Side 2 af 43

FORORD Denne rapport er lavet af David Brøgger, Jakob Dybdal og Kristian Holmstrup. Rapporten omhandler

produktionen af et møbel i 1:1 samt tankerne bag møblet. I rapporten bliver der beskrevet produktionen og

tankerne bag designet af møblet, og hvordan vi er kommet frem til netop dette møbel. Vi gennemgår hele

processen lige fra den første skitse, til den endelige 1:1 prototype af møblet. Under processen er der blevet

lavet flere skitsefaser, 3DS max model, arbejdstegninger, styktegninger, 1:5 model og til sidst 1:1 modellen.

Vi endte ud med et opbevaringsmøbel i valnød og ask. Møblet er fuldt justerbart og kan derfor tilpasses,

som brugeren ønsker det.

INDHOLD Forord ................................................................................................................................................................ 2

Problemanalyse ................................................................................................................................................. 3

Problemformulering .......................................................................................................................................... 3

Projektafgrænsning ........................................................................................................................................... 4

Tidsplan ............................................................................................................................................................. 4

Problembearbejdning ........................................................................................................................................ 5

Målgruppe (Afsender/kunden) ...................................................................................................................... 5

Research og opmåling ................................................................................................................................... 5

Opmåling ....................................................................................................................................................... 6

Hovedtema ........................................................................................................................................................ 7

Produktudvikling ................................................................................................................................................ 8

Skitsefase 1 .................................................................................................................................................... 8

Skitsefase 2 .................................................................................................................................................. 11

Møbelbeskrivelse ............................................................................................................................................ 15

Træ i møblet .................................................................................................................................................... 16

Arbejdstegninger ............................................................................................................................................. 17

Prototypen ....................................................................................................................................................... 18

Indragelse af studieretningen.......................................................................................................................... 22

Autodesk 3ds Max tegning .............................................................................................................................. 23

Masseproduktion ............................................................................................................................................. 23

Økonomi .......................................................................................................................................................... 24

Test .................................................................................................................................................................. 25

Diskussion og perspektivering ......................................................................................................................... 26

Konklusion ....................................................................................................................................................... 27

Bilag ................................................................................................................................................................. 28

Side 3 af 43

PROBLEMANALYSE I dette eksamensprojekt skal vi designe og lave et opbevaringsmøbel, som kan opbevare for eksempel

CD’er, krydderier, bøger og meget mere. I opbevaringsmøblet skal der indgå en form for skuffe/kasse/låge.

Der kan komme mange problemer, når man skal bygge et møbel, og der skal drages mange beslutninger

inden man ender ud med det endelige møbel. Et af disse problemer er kundegruppe. Der kan være mange

krav og/eller ønsker fra ens kundegruppe, som gør at netop dette møbel vil appellere til denne gruppe. Der

kan altså være vidt forskellige krav og ønsker fra forskellige kundegrupper, men kravene ændrer sig også

med hvad for et møbel, der nu laves. Derudover skal man også tænke meget over materialevalg og hvordan

det passer til netop det møbel som skal laves. Materialet skal altså være overens med både kundekrav, men

også med møblet som laves, da der kan være forskel i pris, men mest af alt kan det også vise sig, at møblet

slet ikke kan laves i det valgte materiale, på grund af fysiske årsager. Udover valg af materiale, skal valg af

overfladebehandling også vurderes. Alt efter om møblet skal være inde eller ude, og hvad der skal

opbevares inde i opbevaringsmøblet, findes der forskellig overfladebehandlinger, som passer til netop

denne brug af møblet. Da møblet skal kunne holdes op imod andre konkurrenter af samme slags, skal det

have nogle særlige og enestående egenskaber. Hvis disse ikke findes, vil møblet blive kedeligt og

upersonligt. Ydermere skal funktionerne til møblet også sættes i mente. Vi skal finde ud af hvad det

egentlig er vi vil opbevare, og skræddersy møblet efter dette behov. Ergonomi er også et vigtigt problem,

for eksempel går det ikke, at man har en skuffe som binder, eller at man har et rum, hvor der egentlig ikke

er plads til noget indeni. Samlingerne på møblet har også stor betydning, både visuelt, men også

konstruktionsmæssigt, da møblet ikke bare skal falde fra hinanden når det kommer i brug. Til sidst nævnes

pris. Dette kan også have en stor betydning, både på målgruppen, men også på masseproduktionen af

møblet. Da hver kunde har forskellige budgetter, er økonomien også et problem som ikke skal glemmes.

Der findes altså mange forskellige problemstillinger, som skal tænkes over, når man laver møbeldesign, og

disse problemstillinger og beslutninger som bliver taget, former møblet og er derfor en vigtig del af

forløbet.

PROBLEMFORMULERING I dette afsnit vil vi skrive om de specifikke problemer angående et opbevaringsmøbel lavet af træ.

Det første problem vi kan komme ud for i forbindelse med dette projekt, er at finde ud af hvad vores møbel

skal kunne opbevare. Dette kan godt være svært at finde på samt blive enige om, derfor er det en god idé

at starte ud med en brainstorm. En brainstorm er et godt værktøj til dette, da man bare kan få smidt alle

sine idéer ud på et stykke papir uden at vurdere dem. Man sætter sig så sammen bagefter og vurderer dem

sammen, og derved finder man ud af, hvad man gerne vil arbejde med.

Efter brainstormen burde man have en okay idé om, hvad man vil lave, og så er det på tide at sætte nogle

helt faste krav til ens produkt. Dette kan også give problemer, da det godt kan være svært for en gruppe at

have en helt fælles vision for et projekt, brainstormen burde dog have hjulpet på dette. Man kan bl.a.

overveje selve opbevaringsmøblets funktioner, som f.eks. hvor store rum, der skal være, hvor mange,

prisen eller om produktet skal være designet til at være særlig økonomisk. Det kan også være om møblet

skal være designet til at opbevare en helt specifik ting, for eksempel bøger eller CD’er.

Side 4 af 43

Efter at man har besluttet nogle retningslinjer for sit projekt, skal man blive enige om en målgruppe for

vores opbevaringsmøbel. Denne målgruppe skal stemme overens med produktets funktioner, og det er

vigtigt, at dette er et meget velovervejet valg. Det er ret katastrofalt, hvis ens målgruppe overhovedet ikke

har brug for/kan lide det endelige møbel, som er designet med dem i tankerne.

Under skitsefaserne dukker der igen problemer op, hvor vi skal komme til enighed om designet på vores

opbevaringsmøbel. Det er vigtigt at man diskuterer de forskellige skitser, så man er helt sikker på, at man

får valgt den mest optimale, som også er realistisk at kunne lave i værkstedet. Det kan være en god idé at

tegne den endelige skitse ind i 3Ds max, da det kan give en et bedre billede af, hvordan møblet egentlig ser

ud i træ ned til de mindre detaljer, som f.eks. åreretning i træet. Her skal man vælge den endelige træsort

til opbevaringsmøblet, så det er vigtigt at man tager stilling til de forskellige træsorters egenskaber, styrke

osv.

Når man lave 1:5 modellen, kan der også hurtigt opstå problemer, som man skal huske at tage stilling til.

Man skal sørge for, at alle samlingerne bliver lavet som de skal, da det er en god måde at teste dem på,

inden man bygger prototypen. Man skal også huske at teste overfladebehandlingen, da den godt kan

ændre møblets udtryk lidt.

Under optegningen af den egentlige prototype kan man også komme ud for mange problemer. Et af disse

kan være, at man ikke har taget ordentlig højde for målene i de tidligere skitser, og at man derfor først skal

til at finde ud af alt det nu. Det er vigtigt at arbejdstegningerne i AutoCad er præcise, for at få en så

problemfri fremstilling af prototypen som muligt.

Under selve produktionen af møblet skal man egentlig bare huske at bruge alle maskinerne ordentligt, og

sørge for at gøre alt så præcist som muligt.

Når man skriver rapporten, er det vigtigt at alt er struktureret ordentligt, og at alle læser hvad alle skriver,

for at der er en rød tråd i den. Det er vigtigt at alt er let læseligt, og at man holder det varieret og

spændende for læseren.

PROJEKTAFGRÆNSNING På grund af manglende udstyr, økonomi og tid er der visse processer, som ikke kan laves i dette

eksamensprojekt. Af disse er: dampbøjning, stukning og finering af træ. Udover dette kan vi heller ikke

teste det fuldendte møbel i holdbarhed samt stagbredden. Ydermere kan vi heller ikke lave møbler i store

dimensioner. Vi vil ikke fokusere så meget på funktionaliteten af produktet, men nærmere at designet skal

være flot. Vi vil heller ikke have tid til at rette hver enkel fejl på produktet, så mindre fejl vil vi gemme til

sidst, og se om der er tid til at rette op på dem. Vi regner altså ikke med et perfekt produkt, men stadig et

meget solidt og godt designet møbel.

TIDSPLAN

Vi har fuldt vores tidsplan til punkt og prikke, vi har overholdt den igennem hele forløbet. Selv om vi nogle

dage har været mere presset end andre, da der har været kø i værkstedet, og der skulle nås mange skitse

faser på en dag, har vi ikke haft store tidsproblemer. Selve tidsplanen kan ses i bilag.

Side 5 af 43

PROBLEMBEARBEJDNING

MÅLGRUPPE (AFSENDER/KUNDEN)

Målgruppen for opbevaringsmøblet er det kræsne og kvalitetsbevidste kundesegment med god økonomi.

Årsagen er, at vi gerne vil lave et kvalitetsmøbel, hvor vi ikke skal gå på kompromis med materialer eller

den håndværksmæssige udførelse. Vi vil så at sige have frit slag til at være kreative. Vi har derfor besluttet,

at vores målgruppe er folk, som har lidt flere penge på lommen end gennemsnittet. Dette skal ikke forstås

som om, vi har tænkt os at designe et møbel, som koster 100.000 kr., men det skal stadig være et møbel,

som en snedker vil kunne sælge forholdsvis dyrt. Målgruppens alder spænder derfor ret bredt, vi har

estimeret den som startende ved 30 år, da det typisk først er her, man begynder at have ”ekstra” penge på

kontoen. Vores møbel er ikke et, man skal kunne finde i Ikea eller JYSK, hvilket vi også sikrer ved at lave det

af nøddetræ (Valnød).

Næste overvejelse er, hvad målgruppen kunne ønske sig. Vi forudsætter, at den qua sin gode økonomi

allerede har sit basismøblement på plads. Vi vil derfor designe et specielt møbel, som ejeren kan fremvise

med en vis stolthed til sine gæster, som var det et stykke (brugs)kunst og selv nyde i det daglige.

Møblet skal ifølge oplægget omfatte en skuffe, kasse eller låge, der kan bevæges. I den forbindelse

overvejer vi kommoder, klædeskabe, køkkenskabe, medicinskabe, tøjskuffer og krydderiopbevaringsrum,

inden vi når frem til beslutningen om at designe et møbel, der vil være meget velegnet som barskab, og

som også kan bruges til opbevaring af særlige effekter som f.eks. fine glas, en god cigar, en dåse lakrids,

fjernbetjeningen til multimedieanlægget og som fralægningsplads til iPhone og tablet.

Det er altid svært at ramme en målgruppe. Det vi som designere mener, vil appellere perfekt til en kunde

på f.eks. 25 år, kan være fuldkommen afskyeligt i flertallets øjne. Da vi tænker, at møblet skal kunne

anvendes som barskab kommer der logisk nok et ”lovmæssigt” krav på en minimums lder på 16+ år. Vi

vælger dog straks at se bort fra den yngste fællesnævner, da vi gerne vil lave et opbevaringsmøbel som

signalerer ”luksus” og mange penge. Et barskab lavet i nød vil ikke være noget, som ret mange unge

mennesker ville være i stand til at erhverve af økonomiske grunde og vores egen erfaring siger os, at de på

dette alderstrin slet ikke vil være interesserede i et eksklusivt skab til at opbevare alkohol i. Her er en

Nettopose rigeligt.

RESEARCH OG OPMÅLING

Som man kan se i tidsplanen, har vi brugt meget tid på skolen

til, at finde inspiration til vores opbevaringsmøbel. Vi har

kigget i en masse bøger samt på mange forskellige

hjemmesider og set flere hundrede billeder af kommoder og

skabe. Vi anvendte Googles billedesøgning til at finde flotte

opbevaringsmøbler udformet i træ. Men specielt det sociale

foto-delings medie Pinterest gav os mange gode resultater.

Men vi fandt ikke kun inspiration på internettet, vi tog i også

en bustur til Thorsen Møbler og Illums Bolighus for at se

møbler i virkeligheden.

CEMIA Home entertainment by Ligne Roset

Side 6 af 43

De følgende billeder er fundet på internettet og i de to bolighuse vi

besøgte, og det var dem, vi undersøgte forud for skitsearbejdet.

Vi var alle enige om, at dette møbel har en meget spændende form. Vi

var bare i tvivl om vi ville anvende bløde kanter eller spidse til vores

møbel.

Den århusianske Tonny Glismand er manden, der har designet disse

asymmetriske men samtidig meget elegante greb i Bykato skænken. Vi

var alle enige om, at vi ville have noget lignende minimalistisk og

immaterielt på vores endelige møbel.

Kommode i Thorsen Møblers udstilling

Vi fik kig på kommoden på grund af dens størrelse og især dens elegante

ben, som vi overvejede at lade os inspirere af til vores eget møbel.

Kommoden er godt en meter i højden og kvadratisk set oppefra. Den vil

kunne stå i en stue uden at virke prangende og klodset.

OPMÅLING

Vi ønskede ikke at lave et stort monstrøst møbel, vi ville lave et

mellemstort møbel, som ikke ville tage alt for meget plads i rummet, det

ville blive placeret i. For at finde den rigtige størrelse, tog vi derfor en

masse mål i de bolighuse, vi besøgte. Efter mange målinger på hhv. Illums,

Thorsens, skolens og vores egne møbler bestemte vi os til, at vores møbel

skulle have et kvadratisk udtryk set oppefra og makismalt måtte være 40-

45 cm bredt og dybt. Årsagen til at vi ville holde møblet ”slankt” var, at vi

tænkte det skulle være et møbel, som ville kunne stå elegant ved siden af

en mørk og ”tung” lænestol.

Bykato skænk by KATO

SCENER kommode

Her ses vores møbel ved siden af en sort tung lænestol

Side 7 af 43

HOVEDTEMA For at finde frem til et hovedtema til vores projekt startede vi med en brainstorm. Vi skrev alle vores idéer

ned på et stykke papir, og det lavede vi så om til et mindmap hvor vi kategoriserede det hele.

Dette gav os mange valg til

afgrænsningen. Vi diskuterede lidt

frem og tilbage for at finde ud af

hvad der kunne være spændende

at lave. En af idéerne gik hen imod

et fjernsynsmøbel med rum til

anlæg og højtalere, hvor

fjernsynet kunne stå på eller i.

Den anden idé der kom frem var

et barskab designet til de lidt

dyrere alkoholiske væsker, så som

fin rom, cognac og single-malt

whiskey.

Ud fra disse to idéer valgte vi at

afgrænse vores mindmap efter

barskabet, da vi følte at vi kunne

have den største frihed, og være

mest kreative med denne idé. Der

var stor frihed til at lave et

nyskabende og interessant design.

Vi valgte derfor et hovedtema,

som gik ud på at have et barskab

primært til spiritus og glas, som

hører sig der til.

Nu manglede vi bare at finde på

noget, som kunne gøre vores

produkt unikt, og det havde vi

mange idéer til. Vi fokuserede

meget på ting som kunne bevæge sig, altså at selve designet skulle kunne snurre rundt om sig selv eller

tilpasses på en eller anden måde.

Så vores endelige hovedtema blev altså til et opbevaringsmøbel til spiritus, samt glas til spiritus, som har

bevægelige / tilpasselige komponenter i sig.

Side 8 af 43

PRODUKTUDVIKLING Produktudviklingen er delt op i 2 faser: Skitsefase 1 og skitsefase 2 og udvælgelse efter dem begge.

SKITSEFASE 1

Skitsefase 1 startede ud med at vi satte os hver for sig, for at få flest mulige ideer, vinkler og inspiration ind i de første skitser. Der var altså intet aftalt på forhånd, udover at vores møbel skulle passe ind med vores hovedtema; et opbevaringsmøbel til alkoholiske drikke, og derudover også de generelle krav fra eksamenssættet, altså krav til mål, samt møblet selv.

SKITSE 1.1:

Skitse 1.1 kom ud fra inspiration af ”Stacker Chest of Drawers” af

Trunk and Ordely. De to hylder inde i møblet er lavet af glas, hvilket

giver et sjovt look, og gør at man kan se hvad man har nede i skuffen,

selv inden man åbner den. Dog kom den til at se mere kedelig ud end

forventet.

SKITSE 1.2:

Skitse 1.2 blev lavet ud fra inspiration af ”CEMIA Home intertainment

by ligne roset” designet af Stylepark. Man kan tydeligt se, at især de

rundede hjørner og den bløde følelse over møblet er af inspiration

herfra. Denne bløde følelse gør møblet her til noget meget behageligt

at se på, og det skærer ikke i øjnene med skarpe kanter som for

eksempel skitse 1.1. Derudover er håndtagene fra møblet i bilag 3.1

også blevet brugt.

SKITSE 1.3:

I skitse 1.3 er der fundet den samme inspiration som i skitse 1.2. Dog er

kasserne nu blevet stablet oven på hinanden, samt blevet mere

kvadratiske. De afrundede hjørner giver kasserne lov til at stå på skrå af

hinanden. Der er derfor stadig en vis harmoni i møblet. Ligesom i Skitse

1.2, er håndtagene fra møblet i bilag 3.1 blevet brugt.

Side 9 af 43

SKITSE 1.4:

Med inspiration fra ”Compinibili” designet af Kartell, er skitse 1.4

lavet med et enkelt touch, og så i stedet i en 5-kant. Møblet er

ligetil, og skaber ikke forvirring. Dog kan det virke for enkelt, og

derfor være kedeligt i længden. Skitse 1.4 mangler dog en

skuffe/kasse/låge.

SKITSE 1.5:

En sammensætning af 7 kasser udgør skitse 1.5. Disse kasser er

sat sammen på en dynamisk måde, hvorpå, set oppefra, møblet

danner en hårdfin cirkelbue. Inspirationen kommer fra Thorsens, i

bilag 3.3. Her mangler dog en skuffe/kasse/låge, ligesom skitse

1.4.

SKITSE 1.6:

Skitse 1.6 er en sammensmeltning af to møbler fra Illums Bolighus.

Møblerne ses i bilag 3.2 og bilag 3.4. Derudover er der også lavet holdere til

vinflasker, som sidder vandret ud fra venstre side af møblet.

SKITSE 1.7:

Ligesom skitse 1.5, er skitse 1.7 også inspireret af møblet i bilag 3.3. Her

er ”kasserne” i stedet smeltet sammen, så der er et mere moderne og

minimalistisk udtryk igennem møblet.

Side 10 af 43

SKITSE 1.8:

Skitse 1.8 er opbygget af en kasse som står på spidse fødder. Inde i

kassen ses 2 andre kasser, hvori det er meningen at der er udtrækkelige

skuffer. Reolen er lavet til et minimalistisk hjem, men passer ind i

mange forskellige hjem.

SKITSE 1.9:

Denne skitse er meget iøjnefaldende, og den vil dominere meget i

næsten hvert rum, den vil komme til at stå i. i siden er der ligesom

skitse 1.6, holdere til vinflasker. Møblet er spændene og anderledes, og

meget komplekst.

SKITSE 1.10:

Det ses tydeligt, at skitse 1.10 har samme inspirationskilde som skitse

1.4. Her har møblet i stedet fået 2 låger, men samtidig et hul i toppen,

som giver et kick til den førhen kedelige top af møblet. Møblet har også

fået en pyramidetop som låg, hvilket også gør den mere sjov, og

legende at kigge på.

SKITSE 1.11:

Skitse 1.11 minder mere om et barskab end nogen af de andre skitser. Den

står på en metalfod som på en enkel måde fører op til kroppen af møblet.

Lågen åbner vertikalt nedad, og håndtaget er inspireret af møblet fra Illum i

bilag 3.4.

Side 11 af 43

SKITSE 1.12:

Skitse 1.12 er inspireret af møblet i bilag 3.3. møblet består af 4 kasser.

Kassen øverst til venstre indeholder 2 skuffer som kan trækkes ud. I kassen

øverst til højre er der ligesom i skitse 1.6 og 1.9 lavet holdere til vinflasker

eller andre lignende flasker. De er lavet i et zigzag mønster, som giver et

interessant udtryk i møblet.

Udvælgelse efter skitsefase 1

Efter at have færdiggjort skitsefase 1, skulle vi vælge hvad for et møbel, vi ville arbejde videre med. Efter en

afstemning fandt vi hurtigt ud af, hvilke skitser vi bedst kunne lide. Vi endte ud med 3, som vi synes var de 3

bedste. Disse 3 var skitse 1.3, skitse 1.6 og skitse 1.11. Vi gav kritik af de 3 møbler, og med hjælp fra Ole,

kom vi på løsningen at sammensætte de stærke sider af skitse 1.3 og skitse 1.11. Vi synes ideen med

kasserne ovenpå hinanden fra skitse 1.3 gav et godt og spændene udtryk, men også måden hvorpå metallet

er en del af møblet i skitse 1.11 er interessant. Derfor endte vi ud med et møbel, som bestod af møblet på

skitse 1.3 med en gennemgående jernstang fra bund til top. Dette giver møblet en mulighed til at dreje

rundt om sig selv med de forskellige kasser, som vi selv synes er meget nyskabende.

SKITSEFASE 2

Efter vi fik bestemt vores møbel fra skitsefase 1, begyndte vi at arbejde videre med ideen for at forbedre

den, så vi kunne få det fulde udbytte af møblet. Vi gav hvert vores forskellige bud på videreudviklinger af

møblet og lavede skitser af dem.

SKITSE 2.1:

Dette var den første skitse i skitsefase 2. I stedet for rundede kanter som i

skitse 1.3, har møblet i skitse 2.1 nu fået skarpe kanter. Det består altså af

3 kasser, øverste og nederste er kasser med låger, hvori man kan opbevare

flasker, og en midterkasse hvor opbevaring af glas er meningen. Igennem

kasserne går en metalstang, som sidder fast i toppen af den øverste kasse,

og i bunden af den nederste kasse. Dette gør det muligt at dreje hver kasse

om sig selv.

Side 12 af 43

SKITSE 2.2:

Skitse 2.2 har alle de samme funktioner og dele som skitse 2.1, dog

åbner lågerne nedad i stedet for sidelæns. Dette får møblet til at

minde lidt mere om skitse 1.11.

SKITSE 2.3:

Skitse 2.3 er lidt andeledes. Her er de 3 kasser blevet sat sammen i

en trekant i stedet. Dette møbel er meget overvældene og det kan

godt virke klodset i sit udtryk.

SKITSE 2.4:

Skitse 2.4 er en videreudbygning af skitse 2.1, og der er derfor nu kommet

låger i hver side af øverste og nederste kasse. Dette gør det lettere at

komme til flaskerne inde i kasserne. Ud over dette gør det også, at man

ikke længere har en bagside af møblet, men at det er et møbel som kan

blive set og man kan få adgang til fra alle sider.

SKITSE 2.5:

Her har møblet fået runde åbninger i kasserne hvor flaskerne skal stå.

Udover dette er der også kommet låge på kassen ment til at opbevare

glas. Dette får møblet til at have et lidt sjovere udtryk, dog kan det godt

ende ud med at møblet kommer til at ligne noget, som nærmere passer

ind i en børnehave eller et børneværelse end i en stue. Derudover kan det

også blive besværligt at få adgang til flaskerne igennem de cirkulære

huller.

Side 13 af 43

SKITSE 2.6:

I dette møbel er man mere gået tilbage til skitse 1.3 og har kasseret

jernstangen i midten som holdte kasserne sammen. Forskellen fra skitse 2.6 og

1.3 er dog at kasserne nu er blevet mere skarpe i stedet for de rundede kanter.

Derudover er der blevet byttet om på glasskab og skab til flasker, så man altså i

stedet har 2 kasser til glas i top og bund, og en kasse i midten til flasker.

SKITSE 2.7:

I skitse 2.7 er jernrøret ligesom i skitse 2.6 blevet kasseret. Kasserne er også

skarpe i hjørnerne. Den største forskel er til gengæld, at kasserne nu er

blevet forskudt på hinanden, så de i stedet for at være asymmetriske på

hinanden set oppefra, nu er det set forfra. Dette giver et udtryk som minder

lidt om møblet i bilag 3.3.

SKITSE 2.8:

Skitse 2.8 minder meget om skitse 2.7 med hensyn til kasserne. Dog er der

nu i stedet blevet lavet om på, hvordan kasserne står på hinanden, og i

modsætning til skitse 2.2 er kasserne nu faste.

Udvælgelse efter skitsefase 2

Vi fandt hurtigt ud af at det var den første skitse, altså 2.1 i skitsefase 2, vi synes bedst om. Skitsen var

anderledes, og den havde samtidig mange muligheder. Ydermere kan den tilpasses til brugeren selv. Dette

er også grunden til, at vi lige netop har valgt det, da man kan få det til at ligne for eksempel skitse 2.8. Vi

har valgt de vandret åbnende låger, da det er hvad der tiltaler os bedst. Desuden er vi overbeviste om, at

detaljen med håndtagene på skitse 2.1 kommer til at være prikken over i’et, og det er også derfor vi er

kommet frem til dette valg.

Side 14 af 43

Forbedring samt dimensionering af endeligt møbel

Vi havde stadig nogen tanker, som skulle gennemtænkes, inden vi kunne godkende møblet. For det første

skulle vi finde ud af, hvordan vi kunne skabe afstanden mellem kasserne. Efter vi havde præsenteret nogle

ideer for hinanden, blev vi enige om at vi skulle lave afstanden ved hjælp af afstandsringe. Disse ringe skulle

være i samme metal som metalstangen selv, for at man lagde så lidt mærke til dem som muligt.

Udover dette skulle vi også finde ud af, om møblet kunne holde til at blive drejet, eller om det ville vælte,

hvis der var flasker i den ene side. Ved at inddrage fysik fandt vi hurtigt ud af, at når bare den nederste

kasse var lige så stor som den øverste, hvori flasker skal være, ville der ikke være en stor fare for, at møblet

vælter. Dog skal man ikke spinne kasserne rundt med en for stor fart. Dette er dog også udelukket, da

flaskerne inde i kasserne vil vælte, hvilket brugeren sandsynligvis ikke er interesseret i.

Til sidst skulle vi finde ud af de endelige dimensioner af vores møbel. Da møblets kasser kan være meget

overvældene og tunge, ville vi ikke have det til at blive for stort. Altså skulle det ikke være højere end man

stadig skulle ned på hug for at tage noget fra skabet/hylden. Vi bestemte os hurtigt for at møblet ikke skulle

være meget højere end 1 meter, og vi kunne nu begive os videre til at lave en 3d-model af vores møbel og

se hvordan det endeligt ville komme til at se ud.

Side 15 af 43

MØBELBESKRIVELSE Møblet er et opbevaringsmøbel med 3 rum og designet til

at være et barskab. Selve møblet er udformet af 3 kasser,

hvor en af dem er åben hele vejen igennem, dette er den

midterste, de andre har en bagvæg og en låge på

forenden. Igennem disse 3 kasser går der en skinnende

aluminiumsstang, som holder selve møblet sammen.

Imellem hver kasse sidder der en lille afstandsklods af

aluminium, som skaber et mellemrum mellem hver kasse.

Selve de træplader som kasserne er lavet af, er skåret i

smig på alle sider for at give møblet lidt mere spænding,

samt gøre det mindre tungt. Det kunne meget let gå hen

og blive lidt kedeligt med helt normale firkantede kasser,

og lige præcis derfor er de skåret i smig. Det giver noget

dynamik til møblet. Denne dynamik er gennemgående i

skabets design, i og med at selve skabets tre kasser kan

rotere om sig selv og uafhængigt af hinanden. Dette giver

køberen en hvis mulighed for at tilpasse produktet efter

sine egne præferencer, hvilket er i højsæde ved vores

produkt – at brugeren har noget frihed til at tilpasse det.

Hele møblet er symmetrisk, hvilket ligesom holder orden i

rodet. Selvom hele møblet er meget bevægeligt, holder

det stadig nogle rene og symmetriske linjer. Grebene i

lågerne har et meget skarpt og maskulint udtryk, hvilket

sætter lidt fokus på, hvad selve produktet skal bruges til

– at opbevare spiritus i sig selv virker maskulint, og

denne detalje får dette til at stå frem. Dette får altså møblet

til at udtrykke dets funktion igennem en lille detalje.

Selve møblet har egentlig en meget klassisk udstråling, men

den blankpolerede aluminiumsstang i midten bryder lidt på

dette, og er med til at gøre skabet lidt lettere, frækkere og

mere moderne. En anden ting der gør at skabet ikke virker så

tungt er, at kanterne på kasserne er knækkede, altså

afrundede, hvilket giver en lettere og mere flydende

udstråling.

Trævalget i møblet er meget bevidst. Valnøddetræets

smukke mørke farve giver en følelse af håndværk og kvalitet,

det kan på sin vis også virke lidt gammeldags, men det er her

at asken kommer ind i billedet. Askens lyse farve står i

kontrast til den mørke valnød og skaber et interessant

spil.

Skabet med inventar.

Kassen designet til glas.

De afrundede kanter er også tydelige her.

Side 16 af 43

Der er også en idé bag, at der ikke hverken er bagside eller låge i den

midterste kasse, med en hylde i sig, som primært er lavet til glas. Vi tænkte

at det ville se flot ud og give et lækkert spil, hvis man kunne se igennem

glassene i denne kasse, og derved skabe nogle interessante refleksioner.

Det gør også, at møblet virker mere åbent.

I møblet har vi også udnyttet, at valnøddetræets farver bliver lysere, jo

tættere man kommer på centrum af træet, dette har vi brugt til at lave

nogle lyse striber på den ene side af træet, hvilket skaber et sjovt spil i

farverne. Disse sidder lige i forhold til hinanden på den ene side af møblet,

men kan forskydes som brugeren vil have det, efter som at møblet jo kan

tilpasses i form af rotation af kasserne.

Selve møblet er bæredygtigt i den forstand, at både valnøddetræ og

asketræ stadig vokser i naturen, og man derfor ikke belaste miljøet

voldsomt ved at bruge dette til fremstilling af møblet. Det metal som

indgår i møblet (aluminium) er også noget, som kan genbruges fra et utal af

ting, og derfor kræver det heller ikke så meget energi at producere. Møblet

skal også primært laves i hånden, hvilket ikke kræver energi i form af store

mængder fossile brændstoffer. Dette gør møblet rimelig bæredygtigt,

hvilket er meget vigtigt i forhold til nutidens brugere.

Vi synes egentlig at det er et godt barskab, efter som at det opfylder alle de

normale krav, man kan have til et sådant møbel. Der er dog et par små

problemer, som vi ikke havde tænkt over, da vi designede det. De højeste

flasker, som 1 liters vodkaflasker, er der ikke plads til i skufferne, så de

bliver nødt til at ligge ned på den midterste hylde, som man også kan se på

billederne. Man skal også tage fat i kasserne for at åbne lågerne, da

kasserne ellers bare roterer. Disse ting gør det lidt mindre brugervenligt, men vi ser stadig potentiale i

skabet, og det lever i hvert fald op til vores krav. Vi ville uden tvivl selv gerne eje et møbel som dette

TRÆ I MØBLET Vores møbel består af to træsorter. Vi har lavet de tre kasser af Valnød og låger og hylde er lavet i Ask.

ASK1

Vi antager, at vi har anvendt europæisk ask, som stammer fra Nordeuropa og primært Danmark.

Selve træet har en højde på op til 60 meter og en diameter på op til en meter, før det bliver fældet.

Asketræet er gullighvidt og marvstrålerne er meget små og kun synlige med en lup, hvilket er meget

forskelligt fra andre løvtræer.

Ask er velegnet til mange ting, eksempelvis gulve, møbler, lister, bådbygning og arbejdsredskaber, og har

den egenskab, at det kan dampbøjes. Derudover er træet retfibret og knastfrit, hvilket gør det let at

bearbejde.

1 http://www.keflico.com/Files/Billeder/eCom/Datablad/ask_europaeisk.pdf

Kassen designet til glas.

Side 17 af 43

Aksetræet har en densitet på 650 kg/m3 ved 12% fugt.

Prisen på ask for plade på 40x625x4000 mm er 3.495,00 kr.2

Valnød3

Vi har her antaget, at vores kasser er lavet af den Amerikanske valnød (Juglans nigra), som stammer fra det

Østlige Amerika og Midtvesten. Træet har en diameter på 40-60 cm. En del stammer er krumme, Hvilket

desværre betyder, at det kun er få, som kan anvendes til længere stykker. Valnød er et meget hårdt træ

men stadigvæk rigtig nemt at bearbejde. Det er derfor fortrinligt til drejning, finerskæring og skulpturtræ.

Den Amerikanske valnød har en densitet på 600 kg/m3 ved 12% fugt.

Prisen på valnød for en plade på 40x625x4000 mm er 5.295,00 kr.4

Der er ikke så mange bolighuse, som sælger møbler lavet af nød, da det ofte har meget forskellige nuancer

og derfor svært at matche.

ARBEJDSTEGNINGER Vi har i dette afsnit lavet to AutoCad tegninger. Den første tegning er arbejdstegningen, som vi fulgte til

vores møbel. Denne tegning har alle de mål og dimensioner, som vores endelige opbevaringsmøbel har og

er målbar, da den er tegnet i 1:5. Til at gøre fremstillingen af vores møbel nemmere og mere overskuelig

har vi også vores styktegning på denne side, som illustrerer de emner, møblet er sammensat af.

Til sidst har vi lavet en ekstra tegning. Denne tegning lavede vi efter et besøg hos Risskov Møbelsnedkeri,

hvor vi fik kommentarer på vores møbel af møbelsnedker Per Andersen. På AutoCad tegning har vi lavet

alle de ændringer, som en uddannet snedker ville have foretaget, hvis man skulle sende møblet i

produktion. På denne tegning kan man f.eks. se, hvordan der er fræset huller til en finér-bagbeklædning,

udskåret i bund og top af lågerne, så man ikke kan se de ekstravagante hængsler.

Vi ved godt, det ikke var nødvendigt at lave den ekstra arbejdstegning, men hvorfor ikke lytte på eksperten

og lave ændringer.

Se Tegning 1 og Tegning 2 i bilagene.

2 http://www.bordpladefabrikken.dk/shop/30-x-625-8782p.html 3 http://www.keflico.com/Files/Billeder/eCom/Datablad/valnoed.pdf 4 http://www.bordpladefabrikken.dk/shop/30-x-625-8865p.html

Side 18 af 43

PROTOTYPEN Under dette projektforløb skulle vi lave en prototype af vores møbel, som i en færdig 1:1 model af møblet.

Vi havde vores arbejdstegninger, så dem fik vi printet ud og taget med hen i værkstedet. Vi startede med at

høvle en masse træstykker af valnød og ask på afretteren, så vi kunne lave nogle stave, på rundsaven, som

var 8 cm brede. Grunden til at vi lavede disse stave i stedet for at skære det ud i de egentlige mål var, at

man minimerer nedbøjningen ved at lave en

masse stave og så lime dem sammen. Dette

gjorde nemlig at åreretningen i træet blev en

smule forskudt, hvor ved det bliver sværere at

bøje pladen. Da limen på disse var tør, kunne vi

afrette dem igen, og derfor køre dem igennem

tykkelseshøvlen for at få dem ned i den rigtige

tykkelse. Derefter kunne vi skære træpladerne ud

til de egentlige størrelser, som de skulle have. Vi

havde 3 typer plader på dette tidspunkt: 12

plader af valnød som skulle udgøre selve

kasserne, 2 mindre plader af valnød som skulle

udgøre bagenden af den øverste samt den

nederste kasse, og 3 af ask, som skulle blive til

låger og en skuffe.

Vi skar nu de 12 plader til kasserne i smig for at få den ønskede visuelle effekt. Dette gjorde vi på rundsaven

ved at indstille den til at skære i 45 grader, og så var det bare at køre pladerne igennem. Grunden til at vi

ville gøre det på rundsaven frem for en af båndsavene var til dels, at det var lettere, men også at det ville

være meget svært at gøre det lige så lige på en af båndsavene. Der var dog et lille problem med rundsaven

her, da klingen ikke var helt perfekt, og rundsaven derfor ikke kunne køre med en helt optimal fart igennem

valnøddetræet, hvilket resulterede i nogle brændemærker på de skrå flader.

Nu var det tid til at skære huller til dyvler. Vi vidste at normale

cylinderformede dyvler ikke ville være optimalt til denne slags samling,

da man skulle skære dem meget korte for at få dem til at sidde på de

skrå flader. Derudover ville det også være svært at få hullerne til dem

boret lige på skrå flader. Af denne grund valgte vi at bruge fladdyvler

også kaldet fiskedyvler, som passer perfekt til denne her brug.

Maskinen til at

bore hullerne kunne bare indstilles til en 45 graders vinkel, og så kunne

man gå i gang. Men før vi gjorde det, nummererede vi alle pladerne

A1,2,3,4 osv. Dette gjorde vi, så vi var helt sikre på at de endelige kasser

vil blive samlet præcis, som vi havde tænkt os at de skulle, og dette vil

gøre at vi kunne bore hullerne til dyvlerne helt præcist. Her

genovervejede vi, hvordan vi ville have at åreretningen skulle være på

de forskellige flader for at det blev pænt. Vi tog et par stykker træ og

limede dem sammen med forskellige åreretninger, en hvor de var

vertikale og en hvor de var horisontale. Vi afrundede så kanterne på disse to og så hvad der blev pænest,

Valnøddetræs-plader, som er klar til at blive dyvlet

Huller til dyvler bores.

Side 19 af 43

det gjorde den vertikale åreretning, så den valgte vi.

Herefter tilpassede vi alle dyvlerne, så de passede helt

perfekt til de forskellige positioner, og limede dem i. Nu

var det så tid til at bore huller til den aluminiums-stang

som skulle gå igennem kasserne. Vi vidste at stangen

skulle være 50 mm i diameter, men vi kunne ikke

skaffe et hul-bor på præcis 50 mm, vi fik derimod fat i et på 51 mm, som vi så brugte til at bore hullerne. Vi

målte præcis midten af de plader, som skulle have huller ud, og så borede vi hullerne. Dette var både i

valnøddetræet men også i det træ af ask, som skulle bruges til en hylde i den midterste kasse. I den øverste

og den nederste kasse skulle der ikke være huller hele vejen igennem, men bare en rille, som stangen

kunne gå ned i, så den sad lidt fastspændt. Denne rille lavede vi ved at bore med både et 51mm bor og et

48 mm bor. Dette lavede en perfekt rille, som røret kunne løbe i.

Vi limede så kasserne sammen ved at

smøre lim på alle de kanter, som

skulle samles imod hinanden,

skubbede så kasserne forsigtigt på

plads, så alt stod lige og så spændte vi

spænderemme rundt om kasserne for

at holde dem på plads.

Imens limen tørrede, skar vi et

aluminiumsrør ud i den korrekte

længde på en hydraulisk og elektrisk

metalsav for maksimal præcision. Vi

fandt så et rør af lidt større diameter

til vores ”spacers”, som skulle lave

afstand imellem kasserne. Denne

afstand skulle være 30 mm imellem hver kasse, så den længde blev de skåret ud i. Vi pudsede så

aluminiumsrørene op med meget fint sandpapir, så det fik en lækker skinnende og børstet overflade – Lige

det look som vi var ude efter.

Efter dette testede vi de hængsler, som vi havde købt. Vi var lidt i tvivl om deres svirpemekanisme var for

voldsom i forhold til lågerne, efter som de var meget svære at åbne uden at de var monteret til noget. Vi

testede derfor dette, før vi borede huller i vores kasser på to stykker finer, som cirka havde samme

størrelse som vores låger. De fungerede meget bedre, så snart at de var blevet fastspændt til noget, så det

var en positiv overraskelse. De virkede slet ikke så voldsomme, som vi var bange for, at de ville gøre.

Limen var nu tør, og det var tid til at afrunde kanterne på kasserne, så vi fik det lækre afrundede look, som

vi ville have. Dette havde vi egentlig tænkt os at gøre på fræseren med et mundstykke på. Vi havde dog

vores tvivl om, hvor godt det ville blive, og da vi ikke ville ødelægge vores kasser lavede vi først en tester.

Først prøvede vi at afrunde en af kanterne på fræseren, og derefter gjorde vi det på en ny med sandpapir.

Det tog længere tid med sandpapiret, men det blev pænere end fræseren, efter som fræseren tog for

meget af, og vi var bange for at vores dyvler ville blive fræset med af.

Vi afrundede derfor kanterne på kasserne med sandpapir. Vi ville dog sørge for, at det blev lige, derfor tog

vi en skydelære og indstillede den på 6 mm. Vi kørte så med sandpapiret, indtil der var 6 mm afrundet på

alle kanter. Uheldigvis fandt vi i denne proces ud af, at trods alle vores gode forberedelser til limningen, var

Fladdyvler

Hængsel test

Side 20 af 43

den ikke blevet helt perfekt. Der var derfor nogle revner rundt i

kanterne, som vi simpelthen blev nødt til at lappe. Dette gjorde vi ved

at tage et stykke valnøddetræ og slibe det. Vi samlede så det savsmuld

fra den slibning og lavede en slags fugemasse af dette og træ-lim.

Dette smurte vi så rundt på kanterne og lod det tørre. Herefter skulle

vi så slibe det af. Det gjorde vi med noget meget fint 220 korns

sandpapir, så vi ikke sleb for meget af vores ellers fine afrundede

kanter. Dette gav et rigtig godt resultat, hvor man ikke kunne se

nogen revner rundt i kanterne på vores kasser.

Vi tog nu en rystepudser og pudsede alle siderne op, både indvendigt

og udvendigt. Vi pudsede også pladerne af træ til bagsiderne samt

låger + hylder op. Dette var en temmelig tidskrævende proces, men

det var nødvendigt for at gøre møblet smukt. Vi sørgede for at pudse

med åreretningen i træet, så der ikke kom for mange grimme ridser i

kasserne. Vi limede nu bagsiden af de to kasser, som skulle have

bagbeklædning, og satte dem i spænd, så der ikke kom nogle luftrum.

Vi sleb så limen væk fra disse steder, så det ikke ville blive grimt

senere.

Herefter lavede vi to pinde på 10x10x25 mm, som hylden skulle ligge

ovenpå i den midterste kasse. Vi pudsede disse to op og limede dem

fast i den midterste kasse, så det ville passe med, at hylden ville ligge

helt centralt i den. Imens dette tørrede, kunne vi skære de huller, som skulle bruges til håndtag i vores

låger. Vi lavede en ekstra låge her, så vi kunne teste vores maling, før vi kom den på de endelige låger. Selve

håndtaget var en enkel skæv trekantsform, som vi kunne måle op til og skære ud på en båndsav.

Da lågerne var helt klar, begyndte vi at male en af dem med den orange maling.

Selve kasserne var nu klar til oliering, hvor vi brugte en lækker rustik bordpladeolie, som ville give træet

mere holdbarhed, en mere lækker robust overflade og en flottere farve. Grunden til at vi valgte olie og ikke

lak var, at lak let ødelægger følelsen af at det rent faktisk er træ, og kan let give træet en lidt plastikagtig

følelse, hvilket vi ikke var ude efter.

Efter at olien var påført og tørret, var det tid til at teste en idéen vi var kommet på med en orange låge mod

idéen med låger af ask. Det ville egentlig se rigtig flot ud med de

orange låger. Det så meget moderne og energisk ud, men vi

mente dog, at det udstrålede en lidt plastikagtig og kunstig

følelse, som vi ikke ville have at vores barskab skulle have. Derfor

endte vi med at tage lågerne og hylderne af ask, som ville give det

mest classy look.

Nu monterede vi så hængslerne på kasserne og kunne derved

gøre klar til at sætte lågerne af ask i. Inden vi gjorde det, olierede

vi dog lågerne og hylden. Det hele blev så fastmonteret, og vi

kunne samle møblet, og se hvordan det virkelig ville se ud.

Test af orange låge.

Side 21 af 43

Selve prototypen blev ikke helt perfekt, men den

giver et klart billede af, hvordan vi ville have at

møblet skulle se ud. Ikke alle kanter, vi havde

samlet blev helt lige, men meget tæt på og dette

ødelægger derfor ikke billedet af vores vision for

barskabet.

Prototypen ses herunder i et billede med en hvid

baggrund uden noget på hylden og med lukkede

låger. Her kan man tydligt se, hvordan det

lykkedes os at lave de trekantede håndtag, og den

blankpolerede aluminiumsstang kan ses i midten.

En lille ting som vi ikke tænkte over under

produktionen af prototypen var, at de ”spacers”

eller afstandsstykker af aluminium, som vi havde lavet til at skabe mellemrum mellem kasserne, ikke kørte

helt perfekt, eller sad helt perfekt og derfor ridsede de kasserne lidt hvor de stod. Vi havde heller ikke nogle

hulbor i den rigtige størrelse, så derfor kunne vi ikke lave en rille til dem i kasserne, ligesom der var til den

store stang i midten. Dette var lidt en skam, da det fik hele modellen til at føles lidt mere billig og

vakkelvorn. Dette skal altså gøres anderledes under en endelig produktion af møblet. Enten skal der være

nogle riller med et stof i, som gør at de glider bedre og ikke ridser, ellers skal man finde på et system med

et slags kugleleje, som vil få det til at glide perfekt.

Et andet lille problem med vores prototype er, at vi ikke fik slebet alt limen af helt perfekt. Dette var

tydeligt, da møblet blev olieret, og der forekom et par små pletter i olien, som der selvfølgelig ikke skal

være på det endelige møbel.

Alt i alt er vi nu ganske tilfredse med vores prototype, og den giver som sagt et godt billede af hvordan vi vil

have vores møbel til at blive helt endeligt.

Prototypen på hvid baggrund.

Prototypen i en anden stue.

Prototypen i en stue med fulde skuffer og hylder.

Side 22 af 43

INDRAGELSE AF STUDIERETNINGEN Vi har valgt at inddrage fysik i vores møbelprojekt, da det er denne studieretning, vi mener ville give mest

mening her. Efter længere overvejelser valgte vi at betragte samlingerne i møblet. Vi har i vores projekt

valgt at kigge på kraft- og vektorpåvirkningerne.

På tegningen kan man se, hvordan kræfter spiller, når der bliver trykket mod kasserne. Kasserne bliver

holdt sammen af dyvlerne, som når de bliver presset ned ad, presser siderne ind mod midten. På den måde

hjælper dyvlerne kassen med at holde dens styrke. Dette gælder på alle siderne i kassen, da alle

samlingerne er lavet på præcis samme måde, så tryk på alle sider vil da trykke den ind mod tomrummet i

midten, men de vil stadig blive holdt på plads af de sider, de er samlet op ad. Denne løsning er derfor klart

den stærkeste løsning, da den bevirker at kassen under belasting vil være mere tilbøjelig til at holde på sig

selv.

Vi har lavet en anden opstilling, hvor man har placeret dyvlerne i en form for ”serieforbindelse”. Man vil

ikke have den samme styrke i denne samling, da kraften her kan få kassen til at vride til den forkerte side.

Samlingerne kan her give sig bedre, da kraftpåvirkningen kun går lodret ned, og derved kun påvirker kassen

i én retning, hvorimod den før blev presset ind mod centrum i figuren

Så udover at det ser meget bedre ud, er det også en meget stærkere og mere solid løsning, at anvende skrå

løsninger.

Se bilag for bedre kvalitet

Side 23 af 43

AUTODESK 3DS MAX TEGNING

MASSEPRODUKTION Da vi besøgte Risskov Møbelsnedkeri spurgte vi Per Andersen, hvordan man vil kunne masseproducere

dette møbel. Han fortalte, at det ikke ville være meget mere anderledes end måden vi allerede havde lavet

møblet. Forskellen vil blot være, at man lavede mange flere emner ad gangen på samme tid og derved

kunne være i stand til at spare en masse mandtimer. Per Andersen forklarede også, at hvis dette

opbevaringsmøbel skulle masseproduceres, måtte man fjerne alt nøddetræ som bagbeklædning da man

ville anvende finér her. Man ville måske anvende en CNC-fræser til de mest basale dele, men der ville stadig

være en masse snedkerarbejder, selvom den skulle masseproduceres såsom samlinger og

pudsning/behandling af stykket.

Side 24 af 43

ØKONOMI Vi snakkede med en meget engageret og dybt professionel snedker, som har hovedsæde i Risskov – firmaet

Risskov møbelsnedkeri. Snedkeren Per Andersen har sammen med sin partner Leif Jensen over 25 års

erfaring i snedkerfaget. De har leveret møbler og specialdesignet løsninger til snesevis af bolighuse

herunder Illums bolighus, Juhls Bolighus og Jobo Møbler.

Da vi besøgte deres værksted, spurgte vi om han ville prissætte vores møbel, hvis han skulle lave det, og

det senere skulle sættes til salg i et bolighus.

Budgettet hvis Per Andersen skulle fremstille møblet på 14 arbejdstimer.

Emne Pris Antal Total (dkk)

Kasse uden huller

2.000 3 6.000

Låger

750 2 1.500

Bagplade

700 2 1.400

Hylde

300 1 300

Rør

1.500 1 1.500

Pakning

1.000 1 1.000

Samlet

11.700

Den samlede pris her er selve produktionen. Hvis møblet skal ind og sælge i et bolighus, ganger man med

en faktor på prisen som lyder på 2,2. DVS. den endelige pris i bolighuset for vores møbel vil lyde på 25.740

dk. Vi var alle meget overaskede over den høje pris, men snedkeren Per fortalte, at hvis man valgte at

masseproducere møblet (producere 10 møbler/gangen) ville man kunne spare 10-20% pr. kasse.

Side 25 af 43

TEST Målgruppen

Efter at have færdiggjort møblet, satte vi det ud til udstilling. Vi fik mange henvendelser fra folk i alle aldre,

ung som gammel, som vores målgruppe jo også er. Dem noterede vi ned, og nedenunder ses beskuernes

kommentarer.

En af de ting som folk godt kunne lide ved vores produkt var dets justerbarhed. Altså at man kunne dreje

med kasserne. De synes det var sjovt, at man kunne lege med møblet, og vi fik endda at vide, at vores

møbel ”jo nærmest er som en skulptur, en skulptur i bevægelse”.

En af de kommentar vi fik oftest på møblet var, havde med højden at gøre på den nederste kasse. Den var

for tæt på jorden. Hvis det var et barskab, mente de fleste at man ikke gad gå ned i den nederste kasse

efter flasker. Det var simpelthen for lavt nede at have flasker stående.

En anden kommentar på møblet var, at man sagtens kunne putte hjul under møblet, da det i forvejen var et

bevægeligt møbel, og der ville hjulene bare verificere og bygge oven på dette.

Da vi spurgte ind til, om målgruppen kunne lide brugen af træet, var de generelt positive. Vi fik meget

positiv respons på den måde, som det mørke og lyse træ spillede sammen, dog slog nogen ned på bagsiden

af øverste og nederste kasse, og mente at den godt kunne virke kedelig.

Per Andersen, møbelsnedker i Risskov Møbelsnedkeri

Da vi præsenterede vores opbevaringsmøbel for Per Andersen (PA) var

han generelt meget positiv. Han kunne selvfølgelig godt se et par

småfejl rundt omkring, men han synes vi var endt ud med en god

protype. Det første han bed fast i var hængslerne. Han synes, at de var

meget kraftige i forhold til, hvor småt møblet var, og hvor meget de

egentlig skulle holde til. Han introducerede os derfor for pindhængsler.

Et hængsel som er meget lettere, og som ikke ses så let. Han

forklarede, at disse hængsler ville passe bedre til netop vores møbel.

Udover dette forklarede han også, at vores bagplade til øverste og

nederste kasse ikke ville kunne lade sig gøre i det lange løb, men at han

i stedet ville bruge finer. Dette er på grund af udvidelse af træet. Hvis man bruger rent træ, som for

eksempel valnød, ask eller hvilken som helst anden træsort, udvider det sig over tid, især hvis det bliver

fugtigt. Man vil altså ved at lægge et stykke massivt træ på højkant inden i vores firkant automatisk skabe

en udpresning af den kvadratiske konstruktion over tid.

PA lagde også mærke til at et sted på vores møbel, nærmere sagt en af kasserne, hvor man kunne se en

luftsprække ved bagpladen. Her anbefalede han, at man lavede en not på bagpladen, så man altså var

sikker på ikke at få den sprække, også selvom limningen ikke er perfekt.

Den sidste ide som PA havde, var at i stedet for at metalstangen stoppede nede i nederste kasse, skulle den

fortsætte igennem kassen og ned til en fod, som så stod på jorden. Dette ville gøre, at der ville komme

mere stabilitet over møblet, men også at den nederste kasse nu ville kunne rotere som de to ovenover.

Som sagt var PA positiv omkring vores møbel, og han sagde faktisk, at han godt selv kunne se det stå

hjemme hos ham. Vi fik meget ud af snakken med PA, og vi kunne godt se at vores møbel ikke var perfekt,

men at det havde potentiale uanset hvad.

Her ses et pindehængsel som

Per Andersen anbefalede.

Kilde: Beslaco.dk

Side 26 af 43

Henrik Tjerrild Larsen, Direktør og sælger hos Danbo Møbler Viby.

Den anden ekspert, som tjekkede vores møbel ud, var fra Danbo møbler i Viby. Her fik vi en kort snak med

Henrik Tjerrild Larsen (HTL). Da vi viste møblet til HTL var han ikke negativ, men heller ikke ligefrem positiv.

Han lagde hurtigt mærke til, hvilket træ der var blevet brugt, og sagde at det for det første var for dyrt i

materialer, men også i produktion. Han mente dog, at det hørte mere hjemme i møbelforretninger som

Illums boligcenter og Thorsens. Da det nu var sagt forklarede han også, at man sagtens kunne lave det i et

billigere materiale som for eksempel finer.

Da vi forklarede HTL at det var et barskab, sagde han hurtigt at det ikke virkede som et barskab, men at det

sagtens kunne blive brugt som i stedet en reol i stuen eller på værelset.

Ydermere synes HTL at vores afstandsringe i jern var for hårdt for træet, og det larmede for meget. Han

kom derfor med ideen om at bruge filt-afstandsringe i stedet.

Selvom det kun var en kort snak vi fik med HTL var den stadig brugbar. Det var tankevækkende at høre, at

vores møbel ikke kunne blive solgt i en butik som Danbo møbler, da det simpelthen er for dyrt. Vi fandt

altså ved hjælp af HTL ud af at hvis vores møbel skulle produceres og sælges, skulle dette gøres igennem

butikker som Thorsens og Illums boligcenter.

DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING Efter at have lyttet til de mange kommentarer vi fik mens vi viste det frem på studietorvet og efter besøget

på snedkerværkstedet samt besøget i Danbo, er der mange kritikpunkter som vi er enige i, som står nævnt

tidligere. Specielt det snedkeren Per Andersen sagde om bagbeklædning vil vi stærkt overveje, det var

simpelthen en fejl, vi havde lavet ved at bruge hårdt træ som bagbeklædning i et møbel. Fineren ville

måske give møblet et andet udtryk, men det ville være nødvendigt.

Et andet forslag Per kom med var at ændre de mostrøse hængsler til de usynlige pindhængsler. Efter vi fik

forklaret, hvordan de fungerer, kiggede vi på vores store hængsler med andre øjne. Per kom med mange

forslag som allerede er nævnt, men disse må siges og være dem vi ”ærgrede” os mest over, at vi ikke vidste

inden vi påbegyndte møbelprocessen.

Generelt er vi meget tilfredse med vores opbevaringsmøbel, dog kunne vi sagtens have fået et smukkere

udseende på møblets overflader ved at lægge mere tid i pudsningen og olieringen af møblet.

Side 27 af 43

KONKLUSION Nu hvor vi er ved at være ved en ende med vores eksamensprojekt kan vi konkludere på det.

For det første fandt vi ud af, at vi skulle lave et opbevaringsmøbel, som skulle indeholde alkoholiske drikke

og glas til dette. Altså endte vi ud med et barskab. Vi fik også afsat nogle krav/hovedtema til vores møbel

ud over de generelle krav fra eksamenssættet. Hovedtemaet blev: et opbevaringsmøbel til spiritus, samt

glas til spiritus, som har bevægelige / tilpasselige komponenter i sig. Vi kunne altså nu starte vores

produktudvikling. Skitsefasen blev igangsat og efter noget diskussion og nogle idéfaser/skitsefaser, fik vi til

sidst et endeligt design. Vi fik lavet en 3d-tegning, arbejdstegninger og så var det bare at komme i gang med

1:5-modellen. Der viste sig ikke nogle større problemer med 1:5-modellen, og vi kunne altså begynde med

den endelige model af møblet. Det viste sig ikke at være lige let at lave møblet. Vi kom ud for nogle

udfordringer, som vi ikke havde regnet med, men i sidste ende endte vi ud med et flot møbel, som vi kan

være stolte af. Vi kunne nu se, at vi havde overholdt hovedtemaet til punkt og prikke, og det er det som

vores endelige møbel bygger op omkring. Desuden overholdt vi også kravet om, at vores møbel ikke skulle

blive meget højere end 1 meter, da det endte ud med kun at blive lidt højere. Da de mennesker som drikker

alkoholiske drikke varierer lige fra gammel til ung, var vores målgruppe automatisk også meget stor. Selvom

vores møbel ikke ligefrem appellerer til 16-årige, synes vi alligevel at vi har formået at ramme en bred

målgruppe med vores barskab både designmæssigt, men også med hensyn til den tidsløse stil. Vi har valgt

at kalde møblet Huboid (human+cuboid). Vi mener det kan stå i stuen hos en pensioneret men også i en

ungs lejlighed.

Dette blev også verificeret, da vi præsenterede det for vores målgruppe, som generelt godt kunne lide det.

Ikke nok med det, så fik vi også positiv respons fra snedker Per Andersen som synes om designet.

Vi har altså været igennem en lang proces for at nå til hvor vi er nu, nemlig med et designmæssigt flot

møbel, som appellerer til vores målgruppe, og som vi kan være stolte af.

Side 28 af 43

BILAG

Tidsplan

PROBLEMBEARBEJDNING

TIDSPLAN - Gantt diagram

Dage

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Man

Tirs

On

s

Tors

Fre

Udlevering af eksamensprojekt

Research

PPPT afleveres

Skitsefase 1

Skitsefase 2

Arbejdstegning

Styktegning

3D tegning

1:5 model

Prototype

Perspektivering

Aftale med snedker / møbelfabrik

Aflevering af rapport

Uge 17 Uge 18Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Uge 15 Uge 16

Side 29 af 43

Side 30 af 43

Side 31 af 43

Skitsefase 1

Side 32 af 43

Side 33 af 43

Side 34 af 43

Skitsefase 2

Side 35 af 43

Side 36 af 43

Møbelbeskrivelse

Side 37 af 43

Prototypen

Side 38 af 43

Side 39 af 43

Side 40 af 43

Side 41 af 43

Side 42 af 43

Side 43 af 43