Embed Size (px)
Citation preview
Holst, H.P.Album til Erindring om Festen i Rosenborghave ...
nr
ii ^ X ^ v ^ inxx' — ^ Ind tæ gten
\ \i\X&\A^t Xx vXi'i^AX ¥ xlXiv^s YXVexXiivVVx. z
11 i Rosenborg b '
I n d ! it 'd t en
A-i) «
-Jfs)f
5)D
til Erindring om Festen i Rosenborghave,den 30te, 31tt August og Ijte September.
Af% . L % of» i.
Mllsiknumerneaf
(jcxDe, ^ ( X t h t t a t t i t og Huuuy.
V)0! !
Zndtlegten tilfaldet de /aldneö Efterladte.
Kjobenhavn, 1850.
Iw ft In'3 Tulln B. S a l o m o n , BrnunichS (tfterfvlger (?nA
f r
D 0 - :iO) 6
o z .^ s *
OS)* I
^ ho, 5, X .(Y 5̂)
Komiteen for Arrangementet af Festen i Rosenborghave for de Faldnes Efter
ladte onfkede, at denne Fest maatte faae et Prceg, hvorved den baade adskilte sig
fra den i 1849 afholdte Markedsfest og tillige kunde blive en Mindehoitid for de
faldne Krigere.
Den beftuttede derfor, da Krigsministeriet med den storste Bereovillighed
indrommede den Ederceerpladsen til sine Arrangements, at benytte dette Terrain
yaa cn saadan M a a d e , a t Publicum , efter a t have m oret sig i Rosenborghave
ved de m angfoldige Forlystelser, som H aven ved denne Leilighed frembød, kunde
modtage et alvorligere In d try k , der nm atte lede Tanken hen yaa Festens dybere
B etydning.
F o r at opnaae dette, befluttede m an først at aabne In d g an g en e fra R osen-
borghave til Exerceerpladsen om trent K l. 9 om Aftenen, n a a r det kunde antages,
a t Publicum yaa det førstnævnte S te d v a r kommet i en livligere S tem n in g under
de mangfoldige In d try k a f den brogede Aftenbelysning, a f T heatre og G ynger,
Dands og Musik, Blomster- og Frugtboutiker, opstigende Figurer, Viscudsalg
osv. osv. —
Ererceerpladsen, belyst af Hundreder af Fakler og forvandlet til en Hal for
vore foedrelandffe Minder, mente man, vilde da afgive et alvorligt og impone
rende Skue, der paa en naturlig Maade vilde bringe Deeltagerne i Festen til at
lade den muntrere og livligere Stemning afloses af den tilsigtede mere alvorlige
og hoitidelige.
Foruden Fakkelbelysningen, hvis Rechauds ffulde trcekke sig i eit Fiirkant
om hele Crerceerpladsen, vedtog man folgende Decoration af Pladsen, der men
tes bedst at ville ftaae i Harmonie nied hvad der plastisk og musikalsk ffulde op
fores paa selve Stedet. I en Oval af hele Pladsens Omkreds stilledes 32 otte
Alen hoie Mindestotter, prydeoe med Dannebrogsfaner og poetiffe Indffriftcr i
Transparent, der i pointeret Korthed ffulde give et Billede af alt det Minde-
vcrrdige, der betegmr disse Krigsaar. Paa Mindestotterne selv anbragtes Blns,
der tillige vildej bidrage til at give Pladsen en alvorlig Belysning. Disse
Mindeststter forenede sig i etTempel for Erindringen, der begroendsedeS paa
begge Siver af 2 atten Alen hoie Pyramider med de simple Indskrifter: F rede
r ic ia , I d sted. Ved Ererceerhusct, ligeooerforIndgangen fra Rosenborghave, an
bragtes et stort Orchester for E angperfonalet og Musiken. Festen herinde aab-
nedes med den i dette Album aftrykte V exe l fang , componeret af Gade, hvor
efter Templets Forhæng droges tilside, og et Tableau afhylledes, forestillende
Danmarks „Fredstid". Herpaa fulgte en krigerisk Marche af H. v. Loven
sk jo ld , der sluttedes med et Tableau: „Krigstiden". Sangerchoret istemte nu
den ligeledes heri aftrykte Hymne , componeret af R u n g , der ledsagedes af et
Tableau, fremstillende „ S eieren", og det Hele sluttedes med deu derpaa fol
gende M ind esa ug over de Faldne, componeret af Har tmann, og et Ta
bleau, fremstillende „Mindet". Samtlige Tableauer ere arrangerede af Festcomi-
teens Medlem, Balletmester Bourn o n vil le. Sangen „Danmark, deiligst
Vang og Beenge", istemt af Publicum, var bestemt til Slutsteen for Festen.
Indskrifter paa Mindestotterne.1. 2.
Indgang.xræb ind i denne Kreds, I Mcend ogQvinder,
Og dvcel ved hvert et mindevcerdigt Navn!
Er Sindet Betet dybt af Tab og Savn,
Da ftal det reises ved de stolte Minder.
/ornttm.^ o m tb c r i ! — Det tv ci fovftc Gang.
At Vetre - Drot forraades af sin Svoger.
Men vogt D ig, H jartvar! Voven flumrcr Blot,
Og Danmarks Genins i Natten vaager.
3.
Haan.C®^ Fredens Favn vi fast var flumret ind,
O g Luften var herhjemme tpk og lummer.
E t haanligt O rd os vakte af vor S lum m er
O g Folket rustet stod med mandigt S ind .
10 —
4.
Dan.W r a n a b til B a u ! F or forsir G ang paany
G aaer Dansten kjcek og tillidsfuld mod Fienden.
Rast gaae de paa, men Fiendens S kare r flye
O g splittes ad som Avnerne for Vinden.
— 11 —
M g t .
vo flygter der? D en feige, usle P rin d s!
D en Forste, som til Flugt sin Ganger vendte!
J a flygt D u kun! D it eget piinte S in d s
Forbandelser vil tidsnok D ig indhente!
6 .
en D u , som forrest gik, o H egerm ann!
; O g Heltedoden fandt paa S la g e ts M orgen,
D it N avn stal leve i vort Fcedreland
O g n avnes tidt i Hytten og i B orgen.
— 12 —
i
7. I 8.
Slesvig. Erofänb.
j ^ t t SleöoigS Jord mcb Skoo og gwtite Hcrk, ^ ) a r itfe blot din Moders Trlek D ll glemt,
Med stille Seer og med gyldne Vange, Men ogsaa hendes Sprog og bendes Tale? -
Speilbilled af din Moders stjenne Trcek — Nei dybt i Sindet har Du Skatten gjemt.
Har Dn dem glemt i Tiderne de lange? Og snart Du vaagner af den lange Dvale.
— 13 —
0.
Slesvig da! Felg meb til blodig Dyst!
See rundtomkring Dig dine Brodres Vrimmel!
Du ftal ei rives fra Din Moders Bryst,
Saalidt som Stjernen fråden natblaae Himmel!
10.
Alaget ved Slesvig.
ed Paafteklokkens Kimen stod en Kamp
Om Dannevirke, som ftal ei forgjettes;
Mod trefold Overmagt, i Blod og Damp,
De Danfte bolde Stand, og ei de trcettes.
11.
Tilbagetog.■
I Timers blodig Kamp, og uafgjort
i End S eirens Terning rullede i S a n d et!
D a veg den lille Flok, men Skridt for Skridt,
Ei overvunden, men kun overmandet!
14 —
12.
M agius øg Holm.
^ e r faldt den brave M a g iu s ! O m ham
Af Danmarks Ungdom segned Forftegroden!
Her faldt og D u , o H olm ! der uden Bram
Med D odsforagt gik floitende i D oden.
— 15 —
13.
Kanonerne ve- Friederichsberg.
§ ^ g een endnu vi nævne blandt de hundred,
Skjondt Doden ei ham dengang sendte Bud,
See, det er ham, hvis to Kanoner dundred
Fra Friederichsberg: ben gamle Lieutnant Glud!
11.
©lul!.
© o d Kammerat imellem Kammerater,
Men Fiendens Skræk, hvor Du en Fiende fandt,
Dit Navn, o Glud! uflehte Diamant!
Skal evig elsket være blandt Soldater.
— 1 (3 —
1 5 .
Ken 28k Mai 1848.
( $ m varm og prægtig D a g ! Ad Npbcl til
Hannovcranerne t S torm lob kastes.
Langt ud paa Aften tordner Jessens I ld ,
O g paa den vundne V alp lads forst der raftes.
1(3.
glrn 5te Juni 1848.
4 ) a a Dpppcldjerg rev flauer cn hvidlig D am p.
Jg jcn en D ag , der stal i D anmark m indes!
D en lærte Preussen, at i flig en Kamp,
H vor LEren tabes, kan et Laurbær vindes.
17.
pötnfkjolb.
vil sedt t Slesvigs Jord, Dll Nordinand bold,
Der gav dit Land et lysende Er ein pel!
Du stal ei glemmes, tappre Lovenstjold!
Tbi danste Hjerter er dit Mindetempel.
IS.
Soiniadius.
H v i l febl, SommeliaS, der ,,»g oz stcerk
Drog bid til Kamp for Netfcerd og for M e :
Hvil fedt og saligt paa dit Heltevcerk —
Dit Navn iblandt os stal velsignet voere!
2
Lcjonhusvud.
i ' ; 0 s Lejonhufvud! Du, son, Alt hengav,
Slcrgt, Ungdom, Skjonhed, for at doe som Kriger.
O, grcrd fun over ham, I Sverrigs Piger!; jI I Thi Danmarks Ma'nd grced ved hans friste Grav.
18 —
20.
/o lk c t .
^ y itn é vore Brodres Blod i ©tromme flod,
Og hver holdt mandigt ud foruden Klage,
Blev Folket stor t i disse Trængslens Dage:
Dets Kræfter vorede mcd Landets Nod.
— 19 —
21
LckernsLrdedagen.
störst det viste sig him Smertens Dag
Ved Tabet af vor Somagts stolte Kroefter;
Det boiedes ved dette tunge Slag,
Men reiste dobbelt kraftig sig derefter.
22.
Marinen.
H b « b enb ber tabtes, Dansken tabte ikke
Sin Tro paa Danmarks „Vei til Roes og Magt
Dets raste Somoend, der med muntre Blikke
Har trodset Faren kjcrkt og uforsagt.
2
— 20 —
23.
Frederik den Syvende.
j ^ t t Navil t denne Hal et gletnmes kan
Blandt dem, hvis Navne vil i Tiden veic!
Du vilde ei see deelt dit ff svime Land:
Udeelt stal og vor Kscerlighed Du eie!
24.
Wo-hkvn.
5 l f Ficnden tittet og of Kampen trættet
En Blodhevn Landsoldaten ponsed paa.
Vort Flag, der evig Hcrdcr var forsettet,
Var haanet og dets Haan afvastes maa.
25. 26.
Frederitia-Slligtl.
a font den sjette Juli. Rundt omleiret
Af Fienden Dansten stod; men font et Fnug
Var Oprorshcrren t et Nu bortvejret —
Og pletfri, Dannebrog, din rode Dug!
'Q or denne Seir, der knuste Fjendens Mod,
Et kostbart Offer Doden sig ndkaarer:
T il Sejren Danmark smilte gjennem Taarer,
Thi den blev kjobt med Olaf Rye's Blod!
— 22 —
27.
Nyes Drigade.
en alle be, der faldt meb ham, be famle
Histoppe sig omkring ham til Parabe;
Meb klare Blikke mynstrer bem ben Gamle —
Fuldtallig snart bli'er atter hans Brigade.
28.
Slaget ved Idsted.
t Aar derefter stod igjen et Slag,
Et stort, et nyt Braavallaflag i Norden:
Det var vor stolteste, vor bedste Dag,
Hvis Ny vil flyve vidt omkring paa Jorden.
2».
Licssüt.
^$a! for det Bedste gives maa det Bedste:
For Danmarks Held er ingen Priis for hoi.
V i tabte Meget, Fremtiden det Meste,
Thi mod et mægtigt FremtitS-Maal han flot.
30.
Schlkppcgrck.
fjerf Soldat forjutct af Soldater,
Med ©miil om Munden, foran og tilhest,
Paa SeirenS Dag, blandt Kugler og Granater
Fik Du den Dod, der huede Dig bedst!
31.
Trcpkii on Sriint-Aubain.
j ^ c t t Ferste Livet faae nr ed merke Blikke
Den Anden Deden med et forglest Smiil.
Skjendt Meget glemmes fait i Tidens I i l ,
Jcrt Heltemod, I Tvende! glemmes ikke.
32.
Armeen.i ü u Rigets gcvmnur, »orc Gmndses Vagt,
Du Straffens Glavind, Skjoldet for vor 2Ere,
Du Leftestang fer Danmarks gode Net —
Af Dig sial Troskab, Tapperhed man lcrre!
(4 ^ © § S ' ^ v w
f c f
x / v z x / x z x / x y x z x z x / w v x / x / x y ^ y ^ x z v * ' •x z \/x /\ /\ / \z x / 's y \z \y >
Bexelsang.Strophe.
( / r u c n t im in c r c h o r ) .
P erltg e T id , da paa M ark og paa V an g , P lo u g jernc t blinked', og Leerne klang.H erlige T id , da i fredelig Ly Livet udfolded sig rig t, uden M ag e ,H erlige T id , kommer et D u tilbage V il vore Grcendser bestandig D u flye?
Antistrophc.(M an-solK tchor).
S k a l vi taale den H a a n ? skal vi doie den T ro d s?C r vort M od ikke loenger det fam ine?
In g e n Vaklen da m eet? E r ei Retten ined o s?Lad G jengjeldelfens H evn dem da ram m e?
H vad er Livet i Fised, der os lokker faa smukt,N a a r ei meer vi med LEre kan plukke dets F ru g t? ^
’X/X/X/X/VX/'u
IStrophe.
(/rulntim m nchor).
Livet herhjemme var stille og trygt, Landmanden saaede sin Scrd uden Frygt; Hver gik med Lyst til sin Dont og sin Pligt,
j Skjaldene sang til vort Foedrelands 8Ere, — Blodige Kampe og scirende Hcrre Kjendte vi da kun af Skjaldenes Digt.
Antistrophe.(Mandsolktchor).
Med det blinkende Sværd vil vi strive dem Pas, Skal vort Blod endog siyde paa Vangen;
Kun det kraftige Liv, der forsvarer sin Plads,Har en Fordring paa Mindet i Sangen.
Lad os kcempe saadan, at i Tiden engang Ogsaa v i maae forynges i Skjaldenes Sang. rk
W
Strophe.( / r u t n t i m m e r c h o r ) .
Kornrige M arker ved S o og ved Skov, S n a r t vil I trampes af Stridshestens Hov, H vor er de Hænder, der P lougfuren drog, H vor er de Arme, der Sæ den stal mete? T rind t vil vi savne vort kfæreste Eie,In g e n kan læge de S a a r , man os flog.
Aulijlnphl,
(M ü N dfo tkkchor) .
For vort Fædreneland vil vi kæmpe og flaae,V i vil offre det kjækt vore Kræfter,
P a a dets græ srige J o rd , der Bedrifterne saae,Skal Velsignelsen bugne derefter!
O g af B lodet, der flod, stal en stærkere S læ g t 1 Vore frem til dets Forsvar, naar S a a re t er lægt. |
Hymne.1.
^M^crrenes Gud, Du, fem styrked vort Mod, Du, font i Striden,
Hvor den var haardest, os aldrig forlod,Herre, vi takke Dig nu og i Tiden!
Du har lcert os kjcrkt at inode Vore FicnderS Overmagt;Du har lcert oS uforsagt,
Tillidsfuldt at kcempe, blode!Aldrig stal da Haabet glippe,Naar blot Du i Nodens Stund Er vort Haab, vor stcrrke Klippe Og vort Ankers faste Grund.
Nys Du i Kampen os Seieren gav, Bundlost, o Gud! er din Mistundheds Hav, Herre vi takke Dig nu og i Tiden!
c:c '<cX
c ;
j°Scv
Dn (o) ^ ^Si . 0 ^ AAAAAnAAAAAAAAAAAnAAAAAAAAAAAAAAAAnAnAftAA/lAAAAAAAAA^ S l9 S ^ \c
2.Kampen var blodig, men Seieren skjon!
Du, hvem desvarre Tidt vi har kranket; o la r os ilon Admygt at boie os for Dig, o Herre!
Loer Du os, o Gud! at doemme For vor Stoltheds stcerke Flod, Loer os Sindets Overmod,
Lideustabens Storm at tamme,At vort Laud maa blomstre herligt Med Velsignelsernes Dug,At vort Folk maa luttres kjoerligt T il en Fremtid, lys og smuk!
Loer os for Alt, hvad vi strabte og stred, Loer os for Alt, hvad vi kamped og led, Idmygl at takke Dig nu og i Tiden!
Mindesangout k /n iti iif.
1.(uinrev sodt i Slesvigs Jord,
Dyrekjobt den blev ved Eder! Sommeren sit Blomsterflor Over EderS Grave breder;Mindet flyver som ett Fugl Hen til Slesvigs gronne Vange,
Synger der fra Gravens Skjul Ensomt sine simple Sange!
2.
Ensomt, thi de brustne Blik Ingen kjcerlig Haand har lukket,
Ingen Ven Jert Haandtryk fik, Ingen horte Afsiedssukket.Men for Danmark Snkket lod, For dets Fremtid, for dets Lykke Hvil da fodt i Jordens Skjod, Hvil da fedt i Gravens Skygge
3.Mindets Fugl nu soge vil Tidt til Eder ben, I Kjcere!
I , font med Begcistrings I ld Stred og faldt for Danmarks 3Ere! Seer da Lønnen for Jert Mob: Slesvigs Land er atter vundet! Blodet binder — med Jert Blod Har I det for evig bundet.
4.Skjon er Døden, font I fik,Ingen sijonttere der findes —
Derfor vil med vaade Blik Heller ei vi Eder mindes;Men hvor danste Hjerter flaac,
Og hver danste Toner klinge, Skal med Stolthed Store, Smaa Fædrelandets Tak Jer bringe!
loka
lsam
ling
/han
dbog
08.965
Holst, H.P.
cCD-PCOCD
c r > • c ■• H ■ P"O 0c >•H CD P -C LU CT)
Pi—I O •H -Q -P C
CDE CO 3 O X) OC i— IC -H
Historisk bogsamling 08.965 Holst, H. P.Album til Erindring om Festen i Rosenborghave, den 30te, 31te Augu:
19950207
126459149
