Husrum

Nr. 2 • oktober 2007 •

TEMA

Husrum sætter i denne omgang fokus

på beboerne i byggesager. Hvordan

oplever de for løbet, og hvilken betyd-

ning har de for bygge sagens udvikling.

14 VedligeholdelseskontoHvad skal du som lejer vedlige-holde? Ejendomsmester Lars Larsen forklarer.

22 Ny rygelovDer er kommet nye regler for rygning i det offentlige rum. Læs om hvad det betyder for din ejendom.

21 LegepladserSofi e og Johanne anmelder en legeplads i Den Sønderjyske By.

Indhold

Frederiksberg BoligfondC/O PrivatBoDahlerupsgade 5, 4 tv1603 København V

husrum@privatbo.dkwww.privatbo.dk

RedaktionenAnsvarshavende redaktør: Mikkel Toft-OlsenRedaktionen: Lis Mortensen, Hanne Nørgaard, Lars Larsen, Majbritt Søballe

FotografKlaus Sletting

IllustrationLars Andersen

Grafi sk design og produktionBoje & Mobeck as

SkrifttypeFedra Serif

Oplag3000 stk.

Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig-fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks-berg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrations selskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informations opgaver for Boligfonden.

Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Et sundt indeklima for dig og din familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

TEMA Beboerne i byggesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Når beboerne selv skubber på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Næsten som at komme på hotel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Nutte ville blive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Hvor blev dialogen af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

4 skarpe til Martin Dahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

Spar penge – laker dit gulv! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

De ulovlige fremlejere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Regler om fremleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Giv plads til affaldet, når du indretter din bolig . . . . . . . . . . . . . . 18

Det sjoveste er det hele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Vi ryger med på rygeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

21

4

16

Det er skønt med en cigaret efter maden eller til kaffen i samtale

med gode venner. Men cigaretrøgen kan også være generende,

og det er formenligt årsagen til, at fl ere af vores lejere ikke læn-

gere ryger i hjemmet, men i stedet foretrækker at ryge på trap-

perne. Dette er dog mangel på hensyn over for de øvrige lejere i

ejendommen.

Rengjorte trapper afgiver en herlig frisk duft i modsætning til

cigaretrøg og lugten af brændt vinyl på trapperne, når cigaret-

ten slukkes, og gulvet bruges som askebæger. Ingen ønsker at

opholde sig på køkkentrappen, hvor andre har “tabt” deres aske

fra piber eller cigaretter, og hvor lugten hverken er af roser eller

violer. Bare fordi man ikke ønsker at udsætte sig selv eller sine

børn for passiv rygning, er det måske værd at overveje, om hele

opgangen skal udsættes for indirekte rygning i stedet.

Og der er også penge med i billedet, for vi skal alle betale for

rygernes efterladenskaber. Det kræver rengøring og vedligehol-

delse af fællesarealerne, kælder, loft og trapper, og så er der jo

også arbejdet med at fjerne cigaretpakker, skodder og cigaretfi l-

tre omkring ejendommen.

Rygning medfører risiko for brand. Den risiko er størst, når vi

ikke kan overvåge cigarettens glød, fordi den bliver kastet bag

den olieindsmurte motorcykel eller i den fyldte affaldscontainer,

mens vi er på vej videre. Når skoddet kommer i affaldscontaine-

ren, så bliver der jo også et dejligt bål i skralderummet, så vi ikke

fryser i den kolde tid.

Det eneste, jeg opfordrer til, er hensyn. Rygning i kælderrum

og opgange kan genere omgivelserne. Husk på, at der er en

grund til, at I har besluttet ikke at ryge i jeres egen lejlighed. Ryg

hjemme, i gården eller på gaden, og husk at sørge for, at cigaret-

ten eller piben er fuldstændig slukket, inden den ryger sammen

med det brandfarlige affald.

Venlig hilsen

din skodsamler

Leon Reingard, ejendomsmester

Læs mere om rygepolitik på fællesområder på s. 22

GRIB ORDET

Søges – betænksomme rygere

Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til

en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det kan

være en beboer, en beboerrepræsentant, en politiker, en

administrationsmedarbejder, en bestyrelsesformand,

en leder eller noget helt tredje. Det eneste krav er, at

personen har noget på hjerte og har grebet ordet.

3

Et sundt

Gode råd

• Luft ud, luft ud, luft ud. Skab gennemtræk fl ere gange om dagen i cirka 5

minutter. Du bør skrue ned for radiatorerne, mens du lufter ud og stille

termostaten tilbage, når du er færdig. Sørg især for udluftning i bade-

værelser og køkken efter brug.

• Det er ikke tilladt at tørre tøj indendørs, så brug i stedet din ejendoms

faciliteter. Tørretumblerne i vaskeriet må godt bruges uden først at vaske.

• Brug emhætten (hvis du har en) under madlavning og sæt låg på gryderne.

• Luft også grundigt ud i soveværelset morgen og aften – inkl. dynerne.

• Anskaf et termometer og hold den samme temperatur hele tiden. Anbefalet

temperatur er 20-22 grader, og det er vigtigt, at den ikke bliver lavere end 14

grader – heller ikke i soveværelset.

• Ventilationsåbninger, som riste i vinduerne eller aftrækskanalerne, må ikke

lukkes til.

4

Af Ejendomsinspektør Erik Romme

Når vejret er koldt og fugtigt, har det

ekstra stor betydning for indeklimaet i

boligen, at der bliver luftet ud tit og ofte.

Når vi ikke lufter ud samtidig med, at

vejret bliver fugtigere, kan det nemlig

resultere i et dårligt indeklima, fordi luft-

fugtigheden bliver højere. Det er hverken

sundt for dig eller for lejligheden.

Et dårligt indeklima har betydning for

lejlighedens tilstand, fordi der kan vokse

mug og svamp frem på indervæggene.

Når det sker, vil et af tegnene for dårligt

indeklima være en muggen lugt i boligen.

I værste fald kan situationen kræve en

udskiftning af de ødelagte bygningsdele,

og hvis det er lejeren, der ikke har luftet

ordentligt ud, er det også lejeren, der

kommer til at betale for udbedringen.

Indeklimaet har også betydning for din

sundhed. Den fugtige luft giver bedre

levebetingelser for fx husstøvmider og

mug, og det kan være årsag til øget syg-

dom og udvikling af allergi hos både børn

og voksne.

Det er altså sund fornuft at holde øje

med sit indeklima, og det kræver kun

almindelig opmærksomhed at være på

vagt. En fugtig bolig kan tydeligt kendes

på lugten, især når man kommer ind

udefra. Kondensvand kan ses på indersi-

den af vinduer, nederst på vinduesram-

mer og bag gardiner. Oplever du kolde og

klamme ydervægge, er det fordi, fugten

i rummet er kondenseret og har sat sig

på væggene. I de værste tilfælde bliver

fugten til mug.

Det koster ikke meget på varmeregnin-

gen at lufte ud et par gange om dagen. Så

længe det kun er luften, der skiftes ud, og

så længe lejlighedens vægge og møbler

ikke bliver kølet ned, koster det stort set

ingenting. Det er altså billigere end at

have et vindue stående på klem hele da-

gen - og meget billigere end regningen for

udskiftningen af ødelagte bygningsdele.

indeklima for dig og din familie

En gennemsnitsfamilie producerer 15 liter vand i døgnet i deres lejlighed. Både fra den damp de udskiller, men også fra brugen af badeværelset, soveværelse og køkken.

5

Af Mikkel Toft-Olsen

Selvom Roskildegården uden tvivl var

slidt, så havde alle lejemål toilet og bad.

Det var mere, end man kunne sige om

en del andre ejendomme på Frederiks-

berg, og det betød, at ejendommen blev

skubbet bag i køen, når kommunen skulle

tildele de tilskud, som de fl este andre byg-

gesager indenfor Frederiksberg Boligfond

har fået. Hvis Roskildegården skulle mo-

derniseres, måtte Frederiksberg Boligfond

og lejerne altså selv betale det hele.

Mangel på tilskud resulterer sjældent

i positive beboere, men i Roskildegår-

dens byggesag er det faktisk gået over al

forventning.

Når beboerne selv presser på

Stor beboerdeltagelseBeboerrepræsentationen henvendte sig

på eget initiativ til Frederiksberg Bolig-

fond og pressede over en længere periode

på for at få lavet en løsning, som kunne

afhjælpe problemerne med de nedslidte

rør og faldstammer i Roskildegården én

gang for alle. I samarbejde med den da-

værende formand for Frederiksberg Bolig-

I mange år har dyre lappeløsninger været konsekvensen af nedslidte faldstammer og rør i Roskildegården. Ejendommen har 72 år på bagen, og det kunne ses.

TEMA Beboerne i byggesager Når en ejendom skal renoveres, inddrages beboere og beboerrepræsentanter tidligt

i forløbet. Deres mening har betydning for projektets udvikling, og de besidder både magten til at udsætte og fremskynde opgaven. Dette tema fokuserer

på beboere og deres betydning for to store byggesager.

6

fond blev der indgået en aftale, hvor alle

lejere samtidig fi k tilbudt at få moderni-

seret deres køkken og bad for en mindre

lejeforhøjelse. Under alle omstændig-

heder skulle håndværkerne ind og skifte

rør i både køkken og bad, så hvorfor ikke

udskifte de aldrende faciliteter med det

samme?

Tilbuddet om en udskiftning af køkken

og bad var frivilligt for de eksisterende

lejere, og alle havde derfor mulighed for

at takke nej til arbejdet. “I starten havde

vi en rundspørge, hvor interessen var helt

nede”, forklarer Inge Lytzen fra beboerre-

præsentationen. Hun er en af de to bebo-

errepræsentanter, som i hele forløbet har

arbejdet hårdt for at få skabt et vellykket

projekt. Hun fortæller: ”Arkitekten kom

med en fl ot opstilling, og der blev lavet

prøvelejligheder, så alle kunne se, hvor

lækkert det ville blive. Og så holdt vi op-

gangsmøder, hvor alle hørte om mulighe-

derne og det larm og byggearbejde, der

under alle omstændigheder ville blive”.

Og lige så stille vendte stemningen. På

baggrund af det store informationsarbej-

de og en del benarbejde fra både bygherre

og beboerrepræsentation steg tilmel-

dingsgraden løbende. Til sidst havde 82 %

af lejerne ønsket nyt køkken og bad, mens

yderligere 7 % havde bedt om nyt bad. En

markant tilmelding for et projekt baseret

på frivillighed og egen økonomi.

Majbritt Søballe fra PrivatBo fortæller om

arbejdet med at overbevise beboerne om

projektets kvaliteter: “Vi har gjort en stor

indsats for hele tiden at sende oriente-

ringer ud, holde opgangsmøder og tale

med mange beboere enkeltvis. Og så har

de to beboerrepræsentanter gjort et stort

stykke arbejde. De har agiteret for det og

har virkelig arbejdet hårdt for projektet

og været en form for ambassadører hele

vejen igennem”. Tilmeldingsprocenten

har altså været høj, fordi alle deltagere i

projektet har bakket op om det fra star-

ten af og lagt et markant arbejde i at stå

til rådighed for beboerne.

Vellykket samarbejdeEt af de vigtigste succeskriterier i byg-

gesagen har været åbenhed. Beboerre-

præsentant Lis Mortensen fortæller om

forløbet: ”Byggeledelsen har været utrolig

dygtig til at informere og varsle hele

tiden, og på opgangsmøderne har bebo-

erne fået udleveret en generel beskrivelse

med svar på spørgsmål og telefonnumre

til alle relevante kontaktpersoner. Skuret

hos byggeledelsen har været åbent

næsten hele tiden, og håndværkerne har

været venlige og dygtige”.

Samtidig har døren hos de to beboerre-

præsentanter også været åben i løbet af

byggesagen. ”Vi har som sådan stået til

rådighed 24 timer i døgnet i de to år, byg-

gesagen har varet. Det har været meget

arbejde, men lærerigt og rigtig sjovt. Vi

er jo heldigvis så privilegerede, at vi går

hjemme, for jeg tror ikke, det kunne have

ladet sig gøre samtidig med et job”, for-

tæller Lis Mortensen, der er pensionist,

og fortsætter smilende: ”Men jeg tror nu

alligevel, at jeg vil savne det, når byg-

gesagen er slut, selvom vi så sikkert bare

fi nder på noget nyt at kaste os over”.

Beboerrepræsentanterne har også delta-

get i alle byggemøder, hvor stort og småt

fra arbejdet bliver gennemgået, og Lis

Mortensen og Inger Lützen har igennem

hele projektet repræsenteret alle beboere,

når der var utilfredshed eller spørgsmål

til byggesagen. De har også fungeret som

en form for fi lter og snakket beboere til

rette, hvis det måske var beboerne, som

var lidt for urimelige og havde for spe-

cielle krav. Så samarbejdet har fra starten

af været velfungerende, hvilket dog ikke

betyder, at der ikke kan opstå uenigheder.

Lis Mortensen fortæller: ”Selvfølgelig har

der været ting, vi har diskuteret på byg-

gemøder, og jeg har da været hysterisk og

råbt og skreget fra tid til anden, men vi

har dog altid været gode venner bagef-

ter. Nogle gange har vi fået vores vilje og

andre gange ikke - sådan er det jo”.

Ejendommen Roskildegården ligger på Roskildevej overfor højhuset

Domus Vista. Ejendommen er bygget i 1935 og har 209 lejemål på to eller

tre værelser. Næsten alle lejemål har to altaner.

Som noget helt specielt var Roskildegården i sin tid en eksperimentel

bebyggelse, hvor man har prøvet forskellige byggeteknikker af i forskellige

dele af ejendommen. Det har skabt en spændende ejendom for sin tid og har

givet enkelte grå hår i hovedet på den nuværende bygherre.

Mød 2 beboere fra Roskildegården

Tema

7

“Nissen”Diakonisse-stiftelsen er en selvejende institution med et fol-

kekirkeligt grundlagt, som blandt andet driver Frederiksberg

Sundhedscenter, tager sig af børn, ældre og døende og uddanner

sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere på Frederiksberg.

I forbindelse med byggesagen i Roskildegården har stiftelsen hu-

set et antal af især de ældre beboere – deriblandt Ole Jørgensen.

Normalt er det boligfonden, som hjælper lejerne til at fi nde en

løsning i byggeperioden, men da de kontaktede Ole Jørgensen,

var alt allerede på plads, og han havde selv fået Frederiksberg

Kommune til at lave en aftale med Diakonisse-stiftelsen. Eller

“Nissen” som han kalder det.

”Jeg fl yttede fra min lejlighed midt i januar og var først tilbage

11. juli. Byggesagen trak ud, så jeg boede derovre i 5 1⁄2 måned.

Nissen var et dejligt sted, og jeg var heldig at komme derover.

Når man tænker på, hvordan det ville være at bo her under byg-

gesagen, så var det næsten som at komme på hotel”, fortæller

Ole og smiler drømmende. Han er 81 år gammel og har været

blind siden 1999. Blindheden har dog absolut ikke bremset ham,

og det er en humoristisk og intelligent herre, som fortæller om

oplevelsen fra hans hyggelige stue.

Næsten som at komme på hotel

Vægten stegEn af de bedste ting ved at bo på Diakonisse-stiftelsen var ma-

den, som Ole snakker om med begejstring: “Vi fi k serveret mad

i spisestuen hver dag. Morgenmaden var fra kl. 8, men jeg var

der allerede kl. 7. De havde sådan noget dejligt brød med sprøde

skorper. Til frokosten kl. 12 var der gerne lidt lunt til madderne,

og så var der varm aftensmad kl. 17.30 og en dejlig dessert. Og

vi fi k også eftermiddagskaffe og aftenkaffe. Med hensyn til mad

var det top forhold i forhold til, hvad jeg plejer at få”, fortæller

Ole henført. Der var da også en noget rundere herre, beboerne

i Roskildegården fi k tilbage, selvom noget af vægten er røget af

igen.

Med al den lækre mad kan man undre sig over, at Ole er fl yttet

tilbage, men en lejlighed, du har boet i siden 1982, fl ytter du ikke

bare fra: “Jeg kan så godt lide min lejlighed, fordi jeg har sådan

nogle dejlige ting. Selvom jeg er blind, har jeg oplevet meget

fantastisk i mit liv, og den her lejlighed er fuld af de minder. Jeg

er også glad for Roskildegården, hvor jeg har nogle søde naboer”,

fortæller Ole og viser sin stue frem. Han har blandt andet et stort

ur i sort marmor og et billede af et sejlskib, hans far engang har

fået af Prins Knud. Men personalet og beboerne på Nissen skal

han besøge igen, og denne gang er det ham, som byder på mad

– han kommer nemlig med wienerbrød.

“Med hensyn til mad var det top forhold i forhold til, hvad jeg plejer at få“

Ole Jørgensen er beboer i Roskildegården, og i starten af året var det hans lejligheds tur til at blive renoveret. Men i stedet for at blive boende, mens byggesagen foregik, boede han på Diakonisse-stiftelsen til sin egen store tilfredshed.

Tema

8

Tema

Trappens gelænder i opgangen er indpakket i skum, og støv og

byggeredskaber ligger overalt. Hoveddøre står åbne, køkkener

og badeværelser er taget ned og skal enten erstattes af nye eller

genmonteres, når arbejdet er færdigt. Opgangen og lejlighe-

derne er invaderet af byggesagen, og lejlighederne fremstår

umiddelbart ubeboelige.

Fru Karbæk og Nutte På fjerde sal bor fru Karbæk og katten Nutte, mens byggesagen

foregår om ørerne på dem. Bag en tynd fi nerplade – som udgør

den midlertidige hoveddør – ligger deres hyggelige lille stue,

hvor de opholder sig det meste af dagen. Fru Karbæk er en af

de få, som beholder sit nuværende køkken og bad, men hendes

lejlighed er alligevel meget påvirket af det arbejde, som foregår

i hele opgangen. Toilet og køkken er taget midlertidigt ned, og

kun stue og soveværelse er i brug. Det naturlige valg ville derfor

være at tage imod Frederiksberg Boligfonds tilbud om at bo på

Diakonisse-stiftelsen eller selv fi nde et andet sted at bo, mens

håndværkerne er i gang. Det har hun dog fravalgt – blandt andet

på grund af Nutte.

”I starten prøvede jeg at overbevise katten om at fl ytte, men hun

ville ikke. Jeg syntes også selv, det var besværligt, og så måtte

vi jo blive her”, fortæller fru Karbæk smilende og fortsætter: “I

øjeblikket er der ikke meget støj, men da de rev ned, var det

frygteligt. Katten rystede og var helt ude af den, og i en periode

var det sådan, at når klokken var otte om morgenen, så gik den

ind bagerst i klædeskabet og lagde sig, indtil de var færdige med

at arbejde”.

Man skal lære at indrette sigI modsætning til Nutte skal der mere til at ryste fru Karbæk.

Selvom hun nærmer sig de halvfems år, tager hun byggesagen i

strakt arm og lader sig ikke påvirke meget af, at hun hverken har

køkken eller bad. “I min alder render man jo ikke til så meget, så

min dagligdag er ikke blevet ændret det store. Jeg spiller bridge

tre gange om ugen, og ellers går jeg hjem til min datter midt på

dagen, tager et bad og spiser lidt mad. Jeg er opdraget til at være

sammen med andre mennesker, og så ligger det nok i mig, at

man skal lære at indrette sig og ikke tage sig af småting”.

Selvom fru Karbæk klarer perioden med byggesagen, så glæder

hun sig meget til, der bliver lidt fred og ro igen. “Jeg syntes jo,

at jo færre mennesker, der render her, jo bedre. Jeg vil hellere

rende selv og så nyde, når her igen er dejligt stille og roligt”. Og

mon ikke også Nutte ser frem til, at der igen bliver fred og ro i

Roskildegården.

Nutte ville bliveDen sidste opgang i Roskildegården er ved at blive moderniseret. Snart har alle beboere derfor været igennem den markante oplevelse, det er at have håndværkere omkring deres lejlighed i otte uger.

9

Tema

Skuffet og bitter. Det er den følelse, beboerne i ejendommen Wilkenbo må sidde tilbage med efter, at den modernisering, de har glædet sig til i mange år, foreløbig ikke er blevet til noget.

Af Mikkel Toft-Olsen

Det er i hvert fald mit indtryk, når jeg snakker med beboerrepræ-

sentanterne Randi Luthmann og Ulla Dan, som begge har været

aktive gennem hele processen.

Hvor blev dialogen af?Et nyt projektforslagMåske er “godt gammeldags vred” en bedre beskrivelse af Ulla

og Randis humør. De føler begge, at Wilkenbos beboere i den

grad er blevet negligeret i forhold til de omkringliggende ejen-

dommes beboere. “I grunden er vi bare enormt triste over, at

det rigtig gode forslag, som vi og Frederiksberg Boligfond har

forhandlet os frem til, og som havde stor opbakning blandt be-

boerne, ikke er blevet til noget. Vi føler, at dialogen lige pludselig

har ændret sig drastisk, når Frederiksberg Boligfond siger, at de

ikke er helt sikre på, at projektet skal være på den måde, vi var

blevet enige om. De ønsker at slå 38 lejligheder sammen til 19, og

samtidig er der ikke længere elevatorer i projektforslaget. Man-

10

Tema

TidslinjeWilkenbo er Frederiksberg Boligfonds største ejendom

i Lindevangskvarteret. Ejendommen er taget i brug

i 1923, har i alt 14.752 kvadratmeter og består af 156

lejemål, hvoraf de fl este er 4 og 5 værelses. I en længere

periode har der været forhandlinger, diskussioner og

opgangsmøder mellem Wilkenbos beboere og Frede-

riksberg Boligfond.

2004

Frederiksberg Boligfond beslutter at igangsætte pro-

jektet og indgår aftaler med PrivatBo om bygherreråd-

givning og fi rmaet Karsten Pålsson om arkitektbistand

og projektledelse.

2005 - 2007

Projektering, beboermøder og forhandlinger begyn-

der. Intentionen er, at Wilkenbo følger i sporene efter

projekterne i Lauritz Sørensens Gård, Barfoeds Gård,

Malthe Bruuns Gård og Lindehuset, hvor køkken og

bad bliver udskiftet, og der kommer elevatorer, altaner,

affaldssug, ventilation, nye installationer og nye fæl-

lesarealer med vaskeri. De 70 lejemål, som mangler

bad, får nyt badeværelse.

Februar 2007

På grund af høje bygge- og materialepriser og dalende

kommunale tilskud ønsker Frederiksberg Boligfond at

udskyde Wilkenbo-projektet til 2008.

Marts - April 2007

Beboerrepræsentationen presser på for at starte

projektet i 2007. Frederiksberg Boligfond fremlægger

herefter et revideret forslag, hvor elevatorerne er fjer-

net og udvidelserne i tagarealerne er sparet væk. Som

noget nyt planlægges de 38 mindste lejligheder på hver

76 kvadratmeter sammenlagt til 19 store lejligheder.

Lejeforhøjelsen, som nu kan præsenteres for beboerne,

er på trods af besparelserne, steget væsentligt i forhold

til foreløbige beregninger tidligere.

Juni 2007

Beboerne afviser forslaget ved den vejledende afstem-

ning, hvor 126 stemmer imod, 14 for og 16 undlader at

svare. Ansøgningen om tilskud fra Frederiksberg Kom-

mune er nu trukket tilbage.

gel på elevatorer er ærgerligt nok i sig selv, men det skabte også

en mindre vellykket ruminddeling, og samtidig er hele projektet

blevet væsentligt dyrere for beboerne, fordi en stor del af udgif-

terne er blevet lagt over på lejersiden. Frederiksberg Boligfonds

vision var at skabe en ejendom, som kunne holde fi re generatio-

ner, og det mener vi ikke, at dette nye forslag kan imødekomme”.

Ifølge beboerrepræsentanterne blev beboerne nødt til at tage

stilling til to ting i forbindelse med den vejledende afstemning

for moderniseringsforslaget. Både det reviderede projekt til

en højere husleje samt det faktum, at 38 lejemåls beboere ikke

har mulighed for at fl ytte tilbage til deres lejemål på grund af

11

Tema

sammenlægningerne. De 38 sammenlagte lejemål vil nemlig

blive udlejet til så høj en husleje, at de nuværende beboere højst

sandsynligt ikke har mulighed for at fl ytte tilbage.

Forhøjet huslejeDer er forståelse for, at der er eksterne forhold, som har haft

betydning for den forhøjede huslejestigning, men beboerrepræ-

sentanterne synes alligevel, at Frederiksberg Boligfond lader

lejerne betale en for stor del. “Vi kan godt se, at byggepriserne

er steget markant samtidig med, at kommunens tilskud til

moderniseringer er blevet mindre. Men at vi beboere skal betale

så meget mere i husleje samtidig med, at vi kan læse i Frede-

riksberg Boligfonds årsrapport, at de har et stort overskud – det

kan vi ikke få til at harmonere. Det er rigtig svært for den enkelte

beboer at forstå, at der kan være så stor forskel på, hvad de skal

betale, og hvad beboere i andre ejendomme har betalt. Vi er jo

mange forskellige beboere i ejendommen, og nogle af dem har

været nødsaget til at kigge alvorligt på deres privatøkonomi”.

Dialogen der blev vækEn af de største skuffelser for beboerrepræsentanterne ved det

endelige projektforslag har været, at de føler, at de er blevet

tilsidesat i forhold til det forslag, de har været med til at udar-

bejde. “Dialogen har i den grad været fraværende. Der er ikke

blevet taget hensyn til forudgående diskussioner, og så er der

bare lavet en ny løsning. Til sidst var det envejskommunikation,

og den slags er ødelæggende for dialogen. Vi har hele vejen igen-

nem været åbne omkring det her projekt og gået med på mange

forslag, og så kommer man bare med et helt nyt projekt. Vi vil

gerne lytte, så længe der bliver lyttet den anden vej, og vi kunne

godt have arbejdet videre ud fra det forslag, som Frederiksberg

Boligfond fremlagde. Men vi kan ikke uden videre acceptere det

nye projektforslags mange sammenlægninger og den højere

leje”.

FremtidenHoldningen er bitter, og beboerrepræsentationen føler sig for-

bigået i det arbejde, Frederiksberg Boligfond har lavet, men de

er begge villige til også at se fremad. “Egentlig har vi fra starten

af været positive omkring, hvad der skal ske. Ejendommen fi k et

fælles løft, og det var positivt. Vi er heller ikke imod huslejestig-

ninger, men det skal gøres på en ordentlig måde. Vi er også bare

meget fokuserede på, at de 70 lejere, som overhovedet ikke har

et bad, får et snarest. Men nu må vi afvente fondsbestyrelsen og

se, hvad de beslutter. Vi er i hvert fald klar til at stille op igen”.

“ Dialogen har i den grad været fraværende. Der er ikke blevet taget hensyn til forudgående diskus-sioner, og så er der bare lavet en ny løsning. Til sidst var det envejskommunikation, og den slags er ødelæggende for dialogen”.

12

Tema

Hvorfor stoppede dialogen med beboerrepræsentationen?”Jeg føler ikke, at vi stoppede dialogen, men det er rigtigt, at

der til sidst var dårlig tid til dialog, fordi vi arbejdede under et

stort tidspres for at nå at ansøge kommunen om støtte inden

1. maj 2007. Oprindeligt sendte vi den besked i februar 2007, at

grundet opskruede byggepriser og begrænsede støttemulig-

heder, så ønskede fonden at udsætte projektet til 2008, men

beboerrepræsentationen reagerede meget klart med ønsket

om ikke at udsætte projektet. Prisstigninger gjorde, at tidligere

planer var økonomisk urealistiske, og vi gjorde os herefter store

anstrengelser for at fi nde frem til at realistisk projekt, hvilket

betød besparelser fra 300 til 200 mio. kr. Jeg mødtes selv med

beboerrepræsentationen i april, hvor jeg mødte forståelse for

konsekvensen af prisstigningerne. Beboerne gjorde det klart, at

man foretrak samme stigning for alle, uanset om man boede i en

stor eller lille lejlighed. Dette ønske blev imødekommet. Jeg kan

forstå, at man alligevel har følt sig overset i den hektiske periode

op til ansøgningsfristen. Det var ikke vores hensigt.”

Hvorfor blev det nye projektforslag for Wilkenbo ændret og dyrere end tidligere aftalt?

”Byggepriserne og mindre tilskud fra kommunen har haft en

markant betydning. Samtidig har boligfonden set sig nødsaget

til at fastholde en strammere økonomisk styring i forbindelse

med byggesager, så der også er penge til at modernisere andre

ejendomme fremover. Dertil kom, at vi for at modvirke endnu

højere lejestigninger foreslog sammenlægning af de mindste

lejligheder, som relativt skulle stige mest. Dette ville samtidig

give fonden 19 nye store familieboliger, som der er så få af i

Lindevangskvarteret. Beboerne i de 38 lejligheder, som skulle

nedlægges, ville få tilbudt andre – og efter min mening bedre

– lejligheder i Lindevangskvarteret. ”

Hvorfor tager Frederiksberg Boligfond ikke hensyn til økonomien hos Wilkenbos lejere?”Jeg kan godt forstå, at en lejestigning det første år på 1.500 kr.

og herefter 150 kr. hvert år de følgende 10 år er en stor stigning,

og jeg havde hellere set, at vi kunne gøre det billigere og fl ottere

med for eksempel elevatorer i alle opgange. Vi er selv blevet over-

raskede over, at det hele blev så dyrt, så beboerne kan med rette

være skuffede over, at vi ikke har været bedre til at bedømme,

hvad der var muligt på et tidligere tidspunkt. Det er dog vigtigt

at huske på, at Wilkenbo er en meget billig, men også nedslidt

ejendom i dag. Forbedringer med nyt køkken, bad og store

altaner, ville bringe huslejen for de store 4- og 5-rumslejlighe-

der, som Wilkenbo har fl est af, op på 6.000-7.000 kr. pr. måned

det første år, og det betragter jeg som acceptabelt. Tænk på,

at Wilkenbo ligger direkte til en stor park og med 100 meter til

Metrostationen. De beboere, som ønskede det, ville blive tilbudt

genhusning i et af de omkringliggende lejemål, som blev moder-

niseret, da byggepriserne var mere gunstige.”

Hvad har Frederiksberg Boligfond tænkt sig at gøre nu?

”Jeg var overrasket over, at der var så negativ en stemning for

projektforslaget. Uanset beboerrepræsentationens opfattelse så

har vi arbejdet hårdt for at skabe et gennemførligt projekt ud fra

de forudsætninger, som nu engang var til stede. På kort sigt vil

det være billigere at lade være at gøre noget i Wilkenbo, men det

holder ikke i længden. I en række af vores ejendomme istand-

sætter vi lejlighederne én ad gangen, når de frafl yttes, men det

er desværre meget dyrt. Jeg ved, at eksempelvis de beboere i

Svalegården og Peter Bangs Hus, som godt ville fl ytte til et større

lejemål i ejendommen, er kede af, at de moderniserede lejemål

for mange er ubetalelige. Så er en intern venteliste jo ikke meget

værd.

Jeg har svært ved at se det næste skridt. Vi havde virkelig lagt en

stor og kostbar indsats i at fi nde en brugbar løsning indenfor de

eksisterende rammer. Men hvis beboerrepræsentanterne kan

præsentere et udgangspunkt for en ny forhandling, så er jeg da

indforstået med at mødes igen.”

skarpe til Martin Dahl

Martin Dahl er formand for Frederiksberg Boligfonds besty-

relse og er medlem af bestyrelsen for PrivatBo A.m.b.A.

13

Spar penge – laker dit gulv!

Af Lars Larsen, ejendomsmester

På ejendomskontorerne oplever vi tit, at det frafl ytningssyn vi

foretager, når lejere fl ytter, resulterer i uenigheder og diskussio-

ner om, hvad lejer skal og ikke skal betale for. Det er rigtig ærger-

ligt, fordi alle lejere med en smule omtanke kan spare sig selv for

en stor regning samtidig med, at de hjælper med at vedligeholde

ejendommen bedst muligt.

Løbende vedligeholdelseMange lejere er ikke opmærksomme på de forpligtelser, de har

omkring vedligeholdelse af deres lejemål, og hvilke muligheder

de har for at gøre brug af deres vedligeholdelseskonto. Rigtig

mange ærgerlige udgifter kan imødegås ved løbende at vedlige-

holde lejemålet og sørge for, at lejligheden forbliver i den stand

den var, da den blev udlejet.

Hvis du er i tvivlEn del af den husleje, du indbetaler hver

måned, bliver overført til en vedlige-

holdelseskonto, og beløbet kan bruges

til maling, hvidtning og tapetsering af

vægge samt lakering af gulve.

Ejendomskontoret kan være behjælpe-

ligt, hvis du har spørgsmål til brugen af

vedligeholdelseskontoen, ønsker en vur-

dering af din lejligheds behov for vedlige-

holdelse eller har brug for at få anbefalet

en dygtig håndværker til at stå for det

arbejde, der skal laves.

Hvis du ønsker at få udbetalt et beløb

fra vedligeholdelseskontoen, skal du

kunne dokumentere dine udgifter over-

for ejendomsmesteren. Han skal også

have mulighed for at syne arbejdet, for

at vurdere om arbejdet er lavet hånd-

værksmæssig korrekt, og at de mate-

rialer, der er brugt penge på, er brugt

på lejemålet. Når ejendomsmesteren

godkender arbejdet, er det også din

garanti for, at du ikke senere kan blive

påtalt for mangelfuld vedligeholdelse.

De specifi kke regler er beskrevet i syns-

og vedligeholdelseskataloget. Hvis du

har mistet dit eksemplar, kan du hente

et nyt på ejendomskontoret.

Husk at du ikke kan bruge penge fra vedligeholdelses-kontoen, når du har opsagt dit lejemål.

14

Det drejer sig først og fremmest om trægulvene. Nogle lejere

tror, at et gulv, hvor lakken er slidt af, betragtes som almindeligt

slid og ælde, men faktisk skal lejemålets vedligeholdelseskonto

bruges til løbende at lakere gulvet, så det aldrig bliver nedslidt.

Hvis gulvet bliver så slidt, at det skal slibes, er det lejer, som har

misligholdt det, og derfor lejer, der skal betale udgiften.

Ved at lakere gulvet, når det trænger, med penge fra vedligeholdelseskontoen, kan lejer altså undgå en regning på 5-10.000 kr. ved frafl ytning. En tom-melfi ngerregel for lakerede gulve er, at hvis gulvet suger vandet til sig ved gulvvask, så er det på tide at lakere det.

Også vægge og lofter skal males løbende. Mangelfuld maling

er heller ikke slid eller ælde, men betragtes som mangelfuld

vedligeholdelse, og er derfor en udgift, som lejer skal betale ved

en frafl ytning. Hvis du selv maler, kan du få beløbet på vedlige-

holdelseskontoen til at strække sig længere og på den måde få

mulighed for at male fl ere gange.

Det er udlejers ansvar at vedligeholdeI din lejekontrakt står der, at udlejer har ansvaret for den indven-

dige vedligeholdelse af lejemålet, og de penge, der står på dit

lejemåls vedligeholdelseskonto, er penge, der tilhører boligfon-

den. Derfor er det forståeligt, hvis du bliver forundret over, at

det er dig, som skal sørge for den løbende vedligeholdelse af din

lejlighed. Det er der dog to grunde til.

Du er den eneste, der har adgang til lejligheden, og som derved

kan vurdere, om lejemålet trænger til vedligeholdelse. Som be-

boer af lejemålet er det derfor din pligt at informere udlejer, når

behovet for vedligeholdelse opstår.

Derudover er du forpligtet til at afl evere lejemålet i samme

stand, som du har modtaget det – bortset fra det, der betragtes

som almindeligt slid og ælde. Det er derfor også i din interesse

at informere udlejer og enten give adgang til lejemålet eller selv

stå for at foretage det nødvendige arbejde. Det kan betyde store

besparelser, den dag du fl ytter fra lejemålet.

15

Tema

De ulovlige fremlejere

I de fl este udlejningsejendomme fi nder man ud-lejede boliger, hvor lejerne har valgt alligevel ikke at bo i ejendommen. Enten står lejlighederne der-for tomme, eller også er de fremlejede til andre.

Af Jeanet Andersen, administrator

Fra tid til anden bliver lejemål dog udlejet til lejere, som udeluk-

kende bruger lejligheden som et sikkerhedsnet, fx ved afprøv-

ning af et nyt job eller parforhold, eller for at tjene penge på at

udleje den dyrere, end huslejen er. Og det må lejere ikke. Hvis

lejere ikke bor i deres lejemål, eller fremlejer det på de forkerte

forudsætninger, får det konsekvenser. Det kan seks “lejere” fra

Tvillingegården bevidne.

Ophævelser i TvillingegårdenI forbindelse med opstarten af moderniseringen af Tvillinge-

gården blev seks lejere ophævet og bedt om at fl ytte fra deres

lejemål. Det skete, fordi de ikke boede i deres lejlighed, men

fremlejede den ulovligt til andre.

PrivatBo indhentede i slutningen af 2006 oplysninger om

tilmeldte beboere i alle lejemål i Tvillingegården fra Frederiks-

berg Folkeregister, og sammenlignede oplysningerne med de

informationer, som vi havde omkring lejerne i de forskellige

lejemål. Hvem havde vi indgået kontrakten med, hvilke fremle-

jeaftaler eller samlever havde de og så videre. Resultatet var et

broget billede, hvor der var uoverensstemmelser i næsten 20 %

af lejemålene.

De lejemål, hvor der var uoverensstemmelser omkring registre-

ringen, blev kontaktet. Alle har lov til at lave fejl, og lejelovens

16

Et eksempelEn lejer var ikke registreret på adressen, men i stedet var der to andre

registrerede. Vi ophævede derfor lejer i henhold til lejelovens § 93, stk. 1,

litra d. Lejer svarede tilbage med en redegørelse, hvori hun forklarede, at

hun på grund af studie andetsteds i landet havde fl yttet sin folkeregister-

adresse tættere på studiet for at modtage sin post der i hverdagen. Hun

forklarede også, at hun hver weekend opholdt sig i lejemålet, hvor hendes

kæreste også boede sammen med en pige, som de fremlejede til. Bortset

fra at lejer reelt blot havde behøvet at fl ytte sin postadresse, var forkla-

ringen sandsynlig. Vi undrede os dog over, at lejers kæreste var blevet

registreret på adressen samme dag som fremlejeren. Et par breve senere

viste det sig da også, at pigen faktisk aldrig boede i sin lejlighed, og at de

personer, hun kaldte sin kæreste og en fremlejer, rent faktisk var gift!

retningslinjer er ikke kendt af alle, så tit er den slags uoverens-

stemmelser derfor hurtigt afklaret med en kort redegørelse fra

lejeren. Såfremt det er en samlever, en ven eller en fremlejer,

lejer har glemt at oplyse om, bliver sagen derfor afklaret uden

problemer.

For tre lejere var der dog så markante misforhold imellem deres

redegørelse og de informationer, vi havde oparbejdet, at vores

mistanke om ulovligt fremleje blev bekræftet. Derudover var der

tre lejere, som slet ikke var registrerede på deres lejemål. I for-

hold til den form for sager er lejeloven klar, og de blev derfor alle

seks ophævet. Ophævelsen betød, at lejerne blev informeret om,

at de havde brudt den lejeaftale, de havde indgået med Frede-

riksberg Boligfond, og at de derfor skulle fl ytte fra deres lejemål

indenfor 8 dage. Såfremt lejerne ikke fl yttede, ville Fogedretten

blive bedt om at bistå efter en eventuel sagsbehandling i Bolig-

retten. Alle sager er afsluttet, og de seks lejere er nu frafl yttet.

Hvorfor ophæve betalende lejere?Det kræver en stor arbejdsindsats fra administrationen at

foretage en ophævelse. Lejelovens retningslinjer og procedurer

skal følges til punkt og prikke, og meget korrespondance skal

formuleres på den helt rigtige måde. Så hvorfor ophæve lejere,

som betaler deres husleje, bare fordi de ikke bor i deres lejemål?

For at svare på det spørgsmål bør vi kigge på Frederiksberg

Boligfonds venteliste. På nuværende tidspunkt står der næsten

1.200 ansøgere og venter på en lejlighed i Tvillingegården. Ansø-

gere, som umiddelbart er interesserede i at bo i ejendommen. Så

selvom det kræver en del arbejde at ophæve lejere, så får vi seks

nye lejere ind i Tvillingegården, som rent faktisk vil bo der. Og

lejere, der er glade for at bo i deres lejlighed, er de bedste lejere.

Hvad siger lejeloven?“Udlejer kan hæve lejeaftalen i

følgende tilfælde: (...) Når lejeren

frafl ytter det lejede i utide uden

aftale med udlejer. (...) Når lejer

helt eller delvis overlader bru-

gen af det lejede til en anden i

tilfælde, hvor han ikke er beret-

tiget hertil, og trods udlejers

indsigelse ikke bringer forholdet

til ophør.” Lejeloven § 93, stk. 1,

litra d og f.

Læs mere om reglerne for lovlig fremleje

17

At Jeanet Andersen, administrator

Lejeloven giver lejere to forskellige mu-

ligheder for at udleje hele eller en del af

deres lejemål.

DelfremlejeNår et eller fl ere af lejemålets værelser

lejes ud, mens lejeren stadig bor der,

betegnes det som delfremleje. En sådan

aftale er ikke tidsbegrænset. De eneste

begrænsninger for en delfremleje er, at

lejer højst må fremleje halvdelen af leje-

målets værelser. Dvs. ét enkelt værelse i

Regler om fremlejeen 3-værelses lejlighed og to værelser i en

4-værelses. Derudover må antallet af per-

soner i lejligheden inkl. lejers husstand

ikke overstige antallet af værelser. Du skal

altid orientere PrivatBo om fremlejere, og

vi skal se en kopi af fremlejekontrakten,

inden fremlejere fl ytter ind.

FremlejeLejere har ret til at fremleje hele deres

lejemål i op til 2 år, hvis fraværet fra

lejligheden er midlertidigt og skyldes

sygdom, forretningsrejse, studieophold,

midlertidig forfl yttelse eller lignende. At

afprøve et parforhold betragtes ikke som

noget midlertidigt. For at fremleje hele

dit lejemål skal du ansøge PrivatBo og

vedlægge dokumentation for det mid-

lertidige fravær. Vi skal også se en kopi af

fremlejekontrakten, inden fremlejeren

fl ytter ind.

Du er stadig lejerDet er vigtigt at huske, at mens du

fremlejer din lejlighed, har du de samme

forpligtelser som normalt. Din fremlejer

er din lejer og har ikke noget direkte for-

hold til PrivatBo. Hvis din fremlejer fx ikke

Vi kan lige så godt vænne os til det – affaldet skal sorteres. Og i stedet for af have affaldet liggende i poser eller bunker rundt omkring i lejligheden er det værd at bruge tid på at fi nde på smarte løsninger til opbevaring af affaldet.

Vejledning om sorteringFrederiksberg Kommune har lavet et nyhedsbrev om

affald og miljø, som er fordelt til alle indbyggere på

Frederiksberg. Hvis du ikke har fået eller har mistet

dit eksemplar, kan du bestille et nyt ved at skrive til

affald@frederiksberg.dk

Giv plads til affaldet, når du indretter din bolig

Af Anne Mette Thorup og Marie Ougaard,

Frederiksberg Kommune

Alle ved det. Mængden af affald stiger, og det belaster miljøet,

når affaldet skal bortskaffes. I 2005 afl everede de danske hus-

holdninger over 3 millioner tons affald, og 2/3 af det affald blev

sendt til forbrænding. Jo mere affald, vi kan sende til genanven-

delse, des mindre belaster vi miljøet. Ved at sortere dit affald og

fordele det affald, som kan genbruges, i de forskellige contai-

nere, der er opsat i din ejendom, kan du hjælpe med at reducere

miljøpåvirkningerne.

Alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme har nu – eller er i gang

med at etablere – særlige beholdere til både papir, pap & karton,

plast, metal, batterier og glas. En del ejendomme har derudover

18

Hvad siger lejeloven?

§ 69. Lejer af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af lej-

lighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i

lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum...

§ 70. En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at

fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom,

forretningsrejse, studieophold, midlertidig forfl yttelse el. lign...

§ 71. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd for-

voldes af personer, der i kraft af reglerne i § 69 og § 70 benytter det lejede...

betaler huslejen, misligholder lejemålet

eller overtræder husordnen, kan PrivatBo

ophæve dit lejemål eller gøre dig ansvar-

lig for udgifter forbundet med overtræ-

delserne. Det er også dig, din fremlejer

kan indberette for Huslejenævnet. Vi har

set mange eksempler på dyre regninger i

forbindelse med frafl ytninger fra frem-

lejede lejemål, og vi ser også lejere, som

har været ved at miste deres lejemål, fordi

fremlejer ikke betalte huslejen.

særlige rum til opbevaring af storskrald og elektronik, ligesom

nogle ejendomme har et brandsikret skab til opbevaring af far-

ligt affald. Der er således gode muligheder for at komme af med

sit sorterede affald tæt på bopælen. Men hvor gør du af dine 11

forskellige typer affald, inden det skal ned i gården?

Forsøg med indendørs sorteringI Frederiksberg Kommune har vi i perioden fra juni til og med

november 2006 gennemført et forsøg med information om

sortering og udlevering af udstyr, som kunne hjælpe med at

gøre den indendørs sortering lettere. Forsøget viste, at ekstra

opmærksomhed på udfordringerne med sortering rent faktisk

resulterer i en forbedring i sorteringen af affaldet, men at de

enkelte beboere ikke ønsker at få udleveret udstyr til indendørs

sortering. De fl este vil selv vælge, hvordan de indretter sig for at

få plads til sortering inde i lejligheden.

Forsøget viste desuden, at sorteringen af affald kan blive bedre,

hvis beboerne husker at affaldssortere i det øjeblik, hvor et pro-

dukt bliver til affald. Selv om de løsninger, Frederiksberg Kom-

mune havde stillet til rådighed, ikke passede ind i de enkelte

husstande, så gav forsøget i sig selv altså en øget bevidsthed og

opmærksomhed om sortering af affald.

Hvad virker for jer?Indretningen af ens bolig er en individuel sag, og det er svært at

fi nde en løsning på udfordringerne med affaldssortering i hjem-

met, som fungerer for alle. Som kommune vil vi dog gerne støtte

op om sorteringen ved at præsentere eksempler på vores hjem-

meside af gode måder at indrette sig både pænt og funktionelt

med affaldssortering på. Vi vil derfor gerne have gode ideer til,

hvordan man kan opbevare brugt papir, pap & karton, plast,

metal og glas inde i lejligheden. Fotos eller tegninger af indret-

ningen kan sendes til affald@frederiksberg.dk.

19

Hver enkelt ejendom har en fællesaftale med TDC KabelTV,

som alle lejere betaler til over huslejen. Hvis du har ønsker

udover ejendommens programudbud, er der muligheder

hos både TDC og Dansk Bredbånd.

Du kan abonnere på yderligere program pakker via TDC’s

produkt Selector. Udover fi lm-, sport- og dokumentar-

kanaler er der mulighed for at abonnere på forskellige

sprogpakker med fx tyrkiske, arabiske, asiatiske, franske,

italienske og spanske kanaler. Brugen af programpak-

kerne forudsætter køb af en Selector digitalmodtager og

oprettelsen af et abonnement udover den antenneudgift,

du allerede betaler over huslejen.

Ligesom TDC kan bredbåndsudbyderen Dansk Bredbånd

også tilbyde programpakker med fokus på specifi kke

sprog. Programpakkerne tilbydes via Dansk Bredbånds

Bredbånds-TV og forudsætter, at du betaler kablingsaf-

giften til Frederiksberg Boligfond eller starter en afdrags-

ordning over din husleje.

Læs mere på www.tdc.dk eller www.dbnet.dk

Vælg dine egne TV kanaler

Du kan spare penge ved at tilmelde din husleje til betalingsservice. Det

gør 67 % af Frederiksberg Boligfonds lejere allerede.

Betalingsservice er en regningsservice, hvor du tilmelder din månedlige

huslejeindbetaling, så den automatisk bliver trukket fra din konto. På

den måde kommer du aldrig til at betale for sent eller for lidt, og du kan

undgå ærgerlige rykkergebyrer og geby-

ret i forbindelse med giroindbetalingen.

PrivatBo kan desværre ikke tilmelde

dig betalingsservice. Hvis du ønsker at

tilmelde din husleje, skal du tage dit

girokort med til dit pengeinstitut.

Læs mere på www.betalingsservice.dk

Publikationer på hjemme-siden

PrivatBos hjemmeside har fået

en ny afdeling, hvor du kan hente

organisationens publikationer. Til

at starte med kan Frederiksberg

Boligfonds årsberetning for 2006

og alle numre af Husrum hentes.

Find alle publikationerne på

www.privatbo.dk/publikationer

Den letteste måde at spare penge

20

Det sjoveste er det heleDer er legepladser mange steder på Frederiksberg, men hvis du

spørger Sofi e og Johanne, hvor det er bedst at lege, er der ingen

tvivl. Pigerne på 11 og 12 år går i skole tæt på Den Sønderjyske By,

og når eftermiddagen skal bruges på at snakke og lege, så er det

den store legeplads i Den Sønderjyske By, som er det ubestridte

førstevalg.

Legepladsen består af en sandkasse med en kæmpe borg med

tårn, rebstiger, tunneller, trapper, rutschebaner og meget mere.

Legepladsen får

fire stjerner ud

af fem mulige.

Og det er, hvis

fem er Tivoli.

Anmeld din legepladsEr du barn – og bor du i en af vores ejendomme,

der har en legeplads? Så vil vi meget gerne høre

fra dig!

Få din mor eller far til at skrive ind til os med

dit navn og adresse og en kort begrundelse for,

hvorfor vi skal anmelde netop din legeplads. Så

kommer vi forbi til en snak med dig og dine kam-

merater omkring legepladsen. Hvad er godt ved

den, hvordan og hvor meget bruger I den, og hvad

kan gøre den endnu bedre?

Der er masser af muligheder for at hoppe og klatre frem og til-

bage. I gården er der også en stor boldbane og borde og bænke,

hvor man kan holde en velfortjent pause.

Sofi e og Johanne er gladest for den store borg i sandkassen, men

synes, alt i gården er sjovt. Og da vi snakker om at give en karak-

ter, kræver det ikke den store overvejelse. Legepladsen får fi re

stjerner ud af fem mulige. Og det er, hvis fem er Tivoli.

21

Af Flemming Brank, formand for Privatbo

Den 15. august trådte en ny lov om røgfrie

miljøer i kraft. En lov, som har betydning

for alle områder med offentlig adgang

– og som også får betydning for Frederiks-

berg Boligfonds ejendomme.

Rygning på indendørs fællesarealer forbudtSom du kan læse i dette nummers ”Grib

ordet”, oplever ejendomsmestre fra tid til

anden, at lejere ikke længere ryger i deres

eget hjem. I stedet vælger mange at gå

ned i gården, mens andre bruger trapper,

køkkentrapper, affaldsrum og lignende.

Foreløbig har der ikke været nedskrevet

regler for rygning på ejendommenes

indendørs fællesarealer, og det har derfor

været op til den enkelte ryger at tage

hensyn.

I forbindelse med den nye rygelov har Fre-

deriksberg Boligfonds bestyrelse foreslået

at lade rygelovens generelle retningslinjer

Vi ryger med på rygeloven

Rygepolitik I forbindelse med den nye rygelov bliver PrivatBo og alle ejendoms-

kontorer røgfri pr. 1.1.2008. Medarbejdere, som ønsker at holde op

med at ryge, bliver hjulpet med rygestopkurser.

Personalet er også blevet pålagt ikke at ryge, når de opholder sig i

beboernes lejligheder.

gælde for alle indendørs fællesområder

i alle ejendomme. Det vil medføre, at

det ikke længere vil være tilladt at ryge

på blandt andet trapper, køkkentrapper,

vaskerum, affaldsrum, elevatorer og i

beboerlokaler. Et sådan forbud vil forven-

teligt tage effekt pr. 1. december.

Såfremt lejere eller beboerrepræsentan-

ter har indvendinger overfor forslaget,

kan ejendommens beboerrepræsentant

henvende sig til PrivatBo på ejendom-

mens vegne. Alle positive og negative

henvendelser vil blive inddraget i over-

vejelsen omkring gennemførelse af

forslaget. Henvendelser skal sendes til

rygning@privatbo.dk.

Hvad siger loven?Rygelovens formål er “… at udbrede røgfri

miljøer for at forebygge sundhedsska-

delige effekter af passiv rygning og for

at undgå, at nogen ufrivilligt udsættes

for passiv rygning”. Loven dækker dog i

udgangspunktet kun indendørs områder,

som hele offentligheden har adgang til,

og en privat ejendom hører derfor ikke

under disse regler.

Men udover lejerne selv og deres gæster

skal postbude, avisomdelere, håndvær-

kere, rengøringsmedarbejdere, ejen-

domsmestre, gårdmænd og mange andre

opholde sig i kortere perioder på disse

områder, og det er derfor sund fornuft at

holde dem røgfrie.

Nye faciliteterHvis du som ryger har ønsker til udendørs

faciliteter, som kunne hjælpe til at gøre

rygning udenfor mindre besværligt, vil

jeg gerne opfordre dig til at kontakte

beboerrepræsentationen eller ejendoms-

mesteren for at fi nde en brugbar løsning

til glæde for alle.

22

Vi gør os stor umage med at lave

et Husrum, der er interessant og

relevant for alle vores lejere. Vi

har masser af ideer til fremtidige

artikler og temaer, men hvis du

har noget på hjerte, vil vi meget

hellere høre fra dig.

Kunne PrivatBo tillade sig at

ophæve lejerne i Tvillingegården?

Har boligfonden negligeret sit so-

ciale ansvar i sagen om Wilkenbo?

Er det sund fornuft, at lejere ikke

længere må ryge på køkkentrap-

pen? Er din legeplads bedre end

børnenes i Den Sønderjyske By? Er

ejendommens husorden uretfær-

dig? Har I haft en sjov oplevelse i

jeres gård over sommeren? Måske

er din nabo en spændende per-

son, vi burde portrættere?

Lige meget hvad du har på hjerte,

vil vi gerne høre fra dig. Jo mere,

du deltager i debatten og udvik-

lingen af Husrum, jo bedre bliver

vores blad.

Skriv til husrum@privatbo.dk.

Er du enig

23

Ejendomskontorer

• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården

Leon Reingard: Tlf.: 38 86 58 91, 301fb@privatbo.dk

Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00

Personlig henvendelse kl. 7.00-8.00

• Peter Bangs Hus, Svalegården Flemming Lindgren: Tlf.: 38 86 34 78, 304fb@privatbo.dk

Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00

• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken

Lars Larsen: Tlf.: 38 86 09 41, 306fb@privatbo.dk

Telefontid: Mandag til fredag kl. 8.00-8.30.

Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag,

fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00.

Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30

• Den Sønderjyske By Ernst Günther: Tlf.: 38 71 44 49, 309fb@privatbo.dk

Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00.

• Lineagården, Firkløveren, Trekanten Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38 19 49 55, 322fb@privatbo.dk

Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt

torsdag kl. 16.00-18.00.

Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag, onsdag

kl. 9.00-10.00 og torsdag kl.16.00-18.00.

• Roskildegården John Hansen: Tlf.: 38 71 31 73, 326fb@privatbo.dk

Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 9.00-10.00

Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00.

• Sønderjyllandsgården, Solbjerggård Bjarne Skovboel: Tlf.: 38 71 30 59, 327fb@privatbo.dk

Telefontid: Mandag-fredag kl. 11.00-11.30 samt onsdag

kl. 16.00-16.30.

Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 11.30-12.00

samt onsdag kl. 16.30-17.00

Telefon og e-mail

PrivatBos AdministrationTlf.: 33 11 20 80

Mandag til onsdag kl. 10-12 og 13-15.

Torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13.