Hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri Geriatrisk ......Målgruppen for specialet Intern Medicin, Geriatri, vil således vokse betydeligt, og i fremtidens sygehusvæsen skal speciallægen

Uddannelsesprogram

Hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri

Geriatrisk Afdeling

Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling

Kardiologisk Afdeling

Aalborg Sygehus

2004

Ole B. F. Nielsen, Bent Jacobsen, Eva Korup (Sekr. Tina Bisgaard, Bente Bendixen, Kirsten Lund)

2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ............................................................................................................................... 3 2. Beskrivelse af specialet ........................................................................................................... 3 3. Specialets udbredning.............................................................................................................. 4 4. Fremtiden................................................................................................................................ 5 5. Uddannelsens opbygning......................................................................................................... 6 6. Hvorfor vælge geriatri? ........................................................................................................... 6 7. Dansk Selskab for Geriatri (www.danskselskabforgeriatri.dk) ................................................. 7 8. Kurser ..................................................................................................................................... 7 8.1. De tværfaglige kurser er obligatoriske for alle specialer:....................................................... 7 8.2. Kurser fælles for de medicinske specialer: ............................................................................ 7 8.3. Kurser specifikke for Intern Medicin, Geriatri: ..................................................................... 7 9. Forskningstræning og geriatrisk forskning............................................................................... 8 10. Lærings- og evalueringsmetoder (generelt)............................................................................ 9 10.1. Læringsmetoder.................................................................................................................. 9 10.2. Evalueringsmetoder.......................................................................................................... 10 11. Hoveduddannelse i Region Nord ......................................................................................... 11 11.1. Dimensionering ................................................................................................................ 11 11.2. Uddannelsesforløb............................................................................................................ 11 11.3. Uddannelsesgivende afdelinger......................................................................................... 12 11.4. Konkret beskrivelse af hoveduddannelsesforløb................................................................ 13 12. Præsentation af Aalborg Sygehus/afdelingerne .................................................................... 15 12.1. Aalborg Sygehus .............................................................................................................. 15 12.2. Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Nord ........................................ 16 12.3. Gastroenterologisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Syd ............................ 24 12.4. Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd................................................................... 26 13. Målbeskrivelse .................................................................................................................... 28 13.2 Medicinsk ekspert: Endokrinologi ..................................................................................... 38 13.3 Medicinsk ekspert: Gastroenterologi (samtlige kompetencer opnås i AFD. M.) ................. 41 13.4 Medicinsk ekspert: Hæmatologi......................................................................................... 45 13.6 Medicinsk ekspert: Kardiologi (Samtlige kompetencer opnås i afd. S)............................... 49 13.7 Medicinsk ekspert: Lungemedicin ..................................................................................... 53 13.8 Medicinsk ekspert: Nefrologi............................................................................................. 55 13.9 Medicinsk ekspert: Reumatologi........................................................................................ 57 13.10 Medicinsk ekspert: Øvrige fælleskompetencer ................................................................ 58 13.11 Kommunikator ............................................................................................................... 62 13.14 Sundhedsfremmer........................................................................................................... 65 13.15 Akademiker .................................................................................................................... 66 13.16 Professionel .................................................................................................................... 67

3

1. Indledning Den praktiske planlægning af uddannelsen i de tre uddannelsesregioner fremgår af de regionale

uddannelsesprogrammer.

Målbeskrivelsen skal anvendes sammen med den individuelle logbog, som indeholder:

§ Den personlige uddannelsesplan

§ Beskrivelse af afdelingen og uddannelsesforhold

§ Notater om klinisk vejledning og supervision

§ Den uddannelsessøgendes løbende notater vedrørende udvalgte patientforløb og

litteraturliste

§ Checkliste

§ Liste til registrering af godkendte mål

2. Beskrivelse af specialet Geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte og kroniske sygdomme,

men også med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme og aldersforandringer. Det

geriatriske speciale arbejder tværfagligt på sygehusene og har et nært samarbejde med de

praktiserende læger og den kommunale sektor, specielt hjemmeplejen.

Det geriatriske speciale kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper.

Specialet beskæftiger sig med hele det intern medicinske område og med områder indenfor en

række specialer, gerontopsykiatri, neurologi, ortopædkirurgi.

Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af

akutte og kroniske lidelser, aldersforandringer og som følge af denne kompleksitet ofte afledte

fysiske og eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer.

Den geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser,

gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er omkring 80 år.

Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder og foregår derfor i et

tværfagligt miljø. Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod

at genoprette fysisk og psykisk formåen og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed.

Dette nødvendiggør bidrag fra læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og eventuelt

diætist og socialrådgiver.

4

Symptomerne ved sygdomme hos ældre er på grund af kombinationen af multipatologi og

alderdomssvækkelse ofte atypiske og ytrer sig tit ved aftagende færdigheder. Den geriatriske indsats

består i, at identificere årsagen til færdighedstabet og om muligt at iværksætte relevant undersøgelse

og behandling med henblik på restitution. Et færdighedstab kan udvikles gradvist, og patienten kan

henvises til elektiv undersøgelse i ambulatorium, daghospital eller eventuelt sengeafsnit. For en del

patienter vil færdighedstabet indtræde gradvist, og afsløre sig ved pludselige akutte problemer som

f.eks. fald, feber, væskemangel m.m. Karakteristisk for den syge ældre er et stort plejebehov, der

oftest nødvendiggør indlæggelse, og geriatriske patienter udgør derfor en stor del af akutte

indlæggelser i de medicinske afdelinger.

Det er vigtigt at identificere den geriatriske patient, idet undersøgelse, behandling og genoptræning

skal foregå samtidigt for at forebygge yderligere færdighedstab. Det er også vigtigt at være

opmærksom på, at den ældres homeostase er svækket, og følsomheden overfor sygdom er stor.

Den ældre patient tåler derfor dårligt forsinkelser i diagnostik og behandling. Restitutionen er på

grund af organernes reducerede reservekapacitet længere end hos den ukomplicerede interne

medicinske patient. Indlæggelsestiderne for geriatriske patienter er derfor længere end i generelle

intern medicinske afdelinger.

Geriatrisk behandling er evidensbaseret, og vigtige effektparametre er forbedret funktionsniveau,

mindre afhængighed, færre genindlæggelser, færre plejehjemsanbringelser og reduceret mortalitet.

Størstedelen af de geriatriske patienter kan udskrives til en selvstændig tilværelse efter endt

behandling.

3. Specialets udbredning Der er 21 geriatriske afdelinger i Danmark. Der er ansat 39 overlæger og registreret 63

speciallæger. Der er på nuværende tidspunkt ingen praktiserende speciallæger i geriatri.

De geriatriske afdelinger modtager patienter efter henvisning fra praktiserende læger og andre

hospitalsafdelinger. Patienter modtages akut, subakut og elektivt. Fordelingen mellem de tre

grupper varierer afdelingerne imellem.

Uddannelsesafdelingerne råder over stationære senge, daghospitaler, ambulatorier og de fleste

steder geriatriske teams med funktion uden for hospitalsafdelingerne.

5

Specialet er repræsenteret ved de tre universiteter med ét professorat og to kliniske lektorater ved

Københavns Universitet, ét klinisk lektorat ved Århus Universitet og to kliniske lektorater ved

Syddansk Universitet i Odense.

4. Fremtiden Den danske befolkning udgjorde i 2002 5.330.000 personer, heraf er 800.000 ældre end 65 år og

210.000 ældre end 80 år. Mortaliteten blandt de ældste har over en årrække været faldende og med

index 100 år 2000, vil gruppen af 80+-årige være steget til 105 % i år 2010, 115 % i år 2020, og 169

% i år 2030.

0

40

80

120

160

200

proc

ent

2000 2010 2020 2030 2040årstal

65+ år80+ år

Figur 1: Fremskrivning af den danske befolkning på baggrund af data fra Danmarks Statistik. År 2000 er INDEX 100.

Målgruppen for specialet Intern Medicin, Geriatri, vil således vokse betydeligt, og i fremtidens

sygehusvæsen skal speciallægen i Intern Medicin, Geriatri, være til stede og repræsenteret i alle de

funktionsbærende enheder, der modtager ældre medicinske patienter.

Behovet for geriatriske speciallæger vil stige betydeligt, og med den stigende lægelige

specialisering vil sundhedsvæsenet have et stort behov, og patienterne efterspørge, geriatriske

speciallæger, som mestrer at løse en flerhed af medicinske og funktionsmæssige problemer.

6

5. Uddannelsens opbygning Arbejdet med den geriatriske patient kræver en bred medicinsk viden og kompetence. Udover

"common-trunk"-kompetencerne kræves særlig viden om sygdomme hos ældre patienter indenfor

flere af de medicinske specialer, psykiatri, neurologi, dermatologi, og urologi. Disse krav fremgår af

målbeskrivelsen.

Den uddannelsessøgende skal tidligt i hoveduddannelsen tilegne sig den geriatriske arbejdsmetode,

som den er beskrevet i målet "Geriatrisk vurdering".

Den uddannelsessøgende skal opnå kendskab til og erfaring med geriatriens forskellige

organisationsformer og arbejdsmåder. Den uddannelsessøgende skal derfor arbejde med akutte,

subakutte og elektive geriatriske patienter i både stationære sengeafsnit, daghospitaler, ambulatorier

og geriatriske teams, som beskrevet i målet "Geriatriske organisationsformer".

Den samlede varighed af hoveduddannelsen og "common-trunk" vil være 60 måneder. Erhvervelsen

af de enkelte mål og kompetencer i "common-trunk" og i hoveduddannelsen sker løbende og

samtidigt. Rækkefølgen for opfyldelse af de enkelte mål i hoveduddannelsen vil være individuel og

afhængig af den enkeltes uddannelsesforløb. Rækkefølgen skal fremgå af den individuelle

uddannelsesplan.

Selvom uddannelsen er målstyret, er tiden en væsentlig parameter for kompetenceudviklingen, som

først og fremmest sker igennem det daglige kliniske arbejde.

6. Hvorfor vælge geriatri? Specialet skal vælges af læger, som finder det fagligt spændende og udfordrende at beskæftige sig

med hele det intern medicinske sygdomspanorama, som har interesse for sygdomme hos ældre, som

ikke har nihilistisk holdning til aldring og svækkelse, og som har interesse for et tværfagligt

samarbejde med sundhedsvæsenets andre personalegrupper.

Specialets bredde gør, at mulighederne for at opdyrke og praktisere interesseområder er stor.

7

7. Dansk Selskab for Geriatri (www.danskselskabforgeriatri.dk) Specialets videnskabelige selskab er "Dansk Selskab for Geriatri". Selskabet afholder

videnskabelige møder og er medarrangør af "Nordisk Kongres i Gerontologi", som afholdes hver

andet år på skift i de nordiske lande.

Det forventes, at uddannelsessøgende og kommende speciallæger engagerer sig i selskabets arbejde,

for dels at opbygge eget netværk, og dels at bidrage til specialets fortsatte udvikling.

8. Kurser Den uddannelsessøgende skal deltage i en række kurser.

8.1. De tværfaglige kurser er obligatoriske for alle specialer:

• Kursus i kommunikationstræning

• Kursus i ledelse, administration og samarbejde

• Kursus i pædagogik

8.2. Kurser fælles for de medicinske specialer:

• Kursus i rationel klinisk beslutningsterapi

• Kursus i rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese

• Kursus i psykiatri og neurologi for intern medicinere

• Kursus i den ældre patient

• Kursus i akut medicin og intensiv terapi

• Kursus i onkologi for intern medicinere

8.3. Kurser specifikke for Intern Medicin, Geriatri:

• Gerontologi (4 dage)

o Formålet er at den uddannelsessøgende skal opnå nyeste viden om: Demografi, normal

aldring, aldringens psykologi, teorier om aldring, molekylær gerontologi, herunder møde

forskere indenfor disse områder og få kendskab til gerontologisk metode, litteratur og

forskningsmiljøer.

o Lovgivning for ældreområdet

o Samordning imellem primær- og sekundær sektor

8

• Geriatrisk vurdering og rehabilitering (4 dage)

o Formålet er, at den uddannelsessøgende skal opnå teoretisk viden om arbejdsredskabet

geriatrisk vurdering (assessement), viden om geriatrisk rehabilitering, viden om fysiske og

psykiske måleredskaber

o Formålet er at træne de uddannelsessøgende i brugen af måleredskaber og udøvelse af

geriatrisk vurdering

• Sygdomme hos den ældre patient (4 + 4 dage)

o Formålet er at den uddannelsessøgende skal opnå nyeste viden om diagnostik og behandling

af sygdomme og funktionstab hos ældre: Instabilitet, fald, demens, delirium, iatrogenese,

polyfarmaci, bevægeapparatet, kardiologi, dermatologi, endokrinologi, gastroenterologi,

neurologi, onkologi og urologi

o Formålet er ved praktiske øvelser at træne den uddannelsessøgende i identifikation og

behandling af sygdomme hos den geriatriske patient

De speciale specifikke kurser afholdes som landsdækkende kurser fordelt over en periode på 3 år.

Kurserne tilrettelægges af Dansk Selskab for Geriatri.

9. Forskningstræning og geriatrisk forskning Forskningstræning skal skabe baggrund for udvikling og bevarelse af et vidensbaseret

sundhedsvæsen. Forskningstræningen skal sikre:

• at alle speciallæger har kompetence til at identificere og overføre relevante

forskningsresultater til sundhedsvæsenets drift

• at alle speciallæger har erhvervet færdigheder til en livslang og løbende opretholdelse af

vidensniveauet

Forskningstræningen er en integreret del af hoveduddannelsen og skal være klinisk og speciale

orienteret. Forskningstræning omfatter formulering af et projekt, udarbejdelse af protokol,

gennemførelse af projektet og afsluttende mundtlig og skriftlig afrapportering. Der er ikke krav om

9

publikation. Den samlede tidsramme er 12 uger. Ugerne vil typisk være spredt over en længere

periode i hoveduddannelsen.

Mentor/vejleder udpeger sammen med den uddannelsessøgende en vejleder for forsknings-

træningen. Aftalerne skal fremgå af uddannelsesplanen.

Specialets uddannelsesgivende afdelinger udarbejder hvert år i regi af Dansk Selskab for Geriatri et

idékatalog over projekter. Samme projekt kan etableres ved flere afdelinger.

Samarbejde er tilladt, men den enkelte uddannelsessøgendes bidrag skal fremgå tydeligt.

Afrapportering kan foregå ved møde arrangeret af Dansk Selskab for Geriatri.

Der er særdeles gode muligheder for at deltage i eller selv at arbejde med egentlige forsknings-

projekter. I tilslutning til de tre universitetsafdelinger findes tværfaglige forskningsmiljøer, der

beskæftiger sig med forskellige aspekter af den normale aldring og sygdomme hos gamle. Ved flere

af de geriatriske afdelinger foregår ligeledes klinisk forskning. Et forskningsprojekt vil ofte kunne

erstatte den obligatoriske forskningstræning.

10. Lærings- og evalueringsmetoder (generelt) 10.1. Læringsmetoder

Kolonnen "Læringsmetoder" anviser forskellige læringsmuligheder. Ikke alle læringsmetoder skal

benyttes. Kombinationen af læringsmetoder vil fremgå af den enkeltes uddannelsesplan.

• Afdelingsinstruks - anvende eksisterende afdelingsinstruks

• Fokuseret klinisk ophold - er et kortere ophold i andre afdelinger mhp. opnåelse af særlige

delkompetencer

• Kursus - deltagelse i obligatorisk kursus ("common-trunk"/speciale specifikt)

• Logbog - den uddannelsessøgendes redskab til systematisering og dokumentation af læring

og erhvervelse af kompetencer.

• Læringsdagbog - den uddannelsessøgendes egne notater til f.eks. registrering af kliniske

forløb, som kan indgå i de løbende samtaler med vejleder.

• Mesterlære i klinisk arbejde - den uddannelsessøgende deltager i det daglige arbejde.

Mesterlære i moderne forstand er reflekterende læring med erfarne kolleger/vejleder under

udførelse af arbejde. Den uddannelsessøgende skal demonstrere stigende kompetence og

10

progressionen skal være synlig, ved at den uddannelsessøgende efterhånden kan arbejde

selvstændigt, påtage sig ansvar og vejlede andre.

• Selvstudium - er en form for adfærd, hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager

initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer

ressourcer og læringsstrategier hertil, og selv vurderer resultaterne. Det omfatter læsning af

faglitteratur, lærebøger, faglige møder og kongresdeltagelse. Dokumenteres i logbogens

litteraturliste.

• Udarbejdelse af skriftligt materiale - læring gennem udarbejdelse af skriftligt materiale

(instruks-, informations- eller undervisningsmateriale).

• Varetage undervisning - læring gennem undervisning af andre. Dokumenteres i logbogen.

10.2. Evalueringsmetoder

Kolonnen "evaluering" angiver på hvilken måde, det enkelte mål skal evalueres. Målet godkendes

som en helhed. Datoen for slutevalueringen skal fremgå af logbogen.

Ved løbende kontakt og refleksion med vejlederen vurderer denne bredden og progressionen i den

uddannelsessøgendes kompetencer. Formålet med den løbende kontakt er at give den

uddannelsessøgende feed-back på læring og vejlede den uddannelsessøgende hen imod den

endelige målopfyldelse.

Rammer og vilkår for den løbende kontakt imellem uddannelsessøgende og vejleder fremgår af den

enkeltes uddannelsesprogram.

Evalueringsmåder:

• Audit på patientjournaler: Uddannelsessøgende og vejleder gennemgår en række

patientjournaler, hvor den uddannelsessøgende har været ansvarlig for patientforløbet.

• Godkendt kursus: Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder, at kursisten har opfyldt kursets

mål

• Struktureret observation i klinikken: Er direkte at se, hvordan en uddannelsessøgende

læge udfører en færdighed og udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dette

færdighedsniveau. Evalueringen skal være aftalt imellem vejleder og uddannelsessøgende.

• Struktureret vejledersamtale: En aftalt samtale imellem uddannelsessøgende og vejleder,

der afhandler i forvejen definerede områder. Samtalen er ikke en overhøring, men den

11

uddannelsessøgende skal igennem fremlæggelse, refleksion, diskussion og samtale

demonstrere de krævede kompetencer. Samtalen kan tage udgangspunkt i:

o Patientcase: Et patientforløb som den uddannelsessøgende har haft ansvar for.

o Patientforløb beskrevet i logbog: Den uddannelsessøgende udvælger et antal

patientforløb, som fremlægges til evaluering. Foreliggende journalmateriale skal

indgå i evalueringen.

o Litteraturliste: Den uddannelsessøgende skal løbende udbygge sin teoretiske viden.

Dette dokumenteres med en litteraturliste, som relaterer sig til emneområderne for de

enkelte mål. Listen kan omfatte kapitler fra lærebøger, tidsskriftartikler, Cochrane

reviews m.m. Den uddannelsessøgende skal i sit kliniske arbejde demonstrere

kendskab til den relevante litteratur. Litteraturlisten skal have et passende omfang.

• 360-graders evaluering: Er en evaluering, der bliver udført af flere sundhedsfaglige

medarbejdere, og mod i forvejen opstillede kriterier.

• Bedømmelse af opgave: Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person

om kvaliteten af en udført opgave.

11. Hoveduddannelse i Region Nord 11.1. Dimensionering

Sundhedsstyrelsens forslag til det fremtidige antal hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin,

Geriatri i Region Nord er 3 per år.

Den aktuelle uddannelseskapacitet i hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin, Geriatri i Region

Nord vil være 3 per år.

11.2. Uddannelsesforløb

Med udgangspunkt i specialet: Intern Medicin, Geriatri´s målbeskrivelse gives her en kort

beskrivelse af til den fremtidige hoveduddannelse.

Hoveduddannelsen vil have en varighed af 5 år og vil overordnet foregå således:

2 års ansættelse i højt specialiseret enhed, efterfulgt af

2 års ansættelse i funktionsbærende enhed, efterfulgt af

1 års ansættelse i højt specialiseret enhed.

12

Man stiler mod at oprette et fokuseret ophold på Hæmatologisk Afdeling/Infektionsmedicinsk

Afdeling på Aalborg Sygehus med forventet varighed 4-8 uger. Er under planlægning, men er

endnu ikke afklaret endeligt.

11.3. Uddannelsesgivende afdelinger

Oversigt over de afdelinger, som kan indgå i den fremtidige hoveduddannelse i Intern Medicin,

Geriatri i Region Nord:

Højt specialiserede enheder

Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling G.

Aalborg Sygehus, Sygehus Nord, Geriatrisk Afdeling 113.

Funktionsbærende enheder

De funktionsbærende enheder, som naturligt vil høre til Århus, er:

Århus Sygehus, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A.

Århus Sygehus, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C.

Randers Centralsygehus, Medicinsk Afdeling M1.

Randers Centralsygehus, Medicinsk Afdeling M2.

De funktionsbærende enheder, som naturligt vil høre under Aalborg, er:

Aalborg Sygehus, Sygehus Syd, Kardiologisk Afdeling.

Aalborg Sygehus, Sygehus Syd, Gastroenterologisk Afdeling.

Stillingsforbruget på de afdelinger, der indgår i hoveduddannelsen:

Højt specialiserede enheder

Når ligevægt er nået, vil der til hver en tid være ansat:

6 uddannelsessøgende læger på Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling G og

3 uddannelsessøgende læger på Aalborg Sygehus, Sygehus Nord, Geriatrisk Afdeling.

13

Funktionsbærende enheder

Når ligevægt er nået, vil der til hver en tid være ansat:

6 uddannelsessøgende læger på samtlige ovennævnte Intern Medicinske Afdelinger, det vil sige 1

uddannelsessøgende læge på hver af de funktionsbærende enheder.

Der vil således til enhver tid, når ligevægt er nået, være ansat 6 + 3 + 6 = 15 uddannelsessøgende

læger i Intern Medicin, Geriatri i Region Nord.

Uddannelsen varer 5 år, og der vil blive uddannet 3 læger per år i Geriatri.

11.4. Konkret beskrivelse af hoveduddannelsesforløb

De konkrete modeller for forløbsbeskrivelse for samtlige hoveduddannelsesforløb er illustreret

skematisk med angivelse af sammensætning af de forskellige afdelinger.

2 år 2 år 1 år

Århus Sygehus, Geriatrisk Afd. G Århus Sygehus, Med.Afd. A: 1 år+

Århus Sygehus, Med.Afd. C: 1 år

Århus Sygehus Afd. G

Århus Sygehus, Geriatrisk Afd. G Århus Sygehus, Med.Afd. C: 1 år+

Århus Sygehus, Med.Afd. A: 1 år


Århus Sygehus, Geriatrisk Afd. G RandersCentralsgh.Med.Afd.M1: 1 år+

RandersCentralsgh.Med.Afd.M2: 1 år


Århus Sygehus, Geriatrisk Afd. G RandersCentralsgh.Med.Afd.M2: 1 år+

RandersCentralsgh.Med.Afd.M1: 1 år


Aalborg Sygehus, Geriatrisk Afd. Aalborg Sgh., Kardiologisk Afd.: 1 år+

Aalborg Sgh.,Gastroenterol. Afd.: 1 år

Aalborg Sygehus,

Geriatrisk Afd.

14

Forløbsdiagram vedrørende hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri

1. år 2. år 3. år 4. år 5. år o.s.v. ->

ÅS,G ÅS,G ÅS,A ÅS,C ÅS,G

ÅS,G ÅS,G ÅS,C ÅS,A ÅS,G

ASN,ge ASN,ge ASS,ka ASS,ga ASN,ge

ÅS,G ÅS,G RC,M1 RC,M2 ÅS,G












o.s.v. â

Forkortelser anvendt i skemaet:

ÅS,G Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling G.

ÅS,A Århus Sygehus, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A.

ÅS,C Århus Sygehus, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C.

RC,M1 Randers Centralsygehus, Medicinsk Afdeling M1.

RC,M2 Randers Centralsygehus, Medicinsk Afdeling M2.

ASN,ge Aalborg Sygehus Nord, Geriatrisk Afdeling

ASS, ka Aalborg Sygehus Syd, Kardiologisk Afdeling.

ASS, ga Aalborg Sygehus Syd, Gastroenterologisk Afdeling.

15

12. Præsentation af Aalborg Sygehus/afdelingerne 12.1. Aalborg Sygehus

Aalborg Sygehus er hovedsygehus i Nordjyllands amt (485.000 indbyggere) og har

landsdelsfunktion for en række specialer. Sygehuset er tillige lokalsygehus for Aalborg (150.000

indbyggere).

Sygehuset har et Medicinsk Center, der består af selvstændige medicinske afdelinger. Herunder

Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Lungemedicinsk Afdeling, Medicinsk

Nefrologisk Afdeling, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Infektionsmedicinsk Afdeling,

Medicinsk Hæmatologisk Afdeling, Reumatologisk Afdeling samt Brovst og Dronninglund

Sygehus. Hertil kommer Kardiologisk Afdeling med selvstændig afdelingsledelse.

Overordnet er Aalborg Sygehus en del af Århus Universitetshospital.

Introduktionsprogram

Der vil blive gennemført et praktisk introduktionsprogram af en uges varighed på Aalborg Sygehus,

såfremt den uddannelsessøgende ikke har gennemgået dette tidligere. Separat program vil blive

udsendt fra Sygehusledelsen.

Såfremt introduktionskursus til Aalborg Sygehus er gennemgået, vil der lokalt i afdelingerne blive

holdt introduktion til afdelingen.

Ved hoveduddannelsens begyndelse på Geriatrisk Afdeling, modtager den uddannelsessøgende en

uddannelsesmappe (uddannelseslogbog) med følgende:

Udførlig beskrivelse af Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center

Instruks for vagt og visitation

Uddannelsesprogram (aktuelle aktstykke) for hele uddannelsesforløbet

Afdelingens instruksbog .

Håndholdt computer (PDA) såfremt den uddannelsessøgende ikke allerede er udstyret med en

sådan.

Ved ansættelsens start udarbejdes for den enkelte uddannelsessøgende en uddannelsesplan med

henblik på erhvervelse af de i målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet beskrevne kompetencer.

16

Den uddannelsessøgende vil i forbindelse med ansættelse få tildelt en vejleder i hver af de tre

afdelinger.

12.2. Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Nord

Præsentation af uddannelsesforløbet

Uddannelsesforløbet vil i henhold til de overordnede retningslinier være opbygget således:

2 år på Geriatrisk Afdeling (HSE/GA 1).

Herefter 2 år ”common-trunk” hvoraf 1 år på Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling samt 1 år på

Kardiologisk Afdeling. Sluttelig 1 år på Geriatrisk Afdeling HSE/GA 2.

Præsentation af kompetenceudvikling

Der henvises til målbeskrivelsens skema.

Ansættelsessted

Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Nord.

Mere udførlig beskrivelse af Aalborg Sygehus, Medicinsk Center og Geriatrisk Afdeling fremgår af

uddannelsesmappen, som udleveres ved den uddannelsessøgendes ansættelse.

Geriatrisk Afdeling i Aalborg er en selvstændig afdeling organiseret under Medicinsk Center,

Aalborg Sygehus.

Afdelingen har for tiden 16 disponible senge placeret i ét sengeafsnit, hvorfra der årligt udskrives

ca. 220 patienter, ¾ akut indlagte og ¼ elektivt indlagte. Cirka 5400 sengedage. Belægningsprocent

110 % med gennemsnitlig liggetid på omkring 25 dage.

Et mindre antal dagpladser, samt Geriatrisk Team med udadgående funktion såvel til

primærsektoren som til andre afdelinger, herunder det akutte modtageafsnit. Teamet håndterer ca.

250-300 patienter årligt. Knap 600 hjemmebesøg og 350 tilsynsbesøg på andre afdelinger. Et

behandlings- og efterambulatorium.

I Geriatrisk Sårambulatorium behandler man specielt venøse bensår. Der ydes her ca. 3000

behandlinger per år.

17

Geriatrisk Afdeling modtager patienter (oftest ældre) med sammensatte sygdomstilstande

medførende funktionstab og sociale handicaps. Der tilbydes diagnosticering, behandling og

rehabilitering. Det Geriatriske Team tilbyder tidlig diagnostik og behandling efter besøg i hjemmet.

Fysio- og ergoterapi foregår i tæt samarbejde med Sygehusets Terapiafsnit. Til afdelingen er der

tillige tilknyttet socialrådgiver og talepædagog.

Aktuelle personalenormering

Overlæger: 2 (speciallæger i Intern Medicin og Geriatri).

Afdelingslæger: 2.

1. reservelæger: 1.

Kursusreservelæger: 1.

Sekretærer: 4,8.

Sygeplejersker + SOSA i sengeafdeling: 26,22.

Sygeplejersker i Geriatrisk Team: 2.

Sygeplejersker i Geriatrisk Ambulatorium: 4,8.

Social- og sundhedsassistenter: 1.

Fysioterapeuter: 0,75.

Ergoterapeuter: 0,75.

Andre: Afdelingen forventer at komme til at deltage i et introduktionsforløb og fire

hoveduddannelsesforløb – som led i den postgraduate uddannelsesreform for læger.

Ad hoc logopæd i samarbejde med taleinstitut.

Øvrige uddannelsesfunktioner

Sygeplejefaglig, prægraduat: Sygeplejestuderende, radiografstuderende, social- og

sundhedsassistentelever, sygeplejekursus for FADL, portøraspiranter.

Sygeplejefaglig, postgraduat.

Prægraduat fysio- og ergoterapistuderende.

Postgraduat farmaceuter.

Tværfaglig Undervisning (GITU-institutionen).

Forskningsaktiviteter

Afdelingens aktuelle forskningsområder:

Sårbehandling, demensudredning, konstruktion af kliniske databaser.

18

Effekt af konsekvent influenzavaccination til geriatriske patienter.

Effekt af pneumokokvaccination af ældre m.m.

Kvalitetsprojekter

Relationer mellem ressourcetræk og klinisk effekt.

Den Gode Medicinske Afdeling – tværsnitsundersøgelser.

NIP – Det Nationale Indikatorprojekt.

Dansk Selskab for Geriatri – tværsnitsundersøgelser.

Hofteprojekt – rehabiliteringsforløb efter hofteoperationer.

Rygevaner – i samarbejde med Sund Info og IT-Sundhed.

Demensudredning

Særlige samarbejdsrelationer

I januar 1998 er der med udgangspunkt i aftalen mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

Århus Universitet og Aalborg Sygehus om studenterundervisning indgået en samarbejdsaftale

mellem Nordjyllands Amt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og Århus Amt.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre det bedste grundlag for at fastholde og højne den faglige

kvalitet omkring diagnostik, behandling, pleje, uddannelse/undervisning og forskning. Dette skal

blandt andet opnås ved samordning af de enkelte specialer, f.eks. ved fastlæggelse af fælles

retningslinier for patientforløb, visitation, igangsætning af nye behandlingsmetoder, fælles

undervisningsforløb samt samarbejde omkring forskning.

Samordningen skal ske med henblik på at udpege funktioner, der skal styrkes, samordnes eller

sammenlægges.

Med henblik på at gennemgå det geriatriske speciale er der nedsat en overordnet arbejdsgruppe

bestående af ledelserne på de geriatriske afdelinger på Aalborg Sygehus og Århus

Universitetshospital og cheflægen, Århus Amtssygehus.

Hertil kommer samarbejdet med Aalborg Universitet (Institut for elektroniske systemer,

Sundhedsinformatik, Datalogisk Institut).

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

Dansk Selskab for Geriatri.

Nordisk Gerontologisk Selskab.

19

Sund Info

Geriatrisk Afdeling, Aalborg Sygehus Nord, beskæftiger sig med hele det interne medicinske

område og med problemområder indenfor en række andre specialer. De vigtigste samarbejdende

specialer er de øvrige interne medicinske specialer, gerontopsykiatri, neurologi, ortopædkirurgi og

ophthalmologi samt Demensklinikken.

Geriatrisk Afdeling har i samarbejde med Reumatologisk Afdeling et veludviklet IT-

koordinationsudvalg samt registreringsudvalg.

Der arbejdes tværfagligt og tværsektorielt. Mange opgaver løses således i et tværfagligt miljø i et

tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist,

socialrådgivere og eventuel logopæd.

Afdelingen har tæt kontakt med de praktiserende læger og den kommunale sektor, specielt

hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Der arbejdes med både akutte og kroniske sygdomme, men også med de rehabiliteringsmæssige

konsekvenser af sygdomme og alderdomssvækkelse.

Afdelingen har akut modtagefunktion og deltager i den forbindelse aktivt i Medicinsk Centers

”AMA-funktion” (Akut Modtage Afsnit).

Afdelingen råder over et tværfagligt team – bestående af læge, sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut

samt socialrådgiver – der med base i afdelingen arbejder eksternt.

Patienter henvist til elektiv indlæggelse tilses og vurderes så vidt muligt primært i eget hjem

eventuelt i henvisende afdeling af teamlæge og teamsygeplejersken inden indlæggelse. Ofte

fungerer patienterne bedre i eget miljø, og samtidig kan man med større præcision kortlægge

eventuelle funktionstab, handicap og udækkede sociale behov med henblik på tidlig iværksættelse

af fornødne tiltag.

Det eksterne tværfaglige team udfører også follow-up interventioner på udskrevne patienter efter

behov.

Det viser sig at medicinske og socialmedicinske problemer ofte kan løses af teamet uden

hospitalisering.

20

Størsteparten af afdelingens patienter er præget af multimorbiditet med en blanding af akutte og

kroniske lidelser og alderssvækkelse. Som følge af denne kompleksitet ses ofte afledte fysiske og

eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med sociale problemer.

Foruden omfattende diagnostik og iværksættelse af målrettet behandling af diverse medicinske

tilstande indgår rehabilitering som en væsentlig del af afdelingens arbejdsopgaver.

Rehabiliteringsdelen omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter mod at genoprette fysisk

og psykisk formåen og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed.

Man tilstræber således, at sikre patienterne forbedret funktionsniveau, mindre afhængighed, færre

genindlæggelser, færre plejehjemsanbringelser og reduceret mortalitet.

I den forbindelse er det værd at nævne, at størstedelen af patientklientellet udskrives til en

selvstændig tilværelse efter endt behandling.

Læringsstrategi.

Valg af metoder til brug for den uddannelsessøgendes læring.

Der henvises til kapitel 10.1 samt skemaer for målbeskrivelsen, men man kan særlig fremhæve

følgende:

Det er vigtigt for den uddannelsessøgendes læring, at vedkomne aktivt og under forsvarlig

supervision i løbet af sin ansættelse varetager relevant klinisk arbejde.

Det forventes derfor, at introduktionslægen deltager i afdelingens kliniske arbejde og i den

forbindelse udfører journaloptagelse, stuegangsfunktion, ambulatoriefunktion, sårbehandling,

patient- og pårørendesamtale, dagvagtarbejde, epikriseskrivning og stuelægearbejde. m.m.

Teoretisk undervisning

Sygehusets lægestab byder på Staff-meeting hver 14. dag. Dette foregår i Sygehusets store

auditorium og er fælles for alle Sygehusets læger.

GITU-møder (gensidig, intern, tværfaglig undervisning) ca. 12 gange pr. år.

Andre kurser kan evt. arrangeres efter aftale.

Endelig indgår selvstudium som et naturligt led i den akademiske efteruddannelse.

Opgradering af teoretisk viden

Dette beror først og fremmest på selvstudium.

I ansættelsesperioden desuden mulighed for deltagelse i et – evt. flere af følgende arrangementer:

Temadage, kurser, symposier, konferencer og lignende efter nærmere aftale.

21

Projektarbejde/videnskabeligt arbejde

Det forventes, at den uddannelsessøgende deltager i afdelingens løbende kvalitetssikringsprojekter.

Videnskabeligt arbejde kan effektueres efter nærmere aftale.

Udøvelse af ledelse/administrativt arbejde

Under ansættelsen forventer man, at den uddannelsessøgende deltager i udarbejdelse eller

opgradering af mindst to år af afdelingens skriftlige instrukser per år (GA 1 + GA 2). Dette i

samarbejde med vejleder og afdelingens specialeansvarlige overlæge.

Under ansættelsen skal den uddannelsessøgende lede mindst fem tværfaglige konferencer pr. år

(GA 1), hvoraf mindst to pr. år af disse bør være vejlederevalueret.

Kommunikation

Den uddannelsessøgende vil få kommunikationserfaring via epikriseskrivning. Desuden ved

deltagelse i patient-/pårørendesamtaler, først som ”føl”, siden som selvstændig udøver. Der vil

desuden blive rig mulighed for kommunikationstræning via udfærdigelse af diverse lægeerklæringer

blandt andet til de sociale myndigheder, Lægemiddelstyrelsen m.m.

Superviseret og selvstændig stuegangsfunktion vil også give den uddannelsessøgende mulighed for

optræning i kommunikationsfærdigheder, ikke mindst som aktiv deltager ved de tværfaglige

konferencer.

Deltagelsen i udfærdigelse af afdelingsinstrukser vil give mulighed for opøvning af administrativ

kommunikation.

Sundhedsfremmer

Der vil blive mulighed for deltagelse i udøvelse af primær, sekundær og tertiær profylakse.

Introduktionslægen vil få indblik i Sygehusets sundhedsfremmende aktiviteter (evt. via besøg hos

Sygehusets Sund Info organisation efter nærmere aftale).

Der vil endvidere blive tilbudt vejlederevaluering af mindst et patientforløb, hvor ”sundhedsfremme

og sygdomsforebyggelse” indgår som et relevant element.

Der vil blive afkrævet selvevaluering af mindst ét patientforløb af denne kategori i logbog.

22

Akademiker

Denne kompetenceudvikling vil først og fremmest foregå via selvstudium, men der vil også være

rig mulighed for undervisning i afdelingen samt forskningsmulighed efter nærmere aftale.

Hvad angår kompetenceudvikling inden for informationsteknologi vil der være mulighed for

deltagelse i IT-Sundheds kursustilbud.

Desuden vil introduktionslægen få adgang til PC med internet, i den forbindelse

litteratursøgemuligheder.

Evt. andet

Efter nærmere aftale.

Evalueringsstrategi

Den uddannelsessøgende får ved ansættelsen udleveret en PDA (Pocket-PC), der anvendes i

forbindelse med evalueringen efter nærmere aftale.

Der henvises venligst til kap. 10.2 samt skemaer for målbeskrivelse.

Det er obligatorisk, at man løbende registrerer sine kompetencer i den elektroniske logbog (PDA)

Valg af metoder til brug for evaluering af den uddannelsessøgende:

Formativ evaluering

Konferencefremlæggelse af mindst fire patientforløb pr. år (GA 1).

Superviseret vurdering af mindst fire selvvalgte patientforløb pr. år (GA 1)

Registreret litteraturliste i logbog (PDA).

Selvevaluering af mindst fire patientforløb (auditpatienter) i logbog pr. år (GA 1).

Patientforløbene skal være forskellige og indeholde elementer fra forskellige grupper under

”Konkretisering af mål”.

Endvidere vejleder-evaluering af:

Mindst to tværfaglige konferencer pr. år (GA 1)

To kommunikationer med patient/pårørende pr. år (GA 1)

Skriftligt materiale (breve, informationer, instrukser)

Mindst to stuegange pr. år (GA 1)

Mindst tre epikriser pr. år (GA 1)

23

Summativ evaluering

Check af at formativ evaluering er opfyldt.

Præsentation af litteraturliste.

Efter planen vil der blive effektueret introduktion i afdelingen første mødedag og

introduktionssamtale senest to uger efter ansættelsen (”A-skemaet” udfyldes i henhold til

”Vejledning af evaluering af den lægelige videreuddannelse”, Sundhedsstyrelsen 1998)

Denne vil blive opfyldt af justeringssamtaler midtvejs samt efter behov - ”B skemaet” udfyldes.

Endelig vil der blive effektueret en slutevaluering. Til nævnte møder deltager sædvanligvis

introduktionslægen og vejlederen evt. den uddannelsesansvarlige overlæge efter nærmere aftale

med denne.

Afdelingen vil i samarbejde med andre afdelinger forsøge at oprette ”reflekteringsteams”, hvor den

uddannelsessøgende vil have mulighed for at udveksle erfaringer med kollegaer i tilsvarende

uddannelsesstillinger.

Evaluering af den lægelige videreuddannelse

I henhold til ”Vejledning af evaluering af den lægelige videreuddannelse”, Sundhedsstyrelsen 1998,

skal den uddannelsessøgende ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingen

har givet. Til denne opgave benyttes det officielle skemamateriale (skema D-E). De officielle

skemaer til denne evaluering, henholdsvis prosaform, henholdsvis ved pointgivning, anvendes af

afdelingen til løbende optimering af uddannelseskvaliteten.

Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingen gennem inspektorordningen, der har

til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse i praksis ved, at afdelingerne arbejder

med uddannelsesrelaterede problemstillinger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside

www.sst.dk/inspektorordning .

Vejledning i den lægelige videreuddannelse

Vejleder er speciallæge i Intern Medicin og Geriatri /eller Almen Medicin og/eller afdelingslæge.

Den uddannelsesansvarlige overlæge er speciallæge i intern medicin og geriatri.

http://www.sst.dk/inspektorordning

24

Når uddannelsesforløbet er forløbet tilfredsstillende, udfyldes CS-skemaet, der tjener som

dokumentation ved senere ansøgning om speciallægeankerkendelse og til ansættelse i

hoveduddannelsesstilling i intern medicin/speciale. Både kursist og vejleder godkender begge

uddannelsen i den pågældende afdeling.

Den uddannelsesansvarlige overlæge skal herefter have slutevalueringsskemaerne til

kontrasignering. CS-skemaet udleveres til introduktionslægen, og en kopi opbevares i

introduktionslægens P-sag i Sygehusadministrationen.

12.3. Gastroenterologisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Syd

Ved ”common-trunk” uddannelsens begyndelse på Afdeling M modtager den uddannelsessøgende

en uddannelsesmappe (uddannelseslogbog) med følgende:

Udførlig beskrivelse af afdeling M

Instruks for vagt og visitation

Uddannelsesprogram (aktuelle aktstykke) for hele uddannelsesforløbet

Afdelingens instruksbog (på fil)

Håndholdt computer (PDA) såfremt der ikke haves en fra tidligere ansættelse.

Navn på vejleder

Ved ansættelsens start udarbejdes for den enkelte uddannelsessøgende en uddannelsesplan med

henblik på. erhvervelse af de i målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet beskrevne kompetencer.

Når det bliver teknisk muligt registrerer man sine kompetencer i den elektroniske logbog (PDA).

Funktion og opbygning af Afdeling M:

Afdelingen har speciale i intern medicin, samt grenspeciale i hepatologi og gastroenterologi, hvor

der er landsdelsfunktioner. Afdelingen har ca. 1900 indlæggelser på årsbasis, hvor hovedparten er

akutte indlæggelser. Ca. 40 procent af indlæggelserne er alment interne medicinske lidelser. Der er

ca. 7500 ambulante og dagafsnitskontakter per år. Afdelingens læger udfører på årsbasis ca. 900

gastroskopier, 300 sigmoideoskopier og 320 koloskopier.

25

Inddeling af afdeling M:

Medicinsk/gastroenterologisk sengeafsnit M1 med 26 senge-pladser.

Lokalitet: ASS, rødstensbygning vinkelret på højhuset.

Dagsafsnit på M1: Åbent 8.00 – 16.00. Medicinske patienter der ikke kræver indlæggelse, men dog

mere intensiv eller hurtigere udredning/vurdering end hvad kan gøres i ambulant regi. Deles fysisk

med patienter fra Nefrologisk Afd. C. Lokalitet: I forbindelse med Afdeling M.

AMA: Akut medicinsk modtageafsnit for Afd. B (hæmatologi), Afd. C (nefrologi), F

(infektionsmedicin) samt afd. M. Fungerer som modtageafsnit for akutte medicinske patienter.

Rummer op til 17 pt. lokalitet: ASS, gul bygning, vinkelret på højhuset.

Ambulatorie- og undersøgelsesafsnit: Fælles med Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling. Lokalitet:

ASS, ved den nordlige del af forhallen.

Lægekontorer, lægesekretariat og konferencerum: Lokalitet: Aalborg Sygehus Syd, ved den sydlige

del af forhallen.

Lægelig normering: 6 overlæger heraf 1 professor, 2 afdelingslæger, 4 hoveduddannelser i

gastroenterologi og hepatologi, 1 hoveduddannelse i geriatri , 1 hoveduddannelse i reumatologi, 3

introduktionsstillinger og 2 turnusstillinger . Struktur og klassifikation er under revision.

Vagtstruktur: Der udleveres forud for ansættelsen detaljeret vagt- og visitationsinstruks.

Forvagten er ca. 7-skiftet med 2 holds drift fra vagtværelse; bagvagt 8 skiftet med ét holdsdrift fra

bolig. Udkast til arbejdsplan foreligger ca. 30 dage før ikrafttrædelse og vil blive udsendt.

Som udgangspunkt vil du blive placeret i forvagtslaget.

Universitets tilknytning: Afdeling M er universitetsafdeling under Århus Universitet. Til

afdelingen er der som anført knyttet 1 professor, 1 prægraduat lektor, 2 eksterne lektorer og løbende

5-10 ph.d.-studerende. Afdelingen deltager i undervisningen af såvel lægestuderende såvel som

sundhedsteknologistuderende. Der er et tæt samarbejde med Aalborg Universitet.

26

Undervisning: Alle kliniske situationer og problemstillinger indeholder en mulighed for

undervisning, der så vidt muligt skal udnyttes. Der foregår endvidere formaliseret undervisning tre

gange om ugen (mandag, tirsdag og torsdag morgen). Afdelingen deltager i studenterundervisning.

Forskning: Afdeling M har tradition for prioritering af forskning på højt internationalt niveau.

Afdelingen har en formuleret forskningsstrategi og igennem snart mange år en forskningsansvarlig

overlæge, og pr. 1. juli tildeltes denne et professorat som er samfinancieret mellem afdelingen samt

Aalborg Universitet. De væsentligste indsatsområder er p.t. visceral smerte,

epidemiologi/registerforskning samt klinisk gastroenterologi/hepatologi, men afdelingen deltager

også aktivt på en del andre områder.

Specielle interesseområder: Hjemmeparenteral ernæring (lands/landsdelsfunktion),

inflammatorisk tarmsygdom, diagnostik og behandling af Hepatitis B+C, smerteforskning.

Samarbejdsparter: Forskningsmæssigt tæt samarbejde med Aalborg Universitetscenter og Klinisk

Epidemiologisk afdeling Århus/Aalborg. Klinisk tæt samarbejde med Kirurgisk afdeling A,

Patologisk Institut og Klinisk Mikrobiologisk afdeling med hvem der er fælles konferencer.

12.4. Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd.

Kardiologisk afdeling har selvstændig afdelingsledelse med reference direkte til Sygehusledelsen.

(- de øvrige medicinske afdelinger refererer til en fælles Medcinsk Centerledelse)

Inddeling af afdeling S: Der er 2 sengeafsnit, klinisk ambulatorium, kardiologisk laboratorium og

lipidklinik. I alt rådes over 43 senge fordelt på 2 afdelinger, henholdsvis et 7-døgns afsnit med 31

senge (afd. S1), og at 6-døgns afsnit med 12 senge (afd. S2).

Lægelig normering: 9 overlæger, 4 afdelingslæger, 6 1.reservelæger og 8 reservelæger. Ændringer

indenfor staben af afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger vil ske i forbindelse med

implementering af uddannelsesreformen.

Vagtstruktur:: Der er 1 forvagtslag, 1 bagvagtslag og 3 overlægevagtslag (henholdsvis KAG/PCI,

PM, Ekko). Introduktionslægen vil være tilknyttet forvagtslaget, der aktuelt er 8 skiftet med 2

holdsdrift.. Forud for ansættelsen vil der blive udsendt vagtskema/arbejdsplan for den følgende

måned.

27

Aktivitet: I Kardiologisk Laboratorium udføres årligt 6000 ekkokardiografier (voksne, børn, foster,

transøsofageale), 2100 KAG’er, 1200 PCI’er, 370 pacemakerimplantationer, 43 ICD-

implantationer, 60 elektrofysiologiske undersøgelser samt 730 arbejdstest og 1800 PM/ICD

kontroller. Endvidere foretages 860 Holter-monitoreringer.

Universitets tilknytning: Kardiologisk Afdeling er universitetsafdeling under Århus Universitet. Til

afdelingen er knyttet 2 professorer, 3 lektorer og 4 ph.d.-studerende. Afdelingen deltager i

undervisningen af lægestuderende såvel som sundhedsteknologistuderende.

Forskning: Der foregår en stor forskningsaktivitet både i form af grundforskning og som led i

internationale og nationale multicenterundersøgelser. Afdelingen har specielt markeret sig indenfor

lipidforskning, forskning i koronarmarkører og medikoteknisk forskning. Sidstnævnte med

baggrund i tæt samarbejde med sundhedsteknologisk institut, Aalborg Universitet.

Specielle interesseområder: Afdelingen har som noget unikt ekkokardiografisk telemedicin, hvilket

bevirker, at man over det digitale netværk kan transmittere billeder fra amtets øvrige sygehuse,

ligesom dette er muligt fra thoraxintensiv og neonatal afdeling, og endvidere indenfor afdelingens

egne rammer (kontorer, konferencerum, undersøgelsesstuer).

Samarbejdsparter: Afdelingen samarbejder med sygehusets øvrige afdelinger med specielt tæt

samarbejde med Thoraxkirurgisk Afdeling i form af daglige konferencer, ligesom der foregår

forskningssamarbejde med Thoraxkirurgisk Afd. Derudover samarbejdes med Kardiologisk Afd.,

Skejby Sygehus omkring HTX-patienter, visse elektofysiologiske undersøgelser og behandlinger

samt børnehjertekonferencer.

28

13. Målbeskrivelse Målene beskriver indenfor 7 ”roller” de fælles minimumskompetencer som alle geriatriske

speciallæger skal besidde. Den medicinske ekspertfunktion i geriatri kan ikke defineres i relation til

beherskelse af monopatologiske problemstillinger. Den geriatriske specialist har derfor først opnået

sin kompetence, når de 7 roller efter behov kan inddrages og demonstreres.

Målbeskrivelsen afstikker de overordnede retningslinier for uddannelsen. De danner baggrund for

udarbejdelse af de regionale uddannelsesprogrammer, som skal indeholde oplysninger om den

praktiske udformning af uddannelsen i de enkelte regioner. Uddannelsesprogrammet beskriver

endvidere de regionale vilkår for uddannelse, læringsrammer samt mentor og kliniske vejlederes

funktioner.

Målbeskrivelsen er opstillet i skemaform. Skemaets første kolonne angiver det mål der skal

beherskes og evalueres. I næste kolonne er angivet ”konkretiseringer, dvs. eksempler på hvad det

pågældende mål blandt andet indeholder. Alle konkretiseringer skal kunnes, men de skal

nødvendigvis ikke alle specifikt evalueres. Evalueringen sker på hele målet.

De mål som ikke kan læres i de geriatriske afdelinger er angivet i nedenstående tabel

13.2 Endokrinologi No. 2, 3

13.3 Gastroenterologi No. 5, 9, 10, 11, 12

13.4 Hæmatologi No. 3, 4

13.5 Infektionsmedicin No. 2, 3, 4

13.6 Kardiologi No. 1, 2, 3, 4, 5, 8, 10, 12, 13

13.7 Lungemedicin No. 2, 5

13.8 Nefrologi No. 2, 4

13.10 Fælleskompetencer No. 1, 2, 3, 6, 9, 10, 12, 13

Det er forventeligt, at den uddannelsessøgende livsvarigt selv supplerer sine kompetencer udover de

her beskrevne minimumskompetencer

29

I skemaets første kolonne er anført hvilken afdeling der har ”kompetence ansvaret”

GA1 ( = Geriatrisk Afdeling, Aalborg Sygehus de første 2 år under hoveduddannelsen )

GA 2 ( = Geriatrisk Afdeling,Aalborg Sygehus det sidste år under hoveduddannelsen )

M ( = Medicinsk- gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus)

S ( = Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus )

30

13.1 Medicinsk ekspert: Geriatri

Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:

Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:

Læringsmetoder Evalueringsmetoder

13.1.1 GA 1

Redegøre for gerontologiens centrale områder

Redegøre for: • Aldringsmodeller og teorier • Sociale konsekvenser af aldring • Demografi • Sundheds- og samfundsøkonomiske forhold i relation til

aldring • Mestring • Seksualitet • Boformer

Kursus ”Gerontologi” og Selvstudium og Varetage undervisning

Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave

13.1.2 GA 1

Udføre geriatrisk vurdering (assessment), herunder helhedsorienteret diagnostik omfattende somatik, psyke, færdigheder og sociale forhold

• Angive sammenspillet imellem patologi, sygdom, funktionstab og sociale forhold

• Redegøre for det teoretiske grundlag for geriatrisk vurdering • Stille prognose • Udføre fysiske og psykiske funktionstest • Iværksætte støtteforanstaltninger ved funktionstab • Planlægge, udføre, lede og evaluere tværfaglig behandling • Formidle tværsektorielt samarbejde • Vurdere ernæringsstatus

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Geriatrisk vurdering og rehabilitering” og Selvstudium og/eller Varetage undervisning

Struktureret observation i klinikken og Audit på patientjournaler og Godkendt kursus

13.1.3 GA 1

Anvende lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer i relation til ældre

Fortolke og handle på lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende:

• patienters rettigheder • sygehusbehandling • tvangsforanstaltninger • værgemål • kørekort • genoptræning • tilsyn med plejeboliger • rådgivning af patienter, pårørende og sundhedspersonale • deltagelse i og formidling af samarbejde med offentlige

myndigheder

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Gerontologi” og Selvstudium Og Afdelingsinstruks og/eller Varetage undervisning

Godkendt kursus og Struktureret vejledersamtale og Gennemgang af logbog

31

13.1.4 GA 1

Gennemføre rationel farmakoterapi hos ældre

• Redegøre for farmakokinetik og farmakodynamik • Redegøre for interaktion, bivirkninger, compliance og

polyfarmaci • Udføre evidensbaseret medicin justering • Identificere medicinbivirkninger hos den gamle patient • Søge medicintilskud

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og ”Kursus i rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese” og Selvstudium og/eller Varetage undervisning og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale

Struktureret vejledersamtale Og/eller audit på patientjournaler og Godkendt kursus

13.1.5 GA 1

Identificere iatrogene årsager til sygdom og funktionstab og forebygge iatrogenese

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Varetage undervisning

Struktureret vejledersamtale Og/eller audit på patientjournaler og Godkendt kursus

13.1.6 GA 1

Diagnosticere og behandle ernærings mangler hos den ældre patient

• Angive betydningen af kostens sammensætning • Regulere væske og elektrolytter • Angive betydning af sporstoffer og vitaminer • Ordinere kosttilskud • Behandle ernæringsproblemer • Ordinere profylakse

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient”

Struktureret vejleder samtale og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus

32

13.1.7 GA 1

Udrede og behandle ved fald og svimmelhed hos den ældre patient

• udrede årsager og behandle, herunder: o iværksætte tværfagligt samarbejde omkring udredning

og behandling o iværksætte sekundær og tertiær profylakse overfor

patient og miljø

Mesterlære og Teoretisk kursus og Selvstudium og/eller Afdelingsundervisning

Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale og/eller Audit af journaler og Godkendt kursus

13.1.8 GA 1

Udrede, behandle og visitere den ældre patient med funktionstab

• angive årsager til fysisk funktionstab o sygdomspræsentation hos ældre med multimorbiditet

og aldersforandringer o aldersbetinget funktionstab

• angive årsager til kognitiv dysfunktion o i forbindelse med sygdom o symptomer ved delirium o symptomer ved demens o symptomer ved depression o symptomer ved subduralt hæmatom

• iværksætte initial diagnostik og behandling, herunder o forebygge og behandle delirium o iværksætte behandling ved fysisk funktions tab o forebygge funktionstab i forbindelse med sygdom o udrede ved mistanke om subduralt hæmatom o visitatere ved mistanke om depression/demens o


Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit af journaler og Godkendt kursus

13.1.9 GA 1

Diagnosticere og behandle infektioner hos den ældre patient

• diagnosticere og behandle o de hyppigste infektioner hos ældre o asymptomatisk bakteriuri

• iværksætte relevant vaccination


Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit af journaler og Godkendt kursus

33

13.1.10 GA 1

Diagnosticere og behandle apoplexia cerebri hos den ældre patient

• Angive årsager og forekomst • Angive risikofaktorer • Forklare relation imellem læsion og symptom • Stille prognose • Undersøge, herunder neurologisk undersøgelse • Redegøre for behandling – specielt rehabilitering • Redegøre for komplikationer • Redegøre for profylakse

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks

Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus

13.1.11 GA 1

Diagnosticere og behandle bevægeapparatets lidelser hos den ældre patient

Redegøre for: • Degenerative lidelser i columna og led • Spinalstenose • Frakturer • Artrit • Kæmpecelle arteritis / polymyalgia rheumatica Iværksætte profylakse


Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejledersamtale Og/eller audit på patientjournaler og Godkendt kursus

34

13.1.12 GA 1

Diagnosticere, behandle og forebygge delirium hos den ældre patient

Redegøre for: • Årsager og forekomst • Symptomer og risikofaktorer • Differentialdiagnoser • Patologi Stille prognose Undersøge Behandl Varetage komplikationer Iværksætte profylakse


Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave

13.1.13 GA 1

Diagnosticere og behandle demens hos den ældre patient

Redegøre for: • Årsager og forekomst • Symptomer og risikofaktorer • Differentialdiagnoser • Patologi Stille prognose Undersøge Behandle Varetage komplikationer Tolke kognitive test Iværksætte profylakse



13.1.14 GA 1

Diagnosticere og behandle de hyppigste dermatologiske lidelser hos den ældre patient

Differentialdiagnosticere: • Venøse sår • Arterielle sår • Decubitus Udføre kompressionsbehandling

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og/eller Afdelingsinstruks Og/eller Fokuseret ophold i dermatologisk ambulatorium / speciallæge praksis


35

13.1.15 GA 1

Diagnosticere og behandle endokrinologiske lidelser hos den ældre patient

Diagnosticere, behandle og visitere ved behov.: • osteoporose • diabetes mellitus • hyperparathyroidisme • osteomalaci • hyperthyroidisme • hypothyroidisme Iværksætte profylakse


Strukturet observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave

13.1.16 GA 1

Diagnosticere og behandle gastroenterologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer)

Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • Gastrointestinal blødning • Ulcuslidelser • Galdevejslidelser • Divertike sygdom • Diarré • Obstipation • Incontinentia alvi • Akut abdomen



13.1.17 GA 1

Diagnosticere og behandle hjerte-/ kredsløbslidelser hos den ældre patient

Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • hypertensio arterialis • iskæmisk hjertesygdom • inkompensatio cordis • lipotymi • klaplidelser • ledningsforstyrrelser • ortostatisk hypotension • sinus caroticus syndrom • venøs insufficiens Iværksætte profylakse



36

13.1.18 GA 1

Diagnosticere og behandle instabilitet og fald hos den ældre patient

Redegøre for: • Årsager og forekomst • Symptomer og risikofaktorer • Differentialdiagnoser • Patologi • Prognose Undersøge Behandle Varetage komplikationer Iværksætte profylakse Udføre gang- og stabilitetsanalyse Vurdere syn

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks og/eller Varetage undervisning


13.1.19 GA 1

Diagnosticere og behandle neurologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv apopleksi og demens)

Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • Parkinsonisme • Ekstrapyramidale symptomer • Neuropati • Spinalstenose • Subduralt hæmatom



13.1.20 GA 1

Diagnosticere onkologiske lidelser hos den ældre patient

Udrede på mistanke om onkologiske lidelser i: • bryst • hjerne • hæmatologi • kønsorganer • lunger • mave- og tarmkanal • urinveje, herunder redegøre for epidemiologi og prognose for nævnte former for kræft hos ældre

Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium


37

13.1.21 GA 1

Diagnosticere og behandle psykiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv demens og delirium):

Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • Depression • Psykoser • Neuroser • Angst • Sorg og tab



13.1.22 GA 1

Diagnosticere urologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer)

Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • incontinentia urinaria • infektioner i urinvejene • hypertrophia prostatae • blæredysfunktion • senil vaginitis • katerisation af urinveje • profylakse



38

13.2 Medicinsk ekspert: Endokrinologi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:



13.2.1 S

Iværksætte initial diagnostik og behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad og evt. komplikationer

• udrede for risikofaktorer og komplikationer • vejlede om vægttab • opstille behandlingsplan for vægttab og kontrol

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning Og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus

Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejledersamtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog

13.2.2 M

Iværksætte initial diagnostik og behandling ved hyperglykæmi (diabetes mellitus) (DM)

• inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) • akut behandle udløsende årsag og komplikationer • diagnostisere diabetes • enkelt justere igangværende behandling • vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus

Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejledersamtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog

13.2.3 M

Iværksætte initial diagnostik og behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinolog ved hypokalkæmi


Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog

39



13.2.4 M

Iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi og visitere ved svær hyperkalkæmi

• Ved malign/non-malign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik og behandling hos endokrinolog, onkolog eller hæmatolog



13.2.5 M

Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere ved akut binyreinsufficiens

• Visitere nye patienter til videre diagnostik og behandling ved endokrinolog



13.2.6 GA 1

Udrede og behandle osteoporose

• risikovurdere • behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante

livsstilsændringer • smertebehandle akutte og kroniske osteoporotiske smerter • vurdere behov for henvisning til speciallæge for postmenopausal

og steroidinduceret osteoporose



13.2.7 GA 1

Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til endokrinolog ved hypothyreose

• Udføre o start af behandling o enkel justering af igangværende behandling



40



13.2.8 GA 1

Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til endokrinolog ved thyreotoksikose



41

13.3 Medicinsk ekspert: Gastroenterologi (samtlige kompetencer opnås i AFD. M.) Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:



13.3.1 M

Udrede og behandle gastroøsofageal reflukssygdom og refluksøsofagit

• differentiere årsager til dysfagi og tolke undersøgelsessvar o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi

• udrede og behandle pyrosis



13.3.2 M

Udrede og behandle dyspepsi og ulcussygdom

• udrede og behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastning) herunder neurologiske og metaboliske

• tolke undersøgelsessvar o undersøgelser med henblik på forekomst af

Helicobacter pylori o øsofago-gastro-duodenoskopi

• diagnosticere, initiere behandling og om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation



13.3.3 M

Diagnosticere, initialt behandle og visitere ved malabsorption

• iværksætte initial diagnostik og behandling af o cøliaki o eksokrin pancreasinsufficiens o laktosemalabsorption

• visitere til gastroenterolog/hepatolog • tolke undersøgelsessvar

o anæmi- og sporstofblodprøver o faeces for fedt o laktosemalabsorptionstest



42



13.3.4 M

Differentialdiagnosticere og behandle diaré, akut eller kronisk

• angive årsager til akut diaré, herunder infektioner, diverticulitis, sterkoral diaré

• iværksætte diagnostik og behandling, herunder korrigering af væske- og elektrolyttab

• foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré • angive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns sygdom,

mikroskopisk kolit og diversionskolit, samt visitere til gastroenterolog/hepatolog



13.3.5 M

Udrede og behandle colon irritabile

• angive diagnostiske kriterier



13.3.6 M

Udrede, initialt behandle og visitere ved obstipation

• angive akutte og kroniske årsager • iværksætte relevant diagnostik, herunder:

o sigmoideoskopi og koloskopi o røntgenundersøgelse af colon, colon

transittidsbestemmelse, defækografi • udføre rektal eksploration • initiere behandling, samt visitere til gastroenterolog/hepatolog



13.3.7 M

Udrede, initialt behandle og visitere ved gastrointestinal blødning

• differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikke-livstruende, medicinske/kirurgiske)

• iværksætte relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radiologiske og scintigrafiske undersøgelser

• udføre rektal eksploration • udføre ano-rektoskopi • behandle samt visitere til kirurg



43



13.3.8 M

Udrede, initialt behandle og visitere ved icterus og kolestase

• differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- og ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o hæmolyse

• behandle samt visitere til gastroenterolog/hepatolog



13.3.9 M

Diagnosticere, behandle og visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte komplikationer

• iværksætte initial diagnostik af levercirrose og komplikationerne til portal hypertension

o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati

• iværksætte initial behandling af variceblødning, herunder anlægge Sengstaken-Blakemore sonde

• udføre diagnostisk ascitespunktur og initial behandling af spontan bakteriel peritonit

• iværksætte initial diagnostik og aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydning eller risiko for ruptur

• iværksætte initial diagnostik og behandling af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydrering, obstipation, medikamenter, blødning)

• iværksætte behandling af hepatisk malnutrition • henvise til gastroenterolog/hepatolog



44



13.3.10 M

Udrede, initialt behandle og visitere ved akut og subakut leverpåvirkning

• differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr.

paracetamolforgiftning, se 6.1.10.9) o virale infektioner o hepatisk iskæmi

• vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prognose • iværksætte initial behandling, samt visitere til

gastroenterolog/hepatolog



13.3.11 M

Udrede, initialt behandle og visitere ved infektiøse tilstande i leveren

• differentiere de enkelte former for viral hepatitis: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld o inkubationstider o prognose o smitteveje

• diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C • iværksætte initial diagnostik og planlægning af behandling af

leverabsces • visitere til gastroenterolog/hepatolog eller infektionsmediciner



13.3.12 M

Udrede og visitere ved vedvarende transaminaseforhøjelse (transaminasæmi)

• angive arvelige/erhvervede årsager • udrede årsager til fedtlever • diagnosticere hæmokromatose • iværksætte initial diagnostik af andre tilstande • visitere til gastroenterolog/hepatolog eller hæmatolog



45

13.4 Medicinsk ekspert: Hæmatologi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:



13.4.1 M

Udrede, initialt behandle og visitere ved anæmi

• angive indikationer for og risici ved blodtransfusion • differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte

behandling samt visitere til hæmatolog o mangelanæmier, (jern-, folinsyre- og vitamin B12

mangel), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortrængning o hæmolyse o marvhypoplasi

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium


13.4.2 GA 1

Udrede og behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera

• differentiere mellem polycytaemia vera og sekundær polycytæmi

• udrede årsager og starte behandling både symptomatisk og mhp. grundlidelsen af sekundær polycytæmi

• henvise polycytaemia vera til hæmatolog



13.4.3 M

Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens

• differentiere mellem: o arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) o erhvervede (overdosering af vitamin K-antagonister/

heparinanaloger, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knoglemarvssuppression)

o DIC og TTP • behandle livstruende blødningstendens ud fra en relevant

afvejning af differentialdiagnoser • vurdere indikationer og kontraindikationer for behandling med

trombocyt-infusioner og frisk frosset plasma



46



13.4.4 M

Udrede abnormt blodbillede og initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist

• udrede og behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion

• diagnosticere o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi o kronisk lymfatisk leukæmi

• få mistanke om kronisk myeloid leukæmi og myelodysplasi • mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk

blodbillede • gennemføre knoglemarvsundersøgelse • initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatologisk

sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) • visitere til relevant specialist

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Fokuseret klinisk ophold og/eller Kursus


13.4.7 M

Udrede, behandle eller visitere til relevant afdeling ved lymfadenopati

o reaktiv/infektiøs lymfadenopati o malignt lymfom o anden malign sygdom

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning


13.4.8 M

Udrede splenomegali og visitere til relevant behandling

• gennemføre initial diagnostik af: o hæmatologisk sygdom (lymfoid, myeloid,

myelofibrose) o infektiøse/andre årsager



13.4.9 GA 1

Gennemføre initial diagnostik og visitere ved paraproteinæmi

• gennemføre initial diagnostik af: o moklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) o myelomatose o malignt lymfom

• gennemføre klinisk og laboratoriemæssig kontrol af MGUS • visitere til relevant specialist



47

13.5 Medicinsk ekspert: Infektionsmedicin

Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål

Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder

13.5.1 M

Diagnosticere og behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis

• opspore focus • rekvirere undersøgelserne til mikrobiologisk diagnostisk • tolke mikrobiologi svar som sandsynlig årsag eller kontamination • iværksætte relevant antibiotisk behandling og

organunderstøttende terapi • udføre relevant monitorering • vurdere behov for invasiv sanering af focus

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium


13..5.2 M

Diagnosticere og behandle akutte cerebrale infektioner (meningit/encefalit

• opspore focus • rekvirere undersøgelser til mikrobiologisk diagnostisk • tolke mikrobiologi svar • iværksætte relevant antibiotisk behandling og

organunderstøttende terapi • iværksætte relevant antiviral behandling ved encefalit • udføre relevant monitorering • foranstalte relevant isolation • iværksætte relevant forebyggende behandling • kontakte infektionsmedicinsk specialafdeling ved kompliceret

meningit



13.5.3 M

Diagnosticere, initialt behandle og visitere ved importeret febersygdom

• rekvirere undersøgelse til mikrobiologisk diagnostik, herunder for malaria

• tolke mikrobiologi svar • iværksætte relevant antibiotisk behandling • udføre relevant monitorering • iværksætte relevant understøttende behandling • visitere til infektionsmedicinsk specialafdeling



48



13.5.4 M

Diagnosticere og behandle systemiske virusinfektioner

• rekvirere undersøgelse til mikrobiologisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV og EBV

• tolke mikrobiologi svar • iværksætte relevant antibiotisk behandling • iværksætte relevant understøttende behandling • udføre primær og sekundær forebyggelse, især af HIV infektion



13.5.5 M

Diagnosticere, behandle og visitere ved infektioner i led, knogler og hud

• rekvirere undersøgelser til mikrobiologisk diagnostik • tolke svar • iværksætte relevant behandling, også af sekundære bakterielle

infektioner • iværksætte relevant understøttende behandling • tolke billeddiagnostiske fund • henvise til infektionsmedicinsk specialafdeling ved svære

infektioner, især hos HIV-positive patienter



13.4 + 13.5 fordrer supplering i form af 4 ugers struktureret ophold i Infektionsmedicinsk/Hæmatologisk Afdeling

49

13.6 Medicinsk ekspert: Kardiologi (Samtlige kompetencer opnås i afd. S)




13.6.1 S

Diagnosticere og behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DC-konvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll)

• udføre differential diagnostik og akut behandling • udføre akut DC-konvertering • anlægge Zoll-pacing

Mesterlære og/eller Færdighedskursus og Selvstudium


13.6.2 S

Diagnosticere, initialt behandle og visitere den akutte hjertepatient

• iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer og

differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, taky-arytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardiogent shock

o anvende indikationer for transthorakal og transesofageal ekkokardiografi

o anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device

o anvende indikationer, kontraindikationer og komplikationer ved koronarangiografi og primær PTCA

o anvende indikationer for thorax-røntgen, CT-skanning, MR-skanning

o af årsager og symptomer på hjertetamponade og indikationer for perikardiocentese

o anvende indikationer for temporær og permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiologisk undersøgelse

• udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt

• inaktivere ICD-enhed med magnet • bestille og fortolke relevante blodprøver • iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi • henvise og overflytte til intensivafdeling eller HSE mhp. akut

invasiv behandling

Mesterlære og/eller Fokuseret klinisk ophold og/eller Færdighedskursus og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium


50



13.6. S

Diagnosticere, initialt behandle og visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis

• differentiere årsager og iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik, observation og behandling

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium


13.6.4 S

Diagnosticere, initialt behandle og visitere aortadissektion og perifer karsygdom

• differentiere årsager og iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik og behandling



13.6.5 S

Diagnosticere, initialt behandle og visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom

• angive årsager og risikofaktorer • udføre arbejds-ekg • iværksætte sekundærprofylakse og farmakoterapi • henvise til vurdering mhp. koronarangiografi og invasiv

revaskularisering

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Opgaver og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium


13.6.6 S

Diagnosticere, initialt behandle og visitere ved dyslipidæmi

• angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme og indikationer for lipidsænkende behandling

• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer

Mesterlære og Selvstudium


51



13.6.7 S

Udrede årsager til og behandle kronisk hjerteinsufficiens

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Opgaver og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium


13.6.8 S

Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, iværksætte behandling og visitere til kardiolog

• differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv.



13.6.9 S

Udrede årsager til og behandle hypotensio arterialis, ortostatisk hypotension, kardial synkope

• udføre ortostatisk blodtryksmåling Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium


13.6.1 S

Udrede årsager til og behandle pulmonal hypertension

• henvise til trykmåling Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium


52



13.6.11 S

Varetage præventiv kardiologi • rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer • udføre risikoreducerende medicinsk behandling

Mesterlære og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium


13.6.12 S

Varetage den hjerteopererede patient

• angive kardiologiske problemstillinger efter thoraxkirurgi • henvise til relevant diagnostik og behandling

Selvstudium Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog

13.6.1 S

Udføre præoperativ hjerterisikovurdering

• angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation

• optimere medikamentel behandling præoperativt • risikovurdere og henvise til relevant diagnostik og behandling

Mesterlære Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog

53

13.7 Medicinsk ekspert: Lungemedicin



13.7.1 M

Udrede og behandle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

• udrede og behandle alle akut dårlige patienter og ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre

o akut behandling med bl.a. ilt og farmaka o bedømmelse af A-punktur og klinisk tilstand mhp.

evt. visitering til intensiv terapi o tolkning af spirometri/PEFR måling o udredning for risikofaktorer og komplikationer o vejledning om livsstilsændringer for bevarelse af

lungefunktion (rygestop) o opstilling af konkret plan for rygestop

Mesterlære og Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus


13.7.2 M

Udrede og behandle astma, herunder visitere til intensiv terapi

• udrede og behandle alle akut dårlige patienter og alle ambulante patienter med let til moderat svær sygdom, herunder udføre

o akut behandling med ilt og farmaka o vurdering af klinisk tilstand mhp. evt. visitering til

intensiv terapi o PEFR måling, spirometri o diagnostik mhp. klassificering af sværhedsgrad og

type af astma (allergisk/non-allergisk) o udredning for risikofaktorer og komplikationer o lave medicinsk behandlingsplan af kronisk astma

stadie 1-3



13.7.3 M

Diagnosticere og behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni

• udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektorat-undersøgelser (incl TB) og undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux

• vurdere tilstødende komplikationer (akutte og sene) • anvende overordnede principper for antibiotisk behandling • visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre

diagnostik og behandling hos lungemedicinsk speciallæge/afdeling

• visitere til intensiv terapi



54



13.7.4 M

Diagnosticere og visitere ved lungeinfiltrat/pleuraeffusion

• iværksætte initial differentialdiagnostik (malign/benign) og behandling, samt visitere til lungemediciner

• udføre pleuracentese



13.7.5 M

Diagnosticere, behandle og visitere ved restriktiv lungelidelse

• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til lungemediciner



55

13.8 Medicinsk ekspert: Nefrologi




13.8.1 M

Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere ved elektrolyt- og syre/baseforstyrrelser

o hyper- og hypokaliæmi o hyper- og hyponatriæmi o hyper- og hypokalkæmi o hyper- og hypofosfatæmi o hypomagnesiæmi o metabolisk acidose og alkalose

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus


13.8.2 S

Iværksætte diagnostik og initial behandling samt visitere ved akut og kronisk nyreinsufficiens

• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere ved akut nyreisufficiens, herunder udføre

o væske/elektrolytbehandling o behandling af udløsende årsag o dosisjustering af medicin o relevant visitation til akut dialyse og

plasmaseparation • udrede og behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt

henvise til nefrologisk afdeling • iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere

patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandling, herunder

o infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse)

o svær overhydrering o dialyseadgangsrelaterede problemer



56

13.8.3 M

Udrede og behandle ved hypertension

• udrede og behandle specielt ved o essentiel hypertension o sekundær hypertension o hypertensiv krise o hypertension i forbindelse med graviditet

• forebygge komplikationer



13.8.4 M

Udrede og visitere ved proteinuri

herunder ved o nefrotisk syndrom o samtidig hæmaturi

• anvende indikationer for akut nyrebiopsi



13.8.5 M

Differentialdiagnosticere, iværksætte initial behandling samt visitere til relevant specialist ved infektiøse tilstande i nyre og urinveje



57

13.9 Medicinsk ekspert: Reumatologi




13.9.1 M

Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til relevant specialist ved smertetilstande i bevægeapparatet

• herunder af patient med o discusprolaps/cauda equina syndrom o bløddelsreumatisme



13.9.3 GA1

Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til reumatolog ved artrit (ikke-infektiøs

• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til reumatolog

• identificere multiorgan involvering • anvende indikationer for akut ledpunktur



13.9.4 GA2

Udrede, behandle og i forekommende tilfælde visitere ved systemisk bindevævssygdom

• udrede og behandle ukompliceret polymyalgia reumatica/arteritis temporalis

• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til reumatolog ved øvrige bindevævssygdomme, herunder vaskulitter



58

13.10 Medicinsk ekspert: Øvrige fælleskompetencer



13.10.1 M

Varetage alkoholrelaterede tilstande

• vejlede om forebyggelse og behandling af alkoholoverforbrug

• forudse udløsende faktorer og risici for alkoholabstinens • diagnosticere komplikationer herunder

alkoholabstinens/delir samt relevante differentialdiagnoser • forebygge Wernickes encefalopati • diagnosticere alkoholisk fedtlever, hepatit og cirrose • udføre abstinensbehandling • korrigere vitaminmangeltilstande • iværksætte ernæringsterapi • vurdere behovet for henvisning til psykiater



13.10.2 M

Udrede og akut behandle anafylaktisk reaktion/akut urticaria/angioneurotisk ødem

• angive mekanismer (allergi/ikke allergi) • vurdere behovet for visitation til specialist i rolig fase



13.10.3 M

Udrede og akut behandle insektstiksreaktioner

• angive mekanismer (allergi/ikke allergi) • informere om prognose og forsigtighedsregler • visitere til specialist i rolig fase

Mesterlære og/eller Opgaver


59

13.10.4 M

Behandle og visitere malnutrition

• iværksætte ernæringsterapi, herunder: o vurdere ernæringstilstand, herunder udregne body

mass index (kg/m2) og utilsigtet vægttab som procentdel af habitualvægt

o estimere individuelt behov for energi og protein o angive administrationsformer o kunne redegøre for komplikationer o samarbejde med klinisk diætist

• visitere komplicerede tilfælde til specialist



13.10.5 S

Udrede og behandle trombosetendens, lungeemboli dyb venetrombose og arterielle embolier

• iværksætte akut/subakut udredningsforløb • iværksætte initial elektiv udredning af tilgrundliggende

årsager, herunder skelne mellem hyppigste årsager til trombose

o arvelige/erhvervede o cellulære/humorale

• diagnosticere hæmodynamisk betydende LE: visitation til trombolyse

• øvrige LE/DVT: starte AK-behandling på klinisk mistanke • videre behandle og kontrollere tromboemboliske tilstande • informere om tromboseprofylakse



13.10.6 M

Udrede, behandle og visitere infektion hos den immuninkompetente patient

• angive årsager til immuninkompetence (neutropeni, immunsuppressiv behandling (fx hos den organtransplanterede), HIV-infektion)

• iværksætte initial bredspektret antibiotisk behandling sideløbende med mikrobiologisk udredning

• visitere til specialafdeling ved behov


Struktureret observation i klinikken og/eller Audit af journaler

13.10.7 M

Udrede og visitere patient med malign sygdom

• tilrettelægge et udredningsprogram efter hvad der vil have terapeutisk konsekvens for patienten

• visitere til kurativ eller specifik palliativ terapi (kirurgisk, onkologisk, hæmatologisk)

• varetage den palliative behandling til patienter, som ikke kan tilbydes specifik terapi

Mesterlære og Teoretisk kursus og Selvstudium


60

13.10.8 GA 1

Varetage rationel lægemiddelterapi og bivirkninger

• udføre farmakoterapi efter gældende rekommandationer, herunder anvende viden vedrørende

o indikationer og kontraindikationer for ethvert lægemiddel man som læge ordinerer eller administrerer

o de særlige problemer, der knytter sig til lægemiddelterapi hos patienter med specifik organpåvirkning eller hos ældre

• relevant afveje effekt mod risiko for bivirkninger • anvende viden vedr. lægemiddelbivirkninger, herunder om

o forebyggelse, hvor dette er muligt o differentialdiagnoser o mekanismer (allergi/ikke allergi) o varetagelse af monitorering o information om prognose og forsigtighedsregler o behov for supplerende diagnostik i rolig fase

• vælge billigste behandling blandt flere ligeværdige • informere patienten om fordele og risici

Mesterlære og Kursus og Selvstudium


13.10.9 M

Diagnosticere, akut behandle og visitere patient med forgiftninger

• anvende specifikke antidoter (mod paracetamol, morfica, benzodiazepiner m.fl.)

• udrede, herunder opspore o toksinets art o toksicitet og mængde o tidspunkt for indtagelse o miljø hvori forgiftningen er foregået

• iværksætte relevant undersøgelsesprogram for toksikologiske analyser

• visitere til observationsseng, evt. monitorering • visitere til specialafdeling (gastroenterologi/hepatologi,

nefrologi, hæmatologi) ved behov

Mesterlære og/eller Fokuseret klinisk ophold og/eller Læringsdagbog og Selvstudium


13.10.10 M

Varetage patient med manifest eller truende svigt af vitale organfunktioner

• vurdere behov for overflytning til intensivafdeling • varetage fornøden kommunikation med intensivafdeling

vedrørende overflytning, herunder journalføring af den medicinske behandlingsplan i koordination med intensivafdelingens behandlende læge

• formidle fornøden kontakt til relevante intern medicinske specialer



61

13.10.11 M

Udrede, behandle og visitere patient med bevidsthedspåvirkning

• gradere bevidsthedspåvirkning • opstille prioriteret udredningsprogram • iværksætte initial behandling samt visitere ud fra afklarede

eller tentative diagnoser



13.10.12 M

Udrede, behandle og visitere krampeanfald

• skelne funktionelle og epileptiske (generaliserede og fokale) krampeanfald

• opstille prioriteret udredningsprogram • behandle akutte krampeanfald samt evt. udløsende årsag • igangsætte behandling ved status epilepticus samt visitere • rådgive om forholdsregler



13.10.13 S

Diagnosticere hjernedød • iværksætte udredningsprogram • tage initiativer i forbindelse med mistanke om hjernedød

mhp. mulig organdonation

Afdelingsundervisning Struktureret observation i klinikken

13.10.14 M

Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt kunne visitere ved akutte neurologiske udfald og neuromuskulær svækkelse



13.10.15 GA 1

Varetage patient med følgetilstande til apoplexia cerebri

• angive risikofaktorer for udvikling af cerebrovaskulær sygdom

• udrede og behandle, herunder udføre o relevant udredning af årsag o sekundær profylaktisk behandling o behandling af følgetilstande til apopleksi o planlægge ernæring og genoptræning o prognosticere svær invaliditet uden

genoptræningspotentiale



62

13.11 Kommunikator



13.11.1 GA 1

Varetage kommunikation med patienter og pårørende

• optage en specialespecifik anamnese, der afklarer patientens problemer på de biomedicinske, sociale og psykologiske områder

• i alment forståeligt sprog kunne redegøre for rationalet i et udredningsforløb, den diagnostiske afklaring og forventet forløb på basis af diagnosen og den valgte behandling

• gennemføre svære samtaler, fx information om alvorlige tilstande, pludselig død, patientklager o.l. i relation til god lægelig praksis og egen kompetence

• udvise empati i samtaler med patienter og pårørende, herunder i patientens ønsker om information og medinddragelse i undersøgelses- og behandlingsplaner

• vejlede patienter og pårørende om klageveje


Struktureret observation i klinikken og Struktureret vejledersamtale

13.11.2 GA 1

Varetage kommunikation i afdelingen

• deltage i diskussioner om lovmæssige problemstillinger • udføre en etisk analyse af et medicinsk problem • varetage og sikre en effektiv og korrekt information i relation

til læger, sygeplejerske og andet personale • varetage en effektiv og korrekt skriftlig dokumentation og

journalføring, herunder medicinskemaer og epikriser


Struktureret observation i klinikken og 360-graders evaluering

63

13.12 Samarbejder




13.12.1 GA 2

Indgå i og medvirke til udvikling af tværfaglige teams

• etablere og udvikle mono- og tværfaglige samarbejdsrelationer, herunder socialmedicinsk samarbejde i forhold til ældre og ved intern medicinsk patient indlagt på intensiv afdeling

• erkende konflikter • opstille handlingsplaner for løsning af konflikt i

samarbejdende team

Mesterlære og Kursus

Struktureret observation i klinikken og/eller 360-graders evaluering og Godkendt kursus

13.12.2 GA 1

Samarbejde med patient og pårørende i fastlæggelse af undersøgelses- og behandlingsplaner

• arbejde åbent og medinddrage patient og pårørende i problemløsning og planer



13.12.3 GA 2

Samarbejde på tværs af specialer og afdelinger

• etablere kontakt til samarbejdende specialer og afdelinger • udvikle og vedligeholde kontakt til samarbejdende specialer og

afdelinger



64

13.13 Administrator/Leder Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:



13.13.1 GA 1

Lede en stuegang • planlægge stuegang med øvrige personale (fx afklare organisatoriske forhold af betydning for beslutninger på stuegangen, forstuegang etc.)

• afvikle stuegang med gennemgang af status for alle patienter og hensigtsmæssigt planlæggelse af yderligere forløb

• sammenfatte og evaluere stuegangen, herunder følge op på lagte planer (ex. hvad skal gøres nu, hvad kan vente, hvad skal diskuteres ved konference)



13.13.2 GA 1

Lede en tværfaglig konference • prioritere hvilke emner der skal diskuteres (sammen med andet personale)

• summere beslutninger • sørge for at disse kommer til udførelse

•


Struktureret observation i klinikken og Godkendt kursus

13.13.3 GA 1

Lede et vagthold ved modtagelse af akut patient

• skabe overblik • uddelegere opgaver • tilkalde fornøden hjælp


Struktureret observation i klinikken og/eller 360-graders evalueringog Godkendt kursus

65

13.14 Sundhedsfremmer



13.14.1 GA 2

Identificere væsentlige faktorer for sundhed

• identificere væsentlige faktorer for sundhed, herunder identificere de samfundsmæssige, kulturelle og subjektive betingelser for patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og kunne reagere på de forhold, hvor rådgivning er påkrævet

13.14.2 GA 2

Rådgive om øget sundhed • arbejde for og rådgive om øget sundhed hos patienten og i lokalsamfundet, ud fra evidensbaseret viden om væsentlige risikofaktorer og effekten af forebyggelse

13.14.3 GA 2

Samarbejde med andre om sundhed

• samarbejde med de relevante videnskabelige selskaber og andre foreninger eller myndigheder, om at identificere og rådgive risikogrupper i specialets patientpopulation, og anvende den tilgængelige viden om forebyggelse i disse gruppe

13.14.4 GA 2

Undervise om sundhed • rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder, patientforeninger o.l. om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme

13.14.5 GA 1

Anvende love og regler om anmeldelsespligt

• anvende reglerne for anmeldelse af mistænkte medicinbivirkninger, venerea og andre smitsomme sygdomme

13.14.6 GA 1

Anvende relevant sociallovgivning

• anvende sociallovgivningen og sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde

Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Selvstudium og/eller Opgave

Struktureret observation i klinikken og/eller Bedømmelse af opgave

66

13.15 Akademiker Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:



13.15.1 GA 2

Formulere en problemstilling og opstille en hypotese

• identificere manglende viden og opstille en klinisk problemstilling • opstille relevant hypotese, og på basis heraf udarbejde en

projektbeskrivelse og stå for afvikling af projektet

13.15.2 GA 2

Søge viden, vurdere viden og konkludere

• foretage litteratursøgning • kritisk vurdere videnskabelig litteratur og lærebøger og kunne

uddrage essensen heraf. • anvende viden vedr. basale principper i den medicinske statistik • anvende viden vedr. basal klinisk epidemiologi • vurdere egne eller andres forskningsresultater, og levere en samlet

konklusion • vurdere eksisterende behandlinger samt implementere ny

behandling på basis af nye forskningsresultater

13.15.3 GA 2

Formidle et budskab • undervise studenter, kolleger eller andet personale • formidle et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale • forberede og holde et videnskabeligt foredrag

Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og Opgaver og/eller Deltagelse i videnskabelige projekter

Struktureret observation i klinikken og Gennemgang af læringsdagbog og Bedømmelse af opgave

67

13.16 Professionel



13.16.1 GA 1

Varetage faglig udvikling • tage initiativ til egen faglig udvikling og identificere mål og midler samt dokumentere egen læring

• vurdere egen faglig formåen og åbent tilkendegive grænser for samme og opsøge assistance ved behov

13.16.2 GA 1

Varetage personlig udvikling • bidrage til et frugtbart læringsmiljø, herunder oplæring af andre • reflektere kritisk over egne handlinger, og kunne håndtere

situationer, hvor der er begået fejl eller utilsigtede hændelser. Kende afdelingens politik og rutine vedr. ulykkelige hændelser og alvorlige fejl

• håndtere situationer, hvor samarbejdspartnere har begået fejl eller utilsigtede hændelser, med respekt, forståelse og empati og i etisk overensstemmelse med afdelingens politik og rutiner og kravet til professionen

13.16.3 GA 2

Udvise organisatorisk og etisk indsigt

• udvise kendskab i den daglige funktion til afdelingens politik og rutine i forhold til patientbehandlingen i almindelighed, og spec. vedr. utilsigtede hændelser og fejl

• udvise respekt for kravet om effektivitet i patientbehandling og kunne diskutere og håndtere etiske og organisatoriske dilemmaer vedr. prioritering og ressourcefordeling

• forklare specialets placering i sundhedsorganisationen og diskutere afgrænsningen til og samspillet med andre specialer, sundhedsprofessioner og primærsektoren

Afdelingsundervisning og Læringsdagbog og Selvstudium

Struktureret observation i klinikken og/eller Gennemgang af læringsdagbog og/eller Struktureret vejledersamtale

68

Documents

Hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri Geriatrisk ......Målgruppen for specialet Intern Medicin, Geriatri, vil således vokse betydeligt, og i fremtidens sygehusvæsen skal speciallægen