HISTORIE ê - syntetisktale.dk · 6 tiL eLeverNe For bedre at forstå den tid, vi lever i, må vi undersøge, hvad der skete før, som har betydet, at nutiden er blevet, som den er

êHI

STOR

IE

Ole Steen Hansen, Karsten Kjer Michaelsen,Jens Aage Poulsen & Palle Roslyng-Jensen

GYLDENDAL8HISTORIE

8

êI S B N 978-87-02-07161-0

9 7 8 8 7 0 2 0 7 1 6 1 0

77683_om_historie 8.indd 1 7/29/09 8:41:35 AM

creo

êHi

stor

ie

ole steen Hansen, Karsten Kjer Michaelsen,Jens Aage Poulsen & Palle roslyng-Jensen

GYLDeNDAL877683_historie 8.indd 3 7/23/09 11:52:30 AM

Historie 8

1. udgave, 1. oplag 2009© by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen

Forlagsredaktion: Marianne HarboeEkstern faglig redaktion: Jens Aage PoulsenGrafisk tilrettelæggelse: Sofie MeedomFigurer: Sofie MeedomKort: Martin Bassett

Teksten er sat med New Century Schoolbook og The SansBogen er trykt hos Narayana PressPrinted in Denmark 2009

ISBN 978-87-02-07161-0

Tilhørende hjemmeside:www.historie.gyldendal.dk

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.gyldendal-uddannelse.dk

77683_historie 8.indd 4 7/23/09 11:52:30 AM

iNDHoLD 6 Til eleverne

8 DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet 10 Tom Lauritsen, Dannebrog, Nebraska, USA 12 Tidstavle 13 Baggrund 18 Delemne 1: Hjemme skidt, ude bedre 23 Delemne 2: Den lange rejse 27 Delemne 3: Fra udvandrer til indvandrer 32 Delemne 4: Nybygger og pionér 37 Delemne 5: Prærien skal blot kildes med ploven! 42 Hvad der videre skete 46 Videre arbejde 48 At arbejde med historie

50 AfviGerNe 52 Sagen Adolf Dyrkop 54 Tidstavle 55 Baggrund 58 Delemne 1: Slægtens ansvar 65 Delemne 2: Du skal være nyttig – ellers … 73 Delemne 3: Afvigerne kan forbedres 79 Delemne 4: Da afvigerne blev farlige 86 Hvad der videre skete 88 Videre arbejde 90 At arbejde med historie

92 Krise oG KAos / DANMArK i 1930’erNe 94 Ballade i gaden 96 Tidstavle

97 Baggrund 101 Delemne 1: Ude på landet 105 Delemne 2: Livet i byen 112 Delemne 3: Kanslergadeforliget 118 Delemne 4: Demokratiet i krise 126 Delemne 5: Tyskland – den stærke nabo 129 Hvad der videre skete 132 Videre arbejde 134 At arbejde med historie

136 DANMArK besAt 138 »Nu sidder De nok kønt i det!« 140 Tidstavle 141 Baggrund 143 Delemne 1: Samarbejde 151 Delemne 2: Forsyningerne 156 Delemne 3: Luftkrigen 163 Delemne 4: Folkemord 169 Delemne 5: Slaget om Danmark 175 Delemne 6: Fordrevet fra hjemmet 181 Hvad der videre skete 184 Videre arbejde 186 At arbejde med historie

188 DeN KoLDe KriG 190 Spioner og atombomber 192 Tidstavle 193 Baggrund 199 Delemne 1: Jerntæppet 208 Delemne 2: Konflikter mellem supermagterne 215 Delemne 3: Danmark under Den kolde Krig 223 Delemne 4: Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud 232 Hvad der videre skete 234 Videre arbejde 236 At arbejde med historie

238 Register 240 Bogens illustrationer

77683_historie 8.indd 5 7/23/09 11:52:30 AM

6

tiL eLeverNeFor bedre at forstå den tid, vi lever i, må vi undersøge, hvad der skete før, som har betydet, at nutiden er blevet, som den er. Det er ikke så ligetil. Begivenheder, der foregik for år siden – ja, blot for en time siden – er jo væk. De fleste begivenheder har efterladt sig spor, så man kan få en idé om, hvad der er foregået. Arkæologerne, der i begyndelsen af 1950’erne i en midtjysk mose gravede liget af en mand fra jernalderen frem, kunne finde ud af, hvordan han var død. Og efter nærmere undersøgelser også, hvad han havde spist. Eller et mere nutidigt eksempel. Fx hvis du i et frikvarter kigger ind i et naboklas-seværelse, kan du måske af måden bordene og stolene står på, se, at eleverne har arbejdet i grupper. Ud fra materialerne, der ligger på bordene, kan du også sige noget om, hvad grupperne arbejder med. Og kigger du grundigt på deres notater, er du måske også i stand til at vurdere, om de arbejder seriøst eller ikke. Man kan sige, at du bruger sporene – genstandene i klasseværelset – som kilder til at fortælle historien om, med hvad og hvordan naboklassen arbejder. Spor fra fortiden er der mas-ser af. Fx tekster, billeder, film, lydoptagelser, klædedragter, min-

desmærker, bygninger, veje – og landskabet som sådan. Disse spor bruges som kilder til de beskrivel-ser og fortællinger, du fx kan læse i historiebøger, historiske romaner og se i historiske spillefilm. I arbejdet med denne grundbog er du selv med til skabe historie. Ud over hvad forfatterne har skre-vet, indeholder bogens delemner en række kilder i form af tekster, kurver, malerier, fotos osv. Disse kilder skal du prøve at tolke ved at besvare nogle spørgsmål. På den måde skaber du viden og er selv med til at udforme en historie om fortiden. Men det er ikke nok at have viden om fortiden. Den må også anvendes. Derfor er der også spørgsmål, der lægger op til, at du bruger din indsigt til at tænke over forhold i din samtid og måske overveje noget om fremtiden. Grundbogen til 8. klasse inde-holder fem emner/temaer:

DrøMMeN oM Det GoDe Liv – uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet I 1800-tallet og et stykke op i 1900-tallet udvandrede mere end 300.000 danskere til USA. Emnet fortæller om forhold i Danmark,

ê77683_historie 8.indd 6 7/23/09 11:52:30 AM

7

der fik dem til at rejse – og om hvad der i USA virkede tiltrækkende. Du kan også læse om, hvordan indvan-drerne klarede sig i USA.

AfviGerNeAlle samfund har haft love og regler for, hvad der var normalt, og hvad der var unormalt og afvigende. Temaet handler om, hvem man på udvalgte tider fra middelalderen til nutiden har anset for at være afvigere, fx kriminelle, sindssyge og åndssvage, og hvordan man har behandlet dem.

Krise oG KAos – DANMArK i 1930’erNeEmnet fortæller om den verdens-omspændende økonomisk krise, der startede i USA i slutningen af 1920’erne og som bredte sig til Europa. I flere europæiske lande mistede man tilliden til demokrati-et som styreform og fik et diktatur. Men hvordan overvandt Danmark

viDere ArbeJDe / At ArbeJDe MeD HistorieEfter hvert emne/tema er et eller to forslag til, hvordan I individuelt eller i grupper kan arbejde videre. Der er også eksempler på, hvordan man kan arbejde med historie. Til systemet hører også en hjemmeside, www.historie.gyldendal.dk. Den indeholder en elevdel med forskellige interaktive opgaver og en lærerdel, hvor der bl.a. er kopisider.

den økonomiske og demokratiske krise?

DANMArK besAtEmnet handler om sammenhænge mellem udviklingen under 2. verdenskrig (1939-45) og den tyske besættelse af Danmark. Du kan bl.a. læse om, hvorfor og hvor-dan Danmark samarbejdede med besættelsesmagten, om modstands-kampen og om nazisternes forsøg på at udrydde Europas jøder.

DeN KoLDe KriGNæppe var 2. verdenskrig slut, før modsætningerne mellem to af sejrherrerne, supermagterne USA og Sovjetunionen, førte til en besynderlig og langvarig konflikt. De to supermagter kom aldrig i direkte krig, men striden med dem påvirkede udviklingen i hele ver-den, indtil Den kolde Krig endelig sluttede helt med Sovjetunionens opløsning i 1991.

77683_historie 8.indd 7 7/23/09 11:52:31 AM

77683_historie 8.indd 8 7/23/09 11:52:36 AM

DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet

êKarsten Kjer Michaelsen

77683_historie 8.indd 9 7/23/09 11:52:37 AM

10

toM LAuritseN, DANNebroG, NebrAsKA, usA

Mange tusinde kilometer fra Danmark – inde midt i usA – kan man finde navne som Petersen, Hansen, Jensen og Nielsen på postkasserne. Gode danske navne, som vi jo kender så godt. er det så danskere, der bor dér på den tidligere prærie i Midtvesten? Nej, overhovedet ikke. Det er fuldblods amerikanere. De hører til de 1.430.897 borgere i usA, der i år 2000 oplyste, at de var af dansk afstamning. én af dem er tom Lauritsen fra Nebraska.

Tom Lauritsen er landmand – ganske som sin far og farfar. Hans Lauritsen, Toms oldefar, der udvandrede fra Danmark til Ne-braska i 1872, var også landmand. Det var han langt fra den eneste, som gjorde. I tiden fra 1820 til 1900 udvandrede omkring 225.000 danskere til USA. Langt de fl este af disse – ca. 170.000 – ankom til det nye land i perioden 1871-1900 og dermed altså i samme periode som Tom Lauritsens oldefar. Hans Lauritsen drømte sikkert om at få sin egen gård i Amerika – en familiegård, der kunne gå i arv

fra generation til generation. At udvandre var en stor beslutning, og der har utvivlsomt været lige så mange grunde til at udvandre, som der var udvandrere. Nogle overordnede årsager kan man dog godt pege på. I 1800-tallet vok-sede befolkningstallet markant i Danmark. Men der var ikke brug for så mange mennesker i landbru-get, der dengang var det vigtigste erhverv. For dem, der blev til overs, var der to muligheder. Enten kunne de fl ytte til en by og håbe på at få arbejde der, eller også kunne de udvandre.

d I dag fortæller en stor infor-mationstavle opstillet midt i byen Dannebrog, at det var her, de fl este danskere slog sig ned i Nebraska i slutningen af 1800-tallet.


77683_historie 8.indd 10 7/23/09 11:52:42 AM

11

toM LAuritseN, DANNebroG, NebrAsKA, usA

Nogle udvandrede til Sydame-rika og Australien, men de fl este rejste til USA. Her lå den kæmpe-mæssige prærie inde midt i landet – også kaldet »den store amerikan-ske ørken« – og ventede på at blive pløjet og opdyrket. Og det ønskede regeringen i USA. Den indførte en lov, der gjorde det muligt for folk at overtage et stykke præriejord stort set gratis. På den måde blev det meste af prærien opdyrket og befolket i løbet af ca. 30 år.

d Tom Lauritsen, Dannebrog, Nebraska, USA – en af knap 1,5 millioner amerikanere, der stammer fra Danmark.

Når et menneske eller en hel familie udvandrede, gjorde de det ofte af nød, men mange var også drevet af drømmen om at eje deres egen gård. I Danmark var der tradition for, at den ældste søn overtog gården efter faderen. Men ved at udvandre fi k også søn num-mer to, tre, fi re osv. mulighed for at blive gårdejer. Oven i købet næsten gratis. Hvis man altså gad eller turde rejse nogle tusinde kilometer væk fra Danmark.

John Lauritsens oldefar tog chancen og udvandrede til Nebras-ka. Det stykke prærie, som Hans Lauritsen pløjede op med okse-trukne plove, pløjer hans oldebarn med sin traktor i dag. Og Toms søn – Hans’ tipoldebarn – er klar til at tage over. Lauritsen-familien er således et eksempel på, at en drøm fra Danmark gik i opfyldelse og lever i bedste velgående på den tidligere amerikanske prærie.

77683_historie 8.indd 11 7/23/09 11:52:52 AM

1212

tiDstAvLe..................................................................................................................................................

1801 929.001 indbyggere i Danmark..................................................................................................................................................

1847 Mormonerne etablerer koloni i Salt Lake City i Utah..................................................................................................................................................

1850 1.414.648 indbyggere i Danmark..................................................................................................................................................

1861-65 Den amerikanske Borgerkrig..................................................................................................................................................

1862 The Homestead Act. Amerikansk lov, der giver mulighed for at få gratis jord i Midtvesten..................................................................................................................................................

1869 Direkte togforbindelse tværs over USA fra kyst til kyst ..................................................................................................................................................

1880 Thingvalla bliver første danske rederi med direkte dampskibsforbindelse fra København til New York..................................................................................................................................................

1892 Ellis Island afl øser Castle Garden som den primære modtagestation for indvandrere til USA ..................................................................................................................................................

1900 2.449.540 indbyggere i Danmark..................................................................................................................................................

1900 375.000 personer af dansk oprindelse bor i USA..................................................................................................................................................

1914-18 1. verdenskrig..................................................................................................................................................

1939-45 2. verdenskrig..................................................................................................................................................

2000 1,5 millioner amerikanere oplyser til US Census, at de har danske rødder..................................................................................................................................................

2008 Ca. 500 danskere emigrerer årligt til USA..................................................................................................................................................

ê


77683_historie 8.indd 12 7/23/09 11:52:52 AM

1313

eN NY verDeNsMAGt bLiver tiLI dag er verden lille. De steder, vi ikke selv har været, kan »besøges« på computeren. Nogle få museklik kan fremtrylle billeder af, hvor-dan der ser ud over stort set hele kloden. Og med et program som Google Earth kan man fl yve fra Jylland til Iowa på et par sekun-der. Det kunne man ikke i »gamle dage«. Så når mennesker for 100 år eller mere siden besluttede sig for at udvandre, var det en stor beslutning med rigtig mange ube-kendte faktorer. Af samme grund var det stort set aldrig eventyr-lyst, der fi k folk til at bosætte sig andre steder på kloden end der, hvor de var født. I Nordamerika er indianerne de oprindelige beboere, men i løbet af 1500-tallet fi k de fl ere og fl ere nye »landsmænd«, der indvandrede til det store kontinent fra Europa. De første var spaniere og fransk-mænd. Senere etablerede bl.a. hol-lændere og englændere kolonier i Amerika. Til at udføre det hårde arbejde i de nye kolonier fi k man den idé at hente slaver i Afrika. På denne blev måde blev de sorte

bAGGruND

b En italiensk indvandrerfamilie ankommer til Ellis Island i 1905. Hvis man ikke var sund og rask, fi k man ikke lov til at komme ind i USA.

77683_historie 8.indd 13 7/23/09 11:53:01 AM

1414

– afro-americans – en del af den tidlige »amerikanske« befolkning. Englændere var der fl est af. De sørgede for, at det var engelsk kul-tur og lov, der rådede i kolonierne. Det var ikke alle i den nye verden lige tilfredse med. I 1776 dannede de med en fælles identitet deres eget land – De forenede Stater – der i 1789 løsrev sig fra Englands overherredømme. USA er således et land, der ikke blot er grundlagt af indvandrere, men hvis fortsatte vækst og udvikling frem til i dag i høj grad har været baseret på indvandring.

d Europæisk civilisation – her repræsenteret ved jernbanen – og den oprindelige befolkning, indianerne, var to uforenelige verdener, der mødtes på den amerikanske prærie i 1800-tallet. Fotoet fra 1886 viser arresterede apache-indianere foran et tog.

d De første indvandrere kom formodentlig fra Sibirien.

KoLoNiseriNGeN Af NorDAMeriKA Koloniseringen af Amerika kan groft inddeles i fem faser:

1. fase indtil 1500-tallet:Amerika var beboet af den oprin-delige befolkning, indianerne. De var også indvandret, men hvornår og hvorfra er man ikke enige om. Ifølge en almindeligt accepteret teori var de første, der indvandrede til det nordamerikanske kontinent, inuitter, der kom fra Sibirien for 15.000-20.000 år siden.

2. fase, ca. 1500-1776, kolonitiden:Efter Columbus’ opdagelse af Ame-rika i 1492 indvandrede spanierne. De slog sig hovedsageligt ned i de sydlige kystegne. I 1500-1600-tal-let grundlagde englændere og hollændere kolonier langs Atlan-terhavskysten fra Miami og nordpå til Canada. Det var 13 af disse britiske kolonier, der i 1776 løsrev sig fra moderlandet og blev til de 13 første stater i USA. Grundene til at udvandre og etablere kolonier i Nordamerika var dels styret af statslige ini-tiativer – så moderlandet kunne skaffe værdier såsom handelsvarer, råstoffer og skatter til sig selv, og dels styret af grupper af personer, der af bl.a. religiøse og politiske grunde var under pres i hjemlan-det. Franskmændene havde ikke det store held med at oprette ko-lonier i det nuværende USA, men fi k det i Canada. Herfra spredte franskmændene sig til områderne omkring de store søer. Og de satte sig på et stort område, Louisiana, inde midt i Nordamerika. Dette

A t l a n t e r -h a v e t

S t i l l e -h a v e t

N O R D A M E R I K A

G R Ø N L A N D

SYD AME R

I KA

S I B I R I E N


77683_historie 8.indd 14 7/23/09 11:53:09 AM

1515

d Et særligt kapitel i den amerikanske indvandringshistorie fandt også sted i denne periode – fra begyndelsen af 1600-tallet og godt 200 år frem. Det var slavehandelen, som også Danmark tog aktiv del i. Som det fremgår af billedet, blev slaverne stuvet i lasten, som var der tale om dyr eller »dødt« varegods. Det viser, hvilken holdning man på den tid havde til folk fra Afrika.

område købte den amerikanske præsident Jefferson af Frankrigs enehersker Napoleon i 1803.

3. fase, 1776- ca. 1870:I løbet af 1800-tallet skete der en markant udbygning af skibstrafi k-ken mellem Europa og USA. Det vigtigste formål var at øge hande-len mellem de to verdensdele. Men skibsforbindelsen medførte også en langsomt stigende udvandring fra Europa til USA. Den foregik især fra omkring 1840 til starten på Den amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Fra borgerkrigens slutning og frem 1870 gik det igen stærkt. Indvandrerne kom fra Nord- og Vesteuropa. De bo-

d Mormoner er en særlig kristen trosretning. På fotoet fra 1879 krydser en gruppe med deres ejendele på trækvogne en fl od på vej gennem »den store amerikanske ørken« til staten Utah.

77683_historie 8.indd 15 7/23/09 11:53:14 AM

1616

iNDvANDriNG tiL usA 1820-2000 De to grafer viser indvandringen til USA i perioden 1820-2000. Det fremgår tydeligt, at USA stadig er et indvandringsland. Mens indvandrerne frem til kriseårene i 1930’erne kom fra Europa, er de fl este i dag fra Sydamerika og Asien.

Indvandring fordelt på verdensdele

Indvandring samlet

(Kilde: Grøngaard Jeppesen: Danske i USA 1850-2000, 2005)

8.000.000 ..................................................................................................................................................

7.000.000 ..................................................................................................................................................

6.000.000 ..................................................................................................................................................

5.000.000 ..................................................................................................................................................

4.000.000 ..................................................................................................................................................

3.000.000 ..................................................................................................................................................

2.000.000 ..................................................................................................................................................

1.000.000 ..................................................................................................................................................

0 ..................................................................................................................................................

1820

18

30

184

0

18

50

186

0

18

70

188

0

189

0

190

0

19

10

19

20

19

30

194

0

19

50

196

0

19

70

198

0

199

0

200

0

tHe HoMesteAD Act Grundlaget for at opdyrke prærien blev skabt med den såkaldte Homestead Act (home = hjem, stead = sted, act = lov) fra 1862. Ifølge den kunne amerikanske statsborgere få op til 160 acres – ca. 65.000 m2 jord – imod at begynde at opdyrke den, bygge et hus og bo fast på stedet. Endeligt ejerskab og skøde på jorden fi k man, når mindst to personer efter fem år kunne bevidne, at betingelserne var opfyldt. Loven gjaldt kun for amerikan-ske statsborgere, så senest ved udstedelse af det endelige skøde måtte indvandreren blive amerikaner. Loven sikrede således også, at indvandrerne, der jo kom fra mange lande, hurtigt blev amerikanere.

satte sig som landmænd eller tog arbejde i byerne. Etableringen af et mormonsk samfund i Utah fi k også i nogen grad effekt på udvan-dringen fra bl.a. Danmark. Efter afslutningen på borgerkrigen og med Homestead-loven fra 1862 begyndte bosættelsen på prærien at tage fart.

4. fase, 1870-1920, masse-indvandringen:I løbet af 30 år blev prærien – tak-ket være især millioner af europæi-ske indvandrere – forvandlet fra et enormt område dækket af græs til civilisation med opdyrkede mar-ker, veje, broer, jernbaner og byer. USA's befolkningstal blev i løbet af perioden fordoblet fra 38 til 76 millioner, hvoraf godt 10 millioner var indvandrere. I 1870 var 30.000 af indvandrerne født i Danmark. I 1920 var antallet af danskfødte indvandrere 190.000.

5. fase, 1920 til i dag:1. Verdenskrig (1914-18) lagde en dæmper på udvandringen, men efter krigen steg den lidt igen frem til slutningen af 1920’erne. I resten af 1900-tallet var den årlige danske udvandring til USA på godt 1.000 personer eller færre. Til sam-menligning var der i 1882 – det år hvor fl est danskere gjorde USA til deres nye hjemland – 11.618, som udvandrede. I dag udvandrer ca. 500 danskere til USA om året.


..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

.................................................................................................................................................. ..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

.................................................................................................................................................. .................................................................................................................................................. .................................................................................................................................................. ..................................................................................................................................................

euroPA sAMLet

AsieN

AMeriKA

oceANiA

AfriKA

18

20

18

30

184

0

18

50

186

0

18

70

188

0

189

0

190

0

19

10

19

20

19

30

194

0

19

50

196

0

19

70

198

0

199

0

200

0

1.800.000 ..................................................................................................................................................

1.600.000 ..................................................................................................................................................

1.400.000 ..................................................................................................................................................

1.200.000 ..................................................................................................................................................

1.000.000 ..................................................................................................................................................

800.000 ..................................................................................................................................................

600.000 ..................................................................................................................................................

400.000 ..................................................................................................................................................

200.000 ..................................................................................................................................................

0 ..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

.................................................................................................................................................. .................................................................................................................................................. ..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................

77683_historie 8.indd 16 7/23/09 11:53:15 AM

1717

drengene, Peter, besluttede sig for i en høj alder at skrive sine erindrin-ger. De fortæller om barndommen i Danmark, udvandringen til Ame-rika i 1872, bosættelsen i Nebraska og slutter med, at Peter bliver gift og får sit første barn i 1895. Peter døde som 93-årig på et plejehjem i Blair i Nebraska uden at gense sit fødeland. Flere udvandrere har skrevet deres erindringer. Til forskel fra de fl este er Peter Petersens vel-skrevne og detaljerede. De første generationer af udvandrerne var klar over, at de var pionerer, der med bosættelsen på den amerikan-ske prærie var med til at skrive et vigtigt kapitel i USA's historie. Peters beretning er dog typisk ved, at den slutter, da han blev gift og

fAMiLieN PeterseN En af de mange tusind familier, der udvandrede til Amerika, var Petersen-familien fra Mølvang syd for Thisted i Thy. På mange måder kan familien betegnes som en ty-pisk udvandrerfamilie. Faren Jens var husmand, og moren Dorothea passede hus og hjem. De havde seks børn – tre piger og tre drenge. Småkårsfolk kalder man dem med en gammeldags betegnelse. Vi kender også baggrunden for, at familien valgte at satse på en ny tilværelse i USA. Da Jens Petersen senere blev spurgt, hvorfor famili-en udvandrede, svarede han: »(det) er for vores børns skyld, at vi har besluttet os for at rejse til Amerika, ikke for vores egen«. Den ældste af

fi k sit første barn. Det gør stort set alle nybyggererindringer – uan-set hvor lange eller korte, de er. Formålet med erindringerne var for eftertiden at sikre, at en egen bedrift og familiehistorien ikke gik i glemmebogen. I det følgende vil vi af og til vende tilbage til familien Petersen og høre om, hvordan de oplevede udvandringen og de første årtier i Nebraska, USA.

d Familien Petersen.

77683_historie 8.indd 17 7/23/09 11:53:18 AM

18

DeLeMNe 1HJeMMe sKiDt, uDe beDre

Når man skal forklare, hvorfor så mange valgte at udvandre, beskrives det ofte som push/pull-effekten. Push er engelsk og betyder at skubbe. Med det menes forhold i hjemlandet, der fik folk til at rejse. Det kunne være dårlige boligforhold, arbejdsløshed, ringe udsigt til at få sin egen gård – el-ler simpelthen en kombination af det hele. Det var almindeligt, at forældre udbetalte arv på forskud, så en eller flere af de af deres børn, der ikke var plads til derhjemme, kunne udvandre og skabe et nyt liv i det fremmede. I 1800-tallet var op mod 75 % af de, der valgte at udvandre til Ame-rika, fra landet. Der var tale om husmænd, landarbejdere og tyende – altså tjenestefolk. I samme pe-riode voksede byerne. Her var der nok arbejde at få, men det var som arbejdere og under betingelser, der hverken bolig- eller lønmæssigt var særlig attraktive. Muligheden for at få sin egen gård eller blot hus-mandssted var ringe – grænsende til ikke eksisterende – både på lan-det og i byerne. Forenklet sagt så valgte mange folk fra samfundets laveste klasser et liv i de danske byer fra og tilværelsen på landet i Amerika til, når de udvandrede. Pull kan oversættes med at trække, dvs. de gode forhold og muligheder, man troede, der var i fx USA. Det kunne være andre

* KiLDe 1 / dPlakater og annoncer som denne, der reklamerede for billig jord i Midtvesten, var med til at trække bl.a. danskere til Amerika.


77683_historie 8.indd 18 7/23/09 11:53:40 AM

19

familiemedlemmer eller venner, der skrev hjem og fortalte om, hvor godt det gik, og hvordan der var i det nye hjemland. Udsigten til næsten gratis landsbrugsjord af bedste kva-litet og så meget, at det svarede til en meget stor dansk gård, trak også helt naturligt i en husmand med fem børn og kun meget lidt land hjemme i Danmark. Mange mente også, at deres børn ville få en bedre fremtid i USA, der blev anset som mulighedernes land.

* KiLDe 2 / cEt romantisk billede af livet som nybygger fra omkring 1860.

* KiLDe 3 / fAMiLieN PeterseNs store besLutNiNG»I det tidlige forår 1872 forlod to af fars fætre Danmark for at udvandre til Chicago, hvor de forventede at finde rigeligt med arbejde. Det var Anders Poulsen, en ung, ugift mand, der havde boet sammen med sin far et par km fra os. Den anden var Niels Enevoldsen, som var gift. De var begge dygtige tømrere, og tidspunktet var det rigtige, kun få måneder efter den store brand i Chicago i oktober 1871. Niels Enevoldsen rejste alene og efterlod sin kone og tre børn, Enevold på 6, Christine på 4 og Christen på 2. Fru Enevoldsen fødte endnu en datter få måne-der efter hans afrejse. Hun blev boende på en lille gård godt en km fra os. Jeg er ikke sikker på, om de ejede stedet, da Enevoldsen rejste, men hun var født der i sin tid. Da hun udvandrede til Nebraska året efter, var hun 31 år og havde aldrig boet andre steder. Her boede hun resten af sit liv på det homestead, som hendes mand havde taget i 1872 – 31 år i Danmark og 62 år i Nebraska. Efter at fars fætre var rejst til Amerika, talte far og mor meget om at slutte sig til dem i Chicago. Til sidst besluttede de sig for at sælge gården og udvan-dre. Jeg kan huske, at én af naboerne en dag sagde til far: »Hvad vil I dog til Amerika for? I har jo et godt hjem her«. Far svarede: »Ja, vi har et godt hjem – så godt som nogen – men vi har også fire børn. Når engang gælden er betalt, og resten delt i 4, vil der ikke være meget til hver. Det er for vores børns skyld, at vi har besluttet os for at rejse til Amerika, ikke for vores egen.«

(Kilde: Peter S. Petersens erindringer)

77683_historie 8.indd 19 7/23/09 11:54:01 AM

20

tiLtruKKet Af Det NYeSelv om man skulle betale et mindre beløb for jorden, så gik det også nok. De amerikanske jernba-neselskaber fik jord af staten som betaling for at anlægge de baner, der var livsvigtige for at få folk til at flytte til og opdyrke prærien. Uden jernbaner kunne nybyggerne nemlig ikke komme af med deres produkter. Denne jord blev så solgt til nybyggerne, så jernbanesel-skaberne fik penge i kassen, så de kunne lægge de tusindvis af kilome-ter togskinner, som blev lagt i de år. Der blev lagt 10-20.000 km nye spor om året i 1860'erne. Det var ikke ualmindeligt, at selskaberne trykte brochurer til ud-deling i Europa. Heri kunne mulige, kommende udvandrere læse om, hvilke fantastiske muligheder, der ventede på dem på den amerikanske

* KiLDe 4 / fAMiLieN PeterseN – fArveL tiL tHY»Omkring midten af juni var vi klar til at drage af sted til Ame-rika. Far købte billetter til Chicago, Illinois for hele familien, hvilket slugte en god del af vores penge. Vi boede omkring 12 miles (ca. 20 km) fra den nærmeste jernbane, så far fik sin fætter, Hans Enevoldsen – en bror til Niels – til at køre os til stationen med sit hestespand. Mor var nu næsten 38 år gammel, og hun havde aldrig set et tog eller sågar en jernbane, hvilket vi børn selvfølgelig heller ikke havde. Far havde rejst med tog til Køben-havn et par gange som ung, da han var soldat. Da vi alle sad på vognen og var klar til afgang, steg far af igen og vandrede rundt om huset to eller tre gange og sagde så til Enevoldsen: »Hans, jeg ved ikke, hvad jeg gør!«. Så steg han på vognen igen, satte sig ned og hverken rørte sig eller sagde noget i lang tid. Havde han dengang vidst, hvad han snart skulle komme til at gå igennem i Amerika, er jeg sikker på, at han aldrig havde forladt Danmark. Far havde sikkert en fornemmelse af, at et eller andet slemt var i vente, men har nok slået det hen som rej-sefeber og nervøsitet over at skulle forlade det, der havde været han hjem i 43 år.«


prærie. Ud over brochurer fra de amerikanske jernbaneselskaber blev der, bl.a. med annoncer og artikler fra udvandrere, talt for det fanta-stiske i mulighedernes land på den anden side af Atlanterhavet i aviser og blade. Og der udkom bøger, der beskrev det gode liv som udvan-drer. For rederierne, der fragtede de håbefulde over Atlanten, og for jernbaneselskaberne, der solgte jord, handlede det selvfølgelig om at tjene penge. Den vigtigste pull-årsag var breve fra de udvandrede, hvor de opfordre-de familie og venner i Danmark til at komme til Amerika og slå sig ned i nærheden. Og danskerne klum-pede sig sammen i kolonier ganske som alle de andre udvandrere.

d Jernbaneselskaberne og ejerne af skibene, der transporterede folk til Amerika, havde brug for passagerer. Derfor ansatte de agenter, der skulle få så mange som mu-ligt til at rejse til Amerika. Mange midler blev taget i brug for at lokke folk til at rejse. Her ses en satirisk tegning af en agent, der lokker folk med jord, kvæg og penge.


77683_historie 8.indd 20 7/23/09 11:54:09 AM

21

* KiLDe 5 / dDette maleri af Edvard Petersen fra 1890 gengiver en typisk situation for udvandrerne, nemlig afskeden med det gamle land, venner og familie.

uDvANDriNG frA DANMArK tiL usA 1820-2000

(Kilde: Grøngaard Jeppesen: Danske i USA 1850-2000, 2005)

* KiLDe 6 / e

18

20

18

30

184

0

18

50

186

0

18

70

188

0

189

0

190

0

19

10

19

20

19

30

194

0

19

50

196

0

19

70

198

0

199

0

200

0

12.000 ................................................................................................................................................

10.000 ................................................................................................................................................

8.000 ................................................................................................................................................

6.000 ................................................................................................................................................

4.000 ................................................................................................................................................

2.000 ................................................................................................................................................

0 ................................................................................................................................................

................................................................................................................................................

................................................................................................................................................

................................................................................................................................................

................................................................................................................................................

................................................................................................................................................

................................................................................................................................................

77683_historie 8.indd 21 7/23/09 11:54:18 AM

2222

SpørgSmål til kildernekilde 1 + 2

* Viserkildernepush-ellerpull-effekten?Påhvilkenmåde?

* Hvilkegrupperhenvendteannoncen(kilde1)sigførstogfremmesttil?

* Påhvilkenmådegiverkilde2etromantiskbilledeafnybyggerlivet?

* Hvadvilleværeanderledes,hvismanskullelaveannoncerogbilleder idag,derskulleøgeudvandringenfraDanmark?

kilde 3

* Hvilkepush-ogpull-påvirkningerfremgårafkilden?

* Hvilketrordu,harværetvigtigst?Begrund.

kilde 4

* Hvadfortællerkildenomalmindeligemenneskersvidenom omverdenenislutningenaf1800-tallet?

* Hvordanoghvorforerdennevidenanderledesidag?

kilde 5

* Ifølgebilledtekstenerdetentypisksituationforudvandrerne. Påhvilkenmåde?Erduenig?

* Hvadkanduforestilledig,atpersonernetænkerogsiger?

kilde 6

* Brugdinvidenomhistorieogbegrebernepushogpulltilatforklare udviklingen.

*drømmen om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet

77683_historie8_r1.indd 22 7/30/09 2:35:21 PM

23

DeLeMNe 2DeN LANGe reJseNår beslutningen om at udvandre var taget, blev næste skridt at be-slutte rejsens mål, og hvordan man kom dertil. Forude ventede det ukendte, og for mange begyndte det allerede få kilometer fra det hjem, der nu blev forladt. Det var langt fra usædvanligt, at en udvan-

drer hverken havde været uden for sit kirkesogn, set eller kørt med et tog og da slet ikke sejlet med skib. For det meste valgte folk en destination, hvor man i forvejen kendte nogen, der havde slået sig ned som nybyggere. Det kunne være familiemedlemmer og/eller

d Rejsen over Atlanterhavet var langsommelig og ikke helt ufarlig. Det gjaldt især i de tidligste udvan-dringsår, hvor rejsen som på billedet fra 1871 foregik med sejlskib. Senere blev dampere taget i brug, hvilket forkortede tiden på havet og gjorde sejlturen mere sikker og behagelig.

bekendte fra det sogn, hvorfra man udvandrede. Faktisk var der enkelte områder, der næsten lå øde hen efter stor udvandring til Ame-rika, mens et nabosogn stort set ikke blev berørt af udvandringen. Der er således ikke nogen tvivl om, at det betød utrolig meget,

77683_historie 8.indd 23 7/23/09 11:54:26 AM

24

hvad man vidste om endemålet før udvandringen blev en realitet. De allertidligste udvandrere krydsede Atlanterhavet på sejlski-be, der ikke var specielt indrettede til persontransport. Der var på den tid tale om en langsommelig, uma-gelig og ind imellem også farlig rejse. Efterhånden blev sejlskibene afløst af dampskibe, der i højere grad var beregnet på at fragte ud-vandrere fra Europa til Amerika. Sejltiden blev væsentlig kortere, mere forudsigelig, behageligere og – ikke uvæsentligt – mere sikker. Fra slutningen af 1860’erne blev direkte sejlads mulig fra Køben-havn til New York, men det var et marked med konkurrence, så mange valgte at udgå fra andre havne, især Hamburg. Man kunne komme ind i USA og Canada via andre havne end New York, men det var der kun få, der gjorde.

d Fotoet af Kvæsthusbroen i København er fra 1888. Her lag-de skibene fra provinsen, Norge og Sverige til. Og herfra var der ikke langt til udvandrerskibene. Helt til venstre i billedet ses Thingvalla, der sejlede til USA.

iKKe KuN usA USA fylder meget i udvandrings-historien, hvilket der ikke er noget mærkeligt i. De andre lande, som danskere udvandrede til – primært Canada, Sydamerika og Australien – i 1800-tallet udgjorde knap 10 %.

* KiLDe 7 / fAMiLieN PeterseN – AfreJse frA euroPA»Vi rejste med tog til Hamburg, hvor vi boede på et hotel, som blev ejet og drevet af en dansker. Efter at vi havde været i Hamburg i to-tre dage, fik vi besked på at gøre os klar til rejsen over oceanet. Vi skulle forinden til en grundig undersøgelse hos en doktor. Bl.a. for at bevise, at vi allerede var vaccineret. Far havde orden i papirerne, og vi blev alle meldt klar til rejsen. Da vi startede på vores sejltur, gik vi først ombord på et lille fartøj, der skulle bringe os ud til det store transatlantiske skib. Vi blev ladet om fra det lille til det store skib som en flok kvæg. Jeg syntes, vi bevæ-gede os for langsomt og forsøgte at kravle under et af sidetovene, men blev jaget tilbage. Det skib, vi skulle sejle med, hed vistnok »Westphalia«, et kombineret damp- og sejlskib tilhørende The German-American Line. Så vidt jeg husker, gik skibet ned et par år senere, dog sådan at alle – eller næsten alle – blev reddet. På andendagen stoppede vi i Le Havre i Frankrig en dags tid for at tage kul ombord. Når skibet først tog kul ombord i Le Havre, var det formentlig fordi, det store skib ikke kunne sejle helt ind til Hamburg, hvilket det kunne i den franske havn. Nogle få dage efter vi forlod Le Havre, måske var det dagen efter, passerede vi England så tæt på, at vi kunne se kysten tydeligt.



77683_historie 8.indd 24 7/23/09 11:54:29 AM

25

* KiLDe 8 / dUdvandrerskibene var typisk delt op i tre klasser – selvføl-gelig med 1. klasse som den fineste. De fleste udvandrere måtte tage turen på laveste klasse. Det kunne være en lidelsesfyldt færd med sult, tørst og søsyge – noget, der blot skulle overstås.

* KiLDe 9 / cFra 1885 til 1892 blev indvan-drernes helbred, baggrund og bagage undersøgt i et gam-melt fort, Castle Garden, ved New York. En kvinde sidder og venter med sine børn og deres bagage. Billedet er fra 1884.

77683_historie 8.indd 25 7/23/09 11:54:38 AM

2626


* Hvorforhørermanmonikkesåmegetombesværlighedernepå rejsenikilde7?

* Hvadviserkilde8omrejsen?

* Sammenlignkildernesfremstillingafrejsen.

* Prøvatforestilledig,hvilkebesværlighederderkanhaveværetpårejsen. Tænkfxpårejsetid,stormvejr,manglendemulighederforatvaskesig, sygdom,lugt,overfyldteskibeosv.

kilde 9

* Hvilkenstemningudtrykkerbilledet?

* Hvadtrordu,atdenærmestepersonertænkerogsiger?

* Sammenlignogforklarstemningenmedden,derkommertiludtryk ikilde5(side21).



27

DeLeMNe 3 frA uDvANDrer tiL iNDvANDrer Langt de fleste udvandrere ankom til New York – hvor de fik ny status som indvandrere. Den amerikanske – engelske – betegnelse for de nye borgere var immigrants. Ved ankom-sten til det nye hjemland blev hver enkelt person registreret, der blev også foretaget en helbredsundersø-

gelse. Langt de fleste slap gennem nåleøjet. Men nogle få procent havde så dårligt helbred, at de blev sendt retur til Europa. Kontrollen af indvandrerne fandt sted i en modtagestation i New Yorks havn. Blev indvandrerne accepteret af myndighederne på modtagestatio-

nen, åbnede døren sig bogstavelig talt til den nye tilværelse. Og allerede dér meldte den barske virkelighed sig for mange. De færreste ønskede at blive i New York. Ud over at finde ud af hvordan de kom videre, skulle de også finde mad og drikke samt

d Inspektion af indvandrere på Ellis Island i 1920. 12 millioner indvandrere passerede igennem modtagestationen Ellis Island, der i dag er museum for indvandringen til USA. På fotoet undersøges de nyankomne.

77683_historie 8.indd 27 7/23/09 11:54:45 AM

28

måske overnatning. De mange trætte og sultne indvandrere var et sandt eldorado for plattenslagere. Snyd, bedrag og ågerpriser – almindeligvis foretaget koldt og kynisk af tidli-gere landsmænd – hørte til manges oplevelser ved det første møde med det nye fædreland. Men videre kom de jo, indvandrerne. Måske lidt fattigere end rimeligt var, men til gengæld advaret om, at der forude på prærien kunne vente nye problemer – og ikke nødvendigvis kun et »land, der flød med mælk og honning«, som de havde fået fortalt derhjemme.

* KiLDe 10 / fAMiLieN PeterseN – ANKoMsteN tiL usA

»Jeg kan ikke huske, hvor lang tid det tog at krydse oceanet, men der gik knap en måned fra vi forlod Danmark, til vi ankom til Chicago. Vi ankom til Castle Garden omkring midten af juli 1872. Så vidt jeg husker, var det en stor, lav træbygning med kun nogle få simple træbænke og borde, men vi blev kun tilbageholdt der den tid, det tog at undersøge vores bagage og så checke ud til den videre rejse til Chicago. Da vi havde passeret igennem Castle Garden, blev vi af nogle ansatte ved jernbanen eskorteret til en emigrantvogn. De sagde, vi skulle blive i vognen, indtil vi ankom til Chicago. Jeg husker ingenting fra turen, så formentlig sov jeg det meste af vejen. Men vi kom sikkert til Chicago, hvor vi blev modtaget af Hr. Lansing, en dansk hotelejer. Han kaldte sig selv for »den rejsen-des ven«, men far sagde, at selv om han behandlede os rimeligt, så tog han sig godt betalt for det. Vi boede på hans hotel i 1½ dag, og regningen lød på $18. Da far betalte, bemærkede han, at han syntes, at vi var berettiget til lidt rabat, fordi Anton, der var baby og i øvrigt syg, kun havde drukket et par små glas mælk. Dertil kom, at far havde været væk fra hotellet under ét eller to målti-der. Men Hr. Lansing slog fast, at hans pris var $2 per dag uden mulighed for rabat, uanset hvor god en grund måtte være.«


tårerNes ø Indvandrerne til USA skulle gennem en modta-gestation, før de fik lov til at komme ind i landet. Var de for svage eller syge, kunne de risikere at blive sendt retur til Europa med samme skib, som de lige var ankommet med. Frem til 1892 modtog Castle Garden (se side 25) i New York 8 millioner indvandrere. Ellis Island – en lille ø beliggende tæt på Frihedsgudinden i New Yorks havn – afløste i 1892 Castle Garden, og frem til 1954 passerede 12 mil-lioner indvandrere her, før rejsen gik videre mod deres drømmes mål. For nogle – de ca. 2 % der blev »dømt ude«, og syge og ulykkelige måtte rejse re-tur – blev Ellis Island også endestationen. For dem levede Ellis Island op til sine mere uofficielle navne som »Island of Tears« – »Tårernes ø«.

PrærieN før NYbYGGerNeNybyggerne betragtede prærien som en stor, gold græsørken med ufattelig mange tønder land, der blot lå og ventede på ploven og en forvandling til frugtbar landbrugs-jord. Men før nybyggerne kom, havde prærien igennem århundre-der været et propfyldt spisekammer for indianerne. Her gik de på jagt og nedlagde bl.a. de bisonokser, som var så vigtige for deres eksistens. To så vidt forskellige opfattelser af et landområde kunne selvfølgelig ikke eksistere side om side. Da præsident Jefferson i 1803 købte Louisiana – den centrale del af USA, hvoraf prærien udgjorde en væsentlig del – for 15 millioner dol-lars af Napoleon, erhvervede han sig samtidig retten til at disponere


77683_historie 8.indd 28 7/23/09 11:54:57 AM

29

d I 1803 købte den amerikanske præsident, Thomas Jefferson, Louisiana af Frankrig. Området – ofte kaldet The Louisiana Purchase – svarede nogenlunde til den amerikanske prærie, og købet rummede to store udfordrin-ger. Før det første at finde ud af, hvad det bestod af. For det andet at få det befolket, så USA kunne blive forbundet fra øst til vest, fra verdenshav til verdenshav.

* KiLDe 12 / GoDe råDNybyggerne var ikke de første til at skaffe sig til dagen og vejen på prærien. Det havde indianerne gjort igennem århundreder. I sin bog, Praktisk rådgiver for udvandrere til Amerika fra 1868, gav forhenværende fredsdommer i Omaha, Nebraska Chr. B. Nielsen følgende gode råd for den, der måtte have planer om at slå sig ned på den amerikanske prærie:

»Enhver som overtager land, bør ubetinget først forvisse sig om, at der ingen fare er for fjendtlige indianere på det sted, hvor han vil berede sit fremtidshjem. For hvad kan det nytte en mand, om han erholder nok så smukt land eller værdifuld ejendom på en plads, hvor han kan risikere at leve den dag, da han ville give alt, hvad han ejer for at være vel derfra med sin familie. – På den anden side bør ingen ugrundet frygt afholde en mand fra at tage land i nærheden af de fredelige indianere, hvor ingen fare er at befrygte. Det vil være en samvittighedssag for enhver retskaffen mand at give sande og upartiske råd i denne retning, når han adspørges.«

over området. Det første, præsiden-ten gjorde, var at udsende opdagel-sesrejsende, som skulle finde ud af, hvad det i det hele taget var, man havde købt. Svaret på det, mente mange, var: en ørken. Den store amerikanske ørken var der mange, der kaldte prærien. Denne ørken skulle krydses, hvis man ville fra de beboede østlige stater til den ligele-des beboede vestkyst uden at sejle den farlige vej syd om Sydamerika. Og det var der mange, der ville, da rygtet om store guldfund i Cali-fornien udløste en sand guldfeber i 1848. I løbet af de følgende knap 10 år drog ca. 300.000 mennesker til Californien. Guldgraverne ankom enten ad søvejen med skib eller ef-ter at have krydset prærien »sejlen-de« i prærieskonnert, som datidens overdækkede vogne blev kaldt.

* KiLDe 11 / bI 1872 malede en amerikansk kunstner dette symbolske maleri, American Progress (amerikansk fremgang). Det var en hyldest til de hvide, der erobrede prærien og skabte fremgang.

L O U I S I A N AP U R C H A S E

77683_historie 8.indd 29 7/23/09 11:55:07 AM

30

MorMoNerEn del af de tidligste danskere, der udvandrede til Amerika, måtte også foretage en farefuld rejse tværs over prærien. Det var mormoner, der hjemme i Danmark havde ladet sig omvende til denne særlige trosretning inden for kri-stendommen. I Utah, der ligger vest for præ-rien, havde mormonerne etableret et fristed med Salt Lake City som hovedby. Sektens missionærer lovede gratis rejse til Utah. Det fik en del danskere til at drage af sted. Nogle af dem mistede dog troen un-dervejs – måske var dette planlagt før afrejsen. De slog sig ned i de allerede befolkede egne i det østlige USA. De fleste mormoner var dog så stærke i troen, at de rejste helt frem til målet. I alt krydsede ca. 70.000 mormoner prærien i perio-den fra koloniens etablering i 1847 og et par årtier frem.

Mormonerne rejste via en fast rute, The Mormon Trail, der i no-gen grad var sammenfaldende med The Oregon Trail, der var blevet etableret allerede 1820’erne. En anden rejserute var The Califor-nia Trail, der ledte de rejsende frem til områderne, hvor bl.a. de store guldfund blev gjort. Trail betyder et spor, og meget mere end en sti var der heller ikke tale om. Rejsemåden var til fods, på hest eller oksetrukket vogn. Nogle af mormonerne havde en simpel trækvogn, som de transporterede deres ejendele på. At rejse alene var utænkeligt, så man sørgede for at slå sig sammen. Vind og vejr, sygdom og indianeroverfald gjorde rejsen tværs over prærien til en næsten umenneskelig prøvelse. Da jernbanen tværs over USA endelig blev gjort færdig i 1869, var der tale om en af de største begivenhe-der i landets historie.

d I 1869 var en jernbane tværs over USA færdig. To hold arbejdede sig fra øst og vest imod hinanden. Da de mødtes, blev det markeret ved at fast-gøre den sidste skinne med et gyldent søm – Golden Spike. For USA var begivenheden og de muligheder, den åbnede for, en af de vigtigste i landets historie.

* KiLDe 13 / cChristen Dalsgaards maleri fra 1856 Mormoner på besøg hos en tømrer på landet viser mormonske missionærer, der taler ihærdigt for deres tro hos en jysk tømrer. Én missionær står op og prædiker. I baggrunden ses missionærens kollega samt tømreren, der følger med i et eksem-plar af teksten. Til højre sidder en ældre mand og en pige i deres fineste tøj og lyt-ter. Pigen er tilsyneladende blind.


77683_historie 8.indd 30 7/23/09 11:55:37 AM

3131

SpørgSmål til kildernekilde 10

* HvordanpasserkildensbeskrivelseafopholdetiCastleGardenmed detindtryk,manfårafstedetikilde9?

* Derernæsten1.200kmfraNewYorktilChicago,ogtogetkørte næppemereend30-40kmitimen.Menkildenfortællerikkenogetom rejsen–udover,atdeikkemåtteforladetoget.Hvilkebesværligheder harderværetpådendelafrejsen?Hvadharfamilienmonlagtmærke tililandskabet?

kilde 11

* Analyserkilde11’ssymboler.

* Hvilkenholdningharkunstnerentilindianerneogdehvide?

* Givandreeksemplerpå,hvordaneuropæernebehandledefolkoglande udenforEuropaisidstedelaf1800-tallet.

* Giveksemplerpå,hvaddervilleværeanderledes,hvismanidagville laveetsymbolskbilledeafopdyrkningenafprærien.

kilde 12

* Hvilkenholdningharkildentilindianerne?

* Hvorformenerdu,atdenneholdningeranderledesendden,der kommertiludtrykikilde11?

kilde 13

* Hvadtrordu,atmissionærernefortællertømreren?

* Hvadmondenældremandogdenblindepigetænker?

* Hvorforholderkvindernesigibaggrunden?(Énstårudenforvinduet, enpigestårveddøren,ogmorenerikøkkenet)

* HvadkunnefåtømrerentilatrejsetilAmerika?Giveksemplerpå push-ogpull-effekter(seside18).

*


32

DeLeMNe 4NYbYGGer oG PioNérNogle danske udvandrere slog sig ned i amerikanske byer – først og fremmest New York og Chicago. For de fleste var endemålet dog den prærie, der lå og ventede. Ved ankomsten til det sted på prærien, hvor man havde besluttet sig for at slå sig ned, skiftede udvandreren og immigranten nok engang status – nu til nybygger eller pionér. Nu skulle de begynde helt forfra. Fin-de jord, bygge hus, pløje et stykke prærie for allerførste gang, så og forhåbentlig høste den allerførste afgrøde senere på året. Før nybyggernes ankomst var hele prærien blevet opmålt og ind-delt i firkanter – såkaldte sektio-ner. Når den plet prærie, hvorpå det fortsatte liv skulle leves, var fundet, begyndte det hårde ar-bejde. Det allerførste, man gjorde, var at bygge en bolig. I de østlige, skovrige stater havde nybyggerne haft rigeligt med træ til at bygge huse af. Faktisk alt for meget, for før de overhovedet kunne komme i gang med at dyrke jorden, måtte de investere utallige timers hårdt arbejde i at fælde skov. På prærien kunne man sætte

* KiLDe 14 / fAMiLieN PeterseN – Go west»Far og Niels Enevoldsen fortalte S.M. Pedersen, danskeren der boede i huset ved siden af vores, at de var trætte af Chicago og gerne ville rejse væk. De vidste dog ikke, hvor de skulle rejse hen. S.M. Pedersen sagde, at han sandelig godt kunne forstå dem. Hvis de var vant til at arbejde ved landbruget, så havde han en forslag. Selv havde han været ude vestpå i staten Nebraska et par måneder tidligere for at tage et homestead. I overensstem-melse med loven skulle han derud igen for at bo fast på stedet, inden der var gået 6 måneder, så midt i september ville han rejse derud igen. Pedersen gav udtryk for, at han anså området for at være et af de mest velegnede til landbrug, han havde set. Der var oven i købet stadig jord at få ganske gratis […] – (blot skulle man) betale et registreringsgebyr […]. Far havde kun få penge og Niels Enevoldsen ingen, men far tilbød at betale hans billet, registreringsgebyret på et homestead samt hans underhold i en tid. Derfor besluttede de sig begge for at rejse med Pedersen-familien til Dannebrog, Nebraska. En af vores venner sagde senere, at Enevoldsen kom til Dannebrog med 25 cents på lommen og det tøj han gik og stod i, men sam-tidig medbragte han den rette pionerånd og beslutningen om at skabe et godt hjem for sig selv og sin familie, hvilket lykkedes for ham. Lige før vi rejste, forhørte far sig i en forretning, om det var bedst at tage vores komfur med os eller sælge det. Han svarede: »Hvis I rejser østpå, skal I sælge. Tager I vestpå, skal I beholde det!« Derfor beholdt vi vores komfur og tog det med til Nebraska.«


* KiLDe 15 / cEn dug-out – jordhule – var for mange det første hjem på prærien. Familien er fotografe-ret i deres fineste tøj, og de har sørget for, at der kom nogle græskar fra årets høst med på billedet. Græskarrene var symboler på frugt-barhed, så derfor ses de ofte på nybyggerbille-der. På bakken oven for huset ses et læs tørv klar til brug til reparation af taget.


77683_historie 8.indd 32 7/23/09 11:55:43 AM

33

ploven i jorden uden at blive forstyrret af et eneste træ eller en eneste sten. Til gengæld havde de ikke træ at bygge huse af. Men græstørv var der rigeligt af – hver nybygger havde op til 115 tdr. (tønder) land af det. Og græstørv – eller »Nebraska-marmor« som det ironisk blev kaldt – var egentlig et rimeligt byggemateriale. To typer huse blev bygget i de tidlige pionerdage: dug-out (jord-hule) og sod-house (tørvehus). For de fleste blev en dug out den første bolig på prærien. I virkeligheden var de ikke meget andet end en hule gravet ind i en skrænt. Hu-lens åbne side blev lukket af med en mur bygget af »græstørvsmur-sten«. Ved at bygge en dug-out med et vindue, en dør og et komfur kunne man etablere sig med tag over hovedet på prærien for $3.

* KiLDe 16 / fAMiLieN PeterseN – Det første HJeM

»Far og Niels Enevoldsen besluttede sig for at bygge en dug-out nøjagtig på grænsen imellem de to homesteads. Grunden hertil var, at de begge på den måde kunne bo på deres jord, som loven jo krævede. Stedet, de besluttede sig for, var lige det rigtige for et hus af den type, som de valgte at bygge. Den nordlige, østlige, til dels den sydlige og hele den vestlige side blev dannet af den lerskrænt, som de gravede huset ind i. Selve huset på omkring 16 gange 40 fod (ca. 65-70 m2) bestod af to lige store rum samt en stald og lade. I sydvæggen monterede de et lille vindue, og døren blev placeret i vestvæggen. Døre, borde, bænke og vin-duesrammer lavede Enevoldsen af friskfældede balsampopler, et arbejde som han slap godt fra. Ved østvæggen i stuen lod de en fire-fem fod bred »hylde« af jorden stå. Den blev belagt med hø, og herpå indrettede vi vores senge. Et bræt sørgede for, at det hele ikke faldt ned på gulvet, men det lykkedes at lave to gode senge.«


77683_historie 8.indd 33 7/23/09 11:55:45 AM

34

frA tørveHus tiL træHusEfter nogen tid i et dug-out kunne man bygge et regulært hus, hvor mure og tag var af tørv – tørvehus. Disse huse havde kun et rum på typisk omkring 5 x 7 meter. Med tørvehusene havde man tag over hovedet, men heller ikke mere. Uanset hvor fattige kår nybyggerne på prærien kom fra, så havde de dog boet i rigtige huse i hjemlandet. At flytte ind i et tørvehus – eller endnu værre: en jordhule – betragtede man absolut som noget midlertidigt. Dug-outs og tørvehuse var van-skelige at holde rene. Det hjalp med

* KiLDe 17 / dEt sod-house – hus bygget af tørv – afløste jordhulen. Sidste skridt var et rigtigt hus bygget af træ. Familien her står lige for at flytte ud af tørve-huset og ind i træhuset, som kan ses på bakken i baggrunden.

et bræddegulv, men indtil der blev råd til en sådan luksus, vandede konerne jordgulvet jævnligt for at holde støvet væk og gøre gulvet så hårdt som muligt. I kraftigt regn-vejr gav taget nogle gange efter og faldt ned i huset. Slanger og mus havde let ved at finde sig til rette i de tykke tørvemure. Ufarlige, men ulækre horder af flade, gule orme væltede i perioder ud af væggene. Nybyggeren Peter Ebbesen fortæl-ler: »Tørvemurenes styggeste sær-præg var de iltre jordlopper, hvis stik bragte både svie og kløe. Og de væmmelige ledorme, der bugtede sig op og ned langs væggene – fy!«


77683_historie 8.indd 34 7/23/09 11:55:48 AM

35

Til tørvehusenes fordel talte – ud over prisen – at de var kølige om sommeren og lune om vinte-ren. Gode egenskaber i Nebraskas ekstreme vejrskift. Den robuste konstruktion med tykke vægge be-virkede, at de stod solidt i selv de værste storme. Og så brændte de ikke, når en præriebrand hærgede. Netop de egenskaber kom mange til at savne, når nybyggerne – typisk efter at have boet 8-10 år på prærien – fik råd til et rigtigt, men uisoleret træhus. De var pibende kolde at bo i om vinteren, ulideligt

varme at opholde sig i om somme-ren. Og var uheldet ude, brændte de ned på minutter. Især kvinderne, der gik meget alene hjemme ved huset, følte sig meget ensomme på prærien. Nogle af dem blev ganske enkelt skøre af det – cabin crazy (hytte skøre), kaldte man det. For at afhjælpe problemet lidt, havde mange et eller flere bure med kanariefugle. Fuglenes kvidren brød præriens monotone lydkulisse bestående af vindens susen – kun af og til afbrudt af larmende stilhed.

e En familie foran deres bjælkehus. Fotoet er fra 1875.

77683_historie 8.indd 35 7/23/09 11:55:49 AM

3636


* Hvadvarbetingelserneforatfåetstykkejord?

* Detfremgårafkilden,atEnevoldsenhavde»denrettepionerånd«. Hvadmenesdermeddet?

* Erdetegenskaber,dererbrugforisamfundetidag?Begrund.

kilde 15 + 16

* Detfremgårikkeafkilde16,atdetharværetetproblemforfamilien, atboiendug-out.Hvorfornævnesulempernemonikke?

* Hvorforblevmanikkeboendeiendug-out?

kilde 17

* Hvilkefordeleogulempervarderiatboietsod-house(tørvehus) sammenlignetmedendug-outogettræhus?



37

DeLeMNe 5 PrærieN sKAL bLot KiLDes MeD PLoveN!Opbruddet med hjemlandet. Den lange rejse. Genvordighederne med at sikre sig et stykke jord, bygge hus og »brække« (pløje) prærien for første gang kunne tage pippet fra hvem som helst. Ikke så få gav da også op og søgte andre steder hen

i det amerikanske samfund – eller rejste hjem igen. Men de fleste blev, også selvom de i løbet af de første par årtier måtte stå mange prøvelser igennem og sande, at en mønsterfarm på ingen måde blev skabt på seks år. Det tog snarere

en generation – altså 30 år. Jernbaneselskaberne omskrev prærien til en jord så frugtbar, at: »… du kun behøver at kilde den med ploven for at få den til at grine fra sig en høst, der vil glæde dit hjerte«. Som antydet, så blev de,

d Majsmark i Kansas efter græshoppeangreb. Fotoet er fra 1939.

77683_historie 8.indd 37 7/23/09 11:56:03 AM

38

der troede på det, hurtigt klogere.Jorden var nok billig, eller næ-sten gratis, men de menneskelige omkostninger var tilsvarende høje. Det virkede, som om nybyggerne skulle igennem en række bibel-ske prøvelser for at bevise, at de fortjente et liv i al fremtid på den frugtbare prærie. Og man havde kun sig selv at stole på. Kun de færreste kunne håbe på en arv fra en rig onkel – i Danmark! Den første alvorlige prøvelse, som danskerne i Dannebrog-om-rådet i Nebraska måtte igennem, ankom uden varsel påskesøndag i april 1873. Ugen forinden havde det været forårsagtigt vejr, og

* KiLDe 18 / PrærieNs ProbLeMerNybyggeren Peter Ebbesen fortæller:

»Den 17. juli om eftermiddagen fremkom tynde røglignende skyer på den sydvestlige horisont. Præriebrand kunne det ikke være, for græsset var jo helt grønsaftigt – men hvad er det dog! Uvisheden veg hurtigt, da […] tykke sværme af insekter, dødtrætte og blinde faldt på jorden som hagl. Så det var græshop-per, Egyptens oldtidsplage. Men dem har vi aldrig hørt om her i landet. Og som de grådige dæmoner kunne de æde! På to dage blev markens sæd helt fortæret, de bløde majsstilke endog ned til selve roden. Hverken rub eller stub blev levnet. […] Pionerernes medbragte midler var brugt. Så nu truede hun-gersnøden. Skønt ingen døde af sult, skal jeg love for, at den følgende strenge vinter var præget af smalhans i jordhytterne. Og nybyggerne blev trænet i nøjsomhed som aldrig før. Sandt at sige følte de fleste i fortvivlelsens øjeblik sig fristet til at flygte. Men hvorhen? Der var intet tænkeligt tilflugtssted. Så man blev […]. Og det var godt, for belønningen kom ad åre. I 1875 gentog (græs)hopperne røvertogterne flere gange. Men de levnede dog lige nok afgrøde til at holde krop og sjæl samlet. Og i 1876 mind-skedes hærgningerne ned til en ubetydelighed og gentoges aldrig mere i følelig grad.«

PiGtråDeN, viNDMøLLeN oG HøstMAsKiNeNTørke og deraf svigtende udbytte af høsten måtte nybyggerne stå igennem med jævne mellemrum. Især perioden fra 1892 til 1900 blev streng. I 1894 oplevede Midtvesten den værste tørke nogensinde. Ingen afgrøder blev til noget. I 1895 var det lidt bedre. Endelig i 1896 fik danskerne i Nebraska et normalt udbytte. Men de måtte dog sælge til underpris, da landet var ramt af en alvorlig økonomisk krise. Et andet af naturens luner, som man frygtede, var haglvejr. På mi-nutter kunne årets høst forvandles

græsset var begyndt at skyde frem. En kold regnstorm satte ind om morgenen. Et døgn senere slog regnen over i sne, og stormen gik over i en orkan, der rasede i 60 timer. Snestormen – hvis lige ingen tilnærmelsesvis havde oplevet hjemme i Danmark – kostede seks mennesker livet. Mange mistede deres kvæg, der frøs ihjel eller blev vanvittige af sult, tørst og kulde. I 1874 kom den næste plage lige så uventet som den fatale forårs-storm året forinden. Afgrøderne stod flot på markerne. Og for alle nybyggerfamilier stod den afgø-rende høst for døren, men så kom græshopperne!

frA JorD tiL borD Nybyggerne udvandrede fra forskel-lige steder i verden. Alt efter hvor de kom fra, forsøgte de at bruge den viden, de havde med hjemmefra. Det gjaldt også for afgrødernes vedkom-mende. De danske nybyggere var vant til at dyrke korn som byg, rug, havre og hvede. Men det viste sig hurtigt, at bl.a. i Nebraska var majs en mere vel-egnet afgrøde. Også i køkkenhaverne kunne man finde spor efter hjemlan-dets skikke. Fx holdt danskerne meget af grønkål, så det tog de med sig over på prærien.


77683_historie 8.indd 38 7/23/09 11:56:03 AM

39

fra en families årsløn til ingenting. Af samme grund var aflæggeren – en maskine der kunne høste kornet meget hurtigere og med mindre mandskab end med le og hånd-kraft – én af tre opfindelser, der fik størst betydning for nybyggernes bestræbelser på at slå rødder på prærien. De to andre var pigtråden og vindmøllen. 115 tdr. (tønder) land var der ingen familie, der magtede at dyrke. Størstedelen af en farms jord lå hen som græs – eller brak, som vi kalder det i dag. Med opfin-delsen af pigtråden i 1870’erne blev det muligt at hegne denne ubrugte jord ind og holde kreaturer.

* KiLDe 19 / KArtofLerNybyggeren Arthur W. Christensen, der voksede op i Dannevirke i Nebraska, fortæller:

»Kartofler klarede sig godt i det nye land. De blev aldrig dyrket til salg, men på alle gårde havde man dem. To slags – tidlige og sene, så man var selvforsynende med kartofler hele året. Alle havde selvfølgelig køkkenhaver, og en afgrøde, som kun få andre end danskerne kendte, var kål. Det tilberedte de til »grønkålsuppe.«

* KiLDe 20 / e cDen såkaldte aflægger (reaper) og senere selvbinderen fik stor betydning for nybyg-gerne, fordi den gjorde det muligt at få høsten hurtigt i hus. Kornet var nemlig modent lige på den tid af året, hvor risi-koen for haglvejr var størst. Aflæggeren på fotoet til højre høster kornet og »lægger det af«, så det er nemt at binde til neg. Selvbinderen, som ses på fotoet nedenfor, bandt selv negene og var næste skridt i udviklingen. Begge fotos er fra begyndel-sen af 1900-tallet.

77683_historie 8.indd 39 7/23/09 11:56:18 AM

40

Behovet for oksekød var stort i de folkerige stater i det østlige USA, så nybyggerne kunne tjene gode penge på at holde kreaturer. Men kreaturer skal have vand. I det ofte tørkeplagede midtvest kunne man ikke regne med, at der var vand i søer og vandløb om sommeren. Til gengæld var – og er – der masser af vand i undergrun-den. Med opfindelsen af vindmøl-len, der kunne pumpe vand op, blev også dette problem løst. Den dag i dag er vindmøllen uundvær-lig for kvægavlerne, og af samme grund nærmest et vartegn for Nebraska.

feDe tiDerI begyndelsen af 1900-tallet gik det rigtig godt for farmerne på præ-rien. Behovet for landbrugsvarer steg, og de danske 2.-generations-nybyggere forstod at udnytte situationen. Peter Ebbesen skrev: »En fryd for øjet og en glæde for alle danske hjerter er de store so-lide farmbygninger og veldyrkede marker, som udmærker de danske bosættelser Dannebrog, Nysted og Dannevirke.« Som du kan læse i emnet Krise og kaos (side 92) kom den næste alvorlige krise i 1930'erne. Først i form af den økonomiske nedgang og siden tørke med støvstorme, der forårsagede utallige fallitter, konkurser og familietragedier. De danske bosættelser gik selvfølgelig ikke fri. Da det igen begyndte at gå fremad ved årtiets slutning, var »de gode tider« uigenkaldeligt forbi. Det viste sig altså hurtigt, at det slet ikke var nok blot at »kilde jorden med ploven«.

HAPPY DANes – HoLY DANes Danske udvandrere delte sig typisk i to grupper – alt efter religiøs overbevisning. Den ene byggede på Indre Missions strenge fortolkning af et godt og rigtigt kristent liv. Her var bl.a. dans, alkohol og kortspil forbudt. Den anden – den grundtvigianske – havde et mere lyst syn på tilværelsen. Så tilhængerne af denne gruppe både dansede, drak og spillede kort. Af samme grund fik de to grupper kælenavnene, som man stadig støder på: Holy Danes (Hellige danskere) og Happy Danes (Glade danskere).


d Engang var byen Nysted en dansk kulturel højborg på den amerikanske prærie. Men intet varer evigt, og i 1979 fjernede staten Nebraska Nysted fra de officielle kort. I dag er Nysted en slags spøgelsesby. På billedet ses forstanderbolig (ø.tv.), højskolen (ø.th.), byens kirke, forstanderparret (Mr. & Mrs. Aage Møller) samt nogle højskoleelever.

77683_historie 8.indd 40 7/23/09 11:56:21 AM

4141


* Hvilkeudfordringerudsattenaturennybyggernefor?

* HvorforerdisseproblemerikkelængeresåstoreiUSA?

* Hvorforfiknybyggerneikkehjælpafdetoffentlige,dagræshopperne havdeødelagtafgrøderne?

* Hvorforvardetenfordelogsåatdyrkekartofler?

kilde 20

* Hvordanvaraflæggerenetfremskridtfremforatbrugeletilathøste kornmed?

* Hvilkenybyggerehavdemonrådtilatkøbeenselvbinder,somdenman kansepåfotoet?

* Hvad,trordu,atdestoreselvbindere,somdeamerikanskefarmere købte,komtilatbetydeforkornprisernepåverdensmarkedet?

* Hvilkekonsekvenserkandethavehaftfordanskelandmænd?

* Danskelandmændfikogsåselvbindereiløbetaf1900-tallet.Devar dogikkesåstore,somdeamerikanske.Hvorfor?


4242

êHvAD Der viDere sKete

DrøM eLLer MAreriDtFor nogle udvandrere blev drøm-men om et nyt liv på den ameri-kanske prærie et mareridt. For andre gik drømmen mere eller mindre i opfyldelse. De fl este dan-skere, der bosatte sig på prærien i 1870’erne – og holdt ud – blev med tiden ikke rige, men tilfredse amerikanere. Ved udgangen af 1800-tallet var pionertiden forbi.

Jordhusene var på det tidspunkt blevet udskiftet med huse af træ. De første børn, der var født på prærien, var blevet voksne og begyndte selv at etablere sig. Heste og muldyr havde afl øst okserne som trækkraft. Alle pumpede vand med egen vindmølle, og de fl este ejede også en selvbinder og andre landbrugsmaskiner. I løbet af en generation gik man fra oksetrukne kærrer til bil.

e At man fi k et godt liv og måske blev rig af at tage til Amerika var en drøm, der ikke gik i opfyldelse for alle. Det var ikke alle udvandrere, der nåede ud på prærien. Nogle blev i New York, hvor de levede under forfærdelige forhold. Den danske journalist Jacob Riis (1849-1914) fotograferede omkring år 1900 folk i New York, der levede under kum-merlige forhold. Måske havde menneskene på fotoet engang haft en nybyggerdrøm?


77683_historie 8.indd 42 7/23/09 11:56:29 AM

4343

De erindringer, som de første nybyggere skrev, stopper typisk på det tidspunkt – omkring 1900 – hvor deres børn selv kan huske og genfortælle historien videre. Man var stolte af at have skabt et nyt samfund ud af ingenting. Denne bedrift havde kostet så store menneskelige lidelser, at den ikke måtte glemmes. 2. generation skulle vide, hvem der havde lagt grunden til det fantastiske Ameri-ka, der tegnede sig ved indgangen til det nye århundrede.

Lige i hælene på den økonomi-ske krise og tørkeårene i begyndel-sen af 1930’erne kom 2. verdens-krig med de afsavn og ofre, den medførte. Efter krigen skete der i Dannebrog-området den samme landbrugsmæssige forvandling, som i det øvrige USA, dvs. færre og større gårde. Det indebar, at mange fl yttede fra landet, og nogle af de mindre »danskerbyer« blev forvandlet til spøgelsesbyer.

stiLHeD På PrærieNDe små byer, som bl.a. danske udvandrere etablerede på prærien, kæmper i dag med de samme pro-blemer, som mange landsbyer gør i Danmark. Der er kun få arbejds-pladser ude på landet. De få børn hentes i busser og undervises i centrale skoler. Når der skal købes ind, kører folk ind til de større byer. Grundlaget for lokale forret-ninger forsvinder. I den tidlige pionertid drømte

d Byen Dannebrog i Nebraska kunne i 1936 fejre 50-året for den offi cielle godkendelse som by. I dagens anledning udkom The Dannebrog News som en særudgave om især pionertiden og dens hovedpersoner. Avisen fortæller stolt om, hvad Dannebrog havde udviklet sig til: Et smukt monument placeret midt på den vilde prærie og barske natur, som ukuelige danskere fra det gamle lands nederste sociale lag tog kampen op imod og – trods tabte slag undervejs – besejrede til sidst.

77683_historie 8.indd 43 7/23/09 11:57:26 AM

4444

mange danskere om at skabe små nye Danmark’er i det fremmede. Men sådan kom det nu ikke til at gå. Nybyggersønnen Arthur Christensen fra det lille samfund Dannevirke i Nebraska sammenfat-ter egentlig meget godt, hvad der videre skete med de danskere, der slog sig ned på den amerikanske prærie: »Op til begyndelsen af dette århundrede (1900-tallet) virkede drømmen om et nyt Danmark rimelig fornuftig. Kun et årti senere følte de sig alle overbeviste om, at det ikke lod sig gøre at undgå den amerikanske smeltedigel. Men deres mislykkede forsøg på at bygge et nyt Danmark i USA er ikke ensbetydende med, at bosættelsen på prærien var en fi asko. Deres efterkommere kan fi ndes spredt ud over hele kontinentet, beskæftiget i alle slags fag og professioner. Så lad os fastslå, at deres anstrengelser ikke var forgæves. Igennem deres efterkommere skabte de et trovær-digt bidrag til den amerikanske smeltedigel – the american way.« Det gamle Danmark lod sig ikke omplante til den amerikanske

DANsKHeD På et spørgsmål om, hvor meget af danskheden, der er tilbage her knap 140 år efter danskerne ankom, svarer den amerikanske historiker Roger L. Welsch bosiddende i den »danske« by Dannebrog i Nebraska: »Ærlig talt, hvad der er tilbage af dansk kultur er i vid udstrækning kunstigt. Sproget høres ikke. Det mest levedygtige autentiske element er den danske kogekunst. I virkeligheden er den mest interessante kulturelle observa-tion nok, hvor hurtigt en kultur kan forvandle sig og forsvinde bare i løbet af et par generationer.«

sProGet i NebrAsKAs DANsK-LutHerANsKe MeNiGHeDer De danske udvandrere var fl ittige kirkebyggere og kirkegængere. Netop kirkerne er en god målestok for, hvornår danskerne blev mere amerikanere end danskere. På listen kan man se, hvornår de enkelte menigheder i de danske kirker i Nebraska gik fra at prædike på dansk til at prædike på engelsk. Generelt set varede det ca. to generationer – altså 60 år.

KIRKE ELLER FØRSTE FØRSTE SIDSTE DANSKE

MISSION GUDSTJENESTE ENGELSKE (SVENSKE ELLER NORSKE) GUDSTJENESTE GUDSTJENESTE.....................................................................................................................................................................Elim (Scandia), Dogde Co. 1869 8. jan. 1918 1923 (svensk).....................................................................................................................................................................Bethany, Platte Co. 1870 Omkring 1916 Mellem 1925 og 27.....................................................................................................................................................................Bethlehem, Lancaster Co. 1870’erne Omkring 1930 Omkring 1930.....................................................................................................................................................................St. Paul’s, Washington Co. 1870 1923 Omkring 1935.....................................................................................................................................................................Dannebrog, Howard Co. 1871 1923 1933.....................................................................................................................................................................Bethany and St. Peter’s, Homer, Dakota Co. 1872 Omkring 1930 1930.....................................................................................................................................................................Dry Creek, Howard Co. 1872 1923 1933.....................................................................................................................................................................Bluffs Trinity, Dodge Co. 1873 Feb., 1905 1935.....................................................................................................................................................................Our Saviour’s, Staplehurst, Seward Co. 1874 Senest 1900 1919.....................................................................................................................................................................Norw.-Danish Miss., West Point and Danish 1874 Formentlig aldrig 1915, opløst Lutheran Church, Wisner, Cuming Co......................................................................................................................................................................St. Johannes, Washington Co. 1874 Omkring 1915 1922.....................................................................................................................................................................Immanuel, Hamptin, Hamilton Co. 1874 1900 Omkring 1926.....................................................................................................................................................................Pella, Omaha, Douglas Co. 1874 Omkring 1918 Omkring 1929.....................................................................................................................................................................Dannevirke, Howard Co. 1874 1931 Efter 1935.....................................................................................................................................................................Spring Creek, Nuckolss Co. 1874 1930 1940’erne.....................................................................................................................................................................Our Saviour’s (now Shepherd of the Hills) 1874 1918 1950’erne Omaha, Douglas Co. .....................................................................................................................................................................St. Peder’s, Nysted, Howard Co. 1874 Muligvis 1930’erne Muligvis 1950’erne.....................................................................................................................................................................St. John’s Bennet, Lancaster Co. 1875 Formentlig aldrig 1919, opløst.....................................................................................................................................................................Bethania, Sutton Township and Verona, Clay Co. 1875 Formentlig aldrig 1922, opløst.....................................................................................................................................................................Zion Basin, Custer Co., Sweetwater, Buffalo Co., 1875 1918 1924 and Our Saviour’s Mission, Sherman and Co......................................................................................................................................................................Frederiksburg, Kearney Co. 1875 1919 1926.....................................................................................................................................................................Bethlehem, Nance Co. 1876 1916 Mellem 1925 og 27.....................................................................................................................................................................

(Kilde: Blossoms of the Prairie: The history of the Danish Lutheran Churches in Nebraska)

prærie. Men for mange gik drøm-men om det gode liv i opfyldelse. På postkasserne ude ved vejen står der Hansen, Petersen, Jensen osv. På markerne buldrer kæmpetrak-torer af sted og tjener millioner af dollars fra den nu helt tæmmede prærie. De mange små homesteads

er blevet til få, store gårde. Men fl ere steder gik drømmen om den danske slægtsgård i opfyldelse. Sådan gik det med Tom Lauritsens oldefars drøm. Andre udvandrere drømte andre drømme. Selvom de ikke gik i opfyldelse, så fi k mange et lykkeligt liv alligevel.


77683_historie 8.indd 44 7/23/09 11:57:26 AM

4545

u.s. ceNsus Hvert tiende år siden 1790 har amerikanerne foretaget en folketælling – U.S. Census kaldes den. Ud over helt konkret at tælle befolk-ningen, stilles der en række supplerende spørgsmål, der bl.a. drejer sig om den enkeltes etniske baggrund. Ved den seneste optæl-ling opgav ikke færre en knap 1,5 millioner amerikanere, at de havde danske rødder. Det er faktisk en lille smule fl ere, end der boede i hele Danmark i 1850.

b Byen Dannebrog i Nebraska har et julehjerte som byvåben og som slogan »A Small Town with a Big Heart« (En lille by med et stort hjerte).

d Den lille havfrue – ikke på Langelinie i København– men i den »danske« by Kimballton i Iowa.

b Man kan lige ane, at der står Købmand Petersen på facaden tilhørende den nu lukkede butik i Kimballton i Iowa.

77683_historie 8.indd 45 7/23/09 11:58:06 AM

4646

videre arbejde»udvandringDu har læst om de mange tusinde, der forlod Danmark. I forhold til mange andre lande i Europa var der forholdsvis færre danskere, der ud-vandrede. I alt emigrerede omkring 60 mio. mennesker fra Europa i tiden fra 1815 til 1930. De fleste rejste til USA, men en del slog sig også ned i Canada, Sydamerika og Australien. I oversigten kan du se, hvor mange der udvandrede fra udvalgte europæiske lande til USA fra 1820 til 1950, og hvilket år udvandringen var størst.

* I grupper eller individuelt kan I undersøge udvandringen fra forskellige europæiske lande. Oplysningerne kan I finde i historiebøger om de pågældende lande og på internettet. Find bl.a. ud af:

\ Hvilke forhold i landet fik folk til at emigrere (push)? \ Hvad fik udvandrerne til at rejse til USA (pull)? \ Hvor slog de sig hovedsageligt ned i USA? (afsæt på et kort) \ Hvilke erhverv fik de ofte? \ Hvilke karakteristiske træk er der ved måden, som udvandrernes efterkommere lever på i dag?

Brug kort, billeder, grafer osv., når I fremlægger resultatet af jeres arbej-de for klassen. I fællesskab kan I drøfte, hvad den europæiske udvandring fortæller om udviklingen i Europa i perioden.

* I dag søger titusinder af mennesker fra fattigere områder (både folk uden for Europa og folk fra de fattigere europæiske lande – især øst- europa) mod Europa. Brug begreberne push og pull til at sammenligne denne indvandring med udvandringen fra Europa i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

udvandring 1820-1950 Land udvandring Topår*.......................................................................Tyskland 6.248.529 1882.......................................................................Italien 4.776.884 1907.......................................................................Irland 4.617.485 1851.......................................................................Storbritannien 4.386.692 1888.......................................................................Østrig-Ungarn 4.172.104 1907.......................................................................Rusland 3.343.895 1913.......................................................................Sverige 1.228.113 1882.......................................................................Norge 814.995 1882.......................................................................Frankrig 633.807 1851.......................................................................Danmark 340.418 1882.......................................................................

* (Topår er det år, hvor flest udvandrede.)

drømmen om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet


4747

Taberne og wesTernfilmPrærien, som indvandrerne opdyrkede i sidste halvdel af 1800-tallet, var ikke mennesketom. Her boede en række forskellige indianerstammer, der hovedsageligt levede af jagt og fiskeri. Indianerne ville ikke frivilligt opgive deres land. Den amerikanske regering satte hæren ind for at nedkæmpe indianerne. De såkaldte indianerkrige rasede frem til 1890’erne, hvor de sidste stammer gav op. De over-levende indianere måtte nu kun være i bestemte områder (reservater).

* Langt op i 1900-tallet anså indvandrerne indianerne for at være primitive og brutale. Det kan bl.a. ses i amerikanske film om »det vilde vesten«. Efterhån-den ændredes synet på indianerne, og det kom til udtryk i spillefilm. Find klip fra ældre og nyere we-sternfilm, hvor der optræder indianere på, fx http://video.google.com og http://www.youtube.com. Analyser, hvordan synet på indianerne og de hvide har forandret sig. Hvorfor er denne ændring sket?

romaner om udvandringBranson, Karen: Det banker på døren, Gyldendal 1981 Kartoffelpest og hungersnød hærger i Irland, og tusindvis

vælger at udvandre. Brekke, Toril: Drømmen om Amerika, Hovedland 2007 Roman om 52 nordmænd, der udvandrer fra Norge i 1825.

Conlon-McKenna, Marita: Den ny verden, Klim 1992 Der er hungersnød i Irland i 1850’erne. Den 13-årige Peggy

udvandrer sammen med sin familie.Hauger, Torill Thorstad: Amerika, Amerika, Carlsen 1992 Første del af en romanserie om den fattige norske hus- mandssøn Andreas, der omkring 1850 rejser til Amerika.

Moberg, Vilhelm: Afrejsen fra Sverige, Special-pædagogisk forlag 2005. (Bearbejdet udgave)Sandin, Joan: Den lange rejse til Amerika, Sesam 1984 Roman om Carl Eriks familie, der i 1860’erne har svært ved at klare sig i Sverige og udvandrer til Amerika.

eksempler på wesTernfilmThe Iron Horse, 1924Stagecoach, 1939Drums Along the Mohawk, 1939My Darling Clementine, 1946She Wore a Yellow Ribbon, 1949Rio Grande, 1950The Searchers, 1956Cheyenne Autumn, 1964Little Big Man, 1970Dances with Wolfes, 1990


4848

at arbejde med historie»arkiverDet danske Udvandrerarkiv har en database, http://www.emiarch.dk, hvor man kan få detaljerede oplysninger om udvandringen fra Danmark. Man kan bl.a. søge på navn, stilling, alder, sognet eller amtet folk boede i, da de ville udvandre, hvilket land og by, de ønskede at rejse til, og hvornår vedkommende udvandrede. Under menupunktet »Information« er der en brugsanvisning til hjemmesiden.

* Aftal i klassen, hvad I ønsker at finde ud af (individuelt eller i grupper). Det kan fx være:

\ Hvor mange udvandrede fra jeres by (find ud af, hvilke sogne jeres by består af) i en bestemt periode? \ Hvor gamle var folk, da de udvandrede? \ Hvilke erhverv havde udvandrerne typisk? \ Var der flere kvinder end mænd, der udvandrede? \ Hvor rejste udvandrerne hen? \ Find i historiebøger samfundsmæssige forklaringer på udsving i antallet af udvandrere.

Aftal hvordan oplysningerne skal systematiseres. Et regneark er ofte anvendeligt. På et kort over USA kan I markere, hvor udvandrerne fra Danmark især søgte hen.

hjemmesider Det danske Udvandrerarkivs database: www.emiarch.dkEllis Island Foundations hjemmeside: www.ellisisland.org/ Her kan man søge flere oplysninger om bestemte personer. Fx hvorfra og med hvilket skib de sejlede fra Danmark – og hvor lang tid rejsen varede.

drømmen om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet


49

77683_historie 8.indd 49 7/23/09 11:58:29 AM

77683_historie 8.indd 50 7/23/09 11:58:39 AM

AfviGerNe

êJens Aage Poulsen

77683_historie 8.indd 51 7/23/09 11:58:40 AM

52 AfviGerNe

sAGeN ADoLf DYrKoP

êen dag i 1713 får flere københavnske præster et chok. i deres kirker finder de sedler med tekster, der med brug af citater fra bibelen giver præster og kirken skyld for alverdens ulykker. Ja, selv kongen, Gud og Jesus forhånes.

Præsterne henvender sig til bis-koppen, der straks går til byens politimester. Denne gudsbespotter skal fi ndes! Efter kort tid arreste-rer politiet synderen, en knapma-gersvend ved navn Adolf Dyrkop. Dyrkop indrømmer straks. Efter afhøringen vil politimesteren sætte

ham i Børnehuset eller et andet tugthus. Men er det nu også en god idé? Adolf Dyrkop kan jo påvirke de andre fanger med sin ugude-lighed. Og måske er Adolf Dyrkop ramt af vanvid, så han ikke er be-vidst om sine handlinger. Politime-steren beslutter derfor at lade en læge undersøge Adolf Dyrkop. Lægen fi nder ikke noget unor-malt – hverken i Adolf Dyrkops sind eller på hans legeme. Men politimesteren er stadig i tvivl om, hvad der skal ske med fangen. Har Djævelen ledt Adolf Dyrkop i vildfarelse, må præsterne få ham på rette vej igen. Er det af egen fri vilje, han bespotter Gud, er kun én straf mulig: Mens han stadig lever, skal hans tunge skæres af. Bagef-ter skal han halshugges, og hans hoved og tunge sættes på en stage. Afgørelsen overlades til kongen. Han bestemmer, at Dyrkop skal indsættes i Børnehuset i et rum for sig selv, hvor han skal arbejde d Dårekister blev brugt til psykisk syge i 1600-1700-tallet.

77683_historie 8.indd 52 7/23/09 11:58:41 AM

53

hårdt. Han må kun læse i Bibe-len og ikke være i besiddelse af hverken pen, blæk eller papir, og præster skal forsøge at bringe ham ud af hans vildfarelser.

i DåreKisteNEfter to år anmoder lederen af Børnehuset om, at Adolf Dyrkop bliver løsladt. I Børnehuset har man forgæves med både prygl og sult forsøgt at få ham til at arbejde. Til gengæld har tugthusopholdet fået ham til at fortryde, at han har bespottet Gud. Og det er jo det vigtigste. Adolf Dyrkop løslades. Men efter få uger fi nder præsterne igen ugudelige sedler i kirkerne. Ingen er i tvivl om, hvem der står bag. Adolf Dyrkop efterlyses. Dusøren er god – fi re rigsdaler, så efter få dage er han atter i politiets varetægt. Kongen, der er involveret i sagen, forlanger, at byens to stadslæger

undersøger ham. De går grundigt til værks og når frem til, at Dyrkop lider af et voldsomt kolerisk-me-lankolsk temperament (se side 61), som har udløst sindssyge, der kun bliver værre. Efter råd fra præsteskabet be-stemmer kongen, at Adolf Dyrkop skal spærres inde i en dårekiste på Sankt Hans Hospital. Her skal han sidde helt isoleret, »så han ikke får den mindste mulighed for at forføre eller forarge andre. Han må hverken have kniv, pen, blæk, papir eller skadelige bøger.« Inden ind-sættelsen i dårekisten bliver Adolf Dyrkop dog til skræk og advarsel pisket foran fangerne i Børnehuset. Men Adolf er ikke sådan at holde på. To gange fl ygter han fra då-rekisten. En dusør på ti rigsdaler betyder dog, at han hurtigt fanges. I 1718 fl ygter han igen. Og denne gang lykkes fl ugten. Rygtet fortæl-ler, at han er fl ygtet til Tyskland.

b Børnehuset. Billedet er fra 1749.

d Kagstrygning. Forbryderen blev bundet til pælen (kagen). Så blev han eller hun pisket (fi k stryg) med grene, der havde ligget i et kar med saltvand. På den måde sved piskeslagene mere. Billedet fra 1700-tallet viser afstraffelse af kvinder, der havde fået børn uden at være gift.

d Kagstrygning. Forbryderen

77683_historie 8.indd 53 7/23/09 11:58:45 AM

5454

..................................................................................................................................................

Beg. af 1200-tallet Skånske Lov og Sjællandske Lov..................................................................................................................................................

1241 Jyske Lov..................................................................................................................................................

1286 Erik Klipping myrdes..................................................................................................................................................

1605 Tugthus i København..................................................................................................................................................

1620 Tugt- og børnehuset..................................................................................................................................................

1683 Danske Lov..................................................................................................................................................

1690-1780 Oplysningstiden..................................................................................................................................................

1736 Tvungen konfi rmation..................................................................................................................................................

1853 Horsens Statsfængsel..................................................................................................................................................

1855 Gammel Bakkehus, Helbredelsesanstalt for idioter..................................................................................................................................................

1859 Vridsløselille Statsfængsel..................................................................................................................................................

1872 Charles Darwin: Om Arternes Oprindelse udkommer på dansk..................................................................................................................................................

1872 Rigsdagen vedtager Fremmedloven..................................................................................................................................................

1911 Anstalten Livø oprettes..................................................................................................................................................

1923 Anstalten Sprogø oprettes..................................................................................................................................................

1929 Sterilisationslov..................................................................................................................................................

1938 Nazisterne iværksætter eutanasiprogrammet..................................................................................................................................................

1961 Anstalterne Livø og Sprogø lukkes..................................................................................................................................................

êtiDstAvLe

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 54 7/23/09 11:58:45 AM

5555

strAf oG sAMMeNHoLDMennesker har altid levet i større og mindre fællesskaber eller sam-fund. Et samfund holdes sammen af, at deltagerne føler, at de har noget at være fælles om. Det kan være sprog, kultur og historie, men det er også, at man er enige om, hvordan man opfører sig, hvad der er rigtigt og forkert, normalt og unormalt osv. Til alle tider har samfund haft love og regler for, hvad der var normalt, og hvad der var unormalt og afvigende. Levede man ikke leve op til reglerne, greb samfundet ind over for vedkommende. At bryde reglerne blev nemlig opfattet som en trussel mod samfundet. Samti-dig styrkede det følelsen af at høre sammen, hvis samfundet havde enkelte afvigere, der ikke levede op til reglerne, og som samfundet der-for mere eller mindre havde lukket ude af fællesskabet. Samfundets straffe har været forskellige og har ændret sig i tidens løb. I de fl este tilfælde var den værste straf at blive udstødt af fællesskabet. Straffen kendes bl.a. som at være dømt fredløs. Ofte har formålet med straffen været at hævne sig og at virke afskrækken-de og dermed få andre i samfundet til at overholde love og regler.

bAGGruND

De uNorMALeAlle samfund har også haft be-stemte opfattelser af, hvordan et normalt menneske så ud, tænkte og handlede – og derfor også, hvor-når et menneske var unormalt og en afviger. Synet på, hvem der var afviger, har ændret sig. Følgende grupper blev tidligere anset for at være afvigere: kriminelle, psykisk syge (tidligere: sindssyge), udvik-lingshæmmede (tidligere: evne-svage eller åndssvage), invalider, homoseksuelle, spedalske, alkoho-likere, prostituerede. I gamle dage mente man, at af-vigelser var medfødte, dvs. dårlige egenskaber man havde arvet fra sine forældre. I de sidste 50-60 år har man lagt større vægt på omgi-velsernes betydning for en række afvigelser. Når et barn bliver født nu om dage, undersøger en læge, om det er sundt og rask. Er det ikke tilfældet, forsøger man at behandle barnet. Selv hvis barnet har meget alvorlige handicap, forsøger man at få det til at overleve. I 1800-tallet

c Tegning af en nyfødt pige i en bog fra 1625. Hun led åbenbart af, hvad lægerne i dag kalder Hydrocefalus (vand i hovedet). Forfatteren til bogen mente, at pigen var et tegn fra Gud om, at han ikke brød sig om, at de velhavende kun var optaget af modetøj og var begyndte at gå med høje parykker.

var antallet af børn, der var født med større eller mindre handi-cap forholdsvis mindre end i dag. Mange døde kort tid efter fødslen. For familien var det både en skam og gav store problemer at have et handicappet barn. Det var derfor ikke ualmindeligt, at man lod bar-net dø. Indtil 1600-tallet blev en nyfødt »synet« af kvinder, der havde for-stand på at se, om det var normalt. Var det ikke tilfældet – og barnet ikke døde af sig selv – blev det måske »sat ud«, dvs. lagt på mød-dingen eller i skoven til hunde og vilde dyr.

77683_historie 8.indd 55 7/23/09 11:58:46 AM

5656

Man havde forskellige forkla-ringer på, hvorfor nogle børn blev født med handicap. Indtil for 4-500 år siden troede mange, at det var djævle, trolde eller andre underjor-diske væsener, der – uden at kvin-den vidste det – havde gjort hende gravid. De underjordiske kunne også fi nde på at tage et nyfødt barn og lægge deres eget afkom i vuggen i stedet. Et sådant væsen blev derfor kaldt en skifting – og et sådant uhyggeligt væsen måtte man naturligvis skille sig af med. Andre – især mange præster – mente, at unormale fødsler var et tegn, et varsel eller måske endda en straf fra Gud. I 1588 fødtes i Odense et barn uden arme og ben. Det skete samtidig med, at kongen Frederik 2. var i byen, hvor han blev syg. Få dage efter døde kon-gen. Ingen var i tvivl om, at den

handicappede nyfødte var et varsel herom. Velfungerende mennesker kan også blive alvorligt psykisk syge, og man kan pådrage sig en »sen« hjerneskade som følge af en ulykke eller sygdom. Måske er de blevet så handicappede, at de ikke kan klare sig selv og må indlægges på en institution eller på anden måde få hjælp og behandling fra det offentlige. I gamle dage blev disse »afvigere« set som et problem og endda en trussel mod samfundet. Man prøvede måske at gøre dem raske med urter, som man mente havde helbredende egenskaber. Eller man forsøgte sig med en ope-ration for at få det onde, der var skyld i sygdommen, ud. Opfattelsen af, hvem der var afviger, har ændret sig i tidens løb. Det sker, når samfundet og dets normer forandrer sig. I første halv-del af 1900-tallet havde læger og psykiatere en type af afvigere, som de omtalte som moralske åndssva-ge. Der var typisk kvinder, der ikke var gift, men som havde seksuelt samkvem med forskellige mænd, og som ofte havde fået børn uden for ægteskabet. Prostituerede blev regnet til denne gruppe. Den rum-mede også kvinder, som samfundet og myndighederne mente, havde et umoralsk forhold til mænd. Nogle af de såkaldte moralsk åndssvage kvinder blev anbragt på Sprogø. I Danmark blev homoseksualitet langt op i 1950’erne anset for at være en sygelig afvigelse, som man måtte forsøge at helbrede.

AfviGerNe

MAGteN oG AfviGerNeDe, der har haft magten i samfun-det, har bestemt lovene og haft afgørende indfl ydelse på, hvad der var normalt og unormalt. På den måde har magthaverne forsøgt at opdrage borgerne i en bestemt ret-ning, dvs. hvordan de skulle opføre sig for at være nyttige borgere i samfundet – og hvad det ville sige at være unyttig og ikke-egnet. Hvilke grupper et samfund har defi neret som afvigere, og hvordan samfundet har behandlet dem, fortæller derfor meget om det pågældende samfund. Det følgende handler især om, hvordan det danske samfund har opfattet og behandlet sindssyge (psykisk syge), åndssvage (mentalt retarderede) og kriminelle i forskellige historiske perioder.

d Ane Dorthe Madsen – 26 år. Arresteret af politiet i Odense for at være et »løsag-tigt fruentimmer«. Fotoet er fra 1867.

sProGø Fra 1923 til 1961 havde åndssvage-forsorgen en afdeling for kvinder på Sprogø. Deres »handicap« var dog mere, at de »rendte efter mænd«, end at de faktisk var mentalt handicap-pede.

77683_historie 8.indd 56 7/23/09 11:58:49 AM

5757

d I første halvdel af 1900-tallet blev de såkaldte moralsk åndssvage kvinder anbragt på Sprogø. På fotoet fra 1958 vinker kvinderne farvel til nogle læger – nogle af de få besøg, der var tilladt.

77683_historie 8.indd 57 7/23/09 11:58:52 AM

58

I dag løser det offentlige (staten og kommunerne) en række opgaver i samfundet. Sådan var det ikke for 600-800 år siden. Dengang bestod staten af kongen sammen med en mindre forsamling af stormænd og kirken. Staten (kongemagten) sørgede for at holde fjenderne ude, og for at der var nogenlunde fred i landet. I 1200-tallet begyndte kon-gemagten at bestemme lovene og

DeLeMNe 1 sLæGteNs ANsvAr

AfviGerNe

hvilke straffe, der skulle idømmes, hvis folk ikke overholdt dem. Men der var ikke noget politi til, og kon-gemagten tog sig ikke af de men-nesker, der fx på grund af sygdom ikke kunne klare sig selv. Blev man overfaldet, røvet eller udsat for en anden forbrydelse, måtte man selv som offer – evt. med hjælp fra ens slægt og venner – prøve at få sagen bragt for tinget.

Blev den anklagede dømt, var det i begyndelsen anklageren, dvs. ofret, der havde ansvaret for, at dommen faktisk blev ført ud i livet. I løbet af middelalderen fik kongeligt udnævnte ombudsmænd dog denne opgave. Sagerne blev ikke efterforsket, og der blev ikke ført bevis for tin-get. Ved alvorlige forbrydelser som drab, voldtægt og hærværk med-

d I 1286 blev kong Erik Klipping (1259-86) myrdet. Ved retssagen beskyldte enkedronning Sambiria ni stormænd for drabet. De sværgede på, at de var uskyldige. Men dronningen fik 36 mænd til at sværge på, at de ni var morderne. Sagen var afgjort, og de ni blev dømt fredløse. Otto Baches maleri De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat fra 1882 viser malerens udlægning af historien.

77683_historie 8.indd 58 7/23/09 11:58:58 AM

59

virkede derfor sandemænd. Det var særlige embedsmænd, som skulle aflægge ed på, om den anklagede var skyldig eller ej. De mest almin-delige domme var bøder. For grove forbrydelser var der dødsstraf, eller man kunne blive dømt fredløs. Men der var ingen fængsler.

tiNGetTinget var en slags domstol. Her blev uoverensstemmelser afgjort, og tinget afsagde domme. I løbet af middelal-deren kom der hen ved 200 tingsteder i Danmark. De dækkede en købstad (byting) eller et område (herreds- el-ler birketing). Efterhånden opstod der også fem-seks landsting, der dækkede dele af landet.

.................................................

LoveNe Landsdelene havde forskellige love, som først i 1200-tallet blev skrevet ned. Sjællandske og Skånske Lov er fra begyndelsen af 1200-tallet, og Jyske Lov er fra 1241. Før lovene blev skrevet ned, havde hvert ting såkaldte lovsi-gemænd. Det var mænd, som kunne huske lovene, og som også huskede, hvordan tinget før havde dømt i tilsva-rende sager. I løbet af middelalderen fik mange købstæder deres egne bylove, der kunne være forskellige fra købstad til købstad.

d Tingets medlemmer sidder på »ting-stokken« og hører på de to parter, der fremfører deres syn på sagen. Billedet er fra begyndelsen af 1500-tallet.

* KiLDe 1 / JYsKe Lov oG strAffeNeJyske Lov fra 1241 beskriver en række forbrydelser og straf-fene herfor. Den hyppigste straf var bøde, men for særligt grove lovovertrædelser som at hævne sig med drab blev man dømt til døden eller dømt fredløs. Kunne eller ville den dømte ikke betale bøden, skulle hans familie betale. Dengang gik alle mænd med våben. Jyske Lov har en del bestemmelser om, hvad bøden er for at hugge arme, ben og fingre af – eller på anden måde at have lemlæstet en anden. Her gengives kort nogle eksempler på andre forseelser og straffene herfor.

Om fredløshed:»Bliver en mand svoret fredløs […], da skal han flygte ud af lan-det […]«

Om tyveri:»Hvis en mand rejser en tyverisag mod en anden mand og griber ham med noget (af det stjålne) på sig, skal han binde det på hans ryg og føre ham til tinget og overgive ham til kongens ombuds-mand.«

Hvad en tyv kan hænges for:»Har han stjålet for en værdi af en halv mark* eller mere, da kan ombudsmanden hænge ham uden dom […]«

Falskmøntneri:»Hvis en mand begår falsk, da skal kongen have hans hånd (hånden skal hugges af), og den, der fik falske penge, skal have erstatning.«

At bedrive hor:Det eneste sted, Jyske Lov giver mulighed for hævn, er ved utro-skab. Kun manden har dog mulighed for at hævne sig, hvis han griber en anden mand og konen på fersk gerning: »(Dræber ægtemanden den mand, der er sammen med konen, i ægtesengen) […] da skal han tage dyne og lagen, som han blev dræbt i, blodige til tinget med to mænds vidnesbyrd om, at han blev dræbt i horsengen og ikke andetsteds. Da skal han (den dræbte) ligge uden for kirkegården og på sine egne gerninger (dvs. han bliver ikke begravet på kirkegården) […]«

* Svarer nogenlunde til værdien af en ko.

(Kilde: Jyske Lov)

77683_historie 8.indd 59 7/23/09 11:58:59 AM

60

AfviGerNeI middelalderen skelnede man ikke mellem sindssyge og åndssvage. Ligesom andre personer med andre former for handicap og sygdomme var de familiens ansvar. Og det var dens ansvar, hvis de sindssyge eller åndssvage familiemedlem-mer lavede ballade, overfaldt eller ødelagde andres ting. De sindssyge og åndssvage hjalp lidt til på gården. Blev de for vold-somme og ustyrlige, måtte man binde dem eller på anden måde gøre dem uskadelige. Kunne eller ville familien ikke tage sig af den sindssyge og åndssvage, blev den syge jaget bort og overladt til sig selv. De fleste døde snart af sult, kulde eller sygdom. Enkelte kom til at bo på Sankt Jørgensgårde eller Helligåndshuse, som kirken nogle steder oprettede til de spe-dalske.

d Kunne man ikke klare sig selv, og hvis familien heller ikke hjalp, måtte man tigge. Billedet af tiggerne er fra 1568.

* KiLDe 2 / Hvis eN MAND bLiver GALUddrag af Sjællandske Lovs bestemmelse om en mand, der mister forstanden (bliver psykisk syg eller mentalt handicappet) »Hvis en mand mister sin forstand, skal hans bror eller nær slægtning […] tage de bedste mænd med til tinget. Her skal de bekendtgøre, at manden ikke har sin fulde forstand, og at han (broren eller slægtningen) vil tage vare på hans gerninger og tage ansvaret herfor*. […] Slår han nogen mand, stjæler eller dræber, da skal han (broren eller slægtningen), der blev hans værge, bøde lige så meget derfor, som hvis han selv (værgen) havde gjort det. Bliver han så gal, at han (værgen) ikke kan styre ham uden at have ham i hæfte**, da skal han (værgen) bekendtgøre det på tinget og rådføre sig med tingmændene om en løsning.«

* Broren eller slægtningen overtager myndigheden over manden og bliver hans værge. ** Lukket inde eller bundet.

(Kilde: Sjællandske Lov)

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 60 7/23/09 11:59:15 AM

61

Hvorfor sYGDoM?Man mente, at menneskekroppen rummede fire væsker. I en sund og rask var der balance mellem disse væsker. Sygdom skyldtes derfor, at der var opstået en ubalance. Lægen stillede diagnosen ved bl.a. at undersøge urinens farve, smag og bundfald. For at få den syge helbredt, måtte balancen mel-lem væskerne i kroppen genopret-tes. Det kunne ske ved at ændre kosten, ved bade og massage. Des-uden brugte man medicin, der var fremstillet af bestemte urter, dyr eller mineraler. Denne opfattelse af sundhed og sygdom var en del af Læren om de fire elementer, der stammede fra oldtidens Græken-land.

En anden forklaring på sygdom var, at den syge var besat af onde ånder. Kirken fortalte, at Gud havde skabt alt og styrede livet på Jorden. Men der var også en Djævel. Han havde været en engel, men havde gjort oprør mod Gud. Derfor blev han smidt ud af Himlen, og han slog sig ned i Helvede. Djævelen prøvede at ødelægge det, Gud havde skabt. Til at hjælpe sig med at lave sygdom og ulykker havde han millioner af smådjævle, dæmoner og onde ånder. De onde ånder kunne besætte men-nesker og gøre dem syge. At man var besat var ofte forklaringen på sinds-syge og åndssvaghed. Ved hjælp af særlige ritualer kunne præster og munke forsøge at jage den onde ånd ud af den besatte krop.

sANKt JørGeNsGårDeSpedalskhed var en frygtet, smitsom og uhelbredelig sygdom i middelalderen. En del af de syge boede på Sankt Jørgensgårde. På grund af smittefaren var de som regel bygget uden for byen.

............................................

At være GALOrdet »gal« kommer fra det gamle nordiske »galder«, der be-tød »at skrige«. At blive gal betød, at man var blevet sindssyg. Folk kunne blive »bindegale«, dvs. så sindssyge, at det var nødvendigt at binde dem.

c I 1574 lavede en tysk kunstner dette billede af de fire temperamenter.

* KiLDe 3 / bSkemaet viser en forenklet fremstilling af Læren om de fire elementer. Teorien blev grundlagt i Grækenland i 400-tallet f.v.t. Den blev udviklet i de følgende århundre-der, og dele af den var faktisk i brug op i 1800-tallet.

De fire eLeMeNter ElEmEnt Jord Luft Vand Ild.....................................................................................................................................................................Årstid Efterår Forår Vinter Sommer.....................................................................................................................................................................VæskEr Sort galde Blod Slim Gul galde.....................................................................................................................................................................OrganEr Milten Hjertet Hjernen, blæren Leveren, maven.....................................................................................................................................................................karaktEr Kold, tør Varm, fugtig Kold, fugtig Varm, tør.....................................................................................................................................................................kValitEtEr Sur Sød Salt Bitter.....................................................................................................................................................................liVsaldrE Mand Dreng Olding Ung mand Godmodig, forsagt, Indtagende, leger, Bedrøvet, glemsom, Opfarende, heftig, sygelig, mørklødet ler, rødmosset, falmet bleg, lyshåret rødblond.....................................................................................................................................................................tEmpEramEntEr Melankolsk Sangvinsk Flegmatisk Kolerisk Meget trist humør, Ubekymret, glad, Påfaldende rolig, Opfarende, hidsig nedtrykt, depression sorgløs upåvirket (ligeglad).....................................................................................................................................................................

77683_historie 8.indd 61 7/23/09 11:59:21 AM

62

* KiLDe 4 / dEn mand er besat af onde ånder, som en biskop driver ud. Billedet er fra 1400-tallet. * KiLDe 5 / HeNriK HArPestreNGs råD

Kong Erik Plovpennings livlæge, Henrik Harpestreng (d. 1244), skrev flere læge- og urtebøger. Heri findes bl.a. disse råd om behandling af galskab (sindssyge og åndssvage):

Julerose (Helleborus)»Den dur for galskab, der kommer af ond væske, af et koldt og tørt blod.Den (julerosen) skal koges til vælling og indtages som sådan eller irørt en æggeblomme, da gavner det dem, der er fra vidløse (fra forstanden).«

»[…] hvis nogen bliver afsindig […] tag sennep og honning, æggeblom-me og bynkefrø og stød det med vin og laurbær. Gør derefter plaster (klude gennemvædet af blandingen). Lad hans hoved rage. Bind plaste-ret om hovedet med en klud. Det skal han have på et døgn. Lav derefter en blanding af bynke, malurt, hvid marube. Kog den godt. Vask hans hoved godt og varmt med blandingen. Bind derefter et plaster om hans hoved, og læg ham i seng. Det skal gøres i tre dage. Med Guds hjælp bliver han helbredt.«

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 62 7/23/09 11:59:37 AM

63

* KiLDe 6 / rAseri oG viLDeLseHenrik Smid (ca. 1495-1563) blev født i Malmø og skrev flere bøger om sygdom. Bl.a. beskrev han ukontrolleret raseri og vildelse sådan:

»Raseri og vildelse kommer af en hed byld, som vokser i hjernens hinde. Den kommer af mad og drikke, som er af hed (varm) natur. Maven kan ikke fordøje eller fortære den. Den ligger derfor og rådner i maven og farer op til hovedet, hvorfor hovedet og hjernen bliver skrøbelig.«

* KiLDe 7 / bFor at helbrede sindssyge brugte man i sjældne tilfælde operation. På billedet fra slut-ningen af 1400-tallet foretager en læge trepanering (skærer hul i kraniet) for at fjerne det onde, der har fremkaldt sygdommen.

77683_historie 8.indd 63 7/23/09 11:59:42 AM

6464


* JyskeLovgiverhverkenengiftkvindelovtilathævnesigellerfå ægtemandenstraffet,hvishunopdager,athanerutro.Hvadkan grundenværetildet?

* Hvadmenerduomretfærdighedenimiddelalderenslove,dommeog straffe?Giveksempler.

kilde 2

* Hvemhavdeansvaretforsamfundetsafvigereimiddelalderen?

* Hvilkeproblemertrordu,atdetkunnegive?

* Givtregrundetil,atstaten(kongemagten)ikkeoprettedeinstitutioner tilafvigerne?

kilde 3 + 5

* BeskrivsammenhængeneiLæren om de fire elementer.

* Billedetskalillustreredefiretemperamenter. –Undersøg,hvaddeenkeltedeleibilledetskalillustrereellersymbolisere. –Hvadskulleændres,hvisduskulleafbildedefiretemperamenteridag?

* Ertemperamenternestadigdækkendefor,hvordanmenneskerkan være–ellerskalderidagværeandrebetegnelser?Begrund.

* ForklarHarpestrengsråd(kilde5)udfraLæren om de fire elementer.

kilde 4

* Hvilkegrundekanderværetil,atmantroede,atsygdomskyldtes,at densygevarbesatafondeånder?

* Nævneksemplerpå,attroenpåeksorcisme(atenpersonkanværebesat afånder,dermåuddrives)stadigfindes.

* Mangegyserfilmhandleromondeånder,derbesætterfolkoggiverdem særlige–ofteuhyggelige–egenskaber.Islutningenaffilmenefår helteneofteuskadeliggjortdetonde.Nævneksempler.

kilde 6 + 7

* Læskilde6.Prøvatforklare,hvorformanmente,attrepaneringkunne helbredesindssygeogåndssvage.

* Sekilde7.Hvilkenopgaveharhverafdefirepersoner?

*afvigerne


65

Fra midten af 1600-tallet fik de fleste stater i Europa enevældigt styre, dvs. at al magt blev samlet hos en konge, fyrste eller kejser. Man mente, at den enevældige sty-reform var Guds vilje. Derfor talte man om en konge af »Guds nåde«. Det var vigtigt, at staten (den enevældige hersker) rådede over en stærk hær og flåde. Kun på den måde kunne staten vise sin styrke over for nabolandene og forhindre deres konger i at forsøge at udvide deres rige gennem en erobrings-krig. Det var dyrt at opretholde et stærkt militær. Derfor opkrævede kongerne stadigt større skatter af befolkningen. For at kunne betale mere i skat måtte folk arbejde mere effektivt. Dengang var man tvunget til at gå i kirke, og præsterne fungerede som kongemagtens lokale embeds-mænd. Præsterne fik besked på at formane menigheden om, at hårdt arbejde var Guds vilje. »I dit an-sigts sved skal du tjene dit brød,« stod der jo i Bibelen. I 1736 indførte Christian 6. (1730-46) tvungen konfirmation. Reelt var det en hård eksamen i, hvordan man skulle leve som kristen. Under konfirmationsforbe-redelsen terpede konfirmanderne bl.a., at det var en kristen pligt

DeLeMNe 2Du sKAL være NYttiG – eLLers …

d Et tysk træsnit fra 1500-tallet viser forskellige straf-metoder, bødlen kunne udføre.

blindt at adlyde myndighederne og dem, man arbejdede for. Kun hvis man var konfirmeret, fik man ret-tigheder i samfundet. Bl.a. kunne man fæste en gård og blive gift.

77683_historie 8.indd 65 7/23/09 11:59:48 AM

66

PisKeNs tiDTiden fra omkring 1500 til 1800 er blevet kaldt Piskens store tid. Man mente, at straf var en nødvendig, forebyggende metode – og ikke kun en straf, fordi man havde gjort noget forkert. I begyndelsen af 1700-tallet skrev en præst, at han tæskede sine børn hver lørdag formiddag. Enten havde de jo gjort noget, de ikke måtte, i ugens løb – eller også ville de gøre det i den næste. Også befolkningen fik pisken at mærke. I 1683 indførte Christian 5. (1670-99) Danske Lov. Danske Lovs straffe for forbrydelse var mere brutale end tidligere. Straffene var inspireret af Det Gamle Testamente. Her var der bestemte straffe til bestemte forbrydelser. Motivet eller omstændighederne ved forbrydelsen spillede ingen rolle. Straffene var brutale, og afstraf-felsen foregik offentligt. For al-vorlige forbrydelser som drab blev straffen et kristent ritual. Det har historikeren Michel Foucault (1926-84) givet denne forklaring på: Den enevældige konge havde bestemt lovene. Og på grund af lovene var der lykke og harmoni i landet. For-bryderen ødelagde denne harmoni og skabte kaos. Dermed angreb han også kongens magt. Og da kongen var indsat efter Guds nåde, var forbrydelsen også en krænkelse af Gud. Ved at myndighederne straf-fede forbryderen, fx ved at lemlæste og halshugge ham eller hende, blev harmonien og kongens magt genop-rettet. Præsten var en vigtig person ved henrettelserne. På den måde viste man forbindelsen mellem Gud og det enevældige styre. Straffene virkede også afskrækkende.

d Struensee og Brandt henrettes, og deres kropsdele lægges på hjul og stejle (pæ-lene i baggrunden, hvor kropsdele blev lagt på hjulene, og hovederne sat på stager).

AfviGerNe

* KiLDe 8 / eChristian 7. (1766-1808) var sindssyg. I 1768 ansatte han Johan Friedrich Struen-see (1737-72) som sin livlæge. Struensee nøjedes ikke med at behandle kongens sygdom. Han begyndte også at blande sig i, hvordan landet skulle styres. Og kongen lod ham gøre det. Efter et par år var det reelt Struensee, der havde magten. Han blev også dronningens elsker. Efterhånden fik folk i regeringen og ved hoffet nok. De fik kongen til at skrive under på, at Struensee skulle arresteres. I 1772 blev han og hans medhjælper Enevold Brandt (1738-72) dømt for majestætsfornærmelse, henrettet og lagt på hjul og stejle.

77683_historie 8.indd 66 7/23/09 11:59:51 AM

67

De uDstøDteHistorikerne regner med, at 5-10 % af befolkningen i 1600- og 1700-tal-let var uden for samfundet. Det var krøblinge, krigsinvalider, enlige kvinder, psykisk syge, åndssvage, forældreløse og alkoholikere, som familien ikke tog sig af, deserte-rede fra militæret eller mennesker, som var stukket af for at undgå en straf. Disse udstødte strejfede om og hutlede sig igennem ved tig-geri, småkriminalitet og måske lidt arbejde i ny og næ. En del holdt til i øde hedeegne i Vestjylland, hvor de var uden for myndighedernes rækkevidde. Her gik de under betegnelsen rakkere eller tatere. De var frygtede, når de i grupper opsøgte en gård eller landsby og krævede penge. Også i andre lande var det et problem, at de udstødte strejfede

* KiLDe 9 / DANsKe Lov

Danske Lov fra 1683 havde en straf for hver forbrydelse. Her er nogle eksempler:

Spotte Gud eller Bibelen:Forbryderes tunge skæres af. Herefter halshugges han, og tungen sættes på en stage.

Udøve trolddom:Den skyldige brændes levende på et bål. Tungen skæres ud. Halshugges.

Voldtægt:Dødsstraf.

Majestætsfornærmelse:Højre hånd hugges af. Kroppen parteres og læg-ges på hjul og stejle. Hove-det sættes på en stage.

Mord:Dødsstraf.

Tyveri:Miste sin hud (pisk).

(Kilde: Danske Lov)

frit omkring. I England forsøgte man allerede i 1500-tallet at løse det ved at indfange de udstødte og indsætte dem i såkaldte »Bri-dewells« og tugthuse. Her skulle de arbejde hårdt, og de blev straffet, hvis de ikke var lydige. I de følgende århundreder begyndte man at spærre de ud-stødte inde i anstalter, hvor de blev tvunget til at arbejde på anstaltens værksteder. De indespærrede fik ingen løn, kun kosten. Målet var, at anstalterne skulle give over-skud. Ved at spærre de udstødte inde var de ikke længere en trussel mod samfundet. Det virkede også opdragende, mente man. Folk kunne se, hvad der skete med men-nesker, der levede i lediggang og ikke arbejdede flittigt til gavn for samfundet.

c Tatere på den jyske hede. Nogle af dem tjente lidt penge ved at slibe folks knive og sakse. Her er en omvandrende skærsliberfamilie ved at tilberede en gås, de har stjålet.

77683_historie 8.indd 67 7/23/09 11:59:57 AM

68

d Arbejdsanstalterne Bridewells var opkaldt efter palæet af samme navn, som den engelske konge Edvard 6. (1547-53) i 1553 forærede til London by, så den kunne oprette en anstalt til hjemløse børn, prostituerede og andre »umoralske« kvinder. Billedet af sovesalen er fra midten af 1700-tallet.

børNeHusetBlev oprettet i 1663 som en vide-reførelse af Christian 4.s Tugt- og Børnehuset, der blev lukket i 1649. Det var en tvangsarbejdsanstalt, hvor omstrejfere og småkriminelle blev indsat. I 1790 blev institutio-nen gjort til en ren straffeanstalt under navnet Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.

ArbeJDsANstALterI andre lande blev man inspire-ret af England. I 1605 oprettede Christian 4. (1588-1648) et tugthus midt i København. Heri ville man indsætte voksne omstrejfere, »som […] tigge og trygle og ikke med de-res hænders arbejde ville fortjene føden.« Mange omstrejfere var børn. I 1620 besluttede kongen, at de skul-le have deres egen arbejdsanstalt, Tugt- og Børnehuset. Her skulle de ikke kun arbejde, men også lære et håndværk, så de som voksne kunne klare sig selv. Det blev in-gen succes. Hygiejnen var elendig, og mange af børnene blev syge og

77683_historie 8.indd 68 7/23/09 12:00:18 PM

69

døde. I 1739-40 blev der opført et nyt såkaldt Børnehus i København. Her blev tiggere, omstrejfere og »letfærdige kvindfolk« (prostituere-de) indsat, hvor de skulle fremstille tøj. Men her var også forbrydere, der afsonede en frihedsstraf. De raspede (filede) træ til at fremstille farve af. Børnehuset var bygget til at kunne rumme 500 indsatte. Det var altid overfyldt. Forholdene og kosten var elendige. De indsatte smittede hinanden med alvorlige sygdomme. Fra nytår til juli 1772 døde i alt 260 af de indsatte. Bremerholm var et kongeligt skibsværft ved København. Her blev i 1658 indrettet en særlig afdeling, hvor forbrydere, omstrej-fere og andre udstødte arbejdede i lænker. Efterhånden kom der også tugthuse i provinsen. Fx fik Møn et tugthus i 1740, Viborg i 1743 og Odense i 1753. En del af de indsatte på tvangs-arbejdsanstalterne var sindssyge eller åndssvage. Anstalterne skulle producere varer så effektivt som muligt. Men især sindssyges evne til at arbejde var svingende, og no-gen kunne slet ikke arbejde – uan-set hvor meget man straffede dem. De sindssyge måtte altså udskilles og anbringes på særlige anstalter.

* KiLDe 11 / forHoLD i børNeHusetJohan Clemens Tode (1736-1806) var læge i kvarte-ret, hvor Børnehuset lå. Han skrev bl.a. følgende om forholdene i Børnehuset:

»Da jeg kom til Børnehuset, var hen imod 150 syge. En højstforgiftig forrådnelsesfeber rasede der. De elendige mennesker, som tiggede, blev taget fra ga-den og ført derhen (i Børnehuset). Men mange døde, før de nåede at komme på sygestuen.«

* KiLDe 10 / cPrivate kunne leje en indsat til at udføre et hårdt arbejde. De indsatte blev kaldt slaver, fordi de arbejdede i lænker. Manden i midten viser med stokken, hvor slaven skal feje. Til venstre med den trekantede hat står en politibetjent. Til højre ses to vægtere.

77683_historie 8.indd 69 7/23/09 12:00:22 PM

70

* KiLDe 12 / forHoLDeNe På sANKt HANsHistorikeren Niels Ditlev Riegels (1755-1802) skrev i 1788 bl.a. følgende om forholdene på Sankt Hans Hospital:

»Bygningerne […] var rådne og faldefærdige […]. Inventaret var i en elendig forfatning. Der manglede både klæder, sengetøj og medicin. Personalet var udueligt og utilstræk-keligt. […] Forplejningen var dårlig og mangelfuld. Spisemesteren (der sørger for maden) gør sit bedste. Men for fire skilling om dagen kan man ikke mætte folk, der kan spise for 16 skilling. Om nogen lægelig behandling er der ikke tale.«

...........................................................................................................

* KiLDe 13 / PAtieNterNe På sANKt HANsI vinteren 1787-88 var den venezuelanske frihedshelt og eventy-rer Francisco de Miranda (1750-1816) i København. Han besøgte bl.a. Sankt Hans Hospital. I sin dagbog skrev han følgende om sit indtryk (teksten er bearbejdet):

»Vi kom så til en afdeling, hvor de mest rasende bor i små, mørke og kolde celler. En køn ung pige på 17 år vakte min medynk. Derpå til en anden sal for dem, der har det lidt bedre. Så igen til en anden for de såkaldte »skikkelige« folk. Vi talte først med en ung, nydelig kvinde på nogle og tredive år. … Hun fortalte os med megen ynde, at hun var dronning Ca-roline Mathilde, og dette var hendes slot og tusind andre ting. Vi trådte ind i det tilstødende rum […]. Hende, der boede der, forlangte bandende, at vi gik ud igen. Vi var djævle, som var kommet for at friste hende. Hun havde tildækket hovedet med et klæde. Direktøren fortalte os, at i de over tolv år, hun havde været der, havde han aldrig set hendes ansigt. […] En anden ved navn Horn. (Han var) ud af en god dansk familie. (Han) mistede forstanden ved at overvære Struensees henrettelse. Siden da har han været her i 25 år. Han har vænnet sig til at holde knæ og lår krummet sammen, op mod brystet, og således at han ikke mere kan bevæge dem. […] De er tørret ind af mangel på cirkulation, og de er ikke andet end skind og ben og ligner en bambusstok. Når han rejser sig, går han som en menne-skeabe. Oh, Gud! Han råbte nogle forbandelser efter os på dansk og fransk og spyttede på mig…«

(Kilde: Francisco de Miranda: Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas danske rejsedagbog 1787-1788, 1985)

* KiLDe 14 / dSindssyg lænket på en anstalt i London. Billedet er fra 1815.

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 70 7/23/09 12:00:28 PM

71

De vANvittiGeSiden middelalderen havde man anbragt de sindssyge, der blev anset for at være farlige i særlige celler, dårekister. Den ældste dåre-kiste i Danmark er Ribes, der er fra 1400-tallet. I 1520’erne fik Køben-havn en dårekiste. I København blev de sindssyge, der ikke kunne være på arbejdsanstalterne, an-bragt sammen med pestsyge. I 1651 blev Københavns slots ladegård –

* KiLDe 15 / dMod betaling kunne man komme ind og se de vanvittige på anstalterne. Her besøger pæne borgerfruer en sindssygeanstalt i London. Maleriet er fra 1733.

under navnet Sankt Hans Hospital – indrettet til »afsindige« menne-sker, pestramte og andre syge. Det var ikke gratis at være »indlagt« på Sankt Hans. Den sindssyges familie skulle betale for maden. Var det en fæstebonde, der blev sindssyg og indlagt, skulle landsbyen og godsejeren, der ejede hans gård, også bidrage. Udgifterne til driften af Sankt Hans Hospital skulle være så små som muligt. Indtil midten af 1700-tallet bestod

personalet kun af en »spisemoder« (økonoma), der lavede mad, en portner samt en eller flere løstan-satte »gangkoner«, der hjalp med at passe de sindssyge. Forholdene På Sankt Hans Hospital var elendige. De ind-satte havde kun lidt plads, der var snavset, der stank, og om vinteren var der hundekoldt. De sindssyge skulle blot gemmes af vejen, og der blev ikke gjort forsøg på at behand-le deres lidelser.

77683_historie 8.indd 71 7/23/09 12:00:47 PM

7272


* HvilkenbestemmelseiDanskeLovblevStruenseeogBrandtstraffet efter?

* LæsberetningenomAdolfDyrkop(side52-53).Hvorformonhanikke straksblevstraffetforgudsbespottelse?

* Trordu,atdebrutalestraffeafholdtfolkfraatbegåkriminalitet? Begrund.

* Virkededetbedre,endhvadmangøridagforatfåfolktilatladevære medatgørenogetkriminelt?Begrund.

kilde 10 + 11

* Hvadfortællerkilderneomfangernesforholdi1700-tallet?

* Hvorfortrordu,atmanbehandledemenneskersådan?

* Hvadviserbilledetomtegnerensholdningtildeforskelligepersoner?

kilde 12 + 13

* Hvadfortællerkilde12og13omforholdenepåSanktHansHospital?

* Erkildernesoplysningertroværdige?Begrund.

* Hvisdumeddinnutidigevidenkunneførestilbagetilslutningenaf 1700-tallet,hvadvilleduhaveundersøgtoglagtmærketil–udover hvadkildernefortæller?

kilde 14 + 15

* Hvadforetagerpersonernesig?

* Kanmanbrugekildernetilatfortællenogetomdesindssygesforhold ibegyndelsenaf1700-tallet?Begrund.

* Hvadviserkilde15omkunstnerensholdningtildesindssyge?

* Hvorfortrordu,atpæneborgerevillebetaleforatsedesindssyge?

* Harmangemenneskeridagogsålysttilatseandre,derpågrundaf sygdomellerenulykkeseranderledesudogopførersiganderledes? Hvorforellerhvorforikke?

*afvigerne


73

I Europa kaldes perioden fra ca. 1690- ca. 1780 for Oplysningstiden. Filosofferne skrev om menneskets fornuft og om videnskaben, som man mente ville gøre samfundet bedre. Lidt efter lidt førte det til et ændret syn på kriminelle, sinds-syge, åndssvage og andre afvigere. Det betød bl.a., at straffelovene blev lidt mildere, og brutale straffe

DeLeMNe 3AfviGerNe KAN forbeDres

som knibning med gloende tænger og afhugning af hænder før hen-rettelsen blev sjældnere. Enkelte filosoffer mente endda, at dødsstraf skulle afskaffes. Ligesom filosofferne mente, at man ved hjælp af viden og fornuft kunne forandre samfundet, kunne man også forbedre afvigerne. Ideelt set skulle alle afvigere – krimi-

nelle, sindssyge, åndssvage osv. – fjernes fra samfundet og anbrin-ges på særlige institutioner. Her skulle ny teknologi og ny viden om menneskets »sjæleliv« anvendes til målrettet at bearbejde og ændre de indsattes personlighed. I løbet af 1800-tallet begyndte man i USA og Europa at føre ideerne ud i livet.

d Enkelte oplysningsfilosoffer ville afskaffe dødsstraffen. Det skete dog ikke. I stedet udviklede nogle lande henrettelsesmetoder, der skulle være mindre smertefulde. Frankrig tog guillotinen i brug. Billedet viser henrettelsen af Ludvig 16. i 1793.

77683_historie 8.indd 73 7/23/09 12:00:55 PM

74

* KiLDe 16 / siDste HeNretteLse På KANeHøJDen 8. april 1825 overværede H.C. Andersen (1805-75) som latinskoleelev, at tre mennesker blev henrettet på Kanehøj ved Skælskør. Det blev de sidste henrettelser, der foregik der (teksten er bearbejdet):

»(De dømte var) en rig gårdmands datter havde fået sin kæreste til at myrde sin far, da han var imod, at datteren og kæresten giftede sig. Tjenestekarlen hjalp med mordet. Han havde tænkt sig at gifte sig med enken. Alle ville til denne henrettelse. Den dag var som en festdag. Rektoren (for latinskolen) gav øverste klasse fri. Vi skulle tage derhen. Det var godt at opleve noget sådant, mente han. […] Det gjorde et rystende indtryk på mig […] at se de dømte komme kørende til stedet. Pigen var meget smuk, men dødbleg. Med et forunderligt udtryk stirrede hun på mængden og egnen rundt om. Hun lå i kærestens arme. Han var rød og sund at se til. Tjenestekarlen var gulbleg, med langt sort hår, der hang i tjavser ned over ansigtet. Nogle andre tjenestekarle råbte farvel til ham. Han tog hatten af og nikkede. […] På retterstedet, hvor de stod ved deres ligkister, sang de med præsten en salme. Pigens stemme klang højt over de andres. De tre kyssede hinanden og præsterne, til sidst kyssede hun kære-sten endnu engang. Først ved det andet slag faldt hovedet. Nu fulgte de to andre, der på samme blodige blok lå deres hoveder.«

(Kilde: H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1855)

beHANDLiNG Der virKer?Industrialiseringen begyndte i Eng-land i 1700-tallet og bredte sig i lø-bet af 1800-tallet til de fleste andre europæiske lande. Den indebar, at mange mennesker flyttede fra bon-desamfundets landsbyer til byerne for at arbejde på de nye fabrikker. I de store byer var man anonym. Det betød, at kriminaliteten voksede stærkt. Hverken risikoen for at blive dømt til døden, udvist af landet eller at blive indsat i tugthuse mindskede tilsyneladende antallet af forbrydel-ser. Det var nødvendigt at udvikle nye former for sanktioner, der både var en straf, men som også opdra-gede og disciplinerede de kriminelle. USA var først med moderne fængsler. Bygningerne var nye og af høj kvalitet. Kosten og hygiejnen var i orden, men fangerne skulle arbejde hårdt. Man mente nem-lig, at dovenskab og lediggang var væsentlige årsager til kriminalitet. Disciplinen var hård og konsekvent, og fysisk afstraffelse – fx i form af pisk – var en nødvendighed. Og så skulle fangerne holdes isolerede. Det indebar, at de sad i hver sin celle, og at de ikke måtte tale sammen. Der opstod dog uenighed om, hvor meget fangerne skulle holdes isolerede og om disciplineringens betydning. Det førte til to systemer, opkaldt efter fængslet, hvor de først blev gennemført: Efter Auburn-sy-stemet arbejdede fangerne i fælles-skab om dagen, dog uden at måtte tale sammen. Selv den mindste overtrædelse af reglerne resulterede i fysisk afstraffelse. Pennsylvania-systemet lagde mindre vægt på den fysiske straf. Til gengæld var isolationen total. Fan-

c Billedet forestiller Louis Pio (1841-94), der var en af stifterne af Socialdemokratiet. I flere år i midten af 1870’erne sad han i Vridsløselille Forbedringshus. Her er han afbildet på en gårdtur, hvor fangerne skulle have ansig-tet dækket med en maske. Den totale isolation gjorde mange indsatte sindssyge. Først i 1924 blev masken afskaffet i Vridsløselille, og i 1930’erne forlod man isolation som princip.

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 74 7/23/09 12:00:56 PM

75

gerne var altid i deres celler, hvor de også arbejdede. Når en fange undta-gelsesvis skulle ud af cellen – fx på den korte daglige gårdtur – skulle han bære en hætte, der dækkede ansigtet. Den totale isolation skulle få fangen til at vende tankerne mod sig selv og Gud, så han angrede sine forbrydelser. Efter afsoningen ville han være en »renset« kristen borger. I USA havde Auburn-systemet flest tilhængere. I Europa foretrak hovedparten Pennsylvania-syste-met. I Danmark nedsatte kongen i 1840 en kommission, der skulle foreslå det system, de nye fængsler skulle bygges efter. Et lille flertal gik ind for Auburn. Da der ikke var enighed, blev der opført fængsler efter begge principper. Horsens Statsfængsel fra 1853 var bygget efter Auburn-modellen. Vridslø-selille Forbedringshus fra 1859 havde Pennsylvania-modellen som forbillede. Horsens Statsfængsel blev indviet i 1853. Det blev især anvendt til fanger, der var idømt lange fængselsstraffe. Man mente, at Auburn-systemet var bedst egnet til de hårde kriminelle. I 1859 blev Vridsløselille Forbedringshus (fra 1933 Statsfængsel) taget i brug.

* KiLDe 17 / HvAD virKer?I sin bog Om forbrydelse og straf fra 1764 kritiserede den italienske filosof Cesare Beccaria (1738-94) brugen af tortur under forhør og dødsstraf.

»Det, der bidrager mest til at holde forbrydelserne i ave, er ikke det rædselsvækkende, men hurtigt overståede skuespil ved en forbryders død. Det er derimod det vedvarende og ynkelige eksempel på et menneske, som – når han har mistet sin frihed og er for-vandlet til et lastdyr – råder bod på sin krænkelse af samfundet ved hårdt arbejde.«

(Kilde: Cesare Beccaria: Om forbrydelse og straf, 1764)

* KiLDe 18 / dEfter Auburn-systemet skulle fangerne straffes. Billederne viser nogle metoder, der blev anvendt.

77683_historie 8.indd 75 7/23/09 12:00:58 PM

76

De siNDssYGeVed brug af ny viden og teknologi ville man også forsøge at helbrede andre afvigere. Man begyndte at skelne mellem åndssvage og sinds-syge. I begyndelsen af 1800-tal-let mente man, at de åndssvages tilstand ikke kunne forbedres. Men det kunne de sindssyges. Tyske læger udviklede metoder til behandling af sindssyge, der også blev taget i brug på Sankt Hans Hospital ved Roskilde. Lægerne mente, at sindssyge skyldtes, at personen var mo-ralsk fordærvet på grund af alt for stærke følelser og lidenskaber. For at helbrede den sindssyge var det nødvendigt at bryde hans stærke følelser. Det kunne kun ske ved systematisk at gøre patien-ten meget bange, mente lægerne. Først brugte lægen torturlignende metoder (se kilde 19 og 20) over for patienten. Resultatet var, at patienten helt underkastede sig lægen. Dernæst genopbyggede lægen patientens sind ved lidt efter lidt at fjerne torturen. Når pa-tienten adlød lægen – uden at der

blev brugt tvangsmidler – var han helbredt, mente man. På sindssygeanstalten var patientens dag planlagt til den mindste detalje. Ud over selve kuren bestod den af hårdt arbejde. Det skulle gerne være meningsløst eller ydmygende som at grave et hul og dække det til igen – eller at blive anvendt som trækdyr for vogne og redskaber. Efter nogle år-tier blev den hårdhændede metode udsat for kritik, og efterhånden ændredes opfattelsen af årsagen til sindssyge, og hvordan den skulle behandles. I Danmark fik lægen Harald Sel-mer (1814-70) afgørende betydning for forandringer. Selmer mente, at sindssyge var en legemlig lidelse. Han afviste, at det var en sjælelig eller moralsk sygdom, som man mente tidligere. Derfor skulle de sindssyge – som ved andre legem-lige sygdomme – behandles med medicin. Sygdommen betød, at den sindssyge havde vrangforestil-linger og opførte sig underligt. Det skulle der også rettes op på. Efter Selmers opfattelse skulle det fore-gå på særlige institutioner opført i smukke omgivelser, og hvor der var adgang til at patienter kunne bade fra stranden. I midten af 1800-tallet begyndte enkelte læger også at betragte åndssvaghed, eller idiotisme, som man kaldte det, for en sygdom, der kunne helbredes. Eller i hvert fald kunne deres tilstand forbedres. I 1855 blev den første Helbredelses-anstalten for Idioter oprettet.

* KiLDe 19 / frYGt – veJeN tiL HeLbreDeLseDen tyske længe Johann Christian Reil (1759-1813) udviklede en kur mod sindssyge. En vigtig del af kuren var at skabe frygt. I en bog fra 1803 beskrev han metoderne. Her er et uddrag:

»Man hejser den syge op i en talje under en hvælving […] Man affyrer kanoner under ham. Under skrækindjagende fagter og råb holder man glødende jern i nærheden af ham. Man kaster ham i voldsomme vandstrømme. Man lader rasende vilde dyr nærme sig ham eller lader ham flyve gennem luften på ildspy-ende drager […]«

d I 1800-tallet og langt op i 1900-tallet mente man, at børn af alkoholikere blev åndssvage. Billedet er fra omkring 1900.

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 76 7/23/09 12:01:27 PM

77

* KiLDe 20 / eb Patienten blev spændt fast i drejesengen med hove-det indad eller udad. Sengen blev snurret rundt med op mod en hastighed på én omgang pr. sekund. Formålet med drejesengen var ikke kun at fremkalde frygt. Man troede, at for svag eller stærk blodcirkulation i hjernen var skyld i sindssygdomme. Det kunne så reguleres ved hjælp af drejesengen, mente man.

c Patienterne sad fastspændt i tvangsstole og -senge. Masker forhindrede dem i at skrige og spytte.

e Vandkuren var et pludseligt fald ned i et kar med iskoldt vand eller oversprøjtning med vand i timevis.

* KiLDe 21 / iDioterNeI 1854 udgav lægen Daniel Frederik Eschricht (1798-1863) en bog om idioter (åndssvage) og muligheden for at helbrede dem (teksten er bearbejdet).

»Den medfødte åndssløvhed er helbredelig. Dvs. at den kan mindskes tilstræk-kelig til, at den ikke længere forhindrer fornuftig virksomhed i menneskehedens og samfundets tjeneste. Mellem idioter og ikke-idioter, mellem sinker og opvakte børn er ikke et uoverstigeligt svælg. Med kærlig hånd kan det overvindes. At et barn bliver idiot, er kun fordi det fra fødslen af har så lidt magt over sine sanse- og bevægelsesredskaber, at morens simple omsorg og vejledning ikke er nok til, at det lærer at bruge sine lemmer og sin tunge (kan tale). At barnet bliver idiot på livstid skyldes i de allerfleste tilfælde kun, at man for tidligt holder op med at yde denne vejledning.«

d Når patienten havde trådt i trædemøllen i time-vis, var han så udmattet, at han faldt i søvn.

77683_historie 8.indd 77 7/23/09 12:02:08 PM

7878


* Hvorformonlatinskoleeleverneskaloverværehenrettelsen?

* HvaderH.C.Andersensholdningtilstraffenogdedømte?

* Hvadkanmansigeomkildenstroværdighediforholdtilberetningen omhenrettelsen?

kilde 17 + 18

* Hvilkenopfattelseafstrafkommertiludtrykikilde17?

* ErduenigmedBeccaria(kilde17)?Begrund.

* Hvilkegrundekanderværetil,atstafformernebeskrevetikilde18er forsvundetfrafængselsvæsenet?

kilde 19 + 20

* Beskrivlogikkenbagbehandlingenafdepsykisksyge.

* Hvilkenholdningtilbehandlingenkommertiludtrykibillederne (kilde20)?

* Hvilketmenneskesynsynesdu,atbehandlingenerudtrykfor?

kilde 21

* Hvilkeforklaringergiverkildenpååndssvaghed?

* Hvordanskaldeåndssvagehelbredes?

* Hvilketmenneskesynsynesdu,atbehandlingenerudtrykfor?

* Påhvilkemåderermenneskesynetanderledesidag?

* Hvadkanværeforklaringerpåforandringerne?

*afvigerne


79

DeLeMNe 4DA AfviGerNe bLev fArLiGeI anden halvdel af 1800-tallet udgav den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-82) bøger, der handlede om, hvordan planter, dyr og mennesker havde udvik-let sig gennem millioner af år. Ifølge Darwin skete der en naturlig udvælgelse i arternes evige kamp for tilværelsen. De bedst egnede overlevede, og de svageste bukkede

under. Kun de bedst egnede fik derfor mulighed for at føre arten eller slægten videre. Og derfor er arten gennem tiderne blevet mere og mere velegnet til at klare sig. Darwins teori ændrede synet på menneskers og samfunds udvik-ling. Hvis det kun var de stærke-ste og dygtigste mennesker, der i tidens løb havde overlevet kampen

for tilværelsen, måtte menneskene og samfundene jo være blevet bedre og bedre. Men der var forskel på, hvor langt mennesker og sam-fund var nået i deres udvikling. Mange forskere mente, at det hang sammen med hvilken menneske-race, man tilhørte. Racerne havde ikke kun forskelligt udseende, men også forskellige egenskaber. Det

d Sådan forstillede tegneren sig i 1883, at mennesker havde udviklet sig fra aber. Dengang mente man, at de hvide (europæerne) var kommet meget længere i udviklingen end fx afrikanerne.

77683_historie 8.indd 79 7/23/09 12:02:30 PM

80

var forklaringen på, at fx de euro-pæiske samfund var nået langt i udviklingen, mens bl.a. afrikanske samfund var tilbagestående og primitive ifølge forskerne. Fra slutningen af 1800-tallet forskede flere og flere videnskabs-mænd i menneskeracer og deres egenskaber. Man talte om arve- el-ler racehygiejne, dvs. hvordan man skulle sikre sig, at ens børn fik gode sunde egenskaber. Man skulle helst få børn med én fra sin egen race. Ellers risikerede børnene at få dårlige egenskaber. Man sagde, at de degenererede. De dårlige ville nemlig blive styrket ved en race-blanding, mente forskerne. Det var ikke kun det enkelte menneske, men hele samfundet, der degenere-rede ved raceblanding, mente man.

eN trusseL MoD sAMfuNDetDengang opfattede man samfundet som en levende organisme – fx som et frugttræ. Ligesom gartneren passede frugttræet, skulle stats-magten passe på og pleje samfun-det. Gartneren gav træet gødning, fjernede vildskud og ukrudt og bekæmpede skadelige insekter. Hvis han ikke gjorde det, ville træet blive svækket og til sidst dø. På tilsvarende måde ville raceblan-ding føre til samfundets opløsning – i hvert fald hvis der foregik en blanding mellem europæiske og ikke-europæiske racer. I USA, hvor 10-20 % af befolk-ningen var efterkommere af de sla-ver, der var frigivet i 1865, indførte den hvide regering skrappe love, der skulle holde sorte og hvide adskilte. Sorte og hvide børn gik i forskellige skoler. Selv i parker havde sorte og hvide hver deres bænke. Det var en almindelig opfat-telse, at sigøjnere var en særlig ikke-europæisk race med særdeles dårlige egenskaber. De var uærlige, arbejdssky, uhygiejniske og tyvag-tige, mente man. Sigøjnerne måtte derfor holdes væk fra samfundet. Derfor vedtog den danske Rigsdag i 1875 en Fremmedlov, der gjorde det ulovligt for sigøjnere at være i Danmark. I 1920’erne diskuterede arvelighedsforskere i flere lande muligheden for at tvangssterilisere sigøjnerne. På den måde ville sigøj-nerproblemet være løst i løbet af et par generationer, mente de.

d De omflakkende sigøjnere blev be-tragtet som afvigere og en trussel mod samfundet. Billedet er fra 1899.

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 80 7/23/09 12:02:33 PM

81

sAMfuNDet Griber iNDDegeneration skete også uden raceblanding. Nedarvede, dårlige egenskaber inden for racen var ho-vedårsagen til en række afvigelser, mente man. Det gjaldt fx krimina-

b Fotos af kriminelle typer fra Cesare Lombroso: L'Homme Criminel (Det krimi-nelle menneske) fra 1887. Lombroso var tilhænger af frenologi, som er teorien om, at man ud fra kraniets form kan udlede personens psykiske anlæg.

litet, sindssyge, åndssvaghed, pro-stitution (moralsk åndssvaghed), arbejdsløshed, alkoholisme. En del afvigelser som ånds-svaghed fremgik af personens udseende. Der var forskere, som også mente, at man kunne se på

en person, om han havde andre arvelige defekter. En af dem var den italienske læge Cesare Lom-broso (1835-1909). Han studerede legemsbygningen på flere tusinde lig af kriminelle og ikke-kriminelle. Og han nåede frem til, at mange så at sige fødes som kriminelle, og at det fremgår af bestemte ansigts-træk, hovedform og kropsholdning. Myndighederne gik dog ikke så langt, at de arresterede folk med »kriminelle træk«, før de havde begået en forbrydelse. Men udse-endet fik i flere lande betydning i anklager og domme. Myndighe-derne ville gerne finde en løsning på problemet med afvigerne, som forskerne mente, at der blev flere og flere af. Tidligere ville de fleste afvigere dø. Men i det moderne samfund var »den naturlige udvælgelse« sat ud af kraft. Sindssyge, åndssvage og andre syge kom på statens institutioner. Også andre, der ikke kunne klare sig selv, fik hjælp, så de i hvert fald overlevede. Det var en trussel mod samfundet, mente politikere og arvelighedsforskere. For afvigerne fik børn. Dermed blev de dårlige egenskaber bragt videre til næste generation. Og da man mente, at afvigere fik flere børn end normale mennesker, ville deres antal stige. Med tiden ville det få samfundet til at gå i opløs-ning.

77683_historie 8.indd 81 7/23/09 12:02:43 PM

82

Derfor måtte samfundet gribe ind. Afvigerne blev anbragt på kønsopdelte anstalter. I 1929 vedtog Rigsdagen en lov, der tillod sterilisation af »personer, hvis kønsdrifts abnorme styrke eller retning udsætter dem for at begå forbrydelser og derved fremkalder fare for dem selv og for samfun-det.« Muligheden for at sterilisere og endda kastrere »farlige« afvi-gere blev udvidet i 1930’erne. I 1930’erne blev 1.500-2.000 men-nesker i Danmark steriliseret efter loven.

* KiLDe 22 / LoMbrosos forbrYDertYPerLombroso mente, at man kunne kende en kriminel på følgende:

Usædvanlig lille eller højLille hoved, men ansigtet er stortKort, skrånende pandeBegyndende skaldethed (vigende hårlinje)Fordybninger ved kindbenet og ujævnt ansigtStore, udstående øreUjævnheder på hovedet, især ved det ødelæggende center over venstre øreUdvækster eller buler på hovedet, på baghovedet og omkring ørerneHøje kindbenBuskede øjenbryn, der vokser sammen over næsenStore øjenhuler med dybtliggende øjneSpids næse (»peger« op eller ned) eller flad næseFremstående hageKødfyldte læber, men smal overlæbeEnorme fortænder, unormale tænderSmalle kinderTynd nakkeHængende skuldre, stort brystpartiLange armeSpidse eller krogede fingre og tæer

AfviGerNe

e Svagt begavede, der efter myndighe-dernes vurdering havde et lidt for aktivt seksualliv, blev betegnet som »moralsk åndssvage«, asociale eller med psykopati-ske træk. Dengang mente man, at seksuel aktivitet kun var noget, der foregik i ægteskabet. De moralsk åndssvage og deres løsagtighed var derfor en trussel mod samfundet. Altså skulle de isoleres – mænd og kvinder hver for sig. I 1911 blev der på Livø oprettet en anstalt for mo-ralsk åndssvage mænd. I 1923 åbnede en tilsvarende anstalt på Sprogø for kvinder. De to anstalter blev endelig lukket i 1961. Fotoet viser anstalten på Sprogø.

77683_historie 8.indd 82 7/23/09 12:02:47 PM

83

* KiLDe 23 / uNDerMåLerNeK.K. Steincke blev i slutningen af 1920’erne socialminister og i 1930’erne justitsminister.

»Hvad nytter det med den stadigt voksende offentlige forsorg. […] Takket være lægevidenskabens og sygeplejens stærke udvikling fører den kun til at svække slægten* ved at holde liv i tusinder, som samfundet var bedst tjent med bukkede under. Ja, hvad værre er, ved at holde liv i disse tusinder, siger man, giver vi dem mulighed for at sætte titusinder af endnu dårligere udrustede og arveligt belastede efterkommere i verden. På den måde når vi efterhånden […] de samme forhold, som har bragt alle tidligere civilisationer til at forfalde og til sidst gå til grunde. Det sker, når civilisationen udvikler sig på en sådan måde, at be-folkningens overklasse og middelstanden får færre og færre børn, mens de allerlaveste lag, herunder forbrydere og undermålere** af enhver art, formerer sig langt stærkere. Hvis vi derfor ikke vil risikere den moderne europæiske civilisations gradvise tilbagegang og endelige undergang, må vi systematisk bekæmpe de nævnte uheldige følger af civilisationen. Samtidig må vi forsøge at forædle menneskeracen, den såkaldte eugenik, i Tyskland og Norden særlig benævnt racehygiejne eller raceforbedring. I virkeligheden er tanken om raceforbedring meget nærlig-gende! Enhver dyreopdrætter, enhver gartner, ja selv den almin-delige landmand går jo ud fra, at han kun kan forvente et sundt afkom eller en normal afgrøde, når han fjerner de dårligste ek-semplarer af racen og til avlen kun anvender de kraftigste, [dvs.] individer med de mest ønskværdige egenskaber. […] Ethvert menneskeligt væsen skal have ret til den lykkeligst mulige tilværelse. Det skal om fornødent beskyttes og plejes. Kun på et område må samfundet kunne gribe ind: med hensyn til retten til at få børn. Et menneske, der er belastet med arvelige anlæg, skal have ret til at leve og glæde sig ved tilværelsen. […] Men én rettighed skal han miste, én mulighed skal berøves ham, nemlig at få børn, så han overfører sine mangler til efterkom-merne og på den måde at forevige og mangedoble sin ulykke. Vi behandler undermåleren med al omsigt og kærlighed, men forby-der ham blot til gengæld at formere sig.«

* Slægten: det danske folk ** Undermålere: Mennesker, der er så dårligt begavede eller har andre lidelser, så de ikke kan klare sig selv.

(Kilde: K.K. Steincke: Fremtidens forsørgelsesvæsen, 1920)

77683_historie 8.indd 83 7/23/09 12:02:48 PM

84

MeDLiDeNHeDsDrAb? I 1920’erne og 1930’erne blev Danmark anset for at være et forbillede med sine love om sterili-sation. Og en række lande indførte tilsvarende love. I det nazistiske Tyskland gik man skridtet videre. I 1938 iværksatte man det så-kaldte Eutanasi-program. Anstalt-anbragte åndssvage, sindssyge og andre, der led af arvelige sygdom-me, skulle aflives. Eutanasi betyder medliden-hedsdrab. Men det var alene myndigheder, der afgjorde, hvem der skulle dræbes. Aflivningen foregik med indsprøjtning, kulilte eller gas. Myndigheder søgte at holde eutanasi-programmet hem-meligt. Familien fik blot at vide, at deres pårørende var død af en sygdom. Men rygtet om de mange »dødsfald« vakte uro og mistanke i befolkningen. I 1941 indstillede Hitler programmet. På det tids-punkt var op mod 100.000 dræbt. De 400-500 mennesker, der havde medvirket i drabene blev dog ikke arbejdsløse. Mange af dem blev bødler i nazisternes udryddelses-lejre i den østlige del af Polen. Her var det ikke åndssvage, men jøder, sigøjnere og andre, som nazisterne anså for uønskede, der blev dræbt.

* KiLDe 24 / stAteN oG De åNDssvAGeI Danmarks kultur ved Aar 1940, står der følgende om statens opgave i forhold til de åndssvage:

»Staten (tager) sig af de åndssvage. […] Staten (har) ikke alene en pligt, men også en ret til at sørge for at hindre en forøgelse af de åndssvages antal. Da arven er den langt overvejende årsag (til åndssvaghed), er det bedste middel at forhindre de åndssvages forplantning. Når denne ikke hindres ved anbringelse på en anstalt, må man foretage sterilisation. […] (fra 1929 og) indtil 1939 var der steriliseret godt 1.000 åndssvage i Danmark. Et i forhold til de åndssvages antal ret beskedent tal.«

(Kilde: Danmarks kultur ved Aar 1940, 1942)

d Udryddelseslejren Treblinka i den østlige del af Polen eksisterede fra 1941 til 1943. I den periode blev mere end 800.000 jøder, sigøjnere og andre, som nazisterne betragtede som afvigere og uønskede, dræbt. Fotoet forestil-ler en markering af krematoriet ved mindesmærket for Treblinka.

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 84 7/23/09 12:02:49 PM

8585


* Prøvatforestilledig–ellertegn–enpersonmeddekriminelletræk, somLombrosobeskriver.

* Lombrososteorikaldesfrenologi.Hvordantrordu,athanbegrundede den?

* HvisLombrosohavderet,hvadkunnesamfundetsåbrugehansteoritil?

* Lombrososogandrefrenologisketeorieranvendesikkeidag.Hvorfor?

* Idagsøgerforskerneefterforklaringerimennesketsgener.Erdenfrem-gangsmådeanderledesendLombrosos?Begrund.

kilde 23

* HvilkenudfordringmenerSteincke,atdetmodernesamfundhar?

* Hvaderifølgekildenløsningen?

* Hvorforerdetutænkeligt,atensocialministeridagvillegiveudtryk fordetsamme,somSteinckegjordei1920?

* Synesdu,atalleskalhaverettilatfåbørn?Begrund.

* Idagkanmanundersøge,omfostrebliversundeograskebørn,eller omdebliverhandicappede.Hvisdetsidsteertilfældet,kankvinden fåenabort.Erdetrimeligt?

kilde 24

* Hvilkenpligtogretharstatenifølgekilden?

* Hvemhardenpligtogretidag?

*


8686

HvAD Der viDere sKete

NYttesLøs strAf?Der kan være to svar på spørgsmå-let om, hvorfor samfundet straffer en forbryder: For det første er det samfundets hævn over en person, der har overtrådt lovene. Samtidig virker straffen afskrækkende på de øvrige mennesker i samfundet, så de overholder lovene. For det andet ønsker samfundet at reha-bilitere, dvs. behandle og forbedre, den dømte, så han ikke begår nye forbrydelser. I tidens løb har hævn og af-skrækkelse været hovedbegrun-delserne for straf. I de sidste par hundrede år har målet med fæng-selsstraf være rehabilitering. Men har det virket? Allerede i 1950’erne begyndte man at sætte spørgsmålstegn ved, om behandlingen og opdragelsen af de indsatte i fængslerne havde no-gen effekt. Systematiske undersø-gelser i 1970’erne viste, at uanset hvilke behandlings- og forbedrings-forsøg, som fængslerne gennemfør-te, hjalp det ikke. En stor del af de, der havde afsonet en fængselsstraf, begik ny kriminalitet, når de var løsladt. Noget tydede endda på, at

omfattende behandling i fængslet øgede risikoen for tilbagefald. Resultatet var, at det danske fængselsvæsen stoppede den målrettede indsats for at opdrage og behandle fangerne. Straffen handlede kun om, at man var be-røvet sin frihed. Siden slutningen af 1990’erne er der dog udviklet programmer, hvor de indsatte i grupper bl.a. lærer at styre aggres-sivitet og udvikle deres forudsæt-ninger for at omgås andre. I de sidste årtier har hævn og afskrækkelse som begrundelse haft fremgang i stater som USA. Det har betydet, at antallet af folk, der er fængslet, er stærkt stigende. I 2008 sad 2,3 mio. amerikanere bag tremmerne i fængsler og arrest-huse. Det er en for hver 100 af den voksne befolkning. I Danmark var der i 2009 plads til ca. 4.200 indsatte i fængsler og arresthuse. I 2009 var befolknings-tallet ca. 5,5 mio. Heraf er omkring 4 mio. voksne. Dvs. omkring 1 for hver 1.000 af den voksne befolk-ning.

AfviGerNe

77683_historie 8.indd 86 7/23/09 12:02:54 PM

8787

frA iNstitutioNer tiL bofæLLessKAberFra anden halvdel af 1940’erne æn-dredes synet på de udviklingshæm-mede og psykisk syge. De blev ikke betragtet som farlige. På institutio-nerne fi k patienterne rettigheder og blev betragtet som ligeværdige mennesker. Fra 1980 fi k alle ret til undervisning. Det år begyndte man også at lukke nogle af de store institutio-ner. De udviklingshæmmede og

d Indsatte i ungdomsfængsel i USA.

psykisk syge fl yttede i bofælles-skaber eller mindre institutioner, hvor de havde deres eget værelse. Nogle fl yttede for sig selv i lejlighed med mulighed for at få hjælp til de praktiske ting i dagligdagen. Men at bo for sig selv har også givet problemer – især for nogle psykisk syge. Måske bliver de ensomme, fordi det er svært at få kontakt med naboerne. Får de det dårligt, kan de blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. Men de psykisk syge er ikke altid selv klar

over deres tilstand. Ind imellem har det ført til alvorlige episoder, hvor psykisk syge er kommet fysisk til skade, eller de har truet eller overfaldet andre. En løsning kunne være, at man igen spærrede de psykisk syge inde på store institu-tioner. Men i et samfund som det danske ønsker vi, at alle – også de udviklingshæmmede og psykisk syge – har lige rettigheder, bl.a. retten til et værdigt liv. Derfor kan man ikke bare spærre dem inde.

77683_historie 8.indd 87 7/23/09 12:03:00 PM

8888

videre arbejde»afvigere i tegneserierLombroso (se side 81) mente, at man kunne se på folk, om de var for-brydere. På tegninger og i tegneserier har kriminelle ofte et karakteristisk udseende.

* Find 8-10 eksempler på billeder af forbrydere fra tegninger og tegneserier. Du kan også finde eksemplerne på internettet ved fx at søge med ordene »cartoon« + »criminal« på http://image.google.com.

\ Hvad er det i tegningen, der viser, at figurerne er forbrydere? \ Hvordan passer det med Lombrosos beskrivelse af særlige træk ved kriminelles udseende?

Resultatet af arbejdet kan fremlægges for klassen med brug af en planche eller en skærmpræsentation.

* I klassen kan I drøfte:

\ Hvorfor kriminelle har et karakteristisk udseende i tegneserier. \ Om kriminelle i andre medier (fx spillefilm) også ser ud på bestemte måder. \ Hvordan passer billederne og forestillinger om kriminelles udseende med virkeligheden?

afvigerne


8989

Afvigere i dAg* Iettværgåendesamarbejde,evt.mellemhistorieogsamfundsfag, kanIigrupperundersøge,hvordansamfundetbehandler/tagersigaf kriminelle,mentalthandicappedeogpsykisksygeidag.Ikanfxarbejde videremedfølgendespørgsmål:

\ Hvordandefinerermandeforskelligegrupperafafvigere? \ Hvorforharsamfundetdefineretgruppenpådennemåde? \ Hvormange(fxkriminelle)erderiDanmark? \ Hvordantagersamfundetsigaf(fxkriminelle)? \ Hvorforpåde(n)måde(r)? \ Ersamfundetsbehandlingaf(fxkriminelle)ensucces?Hvorfor?

eksempler på mAteriAlerEilertsen,Mogens:Forbrydelse og straf, Gyldendal2008Hansen,Hans:Kriminalitet – forbrydelse og straf,Gyldendal2000

HoveThomsen,Per:Psykiske sygdomme og problemer hos børn

og unge, Psykiatrifonden2001(svær)Staffe,Aage:Åndssvag? Tilladt? Hvordan? – før 1959 efter 59,

Bogpartisanen2004Witte,Mikael:Straffebogen – når dommen falder,CDRForlag2006


9090

at arbejde med historie»Fortid – nutid – FremtidMåske synes du, at de kriminelle, åndssvage, sindssyge og andre afvigere blev behandlet forfærdeligt i gamle dage. Og at myndighederne – ja, folk i almindelighed dengang – måtte være ondskabsfulde eller tåbelige. Måske tænker du også, at det er godt, at vi nu om dage er blevet meget klogere. Set med nutidens øjne har det naturligvis været skrækkeligt at være in-despærret i en dårekiste. Men dengang mente man, at det var rigtigt og den

bedste løsning for samfundet og for den sindssyge. Hvis du vil forstå, hvad der skete engang, og hvorfor det skete, må du forsøge at se forholdet ud fra den tid, det foregik i. Du må derfor prøve at sætte dig ind i den tids måder at tænke og opføre sig på, hvad de syntes var rigtigt og forkert, godt og ondt osv. Måden vi tænker og handler, og hvad vi synes er rigtigt, bliver nemlig ved med at ændre sig. I 2007 blev det forbudt at ryge i offentlige rum. Begrundelsen var, at rygning var farligt – både for rygeren og ikke-ryge-ren. Forskerne hævdede, at rygning hvert år var skyld i 14.000 dødsfald alene i Danmark. For 20-30 år siden røg man overalt, og det var almindeligt, at værten bød sine gæster på cigaretter og cigarer. I fremtiden vil der uden tvivl ske flere stramninger. Prisen på tobak bliver sat drastisk i vejret. Der bliver færre steder at ryge. Og måske bliver det helt forbudt at ryge.

aFvigerne

e Maleriet af læreren, der straffer eleven, er fra 1600-tallet. Dengang mente man, at prygl var nødvendigt, for at børn kunne lære noget.

77683_historie8_r1.indd 90 7/31/09 8:34:45 AM

9191

Kriminalitet under forandringOgså samfundets regler og love – og straffe for at overtræde dem – æn-drer sig. Fx var det ifølge Christian 5.s Danske Lov fra 1683 strafbart, hvis man havde sex uden at være gift. I dag er det fuldt lovligt – under forud-sætning af, at parterne er enige om aktiviteten. Man siger, at sex uden for ægteskabet er blevet afkriminaliseret. Der kan også ske en nykriminalise-ring. Et eksempel er en lov fra 1997, der forbød forældre at slå deres børn. I dag anses seksuelle overgreb mod børn som en sygelig afvigelse og er en af de alvorligste forbrydelser, der som regel resulterer i lang fængsels-straf til gerningsmanden. Tidligere var straffen for denne forbrydelse langt mindre. I 1867 voldtog den 25-årige slagtersvend Edvard Julius Hansen en mindreårig pige og smittede hende med gonoré. Han blev arresteret og kom for en domstol. Både Edvards mester og pigens far bad domstolen om at »vise mildhed«. Edvard blev idømt 8 måneders fængsel. Når straffen bliver hårdere, kaldes det en opkriminalisering. En nedkriminalisering er når straffen for en lovovertrædelse er blevet mil-dere. Set over en lang periode er straffen for en lang række lovovertrædelser blevet mindre. Man kunne fx blive hængt for tyveri i 1700-tallet.

* Brug modellen af-, ny-, op- og nedkriminalisering til at beskrive fire- fem eksempler på, hvordan samfundet i forskellige perioder har straffet (eller ikke-straffet) bestemte handlinger (fx spirituskørsel, brug af narkotika, vold).

* Find forklaringer på, hvorfor forandringerne skete.

* Brug modellen til at beskrive fire eksempler, hvor du synes at en handling skal af-, ny-, op- eller nedkriminaliseres. Begrund.

opkriminalisering

afkriminalisering nykriminalisering

nedkriminalisering

ëèêí


77683_historie 8.indd 92 7/23/09 12:03:49 PM

Krise oG KAos / DANMArK i 1930’erNe

êJens Aage Poulsen

77683_historie 8.indd 93 7/23/09 12:03:50 PM

94

bALLADe i GADeN

ê»i aften begynder gadens terror. vi slår ned for fode!« Alle i salen vender sig mod manden, der har rejst sig. Han vifter truende med en knyttet hånd. Han ser ud til at være en mand i 30’erne. skægstubbene er dag-gamle, og tøjet er slidt. Det er tydeligt, at han er en af de mange arbejdsløse, der er kommet til foredraget om arbejdsløsheden.

Nogen nikker, klapper eller råber »Hørt!« Andre ryster på hovedet. De kender ham, Charles Nielsen hedder han. Noget af en provoka-

tør. Sammen med andre har han oprettet De Arbejdsløses Organi-sation (D.A.O.). Et sammenrend af ballademagere som laver vilde aktioner, og som politiet slår ned på med stor brutalitet. Charles Nielsen er vred. Han er arbejdsløs gartner, og det har han været længe. I sommer har han haft et par ugers arbejde – og han blev endda underbetalt. Han har hutlet sig igennem på en lille arbejdsløshedsunderstøttelse, der hverken er til at leve eller dø af. Kommunen har nægtet ham eks-trahjælp. »De er en ung, rask mand og må tage, hvad de kan fi nde af arbejde,« var beskeden. Siden er arbejdsløsheden steget

b Understøttelsen til de arbejdsløse var så lille, at mange ikke havde råd til at betale husleje, og derfor blev de sat på gaden. Fotoet er fra 1935.

Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe

77683_historie 8.indd 94 7/23/09 12:03:52 PM

95

og steget. Nu i december 1930 er arbejdsløshedskasserne ved at være tomme. Understøttelsen skæ-res endnu engang ned, og kontin-gentet til arbejdsløshedskasserne sættes op. Imens ævler statsminister Sta-uning og hans uduelige socialmini-ster Steincke løs. Men de gør ikke noget for at hjælpe de arbejdsløse. Demonstrationer hjælper ingen-ting. Der skal hårdere metoder til, tænker Charles Nielsen. En plan tager form i hans hoved. Et par dage efter tømmer han D.A.O.’s pengekasse. For 8 kr. kø-ber han en pistol og nogle patroner af en sømand.

sKuD i foLKetiNGetDer går en uges tid. Så skal Folke-tinget behandle Steinckes sociallov. Det lykkes Charles Nielsen sam-men med Willy Geslin og et par andre fra D.A.O. at få adgang til Folketingets tilhørerpladser. Når Steincke går på talerstolen, skal Geslin afbryde ham og råbe om de elendige forhold for de arbejdsløse. Charles Nielsen, Geslin og de andre ved ikke, at politiet har fået kendskab til deres aktion. I tilhø-rerlogen er der både folketingsbe-tjente og fl ere civilklædte betjente. Charles Nielsen knuger om pistolen i bukselommen. Nu rejser

Steincke sig for at gå på talersto-len. Straks begynder Geslin at råbe op om arbejdsløshed. I det samme springer Charles Nielsen op og løfter pistolen. En folketingsbetjent ser det og skubber til hans arm. Et skud går af og rammer loftet. I løbet af få sekunder er Charles Nielsen overmandet og pistolen fl ået fra ham. Sammen med de tre andre føres han ud. De låses inde på hver deres toilet, indtil en poli-tivogn kan afhente dem, så de kan blive sat i arresten. Under det efterfølgende forhør påstår Charles Nielsen, at han med skuddet blot ville minde Fol-ketinget om, hvor alvorlig situa-tionen var for de arbejdsløse. Det var bevidst, at han skød op i loftet. Han ville hverken ramme Steincke eller andre. Politiet noterer, at Charles Nielsen ikke har en god forklaring på, hvorfor der er fem skarpladte patroner i revolveren – ud over den, han skød af. Men hvorfor var Charles Nielsen og andre arbejdsløse så desperate, og hvorfor var arbejdsløsheden i det hele taget tårnhøj i Danmark i begyndelsen af 1930’erne? Det hele begyndte i USA i 1920’erne.

b K.K. Steincke (1880-1963), dansk so-cialdemokratisk politiker, på talerstolen i Landstinget i 1939. I forgrunden til højre ses statsminister Thorvald Stauning. Steincke var justitsminister 1924-26, 1935-39 og socialminister 1929-39. I 1950 var han i en periode igen justitsminister.

77683_historie 8.indd 95 7/23/09 12:04:13 PM

9696

tiDstAvLe..................................................................................................................................................

1918 1. verdenskrig slutter..................................................................................................................................................

1922 Mussolini tager magten i Italien..................................................................................................................................................

1929 Krakket i Wall Street Herbert Hoover præsident i USA..................................................................................................................................................

1930 Landbrugernes Sammenslutning (LS) oprettes DNSAP (det danske nazistparti) oprettes..................................................................................................................................................

1931 Hjælp til det danske landbrug Optøjer i Nakskov..................................................................................................................................................

1932 32 % arbejdsløse i USA DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) kommer i Folketinget..................................................................................................................................................

1933 Kanslergadeforliget Hitler og nazisterne til magten i Tyskland Frits Clausen bliver fører af DNSAP..................................................................................................................................................

1935 LS’ bondetog til kongen..................................................................................................................................................

1939 DNSAP kommer i Folketinget Ikke-angrebspagt mellem Danmark og Tyskland 2. verdenskrig begynder..................................................................................................................................................

1940 Tyskland besætter Danmark..................................................................................................................................................

ê


77683_historie 8.indd 96 7/23/09 12:04:13 PM

9797

d Bilerne sprøjtede ud fra bilfabrikker-nes samlebånd. Fotoet er fra 1921.

bAGGruNDDet beGYNDte i usAHvad var det, der skete i USA, og som fi k alvorlige konsekvenser for Danmark og resten af verden? I 1928 var der præsidentvalg i USA. En af kandidaterne, Herbert Hoover, lovede vælgerne, at med ham som præsident ville enhver familie have en kylling i gryden og to biler i garagen. Hoovers løfte var tilsyneladende ikke urealistisk. Det gik rigtig godt for USA’s øko-nomi i 1920’erne. Fabrikkerne pro-ducerede på højtryk: biler, radioer,

støvsugere, køleskabe, elkomfurer osv. Produktionen voksede og voksede, og der blev bygget fl ere og fl ere fabrikker. I 1929 blev 40 % af industrivarerne i verden fremstil-let i USA. USA blev det rigeste land i verden. Storbritannien, Tyskland, Frankrig og andre europæiske lande lånte milliarder af dollars af USA. Amerikanere, der havde råd, købte aktier. Havde man ikke råd, lånte man penge i banken. Ofte betalte man mere for aktierne, end de var værd. Men det var ikke et

AKtierEn aktie er et dokument, der viser, at man ejer en del af en virksomhed. Hvor meget, man ejer, viser aktiens pålydende (nominelle) værdi. Kursen er prisen på aktien. Den kan være mere eller mindre værd end den pålydende værdi. Kursen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Man tjener penge på aktien, når kursen stiger – og taber, når kursen falder. Har man aktier i en virksomhed, og virksomheden giver overskud, får man også en del af dette overskud.

b Et mindretal af amerikanere blev meget rige i 1920’erne. De brugte enorme beløb på at anskaffe sig nye ting og more sig – man kunne bl.a. gå ud og danse charleston. Man taler om de brølende tyvere. På billedet danses charleston.

77683_historie 8.indd 97 7/23/09 12:04:24 PM

9898

problem. Prisen på aktierne steg nemlig hele tiden. På den måde ville man snart få merprisen betalt – og endda tjene penge. Ikke alle fi k gavn af de gode tider i USA. Fabriks- og virksom-hedsejere og handlende oplevede den største stigning i velstanden. De byggede nye, større huse og brugte løs af deres penge. Mens produktionen i industrien voksede med 70 % fra 1919 til 1929, steg fabriksarbejdernes realløn kun med 25 %. Selv om der var gang

uDbuD oG eftersPørGseLEr der fl ere varer til salg, end folk vil købe, er udbuddet større end efterspørgslen. Så må sælgerne sætte prisen ned for at få folk til at købe mere (øge efterspørgslen). Omvendt stiger prisen på varen, når udbuddet er mindre end efterspørgslen.

.................................................

reALLøNOmkring 1975 tjente en ufaglært arbejder ca. 20 kr. i timen. 25 år senere var timelønnen steget til 100 kr. i timen. Men arbejderen var ikke blevet 5 gange så rig, for priserne på varer var også steget. Reallønnen angiver, hvad man fak-tisk kan købe for sin løn. Er den steget, kan man købe fl ere varer.

d Efter krakket på Wall Street forsøger en mand at sælge sin bil til langt under det, han har givet for den.

d Arbejdsløse var ikke sikret en fast understøttelse. Mange mistede deres bolig og var tvunget til at bo i skure bygget af affald fra byens lossepladser. Her levede familierne i uhyre fattigdom og var plaget af under- og fejlernæring. Omkring de fl este store byer opstod slumkvarterer. De blev kaldt Hoovervilles (Hooverbyer) efter Herbert Hoover, præsident 1929-33, der ikke lod staten gribe ind for at afhjælpe krisen.

tød, at perioderne med tilbagegang var forbi. Nu og i fremtiden ville der kun være fremgang. I efteråret 1929 brød det hele sammen. Mange aktieejere begyndte at tvivle på, at kursen ville blive ved med at stige. Derfor satte de deres aktier til salg. Da færre ønskede at købe, faldt prisen. Nu blev folk virkelig bekymrede og forsøgte at sælge alle deres aktier. Det betød, at prisen raslede ned. Den 29. oktober – den sorte tirsdag – gik det helt galt. På New Yorks børs i Wall Street blev over 16 mio. aktier solgt til ekstremt lave priser. Vær-dier for milliarder af dollars for-svandt ud i den blå luft. Millioner af amerikanere mistede alt, hvad de ejede. En stor del af dem kom oven i købet i gæld, fordi de havde

i hjulene, var arbejdsløsheden høj. Forholdene for de ca. tre mio. arbejdsløse blev værre og værre. Landbruget var USA’s største erhverv. Landmændene produ-cerede mere korn, kød og andre landbrugsvarer, end der var brug for. Udbuddet var altså større end efterspørgslen. Det betød, at prisen på landbrugsvarer var lave i 1920’erne, og derfor var landmæn-denes fortjeneste lille.

KrAKKetØkonomer advarede om, at frem-gangen ikke ville fortsætte. Efter nogle år med vækst ville der blive krise. Sådan havde det altid været, sagde de. Andre økonomer hævde-de, at de nye effektive fabrikker be-


77683_historie 8.indd 98 7/23/09 12:04:32 PM

9999

lånt penge til at købe aktier for. Det førte til den alvorligste krise i USA’s historie siden borgerkrigen 1860-65. Først i løbet af 1930’erne var krisen nogenlunde overstået. I løbet af kort tid faldt industri-produktionen til under halvdelen, fordi det nu kun var et fåtal af mennesker, der havde råd til at købe varerne. Arbejdsløsheden steg. I 1932 nåede den op på 32 %. Også landbruget blev hårdt ramt. I forvejen var priserne på landbrugs-varer lave. Nu blev de halveret. Mere end 1/3 af bankerne i USA gik fallit, og folk mistede deres opsparing.

Hvorfor GiK Det GALt?Krisen havde fl ere årsager. Der er ikke enighed om, hvilke der er de vigtigste. En væsentlig grund var spekulationen i aktier. Den betød, at prisen på aktierne blev langt højere end værdien af den virksom-hed, som man havde aktier i. En anden årsag var overproduktionen. I begyndelsen af 1920’erne kunne alle varer sælges. Men i slutnin-gen af årtiet havde alle med penge købt bil, nyt køleskab, radio osv., så efterspørgslen faldt. Derfor skar fabrikkerne ned på produktionen og afskedigede arbejdere i tusind-vis. I september 1929 blev der fx fremstillet 1/3 færre biler end et halvt år forinden. Arbejdsløsheden voksede. Priserne på landbrugsvarer raslede ned. I begyndelsen af 1930’erne øgede Sovjetunionen sin årlige eksport af korn fra 100.000 tons til mere end fem mio. tons. Det betød, at udbuddet af korn på verdensmarkedet blev større end

efterspørgslen. Derfor faldt prisen endnu mere. Titusinder af land-mænd i USA gik fallit. Amerikanerne havde ikke råd til at købe så mange varer fra bl.a. Europa og investere i udenlandske virksomheder. Og de penge, euro-pæerne havde lånt i USA, forsøgte amerikanerne nu at få hjem igen. Krisen var ved at brede sig til hele verden. Danmark eksporterede især landbrugsvarer til Tyskland og Storbritannien – og ikke så me-get til USA. Derfor gik der næsten to år, før krisen for alvor ramte Danmark.

d I 1930’erne bestemte Sovjetunionens leder Josef Stalin, at Sovjetunionen skulle sælge 20 gange så meget korn til udlandet som før. På den måde ville Sta-lin få penge i statskassen. Det bekymrede ham ikke, at den store eksport betød, at der ikke var nok korn til landets egen befolkning, og at millioner af mennesker i Sovjetunionen kom til at sulte. På fotoet fra 1930 renser sovjetiske kvinder korn.

ANtAL biLer freMstiLLet i usAMarts 1929: 622.000QQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQSeptember 1929: 416.000QQQQQQQQQQQQQQQQQQDecember 1929: 92.500QQQQ

d Forfatteren John Steinbeck (1902-68) skrev i 1939 bogen Vredens druer om en landmandsfamilie, der på grund af krisen i begyndelsen af 1930’erne tvinges til at forlade deres hjem. Bogen blev fi lmatise-ret året efter.

77683_historie 8.indd 99 7/23/09 12:04:41 PM

100

Omkring 1930 var Danmarks handel med udlandet stor i forhold til andre europæiske lande. Med mere end 180.000 større og mindre gårde var landbruget Danmarks vigtigste erhverv. Næsten 1/3, dvs. godt en mio. af landets befolkning, var landmænd, deres familie og ansatte. Værdien af eksporten af kød, smør, ost og andre landbrugs-varer udgjorde ca. 75 % af landets

eksport. Det meste blev solgt til Storbritannien og Tyskland. I slutningen af 1920’erne faldt prisen på korn til det halve. Landmændene satsede på at bruge kornet til foder og producere mere smør og bacon. Det gik godt et stykke tid. Men da krisen også ramte folk i byerne, og arbejds-løsheden steg, måtte man spare på maden. Der blev overskud af

disse landbrugsvarer, og priserne raslede ned. I 1931 var det kun produktionen af æg, der gav et lille overskud. Nu blev det vanskeligt for landmændene at klare terminerne, dvs. afdrag på lån i gårdene. Især husmændene og de, der lige havde købt deres gård, havde det svært. Og det blev værre. I slutningen af 1920’erne havde Tyskland lagt

DeLeMNe 1Krise for DANsK LANDbruG

d Et skib lastes med tønder med smør, der var en af Danmarks vigtigste eksportvarer i 1930'erne. Fotoet er fra Esbjerg havn i 1953.

77683_historie 8.indd 100 7/23/09 12:04:59 PM

101

toLDTold er en afgift, som staten kan lægge på varer, der importeres (købes i udlandet). På den måde bliver den importerede vare dyrere. Derfor køber man ikke så meget af den. Samtidig får staten penge i kassen. I dag er tolden afskaffet inden for EU. Men køber EU-borgere varer fra lande uden for EU, lægges der ofte told på.

............................................

reGeriNGeNFra 1929 til 1940 dannede Social-demokratiet og Det radikale Ven-stre regering. Thorvald Stauning (Socialdemokrat) var statsminister og P. Munch (Radikal) var uden-rigsminister.

* KiLDe 1 / Livet i roerNeI et radioforedrag fra 1936 fortalte en landarbejderkone, Sonja Jørgensen, hvordan hun og hendes familie arbejder i roerne.

»Nu i år har vi luget 13 tønder land roer […]. Når vi luger første gang, går vi fra fire morgen til ni aften med korte roehakkere. Vi får ikke anden mad, end hvad der kan laves i en fart. Børnene får lov at passe sig selv. Vi skal jo passe at få luget roerne […] og nu til slut det værste, optrækningen. Det er det værste. Det er et hundeliv, ja værre for kvinder og børn. Vi har tit i frostvejr måttet ligge og trille fødder og hænder varme på børnene, da de er følelsesløse på grund af kulde. Og når vi er færdige, kommer efterveerne i form af lunge-forkølelse og andet.«

(Kilde: Kvinden og Samfundet, 15. oktober 1936)

told på kreaturer fra Danmark. Nu forhøjede tyskerne tolden på dansk smør til det tredobbelte. Også eng-lænderne lagde told på landbrugs-varer fra Danmark.

HJæLPeNLandbruget havde det hårdt. Mange landmænd skyldte hånd-værkere og handlende penge. I 1931 kom regeringen landbruget til hjælp. Den lovede, at staten ville betale omkring 1/5 af landmandens gæld. Betingelsen var dog, at de, som landmændene skyldte penge, skulle nøjes med det, staten be-talte. Et stort antal håndværkere og handlende gik med på denne ordning – for på den måde at få en smule penge hjem. Landmændene fik skattelet-telser og andre ordninger, der skulle hjælpe på deres situation. Det kunne dog ikke forhindre, at mange landmænd gik fallit, og deres gårde kom på tvangsaktion.

Regeringen greb også ind i forhold til handelen med udlandet. Danskernes køb af udenlandske varer – og dermed brug af uden-landsk valuta – skulle begrænses. Derfor blev der oprettet et Valuta-kontor (senere: Valutacentralen), som skulle sørge for:– at danskerne brugte så lidt udenlandsk valuta som muligt.– at den danske krone beholdt sin værdi i forhold til andre landes valutaer.– at beskytte den danske beskæf-tigelse. Det skulle bl.a. ske ved at undgå at købe varer fra udlandet, når tilsvarende varer blev fremstil-let i Danmark.– at Danmark importerede varer fra de lande, der købte varer fra Danmark. Fx lovede den dan-ske regering at købe bl.a. kul fra Storbritannien, hvis englænderne fortsat købte danske landbrugsva-rer.

77683_historie 8.indd 101 7/23/09 12:04:59 PM

102

* KiLDe 2 / dOmkring 1930 var langt de fleste af Danmarks ca. 200.000 landbrug husmandsbrug og mindre gårde, hvor mand, kone og børn måtte knokle for at få det til at løbe rundt. Kun de større gårde havde traktorer og andre maskiner. På fotoet tages kartofler op.

* KiLDe 3 / HårDe tiDerKristian Kristensen var konsulent ved de fynske husmandsforenin-ger i begyndelsen af 1930’erne. Han fortalte om tiden:

»Jeg husker en husmandskone, der engang med blanke øjne sagde: ’Ja, nu slap vi over terminen denne gang.’ En anden kunne fortælle, at deres store dreng havde måttet gå til præst i hendes støvler. De havde ikke råd til at købe fodtøj til ham. […] Jeg mindes også en generalforsamling, jeg var med til. En ældre bonde stod op og sagde: ’Hør folkens. Nu må vi til at smøre vores vogne med mejerismør, for det er billigere end sort vognsmørelse.’«

(Kilde: Richard Andersen: Danmark i 1930’erne, 1968)


77683_historie 8.indd 102 7/23/09 12:05:04 PM

103

* KiLDe 4 / e

HvAD fiK LANDMæNDeNe for Deres vArer?Pris i kroner 1928 1929 1930 1931 1932 1933 1934 1935............................................................................................................................................................................................

Smør pr. kg 3,13 3,02 2,45 2,10 1,78 1,71 1,61 1,92............................................................................................................................................................................................

Svin pr. kg 1,36 1,59 1,30 0,82 0,75 1,21 1,56 1,61............................................................................................................................................................................................

Slagtekvæg pr. stk. 303 293 297 241 163 172 185 222............................................................................................................................................................................................

Æg pr. kg 1,59 1,60 1,33 1,10 1,01 1,06 1,03 1,07............................................................................................................................................................................................

Hvede pr. 100 kg 22,88 21,14 16,54 1317 13,15 14,02 14,02 14,63............................................................................................................................................................................................

(Kilde: Landbrugets priser 1900-1957)

* KiLDe 5 / e

ANtAL GårDe På tvANGsAuKtioN 2.000 ................................................................................................................

1.800 ................................................................................................................

1.600 ................................................................................................................

1.400 ................................................................................................................

1.200 ................................................................................................................

1.000 ................................................................................................................

800 ................................................................................................................

600 ................................................................................................................

400 ................................................................................................................

200 ................................................................................................................

0 ................................................................................................................ 1929 1930 1931 1932 1933 1934 1935

(Kilde: Dansk socialhistorie, bd. 6, 1980)

485

324

1.214

2.04

3

1.332

1.074

726

77683_historie 8.indd 103 7/23/09 12:05:04 PM

104104


* Hvadfortællerkilderneomarbejdsforholdenepålandet?

* Trordu,atallemenneskerpålandethavdedetsådan?Begrund.

* Hvordanerarbejdsforholdenepålandetanderledesidagendi 1930’erne?

* Hvorforhararbejdsforholdenepålandetændretsig?

* Hvisduhavdesiddetiregeringeni1930’erne,hvordanvilledusåhave hjulpetlandmændene?

kilde 3 + 4 + 5

* Hvordanmærkedelandmændenekrisen?

* ErderidagmenneskeriDanmark,derhardetsombeskrevetikilde3? Hvaderforklaringenpådet?

* Læskilde4.Hvornårfiklandmandenmindstfordeenkelteprodukter? Hvornårbegyndteprisenpådeenkelteprodukteratstigeigen? Hvordanvilduforklaredet?

* Læskilde5.Hvornårerkrisenforlandbrugetværst? Erkrisenforlandbrugetoverståeti1935?Begrund.

* Hvadkanværeforklaringenpå,atprisernepålandbrugetsprodukter udviklersigforskelligt?

* Kunnederskenogettilsvarendemedlandbrugetidag,somdergjorde i1930’erne?Begrund.

* Hvisduvarlederafdenstørstelandbrugsorganisationi1930’erne, hvadvilleduhaveanbefaletdinemedlemmeratgøre?

*kriSe og kaoS / danmark i 1930'erne


105

Danske fabrikker fremstillede først og fremmest varer, der blev solgt i Danmark. Kun en mindre del blev eksporteret. Det betød, at industrien ikke blev ramt så hårdt af den internationale krise, snarere tværtimod. Oprettelsen af Valuta-kontoret (side 101) begrænsede importen af industrivarer. Disse varer blev i stedet fremstillet på danske fabrikker.

DeLeMNe 2Livet i bYeN

I byerne klarede mange er-hvervsdrivende sig rigtig godt. De havde råd til at købe radio, støvsuger, køleskab, elkomfur og andre forbrugsgoder til hjemmet, fremstillet i Danmark. Der kom også nye stoffer til fremstilling af beklædning. I 1930’erne gik det godt for den danske produktion af tøj og sko. Der blev bygget nye fa-brikker, og de gamle blev udvidet.

Lønudgifterne var lave, for tøjfa-brikkerne ansatte hovedsageligt kvinder, og de fik meget mindre i løn end mænd.

Livet soM ArbeJDsLøsI 1920’erne gik mange arbejdere ledige. Da krisen ramte landbru-get, søgte mange fra landet til byerne i håb om at finde arbejde.

d Hvis man var arbejdsløs og fik understøttelse, skulle man flere gange om ugen møde på et kontor, der kontrollerede, at man faktisk var arbejdsløs. Fotoet er fra begyndelsen af 1930’erne.

77683_historie 8.indd 105 7/23/09 12:05:18 PM

106

Men selv om det gik godt for virk-somhederne i byerne, var der langt fra brug for alle ledige. Derfor steg arbejdsløsheden i byerhvervene voldsomt. Om vinteren var den særlig høj. I slutningen af 1932 var 44 % af de, der var medlem af en fagforening, arbejdsløse. I provin-sen var arbejdsløsheden større end i København. Man skulle være medlem af en fagforening for at få arbejdsløs-hedsunderstøttelse. Understøttel-sen var så lille, at en familie ikke kunne klare udgifterne til husleje, mad og tøj. Kommunerne opret-tede hjælpekasser, hvor familierne kunne få lidt ekstra. For at blive medlem af en fagforening skulle

man have arbejde. Mange – især unge – havde ikke haft et arbejde endnu og kunne derfor ikke få understøttelse. Andre havde ikke råd til at betale fagforeningskon-tingent. Derfor var de ikke medlem af en fagforening. Indtil 1933 var ugifte arbejds-løse, der ikke kunne få understøt-telse, henvist til fattigvæsenet, eller de blev sat til tvangsarbejde. Andre forsøgte at klare sig igen-nem ved fx at sælge blade som De hjemløses Blad eller Livets Kamp. I byerne oprettede Frelsens Hær el-ler kommunen folkekøkkener, hvor arbejdsløse og andre fattige kunne købe et billigt måltid mad.

* KiLDe 6 / dTøjfabrikkerne havde gode tider i 1930’erne. Langt de fleste ansatte var kvinder.

77683_historie 8.indd 106 7/23/09 12:05:21 PM

107107

* KiLDe 7 / tiMeLøN i 1930'erNe

77683_historie 8.indd 107 7/23/09 12:05:33 PM

108

* KiLDe 8 / b»Ønskede du noget?«»Arbejde.«Jamen, det skal være noget, der er muligt.«

(Kilde: Tegning af Anton Hansen i Arbejdernes Almanak, 1933)

* KiLDe 9 / bArNeLiv i bALLeruPElna Poulsen (f. 1932) fortæller om sin barndom i Ballerup vest for København i 1930’erne.

»Indtil 1935 boede mine forældre og jeg på to små værelser, de havde lejet. Maden blev lavet på pri-musser. Vand blev hentet hos udlejeren, og her var toilettet også. Da jeg fik en lillesøster, fandt kommunen en taglejlighed på Linde Allé. Huslejen var på 35 kr. om måneden. Lejligheden var kun omkring 30 m2, men jeg synes, at der var enorm plads. Og der var et lille køkken med gaskomfur og indlagt vand. Men der var ikke køleskab. Så om sommeren var det svært at få maden til at holde sig. Vi vaskede også i køkkenet. Til hverdag var det etagevask. Om lørdagen kom vi i bad i en balje, der blev stillet op ved kakkelovnen i stuen. Under trap-pen var toilettet, som vi skulle dele med udlejeren. Min far arbejdede på teglværket, og når der ikke var brug for ham der, gravede han tørv. Min mor arbejdede på et gartneri, og ind imellem gravede hun også tørv. Dengang var arbejdsdagen lang, og man arbejdede seks dage om ugen, så min lillesøster og jeg var ofte alene hjemme. Vores farmor kom og lavede mad til os. Hver vinter var både mor og far arbejdsløse. Var der faldet sne, prøvede far at få noget arbejde med snerydning. Men det var svært. Der var jo mange arbejdsløse. Far ville gerne give os børn noget, vi ønskede os. Men som regel sagde mor, at vi ikke havde råd. Det var godt. For hvis far havde bestemt, havde pengene ikke slået til. Hver søndag fik vi dog ti øre at købe slik for.«


77683_historie 8.indd 108 7/23/09 12:05:38 PM

109

* KiLDe 10 / dVar man arbejdsløs, kunne man være heldig at få lidt penge ved forskellige hjælpekasser. Her står arbejds-løse i kø ved en hjælpekasse. Fotoet er fra 1934.

* KiLDe 11 / uNG oG uDeN ArbeJDeI sine erindringer fra 1960’erne fortalte murerar-bejdsmand Ernst Hansen bl.a. om, hvordan han som ung klarede sig igennem 1930’erne.

»Jeg var vist ikke værre eller bedre end de fleste unge dengang, ung gennemsnitskøbenhavner, der havde været gennem hele maskineriet som de fleste arbejderbørn […] arbejdsdreng og bud til jeg blev 18 år og opnåede retten og pligten til at gå arbejdsløs tre fjerdedel af året. På mig virkede den trøstesløse lediggang først og fremmest psy-kisk og moralsk nedbrydende. […] (Ernst og nogle kammerater rejser ud på lan-det for at finde arbejde) Vi tiggede os til gammelt brød hos bagerne, penge og madpakker i husene på arbejdspladser. Ind imellem stjal vi morgenbrød og -mælk fra mælkejunger og trappegange. Vi overnattede, hvor vi kunne komme til det i lader og høstakke, ventesale på banegårde og tomme godsvogne på sidesporene. Forsøgsvis solgte vi Livets Kamp, fortjenesten 20 øre pr. stk. […] Vi tog alle mulige jobs for at klare sult og søvn, huggede brænde og bankede tæpper, hjalp fiskere med net og både, bærplukning på gartnerier og frugtplantager. En tid optrådte vi som fup-markedsboksere, hvor det på forhånd var aftalt, hvem der skulle tabe eller vinde. Vi fik en daler (to kroner) pr. kamp og kaffe med brød til sidst. fire-fem »skæg«-kampe på en markedsdag gav en fin dagløn. Men den kostede gerne rigeligt af tæsk, blå øjne og udtværede næser! […] (Det bliver vinter, og Ernst og kammeraterne vender tilbage til København) Når sneen faldt tæt og stærkt, kunne man glæde sig, som da man var barn […] blot med an-dre forventninger. Et par dages snearbejde hjalp økonomisk uger frem i tiden. Man kunne spise sig mæt nu og da og leje sig og beholde et billigt hummer (værelse) måske et par måneder.«

(Kilde: Richard Andersen: Danmark i 30’erne, 1968)

77683_historie 8.indd 109 7/23/09 12:05:40 PM

110 Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe

* KiLDe 12 / e

GeNNeMsNitLiG ArbeJDsLøsHeD i ProceNt 1920-39Arbejdsmænd er ufaglærte og ofte løstansatte. Øvrige arbejdere er faglærte.

50% ..................................................................................................................................................................

45% ..................................................................................................................................................................

40% ..................................................................................................................................................................

35% ..................................................................................................................................................................

30% ..................................................................................................................................................................

25% ..................................................................................................................................................................

20% ..................................................................................................................................................................

15% ..................................................................................................................................................................

10% ..................................................................................................................................................................

5% ..................................................................................................................................................................

0% ..................................................................................................................................................................

* KiLDe 13 / e

ArbeJDsLøsHeD i ProceNt i uDvALGte fAG 1929-39 1929 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939............................................................................................................................................................................................................................................

Arbejdere på tøjfabrikker 11 % 12 % 11 % 11 % 7 % 8 % 9 % 6 % 14 % 14 % 10 %............................................................................................................................................................................................................................................

Kvindelige arbejdere 13 % 13 % 20 % 27 % 25 % 20 % 16 % 15 % 19 % 22 % 18 %............................................................................................................................................................................................................................................

Ansatte i handel og kontor 10 % 8 % 8 % 14 % 14 % 10 % 7 % 6 % 7 % 7 % 6 %............................................................................................................................................................................................................................................

Smede- og maskinarbejdere 14 % 13 % 22 % 38 % 34 % 23 % 17 % 13 % 12 % 12 % 9 %............................................................................................................................................................................................................................................

Murere 20 % 13 % 19 % 49 % 31 % 18 % 21 % 24 % 32 % 34 % 23 %............................................................................................................................................................................................................................................

Skotøjsarbejdere 21 % 16 % 18 % 25 % 19 % 17 % 15 % 19 % 29 % 23 % 16 %............................................................................................................................................................................................................................................

Arbejdsmænd og specialarbejdere 18 % 16 % 21 % 36 % 35 % 29 % 27 % 26 % 30 % 27 % 25 %............................................................................................................................................................................................................................................

Tømrere 20 % 13 % 21 % 47 % 34 % 21 % 21 % 25 % 31 % 33 % 21 %............................................................................................................................................................................................................................................

(Kilde: Dansk økonomisk statistik 1814-1980, 1985)

1920

1921

1922

1923

1924

1925

1926

1927

1928

1929

1930

1931

1932

1933

1934

1935

1936

1937

1938

1939

..................................................................................................................................................................

.................................................................................................................................................................. .................................................................................................................................................................. ..................................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................................

ArbeJDsMæND

øvriGe ArbeJDere

77683_historie 8.indd 110 7/23/09 12:05:41 PM

111111


* Hvorstorvarforskellenpåmændsogkvinderstimeløni1938?

* Hvordanvilduforklaredenneforskel?

* Hvordanmondetkanvære,atkunfåkrævedeligelønformændog kvinderi1930’erne?

* Forestildig,atduvararbejdsgiveri1930’erne.Hvordanvildubegrunde, atdererforskelpåmændsogkvinderstimelønpådinvirksomhed?

kilde 8 + 9 + 10 + 11

* Hvadviltegnerenfortælle?(kilde8)

* Kilde9fortælleromforholdeneienalmindeligarbejderfamilie i1930’erne.Nævntreforholdsomeranderledesidag.Hvorforhar forholdeneændretsig?

* Trordu,atdervarmereellermindretrygtatvokseopifamilien,der erbeskrevetikilde9,endnuomdage?Begrund.

* Hvadvargrundentil,atErnstHansen(kilde11)havdesåsværtvedat klaresig?

* Hvadvilleduhavegjort,hvisduvarErnstHansen?

kilde 12 + 13

* Hvornårvararbejdsløshedenhøjestoglavest?(kilde12)

* Hvordanrammerarbejdsløshedeni1930’ernedeforskelligefag?(kilde13)

* Hvilkegrundekanderværetilforskelleneiarbejdsløshedenindenfor fagene?

* Hvad,menerdu,vargrundentil,atDanmarkblevramtafenhøj arbejdsløshedsomi1930’erne?

* Villeenhøjarbejdsløshedidagrammedeforskelligefagpåsammemådesomi1930’erne?

* I2008og2009blevverdenramtaføkonomiskkrise.Arbejdsløsheden steg.Hvilkegrupperblevisærramt?

*


112

I vinteren 1932-33 var arbejds-løsheden så høj som aldrig før. Arbejdsgiverne krævede, at lønnen blev sat ned med 20 %. Det ville gøre det billigere at fremstille va-rerne, som så kunne sælges til en lavere pris. Derfor ville folk købe mere, og på den måde kunne der komme mere gang i produktionen, hævdede arbejdsgiverne. De truede med lockout (se side 115), hvis det ikke skete. Men hvis lønnen blev

sat ned, ville fagforeningerne og arbejderne strejke. Der var også uro i landbruget. Landboforeningerne forlangte, at renten på lån blev sat ned, og at landmændene skulle betale mindre i skat. På den måde ville landmændene få flere penge til sig selv, så de bedre kunne klare sig. Landboforeningerne forlangte også en devaluering, dvs. at kronens værdi blev sat ned i forhold til

DeLeMNe 3KANsLerGADeforLiGet

* KiLDe 14 / dHalvdelen af landmændene sluttede sig til Landbrugernes Sammenslutning (LS). LS var meget aggressiv i sine krav til regeringen. I 1933 forsøgte LS at få landmændene til at nægte at levere mælk. Tegnin-gen er fra Blæksprutten 1933. Under tegningen står der:»Den store mælkestrejke. Da LS-folkene selv måtte gøre kål på deres mælk.«


77683_historie 8.indd 112 7/23/09 12:05:49 PM

113

andre landes valutaer. Det ville øge eksporten, hævdede landbofor-eningerne. Konflikten var blevet værre. Hvis ikke regeringen greb ind, ville landet blive kastet ud i kaos. Venstre var landmændenes parti. Derfor forsøgte regeringen af få dette parti med i et indgreb. Efter valget i 1932 havde Social-demokratiet og De Radikale stadig flertallet i Folketinget og fortsatte som regering. Men i Landstinget havde Venstre og Konservative flertal. En lov skulle vedtages både i Folketinget og Landstinget for at være gældende. Derfor var det nød-vendigt for regeringen at få enten Venstre eller de Konservative til at stemme for loven.

riGsDAGeNLovene blev vedtaget af Rigs-dagen. Den bestod af to kamre: Folketinget og Landstinget (66 medlemmer). En lov var først ved-taget, når et flertal i begge kamre havde stemt ja til den. De to kamre var ikke ligestillet. Når der skulle dannes regering, havde Landstinget ingen indfly-delse. Men regeringen måtte ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Var en flertal i Folketinget imod regeringen, måtte den gå af. Sådan havde det været siden 1901, og den måde at danne regering på kaldes parlamentarisme.

d Før 1933 var hjælp fra det offentlige, staten og kommunerne, helt utilstrækkelig. Politiet kunne give arbejdsløse tilladelse til at tigge penge sammen som gårdmusikanter og lirekassemænd. De arbejdsløses børn kunne tjene lidt ved fx at sælge papirblomster. Fotoet er fra Århus.

77683_historie 8.indd 113 7/23/09 12:05:52 PM

114

forLiGet Der måtte gøres noget for at hjælpe det betrængte landbrug og forhin-dre en storkonflikt med strejker og lockout. Og Venstre måtte bakke op om løsningen. Derfor indbød regeringen Venstres ledere til et møde i Staunings privatbolig i Kanslergade 10 en søndag i slut-ningen af januar 1933. Mødet begyndte klokken ti om formiddagen. Klokken tre om natten var man ikke nået frem til en aftale. Til sidst rejste Venstres forhandlere sig for at gå. Stauning tilbød et glas whisky til afsked. Forhandlerne satte sig igen. Der blev skænket op, og samtalen kom i gang igen. Det blev til et par glas mere, og efter et par timer havde man indgået den første aftale. Og det var på høje tid. Dagen før havde der været alvorlige optøjer i København, hvor politiet for første gang brugte tåregas mod demon-strerende arbejdere.

Aftalen mellem regeringen og Venstre blev kaldt Kanslergade-forliget. I de følgende dage og uger blev detaljerne forhandlet på plads. Kanslergadeforliget var med til at løse krisen i Danmark og betød store forandringer i samfundet. De vigtigste punkter i forliget var:– Forbud mod strejker og lockout i et år.– Kronekursen blev sat ned (deva-luering).– Landmændenes ejendomsskat blev sat ned.– Renten for lån blev sat ned.– Kriseramte landmænd kunne få længere tid til at betale deres gæld.– Staten opkøbte 3.000 kreaturer. Halvdelen blev destrueret. Den an-den halvdel blev slagtet, og kødet delt ud til de arbejdsløse.– Det offentlige (staten) skulle sætte byggerier og andet i gang, så flere kunne få arbejde.– Socialreformen.

DevALueriNGValutakursen fortæller, hvor me-get et andet lands penge er værd i forhold til danske kroner. Når fx kursen på engelske pund er 935,15, betyder det, at 100 pund koster 935,15 kr. Hvis kurserne sættes op, bliver kronen mindre værd i forhold til udlandets valuta. Det kaldes devaluering. Hvis kursen sættes ned, bliver kronen mere værd. Det kaldes revaluering. Hvis man forestiller sig, at kur-sen på engelske pund i 1930’erne var ca. 935 kr. Frandsen solgte ti tons smør til englænderne for 10.000 pund, bagefter kunne han gå i banken og veksle dem til 935.000 kr. Hvis regeringen bøjede sig for landbrugets krav og fx devalu-erede med 20 %, hvad ville der så være sket? Kursen på engelske pund ville stige med 20 % til 1122 kr. Når Frandsen igen havde solgt ti tons smør til englænderne og fået 10.000 pund for det, kunne han gå i banken og veksle til 1.122.000 kr. Det fik Frandsen til at nedsætte prisen på smørret. Og det ville få englænderne til at købe mere smør, og Frandsen og andre, der solgte smør, ville tjene mere. En devaluering i 1930’erne ville således være en fordel for land-brugets eksport. Men omvendt ville en devaluering betyde, at danskerne skulle betale mere for udenlandske varer. Det ville være dårligt for de danske fabrikker, der købte mange af deres råvarer i udlandet.

* KiLDe 15 / bBlæksprutten fra 1933 bragte denne tegning af Kanslergadeforliget. På tegningen banker Venstres forhand-lere med Oluf Krag i spidsen på døren. Stauning (Socialdemokratiet) og Zahle (De Radikale) åbner. I baggrunden med ryggen mod muren står De Konservatives leder Christ-mas Møller.


77683_historie 8.indd 114 7/23/09 12:05:55 PM

115

sociALreforMeN Det punkt i Kanslergadeforliget, der fik størst betydning, var Social-reformen. Indtil 1933 skulle de, der ikke kunne klare sig økonomisk, bede kommunen om hjælp. Så tog myndighederne stilling til, om de ville hjælpe og i givet fald hvordan. Det betød, at der var store forskelle på de sociale ydelser fra kommune til kommune. Især i landkommuner var det svært for de fattige at få hjælp. Siden slutningen af 1800-tal-let var der vedtaget mere end 50 sociallove om hjælp til fattige, syge og andre, der ikke kunne klare sig selv. Men lovene var uklare, og det var svært at finde rundt i dem. Med socialreformen i 1933 fik man ret til hjælp, og sociallovene blev forenk-lede og samlet i fire lovpakker:– Ulykkesforsikring. Den drejede sig for det første om hjælp, hvis man kom ud for en arbejdsulykke.

– Arbejdsløshedsforsikring. Staten dækkede en stor del af udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelsen. Det betød, at understøttelsen blev forhøjet, så den arbejdsløse kunne klare sig med den.– Folkeforsikring gav alle ret til gratis lægehjælp, behandling på et sygehus, invalidepension, alders-rente (folkepension) når man var fyldt 65 år.– Lov om offentlig forsorg inde-holdt tre områder: Særhjælp om-fattede hjælp til bl.a. kronisk syge og pligten til at tage sig af børn, der var anbragt uden for hjemmet. Kommunen havde pligt til at hjæl-pe, hvis man ikke kunne klare sig og ikke var dækket af andre former for forsikring. Fattighjælpen var rettet mod fx alkoholikere, vaga-bonder, prostituerede og andre, som blev regnet for samfundets tabere. Disse personer kunne man anbringe på særlige institutioner.

streJKe oG LocKoutArbejdsmarkedets parter (fagfor-eninger og arbejdsgiverforenin-ger) har en overenskomst, dvs. aftaler om løn og arbejdsforhold, der gælder for en periode – typisk to år. Når overenskomstperioden er udløbet, skal de aftale en ny overenskomst. Kan parterne ikke blive enige, kan arbejderne strejke for at tvin-ge deres krav igennem. Tilsvaren-de kan arbejdsgiverne lockoute, dvs. de udelukker fagforeningens medlemmer fra at arbejde i deres virksomhed. Er man lockoutet, får man ikke løn.

d K.K. Steincke (1880-1963). Social-minister 1929-35. Han var hovedman-den bag den store socialreform i 1933.

* KiLDe 16 / vurDeriNG Af KANsLerGADeforLiGetØkonomen Christopher Arzrouni skrev i 2006 bl.a. følgende om Kanslergadeforliget:

»Om Kanslergadeforliget […] var en succes kommer helt an på, hvem der skal bedømme det. Reguleringen og støtteordningerne kom én del af befolkningen til gode på bekostning af en anden. Ordningen gavnede først og fremmest landbruget og de etablerede virksomhe-der på bekostning af forbrugerne og nystartede virksomheder. […] I vore dage er der økonomisk konsensus (enighed) om at afholde sig fra indgreb på arbejdsmarkedet, om at afskaffe støtteordninger til landbruget, […] om at afskaffe begrænsninger i den internatio-nale handel. Så efter vore dages målestok må man karakterisere Kanslergadeforligets regulering som én stor misforståelse.«

(Kilde: Kasper Elbjørn m.fl.: 20 begivenheder der skabte Danmark, 2006)

77683_historie 8.indd 115 7/23/09 12:05:57 PM

116

* KiLDe 17 / vurDeriNGer Af sociALreforMeNa. Socialminister K.K. Steincke skrev den 20. maj 1933:

»Vis os ét eneste land i denne verden, der byder de syge, de gamle, børnene, de arbejdsløse, de trængende som helhed en socialreform, der nu er gennemført.«

b. Fra en bog til historieundervisningen. Erik Dehn: Kampen på skyggesiden. Fattigdom i Danmark 1850-1990, 1991:

»Arbejdsgiverne var ikke glade for de nye love. De mente, at folk ikke mere ville gøre noget for at klare sig selv, når der ikke længere var noget »skræmmende« ved at være fattig.«

* KiLDe 18 / bSocialdemokratisk valgplakat


* KiLDe 19 / d

Hvor boeDe DANsKerNe?Tal i tusinde. 1925 1930 1935 1940.............................................................................................................

Storkøbenhavn 732 771 843 890.............................................................................................................

Provinsbyer 751 788 865 933.............................................................................................................

På landet 1.952 1.992 1.998 2.021.............................................................................................................

ialt 3.435 3.551 3.706 3.844.............................................................................................................

(Kilde: Hans Chr. Johansen: Dansk økonomisk statistik 1914-1980, 1985)

77683_historie 8.indd 116 7/23/09 12:06:07 PM

117117


* Hvilkenholdningsynesdu,attegnerenhartilLS?

* Menerdu,atdetvarrimeligt,atlandmændenenægtedeatafleverederes mælkforattvingedereskravigennem?Begrund.

kilde 15

* HvorformonforhandlingerneiKanslergade10ertegnet,somomde varhemmelige?

* HvadviltegnerenfortælleomSocialdemokratiet,DetRadikaleVenstre, VenstreogDetKonservativeFolkeparti?

* HvordankunnemanførSocialreformeni1933skaffesigpenge,hvisman ikkekunneklaresigforunderstøttelsen?

* Hvordantrordu,atdetdanskesamfundvilleværeidag,hvisdesociale forholdvarsomfør1933?Hvilkegruppervillehavedetdårligere?Hvem villedenmanglendesocialesikkerhedværeenfordelfor?

kilde 16

* Menerdu,atArzrouniharreti,atKanslergadeforligetvartilgavnfor nogenogskadedeandre?Begrund.

* ArzrounivurdererKanslergadeforligetudfranutidensopfattelser.Erdet hensigtsmæssigtatvurderebeslutningerogbegivenhederfrahistorien med»nutidensmålestok«?Begrund.

kilde 17

* HvadvilledusvareK.K.Steincke(kilde17a),hvisdetvarsagtidag?

* Hvorformonmangearbejdsgiveredenganghavdeetsådantsynpå Socialreformen?(kilde17b)

kilde 18

* HvadvilSocialdemokratietfortællemedvalgplakaten?

* Beskrivdekønsroller,derkommertiludtrykivalgplakaten.

* Hvadvilleværeanderledes,hvisentilsvarendevalgplakatskullelavesidag?

kilde 19

* HvadfortællertalleneomforandringeriDanmarkfra1925til1940?

* Hvorforsketedisseforandringer?

* Hvadtrordu,dereranderledesidag?

*


118

Der var ikke kun problemer med økonomien og høj arbejdsløshed i Europa i 1930’erne. Også demo-kratiet var truet. Mange tvivlede nemlig på, at demokratiske rege-ringer var i stand til at overvinde krisen. Tilsyneladende gik det jo meget bedre i lande, der havde afskaffet demokratiet og ladet en enkelt mand få magten. I løbet af 1920’erne og 1930’erne blev de fle-ste lande i Europa diktaturstater.

De YDerLiGtGåeNDeDanmark bevarede en demokratisk styreform. Kanslergadeforliget havde vist, at trods store uenighe-der kunne de store partier arbejde sammen og finde en løsning, der kunne afhjælpe krisen. Det styrke-de danskernes tillid til demokratiet. I Danmark var der også partier og organisationer, der ville afskaffe demokratiet. Danmarks Kom-munistiske Parti (DKP) ønskede at omdanne Danmark til et kom-munistisk land – efter sovjetisk forbillede. Partiet lagde ikke skjul på, at vold var nødvendig for at lave samfundet om. DKP havde ringe tilslutning, men stod ofte i spidsen for uro og demonstrationer i begyn-delsen af 1930’erne. I 1932 lykkedes det DKP at komme i Folketinget med to mandater.

DeLeMNe 4DeMoKrAtiet i Krise

d For at undgå at blive arresteret af politiet taler DKP’s leder Aksel Larsen (1897-1972) fra en båd i Frederiksholms Kanal under en demonstration. Fotoet er fra 1932.


77683_historie 8.indd 118 7/23/09 12:06:52 PM

119

S T O R -B R I T A N N I E N

I R L A N D

N O R G E

D A N M A R K

Estland

Letland

Litauen

P O L E N

R U M Æ N I E N

B U L G A R I E N

T Y R K I E TG R Æ K E N -

L A N D

A L B A -N I E N

F R A N K R I GSCHWEIZ

S V E R I G E

F I N L A N D

S O V J E T U N I O N E N

S P A N I E N

PO

R TU

GA L

LUX.BELGIEN

HOLLAND

T Y S K L A N D

I TA L I E N

TJEKKOSLOVAKIET

J U G O S L A V I E N

U N G A R N

Ø S T R I G

PORTUGALI 1932 fik minister-præsident Salazar (1889-1970) diktatori-ske beføjelser. I 1968 blev han tvunget til at gå af.

SPANIENEfter en blodig borgerkrig (1936-39) omdannede Fran-cisco Franco (1892-1975) Spanien til et fascistisk diktatur. Først efter Francos død blev Spanien et demokrati.

ESTLANDRev sig løs af Rusland (Sovjetunionen) i 1920 og blev en de-mokratisk republik. Det blev afskaffet i 1933, da Konstantin Päts (1874-1956) over-tog magten.

LETLAND Letland rev sig løs af Rusland (Sovjetunionen) i 1920 og blev en de-mokratisk republik, men blev i 1934 et diktatur under Karlis Ulmanis (1877-1942).

LITAUEN Litauen rev sig løs af Rusland (Sovjetunionen) i 1920 og blev en de-mokratisk republik. I 1926 blev demokra-tiet indskrænket af Antanas Smetona (1874-1944).

POLEN Polen blev gendan-net i 1918, og landet fik en demokratisk forfatning. I 1926 overtog oberst Jósef Piludski (1867-1935) magten efter et mili-tærkup.

TYSKLANDI 1933 kom nazisterne til magten ad demo-kratisk vej. Under Adolf Hitlers (1889-1945) ledelse blev det dog snart afskaffet, og Hitler blev fører.

ITALIENBenito Mussolini (1883-1945) kom til magten i 1922. I 1926 indførte han et fasci-stisk diktatur med ham selv som fører (il Duce).

ØSTRIGI begyndelsen af 1930’erne indskræn-kede den østrigske kansler Egelbert Dol-fuss (1892-1934) de-mokratiet. Han blev myrdet af nazistiske kupmagere. I 1938 blev Østrig sluttet sammen med Tysk-land.

UNGARNMiklós Horthy de Nagybánay (1868-1957) omdannede i begyndelsen af 1920’erne Ungarn til et diktatur.

RUMÆNIENKong Carol 2. (1893-1953) afsatte i 1938 regeringen og tog selv magten. Han blev dog fordrevet i 1940.

BULGARIEN Zar Boris 3. (1894-1943) tiltog sig i 1930’erne diktatorisk magt.

JUGOSLAVIENI 1929 indførte kon-gen Aleksandar 1. (1888-1934) kongeligt enevælde.

ALBANIENPræsident Ahmet Bey Zogu (1895-161) lod sig i 1928 udråbe til konge og tiltog sig diktatorisk magt.

GRÆKENLAND I 1936 indførte gene-ral Joannis Metaxas (1871-1941) et militær-diktatur.

Demokratisk styreKommunistisk diktaturNazistisk eller fascistisk diktaturAndre autoritære styreformer

EUROPA OMKRING 1930

77683_historie 8.indd 119 7/23/09 12:06:53 PM

120

I 1930 fik Danmark et nazistisk parti. Danmarks Nationalsocia-listiske Arbejderparti (DNSAP) var en tro kopi af det tyske. Også DNSAP ville afskaffe demokratiet. I stedet skulle en eller et antal af landets »bedste mænd« styre riget. Heller ikke DNSAP havde mange tilhængere. Men partiet gjorde sig bemærket med sine marcher og møder. Først i 1939 lykkedes det DNSAP at blive valgt ind i Folke-tinget.

De LuNKNeOgså andre var i 1930’erne kritiske over for demokratiet, og mange var fascineret af udviklingen i Italien

og Tyskland. Her havde henholds-vis Mussolini fra 1920’erne og Hitler fra 1933 diktatorisk magt. Og de havde tilsyneladende løst krisen, som hærgede Danmark og andre demokratiske lande. Studenterforeningen ved Køben-havns Universitet inviterede i 1930 nazisternes senere propagandami-nister Josef Goebbels. Konservativ Ungdom (KU) var stærkt kritiske over for demokratiet. KU var ikke nazister, men på en række områder lod de sig inspirere af de italienske fascister og tyske nazister. Således gik de i uniformer og organiserede sig med stormtropper (grupper, der kunne slås med modstanderne). En del organisationer var skep-

sovJetuNioNeNUnder ledelse af Vladimir Lenin (1870-1924) greb det kommunisti-ske parti magten i Rusland i 1917. De begyndte at lave samfundet om. I 1922 ændrede de Ruslands navn til Sovjetunionen. Under 10 % var medlem af Det Kommunistiske Parti, der var det eneste lovlige parti. Alligevel havde partiet den reelle magt, og dets ledere styrede landet med hård hånd. De, der kritiserede par-tiet, blev dræbt eller fængslet. Da Lenin døde, erobrede Josef Stalin (1879-1953) magten i partiet. I løbet af nogle år skaffede han sig af med partiets øvrige ledere og sikrede sig diktatorisk magt.

d Fotoet af en sovjetisk arbejder, der reparer en dieselmotor er fra begyn-delsen af 1930’erne. Kommunister i Danmark så Sovjetunionen som et forbillede. Her havde staten taget fa-brikkerne og gårdene fra de tidligere ejere. Og alle havde arbejde.

* KiLDe 20 / DKP's MåLFra DKP’s Arbejderbladet 12. december 1930:

»vort mål er: Tilintetgørelse af borgerskabet som herskende og udbyttende klasse! Derfor er vi for revolutionære masseaktioner, der rejser kampen om magten for proletariatets* diktatur efter den forudgående revolutionære mobilisering: Klasse mod klasse!«

* arbejderklassen

................................................................................................................

* KiLDe 21 / DNsAP oM DeMoKrAtietCay Lembcke (1885-1965) var leder af DNSAP indtil 1933. I 1931 skrev han bl.a. følgende om demokratiet.

»Vi tror, at det danske folk er så oplyst, at det vil kunne få øje på, hvad parlamentarismen (se side 113) er for noget humbug. […] Kun enkeltpersoner, som man har givet frie hænder til at dispo-nere, kan påtage sig ansvar. Fordi der kun kan være én mand på broen af et skib – selv et statsskib. […] Det er denne mands opgave […] at give statsskibet den rigtige kurs.«


77683_historie 8.indd 120 7/23/09 12:06:59 PM

121

tiske over for demokratiet. Det gjaldt fx Landbrugernes Sammen-slutning (LS). Medlemmer herfra dannede Bondepartiet, der under besættelsen 1940-45 (se side 136) arbejdede tæt sammen med DNS-AP. Flere kendte personer var også kritiske over for demokratiets evne til at løse landets problemer og

e Landmændene var ikke tilfredse med Kanslergadeforliget. I 1935 arrangerede LS en protestdemonstration til København for at tale med kongen, »når nu regeringen og Rigsdagen ikke ville.« »(Det) handlede om Danmarks bønder, som i en svær tid strøm-mede til fra alle landets kanter for at gå til deres konge og kræve deres ret,« som et LS-blad skrev. 40-50.000 landmænd deltog. Bondetoget på Amalienborg Slotsplads i 1935.

udtalte sig positivt om Hitlers og Mussolinis diktaturer. Det gjaldt fx Niels Bukh, der var forstander på Ollerup Gymnastikhøjskole, og præsten og digteren Kaj Munk. Også Jyllandsposten kritiserede det danske demokrati og udtrykte sig positivt om udviklingen i både Tyskland og Italien.

77683_historie 8.indd 121 7/23/09 12:07:01 PM

122

* KiLDe 22 / uNiforMerNes tiDDNSAP, DKP, KU og selv So-cialdemokratiets Ungdom (DsU) begyndte at bruge uniformer og marchere. Det kom jævnligt til slagsmål mellem de forskel-lige partier (se side 123). I 1933 vedtog Folketinget en lov, der forbød politiske organisationer at anvende uniform.

d DsU brugte uniformslignende blå bluser. Da de ikke længere måtte bruge uniform, anvendte de deres symbol, de tre pile, på en anden måde.b KU marcherer på Københavns travbane i 1933.e DKP marcherer i Københavns gader under feltråbet »Rød Front!«


b DNSAP

77683_historie 8.indd 122 7/23/09 12:07:21 PM

123

* KiLDe 23 / sLAGsMåLVed et møde i Folkets Hus i september 1932 kom det til et voldsomt sammenstød mellem DsU og DKP. Her er et uddrag af Nationaltidendes reportage:

»(Efter at de to grupper havde råbt og truet af hinanden) […] hr. Kolbjørn (DsU) råbte ud i salen, at alle ikke-kommunister skulle gå til venstre. Resten skulle kastes ud. Han sprang ned på gulvet, arbejdet begyndte øjeblikkeligt. Det var interessant at se de kommunistiske føreres opførsel. Nu hvor hæren skulle ledes, forsvandt de som rotter […] for at ingen skulle se dem. Men alle de troskyldige blev på stedet, og de fik prygl. De forsøgte at værge sig i sluttede grupper, men alle de blå drenge* satte ind på dem med bokserstød og spark og slæbte dem en for en ud af salen, ved håret, ved benene, ved omvredne arme.«

* DsU brugte blå bluser som uniform.

d KU- og DKP-medlemmer i slagsmål i 1935.

d DsU brugte uniformslignende blå bluser. Da de ikke længere måtte bruge uniform, anvendte de deres symbol, de tre pile, på en anden måde.b KU marcherer på Københavns travbane i 1933.e DKP marcherer i Københavns gader under feltråbet »Rød Front!«

77683_historie 8.indd 123 7/23/09 12:07:38 PM

124

* KiLDe 24 / fANtAstisKe HitLerI det konservative studenterblad Studium fra 2. december 1933 havde den jurastuderende Niels Erik Wilhelmsen en artikel om forholdene i Hitlers Tyskland. Her stod bl.a.:

»Overalt er der ro og orden, pinlig gennemført orden. Der er mere sik-kert i Tyskland i dag end umiddelbart efter krigen. […] Denne mand (Hitler) må være af en særlig støbning – have en særlig mening, som han ved sin veltalenhed og personlige opførsel kan få sine medborgere til at indse er den rigtige og fæste lid til. […] (Wilhelmsen nævner nazistiske løsninger, som man i Danmark og andre europæiske lande kan lære af) den antimarxistiske* front, leden ved parlamentarismen (demokratiet), trangen til at rydde op i de so-cialdemokratiske og radikalt korrumperet** ledede lande og kravet om sund statshusholdning, […] der medfører så små afgifter og skatter som muligt.«

* anti-kommunistisk ** Han mener, at regeringer, der er ledet af socialdemokrater og radikale er korrupte, dvs. at de kun tænker på, hvad der gavner dem selv og ikke landet og folket.

......................................................................................................................

* KiLDe 25 / JYLLANDsPosteN oG DeMoKrAtietUddrag af leder i Jyllandsposten 17. maj 1933:

»Mussolini reddede Italien fra den kommunistiske syndflod, som et udueligt parlamentarisk styre havde gjort det modent til. Og ingen kan benægte, at hans diktatur har været en velgerning for det italienske folk. Tyskland stod foran en lignende katastrofe, da Hitler banede sig vej til magten […] Det lige så skadelige kriseforlig (Kanslergadeforliget) har skabt en sådan lede ved hele det parlamentariske styre, at sikkert et stort flertal af danske vælgere med glæde ville […] (ønske sig) en Mussolini, der ville og kunne handle samfundsmæssigt og derfor måtte sætte politi-kerne på porten.«


77683_historie 8.indd 124 7/23/09 12:07:38 PM

125125


* HvemskullestyrelandetifølgehenholdsvisDKPogDNSAP?

* Hvordanvillehenholdsvisenkommunistogennazistargumenterefor, atnetopderespartiskulleovertagemagten?

* Kommenterkommunisternesognazisternesargumenter.

* HvorforerderikkelængerepartieriFolketinget,dervilafskaffeden demokratiskestyreform?

kilde 22

* Beskrivpartiernesuniformer.Hvadsynesdu,atuniformernefortæller ompartiernesmål?

* Hvilkegrundekanderværetil,atpartiernebrugteuniformer?

* Hvadmonregeringenvilleopnåvedatfåuniformerneforbudt?

* Enuniformviser,atmanermedienbestemtgruppeellerorganisation. Uniformenkanogsåværeensærligstilitøj,frisurerogsminke. Nævneksempler.Hardissegruppers»stil«densammefunktionsom partiernesuniformeri1930’erne?Begrund.

kilde 23

* Hvemholderavisenmed?

* Hvorforbrugtedepolitiskepartiermonvoldmodhinanden?

* Hvorforbrugerpolitiskepartierikkelængerefysiskvold?

kilde 24 + 25

* Hvadkritisererkildernedemokratietfor?

* Hvilkefordeleerderifølgekildernevedetdiktatur?

* Hvadvilledusvarepåkildernesudsagn?

*


126

DeLeMNe 5tYsKLAND – DeN stærKe NAbo

d I 1938 besøgte Hitlers stedfortræder Her-mann Göring (1893-1946) København. Her tog man rigtig godt imod ham. I anledning af hans besøg blev der udgivet en biografi om ham, der roste ham til skyerne.

Siden begyndelsen af 1900-tallet havde regeringen sørget for, at Danmark var neutralt. Danmark havde ikke indgået i alliancer med andre lande. Udgifterne til hær og flåde blev holdt på et så lavt niveau som muligt, så ingen andre lande opfattede Danmark som en militær trussel. Og neutraliteten var en succes. Danmark havde holdt sig ude af 1. verdenskrig (1914-18) og havde endda tjent penge ved at sælge fødevarer til de krigsførende parter.

Da Socialdemokratiet og De Ra-dikale fik regeringsmagten i 1929, ville de afruste Danmark helt. Der skulle ikke være en egentlig hær, kun et vagtkorps på 6.000 mand. Flåden skulle skæres ned til om-kring 30 mindre skibe. Landstin-get, hvor Venstre og Konservative havde flertal, forhindrede dog, at forslaget blev gennemført. Efter nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, voksede be-kymringen i Danmark. Tyskland brugte enorme summer på militæ-

b Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. På fotoet hilser med-lemmer af det tyske mindretal i Åbenrå begejstret på en deling tyske soldater.


ret, og Hitler krævede at områder, som Tyskland havde mistet, skulle tilbage i riget. Hvad skulle Dan-mark gøre, hvis Tyskland angreb for at erobre Sønderjylland? Regeringen henvendte sig hem-meligt til Storbritannien. Men eng-lænderne ville ikke love at hjælpe, hvis Tyskland angreb. Heller ikke Sverige, Norge eller Finland ville love at hjælpe Danmark i tilfælde af krig. Tværtimod opfordrede de andre nordiske lande Danmark til at styrke sit forsvar, så det kunne

77683_historie 8.indd 126 7/23/09 12:07:48 PM

127

beskytte hele Norden mod et an-greb. Det nægtede Stauning at gå med til. »Danmark skal ikke være Nordens lænkehund,« sagde han. De konservative og de fleste of-ficerer mente, at Danmark skulle opruste, så landet kunne forsvare sig selv. Men det var regeringen imod. Uanset hvor mange penge, der blev brugt på militæret, ville det ikke kunne klare sig mod det mægtige Tyskland. Desuden ville Tyskland opfatte en dansk op-rustning som en provokation – og måske bruge den som et påskud til at angribe.

iKKe ses, iKKe Høres …I 1920 var grænsen mellem Tysk-land og Danmark blevet fastlagt efter en folkeafstemning. Den ny grænse betød, at der kom et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk nord for grænsen. Da Hitler kom til magten i 1933, forsøgte det tyske mindretal at få Tyskland til at kræve en ændring af grænsen. Den danske regering henvendte sig til den tyske for at få bekræftet, at grænsen lå fast. Den tyske uden-rigsminister svarede, at Tyskland ikke ønskede at ændre grænsen – dog med tilføjelsen: indtil videre. Op gennem 1930’erne forsøgte regeringen at forhindre, at der skete noget i Danmark, som kunne provokere Tyskland. Aviser og radio blev bedt om ikke at være for kritiske over for forholdene i Tysk-land. Og da jøderne begyndte at flygte fra nazisternes forfølgelser i Tyskland, var det kun få, der fik lov til at blive i Danmark. I 1939 indgik Danmark en ikke-angrebs-aftale med Tyskland.

* KiLDe 26 / tYsKLAND oG PresseNPå et pressemøde den 2. marts 1933 bad udenrigsminister P. Munch journalisterne om at tænke sig om, når de kritiserede Tyskland:

»Jeg anbefalede meget stærkt at vise mådehold. Navnlig frem-hævede jeg den skade, der skete ved overskrifter og karikatur-tegninger, som var det, der blev lagt mest mærke til. Dernæst advarede jeg mod at interviewe de flygtninge, der kom hertil […]. Ikke mindst frarådede jeg at gøre forsøg på at fremkalde udtalelser om Hitler eller andre.«

(Kilde: P. Munch: Erindringer 1933-1939, 1966)

...........................................................................................................

* KiLDe 27 / strAffeLoveNStraffeloven §140 – om blasfemi»Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne-der.«

Straffeloven § 266 b – om racisme»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år.«

...........................................................................................................

* KiLDe 28 / iKKe-ANGrebsPAGtDen 31. maj 1939 blev den dansk-tyske ikke-angrebspagt under-skrevet. Her er artikel 1:

»Kongeriget Danmark og det tyske rige vil i intet tilfælde skride til krig eller nogen anden art af magtanvendelse mod hinanden. I tilfælde af at det fra en tredje magts side skulle komme til en aktion mod […] en af parterne, vil den anden part ikke på nogen måde yde en sådan aktion sin støtte.«

77683_historie 8.indd 127 7/23/09 12:07:48 PM

128

ê

128

êSpørgSmål til kildernekilde 26 + 27

* Hvadvarmonudenrigsministerensbegrundelseforatanbefale mådeholdiforholdtilkritikafTyskland?

* Ytringsfrihederenvigtigdemokratiskrettighed.Hvadmenerduom udenrigsministerenskravtiljournalisterne(kilde26)?

* Varudenrigsministerenskravtiljournalisterneenbegrænsningaf demokratiet?Begrund.

* Straffelovensætternoglegrænserforytringsfriheden(sekilde27). I2005bragteJyllandspostennoglekarikaturtegningerafprofeten Muhammed.Detoplevedemangemuslimersomenforhånelseogen krænkelseafderesreligion.AlligevelblevJyllandspostenfrikendt. Synesdu,atdeterretfærdigt?Begrund.

kilde 28

* Argumenterforellerimoddetteudsagn:Ikke-angrebspagtenbetød,at DanmarkhavdepligttilathjælpeTyskland,hvisderudbrødkrig.

* Vedatindgåenikke-angrebspagtmedTysklandvarDanmarkikke længereneutralt.Hvorfortrordu,atDanmarkalligevelindgikaftalen?

* Hvadkunnederværesket,hvisDanmarkhavdenægtetatindgå ikke-angrebspagten?

* BurdeDanmarkhaveoprusteti1930’erne?Begrundditsvar.

*kriSe og kaoS / danmark i 1930'erne


129129

êHvAD Der viDere sKete

Kanslergadeforliget blev meget dyrt for staten. Skatten blev sat i vejret, og der blev lagt afgifter på bestemte varer såsom kaffe og sukker. Desuden var det nødven-digt for staten at låne penge for at få dækket sine udgifter. Men forliget virkede, og krisen ramte ikke Danmark så dybt som mange andre lande. Industrien mærkede mindst til den, kom hurtigt over den og fi k stor fremgang i resten

af 1930’erne. Landbruget var ramt hårdere. Trods store tilskud var det først i 1938, at landbruget producerede lige så meget som før krisen. Landmændene var derfor ikke tilfredse med Kanslergadeforliget. Halvdelen af dem sluttede sig til Landbrugernes Sammenslutning (LS), der krævede yderligere hjælp til landbruget. Det skulle bl.a. ske ved, at landmændene fi k fl ere skat-

d Et af de store anlægsarbejder sat i gang af staten. Toget med Christian 10. og en bilkor-tege indvier Storstrømsbroen i 1937. Med sine 3.211 meter var det Europas længste bro.

ê77683_historie 8.indd 129 7/23/09 12:07:58 PM

130130

d W. Glud malede i 1939 dette billede af statsminister Thorvald Stauning som lands-fader. Han er ikke kun omgivet af folk fra forskellige erhvervsgrupper. Grønland og Færøerne er også repræsenteret.


telettelser og betalte mindre renter for deres lån. Desuden forlangte de, at staten skulle garantere en mindstepris for deres produkter. For at få fl ere i arbejde satte staten gang i store anlægsarbejder. Der blev bl.a. bygget veje, baner og broer. Arbejdsløsheden faldt, men var stadig høj. I 1939 var den 18 %, dvs. højere end før krisen. Flere partier havde været med i Kanslergadeforliget. Men det lykkedes Socialdemokratiet at høste æren for det. Partiet var startet som et arbejderparti, men i 1930’erne forsøgte man at appel-lere til andre grupper også. Det lykkedes, og partiet voksede. Ved valget i 1935 fi k partiet 68 af Fol-ketingets 148 pladser.

b Thorvald Stauning (1873-1942) var statsminister 1924-26 og 1929-42. Valg-plakat fra folketingsvalget i 1935.

MoD veLfærDsstAteNEn del historikere mener, at social-reformen i Kanslergadeforliget var et stort skridt mod den velfærdsstat, vi kender i dag. Dvs. et samfund, hvor det offentlige løser en række opgaver for borgerne såsom at tage sig af gamle, syge, børnepasning, samt tilbyder gratis undervisning ud over grundskolen, biblioteker og andre kulturelle tilbud osv. Socialreformen kostede også det offentlige mange penge. Det offent-liges udgifter til sociale og sund-hedsmæssige forhold var dog langt mindre i 1930’erne end i dag. Den store vækst fandt sted efter 1960, hvor udgifterne til hospitaler, børne-pasning og andre sociale ordninger eksploderede.

77683_historie 8.indd 130 7/23/09 12:08:08 PM

131131

e Sudeterområdet lå i Tjekkoslovakiet på grænsen mod Tyskland. Her boede mange tyskere. De hilste de tyske solda-ter velkomne, da området blev indlemmet i Tyskland i 1938.

KriGeN NærMer siGI 1938 krævede og fi k Tyskland de dele af Tjekkoslovakiet, hvor der boede mange tyskere. Den danske regering og mange i befolkningen frygtede, at Tyskland ville tage Sønderjylland og måske endda angribe Danmark. Storbritannien lovede at hjælpe Polen, hvis Tyskland angreb. Men Danmark kunne ikke få et tilsvarende løfte. Det skyldtes, at den engelske regering mente, at Danmark havde gjort for lidt for at kunne forsvare sig selv. Desuden var Danmark ikke så vigtig for Storbritannien. Polens aftale med Storbritanni-en betød, at Tyskland opsagde den ikke-angrebspagt, man havde med Polen. I foråret 1939 tilbød Tysk-land Danmark en ikke-angrebs-pagt (se side 127). Den danske regering mente ikke, at den havde

ProDuKtioN oG besKæftiGeDe i iNDustrieNDen ene kurve viser, hvordan værdien af varer, der blev fremstillet på fabrikkerne, udvik-lede sig. Den anden kurve viser udviklingen i antallet af ansatte. Kurverne er beregnet ved at sætte 1930 til 100. Det betyder, at for hver 100, der var ansat i industrien i 1930, var der 92 i 1924 og 133 i 1937. Antallet af beskæftigede i industrien steg altså markant.

150 .............................................................................................................................................................

140 .............................................................................................................................................................

130 .............................................................................................................................................................

120 .............................................................................................................................................................

110 .............................................................................................................................................................

100 ......................................................................................................................................

90 .............................................................................................................................................................

80 .............................................................................................................................................................

70 .............................................................................................................................................................

60 .............................................................................................................................................................

50 .............................................................................................................................................................

(Kilde: Vagn Dybdahl m.fl .: Krise i Danmark, 1975)

1920

1921

1922

1923

1924

1925

1926

1927

1928

1929

1930

1931

1932

1933

1934

1935

1936

1937

1938

1939

besKæftiGeLse

ProDuKtioN

.............................................................................................................................................................

.............................................................................................................................................................

.............................................................................................................................................................

...................................................................................................................................... ......................................................................................................................................

.............................................................................................................................................................

.............................................................................................................................................................

.............................................................................................................................................................

andet valg end at indgå aftalen. Den 1. september 1939 an-greb tyske tropper Polen. Den 3. september opfyldte Storbritan-nien sit løfte til Polen. Sammen

med Frankrig erklærede landet Tyskland krig. 2. verdenskrig var begyndt. Den 9. april 1940 besatte Tyskland Danmark.

77683_historie 8.indd 131 7/23/09 12:08:10 PM

132132

videre arbejde»dagligliv i 1930’erneGennem romaner og spillefilm kan man få noget at vide om dagliglivet i fx 1930’erne. I klassen kan I arbejde med den samme roman og/eller spille-film. I kan også arbejde i grupper eller individuelt med forskellige romaner og spillefilm. Måske kan I også arbejde med emnet i faget dansk.

* I kan undersøge, hvad romanerne/spillefilmene fortæller om følgende spørgsmål om 1930’erne:

\ Hvordan boede man? (boligindretning, møbler osv.)\ Hvad var moderne? (klædedragt, musik osv.)\ Hvordan var arbejdspladsen og skolen?\ Hvad lavede man i fritiden?\ Hvordan var kønsrollerne?\ Hvilken rolle spillede krisen og de yderligtgående partier og grupper for handlingen?

Arbejder I gruppevis eller individuelt, kan I fremlægge for klassen. Til fremlæggelsen kan det være en god idé at bruge en skærmpræsentation, fx PowerPoint.

eksempler på romanerHartmann, Niels: Farfars hemmeligheder – tids- billeder 1930-1960, 2001Nehm, John: Som man sår – roman fra landet og byen 1922-1930, 2002Sønderby, Knud: Midt i en Jazztid. To mennesker mødes, 2006 (voksenroman)Toldstrup, Jens: Taberen, 1987

...................................................................

eksempler på spillefilmHør, var der ikke en, som lo? 2007. Efter Eigil Jensens roman af samme navn om en ung arbejdsløs i København 1935.Matador, 2002. De første episoder i tv-serien fra omkring 1980 handler om 1930’erne i den fiktive købstad Korsbæk.Midt i en jazztid, 1931. Efter Knud Sønderbys roman om at være ung i 1930’erne.

krise og kaos / danmark i 1930'erne


133133

De yDerligtgåenDe* I1930’ernesluttedeendelungesigtilyderligtgåendepartierog bevægelser.Dukanarbejdeudfranedenståendeoplægtil problemstilling(er):

\ Hvilkefascistiske/nazistiskepartier ogbevægelservarder? \ Hvadvarderesmål,oghvilkemidler togdeibrug? \ Hvadfikungemenneskertilatslutte sigtildissepartierogbevægelser? \ Hvilkefascistiske/nazistiskepartier ogbevægelserfindesderiDanmark idag?

1930’erne i billeDer* Inddelklassenigrupper.Hvergruppevælgeretemne.Udvælg10-15 billeder,somfortællernogetvigtigtomemnet.Findyderligereoplys- ningeromemnetogbillederneibøgerogpåinternettet.Udarbejd enplancheellerenskærmpræsentation,somIbrugervedjeresfrem- læggelse.Eksemplerpåemner:

\ KrakketiWallStreet1929ogkriseniUSA \ Industriogarbejdsforholdpåfabrikkerne \ Landbrugetogarbejdsforholdpålandet \ Transport(biler,tog,skibe,fly) \ Kendtepersonerfra1930’erne \ Demonstrationerogkonflikter \ Børnogunge

eksempler på materialerKirkebæk,Mikkel:Beredt for Danmark – National- socialistisk Ungdom 1932-1945,2004Jensen,LisH.Lund:Da Verden gik af lave. Danmark i mellemkrigstiden,1998

Søg efter artikler om emnet på:SkolernesDatabase:http://skoda.emu.dk/DanmarksBefrielse:http://www.befrielsen1945.dk/Faktalink:http://www.faktalink.dk

billeDsøgningMankanfindebillederomforskelligeemnerfra1930'ernepåfxwww.danskebilleder.dk,www.polfoto.dk,www.scanpix.dk(desidstetokræverlogin)ellerhosetlokalhistoriskarkiv.


134134

at arbejde med historie

statistikI matematik og samfundsfag har du sikkert arbejdet med statistik. Men statistik kan også bruges i historie. I grundbogens emne Krise og kaos – Danmark i 1930’erne er der en del statistik. Statistik er tal eller data, der er indsamlet ved forskellige former for undersøgelser. Disse data bearbejdes og kan bl.a. bruges til at:

\ Skabe overblik (fx over lønninger, side 107). \ Vise en udvikling (fx af arbejdsløsheden, side 110). \ Vise en forandring (fx at flere blev ansat i industrien i 1930’erne, side 131). \ Sammenligne forskellige forhold (fx hvor stor arbejdsløsheden var i forskellige erhverv, side 110).

En statistik kan vises på forskellige måder. På næste side beskrives et par eksempler og nogle

råd til, hvordan de kan bruges:

krise og kaos / danmark i 1930'erne

murernes arbejdsløshed i 1930'erneMurernes arbejdsløshed i procent (se kilde 13/tabel side 110).

50% ...........................................................................................................

45% ...........................................................................................................

40% ...........................................................................................................

35% ...........................................................................................................

30% ...........................................................................................................

25% ...........................................................................................................

20% ...........................................................................................................

15% ...........................................................................................................

10% ...........................................................................................................

5% ...........................................................................................................

0% ...........................................................................................................

1929

1930

1931

1932

1933

1934

1935

1936

1937

1938

1939

murernes arbejdsløshed i 1930'erneMurernes arbejdsløshed i procent (se kilde 13/tabel side 110).

50% ...........................................................................................................

40% ...........................................................................................................

30% ...........................................................................................................

20% ...........................................................................................................

10% ...........................................................................................................

0% ...........................................................................................................

1929

1930

1931

1932

1933

1934

1935

1936

1937

1938

1939


135135

TabellerEn tabel er typisk rækker af tal. Tabellen kan være enkel som tabellen over, hvor danskerne boede (side 116) eller mere kompleks, som tabellen over arbejdsløshed i udvalgte fag (kilde 13/side 110). Når du skal bruge en tabel, er det en god idé først at finde ud af:

\ Hvordan tabellen er bygget op (skal den læses lodret eller vandret?) \ Hvad tabellen viser. \ Hvilke enheder tabellen bruger (fx årstal, kroner, procent). \ Spredningen i tallene i forhold til et gennemsnit (hvilke tal ligger meget over/under gennemsnittet?) \ Hvor tabellen kommer fra, og om det er en pålidelig kilde. \ Hvad du kan og vil bruge kilden til (er der fx andre, der er mere velegnede?)

DiagrammerDet kan være svært at få et overblik over mange tal. Det er ofte lettere med et diagram, der er en grafisk fremstilling af tallene. Den grafiske fremstilling være i form af fx kurve-, cirkel- eller søjlediagram. På side 131 viser et kurvediagram udviklingen i antallet af beskæftigede og produktion i industrien.

* Med programmer som fx Excel kan du let lave forskellige slags diagrammer. Vælg to-tre tabeller fra grundbogen og lav dem om til diagrammer. Overvej, hvilken form for diagram der er mest velegnet.

* Statistik kan være vigtig, hvis man vil argumentere for eller bevise en sag. Men statistik kan også misbruges. Diagrammerne på dette opslag viser alle tre murernes arbejdsløshed i procent i 1930’erne. Men de giver et forskelligt indtryk. Hvorfor?

* Bearbejd en tabel til diagrammer, så de får forskelligt udtryk.

* Hvad kan man bruge forskellige udtryk af et diagram til?

murernes arbejDsløsheD i 1930'erneMurernes arbejdsløshed i procent (se kilde 13/tabel side 110).

50% ...............................................................

45% ...............................................................

40% ...............................................................

35% ...............................................................

30% ...............................................................

25% ...............................................................

20% ...............................................................

15% ...............................................................

10% ...............................................................

5% ...............................................................

0% ...............................................................

1929

1930

1931

1932

1933

1934

1935

1936

1937

1938

1939


77683_historie 8.indd 136 7/23/09 12:08:48 PM

DANMArK besAt

êole steen Hansen

77683_historie 8.indd 137 7/23/09 12:08:48 PM

138

êDet er den 29. august 1943. Den 18-årige gymnasieelev Hans edvard teglers fra østerbro i København sidder i fængsel. Men i dag bemærker han: »tyskere har i de tidlige morgentimer besat fængslet. På gangene så vi i morges tyske politisoldater med maskinpistoler. Alle de danske fængselsbetjente er tillukkede og alvorlige. Hvad er der sket?«

Hans Edvard var en af de første sa-botører i Danmark. Hans far havde været maskinmester på et skib, der på vej fra England til Danmark blev sænket af en tysk ubåd. Dan-

DANMArK besAt

mark var endnu ikke besat, men krigen var i gang. Hans Edvard var femten år dengang. Nogle år efter var han i gang med at sabo-tere virksomheder, der arbejdede for den tyske besættelsesmagt. Den 23. juni 1943 satte han sammen med nogle kammerater ild til et fi rma, der lavede elektro-nik for tyskerne. På vej hjem blev Hans Edvard standset af danske

b I august 1943 var der strejker, demonstra-tioner og optøjer i fl ere danske byer. På fotoet vælter demonstranter en politibil i Odense. Folk protesterede både mod de høje priser og mod den tyske besættelsesmagt. For første gang satte besættelsesmagten hårdt mod hårdt. Under nedkæmpelsen af optøjerne blev fl ere demonstranter dræbt og såret. Tyskerne krævede, at det danske politi slog hårdere ned på uromagere, og at der blev indført dødsstraf for sabotage. Det ville den danske regering ikke gå med til, og den trådte tilbage den 29. august 1943. På dette tidspunkt havde Tysk-land tabt fl ere afgørende slag, og det stod klart for de fl este, at tyskerne ville tabe krigen.

Nu siDDer De NoK KøNt i Det!

77683_historie 8.indd 138 7/23/09 12:08:57 PM

139

politibetjente. De troede i første omgang, at han havde stjålet den cykel, han brugte. Senere gik det op for dem, at Hans Edvard havde været med til sabotagen mod elek-tronikfabrikken. »Nu sidder De vel nok kønt i det – hva’?« sagde en betjent til den ar-resterede gymnasieelev. »Det skulle De have tænkt på noget før, i stedet for at indlade Dem på sådan noget pjatteri. Hvad gavner det? Nu har De ødelagt Deres fremtid – hvad tror De, Deres familie siger til dette her?«

reGeriNGeN er Gået AfSenere på dagen den 29. august hører Hans Edvard, at den dan-ske regering er trådt tilbage, og at tyskerne har taget magten i

landet. »Jeg sidder som bytte for de mest modstridende følelser. På den ene side er jeg jublende glad over det, der er sket. Endelig har det offi cielle Danmark nægtet at gå ty-skernes ærinde. På den anden side ser jeg fremtiden i møde med dyb bekymring. Bliver jeg nu overgivet til tyskerne? … Hvis tyskerne bare får en brøkdel af det, jeg har lavet, at vide … jeg ser mig selv stå op ad muren. Jeg hører, de tager lade-greb på rifl erne. Så lyder salven.« Hans Edvard oplevede August-oprøret 1943 bag tremmer – dan-ske tremmer. For frem til 29. august 1943 fungerede Danmark med politi, domstole, folketing og regering, selvom landet havde været besat af tyske tropper i mere end tre år. De fl este danskere fandt sig i besættelsen. Nogle få gik til

modstand, men i manges øjne var Hans Edvard og hans kammerater uvorne knægte, der begik sabotage, som man begår forbrydelser. Heldigvis var hverken dansk politi eller tyskerne klar over, hvor meget Hans Edvard havde lavet. Det lykkedes ham endda at spille deprimeret, selvmordstruet og men-talt forstyrret, så han blev overfl yt-tet til et sindssygehospital. Her var bevogtningen ikke særlig hård, og snart blev han befriet af venner fra sabotagegruppen. »Vorherrebeva-res, hvor er du blevet fed og lasket,« sagde en 17-årig kammerat til ham. »Hold din kæft,« svarede Hans Edvard. Mindre end en time efter stod han på en vej i Hvidovre med en pistol i lommen. Han forsatte sin kamp i modstandsbevægelsen frem til krigens slutning.

fortsAt sAMArbeJDeMen Danmarks samarbejde med tyskerne fortsatte faktisk også. Mange danskere havde mere eller mindre frivilligt samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Selvom regeringen trådte tilbage den 29. august 1943, sørgede embedsmænd i ministerierne for, at dagligdagen gik videre. Det gjorde den også for de danskere i industri og landbrug, der arbejdere for tyskerne. Flere danskere – stadig få, men dog fl ere – begyndte som Hans Edvard at kæmpe i modstandsbevægelsen. Efter den 29. august 1943 blev tysk politi sat ind mod den. Tyskerne planlagde også at arrestere de danske jøder, som indtil da havde undgået den forfølgelse, som de blev udsat for i andre lande, tyskerne havde besat.

d Hans Edvard Teglers (1925-88) var medlem af både BOPA og Holger Danske – de to hårdeste modstandsgrupper i København. I løbet af besættelsen skjulte han sig på 46 adresser for at undgå at blive arresteret. Efter krigen blev han journalist og redaktør. Billedet viser Hans Edvard Teglers (til venstre) sammen med en anden friheds-kæmper efter befrielsen 5. maj 1945.

77683_historie 8.indd 139 7/23/09 12:09:06 PM

140140

tiDstAvLe

..................................................................................................................................................

1914 1. verdenskrig begynder..................................................................................................................................................

1933 Adolf Hitler og nazisterne kommer til magten i Tyskland..................................................................................................................................................

1938 Østrig og dele af Tjekkoslovakiet indlemmes i Tyskland uden kamp..................................................................................................................................................

1939 Tyskland angriber Polen. Frankrig og Storbritannien erklærer Tyskland krig, fordi angrebet ikke standses..................................................................................................................................................

1940 Danmark besættes af tyskerne den 9. april. Andre lande – Norge, Holland, Belgien, Luxembourg og store dele af Frankrig besættes også..................................................................................................................................................

1941 Tyskland erobrer store områder i Nordafrika, på Balkan og i Sovjetunionen. USA træder ind i krigen mod både Tyskland og Japan..................................................................................................................................................

1942 Den tyske hær taber slaget ved El Alamein i Nordafrika..................................................................................................................................................

1943 Den tyske hær taber slagene ved Stalingrad og Kursk i Sovjetunionen..................................................................................................................................................

1944 Britiske og amerikanske styrker går i land i Frankrig på D-dag. Den tyske hær lider et af sine største nederlag på Østfronten..................................................................................................................................................

1945 2. verdenskrig slutter..................................................................................................................................................

ê

DANMArK besAt

77683_historie 8.indd 140 7/23/09 12:09:06 PM

141141

bAGGruND

to KriGe2. verdenskrig (1939-45) kan opfattes som anden del af en europæisk 30-årskrig i 1900-tallet. Den begyndte med 2. verdenskrig (1914-18). Tyskland tabte krigen og måtte gå med til en hård fredsaf-tale. Det skabte bitterhed blandt tyskerne. Sult og nød efter krigen førte til frustrationer og had, som Hitler og hans nazistiske parti udnyttede til at få magten i 1933. Hitler og nazisterne førte så deres eget land og det meste af Europa ud i 2. verdenskrig. De to krige kan derfor opfattes som ét langt opgør med en pause i midten. Allerede inden Hitlers Tyskland begyndte at føre krig i Europa, var en anden krig begyndt i Asien. Japan blev styret af mænd, der ligesom Hitler betragtede krig som et fornuftigt og nødvendigt middel til at sikre deres lands interesser. Japan erobrede lande for at skaffe råstoffer og fødevarer, værst gik det ud over Kina. Japan erobrede også engelske, franske og holland-ske kolonier i Sydøstasien. Og i 1941 angreb Japan så den ameri-kanske fl ådebase Pearl Harbor på Hawaii. Krigen i Europa og krigen i Asien/Stillehavet havde ikke så meget med hinanden at gøre. Det vigtigste fællestræk var, at Storbri-

tannien og USA deltog i dem begge. De to krige opfattes alligevel sam-let set som 2. verdenskrig.

tYsKLAND erobrer LANDeI Europa begyndte krigen den 1. september 1939, da Tyskland angreb Polen og besatte landet i løbet af få uger. I 1940 besatte Tyskland Danmark, Norge, Hol-land, Belgien, Luxembourg og store dele af Frankrig. Storbritannien stod alene tilbage, og få troede, at landet alene kunne vinde over et tysk angreb. Men den britiske fl åde og det britiske fl yvevåben forhin-drede, at tyskerne turde sejle over kanalen og invadere landet. Alligevel syntes Tyskland uover-vindelig. Det var i denne situation, at den danske regering gik ind for at samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Uanset om man kunne lide det eller ej, virkede det som en kendsgerning, at Tyskland ville dominere Europa i lang tid fremover. I 1941 bredte krigen sig til Balkan og Nordafrika, og i juni angreb Hitlers Tyskland Sovjet-unionen. Store landområder blev erobret, og millioner af sovjetiske soldater blev taget til fange. Da vinteren satte ind, stod den tyske hær foran hovedstaden Moskva. Men de meget hårde slag tærede

d Den 1. september 1939 angreb Tysk-land Polen. To dage senere erklærede Frankrig og Storbritannien Tyskland krig. På fotoet er tyske tropper på vej gennem en ødelagt polsk by.

De ALLiereDeStorbritannien, USA, Sovjetunionen og de øvrige lande, der kæmpede mod Aksemagterne i 2. verdenskrig, kaldes De Allierede. Danmark blev først sent accepteret som allieret. Danmark ka-pitulerede få timer efter besættelsen og samarbejdede med tyskerne, så De Allierede var ikke helt sikre på, hvem vi holdt med.

77683_historie 8.indd 141 7/23/09 12:09:10 PM

142142

på den tyske hær. Mange panseraf-delinger havde kun få kampvogne tilbage, og mange erfarne offi cerer og befalingsmænd var blevet dræbt eller såret. I Tyskland indkaldte hæren fl ere unge mænd, og der blev bygget fl ere kampvogne. Men al-lerede i slutningen af 1941 havde krigen været så hård, at tyskerne begyndte at mangle materialer, og soldaterne var ved at være udslidte. Derfor havde Tyskland ikke længere mulighed for at vinde krigen. Kun få mennesker kunne vide dette i 1941. Man hørte om sejrene, men kendte ikke den høje pris for dem. Tyskland havde imid-lertid ikke ressourcer til at vinde over store lande som Sovjetunionen og USA.

veNDePuNKterNeI årene 1942-43 begyndte den tyske krigslykke for alvor at vende. Det var først og fremmest på Østfronten, at hæren blev slidt op. Slaget ved Stalingrad i Sovjetunio-nen blev et katastrofalt nederlag for tyskerne. Under panserslaget ved Kursk i juli 1943 og i tiden der fulgte frem til oktober, blev 907.000 tyske soldater dræbt, såret eller taget til fange. Det svarede til 4 % af samtlige tyske mænd i aldersgruppen 15-65 år. I ørkenkrigen vandt den britiske hær slaget ved El Alamein i Ægyp-ten i 1942. I foråret 1943 gik briti-ske og amerikanske tropper i land i Italien. Det var efter disse store vendepunkter ved El Alamein, Sta-lingrad og Kursk, at den danske regering gik af efter Augustoprøret i 1943.

AKseMAGterNeTyskland, Japan og Italien blev kaldt Aksemagterne. Flere mindre lande, f.eks. Rumænien og Bulgarien, sluttede sig også til Aksemagterne. Aksemag-terne havde aldrig et samarbejde, der fungerede så godt som De Allieredes. Italien skiftede ligefrem side i 1943.

.................................................

ressourcerNår man taler om ressourcer i forhold til 2. verdenskrig, menes et lands be-folkning, råstoffer, fabrikker og land-brug. Alt det, der skal til for at samle hære med millioner af mænd, forsyne dem med våben, mad og transport-midler. Aksemagterne havde langt færre ressourcer end De Allierede.

b For de fl este mennesker i Europa var krigen noget, der det meste af tiden foregik langt væk. Man mærkede den først og fremmest som mangel på fl ere og fl ere varer, eller ved at man var bange for en slægtning ved fronten. På fotoet står folk i kø for at købe almindelige dagligdagsvarer.

DANMArK besAt

77683_historie 8.indd 142 7/23/09 12:09:14 PM

143

»Ro og orden må præge landet«, lød opfordringen fra Kong Christian 10. (1870-1947) og statsminister Stauning (1873-1942), da Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940. Regeringen kapitulerede (overgav sig) med det samme, fordi den ville skåne landet og befolk-ningen for krigens ødelæggelser. Tyskerne syntes også, at det var en rigtig god idé med ro og orden. De ville naturligvis gerne besætte et land stort set uden kamp.

Den såkaldte »fredsbesættelse« betød, at der opstod en særlig politisk situation. Danmark havde stadig sin egen regering, og dansk politi stod stadig for håndhævelse af lov og orden. Det kunne næsten se ud som om, Danmark stadig var en selvstændig nation. De fær-reste danskere brød sig dog om, at tyskerne havde besat landet. Mange danskere lyttede til den en-gelske radio BBC og håbede på, at tyskerne ville tabe krigen. Englæn-

derne blev opfattet som dem, der skulle komme og redde Danmark. Det så bare ikke ud til at ville ske de første mange år. Alligevel syntes mange, at udenrigsminister Sca-venius (1877-1962) gik for vidt, da han i sommeren 1940 talte om »de store tyske sejre, der har slået ver-den med forbavselse og beundring«, og at Danmark måtte »finde sin plads i et nødvendigt samarbejde med Stortyskland«.

d Tyske soldater i Århus den 9. april 1940.

DeLeMNe 1sAMArbeJDe

77683_historie 8.indd 143 7/23/09 12:09:18 PM

144

* KiLDe 1 / DANsKereN tæNKer øKoNoMisKDa de tyske tropper besatte Danmark, fik de bl.a. disse instrukser:

»Ethvert medlem af Værnemagten* må være sig bevidst, at han ikke betræder fjendeland, men at tropperne er rykket ind i Danmark for at beskytte landet, og dets beboere […]. Danskeren har megen bondesnuhed og er listig, så det grænser til uoprigtighed […] Danskeren tænker økonomisk. Hans interesser be-væger sig hovedsagelig omkring livets materielle problemer. Undgå så vidt muligt indgreb over for personlig ejendom […]. Danskeren el-sker en hjemlig, behagelig tilværelse. Han kan vindes ved venlighed, ved små opmærksomheder og ved respekt for hans person […]. Med få undtagelser findes ingen forståelse for det nazistiske Tysklands mål. Derfor: Undgå meningsudvekslinger.«

* Betegnelse for de tyske væbnede styrker: hæren, krigsmarinen og flyvevåbnet. (Kilde: Eilstrup og Lindeberg: De så det ske under besættelsen, 1969)

* KiLDe 2 / bI 1944 kunne Danmark kun importere 4 % af den olie og benzin, vi havde importeret før krigen. Nogle biler blev holdt i gang med gasgenera-torer. Det var ovne, hvor træ blev delvist forbrændt, så der blev dannet gas. Chaufføren skulle fyre op et stykke tid inden, han skulle ud at køre. Mange nøjedes dog med at tage andre slags heste-kræfter i brug.

d Danmarks udenrigsminister Erik Scavenius på besøg hos Hitler i novem-ber 1941. Det var vigtigt for Danmark at have et godt forhold til Tyskland – og omvendt. Samarbejdspolitikken sikrede, at Danmark undgik store ødelæggelser. Samtidig sikrede den Tyskland vigtige leverancer af indu-stri- og landbrugsprodukter.

DANMArK besAt

77683_historie 8.indd 144 7/23/09 12:09:37 PM

145

* KiLDe 3 / dTørv var dårligt brændsel, men det kom til at dække 1/3 af Danmarks brændselsforbrug, da importen af kul faldt under besættelsen. Tørv kunne graves i danske moser. Det krævede masser af arbejde at grave, stable, tørre og flytte tørvene. Mere end 70.000 danskere arbejdede i tørveproduktionen. På fotoet fra 1941 samler drenge tørv, der er faldet af et godstog.

ArbeJDsLøsHeDDansk landbrug og erhvervsliv blev hårdt ramt, da landet blev besat. Danmark havde en livlig handel med udlandet, og meget af den blev nu standset, fordi danske virksomheder ikke kunne handle med Tysklands fjender. Det ramte bl.a. eksporten af bacon og smør til Storbritannien. Danske virk-somheder kom også til at mangle råstoffer, som de importerede til produktionen. I vinteren 1940-41 steg arbejdsløsheden til 36 %. Mange kom dog i arbejde senere

under besættelsen. Tyskland købte vores landbrugsvarer, og dansk landbrug kom til at dække ca. 8 % af det tyske behov for fødevarer. Tyskland begyndte til gengæld at levere råstoffer til virksomhederne – ikke så meget, som vi havde fået før krigen, men nok til at få en del af produktionen i gang igen. Tyskerne gjorde det ikke for at hjælpe Dan-mark, men for at få danske virksom-heder til at producere til Tyskland. Den danske regering opfordrede danske virksomheder til at sam-arbejde med besættelsesmagten, så tyske firmaer ikke kom og tog

77683_historie 8.indd 145 7/23/09 12:09:41 PM

146

d Danske arbejdere bydes velkom-men i Tyskland i 1941.

* KiLDe 4 / eI 1941 accepterede den danske regering, at danskere kunne melde sig til tysk krigs-tjeneste. Det gjorde omkring 12.000. Af dem blev ca. 6.000 godkendt og sendt i krig på Østfronten. Ca. 2.000 af de frivillige blev dræbt eller forsvandt på Østfronten. Men det var en form for samarbejde, som de fleste danskere så meget negativt på. Efter krigen blev de overlevende straffet med mindst to års fængsel.

1944 kunne man i danske aviser se annoncer efter fx kokke- og stuepi-ger til tyske badehoteller og spor-vognkonduktører til tyske byer. En del af disse tysklandsarbejdere blev tvunget til at tage af sted. De danske myndigheder truede dem nemlig med, at de mistede deres arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de ikke tog arbejde i Tyskland.

arbejdet. Nogle danskere arbejdede ganske frivilligt for tyskerne, fordi de så en fin chance for at tjene mange penge. Andre gjorde det af nød, fordi familien skulle forsørges. Danmark var fattigere dengang, og arbejdsløshed betød store afsavn i en almindelig familie. I København var hvert fjerde skolebarn under-vægtigt, fordi priserne på mad steg – uden at lønnen fulgte med. Mange tænkte, at hvis en familie-forsørger med sit arbejde kom til at gavne besætterne, måtte man leve med det. Ca. 100.000 danskere tog ar-bejde i Tyskland på et eller andet tidspunkt under besættelsen. Selv i

DANMArK besAt

77683_historie 8.indd 146 7/23/09 12:09:51 PM

147

* KiLDe 5 / dI foråret 1942 begyndte tyskerne at opføre den såkaldte Atlan-terhavsvold, der strakte sig fra Nordkap til Spanien i syd. Atlan-terhavsvolden bestod af ca. 30.000 betonbunkers, udstyret med varslingssystemer og kanoner. Mere end 1.500 af disse bunkers blev bygget i Danmark. Opførel-sen af Atlanterhavsvolden gav arbejde til mange tusinde dan-skere. Langs den jyske vestkyst kan man stadig se ruinerne af de mange bunkers. Fotoet er taget i 1945 – efter krigen er slut.

d Juletræsfest i det danske nazistparti i Smallegade i København. I 1943 havde nazipartiet i Danmark 21.500 medlemmer. Men ved valget til Fol-ketinget det år fik partiet kun 43.000 stemmer og tre mandater i Folketin-get. Det var en stor skuffelse for partiet, der langsomt gik i opløsning.

77683_historie 8.indd 147 7/23/09 12:09:58 PM

148

bruDDet i AuGust 1943Da den danske regering trådte til-bage i august 1943, var det en mar-kering af, at landet ikke accepterede den tyske besættelse, og at en dansk regering ikke kunne handle frit. Men i praksis fortsatte Danmark med at producere for Tyskland. Aldrig arbejdede der så mange danskere med at opføre bunkers i Jylland som i foråret 1944, hvor tyskerne forventede en invasion fra britiske og amerikanske styrker. 69.000 danskere var på det tids-punkt i gang med at bygge dem. Der blev ikke brug for dem, for den britisk-amerikanske invasion kom i Normandiet i Frankrig. I sommeren 1944, hvor de tyske styrker var meget hårdt presset og havde rigtig hårdt brug for våben, begyndte fabrikken Riffelsyndikatet i København at arbejde i toholds-skift, så der kunne leveres endnu flere rifler og maskingeværer. Det fik dog en ende, da modstandsgrup-pen BOPA sprængte fabrikken i luften.

er De tiLHæNGer Af sAbotAGe? UbEtingEt tilhængErm.

mOdstandEr VEdikkE tilhængEr fOrbEhOld..............................................................................................................................................Mænd i København 70 % 23 % 6 % 1 %..............................................................................................................................................Kvinder i København 50 % 20 % 15 % 15 %..............................................................................................................................................Mænd i provinsen 70 % 12 % 12 % 6 %..............................................................................................................................................Kvinder i provinsen 50 % 20 % 23 % 7 %..............................................................................................................................................

(Kilde: Frode Jakobsen: I Danmarks Frihedsråd, 1975)

b Tyskerne havde planer om at inddrage de danske krigsskibe i den tyske flåde i 1943. Det lykkedes for nogle af besætningerne at undslippe med skibene og søge tilflugt i Sverige. Andre besætninger sænkede deres skibe, før tyskerne inddrog dem.

DANMArK besAt

* KiLDe 6 / De uANsvArLiGeDen danske statsminister Wilhelm Buhl (1881-1954) forklarede i en radiotale den 2. september 1942, hvad han mente om modstandsbevægelsen:

»[…] jeg beder hver enkelt om at gøre sit bedste for at forhindre, at ungdommelige elementer i ubesindighed og uforstand lader sig forlede til at begå handlinger, der under de nuværende forhold må betegnes som intet mindre end dødsensalvorlige. Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig for de unge, at den, som begår sabotage eller hjælper med dertil eller over for myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller undlader at medvirke til opklaring af sabotage, handler mod sit lands interesser.«

* KiLDe 7 / eRingen var en dansk modstandsorganisation. I sommeren 1943 lavede den en statistisk undersøgelse af befolkningens indstilling til sabotage. De 1.300 danskere fra alle dele af landet svarede således:

77683_historie 8.indd 148 7/23/09 12:10:01 PM

149

* KiLDe 8 / dCa. 50.000 danske piger var i kortere eller længere perioder kærester med tyske soldater. Omkring 5.500 af disse piger blev gravide med deres tyske kæreste. Især i de sidste år af besættelsen så de fleste ned på disse piger, som man kaldte tyskertøser eller feltmadrasser. I de illegale blade opfordrede modstandsbevægelsen folk til at straffe pigerne. Det kunne man fx gøre ved at klippe dem skaldede og male hagekors på deres krop. I besættelsens sidste tid – og særligt efter befrielsen – blev tusindvis af disse piger udsat for sådanne overgreb. Fotoet af modstandsfolk, der fører to tyskerpiger bort, er taget efter befrielsen i Ålborg den 5. maj 1945.

* KiLDe 9 / »Deres Mor vAr eN forAGteLiG tøJte«De illegale blade skrev om tyskerpiger, der havde fået børn med tyske soldater. De Frie Danske skrev således i april 1945:

»Man ved, at deres mor var en foragtelig tøjte og deres far en gemen for-bryder. Kan man ikke med nogenlunde sikkerhed gå ud fra, at det overvæl-dende flertal af denne drageyngel vil slægte forældrene på? Bør vi mod-tage dem i vort samfund? Lad os sørge for – nu mens harmen er hed – at samtlige uægte børn og deres mødre sendes til Tyskland. Da drageyngelen alligevel engang vil føle sig som tysk, må den hellere fra sin spæde alder vænne sig til livet i ormegården.«

iLLeGALe bLADeBlade som modstandsfolk skrev, trykte og delte ud. De danske aviser var underlagt cen-sur, og tyskerne kunne forbyde dem at skrive bestemte ting. I de illegale blade skrev folk det, de havde lyst til. I 1940 blev der omdelt ca. 1.200 illegale blade. I de to sidste krigsår blev der omdelt mere end ti millioner.

77683_historie 8.indd 149 7/23/09 12:10:05 PM

150150


* Hvaderifølgekildenformåletmed,atTysklandharbesatDanmark?

* Hvordankarakterisererkildendanskerne?

kilde 2 + 3

* Hvilkekonsekvenserafkrigenviserdetokilder?Forklar,hvorforden fikdem.

* Hvilkekonsekvenserhavdeværetanderledes,oghvadhavdeværetde samme,hviskrigenogbesættelsenhavdefundetstedidag?

kilde 4 + 5

* Hvadmenerdu,derkunnefådanskeretilatmeldesigtiltyskkrigs- tjeneste(kilde4)?

* DeoverlevendeØstfrontsfrivilligeblevstraffetefterkrigen.Vardet rimeligt?Begrund.

* Demangetusindedanskere,derarbejdedemedatbyggeAtlanterhavs- volden,fikengodløn.Burdedeogsåstraffes?Begrund.

kilde 6 + 7

* HvorforudsenderBuhldenneopfordring(kilde6)?

* Buhlbekæmperjomodstandsbevægelsen.Burdehanværeblevet straffetefterkrigen?Begrund.

* Hvadviserkilde7ombefolkningensholdningtilsabotage?

* Erresultatetafundersøgelsentroværdig?Hvorfor?

kilde 8 + 9

* Hvilkenstemningsynesdu,athenholdsvistilskuerneogkvinderne udtrykker(kilde8)?

* Hvilketsynpåtyskerpigerogderesbørnkommertiludtrykikilde9?

* Hvorfortrordu,atholdningentiltyskerpigernevarsådan?

* Forestildig,atkrigenogbesættelsenfandtstedidag.Trordu,atman havdereageretpåsammemådeoverfortyskerpigersomdengang? Begrund.

*danmark beSat


151

Da Sovjetunionens hær – Den Røde Hær – indledte sit angreb på Ber-lin i april 1945, affyrede kanonerne 1,2 millioner granater på slagets første dag. Alle disse granater var først blevet produceret på fabrik-ker og transporteret den lange vej til fronten. 2. verdenskrig var en total krig, hvor der skulle pro-

Delemne 2 Forsyningerne

duceres og transporteres enorme mængder våben, ammunition og anden udrustning. Det var i høj grad en krig, hvor landenes folke-tal, produktion og forsyninger var afgørende. Danmarks vigtigste hjælp til de allierede blev givet af civile sømænd på danske handelsskibe.

Ca. 6.500 af dem befandt sig i udlandet, da Danmark blev besat. De fleste sejlede ikke hjem, men meldte sig med deres skibe for at sejle forsyninger til England og an-dre steder, hvor de allierede havde brug for det. 800 af disse danske krigssejlere blev dræbt i tjenesten.

d Levering af dansk svinekød til Tyskland. Billedet stammer fra en tysk billedserie med teksten: »I denne krig behøver Tyskland ikke sulte.«

77683_historie 8.indd 151 7/23/09 12:33:00 PM

152

HjemmeFrontenKrigen kostede enorme summer for de lande, der var med i den. Film og krigsbøger fortæller ofte om, hvad der skete ved fronterne. Men i de krigsførende lande deltog næ-sten alle på en eller anden måde. Man talte ligefrem om »hjemme-fronten«. Snedkere, der før havde lavet borde og stole, arbejdede nu med at fremstille fx dele til krigsfl y eller geværer. Kemiske fabrikker lavede sprængstof, ikke vaskepul-ver. De civile i våbenindustrien var lige så vigtige for krigens udfald som soldaterne ved fronten. Landbruget under 2. verdens-krig krævede masser af arbejds-kraft, fordi traktorer og maskiner endnu ikke var almindelige. Når

mændene var i krig, måtte kvinder og børn tage over. Krigsfanger blev mange steder også sat til at udføre landbrugsarbejde. Og når Dan-mark leverede både landbrugspro-dukter og industrivarer til Tysk-land, var det naturligvis en hjælp til Hitlers krigsførelse. I alle krigsførende lande var der mangel på mange ting. Ressour-cerne blev først og fremmest brugt til at forsyne fronterne. Det blev svært at skaffe tøj, og madvarer blev rationeret. I England kunne man, som folk sagde, regne med one egg, per person, per week, per-haps. Det værste i den grå krigs-hverdag var dog frygten for, hvad der skete med en søn, en bror eller en far ved fronten.

d I de krigsførende lande var mange mænd soldater. Men på hjemmefron-ten overtog kvinderne mange opgaver. På fotoet fra 1941 arbejder engelske kvinder på en kampvogn. Vognen skulle sendes til de allierede i Sovjet-unionen. Arbejderne skriver en hilsen på siden af kampvognen på engelsk og russisk: »Greetings to our allies in U.S.S.R.«

d Rationeringsmærker afl everede man sammen med penge, når man købte ind. På fotoet fra en restaurant klipper servitricen mærker ud for smør og brød.

rationeringFordelingafvarerietland,sådetikkekunerdemmedflestpenge,derkankøbe.Rationeringforegikmedudleveredemærker,såmanfxfikmærkertilatkøbeenbestemtmængdesmøromugen.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 152 7/23/09 12:33:13 PM

153

FremaD i rykKampene ved fronten foregik ofte i store slag og ryk fremad (eller tilbage, hvis man var ved at tabe). Men efter nogen tid gik fremryk-ningen i stå, fordi forsyningerne ikke kunne følge med. Ingen havde ressourcer til at angribe overalt hele tiden. Når der så var bragt tilstrækkeligt med soldater, våben, ammunition, benzin og andre forsyninger frem til et frontafsnit, blev nye angreb indledt. Mange soldater var aldrig i kamp, fordi de arbejdede med at få forsyningerne frem, med at reparere køretøjer eller jernbaner, med at lave mad eller med at tage sig af de sårede. Den britiske hær, der i de sidste krigsmåneder rykkede frem gen-nem Nordvesttyskland, var på godt 800.000 mand – heraf var 300.000 i forsyningstropperne bag fronten. Landene med de største ressour-cer bag sig vandt. Nogle generaler var bedre end andre, nogle solda-ter var bedre end andre, og nogle våben var bedre end andre. Men i sidste ende drejede krigen sig om at være størst og stærkest. I slutningen af krigen var den sam-lede produktion i Storbritannien, Sovjetunionen og USA sammenlagt fem gange så stor som produktio-nen i Tyskland og Japan.

* kilDe 10 / krigssejlerErik Schmidt-Hansen var en af de danskere, der var med til at sejle mandskab og forsyninger for de allierede til fronten i Italien. Hans konvoj af skibe blev angrebet af tyske bombefly:

»Så lang øjet rakte, så man kun lig og vragstumper, som sagte vuggede på den rolige vandoverflade. Det flød med kasser, træ-stumper, redningsbælter, flåder, tomme redningsbåde og masser af andre ting og midt i det hele lig efter lig, forbrændte eller lem-læstede og løsrevne arme og ben […] På vort skib blev kun andenkokken såret, og det var hans egen skyld. Han ville passe sit arbejde selv under den værste beskydning og gav sig til at skære bacon ud til morgenmad. Men hans hænder dirrede, og i stedet for baconen skar han sin egen lillefinger af.«

(Kilde: Erik Schmidt-Hansen: Fem år i allieret tjeneste, 1945)

c En konvoj var en gruppe af handelsskibe, der sejlede samlet, så krigsskibe og fly lettere kunne beskytte dem mod angreb fra fx ubåde eller bombefly. Fotoet er fra 1942.

77683_historie 8.indd 153 7/23/09 12:33:21 PM

154

* kilDe 11 / Forkerte ForsyningerKarl-Heinz Hollstein fra Berlin gjorde tjeneste ved en tysk panserenhed og oplevede i november 1941 pro-blemerne med at forsyne tropperne ved fronten. I et interview fortæller han:

»Vi var nået så langt frem mod Moskva, at vi kunne se byens tårne i godt vejr. Men vi havde kun benzin til at køre måske tyve kilometer mere med vores kampvogne og kun nogle få skud tilbage til kanonerne. Så fik vi leveret diesel, som vi ikke kunne bruge, og granater i en forkert kaliber, der ikke passede til kanonerne. Da rus-serne angreb, fik vi ordre til at sprænge kampvognene og forsøge at slippe væk til fods. Vi gik vestpå gennem sneen i små grupper og overlevede ved at spise tørret brød og syltede agurker, som vi fandt i forladte huse.«

b Vera Lynn, (født 1917) med tilnavnet »The forces (de væbnede styrkers) sweetheart«, var den mest popu-lære sangerinde blandt de britiske soldater.

Danmark besat

krigsproDuktion unDer 2. VerDenskrig 1939-45

Kampvogne Fly Større

SKibe..............................................................................................USA 76.547 324.840 8.812..............................................................................................Storbritannien 30.396 131.549 1.156..............................................................................................Sovjetunionen 105.232 158.218 161..............................................................................................Tyskland 61.700 117.881 954..............................................................................................Japan 4.771 79.123 589..............................................................................................

(Kilde:RichardOvery:Why the Allies Won,2006)

* kilDe 12 / e

77683_historie 8.indd 154 7/23/09 12:33:27 PM

155155


* Hvorforvarskibemerebeskyttedemodangreb,nårdesejledeikonvoj?

*Konvojenblevalligevelangrebet.Hvorformondetkunneladesiggøre?

* Hvordan,trordu,detpåvirkedesømændene,atdealdrigvidste,hvornår pådøgnetdeblevangrebetaffxubåde?

* Hvorfor,trordu,villekokkenblivevedmedatlavemad,selvom konvojenblevangrebet?

kilde 11

* Hvilkeforklaringerkanderværepå,atdentyskehærfikforsynings- problemeralleredei1941?

* Undersøg,hvadtyskernesvanskelighedermedatfåforsyningernefrem tilfrontenkomtilatbetydeforkrigen.

kilde 12

* Hvadfortællerkildenomdetopartersstyrke?

* Hvilkegrundekanderværetil,atUSA,StorbritannienogSovjetunionen kunnefremstilleflerekampvogne,flyogskibeendTysklandogJapan?

kilde 13

* Hvaditekstenkanforklare,atWe’ll meet againblevuhyrepopulærhos deallieredetropper?

* Villetekstenogsåsigesoldaterikrignogetidag?Begrund.

*


156

Danmark blev kun udsat for få luftangreb under 2. verdenskrig. Men der var ofte fly i luften over Danmark. Britiske og amerikanske bombefly fløj over Danmark på vej mod mål i Tyskland. Tyskerne i

Delemne 3luFtkrigen

Danmark anlagde stillinger med radar og kanoner til at beskyde al-lierede fly, og de fik bygget flyve-pladser i bl.a. Karup, Tirstrup og Skrydstrup, så deres jagere kunne nå op og skyde de allierede fly ned.

Det hændte, at bombeflyene tabte bomber eller kastede dem over Danmark, fordi de selv var blevet ramt. I alt faldt der mere end 3.000 sprængbomber og mere end 20.000 brandbomber over Danmark. De fle-ste landede på marker, hvor de kun gjorde begrænset skade, men 307 danskere blev dræbt og 788 såret af bomberne. Flyvningerne over det besatte Danmark var en del af bombeof-fensiven mod Tyskland. De britiske bombefly kom om natten og de amerikanske om dagen. Briterne forsøgte at brandbombe tyske bebo-elseskvarterer. De amerikanske mål var tyske våbenfabrikker og olie-raffinaderier. Formålet med bomb-ningen var at standse den tyske krigsproduktion og at få tyskerne til at opgive kampen. Aldrig, hverken før eller siden, har verden set så store luftstyr-ker samlet. I Storbritannien, hvis befolkning kun var 12 gange større end Danmarks, blev der anlagt 350 flyvepladser under krigen. Mere end 1000 bombefly deltog i de største an-greb. Cheferne for bombestyrkerne håbede, at bombeflyene kunne vinde krigen på egen hånd. Det kunne de ikke, men bombningerne var en hård belastning for Tyskland. I 1944 lå landets produktion af benzin og diesel stort set stille. Og de mere end 14.000 kanoner, der blev brugt af det tyske luftværn, kunne have

d Et af de få allierede luftangreb mod mål i Danmark fandt sted den 21. marts 1945. Målet var det tyske politis hovedkvarter i København. Et af de britiske fly ramte en mast og styrtede ned og brød i brand. Nogle piloter i de efterfølgende maskiner troede fejlagtigt, at røgen fra branden var målet og kastede deres bomber. De ramte den franske skole på Frederiksberg, hvor 86 børn og 13 voksne omkom. Billedet viser frivillige, der står klar med bårer.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 156 7/23/09 12:33:36 PM

157

d Kun det britiske og amerikanske luftvåben havde store bombestyrker med firemotorede bombefly. Her ses et amerikansk B17 bombefly under et angreb på en tysk flyvemaskinefabrik.

været sat ind mod sovjetiske kamp-vogne på landjorden i stedet for at være rettet mod luften. Det tyske og det sovjetiske luftvåben brugte først og fremmest deres luftstyrker i forbindelse med kampe ved fronten – hvor man i øv-rigt også bombede og beskød civile. Specielt på Østfronten var respek-ten for menneskeliv ikke stor. Fly var en alvorlig trussel mod kamp-vogne og kanoner. Den, der beher-skede luftrummet over slagmarken, kunne desuden forhindre fjenden i at flytte mænd og forsyninger.

77683_historie 8.indd 157 7/23/09 12:33:39 PM

158

* kilDe 14 / De bombeDeUnder britiske luftangreb blev der anvendt store mængder brandbomber, der i nogle tilfælde skabte ildstorme. De var i sig selv ødelæggende og dræbende, men flammerne brugte også ilten i luften, så mennesker, der var nået i beskyttelsesrum, døde af iltmangel. Som 24-årig befandt Margaret Freyer sig i den tyske by Dresden, da bombardementet begyndte den 13. februar 1945. Hun berettede senere om sine oplevelser:

»Ildstormen er enorm. Der lyder råb om hjælp og skrig, men alt omkring én er et inferno (helvede). Til venstre for mig dukker en kvinde pludselig op. Den dag i dag kan jeg se hende for mig, og jeg vil aldrig glemme synet. Hun bærer en bylt i sine arme. Det er et spædbarn. Hun løber, hun falder, og barnet ryger i en bue ind i flammerne. Pludselig ser jeg igen mennesker lige foran mig. De skriger og svinger armene, og så – til min rædsel og forbløffelse – ser jeg den ene efter den anden falde sammen. (I dag ved jeg, at disse ulykkelige mennesker blev ofre for mangel på ilt.) De besvimede og blev brændt til kul.«

(Kilde: Tracey J. Kinney: Conflict and Cooperation. Documents on Modern Global History¸2006)

b Dresden efter krigen i 1946. På fotoet ses ødelæggelser efter de allieredes bombardementer af byen.

* kilDe 15 / Dansk læge opleVer bombet by

Den danske Røde Kors-læge T. Thune Ander-sen oplevede indbyggere flygte fra den tyske by Chemnitz efter et bombeangreb i marts 1945:

»I titusindvis af udbombede mennesker vandrede af sted i den dybe sne. De var så trætte, at man havde indtryk af, at de bevægede sig som søvn-gængere, kulsorte i ansigterne og på hænderne af brandrøgen. Mange gik endnu med automobil-briller, som de havde taget på under bombarde-mentet for at beskytte øjnene mod kalkstøv. De fleste bar små bylter tøj eller havde deres små børn på armen […]. Jeg tror, man skulle havde været at sten for ikke at få medlidenhed med disse mennesker, hvor forbryderisk deres nation end havde opført sig.«

(Kilde: T. Thune Andersen: Da pigtråden brast, 1945)

Danmark besat

77683_historie 8.indd 158 7/23/09 12:33:47 PM

159

* kilDe 17 / Dansk spitFire-pilotDanskeren Kjeld Rønhof (1920-99) fløj Spitfire-jagere i Eskadrille 332 i Royal Air Force. Eskadrillen sendte normalt 10-12 fly ud ad gangen. Når et fly blev skudt ned, blev der leveret nye. I løbet af krigen blev 37 piloter dræbt under flyvninger med eskadril-len. Andre 33 blev også skudt ned men overlevede. På Rønhofs første kampflyvning i 1942 mistede eskadrillen fire piloter, og chefen blev såret:

»Det værste var at pakke sergent Tandbergs tøj. Han var endnu en af vores kammerater fra flyvesko-len, der var blevet dræbt. Andre havde travlt med at pakke tøjet fra de tre andre, vi havde mistet i dag […]. Det var svært at falde i søvn den nat. Tanker hvirvlede gennem hovedet. Jeg var kommet igennem en voldsom luftkamp uden at lide overlast. Ville jeg også klare det i fremtiden? Hvorfor kunne jeg ikke sove, selv om jeg havde snuppet et par glas whisky, før jeg lagde mig?«

(Kilde: Kjeld Rønhof: Vi fløj for friheden, 1990)

royal air ForceDetbritiskeflyvevåben,ofteblotkaldetRAF.RoyalAirForcevarmegetpopulærtidebesattelande,fordimansåellerhørtedeengelskeflypåhim-lenogvidste,atnogenkæmpedeforatbefriEuropa.IDanmarkstrikkedemangehueriRAF’sblå,hvideogrødefarverforatvise,hvemdeholdtmed.

d Med RAF-huer på kunne man vise, hvem man holdt med – en slags passiv modstand. Huerne blev dog forbudt af tyskerne.

Dræbte unDer luFtangreb mål tidSpunKt dræbte.............................................................................................................................. Warszawa,Polen august1939 40.000.............................................................................................................................. Stalingrad,Sovjetunionen august1942 40.000.............................................................................................................................. Hamburg,Tyskland juli1943 35.000 Dresden,Tyskland februar1945 40.000.............................................................................................................................. Tokyo,Japan marts1945 100.000 Hiroshima,Japan* august1945 70.000 Nagasaki,Japan* august1945 30.000..............................................................................................................................

*udførtatetenkeltfly,derkastedeenatombombe.Fleredødeiåreneefter,fordidevarblevetramtafradioaktivstråling.

* kilDe 16 / eNogle luftangreb huskes, fordi specielt mange mennesker blev dræbt under dem. Der er stor usikkerhed om de præcise tal, men mange er enige om disse anslåede tabstal.

77683_historie 8.indd 159 7/23/09 12:33:57 PM

160

d Kravet om mørklægning gjaldt også for cykellygten.

d En fest er blevet afbrudt af en luftalarm, og festdeltagerne har måttet søge tilflugt i en beskyttelseskælder.

e Der var fra tysk side et krav om mørk-lægning under besættelsen, så de allierede fly ikke kunne bruge lyset fra byen til at orientere sig. På fotoet er en mand ved at sætte blændingspapir op i et vindue.

77683_historie 8.indd 160 7/23/09 12:34:06 PM

161

* kilDe 19 / eArthur Travers Harris (1892-1984), ofte kaldet Bomber Harris, var fra 1942 den øverstansvarlige for briternes bombardementer af tyske byer. I 1992 – på 100-året for hans fødsel – blev der rejst en statue af ham i London. Tyskland og flere britiske fredsbevægelser protesterede.

* kilDe 18 / eDet amerikanske flyvevåben undersøgte midt i krigen, hvordan det gik med 2.051 besætningsmedlemmer, der begyndte at flyve angreb fra England med firemotorede bombefly mod mål i Europa. Man fulgte gruppen fra første mission og så, hvor mange der var tilbage efter de 25 missioner, som mændene skulle flyve. Resten af mændene var dræbt, sårede eller taget til fange.

store tab Antalstartklaremændfradenundersøgtegruppe.Missionnr.1-25

2.200 ..................................................................................................................................................................................................................

2.000 ..................................................................................................................................................................................................................

1.800 ..................................................................................................................................................................................................................

1.600 ..................................................................................................................................................................................................................

1.400 ..................................................................................................................................................................................................................

1.200 ..................................................................................................................................................................................................................

1.000 ..................................................................................................................................................................................................................

800 ..................................................................................................................................................................................................................

600 ..................................................................................................................................................................................................................

400 ..................................................................................................................................................................................................................

200 ..................................................................................................................................................................................................................

0 ..................................................................................................................................................................................................................

nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

(Kilde:MarkK.Wells:Courage and Air Warfare,1995)

2.05

1

1.927

1.775

1.651

1.585

1.451

1.360

1.291

1.203

1.117

1.047

990

942

873

831

794

748

708

680

654

623

605

588

564

559

77683_historie 8.indd 161 7/23/09 12:34:30 PM

162162

SpørgSmål til kildernekilde 14 + 15 + 16

* Hvordanreageredefolkunderogefterbombningerne(kilde14og15)?

* Erkildernetroværdige?Begrund.

* Beggeparterbombedecivilemål.Hvilkekrigsmæssigegrundevarder montildet?

* I1949tilsluttededeflestestateriverdensigden4.Genevekonvention, eninternationalaftaleom,atcivileikkemåtteangribesienkrig. Giveksemplerpå,atdennekonventionikkebliveroverholdt.

* Sekilde16.Hvemstodbagdenævnteluftangreb?

* Detfaktiskeantaldræbtevedbombardementerneerofteusikkert. UdforDresdenerantalletafdræbtesåledesangivettil40.000. Nogleforskeremener,atdet»kun«var18.000,mensmantidligere hævdede,atdervaropmod100.000.Hvilkegrundekanderværetil denneusikkerhed?

kilde 17 + 18

* HvordanreagererRønhofpå,atsergentenerdræbt(kilde17)?

* ErRønhofsbeskrivelseafhansegenreaktiontroværdig?Begrund.

* Hvadfortællerkilde18omrisikoenvedatværebesætningsmedlempå etbombefly?Prøvbl.a.atregnedetprocentvisetabud.

* Mangemeldtesigfrivilligttilbombetogterne.Hvorformon?

* Idagmisterlangtfærrebesætningsmedlemmerlivetunderetflyangreb. Hvilkegrundekanderværetildet?

kilde 19

* StatuenafBomberHarrisvakteenvoldsomdiskussion.Hvilke argumenterkanderværeforogimodatrejseenstatueafham?

* Hvordanserdemonstranternepåham(sefotoet)?

* Synesdu,atdetvarrigtigtafbriterneatrejseenstatueafBomber Harris?Hvorfor?

*danmark beSat


163

I 1938 bestemte tyske nazister, at tusinder af mentalt handicappede og uhelbredeligt syge i Tyskland skulle slås ihjel. Det skete hemme-ligt i særlige »helbredelses- og ple-jeanstalter«. Udryddelsen af disse mennesker skulle være med til at skabe en ren race af sunde tyskere.

Delemne 4 FolkemorD

Nazisternes helt store myrde-rier på civile kom imidlertid først i gang under krigen. Krigen på Øst-fronten blev særlig grusom, fordi det indgik i den tyske planlægning, at bl.a. polakker og mennesker i Sovjetunionen skulle udsultes, arbejde som slaver eller udryddes.

d I kreaturvogne blev Europas jøder transporteret til udryddelseslejrene. På fotoet ankommer kvinder og børn til den største, Auschwitz-Birkenau, der lå i det sydlige Polen. Ca. 1,1 mio. af de indespærrede omkom i lejren. Af dem var ca. 960.000 jøder. Omkring 75.000 polakker og 25.000 sigøjnere blev dræbt eller døde af sult og sygdom.

Nazisterne mente, at de var »un-dermennesker«. Millioner af civile døde under den tyske besættelse eller blev tvunget til Tyskland som slavearbejdere. Da den sovjeti-ske hær rykkede ind i Tyskland i slutningen af krigen, tog den en frygtelig hævn. Mere end 12 mio.

77683_historie 8.indd 163 7/23/09 12:34:45 PM

164

tyskere blev myrdet, voldtaget eller fordrevet fra deres hjem. Europas jøder var særligt ud-satte, fordi nazisterne påstod, at de var skyld i alle Tysklands ulykker. Jøder var blevet forfulgt i Tyskland allerede før krigen, og nu blev de det i de besatte lande – som Polen, hvor der var langt flere jøder end i Tyskland. Da den tyske hær an-greb Sovjetunionen i 1941, fulgte særlige »Einsatzsgruppen«. Deres opgave var systematisk at dræbe jøder overalt. Flere hundrede tu-sinde blev skudt, men alligevel var det ikke effektivt nok.

Holocaust OrdetHolocaustkommerfradetlatinskeholocaustum,derbetyderbrændoffer.Detbrugessombe-tegnelsenfornazisternesforsøgpåatudryddeEuropasjøder.Ca.6mio.jøderomkomunderHolo-caust.Hovedpartendødeafsultogsygdomellerblevdræbtinazi-sternessærligeudryddelseslejre.Mellem1,5og2mio.blevskudt.

* kilDe 20 / dI januar 1945 befriede Den røde Hær Auschwitz-Birkenau. Fotoet viser nogle af de overlevende fanger, der levede under forfærdelige forhold i kolde barakker.

I 1942 vedtog nazisterne »den endelige løsning«, der betød, at alle Europas jøder skulle udryddes, og det skulle ske i særlige lejre. De nye udryddelseslejre blev bygget i Polen. Når jøderne ankom, blev alt taget fra dem. Gamle, syge og andre uarbejdsdygtige blev straks dræbt i gaskamre. Unge og raske blev sat til slavearbejde. I løbet af få måneder var de fleste syge og udslidte – og så blev de sendt til gaskamrene. Nazisternes forsøg på at udrydde Europas jøder bliver i dag omtalt som Holocaust.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 164 7/23/09 12:34:48 PM

165

koncentrationslejr Ofteforkortettilkz-lejrefterdettyskeordKonzentrationslager.Deførstekz-lejreblevalleredeopførti1933.Herindsattenazisternekommunister,socialdemokraterogandrepolitiskemodstandere.Senereanbragtemanogsåandregrupper,somnazisterneansåforatværeuønskede,fxhomosek-suelleogmedlemmerafJehovasVidner.Ogsåca.6.000danskere–hovedsageligtmodstandsfolk–komikz-lejre. Ikz-lejreneudførtefangerneslavearbejdefornazisterne.Mangeblevmishandletogdøde.

* kilDe 21 / i treblinkaDen sovjetiske journalist Vasilij Grossman fulgte Den Røde Hær, da den nåede frem til den forladte udryddelseslejr Treblinka. Den blev oprettet i sommeren 1942 og lukket igen i efteråret 1943. I de ca. 1½ år lejren eksisterede, blev omkring 900.000 mennesker – ho-vedsageligt jøder – dræbt med gas i lejrens 13 gaskamre. Tyskerne havde forsøgt at skjule massemordet, men det var ikke lykkedes. Grossman fortalte:

»Jorden kaster knuste knogler, tænder, tøj og papir frem […]. Her er de halvvejs opløste skjorter fra myrdede mennesker, deres bukser, sko, cigaretetuier, små hjul fra ure, lomme-knive, barberkoste, lysestager, børnesko med røde pyntekvaster, håndklæder med ukrainsk broderi, blondeundertøj, sakse, fingerbøl, korsetter, bandager […] sovjetiske pas halvt ødelagt af forrådnelse, notesbøger med bulgarske optegnelser i, fotografier af børn fra War-szawa og Wien, breve skrevet af børn, digtsamlinger, en bøn skrevet på et gulnet stykke papir, madrationeringskort fra Tyskland […] og overalt ligger der små parfumeflasker, grønne, lyserøde, blå […] og en forfærdelig lugt af råddenskab hænger overalt, en lugt, som hverken ild, sol, regn, sne og vind har kunnet fjerne. Og hundrede af små skovfluer kravler på de halvrådne ting, papirer og fotografier.«

(Kilde: Beevor og Grossman: Grossman-dagbøgerne 1941-45, 2005)

nazisternes morD på jøDer anSlåetantal JødiSK omKomneog beFolKning myrdedeitySK dødei land FørKrigen FangenSKab procent.............................................................................................................................. Polen 3.300.000 3.000.000 90%..............................................................................................................................Tyskland/Østrig 240.000 228.000 90%.............................................................................................................................. Baltiskelande 253.000 210.000 90%.............................................................................................................................. Tjekkoslovakiet 180.000 155.000 86%.............................................................................................................................. Grækenland 70.000 54.000 77%.............................................................................................................................. Holland 140.000 105.000 75%.............................................................................................................................. Ungarn 650.000 450.000 70%.............................................................................................................................. Hviderusland 375.000 245.000 65%.............................................................................................................................. Ukraine 1.500.000 900.000 60%.............................................................................................................................. Jugoslavien 43.000 26.000 60%.............................................................................................................................. Italien 40.000 8.000 20%.............................................................................................................................. Rusland 975.000 107.000 11%.............................................................................................................................. Danmark 7.500 52 0,7%..............................................................................................................................

(Kilde:LucyDawidowicz:The War against the Jews 1933-45,1975)

* kilDe 22 / cNazisternes mord på jøder i forskellige lande.

77683_historie 8.indd 165 7/23/09 12:34:49 PM

166

De Danske jøDerDe ca. 7.500 jøder i Danmark fik en bedre skæbne end andre jøder i Europa. For der første blev de ikke straks arresteret eller udsat for forfølgelser, da landet blev besat. Ledelsen af den tyske besættelses-magt var bange for, at jødeforføl-gelser skulle skabe problemer og optøjer i den danske befolkning. Det var bedre, at alt fungerede stille og roligt, så Danmark blev ved med at levere varer til Tysk-land. Men før eller siden ville nazister i Tyskland kræve de danske jøder arresteret og udleveret. I efter-året 1943 gennemførte tyskerne

d Efter krigen blev Rudolf Höss arresteret. Ved en domstol i Nürnberg blev han dømt til døden.

* kilDe 23 / på Hitlers orDrerRudolf Höss (1900-47) var kommandant i kon-centrationslejren Auschwitz. Han var med til at sende tusinder i gaskamrene. Vagtmandskabet spurgte ham flere gange diskret:

»[…] Er det nødvendigt, at vi gør dette? Er det nødvendigt at tusinder af kvinder og børn skal tilintetgøres. Og jeg, der i mit inderste indre utallige gange havde stillet det samme spørgs-mål, kunne kun feje dem af og prøve at berolige dem med, at det skete på Hitlers ordrer […]. Jeg var nødt til at begrave mine menneskelige følelser helt og aldeles […]. Faktisk kom jeg til at betragte den slags følelser som et forræderi mod føreren.«

(Kilde: Rudolf Höss: Commandant of Auschwitz, 2000)

i Danmark derfor en aktion, hvor jøderne skulle arresteres. Men i hemmelighed advarede de først jøderne. Derfor undslap omkring 7.000 danske jøder til Sverige. Turen foregik i små både, hvor de ofte skulle betale en meget høj pris for at komme med. Nogle fiskere og andre bådejere tjente gode penge på deres flugt. Siden har det vist sig, at tyskerne gjorde meget lidt for at standse flugten og arrestere jøderne. Nogle blev dog fanget. 481 danske jøder blev sendt til koncentrationslejren There-sienstadt. 52 af dem døde i tysk fangenskab.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 166 7/23/09 12:34:55 PM

167

e Jøder sejles over Øresund og når i sikkerhed i Sverige i oktober 1943.

* kilDe 24 / røDekors-pakkerOmkring 6.000 danskere, bl.a. politimænd og modstandsfolk, kom i tyske fængsler og lejre. De heldige fik leveret Røde Kors-pakker fra Danmark, så de ikke sultede. Faktisk havde danske fanger i nogle tilfælde mere at spise end tyske civile uden for lejrene. En dansk fange fortæller om en begivenhed i slutningen af marts 1945:

»Hungersnøden havde gjort Leipzigs indbyggere næsten vanvittige. Uden for pigtråden stod dagen lang kvinder og børn og ventede på, at vi skulle give dem den mad, vi ikke selv gad spise. Kom man med et stykke muggent rugbrød, masede de hinanden ind mod pigtrå-den og stak hænderne bedende frem. Mange af dem fik flået ansigt, hænder og arme.«

(Kilde: Carl Aage Redlich: 19. september, 1945)

77683_historie 8.indd 167 7/23/09 12:34:58 PM

168168


* Hvadfortællerkilderneomfangernesforhold?

* Overvej,hvaddetbetyderforkildernestroværdighed,atfotoet (kilde20)ertagetafenfotograffraDenrødeHær,ogVasilijGrossman (kilde21)ankommertilTreblinkaetårefter,atlejrenerlukket.

kilde 22

* Påetmødeijanuar1942besluttededenazistiskeledere,atEuropas 11mio.jøderskulleudryddes.Manmener,atnazisternenåedeat udryddeca.6.mio.jøder.Somdukanseafkilden,varderstoreforskelle fralandtillandpå,hvorstorendelafdenjødiskebefolkningnazisterne

slogihjel.Hvilkegrundekanderværetildet?

* Itidensløbharderværetandrefolkemord.Nævneksempler.

kilde 23

* HvilkegrundegiverHösstiludryddelsenafjøderne?

* HössskrevbogenomsintidsomkommandantiAuschwitz,efterhan vararresteret.Hvilkenbetydningkandethavefortroværdighedenaf deoplysninger,hangiver?

* Hvadvilduforeslå,atmanskalgøreforatfindeudaf,omhans oplysningerertroværdige?

* Tænkpåetandetfolkemord,duharhørtom.Hvorforfandtdetsted?

* Hvadgjordeomverdenenforatforhindre/stoppedet?

kilde 24

* Hvorfortillodtyskerneislutningenafkrigenmon,atnogenfangerfik RødeKors-pakker?

* Hvadkanværeforklaringenpå,attyskernehavdedetsåforfærdeligt?

*danmark beSat


169

Modstandskampen var en usynlig krig, der foregik overalt i Danmark – i landsbyer, langs jernbanespor og midt på gaden i København. Mod-standsfolk forsøgte først og frem-mest at ramme danske virksomhe-der, der arbejdede for tyskerne, og jernbanerne som blev brugt til tyske transporter. De fleste modstandsfolk var unge. Man mener, at mellem 1 % og 2 % af befolkningen deltog i modstandsbevægelsen på et eller andet tidspunkt under besættelsen. Heraf var 5-6.000 aktive i den egen-tlige kamp med sabotageaktioner, våbenmodtagelse osv. Modstandskampen kom først rig-tig i gang i de sidste krigsår. Våben og sprængstoffer kom hovedsagligt med fly fra England. De blev nedka-stet om natten. Danskere, uddan-net som agenter i England, sprang ud med faldskærm og underviste modstandsfolkene i brugen af grejet. Modstandsfolkene sprængte jern-baner, fabrikker, lagre og køretøjer. På den måde ville modstandsfolkene stoppe danske virksomheders pro-duktion af varer til Tyskland. Nogle danskere, de såkaldte stikkere, hjalp tyskerne og fortalte, hvem modstandsfolkene var, og hvor de skjulte sig. En tysker i uniform

Delemne 5 slaget om Danmark

* kilDe 25 / cResultatet af en sabotageaktion på Fyn i 1945.

77683_historie 8.indd 169 7/23/09 12:35:06 PM

170

var let at få øje på, en stikker lignede alle andre danskere. En stikker kunne ligefrem have sneget sig ind i en modstandsgruppe. I september 1944 arresterede tyskerne det danske politi. Gestapo og deres danske hjælpere jagtede nu modstandsfolkene. Hvis en modstandsmand – eller kvinde – blev arresteret, måtte vedkom-mende regne med at blive udsat for tortur. Mange frygtede dette mere end at blive dræbt på stedet i en ildkamp. Gestapo og deres danske håndlangere prøvede at banke oplysninger ud af de arresterede for at få dem til at afsløre andre. Flere gange var modstandsbevæ-gelsen ved at blive trævlet op, fordi Gestapo var meget effektiv.

* kilDe 26 / eResultatet af en sabotageaktion mod Skandinavisk Motor i København i 1944.

gestapo Almindeligbrugtforkortelsefordethemmeligetyskesikkerheds-politi.PåtyskheddetGeheimeStaatspolizei.

............................................

HipoHIPOellerHilfspolizei(hjælpepo-liti)varetdanskkorps,derhjalpGestapoijagtenpåmodstands-folk.HIPO-folkenevarberygtedeforderesbrutalitet.

............................................

scHalburgtageØdelæggelserudførtafdanskehåndlangereiSchalburgkorpsetsomgengældelsefordanskesabotageaktioner.

Modstandsbevægelsen skød stikkere, fordi de var så farlige. Det kunne ske på åben gade, i en skov eller når stikkeren åbnede hoveddøren hjemme hos sig selv. I flere tilfælde kunne modstands-folkene ikke være 100 % sikre på, at stikkeren nu også var stikker. Derfor blev flere uskyldige skudt. Modstandskampen var et råt opgør uden uniformer og klare frontlin-jer. Og endnu mere uklart blev det, når kriminelle udgav sig for modstandsfolk for at dække over deres aktiviteter.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 170 7/23/09 12:35:17 PM

171

d Schalburgtageaktion mod Fyens Stiftstidende 26. maj 1944 gennemført af tyskerne eller deres danske hjælpere.

* kilDe 27 + 28 / e

sabotager i Danmarkår 1940 1941 1942 1943 1944 1945*.....................................................................................................................................induStriSabotager 2 12 59 816 988 924.....................................................................................................................................JernbaneSabotager - - 1 111 311 1.103.....................................................................................................................................

*Allesabotageri1945foregikidegodtfiremånederfremtilbefrielsenden5.maj.

(Kilde: GAD’s Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-45,2002)

neDkasteDe agenter og Våben Fra englanDår 1940 1941 1942 1943 1944 1945**.....................................................................................................................................antalFlyvninger - 1 4 19 93 168.....................................................................................................................................antalagenter - 2 7 20 20 8.....................................................................................................................................våben*itonS - - - 12 169 439.....................................................................................................................................

*»Våben«dækkerheroverskydevåben,sprængstoffer,radiogrejogandetudstyr.**I1945foregiknedkastningerneidegodtfiremånederfremtilbefrielsenden5.maj.

(Kilde:KnudJ.V.Jespersen:Med hjælp fra England,2000)

77683_historie 8.indd 171 7/23/09 12:35:20 PM

172

* kilDe 29 / respekt For sig selVFor modstandsmanden Frode Jakobsen drejede mod-standskampen sig ikke kun om de rent militære resultater:

»For mig var der på intet tidspunkt under besættelsen tvivl om, hvad der var frihedskampens formål: Det mind-ste var vort lille bitte bidrag til nazismens nederlag. Det kunne aldrig blive andet end lille bitte. Endnu vigtigere var derfor Danmarks internationale placering: om vi ville blive betragtet som nogle, der havde hjulpet nazisterne, eller som nogle, der havde bekæmpet dem. Men langt det vigtigste var noget tredje: kampen for det danske folks respekt for sig selv.«

(Kilde: Frode Jakobsen: I Danmarks Frihedsråd, 1975)

* kilDe 30 / træt inDtil DøDenSoldater er i fare ved fronten, men er i nogenlunde sikker-hed, når de er et stykke bag den. I modstandsbevægelsens krig vidste man aldrig, hvornår fjenden dukkede op. Hugo Horwitz var først i tyverne og medlem af BOPA, en af Kø-behavns mest effektive modstandsgrupper:

»Jeg flyttede efter hver eneste nat, og gang på gang havde der været Gestapofolk, hvor jeg havde sovet en nat eller to forinden. Når jeg endelig, træt indtil døden, faldt i søvn ef-ter i timer at have ligget søvnløs, kunne jeg være sikker på at fare op hvert kvarter eller hvert tyvende minut. Gang på gang vågnede jeg op, badet i sved, så pyjamas og lagner kunne vrides […]. Naturligvis havde jeg altid en ladt pistol og nu også en håndgranat liggende ved siden af min seng. Utallige gange skete det, at jeg sprang op og stod, rystende af kulde, med pistolen i hånden for atter at opdage, at det var en tilfæl-dig, lille lyd, der havde forskrækket mig.«

(Kilde: Hugo Horwitz: En sabotørs erindringer, 1964)

Illegalt trykkeri, hvor bladet De Frie Danske blev trykt. c På loftsbjælken kan man se forsider til januarnummeret 1945.

d Illegal radio i en villa i Hellerup i 1944.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 172 7/23/09 12:35:31 PM

173

Den britiske planDe mange sabotager under be-sættelsen havde ikke den store militære virkning. De tyske jernbanetransporter blev fx ikke forsinket særlig meget af sabo-tagen. Men hvis der skulle have været kæmpet om Danmark, ville modstandsbevægelsen have haft en vigtig funktion med at hjælpe den engelske hær. Englænderne havde mistet mange erfarne soldater. I de sidste krigsuger planlagde de at befri Danmark. Den britiske hærledelse regnede ikke med, at tyskerne i Danmark ville overgive sig. Derfor ville det være nødvendigt for de britiske tropper at kæmpe sig op gennem Jylland. Briterne ville sætte landsgangsfartøjer ind ved Lillebælt, hvis tyskerne havde sprængt Lillebæltsbroen for at standse den britiske hær. Der skulle også anvendes tunge bom-befly og måske faldskærmssoldater til at befri København. Modstandsbevægelsen havde en vigtig rolle i planen. Den skulle hjælpe de engelske tropper ved at fortælle, hvor tyskerne befandt sig. Modstandsgrupper skulle desuden sprænge tog med tyske forsynin-ger, angribe hovedkvarterer og forsvare broer, som englænderne skulle benytte. Der blev heldigvis aldrig brug for planen til »Slaget om Danmark« – tyskerne overgav sig dagen efter, at den var færdig. Danmark blev således skånet for store ødelæggelser i krigens sidste dage, og modstandsbevægelsen blev aldrig sat på det, der ville have været dens største og mest blodige opgave.

* kilDe 31 / likViDeringer aF stikkereModstandsbevægelsen dræbte ca. 400 personer, som man anså for at være stikkere. Beslutningen om drabet havde dog ikke altid et solidt grundlag. Derfor blev nogen uskyldige også dræbt. Hvor mange ved man ikke. Efter krigen fik modstandsbevægel-sen trumfet igennem, at sagerne ikke blev undersøgt.

1943: 12 1944: 140 1945*: 238

* I 1945 foregik likvideringerne i de godt fire måneder frem til befrielsen den 5. maj.

(Kilde: GAD’s Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-45, 2002)

...........................................................................................................

* kilDe 32 / stikkernes børnKristian Hansen var med til at likvidere stikkere i Odense og en af de mange, der siden fik alvorlige psykiske problemer af at have været med til at slå andre mennesker ihjel. Efter krigen var Kristian Hansen med til at samle penge ind til stikkernes børn:

»Det var et vældigt had på den tid, og vi havde hørt, at de ikke fik nok at spise […]. Den første sommer kan ikke have været rar for de børn. De er sikkert blevet mobbet i skolen. Alle dem, som ikke havde været med i modstandsbevægelsen, vågnede jo op efter 5. maj (befrielsen) og syntes, at de skulle gøre et eller andet.«

(Kilde: Peter Øvig Knudsen: Efter drabet, 2001)

d Churchillklubben var en modstandsgruppe med drenge og unge fra Aalborg, navngivet efter den britiske premierminister, Winston Churchill. I 1942 var de fleste blevet arresteret. Der er skrevet bøger og indspillet en film om gruppen.

77683_historie 8.indd 173 7/23/09 12:35:34 PM

174174


* Hvorforblevdetoafbildedesabotageaktionermongennemført?

* Itekstenkandulæse,atsabotagenhavdebegrænsetmilitærbetydning. Hvilkenbetydningkunneaktionersomdempåfotografiernesåhave?

* Sammenlignsabotagemedschalburgtage.

kilde 27 + 28

* Hvadfortællerkilderneomudviklingenimodstandskampen?

* Hvilkegrundekanderværetildenneudvikling?Overvejbl.a.denrolle, somudviklingenikrigenspiller.

kilde 29 + 30

* HvadvarifølgeFrodeJakobsenmodstandsbevægelsensmål(kilde29)?

* Ihvilkengradsynesdu,atmodstandsbevægelsennåededettemål?

* HugoHorwitz(kilde30)hørtetildemegetaktivemodstandsfolk. Hvilkefarertruededem?

* Hvadtrordu,derfikHugoHorwitzogandretilatsættelivetpåspil?

* Villedugørenogettilsvarende?Hvadskullesituationenvære?

kilde 31 + 32

* Forklarudviklingenistikkerlikvideringerne(kilde31).

* Hvorfortrordu,atmodstandsbevægelsenvarimod,atderefterkrigen blevforetagetenefterforskningaflikvideringerne?

* Menerdu,atensådanefterforskningskullehavefundetsted?Begrund.

* Erdetsandsynligt,atKristianHansen(kilde32)havdereti,atstikkernes børnblevforfulgt?Hvorfor?

* Villedetogsåværetilfældetientilsvarendesituationidag?Begrund.

* HvadmenerKristianHansenmeddensidstesætning?Menerdu,athanharret?

*danmark beSat


175

2. verdenskrig førte til, at millio-ner af mennesker blev fordrevet fra deres hjem. Den tyske besæt-telsesmagt tvang en million polak-ker bort fra det vestlige Polen, da landet blev besat i 1939. De tomme huse skulle bruges til 900.000

Delemne 6 ForDreVet Fra Hjemmet

mennesker fra tyske mindretal i de baltiske lande, Rumænien og dele af Sovjetunionen, som blev tvunget bort fra deres hjem. Tyskerne tvang siden 100.000 franskmænd bort fra områder i det vestlige Frankrig, som skulle gøres mere tyske.

e Efter krigen blev millioner af tyskere fordrevet fra tidligere tyske områder i Østeuropa. Her er en lille gruppe tyskere på vej i december 1945.

Sovjetunionen besatte i begyndel-sen af krigen bl.a. de baltiske lande samt dele af Polen og Finland. Det førte til, at mere end 200.000 polak-ker og 540.000 tyskere, der bl.a. bo-ede ved Volgafloden i Sovjetunionen, blev sendt østpå til Sibirien, hvor de

77683_historie 8.indd 175 7/23/09 12:35:47 PM

176

levede under elendige forhold. Fin-land tog imod 400.000 flygtninge, der ikke ville bo i områder, der nu blev styret af Sovjetunionen. Mange andre mindre grupper måtte også flygte eller blev tvangsfjernet fra deres hjem i forskellige lande. Under krigen slæbte tyskerne millioner af tvangsarbejdere til Tyskland for at arbejde i industri og landbrug. Alene fra Polen hentede de en million mennesker. I 1944

arbejdede over seks millioner civile og to millioner krigsfanger i Tyskland. Havde Tyskland vundet krigen, var der dog blevet tvangs-forflyttet mange flere. De nazisti-ske planlæggere regnede med at skulle tvangsforflytte mellem 30 og 50 millioner mennesker fra Polen, Sovjetunionen og andre lande i Østeuropa – nemlig dem der havde overlevet krigen, og som der ikke var brug for som slavearbejdere.

tyske FlygtningeI krigens sidste måneder og i årene efter blev mellem 12 og 14 millio-ner tyskere fordrevet fra områder i Østeuropa, fx Østpreussen, der havde været tyske i århundreder. I de sidste krigsmåneder kom 250.000 af disse tyske flygtninge – især fra Østpreussen – til Danmark. De tyske mænd var ved fronten, så der var næsten udelukkende

* kilDe 33 / dTyske flygtninge ankommer til Danmark i foråret 1945.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 176 7/23/09 12:35:50 PM

177

tale om kvinder, børn og gamle. Mange var syge og afkræftede efter en flugt i stærk kulde, uden tilstrækkelig mad og uden ad-gang til medicin. Spædbørns våde bleer var ofte frosset fast omkring dem. De tyske flygtninge var ikke populære i Danmark. Den tyske hær skulle skaffe plads til dem, og omkring 1.100 skoler, hoteller, for-samlingshuse og fabrikshaller blev inddraget til at huse flygtningene.

Tusinder af flygtninge, ikke mindst små børn, døde under opholdet i Danmark. Det skyldtes dels, at de var stærkt forkomne, allerede da de kom til landet, dels at danske myndigheder ofte nægtede at yde lægehjælp. Efter befrielsen 5. maj 1945 overtog Danmark ansvaret for de tyske flygtninge. De første måne-der efter befrielsen havde flygtnin-gene det forfærdeligt. I læserbreve

udtrykte mange danskere vrede og had mod flygtningene. Flere forslog, at flygtningene skulle behandles lige så dårligt, som fan-gerne var blevet det i de tyske kon-centrationslejre. Og i begyndelsen fik flygtningene nogle steder ikke tilstrækkeligt med mad. I løbet af sommeren blev flygtningene samlet i store lejre, hvor forholdene var bedre.

* kilDe 34 / dI foråret 1945 levede de tyske flygtninge under kummerlige forhold i Danmark. Her er nogen stuvet sammen i en idrætshal i København.

77683_historie 8.indd 177 7/23/09 12:35:53 PM

178

* kilDe 35 / ingen meDliDenHeDDet illegale Information skrev den 4. april bl.a. følgende om de tyske flygtninge:

»Pjaltede, lasede og lusede kommer disse herrefolks-repræsentanter herop. (De) bliver kørt gennem gaderne i prærievogne (tyske militære lastvogne) med de mest medtagne siddende på de pladser i vognen, hvor de bedst kan ses. Der er ikke noget med at skjule, hvor elendige de ser ud. Nej, de skal jo reklamere som led i den medlidenhedskampagne, tyskerne med dr. Goeb-bels* i spidsen har sat voldsomt ind med […]. De (flygtningene) skal ikke finde medlidenhed her. De skal ikke mærke den ringeste medynk, og de skal vide, at som de selv har redt, skal de komme til at ligge.«

* Joseph Goebbels (1897-1945) var Hitlers propagandaminister.

* kilDe 36 / Flygtninge på baDeHotelletI Marielyst på Falster ejede Thora Riisgaard et badehotel, der blev omdannet til flygtningelejr. Hun skrev til den lokale avis:

»Flygtningene er pakket sammen som sild i en tønde, og man kan ikke træde indenfor uden at risikere at blive fyldt med lus […]. Det kan vel ikke være meningen, at vi skal stille vores huse til rådighed for myndighederne og så roligt se på, at epidemierne udvikler sig omkring os, hvorved vi risikerer en dag at blive angrebet af plettyfus eller fnat. (længere fremme i læserbrevet skrev Thora Riisgård, at der ikke var mad nok til flygtningene. Hun håbede) […] at den danske nation har bevaret dette særkende, at vi fortsat ikke kan tåle at se på, at små børn skal ligge og om-komme af sult, uden at vi rører en finger for at komme dem til hjælp.«

(Kilde: Lolland-Falster Folketidende, 1. juni 1945)

d Efterhånden som flygtningene blev samlet i større lejre, blev forholdene for dem bedre. På fotoet fra 1947 undervises børnene.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 178 7/23/09 12:36:00 PM

179

kaos i tysklanDDa krigen sluttede, var Tyskland i kaos. Bander af tidligere tvangsar-bejdere strejfede rundt og plynd-rede for at skaffe sig mad og tøj. Efterladte våben flød overalt og var lette at få fat på. De britiske besættelsesstyrker i det nordlige Tyskland havde store problemer med russiske og polske bander. En russisk tvangsarbejder blev betragtet som forræder af det kom-munistiske styre hjemme i Sovjet-unionen og risikerede at komme i fangelejr, når han eller hun vendte hjem. Russere, der havde været ulykkelige over at blive tvunget til Tyskland, var nu ulykkelige over udsigten til at skulle hjem igen. Mange polakker ville ikke hjem til et Polen, som de betragtede som besat af Sovjetunionen. Deres situation var lige så ulykkelig. I Tyskland manglede rigtig mange mennesker mad, varme og tag over hovedet. De engelske besættelsesstyrker ønskede ikke endnu flere mennesker til landet. Derfor måtte de tyske flygtninge blive flere år i Danmark. Englæn-derne mente, at Danmark godt kunne sørge for dem. I Danmark var der mad nok, og landet var ikke var blevet ødelagt under krigen. Flygtningene i Danmark blev efterhånden samlet i store lejre, hvor de levede flere år bag pigtråd. De sidste tyske flygtninge blev sendt ud af Danmark i februar 1949.

* kilDe 38 / Hjem til soVjetunionenEn britisk soldat, der havde været med til at befri Dan-mark, var efter krigen i 1945 vagt på et skib, der sejlede tidligere tvangsarbejdere hjem til Sovjetunionen:

»Det var sidst på året, og det var meget mørkt. Havnen, vi anløb, så meget grå og trist ud i regnen – endnu et sted, hvor man ikke havde lyst til at være. Russerne kom selv og hentede de tidligere slavearbejdere på skibet. Vi gik fra bor-de og så, hvordan man behandlede dem. Det var ikke særlig pænt. De blev brutalt skubbet og puffet op i lastbiler af sol-dater. De var meget bange. De ville slet ikke ned fra skibet. Det rørte os ikke noget videre. Gennem krigsårene havde vi set så megen sorg og elendighed, og det her var bare endnu mere sorg og elendighed. Krigen havde forandret os.«

(Kilde: Hansen og Betke: 1945 – Kampen for Europas og Danmarks befrielse, 2005)

* kilDe 37 / bDen nordtyske by Lüneburg havde omkring 42.000 indbyg-gere i 1939. Her ses hvor mange »udenlandske civilarbejdere« fra andre lande, der arbejdede i byen ved krigens slutning. Nogle var der frivilligt, men de fleste var tvangsarbejdere.

uDenlanDske arbejDere i lüneburg i maj 1945oprindelSeSland antal.............................................................. Polen 2142.............................................................. Sovjetunionen 2139.............................................................. Frankrig 301.............................................................. Kroatien 235.............................................................. Italien 173.............................................................. Holland 92.............................................................. Jugoslavien 53.............................................................. Schweiz 36.............................................................. Slovakiet 33.............................................................. Baltiskelande 32.............................................................. Ungarn 4.............................................................. Danmark 2.............................................................. Sverige 1..............................................................

(Kilde:NilsKöhler:Zwangsarbeit in der Lüneburger Heide,2004)

77683_historie 8.indd 179 7/23/09 12:36:00 PM

180

ê

180

êSpørgSmål til kildernekilde 33 + 34

* Hvadviserkilde33om,hvemderflygtedefraTyskland?

* Hvadfortællerkildenomflygtningenessituationvedankomstentil København?

* Hvadfortællerkilde34omforholdeneforflygtningene?

* Nævneksemplerpåflygtninge,dererientilsvarendesituationidag.

* Hvadgøromverdenenforathjælpedisseflygtninge?

kilde 35 + 36

* Sammenlignholdningernetildetyskeflygtninge,derkommertil udtrykidetokilder?

* Hvordanvilduforklareforskellene?

* Menerdu,atholdningenikilde35blevdeltafdefleste–ellervar læserbrevsskribentenssynpådetyskeflygtningeblotsærligekstrem? Begrund.

* Erholdningen,derkommertiludtrykikilde35,forståelig?

kilde 37 + 38

* Frahvilkeafdenævntelandevarderisærmangetvangsarbejdere (kilde37)?Hvorfor?

* Hvordanvilduforklare,atdesovjetisketvangsarbejdereblevmodtaget sådårligt(kilde38)?

* Hvadtrordu,atdersketemeddem?

*danmark beSat


181181

êHVaD Der ViDere skete

enDelig FreDDer blev kæmpet hårdt til det sidste på alle fronter. I den engel-ske hær, der i 1945 rykkede frem gennem Nordvesttyskland for at befri Danmark, holdt en løjtnant i gennemsnit kun seks uger ved fronten. 2. verdenskrig i Europa sluttede den 8. maj 1945. I Asien kapitulerede Japan midt i august, efter at landet havde været udsat for to angreb med atombomber. Den 4. maj 1945 om aftenen blev det bekendtgjort i radioen, ê

at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig. Kapitulatio-nen (overgivelsen) trådte i kraft næste morgen – altså tre dage før de tyske tropper på andre fronter i Europa overgav sig, og 2. verdens-krig i Europa var helt slut. Befrielsen blev en fantastisk folkefest. Folk brændte mørklæg-ningsgardiner af i gaden, sang i S-togene, gik på besøg hos vildt-fremmede og stod oven på spor-vogne og jublede. Da de engelske befriere kørte gennem landet nogle

d Glæde i gaden på aftenen for Danmarks befrielse d. 4. maj 1945.

77683_historie 8.indd 181 7/23/09 12:36:15 PM

182182

dage senere, blev de modtaget med en hyldest uden lige. Festerne va-rede ved sommeren igennem, og en del engelske soldater blev gift med deres danske kærester. Men befrielsesdagene kostede også menneskeliv. Danske mod-standsfolk kom fl ere steder i ildkamp med andre danskere, som havde hjulpet tyskerne, og som ikke ville overgive sig. Det skete også, at modstandsfolk i forvirrin-gen kom til at skyde på hinanden. Tyske soldater deltog sommeti-der i skyderierne på begge sider. I Odense blev 26 dræbt og 77 såret, i Århus var tallene 11 dræbte og 37 sårede. I København berettede avisen Politiken om 54 dræbte og 255 sårede. Danskere, der havde hjulpet tyskerne – eller var mis-tænkt for at have gjort det – blev arresteret og samlet i sportshaller, forsamlingshuse og hvor man nu havde plads til de godt 40.000, der sammenlagt var tale om. De fl este blev dog løsladt igen efter kort tid. Mange piger, der havde været kæreste med tyske soldater, blev

overfaldet, mishandlet og fi k håret klippet af. Det blev opfattet som stærkt provokerende at have været kæreste med fjenden. Det var tilsyneladende mere acceptabelt at have solgt svinekød til tyskerne. Ingen landmænd mistede håret under befrielsen.

retsopgøretSamarbejdspolitikken havde skånet Danmark for ødelæggelser. Den havde også reddet livet for mange. Til gengæld havde mod-standsbevægelsen reddet landets ære og sikret, at vi efter befrielsen blev betragtet som et allieret land. Efter krigen var der en voldsom og begejstret interesse for mod-standskampen. Alene de første otte måneder efter befrielsen udkom 170 »sabotørromaner«. De var med

b Det meste af Danmark slap for at blive en slagmark i krigens sidste dage. Men på Bornholm gik det galt. De sovjetiske, briti-ske og amerikanske generaler havde ikke fået aftalt, hvem der skulle befri øen. Den tyske kommandant på Bornholm nægtede at overgive sig til Sovjetunionen. Den 7. og 8. maj – mens resten af landet fejrede befrielsen – bombede sovjetiske fl y Rønne og Nexø. Den 9. maj overgav den tyske kommandant sig. De sovjetiske styrker blev på Bornholm i næsten et år. Billedet er fra den stærkt ødelagte by, Rønne.

d Efter befrielsen overtog modstandsbevægelsen ansvaret for ro og orden. Under retsop-gøret blev mange, der havde – eller blev mistænkt for at have – arbejdet for tyskerne, ar-resteret. På billedet er to mænd og en kvinde blevet arresteret af modstandsbevægelsen.

Danmark besat

77683_historie 8.indd 182 7/23/09 12:36:27 PM

183183

til at fortælle en historie om Dan-mark som et land, der kæmpede mod tyskerne. Først årtier senere begyndte forfattere og historikere at beskæftige sig grundigere med, at mange fl ere danskere faktisk havde samarbejdet – mere eller mindre frivilligt – med besættel-sesmagten. Efter krigen kom retsopgøret. Danskere, der havde været i tysk tjeneste, skulle straffes. Overalt i landets aviser kunne man læse om de forbrydelser, nazisterne havde begået. Stemningen var klart for, at danskere, der havde været med til drab, terror og tortur i tysk tje-neste, skulle straffes hårdt. Døds-straffen blev genindført, og 46 blev henrettet. Retssagerne strakte sig over fl ere år. Ved de første skulle der ikke så meget til at blive døds-dømt, som ved de sidste. Det var klart en fordel at stå sidst i køen. Og så var der »værnemagerne« – dem der havde tjente penge på at handle med eller arbejde for tyskerne. Der blev gennemført tusindvis af retssager, men un-der 1 % af alle de penge, der var tjent på arbejde for tyskerne, blev inddrevet til statskassen. Det var lettere at dømme »de små fi sk« end de store. Eksempelvis fi k en rengøringspige, der et par gange havde været tolk for tyskerne, et års fængsel. Andre, der havde tjent mange penge, kunne henvise til, at regeringen havde opfordret dem til samarbejdet, slap fri. Retsopgøret blev kaldt »et juridisk galehus«. Men Danmark undgik i det mind-ste de blodige opgør, som sås i fl ere andre befriede lande.

Danmark i nato og euBesættelsen ændrede Danmarks forhold til udlandet. Under 1. verdenskrig havde Danmark holdt sig neutralt, og det var lykkedes at holde Danmark helt uden for krigen. Sådan gik det ikke under 2. verdenskrig. Et lille land måtte have stærke venner, hvis det skulle undgå at blive besat. Derfor kom Danmark i 1949 med i NATO. NATO er en forsvarsalliance, hvor medlems-landene garanterer at komme hinanden til hjælp, hvis et af dem bliver angrebet. Danmark lovede at komme bl.a. USA til hjælp, hvis landet blev angrebet og omvendt. Danmark blev således deltager i Den kolde Krig (se side 188) på USA’s side. Hjemmeværnet blev oprettet som en fortsættelse af mod-standskampen – hvis landet blev angrebet igen, var dele af befolknin-gen udstyret med våben og klar til at forsvare det. Krigen havde efterladt store dele af Europa i ruiner – eller i hvert fald fattigt og sultent. De politikere, der i årtierne efter 2. verdenskrig var ledere i Europa, ville for alt i verden undgå en ny krig. En af måderne var at skabe tættere samarbejde mellem Europas lande. Samarbejdet skulle sikre højere levestandard, og at det blev utæn-keligt at gå i krig mod hinanden. Et resultat af disse tanker blev Kul- og Stålunionen i 1951. Frankrig, Vest-tyskland, Holland, Belgien, Luxem-bourg og Italien var medlemmer. Siden udviklede dette samarbejde sig til EU, hvor også Danmark og de fl este europæiske lande er med-lemmer.

Det måske mest forbløffende ved 2. verdenskrig i Europa var, hvor hurtigt man blev gode venner igen. Beatles spillede i Hamburg kun 17 år efter, at Royal Air Force havde bombet byen til ruiner. Den gene-ration, der blev født under krigen eller lige efter, ville »make love not war«, som hippierne sagde i 1960’erne. Mange krige i historien har ført til had og krav om hævn og gengældelse. Men ingen kan i dag forestille sig, at lande som Tysk-land, Storbritannien, Frankrig og Italien skulle gå i krig mod hinan-den.

d Langt fra alle syntes, at Danmark skulle opgive sin neutralitet og gå med i NATO. Fotoet er fra en protestaktion foran Christiansborg i 1949.

77683_historie 8.indd 183 7/23/09 12:36:29 PM

184184

videre arbejde»historien ændrer sigDer findes ingen periode i dansk historie, der er forsket så meget i og skrevet så meget om, som besættelsestiden. Alligevel er der forskellige opfattelser af, hvad der sket, og hvorfor det skete. Grundbogen giver sit bud på nogle sammenhænge. Kilder og opgaver lægger op til, at du kan skabe din fortælling om besættelsestiden.

* I tidens løb har historierne om besættelsestiden ændret sig meget. Hvordan kan du bl.a. finde ud af ved at læse i gamle grundbøger til historieundervisningen. Du kan fx sammenligne, hvad der står om be- sættelsestiden i en historiebog fra 1950'erne, 1970’erne og denne grundbog. Kopier af sider fra de gamle grundbøger kan du få af læreren. Undersøg fx:

\ Hvordan beskriver grundbøgerne, hvorfor og hvordan tyskerne besatte Danmark? \ Hvordan beskriver grundbøgerne besættelsesmagten? \ Hvordan beskriver grundbøgerne modstandskampen? \ Hvad fortæller grundbøgerne om befolkningens holdning til besættelsesmagten og modstandskampen? \ Hvilken holdning har grundbøgerne til samarbejdspolitikken? \ Hvad fortæller grundbøgerne om aktionen mod jøderne i oktober 1943? \ Hvordan fremstilles befrielsen og retsopgøret?

Det er naturligvis ikke kun fortællingen om besættelsestiden, der har for-andret sig i tidens løb. Det samme sker med alle historiske begivenheder. At fortællingen om et historisk hændelsesforløb forandrer sig kan skyldes,

danmark besat


185185

at man finder nye kilder om begivenheden. Men ofte skyldes ændringer-ne, at vi efterhånden ser anderledes på begivenheden. Vores opfattelse af noget, der er sket i gamle dage, præges af den tid, kultur og det samfund, vi lever i og af de forventninger, vi har til fremtiden.

Et andet eksempel er historien om korstogene, der fandt sted i 1100- og 1200-tallet. I 1800-tallet opfattede man korsridderne som helte, der opførte sig ædelmodigt og var villige til at ofre alt for at befri Det hellige Land fra araberne. I dag har de fleste en noget anden opfattelse af kors-ridderne og korstogene – bl.a. at korsridderne var alt andet end ædelmodige.

* Det er ikke kun historiebøgernes fremstilling af en begivenhed, der ændrer sig. Det sker også i historiske romaner og spillefilm. I grupper kan I bruge de samme spørgsmål som i opgaven om grundbøgers frem-

stilling af besættelsen til at analysere ældre og nyere romaner og spillefilm, hvor handlingen foregår under besættelsen. Det er ofte tilstrækkeligt at analysere udsnit af romanerne og klip fra spillefilmene.

EksEmplEr på ungdomsromanErOtt, Estrid: Karen-Kurér, Branner 1945Fisker, Robert: For frihedens skyld, 1957Koester, Marianne: Tyskerdrengen, Borgen 1985Holmgård Jørgensen, Lars: Sabotøren, Gyldendal 2004

EksEmplEr på spillEfilmDe røde enge, 1945Frihedens pris, 1960Den korte sommer, 1976Matador (afsnit fra besættelsestiden), omkring 1980Flammen og Citronen, 2008

d Maleriet af den franske korsridder Godfrey de Bouillon er fra midten af 1800-tallet.


186186

at arbejde med historie»hvad nu hvis ...Når du læser eller ser film om besættelsen eller et andet historisk forløb, får du den opfattelse, at historien er en kæde af begivenheder. Der sker noget, og det får nogle konsekvenser, som igen fører til noget. Historien kan synes ligesom hændelser, der er som perler på en snor – eller som et tog, der kører ad et på forhånd fastlagt spor. Men sådan forløber historien ikke. Den foregår nærmest som en hver-dag i dit liv. Når du står op, ved du, at du skal i skole. Når du har fri, har du måske et arbejde, eller du skal være sammen med nogle venner. Men du ved ikke, hvordan dagen faktisk er gået, før du ligger i din seng og tænker tilbage på, hvad der er sket. Dagen kan jo gå helt anderledes, end du for-ventede. Måske er din cykel punkteret, eller du kommer for sent til bussen. Læreren er syg, og klassen får vikar eller får fri. I et frikvarter kommer du op at skændes med dine venner, og derfor vil du ikke være sammen dem om eftermiddagen. Din dag forløber altså ikke ad et på forhånd fastlagt spor. Det gør historien heller ikke. Du har bl.a. læst om samarbejdspolitikken under besættelsen. Det var den danske regering, der i 1940 efter grundige overvejelser besluttede at arbejde sammen med den tyske besættelses-magt. Men regeringen kunne også have nægtet at samarbejde.Hvad ville der så være sket? Også tilfældigheder spiller en rolle i historien. De fleste vil mene, at Adolf Hitler var hovedårsagen til, at nazisterne kom til magten i Tyskland, at 2. verdenskrig brød ud og Holocaust fandt sted. Adolf Hitler var soldat under 1. verdenskrig. En dag i oktober 1914 sidder han i et telt sammen med andre soldater og deres overordnede. På et tidspunkt forlader Hitler teltet. Sekunder efter rammer en britisk granat teltet og dræber og sårer soldaterne i teltet. Hvad nu hvis Hitler tilfældigvis var blevet i teltet lidt længere – eller briterne havde affyret granaten lidt før – og Hitler var blevet dræbt?

danmark besat


187187

KontrafaKtisK metodeNår man i historie spørger »Hvad nu hvis …«, arbejder man med kontrafak-tisk metode. Nogen mener, at den kontrafaktiske metode er ren spekula-tion, tidsspilde og i bedste fald underholdende fantasihistorier. Hitler blev jo ikke dræbt under 1. verdenskrig, og historien om nazisterne, 2. verdens-krig og Holocaust har fundet sted. Men ved at arbejde kontrafaktisk bliver man opmærksom på, at et historisk forløb kunne være gået anderledes, fx hvis der var taget andre beslutninger – eller en situation tilfældigvis havde været anderledes. Endnu vigtigere: Den kontrafaktiske metode lægger op til, at man vur-derer de årsager til et historisk forløb, man præsenteres for. Var fx Hitler faktisk den vigtigste årsag til 2. verdenskrig og Holocaust – eller var det sket alligevel – måske blot på et andet tidspunkt og på en anden måde? Måske overvejer man, at de hårde fredsbetingelser, som Tyskland måtte gå med til efter 1. verdenskrig, måtte føre til en ny krig. Og antisemitismen (hadet til jøderne) var også udbredt før Hitlers tid i Europa. I 1800-tallets Rusland blev jøderne forfulgt, og tusindvis blev dræbt. Du kan således bruge den kontrafaktiske metode til at vurdere de forklaringer, du får, fx i en historiebog. Når man arbejder kontrafaktisk, skal det man bruger som »Hvad nu hvis …eksempel« være realistisk og muligt. Man kan fx overveje, hvad der ville være sket, hvis den danske regering 9. april 1940 havde besluttet at fort-sætte kampen mod tyskerne. Men et eksempel, hvor man lader den danske regering svare igen på angrebet den 9. april ved at lade danske bombe-maskiner gå på vingerne og sønderbombe Berlin, duer ikke. Det ville være umuligt, da det danske luftvåben dengang bestod af få, mindre fly.

* Prøv at undersøge forklaringer og sammenhænge fra emnet om besæt- telsen kontrafaktisk. Fx kan du læse (kilde 29 samt side 173), at modstandskampen ikke spillede den store militære rolle, men betød, at Danmark bevarede sin ære og ikke blev opfattet som Tysklands allierede. Hvad ville der være sket, hvis alle havde fulgt statsminister Buhls opfordring (kilde 6)?


77683_historie 8.indd 188 7/23/09 12:37:22 PM

Den kolDe krig

êpalle roslyng-jensen

77683_historie 8.indd 189 7/23/09 12:37:23 PM

190

êen krig mellem usa og sovjetunionen truede flere gange under Den kolde krig. i 1983 var situationen farligere, end den havde været længe. begge de to stater havde i et par år oprustet med raketter, atombomber og kampfly. i usa var ronald reagan blevet præsident på et løfte om at styrke usa, og i en tale kaldte han sovjetunionen for ondskabens imperium.

Sovjetunionen forsynede fl ere stater og kommunistiske oprørs-bevægelser i Afrika og Mellem-amerika med våben og førte krig i Afghanistan, mens USA leverede våben og støtte til højreorienterede regeringer, der bekæmpede lokale kommunister. I Europa blev der opstillet nye og præcise atomraket-ter både i de kommunistiske stater i Østeuropa og i fl ere vesteuropæi-ske stater. De nye raketter kunne på under 15 minutter nå fra Vesteuropa til Moskva og omvendt, så der var ikke mange muligheder for at søge beskyttelse. Krigsfrygten lå tungt over Europa, mens mange unge i Vesteuropa gik i demonstrationer mod oprustningen. Både USA og Sovjetunionen frygtede, at den anden part var forud i kapløbet om antallet af ra-ketter og atombomber, og at denne

spioner og atombomber

part derfor planlagde et overraskel-sesangreb. I Moskva mente den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, at man kunne afsløre USA’s og NATO’s for-beredelser til et angreb ved bl.a. at se, om der blev opbygget større lagre af blod fra bloddonorer i NATO-landene, og ved at følge mængden af radiosignaler mellem NATO-lan-dene. KGB’s agenter i vesten havde en travl tid, hvor man overvågede mange forskellige slags signaler.

på kanten aF krigI november 1983 gennemførte NATO en computerøvelse, der skulle vise, hvordan man skulle reagere på et muligt sovjetisk angreb. Som led i øvelsen blev der udvekslet militære og politiske ordrer mellem NATO-landene. De blev opfanget af KGB-agenterne, der meddelte i Moskva,

d Amerikansk atomprøvesprængning på Bikini i Stillehavet juni 1946.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 190 7/23/09 12:37:33 PM

191

at det måske var forberedelser til et vestligt angreb. Næsten samtidig var der et terrorangreb mod amerikanske styrker i Libanon. Det betød, at de amerikanske styrker i Tysk-land blev sat i alarmberedskab. Det så KGB som endnu et tegn på et vestligt angreb, og de sovjeti-ske atomstyrker blev derfor sat i alarmberedskab. Den sovjetiske ledelse gjorde sig klar til at trykke på de knapper, der udløste et atomangreb. Hvis et angreb var i vente, var det bedre at være den,

der først sendte sine atomraket-ter af sted, end at vente på at den anden part allerede havde affyret sine raketter. Heldigvis var der folk i Moskva, der mente, at man skulle have bedre beviser, før man angreb, og de beviser kom ikke. Begivenhederne i 1983 var kun en af fl ere situationer, hvor USA og Sovjetunionen stod truende over for hinanden, og atomkrigen var tæt på. Heldigvis kom verden igen-nem de 45 år med kold krig, uden at de to parter kom i direkte krig med hinanden.

d Raketterne vises frem på Den røde Plads i Moskva den 1. maj 1965. Folket skulle være stolt af raketterne, og modparten skulle vide, hvor stærkt militær man havde.

77683_historie 8.indd 191 7/23/09 12:37:38 PM

192192

tiDstaVle..................................................................................................................................................

1917 DenrussiskeRevolution.KommunistpartietkommertilmagteniRusland/ Sovjetunionen..................................................................................................................................................

1945 (maj)2.verdenskrigslutteriEuropa.USA,StorbritannienogSovjetunionenbesejrer detnazistiskeTyskland.TysklandbesættesafsejrherrerneplusFrankrig (august)USAkasteratombomberoverJapan.Japanovergiversig..................................................................................................................................................

1945-47 DårligereforholdmellemSovjetunionenogUSA,StorbritannienogFrankrig. »Jerntæppet«mellemøstogvesttrækkesopiEuropa..................................................................................................................................................

1945-48 Kommunisternekommertilmagtenideøsteuropæiskestater..................................................................................................................................................

1949 USAogdevesteuropæiskestaterdannerNATO/Kinabliverkommunistisk/ Sovjetunionenfåratomvåben..................................................................................................................................................

1955 SovjetunionenogdeøsteuropæiskestaterdannerWarszawa-pagten..................................................................................................................................................

1956 SovjetisketroppernedkæmperopstandiUngarnmoddetkommunistiskestyre..................................................................................................................................................

1959 DenførstepåskemarchmodatomvåbeniStorbritannien(iDanmark1960)..................................................................................................................................................

1962 Cuba-krisen..................................................................................................................................................

1960-75 BorgerkrigiVietnam.USAindsætterVmillionamerikanskesoldater. USAtrækkersigud,ogVietnambliverkommunistisk..................................................................................................................................................

1968 Warszawa-pagtenindsættertroppermodreformkommunisteriTjekkoslovakiet..................................................................................................................................................

1970-75 FlereaftalermellemUSAogSovjetunionenomantalatomvåbenograketter..................................................................................................................................................

1979-89 SovjetunioneninvadererAfghanistan.BorgerkrigiAfghanistan. Sovjetunionentrækkersigudi1989..................................................................................................................................................

1985 Gorbatjovbliverparti-ogregeringslederiSovjetunionenogbegyndersit reformprogram..................................................................................................................................................

1989-90 DekommunistiskeregimeriØsteuropabrydersammen. Berlinmurenfalder,ogØsttysklandogVesttysklandgenforenes..................................................................................................................................................

1991 Sovjetunionenbrydersammenogafløsesaf15selvstændigestater, herunderRusland..................................................................................................................................................

ê

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 192 7/23/09 12:37:38 PM

193193

HVaD Var Den kolDe krig?Lige efter 2. verdenskrig (1939-45) opstod der skarpe og åbne konfl ik-ter mellem USA og Sovjetunionen. De to magter bekæmpede hinanden på alle mulige måder – bortset fra direkte krig. Det blev derfor en kold krig i modsætning til den »varme krig« under 2. verdenskrig. Den kol-de Krig varede fra 1946/47 til 1991, hvor Sovjetunionen brød sammen. Samtidig opløstes det samfunds-system, som Sovjetunionen havde stået for. I hele Den kolde Krigs periode var Europa (og i en periode også det meste af verden) opdelt i to blokke af stater:– En kommunistisk blok, domine-ret af Sovjetunionen, bestod af en række østeuropæiske stater, bl.a. Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Rumænien og det østlige Tyskland. Her var der kommunistiske rege-ringer og et kommunistisk sam-fundssystem som i Sovjetunionen. Også kaldet østblokken. Kina var kommunistisk fra 1949, men var i konfl ikt med Sovjetunionen i en stor del af perioden. – En vestlig blok, der var ledet af USA, og som havde et demokratisk samfundssystem og en kapitalistisk økonomi. Foruden USA og Canada var det staterne i Vesteuropa, bl.a. Storbritannien, Frankrig, Italien, Vesttyskland og Danmark.

baggrunD

d Den militære opdeling af Europa under Den kolde Krig.

I S L A N D

S T O R -B R I T A N N I E N

I R L A N D

N O R G E

D A N M A R K

Estland

LetlandLitauen

P O L E N

R U M Æ N I E N

B U L G A R I E N

T Y R K I E T(1952)

G R Æ K E N -L A N D(1952)

A L B A -N I E N

F R A N K R I G

SCHWEIZ

S V E R I G E

F I N L A N D

S O V J E T U N I O N E N

S P A N I E N(1982)

PO

R TU

GA L

L U X .

B E L G I E N

H O L L A N D D D R

B R D(1955)

I TA L I E N

TJEKKOSLOVAKIET

J U G O S L A V I E N

U N G A R N Ø S T R I G

NATO(Få lande er blevet medlemmerne senere end 1949 –se årstallene ved de pågældende lande)

Warszawa-pagtenAlliancefri stater"Jerntæppet"

Oversøiske NATO-lande:USA og Canada

nato og warszawa-pagtenUSA,Canada,Storbritannien,FrankrigogflereandrelandeiVesteuropadannedei1949enforsvarsalliance,DennordatlantisketraktatOrganisa-tionellerforkortetNATOunderUSA’sledelse. DekommunistiskestateriØsteuropadannedei1955Warszawa-pagtensometmodtrækmodNATO.Sovjetunionendomineredeorganisationen.

77683_historie 8.indd 193 7/23/09 12:37:40 PM

194194

HVorFor Den kolDe krig?Under 1. verdenskrig blev den russiske kejser (zar) i 1917 væltet ved en opstand af revolutionære socialister eller kommunister un-der Lenins (1870-1924) ledelse. Lenin ville opbygge et socialistisk og senere et kommunistisk sam-fund ifølge Karl Marx’ ideer. Lenin mente, at kun en væbnet revolu-tion kunne give arbejderklassen magten. Ikke et fl ertal i parlamen-tet gennem valg eller ved at få forbedringer gennem fagforeninger.

Når revolutionen var gennem-ført, skulle det kommunistiske parti overtage hele magten på arbejderklassens vegne. Det kom-munistiske parti udgjorde en elite, der havde særlig indsigt i de ideer, som kommunismen byggede på. Når den private ejendomsret var helt afskaffet, og når alle levn fra det gamle system var udryddet, kunne det kommunistiske parti give magten tilbage til hele befolk-ningen. Det blev aldrig gennemført i Sovjetunionen, selvom systemet bestod i 75 år. Kommunismens mål var en

revolutionær omvæltning i hele verden, og man mente, at det ville være lettest at gennemføre i de vestlige lande, hvor der var en stor industri og en stor arbejderklasse. I stedet blev revolutionen gennem-ført i Rusland, der var et tilbage-stående land. Rusland havde ingen erfaring med demokrati, og det enkelte menneske var ikke beskyt-tet af love eller af et retssystem, der var uafhængigt af statsmagten. Det kom til at betyde meget for, hvordan kommunismen blev ført ud i livet.

d Maleri fra 1920 af Lenin, der taler til soldaterne, der skal i kamp for revolutionen. Lenin blev efter sin død i 1924 tilbedt, næsten som om han var guddommelig eller en profet.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 194 7/23/09 12:37:46 PM

195195

Det kapitalistiske og Det Demokratiske systemKommunismen og Sovjetunionen blev fra begyndelsen bekæmpet af sin modpart: den vestlige verden. Da kommunisterne overtog magten i Rusland i 1917 under 1. verdens-krig, erklærede USA, Storbritan-nien og Frankrig, at krigen mod Tyskland og dets allierede nu hand-lede om at gennemføre og sikre det demokratiske system. Det var af

karl marX, socialisme og kommunisme DentyskefilosofKarlMarx(1818-83)mente,atin-dustrisamfundetbyggedepåklassekampmellemde,derejedefabrikkerm.m.(kapitalisterne)ogde,derarbejdedeudenatejenoget(proletarerne). IfølgeMarxvilleindustriensudviklingbetyde,atdervilleblivefærreogstadigrigerekapitalisterogstadigværreøkonomiskekriser,mensproleta-rerneikkekunnehævedereslevestandard.Tilsidstvillearbejderklassenovertagemagtenbådeoverstatenogoverfabrikkerne(produktionsmidlerne).Hermedvarsocialismengennemført.Pålængeresigtvillederpågrundlagafsocialismenopståetkommunistisksamfundudenklassedelingogudenstatsmagt.

.................................................................

Demokrati Ordetbrugespåmangeforskelligemåder.Herbetyderdetfolkestyre,atborgerneudpegerdem,derskalstyrestatenogdefællesanliggendergen-nemfrievalg.Regeringerogpræsidenterudpegesafetflertaliparlamentet(Folketinget)ellerafetflertalafdeborgere,derstemmer.Borgerneharrettighederiforholdtilstaten,fxfrihedtilattaleogtro,somdevil.Borgernesrettighedererned-skrevetienforfatning(grundlov).

c Den amerikanske kunstner Norman Rockwell malede dette billede Freedom of speach (ytringsfrihed) i 1943, som et af fi re billeder, der viser demokratiets rettigheder for borgerne. På billedet kommer den al-mindelige amerikaner med sin mening i en forsamling. I 1943 blev billedet brugt mod nazismen, men senere også mod kommunismen. Da venstreorienterede amerikanere i 1950’erne blev forfulgt i USA, kunne det også bruges mod senator McCarthy og hans folk.

frygt for, at kommunisterne skulle få støtte hos arbejderne i deres egne lande. Den vestlige verden gik som regel ind for, at der skulle dannes nationalstater, dvs. at folk, der havde en følelse af fællesskab gen-nem fælles sprog, fælles historie osv., havde ret til deres egen stat. Problemet var, at der i Europa var mange områder, hvor befolknin-gen bestod af fl ere nationaliteter, der var blandet godt sammen. Det

kom til at give mange problemer i Europa i de følgende år. Alle vestlige stater var kapita-listiske. Det betød, at virksomhe-derne blev styret af dem, der ejede virksomhederne (havde indskudt kapital i dem) – ikke af dem, der arbejdede i dem eller af staten. Der var privat ejendomsret til virksom-hederne. Ifølge kommunisterne havde kapitalisterne meget ofte stor indfl ydelse på statsmagten i de vestlige demokratiske stater.

77683_historie 8.indd 195 7/23/09 12:38:05 PM

196196

Fra 1. til 2. VerDenskrigDen vigtigste fredsaftale efter 1. verdenskrig mellem Tyskland og de allierede stormagter var freden i Versailles i 1919. Den var ikke særlig vellykket. Der blev mange konfl ikter om, hvor grænserne i Europa skulle gå, fordi fl ere natio-naliteter boede på samme område. Desuden gik demokratiet hurtigt under i mange europæiske stater, herunder Tyskland. I stedet blev der indført diktatur. I mange stater var der efter 1. verdenskrig skarpe konfl ikter mel-lem demokratiske partier, kommu-nistiske partier og højreorienterede partier, der ville afskaffe demokra-tiet. Ikke mindst i Storbritannien og i USA var frygten for kommu-nismen og for Sovjetunionen meget stor, og lige efter 1. verdenskrig sendte man tropper til Rusland for at forsøgte at vælte det nye kommu-nistiske styre. Det lykkedes ikke, og

kommunismen overlevede i Sovjet-unionen, men landet blev isoleret. Fra ca. 1925 blev Sovjetunionen ledet af den skrupelløse og brutale diktator Josef Stalin (1879-1953), hvis politik kostede mange mil-lioner sovjetborgere livet. I vesten blev Stalin beundret af nogle på grund af de store forandringer i Sovjetunionen, og fordi den økono-miske krise i 1930’erne og den høje arbejdsløshed fi k dem til at miste troen på demokratiet og kapitalis-men. Endnu fl ere i vesten frygtede Stalin på grund af de metoder, der blev anvendt i Sovjetunionen eller på grund af frygt for, at kommuni-sterne skulle gennemføre en revolu-tion i vesten. I Tyskland fi k nazisterne magten i 1933 på et program, der byggede på antikommunisme og racehad. I 1939 begyndte Tyskland en krig mod først Storbritannien og Frank-rig, derefter mod Sovjetunionen og USA. Under 2. verdenskrig fra 1941

til 1945 var Sovjetunionen, USA og Storbritannien således allierede i kampen mod Hitlers Tyskland og dets forbundsfæller, Italien og Japan.

eFter 2. VerDenskrigI 1944 var det klart, at Hitler ville tabe krigen, og at Tyskland ville blive besat. Derfor begyndte Stalin, Roosevelt (1882-1945) og Churchill (1874-1965), der var ledere af Sov-jetunionen, USA og Storbritannien, at planlægge Europas fremtid efter krigen. Det skete ved en konference i Jalta på Krim i februar 1945. Der var enighed om: – at Tyskland skulle besættes af de tre stormagter plus Frankrig og deles op i fi re besættelseszoner. Også Berlin og Østrig skulle deles i 4 zoner.– at Tyskland skulle betale krigs-skadeerstatning til især Sovjetunio-nen. Men hvor meget og hvordan blev der hurtigt uenighed om.

nationalitet Enfølelseaffællesskabindenforetgeografiskafgrænsetområdegennemfællessprog,historieogkultur.Nationalismeerideenom,atdettefællesskabergrundlagetforennation.Nationalismenhævder,athvernation(folkefællesskab)harrettilatdannederesegenstat.

.........................................

DiktaturAtenpersonellerenbestemtgruppeharkontrolmedstats-magten.Derermangeforskel-ligeslagsdiktaturer.

d Sovjetisk maleri fra 1945 af Josef Stalin (1872-1953), Franklin D. Roosevelt (1882-1945) og Winston Churchill (1874-1965) ved Jalta-konferencen i februar 1945.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 196 7/23/09 12:38:13 PM

197197

c Folkefl ytninger og allierede besæt-telseszoner i Europa efter 2. verdenskrig. Tyskere fra hele Østeuropa blev udvist fra de lande, som de havde besat. Tyskerne havde under nazismen været koloniherrer i Østeuropa og var derfor forhadte overalt.

200.000

118.000

100.

000

1.500.000

300.000

300.000

1.500.000

3.500.000400.000 1.800.000

200.000

250.000

1.500.0006.890.000

2.500.000

3.000.000

2.400.000500.000

Warszawa

Berlin

Bonn

Wien

Polsk område før krigen

Tysk område før krigen

Britisk zone

Fransk zone

Amerikansk zone

Sovjetisk zone

Folkeflytninger i kraft afændrede grænser

Besættelseszoner 1945-54

P O L E N

R U M Æ N I E N

U N G A R N

Ø S T-T Y S K L A N D

T Y S K L A N D S O V J E T U N I O N E N

I T A L I E N

Ø S T R I G

T J E K K O S L O V A K I E T

V E S T-

Østersøen

Nordsøen

SorteHav

d FN’s hovedkvarter er i New York. I 1945 var 51 stater medlemmer af FN, i 2009 var der 192 medlemsstater. På fotoet fra 1995 står daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på talerstolen i FN i forbindelse med 50-året for FN’s oprettelse.

– at Polen skulle fl yttes mod vest. Sovjetunionen skulle have de østlige dele af Polen, og Polen skulle i stedet have de østlige dele af Tyskland.– at en ny verdensorganisation, FN, skulle dannes. Den blev ledet af stormagterne i et sikkerhedsråd. Der var ikke enighed om: Hvordan Tyskland skulle styres på længere sigt, og hvilket styre Polen skulle have. Stalin ville have et venligtsindet Polen, og dermed mente han et kommunistisk domi-neret Polen.

77683_historie 8.indd 197 7/23/09 12:38:17 PM

198198

atombomberne oVer japan i 1945Atombomber og truslen om atom-krig blev afgørende for Den kolde Krig. Der er kun én gang blevet nedkastet atombomber. Det var i august 1945 over Japan som en afslutning på 2. verdenskrig, men også som en slags begyndelse på Den kolde Krig. Der blev kastet to atombomber over Japan. Den 6. august over industribyen Hiroshima, og den 9. august over havnebyen Nagasaki. I alt 240.000 japanere blev dræbt med det samme eller i løbet af få måneder på grund af brandsår og strålesyge. Senere er fl ere døde

af kræft og andre virkninger af bomberne. Den 15. august overgav Japan sig af frygt for fl ere atom-bomber, og USA kunne undgå at invadere selve Japan. Det har været diskuteret, om USA kastede bomberne over Japan for at vise Sovjetunionen, at de havde atombomben og på den måde stå stærkere i diskussio-nerne om, hvordan Europa skulle indrettes. Siden har der kun været prøvesprængninger af atombomber i atmosfæren og under jorden.

d Hvert år den 6. august afholdes der i Hiroshima en højtidelighed foran Atom-bombemindesmærket. Netop her kastede hundreder af japanere sig i fl oden for at mildne brandsårene fremkaldt af eksplosio-nen, og tusinder af lig fl ød ned ad fl oden.

d Fotografi et viser ødelæggelserne i Hiroshima lige efter atombomben. Bygningen i forgrunden blev til atombombemindesmærket over Hiroshima og Nagasaki.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 198 7/23/09 12:38:25 PM

199

Delemne 1jerntæppetI løbet af 1945-48 fik Sovjetunio-nen kontrol med de østeuropæiske lande; Polen, Ungarn, Tjekkoslo-vakiet, Rumænien osv. Der kom kommunistiske regeringer i alle landene, og de fleste var underlagt Sovjetunionen. Der var ikke særlig mange kommunister i de østeuro-pæiske lande, så magtovertagelsen skete ikke ved frie valg, men ved valgsvindel, trusler eller ved løfter om hjælp fra Sovjetunionen. Sovjetunionen var ikke kun en stat for de borgere, der boede i

Rusland og det øvrige sovjetiske område. Sovjetunionen bestemte også over de kommunistiske partier i både Østeuropa og i Vesteuropa. Et kommunistisk parti skulle arbejde for kommunismens princip-per. Derfor var der tæt forbindelse fra Sovjetunionen til alle kommu-nistpartier i hele verden. Kommu-nistpartier, der ikke ville indordne sig under Sovjetunionen, blev anset for at være afvigere og blev bekæm-pet af Sovjetunionen. Det gjaldt Jugoslavien, Kina og Albanien.

d Maleriet Til den store Stalins ære fra 1950. Hele det kommunistiske partis ledelse og folkets repræsentanter hylder Stalin.

jerntæppet GrænseniEuropamellemdekom-munistiskelandeogdevestligelande.Denvarstærktbevogtet.Idekommunistiskelandekunnedeflesteborgereikkefåtilladelsetiludrejse.Udtrykketjerntæppetstammerfrateatret.Deterdettæppe,derskalforhindre,atenbrandpåscenenspredersigtiltilskuerpladserne.

77683_historie 8.indd 199 7/23/09 12:38:32 PM

200

* kilDe 1 / cHurcHills tale, 1946Den første vestlige statsmand, der åbent angreb Sovjetunionen for at indføre kommunistiske regimer i Østeuropa mod befolkningernes ønske, var Winston Churchill, der havde været premierminister i Storbritannien under 2. verdenskrig. I den amerikanske præsident Trumans (1884-1972) hjemby, Fulton, holdt Churchill en af Den kolde Krigs mest berømte taler. Truman overværede talen, og derfor blev den set som en erklæring også fra ham og fra USA:

»Fra Stettin (på polsk: Szczecin: ved den nye grænse mellem Øst-tyskland og Polen) ved Østersøen til Trieste (nu ved grænsen mellem Italien og Jugoslavien) ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig gennem kontinentet. Bag denne linje ligger hovedstæderne i alle Central- og Østeuropas gamle stater. Warszawa, Berlin, Prag, Wien, Budapest og Sofia, alle disse berømte byer og folkene rundt om dem ligger i, hvad jeg må kalde Sovjetsfæren, og alle er de i en eller form under ikke blot kommunistisk indflydelse, men også under kontrol fra Moskva. Kommunistpartierne, som var meget små i alle disse østlige stater i Europa, er blevet hævet til en fortrinsstilling og til en magt langt ud over deres antal og søger overalt at vinde den absolut-te kontrol. Politiregeringer har taget overhånd næsten overalt, og så-ledes er der, bortset fra i Tjekkoslovakiet, intet virkeligt demokrati.«

(Kilde: Sv. Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955, 1982)

................................................................................................................

* kilDe 2 / truman-DoktrinenI præsident Trumans tale til den amerikanske kongres i marts 1947 blev Truman-doktrinen formuleret:

»På dette tidspunkt i verdenshistorien må næsten alle nationer vælge mellem forskellige måder at leve på. […] En måde at leve på bygger på flertallets vilje, den har frie institutioner, valgte rege-ringer, frie valg, garantier for frihed for den enkelte, talefrihed og religionsfrihed og frihed for politisk undertrykkelse. En anden måde at leve på bygger på et mindretals vilje, der med magt påtvinger flertallet sin vilje. Dette system bygger på terror og undertrykkelse, en kontrolleret presse og radio, aftalte valg og undertrykkelsen af de individuelle friheder. Jeg tror, at det skal være USA’s politik at støtte frie folk, der modsætter sig forsøg på at undertrykke dem ved hjælp af væbnede minoriteter eller ved tryk af magter udefra.«

(Kilde: Sv. Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955, 1982)

HVaD er en supermagt? UnderDenkoldeKrigvarensupermagtenstat,derhavdeatomvåben,raketteroglangtræk-kendebombefly,ogsomhavdeetmilitær,derkunnegribeindoveraltiverden.Dengangvardertosupermagter:USAogSovjet-unionen.EfterDenkoldeKrigvarderkunénsupermagt:USA.

...........................................

kgb og ciaBådeUSAogSovjetunionenhavdesåkaldtehemmeligetjenestermedmangetusindeansatte.USA’sstørstetjenestehedCIAogSovjetunionensstørstetjene-stehedKGB.Dehavdemangeopgaver:

Spionage:Atskaffesigoplysnin-gerfrafolkderhavdeadgangtilhemmeligeoplysningerhosmodparten,fxmilitæreplaner,nyevåben,politiskeplanerosv.

Videnfraåbnekilder:Oplysningerommodpartensøkonomi,politikosv.Vedatlæserapporter,aviserogtalemeddiplomaterogpoliti-kere,vedatlyttetilradiosignalerogvedtelefonaflytning.

Kontraspionage:Atafsløremod-partensspioner.

Kontrolafegneborgere:Atun-dersøgehvemderkunneværeentrusselmodegenstat.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 200 7/23/09 12:38:32 PM

201

usa som supermagtI 1945 var USA den rigeste og den stærkeste magt i verden. Halvde-len af al produktion i verden fandt sted i USA, og USA havde stort set alle råvarer og industriprodukter. USA havde dermed indflydelse i hele verden bortset fra i de lande, der var kommunistiske. Mange i Vesteuropa frygtede kommu-nismen og Sovjetunionen. Derfor var mange lande interesseret i at opnå beskyttelse fra USA. Og USA søgte også gennem propaganda at påvirke de valg, der fandt sted i Vesteuropa. Fra 1945 til 1949 var USA det eneste land, der havde atombom-ber. I 1949 fik Sovjetunionen også atombomber, og i de næste mange

d Fotoet er fra Michigan, 1950. Der er økonomisk fremgang i 1950'ernes USA. Familien er fotograferet foran deres hus med deres nye bil.

år var der konkurrence mellem de to stater om, hvem der havde flest atombomber og raketter. Der var også konkurrence om at skaffe sig alle mulige andre våben: jagerfly, tanks, krigsskibe osv. Sovjetunio-nen havde som regel flest solda-ter, mens USA havde den mest moderne militære udrustning. USA havde en meget stærkere økonomi og en større produktion end Sovjetunionen, derfor havde USA i det lange løb bedre råd til at bruge mange penge på militær, end Sovjetunionen havde. I 1947 fik den amerikanske præ-sident Harry S. Truman (præsident 1945-53) kongressens støtte til at bevilge økonomisk og militær hjælp til den græske og tyrkiske rege-ring, der ønskede hjælp mod egne

kommunister eller mod sovjetiske krav. Truman ønskede, at USA også fremover skulle støtte alle stater, der kæmpede mod kommu-nister og sovjetisk indflydelse, og det fik han tilslutning til i Kon-gressen. Denne beslutning hedder derfor Truman-doktrinen (doktrin er en regel eller et princip). I de næste år indgik USA al-liancer med så mange lande som muligt. NATO, som bestod af USA, Canada og de vesteuropæiske stater, var den vigtigste af USA’s alliancer. Samtidig oprettede USA baser med flyvemaskiner, raketter og amerikanske soldater i lande rundt om Østblokken. I USA blev denne politik kaldt en »inddæm-ning« af Sovjetunionen og de kom-munistiske stater.

77683_historie 8.indd 201 7/23/09 12:38:39 PM

202

oprustningi1970HavdeuSa:.....................................................................................................................1054 Langdistancerakettermedatombomber..................................................................................................................... 654 Raketterogatombomberpåubåde.....................................................................................................................

i1970HavdeSovJetunionen:.....................................................................................................................1465 Langdistancerakettermedatombomber..................................................................................................................... 229 Raketterogatombomberpåubåde.....................................................................................................................

antal atomprøVesprængninger 1945-90..................................................................................................................... uSa: 212 iatmosfæren, 712 underjordiske.....................................................................................................................SovJetunionen: 212 iatmosfæren, 464 underjordiske.....................................................................................................................Storbritannien: 62 iatmosfæren, 22 underjordiske..................................................................................................................... FranKrig: 27 iatmosfæren, 138 underjordiske..................................................................................................................... Kina: 13 underjordiske.....................................................................................................................

I1963aftalteUSAogSovjetunionen,atdevilleophøremedprøvesprængningeriatmosfæren.

usa’s og soVjetunionens samleDe lagre aF atomVåben 1945-2005

(Kilde:DavidMiller: The Cold War. A Military History)

45.000 ...........................................................................................................

40.000 ...........................................................................................................

35.000 ...........................................................................................................

30.000 ...........................................................................................................

25.000 ...........................................................................................................

20.000 ...........................................................................................................

15.000 ...........................................................................................................

10.000 ...........................................................................................................

5.000 ...........................................................................................................

0 ........................................................................................................... 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

* kilDe 3 / nato-pagtenDen vigtigste bestemmelse i NATO-pagten fra 1949 er paragraf 5:

»Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller fl ere af dem i Europa eller Nord-amerika skal betragtes som et angreb mod dem alle, og de er følgelig enige om, at hvis et sådant angreb fi nder sted, skal hver af dem … bistå den eller de angrebne lande ved straks, hver for sig og i forståelse af de øvrige delta-gerlande at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser for nødvendige.«

Bestemmelsen har kun været brugt én gang: Ved NATO’s militære indsats i Afghanistan efter terrorangrebet på World Trade Center i New York i 2001.

* kilDe 4 / e

Den kolDe krig

soVjetunionen

usa

77683_historie 8.indd 202 7/23/09 12:38:40 PM

203

c Danmark brugte en del af sin Marshall-hjælp på at købe traktorer. Dengang bestod Danmarks eksport mest af landbrugsvarer.

marsHall-planenEfter 2. verdenskrig manglede hele Europa alle slags varer, både fødevarer, råstoffer og maskiner, og mange europæere fik ikke nok at spise. De fleste varer kunne kun købes i USA, men kun hvis man havde dollars. På det tidspunkt kunne valutaer ikke veksles frit, så Europa kunne kun få dollars ved eksport til USA, og det var næsten umuligt. Derfor gav USA gaver eller lån i dollars til de fleste stater i Vesteuropa. Både for at få handel og produktion i gang og dermed også eksport af amerikanske varer, men også for at undgå at befolk-ningerne i Vesteuropa skulle ønske at indføre et kommunistisk system. De amerikanske gaver og lån blev kaldt Marshall-planen efter USA’s udenrigsminister 1947-1949. USA fik indflydelse på, hvordan pengene skulle bruges, og på hvor-dan modtagerne skulle indrette deres økonomi. USA ønskede at modtagerlandene skulle fjerne told (afgift) på importerede varer så hurtigt som muligt, derved blev det fremover lettere for USA at få solgt deres varer i Europa, så snart Europa var kommet over de værste problemer. Marshall-planen varede fra 1947 til 1952.

* kilDe 5 / cReklame for Marshall-planen i Vest-tyskland i 1950. »Pas på – bygge-arbejde«. »Det går fremad med Marshall-planen.«

b Reklame for Marshall-planen fra ca. 1950. »Ligegyldigt hvordan vejret er, så må vi gå fremad sammen.«

77683_historie 8.indd 203 7/23/09 12:39:23 PM

204

HVem Fik marsHall-Hjælp og HVor meget? Samlethjælp1947-52imilliarderdollars(amerikanskedollars).Foratfåværdienidagskaldergangesmedca.20.

Storbritannien

FranKrig

italien

veSttySKland

Holland

græKenland

øStrig

belgien-luxembourg

danmarK

norge

tyrKiet

JugoSlavien

Sverige

portugal

iSland

* kilDe 6 / e

d Rocksangeren Elvis Presley (1935-77) var i 1958-60 ind-kaldt som soldat i den amerikanske hær og var en tid soldat i Vesttyskland. Det gav en enorm propaganda for hæren.

Den bløDe magtMilitær og økonomisk styrke spil-lede en stor rolle for konkurrencen mellem de to supermagter, men det spillede også en rolle, hvilket system der blev anset for at være det bedste, og hvilket land man beundrede mest. Her var der stor forskel på de to supermagter. USA blev beundret af mange i Europa, fordi det var et rigt land, men også fordi mange varer kom fra USA, og på film så man et for-skønnet billede af, hvordan ameri-kanerne levede. Unge vesteuropæ-ere var begejstrede for amerikansk musik, amerikansk cola og ameri-kanske cowboybukser. I Sovjetunionen kunne man tilbyde kommunismens ideer, og de havde gode symfoniorkestre og bal-letdansere, men det var ikke lige så tiltrækkende for mange. De to parter ville altså gerne sælge deres samfundssystem til den andens parts borgere gennem propaganda eller gennem varer og forbrug. Det kaldes den bløde magt i modsæt-ning til våben og økonomisk magt, der er den hårde magt. USA betalte for og organiserede radioudsendelser på fx russisk. De bragte nyheder, som ikke blev bragt i sovjetisk radio, med ro-sende omtale af hvordan der var i vesten, og de udsendte rockmusik. Rigtig mange, især unge, lyttede til de vestlige radiostationer. Til at begynde med kunne det kun ske i skjul. USA’s propaganda var be-regnet på den brede befolkning og på de unge, mens Sovjetunionens propaganda fx var beregnet på de politisk interesserede eller på de, der fulgte med i klassisk musik.

Den kolDe krig

3,1mia.$

2,7mia.$

1,5mia.$

1,4mia.$

1,1mia.$

0,7mia.$

0,7mia.$

0,6mia.$

0,3mia.$

0,25mia.$

0,1mia.$

0,1mia.$

0,1mia.$

0,05mia.$

0,03mia.$

77683_historie 8.indd 204 7/23/09 12:39:28 PM

205

Frygten For kommunisterne Især i USA opstod der fra om-kring 1950 en meget stærk frygt for kommunisme og kommuni-ster. Der var flere spionaffærer, hvor Sovjetunionen havde fået oplysninger om atombomber. En amerikansk senator Joseph McCarthy (1908-1957) mente, at USA næsten var kontrolleret af kommunister eller folk, der var venligt indstillede over for Sov-jetunionen. Han beskyldte ameri-kanske filmskuespillere og in-struktører, embedsmænd og endda amerikanske generaler for at være kommunister. Den berømte stumfilmstjerne Charles Chaplin (1889-1977) måtte forlade USA på grund af beskyldninger om at være kommunistisk indstillet. I maj 1950 gennemførte flere amerikanske byer i Midtvesten, bl.a. Mosinee, en slags »reality show« over to dage, hvor hele byen skulle lade som, at de var blevet overtaget af et kommunistisk sty-re. »Kom ud med hænderne over hovedet. Jeg kommer fra Rådet af Folkekommissærer, og vi overta-ger denne by,« lød det til de ansat-te på rådhuset, politistationen osv. Meningen var at gøre folk bevidste om den kommunistiske trussel i USA. Restauranterne kunne kun servere kartoffelsuppe, rugbrød og kaffe, og i supermarkederne var der skrap rationering, og alle pri-ser blev fordoblet. Den lokale avis havde opråb om folkemagt og trus-ler om, at alle virksomheder i byen ville blive beslaglagt. Den første dag sluttede med et optog til byens stadion, hvor der blev båret ban-

d Biografen i Mosinee, Wisconsin er blevet beslaglagt (nationaliseret). Bil-letkontoret er blevet til et kontor for tilladelser til at se film. »I næste uge vil blive vist: Kommunismens historie.« Billedet stammer fra Richard M. Frieds bog: The Russians are coming!

d Tarantel var et tidsskrift, der blev trykt i Vestberlin og smuglet ind i Øst-tyskland. I 1951 stod Sovjetunionen for en stor kampagne for fred, der skulle vise, at USA og Vesttyskland truede freden. Tarantels tegning er et svar herpå: »Leve Freden. Freden er død.« Det er Stalin, der spiser fredsduen.

d Omslaget til en bog udgivet i Dan-mark i 1949. Den skulle vise, hvordan kommunismen truede hele verden.

nere med »Stalin er vores leder«, »Konkurrence er spild«, »Religion er narkotika for folket«, og den nye borgmester råbte til børnene: »Buk for det røde flag«. Næste dag fortsatte programmet, og om afte-nen samledes indbyggerne på »Den røde Plads« til en afslutning, hvor alle bannerne blev brændt, og der blev serveret kalkun og oksesteg til borgerne.

77683_historie 8.indd 205 7/23/09 12:39:44 PM

206

* kilDe 7 / Dan turèll: $torebror $amDan Turell (1946-1993) var en dansk forfatter, der skrev digte, kriminalromaner og meget andet. Han eksperimenterede med jazz, stoffer og forskellige slags livsstil. Han dyrkede især storbyens kultur. I en kronik i Politiken skrev han:

»Jeg er amerikaner-dansker. Og en meget stor del af min generation og de fleste af mine venner er amerikaner-danskere. […] Jo, jeg var hele min barndom igennem klar over, at Kong Frederik1 var dansk, at H.C. Andersen, at Storm P.2, at Gunnar Nu3 var dansk, og at jeg var dansk som dem. Men jeg var også klar over, at Anders And var amerikansk, at Superman, at Hopalong Cassidy4, at Dick Tracy5 var amerikanske, og jeg følte mig også amerikansk som dem. […] Og bagved er det, f.eks. den konkrete viden, at det at vi her i Danmark har »vor frie bestemmelsesret« politisk set er ren bluff. […] Vi er medlemmer af Den Vestlige Bevidsthed, vi har gang på gang valgt at være det gennem den politik, vi har ført lige siden 2. verdenskrig. […] I de snart tredive år jeg har levet min forunderlige amerikansk-danske dobbeltgæn-gertilværelse, har jeg kun sjældent oplevet, at en ting, jeg fik øje på som en succes eller blot en ny ting i USA, ikke straks, eller en tid efter, blev eksporteret til Danmark. Og kultur-kolonialismen – igen: jeg siger det uden fjendtlighed – vokser stadig.«

1 Kong Frederik den 9. Dansk konge 1947-1972. 2 Robert Storm Pedersen (1882-1949), vittighedstegner og forfatter. 3 Gunnar Hansen (1905-1993), Sportskommentator og journalist i dansk radio og fjernsyn. Kendt især fra fodboldreportager. 4 Hopalong Cassidy, cowboy-helt i tegneserier og i film fra 1930’erne til 1950’erne. 5 Dick Tracy, amerikansk detektiv i tegneserier 1931-77 og i flere film.

(Kilde: Politiken den 5.1.1976)

b En amerikansk familie i Mosinee, Wisconsin under realityshowet i 1950, der handlede om USA under kom-munistisk styre. Kvinderne har klædt sig ud med bonde-tørklæder, og faderen læser en kommunistisk avis. Noget af familiens køkkenudstyr er dog meget amerikansk.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 206 7/23/09 12:39:53 PM

207207


* HvadbeskylderChurchillSovjetunionenfor?

* TrækenlinjefraStettintilTriestepåetkort.VarChurchillsangivelseaf, hvorjerntæppetgiki1946,korrekt?

kilde 2

* HvordanbeskriverTrumandetosystemer?

* HvadloverTrumanandrestaterogandrefolk?

kilde 3

* HvaderdetNaTo-medlemslandeneforpligtersigtil?

kilde 4

* Hvilkenstatføreranioprustningen?Hvorformon?

* Blevforskellenmellemdetostatersoprustningstørreellermindre underDenkoldeKrig?

kilde 5 + 6

* HvadfremhæverplakaterneomMarshall-planen?

* HvilkestaterfikmestMarshall-hjælp(kilde6)?Hvorformondissestater?

* FikDanmarkmegetellerlidthjælp?Regndetudiforholdtil indbyggertal.I1950varderca.4mio.danskereogca.40mio. indbyggereibådeStorbritannienogiFrankrig.

* IdagerdetEuropa,dergiverpengeoglåntilfattigelande,fxiafrika. KanMarshall-hjælpentilEuropasammenlignesmedDanmarks udviklingshjælptilfattigelandeiafrika–oghvadfårDanmarkudaf atydehjælptilfattigelande?

kilde 7

* Diskuter,omDanmarkblevkultureltogpolitisk»koloniseret«afUSa underDenkoldeKrig?Skerdetogsåidag?

*


208

I løbet af få år sidst i 1940’erne blev hele Europa opdelt i enten kommunistiske stater eller kapi-talistiske og demokratiske stater. I mange af landene var der sovje-tiske eller amerikanske tropper. I Tyskland blev USA’s, Storbri-tanniens og Frankrigs besæt-telseszoner sammensluttet til en

Delemne 2konFlikter mellem supermagterne

stat, Vesttyskland, som i 1949 blev selvstændig, og som kort efter fik lov til at have sit eget militær og blev medlem af NATO. I Sovjetuni-onens besættelseszone i Tyskland fik tyske kommunister magten, og i 1949 blev det en selvstændig stat – Østtyskland eller DDR. Berlin var også blevet delt, og det vestlige

Berlin lå som en ø midt inde i det kommunistiske Østtyskland.Der var flere gange opstand i de kommunistiske stater i Østeuropa, hvad der er et klart tegn på, at en stor del af befolkningen i disse stater ikke støttede det nye styre. Sovjetunionen greb ind med mili-tærmagt og nedkæmpede opstan-

d Sovjetiske tanks rykkede ind i Prag i Tjekkoslovakiet i 1968 og fjernede en kommunistisk regering, der ville gennem-føre reformer (ændringer) og være mindre afhængig af Sovjetunionen. Prags borgere demonstrerede forgæves i gaderne.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 208 7/23/09 12:40:08 PM

209

dene, og USA og de vestlige stater forhindrede det ikke, måske fordi faren for en atomkrig var for stor. Der var opstand i Østberlin i 1953, i Ungarn i 1956, i Tjekkoslovakiet i 1968, og der var flere gange store strejker i Polen, som polske styrker selv slog ned.

Den østtyske stat og berlinmuren Fra 1949 og indtil 1961 flygtede hvert år 200.000 østtyskere til Vestberlin eller Vesttyskland. Det var ofte de unge og de veluddan-nede, der flygtede, og strømmen af flygtninge var derfor en økonomisk fordel for Vesttyskland. Til gen-gæld blev det vanskeligere for den

østtyske stat at genopbygge landet. I Berlin kunne alle borgere frit tage frem og tilbage over grænsen mel-lem den sovjetiske zone og de vest-lige zoner, og derfor var det nemt at flygte. I Berlin kunne man også tydeligt se forskellen i levestandard mellem øst og vest. Den vesttyske stat gav ekstra tilskud til Vestber-lin, så forskellen blev endnu større end til resten af Vesttyskland.

e Berlinmuren under opbygning.

77683_historie 8.indd 209 7/23/09 12:40:15 PM

210

d Berlinmuren adskilte familier, venner og gamle naboer, og man kunne ikke længere bare lige besøge hinanden. På fotoet fra 1961 vinker en mand fra Vestberlin til slægtninge i Østberlin.

77683_historie 8.indd 210 7/23/09 12:40:19 PM

211

Sovjetunionen og den østtyske stat ville helst presse vestmag-terne helt ud af Berlin, men da der var amerikanske tropper i Vest-berlin, kunne det ikke ske uden en meget alvorlig konflikt. I stedet fik det østtyske styre med sovjetisk godkendelse bygget en mur rundt om Vestberlin i 1961. Den skulle forhindre, at østtyskere kunne flygte til Vestberlin. De østtyske grænsevagter havde ordre til at skyde de personer, der forsøgte at komme over muren. Vesttyskere og udlændinge fra vesten kunne stadig komme til Østberlin. Det skete bl.a. ved et

d Den amerikanske præsident John F. Kennedy (1917-63) i Vestberlin i 1963 foran muren ved Brandenburger Tor. I en tale sagde han på tysk »Ich bin ein Berliner«, og vestberlinerne jublede. De så det som et bevis på, at amerikanerne ville beskytte Vestberlin.

kontrolsted midt i Berlin kaldet Checkpoint Charlie. Her var der flere gange farlige situationer, hvor amerikanske og sovjetiske tanks stod lige over for hinanden, eller der var østtyskere, der forsøgte at komme igennem med falske rejsepapirer. Berlin og Berlinmu-ren var også stedet, hvor spioner fra begge sidder af jerntæppet kom over, og hvor Den kolde Krig kunne ses mest direkte. Berlinmuren blev derfor et symbol på det delte Europa.

antal Flygtninge Fra østtysklanD til VesttysklanD1949: 129.0001953: 331.0001957: 261.0001961: 199.000

Efter1961:Kunnoglefåhundredeomåret.Fra1946til1989flygtedederialtca.3millionerfraØsttysk-landtilVesttyskland.Østtysklandhavdei1960enbefolkningpåca.18millioner,mensVesttysklandi1960havdeenbefolkningpåca.55millioner.

(Kilde:BenderogGade:Stormagts-politikken 1945-1982,1998)

77683_historie 8.indd 211 7/23/09 12:40:26 PM

212

cubakrisenI 1962 var John F. Kennedy præsi-dent i USA, og Nikita Krustjov var leder af Sovjetunionen. I de år blev mange af de tidligere britiske og franske kolonier i Asien og Afrika selvstændige. Sovjetunionen og USA konkurrerede om at få indflydelse i de tidligere kolonier og i andre fat-tige lande, og de tilbød dem våben og økonomisk hjælp. I Cuba havde USA længe haft stor indflydelse. Landet var ble-vet ledet af en diktator og en lille overklasse. I 1959 overtog venstre-orienterede oprørere under ledelse af Fidel Castro magten i Cuba. USA begyndte en boykot (forbud mod at handle med Cuba og at rejse til Cuba) og søgte at fjerne Castro fra magten. Castro bad derfor om at få våben og støtte i Sovjetunionen. Krustjov så det som en chance for at få placeret raketter og atombomber tæt ved USA og dermed styrke Sov-jetunionens position overfor USA. I 1962 blev de sovjetiske raketter på Cuba opdaget af amerikanske fly, og Kennedy besluttede derfor at lægge en flådeblokade rundt om Cuba for at standse fragten af nye raketter og atombomber til Cuba. De fleste amerikanske generaler ville ikke nøjes med en blokade, men ville bombe eller invadere Cuba. De var ikke klar over, at der allerede var raketter med atomvåben på Cuba, der var parate til affyring. Flere sovjetiske skibe blev standset tæt ved Cuba, og det var meget tæt på at komme til væbnet konflikt. Mens flådeblokaden af Cuba stod på, blev der hemmeligt forhandlet en aftale mellem USA og Sovjet om, at Sovjet ville trække sine raketter

* kilDe 8 / cuba-krisen, kenneDy og generalerne

Den amerikanske præsident havde installeret en skjult bånd-optager på sit kontor i Det hvide Hus. Den var konstant tændt under Cubakrisen. Den 19. oktober 1962, kort efter at de sovje-tiske raketter på Cuba var blevet opdaget, holdt Kennedy møde med de øverste generaler og rådgivere. De diskuterede især, om amerikanerne skulle bombe raketterne på Cuba med det samme, invadere Cuba eller nøjes med en flådeblokade af Cuba. Nogle af rådgiverne frygtede, at Sovjetunionen ville angribe de amerikanske soldater i Vestberlin, hvis amerikanerne invade-rede Cuba. Kennedy bøjede sig ikke for generalernes pres om at bombe Cuba. Her er et uddrag af samtale mellem Kennedy og generalerne:

»General LeMay: […] Vi har ikke noget andet valg end militær aktion. Hvis vi iværksætter den her blokade, som er foreslået, så det første, der sker, er, at raketterne bliver gemt i skoven […] hvad angår Berlin, så deler jeg ikke Deres mening, at de (Sov-jetunionen) vil smadre Berlin […] og under alle omstændigheder så har vi Berlin-problemet, og hvis vi ikke gør noget, så vil de presse os i Berlin. [...] Jeg kan ikke se nogen anden løsning (end bombning eller invasion af Cuba). Den her blokade og en politisk løsning, den fører til krig. […] Der er en anden faktor, som jeg ikke nævnte, fordi det ikke helt er mit område, det er den politiske faktor. […] Jeg mener, at en masse af vores venner (allierede) og de neu-trale (stater) vil se en blokade og politiske forhandlinger som et temmelig svagt svar på det her. Og jeg er sikker på, at det er der også mange af vores egne borgere, der vil synes. De er i en slem knibe, hr. Præsident. Kennedy: Hvad var det, du sagde? LeMay: De er i en slem knibe, hr. Præsident. […] Kennedy: I ved, at problemet ikke så meget er krig mod Cuba. Men problemet er en del af den verdensomspændende kamp mod de sovjetiske kommunister, især – som jeg sagde – om Berlin. Og hvis vi taber Berlin, så vil virkningerne heraf blive alvorlige. General Taylor: Hr. Præsident, verdensproblemerne er be-stemt ikke noget, som vi har ignoreret. Efter min mening er vi (amerikansk militær) blevet forhindret i at gøre os parate til at invadere Cuba, som jeg tror, du ved.«

(Kilde: Ernest R. May and Philip D. Zelikow (eds.): The Kennedy Tapes. Inside the White House during the Cuban Missile Crisis)

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 212 7/23/09 12:40:26 PM

213

og atombomber tilbage fra Cuba. Til gengæld lovede USA ikke at invadere Cuba og senere også at fjerne nogle amerikanske raketter fra Tyrkiet. Efter næsten to uger, hvor verden var på randen af en atomkrig, kunne man ånde lettet op. Et lille uheld eller en præsident, der havde bombet med det samme, kunne have udløst en atomkrig, der havde dræbt store dele af befolknin-gerne på den nordlige halvkugle. Det samme kunne være sket, hvis Kennedy og Krustjov ikke havde været parate til at forhandle.

terrorbalancen Frygtenforselvatbliveramtafetatomangrebafholdtdenenepartfraatangribedenanden.Dervarbalance,nårmanvidste,atmanikkekunnebeskyttesigmodetangrebfradenandenpart.* kilDe 9 / e

Luftbillede af område på Cuba, der viser placeringen af sovjetiske raketter. Det var billedet, som Kennedy fik vist, og som var grundlaget for den amerikanske politik i forbindelse med Cuba-krisen.

* kilDe 10 / bFra sidst i 1950’erne fik Sovjetunionen raketter, der kunne nå helt til USA. Amerikanerne forberedte sig på et atomangreb, og propagandaen gik ud fra, at man kunne beskytte sig mod angreb. Her en amerikansk hverveplakat fra civilforsvaret i 1950’erne. Civilforsvaret ville yde hjælp, hvis der blev kastet en atombombe. På plakaten står der: »It can happen here, join civil defense.«

77683_historie 8.indd 213 7/23/09 12:40:48 PM

214214


* KunneKennedyværesikkerpå,atdervarraketterpåCuba?Begrund.

* Hvadmenerduudfrabilledet(kilde9)?

* Hvadmenergeneralerne,derskalgøresmodCuba,oghvadmener Kennedy?

* HvorfordiskuteresensovjetiskaktionmodBerlin,nårdetdrejersig omCuba?

kilde 10

* Hvadvildetamerikanskecivilforsvaropnåmeddenneplakat?

* Deterførstfraomkring1960,atUSAertruetafatombomber.Europa vartruetmegettidligere.AlligevelerfrygtenstørreiUSAendiEuropa. Hvordankandetforklares?

* Idagerderflerestater,somharatomvåben,enddervaromkring1960. Erfrygtenforenatomkrigblevetstørre?Begrund.

*den kolde krig


215

Danmark tilsluttede sig NATO i 1949. Det indebar, at Danmark skulle have et stærkere militær. Værnepligten blev sat op til 18 må-neder, og mange flere unge mænd skulle være soldater. En del mænd meldte sig ind i Hjemmeværnet og deltog i skydetræning og mili-tærøvelser i weekenderne. Nogle piger blev medlem af lottekorpset, der skulle støtte hæren bl.a. med at passe sårede eller lave mad til soldaterne. Samtidig påbegyndte Danmark en militær oprustning.

Delemne 3 Danmark unDer Den kolDe krig

USA forærede en del militærudstyr til Danmark, men andet måtte købes. USA syntes næsten altid, at Danmark brugte for få penge til sit militær. Selvom Danmark var blevet medlem af NATO forsøgte den danske regering at undgå, at spæn-dingerne og krigsfaren mellem øst og vest blev øget. Danmark sagde nej til et amerikansk ønske om, at der blev anbragt amerikanske fly på baser i Danmark og sagde også nej til, at der skulle være lagre

med amerikanske atombomber i Danmark. I 1957 ville USA gerne have mulighed for, at amerikanske bom-beflyvere med atomvåben om bord kunne lande på den amerikanske base i Thule i Nordgrønland. Den amerikanske regering henvendte sig til den danske statsminister H.C. Hansen (1906-60) herom, og han sagde ikke nej. Da Grønland på det tidspunkt var en del af Danmark, var det i modstrid med Folketingets beslutning om, at

d Den amerikanske base i Thule i det nordligste Grønland.

77683_historie 8.indd 215 7/23/09 12:40:57 PM

216

der ikke måtte være atomvåben i Danmark i fredstid. Men det vidste befolkningen selvfølgelig ikke. Man har diskuteret, om H.C. Hansen med sit svar til amerika-nerne misbrugte sin stilling som statsminister. Nogen hævder, at USA under alle omstændigheder ville bruge Thule-basen, som de gjorde – uanset om Danmark sagde ja eller nej. Og så var det bedre ikke at sige nej. Til gengæld kunne H.C. Hansen – næste gang ame-rikanerne beklagede sig over, at Danmark ikke brugte penge nok på militæret – svare, at Danmark i stedet gav amerikanerne mulighed for at bruge Thule-basen. På den anden side siger Grundloven, at en statsminister skal rette sig efter et flertal i Folketinget. Grønlænderne blev slet ikke spurgt, om de ville have basen – og slet ikke, om de ville have atomvåben i Thule.

* kilDe 11 / tHule-breVet16. november 1957 skrev statsminister H.C. Hansen et brev til den amerikanske ambassadør i Danmark. I det svarede han på USA’s ønske om at have atomvåben på Thule-basen. Kopien af brevet lagde H.C. Hansen ind i sit pengeskab. Kun nogle få em-bedsmænd og politikere fik at vide, at brevet eksisterede:

»Under Deres besøg her for nogle dage siden kom de med nogle bemærkninger om en mulig oplagring af en speciel slags am-munition i forsvarsområderne i Grønland. […] De kom ikke med nogle konkrete planer for en sådan oplagring, og De spurgte ikke om, hvordan den danske regerings holdning var til dette punkt. Jeg mener ikke, at Deres bemærkninger giver anledning til nogle kommentarer fra min side.«

(Kilde: Grønland under den kolde krig, 1997)

* kilDe 12 / dI 1967 faldt et amerikansk bombefly med fire brintbomber (kraftige atombomber) ned ved Thule-basen. Bomberne sprang ikke, men radioaktivt materiale blev spredt over et større område. Amerikansk militær og danske arbejdere samlede det forurenede materiale og is op, og det blev sendt til USA. På fotoet bliver den sidste container sendt af sted. Mange af de danske arbejdere, der havde deltaget i oprydningen, fik senere kræft.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 216 7/23/09 12:41:04 PM

217

Danmark i krig?I dag kender vi nogle af Warszawa-pagtens planer for, hvad der skulle ske, hvis der var udbrudt krig i Europa. Soldater, fra især Øst-tyskland og Polen, skulle gå i land i Danmark. Dog først efter at have bekæmpet danske krigsskibe i Østersøen og have kastet flere atombomber over Danmark. Under Den kolde Krigs første år er det tvivlsomt, om Danmark

overhovedet ville blive forsvaret militært, hvis det var kommet til et angreb på Danmark. NATO’s forsvar af Danmark hvilede på, at der blev indsat engelske soldater i Danmark, og vesttyske soldater trak op i Jyl-land. USA ønskede at have kampfly i Danmark. Men den danske rege-ring mente, at det ville give øget spænding mellem øst og vest, og at Danmark kunne blive udsat for en større trussel fra Sovjetunionen på grund af de amerikanske fly.

d Kort fra en øvelse, som Warszawa-pagtens soldater afholdt i 1963. Bemærk, at tropperne skal gennem et område, hvor der er ned-kastet atombomber. Øvelsen er en såkaldt stabsøvelse, dvs. den udføres ikke i virkeligheden. (Kilde: DIIS: Danmark under den kolde krig)

USA’s og NATO’s vigtigste for-svarsmiddel i Europa var de ame-rikanske atomvåben. Hvis det var kommet til en storkrig i Europa mellem NATO og Warszawa-pagten, ville Danmark sammen med Tyskland høre til de områ-der, der ville blive hårdest ramt, fordi Danmark var afgørende for den sovjetiske flådes indsejling og udsejling af Østersøen.

Tropper går i land fra landgangsbådeFlådestyrker (krigsskibe)Nedkastede atombomberFaldskærmstropperFremrykning af både faldskærms-tropper og tropper fra landgang

77683_historie 8.indd 217 7/23/09 12:41:05 PM

218

* kilDe 14 / marinesolDat unDer Den kolDe krig

Kurt Therkelsen var marinesoldat i den dan-ske marine 1960-63. I 2008 fortalte han bl.a. følgende om sine oplevelser:

»Da vi om bord på Huitfeldt1 havde gennem-ført en serie øvelser i Kattegat og Østersøen, var kursen nu sat mod Holmen2. Med tan-kerne om en forlænget weekend i baghovedet, kom det bag på hele besætningen, da vi fik melding om, at en Warszawa-pagt-ubåd var på vej op gennem Øresund, og som Søværnets operative Kommando3 syntes vi skulle få i nærmere øjenkontakt. Samtidig giver chefen ordre om »Klart Skib«4. Mandskabet myldrer frem, hver mand sin plads, og min plads var oppe i AC5 bag broen, hvor jeg hurtigt fik for-bindelse med 105 mm.-kanonerne. […] Efter at vi kom så tæt på, at vi kunne melde til Søværnets operative Kommando, at det var en sovjetisk Whisky-klasse6, fik vi lov at sejle tilbage for at lægge til kaj. … Men det er al-ligevel bedre, end hvis det var krig.«

1 Et patruljefartøj 2 Marinens hjemsted i København 3 Marineledelsen 4 Når skibet er parat til indsats i krig 5 Artillericentralen 6 Type af undervandsbåde

(Kilde: Navalhistory.dk/Danish/orlogsliv/Beretninger)

* kilDe 13 / steVnsFortetDet meste af Stevnsfortet er gravet ud i lange, underjordiske gange i kalken ved Stevns Klint fra sidst i 1940’erne til først i 1950’erne. Da fortet blev bygget, var det for at beskytte indsejlingen til Øresund og som forsvar mod en landgang af fjendt-lige soldater på Sjælland. Derfor er der bl.a. store kanoner, der kan ramme mål 30-40 km borte. Senere var fortet især beregnet til at kunne beskytte fx den militære ledelse og soldater mod et direkte angreb med atom-våben. I løbet af 1960’erne var atombom-berne blevet så store og præcise, at fortet blev forældet. Nu blev det især brugt til at aflytte radiosignaler fra Warszawa-pagten. Tilsvarende lå der meget ofte øst-tyske skibe med store radiomaster ud for dansk område og lyttede til danske radio-signaler. I dag er fortet et museum om Den kolde Krig.

b Stevnsfortet består af underjordiske gange under Stevns Klint.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 218 7/23/09 12:41:11 PM

219

HVis krigen kommerI 1962 blev der uddelt en pjece med titlen Hvis krigen kommer til alle danske hjem. Den indeholdt oplys-ninger om, hvordan en krig og et atomangreb ville blive varslet med sirener og i radioen. Hver uge blev sirenerne afprøvet en dag kl.12. Der var stadig mange beskyttel-sesrum rundt om i byerne, der var blevet bygget under 2. verdenskrig. Folk fik besked på, at de skulle gå

e Fotoet fra 1955 viser en amerikansk familie i deres beskyttelsesrum, hvor de har sørget for at have forsyninger i tilfælde af, at ulykken skulle ske, og USA blev udsat for et atomangreb.

derhen, selvom rummene ikke gav nogen reel beskyttelse mod atom-bomber. I pjecen fik man også at vide, hvordan man indrettede et beskyt-telsesrum i ens egen kælder, og at der skulle være vand, knækbrød, chokolade og kød på dåse. I skolen skulle eleverne lægge sig ned under skolebordene, hvis der blev varslet et atomangreb. Pjecen skulle mod-virke den opfattelse, som der var hos nogle, at hvis det kom til atom-

angreb, var der intet, man kunne gøre. Til gengæld var der mange, der mente, at pjecen var med til at få folk til at tro, at hver eneste dan-sker kunne gøre en hel masse for at undgå virkningerne, og nogle fandt pjecen overdrevet eller latterlig. Pjecen sagde intet om, at man faktisk havde målt ekstra radioak-tivt nedfald i Danmark på grund af de mange amerikanske og sovje-tiske atomprøvesprængninger i atmosfæren.

77683_historie 8.indd 219 7/23/09 12:41:20 PM

220

moDstanD moD atomVåbenMange var bekymrede over de man-ge atomvåben og prøvesprængnin-gerne. De første store demonstra-tioner mod atomvåben fandt sted i England i 1959. I Danmark var der samtidig stor debat omkring, at Danmark skulle give USA lov til at have lagre med atomvåben. Ved Holbæk blev der opstillet nye små raketter, som kunne bruges mod et angreb fra Warszawa-pagtens trop-per i det østlige Danmark. Raket-terne kunne også bruges til små atombomber, hvis man besluttede at føre atomvåben til Danmark. Det betød at anti-atombevægelsen kom til Danmark i 1960.

Bevægelsen begyndte med en march fra Holbæk til København i påsken 1960. Deltagerne blev be-skyldt for at støtte kommunisterne og Sovjetunionen. Men deltagerne sagde selv, at deres bevægelse byggede på humanistiske værdier. Et kendt slagord i bevægelsen var: »Hellere rød (dvs. kommunistisk) end død«. Sidst i 1960’erne gik mange af de unge, der havde været aktive i »kampagnen mod atom-våben« over i bevægelser, der var imod den amerikanske krigsførelse i Vietnam.

d Amerikanske tegninger, der viser forskellige måder, man mente, kunne beskytte i tilfælde af en atombombe.

Humanisme Troenpå,athvertenkeltmenne-skeharenværdiisigselv.

* kilDe 15 / kampagnen moD atomVåbenUddrag af Henning Prins (1939-), forfatter og journalist, erindringer 1960-70, skrevet 1989 og med tilføjelser i 2007:

»Da der blev kaldt til samling i Holbæk til den første anti-atom-march (1960), så skulle vi […] selvfølgelig med […] Der var vi så; i cæsarhår, anorak (blå) og fodformede sko, islandsk sweater og brune bukser i jernbanefløjl […] Det var en meget opløf-tende fornemmelse at opdage, vi var så mange […] Den begejstring, der greb alle os unge ved mødet med atomkampagnen, havde selvføl-gelig meget med at gøre, at vi var så unge, som vi var. Men endnu vigtigere var det, at vi følte en stor befrielse. Det var lige som om et dige var sprængt, og et kæmpehav skyllede ind over os. Et hav af informationer om den store verden uden for Danmark […] i slutningen af halvtredserne var Danmark underlagt en presse, der helt frivilligt censurerede sig selv og som med liv og sjæl deltog i den kolde krig mellem Sovjet og USA. NATO var selve bolværket mod de røde horder, og ingen forstyrrende sandheder om vor store allierede og beskytter (USA) skulle ødelægge harmonien i det danske samfund.«

(Kilde: kritiskportaldk/erindringer.htm)

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 220 7/23/09 12:41:26 PM

221

Dansk aFspænDingspolitikSet i forhold til andre lande, der var medlem af NATO, førte Dan-mark en meget forsigtig politik over for Sovjetunionen. Danmark forsøgte på flere måder at opnå nedrustning og at undgå, at Sovjet-unionen placerede mere militær i Østersøområdet.

* kilDe 16 / dDen første påskemarch mod atomvåben 1960.

De fleste danskere var tilhæn-gere af, at Danmark var medlem af NATO og dermed, at især USA og Storbritannien sikrede, at Dan-mark ikke blev udsat for trusler fra Sovjetunionen. Til gengæld var mange danskere også tilfredse med, at der ikke blev brugt alt for mange penge på dansk militær.

77683_historie 8.indd 221 7/23/09 12:41:30 PM

222222


* Hvordanvildubeskrivedetsvar,H.C.Hansengavamerikanerne?

* Hvaderdetfor»enspecielslagsammunition«,deromtalesikilden?

* HvorforbrugerH.C.Hansenmonikkeordetatomvåben?

* Forestildig,atH.C.Hansenhavdesagtnejtilamerikanerne.Hvilkefølger kunnedethaveforDanmark?

* VardetrigtigtellerforkertafH.C.Hansenatskrivedettebrev?Begrund.

kilde 12

* Detvarpinligtfordendanskeregering,atdetamerikanskeflymed brintbomberfaldtvedThule-basen.Hvorfor?

kilde 13

* HvadskulleStevnsfortetbrugestilunderDenkoldeKrig?

* Menerdu,atdetvarengodidéellerendårligidéatbrugepengepåat byggedettefort?Begrund.

kilde 14

* Hvadskulledetdanskekrigsskibforetagesig?

* Hvorforvarder»klartskib«pådetdanskeskib,nårderikkevarkrig?

* KurtTherkelsenmistedenogetafsinweekendiKøbenhavn,men»deter alligevelbedre,endhvisdetvarkrig«.Trordu,atdeternoget,hanmener i2008,hvorhanharfortaltomsineoplevelser,ellererdetsandsynligt, atendansksoldatsåsådanpådeti1960’erne?

kilde 15 + 16

* HvorfordeltogHenningPrinsianti-atommarcheni1960?

* HenningPrinsogKurtTherkelsenikilde12ernogenlundejævnaldrende. Diskuter,hvorfordehandledesåforskelligtunderDenkoldeKrig?

* Diskuter,hvordandusynesDanmarkvarstillet,hvisdervarudbrudt krigmellemsupermagterne.

* Trordu,atduvillehaveværetsoldatunderDenkoldeKrig–ellerville duhavestøttetanti-atombevægelsen?Begrundditvalg.

*den kolde krig


223

Efter Cubakrisen i 1962 kom USA og Sovjetunionen mere på talefod, og der blev indgået aftaler om begrænsning af antallet af atom-våben. Alligevel blev der ved med at være konflikter mellem de to supermagter. Nu skete det mest uden for Europa. I perioden 1965 til 1973 havde USA store problemer, fordi de greb militært ind i Sydvietnam i en borgerkrig mellem vietnamesiske antikommunister og kommunister. USA sendte først militære rådgi-vere og våben til Vietnam. Men gradvist blev flere og flere ameri-kanske soldater sat ind. Til sidst var der en halv million amerikan-ske soldater i Vietnam. Da USA trak sig ud af krigen, havde mere end 50.000 amerikanske soldater mistet livet. Til gengæld var der dræbt næsten 1 million vietname-sere. Den amerikanske regering begrundede den store amerikanske deltagelse med, at kommunismen skulle standses. Hvis USA ikke forhindrede, at Vietnam blev kom-munistisk, ville andre lande også blive kommunistiske. Det blev kaldt domino-teorien. Den antikommunistiske re-gering i Sydvietnam, som USA støttede, havde ikke stor støtte i befolkningen. Og til sidst måtte USA trække sig ud af Vietnam. Det skyldtes også, at krigen blev mere og mere upopulær i den amerikan-ske befolkning. Den amerikanske hær brugte ikke kun professionelle soldater men også værnepligtige, og så er det nødvendigt med befolk-ningens støtte. Kun få år efter at USA havde trukket sig ud af Vietnam, blev det Sovjetunionens tur til at sidde fast

Delemne 4 murens FalD og soVjetunionens sammenbruD

d Demonstration i Washington i 1967 mod USA’s krig i Vietnam.

77683_historie 8.indd 223 7/23/09 12:41:43 PM

224

i en håbløs krig i et fattigt land. I 1979 invaderede Sovjetunionen Afghanistan. Den kommunistiske regering i Afghanistan var kommet i kamp med afghanske islamister. USA støttede islamisterne med moderne våben, mens Sovjetunio-nen led store nederlag under ti års kampe i landet, og i 1989 måtte de trække sig ud af Afghanistan efter at have lidt store tab. Forholdet mellem supermagterne blev efter invasionen i Afghanistan igen dårligere, og i perioden fra 1979 til 1985 steg frygten for krig i Europa igen.

aFspænDing Nårkrigsfarenblivermindre.Afspændingkanopnåsgennemaftalermellemøstogvest,gennemnedrustning,gennemøko-nomiskogpolitisksamarbejdeosv.

* kilDe 17 / matHias rust lanDer på Den røDe plaDs

I maj 1987 fløj den 19-årige vesttysker Mathias Rust i en lille sportsflyvemaskine fra Hamburg, over Finland til Moskva. Han landede midt på Den røde Plads, hvor alle de store parader fandt sted. Her lå Lenin balsameret i et særligt mindesmærke, som alle sovjetborgere burde besøge mindst en gang i deres liv. Hvorfor var Mathias Rusts flyvning så fantastisk? Han havde ikke søgt tilladelse, og han viste, at hele det sovjetiske forsvar med radar og al slags overvågning kunne overlistes. Dermed gjorde han supermagternes kontrolsystemer til grin. Det kunne både tolkes, som at systemerne ikke var gode nok og skulle for-bedres. Det kunne også tolkes, som at de aldrig kunne blive gode nok – ligegyldig hvad man fandt på. I USA ville præsident Ronald Reagan lave et overvågnings-system i rummet mod raketter, stjernekrigssystemet blev det kaldt. Måske var det også spild af penge.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 224 7/23/09 12:41:48 PM

225

soVjetunionen Får problemerFra sidst i 1970’erne blev Sov-jetunionens økonomi dårligere. Sovjetunionen havde planøkonomi, dvs. at man centralt (i ministeri-erne) bestemte, hvad der skulle produceres, hvordan varerne skulle være, og hvad de skulle koste. Planøkonomien fungerede godt til at opbygge en industri i et fattigt land eller i et land, der var ødelagt af krig, men ikke til at producere forbrugsvarer, som befolkningen ville have, eller varer til eksport. Der blev fx kun produceret få slags

sko i Sovjetunionen. De var sjæl-dent gode eller smarte. Ofte blev der brugt mange flere råstoffer og meget mere arbejds-kraft til fx at fremstille et par sko end i Vesten. Fabrikkerne fik penge fra staten til råstoffer og ar-bejdskraft efter, hvor mange sko de producerede – og ikke efter, hvor gode skoene var, eller om de kunne sælges eller ej. Derfor sakkede Sovjetunionen langsomt bagud i forhold til Vesten, selvom de kunne producere avancerede våben og sende raketter ud i rummet. Den sovjetiske befolkning blev mere og mere utilfredse med deres

d Sovjetiske tropper forlader Afghanistan i 1989 efter næsten ti års krig og store tab.

styre på grund af dårlige varer, dårlige boliger, og fordi de skulle stå i kø for at få helt almindelige varer. Samtidig boede kommunist-partiets ledelse i særlige kvarterer – isoleret fra befolkningen. Efter-hånden mistede befolkningen troen på, at systemet ville blive bedre for almindelige mennesker. En al-mindelig vittighed fra den tid var: »Styret lader som om, de betaler os, og vi lader som om, vi arbejder.«

77683_historie 8.indd 225 7/23/09 12:41:56 PM

226

gorbatjoV – ny leDer I 1985 valgte det sovjetiske kom-munistparti en ny leder, Mihail Gorbatjov (1931-). Han ville redde det kommunistiske system ved at gennemføre økonomiske og politiske reformer. Økonomien skulle mo-derniseres, og priserne på varerne skulle svare til, hvad det kostede at producere dem. Det blev kaldt perestrojka (fornyelse på russisk). Samtidig skulle det være tilladt at kritisere ledelsen, og der skulle være mere frie valg. Det blev kaldt glasnost (åbenhed på russisk). I det kommunistiske system blev alle vigtige økonomiske og politiske beslutninger taget oppefra. Når der blevet givet mere indflydelse til fx de enkelte fabrikker, og til at bor-gerne kunne kritisere styret, blev kommunistpartiet svækket. Derfor blev det vanskeligere at gennemføre omfattende reformer. Staten skulle også efter reformerne eje virksom-hederne – og kun kommunistpar-tiet var tilladt, så der var grænser

for, hvor meget Gorbatjov kunne lave om – uden at han mistede sin magt. Samtidig betød reformerne, at priserne på varerne steg, og produktionen faldt. Utilfredsheden

* kilDe 18 / utilFreDse minearbejDereMed glasnost blev det muligt for udlændinge at tale åbent med almindelige russere. I 1989 nedskrev en amerikansk forsker disse udtalelser fra almindelige minearbejdere i Sydrusland, der strej-kede, fordi de var utilfredse med deres levevilkår:

»For at få det her glas Vodka må du stikke hånden dybt i lom-men, for det koster 15 rubler. Det er fem gange mere end før […]. Lad os tale om barberblade, der er ikke noget at barbere sig med. Og vaskepulver! Hvordan kan Gennadys kone stå i kø, når hun skal på arbejde? For et par dage siden […] så jeg 100 mennesker i en kø for at få sæbe. Hvordan kan vi stole på ham (Gorbatjov), når han har bragt os dertil? Hvordan blev kvoterne* bestemt? Min far havde sin kvote – fem tons – men jeg skal bryde 8 tons … Det er derfor, vi kæmper. For at kvoterne ikke bliver presset op.«

* Hvor meget kul en minearbejder skulle bryde om dagen for at få fuld løn.

(Kilde: Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, 2003)

med hans politik blev større. Gorbatjov ønskede også, at kommunistpartierne i de østeuro-pæiske lande skulle iværksatte reformer. Fremover skulle de ikke regne med sovjetisk militær hjælp, hvis befolkningen ikke støttede dem. Gorbatjov gik samtidig ind for afrustning, fordi han indså, at Sovjetunionen ikke kunne moder-niseres økonomisk uden at skære ned på udgifterne til militæret. Det var mange i partiledelsen og i militæret imod. Gorbatjov blev meget populær i Vesten på grund sin vilje til reformer og til nedrust-ning, men han blev ikke populær i sit eget land.

b En fødevarebutik i Moskva i 1991. Priserne skal stige, så nu gælder det om at få købt ekstra ind.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 226 7/23/09 12:41:58 PM

227

oprør i østeuropaUtilfredsheden med styret og med levevilkårene steg også i de østeuropæiske lande. I 1980 udbrød der strejker på skibsværf-tet i Gdansk i Polen. Det førte til dannelsen af en uafhængig fag-forening, Solidaritet. Lederne i det polske kommunistparti måtte lade hæren overtage magten. Den forbød Solidaritet og arresterede lederne, men bevægelsen eksiste-rede skjult. Udviklingen i Polen påvirkede også de andre østeuro-pæiske lande. I foråret 1989 havde det polske kommunistiske styre store pro-blemer. Økonomien blev dårligere og dårligere. Men styret turde ikke sætte lønningerne ned eller priserne op af frygt for strejker og demonstrationer. Regeringen valgte at forhandle med den for-budte fagforening Solidaritet for at finde en løsning. Det blev aftalt, at

forbuddet mod Solidaritet skulle ophæves. Der blev udskrevet valg til nogle af pladserne i parlamen-tet, og censuren blev afskaffet. Valgresultatet blev så dårligt for kommunistpartiet, at det måtte ac-ceptere en regering, der blev ledet af ikke-kommunister. Tidligere ville Sovjetunionen have grebet ind og forhindret, at det skete. Men efter Gorbatjovs reformer blandede Sovjetunionen sig ikke. Udviklingen i Polen bredte sig til alle de andre østeuropæiske lande. Befolkningen demonstrerede i gaderne. Kommunistpartierne og regeringerne forsøgte sig med forsigtige reformer. De turde ikke sætte politi og militær ind mod de demonstrerende. I stedet forhand-lede styret med oppositionen, og resultatet blev det samme som i Polen: Frie valg og nye ikke-kom-munistiske regeringer og omfatten-de forandringer. Det var revolutio-ner, men de fleste steder foregik de

d Elektriker på Lenin-skibsværftet i Gdansk, Lech Walesa (1943-), blev strejkeleder i 1980, senere leder af det illegale fagforbund Solidaritet og se-nere igen polsk præsident. Her taler han den 25. august 1980 i Gdansk til dem, der støtter strejken.

næsten uden vold. Forandringerne kom uventet og i løbet af få uger. I Polen havde arbejderne be-gyndt protesterne mod styret. Fagforeninger og den katolske kirke spillede en stor rolle. I Tjek-koslovakiet var det forfattere og kunstnere, der førte an, og der var mange studenter blandt demon-stranterne. Forfatteren Vaclav Ha-vel (1936-) havde været ind og ud af fængslerne i ti år, og han blev leder af protesterne mod regeringen. Havel blev også præsident i det nye Tjekkoslovakiet (senere Tjekkiet). I løbet af kun én uge havde kæm-pedemonstrationer i Prag tvunget styret bort. Forløbet er blevet kaldt Fløjlsrevolutionen.

77683_historie 8.indd 227 7/23/09 12:42:03 PM

228

berlinmurens FalD og soVjetunionens opløsningI Østtyskland var der særlig meget på spil, fordi Østtyskland var en stat, som var skabt af politiske grunde efter 2. verdenskrig. Derfor ville ikke kun Sovjetunionen, men også Vesttyskland, Storbritannien og USA have indflydelse på, hvad der skete. I Østtyskland kontrollerede det hemmelige politi omhyggeligt borgerne. Det havde omfattende kartoteker med oplysninger om borgernes meninger. I oktober 1989 begyndte befolkningen at demonstrere under råbet »Vi er folket«. Det var en særlig ydmy-gelse for regimet, der lagde vægt på, at kommunistpartiet handlede i folkets navn og til gavn for folket. Kunstnere, videnskabsmænd m.fl. samledes i kirker, der fungerede som et fristed. Demonstranterne krævede demokrati og frihed for statens kontrol. Til gengæld var der få, som udtrykte ønske om, at Østtyskland og Vesttyskland skulle slås sammen – eller at et kapi-talistisk system skulle indføres i Østtyskland. Da demonstrationerne begyndte, var de kontrolleret af politiet, der sammen med militæret gjorde sig rede til at gribe hårdt ind. Samme år – i 1989 – havde den kinesi-ske regering brugt militæret mod studenterdemonstrationer med krav om demokrati i Beijing. Den østtyske partiledelse vidste, at de ikke kunne få hjælp fra de sovje-tiske tropper, så de tøvede med en »kinesisk løsning« på problemet. Samtidig steg antallet af demon-

* kilDe 19 / oppositionen i tjekkosloVakietI Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet og Østtyskland blev der dannet bevægelser, som stillede krav om demokrati. Den tjekkoslovaki-ske borgerretsbevægelse vedtog sit program lige før omvæltnin-gen i Tjekkoslovakiet i november 1989:

»Tjekkoslovakiet er i dyb krise, bl.a. ved: krænkelser af men-neskerettigheder, især forsamlings- og foreningsfriheden, retten til frie meningsytringer […] ved falskheden i størstedelen af den officielle kultur […] (og mange andre store problemer). En løsning på disse problemer kan ikke ske ved blot at ud-skifte folk i magtpositioner, eller ved at de mest kompromitterede politikere træder tilbage […] Der må ske fundamentale, effektive og varige forandringer i vort samfunds politiske og økonomiske system. Grundlaget herfor må […] nye demokratiske institu-tioner, som kan skabe virkelig […] borgerdeltagelse i offentlige anliggender og samtidig etablere et effektivt system, der kan forhindre misbrug af politisk og økonomisk magt.«

(Kilde: Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, 2003)

............................................................................................................

* kilDe 20 / et ViDunDerlanD aF VelstanDIsær de veluddannede og kunstnerne stillede krav om demokrati og borgerrettigheder. Mange almindelige mennesker var mere op-tagede af at få en levestandard som i vesten. Lutz Rathenow var universitetslærer og journalist og tilknyttet den østtyske borger-rettighedsbevægelse:

»Jeg var i foråret 1989 i et nattog fra Eisenach til Greifswald (Østtyskland). Jeg kom fra en forelæsning og fulgtes indtil Berlin med nogle bygningsarbejdere fra Thüringen, der skulle arbejde på atomkraftværket i Greifswald […]. En af de rejsende gik frem til serveringsskranken i toget og bad om en pølse, og ekspedienten svarede ham med en omtåget stemme: »Er du kommunist, for vi sælger ikke til kommunister«. Jeg kom i snak med to af arbejderne. De var først i 20’erne, og efter DDR-forhold tjente de strålende, men de drømte om vest-tyske lønninger. De havde kun hån til overs for deres skønne atomkraftværk. Det vil snart springe i luften, cementen er simpelthen for dårlig.«

(Kilde: Hermann Glaser: Die Mauer fiel, die Mauer steht, 1999)

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 228 7/23/09 12:42:04 PM

229

strationer, og flere og flere sluttede sig til dem. I løbet af få uger stod det klart, at det ville blive meget blodigt at nedkæmpe protesterne. Det østtyske styre var således under pres fra flere sider. Gorbat-jov krævede reformer. Folk fra Østtyskland kunne nu komme til Vesttyskland, fordi det kommu-nistiske Ungarn havde åbnet sin grænse til Østrig. Og demonstran-terne krævede demokrati og bedre levevilkår. Partiledelsen tøvede et par dage.

Så afsatte den regeringschefen og gennemførte mindre reformer. Fx lovede partiledelsen at gøre det let-tere for østtyske borgere at rejse til Vesttyskland. Den 9. november 1989 kom en af lederne ved en fejl til at sige, at de nye regler trådte i kraft øjeblikke-ligt. Tusinder af østtyskere begav sig til grænseovergangene, hvor de pressede på for at komme over. Endnu engang besluttede styret sig for at give efter. Grænserne blev åbnet, og Berlin var reelt

genforenet. Få dage efter begyndte borgerne på egen hånd at hugge Muren ned. Den østtyske økonomi brød nu helt sammen. Det østtyske styre måtte tage lån i Vesttyskland og love frie valg snarest muligt. Ved dette valg mistede kommunistpar-tiet magten, og ved en folkeafstem-ning i sommeren 1990 besluttede østtyskerne, at de ønskede et fælles Tyskland. Denne store forandring var sket uden vold eller tab af menneskeliv.

d Berlinerne fester på Muren foran Brandenburger Tor.

77683_historie 8.indd 229 7/23/09 12:42:08 PM

230

Kun et år senere – i 1991 – for-søgte konservative kommunister i Sovjetunionen et kup mod Gorba-tjov. Kuppet slog fejl. Men mange af de forskellige republikker, som Sovjetunionen bestod af, benyttede lejligheden til at erklære sig selv-stændige, afskaffe det kommunisti-ske system og på mange områder indføre privat ejendomsret. Rus-land blev den største republik. Med Sovjetunionens opløsning og kommunismens fald var Den kolde Krig overstået. Den varede 45 år, betød mange konflikter, vold-som oprustning og politisk kamp, men en atomkrig kom det ikke til, og heller ikke en omfattende krig mellem supermagterne i Europa.

* kilDe 21 / østtysklanD eFter murenDen britiske forfatter og historiker Timothy Garton Ash (1955-) var til stede under flere af de store omvæltninger i Østeuropa. Her er hans beskrivelse af dagene omkring Murens fald i Berlin i november 1989:

»Enhver har set billederne af glad jubel i Vestberlin, de mægtige menneskemængder, der stoppede trafikken på Kurfürstendamm, Sekt-propper, der sprang, fremmede som tårevæ-dede faldt hinanden om halsen – den største gadefest i verdenshistorien. Ja, sådan var det. Men det var ikke kun sådan. De fleste af de ca. to millioner østberlinere, som strømmede til Vestberlin i løbet af week-enden, gik bare rundt i gaderne i stille grupper af familier, ofte med småbørn i klapvogne […] Alle folk i Østberlins gader har lige været i Vestberlin eller er på vej dertil. Et forpustet par i cowboyjakker stopper mig for at spørge: »Er det her vejen ud?« De er kommet hertil i hast fra Leipzig … De ser alle sammen ud som før, da de vender hjem igen, bortset fra de afslørende vestlige indkøbstasker. Men indeni er de forandrede, totalt forandrede. »Nu retter folk sig op«, siger en hotelportier. »De siger, hvad de tænker. Selv arbejdet er blevet sjovere. Jeg tror snart, at de syge rejser sig fra deres hospitalssenge.« Og det var i Østber-lin snarere end i Vestberlin, at denne weekend havde den magiske atmosfære […]«.

(Kilde: T. Garton Ash: Den magiske Lanterne, 1993)

d Politifolk fra Østberlin og Vestberlin møder hinanden, efter at muren er åbnet og brudt ned.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 230 7/23/09 12:42:15 PM

231231


* HvorforfløjMathiasRustmontilMoskva?Vardetnoget,hangjorde foratskaffesigselvopmærksomhed–ellervardettænktsomen politiskhandling?

* Hvordanreagerertilskuerne,derserhamlande?Hvorfor?

kilde 18

* Hvaderdet,minearbejderneerutilfredsemed?

* HarderesutilfredshednogetmedGorbatjovsreformeratgøre? Begrund.

kilde 19 + 20 + 21

* Baggrundenfordemonstrationernemoddetkommunistiskestyreide kommunistiskelandevarønskeomdemokratiogstørrepolitiskfrihed, menogsåomenhøjerelevestandard.Hvadvarmonvigtigst?

* Forstildig,atduleverietfattigtlandmedetdiktatoriskstyre.Hvad,vil dusynes,ervigtigst:Demokratiellerhøjerelevestandard?Begrund.

* Ønskeroppositionenogbefolkningenidekommunistiskelandeen reformafkommunismenelleretvestligtsystem?

* Inogleåreftergenforeningenvarforholdetmellemfolkfradet tidligereØsttysklandogdettidligereVesttysklandnogetanstrengt. Hvorfortrordu,detvarsådan?(Setudfrakilde19-21)

*


232232

êHVaD Der ViDere skete

kolD krig eller lang FreD?Nogle historikere har foreslået, at perioden fra 1946-47 og til 1990-91 ikke skulle kaldes Den kolde Krig, men Den lange Fred. Det giver me-ning, hvis man sammenligner med den første halvdel af 1900-tallet, der var præget af de store verdens-krige. I sammenligning hermed var Den kolde Krig en fredelig periode – i hvert fald i Europa. Alligevel var der under Den kolde Krig fl ere gange fare for atomkrig. En atom-krig ville have været værre end 1. og 2. verdenskrig. I Asien og Afrika kæmpede USA og Sovjetunionen fl ere gang mod stater eller oprørsbevægelser, der fi k hjælp af den anden part. Viet-nam og Afghanistan er kun to af disse såkaldte stedfortræderkrige.

optimismenI de første år efter Den kolde Krigs ophør var der en optimistisk stem-ning hos statsledere og befolknin-gerne i Europa. Demokratiet ville sejre overalt, og det ville være slut med krig og trusler om krig, mente man. Fremover ville verden være præget af internationalt samar-bejde og større velstand, og udgif-

terne til militær kunne spares. Der kom faktisk demokrati i mange af de tidligere kommunistiske lande, og især i de østeuropæiske lande fungerer det stabilt, selvom den politiske interesse ikke er lige så stor som lige efter kommunismens fald. Efter nogle vanskelige år med økonomisk omstilling til et kapi-talistisk system er fattigdommen også på retur i fl ere af de tidligere kommunistiske lande, selv om de allerfattigste borgere har det hårdere i det nye end i det gamle system. Mange af landene er blevet optaget i EU, og dermed er der ble-vet friere muligheder for at rejse, for at arbejde og for at handle, og EU giver tilskud til forbedringer af veje, boliger og virksomheder.

ny pessimismeDer var også skuffelser efter omvæltningerne. I det tidligere Jugoslavien kom det til borgerkrig mellem forskellige nationale grup-per. Mange blev dræbt i de blodige krige, og endnu fl ere måtte fl ygte. Jugoslavien endte med at blive delt i fl ere uafhængige stater. I Kau-kasusområdet har der også været krig og borgerkrig i fl ere tidligere Sovjetrepublikker.

Den kolDe krig

77683_historie 8.indd 232 7/23/09 12:42:20 PM

233233

Det gamle system med to super-magter og truslen om atomkrig var stabilt, men farligt. Det nye system er mere usikkert. Der er kun én supermagt, USA, der har styrke til at gribe ind overalt, men heller ikke USA’s styrke er ubegrænset, som krigene i Irak og Afghanistan har vist. Hertil kommer de pro-blemer, der er fulgt med terroran-grebet mod World Trade Center i New York i 2001. USA’s økonomi har problemer på fl ere områder, og især Kina og Indien er på vej frem i verdensøkonomien. Alt tegner til,

at verden i løbet af få år vil have fl ere stormagter og supermagter end nu. På trods af problemer og usik-kerhed er der kun få, der ønsker sig tilbage til det gamle system. Mange kan beklage sig over demo-kratiet, og hvordan det virker, men kun meget få vil undvære det, og ingen beklager sig over, at truslen om atomkrig er blevet mindre.

d Fra en fl ygtningelejr i Bosnien, 1995. Efter Den kolde Krig var der næsten fi re år fra 1992-96 med omfattende borgerkrig i det tid-ligere Jugoslavien og især i delstaten Bosnien. Her blev dræbt op imod 200.000 mennesker, og mindst to mio. blev fordrevet fra deres hjem. Set i det lys tænker man på Den kolde Krig som en rolig og sikker periode.

atomVåbenstater Årstalfordenførsteprøvesprængning

USA:1945Sovjetunionen/Rusland:1949Storbritannien:1952Frankrig:1960Kina:1964Indien:1974Pakistan:1998Nordkorea:2006Israel:Harsiden1970’ernehaftatom-bomber,menharaldrigprøvesprængtenbombe.

Hvemprøverpåatfåatomvåben?SandsynligvisIran.

77683_historie 8.indd 233 7/23/09 12:42:24 PM

234234

videre arbejde»dagligdagen og den kolde krig* IgrupperellerindividueltkanIundersøge,hvordanbegivenhederunder DenkoldeKrigpåvirkedealmindeligemennesker.Udarbejdnoglespørgs- mål,somIbrugeriinterviewsmedfolk,derlevedeogkanhuskenoget fradengang.Ikanfxundersøgeetafnedenståendeemner:

* Cuba-krisen1962ogfrygtenforennyverdenskrig

Dinebedsteforældreellerandreidinfamilie,dernuerover60årgamle, varbørnellerungeunderCuba-kriseni1962.Spørgdembl.a.om:

\ HvaddehørteomCuba-krisen? \ Omdefrygtedeatomkrigen? \ Omdegjordenogetkonkretforatbeskyttesigselvogfamilien.

* MurensfaldogDenkoldeKrigsophør1989-91

Dineforældreellerandrevoksneidinfamilie,dernuerover30årgamle, varbørnellerungeunderBerlinmurensfaldi1989.Spørgdembl.a.om:

\ HvadhørtedeomBerlinmurensfaldogSovjetunionensopløsning? \ Hvadtroedede,dervilleskemedØstberlinogSovjetunionen? \ Troedede,atverdenblevfredeligereogfarenforkrigmindre?

PåbaggrundafjeresinterviewskanIudarbejdeartikler,somIsamlertilenavis,ellerIkanskriveenrapport.

billedsøgning Findfotos,derkanillustrerear-

tiklerneellerrapporten.Dekanfx

findespåwww.scanpix.dk,www.

polfoto.dk(dissetokræverlogin)

ellervedbilledsøgningpåhttp://

images.google.com.

den kolde krig


235

77683_historie 8.indd 235 7/23/09 12:42:32 PM

236236

at arbejde med historie»historiske spillefilmMange spillefilm er historiske, dvs. handlingen foregår kortere eller længere tid før, filmen blev optaget. Det gælder fx Flammen og Citronen fra 2007, der fortæller om to modstandsfolk, der stod bag en række likvideringer af stikkere i de sidste år af besættelsen (1940-45). Handlingen i andre spillefilm foregår i den tid, filmen er blevet til. Et eksempel er Farlig Ungdom fra 1953. Den handler om en naiv, ung mand fra provinsen, der rejser til København, og her bliver han udsat for storbyens fristelser. En sådan film bliver historisk, når man bruger den som kilde til at fortælle noget om 1950’erne.

Historiske spillefilm kan anvendes i historieundervisningen på to måder:

\ Hvis man vil vide noget om besættelsestiden og modstandsbevægel-sen, fortæller Flammen og Citronen én historie. På den måde bruger man filmen som en beretning eller fortælling – på samme måde som man læser i en historiebog for at få oplysninger om fx besættel-sestiden.

\ En spillefilm fortæller også noget om samfundet og tiden, den er blevet til i. I Flammen og Citronen er hovedpersonerne ikke helte, der målrettet og ufejlbarligt deltager i den barske side af modstandskam-pen. Seerne får også indtryk af, at motiverne til stikkerlikvideringerne kunne være tvivlsomme, samt at modstandsbevægelsen ikke var en samlet enhed. Hvis man lige efter krigen havde produceret en spil-lefilm om Flammen og Citronen, ville den have været helt anderledes. Dengang ville de og modstandsbevægelsen være fremstillet som ærlige, modige helte, der ofrede sig for Danmarks skyld.

den kolde krig


237237

Et andet eksempel er Sylvester Stallones Rambo III fra 1988. Her rejser John Rambo (Sylvester Stallone) på mission til Afghanistan, hvor han bliver involveret i de muslimske mujahediners heltmodige kamp mod den brutale sovjetiske besættelseshær. Det ville være utænkeligt, at film med dette forløb og med de helte- og skurkefigurer ville have været produceret i USA i de sidste 10-15 år. I 1990’erne blev Osama bin Ladens terrornetværk Al Qaeda dannet netop af mujahedinerne.

Mange spillefilm handler om begivenheder under Den kolde Krig. Hoved-parten af dem er amerikanske. Også i Sovjetunionen blev der fremstillet spillefilm om Den kolde Krig. Men de blev ikke vist i biografer i Vesteuropa eller USA.

* I grupper kan I analysere hele spillefilm eller filmklip, der fortæller om episoder under Den kolde Krig. I kan bl.a. undersøge, hvad filmen fortæller om den tid og det samfund, den er blevet til i.

EksEmplEr på spillEfilmBerlin Express, 1948The Manchurian Candidate, 1962 (filmen er genindspillet i 2004) From Russia with Love, 1963 (Agent 007, James Bond)Thirteen Days, 2000 (om Cuba-krisen i 1962)Dr. Strangelove, 1964 (om atomkrig)Good Bye Lenin, 2003 (om hverdagsliv i Østberlin før og efter Murens fald)De andres liv, 2006 (om bl.a. overvågningssamfund og hverdagsliv i DDR)


238

1. verdenskrig (1914-18) 12, 16, 96, 126, 140, 183, 194, 196

2. verdenskrig (1939-45) 12, 43, 96, 131, 136-183, 192, 193, 196, 198, 200, 203, 206, 219, 228, 232

aAfghanistan 190, 192, 202, 224, 225 232,

233Aflægger 39afro-americans 14afspænding 221, 224allierede, De 141, 142, 151, 152, 153, 155,

156, 158, 160, 195, 196, 212, 220, 238arbejdsløs/arbejdsløshed 18, 81, 94-95, 96,

98, 99, 100, 105-106, 108-110, 112-116, 118, 130, 134-135, 145-146, 196

Atlanterhavsvolden 147atombombe 159, 181, 190, 192, 198, 201,

202, 205, 212-220, 233Auburn-system 74-75Augustoprøret 1943 138-139, 142Auschwitz-Birkenau 163, 164, 166

bBerlinmuren 192, 209-211, 228Bibelen 52, 53, 65, 67Bremerholm 69Buhl, Wilhelm 148Børnehuset 52-53, 68-69

ccabin crazy (hytte skøre) 35Castle Garden 12, 25, 28Castro, Fidel 212Chicago 19, 20, 28, 32Churchill, Winston 196, 200CIA (Central Intelligence Agency) 200Columbus 14Cubakrisen 212-213, 223

DDanmarks Kommunistiske Parti (DKP)

96, 118, 120, 122, 123Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder-

parti (DNSAP) 96, 120, 121, 122Dannebrog News, The 43

Dannebrog, Nebraska 10, 11, 32, 38, 40, 43, 44, 45

Dannevirke, Nebraska 39, 40, 44Danske Lov 54, 66, 67Darwin, Charles 54, 79demokrati 118-121, 124, 193, 194, 195,

196, 208, 228, 229, 232, 233diktatur 118-119, 121, 124, 125, 196Dresden 158, 159Dug-out (jordhule) 33-34dårekiste 52, 53, 71

eEllis Island 12, 13, 27, 28Emigrant/emigration 10-45, EU 101, 183, 232eutanasi (medlidenhedsdrab) 84

Fflygtning 175-179, 209, 233Fløjlsrevolutionen 227FN 197Folketinget 95, 96, 113, 118, 120, 122, 130,

147, 195, 215, 216Frankrig 29, 73, 97, 131, 140, 141, 148,

175, 183, 192, 193, 195, 196, 202, 204, 208, 233

gGestapo 170, 172Goebbels, Josef 120, 178Golden Spike 30Gorbatjov, Mihail 192, 226, 227, 229græstørv 33guldfeber 29guldgraver 29Göring, Hermann 126

HHansen, H.C. 215-216Happy Danes 40HiPo 170Hiroshima 159, 198Hitler, Adolf 84, 96, 119, 120, 121, 124,

126, 127, 140, 141, 144, 166, 196Holocaust (folkedrab) 164Holy Danes 40Homestead-lov 16

Hoover, Herbert 96, 97, 98Höss, Rudolf 166

iindianer 13, 14, 28, 29, 30, 47industrialisering 74indvandrer/indvandring 10-45inuitter 14

jJapan 140, 141, 142, 153, 154, 159, 181,

192, 196, 198Jefferson, præsident 15, 28, 29jernbane 14, 16, 20, 28, 30, 37, 153, 169,

171, 173jerntæppet 192, 193, 199Jyske Lov 54, 59jøder 84, 127, 139, 163-167Jødeaktionen oktober 1943 166-167

kKanslergadeforliget 96, 112-115, 118, 121,

124, 129, 130kapitalisme 196Kennedy, John F. 211-213KGB 190, 191, 200Kimballton, Iowa 45Klipping, Erik 54, 58kommunisme 194-195, 196, 199, 201,

204-205, 223, 230, 232konfirmation 54, 65Konservativ Ungdom (KU) 120, 122, 123Konservative Folkeparti, Det 113, 114,

126, 127

lLandbrugernes Sammenslutning (LS) 96,

112, 121, 129Landstinget 95, 113, 126Larsen, Aksel 118Lenin, Vladimir 120, 194, 224Louisiana Purchase, The 29

mMarshallplanen (Marshallhjælp) 203Marx, Karl 194, 195Mormon Trail, The 30

register

register

77683_historie 8.indd 238 7/23/09 12:42:51 PM

239

mormoner 12, 15, 16, 30Munk, Kaj 121Mussolini 96, 119, 120, 121, 124

nNagasaki 159, 198nationalitet (nationalisme) 195, 196NATO (North Atlantic Treaty Organisa-

tion) 183, 190, 192, 193, 201, 202, 208, 215, 217, 220, 221

nazist/nazisme 54, 84, 96, 119, 120, 124, 126, 127, 140, 141, 147, 163-165, 166, 172, 176, 183, 192, 195, 196, 197

nybygger 32-44Nysted 40

oombudsmand 59Oplysningstiden 54, 73Oregon Trail, The 30

pparlamentarisme 113, 120, 124Pennsylvania-system 74, 75Pio, Louis 74pionér 17, 32-35, 38, 42, 43Polen 84, 119, 131, 140, 141, 163, 164,

165, 175, 176, 179, 193, 197, 199, 209, 217, 227, 228

prærie/præriejord 11, 14, 16, 17, 20, 28-30, 32-35, 37-44

push/pull-effekt 18, 20

rracehygiejne 80, 83Radikale Venstre, DeReagan, Ronald 190, 224Roosevelt, Franklin D. 196Rust, Mathias 224

ssabotage 138-139, 148, 169-171, 173-174Salt Lake City 12, 30Sankt Hans Hospital 53, 70, 71, 76Sankt Jørgensgård 60, 61Scavenius, Erik 143, 144schalburgtage 170, 171

selvbinder 39, 42Sjællandske Lov 54, 60slavehandel 15Socialdemokratiet 95, 101, 113, 114, 116,

124, 126, 130Sorte Tirsdag, Den 98Sovjetunionen 99, 119, 120, 140-142,

151-155, 163, 164, 175, 176, 179, 182, 190-205, 208, 211-213, 217, 220, 221, 223-230, 232, 233

Stalin 99, 120, 196-197, 199, 205Stauning, Thorvald 95, 101, 114, 127, 130,

143Steincke, K.K. 83, 95, 115, 116stikker 169, 170, 173Storbritannien 97, 99, 100, 101, 126, 131,

140, 141, 145, 153, 154, 156, 183, 192, 193, 195-196, 208, 221, 228, 233

Struensee, Johan Friedrich 66, 70Sod-house (tørvehus) 33-34supermagt 200, 201, 204, 208, 223-224,

230, 233

tterrorbalance 213Thingvalla 12, 24Thulebasen 215-216Truman, Harry S. 200-201Trumandoktrinen 200-201Tugt- og Børnehuset 52-53, 54, 67, 68-69,

74Tyskland 84, 96, 97, 99, 100, 119-121, 124,

126-127, 131, 138-142, 144-146, 148, 149, 151-155, 156, 159, 163-166, 169, 176, 179, 183, 186, 191-197, 208-211, 217, 228-230

uU.S. Census 12, 45udryddelseslejr 84, 163-165udvandrer/udvandring 10-45USA 10-45, 73-75, 86, 87, 96-99, 140-142,

153, 154, 183, 190-198, 200-206, 208, 209, 212-213, 215-221, 223-224, 228, 232-233

Utah 12, 15, 16, 30

VVenstre 101, 113, 114, 126Versaillesfreden 1919 196Vesttyskland 192, 193, 203, 208-209, 211,

228-229Vietnamkrigen 192, 220, 223, 232Vindmølle 38-40, 42værnepligt 215, 223

wWalesa, Lech 227Wall Street 96, 98Warszawapagten 192, 193, 217-218, 220

øØstfronten 140, 142, 146, 157, 163Østtyskland 192, 200, 208, 211, 217,

228-230

77683_historie 8.indd 239 7/23/09 12:42:52 PM

240

Forside: Polfotos. 10: Karsten Kjer Michaelsens. 11: Karsten Kjer Michaelsens. 13: Polfoto/Corbiss. 14: Polfoto/Corbiss. 15: Polfoto/Corbiss. 17: The Petersen familys. 18: Bridgeman Art Librarys. 19: Bridgeman Art Librarys. 20: Hit med Historien 6.kl./

Gyldendals. 21: Aros/Edvard Petersens. 23: Polfoto/Corbiss. 25: Polfoto/Corbiss. 27: Polfoto/Corbiss. 29: Bridgeman Art Librarys. 30tv: Bridgeman Art Librarys. 30th: Statens Museum for

Kunst/Christen Dalsgaards. 33: Solomon D. Butcher

Collection/Nebraska State Historical Society

s. 34: Solomon D. Butcher Collection/Nebraska State Historical Society

s. 35: Polfoto/Corbiss. 37: Polfoto/Corbiss. 39: Polfoto/Corbiss. 42: Hit med Historien 6.kl./

Gyldendals. 43: The Dannebrog

News/1936s. 45: Karsten Kjer Michaelsens. 52: Gyldendals. 53ø: Københavns Bymuseums. 53n: Det Kongelige Biblioteks. 55: Gyldendals. 56: Odense Bys Museers. 57: Scanpixs. 58: Det Nationalhistoriske

Museum på Frederiksborgs. 59: Gyldendals. 60: Bridgeman Art Librarys. 61: Bridgeman Art Librarys. 62: Bridgeman Art Librarys. 63: Bridgeman Art Librarys. 65: Gyldendals. 66: Det Kongelige Biblioteks. 67: Illustreret Tidendes. 68: Bridgeman Art Librarys. 69: Københavns Bymuseum/

Johannes Senn

s. 70: Bridgeman Art Librarys. 71: Bridgeman Art Librarys. 73: Biblioteque Nationale/

Pariss. 74: Gyldendals. 75: Polfoto/Corbiss. 76: Bridgeman Art Librarys. 77: Bridgeman Art Librarys. 77øth: Polfoto/Corbiss. 79: Bridgeman Art Librarys. 80: Polfoto/Corbiss. 81: Bridgeman Art Librarys. 82: Polfotos. 84: Polfoto/Corbiss. 87: Polfoto/Corbiss. 90: Bridgeman Art Librarys. 94: Scanpix/Fredslund

Andersens. 95: Scanpixs. 97tv: Polfoto/Corbiss. 97th: Scanpix/Corbiss. 98tv: Scanpix/Corbiss. 98th: Scanpix/Corbiss. 99ø: Scanpix/Corbis/John

Springers. 99n: Scanpix/Corbiss. 100: Scanpix/Bøllings. 102: Bo Lidegaard/Kampen

om Danmark/Gyldendals. 105: Polfotos. 106: Københavns

Bymuseums. 107: Hvem Hvad Hvor/940s. 108: Gyldendal og Politikens

Danmarkshistorie bd.13s. 109: Gyldendals. 112: Blæksprutten/

Gyldendal/1933s. 113: Gyldendal og Politikens

Danmarkshistorie bd.13s. 114: Blæksprutten/

Gyldendal/1933s. 115: Gyldendal og Politikens

Danmarkshistorie bd.13s. 116: Gyldendal/ABAs. 118: Scanpixs. 120: Scanpix/Corbiss. 121: Scanpixs. 122: Gyldendals. 123: Scanpixs. 126tv: Gyldendal

og Politikens

Danmarkshistorie bd.13s. 126th: Scanpixs. 129: Polfotos. 130ø: Gyldendal

og Politikens Danmarkshistorie bd.13

s. 130n: Det Kongelige Bibliotek

s. 131: Polfoto/Corbiss. 138: Møntergården/Odense

Bys Museers. 139: Gyldendal/Det

Kongelige Biblioteks. 141: Scanpix/Corbiss. 142: Gyldendals. 143: Gyldendals. 144ø: Polfotos. 144n: Vejle Byhistoriske

Arkivs. 145: Lund Hansen/

Gyldendals. 146ø: Gyldendals. 146n: Scanpix/

Frihedsmuseets. 147ø: Scanpixs. 147n: Lundstrøm/

Frihedsmuseets. 148: Gyldendals. 149: Frihedsmuseets. 151: Gyldendals. 152ø: Polfoto/Corbiss. 152n: Gyldendals. 153: Polfoto/Corbiss. 154: Polfoto/Corbiss. 156: Københavns

Bymuseums. 157: Gyldendals. 158: Polfoto/Corbiss. 159: Gyldendals. 160: Gyldendals. 161: Polfoto/Corbiss. 163: Polfoto/Corbiss. 164: Scanpixs. 166: Scanpixs. 167: Scanpixs. 169: Gyldendals. 170: Scanpixs. 171: Gyldendals. 172tv: Frihedsmuseets. 172th: Gyldendals. 173: Gyldendals. 175: Polfoto/Corbis

s. 176: Scanpixs. 177: Gyldendals. 178: Scanpixs. 181: Gyldendals. 182ø: Scanpixs. 182n: Gyldendals. 183: Scanpixs. 185: Bridgeman Art Librarys. 191: Scanpix/AKGs. 194: Scanpix/AKGs. 194: Scanpix/AKGs. 195: Scanpix/Finn Fønss. 198ø: Polfotos. 198n: Gyldendals. 199: Scanpix/AKGs. 201: Polfoto/Corbiss. 203ø: Gyldendals. 203ntv: Polfoto/Corbiss. 203nth: Scanpix/AKGs. 204: Scanpixs. 205øtv: Fra Tarantel/Satire

im Kalten Krieg/2003s. 205ntv: Fra Bjørn Svensson/

Sådan er kommunisterne/Fremad/1949

s. 205th: Fra The Russians are coming/Oxford University Press/1998

s. 206: Polfoto/Corbiss. 208: Scanpix/AKGs. 209: Gyldendals. 210: Scanpix/Corbiss. 211: Scanpix/AKGs. 213ø: Polfoto/Corbiss. 213n: Gyldendals. 215: Polfoto/Niels Reiters. 216: Polfotos. 218: Stevnsfortets. 219: Polfoto/Corbiss. 221: Polfotos. 223: Scanpix/AKGs. 224: Polfotos. 225: Scanpix/AKGs. 226: Scanpixs. 227: Scanpixs. 230: Scanpix/AKGs. 233: Scanpixs. 237: Scanpix

bogens illustrationer

bogens illustrationer

77683_historie 8.indd 240 7/23/09 12:42:52 PM