Hovedrapport – Fase 1docs.nunagis.gl/miljoe/affald/Hovedrapport_Fase1_dansk.pdf · 2004-06-17 · Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Hovedrapport – Fase 1 Side

Rådg i vende In ge n iø re r o g P lan læ gge re Spindlers Bakke 10 A • Postboks 796 • DK-3900 Nuuk Tel. +299 32 31 11• Fax +299 32 33 50 • E [email protected]

�

�

Miljøstyrelsen

Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land

Hovedrapport – Fase 1

Oktober 2003

Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Hovedrapport

er udarbejdet af

Uffe Storm Boe NIRAS Greenland A/S Spindlers Bakke 10 A Postboks 769 3900 Nuuk

For

Miljøstyrelsen

Oktober 2003

Nærværende rapport er finansieret af Miljøministeriet via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatternes egne og af-spejler ikke nødvendigvis Miljøministeriets holdnin-ger.

Rettet af Uffe Storm Boe O:\sag\02\244.00\rap\Hovedrap-endelig.doc Fil størrelse 1.021.952 Antal sider 34 Nøgleord Kommentarer Printet KS af GNA Godkendt af HNM

Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Side i Hovedrapport – Fase 1

NIRAS Greenland A/S Oktober 2003

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING 1

1.1 Rapportens opbygning 2

2. FREMGANGSMÅDE 3

2.1 Dataindsamling 3 2.2 Undtagelser 4

3. DATAKILDER 6

3.1 Institutioner og firmaer 6 3.2 Privat personer 9 3.3 Høringspartnere 10

4. DATABASENS OPBYGNING 11

4.1 Brugerfladen 11 4.2 Tabeller og relationer 12

5. RESULTATER 13

5.1 Målestationer 15 5.2 Vejrstationer 16 5.3 Tele / kommunikation 17 5.4 Militære anlæg 18 5.5 LORAN-stationer 19 5.6 Tromledepoter 20 5.7 Terrænbaner 21 5.8 Skibs- og flyvrag 22 5.9 Råstof- og mineaktiviteter 23 5.10 Vandforsyning og geoteknik 24 5.11 Turist og videnskabelig lejrpladser 25 5.12 Sirius’ objektliste 26 5.13 Indhandlingssteder 27 5.14 Nedlagte bygder 28

6. OPSUMMERING 29

Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Side ii Hovedrapport – Fase 1


Bilag

Bilag 1: Nanortalik Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 2: Qaqortoq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 3: Narsaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 4: Ivittuut Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 5: Paamiut Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 6: Nuuk Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 7: Maniitsoq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 8: Sisimiut Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 9: Kangaatsiaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 10: Aasiaat Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 11: Qasigiannguit Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 12: Ilulissat Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 13: Udgår, da bilags nummeret følger kommune nummeret Bilag 14: Qeqertarsuaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 15: Uummannaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 16: Upernavik Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 17: Qaanaaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 18: Ammassalik Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 19: Ittoqqortoormiit Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 20: National Parken Kommune – oversigtskort, hyttefortegnelse og datablade

Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Hovedrapport – Fase 1 Side 1 af 29


1. Indledning Flere steder i Grønland er der, eller har der været, aktiviteter i det åbne land. Akti-viteterne kan typisk relateres til videnskabeligt arbejde, militære aktiviteter, råstof-efterforskning, radiostationer, ekspeditioner mm. De afsluttede aktiviteter kan have efterladt affald, som i varierende omfang kan udgøre et æstetisk problem, herunder problemer i forhold til lokaliteter af kulturhistorisk betydning, ligesom der i visse tilfælde kan være tale om miljømæssige problemer.

Der er fra grønlandsk og dansk side et ønske om at belyse omfanget af problemerne samt at afhjælpe disse. Miljøstyrelsen her derfor igangsat nærværende projekt, der omfatter kortlægning af aktiviteter og affald i det åbne land. Projektet har resulteret i opbygning af en database med 630 lokaliteter.

Kortlægningen omfatter generelt nedlagte aktiviteter uden for by- og bygdezoner. Igangværende telestationer, hydrologiske målestationer, klima målestationer og ligende er således ikke medtaget i kortlægningen. For visse - primært forskningsre-laterede - aktiviteter på Indlandsisen eller i Nationalparken kan der dog være tvivl om aktiviteternes status. I disse tilfælde er den enkelte lokalitet medtaget i kortlæg-ningen. Inden for råstofområdet er tillige foretaget en undtagelse fra ovenstående, således at alle lokaliteter med igangværende eller ophørte aktiviteter er medtaget.

Affald er i projektet defineret bredt og dækker brændstoftønder, motorer, elektro-nik, udstyr, køretøjer, skibe, fly, entreprenørmateriel, bygninger eller bygningsaf-fald samt andre efterladenskaber efter længere tids ophold.

Projektet er opdelt i to faser:

• I fase 1 gennemgås en række datakilder, og der foretages en registrering af akti-viteter samt eventuelt mængder, typer og beliggenheden af affald i det åbne land. Der redegøres således i videst muligt omfang for de aktiviteter, der har forårsaget affaldet, samt tidspunktet for henlæggelsen.

• I fase 2 opstilles æstetiske og miljømæssige kriterier for affaldsoplagene, og de kortlagte lokaliteter klassificeres efter disse kriterier. Der udarbejdes endvidere forslag til afhjælpning af de kortlagte problemer herunder vurdering af de øko-nomiske og miljømæssige konsekvenser, og der opstilles forslag til en hand-lingsplan for håndteringen af affaldet i det åbne land.

Nærværende rapport omhandler udelukkende fase 1.



I forbindelse med projektet har der været nedsat en styregruppe, som har fulgt pro-jektet og deltaget i udvælgelsen af datakilder samt gennemførelsen af høringen. Styregruppen består af:

• Esben Vilshammer, Miljøstyrelsen

• Marianne Djernæs Laursen, Råstofdirektoratet

• Per Ravn Hermansen, Direktoratet for Miljø og Natur

• Uffe Storm Boe, NIRAS Greenland

NIRAS Greenland har været den udførende rådgiver på projektet.

1.1 Rapportens opbygning

Nærværende rapport består af selve rapport teksten samt to separate bilagsbind. Rapporten er endvidere vedlagt en Cd-rom med databasen i Access format.

Rapporten præsenterer først fremgangsmåden og de datakilder, der har bidraget til projektet og i høringsfasen. Herefter præsenteres databasens opbygning og de op-nåede resultater. Resultaterne kommenteres først samlet, med en redegørelse af fordelingen på de enkelte kommuner, hvorefter der foretages en gemmegang af de enkelte lokaliteter opdelt i kategorier, med vægt på den geografiske spredning samt lokaliteternes påvirkning af omgivelserne.

Rapporten omfatter ikke anbefalinger eller prioritering af lokaliteterne, da dette forventes at hidrører til en evt. efterfølgende fase 2.



2. Fremgangsmåde

2.1 Dataindsamling

De enkelte aktiviteter samt affaldsdepoter er lokaliseret på baggrund af eksisteren-de viden hos myndigheder, selskaber og organisationer, som har haft aktiviteter i det åbne land.

De enkelte datakilder er nærmere beskrevet i afsnit 3.

Indledningsvist er der taget kontakt til de relevante aktører, for at få udpeget en kontaktperson, samt at få datakilderne nærmere beskrevet.

Ofte har de relevante oplysninger for kortlægningen været tilknyttet bestemte per-soner, og oplysningerne er derfor hentet ved interview eller ved skriftelig korre-spondance mellem disse personer og NIRAS Greenland. Der er dog også i flere tilfælde gennemført gennemgang af arkiver ved de forskellige organisationer.

Formålet med gennemgangen af de enkelte kilder har været at tilvejebringe oplys-ninger om:

• Lokaliteternes geografiske placering

• Tidligere og nuværende anvendelse

• Ansvarlig organisation eller firma

• Aktivitetsperiode

• Efterladte effekter

Lokaliteterne er så vidt det er muligt lokaliseret på kort, og der er aflæst UTM-koordinater af et centerpunkt. Kortarbejdet er udført elektronisk på baggrund af Grønlands Topografiske Kortværk1, ved brug af programmerne VisIT samt MapIn-fo. Som udgangspunkt er der arbejdet i størrelsesforhold 1:250.000. Hvis dette ikke har været muligt er der i stedet arbejdet i målestok 1:500.000. Koordinaterne stammer således primært fra kortene 1:250.000, der er opmålt i Qornoq datum. Alle koordinater er dog omsat til UTM zone 24 WGS84 datum, og opgivet som sådan i databasen.

Kildegennemgangen har været delt i to faser med en mellem liggende høringsfase. Den første periode fra juli til december 2002, blev primært anvendt til oprettelse af kontakter og indhentning af data. I december 2002 blev materiale udsendt til kom-mentering hos styregruppen samt de grønlandske kommuner. Den sidste periode med kildegennemgang fra februar 2003 til maj 2003, blev anvendt til at følge op på

1 På Kort & Matrikelstyrelsens produktblad for Grønlands Topografiske Kortværk fra okto-ber 2001 oplyses følgende nøjagtighed for kortmaterialet: Nøjagtigheden afhænger af op-rindelsen af det materiale, der er brugt til kortene. Det ældste materiale ligger til grund for kortene over Grønlands sydvestkyst. Her kan være kilometerstore unøjagtigheder på kortet. Hele Nordgrønland og Sydøstgrønland er fotogrammetrisk opmålt efter nyeste standarder, og nøjagtigheden er bedre end 30 meter på kortet.



høringssvarene samt til at tage yderlige kontakt til de kilder, hvorfra det blev vur-deret, at der ikke var fyldestgørende svar.

Alle de indhentede oplysninger er indtastet i en Access database, databasens op-bygning beskrives i afsnit 4. Efter endt indtastning er der udskrevet et dataark pr. lokalitet samt et oversigtskort pr. kommune. Udskrifterne er vedlagt denne rapport i bilag 1-20.

2.2 Undtagelser

Hytter i National Parken er generelt ikke medtaget i kortlægningen, da de er vel beskrevet i tidligere rapporter2. Det vurderes dog, at der generelt er en sandsynlig-hed for, at der findes større eller mindre mængder affald ved alle hytterne i Natio-nalparken. I bilag 20 er der således, udover kort og dataark, vedlagt en hytteliste3. De hytter der er fremhævet i Sirius’ objektliste, se afsnit 4 og 5, eller fremgår af andre kilder er dog medtaget i databasen.

Fangsthytter, fangstpladser, fåre- og renstationer uden for Nationalparken er ligele-des undladt, idet der ikke forventes den store aktivitet på disse lokaliteter, som tillige stadig kan være i brug af fangere. Større indhandlings- og bearbejdningsste-der for fisk mm. er derimod medtaget, da der her typisk har været større aktiviteter og store faste installationer.

Nedlagte bygder fremgår af databasen i det omfang de har kunnet lokaliseres via de bearbejdede kilder. Det blev i styregruppen besluttet at finde en aldersgrænse for medtagelse af bygderne. Der blev i første omgang arbejdet med en tidsgrænse om-kring 1950. Det viste sig dog, at der ikke var tilgængelige data for at arbejde med denne grænse. Derfor er nedlagte bygder indarbejdet i databasen helt tilbage til 1940’erne hvis kommunerne har oplyst deres eksistens. I de kommuner, hvor kommunerne ikke har fremsendt oplysninger om nedlagte bygder, er der udeluk-kende arbejdet med data fra Grønlands Statistik. De ældste data, der er leveret fra Grønlands Statistik, er fra 1960, hvorfor dette er blevet den generelle grænse for medtagelse af nedlagte bygder fra denne datakilde.

Militærbaser og større mineanlæg er kun repræsenteret som et punkt i databasen. Det kan således forekomme, at større lokaliteter med forskellige aktiviteter ikke er udtømmende beskrevet i databasen.

Thule Air Base - eller aktiviteter der i dag kan relateres til basen - er ikke alle med-taget i affaldskortlægningen.

Mange lokaliteter er i kilderne angivet med koordinater i grader og minutter, med et minuts nøjagtighed. For disse lokaliteter vil usikkerheden på placeringen svaren-de til ± 1” eller ±1,85 km.

2 Peter Schmidt Mikkelsen: Nordøstgrønland 1908-60, Fangstmandsperioden. Pansk Polar-center. ISBN: 87-601-4446-7 samt Karen Touborg: Statusrapport for Nationalpar-ken/biosfærereservatet i Nord- og Østgrønland. Direktoratet for Miljø og Natur 2001. 3 Hyttelisten er udleveret af DMN den 21. maj 2003. Listen indeholder tillige lokaliteter, der er medtaget i databasen over affald i det åbne land.



Hvis det ikke har været muligt at fremskaffe koordinater eller kortskitse for en lokalitet, er den medtaget i databasen på baggrund af stednavne. I disse tilfælde er der meget stor usikkerhed på lokaliseringen.



3. Datakilder Ved den udførte kildegennemgang har der været taget kontakt til følgende kilder:

3.1 Institutioner og firmaer

ACG (Artic Consultant Group)/ NIRAS: Der har været taget kontakt til flere med-arbejder med erfaring fra opgaver i det åbne land. Den primære kontakt-person er Henrik Mai. Oplysningerne er hentet ved interview.

Alfa Air (AA): Jan Thrysøe, oplyser at AA ikke har depoter i Vestgrønland. Der er ikke redegjort for Østgrønland.

Air Greenland (AG): AG har udarbejdet en liste over udlagte brændstof depoter. Listen indeholder endvidere en beskrivelse af evt. flyvrag.

AG har ligeledes fløjet en del depoter ud for andre aktører, bl.a. DPC og GEUS. For nærmere oplysninger om disse depoter henvises til de enkelte aktører, da AG ikke ligger inde med fuldstændige lister over disse depo-ter.

Air Iceland, Fridrik Adolfsen: Har ikke besvaret henvendelsen.

ASIAQ: Der er udleveret lister over samtlige målestationer, samt en status for de oprydninger der har fundet sted frem til 1998. Derudover er der givet ad-gang til ASIAQ’s rapport arkiv for egne aktiviteter.

Alle målestationer, der ikke er aktive, er indskrevet i databasen. Det gæl-der også de målestationer, hvor der ifølge de foreliggende oplysninger al-lerede er ryddet op. Det er angivet i databasen, om målestationen efter de foreliggende oplysninger er ryddet op eller ej.

Carl Bro: Der har været taget telefonisk kontakt til Morten Hundahl, der tidligere var ansat hos ASIAQ, og nu er ansat ved Carl Bro, Risskov, Danmark. Morten Hundahl henviser til et detaljeret statusnotat for målestationerne, som han har udarbejdet i 1998 mens han var i ASIAQ. Dette er genfundet hos DMN.

Dansk Lithosfærecenter (DLC): Hans Christian Larsen, DLC, har redegjort for status for deres depoter i Grønland.

Direktoratet for Miljø og Natur: Der har været taget kontakt til natur afdelingen, ved Peter Nielsen og Mette-Astrid Jessen. Der er gennemgået en række sagsmapper, vedr. ansøgninger om ekspeditionstilladelser via KVUG fra 1998 til 2002, forskellige hytter i Nationalparken, faste anlæg på Ind-landsisen mv.

Ved afdelingen for Miljø har kontaktpersonen været Per Ravn Herman-sen, der i samråd med afdelingen har udpeget en række sagsnumre, der evt. ville være interessante for nærværende opgave.

For begge afdelinger gælder, at de relevante sagsmapper er gennemgået, og der er taget kopier af alt relevant materiale.

DMI: Viggo Neble Jensen har været kontakt person. Der er udarbejdet en liste over alle DMI´s aktive stationer. Viggo Neble Jensen har tillige foretaget en



kommentering af de lokaliteter, der i databasen var relateret til DMI, men som ikke fremgår af DMI´s eget materiale.

DMU: Poul Johnsen, DMU, Arktisk Miljø oplyser, at alt materiale af relevans er videregivet til Rigsarkivet og derfor ikke er umiddelbart tilgængeligt.

DMU-AM, Poul Johansen, har dog leveret en liste over de lokaliteter, som var afdelingen bekendt.

Dansk Polar Center (DPC): Ved DPC har der primært været taget kontakt til deres logistikkoordinator, samt til Kommissionen for Videnskabelige Undersø-gelser i Grønland (KVUG).

KVUG har stillet deres arkiver for ansøgning om sports- og videnskabe-lige ekspeditioner til rådighed. Da materialet består af ca. 1000 ansøgnin-ger pr. år, og omfatter alle ansøgninger, også dem der afvises, er det valgt i stedet at gennemgå de ansøgninger der er sendt til høring ved DMN i årene 1998 til 2002. KVUG henviser til de enkelte aktører for mere detal-jerede oplysninger.

Logistikkoordinator, Hauge Andersen, har udarbejdet en oversigt over alle DPC’s faste installationer, gamle feltlejre, brændstofdepoter etc. i Grønland. Listen indeholder ikke oplysninger om forskningsstationen Zackenberg.

Farvandsdirektoratet: Aksel Mikkelsen, Henning Littau, Hans Arne Hansen, Jørn Hansen, har alle været utrolig hjælpsomme, engagerede og samarbejds-villige. De har primært ligget inde med oplysninger om tidligere Loran - samt ligende stationer.

Geologisk Museum: Minik Rosing oplyser, at Geologisk Museum ikke har efter-ladt effekter i det åbne land. De har dog en enkelt container i ISUA. Nuup Kommunea har tildelt arealtildeling til containeren frem til 16. juli 2004.

GEUS: Det har ikke været muligt at medtage alle aktiviteter fra GGU eller GEUS i databasen, da disse ikke har kunne oplyses. Logistik koordinater Jesper Weiss Andersen, GEUS, henviser i brev af 10. april 2003 til tidligere skrivelser til Råstofforvaltningen af 3. marts 1983 og til Nationalparkrå-det af 1. november 1990 for en gennemgang af oprydningspraksis hos GEUS. Han skriver endvidere citat: ”Hvad angår senere aktiviteter i forskellige dele af Grønland, kan det an-føres, at GGU / GEUS konstant har haft en særdeles ansvarsbevidst hold-ning til vores oprydningspligt, og at der efter hvert ekspeditionsforløb er blevet ryddet ordentligt op, og affaldet er bortskaffe. Der henligger derfor heller ikke nogen steder affaldsdepoter fra nyere GGU / GEUS aktiviteter i Grønland”

Greenland Contractors (GC): GC oplyser, at de primært har være involveret i akti-viteter på de amerikanske forsvarsområder i Grønland, og derfor ikke umiddelbart kan videregive oplysninger.

Konkrete oplysninger skal i stedet hentes fra den amerikanske ambassade eller fra udenrigsministeriet. GC er imidlertid indstillet på at støtte pro-jektet ved en evt. senere fase, hvor der søges mere konkrete oplysninger.



Greenland Ressources (GR): GR vurderer, at deres oplysninger er samlet i vand-kraftarkivet. En gennemgang af dette arkiv gav ikke umiddelbart oplys-ninger om relevante lokaliteter, men viste til gengæld, at alle lokaliteter, hvor der har stået klimastationer og/eller hvor der har været udført vand-føringsmålinger, er potentielle lokaliteter med affald. Alle relevante op-lysninger om disse stationer vurderes at være samlet i de udleverede lister fra ASIAQ.

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv: Der har været taget kontakt til Joel Berglund (JB) og Claus Andreasen (CA). Begge oplyser, at der ikke er efterladt materiel eller andet affald ved de udgravninger, der er gennemført af mu-seet.

CA oplyser endvidere, at visse lokaliteter har historisk værdi, og at muse-et derfor nødigt ser dem fjernet. Det gælder for eksempel tyske depoter fra 2. verdenskrig. CA åbner mulighed for, at museet deltager i en evt. senere fase, når de enkelte lokaliteter skal prioriteres til oprydning.

Grønlands Naturinstitut (GN): Michael C.S. Kingsley, har svaret skriftligt på vores henvendelse. Svaret indeholder en liste over GN’s aktiviteter i felten fra 1984 og frem til i dag. Alle GN´s lejerpladser er blevet ryddet når de er forladt. Der har været oprettet enkelte brændstofdepoter, der i dag alle er tømte, ligesom de tomme tønder er fjernet.

Grønlands Statistik: Har leveret statistiske oplysninger om befolkningen i bygder-ne.

Jagtbetjentene: Der er udsendt skriftelig henvendelser til alle jagtbetjentene i okto-ber 2002 samt marts 2003. Der er modtaget svar fra tre jagtbetjente, hvil-ket resulterende i oprettelse af fire lokaliteter, samt bekræftelse af én lo-kalitet.

Kort og Matrikkelstyrelsen (KMS): Bo Madsen, KMS, oplyser, at de har ikke haft ekspeditioner af betydning de seneste mange år. Han er ikke bekendt med status på tidligere ekspeditioner.

Københavns Universitet: Bent Hasolt (BH), daglig leder af feltstationen ved Tasii-laq, har ikke kendskab til lokaliteter fra KU, hvor der kan være efterladt affald mv.

BH nævnte dog feltstationernes affaldsdumpe som mulige lokaliteter. Dumpene er registreret hos myndighederne, og har derfor en arealtilde-ling.

Niels Nielsen, daglig leder af feltstationen på Disko, havde ikke oplys-ninger om eksakte lokaliteter.

Nukissiorfiit: Alle driftsledere (16 stk.) på kysten er kontaktet skriftligt. De fleste har besvaret henvendelsen mundtligt eller skriftligt. Der er kun tilføjet ganske få lokaliteter til databasen på baggrund af de returnerede svar.

Råstofdirektoratet (RD): Der er via Marianne Djernæs Laursen udleveret en liste over faste og løse effekter, der befinder sig i terræn som følge af feltar-bejde udført under ”råstofloven”. Listen er baseret på rettighedshaverens skriftlige rapportering til råstofforvaltningen indtil juni 1998, samt efter-følgende rapporteringer som er fremsendt via Råstofdirektoratet.



Selskab for Arktisk Teknologi (SAT): Alle medlemmer af SAT er kontaktet skrift-ligt i august 2002 og februar 2003. Henvendelserne har give respons fra enkelte institutioners medlemmer.

SIRIUS: Hos Sirius blev Kim Hansen (KH) og sekundært Palle Norrit (chef for Siruis) interviewet. Sirius henviste generelt til deres objektlister, der er en fortegnelse over alle genstande, hytter, depoter, stationer, m.m. med tilhø-rende koordinat.

TELE Greenland: Ole Vognsen har udarbejdet en oversigt over samtlige Tele loka-liteter. Det fremgår af listen om lokaliteten er nedlagt og evt. ryddet op. På et efterfølgende møde er lokaliteterne udpeget på kort.

Århus Universitet: Der har været taget kontakt til 3 afdelinger på Geologisk Insti-tut, det alle oplyser at Geologisk Institut ved Århus Universitet generelt ikke har haft selvstændige feltture til Grønland, med oftest har deltaget i ture arrangeret af Københavns Universitet eller GEUS.

3.2 Privat personer

Erik Hjelmer (EH), tidligere ansat ved Nordisk Mineselskab: I forbindelse med Mestersvig nævntes Nyhavn, Minebyen og Malmbjerget.

Frank Sonne (FS), Miljøstyrelsen: Henviste til nogle undersøgelser, som han var med til at gennemføre og rapportere, mens han var ansat i Hjemmestyret. Hjemmestyret ligger inde med disse rapporter, og de er indarbejdet i da-tabasen.

FS nævnte bl.a., at han havde observeret, at der på lokaliteter, hvor der skulle have været ryddet op efter en given aktivitet, lå efterladenskaber tæt ved det officielle område, f.eks. bag en fjeldryg. At der i en officiel rapport står, at der er gennemført oprydning efter en aktivitet, er således ikke altid ensbetydende med, at der ikke er efterladt ”affald” ved det på-gældende område.

Jens Gothenborg (JG), tidligere ansat ved KØ (Kryolitselskabet Øresund): I for-bindelse med sit virke inden for mineralefterforskning og udvinding har JG været på flere potentielle lokaliteter, og har således kendskab til flere områder, hvor der sandsynligvis ligger ”affald”. JG har primært arbejdet i og omkring Ivittuut.

John Pedersen: tidligere ansat ved Nordisk Mineselskab: Er interviewet og oplys-ningerne er indarbejdet i databasen.

Karoline Mathisen (KM), studerende ved Grønlands Universitet: KM er i gang med en speciale opgave om Amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. KM har primært beskæftiget sig med Ikkateq basen i Østgrønland.

Søren Hald Møller, ansat i Råstofdirektoratet: Er interviewet og har videregivet mange brugbare oplysninger, der primært omhandler vestkysten fra Kap Farvel til Sisimiut.

Udover de ovennævnte kilder har der været taget kontakt til en række mindre råd-givende firmaer og enkelt personer. Når disse ikke er nævnt i ovenstående liste, skyldes det, at de ikke har kunnet afse tid til interviews eller anden deltagelse.



3.3 Høringspartnere

I december 2002 blev de lokaliteter, der på daværende tidspunkt var i databasen, sendt til høring ved styregruppen samt de grønlandske kommuner. Materialet be-stod på daværende tidspunkt af 498 lokaliteter.

• Følgende kommuner kommenterede databasen og leverede evt. yderlige lokali-teter: Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Aasiaat, Ilulissat, Qeqertarsuaq, U-ummannaq, Upernavik og Ammassalik.

• Følgende kommuner havde ikke kapacitet til at kommenterer databasen og meddelte dette: Qasigiannguit.

• Følgende kommuner kommenterede ikke databasen: Nanortalik, Qaqortoq, Ivittuut, Sisimiut, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit.

Styregruppen svarede skriftligt på høringen og de indkommende svar blev diskute-ret ved et møde i februar 2003.

Alle kommentarer til databasen er indarbejdet, og fremgår af den færdige database.

Figur 4.1: Skærmbilleder i databasen



4. Databasens opbygning Databasen er opbygget i Microsoft Access 97. I det følgende beskrives databasens brugerflade, samt de tabeller der ligger i databasen.

4.1 Brugerfladen

Databasen brugerflade indeholder fire skærmbilleder, skærmbillederne fremgår af figur 4.1 på modstående side.

Øverste line i skærmbilledet Affaldskortlægning indeholder en søge funktion. Ved indtastning af lokalitetsnummer eller lokalitetsnavn kan man herved finde frem til de enkelte lokaliteter i databasen. Ved søgning på navne kan man f.eks. indtaste ”loran” og trykke på �, hvorefter der vil komme en liste over alle de lokaliteter der stater med loran. Har man søgt en enkelt lokalitet frem kan denne printes sepa-rat ved at trykke på �.

Nye lokaliteter indtastes ved at gå til en tom formular �∗ og udfylde så mange oplysninger som muligt i følgende felter:

Lokalitets nummeret er unikt for lokaliteten. Der kan ikke indtastes et nummer, som allerede er i brug.

Lokalitets navn bør startes med loranstation, nedl.bygd eller ligende idet det vil lette en senere søgning på lokaliteterne.

Kommune nummeret udfyldes hvorefter kommune navnet udfyldes automatisk.

Kendes ejeren af lokaliteten udfyldes dette under Ejer.

Udgør lokaliteten et afgrænset område angives antallet af m².

Aktivitetsperioden angives ved start og slut dato.

En evt. nuværende anvendelse angives.

Felterne Fortidsminder, Følsom natur, Miljøfremmede stoffer og Depot tilgængelig er ikke udfyld konsekvent på nuværende tidspunkt, men indsat til brug ved en evt. senere fase 2 kortlægning.

Der indtastes koordinater på lokaliteten. Der er mulighed for indtastning i læng-de/brede grader eller UTM koordinater. Zone og datum fremgår af label ved feltet (alle koordinater er opgivet i UTM zone 24 WGS 84). På nuværende tidspunkt er begge koordinattyper udfyldt for samtlige lokaliteter. Dette vil ikke ske automatisk, hvilket man bør være opmærksom på hvis databasen evt. anvendes sammen med et GIS program.

Felterne Kort og Foto anvendes ikke på nuværende tidspunkt. Felterne kan bruges til indsætning af billedfiler, der gemmes sammen med lokaliteten i databasen. Der kan tillige foretages en sammenkobling med GIS, således at der automatisk genere-res et kortudsnit.

Ved Aktivitets nr. angives fortløbende nummer på det antal aktiviteter der er kon-stateret på lokaliteten, f.eks. i figur 4.1: loranstation samt brændstofdepot. For hver

Figur 4.2: Tabeller og relationer i databasen



aktivitet opgives en aktør, en aktivitets periode samt datasikkerheden (”m” for mundtlig kilde og ”s” for skriftelig kilde). Der vælges samtidig en aktivitetskatego-ri, som bl.a. er anvendt i forbindelse med nærværende rapport til opdeling og be-skrivelser i temaer.

For hver aktivitet er det muligt at udfylde skærmbillederne: Henlæggelser, Inter-view og Referencer. I formularen henlæggelser indtastes oplysninger om de efter-ladte effekter, som ligger tilbage på lokaliteten efter de enkelte aktiviteter. Inter-view formularen giver mulighed for indtastning af oplysninger fra evt. interviews, og referenceformularen giver en oversigt over de skriftlig referencer der er relate-ret til aktiviteten.

4.2 Tabeller og relationer

I figur 4.2 ses en oversigt over de tabeller og relationer der ligger i databasen. Ta-bellerne kommuner og aktørkategori er faste tabeller, hvorfra der hentes oplysnin-ger. Hvis der ønskes flere aktivitetskategorier kan dette indtastet i tabellen aktørka-tegori.

Tabellen lokalitet indeholder stamoplysninger for den enkelte lokalitet, hvortil der kan knyttes et vilkårligt antal aktiviteter. Til aktiviteterne knyttes igen et vilkårligt antal affald (henlæggelser), interviews samt referencer.



5. Resultater Ved den gennemførte kildegennemgang og høring er der fremkommet oplysninger om 630 lokaliteter, hvor der kan være affald i det åbne land. Til de 630 lokaliteter knytter der sig 676 aktiviteter. Lokaliteterne fordeler sig på kommuner som det fremgår at nedenstående tabel 5.1.

KommuneAntal

lokaliteterProcentvis fordeling

Nedlagte bygder og indhandlingssteder

Målestationer og vejrstationer

01 – Nanortalik 27 4% 11% 52% 02 – Qaqortoq 10 2% 10% 30% 03 – Narsaq 29 5% 3% 52% 04 – Ivittuut 2 0% 0% 0% 05 – Paamiut 24 4% 29% 46% 06 – Nuuk 86 14% 15% 59% 07 – Maniitsoq 39 6% 8% 54% 08 – Sisimiut 20 3% 15% 35% 09 – Kangaatsiaq 13 2% 54% 8% 10 – Aasiaat 9 1% 67% 11% 11 - Qasigiannguit 5 1% 20% 80% 12 - Ilulissat 36 6% 6% 83% 14 - Qeqertarsuaq 9 1% 67% 11% 15 - Uummannaq 25 4% 24% 44% 16 - Upernavik 28 4% 79% 7% 17 - Qaanaaq 32 5% 9% 13% 18 - Ammassalik 50 8% 0% 42% 19 - Ittoqqortoormiit 22 3% 0% 18% 20 - National Parken 164 26% 0% 12%I alt 630 100% 13% 35%

Antallet af lokaliteter pr. kommune afspejler tildels kommunens geografiske stør-relse. Aktiviteter som forundersøgelser til vandkraft omfatter dog mange målestati-oner, og forstyrer således den geografiske fordeling, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de tre sydgrønlandske kommuner. Målestationerne udgør en stor del (ca. 1/3) af det samlede antal lokaliteter i databasen.

Mange af lokaliteterne omfatter flere aktiviteter, og databasen indeholder derfor flere aktiviteter end lokaliteter. Aktiviteterne er opdelt i 18 kategorier og fordelin-gen af aktiviteterne fremgår af tabel 5.2 på næste side.

Tabel 5.1: Antallet af lokaliteter pr. kommune



Aktivitet Antal ProcentMålestationer 207 31%Sirius’ objektliste 121 18%Nedlagte bygder 71 11%Råstof aktiviteter 49 7%Militære flyvrag 43 6%Tromledepoter 31 5%Militære anlæg 27 4%Camps (vidensk. / turist) 26 4%Vejrstationer 23 3%Tele / kommunikation 18 3%Indhandlingssteder 11 2%Geoteknik og anlæg 10 1%Terrænbaner 9 1%Nedlagte miner 8 1%Loran-stationer 7 1%Civile flyvrag 7 1%Skibsvrag 5 1%Vandforsyning 3 0%I alt 676 100%

Som det fremgår af tabel 5.2 er målestationerne den aktivitet der er indtastet flest gange i databasen. Målestationerne efterfølges af lokaliteter på Sirius’ objektliste, der er en blanding af flere forskellige aktiviteter, der alle er beliggende i National-parken. De enkelte kategorier i tabel 5.2 gennemgås i de følgende afsnit, med en beskrivelse af vurderede forureningskilder, udbredelse og typiske datakilder.

Tabel 5.2: Antallet af aktiviteter i de 18 kategorier

Målestationer

Figur 5.1 Oversigtskort, Målestationer



5.1 Målestationer

Gruppen målestationer dækker over automatiske stationer uden bemanding til regi-strering af klima-, sne-, strømnings- eller andre data.

Stationerne har typisk været drevet at forskningsinstitutioner, DMI eller GTO (se-nere ASIAQ).

På de fleste lokaliteter har der typisk været placeret måleudstyr, evt. kommunikati-onsudstyr samt container/campingvogn. Lokaliteterne kan tillige have fungeret som mindre brændstofdepoter.

De mest kritiske stoffer, der forventes at kunne forekomme på lokaliteterne, vil være tungmetaller i forbindelse med batterier, kviksølv fra limnigrafstationerne samt olieprodukter i forbindelse med oplag af brændstoffer.

En væsentlig kilde til de kortlagde målestationer er et status notat fra ASIAQ i 1998, udarbejdet af Morten Hundahl. I notatet er alle målestationer, der har været tilset af ASIAQ, inddelt i følgende fire klasser:

Klasse Antal Medtaget i databasen

Operative målestationer 22 Lokaliteter hvor oprydning er foretaget og dokumenteret 62 X Lokaliteter hvor evt. oprydning ikke er dokumenteret i ASIAQ´s arkiver – hvorfor lokaliteten skal kontrolleres 51 X

Lokaliteter med dokumenteret behov for oprydning 9 X

Alle ikke operative målestationer er medtaget i databasen. ASIAQ har i februar 2003 oplyst, at der ikke er sket ændringer i forhold til det udleverede materiale, hvorfor ovenstående liste fra 1998 kan tages som status for de målestationer ASIAQ har tilset.

Geografisk beliggenhed: Målestationerne fra ASIAQ’s brugerkatalog er koncentre-ret på vestkysten, specielt i Sydgrønland, ved Nuuk / Maniitsoq samt Ilulissat. De-res placering er ofte betinget af råstofefterforskning eller potentielle vandkraft mu-ligheder. En væsentlig del at de videnskabelig målestationer er placeret på ind-landsisen.

Antal i databasen: 207 stk.

Datakilder: 122 af målestationerne er indskrevet i databasen på baggrund af bru-gerkatalog samt statusnotat fra ASIAQ. De resterende lokaliteter kommer hovedsa-geligt fra ”Katalog over Hydrometeorologiske målinger i Grønland” udgivet af Dansk komite for Hydrologi, dette katalog er udleveret af ASIAQ

Tabel 5.3: Oversigt over målestationer fra ASIAQ

Vejrstation

19-Vejrst. Kap Tobin

19-BE-3 - Scoresby Sund

19-Whalerus Bay

20-BE-4 - Ella Ø

18-Attery Dome - Pikiullit

18-Cape dan

18-Vejrst. Sermirlik

18-Skjoldungen - Louis Boplads

18-Vejrst. Aputiteq

06-Vejrst. Lichtenfels

18-Cape Cort Adelaer - Kangeq

18-Vejrst. Tingmirmiut

01-Vejrst. Sagdlit

20-5850, Daneborg

20-BE-5 - Eskimonæs

20-Vejrst. Germaniahavn

20-Vejrst. Mørkefjord

17-Vejrst. Tugluligssuak, Kap Sed

12-Swiss Camp

10-BW5 - Aasiaat / Egedesminde

20-Station Nord

01-BE-1 - Prins Christiansund,

Figur 5.2 Vejrstationer



5.2 Vejrstationer

Vejrstationerne dækker bemandede stationer til observation af klimadata. Mange af stationerne er etableret under krigen af det amerikanske militær til støtte for deres lufthavne i Grønland. Stationerne har typisk ligget sammen med andre aktiviteter som tele-, råstofaktiviteter eller militæreaktiviteter.

Stationerne har typisk været drevet af forskningsinstitutioner, DMI eller det ameri-kanske militær.

På lokaliteterne har der typisk været en Engelsk hytte4 samt evt. en vindmast. Byg-ninger mm. har som oftest været relateret til andre aktiviteter på stedet.

De mest kritiske stoffer der forventes at kunne forekomme på lokaliteterne er for-mentlig tungmetaller fra batterier. Der kan dog ved de enkelte lokaliteter tillige have været udsat brændstofdepoter, og der kan således også forekomme oliepro-dukter.

Geografisk beliggenhed: Stationerne har ligget jævnt fordelt rundt langs hele Grøn-lands kyst. På oversigtskortet figur 5.2 ses en overvægt på østkysten, dette skyldes dog at stationerne på vestkysten ofte har være placeret i byerne.


Datakilder: DMI samt ”Katalog over Hydrometeorologiske målinger i Grønland” udgivet af Dansk komite for Hydrologi.

4 En Engelsk Hytte er et hvidmalet skab med jalousivægge, der indeholder meteorologiske måleinstrumenter. Hytten, der placeres 2 m over jordoverfladen, beskytter instrumenterne mod såvel direkte solstråling som varmestråling fra jordoverfladen. Jalousivæggene sikrer en ensartet luftstrømning forbi instrumenterne.

Tele / kommunikation

01-14

03-224

01-6

18-748

20-283

05-107

18-746

06-506

06-103

08-101

09-102

08-105

14-582

15-106

01-23001-104

01-2

Figur 5.3 Tele / kommunikation



5.3 Tele / kommunikation

Lokaliteter med tele/kommunikation omfatter tekniske installationer som har været anvendt i forbindelse med telefoni eller anden kommunikation. Kategorien inde-holder primært nedlagte repeaterstationer fra TELE, Farvandsvæsnets VHF-stationer og stationer for transatlantiske kabler.

Den radiokæde, TELE Greenland anvender i dag, er ikke medtaget i databasen. Det skal dog bemærkes, at de eksisterende bygninger og installationer er opført ved siden af den foregående radiokæde. Det kan således forventes, at der ved flere at de igangværende installationer findes nedlagte installationer, i form af antenner, byg-ninger, kabler og mindre elværker.

De mest kritiske stoffer der forventes at kunne forekomme på lokaliteterne er tungmetaller, olieprodukter, opløsningsmidler mm. fra batterier, transformatorstati-oner og elværker.

TELE Greenland foretager selv deres oprydninger på nedlagte stationer. Alle batte-rier og andre miljøfremmede stoffer fjernes fra lokaliteten og sendes til kommune-kemi. Alt brændbart brændes, ikke brændbart skæres i stykker der accepteres på den lokale kommunes dump, og deponeres der. TELE bruger dog også deponering på stedet ved opfyldning af kløfter der overdækkes med sprængsten. Eller opstuv-ning af materiale mod klippevæg, der sprænges ned over affaldet. TELE oplyser, at de har god samvittighed ved at forlade stationerne.

Geografisk beliggenhed: TELE´s radiokæde dækker den grønlandske vestkyst fra sydspids til Uummannaq. Lokaliteter relateret til de transatlantiske kabler er lokali-seret i Sydgrønland.


Datakilder: TELE Greenland og Farvandsvæsnet.

Militære anlæg

06-Marraq, Nord for

06-BW4 - Marraq Point

03-Camp Corbett04-BW7 - Ivittuut Minen

07-BW9 - Cruncher Island

08-DYE-1, Red River

08-Ammunitionsforurening

07-DYE-2, Sea Bass

18-BE-2 - Ikaateq18-DYE-3, Sob Story

18-Ice Cap Station - isen ved Pikiullit

18-DYE-4, Big Gun

18-Track-master

17-Ice Cap Site Two

17-Camp Fistclench, near Ice Cape

17-Camp Century

03-Artillery Point04-Karjartalik

18-Kangerdlugsuaq, near Apuiteq

17-Ice Cap Site One

02-BW3 - Simiutaq02-Gamatron Island

20-Station Nord

01-Loran, Frederiksdal01-Loran, Angissoq

Figur 5.4 Militære anlæg



5.4 Militære anlæg

Gruppen dækker alle kendte faste militære installationer fra det amerikanske og danske forsvar. Sirius’ aktiviteter i Nationalparken samt forsvarsvagten i Mester-svig er dog ikke medtaget i denne kategori og fire depoter af tysk oprindelse fra anden verdenskrig i Nationalparken er heller ikke medregnet som faste installatio-ner5.

Under faste installationer er medtaget større baser som BE2-Ikaateq (lok.nr. 18-210), radar installationer (bl.a. DYE 1-4), artilleri punkter til forsvar af andre loka-liteter, redningsstationer mm.

Baserne BW1-Narsarsuaq, BW8-Sdr. Strømfjord og Thule Air Base er ikke medta-get i kortlægninger, da de i dag ligger i bygd zone eller stadig er aktive. Under anden verdenskrig blev tillige oprettet en del vejrstationer af det amerikanske mili-tær, disse er kommenteret i afsnit 5.2 og således ikke medtaget som militære anlæg, med mindre der er beskrevet anden aktivitet af militær karakter.

Ved mundtlig interview med Karoline Mathisen er det oplyst, at der ca. 20 km syd for Sisimiut skulle være en mindre militærinstallation på en ø. Anlægget har efter de foreliggende oplysninger været anvendt af amerikanerne under Korea krigen. Lokaliteten er ikke nærmere lokaliseret og er derfor heller ikke med i databasen.

På de enkelte lokaliteter må der forventes at være sandsynlighed for forurening i større eller mindre omfang med tungmetaller, olieprodukter samt et udvalg af andre miljøfremmede stoffer. Der er tidligere fortaget undersøgelser og oprydning på to af de tidligere DYE stationer.

Geografisk beliggenhed: De militære installationer fra anden verdenskrig udgør BW1-BW9, BE1-BE5 samt tilhørende rescue stationer. Disse lokaliteter koncentre-res om de tre hoved lokaliteter BW1 (Narsarsuaq), BW8 (Sdr. Strømfjord) og BE2 (Ikaateq). Lokaliteter fra den kolde krig er koncentreret omkring TAB samt DYE1 til DYE4.


Datakilder: Oplysninger om de militære anlæg er primært fundet i DMN’s arkiver samt på en privat amerikansk hjemmeside6, der beskriver amerikanernes tilstede-værelse i Grønland fra anden verdenskrig og frem til i dag.

5 Depoterne er nærmere omtalt i afsnit 5.12 Sirius’ objektliste. 6 http://www.homestead.com/argumentsandfacts/usgreenland.html, sidens tekst og billeder opbevares tillige hos NIRAS Greenland.

LORAN-stationer

01-Loran, Frederiksdal

18-Loran Qutdleq

18-Loranstation Qrssuiagtivaq

14-Loranstation Nipisat

17-"Loran" Sabine Island

17-Loran, kap Atholl

01-Loran, Angissoq

Figur 5.5 LORAN-stationer



5.5 LORAN-stationer

LORAN er et radio navigationssystem, og dækker over ordene LOng RAnge Navi-gation. Systemet blev udviklet i begyndelsen af anden verdenskrig og de første stationer blev anlagt i Grønland i 1942.

I starten har stationerne typisk været drevet at U.S. Coast Guard, mens de senere har været drevet af GTO og Farvandsvæsnet.

Farvandsvæsnet har givet oplysninger om følgende 6 LORAN stationer i Grønland: Kap Atholl, Nipisat, Angissoq, Frederiksdal, Qutdleq og Orssuiagssuaq. Derudover er der i en artikel af Jørgen Taageholt7 beskrevet en LORAN station på Satut Ø. Denne station er muligvis identisk med den NDB-station (non-directional beacon), der ligger på Saattut (Sabine Øer), og som er indlæst i databasen.

På Angissoq og Frederiksdal er stationerne opryddet og fjernet først i 1990’erne. I den forbindelse er der udarbejdet beskrivelser af stationerne som de så ud før op-rydningen fandt sted. Det forventes, at disse beskrivelser8 også dækker de andre stationer, og at der således findes bygninger, tankanlæg, olie- og kemikalie affald og div. tungmetaller på disse arealer.

Geografisk beliggenhed: Stationerne ligger fordelt på Grønlands kyst fra Tasiilaq i øst til Thule i vest.


Datakilder: DMN, Farvandsvæsenet og div. artikler.

7 Thule Air Base 50 år, Jørgen Taagholt, Tidsskriftet Grønland, nr. 2-3, februar-marts 2002. Det Grønlandske Selskab. 8 F.eks. Vurderingsgrundlag for afvikling af Angissoq Loranstation, Grønlands Forunder-søgelser, November 1993, DMN’s journal nr.: 27.31\01+03

Tromledepoter

20-283

20-451

20-591

20-450

05-510

06-203

06-111

07-516

07-515

06-512

09-521

09-520

09-522

14-188

15-519

05-511 18-4

18-748

18-229

18-114

18-115

19-110

20-142

20-143

20-554

20-572

17-552

17-113

17-146

20-144

Figur 5.6 Tromledepoter



5.6 Tromledepoter

Tromledepoterne omfatter depoter af brændstof udsat til feltarbejde eller flyvnin-ger. Depoternes størrelse varierer fra nogle få tromler til flere hundrede tromler, og de er ofte placeret på arealer der også har en anden funktion.

Depoterne er ofte udlagt af forskningsinstitutioner, DPC eller flyselskaberne.

Air Greenland oplyser, at der ikke er udlagt faste depoter langs kysten gennem de sidste 4 år, da depoterne ofte forsvinder. Det formodes, at brændstoffet forsvinder, fordi det anvendes af fangere, der jager langs kysten.

Ved kildegennemgange er der truffet følgende oplysninger om tromler ved Ittoq-qortoormiit:

Brev fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 9. marts 1998 til Direktoratet for Miljø og Natur: ”I forbindelse med et forsøgsfiskeriprojekt i Ittoqqortoormiit / Scoresbysund i sommer er der registreret et stort antal 200 l tromler mange steder, dybt inde i fjorden og omkring de steder, hvortil man foretager længerevarende fangstrejser. …” Disse tromler er ikke med i databasen, da de ikke har kunnet loka-liseres præcist.

De til tider meget omtalte depoter på Lersletten (lok nr. 09-522) er i sommeren 2001 fjernet af GEUS på foranledning af Råstofdirektoratet.

Geografisk beliggenhed: Depoterne ligger spredt langs kysten, primært i tyndt be-folkede områder.


Datakilder: DMN’s arkiver samt aktører som Air Greenland, DLC og DPC.

Terrænbaner

20-143

20-142

20-524

20-502

20-25520-237

17-146

18-140

07-232

Figur 5.7 Terrænbaner



5.7 Terrænbaner

Terrænbaner dækker over landingsbaner til fly. Landingsbanerne er typisk anlagt primitivt på grusslette, og markeret med pæle / tromler.

Lokaliteterne er ofte anlagt i forbindelse med råstofaktiviteter eller forskningsom-råder. De er hovedsagelig placeret i Nationalparken og i enkelte tilfælde på isen.

Det forventes, at der ved alle disse lokaliteter også har været eller er deponeret brændstoffer.


Datakilder: DMN’s arkiver samt DPC.

Skibsvrag

Flyvrag, militære

Flyvrag, civile

Figur 5.8 Skibs- og flyvrag



5.8 Skibs- og flyvrag

Under anden verdenskrig og i årene derefter er der styrtet mange militære fly ned i Grønland. De senere år er det primært civile fly der er forulykket, heriblandt en del letvægt fly omkring Tasiilaq. Skibsvrag i havnebassiner eller umiddelbar nærhed heraf er ikke medtaget i databasen.

Vragenes tilstand, og deres indhold af brændstof, ammunition mm. er som regel ikke beskrevet i kilderne. I enkelte tilfælde er det dog beskrevet, at skibsvrag og vrag af civile fly er tømt for miljø skadelige stoffer. I enkelte tilfælde er vragene endvidere fjernet af og bragt hjem til USA til museer eller samlere.

Air Greenland oplyser at havarikommissionen skal have udleveret alt fra evt. for-ulykkede fly, hvorfor der generelt er ryddet meget grundigt op efter civile flystyrt. I et enkelt tilfælde har Air Greenland dog måtte opgive en fuldstændig oprydning efter en helikopter ulykke i Uummannaq fjorden, da resterne efter ulykken vurderes at ligge på ca. 300 meters havdybde.

Geografisk beliggenhed: En stor del af de militære flyvrag er koncentreret om de tidligere flybaser (Narsarsuaq, Sdr. Strømfjord og Ikaateq) samt TAB. Der ligger endvidere en del militære flyvrag på østkysten syd for Ikaateq, hvor der under kri-gen var oprettet rescue stationer.

Antal i databasen: 43 stk. militære fly, 7 stk. civile fly og 5 stk. skibsvrag.

Datakilder: Kilderne til de militære flyvrag har primært været en privat amerikansk hjemmeside9, der detaljeret beskriver amerikanske aktiviteter i Grønland fra anden verdenskrig og frem til i dag. Oplysninger om de civile flyvrag og skibsvragene er primært hentet fra arkiver hos DMN samt fra kommunerne. Det må forventes, at listen over de civile flyvrag og skibsvrag ikke er komplet og at placeringen af disse således kun repræsentere de vrag der er kendskab til.

9 http://www.homestead.com/argumentsandfacts/usgreenland.html, sidens tekst og billeder opbevares tillige hos NIRAS Greenland.

Råstofaktiviteter

Mineaktiviteter03-546

03-156

03-130

18-133

03-547

06-537

06-513

06-122

12-544

15-134

15-131

15-137

12-124

20-155

20-526

20-525

20-125

20-523

20-143

06-121

06-158

06-135

07-123

07-545

07-126

06-529

07-543

06-120

08-132

07-539

08-12808-129

09-175

18-136

18-538

19-536

19-535

17-532

20-534

17-533

17-541

01-531

18-540

20-528

02-Josvas Mine

04-BW7 - Ivittuut Minen

14-Nedl. Mine / bygd - Qullissat

15-Maarmorilik Mine

15-Maarmorbrud, Qaqortuatsiaq

20-Mestersvig, Nyhavn

01-Mine - Amitsoq

Figur 5.9 Råstof- og mineaktiviteter



5.9 Råstof- og mineaktiviteter

De ældste nedlagte miner, som marmorbruddet vest for Maarmorilik, grafitminen på Amitsoq, Josvas Mine (kobber) syd for Ivittuut og kulminen i Qullissat, er alle mindre eller ældre lokaliteter, der primært forventes at have historisk interesse, mens de større og mere industrialiserede miner som Ivittuut, Mestersvig og Maar-morilik alle er lokaliteter med påviste eller potentielle miljøproblemer. Der er fore-taget miljøundersøgelser ved Ivittuut, Mestersvig og Maarmorilik. Undersøgelserne er typisk udført af DMU.

Forsøgsminen ved Kvanefjeldet er medtaget som en råstofaktivitet, da der ikke har foregået kommerciel drift ved minen.

Råstofaktiviteter dækker over alle lokaliteter, hvor der har foregået eller foregår en efterforskning af mineraler eller olie, samt lokaliteter der har fungeret som ud-gangspunkt for denne efterforskning.

Lokaliteter der er afsluttet af Råstofdirektoratet er indtastet i databasen, og markret som afsluttede. Før Råstofdirektoratet afslutter en aktivitet, afgiver rettighedshave-ren en erklæring om at der er ryddet op. Der kan dog forekomme afmærkninger i felten, såsom fikspunkt og referencenet.

For så vidt angår råstofaktiviteterne efter 1992 skulle der ikke være efterladt affald, da “Regler for feltarbejde og rapportering vedrørende mineralske råstoffer (ekskl. Kulbinter) i Grønland” foreskriver at affald skal fjernes. Derimod er der i forbin-delse med igangværende projekter/tilladelsesforhold midlertidigt opmagasineret feltudstyr i tilladelsesområdet.

Flere af de lokaliteter, der er indført i databasen som råstofaktiviteter, har ikke præcise koordinater, men henviser i stedet til et stednavn på kortet. Hvis lokaliteten ikke har præcise koordinater er det indskrevet i databasen.

Et af de større olieefterforsknings områder, Jameson Land, er ikke truffet i de data-kilder, der har været taget kontakt til. Der er dog under geotekniske lokaliteter listet 7 stk. på Jameson Land, disse er formentlig etableret i forbindelse med olieefter-forskningen.

Antal i databasen: 8 stk. nedlagte miner og 49 stk. råstofaktiviteter heraf 13 stk. igangværende.

Datakilder: Aktiviteter relateret til råstofområdet er primært lokaliseret ved gen-nemgang af en liste over rettighedshaver, som er udleveret af Råstofdirektoratet. Listen omfatter en række lokaliteter, hvor der midlertidigt er eller har været efter-ladt forskellige former for udstyr og effekter i felten.

Geoteknik

Vandforsyning06-116

19-592

19-59319-580

19-579

12-667

12-600

10-179

19-57819-581

19-576

19-577

19-153

Figur 5.10 Vandforsyning og geoteknik



5.10 Vandforsyning og geoteknik

Disse lokaliteter omfatter installationer fra vandforsyning, der ikke længere er i drift, samt arealer hvor der har været udført geotekniske undersøgelser i forbindelse med mulige anlægsopgaver, f.eks. vandkraftanlæg eller lufthavne.

Lokaliteter relateret til vandforsyning har typisk været drevet af Nukissiorfiit, og før dem kommunerne. På de aktuelle lokaliteter er der bl.a. beskrevet dieselpum-per, og der kan således forventes olieprodukter. Herudover forventes det, at der findes bygninger og rør på disse lokaliteter.

Ved de geotekniske lokaliteter er der ofte udført boringer, og der kan forekomme større mængder olieprodukter. Lokaliteterne har bl.a. være drevet af Greenland Ressources eller GTO.

Geografisk beliggenhed: Lokaliteter relateret til vandforsyningen er placeret i umiddelbar nærhed af byer eller bygder. De geotekniske lokaliteter er placeret i potentielle vandkraft områder og på Jameson Land i forbindelse med olieefter-forskning.

Antal i databasen: Vandforsyning 3 stk. og geotekniske lokaliteter 10 stk.

Datakilder: Oplysninger om lokaliteter som omfatter vandforsyning kommer fra Nukissiorfiit, og oplysninger om lokaliteter som omfatter arealer hvor der er gen-nemført geotekniske undersøgelser stammer fra ASIAQ eller fra mundtlige kilder.

Turist og videnskabelig camps

20-556

15-198

20-54

20-21

20-144

20-554

20-28

06-112

06-157

07-514 07-20

14-13

18-210

18-140

19-154

19-29

20-24

20-25

20-27

20-141 20-5920-555

17-239

12-31

20-145

Figur 5.11 Turist og videnskabelig camps



5.11 Turist og videnskabelig lejrpladser

Kategorien dækker over midlertidige lejrpladser, der kun har være anvendt en en-kelt eller få feltsæsoner. De turist aktiviteter, der er indskrevet i databasen, er lejr-pladser for større grupper af turister, eller pladser der er anvendt som faste pladser ved arrangerede ture.

De videnskabelig lejrpladser har typisk været brugt af forskningsinstitutioner som universiteter, GEUS eller DPC.

Der forventes ikke at være væsentlige mængder af affald på lokaliteterne. De aktø-rer, der har givet oplysninger om deres lejrpladser, har oplyst, at alt brændbart af-fald er brændt, og at ikke brændbart affald er taget med hjem. I enkelte tilfælde er metalskrot (brugte jernrør og ligende) dog nedgravet ved lejrpladsen.


Datakilder: Oplysningerne om de lejrpladser, der er indskrevet i databasen, stam-mer primært fra ansøgninger til DPC i årene 1998-2002. Der er tillige lejrpladser, der tilhøre DPC, samt pladser der er oplyst af mundtlige kilder.

SIRIUS' objektliste

Figur 5.12 SIRIUS' objektliste



5.12 Sirius’ objektliste

Sirius henviste generelt til deres objektlister, der er en fortegnelse over alle gen-stande, hytter, depoter, stationer, m.m. med tilhørende koordinat. Sirius beskæftiger sig udelukkende med Nationalparken og nævnte at Søværnet ikke foretager tilsva-rende registreringer for den øvrige del af Grønland. En del af Sirius’s arkiv gik desværre til under en brand, hvorfor en del af deres ekspeditionsrapporter ikke er tilgængelige.

Hele Sirius’ objektliste er indtastet i databasen, en del af lokaliteterne er bekræftet fra andre kilder.

Listen indeholder en del tidligere fangsthytte, der ellers ikke er er medtaget i data-basen. For en komplet liste over fangsthytter i Nationalparken henvises til bilag 20, der indeholder en liste over hytter mm. i Nationalparken. Listen er udleveret af DMN den 21. maj 2003.

På Sirius’ objektliste fremgår lokaliteter, der falder ind under andre kategorier i dette projekt, f.eks. terrænbaner. Disse lokaliteter er ikke registreret under Sirius’ objektliste men under de pågældende kategorier. Der forekommer tillige lokalite-ter, som formentlig har historisk værdi, f.eks. et sted med en efterladt hesteslæde (lok. 20-291) samt steder med efterladenskaber fra tyskernes tilstedeværelse under anden verdenskrig (lok. 20-292 og 20-304, samt lok. 20-450 og 20-591 - de sidste to er tromledepoter).

Det vurderes, at de fleste lokaliteter på Sirius’ objektliste er depoter eller hytter, hvor der kun findes miljøfremmede stoffer i begrænset omfang. Generelt er der dog en sandsynlighed for, at der findes større eller mindre mængder affald ved alle hytterne i Nationalparken.


Datakilder: Sirius

Indhandlingssteder06-Fiskeristation, Nordafar

06-Fiskeristation, Grædefjorden

06-Fiskeristation, Ravns Storø #2

06-Indhandlingssted, Nipisat

07-Fiskeristation, Tovqussaq

06-Fiskeristation, Ravns Storø #1

07-Fiskeristation, Kangaamiut

09-Fiskeristation, Færinge Nordha

05-Fiskeristation - Kangaarsuk

05-Fiskeristation - Sannerut

01-Fiskeristation, Eggers Ø

Figur 5.13 Indhandlingssteder



5.13 Indhandlingssteder

Indhandlingssteder er lokaliteter, hvor der har foregået en indhandling, og typisk en forarbejdning af fisk eller andre fangstprodukter. Typiske indhandlingssteder er færingestationerne langs vestkysen.

Stationerne har typisk været drevet af en enkelt virksomhed og har været bemandet i sommer perioden eller hele året. Stationernes status er i dag alt fra enkelte hustomter til hele fabriksanlæg med beboelsesområder, der står efterladt som da produktionen stoppede.

På de største af stederne, som f.eks. Nordafar (lok. 06-165) i Nuuk Kommune, har der været selvstændige tankanlæg og store frysehuse sammen med fabriksanlægge-ne. På disse arealer må der forventes at være mulighed for væsentlig mængder af miljøfremmede stoffer som tungmetaller, opløsningsmidler samt olieprodukter. Lokaliteterne kan derudover udgøre en risiko i forbindelse med folks færden på stedet, da der kan forekomme ikke vedligeholdet anløbsbroer eller faldefærdige bygninger.

Ejerforholdene på stationerne fremgår ikke af de datakilder, som er gennemgået. På enkelte af lokaliteten forventes ejerforholdene at kunne fremskaffes fra kommu-nerne via B-nummer.

Geografisk beliggenhed: Lokaliteterne er primært beliggende på vestkysten fra Nanortalik kommune i syd til Kangaatsiaq kommune i nord.


Datakilder: Indhandlingsstederne er primært udpeget af kommunerne, jagtbetjente-ne eller fremkommet ved interview af lokalkendte personer. Da der langs vestky-sten er kommuner der ikke har svaret på høringen, kan der være indhandlingssteder der ikke er med i databasen.

Nedlagte bygder

09-Nedl. Bygd, Innalik

09-Nedl. Bygd, Qeqertarsuatsiaq

09-Nedl. Bygd, Aulatsivik09-Nedl. Bygd, Tununngasoq

09-Nedl. Bygd, Ikerasak

09-Nedlagt bygd, Gamle Egedesminde

08-Nedl. Bygd, Sarqardlit

11-Nedl. Bygd, Akugdlit

10-Nedl. Bygd, Nivaq10-Nedl. Bygd, Manermiut10-Nedl. Bygd, Vester Ejland

08-Nedl. Bygd, Qerrortusoq08-Nedl. Bygd, Umánârssuk

10-Nedl. bygd, Basisø10-Nedl. Bygd, Manitsoq

14-Nedl. Bygd, Kronprinsens Ejlan12-Nedl. Bygd, Ata

14-Nedl. Bygd, Skansen

07-Nedl. Bygd, Agpamiut06-Nedl. Bygd, Qornoq

06-Nedlagt bygd, Saardloq

06-Nedlagt bygd, Uumaanaq

06-Nedl. bygd, Narssaq06-Nedlagt bygd, Kangeq

12-Nedl. Bygd, Appat

14-Nedl. Mine / bygd - Qullissat14-Nedl. Bygd, Unartoq14-Nedl. Bygd, Ujarasugssuk

15-Nedl. Bygd, Sermersuit

15-Nedl. Bygd, Uummannatsiaq

15-Nedl. Bygd, naajaat

15-Nedl. Bygd, Nuliafik15-Nedl. Bygd, Qeqetat

15-Nedl. Bygd, Appat

16-Nedl. Bygd, Ingiullisoq

16-Nedl. Bygd, Ikerasak

16-Nedl. Bygd, Kingittoq16-Nedl. Bygd, Uluaa

16-Nedl. Bygd, Upernaviarsuk

16-Nedl. Bygd, Illuiartorfik

16-Nedl. Bygd, Illulik

16-Nedl. Bygd, Saattoq16-Nedl. Bygd, Qassersuaq

16-Nedl. Bygd, Tussaq16-Nedl. Bygd, Appi

16-Nedl. Bygd, Tunoqqu

16-Nedl. Bygd, Saatotoq16-Nedl. Bygd, Ikerasaarsuk16-Nedl. Bygd, Uingasoq

16-Nedl. Bygd, Kuuk16-Nedl. Bygd, Mernoq

16-Nedl. Bygd, Aappalisiorfik

16-Nedl. Bygd, Itissaalik

16-Nedl. Bygd, Kittorsaq

16-Nedl. Bygd, Ikermiut16-Nedl. Bygd, Qaarusulik

03-Nedl. Bygd, Qarmat

05-Nedl. Bygd, Narsalik05-Nedl. Bygd, Iluilaarssuk

01-Nedl. Bygd, Ikigait01-Nedl. Bygd, Illorpaat

02-Nedl. Bygd, Ikineq

05-Nedl. Bygd, Neria

06-Nedlagt bygd, Færinge Havn06-Nedlagt bygd, Utorqarmiut

06-Lichtenfeld

05-Nedl. Bygd, Avigaat05-Nedl. Bygd, Kvaneø

17-Nedl. Bygd, Nugdlit

17-Nedl. Bygd, Nepe

17-Nedl. Bygd, Inuarfigssuaq

Figur 5.14 Nedlagte bygder



5.14 Nedlagte bygder

I forbindelse med projektet er det forsøgt at definerer en aldersgrænse for medta-gelse af nedlagte bygder. Det var hensigten, at aldersgrænsen skulle fastlægges efter det tidspunkt hvor bygderne fik et egenligt forbrug af miljøfremmede stoffer. I projektet blev det dog tilgængeligheden af data der satte aldersgrænsen. Området er primært belyst på baggrund af data fra Grønlands Statistik, der umiddelbart kun-ne leverer data fra 1960 og frem.

De kommuner, som har leveret oplysninger vedr. nedlagte bygder, har typisk frem-sendt lokaliteter tilbage til 1940’erne. Dette er specielt gældende for Uummannap og Upernavik Kommunia, hvor de statistiske oplysninger kun nævner henholdsvis 1 af 6 og 2 af 22 af de bygder, som kommunerne har oplysninger om. Det kan evt. skyldes, at en del at disse bygder kun har fungeret som fangstpladser og således egentligt ikke burde være omfattet af databasen.

Resultatet har været at i kommunerne Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Qeqertarsuaq, U-ummannaq og Upernavik er indskrevet bygder nedlagt før 1960.

I Qaanaaq kommune er den tidligere bygd og radiostation, Uummannq på Dundas halvøen, ikke medtaget, da denne lå på Thule Air Bases området indtil foråret 2003.

Fangsthytter, fangstpladser, fåre- og renstationer er undladt, da de relaterer direkte til traditionel grønlandsk produktion. Større indhandlings- og bearbejdningssteder for fisk mm. er dog medtaget jf. afsnit 5.13.

I databasen er der ikke anført ejerforhold på nedlagte bygder. På de enkelte lokali-teter kan der dog forekomme bygninger med B-nr. for hvilke kommunen sandsyn-ligvis kan oplyse ejerforhold.

De mest kritiske stoffer, der forventes at kunne forekomme på lokaliteterne, er olieprodukter, i forbindelse med oplag af tromler eller ved tanke. Lokaliteterne kan derudover udgøre en risiko i forbindelse med folks færden på stedet, da der kan forekomme ikke vedligeholdet anløbsbroer eller faldefærdige bygninger.

Geografisk beliggenhed: Bygderne ligger fordelt langs vestkysten. Der er tilsynela-dende en overvægt i Upernavik kommune, hvilket kan skyldes ovennævnte for-hold.


Datakilder: De nedlagte bygder er primært indskrevet i databasen på baggrund af oplysninger fra de enkelte kommuner samt oplysninger fra Grønlands Statistik.



6. Opsummering Der er i forbindelse med projektet opbygget en database med 630 lokaliteter med muligt affald i det åbne land i Grønland. Lokaliteterne er inddelt i kategorier på baggrund af de aktiviteter, der har fundet sted. For en stor del af lokaliteterne er der endvidere identificeret en aktør på stedet.

På baggrund af ovenstående vurderes projektets første fase at være gennemført, og at kunne ligge til grund for projektets fase 2.

Det anbefales at fremgangsmåden i en kommende fase 2 følger projektbeskrivelse for ”Affaldskortlægning i det åbne land i Grønland”, udarbejdet af Direktoratet for Miljø og Natur samt Miljøstyrelsen, dateret 5. december 2001. Fase 2 anbefales således at indeholde:

• Forslag til kriterier for og klassificering af affaldsoplag efter æstetisk og mil-jømæssig væsentlighed.

• Forslag til afhjælpning af problemerne, herunder vurdering af de økonomiske og evt. miljømæssige konsekvenser af forskellige former for afhjælpende for-anstaltninger.

• På grundlag af ovenstående at opstille forslag til en handlingsplan for håndte-ring af affaldet i ”det åbne land”, herunder en vurdering af de økonomiske kon-sekvenser af de enkelte trin i planen.

Fase 2 anbefales tillige at indeholde en vurdering af lokaliteternes historiske værdi. En sådan vurdering anbefales udført sammen med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og kan eventuelt resulterer i at visse lokaliteter anbefales som nationalmin-der.

Documents

Hovedrapport – Fase 1docs.nunagis.gl/miljoe/affald/Hovedrapport_Fase1_dansk.pdf · 2004-06-17 · Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Hovedrapport – Fase 1 Side