http:/homes.aub.auc.dk/oj/DISKURSANALYSE.ppt

DISKURSANALYSE

Usorterede slides

Ole Jensen

DISKURSANALYSE

• Foucault: Viden- og magt som diskurs fokus på historiske sandhedsregimer (epistemer) og på

institutionel magtudøvelse (magtens ”mikrofysik”) samt på governmentality: hvordan man overvåger og styrer befolkninger bl.a. ved at lære dem at styre sig selv

I det følgende koncentrerer vi os om:

• Laclau og Mouffe: Politologisk diskursteori

• Fairclough: Tekstorienteret diskursanalyse

Tekst som KILDE eller UDTRYK for noget andet

• Historisk dokumentariske metoder interesserer sig primært for tekstens autencitet og troværdighed mv. som kilde til begivenheder

• Tekstanalyse supplerer med teknikker til analyse af teksters og talers betydning, men ofte i hermeneutiske udgave som udtryk for en bagvedliggende intention fra afsenderens side

• I begge tilfælde ses teksten som noget sekundært, som en kilde til bagvedliggende begivenheder eller udtryk for en bagvedliggende intention

Talehandlingsteori: Tale / Tekst er også handlen

SPROGLIG YTRING TALEHANDLING

( At sige noget) (at gøre noget – med ord)

f.eks: at love, at true, at konstatere, at åbne, at aftale

DISKURS DISKURS SOM SOCIAL PRAKSIS

1) derfor styret af sociale regler

2) med til at skabe det sociale

Diskurs som social praksis 1:

DISKURS er styret af SOCIALE og ikke blot sproglige regler.

Diskurs er som al anden social praksis underlagt ikke kun sproglige, grammatiske regler, MEN også

sociale regler og normer: for HVEM der kan sige HVAD og HVOR og HVORNÅR samt HVILKE begreber der anvendes i den bestemte praksis, hvilke regler for argumentation, saglighed og relevans mv. som gælder i den konkrete praksis.

Diskurs som social praksis 2:

Diskurs er med til at konstruere det sociale

Samtidig er diskurs som al anden social praksis med til at skabe de sociale relationer, identiteter og forestillinger og dermed den sociale virkelighed.

Diskurs som social praksis 3:

DISKURS er først og fremmest forskelsdannende praksis ( betydningerne er fortolkelige / omtvistelige )

F.eks:

KØNSFORSKEL > BETYDNING (fortolkninger, konflikter)

BETYDNINGEN afhænger af, hvordan forskellen artikuleres med andre forskelle: arbejdsdeling, psykologiske forskelle, biologiske forskelle . . . . og den artikulation er der konflikt om.

DOKUMENTANALYSE DISKURSANALYSE

Tekst som KILDE til viden om: handling / begivenheder

eller: holdningstilkendegivelse

eller om: skjulte intentioner.

Betydningsproduktion:

fordi diskurs er betydningsskabende:

Hvordan artikuleres den sociale eller politiske betydning af et fænomen?

Institutionel magtpraksis

fordi diskurser er eksempler på institutionelle regler og normer for hvem der kan sige hvad, hvornår og hvordan, hvad er saglighed? osv.) men også måske som forsøg på brud med magtforhold.

Diskursanalysen kan betragtes som en udvidelse af den klassiske dokumentanalyse.

I den hermeneutiske og fænomenologiske forståelse af samfundsvidenskaben er det der skal undersøges de handlende subjekters meningsfulde livsverden. Denne skal det undersøgende subjekt indleve sig i og fortolke for at nå frem til en helhedsforståelse af hvordan subjekterne tænker og handler.

Subjekt

Mening / Intention

Livsverden

Subjekt

Fortolkning

Entydighed og

Helhed

som fortolkningens mål

HERMENEUTIK og FÆNOMENOLOGI :

Tekst

Forståelse

horizontsammensmeltning

Diskursanalysen tager ikke udgangspunkt i mening, men tager som strukturalismen udgangspunkt i forskelle.

Forskel Artikulationer Diskurser (italesættelser)

Flertydighed og mulighed for konflikter samt hegemoni,

storylines

Italesættelserne artikulerer forskelle (f.eks. kønsforskelle, etniske forskelle) i forskellige tekstlige, intertekstuelle og interdiskursive sammenhænge, og giver dem forskellig betydning (indholdsudfyldelse)

Laclau og Mouffe:

Poststrukturalistisk og

Politisk

Diskurs-teori

POSITIVISME FÆNOMENOLOGI STRUKTURALISME FREUD MARXISME

SPROGSPIL DEKONSTRUKTION POSTSTRUKTURALISME HEGEMONI wittgenstein Derrida Bl.a. Foucault og Lacan Gramsci

LACLAU OG MOUFFE

DISKURSTEORIENS GENEALOGI

( Laclau og Mouffe )

Strukturalisme Hermeneutik

Rational choice

Strukturens konstitutive ydre. Uafgørlighed. Dislokation

Forskel går forud for betydning. Derfor flertydighed.

Rationalitet begrænset. Nytte bestemmes af ideer og forestillinger

Institutionalisme

Institutionelle roller, procedurer og situationer er flertydige og må afgøres af et subjekt . Evt. konflikter.

DISKURS

DYR

MENNESKE

DYR

- inkl. mennesker

PLANTER

En etisk diskurs om f.eks: dyrevelfærd eller dyrs rettigheder artikulerer betydningen af ordet ”dyr” anderledes end f.eks. en biologisk diskurs om forskellen mellem planter og dyr.

Når man taler om dyrekød er det nogle andre artikulationer af forskelle som styrer betydningen.

Forskelslogikken: Diskurserne og deres artikulationer af forskellene skaber betydninger. (den strukturalistiske arv)

Diskurs om dyrevelfærd: Biologisk diskurs

DYR

MENNESKE

DYR

- inkl. mennesker

PLANTER

Forskellige diskurser kan have forskellige, stabile artikulationer af betydning, hvis der opretholdes skarpe grænser mellem diskurserne gennem ækvivalens, negativitet dvs. gensidig udelukkelse

grænse

Rød

Gul

Grøn

Rød

Gul

Grøn

Rød

Gul

Grøn

Rød

Gul

Grøn

Rød

Gul

Grøn

De enkelte betegneres betydning skabes i kraft af deres indbyrdes forskel og den måde hvorpå forskellene artikuleres.

.

Det sociale – (institutioner) - er baseret på forskelslogikken, mens politiske antagonismer (der splittter det sociale) baseres på ækvivalenslogik. Altså både forsøg på at FIKSERE betydningerne, gøre institutionen stabil, og forsøg på at ændre betydningerne = dislokation.

FORSKELSLOGIK (institutionen: trafiklys):

Kvinde Mand

Pige Dreng

Hustru Ægtemand

Datter Søn

Forskelle (elementer) Institution (momenter)

Elementerne kan naturligvis artikuleres på mange forskellige måder (hvis de 4 elementer tv. skulle artikuleres i en daginstitution ville rollerne th. naturligvis blive nogle andre).

DISLOKATION

En slags FORSKYDNING som undergraver institutionens enhed, noget bliver så sige ”skubbet af led”. F.eks. hvis den kvindelige rolle problematiseres. De forskelle som artikuleres i forholdet kvinde-mand eller kvinde-familie bliver italesat forskelligt og bliver genstand for konflikter.

Ægtemand

Datter - Søn

HustruI praksis vil denne diskokation dog gøre hele strukturen usikker og flertydig.

Patriarkalsk samfund

Krav om ligeløn Barselsfond Opgør med kønsarbejdsdeling mv.

d1 = d2 = d3

Kvindekamp, feminisme …

Politisk antagonisme - Ækvivalenslogik

M

D1

= = = . . . . (Ækvivalens)

d1 d2 d3 d4 (Enkelt krav)

Tom betegner / Nodalpunkt / mastersignifier

Modstander

Ækvivalenslogik: Partikulære elementer ( krav ) artikuleres i ækvivalens i en antagonistisk relation til en modstander. Ækvivalens-logikken ophæver tendencielt de interne forskelle. Et element ( eller flere ? ) kommer til at fungere som tom betegner dvs. bliver til NAVNET for helheden.

Globalisering, overnationale eliter, universelle rettigheder, EU, multi-etnicitet

Danskhed

= = = . . . . (Ækvivalens)

Indvandrerstop EUmodstand Tryghed Tørklædemodstand

Tom betegner / Nodalpunkt

Modstander

Eksempel på antagonisme og ækvivalens

Eksempel på konstruktion af indvandrerfjendtlig antagonisme

Tendens til at helt uensartede elementer symboliserer samme konflikt

• Islam(-isme)• Fundamentalisme• Fremmedsprog• Terrorisme• Kvindeundertrykkelse• Ikke-demokrati• Ikke-civilisation

• Kristendom• Frisind• Dansk sprog• Fredelig dialog• Kvindernes ligestilling• Demokrati• CivilisationEN (vestlig)

D2

= = = (Ækvivalens)

d1 d2 d3 d4 (Krav)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

a

b

c

Momentet D1 bliver til flydende betegner: D1 eller a - på grund af hegemonisk artikulationsforsøg fra antagonistisk diskurs

B M

Antagonisme mellem Dansk Folkeparti og de Radikale

• Danskhed

• Kristendom

• Nationalitet

Multi-etnicitet

Menneskerettigheder

Universalitet

Flydende betegnere:

Demokrati

Ytringsfrihed

Tolerance

Da der måske er en tendens til at alle ord får en flydende karakter, handler det nok oftest om at analysere hvilke betegnere den enkelte diskurs gør til de prominente, master-signifiers.

( ( ( ( ( Velfærdsstat ) ) ) ) )

Residualstats- strategi

Universalstats- strategi

Indartikulation af en flydende betegner er samtidig

en selektion eller forstærkelse af visse betydninger og en

undertrykkelse eller svækkelse af andre. Hegemonisk

inklusion altid forbundet med magtmæssig eksklusion.

Velfærdsstatsstrategier som hegemoniske projekter

- velfærdsstat som FLYDENDE BETEGNER

indartikulation,

eksklusion,

om-artikulation

Velfærdsstat (”Social investeringsstat”)

Solidaritet Service

Lighed Frit valg

Fællesskab Kontrakt, npm

Da alle diskurser altid kæmper om alle de positive ord må man forsøge at karakterisere en diskurs ud fra de særegne kombinationer af ord som kendetegner denne. F. eks elementer fra liberale versus socialistiske diskurser, markeds- vs. politiske diskurser (dette svarer til Faircloughs word-meaning og wording).

Word-meaning: Velfærdstat får betydning afhængig af hvilken kontekst den indplaceres i.

Wording: udskiftning af ord.

Det politiske og det socialeÆkvivalenslogik versus forskelslogik

• Det politiske

• Konflikt, antagonismer forskelle ophæves delvist i

ækvivalens

• Undertrykkelse• (magtrelation italesættes som

illegitim dvs. politiseres)

• Det sociale

• struktur• Institutionaliseret forskelle er fikserede

• Underordning• (magtrelations legitimitet

italesættes ikke)

Lillie Chouliararki ( GRUS nr. 61 2000)

ONTOLOGI EPISTEMOLOGIDet sociale er diskursivt Der skelnes analytisk mellem diskurs og

struktur

Diskursiv praksisDet der er genstand for diskursive

og konfliktuelle artikuleringsforsøg

politisering sedimentering

Diskurs Strukturer Det som indenfor rammerne af den aktuelle analyse foreligger som givet og uforanderligt

Jvf. også Ole Wæver i Torfing og Howarth (ed.): Discourse theory in European Politics s. 37-38 (for en kort og enkel argumentation)

Fairclough:

Tekstbaseret

Critical Discourse Analysis

DSC: Discourse and Social Change (Polity 1992 )

AD: Analyzing Discourse (Routledge 2003 )

SPROG DISKURSORDEN TEKST

1: Diskurser Virkelighedsfremstilling

2: Genrer Handlen

3: Stilformer Identifikationer (forpligtelser, holdninger)

FAIRCLOUGH

Sproglige strukturer og regler

Sociale praksisser Begivenhed

+ Sociale normer og regler

DiskursTYPER

Sociale strukturer

Tekst

Social praksis: Ideologiske og politiske effekter i relation til social struktur og social praksis i øvrigt

Diskursanalyse:

Produktion og distribution af tekst, Diskursordener, Intertekstualitet, Koherens.

Det indre er altid en del af det ydre. Dvs. ikke adskilte praksisser. ”Hvad er den sociale praksis? ”

Oversigt over Faircloughs værktøjskasseDe følgende 4 slides:

1) Diskursorden og interteksualitet

2) Diskursiv handlen. Genrer

3) Diskursiv repræsentation af begivenheder

4) Diskursiv konstruktion af identitet, ethos, stil

5) Interaktionel kontrol (ikke med her . Vedrører Turn-taking, Topic Control, Agenda control, Formulation i studier af sproglig interaktion)

Henvisninger: AD= Analysing Discourse (2003) DSC= Discourse and social Change (2004)

Tekstens produktions, distributions og konsumtionsforhold (principal, author, animator. DSC 79 – hvilke fortolkningsressourcer har modtagerne og hvilken kontekst styrer mobiliseringen af disse ressourcer

Diskursorden AD24 (hvilke diskurstyper og diskurser er relevante indenfor det undersøgte felt, og hvordan er forholdet mellem disse)

Temaer og diskurser (f.x. klima, global ulighed –økologisk diskurs, økonomisk diskurs) DSC 236

Forskelle, ækvivalenser (listing) , negationer AD88 ( fx. ubalanceret vs. balanceret miljøpolitik) Di-visions AD 138-139

Sequential, embedded og mixed intertekstualitet. DSC118

Interteksuelle kæder DSC130-33

Dialogisering (åbnende) AD42-44

Præmisser (lukkende) (f.eks. økonomisk vækst nødvendig) AD40

Kohærens (hvordan fortolkes sammenhængen i teksten) DSC 83, 133-136 og 233

DISKURSORDEN OG INTERTEKSTUALITET

DISKURSIV HANDLEN, GENRER

Genrer (f.eks. ordførertale) (kap.6 i AD)

Genrekæder F.eks: Beslutningsforslag i folketinget, lovforslag, fremlæggelse, 1.-3. behandling, lov, bekendtgørelse mv.

Exchange types, Speech functions (Knowledge exchange, Action exchange) AD 167-168 ´

Exchange structure (Adjacancy pairs) DSC153-154 f.eks: question-answer, greeting-greeting, invitation – rejection/acceptance, complaint - apology

Mood (interrogativ, deklarativ, imperativ)

Kohesion.(sætningsniveau) (DSC 77), Tekststrukturer (makroniveau) fortællende, argumenterende, dialogiske ) (DSC 174-177) Sætningskonstruktion (ledsætninger, vægtning)

Reference, Ellipsis, Konjunktion (”derfor”, ”dog”,”men”), Leksikalsk kohesion (synonomi, hyponomi, kollokation) DSC 174-177 og 77-78

(måder hvorpå tekstens styrer fortolkerens forståelse)

Argumentation Belæg hentes ofte i andre diskurser

LEGITIMATION ( AD 98-100 )

-Autoritet

-Rationalitet

-Moralsk evaluering (om end der altid ligger værdier også bag de øvrige)

-Mythopoeisis (fortælling)

REPRÆSENTATION AF BEGIVENHEDER ( 1 )

Ordvalg og metaforer:

Word-meaning - mulighed for at styre ords betydningspotentiale gennem kontekst og dermed styre hvilken intertekstualitet ordet synliggør

Wording - eller styre intertekstualitet gennem ordvalg

Metaforer (metonymi, synekdote) - rummer også intertekstualitet -”kakkelbordene”

Transitivitet: AD 141 – 145

(hvilke procestyper – AD 141 - og aktører fremstilles og hvordan)

Nominaliseringer (fx: nedskæringer) , Process nouns (fx: aktiviteter, fremskridt),

Passiv-konstruktioner,

En række grammatiske måder hvorpå man skjuler handling, aktører, ofre, gr. tid og modalitet og dermed objektiviserer begivenheder som processer, udviklinger mv.

Hvad prioriteres i fremstillingen:

Rekontekstualsering: abstraktionsniveau, tilføjelser (AD 139-141) (fx forklarende, evaluerende, legitimerende)

Eksklusion, Inklusion, Prominens AD 135-137 hvad eller hvem fremhæves

Backgrounding AD 149

Tid og sted:

Repræsentation af tid og sted AD 151-154 (lokal tid/sted ift. global/universel)

Præsention af andres tale:

Diskursrepræsentation, Voice Indirekte, direkte, parafrase, selektion, abstraktion, sammenblanding eller adskilthed af stemmer. DSC 118-123, 105-11

REPRÆSENTATION AF BEGIVENHEDER fortsat:

IDENTITET, ETHOS, STIL

Stil (f.eks. folkelig, ekspert ….) tenor, mode, retorisk mode Stil og ethos trækker på givne identiteter og stilarter

Retorik: Patos, Etos, Logos (3 retoriske begreber som er grundigt fremstillet i Ole Thyssen: ”Æstetisk ledelse”)

Modalitet (epistemisk, deontisk – objektiv, subjektiv) (DSC 158-162 - AD kap. 10)

Ikke modaliserede udsagn kaldes kategoriske (eller man taler om kategorisk modalitet)

Evaluering, Værdier  Trækker på givne værdisystemer

Politeness, Ironi DSC 123 DSC 142-143 162-166 Trækker på konventioner

Force, Talehandling (jf. Speech function) En talehandling er at gøre noget med ord dvs. love, true, spørge osv.

Metadiskurs, hedging (DSC 122) så at sige, kind of ….. sort of……..

ET FORSØG PÅ AT SIKRE VALIDITET og RELIABILITET i diskursanalyser:

1) Argumenter for de tekstudvalgets repræsentativitet ift. de processer som ønskes belyst (problemformuleringen styrer): er de relevante aktører præsenteret, er det de centrale tekster som er udvalgt (er alle relevante diskurser, argumentationer, holdninger mv. repræsenteret ift. den konkrete praksis som teksten skal repræsentere, eller i forhold til det aspekt af denne praksis som ønskes belyst. Er de udvalgte tekster mao. eksemplariske). Overvej altid om tekstudvalget kan være skævt ift. problem-stillingen. (Jeres kildekritiske kompetence er som altid relevant)

3) Præsenter for læseren tekstens kontekst og funktion. I hvilken institutionel sammenhæng produceres teksten? Hvilken type tekst (”genre”) er der tale om? (Videnskabelig tekst. Lovtekst, Udredninger r i en forvaltning, Tekster beregnet til at informere og /eller påvirke offentligheden osv. ) Hvem skriver teksten og til hvem? Med hvilket (formodet) formål ? Indgår teksten i en intertekstuel kæde? .

4) Basér analysen på tekstligt belæg. Alle afgørende påstande skal kunne dokumenteres. Citér udførligt, så det relevante tekstdele kan læses i deres nære sammenhæng. (Overvej i analysen altid ”rivaliserende læsehypoteser”) Giver analysen af sammenhængende forståelse. Har den forklaringspotentiale ift. social praksis.

5) Skal der argumenteres for evt. ekstern validitet (generaliserbarhed)? Kan denne bestyrkes med andre undersøgelser (diskursanalyser, cases, surveydata) - eller skal analysen kun repræsentere en case. Også intern validitet kan styrkes gennem kombination med andre analysemetoder.

Tekstanalyse

Politisk praksis: Hegemonisk projekt, politiske antagonismer

Model for kombination af Faircloughs tekstorienterede diskursanalyseog Laclau/Mouffes politisk orienterede diskursteori (og lidt Foucault)

Social praksis: Ideologiske og politiske effekter i relation til social praksis

Diskursteori:

Dislokationer, tomme betegnere ækvivalenskæder, antagonismer, flydende betegnere

Kritisk Diskursanalyse:

Produktion og distribution af tekst, Diskursordener, Ideologiske effekter

Foucault: ”Vidensregimer” Regler for produktion af sande udsagn.

Genealogisk analyse af diskursers ”urene” og ”kontingente” herkomst (magt).

Governmentality, Biomagt

MAGT og IDEOLOGI (ekstremt skematisk og dækker ikke alle aspekter af de angivne forståelser

• Lukes (bevidsthedskontrollerende magt):

– Reelle interesser tilsløres af falske

• Fairclough (ideologi) :

– Uretfærdige forhold italesættes som naturlige

• Foucault, Laclau og Mouffe:– Feltet af muligheder indsnævres idet kun

begrænsede alternativer italesættes som saglige og realistiske, andre udelukkes

•DEFINITIONSMAGT

•STRUKTUREL MAGT

•Bevidshedskontrollerende og manipulativ magt

•Non-decisions

•Direkte magt

•Mulighed for at kontrollere adgange til beslutnings-arena

•Magtressourcer i beslutningsarenaen

•Erkendelse af behov og krav som kan stilles til beslutningsarene

•Indirekte magt •Magtressourcer fører til anticiperede reaktioner i arenaen

PROBLEMFORMULERING

SOCIAL OG DISKURSIV PRAKSIS

Diskursiv begivenhed(er)

TEKSTKORPUS

SELEKTION (repræsentativitet - zoom)

DISKURSORDEN

ANALYSE

Tilbage til diskursiv og social praksis

Hvilke diskurser og diskursive sammenhænge kendetegner feltet

FREMGANGSMÅDE