HØJAGERNYT, marts - april, side 1 HØJAGERNYT · I Jelling er der ikke ret meget, der tyder på beboelse i de huse, der er fundet i og omkring palisaden. Hvornår er dette store

HØJAGERNYT, marts - april, side 1

HØJAGERNYT nr. 2 • marts - april • 2017

Til beboere, brugere, familie, venner og medarbejdere


Indholdsfortegnelse Side 1 HØJAGERNYT nr. 2 – forår Side 2 og 3 Indhold - Om marts Nyt fra Aktivitetscentret Side 4 og 5 Forårshilsen, Anna L. 105 til 5 års fødselsdag Side 6 og 7 … + Kirkens Køkken KK - Marts-april menu Side 8 og 9 Eden Projektet … fortsat Side 10 og 11 mere om Eden Erritsø - Jellings forgænger Side 12 og 13 … fortsat Besøg hos Svend Aage Side 14 og 19 … og en go’ historie … om et langt godt liv Side 20 og 21 … fortsat + diverse Jeg vender mig …? Side 22 og 23 … om forår i naturen … og lidt Kaj Munk Side 24 og 25 Nyt fra Vennekredsen Lidt blandet Side 26 og 27 Gudstjenester Fredagscaféer Side 28 og 29 Højager Filmklub Om filmene Side 30 og 31 Bodils klumme … fortsat Side 32 og 33 Husker du? Fodpleje mm. + Om april Side 34 og 35 Tillykke, velkommen … Telefonlisten Side 36 Bagsiden med luftfoto og tekniske oplysninger

MARTS Marts måned er opkaldt efter Mars, krigens gud og den næstvigtigste gud-dom i den romerske mytologi. Marts var årets første måned … det er det, der er årsag til at september (som betyder den syvende) ikke er den syvende men er blevet til den niende måned.

Det ældre danske navn er Thors måned eller tordmåned, som kan henvise til gu-den Thor. Men måske er det afledt af or-det tord, der betyder gødning, idet marts er den måned, hvor sneen smelter og markerne bliver tørre, så der kan køres gødning ud. Varslet: Tormaaneds grøde

vil april forøde … fortæller det samme. Thormåned findes i forbindelse med -øl, -viol (martsviol), -urt (anemone) og -dag.

HUSK så lige at sommertid starter lørdag den 26. marts 2017 kl. 02 > bliver til 03.

Marts måned er den første forårs må-ned, med den kommer forårets ouver-ture, kulden og mørket svinder.

I løbet af måneden bliver dagene læn-gere fra godt 10 timer til 13 timer. Det er da et godt mål for, at nu ligger sommeren forude.

/Per, som er taknemmelig for hjælp fra nettet!


Nyt fra Aktivitetscentret

Kalenderen siger forår, og jeg hå-

ber, at mange af jer har lyst til at

byde foråret velkommen til for-

årsfesten her på Højagercentret

onsdag den 15. marts.

Med forårets komme vil jeg ikke længere have min

daglige træffetid. Når jeg er på kontoret - og døren

er åben - er der mulighed for at kigge ind.

Når jeg sidder på kontoret, vil telefonen være åben, og

når jeg er optaget af andre ting/aktiviteter, vil der væ-

re telefonsvarer på. Læg endelig en besked og så vil jeg

vende tilbage inden for en af de nærmeste dage.

Fra ’Hilsen til forårssolen’ - melodi Poul Dissing, tekst Benny Andersen, 1981.

Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del af livet, for ’som solfanger er jeg nu begyndt at forstå, at Alt og Intet er os givet. Og en gang går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner … lever jeg!

Nyd foråret! Trine, Aktivitetscentret

▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀


Forårshilsen

Som vi fortalte i sidste nummer af Højager-Nyt, så er vi nu i gang med udskiftningen af de sidste vinduer nemlig i gårdhaven. Alle-rede fredag i uge 6 blev de nye vinduer løf-tet ind i gårdhaven med en kran så stor at ingen af os nogensinde havde set magen til. Det blev således en konkurrent til vores fredagscafé med sang og musik, da enkelte valgte at følge med i livet omkring kranen frem for at hygge sig med sang og musik. I slutningen af uge 7 blev der så sat støv-vægge op i caféen og aktivitetscentret. Vinduerne blev ud-skiftet i uge 8, og om alt går efter planen så skulle vi afslutte i uge 11 med østgangen i Oasen og billardstuen. Det vil sige at det nok bliver lidt for koldt, og at der måske bliver for meget larm for billardspillerne i uge 11 … så de må tage en lille ekstra ferie.

Her i skrivende stund (i uge 7) kan jeg høre, at billardfolket ikke holder vinterferie i den sædvanlige vinterferieuge 7, så I må tænke på det som jeres vinterferie i uge 11. Vi glæder os til de nye vinduer og mindre træk - og vel også en mindre varmeregning. Rigtig godt forår ønsker jeg jer alle.

Lad mig minde om, at vi kun vil have gode dage! /Anna L.


105 til 5-års fødselsdag!

De fleste fødselarer på 5 år vil naturligvis blive glade, hvis 105 inviterede personer dukker op på dagen. Søndag den 5. februar var der tilmeldt 103 gæster til EDEN-fødselsdag på Højagercentret. Der var dækket op i Cafeteriet, og det var

de 4 hjem, der stod for opdækning og forplejning. Det var virkelig fint med bordkort og sange, så der var en rigtig god stemning.

Anna Laurberg holdt fødselsdagstalen, og hun kom ind på, hvordan man som 5-årig tror, at man kan alt og alligevel ved, at der er meget at lære. I de 5 år Højagercentret har været Eden-plejehjem, har der været meget at lære, og centrets personale har altid haft god hjælp af deres kontaktpersoner Aase og Karin fra Eden, Danmark. Et andet høj-depunkt var ballonklovnen Baluni, vi alle sammen kender fra de mange års kontak-ter. Hun gik rundt blandt gæsterne og lavede søde ballondyr, som hun forærede til alle dem, der ønskede sig et kæledyr.


Det var et dejligt og populært indslag.

Ind imellem fik vi varm kakao med flødeskum, kaffe, boller og kagemand. Festlighederne blev indimellem krydret med de sange, som vi alle kender. Især var der en rigtig velklin-gende sang, Højagercentrets Edensang, skrevet af vores lokale sangskriver, Lise Lind. Kort efter vi havde sat os til bords, kom 2 piger fra Vejle for at aflægge et par af Lagunens beboere en lille visit. De blev selvfølgelig budt med til bords.

På den måde blev vi i alt 105 til fødselsdagen. /HB

Højagercentrets café

På næste side finder du Madplan for marts og april 2017. Vi tilbyder altid kaffe/te og kolde drikkevarer. Har du brug for en ostemad eller andet, er du altid velkommen til at spørge.

Alle hverdage 11.30 - 12.30 sælges dagens menu til 54 kr. Spis den gerne i fællesskab med andre … og få en snak med i prisen. Caféen er lukket fra d. 13. til og med 17. april !

Kommer du for første gang, eller er det længe siden, er du velkommen til at ringe til Kirstens Køkken tlf. 22 36 54 65



Om at være et Eden plejehjem

En hverdag hvor livet er værd at leve

Ængsteligheden kan bunde i fordom-me om plejehjem. Udpensling i me-dierne om, hvorledes beboerne sid-der inaktive hen, mens de ansatte fa-rer rundt og prøver at passe dem så godt som muligt med den sparsom-me tid, de har til hver enkelt beboer - er heller ikke beford-rende. Kedelige dufte og manglende tid til nærvær, samle-båndsarbejde, uværdig behandling og fornedrende forhold er desværre også en del af disse forestillinger om et pleje-hjemsliv.

Men heldigvis findes der også utallige positive erfaringer fra varme og vedkommende steder, hvor medarbejdere og be-boere trives.

Et godt alternativ

The Eden Alternative® er en non-profit organisation, som stammer fra USA. På trods af navnet er der ingen religiøse eller andre interesser, da organisationens hovedformål ude-lukkende er at forbedre trivslen og velværet hos beboerne og de ansatte, der drager omsorg for dem.

Som beboer i et Eden Alternative plejehjem er din trivsel og dine individuelle behov i centrum. Samtidig får du en hver-dag, hvor livet kan leves. Du får mening og medindflydelse i


dagligdagen, kan bidrage til fællesskabet, styre dit eget liv og beholde din værdighed, uanset om du har behov for lidt eller har brug for mere intens omsorg og pleje.

Et rigtigt hjem

Vælger du et plejehjem, der anvender Eden Alternatives 10 Grundprincipper, kommer du til et sted, der er et ægte hjem og et ægte fællesskab.

I et Eden Alternative plejehjem vil du opleve, at den ’dem og os’- følelse, der desværre kan opstå i mange plejehjem, er blevet til en ’vi’-følelse, hvor beboerne bliver inddraget i be-slutningerne og planlægningen.

Her kan du gøre din medbestemmelse gældende, og du får mulighed for at tage medejerskab og få medansvar for hver-dagen. Som beboer bidrager du på forskellig måde i det om-fang, det er muligt for dig. Det giver livet mening, og du op-lever, at du gør nytte, og at der er brug for dig.

Du vil kunne opleve at ting, der ikke tidligere var muligt, kan lade sig gøre. Samtidig prioriterer personalet mere tid sam-men med den enkelte beboer og tør engagere sig. Stedet vir-ker ikke koldt, klinisk og sterilt … men hjemligt, hyggeligt og personligt.

Fagligt kompetente medarbejdere du kan tale med

Eden Alternative kræver en høj grad af engagement og ind-levelse hos medarbejderne. Man følger naturligvis gælden-de lovgivning og retningslinjer, men er opmærksom på at


gennemføre dokumentation og andre faglige gøremål på en måde, så det indgår naturligt i hverdagslivet. Derved får bå-de ledelse og medarbejdere mere tid til omsorg og pleje, og den enkelte medarbejder oplever større respekt for den fag-lighed, vedkommende er i besiddelse af.

Medarbejderne får tid til faglig sparring, udvikler sig og for-mår at bringe både deres faglighed og deres personlighed i spil i dagligdagen sammen med beboere, familier og kolle-ger. Det øger arbejdsglæden hos de ansatte og mindsker sygefraværet, så hverdagen forbliver stabil og velkendt for beboerne.

Et hjem værd at besøge

Som beboer og familie kan man glæde sig over et plejehjem, der er værd at besøge … og hvor man er velkommen. Hver-dagen er så aktiv som muligt og man kan være sammen med andre i det omfang, man ønsker det.

Det er et sted, der er værd at leve i, hvor man kan dyrke in-teresser, være med i hverdagens gøremål, hygge sig med børn, børnebørn og oldebørn, nyde have og planteliv og eventuelt have sit kæledyr med. Kort sagt et sted, hvor livet er værd at leve fyldt med håb for fremtiden. /HB

Vil du vide mere om Eden Alterna-tive, kan du læse mere på Internet-tet: www.edendenmark.dk

http://www.edendenmark.dk/


Erritsø - Jellings forgænger?

Der graves jævnligt nye fund frem fra jorden. Fundene flytter ind imellem lidt på de historiske fakta. Jeg har både fundet nyt om ’Det store guldfund ved Varde’, ’Harald Blåtands mønter’ og sidst ’Det store vikingean-læg i Erritsø’, mens jeg surfede* på Internettet. /* Du ved det sikkert … altså jeg sad og klikkede mig rundt på Internettet.

Allerede tilbage i 2006 gravede arkæologer i området omkring den store virksomhed Energinet.dk, som ejer

og driver de danske el- og gastransmissionsnet.

Fundene dér tyder på, at der lå en pompøs høvdin-geborg her i 700 - 800 tallet med voldgrav, palisade og

en 20 x 10 m stor vikingehal - hold nu fast: i to etager - og mange af de andre bygninger, vi finder i sammen-hæng med de øvrige danske vikingeborge … huse, lag-re, værksteder og stalde. Bysamfundet i Erritsø har til-syneladende haft plads til flere hundrede mennesker og dyr - og mange aktiviteter.

I Jelling er der ikke ret meget, der tyder på beboelse i de huse, der er fundet i og omkring palisaden. Hvornår er dette store anlæg fra? Bebyggelserne er ikke bare et


bysamfund, for arkæologerne gætter på at det mulig-vis har været et stort kongesæde.

Så længe jeg kan huske, har ’vi’ ledt efter det store Ha-rald Blåtand bygningsværk, Kongsgården, selvfølgelig beliggende i Jelling. Vi har gættet på placeringer, hver gang der er gravet i jorden i nærheden af Jellings midt-by. ’Måske ligger den bare gemt under Jelling Semina-riums gule bygninger?’ har været et af de mest vedhol-dende rygter. Men altså uden det store held.

Nu ser det ud til (?), at Jellings værdighed med ’konge-sæde’ måske afløses af et anlæg noget ældre end både Gorm den Gamles og Harald Blåtands (eller hans olde-fars). Det er den store vikingebebyggelse i Erritsø i om-rådet, der rummer flere fine arealer med en velegnet beliggenhed til vikingernes kongeborg. Her boede en noget ældre stor konge, som måske var den, der sam-lede Danmark … og … tjah, det vi må jo så bare gisne om. Der er udredninger i gang, og jeg vil prøve at hol-de dig ajour. Ifølge museumsinspektør Charlotta Lind-blom* fra Vejle Museerne er Erritsø-fundet “en kæm-pestor, indhegnet plads med palisade og det hele. Så stor som Kongsgården i Tissø på Sjælland”.

/af Per Rahbek - med avisernes tilladelse og hjælp fra artikler i Lokalavisen Fredericia den 21. juli 2015 og i Fredericia Dagblad af journalist Morten Kiilerich den 20. oktober 2016 begge artikler fra Internettet.

*Mød Charlotta Lindblom på Højagercentrets Fredagscafé den 10. marts.


Besøg hos Svend Aage Jensen, Udsigten

Svend Aage Jensen er en aktiv mand. Jeg har valgt at besøge ham her i vintertiden, hvor natu-ren ligger i dvale. Når foråret kommer, har Svend Aage flere gøremål: han er i haven ved Ud-sigten, eller han har inviteret et par beboere på en biltur rundt i omegnen. Eller også er han taget til Hedensted for at besøge sin

svigerinde. Mange kommer til ham, hvis de skal have lavet noget i træ. Både onsdag formiddag og når han føler pligten kalder, kan du finde ham i træværkstedet ved Højagercent-rets indgang.

Vi sidder i hans lille lejlighed i Udsigten, og vi kan kigge ud over en grøn plæne med frugttræer og små bede, hvor der til foråret kommer mange smukke blomster. Han har budt på kaffe; vi skal snakke lidt om hans opvækst og voksenliv.

Mellem Børkop og Smidstrup - syd for Vejle - ligger en lille landsby, der hedder Lille Velling. Her så Svend Aage dagens lys den 4. april 1925. Han blev døbt i Smidstrup Kirke, men familien flyttede til Daugård Mark allerede i november sam-me år. Hans far, Jens ’To-gang’ Jensen, havde købt en lille landejendom på 4½ tdr. land. Ejendommen lå tæt på tre større gårde ved Ulbækken, en lille bæk der skar gennem


engen på deres ny ejendom. Det var en naturlig ting, at de måtte hente vand til husholdningen i Ulbækken, og de måt-te bryde aftenmørket med en petroleumslampe. Det var langt ude på landet. Jens Jensen havde opsagt sin stilling som fodermester hos gårdejer Aamund Andersen for at bli-ve mælkekusk og daglejer nordøst for Vejle. De havde selv 2 køer, 2 heste til mælkekørsel og markarbejde samt en grise-so, hvorfra de opfostrede et par grise til eget forbrug … og solgte de øvrige. Det var fra tiden før brug af indhegning, så køer og heste skulle flyttes et par gange om dagen og Svend Aage flyttede dem selv ’fra han kunne slå en stage i jorden’, som han siger.

Familiens lille ejendom blev et eldorado for Svend Aage og hans lillesøster Ruth. Jorden var noget bakket, men der kun-ne vokse græs, roer og korn på de flade stykker. Svend Aage og Ruth lærte tidligt at binde neg ved høsttide. Og det gjaldt om at være hurtig, for aflæggeren med 2 heste foran, kom hurtigt igen og skulle køre på det stykke, den lige havde høs-tet. Det skulle så være ryddet og negene sat i rækker længe-re ude. Tag en favnfuld høstet korn, skil en håndfuld fra og læg den på tværs ved midten. Stram rundt om og bind med den særlige knude, som ikke kan gå op, når den er bundet rigtigt. Svend Aage er ikke sikker på, han stadig kan binde et neg ordentligt, men det er jo heller ikke så nødvendigt nu!

Hvert forår blev engen oversvømmet ved at dæmme bæk-ken op og lade vandet løbe i kanaler rundt. Græs- og korn-mark blev vandet, og jorden fik naturlig gødning. Svend Aa-


ge har fanget mange fisk i de kanaler. Et kærkomment sup-plement til aftensmaden. Engang de legede ved en roeku-le, så de pludselig en stor mørk skygge komme svævende højt oppe. ’Kun en svag summende lyd kom der fra luftskibet, en kæmpestor Zeppeliner, der kom sejlede henover himlen, og vi stod bare helt stille og kiggede’

På nabogården var der en grusgrav. Naboen havde 3 børn, et på Svend Aages alder, et på Ruth’s og et mindre, som na-turligt var med overalt, hvor de legede. Der blev bygget byer og veje i ministørrelse, og der blev leget. Der blev også kørt motorræs rundt i grusgraven. Bare en pind til styr og så der-udad … Af og til var vi også inde hos naboen for at høre ra-dio. Især når der sendtes dansemusik fra Trædballehus. Så var det den lokale violinist Jens Andersen fra Daugård, der spillede i orkestret!

Svend Aage startede i Daugård Skole 1. maj 1932 hos frø-ken Runge. Her gik han i 1. og 2. Klasse, hvorefter lærer An-dersen tog over og havde børnene fra 3. til 7. kl. Der var kun 2 skolestuer på skolen. Den dejlige barndom sluttede brat en måned efter konfirmationen i 1939. Konfirmationen var den 1. oktober og 1. november kom Svend Aage ud at tjene, 14 år gammel. Dagen efter - en frostkold november morgen - startede han dagen med at tage gulerødder op på en mark


med et utal af rækker, hver på 400 meter! Meget i landbru-get skete stadig ved håndkraft, så for en ung mand var det bare med at klø på. Tidligt op hver morgen … og man var først færdig med dagens arbejde, når man gik i seng om af-tenen. Ugen havde også dengang 7 dage, men dengang var det allesammen arbejdsdage!

Men allerede året efter i det tidlige forår, trak mørke skyer over Danmark … ja over hele verden for 2. Verdenskrig var i gang. På landet var krigen ikke så tæt på befolkningen som i byerne. Der kunne gå dage, hvor man intet usædvanligt be-mærkede, der var kun de daglige gøremål, og kun af og til dukkede en flyvemaskine, en bil, et regiment soldater eller en cyklist af tysk herkomst op. Selve dagen, den 9. april var

dog en undtagelse. Tidligt om mor-genen drønede et utal af flyvemaski-ner over himmelen. De var på vej til Norge eller større byer i Danmark. Det var virkeligt uhyggeligt. Krigen lå mest i kulissen for en ung land-brugsmedhjælper fra Vejle egnen.

Dog var der nogle enkelte episoder, som Svend Aage hus-ker ganske tydeligt. Den bedste af disse var høstfesten i ’43, hvor der traditionen tro var ekstra god mad og drikke, og hvor forkarlen havde lavet en sang, som blev sunget efter maden. Svend Aage skulle hente gårdmandens gamle mor, og måtte spænde hestene for vognen og drage af sted. Sent på aftenen kørte han hende hjem igen, og på vejen kunne


han se et stærkt rødt lysskær over Skærup, hvor der tilsy-neladende var kamphandlinger. Næste dag, den 29. august blev der udstedt undtagelsestilstand, og man måtte ikke længere samles offentligt mere end 5 personer. Der blev ufortrødent skudt, hvis det skete. Engang var Svend Aage på vej fra Børkop til Jelling på cykel. I Vejle mødte han 4 tyskere med maskingeværer. Han blev stoppet, og hans bagage blev finkæmmet, men da de ikke fandt noget mistænkeligt, kun-ne han fortsætte med sit vasketøj på bagagebæreren. I marts 1945 blev landskabet overfløjet af et utal af engel-ske og amerikanske jagerfly på vej mod København.

Næste dag erfarede vi, at Shellhu-set med mange danske fanger var blevet bombet. Men ulykkeligvis tog en pilot fejl ved indflyvningen, og den franske skole tæt ved blev også ramt med mange børns og voksnes død til følge. Lige op til befrielsen nødlandede et tysk

transportfly tæt ved gården, hvor Svend Aage tjente. De 2 tyske piloter kom ind i stuen, netop som man sad og lyttede til radioudsendelsen fra London, der oplyste om krigens op-hør. Så blev der skænket en snaps i glassene, og man fejre-de befrielsen … og de 2 tyske soldater blev naturligvis også budt på snaps!

Et års tid efter befrielsen måtte Svend Age trække i trøjen. Han kom til Garderhusar regimentet i Næstved, og først i november 1947 kunne han starte som forkarl på Kiddegård i


Mølvang ved Jelling. Året efter kom han til Styvelgård, igen som forkarl. Forkarlen på en landbrugsejendom er den, der tager sig af hestene. På Styvelgård mødte han kokkepigen

Eva Jensen, og de blev gift i 1951 og flyttede ind i et lille rødt hus, der lå op til Styvelgårds hovedbygning - og som stadig ligger der. I 1952 kom Inga til verden, og i 1955 kom Flemming. Den lille familie boede på Styvel-gård i 7 år og flyttede så til Jelling ved Hov-kjær Torv. Det var især rationaliseringen i

landbruget, der slog igennem. Hestene blev erstattet af traktorer, og dette ramte også Svend Aage.

Den første vinter som løsarbejder tog Svend Aage, hvad der bød sig. Men fra maj 1959 blev han chauffør for Jelling Mølle. Et arbejde der krævede sin mand. Hver dag blev kornsækkene læsset på eller af lastbilen. Kornsække på 100 kg svarende til vægten af en kraftig mand, og ofte skulle de stables i 3 sækkes højde.

I 1960 købte familien et lille hus på Vestervænget i Jelling. Arbejdet på Jelling Mølle krævede både styrke og udholden-hed. Efter 2 års hårdt arbejde kunne Svend Aage mærke, at det sled godt på både arme og ben, og han vurderede, at hvis han skulle forsørge sin familie i mange år endnu, ville det være fornuftigt at skifte det hårde arbejde ud med lidt mindre opslidende.

I efteråret ’61 fik Svend Aage et job som salgschauffør for et vaskeri i Jelling. Vaskeriet lå på den grund, hvor Rema 1000


nu ligger – i en gammel mejeribygning. Fast rute hvor flere byer omkring Vejle nord skulle besøges: Bredal, Kragelund, Lindved, Holtum, Fløjstrup m.fl.

En dag gik der rygter om, at man manglede 2 mand på Vejle Dampmølle, og Svend Aage troppede op på kontoret og spurgte, om de kunne bruge ham. Han havde jo en del erfa-ring med både landbrug og behandling af kornsække. Han fik jobbet, selvom FDB normalt ikke bare ansatte folk – man skulle kende nogle inden for i koncernen! Det var ’kun’ halv-sække, man arbejdede med, altså 50 kg. Til gengæld læsse-de de 1.000 - 1.200 sække på en vagt. Men det var alsidigt, for de fyldte også korn i sække af forskellige størrelser alt efter bestillinger fra kunder. En dag kom driftslederen til Svend Aage og spurgte, om han ville arbejde i mølleriet på 3-holdsskift. Det gav noget mere i lønningsposen, så efter drøftelse derhjemme slog Svend Aage til. Det var især sorte-ring af mel i forskellige kvaliteter. Det skete i møllen på 4 etager. På sigt var 3-holds skiftet meget opslidende, og efter et mindre kollaps ønskede Svend Aage at stoppe på møllen, men fik så arbejde i pakkeriet, hvor han var i 6 - 7 år. Det var især losning af skibe og lastbiler samt påfyldning af sække fra kornsilo.

Ved nytåret 1986 gik Svend Aage på pension, og han kunne nu koncentrere sig om haven og huset. Her fik Eva og Svend Aage næsten 20 gode år, inden de af helbredsmæssige grunde måtte søge en plejehjemsbolig på Højagercentret. Den blev bevilget, og de kunne flytte ind i december 2006.


Det var en hård tid, for Eva var ikke rask og ca. et år senere blev Svend Aage alene. Han har nu boet ca. 10 år på Høj-agercentret, og i den tid har han været aktiv på mange må-der til fordel for centret og beboerne. Han har dyrket køk-kenhave og blomster, plantet træer og buske, kørt ture med beboere rundt i omegnen og hjulpet til på anden vis på cen-tret. Men det har selvfølgelig også været til gavn for ham, at han har boet her. Rigtig medicinering, god mad hver dag, altid nogle beboere eller personale at snakke eller lave sjov med. Og mon ikke der er mange, der synes, at det er rart at se en altmuligmand her gå rundt med et glimt i øjet og et smil på munden. /HB

Gi’ en gave til én, du holder af …

Gi’ et gavekort til en god oplevelse. Gi’ en fribillet til en fredagscafé …

Nyt fra Kunstudvalget…

Vi har inviteret Inger Hansen til som den første i år at udstil-le på de fine vægge, vi stiller til rådighed. Hun var her på Højagercentret netop i marts - april for 10 år siden, så glæd dig til nye billeder - og måske et gensyn - med Ingers farve-rige og spændende billeder. /Bodil og Per


Jeg vender mig nok aldrig til det …

Det med aldrig at kunne forudsige noget. I sidste nummer var mit tema sne, masser af is, sne og isskruninger. Og hvor-dan gik det så? Der kom ikke engang nok sne til en gedigen våd sneboldkamp eller en ordentlig snemand. Nej da … der, hvor jeg var. ’Der faldt lidt sne hist og pist’, skrev jeg her lige før vinteren kom til Jelling midt i februar med så meget sne, at der skulle skrabes, skovles og bygges snemænd. Kælkene og skiene fik sne under mederne - forudsigelsen var i udu! (Det er det, jeg ikke VÆNNER mig til - overskriften var bare for at drille)

Nu fristes jeg til at skrive om forår. Det er efter kalenderen lige forude. Jeg skriver til HøjagerNyt nr. 2 altså marts og april. Jeg har allerede nu erantis og vintergækker i haven, og det er kun den 15. februar, så måske er det for sent til forår.

Jeg er meget glad for naturen og ny-der den vild og utæmmet. En frodig skovbund, fugtig af duggen med små vanddråber på grene og blade. Her breder duften af skovbund sig til mi-ne næsebor, når jeg roder i de visne blade efter et motiv til makrofoto.

Jeg er på jagt efter de første spirer. De fine fund er bøge-træets første spirer med de store beskyttelsesblade (kim-bladene), der skærmer om den lille spinkle vækst (ved den gule pil), som om nogle år bliver en stolt bøg her i skovbry-net. Det er sjovt at tage planter med hjem til videre spiring.


Det er et af naturens små vidundere. Om efteråret falder bøgetræets frø (bog) ned i skovbunden, her overvintrer de. Når frøet om foråret får varme, vand og ilt nok, spirer det. Så vokser kimens rod først ud gennem frøskallen og ned i jorden som en slags anker for frøet. Roden trækker frøet en smule længere ned – og så begynder det at optage vand og nødvendige næringsstoffer. Derefter skyder kimknoppen opad og bryder gennem jordskorpen … mange planter med bøjet hoved, så den sarte bøgeplante ikke bliver beskadiget. Hos bøgen er kimbladene de første grønne blade man ser. De har udgjort en god beskyttelse for de spinkle bøgeskud.

Nu dukker de første forårsbebudere frem. Følfod, martsviol, guldstjerne, rød hestehov og blå anemone er nogle af de al-lerførste. Som barn gik jeg på jagt efter anemonerne. Den almindeligste er med hvide blomster. Jeg undrede mig over, at der var både 4, 5 og 6 kronblade i blomsten omkring den gule knop med støvbærere og -dragere. Først senere lærte jeg, at der også var anemoner med mange hvide kronblade.

På ganske bestemte steder i min skov var jordbunden sur eller leret, og det gjorde at anemonernes blomster var sart røde eller pink. Både anemoner og vintergækker kunne bru-


ges til et forsøg hjemme i vindueskarmen. Hvis jeg kom blåt blæk, rød eller gul frugtfarve eller blandinger deraf i blom-stervandet, kunne jeg selv farve ’nye arter’. Se billedet.

Mine ture gav mulighed for at finde de sjældnere gule anemoner i små kuld mel-lem de hvide. Det var sjovt at tage en tot med hjem i haven, og se dem brede sig. De blå anemoner ligner ikke de hvide anemoner … se bladene på forrige side.

I flere danske sange prises anemonen - bedst kendt måske i Kaj Munks dejlige digt ’Den blå anemone’ fra 1. marts 1943. Jeg fandt originalteksten (bilag til dette nummer) på en hjemmeside om Kaj Munk med mange spændende oplysninger om sangens tilblivelse under 2. Verdenskrig.

Den tyske besættelsesmagt nedlagde den 8. september ’43 forbud mod al udgivelse af bøger, tidsskrifter og pjecer, der ikke var godkendt af tyskernes censur. Kaj Munk rettede i korrekturtrykket, så digtet "Den blå anemone" udkom den 7. september. Det blev trykt illegalt i 300 eksemplarer. Dig-tet blev udsendt af Kaj Munk som hans private julehilsen, kort før han blev myrdet af tyskerne den 4. januar 1944. /Per


Vennekredsens arrangementer

… her er aktiviteterne i marts og april

dag dato kl. arrangement

Mandag 6/3 19.00 Banko

Onsdag 15/3 17.00 Forårsfest

Tirsdag 28/3 19.00 Generalforsamling

Mandag 3/4 19.00 Banko

Lidt praktiske oplysninger

FORÅRSFESTEN.

Det bliver en fantastisk aften med dejlig forårsmad fra Kir-

stens Køkken, sange og underholdning af Ole Peter med

bandet Kumari. Alle er velkomne, naturligvis.

Se nærmere omtale i avisen og på opslag.

Vennekredsens Generalforsamling

Generalforsamlingen starter kl. 19. Dagsorden i følge ved-tægterne. Formanden modtager gerne indkomne forslag.

Her kan du både høre om det sidste års aktiviteter og pla-nerne for det nye år. Det er også her vi vælger dem, der sty-rer det hele for de mange frivillige til glæde for dig og for os.

Vennekredsen er vært ved et let traktement. Alle er velkomne. Mød op.


Kære redaktion

Egentlig behøver man vel ikke at kunne tyde eller afkode hver enkelt lille detalje af et billede for at kunne nyde det.

Men hvis I nu beslutter jer for af hensyn til læservenlighe-den at lave mere ’enkle’ forsider på HøjagerNyt, håber jeg at der andetsteds i hvert nummer af bladet kan blive plads til en af jeres fine årstidscollager, som jeg altid glæder mig over.

Venlig hilsen Bente Leth, besøgsven i Lagunen

Krydsord søges

Der er rigtig mange, der gerne vil gætte krydsord. Hvis nogen af jer har nogle uløste krydsord liggende, modtager jeg dem meget gerne. /Trine, Aktivitetscentret

Salg af sommerblomster

Lørdag den 22.april kl.14.30 kommer Steen Anker Hansen med et udvalg af sommerblom-ster. Vi håber på godt vejr, så Steen kan stå ude i Sansehaven.


Gudstjenester i marts og april

i Aktivitetscentret på Højagercentret normalt den sidste (men ikke denne gang) ONSDAG i hver måned.

22. marts kl. 10.00

Gudstjeneste

Vikar

19. april kl. 10.00

Påskegudstjeneste

v/ Gitte Bjerre

Efter Påskegudstjenesten d. 19. april er der kirkefrokost i Caféen. Alle er velkomne og prisen er 30 kr. ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀

GODTORDIGEN Jeg prøver igen - denne gang med ord fra en ordbog, man kan abonnere på. Jeg får hver dag tidlig morgen et ’dagens ord’

Rolling = Et lille barn - vist afledt af rulle, eller rolle 'gå usikkert'. Hvælve = At bygge noget i bue - oldnordisk hvelfa, tysk wölben, Lækkertørstig = Ikke tørstig, mere til slik - afledt af lecken 'at slikke' Nor = Ofte om et sødt lille barn (også brugt ’et lille pus’) Hjamsk = Om at være træt, frysende og lettere utilpas - ’hjamske’ Huggehus = Skur, hvor der hugges brænde - af oldnordisk ’höggva’ Vennesæl = At være flink, venlig og selskabelig - af 'vinsæll’ Ildhu = Være energisk - af norsk ’eldhug’ som ’ild’ og ’huer’


Fredagscaféer

dato tema gæst

3/3 Martin Luther - café Kristian Bøcker

10/3 Arkæologerne graver ved Haughus. Hvad er det, de finder?

Charlotta Lindblom

17/3 Program følger senere

24/3 Kaffe på kanden/ ønsk en sang …

31/3 Jelling Bryghus Bjarne Andersen

7/4 Oplæsning, fortælling og sang

Eigil Kristensen

14/4 Langfredag ingen fredagscafé

21/4 Sang formiddag Henrik Rosendal

28/4 En god historie Grete Thorhauge

Ses vi til fredagscaféerne?

Alle caféer starter kl. 10.00 og slutter kl. 11.30. Ved klaveret sidder enten Ingrid Nicolaisen eller Dorte Rørbye. Prisen er 25 kr. incl. kaffe/te og brød.

Alle er meget velkomne til caféerne!

OBS til caféerne den 31. marts og den 7. april er der en repræsentant fra Vennekredsens bestyrelse til stede, så det er muligt at forny sit eller tegne et nyt medlemskab.


Højager Filmklub

Vi blænder igen op for hyggelige danske film den første fredag i hver måned kl. 15.30 i Aktivitetscentret.

dag dato kl. film

fredag 3. marts 15.30 Mariannes Bryllup

fredag 7. april 15.30 Nyhavns glade gutter

Mariannes Bryllup

I marts måned viser Højager Film-klub et dansk lystspil fra 1958: Mar-iannes Bryllup (Hævnen er bitter). Der er nogle rigtig gode skuespillere med i filmen: Henning Moritzen, Bi-gitte Bruun (gift Price), William Ro-senberg, Astrid Villaume og Berthe Quistgaard m.fl.

Handlingen: Jørgen von Hejden (Henning Moritzen) er fornem af fødsel, men han er fattig og ikke helt fin i ka-rakteren – i begyndelsen! Han elsker at spille – både hasard og piano. Han spiller hasard, da han gifter sig med Marianne (Birgitte Bruun). Han ta’r hende nemlig for pengenes skyld. Men Marianne er ikke alene rig, hun er også yndig og har ben i næsen. Det unge ægte-par tager til Nordsjælland på en idyllisk kro, som ejes


af den smukke enke Kirsten Hald (Astid Villaume) for at fejre bryllupsnatten dèr. Og nu går der bare kuk i ro-mantik, parforhold og bryllupsnat. Tro mig trådene bli-ver redt ud til sidst, og du kan sove roligt efter filmen! Den er med undertekster, i sort/hvid og varer 90 min.

▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀

Nyhavns glade gutter

I april viser vi: Nyhavns glade gutter (Onkel Joakims Hemmelighed). Staben består af Dirch Passer, Bodil Udsen, Vivi Bak, Karl Stegger, Ove Sprogøe og mange andre gode skuespillere. Det er så decideret en københavnerfilm med Nyhavn, bryg-gerheste, dyre biler, værtshuse og småsvindlere. Hvis du savner storstadsmiljø, må du absolut se denne fol-kekomedie. Der er også sange og lidt dans. Men onkel Joakim ejer den lille knejpe i Nyhavn: Trinidad. Han er godheden selv, men bliver truet af en tidligere inkar-nation af Egon Olsen. Onkel Joakim dør og efterlader Trinidad til sin niece. Sammenholdet er stort i den lille knejpe, så skurkene får kamp til stregen. Selvom der er action, kan du sagtens sove roligt efter denne film. /Henrik ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀


Bodils klumme

Vi er lige flyttet - fra landet til Jelling Centrum - og bor nu med udsigt til kirken, højene og begge runesten. Finere ud-sigt fås næppe.

Det er vist altid besværligt at flytte fra et hjem til et nyt, men har man boet i 33 år i et stort hus med masser af plads, og skal flytte i lejlighed, er det ikke besværet, der er det værste. Det føles næsten uoverskueligt og grænseoverskri-dende at skulle sortere i alle de ting og sager, der har fyldt hjemmet op i hver eneste krog. Hvad har vi plads til i den nye lejlighed? Hvad skal børn og børnebørn have, hvis de da gider have det? Hvad skal til en genbrugsforretning, og hvad skal bare smides i de store containere på affaldsplad-sen i Vejle? Sådan et sorteringsarbejde kræver sin mand/ kvinde.

Vi har i alle de 52 år, vi har været gift, haft et stort, gammelt egetræschatol stående. Jeg ved, at møblet blev lavet til mi-ne oldeforældres bryllup og har regnet ud, at det er fra ca. 1870. Jeg ved også, at det er lavet af snedkeren på Wedels-borg Slot og blev givet som bryllupsgave til det unge par, der skulle overtage slægtsgården i nærheden af slottet.

"Hvad vil I gøre med chatollet, når I skal flytte?", spurgte børnene. "Det store skrummel kan I da ikke have stående i en lejlighed". Ingen af dem ville have det. "Der er overhove-det ikke penge i den type møbler for tiden", sagde nogle af vennerne.


Jeg indstillede mig på, at vi skulle af med "skrumlet" og evt. finde et pænt vitrineskab som erstatning.

Da flytningen nærmede sig, begyndte jeg at gå og småsnak-ke lidt med mit gamle chatol og nusse om det. De massive buede låger blev kærligt aet, og de store tunge skuffer med duge blev pludselig så uundværlige - og hvad med alle de bitte små skuffer, hvor vi altid har haft vores pas, kortspil, solbriller og en masse andre sjove småting? "Hvad skal der da blive af dig, du kære gamle skrummel? - Der er ingen, der vil ha' dig, der er ingen, der vil give penge for dig, og du er alt for stor til affaldscontainerne".

Pludselig stod det fuldstændig klart for mig, at jeg jo slet ik-ke ville kunne undvære det møbel, og jeg kunne med lettel-se meddele, at chatollet skulle med til det nye hjem, og at jeg var ligeglad med, hvad alle andre mente.

Nu står det så her i lejligheden, og her står det godt. Der blev plads til det, og vores børn og også vennerne siger, at det aldrig har haft så fin en plads, og at det kommer meget mere til sin ret nu, end det gjorde før.

Hører jeg nogen hviske, at det er tosset at gå rundt og snak-ke til et gammelt møbel? /Bodil Dupont

En klumme er en fast, tilbagevendende, gerne humoristisk, kommentar i en avis, oftest skrevet af den samme journalist eller forfatter – benævnt en klummeskribent. En klumme belyser gerne nye vinkler af et emne. Her har du forklaringen på, at Bodils indlæg kom til at hedde Bodils klumme. Vi by-der hende velkommen og glæder os til mange flere finurlige, glade, skæve vinkler på de små oversete ting i hverdagen i Bodils lune, hyggelige stil. /Ra


Husker du …

Mon ikke vi bare fortsætter i samme år 1940’erne? Her er billeder af en ting eller begivenhed, jeg beder dig huske.

Du må gerne fortælle dine erindringer og historier videre … gerne til en, der vil skrive ned, mens du fortæller. Vi ved, at du gemmer på erindringer, som mange vil nyde at læse. Remsen i ’Husbonden sender Lasse ud’ med 7 vers er en rig-tig sød historie, men også lidt sørgelig. Den kan godt tåle en gentagelse. Trine har tekst og melodi.

Prøv en gang mere …

’Jesus-billeder’ – som de flinke børn fik i søndagsskolen

Clevins ’Lasse’ – hyggelig bog med hans tegninger og tekst

Skolemælk – sød med flødetop i 2½ dl flaske med blylåg

Radio – med stueantenne, fin til kortbølger - og ikke FM

Skøjter – af træ og med snore, ingen remme eller meder

Richs – kaffeerstatning: udtræk af cikorierod, uden koffein

Jeg brugte min mors gamle radio (gaven fra hendes konfirmation) og en hjemmelavet stueantenne. Nu kunne radioen modtage Blåvand Radio på kortbølgebåndet. Jeg kunne aflytte alle meddelelser mellem fiskere på ha-vet og koner og børn i land. Det var underligt, sjovt og ikke særlig pænt.

▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀


Fodpleje

Fodplejer Pia Augustenborg træffes for privat aftale på tlf. 60 91 78 41

Høreomsorg

Ring og bestil tid på tlf. 76 81 55 60 mandag - torsdag mellem kl. 8.30 - 9.30. Du træffer hørevejlederen på Højager- centret i Aktivitetscentret (den lille del).

Frisør

- kun for Højagercentrets beboere. Bettina Alrø tager imod i frisørsalonen hveranden tirsdag i de ulige uger. Husk at bestille tid !

APRIL Måneden med navn fra latin Aprilis er den anden måned efter den romerske kalender … navnet er af uvis oprindelse.

Måske af Apru, et låneord fra etruskisk/ græsk for Afrodite. Eller måske et gam-melt engelsk navn Eastermonað efter en frugtbarhedsgudinde, der også gav navn til påsken (Easter).

I kunsten er april emnet for Bjørnstjer- ne Bjørnsons digt fra 1870, ’Jeg vælger mig april’, og Poul Martin Møllers digt ’Grøn er Vaarens Hæk’ fra omkring 1820, der nok bedst kendes som "Aprilvise".

Fra Aprilstrejf af Herman Wildenwey April, du har bristende knopper og fører dig smilende jomfrubly, som om du vil sætte en stopper for fordums ry?

Men selv om april har spundet hen over skoven sit grønne slør, april har sandelig kunnet narre én før ...

Egernparret misser mod solen og har sine tvivl: April har vel aldrig narret sig selv … april? /Ra - og en masse fra Internettet


Vi ønsker tillykke med fødselsdagen til …

MARTS

11.3. Kaja Anderson Lagunen 18.3. Birgit Chalatsis Oasen 25.3. Inger Marie Nielsen Oasen 29.3. Helga Dreehsen Lagunen

APRIL 3.4. Helga Sørensen Oasen 4.4. Svend Aage Jensen Udsigten

▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀

Vi byder velkommen til …

Egon Emil Bendixen Udsigten Margit Skjoldemose Udsigten Asmus Christensen Oasen Hans Jakob Larsen Solstrålen

▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀

Vi har sagt farvel til …

Oluf Rosenlund Jensen Oasen Edith Kathrine Jørgensen Oasen Alva Thomsen Solstrålen Marie Ravn Hansen Udsigten Edith Pedersen Udsigten

▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀ ▀


Nyttige telefonnumre

Vennekredsen, formand Ida Aggerholm 75 87 13 86

Loppeansvarlig, Vilmar Poulsen 40 20 75 37

Billardklubben, formand Kurt Møller 75 87 18 87

IT-klubben, formand Ole Nielsen 75 87 14 93

Seniorklubben, formand Torben Hansen 75 87 13 59

Seniorbridge, formand Otto Pilgaard 75 87 15 23

Højagercentrets hovednummer 76 81 69 00

Oasen Lagunen Solstrålen Udsigten

76 81 69 21 76 81 69 22 76 81 69 24 76 81 69 65

Centerleder Anna Laurberg 76 81 69 25

Aktivitetscenter, Trine Guldin Pedersen 76 81 69 17

Distriktsleder Heidi T. Nielsen, hjemmeplejen 27 25 97 10

Distriktskontor, hjemmeplejen 27 25 97 04

Høreomsorg 76 81 55 60

mandag - torsdag kl. 8.30 - 9.30

Visitation 76 81 80 00

Terapeuterne 76 81 71 00

Kirstens Køkken 22 36 54 65

Leje af Seniorhuset - [email protected] 76 81 77 00

Frivilligkontoret 21 17 54 51

Telefonlisten er revideret 15. februar 2017


HØJAGERNYT 2017 - praktiske oplysninger

Næste nummer af HØJAGERNYT udkommer den 1. maj 2017. Indlæg til HØJAGERNYT nr. 3 skal afleveres eller sendes til os senest 15. april.

Indlæg kan afleveres til Trine eller sendes på mail til [email protected]. Redaktionen for- beholder sig ret til at redigere indlæggene.

Redaktionen består af

Trine - samler stof, redigerer og er ansvarshavende redaktør Henrik - skriver med god og flittig pen, ideer til stofområder Per - finder billeder, sætter stumperne sammen klar til tryk Kirsten - trykker flittigt HøjagerNyt hver eneste gang

HØJAGERNYT udgives af Højagercentret i Jelling - 6 gange årligt

mailto:[email protected]

Documents

HØJAGERNYT, marts - april, side 1 HØJAGERNYT · I Jelling er der ikke ret meget, der tyder på beboelse i de huse, der er fundet i og omkring palisaden. Hvornår er dette store