Historie og Kultur- og sprogmodestudier CAN D.MAG....• Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet

STUDIEORDNING for.

HistorieogKultur- ogsprogmodestudier

I,

CAN D.MAG.I

p

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes henhoLd tiL bekendtgøreLse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachetor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (UddanneLsesbekendtgøreLsen) med senere ændringer og FættesregLer af 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddanneLsen1.1 FormåL1.2 Kompetenceprofit

1.3 Hovedområdetitknytning1.4 Normering1.5 TiteL

1.6 Studienævn1.7 CensorkorpstiLknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. UddanneLsens eLementer3.1 Kurser3.2 Projekter

3.3 Projektorienteret praktikforLøb3.4 SpeciaLe

4. UddanneLsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 AnbefaLet studieforLøb

5. UddanneLsen5.1 1. semester5.2 2. semester5.3 3. semester5.44. semester - specialet

6. GenereLLe bestemmelser6.1 TiLmeLding/frameLding og omprøve6.2 SærLige prøveviLkår6.3 Faglige udvæLgeLseskriterier6.4 BeståeLseskrav

6.5 Frist for afsLutning af uddannelse7. Dispensation og kLageadgang

7.1 Dispensation

7.2 KLageadgang8. lkrafttrædeLses- og overgangsbestemmeLser

8.1 Ikrafttræden8.2 Overga ngs regLer

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

9.2 Andre adgangsgivende bacheLoruddanneLser fra RUC9.3 Adgangsgivende bachetoruddanneLser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheLoruddannetser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddanneLser9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Kultur- og sprogmødestudier er en tværfaglig uddannelse, som består afstudier at to selvstændige fag, hvoraf Historie udgør fag i og Kultur- og sprogmødestudier udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Kultur- og sprogmødestudier er atvidereudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for historiefagets og kultur- ogsprogmødestudiers genstandsfelter, teorier og metoder med særligt henblik på at kvalificere til arbejde indenfor NGOer, kommuner, ministerier, analyse- og rådgivningsvirksomheder, HtX, højskoler, museer, forskningsinstitutionerog relevante videregående uddannelser, samt at løse kultur- og historiefaglige formidlingsopgaver i flersprogede ogflerkulturelle kontekster i den offentlige og private sektor. Kandidaterne vil være kvalificeret til beskæftigelse i jobshvor det er påkrævet at kunne indgå fagligt, konstruktivt kritisk og reflekteret i samfundsrelevante analyser, praksisserog diskussioner, der vedrører de kulturmødefaglige og historiesfaglige felter.Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enforskeruddannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil

Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Kultur- og sprogmødestudier giver den studerende følgendekompetencer:

Viden:• Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både

dansk/nordisk og europæ-isk/global historie• Har indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede

samfunds- og kulturvidenskaber• Har forståelse at forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brug at fortid i samfund og kultur• Har viden om begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og praksis i Danmark og

globalt• Har viden om forskellige teoretiseringer at kulturbegrebet og om analytiske metoder til at forstå og arbejde

med kultur som begreb og praksis

Færdigheder:• Kan anvende historiefagets og kulturstudiers videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og

kritisk analyse af problemstil-linger re[ateret til historiske forhold og til kulturelle forskelle, ligheder ogfællesskaber

• Kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere store informationsmængder• Kan arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i

analyser af historiske problemstillinger• Kan placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk kontekst og diskutere

dem fra et historisk perspektiv• Kan arbejde videnskabeligt på tværs at flerkulturelle og flersproglige kontekster og på tværs af sprogskellet

engelsk/dansk• Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske og kulturelle forhold med klarhed og præcision og

diskutere historiefaglige problemstil-Unger med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer:

• Kan analysere og beskrive historiske fænomener og deres betydning og brug i samfundsmæssige magt- ogidentitetsprocesser

3

• Kan på tværs af sprogskellet engelsk/dansk analysere og beskrive konsekvenser af sociale og kulturellekategoriseringer og identitetskonstruktioner et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i ensamfundsmæssig og politisk kontekst

• Kan tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektfor[øb ogarbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller

• Kan iværksætte og konstruktivt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder• Kan reflektere over og selvstændigt tage ansvar for udvikling og specialisering af egen faglighed

1.3 HovedområdetiLknytning

Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Kultur- ogsprogmødestudier hører under det humanistiske hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Kultur- og sprogmødestudier er en 2-årig uddannelsenormeret til 120 ECTS.

1.5 Titel

cand.mag. i Historie og Kultur- og sprogmødestudierMaster of Arts (MA) in History and Cultural Encounters

1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet.

1.7 CensorkorpstiLknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for historie. Uddannelseselementer for Kultur- og sprogmødestudier hørerunder censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en andenuddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståedeuddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet foruddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgøre(sen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddanne[seselementer på kandidatniveau, jf.Ka nd id atadgangsbe ke ndtgø relsen.

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

4

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer feks, ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforhåndsmeritten.

3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstiltinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikfortøb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddannelsesfor[gb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport,er normeret tit 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkende[se er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademiskundersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

5

4. Uddann&.sens opbygning

4.1 Skematisk oversigt

Sp.dale3OECTS

FAGI FAGI FAG25ECTS j IOECTS I5ECTS

FAG23OECTS

FAG i3OECTS

4.2 Anbefalet studiefortøb

For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:1. semester (Historie):

• Kursus i Lange linjer før 1750 (10 ECTS)• Valgkursus i Historie og teori (5 ECTS)• Projekt i Historie før 1750 (15 ECTS)

2. semester (Kultur- og Sprogmødestudier):• Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS)• Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS)• Valgkursus C, D eller E (5 ECTS)• Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller Praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier

(15 ECTS)

3. semester (Historie samt Kultur- og Sprogmødestudier):• Kursus i Anvendt historie (5 ECTS)• Seminar i Praktisk historiografi (10 ECTS)• Dybdekandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS).

Alternativt kan den studerende, efter godkendelse i studienævnet, erstatte Kursus i Anvendt historie og Seminar iPraktisk historiografi med et projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS).Dybdekandidatprojektetet kan efter ansøgning i studienævnet erstattes at enten (a) et projektorienteret praktikforløb iKultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller (b) valgkursus 0 eller E med workshop (10 ECTS) og valgkursus C, D eller E(5 ECTS).Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet at kandidatuddannelsen (uanset om det er medeller uden workshop).4. semester (Historie):

• Speciale (30 ECTS).Der kan i løbet at uddannelsen kun tages praktik én gang, enten på faget Historie (altid 3. semester) eller på fagetKultur- og Sprogmødestudier (enten på 2. eller 3. semester).

5. Uddannelsen

5.1 1. semester

Formål

6

1. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde medhistoriske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgangeUddannelsesetementer i 1. semesterSemesteret omfatter:Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016

• Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) *elier kurset Lange Linjer efter 1750 (5 ECTS)• Kursus: Historie og teori (5 ECTS)• Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som

den studerende vælger imellem.• Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) ‘Projekt i historie efter 1750 (15 [CTS)

Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750(5 ECTS) og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS), jf.overgangsreglerne i afsnit 8.2.* Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på RoskildeUniversitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semestergennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursu5 i Lange linjer før 1750. Disse studerende kan vælge atlave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før 1750.

Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere• Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *el[er kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS)• Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC

fag end Historie, hvis dette kursus fremgår at studienævnets liste over godkendte va[gkurser for Historie(listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside).

• Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *projekt i historie efter 1750 (15 ECTS)* Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning at 31. august 2006 på RoskildeUniversitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semestergennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før 1750. Disse studerende kan vælge atlave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før 1750.

Titel Lange linjer før 1750 (Historie)

_____

Seneste ændring 1. september 2016

Undervisningssprog Dansk

Type bligatorisk kursus

ECTS-normeringjb

ECTS

Viden

FærdighederLæringsudbytte/bed øm m elses kriterier

Kom petencer

Overordnet indhold

• Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og—processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750

• Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger at historiskeudviklingslinjer og —processer i førmoderne samfund

• Kan analysere og forstå historiske begivenheder og prob[emstilLinger ideres bredere kronologiske sammenhæng

• Kan identificere og indpiacere forskellige fortolkninger af historiskeprocesser i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng

• Kan tage ansvar for egen læring• Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder

Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber tiL atanalysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og—processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længereperiode før 1750.

7

Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisningsUndervisnings- og arbejdsformog arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback

Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper.Prøveform Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed:

max. 20 min, inkl. votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve.

Hjælpemidler til eksamen Alle

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Ingen

Titel. Historie og teori (Historie)



Type Valgkursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og

arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede• Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og

metodediskussioner• Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder

fra andre fagFærdigheder

• Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i enbredere historiografisk kontekstLæringsudbytte/ , .

• Kan forsta og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunderbedømmelseskriteraer .

tværfagligt orienterede, arbejdsmader og brug af teorier• Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne

konkrete forskningsstrategierKompetencer

• Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabeligetilgange og arbejdsmåder

• Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange ogarbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer ogproblemstillinger

• Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst

Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver destuderende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange ogperspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det 19-20.

Overordnet indhold århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber.Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt ogeksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkretehistoriske emner.

Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der trænerUndervisnings- og arbejdsform .

den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmader

Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl.mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegne[se, litteraturliste og eventuellePrøveformbilag.Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen.

Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve

8

Hjætpemidter tit eksamen Alle

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Intern

Tite[ Historie før 1750 (Historie)



Type Projekt


Viden• Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden

for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750• Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for

den valgte problemstillingFærdigheder

• Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og/etter aktuelle samfundsmæssige relevans

Læringsudbytte/ • Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevantbedømmetseskriterier forskningstitteratur og kildemateriale

• Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder• Kan formidLe faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende

og præcistKompetencer

• Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et størreprojektforløb under overholdelse at deadlines

• Kan samarbejde med forskellige fagligheder i kompleksea rbej dss itu at ion er

Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forLøb,hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historiskOverordnet indhold . . . .

problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes meden skriftlig projektrapport. Som ted i fortøbet udarbejder de studerende enprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen.

Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejtedermoder,feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk fagligUndervisnings- og arbejdsform . . .

sparring om udvikling og afgrænsning af probtemstitting, om vatg og anvendetseat forskningslitteratur, teorier og metode, og om anatyseresuttater.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundttig gruppeprøve for maksimalt 6studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendesprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende,eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenforprojektarbejdets faglige område, og på en måde så individuet bedømmelse ermulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og denPrøveformenkette studerendes mundtlige præstation.Prøvens maksimate længde inkl. votering:2 eksaminander 60 minutter3 eksaminander 75 minutter4 eksaminander 90 minutter5 eksaminander 105 minutter6 eksaminander 120 minutter

9

Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl.mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuellebilag, men inkl, noter:1 studerende 30 sider2 studerende 40 sider3 studerende 50 sider4 studerende 60 sider5 studerende 70 sider6 studerende 80 siderOmfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetaLafvises projektet.Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b)en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udviklingunder projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen afprojektrapporten.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve



Censur Ekstern

TiteL Lange Linjer efter 1750 (Historie)



Type Kursus


Viden• har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og

udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/globaL historie efter 1750.• har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale

begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden.Færdigheder

• kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelleLæringsudbytte/.

begivenheder og udviklingstinjer i dansk/nordisk og europæisk/globalbedømmelseskriterierhistorie efter 1750.

• kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder ogudviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng.

Kompetencer• kan på grundlag af den anbefalede litteratur og kursusundervisningen

indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk oghistoriografisk sammenhæng.

Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til atanalysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer ogOverordnet indhold . . .—processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længereperiode efter 1750.

Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtligeUndervisnings- og arbejdsform fremlæggelser og oppositioner.

Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutterPrøveform.

inkl. votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Ingen

10


Censur Ingen

Tite[ Historie efter 1750 (Historie)



Type Projekt


Viden• Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden

for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750.• Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for

den valgte problemstilling.Færdigheder

• Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens fagUge og/eller aktuelle samfundsmæssige relevans.

Læringsudbytte/ • Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevantbedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale.

• Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder.• Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende

og præcist.Kompetencer

• Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et størreprojektforløb under overholdelse af deadlines.

• Kan samarbejde med forskellige fagligheder i kompleksea rb ej dss itu at i one r.

Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb,hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historiskOverordnet indhold . . . . .

problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes meden skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende enprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen.

Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder,feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk fagligUndervisnings- og arbejdsform . . . .

sparring om udvikling og afgrænsning at problemstilling, om valg og anvendelseat forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendesprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende,eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenforprojektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse ermulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og denenkelte studerendes mundtlige præstation.

Prøveform Prøvens maksimale længde inkl. votering:2 eksaminander 60 minutter3 eksaminander 75 minutter4 eksaminander 90 minutter5 eksaminander 105 minutter6 eksaminander 120 minutterProjektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl.mellemrum), eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og eventuellebilag, men inkl, noter:

11

i studerende 30 sider2 studerende 40 sider3 studerende 50 sider4 studerende 60 sider5 studerende 70 sider6 studerende 80 siderOmfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal,afvises projektet.Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b)en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udviklingunder projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen afp roj e ktra ppo rten.


Hjælpemidler tiL eksamen Alle


Censur Ekstern

5.2 2. semester

Formål

2. semester har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder ogarenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiskeforhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, deranvendes i udforskningen af sådanne begivenhederUddannelseselementer i 2. semesterSemesteret omfatter:

• Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS)• Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS)• Valgkursus C, D eller E (5 ECTS)• Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier

(15 ECTS)

TitelA. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (Kultur- ogsprogmødestud jer)


Undervisningssprog Dansk eller Engelsk

Type Obligatorisk kursus


Viden

Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig tilbegivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kultur-og sprogmødestudier.

• Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkningerLæringsudbytte/ , . . .

af sadanne begivenheder eller fænomener pavirker og pavirkes afbedømmelseskriterier . . .

lokabserings- og globaliseringsprocesser.• Indgàende og kritisk forståelse af, hvordan forskellige opfattelser af tid

indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er ellerhar været centrale for kultur- og sprogmedestudier.

Færdigheder

12

• dentificere, hvordan akademiske tekster — ligesom andre kilder tilinformationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - forholder sig tilcentrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- ogsprogmødestudiers genstandsfelt

• Forstå og anvende ideen om ‘groundedness’ eller tekstmæssigforankring pà en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kulturmødebegivenheder og —fænomener og de teoretiske tilgange, derforholder sig til kulturmøder.

• Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster ogandre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige ellerdelvist overlappende forståelser at tid, sted og rum,

Kompetencer• Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige

udlægninger af globa[iseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder eneventuel inddragelse at magtforhold og betydningsforskydninger påtværs af sprogskeL

• Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandleraspekter af globaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nordre la t ion er.

• Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer den nutidigeglobale orden påvirker valg at teori og deres anvendel-ser at disse.

Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturellefænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen affremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier.Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kotonialitet; frivillige og tvungnemigrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser af specifikkesociale og kulturelle grupper; trihedsbevægelser; forskellige former forliberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv.I arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og fænomener vil de

Overordnet indhold studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede itid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs at kulturelle,sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiskevurderinger af, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiskesammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordanfænomenet fortolkes og anskues teoretisk.Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier,der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, derdiskuteres på A kurset.

Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til deenkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendierog eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på egetinitiativ.Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse afUndervisnings- og arbejdsform , .

tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst ogproblemfelter.Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgtetekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret atkursusansvarlige ved kursets start.Undervisningssprog: Dansk og engelsk

Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset,Forudsætning for deltagelseeftersom de er tæt indbyrdes forbundne.

Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav tilForudsætninger for at kunne ga tilbesvarelsen overholdt.

eksamen

13

En skriftlig opgave der svarer på et af tre annoncerede spørgsmåL som denkursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til.at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur ogtemaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum tokursusgange.Længde på besvarelsen: 21.000-24.000 tegn inkl. mellemrum og noter, ekskl.obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag ogindholdsfortegnelse.Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises.Det er ikke tilladt at basere eksamen pà litteratur fra andre kurser på faget.Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog endPrøveform . .

undervisnrngssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle fagligviden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår atkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muligeeksamenssprog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen.Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kanvælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (vedefterårssemestre) og august (forårssemestre)

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler tit eksamen Alle hjælpemidler tilladt.


Censur Intern

Tite[B. Ku[tur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (KuLtur- ogsprogmødestudier)



Type Obligatorisk kursus


Viden• Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange,

epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig tilpolitik og kultur i det globale nord og syd.

• Indgående og nuanceret forståelse af teoretiske hoveddiskussioner ogbidrag, der har forbindelse tit temaer som fx modernitet, patriarkat,kolonialisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig tilglobalisering og lokalisering.

• Viden om hvordan forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk,Læringsudbytte/ . .

socialt, sprogligt betingede og! eller medieskabtebedømmelseskriterier . .

repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser at magtpositionerog at mobilitet/rodfæstethed påvirker på de teoretiskehoved diskussioner.

Færdigheder• Identificere, forstå og analysere, hvordan forskellige teorier optræder i

og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter,evt, på tværs af magtbetonede sprogskel.

• Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange til begreber somvidenskabelig validitet, epistemologi, ontotogi, ideologi, agens etc.

14

• Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler,hvor der indgår forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk,socialt, medieret) samt forskellige opfattelser af magtpositioner/relationer og af mobilitet/rodfæstethed.

Kompetencer• Anvende adækvate anatytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på

tværs af relevante sprogskel til at beskrive problemer, der knytter an tilmodernitet, patriarkat, kolonialisme og kapital.isme, såvel som titglobaliserings-og lokaliseringsprocesser i projektformuleringer og—planlægning.

• Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af kultur- ogsprogmødefagligeproblemer, der udspringer af den nuværende globaleorden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference tilspecifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontologiskerammer.

• Reflektere over egen praksis i forhold til egen og andres posi-tionerinden for den nuværende globale orden.

Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunneforstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus påkonceptualiseringer af nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange tilkultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kursetpræsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb påklassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis:

• Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebetmeningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Erdistinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår oghvordan?

Overordnet indhold • Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvadbetyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer forteoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser iforskellige dele af verden?

• Hvad er konsekvenserne af vores teoretiske og (epistemologiske?) videnog almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet,hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet,hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekteudøver?

Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved atsituere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset.

Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til deenkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendierog eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på egetinitiativ.

Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse afUndervisnings- og arbejdsform , .

tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst ogproblemfelter.

Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte

i tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret afkursusansvarlige ved kursets start.4Undervisningssprog: Dansk og engelsk.

Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset,Forudsætning for deltagelseeftersom de er tæt indbyrdes forbundne.

-J

15

Forudsætninger for at kunne gå til Den obligatoriske forside til synopsen skal være udfyldt korrekt og omfangskraveksamen til synopsis overholdt.

Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende skriver en synopsis,der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne,præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevetviden, færdighed og kompetenceafsnittet.

En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelseaf emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelsefor metodotogisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som denstuderende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudovervedlægges et kildemateriale, der er udvalgt af den studerende og anvendesanalytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skat værerelevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiskeeller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddragfra forskellige medier).Synopsen, inktusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter ogmellemrum, ekskL en obligatorisk referenceliste som er forankret ikursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsensntranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på

Prøveform faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises.Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende,efterfulgt at en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerendeog eksaminatorer.I bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling,der tager udgangspunkt i denne.Den studerende forventes at kunne forholde synopsen tit andre relevanteproblemstillinger, temaer og litteratur på kurset.Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback.Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andetsprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidlefaglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår afkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muligeeksamenssprog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sineeksamener på kandidatuddannetsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen.


Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvisden studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skat det meddeles på denHjælpemidler til eksamen . . . .

obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle ellertidssvarende enhed.


Censur Intern

Tt [C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og

i esprogmødestudier)



Type Valgkursus

ECIS-normering 5 LCTS

16

Viden• Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kultur-

og sprogmødefaglige felt og den relevante forskning.• Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og

problemstillinger, der knytter sig til dette emne.• ndgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og

forskningsmæssige interesse for det valgte emne.Færdigheder

• forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- ogsprogmødefaglige felt, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- og

Læringsudbytte/ undervisningssprogbedømmelseskriterier • udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og

analysere disse emnerKompetencer

• Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritiskarbejde med aktuelle temaer og forskning

• Anvende og evatuere analytiske perspektiver, der fremkommer ved deforskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, påtværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner.

• Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold tiL denkontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilkenanalyseresultaterne kunne anvendes.

Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- ogsprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnetvil være igangværende, uafsluttet og præget at forhandlinger mellem forskelligeOverordnet indhold . . . , .positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyereviden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdetmed det valgte emne.


Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse atUndervisnings- og arbejdsform .

tekster, men ogsa formuleringen af spargsmal og kommentarer til tekst ogpro blemfelter.

Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgtetekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret atkursusansvarlige ved kursets start.Undervisningssprog: Dansk og engelsk.

Forudsætninger for at kunne gå til Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt ogeksamen omfangskrav til besvarelsen overholdt.

48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af denkursusansvarlige underviser.Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skalindeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange.Omfang: 9.000-12.000 tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske

Prøveform dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag.Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises.Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget.Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog endundervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle fagligviden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af

17

kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muUgeeksamenssprog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvartigehar bekendtgjort muligheden for dette sprog kursusbeskrivetsen.48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at denkursusansvarlige underviser.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve.

Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler tilladt.


Censur Intern

Titel D. Mobiliteter (KuLtur- og sprogmodestudier)


Undervisningssprog Dansk eller EngeLsk

Type Vatgkursus


Viden• Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan

mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssigesammenhænge.

• Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgangetil et udvalg at temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige formerfor mobiliteter.

Færdigheder• identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der

indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og/eller kulturelle distinktionerLæringsudbytte/

• foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt at de teorier,bedømmelseskriterier .

metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet• vurdere og eksemplificere konsekvenserne at anvendte teorier, metoder

og tilgange i relation til konkrete praksisserKompetencer

• identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier afmobiliteter

• argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser atkonkrete sociale processer og praksisser

• formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellemkildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser atudvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode.

Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers ogteknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiskevurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursetsindhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i

Overordnet indhold distinktionen mellem mobilitet og immobilitet.De tre perspektiver er:

• Individer og grupper• Ideer og normer• Materialiteter og teknologier

Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frieUndervisnings- og arbejdsform kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have toreberedt sig til de

enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier

18

og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på egetinitiativ.Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse attekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst ogproblemfelter.Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner atde udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret afkursusansvarlige ved kursets start.Undervisningssprog: Dansk og engelsk.


48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at denkursusansvarlige underviser.Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skalindeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange.Omfang: 9.000-12.000 tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriskedele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag.Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises.Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget.PrøveformStuderende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog endundervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle fagligviden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår afkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muligeeksamenssprog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen.


Hjælpemidler til eksamen ALLe hjælpemidler tilladt.


Censur Intern

Titel E. Kulturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier)



Type Valgkursus


Viden

Forskningsbaseret og empirisk viden om kutturmøder og produktion,reproduktion eller transformation at kulturelle og /eller sprogligeforskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner,organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder).

• Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationenLæringsudbytte/.

mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magtbedømmelseskriterier . . . . .

disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiskeresultater.

Færdigheder

• Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationenmellem struktur, agens og subjektivitet — og over hvilke forståelser afmagt, som er involveret i disse tilgange.

19

• Færdighed at identificere problemstillinger og i at konstruere enanalytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialtdomæne.

• Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyseaf et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellemkildesprog og formidlingssprog.

Kompetencer• Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af

kulturmeder og af produktion, reproduktion og transformation atkulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt. påtværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog.

• Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskelligetilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet iforbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktionog transformation at kulturelle forskelle og [igheder inden for specifikkedomæner.

I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der erkendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvorikulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner)produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner(uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.),organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked.Særlig centralt er forståelsen at relationen mellem struktur, agens ogOverordnet indhold . . . . . , . .subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængigat tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggørestruktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser foranalysen af kulturelle og! eller sproglige og sociale forskelle vil blivepræsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et(kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling oginteraktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst

Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til deenkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendierog eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på egetinitiativ.Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse afUndervisnings- og arbejdsform , .

tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmat og kommentarer til tekst ogpro ble mfelter.Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgtetekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret atkursusansva rlige ved kursets start.Undervisningssprog: Dansk og engelsk.

Forudsætninger for at kunne gå til . . .

Rettidig indsendelse af synopsis der op fylder omfangskrav og udfyldt forsideeksamen

Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og!eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker.En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelseaf emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelsefor metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den

Prøveform studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudovervedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendesanalytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal værerelevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiskeeller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddragfra forskellige medier).

20

Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normatsider inkl, noter ogmellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret ikursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsensintranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser påfaget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises.Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende,efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerendeog eksaminatorer.bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling,

der tager udgangspunkt i denne.Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevanteproblemstillinger, temaer og litteratur på kurset.Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback.Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andetsprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidlefaglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår afkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muligeeksamenssprog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen.


Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvisden studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på denHjælpemidler til eksamen . . .

obligatoriske forside og præsentationen medbringes på en USB-nøgle ellertidssvarende enhed.


Censur Intern

Titel Projekt (Kultur- og Sprogmødestudier)



Type Projekt


Viden• Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og

sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange tilproblemet.

• Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positionerinden for forskningsfelter at relevans for det adresserede tema ogproblem.

• Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og teoLæringsudbytte/ retiske tilgange at relevans for projektets tema og problem.bedømmelseskriterier Færdigheder

• Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenforfeltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning

• Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere overde teorier og metodologier der anvendes i et kultur- ogsprogmødefagligt projekt.

• Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problemog valg af teori og metodologi til fagfæller

Kompetencer

21

• I forlængelse af tidligere opnåede projektkompetencer, vil denstuderende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi ogde valgte metodoLogier til lignende eller andre typer af projektarbejde,som den studerende tidligere har arbejdet med elI.er som evt, bruges påforskellige, relevante arbejdspladser.

• Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteretprojektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i samarbejde med medstuderende og vejledere.

• Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer oganalyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interessefor emnet.

I forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde,skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodologi ogteoretiske positionering på et mere nuanceret niveau.Pensum (dvs, videnskabelig Litteratur):En studerende 750 siderTo studerende 1000 siderOverordnet indholdTre studerende 1250 siderOsv. (altså der Lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe)Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen medobligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter detøkonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerendeved semesterstart.

Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende.Arbejdsformen Lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder,teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og

Undervisnings- og arbejdsform styre projektprocessen.Undervisningen tager form som vejledermoder og obligatoriske workshops,afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tagerudgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation af denne.Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator ogcensor.De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, medmulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, ogpå en måde så individuel bedømmelse er mulig.Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte ogforberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgendedialog ved eksaminationen.Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare:1 eksaminant 30 minutterPrøveform2 eksaminander 60 minutter3 eksaminander 75 minutter4 eksaminander 90 minutter5 eksaminander 105 minutter6 eksaminander 120 minutterProjektrapportens maksimale omfang:1 studerende: 30 sider2 studerende: 40 sider3 studerende: 50 sider4 studerende: 60 sider5 studerende: 70 sider

22

En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgendeobligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forsidehentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag.

Abstractet skal være på 700-12.000 anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet pådansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts pådansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen.

Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet.

Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrerekompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette eraftalt med vejleder ved vejledertildelingen.

Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget.


ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvisgruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på denHjælpemidler til eksamen . . . .obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle ellertidssvarende enhed.


Censur Ekstern

TiteL Praktikprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier)


Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kultur-

og sprogmødefaglige problemstillinger• Indsigt i en given professions og arbejdspLads’ begrebsliggørelse af

kultur og dens praksis• Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af de

kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads.Færdigheder

• Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreberLæringsudbytte/ formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en givenbedømme Is es kriterier arbejdsplads.

• Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i enprofessionel kontekst.

Kompetence• Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en

meningsfuld måde på en given arbejdsplads• Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og

sprogmødefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig oganvende-lig — evt, på flere niveauer og til differentierede måtgrupper -

på en gi-ven arbejdsplads

Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyretforløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøversine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventesOverordnet indhold

.at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med enskriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet meden selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til

23

praktikstedet og dets praksis, refLekterer over forhoLdet mellem den akademiskefagLighed og praksis.Praktikprojektrapporten har følgende Længde:En studerende: 15-20 siderto - tre studerende: 20-25 siderPensum (dvs, videnskabelig Litteratur):En studerende: 500 siderTo studerende: 700 siderTre studerende: 900 siderOsv. (altså der Lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe)

Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende,såfremt de er i praktik på samme arbejdspladsArbejdsformen Lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelLe, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder,

Undervisnings- og arbejdsform teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge ogstyre projektprocessen.

Undervisningen tager form som vejLedermøder mellem den studerende opgvejleder.

for at kunne gå tilAt praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen.

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel ellergruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendespraktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregårsom en samtale meLlem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n)studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, medmulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område,og på en måde så individueL bedømmelse er mulig.

Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte ogforberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterføLgendedialog ved eksaminationen.

Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare:i eksaminant 30 minutterPrøveform2 eksaminander 60 minutter3 eksaminander 75 minutterPraktikprojektrapporten har følgende længde:i studerende: 15-20 sider2-3 studende: 20-25 sider

I En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl, følgendeobligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet frauddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- ogomfangskravene ikke, afvises projektet.

Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrerekompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette eraftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er somudgangspunkt det samme som projektsproget.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe

Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tiLladte. Hvisden studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal detHjælpemidler til eksamen , . . . . .meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USBnøgle eller tidssvarende enhed.

24


Censur Ekstern

5.3 3. semester

Det 3. semester består af uddannel.sesaktiviter på både Historie og Kultur- og sprogmødestudier.

FormålFor faget Histories vedkommende har semesteret til formål at indføre den studerende i anvendelsen af historiefagligearbejdsmåder i professionsrettede og forskningsmæssige sammenhænge. Der lægges vægt på brug af fortid og historie iprofessioner udenfor universitetet og på udvikling af praktiske færdigheder forbindelse med afdækning og beskrivelseaf historiefaglige forskningsfelter. For faget Kultur- og Sprogmødestudiers vedkommende har semesteret til formål atgive den studerende viden om og færdigheder og kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstillingerpå et avanceret niveau inden for et udvalg af specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller brederebehandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af analytiske og praktiske færdigheder der sigter modtilegnelse, analyse og formidling at kultur- og sprogmodefaglig viden til relevante målgrupper.Uddanne[sese[ementer i 3. semesterSemesteret omfatter:

• Kursus: Anvendt historie (5 ECTS)• Seminar: Praktisk historiografi (10 ECTS)• Dybdekandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestuder (15 ECTS)

Alternativt kan Anvendt historie og Praktisk historiografi, efter ansøgning i studienævnet, erstattes af etprojektorienteret praktikforlob i Historie.Dybdekandidatprojektet kan efter ansøgning i studienævnet erstattes at enten (a) et projektorienteret praktikforløb iKultur- og Sprogmødestudier eller (b) et valgkursus (5 ECTS) og valgkursus D eller E med workshop (10 ECTS).Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet at kandidatuddannelsen (uanset om det er medeller uden workshop).Der kan kun tages praktik i det ene fag.

Tite[ Anvendt historie (Historie)


Type Vaigkursus


Viden• Har viden om brug af historie og fortid i professioner, samfund og kultur• Har viden om historiefaglige professioner og deres praksis

FærdighederLæringsudbytte/ • Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortidbedømmelseskriterier anvendes i professionsmæssige sammenhænge

• Kan anvende historie og fortid i professionsmæssige sammenhængeKompetencer

• Kan se og anvende sin historiefaglighed i en samfunds- og/ellerprofessionsmæssig sammenhæng

Kurset indfører de studerende i brug af historie og fortid i forskelligesamfundssfærer og professioner uden for universitetet, feks. iuddannetsessystemet, i journalistik, i turisme og byplanlægning, på arkiver,Overordnet indhold

. . . . . .museer og oplevelsescentre, i film, medier, reklamer og politisk kommunikation, i

forbindelse med festivaler og events, i private virksomheder (konstruktion atvaremærker og virksomhedsidentitet), mv.

Kurset er case-orienteret og praksisrettet og kombinerer forelæsninger,Undervisnings- og arbejdsform .

ekskursioner og studenteroplæg inkl. peer feedback.

Skriftlig portfolie-eksamen, afleveres ved kursets afslutning. Indholdet atProveformportfohen bestemmes at kursushotder og kan feks. besta at ovelsesbesvarelser,

25

talepapirer til præsentation og feedback, refleksion over de gennemførtekursusaktiviteter og egen faglighed i forhold til en professionspraksis, overvejelserover hvordan den studerende vil kunne kvalificere sig i forhold til etprofessionsfelt, eller analyser af fortidsbrug samfund og kultur.Omprøve: Skriftlig bunden hjemmeopgave, 48 timer, 5 normalsider à 2400enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen.




Censur Intern

Tite’ Praktisk historiografi (Historie)- -


Type Seminar


Viden• Har viden om metoder og fremstillingsformer ved udarbejdelse af

forskningsoversigter• Har dybtgående viden om et specifikt selvvalgt forskningsfelt

Færdigheder• Kan finde, analysere og vurdere forskningsbidrag med relevans for et

givent historiefagligt emne eller problemLæringsudbytte/.

.• Kan læse og give fagligt funderet kritik pa historiefagligebedømmelseskriterierforskningsbidrag

• Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et givent historiskforskningsfelt i overensstemmelse med fagets formkonventioner

Kompetencer• Kan selvstændigt finde, overskue og sammenfatte viden og store mæn

gderi n formation• Kan give og modtage kritisk feedback

Seminaret er et specialeforberedende forløb, der lærer den studerende atafdække og beskrive et historiefagligt forskningsfelt. Seminaret handler såledesom at kunne tinde, læse, evaluere og systematisere forskningsbidrag

Overordnet indhold (videnskabelige artikler, monografier, rapporter mv.) med relevans for et selvvalgthistorisk emne eller problem, som den studerende ønsker at arbejde med ispecialet, og om at kunne formidle dette materiale i kritisk diskuterende skriftligoversigtsform (historiografisk / debatreview artikel).

Seminaret kombinerer opLæg fra underviser med væsentlige elementer af aktivUndervisnings- og arbejdsform studenterdeltagelse form at workshops, øvelser, skriftlige og mundtlige

fremlæggelser og peer feedback

Skriftlig bunden hjemmeopgave: affattelse at historiografisk oversigtsartikel, somskrives undervejs og afleveres senest en uge efter seminarets afslutning.Prøveform

. . .Omfang: 10-15 normalsider a 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal,afvises opgavebesvarelsen.


Hjælpemidler til eksamen ALle


Censur Intern

TiteL Projektorienteret praktikforløb (Historie)

26




Viden• Har viden om praktikstedet som en historiefagtig arbejdsplads• Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis• Har forståelse af brug af fortid i en professionsorienteret sammenhæng

FærdighederLæringsudbytte/• Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortidbedømmelseskriterier

anvendes professionsmæssig sammenhæng• Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng

Kompetencer• Kan se og anvende sin historiefaglighed i professionsmæssig

sammenhæng

I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedetog afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som dem han/hunforventes at varetage efter endt uddannelse.Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori denstuderende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt historiefagl.igOverordnet indhold

. . . . .. .problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets historiefaglige praksis,

reflekterer over forholdet mellem den historiefaglighed og praksis, der knytter sigtiL universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig tilpraktikstedet. Som led i forløbet udarbejder den studerende enpraktikprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen.

Arbejdsform: vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit ipraktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning afproblemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode,Undervisnings- og arbejdsformog om analyseresultater.Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evaluering meddeltagelse af den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder.

Deltagelse i intern evaluering. I tilfælde af, at man er forhindret i at deltage i denForudsætninger for at kunne ga til . . .

k interne evaluering, kan evalueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siderse samenskriftligt feedback pâ opponentgruppens oplæg

Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages derudgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregårsom en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerendeeksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for atstille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og denstuderendes mundtlige præstation.Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl.

Prøveform mellemrum), inkl, noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet.Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet.Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b)en projektlogbog, og (c) refleksioner over egen faglig udvikling underprojektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten.Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsættes 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter forhver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende.




27

Censur Ekstern

Tit LC. AktueLt tema og forskning i KuLtur- og Sprogmødestudier (Kultur- ogesprogmødestudier)



Type Valgkursus


Viden

• lndgâende og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kultur-og sprogmødefaglige felt og den relevante forskning.

• Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange ogproblemstillinger, der knytter sig til dette emne.

• Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig ogforskningsmæssige interesse for det valgte emne.

Færdigheder• forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og

sprogmødefaglige telt, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- ogLæringsudbytte/ undervisningssprogbedømmelseskriterier • udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og

analysere disse emnerKompetencer

• Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritiskarbejde med aktuelle temaer og forskning

• Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved deforskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, påtværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner.

• Situere valg at metode og teori, samt konsekvenser i forhold til denkontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilkenanalyseresuLtaterne kunne anvendes.

Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- ogsprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnetvil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskelligeOverordnet indhold . . . , .positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og torsta nyereviden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdetmed det valgte emne.


Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse atUndervisnings- og arbejdsform ,

tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst ogproblem telte r.

Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgtetekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret atkursusansvarlige ved kursets start.Undervisningssprog: Dansk og engelsk.

Forudsætninger for at kunne gå tit Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt ogeksamen omfangskrav til besvarelsen overholdt.

28

48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af denkursusansvarlige underviser.Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skalindeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange.Omfang: 9.000-12.000 tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriskedele: referencetiste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegne(se, bilag.Opgaver, der ikke opfylder krav tit indhold, omfang og formalia afvises.Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser pà faget.Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog endPrøveform . . .

undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle fagligviden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår afkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muligeeksamenssprog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen.48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af denkursusansvarlige underviser.




Censur Intern

Titel D. Mobiliteter (Kultur- og sprogmødestudier)



Type Valgkursus


Viden• Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan

mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssigesammenhænge.

• Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgangetit et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige formerfor mobiliteter.

Færdigheder• identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der

indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og/eller kulturelle distinktioner

Læringsudbytte/.

• foretage nuancerede analyser af mobititetsprocesser samt af de teorier,bedømmelseskriterier . .

metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet• vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder

og tilgange i relation til konkrete praksisserKompetencer

• identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier afmobiliteter

• argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser afkonkrete sociale processer og praksisser

• formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogsket mellemkildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser atudvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode.

Overordnet indhold

29

Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers ogteknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiskevurderinger af teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursetsindhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt idistinktionen mellem mobilitet og immobilitet.De tre perspektiver er:

• ndivider og grupper• Ideer og normer• Materialiteter og teknologier

Arbejdsformen Lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig tit deenkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendierog eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på egetinitiativ.Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse afUndervisnings- og arbejdsform .

tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst ogproblemfelter.Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner afde udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret afkursusansvarlige ved kursets start.Undervisningssprog: Dansk og engeLsk.


48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af denkursusansvarlige underviser.Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skalindeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange.Omfang: 9.000-12.000 tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriskedele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indhotdsfortegnelse, bilag.Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises.Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget.PrøveformStuderende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog endundervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle fagligviden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår afkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muligeeksamen ss p rog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen.




Censur Intern

Titel E. Kulturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier)



Type Valgkursus


Læringsudbytte!. Viden

bedømme Ises kriterier

30

• Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion,reproduktion eller transformation af kulturelle og letter sprogligeforskelle og [igheder inden for specifikke domæner (fx institutioner,organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder).

• Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationenmellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt idisse relationer), og hvordan disse vil føre tit forskellige analytiskeresultater.

Færdigheder• Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen

mellem struktur, agens og subjektivitet — og over hvilke forståelser afmagt, som er involveret i disse tilgange.

• Færdighed i at identificere problemstitlinger og i at konstruere enanalytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialtdomæne.

• Færdighed i klar mundtlig formidling at en problemstilling og en analyseat et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogsket mellemkildesprog og formidtingssprog.

Kompetencer• Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser at

kutturmøder og at produktion, reproduktion og transformation afkulturelle forskelle og tigheder inden for specifikke domæner, evt. påtværs af sprogsket mellem kilde- og formidlingssprog.

• Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskelligetilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet iforbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktionog transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden tor specifikkedomæner.

dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der erkendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvorikulturelle forskelle (i form al fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner)produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner(uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.),organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked.Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens ogOverordnet indhold

. . . . . ,, .subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig

at tilgangen tit denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggørestruktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser foranalysen al kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blivepræsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et(ku[tur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling oginteraktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst

Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig tit deenkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendierog eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på egetinitiativ.Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse alUndervisnings- og arbejdsform , .

tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst ogproblemfelter.Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgtetekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret afkursusansvartige ved kursets start.Undervisn ingssprog: Dansk og engelsk.

Forudsætninger for at kunne gå til . . ..

eksamen Rettidig indsendelse at synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside

31

Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og!eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker.En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelseaf emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelsefor metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som denstuderende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudovervedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendesanalytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal værerelevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiskeeller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddragfra forskellige medier).Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter ogmellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret ikursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsensintranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser påfaget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises.PrøveformDen mundtlige eksamen bestar af 5-7 minutters præsentation ved den studerende,efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerendeog eksaminatorer.I bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling,der tager udgangspunkt i denne.Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevanteproblemstillinger, temaer og litteratur på kurset.Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback.Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andetsprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidlefaglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår afkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muligeeksamen ss pro g.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen.


Ingen etekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvisden studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på denHjælpemidler tit eksamen . . . .

obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle ellertidssvarende enhed.


Censur Intern

Titel Dybdeprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier)


Type Projekt


VidenIndgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- ogsprogmødefagUgt problem, herunder relevante aktørers tilgange tilproblemet.

Læringsudbytte! , . . .• Indgaende og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positionerbedømmelseskriterier .

inden for forskningsfelter af relevans for det adresserede tema ogproblem.

• Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske ogteoretiske tilgange af relevans for projektets tema og problem.

32

Færdigheder• Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor

feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning• Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over

de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- ogsprogmedefagligt projekt.

• Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problemog valg at teori og metodologi til fagfæller

Kompetencer• forlængelse at tidligere opnåede projektkompetencer, vil den

studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi ogde valgte metodologier til lignende eller andre typer af projektarbejde,som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges påforskellige, relevante arbejdspladser.

• Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteretprojektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i samarbejdemed medstuderende og vejledere.

• Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer oganalyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interessefor emnet.

I forlængelse at tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde,skal de studerende lære at begrunde deres valg at argumentation, metodologi ogteoretiske positionering på et mere nuanceret niveau.

Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): Til projekter:

En studerende 750 sider

To studerende 1000 sider

Overordnet indholdTre studerende 1250 sider

Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe)Den studerende forventes at placere den opnåede akademiske viden, færdighederog kompetencer i relation til tæring opnået gennem stuclieaktiviteter på detfordugående semester på Kultur- og Sprogmødestudier.Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen medobligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter detøkonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerendeved semesterstart.

Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder,teorier, metoder og evt. dataindsamling tit deres projekt, samt for at planlægge og

Undervisnings- og arbejdsform styre projektprocessen.

Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops,

L..___________ afhængigt at uddannelsens økonomiske råderum.

Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. (Solo-projekter er tilladte,men undervisning i form at vejledermøder kan ikke garanteres).

Projektrapportens maksimale omfang:Prøveform 1 studerende: 30 sider

2 studerende: 40 sider3 studerende: 50 sider4 studerende: 60 sider5 studerende: 70 sider

33

En side bestàr at 2400 anslag inkL mellemrum og noter, ekskL følgendeobligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceUste, abstract, udfyldt forsidehentet fra uddannesens intranet. EkskL mulige dele: bilag.

Abstractet skal være på 700-12.000 anslag inkl. mellemrum. Projekter skrevet pådansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts pådansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen.

Overholdes indhoids- og omfangskravene ikke, afvises projektet.

Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare:1 eksaminant 30 minutter2 eksaminander 60 minutter3 eksaminander 75 minutter4 eksaminander 90 minutter5 eksaminander 105 minutter6 eksaminander 120 minutter

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tagerudgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation at denne.Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator ogcensor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten,med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet fagligeområde, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig.

Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte ogforberedte individuelle oplæg afs minutters varighed, samt på den efterfølgendedialog ved eksaminationen.

Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engeLsk for at demonstrerekompetence til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt dette eraftaLt med vejleder ved vejledertildetingen.

Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget.


Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvisgruppen vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på denHjæLpemidler til eksamen . . . .obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nogle ellertidssvarende enhed.


Censur Ekstern

Titet Praktikprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier)




Viden• Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturLæringsudbytte/

.

og sprogmødefaglige problemstillingerbedømmelseskriterier . .

• Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggerelse atkultur og dens praksis

34

• Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af dekulturanatytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads.

Færdigheder• Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber

formuleres og kutturanalytisk praksis anvendes på en givena rbejdsp la ds.

• Anvende adækvate kutturbegreber og anatytiske tilgange i enprofessionel kontekst.

Kompetencer• Formulere og anvende kultur- og sprogmødefagUg viden på en

meningsfuld måde på en given arbejdsplads• Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og

sprogmødefagUghed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig oganvende-lig — evt, på flere niveauer og til differentierede målgrupper -

på en gi-ven arbejdsplads

Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyretforløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøversine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventesat varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med enskriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet meden selvva[gt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig tilpraktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiskefagtighed og praksis.

Overordnet indhold Praktikprojektrapporten har følgende længde:En studerende: 15-20 siderto - tre studerende: 20-25 siderPensum (dvs, videnskabelig litteratur):En studerende: 500 siderTo studerende: 700 siderTre studerende: 900 siderOsv. (aLtså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe)

Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende,såfremt de er i praktik på samme arbejdspladsArbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder,

Undervisnings- og arbejdsform teorier, metoder og evt. dataindsamling tit deres projekt, samt for at planlægge ogstyre projektprocessen.

Undervisningen tager form som vejtedermøder mellem den studerende opgvejleder.

Forudsætninger for at kunne gå tileksamen

At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt at uddannelsen.

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel ellergruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendespraktikprojektrapport og deres præsentation at denne. Eksminationen foregårsom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n)studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med

PrøveformmuLighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område,og på en måde så individueL bedømmelse er mulig.

Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte ogforberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgendedialog ved eksaminationen.

35

Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare:i eksaminant 30 minutter2 eksaminander 60 minutter3 eksaminander 75 minutterPraktikprojektrapporten har følgende Længde:i studerende: 15-20 sider2-3 studende: 20-25 siderEn side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgendeobligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet frauddannesens intranet. Ekskl, mulige dele: bilag. Overholdes indholds- ogomfangskravene ikke, afvises projektet.

Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrerekompetence tiL at formidle faglig viden på tværs af sprogske[let såfremt dette eraftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er somudgangspunkt det samme som projektsproget.

Gruppeprove eller individuel prøve Individuel eller gruppe

Ingen etekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tiLladte. Hvisden studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal detHjælpemidler til eksamen . . . .meddeles pa den obligatonske forside og præsentationen medbringes pa en USBnøgle eller tidssvarende enhed.


Censur Ekstern

Titel. D. Mobititeter (med workshops) (Kuttur- og sprogmødestudier)Undervisningssprog Dansk eller Engelsk

Type Valgkursus


Viden• Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobiliteter,

herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskelligesamfundsmæssige sammenhænge.

• Indgående og nuanceret viden om forskningens teoretiske,metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg at temaer ogfikspunkter, der omhandler forskellige former for mobiLiteter.

Færdigheder• Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelLe, politiske og

andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværssproglige, sociale og letter kulturelle distinktioner

Læringsudbytte/ • Udvidede færdigheder i at foretage nuancerede analyser afbedømmelseskriterier mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange der

anvendes i forskningen og aktører i samfundet• Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne at

anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisserKompetencer

• Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevantemetodologiske strategier for studiet at mobiliteter

• Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå enindgående og nuanceret forståelse at konkrete sociale processer ogpraksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse

• Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværsat sprogskel mellem kildesproget og formidLingssproget. Herunder

36

formidling af dybdegående analyser af udvalgte casestudier ved hjælpat relevant teori og metode

Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers ogteknologiers mobilitet på et avanceret niveau. Det fokuserer på teori, metodologiog nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring treperspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet ogimmobilitet.Overordnet indholdDe tre perspektiver er:

• Individer og grupper• deer og normer• Materialiteter og teknologier

Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver.

Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til deenkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendierog eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på egetinitiativ.Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse aftekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og

Undervisnings- og arbejdsform problemfelter.Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgtetekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdetdybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejderindividuelt med analyse af cases relateret tit kursets emne. Disse analyser viludgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre ellersupplerende arbejdsformer annonceres af kursusa nsva rlig ved kursets start.Undervisningssprog: Dansk og engelsk.

Forudsætninger for at kunne gå tilDet anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops.eksamen

En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som denkursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage tilat udfærdige besvarelsen.Længde på besvarelsen: 21.000-24.000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl.obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag ogindholdsfortegnelse.Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises.Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog endundervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle fagligPrøveform . ,

viden pa tværs af sprogskellet safremt muligheden herfor fremgar afkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om muligeeksamenssprog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen.Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kanvælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (vedefterårssemestre) og august (forårssemestre)




Censur Intern

37

TtE. Ku[turmøder og forskelLe (med workshops) (Kultur- og

i esprogmødestudier)


Type Valgkursus


Viden• Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og

produktionen, reproduktionen eller transformationen af kulturelle og /eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fxinstitutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder)

• Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationenmellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt idisse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiskeresultater

Færdigheder• Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan

associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevanteanalytiske tilgange associeret med denne specificitet

• Udvidet færdighed i kritisk og dybdegående vurdering af forskelligetilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet — og overhvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange

• Færdighed i at identificere komplekse problemstillinger og i atkonstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyseLæringsudbytte!af et specifikt socialt domænebedømmelseskriterier . . .

• Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling af enproblemstilling og en dybdegående analyse af et specifikt socialtdomæne, evt, på tværs af sprogske[ mellem kildesprog ogform id Ii ngssp rog

Kompetencer• Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og

nuancerede analyser af kulturmøder og af produktion, reproduktion ogtransformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikkedomæner, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog

• Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskelligetilgange til at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet iforbindelse med indgående og nuancerede analyser af kulturmøder ogproduktion, reproduktion og transtormation at kulturelle forskelle ogligheder inden for specifikke domæner

• Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværsaf sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunderformidling af dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælpat relevant teori og metode

I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der erkendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvorikulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner)produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner(uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.),organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked.Overordnet indhold .

Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forstaeLse at relationen mellemstruktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordanmagt adresseres på forskellige måder afhængig at tilgangen til denne relation.Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitetsrelationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen at kulturelle og evt.sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at

38

analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæti subjektivitet, forhandhng og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blivebelyst.Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kutturmødesituationer, som den studerende arbejder med pà baggrund at metodotogiske oganalytiske perspektiver.

Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som friekritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til deenkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendierog eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på egetinitiativ.Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse aftekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og

Undervisnings- og arbejdsform problemfelter.Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgtetekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdetdybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejderindividuelt med analyse at cases relateret til kursets emne. Disse analyser viludgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre ellersupplerende arbejdsformer annonceres at kursusansvarUg ved kursets start.Undervisningssprog: Dansk og engelsk.

En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som denkursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage tilat udfærdige besvarelsen.Længde på besvarelsen: 21,000-24,000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskL.obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag ogindholdsfortegnetse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og kravet om forsideafvises.Studerende kan vælge at tormu[ere besvarelsen på et andet sprog endundervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle fagligPrøveform

. .

viden pa tværs af sprogsketlet safremt muligheden herfor fremgar atkursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid nfo om muligee ksa m ø nss p rog.Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sineeksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarligehar bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrive[sen.Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kanvælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (vedefterå rssemestre) og august (forårssemestre)




Censur Intern

5.4 4. semester - spedalet

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Historie og kan være tværfagligt. Specialetskrives på Histories undervisnings- og eksamenssprog. Studietederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet,og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. ‘tilmetdingsregterne. Specialet skal være ledsaget af etresumé på et fremmedsprog. Hvis speciatet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumétskrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kandog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgåendeuddannelseselementer ikke er bestået.

39

Viden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen

specialeundersøgelses placering i det faglige felt.• Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske må[gruppe samt forståelse at den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskursfætfesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må[gruppe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Specialearbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende eller enkeltvis. Arbejdsform: gruppemoder, vejledermøder,feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i specialet, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning atproblemstilling, om valg og anvendelse af forskningsLitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater.Specialeafhandlingens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl, mellemrum), inkl, noter: 1 studerende 75sider, 2 studerende 100 sider, 3 eller flere studerende 125 sider. Omfang (antal enheder) anføres påspecialeafhandlingen. Overskrides det maksimale sidetaL, afvises specialeafhandlingen.

BedømmelseVed bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få speciatet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af speciatet ogden mundtlige prøve (punkt 2).Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmeLsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

40

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, mv. findes pà universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/rege(samling/uddannelse/

6.1 Tilmelding/framelding og omprøve

Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgel.seskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgendeudvælgelseskriterier:Lodtrækning

6.4 Beståetseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuteringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og kl.ageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

41

7.2 Ktageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannetseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faghge vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannetser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttræd&.ses- og overgangsbestemm&.ser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregler

Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750(5 ECTS)* og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*,

* Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på RoskildeUniversitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie tør 1750, skal på 1. semestergennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før 1750. Disse studerende kan vælge atlave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før 1750.

Ændringerne at 1. september 2016, træder i kraft 1. september 2016.

Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

42

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Humanistiskbachetoruddannetse på RUC i Historie og Kultur- og sprogmødestudier, har duretskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Historie og Kultur- og sprogmødestudier (cand.mag. i Historie ogKultur- og sprogmødestudier).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Historie og Kultur- og sprogmødestudier, skaldu søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bachetoruddannetse. Det vil sige, du skat søge optag iløbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september ogden 1. november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC

Humanistiske bachetoruddannelser

Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Humanistisk-teknotogiske bache[oruddannetser


Naturvidenskabetige bachetoruddannelser

Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Samfundsvidenskabetige bachetoruddanneLser

Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.3 Adgangsgivende bacheLoruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)


IT-Universitetet (ITU)

Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)


Syddansk Universitet (SDU)

43

ngen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Aarhus Universitet (AU)


Aalborg Universitet (AAU)

Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Arkitektskolen ÅrhusIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Designskoten KoldingIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Danmarks designskoleIngen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.Færøernes Universitet (Fråôskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser

For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kanstarte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanne[ser

Har du en anden bachetoruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse påkandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddanneLse med kvalifikationer, dersvarer til en af de adgangsgivende uddannelserNår du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bachetoruddannelse. Hvis de vurderer, atdin bacheloruddannetse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen.Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skalgennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

9.6 Ansøgere uden bache[oruddanneLser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

• Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.• Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.• Uddannelsen skat være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer.

44

Documents

Historie og Kultur- og sprogmodestudier CAN D.MAG....• Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet

Historie og Kultur- og sprogmodestudier CAN D.MAG....• Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet