange Skrevet af Jonathan Tinotenda Kyrin Ndlovu

hårdtarbejdende frivillige, en talstærkt fremmødt menighed søndag formiddag og et stort og

medlevende koncertpublikum om eftermiddagen.Vi gør det igen d. 5.-6. marts 2016!

APRIL / 2015 / 2 TEMA

7

Tænk, hvis det bliver mig. Hvad skal jeg så gøre? Jeg står og venter på, at han kommer til mig, men det sker ikke. Jeg kan se på de andre, at de ikke er bange. De springer ud i det, og så tænker jeg, at det ville jeg også gøre, hvis det var mig. Da det slutter, er jeg meget hæs og har det ikke godt i min hals, men jeg tænker: “Er det ikke bare det, der sker, når man har været i kirke og har sunget gospel?”. Så min stemme var fortjent.

Jeg ved, at jeg vil gøre det igen næste år og igen og igen, for den oplevelse, jeg fik, var virkelig fed. Det var fantastisk, fordi jeg fik nye venner, havde en sanglærer, der var dansk, men også en engelsk, og fordi der sad en på klaver og bare kørte derudaf. Det er en ting, jeg vil anbefale!

Da vi kommer til Jerusalemskirken, har jeg mange sommerfugle i min mave. Jeg går ind ad døren, og da jeg skal tjekke ind, kan jeg næsten ikke komme ud med sproget, fordi jeg er så spændt. Jeg kan slet ikke fatte, at jeg er her. Jeg går op i kirken, men der er ingen. Jeg tænker: “Kommer der virkelig ikke flere?” Men så kommer der en masse, og jeg er helt overvældet. Vi begynder, og det går som smurt.

Jeg får frokost, og der er en lang pause, hvor jeg lige kan få fordøjet det hele. Det kører rundt i hovedet på mig. Da vi går i gang igen, er jeg er faldet meget mere til ro. Om natten drømmer jeg om gospel.

Næste morgen er det som om, jeg er fuldkommen klar. Vi kommer til gudstjeneste, og jeg har det fedt. Jeg er lidt bange, fordi der er så mange mennesker, men det går. Da vi er færdige, skal vi lige øve et par timer mere, og så kommer den store, fede koncert. Der har jeg min t-shirt på, og vi er ens. Alle os i ens orange. Det ser fedt ud, tænker jeg, og der

springer en kæmpestor sommerfugle-bombe i min mave.

Vi synger alt, hvad vi kan. Vores engelske

instruktør Wayne Ellington går rundt og spørger, om vi vil synge solo. Jeg bliver helt vildt mærkelig i mit hoved.

Jeg glæder mig altid helt vildt til Young Copenhagen Gospel Festival (YCGF). Det er ligesom et højdepunkt i året, såsom fødselsdag og jul, og så er der YCGF. Det er virkelig en oplevelse værd! Man møder en masse søde mennesker, som man virkelig bare husker i så lang tid, synger lige fra hjertet, og har det vildt sjovt, både i pauserne og ”timerne”.

Sommerfugle-bombe Skrevet af Anna Gaarde

Jeg kan stadig huske nogle af sangene fra de første år, jeg var med, hvor jeg var ca. 8-9 år. Nu er jeg 13 år. F.eks. kan jeg huske: Hear me when I cry, My Father, hear me when I cry... Selvom jeg ikke vidste, hvad det præcis betød, fordi det var på engelsk, gjorde det intet, for det er virkelig i sig selv noget helt specielt.

Jeg har også bare sangene i hovedet

Lige fra hjertet Skrevet af Julie Steenfeldt

hele året, indtil vi skal synge igen, og stadig derefter. Jeg synes personligt, at det bare bliver bedre og bedre for hvert år. Man får også nye venner, som er så seje, sjove og søde, så man hygger sig bare vildt meget hele tiden. Trods det, at mine forventninger altid er skyhøje, overgår YCGF dem altid. Young Copenhagen Gospel Festival er bare noget der SKAL prøves!

…der springer en kæmpestor sommerfugle-

bombe i min mave...

”

HIMMEL&JORDTEMA

8

Det er min hverdag at stå foran store grupper af mennesker. Gennem tiden har jeg undervist rigtig mange forskellige slags mennesker i at synge gospel. Hver uge underviser jeg dem, der elsker gospel. De vandrer i hobetal til kirken for at suge en lille tår af den søde gospel-nektar. Ind imellem har jeg også undervist renovationsarbejdere, HR- konsulenter, styrmænd og mange andre gode mennesker på teambuilding workshops. Fælles for dem allesammen er, at de er voksne. Derimod er min erfaring med at undervise unge mennesker meget lille. Den begrænser sig til en række konfirmandworkshops. Her har jeg forsøgt at presse gospelmusikkens glade budskab ned i kroppen på den almindelige danske ungdom. Jeg har gravet efter motivation i unge, hormonpåvirkede hjerner. Jovist, det har været sjovt, men også ind i mellem ret udfordrende. Så ja, jeg følte mig udfordret, da jeg lørdag morgen med en godt pakket bil og 3 forventningsfulde piger på bagsædet kørte fra Odense mod Young Copenhagen Gospel Festival i København. “Kan jeg overhovedet finde ud af at undervise børn og unge?” “Hvad har jeg dog rodet mig ud i?” Heldigvis er jeg ikke alene. Jeg er

omgivet af dygtige mennesker. Min med- underviser er den fantastiske Wayne Ellington, og vi bliver lækkert akkompagneret på klaveret af virtuose Emmauel Waldron. Min bekymring viser sig at være ubegrundet. Børnene er søde, smukke, velopdragne og meget motiverede. Vi er hurtigt tunet ind på samme kanal, og gospelmusikken begynder at arbejde i os. Flash Back Pludselig slår det mig, at jeg er tilbage, hvor det hele startede. Mens Wayne underviser og har de unge i sin hule hånd, står jeg på sidelinien, og tillader mit sind en rejse tilbage til mit første møde med gospelmusikken. Året var 1992, og sammen med en flok andre unge har jeg pakket kufferten med mit bedste tøj (orange Levi’s med oprindelse i den amerikanske hærs overskudslager, samt en forvasket hvid t-shirt med en stor gul smiley på maven) og er draget den lange tur med tog fra fødebyen Silkeborg til Hovedstaden for at deltage i Copenhagen Gospel Festival. Vi indtager det hele med den slags åbne

sind, som kun teenage-jyder på besøg i København, kan. Det er svært præcist at sætte fingeren på, hvad der sker denne weekend. Det er svært helt at forklare, hvordan og hvorfor dette første møde med gospelmusikken påvirker mig i en så ekstrem grad. Men et er sikkert: mit hjerte er solgt, og jeg er forandret. Et frø er plantet i min sjæl, et frø der insisterer på at spire, og dette er starten på den retning, min livsbane sidenhen har taget. Alt dette ved jeg selvfølgelig ikke i 1992, hvor jeg står i Jerusalemskirken og sveder og brøler i kor med en stor flok andre blege danskere. Det eneste, jeg på det tidspunkt er klar over, er, at det her er FEDT! Det er en helt ny og opløftende måde at mærke Guds nærvær på. Hele vejen hjem kan de øvrige DSB passagerer prise sig lykkelige over, at tiden stadig tilbyder os tog med adskilte kupeer. Vi skriver vores første gospelsang med den enkle tekst: “Why ain’t the whole life a gospelfestival!” Og vi er ikke kede af at synge denne linje om og om igen. Over 20 år er gået siden da, og som 17 årig gospelsanger havde jeg ingen anelse om, hvordan dette ville komme til at forme mit liv. Hvis nogen dengang havde vist mig min livsbane i en krystalkugle, ville jeg med skepsis have betragtet det som utopi. Det stod ikke i

stjernerne - i hvert fald ikke dem, som jeg selv kunne se - at denne sang, som fyldte mig med så stor glæde, ville blive min levevej. Jeg ville aldrig have troet på, at jeg ville komme til at opfylde de kriterier,

som gør det muligt for mig at arbejde med musik. For slet ikke at tale om, at min stemme og mine evner skulle være værdige til at være blandt de redskaber, som hjælper andre mennesker til at tro på egen værdi og til at se Guds uendelige kærlighed. Måske var det allerede Guds plan dengang, hvor han plantede frøet og drømmen i mig.

Et lykkeligt gensynSkrevet af Mette RisagerFotos af Mette Risager og Julie Killerup Kaae

...Pludselig slår det mig,

at er jeg tilbage, hvor det hele

startede...

”

APRIL / 2015 / 2 TEMA

9

Noget af det pinligste Nogle år senere har jeg en oplevelse, som dengang blev slået hen. Set i bakspejlet var det måske Gud, der nænsomt prøvede at få mig til at forstå, hvilke planer han havde lagt for mit liv. Vi er igen på Copenhagen Gospel Festival, og vi sidder igen i Jerusalemskirken til søndagens gudstjeneste. Jeg er tilfældigt havnet ved siden af Patrick Henderson, som er en af denne festivals undervisere. Vi synger salmen “Amazing Grace” , og jeg gør, som jeg så ofte gør; jeg lægger en overstemme på. Senere samme dag er vi tilbage i Cirkusbygningen, hvor sangene får den sidste olie inden koncerten. Patrick Henderson stopper op midt i en sang og spørger efter den lyshårede pige, som han sad ved siden af til gudstjenesten. Han beder mig rejse mig og fortæller, at denne pige (mig!!!) har en helt fantastisk stemme. Der stod jeg med rødbedefarvet kulør, rystende knæ og omkring 600 sæt sangglade øjne hvilende på mig. Da jeg senere i en pause mødte ham, grinede jeg og sagde, at det da godt nok var noget af det pinligste, jeg nogensinde havde

været udsat for. Han ser alvorligt på mig og spørger, om jeg da slet ikke er klar over, at Gud har givet mig en gave, og at han har store planer med mig og min stemme. Herefter lægger han hænderne på mig og beder for mig. Meget er sket siden da. Mange år er gået. Jeg tror, at Gud giver sine tjenere udfordringerne i det tempo, vi selv er klar til at håndtere dem. Mit liv har stille og roligt flyttet sig, og mange hændelser har gjort mig til den, jeg er i dag. Der er rigtig mange mennesker, som har været vej-visende engle. Ind i mellem synes jeg stadig, at det er lidt

surrealistisk, at jeg kan leve af min drøm. Hver eneste dag er jeg Gud taknemmelig for, at han har fundet mig værdig til at være hans redskab. Medarbejder på Guds planteskole

I dag står jeg så i Jerusalemskirken igen. Det var her, det hele startede. 23 år er gået, og min rolle er en anden. 65 forventningsfulde børn og unge er samlet for at synge. Jeg ser deres glade ansigter, og jeg hører deres dejlige stemmer. Efter at de har sunget den sang, jeg har skrevet til dem til gudstjenesten på en sådan måde, at

alle hårene på mine arme står lige ud i luften, er jeg så rørt, at tårerne presser sig på. Jeg ved, at Gud har planer for hver enkelt af disse smukke børn. Og i dag er det mig, der har chancen for at hjælpe til på Guds planteskole og plante frø i dem. Det er en kæmpestor ære at være her, og jeg håber virkelig, at jeg forvalter min opgave vel. Det, at opleve disse børns glæde ved gospelmusikken og ikke mindst at se mine egne døtres glæde, er en velsignelse ud over alle grænser! Ring eller spiral Med mine dejlige to døtre, som står og skråler gospel i Jerusalemskirken sammen med en stor flok andre børn til Young Copenhagen Gospel Festival, er ringen ligesom sluttet. De står, hvor jeg stod for første gang for 23 år siden, og jeg kan se min egen begejstring fra dengang, spejle sig i deres ansigter. Jeg ved godt, at det er positivt, når vi taler om, at ringen er sluttet. Jeg har bare ikke lyst til, at det skal slutte. Jeg har meget mere lyst til at kalde det en spiral, for jeg har smag for mere. I 1992 var det umuligt at forudse hvilken livsvej, Gud havde lagt for mig, og jeg er sikker på, at der er mange, mange flere fede gospeloplevelser i Guds godtepose til mig. Når jeg tænker på den rejse, jeg har været på siden 1992, og på, hvor usandsynlige de ting, jeg oplever i dag virkede dengang, kan jeg kun bryde ud i et kæmpe stort HALLELUJAH!

...Det er svært

præcist at sætte fingeren på, hvad

der sker denne weekend...

”

HIMMEL&JORD

10

Hvad sker der med deres tro, mens de synger gospel? Vi ser, at ca. 62% af sangerne angiver, at det at synge forstærker deres forhold til tro. 33% angi-ver, at det ikke gør nogen forskel. Igen er der ca. 5% som enten ikke ønsker eller kan svare. At synge gospel forstær-ker forholdet til tro på Gud for 62% af sangerne.

Hvad er det, der sker?Gospelkorene er åndelige fællesska-ber med stor åbenhed, hvor der ud af diversitet kan skabes stor enhed og tro. I Danmark er mængden af akademisk arbejde omkring gospelkorene ikke stort, men blandt de få arbejder som findes, skriver Mark Lewis:

TEMA

Min Doctor of Ministry afhandling og en medlemsundersøgelse i kirkens gospel-kor bekræfter, at det at synge i gospelkor giver større tro, også selvom man ikke, da man begyndte at synge, koblede gospelmusik og kristendom sammen.

I foråret gennemførte gospelkoret Nardus en medlemstilfredshedsun-dersøgelse. Dette var en kvantitativ undersøgelse, der blev ledet af et bestyrelses-medlem med erfaring fra et landsdækkende markeds-analysebureau. Undersøgel-sen blev udført efter bureauets standarder. Blandt andet indgår en pilotundersøgelse med interviews af en tilfældigt udvalgt prøvegruppe, før spør-geskemaet sendes ud.

MedlemstilfredshedsundersøgelseNår vi spørger til sangernes tro, så siger ca. 61%, at de tror på Gud. 10% angiver, at de ikke tror, 20% er i tvivl, om de tror på Gud, mens ca. 10% er uafklaret, eller ikke ønsker at svare på spørgsmålet. 61 procent siger altså, at de tror.

“The fact that unity can be created out of such diversity demonstrates that gospel choirs in general elicit traits of the kind of ecclesia that many churches could only dream about.”*

Med andre ord sker der ofte det i kormiljøer, hvor hovedparten af deltagerne er fremmede for, eller li-gefrem lægger afstand til, de traditio-

nelle kristne dogmer og kirkelig tradition, at der dannes et menighedslig-nende fællesskab, hvor de kristne værdier og handlemåder ligger lige under overfladen.

I gospelmiljøet skjuler man ikke sine følelser. Det er fuldt ud accepteret at dukke op og proklame-

re, at man har glædet sig til at synge, for i dag er en lortedag. Man kan tale åbent om tro, tvivl, sorger og glæder. Man følger med i hinandens liv. I gospelkoret er det ikke spor under-ligt at komme til mig og anmode om, at vi i andagten under øvelsen, kan bede for vedkommendes problemer

Gospelmusik giver større tro

...Gospelkorene er ån-delige fællesskaber med

stor åbenhed, hvor der ud af diversitet kan skabes

stor enhed og tro...

”

11

eller udfordringer. Min påstand er, at dette ikke sker ret ofte forud for guds-tjenesterne søndag formiddag.

Vi har oplevet flere dødsfald i vores kor. Også helt unge mennesker, som er døde af cancer. Ligesom vi flere gange har oplevet korsangere miste børn sent i graviditeten. I et gospelkor håndteres den slags med stor åben-hed, mens man i mange kirker ville tackle dette med større blufærdighed. Personligt tror jeg, den store åben-hed er sundere. Et godt eksempel på åbenheden er, at vi havde en kvinde midt i fyrrerne, som fik brystkræft og skulle opereres for dette. Som den naturligste ting i verden kom hun og bad om, at koret skulle bede for hende. Dette gjorde vi naturligvis. Min glæde var stor, da jeg samme aften overhørte en samtale, hvor en af sangerne, som er frisør, siger til den kræftramte: “Når du i behand-lingerne begynder at tabe håret, så ringer du bare. Om så det er kl. 3 om natten. Så kommer jeg, og så skal vi nok få dig fin!” I mine øjne er det en fantastisk omsorg, som viser, at man er ikke bange for, hverken at være til besvær, eller at træde andre over tæerne.

Selvfølgelig udfordres fællesskaberne i korene af mennesker, som “fylder meget” eller har mange problemer, men helt generelt er rumme-ligheden i korene exceptio-nelt stor. På mange måder har det også skubbet til rum-meligheden i Metodistkirken i Odense.

Sangtekster giver troen sprog – og dermed liv.Mange af teksterne i gospelmusik-ken er udsprunget af digternes personlige liv og kriser, eller de er direkte bibelcitater. Derfor er de også fyldt med drama og følelser. Mange af teksterne er holdt i første persons form. På denne måde havner bi-belteksterne og de dybt personlige udtryk direkte på sangernes læber, og man flyttes fra at være tilskuer, til at være deltager i sangen. Samtidig

TEMA

Skrevet af Thomas Risager, præst i Odense

er gospelmusikken i høj grad krops-lig. Man bevæger sig og danser. Som sanger lever man sig med krop og sjæl ind i sangens univers.

Dette er på mange måder de samme mekanismer, som var på spil i den tidlige metodisme, hvor Charles Wesleys salmer med nutidigt sprog på moderne melodier satte ord på

troen, og gav liv til vækkelsen i en så-dan grad, at metodisterne blev kaldt det syngende folk.

Korets øvelser bliver gudstjeneste. Forkyndelsen sker i sangen. Der er stærk internalisering. Budskabet kommer under huden og man er følelsesmæssigt, intellektuelt

og kropsligt engageret. Sangerne giver udtryk for at øvelserne er ren katarsis; renselse for sjælen.

Gospelmusikken giver større tro, fordi bibelens univers, de dybt personlige tekster med smerte, glæde, håb og tro, går dybt i hjertet. Der er stor ac-cept af, at man er, som man er. Der-med er der også tryghed i, at man tør

give udtryk for sine følelser, tro og tvivl. Endelig ser vi i korene en høj grad af næstekærlighed udlevet. Man tør engagere sig i hinanden, for overfladerne er alligevel skrællet af.

Artiklen har tidligere været udgi-vet i Baptist nr. 1 2015, udgivet af Baptistkirken i Danmark.

Noter: * Lewis, Mark. The diffusion of Black Gospel Music in Postmodern Denmark – How Mission and Music are combining to affect Christian Renewal. Lexington, Kentucky. Emeth Press, 2010. Side 49.

...At synge gospel forstærker forholdet

til tro på Gud for 62% af sangerne...

”

APRIL / 2015 / 2

HIMMEL&JORD

12mellem HIMMEL&JORD

BønGud, vi, de sønderrevne, rejser os igen,vi, de dømte, løfter blikket, vi, de trætte tvivlere øjner en stribe lysi selve mørkets centrum.Det fryder vores hjerte,det fylder vores krop med håbog vores sjæl med mod,for vi aner nu, at Gud er med os.

Martin Lønnebo, Bønnens have, Unitas Forlag

Wesley

Længe min ånd i fængsel låi syndens lænker bundet fast, indtil et himmelsk lys jeg så, og hvert et bånd, hver lænke brast; Da gjorde du min nød forbi,og jeg stod op, gik ud som fri! Da gjorde du min nød forbi,og jeg stod op, gik ud som fri!

Charles Wesley – oversat af Peter Steinvig

Påskens budskab om Jesu Kristi død og opstandelse var en personlig beretning for brødrene Wesley. Det var ikke blot en fortælling om en historisk begivenhed, men noget Jesus også havde gjort for dem. I salmen her beskriver Charles, hvordan opstandelsen også satte ham fri som menneske. Synden skal ikke længere bestemme over mennesket, når Jesus har gjort det frit. Det troede John og Charles Wesley på kunne være virkelighed for mennesker, da de rejste rundt i England for at forkynde om Guds kærlighed. Præcis som vi tror, det sker i dag, at Jesu Kristi opstandelse også kan være virkelig for hver enkelt af os.

Metodistkirkens SommerhøjskoleSkrevet af Gurli Brinch Andersen

Snart er det tid at tilmelde sig Sommerhøjskolen. Brochure med program er udsendt og vil være at finde i kirkerne, der sikkert også på et synligt sted har højskolens farverige plakat hængende.

Desværre har der indsneget sig en trykfejl på plakaterne og i brochuren, og det understreges derfor, at Sommerhøjskolens egentlige program først begynder søndag den 2. august 2015. Ugen slutter lørdag d. 8. august.

Man er dog velkommen til at ankomme allerede lørdag fra kl. 16, hvor der vil være værelser på Solborgen og i pavillonerne til rådighed. Der serveres aftensmad kl. 18. ”Keramikhusene” vil først være til rådighed søndag.

Højskoleudvalget ser frem til en oplevelsesrig uge, og vi glæder os til at se såvel tidligere som nye deltagere.

Called2Serve

#SoCD2015

Kom med på School of Congregational Development den 24.-27. september 2015 i Tallinn, Estland. Det koster kr. 1500 at deltage samt rejse og ophold. Landsledelsen yder tilskud på kr.1750 pr. deltager. Se mere på www.umc-ne.org/news0/socd2015-called-2-serve

APRIL / 2015 / 2

13

mellem HIMMEL&JORD

Bøn

Himmelske Far – Hjælp os at lade Dig være den Du er – den som har al magt, al kraft, alle resourcer.Hjælp os med at lade alle fejlagtige billeder af Dig være. Du kan ikke begrænses af menneskelige forestillinger.Du Er.Intet problem er for stort, ingen situation uden udvej.Alting er muligt for Dig.Styrk vores tro, forny vores vilje til at overlade os til Din vilje.Lad Din kraft blive fuldkommen i vores svaghed.

Böner från S:t Davidsgården

Børnelejr 2015

SKATTEJAGT – vi udforsker Bibelens skatte! Lejren finder sted mandag d. 29. juni til fredag d. 3. juli. Nærmere information om sted og pris følger snarest. Hold øje med ww.metodistkirken.dk

Mange flygtninge har brug for kontaktfamilier

KIT har brug for din hjælp, så de kan hjælpe flygtninge. Som mange allerede ved gennem medierne, vil der i 2015 ankomme rekord mange nye flygtninge til Danmark. Det er primært på grund af krigen i Syrien, men der vil også stadig komme FN kvoteflygtninge. Det forventes, at kommunerne skal modtage i alt 15.000 flygtninge, som skal indkvarteres, og hvad deraf følger.

KIT deltager i Socialministeriets netværk Civilsamfundet bygger bro, og på den baggrund vil vi opfordre alle i vores bagland til at overveje mulighederne for at engagere sig i at hjælpe flygtninge til en god modtagelse i Danmark.

KIT vil være udfarende omkring denne udfordring og samarbejder med kirkerne i Danmark om at finde kontaktfamilier til de nye flygtninge. Vi har gennem de seneste 8 år arbejdet med kontaktfamilier og vil sætte ekstra fokus på dette i 2015. Læs nærmere om kontaktfamilier på KITs hjemmeside: www.kit-danmark.dk/dk/nyheder/kontaktfamilier/

Forskel for en 20’erFor en 20’er kan du være med til at gøre en forskel for medmennesker i Asien, Mellemøsten og Afrika, - fra børn og unge til gamle, der mangler omsorg i deres sårbare hverdag, hvad enten det skyldes krig, naturkatastrofer, korruption eller fattigdom.Over hele landet vil frivillige fra kirker, menighedshuse, genbrugsbutikker og lokalforeninger sælge lodsedlerne fra 15. marts til 15. maj 2015.

Det samlede overskud fra salget var på 400.000 kr. i 2014. Til Metodistkirkens arbejde gav det ca. 15.000 kr.

Udover at give håb og hjælp til selvhjælp, har du muligheden for at vinde en af de mange gevinster, der er på lodsedlen. Der er gevinster for 121.133 og lodsedlen er formet som skrabelod, så det afsløres straks, om der er gevinst.

HIMMEL&JORD

14

GPS’en er klar, målet er sat! Men er vi klar til rejsen og blindt lade os lede af GPS’en uden at kende den direkte vej til målet? Tør vi gå med? Tør vi gå mod strømmen? Tør vi følge Guds GPS? Også selvom den leder os en anden vej end den, vi kender?

I arbejdet med kirkens drift og kirkens fremtid er visioner og mål vigtige redskaber til at skabe en fælles retning. Hvis vi var besætningen på et større skib på åbent hav, ville det være livsnødvendigt at samarbejde, men nogle gange er det vigtigste, at vi tør gøre noget. At vi tør tage det første skridt og komme ud af døren. Det er dét, der er udgangspunktet for årets Landsmøde på Lægården.

Overskriften er GPS, en forkortelse for Go, Pray, Serve.

GO – afsted, op af stolen, gør noget!

PRAY – bed Gud om styrke, mod og hjælp til at gøre det rigtige

SERVE – gør det til Guds ære og mennesker til gavn.

Temaet kommer som en opfordring til at indstille kirkens GPS på Guds destination og starte rejsen.

I løbet af weekenden vil vi blive inspireret af præsterne Christina Thaarup og Frøydis Grinna, fra Norge, der vil være lejrbål med spejderne, og vi skal bruge tid på at tale om, hvordan man tager det første skridt ud i noget nyt. Og så vil der, som altid, være mulighed for en volleyballkamp i hallen for natugler, tid til fællesskab, grin, gudstjenester og alvorlige samtaler om vores fremtid.

Programmet starter torsdag d. 13. maj kl. 19.30 til velkomst i hallen med musik og andagt.

Pris: Delegeret: 1.100 kr. Deltager uden stemmeret: 600 kr.

Der ydes rabat til studerende samt ved primitiv overnatning.

#GoPrayServeVelkommen på Landsmøde d.13. - 17. maj 2015

Adresse: Lægården, Lægårdvej 72, 7500 Holstebro

Tilmelding: Læs mere om priser, overnatningsmuligheder, børneprogram samt tilmeld dig på:

www.metodistkirken.dk/GPS

APRIL / 2015 / 2

15

Jeg hørte om verdensjamboreen i Japan på et spejdermøde tilbage i 2013. Mine ledere, Mark og Nikolaj, fortalte os om den. De deltog begge på verdensjamboreen i Sverige i 2011. De fortalte med stor begejstring om fællesskabet og de mange forskellige spejdere, som de havde mødt, og som de stadig har kontakt til. De fortalte om spejdere fra hele verden, som kom rejsende til verdensjamboreen på forskellig vis f.eks. spejdere fra England, som var kommet rejsende i traditionelle London taxier. Verdensjamboreen bliver afholdt hver 4. år og er for spejdere mellem 14 og 17 år. Det betyder, at man kun har én chance for at kunne deltage i en verdensjamboree som spejder. Mark og Nikolajs anbefaling var helt klart, at de syntes, at vi skulle tage afsted, og jeg var helt sikker på, at det ville være noget for mig. Prisen for at deltage på verdensjamboreen er forskellig for de forskellige lande afhængig af landets BNP pr. indbygger. På den måde betaler deltagere fra rige lande mere end deltagere fra fattige lande. Det er med til at sikre, at spejdere fra hele verden har råd til at

kunne deltage i verdensjamboreen i Japan. En spejder fra Danmark skal betale 26.000,- kr. at deltage ved verdensjamboreen i Japan. Med i denne pris er to for-weekender i Danmark, en rundrejse i Japan inden selve spejderlejeren og noget udstyr til turen. Til min konfirmation sidste år ønskede jeg mig penge. Jeg har brugt de fleste af pengene, jeg fik, til turen. Efter skole arbejder jeg som hjælpetræner for nogle svømmehold. De penge, som jeg tjener, skal jeg bruge som lommepenge til turen. Jeg har søgt og fået støtte til turen fra St. Georgs Gilderne Bornholm, MS Rønne og MS Danmark. Jeg er super glad for de penge, jeg har modtaget.På turen til Japan deltager fra Danmark i alt 450 spejdere og ledere. Alle spejderne er blevet delt i 10 troppe fordelt rundt i Danmark. Jeg er den eneste fra Bornholm og er kommet med i en trop, der dækker spejdere fra Sjælland og Storkøbenhavn. Min trop hedder Tinsoldaten. Alle troppe i Danmark har navne fra H.C. Andersens eventyr.Jeg har været på den første for-weekend i september måned 2014, og har mødt de andre spejdere i min trop. Vi er 36 i troppen med spejdere fra KFUM, DDS, Baptisterne og jeg, som den eneste fra MS. Der er 4 ledere og en række hjælpere

knyttet til troppen. Alle de 4 ledere har selv tidligere deltaget på en verdensjamboree og har stor erfaring med spejderrejser til udlandet. På for-weekenden blev vi delt i patruljer. Jeg er sammen med 8 andre spejdere, som jeg også kommer til at være meget sammen med på rejsen. For-weekenden blev brugt til at lære hinanden at kende, lave japansk mad og lære mere om Japan.Vi havde i min patrulje selv arrangeret en weekendtur i januar måned i år, hvor vi bl.a. lavede en båd til vores indgangsportal til vores lejrområde i Japan.

I april måned 2015 er der endnu en for-weekend med troppen. Vi rejser til Japan den 19. juli og skal være afsted i ca. tre uger. En del af rejsen bliver en rundrejse i Japan. Vi skal bl.a. på besøg i Tokyo, til varme kilder, på Taeko-tromme lektion hos på en Taeko skole, på Ghibli (Manga) museum i Tokyo og på Sushi madlavningskursus. Vi skal også på sightseeing og bjergvandring på Miyajima-øen. Vi skal besøge og bo hos japanske familier, ja, og så er der selvfølgelig selve verdensjamboreen fra d. 28. juli til d. 8. august 2015.

Turen nærmer sig, og jeg glæder mig meget. Det kan godt være, at det er mange penge at bruge på en tur til Japan, men jeg håber, at det bliver en oplevelse for livet.

Verdensjamboree – kun én chance Skrevet af Karl

Christiansen, Rønne

Karl Christiansen skal, som den eneste MS spejder, deltage ved den 23. verdensjamboree i Japan i sommeren 2015. Karl er 14 år og fylder 15 år, mens han er i Japan. Han har været MS spejder hos MS Rønne i 9 år, og har bl.a. deltaget på flere MS landslejre og på den fælles 2012 spejderlejr.Karl skriver to artikler til Himmel og Jord. Én før verdensjamboree’en og én efter. Dette er den første.

HIMMEL&JORD

16

Kære metodister i DanmarkWeekendens tragiske hændelser, hvor flere sammenhængende terrorhandlinger førte til 3 menneskers død og yderligere 5 sårede, fylder os

Inden for den seneste tid er terror og vold rykket tættere på. Mange mennesker føler sig frygtsomme og usikre.I en sådan situation er kristne kaldet til at svare tydeligt og med få ord.På det sidste møde i vores bibelkreds drøftede vi de seneste aktuelle

Opfordring til fællesskab, samtale og bøn

med forfærdelse, afsky og afmagt.Det, mange havde frygtet og forventet, er nu blevet virkelighed. Det er ikke kun selve tragedien, men også den symbolske kraft i angrebet på et fredeligt debatmøde og på en af Københavns religiøse institutioner, som rammer os så dybt. Vi forventer, at vi kan deltage i offentlige møder og samles i vores kirker og religiøse huse uden at frygte for vores liv. Derfor er weekendens angreb først og fremmest et angreb på vores tryghed i et frit demokratisk samfund – ikke kun et angreb på ytringsfriheden, men også et angreb på forsamlingsfriheden og religionsfriheden.Vi er alle påvirkede af dette. Nogle bliver helt stille, nogle bliver

vrede, nogle bliver kede af det, og nogle bliver bekymrede og usikre. Fællesskab, samtale og bøn er værdifuldt i netop den situation, vi er i.Jeg opfordrer til, at vi de kommende uger på arbejdspladser, i skoler og i kirker er særlig opmærksomme på at have omsorg for hinanden og tale sammen om det, som er sket. Jeg opfordrer til forbøn i kirkerne for familie til ofrene og andre, som er direkte berørte af terrorhandlingerne.Nu ved vi, at terror kan ramme vores samfund. Derfor er der så meget mere grund til at møde hinanden med åbenhed og i tillid række ud til vores medmennesker, uanset hvilken tro eller livsopfattelse de har.Må kærlighedens og livets Gud være med os alle

begivenheder i Paris og København. Vi brugte fra Bibelen hovedsageligt en del af Bjergprædiken fra Mathæus kapitel 5. Herudfra fandt vi, at svaret er:Forbøn ogAt være vidnerAf vor Herre Jesus lærer vi at bede for mennesker og situationer, ja endog for vor fjende skal vi bede. Derfor kan kristne kun bruge forbønner og ikke modbønner. Vi kan bede for vor fjende,

at han må fatte et andet sind.Gud er stor, og Guds ære kan ikke forsvares i kamp, men ved forbøn og vidnesbyrd. Fra historien kender vi begrebet martyr. Det betyder et vidne, eller ligefrem et blodsvidne. Som kristne må vi selv stå frem som vidner om Guds kærlighed - vi kan ikke slå andre ihjel og derved blive martyrer. Vi ærer Gud ved at vidne om hans kærlighed i verden. Guds ære kan ikke beskyttes på anden måde.

Forbøn og vidnesbyrdSkrevet af Ejler Busch Andersen, præst

Efter skuddramaerne i København på Østerbro den 14. februar 2015 og ved Synagogen i Krystalgade den 15. februar skrev biskop Christian Alsted følgende brev til metodister i Danmark.

APRIL / 2015 / 2

17

Måneden før angrebene på en avisredaktion i Paris og et jødisk supermarked, opdagede en lille gruppe unge/ voksne metodister og muslimer i Norge, at de havde mere til fælles, end de var klar over.

Mødet med repræsentanter fra Tauheed Moskeen i Oslo var en væsentlig del af den første United Methodist Ecumenical and Interreligious Training seminar i Europa. (Ekumenisk betyder tvær-kirkelig, red.)

Sheikh Mahmoud, moskeens leder og biskop Christian Alsted begyndte med at understrege behovet for interreligiøs dialog, for et fredeligt samfund og respekt for alle. Herefter talte to unge ledere fra begge traditioner – Shaheer Ghulam Nabi og pastor Frøydis Grinna – om deres erfaringer med at tilhøre et religiøst mindretal i et samfund, der i stigende grad er sekulært. Slutteligt fik alle deltagerne mulighed for at tale sammen.

Pastor Stephen J. Sidoak Jr., som hjalp med at organisere træningen, og som underviste ved seminaret, sagde senere, at nogle af de unge mennesker havde mere til fælles med deres muslimske modparter end de havde med sekulære venner, når det gjaldt trosemner.Sidorak, der er leder af the Office of Christian Unity and Interreligious Relations i Metodistkirkens biskopråd, sagde, at han var opmuntret af “følelsen, at der er håb om en yngre generation, der kan mødes på tværs

af tro.” At opbygge relationer på tværs af religioner, tilføjede han, er en af de væsentligste faktorer for et sundt samfund.

Religiøse minoriteter i et sekulært samfundDialogen, der er begyndt i Norge forventes at fortsætte. Karl Anders Ellingsen, kommunkationsmedarbejder og redaktør for Metodistkirken i Norge skrev i en e-mail, at han havde talt med flere deltagere fra seminaret efter angrebene i Paris. “Vi er enige om, at det kun styrker vores beslutning om at fortsætte af denne vej med dialog og møder, som vi nu har taget de første skridt til,” skrev han. “Det uddyber forståelsen af muslimer og deres liv i vores samfund, og gør det nemmere for os at interagere på en positive og respektfuld måde.”

Dialog mellem metodister og muslimer i Norge

Skrevet af Linda Bloom, New York Oversat af Anne ThompsonFotos af Karl Anders Ellingsen, Norge

Ellingsen bemærkede, at Mahmoud, leder af moskeen i Oslo “viste et afgjort standpunkt” i de lokale medier, og fordømte angrebene og mordene i Islams navn i Paris. Men Mahmoud pointerede også, at tegningerne af Profeten Muhammed er smertelige og stødende for alle muslimer.

En forhistorie med diskrimination mod norske metodister i et fortrinsvis luthersk samfund, hjælper kirken med at relatere til den manglede stemme, som muslimer har i det norske samfund i dag, siger Ellingsen. “Det er et godt udgangspunkt for forståelse og gensidig respekt.”

Bloom er journalist for United Methodist News Service baseret i New York. Følg hende på http://twitter.com/umcscribe Artiklen her stammer fra umc.org

HIMMEL&JORD

18

Hjertefryd er en andagtsbog med små andagter, der hver har et bibelvers knyttet til sig. Nogle gange slutter teksten med et spørgsmål, andre gange ikke. Her er ikke tale om svære tekster, så bogen vil også kunne bruges som andagsbog for et større barn alene.

Smukkere bog skal du lede længe efter. Her er tale om en bog med illustrationer af høj kvalitet. Hver eneste side har sin egen illustration i billeder, der med humor og skønhed er med til at gøre tekstens indhold relevant og levende.

Bogens andagter er uafhængige, og forklarer fint, hvad de store emner som håb, tilgivelse og tro betyder. Den forklarer, hvad det betyder at være elsket og skabt af Gud, og lægger vægt på, hvordan vi kan kende Gud. Her ergode råd om at bede, om at være urolig, og om at leve i Guds rige, som er her allerede og dog ikke endnu.

Andagterne kan bruges som oplæsning for familien eller i spejdergruppen. Eller kan bruges som anledning til en samtale. Her er også nogle fine idéer at hente, hvis du selv skal stå for en andagt for andre.

Det er værd at lægge mærke til, at bogens forfatter kommer fra en anden kristen tradition end den metodistiske, og at der derfor bliver

lagt vægt på synden som gæld og slaveri. Det kan måske give anledning til skurren i “ørerne”, men det ville være en skam at lade bogen ligge af den grund.

Hjertefryd er en fryd at have mellem hænderne. Und dig selv eller en du kender at dykke ned i ordene og ikke mindst i billederne.

Hjertefryd – tanker, der glæder dit hjerte er udgivet af ProRex Forlag og koster kr. 199,95.

HjertefrydANMELDELSE

AndagtAt holde andagt er at bruge et lille stykke tid sammen med Gud. Det kan være ved at læse et stykke af Bibelen eller en bog, som hjælper dig med at tænke på Gud. Det kan være at lytte til et stykke musik og fortælle Gud, hvordan du har det. Det kan være at tænde et lys og sidde stille, mens du lytter efter, hvad Gud siger til dig. En andagt kan holdes på mange måder. Der er ikke noget rigtigt eller forkert udtryk, når bare det hjælper dig med bevidst at skabe en forbindelse mellem dig og Gud. Mange har gavn af at holde deres andagt på det samme sted og måske endda på det samme tidspunkt hver dag. Nogle gør det straks, de vågner, mens andre synes, det fungerer bedst før sengetid.Du må eksperimentere med, hvad der fungerer bedst for dig.

Hej Gud og alle engle en tale-, tegne- og tænkebogSkrevet af Malene Fenger-GrøndahlGud er en god lytter - lær dit barn at tale med Gud! I bogen er der plads til at barnet både kan skrive, tænke, tegne og tale. Unitas Forlag,kr.159,00.

Tid med GudRedigeret af Morten MunchInteraktiv andagtsbog til familien, som styrker samværet og samtalen

Andre andagtsbøger til børn og familieom den kristne tro I familierne. Bogen består af ugentlige, illustrerede andagter med oplæg til samtale, bøn og aktiviteter. Til mange af andagterne hører større kort med illustrationer og spørgsmål. Disse kort vil være en stor hjælp til samtalen mellem børn og voksne, når hele familien samles til andagt omkring spisebordet. Der medfølger en musik-CD med helt nye sange skrevet til bogens temaer.ProRex Forlag, kr. 299,99

APRIL / 2015 / 2

19

“Interstellar” er en super flot film lavet af Christopher Nolan, den samme instruktør, som lavede “Inception”, “The Dark Knight” og “The Prestige”. Filmen er et sci-fi eventyr sat i fremtiden, hvor jorden lider af en massiv Dustbowl effekt, og hvor sult på en global skala ikke er langt væk. Vi møder Cooper (Matthew McConaughey) som er en af de sidste NASA piloter og hans datter Murph. Cooper bliver involveret i NASAs sidste ekspedition. En ekspedition, der skal finde en ny jord for, at mennesker kan overleve. Forholdet mellem faderen og datteren er tæt lige indtil dagen, hvor Cooper rejser. Murph synes, at hendes far har svigtet hende, mens Coopers kærlighed til sin datter og hans løfte om, at han vil komme hjem igen, er det, der driver ham for at få missionen til at lykkes. Ved rejsen til et nyt solsystem, finder ekspeditionen et sorthul. Her bliver tid, lys, og rum komprimeret, så en time i orbit omkring en planet her, er som 7 år for alle andre. Hvad sker i faderens og datterens forhold efter sådan en rejse over så stor afstand, og hvor tidens forløb bliver ulige?

Videnskab og tro bliver tit stillet op som modsætninger, uanset om de er det eller ej. Richard Dawkins og andre gør, hvad de kan for tegne linjerne skarpt op til en kamp mellem de to, og er på den måde med til skjule lighederne og ting videnskab og tro har til fælles. Det, man ofte glemmer, når tro og videnskab sættes op overfor hinanden er, at teoretisk fysik er i videnskaben, hvad mysticismen er i kristendommen - et sted, hvor menneskers hjerne griber ud efter det, som er umuligt at vide. Begge dele er et forsøg på at gribe det ubegribelige.

Filmen “Interstellar” leger meget med teoretisk fysik. Kip Thorne, der er ven af Stephen Hawking og en af de ledende hjerner bag astrofysik, har fungeret som rådgiver på filmen. Dette giver plads til nogle tanker, der kan få hjernen til at knage i sand Christopher Nolan stil.

Det interessante er, at her er tale om en sekulær film, men med ærbødighed for universet, som søger efter en dybere mening med livet. Dens spørgsmål er: hvis tyngdekraften kan påvirke rum og tid, er der så andre kræfter, der også kan? Den spørger eksempelvis om en fars kærlighed og løfte til sin datter kan påvirke rum og tid på samme måde som tyngdekraften? Man kan så spørge videre om kærlighed kan være med til at redde mennesker? Med en af de centrale bibeltekster i tankerne, nemlig 1. joh. 4:8 ”Gud er kærlighed”, bliver spørgsmålet, hvordan kærlighed, og dermed Gud kan påvirke tid og rum? Er kærligheden, det vil sige Gud i den sidste ende universets mægtigste kraft?

Hvis du skal se filmen og er villig til at reflektere over filmens budskab og sammenligne den med den kristne tro, vil du kunne finde mange kontakt-flader. Der er ekkoer af historierne om Adam og Eva, de første mennesker på en ny planet. Der er også ekkoer af Kain og Abel, to mænd, der har ofret alt, men hvor den enes offer er blevet surt og på en tom planet prøver, at slå den anden ned. Man kan se døden og opstandelsen af den, der redder liv på jorden, en sand Kristus figur, der ofrer sig selv for at redde dem, han elsker og redde dem ved kærlighedens kraft.

Et Inter-stellar eventyr- en anmeldelse af filmen “Interstellar”Skrevet af Duncan

Thompson, præst i Vejle

ANMELDELSE

Film og troAlle historier kommer ud fra menneskers længsler. Film er ikke anderledes. At se film, reflektere over dem og deres budskaber kan give indsigt i instruktørens egne længsler og dermed også forståelse for de mange, der ser deres film. Film bliver brugt til at genfortælle nogle af de store historier. Og de, der skaber resonans gør det af gode grunde. Film med en helt, der skal redde verden, er for mig et udtryk for menneskers indrømmelse af, at de har brug for en frelser, en, der kan redde. De mange Marvel og DC Comics film er suveræne eksempler på disse længsler.

Når jeg ser film, hvilket jeg er ret glad for at gøre, kan jeg derfor ikke lade være med at spørge mig selv; hvad er denne films budskab, hvad for nogle menneskelige længsler giver den udtryk for? Hvor er kontaktfladerne med kristendommens historie om en, der vil redde verden med kærlighedens kraft? Og på en indirekte måde, hvad siger denne film, om den Frelser jeg kender? På den måde bliver det, at se film også en refleksion over min egen tro på Gud.

HIMMEL&JORD

20

Ofte er det gavnligt i en ledergruppe at tale sammen ikke bare om de konkrete opgaver, som skal løses i forbindelse med et program, men også om det, der ligger under overfladen, men som vi ikke ofte sætter ord på. Hvorfor er vi i grunden med til at lede denne aktivitet, denne klub? Hvordan vil vi gerne være ledere her? Hvordan skal det være for børnene at komme her?

Det konkrete, der skal løses, før børnene kommer næste gang, bliver sat foran det, der er mere diffust på ledermødets dagsorden. I “Vokseværk” findes flere gode ting, som med fordel kunne bruges som udgangspunkt for en samtale i en medarbejdergruppe.

Det kunne bl.a. være forordet til bogen, hvor Johan og Kristina Reftel bl.a. skriver: “At være leder i Guds rige er ikke som at være leder i andre sammenhænge. Lederskabet handler ikke om at få flere fordele eller at blive betragtet som dygtig – det handler om at tjene. Din opgave er at få gruppen til at føle sig tryg, have det sjovt og få chancen for at komme nærmere Gud.”

Hvad er det, der gør børn trygge i jeres sammenhæng? Hvordan er I med til at sikre, at alle børn bliver set i løbet af den tid, I er sammen med dem? Her kan “Lederens 10 bud” udemærket tjene som oplæg til en samtale om, hvordan en leder skal være i jeres sammenhæng. Her er ikke bare tale om, hvordan en leder skal opføre sig, men også om forslag til, hvordan man bedst muligt håndterer eks. regler og forbud. En samtale om, at det er okay ikke at vide eller tro alt, blot fordi man er leder, kunne måske også være med til at gøre det lettere for nye ledere at turde lede. De 10 bud fra bogen her passer måske slet ikke til de ledere, der er hos dig eller de børn, der er. Så brug dem i stedet som skabelon til at lave jeres egne 10 bud.

At få gruppen af voksne ledere til at fungere er et vigtigt arbejde, der i høj

grad er med til at sikre, at de børn, der kommer i Klubben/i troppen/ i børnekirken også føler sig trygge – og får lettere ved at møde den Gud, som vi så gerne vil, de stifter bekendtskab med.

Vokseværk er en medarbejderhåndbog, som kan bruges i søndagsskoler, spejderpatruljer og andet børnearbejde.

En anmeldelse af bogen Vokseværk Skrevet af Anne Thompson

Ledertips og idéerANMELDELSE

Den indeholder tips og idéer til programmer, lejraktiviteter, bibeløvelser, quizzer, drama mm. Da der er puttet rigtig mange idéer ind i bogen, men kun få illustrationer kan den være svær at orientere sig. Den kan dog være udemærket at have oppe i ærmet, hvis det en dag skulle knibe med en idé til, hvordan andagten skal holdes, bibelhistorien gøres levende, eller den sidste konkurrence skal se ud.

Vokseværk – ledertips og idéer Skrevet af Johan og Kristina ReftelUdgivet på Forlaget Tro-fast koster 135 kr.

...At være leder i Guds

rige er ikke som at være leder i andre sammenhænge...

”

APRIL / 2015 / 2

21

Metodistkirkens Sommerhøjskole Søndag d. 2. – lørdag d. 8. august 2015

Vi bor på selve Solborgen eller i pavilionerne.Kommer der flere, lejer vi “Keramikhusene” Disse lejes ud søndag til søndag! Derfor er der først fuldt program fra søndag.

Der er dog enkel middagsmad lørdag aften og værelser på Solborgen og i pavilionerne er til rådighed fra kl. 16.00 lørdag.

Der er ingen aldersgrænse, men Sommerhøjskolen er designet til seniorer og yngre pensionister.

Prisen for at delatge er 2,700 kr., og inkluderer fuld pension, sengelinned, håndklæde og udflugt.

Programmet er på kirkens hjemmeside www.metodistkirken.dk/seniorBestil brochure på sommerhøjskole@metodistkirken.dk

Temaet “Livets mange inspirationskilder”

Højskolepræst: Jørgen Thaarup

Ny madmor: Ellen Pedersen, Vonge

ANNONCE

HIMMEL&JORD

22

Fra kabinettetMindeordPastor Lars Henry Collin, født i Vendelsö i Södermanland, Sverige d. 4. december 1925, døde d. 16. december 2014 i Västerås, i en alder af 90 år. Han blev begravet fra Västerås Domkirke d. 7. januar 2015. Han efterlader sig sin hustru, Anne-Marie født Hagen, deres søn Anders og datter Anna og deres familier.Lars Collin fik sin præstelige uddannelse på Metodistkirkens Teologiske Seminarium, Överås i Sverige i 1950 og en master of Theology ved Emory Universitet i USA i 1953. Han blev prøvemedlem i den svenske Metodistkirkes Årskonference i 1950, 2 år efter ordineret til diakon og til ældste i 1954. Lars Collin var præst i Luleå, i Emmaboda, Skruv, Lessebo, i Halmstad, i Sandviken, i Västerås,og i Gävle. Efter sin pension i 1989 vikarierede han i Gävle og Uppsala. Han var gennem 25 år sekretær for Årskonferencen. Han var bl.a. formand for Metodistkirkens Sangerforbund og med i præstekoret. Han var en årrække sekretær i den frie kristne gymnasiebevægelse og repræsentant i den europæiske Kirkekonference. I forbindelse med at Metodistkirken i Sverige indgik i Equmeniakyrkan, fik Lars Collin i 2012 sit medlemskab overført til den danske Årskonference.

Æret være Lars Collins minde!

StrandbyMedlemsoptagelseHannah Lewis, Sofie Krag, Hanne Krag, Mads Olsen, Lærke Thaarup, Claus og Dorte Andersen, Svend Aage og Birte Jensen blev optaget som bekendende medlemmer ved gudstjenesten 30. november.

Dåb Alma Byrdal Pedersen, datter af Sofia Jørgensen og Emil Pedersen, Frede-rikshavn, blev døbt 15. februar

August Thaarup Marinussen, søn af Charlotte Thaarup og Brian Marinussen, Frederikshavn, blev døbt 22. februar

KonfirmationPalmesøndag:Johanne Marie Poulsen, Freja Steffa-nie Knudsen, Emma Thierry-Carsten-sen, Emma Rose Beck-Olsen, Stine Fjølner, Martine Thaarup Chri-stiansen, Magnus Karstenskov Jen-sen, Oscar Kusk, Tobias Kajgaard Catharina Slot Pihl, Maria Minh Kaae Jensen, Lærke Stordal Johansen.

Jerusalemskirken, KøbenhavnDåbSøndag d. 22. februar blev Anton Just Nielsen døbt. Anton er søn af Emilie og Lars Just Nielsen. Samme søndag blev også Johan Wesley Mørch døbt. Johan er søn af Claudia og Bjarke Mørch.

Nyt medlemChristian Juhl Mølgaard har overflyttet sit medlemsskab fra Strandby til Jerusalemskirkens menighed pr. 4. marts 2015. DødsfaldD. 4. marts afgik Rigmor Ladefoged ved døden i en alder af 85 år. Rigmor Ladefoged blev bisat fra Kapellet ved Herlev Hospital.

Ære være Rigmor Ladefogeds minde!

MENIGHEDSNYT

APRIL / 2015 / 2

23

Det sidste bål er slukket og lejrpladsen ryddet.Mindeord over Henning Nielsen

Skrevet af Bettina Pedersen, gruppeleder MS Rønne

Det var med stor sorg, jeg modtog meddelelsen om, at Henning Nielsen ikke længere er blandt os.Henning Nielsen stiftede sammen med 2 kammerater i 1942 Metodistkirkens Spejdere i Rønne, og trods krigens mørke skygger levede spejderånden, hvilket den blev ved med hos Henning Nielsen til det sidste.

Selv i de senere år, hvor fysikken ikke rakte til at komme ud sammen med spejderne, forblev Henning Nielsen en del af vor gruppe. 2014 blev for Henning Nielsen og vore spejdere et helt særligt år. I foråret 2014 lagde Henning Nielsen hus til et spejdermøde, hvor der blev lavet optagelser til en kortfilm om gruppens start. En film, der vandt den gyldne spejderknude på den fælles norsk/danske spejderlejr om sommeren. Da de store spejdere i efteråret 2014 deltog i en fotokonkurrence og den ene kategori lød ”engang spejder – altid spejder” faldt det dem helt naturligt (spontant) at køre ud til Henning Nielsen, iklæde ham et spejdertørklæde og tage et billede

sammen med ham. Et billede, der var medvirkende til, at de vandt landskonkurrencen.

Henning Nielsen sad også i en årrække i Metodistkirkens Spejderes Landsråd og havde den glæde at være landschef for korpset. Først for drengespejderne i perioden1969 – 1972. Ved sammenlægningen af drengespejderne og pigespejderne 1972 blev han den første landschef for det, der i dag kendes som Metodistkirkens Spejdere. Henning Nielsen var landschef i perioden 1972 – 1974.

Mangt og meget kan trækkes frem om Henning Nielsens mange spejderår, men et billede står klart for mit indre i dag. Det var

en glad og bevæget Henning Nielsen, der den 22. september 2012, hvor han ved gruppens 70 års fødselsdagsfejring, modtog sin 70 års stjerne, den første i såvel korpsets som MS Rønnes historie.

For Henning Nielsen var spejder ikke noget, man gik til, det var noget, man var, og han levede til fulde op til spejdernes motto: ”Spejder vær beredt – altid beredt!”

Æret være Henning Nielsens minde!

Her ses Henning Nielsen på billedet fra MS’ fotokonkurrence ”En gang

spejde - altid spejder”

MENIGHEDSNYT

24

STJERNEHIMMEL&JORDNÆRT

”...Vi kender og tror på den kærlighed,

som Gud har til os...

Har du prøvet at blive båret af en voksen, da du var lille? Hvilede du så dit hoved på skulderen? Hang du på den voksne med hele din vægt?

At tro vil sige at hænge med hele sin vægt på Gud, At hvile sit hoved på hans skulder.

At tro betyder at hvile – at være tryg – ikke I egen kraft, eller fordi vi selv er smarte eller følsomme eller kloge.

At tro er at hvile i, hvad Gud er, og hvad han har gjort.

Og han har gjort ALT.

1. Johannesbrev 4,16

Gengivet fra “Hjertefryd”, ProRex 2014

Hvile og tryghed